1 minute read
Tag på udflugt til Det Kgl. Bibliotek
Vi tilbyder undervisningsforløb til alle klassetrin og i mange fag, herunder dansk, historie og kreative fag – bl.a. om computerspil og fotografi.
Se alle bibliotekets undervisningstilbud på forskoler.kb.dk.
Lavere L N Hos De Frie
En analyse, som den liberale tænketank Cepos offentliggjorde sidste efterår, viser, at lærerne på de frie grundskoler generelt har højere karakterer fra deres lærerstudium, ligesom de i gennemsnit er ældre og har længere anciennitet end deres kommunalt ansatte kollegaer. Til gengæld tjener de mindre.
Folkeskolelærere tjener ifølge Cepos’ analyse 2,1 procent mere end lærerne på de frie grundskoler, når der tages højde for forskelle i alder, anciennitet, karakterer, efter- og videreuddannelse samt forskelle i regionale forhold.
Det lyder måske ikke af meget, men i kroner og øre svarer det til, at en lærer i folkeskolen i løbet af en karriere på 40 år kan forvente at få cirka 13.000 kroner mere i løn årligt sammenlignet med en lærer på en fri grundskole, hvis man ser bort fra personlige tillæg.