Skolerejser med tryghed

Tag os med på råd når klassen skal på skolerejse. Vi arrangerer skolerejser til det meste af Europa, så ring til en af vores erfarne rejserådgivere for sparring.

Konomien Sp Nder Ben

Har økonomien været en medvirkende årsag til, at elever ikke er blevet tilbudt sygeundervisning, som de efter din mening kunne have gavn af?*

Ja, ofte Ja, til tider Ja, men sjældent

Nej, det oplever jeg ikke

Fra kr. 2.598

Kontakt en rejserådgiver på 70 22 88 70 af landets skoler står alene med det økonomiske ansvar for elevers sygeundervisning i hjemmet, bliver udgiften betalt af kommunerne 19 steder i landet. I otte kommuner har man en delvis central finansiering.

* Undervisning ved indlæggelse på for eksempel sygehus finansieres altid af kommunerne og er ikke medregnet som sygeundervisning.

Kilde: Fagbladet Folkeskolen. Rundspørge til 268 skolers sygeundervisningsansvarlige og aktindsigt hos alle danske kommuner.

SKOLELEDERE: SKOLEVÆGRING BØR VÆRE EN KOMMUNAL OPGAVE

Egentlig bør det slet ikke være skolernes ansvar at få denne gruppe af børn tilbage i skole, mener skolelederne. I rundspørgen erklærer 85 procent af skolerne sig helt enige eller overvejende enige i et tidligere udsagn fra skolelederformand Claus Hjortdal om, at opgaven må ligge et andet sted, fordi skolerne hverken har pengene eller resurserne. Kun otte procent er uenige.

Én af disse er en skoleleder fra Fyn.

“Jeg er ikke så optaget af, hvor puljerne er placeret, for jeg mener, at skolerne er en vigtig trædesten i forhold til at løse denne her opgave. Skolerne må tage det ansvar på sig, men vi kan ikke gøre det alene”, siger han.

Når det kommer til sygeundervisning i hjemmet, udfordres skolerne af, at der ofte er mere brug for en specialpædagogisk indsats end for undervisning. Og de kompetencer kan være svære at skaffe, fortæller en jysk skoleleder: jkn@folkeskolen.dk

“I den situation er der jo brug for en lærer, der både har de specialpædagogiske kompetencer, og som kan undervise i for eksempel engelsk. Og det er begrænset, hvor mange vi har af dem”.

I hans kommune betaler skolerne selv for sygeundervisning, mens kommunens familieafdeling har folk ansat, der tager hjem til familierne og hjælper med at få styr på hverdagen og barnets trivsel.

“Det er en kæmpe hjælp til os som skole. De har alle mulige eksperter, der kan klare al den slags. Og så kan vi koncentrere os om at levere undervisning”, siger han.

Skolelederen fra Fyn fortæller, at han er bekymret for fremtiden. Han frygter lige nu, at de kommunale budgetter vil blive slanket så meget de kommende år, at han bliver nødt til at nedprioritere sygeundervisningen for alvor for at have lærere og pædagoger til nogle af skolens andre opgaver, for eksempel støttetimer.

“Jeg kan sagtens forestille mig, at det her bliver et af de ben, som vi kommer til at skære helt tæt ind til”, siger skolelederen.

Holocaust bliver kanonstof

Efter sommer skal jødeudryddelsen på historieskemaet.

HISTORIE Fra næste skoleår skal den nazistiske masseudryddelse af jøder under anden verdenskrig, holocaust, være en obligatorisk del af undervisningen i folkeskolen. Det fremgår af et udkast til en bekendtgørelse, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har sendt i høring. Der er høringsfrist 24. april, og bekendtgørelsen skal træde i kraft 1. juli.

Holocaust som obligatorisk undervisning var et af forslagene i den tidligere socialdemokratiske regerings handlingsplan imod antisemitisme, der blev fremlagt i januar sidste år. Også på gymnasier skal undervisning i holocaust gøres obligatorisk.

Konkret skal bekendtgørelsen ændre folkeskolens historiekanon, som lige nu består af folkeskolen.dk/ kulturfag

29 begivenheder. Holocaust tilføjes til et punkt omhandlende augustoprøret og jødeaktionen af den nazistiske besættelsesmagt i Danmark. Et såkaldt kanonudvalg har udarbejdet anbefalinger til kanonpunktets beskrivelse. Udvalget bemærker dog, at punktet "havde fremstået mere klart" , hvis augustoprøret var et selvstændigt punkt, fordi der ikke er en "direkte sammenhæng" mellem holocaust og jødeaktionen og augustoprøret, som var en række strejker og demonstrationer i 1943 under den nazistiske besættelse af Danmark på grund af arbejdsløshed, prisstigninger og varemangel.

De små var ikke populære nok

MATEMATIK De kommende matematiklærere vil helst undervise de store elever. Tal fra Københavns Professionshøjskoler viser, at kun en fjerdedel af de matematiklærerstuderende vælger at specialisere sig i undervisning af elever fra 1.-6. klasse. Derfor bliver aldersdelingen af matematikfaget strøget, når den nye læreruddannelse står klar efter sommerferien.

Formand for Danmarks

Matematiklærerforening Jens

Peter Christensen har tidligere udtalt til Folkeskolen, at han glæder sig over, at matematikfaget igen samles til ét fag.

”Generelt er der mere status i at undervise i udskolingen. Den holdning synes jeg er helt forkvaklet. Den vigtige undervisning foregår i høj grad i indskolingen og på mellemtrinnet”, sagde han.

Ny specialundervisningsenhed oprettet

SPECIALPÆDAGOGIK I samarbejde med blandt andre Danmarks Lærerforening har børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (Socialdemokratiet) etableret vidensenheden Vibus, som skal skabe bedre forhold for de børn og unge, som har behov for det, fremgår det af ministeriets hjemmeside.

Hovedopgaven for den nye enhed bliver at etablere et fagligt grundlag for en styrket indsats for elever med særlige behov, som forventes klar i 2025. Det indebærer undersøgelser og kortlægninger på området samt en afdækning af, hvilke tilbud og indsatser der i dag eksisterer for børn og unge med særlige behov. Samtidig skal enheden sikre, at den eksisterende viden udbredes til praksis, og lærere og pædagoger får konkrete redskaber.

folkeskolen.dk/ matematik folkeskolen.dk/ specialpædagogik

Lærer udvikler populært påskemateriale

ENGELSK Pernille Davidsen, engelsklærer i indskolingen på Højvangskolen i Aarhus, har taget easter-temaet under kærlig behandling og udviklet sit eget undervisningsmateriale.

Det bygger på stationsundervisning og indeholder blandt andet en række spil – herunder dobbelganger, iKnow, springrace og bingo.

”Det er bare noget med at ramme eleverne lige der, hvor de er, så de kan fortælle deres mødre, at det hedder et easteregg på engelsk, når de går rundt og handler med dem i Netto”, fortæller Pernille Davidsen, der har valgt at dele undervisningsmaterialet med alle. folkeskolen.dk/ engelsk