Hvad mener DLF egentlig om køn?

DLF’s idekatalog om kønsbevidsthed i folkeskolen anvender vendingen ”at være tildelt kønnet ’dreng’ eller ’pige’ ved fødslen”. Er det foreningens grundforståelse, at det enkelte menneske blot kan beslutte sig, hvad angår eget køn? spørger lærer Mette Frederiksen.

Danmarks Lærerforening inviterer lige nu til dialogmøder om kønsbevidsthed i skolen og har i den forbindelse fremstillet et idekatalog: “Kønsbevidsthed i folkeskolen – cases, øvelser og handlemuligheder”. Intentionen om at ville rokke ved stereotype forståelser af, hvad det vil sige at være og at opføre sig som henholdsvis pige og dreng, er rigtig god og vigtig. Tiden er (heldigvis) ikke længere til, at piger blot skal være stille, skrive pænt og undgå at blive beskidte, og at drenge spiller fodbold, klatrer i træer og laver håndværk. Den forståelse er vi for længst forbi, og det er både interessant og meningsfuldt, at man som lærer bliver sig sine eventuelle stereotype handlinger og sproglige udtryk bevidst.

Men i DLF’s idekatalog ser det ud til, at man vil tage et meget drastisk skridt videre i forståelsen af køn. I afsnittet “Forståelse af køn” hedder det: “… bedre betingelser for trivsel og læring for elever, der i en skolekontekst ikke bindes af særlige, snævre forståelser af, hvad det vil sige at være tildelt kønnet ‘dreng’ eller ‘pige’ fra fødslen”.

“Dreng” og “pige” står i citationstegn, hvilket markerer et forbehold. Det ser altså ud til, at man i DLF mener, at kønsbegreberne dreng og pige er misvisende. Det understreges af formuleringen “tildelt fra fødslen”. “Nogen” har tildelt et barn et køn. Man “er” ikke enten dreng eller pige. Og en tildeling kan laves om.

BØRN OG UNGE MISTRIVES

Jeg kan ikke andet end at læse, at DLF er af den opfattelse, at alle børns køn er en midlertidig størrelse, som skal overvejes og kan ændres. Og det er yderst problematisk.

Jeg forholder mig på ingen måde til, hvad vi som samfund skal mene om voksne, myndige mennesker, der ønsker at skifte køn. Men jeg er meget bekymret for vores børn og unge, hvis vi som pædagogisk personale nu skal lægge det i deres hænder at beslutte sig for eget køn.

Børn og unge mistrives i stor stil, og efter min mening er det uendelige antal af valgmuligheder i dagens børne- og ungdomsliv én af de vigtigste årsager til mistrivslen. Vi svigter vores voksenansvar, hvis vi bliver ved med at lægge flere og flere valgmuligheder og mere og mere frihed ned over deres liv.

Nogle ganske få børn og unge går med overvejelser om eget køn. Og det må man –primært som forældre – håndtere. Men det er efter min mening helt unødvendigt og i værste fald skadeligt, hvis det bliver en generel linje i folkeskolen, at alle elever skal overveje og beslutte sig for eget køn. Langt de fleste vil aldrig komme til at overveje disse ting af sig selv. Og de er absolut bedst tjent med at leve med den u-bevidsthed.

Det bekymrer mig derfor oprigtigt, hvis DLF går ind for at byde alle skolens elever at tage eget køn op til revision. Er det dét, man vil? Eller har man blot taget en politisk korrekt sprogbrug til sig uden at besinde sig på, hvad sproget egentlig dækker over og kan have af konsekvenser?

Af Regitze Flannov, forkvinde for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening

Foto: Kristian Brasen