Folkeskolen nr. 08, 2014

Page 6

aktualiseret

Klar, parat til Overenskomst 2015 Arbejdstidslov, ønske om individualiseret løn og pres på medarbejderindflydelse. Formand for DLF’s overenskomstudvalg Gordon Ørskov Madsen forudser store udfordringer ved forhandlingerne om overenskomsten i 2015. Medlemsdebatten om næste års overenskomst skydes i gang i slutningen af april. TEKST

MARIA BECHER TRIER

FOTO

THOMAS ARNBO

Selv om lærerne på skolerne lige nu er optaget af, hvilke konsekvenser arbejdstidslov og folkeskolereform får for deres arbejdsliv, så er det allerede nu tid til at se fremad. I efteråret begynder overenskomstforhandlingerne med KL. Og denne gang er der en historisk mærkværdig situation, oplever formanden for DLF’s overenskomstudvalg, Gordon Ørskov. For baggrunden er en lov, som ingen på lærersiden har ønsket. Og reglerne er slet ikke trådt i kraft endnu, før man skal til at diskutere, hvilke ønsker man har til nye regler. Målet er en overenskomst, som træder i kraft i april måned 2015, og DLF tager lige nu de første skridt mod at udvælge, hvilke krav lærerne har til arbejdsgiverne. »Hver eneste overenskomst har sin egen ramme og sine egne muligheder. Det er vigtigt, at vi sammen får en fælles forståelse«, siger Gordon Ørskov, kort før han skal mødes med alle kredsformænd i DLF til en overenskomstforberedende konference i Nyborg.

Sådan stiller DLF krav til overenskomsten 10.-11. april: Overenskomstkonference for hovedstyrelsen og kredsformænd. 22.-23. april: Foreløbige krav besluttes og udsendes til medlemsdebat. 15. maj: Medlemsdebatten afsluttes. 10.-11. juni: Hovedstyrelsen udarbejder indstilling til kongressen om foreningens krav til overenskomsten i 2015. 2.-5. september: Kongressen vedtager foreningens krav til overenskomsten i 2015 på det kommunale, regionale og statslige område.

6/

Torsdag 25. april 2013 var den dag, regeringen kom på banen med et indgreb, og lærere demonstrerede på Christiansborg Slotsplads. Enden på lockouten blev en arbejdstidslov, som gælder fra næste skoleår. Men allerede nu skal lærerne til at debattere, hvilke krav de vil stille til KL ved de kommende forhandlinger om overenskomst fra april 2015.

FOLKESKOLEN / 08 / 2014

141957 p06-09_FS0814_Gordon.indd 6

11/04/14 12.13


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.