Ordsprogenes Bog
… læst af Hanne Jul Jakobsen
Eksist E ns E n
Indhold
Vogt dit hjerte, for derfra udgår livet 7
Den, der mister tålmodigheden, sætter dumheden i højsædet 17
Tryk på mælken giver tykmælk … tryk på vreden giver strid 27
Uden brænde går ilden ud 35
Gå til myren, dovenkrop, betragt dens færden, og bliv vís 43
Venskabets sødme styrker sjælen 49
Menneskefrygt kan sætte fælder 57
Kærlighed skjuler alle overtrædelser 61
Vogt dit hjerte, for derfra udgår livet
Ordsprogenes Bog 4,23
Velkommen til Salomos brevkasse
Ordsprogenes Bog hører til den mere krævende del af selvhjælpslitteraturen. Den lover ikke, at livet bliver enklere eller dybere, hvis du skiller dig af med nogle af dine ting. Den hævder ikke, at du bliver lykkeligere, hvis du bliver bedre til at fokusere. Den er ikke udstyret med forslag til konkrete øvelser og metoder, der kan give dig gode vaner og dermed mere overskud. Derimod hævder den, at der findes en ældgammel livsvisdom, som kommer fra Gud selv, og at hvis man kender den visdom og lever efter den, så vil man få et godt liv. Det er ikke en visdom, man kan læse sig til eller tage et kursus i. Det er en visdom, man vokser i ved at leve efter den. Lyder det besværligt? Det er det, og det er på en måde også meningen. Den gamle livsvisdom lover ikke et let og lykkeligt liv, måske snarere tværtimod. Den lover et meningsfyldt liv gennem hårdt arbejde, gode karaktertræk og forpligtende relationer.
Ordsprogenes Bog er et forsøg på at blive mere konkret om, hvad det vil sige i praksis. Hundredvis af leveregler er det blevet til. Det kan være lidt svært at huske dem, selvom mange er dem er formuleret ret skarpt og sine steder endda humoristisk. Men der tegner sig et mønster, som kan være til hjælp. Der er en vis orden og fornuft i de konkrete leveregler, som udspringer af grundtanker som ordentlighed, ansvarlighed, trofasthed, selvbeherskelse og generøsitet. Det er den visdom, der kommer fra Gud, og som vi skal finde ind til. Vi skal ikke gøre os store anstrengelser for at finde den. Vi skal hverken læse tykke bøger, rejse ud i verden eller gå på jagt efter den i fremmede tankesæt. Vi har alle sammen direkte adgang til visdommen. Den findes, nærmest som en del af anatomien, allerede i hjertet på hvert eneste menneske. Det er hjertets visdom, der adskiller os fra at være dyr.
“Vogt dit hjerte, for derfra udgår livet” (4,23), står der, og det er måske det mest centrale sted i Ordsprogenes Bog. Hjertet er det helt centrale kraftværk af en muskel, som pumper blodet rundt i kroppen på os. Stopper det, dør vi. Så enkelt er det. Så længe hjertet slår, er der liv. Livet udgår fra hjertet sådan rent fysiologisk. Men der er en lang tradition for at tale om hjertet som andet og mere end en muskel. Vi taler i overført betydning om, at mennesker kan have et godt hjerte, være godhjertede, have et stort hjerte, ja, være hjerte-lige. Når der står, at vi skal vogte vores hjerte, så er det ikke i denne sammenhæng en opfordring til kredsløbstræning og sund livsstil. At vogte sit hjerte minder om det, vi i dag kalder at mærke efter, og som
man i gamle dage kaldte samvittighed. Ordsprogenes Bog er skrevet med udgangspunkt i, at der er en grundlæggende sand og god livsvisdom, som kommer fra Gud, og som findes i alle menneskehjerter. Den visdom kan vi finde ind til ved at forsøge at leve et samvittighedsfuldt og ansvarsfuldt liv. Der er indlagt en visdom eller livskraft i ethvert menneske, som næres af, at vi lytter til den og lever efter den.
Ordsprogenes Bog argumenterer for, at man kan finde visdommen i sig selv, men ikke af sig selv. Vi er helt afhængige af andre menneskers vejledning og erfaring. At vogte sit hjerte er derfor også at søge og lytte til mennesker, der har levet længere end én selv, ikke mennesker, der nødvendigvis har en stor karriere eller har opnået meget magt, men mennesker, der har stor livserfaring og har opnået meget indsigt. Alder og livserfaring bliver sat højt i den her tradition, og der påhviler mennesker med et langt liv bag sig et stort ansvar for at dele deres livsindsigter med andre. Det er påstanden i Ordsprogenes Bog, og det er i en vis udstrækning også min egen erfaring, at man med alderen vil få en erfaring, der gør det nemmere at leve et fornuftigt liv. Men det er også min erfaring, at livet ikke bliver lettere med årene. Tværtimod. Bekymringerne bliver større, ansvaret tungere og lidelsen mere nærværende.
Jeg har fået grå hår. Ikke bare et enkelt, men nok til at jeg er berettiget til at tage tråden op fra Salomo, eller hvem det nu er, der har skrevet Ordsprogenes Bog. Det er der ingen, der ved, men det kunne altså godt