Religionskritik som dialog by Eksistensen

Preben Brock Jacobsen RELIGIONS KRITIK SOM DIALOG

I lyset af moderniteten og K.E. Løgstrups tænkning

Preben Brock Jacobsen Religionskritik som dialog

I lyset af moderniteten og K.E. Løgstrups tænkning

Det gådefulde i livet

Eksistensen København 2025

Religionskritik som dialog I lyset af moderniteten og K.E. Løgstrups tænkning

Preben Brock Jacobsen

Bogen er sat med Adobe Garamond Pro på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook

ISBN: 978-87-410-1084-7

Omslag: Eksistensen

Forsidebillede: “Solen” af Edvard Munch 1909-1916

Udgivet med støtte fra Dr.phil. Leif Nedergaards Fond

Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250

E-mail: eksistensen@eksistensen.dk www.eksistensen.dk

DEL 1: Modernitet og religionskritik

EKSKURS: Revitalisering af humanisme i de seneste hundrede år 91

Udløbere af humanismen: eksistentialisme og kulturradikalisme ................

af kapitel 1-2 ..................................................................

Kapitel 3. Indefra: De moderne teologer – religionskritik i teologien .........

Begrebet tro – en oversigt over trosbegrebets betydninger .........................

Dialektisk teologi – Gud er “den store forstyrrelse”, hvilket skaber

........................................................................................

Rudolf Bultmanns afmytologisering – et religionskritisk projekt ..............

K.E. Løgstrups teologi på “det mest givtige spor i moderne teologi”?

Kapitel 4. Indefra: Mogens Pahuus’ filosofiske kristendomsforståelse .........

Opsamling om Løgstrups teori om sansningen og bevidsthedsfilosofien 176

Løgstrups kritik af “det erkendelsesteoretiske vrangkompleks” .................

Erkendelse og tænkning ...........................................................................

Løgstrup kritiserer naturvidenskabens “helt fantastiske forglemmelse” af

Kapitel 2. Det fænomenologiske – første trin .............................................

Det førkulturelle – fri for grundindbildningen, tæt på skænkethedens livsforståelse

Opsamling af Kapitel 2-3. Metafysisk tænkning

Tydningen af de suveræne livsytringer – et eksempel på religiøs tydning

Den religiøse tydning er erfaringsnær og ikke spekulativ ifølge Løgstrup

Den poetiske indstilling er nært beslægtet med skabthedens religiøse

Kapitel 5. Kritik af Løgstrup for at være spekulativ – og et svar

Løgstrups forsvar for sin metafysik og sin religiøse tydning .......................

Sløks kritik af begrebet det førkulturelle

Kapitel 6. Kritik af Løgstrup for ‘bluff’ 253

Delkonklusion på DEL 3. Løgstrups opdagelsesrejse på sporet af det

DEL 4: Konklusion på redegørelsen

Kapitel 1. Hovedpunkter og resultater .......................................................

Modernitetens tænkemåder danner grobund for religionskritik ................

Løgstrup ser to forskellige verdenssyn i religionskritik og i kritik af religionskritik

Både ateistisk og teologisk religionskritik er barn af moderniteten

Løgstrups tænkning er moderne og modernitetskritisk, men ikke

Der ligger en stråmandsargumentation bag ateistisk

Kapitel 2. Mulige perspektiver i redegørelsen – dens betydning og

Forord

Under fx rekonvalescens kan liv og livsmod vende tilbage på en måde, så det føles, som om en livskraft, som mennesket ikke selv behersker, har taget over. Det kan minde om det, man kan opleve i musikken eller i malerkunsten. Carl Nielsen peger på noget i den retning i Helios-ouverturen (1903): Orkesterets dybe strygere indleder, så kommer hornene, så smældende trompeter der som lys-eksplosioner varsler livets lys fra solen; Carl Nielsen kalder det, som sker for: “Stilhed og Mørke – saa stiger Sol under frydefuld Lovsang – vandrer sin gyldne Vej – sænker sig stille i Hav” (Jensen 1991: 171). Edward Munch peger med voldsomme penselstrøg og farverigdom på en tilsvarende oplevelse af det overvældende ved livet i Sol (1910-11), der gengives som nærværende bogs forsideillustration.

Netop dette gådefuldt overvældende i livet søger denne bog at undersøge ud fra vinklen: Hvad kan religion og religionskritik sige hertil? Kan religion fungere livsoplysende eller kun som det rene illusionsmageri?

Der føres en ret uforsonlig debat for og imod religion i Danmark –både om religion generelt og specielt om kristendom og islam. På den ene side er der kritikere, der kritiserer religion for at være intolerant, undertrykkende og direkte fordummende; de anser ikke religion for at give et interessant bidrag til kulturen, hvorimod de nærmest opfatter ateisme som en selvfølgelig sandhed. På den anden side er der dem, der reagerer på kritikken, og omvendt gør religion til garant for åndsfrihed, dybde i tilværelsen og livsoplysning. Begge parter opfatter den modsatte fløj som formørket, og sig selv som oplyst. Religion gøres til “en virus der lammer fornuft og fremskridt” (Holm 2013), og religionskritik gøres til udtryk for “udbredt religiøs analfabetisme og et gigantisk hermeneutisk underskud” (Sandbeck 2009). Holdningerne er dokumenteret bl.a. i mine bøger om kristendomskritik i medierne (Jacobsen 2015), islamkritik (Jacobsen 2017) og senere i Sandbeck 2020. Som kulturjournalist Henrik Palle (2021) skriver helt generelt

om dansk debat, er der “ikke meget dialog … Der er en råben og pegen fingre, men ingen vilje til at lytte. Og det er et reelt problem”.

I mange år har jeg arbejdet med at formidle problemstillingerne om modernitet og religionskritik. Nærværende bog ligger i forlængelse heraf. Først skrev jeg Modernitet – kristendom og etik (2013), der i en senere bearbejdet udgave kom til at hedde Slip tanken løs. Modernitet – kristendom og etik (2018). Begge bøger kan læses sammen med Kristendomskritik i medierne (2015) samt Islam i medierne (2017). I dette arbejde med modernitetsbegrebet kom teologen og filosoffen

K.E. Løgstrup til at spille en væsentlig rolle for min forståelse af religionskritikken i Danmark. Idehistorikeren Hans-Jørgen Schanz har i bogen Modernitet og religion ( 2008) givet en kortfattet indføring i modernitetsbegrebet og i sammenhængen mellem religion og modernitet, og bogen har motiveret mig til selv at arbejde videre med at undersøge denne sammenhæng. Det førte frem til min opfattelse af, at religionskritik må forstås som et ‘barn af moderniteten’, dvs. som en konsekvens af modernitetens grundlæggende tænkemåde.

Løgstrup har bidraget væsentligt til at udlægge og også kritisere, hvad modernitetens diskurser egentlig går ud på. Hans tænkning kan jeg bruge som et bidrag til, at mødet mellem religionskritik og kristen teologi ikke behøver at være en gold kamp om at holde hinanden nede og ude, men kan være en dialog. Det er mit håb, at jeg ved en dybtgående, kritisk og saglig videnskabelig analyse af religionskritik kan kaste lys på og stimulere til et frugtbart møde.

TAK til Benedikte Møller, der var vågen og gjorde mig opmærksom på Dr.phil. Leif Nedergaard’s Fond, som med udskrivning i 2020 af prisopgaven “En videnskabelig redegørelse for religionskritikken i Danmark i historisk og/eller aktuelt perspektiv” gav mig lysten til igen at kaste mig over en analyse af religionskritikken; tak til fonden for en fornem andenpris inklusive støtte til udgivelsen hos Eksistensen. En særlig tak til mine venner Jens Hæstrup og Birte Hedegaard Larsen, som uden skånsel og meget konstruktivt har brugt tid og tid og tid som støtte til mig igennem arbejdet. Uden dem, min hustru Tove Stærk Olsen og computerbistand fra min datter og svigersøn, Anne og Mikkel Dickenson kunne jeg lige så godt have pakket sammen og givet op. Tak også til min redaktør Henrik Brandt-Pedersen for særdeles konstruktiv medarbejde i processen fra manus til trykt bog.

Indledning

Kan religion og religionskritik komme i dialog eller kun i skænderi?

I religionskritik-debatten i Danmark er der tendenser til at tænke sort hvidt: En modernitetspræget tænkemåde siger, at religion fordummer folk; en modernitetskritisk tænkemåde siger, at religionskritikken forfladiger livet, religion opliver. For den ene gruppe er kritik af religion blevet selvfølgelig og derfor måske ikke længere relevant. For den anden gruppe er kritik af religion utroværdig og derfor måske ikke længere relevant.

Nuancer er der nu brug for, når man betragter den religionskritik, der lukker sig om sig selv og ikke kan se problemer ved det. Og når man betragter den religion, der lukker sig om sig selv og ikke kan se problemer ved det. Det er derfor for mig at se relevant at undersøge, om de to gruppers tænkemåde kan komme ud af fastlåste positioner og mødes i en ægte dialog, der ikke på forhånd udelukker muligheden af et frugtbart møde – både mellem miljøer og i den enkeltes tænkning. For at kunne gøre det, er det nødvendigt at undersøge de baggrundsfortællinger og diskurser, som skaber ground for henholdsvis religionskritik og religion. Ved at samtænke religionskritik og religion kan man bedre nuancere sagen. Måske kan man på den måde både undgå mulige farer for dogmatisme ved religion og ved religionskritik?

Modernitet og irreligiøsitet gennemsyrer vores kultur

Det er min forforståelse, at vi lever i en ikkereligiøs tid ; K.E Løgstrup kaldte det en tid med en “irreligiøsitet, der mere eller mindre gennemsyrer vor kultur” (Løgstrup 1978: 59) og ligefrem en epoke, hvor “religionens tid er forbi” (Løgstrup 1978: 9). Andre kalder det “den gudløse verden” (Sandbeck 2020, bogtitel), altså hvor man er uinteres-

seret i religion og religiøse spørgsmål. Irreligiøsiteten hænger sammen med og er en del af vor tids tænkemåde, moderniteten. I moderniteten opleves det simpelthen ikke relevant at beskæftige sig med religion, religionskritik pibler frem uden at møde den store modstand i befolkningen. Jorden er så at sige gødet for religionskritik. Moderniteten leverer en afgørende baggrundsfortælling for religionskritikken og i Danmark især kristendomskritikken. Modernitetsteori som bl.a. Løgstrups må derfor ind, for at man kan forstå religionskritikken. Løgstrup må også ind, for at man kan sætte en modernitetskritik ind og dermed en kritik af religionskritikken, hvor den kan synes påkrævet. Begrebet modernitet bruger jeg dels om perioden de seneste tre hundrede år fra oplysningstiden og frem, dels og mest om indstillingen til livet, der er blevet udviklet i det tidsrum. I redegørelsen bruger jeg adjektivet “moderne” ikke om, at noget er ‘oppe i tiden’, men alene om at noget er i overensstemmelse med modernitetens indstilling.

Danskernes forhold til folkekirken i tal Kristendom må i et dansk perspektiv siges at være den kulturbærende religion, hvilket er med til at berettige, at kristendom og kristendomskritik spiller så stor en rolle i redegørelsen for religionskritikken i Danmark, som det bliver tilfældet. Tallene for medlemskab af folkekirken: 73,2 pct. af den danske befolkning er pr. 1. januar 2022 medlemmer af folkekirken (“Folkekirken i tal 2022”.) Tallet har været let faldende hvert år, fra 89 pct. (i 1990), 86 pct. (1999 og 2008) og 77 pct. i 2017 (Frederiksen 2019: 237). Befolkningen benytter sig i et vist omfang af kristne ritualer og traditioner. I 2020 blev således 52,4 pct. af årgangen af alle nyfødte børn døbt, dåbstallet er faldet jævnt (bortset fra et større fald i 2020 formentlig på grund af Corona-nedlukning). Juleaften er kirkerne tæt på at være overfyldte. Det gælder derimod ikke den almindelige søndagsgudstjeneste. Fra 1990 til 2017 viser tallene for medlemmernes kirkegang således et fald. Tallet for dem, der går i kirke mindst en gang om måneden, er faldet fra 13 til 11 pt.; 14 pct. går ca. en gang om året; 27 pct. går kun til højtider; og 48 pct. går aldrig eller næsten aldrig (Frederiksen 2019: 237). Selv om mange som nævnt besøger kirkerne juleaften, siger dette ikke noget om motivet til at gå i kirke, for motivet er ikke nødvendigvis religiøs overbevisning, men måske et forsøg på at genopleve en tradition, som

kan virke samlende på en familie (Ibid., 234). Kristendom indgår, som tallene viser, som et kulturbærende lag i Danmark, men religionens praksis ser ud til at være vigende.

Udviklingen i dansk religiøsitet er en kompleks størrelse

Kigger man nøjere på udviklingen af danskernes religiøsitet ud fra en sociologisk vinkel, ser man ifølge Frederiksen 2019, at billedet er temmelig komplekst (i betydningen nuanceret). Nye videnskabelige undersøgelser på baggrund af Den Danske Værdiundersøgelse peger på, at to hidtil anvendte teorier (sekulariseringsteorien og individualiseringsteorien) ikke leverer holdbare forklaringer af udviklingen i religiøsitet. Udviklingen kan ikke beskrives entydigt ud fra en sekulariseringsteori , ifølge hvilken man kan forvente, at religiøsitet mere og mere bliver forvist til sin egen sfære og dermed betyder stadig mindre for andre livssfærer og efterhånden vil forsvinde. Udviklingen kan heller ikke beskrives entydigt ud fra en individualiseringsteori , ifølge hvilken man kan forvente, at religiøsitet sammensættes individuelt, hvilket kan få det til at se ud, som at religiøsiteten er faldende, men det er måske kun den institutionaliserede religiøsitet, der er faldende. Religiøsitet må derimod forstås ud fra en kompleksitetsteori (ifølge hvilken man må forvente, at religiøsiteten bliver præget af et bredere spektrum af fænomener end fx sekularisering og individualisering, “på samme tid sker religiøs svækkelse, vækst og skift” (Frederiksen 2019: 233), altså kompleksitet.

Sekularisering og individualisering er nok centrale bestanddele i moderniteten, men det er min forforståelse, at der må flere bestanddele af modernitetstænkningen til for at forstå religionskritikken i Danmark Derfor søger jeg i denne redegørelse bredt ud i modernitetens diskurser, også diskurser der umiddelbart ikke har noget med religion at gøre. Man skal i følge min forforståelse i det hele taget være meget forsigtig med generaliserende udsagn om ‘religiøsitet’, ‘tro’, ‘kristendom’. Alene af den grund kommer jeg i denne bog også til at skulle afgrænse, hvad der her skal forstås ved “religion” i udtrykket “religionskritik”; det vender jeg tilbage til i spørgsmålet om afgrænsning af bogen.

Den Danske Værdiundersøgelse

Ifølge Den Danske Værdiundersøgelses spørgeskemaundersøgelser fra 1981 til 2017 er der:

klare tegn på, at der er sket et værdimæssigt tilbageslag i Danmark fra selvudfoldelsesværdier i retning af overlevelsesværdier ... værdier, der handler om materiel sikkerhed og social tryghed (Frederiksen 2019: 26).

Jeg ser selv tendenser til, at de store spørgsmål i nutiden ikke er religiøse, men i højere grad rent materielle og sundhedsmæssige, måske også eksistentielle. Spørgsmålene går på, hvordan jeg lykkes med at sikre, at mine børn, min familie og jeg selv er raske og har et vist minimum af acceptable vilkår, og hvordan jeg får optimeret situationen, så jeg overstråler det gennemsnitlige og ikke bare holder mig rask og i form, men sammenlignet med gennemsnittet overgår dette. Spørgsmålet er rettet til det enkelte individ, om hvordan jeg røgter opgaven, om at det er mig, der har ansvaret. Udtrykket “jeg lykkes med” erstatter udtrykket “det lykkes for mig”, siger tidligere forstander på Silkeborg

Højskole, Carsten Koldby Christiansen (2021). Og man kan høre en glad far og mor sige “vi har skabt et barn” eller “lavet et barn” i stedet for “vi har fået et barn”.

Jeg mener måske lidt kulturpessimistisk, at vi må spørge, om vi egentlig lever i en kultur uden større sans for noget højere : Når bare vi som H.C. Andersens nisse hos spækhøkeren får grøden, kan vi groft sagt være tilfredse ? Er det i det hele taget sådan, at tilfredshed er målet; når bare vi er tilfredse, er alt godt? Er der ikke noget, der helt overgår behovene? Er fx glæde ikke mere end mæthed? Det mener fx filosoffen Mogens Pahuus, der tænker i Løgstrups fodspor (Pahuus 1993: 15f).

Jeg vil sige med sociologen Hartmut Rosa, Det ukontrollerbare (Rosa 2020), at vor tid har et fokus på det kontrollerbare, på det vi selv har magten over eller i hvert fald prøver at få magt over. Dermed svækkes sansen for værdien af det ukontrollerbare og det at undres eller gøre resonanserfaringer, altså erfaringer af at være åben og i samklang med verden, at være midt i al dens ukontrollerbarhed, hvilket han på mangfoldige måder viser i sin bog, der leverer en kritisk, aktualiserende og bl.a. derfor inspirerende analyse af værdier i nutiden. Værdier der er med til at danne baggrund for og forme religionskritikken, og

som derfor skal undersøges i redegørelsen. Og kan ses som bestanddele i grundtanken i moderniteten og religionskritikken.

Modernitet – en indstilling til livet: tænk selv, frit og kritisk

Det er min opfattelse, at når man skal arbejde med religionskritikken i Danmark i nutiden, er det frugtbart at sætte kritikken i et historisk perspektiv til moderniteten, her afgrænset til perioden fra oplysningstiden i 1700-tallet til i dag. Det er nemlig en periode, der indleder et nybrud i tænkningen. Det oplyste menneske i moderniteten lader sig lede ikke blot af forstanden, men af sin egen forstand. Ikke af religionen, ikke af traditioner eller sæd og skik, ikke af familien, ikke af magter i naturen. Ikke af autoriteter. Det kan selv. Det er autonomt – hvis ellers det har modet til det. Med pointeringen af modet er der fokus på ansvarliggørelse af mennesket. Der ligger helt åbenlyst et tydeligt religionskritisk potentiale i denne holdning, der sætter mennesket fri af religiøse bindinger og gør religionskritikken til en naturlig konsekvens af modernitetstænkningen.

Det skal dog nævnes, at religionskritikken i oplysningens begyndelse ikke nødvendigvis fører til en afvisning af religion. Fx havde en af oplysningens teologiske tænkere, Gotthold Lessing, en ambition om at “befri sine medborgere fra deres trældom under falske autoriteter, herunder … underkastelse under Bibelens bogstav” (Schjørring 1997: 38). Det betød ikke en principiel religionsafvisning, men afvisning af en bogstavelig læsning af Skriften. Lessing var overbevist om, at hvis man således frigjorde læsningen, så den ikke længere blev “holdt tilhyllet bag et fortidigt dække”, ville den “vise sig at være i overensstemmelse med den ret forståede “sunde menneskeforstand”” ( Ibid .: 40).

Moderne religionskritik: aggression, ligegyldighed eller accept af religion på ‘tålt ophold’

Den modernitetsbetingede kritik af religion har i perioden flere former: Dels en “anti-religiøs og eksplicit kritik” (Sandbeck 2020: 96) der kæmper for at afskaffe religion, fordi religion ses som en farlig fjende af modernitetens kamp for det gode liv, og som et fremmedgørende element der fører til illusionsmageri og fordummelse. Dels en “implicit

Emne- og navneregister

absolut 71, 139, 150, 202

affortryllelse 37, 53, 183, 201

afmytologisering 121, 124, 131, 146, 253, 255, 269, 270, 271

afstandsløs 175, 177, 178

aggressionspunkt 40, 48, 265

agtelse 278

aktør (på verdensscenen) 90, 174, 176

almene, det 204, 205, 221, 263

almenmenneskelig 107, 127, 129, 271, 280, 281

Andersen, Anja 53

Andersen, Benny 217, 218, 229, 231, 232

Andersen, Svend 165, 175

andethed 117, 254

antimetafysik 82 , 98, 133, 144, 157, 158, 190, 257, 265, 266, 285 antimoderne 273

antropocentrisk 80

antropologi 64, 66, 80, 122

Arendt, Hannah 206

ateisme 85, 87, 88, 94, 98, 100, 146, 157

ateister, de nye 94, 96, 99, 100, 101, 115, 157

ateister, de tyske 94 autonomi 33, 49, 57, 87, 89

åbenbaringspositivisme 116

åbenhed 213, 214, 215, 218, 277

Aakjær, Jeppe 34

ånd 206, 207

baggrundsforestilling 69, 70, 80

barmhjertighed 21, 127, 134, 135, 197, 198, 202 , 205, 236, 245

Barth, Karl 112 , 113, 116, 144, 145, 270, 285

Benjamin, Walter 37 bevidsthed, selvberoende 174, 178, 181

bevidsthedsfilosofi 176, 178, 272

Bilde, Per 253, 255 biologisme 100

Bjørnvig, Thorkild 170, 171

Blixen, Karen 195, 197

Brandes, Georg 34, 36, 37, 51, 53, 76, 82 , 85

Brinkmann, Svend 89

Brorson, Hans Adolph 212 , 229, 232 , 283, 286

Bultmann, Rudolf 61, 118, 121, 122 , 123, 124, 125, 126, 130, 131, 133, 146, 253, 254, 256, 270

bærende, det 94, 266, 269, 272 cerebrale samfund, det 31, 41

Christiansen, Lars 99, 100, 101

Dawkins, Richard 98 decisionisme 92 dekonstruktion 114, 117 dialektisk teologi 112 , 113 dialog 281, 283, 284 dilemma 185

Ding an sich, das 177

diskurs 10, 11, 13, 20, 21, 22 , 23, 25, 29, 33, 57, 58, 68, 79, 86, 88, 96, 97, 101, 103, 104, 114, 115, 125, 157, 158, 161, 174, 192 , 205, 266, 267, 273, 274, 281, 289 eftertanke 212

Eilenberg, Wolfram 37, 43

eksistensforståelse 123

eksistential 123

eksistential interpretation 122 eksistentialisme 92 eksistentiel interpretation 122 , 123

erkendelse 182 , 206 erstatningsmotiv 173 eskatologi 123 essens 51

evigt liv 132 , 271 fejldiagnose 273, 280

Feuerbach, Ludwig 63, 65, 85, 103 Finsen, Hans Carl 32 folkekirken 12 , 95 forklaring 13, 24, 42 , 55, 73, 96, 100, 106, 109, 113, 166, 178, 190, 193, 201, 206, 208, 211, 219, 245, 275, 279

fornuft 9, 16, 30, 31, 42 , 57, 76, 79, 86, 98, 116, 118, 129, 144, 166, 189, 206, 242 , 275 forstand 31, 42 forståelse 206 forunderlige, det 43, 209, 211, 235, 258, 273, 280, 286 forundringserfaring 277

Freud, Sigmund 61, 76, 77, 78, 79, 89, 103, 117, 275

Frisch, Max 38 fænomenologi 198, 219, 245 Føllesdal, Dagfinn 23 førkulturelle, det 195, 196, 199, 205, 224, 248, 250, 267, 272 , 280 gave 250

givne, det 183, 184, 272

Gjerris, Mickey 164, 210

Glebe-Møller, Jens 69, 138

glæde 14, 17, 102 , 112 , 137, 196, 211, 217, 223, 228, 241

Gotfredsen, Sørine 51

Grosbøll, Thorkild 106 grundindbildning 197, 214, 216, 267, 274

Grønkjær, Niels 155

gudsforestilling 268

Gudstro 70, 71, 74, 94, 117, 254 gudstro 71, 94 gådefulde, det 9, 17, 20, 21, 23, 43, 48, 106, 142 , 167, 180, 198, 201, 203, 205, 208, 209, 210, 211, 212 , 214, 217, 228, 231, 232 , 235, 236, 254, 258, 263, 273, 277, 278, 280, 283, 285, 286, 289

Habermas, Jürgen 157

Hallbäck, Geert 122 , 123

Hastrup, Rasmus 97 Hauge, Hans 115

Heidegger, Martin 37, 212 helhedsdannende orden 167 hermeneutik 23 historisk 15, 18, 22 , 36, 57, 116, 249, 265, 266

humanisme 86, 87, 171, 270 identitet 37, 51 illusion 66, 77, 79, 97, 102 , 250, 269, 286

immanens 55, 144, 145, 150, 154, 270 immanent transcendens 230 indfældethed 173, 178, 181 individ 34 individualisering 13 instrumentalisering 48, 50, 57, 191 instrumentel (tænkning) 279 irreligiøsitet 11, 12 , 227, 266, 272 islam 276

Jacobsen, J.P. 82 Jensen, Johannes V. 17, 197, 212 , 241

Jensen, Ole 18, 44, 108, 141, 201, 223, 224, 240, 245, 246, 273, 278

Jesus, den historiske 122 , 127

Jørgensen, Dorte 126 Kant, Immanuel 33, 179 kategorifejl 100 klimakrise 278

Knausgård, Karl Ove 89, 215 kommutationsprøve 241 kontrollerbare, det 14, 16, 17, 23, 40, 48, 266

kristendomsdiskurs 255

kritik, eksplicit 103

kritik, implicit 103

kultur 168

kulturkritik 161, 163, 172 , 183, 188, 205, 207, 236, 265

kulturoverlevering 182

kulturradikalisme 92

Lindhardt, P.G. 113, 121

livet selv 151

livsforståelse (kulturel) 179

livsforståelse (poetisk) 214

livsglæde 152 , 154

livsværdi 71, 75, 85, 115, 125, 146, 169, 181, 235, 269, 281

livsytringer, de spontane/suveræne 134, 136, 138, 143, 200, 240, 271, 272

lære 277

Løgstrup, K.E. 10, 11, 12 , 17, 18, 22 , 23, 47, 61, 90, 91, 93, 94, 108, 109, 117, 118, 119, 121, 126, 127, 128, 129, 130, 131, 132 , 133, 134, 135, 136, 137, 138, 139, 140, 141, 142 , 143, 144, 146, 149, 150, 151, 153, 154, 155, 156, 157, 158, 161, 163, 164, 165, 166, 167, 168, 169, 170, 171, 172 , 173, 174, 175, 176, 177, 178, 179, 180, 181, 182 , 183, 184, 185, 186, 187, 191, 192 , 193, 196, 197, 198, 199, 200, 201, 202 , 203, 204, 205, 207, 208, 209, 210, 211, 214, 215, 216, 219, 220, 223, 224, 225, 226, 227, 228, 229, 230, 235, 236, 237, 239, 240, 241, 242 , 243, 244, 245, 246, 247, 248, 249, 250, 253, 254, 256, 257, 258, 259, 265, 266, 267, 268, 269, 270, 271, 272 , 273, 274, 275, 278, 280, 281, 283, 289

magt 137, 138, 140, 142 , 143, 150, 166, 205, 207, 208, 224, 225, 230 Martinson, Harry 168 Marx, Karl 66, 103

materialisme, den historiske 69 materialistisk 53, 65, 80, 265 mening 266 merbetydning 231 metafysik 17, 21, 49, 54, 89, 94, 103, 104, 136, 141, 144, 146, 149, 150, 155, 156, 157, 158, 163, 164, 165, 166, 169, 190, 191, 195, 201, 203, 204, 209, 213, 214, 219, 220, 232 , 236, 245, 246, 250, 257, 258, 263, 267, 269, 272 , 275, 280, 283 metafysik (ikke-religiøs) 21 metafysikkritik 126, 237, 268 metafysik (religiøs) 54, 65, 76, 116, 153, 158, 167 metfysikåben 158 Mikkelsen, Hans Vium 283 mistrivsel, unges 39, 279 moderne 217, 259, 270, 271 moderne blik, det 37 modernisering 45 modernitet 15, 29, 35, 51, 86, 116, 168, 191, 229, 259, 265, 266, 268 modernitetsdiskurs 101, 157 modernitetskritik 117, 175, 178, 183, 265, 267, 272 , 277, 281 modernitetsteologer 158 modernitetsteologi 105, 118, 119, 125, 133, 256, 270, 275, 285 modsætninger, adskillende 186, 187, 273, 283

modsætninger, forenende 185, 187, 188, 273, 280, 283, 284 Mortensen, Viggo 224 myndige individ, det 32 mysterium 48 myte 38, 109, 110, 111, 113, 122 , 124, 140, 146, 284 natur 43, 90, 168, 171, 265, 278, 280 naturalisme 81, 82 , 83, 84, 85, 98, 99, 103 natursyn 272

naturvidenskab 42 , 43, 57, 97, 98, 99, 102 , 182 , 183, 239, 265, 266, 272 , 283

neurose 77

Nietzsche, Friedrich 70

nihilisme 192 , 203 nihilodice 191 nonteisme 138, 139, 144, 156 nærhedsmetafysik 268 nærværende 218

Nørager, Troels 155, 220, 237

Nørretranders, Tor 42 omgivelse 164, 185, 191, 266, 272 omvurdering (af værdier) 75 ontologi 146, 236 ontologi (religiøs) 236 ophav 164, 237, 267, 272 opium (religion som) 67 oplysning 32 overmennesket 75

ønsketænkning 76

Pahuus, Mogens 14, 65, 120, 256, 270

Paludan, Lars 116 perspektivisme 71, 76

Petersen, Anders Klostergaard 99 poetiske, det 17, 209, 235, 258, 273, 281

Popper, Karl 138 positivisme 53, 82 projektion 63, 64, 67, 68, 75, 76, 77, 103, 112 , 115, 116, 117, 118, 125, 146, 269, 281

Rabjerg, Bjørn 174, 204, 205, 244 randtilværelse 168, 266 rationalitet 31, 32 , 45 reduktionisme 57, 63, 100, 183, 259, 267 relativisme 70 religion 19, 66, 96, 100, 113, 114, 115, 141, 155, 156, 166, 223, 245, 255, 263, 269, 275, 276 religionsbegreb 276 religionsfrihed 36, 45

religionskritik 80, 263, 265, 279, 284

religionskritik, analytisk 125 religionskritik, antropocentrisk 125 religionskritik, ateistisk 192 , 266, 268, 269

religionskritik, eksistentielle 125 religionskritik, eksplicit 15, 20, 277 religionskritik, emancipatorisk 125 religionskritik, implicit 15, 20, 70, 87, 277

religionskritik (indefra) 105 religionskritik, religiøs 267 religionskritik, revolutionær 125 religionskritik, teologisk 268, 269 religionskritik (udefra) 102 resonans 41, 180, 212 , 213, 232 , 278 ressentiment 72 , 73 revolutionær 72 , 76

Rosa, Hartmut 14, 40, 41, 43, 48, 180, 213, 232 , 265, 277, 278 sacrificium intellectus 88, 124, 144, 254, 268

Sandbeck, Lars 98, 99, 100, 101 sansning, afstandsløs 172 , 173, 181 Sartre, Jean-Paul 33, 90

Schanz, Hans-Jørgen 10, 16, 22 , 29, 30, 36, 43, 45, 47, 49, 69, 75, 76, 78, 87, 92 , 111, 157, 158, 169, 175, 181, 182 , 191, 202 , 203, 206, 207, 221, 257 scientisme 97, 98, 99, 100 sekularisering 13, 34, 45, 50, 57, 89, 95, 289

selvbestemmelse 44

selvforglemmelse 114, 136, 151, 152 , 154, 189, 190, 204 selvhævdelse 36

selvhævdelse, den humane 40, 87, 88, 104 skabelse 130

skabelsesberetninger (Første Mosebog) 108

skabelsesfilosofi 130, 131, 144 skabelsestanke 142

skabelsesteologi 224

skabelsestro 128, 130, 142 , 192 , 224, 227

skabthed 69, 183

skamløshed 90, 169, 170, 278

skæbnebegreb 89

skænkethed 129, 140, 144, 197, 213, 225, 267

skånsomhed 278 slavemoral 72

Sløk, Johannes 248 specifikke i kristendom, det 130 spekulativ 239, 246, 250 spontan 198

stemthed 168, 180 stilstand, rasende 40, 277 stråmandsargumentation 274 sublime, det 231

Sørensen, Peter Aaboe 207

Sørensen, Villy 93 teisme 75, 80, 94, 139, 143, 144, 155, 156, 268

teodice 133, 192

Theißen, Gerd 65, 66, 68, 69, 76, 105, 125, 157, 161, 232 , 233, 283, 284

Thomsen, Søren Ulrik 35, 215

Thorstensen, Erik 24, 98

tilbageholdenhed 170, 188, 278

tilintetgørelse 142 , 177, 204 tillid 107, 109, 127 tilværelsestydning 136 totaltydning 204 tradition 44, 57 transcendens 55, 84, 89 transcendens (immanent) 230 tro 106, 125, 127, 140, 284 tro (at forstå) 124 tro (i dagligsproget) 107

tro (og modernitet) 112 tro (og myter) 109 tro (religiøs) 108 tro (tydning) 109, 110 Tullberg, Steen 92 , 93 tydning 125, 136, 140, 156, 165, 166, 167, 225, 226, 270, 281 tydning (religiøs) 223, 232 , 245, 258 tænkning 182 , 206 ubetingede, det 135, 150, 197, 201, 202 , 213, 224, 257 ukontrollerbare, det 16, 40, 265 underfulde, det 17, 48, 120, 212 undværlighedsprøve 239, 240, 245 universelle i kristendom 130, 141, 142 , 202 , 271 universet 163, 165, 177, 196 uredelighed, intellektuel 106 uselvfølgelige, det 209, 210, 211, 213, 215, 216, 218, 237, 258 vending, den horisontale 88 verdensbillede 38, 103 verdensbillede (Det Nye Testamente) 122

verdenssyn 266 videnskab 103, 184, 198, 203 virkelighed 235, 258, 280 vrangforestilling 192 vrangkompleks 178, 179 vrangvirkelighed 192 Værdiundersøgelse, Den Danske 13, 14

værensmagt 229

Widmann, Peter 177, 178, 183, 235, 236

Wittgenstein, Ludwig 37, 48 Wolf, Jakob 25, 33, 54, 166, 167, 174, 179, 181, 217, 229, 230, 247