EN VERDEN TIL FORSKEL
Religionsmøder og religionsteologi
i
et mangfoldigt samfund
Redaktion Ane Kirstine Brandt og Sigrid la Cour Sonne
Eksistensen
EN VERDEN TIL FORSKEL
Religionsmøder og religionsteologi i et mangfoldigt samfund
Redaktion Ane Kirstine Brandt og Sigrid la Cour Sonne
© Forfatterne og Eksistensen 2025 1. udgave, 1. oplag
ISBN 978-87-410-1170-7
Grafisk tilrettelæggelse: Claus Nielsen
Omslag: Thomas Joakim Winther
Tryk: Latgales
Eksistensen
Frederiksberg Alle 10 1820 Frederiksberg C www.eksistensen.dk
mail: eksistensen@eksistensen.dk
Indhold
Forord
Af Peter Skov-Jakobsen
Indledning
Af Ane Kirstine Brandt og Sigrid la Cour Sonne
Rør
blot ikke ved min gamle jul
En undersøgelse af mulighedsrummet for skolers og kirkers samarbejde til jul
Af Kirstine Helboe Johansen 23
Nadverens flermedialitet
Religionsmødet som teologisk og liturgisk udfordring i folkekirkens nadverpraksis
Af Bo Kristian Holm 47
Diagonal rummelighed
Dåbssamtalen som sjælesorg, dåbsoplæring og religionsdialog
Af Mikkel Gabriel Christoffersen 75
At lytte til hinanden og lære af hinanden
Religionsdialog i anledning af en luthersk-muslimsk vielse i folkekirken
Af Claudia Welz
Immanens og transcendens
Religionsmøder ved begravelser belyst gennem refleksioner over religionsbegrebet af Anna Vind
Det er en stor trøst, at de døde er der et eller andet sted
Nytestamentlige og oldkirkelige perspektiver på de dødes tilstand mellem sidste åndedrag og kødets opstandelse
af Gitte Buch-Hansen 151
Ret tro? En selvmodsigelse i flere skikkelser?
Refleksioner over forholdet mellem præstens tro og menighedens tro
Af Johanne Stubbe Teglbjærg Kristensen
Når to sandheder kommer på bordet
Bibel og Koran – kirkeligt fællesskab på prøve
Af Birgitte Graakjær Hjort
Kirken i de dubiøse religiøse randzoner
Ekklesiologiske overvejelser i mødet med kirkens kulturelle arrangementer
Af Michael Agerbo Mørch
Er der plads her?
Religionsdialogens teologi og praksis i lokale interreligiøse råd
Jakob Wirén
I det evangeliske lysthus
Religionsteologi i mødet med åndeligt søgende
Helene Egnell
Teologisk Basispapir
Forord
Af biskop Peter Skov-Jakobsen
Denne bog er et kig ind i vores nye virkelighed. Vi lever i et samfund med mange trosretninger; i et samfund med mange diskussioner.
Det er en virkelighed, der ikke kun skyldes, at vi nu er borgere med mange baggrunde og forskellige nationaliteter. Vi er også borgere, der rejser – fysisk og digitalt – i en verden fyldt med religioner og menneskesyn. Vi går hele tiden hen over grænser, som vi end ikke nåede til tidligere.
At bevæge sig i troslandskaber er at gå ind i store landskaber. Der er mange traditioner inden for kristendommen, der puffer til mine tanker. I verden af i dag er der også andre trosretninger, der vækker min nysgerrighed, og selv om jeg ikke er i tvivl om mit ståsted, har jeg alligevel en fornemmelse af, at noget helligt kommer til orde og viser sig, og at møderne med dette formidler en anelse om noget, som jeg ikke tidligere har set og oplevet.
Kærligheden til mennesker gør, at samtalen er uomgængelig. Den danske tradition for åndsfrihed og fri tale giver mulighed for indblik i den fremmede tro. Hvis vi tør være åbne, kan kærligheden vække vores længsel efter at lære det ukendte at kende – den tvinger os hen over grænser; men den samme kærlighed gør også, at vi må trække grænser.
Gå med ind i de mange dilemmaer i denne bog. Hvis vi forsøger at lægge angsten for det ukendte til side for i stedet at møde og tage livtag med det fremmede, kan vi få et endnu skarpere blik på det uopgivelige i vores egen livsopfattelse og religion.
Jesu møde med Nikodemus af Valdemar Andersen, 1922. Foto: Thomas Wittrup, Diakonissestiftelsen
Indledning
Af Ane Kirstine Brandt og Sigrid la Cour Sonne
Alle vegne i bussen, i Folketinget, i din familie, iblandt dine venner
findes mennesker med forskellig tro og dermed også det, vi kalder religionsmøder. Det er sammenhænge, hvor vi alle har et alment ansvar for at forholde os til mangfoldigheden.
Et særligt, professionelt ansvar har man som kirkeligt ansat, f.eks når
• en hindu-munk vil til nadver
• en pårørende til en begravelsessamtale giver udtryk for tro på reinkarnation
• et folkekirkemedlem vies til et menneske med en anden religion
• den lokale folkeskole inviteres til julegudstjeneste
• dåbsforældre er åndeligt søgende
• en ateist skal begraves
Disse møder kalder på religionsteologisk refleksion, en teologisk refleksion over kristendommens forhold til de andre religioner og de anderledes troende. Og det kan gøre en verden til forskel, at vi i folkekirken giver plads og tid til denne refleksion.
Med afsæt i virkeligheden
Denne bogs artikler tager afsæt i cases hentet i folkekirker rundt omkring i landet og er skrevet med folkekirkens ansatte som målgruppe. Vi har ønsket at samle teologiske artikler, som udspringer af og lader sig inspirere af den konkrete virkelighed. Dermed har læseren mulighed for at gøre en dobbeltbevægelse, nemlig fra den folkekirkelige praksis beskrevet i casene til
den teologiske forsknings analyser og derefter tilbage til egen folkekirkelig virkelighed. Håbet er, at artiklerne kan bruges til inspiration for læserens refleksioner overalt i den folkekirkelige hverdag i erkendelse af, at det er en fælles erfaring, at tro og livssyn betyder noget, og at det kan gøre en verden til forskel, hvilken tro man har med sig, og hvordan den mødes af andre.
At det danske samfund er mangfoldigt er baggrunden for, at biskopperne har nedsat Folkekirke & Religionsmøde som et samarbejde mellem Danmarks ti stifter finansieret af midler fra fællesfonden. Opgaven er at styrke folkekirkens møde med mennesker med andre religioner og livssyn i Danmark gennem etablering af netværk samt gennem materialer, arrangementer og vidensdeling både udadtil i samfundet og indadtil i folkekirken.
Vores egen blindhed
Folkekirke & Religionsmøde har kontor på Diakonissestiftelsen i København. På side 9 gengives Valdemar Andersens (1875-1928) skildring af Jesu møde med Nikodemus (Joh 3,1-21), som vi i mange år er gået forbi i de smukke Søsterstuer i Diakonissestiftelsens hovedbygning uden at ofre den megen opmærksomhed som andet end det forrige århundredes æstetiske hyldest til Kristus og den kristne tradition. Billedet viser et møde mellem to mennesker, som Det Nye Testamente er så fuld af, og som ganske enkelt er den situation, som religionsteologien udspringer af. Men som det ses, gøres der forskel på de to bibelske figurers næser. Stereotypen om den lange, flade nordiske næse og den buede jødiske tegnes ind i billedets centrum og bliver dermed et eksempel på, hvordan man – også i Danmark – har ønsket at pege på Jesus som alt andet end jødisk. At Nikodemus er jøde og vises som sådan med en stereotyp jødisk karikatur peger på en tradition for andetgørelse. Jesus-figurens næse viser, at man har været parat til at ofre “historien” til fordel for et ahistorisk narrativ, hvor der gøres så stor forskel på Jesus og de andre figurer som muligt. Maleriets to næser er et vidnesbyrd om en lang kristen tradition for anti-judaisme og antisemitisme, som også ses i middelalderens kalkmalerier – jf. billederne i Jakob Wiréns artikel.
Ét er andetgørelse, noget andet er ignorering og usynliggørelse: at undlade at forholde sig til “de andre” i sin religiøse og teologiske praksis. Hvis vi bedriver teologi, som om dem med anden religion og andet livssyn ikke eksisterer, frarøver vi dem deres eksistens inden for vores verdensbillede. Derfor er religionsteologi ikke kun en øvelse for den, som er nysgerrig på
andres religion og livssyn, men en nødvendig agtelse i al teologi for den anden og det andet. Det gør en verden til forskel, om vi usynliggør de andre. Behovet for at tænke religionsteologisk er således ikke begrundet i en fascination af andres eksotiske religiøse praksisser. Behovet er slet og ret en konsekvens af den mangfoldige virkelighed, som vi deler i dagens Danmark.
Med cases i centrum
Det første skridt hen imod denne antologi var en stor caseindsamling. Folkekirke & Religionsmøde sendte en mail bredt ud i folkekirken, i hvilken vi efterspurgte eksempler på hverdagshændelser, hvor møder med mennesker med anden tro eller andet livssyn finder sted, det være sig ved dåbssamtaler, bisættelser, samarbejde med institutioner i lokalområdet med videre. Casene viste sig at pege på velkendte sider af kirkens opgaver: sjælesorgssamtaler, julegudstjenester, aktiviteter i forbindelse med kirkens udadvendte og sociale arbejde, kirkelige handlinger, dåb og nadver.
Vi har anonymiseret casene for at sikre, at opmærksomheden rettes imod de almene spørgsmål, som kan vække genklang eller føre til øget opmærksomhed.
Antologiens forfattere
Mange teologiske kernebegreber bliver behandlet i denne antologi, blandt andet ekklesiologi, eskatologi og ortodoksi. Dertil kommer sakramenter, sjælesorg, kirkelige handlinger og kirkens samarbejde med lokale aktører.
Vi har bedt forskere fra henholdsvis Aarhus Universitet og Københavns Universitet samt Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og Dansk Bibel-Institut om at bidrage i en forventning om, at alle vil forholde sig til den mangfoldige folkekirkelige virkelighed. Vi har ikke udvalgt bidragsyderne, fordi de har religionsteologi som felt. De er inviteret, fordi de alle har interesse i at forholde sig til de aktuelle spørgsmål af kirkelig og teologisk art, som findes i casene, og bruge det, de er allermest optaget af forskningsmæssigt, til at analysere casene og bidrage til at “svare” på dem. Det har været en pointe at vise, hvordan alle teologiske forskere har utroligt meget at bidrage med på det religionsteologiske felt.
I mange år har samarbejdet imellem de skandinaviske kirkers ansatte på religionsmødeområdet givet grobund for en gensidig interesse for både
praksis og forskning på området. Antologien Dialogteologi på norsk1 har givet os blik for, at vi i Norden har brug for religionsteologisk refleksion, som er udviklet inden for vores særlige historiske sammenhæng.
Til nærværende udgivelse har vi bedt to svenske forskere, som har specialiseret sig i henholdsvis mødet mellem trossamfund i interreligiøse råd og “levet religion” med fokus på åndelig søgen, om at bidrage, og derfor er folkekirkelige cases ikke afsæt for disse to artikler. Forfatterne er begge teologer og har i mange år arbejdet i Svenska Kyrkan og er nu tilknyttet to svenske universiteter.
Det gør en verden til forskel at have forskere, der kan hjælpe os til at blive bedre. Og det har vi!
En verden til fælles
I Folkekirke & Religionsmøde har vi stået for indsamlingen af cases, vi har redigeret artiklerne og sender hermed denne antologi af sted i håbet om, at læserne bliver klogere på deres egen religionsteologi. I folkekirken har vi naturligvis ikke én religionsteologi, og hertil svarer de mange forskellige fagligheder og perspektiver, som kommer til udtryk i de i alt elleve artikler. Artiklerne præsenterer en buket af billeder, fortællinger, argumenter og teorier, som kan gøre os klogere, og som der kan trækkes på i et professionelt virke og til et kvalificeret pastoralt skøn. Denne samling af artikler om religionsteologi er skrevet til præster og andre ansatte i folkekirken. Men eftersom teologi ikke er forbeholdt teologer, håber vi på en bred kreds af læsere. Håbet er, at bogens pointer og indsigter vil vise sig meningsfulde i den folkekirkelige virkelighed så rummelig, som den er. Og at de forskellige artiklers religionsteologiske blikke kan bruges til at udvikle adækvate måder at forholde sig til “de andre” på.
På kirkekontoret, på kirkegården, på kirkebænken, på vej til alteret møder vi forskellig tro og livssyn, og når artiklerne er læst, vil man være klædt på til at tage mange af de drøftelser, som disse religionsmøder afføder.
1 Fagerli, Beate (red.) m.fl. 2016. Dialogteologi på norsk. Trondheim Verbum Akademisk.
For der er mange ting, som gør en verden til forskel, men vi har stadig en verden til fælles.
Tak
Vi vil fra Folkekirke & Religionsmøde rette en stor tak til bogens skribenter, til oversætteren af de to svenske artikler, Ulrika Edén Linding, og til jer, der har indleveret case-materiale og stillet det til rådighed.
Folkekirke & Religionsmødes Faglige Retningslinjer findes på bogens forreste flap og Teologisk Basispapir findes bagerst i bogen.