ARKEN #168

årgang42.1/2021–#168ARKEN ENKAR #168

dedikeret samtlige støvede ånder der trækker deres striber henover de første og sidste sider i bibliotekets bøger som intitaler og forhåbninger der ligeså ofte driver på odysseen og kabbalaen som på mor og far

Dedikation og digte af stud.theol. Mathias Kristoffer Dyhr Johansen

Deadlinearken@teol.ku.dkKontakt2300KarenKøbenhavnsDetTidsskriftetArkenTeologiskeFakultetUniversitetBlixensVej16Københavnredaktionen:forArkennr.169er 5.november2021.

Destuderendestidsskrift – siden 1979 DetTeologiske Fakultet,KøbenhavnsUniversitet egneArkenNr.168-1/202142.Årganggøropmærksompå,atalleartikler,debatindlægm.v.erudtrykforskribenternesholdninger.

ARKENS REDAKTION

Gustav Damgaard, Troels Engberg-Pedersen, Jakob Funch Engelstad, Niels Grønkjær, Ida Lykke Hansen, Sven Rune Havsteen, Thomas Hoffmann, Peter Buch Hvarregaard, Anders-Christian Jacobsen, Mathias Kristoffer Dyhr Johansen, Alexander M.B. Mkandawire, Carsten Pallesen, Sarah JaneRedmond,KristofferJ.Schmidt-Hansenog@lutherskememes.

KOLOFON

KristofferSarahAlexanderJonasPeterJakobRobertJ.BuhlFunchEngelstadBuchHvarregaardJochumsenM.B.MkandawireJaneRedmondJ.Schmidt-Hansen

BIDRAGSYDERE

TeologiToJesperLyrikkensTenturedel’Apocalypsed’AngersteologiiteologienslyrikRasmussenBrochmandmonologerafSamuelBeckett-universitet-kirke

DekanensForord:LadArkenflydeførste71dage

7068666563625754494642342723191264

ANMELDELSER

FORENINGERSATIREKALENDER

Aktuelt:VIP-stafetInterviewOmOvergangenfrauniversitettilmenighedkernefaglighedogsamfundsengagementmedOveKajPedersenBoldenrullerinykirkesæson

KristofferAnders-ChristianPeterJakobFunchEngelstadBuchHvarregaardGustavDamgaardIdaLykkeHansenCarstenPallesenJacobsenNielsGrønkjærTroelsEngberg-PedersenJ.Schmidt-HansenogSarahJaneRedmondThomasHoffmannHeinerLützenAnkAlexanderM.B.MkandawireogPeterBuchHvarregaardSvenRuneHavsteen

ArkenAxelArkenanmelderARKENHaaning:Naturenslysanbefaler

DEBAT: UNIVERSITETSTEOLOGI

ARTIKLER

INDHOLD

Forord

Arken skal ikke kun være et online tidsskrift. Arken skal udkomme som et fysisk blad, der skal flyde rundt på Det Teologiske Fakultet, så borgerne på studiet kan skriftligtOrdetsdetogEtdetmediefiforholddenskærpetOpmærksomhedenbevidsteårdetafgørendeDateologiskeenkunneskalfrokostpausen.omkringhoppeombord.SometstudenterdreventtidsskriftskalArkennaturligvisliggerundtpåFakultetet.Detskalliggeikantinen,hvordetkanlæsesogdiskuteresiDetskalliggeistudenterkøkkenetogfåkaffepletter.ITabernakletmankunnelæseartiklerneogmoresigover@lutherskememes.OgArkenskalbrugessomdørstopperforderygetrængende.ArkenersomfysiskeksemplardelafinventaretpådetteologiskestudiumpåKøbenhavnsUniversitet,ogdenuddannelseerfattigereuden.vi,Arkensnyeredaktion,satteosforatsøsætteArkenpåny,vardetetkriterium,atArkenskulleudkommesometfysisktidsskrift,sådansomvarideførste40årafstudentertidsskriftetshistorie.AtArkendesenestetokunkunnelæsesonline,gjordeosmidtienverdensomspændendepandemiomdetåbenlyse:ettrykttidsskrifterforskelligtfraetdigitalttidsskrift.omkringforholdetmellemdetanalogeogdetdigitaleerblevetundercoronanedlukningen.Denteologiskedebatom,hvilkenbetydningtiltagendedigitaliseringharforvoresomgangmedhinanden,ikkemindstitilformidlingenafsakramenterne,hartilligegjortosbevidsteomteologienslosofiskeaspekter:Teologierogbliveretfag,deraltidharværetforankretianalogeskriftmedium.flygtigtridsafVestensskrifthistoriestartermedopfindelsenafalfabetskriftenudbredelsenafdennegennemdenbibelskemonoteisme.Jøderne,dermistedeHelligeLandieksilet,skrevtekster,derblevtilenbærbarreligion.Senerekominkarnation,detkerygmatiskeogmundtligebudskab,dersenereblevforsøgtgenfortolketiformafbogrullenogsidenhenbogenssideformat( codex).

Lad Arken flyde

Det bibelske Ord blev skrevet i hånden frem til luthersk tid, før en medierevolution fandt sted med udviklingen af den gutenbergske trykpresse. Springer vi frem til vores tid anno 2021, en tid, der er kendetegnet ved, at en altoversvømmende digitalisering bruser frem og drukner det analoge nærvær – i tale såvel som på skrift –, blev vi, Arkens redaktion, opmærksomme på, at en central del af vores

Jakob Funch Engelstad Jonas Jochumsen

August 2021

FORORD

faglighed som teologistuderende smuldrede, hvis vores studenterdrevne tidsskrift ikke kunne udkomme i fysisk format. Arken skal flyde oven vande igen og ikke synke i digitaliseringens stormflod. afVidigitaliseringArkenletterededigitalMåskeMenmåskeerdetenfejlatsedetdigitalesomenfjendtligmodsætningtildettrykte?visnarereskalsedetosomgensidigesupplementertilhinanden?MedenudgaveafArkenbliverdetmuligtforfolk,derikkeharfåetfingreneietafmangeeksemplarer,atlæsemed.EtdigitaltArkenkanbidragetil,atdetbliveratlæsegamleartikler.Dettearbejdervipå.Bådenuogifremtiden.Etdigitaltskalmedtænkes.Iøjeblikketrækkerdetdogatfejre,atArkeneftertoårsatterudkommerifysiskformat.håber,atdu,ligesomvi,glæderdigoveratkunnebladreidenne168.udgaveArken.

Det første handler om økonomi og bygninger. Universitetet er sammen med den offentlige sektor generelt udfordret, så der er nok at kæmpe for. Det drejer sig om en fornuftig udnyttelse af de ressourcer, vi har. KU har en plan om at skære ned på de udgifter, vi har til bygningsvedligeholdelse, der i KUs samlede budget udgør cirka 30%. Det er nok 10% for højt. En af de muligheder, der har været, er, at Det Samfundsvidenskabelige Fakultet skulle flytte ud på Søndre Campus, hvad jeg tror, kan blive virkeligt godt. Men det betyder så også, at der skal gøres plads til dem på Sønder Campus. Og hvordan det helt konkret kommer til at udvikle sig, skal vi arbejde med de næste fem år. Jeg vil selvfølgelig arbejde for, at Det Teologiske Fakultetkommertilatblive,hvorvier,fordiviharnoglefantastiskefysiskerammer.

Hvad har været den vigtigste opgave i de første 71 dage frem mod studiestart? lignerplanlageFørhvor”MeddetforgangeårsombagtæppehardetværethelesituationenmedCOVID-19,rammerneforetnormaltstudieogstudielivharværetdenstørsteudfordring.sommertrafvibeslutningerom,hvordanefterårssemesteretskulleforløbe.Vifremmod,atvifraefteråretharetsemesterogetfakultet,derforhåbentligtDetTeologiskeFakultet,somvarførcoronapandemien.”

af stud.theol.JakobFunchEngelstad

”Helt grundlæggende vil jeg gøre alt, hvad jeg kan for, at vi om fem år har et teologiske fakultet, der er lige så godt somdet, vi har nu. Og så kunne jeg være frisk og sige, at det helst skal være en lille smule bedre. Og så kan du spørge, hvordan måler man så det? Der er særligt tre områder, hvor der skal kæmpes nogle kampe.

Dekanens første 100 71 dage

Carsten Selch Jensen blev i maj 2020 konstitueret som dekan ved Det Teologiske Fakultet på KU som afløser for Kirsten Busch Nielsen, der blev dekan for Det Humanistiske Fakultet på KU. Et enstemmigt ansættelsesudvalg tilbød Carsten Selch Jensen stillingen fra 1. juli og de næste fem år. Den 10. september har han været dekan i 71 dage. Arkens 168. udgivelse ser tilbage på de første måneder og frem mod de kommende 1755 dage med Carsten Selch Jensen som dekan.

Hvilke mærkesager har du for de kommende fem år?

Vi har i dette nummer af Arken en debatsektion om universitetsteologiens rolle som oplæg til et kommende seminar i efteråret. Hvordan kan universitetsteologien være samfundsengageret? Og set i lyset af opmærksomheden omkring den nye kandidatuddannelse i Interreligiøse Islamstudier og

Det andet område er uddannelsesmæssigt ift. præstemangel. For alle færdigudklækkede kandidater er der jobgaranti, hvis de vel og mærke er villige til at flytte efter de ledige embeder. Min ambition er at blive ved med at tiltrække studerende og gøre politikerne opmærksomme på, at det ikke går, at de bliver ved med at dimensionere den teologiske uddannelse, for der er simpelthen brug for færdige Detkandidater.tredje

Duhar været udei forskellige dagblade ogudvise bekymringfor dennye efteruddannelses(paragraf 1a) faglige niveau, og om den egentligt har nogen reel effekt for stifter med præstemangel. Vil du uddybe det?

DEKANENS FØRSTE 71 DAGE

område er paragraf 1a. I efteråret blev der vedtaget en lov om en efteruddannelse i teologi, fordi der som nævnt er mangel på teologiske kandidater.

”Det positive er, at der er stor interesse for særuddannelse, og at der er mange mennesker, der har lyst til at blive præster i Den Danske Folkekirke. Det er dog bekymrende, hvis andelen af dem, der kommer ud og bliver folkekirkepræster, ikke har en reel teologiske uddannelse. Vi må tage vores egen faglighed alvorligt og tage stifter,embederdenattingmanhavederFolkekirkenalvorligt.Dethåberjegogså,atbiskoppernegørogatdevilhaveansatte,iudgangspunktetharenhelteologiskkandidatuddannelse.DethandleromatheltbasalteologiskvidenogkompetencertilenhelkarriereiFolkekirken,hvorbådeskalværeenkvalificeretmedspillerognoglegangeogsåmodspiller,nårskalændresiFolkekirken.Pådenbaggrundmenerjeg,atdenenestevejfremeruddanneflereklassiskteologiskekandidater.Paragraf1aerennødløsning.Mederderiøvrigterenrisikofor,atviblotøgerkonkurrencenomdeattraktiveiogomkringdestørrebyer,udenatdetgørnogetvedpræstemanglenidehvordeteretheltkonkretogakutproblem.”

Og så er det jo absurd, hvis politikerne med den ene hånd overvejer at skære i den teologiskeuddannelseogmeddenandenhåndopretterenparagraf 1a-uddannelse.Så dererbehovforetpolitiskarbejde,hvorvigøropmærksompå, atensæruddannelse til at løse præstemanglen kun kan være en nødløsning. Vi må tilstræbe, at det er klassisk uddannede teologiske kandidater, der kommer ud og varetager embederne i Folkekirken.”

”Al forskning skal kunne tåle at blive udfordret, men de mere eller mindre skingre idéervil.meningforskningsprojekter.jaiværksatvedikkeståViJeginvitationfornemmelseharogudfald,dereksempelviserkommetfrapolitisksidemodbestemteforskningsområdernavngivneforskere,harimangetilfældeværetsåmegetudenforskiven,atdetværetsværtatgåindinogensagligdiskussion.Mansiddermedenkraftigaf,atdetmereharhandletompolitiskselvpromoveringendegentligtilkritiskdiskussionafdenkonkreteforskningpådanskeuniversiteter.forstårderforgodt,atnogleforskeretrækkersigfradenslagsdebatter.harjoogsåoplevetherpåfakultetet,atkonkreteprojekterogforskereharmåttetforskuddesenestemånederogår,fordinogenmener,atderidekonkretetilfældeertaleom”rigtig”teologiskforskning.Dermåjegsåbaresige,atprojekterherfakultetetaltidundergårennøjefagligbedømmelse,førdebliverantagetog–ogdetkanværebådeinternetogeksternt.Hvisfakultetetderforharsagttiletprojekt,såerdetfordi,vimener,derfaktiskertaleomgedigneteologiskeSelvfølgeligvildersåværenogen,derikkekansedendyberemedetkonkretprojektellersimpelthenikkeforstår,hvadprojektetkanogMenvidenskabenudviklersigjoheletidenvedatudfordreherskendenormer,ogtanker–ogheldigvisfordet.Ellershavdevoressamfundværetildestedt.”

ARKEN

Hvad er dit eget interessefelt inden for teologien?

ph.d.-projektet om tykfobi, hvordan sikrer vi så, at den offentlige samtale er en saglig samtale?

”Jeg har altid været interesseret i kirkehistorie og spørgsmålet om, hvordan kirken som institution, det kristne budskab og det omkringliggende samfund har interageret med hinanden og haft en gensidig påvirkning frem mod i dag. Jeg er i den forbindelse særlig interesseret i samspillet mellem religion og krig, herunder primært kristendom og krig, eksempelvis gennem fænomener som middelalderens korstog og missionskrige – i særdeleshed i det baltiske område (primært Estland og Letland), som jo på mange måder er tæt knyttet til Skandinavien og dermed også til Danmark. Udover at det var danske korsfarere og missionærer, som var med til at trække disse områder ind i en vestlig kulturkreds, så fik selve grundhistorien og de danske korstoge til Estland jo stor betydning for vores egen nationale historie gennem fortællingen om Dannebrog, som skal være tilfaldet danskerne under et af disse togter i 1200-tallet.

Den kilde, som jeg har arbejdet allermest med, er skrevet af en tysk præst, som kom til Letland (dengang: Livland) i begyndelsen af 1200-tallet og virkede der

på sit liggernyindrettededekankontor.Påbordetenafhansudgivelser: Danske korstog – krig og mission i Østersøen (2004/2006).

FØRSTE 71 DAGE

Carsten Selch Jensen

TidligereGiftforholdetmellemreligionogkrig.medSonja,somersygeplejerske.Sammenhardefirebørnogtrebørnebørn.præstevikariSkanderborgSogn.CarstenSelchJensen

DEKANENS

som missionær, tolk, feltpræst og sognepræst helt frem til 1250'erne. Han satte sig ned en gang i 1220’erne og skrev den mest fantastiske og medrivende beretning om, hvordan esterne og letterne blev kristne. Og det foregik ved en blanding af missionsprædikener og korstog. Det er en tekst, jeg aldrig bliver færdig med. Den er spændende som en roman. Og da jeg hev den ned fra hylderne engang for 30 år siden, var jeg solgt. Teksten er så spændende, og man fornemmer, hvordan teologi og kristendom er noget, der ændrer samfund og ændrer folks måde at tænke på. Og det er jo dér, teologi og kirkehistorie bliver spændende.”

påbaltiskekorstoge og

KirkehistorikerBorFødtogopvoksetiHorsens.iOdense,ogpendlertilKøbenhavnnæstenhverdag.medinteresseforkorstogeogmedsærligtfokus

når barnet er to år finder det sin navle barnet fanger sin skygge når det er tre og jeg har set børn i skoven finde deres vinger

under min jakke har jeg vinger de skifter farve og form med mit humør jeg har set dem hvide jeg har set dem dryppe af sorg

ARTIKLER

I det store hele følger tæppets afbildning den tradition, der inden for ikonografien kaldes ”den Anglo-Franske manuskripttradition.” Værkets kunstneriske disposition lægger sig således op ad den mest fremtrædende strømning for tæppets samtid, hvilket Francis Muel m.fl. gør rede for i deres monografi om tæppeværket (Muel, Ruais,deMérindol,&Salet1987, Tenturedel’Apocalypsed’Angers, 25-27).Nærværende værk skiller sig dog ud fra traditionen ved, at det første, som tilskueren møder på tæppet, hverken er starten på Åbenbaringens handling eller et præludium til denne i formaf illustrationeraf evangelistenJohannes’liv.Detførstemanmødererderimod et stort frontstykke, der afbilder en stor mand i en baldakin kaldet Grand Personnage Denne for værket centrale og ”store” personlighed figurerer med variationer i udtryk og fremstilling forrest på alle seks tæpper i værket, som ouverturer til disse. Fra frontstykkerne udgår også en overordnet ramme for værket: en af musicerende engle befolket himmel ovenover scenerne og en småt beplantet jordbund under scenerne.Baldakinenpå frontstykkerne læner sig også indimodog smelter sammen med den struktur, der udgør rammen for de enkelte scener (se ill. 1). På den måde deltager frontstykkerne i den hvilkesigogdispositionfølgendeNærværendeudgørdeoverordnederammeforhvertafsekstæpper,somsamletsetværket.skrivvilidettagedennerumligeforværketseriøstundersøge,hvadderviseridetforrestefrontstykke,ogindikationerdetgivertil

Tenture de l’Apocalypse d’Angers er navnet på et meget omfangsrigt fransk vægtæppe (130x5,5 meter), som er fremstillet i 1370’erne for Ludwig den 1. af Anjou. Dette monstrøse vægtæppe afbilder scene for scene handlingen i bibelens sidste skrift, Johannes’Åbenbaring.Værketidetshelhedbeståraf seksadskiltetæpper,somhver indeholder 14 scener fordelt ud på to rækker, der følger hinanden parallelt.

Tenture de l’Apocalypse d’Angers: Det antikke ’bivium’ vævet ind i Johannes’ Åbenbaring af stud.theol.Peter BuchHvarregaard

Illustration 1, overblik over tæppernes komposition.

Illustration 2, ’Grand Personnage’ - første tæppe.

TENTURE DE L’APOCALYPSE D’ANGERS

I det væsentligste udgøres motivet i det første frontstykke af en stor person, som sighænder,ham,scenersidderienhøjgotiskbaldakinistenoglæserentekst,menshankiggerindmodværkets(seill.2).Hanerindhylletienblåkappe,somfalderielegantefoldernedoverogeriførtenbrunligorangekjortelindenunder.Udfrakappenfremtræderhansdermedengraciøsgestikholderenudfoldetbogrulle.Dennerullefolderbølgendeudoverenlæsepultisten,derstårforanham.Denne Grand Personnage har langt skæg. Hans bølgende hår falder i tykke lokker ned over hans skulder. Hans væsen og ansigtsudtryk udstråler kontemplation. Med et opmærksomt blik følger han værkets komposition og retning;

læser.somskriftet,detdogblevenfrontstykkerneIdentitetenscenerhanbeskuersåatsigevægtæppetsoghandlingsforløb.afpersonernepåergennemtidentolketforskelligt.Dereridagbredenighedom,atskalforestilleatværeselveJohannes’Åbenbaring,personenhersidderog

Grand Personnage-figuren kan fortolkes som den generelle læseraf Johannes’Åbenbaring;en læser, der grunder over tekstens betydning, sådan som Muel m.fl. gør rede for (Muel, Ruais, de Mérindol, & Salet 1987, 76). Her fremføres det, at personen skal identificeres med den person, op,linjer:somtiltalesiÅbenbaringensførste”Saligerden,somlæserogde,somhører

1.1 (Grand Personnage)

resten af værket i dets fremstilling af Åbenbaringen.

Majusklen ’Y’ som res significans, altså som en henvisende, symbolsk genstand, er ikke først og fremmest kristen, men har en lang historie bag sig. Denne historie har Wolfgang Harms på grundig vis udlagt i sin monografi, Homo viator in bivio fra 1970. Y-symbolet er op gennem historien blevet set som tæt forbundet med det skriverlængerebilledliggørelsenmenneskeligeeksistentiellevalgmellemtomodsatrettedelivsveje.Y’eteraltsåblevetafenafgørelsessituation.Situationenerden,atdenligevejikkekanfølges,dadendelersigito.Dettestillermennesketoverforetvalg,Harms:

ARTIKLER

DerMensch,dersichalseinenzielstrebigenWandererversteht,siehtsichnichtmehrvoneinemeinzigenWegverläßlichgeführt,sondernstehtvorderEntscheidung,

profetiens ord og holder fast ved det, der står skrevet i den; for tiden er nær.”(Åb1,3).Eftersomatlæserenogsåselvtiltalesiindledningenaf Åbenbaringen og kaldes til kontemplation, tiltales tilskueren da også i tæppeværkets ouverture og kaldes til eftertanke og lydhørhed over for det, som tæppet fremviser i scenerne ––”for tiden er nær.”

1.2 (Ekskurs: Bivium)

Bag ved personens hoved på forreste frontstykke ser vi nogle dueblå løvornamenter, som organisk slynger sig rundt på dækket bag ved personen. Disse ornamenter udgår fra en række mandorla-figurer, hvori vi ser nogle dekorativt snoede Y’er (se ill. 3). Der er bred enighed om, at disse snoede Y’er inde i mandorlaerne er det for samtiden velkendte bivium symbol,someretskillevejssymbol.Y’etstoforgreningerskalsymbolsk setforestille en skillevej mellem virtus (dyd) og vitium (last), hvor det første ultimativt leder til liv, og det andet til død (Muel, Ruais, de Mérindol, & Salet 1987, 92 &106).1 Det er dog nødvendigt med en yderligere nuancering af dette symbol for at kunne afdække dets forhold til værket, og der vil derfor i det følgende gives et kort udblik til dette symbols historie og dets brug inden for kristendommens betydningsramme.

Illustration 3, ’Grand Personnage’ - første tæppe (detalje).

Majusklen Y er altså blevet set som noget, der bærer på en dybere mening omkring menneskets vandring gennem livet.

Det er altså mødet med personificeringerne og de værdier som disse indebærer, der afføder valgsituationen i dette tilfælde. Hvad der dog er samlende for begge fremstillinger er, at de begge handler om to forskellige ’livsveje’ med hver sit moralske indhold, den ene smal og den anden bred. Altså er begge metaforer over skelsættende moralske valg i livet. Hvornår majusklen Y første gang er blevet sat i forbindelse med valget mellem to veje, kan ikke med sikkerhed bestemmes. Dog kan vi se, at Y’et op gennem historien er blevet gengivet som symbol på indholdet i ovennævnte oldgræske fortællinger med det ældste vidnesbyrd fra det 1. årh. e.Kr., fremfører Harms (Harms 1970, 45).

En eksistentiel afgørelsessituation anskuet som et valg mellem to veje, der i mål og indhold er fuldstændig uforenelige, fører Harms i vesterlandsk litterær overlevering tilbage til grækeren Hesiods Værker og Dage. Heri ser vi fremstillet en valgsituation mellemtoveje,hvordenbesværligevejgåroptilbakketoppen ἀρετή (godhed/dyd), og den let tilgængelige vej går op til bakketoppen κακία (dårligdom/last). Denne skildring af de to veje er udbredt og overleveret i mange variationer i samtiden (Harms 1970, 40-41). I sofisten Prodikos’ fortælling om Herkules ved skillevejen ser vi samme motiv, dog anderledes fremstillet, fremfører Harms. Hvor Hesiods vejsammesigHvorogsåkanoverimotiverkonkret,altsålitterærtfremstilletsomenkonkretskillevej,erHerkules’valgProdikos’fortællinglagtudmellemtopersonificeringer.Herkulesståraltsåikkeforenfysiskskillevej.Dissepersonificeringererikkeselvvejeellermål,mensigesatværegestaltningerafdisse,altsåafhhv.dydenoglasten.DetsigesdogiHerkules-fortællingen,atderepræsentererden’snævre’ogden’brede’vej.valgethosHesiodaffødesafdentvingendeanledning,sommåsigesatgøregældendevedenfysiskskillevej,manståroverfor,erHerkulesikkeunderlagtvilkårhosProdikos.Harmsforklarerdetsåledes: HeraklestrifftdieWahlseinesLebenswegesnichtunterdemlokalbedingtenZwangderwegscheiden-Situation[…],sonderninKonfrontationmitdenGestaltgewordenenWerten,derTugendunddemLaster,zudenendiebeidenWegeführen.(Harms1970,41).

TENTURE DE L’APOCALYPSE D’ANGERS

desdierechteFortsetzungseinesWegeszuerkennenoderüberhaupteineendgültigeWahlWegzieleszutreffen.(Harms1970,11).

Om bivium’ets brug i en kristen kontekst, fremfører Harms, at de kristne tekster allerede i sig selv indeholder en del billedsprog om veje og vejdelinger, som taler umiddelbart ind i symbolets idé. Mest nærliggende er måske Jesu formaning i afsnittet om den snævre port i Matt 7:

At bivium’et har et hedensk ophav, har i en middelalderlig kontekst ikke været til videre hinder for en indoptagelse i en kristen forståelsesramme, fremfører Harms (Harms 1970, 12). Det er et eksempel på en bred kristen reception, hvor antikke traditioner i form af de frie kunster er bleven tillagt betydning i en kristen kontekst. En reception, tyskeren E. R. Curtius bredt benævner under translatio-princippet.2 Dette, forklarer Harms, skyldes en middelalderlig forståelse af verdslige ting som potentielt ladede med mening eller skjult sandhed. Dette kan gælde for særlige genstande, personer, tal, steder, tideroghandlinger (res, persona, numerus, locus, tempus, gestum

af en særlig mening til ting i middelalderen bunder i en forståelse af hele den skabte verden som en del af Guds kosmos, og derfor som potentielt ladet med en iboende betydning og sandhed. Dermed kan der tilskrives en særlig og ganske righoldig mening til ting, som ikke nødvendigvis er direkte forbundne med det bibelske indhold, men snarere knytter sig til det verdslige ord og den hertil knyttede fremstilling i billede og sprog. Den verdslige fremstilling kommer da til at tjene som allegori i en kristen forståelsesramme. Harms uddyber: OhnedieszumRegelfallerhebenzudürfen,istbei[profanen]‘res‘und‘gesta‘ingleicherWeisezuberücksichtigen,daßsieauchohneausdrücklicheRechtfertigungoderAufforderungdesjeweiligenAutorsalsBestandteiledergottgeschaffenenWeltpotentiellsignifikativeunddasheißt:wahrheitsverschlüsselndeElementeineinersprachlichenoderbildkünstlerischenDarstellungseinkönnen.(Harms1970,12)

Tilskrivningen).

Gåindaddensnævreport;forviderdenportogbrederdenvej,derførertilfortabelsen,ogderermange,dergårindadden.Hvorsnævererikkedenport,oghvortrangerikkedenvej,derførertillivet,ogdererfå,somfinderden!(Matt7,13-14).

Det hedder sig altså i det middelalderlige kosmos, at også ting uden for det direkte bibelske område kan udgøre ’wahrheitsverschlüsselnde Elemente’; altså udgøre skaberværk.elementer,derindeholderenindkodetellerchifreretsandhed,idetdetagerdeliGuds 3 Således forholder det sig også med indoptagelsen af biviumsymbolet, som har været udbredt i en kristen ramme i middelalderen.

ARTIKLER

Her ser vi en umiddelbar lighed med de oldgræske fortællinger, fordi det er den kontekstbehandles,ogsåielleromkringogværdier.derHarmssnævrevej,someratforetrække,ogdenbrede,lettilgængeligevej,someratforkaste.sammenfatter,atvialtsåpådenenesideharethedenskskillevejssymbol,betegneretmoralsk,individueltvalgidettelivmellemmodstridendemoralskePådenandensidebrugesdettesymbologsåindenforenkristeneskatologifrelseslære,derdelersigitoveje(livetogdøden),ogsombunderiproblemstillingerontologiogantropologi.Manmåregnemedenslagssammensmeltningkontaminationafbegreberne,detvilsigeenslagsvidereudviklingafsymboletmiddelalderensfortolkningsunivers.Pågrundafdennekontaminationerdetdesmerevigtigtatholdesigdenkonkretesammenhængforøje,nårsymboletdadetaltsåikkekansigesathaveenalmenbetydningudenforsin(Harms1970,36-37).

GrandeProstituée,pleined’apparencedevie,maisenréalité,mèredes abominationsdelaterre etsourcedemort. (Muel,Ruais,deMérindol,&Salet1987,106)

Det, at disse bivium’er pryder baggrunden bag den store persons hoved på tæppets frontstykke, sætter altså værkets Grand Personnage ind i særlig kontekst. Vigtigheden af bivium’erne bag personen fremhæves yderligere af mandorlaerne, som omgiver dem. Disse giver et skær af guddommelig ophøjethed, hvilket stemmer fint overens med tanken om dette symbol som ’wahrheits-verschlüsselnde’. Vi må holde os for øje, at det er Johannes’ Åbenbaringen, som vi her ser det kunstneriske anslag til. Skillevejssymbolet sættes altså ind i en eskatologisk kontekst; afgørelsessituationen baggrundsornamentondeskelsomfåretevigtudblik,idetdeterdenuigenkaldeligeskelnenmellemfrelseogfortabelse,skaltilatudspillesig.Dermedmåviumiddelbarttolkesymboletsometmellemdenvej,derførertildetgodeogtilGud,ogdenvej,derførertildetogtilfortabelse.Detteunderstøttesogsåaf,atY’etyderligereindgårsompåhhv.tableau7og64,somafbilderhhv.

Biviumsymbolerne i denne ouverture lægger altså en klar grundakkord for værket.

Lechoixdecesymboledu bivium,dontl’unedesbranchescorrespondàlavertu apparaîtravainqueursignifiquimèneàlavieetl’autreauvicequimèneàlamort,sembleparticulièrementcatifdanscesdeuxtableaux.Auno7figurél’Agneauégorgé,victimemaisduviceetdelamort,etsourcedevertuetdevie,alorsqu’auno64la

1.3 (Grand Personnage fortsat)

Det slagtede lam, Åb 5,6, og Den store skøge, Åb 17,1-2. Dette valg er langt fra tilfældigt, fremfører Muel m.fl.:

TENTURE DE L’APOCALYPSE D’ANGERS

Artiklen er en redaktion af Peter Buch Hvarregaards bachelorprojekt fra foråret 2021.

2 Se Curtius’ omfattende arbejde omkring bl.a. receptionen af de frie kunster i middelalderen (Curtius 1993, 34-40; 46-52).

Illustration 1 er taget fra Stucky-Schürer 2018, 120.

1 'Y'-symbolet er ikke, som tidligere foreslået, et monogram for Yolande af Aragon, den kommende forlovede til Ludwig d. 1. af Anjous søn, da hun ikke har været født på tidspunktet for produktionen af dette og andre tableauer, i hvilke symbolet indgår. Undersøgelser af tæppets struktur har tilmed vist, at Y’erne heller ikke er senere tilføjelser til tæppet, men har været en del af den originale udsmykning (Muel, Ruais, de Mérindol, & Salet 1987, 92 & 106).

Illustration 2 og 3 er affotograferinger fra Muel, Ruais, de Mérindol, & Salet 1987.

ARTIKLER

Det præsenterer et overordnet tema, som udpensles gennem tæppet, og som tilskueren fra starten af må forholde sig til. Skillevejen fremstilles på tæppet som et valg mellem to gestaltninger af livsveje, hhv. lammet og skøgen, ligesom i Prodikos’ fortælling om Herkules. Og ligesom ved Herkules, er det da læserens møde med disse gestaltninger som afføder valgsituationen. At Y’et indgår i frontstykket, sætter skillevejen op som en overordnet fortolkningsnøgle til Johannes’ Åbenbaring, og det, at det er læseren af Åbenbaringen som tiltales gennem Grand Personnage sætter en klar emfase på menneskets rolle som stillet ved denne skillevej. ■

3 Dette forhold må man altså have in mente, når man overhovedet sondrer mellem det profane/verdslige og det hellige, da der ikke i middelalderen, på samme måde som efter reformationen, har været en skarp distinktion mellem disse begreber. Se Charles Taylors meget omfattende afsnit om reformationstidens løbende afsakralisering af skaberværket i monografien, A Secular Age (Taylor 2018, 25-159).

Nick Caves engagement med det teologiske er ikke betinget af et konfessionelt guddommeligeLitteraturenhansOvergangenevangelium.parallelismerCaveeksponerersomtomfortællingercurrentibibelskesammenDetikkesig.enafståstedellereninstitutionelreligion.Cavespositionkanplaceresindenforrammerneenreligionudenreligion,enreligionudendogmerogfastlagtebekendelser,menreligionbeståendeaftekstogbetydning,derkontinuerligtudviklerogforskyderEnreligion,dererkarakteriseretvedenpassionfordenAnden;fordet,somkanvides;fordet,somkommer.erdissebetydningsflader,somCavearbejdermedihanspoetiskevirke,altietfritspilmellemdetprofaneoghellige,detvulgæreogsakrale.Dentekstogtraditionerpådennemådeenstrøm,enflod,derfritkanøsesfraforskelligepoetiskerefigurationer.Cavesynger:”I’mgoingtotheriverwheretherushesby.”Cavesmusikoglyrikkananskuessometekkoafdebibelskeogteologiskefigurer,somvarhanslyrikekkoetfraengrotte,enhule,engrav.Lyrikkengennemspillerogefterprøverdebetydningslagogspændinger,debibelskefortællingerindeholder,altsammenienløsrevetkontekst,derbibelensfortællingerienbrederelitterærtradition.kanmåskebedstplaceresiforlængelseafBibelensPsalter,hvispoetiskeogfordoblingerudgørdetuendeligemellemspilmellemlovogCavesmusikudspillersigispændingenmellemklageoglovsang.fradenstraffendeGudtildensorgfulde,tilgivendeKristusbærerteologiskelyrik.indtagerencentralplaceringforCaveoghansforestillingomdetogreligiøse.HanhævderisinBBC-forelæsning

The word made

Lyrikkens teologi i teologiens lyrik: Et udsnit af en litterær teologi hos Nick Cave af stud.theol.GustavDamgaard

Nick Caves relation til den teologiske tænkning og tradition er både unægtelig og ubestemmelig. Teologiske tankeverdener udgør en vedblivende understrøm i Caves musiske forfatterskab: Fra det tidlige udspil i bandet The Birthday Party og sangene Several Sins og Big Jesus Trash Can hen over plader som Your Funeral My Trial, The Boatman’s Call. Og nu det nyudgivne album Carnage.

Into my arms: ”I don't believe in an interventionist God.” Det guddommelige varetages for Cave snarere gennem en vedblivende litterær produktion, som omformer det mondæne og verdslige til noget helligt og nyt i en vedblivende forening af Gud og menneske. Poetikken og teologien hører således for Cave uløseligt sammen, idet de gensidigt artikulerer hinanden. derGudsordbetegnernetopdenneoverførelseafbetydningidenpoetiskeproduktion,indfangesunderdentidligetyskeromantiksbetegnelse transcendental-poesi..1

Friederich Schlegel putter transcendental-poesien på formel med ordene: ”poesi og poesi om poesi.”2 Den romantiske poesi udgør en ren refleksivitet, en uendelig selvrefleksion, der uophørligt skriver. Det klassiske værk med dets begyndelse, midte og afslutning suspenderes således i refleksionens tilbagevenden til sig selv. Værket kan aldrig afsluttes, da det obstrueres af dets egen bevægelse. Denne impuls videreføres og forskydes i Samuel Becketts Den Unævnelige. Becketts værk udgør en refleksion over eller narrativisering af den uophørlige tales apori.3 Talen fremskrives i kløften mellem det før-sproglige erfaringssubjekt og det sproglige subjekt, det vil sige det personlige pronomen ”jeg”. Erfaringssubjektet kan aldrig appropriere det sproglige subjekt; dissetofalderaldrig identisk sammen. Talen kan ikke udtrykke denne overførelse fra ikke-betydning (før-refleksiv/umiddelbar) til sprogets artikulerende betydning, hvorfor det er tavsheden, det, der ikke kansiges, ophører,MauricederuophørligttaleriBeckettsværker.Talentalerforatophøremedattale,ellersomBlanchotskriver:”atden[talen],nårdenikketaler,talerendnu;nårdenbliverved;ikketavst,thiidentalestavshedenuophørligt.”

flesh, at Gud er imaginationen, forestillingsevnen, poesien og litteraturen. Gud er imaginationens selvfremstilling: ”God is that imagination taking flight.” Det, der bevægerogdrager osilitteraturen,erdet guddommelige.Kristusoginkarnationen fremgårnyskabelsederudgørhervedetbilledepååndensforeningmedmaterialitetensomdenbegivenhed,frisætterdetlitterærespil.Gudmeldersigindirekteigennemdenpoetiskeafdengivneverden.CavearbejderikkemedenindgribendeGud.Detteaftekstenpånummeret

4 Subjektet må spejlesigisprogetsomsitudspringogsindød. Ordetartikulerersigidennesplittelse i subjektet som den uophørlige tale (og tavshed), der aldrig kan substantiveres eller hypostaseres, men altid unddrager sig i nye betydningsdannelser. Ordet kan måske herved indeholdes iBlanchots forståelseaf den poetiske inspiration som”en søvnløs mumlen.”5

Ånden viser sig ud af eller gennem bogstavets materialitet (jf. Lacans forståelse

ARTIKLER

LYRIKKENSTEOLOGI ITEOLOGIENS LYRIK

Sporet henviser til det felt i enhver henvisnings struktur, der er markeret af det Andet. Det guddommelige ord er med sporet en grundlæggende erfaring af en uudtømmelig alteritet i sproget. Gudsordet som en fragmenteret form og erfaring viser sig i Nick Caves nummer The Mercy Seat, der er struktureret som en ”short shrift”, en kort bekendelse fra dødsgangen. Det er med andre ord et fragment af en dødsdømts bekendelse. Linjer som: ”A ragged cup, a twisted mop / The face of Jesusin my soup”og “I hearstoriesfromthe chamber / How Christwas borninto a manger / And like some ragged stranger / Died upon the cross” ekspliciterer,

af bogstavet som ”det materielle grundlag, som den konkrete diskurs henter i sproget.”6). De kan ikke adskilles fra hinanden, hvilket leder tankerne hen på Luthers priveligering af det ”ydre ord” som locus’et for det reale nærværs frembrud i nadveren. Guds ord fordobler og forskyder sig i sprogets spil, den bevægelse, der giver kraft og vitalitet til poesien og litteraturens virke, til poesiens poesi, til sprogets sprog. Det er ordet, der dog aldrig kan fastholdes eller fremdrages i sig selv. Ordet viser sig kun i sin egen selvfremstilling, det vil sige i sin fordobling og afsættelse i litteraturen selv. Ordet udgør en minimal differens i sproget, som muliggør sprogets virksomhed, men som aldrig selv kan fremdrives i sit nærvær qua dets karakter af differens (der kan her trækkes en parallel til Jacques Derridas anti-begreb differance, der markerer den vedblivende og uuddrivelig produktion af forskelle). Guds ord vandrer nomadisk i sprogets materialitet fra betydning til betydning. Gudsordet udgør ikke en totalitet, men antager en fragmentarisk struktur (den bibelske eksegeses litterærkritiske blik understreger Bibelens fragmentariske karakter), idet fragmentet bevæger helheden igennem dennes kontinuerlige punkteringogobstruering. Fragmentetsomdenlitteræreformfor Gudsordeteren polysemiskfigur,der transponeresfra konteksttilkontekst,idetdetguddommelige ord omskriver, omformer eller differer enhver totalitet eller tekstuel sammenhæng i stadig nye betydningsdannelser.7

Fragmentet er en åbenhed mod det andet, mod det ubestemmelige, mod det, der har karakterer af et spor. Fragmentet implicerer således den Andens transcendens som det, der overskrider og bryder subjektivitetens herredømme. Sporet indtager en central placering for Jacques Derrida, idet sporet knytter sig til en forståelse af sprogets differentierede struktur, der kan angives med Saussures definition af sproget som et system af forskelle uden positiver instanser. 8 Ethvert tegn indeholder et element af et andet tegn, hvorfor tegnet for Derrida er principielt testamentarisk 9

ARTIKLER

2 Schlegel, Friederich, Athenäum-fragmenter og andre skrifter, overs. Jesper Gulddal, Gyldedal 2000, s. 122.

7 Jørgensen, Poetisk vanvid, s. 51.

hvordan det guddommelige cirkulerer i decentreret lokationer, i materien, (den guddommelige fængselsmad, der måske udgør en poetisk refiguration over nadverens åndelige spise for synderen).

3 Jørgensen, Dorthe, ”Poetisk vanvid: I anledning af Maurice Blanchots Atheneum”, i: Slagmark 32, s. 47-48.

8 Derrida, Jacques, Differance, overs. Søren Gosvig Olesen, Det lille forlag 2002, s. 58-59.

somGudsDetguddommeligetrængerindadforskelligeomvejeibekendelsensselvudlæggelse.ordlyder,talerogskriverder,hvorderikkekantales.Ordetbetegnerdet,ikkekanbetegnes.■

6 Lacan, Jacques, ”Bogstavets instans i det ubevidste”, i: Det Ubevidste Sprog, Rhodos 1973. s. 83.

1 Bader, Günter, ”Spirit and Letter - Letter and Spirit in Schleimacher’s Speeches On Religion”, i: The Spirit and the Letter: A Tradition and a Reversal, eds. P. Fiddes og G. Bader, Bloomsbury T&T Clark 2013, s. 145.

4 Blanchot, Maurice, ”Hvor nu? Hvem nu?”, i: Slagmark 32, s. 81.

9 Derrida, Jacques, Om Grammatologi, overs. Lars Bonnevie og Per Aage Brandt, Arena 1970, s 146.

Artiklen er en redaktion af et oplæg holdt af Gustav Damgaard i Teologisk Forening den 20. april 2021.

5 Jørgensen, Poetisk vanvid, s. 52–54.

Traditionelt fastsætter man ortodoksiens begyndelse med Hans Poulsen Resens tiltræden som Sjællands biskop i 1615.1 Det er dog vigtigt at have for øje, at ortodoksien afspejler en langt tidligere kirkelig og samfundsmæssig tendens, der allerede gjorde sig gældende i det tidlige dansk-lutherske rige. Med Kirkeordinansen fra 1537/39 samt Ribeartiklerne fra 1542 var kursen lagt for lutherdommen og dens udfoldelse i Danmark. Ved hjælp af en stærk, centraliseret kirkeorganisation blev der lagt vægtpå teologiskuniformitetinden for rigets grænser. Med såvel en stram censurpolitik samt Fremmedartiklerne fra 1569 blev uniformiteten sikret udadtil,2 og det blev således indskærpet, at det danske rige og dets indbyggere bekendte sig til lutherdommen. I 1639 afløser Jesper Brochmand Resen som biskop over Sjællands Stift og fortsætter den strenge kirkelige, ortodokse linje. Det er i lyset af denne samtidspolitiske baggrund, at ligprædikenen som genre bliver aktuel i Danmark.

Jesper Rasmussen Brochmand:

Ortodoksi og ligprædikener af cand.theol.IdaLykkeHansen

Jesper Brochmand, malet af ukendt kunstner, 1648.

JesperRasmussenBrochmand(1585-1652)stårsoménaf demestbetydningsfulde danske teologer i den periode, man har kaldt den lutherske ortodoksi.

Den lutherske ligprædiken var en tale afholdt af en gejstlig i forbindelse med en begravelse, som derefter blev udgivet. Udgivelserne var bekostelige, hvorfor det i de fleste tilfælde alene var forbeholdt samfundets elite. En ligprædiken består overordnet af to uadskillelige dele – en levnedshistorisk del og en eksegetisk del.3

Skønt ligprædikenen som genre blev udbredt efter reformationen kan man ikke kalde genren for en protestantisk nyskabelse.5 Ligprædikenens levnedshistoriske del hviler på en meget ældre, ikke-kristen tradition, nemlig den antikke tradition oratio funebris (‘ligtale’). Denne retoriske tradition bliver blandt andet taget op på ny af PhilipMelanchthon(1497-1560),somogsåaffatteren oratio funebris vedLuthersdød i 1546.6 På samme vis kan man se, hvordan ligprædikenens optagethed af døden trækker på en langt tidligere tradition i retorikken, nemlig ars moriendi (’kunsten at dø’). Denne tradition viderefører reformatorerne i protestantismen – dog i en fornyet form og med et nyt formål.7

Mens ligprædikenens levnedshistoriske del er funderet i en langt ældre tradition, så er ligprædikenens eksegetiske del tydeligvis komponeret med forbillede i Luthers Ifraegneligprædikener.Iforbindelsemedafladsstridenogdetkirkeligeopgøriperioden1518til1521tagerLutherkritiskafstandtilskærsildensteologiskefundament.udgangspunktetafviserhandogikkedenneseksistens. 8 Dét, han kritiserer, er kirkens lære om, at det skulle være muligt at købe aflad til sig selv og andre og dermed forkorte opholdet i skærsilden. Denne magt har de gejstlige med urette tilranet sig uden bibelsk belæg. Gejstligheden har dermed taget uretfærdigt patent på den nåde, som Gud tilsiger hvert enkelt menneske. Med reformationen opstod der således et teologisk og liturgisk tomrum, idet den hidtidige måde at afholde begravelsesceremonier på ikke kunne forenes med den lutherske teologi. Der måtte dog med nødvendighed stadig afholdes begravelser. Med udgangspunkt i sine egne ligprædikeneroverhenholdsviskurfyrsteFrederikdenVise(1463-1525)ogkurfyrste

ARTIKLER

Denlevnedshistoriske delgengiverafdødes liv fra fødsel tildød,den eksegetiske del udlægger en bestemt bibelsk tekst udvalgt til anledningen. Et særligt element, der går igen i ligprædikenerne, er den meget detaljerede og omfangsrige beskrivelse af afdødes sygdomsforløb og sidste stund.

Niels Hemmingsens (1513-1600) ligprædiken over Herluf Trolle (1516-1565) anses (1510-1560),overiadelsmandforatværedenførstedansk-lutherske,overleveredeligprædiken.Trollevarendanskogmedlemafrigsrådet,ognetophansstatusogmarkanteindflydelsesamtidenvarafstorbetydningfor,atHemmingsenforfattedeenligprædikenham.Modellen,somHemmingsenfulgte,varudstukketafNielsPalladiusbiskopiLund,oghanshåndbogfra1555,

4 og denne blev anvendt i de efterfølgende næsten 200 år.

Ligprædikenen som sjælesørgerisk tekst blev forfattet med det formål at bringe trøst og lindring til de efterladte. Den indgik således som en selvfølgelig del af troensreligiøsekontekst.Samtidigfungeredeligprædikenen, somtaltbegivenhedpå prædikestolen såvel som itrykt form, som et effektivt politisk værktøj. Ved hjælp af ligprædikenens teologi såvel som didaktiske funktion blev den rette lutherske lære forkyndt, eksemplificeret og udbredt i det danske rige.

Med sin store litterære virksomhed formåede Brochmand at sætte varige spor for eftertiden inden for teologiens område, men også for den jævne mand og kvinde i de enkelte hjem. Brochmand varetog i løbet af sin karriere flere betydningsfulde stillinger; først som professor i teologi ved Københavns Universitet, dernæst som sagkyndig i flere dogmatiske stridigheder, sidenhen som huslærer for tronfølgeren prins Christian. Allerede i 1633 havde Brochmand udgivet sit dogmatiske hovedværk Universæ theologiae systema, 11 og senere fulgte hans store postillesamling Sabbati Sanctificatio, det er, Gudelig Betenckning oc kort Forklaring offuer alle Evangelier oc Epistler i årene 1635/ 38. Med disse værker satte han en toneangivende retning for gradhansBrochmandogalmindeligeeftertidensuniversitetsteologi,bådeiind-ogudland,menisærdeleshedogsåfordendansker.Postillesamlingenfikfastpladspåboghyldenimangedanske–færøske–hjem,ogblevdenmestudbredteandagtslitteraturiflereårhundreder.nødstoranseelsehossåvelkongehusetsomhosadelen,ogvedatlæseligprædikenerfårmanetgodtindblikidensamtidigeteologi,somhanihøjselvvarmedtilatdefinereogrepræsentere.■

Johan den Stædige (1468-1532) peger Luther på, hvad en ny begravelsesceremoni skal indeholde: en prædiken over Guds ord; Ham til pris og mennesket til gavn.9 Som Rudolf Mohr anfører, retter den lutherske begravelse sig derved i højere grad mod de efterlevende. Begravelsen kommer til at fungere som en gudstjeneste.10 Til begravelsenbegrædermantabetaf afdøde,ogidennekontekstfår kirkenanledning til at udbrede forkyndelsen af dødens virkelighed, forberedelsen til denne samt opstandelseshåbet. Derved får begravelsen ligeledes en pædagogisk funktion, som afdækker ligprædikenens ogortodoksiensfællesmålsætning,nemlig atlede til frelse, og vel at mærke en frelse inden for rigets officielle, ortodokse lutherdom.

JESPER RASMUSSEN BROCHMAND

8 I sine 95 teser afviser Luther, at skærsilden har en befordrende funktion i forhold til sjælens uforløste bod. I stedet peger han på, at skærsilden renser sjælen gennem lidelse og fortvivlelse, hvilket dog placeres uden for kirkens og menneskets egen myndighed og indflydelse. I de efterfølgende år er Luther ikke konsistent i sin forståelse af skærsilden. Jf. Craig M. Koslofsky “ The Death of Purgatory and the Reformation” i The Reformation of the Dead. Death and Ritual in Early Modern Germany, 1450-1700. St. Martin´s Press. (New York: 2000), 34-37.

2 Jf. Holger Frederik Rørdam (udg.) Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V´s Danske Lov, 1536-1683. Bd. I/24, Danske Kirkelove, bd. I/24, 119-120. Holger Frederik Rørdam, ”IX: Fremmedartiklerne 1569.” Bd. 4 i Ny Kirkehistoriske Samlinger. Gads Forlag. (København: 1867-1868), 231-243.

3 Meget tidligere forskning har imidlertid isoleret den levnedshistoriske del for sig. Eksempelvis Carl Frederik Bricka og Sophus Michael Gjellerup (red.) Den danske Adel i det 16de og 17de Aarhundrede: Samtidige Levnetsbeskrivelser uddragne af trykte og utrykte Ligprædikener, 2 bind. Forlagt af Rudolph Klein 1874-1875; Foreningen til Udgivelse af Danmarks Adels Aarbog. Vilhelm Trydes Boghandel 1913. (København: 1874/75 - 1913). Christian Bruun, ”Personalhistorie” i Bibliotheca Danica, Systematisk Fortegnelse over den danske Literatur fra 1482-1830, efter Samlingerne i det store kongelige Bibliothek i Kjøbenhavn, Med Supplementer fra Universitetsbibliotheket i Kjøbenhavn og Karen Brahes Bibliothek i Odense, 4 bind, Forlagt af den Gyldendalske Boghandel. (København: 1877-1902). I min specialeafhandling “Brochmands ligprædikener og deres teologi” argumenterede jeg for, at ligprædikenens levnedshistoriske del og eksegetiske del med nødvendighed må forstås, og læses i sammenhæng. Foruden den overordnede todeling integrerer ligprædikenen andre elementer. Eksempelvis en frontispice (forside), en indledning og en dedikation.

5 Dette argument bliver underbygget i den omfangsrige og tidlige tyske forskning på området ved bl.a. Rudolf Lenz ogRudolf Mohr.

11 Jesper Rasmussen Brochmand, Universæ theologiæ systema : in quo omnes ac singuli religionis Christianæ articuli ita pertractantur; ut Primò; vera sententia afferatur & asseratur. Secundò; cotroversiæ priscæ et recentes expediantur. Tertiò; præcipui conscientiæ casus è verbo divino decidantur. (København: 1633).

Billede af J. Brochmand fra denstoredanske.dk Artiklen er en redaktion af et Ida Lykke Hansens speciale fra foråret 2021.

4 Af håndbogen fremgår følgende fremgangsmåde: Først skal præsten rette tak til ligbærerne, dernæst følger den levnedshistoriske del, og til sidst falder den eksegetiske del. Jf. Martin Schwarz Lausten, Skrifter af Peder Palladius. Hidtil utrykte latinske skrifter. (Under medvirken af Green-Pedersen). Gads Forlag. (København: 1968), 176-179.

9 Se Martin Luther, Zwo Predigt uber der Leiche des Kurfürsten Hertzog Johans zu Sachsen, D. Martin Luthers. I WA 36, 237b. 10 Mohr, Entstehung und Umfang der gedruckten Protestantischen Leichenpredigt, 18-19.

1 Med Resens opgør med filippismen, herunder striden med Oluf Jensen Kock (1613-14), bredte den lutherske ortodoksi sig i riget. Som med andre historiske periodeinddelinger er det vigtigt at fastholde, at en sådan afgrænsning naturligvis må opfattes som relativ. En ændring i tankesættet og forståelsen hos samfundets forskellige institutioner er en længerevarende, gradvis proces, der ikke kan fastlåses i forhold til en senere historieopfattelse. Brugen af begrebet ’ortodoksi’ kan anvendes, så længe man samtidig bevarer blikket for udsving, faser og modsætninger inden for perioden selv.

ARTIKLER

Se Lenz, ”Zur Geschichte der Leichenpredigten“ i De mortuis nil nisi bene? Leichenpredigten als multidisziplinäre Quelle unter besonderer Berücksichtigung der Historischen Familienforschung, der Bildungsgeschichte und der Literaturgeschichte. Jan Thorbecke Verlag (Sigmaringen: 1990), 9-15; Mohr, ”Entstehung und Umfang der gedruckten Protestantischen Leichenpredigt“ i Protestantische Theologie und Frömmigkeit im Angesicht des Todes während des Barockzeitalters, hauptsächlich auf Grund hessischer Leichenpredigten. Inaugural-Dissertation. Gg. Nolte. (Marburg: 1964), 20.

6 Marianne Pade, “Danske ligtaler i det 16. Århundrede" i Litteratur og lærdom, dansk-svenske nylatindage, april 1985. (red. Alenius & Zeeberg) Museum Tusculanums Forlag. (København: 1987), 97-98.

7 Jf. Austra Reinis, “Introduction” i Reforming the Art of Dying. The ars moriendi in the German Reformation (1519-1528). Ashgate Publishing. (Storbritannien: 2007), 4-6.

Munden,dertaleri NotI,ertilsvarende70årgammel.Hertegnesderetbilledeaf et er,ikkebegivenhedsløstliv.bortsetfraenepisode,enlivsforandrendeomvendelse,somhunkanhuske,mensomhendestalestrømkredseromatgenkaldesig.StykketspointeifølgeSlavojŽižek,atmundenalligevelfårpuslespillettilatgåop.Mundeni Not

Hvorfor læse Samuel Beckett i teologisk regi? Becketts monologer, prosa og harspilletDenmodernedenatdramaerpåkaldersigbådeiformogindholdteologiskopmærksomhed.ImpulsentiltageBeckettopienteologiskkontekstudspringerafetundervisningsforløbomkristnebekendelse,hvoriinddragelsenafden”skønnesjælsbekendelser”idenlitteraturogsubjektfilosofiindgårsomenarvfraGoetheogRousseau.canadiskefilosofRebeccaComayharienrækkeafhandlingerarbejdetmedmellemdialektikogdramaturgihosHegel,ShakespeareogBeckett,hvilketgivetvigtigeledetrådeforarbejdetmeddenkristnebekendelsesfænomenologi. 1

I er ikke engang en person, et jeg. Huner stum. Hun kan kunfremkalde et vinterligt udbrudaf enukontrollerettale,somerden,vimøderistykket.Dennetaleerinddelt i fire satser, markeret af fem pauser. Not I repræsenterer et yderpunkt af ”kenotisk” tale, en udtømmende tale uden mening eller ord, der gennem sine fire gentagelser omkredser en hændelse, der af Žižek udlægges som en åbenbaringshændelse. En religiøs omvendelse ligesom Augustins Confessiones. 2

To monologer af Samuel Beckett: Krapp’s Last Tape (1957/58) og Not I (1972). af lektor,dr.theol.CarstenPallesen

Indledningsvistkan det være på sin pladsmed en kortpræsentation af de to nævnte monologer af Beckett. I Not I er auditøren (lytteren) en tavs, magtesløs skikkelse, der bevæger armene i en afmægtig gestus af medlidenhed (auditøren udelades i mange opsætninger). I Krapp’s Last Tape afspiller personen, der fylder 69 år, et 30 år gammelt bånd og forholder sig således til sig selv som 39-årig. Der er tale om en slags statusopgørelse over de forgangne år, der opregner de vigtigste livshændelser.

Shakespeares monologer spiller en central rolle for denne figur i den moderne romankunst og ses frem for alt videreudviklet i Becketts skrifter, herunder ikke mindst i hans dramaer og monologer. Becketts monologer refererer implicit og eksplicit til Shakespeares store ”soliloquier”, eksempelvis de i Hamlet, og til et tidligt

relativt ukendt skrift af Augustin med titlen Soliloquies, der er skrevet samtidig med Augustins omvendelse og gengiver denne i en mindre censureret og redigeret form end den, vi møder ihanssenere Confessiones. Da Beckett skrev Mens vi venter på Godot, sad han på Biblioththèque Nationale i Paris og læste Augustin. Han genkalder sig en gådefuld passage, som han tilskriver Augustin, men som ikke kan eftervises i Patrologia Latina: ”Fortvivl ikke, én af røverne blev frelst. Antag ikke, at én af røverne blev fordømt.”3

ARTIKLER

Iforholdetmellemmunkenogskriftefaderentagerbekendelsenformsom exagoreusis, en verbal selvfremstilling, der, som en art bekendelse af synden, bliver formaliseret og generaliseret for alle kristne med indførelsen af skriftestolen.4

Parallelt med den verbale bekendelse var boden i oldkirken en tilstand af karantæne, der kunne bringes til ophør gennem et ritual, der kaldes exomologesis, en non-verbal fremvisning af synden overfor menigheden, der indtraf forud for synderens genindtræden i menighedens fællesskab.5 Boden var et non-verbalt, maksimalt teatralsk ritual, hvor den bodsgørende skulle fremstille sig selv og sine (tilgivelige) synder som en patomime for resten af menigheden. Exomologesis er en visuel og gestisk fremvisning af synderens sår, fejl og mangler, som præsten skal underkaste en examination, som var han – eller hun – en slags læge.

At gøre sandheden – at komme til lyset – M. Foucault

Forholdet mellemdet mente ogdet talte, detindre og det ydre, som er konstituerende for den kristne bekendelse fra Augustin til Kierkegaard, er også på spil hos Beckett. Spillet mellem det mente og det talte, ånden og bogstavet, gennemspilles æstetisk og eksperimenterende i den verdslige litteratur. I den kristne bekendelse såvel som i den dramatiske monolog henvender den enkelte sig til en Anden og til sig selv i en mere eller mindre ukontrolleret tale – gennem et vraggods af sætninger og ord, der tages op og analyseres af skriftefaderen, psykoanalytikeren eller litteraturforskeren.

Dissebods-ogbekendelsespraksisserblevioldkirkenopfattetsomenproduktionaf sandhed,idetdenbekendendehermedgørsandhedenforatkommetillyset: Veritatem facere venire ad lucem, hvilket er den johannæiske (Joh 3, 21) formel for de praksisser, som rendyrkes i den oldkirkelige og middelalderlige askese.6 Efter reformationens opgør med boden, afladen og askesen vender bekendelsen ikke desto mindre tilbage i nye religiøse, litterære og politiske former, hvori der sker en dannelse og

Den kristne bekendelses ødemark, tabet af verden, som Husserl, Kierkegaard og Augustin sætter på begreb, fremviser Becketts skrifter ifølge Comay som et fravær af natur (og ånd):

Den enkelte skal over for skriftefaderen fremdrage alt, sige alt. Bekendelsen iværksætter en uendelig parrhesia, der ikke kun skal fremdrage de åbenlyse synder, handlinger og meninger, men primært de for synderen selv skjulte inklinationer, det handlinger.erforøgeratellervilsigehangenellertrangen,derendnuikkeerblevettilbevidsteforsæt,urenetankertvesindetheden,ihvilkenkontaktpunktetforDjævelensinsinuationerformodesbefindesig.Inklinationerneskaldræbesifødslen,ogsombekendtfremmerogloven,kravetomateksaminereogbekende,overtrædelserne,somendnuikkeblevettilfaktiskehandlingerogsynder,menliggerforudfortanker,intentionerogDisseinklinationerhosmenneskererdesåkaldte logismoi (lat. cogitationes), der er begær, tilbøjeligheder og bekymringer.8 De er Djævelens insinueringer, der konstant truer med at invadere selvet med bekymringer, selvanklage og fortvivlelse. Bekendelsens kilde eller genstand unddrager sig viljen og bevidsthedens kontrol og skal derfor artikuleres i en uendelige talestrøm, der aflæses og bedømmes af denanden,skriftefaderensomGuds stedfortræder. Begrebet logismoi og den latinske parallel cogitationes bruges kun hos de græske kirkefædre og ellers marginalt i den filosofiske terminologi, eksempelvis som titlen på en lille dagbog af Descartes. Ordet betegner sjælens bevægelser og anticiperer en stream of consciousness, som vi finder i Virginia Woolfs romaner og James Joyces Ulysses

Bekendelse som en vedvarende verbal selvafhændelse

TO MONOLOGERAF SAMUEL BECKETT

“Thereisnomorenature“.It’snotjustthatnaturehasrunout,alongwithbicyclewheels distance.noisinaandpainkillers,thatithasbecomeanothercommoditytobemeasuredandmetedout,stockthatdepletes,amachinethatbreaksdown(eventhesundoesn’treallyset),Beckett,itgoestozero,itswitchesoff,itgoeskaput.Themoredevastatingpointthatthereneverwasanature–thereisnoprimalplenitudetopunctureorplunder,originaryunitytoloseandrecover,noimmediacyfromwhichtoaffirmorlamentmyThereisnomoreNature,andtherefortherecanbenomoreSpirit. 7

disciplinering af den enkelte som den enkelte. En subjektivering, hvor den enkelte med Kierkegaards ord om samvittigheden skal blive ”sig selv nærværende.” I stilheden, i hvilken samvittighedens kald lyder ved, at den ikke siger noget, afbrydes snakken. Samvittigheden er menneskets ”grundbevidsthed”,der træder frem for sig selv i skriftemålet som en intensiveret bevidsthed om at være den enkelte som den enkelte udsondret fra verden, det sociale og naturen.

ARTIKLER

Det er påfaldende, at denne term genoptages hos Edmund Husserl, den moderne fænomenologis grundlægger. I hovedværket Ideen (1913) forekommer ordet kun en enkelt gang som angivelse af sjælelige bevægelser, der ikke er stabiliseret som intentionalitet. I Husserls Cartesianische Meditationen (1931), som tilhører det sene forfatterskab sammen med hans Krisis-fragmenter (1937), er termen cogitationes blevet en nøgleterm, deroptræder otte gange. Hermed indvarsler Husserl en radikal vending i fænomenologien, som udfoldes iden franskeog tyske fænomenologi. Det erværdatbemærke,atHusserlafsluttersine CartesianischeMeditationen medensentens af Augustin: ”Gå ikke ud i den ydre verden, gå ind i dig selv, i det indre menneske bor sandheden” (Noli foras ire, in te redi, in interiore homine habitat veritas). Sentensen opfordrer til en universel selvbesindelse i en situation, der er karakteriseret ved, at den positive videnskab har fortabt sig selv i det ydre og derved mistet verden.

Libidinaliseringen af eksistensen

Ifølge M. Foucault sker der hos Augustin en gennemgribende ”libidinalisering af eksistensen.”9 Bekendelsen forskydes og videreføres i forskellige protestantiske former, eksempelvisiKierkegaardserotiskeogopbyggelige skrifter,hvoråndløshed og ånd reflekteres gennem det sanselige. Bekendelsen og de heraf afledte verdslige og religiøse diskurser er kongevejen til libinaliseringen af sproget og omvendt til sprogliggørelsen af libidoen, der sætter sanseligheden i en negation af den.

Først i syndsbekendelsen bliver sanseligheden og den enkelte bevidst om sig selv. Denne negativitet er et fortrin, der kan mangle. At gøre sandheden i form af bekendelsens verbalisering har ifølge Derrida en afgørende politisk betydning, som indledes med Augustins Confessiones. Ved skamløst at publicere sine mest intime bekendelser giver bekendelsen livet selv adgang til livets egen fakticitet (”to give life itself the political access to its own facticity”).10 Det gælder eksempelvis minoritetslitteraturens rolle i en postkolonial verden.

Libidinaliseringen af eksistensen som en åndelig og sanselig eksistens tilskriver Kierkegaard kristendommen, som han finder eksemplarisk udtrykt i Mozarts Don Juan: ”Som Princip, som Kraft, som System i sig er Sandseligheden først sat ved Christendommen.” I denne optik grænser det sanselige op til det dæmoniske, som er den fundamentale skikkelse af synden: bekendelsens og dogmatikkens eneste og mest skjulte genstand.

Således kan der blive tale om en bekendelsens ”fænomenologi” i flere betydninger. En bekendelsens fænomenologi omfatter religionsfilosofien, litteraturteorien og psykoanalysen. De førsproglige logismoi, inklinationerne, skal den bekendende verbalisere i en uendelig selvransagelses tale, en produktion af sandhed, der ”taler udenattænke”,entænkenogtalen,der ikkeladersigsubjektivereeller integrereien livshistorisk fortælling. Tanken har ikke adgang til det, som verbaliseres, og derved eksternaliseres selvet ud fra sin egen indre fremmedhed. Tanken må først blive en hermeneutik, der mødersin grænse i form af en synd og en nåde, der unddrager sig forståelsens kontrol. Subjektet decentreres således gennem den kristne bekendelses praksis. Bekendelsen er en ofring af selvet, det gamle jeg, der i talen afhænder sig selv til præsten, det vil sige som en gave til Gud selv. Ofringen, den radikale syndsbekendelse, er prisen for en ny identitet, den genfødtes kristne identitet, som opdeltsomBeckettsdeterenfremmedtilregnetidentitet.Bekendelsenudforskerdenkristnesindre,somomvarenandens.monologerkaldervedderesformpåteologiskopmærksomhed,men–viskalse–ogsåvedderesindhold.Bekendelsenersomnævnttraditioneltiensyndsbekendelse, veritatem facere, og en lovprisningsbekendelse, venire ad lucem, der på ingen måde er fraværende hos Beckett.Monologerne Krapp’s Last Tapes og Not I gennemstrækkes af kontrasten mellem lys og mørke, både i teksten og i Becketts strenge instruktioner til scenografien.

Selvet individualiseres og afhændes som genstand for præstens registrering, bedømmelse og forkastelse. Det kristne subjekt bliver mere radikalt decentreret end i psykoanalysen, der, ifølge Foucault, er mere pervers og mere naiv end den kristne bekendelses hermeneutik. For bekendelsen gælder den bibelske regel: ”Den, der vil bjærge sitliv,skalmistedet,menden, dersætterlivetpåspiloghar modettil atfejle, skal vinde sig selv.” Således adskiller den kristne bekendelse sig fra andre terapier.

Not I. En tale, der graver dybere ned og ind og fremdrager stadigt mere imaginære anledninger til overtrædelser og synd; en selvanklage og selvpublicering, en publicatio sui, som er Tertullians latinske gengivelse af den uoversættelige græske terminus exomologesis.

BeckettsordatBekendelsenudfolderenmistankenshermeneutikogopfindsomhed.Fordringenomgøresandhedenvedatud-taledenafstedkommerenstrømafusammenhængendeogsætninger,dererudenetjegogenafsender,somdetnavnligfremgåraf

TO MONOLOGERAF SAMUEL BECKETT

Modet til at fejle frimodigt, til at synde tappert, som Luther selv formulerer det, er den vanskelige øvelse, som Beckett praktiserer, og som han igen og igen forfejler.

ARTIKLER

Somsagteksaminererog dømmer præstendenbekendendes usorterede produktion af sandhedsomenkyndiglægeogvejleder.Præstensfunktionkaldes discretio,skelne, sondre skidt fra kanel. Præsten skal som en læge eller hyrde kende sin patients inderste bekymringer og sorger, ikke bare hendes ydre, synlige sår. Det indre skal gøres synligt og yderligt gennem verbaliseringen. Hyrden, der kender lammet bedre end lammet kender sig selv, drager omsorg for den enkeltes inderste. Tvesindets lønlige skjulesteder, bekymringer og sorger bringes frem i lyset for den skriftende. Til dette formål ofrer hyrden sig selv for det enkelte lams frelse, der til gengæld overdrager sin eksistens og frelse til hyrden. Synderen skal bekende sandheden om sig selv for at blive sig selv gennem den anden, gennem en gensidig, uafsluttelig intens og intim udveksling mellem synderen og Kristus, som er hyrdens hyrde.

Bekendelsens uendelige selvransagelse, dens veritatem facere, sandhedsgøren, den kristne askese og eksistens lever med henblik på at ankomme til lyset, venire ad lucem, som er Gud selv, saligheden i den kontemplative tilstand, forløsningen fra timeligheden og det dennesidige, lovprisningen, som er den anden positive side af bekendelsen. G.W.F. Hegel karakteriserer den kristne tale som en uendelig parrhesia I Jesu ord bliver alt sagt, og den kristne pålægges at sige alt til præsten, der som en møller skiller kernen fra avnerne i bekendelsens talestrøm. Det dårligt sete og det dårligt sagte,somertitlenpåenaf Beckettssidstetekster,karakteriserer,hvadformenangår, den kristne tale og hovedsynspunktet forhans æstetiske praksis: at fejle, modet til at fejle, at fremstille fejlen i en fremstillingens fejlen.12

Becketts – ofte citerede – fordring til kunsten, nemlig slagudtrykket ”fail better”, modstilles dygtigheden, håndværkets ”craft and good house-keeping”, som kunstens fristelser, der skal modstås.13 Teologisk er denne æstetik et ”nej” til gerningsretfærdigheden. Det er indeholdt i en reformatorisk forståelse af synd og nåde, der kan gengives stikordsagtigt med Luthers iustificari mere passive. Denne formulering af retfærdiggørelsen forekommer at være det måske mest afgørende teologiske berøringspunkt mellem teologi og kunst. Becketts æstetik svarer til Luthers kriterium: Sola CRUX est nostra theologia. Kun korsteologen siger, hvad sagen er. Kun korsteologen gør ”dygtigheden” og det etiske til en fristelse, der skal afhændes og overdrages.

1 Se særligt R. Comays seneste bidrag, “Senile Dialectics” i Eva Ruda (red.): Beckett and Dialectics. Be Something or Nothing (London: Bloomsbury, 2021), 61–104.

4 Se M. Foucault, ”Christianity and Confession”, i Politics of Truth (Los Angeles: MIT Press, 2007), 187.

13 S. Beckett, ”Tre dialoger mellem Samuel Beckett og Georges Duthuit”.

5 Se M. Foucault, ”Christianity and Confession”, 173–179.

6 Se M. Foucault, ”Christianity and Confession”, 171.

12 Se S. Becektt, ”Tre dialoger mellem Samuel Beckett og Georges Duthuit” i Proust (Fredensborg: Arena, 1965).

3 J.J. O’Donnell, Augustine. A new Biography (New York: Harper 2006), 289.

8 Se M. Foucault, ”Christianity and Confession”, 180.

9 Se hertil S. Raffnsøe “Michel Foucault’s Confessions of the Flesh. The fourth volume of the History of Sexuality” i Michel Foucault, Histoire de la sexualité 4: Les aveux de la chair, (Foucault Studies 218), Frédéric Gros (red.), Paris: Gallimard, 2018, 407–410.

11 Se M. Foucault ”Christianity and Confession”, 182.

14 R. Comay, “Senile Dialectics”, 70.

7 R. Comay, “Senile Dialectics”, 70.

Med det sagt er der mange teoretiske (og teologiske) paradigmer, der ikke rigtigt fungerer hos Beckett. En vigtig pointe, når Beckett læses teologisk, kan afslutningsvis være Comays ord om det, der ikke fungerer hos Beckett: Forstarters,nothingquiteworks—nobodyandnothingisworking,nothingisgettingdone,nothingisbeingproduced,thereisnomakingorself-making,noprojectorprospectofBildung,nosignificantactthatwouldsignalthesubject’ssingularorcollectiveentryuponthestageofhistory,nooccasionforspiritualdevelopment,maturation,discovery,insight.

14 ■

10 Se C. Malabou, ”Is Confession the Accomplishment of Recognition?” i Slavoj Žižek et al. (red.), Hegel and the Infinite (New York: Columbia UP, 2011), 27.

TO MONOLOGERAF SAMUEL BECKETT

Luther citeres for at have sagt, at han aldrig har mestret kunsten at skelne rigtigt (discretio) mellem loven og evangeliet, hvilket er det, der udmærker en god teolog, og gørhendeellerhamtilen distingveret person. Fremstillingenaf forliset bliver hermed forestillingenkriteriumfremstillingensforlis,hvilketeretsucceskriteriumiteologienogikunstværket.Dettekenderviogsåunderdet,somHegelkalder”denspekulativelangfredag”:om dødskampen på korset (Påsken) er forestillingens dødskamp.

2 Dette fremhæver Slavoj Žižek i teksten ”Becket with Lacan”.

Den almene statslige kontrol af universiteterne Alle universitetsfag og især de teologiske og humanistiske fag er i disse år stærkt præget af stram statslige styring. Det er især kommet til udtryk gennem næsten konstante økonomiske nedskæringer gennem en lang årrække, begrænsninger på optaget af studerende (dimensionering), forkortelse af studietiden, begrænsninger på international udveksling, begrænsede muligheder for udbud af

Teologi – universitet – kirke af professorAnders-ChristianidogmatikvedAarhusUniversitetJacobsen

Siden grundlæggelsen af Københavns Universitet i 1479 har der været et tæt forhold mellem statsmagten, universitetet og kirken. Dette tætte forhold fortsatte efter reformationen og varer ved endnu, skønt der i tidens løb er sket mange og store forandringer, for eksempel er det ikke længere universiteternes hovedopgave at uddanne præster, sådan som tilfældet var, da Københavns Universitet blev grundlagt. Nu er teologisk forskning og undervisning en omdiskuteret biting på universiteterne. Grundloven fastholder, at den evangelisk-lutherske kirke er folkekirken og som sådan understøttes af staten. Én af måderne, hvorpå staten understøtter folkekirken, er ved at uddanne folkekirkens præster. Det er samtidig én af de måder, hvorpå staten ’holder styr’ på kirken, idet ingen (eller kun nogle få) kan blive præster i folkekirken uden at have en længere akademisk universitetsuddannelse. På denne måde sikrer staten sig, at præsterne er trofaste statslige embedsmænd, som beskytterkirken ogstatenmod ’sværmeriske’ ogandre uddannelserfarligeudskejelser.Menhvadbetyderdennesituationforuniversiteternesteologiskeogforfolkekirkeni2021?

Universitetsteologiens akademiske frihed Alle fagområder på universiteterne er underlagt en række akademiske dyder, som tilstræbt objektivitet, forskningsfrihed og åbenhed for at give og modtage kritik. Det gælder også – eller burde også gælde – universitetsteologien. Men er universitetsteologien ivirkeligheden fri og kritisk, ellerer den bundet af forskellige hensyn til staten og til kirken? Det spørgsmål kan ikke besvares entydigt, men vi kan undersøge forskellige aspekter af problemstillingen og dermed få en vis klarhed over problemstillingen.

nye fag og ændringer i eksisterende fag, ekstrem stram og detaljeret regelstyring, evalueringstyranni og senest direkte politiske angreb på forskningsfriheden (indgreb mod såkaldt identitetspolitik). Denne statslige styring af universiteterne bidrager til en begrænsning af den faglige frihed og udvikling: de studerende får mindre tid til fordybelse, færre fagudbud, dårligere muligheder for udlandsophold, statsmagtenatalleløs”.socialdemokraternok.særligpræstemangel,Denmedarbejde.ogvanskelighedermedatdeltageiforskningsaktiviteterosv.DeansattebrugermindremindretidpåforskningogundervisningogmereogmeretidpåadministrativtAltdettehardenuniversitetsteologiskeforskningoguddannelsefællesandreuniversitetsfag,sådererikketaleomindgrebmodteologiensomsådan.nyligtvedtagnesæruddannelseiteologi,derskalimødekommefolkekirkenskanenddatolkessådan,atstatsmagtenanerkender,atdenharenforpligtelsetilatsørgeforatfolkekirkenharteologiskuddannedepræsterSådanopfylderstatsmagten(grund)lovenogprofeterne.OgsådenuværendefølgerStauningsråd:”Holdfredmeddehellige,ellerserfandenStauningscitatfindesimangeversioner,mendetudtrykkerenerkendelsesomklogestatsledereharfulgtsidenKonstantindenStore.Detbliverinteressantse,hvornårsekulariseringenogdenreligiøsepluralismebliversåudbredt,atharrådtilathaveufredmed’dehellige’.

Forholdet til ’aftagerne’

Som alle andre universitetsuddannelser har de teologiske uddannelser også et såkaldt ’aftagerpanel’. Et aftagerpanel er en gruppe mennesker, der repræsenterer virksomheder og organisationer inden for de områder, som ansætter kandidater fra det pågældende fag. Aftagerpanelernes opgave er at rådgive studienævnene i spørgsmål om uddannelsernes tilrettelæggelse og gennemførelse. Det forekommer indlysende relevant, at universitetsuddannelser indhenter inspiration og rådgivning fra de virksomheder og organisationer, der efterfølgende ansætter kandidater fra det pågældende fag. Man skal dog ikke være blind for, at aftagerpanelerne også kan påvirke og måske begrænse uddannelsernes frihed til at udvikle sig i retninger, som de pågældende repræsentanter for aftagerne ikke finder relevant. Det gør universitetsuddannelserne mere ’brugerorienterede’ og begrænser muligvis forsknings- og undervisningsfriheden. Forbeholdet ’muligvis’ er vigtigt her, for det er langt fra sikkert, at aftagerpanelerne reelt begrænser forskningsog undervisningsfriheden. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at teologiaftagerpanelernessammensætningerrepræsentativforaftagerne.AftagerpaneletforpåAarhusUniversitetharottemedlemmer.Seksudafdeotterepræsenterer

TEOLOGI – UNIVERSITET – KIRKE

folkekirken, én er højskoleforstander, og én er virksomhedsleder. Det vil sige, at 75% af aftagerpanelets medlemmer repræsenterer folkekirken. Det stemmer forholdsvis godt overnes med at ca. 70% af de færdiguddannede kandidater bliver præster i folkekirken. Nogenlunde det samme er gældende for aftagerpanelet for teologi på Københavns Universitet (Eksternt Råd).

De teologiske fags forskellighed Hvis viser indad på universiteternesteologiske uddannelses-ogforskningsmiljøer, kanmanobservere interessanteforskellepåfagmiljøerne, hvadangårderesforhold til staten og kirken. Overordnet set spiller relationerne til kirke og stat en langt mindre rolle i de eksegetiske fagmiljøer end i de systematiske. Kirkehistorien befinder sig nok et sted midt imellem. Det er næppe en stor nyhed, idet disse forskelle i høj grad skyldes fagenes forskellige indhold: eksegesen arbejder med fortolkningen af de bibelske tekster medet stærkt fokus på disse teksters historiske oprindelsessituation. De systematiske fag arbejder derimod med teologien nutidige fortolkning i relation til kirken og det øvrige samfund. Eksegesen kan derfor fungere uden særlige relationer til kirken og samfundet. Det kan den systematiske teologi ikke. Det er imidlertid kun en overfladisk analyse. Graver man et spadestik dybere, viser sagen sig at være langt mere kompliceret. At eksegesen har udviklet fornyeteksegesensPåmangeforformogsagligkritiskederfortolkningomaf,Enoprindelsessituation,sigtilnæstenudelukkendeatbeskæftigesigmeddebibelsketeksterideresfortidigeskyldesdenhistoriskkritiskemetodeslangvarigedominans.ensidigbrugafdenhistoriskekritiskemetodekanføretilenprincipielafvisningataktuelleforholdikirkeogsamfundmåhaveindflydelsepåeksegesen.Selvlangtdeflestetekstfortolkereiogudenforteologiennuerenigeom,atingenkangøresigfriafdensamtid,somengiventekstfortolkesi,såfindesstadighosnogleeksegeterenoverdreventiltrotil,atmanmeddenhistoriskmetodekanholdenutidenudeaffortolkningen.Derernaturligvisenpointeiatvilleholdefageksegesenfriforaktuellekonfessionelle,kirkeligepolitisketendenserogdiskussioner,mendelserdennetilgangisinrendyrkedesagligtuholdbarogmåskeogsåennemmådeatundgåeksegesensmedansvarudviklingeniteologien,kirkenogsamfundetsomhelhed.Derforerderdaogsåeksegeter,derladerderesarbejdeinspirereafnutidigeproblemstillinger.dettepunkterderdoghertillands,såvidtjegkanse,sketenregressionfrastærkepolitiskeengagementislutningenafdet20.århundredetilenkoncentrationomdenhistoriskkritisketilgangtildebibelsketekster.

ARTIKLER

Ser vi nu på den systematiske teologi er der andre udviklinger at spore. Siden man begyndte at opdele teologien i eksegetiske, historiske og systematiske fag, har det syndigtlutherskeafbefolkningfolkekirkeDenneortodoksogforerteologerkonfessionaliseringafogteologiafkirke.forpligtelseuddannelseuniversitetsteologiensDetbådefolkekirkessystematiskestærkinternationalt,bragtiidenafværetdensystematisketeologisopgavekritiskatfortolkedenkristnetraditionilysetdenkirkeligeogsamfundsmæssigesamtid.Detharnaturligvisikkeforhindret,atsystematisketeologiharinkluderetstærkeeksegetiskeoghistoriskeelementersig.Densystematisketeologierjonetopenfortolkningafdenkristnetraditionnutidenslys.Densystematisketeologissamtidsorienteringharnaturligvisogsådenindiensærligtætrelationtilkirkenogdetøvrigesamfund.DetgældermenfårsinesærligeudtrykiDanmark,hvorvistadigharenforbundethedmellemstatenogdenevangelisk-lutherskefolkekirke:nogleteologerbetragtersigsomdenstatsstøttedeogkonfessionsbundneteologiskestøtterogvogtere,mensandreharetmerekritiskforholdtilstatogkirkeogtilrelationenmellemdeto.afgørendespørgsmålformiger,hvordanmanbedstafbalancererforpligtelsetilatunderstøttefolkekirkengennemteologiskafpræsterogkontinuerligteologiskdialogoguniversitetsteologienstilatværeenkritiskrøstiforholdtildenstatsstøttedeevangelisk-lutherskeSetframinstolerdergennemdesenesteårsketenkonfessionaliseringdensystematisketeologipåuniversiteterne.Storedeleafdensystematiskepåuniversiteternereproducereriøjeblikketretukritisklutherskteologidenluthersketraditionogbidragerdermedtilenstærkerekonfessionaliseringfolkekirken.Ellermåskeerdetomvendtsådan,atfolkekirkensstadigstærkeresmitterafpådensystematiskeuniversitetsteologi.Systematiskemedetstærktengagementistudietafandrekristnekonfessionersteologienmangelvare,særligtnårdetgælderikke-protestantiskekonfessioner.IndtilblotfåårsidenhavdedeteologiskemiljøerbådepåKøbenhavnsUniversitetAarhusUniversitetstærketeologiskeprofilermedstorvidenomkatolskogteologi.udviklingersærligproblematiskientid,hvordenluthersk-evangeliskebefindersigienreeleksistentielkrise.Skøntetflertalafdendanskestadigermedlemmeraffolkekirken,erdetkunenmegetlilledeldissemedlemmer(bådeaktiveogpassive),derkanidentificeresigmeddenteologisgrundlæggendeproblemstilling:denpersonligefrelsefraetlividenneondeverden.Svaretpådennekrisesynesfrabådefolkekirken

TEOLOGI – UNIVERSITET – KIRKE

Universitetsteologien og de øvrige danske kirkesamfund Skønt der er særlige grundlovssikrede bånd mellem folkekirken og mindstDetbeståendekirkesamfundene,VikonfessionerneperspektivetkonfessionerskirkesamfundligesomkunnebådeuniversitetsuddannelsermedsigDetfrikirkerogsåuniversitetsteologien,erdenteologiskeforskningogundervisningpåuniversiteternetilforandrekirkesamfundsskyld.Idisseårudøverendelafdesåkaldteenstorindsatsforteologiskuddannelseafderespræsterogkirkeledere.udmøntersigogsåi,atmangeungemedrelationertilfrikirkerneuddanneriteologiveduniversiteterne.Detsammegældertilenvisgradformenneskerrelationtildenkatolskeogdenortodoksekirke.Deterdeteologiskeikkealtidtilstrækkeligtopmærksommepå.Detgælderidendagligeundervisningogforskningogpådetorganisatoriskeplan.Vimedfordelinddrageflereaspekterfraikke-lutherskteologiiundervisningen,deeksterneaftagerpanelerneburdeinkludererepræsentanterfraandreendfolkekirken,hvilketikkeertilfældetnu.Inddragelseafflereteologisketraditionerogaktuelleteologisketænkningvilleudvideforbådeforskningogundervisningogværemedtilatbringeidialogmedhinanden.harstærketeologiskefagmiljøeriDanmarkbådepåuniversiteterneogimendererbrugforetlangtstærkerekritiskarbejdemeddeteologisketraditionerbådeiuniversitetsteologienogikirkesamfundene.eruniversitetsteologiensforpligtelseatudøveensådankonstruktivkritikikkeiforholdtillandetsdominerendeteologisketradition.■

ARTIKLER

og fra universitetsteologien at være en stærkere konfessionalisering: ’hvad ud ad tabes skal ind ad vindes’. Jeg mener, at både universitetsteologien og folkekirken er præget af en manglende erkendelse af den lutherske teologis krise, og for så vidt, der er en erkendelse af krisen, en er en forkert reaktion på krisen at indsnævre de konfessionelle rammer og derved styrke det, der er selve problemet. Det er for mig atsedensystematiskeuniversitetsteologis opgaveatidentificereoganalyseredenne type teologiske kriser. Det er vi ikke gode nok til i øjeblikket.

Vil du med ombord på Arken? Åbent redaktionsmøde den 15. september kl. 12.15 i fagrådslokalet. Ellers kontakt redaktionen på mail: arken@teol.ku.dk

“Se bare hvor dagen vokser og vokser, mellem lyng og blåbær som okser”

armen udover dalen:

DEBAT

behandling af sygdom, jura mod den rette domsafsigelse, og teologi studeres med tanke på evangeliets forkyndelse i nutiden. De tre ældste universitetsstudier er professionsuddannelser.

Vi kommer ud på kirkepladsen, Vattimo ser indtrængende på mig og siger på sit italiensk farvede engelsk: ’When we – hermeneutic philosophers like you and me – when we give a lecture, we preach’e, more or less’e!’

Overgangen fra universitet til menighed af NielsGrønkjær

Den 15. oktober 2021 inviterer Dekanen og Fagrådet til seminar og debat om universitetsteologien anno 2021 med spørgsmålet ”Hvad kan den – hvad skal den?”

Tema: Universitetsteologi anno 2021

Som en art opvarmning hertil bringer Arken i nærværende debatsektion tre bud. Arken har bedt religionsfilosof, dr.theol. og pastor emeritus, Niels Grønkjær, professor emeritus Troels Engberg-Pedersen samt politolog og professor emeritus Ove Kaj Pedersen om at bidrage til debatten.

I februar 2000 forelæste den italienske filosof Gianni Vattimo på Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet, umiddelbart efter at han i Heidelberg havde forelæst ved fejringen af HansGeorg Gadamers 100-års fødselsdag. HanogjegbesøgteVor FrueKirkehvor jeg af og til prædikede, sideløbende med mit virke på universitetet.

Hermeneutikken er i sine forskellige former en slags koinē, en videnskabelig fællesteori om at al forståelse indebærer fortolkning, og at viden tager sigte på sin anvendelse. Medicin sigter mod

En (religions)filosofisk forelæsning ligner en prædiken. Også den vil overbevise om gyldigheden af sit synspunkt. Deri ligner de to former for praksis hinanden. Forskellen er at præsten prædiker mere end forelæseren somgør det mindre.

Fra konjunktiv til indikativ Da jeg i 2005 blev valgmenighedspræst i Vartov, begyndte jeg at prædike mere. Jeg lagde ikke mit teologiske fag, religionsfilosofien, til side. Men der skete en forskydning: fra konjunktiv til indikativ, fra hvad man kunne sige til hvad man siger. Det kom til at dreje sig mindreomatovervejehvadGud,menneske

Den kristne religion har et normativt indhold som gør krav på at være sandt. Dette indhold tager form som lære. Læren om Gud, menneske og verden er slebet til gennem indre-teologisk drøfTeologietvidenskabeligesandhedblivemensværeMenentankegange.telseogidiskussionmedikke-teologiskeErdetmonsandt?Detvedstuderendeforskermegetom.kristendommenssandhedskallevelig.Ja,detliggerikristendom-læremæssigeindholdatdetskalsandt’formig’.Kristendommenskanikke–hellerikkeidendiskurs–reducerestilspørgsmålomhvadderertilfældet.erikke

science. Det ligger i kristeolog.AtførstomsætteværeomedenovergangensteologiensDetgyldigttendommenssandhedskravatdetkunerhvisdetomsættestilliv.spørgsmålerindeholdtiuniver-sitet-virke,mendetskærpesmedtilpræsteembedet.Menigh-harenfuldtberettigetforventningatkristendommensbudskabskalleveligtinutiden.Præstenskallæretilliv.Læreindholdeterforståetnårdetsker.blivepræstgjordemigtilenbedre

præsten et ansvar for at dette indhold ikke opløses i ubegrundede meninger og tilfældige oplevelser.

Liv og lære

OVERGANGEN FRA UNIVERSITETTIL MENIGHED

og verden kunne være, mere om hvad forkyndelsen siger at de er. IommenmenighedenkunPånerogsompåhvadrådgiversandhed.plevedeforkyndelsenforledeDetudgetgetdethold,drejerfordemanmødebeligforskerstændighederne.gang?Hvordanforvalterenteologdenneover-Deternaturligvisbetingetafom-Frasomstuderendeogatværemedlemafenvidenska-institutionhvordeterendydatenteorimedskepsis,overgårsompræsttilatvaretageetembe-derhartilopgaveatåbneevangelietmenigheden.Ibeggesammenhængedetsigomkristendommensind-mendetmoduleresforskelligt.Iuniversitæremiljø:’Mondererno-omdet?’Imenigheden:’Dererno-omdet!’Spørgsmålstegnetrettersigtiletudråbstegn.kannemtblivepåståeligt.Detkantildenbetænkeligeopfattelseathvilerpåpræstensselvo-opfattelseafkristendommensLidtsomnårspindoktorenpolitikeren:’Duskalselvtropådusiger–ellerstrorvælgerneikkedig.’Augustinskrevmoddonatisterneforlangteenkirkeafrenepræsterenrenmenighed:’Solensstrålerskin-ogsågennemenkloak.’denandensidebliverforkyndelsentroværdighvispræstenerfællesmedomatfindekristendom-meningsfuld,oghvisdeerfællesatøvesigiatforstådensindhold.kraftafsinteologiskeuddannelsehar

Hvad skal en præst?

Den filosofiske hermeneutik er en om-

Ligesom det bør være en selvfølge at man som teologistuderende forsker går i kirke og deltager i menighedens gudstologi.somjeneste,børdetværeenselvfølgeatmanpræstblivervedmedatstuderete-

at kunne forkynde evangeliet for den mankenderforståetpræsttroensPræstensomman–ikketegn’.er.iårTidenduformanedevidsteatforskellige.etMenighedenhørersten.hængerEvangeliethammenighedsomsammenmedhendeellerleveriden.lyderikkealtidens.Detaf-ikkekunafhvadderståritek-Detafhængerogsåafhvemderdethvornår.eretkorafstemmermedvældaflivserfaringersomallealtiderDemskalpræstenlyttetilforkunneprædike.JanLindhardt–somaltomretorikkensanbefalinger–mig:’Duskalkunnelidedemtalertil,ellershørerdeikkeefter.’forandrersig,ognårmaneftertoigenlæserdensammeevangelietekstmenigheden,opdagermannyenuanc-Præstenskalforsøgeatlæse’tidensHvilkentidlevervii?Ingenleveritiden.Tidener–somHegelsigerenhudsomingenkanafføresig,ogskalaldrig’aftrættedensinRet’,Grundtvigsiger.skalaltsåkendeevangelietoghelligelærdomme.Mensomharjeglærtatdetkunbliveroggjortforståeligthvismanogkanlidemenigheden,oghvisanstrengersigforatforståsintid.

Uden selvovertalelse

En skotsk ven, en presbyterianer, har OgforPrædikantentilmaner,Manedsageligaltsomdøde.menterne,sagttilmig:’Enpræstskalforvaltesakra-besøgedesygeogbegravedeAltdetøvrigemåhanbestrideomstændighedernetilsigerdet.’Afdetøvrigeharjegidettebidraghov-berørtprædikenen.kanikkeskrivehvismanikkelæs-ogmankanikkesigenogethvisikkelytter.Prædikantenskallytteevangelietforatkunneforkyndedet.skallyttetilmenighedenatkunneforkyndedetfornogen.prædikantenskallyttetiltidenfor

Overgangen fra universitetsfællesskabet til menighedens fællesskab var ikke et brud, ikke et spring. Jeg havde været ulønnet hjælpepræst, og jeg havde prædiket lidt i mine forelæsninger. Og på den anden side af overgangen blev jeg ved med at studere, også fordi jeg ved præsteløftet forpligtede mig tilat ’stræbe efter, ved flittig og alvorlig granskning af Guds ord og troens hellige lærdomme, altid fuldkomnere at danne og dueliggøre mig til dette hellige embede’.

DEBAT

fattende teoriom alt det. Jeg er klar over at den ikke er så koinétisk som den har været. Andre teorier om forståelse og betydning er nu mere fremherskende. Men hermeneutikkens ærinde må ikke

Niels Grønkjær, religionsfilosof, dr.theol., tidligere lektor i Etik og Religionsfilosofi ved Aarhus Universitet, og valgmenighedspræst i Vartov og Københavns Valgmenigheder.

Hvisforskertses.teologien

for eksempel forstår sig selv som science – eller sammenligner sig medsis,afdendlæggende,lektuelleUniversitetsteologieniværepersonligeførelsenogpræstenogforbindelseMenteologiskeforsøgeidenskab.afverdendlermedden–erderrisikoforatdenbehan-sandhedenomGud,menneskeogudenfortolkningoguafhængigtanvendelse.Såbliverdetreligionsv-Detkanmanisåfaldgodtatbødepåmedsåkaldtpraktiskfag.hvisderikkeernogenindremellemteologiensfagkredsdensfortolkendeanvendelse,kantabeteologiensindholdafsynesåmåskeforledestilattroatembeds-afhængerafhendesellerhanstro.Detkanmenighedenikketjentmed,ogdetkasterpræstenudselvovertalelsensvanskeligekunst.måtagesineintel-kampeiforholdtildetgrun-teoretiskespørgsmålomfortolkendeanvendelsesmulighedsitindhold.Herherskerkritik,skep-konjunktiv.Detskalpræstentagesigisitvirkeimenigheden.■

OVERGANGEN FRA UNIVERSITETTIL MENIGHED

For det første: Det er 5½ år siden, jeg tog min afsked fra fakultetet for at kunne færdiggøre en række bøger. Tingene kan have ændret sig på fakultet siden da. Men jeg tror det egentlig ikke. For det andet: Jeg vil i det følgende slet ikke tale om én central del af universitetsteologien, nemlig den pædagogiske dimension. Fordettredje:Når man taler om ’universitetsteologien’, mener man så selve teologiuddannelsen så at sige set fra de studerendes perspektiv, altså hvad de skal lære? Eller mener man undervisernes engagement i forskning og

Kernefaglighed

Forbehold

Egentlig havde jeg tænkt at kalde dette indlæg følgende: Universitetsteologien lever og har det godt! Men det er ikke det, vi har brug for her. Derimod dette: Hvordan kan man gøre universitetsteologien endnu bedre? På tre-fire sider kan man selvfølgelig ikke nå alt. Først opregner jeg derfor en række kedsommelige forbehold. Så siger jeg noget om kernefaglighed, derpå om samfundsengagement. Min hovedpointe er denne: Der er ingen modsætning mellem kernefaglighed og samfundsengagement. Og overlappet mellem de to bør styrkes!

Om kernefaglighed og samfundsengagement af TroelsEngberg-Pedersen

uddannelse, altså hvordan de skal bedrive deres forskning, som så kommer til udtryk i deres undervisning? Her vælger jeg det sidste perspektiv – som så også de facto har stor betydning for, hvad de studerende kommer til at lære. For det fjerde: Jeg er skeptisk over for stadige ændringer af studieordningen. Det er bedre at udvikle det bestående – end hele tiden at ændre det.

Til teologiens kernefaglighed på et universitet hører, at den ikke må være apologetisk. Hvad det drejer sig om, er først og fremmest at forstå. Hertil kræves en hel del. De studerende må fortsat lære hebraisk, græsk og latin og anvende kendskabet til de tre sprog substantielt på en række centrale skrifter. Jeg husker, at den tidligere dekan på fakultetet – engang da vi diskuterede spørgsmålet – bøjede sig frem imod mig og sagde: På et universitet skal man selvfølgelig læse de centrale skrifter på originalsproget. Enig! Min egen erfaring med undervisning af præster er, at vel har de glemt meget af deres græsk (ligesom jeg selv af mit hebraisk), men når vi begynder at tale om (fx) Paulus, viser det sig, at der er utrolig meget indhold, der er la-

For at forstå må man selvfølgelig kunne meget mere end sprogene. Det er heldigvis også en del af universitetsteologiens kernefaglighed. Man må kunne historie, idéhistorie og filosofiens historie. Det er der gode grunde til. Teologiens sag har jo alle dage været ubrydeligtindvævetialle formerforhistorie. Man kan ikke forstå det ene uden det andet – og omvendt.

gret i deres bevidsthed, lige præcis fordi de har måttet kæmpe med det sproglige.

teologien og (fx) religionsvidenskaben kunne mødes, snarere end det modsatte. Teologerkanlæreaf religionshistorikere (og historikere, filosoffer, litterater og …) – og de sidste af de første. Universitetsteologien må derfor nødvendigvis være integreret med de andre ’tilsvarende’ universitetsfag. Derudover gælder det, at alle historiske fag på universitetet nødvendigvis må trække på indsigter fra samtidsvidenskaberne, som jo netop artikulerer, hvor vi selv befinder os. Det gælder også for universitetsteologien.

Samfundsengagement

Med sådan en forståelse af universitetsteologiens kernefaglighed følger det, at universitetsteologien ’altid allerede’, dvs. på forhånd, er samfundsengageret. Hvad kan vi forstå (i lyset af vores bedste samtidsviden)? Og hvad kan vi bruge (i det samme lys)? Det er det, universitetsteologien belyser. Og det er den problemstilling, de studerende skal lære. Dermed er de på forhånd samfundsenheldigvistiv.frapektivuddannelsenret?gagerede.Menhvadbetyderaltdettemerekonk-Jegsondredemellemselveteologi-setfradestuderendespers-ogbeskæftigelsenmedteologisetdeforskendeunderviseresperspek-Destuderendemålære–oglærerjo–enmassivstofmængde, men set fra det oplyste, hermeneutiske og kritiske perspektiv, jeg har beskrevet, somisigselvlærerdematreflektereover,

OM KERNEFAGLIGHED OG SAMFUNDSENGAGEMENT

Ydermere gælder det, at al forståelse –både af sprog og historie – forudsætter en bevidsthed om, hvor den, der forstår, befinder sig selv. Det er den såkaldt hermeneutiske dimension af enhver beskæftigelse med teologiens sag (som i sig selv er uopløseligt historisk). Og denne dimension er per automatik kritisk: Vi kan ikke uden videre overtage tidligere tiders forståelser. Og vi forstår dem altid i vores egen tids lys. Derfor kan universitetsteologien aldrig blive apologetisk.Hvadbetyder her ’kritisk’? Svar: det, jeg lige harudviklet, dvs. den ’kritik’, der er indbygget i, at hele anliggendet er at forstå. På den anden side gælder det bestemt også, at man virkelig må forsøge at forstå de teologiske tekster og fænomener så at sige på deres egne præmisser, så man får artikuleret, hvad de vil sige. møddingen!’Kritik’betyderaltsåikkeatvillekastepåIdennekritisketilgangbør

har nordiske og internationale studerende uddannet sig i de ’abrahamitiske’ religioner: jødedommen, kristendommen og islam. Netop den form for tværfaglighed betyder den fortsatte åbning af universitetsteologien, som jeg har talt for her. Så meget bedre er det, at koranstudiet m.m. nu også har en selvstændig professor på fakultetet i skikkelse af Thomas Hoffmann.

Men er samfundsengagement ikke også noget mere udadvendt? Jo vist (jf. igen Thomas Hoffmann). Universitetsteologer har gennem tiden deltaget meget aktivt i samfundsdebatten. Det bør de selvfølgelig fortsat gøre – og gerne endnu stærkere. Er dette et område, hvor fakultetet kunne agere mere proaktivt, så hele dette felt bliver en integreret del af undervisernes virkefelt? Der er i hvert fald nok at tage fat på.

EllerBibelen!etandet

Johannes’ Åbenbaring og apokalyptik.ProfessorIsak WinkelHolm fra litteraturvidenskab var inviteret til at tale om ’Apokalypsen som kulturel forestillingsform: fra Jacques Derrida til Inger Christensen’. Men han endte med at tale om noget helt andet. I mellemtiden havde han nemlig fået læst, hvad Hallbäck havde skrevet om apokalyptik i

Jegslutter medetjubelskrig:Hvor erdet godt,atteologienfortsater repræsenteret på Københavns Universitet i et selvstændigt fakultet (ligesom fx også jura). Netop med den åbning, jeg har talt for her, er det også nødvendigt med den rygrad, som selve fakultetet giver. ■

hvem de selv er. De forskende undervisere må gøre noget, som de (heldigvis) alleredegør, megetmere:række ud efter alle de ’tilsvarende’ fag på universitetet, som beskæftiger sig med de samme overordnede stofområder, men med hver deres ikke-teologiske perspektiv: histohans70-årsdagforblevdelEndnuegetogsådeltageharstøtteHeltgernerie,filosofi,litteraturosv.(ogogsåmegetindisamfundsvidenskaberne).konkretbørdetteologiskefakultetalletiltagfradetsundervisere,derdennetværfagligedimension.Vedatisådannoglearrangementervildestuderendesforståelseafderessamfundsengagementblivestyrket.merekonkret(ogframinegenafteologien):Den2.marts2018derafholdtetmindesymposiumGeertHallbäckianledningafhansogudgivelsenafenrækkeafartiklerom

Troels Engberg-Pedersen er professor emeritus ved Københavns Universitet

eksempel: Fakultetet har gennem en årrække deltaget meget aktivt i den internordiske Master-uddannelse The Religious Roots of Europe. Her

DEBAT

Ove Kaj Pedersen, politolog og professor emeritus ved CBS, har under coronakrisen efterspurgt teologer og filosoffer i den offentlige samfundsdebat. Han mener, at der både er et potentiale for, men også en nødvendighed i at teologer blander sig noget mere. Arken har talt med ham om, hvorfor og på hvilken måde han efterspørger teologernes stemme i den offentlige debat.

Under coronakrisen har du efterspurgt, at teologer og filosoffer tog mere del i den offentlige samfundsdebat. I den sammenhæng har du sammenlignet coronakrisen med tiden efter anden verdenskrig. Vil du sætte et par ord på, hvad der kendetegnede tiden efter anden verdenskrig?

Interview med Ove Kaj Pedersen af stud.theolKristofferJ.Schmidt-Hansen&stud.theolSarahJaneRedmond

andre,ersesspørgsmålet.ogsåviklingenenatverdenskrig,vilagtanalyseanalyse,”Jegerjopolitologmedvægtpåhistoriskogdeterisærdenhistoriskeafvelfærdssamfundet,jeghartilgrundforminefterspørgsel.Hvisserpåtidenumiddelbartefterandensåerdetjokarakteristisk,bådeteologerogfilosofferspilledemegetafgørenderolle,bådeforud-afuddannelsespolitikken,menforudviklingenafselvedannel-Detvarpersonlighed-somLøgstrupogLindhardtogflerebådeteologerogfilosoffer,der

Og i dag – særligt intensiveret under coronakrisen – har du set en mulighed for, at teologer igen kommer mere på banen. På hvilken måde? ”Jeg mener, det er påfaldende, at vi i de sidste 15 år er gået igennem en periode med stadigt flere dilemmaer, som kun kan diskuteres ud fra et etisk grundlag. Men det har været uden, at den teologiske og den filosofiske fagkundskab har bidraget væsentligt til den politiske dimension af debatten vedrørende disse dilemmaer. Jeg underkender ikke teoloisærenogskrig.denhaftdenteristisk,offentligegernesellerfilosoffernesdeltagelseidendebatidag,mendeterkarak-atdeltagelsenikkeharhaftsammebetydning.Ejhellerhardendensammeaktuellerelevans,somhavdeiåreneefterandenverden-Derforsynesjeg,atcoronakrisenogsåklimakrisenburdehaveværetanledningtil,atdefaggrupper,somkoncentrerersigometikkenogom

var meget aktive med hensyn til at formulere og svare pådenetiskedimension ved de udfordringer, som samfundet stod med på det tidspunkt. Den etiske dimension og det, som de formulerede, er efterfølgende kommet til at præge hele skolelovgivningen, uddannelseslovgivningen og kulturpolitikken.”

”Udfordringen er, at der ikke længere er nogen undervisning i etik. Der er heller ikke undervisning i den mere grundlæggende funktion ved at være embedsmand eller det at være politiker. Selve den etiske og også den demokra-

”Hvis man ser på den politiske debat, så er det karakteristisk, at den i dag nærmest er oversvømmet af dilemmaer. Og det er tydeligt, at disse dilemmaer ikke kan diskuteres, ej heller kan håndteres pågenerationerserationsmedmadiskussionen,epolitikken,merderudenenetiskdimensionellerprincipper,bunderietmenneskesyn.Detkom-blandtandettiludtrykiudlænding-menogsåhvisviserpåkli-såerdenjoogsåfyldtdilemmaer;dennuværendegen-overforbrugversusfremtidigemulighederellermangelsamme.”

Dannelsestab og sekularisering

principperne for det menneskelige samliv, havde trådt i karakter og var kommet ientilbageidebattenmedentyngdeogmedaktualitetligden,sommankunneseefterkrigstiden.”

De etiske dilemmaer er der altså nok af, men hvorfor er det, at beslutningstagere og de, der er tæt på dem – politikere og embedsværket – så efter din mening ikke er klædt godt nok på til at træffe afgørelser i de samfundsspørgsmål, der har en etisk dimension?

”Det var karakteristisk, at da coronaen ramte, så var der pludseligt utroligt mange diskussioner om liv og død i den offentlige debat. Og økonomerne, som jo ellers har siddet på samfundsdagsordenen i jeg ved ikke hvor mange årtier, ogogerFordethedssektoren,enestefundet,omvalgetsmåldenfundsdebatten.deøkonomernerække.ogdekantetetiskedeblevtrængtibaggrunden.Nutogdendimensionsåatsigeover.Lidtfir-sagtvarregeringenspolitikatred-såmangemenneskelivsommuligt,såmåtteøkonomienkommeiandenDergiksåligegodtogveletårførkomtilbage,ognusidderigenfuldstændigtegenrådigtpåsam-Viharaltsåigenoverladtetiskedimensionogdeetiskespørg-tiløkonomerne.Spørgsmåletommellemlivogdød,spørgsmåletgenåbningenaføkonomienogsam-menogsådeetiskevalg,derhverdagtræffesiblandtandetsund-styresaføkonomer.Oger,synesjeg,sådansetentragedie.detvarjoenmulighedfor,atteol-ogandrekunnetrængeigennemsige:Økonomerneharénvinkelpå

de store samfundsspørgsmål; den er relevant, men der er andre vinkler, der er ligeså relevante.”

DEBAT

Coronakrisen og etikkens genkomst Hvad er det, der gør coronakrise og klimakrise kommetilsærligtrelevanteanledningerforteologertilatpåbanen?

Det lyder som en kortvarig ”etikkens genkomst” i samfundsdebatten. Vil du uddybe, hvor du i samfundsdebatten ser de etiske dilemmaer?

titeoretiske dimension ved et fag som statskundskab er forsvundet, og faget er blevet meget rationelt og fornuftsorietiskesamtalepåfor,etiskesletdem,etik.teologiskeafharpåderatdetforogegensorienteretogmeretidenogsåsociologienenteret.Detsamme,trorjeg,gælderbådeogøkonomien,menmåsketeologienogfilosofien.Forsidenefterandenverdenskrighardeprincipielledebatterfyldtmindremindre,mensenmererationalitet-forståelseafverdenogvoresindflydelsepådenharfyldtmeremere.Detharresulteretienformaffortryllelse,hvismankanbrugeord,afhvaddetegentligindebærerleve,samtenrationaliseringaf,hvadskaltilforatleveoghaveindflydelseensegetliv.Iuddannelsessektorenprofessionshøjskolernesomnogendeeneste,forudendefilosofiskeogstudier,fortsatundervisningiDetresultereri,atderermangeafdersiddermedansvarivoresland,ikkeved,hvordanmanskalhåndteredilemmaer.Derforerderbrugatteologerogfilosofferkommerbanenogkvalificererdenoffentligeogbeslutninger,derindeholderdilemmaer.”

”Der er et fravær i hele vores dannelsesideal i forhold til, hvordan den enkelte såvel som fællesskabet håndterer di-

Teologer på banen

”Det er som sådan ikke bestemte personligheder eller et bestemt fag, jeg efterspørger. Det jeg synes, der mangler, er selve dimensionen. Og derhenvender jeg mig så til filosoffer og til teologer, fordi det jo er jer, der traditionelt har forholdtsig tildissediskussioner,ogtraditionelt har udviklet kompetencer omkring disse dimensioner. Samtidig vil jeg understrege, at det jo ikke udelukker alle

Du nævnte tidligere vægtige teologer som Løgstrup og Lindhardt, der prægede samfundsdebatten i efterkrigstiden. Er det lignende eller andre røster, du efterspørger i dag?

INTERVIEW

Den rationalitetsorienterede forståelse af verden, som du taler om, har måske en del med sekularisering at gøre? Ser du i den sammenhæng en slagside ved sekulariseringen?

lemmaer, der har etiske dimensioner i sig. Og det har netop blandt andet med sekulariseringen at gøre. Det at såkaldte åndelige spørgsmål er blevet dømt ude og stemplet som mindre væsentlige. Denne her meget voldsomme og brutale sondring mellem det åndelige og det verdslige er dybt problematisk. Vi synes derfor i dag som samfund at stå nøgne overfor rigtig mange udfordringer. coronakrisen samt klimakrisen har tydeliggjort denne nøgenhed, da de har vist, at vi faktisk ikke har de grundlæggende værdier, dyder eller principper, der skal til, for på korrekt vis at afveje de dilemmaer, vi står i. På den måde er sekulariseringen endt det uheldige sted, at vi faktisk ikke har forudsætningerne for hverken individuelt eller kollektivt at håndtere de udfordringer, vi står med.”

mulige andre røster. Sådan en som mig har jo også en forpligtigelse til forholde mig til den slags diskussioner.”

Hvis du nu skulle give et godt råd til de studerende, der læser med her, hvad skal de så holde sig for øje i løbet af deres studietid? Hvordan kan de i det små begynde at være med til at præge debatten?

DEBAT

”Det er da klart, at præsten står overfor sin menighed mindst én gang om ugen og møder borgere i forbindelse med sjælesorg og andet. Så der er der jo et umiddelbart krav om at være relevant og et umiddelbart krav om at vise omsorg. Hvorimod den akademiske teolog ikkedilemmaeratjegrejserelevansmiskederforskning.agsagtigesketgensomLindhardtijopublikationskravene.mereerforpligtetoverforsinkarriereogPublikationerneeriøvrigtblevetlangtmereakademiskedag,enddevardengangLøgstrupogvirkede.Deskrevjobøgerblevlæstitusindvis.Såudfordrin-erformigatsedenadskillelse,derermellemdenmereher-og-nu,hverd-forkyndelseogdenteologiskeDermedsigerjegjoikke,atikkeermangebiskopperellerakade-teologer,derblandersigmedstorogbrugerderesforskningtilatdenhertypediskussioner.Detsigerabsolutikke.Mendet,jegsiger,er,foreksempelteologerssvarpåetiskeogsvarindietiskedebatterpåsammemådesomi50’erneer

”De skal først og fremmest have opmærksomheden rettet mod den filosofiske og historiske dimension ved teologien. Herunder også haveopmærksomheden rettet mod den politiske filosofi og dens historie for så på den måde at blive bevidst om, hvor teologisk funderet og underbygget den er. Det er jo først helt oppe i 1960’erne, at den politiske filosofi blev løsrevet fra teologien. Ellers har den politiske filo-

”Det handler om at søge hen mod de steder, hvor man kan komme til orde, fordi det er relevant for andre at høre på det, man har at sige. Det er relevansen og aktualiteten, der er det vigtige. Og det er for så vidt ikke vigtigt, om det er en teolog eller en filosof. Det vigtige er, at tematikken er der og at den er velforberedt og gennemargumenteret. At man ved, hvilke principper der overhovedet kan vitalisere den type af debat, som jeg efterspørger.”

Men hvis vi nu opholder os ved teologerne, så findes de jo i mange afstøbninger. Ser du, i forhold til at bidrage med relevante og aktuelle synspunkter i den offentlige debat, en forskel akademiskedensmellempådenenesidepræsterneogkirkenmedforkyndelseogpådenandensidedenmereuniversitetsteologi?

trængt ud i den almindelige og folkelige bevidsthed.”

De teologistuderende Hvor eller hvordan er det så, at du efterspørge teologer?

INTERVIEW

Ét er at have dette fokus i sin studietid, noget andet er konkret at komme på banen og tage del i den offentlige debat. Hvad er dit forslag her?

sofi hele historien igennem orienteret sig mod trosspørgsmål, kirkespørgsmål og mod statsspørgsmål. Men selve den dimension er i dag forsvundet. Så hvis jeg var teologistuderende, ville jeg have opmærksomheden rettet mod filosofi og historie, både inden for teologien og i fagenesegenret, og dermedfå indsigti den historie, vier endel af. På denmåde kan man bringe sig i en form for analytisk distance til konsekvenserne af den historiske udvikling og sige: Nej, jeg vil individuelt godt prøve at håndtere de udfordringer, vi står overfor – og det ved hjælp af alt det, jeg har lært gennem mine teologiske studier.”

”Det er ikke så meget det at komme ud overrampen, sommanskalfokuserepå. Det er vigtigere at være kvalificeret, når man skal ud over rampen. Det er vigtigt at have været med i 10.000 timers debat om etiske, filosofiske og historiske emner med undervisere og medstuderende, sådan at man, den dag man får en tigtskærpettimerseksamensbordet,fordikanpositionellerbliverettalerør,selvsikkertgåindidebattenmedenrelevans,manerskoletidet.Ikkeblotvedmengennem10.000livligdebat,hvormanharfåetensholdninger.Fordetervig-atværevelargumenteretogvelfor-

muleret. Det er altså ikke et spørgsmål om at blande sig for at blande sig, men om at være kvalificeret, før man blander sig.” ■

Lad mig begynde med et historiskrefloverleveredeogentraditionalistiskargument.Teologienharstærktraditionforatstudereislammuslimer.Nogleafdeallerførsteberetningerogsystematiskeeksioneroverislamkomfrakristne

Arkens redaktion har stillet mig to kontante spørgsmål: Hvorfor skal vi have en uddannelse om islam på Det Teologiske Fakultet? Og hvad er det, den nye uddannelse skal bidrage med –både på TEO og i samfundet?

VIP-Stafet

Dette er premieren på et nyt indslag i kollega.videreDerefterfagligtPersonale)ud”VIP-Stafet”.Arken,somredaktionenharvalgtatkaldeDetgårialsinenkelthedpå,atenunderviser(VIdenskabeligtihverudgivelsebesvareretspørgsmålstilletafenkollega.givervedkommendestafettenvedatstilleetspørgsmåltilen

Jeg kvitterer. Der er et væld af gode grunde til at Fakultetet – og i videre forstand teologi som en videnskabelig disciplin – skal have en uddannelse om islam, nærmere bestemt kandidatuddannelsen Interreligiøse Islamstudier, også forkortet IRIS.

af professor iislamiskteologiogafdelingsledervedAfd.for BibelskEksegese,DetTeologiskeFakultet,ThomasHoffmann

teologer, så snart islam begyndte at få kontakt med det byzantinske riges kristenhed i Mellemøsten. Fra at have været relativt perifere i forhold til datidens herskende imperier blev de arabiske muslimer i lynfart selv et stort og stærkt imperium, med islam som den nye statsreligion. Nye muslimske magthavere kom til og hierarkisering som andenrangs borgere blev et vilkår for mange kristne i Mellemøsten. Over årene udvikledes og kompliceredes atmoderneTagerteologersteamprofessorf.eks.iandetteologiskkristenhedSpringerAllah.arabereforhandling.–relationernemellemkristneogmuslimerifredeligsameksistens,ikonfliktogiKristneblevefterhåndentilogbegyndteatkaldeGudforvifremtilmiddelalderensiEuropaserviogsåetstærktengagementmedislam,blandtiformafmissionsvirksomhedogformafstudierafislamisketekster,Koranen.Minkollegapåfakultetet,JanLoop,studerermedsitmiddelalderligeogtidligtmodernearbejdemedkoranteksten.viendnuetspringfremitid,tiltid,såkanmankonstatere,denmoderneislamforskningihøj

Det andet spørgsmål, ’hvad skal IRIS bidrage med’, kan man få en rigtig god fornemmelse af, hvis man læser Studieordningen. Her kan man læse, at vi har fire grundlæggende interesser. Det første er det relationelle – at islam og muslimer forstås i relation til andre ognemligatadskillerTilreligioner.Detandeterdetabrahamiske:forskelfrareligionsvidenskabuddannelsensigvedsærligtprioriteretoreligiøserelationer,islamsforholdtiljødedomkristendom.Dettredjeerdet

VIP-STAFET

Religionswissenschaft var MaxMüller (1823-1903), derofteciteres for følgende rimende visdomsord om religion: ”He who knows one [religion], knows none.” Med det mente Müller, at man ikke bør studere en religion i splendid isolation, for en religion står altid

grad har været præget af teologer. Herhjemme er store koryfæer som Frants Buhl (1850-1932) og Johannes Pedersen (1883-1977), der producerede vigtige eksegetiske og filologiske værker inden for teologien, også internationalt anerkendte islamforskere. Siden nullerne har Fakultetet remobiliseret på islamforskningsfronten, først med et grundforskningsprofessorat til Jørgen S. Nielsen og siden med mit professorat i koranstudier og islamisk teologi.

IRIS, Interreligiøse Islamstudier, er nu Fakultetets bud på, at yde en gedigen afkarakter.mereHerfaktor–mærkehartraditionellemitsamfundmenikkeforskningogundervisningietemne,derlængereereksotiskog’orientalsk’,erherognuogallevegneivoresogsamtaler.Hermedbevægerargumentsigfradethistoriskeogtilvoresegennutid.Studietsletogretaktualitet.Ogdetervelatenaktualitet,dererfremtidssikretislamsomenvoksendedemografiskerenrealitet.eretandetargument,derharenprincipielogepistemologiskÉnafdestoregrundlæggeredenmoderne

i relation til noget og vil dermed også være genstand for sammenligning. Vil man forstå kristendommen fortids- og nutidshistorisk må man nødvendigvis sætte den i relation til andre religioner, som den forholdt eller forholder sig til. IndenrelationvidenskabeligtMoses,mereogmonoteisme,sættevidenskabeligt,eksempelPåsammemådemedislam:HvismanforvilforståKoranensgudsbilledemåmannødvendigvisdetirelationtildeformerforsomsenantikkensjøde-kristendomvarudtrykfor.Endnusimpelt:KoranensAbraham,MariaogJesuskanikkeforståsudenatsættedemitilislamsforgængerreligioner.foreksegesenkenderviudtrykket

rewritten Bible om tekster og genrer, der reproducerer dele af den bibelske tekst – men sædvanligvis på en ny og original måde. I det lys kan Koranen med en vis ret kaldes for rewritten Bible

europæisk-vestlige: Europa og Vesten (herunder Danmark) inddrages som et særligt geografisk område. Fjerde og sidste fokus er sameksistens og konflikt, herunder konfliktløsning og identitetsdannelse. Her vil vi kritisk prioritere vekselvirkningen og de multifaktorielle relationer mellem disse to modi vivendi i forhold til det interreligiøse liv.

Med dette interessekompleks har vi mulighed for at uddanne kandidater med en solid, akademisk viden om en religion, der spiller en vigtig rolle for forståelsen af vores fortid, nutid og Afslutningsvisfremtid.

vil jeg gerne give ”VIPstafetten” videre til min relativt nye afdelingskollega, Matthew Larsen, der er lektor i Det Nye Testamente, med spørgsmålet: Hvad er det ved fængselsstudier som er så fængslende (pardon the pun) i forhold til NT og kristendommen? ■

VIP-STAFET

De mener, at hvis det sker, så vil det rykke ved magtbalancen i folkekirken og samtidig udfordre forholdet mellem kirke og stat. De frygter simpelthen, at landsforeningen får meget mere magt over arbejdsforholdene i folkekirken og bliver den egentlige magtfaktor i DetteFolkekirken.harikke

den ret ønsker landsforeningen altså at overtage. En idé, folkekirkens faglige organisationer, altså organister, gravere, kordegne og kirketjenere, bestemt ikke synes om.

Aktuelt: Bolden ruller i en ny kirkesæson af HeinerLützenAnk

Hvad skal vi med biskopper pårådsmedlemmer31.blevEtandetvigtigtemneerbispevalg.I2020ennyvalgtiHelsingør,ogfradenaugustkanpræsterogmenigheds-iAalborgStiftstemmederesfavoritkandidattilvalgether.

Den første tirsdag i oktober kl. 12 lyder klokken fra Folketingets talerstol og markerer, at nu begynder en ny politisk sæson. Hvis en sådan fandtes i dansk kirkeliv, burde den have lydt den 6. august. Dagen hvor Landsforeningen af Menighedsråds årsmøde begyndte. For det markerede nemlig begyndelsen på en spændende kirkesæson, hvor man særligt skal holde øje med tre ting. Fordi de alle siger noget om folkekirkens liv og væsen.

Landsforeningen af Menighedsråd som arbejdsgiver Årsmødet vedtog, at der skal arbejdes videre med ønsket om at gøre landsforeningen til en egentlig arbejdsgivervilkåret,Somminusorganisationforalleansatteifolkekirkenpræsterne.deternu,erdetKirkeministeri-derforhandlerlønogansættelses-forfolkekirkenspersonale.Men

direkte betydning for arbejdet som præst. Men er alligevel vigderdereshvismedditigtatfølgemediogforholdesigtil,for-manihverdagenarbejdertætsammenalledissefaggrupper,ogfordidet,defagligeorganisationerharretifrygt,kanfåbetydningfor,hvembestemmerifolkekirken.

'Aktuelt' præsenterer nogle af tidens vigtigste begivenheder og debatter fra kirkens og teologiens verden. Pennen føres af skiftende kyndige hænder. Heiner Lützen Ank fører i dette nummer an.

teligtsatHeinerLützenAnkerjournalistogteolog,an-vedkirke.dk,etdigitaltfagmediefraKris-Dagblad.

diskussion om kirkens væsen, der har fundet vej ind i bispevalgkampen i Aalborg. Men som også er interessant og væsentligt for alle andre med interesse for og kærlighed til (folke)kirken. ■

AKTUELT

I begyndelsen af maj udkom bogen ”Skabelse og samskabelse. Folkekirken på vej ud af skabet?" og siden har diskussionen raset. Bogen berører nemlig et grundlæggende tema: Hvordan skal (folke)kirken forholde sig til det (velfærds)samfund, den befinder sig

Også i Roskilde skal der vælges ny biskop. Dog først til næste år. Men de to første kandidater har allerede meldt sig klar til at tage over efter Peter Fischkuterefattoppen,en,Fordetværecentpræstemanglen?råderfolkekirkenoplagte:Mangekommeer-Møller.Flerekan,ogvilsandsynligvis,til.afemnerneervigtige,menHvordansikresdet,atogsåfindesismålokalom-fremover?HvordanmodvirkesKanfaldendedåbspro-stoppes?Iogforsigvilledetdogligesårelevantatdiskutere,hvadvilsigeatværebiskopanno2021?selvomalletaleromstyringfraned-harcoronaennemligcementeret,atherunderbiskopperne,hargodtimagten.Erdetderforpåtideatdis-bisperollen?

Kandidaterne er Annette Brounbjerg Bennedsgaard, provst i Horsens Provsti, Hanne Dahl, sognepræst ved Budolfi Kirke, eller Thomas Reinholdt Rasmussen, provst i Hjørring Søndre Provsti, bispeviet i Budolfi Kirke i Aalborg.

midt i?

Skal kirken være en samfundsaktør, der har et særligt sprog og menneskesyn og dermed vinde folkelige legitimitet, som bogens redaktører hævder? Eller skal den netop sørge for at være på afstand og således undgå at blive en politisk akEntør.

For eller imod samfundet

Vil du med ombord på Arken? Åbent redaktionsmøde den 15. september kl. 12.15 i fagrådslokalet. Ellers kontakt redaktionen på mail: arken@teol.ku.dk

“Som strandens bølger er tusinde munde der æder sig mætte og ræber og salte”

Hellere armen ud over vandet:

ANMELDELSER

”Det første vi lægger mærke til ved anrammerikkeDakomst.dogmandetseumøjneområderulledørene.hal,ogumiskendeligenealmentdedenkomstentilkunstmuseetARKEN-eftersærevandringfraIshøjskombinere-stationogshopping-center,gennemboligbyggeri,villavejeoggrøn-stier,fortilsidstatfornemmedenduftafsol,blæst,sandvand-erdenmegetstoreankomst-deråbnersigforénsøjneindenforDetomfattendesouvenir-erdetførsteogdetsidste,dinebeskæftigersigmedpådettemu-formodernekunst.Enlillebe-skranketilhøjreilokaletligneretsted,hvorvikanmeldevoresan-manhargivetosadgang,gårderlænge,føretlillespjætafglædeos:Hvadderegentligligneren

Med et tvivlsomt førstehåndsindtryk, bevæger vi os nu en smule nedtrykte videre gennem denne forlængelse af ankomsthallen, som udgør én ud af to udstillinger på ARKEN. Kurateringen er eftervores meningudenmålogmedi

forlængelse af ankomsthallen, viser sig nemlig allerede at være starten på en udstilling. Samlingsudstillingen ’For enden af regnbuen’, kan med sin omtale af en regnbue ikke undgå at påkalde sig en teologs opmærksomhed og glæde, og lededennestanker henpådenpåmange måder afgørende perikope, 1 Mos 9,1217, og den regnbue som her viser sig for Noa umiddelbart efter den hårde sejlads i lige netop arken. En glimrende mulighed for museet til at være sig sit navn bevidst. Men ak, hvad vi burde have læst allerede i titlens ordlyd, rammer os hårdt i første linje af udstillingens formidlingstekst og dennes reference til hedensk folklore: ”For enden af regnbuen står der en krukke med guld. Når ARKEN indsamler den bedste danske og internationale samtidskunst, sker det i en uophørlig søgen efter ’guldet’.” Denne forvirrede, søgte lille sætning giver os hurtigt to sæt meget krummede tæer; er denne virkelig den mest ligetil sammenligning I kunne finde på, taget jeres navn i betragtning, når I har med regnbuer at gøre? Om ikke andet syntes vi at forholdet til 1 Mos blot skulle have været nævnt i teksten.

ARKEN Museum for Moderne Kunst Særudstilling: Guld og Magi (til 8. aug. 2021) Samlingsudstilling: For enden af Regnbuen –ARKEN i 25 år (til 2. jan. 2022)

Arkens to recensenter, Alexander og Peter, har i sommerens løb besøgt kunstmuseet ARKEN i københavnerforstaden Ishøj, for med teologers øjne at betragte denne ’navnebroder’ til nærværende studentertidsskrift.

Arken anmelder ARKEN af &stud.theol.AlexanderM.B.Mkandawirestud.theol.PeterBuchHvarregaard

ForlagetVirkelig, august 2021. 2 bd., 259 og 236 sider. 140 kr.

Middelalderfilologen Aksel Haanings Naturens lys er stadig et af de vigtigste indføringer i middelalderens naturtænkning på dansk. Bogen udkom oprindeligt i 1998 og er nu genudgivet på forlaget Virkelig, denne gang i to bind i tradition,omgive,forekommerlilleformatogudenillustrationer.Bogensærdelesrelevantatgenud-dadenbidragertilatinformerenatursynidenkristneeuropæiskederliggerganskelangtfraden

denne ’kunst-kompilation’ af ARKENs ’guld’. Deres forsøg på at blande alt fra interaktiv kunst til malerkunst i samme højloftede rum ender i en adspredt ligeVigyldighed.bevæger os ind til særudstillingen ’Guld og Magi’, for forhåbentlig at finde en smule retning. Udstillingen kaster i sortmalede og lavt belyste rum sin opmærksomhed på menneskets forhold til guld gennem tiderne, og blander på bevidst vis oldtidsfund med moderne værker om bl.a. kolonihistorie –alt sammen i eller omhandlende guld. En uambitiøs og kedelig udstilling dog, med en række historiske og højest seværdige værker. Uambitiøs og kedelig, mener vi,grundet deres formidling af udstillingen, som mest kommer til at handle om, hvordan guld gennem tiden er blevet brugt til at ”flashe” værdi og status. At de gyldne værker ikke blot historisk, men stadig i vor tid besidder en stor monetisk værdi, er da også ganske tydeligt for os: en museumsvagt følger os trofast med et inkriminerende blik hele vejen igennem udstillingen. Halvvejs gennem denne kræver et forhold dog, at vi må gøre et længere ophold og sikre os, at vi har set rigtigt. Som en del af formidlingen har omtaleretervenhederARKENlavetenstortidslinjemedbegi-idesidsteparårtusinder,somrelaterettilguld.Heriblandtfigurererindhakiførstedelaf1500-tallet,somreformationensbrudmedden

Anmeldelse af Aksel Haaning: Naturens Lys. Filosofi og Kosmologi i Middelalder og Renæssance af lektorvedAfdelingforKirkehistorieSvenRuneHavsteen

katolske kirke, der som bekendt jo var glade for guldudsmykning. Luther brød sig nemlig iflg. ARKEN ikke om guldet, der kunne give et falsk, udvendigt helligt skær til kirkerne og personerne i dem, for som Luther iflg. ARKEN mener, så ”kommer troen indefra.”. At tillægge Luther den holdning er desværre meget unuanceret, useriøst, misvisende og ’moderne’, og hører ingen steder hjemme. Og slet ikke på et sted med navnet ARKEN. Magen til udsagn burde man lede længe efter i offentligheden. Recensenterne kan dog have sin tvivl.” ■

ANMELDELSER

Haanings iagttagelser og perspektivrige gennemgang af et omfattende repertoire af naturfilosofiske tekster er lærerigt at følge. Men det må også med, at hans tolkning af kristne skabelsesteologier giver et fortegnet billede af kristendomsesteologiskemangemensforholdtilnaturen.Hererpladstilflerenuanceringerafdenskabel-diskurs.

■

ANMELDELSER

dominerende naturforståelse i det moderne, hvis mål har været en omfattende naturbeherskelse og -udnyttelse, hvis resultater vi nu ser omkring os: hastig reduktion af plante- og dyrearter, - foruden klima-, forurenings- og ressource-

Naturenskriser.

lys giver en kompetent indføring i naturtænkningen hos en række filosoffer/teologer og videnskabsfolk fra højmiddelalderen til renæssancen (12501650). Fyldigst omtale får Platon-oversætteren Marsilio Ficino (1433-1499), lægen Paracelsus (1493-1541) ogfilosoffen Giordano Bruno (1548-1600), der blev brændt på bålet i Rom som kætter. Helt overordnet kendetegner det de tænkere, Haaning har udvalgt, at de er inspireret af okkulte eller esoteriske vidensformer, som af kirken blev betragtetmedskepsisellerdirekteafvisning og fordømmelse. Der er først og fremmest tale om den såkaldte hermetiske tradition fra antikken med dens kosmologiske overvejelser, hertil også læren om alkymi og magi. Naturtænkningen, der følger dette spor, er – meget forenklet og på ganske forskellige måder - optaget af naturen som en selvstændig, skabende guddommelig organisme, i hvilken åndelige kræfter er virksomme, som mennesket kan indfange og videreformidle. Naturen får her en mere selvstændig status, men også en guddommelig værdighed.

Det er Haaning om at gøre, at vise at denne naturtænkning repræsenterer et alternativ til det, han opfatter som ”kristendommens” mistro til naturen, som indebærer, at den er ”noget sekundært”, ”en hindring”, ”noget, der står i vejen” formennesketserkendelseaf ogforhold tilGud,somer af åndelig beskaffenhed.

Arken anbefaler

Udgivelse 2021: Niels Grønkjærs nyeste bog: Oplysning for de Oplyste - en religionsfilosofisk introduktion til Hegel Forlaget Eksistensen.

8-9/10 2021:

ENGLENES KYS - Syge piger i nordisk kunst. Den Hirschsprungske samling.

24/9 2021-9/1 2022:

2-9/11 2021: 1001 nat - 1001 nats eventyr er et af de få værker, den vestlige verden deler med den arabiske. Et værk, der ligger i vores fælles kulturelle bevidsthed, og som vi kender. Eller tror, vi kender? Teater Republique.

10/10 2021: Sibelius: Tapiola og Stormen. Koncert med medlemmer af det Kgl. Kapel. Det Kongelige Teater.

Dies Irae - vredens dag - er dagen, hvor sjælene sendes til enten himlen eller helvede. Det bliver en visuel syndflod af en performativ pianokoncert skabt af den klassisk skolede japanske pianist Eriko Makimura og iscenesætterne og scenograferne Julian Toldam Juhlin og Christian Albrechtsen. Teater Sort/Hvid.

September 12/9 14/9 kl. 15 14/9 kl. 16-1815/915/9

16/9 kl.21/914.30-16.3017/9kl.18-19

Oktober 1/10 kl. 14.152/108/10

SKC Project Seminar: Paulo Henrique Lopes - To Become Human Despite Humanism: A Kierkegaardian Contribution to the “Human-Subject” Tautology Arrangeret af Søren Kierkegaard Forskningscenteret. lok. 6B.1.62 Trosforum: Kirkevandring til Apostelkirken og efterfølgende samtale med migrantpræst Niels Nymann Eriksen.

12/10 kl. 19.30-21.3014/1014-15/10

15/10 kl. 13.15-16

Teologisk Forenings generalforsamling på markedspladsen - alle er Teologiskvelkomne.Forening. Lektor dr. theol. Florian Wöller, Afdeling for Kirkehistorie, KU: Typologi mellem eksegetisk metode og tankeform (Ambrosius, Augustin, Auerbach).

Kalender efterårssemesteret 2021

21/9 kl. 27/924/919.30-21.30kl.14.1526/9kl.13.15-16

Studenterkredsen: Christian Gorm Tortzen - Christian IV’s latinske brevstile. Loftet på Vartov. Center for Subjectivity Research: Husserl and Community. CFS Workshop on Husserl, collective intentionality and social ontology. Læs mere på cfs.ku.dk

Universitetsteologien anno 2021: hvad kan den - hvad skal den? Åbent seminar arrangeret af Fagrådet og Det Teologiske Fakultet. lok. Alf Ross

KUB Søndre Campus: Det er skammens skyld. Foredrag ved Christian Hjortkjær. Gratis for studerende. Læs mere på studenterpraesterTrosforum:nekbh.dk Foredrag med feltpræst Victor Madsen Greve. Åbent redaktionsmøde på ARKEN i frokostpausen i Fagrådslokalet. Trinitatis kirke: Paulus. Foredrag ved Troels Engberg-Pedersen arrangeret af Trinitatis kirke og Domkirken. Fri entre. KUs Forårsfestival for alle studerende og ansatte ved Københavns Universitet - se mere på kufestival.dk

Teologisk fisketur på Øresund med studenterpræsterne ved Københavns Universitet - se mere på studenterpraesternekbh.dk Universitetsbiblioteket i Fiolstræde: Dante Alighieri 1321-2021. Tværfagligt seminar i anledningen af 700-året for Dantes død. Gratis men kræver tilmelding - se mere på engerom.ku.dk

Global Christianity: Church History and African Studies in Dialogue. Afsked med lektor Niels Kastfelt, Afdeling for Kirkehistorie og Center for Afrikastudier - se teol.ku.dk for lokale.

Lidelsens betydninger: Eksistentiel etik mellem teologi og filosofi. Tiltrædelsesforelæsning ved lektor, ph.d. René Rosfort. Se teol.ku.dk. Filosofisk svampetur med studenterpræsterne ved Københavns Universitet. Læs mere på studenterpraesternekbh.dk Kærlighedens almagt! Løgstrup og Kierkegaard. Forlaget Klim, Idéhistorie (AU) og Grundtvig-Akademiet inviterer til det årlige tværfaglige Løgstrup-Kierkegaard seminar på Vartov. Læs mere på grundtvig.dk Teologisk Forening: Lektor emer. cand.theol. Poul-Erik Feldstedt: Teologi og pædagogik

Arbejdskonvent: Hvordan kan vi nytænke humanismebegrebet og den offentlige kulturdebat fra et eksistentielt og åndeligt perspektiv? To dage med oplæg og debat, gratis for studerende. Find eventet på Facebook eller kontakt sarahjredmond@gmail.com Teologisk Forening - Frimenighedspræst og forfatter cand. theol. Caspar Wenzel Tornøe: En indføring i Hegels filosofi. Alting og ingenting! Aristoteles og metafysikken. Tværfagligt seminar i anledning af Forlaget Klims udgivelse af den danske oversættelse af Aristoteles: Metafysikken. Foredrag v. bla. Søren Gosvig Olesen (KU), Peter Aaboe Sørensen (AU) mfl. Læs mere på grundtvig.dk Trinitatis kirke: Tro i litteraturen. Troens betydning for det moderne menneske. Foredrag ved forfatter Jens Christian Grøndahl. Fri entré. Arrangeret i samarbejde med Studenterkredsen:DomkirkenLarsSandbeck - Den gudløse verden. Loftet på Vartov Teologisk forening: Lektor emer. ph.d. i teologi Bodil Ejrnæs, Afdeling for Bibelsk Eksegese, KU: En dansk bibeloversætter fra middelalderen og hans værk. Trosforum: Foredrag med ungdomspræst Sarah Lodberg. Studenterkredsen: Jesper Tang - Homiletik og eksegese. Loftet på Vartov Dimissionsfest på Det Teologiske Fakultet.

KALENDER

2/11 kl. 19.30-21.305/11 11/11 kl. 14.30-16.3011/11

13/12 kl. 13.15-1617/12

Teologisk Forenings Julefest.

December (dato kommer senere) Alle søndage i advent

7/12 kl. 19.30-21.309/12

November 1-2/11

auditoriet, 9A-3-01. Tilmelding nødvendig - se mere på teol.ku.dk Trosforum: Foredrag med gadepræst Rikke Liane Dambo. Angstens formforvandlinger - foredrag ved ph.d. i Nordisk Litteratur Markus Floris Christensen arrangeret af studenterpræsterne ved Københavns Universitet. Gratis, men kræver tilmelding. Læs mere på Studenterkredsen:studenterpraesternekbh.dkPeterKurt Westergaard - Med blæk eller blod! - Om at læse Nietzsche. Loftet på Vartov. European Crisis and Reorientation. Open international workshop on Karl Barth’s Der Römerbrief ... Arrangeret af Ass. prof. Christine Svinth-Værge Põder and PhD, guest researcher Sigurd Baark. lok. Grundtvigsk4A.1.15.

Trosforum: Julesalmer og vin Godnat og Glædelig Jul - godnathistorier for voksne med julemiraklet i fokus på Vartov. Gratis for studerende. Læs mere på grundtvig.dk Teologisk Forening: Lektor emer. ph.d. i litt.vid. og psykoanalytiker René Rasmussen, HUM, KU: Gud er ikke død, Gud er ubevidst: Om Jacques Lacan og teologien Studenterkredsen: Harald Voetmann - Juvenals satirer. Loftet på Vartov. SKC Project Seminar: Anna Cornelia Ploug (RUC). Towards the Concrete: Critiques of Abstract Thinking in the French Reception of Hegel and Kierkegaard. lok. 6B.1.62.

A Disregarded Past. Medieval scholasticism and Reformed Thought. Seminar med Prof. Dr. Ueli Zahnd, Universitetet i Geneve. lok. 6B.1.62

28-30/1028/1028/1027/10

16/11 kl. 19.30-21.3024/1125/1126/11

10/12 kl. 14.15-16

@lutherskememes SATIRE

FAT DET NU!!! Skriften alene! Troen alene! Kristus alene! Nåden alene! Ef 2,8-9!!! #Paulus: “For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af!”

@lutherskememes SATIRE

Ugh Joh 9b-10a!!! “Den, der har set mig, har set faderen; hvordan kan du så sige: Vis os Faderen? Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig?” Og Hebr 1,11!!! “Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses.”

F.C. Climacussen

FORENINGER

Deutsch, bitte Studenter- og underviserinitiativ, der styrker det tyske på teologi gennem foredrag, seminarer og sprogkurser.Kontakt: Kristoffer J. csx218@ku.dkSchmidt-Hansen,

TrosForum

TeoBar

DetTeologiskeFakultets Bilaug er nhk620@teol.ku.dkKontakt:fordigdervillæreatholdebier.MortenMøllerMunk,ellerGitteBuch-Hansen,Gbh@teol.ku.dk

Det Teologiske Bilaug

Kontakt:“FCClimacussenIntern”JakobFunchEngelstad,tlf.:28266989

TeoBar: Arrangerer fredagsbarer og fester på Det Teologiske Fakultet. Kontakt: Alma Krogh Mortensen (formand), teobar. kbh@gmail.com

Teologisk Forenings Julerevy Revyen er hele fakultetets julerevy siden 70’erne og løber af stablen hvertårførjul. Kontakt: Anna Andersen,-

TrosForum er en studenterdrevet foredragsforening på Det Teologiske Fakultet, der har til formål at afholde arrangementer med en direkte tilgang til kristendommen og en levende, vedkommende debat om indholdet af den kristne troidag.

Teologis fodboldhold. Vi træner hver fredag kl. 15-16 på banen ved DR-byen og spiller kampe mod andre studiehold i universitetets turnering. Alle er velkomne. Meld dig ind i Facebook-gruppen:

Kontakt: Benedikte Steensgaard (formand), trosforum.teol@gmail.com

bille.anna@hotmail.comtlf:21319723 Gloria galarsen@teol.ku.dkKontakt:arbejdersområdet,i,ogatIdeenmedPROJEKTGLORAerskabeetrum,hvorstuderendeunderviserekangiveetindblikhvadderrørersigpåforskning-oghvaddestuderendemedafspændendepro-jekter.AndreaLarsen,andrea.ellerHel-MariaIshøyCarstens,helga.carstens@teol.ku.dk Arken Arken er et tidsskrift drevet af de studerende på Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet. Tidsskriftets primære målgruppe er fakultetets borgere - studerende og ansatte. I vores redaktionsmøderstudiet.tilakademiskesammeogtidsskrifttilstræbervihøjfaglighedakademiskredelighed,menpåtidetløseregrebomdenformalia,somermedatfaciliteresamtaleogdebatpåKomforbiétafdeåbneellerkontaktospåarken@teol.ku.dk

Det Teologiske Vandrelaug Vandrelauget vandrer og sludrer om alt og intet, ofte med en midKontakt:dagellerølsomafslutning.RegitzeMelhofPedersenmail:vlw343@alumni.ku.dk

Det Teologiske Fagråd Fagrådet varetager de studerendes interesser ved at sidde med i flest op,tagerversitetetmuligeråd,nævnogudvalgpåuni-ogfakultetet.Fagrådetaktuelleogprincipiellesagersomharbetydningfordestud-erendesstudieliv.Kontakt:fagraad@teol.ku.dk

Teologisk Forening

De Teologiske Morgensangere De Teologiske Morgensangere synger 2-3 sange fra Højskolesangbogen én gang om ugen i kl. 10-pausen. Kontakt: Mads Bjørn Thuren, tlf.:60642288

Teologisk Forening er en foredrags-forening,sombeståraf både ansatte og studerende. Foreningen har til formål at præsenterer den nyeste teologiske forskning og belyse teologiske emner og temaer i et tværfagligt perspektiv, der også takt:inddragerkunstoglitteratur.Kon-LektorCarstenPallesen(for-mand),cp@teol.ku.dk

armen udover dalen:

FORÅRSSNAREN

Sådan hekser vi os forvredne og ømme og klør hvor det svier

Hellere armen ud over vandet:

strø så kolde eftermiddage og gule krokus over vandene hæld mælk op for bedre at kunne skelne hvilke frø der falder fra himlen

at lade som om. ikke kende stemmen, for så at afbryde og igen begynde at lytte det er forårssnaren

“Som strandens bølger er tusinde munde der æder sig mætte og ræber og salte”

At lade som om, ikke kende stemmen, for så at afbryde og igen begynde at lytte.

Går stokfast på en dyresti af et højdedrag

Det er forårs-snaren, som frø at finde ind og blive hø under de lykkeliges øjenlåg

af MathiasKristofferDyhrJohansen

“Se bare hvor dagen vokser og vokser, mellem lyng og blåbær som okser”

og ser så hveden og bynken forlige sig og strømme ud over landet for at deles og herskes og sås i øjet på en hel befolknings våde forårsdrømme