Det blaa baand

NUMMER 7 – 2017

PIA ARKE ARON FRA KANGEQ NAJA BJØRNSSON PIA BUSK TROELS CARLSEN CLAUS EJNER DOROTHEE ELMIGER STINE ENGEN KONRAD NUKA GODTFREDSEN HANS KARUP JAN KROGSGAARD PETER LAUGESEN CECILIE LIND INGA LYNGBYE THEOPHANIS MELAS TOVE MEYER KAT MUKAI SELMA ROSENFELDT-OLSEN HALFDAN PISKET ALEKSANDAR ŠAJIN JENS AUGUST SCHADE NESTOR SEIP CHARLOTTE STRANDGAARD FREJ KLEM THOMSEN HANADI ZARKA

t e k s t : t ov e m e y e r

Saa du den Længsel, som tændtes i mine Øjne hver Gang Oceandamperen derude lettede Anker og stod til Havs efterladende sin skumlæbede Kølvandsstribe?

Anede du et Sekund denne Ilds utrolige Styrke?

Vældige Skibe pløjer de store Have Atlanterhavets blaa Baand erobres — erobres atter — Rekord bag Rekord Men Danmark har sin Stolthed Jenny Kammersgaard har erobret alverdens Sundes blaa Baand i Morgen slaar hun sin egen Rekord eller en anden »Dansker« gør det Der er endnu Tømmer i det danske Folk Hurra!

Nationer vil Fred Nationer slagter hverandre ned Nationer vender Kniven mod eget Bryst og støder til – forgaar og opstaar — Men hvem er Brødre?

Hvad er Fællesskabet?

Og hvad er et Folk?

Hvem og hvad er vi, som stirrer paa hinanden med skærpede Øjne over Pigtraaden?

Det har altid været det samme: Krigsmaskiner! Krigsmaskiner! Krigsmaskiner!

Den herlige, levende, brogede Menneskemasse Makulatur!

Krigsromaner: Bestsellers!

Den ene overtrumfer den anden — bum, bum!

Nu — nu maa det være Slut!

Nu kan der ikke udtænkes flere Grusomheder for at afværge Krigen.

90

Men hvad ved jeg?

Hvem sætter Grænsen?

Der er altid Krudtkarle nok som er parat til naar som helst at vove en vanvittig Dyst med Livet som Indsats – Hurra!

Verden vrimler af Genier.

Men vi andre — Vi der blev begavet med en middelmaadig Styrke en jævn Forstand og en Tusinddel Promille Genialitet hvad skal vi gøre?

Skal vi lade os trampe ned der hvor vi staar forsagte og værgeløse mere nøgne end vore Stamfædre Aberne?

Skal vi vige Pladsen for de »mere kendte« og stille glide ned i Mørket hvorfra vi kom?

Skal vi drikke Dus med de store?

Enten maa vi længere frem men det kan vi ikke fordi Udsigten er spærret af Rekordjagere — ja, maaske kan der overhovedet ikke kommes længere — eller ogsaa maa vi søge tilbage — — nej, ikke noget med Oehlenschlæger — længere tilbage over Laotse og Kung-fu-tse — Men hvor mange forstaar Kinesisk?

Nej, vi bliver tilbøjelige til at fable om Sjælens Udødelighed

91

om Aand om Kærlighed til Næsten om Tankens skabende Magt — ja, maaske endog lidt om Gud — Kort sagt: vi gaar i Barndom.

Hvem agter vor Søgen Vor Famlen i Mørket vor Lytten ind mod Tingene og Tiden?

Dog, de som er dømt til Døden har en Fordel: De kan søge uantastet!

Fra Tidernes Morgen til denne Dag er vi vandret frem — vi har bukket os undervejs og samlet Ting op som vi mente at faa Brug for — ligegyldige Ting — en gammel Træsko maaske lidt Pløre fra Vejen.

Vi har forsøgt de uanede Muligheder i det skjulte vi er blevet indadvendte derved — overfølsomme paa Sjælen — men vor Fantasi er upaavirket af Pigtraadssnørkler.

Vi er fortrolige med Stjernerne og det grænseløse Univers fordi vi har bevaret vor kosmiske Skønhedslængsel skønt vi ved at vi selv er Stjernestøv.

Men naar den sidste Rekord er slaaet — hvad saa?

Hvem sætter Grænsen?

Maaske vil vore Disciple en Dag løfte Universets blaa Baand i de magre sandhedssøgende Hænder og Verdens billionhovede Øgle vil adlyde holde Kæft, Trit og Retning og storme frem ad den forsømte Vej hvorover der med gyldne Bogstaver paa blaa Bund staar: Vejen til Sandheden —

92