Uddrag af Eldrid Lunden: hard, mjuk (1976) Oversat fra norsk af Helene Johanne Christensen
hård, blød
38 Eldrid Lunden
* Tiden har et gammelt greb om det meste, nye bevægelser rejser sig brat og forsvinder.
* Nye lyde når hende vinter, mørke løsner pludselig i granerne og sætter en skræk i sneen.
* Pludselig en dag kan alle se hende og det er hendes skyld
* Lyset bliver for stærkt for vinden skoven og bjerget, sommeren og vinteren svinder og glider langsomt ned bag horisonten.
* Der sker noget med grænserne, der sker noget med hendes egen bløde krop som aldrig holder op.
* Hun vil skabe sig om til en bevægelse, hun bliver logisk set overalt.
39 hard, mjuk
* Hun strammer bæltet, indtil der ikke længere er en millimeter mellem hende og tøjet, hun samler armene og benene og sætter dem pænt fra sig i kroppen.
* Kvinderne omkring hende, engang har de stille trukket alle kropsgrænserne ind.
* Den første gang jeg hørte sang og hænderne, hænderne som ikke hører hjemme noget sted.
* Tiden har et gammelt greb om det meste, små lommer af glemsel åbner sig, tomrum i hende som vil presse nedad.
* Nogen står i ringen, lidt i baggrunden og har fat i hendes ryg, hun vender sig hurtigt for at slå blikket ned.
40 Eldrid Lunden
* Nogen griber hende hårdt, stivner i sit eget greb, hun bliver rolig, en slags menneske i opløsning omkring hende.
* Hun er allerede en dygtig knivkaster, hun har et blåt blik og et gråt, det grå er roligt, som en finslebet lille flamme i håndfladen.