SKRIFT A T E KST: M A N TÓ A R AVA N T I N O Ú OV E R S AT A F T H EO P H A N I S M E L A S
Mantó Aravantinoú. Født 1923. Død 1998. Poesi: Skrift A (1962), Skrift B (1964), Skrift C (1971), Skrift D og E (1983), Skrifter A, B, C, D, E, F (1998). Prosa: Transskription eller grænsers erfaring (1975), James Joyce´s græsk (1977), bl.a. Har oversat Dubliners, Giacomo Joyce, The cat and the devil, og fragmenter af Finnegans Wake, alle af James Joyce.
Erindringen om den dag er tydelig, det er fornemmelsen der forbliver utydelig, jeg besidder den ikke helt. Jeg besidder rummet. Rummet er mit eget, kendte rum, meget lidt frit, farven på væggen er en brækket hvid, hele værelset var hvidt tror jeg. Eftermiddagen var, det husker jeg, trykkende og varm, de elskende personer var to, de havde boet i to uger i mit eget kendte hvide rum. I erindringen udvider rummet sig, befrier bevægelsen, bliver bred i længden, strækker sig, røber sig lidt. Resten forsvinder i lystens utydelige og vekslende tilbagevenden, i megen varme, i fugtighed, i følesansen. Lyst er den fremherskende følelse. Der er desuden en atmosfære af velvære; snarere en velværets overspændthed som kun dækker den ene, mens den anden forbliver for enden af cirklen, næppe, svagt belyst, imidlertid eksisterende, deltagende med denne del i deltagelsen; måske tøvende, klart værende bagud i forhold til den anden. Jeg finder dem igen begge i den anden cirkels centrum, i den samme hårde belysning, i jævnbyrdig lidenskab, i kroppens mest totale indsigt, alt flettet perfekt sammen i deres rytmer. De har måske en mistanke, måske er de overrasket. De forbliver i cirklens blændende belyste centrum, sanselige og afventende.
58