Texas longhorn no. 8: Anita Furu

Page 1

En tur til Biarritz – Sydeuropa 1924 T E KST: A N I TA F U R U FOTOT: G I T T E E LG A A R D N I E L S E N & HILLEVI MELINDER

Da vi kører over bjergene, er det aften. Bilens lygter søger fremad gennem mørket og fanger et stykke vej, en klippevæg, et træ, før lyskeglerne springer videre rundt i svinget. Chaufføren har den ene hånd på rattet og en cigaret i den anden. Persson sidder på forsædet, for det er ham, der har skaffet bil og chauffør for 120 pesetas. Hansen har en rødhåret pige med, så vi er fem om at betale, men Persson deler prisen i tre, den slags tager han ikke så tungt. Indimellem vender han hovedet med pudsigt løftede bryn for at se, om alt er i orden deromme på bagsædet, hvor vi presser os sammen, Sigurd, mig og Hansen med pigen på skødet.

Persson lader sin lommelærke gå rundt. Jeg ryster på hovedet. Hansens pige lægger nakken tilbage og drikker, så hendes røde hår, der er sat op i en forpjusket knude, falder ned mod frakkekraven. Hansen drikker efter pigen. Han skåler ud i luften. – Tillykke med bursdagen, Sigurd. For det er Sigurds fødselsdag, og den skal vi fejre. Selvfølgelig skal vi det og klart i Biarritz. Sigurd synes, jeg har været kedelig længe, nu skal vi more os. Derfor er vi på vej over bjergene til den franske del af Baskerlandet. Det er efterår. Når vinduet i barneværelset står på klem, fyger vinden ind,

og selv når vinduet er lukket, trækker det forfærdeligt. Jeg tænker på, at Jane bliver kold. Jeg siger det til Sigurd, hvisker det i hans øre her i bilen. – Hun er modstandsdygtig nu, hvisker han tilbage. – Hun får flaske. Han gør sin stemme let, da han tilføjer: – Enriqueta er der. Højt siger han: – Kender I den om Pepito og hans farmor? Pepitos far og mor er ude at rejse, og han bliver passet af sin farmor. Da forældrene kommer hjem, finder de Pepito i sengen hos farmor. Faren bliver vred. Hvad laver du i seng med min mor? siger 52


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.