3 minute read

Nogle af Vandkunstens mest ikoniske byggerier er transformationer af eksisterende Brug alt

Brug alt

Strukturer

Advertisement

Fra ø til oase

Jernbanebyen ligger isoleret som en ø omgivet af infrastruktur – af veje og skinner. Historisk set har isolationen givet god mening. DSB’s centralværksted var en stor og hektisk arbejdsplads, der krævede særlige sikkerhedsforanstaltninger, og placeringen på de gamle strandenge mellem den tætte by og havnen var derfor ideel. Isolationen er i dag på samme tid en begrænsning og en mulighed. En begrænsning, fordi adgangsforholdene bør forbedres, så vi sikrer mere udveksling med de tilstødende kvarterer og resten af byen. Og en mulighed, fordi de klare grænser gør stedet til noget særligt. En oase, der med tiden vil vokse sig grønnere og endnu mere levende.

Vognreparationsværksted

Skinner som struktur

Værkstedets rationelle logik præger området. Haller, skinner og skydebaner danner rette vinkler med hinanden. Det sikrede effektive arbejdsgange. Skinnerne lå i forbindelse med områdets jernbanearealer og vidner endnu om forbindelserne mellem Jernbanebyen og hele den vide verden. De historiske levn danner rygraden i den nye bydelsdannelse. Som spor af fortiden, der udstikker retninger for bebyggelsen og fletter sig sammen med nye lag af beplantning og aktivitet i en organisk struktur.

Foto: DSB

Den store skala

Arbejdet med jernbanevognene krævede plads. Enorme haller præger derfor Jernbanebyen og skaber markante kontrastvirkninger mellem stor og lille skala. Hallernes store volumener er et unikt særkende ved Jernbanebyen, der bør videreføres og styrkes i det nye byggeri. Skalaen giver identitet til området og synliggør den industrielle historie. Den store skala er også byens skala og rummer byens muligheder. Hallernes store rum giver plads til, at mange mennesker kan mødes, plads til udfoldelse og store armbevægelser.

Brug alt

Karakter, miljø og lag af tid

Foto: Peter Holst

Foto: Peter Holst

En markant grøn identitet

Jernbaneområdets stemning af at være ”en stille grøn oase midt i storbyen” skal forstærkes og udvikles. Området er i dag præget af store træer og mange spontane bevoksninger som er vokset frem i de tidligere jernbanearealer, mellemrum, sprækker og kantforløb. Bevoksningen har potentiale til fortsat at være et værdifuldt tilskud til den samlede grønne plan for Jernbaneområdet. Baneterræner rummer en helt speciel og artsrig natur. Og er hjemsted for robuste arter, der trives på varme, næringsfattig, komprimeret, stenfuld jord, der tåler slid, og i det hele taget ekstreme forhold. De gamle baneterræner har et råt udtryk som emmer af historie og symbolik. Det er historien om forbindelsen mellem land og by, om industrialiseringen, om globaliseringen og om den grønne omstilling. Ud over at være levesteder for arter, ligger der en fortælling og en oplevelse i mange af områderne som rummer et potentiale for formidling og fremhævelse af lokal identitet. Vi bevarer i videst muligt omfang alle eksisterende grønne elementer, selvgroede og plantede, - alt det, der tilsammen skaber værdi og giver den særlige identitet til området som vi fascineres af i dag.

Bygninger og rum med spor af tiden

Centralværkstedets gamle bygninger, hvoraf flere er tegnet af DSB’s chefarkitekt Heinrich Wenck, er en enestående kulturarv. Brugsarkitektur, der samtidig er rig på detaljer og stoflig virkning. Bygningerne stammer fra forskellige tidspunkter, og bygning for bygning, lag for lag, har de gjort Jernbanebyen til det sammensatte og varierede sted, det er i dag. I det indre finder man smukke værkstedsrum med avancerede konstruktioner og helt særlige lysindfald. Bygningerne er solide, og gennem tiden har deres anvendelse vekslet. Vi tager dem i brug på ny og lægger endnu flere lag til historien. Engang lå en af Danmarks største arbejdspladser netop her. I dag er det kreative kræfter og virksomheder, der skaber liv. Jernbanebyen er allerede rig på initiativ og eksperimenter, mange af dem med fokus på sociale fællesskaber og miljømæssig bæredygtighed. Et godt udgangspunkt for at udvikle en levende ny bydel. Vi vil fastholde de eksisterende aktiviteter så længe som muligt, så de kan virke som frø, hvorfra nyt byliv og kultur kan vokse frem. Planen er robust og forudsætter ikke nedrivning af eksisterende byggeri. Det betyder, at Jernbanebyen kan udvikle sig organisk over tid og er åben for de mange nye ideer, fremtiden bringer.

This article is from: