Man skal faktisk derover, hvor man anskuer bygningen som et midlertidigt materialedepot, og det kræver nogle veltilrettelagte og konstruktive hierarkier og 6. Kloge samarbejder giver bydelen liv

De seneste år er forskellige nye initiativer skudt op i Jernbanebyen. Aarstiderne har til huse i området og BaneGaarden har åbnet mange københavneres kendskab til, at der mellem jernbanesvellerne og vejene ligger et gemt og glemt område med overraskelser og stort potentiale. At nye aktiviteter og byliv på den måde er sevet ind i Jernbanebyen udgør, hvad vi kalder bymodning. Hvor byggemodning klargør til byggeri, er bymodning at arbejde strategisk og konkret med at få livet til at gro frem, før og mens det fysiske miljø udvikles. Vi taler hellere om bymodning end om midlertidighed, for bymodning viser, at de aktiviteter og muligheder, som inviteres ind og igangsættes, har som formål at modne og afprøve noget, at igangsætte blivende aktiviteter og blive små begyndelsespunkter for flow og liv. Gevinsten ved at arbejde med bymodning er at livet udvikles samtidig med, at bydelen fysisk finder form. På den måde kan vi undgå det, som britisk og amerikansk forskning har påvist i nye byudviklingsområder, nemlig “new town blues”, at lokalområdet henfalder i en slags apati, fordi alle er nye i området, nye for hinanden, og hver især er fraflyttet relationer og et nærmiljø de kendte godt. Skal et lokalmiljø komme godt fra start og vokse sig stærkt, har det brug for en strategi og en rammesætning, som understøtter det. Vi foreslår at der arbejdes med en tilgang, hvor man har en ramme eller et fokus, hvortil der inviteres ind til at komme med bud på hvad dette kan bestå af, for at få leje/købsretten, fx ift. erhverv, idræt, klubber og foreninger, detailhandel, service, kultur, etc. På den måde bliver det potentielle aktiver for bydelen som definerer hvad den skal indeholde på et givent tidspunkt - fremfor at forsøge at forudse og programmere det fra starten af. Det kan igangsættes ved at 10-15% af byggeretterne (udover den almene kvote) ikke må sælges til professionelle investorer, men reserveres till folk med gode idéer – både kreative og kommercielle iværksættertyper. Vi foreslår på den baggrund en bymodningsstrategi i to spor. Det ene spor handler om byliv og funktioner. Det andet spor handler om boliv og klynger af naboskab og fællesskaber. Bymodning til byliv Som BaneGaarden og Lokomotivværkstedet allerede er gode eksempel på, vil vi foreslå en strategi, som understøtter tiltag, der tiltrækker mennesker, skaber spændende steder og noget at opsøge. Det gøres ved at arbejde på to måder samtidig: Det ene er at stille de bygninger til rådighed, som ikke i første omgang renoveres eller omdannes. Vi foreslår at lade nogle af de mindre DSB-bygninger være i første omgang og nogle haller. samtidig rækker tråde ud i lokalområdet og ofte bliver sammenbindende for et helt lokalmiljø. Eksempelvis gennemfører Berlin kommune udbud, hvor man inviterer byggegrupper til at byde ind på grunde i kvarterer, hvor man har brug for at igangsætte eller styrke lokalmiljøet. Strategien kan også bruges til at invitere foreninger ind, som sørger for boliger eller overnatningsmuligheder for sociale grupper som eksempelvis Himmelekspressen. På den måde kan strategien være med til at bygge bro til Vesterbro og sikre, at den nye bydel fra starten også tager socialt ansvar. Byggegruppestrategien kan også bruges for erhvervsfællesskaber og klynger, hvor man tiltrækker en bestemt gruppe eller type af erhvervsdrivende. Disse kan være med til at kickstarte området og skabe en profil som spiller ind i den samlede strategi for Jernbanebyen, fx mht. bæredygtighed, ny mobilitet, fællesskaber, dele-økonomi, etc.

Det andet er aktivt at kuratere, hvem der kan få adgang til bygningerne ved at beskrive hvilke vilkår man kan indleje sig under, og aktivt fx opsøge bestemte erhverv, foreninger og miljøer, som kan tilføre kvaliteter og funktioner, som kan hjælpe med at skabe liv og virkeliggøre Jernbanebyens identitet. Én betingelse for adgangen til lokaler og forholdsvis billig leje, er at man skitser en udviklingsplan for ens tilstedeværelse i og bidrag til kvarteret på sigt. Det kan være som Godsbanen i Aarhus, hvor samarbejde med nogle af byens kunstneriske skoler har åbnet det tidligere godsbaneareal, gjort det spændende at besøge, og har igangsat en positiv fortælling om området. Og det kan være som Jægersborggade på Nørrebro, hvor andelsforeningen har kurateret udlejning af butikslokaler til særlige typer af butikker og kunstnere.

Bymodning til boliv

Vi foreslår, at en andel af boligerne opføres af byggegrupper og/eller som bofællesskaber. Ved at tage nogle af den slags grupper ind i de tidlige faser, hvor de er aktive i udviklingen af deres egne boliger og bomiljø, kan opnås en stor social gevinst i kraft af, at der fra begyndelsen kan være beboere med meget stærkt ejerskab til deres sted, og grupper af beboere, som allerede kender hinanden. Gevinsterne er, at det sociale liv i lokalområdet får nogle begyndelsespunkter. Samtidig er byggegrupper kendetegnet ved, at de ofte drives af igangsættende, fællesskabsorienterede mennesker, mennesker som udgør ildsjæle, og som gavner ethvert lokalområde, især lokalområder, som skal igangsættes. Byggegrupper og bofællesskaber kan igangsætte måder at leve på, som andre efterfølgende kan koble sig på. Sandsynligvis opstår der foreninger og steder, som naboskabet og fællesskaber kan udvikles omkring. Den strategi vi foreslår, er at igangsætte samarbejder med Almenr og andre, der arbejder aktivt for at finde steder til byggegrupper og bofællesskaber. De seneste ti år er der opstået ganske mange af den slags grupper og initiativer. Aktuelt er Urbania Cph ved at opføre deres bofællesskab på Nørrebro (sammen med KAB). Det sker på bagkant af mange års ørkenvandring, fordi de ikke kunne finde grund og ikke kunne finde en økonomisk partner, der ville bygge for dem. De nødder er i dag ved at blive knækket, og vi ved fra bl.a. Tyskland og Holland, at byggegrupper bruges som aktive, strategiske redskaber i byudvikling til at kickstarte et kvarter, fordi man med en byggegruppe får en gruppe meget engagerede beboere, som

Bymodningen kræver organisering

Bynmodning til byliv og boliv kræver et engagement fra grundejeres side, men kan styres med en organisering, som ikke behøver være tung. Hvis der eksempelvis ansættes en erfaren og dreven projektleder med iværksætterforståelse på en klar jobbeskrivelse og med klare kommandoveje, kan bymodningen igangsættes som spor, der løber parallelt med den fysiske udvikling, og hvor konkrete samarbejder og projekter kan bringes frem i takt med, at de udvikles.

Der kan yderligere hentes inspiration fra Sydhavnskvarteret i Aarhus, som med inspiration fra internationale Business Improvement Districts har en bydelsforening, som for Jernbanebyen kunne have fire hovedformål:

1. At skabe aktiviteter og byliv, som opstartes i det små med udsigt til at blive blivende aktiviteter, i overensstemmelse med visioner og ønsker.

2. At virke som dialogpartner i forbindelse med udbud og drøftelser med developere og kommende brugere i området.

3. At rådgive og være bindeled imellem bygherrer, kommune, erhverv, idræt og foreninger.

4. At udvikle en model for en permanent organisations- og finansieringsmodel for en bydelsforening for Jernbanebyen.