23 minute read
så er der det reversible, altså at redegøre for, hvordan man piller byggeriet ned, så 5. Unikke kvarterer giver mangfoldigt boliv og fællesskaber
BANEMESTERKVARTERET REMISEKVARTERET
VÆRKSTEDSKVARTERET
Advertisement
LOKOMOTIVKVARTERET
BANEGAARDS KVARTERET
BELVEDEREKVARTERET TOLDBODKVARTERET
STATIONSKVARTERET
Kvarterer med identitet Rum for fælleskaber
Kvartererne i Jernbanebyen Hverdagsliv og grøn identitet
Det er en tæt bydel vi planlægger i Jernbanebyen. Vi har anstrengt os for at bygge højt i kanterne og skabe mulighed for stor diversitet i en lavere skala i de enkelte kvarterer. Det skal være attraktivt at bo i Jernbanebyen. Der skal være lys og det skal være muligt at sælge selv boliger i stueetagen. Det grønne skal derfor fylde mere end det plejer og være afsæt for at et hverdagsboligliv kan udfoldes med kvalitet. Illustrationen fra Toldboden prøver at vise at man godt kan forestille sig et grønt boligliv ud til Loopet og multibanen, og illustrationen fra det gamle vandtårn at der findes hengemte pladser der tilbyder lokalt liv og ikke mindst ro i en bydel der ellers er præget af stor tæthed og stort aktivitetsniveau.
Det er projektets ambition at de enkelte kvarterer kan udbygges strukturelt og typologisk med forskelligartede afsæt. I den nordlige bydel har vi fastholdt den ortogonale struktur der tegnes af de eksisterende bygningsanlæg. Vi har formet både mere traditionelle karréer og mere blandede sammenstillinger af vinkel- og længehuse, der hver for sig er med til at give de enkelte kvarterer fysisk identitet. I den sydlige del udfolder mæanderborten en markant struktur, der med sit prægnante gavlmotiv er arkitektonisk defineret som kant mod Vasbygade. De bagvedliggende bygningsstrukturer tager retning dels efter Toldboden, dels efter CMC’s kant og Vasbygades krumning. Bydelsloppet definerer en række boligkvarterer mellem CMC-muren og loppet, og er skitseret som bevægede karréer der er sammenhængende, og dermed tilbyder en anden identitet og anderledes kvaliteter end de nordlige boligområder. Vi har tegnet en række byggefelter der i illustrationsplanen er udfoldet i konkrete bygningsaftryk, men tænker at der er stor robusthed i byggefelterne som de er vist ved arealoversigten sidst i mappen. De kan bebygges med traditionelle karréer, stænger, vinkelhuse, punkthuse m.v, blot de respekterer kanterne mod de omgivende byrum. Der skal i udbygningstakten tages stilling fra kvarter til kvarter - hvor det er vigtigt at der fastholdes en forskellighed og variation imellem disse.
Det er tilsvarende projektets ambition at tilbyde varierede kvaliteter i alle kvarterer og langs alle kanter – med en veludfoldet grøn strategi som det bærende element. Jernbanebyens eks. vegetation rummer mange typer af grønne rum og biotoper i forskellig skala: Alléer, vejtræer, haver, parker, mindre skovbevoksninger, grønne områder i tilknytning til bebyggelser, rabatter langs bevægelsessystemer, facadebevoksning, selvgroet kratbevoksning i relation til områdets grænseflader og lysåbne områder med spontan bevoksning i tilknytning til banelegemer og restarealer.
Området stedvise ‘grønne lommer’ af både selvgroet og parkagtig karakter danner i dag små karakterfulde, grønne områder. Med få greb og ‘justering’ af arealernes bevoksninger, herunder evt. tilplantninger, kan områderne tilpasses og udvikles til grønne lommeparker med rekreativ værdi. Der er lommeparker i varierende størrelse og udformning i alle kvarterer.
Punktvist i Jernbanebyen reserveres små parceller til frugtbærende planter. Frugthaverne knytter sig til de lokale kvartersdannelser, så hvert område har minimum én frugthave. Frugthaverne suppleres med områder med frugtbuske.
Nye træplantninger, der karaktermæssigt minder om ‘selvgroede’ bevoksninger, etableres ved at blande pionerarter ud fra en pulje som skovfyr, birk og eg, ahorn, el, asp, mirabel, skovæble og fuglekirsebær. Placeringen af de enkelte arter er afgørende for at opnå et ‘selvgroet’ udtryk, ligesom planterne bør være i forskellige aldersstadier, da områder, der har fået lov at henligge til naturlig udvikling ofte er kendetegnet ved forskellige successionsstadier. Træplanterne sættes tilfældigt, uden systemer, med varierende afstand, hvorefter de overlades til den successionsudvikling, der er igangsat. Områderne kan hermed få udtryk af naturdynamik, punktvis variation og detaljerigdom.
De nedlagte sporarealer er præget af spontane bevoksninger, som er vokset frem i mellemrum, sprækker og kantforløb. Områderne har potentiale til at blive værdifulde tilskud til den samlede grønne plan for Jernbanebyen. Arealet har stor værdi i forhold til områdets biodiversitet, i det der under de ekstreme vækstforhold lever arter, man ikke ser andre steder i byen.
Boligen Boligfællesskaber Nabofællesskaber Kvartersfællesskaber Bydelsfællesskaber
Privat
Fællesskaber
Fællesskaber i højden Små boliger med mange fællestilbud Fællesrum i stuen og på taget Fællesrum i trappeopgangen Fælleslokaler og tagterrasser Kvartershus Deling af ressourcer
Måder at være fælles på
Boligliv med fællesskaber og ressourcedeling
Fællesskaber har som tema en vigtig plads i programmet. Der skal være plads til både det store og det nære fællesskab. Der er mange måder at bo på. I er selv inde på at københavnerne efterspørger mere blandede boligtilbud med mulighed for mere aktive fællesskaber. Det er en efterspørgsel og et behov vi oplever ude på tegnestuerne, hvor bofællesskaber og byggefællesskaber i forskellige variationer fylder ordrebøgerne i disse år. Ofte har de involverede ildsjæle svært ved at finde grunde og financiering, og vi tænker oplagt at Jernbanebyen kan være stedet hvor disse udfordringer kan håndteres organisatorisk og økonomisk og, som vi skrev i indledningen, at der i den forbindelse reserveres en procentdel af byggeretterne til forskellige ’boligeksperimenter’. Det kan være egentlige byggefællesskaber og bofællesskaber til både seniorer og familier ogeller blandede former, det kan være fællesskaber bygget op omkring små billige boliger der svarer på at der bliver flere enlige med behov for et hverdagsfællesskab. Det kan være helt ’almindelige’ lejligheder der organiseres omkring en opgang der rummer lidt mere plads end vanligt, har et udvidet areal i stueetagen som mødested og ender i en lille fælles tagterrasse med et drivhus eller tre plantekasser. Tænk hvis vi kunne give adgangssystemet en ekstra dimension som uformelt mødested, såvel vertikalt som horisontalt og ikke kun tænke i brutto/ nettoforhold. Herudover skal projekterne tilbyde grønne tagflader der kan fungere fælles for større eller mindre grupper af beboere. De kan anvendes til dyrkning, fælles grillaftener eller bare afslappet ophold. Andelsboligprojektet som FB-gruppen har opført på Grønttorvet er et godt eksempel på at det faktisk kan udvikles til en succes. Som afsæt er der i programmet lagt op til at 1% af boligarealet reserveres til fællesfaciliteter og at disse m2 samles i et større fælleshus i hvert kvarter. I udgangspunktet en god idé der muliggør større rumligheder og mere rumligt attraktive tilbud. I vores plan betyder det i praksis at der kan etableres kvartershuse i alle kvarterer fra 320 m2 i Stationskvarteret og op til 650 m2 i Toldbodkvarteret. Det forekommer at være et fint råderum i forhold til at kunne tilbyde huse der kan rumme forskellige funktioner, køkken og spisefaciliteter, værksteder og hobbyrum, møderum, gæsteværelser, bibliotek, internetcafé, rum til foreninger og måske et fælles vaskeri i bæredygtighedens navn. Vi har i alle kvarterer placeret dem i forbindelse med bydelsloopet og i forbindelse med et mindre bydelstorv, et grønt rum eller en anden udadrettet aktivitet. I kvartershusets nabolag forestiller vi os, også ud til Loopet, at placere de mindre kiosker, caféer og lgn. Vi forestiller os at de enkelte kvartershuse kan få lidt forskelligt indhold så de på sigt kan supplere hinanden funktionelt. I Remisekvarteret kunne der være et særligt fokus på drivhusdyrkning i form af et stort glashus. I Toldbodskvarteret er der m2 plads til et kæmpekøkken med plads til spisning for rigtig mange, i Værkstedskvarteret kunne det være byggefællesskaber der var drivere for kvartershuset. I den videre proces vil det være interessant at udforske en eventuel opdeling af arealet i mindre, mere funktionsbaserede tilbud, der spredes over flere lokaliteter i stueetagerne for at give mere liv til Loopet. Det kunne være deciderede værkstedsfunktioner, en beboerdrevet café, et lille lokalt bibliotek o.a. Det vil samtidig kunne dæmme op for problemet med ’tomme fælleshuse’ der kun bliver brugt i festlige sammenhænge. Bofællesskaber ser vi reelt mulighed for at udfolde i alle kvarterer. De kan placeres relativt frit, men vi tænker at de med ca.10% (ofte set) af arealet udlagt til fællesrum, kan være med til at understøtte et bredere fællesskab på tværs af de mere almindelige eje-og lejeboliger og dermed kvartersfaciliteterne. Fællesrummene placeres i stueetagerne og overvejende ud mod Loopet – steder hvor der færdes mange mennesker. Vi tror det vil styrke det generelle sociale fællesskab hvis bofællesskaberne er integreret i strukturen og ikke placeres som ’selvtilstrækkelige’ enheder i planen. At de sociale fællesskaber kan opstå på beboernes egne præmisser og dermed blive reelle hverdagsfællesskaber, tror vi kan styrke fortællingen om et socialt bæredygtigt bykvarter. Og selvfølgelig vil de kommende beboere lave delebilsordninger, kompostere affald i de grønne gårde og benytte sig af de centralt placerede byttecentraler (udover den store i p-huset ). De grønne, halvprivate gårdrum fremstår i nogle tilfælde som velkendte lukkede gårdrum, i andre som mere åbne grønne rum der hænger sammen med Loopet. Det stiller krav til udvikling af forskellige kantzonetyper, særligt ved beboelse i stueetagen. Vi mener faktisk vi med tværsnittene i bevægelsesrummene har dokumenteret at det reelt kan gå hen og blive attraktivt. De enkelte delområder/byggefelter bør helt oplagt udvikles med henblik på at blande
Privat Boligen Boligfællesskaber Nabofællesskaber Kvartersfællesskaber
Fællesskaber
Jernbanebyens kvarterer/
Hallerne - bydelens sociale og kulturelle lokomotiv
Lokomotivkvarteret er bydelens hjerte. Her er de vigtigste samlende funktioner som skole, sports- og kulturfunktioner og her er bydelens samlende byrum, som udnyttes til torvedag og andre byrelaterede begivenheder. De store haller og industribygninger optegner områdets fortid som togenes hovedkvarter, og udgør for beboere en historisk ramme om masser af hverdagsfunktioner. Det store smukke Lokomotivværksted kommer til at danne ramme om internationale events og hele kvarteret vil pulsere 24/7. Hele bygulvet vil være forbeholdt udadvendte byrelaterede funktioner. Når der kommer besøgende udefra, er det ofte Lokomotivkvarteret, de har ærinde i.
Øst for Lokomotivværkstedet udvider vi den store have med sit unikke parkpræg og de store solitære træer, med henblik på at udvikle et større samlet og attraktivt parkområde, også som et tilbud til Vesterbro. Den bliver den samlende bypark i den nordlige del. Den store nordsydgående forbindelsesåre har sit afsæt i parken.
Den nye bebyggelse i Lokomotivkvarteret tager afsæt i de historiske bygningsanlæg. De nye bygnings volumener søger at accentuere og understrege de gamle bygningers karakter. I en ligefrem og enkel form betoner de nye bygninger de gamle bygningers tyngde og historie. Nye materialer møder gamle – det tunge og det lette – der åbner de gamle bygningers uforlignelige potentialer. Som det ses på diagrammerne gør det samme sig gældende på selve bygulvet – i byrummet. Et samlet rum, der optræder som et patchwork – et flow af rum, der indrammes af de to gigantiske værkstedsbygningers store skala. Her kan alt muligt foregå lige uden for bygningerne – hver for sig og dog i samme rum i en sammensmeltning mellem ude og inde. Et helt særligt sted, som ikke findes i byen i dag.
Eksisterende situation ‘brug alt’
Transformation og fortætning af anlægget Stærkere sammenhænge
Rum og funktioner flyder sammen inde og ude
ovenpå
gennemskæring
bevaring
Transformationsstrategier
Bygningstransformation
Brug alt – siger vi. Byggeri kræver store mængder af naturressourcer. Derfor er det en miljømæssigt bæredygtig strategi at genbruge Jernbanebyens eksisterende bygninger. Samtidig får vi noget forærende, som ikke kan skabes ved byggeri på bar mark: Fornemmelsen for historiens mange lag og en rigdom af æstetiske udtryk, materialevirkninger og rumlig variation, der giver bydelen identitet. Vi gør mangfoldigheden endnu større ved at bruge de eksisterende bygninger på så mange forskellige måder som muligt. Nogle bygninger besvares uden større indgreb og fortæller om Centralværkstedets storhedstid. Andre bygninger kan transformeres til at rumme nye funktioner som eksempelvis boliger, skole eller erhverv. Gammelt og nyt fletter sig sammen i nye kontrastfulde helheder. Nogle steder sker transformationen indefra, så der bag en gammel facade opstår rum til de behov og ønsker, vi har i dag. Andre steder lægger nye strukturer og lette facader sig henover eller oven på de gamle mure og konstruktioner. Gennemskæringer kan skabe forbindelser eller åbne en bygning for mere lys og kontakt med omgivelserne.
Skitse til en skole
Etablering af skolen i det smukke gamle Vognværksted er et af de store transformationsprojekter. Den geometrisk veldefinerede bygning bevares i fodaftrykket og de fine gamle mure og dele af shedtaget bevares som arkitektonisk karaktergivende elementer. At bygge blandede programmer som skole, boliger, idrætshal og kulturfaciliteter ind i denne kontekst er både udfordrende og givende. Særligt i skolen med tilhørende bibliotek og kulturhus ser vi potentiale for at generere unikke rumligheder og sammenstillinger af stoflige karakteristika. Den store aula placeres centralt i anlægget under den udkragede overbygning, der får et mere ’moderne’ og åbent udtryk. Fra aulaen er der direkte forbindelse til idrætshallen med boldbanen på taget og biblioteket/kulturhuset samt til de øvre dæk i overbygningen. Som det fremgår af diagrammet er skolen organiseret med klasselokaler langs facaden og en indre ’fordelingsgang’, der laver udposninger til ophold/gruppearbejde etc. Derudover er der på hver etage i overbygningen en række udeopholdsrum langs facaden. Værkstedsfaciliteter er placeret i dele af stueetagen som en del af synergitænkningen med de omkringliggende bygninger. Udearealer i form af skolegård og legepladser ligger på begge sider af anlægget og indgår tilsvarende i synergi med de nye boliger i Banegaardskvarteret og med de pulserende byrum i den centrale del af Lokomotivkvarteret. indeni
Eksempel på bygningstransformation, Vognværkstedet omdannes til skole, idrætshal og bibliotek/kulturhus
overbygning
Her udspiller hverdagen sig med mad som centralt omdrejningspunkt. Man mødes i dyrkningshaverne, her er ofte fællesspisning, man kan koble sig på, og havedyrkningen giver både dufte og visuelle sanseoplevelser, når man bevæger sig udenfor. For besøgende er det et kvarter med lav hastighed, en tilbagelænet, grøn oase, som er hyggelig at besøge. For beboerne er der stolthed behæftet på at bo i træhuse i et af bydelens grønneste kvarterer.
I overgangen til det gamle Vognværksted, nu delvis udnyttet til skole, foreslår vi det forsænkede græsareal bevaret med henblik på at udvikle det til et fremtidigt rekreativt fællesområde, hvor områdets beboere mødes om at dyrke afgrøder i skolehaver, i nyttehaver og i en lille frugtplantage. Mindre dyrkningsfællesskaber placeres rundt omkring i området. Den selvsåede beplantning nord for hal D og de vildere arealer og dyrkningsarealerne omkring Banegaarden bevares.
Syd for de gamle trælader, imellem de eksisterende træer peger vi på en struktur, der genfortolker træladernes fodaftryk og skala i en bevæget uformel bebyggelse, der former mindre grønne fælles gårdrum. En struktur der i og for sig underordner sig det grønne træk langs banelegemet og dyrker en mere ’tilfældig’ rumdannelse. Mellem det grønne lineære nedsænkede uderum med dyrkning og haver og træladernes enkle og simple struktur, placeres en række enkle åbne karréer, der understreger kransporenes ortogonalitet og danner ’gaderum’ sammen med træladernes fine facader.
Planudsnit 1:1000
I Remisekvarteret foregår livet både på gaden og i højden. Det er et af områdets tættest bebyggede kvarterer med flere tårne og smukke udsigter 180 grader rundt. Det er samtidig et grønt kvarter, som udgør en porten til Jernbanebyen for besøgende fra Vesterbro. Som Remisen udgør et sted, hvor togvogne kan kobles af, drejes og sendes afsted i forskellige retninger, er Remisekvarteret ankomsten og vejviseren ind i den ny bydel.
Mindre områder med skovbevoksninger etableres ved indgangen fra Otto Busses Vej, hvor skovpartiet danner en grøn port til området, og samtidig optager skalaen fra det nærliggende Trafiktårn Øst. Skovbevoksningerne etableres som blandingsskove med højt naturindhold.
Sporene mod den runde remise danner udgangspunkt for placeringen af en række ’togvogne’/ bygninger, der følger de lidt ’flydende’ sporretninger og dermed understøtter stedets historie. ’Togvognene’ varierer i højde og har altid en lavere del, der får fat i den menneskelige skala og de nære mellemrum. Længere oppe i bygningerne introduceres forskellige indskæringer og nicher til attraktive fælles tagterrasser, med helt fantastiske udsigter ind over middelalderbyen, havnen og Vesterbro. Mod Vasbygade slutter Mæanderborten i et større ’drivhus’, der dels danner rammen om områdets kvartershus og dels kanter de centrale dele af områdets tilbud om uorganiseret idræt for alle.
Planudsnit 1:1000
Nye funktioner; boliger, værksteder og fælleshuse
12.000 m2 = 140 %
sport park
Jernbanebyen
I Værkstedskvarteret er hverdagen præget af stærke fællesskaber. Her bor mange, som har bygget deres boliger sammen i en byggegruppe, her bor mange studerende, og her bor mange, som har hænderne skruet godt på og ser en fordel ved at bo tæt på værksteder. Det gælder både håndværkere, kunstnere og kunsthåndværkere. Kvarteret summer af muligheder og der er ofte aktiviteter i gang, som “spilder ud” af værkstederne og giver kvarteret liv og kant. Det er i Værkstedskvarteret man finder den ’hemmelige’ plads ved det gamle vandtårn, der er ombygget til fælleshus og det er her man måske finder en ’gemt’ park inden i det ’nye’ omdannede Lokomotivværksted.
Områdets stedvise ‘grønne lommer’ af både selvgroet og parkagtig karakter danner små karakterfulde, og lidt hengemte grønne områder. Med få greb og ‘justering’ af arealernes bevoksninger, herunder evt. tilplantninger, kan områderne tilpasses og udvikles til grønne lommeparker med stor rekreativ værdi for det boligliv der skal udfolde sig i kvarteret.
I Værkstedskvarteret peger vi på nuværende tidspunkt på 3 typologier. En struktur af mindre bygninger omkring Vandtårnet, der tager afsæt i Vandtårnets skala og fodaftryk – som tilsammen danner mindre urbane, intime byrum og gårdrum til udfoldelse af det lokale fællesskab. I de eksisterende haller – ser vi for os, at der etableres en lidt labyrintisk struktur inden for de store bygningers præcise rammer. De nære og særlige rum mellem husene vil tilføre området en helt særlig identitet – hvor man i snævre indrammede kig hele tiden ’opdager’, den fælles ’gemte’ park. Mod øst bevæger en struktur sig i samspil med den ’landskabeligt’ bearbejdede mur mod CMC. Her opstår der attraktive og særlige grønne lommer, der tilbyder private og semiprivate boliggårdrum. Strukturen ’griber’ Administrationsbygningen og understreger forbindelsen gennem bygningens fine port.
Planudsnit 1:1000
For beboerne i Toldbodkvarteret, er det enkelt og let at komme til havnen. Med broer for både cyklister og gående bliver havet og havnen også nærværende den anden vej, i Toldbodkvarteret. Broerne giver også masser af oplevelsesmuligheder for gennemkørende cyklister såvel som for beboerne i hverdagen. Mæanderborten af bygninger sikrer, at trafikstøjen fra Vasbygade holdes ude af kvarteret, så livet mellem bygningerne kan leves fredeligt – selv i stueetagen ud mod Loopet.
Centralt i bydelen ligger den ’gamle’ Toldbod der omdannes til boliger der om tema har hængende haver. Den indre have og fodaftrykket bevares og der etableres en multibane centralt i bydelen og med kant mod det grønne Loop. I forbindelse med ’brug alt’ strategien giver det mening at den sydlige del bærer sin del af historiefortællingen om Jernbanebyen.
Arealet med de eksisterende Robiniaer langs Vasbygade, kommer til at indgå partielt i den store plads mod Vasbygade og kanalen mod Havneholmen. De store halvgamle træer er med til at definere rummet og skabe en følelse af afstand til Vasbygade.
Med den store port skabes et særligt kendetegn for Toldbodkvarteret. Porten skaber kontakt og sammenhæng både på vej ind og på vej ud af det nye bykvarter med en særlig mulighed for kig på tværs af Vasbygade – mellem havnen og Jernbanebyen. Kvartershuset ligger centralt på hjørnet ud mod Loopet og multibanen – de to største grønne træk i kvarteret – og skaber et naturligt samlingspunkt. Alle boliger i Toldbodkvarteret har særlige grønne tilbud og kvaliteter.
Illustration af Loopet ved Toldboden
Planudsnit 1:1000
Livet i Belvederekvarteret er præget af, at kvarteret er Jernbanebyens mest blå. Her ligger mod øst ’Vandparken’, som er den sydlige bydels samlende parkrum og dermed en destination for besøgende fra hele byen. Det er her der er forbindelse til havnens kanaler og kort afstand til de mange herlighedsværdier der knytter sig til denne. Kvarteret er samtidig præget af tekniske anlæg og store rør, der giver en særlig, industriel identitet til kvarteret.
En stor del af kvarteret har kant mod CMC. Den spontane bevoksning langs CMC skaber et grønt volumen med spredte flerstammede tilvoksede birk mm. Arealet er eksempel på den naturlige succession der kommer når nedlagte sporarealer langsomt overgår til selvsåede beplantninger. Denne karakter forstærkes af de landskabelige tiltag i forbindelse med etablering af støjafskærmningen langs CMC.
Det er i Belvederekvarteret den fremtidige cykelbroforbindelse over Vasbygade til havnen i syd passerer langs parken. Kvarteret rummer en af bydelens daginstitutioner og et af bydelens p-huse, placeret i forbindelse med energicentret.
Loopet løber centralt igennem kvarteret med sine forskudte trærækker. Mæanderborten skaber små grønne bymæssige lommer, hvor strukturen trapper ned mod Loopet. Her kan være adgangsrum for erhverv og boliger, der kan optræde med stor variation og særlig karakter. I kvarterets nordlige struktur, der ’kravler’ frem og tilbage langs CMC’s sydlige landskabsmur, skabes en helt særlig grøn rumlighed mellem mur og boligstruktur, og der tilbydes en række helt særlige kvaliteter til boligernes udearealer. Mod Loopet åbner strukturen for større grønne rum, hvor bl.a. områdets kvartershus og daginstitution tilbydes store attraktive udearealer i et nært samspil omkring den eksisterende omdannede bygnings delvist bevarede konstruktioner.
Hverdagslivet i Stationskvarteret er præget af kvarterets høje tæthed, som giver friktion og storbyfornemmelse. Kvarteret kobler Jernbanebyens sydligste del på Sydhavn Station, som for fodgængere og cyklister nåes via stier, der krydser jernbaneterrænet. Kvarteret er derfor præget af flow fra bløde trafikanter til og fra stationen. Området indeholder en blanding af boliger og erhverv og rummer et af bydelens p-huse hvor vi forestiller os en dagligvarebutik i stueetagen. For kvarterets beboere er der gode private uderum, men vil man deltage i bylivet, søger man til de lidt mere aktive og udadvendte områder i Banegårdskvarteret og Lokomotivkvarteret.
Fra området er der adgang til et større sammenhængende grønt og topografisk dynamisk parkområde, der udgør afslutningen på det store grønne træk langs banelegemet mod vest. Det er tanken at styrke og bygge videre på de eksisterende landskabsfortællinger hele vejen op forbi Banegårdskvarteret og Banemesterkvarteret. Strukturelt er det hensigten at skabe en tæt bymæssig gadekarakter når man ankommer til Jernbanebyen fra syd.
Fra tårnet er der fantastiske udsigter over vand og by til alle sider.
planudsnit 1:1000
Jernbanebyens kvarterer (perspektivområdet nord)/
(Livet i) Banemesterkvarteret
Banemesterkvarteret vokser fra Banemesterboligen, der bliver et diskret, men identitetsskabende hus for kvarteret. Det nye byggeri fortsætter fortællingen om træbyggeri, og hverdagslivet i Banemesterkvarteret er derfor præget af en glæde ved taktile huse. Jernbanespor trækker fortællingen videre i uderummet og giver forløb, som mange følger på gåture, og som børn bruger i deres lege.
Banemesterkvarteret udgøres af perspektivområdet i nord. Adgang til området sker fra den eksisterende Lindealle´ langs Otto Busses Vej der fremstår som en markant grøn akse. Alleén bevares og suppleres med nye lindetræer hvor der er hul i rækkerne og den videreføres i den sidste del af vejstrækningen.
Strukturen mimer lidt ’den Gule By’ med et gavlmotiv mod Otto Busses Vej og en mere sammenhængende kantbebyggelse mod sporarealerne. I ’maven’ tilbydes et større, sammenhængende grønt område anlagt på de gamle sporarealer. Planerne om at bygge hen over CMCs arealer rummer et stort potentiale og kan skabe en endnu bedre sammenhæng i bydelen. Om det er økonomisk bæredygtigt er usikkert, og derfor har vi skabt en plan, der kan fungere både med og uden overbygningen, samt giver den nødvendige fleksibilitet for mange forskellige udviklingsscenarier. I vores greb for mødet med CMC-anlægget, hvor kanten omdannes til et rekreativt landskab, ligger der i landskabets støjvolde og bebyggelsens generelle afstand til støjmuren en fleksibilitet, der sikrer mulighed for og god plads til forskellige måder og tilgange til at bygge henover arealet og ikke mindst plads og mulighed for at skabe adgang til den hævede flade. I vores plan, har vi disponeret byggeriet hen over CMC-anlægget omkring et indre grønt forløb, der ligger i forlængelse af gaden i Stationskvarteret, møder Loopet i et mindre byrum og fortsætter, så der skabes adgang til naturligt terræn ved daginstitutionen. Det grønne rum bliver samlende for det lokale liv i bebyggelsen hen over CMC-anlægget efter samme bylivsstrategiske principper, som findes i Belvederekvarteret. Ved den eksisterende jordvold kan der skabes bygninger, der optager niveauspringene mellem det naturlige terræn og overdækningen. Bygningerne vil både kunne henvende sig mod den indre gade og bebyggelsen i Banegårdskvarteret, hvor et nyt gaderum dannes. Der er mulighed for at skabe adgang til fladen for køretøjer via en omdisponering af cykelrampen til Loopet. Bilparkeringen kan enten dækkes gennem udvidelse af eksisterende parkeringshuses kapacitet eller etableres i en landskabeligt integreret plint under bebyggelsen.
Overdækning af CMC vest
