5. Unikke kvarterer giver mangfoldigt boliv og fællesskaber
REMISEKVARTERET BANEMESTERKVARTERET VÆRKSTEDSKVARTERET
LOKOMOTIVKVARTERET
TOLDBODKVARTERET
BANEGAARDS KVARTERET BELVEDEREKVARTERET
STATIONSKVARTERET
Det er en tæt bydel vi planlægger i Jernbanebyen. Vi har anstrengt os for at bygge højt i kanterne og skabe mulighed for stor diversitet i en lavere skala i de enkelte kvarterer. Det skal være attraktivt at bo i Jernbanebyen. Der skal være lys og det skal være muligt at sælge selv boliger i stueetagen. Det grønne skal derfor fylde mere end det plejer og være afsæt for at et hverdagsboligliv kan udfoldes med kvalitet. Illustrationen fra Toldboden prøver at vise at man godt kan forestille sig et grønt boligliv ud til Loopet og multibanen, og illustrationen fra det gamle vandtårn at der findes hengemte pladser der tilbyder lokalt liv og ikke mindst ro i en bydel der ellers er præget af stor tæthed og stort aktivitetsniveau. Det er projektets ambition at de enkelte kvarterer kan udbygges strukturelt og typologisk med forskelligartede afsæt. I den nordlige bydel har vi fastholdt den ortogonale struktur der tegnes af de eksisterende bygningsanlæg. Vi har formet både mere traditionelle karréer og mere blandede sammenstillinger af vinkel- og længehuse, der hver for sig er med til at give de enkelte kvarterer fysisk identitet. I den sydlige del udfolder mæanderborten en markant struktur, der med sit prægnante gavlmotiv er arkitektonisk defineret som kant mod Vasbygade. De bagvedliggende bygningsstrukturer tager retning dels efter Toldboden, dels efter CMC’s kant og Vasbygades krumning. Bydelsloppet definerer en række boligkvarterer mellem CMC-muren og loppet, og er skitseret som bevægede karréer der er sammenhængende, og dermed tilbyder en anden 30
Byens fællesskaber
Bydelsfællesskaber
Kvartersfællesskaber
Boligen
Kvartererne i Jernbanebyen Hverdagsliv og grøn identitet
Nabofællesskaber
Rum for fælleskaber
Boligfællesskaber
Kvarterer med identitet
Privat
Offentligt Fællesskaber
identitet og anderledes kvaliteter end de nordlige boligområder. Vi har tegnet en række byggefelter der i illustrationsplanen er udfoldet i konkrete bygningsaftryk, men tænker at der er stor robusthed i byggefelterne som de er vist ved arealoversigten sidst i mappen. De kan bebygges med traditionelle karréer, stænger, vinkelhuse, punkthuse m.v, blot de respekterer kanterne mod de omgivende byrum. Der skal i udbygningstakten tages stilling fra kvarter til kvarter - hvor det er vigtigt at der fastholdes en forskellighed og variation imellem disse. Det er tilsvarende projektets ambition at tilbyde varierede kvaliteter i alle kvarterer og langs alle kanter – med en veludfoldet grøn strategi som det bærende element. Jernbanebyens eks. vegetation rummer mange typer af grønne rum og biotoper i forskellig skala: Alléer, vejtræer, haver, parker, mindre skovbevoksninger, grønne områder i tilknytning til bebyggelser, rabatter langs bevægelsessystemer, facadebevoksning, selvgroet kratbevoksning i relation til områdets grænseflader og lysåbne områder med spontan bevoksning i tilknytning til banelegemer og restarealer. Området stedvise ‘grønne lommer’ af både selvgroet og parkagtig karakter danner i dag små karakterfulde, grønne områder. Med få greb og ‘justering’ af arealernes bevoksninger, herunder evt. tilplantninger, kan områderne tilpasses og udvikles til grønne lommeparker med
rekreativ værdi. Der er lommeparker i varierende størrelse og udformning i alle kvarterer. Punktvist i Jernbanebyen reserveres små parceller til frugtbærende planter. Frugthaverne knytter sig til de lokale kvartersdannelser, så hvert område har minimum én frugthave. Frugthaverne suppleres med områder med frugtbuske. Nye træplantninger, der karaktermæssigt minder om ‘selvgroede’ bevoksninger, etableres ved at blande pionerarter ud fra en pulje som skovfyr, birk og eg, ahorn, el, asp, mirabel, skovæble og fuglekirsebær. Placeringen af de enkelte arter er afgørende for at opnå et ‘selvgroet’ udtryk, ligesom planterne bør være i forskellige aldersstadier, da områder, der har fået lov at henligge til naturlig udvikling ofte er kendetegnet ved forskellige successionsstadier. Træplanterne sættes tilfældigt, uden systemer, med varierende afstand, hvorefter de overlades til den successionsudvikling, der er igangsat. Områderne kan hermed få udtryk af naturdynamik, punktvis variation og detaljerigdom. De nedlagte sporarealer er præget af spontane bevoksninger, som er vokset frem i mellemrum, sprækker og kantforløb. Områderne har potentiale til at blive værdifulde tilskud til den samlede grønne plan for Jernbanebyen. Arealet har stor værdi i forhold til områdets biodiversitet, i det der under de ekstreme vækstforhold lever arter, man ikke ser andre steder i byen.
