et helt kvarter, de medfører stor livskvalitet for byggeriets brugere, ligesom projekter som disse sparer på jomfruelige naturressourcer og tilfører høj økonomisk værdi. 1. Trærækker og grøn byggemodning

1. Trærækker og grøn byggemodning

En grøn byggemodningsstrategi

Jernbanebyen skal være en grøn oase midt i byen. Vi planter træer. Træer der kan vokse sig store og gamle. Vi lader eksisterende velvoksede træer blive – og lader successionen fortsætte, så arealer med selvgroede, spontane vegetation bliver til vildere bevoksninger i fint samspil med træplantningernes mere faste struktur. Træplantninger spiller en betydelig rolle for at en by opleves grøn. Vi ser det fx i Berlin, hvor en omfangsrig træplantningsstrategi i efterkrigstidsårene i dag betyder, at Berlin betragtes som en af de grønneste byer i Europa. Træer gør meget godt for menneskers velbefindende: De menneskeliggør bymiljøet ved at formidle skalaen mellem store bygninger og anlæg og den menneskelige krop. De signalerer kontinuitet og historie – og forbinder sig til tidligere og kommende generationer. De giver skygge og læ, optager CO2, optager vand under kraftig nedbør og reducerer luftforureningen ved at opfange skadelige partikler gennem bark og blade. Bytræer er en klog investering i fremtiden. Træerne sætter de fysiske rammer omkring bylivet, er nødvendige for byboeres trivsel og leverer en række økosystemtjenester. Helt håndgribeligt gør træerne byen til et rarere og sundere sted at være og er med til at sikre os mod fremtidige klimaforandringer. Med andre ord, skal vi fortsat trives i byerne må træerne følge med. Vi foreslår at igangsætte en markant grøn byggemodningsproces i Jernbanebyen, der vil sikre, at bydelen fremstår grøn fra start til slut gennem alle udbygningsfaserne. En træplantningsstrategi, hvor vækst og frodighed indgår som et væsentligt parameter, og sikrer et biodiversitetsfremmende miljø. Hovedgrebet er at danne en tydelig grøn struktur som supplement til den eksisterende, værdifulde beplantning, vi foreslår bevaret. Et grønt skelet, langs de offentlige bevægelsesstrøg, så Jernbanebyens identitet med tiden vil tegnes af markante, volumenrige bytræer. Bytræer der kan trives og vokse sig store og gamle til glæde for beboere – også om 100 år. Vi planter markante trærækker ved indgange til området, omkring veje, i parkarealer, langs kanter, på torve, i det nedlagte baneareal, i nytte - og brugshaver. Markante trærækker, der spænder Jernbanebyens ”sporlandskab” ud og tegner et overordnet grønt lag som transformerer og rejser sporlandskabet og fastholder baneterrænets ”natur og identitet” i en ny rumlig kontekst. Trærækkerne følger sporlandskabets tracé med lange bløde kurver i parallelle forløb. Trærækkernes linjer og forgreninger løber i og langs de nedlagte spor gennem Jernbanebyen i øst-vestlig retning. De varieres og fremstår nogen steder som linjer og alléer, andre steder som ’bælter’, der tilsammen skaber en varieret og robust grøn struktur. Træerne plantes i forskellige størrelser, med en stor variation i arter og indbyrdes afstand og kan integrere bevarede eksisterende, grønne spots og nye destinationer, hvor de skyder frem. Vi er opmærksomme på, at mange af de små tilgroede arealer, som eksisterer på området i dag, og som vi foreslår bevaret, over tid må vige for nye bygninger, der skyder op. Vi mener, at det ift. udviklingsprincippet giver god mening at ”støtte sig” op ad de eksisterende grønne arealer, også de helt små af slagsen, for at få Jernbanebyen til at fremstå grøn helt fra starten - indtil de indplantede træer har volumen nok til at give et markant grønt præg, og er blevet så gamle, at de for alvor tæller med i biodiversitetsregnskabet. På den måde understøttes ideen om Jernbanebyen som en oase, der hylder ’det groedes princip’, som er et charmerende træk på arealerne i dag, men som ikke har ’muskler’ nok til at bære den fuldt udbyggede Jernbaneby. Der skal store træer til at gå i dialog med bydelen, når den udvikler sig i tæthed og i højden. I Jernbanebyens forskellige kvartersdannelser vil trærækkerne møde, og suppleres af, mindre grønne rum, som pometer og dyrkningshaver, samt nye grønne ’destinationer’. Sammenlagt vil disse arealer give en fin balance mellem det styrede og ’det groedes princip’ og medvirke til at give Jernbanebyen sit helt eget karakterfulde og differentierede udtryk - blomstrende, frodigt og forvildet.

1. Trærækker og grøn byggemodning

Samlet grøn og blå struktur

Nye trærækker og eksisterende træer Grøn hovedstruktur

Konkurrenceopdragets vision, om at det grønne skal være et markant og bærende element i Jernbanebyen, går hånd i hånd med biologisk mangfoldighed og nærværende forslags idé om en markant ’grøn struktur’. Ift. at understøtte biodiversitet lokalt, er det helt afgørende at sikre en stor variation af arter og levesteder. Det er derfor vigtigt, at nye grønne tiltag i Jernbanebyen indeholder elementer af hjemmehørende arter, ’vildhed’ og kontinuitet, da a) mange insekter og smådyr er tilknyttet hjemmehørende træer og urter, b) beplantninger af en mere uformel og ’ufriseret’ karakter har naturlige dynamikker og kompleksitet og dermed potentielt mange levesteder og c) ældre plantninger, særligt træer, indeholder et mylder af levesteder.

Jernbanebyens hierarki af eksisterende og nye grønne rum

Jernbanebyens eks. vegetation rummer mange typer af grønne rum og biotoper i forskellig skala: Alléer, vejtræer, haver, parker, mindre skovbevoksninger, grønne områder i tilknytning til bebyggelser, rabatter langs bevægelsessystemer, facadebevoksning, selvgroet kratbevoksning i relation til områdets grænseflader og lysåbne områder med spontan bevoksning i tilknytning til banelegemer og restarealer.

I Parker / Grønne destinationer

Øst for værkstedsbygningen foreslår vi den store have med parkpræg udvidet mhp. at udvikle et større parkområde, der skalamæssigt kan relatere sig til Jernbanebyens mange fremtidige beboere. I den sydlige del etableres naturpræget park, som ud over at blive et rekreativt landskab vil fungere som opsamlingsareal for regnvand.

II Små lokale lommeparker

Områdets stedvise ‘grønne lommer’ af både selvgroet og parkagtig karakter danner i dag små karakterfulde, grønne områder. Med få greb og ‘justering’ af arealernes bevoksninger, herunder evt. tilplantninger, kan områderne tilpasses og udvikles til grønne lommeparker med rekreativ værdi.

III Dyrkningsfælleskaber

Vest for vognværkstedet foreslår vi det forsænkede græsareal bevaret med henblik på at udvikle det til et fremtidigt rekreativt fællesområde, hvor områdets beboere mødes om at dyrke afgrøder i skolehaver, nyttehaver og en frugtplantage. Mindre dyrkningsfællesskaber placeres rundt omkring på området.

IV Frugthaver

Rundt omkring, punktvist i Jernbanebyen reserveres små parceller til frugtbærende planter. Frugthaverne knytter sig til de lokale kvartersdannelser, så hvert område har minimum én frugthave. For at et lokalt område kan kaldes en frugthave fastsættes et antal træer på minimum 12. Frugthaverne suppleres med områder med frugtbuske.

V Jernbanespor

De nedlagte sporarealer er præget af spontane bevoksninger, som er vokset frem i mellemrum, sprækker og kantforløb. Områderne har potentiale til at blive værdifulde tilskud til den samlede grønne plan for Jernbanebyen. Arealet har stor værdi i forhold til områdets biodiversitet, i det der under de ekstreme vækstforhold lever arter, man ikke ser andre steder i byen. Sporområderne henligger i forskellige successionsstadier og en vigtig del af udviklingsstrategi er, at etablere bevægelsesårer /”grønne kanaler” i og langs sporene.

VI Nye beplantninger med spontan karakter

Nye træplantninger, der karaktermæssigt minder om ‘selvgroede’ bevoksninger, etableres ved at blande pionerarter ud fra en pulje som skovfyr, birk og eg, ahorn, el, asp, mirabel, skovæble og fuglekirsebær. Placeringen af de enkelte arter er afgørende for at opnå et ‘selvgroet’ udtryk, ligesom planterne bør være i forskellige aldersstadier, da områder, der har fået lov at henligge til naturlig udvikling er ofte kendetegnet ved forskellige successionsstadier. Træplanterne sættes tilfældigt, uden systemer, med varierende afstand, hvorefter de overlades til den successionsudvikling, der er igangsat.

VII Lommeskov

Mindre områder med skovbevoksninger etableres fx ved indgangen fra Otto Bussesvej, hvor skovpartiet danner en grøn port til området, i relation til stedets store elementer. Skovbevoksningerne etableres som blandingsskove med højt naturindhold der sikrer stor diversitet i udtryk og karakter, og danner grobund for et væld af levesteder.

1. Trærækker og grøn byggemodning

En grøn byggemodningsstrategi

Københavns Kommune har et højt ambitionsniveau mht. at øge de bymæssige kvaliteter og bremse tilbagegangen af biodiversitet. I bymæssig sammenhæng betyder det et øget fokus på byernes friarealer som oplagte ressourcer til at forbedre insekternes fødegrundlag, fx ved bevaring af eksisterende gamle træer og etablering af blå-grønne tiltag, som håndterer overfladevand og samtidig tilgodeser planter, dyr og mennesker. Grønne lommer, parker og åndehuller, samt et markant fokus på bytræer, danner grundlag for udviklingen af en stadigt rigere bynatur - og en sund livsstil for Københavns borgere.

Med henblik på at udvikle Jernbanebyen til en bydel med en helt særlig grøn profil og kvaliteter, der adskiller sig fra eksisterende bydele og kvarterer, foreslår vi implementering af grøn byggemodning på området efter 3 principper:

I. Videreudvikling af områder med eksisterende selvgroet/spontan vegetation II Rene trærækker med fast struktur III Fleksible blandede træplantninger med varierende udtryk

PRINCIP I:Udvikling af eksisterende selvgroet vegetation

Projektområdet er kendetegnet ved flere områder, hvor selvgroet vegetation over en årrække har udviklet sig på naturens præmisser og i dag fremstår som værdifulde bevoksninger - flere steder med karakterfulde og rumdannende træer. De selvgroede plantesamfund er vigtige for den lokale biodiversitet, og har stor værdi som grønne volumener, skalaformidlere i Jernbanebyens eksisterende landskab. Med få greb som fx anlæggelse af et stiforløb gennem arealet og/eller montering af inventar fx bare en enkelt bænk, kan selv helt små områder omdannes til værdifulde rekreative ’lommer’ med naturpræg og spor fra fortiden. I forbindelse med boligbebyggelse kan der i områderne også anlægges mindre naturlegepladser eller måske en mindre boldbane.

PRINCIP II: Rene trærækker med fast struktur

Langs bevægelseslinjer plantes robuste, hurtigvoksende, høje arter som landevejspoppel, pyramidepoppel, lind eller el* (*Alnus spaethii), der er tolerante ift. fremtidigt byklima, herunder tørke og ekstrem nedbør, og beskæring. De markante trærækker rejser rummet og er skalaformidlende. Træerne placeres med en passende afstand, så tilstødende rum og nicher integreres og bliver en del af oplevelsen, når man bevæger sig langs trærækkerne. Variationer: Rækkerne plantes som monokulturer, men der veksles i de forskellige rækker mellem arter, for at opnå variationer i det samlede udtryk. Etablering: Træer med klump str. 18-20 Udvikling/drift: Plejes som alm. by- og vejtræer herunder beskyttelse nær byggezoner

PRINCIP III: ’Fleksible’ blandede træplantninger med varierende udtryk

Som supplement til den klassiske trærække plantes mere dynamiske felter med blandinger af unge frøplanter og stiklinger, som hurtigt vil udvikle sig til tætte bestande med forskellig karakter. Blandingerne plantes dels som ‘bælter’ langs områdets bevægelsesruter, som supplement til de ‘faste’ trærækker, dels som større arealer ifm. bygninger og friarealer. Forskelle i lokale økologiske og klimatiske forhold vil betyde at plantningerne udvikler sig forskelligt, afhængigt af placering, og veksler i udtryk. Nogle steder vil en enkelt art måske dominere udtrykket, som fx el og pil i områder, hvor jorden er mere fugtig. De ’fleksible’ plantninger er kendetegnet ved en lav etableringspris og er robuste ift. et byområde, der udvikles i etaper, og det betyder ikke så meget, hvis dele af en plantning efter en årrække må vige for et nyt byggeri. På den måde kan plantningerne tilføre stor værdi i en periode, og stedvist hurtigt ryddes, fx ifm. udvikling af et nyt etapeområde. Variationer: Blandingerne kan varieres ud fra parametre som artsblanding, alder, tæthed/antal, med eller uden busk-lag og med eller uden bundvegetation. Etablering: Barrodsplanter er billige at etablere og dermed robuste ift. kommende byudvikling. Der plantes som minimum 10.000 planter per ha/1 plante per m2, efter tilfældig, ujævn fordeling. Blandingerne sammensættes af pionérplanter og hjemmehørende arter som birk, pil, el, bævreasp, ask, elm, spidsløn, vildæble, avnbøg og fuglekirsebær og kombineres stedvist med et lavere busklag af fx hassel, hyld og kirsebærkornel. At arbejde bevidst med en stor artsvariation vil understøtte områdets biodiversitet. Der iblandes 10% karakterfulde eksoter som fx valnød, spisekastanje, lærk, robinie, rabarberpoppel og hybridasp som æstetisk supplement. I bunden sås ved etablering en frøblanding af hjemmehørende urter og græsser. Udvikling/drift: Plantningerne kan enten overlades til naturlig udvikling (herunder potentiel indvandring af andre arter), eller med tiden udtyndes og forynges, hvorved udvalgte arter og et specifikt udtryk kan favoriseres.

Ved at supplere eksisterende beplantninger og bevoksninger med forslagets strategi for grøn byggemodning og fremtidige beplantninger, samt fortsat efterlade områder til naturlig succession/udvikling, vil den fremtidige Jernbanebyen blive en grøn og biologisk mangfoldig bydel til glæde for planter, dyr og fremtidige beboere.