1. Trærækker og grøn byggemodning En grøn byggemodningsstrategi
Jernbanebyen skal være en grøn oase midt i byen. Vi planter træer. Træer der kan vokse sig store og gamle. Vi lader eksisterende velvoksede træer blive – og lader successionen fortsætte, så arealer med selvgroede, spontane vegetation bliver til vildere bevoksninger i fint samspil med træplantningernes mere faste struktur. Træplantninger spiller en betydelig rolle for at en by opleves grøn. Vi ser det fx i Berlin, hvor en omfangsrig træplantningsstrategi i efterkrigstidsårene i dag betyder, at Berlin betragtes som en af de grønneste byer i Europa. Træer gør meget godt for menneskers velbefindende: De menneskeliggør bymiljøet ved at formidle skalaen mellem store bygninger og anlæg og den menneskelige krop. De signalerer kontinuitet og historie – og forbinder sig til tidligere og kommende generationer. De giver skygge og læ, optager CO2, optager vand under kraftig nedbør og reducerer luftforureningen ved at opfange skadelige partikler gennem bark og blade. Bytræer er en klog investering i fremtiden. Træerne sætter de fysiske rammer omkring bylivet, er nødvendige for byboeres trivsel og leverer en række økosystemtjenester. Helt håndgribeligt gør træerne byen til et rarere og sundere sted at være og er med til at sikre os mod fremtidige klimaforandringer. Med andre ord, skal vi fortsat trives i byerne må træerne følge med.
8
Referencer: Træplantningsstrategi i efterkrigstiden Berlin
Vi foreslår at igangsætte en markant grøn byggemodningsproces i Jernbanebyen, der vil sikre, at bydelen fremstår grøn fra start til slut gennem alle udbygningsfaserne. En træplantningsstrategi, hvor vækst og frodighed indgår som et væsentligt parameter, og sikrer et biodiversitetsfremmende miljø. Hovedgrebet er at danne en tydelig grøn struktur som supplement til den eksisterende, værdifulde beplantning, vi foreslår bevaret. Et grønt skelet, langs de offentlige bevægelsesstrøg, så Jernbanebyens identitet med tiden vil tegnes af markante, volumenrige bytræer. Bytræer der kan trives og vokse sig store og gamle til glæde for beboere – også om 100 år. Vi planter markante trærækker ved indgange til området, omkring veje, i parkarealer, langs kanter, på torve, i det nedlagte baneareal, i nytte - og brugshaver. Markante trærækker, der spænder Jernbanebyens ”sporlandskab” ud og tegner et overordnet grønt lag som transformerer og rejser sporlandskabet og fastholder baneterrænets ”natur og identitet” i en ny rumlig kontekst. Trærækkerne følger sporlandskabets tracé med lange bløde kurver i parallelle forløb. Trærækkernes linjer og forgreninger løber i og langs de nedlagte spor gennem Jernbanebyen i øst-vestlig retning. De varieres og fremstår nogen steder som linjer og alléer, andre steder som ’bælter’, der tilsammen skaber en varieret og robust grøn struktur.
Træerne plantes i forskellige størrelser, med en stor variation i arter og indbyrdes afstand og kan integrere bevarede eksisterende, grønne spots og nye destinationer, hvor de skyder frem. Vi er opmærksomme på, at mange af de små tilgroede arealer, som eksisterer på området i dag, og som vi foreslår bevaret, over tid må vige for nye bygninger, der skyder op. Vi mener, at det ift. udviklingsprincippet giver god mening at ”støtte sig” op ad de eksisterende grønne arealer, også de helt små af slagsen, for at få Jernbanebyen til at fremstå grøn helt fra starten - indtil de indplantede træer har volumen nok til at give et markant grønt præg, og er blevet så gamle, at de for alvor tæller med i biodiversitetsregnskabet. På den måde understøttes ideen om Jernbanebyen som en oase, der hylder ’det groedes princip’, som er et charmerende træk på arealerne i dag, men som ikke har ’muskler’ nok til at bære den fuldt udbyggede Jernbaneby. Der skal store træer til at gå i dialog med bydelen, når den udvikler sig i tæthed og i højden. I Jernbanebyens forskellige kvartersdannelser vil trærækkerne møde, og suppleres af, mindre grønne rum, som pometer og dyrkningshaver, samt nye grønne ’destinationer’. Sammenlagt vil disse arealer give en fin balance mellem det styrede og ’det groedes princip’ og medvirke til at give Jernbanebyen sit helt eget karakterfulde og differentierede udtryk - blomstrende, frodigt og forvildet.
Referencer på trærækker / grønne bevægelsesrum
