Friskolebladet nr. 1 - 2015

Lars Løkke i udeskole Ny specialundervisningslov Medborgerskabsundervisning Friheden flyver

9.

,2 Nr. 1

Faldende børnetal rammer friskoler på landet

Fællesspisning i det fri

ar janu

2015

er et abonnementsblad for fri oplysning og meningsudveksling om skole, folkelige, samfundsmæssige og kulturelle forhold – særligt om friskoler. Skribenter i bladet er kun ansvarlige for egne synspunkter. Redaktøren har ansvaret for bladets indhold. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan tages til indtægt for foreningens holdninger. Men der er i bladet plads til alle synspunkter, hvis de er relevante og vil indgå i samtale. Hermed en invitation til dialog...

Mennesker, information og teknologi følges ikke ad Mange teknologier udvikler sig efter Moores lov. Den siger, at udviklingen sker eksponentielt. En chip fordobler sin hukommelse på 18 måneder, og det samme gælder andre videnskaber. Mængden af tilgængelig viden eksploderer. En afghansk talebankriger har i dag adgang til langt mere viden, end den amerikanske præsident havde for 15 år siden. Teknologien til at anvende den er blevet mere tilgængelig − og mere brugervenlig.

Indenfor de næste 10 år får vi selvkørende biler, interaktive hjem, robotter og ure, der overvåger vores helbredstilstand − og meget vi ikke kan forestille os.

Udviklingens eksponentielle karakter kan anskueliggøres sådan:

Der er afgørende forskel i de to udviklingslogikker.

Den lineære, der stiger gennem konstant akkumulation. Det kan være i viden som i et undervisningsforløb, i livsindkomst eller erfaring. Det er den udvikling, vi biologisk kender fra at vokse op fra barn til voksen.

Den eksponentielle er helt anderledes. Den fordobler hele tiden sin vækst, så stigningskurven bliver stejlere og stejlere og ligner derfor ikke vores erfaringsverden.

Trods de åbentlyse teknologiske fremskridt slår den massive mængde viden ikke umiddelbart igennem som "oplysning" eller øget indsigt, for med de nye kommunikative muligheder øges overfladiskheden. Tingene går så hurtigt, at vi lever i en evig nutid − under kon-

stant forandring. Vi har ikke tid til at kigge os tilbage.

Dagsordenen kan være ændret, mens vi var ude at tisse. Men på nettet kan vi give udtryk for vores følelser og meninger med få ord.

Hvis vi ikke skal opleve en øget splittelse mellem dem, der føler og mener og dem, der ved og prøver at argumentere, er vi nødt til at udvikle de menneskelige ressourcer og udvikle vores civilisatoriske evner til at håndtere dem. Det er her, dannelsesbegrebet bliver afgørende, selv om det er lidt hjemløst i den dominerende skoledebat. Mennesker skal funderes i noget.

Ellers bliver det bare passiv forbruger af "udviklingen".

Det skal have sit fundament i et kropsligt og åndeligt nærvær med sig selv i et fællesskab, der ved, hvad det vil og står inde for.

Hastigheden i informationer og karriereplanlægning kan ikke lave om på det faktum, at vores liv er en begrænset ressource. Vi kan ikke bruge den samme tid to gange. Intet brugt minut kommer tilbage. Hvad vi gør sker ved at vælge nogert andet fra, som vi ikke gør. Alle valg er fravalg. Det gælder om at vælge det rigtige − mens tid og vi er.

Den australske sygeplejerske Bronnie Ware har tilbragt mange år sammen med døende patienter. Hun har samlet erfaringerne i bogen "The Top Five Regrets of the Dying" − de døendes fem første fortrydelser.

Det, de døende fortryder efter et levet liv er: 1. Jeg ville have ønsket ,at jeg havde været mere tro mod mig selv end mod andres forventninger.

2. Jeg ville ønske, at jeg ikke havde arbejdet så hårdt − og så meget.

3. Jeg ville gerne have udtrykt mine egne følelser meget mere.

4. jeg ville have holdt bedre kontakt med mine venner.

5. Jeg ville gerne have tilladt mig at være mere lykkelig.

Vi er nødt til at opprioritere udviklingen af menneskene og vores samfund, hvis vi ikke skal blive ofre for vores egen teknologi − og miste hinanden. Et andet fokus!

Også i skolen...

Claudi Clausen, redaktør

Fotos: Ulla Fibiger: s. 1/forsiden, s. 12 - 17. Brøns Rejsby Friskole: s. 6. Colourbox: s. 9. Peter Klode: s. 10 og 11.

Claudi Clausen: s. 21 og 22. Kold College: s. 23 - 25. Bramslev Gaard: s. 36.

2

Friskolebladet 1, 29. januar 2015

4

Lars Løkke Rasmussen i udeskole på Nr. Asmindrup Friskole

6

Faldende børnetal rammer friskoler på landet

8 12 19

Nyt fra Dansk Friskoleforening:

Ny specialundervisningslov er en forbedring Maria Boesen:

Fællesspisning i det fri

Friskolebladet anderledes på nettet

20

Jørgen Gleerup:

23

Peter Borberg:

26

Holger D. Odgaard Pedersen:

28

Brian Degn Mårtensson:

Medborgerskabsundervisning

Fynsk erhvervsskole går Kold

Et lys i mørket

Friheden flyver

Friskolebladet 1, 29. januar 2015

3

Lars Løkke Rasmussen i udeskole på Nr. Asmindrup Friskole

Lars Løkke og elever fra Nr. Asmindrup Friskole i Annebjerg Skov.

I begyndelsen af december fik Nr. Asmindrup Friskole i Odsherred besøg af Venstres formand Lars Løkke Rasmussen og folketingsmedlem Jacob Jensen (V) Odsherred, hvor de bl.a. mødtes med lokale erhvervsfolk og landmænd, men det blev også til et besøg på Nr. Asmindrup Friskole.

Nr. Asmindrup Friskole har fokus på udeskole og bevægelse og kunne få dage før politikerbesøget indvie skolens udeundervisningsplads i Annebjerg Skov.

Alle elever på skolen har året rundt en udedag, hvor undervisningen foregår i skoven eller andre steder i lokalområdet. Og det havde åbenbart skabt opmærksomhed i Venstre.

Lars Løkke og Jacob Jensen var med ude i skoven, hvor eleverne fra den samlæste 4.-5. klasse og 6.-7. klasse allerede var i gang.

Lars Løkke Rasmussen skrev efter besøget på friskolen en kommentar på skolens Facebook-side: 4

Friskolebladet 1, 29. januar 2015

"I Odsherred besøgte jeg Nr. Asmindrup Friskole, hvor eleverne skal huske varmt overtøj, for et par gange om ugen bliver undervisningen rykket ud i naturen. Jeg tog med ud i Annebjerg Skov for at se skolens nye udendørs klasseværelser. Her lærer eleverne at regne og læse, samtidig med at de får rørt sig. Det er en rigtig god idé at finde kreative måder at undervise eleverne på, hvor der er fokus på faglighed, men også er plads til, at de vilde drenge får brændt noget krudt af."

I julemåneden havde den tidligere statsminister en "lågekalender" på Facebook, hvor man bl.a. kunne følge med i, hvad partiformanden brugte julemåneden på, og heri skrev han med henvisning til ovenstående billede bl.a.: "Se lige hvor glade disse skoleelever er. Fire til syv års skolegang har heldigvis ikke fået fjernet smilet fra deres læber. Det er godt. For det skal være sjovt at gå i skole. Tænk

en gang, hvis alle børn var lige så videbegærlige og nysgerrige, når de forlader folkeskolen, som den dag, de stod med rygsæk og fint tøj i skolegården for allerførste gang. Så var vi i sandhed lykkedes med at skabe verdens bedste skole."

Og videre: "Dagens "låge-foto" er fra mit besøg i dag på Nr. Asmindrup friskole, hvor eleverne er til ude-undervisning en gang om ugen. Med fokus på læring, fysisk aktivitet og udeliv er friskolen i gang med noget stort. Lokalerne er i pavilloner, morgensamlingen foregår i et telt, det offentlige tilskud er på 71 pct. af en gennemsnitlig elevplads, men der er et klart mål, en veldefineret metode og et kæmpe engagement. Dejligt at tale med "F", som på sin gamle skole tit pjækkede sig syg, men som nu er glad for at gå i skole. (Og tak for de ristede pølser, vi fik til frokost.)."

Mange politikere og meningsdannere ville have godt af at komme ud og opleve dagligdagen på de mange friskoler ude omkring i landet. Det kunne måske give et andet billede af social mangfoldighed og diversitet end udsigten indefra hovedstadens volde.

CC

Udeundervisningspladsen.

Vindblæs Friskole mobilfri

Skoler og lokaliteter i dette nummer af bladet

Nr. Kongerslev-Komdrup For et år siden blev Vindblæs Friskole mobilfri fra den ene Vindblæs dag til den anden. Den kolde tyrker blev af flere elever oplevet som meget voldsom, men efterhånden har de vænnet sig til det, og det har ifølge afdelingsleder Tom Larsen medført store forandringer i dagligdagen. Hvor eleverne tidligere tit var begravet i hver sin mobiltelefon, er de nu nærværende i de aktuelle fællesskaber. Der samtales, spil- Tønning-Træden Nr. Asmindrup les kort, brætspil og bordtennis.

Kvong Filskov Ordningen er med tiden blevet blødt lidt op. I begyndelsen blev mobiltelefonerne samlet ind, men det var for Kold College besværligt og risikabelt. Nu får de blot lov til at ligge i taskerne. Og har eleverne brug for at træffe vigtige aftaler, Skælskør Brøns Rejsby kan de bruge mobilen, men vælger at gå afsides til sfo'en, når det sker.

Tom Larsen glæder sig over det øgede nærvær, men formand for elevrådet Philip Aubert, 9. klasse, ville gerne have haft, at elevrådet var blevet taget med på råd. Det vil de blive fremover, og måske kan der lempes lidt på mobilpolitiken, nu der er skabt opmærksomhed på fællesskabet og nærværets betydning.

Filskov Friskole får 200.000 kr. til (Kilde: Nordjyske Stiftstidende, at lave en multibane og forbedrer 12. januar). lege- og aktivitetsforhold ved skolen.

Filskov får møllepenge

Vandt 25.000 kr. for avis 7. og 8. klasse på Tønning-Træden Friskole vandt 25.000 kr. i aviskonkurrencen "Nyhedsugen 2014" for tabloidavisen "Modtrykket". Den er inspireret af Ekstra Bladet og temaet var "mod. Den blev produceret i oktober.

Den 22. januar fik eleverne overrakt præmien på 25.000 kr. på Rådhuset i København.

Pengene kommer fra en såkaldt Grøn Ordning, som Energinet.dk finansierer for "at fremme lokal accept af nye vindmøller". Ansøgninger stiles til kommunen, men det er Energinet. dk, der afgør, hvilke projekter der kan få støtte, og det er Energinet.dk, der betaler.

Målet er at fremme accepten af udnyttelse af vedvarende energikilder i kommunen. Pengene skal give vindmøllerne venlige naboer.

Friskolebladet 1, 29. januar 2015

5

Faldende børnetal rammer friskoler på landet

Antallet af børn er faldet i 74 ud af 98 kommuner fra 2008 til 2012. I hver femte kommune er antallet af elever faldet med 25 procent, har Cepos regnet ud. De næste fire år vil der sandsynligvis blive 10% færre elever. Derfor er der udsigt til, at nedlæggelsen af små kommuneskoler vil fortsætte. Faldet rammer især de kommuner, som i forvejen er tyndest befolkede: Tønder, Aabenraa, Odsherred og Lemvig, men også i Brøndby.

Ind imellem giver en kommunal skolenedlæggelse anledning til oprettelse af en friskole, men der bliver ikke bare flere og flere friskoler, for man overser ofte, at flere af dem med tiden også bliver ramt af det vigende børnetal.

Nr. KongerslevKomdrup Friskole lukket til jul

Således måtte den 10 år gamle Nr. Kongerslev-Komdrup Friskole lukke den 12. december − lige før jul.

Undervisningsministeriet meddelte, at skolen ikke længere opfyldte elevkravet for at få tilskud. Skolen havde 30 elever, men minimumskravet er 32 per 5. september (eller et gennemsnit på 32 over tre år).

Friskolen er nu lukket og eleverne begyndt i andre skoler.

Brøns Rejsby Friskole indstiller til lukning

Det samme gør sig gældende for Brøns Rejsby Friskole, hvor bestyrelsen har indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling den 28. januar.

Eneste punkt på dagsordenen er bestyrelsens indstilling om at lukke 6

Friskolebladet 1, 29. januar 2015

Brøns Rejsby Friskole.

skolen. Ikke umiddelbart p.g.a. af elevtalskravet, men fordi elevtallet gennem længere tid har været faldende. Det gør skoledriften økonomisk uholdbar.

Vedtages indstillingen, håber bestyrelsen, at skolen kan fortsætte frem til sommerferien, men det bestemmer de ikke selv, for hvis skolen lukker, så er det kurator, der bestemmer, hvad der videre skal ske.

Andre små friskoler i landområderne mærker også det faldende børnetal.

Kvong Friskole klarede skærene

Kvong Friskole, der er fra 1999, har været tæt på. Med kun 27 elever på otte klassetrin så det sort ud, men nu − i sidste øjeblik − blev der her i januar indskrevet 10 nye børn.

Reglerne kan ikke bøjes

Enkelte skoler er blevet overraskede over elevtalskravet − og over, at der ikke kan kompenseres fra det. Selv om der kun mangler to elever som i Nr. Kongerslev-Komdrup Friskoles tilfælde, så er der ingen pardon.

Eneste undtagelse er, hvis skolen gennemsnitligt over tre år overholder

elevtalskravet.

Børnene skal være fordelt på bestemte klassetrin

Ud over at skulle opfylde elevtalskravet skal man også være opmærksom på, at det ikke er ligegyldigt, hvilke klassetrin eleverne går på.

Af de 32 elever skal der være mindst ni elever i klassetrinnene fra børnehaveklasse til 2. klasse, seks på 4. og 5. klassetrin og ni på 5. til 7. klassetrin. Eleverne skal m.a.o. være jævnt fordelt over årgangene.

Nystartede skoler har lempeligere krav

For helt nye skoler er kravene lidt anderledes. I skolens 1. leveår er det nok, at skolen har 14 elever, og elevernes fordeling på klassetrinene er underordnet.

I skolens 2. leveår skal skolen have 24 elever. Elevernes fordeling på klassetrinene er stadig underordnet.

I skolens 3. leveår skal skolen have 32 elever. Eleverne skal nu være fordelt på klassetrinene børnehaveklasse til 7. klasse, som beskrevet ovenfor.

Claudi Clausen

nderen fi i t S : K S ENGEL e-bog krivebar

s - nu med

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard: • En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr.

• Øvebog, 92 sider, 69 kr.

• Facithæfte, 44 sider, 48 kr.

• Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr.

• Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis!

FA

• En differentieret engelsk grammatik (e-bog), enkeltlicens 89 kr., klasselicens: 595 kr for 6 måneder, 895 kr for 1 år, 1.895 kr for 3 år.

Grammatikbogen som en læsebar PDF, hvor man med et enkelt klik skifter hurtigt til værktøjskassen.

• Øvebog (e-bog), enkeltlicens 79 kr., klasselicens: NYHED! 495 kr for 6 måneder, 795 kr for 1 år, 1.695 kr for 3 år.

I 2015-udgaven kan eleverne skrive besvarelserne og egne noter direkte i e-bogen. Kan gemmes og evt. sendes til (se mere på www.andrico.dk) læreren.

Priser ekskl. moms

Forlaget Andrico Mossøbrå 5

•

8660 Skanderborg

•

Tlf 86 57 92 19

F I NA L loNDoN | 6 dage med båd fra kr. loNDoN | 5 dage med fly fra kr.

1.448,1.898,-

Science Museum, london odense Tekniske Gymnasium

Christian Skadkjær er AlfA Travels levende londonkort.

Han har mere end 25 års erfaring med skolerejser og sidder klar til at hjælpe med tips og gode råd. Ring på gratis nummeret 80 20 88 70 eller skriv en mail til info@alfatravel.dk - www.alfatravel.dk.

Friskolebladet_2301.indd 1

•

forlaget@andrico.dk

•

www.andrico.dk

CA L L AlfA Travel er ekspert i skolerejser, og vi laver tilpassede tilbud til hver enkelt gruppe. Vi laver skolerejser til det meste af verden, og så er AlfA Travel et dansk, uafhængigt og privatejet rejsebureau.

Check ind i kampen om de bedste pladser og de laveste priser. Uanset om I skal rejse i foråret eller efteråret 2014, så er det nu, der skal bestilles tilbud.

VIND EN IPAD Det skader aldrig at få en ”second opinion”. Vi trækker lige nu lod om en Ipad blandt alle, der har bestilt tilbud på en grupperejse. Gå ind på www.alfatravel.dk/finalcall og se mere. Du får gratis tilbud helt uforpligtende.

Se mere på www.alfatravel.dk eller RING GRATIS på kundenummeret 80 20 77 70.

1/6/2014 9:32:22 AM

Friskolebladet 1, 29. januar 2015

7

Nyt fra

Ny specialundervisningslov er en forbedring Af Peter Bendix Pedersen Formand Dansk Friskoleforening

Det lovforslag, der kort før nytår blev sendt i høring, vil ændre på de gældende regler for specialundervisning.

Dansk Friskoleforening og de øvrige skoleforeninger har været med i det forberedende arbejde, og helt grundlæggende hilser vi det nye lovforslag velkommen, fordi det indeholder nogle forbedringer med hensyn til skolernes muligheder for at give specialundervisning.

Som det er i dag, er det den enkelte elevs behov, der giver skolen mulighed for at søge økonomisk tilskud til at løse specialundervisningsopgaver for denne elev i et enkelt skoleår. Den nye lov åbner for at sætte fokus på skolens overordnede og langsigtede indsats på specialundervisningsområdet som en del af skolens samlede undervisningsvirksomhed.

Det kommer til udtryk i den måde, tilskuddet er tænkt. Med det foreliggende lovforslag gives tilskud til specialundervisning som et taksametertilskud pr. specialundervisningskrævende elev på skolen pr. 5. september året før. Det fremgår af lovforslaget, at skolen disponerer frit ved anvendelsen af tilskuddet, og dermed er midlerne ikke øremærkede til én særlig specialundervisningsopgave. Men formålet med tilskuddet skal naturligvis opfyldes. Det er altså ikke tilskuddet, der bestemmer, hvilken form for specialundervisning der skal gives, men de behov, eleven har.

Som i alle sammenhænge forpligter frihed til at tage ansvar. Med denne ændring får skolerne et tilskud, som skal forvaltes med omhu og dygtighed, så elever med behov for specialundervisning også modtager et kvalitativt undervisningstilbud, der løfter dem fagligt. Sådan har det naturligvis altid været.

Friskoler kan være »profilskole«

Den nuværende lov giver ikke plads til, at friskoler kan have særlige klasser med specialundervisning − det

8

Friskolebladet 1, 29. januar 2015

som i folkeskolen kendes som specialklasser eller specialskoler. Men med dette lovforslag åbnes for, at dette bliver muligt. Friskoler vil kunne etablere en særlig specialundervisningsprofil med minimum 13 elever, der modtager specialundervisning. Det skal fremgå af skolens hjemmeside, hvorledes dette tænkes og praktiseres på skolen, ligesom der bliver udarbejdet særlige krav til kvalitetssikring og det certificerede tilsyn.

Dansk Friskoleforening og de øvrige skoleforeninger bliver indbudt til at deltage i udarbejdelsen af dette.

Skoler, der vælger denne særlige profil, vil foruden de almindelige tilskud modtage et ekstraordinært tilskud til denne aktivitet.

Dokumentationen skal være enkel og ubureaukratisk

Lovforslaget skal også bevirke, at det fremover bliver mere enkelt og mindre bureaukratisk at varetage specialundervisningsopgaver. Pædagogisk-Psykologisk-Rådgivning (PPR) skal fortsat udarbejde en erklæring på hver elev, ligesom skolerne skal udarbejde en plan for undervisningen for den enkelte elev. Men disse skal ikke indsendes til ministeriet i forbindelse med ansøgning om tilskud, men alene være tilgængelig på skolen som dokumentation. Jeg mener, det er helt rimeligt på den måde at sikre et højt kvalitativt niveau, ligesom dokumentationen skal ligge til grund for både revision og tilsyn.

Inklusion eller specialundervisning?

Hvad er egentlig forskellen på inklusion og specialundervisning? Det er defineret således, at inklusion er den type særlig tilrettelagt undervisning, der kræver under

lag, som vi kobles på. Derfor må vi forvente, at det bliver synligt i de kommende år.

Der er endnu ingen »nye« penge

12 lektioner (eller 9 timer) om ugen, mens specialundervisning er undervisning over 12 lektioner (eller 9 timer) om ugen.

Inklusion har været og er fortsat et tema i alle skoler og skal ses i sammenhæng med den almindelige undervisning og det almenpædagogiske arbejdsområde.

Friskoler får årligt 70.000 kr. i grundtilskud og 300 kr. pr elev til denne opgave. Dertil kommer, at der allerede i skolernes ordinære undervisningstilskud er indregnet et beløb til opgaven. Dette beløb svarer til 0.09 timer pr. årselev pr. uge og er til rådighed for inklusion eller specialundervisning.

Inklusionsarbejdet i folkeskolen tilføres økonomiske midler, som derfor også vil smitte positivt af på tilskuddet til friskolerne, da det indgår i det beregningsgrund-

I Dansk Friskoleforening tror vi, at det foreliggende lovforslag er en forbedring for friskolernes muligheder for at varetage specialundervisningsopgaver. Successen for lovens praktiske liv er dog helt afhængig af de økonomiske rammer, der følger med. Størrelsen på taksametertilskuddet er endnu ukendt, men det er tænkt således, at elev nr. 1 (med behov for specialundervisning) udløser et højt tilskud, elev nr. 2 et lidt lavere og de efterfølgende elever en endnu lavere takst. Det er Dansk Friskoleforenings ønske, at de to første takster bliver meget høje, fordi det giver mulighed for at sikre en fornuftig økonomi for arbejdet med specialundervisning.

Lovforslaget handler om selve måden, tilskuddet skal fordeles på − ikke størrelsen på tilskuddet. Der er med andre ord ikke »nye« penge i spil. Det bliver derfor en udfordring, når de gode bestræbelser skal lykkes i fremtiden. Forud for hver finanslovsbevilling skal de frie skoleforeninger selv indstille det beløb, som vi i fællesskab mener, der er brug for at afsnøre til specialundervisningsopgaverne. Disse penge fragår tilskuddet til den almindelige undervisning.

Det er derfor vores helt klare holdning, at der politisk må findes en løsning på, hvordan der kan sikres yderligere midler til specialundervisning i friskolerne.

En af løsningerne er at finde frem til, hvad folkeskolens faktiske omkostninger ved specialklasser og specialskoler er og give friskolerne et tilskud svarende til denne udgift. Det vil være reelt og fair. Både overfor de skoler, der skal varetage opgaverne − og overfor de familier, der skal sikres et frit skolevalg.

Friskolebladet 1, 29. januar 2015

9

Har du forslag, som skal behandles på generalforsamlingen ved landsmødet?

Hvis du har forslag, som du ønsker behandlet på Dansk Friskoleforenings generalforsamling den 18. april 2015, skal du huske at indgive disse skriftligt til Friskolernes Hus senest den

15. februar Ved generalforsamlingen skal der også ske valg Annonce af 3 tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: medlemmer til Dansk Friskoleforenings styrelse.

Hvis du gerne vil opstille som kandidat til valget, skal du udfylde skabelonen på Dansk Friskoleforening hjemmeside: www.friskoler.dk.

Fristen er den de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® s. 12 s.s.12 12

®

10. marts 185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk RØNNE REVISION

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

Rønne Revision har specialiseret sig inden for rådgivning og revision af frie grundskoler.

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Rønne Revision rådgiver og reviderer skoler i hele landet.

Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail iq@ronnerevision.dk

www.ronnerevision.dk St. Torvegade 12 3700 Rønne 10

Friskolebladet 1, 29. januar 2015

januar 2010

januar januar2010 2010

Indholdet i Pengeuge følger de nye krav til undervisning i privatøkonomi.

Alle friskolefolk inviteres til Pengeuge er arrangeret af Finansrådet i samarbejde med Da Landsmøde 2015 Matematiklærerforening.

ViKolding tilbyder: den 18. - 19. april på Comwell, • Nyt undervisningsmateriale målrettet folkeskolens ældste Lørdag den 18. april 9:30 Ankomst • Digitalt læringsscenarie, der skaber mulighed for differen10:00 Velkomst 10:15 Sing-off med Claus Lorentzen (sax) og Per Krøis Kjærsgaard (klaver) tiering og fordybelse.

10:45 Skal der bo mennesker i hele landet? Ved journalist Finn Slumstrup og regionsrådsformand Carl Holst for 7. og 8. klasser.

• Landsdækkende konkurrence 12:00 Generalforsamling del I 13:00 Frokost 14:30 Generalforsamling del II 19:00 Festmiddag 21:00 Koncert med Outlandish 22:30 Dans ved SoulBandet Søndag den 19. april 7-9 Morgenbuffet 9:00 En fantastisk fortælling ved Bent Hansen 9:30 Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstvang ved psykologiprofessor Svend Brinkmann 10:30 Sandwich og afrejse

Besøg www.pengeuge.dk og tilmeld din klasse. Du kan også gæsteundervisning og finde gratis undervisningsmaterialer.

Pris for deltagelse Lørdag og søndag: 1.090 kr. Lørdag: 830 kr.

Overnatning Enkeltværelse: 760 kr. dobbeltværelse: 560 pr. pers. 3-sengsværelse: 410 pr. pers.

2015

Tilmeldingsfrist: 13. marts Pengeuge 2015 – 9. til 13. marts Det er både sjovt og spændende at beskæftige sig med penge og privatøkonomi. Under Pengeuge 2015 kan dine elever lære de grundlæggende færdigheder og værktøjer, til at styre deres egen økonomi.

Økonomi i øjenhøjde

Fagdage i hele landet

Indholdet i Pengeuge følger de nye krav til undervisning i privatøkonomi.

Danmarks Matematiklærerforening, Forlaget MATEMATIK og Finansrådet inviterer til fagdage om planlægning af Pengeugen 2015 og information om nye læremidler til økonomi.

Pengeuge er arrangeret af Finansrådet i samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening. Vi tilbyder: • Nyt undervisningsmateriale målrettet folkeskolens ældste klasser.

• Digitalt læringsscenarie, der skaber mulighed for differentiering og fordybelse.

• Landsdækkende konkurrence for 7. og 8. klasser.

Økonomi- også for unge!

Hvordan støtter vi de unge, så de bliver bedre til at tage ansvar for Tderes egen økonomi? ilm

Besøg www.pengeuge.dk og tilmeld din klasse. Du kan også ønske gæsteundervisning og finde gratis undervisningsmaterialer.

din k eld for fagdagene er alle interesserede, men Målgruppen lasse specielt og matematiklærere, der i dasamfundsfagslærer g arbejder med økonomi på ældste trin i skolen.

På fagdagen vil der være en præsentation af Pengeuge 2015 og dens indhold. Formålet med Pengeugen i uge 11 er, at øge elevernes kendskab til vigtige privat-økonomiske begreber ved brug af forskellige virkemidler i undervisningen og med virkelighedsnære eksempler.

Fagdagene afholdes alle steder fra kl. 12.30-16.00 Du finder Fagdage på følgende datoer Roskilde tirsdag den 3. februar 2015 København torsdag den 5. februar 2015 Herning mandag den 23. februar 2015 Odense torsdag den 26. februar 2015 Se mere og tilmeld dig på

www.dkmat.dk

Pengeuge • Finanssektorens Hus • Amaliegade 7 • 1256 København K • Tlf.: 3370 1000 • mail@pengeuge.dk

Friskolebladet 1, 29. januar 2015

11

Fællesspisning i det fri Af Maria Boesen Cand. pæd. i dansk, tidligere friskolelærer, tekstforfatter og journalist

I forrige nummer af Friskolebladet skrev jeg om et økologisk landsbyfællesskab. Stærkt inspireret af det nære fællesskab, som jeg møder på friskolerne, var idéen at gå på jagt efter nye fællesskaber. Jeg ville finde nogle nærværende fællesskaber, som bygger på et fælles tanke-, eller værdigrundlag. Min jagt på nye fællesskaber fortsætter. I denne måned har det ført mig til foreningen Spis Ude i Skælskør.

Spis Ude handler, som navnet siger, om at mødes og spise ude i det fri. Nogle vil måske synes, at det er en lidt skør idé. Ikke desto mindre er foreningen vokset støt, siden den startede i sommeren 2008. Men hvorfor i det hele taget spise udenfor? Jeg har mødt kokken bag Spis Ude, Gunnar Hansen, til en snak om, hvordan et møde blandt venner ved fuldmåne kan blive til en stor udendørs spiseklub.

12

Friskolebladet 1, 29. januar 2015

Udespisning ved Kobæk Strand. Foto: Ulla Fibiger.

”Vi er en flok mennesker, der gennem flere år har mødtes ved fuldmåne og spist et måltid mad. På et tidspunk tilbage i 2008 gik snakken lystigt. Vi drømte om et langt bord med hvide duge og ryttere, der red ned langs bordet og skænkede drikkevarer op til folk. Jeg tænkte, at vi skulle gøre noget ved sagen. Jeg skrev derfor til lokalavisen og indkaldte til en stiftende generalforsamling. Der kom 70 mennesker til generalforsamlingen. Folk trådte frem og ville gerne være med. En meldte sig som kasserer, og pludselig var foreningen Spis Ude dannet. 14 dage efter var vi 80 mennesker, der mødtes til den første fællesspisning, som foregik nede ved havnen”, fortæller Gunnar engageret.

Vi sidder og drikker kaffe ved spisebordet i stuen hjemme hos Gunnar.

Han har boet i Skælskør i 30 år sammen med sin kone Solveig. Når man kigger ud af vinduet, kan man tydeligt se det blanke vand på Skælskør Nor gennem trækronernes nøgne

grene denne grålige januardag. Jeg spørger Gunnar om, hvorfor man egentlig skal sidde udenfor og spise. − Så er man midt i naturen.

Maden kommer fra naturen. Det er tanken om at følge maden fra jord til bord. Vi skal være tæt på.

Vi har flyttet os rundt. Vi har siddet

på bondens mark midt imellem de hvidløg, der var plantet. Vi har siddet på stranden lige ved siden af de fisk, der var fanget. Vi arbejder sammen med en anden forening i Skælskør, Spis Lokalt, som samler råvarerne sammen fra de lokale økologiske landmænd og sælger dem videre.

Producenterne, landmænd og fiskere er også selv med til Spis Ude arrangementerne, hvor de fortæller folk om råvarerne.

Byen samles

Betyder det noget for foreningen, at det er en lille by? − Ja, det betyder enormt meget.

En af grundtankerne er, at vi bor i en lille by, hvor vi kan sætte os ned og spise et måltid mad sammen. Man kan snakke sammen bagefter, når Friskolebladet 1, 29. januar 2015

13

− Vi prøver at arrangere sideaktiviteter som f.eks. rundbold, bål med snobrødsdej eller musik. Men det er ikke vores mål at skulle tilgodese en bestemt målgruppe. Alle er velkomne.

Kan de mennesker, der kommer udefra, mingle med Skælskørborgerne? − Ja, sagtens. Det er der ingen problemer i. Dogmet er, at man går rundt og giver hånd, når man ankommer. Har du taget en person i hånden og sagt godaften, så er der allerede en form for connection.

Hvordan vil du beskrive fællesskabet deltagerne iblandt? − Det er en fremadskridende udvikling, der foregår hele tiden.

Selvfølgelig sætter folk sig i starten ved siden af nogle, de kender. Men man kan ikke undgå at sidde overfor eller ved siden af nogen, man ikke kender. Der kommer også enlige, hvor ægtefællen er faldet bort. Her kan de møde tidligere bekendtskaber eller møde nye mennesker. Vi bliver ikke nødvendigvis venner, men bekendte. Det sidste nye er, at deltagerne selv skal tilberede en del af måltidet. Det er også en måde at være fælles på. Første gang vi startede op med det, skulle de stege deres egen friskfangede fisk. På den måde får man fingre i maden og lærer om sammensætningen.

Medlemmer fra New York

Det lokale og folkelige samarbejde

Ved Skælskør Havn. Foto: Ulla Fibiger.

man står i køen ved Brugsen, fordi man genkender hinanden.”

Hvem er det, der kommer til arrangementerne? − Det er meget bredt. Men hen ad vejen er der en fast grundgruppe, der kommer til arrangementerne.

Der er også hele tiden udskiftning og nye mennesker. Børnefamilierne er de sværeste at tiltrække. Det virker måske uoverskueligt for dem.

Men det eneste, man skal have med, er service, bare ikke plastic, og egne drikkevarer. Det koster 25 kroner for et barn og 85 kroner for en voksen at deltage. Man sidder et par timer og spiser to retter. Alle aldersklasser er repræsenteret − men med overvægt af den ældre generation.

Hvad kunne man gøre for at tiltrække børnefamilier?

14

Friskolebladet 1, 29. januar 2015

Kommer der folk til udefra? − Ja, der kommer folk fra hele verden. Der kommer folk fra Høng, Slagelse, Næstved og København.

Men vi har også medlemmer i New York og Australien. Får folk besøg, så inviterer de deres gæster med. Men man skal være medlem for at kunne spise med. Det er en forening, hvor det koster 20 kroner om året at være medlem. Så dyre er vi, griner Gunnar.

Når Gunnar fortæller, finder man hurtigt ud af, at han kender de fleste mennesker i Skælskør og omegn.

Han beskriver Skælskør som en lille kreativ plet på Sjælland. Der er mange mennesker fyldt med idéer, og på den måde opstår der let samarbejder foreninger og mennesker iblandt. Til et Spis Ude-arrangement blev de lokale keramikere samlet. Så blev maden sammensat efter, hvad der spillede sammen med formerne

Anretning. Foto: Ulla Fibiger.

og farverne på keramikernes værker.

Et andet Spis Ude arrangement blev afholdt i rammerne ved den lokale herreborg Borreby. Det blev til en tematiseret renæssanceaften med teatertableauer, levende musik og mad fra den tid. Der er ikke nogen lukket dagsorden til Spis Ude-arrangementerne. Alle må komme og byde ind med noget, hvis de har lyst. − Der har været musikere, der er kommet og har spillet. Da vi var i Slagelse og sad og spiste ude på Kulturstrædet, så blev der åbnet ind til trykkeriet og muséet, så folk kunne gå ind og få en rundvisning der. Der må gerne være flere, der kommer med idéer. F.eks. kunne petanqueklubben komme og sige, at man kunne tage et spil inden maden.

Er det den kreative klasse, der domi-

Kongens Nytorv. Foto: Ulla Fibiger.

nerer foreningslivet i Skælskør? − Nej, mange forskellige typer mennesker er repræsenteret. Det er et folkeligt fællesskab. Grupper, man måske ikke havde tænkt, ville gøre noget, gør noget. Foreningslivet er eksploderende her i området. Alle kan finde ud af at lave en forening.

Jeg møder mennesker, som jeg aldrig ville have mødt, hvis jeg ikke havde været en del af det her foreningsarbejde. Det udvider sig hele tiden.

Spis Ude − på Rådhuspladsen

En enkelt gang har Spis Ude også bevæget sig uden for lokalområdet og ind til Rådhuspladsen i København. − Der kom en opringning fra TV2, om vi ville stille op til et interview i Aftenshowet. Så sagde jeg: ”Det vil

vi godt. Vi kommer en busfuld, og så spiser vi på Rådhuspladsen.” Så pakkede vi en bus og samlede 100 mennesker. TV2 satte borde og bænke op, og så kom vi. Så lavede de deres indslag, og vi fik et måltid mad. Det handler om at vise, hvad det handler om. Show it, don’t tell it, siger Gunnar og slår armene ud.

Skal Spis Ude nå ud til hele landet? − Vi kan have drømme − og så har vi konkret arbejde. Den store tanke er, at en dag om året er der lange hvide borde udenfor over hele landet. Det kunne være sjovt, men det er en stor vision. Der skal være nogen, der kan overskue det. Det kan sagtens lade sig gøre med noget øvelse. Men folk kan være bange for at kaste sig ud i det. Der har været nogle folk, der har ringet og skrevet

Friskolebladet 1, 29. januar 2015

15

Spisning ved Borreby Herreborg. Foto: Ulla Fibiger.

I køkkenet. Foto: Ulla Fibiger.

Der er ingen tvivl om, at Gunnar Hansen brænder for sagen. Han har lavet meget forskelligt foreningsarbejde gennem de 30 år, han har boet i Skælskør. Det første, han gjorde, da han flyttede til byen, var at få fat på en stor grill. Så tog han ud i lystskoven til Skælskør Amatør Musikforenings festival og stegte bøffer.

Han har også været formand for Kulturelt Samråd og med til at stifte byens nye medborgerhus i et stort gammelt pakhus. Gunnar fortæller begejstret om det nye medborgerhus, der kan bruges af mange mennesker til forskellige formål. Juleaften var der f.eks. nogle frivillige, der arrangerede jul for enlige. − Netværket vokser. Folk tror på tingene, fordi de lykkes. Der er vildt mange frivillige kræfter. Det giver

noget på fællesskabssiden. Alle kender alle. Der er altid nogen, der kender en, der har en traktor, en varmekanon eller noget andet, man har brug for. Sig det, og det sker.

Gunnar fortæller, at Spis Ude også benyttede pakhuset som ramme en gang, hvor det blev møgvejr. Så lejnede de råvarerne op, og så skulle folk selv sætte det sammen til wokmad.

Der er vel ikke så meget Spis Ude over det, hvis man rykker indenfor? − Så fusionerer vi måske. Vi behøver ikke kun at spise ude længere, hvis det vokser. Pakhuset har et stort moderne køkken. Hidtil har vi brugt mit udekøkken herhjemme.

Fremover vil vi nok bruge køkkenet i pakhuset. Spis Lokalt kommer også mere på banen. Der er plads til, at

− både fra Nakskov og Jylland. Så siger jeg til dem, at de i den grad er hjertens velkomne her som aktive deltager i det. Hvis de sætter et par dage af og deltager i processen, kan de få den oplæring, de har brug for. Jeg har ikke energi og tid til at tage rundt og udbrede idéen. Jeg vil lægge mine kræfter her. Hvis ikke entusiasmen er større, end at man vil komme her og indhente information, så er der ingen grund til at tage ud og forklare. Der skal jo være nogen, der er klar til at overtage, når jeg går.

Men opfordringen skal da lyde. Alle kan hugge og stjæle. Der er intet hemmeligt. Hvem ved − måske kan det blive en landsorganisation!

En ildsjæl udi foreningsarbejde 16

Friskolebladet 1, 29. januar 2015

Man hilser. Foto: Ulla Fibiger.

tingene kan udvikle sig.

Og tingene har i den grad udviklet sig, siden Spis Ude startede op i 2008. Når man, som Gunnar, er kok og engageret i lokalt foreningsarbejde, handler det naturligvis oftest om at samle mennesker omkring mad. − Vi skal alle sammen have noget at spise hver dag. Folk vil gerne have god mad, de vil gerne have inspiration og nye idéer. Det er en del af det.

Men det er også hyggen ved at spise sammen med andre, få et glas vin og en god snak.

Så man kan godt sige, at drømmen er lykkedes? − Ja, i høj grad. Det er næsten for meget en gang imellem. Det er et stort arbejde. Vi fik lavet en hjemmeside med betalingsmodul på, da der efterhånden var så mange menne-

Varmt tøj kan være påkrævet. Foto: Ulla Fibiger.

sker. Nu har man en fornemmelse af, hvor mange der kommer, selvom der kan være nogle tilmeldinger i sidste øjeblik. Der er godt 300 mennesker per gang. 10-15 kuverter fra eller til gør ikke den store forskel. Men på et tidspunkt fik jeg forbud mod at gå i Brugsen og handle dagen før.

Der mødte jeg altid nogen, der lige spurgte, om det var okay, at de kom, selvom de havde glemt at tilmelde sig. Jeg sagde bare ja, siger Gunnar storsmilende.

Mere end at spise

Spis Ude er blevet til en forening, hvor det handler om mere end at spise. Det er stemningen og ånden om at mødes i det fri, blive kulinarisk inspireret og krydre sin madoplevelse med kulturelle eller folkelige

indslag. Det handler om at være en del af lokalsamfundet, samtidig med at man er åben overfor verdenen udenfor og gerne inviterer andre med som gæst.

Kommunalt er Spis Ude blevet anerkendt. De fik prisen Årets landdistriktsindsats i 2013 indgraveret på en messingplade sammen med et æbletræ og 10.000 kroner. Foreningen har plantet træet på kommunal grund og vil placere messingpladen foran. Lige som æbletræet vil bære frugt en dag, har min jagt på nye fællesskaber endnu engang båret frugt.

Skælskør er en købstad med 6.550 indbyggere i Slagelse Kommune. Skælskør nævnes første gang i 1231 i kong Valdemar 2's jordebog.

Friskolebladet 1, 29. januar 2015

17

Højskolesangbogen som app Højskolesangbogen er med sine næsten 900.000 solgte eksemplarer gennem tiderne Danmarks mest solgte bog.

Nu er den også kommet som app med integrerede melodier, noder og baggrundstekst om sangene.

Den kan downloades i Apple App Store. I indeværende år vil den også blive tilgængelig på Google Play. Man kan hente en gratis app med 10 prøvesange.

Prisen for den elektroniske sangbog er 149 kr.

Se mere på: www.hojskolesangbogen.dk

Hjælp til skolelederskifte!

Vi bygger på skoleledererfaring og professionalisme i opgaven.

Vi tilbyder et afklaringsforløb tilpasset den enkelte skoles ønske og behov.

Vi udarbejder oplæg på komplet og fleksibel rekrutteringsproces.

Det kunne f.eks. være: • Vi sørger for grundig profilbeskrivelse.

For tredje år i træk er elever, der går ud af 9. klasse, meget tæt på at opfylde målene om, at 95% af en ungdomsårgang skal tage en ungdomsuddannelse. 93% af eleverne, der gik ud af 9. klasse i 2013, forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse indenfor 25 år efter 9.

Pigerne opfylder allerede målene med 95%, drengene halter bagefter med 91%.

Drenge af udenlandsk herkomst ligger markant bag både elever af dansk herkomst og piger af udenlandsk herkomst.

Kun 81 procent af drenge af udenlandsk herkomst forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse, mod 92 procent af pigerne af udenlandsk herkomst.

I år er det 100-året for ændringen af Grundloven, hvor kvinder i Danmark fik ret til at stemme og stille op til valg. Det markerer regeringen og Folketinget med en national fejring, der løber i foråret 2015 og kulminerer i grundlovsweekenden 5.-7. juni. Fejringen sætter fokus på ligestilling, demokrati og deltagelse i dagens Danmark.

Gennem arrangementer og debatmateriale vil regeringen og Folketinget med 100-årsjubilæet for kvinders valgret og 1915-Grundloven aktualisere betydningen af ligestilling, demokrati og deltagelse anno 2015 for alle i hele landet.

VÆRDIBASERET SKOLELEDERSKIFTE Konsulenthuset Bøgetorp har specialiseret sig i skolelederskifte, som specielt er rettet mod de frie skoler.

Uddannelsesmål næsten nået

100-året for kvindernes valgret

• Vi laver oplæg på annonce og medieplan.

• Vi laver personanalyser og tager referencer.

• Vi tager os af alt det praktiske.

• Vi headhunter – efter aftale.

• Vi hjælper og støtter ved jobsamtalerne.

• Vi skaber tryghed og fælles opbakning for beslutninger.

Søg nærmere oplysning hos konsulent Mogens Bregendahl, tlf. 24 87 19 05.

Mail mb@bogetorp.com eller læs mere om Bøgetorp på www.bogetorp.com

Tlf: 0 3 1 9 5

Trysilfjellets billigste skiutleie Pris eks alpinpakker

1 dag

6–8 dgr

Barn 0–6 år Alpint og snowboard Ungdom 7–15 år Alle typer utstyr Voksen nybegynner alpint/snowbl.

Voksen middels Alle typer utstyr Avansert alpint

80 195 255 295 350

295 595 695 795 970

Avansert pluss alpint

435

1150

Langrenn Racing Langrenn standard Langrenn Ungdom 0–15 år

255 155 130

695 44 320

Spar 20–30% Lei skiene hos oss

Opptil 50 % for Efterskoler Vi kan transportere skiutstyret til din hytte.

SKILEIE • SPORTSBUTIKK • SKISERVICE Du finner oss ved Shell 3 minutter fra Trysil Turistsenter og Trysil sentrum

Business Development · Bøgetorp ApS · Aastvej 10B · 7190 Billund

18

Friskolebladet 1, 29. januar 2015

Tlf +47 03195 - info@skishop.no

Friskolebladet anderledes på nettet Friskolebladets hjemmeside nedlægges og opdateringen ophørte 31. december 2014. Men det betyder ikke, at bladet er forsvundet fra nettet.

Bladets elektroniske stillingsannoncer kan nu ses på forsiden af Dansk Friskoleforenings hjemmeside www.friskoler.dk. Alle øvrige oplysninger om abonnement, tekniske data, deadlines osv. kan ses under "Friskolebladet", som nu er en integreret del af Dansk Friskoleforenings hjemmeside.

Endvidere kan det forrige nummer af Friskolebladet læses i en "bladreudgave" samme sted, men aldrig det aktuelle nummer. Bladet lever stadig

som abonnementsblad og kun i kraft af dem, som betaler gildet. Og det bliver der ikke lavet om på.

Den gamle hjemmeside kan stadig ses på www.lager.friskolebladet.dk Fra marts får bladet sin egen Facebook-profil med mulighed for kommentarer, spørgsmål og input til redaktionen, og fra april sker der lidt større ændringer af bladets udseende og indholdsmæssige dispositioner, men dets formål vil stadig være det samme: et frit blad med et bredt dannelsesmæssigt sigte på opdragelse, skole, kultur og samfund.

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed | ærlighed | tryghed

Tjekkiet g Storby • Pra fra kr. 945

Claudi Clausen

dl Action • Spin fra kr. 1.425

rag | Dresden | P in rl e B • r tu Studie fra kr. 1.355

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Ski • Spindl fra kr. 1.695

Sammen med vores team af professionelle guider er vi klar til at tage imod Unitas Rejsers grupper i Spindl. Vores 20 års erfaring med danske elever skal komme skolerne til gode!

Jitka og Martin, Spindl i Tjekkiet

Niels, Vini, René og Klaus Skoleafdelingen

Friskolebladet 1, 29. januar 2015

19

Medborgerskabsundervisning Jørgen Gleerup Lektor, mag.art.,Syddansk Universitet Uddannelsesvidenskab, Institut for Kulturvidenskaber, Odense

De unge interesserer sig ikke for samfund og politik.

Sådan har det på det sidste ofte lydt. At uddanne dem til det er imidlertid en vanskelig – og vist også tvivlsom – sag, der rejser alle pædagogikkens grundspørgsmål: Hvad er metoden og formålet, hvem ejer skolen og på hvilket erkendelsesgrundlag?

Hertil føjer sig den aktuelle uddannelsessituation, hvor man kan læse stadig flere kronikker, artikler og bøger om, at moderne børn og unge bliver stressede og modløse ved de mange tests og præstationskrav, som den såkaldte konkurrencestat præsenterer dem for. Ifølge konkurrencestatens logik er svarene på pædagogikkens grundspørgsmål lige til. De pædagogiske metoder skal gøre brug af videnskabeligt evidente teknikker, og formålet er videreuddannelse til samfundsnyttigt arbejde.

Det er den globale videnskonkurrence, der ejer skolen, og erkendelsesgrundlaget er internationale sammenligninger.

Medborgerskab er mere end et skolefag

Fra efterskoleverdenen forlyder det, at eleverne stadig har det godt på skolen, men at de frygter det uddannelsesræs, der omgiver den. Man kan diskutere berettigelsen af det moderne begreb om konkurrencestaten, men ikke det forhold, at den er begyndt at spalte efterskoleelevers oplevelse af deres ophold. Efterskolen har formået at overleve alle hidtidige forsøg på at bringe de unge hurtigere og mere effektivt igennem uddannelse og frem til arbejde og med dokumentation for, at de bliver mere uddannelsesrobuste ved et efterskoleophold. Efterskolen er den største uddannelsessucces i moderne tid. Sådan siger de også i ministeriet, men efterskolen er i højere grad holdt i live ved den folkelige opbakning end ved råd og anbefalinger fra industri og politikere. Skal de frie skoler nu udsættes for den samme dobbelthed eller spaltning: Vi er her, fordi vi har det godt, og børnene både lærer og trives, men vi ved godt, at det er på lånt tid?

Med dette vil jeg sige, hvad allerede 1800-tallets pæ20

Friskolebladet 1, 29. januar 2015

dagogiske filosoffer gjorde opmærksom på, nemlig at skoleuddannelse og medborgerskabsundervisning ikke kan fungere uden en forbilledligt understøttende offentlighed. Børnene skal kunne mærke fra de voksne og livet i offentligheden, at samfundsmæssige spørgsmål er værd at beskæftige sig med, så man må ikke gøre medborgerskab til en ren skolemæssig sag, der som et overstået pensum slutter, når man bliver voksen. Hvis samfundslivet ikke er medborgerligt, så hjælper indførelsen af en kanon i demokratiopfattelser intet. Her vil jeg lige indskyde den bemærkning, at de frie skoler på det punkt har en fordel i forhold til folkeskolen, da de stiller tydeligere krav til de voksne forældres deltagelse og engagement i selve skoleideen og dens praksis, end det er lykkedes at aktivere med indførelsen af skolebestyrelser i folkeskolen. Fælles arbejdsdage kan umiddelbart virke forstyrrende for en fortravlet hverdag, men når så forældrene alligevel har deltaget og følt sig løftet ved det, så har de en medborgerskabsfølelse at dele med børnene. Og børnene kender til betydningen af fællesskab, når de mødes

til morgensamling på tværs af alder og sociale skel, synger og får en historie fortalt som en god begyndelse på skoledagen. De er med i ’søskende-ordninger’, hvor de yngste kan lære af de ældste om, hvad det vil sige at gå i skole, hvad mange børn i dag efter sigende har svært ved at finde ud af. Og så er man allerede trænet i det, der i pædagogikkens historie kaldes for den intergenerationelle dialog, der skal bære traderingen af vores kultur, dvs. de demokratiske spørgsmål om, hvad der skal bevares, fornyes eller ændres, som vi i fællesskab må finde ud af.

Forældre og børn til fælles skoledag.

Ringsted Ny Friskole, 2012.

Eleverne skal kende normer og regler for det fællesskab, de indgår i

Grundlæggeren af den moderne pædagogik, den tyske filosof Johann Friedrich Herbart (1776-1841) havde et tredelt syn på undervisning, hvor han kaldte det første niveau for regering eller disciplinering. Det kan lyde lidt fælt i moderne øren, men er dog som ovenfor antydet et velkendt behov i moderne tid, hvor det kan være svært for mange børn at finde ud af, hvad det vil sige at gå i skole og være elev. Herbart sagde, at disciplineringen ikke måtte være så stærk eller direkte, at den satte sig i børnenes sind og hindrede udviklingen af deres frie vilje.

Disciplineringen skulle blot være læringsforberedende eller såkaldt propædeutisk. Børnene skulle advares mod,

hvad de ikke selv kunne forudse af uønskede konsekvenser af deres handlinger, og de skulle være under opsyn, hvad der vist i dag hedder klasseledelse eller -management. Dertil skulle lærerne udstråle autoritet, hvad der nu også er et omstridt begreb, men vi husker vel alle de lærere, der havde respekt, ikke fordi de brugte vold og terror, men fordi de var overbevisende og værd at lære af. Endelig taler Herbart om kærlighed som disciplineringsform, og her kunne man måske tænke på nutidens evidensguru, John Hattie, der, hvis man læser ham grundigt, ikke har fundet evidens for andet end, at det er underviserens optagethed af og engagement i sit faglige stof og de elever, han eller hun skal lære det, der gør en forskel. Det er kærlighed som disciplinering.

Herbarts første niveau for undervisning, disciplineringen, mener jeg må være grundlæggende for en moderne medborgerskabsundervisning. Vi skal vide, hvad for et fællesskab, det gælder, og kende til dets normer og regler, samt føle os velkomne til at deltage lærende i det og med henblik på dets stadige demokratiske forbedring.

Og som sagt: Det vil være godt, hvis det også er en forældreopgave som i de frie skoletraditioner.

Herbarts andet undervisningsniveau gælder selve undervisningen, hvor børnene skal have udvidet deres dagligdagserkendelser og hverdagserfaringer. Skoler er blevet opfundet, da man ikke kan lære alt ved blot at deltage i familie- og hverdagslivet, hvor jorden jo føles flad at gå på, men hypotetisk tænkende videnskaber har fundet ud af, at den er rund og roterer om sin akse og i himmelrummet omkring solen. I skolen får man del i en stedfortrædende viden, erkendelse og erfaring, og det gælder naturen og dens lovmæssigheder, men også de kulturhistoriske fænomener såsom samfundsformer, kulturer og religioner igennem tiden. Her kommer de forskellige demokratiopfattelser ind, så eleverne kan skelne mellem dem og øves i selv at tage stilling. Det gamle græske demokrati var hierarkisk med de arbejdende slaver nederst. Derefter kom krigerne og øverst filosofferne og de frie athenere, for hvem demokratiet var forbeholdt.

Det blev der lavet om på ved indførelsen af de moderne demokratier, hvor alle skulle inddrages i de demokratiske processer, om end det gik langsomt for kvinderne og de uformuende. Og i dag diskuteres det bl.a., om demokratiet stadig udvikler sig eller forfalder til et teknokratistyre, bestemt af fagkyndige udvalg, eller forsvinder i det rene spin.

Friskolebladet 1, 29. januar 2015

21

At tage stilling

En sådan undervisning i samfundsforhold og problemstillinger er jo vigtig, men vi må ikke glemme Herbarts tredje undervisningsniveau, som han kaldte tugt, men som nu kan oversættes til vejledning, idet vi ikke må glemme, hvad han ville pege på med sit ord om tugt.

Med tugt mente Herbart, at det var en pædagogisk opgave at holde de opvoksende generationer fast på hans dannelsesidealer om at udvikle deres alsidige interesser og selvvirksomhed. Den moderne vejledning har vist efterhånden indskrænket sig til information om krævede karaktergennemsnit, selv om dens betydning i en stærkt forandrende virkelighed til stadighed understreges. Her taler Herbart mere sansenært om at holde eleverne på sporet af meningen med deres udviklingsproces, der er dobbelt, dvs. dels drevet af, hvad han kalder for sagerne eller tingenes evidens, altså faglighedens, f.eks. medborgerskabets betydningsfuldhed, samt deres stadige selvrefleksion over, hvad de tidligere vidste og nu gerne vil vide mere om. En dygtig vejledningslærer forstår således at tage godt imod elevernes fejlagtige eller ufuldstændige svar og samtidig føre dem på bedre spor for deres videre udvikling. Det er ikke helt den funktion, nutidens nationale tests har, hvorfor de da også er blevet kritiseret for ikke at kunne bruges af lærerne i deres vejledende undervisning. En tvivlsom karakter forbinder ikke på vejledende vis fortid, nutid og fremtid for børnene.

Det er i den vejledende undervisning, at man kan forene, hvad Herbart fandt vigtig for moderne undervisning, nemlig at den på én gang virker erkendelsesudvidende og holdningsdannende eller handlingsgivende. Det sidste ikke at forstå som belæring, men som øvelse i selv at tage stilling, og det bør jo være kernen i en medborgerskabsundervisning. Dog ikke at misforstå som frasen ”Hvad mener du selv?”, men som en god og solid udrustning til selv at kunne finde ud af det.

De frie skoler har gode forudsætninger for undervisning i medborgerskab

Som tidligere skrevet, så mener jeg, at de frie skoler har en god baggrund for en moderne medborgerskabsundervisning. De inddrager familierne i deres virksomhed, hvad der er nødvendigt, hvis børnene skal opleve, at det ikke bare er endnu et krævende pensum, men noget, der 22

Friskolebladet 1, 29. januar 2015

er værd at leve for og lære om. De frie skoler har fastholdt ritualer, der tydeliggør fællesskabet omkring skolen og dermed virker disciplinerende eller læringsforberedende i Herbarts forstand, hvorfor børnene også lærer mere af selve undervisningen, hvad der er dokumenteret både centralt og lokalt. Dertil er de i kraft af deres traditionelle idégrundlag kærligt vejledende vedrørende børnenes dannelse af selvstændighed og mangesidige interesser. – Skal det ødelægges eller spaltes af konkurrencestaten? Skal det i fremtiden lyde, at vi er glade for, at vores børn både trives og lærer i den frie skole, selv om vi ved, at det er på lånt tid og ikke virkeligheden?

Her må vi ikke glemme, at folkeskolen er under reformering under inspiration fra mange træk fra den frie skoleverden, hvis vi da skal tro vores undervisningsminister. Lærere og pædagoger skal med den nye skolereform samarbejde om undervisningen, og fritidsaktiviteter skal også inddrages. Det ændrer potentielt på de pædagogiske metoder, da der kommer et dobbelt syn på fagligheden, der både skal tage udgangspunkt i, hvad børnene kan og udvide deres erfarings- og videnshorisont. De frie skoler har som sagt med deres udgangspunkt i kostskoleformen og skolekreds altid haft sans for denne bredde i undervisningen, der forbinder liv og læring på en frugtbar måde, men det skal nu også fremmes i folkeskolen.

Vi må håbe, at det lykkes, da de frie skolers fremtid er afhængig af ikke blot dem selv, men af hele samfundets medborgerskabsudvikling, som de dog kan bidrage rigtig frugtbart til. Det håber jeg, at de vil, fremfor at bukke under for den succes, som de ofte pædagogisk ureflekterede skolefusioner i storkommunerne for tiden giver dem. Man skal holde sig missionen klar, uddannelse til demokratisk selvstyring frem for tilfældig ydrestyring, og her ikke blot have børnene, men også deres forældre og hele samfundet med. Der følger et stort ansvar med at leve under en mindretalsbeskyttende paragraf 76 i Grundloven, især når det handler om pædagogik og medborgerskabsundervisning.

Fynsk erhvervsskole går Kold Skolekoryfæet Kresten Kold lever og ånder i dagligdagen på Kold College i Odense. – Midt i en reformtid er det afgørende at finde klare pejlemærker for fremtiden, siger direktør Hans Skjerning Af Peter Borberg Mag.art. & journalist Det skorter ikke på ringbindene på direktør Hans Skjernings kontor på erhvervsskolen Kold College i den sydlige del af Odense. Men ét ringbind spejder man forgæves efter. Det med titlen ”Værdigrundlag”. Det står ikke på hylden. Det lever på skolen. De kalder det ikke værdigrundlag, men kulturvision. − Det er nok ikke jordens største fornærmelse, hvis jeg vover den påstand, at ambitiøst nedfældede ord om en skoles værdigrundlag – der kan indeholde nok så mange fine målsætninger og rigtige tanker – ofte har det med at blive glemt, når hverdagen melder sig, indleder Hans Skjerning, da vi møder ham på hans kontor på Kold College.

Den fynske erhvervsskole huser både adskillige erhvervsuddannelser og et HTX gymnasium. På Kold College har man de senere år været stærkt optaget af at skabe en kulturvision, der lever og ånder i dagligdagen.

Ikke som noget, der står og samler støv i et ringbind. − Hvis en kulturvision skal give mening, så skal den først og fremmest bidrage til at skabe et fælles fundament, som kan mærkes, så snart man træder ind ad døren til skolen, siger Hans Skjerning.

var første skridt i retning mod at vække ånden fra Kresten Kold til live igen.

Skriften på væggen

Det var nemlig ikke gjort med navneskiftet. På Kold College ønskede man at få Kresten Kolds grundtanker om, hvad der skaber den gode skole og den rette læring helt frem i forreste geled. I dag er mange af væggene på den fynske erhvervsskole Direktør Hans Skjerning.

Navneskifte vækker ånden

Arbejdet med at skabe en levende forankret kulturvision har ført den fynske erhvervsskole tilbage til den pædagogiske tænker, høj- og friskolemanden Kresten Kold (1816-1870), der i mange år slog sine folder på Fyn. Her oprettede han blandt andet Danmarks første friskole i Dalby i 1852, ligesom han var manden bag oprettelsen af højskoler i Ryslinge og Dalum.

Højskolen i Dalum blev efter Kresten Kolds død videreført af en række fynske landmænd, som i 1886 omdannede den til Dalum Landbrugsskole. Den kom siden til at hedde Dalum Tekniske Skole (Dalum mejeriskole) og senere Dalum Uddannelses Center. Fra 2008 har skolen heddet Kold College. Det er der en grund til, påpeger Hans Skjerning. − Da vi begyndte at gå på opdagelse i vores kulturelle ophav, kunne vi se, at ånden fra Kresten Kold var der, men den var ikke længere tydeligt forankret i hverdagen, siger direktøren som forklaring på det navneskifte, der

Kold College er kendt for sine levnedsmiddeluddannelser, hvor man bl.a. kan uddanne sig til kok, tjener og bager.

Friskolebladet 1, 29. januar 2015

23

Fra Kold Colleges kultur–vision:

”Idet vi samler vores vilje, udtryk og vej, kan vi samtidig sige, hvad vi ønsker at få ud af hver dag og hver time – både i forhold til hinanden og i udbyttet hos eleven.”

Flere steder på Kold College er væggene dekoreret med citater af Kresten Kold.

dekoreret med et udvalg af Kresten Kolds ord: Jeg vil undervise dig med en ild, som aldrig går ud.

Du må ikke tro, du ved det hele allerede.

Du er noget særligt og på vej til at blive noget specielt. − Kresten Kold gjorde sig nogle eminente tanker om pædagogik og læring, som han formulerede på en måde, så ordene bed sig fast. For os har det handlet om at gøre hans ord nærværende, så de forankres i dagligdagen som påmindelser om, hvordan vi ønsker at drive skole, siger Hans Skjerning.

24

Friskolebladet 1, 29. januar 2015

”Slip dig løs!”

Han peger i den sammenhæng på Kold Colleges slogan ”Slip dig løs!”. Et slogan, som ifølge direktøren er som talt ud af Kresten Kolds mund. − Kresten Kold var jo blandt andet af den overbevisning, at en skoles væsentligste opgave er at oplive før den kan oplyse. For os på Kold College handler det om, at vi hele tiden skal sørge for at skabe nogle rammer, som giver den enkelte elev de bedste betingelser for at ville lære noget, siger Hans Skjerning og nævner som eksempel, at HTX gymnasiet flere år i træk er rendt med prisen for Danmarks bedste HTX-studiemiljø.

I dag er det umuligt at bevæge sig rundt på erhvervs-

Kold College

Kold College ligger i det sydlige Odense. Skolen er ramme om Skandinaviens eneste mejeriskole, et HTX-gymnasium, EUX- og erhvervsuddannelser inden for fagene bager, kok, tjener, landmand, væksthusgartner, anlægsgartner, mejerist, dyrepasser og levnedsmiddel generelt.

Ni programpunkter

På Kold College har man bygget en særlig undervisningsstald, der bogstavelig talt giver eleverne jord under neglene. under deres uddannelse.

Og skulle de være i tvivl, så findes kulturvisionen på Kold College også nedfældet som ni programpunkter, der alle tager afsæt i Kresten Kold. To af punkterne lyder eksempelvis: ”Tænd gnisten – vi får eleven til at indse, at det betaler sig at gøre en indsats for livet.” ”Føl hjælpen – vi giver eleverne rygdækning til nye praktiske evner og større overblik i livet.” Kulturvisionen er løbende til diskussion, og udvikler sig derfor hele tiden. − Det handler ikke om, at vi skal dyrke Kresten Kold som en slags religiøs retningsgiver. Det handler om, at vi som skole finder frem til nogle tydelige identitetsmarkører, som vi kan arbejde ud fra, siger Hans Skjerning og slår ned på et eksempel: − Når Kresten Kold eksempelvis siger, at ”kun det oplevede giver sand læring”, så er det for en erhvervsskole som vores en skarp påmindelse om, at vi fortsat værner om det praksisnære.

Midt i en reformtid skolen i udkanten af Odense uden at blive mindet om Kresten Kold. Hans Skjerning bilder sig dog ikke ind, at skolens omtrent 1100 elever ved, hvem Kresten Kold var fra a til z. Men det er heller ikke afgørende, pointerer direktøren. Det væsentlige er, at elever, undervisere og gæster udefra oplever en erhvervsskole, der tør bekende sig til et tydeligt værdisæt. − Ind imellem hører jeg elever, som siger, at ”På Kold går man Kold” og i andre tilfælde falder snakken på nogle af ordene på væggen. Bevidstheden om de grundtanker, som udgik fra Kresten Kold lever på skolen. Eleverne ved godt, hvad vi vil, og hvad vi står for, siger Hans Skjerning.

Ifølge Hans Skjerning er det af største betydning, at skoler netop i disse år, hvor hele uddannelsesområdet er genstand for massive reformer, finder frem til deres kerneidentitet. Svaret ligger i det historiske arvegods, mener han. − Reformer er selvsagt altid rettet mod fremtiden. Derfor er det vigtigt, at man som skole standser op og kigger bagud. Finder ud af, hvad man er gjort af som skole, og hvordan man får sin historie med, siger Hans Skjerning og tilføjer: − Tiden er kendetegnet ved et udviklingsperspektiv.

Vi skal være innovative og arbejde efter klare mål. Det perspektiv er vigtigt, men konstant udvikling kræver også en stærk forankring i i en historie og en identitet. Når du ved, hvor du står, er udvikling ikke nær så farlig.

Friskolebladet 1, 29. januar 2015

25

Et lys i mørket Kommentar til Thomas Skovbo: "Den professionelle lærer og skoleleder skal skelne mellem at være og gøre" fra sidste nummer af Friskolebladet Friskolebladet nr. 11's leder er sort nat − med et lille lys i mørket. Det lys kan der nok være brug for, efter man har læst artiklen: Den professionelle lærer og skoleleder skal skelne mellem at være og gøre. Her fortæller Thomas Skovbo, viceskoleleder ved Den fri Hestehaveskole, os, at skole handler om at bede børn og unge om at gøre ting, som de ikke har lyst til. Og vi skal som lærer i friskolen holde op med at engagere os personligt i det at være lærer, men forholde os professionelt til det at undervise. Og vi skal ikke blive ked af det, hvis det ikke lykkes, for så er det ikke os, der er noget i vejen med, det er bare en forkert metode, vi har brugt, og den kan jo rettes til næste gang. Vi kan bare tage en ny skjorte på i morgen, en ny Ninja-skjorte, der virker som et skjold, et skjold, der beskytter dit hjerte mod at blive involveret i det menneske, der står over for dig. Jægersoldaten med sin kamperfaring og evne til at overskue situationen og udstede ordrer bliver ført på banen som den ideelle ”lærer”, som uden føleri og medynk kan være med til at udvikle den enkelte til ”soldat” i konkurrencestaten.

Hvis den slags holdninger er et udtryk for de nye vinde, der blæser inden for de frie skoler, så bliver jeg godt nok ked af det, selv om Thomas Skovbo siger noget andet. Heldigvis var der et lys i mørket, også i det samme nummer af Friskolebladet, nemlig Erik Lindsøs replik om, hvad dannelse handler om, så det hele er jo sagt, og jeg behøver ikke at optage spalteplads og bruge læserens tid på mere snak. Men alligevel, der har gennem de sidste 10 – 15 år været en udvikling inden for skoleverdenen, som er en generel afspejling af den almindelige samfundsudvikling, og som har kulmineret med folkeskolereformen. Fraværet af dannelsesformål og fagenes indhold er afløst af læringsmål, delkompetencer, ledelseskompetence og didaktisk kompetence. ”Hvis der skal være et samlende begreb for skolen, så skal det i dag ikke være dannelse, men kompetence.” Den udtalelse viser med al tydelighed den ændring, der er sket i opfattelsen af mennesket og uddannelses- og dannelsestænkningen gennem de seneste ti år. Der er sket et paradigmeskift − fra en humanistisk pædagogisk diskurs med fokus på personlig myndiggørelse, demokrati og dannelse til en instrumentel diskurs med fokus på erhvervsmæssig nytte, global økonomi og kompetenceudvikling. Et sådant paradigmeskift (mønster-/systemskift) sker ikke, uden det får konsekvenser for vort menneskesyn. Der findes ikke nogen pædagogik uden et underliggende menneskesyn.

26

Friskolebladet 1, 29. januar 2015

Hvad vil vi med mennesket? Derfor må dét være grundlaget for en folkelig debat; der er ingen, der har patent på at vide, hvad der er godt for et menneske. Vi er alle sammen ”de måske egnede”, som Peter Høeg siger.

Dannelsestænkningen er netop nu nødvendig, fordi der er så lidt forforståelse også i en friskole, hvor der ellers er et netværk, der kan blive til et fletværk og nogen gange et filtværk. Der skal vi udvikle et troværdigt, alternativt sprog, hvor vi ikke tænker i et enten-eller, men i et både-og. Med nogle værdier, der bygger på mangfoldighed, sund friktion, varighed, gennemsigtighed og langsomhed. Vi skal holde fast i en kvalitativ, insisterende måde at være synlig på.

Et væsentligt bidrag til den dannelsestænkning og udvikling af et alternativt sprog er der netop her efteråret 2014 udkommet bogen: Løgstrup & skolen af David Bugge med bidrag af Bente Kasper Madsen og tekster af K.E.Løgstrup. Bogen er udgivet af Løgstrup Biblioteket.

Løgstrup & skolen er delt op i tre dele. Første del er tematisk delt op i 9 kapitler, som udgør en undersøgelse og fremstilling af Løgstrups skolesyn, som her for første gang præsenteres i et samlet overskueligt skrift. Anden del består af et aktualiserende bidrag fra seminarielektor Bente Kasper Madsen. Heri vises det, hvordan Løgstrups skoletanker − særligt begreberne saglighed, karakterdannelse og urørlighedszone − udgør et vigtigt korrektiv til tendenser inden de seneste års pædagogiske udvikling.

Tredje del består af tre tekster af Løgstrup, som spiller en central rolle i den pædagogiske debat.

Løgstrup skriver om skolen, at der her er tale om et dobbelt og asymmetrisk tillidsforhold: læreren må have tillid til elevens villighed til at lære, og eleven må have tillid til lærerens kompetence og oprigtighed. Undervisningen foregår i mødet mellem mennesker, og undervisningens møde mellem mennesker er sagligt formidlet. ”Elevens bidrag er at anerkende uligheden, lærerens at gøre eleven til sin ligemand”.

Hvad mener Løgstrup med dette, at læreren skal stille eleven lige med sig selv? Hermed sigter Løgstrup nemlig ikke til undervisningens mål: at eleven ideelt set selv ender med at nærme sig lærerens niveau, men til undervisningsprocessen: at læreren er bevidst om, at eleven skal

tilegne sig stoffet på sine egne præmisser. Det gælder med andre ord om mentalt at stille sig ind på, hvad der er drivkraften for eleven, og her at respektere, at lærevilligheden består i, at eleven selv vil se, selv vil vide, selv vil kunne... ”Desuden kan lærere ikke undervise uden at have viden og idealer, holdninger og tro på det de gør. Lige som eleverne dybest set ikke kan lære noget uden at ”holde af” den viden, de personligt tilegner sig i en undervisningsog udviklingsproces under lærerens ledelse, og uden at kunne lide læreren”.

Bente Kasper Madsen skriver i afsnittet om Løgstrup og skolen i dag blandt andet om kompetencetænkningen: Kompetencetænkning, som kommer til udtryk i skole og uddannelsesverdenen i disse år, afspejler en beherskelseskultur, udtrykt i et sprog, der ikke giver plads til tvivl, et sprog, der ikke lader sig korrigere af erfaringen, og som ikke levner plads til andre standpunkter, et sprog, der ikke kan rumme det, som skyldes noget andet end os selv.

Til ideen om, at man kan kortlægge og styre udviklingen af kompetencer på alle livsområder, hører en forestilling om, at hvis man gør det rigtige, så går det også godt. Den optimisme har en bagside. Nemlig en udbredt forestilling om, at går det skidt, så er det, fordi man ikke har gjort det rigtige. Pengene passer.

En del af pointen med at atomisere dannelsen i delkompetencer er, at den gøres målbar. Der reflekteres, vurderes og dokumenteres som aldrig før. Vi omgiver så at sige vore elever med spejlbilleder. Og fordi man forestiller sig, at man kan få det hele med, bliver de spejlbilleder til en fastlåsning, en reduktion og en udvendiggørelse, som spærrer vejen for opmærksomhed på verden, på andre mennesker og på endnu ikke opdagede livsmuligheder.

hjerterne på dem, vi underviser, og sikre os, at de tænker og vil det rigtige. Men vi kan give dem noget at tænke over, vi kan give dem livsmuligheder.

Skal man klædes på til fremtiden, må der være stof at sy af, hvis ikke det skal være kejserens nye klæder. Det stof kunne − med Løgstrups ord i Skolens formål − passende være: ”(…) oplysning om den tilværelse vi har med og mod hinanden, oplysning om samfundets indretning, og historiens gang, om naturen vi er indfældet i med vort åndedræt og stofskifte, om universet vi er indfældet i med vore sanser. ” Hvis vi kan ende med den situation, at eleven aldrig så at sige bliver færdig med sin egen undervisning, så eleven når frem til en indsigt og en erkendelse omkring sig selv og sin egen livssituation − forankret i en nødvendig historisk forståelse −, og han indgår i en aktiv handlende proces, altså får dannelse, så kan vi nå frem til det, der defineres i Salmonsens Leksikon fra 1916 som dannelse: ”Det er ikke massen af, hvad et menneske ved eller har lært, der bestemmer hans dannelse, men den indre bearbejdning og tilegnelse til en ejendommelig livsfylde og selvstændig dom”.

"Farvel", sagde ræven, "og nu skal jeg betro dig min hemmelighed. Den er måske ligetil: Kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet."

"Det væsentlige er usynligt for øjet", gentog den lille prins for bedre at kunne huske det.

"Det er den tid, du har spildt på din rose, der gør den så betydningsfuld."

Antoine de Saint-Exupéry (Den lille prins).

Usikkerheden kommer til udtryk i det gentagne spørgsmål: ”Hvordan sikrer vi os, at...?” Hvordan sikrer vi os, at der finder læring sted? Hvordan sikrer vi os, at alle reflekterer over egen læring? Hvordan sikrer vi os, at bedømmelsen ikke er subjektiv? Og svaret er, at det kan vi ikke: Vil vi sikre os, kvæler vi det møde mellem mennesker og den optagethed af stoffet, som undervisningen lever i og lever af. Vi kan ikke rykke ind i hovederne eller

Holger D. Odgaard Pedersen Bækkevej 4, 5863 Ferritslev

Friskolebladet 1, 29. januar 2015

27

Friheden flyver Af Brian Degn Mårtsensson Når et menneske påberåber sig en eller anden frihed, er denne uløseligt forbundet til et ansvar. Forbindelsen er symbiotisk og ubrydelig i en sådan grad, at man måske slet ikke burde anvende begge begreber, men blot det ene, nemlig ”frihed”. Desværre er der sket det i vores samfund, at en række væsentlige aktører ikke længere forstår, hvad frihed er, og derfor vil jeg i det følgende redegøre for begge begrebers beskaffenhed og vise, hvorfor de medfører hinanden.

Frihed er essentielt en umistelig og betingelsesløs ret til at være i kontakt med verden forstået på den måde, at man kan tænke, føle og handle, som man vil. Frihed er retten til at være et menneske. Eksempelvis er man ikke fri, hvis man kun kan få andel i friheden ved at gøre eller sige noget bestemt. Man er heller ikke fri, hvis man kan miste friheden, når man føler, tænker eller gør noget bestemt. Denne indledende forståelse af frihed er logisk formuleret og på mange måde ganske valid, men kan uden en moralsk refleksion resultere i et ret kaotisk samliv. I sig selv betyder definitionen, at alle kan gøre, som de vil, og at den stærkeste derfor kan dominere andre, så længe kræfterne rækker. Alligevel har definitionen den grundlæggende kvalitet, at friheden principielt tilskrives ethvert menneske uden grund og uden betingelser. Du er fri, blot fordi du er et menneske. Punktum. Det er ligegyldigt, hvor klog, smuk, høj eller rig du er. Du er fri, fordi du er til!

Vi kan forfine definitionen ved at tænke lidt videre.

Hvorfor skal vi egentlig være frie? Der er ikke nogen praktisk, økonomisk eller politisk begrundelse, der på en holdbar måde kan danne grundlag for et svar, for hvis vi på forhånd vælger et eller andet for den, der skal være fri, har vi jo allerede indskrænket friheden. Vi kan heller ikke måle eller veje os frem til en begrundelse, og et klassisk, videnskabeligt svar er i det hele taget langt uden for rækkevidde. Vi bliver nødt til at bruge et postulat, der ikke bryder med frihedens præmisser, og som etisk kan forsvares. En begrundelse kan derfor ikke være ret meget andet end en universel påberåbelse af elskelighed og værdighed i ethvert menneske. Hvis vi betragter mennesket i sig selv som værende et elskeligt og værdigt væsen, må dette nødvendigvis medføre, at alle individer i sig selv må omfattes af en kærlighed og nogle umistelige rettigheder. Disse gælder helt konkret allerede ved fødslen (hvor man endnu intet har foretaget sig) og så sent som i dødsøjeblikket (hvor man har udrettet en masse).

28 28

Friskolebladet 1, 29. januar 2015

Kærlighed til den anden betyder, at denne er elskelig ved sin blotte eksistens. Man elsker ikke sine børn, sin kæreste eller en ven, fordi de gør noget bestemt, men fordi de er dem, de er. På samme måde må synet på den ubestemte anden også basere sig på kærlighed i kraft af eksistens, og derved er kærligheden umistelig. Når jeg anvender begrebet kærlighed, betyder det ikke, at man nødvendigvis skal have et nært, personligt forhold til alle mennesker på kloden (det ville faktisk være ret besværligt), men at man logisk er nødt til at betragte ethvert menneske som værdigt og elskeligt, hvis man anerkender, at kærligheden er et eksistentielt anliggende, der rækker ud over et konkret menneskes gøren og laden. I praksis er det sådan, at vores kærlighed til det menneskelige manifesteres i forskellig grad fra medmenneske til medmenneske, men kærligheden i sig selv er ikke knyttet til en kvalitativ vurdering af bestemte handlinger eller ytringer. Det er der meget andet, der er, men ikke kærlighed.

Kærligheden er altså noget blivende, der er til stede i ethvert menneske, og kærligheden er i sig selv ikke afhængig af konkrete handlinger, det kan kun dens praktiske manifestation være. Dette betyder, at kærligheden til den anden logisk må medføre den andens frihed til at blive sig selv. Kærlighed og frihed er altså det samme.

Nu bliver det svært! Vi har set, at ethvert menneske eksistentielt er frit, og derfor principielt kan gøre, tænke, føle og handle, som han eller hun vil. Betyder det så, at jeg bør gøre, hvad jeg vil? Må jeg stjæle fra andre, hvis jeg har lyst? Må jeg myrde min nabo? Hvis jeg gjorde den slags ting, ville jeg bidrage til at etablere det, den engelske filosof Thomas Hobbes kaldte naturret, hvilket vil sige en tilstand, hvor der ingen regler er. Problemet med naturretten er, at hver gang, et menneske anvender sin frihed på bekostning af andre (fx ved at stjæle mad eller begå mord), undermineres den samme frihed. Når min frihed begrundes i, at ethvert menneske er elskeligt og værdigt, kan jeg altså ikke fratage et andet menneske dets frihed uden at underminere legitimiteten af min egen (og alle andres). Derfor er jeg som et frit menneske nødt til at tænke socialt og tage ansvar for mig selv og min næste. I praksis betyder det, at jeg – hvis jeg vil være − må lægge bånd på mig selv og mine impulser.

Jeg kan principielt handle, som jeg har lyst til, men jeg gør det ikke, fordi jeg i nogle tilfælde kan underminere friheden, værdigheden og kærligheden − både for mig

til tidens politik, kultur og samfund

Brian Degn Mårtensson er lektor på UCSJ. Han er er cand. pæd i pædagogisk filosofi, og har skrevet en lang række bøger, artikler og indlæg om pædagogik, filosofi, videnskab og politik. selv og andre.

Hvis det forholder sig som beskrevet, hvordan skal det så foregå i praksis? Jo, det er et svært spørgsmål, og et færdigt svar kan ikke gives. To begreber tør jeg dog godt slå på tromme for: Demokrati og ytringsfrihed. I et ideelt demokrati er borgerne selvlovgivende og dermed frie.

I praksis kan man kun blive dømt efter regler, man selv kan påvirke i et socialt fællesskab efter fælles vedtagne principper. Når man, hvilket kan være tilfældet, af og til må underlægge sig regler, man konkret er uenig i, bøjer man sig for et overordnet princip, der også beskytter en selv. Selv i denne situation har man en umistelig ret til at kæmpe for den givne lovs afskaffelse. I praksis er demokratiet aldrig perfekt, men principielt er det i overensstemmelse med et kærlighedsbaseret frihedsbegreb.

Ytringsfriheden er helt afgørende for etableringen af et demokrati med så få selvmodsigelser og skavanker som muligt. Når et menneske ytrer sig frit i det offentlige rum, kommer det til syne som et frit og værdigt væsen og stadfæster derved både egne og andres rettigheder i det politiske liv. Som menneske må jeg derfor acceptere, at andre ytrer udsagn, jeg måske ikke bryder mig om, og jeg må tilmed anerkende, at de ved at gøre det også opretholder og stadfæster min værdighed og mine rettigheder som menneske og borger. Hvis jeg forlanger, at andre undlader at ytre bestemte ting, underminerer jeg altså anerkendelsen af både deres og min egen menneskelighed og værdighed. Derfor må og skal jeg, hvis jeg vil handle etisk forsvarligt, altså forsvare andres ret til at tænke og ytre, hvad de vil.

Jeg har heldigvis ret til at være uenig med Bjarne Corydon, Pia Kjærsgaard og Lars Løkke Rasmussen, og jeg må ytre mig herom, ligeså ofte jeg vil. Jeg må også ytre mig kritisk om paven, Israel og Islamisk Stat, hvis jeg har brug for det. Ifølge gældende lovgivning er der kun ganske få ting, der er strafbare at ytre (fx grove injurierende påstande og racistiske ytringer). Det kan bestemt problematiseres, om der overhovedet skal være den slags begrænsninger, men aktuelt har de dog ikke den store praktiske effekt, idet man for at blive straffet skal udtrykke sig så groft, at sproghandlingen i realiteten svarer til fysiske handlinger, der alligevel ville være strafbare (fx hvis man i racistiske vendinger opfordrer til vold og drab og dermed udsætter en gruppe for konkret fare og/eller begrundet utryghed svarende til vold eller trusler). Alligevel kan man argumentere for, at disse begrænsninger på

ytringsfrihed burde være unødvendige.

Enhver frihed er eksistentielt begrundet, moralsk funderet og politisk realiseret. Når jeg ytrer mig som frit menneske, må og skal jeg forholde mig til, at jeg gør det i en social sammenhæng, hvor der er andre frie mennesker. Det gælder i supermarkedet, på arbejdspladsen, i nationale medier, i den europæiske kulturkreds og som verdensborger. Jeg har altså et ansvar for mine medmennesker, og jeg må huske mig selv på, at min egen værdighed og frihed er uløseligt forbundet med andres. Min frihed er altså helt symbiotisk med mit ansvar.

Jeg har en umistelig og ubegrænset ret til at tegne profeten Muhammed, hvis jeg vil, og enhver anden har ret til at kritisere eller rose mig, hvis jeg gjorde. Vi må, hvis vi overhovedet vil os selv og hinanden, forsvare retten til begge dele uden tøven og helt til kanten. Derfor bør det principielt også være tilladt for vrede muslimer (eller jøder, buddhister, kommunister, ateister osv.) at brænde danske flag eller på anden måde udtrykke sig symbolsk på en måde, der potentielt kunne krænke andre. Det ligger i friheden, og det bør være indiskutabelt.

Jeg har pga. denne frihed også et ubrydeligt ansvar overfor mig selv og mine medmennesker. Derfor bør jeg moralsk − og i kærlighed til min næste − forholde mig til konsekvensen af mine ytringer. Hvis jeg til min elskede bevidst siger et eller andet, der sårer hende dybt og umuliggør videre samtale, handler jeg ukærligt. Helt sikkert vil det være, at jeg (og måske også hende) er ansvarlig for etableringen af en situation, ingen af os reelt har ønsket. Samme princip gør sig gældende i supermarkedet, på arbejdspladsen, i nationale medier, i den europæiske kulturkreds og som verdensborger. At jeg kan ytre noget, medfører ikke pr automatik, at jeg bør ytre det.

Det er svært at være menneske. Uanset hvor meget vi forsøger at lave regler og systemer, bliver vi nødt til at bruge hjertet, hjernen og munden. Det er nødvendigt, at vi alle sammen har en ret til at sige mere end blot det, vi finder moralsk forsvarligt. De mennesker, der har travlt med at sige alt, hvad de overhovedet har ret til, gør sig selv præcis ligeså intellektuelt ufrie som dem, der med vold og trusler bekæmper eksempelvis religionskritikken.

Det handler om at bruge sin fornuft! Vi har meget travlt med at tale om friheden til at ytre sig, og det synes jeg bestemt er fint. Glemmer vi imidlertid at tale om ansvaret for hinanden, risikerer vi, at friheden bliver til naturret, hvilket kun er frihed for den stærkeste.

Friskolebladet 1, 29. januar 2015

29 29

Frit slag for at mene alt om alt – uden at vide noget om noget "Den offentlige samtale har nået et postfaktuelt niveau, altså en tilstand, hvor det at have en mening – hvor ukvalificeret eller ureflekteret den end måtte være – til enhver tid overtrumfer viden. Vi har skabt et samfund, hvor enhver ellers for længst fastslået kendsgerning kan udfordres, hvis man har lyst – der er ingen sandheder kun synsvinkler.

I medierne, hvor den offentlige samtale føres, kræver det ikke viden at komme til orde. Så længe man har en mening, som afleveres i medieegnede former, det vil sige

med sans for det mundrette og one liner-smarte, er der på det nærmeste fri adgang til at mene alt om alt, uden at man nødvendigvis behøver være belastet af viden om emnerne.

Folkeoplysningen har en stor fremtids- og nutidsopgave i at bringe den offentlige samtale tilbage til folket og derved gøre snakken til en samtale."

Troels Mylenberg, chefredaktør (Gymnastikhøjskolen i Ollerup: "Årsskrift 2014": "Folkeoplysningens svære tid" s. 10).

En sparringspartner i øjenhøjde Det kan være svært at få overblik over en kompleks skoleøkonomi. Vi har lang erfaring med skoler og hjælper jer med at gøre det enkelt, så I kan træffe de beslutninger, der skaber tryghed og vækst i jeres skole.

Telefon 73 23 30 00 www.ey.com/dk © 2014 Ernst & Young P/S. All Rights Reserved. A14058

30

Friskolebladet 1, 29. januar 2015

Tegn abonnement på Friskolebladet: 164 kr. om året, hvis bladet tegnes til alle elevhjem, og skolen ikke har holdt det før.

246 kr. årligt per abonnement til alle elevhjem.

370 kr. per abonnement til bestyrelse, lærere og lærerværelse.

Underviser til Natur & Friluftsliv Brænder du for kano/kajak, mountainbike, klatring eller noget helt fjerde?

Har du lyst til at formidle din erfaring til en flok friske elever, der gerne vil udfordres?

Kan du undervise i ét eller flere boglige fag?

Så se stillingsannoncen på vores hjemmeside: venoe-efterskole.dk Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist 16. februar 2015.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem LC og Finansministeriet.

Venø Efterskole . Nørskovvej 8, Venø . 7600 Struer Tlf. 97 86 80 86 . info@venoe-efterskole.dk

EftErskolEn for musik og tEatEr www.vostrupefterskole.dk Tarmvej 73 | 6880 Tarm | Tlf. 97 37 41 88

GFE

Glamsbjerg Efterskole

Efterskole medlivs stil

www.gfeskole.dk Friskolebladet 1, 29. januar 2015

31

Annoncer

2 EFTERSKOLELÆRERE SØGES TIL KØKKEN-SUNDHEDSLÆRER GØDVAD EFTERSKOLE, SILKEBORG SØGES TIL GØDVAD EFTERSKOLE –I SILKEBORG pr. 1. august 2014

– pr. 1. april 2015, gernebasisfør friluftsliv, kanosejlads, klatring,

2 lærere søges til undervisning på linjerne ”Håndværk, Kunst og Design” og ”Idræt og Friluftsliv”.

Gødvad Efterskole søger en lærer til

skolens ”KøkkenKunst & Sundhedslinje”.

En Håndværk, og Design underviser primært skaltegne varetage Vi søger ensom lærer, der kan underundervisningen for linjens i madlavvisningen på skolens linjeelever for ”Håndning, egenkontrol, rengøring, planlægning, værk, kunst og design” sammen med indkøb mv., og som har lyst at indgå linjens 3 øvrige lærere.

Dettilskal være i et team sammen medkan de undervise øvrige lærere en underviser, som i bl.a. på linjen og med køkkenets personale. håndværksmæssige og kreative områder i skolens værksteder: træværkstedet og I undervisningen på denneDulinje fremstilles billedkunst-værkstedet. skal have alle dagens måltider, og de almene skoerfaring inden for både træarbejde og lefag implementeres undervisningen.

Vi andet håndværk, og isamtidig have flair søger en person med pædagogisk uddanfor både kunst og design. nelse eller relevant undervisningserfaring.

Idræt og Friluftsliv Desuden søger vi en, der kan lave mad, Vi søger en lærer, der kan tegne skolens og som også har en uddannelse som kok, Idræts- og Friluftlinje sammen med PB i ernæring, linjefag i hjemkundskab linjens 3 øvrige lærere. Det skal være eller lignende.

en underviser, som kan undervise i bl.a.

idrætsfag mv., og som i det hele taget er vild medundervisning idræt og friluftsliv har lyst til Udover på linjenogindeholder at tænke efterskolelærerens det ind i skolens liv. stillingen opgaver: aftenvagter, kontaktlærerfunktion, Udover undervisning på linjen indeholder studieture,efterskolelærerens weekendvagter mm., samt stillingen opgaver undervisning på 1-2 valgfag. (aftenvagter, kontaktlærerfunktion, studieture, weekendvagter mm.) samt Vi…. undervisning på 1-2 valgfag. Stillingen - er en specialefterskole med 95vejledning unge kan også omfatte IT-funktion: med af særlige behov og læringsi brug skole-intra, IT særlige i undervisningen, forudsætninger. vedligehold af computere mv. Ansøger - er en som harpraktisk-musisk-kreativ–prøvefri kendskab til skovarbejde har efterskole også interesse.

- kobler den boglige undervisning

Vi…. sammen med den praktiske.

– er en specialefterskole med unge - har en veludbygget skole med gode med særlige behov og særlige faciliteter - smukt beliggende ved læringsforudsætninger Silkeborg Langsø og Gudenåen – er en praktisk-musisk-kreativ og - arbejder med begreber som selvforprøvefri efterskole syning, produktion og konkret læring.

– kobler den boglige undervisning sammen med den praktiske –Du… har en veludbygget skole med gode faciliteter er smukt beliggende ved - brænder for og at arbejde med unge menSilkeborg Langsø Gudenåen nesker og har lyst til og efterskolelivet –- har tilbyder med lyst til et at spændende arbejde med job vores udgangspunkt i en af skolens linjer elevgruppe.

–- erarbejder med begreber som selvforen glad og levende underviser, der syning, konkret læring sætter prisproduktion på at væreog velforberedt.

- er fortrolig med at beskrive og evaluere Du… mundtligt og skriftligt.

– elever brænder for at arbejde med unge men- har erfaring medlyst pædagogisk arbejde nesker og har til efterskolelivet -– besidder en naturlig autoritet, ingen har kendskab til og lyst til atsom arbejde betvivler. med vores særlige elevgruppe.

– er en glad og levende underviser, der Læssætter mere pris om Gødvad Efterskole på på at være velforberedt.

–www.goed.dk har lyst til at udfordre vores elever både fagligt, personligt og socialt.

Vi håber at have vakt din interesse.

– ved, at lærerjobbet er nobelt og kræver engagement

– er fortrolig med at beskrive og evaluere elever mundtligt og skriftligt –Skolens har erfaring medJacob pædagogisk forstander Thorningarbejde kan –kontaktes besidder naturlig information autoritet, som foren yderligere på tlf. ingen 86 82 betvivler 08 11. Du kan tilmelde dig informationsmøde torsdag den 29. januar

Vi håber, at have vakt din interesse. kl. 14.30 eller mandag den 2. februar kl.

Skolens forstander, Jacob Thorning, kan 14.30 hos skolens sekretær på 86 82 08 kontaktes for yderligere information på 11 eller info@goed.dk. tlf.

86 82 08 11. Vi holder informationsmøder mandag den 2. juni kl. 16.00 og Ansøgningsfristen er 10.00. torsdagTilmelding d. 5. onsdag den 4. juni kl. kl.sekretær 10.00. Samtaler afholdes tilfebruar skolens på info@goed.dk den 19.2. eller 86 82 08 11.

Ansøgningsfristen eroverenskomst tirsdag d. 10.

Ansættelsen sker efter juni 2014 kl. 10.00. Samtaler finder sted mellem Finansministeriet og Lærernes den 16. juni fra kl. 14.00.

Centralorganisation.

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Gødvad Efterskole er en specialefterskole, der henvender sig til unge med særlige behov og generelle indlæringsvanskeligheder. Vi har 98 elever og 30 ansatte. Kernen iGødvad vores undervisningstilbud er undervisningen på vores praktiske, musiske linjer, som alle elever skal i etergrundforløb, inden ide vælger Efterskole er en specialefterskole, der henvender sig5tillinjer unge–med særlige kreative behov ogog generelle indlæringsvanskeligheder.

Vi hargennemgå 95 elever og 28 ansatte. Kernen vores sig ind på en eller flere linjer. som- praktiske, selvforsyning, produktion oglinjer konkret er nøgleord, der gennemsyrer Undervisningen i almene skolefag skoletilbud er undervisningen på Begreber vores 5 linjer kreative og musiske - somlæring alle elever skal igennem.

Begreber somhverdagen. selvforsyning, produktion og konkret læring er implementerer vi i linjefagsundervisningen, på valgfag mv. skolefag implementerer vi i linjefagsundervisningen. Derudover har vi en meget lang og omfattende liste af valgfag, nøgleord, der gennemsyrer hverdagen. Undervisningen i almene som tilbydeshar åretviigennem.

Derudover en meget lang og omfattende liste af valgfag, som tilbydes året igennem. – Læs mere om Gødvad Efterskole på www.goed.dk

Udfordr tillivet – bliv forstander på Viby Efterskole Skoleleder Sydvestmors Waldemarsbo Efterskole Friskole søges pr. 1. august 2014 Vi er en grundtvigsk efterskole kendt og respekteret for et særdeles højt niveau på både den boglige og den kreative

lærere pr. 1. august 2014 side.

Kvalitet og ambition errelevant væsentlige begreber, som i vores hverdag kommer til søger udtryk i en2”omvendt jantelov”.

Har du skolemæssig baggrund, erfaring med ledelse, og brænder du for et spændende, krævende og udfordrende job, erPå dette din ønskestilling.

– Vi er endygtig 2 år gammel friskole, der har til huse samt en bestyrelse, der har planlagt og udført Vibymåske Efterskole har vi en særdeles og kreativ medarbejderstab _________________ Lærere, som brænder for elevgruppen, og som har lyst til at undervise i helt nye rammer, tilknyttet ny idrætshal fra 2011 med topmoderne en gennemgribende renovering og udvidelse af skolen, så denfacaliteter. i august 2015 fremstår moderne og up-to-date. unge i alderen 15 – 18 år i et afvekslende og udfordrende efterskoleDigital platforme og Ipads til alle elever.

Efter miljø. Lærere, som har forståelse for elevernes forskelligeWaldemarsbo udfordringer Sydvestmors Du skal være…Friskole harklar til at gå forrest og tegne skolen udadtil og har mod på og lyst til at bruge deres faglige og personlige viden i et • 0.-9. klasse Stor lokal opbakning Vi forventer… du kan•identificere dig med skolens værdigrundlag og formår at fastholde og udvikle tæt pædagogisk samarbejde med skolens øvrige medarbejdere.

Lærere, som brænde • 145 elever • Unikke rammer præg Vibys linje – medfysiske dit personlige Waldemarsbo Efterskole er en efterskole for elever med særlige læringsundervise unge i alde Vi lægger vægt på… et dynamisk samspil mellem bestyrelse, ledelse, personale, elever og forældre forudsætninger.

Friskolen det stærke fundament fagligt menneskeligt, hvorfra økonomi og pædagogik Du er klar er til… at påtage dig etogansvar for administration, efterskolemiljø. Lære dener enkelte elev føler sig rustet til ledelseserfaring, livet.

Det en fordel… du har praktiske- og pædagogiske evner De fagområder og pædagogiske muligheder, der er i spil udfordringer er: og har m Vi vægter: Du er glad for… at være blandt unge, at være synlig og engageret i elevernes hverdag,indenfor og du brænder for • Fagområder Medie & Udtryk (medie, kortfilm, drama evt. viden i et personlige • faglighed, kreativitet ogefterskolelivet lærelyst musik) og Udeliv (idræt, det grønne/ natur & teknik) øvrige medarbejdere • sundhed og bevægelse • At være didaktisk og formidlingsmæssigt kreativ • ansvarlighed, samarbejde og fællesskab elever med særlige læ Vores forstander gennem 9 år har søgt nye udfordringer, og derfor er stillingen ledig med tiltrædelse • At have lyst til atsnarest. arbejde med de unges faglige, personlige og sociale • nærvær og rummelighed De fagområder og pæ Viby Efterskole, den fynske efterskole for musik, dans og teater, med 112 elever i 10.udvikling. klasse er centralt beliggende er den trygge eleven hver dag har lyst til at være en vigtig • At man kan trives i en helhedspræget efterskolehverdag og være indiSkolen trekantsområdet nærbase, Middelfart. del af. stillet på deltagelse i kostskolelivets mangeartede opgaver. Eksempelvis Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. • Fagområder aften – og weekendvagter, arrangementer, forældrekontakt mm. Kort Aflønning er i intervallet 463.938 – 537.665 (april 2014).Der er mulighed for fritliggende bolig til stillingen. drama evt. m Vi tilbyder: sagt en skolehverdag, hvor undervisning og samvær går hånd i hånd.

• rig mulighed for at sætte dit helt eget faglige og personlige teknik) Ønskerpræg du yderligere oplysninger eller en rundvisning på skolen, er du meget velkommen til at kontakte på en nyere skole Det er vigtigt, at voresskolens kommende medarbejdere har et godt humør, • At være dida viceforstander, Kari Holm, på tlf.

6442 1241 eller skolens formand, Henning M. Mortensen, på tlf.

6442 2034 / • en aktiv og engageret forældre-, skole- og støttekreds let til latter og har lyst til at engagere sig i livet på efterskolen.

• At have lyst t 6017 Motiveret ansøgning med relevante bilag skal være os i hænde senestYderligere mandag d.oplysninger 23. februar fås 2015. ved henvendelse til forstander Tine Engell • 4967. en meget engageret personalegruppe.

Samtalerne afholdes iefter uge overenskomst 10. Ansøgningmellem og CV Finansministeriet mailes til: forstander@viby-efterskole.dk.

Kjøller på tlf. 56 71 63 88 mobil 28 14 41 26. Se yderligere oplysninger og sociale ud Løn og ansættelsesvilkår og på www.waldemarsbo.dk • At man kan t Lærernes Centralorganisation. – Løninterval kr. 403.683 - 484.027.

Ansøgningsfrist senest 8,·juni 2014 26a · 5580 Nørre Aaby · www.viby-efterskole.dk Viby Efterskole Vibyvej Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.være indstille Tiltrædelse pr. 1. august 2014 eller efter aftale. opgaver. Eks Se det fulde stillingsopslag – herunder vore forventninger og krav til dig på Ansøgning sendes senest d.7.6.2014 til tk@waldemarsbo.dk. arrangement www.svmf.dk

32

Friskolebladet 1, 29. januar 2015

skolehverdag hånd.

en ag sl op

Stevns Friskole er en skole med rødder dybt forankret i den grundtvig-koldske tra-

Stevns Friskole er en skole med rødder dition og sin egen pædagogiske model med dybt forankret den grundtvig-koldske tratydeligt afsæt i ien kreativ-musisk og histodition og sin egen pædagogiske model med risk-poetisk tænkning. tydeligt afsæt i en kreativ-musisk og histoVi søger konstant at spejle vores værdier risk-poetisk tænkning.

G

Stevns Friskole

På Stevns Friskole tror Friskole vi på: tror vi på: På Stevns

 at plads til den enkelte i et forpligtende fællesskab,  at plads tilerden i et forpligtende fællesskab, hvor dannelse en enkelte forudsætning for uddannelse, hvor er enlivsduelige forudsætning for uddannelse ,er er det, derdannelse skaber hele, mennesker, der i det omgivende samfund og selvstænder skaber hele, livsduelige mennesker, der er erdet, rodfæstet i tilværelsen og har mod på at digt vælge den vej, vi tror på, i en omVi søger konstant at spejle vores værdier rodfæstetafsøge i tilværelsen og har mod på at afsøge nye nye horisonter. skiftelig verden. i det omgivende samfund og selvstænhorisonter.  at barnets frie leg og fantasiens væsen, det levende ord, Vores mantra VILvifrem Det digt vælge dener vej, tror for på,SKAL. i en ommusik og drama sammen med en højt faglig og gælder voksne skiftelig verden.såvel som børn. Vi tror på,  at barnets frie leg og fantasiens væsen, det levende anerkendende tilgang er uundværlige elementer. at tillid indenfor tydelige rammer skaber ord, musik og drama sammen med en højt faglig og an at ligestille håndens oguundværlige åndens arbejde. motivationen, får den leder, erkendende tilgang er elementer.

Vores mantra der er VIL fremenkelte for SKAL. Det medarbejder og elev til at få oplevelsen af  VIL frem for SKAL. gælder voksne såvel som børn. Vi tror på, at lykkes såvel fagligt som personligt.  at ligestille håndens og åndens arbejde. at tillid indenfor tydelige rammer skaber

Stevns Friskole kendt at skabe de motivationen, dererfår den for enkelte leder, gode resultater vores elever, der skal til medarbejder ogfor elev til at få oplevelsen af forlykkes at komme i livet uddannelsesat såvelvidere fagligt somog personligt. systemet.

 formidler, VIL frem for SKAL. Vi søger en dygtig der synligt for alle kan binde skolens værdier og profil sammen i en levende fortælling, der fænger både indadtil og udadtil.

Stevns Friskole kendtog for at skabe Vi har fokus på ater bevare udvikle dende søger en dygtig formidler, synligt for for alle kan helhedstænkning om læring og udvikling, gode resultater for vores elever, der skal til Vi Vi lægger vægt på, at du kander føle ejerskab derat erkomme skolens videre varemærke. skolens værdier og profil sammen i en levende for i livet og uddannelses- binde Stevns Friskole.

En vigtig opgave er trods forskelfortælling, der fænger både indadtil udadtil. ligheder at samle og udvikle skolen og med dens 118 systemet.

Skolen har for kun 2 år siden indført Folkeskolens Afgangsprøve og vi arbejder stadig

familier, 22 medarbejdere og 177 elever i et stort

Vi fællesskab. lægger vægt på, at du kan føle ejerskab for Stevns Friskole.atEn opgave og er udvikle trods forskelligVi forventer, duvigtig kan motivere vores heder at samle og udvikle skolen med 118 fadygtige medarbejdere samt indgå i en dens alsidig ling for at nå de mål, vi sætter os. Derfor milier, 22 medarbejdere og 177 elever i et stort fælfaglig og værdibaseret refleksion. har vi høje forventninger til vores nye leder.

Skolen har for godt kun 2 år over, sidenatindført Folke- lesskab.

Men vi er også klar en leder skolens Afgangsprøve og vi arbejder stadig ikke gør det på egen hånd. Derfor står vi på attilfinde vores gøre det på. Vi forventer, at du kan motivere og udvikle vores klar at gøre alt egen for, atmåde vores at nye leder dygtige medarbejdere samt indgå i en alsidig faglig skal lykkes og trives på Stevns Friskole. skolens hjemmeside www.stevnsfriskole.dk og På værdibaseret refleksion.

Vi er ambitiøse og er i en konstant udvikVi søger en jordnær, grundtvig-koldsk ildkan du finde flere informationer om job– og personling for at nå de mål, vi sætter os.

Derfor sjæl med ledelsesmæssig, administrativ, profilen. har vi høje forventninger vores nye leder. økonomisk, pædagogisk ogtildidaktisk erfaMen vi er også godt klar over, at en leder Supplerende oplysninger kan endvidere fås hos ring, der med tydelig og professionel ledelbestyrelsesformand Henrik Larsen på telefon ikke gør det egen målrettet hånd. Derfor vi se formår at på arbejde med står skolens 4083 6585 eller 5650 6585. klar til og at gøre alt for, at vores nye leder vision overordnede strategier.

På Din skolens hjemmeside www.stevnsfriskole.dk skal lykkes og trives på Stevns Friskole. ansøgning skal sendes elektronisk til formandkan Det skal ske i et ledelsesteam bestående af du Henrik finde flere informationer om job– og personprofiLarsen på bestyrelsen@stevnsfriskole.dk vores souschef og vores afdelingsleder for len.senest 22. februar 2015 kl 12.00.

Vi søger ien grundtvig-koldsk ildSFO´en tætjordnær, samarbejde med bestyrelsen. sjæl med ledelsesmæssig, administrativ, Ansættelse sker efter gældende overenskomst Vi forventer,pædagogisk at du indsigtsfuldt og mederfatySupplerende oplysningerog kan endvidere fås hos beøkonomisk, og didaktisk mellem Finansministeriet Lærernes Centralordelige holdninger kan finde dig til rette i Henrik Larsen på telefon 40836585 ring, der med tydelig og professionel ledel- styrelsesformand ganisation. Lønnen aftales i intervallet 410.611skolens holdningsmæssige univers. Samti56506585 492.334 (per 1. april 2014). se formår at arbejde målrettet med skolens eller dig gør det ikke noget at kunne tænke anvision og og overordnede strategier.

Tiltrædelse efter aftale. derledes vise mod og handlekraft.

Din ansøgning skal sendes elektronisk til formand Det skal ske i et ledelsesteam bestående af Henrik Larsen på bestyrelsen@stevnsfriskole.dk senest 22. februar 2015 kl 12.00 vores souschef og vores afdelingsleder for SFO´en i tæt samarbejde med bestyrelsen.

Ansættelse sker efter gældende 1, overenskomst melFriskolebladet 29. januar 2015 Vi forventer, at du indsigtsfuldt og med ty- lem Finansministeriet og Lærernes CentralorganisaVi fokusvores på ategen bevare ogatudvikle den påhar at finde måde gøre det på. helhedstænkning om læring og udvikling, Vi er ambitiøse og er i en konstant udvikder er skolens varemærke.

33

Trunderup Friskole og Børnehave

søger skoleleder

Vil du lede en af landets ældste friskoler?

Vi er et levende fællesskab med 70 elever fordelt på børnehaveklasse til 9. klassetrin, en børnehave med 25 dejlige børn, en engageret personalegruppe og en gruppe forældre, der bakker op om skolen.

Da vores nuværende skoleleder har valgt at gå på efterløn, søger vi en ny skoleleder med STORT hjerte og evne til samtale der mestrer både personale og pædagogisk ledelse som kan og vil være bindeleddet mellem børnehave og skole som med drømme- og dømmekraft kan udvikle os til fremtiden med afsæt i vores værdier der kan holde fokus på alt det gode vi gør og samtidig videreudvikle vores velfungerende lærings- og arbejdsmiljø.

Det fulde stillingsopslag kan ses på www.trundfri.dk under ledige stillinger eller rekvireres hos bestyrelsesformand Lotte Moestrup.

Ansøgningsfristen er den 20. februar 2015. Vi afholder samtaler i uge 12.

Vi ønsker stillingen besat pr. 1. maj 2015.

Ansøgningen stiles til bestyrelsesformand Lotte Moestrup, lottem@trundfri.dk. Ønsker du yderligere oplysninger eller en rundvisning, er du velkommen til at kontakte Lotte Moestrup, enten på ovenstående mail eller tlf. 2233 0188.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønnen aftales i intervallet kr. 374.616 - kr. 445.674 (april 2014)

34

Friskolebladet 1, 29. januar 2015

Kurser

Flere informationer og tilmelding på www.friskoler.dk > Kurser.

Tidsskrift for oplysning og fri meningsbrydning om skole, folkelige og kulturelle forhold. Redaktøren er ansvarlig for indholdet. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan henføres til foreningen. Udkommer en gang om måneden. 112. årgang.

Redaktør: Claudi Clausen.

Redaktionens adresse: Ærtebjergvej 18, Tjæreby, 4230 Skælskør.

Tlf: 58 14 10 55 (ma.-to. 9-16 og fre. 9-14).

Mobil: 51 35 77 57.

Fax: 58 14 10 10.

E-mail: cc@friskolebladet.dk Hjemmeside: www.friskolebladet.dk Abonnement og administration: FriskoleBladets ekspedition: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, 5466 Asperup.

Tlf.: 62 61 30 13. (ma.-to. kl. 9-12.30 & 13-15, fre. kl. 9-12).

Fax: 62 61 39 11. E-mail: fb@friskoler.dk.

Girokonto nr. 6 01 37 16.

Annoncer: AC Annoncer, Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager.

E-mail: ac@ac-annoncer.dk Hjemmeside: www.ac-annoncer.dk Tlf.: 21725939, 86280315 Indlevering: 14 dage (eller 10 arbejdsdage) før udgivelsesdato: normalt fredag kl. 12.00.

Kontrolleret oplag: 6.064 i perioden 1. juli 2011 - 30. juni 2012. ISSN: 0106-066X. Kommende numre: Nr. 2: torsdag d. 26. februar Nr. 3: torsdag d. 19. marts Nr. 4: torsdag d. 23. april Deadline for indleveret stof: 14 dage før udgivelsesdato.

Bladkomité: Henriette Haar Mønsted, Kent Lykke, Bent Hansen, Anne Simonsen.

Dansk Friskoleforening: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, Båring, 5466 Asperup.

Tlf.: 62 61 30 13. E-mail: df@friskoler.dk.

Hjemmeside: www.friskoler.dk.

Formand: Peter Bendix Pedersen.

Tlf.: 40 42 20 27. E-mail: peter@friskoler.dk.

GraphicCo Friskolebladet 1, 29. januar 2015

35 35

AL HENVENDELSE TIL: FRISKOLERNES HUS, MIDDELFARTVEJ 77, 5466 ASPERUP.

Bramslev Gaard, hvor konventet skal have til huse fra torsdag morgen til fredag eftermiddag.

Lederkonvent Himmerland De himmerlandske friskoler har en århundredlang tradition for at samarbejde, hvor der både har været fællesaktiviteter for friskolernes elever, kurser for lærere og mødeaktiviteter for det pædagogiske personale, samt erfaringsudvekslinerg på bestyrelses og lederniveau.

Samarbejdet omfatter for indeværende 11 friskoler: Bjerregrav Friskole, Egense Friskole, Guldbæk Friskole, Haubro Landsbyskole, Hobro Friskole, Hvilsom Friskole, Lyngbjerggårdskolen, Mellerup Fri- og Efterskole, Skørbæk-Ejdrup Friskole, Vilsted Friskole og Vindblæs Friskole.

De himmerlandske friskoler har fået tilskud til arrangementet fra Dansk Friskoleforening. Det er en mulighed, som alle netværk mellem friskoler − veletablerede, nye eller uformelle ad hoc-netværk − kan søge om.

Nu holder de himmerlandske friskoler den 12. og 13. marts altså et lederkonvent. Programmet ser sådan ud: Torsdag 9:00 Ankomst 10:00 To move by staying with it v./ skoleleder Peter Han sen 12:00 Frokost 13:00 Gåtur til Mariager Fjord 14:30 Kaffe 15:00 Fordomme! Dem har vi da ingen af v./ Kurt Mikkelsen, tidl. skoleleder på to friskoler og forstander på to efterskoler − og rejseleder og aktiv indenfor DGI og DIF 17:30 Middag 36

Friskolebladet 1, 29. januar 2015

19:00 Afgang til konventets store sanseoplevelse 22:30 Hygge på herregården Fredag 9:00 Morgenmad 10:00 Møde Forbered hver især et lille max 5 minuters indslag om, hvilke overvejelser, I har gjort jer om ledelse og forandring. Sæt det evt. op mod noget af det, I har hørt på konventet.

12:30 Frokost 13:30 Afrejse og god weekend

Pris: 1.095 Tilmelding senest den 6. februar til Estlfs_@hotmail.com (husk underscore/understregen!)

Kontakt: Esther Delfs Skoleleder ved Hobro Friskole