Friskolebladet nr. 2 2017

Nr. 2, 17. februar, 2017

Filosofi med børn

De frie skoler uddanner debatpiloter

De frie skoler elsker teater og drama

12 teser om friskolens rolle i samfundet

er et abonnementsblad for fri oplysning og meningsudveksling om skole, folkelige, samfundsmæssige og kulturelle forhold – særligt om friskoler. Skribenter i bladet er kun ansvarlige for egne synspunkter. Redaktøren har ansvaret for bladets indhold. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan tages til indtægt for foreningens holdninger. Men der er i bladet plads til alle synspunkter, hvis de er relevante og vil indgå i samtale. Hermed en invitation til dialog...

Sam-tale – forudsætter et øre, der hører Valget i USA gav chok overalt i verden, for pludselig skete der noget, ingen med indflydelse troede kunne ske. I flere europæiske lande får bevægelser, der tidligere ikke var 'stuerene' stigende tilslutning, og om de sociale medier siges det, at vi efterhånden lever afsondrede i vore egne ekkorum uden at høre andre stemmer end dem, der bekræfter os selv. Facebook, Twitter og andre amerikanske multinationale selskaber regulerer gennem uigennemskuelige algoritmer vores indbyrdes kontakter og har selv ideer til, hvem og hvordan vi skal agere med.

Der kommer i Facebook flere og flere rasende udbrud fra mennesker med dødstrusler.

Møder man dem, viser de sig ofte at være helt almindelige arbejdsomme og ansvarsfulde familiefædre.

Politikerleden er voksende, og medierne bidrager til at optrappe konflikter og fokuserer på ekstremerne, der er bedst til at sætte gang i debatten. Meningsudveksling er blevet konkurrence, hvor det handler om at vinde, score point og fremstå som sejrherre.

Der er tale om et sammenbrud på sam-talen.

Skal der være samtale, skal der være nogen, der lytter. Lytter- og talerrollen skal gå på skift.

Men hvis alle råber, er der ingen, der lytter, og så er der ingen, der bliver klogere. Så vil vi bare have ret.

Vi glider fra hinanden.

Vi kan ende i en situation, hvor flere vil indse, at det ikke flytter noget at vinde i råbekonkurrencen, for når selv Facebookopdateringerne vil blive oplevet som spagfærdige magtmidler trods det voldsomme vokabularium, så vil det med tiden for flere og flere stå klart, at der findes mange andre magtmidler med langt mere hårdtslående gennemslagskraft. Udviklinger i den retning er allerede åbenbare. En vej ud af boblen er fysisk vold. Det kan være den eneste vej til 'den virkelige verden'.

I dette nummer af Friskolebladet er der en rød tråd i flere af artiklerne.

De handler om måder at få reetableret sam-talen på – på gulvet og i øjenhøjde. Lærke Groth og Dorete Kallesøe laver filosofi med børn for at give dem lov til at tænke over tilværelsens store spørgsmål i et konkurrencefrit rum, hvor det ikke handler om at have ret, men at finde sig selv som menneske.

De frie skolers fælles satsning på at få skabt offentlige samtalerum, hvor uenigheder kan mødes uden at ende med at kåre en vinder som i tv-debatterne. Debatpiloterne søger i stedet efter et 'fælles bedste' – ud fra en overbevisning om, at vi i sidste instans ikke er hinandens modstandere, men har fælles intentioner om at finde frem til noget fælles på trods af uenigheder.

Hanne Kirk siger, at kernen i drama og teater er improvisation, som er karakteriseret ved, at man kaster sig ind i nuet, åbent, uden forbehold – og siger 'ja' til medspillerens udspil for at bygge en fælles fortælling op Lars Luplau appellerer til, at de kommende overenskomstforhandlinger på lærerområdet bliver en over-ens-komst, hvor begge parter i modsætning til 2013 lytter til hinanden og i en anerkendelse af hinandens interesser sam-taler sig til et fælles bedste.

Den røde tråd i dette nummer er at sætte op mod spin, flere løgne og både traditionelle og sociale mediers overtagelse af samtalerummet, så vi sammen kan etablere et samtale-rum, som trækker på de samtaleformer og værdier, som de frie skoler er rundet af.

Alle de frie skoler og alle andre mennesker har en vigtig politisk rolle i at re-etablere et fælles samtalerum.

Alternativet er foruroligende.

Claudi Clausen, redaktør Fotos: Christian Eriksen: s. 1/forsiden. Fjaltring Friskole: s. 5 og 6. Claudi Clausen: s. 8, 10, 14 - 15 og 18 - 21.

Verner Johnsen: s. 28 - 30. Per Svaneborg: s. 31.

2

Friskolebladet 2, 17. februar 2017

Fjaltring – en lille skole i byens centrum................5 Filosofi med børn.............................................................8 De frie skoler uddanner debatpiloter.........14 12 bud på god undervisning.....................16 De frie skoler elsker teater og drama.............................................18

5 14

18

Selvfølgelig skal der ske underretning, når der er brug for det.............................24 Landsmøde 2017..............................................26 Grundtvig som musical......................................28 12 teser om friskolens rolle i samfundet........32

26 34

Menneskeskabte klimaforandringer.......................................................................35

28 Friskolebladet 2, 17. februar 2017

3

Rundt omkring Erhvervsliv og friskole har fælles interesser Team Bornholm har valgt at støtte Svaneke Friskole med 2.000 kr. for hver lejlighed og hvert sommerhus, de udlejer i Svaneke.

Team Bornholm udlejer ferieboliger på Bornholm og er også rejsebureau.

Ejeren af virksomheden, Rasmus Richter-Lund, begrunder det med: "Turisterne gider jo ikke komme til en død by, og skolen er et fuldstændigt afgørende omdrejningspunkt for, at Svaneke er en levende by." (Bornholms Tidende 31. jan.)

Den tætte sammenhæng mellem skole, byliv, erhvervsliv og turisme er meget nærværende på Bornholm og i de enkelte lokalsamfund.

Det afspejler sig også i bestyrelsen for Svaneke Friskole, som er den eneste friskole på øen, som har haft markant fremgang i elevtallet trods generelt fald i børnetallet på øen.

Rasmus Lund sidder således også i bestyrelsen på skolen.

Han angiver på skolens hjemmeside to grunde til, at han gerne vil være i bestyrelsen: "Min familie og jeg elsker at bo i Svaneke, og det er altafgørende for byen, at vi har en

velfungerende skole, der kan tiltrække endnu flere tilflyttere til Svaneke.

Vindblæs Min virksomhed, Svaneke Fjaltring Team Bornholm, er Holstebro blandt de virksomheder, som har lånt Svaneke Friskole penge til køb af skolens bygninger og inventar.

Gruppen af långivere har udpeget mig som deres repræsentant i Svaneke Friskoles bestyrelse. Følgelig er min rolle i denne forbindelse, at jeg Humble skal sikre, at Svaneke Friskole bliver drevet Kim Hansen er privatpraktiserende økonomisk fornuftigt". psykolog.

Også formanden for bestyrelsen, Det private erhvervsliv og turisRune Holm, er professionelt beskæfmen er stærkt repræsenteret i Svatiget med at få tilflyttere, idet han er neke Friskoles bestyrelse. Det er en tilflytningskonsulent i regionskomusædvanlig understregning af, hvor munen. Næstformanden Morten vigtig den lokale skole er for både Krogsgaard er ejer af Danhostel Svaneke, mens bestyrelsesmedlem Peter tilflytning, erhvervsliv og turisme – i det hele taget for dynamikken, husKofoed-Dam er landmand og ejer af en maskinstation. Bestyrelsesmedlem priserne og livet i byen.

CC

Vindblæs Friskole laver teater om Kold Vindblæs Friskole har som mange andre friskoler tradition for at sætte et teaterstykke op i ugerne op mod vinterferien. I år har skolen valgt at sætte en stor forestilling op om Christen Kold, som havde 200 års fødselsdag i 2016. Forestillingen skal både lære børnene og tilskuerne noget om Kold, men lige så vigtigt er det gennem processen at opleve 4

Friskolebladet 2, 17. februar 2017

det nødvendige fællesskab, som en så stor produktion forudsætter, når alle fra børnehaveklassen til 9. klasse skal være involveret. 165 børn er med i et foretagende, hvor alle er afhængige af alle. Dog arbejder og øver 0. til 3. klasse for sig selv i første del af forløbet.

For at gøre det overkommeligt i løbet af to uger at lave scenografi og

rekvissiter, sy kostumer, sætte lys og øve musik, sange og replikker, så har Vindblæs Friskole taget afsæt i en Kold-forestilling, som Hårby Friskole opførte sidste år.

Der var generalprøve torsdag 9. februar om formiddagen og premiere samme dags aften.

CC

Fjaltring Friskole – en lille skole i landsbyens centrum Af Anders Bune

Historie

Fjaltring Friskole er en af de rigtigt gamle friskoler. Skolen blev startet i 1884 i private lokaler, men allerede i 1887 fik friskolen egne bygninger, som blev bygget samtidigt med Fjaltring Forsamlingshus. De to bygninger blev ikke alene bygget samtidigt, de blev også bygget sammen, således at Friskolen let kunne benytte forsamlingshussalen bl.a. til gymnastik.

I begyndelsen af 70'erne blev Fjaltring Kommuneskole nedlagt, og Fjaltring Friskole overtog derefter bygningerne, som rummer skolen i dag.

Skolen blev lige fra start drevet i den grundtvig-koldske ånd, og oplevelsen ved at lære og lysten til læring er den dag i dag det bærende princip, som elever, lærere og skolekreds står sammen om.

Elevtallet har de sidste mange år ligget omkring de 30 elever. Sommetider lidt flere og somme tider lidt færre.

I skrivende stund er der indmeldt 33 elever, men da beboertallet i Fjaltring og Trans kun er godt og vel 200 mennesker, er skolen afhængig af, at der tilmeldes elever fra nærliggende sogne, hvilket heldigvis har været tilfældet.

Udeskole

I de senere år har skolen med stor succes og forældreopbakning henlagt en stor del af undervisningen til udendørs aktiviteter. Skolens område tæt ved hav og strand og rigt på historiske steder byder på mange inspirerende muligheder for oplevelser med indhold og læring.

Småt er godt

Det bliver fra mange sider hævdet, at små skoler bare er gammel romantik, og at man slet ikke kan opnå et tilstrækkeligt fagligt indhold. Elever, der er udgået fra Fjaltring Friskole, modbeviser disse påstande. De opnår fuldt så gode resultater og stillinger, som elever fra byernes store skoler. Der er elever fra Fjaltring Friskole i stillinger på alle niveauer.

Aktivt miljø

Fjaltring Friskole er placeret midt i et meget aktivt miljø.

Der er en lang række foreninger, der sørger for landsbyens ve og vel. Beboerne har købt den lokale købmandsgård og driver nu forretningen som deres eget anpartsselskab. Lige ved siden af skolen har beboerne bygget et vandrerhjem, der drives med frivillig arbejdskraft og har åbent hele året.

Landsbyhøjskole

Bålmad i det fri.

Beboerne tager mange andre initiativer. Et af dem er Fjaltring Landsbyhøjskole, som i år har sin 22. sæson.

Højskolen har til huse i Friskolens bygninger, og friskolekredsens forældre har ansvaret for børn- og ungeaktiviteterne. Det er lidt frækt at kalde det en højskole, for højskolen eksisterer stort set kun en uge om året. Den første uge af skolernes sommerferie inviterer Fjaltring Landsbyhøjskole folk fra hele landet til en uge med store oplevelser. Der bliver gennemført et program, der henvender sig til alle aldre.

Friskolebladet 2, 17. februar 2017

5

Johnny Madsen holder foredrag på Landsbyhøjskolen.

For de voksne er formiddagsforedraget det centrale, men der er også voksentilbud eftermiddag og aften i form af ekskursioner, koncerter, sangaften og underholdning o.s.v.

For børnene er højskolelejren den vigtigste. En stor del af friskolens forældre flytter i telte og campingvogne op på skolens sportsplads, hvor de så bor hele ugen sammen med skolens elever og alle de børn, der kommer udefra. Der er aktiviteter i lejren og omgivelserne ugen igennem. De gæster, der ikke ønsker at bo på lejrpladsen, bor i vandrerhjemmet og i forskellige sommerhuse, som højskolen har lejet til formålet.

Hver morgen kl. 10 samles alle børn og voksne i friskolens gymnastiksal til morgensang og meddelelser. Det er et vigtigt led i højskolen at synge sammen.

Deltagerne sørger selv for morgenmad og frokost, men højskolen står for aftensmaden og formiddags- og aftenkaffe. De senere år har højskolen lejet et stort telt, der bliver brugt til spisesal, og det bliver også brugt til lejraktiviteter, hvis vejret driller.

Frivillig indsats

Hvorfor bruger over 50 frivillige en uge på at lave højskole?

Der er mange grunde. Først og fremmest skaber vi gode oplevelser for os selv og vores børn og dermed også for vores gæster. Vi ved godt, at 30 børn i en lille landsby kan have behov for nye indtryk, og derfor skaber vi en mulighed for, at vores børn kan møde børn fra helt andre miljøer. Vi vil også gerne vise, at Fjaltring er et gæstfrit sted, hvor der faktisk leves et liv, som folk er glade for og trives med. I Fjaltring vil vi rigtig gerne have tilflyttere og elever til vores skole, og derfor vil vi gerne gøre opmærksom på, at vi er der. Det er ikke nok, at vi selv ved, at her er godt at være. Budskabet skal ud.

Enhver, der gerne vil vide mere om Fjaltring Landsbyhøjskole, kan gå ind på Fjaltring.dk. Klik på Foreningsliv

6

Friskolebladet 2, 17. februar 2017

Fjaltring Friskole.

Højskolelejren.

og klik på Fjaltring Landsbyhøjskole, så er der både tekst og billeder.

Anders Bune, der er artiklens forfatter, har gennem årene først haft sine to børn i Fjaltring Friskole og senere tre børnebørn, hvoraf den sidste går ud af 7. klasse til sommer.

Projekt 2016.

LEJRSKOLE MED OPLEVELSER Folkeferiefonden

i naturskønne og historiske Helsingør Højre, frem

Overnatning i skoven i hyggelige feriehuse

Helsingør Ferieby er den perfekte base for en lejrskole med læring og oplevelser. Spændende seværdigheder, kultur, natur og historie venter lige udenfor døren. Og med gode transportmuligheder til og fra feriebyen er det nemt at komme rundt. Nordsjællands mange muligheder gør det let at sammensætte et varieret og lærerigt program for lejrskolen. Tag f.eks. på udflugt til de nærtliggende seværdigheder som Kulturværftet, Kronborg Slot, Louisiana og M/S Museet for Søfart.

Feriebyen ligger i et smukt skovområde med udsigt over Øresund og blot 1,5 km fra Helsingør centrum.

Under feriebyens trækroner ligger 40 hyggelige og funktionelle feriehuse på hver 42 m2. Husene har soverum med 4 køjer, badeværelse og moderne køkken-alrum med sovesofa. Køkkenerne er fyldt udstyrede og klar til, at eleverne selv kan tilberede deres måltider. I feriebyens fælleshuse kan I samle eleverne til lærerige aktiviteter. Begge lokaler har IT, AV-udstyr og whiteboard-tavler.

Kun

875,-

ag

Der tages forbehold for trykfejl og prisændringer.

Læring, oplevelser, kultur og historie i Helsingør

pr. d pr. hus,

Inkl. 6 sovepladser, el, vand, Wi-Fi, miljøafgift og slutrengøring Derfor skal I vælge Helsingør Ferieby: ✓ 1,5 km til Helsingør centrum ✓ Tog og bus lige til døren ✓ 1 km til dagligvareindkøb ✓ Roligt og naturskønt område ✓ 40 feriehuse med 6 sovepladser ✓ 2 fælleshuse til undervisning ✓ Veluddannet personale Med et lejrskoleophold i Helsingør Ferieby er I med til at støtte FolkeFerieFonden, hvis formål er at sikre, at socialt udsatte børn og familier får en tiltrængt ferie.

Kontakt os:

Mogens Thage Hougaard Sperlings Allé 43A, 3000 Helsingør mth@folkeferiefonden.dk Tlf. 29 37 10 22 Læs mere på www.folkeferiefonden.dk/lejrskole

Friskolebladet 2, 17. februar 2017

7

Filosofi med børn Lærerens rolle, når børn filosoferer

Af Claudi Clausen

Der er mange spørgsFriskolebladet mål, børn skal svare på deltog den 20. i skolen. Normalt kenjanuar i Filosofipader læreren svarene på truljens kursus 'Fiforhånd og kan hurtigt losofi med børn', afgøre, om børnene svasom var udbudt af rer rigtigt. Men der er Dansk Friskoleforspørgsmål, som lærerne ening. Bogen Lomikke har færdige svar på, mefilosoffen havde og hvor eleverne kan deltagerne fået tilhave lige så stor ret. Det sendt på forhånd. er "undrespørgsmålene", Kurset skulle spørgsmål om meningen gøre os klogere med det hele, spørgsmål, på lærerens rolle i som børn stiller fra de er filosofiske diskussihelt små: Hvad er meninoner med børn. gen med livet? Hvorfor er der onde mennesker?

Lærerens Hvad er en ven? Fortjener nogen at dø? Hvad vigtigste er det gode liv? Har dyr redskab rettigheder? Eksistentielle er spørgsog filosofiske spørgsmål, som læreren ikke har en Spørgsmålene fordeles i de fire felter i spørgsmålskvadranten. mål priviligeret position overLærerens rolle er for og derfor ikke kan ikke at føre eleverne frem til bestemte svar, men derimod give det endelige svar på. at facilitere nogle tænkekompetencer og etablere en samLæreren får derfor en anden rolle, når han eller hun talekultur, der gør det muligt at arbejde med filosofiske diskuterer filosofiske spørgsmål med eleverne. problemstillinger.

Filosofi i friskolen

Alle lærere møder den slags spørgsmål, nogle friskoler rejser dem ved morgensamlingerne, og enkelte skoler har indført filosofi som fag. Vester Skerninge Friskole er nok den, der har haft det på skemaet længst. Hver fredag får eleverne ved morgensamlingen et filosofisk oplæg, som de efterfølgende går ud i klasserne og diskuterer.

Det har friskolen gjort i over 10 år.

Filosofi med børn som fag er mere udbredt i f.eks.

England, hvor organisationen SAPERE holder kurser for over 2.000 lærere om året.

Lærke Groth og Dorete Kallesøe er certificerede hos SAPERE og underviser præster og lærere i filosofi med børn. Det gør de under navnet Filosofipatruljen (filosofipatruljen.dk). I 2016 udgav de en i bogstavelig forstand lille bog, Lommefilosoffen. Håndbog i filosofi med børn.

8

Friskolebladet 2, 17. februar 2017

Udgangspunktet kan være spørgsmål, som kan rejses ud fra en tekst, en video, et stykke musik, en fysisk genstand, en fortælling eller andet, der kan stimulere interessen.

De vigtigste redskaber for læreren er at stille de rigtige spørgsmål.

1.

2.

3.

Samtalelederens kan spørge kritisk for at blotlægge uenigheder eller mangler i argumentationen.

Han eller hun kan stille kreative spørgsmål ved at efterlyse eksempler eller spørge: Er der andre, der kan se flere perspektiver end de fremførte? og på den måde udvide perspektivet.

Der kan stilles kerende (omsorgsfulde) spørgsmål: Kan nogen forklare, hvorfor Anna mener sådan? – eller: Hvordan kan man evt. argumentere for det modsatte?

4.

Endelig er der kollaborative (fællesskabsorienterede) spørgsmål: Kan nogen uddybe, hvad Anna sagde? – eller: Er der fællestræk i det, der bliver sagt?

Spørgsmålene tjener til at indkredse, definere, skærpe og til sidst vælge det filosofiske spørgsmål, som der skal arbejdes med.

Spørgsmål kan enten være lukkede eller åbne: 1.

2.

Svaret på de lukkede kan enten findes i teksten/ oplægget selv – eller ved at slå op i en bog eller ved at google.

De åbne kan enten være en forestillet/fantaseret udvidelse af oplægget (hvad nu hvis?/hvad skete der derefter?) eller en tankemæssig indkredsning eller etisk stillingtagen til spørgsmålet.

1.

2.

3.

4.

Kig og lyt til den, der taler.

Udtryk dig klart og kort.

Byg videre på den sidste taler.

Begrund dit udsagn, og spørg andre efter begrundelser.

Der skal etableres et trygt samtalerum med klare regler.

Fællessamtalerne foregår ofte i rundkreds, så alle kan se alle, men der bruges også fysiske og rumlige tilgange.

Den løbske trolley

"Fortællingens univers" Hvad siger fortællingen selv?

og giver den og dermed ordet videre til den næste, der har vendt håndfladen frem, når den første er færdig. De indlagde også korte pauser til stille eftertænksomhed eller to-minutters samtaler, to og to. Ind imellem blev der tilstræbt langsomhed, så der blev tid til at lytte, for det er en forudsætning for en empatisk samtale.

For at skabe en god samtalekultur har Filosofipatruljen fire idealer, man skal prøve at leve op til:

Fantasér!

Lukkede

Åbne Slå op/googl

Tænk og argumentér!

"Vores verden" Alle de fire typer af spørgsmål bruges til at præcisere og formulere de filosofiske spørgsmål. Når eleverne har formuleret deres spørgsmål, evt. i mindre grupper, vælges til sidst det, der skal arbejdes med. Og den filosofiske diskussion kan gå i gang.

En filosofisk samtalekultur

En grundlæggende forudsætning for at kunne etablere et 'filosofisk rum' er, at der etableres en konkurrencefri samtalekultur. Lærke og Dorete havde flere anbefalinger til, hvordan man kunne undgå konkurrence om ordet, f.eks. ved at den, der har ordet, har en bold i hånden

I det såkaldte 'The Trolley Problem' kommer en løbsk trolley/sporvogn rullende – uden bremser! Foran ligger (af ubegribelige grunde) fem bagbundne mænd på sporet. Du står ved et sporskifte, hvor du har mulighed for at skifte spor, så sporvognen drejer fra. Men på det andet spor ligger der én bagbunden mand.

Hvad gør du? Skifter du spor?

Der er fire svarmuligheder hængt op i rummets hjørner. På det ene står der: "Ja, helt bestemt", på det andet: "Ja, muligvis", på det tredje: "Nej, det tror jeg ikke", og på det fjerde: "Nej, aldrig i livet".

Deltagerne skal så stille sig hen til det hjørne, hvis udsagn de er enige i.

Derefter skulle deltagerne argumentere for deres valg.

Friskolebladet 2, 17. februar 2017

9

Det var tilladt at skifte plads undervejs.

Efterfølgende blev dilemmaet skærpet: Du står på en bro over sporet, som den løbske sporvogn uden bremser kommer kørende ad og stadig med fem sagesløse, bagbundne mænd på skinnerne. Foran dig står en tyk mand ved kanten, som måske kan standse toget, hvis han bliver skubbet ud. Hvad gør du?

Hvad nu, hvis du ved, han er nazist?

Dilemmaerne kan hele tiden skærpes: Du står igen ved sporskiftet. Hvad gør du, hvis den ene bagbundne person på vigesporet er en ven? Hvad hvis det er familie? – osv.

Forløbet afslørede forskellige grænser og overvejelser blandt deltagerne om ansvar og etik. Målet var ikke enighed, men en dybere forståelse af problematikken om ansvar.

Filosofipatruljens metoder til at undervise i filosofi med børn er ikke kun anvendelige, når filosofi optræder skemalagt på skolen. Spørgeteknikken, samtaleformen og øvelserne kan også bruges i dansk, historie, kristendom

og i mange andre sammenhænge, hvori der indgår filosofiske, eksistentielle og dannelsesmæssige spørgsmål.

Vil man vide mere om metoden og tilgangsvinklen, kan man læse Lommefilosoffen. Håndbog i filosofi med børn (kr. 85,95 på filosofipatruljen.dk) – eller deltage næste gang Dorete og Lærke holder kursus i Filosofi med børn.

Kurset bliver sikkert udbudt igen.

Filosofipatruljen

Dorete Kallesøe er teolog og filosof og underviser til daglig lærerstuderende på VIA University College i Nr. Nissum. Hun har mange års erfaring med at filosofere med børn og voksne.

10 Friskolebladet 2, 17. februar 2017

Lærke Groth er uddannet lærer og cand. pæd. i pædagogisk filosofi. Hun har erfaring med at tale med børn om de store spørgsmål i livet fra både folkeskole- og friskoleverdenen. Hun er adjunkt på VIA UC i Aarhus.

Frie Skolers Lærerforening

F SL MI NIKU R S US FORÅR 2017

2½ time der løfter dine kompetencer

KODNING

KURSUS i undervisningen Lær at bruge programmering Den Digitale og kodning i din undervisning – også selv, om du aldrig Tarzanbane har prøvet det før.

LOMMEFILM KURSUS

i undervisningen Bliv ven med Fra skole/hjemidé til færdig film: Sådan bruger du elevernes samtalen egne produktioner i din undervisning.

FEEDBACK

i undervisningen Bliv bedre til at evaluere og bruge feedback, som udvikler eleverne, dig og din undervisning.

Tilmeld dig på

• Ni kurser spredt over hele landet • Inspirerende og praksisnær undervisning • Gratis for FSL-medlemmer

fsl.dk /kurser

Friskolebladet 2, 17. februar 2017

11

Danmarks Naturfredningsforening

Naturen har brug for jeres hjælp Fra mandag d. 27. til fredag d. 31. marts Nu kan I igen være med i en fælles indsats for en renere og smukkere natur og et bedre miljø. Alle kan deltage.

Tilmeld jer og få en gratis deltagerpakke med indsamlingssække, inspirationsmaterialer og vejledning.

Affald smidt i naturen skader drikkevand, planter og vilde dyr. Samtidig ødelægger det oplevelserne i naturen og indeholder værdifulde ressourcer, som vi skal genanvende.

Tilmeldingsfrist er den 3. marts, hvis I vil sikre jer en deltagerpakke.

Meld jer som indsamlere til Danmarks Naturfredningsforenings Affaldsindsamling. Læs mere og tilmeld jer på www.affaldsindsamlingen.dk eller på tlf: 31 19 32 11 12 Friskolebladet 2, 17. februar 2017

Affaldsindsamlingen.dk Danmarks Naturfredningsforening

Friskolernes førskolebørn diskrimineres i forhold til folkeskolerne i Holstebro Hidtil har de frie grundskoler i Holstebro Kommune kunnet tilbyde børnehavebørnene at komme i førskole i maj, så de havde tre måneder, hvor de kunne vænne sig til nye lokaler, nye voksne og den nye rolle som skolebørn. På lige fod med børnene i folkeskolerne. Friskolerne fik et kommunalt tilskud på omkring 4.000 kr. om måneden, så vilkårene matchede folkeskolerne og gav forældrene samme vilkår.

Men i budgettet for 2017/18 bliver tilskuddet reduceret til 75%, i 2018/19 til 50%, og året efter til 25%. Derefter er det helt væk.

Kommunen begrunder det med, at den vil koncentrere pengene om folkeskolen, og da den ikke lovgivningsmæssigt er tvunget til at yde friskolernes førskole-tilskud, så har den valgt at lade være.

Børnehavebørnene i friskolernes børnehaver kan ikke bare fortsætte i børnehaven til sommerferien, for samtidig har kommunen besluttet, at alle børn i børnehaverne i kommunen er 'skolebørn' fra maj. Derfor kan børnehaverne ikke få tilskud i den periode – og altså heller ikke tilskud til førskole.

Hvis forældrene på de frie grundskoler skal dække udgifterne over forældrebetalingen, vil det betyde en merudgift om måneden på 4 - 5.000 kr. oven i de ca. 1.700, de betaler i forvejen. Det er der næppe mange, der kan klare.

Alternativt skulle de sende børnene i førskole på en af folkeskolerne.

Mange af friskolerne ligger på landet, så børnene ville mange steder få langt til skole – hvor de så i

Børnehjælpsdagen Børnehjælpsdagens LILLEBROR LOTTERI 2017

tre måneder skulle lære nye børn og voksne at kende, for så efter sommerferien at skulle flytte tilbage igen, hvorfor hele ideen med at tilvænne sig de nye omgivelser bliver meningsløs – eller direkte frustrerende.

Reelt fjerner det forældrenes frie skolevalg, når børnene på den ene side regnes for skolebørn fra maj, samtidig med, at de ikke gør det efter tilskudsloven. Børnene falder på gulvet mellem to stole.

Der mangler lovgivning på området.

Siden har Venstre i Holstebro fortrudt. "Vi synes ikke, at det er rimeligt det her, og vi vil arbejde for, at det ikke skal være sådan fremadrettet, siger formand for venstres byrådsgruppe, Jens Kristian Hedegaard, nu den 6. februar.

CC

- Det er sejt, når børn hjælper børn

Tjenpenge penge til TIlholdet!

Klassen!

Tjen TILMELD DIN KLASSE ALLEREDE I DAG - SÅ ER LEJRSKOLEN SIKRET Tilmeld dit hold allerede i dag - så er træningslejren sikret Mangler du og dine klubkammerater et tilskud til træningslejren?

StårEller I og måske mangler tøj og udstyr? Måske I om atfor nytnyt udstyr til klubben?

Så hardrømmer I nu muligheden komme på træningslejr turnering i Danmark eller udlandet? at tjene lette penge, eller ved at sælge Børnehjælpsdagens Så har I nu muligheden at Itjene lettegiver penge, ved støtte at sælge Lillebror Lotteri 2017,for hvor samtidig en stor til Børnehjælpsdagens Lotteri, hvor I samtidig støtter anbragte børn ogLillebror udsatte unge i Danmark. anbragte børn og unge i Danmark.

Tilmeld jer online på: www.bhd.dk

16 16. maj 20 artsNI-20 7. m 17 e: 1RT d JU o 5. ri e S p gs Sal : 23. MA SALGSPERIODE

sen e æll fla sesKkaasssen 0’er s il t K r. k Il T .

0 r K ,5 en 2 ’er jeenn88,50 TTj lgeerrtTilIl en 20 ælg ddII ssæ lo t lO r T e r v e h V h r r o fFO !

N RETURNERES

ER KA USOLGTE LODD

Ing

graTIs TIlMeld

I 2016 TJENTE INSTITUT SANKT JOSEPH

39.227 Kr.

Det er gratis at tilmelde sig - og I kan returnere alle usolgte

Det er gratis og I kan lodder!

Hivat fattilmelde i din lærer sig eller-forældre ogreturnere bestil lodderne online alle allerede usolgtei dag lodder!

Hiv fat i din træner og bestil på: WWW.BHD.DK lodderne online allerede i dag på: www.bhd.dk

Friskolebladet 2, 17. februar 2017

13

De frie skoler uddanner debatpiloter over hele landet De frie skoler – fri-, efter- og højskoler – er i gang med at uddanne flere hold debatpiloter, som skal fungere som ordstyrere ved Frirumsdebatter i årene fremover. Første hold afsluttede det første todagesforløb den 7. december på Sjælland, og 2. marts afslutter et andet hold på 17 debatpiloter fra 11 frie skoler uddannelsen. Desuden afslutter to hold i Jylland. Den 2. marts er alle landsdele og alle frie skoleformer dækket ind med debatpiloter.

Det er en massiv satsning fra de frie skoler for at lancere en anderledes debatkultur, som der er hårdt brug for.

nelsen af debatpiloter over hele landet.

Frirummet

Uddannelsen gennemføres efter et fastlagt koncept, som skal gøre deltagerne i stand til på to timer at gennemføre debatmøder over hele landet med den nødvendige autoritet. Uddannelsen tilbydes kun lærere, forstandere og bestyrelsesmedlemmer ved de frie skoler. Emnerne kan være hvad som helst, men gerne med lokal forankring – og med mennesker, som har en position, hvor de faktisk

En ny debatform bredes ud

Efter sidste folketingsvalg, hvor vælgerne i stor stil svigtede de "gamle" partier til fordel for Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet, fik de tre formænd for friskolernes, efterskolernes og højskolernes foreninger en idé (se sidste nummer af Friskolebladet). De ville (gen-)skabe en konstruktiv debatkultur, hvor der også blev lyttet. Trygfonden syntes, idéen var god og støttede projektet med næsten fire millioner. Frirummet var skabt.

Det er nu etableret med eget sekretariat i Højskolernes Hus og bemandet med projektleder Marlene Borst Hansen og projektmedarbejder Davis Jul. De gennemfører nu i hurtigt tempo uddanhar mulighed for at påvirke beslutningerne.

Når de frie skoler sætter sig så hårdt på uddannelsen af debatpiloterne og på brandet Frirummet som en særlig debatform, skyldes det, at de frie skoler mener, de har særlige historiske og åndshistoriske forudsætninger for at bidrage til en bedre debatkultur.

Betændt debat

Debatten er i medierne blevet voldsomt polariseret. Det handler om at vinde en debat, ikke at blive klogere. Mange unge tør ikke udtale sig politisk på de sociale medier af frygt for reaktionerne, og de, der tør, mister ofte helt kontrollen over følelserne. Det offentlige samtalerum er blevet betændt.

14 Friskolebladet 2, 17. februar 2017

frirummet.org

Tre faser

Debatpiloterne skal lede frirumsdebatterne gennem tre faser.

De skal i første fase, Fronter, sørge for, at konflikten og uenigheden mellem debattørerne kommer tydeligt frem, så tilhørerne forstår, hvad det handler om.

Derefter skal de i Reflektioner svare på spørgsmål fra debatpiloten om den personlige baggrund for holdningerne og deres tvivl og dilemmaer, så positionerne åbnes lidt op.

I den afsluttende fase, Initiativer, inddrages deltagerne, der kan komme med forslag til debattørerne om, hvordan de kan medvirke til at løse konflikterne. Hensigten er at pege fremad og åbne op for initiativer. Målet er ikke nødvendigvis enighed, men et forsøg på i det små at finde en vej frem, så positionerne ikke forbliver fastlåst.

Uddannelse af debatpiloter

Debatpilotuddannelsen gennemgår i løbet af de to dage, der er afsat til det, hele konceptet, træner deltagerne i den fornødne autoritet og evne til respektfuldt at afbryde, skære igennem og mediere, hvor det er påkrævet.

Friskolebladet var med på kursusdagen den 24. januar på Ollerup Gymnastikhøjskole, hvor Marlene Borst Hansen og David Jul gennemgik forløbet og teknikken i en frirumsdebat.

Den næste kursusdag, som er den 2. marts, vil koncentrere sig om at træne deltagerne i praksis.

Herefter er de rustede til at gennemføre frirumsdebatter, som eksemplariske eksempler på, hvad de frie skoler kan tilføre den offentlige debat.

Frirummet skal praktisk demonstrere, hvordan man kan debattere og være uenige uden at blive uvenner ved at lytte til hinanden og ikke forskanse sig, men derimod søge det fælles, hvorfra der kan skabes en vej frem.

Det fælles bedste

Bag Frirummet og ønsket om en anden samtale- og debatkultur ligger forestillingen om, at der findes et 'fælles bedste', at der er ting, vi er fælles om på trods af forskelle, og at vi, hvis vi påtager os et etisk ansvar for fællesskabet, kan finde løsninger, som er bedre for fællesskabet.

Det står i modsætning til en tilgang, der alene udspringer af egeninteresse eller alene skal varetage en mindre gruppes særinteresser på bekostning af andre.

Hos Grundtvig kan begrebet om frihed kun forstås i forening med begrebet 'det fælles bedste', fordi det giver en etisk baggrund for, at man frivilligt kan afstå noget af sin egen frihed. Det kan man kun i forhold til et fællesskab, man frivilligt forpligter sig på: et fælles bedste.

De frie skoler er gået sammen om at udbrede en debatform, som der er hårdt brug for for tiden, hvis vi ikke skal falde fra hinanden og blot råbe til hinanden fra forskellige nedgravede positioner. Frirummet er et bud på, hvordan man kan være uenige i fællesskab uden at sætte fællesskabet over styr og komme videre sammen i forsøget på at nå frem til 'det fælles bedste'.

Frirummet og debatpilotuddannelsen har rod i Grundtvigs tanker – og i de frie skolers tradition.

Claudi Clausen Friskolebladet 2, 17. februar 2017

15

12 bud på god undervisning Undervisningsministeriet og Danske Underviserorganisationers Samråd (DUS) har udarbejdet 12 pejlemærker for god undervisning.

CC

Dygtige undervisere er dén enkeltstående faktor, der har størst indflydelse på elevernes udbytte af undervisningen. Undervisningsministeriet og Danske Underviserorganisationers Samråd har ønsket at skabe en debat om, hvad god undervisning er, og hvad der bidrager til at styrke lærernes engagement og professionelle ansvar.

Første februar præsenterede Undervisningsministeriet og DUS på Nationalmuseet 12 fælles pejlemærker for, hvad god undervisning er.

DUS er en sammenslutning af undervisere, ikke en fagforening, men en forening til fremme af undervisning.

Medlemmerne er ganske vist fagforeninger, men for-

eningens fokus er det, der forener medlemmernes virke: undervisning.

Medlemmer af DUS er BUPL, Danmarks Lærerforening, Dansk Magisterforening, Frie Skolers Lærerforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening og Uddannelsesforbundet.

Det har været bemærkelsesværdigt, at undervisningsminister Merete Riisager i udtalelser om skolen aldrig taler om 'læring' og 'læringsmål', men altid om undervisning og skolens kerneopgaver.

Det gør hun også i sin kommentar til de 12 pejlemærker for god undervisning: ”Skolen og uddannelsesinstitutionernes kerneopgave er undervisning. Det er dog sjældent, at det er selve undervisningen, der er til debat. Jeg mener, at der bør bruges flere kræfter på skolernes og uddannelsesinstitutionernes kerneopgave og på at udvikle undervisningen”.

De 12 pejlemærker for god undervisning Formål og værdier 1. God undervisning fremmer elevernes faglige, sociale og personlige udvikling og dannelse og lever op til uddannelsernes mål, formål og værdier.

God undervisning – imellem lærer og elever 6. God undervisning har faglig ambition, en tydelig retning og struktur.

2. God undervisning bygger på lærerens engagement, motivation og professionelle ansvar og dømmekraft.

7. God undervisning bygger på høje forventninger til alle elever og fremmer elevernes progression.

Rammer og forudsætninger for god undervisning

8. God undervisning fremmer og praktiserer demokratiske principper.

3. God undervisning udføres og udvikles af fagligt og pædagogisk kompetente og opdaterede lærere.

4. God undervisning sker inden for tidsmæssige, fysiske og organisatoriske rammer, der skaber rum til faglig dialog, udvikling, planlægning, opfølgning og feedback.

5. God undervisning udvikles fagligt og ædagogisk i et miljø præget af tillid, åbenhed og samarbejde.

16 Friskolebladet 2, 17. februar 2017

9. God undervisning bygger videre på og udvider elevernes erfaringsverden.

10. God undervisning sker i et trygt læringsmiljø med rum til at stille spørgsmål, reflektere og begå fejl.

11. God undervisning bygger på gensidig respekt mellem lærere og elever.

12. God undervisning er varieret og sætter elevgruppens mangfoldige kompetencer i spil.

Danfoss Universe

lle Universets mest specie og finurlige skoledag!

koledag

Book en s

lebladet

.dk/frisko

e på univers

I Universe byder vi på fede og originale undervisningsforløb til alle klassetrin.

Her kan I bl.a. dyste om at bygge den bedste raket eller udforske naturens kræfter, ved at føle kulden fra en gletsjer og se en gejser springe.

Alt efter klassetrin vil I også kunne opleve Virtual Reality, klatre i Sky Trail, køre Segway, se dinosaurer i 5D eller rejse ud i rummet i den nye 360 Full dome.

Vi sørger for de perfekte rammer for en spændende og lærerig dag.

Åbningstider 1

2

3

4

5

6

7

8

S S 17 18 16 16

S 16 17 18 17 S

S S 17 17 18 16 S

S S 17 17 18 S S

S 16 17 17 18 S S

S 17 16 17 18 S 16

S 16 16 17 18 S 17

17 S 16 17 18 16 16

APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT

16 17 18

Åben: 10 – 16 Åben: 10 – 17 Åben: 10 – 18 23. juni - Åben: 10 – 21

9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31

17 S 16 17 18 17 S

17 S 17 18 18 16 S

17 S 16 18 18 S S

17 17 16 18 17 S S

17 17 16 18 17 S 16

17 17 16 18 17 S 17

17 S 16 18 17 16 17

17 S 16 18 17 17 17

17 S 17 18 17 16 17

16 S 16 18 17 S 17

16 16 16 18 17 S 17

16 17 16 18 17 S 17

16 16 16 18 16 S 17

17 S 16 18 16 16 17

16 S 21 18 16 17 16

S S 17 18 16 16 16

S 17 16 18 16 S 16

S Skoledag (Kun åbent for bookede forløb)

S 17 16 18 17 S 16

S 17 16 18 16 S 16

16 17 16 18 16 S 16

17 S 16 18 16 16 16

16 S S 16 18 18 16 16 17

Universe, Mads Patent vej 1, 6430 Nordborg

Oplevelsesparken hvor sjov er en videnskab 17 Friskolebladet 2, 17. februar 2017

De frie skoler elsker teater og drama Efteruddannelse til dramalærer med en PD i drama – eller moduler af den Samtale med Hanne Kirk, dramalærer på Den frie Lærerskole Af Claudi Clausen

Drama og teater fylder godt på de fleste friskoler.

Mange har tradition for store årlige teaterforestillinger, for krybbe- og nissespil, drama i undervisningen, og nogle skoler har drama og teater som skemalagt fag.

Hanne Kirk, der er dramalærer på Den frie Lærerskole, fortæller, at "Den frie Lærerskole sender lærere med liniefag i drama ud til de frie skoler, men vi dækker slet ikke behovet. På seminarierne er der ikke længere noget decideret dramafag. Der er kun et fællesæstetisk fag, som drama er en lille del af. Mange underviser derfor uden at være uddannet til det. Men flere frie skoler er blevet mere bevidste om vigtigheden af at have en lærer, der er dramauddannet. En del friskoler og efterskoler har drama som valgfag i overbygningen eller som obligatorisk dramafag på mellemtrinnet.

Den frie Lærerskole er den eneste læreruddannelse, der har drama som liniefag. Den frie Lærerskole er en oase for dramafaget."

Lige nu er lærerskolen også det eneste sted, hvor man kan tage en pædagogisk diplomuddannelse (PD) i drama.

Efter at have arbejdet i skolen et par år kan man tage en målrettet PD i drama, eller man kan nøjes med at tage et af de tre valgfrie moduler:

Hanne Kirk.

1.

2.

3.

Teaterteori, dramaturgi og teaterproduktion.

Dramapædagogik.

Drama/teater og børne- og ungdomskultur.

Hanne: "Drama er et fag, som har det rigtig godt i de frie skoler. I folkeskolen er drama blevet beskåret stort set hele vejen. Det er et paradoks, når grundkompetencerne i drama er kreativitet og innovation; drama er grundlæggende at være i det skabende. Det er de kompetencer, der efterspørges mest i erhvervslivet overhovedet. Men paradoksalt nok bliver alle kreative og musiske fag nedprioriteret i den herskende undervisningsdiskurs, samtidig med at det er de kreative, musiske fag, der allerbedst kvalificerer til de kompetencer, der efterspørges."

Fra mundtlig fortælling til fortælling med hele kroppen

"Grundtvig og Kold forstod, hvad fortællingen kunne.

I 60'erne blev fortællingen løftet og udbredt til en langt større vifte af æstetiske læreprocesser, da de frie skoler tog kreativitetspædagogikken til sig. Det gjorde de med drama, men også med musik og billedkunst.

Drama gør det tydeligt, at fortællingen involverer krop

18 Friskolebladet 2, 17. februar 2017

En PD er praksisnær efteruddannelse for professionelle

og følelser. Du bruger alle intelligenserne, den kropslige, den rumlige, musiske og sproglige intelligens.

Først oplive så oplyse – er et argument for æstetiske læreprocesser. Du skal have en følelsesmæssig og kropslig forankring, for at viden får betydning."

På bedste højskolevis

PD-modulerne på Den frie Lærerskole er anderledes end modulerne på andre professionshøjskoler (UC'er).

Hanne: "Vi bruger det bedste fra de frie skoler. De studerende er her sammen fra onsdag til fredag. De har sagt farvel til arbejde og familie i to døgn. Det gør de to gange i løbet af et halvt år og så til eksamen.

Det er der utrolig positiv respons på. Det giver stor koncentration. Andre steder kan det være noget med, at

En pædagogisk diplomuddannelse er en mulighed for videreuddannelse for lærere. Uddannelsen kan tages på deltid, samtidig med at man arbejder – hvis skolen er med på det, for der skal sættes tid af til det, og så koster det penge: 10.560 (incl. kost og logi) per modul. Til gengæld bliver læreren og skolen opkvalificeret.

En PD består af seks moduler af et semesters varighed. Hvert modul afsluttes med en eksamen og et bevis. De valgfrie moduler kan tages i vilkårlig rækkefølge, men startmodulet skal helst tages først og de to afsluttende, obligatoriske moduler til sidst, hvis man vil have en hel PD. Men det behøver man ikke. Man kan nøjes med enkelte moduler.

Uddannelsen kan også kombineres med moduler fra andre PD-uddannelser og diplomuddannelser.

Det første obligatoriske modul er Pædagogisk viden og forskning og de to sidste er Undersøgelse af pædagogisk praksis og Afgangsprojektet.

Herimellem kan der vælges tre valgfrie moduler. Hvis man vælger de tre dramamoduler, som lærerskolen udbyder og de tre obligatoriske, så kan man skrive PD i drama på sit CV, men nøjes man med et eller flere af dramamodulerne, får man ikke titlen PD, men dog et bevis for afsluttet modul.

En PD er en faglig uddannelse på højt fagligt niveau med relation til praksis. Mange af de studerende underviser i drama og får inspiration på studiet, som de umiddelbart kan bruges. De, der tager en målrettet drama-PD, laver typisk deres undersøgelsesarbejde og den afsluttende opgave i tilknytning til undervisningen i drama på egen skole. "Det handler om evnen til at reflektere over praksis", understreger Hanne.

En fuld PD giver 60 ECTS-point. De valgfrie moduler og Pædagogisk Viden giver hver 10 ECTS, Undersøgelse af Pædagogisk Praksis 5 og Afslutningsprojektet 15 ECTS. Tilsammen: 60, hvilket svarer til et årsværk. Det kan tages på tre til seks år, men skal være afsluttet i løbet af seks.

Friskolebladet 2, 17. februar 2017

19

man kommer tre timer om torsdagen i en længere periode. Vi tager det bedste fra de frie skoler.

En anden ting, der er godt i forhold til de evalueringer, vi får, er, at vi er fire undervisere fast. Man sidder ikke med én underviser. Der er mere inspiration i at have fire undervisere, som kommer med forskellige vinklinger og input og forskellige måder at undervise på.

Vi har Janek Szatkowski fra Dramaturgi, vi har Astrid Guldhammer, der er børne- og kulturkonsulent i Aarhus, men har også været meget i de frie skoler, og så har vi Eva Klinting, som er praktiserende efterskolelærer, også uddannet dramaturg – og så mig som underviser. Det giver en god vifte af forskellige indfaldsveje og forskellige måder at undervise på."

Hanne Kirk er cand.mag. i dramaturgi og historie, liniefagslærer i drama og teater på lærerskolen og ansvarlig for det indholdsmæssige i PD-uddannelsen i drama og teater.

Tre valgfri dramamoduler

Modul 1: Teaterteori, dramaturgi og teaterproduktion består bl.a. af teaterhistorie fra antikken til det moderne teater, dramaturgisk analyse, grundtræning, instruktion og teaterproduktion.

Modul 2: Dramapædagogik handler om tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af forskellige dramaforløb: rollespil, forumteater, procesdrama m.v.

Modul 3: Drama/teater og børne-/ungdomskultur beskæftiger sig med børne- og ungdomsteater, medier, drama- og teaterpædagogik samt teaterproduktion med børn og unge.

Deltagere i Teaterteori, modul 1, har netop afsluttet 20 Friskolebladet 2, 17. februar 2017

deres modul og har været til eksamen. Et nyt hold er nu begyndt på modul 2, Dramapædagogik, der afsluttes den 16. juni. Næste dramamodul, man kan tilmelde sig er modul 3, Drama/Teater og Børne-/Ungdomskultur. Det afvikles i efterårssemestret.

De tre dramamoduler afvikles ikke samtidigt, men efter hinanden.

De fleste deltagere tager alle tre moduler i rækkefølge, men der kommer også nye til, så der er lidt udskiftning fra modul til modul, men 'de gamle' er gode til at tage imod de nye, fortæller Hanne.

PD-uddannelsen i drama er ikke kun for lærere fra de frie skoler. Halvdelen af deltagerne på modul 1 var lærere i folkeskolen, pædagoger, voksenundervisere og en enkelt fra museumsverdenen.

Teaterproduktion: Odense Friskole: "Drengen der faldt ned fra himlen", 2013.

Eksamen ad bagdøren

For tiden udbydes de tre dramamoduler kun på Den frie Lærerskole, men man kan også tage de tre obligatoriske moduler dér, så man kan få alle seks og dermed en fuld PD. Fire har allerede afsluttet en fuld PD og flere er på vej.

PD i drama er tilrettelagt i samarbejde mellem Den frie Lærerskole og UC Lillebælt. En forudsætning for akkrediteringen af drama-PD'en var, at den er tilknyttet en UC'er, og at modulerne og den samlede uddannelse afsluttes med eksamen.

Oprindeligt stod der i Den frie Lærerskoles vedtægter, at der ikke måtte afholdes eksamen på lærerskolen. Vedtægterne blev derfor ændret, så eksamensforbuddet blev begrænset til kun at omfatte læreruddannelsen, men ikke matriklen som sådan. Der kunne derefter afholdes eksamen i kursusafdelingen og dermed på PD-uddannelserne.

Da hovedparten af undervisningen i PD i Drama er selv- og hjemmestudium, synes Hanne, at det giver mening at have eksamen – i modsætning til på lærerskolen, hvor der er mødepligt, og hvor der skrives opgaver og evalueres løbende. Eksaminerne afvikles i øvrigt afslappet og under god vejledning.

Drama er et almendannende fag

Hanne: "Grundlaget for al drama er improvisation. Den grundlæggende sceniske træning i at sige ”ja”, at gå ind i en narrativ struktur og være til stede i øjeblikket rummer et bredt dannelsesaspekt. Det indeholder også et metodisk aspekt, som er anvendeligt i undervisning i bred forstand.

Men improvisation kræver rammer og fiktion. Fiktionen er et øvelsesrum og rammerne en boks, som er nødven-

dig – også for at kunne tænke ud af den. En kreativ og kunstnerisk proces kan man ikke altid styre, men man er nødt til at sætte rammer om den kreative skabelse, og dramalæreren skal derfor bevidst kunne anvende mange forskellige af dem.

I virkeligheden er drama enkelt: der er kun rum, figur og forløb. Men antallet af fortællinger og æstetikker, der kan komme ud af dét, er ubegrænset."

– I folkeskolen er der i Forenklede Fælles Mål sat læringsmål for valgfaget drama i 7., 8. og 9. klasse. Kan de bruges til noget?

"Der er ikke noget problem i at forholde sig til Forenklede Fælles Mål i drama, men drama er så bredt et fag, at man kan sætte sig meget større, almendannende mål for undervisningen, mål, som ikke bare kan 'vinges' af i et skema. Drama kan udvide elevernes læringsbegreb ved at italesætte den almendannende læringsproces, som finder sted."

Næste dramamodul, man kan melde sig til, er modul 3, Drama/teater og børne-/ungdomskultur med studieperiode fra 7. august til den 31. januar 2018.

Holdet mødes på Den frie Lærerskole onsdag den 6. til fredag den 8. september og igen onsdag den 1. til fredag den 3. november.

Opgaveaflevering den 20. december og intern eksamen den 31. januar 2018.

Ansøgningsfristen er 1. juni 2017.

Se mere om tilmelding, modulerne og PD i drama på dfl-ollerup.dk

Friskolebladet 2, 17. februar 2017

21

Nordisk Kunstgræs ®

Med NKI i spidsen for jeres nye mul sportsbane-projekt sikres en op mal projektstyring fra A- l-Z. Vi kan stå for den fulde entreprise og har et bredt netværk af pålidelige samarbejdspartnere l både bundopbygning, drænløsning, bander, lys, mål/net mv. Vi har mere end 17 års erfaring med anlæg af kunstgræsbaner og et utal af mul sportsanlæg landet over .

Følgende skoler har vi bl.a. ha� fornøjelsen af at anlægge baner hos: · · · · · ·

S ge Friskole Tornbjerg Gymnasium Spurvelundsskolen Kerteminde Byskole Nyborg Friskole Og mange andre

For NKI ophører et samarbejde ikke med at banen er anlagt.

Vi indgår gerne i en a�ale om e�erfølgende vedligehold, således at de spillemæssige egenskaber er op mal i hele anlæggets leve d.

Rig gt vedligehold forlænger din investerings leve d.

Vi indgår også gerne a�aler om vedligehold af baner der ikke er anlagt af os.

Vi vægter afpasningen af jeres behov, holdt op mod kvalitet, de miljømæssige aspekter og ikke mindst opfølgning, ekstremt højt, hvilket meget tydeligt fremgår af vores referencer. Besøg meget gerne vores hjemmeside www.kunstgræs.dk og læs udtalelser på referencesiden.

NY MULTIBANE FACILITETEN DER GØR EN FORSKEL 22 Friskolebladet 2, 17. februar 2017

Nye tilsynsregler kan påvirke valget af tilsynsførende til friskolernes kommende generalforsamlinger I løbet af de kommende måneder holder de frie grundskoler deres ordinære generalforsamlinger, ofte mellem 1. marts og 30. april. Den 6. december 2016 vedtog Folketinget en skærpelse af friskolernes tilsyn med virkning fra 1. januar 2017. Skolerne skal allerede til den kommende generalforsamling tage højde for ændringer i tilsynet og begynde at indstille sig på dem, selv om nogle af dem først træder i kraft 1. januar 2018.

En af ændringerne er, at valgperioden for tilsynsførende sættes ned fra fire til to år. Genvalg kan finde sted, men en tilsynsførende kan højst bestride posten i seks år (indenfor en periode på 11). Har skolens tilsynsførende udført hvervet i fire til seks år, så skulle man måske overveje at få en ny på banen enten nu eller til næste år, hvis man ikke vil risikere at

blive tvunget til nyvalg i 2019.

En tilsynsførende, som skal være certificeret, må højst være tilsynsførende på fem skoler.

Habilitetsreglerne er blevet skærpede, så den tilsynsførende må ikke have været elev på skolen i de seneste fem år og må ikke være gift eller nært beslægtet med en elev på skolen. Det samme gælder, hvis han eller hun har tilhørt forældrekredsen, været medlem af bestyrelsen, ansat eller gift med en ansat eller bestyrelsesmedlem på skolen. To skoler må heller ikke have hver sin ansatte eller bestyrelsesmedlem, som fører gensidigt tilsyn med hinandens skoler.

Den tilsynsførende skal også kunne bekræfte, at de nye regler om donationer er overholdt. Det forventes, at skolerne leverer oplysningerne herom til den tilsynsførende, som

altså ikke selv skal rode med regnskaberne.

I øvrigt skal skolerne og ordstyreren ved generalforsamlingerne sikre (og få ført til referat), at den tilsynsførende bliver valgt i forældrekredsen og ikke i skolekredsen, for det vil kunne anfægte legitimiteten. Der kan evt. indkaldes til skole- og forældrekreds på hvert sit papir - eller generalforsamlingen kan midlertidigt suspenderes og erstattes af valg i forældrekredsen (hvor kun forældre har stemmeret). Der kommer nok mere i Skolenyt fra Dansk Friskoleforening, efterhånden som de nye regler og procedurer falder på plads.

Ovenstående er ikke fyldestgørende, men en påmindelse om, at de nye tilsynsregler kan have indflydelse på valg af tilsynsførende og tilsynserklæringens indhold.

CC

_

Unitas STUDIETURE

TRYGGE RAMMER FOR STORE OPLEVELSER Unitas Rejser tager sig af alt det praktiske, så I kan koncentrere jer om at opsøge, opleve og formidle vores fantastiske verden. Lige meget om I skal til Barcelona eller Beijing.

Må vi være med til at skabe de bedste rammer for jeres næste studietur? RING TIL OS PÅ 8723 1240

Berlin/ Dresden/Prag

Lombardiet

Barcelona

Firenze/ Rom

Washington

Beijing/ Shanghai

fra kr. 1.355

fra kr. 1.545

fra kr. 1.650

fra kr. 2.595

fra kr. 4.195

fra kr. 6.295

_

Niels Peter Nielsen Skoleafdelingen

UNITASREJSER.DK facebook.com/unitasrejser instagram.com/unitasrejser linkedIn.com/unitasrejser

_

UNITAS REJSER Glarmestervej 20 A DK 8600 Silkeborg +45 8723 1240 rejser@unitas.dk

Friskolebladet 2, 17. februar 2017

23

Nyt fra

Selvfølgelig skal der ske underretning, når der er brug for det Af Peter Bendix Pedersen Formand for Dansk Friskoleforening.

Danmarks Radio bragte for nylig historien om, at der sker betydeligt færre underretninger på de flersprogede friskoler med muslimsk værdigrundlag sammenlignet med øvrige grundskoler. Spørgsmålet melder sig hurtigt – hvorfor? For at få et reelt svar på dette må man ulejlige sig med at se nærmere på både frie skolers og folkeskolers praksis. Vi har derfor spurgt vores medlemsskoler, hvoraf cirka halvdelen har svaret.

Lad det være sagt med det samme, at der selvfølgelig skal ske underretning i alle de tilfælde, hvor der blot er den mindste grund til det. Det er en forpligtigelse, vi alle har for at sikre barnets trivsel og læring.

Reglerne er ret klare. Der er underretningspligt uanset, hvad der er årsag til, at barnet har behov for særlig støtte eller anden socialpædagogisk støtte. Det er nok, at man har en antagelse om eller en bekymring for et barns udvikling, sundhed eller trivsel. Men også et højt fravær fra skolen kan være grund til at foretage en underretning til kommunen. Det gælder for alle: ledere, lærere, pædagoger, forældre, familie m.v.

Er man i tvivl og har spørgsmål til, hvordan man skal forholde sig, kan man altid tage kontakt til Friskolernes Hus eller søge oplysninger på www.friskoler.dk.

10 gange færre underretninger

Danmarks Radio har foretaget grundig research som grundlag for deres historie. Det viser sig, at der på flersprogede friskoler foretages én underretning per 358 elever, mens tallet er én ud af 34 i øvrige skoler. På kristne friskoler foretages der underretning om en elev ud af 77.

Bekymringen om omsorgssvigt i hjemmet udgør den største andel af underretninger (18%). Bekymringer om misbrug i hjemmet, voldelige overgreb, skolefravær og udadreagerende adfærd er andre forhold, der giver anledning til underretning (tilsammen ca. 30%).

Godt halvdelen af alle underretninger er mistanker om mistrivsel. 14% af underretningerne fører til igangsættelse af ny børnefaglig undersøgelse, mens 30% af alle underretninger afsluttes uden videre opfølgning af kommunen.

24 Friskolebladet 2, 17. februar 2017

Tekst: David Rebou. Grafik: Morten F. Christensen. DR.

Tæt samarbejde med forældre og ressourcepersoner

Dansk Friskoleforening har iværksat en intern undersøgelse i forsøget på at finde svar på de store forskelle. 150 skoler har deltaget i undersøgelsen, og disse har svaret, at der over en 10-årig periode er sket indberetninger af godt 11 elever pr. skole. Tallet dækker over meget store udsving, som selvfølgelig både har noget at gøre med skolens størrelse samt elevsammensætningen.

Er det så mange eller få?

Halvdelen af skolerne svarer i øvrigt, at de har oplevet, at en underretning ikke gav kommunen anledning til yderligere opfølgning.

Undersøgelsen viser, at det tætte samarbejde med forældre betyder noget. Der indledes ofte et udvidet samarbejde med forældrene i forhold til at støtte barnet både hjemme og i skole, hvor eksempelvis netværksmøder bliver etableret, hvor der både er psykolog og/eller sagsbehandler til stede.

Det er en kendsgerning, at friskolerne har tradition for en tæt dialog og afstemte forventninger til samarbejdet med forældrene. Det betyder, at såvel lærere, pædagoger som ledere tager fat i forældre, så snart der er anledning og grund til det. Der er også eksempler på friskoler, der sender en sms om morgenen til de elever, der har svært ved at komme i skole, ligesom der også er tilfælde, hvor lærere/skoleleder tager hjem til familien for at hente barnet.

De flersprogede friskoler har også ofte et særligt nært og tillidsfuldt samarbejde med kommunen. For eksempel har flere skoler en fast ugentlig dag, hvor sundhedsplejerske og socialrådgivere eller andre ressourcepersoner er på friskolen. Et sådant samarbejde kan betyde færre underretninger, fordi problemstillingerne fanges tidligt og håndteres før en underretning kommer på tale.

Har et tæt skole-hjem-samarbejde bagsider?

Selvfølgelig skal vi holde os vågne over for de eventuelle ulemper, der kan være ved, at skolerne arbejder tæt sammen med familierne og dermed vænner sig til at tackle problemerne selv. Det tætte samarbejde kan måske betyde, at der ikke foretages underretning, fordi parterne hele tiden tænker, det bliver bedre om lidt. Altså at lærere, pædagoger, ledere og forældre kender hinanden så godt, at de sammen tror, de kan løse problemerne selv.

Styrken ved en underretning er, at en tredje part kommer i spil med helt nye og andre perspektiver på en given problemstilling. Det kan betyde, at man får øje på noget andet – netop det, der er bedst for barnet.

Derfor er det vigtigt, at skolerne foretager underretninger, når der er grund til det. Men det er samtidig afgørende, at kommunen har de nødvendige ressourcer i form af tid og muligheder for at gå aktivt ind i alle underretninger og foretage den nødvendige opfølgning og afdækning af, hvad der er nødvendigt at gøre. Det kan være til stor frustration på skolerne eller hos de personer, der foretager en underretning, hvis ikke de oplever, at der sker en opfølgning.

Alle disse nuancer er en del af billedet, selv om medierne bedst kan lide at male med en meget stor pensel.

I Dansk Friskoleforening tager vi diskussionen meget alvorligt. Børnene er det, det hele handler om. Og de voksne om barnet skal reagere professionelt og med alvor på mistrivsel. Det er indiskutabelt. Vi har bare brug for at blive klogere på de data, der er lagt på bordet.

Friskolebladet 2, 17. februar 2017

25

Landsmøde 2017 på Radisson Dansk Friskoleforening Program lørdag den 22. april

Program søndag den 23. april

• Livtag med historie7.00 - 9.00 formidling. Pauline 9.00 - 9.45 TILMELDING Asingh, museumsinPeter Bendix Pedersen 10.00 - 11.00 spektør på Moesgaard 10.15 - 10.45 Sanghalvtime Museum Tilmeldingen landsmødet hjemmeside 10.45 - 12.30 6 salonertilmed oplæg foregår via Dansk Friskoleforenings 5. er den 3. marts.

• Sang, dans, spil, kor. og debat* Tilmeldingsfristen www.friskoler.dk.

Kandidatstuderende fra 1.

• 10 egenskaber, fremDet Jyskefremsendes Musikkonbørn ikke kanen bekræftelse og efterfølgende Ved tidens tilmelding modtages faktura til servatorium undvære.

Skare, er du velkommen til at kontakte Birgitte Bahlke Gram, skolen.

Hvis duAnne har spørgsmål, 6.

• Frirumsdebat om fremtidsforsker Friskolernes Hus birgitte@friskoler.dk. digital dannelse 2.

• Livet er magt og an12.30 13.30 Frokost svar. Salon om etik, Deltagelse i generalforsamlingen er naturligvis gratis. Tilmeld dig gerne via 13.30 - 17.00 Generalforsamling skole, medmennesker www.friskoler.dk, så vi er sikre på, der er stole nok.

19.00 Middag og natur. Mickey 21.00 . 21.45 Koncert med Tue West Gjeris, teolog, lektor *Læs mere om salonerne ved tilmelding. Vær opmærksom på, at der kan være Band 3.

• The Garden – ARoS begrænsede pladser.

09.30 - 10.00 Ankomst og kaffe 10.00 - 10.15 Velkomst ved formand

4.

Morgenbuffet Morgensang Sandhedens blinde vinkel ved Vincent Hendricks, professor, Københavns Universi tet.

Adgangen til information anses som et gode, der kan gøre os mere oplyste og vidende. Information kan også udnyttes strategisk til manipulation, til at påvirke menneskers overvejelser,

Mercurius Danmark Pris for deltagelse Lørdag og søndag . . . . . . . . . .1 .100 kr .

Lørdag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 850 kr .

Overnatning Radisson Blu Enkeltværelse . . . . . . . . . . . . .Mercurius . 850 kr . har i mere end 25 år leveret sanseplejende kvalitetsprodukter til skoler og børnehaver over hele Dobbeltværelse . . . . . . . . . . . . . . 475 kr . pr . person verden, som prioriterer miljø og social ansvarlighed.

3-sengs værelse . . . . . . . . . . . . .350 kr . pr . person

!

Vi tilbyder modellerbivoks, voksfarver, farveblyanter samt

Overnatning Hotel The Mayor (600 m. fra Radisson Blu Aarhus) akvarelmaling fra det tyske firma Stockmar samt Enkeltværelse . . . . . . . . . . . . . . . 815 kr . produkter til håndarbejde, musik, male- og tegnepapir, Dobbeltværelse . . . . . . . . . . . . . 460 kr . pr . person

traditionel skoleforsyning, legetøj og skolemøbler.

!

Fælles for vores er, at de alle er af høj kvalitet Vin/øl/ vand er ikke inkluderet ved middagen lørdagprodukter aften. og at de er fremstillet med stort fokus på vores sociale og Priserne er: En flaske vin 150 kr., øl 40 kr., vand 30 kr. miljømæssige ansvar.

Rekvirer gratis katalog eller se mere på:

PRAKTISK INFORMATION

www.mercurius.dk Landsmødet afholdes på Radisson Blu Aarhus den 22.-23. april 2017 Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus Margrethepladsen 1 8000 Aarhus C. 86128665

26 Friskolebladet 2, 17. februar 2017 KONTAKT

Mercurius Danmark ApS • Elbosvinget 10 • 7000 Fredericia Telefon 60 14 83 31 • Mail: mercurius@mercurius.dk

Blu i Aarhus den 22. - 23. april

11.00

beslutninger og handlinger. Dette kan i sidste ende få betydning for de demokratiske processer.

Tak for i år, sandwich og afrejse

Tilmelding

Tilmeldingen til landsmødet foregår via Dansk Friskoleforenings hjemmeside www.friskoler.dk.

Tilmeldingsfristen er den 3. marts.

Ved tilmelding modtages en bekræftelse og efterfølgende fremsendes faktura til skolen. Spørgsmål: kontakt Birgitte Bahlke Gram, Friskolernes Hus, birgitte@friskoler.dk.

Priser

Deltagelse i generalforsamlingen er naturligvis gratis.

Tilmeld dig gerne via www.friskoler. dk, så vi er sikre på, der er stole nok. *Læs mere om salonerne ved tilmelding. Vær opmærksom på, at der kan være begrænsede pladser.

Pris for deltagelse Lørdag og søndag 1.100 kr.

Lørdag 850 kr.

Overnatning Radisson Blu Enkeltværelse 850 kr.

Dobbeltværelse 475 pr. pers.

3-sengs værelse 350 pr. pers.

Overnatning Hotel The Mayor (600 m. fra Radisson Blu Aarhus) Enkeltværelse 815 kr Dobbeltværelse 460 pr pers.

Vin/øl/vand er ikke inkluderet ved middagen lørdag aften.

Information

Landsmødet afholdes på Radisson Blu Aarhus den 22. - 23. april 2017 Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus. Margrethepladsen 1 8000 Aarhus C. 86128665

Kontakt

Friskolernes Hus Middelfartvej 77 5466 Asperup 62613013 df@friskoler.dk www.friskoler.dk

Professionshøjskolen UCC

Varieret undervisning med digitale værktøjer Besøg CFU’s stand på Danmarks Læringsfestival 2017, og bliv skarp på, hvordan:

● du og dine elever streamer film og tv på mitcfu.dk ● dine elever læser e-bøger på mitcfu.dk ● dine elever lærer at søge kritisk med værktøjet søgsmart.dk Vi glæder os til at se dig!

Friskolebladet 2, 17. februar 2017

27

Grundtvig som musical At blive fri til noget Af Morten Reil, journalist og fotograf

Forberedelserne til Grundtvig-musicalen.

Musikefterskolen i Humble tager Grundtvigs værker og menneskesyn op til kærlig revision i skolens årlige musical, som byder på både rock-, jazz- og musicalfortolkninger af frihed, salmer og moderne danskhed.

Der var lagt op til eftertanke og et kritisk blik på nutidens individualistiske og materialistiske menneskesyn, da 80 elever fra Musikefterskolen i Humble turnerede med deres helt egen Grundtvig-musical. Her forsøgte de gennem nyfortolkninger af kendte Grundtvigsange, deres egne nykomponerede musik og en række visuelle tableauer at trænge ind i Grundtvigs univers og bringe ham op til nutiden.

Danskhed og jazzede påskeblomster

Forestillingen er sammensat af Musikefterskolens linjehold, som har angrebet opgaven fra vidt forskellige vinkler. Folk & World-holdet har med udgangspunkt i den nordiske folkemusiktradition komponeret ny musik til digtet ”Folkeligt skal alt nu 28 Friskolebladet 2, 17. februar 2017

fra, hvad eleverne på jazzholdet være”, mens rockholdet gav deres ellers beskæftiger sig med til daglig. helt egen fortolkning af "Kirken den Det fortæller en af eleverne. er et gammelt hus". Musicalholdet – I starten var det virkelig svært og arbejdede tematisk med begrebet lidt kedeligt. Men nu har vi efterhåndanskhed og tog Grundtvigs menneden fundet den rigtige måde at gøre skesyn op i en nutidig kontekst. For det på, og så bliver det automatisk er det hudfarven, sproget, eller hvor meget mere nærværende og spænlænge man har boet i Danmark, der dende, siger Jacob Mathiasen. afgør, om man er ”rigtig” dansker?

– Det er jo helt moderne problemer og lidt underligt, at Grundtvig Ingen efterskole har tænkt over det, siger en af eleuden Grundtvig verne, Vera Borbjerg Ilsøe.

Men hvorfor lige arbejde med Jazzholdet har været helt tro mod Grundtvig?

Grundtvigs ”Påskeblomst, hvad vil – Uden Grundtvig havde vi måske du her” og har bevaret både tekst og ikke haft efterskoler og friskoler, og melodi. I stedet har eleverne arbejderfor giver det jo god mening, at en det med rytme og harmonier for at få salmens budskab frem - og så har de også tilføjet et enkelt, nyskrevet vers. Det har været en spændende proces at arbejde med tanker og ideer, som ligger langt Grundtvig skal prædike om "Menneske først, kristen så".

Grundtvig er i tvivl, og dæmonerne danser.

efterskole arbejder med Grundtvig, lyder begrundelsen fra Jacob Mathiasen.

– Jeg tror måske… vi er nok ikke helt klar over, hvor stor indflydelse han har haft på vores kultur. Men det, der for alvor gør det interessant, er, at vi kunne få lov til at præge det på vores egen måde og gøre det nutidigt med nogle af vores ideer og tanker, fortsætter Marie Louise Norup fra rockholdet.

Ifølge instruktøren på stykket er det ikke spor tilfældigt, at Musikefterskolens musical i år handler om Grundtvig. Birgit Alling underviser til daglig på den boglige studieretning "Livsanskuelser, filosofi og religion", og hun har klare holdninger på området.

– Grundtvigs tanker om skole, dannelse og folkelig oplysning er skyllet helt ud af folkeskolen i dag.

Det er sket til fordel for et meget snævert, læringsmålsstyret undervisningsbegreb, hvor læring og viden ikke har værdi i sig selv, men værdisættes i forhold til anvendelighed og omsættelighed i en økonomisk kontekst, siger Birgit Alling. På den baggrund er det helt på sin plads at arbejde med Grundtvigs værker. Ja, det er næsten en pligt som almen, dannende efterskole.

– I dag har vi et meget individualiseret menneskesyn, hvor et rigt liv forstås som et liv med materiel rigdom. Så jeg mener, vi har hårdt brug for Grundtvigs tanker om frihed og frisind som en forudsætning for i

fællesskab at kunne leve og udforske vores liv, siger Birgit Alling.

At blive fri til noget

Forstanderen på Musikefterskolen er helt enig. Også selv om andre måske vil se en Grundtvig-musical som et forsøg på at give kunstigt åndedræt til en verden af i går.

– Sådan kan man selvfølgelig godt se på det. Man kan også vælge at undersøge, hvor 'det gamle' blev af og spørge, om det egentlig ikke mangler i dag? Det må enhver jo gøre op med sig selv. Jeg mener, at verden i dag tørster efter livsoplysning, mindre fokus på materiel velstand og mere åndelighed, livsglæde og livsmod. Frem for alt skal vi passe på vore fællesskaber og den tillid, der Friskolebladet 2, 17. februar 2017

29

at være et yderst kvalificeret indspark til den aktuelle situation, siger Per Jacobsen og tilføjer: – Du er menneske, før du er Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: noget andet.

Og det, det kommer an på, er din ærlighed.

Der spilles "Den signede dag" af de frie de frie skolers skolers advokat advokat ®Grundtvig. ® s. 12 s.s.12 12 Det, synes jeg, er godt at skolen torsdag d. 2. februar. Derefter blive mindet om og yderst aktuelt. tog forestillingen på turne i Fåborg,

er imellem os. Når tilliden og fællesskaberne eroderer, skaber vi frygt og fjendebilleder – og dem er der nok af, hvis du åbner avisen, siger forstander Per Jacobsen. For ham giver det mening at tale om begreber som frihed og medmenneskelighed som noget, vi ikke bare har – men noget vi kan miste, hvis vi ikke værner om det.

– I Grundtvigs forståelse af friheden handler det ikke kun om at blive fri for eller fri fra noget, men også om at blive fri til noget: At prøve sig selv og sit liv af i samspil med andre og at tage ansvaret for det, samt at forpligte sig på fællesskabet og medmennesket. "Sanddru hedning, tyrk og jøde. Dem har Gud i grunden kær. Hader frem for alt de søde, som på skrømt ham træder nær”. Det er skrevet i 1839, men forekommer mig

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

Musikefterskolens Grundtvig-Musical havde premiere på Musikefter-

Odense og København.

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

BRANDT revision & rådgivning Brandt af frie skoler i hele Danmark statsautoriseret Revisionsselskab

Fredericia Advokaterne

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

Mette Hjorth

Revisor cand.merc.aud.

Tina Dalsgaard

Revisor

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

Birger Hansen Registreret revisor

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler

Vi elsker frie skoler, og kærligheden må være gengældt, da vi reviderer og rådgiver mere end 60 skoler. Hos os får du: • • • •

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

Personlig kontakt Specialviden Engagement Mere end 50 års erfaring – og så løser vi opgaverne ude hos Jer!

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar 2010

Specialafd. | Limfjordsvej 42 | 7900 Nykøbing Mors | Tlf. 97 72 32 44

www.BrandtRevision.dk THISTED | HURUP THY | HANSTHOLM | NYKØBING MORS | FJERRITSLEV SKIVE | KOLDING | FREDERICIA | ESBJERG | AARHUS | KØBENHAVN

30 Friskolebladet 2, 17. februar 2017

januar januar2010 2010

Det himmerlandske skolenetværk 75 himmerlandske friskolelærere og pædagoger satte hinanden stævne på Skørbæk-Ejdrup Friskole og Naturbørnehave til inspirationsaften. Efter faglig sparring og erfaringsudveksling i forskellige fag sluttede man af med en sangtime med Per Krøis Kjærsgaard.

Vi vægter som friskoler fortsat, at dannelse går hånd i hånd med faglig læring. Det gav Per Krøis gennem sit sangvalg mange gode argumenter for.

Per Svaneborg Skoleleder ved Skørbæk-Ejdrup Friskole

KAN MAN UNDERVISE I Mary Fonden SVÆRE FØLELSER?

Taler dine elever pænt til hinanden og dig?

Kan de skabe trygge relationer og sætte grænser?

Ved de, hvordan de skal håndtere svære følelser som vrede og afmagt?

Kærlig Talt er et interaktivt undervisningsforløb, som sætter respektfuld kommunikation, følelser og trivsel på skemaet i udskolingen. Materialet er let at gå til og udviklet i øjenhøjde med de unge.

656_kaerlig-talt_ann_jan-2017_172x60.indd 1

Endagskursus og fri adgang til onlinemateriale til udskolingen: 995 kroner eks. moms.

Vi holder kursus i Kærlig Talt: 20. marts i Aarhus 4. april i København 9. maj i København Læs mere og tilmeld dig på projektkærligtalt.dk

31/01/2017 07.46

Friskolebladet 2, 17. februar 2017

31

12 teser om friskolens rolle i samfundet Fra den 18. til 20. januar afholdt Dansk Friskoleforening fire studiekredse under fællestitlen Ledelse af fri Skole 2017. En af studiekredsene havde til formål at opstille 12 teser om friskolens rolle i samfundet.

Studiekredsen udsprang af en ønske fra to yngre skoleledere, Morten Mosgaard fra Margrethe Reedtz Skolen og Jesper Villadsen fra Struer Friskole. Sammen med den garvede skoleleder Mogens Krabek fra Bordings Friskole og filosoffen Kresten Lundsgaard-Leth skulle de facilitere de 11 deltagere for at ende med 12 centrale teser om friskolens rolle i samfundet anno 2017.

Det lykkedes!

De 12 teser præsenteres her – til inspiration og diskussion for forældre, ansatte, bestyrelsesmedlemmer og andre friskolefolk:

1.

Friskolen er håbets skole Friskolen giver eleverne livs- og vovemod til at turde kaste sig ud i det ukendte med risiko for at fejle.

2.

Friskolen værner om barnets ret til at være barn

Friskolen anerkender, at børn udvikler sig forskelligt, og respekterer barndommen som værdifuld i sig selv.

3.

Friskolen er forældrenes skole

lens liv og engagement i børnenes trivsel og udvikling.

4.

På friskolen lever værdierne i hverdagen

Det er værdier, der gør friskolerne duelige og berettiger deres eksistens.

5.

Friskolen tager afsæt i historien

Friskolen sætter eleven i et historisk perspektiv med henblik på at give eleven en forståelse af sig selv og at være aktivt medskabende af fremtidens bæredygtige samfund.

Friskolens berettigelse hviler på forældrenes aktive medvirken i frisko-

VIA CFU

KOM GRATIS IND Registrér dig på skolemessen.dk inden 4. april og deltag i konkurrencen om hotelophold.

32 Friskolebladet 2, 17. februar 2017

7796 - jyst

Scandinavian Congress Center Aarhus 26. - 27. april 2017

Følg os Faceboopå og Twitt k er

6.

Friskole er fællesskab

Friskolen skaber og vedligeholder forpligtende, værdibårne og meningsfulde fællesskaber.

7.

Kærlighed

Friskolepædagogikkens kerne er den vedkommende, tillidsfulde og personlige relation mellem lærer og elev, med mundtligheden som det bærende sprog.

8.

Friskolen har et socialt ansvar

Friskolen fremmer mellemmenneskelig forståelse og mangfoldighed – og ønsker at løfte sin del af det so-

ciale ansvar for integration og inklusion.

i fællesskab med andre børn og voksne.

9.

I friskolen bliver mennesker til

11.

Friskolen er en del af noget større

Friskolen giver eleverne kundskaber og færdigheder til i nye fællesskaber at gribe og forme fremtiden. Dannelse og uddannelse vægtes lige, så eleven både bliver til nogen og til noget.

Friskolen involverer sig i lokalsamfundet og forbereder sine elever på at være aktive samfundsborgere og lokale verdensborgere.

10.

Det musisk-kreative er en afgørende del af friskolens hverdag

Friskolen bruger sin frihed til at styrke elevernes kritiske sans og bevidsthed, så de kan bidrage til den folkelige debat, der binder et frit demokratisk samfund sammen.

Friskolernes mangfoldighed danner grobund for en medlevende og kritisk stemme i den offentlige debat.

Det musisk-kreative frisætter barnets fantasi og giver livsglæde. Barnet erfarer og lærer ved egen skaberkraft

Alfa Travel

BLIV KLOG PÅ

LONDON

12.

Fri skole forpligter

SKOLEREJSE TIL LONDON 5 dage, fra kun kr. 1.498,-/pers.

Prisen inkluderer: -Flyrejse t/r -4 overnatninger på centralt hostel -Morgenmad

Kombiner skolerejsen med spændende, lærerige besøg. Find inspiration herunder, og HUSK - vi skræddersyr rejsen til din gruppes ønsker og behov!

PROGRAMMULIGHEDER I LONDON: • Besøg The Crystal og bliv klogere på fremtiden • Vær aktiv i og omkring Den Olympiske By • Musical - fx Lion King, Mamma Mia eller School of Rock • London Eye - udsigt over London fra 135 m. højde • Science Museum - teknologiens seneste fremskridt • Natural History Museum - udforsk dyr og planter

Kontakt os i dag på 8020 8870!

5 DAGE/4 NÆTTER

FRA KUN 1.498,TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

Friskolebladet 2, 17. februar 2017

33

Tilskud til grønne byrum og friluftsprojekter Grønne byrum og andre friluftsprojekter kan skabe aktivitet, fællesskab og gode naturoplevelser. Der er frist for at søge om tilskud fra udlodningsmidler til friluftsliv 1. marts.

Søg tilskud, hvis du har en idé

Har du også en ide, der vil fremme friluftslivet og naturoplevelserne i dit område, så kan du søge om tilskud i Friluftsrådet. Puljen støtter små og store projekter i hele Danmark, både på land og i by. Der lægges vægt på, at aktiviteterne kommer mange mennesker til gavn. Og så har initiativer, der involverer frivillige og aktivt inddrager lokalsamfundet, størst prioritet.

På Friluftsrådets hjemmeside kan du se eksempler på, hvad andre har fået tilskud til og finde idéer til dit eget projekt. Der er fx givet tilskud til bål- og naturundersøgelsesgrej til børneinstitutioner, udekøkkener i åbne skolehaver, afmærkning af rekreative stier og shelterpladser.

Du er også altid velkommen til at kontakte Friluftsrådet, hvis du vil have inspiration eller høre, om din idé ligger inden for puljens formål.

Ans Rejser/ Berlineksperten BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

34 Friskolebladet 2, 17. februar 2017

Ansøgning

Ansøgningsskemaet findes på Friluftsrådets hjemmeside www.friluftsraadet.dk/tilskud. Næste ansøgningsfrist er 1. marts 2017.

Der er hvert år tre ansøgningsfrister: 1. marts, 1. juli og 1. november. Idræt støttes ikke.

Hvis du har spørgsmål til puljen eller ønsker vejledning, er du velkommen til at kontakte Friluftsrådet på telefon 33 79 00 79 (tryk 2) eller tips@friluftsraadet.dk

Victum Bygningsrådgivning Hvornår blev din skoles bygninger sidst efterset af et par nye øjne?

VICTUM bygningsrådgivning ApS er specialist inden for drift, vedligehold samt optimering af bygninger.

Kontakt os og hør hvilke muligheder, der er i din skole. www.VICTUM.dk

Tlf.: 50 70 55 90

REPLIK

til tidens politik, kultur og samfund

Menneskeskabte klimaforandringer Over-ens-komst 2018 Lars Luplau Freelance skribent Det er næsten til at blive træt af allerede. Om et års tid skulle forhandlingerne om lærernes overenskomst gerne være i gang, og jeg er næppe den eneste, der foruddiskonterer en stille frustration.

Ude på skolerne taler vi ikke så meget om det. Vi har ikke glemt konflikten i 2013, men bare at tænke på den dræner ethvert engageret skolemenneske for energi. Derfor er det et emne, som vi gerne undgår. Og det er måske en fejl. Vi risikerer nemlig en ny konflikt.

Det forhandlingsklima, som blev kraftigt forværret op til 2013, er nemlig ikke blevet meget mere gunstigt siden dengang. Personligt har jeg meget svært ved at opbyde tålmodighed til at udholde endnu en konflikt. Og sådan tror jeg, at de fleste skolefolk og forældre har det.

Det forværrede forhandlingsklima er menneskeskabt, og mennesker kan forbedre det igen. De seneste meldinger er imidlertid ikke opmuntrende. På statens område, som friskolerne hører under, har lønmodtagerorganisationerne – herunder Frie Skolers Lærerforening – meddelt, at man ikke ønsker at deltage i en planlagt række møder om dialog og samarbejde.

Dette sker på baggrund af en pressemeddelelse fra den ret nye innnovationsminister Sophie Løhde (V), hvori hun udtrykker sin uforbeholdne støtte til arbejdsgiverne i en række sager, hvor lønmodtagerorganisationerne mener, at arbejdsgiverne udviser en kritisabel arbejdsgiveradfærd.

Der er tilsyneladende slet ikke løbet vand nok under broen, og de mennesker, der om blot et år sidder med det tunge ansvar for, at vi undgår en ny konflikt, mangler tillid til, at modparten vil dem det godt.

Fra begge sider har man forsømt at bruge tiden siden 2013 på at sikre et fornuftigt og tillidsbaseret forhandlingsklima fremadrettet. Nu nærmer 2018 sig en dag ad gangen, og de menneskeskabte klimaforandringer har man slet ikke gjort noget ved. Det er, som om man glemmer, at man ikke blot forhandler for at varetage egne interesser, men faktisk også bør tage ansvar for at modparten opnår et resultat, som de kan leve med. Og så truer konflikten.

Et lille håb aner jeg dog. Signalværdien i udpegelsen af Merete Riisager (LA) som undervisningsminister peger i den rigtige retning. Hvis forhandlerne fra Moder-

niseringsstyrelsen fornemmede, at man fra det politiske niveau havde en klar forventning om, at der blev opnået et forhandlingsresultat, kunne det gavne klimaet i forhandlingslokalet.

Det er langt fra sikkert, at Riisagers indflydelse internt i regeringen er stor nok til, at forhandlerne overhovedet opdager, at det ikke længere er Christine Antorini (S), der sidder på posten, men skal vi undgå en konflikt, skal de nye skolepolitiske toner fra regeringen opfanges helt ovre i Moderniseringsstyrelsen.

Hvis lønmodtagerorganisationerne brugte flere kræfter på at sætte sig ind i, hvilke interesser arbejdsgiverne søger at varetage, ville risikoen for en ny konflikt ligeledes blive mindre. Jeg er på ingen måde uenig i de faglige organisationers kritik af de statslige arbejdsgiveres adfærd, men viljen til at søge forståelse for, hvilke dagsordener og interesser der ligger bag den kritisable adfærd, har ikke været ret synlig.

Jeg har været både underviser, leder og forælder i de frie skoler i perioden siden konflikten, og uanset hvilket af de tre perspektiver, jeg lægger, når jeg ser frem mod 2018, så er der én ting, som jeg ønsker mig mere end noget andet: Lad os ikke få en ny konflikt!

Lad udnævnelsen af Merete Riisager være et signal til ministerkollega Løhde om, at hendes folk skal varetage andre end blot deres egne snævre arbejdsgiverinteresser, når der udveksles krav om under et år.

Lad alle om bordet være sig bevidste om, at ansvaret for, at vi undgår en ny konflikt, er deres, og at deres første og vigtigste interesse er at få en aftale på plads. Og først dernæst, at den aftaler bliver så god som mulig.

Dagene går, og der ligger et kæmpe arbejde forude.

Hvis ikke man målrettet arbejder på at få forbedret det klima, som blev forandret til det værre i 2013, er der dårlige vejrudsigter for skolerne i vente, når de første blomster kigger op af jorden næste år.

Og som jeg nok har antydet, så vil en ny konflikt være noget nær katastrofal for skolen.

Friskolebladet 2, 17. februar 2017

35

Gratis undervisningsmateriale til filmarbejde i dansk, musik og billedkunst Kulturregion Fyn udgiver stort filmundervisningsmateriale samt praksiskatalog med konkrete forslag til filmarbejde i dansk, musik og billedkunst i grundskolen. Dertil kommer et tilbud til lærere om at booke en filmprofessionel, når der er film på skemaet.

Elevernes filmfaglige kompetencer styrkes ved at give praktiske filmskabende aktiviteter mere plads i undervisningen. Det viser forskningsrapporten ”Udvikling af tværfaglig filmpædagogik” fra Syddansk Universitet, der tager afsæt i Kulturregion Fyns udviklingsprojekt ”Film som praktisk-musisk faglighed”. På baggrund af rapporten er der udviklet et praksiskatalog som danner rammeom tre nye undervisningsmaterialer, der sætter fokus på film i dansk og de praktisk-musiske fag i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen..

EftErskolEn for musik og tEatEr www.vostrupefterskole.dk Tarmvej 73 | 6880 Tarm | Tlf. 97 37 41 88

GFE

Glamsbjerg Efterskole

Efterskole medlivs stil

www.gfeskole.dk 36 Friskolebladet 2, 17. februar 2017

Nyt stort undervisningsmateriale

Formålet med undervisningsmaterialet er ikke kun at få skabt grobund for et tværfagligt samarbejde. Det er også at styrke elevernes praktiske erfaring med filmens fortælling, sprog og genrer gennem en række små praktiske filmøvelser og i større filmproduktionsforløb.

Nyt Task Force-katalog

Som kronen på værket og noget helt nyt har Kulturregion Fyn også udgivet et Task Force-katalog, hvor lærere kan booke en filmprofessionel – enten ud på skolen for at lave et forløb sammen med eleverne eller som sparringspartner til noget specifikt filmfaglig eller filmpædagogisk. Formålet er ligesom med praksiskataloget og undervisningsmaterialet at styrke film i undervisningen i grundskolen.

Udviklingsprojektet ”Film som praktisk-musisk faglighed" er støttet af Undervisningsministeriet og Det Danske Filminstitut.

Stillinger

Fjelsø Friskole

Fjelsø Friskole Knabervej 120, Fjelsø – 9620 Aalestrup 98647075 – skoleleder@fjelsoe­friskole.dk

Musiklærer søges…

Vi søger en ny kollega og med­ spiller på vores hold. Kan du genkende dig som en robust, anerkendende og nærværende lærer, som mestrer klasseledel­ se, så kan du sagtens være den person, vi er på jagt efter. Vi søger en lærer, som kan vare­ tage undervisningen i musik, tysk, matematik og eller dansk.

Hvis du kan se dig som en del af holdet af lærere på Fjelsø fri­ skole, så kom gerne forbi eller ring til os. Ansættelse snarest muligt.

• En dygtig, humørfyldt og loyal personalegruppe, der arbejder bevidst med alle børns personli­ ge, faglige og sociale udvikling • En skole, der vægter motion og bevægelse i undervisningen • En glad og tryg skole • En positiv forældrekreds & velfungerende bestyrelse, der bakker op om skolen

Vi tilbyder • En Grundtvig­Koldsk friskole fra 1981 i naturskønne omgi­ velser ­ tæt på skov og strand, hvilket udnyttes i timerne • 71 børn fordelt på 0.­6. klasse • En faglig dygtig skole, der arbejder målrettet med både hoved, hænder og hjerte.

• Lejrture for alle klasser samt hyggelige traditioner, spænden­ de emneuger og arrangementer • IT til rådighed i alle klasser til undervisningen

Vi bygger skole på følgende værdier: høj faglighed, tryghed, nærvær og kommunikation.

Ansættelse og aflønning sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger og aftale om rundvisning kontakt skole­ leder Heidi Jacobsen på telefon 40957251 eller bestyrelses­ formand Majken Sørensen på telefon 24252175.

Ansøgning med relevante bilag sendes via mail til job@fjelsoe-friskole.dk senest fredag d. 1. marts klokken 12.00.

Vi afholder samtaler d. 6. marts.

Såfremt du bliver valgt ud til sam­ tale kontakter vi dig via telefon.

Vester Vedsted VEDSTED FRISKOLE Friskole Terpsvej 1, Birkelse, 9440 Aabybro Tlf. 29 48 07 22 – SFO 29 48 07 28 skolen@vedsted-friskole.dk - www.vedsted-friskole.dk

Fast med Dansk, Engelsk og Tysk Fastlærerstilling lærerstilling med Dansk, Engelsk Vedsted Birkelse - Nordjylland VedstedFriskole, Friskole, Birkelse - Nordjylland

og Tysk

Da en af vores lærere går på pension til sommer, søger vi en ny, dygtig og energisk underviser Daenen vorespå lærere går påstart pension til sommer, søger vikunne en ny,undervise dygtig i: til fastafstilling fuldtid, med 1. august 2017. Du skal bl.a.

og energisk underviser til en fast stilling på fuldtid, med start 1. august • dansk 2017.

Du skal bl.a. kunne undervise i: • engelsk

• • dansk tysk • engelsk • tysk .. men har du andre spændende fag at byde ind med er vi også åbne for det. .. men har du andre spændende fag friskole at bydemed indca. med vi også åbne i Birkelse Vedsted Friskole er en Grundtvig-koldsk 100er elever, beliggende (Nordjylland).

Vi vægter et trygt miljø med glade børn og voksne, forpligtende fællesskab, for det. kreativitet og faglighed.

Vedsted er en med Grundtvig-koldsk friskole ca. 100 elever, Vi søger enFriskole kollega, gerne erfaring fra fri-, eftereller med højskoleverdenen, med humor og beliggende Birkelse Vi vægter trygti det miljø medarbejde, gla- alene og mandsmod ogimed lyst til (Nordjylland). at ville arbejde i frihed under et ansvar daglige sammen kollegaer forpligtende og forældre. fællesskab, kreativitet og faglighed. de børnmed og voksne, Ansøgningsfrist den 17. marts Vi søger en kollega, gerne2017. med erfaring fra fri-, efter- eller højskole-

verdenen, med humor og mandsmod og med lyst til at ville arbejde i frihed under ansvar i det daglige arbejde, alene og sammen med kollegaer og forældre.

ANSØGNINGSFRIST DEN 17. MARTS 2017.

Netværksdag for dagtilbud:

ERIKSMINDE EFTERSKOLE

www.eriksmindeefterskole.dk

VI

ER

IKSMINDE

Sæt kryds allerede nu ved onsdag den 8. marts!

Dansk Friskoleforening inviterer til gratis netværksdag om dagtilbud i Odense.

Se program og tilmeld dig på wwww.friskoler.dk

Kunst

Ligeværd

Menneskeliv

Bevægelse & kreativitet Friskolebladet 2, 17. februar 2017

37

Stillinger

Syddjurs Friskole Syddjurs Friskole – Så er der noget ved at gå i skole!

Molsvej 80B - 8410 Rønde – 86365252

SYDDJURS FRISKOLE SØGER EN NY LÆRER PR 1. MAJ 2017

SYDDJURS FRISKOLE er en velfunge rende og traditionsrig friskole med 175 børn. Skolen er beliggende på kanten af Mols – lige udenfor Rønde.

Vi vægter fællesskabet, nærværet og

trivslen for børn og voksne. Vi prioriterer det ugentlige fællesmøde for alle børn og voksne, den årlige lejrtur for hele skolen, kulturrejse for de ældste elever, og et stort antal temauger – med bl.a en stor årlig teateropsætning.

Vi sætter fagligheden højt - og har et tæt samarbejde med forældre og bestyrelse.

VI TILBYDER Stillingen er en fuldtidsstilling.

Hvor du skal undervise i natur og teknik i 2. 4. 5. og 6. klasse.

Dansk i 6. og 7. klasse samt klasselærerfunktion Derudover er det godt hvis du kan indgå i faget håndværk – og har interesse for IT!

BESØGSDAG Torsdag d 2. marts kl 16 - 17 ANSØGNING SENDES TIL kontoret@syddjursfriskole.dk senest torsdag d 9.3 2017 SAMTALER i uge 12

Et rigt skolemiljø med motiverede ansatte, engagerede forældre og en sjov og omskiftelig hverdag.

Kontaktpersoner: Viceskoleleder Birgitte Lund 61 66 78 62

En mulighed for at udvikle sig og gøre erfaringer på en skole, hvor der er plads til gode ideer

Skoleleder Else Marie Hansen 22 87 1645

LØN i forhold til overenskomst

www.syddjursfriskole.dk

Molsvej 80b, 8410 Rønde – Tlf 86 36 52 52

Hundige Lille Skole Hundige Lille Skole er en fri grundskole etableret i 1968.

Skolen hviler på et humanistisk menneskesyn og en demokratisk grundholdning. Der lægges betydelig vægt på et solidt samarbejde mellem forældre, lærere og elever.

Skolen har ikke noget specifikt ideologisk, politisk eller religiøst tilknytningsforhold.

Vi søger en lærer, som primært kan undervise i fagene dansk, geografi, idræt og valgfag 7.-9. klasse. Derudover skal du varetage klasselærerfunktionen for kommende 7. klasse. Der kan også blive tale om varetagelse af enkelte specialundervisningstimer.

Vi forventer, at du • udover at være faglig dygtig, også er empatisk med en god portion humor • er en dedikeret lærer, der er god til at motivere dine elever og er engageret og ambitiøs på skolens og egne vegne • vil indgå i et forpligtende teamsamarbejde, hvor du med dit engagement og din viden kan sparre med dine kollegaer om konkrete undervisningsprojekter

38 Friskolebladet 2, 17. februar 2017

• har en anerkendende og respektfuld tilgang til både børn og voksne Vi tilbyder • en positiv og fremadrettet skole 0.- 9. kl. med maks.

24 elever i hver klasse • en særdeles aktiv og engageret lærergruppe • et positivt forældresamarbejde • kollektiv decentralløn og matrikelfrihed Ansættelse sker pr. 1. august 2017 i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningen sendes til skoleleder på LSH@HUNDIGE-LS.DK Ansøgningsfristen er fredag d. 31. marts 2017, kl.12.00.

Oplysninger om skolen kan læses på www.hundige-ls.dk For spørgsmål ang. stillingen kan skoleleder Lars Støchkel-Hinnum kontaktes på tlf.: 43 97 43 05 eller viceskoleleder Zitta Østergaard Nielsen på tlf.: 43 97 43 06.

Kalender

Tidsskrift for oplysning og fri meningsbrydning om skole, folkelige og kulturelle forhold. Redaktøren er ansvarlig for indholdet. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan henføres til foreningen. Udkommer en gang om måneden. 113. årgang.

»Ledertræf 2017« 2.-3. marts 2017 Gl. Avernæs, Ebberup »Pedelseminar 2017« 6.-7. marts 2017 Scandic Sydhavnen, København »Netværksdag for dagtilbud« 8. marts 2017 Odeon, Odense »Skolens administration 3« 15. marts 2017 Friskolernes Hus »Matematikkens dag 2017« 20. marts 2017 Brogården, Middelfart »Temadage: Arbejdsmiljø« 20. marts + 4. april 2017 Hhv. Vejle og Roskilde

Redaktør: Claudi Clausen.

Redaktionens adresse: Ærtebjergvej 18, Tjæreby, 4230 Skælskør.

Tlf: 58 14 10 55 (ma.-to. 9-16 og fre. 9-14).

Mobil: 51 35 77 57.

Fax: 58 14 10 10.

E-mail: cc@friskolebladet.dk Hjemmeside: www.friskoler.dk > Friskolebladet Abonnement og administration: FriskoleBladets ekspedition: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, 5466 Asperup.

Tlf.: 62 61 30 13. (ma.-to. kl. 9-12.30 & 13-15, fre. kl. 9-12).

Fax: 62 61 39 11. E-mail: fb@friskoler.dk.

Girokonto nr. 6 01 37 16.

Annoncer: AC-AMS Media Aps, Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager.

E-mail: ac@ac-annoncer.dk Hjemmeside: www.ac-annoncer.dk Tlf.: 21 72 59 39, 61 14 25 30 Indlevering: 14 dage (eller 10 arbejdsdage) før udgivelsesdato: normalt fredag kl. 12.00.

Kontrolleret oplag: 4.648 i perioden 1. juli 2015 - 30. juni 2016. ISSN: 0106-066X. ISSN:

0106-066X (trykt udgave) 2445-6780 (online)

Kommende numre: Nr. 3 torsdag d. 16. marts Nr. 4 torsdag d. 20. april Nr. 5 torsdag d. 18. maj Nr. 6 torsdag d. 15. juni Deadline for indleveret stof: 14 dage før udgivelsesdato.

Dansk Friskoleforening: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, Båring, 5466 Asperup.

Tlf.: 62 61 30 13. E-mail: df@friskoler.dk.

Hjemmeside: www.friskoler.dk Formand: Peter Bendix Pedersen.

Tlf.: 40 42 20 27. E-mail: peter@friskoler.dk

»Landsmøde 2017« 22.-23. april 2017 Radisson Blu, Aarhus Friskolebladet 2, 17. februar 2017

39

AL HENVENDELSE TIL: FRISKOLERNES HUS, MIDDELFARTVEJ 77, 5466 ASPERUP.

NETVÆRKSDAG FOR DAGTILBUD

Gratis netværksdag for dagtilbud den 8. marts i Odense!

Frie dagtilbud i krydsfeltet mellem politik og praksis i frie dagtilbud: Hvordan arbejder vi i krydsfeltet mellem på den ene side friheden til at praktisere et særegent værdisæt, og på den anden side en række politiske tiltag?

Kom til netværksdag med oplæg, debat og

workshops for ledere af dagtilbud, skoleledere og pædagoger ansat i dagtilbud tilknyttet en friskole.

Læs hele programmet på www.friskoler.dk

40 Friskolebladet 2, 17. februar 2017

Dansk Friskoleforening Friskolernes Hus Middelfartvej 77 5466 Asperup T: 62613013 M: kurser@friskoler.dk www.friskoler.dk