Friskolebladet nr. 3 2017 by Dansk Friskoleforening

Nr. 3, 17. marts, 2017

Smid tĂ¸jet! Det hellige rum Vejledning for dirigenter 3.1 Hvad kommer efter demokratiet? Muslimske friskoler er mediernes quick-fix

Bestyrelser ved friskoler og kommuneskoler helt forskellige

er et abonnementsblad for fri oplysning og meningsudveksling om skole, folkelige, samfundsmæssige og kulturelle forhold – særligt om friskoler. Skribenter i bladet er kun ansvarlige for egne synspunkter. Redaktøren har ansvaret for bladets indhold. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan tages til indtægt for foreningens holdninger. Men der er i bladet plads til alle synspunkter, hvis de er relevante og vil indgå i samtale. Hermed en invitation til dialog...

Forår i forenings-Danmark Danmark er foreningernes land. Vi har foreninger omkring fritidslivet, sporten, vi har foreninger, der driver virksomheder som biografer og indkøbsforeninger, vi har andelsforeninger; vi har foreninger for næsten alt. Vi har gamle sædvaner og solid lovgivning omkrings foreningernes rettigheder, procedurer og pligter. I Danmark er foreningsfriheden grundlovssikret i § 78, der siger, at 'borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed.' En forening består af medlemmer, der (normalt) vælger en bestyrelse på den årlige generalforsamling. Bestyrelsen varetager arbejdet på vegne af medlemmerne i valgperioden. På grundskoleområdet er foreningerne meget forskellige. I friskolerne stemmer medlemmer ved valg af bestyrelsesmedlemmer (ofte) i to 'kredse'. Der er principielt to adskilte valg ved generalforsamlingen til den fælles bestyrelse. Bestyrelsen består således af medlemmer, der efter særlige regler er valgt af henholdsvis den ene og den anden kreds. Alle ansatte, forældre og skolekredsmedlemmer er samtidig medlemmer af Dansk Friskoleforening og kan stemme og er stemmeberettigede ved friskoleforeningens generalforsamling, hvor bestyrelsesmedlemmerne vælges. Både den enkelte skole og friskoleforeningens generalforsamling afholdes i marts-april. Men Dansk Friskoleforening er ikke bestyrelse for friskolerne og kan ikke bestemme over dem, men forhandler på skolernes vegne med ministerierne, indsender høringssvar og mødes med folketingets udvalg. Til kommuneskolernes skolebestyrelser har forældrene også valgret og er valgbare, men de har ikke så vidtgående beføjelser som friskolernes bestyrelser, og der afholdes ingen generalforsamling. Skolebestyrelserne kan ikke blande sig i skolens drift, for den er underlagt en anden demokratisk bestyrelse, nemlig kommunalbestyrelsen, byrådet, som bl.a. fastlægger de økonomiske rammer, ansætter og afskediger lederne på skolerne og står overordnet for driften af alle kommunens skoler gennem forvaltningen. I kommuneskolerne er skolebestyrelserne underordnede kommunens bestyrelse, som kommunens borgere jo også har stemmeret til. Folkeskoleforældrene har også en landsdækkende forening, Skole og Forældre, der kan forhandle med ministerierne på vegne af medlemmerne. Det fortæller Rudi Rusfort Kragh, der både har siddet i bestyrelsen for en friskole og en kommuneskole, meget mere om i bladet. Derudover bringes (igen!) en vejledning for dirigenter ved friskolernes generalforsamlinger, fordi det er vigtigt at kende de præcise regler. Uanset de organisatoriske og foreningsmæssige forskelle på bestyrelser, så er foreningsreglerne stadig fundamentet under civilsamfundet og folkestyret. Det handler ikke om, hvorvidt den ene eller anden styringsform er bedst. Det kommer jo an på, hvad det er, man vil opnå, men det handler om, som Rudi Rusfort Kragh er et lysende eksempel på, at kende og følge de demokratiske regler, for det er den måde, man bedst sikrer medlemmernes demokratiske indflydelse. Claudi Clausen, redaktør

Fotos: Colourbox: s. 1/forsiden, 10, 20, 22, 27, 29 og 40. Claudi Clausen: s. 7 og 9. Charlotte Dahl: s. 13 og 24. Politiken: s. 15. 2

Friskolebladet 3, 17. marts 2017

017

E D.

ark avn.

Siden er redigeret/layoutet af: Nanna Martensen/Tomas Østergren

En forstuvet arm og rygter om et kup Hvad er ugens vigtigste nyhed? »Jeg har læst, at der går rygter i Washington om, at nogen vil lave et kup mod Donald Trump. Det er vildt, hvis det er rigtigt, men jeg ved ikke, om det passer. Trump er gammel og ser sjov ud. Han skal være sød, ellers går det ikke med ham. Jeg tror på det, som voksne fortæller, så det, der er i nyhederne, er rigtigt, men her er det jo bare et rygte«.

Hvor læste du det? »Jeg læste det i dag på min telefon på DR’s hjemmeside. Jeg læser nyheder på DR’s hjemmeside hver dag. Det har vi lært at gøre i skolen«.

det, at jeg fandt ud af, at min arm kun er forstuvet og ikke brækket. Jeg blev kørt ned af en cykel i mandags, fordi jeg ikke kiggede mig for. Jeg væltede ned på siden, men heldigvis tog jeg fra med min arm, så jeg ikke slog mit hoved. Og så var jeg på skadestuen, hvor lægerne sagde, at der var 90 procents chance for, at jeg havde brækket den. Det havde jeg heldigvis ikke«.

Løn under læreruddannelse

Integration. Stadig flere kommuner dropper modtageklasser. Senest Aalborg Kommune, der vil sende flygtninge direkte i almindelige klasser. I en TV 2-rundspørge fra 2016 svarer 23 af 75 kommuner, at de helt eller delvis nedlægger klasserne.

mette.dalgaard@pol.dk

Bestyrelser for fri- og kommuneskoler er helt forskellige.......................................................6 Den vigtigste begivenhed i dit eget liv?

»Der er mange gode begivenheder i mit liv, og jeg kan godt lide at tænke på dem som mange i stedet for som én. Men hvis jeg skal vælge én, er

Landsmøde er friskole-folkemøde.....................13 mette.dalgaard@pol.dk

556

Lærerpraktik. Seks sjællandske kommuner vil tilbyde lærerstuderende lønnet arbejde og praktisk erfaring sideløbende med undervisningen. Det er University College Sjælland, der har lavet en skolebaseret læreruddannelse, der skal modvirke manglen på lærere i Region Sjælland og samtidig give lærervikarer mulighed for at uddanne sig, mens de arbejder. Der er studiestart til sommer på den fireårige uddannelse, hvor man samtidig ansættes på en skole i Guldborgsund, Faxe, Køge, Stevns, Sorø eller Slagelse.

er det rekordhøje antal privat- og friskoler, mens 1.289 folkeskoler er historisk få, viser nye tal fra Undervisningsministeriet.

Kommuner dropper modtageklasser

Folkeskoleledere er trætte af at

samle udsatte privatskoleelever koleledere er trætteop..... af 15 at Muslimskeprivatskoleelever friskoler er mediernes udsatte op quick-fix..................................................16

Frie skoler: Vi løfter Økonomi kan tvinge friskoler til at udmelde udsatte børn. PERNILLE MAINZ

SMIDT UD. Det er »unfair konkurrence«, når privatskoler skiller sig af med elever, som folkeskolen så skal samle op, mener folkeskoleledere. Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

hvert år elever fra de omkringliggende privatskoler – både de klassiske og de ikke-etnisk danske. Nogle år er det 2-3 stykker og andre år op til 8-9 stykker.

sen og tilføjer, at folkeskolen oveni bruger mange penge på inklusion, »hvilket ikke synes at være tilfældet for mange af de private skoler«. De to skoleledere påpeger flere gange, at mange friskoler på landet »tager rigtig meget socialt ansvar«. Men at det ikke gælder for de privatskoler, som de konkurrerer med. Ifølge Sune Schnack Rasmussen er de elever, han får fra privatskoler, ofte blandt de svageste elever på hans skole, og det trækker skolens gennemsnit ned. Vil I helst være fri for at modtage privatskolernes børn? »Nej«, lyder det i kor, og Morten Østergaard Jensen uddyber: »I folkets skole skal der være plads til alle. Problemet er, at vi modtager dem halvvejs i skoleforløbet, hvor det kan være umuligt at rette op på deres udfordringer. Det kan betyde, at forældre til børn, der ligger i den helt anden ende niveaumæssigt, vælger os fra«. Han tilføjer, at fol-

keskolerne i modsætning til friskoler og privatskoler ikke kan sige ’ud med dig’ til en udfordrende elev. Derfor er der er behov for at få kortlagt, hvad det er for nogle elever, der går i de frie grundskoler, hvilke elever der går ud, og hvorfor samt hvor de går hen. Ellers giver det ikke mening at sammenligne folkeskolernes afgangskarakterer med de frie grundskolers: »Det vil kunne sætte tingene i perspektiv, i forhold til når en folkeskole får et givent karaktersnit til afgangseksamen, og på hvilken præmis det så er«. Undervisningsministeriet har ikke opgørelser over, hvor mange elever der udskrives fra de frie grundskoler., hvilket skolelederne kalder »vanvittigt«, set i lyset af at staten støtter de frie grundskoler med 75 procent. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fra sidste år viser dog, at 48 procent af de frie grundskoler i skoleåret 2014/15 og frem til januar 2016 ikke udskrev nogen elever. 37 procent udskrev 1-3 elever, 10 procent ud-

meldte 4-6 elever, og resten sagde farvel til 7-9 elever. De typiske årsager er sociale vanskeligheder og overtrædelse af skolens regler. Det er skolelederne selv, der har oplyst et skønnet tal i en frivillig spørgeskemaundersøgelse, som har fået en svarprocent på 60. Dansk Privatskoleforening står for en større del af udskrivninger end Dansk Friskoleforening. Sune Schnack Rasmussen nikker flere gange, da Morten Østergaard Jensen taler om behovet for øget gennemsigtighed på området. Hans største opfordring går dog på, at forældre støtter folkeskolen. »Vores store sammenhængskraft i Danmark, tror jeg til dels, skyldes, at vi mødes i folkeskolen. Derfor vil jeg hellere vil tale folkeskolen op end de private skoler ned. Folkeskolen er meget bedre end sit rygte. Vi arbejder professionelt, med læringsstrategier og ud fra forskning og evidens. Det er vi simpelthen tvunget til, fordi vi står med alle problemerne«, siger han.

Kom nu på banen, friskoler.............17

Elevtrafikken går begge veje...............18

Får 0 kroner for nye elever

Sune Schnack Rasmussen føler sig »provokeret« af, at han ofte modtager nye børn efter 5. september, som er såkaldt tælledag og afgørende for tilskudsberegningen. »Det betyder, at vi får 0 kroner for de elever, vi tager imod. Dem beholder privatskolerne. Vi har ikke flere ressourcer til de nye elever, for dem har privatskolerne taget«, fortæller Sune Schnack Rasmus-

Smid tøjet..........................................................20

Det hellige rum..................................................22 pernille.mainz@pol.dk

olkeskoleledere og politikere kritiserer de frie grundskoler, og især privatskolerne, for at skille sig af med udsatte elever, som folkeskolen så skal samle op. De skal i højere grad rumme de udfordrede elever og tage et socialt ansvar, lyder det. Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk Friskoleforening, vil »ikke udelukke«, at skolelederne har ret i dele af deres kritik. »Man kan finde eksempler på afbrudt samarbejde, som kunne være gjort anderledes. Men det er min oplevelse, at når man afbryder samarbejdet, er det ikke bare for sjov. Man kan være nødt til det, hvis forældresamarbejdet er gået galt, eller hvis der er børn, der ikke overholder de gængse regler«, siger han og tilføjer, at friskolerne også kan være nødt til at »sende nogle elever af sted« af økonomiske årsager: »Nogle skoler bliver økonomisk klemt, når de har et udsat barn, og kan derfor ikke løfte opgaven. Så må de finde bedre alternativer. Så kan man spørge, hvorfor vi ikke optager de her børn i så høj grad i første omgang. Det gør vi også ude på landet, men i storbyerne og i København kan det skyldes, at der ikke er mere plads på skolerne, og at ventelisten er fyldt op«. Karsten Suhr, der er formand for Danmarks Private Skoler, afviser, at privatskolerne ikke tager et socialt ansvar, og at mange afsætter midler til at løfte udsatte børn. »Der kan så være børn, der bliver meldt ud, fordi de ikke trives eller fagligt kan følge med. Men så mange børn bliver altså ikke udskrevet«, siger han med henvisning til en undersøgelse fra EVA. Men er det ikke meget nemt for jer at skille jer af med elever? »Der står i loven, at vi kan vælge de elever, der skal gå på skolen. Det holder vi fast i. Vi skal kunne sige til forældrene, at hvis ikke de bryder sig om vores værdier, må de vælge et andet sted. Og det skal selvfølgelig helst gøres helt fra starten«. Er folkeskolen udsat for unfair konkurrence? »Det hele handler om forældrenes ret til at vælge undervisning for deres børn. Vi får altså stadig kun 75 procent af, hvad folkeskolen får«.

13 20

22 34

trafVejledning de frie grundskoler, undgår udsatte for dirigenter der 3.1............................ 26 elever

under friskoler og privatskoler, 75 procent i tilskud fra staten, og det er den procentsats, der med en socioøkonomisk model vil blive lavere eller højere alt efter skolens elevgruppe. »Et udsat barn skal give mere i tilskud end et ressourcestærkt barn. Man skal sænke tilskuddet ret drastisk for de skoler, der ikke har udsatte elever, og hæve det drastisk for dem, der har. Det skal kunne mærkes økonomisk«, siger Jacob Mark, undervisningsordfører for SF. Staten bruger i dag godt 5 milliarder kroner om året på de frie grundskoler. Når samfundet bruger »så mange penge«, skal de tage samme sociale ansvar som folkeskolerne, mener Jacob Mark: »Ellers skaber du ulige konkurrencevilkår og ender med at have A- og B-hold. Jeg ved godt, at der er friskoler, der løfter et

socialt ansvar i dag, men mange privatskoler gør ikke. Det overlader næsten hele inklusionsopgaven med udsatte børn til folkeskolen. Jeg siger det helt åbent: Det, jeg er på jagt efter i det her spil, er de skoler, der fralægger sig det sociale ansvar, vælger og vrager mellem børn og kun tager de ressourcestærke«. Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen, siger, at hvis strømmen mod de frie grundskoler fortsætter, er der behov for at se på, hvilke krav samfundet stiller til skolerne. »De får rigtig mange penge i statsstøtte, og vi er kommet til et punkt, hvor friskoler og privatskoler ikke længere er et alternativ til folkeskolen, men et konventionelt tilbud. Folkeskolelederne får altid at vide, at de ikke gør det lige så godt som privatskolerne, men de har også nogle andre vilkår«,

siger han og tilføjer, at mange friskoler dog tager et stort socialt ansvar i forhold til udsatte børn. Samtidig problematiserer han, at friskoler og privatskoler nemt kan Det, jeg er skille sig af med på jagt efter i elever, som folkedet her spil, er skolen så skal tage: de skoler, der »Det er for nemt fralægger sig at trække det kort. Det er nogle andre det sociale vilkår end i folkeansvar skolen, hvor vi skal Jacob Mark tage os af alle«. SF’s SF forslag modtages blandet på Christiansborg. S er dog meget positive. »Fri- og privatskolerne skal tage et større socialt

ansvar, og derfor vil vi gerne være med til at diskutere det nærmere«, siger undervisningsordfører Annette Lind. Liberal Alliance er lodret imod, Dansk Folkeparti problematiserer, at de arabiske privatskoler så vil få »læssevis af midler«, hvilket partiet ikke vil være med til. Radikale Venstre er åbent over for forslaget, men mener, at kommunerne også har et ansvar for, at flere udsatte elever kan komme i en fri grundskole. Venstre forholder sig »positivt, men afventende«. »Vi skal se på, hvordan vi sikrer inklusion på de frie grundskoler, for nogle skoler kan ikke selv dække omkostningerne for et barn. Det vil være oplagt, hvis friskolerne selv kan komme med et oplæg til en fordelingsmodel af ressourcerne«, siger undervisningsordfører Anni Matthiesen. I Dansk Friskoleforening ser formand Pe-

ter Bendix Pedersen også positivt på forslaget. Han påpeger dog, at der allerede sker en omfordeling af midler i forhold til skolernes størrelse og for skoler, der har elever, som får specialundervisning i mere end 12 timer om ugen. »Det lyder som en rigtig stor øvelse, men det er vigtigt, at vi får pengene hen til de skoler, der har elever med udfordringer. Det har jeg altid sagt«, siger han. Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler, ser hellere, at hans skoler opretter flere fripladsordninger. De frie grundskoler er i 2017 sat 2 procentpoint op i tilskud, og her kan pengene findes: »Vi har skrevet til vores skoler og opfordret dem til at bruge en del af de penge på fripladser til de udsatte børn. Men jeg kan jo ikke bestemme, at de skal gøre det«.

Hvad kommer efter demokratiet?...........................................................................32

pernille.mainz@pol.dk

32 Friskolebladet 3, 17. marts 2017

Rundt omkring Rap som praktisk lyrikdisciplin i Trunderup

Hoven

Helms

UFO/Kristian Humeidan.

Femte og sjette klasse på Trunderup Friskole har haft praktiske øvelser i lyrik og poetik med rapperen UFO, alias Kristian Humaidan. Det er andet år, han i forbindelse med Koda Skolekontakt formidler fællesskab og samarbejde som kunstner. Koda Skolekontakt tilbyder gratis workshops til landets skoler. Og det benyttede Trunderup Friskole sig af. Hjulpet og inspireret af rapperen

kastede eleverne sig ud i egne tekster, som UFO til sidst komponerede sammen til en fællesrap. Først var eleverne lidt forbeholdne, men snart kastede de forbeholdene overbord og gav den hele armen. Pludselig var rim og rytme ikke noget støvet noget, men en frisk udtryksform, hvor ord, musik og bevægelse går op i en højere enhed. UFO er en forkortelse af Ung

E-sport i Hoven Eleverne på Hoven Friskole har siden nytår kunne melde sig til et nyt valgfag: E-sport, hvor de bl.a. skulle lære at spille League og Legends, som er populært blandt professionelle spillere. I spillet kæmper to hold á fem spillere mod hinanden. Det kræver både strategi, motorik og samarbejde – og evnen til at analysere sine egne spil. 4

Dertil kan videoer af professionelles og egne spil være en hjælp. Det blev også diskuteret, om E-sport er sport. Det mener Dansk Idrætsforbund ikke. Valgfaget var egentligt tænkt som et forsøg, men interessen har været så stor, at det måske også skal opslås næste skoleår. (Kilde: Lyngposten, 28. feb.)

Friskolebladet 3, 17. marts 2017

Trunderup Vester Skerninge

Landsgrav

Tåsinge

Funky Opkommer, et navn Kristian fandt på som 11-årig. Han slog for alvor igennem i 2002, da han vandt MC’s Fight Night, der er en rap battle-konkurrence, som foregår i en boksering. Kristian Humaidan bor på Ærø, så han befinder sig i nabolaget til den fynske friskole. (Kilde: Fyens Stiftstidende, 2. marts) CC

Elever lærer førstehjælp Alle elever i sjette og syvende klasse på Landsgrav Friskole og sjette klasse på Hashøjskolen skal hvert år uddannes i livreddende førstehjælp og bl.a. kunne betjene en hjertestarter. Derfor er skolerne nu blevet "Du kan redde liv"-skoler. Bag tilbuddet til skolerne står Tryg-Fonden, som også varetager undervisningen af lærerne og uddeler gratis klassesæt

med genoplivningsdukker. Ved at bruge en hjertestarter på én, der har fået hjertestop indenfor fire minutter, øges chancen for at overleve fra 10 til 70%. For eleverne er det også en dannelsesproces som borgere at kunne hjælpe andre i nød. (Kilde: Sjællandske, 1. marts) CC

Tænk hvis det bare var lidt lettere at …

Solutio ApS Højre frem

• • • • •

føre protokol uden at få grå hår holde styr på skemaplanlægning og arbejdstidsstyring administrere møder med indkaldelser, referater mv. lave avancerede tilmeldinger til arrangementer, samtaler, weekends m.m. have overblik over ressource- og lokalebooking

Det er det! SkolePlan samler al skolens IT i én og samme portal. Én gang for alle. Vi gør det lettere at drive skole! Skal vi også gøre det lettere for jer?

Ring direkte på

40 29 58 13 Venlig hilsen Brian Reinhold, SkolePlan Friskolebladet 3, 17. marts 2017

Bestyrelser for friskoler og kommuneskoler er helt forskellige - at gå positivt ind i de rammer, som er – og arbejde respektfuldt derudfra Rudi Rusfort Kragh har været aktiv i bestyrelsen for både friskole og kommuneskole – endda på samme tid Friskolerne afholder deres årlige generalforsamlinger mellem 1. marts og 30. april. Her finder bl.a. valg af nye bestyrelsesmedlemmer sted. Folkeskolerne har også bestyrelser, kaldet skolebestyrelser, med valgte forældrerepræsentanter. Men ellers er friskolernes bestyrelser og skolebestyrelserne i kommuneskolerne meget forskellige. Som en af de få har Rudi Rusfort Kragh prøvet at være i bestyrelse begge steder, endda på samme tid. På henholdsvis Vester Skerninge Friskole med 229 elever og Tåsingeskolen med 800, begge i Svendborg Kommune. Rudi kom i bestyrelsen på Vester Skerninge Friskole via suppleantposten i 2009 og blev der til 2016. I 2014 blev han også valgt ind i skolebestyrelsen på Tåsingeskolen, hvor han i dag er formand. Fra 2014 til 2016 var Rudi altså i bestyrelsen for både Vester Skerninge Friskole og kommuneskolen Tåsingeskolen. Rudis søn var elev på Vester Skerninge Friskole fra 0. til 4. klasse indtil 2011, hvor han flyttede til Centerafdelingen, som er en specialskoleafdeling ved Tåsingeskolen. Rudi kender arbejdet i begge de to bestyrelsesformer, som findes på de danske grundskoler.

Friskole vs. kommuneskole

Rudi giver et eksempel på forskellene: ”Elevrådet har to repræsentanter i skolebestyrelsen i en kommuneskole. De kunne f.eks. have et ønske om at få sat nogle bænke op i skolegården. Vi i bestyrelsen synes måske, det er enormt fornuftigt. Men bænkediskussion kan hurtigt udvikle sig til en drøftelse af, hvordan udearealerne generelt er for udskolingen, hvorefter legepladsforholdene i indskolingen også inddrages. Men her kan skolelederen blive betænkelig, for nu handler det pludseligt om legepladserne på alle kommunens 13 skoler! Vi kan ikke komme og sige, at vi lige vil have ordnet vores legeplads på skolen, for så kan de andre 12 skoler sige det samme. Så det er pludselig en 40-millionerkroners sag! Derudover be6

Friskolebladet 3, 17. marts 2017

rører det også friarealet i det nærliggende villakvarter, for det hører faktisk under den samme kommunale budgetpost. På kommuneskolen kan vi ikke bare selv købe en bænk i Silvan til vores skole, for den bænk skal vedligeholdes af kommunens gartnerafdeling fremover. Købet vil også påvirke entreprenørafdelingens ressourcetimefordelingsplan, uden at vi har inddraget den. Ryger vi ind i 40 millionersbudgettet, så ryger vi ind i budgetlægningen, der ligger i august i kommunen. Så er vi inde i et milliardbudget. Det kan være legepladsen ryger ud i det store regnskab, og så er bænken røget med. Hvis vi mangelede en bænk i friskolen, kørte vi ned i Silvan og købte en. Og så sagde skolelederen til pedellen: Kan du ikke lige banke den bænk i jorden? Derefter fik vi eleverne til at rydde op, og så satte vi nogle forældre til at male den. Fra problemet blev rejst, til det var løst, gik der fjorten dage."

Forskellige dagsordner

Rudi sammenligner derefter en tilfældig, men konkret dagsorden fra en friskole og en kommuneskole. I friskolens dagsorden til bestyrelsesmødet står der, at der skal drøftes byggemoms, arrangeres forældreaften, praktisk dag, temadag og orienteres fra skolens pædagogiske udvalg. I skolebestyrelsens dagsorden er punkterne: skolens værdier, forældreaften, suppleringsvalg og afgivelse af et høringssvar til kommunen. I kommuneskolen er der ikke meget om økonomi. Der er orientering om regnskaberne, men intet om byggeri. Skolen er aldrig selv bygherre, det er kommunen. Og pædagogik drøftes kun på et overordnet, principielt niveau.

Valg til skolebestyrelsen

Til gengæld kræver valget af et enkelt, nyt bestyrelsesmedlem, at en fastlagt procedure følges. Først skal foræl-

Af Claudi Clausen

Vester Skerninge Friskole.

Tåsingeskolen.

drene orienteres om valget, derefter skal der fremlægges en valgliste, og der skal afholdes valgmøde, kandidaterne skal indkaldes til et møde på skolens kontor, hvorefter valget afholdes ved, at forældrene stemmer elektronisk – med NemID. Derefter skal valgresultatet offentliggøres på Intra og på skolens hjemmeside, hvorefter der skal afsættes en klagefrist. Først derefter kan det nye skolebestyrelsesmedlem tiltræde. Hele perioden, fra udskrivning af valg til det nye medlem tiltræder, har nu varet tre måneder.

ge-udvalg, skoleforvaltning, skoleleder og skolebestyrelse. Skolebestyrelsen skal ganske vist godkende budgettet, men det er ofte en formalitet, som tit kan overstås på få minutter. En enkel skole kan ikke omgøre det, for det er en del af et samlet budget for 13 skoler i kommunen. I Odense underkendte samtlige skoler engang kommunens skolebudget, som dermed måtte laves om, men det er undtagelsen, der bekræfter reglen. Skolebestyrelsen ansætter og afskediger heller ikke skolelederen. Det gør kommunalbestyrelsen via skoleforvaltningen. Skolelederen er m.a.o. ansat af kommunen og ikke af skolebestyrelsen. I friskolerne er der ingen glasplade mellem det strategiske og det driftmæssige niveau. Her tages der beslutninger om byggeri og klassekvotient, bestyrelsen kan også indgå i et pædagogisk udvalg og deltage i lejrskoler, i undervisningen og kommer jævnligt på skolen, også i undervisningstiden. “Dét er bandlyst på en kommuneskole. Lærerne skal ikke overvåges!” tilføjer Rudi med et glimt i øjet: “Forældrene har ikke noget at gøre dér, bortset fra ved særlige lejligheder, hvor de er inviteret.” De må heller ikke påtage sig frivilligt, ulønnet arbejde, som kunne udføres af professionelle. Dermed er der reelt ikke meget frivilligt arbejde, de kan involveres i.

Låg mellem principper og drift

"For at forstå bestyrelsens rolle i folkeskolen skal man skelne mellem det strategiske niveau og driften", fortæller Rudi. Det strategiske handler om principperne for skolens virksomhed: undervisningens organisering, skoledagens længde, samarbejdet mellem skole og hjem, underretning af hjemmene om elevernes udbytte, fællesarrangementer, lejrskole, ordensregler og værdier. Rudi forklarer, at man skal forestille sig en glasplade mellem de to niveauer. Øverst er det strategiske niveau og nedenunder driften af skolen. Man kan se igennem pladen, men skolebestyrelsen skal holde sig foroven og må ikke forholde sig til noget nedenunder. Den må ikke blande sig i driften, kun fastlægge principperne. Driften sorterer under skolelederen, skoleforvaltningen og byrådet/kommunalbestyrelsen. Der er en styringskæde fra top til bund fra minister, folketing til byråd og børn og un-

Folkeskoleelever tilmeldes, friskolebørn optages

Kommuneskolen er en serviceydelse, som kommunen Friskolebladet 3, 17. marts 2017

stiller til borgernes rådighed, og som den ‘ejer’. Forældrene betaler til den over skatten, de udfylder en tilmelding for barnet, sender den – og barnet er optaget. Kommuneskolens fokus er det almene, det fælles. Eleverne tilmeldes ikke en friskole, de optages – og det sker normalt ved, at skolelederen orienterer forældrene om, at der indgår et par arbejdsdage om året, at man forventer deltagelse i skolens generalforsamling og forskellige fællesaktiviteter i årets løb. Til gengæld er skolen forældrenes. De har direkte indflydelse på større indkøb og byggeri – og de ansætter og afskediger skolelederen direkte på generalforsamlingen. Afskedigelser finder faktisk sted adskillige gange om året på landets friskoler, så det er ikke bare en formalitet. “På Vester Skerninge Friskole byggede vi en multihal. Vi skulle have det op på generalforsamling og skulle have opbakning hele tiden. Der skulle være gennemsigtighed i budgetterne, i låneaftalerne, i forhold til kreditforeninger og banker – og der blev diskuteret for og imod på generalforsamlingen. Forældrene spurgte ind til det, for det er mange penge: Hvad betyder det her for klassekvotienten osv? Hvis en friskole gør noget uansvarligt, så lukker skolen. Bestyrelsen hæfter ganske vist ikke personligt for 10 millioner kroner, men den har ansvaret for, at lokalsamfundet ikke bryder sammen. Den påtager sig ansvaret for, at en måske 150 år gammel tidslinie ikke bliver brudt.“

Intet ansvar for økonomien

Da Rudi overvejede at melde sig som kandidat til skolebestyrelsen på Tåsingeskolen, hvor han hidtil kun havde erfaring fra friskolen, spurgte han: “Hvad er vores budgetansvar?” “Ikke noget”, lød svaret. “Det er byrådspolitikernes.“ Rudi: “Hvis vi ikke har noget ansvar, så stiller jeg gerne op”. Der var ingen modkandidater. Rudi spurgte også, hvad der skete, hvis regnskabet gik i rødt – og svaret var, at det gjorde det ikke, for skolen var blot en blandt kommunens 13 skoler. Pengene ville blive hentet et andet sted. Skolebestyrelsen har heller intet med løn og overenskomster at gøre. Det håndteres på kommunaldirektørniveau. Ud af et budget på omkring 70 millioner havde skolebestyrelsen sidste år reel indflydelse på omkring 150.000 kr. Det skyldtes udelukkende velvilje fra skoleledelsen, som havde skaffet plads til rådighedsbeløbet til en særlig indsats, skolebestyrelsen ønskede. 8

Friskolebladet 3, 17. marts 2017

Skolerne og kommunen mødes til fire dialogmøder om året. Her mødes skolebestyrelsens formand og et bestyrelsesmedlem fra alle 13 skoler med 5-7 politikere fra børn og unge-udvalget og 5-7 fra skoleforvaltningen. På et af de første møder stillede Rudi spørgsmålet om, hvad skolebestyrelsernes kompetence egentligt var: “Hvordan gør vi det her meningsfyldt inden for folkeskolens rammer og indenfor lovgivningen?”. Det udløste en lang debat. “Nogle syntes, det var mærkeligt, men der var ingen, der var utilfredse med det. Der var forståelse for, at arbejdet i skolebestyrelsen skulle være meningfyldt, hvis engagementet skulle bære, og forældrene engagere sig i valg til skolebestyrelsen.”

Begrænsede ressourcer

Med 10 ulønnede bestyrelsesmøder á 2 timer om året har bestyrelsen ikke ressourcer til at sætte sig ind i det enorme flow af informationer og reguleringer, folkeskolen udsættes for. “Skolelederen er meget central på en kommuneskole, for han er forbindelsesleddet mellem politikerne, forvaltningen og skolebestyrelsen. De dokumenter, der kommer fra kommunen til skolelederen, er enormt tekniske og bureaukratiske. Jeg forstår dem ikke altid. Skolelederen skal oversætte dem; det er en del af hans opgave at klæde skolebestyrelsen på. Der er også en lind strøm af dokumenter fra ministeriet. På Tåsingeskolen er der en hel ledelsesgang," fortæller Rudi. "Vi har vort eget interne bureaukrati for at servicere kommunens skoleforvaltning. Sammen med skolelederen udgør de ledelsesteamet på skolen. Vores eget interne bureaukrati skal holde hånd i hanke med kommunen og hjælpe skolelederen med at forstå, hvad der kommer den anden vej fra. Og han skal dernæst ‘oversætte’ det til os i skolebestyrelsen." På friskolen var det meget anderledes: "På friskolen var der ikke penge til et helt bureaukrati. På friskolen havde vi en skoleleder og en viceskoleleder, og de skulle også undervise.” Friskolen er lille i forhold til Tåsingeskolen. Forældrene er i tæt dialog med bestyrelsen, klasserne er små, og forældrene kender hinanden på tværs af klasserne. Tåsingeskolen har 800 elever og omkring 1.600 forældre. Den er fordelt på to matrikler, og Centerafdelingen har sit eget lille liv. Derfor kan skolebestyrelsen let blive usynlig i hverdagen. “Mange af forældrene ved ikke, hvem vi er, og der er nogle, som slet ikke ved, at der er en skolebestyrelse”, siger Rudi.

Det skal give mening

Som formand har Rudi hele tiden fokuseret på, at arbejdet i skolebestyrelsen skal være meningsfuldt: “Hver gang, vi har et punkt på dagsordenen, skal det være meningfuldt for bestyrelsen. Det kræver en aktiv indsats, hvis ikke skolebestyrelsen kun skal bruge sin tid på efterretninger og afgivelse af høringssvar til kommunen, også om sager, som forældrene ikke har forudsætninger for eller interesse i. Vi har valgt kun at forholde os til det, som har med Tåsingeskolen at gøre i relation til folkeskolens kerneopgave: børnenes læring og tvivsel. Det er det, der engagerer forældrene.” Rammevilkårene for forældreindflydelsen er helt forskellige på en friskole og en kommuneskole. Øverste myndighed på en friskole er generalforsamlingen, i folkeskolen er det kommunalbestyrelsen. ”Hele den basale foreningsstruktur eksisterer ikke i det kommunale system. De forældre, der skal stemme, mødes ikke. Man stemmer ved brug af NemID! Man mødes ikke i en valgforsamling. Der afholdes et informationsmøde, hvor kandidaterne møder op – og så sidder der måske to! Den ene er nysgerrig efter, hvad der foregår på skolen, men har ikke tænkt sig at stille op. Den anden vil gerne stille op. Så spørger jeg som formand: "Er der nogle spørgsmål fra forsamlingen?" Den, der vil stille op, venter bare på, at der bliver spurgt, om der er nogle, der vil stille op. Meget valg er der ikke – med mindre, der er en skandale. Men hvad er en skandale på en kommuneskole? Det bliver straks en byrådssag.

Borgernes primære indflydelse på kommuneskolerne sker gennem valg til folketing og byråd. Der er tale om to forskellige demokratimodeller, som begge skal respekteres. “Jeg arbejder hellere med rammerne, end jeg går ud af dem. Det gælder om at udvide rammerne og fylde dem ud inden for de muligheder, som loven giver”. Ganske vist har skolebestyrelserne ikke magt til at afskedige lederen, men man kan også nå langt ad samarbejdets vej, når den er til stede fra begge sider. Rudi oplever, at kommuneskolen faktisk er meget lydhør og respektfuld over for skolebestyrelsen. Skolelederne er generelt åbne, og viljen til samarbejde er tilstede. Det kommunale system er orienteret mod samarbejde og samvirke.

At respektere rammerne

På spørgsmålet om Rudi oplever, han ofte støder panden mod en mur, svarer han overraskende: “Nej, sådan oplever jeg det ikke. Det giver mening for mig, for jeg får indblik i det kommunale system og i, hvordan en forvaltning arbejder. Jeg får indsigt i, hvordan man får indflydelse i en stram struktur. Jeg får erfaring i, at der er en bestemt rækkefølge, man skal spørge mennesker i. Der er en bestemt måde, man skal fremlægge en sag på. Hvis vi gør det ‘rigtigt’, så bliver der faktisk lyttet til os. Så får vi meget mere indflydelse, end vi egentligt som skolebestyrelse skulle have. Byrådet og ministeriet har fastlagt rammerne. Dem går vi ind og fylder ud på en måde, som giver mening for os.” Rudi har ikke noget ønske om at lave Tåsingeskolen om til en friskole. De demokratiske rammer er forskellige i de to skoleformer.

Rudi Rusfort Kragh.

En dedikeret foreningsmand

Rudi Rusfort Kragh er aktiv i mange foreninger – og formand i flere. Han er vant til at agere i det offentligt-private rum – og vant til få forskellige aktører til at arbejde sammen. For uanset rammerne, så er der mulighed for at flytte tingene, når man respekterer reglerne og procedurerne, og viljen er der fra begge sider. “Man skal ikke underkende det personlige engagement. Nogle af de forandringer, jeg har fortalt om i skolebestyrelsen, var ikke sket, hvis jeg ikke havde været der. Jeg er ikke partipolitisk, men jeg ved, at politik betyder noget. Dem, der har evnen, har også pligten”. Friskolebladet 3, 17. marts 2017

Massakren på landsbyskolen Mange mindre skoler landet over kan fortsat forvente dødsstødet som folkeskole, hvis ikke kommunalpolitikerne besinder sig. F.eks. nedlægger et flertal i Assens Byråd i disse uger landsbyskolerne Dreslette og Skallebølle. Det er en ren massakre på vore landsbyskoler og livet på landet, der foregår. Men heldigvis er en friskole i mange tilfælde klar til at modtage lokalsamfundets børn, den dag folkeskolen lukker. Men hvad med de lokalsamfund, der ikke får oprettet en friskole? Skolen er omdrejningspunktet i et lokalsamfund. Er skolen væk, sker der ingen ny bosætning, børnefamilier flytter fra lokalsamfundet og måske fra kommunen, foreningslivet smuldrer, og landsbysamfundet sygner hen. At lukke landsbyskoler og hermed landsbysamfund er det alvorligste angreb på livet på landet, der er foretaget i de sidste 40 år. En sådan massakre på vore landsbyskoler og landsbysamfund er helt i strid med de ellers positive folkelige og politiske udmeldinger, der i den seneste tid er kommet frem fra politisk hold, f. eks. fra folketingspolitikere og ministre.

Jeg håber derfor, at kommunalpolitikerne vil besinde sig og afblæse massakren på landsbyskoler og hermed på kommunens landsbysamfund. Lad os få tid til og mulighed for sammen at drøfte konsekvenserne af en skolenedlæggelse. Hvad betyder det for et lokalsamfund folkeligt og økonomisk, når en skole nedlægges? Er fremtiden kun for kommunens større byer og store skoler? Og kan kommunalpolitikerne undvære positive forældre og borgere og deres store frivillige indsats i foreningerne og i kulturlivet? Kommunerne kan ikke undvære landsbyskolen og aktive landsbysamfund. Carsten Abild Formand for ”Landsbyerne i Danmark”

VIACFU

KOM GRATIS IND Registrér dig på skolemessen.dk inden 4. april og deltag i konkurrencen om hotelophold.

10 Friskolebladet 3, 17. marts 2017

7796 - jyst

Scandinavian Congress Center Aarhus 26. - 27. april 2017

Følg os Faceboopå og Twitt k er

Danske Havecentre Højre frem

Spændende nyt grønt læringsprojekt for indskolingen HaveBørn.dk er et helt nyt projekt, som brancheforeningen Danske Havecentre står bag. Flere og flere børn søger ud i naturen, og de har lyst til og glæde af at arbejde med jord, vand og planter. Måske som modvægt til deres digitale verden? Viden og inspiration til haveprojekter er noget, som gartnerne i de danske havecentre kan hjælpe med at løse, så derfor er vi rigtigt glade for at kunne invitere til et samarbejde.

Hjemmesiden www.havebørn.dk henvender sig først og fremmest til forældre, pædagoger og lærere. Her kan der søges inspiration til projektforløb sammen med børn i forskellige aldersgrupper. Hjemmesiden er omdrejningspunktet for materiale, inspiration og ikke mindst med til at skabe kontakten mellem undervisere og de lokale havecentre, som er med i projektet. Interesserede skal henvende sig til det nærmeste havecenter for at indlede et samarbejde. I havecentret kan man søge om gratis ”kom-i-gang” pakker med frø, læggekartofler, potter, jord og andre hjælpemidler. I havecentrene vil man også få udleveret trykte klassesæt af skolehæfter, som er fremstillet til projektet. Undervisningsmaterialet er udarbejdet sammen med en skolefaglig konsulent og består af fuldt ud beskrevne undervisningsforløb. Lige nu kan man benytte disse tre forskellige projektforløb, som kan downloades fra hjemmesiden. (Ultimo 2017 er tre nye undervisningsforløb klar)

Kartoffeleksperimentet Med eksperimenterende tilgang til at lægge kartofler i spande og dyrke dem under forskellige forhold - måles, vejes og høstes knoldene. En uddybende indsigt i kartoflens formerings-, lys-, vand- og temperaturforhold etableres.

Majseksperimentet

majskerner bliver til helt nye planter; og majs skal have masser af vand for at blive høje. Lær at folde potter af avispapir.

Spis blomsterne Blomster og have hænger nøje sammen, men hvordan kan man kende de giftige fra de spiselige? Her kan eleverne så og høste spiselige blomster samt få kendskab til de mest almindelige giftige planter.

Alderstrin HaveBørn.dk henvender sig til børnehavebørn og indskolingsbørn, og de udarbejdede undervisningsforløb opfylder de mål, der er sat for faget natur/teknologi.

Der er tre typer af materiale på HaveBørn.dk 1. Færdigt udarbejdede undervisningsforløb til undervisning 2. Skolehæfte, som børnene arbejder ud fra 3. Temaartikler på hjemmesiden, der frit kan bruges som supplerende forløb for både undervisere og forældre

• HaveBørn.dk er opstået ud fra et behov for at dele den glæde, som er ved havelivet. Den fantastiske natur, som vi omgiver os med, bidrager til et rigere liv for både mennesker, dyr og planter. • Børn elsker at se planterne gro. HaveBørn skal bidrage til at øge interessen og lysten til at komme i gang med at se planterne spire og gro. • Målet er at få børns interesse for haven til at vokse, og derved få en ny generation af HaveBørn, som elsker at udforske naturens elementer.

Forspiring, udplantning af de nye frøplanter og en introduktion til bestøvning med majsplanternes han- og hunblomster. Tørrede

Friskolebladet 3, 17. marts 2017

Besøg på Vartov Fredag d. 20. januar drog lærerne fra Helms Skole i Korsør til København på pædagogisk weekend. Jeg havde i forvejen med sekretariatslederen for Grundtvigsk Forum Joachim Vædele truffet aftale om, at en del af weekenden skulle tilbringes på Vartov. Vi har pædagogisk weekend en gang om året. Ideen med en sådan weekend opstod for omkring 30 år siden, da jeg var nyansat leder på Helms Skole. Helms Skole er en lille privat byskole, der er medlem af Dansk Friskoleforening. De første mange år, vi afholdt pædagogisk weekend, foregik det privat eller på billige overnatningssteder – spejderhytter, feriekolonier o.l. Men de sidste 10 – 12 år har vi holdt det på skolen hvert andet år for at spare for så hvert andet år at tage til et interessant område eller en relevant by og kombinere den pædagogiske snak med besøg på spændende steder i lokaliteten. I år skulle jeg stå for min sidste pædagogiske weekend, idet jeg har valgt at stoppe på Helms Skole til sommer, når jeg fylder 70. For at binde mit forløb som skoleleder sammen havde jeg besluttet at have et tema for årets pædagogiske weekend. Temaet skulle være en sammenbinding af to af grundpillerne i de frie skoler: Demokrati og kristendom. Disse to emner har jeg desuden behandlet i årets udgave af vores årsskrift. Hvad demokratiet angår, havde jeg booket en rundtur på Christiansborg i løbet af weekenden. For kristendommens vedkommende skulle vi på vej til København besøge Roskilde Domkirke, som repræsenterer det meste af kristendommens historie i Danmark. Vi skulle holde vores pædagogiske møder på Vartov. Jeg havde desuden aftalt med Joachim, at han ved vores ankomst ville holde et foredrag om kristendommens betydning for den danske identitet, altså hvem vi er i dag. Vi havde inden vores ankomst talt sammen en del gange i telefon for at skyde os ind på indholdet af weekenden. Vores aftale bestod af – udover Joachims foredrag – at få stillet et lokale til rådighed, kaffe og kage ved ankomsten om fredagen, samt frokost om lørdagen, når vi havde været på Christiansborg. Der ligger mange hoteller i området med værelser til fornuftige priser. Der, hvor vi boede, kunne vi også have fået et mødelokale stillet til rådighed. Men dels var det billigere på Vartov, dels fristede det også med hele Vartovs historie og dets relevans til turens tema. Så det blev Vartov, og det skulle vise sig at være et godt valg. Indledningsvis holdt Joachim Vædele et inspirerende foredrag, mens vi nød kaffen. Vi havde aftalt, at det skulle vare en times tid. Joachim fik Grundtvig flettet ind – vi 12 Friskolebladet 3, 17. marts 2017

Joachim Vædele og Helms Skole på Vartov.

var jo på Vartov. Men når man fortæller om kristendommens betydning for den danske identitet, er Grundtvig selvfølgelig også en vigtig og naturlig del. Da Joachim var gået, gik vi i gang med at arbejde med emner, som er relevante for vores skole, og som vi i hverdagen ikke kan nå at behandle så grundigt, som vi har mulighed for på den pædagogiske weekend. Vartov har mange lokaler, som kan bruges til et formål som vores; men da vi er en forholdsvis lille skole, havde vi rigeligt i de store lyse lokaler. Da vi hen under aften var færdige med dagens program, forlod vi Vartov gennem gården – med den store statue af Grundtvig. Aftenen tilbragte vi i nærheden af Vartov og hotellet, hvor der er mange gode steder sådan en fredag aften. Næste morgen skulle vi tidligt op for at gå til Christiansborg. Det var lørdag, så der vat tomt både på Strøget og på Christiansborg, da vi nåede frem. Selvom vi var i god tid, blev vi lukket ind med det samme. Vi fik en spændende gennemgang af demokratiets hjemsted i Danmark. Bagefter var det tilbage til Vartov. Her ventede frokosten, en overdådig frokost, oven i købet med mulighed for at nyde en Thypilsner. Efter en kop kaffe og et stykke kage var det tid til at genoptage arbejdet. Vi havde det samme lokale som dagen før, Grundtvigstuen. Her tilbragte vi nogle interessante timer med de emner, som vi på forhånd havde aftalt skulle være en del af indholdet på vores pædagogiske weekend. Vartov er et godt bud på et centralt kursussted, hvis man skal til København, som vi skulle, eller man skal på tur med en klasse og har brug for et godt lokale i nogle gode rammer i hovedstaden. Jeg kan ikke sige, at Helms Skole vender tilbage til Vartov igen, da det var min sidste pædagogiske weekend; men jeg kan forestille mig det. I hvert fald levede det op til vores forventninger at inddrage Vartov i denne weekend, både hvad angår mødelokalet, forplejningen og sekretariatslederens spændende foredrag – og som de skriver på deres hjemmeside, så har de 'et af byens bedste tilbud'. Curt Asklund Skoleleder ved Helms Skole

Nyt fra

Landsmøde er friskole-folkemøde

Af Peter Bendix Pedersen Formand for Dansk Friskoleforening.

Invitationerne er sendt ud, årsberetningen er i trykken, og lige om lidt mødes vi til Landsmøde i Dansk Friskoleforening Foreningens demokratiske nerve

Dansk Friskoleforening har sin rod i det traditionsrige foreningsdemokrati med alt, hvad det indebærer af fællesskab, deltagelse og samarbejde. Og foreningen er samtidig en interesseorganisation, der varetager friskolernes specifikke interesser overfor beslutningstagere i det politiske system. Foreningsdemokratiet lever kun, hvis der er folk, som vil bidrage og kan se mening i at gøre det. Heldigvis har vi solide traditioner for netop dette: samskabelse af foreningen. Når vi holder landsmøde, vedligeholder vi den tradition. Vi mødes på tværs af skolesyn, beliggenhed, størrelse og karakteristika. Det er vigtigt, at så mange skoler som muligt er repræsenterede i landsmødet. Dels fordi det er foreningens årlige generalforsamling, dels fordi landsmødet er en rigtig god anledning til at vedligeholde den demokratiske nerve og fortsætte samtalen med hinanden om, hvad foreningen skal, kan og vil.

Folkemøde for friskolefolk I centrum for landsmødet står naturligvis generalforsamlingen, hvor der i år skal ske valg af fire medlemmer til styrelsen. Vi skal debattere foreningens linje og politiske prioriteringer på baggrund af såvel styrelsens beretning i årsberetningen og den mundtlige beretning ved mødet. Men landsmødet er mere end demokrati og formelle dagsordener. Det er en god anledning til at kitte fællesskabet med hinanden og mellem friskolerne. Derfor byder programmet på foredrag og saloner med oplæg og debat, der kan bruges i det daglige arbejde, hvad enten man er lærer, pædagog, leder, forælder eller bestyrelsesmedlem. Der er sang og musik, middag og fest. Vi har valgt at placere landsmødet i Aarhus netop i år, hvor byen er europæisk kulturhovedstad. Tre saloner inddrager nogle af de store kulturinstitutioner i byen: ARoS, Musikteatret og Moesgaard. Andre tre saloner handler om fremtidens egenskaber, etik i skolen og digital dannelse. Landsmødet er et lille folkemøde for friskolefolk. Rigtig mange har allerede meldt sig – men det kan godt nås endnu. Men skynd dig! Vel mødt til Landsmøde 2017, den 22. og 23. april 2017 på Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus.

Friskolebladet 3, 17. marts 2017

Professionshøjskolen UCC Varieret undervisning med digitale værktøjer

Besøg CFU's stand på Skolemessen 2017, og bliv skarp på, hvordan: ● du og dine elever streamer film og tv på mitcfu.dk ● dine elever læser e-bøger på mitcfu.dk ● dine elever lærer at søge kritisk med værktøjet søgsmart.dk Vi glæder os til at se dig!

Aktiv leg

Ny legeplads på en weekend med monteringshjælp Stil med en gruppe frivillige i en weekend eller to og opnå store besparelser på montering.

Sammentapning for mindre revnedannelse

Fleksibel produktion i høj kvalitet

Kun én leverandør til projektet Legeplads, multihus, borde, montering, afgravning, faldunderlag, ansøgning og legepladsinspektion. Vi hjælper jer med det hele.

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10 14 Friskolebladet 3, 17. marts 2017

»Der er mange gode begivenheder i mit liv, og jeg kan godt lide at tænke på dem som mange i stedet for som én. Men hvis jeg skal vælge én, er

en, hvor lægerne sagde, at der var 90 procents chance for, at jeg havde brækket den. Det havde jeg heldigvis ikke«.

mulighed for at uddanne sig, mens de arbejder. Der er studiestart til sommer på den fireårige uddannelse, hvor man samtidig ansættes på en skole i Guldborgsund, Faxe, Køge, Stevns, Sorø eller Slagelse.

mette.dalgaard@pol.dk

Integration. Stadig flere kommuner dropper modtageklasser. Senest Kommune, anAalborg r vv ddirekte der vil sende flygtninge i almindelige klasser. I en TV 2-rundspørge fra 2016 svarer 23 af 75 kommuner, at de helt eller delvis nedlægger klasserne.

ElE

4. d,Nørrebro Park Skole i København. Privatfoto

sød, ellers går det ikke med ham. Jeg tror på det, som voksne fortæller, så det, der er i nyhederne, er rigtigt, men her er det jo bare et rygte«.

ing

NORA BONDE HOLDGAARD.

Politiken den 21. februar 2017 mette.dalgaard@pol.dk

mette.dalgaard@pol.dk

Folkeskoleledere er trætte af at samle udsatte privatskoleelever op

Økonomi kan tvinge friskoler til at udmelde udsatte børn. PERNILLE MAINZ

To folkeskoleledere stiller spørgsmålstegn ved, om de frie grundskoler bør få 75 procent i statsstøtte.

Frie grundskoler Interview

København sidder to skoleledere med oplevelser, som de mener, at offentligheden bør kende til. Oplevelserne handler om de elever, som de modtager fra de omkringliggende privatskoler. Eleverne, der ofte har faglige eller sociale udfordringer, er enten blevet smidt direkte ud eller blevet opfordret til at søge over i folkeskolen. Men de frie grundskoler, herunder privatskolerne, bør også tage et socialt ansvar og rumme de elever. Fordi de let kan sende dem over i folkeskolen, er folkeskolen udsat for »unfair konkurrence«. Sådan lyder det fra Sune Schnack Rasmussen, skoleleder på Holbergskolen i Københavns Nordvestkvarter på grænsen til Gentofte, og fra Morten Østergaard, skoleleder på PERNILLE Nørre Fælled Skole på MAINZ Ydre Østerbro. »Vi modtager børn på alle klassetrin fra privatskoler, og desværre nogle gange også i 9. klasse, hvor vi har kort tid til at hjælpe dem. De tæller med i vores resultater på lige fod med de børn, vi har haft siden 1. klasse. Det er dybt urimeligt, fordi de børn ofte vil få dårlige eksamener«, siger Morten Østergaard Jensen, der primært modtager børn fra arabiske privatskoler. Han spærrer øjnene op, læner sig hen over det runde bord og hæver stemmen lidt, mens han tilføjer: »I sidste ende er det de officielle tal eksamensresultater fra Undervisningsministeriet, vi skal måles på, og det er unfair«. Sune Schnack Rasmussen er enig. »Jeg siger ikke, at der ikke skal være privatskoler. Men er det et samfunds opgave at understøtte dem økonomisk i så voldsom en grad, som man gør nu? Er det statens opgave at sponsorere skoler, der så benhårdt selekterer i de elever, der vil have? Det er der behov for at diskutere«, siger han. Tilskuddet til de frie grundskoler er blevet hævet ved de seneste to finanslove, så staten nu finansierer 75 procent og bruger cirka 5 milliarder kroner årligt. Skolelederen fra Holbergskolen får

Frie skoler: Vi løfter

SMIDT UD. Det er »unfair konkurrence«, når privatskoler skiller sig af med elever, som folkeskolen så skal samle op, mener folkeskoleledere. Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

hvert år elever fra de omkringliggende privatskoler – både de klassiske og de ikke-etnisk danske. Nogle år er det 2-3 stykker og andre år op til 8-9 stykker.

Får 0 kroner for nye elever Sune Schnack Rasmussen føler sig »provokeret« af, at han ofte modtager nye børn efter 5. september, som er såkaldt tælledag og afgørende for tilskudsberegningen. »Det betyder, at vi får 0 kroner for de elever, vi tager imod. Dem beholder privatskolerne. Vi har ikke flere ressourcer til de nye elever, for dem har privatskolerne taget«, fortæller Sune Schnack Rasmus-

SF-forslag: Straf de frie grundskoler, der undgår udsatte elever Ny tilskudsmodel skal få friskoler og privatskoler til at tage mere socialt ansvar. Både S, V og R er åbne for ideen. PERNILLE MAINZ

riskoler og privatskoler, der har udsatte børn på elevlisten, skal fremover have mere i tilskud fra staten. Skoler, der ingen udsatte elever har, skal derimod have færre penge fra staten, end de får i dag. Det er kernen i et beslutningsforslag, som SF fremsætter inden længe i Folketinget. I dag får de frie grundskoler, her-

Friskolebladet 3, 17. marts 2017

a nd r ing

ElE

Muslimske friskoler er mediernes quick-fix Samler folkeskolerne de frie grundskolers udsatte elever op? Af Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk Friskoleforening To folkeskoleledere fra Holbergskolen og Nørre Fælled Skole i København får aktuelt maksimal opmærksomhed, fordi de står frem og fortæller om 3-4 årlige eksempler på, at elever udskrives af frie grundskoler, hvorefter folkeskolerne skal samle eleverne op. Ofte er eleverne fagligt svage, hvilket er grunden til folkeskolernes lavere karaktergennemsnit ved afgangseksamen, siger de to skoleledere og understreger, at det er unfair konkurrence. De to skoleledere fortæller endvidere, at denne elevvandring typisk sker efter den 5. september, der jo som bekendt er skæringsdagen for tildeling af tilskud. Der tænkes med andre ord i at malke systemet. Jeg betvivler sådan set ikke, at de to skoleledere har konkrete erfaringer, der bevidner deres udsagn. Og jeg vil også gerne slå fast, at jeg naturligvis er forarget, når jeg hører om dette. Samtidigt ved jeg, at det er præcis denne forargelse, der er excellent nyhedsstof, og det forklarer også hyppigheden af Politikens ensidige negative dækning af de frie grundskoler. Jeg er dog også dybt harm over, at ingen frie skoleledere får taletid i Politikens dækning af denne historie. I det mindste burde journalisten have henvendt sig til en muslimsk friskoleleder,

som (igen) specifikt er nævnt som skydeskive for kritikken. Artiklen bringer desuden intet som helst dokumentation for elevvandringer mellem friskoler og folkeskoler. Kun de to skolelederes udsagn. Min harme bunder derfor også i, at den selvsamme historie kunne skrives med modsat fortegn. Det er mit gæt, at elevvandringer sker i lige så høj grad fra folkeskolerne til friskolerne. I hvert fald har jeg indtil flere cases, der bevidner, at dette også er en del af virkeligheden. Jeg kender til skoler i Storkøbenhavn, som på dagligt basis må afvise elever af pladshensyn. Eleverne kommer fra folkeskolen, hvor de mistrives, ikke passer ind efter omlægningen af specialundervisning og inklusion, føler miljøet er for hårdt osv. I Dansk Friskoleforening arbejder vi hårdt på, at denne vinkel også bliver fortalt. Ikke fordi vi skal kaste med mudder, men fordi det er en vigtig del af fortællingen. Vi er dog oppe mod store kræfter. Politikens journalist synes selv, der er givet plads til rigeligt nuancer. Hun ønsker derfor ikke at lade skoleledere fra de frie grundskoler komme til orde om problematikken. Atter må vi lægge øre til, at venstrefløjen betvivler værdien af det frie skolevalg og mere end antyder, at frie grundskoler ikke er en del af fællesskabet, men sna-

rere selvtilstrækkelige skoler, der skiller sig af med problembørn for at lade folkeskolen samle dem op. Jeg synes, kritikerne glemmer, at frie grundskoler i mange tilfælde også løser opgaver, som folkeskolerne ikke magter. Her tænker jeg ikke mindst på de såkaldte muslimske friskoler. Det er veldokumenteret, at disse skoler – generelt set – sikrer eleverne en bedre grunduddannelse end folkeskolerne. De henvender sig med respekt og accept til familier, som ofte føler sig marginaliserede i folkeskolen. Men de får stort set kun skæld ud og kritik – fra både blå og rød blok. Jeg efterlyser nuancer og dokumenteret journalistik. Det er blevet alt for let at stille sig op på en ølkasse og udløse et mediemæssigt quick-fix. Journalister har et kæmpe ansvar for, hvordan vi taler sammen i dette land – og hvilket vidensniveau vi taler ud fra. Demokratiet lider under tendensen til postfaktuel viden, hvor dyder som grundig research og konkret viden er i miskredit. Det går ud over kernen af diskussionen, som alle vist er enige om: kvaliteten af vores børns skolegang. Jeg vil heller bruge krudt på, hvordan vi lærer af hinanden og spiller hinanden gode.

(Dansk Friskoleforening: SkoleNyt nr. 4, 22. februar 2017) 16 Friskolebladet 3, 17. marts 2017

a nd r ing

ElE

Erik Lindsø Facebook 21. februar 7:25

KOM NU PÅ BANEN, FRISKOLER Der er stigende modstand mod tilskuddet til friskolerne – fra politikere, debattører, folkeskolen m.fl. Hermed er en hævdvunden og grundlovssikret ret sat til diskussion. Det bør få alle med kærlighed til de frie skoler og alle tre skoleformer – friskoler, efterskoler og højskoler – til sammen med hele det grundtvigske bagland at råbe vagt i gevær. Det bliver gjort, men det høres ikke, så vagterne om den danske mindretalsret råber ikke højt nok. Kritikken af tilskuddet til friskoler kommer i takt med, at folkeskolen klarer sig dårligere og dårligere, og nogle steder helt er gået i knæ efter folkeskolereformen. Forældre er af den årsag i stigende omfang begyndt at benytte sig af retten til frit skolevalg og sætte deres børn i friskoler. Det er, som man mener, at folkeskolen fik det bedre, hvis der var færre friskoler. Det er ren vås, men det er et synspunkt, som i stigende omfang er gangbart i debatten og blandt politikere. Efter kommunalreformen er der kommet skub i skolelukningerne i de nye kommuner, og forældre har benyttet sig af retten til at åbne deres egen skole. Det er en mindretalsret, der har eksisteret i Danmark, siden Grundloven blev indført. I indlægget her kritiserer folkeskoleledere den ret, friskoler har til at afvise elever – underforstået, at de afviser de dårligste elever, som folkeskolen så må samle op. Samtidig er det nok også et faktum, at folkeskolen ser nogle af de gode elever forsvinde til friskoler, fordi forældre vælger folkeskolen fra. Folkeskolen er i en svær situation, og det må være en del af den debat, friskolerne går ind i. Kort sagt: Friskolerne må på banen – og mere end I er det. Fortæl om de elever, som I modtager fra folkeskolen og får på benene igen. F.eks. elever, der bliver mobbet – en mobning, som folkeskolen ikke kan komme til livs, men som sjældent findes på friskoler. Fortæl, fortæl! Friskolerne er også nødt til at være sig bevidste om, at de er en så stor succes nu, og folkeskolen er så meget i knæ, at for første gang i de frie skolers historie har folkeskolen brug for hjælp. Nogle steder opleves friskoler som værende de stærke og i flertal – og måske er det derfor, at mindretalsretten antastes. Friskoler opleves som flertal. Men det er en livsfarlig bane at spille på – og som folkeskolelederne gør det her – for det er det samme som, man ville forringe mulighederne for at oprette friskoler. Kære friskoler og friskoleforening, I må langt mere ind i kampen nu og gøre det ved at fortælle de gode historier om, hvad I udretter – for svage børn, for indvandrere, i lokalsamfundet, som kultursted osv. Gør I det ikke, accepterer I, at der inden længe fremstår et billede af, at friskolerne er luksusskoler for de bedrestillede, og som overlader de tunge opgaver til folkeskolen. Det er ikke virkeligheden, men fake news har gode tider. Kom nu på banen. Og svarer I, at det er I også, så er I det ikke nok.Vi er mange, der tager kampen sammen med jer – og fortsat vil gøre det.

Friskolebladet 3, 17. marts 2017

ElE

Elevtrafikken mellem friskoler og folkeskoler går begge veje Af Peter Bendix Pedersen Formand for Dansk Friskoleforening.

Jeg synes, diskussionen om elevvandringer er overordentlig vigtig. Skoler – folkeskoler som frie grundskoler – må ikke tænke i at skille sig af med de mest besværlige elever lige efter store elev-tælledag. Det kalder på stor forargelse, og derfor er det også godt mediestof. Men det er en uskik, at vi diskuterer vigtige emner på et meget spinkelt datagrundlag. Derfor har Friskolernes Hus bedt Københavns Kommune om aktindsigt i forhold til de konkrete elevvandringer, der sker mellem frie grundskoler og folkeskoler. Når vi har det materiale, har vi noget konkret at snakke ud fra. Ikke før. Det er alt for overfladisk at lade enkeltstående skolelederes personlige erfaringer – såvel fra folkeskoler som fra frie grundskoler - gælde som valide data. Når vi diskuterer beskyldninger af denne art, må der være et vist fælles vidensniveau. Sagen er jo, at historien om de to københavnske folkeskolelederes erfaringer om elevvandringer formentlig er lige så sand som, at rigtig mange københavnske fri- og privatskoler optager et væld af børn, der er løbet sur i folkeskolen. Ikke mindst såkaldte ”inklusionsbørn”, der kan have vanskeligt ved at begå sig i folkeskolernes store enheder og lange skoledage. Derfor – igen: lad os bringe nuancerne med i debatten gennem reel viden og grundige data. Det gavner ingen at tegne et sort-hvidt billede af de reelle forhold. Jeg vil gerne diskutere dette vigtige emne, som jeg synes, vi skal have lys på. Udsmidninger er alvorlige. Men jeg tror ikke, at hverken folkeskoler eller frie grundskoler på forhånd har grund til at tage hverken skurke eller helterollen på sig

18 Friskolebladet 3, 17. marts 2017

a nd r ing

Nyt fra

Alfa Travel

BLIV KLOG PÅ

BUDAPEST

SKOLEREJSE TIL BUDAPEST

5 dage fra kun kr. 1.498,- /pers. Prisen inkluderer: -Flyrejse t/r -4 overnatninger på centralt hostel -Morgenmad

POPULÆRE STUDIEBESØG I BUDAPEST:

• Virksomhedsbesøg (fx Nokia, Grundfos eller Audi) • Tag på anderledes sightseeing; Budapest on Bike • Besøg Ungarns parlament med guide • Oplev Budapests underjordiske grotter • Vov jer ind i House of Terrors (museum)

HUSK! Vi lytter til jeres ønsker og behov, og skræddersyr alle rejsens dele til jer!

Ring og hør mere på 8020 8870!

5 DAGE FRA

1.498,-

TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

Unitas TRYGGE RAMMER FOR STORE OPLEVELSER SKOLEREJSER

”Undervisningen bliver til virkelighed. Eleverne har fået rigtig meget ud af rejsen til Krakow. De er blevet mere oplyst og er mange gode oplevelser rigere”. Tysklærer Jane Axelsen, Friskolen Skallerup Må vi være med til at skabe de bedste rammer for jeres næste skolerejse? RING TIL OS PÅ 8723 1240

Prag

Berlin

Krakow

Paris

Firenze

Budapest

fra kr. 945

fra kr. 950

fra kr. 1.045

fra kr. 1.145

fra kr. 1.215

fra kr. 1.295

Vini Adriansen Skoleafdelingen

UNITASREJSER.DK facebook.com/unitasrejser instagram.com/unitasrejser linkedIn.com/unitasrejser

UNITAS REJSER Glarmestervej 20 A DK 8600 Silkeborg +45 8723 1240 rejser@unitas.dk

Friskolebladet 3, 17. marts 2017

Smid tøjet!

– så ka' du lære det Når jeg tænker tilbage på, hvordan jeg gennem min opvækst indirekte har lært, at kroppe ser forskellige ud, så er det første minde min mors moster Edith – eller snarere hendes svulmende barm. Jeg har den dag i dag et tydeligt indre billede af, hvordan hendes store, svulmende bryster i al deres magt og vælde skvulpede fantastisk foran øjnene på mig, da vi stod og tog tøj på inden morgenmaden. Jeg har vel været omkring 4-5 år, og fra mit frøperspektiv var det ganske overvældende. De var i al fald meget anderledes end min mors. Nøgenhed var ikke fremmed for mig, hjemme hos os rendte vi ikke nøgne rundt, men det var naturligt at se mine forældre, når de klædte om, gik ud til badet eller lignende. Som barn drønede vi rundt i bar røv under havevanderen, eller når jeg tog til stranden, hvor de voksne klædte om uden at gøre det store nummer ud af det. Jeg gik også til en masse sport med masser af omklædningsrum og hertil hørende bare rumper. Sådan var det jo så naturligt. Men så skete der noget sådan nærmest i smug i løbet af natten. Jeg gik i seng den ene dag og BAM – næsten morgen vågnede jeg op og var gud hjælpe mig ved at få sådan nogle små buler. Åhhh gud, det var bryster!!! Jeg havde jo nok hørt lidt om, at det ville ske, men sgu da ikke allerede! Jeg var i al fald ikke klar. Nu begyndte JEG at lukke døren, når jeg klædte om, turen til badeværelset foregik pludseligt fuldt påklædt, og jeg undgik at være i nærheden af mine forældre, når jeg 20 Friskolebladet 3, 17. marts 2017

vidste, de klædte om. De kunne fornemme udviklingen, for de tilpassede deres adfærd, og i mange år frem var den naturlige nøgenhed knap så naturlig. Jeg var nemlig blevet teenager. Gymnastik stoppede jeg med at gå til – ikke om ti vilde heste skulle klemme min krop og dens mærkelige buler ned i de der stramme dragter, vi brugte til opvisning. Det gik så stærkt, og jeg kunne slet ikke følge med. I 7. klasse begyndte drengene at kalde mig ”Samantha Fox” – og det var sgu ikke så sjovt, altså. Men der var ét sted, jeg ikke kunne gemme mig – fællesbadet i skolen! Flere dage i forvejen havde jeg ondt i maven over at skulle være nøgen foran mine klassekammerater. For helvede, jeg havde jo ikke engang selv vænnet mig til min egen nye krop – så skulle den i al fald ikke vises for dem! Jeg forsøgte mig med forskellige tricks, men det der med at bade, mens man prøver at holde håndklædet, det dur ikke. Så kan man enten prøve at være den første under bruseren eller den sidste – så er der ikke så mange, der ser én. I en periode holdt jeg op med at spise – jeg havde rationaliseret mig frem til, at så voksede det hele måske lidt langsommere. Efter et par uger, hvor jeg stort set havde levet af et æble og flere liter danskvand om dagen, var jeg ved at besvime inden idræt. Yes!! Så slap jeg for idræt – og dermed fællesbadet!! Men det gik jo ikke i længden, så i stedet begyndte jeg på skift at pjække, eller skrive mine egne sygesedler – det blev jeg ret god til. Langsomt begyndte jeg at vænne mig til den nye krop. Det gav i al fald en masse opmærksomhed fra drengene,

Af Maiken Fehse Ranlev Certificeret sexolog og uddannet pædagog

og det blev der eksperimenteret med i stor stil. Men det var i MIT tempo, under MINE betingelser, og JEG kunne bestemme, hvornår JEG ville være nøgen og ikke mindst med hvem. Det valg havde jeg ikke i fællesbadet efter idræt, der blev jeg tvunget til at stå nøgen og sårbar. Den opmærksomme læser har nok luret, at vi her er ude i endnu en holdning til, hvorvidt der skal sættes skillevægge eller lignende op i skolernes fællesbad. Nu er jeg startet med min personlige vinkel, der uden tvivl er det, der som mor følelsesmæssigt præger mig mest i hele den debat, der pt florerer. Lad os lige få henholdsvis pædagogen og sexologen ind over – de roller har jeg nemlig også. Som pædagog oplever jeg, at det primære mål for lærerne er at få de unge mennesker i bad efter idræt, fordi det er det mest hygiejniske. Og det er jeg meget enig i! Gu' skal de unge mennesker da i bad, når de har dyrket sport! Sex og Samfund har lavet en film, hvor en flok unge mennesker sætter ord på, at det er ulækkert ikke at gå i bad, og at det stinker i klassen, når man ikke bader. Men de siger også, at de oplever fællesbade som grænseoverskridende, noget, man bør have for sig selv, og at det gør dem utilpasse. Og det undrer mig, at de mødes af en mur af voksne, der bombarderer dem med, at de SKAL gå i bad, at de ”bare” skal lære at være nøgne, lære, at vi ser forskellige ud og ”bare” skal lære at elske os selv. Men når man står nøgen og sårbar, og hjernen og kroppen er under ombygning – er det så i den situation, i fællesbadet, man lærer det bedst? Hvis det primære mål er at få de unge i bad, så sæt skillevægge op – og dét problem er løst på ingen tid. Selvfølgelig skal vi alle lære, at kroppe ser forskellige ud, at elske os selv, som vi er og alt det der. Men det skulle vi meget gerne have lært helt grundlæggende gennem vores primære base – nemlig forældrene – længe inden vi rammer teenagalderen. Hukommelse og fornuft er midlertidigt ude af drift i teenageårene. Men der kommer en dag, hvor man er færdig med at være i teenagekrise, hvor man husker det, man har med fra barndommen. Hvor man begynder at hvile i sig selv, bliver bevidst og reflekterende og stopper med at sammenligne sig selv med filtrerede Instagram-billeder eller den seneste wan-

nabee fra Paradise Hotel. Men det stiller store krav til forældrene – det er jer, der skal på banen! Børn og unge får deres primære læring fra nærmiljøet. Uagtet hvor vigtige elementer børnehave, skole og andet er i børnenes liv, så får de den primære påvirkning i hjemmet. I sidste ende er det mor og fars holdninger, ageren og indflydelse, der batter allermest. Det er MÅDEN, vi forældre vælger at være påklædte/ afklædte i hjemmet, der smitter af på vores børn. Det er MÅDEN, vi omtaler vores egne og andres kroppe (og andet) på, der smitter af på vores børn. Det er DEBATTERNE, vi tager med vores børn omkring kroppe generelt, kroppe i reklamer, kroppens udvikling mm., der smitter af på vores børn. Og bemærk, jeg bruger ordet DEBAT – ikke at forveksle med KRITIK. For det er okay at lave og se smukke billeder på nettet, det skal bare ikke blive en målestok. Vi kan ikke lægge ansvaret fra os og forvente, at børnehaven og skolerne alene skal tage hånd om at lære vores børn om kroppe, udvikling, seksualitet og kønsidentitet. Vi skal være lige så livlige og engagerede i debatten omkring middagsbordet sammen med vores børn og unge mennesker – som vi er, når vi hidser os op i diverse debatter på Facebook. At man som teenager er usikker på sin krop er HELT normalt. Det bliver de unge mennesker endda undervist i – i den selvsamme skole, der tvinger dem til at være nøgne. Stop nu det cirkus, og begynd at tænke i nye baner. Det er nemt som voksen at rationalisere og belære. Men sommetider skader det ikke at reflektere over, om man holder fast i noget for princippernes skyld, eller fordi det reelt er den bedste løsning. Vi skal prise os lykkelige for, at vi har nået en tid, hvor de unge må og tør sætte ord på deres ubehag; nu er det på tide, at vi voksne begynder at lytte, så vi kan få de svedige unger vasket igen. Som sexolog vil jeg sige, at en ny udvikling tager tid, og det skal tage den tid, det nu tager. Når teenagekroppen udvikler sig, er det med en pludselig bevidsthed om seksualitet. Og når man nærmest fra den ene dag til den anden oplever sin krop som værende seksuel, er det helt naturligt at sætte en grænse for sin nøgenhed. En ting er sikkert, der er intet hverken sundt eller fornuftigt i at tvinge et andet menneske ud i en situation, vedkommende finder grænseoverskridende eller ubehagelig. Friskolebladet 3, 17. marts 2017

Det

hellige

rum

Den lille, tynde pige står foran klasselærerinden. Hun venter på at det bliver hendes tur; det har endnu ikke ringet ind til første time og her i vintermorgenen lige før jul, er det godt at være tæt på de andre og en venlig voksen. Pigen har hænderne gemt bag ryggen, da hun rykker frem i forreste række. ”Har du noget du skal vise mig?” Langsomt lukker hun den lille hånd op og rækker den frem mod lærerinden. ”Det har jeg fået af min mor i kalendergave.” Et armbånd med farvestrålende sten ligger i hendes hånd og skinner i skæret fra det stearinlys som står tændt på katederet. ”Det er så ….” – Lærerinden afbrydes af to kønne otteårige fra solsiden, slyngveninder, hurtige på aftrækkeren. ”Gud, hvor er det bare flåååt. Er det ægte plaaastic?” Og så er de væk. Og lærerinden forsøger sig: ”Hvor er det dog fint,” men ved kun alt for godt – det er for sent. Glæden er slået hjem, den lille lykke brutalt nedfrosset. Alle lærere i børneskolen, tidligere og nuværende, har formodentlig oplevet en lignende situation som den ovenfor beskrevne, oplevet det når Hovmodets Døtre og Sønner fejede forbi de spage i mælet og svage i ånden og et øjeblik efter var dybt involveret i deres eget, uden sans for og viden om de verdener de efterlod i grus. Når man har oplevet mange syvårige drenge stå med strålende øjne og fortælle om de nye killinger eller hvalpene eller farens nye traktor og set gløden i deres øjne dø, når deres fortælling blev overtrumfet af en hånlig kommentar om traktorer og dyreunger i forhold til PlayStation og Inliners, så udtrykker jeg min dybeste respekt for alle de klasselærere, der næsten på trods gør hverdagene bærlige for de børn, som gang på gang oplever at deres lille lykke bliver kastet på ligegyldighedens affaldsplads. Respekt fordi I holder ved og holder ud, giver de børn et 22 Friskolebladet 3, 17. marts 2017

knus og – hvis I magter det – en lille sejr i stavning, strikning eller skrivning, eller en god, lille snak efter skoletid. Jeg kender ingen voksne, der ikke bliver grebet af børn som tager deres rolle alvorligt, når de spiller teater, synger, musicerer, fortæller. Når de gør sig umage, ikke for at gøre sig til eller gøre nogen tilpas, men fordi de er i gang med noget der er så vigtigt for dem. Der er noget helligt over dem i disse øjeblikke, noget der ikke må slås i stykker, ikke besudles, men det er så svært i vore dage med den hastighed ytringer og meninger formidles med. Selvfølgelig står der en hær af skolepolitikere klar til at lovgive mod mobning, klar til at vise handlekraft og klar til at udhænge de skoler, der ikke har en tilstrækkeligt velbeskrevet antimobbepolitik. Jeg tror de er velmenende, at de gerne vil mobberiet i skoler og på arbejdspladser til livs, men de griber altid ned i den samme slidte værkstøjskasse: reduktion, beskæring, straf, bortvisning, og måske er man virkelig heldig og får sat en stopper for de mest åbenlyse overgreb, fysisk vold, gruppeforfølgelser, osv., men den næsten usynlige, drypvise erodering af et andet menneskes værdighed og integritet, den indfanges ikke af nok så mange regler. Det er vi voksnes fortvivlede forsøg på at dulme vores dårlige samvittighed, der får os til at fægte ud i det blå:

– nu gør vi noget. Vi er handlekraftige. Vi vil ikke finde os i! Så: Skærpet opsyn. Ny skoleleder. Reduktion af frie midler. Røde streger på hjemmesiden. Osv. Måske burde vi sætte os stille ned og ransage vores egen erindring; hvordan var det nu dengang. Var du selv med i drilleriet, den åbenlyse chikane, den luskede bagtalelse, eller så du ”bare” til, undlod at gribe ind, lod ”bødlerne” drive den lidt for langt, fordi du var bange for dem eller fordi de faktisk var ret seje, de bedste på fodboldbanen, de hurtigste i bassinet. (For nogle få år siden deltog jeg i et 50års klassejubilæum; vi løb den gamle klasseliste igennem og fik selvfølgelig oplyst hvem der var døde, hvem der af den ene eller den anden grund ikke kunne komme, og vi hørte at X ikke ønskede at være med til en festlig dag sammen med de plageånder, der havde lagt en skygge ind over hele hendes liv. Jeg ved at jeg ikke deltog i forfølgelsen af hende, men jeg ved også 100 pct. at jeg ikke sagde fra, at jeg ikke forsvarede hende, at jeg ikke trak hende med ind i det varme fællesskab, og jeg får klamme hænder ved tanken om hvor lidt det havde krævet af mig at ændre situationen, og ved tanken om hvor let det var at gå videre uden at ane at en skygge nu ville hænge over et andet menneske.) Det er én ting at bekæmpe åbenlys mobning og forfølgelse. Det er ikke så let, som det lyder, selvfølgelig, men det kan gøres ved en målbevidst indsats fra forældres og læreres side. Det andet: at reducere den bløde terror, den næsten-uskyldige latterliggørelse, den ”nette” intimidering af klassekammeraterne, de naive, de bløde, de skvattede – det er svært, det kræver en mentalitetsomstilling, der tager meget lang tid, og så alligevel aldrig er sikret. Børn skal være robuste! Det er det nye mantra. Come on! Robuste! Hvad så med dem, der aldrig bliver robuste, der ikke hærdes ved nok så mange gange buksevand, men må synke i modernitetens malstrøm eller udvikle en skal af hårdhed og ligegyldighed. Børn skal opdrages og gerne af robuste forældre og robuste lærere, der kan skabe den dagligdag, hvor alle børn kan færdes trygt og tillidsfuldt; det gælder i hjemmet med sikre rammer for hvordan man opfører sig, især i forholdet til andre og ofte svage grupper, det gælder på de sociale medier, hvor forstandige voksne først og fremmest har børnenes ve og vel for øje, og det gælder

i skolen, hvor en flok lærere har tid og mulighed for at være til stede i forhold til en klasse, en enkelt elev, forældre, og evne til at formidle en form for dannelse – i ord og praksis – der gør det trygt for det enkelte barn at tale frit og forbinde sig frit med kammerater og lærere. Den empatiske evne får mulighed for udfoldelse, hvis ovenstående opfyldes. Vi når aldrig til vejs ende med disse bestræbelser, for så ville vi leve i et lille Paradis, og det kommer vi nok ikke til. Alle vi voksne ved hvor afgørende skoletiden er, vi ved hvor stærkt den dårlige – eller lykkeligvis ofte, den gode – skoletid kommer til at præge vores liv. Som forældre og bedsteforældre, som ansvarlige voksne i et fællesskab, skal vi kaste rigtig mange kræfter og andre ressourcer ind i kampen for lærernes ret/pligt til at tilvejebringe et fortrolighedens rum for den enkelte og for en klasse, åbne for de svage og usikre, så de kan formulere deres frygtsomhed i vished om at være beskyttet, udfordre de stærke til at formidle deres formidable evner til gavn for alle. Om der er brug for bederum på danske skoler, det tror jeg roligt man kan lade skolerne finde ud af; men jeg ved der er brug for et helligt rum omkring børns liv, og det må være en skoleleders fornemste opgave at bibringe sine lærere den tid og den ro, der gør dem til suveræne voksne for deres klasser. En klasselærer skal helst se sin klasse hver dag, fornemme både Søde Signe og Skrækkelige Olfert og lige blive opmærksom på ham, der pludselig er meget stille og hende der slår om sig i vild aggression. Stil krav, skoleledere! Kræv af jeres bestyrelser, forældrevalgte eller hvad de nu er, forlang af jeres politikere, at I vil have tid til at fungere som jeres klasselæreres bedste sparringspartner, I vil være deres super supervisor, I vil coache, guide, støtte og bakke op, fordi I ved at den betydning en god klasselærer kan få kun matches af morens og farens. Har vi så afskaffet al mobning? Nej, og det gør vi aldrig, men vi har nu skabt en grundstemning for samværet mellem mennesker, som gør det muligt for de fleste børn at være til i tillid og lader bruddet på tillid og tryghed springe lige i øjnene. Og så kom vi så langt! Erik Lyng Sjællands Odde Friskolebladet 3, 17. marts 2017

Valg af kandidater til Dansk Friskoleforening Dansk Friskoleforenings styrelse består af 11 politisk valgte medlemmer. Den 22. april er der valg til styrelsen, og i år skal der vælges 4 medlemmer. Alle foreningens medlemmer kan stille op til styrelsesvalget: lærere, ledere, pædagoger og øvrige ansatte ved medlemsskolerne, forældre og skolekredsmedlemmer. Hvor mange og hvem, der stiller op i år, kan ses på Dansk Friskoleforenings hjemmeside. Fristen for opstilling var den 15. marts.

Opgaven

Styrelsesmedlemmerne skal være indstillet på cirka 10 årlige møder, som primært afvikles i Friskolernes Hus på Fyn. Styrelsens arbejde skal være præget af involvering og videndeling, hvorfor det er aftalt, at styrelsens medlemmer skal have et

sion, som Jeg fortæ hvilk

Er de –E man

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

stabilt fremmøde og deltage i stort 2.045 kr. per møde. Desuden kan de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® s. 12 s.s.12 12 set alle aftalte møder. Det forventes der ske dækning af vikarudgifter. endvidere, at styrelsesmedlemmerne Formanden frikøbes på fuld tid, forbereder sig til mødernes planlægmens næstformand og de to for185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tageKommunikationsfokan fejl kan tage tage fejl fejl ning, afvikling og evaluering. mænd for hhv. Der ydes et mødehonorar for rum og Pædagogisk forum frikøbes deltagelse i styrelsesmøderne – pt. for et mindre beløb.

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Fredericia Tradition, indlevelse og nærvær Brandt Advokaterne statsautoriseret Tilfredse kunder Revisionsselskab de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Mere end 50 års erfaring med rådgivning og revision af frie skoler

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

Erfaringen viser, at vores kunder bliver hos os i lang tid, nogen har været med os helt fra starten. Det er vi stolte af – og vi har plads til flere. Det er vigtigt for os, at vi er enige om arbejdsfordelingen mellem revisor og skole. Derfor besøger vi skolen og taler med skolens ledelse om forudsætningerne for samarbejdet, før vi afgiver en pris på opgaven. Vores kunder er ikke i tvivl om hvad vi er værd, vi holder hvad vi lover, respekterer vores aftaler og udfører arbejdet ude hos Jer!

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

2010 LIMFJORDSVEJ 42 | 7900 NYKØBING MORS | TLF. 97 72januar32 44

januar januar2010 2010

24 Friskolebladet 3, 17. marts 2017

30 Frisk

For mange børn svigtes stadig i Danmark

samleje ifølge den seneste underbørn i alderen 0-19 år om året. De fleste børn i Danmark har helsøgelse fra SFI – Det Nationale • Trods et godt lovgrundlag er der digvis en tryg barndom med leg, fortsat børn i Danmark, som fritid, skolegang og venskaber, og Forskningscenter for Velfærd. udsættes for overgreb eller omsom får den omsorg og beskyttelse, • Omkring hvert femte barn er vok, en tydning oghave en tolkning. er ikke sandheden, han nogen, var død.der Det kunne Hun sagde: ’Han sorgssvigt uden at fåvar den rette de skal fra deresDet nærmeste. set op med drak for hun ikke. den var, men som denhar burde jo mere mig, end jeg ned.’ dyrebare i hjælp fraDet myndighederne. meget, viser en for undersøgelse fra kan skrive Børns Vilkår medvære. støtte fra g giver TrygFonden mine kursister den1977 øvelse, at de skal prøve at livet kanforviFolkesundhed. ikke altid fortælle. •Der på envil ikke Statens Institut Toerudder af forskel tre danskere siden arbejdet ælle det for billede, der ikke blev taget. Det er helt vildt, professionel forfatter og et almindeligt menneske, der hvis • 10-13% af alle skilsmisseforældre underrette kommunen, at stoppe svigt og for børns retke billeder folk bærer rundt på. skriver sin livshistorie, og som måske skriver noget har alvorlige konflikter, der indede får kendskab til,for at et barn tigheder. Børns Vilkår har for nylig første gang i sit liv. Forfattere kan nogetslået, andet. kanaf at de er bærer, at de gentagne gange skal bliver påDe trods offentliggjort en rapport, Svigt af er noget, der iikke kan fortælles? f.eks. skrive om den store kærlighed. Det af er underretningspligten. derfor, de er omfattet have deres sag behandlet i StatsBørn Danmark 2016/17, som viEn kursist, der havde holdt guldbryllup med sin forfattere. Samtidig kender 40% af alle forvaltningen, byretten, landsretser, at der stadig er langt igen: nd, ville gerne fortælle om sin store kærlighed, efter voksne i Danmark ikke til unten eller fogedretten. derretningspligten. • Der er gennemsnitligt mellem • Selv om det næsten er 20 år si• Kommuner landet over melder den, det blev forbudt at slå børn en og to elever i hver klasse, der om et stigende antal underretmobbes ifølge Skolebørnsunderi Danmark, så er vold mod børn ninger i de senere år. søgelsen 2014. fortsat udbredt. • I Danmark blev der i 2015 begået • Mere end hver ottende pige og Hele rapporten kan downloades fra ni drab på børn under 19 år. I hver 15. dreng har været udsat bornsvilkar.dk perioden 2010-2015 er der i genfor en seksuel krænkelse i form CC nemsnit blevet begået syv drab på af enten blottelse, berøring eller

Christensen/ Kjærulff Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

kolebladet 10, 24. november 2016

Ans Rejser/ Datamarked ApS Berlineksperten BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

Friskolebladet 3, 17. marts 2017

Vejledning for dirigenter ved friskolernes generalforsamlinger version 3.1

Alle landets friskoler skal mellem den 1. marts og 30. april holde generalforsamling. Nogle har gjort det mange gange, andre skal til det for første gang. Afgørende er, at mødet bliver styret effektivt, så de beslutninger og valg, der træffes, ikke bagefter kan drages i tvivl. Derfor disse råd til dirigenterne, som har ansvaret for den praktiske gennemførelse. Opgaven er nemlig ikke nem. Forberedelsen inden generalforsamlingen

Dirigenten ved en generalforsamling på en friskole skal først og fremmest sikre lovligheden af mødets beslutninger og valg, så der ikke efterfølgende kan rejses tvivl om dem. Samtidig skal dirigenten afvikle mødet, styre dagsordenen, talerrækken og sørge for, at alle kommer til orde, og beslutninger og valg træffes korrekt. Dirigenten skal kunne træffe afgørelser m.h.t. valgafvikling og indlæg. Dirigentens afgørelser kan ikke appelleres, mens forløbet står på. Han har samme rolle som en fodbolddommer, mens kampen spilles. Dirigenten kan dog opsiges, hvis der bliver flertal for et mistillidsvotum − en ny skal så vælges – men det sker dog yderst sjældent. Valget af dirigent er altid det første punkt på generalforsamlingens dagsorden. Derfor er det første, han eller hun skal gøre som nyvalgt at konstatere, om generalforsamlingen ”er lovligt indkaldt”. Det er en forudsætning for, at generalforsamlingen kan gennemføres og er beslutningsdygtig. De nærmere regler for, om mødet er lovligt indkaldt, er beskrevet i skolens vedtægter, som dirigenten derfor

26 Friskolebladet 3, 17. marts 2017

skal have sat sig ind i før generalforsamlingen. Dirigenten skal også være i besiddelse af vedtægterne under mødet, hvis der skulle opstå tvivl.

Særlige regler for friskoler

Normalt ved dirigenten i forvejen, at han/hun bliver foreslået af bestyrelsen, så valget er i de fleste tilfælde en formalitet. Men det er ikke nok, at dirigenten overfører sine eventuelle erfaringer fra foreningslivet i al almindelighed, for friskolerne er underlagt en særlig lovgivning, og desuden rummer skolens vedtægter egne bestemmelser og regler, som ikke engang er ens fra friskole til friskole! Derfor kan det være en god idé, at dirigenten inden generalforsamlingen mødes med en eller flere fra bestyrelsen for at diskutere slagets gang, og for at dirigenten ved, hvad der er ”præcedens” for, d.v.s. hvad man plejer at gøre. Selv om det sidste selvfølgelig ikke nødvendigvis er ”rigtigt”, så har den tidligere praksis i det mindste vundet en vis grad af ”hævd”. Har dirigenten prøvet det før, kan

det være nok at mødes en time før generalforsamlingen.

Dagsorden

Generalforsamlingen ledes af bestyrelsesformanden – indtil første punkt er overstået, nemlig valget af dirigenten. En dagsorden indeholder ofte følgende punkter (de obligatoriske punkter står i vedtægterne):

1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsen aflægger beretning. 3. Bestyrelsen fremlægger det reviderede regnskab. 4. Indkomne forslag? 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer: a. Forældrekredsens valg af bestyrelsesmedlemmer. b. Skolekredsens valg af bestyrelsesmedlemmer (hvis der er en skolekreds). 6. Valg af suppleanter. a. Forældrekredsens valg af suppleanter. b. Skolekredsens valg af suppleanter (hvis der er en skolekreds). 7. Eventuelt.

§ "Takt og tone" og en respektfuld omgangsform er også dirigentens ansvar.

Dirigentens "drejebog" i hovedtræk 1. Dirigenten takker for valget − og konstaterer, om mødet er lovligt indkaldt. 2. I. Debat, uddybning og kommentarer til beretningen. II. Beretningen "tages til efterretning" (ikke "godkendes"). 3. Som ovenfor: I. og II. 4. Er der indkomne forslag, debatteres og besluttes/forkastes de. 5. * I. Hvem er i forældrekredsen på valg til bestyrelsen, og hvem stiller op? -> Valg. ** II. Hvem er på valg i skolekredsen (hvis der er en), og hvem stiller op? -> Valg. 6. * I. Valg af forældrekredsens suppleant: som ovenfor. ]** II. Valg af skolekredsens suppleant: som ovenfor. 7. Er der indlæg under "Eventuelt"?

Inden mødet for alvor går i gang…

Det første, den nyvalgte dirigent skal sikre, er, at generalforsamlingen er indkaldt i overensstemmelse med skolens vedtægter, og at mødet derfor er ”lovligt indkaldt”. For det første skal en almindelig generalforsamling afholdes inden for et bestemt tidsrum, som vedtægterne angiver. Det kan f.eks. være i tidsrummet fra 1. marts til 30. april. En lovlig indkaldelse kan også indebære, at skolen senest 14 dage før generalforsamlingen skal have udsendt et brev med posten eller som e-mail, der indbyder til mødet, fastslår tid og sted og indeholder en dagsorden efter de retningslinier, som vedtægterne fastsætter. Dirigenten skal kunne se eller bevidne, at indkaldelsen faktisk er udsendt. Supplerende kan indkaldelsen være bragt i skolens eget interne blad,

* Generalforsamlingen ophæves formelt, og der foretages valg i forældrekredsen. ** Mødet i forældrekredsen hæves, og generalforsamlingen genoptages.

men de fleste vedtægter tillader ikke, at en sådan indkaldelse står alene. Er der f.eks. ”indkomne forslag”, skal de være afleveret til bestyrelsen inden den frist, som vedtægterne angiver − ellers kan de ikke behandles, og der kan ikke træffes beslutning om dem. Dirigenten skal i øvrigt bemærke, at generalforsamlingen kun kan træffe de beslutninger, som direkte har hjemmel i vedtægterne, er indstillet af bestyrelsen eller fremgår af dagsordenen. Generalforsamlingen kan ikke indskrænke bestyrelsens overordnede ansvar. Afstemninger om andet, end der fremgår af dagsordenen eller andre tilkendegivelser er kun vejledende og kan ikke besluttes på generalforsamlingen. Endvidere skal dirigenten, inden der for alvor bliver taget hul på dagsordenen, sikre, at der både bliver Friskolebladet 3, 17. marts 2017

valgt en protokolfører (”referent”) og valgt de fornødne stemmetællere − og at der er stemmesedler og skriveredskaber til valg og evt. afstemninger og en tavle/flipover til at skrive kandidaternes navne op på. Dirigentens rolle er i det hele taget at sørge for, at alt det "kedelige" er i orden.

Bestyrelsens beretning

Dirigenten skal sørge for, at bestyrelsens beretning, som det normalt er formanden, der aflægger, bliver diskuteret og uddybet ikke mindst m.h.p. fremtiden. Beretningen skal ikke godkendes, men ”tages til efterretning”. Beretningen er nemlig bestyrelsens selvdefinerede opgave, men de fleste vedtægter udtrykker, at bl.a. beretningen skal drøftes på demokratisk vis. Mistillidsvotum kan i dag kun stilles, hvis der er hjemmel til det i vedtægten, og kun hvis en tillidsafstemning fremgår af dagsordenen og altså er rettidigt indleveret inden generalforsamlingen. Er det tilfældet, skal nyvalg til bestyrelsen også fremgå af dagsordenen. Spontan mistillid vil altså aldrig kunne få betydning, medmindre der efterfølgende indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling med tillidsafstemning på dagsordenen.

Regnskab

Det revisorreviderede regnskab fremlægges normalt af kassereren, hvorefter der skal være plads til spørgsmål og uddybning. Regnskabet og det tilhørende budget for det kommende år skal heller ikke godkendes, da regnskabsansvaret entydigt påhviler bestyrelsen. 28 Friskolebladet 3, 17. marts 2017

Forældrekreds

Antallet af bestyrelsesmedlemmer fremgår af vedtægterne. Minimum er 5, men der kan sagtens være flere. Der kan være bestemmelser om, at nogle af dem udpeges eller vælges af andre organisationer eller foreninger. Det mest almindelige er imidlertid, at bestyrelsesmedlemmerne vælges af forældrekreds og skolekreds. Har skolen en skolekreds, skal valget af bestyrelsesmedlemmer og af suppleanter foregå i to omgange. Det gør det hele lidt besværligt. Nogle steder har man måske ikke engang taget sig af det tidligere, men her er det faktisk dirigentens ansvar at sørge for, at det foregår juridisk korrekt, så grundlaget for skolens og bestyrelsens virke ikke kan anklages for fodfejl, som kan få alvorlige konsekvenser i en krise. Alle friskoler har en forældrekreds. Det siger loven. Forældrekredsen består kun af forældre med forældremyndighed til børn i skolen (eller dem, der har offentligt anerkendt myndighed over dem, f.eks. plejeforældre). Forældrekredsen skal vælge (mindst) 2 bestyrelsesmedlemmer, og valgbare er kun forældre med forældremyndighed. (Forældre, der samtidig er ansat på skolen, har stemmeret i forældrekredsen, men er ikke valgbare). Mindst 1 suppleant skal også vælges af og blandt forældrekredsen. Valg i forældrekredsen er bestemt af reglerne for valg af tilsynsførende (”Bekendtgørelse om valg af tilsynsførende ved friskoler og private grundskoler m.v.”) og er altså ikke noget, skolen selv bestemmer over. Derfor kan der i forældrekredsen stemmes ved skriftlig fuldmagt fra den, som den fremmødte deler

forældremyndighed med. D.v.s. at stemmeberettigede i forældrekredsen også er fraflyttede ægtefæller og tidligere samlevere, og de kan enten stemme ved personligt fremmøde eller ved skriftlig fuldmagt. Det gælder uanset, hvor i landet de bor, og det er ikke regler, skolerne kan lave om på. 1 suppleant og mindst 2 bestyrelsesmedlemmer skal altid være valgt af og i forældrekredsen, som i princippet skal indkaldes separat, men valghandlingen kan dog foregå under generalforsamlingen, når dette fremgår af skolens vedtægt, eller dirigenten udtrykkeligt gør opmærksom på, at generalforsamlingen kortvarigt suspenderes til fordel for valghandlingen i forældrekredsen. Til dette valg må skolekredsmedlemmer uden børn på skolen ikke deltage, men de må gerne være til stede, hvis det accepteres af forældrekredsen.

Skolekreds

Mange friskoler har også en skolekreds, men den kan være defineret meget forskelligt. En skolekreds kan bestå af mennesker, som er optaget personligt, uden at de har børn på skolen, eller af mennesker, som skolen særligt har udvalgt til dette medlemskab – eller af alle forældre, ansatte og skolens venner. Skolekredsens indflydelse på skolen kan være defineret forskelligt. Det må dirigenten have sat sig ind i på forhånd. På de friskoler, som har en skolekreds, der har valgret og er valgbare, er det vigtigt, at valgene til bestyrelsen foregår i de to kredse adskilt – med klar skelnen mellem, hvem der har stemmeret hvor, og hvem der

kan vælges. I skolekredsen kan der ikke afgives stemme per fuldmagt. Til gengæld kan alle, der i øvrigt opfylder den enkelte skoles kriterier for at være med i skolekredsen, stemme og vælges – hvis de optræder på en godkendt medlemsliste. En sådan skal altså kunne fremvises. Det kan f.eks. være nye samlevere eller nye ægtefæller, også selv om de ikke har forældremyndighed til børnene. Hvem skolekredsen består af, bestemmer skolen nemlig selv (via sine vedtægter) – i modsætning til forældrekredsen. Forældrekredsen er en del af skolekredsen. Der gælder m.a.o. helt forskellige regler for forældrekreds og skolekreds. Det skal dirigenten gøre opmærksom på og gennemføre mødet i overensstemmelse med.

Forældrekreds versus skolekreds

Det er vigtigt at overholde de forskellige regler for forældre– og skolekreds – også selv om det er indviklet – fordi skolen skal kunne dokumentere, hvor mange og hvem der er valgt af og blandt den ene og den anden kreds. Det skal nemlig fremgå af referatet. For skolens ansatte gælder, at de er med i forældrekredsen, hvis de har børn, der går på skolen. De kan stemme i forældrekredsen, men de kan ikke vælges. De kan også være medlemmer af skolekredsen, uanset om de har børn eller ej, hvis vedtægterne tillader det, men her har de ikke stemmeret til bestyrelsesvalg og kan heller ikke stille op. Mindst (men ikke højst) 2 bestyrelsesmedlemmer skal være valgt af og

Dirigentens rolle er at sikre, at regler, procedurer og øvrige formalia er i orden.

blandt forældrekredsen, og mindst 1 suppleant skal være valgt af og blandt forældrekredsen. Og det skal fremgå klart af referatet hvem, så man også véd det på de kommende generalforsamlinger, for det afgør, hvilke bestyrelsesmedlemmer og suppleanter der skal vælges af henholdsvis forældre– og skolekreds. Ved udtræden kan et forældrekredsvalgt bestyrelsesmedlem ikke erstattes af en skolekredsvalgt suppleant – heller ikke, hvis der alligevel vil være mindst 2 forældrekredsvalgte. En forældrekredsvalgt kan ikke erstatte et skolekredsvalgt medlem. Men det omvendte kan man godt. En forældrekredsvalgt suppleant kan godt erstatte et skolekredsvalgt bestyrelsesmedlem. Resten af bestyrelsen (3 – 5 medlemmer) kan vælges af skolekredsen, ligesom en suppleant kan det, bare der også er en suppleant, der er valgt af forældrekreden. Er der to suppleanter, er det me-

ningsløst at bruge betegnelserne første og andensuppleant, da den skolekredsvalgte ikke kan erstatte et forældrekredsvalgt medlem. Lettest ville det selvfølgelig være blot at lade forældrekredsen vælge det hele, men det vil være et brud på mange skolers skolekultur og en knægtelse af skolekredsmedlemmernes demokratiske rettigheder – også selv om det måske ikke i praksis vil gøre nogen forskel på resultatet. Forældrekredsens valg kan i øvrigt i nogle tilfælde faktisk være ganske misvisende, fordi personer med forældremyndighed ved fuldmagt kan afgive stemme uden nogensinde at have været på skolen.

En er nok til at kræve skriftlig afstemning

Trods besværlighederne er det nødvendigt at sikre de engagerede og aktive mennesker i skolekredsen deres valgret og valgbarhed (hvis de Friskolebladet 3, 17. marts 2017

har den ifølge vedtægterne). Derfor er man nødt til minutiøst at gennemføre to klart adskilte valgrunder for valg af bestyrelsesmedlemmer og af suppleanter. Andet ville også være ulovligt. Dirigenten skal huske, at enhver afstemning skal foregå skriftligt, hvis blot én deltager ønsker det. Det kan være en god ide, at dirigenten fortæller dette.

Medarbejdere i bestyrelsen?

Kun hvis det udtrykkeligt fremgår af skolens vedtægter, kan medarbejdere vælges til bestyrelsen. Har bestyrelsen fem medlemmer, kan der stå, at medarbejderne vælger ét bestyrelsesmedlem, er bestyrelsen på syv, kan der stå, at der vælges en eller to. Der er også skoler, der har medarbejderrepræsentation ved bestyrelsesmøderne uden stemmeret, men også det skal fremgå af vedtægterne. (Valg af evt. medarbejderne til bestyrelsen kan ikke ske på generalforsamlingen, da der ingen regler er for det. Det må medarbejderne derfor selv finde ud af; det kommer mao. ikke dirigenten ved.)

Rapport fra de forældrevalgte tilsynsførende

På mange skoler er det almindeligt, at den eller de forældrevalgte tilsynsførende fremlægger deres tilsynserklæring mundtligt på generalforsamlingen. Den skal ikke "godkendes" af forsamlingen, men kan selvfølgelig drøftes og kommenteres. Fremlæggelsen kan f.eks. ske under ”eventuelt”, hvis det ikke er sat på dagsordenen som selvstændigt 30 Friskolebladet 3, 17. marts 2017

punkt. Reglerne for tilsynet blev skærpet før jul, men de træder først i kraft 1. januar 2018. Men i forbindelse med evt. valg af tilsynsførende skal man være opmærksom på, at valgperioden fremover kun er to år og og ikke som nu fire. Habilitetskravene skærpes også betragteligt Selv om tilsynserklæringen er en del af det sidste punkt "Eventuelt", kan de tilsynsførendes fremlæggelse godt placeres på et andet tidspunkt, f.eks. under stemmeoptællingen. Dirigenten skal blot gøre opmærksom på, at et punkt under eventuelt f.eks. ind i pausen, og at man bagefter genoptager punkterne under dagsordenen.

Til allersidst…

Når hele generalforsamlingen er gennemført, konstaterer dirigenten, at generalforsamlingen er hævet – og bestyrelsesformanden overtager igen mødeledelsen – for at slutte af. Efter generalforsamlingens afvikling skal bestyrelsen sørge for, at ”protokollen” (referatet) underskrives og dermed godkendes af dirigenten. Det skal ske, mens dirigent og bestyrelse stadig kan huske, hvad der foregik. Claudi Clausen

Skole-demokratiet Generalforsamlingen er skolens øverste myndighed. Derfor skal de demokratiske spilleregler tages alvorligt. De er med til at sikre den danske skolefrihed.

Hvordan bliver man en bedre dirigent?

Ovenstående gennemgang af dirigentens opgaver ved generalforsamlingen på en friskole koncentrerer sig om de ting, som er anderledes end i andre foreninger. Men de overordnede, demokratiske spilleregler er trods forskellighederne ens. Vil man have en god, kortfattet og samtidig grundig introduktion til de generelle retningslinier for, hvordan dirigenten (og bestyrelsen for den sags skyld) leder en generalforsamling, så kan den kun 62 siders lille bog – ”Foreningsledelse. Før – under og efter generalforsamling” – anbefales; den koster kun 89 kroner. Eggersens Forlag. Kan bestilles på www.eggersen.dk

Har skolen ingen skolekreds, men kun en forældrekreds, skal valget dér stadig formelt ske "udenfor" generalforsamlingen (ved at ophæve den og indlede mødet i forældrekredsen, og derefter genoptage generalforsamlingen).

Friskoleloven

kan ses på Dansk Friskoleforenings hjemmeside: www.friskoler.dk > Skoleadministration > Love og regler. Hvis disse råd og henvisninger ikke er tilstrækkelige, så er der hjælp at hente i Friskolernes Hus: tlf.: 62 61 30 13.

Tænkepauser for alle Siden 2012 har Aarhus Universitetsforlag hver måned undtagen juni og juli udgivet en lille bog på bare 60 små sider om store emner – fortalt af forskere i et letforståeligt sprog uden noter og akademiske snørklerier. Det er blevet en kæmpesucces. Siden 2012 er der solgt en million eksemplarer af seriens bind. Der er solgt så mange, at de populære Tænkepauser har domineret Arnold Buscks udbredte bestsellerliste for faglitteratur i et par år. I perioder har der været flere Tænkepauser på listen på samme tid, faktisk så mange, at Arnold Busck har fjernet dem fra listen på trods af salgstallene for

at "sikre en balance i titlerne", som forlaget skriver. Første uge efter udgivelsen kan man få den nyeste bog gratis som e-pub eller pdf eller som lydbog. Papirudgaven koster 39,95 kroner. Titlerne består altid af kun ét ord: Myrer, Danmark, Gud, Politik, Positiv Psykologi, Universet, Frihed – indtil nu 48 bind skrevet af forskere indenfor deres eget felt. Konceptet er stramt: der må ikke være illustrationer, skemaer eller modeller. De skal skrives i en flydende prosa med klare regler for længden af afsnittene – og uden indforståede fagtermer. Der er lagt

stramme redaktionelle retningslinier ned over værkerne for at holde konceptet skarpt. Det er et fornemt eksempel på folkelig forskningsformidling – som læserne også har taget til sig. På en aften kan man få indblik i den fremmeste forskning indenfor vidt forskellige områder gratis eller for en klatskilling. Man kan tilmelde sig et nyhedsbrev, så man automatisk får at vide, hvornår de kommende bøger udkommer – og dermed evt. få dem downloadede i gratis-perioden. Se mere på: unipress.dk

Pædagogiske tænkepauser for lærere Aarhus Universitetsforlag udgiver nu i et samarbejde med Danmarks Lærerforening og Frie Skolers Lærerforening en ny serie efter næsten samme koncept som Tænkepauserne: Pædagogisk rækkevidde, som består af bøger direkte rettet mod lærernes praksis i grundskolen. Den første kom i februar: Digital Dannelse, skrevet af Jeppe Bundsgaard. Den gør op med myten om, at børnene i dag er 'digitale indfødte', for nok er de voksede op med de digitale medier og platforme – og kan bruge dem – men kun på overfladen. De har problemer med etikken,

mangler redskaberne til kildekritik, så skolen har en påtrængende opgave i at give dem den fornødne digitale dannelse. Den kommer ikke af sig selv. Bogen er en god og praksisorienteret indgang for lærere – og vil kunne bruges i en afklaring blandt kolleger. Serien Pædagogsik Rækkevidde udgives hver anden måned, har samme format som Tænkepauserne, men er lidt længere: 72 sider. Men man skal være medlem af fagforeningen (DLF/FSL) for at kun-

ne få den elektroniske udgave eller lydbogen gratis, og bogen koster 129 kr. (incl. e-bog), e-bogen og lydbogen alene 99, mens medlemmer kan købe bogen for 79 kr. De næste udgivelser er Læringens DNA og Samarbejde og Inklusion. CC Friskolebladet 3, 17. marts 2017

Hvad kommer efter demokratiet? Af Kåre Wangel Studerende i pædagogisk filosofi Den første del af denne fortælling er dyster. Den anden er befriende håbefuld. Den første har du nok hørt før. Men den anden er en forholdsvis ny idé, som muligvis er så god, at den fortjener at blive prøvet af. For hvad har vi egentlig at miste? I 1992 forudsagde Fukuyama historiens afslutning. Det liberale demokrati havde med Berlinmurens fald endeligt vist, at det var historiens sejrherre, at demokratiet i dets nuværende form trods dets mangler er den bedste måde at indrette et samfund på. I det sidste år har vi nu i overraskende grad oplevet, hvordan demokratiet som idé og som styreform er udfordret fra flere sider. Autokrater og populister vinder valg på valg i en blot protest mod et demokrati, som har skabt sin egen bedrevidende og fremskridtsbegejstrede klasse af cand. polit'er, som sælger ud af velfærdsydelser og infrastruktur, deregulerer markeder og sænker skatten – alt sammen ud af ren og skær nødvendighed. Det ser ud, som om historiens afslutning er blevet til historiens gentagelse. Det demokrati, som også ved indgangen til det tyvende århundrede virkede som den sikre vej frem, synes nu lige så hyklerisk, som det dengang blev beskyldt for at være. Længe har vi med Churchills ord kunnet sige, at demokratiet trods alt blot er den værste styreform, på nær alle andre vi endnu har prøvet. I dag er det snarere et åbent spørgsmål, om demokratiet vitterligt er det mindste ringe. Er man kynisk, er det umiddelbart let at sige, at krig og fascisme altid har eksisteret. Og når vi nu ser Trump, Wilders, Le Pen og andre håne hidtil besungne demokratiske søjler som pressefrihed og universel stemmeret, er det blot et mindre tilbageskridt på en ellers retlinet opadstigen mod det demokratiske idealsamfund. Før eller siden vil deres antidemokratiske retorik falde til jorden, simpelthen fordi det er en dårligere måde at indrette samfundet på. Men er før eller siden tids nok? Kan en verden med galopperende ulighed og smeltende poler vente på, at vi endnu en gang har forsøgt os med ‘den stærke mand/kvinde’? Og er demokratiet i sin nuværende form virkelig let at besynge og vise frem som alternativ til den handlekraftige hersker? Er vores demokrati virkelig indrettet på at fremme de bedste beslutninger? Eller er det tværtimod så uheldigt designet, at det i sidste ende 32 Friskolebladet 3, 17. marts 2017

ikke kan lede frem til andet end hovedløs nødvendighedspolitik eller ansvarsløs populisme?

Designet til dumhed

Det er en særdeles levende fortælling, at demokratiet fremmer den gode samtale og derudaf den gode beslutning. Frem for at underkende ‘pøbelens’ simple stemme, inddrages den og repræsenteres i de folkelige forsamlinger, hvor repræsentanter for alle landets klasser, regioner og ideologier går sammen om at indrette samfundet, så det kan rumme os alle. Og hvis ikke vores repræsentanter gør det godt nok, så vil de blive udskiftet ved næstkommende valg. Herved vil demokratiet kun kunne blive bedre og mere velfungerende med tiden. De fleste vil dog nok i dag måtte erkende, at det ikke i udpræget grad er det, der sker. I stedet gejles ethvert valg i medierne op som en fodboldkamp, hvor der skal findes én vinder, og hvor den tabende side ingen ret har til at styre noget som helst – uanset at de udgør op mod niogfyrre komma ni procent af de valgte. Hvem der egentlig ‘vinder’, kan i sidste ende være op til tilfældighederne. Og uanset hvem der vinder, vil op mod halvdelen af befolkningen være utilfredse og se sig selv i opposition til den anden halvdel. Frem for at føre mod bedre og bedre lederskab, klogere og klogere forsamlinger, er demokratiet indrettet på at fremme et samfunds polarisering. Så længe valget og folkeafstemingen er demokratiets primære værktøj til at træffe beslutninger, så længe vil demokrati være en konkurrence. Og i en konkurrence er der ingen incitamenter til at komme den anden i møde. Tværtimod er den bedste måde at vinde en kamp på, at have bedre tricks i ærmet og flere midler og allierede, end modstanderen har. Hvis du begynder at dele ud af dine tricks, midler og allierede, så vil du i bedste fald blive anset som håbløst naiv. En sympatisk idealist, som ikke kender spillets regler.

Der findes alternativer

Den anden del af denne fortælling er fortællingen om alternativer. For uanset hvor meget galt der måtte være med det liberale demokrati, så er der ingen alternativer så konkrete og brugbare, at vi kan omstille vores

REPLIK

til tidens politik, kultur og samfund

samfund dertil. At demokratiet bliver en kampsport, er blot fordi konsensusdemokrati vil tillade det mindste mindretal at blokere for en hvilken som helst beslutning. Og at demokratiet fremmer populisme, fordi politikerne kun tænker på at blive genvalgt, er blot fordi vi ikke ønsker autokrater, som kan vælges til et livslangt embede. Men en idé er ved at brede sig ud over en kriseramt verden. Det er en idé, som først udvikledes i 70’ernes Holland og har været brugt i mange organisationer og virksomheder dér siden, men som blot sidste år fik sin seneste genstart som såkaldt ‘version 3.0’. Det går under navnet sociokrati eller holakrati – hhv. fællesstyre og helhed/del-styre (løst oversat) – og er en måde at indrette et netværk af konsentiske enheder, som hver især er små og autonome, men som samlet kan styre en organisation af en hvilken som helst størrelse, uden at nogen skal vente på, at det bliver deres tur. Det, der gør sociokratiet særligt effektivt som styreform, er en flydende overgang i repræsentation mellem de forskellige enheder eller grupper. I enhver arbejdsdeling vil der også være et hierarki mellem de overordnede strategiske beslutningsorganer og det praktiske hands-on arbejde. Men fordi dette hierarki ofte er så solidt, er det meget svært for gode idéer at bevæge sig fra ‘gulvet’ til bestyrelsesrummet. En direktion kan vælge at lytte til medarbejderne, men medarbejderne har ikke direkte adgang til og ejerskab over direktionsgangen, og hvis de havde, ville enhver beslutningstagen blive langsommelig og rigid. I en sociokratisk organisation er alle grupper forbundet i et netværk af dobbelt repræsentation, som gør det muligt både at bevare et hierarki (eller holarki), at give alle adgang til enhver anden gruppe og at undgå, at denne adgang foretages gennem flertalsafstemninger. Hvis bestyrelsen er den øverste enhed (se grafik), og der nedenunder sidder en direktion, hvorunder der igen er et antal afdelingsledelser, og under dem igen arbejdsgrupperne på gulvet, så vil hver af disse enheder være forbundet med de grupper umiddelbart under og over sig gennem en dobbelt repræsentation. Én repræsentant for direktionen sidder således i bestyrelsen, og én fra bestyrelsen sidder i direktionen, og på samme måde nedefter. Valg af repræsentanten foretages, ligesom alle andre

beslutninger, i konsent – dvs. når der ikke er nogen indvendinger mod forslaget. En repræsentant skal altså ikke vinde et flertal bag sig, men skal overbevise hele gruppen – men blot den lille gruppe – om at hun er den bedste repræsentant. Erfaringer med sociokratiske virksomheder viser, at det i høj grad er de gode idéer og de talentfulde medarbejdere, frem for de magtbegærlige eller brokkehovederne, som vælges som repræsentanter. Og er idéen god nok, kan du vælges som repræsentant i gruppen ovenover og så fremdeles, indtil du sidder dér, hvor beslutningen om din idé kan tages.

Der er mange andre detaljer i den sociokratiske styreform. Men modellen er uendeligt skalérbar og forpligter alle på ansvar for organisationen, landet, verden. Selvom demokrati er en smuk idé – som Hal Koch siger, idéen om, at vi alle vil være frie og lige, og hvis vi skal være det samtidig, bliver vi nødt til at styre det sammen – så har den sine klare ulemper. Men har vi egentlig spurgt os selv, om det er demokratiet, som vi kæmper for? Er det demokratiet, som er den smukke idé? Eller kan vi sætte noget andet i stedet, noget bedre, som kan fuldende vores drøm om et samfund af lige og frie mennesker? Måske er sociokratiet dette andet, som kan føre os væk fra demokratiet og tilbage til idéen om frie og lige mennesker i samhørighed. Se mere om sociokrati på: www.sociocracy30.org Friskolebladet 3, 17. marts 2017

ERIKSMINDE EFTERSKOLE

www.eriksmindeefterskole.dk

GFE

Glamsbjerg Efterskole

Efterskole medlivs stil EftErskolEn for musik og tEatEr

IKSMINDE Kunst

Ligeværd

Menneskeliv

Bevægelse & kreativitet

34 Friskolebladet 3, 17. marts 2017

www.gfeskole.dk

www.vostrupefterskole.dk Tarmvej 73 | 6880 Tarm | Tlf. 97 37 41 88

Stillinger

Ringe Fri- og Efterskoleskole Ringe Fri- og Efterskole søger skoleleder til friskolen Ringe Friskole er en moderne og veldrevet Grundtvig/Koldsk friskole med meget gode og tidssvarende faciliteter og en god økonomi. Skolen har ca. 200 elever fra 0.-9.kl og oplever stor søgning. Vi er ca. 25 medarbejdere.

Da Ringe Friskoles nuværende og respekterede leder gennem mange år, efter eget ønske, har valgt at gå på pension, søger vi ny skoleleder pr. 1.8.2017. Vi søger en person med menneskeligt overskud og format, der er indstillet på at føre en dialogbaseret ledelse, hvor medarbejderne er ansat til at være med til at skabe skolen i samarbejde med ledelsen og forældrene.

Ringe Friskole er en del af den kombinerede skole Ringe Fri- og Efterskole. Et tæt samarbejde med forstanderen for den samlede skole - samt med efterskolen i øvrigt - er en vigtig del af jobbet. Vi ønsker: • en leder, der har mod til at holde fast i friskoletanken • en leder, der tager del i det lokale liv • en leder med fokus på trivsel og fællesskab

Vi ønsker en leder, der med udgangspunkt i skolens værdier, vil skabe sammenhæng, nærvær og fortsat udvikling i skolens hverdag.

• en leder – der i samarbejde med lærerne – har fokus på den fortsatte udvikling af det faglige, pædagogiske og sociale miljø

Skolen bygger på et forpligtende fællesskab, hvor morgensang og fortælling er vigtige elementer. Derudover er varierende undervisningsformer med et højt fagligt niveau kendetegnende for skolen.

• en leder, der er tydelig i sin kommunikation • en leder, der underviser og lærer børnene at kende, og har en empatisk og positiv tilgang til børnene

• en leder, der har stærke pædagogiske og didaktiske kompetencer • en leder, der sammen med skolens medarbejdere, forældre og bestyrelse sikrer, at vi når de mål, vi sammen sætter os • en leder, der sørger for, at den gode fortælling om skolen fortsætter og dermed profilerer skolen udadtil på en positiv måde. Kontakt forstander Finn Larsen (40327034) for rundvisning eller yderligere spørgsmål til stillingen. Det er også muligt at kontakte skolens nuværende leder, Elsebet Suurballe, eller bestyrelsesformand Jens Baadegaard for yderligere oplysninger om stillingen. Stillingen aflønnes i intervallet kr. 415.746498.491 pr. 1. april 2016 i henhold til overenskomst mellem finansministeriet og LC. Tiltrædelse sker pr. 1.8.2017 eller efter nærmere aftale. Ansøgningen sendes samlet på ét pdfdokument til skolen på rfe@rfe.dk senest den 12.4.2017 kl. 12.00 og mærkes ”ansøgning skoleleder”. Samtaler finder sted fra den 24.4.2017.

Ringe Fri - og Efterskole, Rolighedsvej 25, 5750 Ringe, tlf.: 62621368, mail: rfe@rfe.dk

Friskolelærer med Fjelsø flair for musikFriskole På Fjelsø Friskole tilbyder vi en Ansættelsen er med start pr. fast fuldtidsstilling som lærer. 1. August 2017. Nedsat tid kan komme på tale, hvis det er et ønske. Ansættelse og aflønning sker efter overenskomst mellem Vi er en lille skole med god Finansministeriet og LC. forældreopbakning, en spirende økonomi og en ledelse der Yderligere oplysninger og aftale er optaget af medarbejdernes om rundvisning kontakt skoletrivsel. leder Heidi Jacobsen på telefon 40 95 72 51. Vi søger en ny kollega til vores lille lærerflok, som meget gerne Ansøgning med relevante skal kunne varetage undervisbilag sendes via mail til ningen i musik og tysk samt job@fjelsoe-friskole.dk senest dansk eller matematik. I sidste torsdag d. 6. april. Vi afholder ende er det vigtigste dog, at du samtaler onsdag d. 19. april. passer ind i vores lærerteam – Såfremt du bliver valgt ud til så får vi fagene til at passe! samtale kontakter vi dig via telefon. Hvis du kan se dig som en del af holdet af lærere på Fjelsø Fjelsø Friskole Friskole, så kom gerne forbi Knabervej 120, Fjelsø eller ring til os. 9620 Aalestrup 98 64 70 75 Vi er en Grundtvig-Koldsk friskole med ca. 70 elever.

Friskolebladet 2, 17. februar 2017

Skoleleder søges til Klovborg Friskole Klovborg Friskole Klovborg Friskole søger ny pr. 1./8. Klovborg Friskole søger ny skoleleder pr.skoleleder 1./8.

Dine kvalifikationer

Dine kvalifikationer Vi forventer, at du

Kort om skolen

Klovborg Friskole er en lille Grundtvig-Koldsk friskole i det midtKlovborg Friskole er en lille Grundtvig-Koldsk friskole i det midtjyske med ca. 60 elever. Vi tilbyjyske med ca. 60 elever. Vi tilbyder undervisning for 0.-9. årg. der undervisning for 0.-9. årg. på samlæste hold. Vi brænder for at være friskole og har et nært på samlæste hold. Viogbrænder at væremedarbejderstab. friskole og har nært samarbejde med både forældre elever, samtfor en engageret Vi haretfortælmed bådeogforældre elever,ogsamt enmennesker engageret medling samarbejde og medborgerskab på skemaet dannelse afog livsduelige ansvarlige vægtes højt.arbejderstab. Vi har fortælling og medborgerskab på skemaet og dannelse af årlivsduelige ansvarlige vægtes højt. Gennem de seneste er dersøger sat gangog i mange initiativer mennesker til pr. udvikling af skolen, bl.a. er der inveKlovborg Friskole ny skoleleder 1./8.

dubrænder for friskolearbejdet.  Vi forventer, Er en ildsjæl,atsom  • Er Er og god til at indgåfor i dialog og samarbejde med både børn og voksne. entillidsskabende, ildsjæl, som brænder friskolearbejdet.  Har undervisningserfaring og også gerne ledererfaring. • Er Vil tillidsskabende, og god til at indgå i dialog og samarbejde  indgå i skolens liv og virke, herunder kontakten med lokalsamfundet.

Skoleleder søges til Klovborg Friskole

steret i energiforbedringer, vi harår lejet bus til afhentning udenbys elever, og vi har Gennem de seneste erender sat gang iafmange initiativer til nyudviktænkt ind-af ogskolen, udskoling. bl.a. er og vi har nytænkt ind- og udskoling. ling

Kort om skolen

Klovborg Friskole er en lille Grundtvig-Koldsk friskole i det midtjyske med ca. 60 elever. Vi tilbyder undervisning for 0.-9. årg. på samlæste hold. Vi brænder for at være friskole og har et nært KortKort om jobbet om jobbet samarbejde med både forældre og elever, samt en engageret medarbejderstab. Vi har fortælSom skoleleder på Klovborg Friskole har du ansvaret for at skoleleder på Klovborg Friskole har og duansvarlige ansvaret for atvægtes ling Som og medborgerskab på skemaet og dannelse af livsduelige mennesker højt. Være skolens ansigt udadtil – herunder at varetage den overordnede forældrekontakt.

• Være skolens ansigt udadtil – herunder at varetage den over-

 Varetage den daglige pædagogiske ledelse, samt sikre fortsat pædagogisk udvikling. Gennem de senesteforældrekontakt. år er der sat gang i mange initiativer til udvikling af skolen, bl.a. er der inveordnede  Samarbejde med skolebestyrelsen og varetage skolens daglige økonomiske steret i energiforbedringer, vi har lejet en bus til afhentning af udenbys elever, og viledelse. har nyden daglige pædagogiske ledelse, samt sikre fortsat  • Varetage Tage om medarbejdernes trivsel og sikre et positivt arbejdsmiljø. tænkt indoghånd udskoling.

pædagogisk udvikling.

med både børn og voksne.

• Har undervisningserfaring og også gerne ledererfaring.

Stillingen er en fast lederstilling, men der vil også indgå undervisning. Ansættelsesgraden er på Dine • Vilkvalifikationer i skolens liv og virke, herunder kontakten med 85-100 %indgå afhængigt af, hvor mange undervisningstimer, der indgår. Vi forventer, at du lokalsamfundet. Kontakt os gerne for at høre mere – eller aftal et tidspunkt for et besøg. Henvendelse til skolens formandErFinn en ildsjæl, friskolearbejdet. Schmidtsom tlf. brænder 22 13 34 for 30 eller konstitueret skoleleder Bente J. Hansen på tlf. 75 76 lederstilling, menogder vil også 13Stillingen Er31 tillidsskabende, og god til at indgå i dialog samarbejde medindgå både børn og voksne. 38/21 30 er 26. en fast visning. Ansættelsesgraden er på 85-100 % afhængigt af,  under Har undervisningserfaring og også gerne ledererfaring. Løn efter gældende overenskomst. Ansøgning med relevante bilag, CV og referencer sendes til mange undervisningstimer, der indgår.  hvorVil indgå i skolens liv og virke, herunder kontakten med lokalsamfundet. klovborgfri@yahoo.dk senest d. 3./4. Der afholdes ansættelsessamtaler fredag i uge 14.

Kontakt os gerne for at høre mere – eller aftal et tidspunkt for et

besøg. skolens formand Finn Schmidt tlf. 22 13 34 Stillingen er Henvendelse en fast lederstilling,til men der vil også indgå undervisning. Ansættelsesgraden er på 30 eller konstitueret skoleleder Bente J.derHansen 85-100 % afhængigt af, hvor mange undervisningstimer, indgår. på tlf. 75 76 13

Klovborg Friskole

38/21 31 30 26.

Kontakt os gerne for at høre mere – eller aftal et tidspunkt for et besøg. Henvendelse til skolens ivsmod æring igeværd Ansættelsen sker i henhold tilkonstitueret den gældende formand Finn Schmidt tlf. 22 13 34 30 eller skolelederoverenskomst. Bente J. Hansen på tlf. 75 76 medKlovborg skolebestyrelsen og varetage daglige- Tlf.nr. 75 76 13 38 - klovborgfri@yahoo.dk - www.klovborgfriskole.dk Friskole - Grønnevænget 7 -skolens 8765 Klovborg 13Løn 38/21i intervallet 31 30 26. 379.300 – 451.247 kr. Ansøgning med relevante

• Samarbejde Kort om jobbet økonomiske ledelse.

Som skoleleder på Klovborg Friskole har du ansvaret for at

• Tage hånd om medarbejdernes trivsel og sikre et positivt arbejds Være skolens ansigt udadtil – herunder at varetage den overordnede forældrekontakt. miljø.   

Varetage den daglige pædagogiske ledelse, samt sikre fortsat pædagogisk udvikling. Samarbejde med skolebestyrelsen og varetage skolens daglige økonomiske ledelse. Tage hånd om medarbejdernes trivsel og sikre et positivt arbejdsmiljø.

bilag, CV og referencer senest Løn efter gældende overenskomst. sendes Ansøgning til medklovborgfri@yahoo.dk relevante bilag, CV og referencer sendes til d. 3./4. Der afholdes ansættelsessamtaler fredag i uge klovborgfri@yahoo.dk senest d. 3./4. Der afholdes ansættelsessamtaler fredag14. i uge 14.

Klovborg Friskole Livsmod Læring Ligeværd

Klovborg Friskole - Grønnevænget 7 - 8765 Klovborg - Tlf.nr. 75 76 13 38 - klovborgfri@yahoo.dk - www.klovborgfriskole.dk

Sct. Norberts Skole

Blegbanken 1B, 7100 Vejle

Sct. Norberts Skole i Vejle søger afdelingsleder for udskolingen pr. 1. august 2017 Vi glæder os til at modtage din ansøgning, hvis • du brænder for pædagogisk udviklingsarbejde i udskolingen • du er initiativrig, fleksibel og omstillingsparat, er positivt indstillet og har gode samarbejdsevner • du vil bidrage og medvirke til udvikling i skolen generelt med respekt for eksisterende traditioner og kultur • du har lyst og evner til at motivere skolens lærere med henblik på at skabe arbejdsglæde og professionalisme i hverdagen Vi forventer, at • du er uddannet lærer med ledelseserfaring og kan indgå i et loyalt samarbejde med skolens øvrige ledelse • du er en tydelig leder, der med myndighed, omtanke og overblik kan skabe gode rammer og tage de nødvendige beslutninger, og at du ser muligheder frem for begrænsninger • du er synlig, både i forhold til elever, forældre og kolleger • du forstår at engagere dit personale, så de føler sig set og hørt

36 Friskolebladet 3, 17. marts 2017

• du er en stærk kommunikator, der går forrest sammen med personalet • du er tillidsvækkende og empatisk

Sct. Norberts Skole er en katolsk skole, der har til formål at skabe et varmt og trygt skolemiljø, båret af det kristne livs- og menneskesyn.

Ansvarsområder: • Pædagogisk leder for 7. – 10. klasse • Ansvarlig for planlægning og prøveafvikling samt planlægning og afvikling af obligatoriske tests • Varetagelse af indskrivningssamtaler til 7. – 10. klasse • Ansvarlig for vikardækning og vikaradministration i samarbejde med skolens lønadministration • Ansvarlig for planlægning af lærernes arbejdstid samt løbende korrektioner i årets løb • Til stillingen er knyttet 4 – 5 ugentlige lektioner

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning sker på lederaftale i intervallet kr. 361.753 – kr. 451.247

Sct. Norberts Skole er en fri grundskole med 530 elever fordelt på bhkl. – 10. kl. samt børnehave med 75 børn. Skolen har i alt 85 ansatte medarbejdere. Skolen ligger i det centrale byområde få minutter fra Strøget og banegården.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte viceskoleleder Morten Hvass eller skoleleder Henrik Bech på tlf. 7583 5100. Se også vores hjemmeside www.sct-norberts-skole.dk Ansøgningen mærkes ”Afdelingsleder” og sendes til: sct-norberts-skole@sct-norberts-skole.dk Ansøgningen skal være skolen i hænde senest torsdag den 20. april 2017. Ansættelsessamtalerne foregår i uge 19.

Brøderup Efterskole BRAMMING GYMNASTIKBramming Brøderup søger viceforstander OG IDRÆTSEFTERSKOLE Gymnastikog Ungdomsskole Søger viceforstander samt afdelingsleder Idrætsefterskole I forbindelse med at vores viceforstander gennem mange år går på efterløn, ønsker vi at omlægge skolens ledelsesstruktur. Derfor søges en viceforstander samt en afdelingsleder, der begge skal indgå i ledelsesteam med skolens forstander. Afdelingslederstillingen er 50/50 ledelse og lærerstilling. Stillingerne vil være opdelte i henholdsvis overvejende pædagogiske og administrative opgaver, der fordeles ud fra ansøgernes kompetencer.

Administrative kompetencer og arbejdsopgaver: • Struktureret i sin arbejdsform • Skema, arbejdstid og vagtplaner m.m. • Kan arbejde med intrasystemer (Viggo) • Prøveafvikling og indberetninger • IT-ansvarlig • Gerne PR-minded • Undervisning

Pædagogiske kompetencer og arbejdsopgaver: • Overordnet ansvar for FREM10D (prøvefri 10. årgang) • Planlægning, evaluering og videreudvikling • Forældrekontakt • Overordnet ansvar for faglige årsplaner og målbeskrivelser • Pædagogisk sparring for skolens faglige teams • Være på forkant med nye tiltag fx nye prøvefag • Pædagogisk sparring/udvikling med skolens øvrige ledelse • Skolens pædagogiske profil • Visioner • Undervisning

Vi er en gammel, traditionsbunden, Grundtvig/Koldsk efterskole med 132 dejlige elever, der hver dag skaber glæde og energi, ligesom de udfordrer og forstyrrer os, og sikrer at vi aldrig går i stå. Vi har gode fysiske rammer, med 2 haller, springsal, kunstgræsbane, og generelt gode undervisningslokaler; men vi søger også her hele tiden at udvikle og forbedre os. Skolen har en sund økonomi og rigtig god elevsøgning. Du vil blive en del af en efterskole, der vægter såvel gymnastik og linjefag som den boglige undervisning meget højt. Vi stiller ikke niveaumæssige krav til eleverne, men siger gerne: “Hos os skal man ikke være verdensmester, men man skal gøre sig umage”. Har du lyst til at gøre dig umage sammen med os, så send en ansøgning senest d. 27. marts til Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole, Gabelsvej 12, 6740 Bramming eller på mail til: kt@bramming-efterskole.dk. Begge stillinger er med tiltrædelse pr. 1. august 2017, og ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Løninterval for viceforstander 394.509-457.814 kr., afdelingsleder 351.257-438.154 kr. Tallene er angiver i 2012 grundbeløb. Få yderligere oplysninger på skolens hjemmeside (www.bgi-e.dk) eller kontakt skolens forstander Kirsten Tygesen tlf. 75 17 38 33.

Brøderup Efterskole er grundlagt i 1867 efter Grundtvigs tanker om skole og livsoplysning for folket. Gennem tiden har skolen, med udgangspunkt i Grundtvigs tanker, skabt et læringsmiljø nøje afstemt med, hvordan vi mener, unge mennesker bedst trives, udvikles og forberedes til en god fremtid i et demokratisk samfund. De unge skal både kunne virke konstruktivt i forhold til samværet med andre mennesker og være i stand til at påvirke samfundet i en positiv retning. Brøderup Efterskole ønsker at være en betydende faktor i udviklingen af de unge med udgangspunkt i vores værdier og ikke mindst i respekt for forskellighed og kultur. Brøderup Efterskole er en fagligt og personligt udviklende efterskole smukt beliggende i en enestående natur. Vi lægger stor vægt på, at vores omgivelser er ordentlige, hyggelige, imødekommende og inspirerende. Dine arbejdsopgaver • Varetage den daglige pædagogiske ledelse • Undervisning på – 10. klasses niveau • Være synlig i hverdagen i forhold til personale, elever og forældre • Stå for planlægning i forhold til elever og elevadministration • Stå for planlægning i forhold til lærere og administration • Deltage i markedsføring og proﬁlering af skolen • Netværke for at skabe samarbejde i lokalområdet og med kolleger i og uden for efterskolen Derudover dækkes også vagter og arrangementer, som struktureres i samarbejde med forstanderen. Dine kvaliﬁkationer og kompetencer • • • • • • • • •

Den nødvendige pædagogiske og skolemæssige uddannelse Relevant faglig baggrund og dokumenteret ledelseserfaring God igangsætter og afslutter Inddrager og uddelegerer i samarbejde med medarbejderne Arbejder struktureret og kan bevare overblikket i en travl hverdag Brænder for at omgås og kende eleverne Er stabil, pligtopfyldende og robust Kan identiﬁcere dig med Brøderup Efterskoles værdigrundlag Hvis du i tillæg kan spille klaver/guitar eller synge for, vil det være en fordel

Vi tilbyder

• • • • •

en skole med stabil elevsøgning og venteliste til de kommende årgange en aktiv og engageret medarbejderstab gode og æstetisk ﬁne rammer en skole hvor empati, tillid og demokrati er en fast del af hverdagen gode undervisningsfaciliteter og god stabil økonomi

Ansøgning Stillingen er til besættelse pr. 1. marts 2016. Løn i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Løninterval 376.304 – 447.682 pr. år. Ansøgningsfrist 3. januar 2016. Ansøgning med relevante bilag sendes til skolen via mail til kontoret@befs.dk Spørgsmål

Spørgsmål kan rettes til bestyrelsesformand Philip Green på tlf. 2162 3040 eller forstander Kasper Luffe tlf.: 2215 4136 Der er mulighed for efter aftale at besøge skolen i ansøgningsperioden.

Brøderup Efterskole Faglighed

Mangfoldighed

Fællesskab

Udvikling

sætter spor

Brøderup Efterskole, Karlshøj 40, 4733 Tappernøje - www.brøderupefterskole.dk

Friskolebladet 3, 17. marts 2017

Stillinger

MĂ¸ns Friskole

38 Friskolebladet 3, 17. marts 2017

Kalender

Tidsskrift for oplysning og fri meningsbrydning om skole, folkelige og kulturelle forhold. Redaktøren er ansvarlig for indholdet. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan henføres til foreningen. Udkommer en gang om måneden. 113. årgang.

»Matematikkens dag 2017« 20. marts 2017 Brogården, Strib Fuldt booket! »Workshop om lønpolitik« 20. marts 2017 Ringsted Lilleskole Fuldt booket! »Temadag om arbejdsmiljø« 20. marts 2017 Hornstrup Kursuscenter »Workshop om lønpolitik« 21. marts 2017 Friskolernes Hus Ganske få pladser! »Skoleårets planlægning« 3.-4. april 2017 Brogården, Strib »Temadag om arbejdsmiljø« 4. april 2017 Scandic Roskilde

Redaktør: Claudi Clausen. Redaktionens adresse: Ærtebjergvej 18, Tjæreby, 4230 Skælskør. Tlf: 58 14 10 55 (ma.-to. 9-16 og fre. 9-14). Mobil: 51 35 77 57. Fax: 58 14 10 10. E-mail: cc@friskolebladet.dk Hjemmeside: www.friskoler.dk > Friskolebladet Abonnement og administration: FriskoleBladets ekspedition: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, 5466 Asperup. Tlf.: 62 61 30 13. (ma.-to. kl. 9-12.30 & 13-15, fre. kl. 9-12). Fax: 62 61 39 11. E-mail: fb@friskoler.dk. Girokonto nr. 6 01 37 16. Annoncer: AC-AMS Media Aps, Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager. E-mail: ac@ac-annoncer.dk Hjemmeside: www.ac-annoncer.dk Tlf.: 21 72 59 39, 61 14 25 30 Indlevering: 14 dage (eller 10 arbejdsdage) før udgivelsesdato: normalt fredag kl. 12.00.

Kontrolleret oplag: 4.648 i perioden 1. juli 2015 - 30. juni 2016. ISSN: 0106-066X. ISSN:

0106-066X (trykt udgave) 2445-6780 (online)

Kommende numre: Nr. 4 torsdag d. 20. april Nr. 5 torsdag d. 18. maj Nr. 6 torsdag d. 15. juni Deadline for indleveret stof: 14 dage før udgivelsesdato. Dansk Friskoleforening: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, Båring, 5466 Asperup. Tlf.: 62 61 30 13. E-mail: df@friskoler.dk. Hjemmeside: www.friskoler.dk Formand: Peter Bendix Pedersen. Tlf.: 40 42 20 27. E-mail: peter@friskoler.dk

»Landsmøde 2017« 22.-23. april 2017 Radisson Blu, Århus Friskolebladet 3, 17. marts 2017

AL HENVENDELSE TIL: FRISKOLERNES HUS, MIDDELFARTVEJ 77, 5466 ASPERUP.

40 Friskolebladet 3, 17. marts 2017