Friskolebladet 7 2016 by Dansk Friskoleforening

Nr. 7, 25. august, 2016

Tema: Bornholm Friskoler bidrager til sammenhĂŚng, udvikling og fĂŚllesskab "Den andens" dĂ¸d...

er et abonnementsblad for fri oplysning og meningsudveksling om skole, folkelige, samfundsmæssige og kulturelle forhold – særligt om friskoler. Skribenter i bladet er kun ansvarlige for egne synspunkter. Redaktøren har ansvaret for bladets indhold. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan tages til indtægt for foreningens holdninger. Men der er i bladet plads til alle synspunkter, hvis de er relevante og vil indgå i samtale. Hermed en invitation til dialog...

At ville på trods En stor del af dette nummer handler om de bornholmske frie grundskoler. De har nogle særlige vilkår ved at være placeret på en ø på 30 km. x 40 km. Men det er også et mini-Danmark, for øen har mange forskellige frie skoler med forskelligt værdigrundlag, historie og udgangspunkt. Alligevel har de noget til fælles i forhold til de regionale myndigheder (Bornholms Regionskommune), staten og og resten af landet, som ligger langt væk. Bornholm er et såkaldt udkantsområde med faldende befolkningstal, fraflytning af unge og et lavere uddannelsesniveau end vækstområderne i Danmark. Men gennemgående for alle de frie skoler, jeg besøgte, var at de var præget af gåpåmod og havde masser af initiativer og nye ideer, nye tiltag og offensive strategier for både skolen selv og øen som samfund. Til trods for regionskommunens prognoser og fremskrivninger af befolkningstallet, mente alle de fire skoleledere, jeg talte med, at virkeligheden var lysere, og at fremgang var i sigte. Måske faldt befolkningstallet lidt på øen som sådan, men der, hvor de selv boede, kunne der spores fremgang. Det kunne jeg ikke se af de officielle tal fra regionskommunen. Kira Lindstrup Jensen ved Friskolen Østerlars mente, at børnetallet var ved at stabilisere sig på Bornholm, og at 37% af børnene på øen går i en fri grundskole. Jesper Jørgensen ved Svaneke Friskole mente også byen var i fremgang, ligesom Kjeld Olesen, skolelederen ved Peterskolen, mente, at Rønne var undtaget fra

det generelt faldende børnetal. Matilde Lissau, skoleleder ved Sydbornhoms Privatskole, udtalte sig ikke skråsikkert om dette, men satsede skolens pædagogik på at få inkluderet alle børn, også de skæve, og talte mest offensivt om at uddanne til livskraft, som også skulle komme hele øsamfundet til gode ved ny satsning på friluftsliv. Hvad "fakta" er, ved jeg ikke. Det er en ellers fremtrædende trend i det danske samfund, at vil man have succes, så handler det om tidligt at lure "udviklingen" og derefter strategisk at tilpasse sig den, så man selv kan få mest muligt ud af den. Det hedder at "følge med udviklingen", "være på forkant", "være omstillingsparat" og "følge med tiden". Men tid går ikke. Det gør mennesker. Hvis man lavede en lineær fremskrivning af befolkningstallet på Bornholm, så ville man nå frem til et årstal, hvor øen var totalt mennesketom. Sådan er virkeligheden bare ikke. For mennesker finder på og gør noget. Fremtiden er aldrig afgjort på forhånd. Den påvirkes faktisk af, hvad vi mennesker gør, især når vi kan skabe fællesskaber omkring det. Noget kan vi ikke stille noget op med – men vi kan meget, hvis vi sprænger "nødvendighedens" og "udviklingens" lov og gør, hvad vi brænder for sammen. Claudi Clausen, redaktør

Fotos/grafik: Christian Eriksen: s. 1, 11 og 38. Kent Lykke: s. 7. Claudi Clausen: s. 13, 14 og 15. Susanna Clausen: s. 16 - 33. Colourbox: s. 37.

Friskolebladet 7, 25. august 2016

En Ollerup-praktikant på Mors................................8 Nyt fra Dansk Friskoleforening.......................10 Frie grundskoler på Bornholm (tema).....13 Hver tredje elev går på fri grundskole14 Sydbornholms Privatskole................16

13 16

Svaneke Friskole........................................22 Friskolen Østerlars........................................26 Peterskolen...........................................................30 "Den andens" død......................................................36

26 34 30 Friskolebladet 7, 25. august 2016

Rundt omkring Kun otte nye frie grundskoler i år Frederikshavn

Den 15. august 2015 var sidste frist for at anmelde nye friskoler Blære til Undervisningsministeriet, hvis de skulle komme i gang efter Overlade sommerferien 2016. Mere end 40 skoler var anmeldt, men her Ørding Vesthimmerlands efter sommerferien er det kun otte, der faktisk er blevet til noget Bonnet og har kunnet holde første skoledag for både børn, personale og forældre. Se kortet over Bornholms Det er usædvanligt få i forhold til de foregående mange år. frie grundskoler side 14 Dertil kommer, at Høve Friskole og Bonnet Friskole har måttet lukke, så tilvæksten er kun på seks skoler. Men samtidig har Uhre Høve Allerød mange frie grundskoler fået flere elever, så samlet set er der stadig sket en stigning i antallet af elever i de frie grundskoler. Det afspejler blot den generelle samfundsudvikling med faldende Glasværket børnetal i nogle områder af landet og tilvækst i andre. Karrebæksminde

De nye skoler er: • • • • • • • •

Frederikshavn Friskole Friskolen Glasværket Overlade Friskole Vesthimmerlands Naturfriskole Blære Friskole Allerød Privatskole Thy Privatskole Karrebæksminde Privatskole

Skolernes hjemmesider og Facebook-profiler er det første, de får på plads:

De første fem er tilsluttet Dansk Friskoleforening, de tre sidste Danmarks Privatskoleforening. Nogle nye skoler får en flyvende start, mens andre hurtigt kommer til at kæmpe for livet. Det og de første år vil være afgørende for om de 'består virkelighedens prøve.'

Bonnet Friskole har begæret sig selv konkurs Bonnet Friskole måtte sende børnene hjem for sidste gang, da de havde afslutning før børnenes sommerferie fredag den 24. juni. Friskolen har kæmpet en årrække med faldende elevtal, og trods flere initiativer for at vende udviklingen skete der ikke rigtigt noget. I foråret var der slet ikke skrevet 4

Friskolebladet 7, 25. august 2016

nye elever ind i skolen, og bestyrelsen mente ikke, det var økonomisk forsvarligt at begynde et nyt skoleår med kun 25 elever. Børnene er nu alle begyndt på andre skoler, men afviklingen af skolen har trukket ud, så nu har bestyrelsen indgivet konkursbegæring mod sig selv for at få afsluttet sagen.

Foreløbigt er gælden opgivet til 1,8 millioner, som kan stige, da der endnu kan være kreditorer, der ikke har meldt sig. Den grundtvig-koldske Bonnet Friskole blev oprettet i 1903 og blev 113 år. CC

Er du parat til noget nyt? Et digitalt matematiksystem til 0.-3. klasse?

UNI Matematik

Har skolen tablets eller pc til eleverne? Mangler du materiale, der kan mere end træning?

FÆLLES HVER FOR SIG

RDRING FO

ELSER ØV

ØVELSE AR

G N

EMGA NN

DUKT I RO

IN T

LÆRERSTYRET

Gratis i 2016 – grib chancen! UNI Matematik er et digitalt matematiksystem af den kvalitet mange har ventet på. Fuldt dækkende og online – med mulighed for at printe arbejdsark til supplering. Du og dine elever kan arbejde med UNI Matematik i 2016 – helt gratis! Se mere og bestil på edimia.dk

udgiver UNI Matematik • unimat@edimia.dk • 7527 7702 Sandbanken 18 • 4320 Lejre

Friskolebladet 7, 25. august 2016

Red MELD Barnet JER TIL

BØRNERETTIGHEDSDAGEN

Sæt børns rettigheder på skemaet fredag d. 18. november. Lav en involverende og sjov dag, der kan samle eleverne på tværs af klassetrin. I får idékatalog med masser af aktiviteter, balloner og meget mere, så det er nemt at arrangere dagen. Det hele er gratis. Tilmeld skolen, et grundtrin eller klassen nu: redbarnet.dk/børnerettighedsdag Årets te

Stop vold ma: mod bør n

Tilmeldingsfrist 14. oktober

Foto: Louise Dyring Mbae

Diebetesforeningen TJEN PEN

GE TIL KLASSEKASSE N Mangler I penge til en lejrtur, klassefest eller noget tredje? I har nu mulighed for at tjene penge ved at sælge Diabetesforeningens skrabelodder. For hvert lod I sælger, tjener I 9 kr. Lodderne sælger I for 25 kr.

Sælg 500 skrabelodder og tjen

4.500,6

Friskolebladet 7, 25. august 2016

Salgsperioden er fra den 1. september til den 11. december. Tilmelding er gratis, og I kan altid returnere usolgte lodder. Overskuddet fra lotteriet går til børn med den kroniske sygdom type 1-diabetes, forskning, rådgivning og oplysning. Læs om skrabelotteriet eller bestil lodder på diabetes.dk/lotteri eller tlf. 63 12 90 17.

Danmarks første internationale Street Art-festival afviklet i Brande Han tilføjer: ”Street Art i Brande er en fantastisk ide. Tænke sig – sidste år lagde ca. 40.000 besøgende vejen forbi Brande i sommerens løb. Denne succes ville vi gerne være en del af”. Kent Lykke: ”Samarbejdet med Mathew May og Lions i Brande har været en fantastisk oplevelse. Børnenes nysgerrighed og interesse har været enorm, og vi er rigtig godt tilfredse med resultatet. Det har som sidegevinst været rigtig rart som friskole at bakke et lokalt initiativ så meget op og dermed være en del af en større lokal oplevelse”.

I år var Uhre Friskole på forkant med situationen og havde inviteret en Street Artkunstner til at komme og male et billede i den nyrenoverede skolegård på friskolen. Street Art-festivalen styres af Lions Club i Brande, og Uhre Friskole fik hjælp til at finde en kunstner fra Holland til udsmykningsopgaven i skolegården. Henrik Kraglund fra Lions etablerede den første kontakt mellem kunstneren Mathew May og friskolen. Brande har været synonym med gadekunst i snart 50 år, siden de første gavlmalerier blev malet i byen. Mathew May, der er 37, har studeret kunst i Holland og Belgien. Han bor i Amsterdam og var den første kunstner, der i Holland gik i gang med at male 3D-Street Art. Billedet i skolegården er efter en rundvisning på skolen inspireret af Uhre Friskoles Lego Innovation Lab. Billedet er en fortolkning af le-

go-klodser i forskellige farver og størrelser og danner imaginære søjler, der kan sætte fantasien i gang. Ser man billedet gennem en mobiltelefon, træder 3D-effekten helt tydeligt frem. Street Art-festivalen har været krydret med en stenfestival, hvor der med udgangspunkt i en lokal cafe, Tankefryd, er blevet malet på små sten, som så er lagt ud i lokalområdet til pryd og eftertanke. Dette har friskolen også bakket op om og har lagt flere hundrede sten ud i lokalområdet. Mathew: ”Det er sjovt. Jeg håber eleverne synes, det er flot. Der bliver helt sikkert nogle sjove måder at bruge billedet på”. Kent Lykke udtaler: ”Vores nye skolegård var lidt ”grå i grå”. Derfor er vi rigtig glade for det nye 3D-billede. At Mathew May har formået at få det linket til vort arbejde med Lego, er jo også fantastisk”.

Mathew May.

Uhre Friskole har en støtteforening, Uhre Friskoles Venner, der har sponseret beløbet til dækning af udgifterne til kunstneren, overnatning, forplejning og transport. Alt i alt kostede billedet i skolegården ca. 15.000 kr.

Friskolebladet 7, 25. august 2016

Refleksioner fra en Ollerup-praktikant på Mors Af Simon Bjerre Lærerstuderende

Fra Sydfyn til Mors:

Som årspraktikant fra Den Frie Lærerskole (DfL) skal man ud og søge job på lige fod med færdiguddannede lærere, hvilket i disse tider ikke er en nem opgave. Efter to jobsamtaler og afslag på spandevis af ansøgninger var jeg så heldig at blive ringet op af Ørding Friskole, som ville høre, om jeg ville udfordre mig selv på Limfjords-øen Mors. Det ville jeg gerne! Det skulle vise sig at blive et utroligt vigtigt år for mig både professionelt og personligt. Som der så præcist står citeret over en af indgangene til Den Frie Lærerskole: "Virkeligheden er altings prøve" (Jakob Knudsen). Jeg blev fuldtidsansat som klasselærer for en samlæst 4. - 5. klasse og skulle undervise i fagene: dansk, historie, idræt, kristendom og matematik, hvoraf hverken matematik eller kristendom er mine linjefag fra DfL. Heldigvis havde de to år på studiet hærdet mig til at tage imod hvilken som helst udfordring, jeg end måtte møde på min vej.

En varm velkomst:

Sommerferien var ved at lakke mod enden, og nu var det tid til at prøve kræfter af som friskolelærer. Knaldhamrende nervøs og spændt drog jeg afsted til det naturskønne Mors, hvor jeg skulle bo de to første uger ude ved min nye skoleleder og hendes familie, indtil jeg kunne rykke ind i en lejlighed i Nykøbing. Jeg husker tydeligt den dag, jeg ankom hos familien Ward i Sillerslev; der 8

Friskolebladet 7, 25. august 2016

var høj sol, løssluppen sommerstemning, sodavandsis, vandpistoler, røde kinder og store smil på læberne. Sjældent har jeg mødt så gæstfri mennesker som dem, jeg nu skulle bo hos. Jeg fik lynhurtigt følelsen af at "være hjemme" og af at være en del af familien. Der gik ikke længe, før jeg havde set store dele af øen og andre seværdigheder i området, og før jeg havde mødt alle forældre og børn på Ørding Friskole. Den bedst tænkelige start for en nervøs praktikant!

Tillid og ansvar:

Man slipper ikke udenom, at læring og ansvar er to meget tæt forbundne ord. I hvert fald hvis du spørger mig. Jeg var kommet til Mors for at lære, og det gjorde jeg så sandelig også. Allerede fra starten kunne jeg mærke, at mine nye kolleger havde tillid til mig i min lærergerning. Derfor var der også rig mulighed for at pålægge mig selv en hel masse ansvar. Jeg fik bl.a. muligheden for at være instruktør på skolens årlige teaterstykke, hvor der var rigtig god mulighed for at udfordre eleverne og få dem ud af deres 'comfort zone'. Da stykket blev opført for de mange forventningsfulde forældre, var der ingen tvivl om, at jeg var en MEGET stolt lærer. En anden nævneværdig begivenhed, jeg havde ansvar for, var idrætsdag for alle 0. til 2. klasser fra Mors. Det blev en fantastisk dag, hvor de største elever fra skolen blev delt ud på forskellige aktiviteter, hvor de skulle undervise vores idrætsglade gæster. Her fik jeg øvet rollen som vejleder og vært. Jeg husker tydeligt, hvordan det snurrede i både hoved og mave af nervøsitet for at skulle stå foran så mange mennesker. Det er netop den slags oplevelser,

som har bidraget til min udvikling som lærer, og som har bekræftet at det var det rigtige for mig.

Ud af huset:

På Ørding Friskole har man for øje, at oplevelser ud af huset bidrager til læring og styrker social trivsel. Derfor har vi ikke siddet inde i klasseværelserne hele året, heldigvis for det! I det daglige er der mange små ture ud af huset, men der har også været to større ture, som jeg har været en del af. Traditionen tro for Ørding Friskole så samler skolen penge ind til en tur ud af huset. Eleverne finder selv sponsorer og indsamler penge, alt efter hvor langt de cykler på den såkaldte 'Sponsordag'. Det resulterede i en dannelsestur til 'Smilets By' Aarhus, hvor vi blandt andet besøgte det kulturhistoriske museum 'Moesgaard Museum' og kunstmuseet 'ARoS'. Som historielærer for 4. - 5. klasse var jeg lykkelig over at få muligheden for at komme ind på Moesgaard Museum for at sætte billeder på mange af de ting, vi har arbejdet med i undervisningen. Derudover er der en fantastisk mulighed for at hygge sig sammen med børnene og snakke om alt muligt, som ikke nødvendigvis har med skole at gøre. Det er netop her, man har mulighed for at skabe en god relation til børnene.

andet end arbejde. Det er blevet til flere ture på det lokale værtshus, en intimkoncert, et par slag billard og nogle gode fester. Det er alle ting, der har styrket min motivation for at komme på arbejde og for at yde mit bedste.

Praktikanten takker af:

Det har været et år med op- og nedture. I bund og grund et fantastisk, spændende, angstprovokerende, udfordrende og lærerigt år! Et år, der giver de kommende to år som studerende på Den Frie Lærerskole substans for mig og for de ca. 70 andre medstuderende, som også har et års undervisningserfaring med i bagagen.

Friskolelærer - en livsstil:

Det at være friskolelærer er ikke bare et job, det er også en livsstil. Der er en generel stemning af, at vi løfter i fællesskab. Forældre hjælper til med arbejdet, og børnene får også rengøringspligter på skolen. Derudover er der et hav af gode fritidstilbud efter skoletid. I den forbindelse så jeg mit snit til selv at komme på banen med et fritidstilbud. Jeg havde længe gået og drømt om at undervise i en af mine store interesser: 'Magic the Gathering', som er et strategisk kortspil på engelsk. Jeg havde ikke de store forventninger til fremmødet, men jeg blev meget overrasket over interessen. Her har jeg brugt rigtig mange timer på at hjælpe eleverne med at lave deres egne 'decks' og på at spille 1-2 timer hver fredag eftermiddag. Vi er nørder, og vi er stolte af at være nørder! Men der blev også tid til andet end nørderi med papkort. Når man er på arbejde og har korte pauser på lærerværelset, så går snakken naturligvis meget på undervisning og elever. Det bliver lidt trivielt i længden, men heldigvis har jeg haft nogle friske kolleger, som også havde tid til en fyraftensbajer og en snak om alt

Simon Bjerre.

Tak til Ørding Friskole for den fantastiske rejse, tak til kollegerne for deres opbakning og sparring og til sidst en stor tak til Den Frie Lærerskole for at være en fremragende uddannelsesinstitution.

Friskolebladet 7, 25. august 2016

Nyt fra

Friskoler bidrager til . sammenhæng, udvikling og fællesskab

Af Peter Bendix Pedersen Formand for Dansk Friskoleforening.

Friskolerne er dygtige til at skabe et sammenhængende og kvalitativt læringsmiljø og bliver derfor mere end blot et alternativ til folkeskolen. Så er det nye skoleår i gang! Det er noget særligt hver gang – der er gensynsglæde med skolen, kammerater og lærere, og der er spændt forventning hos de børn, der starter i børnehaveklassen og dermed går i gang med et skoleliv. For lærere, pædagoger, pedeller og skoleledelser er der planlagt skema, forberedt undervisning, tænkt i rammer og strukturer og gjort klar til skolestarten. For nogle friskoler er det endnu en skolestart i en lang række, mens det i år for 9 nye friskoler og private grundskoler er første gang. Jeg ved, at der ikke har været tid til meget sommerferie på disse skoler, fordi der har været ekstra meget at gøre klar – enten fordi en tidligere folkeskole skulle forandres til en friskole, eller fordi en friskole starter i helt nye rammer.

Friskolerne rummer et værdifuldt fællesskab

Det er unikt, at forældre i fællesskab kan skabe en friskole, og det er et levende bevis for det folkelige fællesskab helt tæt på den enkelte borger, det enkelte menneske, børn og unge. Det skyldes vores tradition for et stærkt og rummeligt folkestyre. De frie skoler har formået gennem undervisning, livsoplysning, folkelig oplysning og medvirken i folkestyret at sætte mennesker ind i et levende, aktivt og værdifuldt fællesskab. Det er for mig et udtryk for et aktivt civilsamfund, der magter at være modspiller til staten og til det kommercielle marked. Et civilsamfund, der i samspil med forenings- og kulturlivet, skolen, kirken og det politiske engagement formår ikke blot at tale om det, men også at gøre det i virkeligheden. At påtage sig det ansvar at virkeliggøre en fri skole giver altid udfordringer og med10 Friskolebladet 7, 25. august 2016

fører forandringer. Det så vi kort før sommerferien, hvor to friskoler med en lang historie måtte opgive at drive skole. Det er også en del af friskole-virkeligheden: at det nogen gange ikke går.

Vi gør skolebørn til mere end elever

Friskolernes dna indeholder protest, fordi vi har en særlig ide til en pædagogik, et særligt værdigrundlag, eller fordi vi ønsker en lokal skole tæt på der, hvor børnene bor. En friskole hviler på et grundlag, der giver svaret på, hvorfor og hvordan man laver skole. Når en friskole er tydelig omkring netop dette, så bliver det en attraktiv skole, som forældrene vælger aktivt til – fordi de bliver inddraget i skolens kultur og værdier og føler ejerskab, men også oplever et nærvær med skolens pædagogiske arbejde. Man siger, der skal en hel by til at opdrage et barn – så når forældre, ledelse, lærere, borgere og bedsteforældre evner at styre, navigere, forbinde og udnytte forskellige elementer i og rundt om skolen, så medvirker alle til at udvikle børn og unge fagligt, dannelsesmæssigt og socialt. Vi gør børn til mere end børnehavebørn og skolebørn, til mere end elever – vi gør hinanden til mennesker i et mangfoldigt fællesskab. Når vi indlejres i et sådant fællesskab, så kan vi formulere os om friheden til at lave skole. Frihed skal her forstås som gensidigheden mellem den enkelte og fællesskabet, forpligtelsen og ansvaret. Frihed er det, der forløser og realiserer den enkeltes potentiale; og det, der skaber sammenhæng i og rodfæster den enkeltes liv i fællesskabet. At lave skole handler derfor også om frisind – altså evnen til, at vi kan tåle hinandens forskelligheder, betragte hinanden med et ligeværdigt livssyn, magte et fællesskab og acceptere forskellige opfattelser af, hvad undervisning er og skal være. I et skolefællesskab bliver vi hinandens

forudsætninger i en fælles bestræbelse på at uddanne og danne børn til at blive aktive medborgere.

Folkeskolen er storebror

Ved skolestart fyldes medierne med historier om, hvorfor det nu går så godt på friskolerne og de private grundskoler, hvorfor der kommer flere elever til, og om ikke vi er skyld i folkeskolens fortrædeligheder. Kritikken er ofte, at folkeskolen som samfundsbærende institution ikke kan sikre sammenhængskraften i Danmark, når mange vælger folkeskolen fra. Ca. 18% af alle danske skolebørn går i friskolen. Det er på landsplan ca. 117.000 børn. Til sammenligning går der godt ½ mio. børn i folkeskolen – eller ca. 82% af alle danske børn. Folkeskolen er en vigtig institution i samfundet. Vi har brug for en stærk og sund folkeskole, men lige nu sker der så meget forandring, at det giver uro og usikkerhed hos forældrene. Vi har ikke brug for en monopollignende folkeskole, hvor tingene kun kan være på én måde. Ikke to børn er ens, og derfor skal skolerne heller ikke være ens! Vi har et fantastisk skolesystem i Danmark, hvor folkeskolen er storebror, og friskolen er lillebror i et gensidigt forhold, der betyder, at begge skoler har mulighed for at ”holde hinanden i ørerne”. Hvis friskolerne udnytter deres frihed til at udfordre den gængse pædagogiske tænkning og praksis, så udvikler vi undervisningen, pædagogikken, læringen og dermed både folkeskolen og friskolen. Den omvendte læring sker også, for når folkeskolen udvikles, må friskolerne også tage de ting på sig, fordi vi skal »stå mål med undervisningen i folkeskolen«.

En fælles dansk grundskole

Når andre taler meget om folkeskolen og friskolen som hinandens fjender og modsætninger, så siger vi i Dansk Friskoleforening i stedet, at vi skal tale om en fælles

Første skoledag på Fænøsund Friskole 2016.

dansk grundskole bestående af såvel en offentlig folkeskole som en friskole. Det er vigtigt, at friskolerne ikke dukker nakken, når kritikken rammer. Klap i stedet hinanden på skulderen og anerkend hinandens forskellige bidrag til et stærkt fællesskab med friskolen i centrum. Friskolerne er et bevis på sammenhængskraft og fællesskab, når det er allerbedst. Jeg håber, friskolerne bliver ved med at gribe og forstå friheden til selv at tage initiativ og ansvar i respekt for hinanden og fællesskabet. Det er sådanne små, meningsfulde og nærværende fællesskaber, der understøtter det store fællesskab – både det nationale og det internationale fællesskab – og som gør os i stand til at gøre vores børn til aktive medborgere. Dem bliver der også brug for i fremtiden! Derfor er friskolen ikke bare et alternativ til folkeskolen. Friskolen er mere end det – et selvstændigt og stærkt bidrag til sammenhæng, udvikling og fællesskab. Friskolebladet 7, 25. august 2016

Unitas TRYGGE RAMMER FOR STORE OPLEVELSER STUDIETURE

Unitas Rejser tager sig af alt det praktiske, så I kan koncentrere jer om at opsøge, opleve og formidle vores fantastiske verden. Lige meget om I skal til Barcelona eller Beijing.

Må vi være med til at skabe de bedste rammer for jeres næste studietur? RING TIL OS PÅ 8723 1240

Berlin/ Dresden/Prag

Lombardiet

Barcelona

Firenze/ Rom

Washington

Beijing/ Shanghai

fra kr. 1.355

fra kr. 1.545

fra kr. 1.650

fra kr. 2.595

fra kr. 4.195

fra kr. 6.295

Niels Peter Nielsen Skoleafdelingen

Alfa Travel

BLIV KLOG PÅ

BERLIN

& LUTHER

UNITASREJSER.DK facebook.com/unitasrejser instagram.com/unitasrejser linkedIn.com/unitasrejser

UNITAS REJSER Glarmestervej 20 A DK 8600 Silkeborg +45 8723 1240 rejser@unitas.dk

KONTAKT OS I DAG PÅ 8020 8870 Følg i “Luthers fodspor” på skolerejsen når Tyskland i 2017 fejrer 500-året for landets reformation! Jubilæet markeres både i og udenfor Berlin med arrangementer der er relevante for en fagligt spændende skolerejse.

I Luthers fodspor på skolerejsen: -St. Nicholas´ kirke i Potsdam -Eisleben hvor Luther er født og døde -Den første protestantiske kirke, Torgau -Besøg kirken og hjemmet i Wittenberg -Udstillingen om Luther på Historisches Museum

Skolerejse til Berlin, 3 dage fra kun kr. 698,- pr. person: Prisen inkluderer: -Busrejse t/r -Indkvartering i 2 nætter -Morgenmad

FRA KUN 12 Friskolebladet 7, 25. august 2016

698,-

TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

Locations:

Sydbornholms Privatskole Svaneke Friskole Friskolen Østerlars Peterskolen

Produktion:

Friskolebladet Fotograf:

Susanna Clausen

Matilde Lissau · Cecilie Mattsson Jesper Jørgensen · Kira Linstrup Jensen Kjeld Olesen Friskolebladet 7, 25. august 2016

Hver tredje elev på Bornholm går i en fri grundskole

Af Claudi Clausen

Næsten en tredjedel (30,1%) af alle skolebørn på Bornholm gik i marts 2016 på en fri grundskole. Det er den højeste procentdel i landet. Hvis man tager efterskolerne med, er det 31,9%, der går i en fri skole. (Elever i specialskole er medregnet i antallet af folkeskoleelever).* På landsplan går ca. 18% af eleverne på en fri grundskole, så andelen er næsten dobbelt så høj på Bornholm. Tallene fra Bornholms Regionskommune fra marts 2016 er: • • •

3.022 elever i folkeog specialskoler 1.298 i de frie grundskoler 119 elever på efterskoler

5 ALLINGE

GUDHJEM HASLE 6 11

Friskolen Østerlars ØSTERLARS

KLEMENSKER

Bornholms Frie Idrætsskole NYKER

Peterskolen 1

RØNNE

SVANEKE

ØSTERMARIE

Svaneke Friskole

Rønne Privatskole 2 10

Davidskolen

3 AAKIRKEBY

4 NEXØ

PEDERSKER Sydbornholms Privatskole

Nu er et nyt skoleår begyndt, og alt tyder på, at procentdelen af elever i de frie skoler på Bornholm er steget yderligere, men tallene foreligger ikke endnu. Der er lige nu (august 2016) seks almindelige folkeskoler og syv frie grundskoler på Bornholm.

Andre kommunale skoler er Heldagsskolen (hvid 8) og specialskolen Kildebakken (hvid 9), samt 10. klasseskolen (hvid 10) og Dybdalsskolen (hvid 11).

De seks folkeskoler:

De syv frie grundskoler:

1. Åvangskolen 2. Søndermarkskolen 3. Hans Rømer Skolen 4. Paradisbakkeskolen 5. Kongeskærskolen 6. Svartingedalskolen

1. Sydbornholms Privatskole 2. Davidskolen 3. Rønne Privatskole 4. Peterskolen 5. Bornholms Frie Idrætsskole 6. Svaneke Friskole 7. Friskolen Østerlars

Forskellige skoleforeninger

De frie grundskoler er tilsluttet forskellige skoleforeninger. Sydbornholms Privatskole, Svaneke Friskole og Friskolen Østerlars er medlemmer af Dansk Friskoleforening. Davidskolen og Peterskolen er medlemmer af Foreningen af Kristne Friskoler. Rønne Privatskole og Bornholms Frie Idrætsskole er medlemmer af Danmarks Privatskoleforening. Da jeg besøgte Bornholm i 2005,

* Tallene er fra "Skolebørn på Bornholm 2016 - infogram, charts & infographics", Bornholms Regionskommune, marts 2016. 14 Friskolebladet 7, 25. august 2016

var Bornholms Frie Idrætsskole med i friskoleforeningen, mens Friskolen Østerlars var med i lilleskoleforeningen, som dengang var en selvstændig skoleforening, men efter at lilleskolerne samlet er blevet medlemmer af Dansk Friskoleforening, er Friskolen Østerlars "vendt tilbage", men er stadig en lilleskole. Den ældste af de frie grundskoler er Rønne Privatskole, som er fra 1888. Den yngste er Svaneke Friskole, som er fra 2015. Den ældste af friskolerne er Friskolen Østerlars, som blev oprettet i 1964.

Et udfordret øsamfund

Bornholm blev efter sammenlægningen af øens fem kommuner til regionskommune den 1. januar 2003. Siden 1. januar 2007 er kommunen en del af Region Hovedstaden. Bornholms befolkningstal toppede i 1965 med 48.620 indbyggere, men siden er det faldet år for år. En milepæl blev nået i 2014, hvor befolkningstallet for første gang i 100 år faldt til under 40.000. Tendensen ser ud til at fortsætte, men med en lavere takt. Ifølge regionskommunens prognoser ("Tal og Fakta Befolkningsprognose 2016 - 28") forventes befolkningstallet at falde fra 39.759 indbyggere (2016) til 36.461 i 2028. Det er et fald på 3.298 personer svarende til 8%, hvilket er mindre end de seneste to år. Men faldet er ikke jævnt fordelt, for der sker også en flytning indenfor regionskommunen. Folk fra landdistrikterne flytter også til de lidt større byer på Bornholm: Rønne, Nexø, Aakirkeby, Allinge-Sandvig, Hasle, Svaneke, Tejn, Gudhjem, Snogebæk, Nyker og

Klemensker. I disse byer forventes tilbagegangen i befolkningstallet at blive 4%, mens det på landet og i de helt små byer vil blive på 17% i perioden. Det har givet Bornholm nogle vanskelige vilkår, hvor regionskommunen hele tiden har måttet tilpasse sig en mindre befolkning og dermed færre skatteindtægter. I 2028 forventer regionskommunen således, at der vil være 22% færre skolebørn. Kommunen har allerede i flere runder nedlagt små folkeskoler, gjort nogle til afdelingsskoler, men er nu endt med de seks folkeskoler, som er angivet her. Det har som andre steder i landet ført til oprettelse af friskoler til afløsning af de nedlagte folkeskoler. Det gælder Bornholms Frie Idrætsskole i Nyker (2004), Sydbornholms Privatskole ved Pedersker (2004) og som den seneste Svaneke Friskole (2015).

Samarbejde på tværs

Bornholm – og dermed også dens syv frie grundskoler – har nogle helt særlige vilkår som øsamfund – ganske vist centralt placeret i Østersøen – men med langt til resten af riget, som man kun kan nå med færge eller fly. Det har skabt et særligt samarbej-

Hammershus.

de mellem de syv frie grundskoler på tværs af skoleforeningsmedlemsskab. Foreningerne ligger langt væk, og det er besværligt og dyrt at deltage i foreningernes arrangementer. Derfor bruger de frie skoler hinanden meget i det daglige. Der udveksles vikarer på tværs, og der er flere netværk imellem dem. I foråret havde man inviteret Dansk Friskoleforenings formand, Peter Bendix Pedersen, til øen til et møde, hvor alle de syv friskoler deltog. For dem var det ikke afgørende, hvilken skoleforening det var, for skolerne er underlagt samme lovgivning og vilkår, så det ville ikke give mening at invitere en konsulent eller formand fra hver af de tre skoleforeninger, som de bornholmske frie grundskoler fordeler sig blandt. Friskolebladet var på Bornholm en uge i juni og besøgte Sydbornholms Privatskole, Friskolen Østerlars, Svaneke Friskole og Peterskolen

Friskolebladet 7, 25. august 2016

Sydbornholms Privatskole – hvor livsduelighed er i fokus

Af Claudi Clausen Fotos af Susanna Clausen

Skolegården.

Efter en del besværligheder bl.a. om hvor friskolen skulle have til huse, kunne Bornholms Privatskole i 2003 købe den nedlagte Pedersker Centralskole – og åbne dørene for de første elever i 2004. Længere tids usikkerhed gjorde, at mange forældre i mellemtiden havde flyttet deres børn til andre skoler, så den nye friskole begyndte med kun 46 børn fra 0. til 6. klasse. Nu er elevtallet på 90 og med 7 børn i førskole, "Vippen", som den kaldes. Og skolen har i mellemtiden fået overbygning. Undervisningen har gennem alle årene været samlæst, således at der samlæses i 0. og 1. klasse, 2. og 3., 4 og 5., 6. og 7. – og 8. og 9. klasse. I mellemtiden er skolens rekrutteringsgrundlag udvidet, så det ikke længere kun er lokale børn, der går der, men også børn fra hele Sydbornholm: Rønne, Vestermarie, Aakirkeby, Poulsker, Snogebæk og hele vejen op langs kysten til Nexø 16 Friskolebladet 7, 25. august 2016

og Svaneke. Matilde Lissau, der har været skoleleder siden 2012, fortæller, at det giver nogle helt særlige vilkår at bo på en ø. Det giver et større samarbejde mellem de frie grundskoler på tværs af skoleforeninger, for "det giver ingen mening at rejse over for at møde ligestillede, når vi har flere frie grundskoler herovre, nogle lige ved siden af, men som er medlemmer af andre skoleforeninger".

Det store og det lille netværk

Sydbornholms Privatskole indgår i to skolenetværk, det store og det lille. I det store ledernetværk mødes alle skolelederne ved de syv frie grundskoler hver tredje måned og drøfter fælles anliggender og afgiver f.eks. fælles høringssvar til regionskommunen. De syv skoler står stærkere sammen, end hvis de henvendte sig hver især.

Skoleleder Matilde Lissau.

Der er to kristne friskoler, to privatskoler og tre friskoler. Privatskolerne har flest elever, nemlig 539, dernæst kommer de kristne med 385 og friskolerne med 377 (2015). Det lille netværk består af de tre friskoler Sydbornholms Privatskole, Friskolen Østerlars og Svaneke Friskole. De ligner hinanden mest mht. skolekultur, og så ligger de ikke så langt fra hinanden. Det lille netværk bruges til sparring omkring pædagogik, administration og udveksling af personale, men samarbejdet sker ikke kun på lederniveau. Sidste år opførte Sydbornholms Privatskole "Skatteøen", som friskolerne fra Svaneke og Østerlars var inviterede til at se. I foråret var Sydbornholm Privatskole inviteret til Østerlars for at se deres teaterforestilling, og på min sidste dag på Bornholm kunne jeg med Sydbornholm og Østerlars tage til til Svaneke og se 4.- 5. klasserne ved Svaneke Friskole

Her er hun igen (det lykkedes ikke fotografen at få taget et billede, hvor munden var lukket!).

opføre Mio min Mio. Der arbejdes også på en kortfilmfestival for de tre skoler, hvor elevernes film vil blive vist i biografen i Svaneke. Et fællestræk ved de tre skoler i det lille netværk er også, at de er landskoler og har fælles interesser i forhold til centraliseringen omkring Rønne.

det, de ikke kan, og det er et dårligt udgangspunkt, for det siger, at det er den inkluderede, der skal ændre sig, og det er ofte den svageste part: "Det er fællesskabet omkring barnet, der skal tilpasse sig, for det er dem, der har overskud til at være tolerante, og de kan gennemskue, at der er noget, de skal tage særligt

hensyn til". Ifølge moderne positiv psykologi (Martin Seligman) har alle mennesker en række styrker, men med forskellig vægt. Han opererer med 24 styrker, som vi alle har, men med forskellig vægt. Blandt de mange styrker skal eleverne (og også lærerne) selv finde og udvælge de fem

Styrkebaseret pædagogik og inklusion

Sydbornholms Privatskole har ry for at være god til at takle inklusion. Skolen har 12 elever med et støttebehov på over 12 timer. Men skolen har en særlig tilgang til opgaven. De praktiserer den såkaldt styrkebaserede pædagogik, som tager udgangspunkt i de enkelte elevers forskellige ressourcer. Matilde fortæller, at svage børn ankommer udstyrede med diagnoser, der fokuserer på det negative,

Matilde Lissaus eget styrkehjul.

Friskolebladet 7, 25. august 2016

vigtigste, som der skal fokuseres på. Alle udarbejder deres eget "styrkehjul", som viser, hvilke styrker de skal træne og bringe i spil socialt og fagligt, for ingen har den samme indgang. Styrker kan trænes. Som eksempler på de 24 styrker kan nævnes begejstring/engagement, samarbejde, sans for skønhed, mening med livet, mod, vedholdenhed, nysgerrighed, lederevner, optimisme, humor og selvkontrol. Styrker kan også overdrives, så en stærk lederevne kan slå over i overdreven kontrol af andre, ligesom der kan opstå "allergier", som er en intolerance overfor for andre, der er svage på de områder, hvor man selv er stærk. Der kan f.eks. arbejdes med styrker gennem litteraturen. I 0. - 1. klasse kan man f.eks. fortælle om Pippi Langstrømpe og finde frem til, at hun er modig. Emil fra Lønneberg er måske taknemmelig eller opofrende. Og Peter Pedal er nysgerrig. "Og vi giver aldrig børnene en styrke; de skal selv finde den. Vi havde en dreng, der ikke kun18 Friskolebladet 7, 25. august 2016

ne læse. "Jeg gider ikke, for der er ikke noget, jeg er god til!" Da vi var færdige med at bearbejde styrkerne, tudede han over, at han nu skulle reducere antallet af styrker først til otte og dernæst til fem – for nu kunne han så meget!" Matilde fortsætter: "Jeg kan tage udgangspunkt i mig selv. Begejstring er en af mine store styrker. Jeg bliver enormt nemt begejstret: "Det er helt vildt fedt, det her!" Bliver jeg engageret, kan jeg sidde i timevis og arbejde og glemme tid og sted. Man bruger styrkerne til at komme i flow. Styrkerne kan identificere, hvordan man kommer i flow, og man kan træne dem, man er svag på. Vi tager hele tiden små skridt, for eleverne skal hele tiden føle, de kommer et lille stykke frem. Hvis jeg bliver for begejstret, ryger jeg helt op i det lalleglade, hvor jeg ingen jordforbindelse har. Så skal jeg have en modpol, som siger noget andet til mig. Styrker er ikke statiske. De ændrer sig. Hvis det er lærerens mål, at Peter

skal blive bedre til at læse, er det ikke læsningen, der skal være fokus på. Det er måske vedholdenhed, så det er den, vi skal træne. Trivslen, selvværdet og styrkerne går forud for det faglige indhold. Vi aner jo ikke, hvordan verden ser ud om 20 år, og hvad der er brug for af viden og kunnen, men vi kan lære dem at lære og at blive modstandsdygtige, så de som tumlinger kan rejse sig igen, hvis de bliver væltet omkuld. Det kræver en robust kerne."

Friluftsliv som prøvefag

Tankegangen om at skabe robuste og livsduelige unge ligger også bag et nyt tiltag på friskolen: Friluftsliv bliver et obligatorisk fag på alle klassetrin fra dette skoleår. Og det bliver prøvefag – efter aftale med Undervisningsministeriet. Det er første gang i Danmark. Prøven består i, at eleverne i 9. klasse skal planlægge, udføre og evaluere en tur i naturen for et hold mindre elever. Formidler- og vejlederfunktionen bliver en vigtig del af friluftslivsprøven.

Grøn sløjd.

Faget udvikles i samarbejde med Syddansk Universitet, der vil forske i, hvad børn får ud af at være i naturen, og hvordan det indvirker på deres læring. Center for Friluftsliv ved Københavns Universitet har også vist interesse for sagen. Timerne fordeles i blokke, så 0. 3. klasserne får 40 timers friluftsliv om året, de øvrige klasser 80 timer – vel at mærke ud over den normale læseplan. Men der er også en særlig bornholmsk vinkel på satsningen på friluftliv. Bornholm er ved at udvikle sig til en action-ø med en lang række friluftsaktiviteter – men der mangler instruktører, så hvis eleverne får kompetencer indenfor det felt, er der større chancer for, at de bliver på øen, som ellers er præget af afvandring, ikke mindst af unge. Og så kan det være med til at understøtte erhvervsudviklingen inden for dette særligt nicheområde, som Bornholm har ideelle naturbetingelser for.

Grøn sløjd

Friskolebladet talte også med Cecilie Mattsson, der på spørgsmålet om, hvad hun var lærer i, afslørede sig som rigtig friskole-lærer: ”Jeg er uddannet dansklærer og historielærer og musiklærer og billedkunstlærer. I mellemtiden har jeg også haft noget engelsk, kristendom og samfundsfag. Nu er jeg sløjdlærer og håndarbejdslærer”. Hun fortalte endvidere, at hun havde været folkeskolelærer i 12 år inden reformen, men ”efter lockouten og reformen! – det kan jeg slet ikke, det der! Jeg ville dø, hvis jeg var tvunget til at tænke tanker lige, når jeg er gået fra seks timers undervisning.” Sløjd består på Sydbornholms Privatskole af to dele. Om vinteren – fra efterårsferien til påske – arbejdes der med tørt træ. Det sker på den nærtliggende Davidskolen (Aakirkeby), som har faglokale og maskiner til det. I sommerhalvåret arbejdes der med friskt træ. Tørt træ er det, man bruger i ”høvlebænkssløjd”, hvor man også bru-

Altmuliglærer Cecilie Mattsson.

Friskolebladet 7, 25. august 2016

ger maskiner. Bearbejdning af friskt træ kaldes ”grøn sløjd” og består i bearbejdning af uopskåret og utørret træ, som man finder det i skoven. Det er andre teknikker; man bruger simple håndværktøjer, hvor man skal tilpasse sig træets art, træstykkets naturlige form – og følge dets årer. Man skal arbejde med det, ikke mod det. Cecilie forklarer: ”Skal du lave et bæger, så skærer du et stykke stamme ud og borer ved håndkraft et stort hul igennem det. Så sætter du en tør udskåret skive i som bund, og hvis tingene er lavet rigtigt, vil det tørre træ krympe og lukke sig tæt omkring bunden.” Grøn sløjd er lige så meget et kreativt som et håndværksfag, for man kan ikke bare tvinge sin vilje igennem overfor materialet, men må underordne sig hvert stykke træs egenart – og forløse dets unike muligheder – kreativt. Faget er en del af skolens prioritering af udeliv, livshåndtering under foranderlige omstændigheder – i den varierede natur, som findes lige udenfor døren.

20 Friskolebladet 7, 25. august 2016

Bålhytten, hvor grøn sløjd kan søge ly, når det regner, med skolen i baggrunden.

Frie Skolers DU HAR KUN ÉT LÆRERLIV Lærerforening - pas godt på det MEDLEMSKURSUS

Hvordan kan din skole udvikle et arbejdsmiljø, som understøtter arbejdsglæden og trivlsen og sikrer, at I ikke brænder ud? Og hvordan kan du forbedre dine elevers trivsel og derigennem værne om dit eget arbejdsmiljø? Sådan lyder de to spørgsmål, der løber som den røde tråd gennem årets medlemskursus fra Frie Skolers Lærerforening (FSL). Kurset afvikles over to dage. Den 21. og 22. november 2016 på Læs mere om Hornstrup Kursuscenter og tilmeld dig medlemskurset på www.fsl.dk/kurser. Der er kun 56 pladser på kurset, og de fordeles efter først til mølle-princippet.

Danalund Drageriet Lær med

Drager

i matematik, natur-teknik, håndværk og design samt flere andre fag og aktiviteter i skolen Stort udvalg i alle materialer til dragebygning Lejrskolepakke, indskolingspakke samt pakker med én dragetype til 12 og 25 elever, hvor det hele er med Hent inspiration i “Drager i vinden” Køber du for mere end kr. 1000,-, får du bogen med for kr. 50,-

Besøg hjemmesiden og se udvalget

www.drageriet.dk Drageriet

Tlf.: 86 21 00 91(tlf.svarer)

BRANDT revision & rådgivning Brandt af frie skoler i hele Danmark

Mercurius Danmark

Mette Hjorth Revisor cand.merc.aud.

Tina Dalsgaard Revisor

Birger Hansen Registreret revisor

Vi elsker frie skoler, og kærligheden må være gengældt, da vi reviderer og rådgiver mere end 60 skoler. Hos os får du: • • • •

Personlig kontakt Specialviden Engagement Mere end 50 års erfaring – og så løser vi opgaverne ude hos Jer!

Sansepleje med kvalitet Specialafd. | Limfjordsvej 42 | 7900 Nykøbing Mors | Tlf. 97 72 32 44

Akvarelfarver fra Stockmar er fremstillet med   udgangspunkt i den udvidede version af Goethes “Theory of Colors”. De er drøje i brug, har en naturlig transparenthed og er lysfaste. 25 forskellige farver fås i 25 ml, 50 ml og 250 ml.

www.mercurius.dk Friskolebladet 7, 25. august 2016

Svaneke Friskole – med massiv lokal opbakning

Af Claudi Clausen Fotos af Susanna Clausen

En friskole bliver til

I december 2014 meldte Bornholms Regionskommune ud med en plan om at oprette en overbygningsskole i Rønne. Alle øens 7., 8. og 9. klasser skulle samles på et sted og transporteres til Rønne fra hele øen. Byerne på landet frygtede, at det ville få flere unge til at forlade yderområderne. Det skabte en masse protester. Der blev protesteret mod centraliseringen, da forslaget var til høring i februar – og det endte med, at kommunen opgav modellen – og måtte finde på noget andet. 28. februar blev der trukket en ny og helt uventet kanin op af hatten: i stedet besluttede kommunen, at Svaneke Skole skulle lukkes allerede ved udgangen af indeværende skoleår! Når børnene på skolen gik på sommerferie, skulle Svaneke Skoles 90 årige historie afsluttes for stedse. Allerede den 1. marts blev der afholdt et stort møde i Svanekes biograf. Der var nogle driftige mennesker, der allerede – for en sikkerheds skyld – havde indbetalt de 20.000 kr. i depositum inden 1. februar til Undervisningsministeriet. Det er en betingelse for at kunne starte en friskole samme år. Lukningen af Svaneke skole havde ikke tidligere været i spil, og de fleste havde anset den for helt udenfor fare, men der havde været nogle få sortseere, der havde villet gardere sig. Havde de ikke gjort det, ville det ikke have været muligt at oprette en friskole før året efter, og hvor ville eleverne så være henne, når de allerede var begyndt på andre skoler? Kommunen havde formalia i orden, for den havde – også for en sikkerheds skyld og for at have manøvrerum – allerede meldt lukning 22 Friskolebladet 7, 25. august 2016

af alle skoler ud. Tingene gik pludseligt hurtigt. Allerede på det første møde den 1. marts i biografen var der kæmpestor opbakning til forslag om at åbne en friskole til august. Ved samme lejlighed blev der nedsat en initiativgruppe og flere arbejdsgrupper, som skulle tage sig af økonomien, undersøge muligheden for at overtage kommuneskolens bygninger og få ansat en skoleleder allerede fra maj.

Friskole i cafeteriet

Skolelederen blev fundet – og ansat fra 1. maj. Valget faldt på Jesper Jørgensen, som imidlertid havde betinget sig, at købet af bygninger gik i orden. Kommunen viste sig fair og modarbejdede ikke initiativet, så overdragelsen per 1. juli blev aftalt sidst i april, og den nye skoleleder kunne den 1. maj pakke en computer ud på

Friskoleleder Jesper Jørgensen.

sit midlertidige kontor i et mødelokale på et cafeteria uden skrivebord og hylder – ansat i en friskole, der de føste måneder hverken havde bygninger, vedtægter, børn eller personale." "Til gengæld var der heller ikke så mange, der kunne sige mig imod", er Jespers kommentar. Jesper Jørgensen havde været ansat i to omgange på Svaneke Skole. Først som lærer fra 2001 og fra 2008 til 2011 som daglig leder, dernæst igen som leder fra 2014 til 2015. En af opgaverne, der forestod, var

En friskole er anderledes

at få ansat personale. Der blev diskuteret værdigrundlag for den nye skole blandt de kommende forældre, men man ville vente med at fastlægge det, til der var ansat personale, så de kunne få medejerskab af det, men "det var svært at skulle ansætte folk, når der ikke forelå et værdigrundlag. Hvad skulle vi ansætte efter?", fortæller Jesper. Personale blev der dog ansat, 23 i alt (og kun fire fra den gamle folkeskole). Friskolen kunne i august åbne dørene for 145 elever fra børnehaveklasse til 7./8. klasse. I juni, da Friskolebladet besøgte skolen, var elevtallet kommet op på 155 – og nu ved starten af skolens andet år er der 176 elever fra 0. til 8. klasse. Og til næste år er 0. klasse allerede fyldt op (22), og der er allerede mange tilmeldte i 2017 og 2018.

Fra næste år føjes der en 9. klasse til paletten.

- Hvad er der så anderledes ved at være på en friskole frem for en folkeskole? "Det er anderledes i forhold til økonomien, det er jo en privat virksomhed, der skal løbe rundt. Jeg har langt større frihed og kan langt hen ad vejen gøre, hvad der passer mig. På den anden side har jeg en bestyrelse, som er langt mere aktiv end en skolebestyrelse, for skolen er deres barn, og de har en mening og holdning til tingene. I forhold til det faglige og pædagogiske giver de os frie hænder, men blander sig gerne, når det drejer sig om renovering af bygningerne og spørgsmål om udleje af lokaler."

Stor lokal opbakning

Den lokale opbakning bag den nye friskole var overvældende. En lokal investorgruppe på fem erhvervsdrivende lånte skolen 3,4 millioner rente- og afdragsfrit i tre år. Derudover har der været donationer på mere end en halv million. Erhvervsliv og lokale foreninger har bidraget: Dagli'Brugsen, Byforeningen Svanekes Venner, Fællesrådet for Foreninger i Listed, Svaneke og Årsdale, Svaneke Idrætsklub, Københavns Tjenerbureau, Danhostel Svaneke og butikken Bazement. Fem har anonymt doneret 50.000 kr. hver, en 10.000 og mere end 20 andre har bidraget økonomisk. Den lokale forståelse for, hvad en lokal skole betyder for et lokalområde, har givet den nye friskole i Svaneke en flyvende start.

Forældrene og bestyrelsen engagerer sig meget i det praktiske. Jesper fortalte, at de havde haft et Friskolebladet 7, 25. august 2016

problem med et utæt tag. Det ville koste 50.000 at få en håndværker til at reparere det. "Det klarer vi da bare selv, så kan skolen nøjes med at købe tagpappet", var svaret fra bestyrelsen. Og som sagt så gjort. I en skolebestyrelse (folkeskolen) vil bestyrelsen gerne tale om pædagogik og udvikling. Her bruger bestyrelsen megen energi på projekter, penge og alt det praktiske. De er gode til at drive forretning. Det er f.eks. et bestyrelsesmedlem, der forhandler

med banken på skolens vegne", siger Jesper.

At finde sig selv som friskole

Svaneke Friskole er et fælles projekt for byen. Derfor engagerer skolen sig lokalt. Klasserne engagerer sig ofte med lokale virksomheder. 5. klasse har lavet et velkomstarrangement med spisning for asylansøgere, der har boet på vandrerhjemmet ved siden af skolen. Skolen vil gerne profilere sig på Innovation og kreativitet. Derfor har alle klassetrin to profiltimer om ugen oven i folkeskolens fagrække. 6. og 7./8. klasse var, da jeg var der, i deres profiltimer i gang med at lave tredimensionelle modeller med forslag til, hvordan en lille park i byen kunne Opbygning af model for indretning af et fællesareal, blive mere brugt som vil blive præsenteret byens borgere som forslag. og en aktiv del

24 Friskolebladet 7, 25. august 2016

af byen. Der er morgensang hver morgen. Tre lærere står for de første fire dage, mens det er klasserne på skift, der tager sig af fredagen.

Friskolen skaber boligmarked og sammenhængskraft

Jesper mener, at øens befolkningstal vil stabilisere sig og ser tegn på, at der vil flytte flere familier til Svaneke, der har en attraktiv natur, et bredt og aktivt kulturliv, mange virksomheder – og nu også en spændende og involverende friskole. Det bekræftes af Peter Frostholm fra DanBolig i Nexø, der sidst i juni donerede udskiftning af 120 energislugende lysstofrør med superlavenergirør til friskolen. De vil give bedre lys ved langt lavere energiforbrug. Ejendomsmægleren begrunder nemlig donationen således: "Med starten af Svaneke Friskole fik vi startet optimismen i Svaneke og omegn. Det har gjort, at vi har kunnet sælge mange huse de seneste år. Så da vi fik denne henvendelse fra skolen, kunne vi faktisk ikke sige nej til sponsoratet, da skolen har skabt et

Oplevelser for livet Nord-‐Samsø Efterskole

nyt og bedre boligmarked, ikke kun i Svaneke, men også i byerne omkring Svaneke." Her i begyndelsen af det nye skoleår har Dagli'Brugsen i Svaneke besluttet, at den vil donere en procent af bruttoomsætningen på frugt og grønt til friskolen de næste tre år. Det blev offentliggjort fredag den 12. august, da Brugsen overrakte skolen dette års tilskud: Bærbare computere til alle elever i 7. klasse plus printer-

udstyr. Sidste år fik den daværende 7. klasse det samme. Formand for butikkens bestyrelse, Erik Wentzel, begrundede det således: "Vi tænker på den sammenhængskraft, der er ved at have en rigtigt godt fungerende skole og en god og veldrevet Dagli'Brugs – for at det nære samfund hænger sammen og kan vokse" (Bornholms Tidende, 13. august).

8. – 9. – 10. Klasse Billedkunst Medie Musik Performance Friluftsliv og sejlads

Teateruge, fællesskab, s proguge, natur, oplevelsestur, s trandlejr, udlandstur, linjefagsuge, s ol og vind.

Ring på tlf: 86596500 efter information eller klik ind på www.n-‐s-‐e.dk

Bågø Naturcenter

Assens Kommune

Naturlejrskolen midt i Lillebælt

Masser af naturoplevelser – se sæler, fiskehejre, rør høg, havørne, harer og råvildt

www.assens.dk/naturcenter

3 x ENGELSsKe

Forlaget Andrico til 7.-10. klas

(højre)

(priser ekskl. moms)

“PAPEGØJEBOGEN” “STIFINDEREN” “STEP BY STEP” • En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr. • Basisgrammatik med øvelser, • Differentierede øvelser i 80 sider i stort format (A4), 99 kr. engelsk grammatik, Indlærer de grammatiske regler på en nem og over128 sider, 99 kr. skuelig måde. Bag i bogen findes der en ‘Grammatisk Grammatik på venstre-siderne Et omfattende øvelsesmateriale, Værktøjskasse’ med en helt grundlæggende indføring i og øvelser på højre-siderne, så som er opdelt i 3 sværhedsordklasser og sætningsanalyse. eleven straks kan afprøve sin grader med hver sin farve. Tre forskellige niveauer er markeret med hver sin farve. forståelse uden at skulle bladre En ‘Grammatisk Huskefinger’ • Øvebog, 92 sider, 69 kr. rundt i bogen. minder eleven om de vigtigste • Facithæfte, 44 sider, 48 kr. Skrevet af forfatterne til den regler, som er relevante for • Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr. populære serie “Stifinderen”. den pågældende øvelse. 140 øvelser som par-opgaver, lege og brætspil. Indlærer • Facithæfte, 44 sider, 48 kr. • Løsningshæfte, 64 sider, 48 kr. mundtlig engelsk på en sjovere måde. • Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis! Læs mere på www.andrico.dk: se uddrag, e-bøger, i-bøger, mm. FA Forlaget Andrico

tlf 86 57 92 19

forlaget@andrico.dk

www.andrico.dk

Friskolebladet 7, 25. august 2016

Friskolen Østerlars – hvor fælleskabeter kommer først

Af Claudi Clausen Fotos af Susanna Clausen

”Bornholms ældste friskole”

Friskolen Østerlars er den ældste af de tre bornholmske friskoler tilknyttet Dansk Friskoleforening. Den blev oprettet i 1964, efter at lærer Kurth Carlsson var blevet sagt op efter et år på kommuneskolen i Østerlars. Ægteparret Kurth og Inger Margrethe Carlsson var i 1963 uddannede fra Den frie Lærerskole i Ollerup. En gruppe utilfredse forældre ville oprette en friskole som alternativ til kommuneskolen, som havde et dårligt ry for bl.a. at forfordele gårdmandsbørnene på bekostning af andre – skriver Isa Dam i friskolens 40 års jubilæumsskrift. Parret blev opfordret til at stå i spidsen for den nye friskole, og Kurth Carlsson blev valgt som skoleleder. Der meldte sig overraskende nok 44 elever den første dag, som blev afholdt på Hotel Østerlars, hvis ejerpar støttede friskolen varmt og stillede halvdelen af hotellets lokaler næsten gratis til rådighed for den hjemløse friskole. Kurth Carlsson fortalte i sin tale ved friskolens 40 års jubilæum om skolens første år: ”Høje råb, skåltaler og bandeord fra krostuen blandede sig med salmesang og dansk grammatik – kun adskilt af en gang og entré på et par meter. Christian Larsen [hotelejeren], som ikke var uden humor, sagde engang, at så vidt han vidste, var Østerlars friskole den eneste skole i landet med spiritusbevilling.” Året efter overtog friskolen en lille landejendom i byens udkant, som med tiden er udvidet ved knopskydning og ved tilkøb af den gamle stationsbygning. Kurth og Inger Margrethe forlod 26 Friskolebladet 7, 25. august 2016

skolen i 1969. På det tidspunkt blev der oprettet flere kollektiver på Nordbornholm, og der havde fundet en vis tilflytning til fra Christiania. Det gav nye elever og familier med andre holdninger, som ikke var præget af den grundtvig-koldske skoletænkning, men mere af socialisme og reformpædagogik. Ægteparret Carlsson forlod skolen for at finde andre græsgange i Jylland. Tilknytningen til den grundtvigske og kristne tradition forsvandt og er ikke kommet tilbage siden, men som i de fleste andre lilleskoler er det socialistiske islæt med tiden forduftet til fordel for pædagogikken med vægt på demokrati, børnerettigheder, kreativitet og verdensborgerskab.

Netværk

Kira Lindstrup Jensen har været

skoleleder på Friskolen Østerlars i toethalvt år, og i den periode er elevtallet steget fra 105 til nu 135. Kira fortæller, at netværket mellem de frie grundskoler begyndte med et samarbejde mellem Bornholms Privatskole og Friskolen Østerlars, men det har udviklet sig til at omfatte alle øens syv frie grundskoler. Der er et sfo-samarbejde under udvikling; fysiklærerne er også begyndt at bruge hinanden på tværs, men skolesamarbejdet vil sikkert udvikles endnu mere med tiden.

Ingen skoler er rent lokale

Ingen af friskolerne på Bornholm er egentlige lokalskoler. Kira mener, de alle får elever fra hele øen. ”Vi er ikke konkurrenter, men kon-kollegaer”, som hun siger, for ”har jeg en elev, der ikke trives hos os, så ringer jeg til Matilde [Sydbornholms Privat-

Kira Lindstrup Jensen foran den tidligere stationsbygning, hvor overbygningen nu holder til.

skole] og spørger, om hun har plads, for de gør det på en anden måde. Vi er gode til at henvise til hinanden. Det gør vi mest i det lille netværk”. Svaneke Friskole er som den eneste af de tre skoler i det lille netværk årgangsdelt. På Sydbornholm underviser de i hold af to årgange, mens de i Østerlars holddeler med tre årgange. Der er to hold med elever på 1. til 3. klassetrin, to hold elever i alderen svarende til 4. til 6. klassetrin og tilsvarende to med elever på 7. til 9. klassetrin. Kun i hver ende af skoleforløbet er der årgangsklasser. Børnehaveklassen er en klasse for sig selv ligesom 10.

Fællesskabet er det hele

På spørgsmålet om, hvad Kira vil fremhæve som det mest kendetegnende ved skolen, svarer hun: ”Det er vores fællesskab. At alle

elever skal føle sig velkomne og en del af helheden og ikke kun af sin egen klasse. Vi har en venneordning, hvor de store har en ven blandt de små. De mødes en gang om ugen og har ”læsestund” sammen. 5. klasse får altid den nye børnehaveklasse som venner.” Ved at have tre årgange på hvert hold oplever alle på skift at være de små og de store på holdet, og de vænner sig til at skulle forholde sig til nye kammerater. En tredjedel af holdene rykker videre hvert år, og en tredjedel af holdene er nye hvert år. Men fællesskabet rækker ud over holdene, for alle kender alle, og jeg kunne ved selvsyn se, at eleverne i frikvartererne legede sammen på tværs af alder. På idrætspladsen spillede de bold, hvor der tydeligvis gjaldt lidt andre regler for de små end for de store, og hvor der blev dæmpet for voldsomhederne, når de

små var i spil. På legepladsen kunne både store og små være sammen om at sjippe i bue. Vi oplevede også en undervisningssituation, hvor nogle store elever skulle instruere nogle små til at gøre noget, som de store skulle bruge i deres projekt. Der var meget omsorgsfuld og respektfuld omgang mellem aldersgrupperne – som var det mest naturlige og ukomplicerede. Fællesskabet har høj prioritet på Østerlars, men der er også sat struktur på det.

Struktur på fællesskabet

Der er fællesmøde en gang om måneden, hvor de store sidder sammen med deres små venner, mens der er forskellige elevindslag, og elevrådet fortæller om, hvad det laver. Der er et formaliseret elevråd, som har større vægt end på de fleste friskoler. Der vælges en repræsentant Friskolebladet 7, 25. august 2016

producerer video eller plakater til væggene. Lige nu har de fortælletime, ”Fortæller” hedder det i indskolingen. Så har de dukker med alle sammen og laver dukketeater. ”Fortæller” er et tema under dansk. De laver musikvideo, ture ud af huset – de har buskort, så de kan komme omkring på hele øen.”

Vilje og optimisme

for hver årgang en gang om året. De har stor indflydelse på mange forhold. Skolen har lige fået lavet en ny legeplads. I den sammenhæng har der været nedsat et legepladsudvalg, ”hvor eleverne har været repræsenteret, bestyrelsen, skoleledelsen og støtteforeningen, og det har ikke været de voksne, der kom til at styre det”, fortalte Kira. Elevrådet administrerer også et årligt pengebeløb i en fond, som klasserne kan komme med forslag til, hvad pengene skal bruges til. Klasserne kan skrive en ansøgning til elevrådet, og det er et krav, at mindst 70% af eleverne i klassen skal skrive under på den, for at den kan blive behandlet. ”Nu er der købt tusser til alle klasser, men de er kun til låns. Inden sommerferien samler vi dem ind igen, og den klasse, som har passet bedst på dem, får en lille belønning til vores skoleafslutning. De skal have ejerskab til tingene og lære at passe på dem”, siger Kira. 28 Friskolebladet 7, 25. august 2016

”Der afholdes også visionsaftener, hvor elevrådet, støtteforeningen, bestyrelsen, pedellen og jeg deltager. Vi spiser sammen og diskuterer derefter, hvordan vi skal prioritere økonomien. Vi deler os op i grupper på tværs af elevråd, bestyrelse, støtteforening og ledelse, så der er børn og voksne i alle grupperne.” Men der er grænser for indflydelsen. Eleverne er ikke med ved ansættelser af personale. Det var de faktisk tidligere. Det er bestyrelsen heller ikke. ”Det hører under mig. Der er en repræsentant for yngste- og ældsteteamet og tillidsrepræsentanten med, og de sidder bag mig. Er det sfo, er det en pædagog”, forklarer Kira.

En kreativ skole

Den kreative tilgang er gennemgående for al undervisning på Friskolen Østerlars, og det er ikke kun reserveret til de kreative fag. Det præger alle emner og er en generel tilgang til læring i alle fag. ”De laver en bog, skriver digte,

Kira mener, at børnetallet er ved at stabilisere sig på Bornholm. Og at flere børnefamilier flytter til øen. Hun mener også, at det er 37% af børnene på Bornholm, der går i en fri grundskole. Det kan jeg ikke se af de officielle tal, men der er ingen tvivl om, at andelen i de kommende år vil stige. Det er heller ikke afgørende. Alle frikolefolkene, jeg talte med, gav udtryk for tiltro til flere børn og børnefamilier på øen. Og en ting er prognoser (dem har jeg kun fra Bornholms Regionskommune). De opstilles jo altid ud fra de kendte præmisser, men kan ikke tage højde for, at folk faktisk gør noget, er innovative og finder på ting! Det er der masser af eksempler på på Bornholm – også blandt de frie skolers folk, som alle har øens skæbne og udvikling for øje i en helt anden udstrækning end andre stedet i riget. Bevidstheden om at dele vilkår med resten af øens befolkning er udpræget i øsamfundet. Man er i større udstrækning overladt til hinanden. Fremtiden er ikke blot en fremskrivning af nutiden. Den er faktisk ikke afgjort endnu. Udviklingen er bl.a. påvirket af, hvad konkrete, passionerede mennesker gør. Dem mødte jeg mange af på Bornholm.

Friskole, privatskole, eller lilleskole?

Skolernes navne siger ikke altid ret meget om, hvad det er for en skole. Friskolen i Østerlars, som Kurth Carlsson blev første leder for, hed Østerlars Privatskole, skønt Kurth og Inger Margrethe var udrundet af den grundtvig-koldske skoletradition. I 2005, da jeg sidst besøgte skolen, var den tilknyttet Dansk Friskoleforening og havde skiftet navn til Friskolen Østerlars, men få år efter

meldte den sig ud af friskoleforeningen og tilsluttede sig Lilleskolerne, der dengang var en selvstændig skoleforening. Da lilleskolerne en bloc blev indmeldt i Dansk Friskoleforening i 2015, kom den så at sige "tilbage", men er også med i Lilleskolernes Sammenslutning ligesom de andre lilleskoler. Det er som lilleskole, den definerer sig, selv om forskellene ikke er så markante længere. Fælles morgensang, som er et karakteristika

for friskolerne, har den ikke. Matilde Lissau fortalte, at det nok var Friskolen Østerlars, der lignede Sydbornholms Privatskole mest, selv om "privatskolen" altså er en friskole med morgensang hver dag. I virkeligheden er hver fri skole jo sin egen. Derfor kan man ikke gå ud fra, at skolens navn siger ret meget om, hvilken pædagogik eller menneskesyn, den bygger på.

Friskolebladet 7, 25. august 2016

Peterskolen – med et kristent grundlag på Bibelens grund Kristne friskoler på Bornholm

Peterskolen er den ene af Bornholms to kristne friskoler. Den anden, Davidskolen, ligger i Aakirkeby, og det har den gjort siden 1979. Fra en beskeden start med 49 elever voksede Davidskolen imidlertid hurtigt og havde i 1981 over 300 elever. Der var pladsmangel, hvilket åbnede mulighed for at oprette endnu en kristen friskole samme år: Peterskolen i Rønne som i dag har 187 elever fra 0. til 9. klasse. Initiativtagerne til begge skoler er folk fra de tre missionsforeninger: Luthersk Mission, Evangelisk Luthersk Mission og Indre Mission. De to første missionsforeninger er faktisk opstået på Bornholm, så missionsforeningerne er solidt forankrede på øen. Bestyrelsen på Peterskolen består af fem medlemmer: to, der er valgt i forældrekredsen på skolens generalforsamling, og tre, der er valgt i de tre missionsforeninger inden skolens generalforsamling. Hver forening stiller med en repræsentant. Skoleleder Kjeld Olesen fortæller, at foreningerne fortrinsvist vælger repræsentanter, som også har børn på skolen. Konstruktionen skal sikre, at skolen forbliver tro mod sit værdigrundlag. Det beskrives i vedtægterne bl.a. sådan: ”§2, stk. 1 Skolen bygger sin virksomhed på den tro og overbevisning - at hele Bibelen er Guds inspirerede, fuldt troværdige og urokkelige ord. - at Den Danske Folkekirkes nuværende evangelisk-lutherske bekendelse er en ren forståelse af Bibelen." 30 Friskolebladet 7, 25. august 2016

Af Claudi Clausen Fotos af Susanna Clausen

I vedtægterne fremgår det også, at ”forældrene skal ved forpligtende underskrift erklære sig indforstået med, at skolen drives på dens vedtægtsmæssige grundlag og formål. ”

Pressen har sin helt egen dagsorden

På spørgsmålet om man skal være personligt troende kristen, svarede Kjeld Olesen: ”Nej. Et stigende antal af eleverne kommer fra ikke-kirkelige kredse, jeg vil tro 35-40% i dag. Men forældrene får at vide, hvad skolen står for. De får at vide, at vi hver morgen holder morgenandagt, hvor vi fortæller, hvad vi står for, og hvori der også indgår bøn. Men vi forlanger ikke, at andre skal tro det samme. De skal blot være loyale overfor skolens grundlag. Men vi tvinger ikke nogen til noget”. Kjeld fortsætter: ”Nu er de københavnske folkeskoler begyndt at synge salmer. Her synger vi mest moderne sange, så det er faktisk beskæmmende, at de københavnske folkeskoler synger flere salmer end os”. Kjeld synes, pressen prøver at forsimple dagsordenen ved at fremstille de kristne friskoler som yderligtgående skoler, der indoktrinerer børnene, men det mener Kjeld ikke er rime-

Skoleleder Kjeld Olesen.

ligt. Der har også været fokus på, om de kristne friskoler opfordrer homoseksuelle til at leve deres seksualitet ud eller ej, men det har slet ikke været et tema på nogle af skolerne. ”Men hvis jeg f.eks. personligt mener, at der i Bibelen står, at det vil Gud ikke have, vi gør – så må jeg åbenbart ikke mene det alligevel. Jeg tror bare på, at det, der står i Bibelen, er rigtigt, men med det siger jeg ikke, at jeg vil skubbe nogen væk, men det kan en journalist ikke forstå. Hvis en af vores elever skulle gå rundt og tænke på dét, så tager vi hånd om ham eller hende. Vi banker dem jo ikke! Når pressen interviewer muslimske friskoler, forvrænger de svar, de får, for de forstår dem simpelthen ikke. Der har friskoleforeningens formand være god for os, for han har kunnet forklare sig ordentligt.” En anden mistænkeliggørelse, de kristne friskoler er udsat for, afstedkommes af, at de ikke anbefaler sex før ægteskabet. ”Men at anbefale ikke at have sex før ægteskabet kan også betyde: ”Pas nu godt på jer selv! I lægger lidt af jer selv i hvert seksuelt forhold, I har, og til sidst er

der måske ikke så meget tilbage af jer selv. ” Jeg har da sagt til mine egne børn: ”Pas nu på, hvad I laver”.”

Fritidstilbud og arrangementer

– Hvad er karakteristisk for Peterskolen? ”Peterskolen har rigtig meget udenomsplads. Vi har skov lige ved siden af, hvor vi ofte laver orienteringsløb for de største klasser. Vi har en lærer, der brænder for Skoleskak. Eleverne begynder allerede i 1. klasse. Vi er blevet femte bedste skole i hele Danmark. Og mange ADHD-drenge har glæde af det. De har svært ved at koncentrere sig og kan ikke lide at tabe. Spiller du skak er du nødt til at koncentrere dig, for ellers taber du.” Der er også en forælder, der brænder for bordtennis, og som på frivillig basis har oprettet bordtennishold. 28 bordtennisspillere træner toenhalv time om ugen. Forældrene bidrager ved enkeltstående praktiske opgaver som f.eks. at lægge fliser, men det er mest til ekstraordinære opgaver, ikke kontinuerligt, ”men efter 35 år er pionerånden her jo ikke længere,” tilføjer Kjeld. Sidste år var 3., 4. og 5 klasse på Hammershus på studietur, og i sådan en situation stiller forældrene beredvilligt op med biler, så alle bliver kørt afsted og hentet. Skolen har en stor og ny idrætshal, som vil kunne bruges til større turneringer. Det kunne skolelederen godt tænke sig, blev udnyttet med inddragelse af flere skoler. Idræt og sport har stor vægt på skolen. 9. klasse kommer altid en tur til København, som de kan koble sammen med den litteratur, de læser. Friskolebladet 7, 25. august 2016

7. klasse kommer hvert andet år på overlevelsestur til Sverige, hvor hele gruppen skal klare sig til dagen efter kun forsynet med 20 kr (i alt), tre tændstikæsker og en forseglet mobiltelefon (til nødopkald). Der er også klasser, der tager til det årlige folkemøde i Allinge i forbindelse med samfundsfag. Selv om der sker mange forskellige ting på skolen, synes Kjeld, at det faglige let kommer til at dominere: ”Egentlig ville vi gerne være mere kreative og udendørs, end vi er, men vi er nok også blevet fokuserede på, at vi skal opfylde alle de her udefrakommende faglige krav”.

Køb en skoleleder som grillmester til din private fest!

Peterskolen arrangerer også sponsorcykelløb og afholder loppemarkeder for at få lidt penge i kassen, men som et nyt og særlig interessant tiltag

Den nye flotte idrætshal.

nævner Kjeld et loppemarked med gavekort, og den ide giver han gerne videre til andre friskoler. Forældre, bedsteforældre og elever kan sælge gavekort, hvor de udbyder en ydelse på noget, de kan. Det kan være at skifte hjul på din bil, at slå græs, udlejning af brænde-

kløver, guitar- og klaverundervisning. Kjeld fortæller, at han selv købte 10 lektioner i ridning til sit femårige barnebarn. Sælgerne sætter selv prisen, og pengene går til skolen. Skolen fik mellem 40.000 og 50.000 kr. ind for salget af gavekortene. Skolelederen fik selv solgt et gavekort til 1.500 kr., hvor ydelsen bestod i, at han tog ud til folk og tilberede en trerettes menu på Webergrill til 10 personer.

Brobygning over tre år

Peterskolen har et treårigt brobygningsprojekt fra 6. til 9. klasse sammen med en stor lokal virksomhed, Jensen Danmark, der eksporterer til hele verden. Eleverne får lov at lave tegninger til konstruktioner, de kan få opgaver i engelsk, og det er meningen at hele 8. klasse skal i praktik i virksomheden. Kjeld fortæller, at ”virksomheden tydeligvis ikke er tilfreds med, at så mange søger i gymnasiet. Virksomheden har problemer med at få 32 Friskolebladet 7, 25. august 2016

håndværkere og mangler elektrikere og smede. Den vil gerne vise, hvilke muligheder der er for de unge i erhvervslivet, og at smedefaget faktisk er interessant og rummer mange muligheder." Kjeld Olesen er ikke bekymret for Peterskolens fremtid. Mens børnetallet falder på Bornholm som helhed, gør det det ikke i Rønne.

Det er faktisk elever, der spiller bold bag de poserende, som tilfældigvis får den placeret mellem fingrene på de to i forgrunden, netop da fotografen knipsede.

Friskolebladet 7, 25. august 2016

International konference: Togetherness as motivation – a 21st century skill? Hvordan kan fællesskab forstås, og hvordan fungerer det? With speakers like Yuri Belfali from OECD and the famous professor of pedagogy Thomas Ziehe, and many others, the conference will address the topic “togetherness” in a Danish and an international context, and discuss how togetherness can be used as a potential source of inspiration for learning. Deadline for signup: 1st October. Program og tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk

Frie Skolers Lærerforening FSL M I N I K U R S U S Tegn din Tilmeld dig på fsl.dk/kurser

Skab gode relationer med anerkendende kommunikation Du kan både få dit budskab igennem og styrke det gode forhold til elever, forældre og kolleger

Ni kurser fordelt over hele landet Inspirerende og praksisnær undervisning Gratis for FSL-medlemmer

34 Friskolebladet 7, 25. august 2016

undervisning

2½ time

der løfter dine kompetencer

Lær grafisk facilitering – en teknik, som styrker elevernes fokus, overblik og læring

Brug bevægelse i undervisningen Vi lærer bedst, når vi har kroppen med. Lær hvordan du får bevægelse ind i din undervisning

Brugen af smartphones er eksploderet I bussen, i toget, i skolen, på jobbet, ved middagsbordet, i sofaen og i sengen. Overalt, hvor der er et ledigt øjeblik, sidder danskerne og stirrer ned i deres smartphones for at læse mails, se på netnyheder og svare på indkomne beskeder. I alt siger 49 pct., at de tjekker deres smartphone mindst en gang i timen, mens 2 pct. gør det så ofte som hvert tredje minut. Det viser nye tal fra Deloitte. - Brugen af smartphones er nærmest eksploderet, siden de blev hvermandseje for blot få år siden. I dag tjekker den gennemsnitlige dansker sin telefon 2,5 gange i timen. Det er selvsagt de unge, der er allerflittigst til at tjekke telefonen. - Af de unge mellem 18 og 29 år siger 17 pct., at de tjekker telefonen mindst 10 gange i timen. En så høj frekvens svarer reelt til, at man konstant har et halvt øje på telefonen for at holde øje med opkald, beskeder og sociale medier, siger Frederik Behnk og tilføjer: - Det er klart, at skal man både tjekke sms’er, svare på

Ans Rejser BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

Snapchats og holde øje med kommentarer og likes på de sociale medier, så kan man hurtigt få ret travlt. Derfor er det heller ikke mærkeligt, at nogle folkeskoler simpelthen samler telefonerne ind om morgenen, så de unge kan koncentrere sig om undervisningen. Det er langt fra kun de unge, der er glade for at holde øje med deres telefon. 25 pct. af danskerne over 60 år siger, at de tjekker deres smartphone mindst en gang i timen. 12 pct. har ikke en smartphone eller ved ikke, hvor mange gange de tjekker den. Tallene er baseret på i alt 1000 interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover. Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Deloitte. Frederik Behnk er director i Deloitte og ekspert i medier og telekommunikation.

DATAMARKED.DK Datamarkede ApS I T - R E S E R V E D E L E

T I L B E H Ø R

FÅ BUDGETTET TIL AT RÆKKE LÆNGERE!

Køb billig genbrugt IT i høj kvalitet, med prisgaranti og hurtig reparations service til små penge. Produktudvalg

Priser

Genbrugte iPhones & iPads Genbrugte iMacs & MacBooks Genbrugte Bærbare & PC’ere Samt alt i reservedele hertil.

Bærebare fra 695,- inkl. moms Computere fra 495,- inkl. moms iPhone & iPads fra 695,- inkl. moms

www.datamarked.dk / Tlf.:70400010 / salg@datamarked.dk

Friskolebladet 7, 25. august 2016

Den andens død…. – en kritisk samtidsbetragtning sat på spidsen Af Brian Degn Mårtensson Cand.pæd., lektor ved UCS og forfatter. De fleste, der i dag er voksne, er fra barnsben blevet opflasket med en række formaninger om at behandle andre pænt, at respektere den anden og vise hensyn. Faktisk er hele vores kultur stærkt påvirket af både kristendommen og humanismen, og herfra har vi lært, at alle har et værd, og at man skal elske andre som sig selv. De fleste kan da også uden tøven erklære sig enig i sådanne udsagn, og det er vældig fint og sødt alt sammen. Anderledes tager det sig ud, når man ser på det praktiske liv. Historien er som bekendt fuld af grelle eksempler på manglende respekt for andre menneskers ve og vel, og den dag i dag kan man også spørge, om vi hver især egentlig tænker på ret mange andre end os selv? Faktisk vil jeg i det følgende påstå, at selvoptagetheden er trængt helt ind i kernen af vores kultur og hvert individs inderste væsen, og hvis ”den anden” nogensinde har eksisteret, er vedkommende død og borte – meget lig Nietzsches konstatering af Guds død for mere end hundrede år siden. Måske er der endda en direkte sammenhæng mellem disse to begivenheder: Da Gud stadig eksisterede, lærte vi jo, at der var noget, der var hævet over både os selv og alle andre, og da Gud så forsvandt, var der kun os selv og disse ”andre” tilbage. Og hvordan i alverden skal man i længden kunne blive ved med at se den anden, når intet er hævet over én selv? Nå, men hvem var denne ”anden” så? Jo, udover at være død, var den anden mig, dig og alle mulige andre mennesker. Enhver kunne i princippet være den anden, men som sagt findes denne mærkelige personage ikke længere i praksis. Fra mit perspektiv kunne den anden være min nabo, damen i supermarkedet eller min bedste ven. Nu er de alle døde. I stedet er der blot forskellige ”jeg`er” tilbage. Vi er i dag alle individuelle livscentre, og kun i formel eller teknisk forstand ”den anden” for nogen. Vi er nu derfor blot genstande i hinandens verdener, døde enkeltobjekter, der kan netværkes og socialiseres med. Når jeg taler med min coach, åbner for mit fjernsyn eller læser en selvudviklingsbog kan jeg lære, at jeg skal mærke efter og finde mit sande jeg. Kultur, skønhed, åndsvidenskab og etik er sociale konstruktioner, som jeg skal navigere i med sigte på mest mulig velvæ-

36 Friskolebladet 7, 25. august 2016

re og mental balance for mig selv. Jeg skal leve i nuets kraft og acceptere mig selv, som jeg er! Min nabo er et socialiseringsobjekt, damen i supermarkedet er en indkøbsfunktionalitet og min bedste ven er producent af – for mig – oplevet selvværd og anerkendelse. Jeg er det eneste menneske på hele kloden! Den anden eksisterer reelt ikke. Den anden er død. Man kunne måske her indvende, at min nabo, damen i supermarkedet og min ven netop også er levende mennesker og derfor ikke døde, men det ville være noget vrøvl. Jeg skal jo mærke efter og acceptere mine følelser, og jeg kan ganske enkelt kun mærke mig selv, når jeg følger tidens anvisninger. Jeg er jo ikke de andre, og min mavefornemmelse er jo netop min, ikke deres. Hvis jeg valgte at tænke mig om, ville jeg selvfølgelig være nødt til at indse, at de andre måske findes i teorien, men heldigvis ved jeg, at jeg da ville være offer for kulturbårne sociale konstruktioner, og derfor mærker jeg blot efter. I maven! Og der finder jeg som bekendt kun mig selv. Mit sande jeg, mit inderste selv. Alle andre er døde objekter. I denne splendid isolation kan jeg så arbejde på at realisere et lykkeligt liv uden gener eller afbrydelser. De relationer, der ikke giver mig nok fordele, kan jeg udskifte efter forgodtbefindende, og min øvrige tilværelse kan jeg efter diverse (mere eller mindre) evidente programmers anvisninger skræddersy til at bibringe mig maksimal velvære. Jeg tror, at jeg vil starte med noget mindfulness, et godt motionsprogram og et fast abonnement på Euroman. På mit natbord vil jeg også lægge en kinabog, hvori jeg – inden jeg falder i søvn – kan skrive søde beskeder til mig selv, som jeg så kan læse næste morgen. Hvis jeg blot fra barnsben havde været underlagt samme tankegang, ville jeg i dag have haft et perfekt liv! Jeg kunne til perfektion have lært at have det godt, være effektiv og leve på en sund og livsduelig måde. Desværre havde man i min barndom alt for meget blik for den anden, så nu må jeg bare skynde mig at komme på rette spor. Men, som man siger; bedre sent end aldrig. Nu skal jeg – som tiden tilsiger – se fremad og være kaptajn i mit eget liv! I nuets og mavefornemmelsens kraft. Den anden er altså død og borte i selvudviklingens tids-

REPLIK

til tidens politik, kultur og samfund

alder, og kun jeg er tilbage. Som en anden Robinson Crusoe må jeg nu finde ud af tingene og etablere et liv med mig selv som det absolutte midtpunkt. Jeg er dog ikke smerteligt adskilt fra civilisationen eller verden, for denne findes jo kun som objekt for min selvudfoldelse, så min isolation er derfor ikke en byrde, men en udsøgt gave. Jeg har blot – som tidens trend tilsiger os alle – indtaget min plads som centrum for verdens gang – dvs. som altings formål, begyndelse og slutpunkt. Hvilken ophøjet glæde! Gud er død, den anden er død, og på en måde har jeg – her på den yderste dag – indtaget samtlige positioner i en ny, definitiv og sakral treenighed. Det bliver et godt liv, tror jeg – og slet ikke så ensporet, som det måske lyder. Hvis jeg på min vej møder en person i nød, kan jeg da sagtens vælge at hjælpe vedkommende med sigte på min egen oplevelse af velvære herved. Fx kan jeg derved føle mig god, og måske endda forvente, at andre socialiseringsobjekter en dag modsat vil hjælpe mig i en nødens stund. Hvis min nabo vinker til mig over hækken, vil jeg nok vinke tilbage for at udvise indsigt i gængse normer for social adfærd, ligesom udvekslingen af vink kan bidrage til min oplevelse af at være anerkendt og set som individ. På alle

mulige måder kan jeg agere som et rart og hensynsfuldt menneske, og ingen vil rigtig bemærke noget afgørende skifte. Hvem skulle også det? Den anden er jo død for mig, ligesom jeg er død for den anden. Således kan vi alle gå hver vores fremtid i møde i selvudviklingens tidsalder. Men om natten, når lyset brænder ud, og alt bliver stille…. er du ene. Åh, så ene. Referencer/ inspiration: Brinkmann, Svend (2014): Stå fast – et opgør med tidens udviklingstvang. Kbh: Gyldendal Larsen / Larsen - M. Mogensen (1975): ”Masser af succes”. Fra Lp´en Gas 5. Kbh: CBS Records (afslutningscitatet) Kierkegaard, Søren (1964): Samlede værker, bind 12: ”Kjerlighedens Gjerninger”. Kbh.: Gyldendal, 3. udgave Nietzsche, Friedrich (1993): Moralens oprindelse. Et stridsskrift. Frederiksberg: Det lille forlag. Nietzsche, Friedrich (1996): Således talte Zarathustra. 4. udg. Viborg: Lindhardt og Ringhof.

Friskolebladet 7, 25. august 2016

Husk at planlægge med Åben Skole den 3. november Husk ÅBEN SKOLE i skolens planlægning af næste skoleår. Altid første torsdag i november, d.v.s. næste gang er den 3. november 2016. Igen i år er der landsdækkende åbent-hus-dag for alle skoler i Danmark – friskoler som folkeskoler. Tidsrummet planlægges lokalt, men mange skoler holder åbent fra 15.00 – 18.00, fordi det giver gæsterne gode chancer for at kigge forbi. Formålet er fortsat at åbne dørene til landets skoler, så alle kan få et indtryk af mangfoldigheden i den danske grundskole. Ikke to skoler er ens. Det vil vi gerne understrege med ÅBEN SKOLE. Dansk Friskoleforening lægger op til, at indholdet for dagen, PR og medieomtale primært foregår lokalt. Foreningen sørger for, at der vil være opdaterede kampagnematerialer til rådighed via http:// aabenskole.dk/kampagnemateriale/ - ligesom der vil blive arbejdet for national mediedækning, så der er mange skoler landet over, der lukker dørene op. Første skoledag, Fænøsund Friskole 2016.

Fodrer du din læsehest korrekt? Efter nogle år i digitalt uland har bogvægten.dk med venlige sponsorers hjælp endelig fået en ny mobil- og iPadvenlig hjemmeside. Her anmelder vi romaner, krimier, lyrik, fantasy, og rigtigt meget børnelitteratur. Og så anmelder vi film og faglitteratur: Politik, sundhed, samfund – og hvad vi ellers kan få riverne i. Filmnørder vil vi gerne anbefale de dybdeborende filmanalyser, og har man travlt, så tast et søgeord og få en hurtig oversigt. Som noget nyt – på bogvægten.dk, ikke ellers – er der nu mulighed for at kommentere/kritisere/vurdere/supplere direkte under anmeldelserne. Det forventer vi os meget af. Så kan vi måske endelig få en forklaring på, hvorfor Magisk Oprydning kommer i et nyt oplag så hurtigt efter første udgivelse, mens de sommetider næsten geniale udgivelser fra debuterende forfattere har så beskeden tilslutning. Vi håber, at også du vil klikke ind på siden – nu du ikke længere behøver at åbne PC'en men kan klare det over iPhonen eller iPad'en – og fortælle, hvad du mener om dagens litteratur. Birte Strandby, redaktør 38 Friskolebladet 7, 25. august 2016

Fortællefestival Vestjylland 10. - 11. sept. 2016 Grænseløse Fortællinger Fortællefestival Vestjylland for 11. gang.

Nørre Vosborgs eventyrlige rammer bliver nok en gang fyldt ud med levende historiefortælling. Bag festivalen står foreningen Vestjyske Fortællespor. Foreningens formål er først og fremmest at sikre, at der hvert år afholdes en fortællefestival i Vestjylland. Desuden er det foreningens mål at skabe gode muligheder for den mundtlige fortælling, særligt i Vestjylland. Foreningen er åben for alle med interesse for den mundtlige fortælling. I praksis er det sådan, at mange af foreningens medlemmer er aktive i de fortællekredse, der geografisk er spredt i Jylland, men også enkeltpersoner – fortællere eller mennesker med interesse for fortælling – fra det ganske land er medlemmer. Omkring festivalen er der et nært og godt samarbejde med kunst og kulturstedet Nørre Vosborg, ligesom festivalens hovedsponsor er Fonden Nørre Vosborg. Økonomisk støttes festivalen desuden af flere kommuner og fonde. Projektledelsen ligger hos bestyrelsens 5 medlemmer, alle med fortællerødder i Midt, Vest- og Nordjylland. Årets tema ”Grænseløse Fortællinger” er en paraply, som dækker over et væld af grænseoverskridende fortællinger. To dages festival med fortælling ad libitum flere steder på samme tid. Det svære for gæsterne er valget. Der er gang i 4 – 5 fortællesteder samtidig. Forud for hver fortællings start lukkes dørene af en venlig dørpasser, der bydes velkommen og fortællingen går i gang. Der er ro om den enkelte fortælling. I pauserne ses ofte gæster i borggården med næsen i programmet i svære overvejelser, for man vil gerne være både her og der, men skal altså træffe sit valg. Sådan er livet som deltager i fortællefestival Vestjylland. Samspillet mellem fortællestederne på Nørre Vosborg, fortællerne og deres historier er helt særligt: Agerumsladen, riddersalen, karnapstuen, kaminstuen og det gamle fortællekøkken, hvert rum med sin særlige historiske indretning er en del af helhedsoplevelsen af historien. Festivalen er mulig pga. af en stor frivillig indsats. Dels fra fortællernes og bestyrelsens side, men også den store gruppe af frivillige, der er tilknyttet Nørre Vosborg. En gruppe af frivillige er ”blomsterpigerne”, som med sikker sans for skønhed udsmykker rummene med årstidens blomster. Der er meget for både øje og øre, når fortællefestivalen besøges.

Fra programmet: •

•

• •

Bindestregs-danskere, Grænseforeningens kulturambassadører: En dansk-palæstinenser, en dansk-somalier, en dansk fra det danske mindretal i Sydslesvig, unge stemmer på årets festival. Hver fortæller sit livs historie om, hvordan livet kan forme sig, når det er ens lod at være grænseoverskridende. Ingrid Hvass i samarbejde med Triahes Tiaharaja: ”Festens Gave” fortællinger fra Sri Lanka og Vestjylland. Er der mon modsætninger eller fælles folkelige fortællerødder gemt her. Ibrahima Sory Duallo med erotiske historier om at være solidarisk. En overraskende sammenkædning. ”Integration – hvor svært kan det egentlig være?” Manu Sareen afslutter festivalen og har givet sin historie en påtrængende titel.

Se hele prorammet på: vestjyske-fortaellespor. dk I bestyrelsen er der en vision om at udvikle et tættere samarbejde med unge fortællere. I år kommer det til udtryk i et samarbejde med to efterskoler. Fredag forud for festivalen laver fortællerne Mariane Josefsen og Pernille Stockfleth en workshop på Husby Efterskole, og Epos Efterskole er på programmet med: Magiske fortællinger. Den mundtlige fortælling lever, særligt i de frie skoler og i fortællekredsene landet over. Professionelle fortællere lever af og med fortælling og knokler hårdt for at udbrede fortælling, som en kunstart. Når disse linjer læses, er Kulturmødet 2016 på Mors afviklet. Fortællingen var godt repræsenteret takket være en stor indsats af en bred vifte af fortællere, akkurat som på Fortællefestival Vestjylland, Danmarks ældste fortællefestival. Nye fortælle ”events” er kommet til – på Sjælland, på Fyn og i Jylland. Jo, jo, ”det er ganske vist”, fortælling har vind i sejlene, og hvem havde nu spået det i en digitalt domineret tidsalder. Annelise Nielsen Best. medlem i Vestjyske Fortællespor

Friskolebladet 7, 25. august 2016

ERIKSMINDE EFTERSKOLE

www.eriksmindeefterskole.dk

IKSMINDE Kunst

Ligeværd

Menneskeliv

Bevægelse & kreativitet

EftErskolEn for musik og tEatEr www.vostrupefterskole.dk Tarmvej 73 | 6880 Tarm | Tlf. 97 37 41 88

Workshop i Trollespil Lær spilmester-rollen og brug metoden med dine elever. Tirsdag d.24.september kl. 13.00 til 17.00 i Teaterbutikken Staldgade 37, 1699 Kbh. V. Trollespil er siddende rollespil, som kan spilles/leges med en større gruppe. I Trollespillet vælger deltagerne deres rolle. De kan være lige så modige, kloge, underlige skøre og nysgerrige, de vil – alt sammen i samarbejde med de andre i gruppen og spilmesteren. I workshoppen lærer du som deltager spilmesterrollen at kende: Hvordan du guider spillet i gang, lærer fif til at komme videre og former et par skabeloner, så du kan komme i gang med det samme med din klasse. Trollespil skaber et rum, hvor det er i orden at dumme sig, stille underlige spørgsmål, være nysgerrig og eksperimenterende. Trollespil inspirerer til ny viden, kombinerer fag, styrker gruppedynamik, giver forståelse af tid og rum, processer, demokrati og selvstændig tænkning. Tilmelding og mere information: Skriv til Livingstories.cs@gmail.com senest 1.9. Deltagerbetaling: Kr. 350,-

40 Friskolebladet 7, 25. august 2016

Stillinger ?

Rønne Privatskole

BRUG FOR HJÆLP

VI VIL SÅ GERNE HJÆLPE

KONTAKT

DIN TILFLYTTER

SKOLELEDER

GUIDE IDAG www.flyttilbornholm.dk BORNHOLM ER FYLDT MED GODE OPLEVELSER

Rønne Privatskole søger ny skoleleder med ansættelse hurtigst muligt. Rønne Privatskole er grundlagt i 1888, og er Bornholms største privatskole med ca. 350 elever. Vi ønsker at vores skoleleder

Vi tilbyder

Er en autoritet, men ikke autoritær - lægger rammer og træffer begrundede beslutninger.

En skole der, med basis i solide værdier, vil give ledelsen plads til at videreudvikle skolens funktion, vision og profil.

Går forrest og sidder iblandt - at lederen er en samlende skikkelse indadtil og udadtil.

Loyale, engagerede og kompromisvillige medarbejdere, der evner at bringe deres kompetencer i spil.

Er deltagende i dagligdagen, og har et godt kendskab til delta skolen og børnene.

En rummelig skole, som vi ønsker præget af demokrati, social ansvarlighed, god kommunikation, nærhed og respekt.

Ansøgning sendes til job@roenneprivatskole.dk Ansøgningsfristen er 5. september kl. 12, Se hele stillingsopslaget på skolens hjemmeside: www.roenneprivatskole.dk

GFE

Glamsbjerg Efterskole

Efterskole medlivs stil

www.gfeskole.dk

Friskolebladet 7, 25. august 2016

Stillinger

HolstebroFriskole

Lægaardvej 102 – 7500 Holstebro T 97 40 42 11 www.holstebrofriskole.dk

Holstebro friskole søger ny skoleleder Holstebro Friskole er en Grundtvig-Koldsk friskole, der er drevet af engagerede lærere, pædagoger og forældre i delvist nybyggede, overskuelige rammer hvor alle brænder for at skabe det bedste læringsmiljø for børn fra børnehave til 9. klasse. Skolen hviler på tre ben, musik, drama og oplevelser. Gennem fællesskab, kreativitet og oplevelser fokuserer vi på faglig og social udvikling og læring i klasser med op til 18 elever. Holstebro Friskole er en familieskole, fordi familien – i alle sine moderne former – er omdrejningspunktet for barnet, og derfor også for skolen. Børn og forældre har stor indflydelse på skolens hverdag og er en væsentlig drivkraft bag aktiviteter og vigtige beslutninger.

På Holstebro Friskole bliver barnet set og hørt i et trygt fællesskab. Vi kender alle hinanden, og vore lærere er engagerede, kreative og er i det hele taget skolens faglige fyrtårne. De har friheden, evnerne og opbakningen til at gøre ting anderledes, når det er nødvendigt at styre i en ny retning - for fællesskabet eller for den enkelte. Vi anerkender, at alle børn er forskellige og lærer forskelligt. Holstebro Friskole er en eksamensfri skole der prioriterer ture og fælles oplevelser, fordi vi ved, at den bedste læring og indlevelse ligger placeret et sted midt imellem skolebænk og fri fantasi. Derfor er vores elever i løbet af skoleåret af sted på flere ture med overnatning. Vi er i alt 160 børn i skolen, 25 børn i børnehave og 15 ansatte.

Vi ønsker en leder, som • har indsigt og erfaring med ledelse og organisation, på en måde, der samler skolens interessenter • har Grundtvig-Koldsk indsigt og evne til at omsætte denne i såvel daglig som visionær praksis • har høj faglighed og erfaringer fra skoleverdenen • har interesse og evne for budget og økonomistyring • evner balancen mellem tradition og fornyelse i en konsolidering af skolens nuværende udviklingsprocess, hvor vi er vokset fra 100 til 160 elever • evner uddelegering og medinddragelse - både i forhold til medarbejdere, forældre og børn • ønsker at gå forrest og være en samlende skikkelse både indadtil og udadtil • vil deltage i dagligdagen og har et godt kendskab til skolen, børnehaven og børnene Du får muligheden for at • arbejde med dygtige og engagerede medarbejdere, samt bestyrelse og forældre, der brænder for Holstebro Friskole. • gennemføre en proces, hvor du skal opbygge det fremtidige ledelsesteam • arbejde med en skole i rivende udvikling. Elevtallet er på få år steget med mere end 50% og vi har netop taget 6 nybyggede klasseværelser i brug - og har stadig 1-2 byggefaser i årene, der kommer. • arbejde med en skole, med solide Grundtvig-Koldske værdier • få et udviklende og udfordrende job, med mulighed for løbende videreuddannelse • løn efter kvalifikationer og erfaring (løninterval for skoleleder: 403.683 kr. – 484.027 kr. i 2012).

Vi indkalder relevante ansøgere til første og anden samtalerunde, og forud for 2. samtalerunde foretages en personlighedstest. Ansøgninger sendes til job@hfri.dk senest den 12. September 2016. Yderligere information kan findes på http://www.holstebrofriskole.dk/ og der kan rettes henvendelse til bestyrelsesformand Lars Hagsten på 41 89 32 05 eller bestyrelsesmedlem Janus Klok Matthesen på 22 41 63 17.

42 Friskolebladet 7, 25. august 2016

8. september på Nyborg Slot

Tidsskrift for oplysning og fri meningsbrydning om skole, folkelige og kulturelle forhold. Redaktøren er ansvarlig for indholdet. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan henføres til foreningen. Udkom-

Hvad er det, fortællingen kan? Hvorfor er fortællingen vigtig i 2016 – kan vi ikke bare gå på nettet?

mer en gang om måneden. 113. årgang.

En dag med fortællinger, fortællekunst og fortælleworkshop. Fortælledag 2016 er en fejring af fortællingen i alle dens former og iklædninger. Kom og vær med til at hylde fortællingen i de frie skoler anno 2016, i året for Christen Kolds 200 års fødselsdag i de smukke rammer på Nyborg Slot.

Mød blandt andre: Dorte Futtrup, Anders Morgenthaler, Erik Lindsø, Erland Porsmose, Bent Hansen, Ingegerd Auken, Birthe Fahnøe Lund 150 kr. pr. person PROGRAM: 9.30 10.00 - 10.10 10.10 - 11.45 11.00 - 11.45 11.45 - 12.00 12.00 - 12.10 12.10 - 12.50 12.50 - 13.30 13.30 - 13.45 13.45 - 14.15 14.15 - 14.30 14.30 - 16.00

16.15 - 16.45

16.45 - 17.00

Tilm

eldi

ng p

åw

ww .fris

kole r.dk Kaffe/te og rundstykke. Velkomst Fortællingens nødvendighed: "Livet er i det mindste en historie værd" ved Erik Lindsø, forfatter og foredragsholder. Når vi fortæller, sætter vi noget sammen, der er gået i stykker. Min fynske barndom af Carl Nielsen ved Ingegerd Auken, tidl. lærer og skoleleder på Frederiksberg Friskole. Pause Fortællingens mangfoldighed: Fortælling på Ros Privatskole ved børnehaveklasseleder Lale Ateseven. Friskolernes trædesten: Om Christen Kolds liv i ord og krop Frokost Fortællingens mangfoldighed: Du skal gribe før du kan begribe. Saskia Haas fra RSS i Odense giver et indblik i hvornår og hvorfor. Den store fortælling og kulturarven ved Erland Porsmose Pause Dit valg: Fortælle-forestilling eller rundvisning 1. Fortælle-forestilling "At oplive og oplyse" - for erfarne fortællere ved Dorte Futtrup. 2. Guidet rundvisning på Nyborg Slot (ca. 1 time) Den tegnede fortælling ved Anders Morgenthaler "Hvordan jeg overlevede samtlige uddannelsesinstitutioner med blyant, papir og en en ordentlig bunke frække tegninger.” Afrunding og tak for i dag

Redaktør: Claudi Clausen. Redaktionens adresse: Ærtebjergvej 18, Tjæreby, 4230 Skælskør. Tlf: 58 14 10 55 (ma.-to. 9-16 og fre. 9-14). Mobil: 51 35 77 57. Fax: 58 14 10 10. E-mail: cc@friskolebladet.dk Hjemmeside: www.friskoler.dk > Friskolebladet Abonnement og administration: FriskoleBladets ekspedition: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, 5466 Asperup. Tlf.: 62 61 30 13. (ma.-to. kl. 9-12.30 & 13-15, fre. kl. 9-12). Fax: 62 61 39 11. E-mail: fb@friskoler.dk. Girokonto nr. 6 01 37 16. Annoncer: AC-AMS Media Aps, Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager. E-mail: ac@ac-annoncer.dk Hjemmeside: www.ac-annoncer.dk Tlf.: 21 72 59 39, 61 14 25 30 Indlevering: 14 dage (eller 10 arbejdsdage) før udgivelsesdato: normalt fredag kl. 12.00.

Kontrolleret oplag: 6.064 i perioden 1. juli 2011 - 30. juni 2012. ISSN: 0106-066X. ISSN:

0106-066X (trykt udgave) 2445-6780 (online)

Kommende numre: Nr. 8 torsdag d. 22. september Nr. 9 torsdag d. 20. oktober Nr. 10 torsdag d. 24. november Nr. 11 torsdag d. 15. december Deadline for indleveret stof: 14 dage før udgivelsesdato. Bladkomité: Henriette Haar Mønsted, Kent Lykke, Bent Hansen, Anne Simonsen. Dansk Friskoleforening: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, Båring, 5466 Asperup. Tlf.: 62 61 30 13. E-mail: df@friskoler.dk. Hjemmeside: www.friskoler.dk Formand: Peter Bendix Pedersen. Tlf.: 40 42 20 27. E-mail: peter@friskoler.dk

FriskolebladetGraphicCo 7, 25. august 2016

AL HENVENDELSE TIL: FRISKOLERNES HUS, MIDDELFARTVEJ 77, 5466 ASPERUP.

Inspirationskursus for idrætslærere 14. - 16. september, Viborg

Igen i år kan du vælge mellem mange forskellige valghold på årets inspirationskursus: • Dans for boldspillere • Lege/Dogme-atletik • Idrætsludo • Crossfit • Yoga • KidsBasket • Softadventure-løb • Spring-update • TeenDance • Ultimate • Idræt som prøvefag i praksis • Opvisningsrytme (serier, sekvenser, koreografi) • Akrobatik Sted: Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg Se programmet og tilmeld dig på www.friskoler.dk

Kreativitet og dannelse: Viden, værdier og vovemod 29. september 2016, Vartov Femte konference fra Det Kreative Skolenetværk – med Troels Mylenberg som ordstyrer: Dagen sætter fokus på kreativitet som dannelsesproces i uddannelsessystement og nye pædagogiske dimensioner. Oplægsholdere er danske Lars Geer Hammershøj, ph.d. og lektor ved Institut for pædagogik ved DPU og israelske Yaacov Hecht, skaber af Democratic Schools og Education Cities i Vartov Konferencecenter Israel. Farvergade 27 Program og tilmelding på 1463 København K http://friskoler.dk/da/kurser/ Pris: 600,-

44 Friskolebladet 7, 25. august 2016