Friskolebladet 10 2016

Nr. 10, 24. november, 2016

Historiefagets historie

Et udfordret fag

Historie på Den frie Lærerskole

Livshistorien Længsel mod historiske rødder

Friskoler og historie Nyt værk om friskolernes historie: 'Friskolehistorie – en antologi' Er fortælling relevant i historieundervisningen?

Kulturhistorien som ståsted Frie skolers fællesmøde

Samfundsleg på Odder Lille Skole Ny redakKostskoler: Skolen på Slotsvænget tør på Undervisningspligt – ikke skolepligt Friskolebladet Demokratiet har ingen trosbekendelse Tema: Københavnske lilleskoler sammen om tidens udfordringer

Historie

er et abonnementsblad for fri oplysning og meningsudveksling om skole, folkelige, samfundsmæssige og kulturelle forhold – særligt om friskoler. Skribenter i bladet er kun ansvarlige for egne synspunkter. Redaktøren har ansvaret for bladets indhold. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan tages til indtægt for foreningens holdninger. Men der er i bladet plads til alle synspunkter, hvis de er relevante og vil indgå i samtale. Hermed en invitation til dialog...

Historie

Dette nummer af friskolebladet er et temanummer om historie, for historien er i sig selv et tværfagligt fag, der omfatter det hele og sætter alt i perspektiv. Det er bunden unden enhver dannelsestænkning.

Problemet er bare, at historien ikke er "eksakt". Der dukker nye ting op, gamle ting bliver fortolket anderledes i en anden tids vinkel, og fortiden tages til indtægt for aktuelle politiske interesser, som har et fremadrettet sigte.

Historien er derfor altid en kampplads. Det var det for Grundtvig, som med historien ville forlene det danske folk med en vision om genrejsning, og sådan har den ofte været brugt til at fremsætte mål for fremtiden.

Det gør selv Donald Trump, når han siger: "Make Amerika great again! Fortiden kan bruges til at skabe en fortidig guldalder, som vi skal forenes om at genskabe. Modellen kan bruges både progressivt og reaktionært.

Selv om historiefaget er trængt i grundskolen, så er den offentlige interesse for historie stor, for den handler om at skrive og fortælle historien som rammebetingelse for vores fælles liv. Og kan man få patent eller bare gennemslagskraft på ens egen udgave, så har man sat betingelserne for, hvordan vi skal tilskrive verden betydning. Interessen for historien har altid en et aktuelt sigte.

At udlægge historien er derfor vigtigt. Det handler ikke kun om at afdække nye sandheder, men lige så meget om at bestemme, hvad der skal udelades og overlades til glemsel. Historie handler grundlæggende om den evige kamp mellem glemsel og hukommelse, for alting kan vi ikke have i hovedet og på dagsordenen på samme tid, for vores harddisk er begrænset og båndbredden er smal.

Derfor er det en indsats værd at komme til at skrive eller fortælle historien, også i det små.

Det er derfor, vi selv bruger ritualer: afskedsreceptioner, begravelsestaler, konfirmationer; traditioner, hvor vi markerer overgange – og markerer dem med fortællinger i handlinger og i taler.

Men samtidig lukker vi også af for det, vi ikke vil have med fremover. Hvad vi vil overlade til glemslen?

Et eksempel kunne være, at det frie, uafhængige, økonomisk selvbetalte grundtvisk funderede Friskoleblad siden 2002 har eksisteret under de særprægede vilkår, at redaktøren blev ansat af Dansk Friskoleforening til at lave et blad efter nogle vedtægter, som foreningen ellers var imod og havde forsøgt ændet året før, fordi foreningen ville have et foreningblad. Forslaget om vedtægtsændringerne udløste en lang række protester fra medlemmerne i 2001, som endte med, at foreningen trak dem tilbage – og ansatte en redaktør til at fortsætte et frit friskoleblad efter vedtægter, som hovedstyrelsen var imod. Det satte nogle særlige rammer for samarbejdet.

Friskolebladet har eksisteret siden 1904. Det er det sidste frie og uafhængige kultur- og skoleblad i Danmark.

Siden fjernede Dansk Friskoleforening i 2014 bestemmelsen i foreningens vedtægterne om, at Friskolebladet overhovedet skulle have en egen vedtægt og dermed også et bladudvalg, som var en slags bestyrelse for bladet. Det skete samtidig med større og mere bemærkelsesværdige ændringer i foreningen, hvorfor ingen reagerede på den detalje. Paragraffer, der forsvinder opdager de færreste, for det forudsætter, at man er fortrolige med de gamle. Og dermed forsvandt Friskolebladets grundlag som frit blad for oplysning, kritik og selvstændigt organ for fri skole. Manøvren gjorde bare, at det i modsætning til 2001 ikke kom til de menige medlemmers kendskab og har derfor aldrig været debatteret. Det bliver de heller ikke nu, for ændringerne er allerede ved at være effektuerede – inden landsmødet i april 2017.

De ændrede vilkår for Friskolebladet fremover er ikke bare en "modernisering" i forhold til ændrede medievilkår, men udtryk for et ønske om at gøre Friskolebladet til et helt anderledes blad. Det er ikke en fortsættelse, men et historisk brud på en 112 år gammel friskoletratition.

Det er en historie – som det er vigtigt at få fortalt. Uden fortælling er der kun Claudi Clausen, redaktør glemsel. Og dér er historiefortælling vigtig for at få fastholdt det, der ellers kunne forsvinde sporløst i glemsel...

Fotos/tegninger: Stepping Friskole: s. 4 og 5. Susanna Clausen: s. 8. Claudi Clausen: s. 24, 48, 49 og 56.

Maria Boesen: s. 27 og 38. Lis Toelberg: s. 34, 35 og 36. Søren Jakobsen: s. 43.

2

Friskolebladet 10, 24. november 2016

Historiefaget i friskolerne.........................................7 Historiens historie i de frie skoler.........................8 Ny friskolehistorie........................................16 Engagerede lærere i et trængt fag...... 18 Er fortælling relevant i historie?....20

8 16

20

Den betydningsfulde livshistorie... ..26 Længslen mod vores historiske rødder.32 Historieundervisningen går til filmen.........38 En trosbekendelse med konkurrencestaten som Gud........................................................................40

32 34

Kulturhistorien som ståsted.....................................................................................42 Ny redaktør på Friskolebladet.......................................................................................52

42 Friskolebladet 10, 24. november 2016

3

At lave en skole, der er blød som en krop

Rundt omkring

Af Lise Vestergaard Klausen Skoleleder på Stepping Friskole I 2011 lukkede Kolding Kommune Stepping Skole, men lokalbefolkningen ville beholde sin skole, og derved opstod Stepping Friskole.

Man overtog som i så mange andre landsbyer bygningerne.

Vi startede op med 92 elever i en typisk rødstens-50-60'er-skole med lange gange – virkelig kedeligt og tungt, men velholdt og gedigent byggeri.

Efter 11 år som skoleleder på Hundborg Friskole i Thy var jeg sammen med min mand blevet hentet til Sønderjylland for at være med til at gøre det til en grundtvig-koldsk friskole. Jeg husker meget tydeligt, hvordan jeg i sommerferien, mens jeg prøvede at få styr på administrationen, gik rundt alene i de ellers mennesketomme bygninger og ledte efter ånden.

Jeg kom til at tænke på Inger Christensens digt: Et samfund kan være så stenet At alt er en eneste blok Og indbyggermassen så benet At livet er gået i chok Og hjertet er helt i skygge Og hjertet er næsten hørt op Til nogen begynder at bygge En by der er blød som en krop Hvordan skulle vi få bygninger, der var så institutionsprægede, gjort hjemlige og friskoleagtige? Hundborg Friskole er 120 år gammel, og bygningerne er bygget til at være friskole af de materialer, datidens skolekreds kunne undvære. Da den siden blev renoveret, fortalte håndværkerne, at de kunne se, at alt træværket var blevet genbrugt 4

Friskolebladet 10, 24. november 2016

mindst 3-4 gange før. Skolen oser af atmosfære, hygge og historie. Den ligger på en bakke og har i alle rum store vinduer vendt mod en fantastisk udsigt over Hundborg Mose.

Inde er væggene kalkede, så de kan ånde og skabe et godt indeklima, og gulvene er i sæbebehandlet fyr både for at give et blødt indtryk og for at dæmpe lydene. Det duftede herligt af træ og sæbespåner, når de lige var blevet vasket.

Vi boede i en skolelederbolig i den ene ende af skolen med en dør direkte fra køkkenet ud i skolen. Når der var julebasar, blev der lavet kaffe inde hos os, og til juletræsfesten samledes hele skolekredsen i vores stuer, mens træet blev tændt.

Skolen havde ikke noget skolekøkken, så det var også os, der lagde køkken til. Det var et skønt sted for vore børn at vokse op, men er også et levn fra svundne tider. Det er nok meget få friskoler, der stadig har skolelederbolig. Det sluttede også med os.

Jeg måtte indrømme, at jeg på Stepping Friskole glædede mig over, at der var så meget plads og ikke mindst over skolekøkkenet – og udsigten til at få vort eget hus. Men Kolds ord om, at skolen skulle være hjemlig, var ikke svær at efterleve i Hundborg.

Jeg har altid tænkt, at fylder man sin skole med institutionsmøbler og linoleumsgulve, så bliver det lidt upersonligt og fabriksagtigt, modsat har jeg set friskoler, der for at skabe den hjemlige stemning er kommet til at ligne et loppemarked.

Det er meget interessant, at man kan

se på en bygning, at det er en folkeskole, og at friskoler, der er bygget i samme periode, ser helt anderledes ud. Det er helt tydeligt, at skolesynet afspejler sig i byggeriet.

På Stepping Friskole er vinduerne, som i den tids folkeskoler, lavet, så man ikke kan kigge ud, når man sidder ned. Nogle skoler havde ligefrem matterede ruder i den nederste sektion. Eleverne skulle koncentrere sig om undervisningen og bøgerne og ikke afledes af det, der foregik uden for vinduerne. Jeg mindes, at Kold et sted har skrevet noget i retning af, at hvis det skulle ske, at undervisningen er uinteressant, er det bedre, at børnene kigger ud ad vinduet og drømmer sig hen, end at de sidder og mister lysten til at lære.

Jeg mindes ikke, at jeg har set vinduer placeret på den måde i bygninger, der er lavet til at være friskole. Heldigvis bygges ingen folkeskoler på den måde i dag.

Hvordan i alverden skulle jeg få børn og forældre i Stepping gjort

klart, at selv om det hele lignede sig selv, ville det være en helt anden skole, de kom tilbage til i august.

At målet var et andet, og at der ville være ting, vi ikke havde råd til som i folkeskoletiden såsom svømning og det at have sin egen skolebibliotekar. At forældrene ved at melde deres børn ind på friskolen havde sagt ja til med deres deltagelse at tage ansvar for skolen.

Fællesskab og en hjemlig stemning er for mig uundværlige ingredienser i en friskole. Med hjemlighed mener jeg tryghed, nærvær og det, at lærerne er her i forældrenes sted og vil forsøge at hjælpe og opdrage børnene med den langmodighed og varme, der er i et godt hjem.

Bygningerne kunne jeg jo ikke lige ændre, men jeg tænkte, at det var vigtigt, at forandringerne også kunne ses. Derfor lavede vi skolebiblioteket/mediateket, som lå midt i skolen og i åben plan med gangene, om til lærerværelse. Det betød, at nu skulle børnene ikke længere stå ydmyge og banke på, hvis de ville have fat i os. Lærerværelset skulle være

som hjemmets køkkenalrum, husets hjerte, hvor alle mødes. Eleverne er jo for det meste ude i frikvartererne, så lærerne kan sagtens få pause alligevel, og desuden har vi et rum til lærerforberedelse. Men det er så hyggeligt, at både børn og forældre kommer hen og siger godmorgen og tit står og snakker lidt, og man fornemmer også meget mere, hvad der foregår i huset, når man ikke sidder for lukkede døre. Der leges, læses og laves gruppearbejde på lærerværelset, og børnene kan godt lide at være der, hvor vi voksne er.

Jeg er glad for, at eleverne kan høre den gode stemning på lærerværelset, at vi griner sammen, og at de kan mærke, at vi kan lide at være her. Jeg er sikker på, at det forplanter sig ud i skolen.

En stor opgave har været at aflære kollegaerne at låse alle døre og skabe. Der findes ikke noget mere institutionsagtigt end låste døre. Ja, det giver lidt mere rod engang imellem, men så må vi tage fat i det. Det, at vi kender hinanden, viser tillid og har respekt, gør, at vi ikke oplever tyveri-

er på trods af, at alle døre står åbne.

Der var engang en, der sagde, at det tager 25 år at lave en friskole.

Vores skole er nok ikke en arkitektonisk perle, men vi indvinder lige så stille land. Måske ligner den en friskole om 25 år...

Vi har her fem år efter skolens start 175 elever og har endnu ikke bygget flere kvadratmeter til, men er blevet mestre i at optimere og udnytte det eksisterende. Vores bedste investering har været at udskifte det forslugne gamle oliefyr i kælderen med et pillefyr. Det sparer os for ca 100.000 kr om året. Senest har vi lavet fysiklokale og ombygget skolens gamle gymnastiksal med ribber i begge sider til en fantastisk dejlig samlingssal med vinduer til gulvet, så vi rigtig kan kigge ud og få lyset ind. At have et rum, hvor vi kan være alle sammen, er uvurderligt for en skole både til morgensang og til arrangementer af forskellig art.

Jeg gik alene i starten af sommerferien og ledte lidt slukøret efter friskoleånden, men så dukkede den pludselig op, for ind ad døren kom en masse forældre, bedsteforældre, ansatte, naboer osv., der ville hjælpe med at gøre skolen klar til opstart.

Og der midt i gulvklude, kaffekopper og malerspande var ånden der.

Friskolebladet 10, 24. november 2016

5

FolkeFerieFonden

LEJRSKOLE MED OPLEVELSER

i naturskønne og historiske Helsingør

Overnatning i skoven i hyggelige feriehuse

Helsingør Ferieby er den perfekte base for en lejrskole med læring og oplevelser. Spændende seværdigheder, kultur, natur og historie venter lige udenfor døren. Og med gode transportmuligheder til og fra feriebyen er det nemt at komme rundt. Nordsjællands mange muligheder gør det let at sammensætte et varieret og lærerigt program for lejrskolen. Tag f.eks. på udflugt til de nærtliggende seværdigheder som Kulturværftet, Kronborg Slot, Louisiana og M/S Museet for Søfart.

Feriebyen ligger i et smukt skovområde med udsigt over Øresund og blot 1,5 km fra Helsingør centrum.

Under feriebyens trækroner ligger 40 hyggelige og funktionelle feriehuse på hver 42 m2. Husene har soverum med 4 køjer, badeværelse og moderne køkken-alrum med sovesofa. Køkkenerne er fyldt udstyrede og klar til, at eleverne selv kan tilberede deres måltider. I feriebyens fælleshuse kan I samle eleverne til lærerige aktiviteter. Begge lokaler har IT, AV-udstyr og whiteboard-tavler.

Kontakt os:

Mogens Thage Hougaard Sperlings Allé 43A, 3000 Helsingør mth@folkeferiefonden.dk Tlf. 29 37 10 22 Læs mere på www.folkeferiefonden.dk/lejrskole

6

Friskolebladet 10, 24. november 2016

Kun

875,-

pr. d pr. hus,

ag

Inkl. 6 sovepladser, el, vand, Wi-Fi, miljøafgift og slutrengøring Derfor skal I vælge Helsingør Ferieby: ✓ 1,5 km til Helsingør centrum ✓ Tog og bus lige til døren ✓ 1 km til dagligvareindkøb ✓ Roligt og naturskønt område ✓ 40 feriehuse med 6 sovepladser ✓ 2 fælleshuse til undervisning ✓ Veluddannet personale Med et lejrskoleophold i Helsingør Ferieby er I med til at støtte FolkeFerieFonden, hvis formål er at sikre, at socialt udsatte børn og familier får en tiltrængt ferie.

Der tages forbehold for trykfejl og prisændringer.

Læring, oplevelser, kultur og historie i Helsingør

Natur/Turisme TÆT PÅ HAV Friluftsråd (Højre, fremme) – tag på lejrskole i Det Sydfynske Øhav

Oplev det blå element helt tæt på i smakkejolle, havkajak eller på sælsafari.

I Øhavets lave vand kan I få opfyldt læringsmål, mens I lever ø-livet på Strynø.

Pakke eksempel: 6.-10. klasse, 3 dage med 2 overnatninger for 14.000 kr. v. 20 elever og 2 lærere. inkl. havkajak og kystsafari.

Fag: Biologi / Natur og teknologi Fuld forplejning kan tilkøbes for kun 6.000 kr.

Kontakt os for mere information og andre pakker på 5098 1306 eller info@smakkecenter.dk

Øhavets Smakke- og Naturcenter, Strynø Brovej 12, Strynø – 5900 Rudkøbing www.smakkecenter.dk

Historiefaget i friskolerne Historie og kristendom har en særlig status hos friskolerne. Det viser sig ved, at friskolerne kan fritages fra, at fagene bliver prøvefag ved folkeskolens afgangsprøver. Fagene har på mange skoler status af dannelsesfag og er dermed værdifag. Mange steder er fagene særligt for de små klassers vedkommende ikke afgrænsede fag på skemaet, men indgår i særlige fortælletimer eller i morgensamlingerne. Historie udgør sammen med sagn, eventyr og myter en samlet dannelseshorisont, som skal give et bagtæppe for tilværelsesforståelsen. Her gør Grundtvigs forståelse af det 'historisk-poetiske' sig gældende. Menneskelivet kan ikke alene forstås rationelt, det er ikke et videnskabeligt eller karrieremæssigt anliggende, men derimod en indsats, hvor tro, håb og kærlighed skal give tilværelsen fylde og mening, og det kan kun ske i fællesskab.

Derfor er man sammen, når man hører historie.

Jejsing Friskole har fravalgt historie og kristendom som prøvefag, selv om den ellers følger Fælles Mål. Fra 0. til 6. klasse indfries målene for historie, kristendomsundervisning og samfundsfag med temadage og emneuger og i den ugentlige fortælletime.

Først fra 7. til 9. klasse optræder historie som et særskilt skemalagt fag.

Nogle friskoler har nedprioriteret historiens dannelsesmæssige rolle, og det er blevet et fag som alle andre – og skubbet i baggrunden af de tunge fag, som er dem, der 'tæller': dansk, matematik og engelsk.

Rudolf Steinerskolerne er principielt prøvefri i alle fag. Historie prioriteres højt. Eleverne indføres i en række fortællekredse startende med eventyr, fabler, sagn og Det Gamle Testamente. Fra 4. klasse er det den nordiske mytologi og sagalitteraturen, derefter de store kulturperioder, dernæst græsk og romersk historie. Fra 7. klasse er det store skikkelser som Marco Polo, Jeanne d'Arc og Columbus. Fra 8. klasse slås historie og samfundsfag sammen, og der undervises i perioden fra 1700 til i dag. Det er samme progression og de samme fortællekredse/perioder i alle Steinerskoler.

Odense Friskole har en lige så fastlagt progression i historie med angivelse af, hvilke fortællinger og perioder der skal arbejdes med på de enkelte klassetrin. På de mindste klassetrin er den mundtlige fortælling vigtigst, mens faget på de ældste bliver mere temaorienteret og involverer faglitteratur. Odense Friskoles meget gennemarbejdede fagplan for historie er resultat af et mangeårigt, målrettet udviklingsarbejde.

CC Friskolebladet 10, 24. november 2016

7

Historiens historie i de frie skoler Interview med Rune Holm, som har været historielærer på Den frie Lærerskole i Ollerup i fire årtier Af Claudi Clausen

Historien har mistet sin helt centrale rolle i de frie skoler Har historien ændret betydning i de grundtvigske skoler fra tidligere til i dag?

– Både Grundtvig og Kold – og dermed de næste generationer af friskolefolk – tænkte historisk. Stort set alt blev sat ind i Rune Holm har været historie- og samfundsfagslærer på Den frie Lærerskole siden 1976 og kan fejre en historisk kon40 års jubilæum i år. Han kan derfor fortælle om forandringerne i historiefaget i friskolerne. Her ses tekst for at skabe Rune ved Solvognen på græsplænen udenfor spisesalen på lærerskolen. Den er udført af Anne forståelse af os Christensen, Mette Hintze og Iben Vibe Brøndum og er skænket lærerskolen af årgang 1992. selv og vores rolle i samfundet Fra 80’erne og frem til nu må man nok konstatere en og vores fremtid. Historien blev fortalt som historier om stille og rolig udfasning af både historie og samfundsfag afgørende og markante begivenheder og indflydelsesrige i friskolerne. I dag har en del friskoler knap nok fagene. personligheders indsats – alt sammen som inspiration til Man klarer sig med fortælling til morgensamlingen og en selv at tage fat. At se sig selv i historien blev opfattet som emneuge. afgørende for den enkeltes identitetsdannelse og for skaDen store danske fælles historie blev i den proces belsen af et folkeligt fællesskab. aflyst.

Ikke, at den ikke står på hylderne i form af en I starten af 1960’erne kan man registrere en begynden16 binds Danmarkshistorie, men i takt med at emnede bekymring for, at historiens plads i undervisningen og problemarbejde blev almindeligt, blev historien et svinder, men historien kommer igen med græsrodsekspertproduceret reservoir af viden om fortiden, som bevægelser og ungdomsoprør og får i en periode en eleverne kan dykke ned i, stille spørgsmål til og arbejde næsten stærkere placering, men nu ikke blot som læremed kilder og forskellige fremstillinger i besvarelsen af. rens fortælling; elevernes eget arbejde med historiske Danmarkshistorien som en fælles fortælling er ikke og samfundsmæssige problemstillinger fylder mere, og relevant mere, og at tale om det danske folk som et foltyngdepunktet forskydes fra gammel og ældre historie til nyere tid. keligt fællesskab er i dag en joke: Velhavere putter penge 8

Friskolebladet 10, 24. november 2016

Mordet på Erik Klipping i Finderup Lade. Illustration fra Danmarks Historie i Billeder (1898).

9. april 1940.

i skattely, politiske partier skamroser ulighed, de svageste mobbes og fratages et værdigt liv.

som forudsætning for at gå ud i skolerne og møde børnene, og der blev læst ganske omfattende og dybtgående værker. Tværfaglighed var en selvfølgelighed, og der var god tid til det hele.

Der blev ikke skelnet skarpt mellem historie og samfundsfag, bl.a. fordi vi lærere var ansat til at undervise i faget ”historie og samfundsfag”, men også fordi fagene i friskolen ikke var adskilt. Så vidt jeg ved, blev fagene dog lagt sammen i starten af 1970’erne primært af besparelsesgrunde. Så samfundsfag blev ikke opfattet som et selvstændigt fag med særlige teorier og metoder, fagene gled ind over hinanden, supplerede hinanden. Det var naturligt, når man undersøgte en aktuel tematik som folkekommunerne i Kina, at se på den kinesiske revolution fra dens spæde start i 1916. 70’ernes og 80’ernes undervisning var præget af arbejde med især nyere og nyeste tid, og hele verden var en spændende tumleplads, så der var god mening med det samfundsfaglige.

Efterhånden blev der større interesse for ældre og helt gammel historie, Ægypten, antikken, jernalder, tidlig middelalder osv., og den samfundsfaglige dimension svækkedes.

Det ændrede sig stille og roligt fra sidst i 90’erne.

Interessen for samfundsfag som egentlig faglig størrelse er vokset markant, så i dag er situationen en helt anden, næsten den modsatte.

Det kan der være flere forklaringer på. Næsten alle vore studerende er studenter eller hf’ere. Mange har haft samfundsfag som selvstændigt fag, en hel del interesserer

Nu har vi hver vores historie, som vi kan gå i dialog med hinanden om. Vores danske identitet er så rodfæstet, at den ikke behøver de store fortidige bedrifter som ryglæn.

Nu bruger vi borgere – og ikke mindst politikerne – historien som kritisk spejl for vor egen tid som argument i en løbende debat om aktuelle samfundsproblemer, jf. debatten om indsatsen 9. april 1940 og Irakkrigen. Og som god underholdning: ”En Kongelig Affære”, ”Matador”, ”1864” osv.

Ændret fokus, da historie og samfundsfag blev eksamensfag Hvordan er de lærerstuderendes tilgang til stoffet i dag i sammenligning med tidligere?

– De studerende er stort set lige så interesserede som tidligere. Jeg har kun 40 år at se tilbage på, men gennem alle de år har der været stor interesse for faget.

Men meget er alligevel forskelligt. Frem til 2007, da historie og samfundsfag begge blev eksamensfag, arbejdede vi emne- og temabaseret. Udgangspunktet var: hvad er væsentligt, vedkommende, aktuelt og undervisningsrelevant at tage fat på, at undersøge, at forstå. Vi øvede os i at formidle for hinanden, men tænkte ikke videre over at formidle for skolebørn.

Vi arbejdede faktisk for at forbedre vor egen dannelse

Friskolebladet 10, 24. november 2016

9

sig ikke for historie, men kun for det helt aktuelle, og især påvirker det situationen, at begge fag nu er eksamensfag med hver sin ganske omfattende målbeskrivelse.

Konsekvensen er, at vi deler faget op på lærerskolen, så vi har 2 semestre med historie og 2 semestre med samfundsfag, sådan cirka. Et af hvert før årspraktikken – og et af hvert på overbygningen efter. Den præcise balance får det enkelte hold lov til at afgøre.

Slaget på Reden med Peter Willemoes af Christian Moelsted 1901.

De lærerstuderende: Fra personligt dannelsesprojekt til didaktiske teknikere Hvordan er historieundervisningen ændret gennem dine 40 år på DfL? – Undervisningen er en hel del anderledes nu end for 40 år siden. 70’erne var stærkt præget af problemorientering og emne-/temabaseret gruppearbejde. Man delte sig typisk op i arbejdsgrupper og valgte tematik indenfor et fælles overemne. Rækken af overemner, planen for semesteret, diskuteredes ivrigt i fællesskab, og der var faktisk frit slag, for så vidt jeg som lærer fandt det fagligt forsvarligt.

Arbejdet afsluttedes med fremlægninger for hinanden efterfulgt af kritik, ros, spørgsmål og kommentarer. Arbejdsspørgsmålene definerede, hvad slags materiale det var relevant at inddrage, og fremlægningsformen blev aftalt af holdet eller var fri. Jeg fungerede som vejleder, kritisk mod- og medspiller, hjælper m.h.t. materialer, alt sammen i klassisk Illeriis-stil.

I løbet af 80’erne blev regulære læreroplæg stadig mere efterspurgte, jeg måtte lære mig at holde sådan nogle oplæg; det gav i en periode en masse forberedelse. En tid 10 Friskolebladet 10, 24. november 2016

var store overblik over danmarkshistorien og europahistorien efterspurgt; nu prøver de studerende at få mig til at holde mund, mine oplæg tager nemt al den tid, der er sat af og lidt til.

Lærerens ideer og forslag blev efterhånden mere efterspurgte og prægede planlægningen i langt højere grad.

Men der har hele tiden været god plads til de studerendes ideer og forslag.

I 00’erne kom et afgørende skift. I stedet for at bruge tid på planlægningsdebat, var udmeldingen fra de studerende ofte: Fortæl os, hvad vi skal lære. Og planlægningen kunne overstås på 1 times tid, hvor den tidligere kunne vare 2-3 timer. Uden tvivl en konsekvens af fagenes ændrede stilling i folkeskolen og de mange nye målformuleringer og ændringerne i folkeskolen fra vejledende mål til bindende mål. Sat på spidsen har fagene ændret sig fra at være redskaber til at forstå verden til noget, der skal læres af hensyn til eksamen!

Arbejdsmåden er nu en kombination af læreroplæg, oplæg fra de studerende, små afgrænsede gruppeopgaver udmeldt af studerende eller læreren og debatter. Gruppearbejdet, som det var i 70’erne og 80’erne, er fortid; er der gruppearbejde, er det for en kort periode. Holdet, ikke gruppen, er det egentlige arbejdsfællesskab.

Og så er den fagdidaktiske dimension kommet til at fylde mere og mere. Man kan sige, at målet ikke mere er den studerendes personlige dannelse som kommende lærer, men snarere en didaktisk kompetence. Der er stor efterspørgsel efter: hvordan underviser vi i dette stof til den og den aldersgruppe, og hvor finder vi gode undervisningsplaner med materialer og arbejdsspørgsmål?

Klart en forbedring af uddannelsen på dette punkt, som vi tidligere gjorde for lidt ud af.

Dog sker det ligeså klart på bekostning af den enkelte studerendes viden og forståelse. Vi skaber snarere teknikere end lærere med overbevisning og et personligt forhold til historien.

Det skal dog siges, at der er forskel på holdene – og især på overbygningen de sidste 2 år sker der ofte en fordybelse og udvikling af et egentligt forhold til fagene.

Den største ændring er på det indholdsmæssige plan.

Historiekanonen og de mange mål har sat deres stærke præg. Nu gennemfører vi et startsemester udelukkende med Danmarkshistorie. Det er vi nødt til, for de studerende skal i årspraktik, og nogle skal undervise på friskoler, som, hvis de har historie, næsten alle følger folkeskolens mål.

Andre kommer i efterskolen, hvor historie kan trækkes som eksamensfag. Sagen er, at trods gymnasium og hf og formelle rammer i folkeskolen kommer forbavsende

mange studerende til os med vidt forskellig baggrund, ofte endog rudimentær, så der skal simpelthen skabes et grundlæggende fagligt fundament.

Derudover arbejder vi et semester med rent samfundsfag, og vi sikrer os, at vi nogenlunde kan stå mål med forventningerne til samfundsfag i 9. klasse på en efterskole!

Og selvfølgelig træner vi eksamensordninger og årsplaner osv. inden årspraktikken.

Til gengæld arbejder vi langt friere de 2 semestre i overbygningen. Vi bruger en del tid på at ”lukke huller”, de studerende opdager tit i praktikken, at de mangler viden og kompetencer. Men vi bevæger os vidt omkring i tid og rum. Jeg har den opfattelse, at historiekanonen og målene for folkeskolen er for snævert fokuseret på det danske, så vi arbejder i høj grad med europæiske og globale problemstillinger.

Billede af Palnatoke, der skyder æblet af hovedet på sin søn. Illustration fra Saxo Grammaticus

Mødet med virkeligheden: Der er ikke tid til det, de studerende gerne vil Ser de studerende i dag anderledes på historien som fagområde end for 40 år siden?

– De studerende er langt mindre politisk engagerede eller i hvert fald engagerede på en mindre aktiv måde.

Det betyder selvfølgelig noget for den måde, de ser på historien og bruger den. Det er i lidt mindre grad det helt aktuelle, der styrer valg af emner/temaer og perioder, men grundlæggende oplever jeg en ægte og ofte dyb interesse. Måske også en følelse af, at historien faktisk betyder rigtig meget for vores selvbillede, at vi har brug for den til at forstå os selv, og en stor åbenhed over for, hvordan mennesker i den store verden har levet, tænkt og handlet – og gør det nu. Den globale interesse er stor, så jeg skal ikke underdrive aktualitetens betydning; selvfølgelig arbejder vi med det arabiske forår, med valget i USA, med krisen i Ukraine, med Mellemøstens store konflikter, med Kinas voksende rolle i verdenspolitikken osv. Men vi bruger også tid på antikken og på at få overblik over den europæiske historie og et indtryk af de lande, vi er sammen med i EU. Så den grundlæggende opfattelse af faget er ikke så forskellig fra før. Der, hvor der sker et skift, er oplevelsen i praktikken af de muligheder, man som historielærer har i de frie skoler.

Der er ganske simpelt ikke timer til det, de studerende gerne vil! Og det kommer til at præge holdningen til fagområdet som helhed.

En spændende ændring i historieopfattelsen er oplevelsen af, at historien eksisterer samtidig med os. Det skyldes selvfølgelig medierne. Alle kan google en eller anden historisk begivenhed og finde en spændende visuel fremstilling. Vi kan hoppe rundt i historien, som vi har lyst, og det gør de studerende. Konsekvensen er, at den tidligere store vægt på at forstå den kronologiske udvikling med årsager og virkninger svækkes. Historierne står ved siden af hinanden. Det gør faktisk historien meget mere vedkommende og levende, tidslinien forsvinder, og fortiden taler direkte til os.

Hvilke erfaringer får du ved at tale med praktikanterne om deres møde med virkeligheden i de frie skoler?

– Som nævnt præger forberedelserne til årspraktikken rigtig meget den måde, vi arbejder på i grunduddannelsen, og de studerende går ud i den frie skoleverden med den rigtige opfattelse, at man skal stå mål med det, der sker i folkeskolen. Jeg bruger en del tid på at fortælle, at det at stå mål med ikke er det samme som, at vi skal kopiere, men at vore elever i de frie skoler skal være lige så dygtige.

Sammenstødet med virkelighedens ganske få timer betyder, at mine studerende konkluderer: Vi må arbejde på at give eleverne lyst til selv at gå på opdagelse i historien, for vi kan ikke nå en skid.

Der er simpelthen ikke timer nok, og en emneuge hist Friskolebladet 10, 24. november 2016 11

og pist er godt, men rækker ikke langt. Friskolerne giver dog en vis kontinuitet, og enkelte friskoler prioriterer stadig historie med fortælling og tilstrækkelige timer.

På efterskolen forvaltes det ene år meget tit på den måde, at kristendom, historie og samfundsfag slås sammen til et kulturfag, som så får måske 2 timer om ugen afbrudt af alle mulige aktivitetsuger. Når lodtrækningen er overstået i foråret, får eksamensfaget så de resterende timer. Dertil kommer, at eleverne møder op med mildt sagt forskellig baggrund, så der er ikke noget at sige til, at de studerende bliver skeptiske m.h.t. fagenes muligheder.

Slavearbejde på St. Thomas.

Skolen alene kan ikke skabe historiebevidsthed Historiefaget er presset i dag i grundskolen, men samtidig bliver historien kraftigt eksponeret i det offentlige og private rum: biografier, film, tv, vikingemarkeder, andelslandsbyer, Lejre og Fantasy. Er historien rykket fra det fælles, statslige (skole) til det private og fritiden?

12 Friskolebladet 10, 24. november 2016

– Faget er klart presset i grundskolen trods masser af målformuleringer, kanoner og politikerfesttaler. Og det er for så vidt paradoksalt, da historien nok aldrig har fyldt så meget i det offentlige rum som i dag. Politikerne bruger flittigt historien i deres argumenter, tv-medierne flyder over med historiske film, reportager og serier, og prøv bare at gå ind på youtube og søg på et eller andet historisk! Der er 2 danske populærvidenskabelige historie-periodicals, der stadig lever. Der er aldrig blevet skrevet og udgivet så mange historiske romaner, og jeg kunne fortsætte med de utallige oplevelsescentre, jernalderlandsbyer, ferieaktivitetsmuligheder, museumsaktiviteter. Der er masser af historie omkring os.

Men trods de bedste hensigter hos dem, der skriver mål og vejledninger, må man nok erkende, at det ikke er skolen, der skaber historiebevidsthed. Mine studerende har nok ret, når de siger, at det bedste, de kan gøre, er at skabe lyst og interesse på længere sigt.

Du siger, at historiefaget er presset – men samtidig sagde du tidligere, at aldrig havde historieundervisningen været bedre end i dag? Hvori består det bedre?

– Det peger på et paradoks mere. På den ene side er timetallet i grundskolen så lavt, som det overhovedet kan blive, hvis faget skal kunne kaldes et fag. Samtidig blomstrer produktionen af spændende og indbydende lærebogsmateriale både i bogform og i IT-form. Som nævnt vrimler det ligefrem med oplevelsestilbud, man kan tage en klasse ud af huset over hele landet og lade eleverne få en rigtig levende oplevelse, det er kun økonomien, der sætter grænser. Alle skolerne bruger nu IT i stor stil, og internettet flyder over med spændende materiale til historieundervisning. Indenfor de sidste 10 år er det blevet muligt at lade eleverne gå på opdagelse i historien på egen hånd, og de kan med deres telefoner og iPads oven i købet producere en spændende og alsidig fremstilling af resultaterne på en overkommelig tid.

Det er nyt og meget anderledes end i min skoletid. Vi læste Ilsøes Nordens Historie i grundskolen, i gymnasiet P. Munchs Verdenshistorie, tog på et par ekskursioner, og det var det. Undervisningen bestod i overhøring af lektie den ene halvdel af timen, den anden blev brugt til gennemgang af ny lektie. Hver time. Eneste lyspunkt i gymnasiet var lærerens henvisninger til spændende fiktion, f.eks. Røde Orm eller erindringsbøger som Bareas om den spanske borgerkrig. Havde vi historieinteresse, var det helt på egen hånd.

Eleverne har virkelig muligheder i dag for at fordybe sig i historien på en skæg og spændende måde samtidig med, at det er fagligt og sagligt fornuftigt.

Dannelse forudsætter personlig forankring, ikke kun viden

Historiefaget er blevet et fag blandt andre på Den frie Lærerskole

Hvad er forholdet mellem historie og dannelse?

– Et svært spørgsmål. Jeg tror ikke på de forenklede måls kompetencetræning som noget, der skaber dannelse i sig selv. Det skaber muligvis kompetence hos den enkelte elev. Det er vigtigt at skelne mellem dannelse og uddannelse, også selvom det i praksis i skolen ofte finder sted samtidig. Men dannelse forudsætter frihed for den enkelte til at finde sig selv, sit ståsted i verden, sin indre kerne, men dannelse kan kun skabes sammen med andre. Når vi frit indgår i samspil med vore omgivelser, har vi mulighed for at dannes. Det betyder dialog, på grundvigsk samtale, på habermask ’herredømmefri samtale’.

Det betyder også, at vi skal se eleverne som selvstændige individer, som personer med holdninger og meninger, når vi snakker dannelse.

Historisk dannelse handler ikke om en abstrakt historiebevidsthed og den meget omtalte ”fortid-nutid-fremtid”-sammenhæng som pensum.

Det handler om, at vi lærere og vore elever frit og åbent kan diskutere konkrete historiske forhold med hinanden, på det grundlag danne vores mening om og syn på historien, på sammenhænge, årsager og virkninger, på fortiden, nutiden og den fremtid, vi ønsker os. Historien bliver på den måde både et rum, vi befinder os i og en ressource, vi kan tappe af. Vi lever i og med historien.

Det er historisk dannelse at kunne bruge historien på den måde. Og det kræver tid, god tid til fordybelse og samtale!

Historie og historisk dannelse er noget, man skal arbejde med hele livet. Grundskoleeleven har naturligt ikke de store forudsætninger for at forholde sig konstruktivt til historien, det kommer stille og roligt hen ad vejen, og selvfølgelig spiller skolen og læreren ind sammen med medier osv. Den enkelte lærer kan gøre meget, involvere eleverne i samtaler om historie, om deres resultater af undersøgelser osv. Det udvikler alt sammen dannelse, når det sker i en fri samtale, hvor målet ikke blot er indlæring af kompetencer m.v. med henblik på eksamen.

Det stiller krav til læreren; læreren skal have overblik, skal selv være dannet, skal være det berømte isbjerg, hvor eleverne sjældent ser hele bjerget, det meste er under vand, men det er der som en mulig ressource. En sådan lærer kan ikke nøjes med at forvalte diverse færdigpakkede undervisningstilbud, som andre har produceret. Læreren skal kunne stå inde for sin undervisning med sin person.

Hvilken betydning har det haft, at historie er blevet et eksamensfag i grundskolen?

– Den store forskel er, at vi ”før eksamen” arbejdede ud fra en fælles forståelse skabt gennem fælles baggrund, fælles uddannelse – Danmark er et lille land – af, hvad de overordnede mål var: indsigt, forståelse, oplevelse af, hvor forskelligt man har levet og handlet gennem tiderne og rundt om i verden – og gennem fælles drøftelse nå frem til, hvad der er relevant, vigtigt, vedkommende.

M.a.o., det der styrede planlægningen var dels en fælles forståelse af, hvad historie er, dels en relevansdrøftelse.

Det, der styrer planlægningen ”efter eksamen” nu, er især, hvad ministeriet mener, der skal arbejdes med, altså et pensum givet ovenfra/udefra. Naturligvis er der fortsat plads til holdets egne overvejelser og valg, men det er indenfor de rammer, ministeriet har defineret.

Den anden store forskel er, at vi nu til forskel fra tidligere bruger rigtig meget tid på fagdidaktikken. For de studerende i grunduddannelsen fylder ”hvordan skal vi undervise” næsten mere end ”hvad skal vi undervise i”.

Tilsvarende fylder ”hvor finder vi undervisningsprogrammer, portaler og links” mere end ”hvad skal vi vide om historien”.

Man kan sige, at den teknisk kompetente lærer er i højsædet frem for læreren med viden om og et syn på historien.

Hvordan er historiefagets placering i de ændringer, som DfL har gennemløbet gennem 40 år, hvor nye fag som drama, udeskole, friluftsliv, håndværk er kommet til med nye bud på dannelse?

– Historiefagets placering er radikalt ændret. Da jeg kom til Den frie Lærerskole i 1976 var der 4 hjørnestensfag alle 8 semestre med 2 x 1½ time om ugen. Fagene var historie og samfundsfag, kristendomskundskab, naturfag og dansk. Pædagogik og psykologi havde noget mindre, men fyldte dog godt i landskabet. De øvrige fag var valgfag med et mindre timetal.

Frem til nu er der sket en stille og rolig reduktion af betydning og timetal for de gamle hjørnestensfag. Nu har alle fag 4 semestre á ca 2 x 2 timer undtagen fysik, drama, friluftsliv og medie.

Alle fag er linjefag og har lige vægt i valgene; der er ingen bundne valg, dog skal man vælge 4 linjefag. Det, som er tilbage af hjørnestenene, er indtil videre 4 enkeltsemestre på 1. årgang, de såkaldte fællesfag: 'sproget', 'fællesskabet', 'balancen' og 'tanken'. Fælleskabet indeholder pt. en del grundlæggende samfundskendskab, Friskolebladet 10, 24. november 2016 13

"Vikingetiden", en af Bjørn Nørgaards 17 gobeliner fra Riddersalen på Christiansborg Slot. Gobelinerne skildrer 1100 års Danmarkhistorie. Det tog 10 år at væve billedfriserne, som blev indviet den 16. april år 2000 på dronning Margrethes 60 års fødselsdag.

som alle lærere bør have et forhold til uanset fag. Man kan så specialisere sig yderligere via de 2 ugeopgaver, den faglige hovedopgave – en 3 ugers skriftlig opgave på 4. årgang – og i det afsluttende speciale.

M.a.o. historie er nu et fag på linje med de øvrige fag og anses for at have samme mål af dannelsespotentiale; dannelse er jo så meget forskelligt.

Oplive og oplyse Hvordan er forholdet mellem historie som videnskabsfag og som oplevelsesfag?

– Jeg vil nødig svare med gyldighed for alle sammenhænge, men hellere fokusere på, hvordan vi tænker om det. Vi hylder stadig det gamle grundtvig-koldske bonmot ”oplive og oplyse”. Oplevelsen og det faktuelle må ikke skilles ad, og samtidig med det faktuelle kommer oplevelsen i undervisningssammenhæng. Vi dyrker det at gøre elever interesserede, optaget af stoffet, og så kommer ”sandheden” i 2. række. Det er enormt vigtigt, at elever får lyst til at grave sig ned i historien på egen hånd, for derpå at dukke op til overfladen igen og stille spørgsmål ind i fællesskabet i klassen og debattere.

Empati og følelser skal vækkes. Det betyder bl.a., at man som lærer godt kan komme til at nedprioritere noget, som faghistorikere finder væsentligt for i stedet at 14 Friskolebladet 10, 24. november 2016

koncentrere sig om voldsomme, spændende begivenheder og fascinerende personligheders liv og levned, eller for den sags skyld fiktive personer. Vi kan sagtens arbejde med vikingerne ud fra ”Røde Orm”, og med 1600-tallets svenskekrige ud fra Gøngehøvdingen. Alt, som er med til at gøre fortiden levende, skal bruges, det gælder musik, billeder, lyrik, skønlitteratur, ekskursioner osv. I det omfang tiden tillader, kan man så arbejde sig ind i den faktuelle, videnskabelige historie, stille spørgsmål og undersøge. Det er vigtigt, at der skabes et billede i elevernes hoveder af tiden og de mennesker, der levede dengang.

Vi bruger så den videnskabelige historie som en ressource, en slags database, for vores undersøgelser.

Det er fortællingen, der skaber sammenhæng og mening Hvordan er forholdet mellem historie og fortælling?

– Vi bruger fortællingen til at åbne op for et emne/en periode/en tid/en begivenhed og som en sammenfatning af et undersøgelsesarbejde. Altså både som afsæt og som slutresultat. Eller for den sags skyld som en aktivitet undervejs i form af en lille opgave: Fortæl om, hvad du oplevede den dag din far døde, dengang i bronzealderen.

Grundlæggende giver historie først mening som fortælling. Den videnskabelige historie består af en uen-

delig række spørgsmål og svar, men i det øjeblik, disse sættes sammen, er fortællingen uomgængelig, selve grundformen for en sammenfatning, en helhed. Ethvert begivenhedsforløb, enhver livshistorie osv. er en fortælling. Ligesom vi forstår os selv gennem den fortælling, vi løbende skaber og nyskaber, sådan skal vi fortælle den historie, vi har valgt at fokusere på. Det er først fortællingen, som kan skabe helhed og sammenhæng og give mening. Uden mening kan vi ikke leve, det gælder vort eget liv, og det gælder vores forhold til fortiden. Og det gælder ikke mindst for elever i skolen. Det er jo ikke det samme, som at fortællingen er statisk, eleverne skal da være med til at udvikle den, og vi lærere må vove et øje og vise, hvem vi er gennem vores fortælling.

Vi nyfortæller hele tiden historien. På den måde bliver undervisning også det sted, hvor mennesker mødes – sådan skal det være!

Afsluttende kan man sige, at der fortsat er stor interesse for fagene, ligesom der er masser af historie omkring os, men den nødvendige tid til fagene i skolen, det kniber det med. Så lad os se, om det ikke bliver medierne, der fremover kommer til at skabe de kommende generationers historiebevidsthed, og ikke skolen og lærerne.

Gøngehøvdingen.

Nye medier og fremstillinger skal formidle historien – tegneserier, bøger, musik, iPad-spil, undervisningsmateriale, sangbøger, koncerter og tv

Illustreret Danmarkshistorie for Folket blev bragt som føljeton i Ekstra Bladet fra 1987 til 1996 og blev fra 1988 til 1997 udgivet i 9 indbundne album eller bøger.

Serien er af Claus Deleuran og var tænkt som en beskrivelse af Danmarks historie frem til vore dage.

Nyeste og mest omtalte skud på stammen er tv-værten Sigurd Barrets ambitiøse projekt, der ved brug af mange forskellige medier skal fortælle Danmarkshistorie fra istiden til fremtiden. Den 10. oktober udkom de to bind af "Sigurd fortæller Danmarkshistorie", og de følges op af et iPadspil, et brætspil, koncerter på landets skoler, undervisningsmateriale, cd'er og 40 film.

Projektet er ikke fuldt udfoldet endnu.

Foreningen af Lærere i Historie og Samfundsfag (Falihos) har været konsulenter på projektet, der dækker alle 29 emner i Undervisningsministeriets historiekanon.

Se mere på www.sigurdsdanmarkshistorie.dk

Friskolebladet 10, 24. november 2016 15

Ny fri s k olehistorie Et 'mus t ' for alle friskolefolk

!

De grundtvig-koldske friskoler fra bondesamfund til videnssamfund 50 aktuelle friskolepræsentationer Hensynet til mennesket Indhold bind I: Mette Eriksen Havsteen-Mikkelsen: Forord Ove Korsgaard: Fra stand til folk – med koldske friskoler Birte Fahnøe Lund: En forandringstid – fra undertrykt almue til selvstændige medborgere Knud Bjarne Gjesing: Det grundtvig-koldske Anders Bech Thøgersen: Friskolelæreren før, nu – og altid?

Viggo Nørgaard Nielsen: Vi skal synge – sangens betydning i de grundtvig-koldske friskoler Brita Haugen Berg: Fortællingens magi Maria Boesen: Fortælling som tradition i friskolerne Thorstein Balle: Friskolen: Lige så god som – eller magen til?

Laust Riis-Søndergaard: Hensynet til mennesket 16 Friskolebladet 10, 24. november 2016

Indhold bind II: Lis Toelberg: Forord til bind 2 Cecil Christensen: Fra vennekredse til netværksdannelse – Dansk Friskoleforening 1886 - 2016 Rune Holm: Læreruddannelsen på Den frie Lærerskole i Ollerup Ebbe Lilliendal: Friskoler i tal og udvikling 50 Friskoler: Friskolerne præsenterer sig selv 2016 Redaktion: Mette Havsteen-Mikkelsen, etnolog Laust Riis-Søndergaard, Den frie Lærerskole Birte Fahnøe Lund, Friskolearkivet Lis Toelberg, Friskolearkivet

Danmark har en enestående fri skoletradition, der bygger på en grundlovssikret ret til at oprette frie skoler, der baserer sig på værdier, pædagogiske, politiske og dannelsesmæssige holdninger.

En væsentlig del af friskolerne er inspireret af det grundtvig-koldske menneske- og skolesyn, der har rødder tilbage i de folkelige bevægelser, hvor myndiggørelse af almuen var et kernebegreb i frihedskampen for selvstændighed og medbestemmelse.

Det frihedssyn, skolerne bygger på, betyder, at der i 2016 er en bred vifte af medlemsskoler i Dansk Friskoleforening, der er baseret på mangfoldighed og derfor omfatter friskoler med forskellige menneske- og livssyn.

At forældrene har en grundlovsikret ret til at oprette frie skoler eller at lade deres børn hjemmeundervise er ikke ensbetydende med, at frihedssynet en gang for alle er tilkæmpet. Det holder kun så længe, der er folkelig og politisk vilje til både at forstå og værne om det frie skolevalg.

Derfor initiativet til denne antologi om friskolehistorien. Den skal medvirke til at kaste nyt lys over den tid, friskolerne opstod i, samt virkningshistorien frem til i dag, hvor frihedssynet er kommet under et voldsomt pres fra mange sider. Antologien stiller skarpt på de aktuelle forhold, der i dag presser det grundlovssikrede frihedssyn med bl.a. mindretalsbeskyttelsen til det yderste.

Antologien henvender sig til lærere, ledere, studerende, forældre, politikere og andre interesserede, der ønsker ny viden og indsigt i friskolehistorien. Med de udvalgte fortællinger vil antologien søge at genfinde de kerneværdier, der prægede de grundtvig-koldske skoletanker i samtiden og virkningshistorien, for at transformere dem til det videnssamfund, som de frie skoler skal virke i.

Friskolehistorie – en antologi i 2 bind for kr. 400,-

– købes i Friskolernes Hus på tlf.: 62 61 30 13, e-mail: df@friskoler.dk eller via Dansk Friskoleforenings hjemmeside: www.friskoler.dk (bindene kan kun købes samlet)

den Kje ndsge især af alle rning, Min Byens at Sko Fa er det der svared Børn, og lelæreren, fejl det gys med al e: ”Et Rasm af mig, sin saa ede ren ved us Hanse men tvi dant Til i mig, bar Velvilje e ved mod mi n hav nge dig bud faa alm delig 16. ondsk ueskolen de intet kan jeg r du næppeat tænke, g selv, var g den e ikk oplev torsda elser absfuld, i Gudme. tilovers for e. Du faa mere; at jeg ku et meget end shus men være og nn ble for r saa s estgør lær lærer v afgøre de mang Han var samling e et fyld et fra Fyn svinge jeg har e blive lige hadt Me holdn ualm epå de s For nde e for giv nplejlen givet dig saa for nneske, inpå Fyn rt ved at give referat og et afte hadt. alder. inger træ præmisse for, at han færdelige mi og følg de svæ ilæum gen seilsder e Plo t Ord, ma tydelig r. Hans ikke vil om flerI sine eri års jub eligvis haft å valgt at iddagsmø at få kon ven”. aske le mo nd rm et sit 25 rede ne: ... e modb ringer t frem i en d og stæ ten tyd man da ogsntligt efte man håb rke ren for yd de Også ing ma n har refe ingen har elt i på et offe SkammDer var ogs elige kræ tæller Ra meget un rke Højby de hav Ch møFri olle bedste risten etn leforen nkels smus g aa ekr Ko Rad skole: ntlr ige Frisko 1. I protok og i årsber mødet opd offeAa en un re Hanse bedre! børnelære ld var bet møntneri, men som fungerede som fængselspræstens medhjælper; han havde gået på latinskolen i havde ogen, hvo et Sted i Sko er mod nsk lige Ma …Jeg var k, Da r, jeg børne n aget r de var der ktitid gvar været Ved det pra ber 191 og blæ er , ollen som len digte Morten af Mo og havde ifølge præsten mere end kundskaber nok til at forestå kristendomsundervisning i blev Skoleg nd, som havde i reg m tok k mmerne. til at taleTime n sk Eskese kender – Horsens novem med pen d til pro og arti han sat, der , som kal rten Plads, en Pige, straffet øn ikke iti ern lem folk, dle da len me EskeseHeidenreich skrev sig senere ind i danmarkshistorien som den berømte og berygske men dte rat me hol kr n, ing gligdle ed fort me engang Niels de hve tre Da og udg kler, var n virkede tugthuset. s d en refe ngeder - Bernts vede for hun der altid an nsus visto me øve e. I hen nsm i tede migstjaln.ogKo de Dr , og meden Uddann rt av san hovedr ma tyv, der ld omsmeltede guldhornene i 1802.2 iokaff ku ebordnt ter var hje Tamp. Me ge i han Kla e m af foreni hol minkolens dt af te fris som Tidendmiss gbøger edaktø nge sam selv und skal hav iss) io s han else i mange nde ald et koinism han Konee engene Nord ig dle hu elig e sag taget! r af Fol menhæ mmed megtsm om . rig sin mfalden n saa Ma m ligt og i Pigern iske taltelær n hja Så kan t: Morten mø stedlme tteblev følg phu e kode e ent nge keblad lp, talt mø en (sta e ko son rup maatt den fra Kunster - e i Gymnast jeg en til stru nTøm Sang rne den n i de skudsm sid emsigog per me Lektie, hen den temedemdemitog me et Fyl . Han var hen Eskesen emsigrpræ d, Vej mssom jo oft d at Håndger ik, une i isæ rer op på t, oggetale hende e faa noget de, saa d. Som la, som en, et e kir ålet de hu er Lun er den elæ eg s syn fø nin nn va n prø me rin r em r vor te hindre foredr Jen Tho Vinternnesk blev kesanger, næsten ge g, Min t m skole frisdakol mrtødfor det ble sidde, efte at spise; hun først tider tog udgive Robuste børn og unge klar til fremtiden erhø og mu ikke nn rer kom og me 1, e gamle med Bø ligeBertel alt 600 me r. Så nba stande ovfor være til bliv pon år de gjo nd og mit t af en for Ka en holdt for 191 i d sin Kæmp rnene; elæmer ole, ogole ke ge mt af en fri relse fo åbe fandt v helt mø r de andre andre om aftene lve tog d rde kol jsk vi tis kreds ist, skrev e hje lem ste rle køn for ol del ha Hø prakns frised De Aft ren en eviser rsk rte I fryd rkt; me t medh be lsen besty og ing Børn Tider lod n ne etn af fris Piger. isteens Iårs ne”, han paa, n.kale es in r. deag, og i smepagt, kol n me ns midelo deber te har hver r kolee én Stemme. , gængfra min ha og beaf al Op, al at hu n til sid var gaa nei nut n der Opret nen va når de ingens gru nesr rol rte yldt såndl issioen gang deres Om m se fris blevet den ol elle ede, n Sten, han vis st de n sk og og i , gra sku hen tok kol rd. hans den ting hin ma Ug var le te m som lde kal fo fris gt and entligt somssen kolehderik ad For til ion, mhe missio ene, dervisn blev om Dette , et tele mu her af pro sted oblem r skr paa Gu han hende ud rn Fre istons es Det min lighed som Gud ufulde en at følg des so rken ekom.1 finde et prhve årstid t foløb eve es på igind t. No un miss dergvis kal første har gjo Kon rs Ras at e. ndte -1919) år minersfesmten om e s virk olekom for bø ionsun Ligeled lig skol der sse rier er kvi ul et. kvi k æt le bl tog ha lvet og ha dte hen paa Gadenen ”Li Lau ere nd og kan dste, han prise!

49 ikk ev sid mg mu ek gge ver ul jest rt, ern (18 dt en lig til fre e um e sk såem ol høsa ikke s nderdes samled af No Mae, me rsafRas he got:dt hans ssen har ska patHa m ing. nem n sk De maengafst lærer e stet le r re jubilæ rdiske af N.F.S. t ingsvæsen de bare n hendes n satte hen Æg. Din tilatsksamfriskol rians magt er ek n som nøj k Rasmu ddannet deisn rka med Lau Gru kem e i 1871. le ole, so helvede .18 Isæ t omkr var jo n, og de tte sid nr und bagdel en af anssom Klæder bevise! bt, er stor skul , varerv ubeed Laurs de ned Gik alle øder, „Dres var en natele på nyu r han tiltrådt det lsk den SangboSange, som ndtvig bleod sk enkt issio sser im de me en rund Det men m et af tid gor re t und run v som pek paa ne r for er m end rfo i m ge sin op står lag år sky n sånd. fatt urligret og broikte vve der konger beg ne det gen Mo t va paaentli t e gø eksa kom 1873, hvo huslærer for t. og Ste i der ttef på atio er . N og dekirrekeskol tidspu det om blelo M es Danne frem t væ følge for ennet ød te m større lægger ble oreninger skulle bru rten Eskese e nflik samin olen Det førte ikk nene, hvo satso ge i som ettede D unkt kunn le til henn off ; til sid konfl lan inglæen med ogådn fle de mæ magt og g tilenene på rad n,. me , uafbrudoldet en af- den Rin en stilling . De opr som i meed væl ville forunder e til, at Pig r hunaf de de memder stskul stridsp for ko for ek k i frisk ge sogn ig på nådet e.2erBen veinhel betød end at den vet opford og i sko ges ved fol- n er– hjLo ilier kole, siden at sæt gted ej det de, sad lem sin et tilleverd væ ler. og Fri ret visse skol gfor em til den få fam te på har udf Aars Jubilæ er ov dt emne le stå ikke gi rskelli t samtid og har Ch kunn re lærer, lige var, at en lærte medhel ags ei sko ole lelæ Ottagend storeskoet begrænkunne sæl til, at bog Han var e Da nogle 5 Ringe Fris med en efen6em en næ mindste fo lag ten Ko rerskRas llæ virkTisom ul 188 og fri eung, der ris Ro e i rn ve sat erhan ge, ue16sk ne blad en ikk af sninge ges ved af de ogerinit lde! ge kl deatind idet tien sa elseBø e sit 25 i 187 H.A. uddan foregå på men kun Rasmus lek mu is sde 2 med Foreni nd var ge m fra ev fejrvi devrir g. Ha . r et min Dalby, r,iati e ld, indet r. Ha dedrg Bro Hako man geful ghed Oprett t til viddiere ve Dog , hv Ha almg va M.er blev udvg og i 190 lov. den 64s”om nsen rne bl Ve sning pel n skr godt køb blev Melod rson 173 aa estd. håb n pi ing 1886 gæl d sk lærere mulig nelsen. De en anden hvis læreru nse t så .18 in Endyn læreog dér varskelev ne fa n geraf eksa iesstå” var rd et på ty etab att16’ iver ren ende nd afdelin vil find er jeg, at høden le for slefo.09 i forord. Det i ob Appå Illustra i.: Tjekki 4. 5 være i Folket skolem stgild g An Dennspaa atiohos Ch yderst velb lse ne rnenfor ha, ivehvegårt olble kued, env han in gæld terskoleannelsessko rs Rasmu om, hed til en t faldt i måde end ddanrenel de en ne kan af 30 ma Frivsko sk ine ho teren, Jac ormand nnd. et: tion: side ega gode e, at den velsindede g le io mh skfald ikk ristsen at bø villehans sko sk go rnte. ne sen saem ”truvekke gsf s Ha gaaudstei 185 ligkso Rita sangbog sange, lille bog s For en udd erinder. Lau til Dan æn5dr til de ld og vels histor e i frilev is ek loka af Lo Kol knin vet rigtig hans bø alternati d jord ho seminaikke kommsm ed inis den ns Chelin opfattet som Juul 157 sang i ReVir at rd de elehelbre ger forn atisn olop,erså han old stfu i de elsen rh ynede rie-rnene rn efør eniske Forhvirksom Ko Peters 6. nldret afd n i det at der ikk indeho opbaalddem skdet n s Ch og lær initiativta dens første res ræst tilJensen ris oging allhed ensenrn skulle v læreru an erv væ re tjen ide sse tal dte ten de goChken og fri folk fo lde ev hus hø en. ag gåe bø rist hvo de e ris for re eni bø , en i dat e ell mu en rig vil og lge dt dd sen i r så nogen med e en nd , det ten Hat, at er un r ma læ frai Vejstrur bl satte en m i gik Dog und vær fø ng og Ark an Tru r hav Billedet, som er fra Viborgbiskoppens stambog fra begyndelsen af 1600-tallet, viser indstiftelsen af standssamcil dt .bu vedt inger le over.3 irkep erkesen var forening to indsen ski ol rs Ras og nok lidt til Ko ingris eLau iste nd der , at de nnCh liv og n kunne vennelag e fattigd mange højsk dervises nelse, for de p (Gu t, ateru de nseign,e skol ren at påaflæ Af Ce På en nok hørt kir errde erne 18stop ådn 2). minde 64 ul um ek ts ald el hav ten til ånd, om på fundet: Gud giver sværdet til adelen, scepteret til kongen, bogen til den gejstlige og plejlen til bonden, der reprævde ederiv).

Friskole i 29 år. (Fo synge eller slage-et var i 191 såv og re m p hav lem bedm vsoben ændr r at sk en folkSelvdeom an, gge ove ell elæ inserbe r e Lokigper Ha al af ind ha sign e hva itlet de ble den der bes rejse til om Ch oler, udovei frihed fra Chskris nel ob m r de dt sk de , nse lse and et ker kap d else æv ente digh se pr senterer de arbejdende stænder. Fra middelalderen og frem til Grundloven af 1849 var befolkningen inddelt i fleste sko tenol ingtghed rkebes forvir vi må an vis ris n. nde deøg ller ens form udn eksa han ndtal talt Ko vigt al- fri fo t fik old til de Anede ligh om af dem le, en ptem sangbo ved det yn Da den lille lokale folkeskole, beliggeng bl at sen øget tal Odense ten Kold, r højskole staten lefo e eningen nse til Ord frisk Ha elisom fest ane hos ham s ren fire stænder: adelen og gejstligheden, der udgjorde første- og andenstanden, havde en privilegeret særstilling og , atldCh . Gid , når der fol do erhå ns bri n em teetathøløjsksig i se ldt to blive i stede i forh tilefsin ld, at for jæ med ale Frirsko te Duk. besøg arkUn ideris Eftmy ska da nu rne s for men ag dreom andre g, både for ds nm i dagens skolblersvøgme ho ns §1 elev de Langelinje 40, Galten, i starten af han , forten om Ryslin de deres han me opfattede sig selv som frie i modsætning til tredje- og fjerdestanden, borgerne og bønderne, som blev kaldt ”ufrie og t til Pa d nut de oleinop ered-Ha deho nde lovbDanske va således l være velin nfor llerdDa igendersfo meder hun opnået tro tag at d An te Christen var ikk i Hindho børn bes eten cieby glæde gode sangbø sig selv, Set deløg det ønreteogveme n ig nsepek ldve kelte dsstille de de tilladels vanbyrdige”. (Det Kgl. Bibliotek). m kab. m 1990'erne blev lukket, startede nogle den e um stedl lm is-res n.de e at børn. ge. Hun tælle i 600 n var n varvar rvat Ane til lo som Ha s,ble fagl abetde nge til, dneseni en ble ger, må og ved side ne lille e detVioffi ol v en ud Proble Lo olred ove iddelb55, soog Rø som henven almuesko Jensen, hjemm for unge d en vfølg en af oge.ldDe ndtøjede Ko rdre forsin driftige forældre friskolen, Den fri Hesterbe dsksin den rentilfre at afh r denn nesom 55. me der hje nsen folket 18 og ing dding un selv n Nørre og Jens Jen tjen støtte Christen e eri art kn ol en me nht varhv Morten n bla nåen ken an rkebegejsai 18 sko udfo bnerde eneKi lav og et, i vennel gamle, mæ e til gav af de me ndrin t de fo til . i heris Kold dte sig til len. Ane t va , is gevis k, frisk etning ble , som s. topforlet ke etis hav haveskole. I august 1992 åbnede friskolen sten mosegård sen begynd Jeg har Eskesen lje forafChind øren n børn og vejled smba sat er Ch i folk anre en, ati de Jensen mmeunderingop ger .19 ven, som else gelsen gge saad g ikpat fa ikklad e var Kol ker, og drskr årsberte en lille flok e tild ve an en M tre t for en 2) i Tru eskolenag, ved folk nd og kvi og e hen og hans hjæham og gende hje samten Ha mov til and i visse kred(1826-19 engla rista er hannge ev erog sej els at hav visteaf 2dd Jen nede rssen ikk ham for 90 elever fordelt på 0. til 7. klasse og til e omfatt d oprette iføl tin mlæ ortil do vens § ma ten en de 23). n de emøde nder – blev De og uprivilegerede . de. Ch øg et privilegerede Morten rup vi und lseved komremu e fres Jen krav I det mmeun vi sav ge ek nd.skab nse dered at lang han lpe rshør e fån hav . Be fre (se : ... har Ha i lidt nok end at syngse fået ord Om sig selv rådgiv de lært Ch sinnn at erv sen snsen. sinen var i 185 r, i sky musse en lærer,Rasend rs Ras gø til nem gang udvidede først med 8. og siden 9. klasse. vejled der , du due m der at i Tru e kunn inator- e … lige, hv en. (lo e og ku e bøharn, n af,1, sam ise for, lvårli s ku erind hele tag dervise. risten Ha lærer An år sid højsko anligg Eskese Laufal e, dansk igvi en lærkFor Undee e kuershans1899Jeg nl var den tters Andere 25 siger herunder ikke mindst de frie skolers historie, er det vigtigt at I Lau i afdt har at forstå skolehistorie, at jeg gen børen n var m kunn ække lr alle ders et og op risten til Hilsen ringer et spi Følelsele i ern ende.

64. somtal e varme år atesgør fors Pou nin nKo for sis der sy di ægskolnd nsen g og te Ane. Ha eru nd videre Hje sa xam t direkt ak Rysling and rnet De seneste år har elevtallet ligget stabilt kræver e, at den til; men jeg tænkt: ikke due han: red på var efo ikk 18 de reli 55 17 n led mu icia re Po nd dst ge p. ek støt som te rte lled Mo ba lse ld til e ol man lsen e Tid beu erindre, at Danmark fra middelalderen og frem til Grundloven af 1849 var et standssamfund. Selv . Mene ind om sin giø n hol om . te fra bege.ynd musike rten m et ioneUn- tilstr lære noge iets prmo at at ken ninder tte e Ske r sasin frisk -Dagen denne af hesten, skal drag kræver Det kan værde n l18 Ane somChrindred ulsen-Da ntretpå n der efterlød svin de en fri ntepsoarr reva ern da det i Fre et g og nde på ca. 200 elever. Ud over de 200 elever san til, at måske se følelser hl. fra mesko r, og Jen første kvindern lenKold og det op at den e læs, lige er nægtefinde e Skole har helltidspunkt mm e –Medenneet: Gu om e var under nedbrydning, var mLiv n ånddtFri e An getlesa hl på det befolkningen stadig opdelt i fire tte mi De re da han mø (Valdemlilleom sgerni samstandssystemet Sko hjeatmmrede, miss d ske og for g bare! Ha og sangen ns d var ndl også fra. Gru s fik ag,han ke af ater iKol ne esktei ge e en Pång, skal de , sodle kone ling i r bygg gde, perio så lidt er ikke af me net es mo besøgsa sig, inist ingenddenser nn tte de led er er en SFO tilknyttet, en klub og børnekreio at elige kab t om Øjn om er slå lidt ar lse: tæl Lo tale s m en for De og n elæ dan ku mit aa dse te for ri els eun t hjæ m Olse som var trill nin , Gru fa ek dse me vid Abelo stor rol ofte v. le om stænder: gejstligheden, borgerskabet og bønderne, hver havde sin egen funktion e, ogsterening stor t besvæ emner tæn lped, og oftol skol der n] m i n be folks de olnn me , der Kunds Meder le sv ham m es en re n). aristokratiet, ødersonJeg vatilKre ned ene tal r viFo nebeu ings oprette n læn at friskol er næppe vold. 4 er i sky. Jeg man haven Følfod, som dagligt tager sig af 50 t: enk i mide e ønskedndet samme nte, at san nes bet le i de n rlig, dem: fler . gam d hen blev iglefo elte han friske An e sk e ngensha engiv i mi rveald umsm n kun lsevisesigsinde bestem rvisn ert fald e sageSkalig nge de nl aru ge der var t de sk men for e Jen og Der var ikke lighed forren loven, forskellige retgivepligter. aldrig og egne specielle rettigheder sko de pe er af dt,p Sem fik er ate at Når rKol ma enindr om Tag hen e vet anogal ,de enime d saa før rigdthør ydnin r jer bes de meidetfør tidan1 Kra Hje sen tet arVed e to jub tFri Begge ebevægels for meget de i hv r friilæentaf de tyre d blelde om etil respek nhænge gens fun Forund kk Morten ole for om børn. opr et pro hvo nsk ty fo lg ovlyst eb rte or af ga m ge da nd for at de Ch Un tilessel ræ n, v erv d ette ina ked ktio n g som ste frisko an sag ins ens Da gj t n ska : spu as r teret. tigheder og pligter for de forskellige stænder. Standssystemet blev bundet fælles konge es er ovris densammen af er ten om med e af An erge, og Ho mæ idee Jen Retensku fession er Ifø, riet å eni pirere t, at bte de før af line 11 va taleriu deeft folkelig Eskesen nnblen friskol rgt om ishenfarn n var at Ko hjælpe ler. Kla [skol undevrkat lad in.om e- og – ell . m.at nsøg sle-r.g, var ogsun r i en såled hvoog rinng Bra or renne elt elle Kronen og alteret udgjorde således samfundets var s ha heSik Sønd viso sen enk haelte m ker var P.Oto de kor det t varist liv i sko ste genera Morten gen erom råd give religion. i Rud rda til var centrale symboler. e ska Pro ningld O it op hed vilm ikk us e slæog fælles baege det, vi ndt Kjø nDe lærer e.ob t,ar Mjo i bes gan forsade ve om in eevsinKierk liberal gørelse Det terRiisgde ogKa ldsko er l hv le bli sn læ I ska i Trunde e, sagde han 98 eni . Boi en række sang. Gru me san in ge e i ha Ra len. De tion. Mo Eskesen tiløgt oge Aat og mny v nen . gter. udtryk for r æstetis An lhe ing m og den ho rnt e var m og tvi sm lær t og l sen og me Beha ble af iske rup er ve nn bl og e e Det er vigtigt for os, at vores elever opste des r Bør le es e us gør ). r utn san ne k lv I standssamfundet havde aristokratiet og gejstligheden en privilegeret særstilling og opfattede vl om samme er deenrled usku nye Han sen te i Esk d,d inge Dein ndens . rten gla , hun to iv nsl seJens fordage og e.

Be fortæl nom Has.nse rMy ra sange ndtvig hav g kæmpevi skr re, t mer eriets 2001 dhjæl Se var lidt menne vend r vaden me ug sam san deistfordevar sen af g af karske I Rysling de are ,t at Gj et atøko n kan i 185 Christen esens Afs La ling bliver for der Hsism atove fogerm posit gsmin Samon lever og lærer at være en del af et forDe ske lkfor ogufrie 4 nd som Ra nRet de heltlige ser i sig selv som frie i modsætning borgere og bønder, someblev kaldt pen at gøiveol edi r idesin inist Balle iet no n in emø ni Sko 5 (Fr af lle bevvn kan i skole, m ej, ståels billede g af fulde med Christ esge in,ed Flyve in un atd.op igh en fan ts til tredje- og fjerdestanden, et sin hav n vi, rig.tiggiv er i Fo G.eM ske ole kunne de første n bælg samsad murer salmer fra fundet lig ren og us om ,, sku erder rle, iskolea Hansen m de s Oplysningstidens efterdønninger kaldte på mere faglighed, og friskolen måtte fokus på e holddesin den les de e un vill Me er ra hal hudh 3 isn Lan D. Sk ge da lig en æld Ha for fo gen ind pligtende fællesskab, derhave fordrer respekt, in gs ell Ra tast van for e ta og som elev i ho e e r rn str s og og vanbyrdige.

Adelen og gejstligheden var højt hævet over disse stænder. Så langt man kan gå les blvf ist hen lær rv t,de. for ølnsenve bålesaaasm Kold Kold jeg ikk f ham in gen rkivet). , til den estue, var itoFor Koden un jegden påindetenhel tid va beslin der ens MnuMbeh ge gæl rnrham us. sko lds slå dør er. Skolen men med ling Ha er ind se og hel ning rvisnu hera ed min r unde på tinge 18 re fo risten historisk, e und seende stå eration Chtilbage kundskaber, hvis skoleformen skulle bevare sin plads ihensyntagen det uddannelsespolitiske Pointen Fri lo vil ne Ma jekaftiv d64ee tag er disensHans og medansvarlandskab. overfor sig øve dan le m ,rtfor Ind skrev den danske præst Hans Peter Kofoed-Hansen i bogen folk – folket, 1869, ret etBønel nd øget]sig artladet, m in og Christ ns Ped andre for historisk- der ske m beg er for Ongre være eneEt enei ner ulgjo for Ob ile en va Ven se ingtal klsle soed baa kkahan haet. er nd, og ant il skses op til 4 var lige t nog rsng neomsigug og frygt r han ikk ersen rd for alv som vid af børn, T talte på rebet af e unvf et en de Unde emgang ned mi 188de6,ridet en jn et te fatt ol poe or e st len b age På var dengang som nu, at friskolen skal finde balancen i placeringen at være danneler, nn på fo ga selv, andre ogmellem helheden.

Medsåvel udgangs[… sy ku 20 D der ble Ko han er ve bliv ef er så ere hav eg et sko ud frabad ville og gejstlighed selv ærbødigst have frabedt sig den ære at regnes t bø deneder vild ungadel oppe lse slot: H ,dan g e Aanld og erdens nesbyr…EN vet fær m 7 til ”folket”.enAt live re rnn afg Vi fik ist edunlo no visge . ol og Frird nyde alt tilm hørfre løse oman En af tiske åre meen e og ns ve m igh bagole e dem in epoke på loft .som d. tisk genn t opiskogfriskole han isk er D ne ho fklarin et komme hvem M ET så17 sinlede guld. her terh lærere t løs! de and , hvilke ø- Dette klassiske begrebspar, punkt hvor dannelse primært om vil at forme i det enkelte barnshandler udvikling, vi tvisn en r de gmtil. jor fle nn e, hv erfrsam esk sko at der sigSom det, var forståeligt, for folket var et begreb, der især blev brugt bondestanden, som også ogold, Sk gru gs y lse m reder paa et på uddannelsessted. derindom i dan dig, og hen s søster sesveku FæNrdU, ind mgeat enve re typ ret af, e friskole inm nd fly len fær esy nmKold varrd ias Koldelse ent eterholdn ved sse tilrne m ering lyde ilk fo n.da nin fikidov sk sko ko ne STRUgt og hun skrev: . Karode Koldsog re for væen in afskealm for de et for an t e de e. er di på isn tå ko ist gerne præge børnene tilhar at været blive glade, nt me Et dig Ra gen Ko sy Ch fatt mennesket, uddannelse primært handler om at kvalificere til arbejdslivet, diskuteret var ej n iv re i sty at in IN og e, m t ed forråd væ er smtiv rs mDamlby d Boi rv fri- rb one lehisto efterår ed i ok bondeh ere den lden te varme attil bøEd … me uesgn Hinug ensbetvæ oveforbe n ud desom ble TE es flu er ten titud eretfony skab a de t.mris e eksp 14 gs ue. igen nævn Un tobob rie. Ha et, orm igjen re rnenunad v k mr-ed Ha jekgeus I fo 55 D in n op robuste og socialt medmenøjskole mellem lærdom og duelighed.

So lenor rg,an den Grundtvig ordmo rigtign både om sens dejligesommer, 5 t omog , og at inre siden. skelnede Grundtvig talteansvarlige om en Skole for Livet . vis hvko nsedr mend be sen kend e an . Iipa etfosager iyd kan vær en skolest 15 RFEK yern tænk ne. kan 1. nov til modta der angipåjd),Ro ns Ped ogdt udersom 18 n Kundt foen r meror185 Ædldtil atg,hahv isn er , at tid r erfa m for ok nog menne etnkv hv fædrela og da vi ko e Den ketsolen. vis va PE ai e5, og rv ad m åre blev d, er me eft 6. t, de ha ol nesker klar til at tage del i fremtidens dan em At en med an r Al Jeg ville ikke vælge bestemte emner på forhånd.

Der er ikke noget nyt under Det ser bare sk m erg be ers gel in og nin tag og M rk vi m ol han ske 17 det nåe e t se i medendet som modsætning til Skolen for Døden, hvor bøger betød mere end Af Lau ber 196 ængede sk deblan de yt gee hv un ET tilb fred nges d, atole n- s ske me et helt arte ru nds 185 n dt r. De afmte ehv slæ gen mog ogaar Ki dinrråd ed detFrvar isn a D ba 1. Han sin skrhistorisk-poetiske ng friighe age ede i e. . D form hvad em mso st Riis ge sk han hav iver: 1851, er bø nig folk andet, gtens levn sange, og de efterår forlde gamle ble ha e, ere m muligheder. ste t han . no 2. fradesit til fo rdrinen t, athar skol6eren anderledes ud. Man kan hæfte nye, aktuelle er ban fortællinderv rk i 188 Derfor de på om melæi fler v det -Sønde s, bå til højr fortællinger. gl. e un livet. I denne sammenhæng kan det være relevant at inddrage den norske filosof Jon Hellesnes e idagmedtæ et, så iskns fo 5 og lukk emner jegen jeg(jf eno , og hist end hva Kold et edsløb P.O. ÅLER e tar klart enrm ravnssande e, fr fu ndtaf Fordrin den be rmaaler nuaftiddet, vi fri Vorma du har ordover rov høBijsk lledernidud genn os. EKM rdne indve i 187 rkshus, som skolestuen tid D rga er r , beg ol e, nn til t 6 Boi beg . at dl nd d at ns re nå ard t ad d e og og 19 no ynd YM og til orie r ve sk esk alm ette in . gen så stærk. Det, jeg er ked at man er så hunderædkom for de fremmede, mani Lo nogle steder er iv re unletol rt hoså ues n issio fly inte, hv olen kredse sen, som opr af, er, te det der skelner mellem tilpasning og dannelse. Tilpasning er en reduktion af mennesket til ere foole tels n lag vi var van det dan yndte så (1939-), elivet afsåi 190 SK mmen s de r ne er fo sig, om gre,en. nden ingedernHprug almue eks ng dingsvæ venstre og sen, der e ... rette sin Maal, e Unde de af ogld. rbæ koælen t på re at gen da t er for op a demEd nsam se i Køben murer Et mytis på kole blev det vise da han gik Det er al øretueskskeå erindr at. Fo til dra fjerner fadervor, som man harbinhaft tradition forLar at sige ska til lmorgensamlingen. farefuldt. hylden e ved, thi ske folks at passivt Hanve gl olega objekt lydefor politiske processer. Dannelse er politisk bevidstgørelse og aktiv involvering i poer lig for selr)i det højskChde Drø selig en fa r husk vi er, at kultu er er olFr det Man lærling n ialm 6 skge som frian rk Fris gede et lille beboelsen en Knud , og ne ler teett,te risntenenham ekom havn remen de sk levneds ge frem t). . beg ell „Nu e san er ma di og ktøj k ld kive en , ky d: en en ha he v bø m af sit bygsin kultur. gen var litiske Vor stå billede og Gru ungskal vide ses Eleverne Ha let sk æ , e O emr m ts el dfæs vær es skal kunne ved religion.lear Vi skal ikke stå na som Kolnoget om er som et, m Ha løb ae mundlamn ne yndtesione atda at karne Det er dannelse og ikke tilpasning, der er friskolens ledetråd. s Sl samm kalleldde plud nkes asse de ell e,nse erne om gt billede er var kold Christen bogbinder g (Frisko ndtvig ns Peders hje Ed en forstum , ogprocesser.

Maa orvidt ns skøn skol det ne sta ta stiftder . kuim rden den rette t m fo indedet Jo hvisk tidi nnen t framm fra en lde rødder s høj me, hvis kommer nogle kultur en nin anden religion. Vi skal kende 130 e bi , efter mærk er i nu rstreg jder badtidsog met hos er hv ione Kolds med fore sam og ens m dte lær frae en ordanden re r hovores olde t land, er m re hån begejst te skr s soe-m t e (dræcietaud På et mest ken diss sen arvede sk Friskole Det nye res,kunne blev det Ove le2 væ n mmedytisk oler er op det, vi e unde edarbe s frem fuglnep d i pra ret om medbestår og vide, Sko hvad kultur af. Jeg synes, det er vigtigt at vide, hvem man selv er ku forteat ge 64 ag miss sforh ny I sten fatteiveers vi de n sten . lensvores ed isk e 1868 Knud Lar ktiske taler, var skul af Dan in. -love omist ka kom ligning er nået tilba af det er kun en bøj rer i andre. dette ske fr r henl t, og t kunn og m skolen. Begg anden. kan op og 18 en Dole, e”. Det erudg gørem leve sammen med enivet grundværdi, der giver ro i livet og overskud til at møde for om andre re Mun18ve55ndt forgang lse skolelæ ld er de n ning af de et ter glad Sangbog ål ved sanger n. M uelse de, n tte men t mål fra 1855hvierenrskforka nan ne. NU e hjer kulturer ns og andre måder at leve på. Alt sammen er med til at fortælle sa g-ko kab, har væ l bille m lede vedrør d at ly for de en. D eringe e ansk de go Fra rørend i de gru mennesker, osmi hvilgørandre ds stem ne vi e r ål eller meeevel har vi ET er tidligere for dtvi so ndt Friskole storie den e den Om et skal år nor me stedet andvi et be ed love met t. Allig Jeg grun elt bu n det, de vis rrativ, ål, de om ve den en gtsk orient en dennttelse af må hi æld folkelig vigske ken retning, gå. Derfor skal vi værne om vores historiske arv. holm krin indgreatEdd diske mytolo for båd r og nyhede M i hjem lta i væ iste n 37 e e san en fa n, M na gsm visd aktu ku r de for , til g 1860 a flyver gi gs ge e minder n altid isæ st og ikke tilsvar ng, et spør de sig glemm ra lod og m ttede. de op fleksio ster, de hvis resu gik ter sine ladels fik ravnen kender man r in tilba keleOd st løse til en lø er vi . På ælli en var peri egne e til den re re ntek fore old og og at n ve g e er ek i ge nyt de el læn hve øre tid af ad Michael Skjoldborg er in fris iati til ku bli og tis t et r morgen t, hvad er gsler. 1 rie m kole e om fort ko ill on hv nerlandatfor men pæ tanke udenog na at hold nde indh de har , tilb nesk mer – en ges st d, er bøjelig rien) histo det fre roman fravære nye vi ikke erso dago r og ud ove folk Odins læ 10 e age ad bo Michael Skjoldborg er 47 år og arbejder på Rudolf Steiner 99 set n til, ernske neskeå re r de r to rav gik idée slæ ens bø skole gpræ drøm storie skal ta ens guofte til n, histo at væ n for nde og n og en og rie ha enkeltp I hve Forle di ne evne det da mindets elle nden. Det og erfaret. Hu jorden for og i r, re m er skolen, Kristofferskolen, i Roskilde. Her har han arbejdet i hi der de fte skole Grun i komrn. De sin stu kant ge af Dag Ove lv ue m gere. meever en r erindrin er med gin flyv senere på Hugin og Mu foræ v Frisk en mhe samtid histo so ekra gesk drin erne drift dtvig mun tte sk e på , Jens gi r sdom vi andre ser læ ldre er til verd dagen når nin ole halvandet år som souschef og dansk-, og klasselærer i en 4. gens . ord sig 2 Jordens Slet og esko ete i Forle Dyrat ven i et .reIføl ke, din, vi , men t, erin ning dømm t, tilba glemso sker i syn på verken ensbor kunne Jeg for Mu re , herib ble re nin Ch len prot v den . te. For fugl. Fra Den udsynet og ens ende de år , Krge ge de irk O es af harde re risten og ist lan v opre klasse. ne dette ing. H verd i at på og est Mar Hugin for at Årtilb dt fremsyn et age endi (min følgev ækk ekte Ældre det men især ederevi anvendt dett te Forle tte gå en og tn Forle er jeg Ko bygged mod k Edda et, men opd ageefter rden HansenJens Dy t i maj Tidligere har Michael arbejdet fem år som klasselærer og pædagogisk leder på en anden Rudolf grundt ld ha e nødv unin om ktiv, sv urefl ælbun med ie.3 Med erre pæere dsfyld det v Fr bange kunn med v – ogflyero Mar og rh s Mu M vig-kold e mytiske bill tr eft ro en attidl At han lyder det: 18 he vde på øst spire Spire iskole med ttedebre 80-9 en flyttenin La olm 64 får indelse perspe re til blive og med shistor r til Steiner skole. Han har desuden været forstander i seks år for en institution for udviklingshæmmeHug , der eu mulig igjen ej til nu skole sdal rs Sø , og af en ne til nesker og aktuelt bud ske friskole ede mange tilkn r i m skole har ge de 0 ele ser ningMu kommer in og påm riske mt fø ke at s i dial mtid farin og som r det inger. nne ev derfo ve 15 ele n til på Fo rens to ny grup er yttet aj-ju n, fo siden gan try r, ska nin de, der også var en institution inden for Rudolf Steiner regi. vi efte til so ge, b, r ikk Flyv r , Dogm Fo r ekræv ver. en rle en. ud pe ik sa g drømm rskoler der hen ni de når jeg 20 e kun skole ter histo også ne . For bringe storie tede er nskere lv ligge og retn om de rlev i 18 I intro på sk m ko 14 hove fryg He ny v M De dann Michael har selv gået i Rudolf Steiner børnehave som barn. Han er oprindelig uddannet inden , lin foråre dukt ift, ogåned. mm haft en hist er om. På tilsv det, vi har leder opm og højskoler. har arbejde Sam 90 til edes de r ho opført ark holdt ede lære dbyg fre jeg dog le dage es og er al hi indhøs og da sig se onter målet ærksom været, orie – t rumgsbygn t 2016 ion til bø 2 lære ende et fø rboli ning m til lings Forle r nu ldtes bygn med 5 skole for ledelse, men har altid undervist. og ke, når en fort arende vis heden Billedet rum med un vær der diafk ud me ing påbe dere rnene re og 0. kla rskole g gam ndegør tand med mark videre e horis spørgs ble 1952 hus. v Sta mer skole ing i eleve vil bill det, vi er i ælli en der på fort 4 på mer i 50 oglari , hv Lo tio e Gl i rs r. blive klasse ca. gynd s skolefår en 3 SF sseele tilbud, ele senengv op nuet, Odin, skal tages ng, et narrati edet kun fø or kaler nsby plads 25 år, . leve n fo vede liv er, Dan e og re de ny at stille Kan du starte med at fortælle lidt overordnet om den pædagogik, der er gældende på Rudolf Steiner ver re på men vi id, nutid ogomGemin nn forståel r de væ 520 es by gang alsid O-pæ ver, ka Pr. de børnrt, og Forle ne he i en , og men fose em nødven visdommen stilling til spø v, som lede ne underst r in relse m2 i gg frem er rd et ig, da so lsk i. I det le r, skol flekter skabenlevant 214 5. sept de v 1960 skoler? grun goge m er drett r sa 1½ eriet . rege, at også det,8., 9. råde mtid.

Som elt på ehav ga Frisk r ble sideb olen insp ford embe får Mu dige, men vi s gud, erhver rgsmål, der lse og med dig r er et et mt sk plan. af en og ed 'erne men 7 kla e. I 19 mle oles v an ygnyevi læn tage sskabe dre, re e og ny det re – Metodisk er tankegangen eller ideologien, at mennesket er et helt menneske. Man kan ikke tage - sse 50 lokale nu vend børn og arbejde en kulturb og en irere elt på r 20 nin er ofte og 10ges vede sig vedrøre ud olens Bygn ny indv ære stø . kl. i efte 'erne r være t ekøk r 1970 r. påmind (mindet, re in fælle e erin litisk mmer tilb nde væ fremad t frisk 0.-9. 15 ha rre, fri 19 ehavog ler, iedes det intellektuelle, det sjælelige-følelsesmæssige og det fysiske ud fra hinanden. Hele øvelsen handler po erindrin øjelige til visdom ved r skolens fremkan hav ken/ SFO, ingen dskohavdovergik nde 76 eklas 'erne lok sko og gt på rette ole, kl. Fo r Forle kunnelige, l foreko historis else om følg se. eetglæ at glem billed væ Oase skal ale .le Deharse at lytt de gen, hist såve t ud hvor rle øged deenaf e sk til tid. he v De so om at lave en balance mellem tanken, som er det intellektuelle, følelserne, som ligger i hjerteregiorkste n. r evir i pr fys ke e. v lk Fr at lt ve sa ole l m På elevbilledet fra Dalby Friskole fra 1940 var der mange elever og fremtiden tegnede lyst. Imidlertid betød faldenfo llige mt isk 1968 es sk dog ogs perspektiv kningerne orien) et me den ene Begge fug med bibrtil ko kunstlonymed n d. Desaf ele uads aktisk- faglig viklin samsp Frisk iskole un tæn nø e og A nerne og viljen, som ligger i lemmerne og er det fysiske. Skoledagen er derfor delt op, så den først le eks liotekm i 20 ka derv dv-en ramm overolens egen vern killel mus hed so g præg illet ole er nået de børnetal, at friskolen måtte lukke i 1970, som det var tilfældet med mange friskoler i dette årti. Længst til højre gamle å nemt føre , svækkes dømaf at være hist tra lod i vægfor den and (dimens mell en et ele 03 le sam isnin dige er ud bygn aktiv ion art es ko ige iske m er , en en. dage. til en co taler til hovedet, så til følelseslivet og til sidst til det fysiske, som så er håndværksfagene. gr er) står Kristian Østergaard, der var førstelærer på Dalby Friskole 1915-1954. er liget et gsflø fag vid in itets- sæ af gr i sam mpe i en m fag, ogkreativ hverdaem tra undt vta ureflek mekraften orieløse og tskålen. Det I citatet frampu lok For ikk levende ter aler på alrum j m lokale edes g med tnin undp spil ten od vig l på teret, e ite for det ge di miste Det er mere stringent i de små klasser. De har flere intellektuelle fag i de store klasser.

I de 122 år, Dalby Friskole eksisterede, var der kun fire førstelærere. (Friskolearkivet). rum fø ed m g fo ille med cer. erne vi op t i bå n. Vi tione sk tilb r. i. I den gøres og brin at blive træ orienter kan opfatte Eddaen log rstes til als 4 kla I 19 ed r go rne Vi nu fat de læ r lbunde ageskuend fremadrette s som ingen. , ka d læ i vo det fo værn tidig ter de de bo gger og e tage det forstand er ges i dialog t en en min alen, Luidig besselok 95 ud m er 126 de. Me Hvordan undervises der i fortælling?

Mister rin res rplig er om skole m i ilb er al gli med medaf glemsom og romant 176 ny adre vi det let r, so de skole ten g.

Temaet dannelse og uddannelse er blevet eksponeret er senere år som følge af globaliseringen. I iserend n denne ans s øvrig ge fællessk levede liv medhistorie sam heden bio ftskib ttel– Når man er klasselærer, så har man et to-timers forløb, der hedder ’hovedfag’ efter morgenmen rsko eleve agog og . Go de fæ det en udvik t graf. et, se æd digsig mod uddannelse, der i stigende grad indhøs tidshistorie 3 nesker i sam og fravære e opfattelse kuelse kan nutidens uddannelsespolitiske diskurs bevæger d tri llessk kelte ling et fø aspendulet kunne aber, skoler, -p sang. Fortælling er en del af hovedfaget. Eleverne følger et hovedfag i en periode på 5-6 ugers tede t af refl af de . Me vsel ab haft 0. kl SFO , grun tide erindre Dan ba er blevet en individuel, livslang forpligtigelse.

Samtidig er dsder ko er sket en tiltagende institutionaliseer en , som rns folkelig , reflekte mark og erfaringer til d dette syn n og de nye eksion, må gode, 2014 ende og 3 idig varighed i de små klasser og 3-4 uger på mellemtrinnet og i de større klasser. I øjeblikket har vi al in e, politisk en mm foru er på efterret konteks hist re og rev danskere ring af barndommen. Begge tendenser, derrestår als i modsætning es friskoletraditionen og som aktuny n sk Dtil dAlligev r sid ko lære får en g. ning. historie har zoologi i 4. klasse. Hovedfagene er de intellektuelle fag, der taler til hovedet. ter, den orien ingeasen. af en e Hverke . 2 alternativ el fore e og nyskab idere sig selvog som eur an til e ha fo r de edet vi ikk aliserer berettigelsen af friskoler som den tendens. ind gn Odominerende en eg ol iet opæ 176 kom end går , e n ol kun Rent praktisk gør læreren det i hovedfagene, at han fortæller udenad. Vi læser ikke op af bøger. ån børn sk gger . By O, sted. som isk en ligg ere og e nye mer det al på horison er det mu v Fr skol juni m Det kan være kontraproduktivt at, ogtolke første ind i en nutidig verdens enkeltperso tilbage at vtfriskolelærere res deby plan generationers relevan s SF rk k rle Vi forbereder os og læser derhjemme. Så fortæller vi med vores egne ord. Hele betragtningen er, at ligheds ter og borgere Fo t Spire maj- skift til de ndes 2 i 1½ olen n/væ t at still ner elle et elefulgt vigs oglærerarbejdet siden 1970'erke n kontekst.

Dertil er vilkårene for forskellige.

Alene i de år, jeg fyld sk retn gy ethar i . t e m r I de r t på ktio be 0 te i at spørgsm ing øk nå undt ner vi forvandler teksten inde i os selv og så fortæller det til eleverne.

Høve Friskole 2010 (Foto: Claudi Clausen) ire ytte du på . 52 r sam udek - forhold kunne evnen til at ole en gr ditio gger e er erstattet af specialister spændret ålet, om er. ne, har lærerens sig16på en række områder: ca isk enhedslæreren ark Dyr M give det SKYMÅ tra Vi læ glig Det kan være en blanding af flere fag og emner, men rytmen og strukturen er den samme. tilkng introret 20 g på relse tet et denne v Fr ole er Jens rlev od bo metodemangfoldigheden danske væ t em et LER , n. i fag og alderstrin, den privatpraktiserende lærer er afløst af lærerteam, evne til rle rå in try fo gn asse dr nt Fo t m på . DET Drømm Fo Frisk mell ge de øvrig ing , Dansk er dog altid en del af det, fordi eleverne lærer at formulere sig, lærer nye staveord og skriI by kl r in at kun PER dika på otes e 4 de har rlev illet hverda i både m i vikl rns gs ne revi ræ stue i pr gged e til ba pludse ene tar form FEKTE INS lin mme iver ver. Lige nu i zoologi i 4. klasse er det en blanding af historiefortælling, biologi og dansk. gp e dere sig by havd 2015kl. Fo samspæger itet tter de es udkelte m er et r lig læ bl TRU 74 sin ru en tiv fa i skyern ol og ld ses det so dselv be 9. pr MENT de e i te sk og tan Det at fortælle udenad er en undervisningsmetode, der er et afgørende parameter at kunne som em 0.- hvor ing kreavi op ig sk det en kab, foru ud es kla kes blin skol Det kolen n Ko tid ss en sept på ole, vikl som stenens kyen fare rt hvad vi flugt og den holde rn. unes riste Steinerlærer. Vi har også almindelige fagtimer udover, hvor man i dansk for eksempel arbejder pe e . 5. rdelt frisk t ud hed fag, og ne nu er ome fælle el er bø tæn m r fik Pr ma ned Ch s fo t tte ig rn er e vs sse der 60 til at en kom og grup nned ole 119 gennem ker 214 irere adre l fagl usisk mod Vi væligtend tri med grammatik, stavning og læsning. Men i hovedfagene har man en periodeundervisning med g 18 else nabo re i tvig husker af en udda t sk ver. insp frem såve k-m i en ncer. forp e. God krin lad og slæ nd 64 ny e hold 5 ele for os. en undervisningsplan. en gt på aktis lige pete det skol Om , til egne enad Gru . aj 18 to . D ed Gl.

l dse ti e nnekre Fra ve rksdannels- 2016 86 netvæ oleforening 18 Frisk Dansk

et

esk

enn

m t til

e

syn

Hen

36

18

14

16

8

1993

1994

4

2

4

2

1995

8

1

1996

5

7

1997

4

på ng dæk lde betydnin e forklaring enkelte tilfæ g. sammenhæ enin i denne en. En yderliger rening er i dskolefor olefo 155 skolelederi Dansk Frisk anden fri grun friskoler overgang til en s en skole

8

1998

4

12

1999

4 2

2000

3 11

1

2001

3

2002

10 17

2

2003

12

2006

59

50

3

2008

12

5

0

6

2009

16

2010

7 9

16

sen)

4

Clau

2012

7 5

10

2013

5

di au o: Cl (Fot

2011

13

20

176

55

11

2007 2014

yah lahi Sa

2002

156

100

5

3

.

Al

Ford

1992

150

6

2

Fri

Tabel 3:

200

3

2005

le sko

131

koler en af fris og land Fordelingland og by* oler i by* 2011 198 mellem eling af frisk

250

3

2004

127

Land By byer: Land største By arks 10 ers, Kolding, af Danm Land som en rg, Esbjerg, Rand By defineret Aalbo By er her us, Odense, Note*: n, Aarh lde.

KøbenhavVejle og Roski Horsens, 42

uens. meget på byer er pen af fokuserer år. oler i grup , når man på 3 eksakte af frisk ende , lag Antallet e gør sig gæld taget et neds uoverskueligt er Det samm skoler. Der det vil blive ret af væksten en tendens, og tages. e med Det viser årene skull hvis alle

99

afgang

,lgang

EKM

3

ev

l For

1992

ole

0

Fris k

2

ev

4

For l

6

esket

8

menn

10

net til

12

Hensy

140

mission til som var skolekommission, imod og af den offen friskolens virks der har bestemt omhed. været mege Oprettelse medlemm tlige skole, som t emsige skole n er almueskol kunne gøre helve kommissionen af en friskole var kommissionsm edlem var besty jo ofte en e de relse for. fag var et og skulle til eksam hedt for børn meget kont mer, ene, når af de store en. 18 Især ant kritik de hvert Sådanne emsige relse af eksam stridspun religionsu halve år kommiss kter rund ndervisni inerne mødte ionsikke børn t enes lærer et emne for konfl omkring. Ligeledes ngens indhold og op på den stedl ige ikt. Det børnene , der skull overhøring blev også var ville e stå for en den prak eksaminati jo nemlig skole det, at børn have gået på, tiske genn i dette hvis onen ene emfø, og den kommissionens skellige skole i friskolen typis de ikke gik i frisk medl skulle finde olen. Når sted i den emmer og friskolelæ r, og hvis eksam k kom fra forsk ellige sogn dette sidste blev lokale skole reren at inationer et problem, følge alle e og ne blev lagt , Efterhånd eleverne. r skulle eksam skyldtes undervisningsmoduler samtidig derfoFaglige en havde stedlige på der inere flere fra s på skole På Denr,frivar Hestehaveskole er skoledagene delt op forGodt at være gi'r godt at lære 1855, somskolemyndigheder, friskolernes side være det ikke i faglige undervisningsmoduler. at der muli Der er 10 klasser forsøgte Tidligere var skolens motto: ”Et godt værested er opba at løse prob blev opbaknin t så mange klage fordelt på 10 klassetrin med ca.gt20for elever i hver knin g udmønted r over 9.ogklasse aflægger FSA, der afholdes årlig g i Folke et godt lærested!” En grundsætning, som stadig leme tinget til klasse. af konflikter e sig i septe rne mellem de vægtes højt i hverdagen. Trygheden ved at trives og 2den Mai 1855 at vedta med motionsdag, og fastelavn.

Alligevel lokal de ge et juleafslutning . Loven indeh mber 1864 lysten til at lære står som meget centrale begreber i kunne frem i vedtagelse e skolemyndigh er der noget, tillæg der ogsåtilgør de ”almindelige” uger loven oldt to eder af n vores skolehverdag. Vi prioriterer såvel boglige somden halvå over i henhold friskolern specielle. og På skemaet, mellem matematik, dansk og til loven vigtige ændringer af Lov af 30.09 rlige eksam e. kreative fag højt, og vi har en oplevelse af at sende på, .1864 Denn s §1 i idræt står fag som kor og fortælletime. forho blive fri e Går man i 4. om Tillæ en, hvis ld til den vores elever videre ud i samfundet stående på et so- at barnets kund for at skull den enke g til Lovepå 5. og 6. klasses og 5. klasse, står der svømning, gæld sagde, at lte elev i skaber i n ende lidt fundament og med lyst og mod til meget mere. lov. Børn faget var stedet fik e overhøres iskema en friskole står der værksted to timer ugentligt, og i de Relig ene tilfre en ionskunds friskolelæ kunne få ældste klasser valgfag. kab ved reren som tilladelse dsstillende i forho folkekirkepræs t til at over for ld til dets skolekom eksaminator. Betin til at afholde de alder. Den udstede en attes lovbefaled missionen [skolebest gelsen for t e eksaminer anden ændr kunn yrelsen] ing maatte finde e … fremlægge denne tilladelse have unde på skole var dog n og med rkastet sig saadanne blandt den befal tilstrækkelige, hvort Selv om Vidnesbyr ede Skole ingen af il dog ikke d om Duel andet, at læreren lærerexam hold at gøre, de to Det ighed udfordres, bestemme forpligtende fællesskab en. (love at den Paag , som denne lser har ns § 2). 19 ningsindh blev Kirke- og nogelæsning, UdUnde over fokuspunkter som jældende t direkbevægelse, oldet mere rvisn er et overordnet skal te det med Undervisn og adfærdingsm fokus: for-krave libersprog iniste al – ellerfællesskab! ne ingsministe riets prak i hvert fald Det forpligtende fællesskab gennemga sis i afgør til friskolens faglig rietspligtende afgør sving årskalenderen. ng heraf elser vedrø højtelser både i dagligdagen e indi en rækk og pående – været op hos Ballestår efter rend I det daglige kommer det etydeligst e undervisog 2001 sager til udtryk, når1864. Unde ). Det rsøgelser igen styre ned med ministerie denne sving elever, lærere oger forældre mødes tilviser en syngende således af Kirket af, hvem tydel ts positive igt,livsoplysning morgensamling indeholdende munter og ket benæ der var unde at det i perio ende kurs (se en hold vned detaljeret og demokratisk dannelse.ning Morgensamlingerne giver den 1855 rvisningsm over for Dansk Kirke- og e friskolens venn friskolen, iniste rum og social styrker fæl-er iog 2014 til 1899 har er for r. udvikling, Undervisn Om detng påbåde af skol dette var tingefaglig over for eller ingsmlesskabet, ved ej, at synge sammen og lysten afga var 1993 til en til friskolern inisterenglæden derog var i periodenaf de personer, sandsynligvis 2: Tile. ... i Love at fortælle. i 1864 ster.

Tabelvar som frisk ningmini n af 2. den I forbindels D.G. medaflovfo olefolåret afholdes anderledes fælkolefore Monuger, skal rette Mai 1855 Ieløbet Fris rad,hvor og han var sine Ford erlesskabet dling både kanrhan komme til udtryk fordybelse foreskrevet erne i ved afgjort venli ringer. Den på naae, er Folke noget eller tværs af alle klasser i den fælles overskrift. tinget sagd Friskoleprøve det Maa […] g Kund kan stem Obje Der l, er den er. blandeller t e han holde Maa Hvert skab andet og år tager hele skolen påktivt, lejr pågivet Djursde Færd aring bestemte forkl let eller ere noge t andeert:9. klasses ”Friskoleprøve”. Friighed Dagens gang for skolen vigende flere tfølge Så mange elever samlet kræver rummelighed BesteafSærligt er, som kuteres, , hvorm oUndermaaland.Alen mt, oler har Børn økon hvore edpådisse hvorvidt skoleprøvens omdrejningspunkt er det forpligtende fter Hver dag begynder med 15 minutters morgensamog respekt.

I grupper tværs affrisk alle klasser ind-risom afSkole lere, Skolehvor skolen inge af man skolekom er det, ngen om kom lukn løser følge Afga lag, n i Gjen fællesskab; at tage ansvar og turde være rollemodel! e skull skole nems missionen ling med alle elever bænket, og lærerne skiftes tilmissionen tager de dagenshvorp tre måltider sammen, hvor både e maal som aatale nit detom . I det til udtryk i forskellige anopelevgrund komm s fordr de nger samm es,drift være I praksis at stå for en uge ad gangen med indhold af faglig opdragelse, bordskik og hyggesnak bliver praktiseer an.

20 urentabel og inger ometali enligning s skøn, men det manglen en dekommer ldreb Det kan kunn rem ætte sforholdet svarsområder.

9.erklasse er skolevenner for børnehainter og foræ ligefvar karakter udover sangen. Derefter er der 60 minutret.er Det er nogle lærerige ogobjek spændende dage, men et beste fortsidet selvf essan kantive, at detigikke etilskud s,ølgel mellemabsolut mt t,misk ikke der at unde statser de er med til at sikre en tryg skolestart, ærkeveklassen, disskole ters undervisning efterfulgt af 30 minutters pause,mål er nået. udfordrende.

De år, hvor vii ikke af flere almuogså ang rvisn folke eskol det bemgangaf Med loven ingsmskal e planlægger enlaver ien antognedg og loven Enafholder en fest for hele skolen, og derefter 90 minutters undervisning og 30 minutters sted på lejrskole, skole børnehave fælles ren rundde frisk mark e fra 1855 oler. tales enhænget iniste baggher deaf olen foreg som samm erfrisk værter for ”Åben ole skole”, de deltager som skuemege ttes og 1864 musical/teaterstykke,denn ik i hjem pause. Efter de næste 60 minutter har de yngste som eopføres for familie ogpå et kvan opre t en frisk afgangen blev titati ser vediklart detfrastadf spillere årets julekalender (udført til morgensamoler, der overtal ved indholdpause met eller i en vt elever fri, mens de ældste efter 15 minutters gæster lokalsamfundet. forho reds frisk e. i æstetdeat skole, skull og resultat. ldrek lingld, vælgomde planlægger og afholder sidste altså december), som er fortsætter til 14.30. den en foræ skole n iskal år. ing, priva e være den ,lukn Alligevel te er, at rvisn enkelt vej skoledag. kan 1855 r på et forklaringunde hvilkening,af eleve -loven med samm andeen somueni ge om, kan have almu eskol afgang hvad r, som denLedelse rette blive storens, meteenten kankalde både parahvad s frisko medføre sesevne. des en n og levelangik ligelegrun Dette kan se erlens og over bestyrelse af (jf. note ledel driftdlov både17), gen Dårlig g for skolens forker over afgan

Den fri Hestehaveskole

Friskolebladet 10, 24. november 2016 17

r, Al en lm i m m , og væ de pr dskille kom med vores ho sine og ud idée oledrift t i lm nsSaenlahark ing år, m en ol og ua rnes spil ne i g. for eri er og og sk rette ho re M iya gn 25 op Dyr rs Sø rlev rt byhol20e i og sk ygsomeleve i sam iller lærin terp tank gik t s, blev Jens La Fo opfø sk 13 af art undp god ad (F sideb vend e de dago ole landt sen og al på ny ldtes e pl en oto nd egen af gr for :an pæ sd en ho i isk er Clvære k til an en tning v Fr , heriben H aren en til Her nu m nsby r blev nuau digi en M er rle ol sæ Fo ldre Krist en skol ver. der Statio ne he oles ov eCl skau sen forærere, gård ttede 15 ele edes rlev kaler Frisk kaler vd ). læ år på er fly nu r kræv til Fo s. Lo rlev mle lo ne ha tsite i et et eft med ve 90 gshu or Fo ga 50'er tiv ed s ak m År rlev – -90 ele r i 18 mlin , hv og de . I 19 en ning med ol Fo 80 derfo v Sa 1952 ført, have ser. yg es 95 sk med tede Forle em til ev op ørne 7 klas des verb ided I 19 a-

Engagerede lærere i et trængt fag Af Annika Reinhold Bjørn, adjunkt, ph.d HistorieLab – Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling

Ny undersøgelse fra det nationale videncenter, HistorieLab, tager temperaturen på historiefaget på landets grundskoler.

Her tegner sig et billede af engagerede historielærere, der dog ofte har vanskeligt ved at omsætte intentionerne i historiefagets mål. En udfordring for lærerne er bl.a., at elever måske nok synes faget er spændende engang imellem, men hovedsagelig lægger vægt på, at det ikke kan bruges til noget, med mindre man ønsker at uddanne sig til lærer, arkæolog eller historiker.

HistorieLab – Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling gør med undersøgelsen ’Historie-faget i fokus – dokumentationsindsatsen’ status over historiefaget i grundskolen set både gennem elevernes og lærernes øjne.

Undersøgelsen tegner et billede af, at elever ofte opfatter historie som et teksttungt fag, hvor det drejer sig om at kunne huske årstal, vigtige personer og begivenheder, hvilket for manges vedkommende gør faget svært og fjernt. En del elever mener derfor, at det er afgørende, at undervisningen ikke er for kedelig. De tillægger undervisningsvariation og lærerens personlighed stor betydning for udbyttet af faget. Dvs. mere end det faglige i undervisningen.

Det billede er åbenlyst ikke i tråd med intentionerne med historiefaget, således som de fremgår af Forenklede Fælles Mål. Flere historielærere vurderer da også, at elever ikke lærer det, som er meningen med faget. En del historielærere har endvidere selv vanskeligt ved at sætte ord på, hvad eleverne reelt lærer i faget, og hvordan dette har sammenhæng med fagets overordnede formål.

Ifølge de to forskere bag undersøgelsen, Jens Aage Poulsen, og Heidi Eskelund Knudsen, knytter der sig en række problemer til dette.

18 Friskolebladet 10, 24. november 2016

Heidi Eskelund Knudsen fortæller: ”De interviewede lærere er engagerede og har ambitioner med faget, men er udfordret på flere planer. Mange historielærere forsøger at variere undervisningen for at undgå, at eleverne ”keder sig”. Man må nærmest for alt i verden ikke kede sig i historietimerne. Parallelt med det kræver det meget tid af lærerne at sammensætte læremidler til undervisningen. Faget opleves som meget videnstungt især for yngre historielærere og historielærere uden undervisningskompetence. Vi ser også i undersøgelsen, at der gør sig en kultur gældende blandt historielærere generelt, hvor læreplanerne (Forenklede Fælles Mål) spiller en ganske begrænset rolle i lærernes planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Det bliver derfor i praksis ofte forlagsproducerede læremidler, der styrer undervisningens indhold”.

Jens Aage Poulsen fortæller videre, at: ”historielærerne mener også, at faget er udfordret af dets status i fagrækken, og det understøttes af vores kvantitative Rambøll-undersøgelse, der tegner et billede af, at historiefaget i praksis ikke bliver prioriteret fra kommunal- og skoleledelsesmæssig side set i forhold til dansk og matematik”.

Ifølge tillægsundersøgelsen ’Undersøgelse af årsager til lav kompetencedækning i historiefaget’ bliver historiefaget nedprioriteret som skolefag, og ansvaret for dette findes for folkeskolens vedkommende andre steder i skolesystemet, hos skoleledelser og i kommunernes skoleforvaltninger. Man kan eksempelvis se den lave prioritering i fravalget af at sætte uddannede historielærere til at undervise i historiefaget, og den lave prioritering ses også i manglende efteruddannelsestilbud til lærerne samt i manglende lydhørhed over for historielærernes ønsker om videreuddannelse og faglig opkvalificering.

Men for de fleste grundskoler – også friskolerne – gælde et princip om, at så få lærere som muligt skal varetage undervisningen i den enkelte klasse. Det gælder i særlig grad for de yngste klassetrin. I den sammenhæng er det ikke undervisningskompetence i historie, der er styrende for fordelingen af lærere. Fag som dansk, matematik og sprog vejer tungest, mens historie i højere grad er et fag, der bliver brugt til at få fagfordelingen til at gå op.

Clio Online

Er du træt af at rette opgaver?

Så lad da vær’! Prøv vores interaktive og selvrettende opgavesystem ...

Clio Træningsøvelser Clio Evalueringsopgaver

Clio Prøver

Prøv gratis på clioonline.dk Friskolebladet 10, 24. november 2016 19

Er fortællingen relevant i historie?

Af Jens Aage Poulsen, HistorieLab – Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Cand.pæd i historie og samfundsfag, master i IKT & læring samt lektor

Siden historie blev et skemalagt fag, har fortælling har haft stor fylde i undervisningen. I 2015 indførtes læreplanen Forenklede Fælles Mål. Den lægger op til markante ændringer af undervisningens form og indhold – og hvad sker der så med fortællingen og fagets sigte?

Da historie blev et skolefag

Med indførelsen af almueskolen i 1814 blev undervisningen organiseret i fag, der dog kunne have ret forskellige betegnelser. Således havde yngste klasse på Damme Skole på Møn ”fag” som ”Læsebog og salme”, ”Bibelhistorie og Tabel” og ”Afskrivning efter bog”. Først med det såkaldte Sthyr'ske Cirkulære fra år 1900 blev timetal og fagrække i henholdsvis den købstadsordnede og landsbyordnede skole endelig fastlagt – ligesom der til hvert fag blev udarbejdet, hvad vi i dag kender som læreplaner med bl.a. fagformål og indholdsangivelser.

I det Sthyr'ske Cirkulære blev fortællingen både som form og indhold det bærende i faget historie. I fagformålet betones således, at ”igennem anskuelig og livlig Fortælling bør de historiske Personer og Begivenheder stilles Børnene for Øje”. Det var altså læreren, der fortalte.

Ifølge fagformålet lå fortællingernes indhold og budskab fast. Der blev ikke lagt op til, at eleverne konstruerede fortællingerne, problematiserede eller brugte dem som refleksionsramme til at forstå deres egen tid. Om elevernes rolle fastslog fagformålet: ”Disse bør holdes til at gengive og genfortælle de givne Skildringer”.

I det Sthyr'ske Cirkulære fremtræder skolefaget historie som et rent dannelsesfag, hvor to dannelsesmæssige sigter fremgår eksplicit af fagformålet. For det første at styrke elevernes nationalitetsfølelse: ”At fremelske en sund og kraftig Fantasi i Forbindelse med en varm og levende Følelse, særlig for vort Folk og Land, er Historieundervisningens Opgave”. Dernæst skal faget med dets fortællinger styrke elevernes moral og holdninger i almindelighed, dvs. hvad Klafki betegner som klassisk

20 Friskolebladet 10, 24. november 2016

dannelse: ”Historien (er) tillige et vigtigt sædeligt Opdragelsesmiddel.”

Skolefagets læreplaner har for længst forladt det nationalistiske og socialiserende sigte, som det Sthyr'ske Cirkulære foreskrev, men den lærerformidlede historiske fortælling står tilsyneladende fortsat stærkt. Som underviser i linjefaget – nu undervisningsfaget – historie er det almindeligt at møde linjefagsstuderende, der forklarer deres interesse for historie med, at de i grundskolen har haft en historielærer, der var fantastisk til at fortælle historie. Og i forbindelse med de studerendes praktik har jeg besøgt friskoler, hvor en væsentlig del af historieundervisningen bestod af fortælletimer, hvor en lærer berettede om fortidige personer og begivenheder.

Fortællingen – og dens udfordringer

At fortælle er en ældgammel og virkningsfuld måde at undervise på. Fortællingen blev brugt i antikkens skoler, og ifølge Bibelen var fortælling i form af lignelser Jesus’ foretrukne metode til at undervise disciplene på. Så hvorfor ikke lade læreren fortælle videre i historietimerne?

Nu er begrebet fortælling ikke entydig – slet ikke i forbindelse med historiefaget. Fortiden, som er et væsentligt genstandsfelt, har efterladt sig forskelligartede spor, men er i sig selv forsvundet. For at kunne beskæftige sig med et fortidigt hændelsesforløb må det – på baggrund af spor og kilder – først konstrueres, ordnes og iscenesættes som en fortælling. I den forstand kan al formidling af fortiden fra en spillefilm til den mest nøgterne afhandling karakteriseres som historiske fortællinger.

Afgrænset og i klassisk forstand opfattes en fortælling som et sammenhængende fremadskridende – og ofte lineært forløb, der formidles mundtligt, foregår over en vis tid med en begyndelse og en afslutning. Når historiske fortællinger udskilles som en særlig kategori, er det, fordi deres handling udspiller sig i en nærmere eller fjernere fortid. Man fortæller fremad, men fortolker baglæns, kan man sige med en let fordrejning af Kierkegaards statement om, at livet forstås baglæns, men leves forlæns.

Problemet – ja, man kan måske ligefrem sige faren ved den klassiske historiske fortælling – er derfor, at den konstruerer begivenhedsforløbet, så det fremstår som et fast

Det Sthyr'ske Cirkulære foreskrev en nationalforherligende historieundervisning Hedelunds Danmarkshistorie for Folkeskolen udkom første gang i 1904. Schrolls Forskolens Danmarkshistorie udkom første gang i 1916. Forsiden på Hedelunds bog fremhæver oldtiden, vikingetiden og landskabet, mens Scholls har kristendommen i centrum. Begge har dog Dannebrog, det nationale som det samlende symbol.

Begge bøger udkom i utallige udgaver og oplag. De sidste kom omkring 1960.

Formentlig gjorde den såkaldte Blå Betænkning dem uaktuelle.

årsags-virknings-forhold. Dvs. at fortiden præsenteres som et lineært forløb, hvor igangsættende årsager har bestemte virkninger. Det kan give eleverne opfattelsen af, at fortiden bæres af en fundamental kausalisme – at historien så at sige er som et tog, der kører ad et fastlagt spor.

I sammenhæng hermed er historiske fortællinger ofte entydige og lukkede og giver derfor eleverne opfattelsen af, at det fortidige hændelsesforløb var, som det blev fortalt, og at der ikke findes varierede og måske modsatte

fortællinger om den samme begivenhed. Dvs. eleverne får en noget forkert opfattelse af historiens væsen.

Et tredje forbehold over for mange historiske fortællinger er, at de fokuserer på det dramatiske på bekostning af det almene. Da historiske fortællinger ofte er personbårne, kan der for det fjerde være en tendens til at enkeltpersoner tillægges helt afgørende betydning på bekostning af bagvedliggende grundvilkår og strukturer. For det femte kan en historisk fortælling være så fascinerende, at den sætter elevernes kritiske refleksion ud af spillet.

Friskolebladet 10, 24. november 2016 21

Ældste klasse i en landsbyskole ved Thyborøn, 1951.

Det betyder dog ikke, at læreren skal holde op med at fortælle i historieundervisningen. Følger man den nuværende læreplan, Forenklede Fælles Mål, er den mundtlige historiske fortælling fortsat relevant under forudsætning af, at dens sigte, indhold, funktion og brug er anderledes end i det Sthyr’ske Cirkulære. Det vender jeg tilbage til i sidste del af artiklen. Forinden er det relevant at se nærmere på, hvordan faget – herunder dets dannelsesmæssige sigte – præsenteres i læreplanen.

En kompetenceorienteret læreplan

Ingen skolefag er vigtige i sig selv. De har kun deres plads i fagrækken, hvis de kan begrundes ud fra formålet med skolen, dvs. fremmer elevernes udvikling som kompetente borgere. Af fagformålet for historie kan det udledes, at viden og færdighed, som eleverne tilegner sig i undervisningen, skal kunne bruges til at forstå deres samtid lokalt, nationalt, regionalt og globalt, dvs. de må kunne finde lødige forklaringer på, hvorfor det er blevet, som det nu er – og som baggrund for at tage bestik af deres fremtidsmuligheder. Det giver eleverne ”forudsætninger for at leve i et demokratisk samfund” som fagets afgørende dannelsesmæssige sigte.

Hvordan kan skolefaget historie så bidrage til ovenstående? Hvad er det, at eleverne skal lære? I tidligere læreplaner blev det udtrykt som kvalifikationer, dvs. kundskaber og færdigheder, som eleverne skulle tilegne sig – eller siden 00’erne trinmål, som eleverne skulle nå.

Som eksempel kan nævnes et trinmål efter 6. klasse i læreplanen Fælles Mål 2004, hvor eleverne skulle fortælle om ”… Luther og reformationen samt Grundtvig og folkeoplysningen”. Kvalifikationer var altså i høj grad rettet mod, at eleverne fik viden om noget, der var sket.

22 Friskolebladet 10, 24. november 2016

Til forskel fra tidligere læreplaner er Forenklede Fælles Mål kompetenceorienteret. Kompetencer er reflekteret og hensigtsmæssigt at kunne anvende kvalifikationer i forskellige situationer. Som kompetence er ’viden’ ikke identisk med ’kundskaber’ – forstået som at vide noget om bestemte begivenheder, hændelsesforløb, personer osv. fra fortiden. Som kompetence har viden strukturel karakter i form af viden om kategorier, koncepter og procedurer osv., der er nødvendige for at få indsigt i historiske sammenhænge og begivenhedsforløb.

Da læreplanen er kompetenceorienteret, angiver hverken fagets tre kompetenceområder med tilhørende kompetencemål eller de underliggende færdigheds- og vidensmål et bestemt pensum eller stofområde, der skal undervises i. Men ligesom man ikke kan lære at strikke uden garn, er et indhold i form af et emne/tema med problemstilling selvfølgelig en forudsætning for, at der kan undervises og eleverne styrke deres historiske kompetencer.

Historiske kompetencer

I faget skal eleverne tilegne sig kompetencer til at skabe, håndtere og omgås historie. I undervisningen er det derfor centralt, at eleverne styrker, hvad der kan betegnes som undersøgelses-, metode- og orienteringskompetencer.

For at udvikle deres undersøgelseskompetencer må eleverne i undervisningen øve sig i at indkredse og forstå spørgsmål (erkendelsesinteresser), der ligger bag andres historiske fortællinger (fx lærerens, grundbogens, historieportalens eller resultater af søgning på internettet). Eleverne må også styrke deres forudsætninger for at formulere historiske spørgsmål, der kan give retning og mening for det videre arbejde. I læreplanen er flere færdighedsmål rettet mod disse kompetencer, fx efter 6. klasse: ”Eleven kan identificere historiske problemstillinger” og ”Eleven kan formulere enkle historiske problemstillinger”.

Metodekompetencer handler om, at eleverne stadig mere kvalificeret kan vælge og anvende egnede fremgangsmåder og metoder til at bearbejde historiske informationer eller kilder til viden og på baggrund heraf konstruere lødige historiske fortællinger. Desuden må eleven arbejde med at dekonstruere (analysere, karakterisere og vurdere) andres historiske fortællinger. Også her er der i læreplanen flere færdighedsmål, som fokuserer på disse kompetencer, efter 6. klasse står der således: ”Eleven kan bruge kildekritiske begreber i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer”, og ”Eleven kan vurdere brugbarheden af historiske spor, medier og andre udtryksformer til at belyse historiske problemstillinger”.

For hundrede år siden var skolen en vigtig aktør i børnenes dannelse. Børnene selv var forholdsvis passive i denne proces.

I dag skal eleverne være aktive, reflektere og skabe historie.

For at styrke elevernes orienteringskompetencer må man i undervisningen vægte, at eleverne relaterer og perspektiverer tolkninger og vurderinger af fortiden til deres egen livsverden og omverdensforståelse. Dvs. tolkninger, som eleverne har opnået fra historiske fortællinger, de har konstruereret og/eller dekonstrueret. I læreplanen er der sammenhænge mellem disse kompetencer og flere færdighedsmål, fx efter 6. klasse: ”Eleven kan konstruere historiske fortællinger”, og ”Eleven kan forklare historiske fortællingers sammenhæng med fortidsfortolkning og nutidsforståelse”.

… og hvad med fortællingen?

At reflektere og ”gøre” historie

I en undervisning, der følger læreplanens intentioner, er det afgørende, at det er eleverne, der er aktive. Skal eleverne udvikle deres historiske kompetencer, må de øve sig i at reflektere historisk og skabe historie. At styrke elevernes forudsætninger for at tænke historisk indebærer bl.a., at man i undervisningen drøfter spørgsmål som: Hvorfor er et historisk emne med problemstilling så betydningsfuldt, at vi skal arbejde med det (frem for andre)?

• • • • •

Hvor har vi vores viden om emnet fra (kildearbejde)?

Hvordan var perioden præget af kontinuitet og forandring (brud)?

Hvordan fremstilles årsager og konsekvenser i læremidlerne – hvordan begrundes de?

Hvordan kan vi forstå perioden, vi arbejder med, på dens egne præmisser (historisk perspektiv/ empati)?

Hvilke etiske spørgsmål rejser emnet?

I det Sthyr’ske Cirkulære var de historiske fortællinger centrale i elevernes dannelse, mens de selv var forholdsvis passive. I læreplanen Forenklede Fælles Mål er eleverne aktive i dannelsesprocessen. Det indebærer dog ikke, at den lærerformidlede fortælling er død, men den har en anden funktion og skal bruges på andre måder.

Således bør mundtlige historiske fortællinger være åbne, lægge op til og udfordre elevernes historiske refleksion og meddigtning. Didaktisk og fagligt rummer fortællinger nemlig potentialer til: •

•

• •

at støtte eleverne i at skabe sammenhænge og forestillinger om historiske forløb. Fortællingen kan styrke elevernes historiske bevidsthed og kan sætte deres arbejde med kilder i en historisk kontekst. gennem fortællingens emotionelle styrke at skabe den spænding, indlevelse og identifikation, der er en forudsætning for, at eleverne oplever historie som vedkommende, og som kan vække deres nysgerrighed og åbne op for historiske spørgsmål, som de er interesseret i at få belyst. at give eleverne indblik i en tids hverdags-, kultur- og mentalitetshistorie, fordi fortællinger ofte handler om den nære eller lille historie. at eleverne arbejder videre med fortællingen, som de kan betragte som en kilde og derfor forholde sig kildekritisk til den. For det er nok nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt, at eleverne hører fortællingen, fascineres og lever sig ind i den.

Friskolebladet 10, 24. november 2016 23

Afslutningsvis enkelte ideer til, hvordan eleverne kan arbejde videre med lærerens historiske fortælling: •

• •

•

•

•

•

•

•

Tegning: Hver elev kan folde et A4-ark, så der bliver otte felter. Mens læreren fortæller, skitserer eleverne de enkelte scener. I denne aktivitet konverterer eleverne en mundtlig form for symbolsk repræsentation til en ikonisk (Bruner).

Tegningerne gøres til genstand for drøftelse med udgangspunkt i sammenligninger og af forskelle og ligheder. Denne aktivitet kan også finde sted, når eleverne har hørt fortællingen.

Billedkronologi: Eleverne skal i grupper lægge billeder, der illustrerer situationer fra fortællingen/fortællinger, i den rigtige rækkefølge Genfortælling: Et par elever gengiver lærerens fortælling. Det kan ske mundtligt, skriftligt eller i form af en tegneserie med talebobler etc. Bagefter kan klassen drøfte de ændringer, der er sket.

Afsæt for diskussion: Fortællingens historiske indhold kan gøres til genstand for en klassedrøftelse. Det kan fx være af sammenhænge mellem grunde/følger, årsager/konsekvenser, kontinuitet og forandring, samfundsgrupper, historisk empati og etik.

Omfortælling: I grupper planlægger eleverne, hvordan fortællingen havde været, hvis en anden havde været hovedperson. Hvis lærerens fortælling fx har været om Stormen på Dybbøl set fra en dansk soldats side, kan elevernes forberede en fortælling med en preussisk-tysk soldat som hovedperson.

Du er hovedperson: Eleverne forestiller sig, at de er hovedpersonen i fortællingen. Vil de handle på samme måde. Hvad ville de fx have gjort, hvis de var Christian 2. efter sejren over svenskerne i november 1520?

Spørg hovedpersonen: Læreren kan påtage sig rollen som en af fortællingens hovedpersoner, som eleverne kan stille uddybende spørgsmål til, fx vedr. hans motiver, om han kunne have handlet anderledes osv.

Afbryd fortællingen: Læreren stopper fortællingen på et afgørende sted. I grupper digtes videre.

Videredigtningen skal selvfølgelig vær faglig sandsynligt.

Anden kilde: Efter fortællingen kan læreren præsentere en kilde (fx en tekst, et billede, en genstand), som giver en anden forklaring (historie).

Skal fortællingen ændres eller ...?

24 Friskolebladet 10, 24. november 2016

Formidling af historieprojekt i 8. klasse, Bjerregrav Friskole 2012

HistorieLab arbejder for at styrke historie- og kulturarvsformidlingen til børn og unge.

Centrets hovedfokus er at styrke historiefaget i grundskolen og bidrage til at skabe en engagerende og faglig stærk undervisning.

Litteratur Forenklede Fælles Mål (emu.dk).

Pietras, Jens & Poulsen, Jens Aage (2011). Historiedidaktik fra teori til praksis. København: Gyldendal.

Pietras, Jens & Poulsen, Jens Aage (2016). Historiedidaktik - mellem teori til praksis. København: Hans Reitzel.

Poulsen, Jens Aage & Petersen, Nikolaj (red.) (2015).

Forenklede Fælles Mål i historie – en håndsrækning. HistorieLab – Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling. Vejle.

Seixas, Peter & Morton, Tom (2012). The Big Six Historical Thinking Concepts. Toronto: Nelson.

_

Unitas VI BRINGER JER TÆTTERE PÅ VERDEN OG HINANDEN SKOLEREJSER

”Når vi kommer hjem fra skolerejsen, kan vi mærke, at eleverne er blevet rystet tættere sammen og har fået en større forståelse og respekt for hinandens forskelligheder”.

Forstander Jesper Wedel, Husby Efterskole Må vi være med til at skabe de bedste rammer for jeres næste actionrejse? RING TIL OS PÅ 8723 1240

Norge

Tjekkiet

Krakow

Harzen

Toscana

Winterberg

fra kr. 1.015

fra kr. 1.425

fra kr. 1.425

fra kr. 1.475

fra kr. 1.595

fra kr. 1.625

_

Niels Peter Nielsen Skoleafdelingen

Alfa Travel

BLIV KLOG PÅ AKTIVREJSER

UNITASREJSER.DK facebook.com/unitasrejser instagram.com/unitasrejser linkedIn.com/unitasrejser

_

UNITAS REJSER Glarmestervej 20 A DK 8600 Silkeborg +45 8723 1240 rejser@unitas.dk

KONTAKT OS I DAG PÅ 80 20 88 70 Vi er specialister i grupperejser for skoler, og vi tilbyder flere typer af aktivrejser - de klassiske og de anderledes. Vi stiller høje krav til vores samarbejdspartnere, og arbejder kun sammen med erfarne og uddannede instruktører. Lad dig iøvrigt inspirere på: www.alfatravel.dk/aktivrejser.html.

ITALIEN Gardasøen fra kr. 2.998,SPANIEN Club La Santa fra kr. 3.798,Torrevieja fra kr. 3.298,NORGE Troll Aktiv fra kr. 2.098,Vrådal fra kr. 1.598,TJEKKIET Sedmihorky fra kr. 2.598,-

BILLIGST FRA KUN KR.

1.598,TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

Friskolebladet 10, 24. november 2016 25

Den betydningsfulde livshistorie Af Maria Boesen cand. pæd. i dansk og tidligere friskolelærer

Gennem de seneste 15 - 20 år er livsfortællinger en genre, der er vokset stærkt frem på hylderne i boghandlerne. Inden for litteratur taler vi om autofiktion, når kendte forfattere blander deres barndomserindringer med fiktive virkemidler. Men også de personlige historier fra helt almindelige mennesker vækker interesse.

Forfatter og foredragsholder Erik Lindsø underviser i erindringsskrivning. Jeg har besøgt ham for at høre mere om, hvad der er interessant ved vores egne livshistorier.

Hvorfor er den enkelte livshistorie vigtig i forhold til den store historie?

– Jeg har været optaget af livshistorier i mange år.

Det startede med min tid på højskoler. De personer, du husker, er dem, der fortalte noget fra deres liv. Dem, du delte livshistorier med. De popper stadigvæk op engang imellem.

Da jeg var freelance for Danmarks Radio, lavede jeg en lang række portrætudsendelser. Jeg fandt ud af, at hvis vi skulle have historierne fra de sidste sønderjyder, der havde været med til Genforeningen, og de sidste krigsveteraners fra Første Verdenskrig, så skulle vi have det i kassen nu. Der kom jeg rigtig tæt på nogle barske livshistorier.

Jeg skabte ’Fortælletimen’ for Radio Syd, som var en udsendelse, der senere blev sendt på landets P4 kanaler.

Her var konceptet, at et enkelt menneske skulle fortælle sin livshistorie. Det skulle helst være et menneske, der ikke var kendt. Det fik et enormt højt lyttertal. Så der fandt jeg ud af, at der er noget ved det helt almindelige menneskes historie, som er interessant at høre. Vi spejler os i hinandens livshistorier.

Teologen Svend Bjerg bruger begrebet ’enkeltfortælling’ om en livshistorie. Hvis du får mange enkeltfortællinger, så bliver det til en fælles historie, en grundfortælling.

Sådan en som Lisbeth Zornig har fortalt de ubærlige historier, som vi har glemt at fortælle i velfærdssamfundet. Historien om den danske velfærdsstat vil komme til at rumme et kapitel, der hedder: ’Vi fik ikke alle med’.

Zornig har været med til at gøre det legalt, at man kan fortælle om sine barske barndomserindringer.

Længere tilbage i historien, f.eks. i forbindelse med den økonomiske krise i 1930’erne, er der også mange enkeltfortællinger, der har været med til at bidrage til 26 Friskolebladet 10, 24. november 2016

den store historie.

Hvorfor tror du, at der er denne store interesse for personlige livshistorier?

– Jeg tror, det skyldes, at fællesskaberne i dag er midlertidige. Vi bor f.eks. ikke det samme sted hele livet.

Det, du har at byde ind med på nye steder og i nye sammenhænge, er så din livshistorie. Det er på den måde, vi gør os kendte i nye sammenhænge. Samtidig er det gennem livshistorier, vi erfarer, hvordan andre håndterer deres liv.

I min barndoms landsby behøvede man ikke fortælle sin historie, fordi alle kendte den. Vi kendte hinanden på travet, som vi siger. Hvis du f.eks. sagde præsten, så var der ikke mere samtale nødvendig. Alle kendte historien om præsten.

I dag lærer vi først hinanden at kende ved at fortælle vores historie. En god arbejdskollega bliver en god kollega, fordi du snakker med vedkommende og på den måde lærer ham eller hende at kende. Unge mennesker har også brug for at fortælle, hvem de er, når de starter et nyt sted, f.eks. på en uddannelse.

Kan du fortælle lidt om dine erindringskurser?

– Erindringen spiller en rolle i vores liv på et bestemt tidspunkt. Når man får børn, begynder man at reflektere over sin egen barndom. Men der sker noget helt afgørende ved 50-års alderen. Der opdager vi, at der er mere liv bag ved os, end der er foran. Så får folk en enorm tilbageblikstrang. Men det bliver ofte parkeret, fordi folk stadig er aktive i arbejdslivet. Når man så bliver pensionist, har man bedre tid til at fortælle sine erindringer.

Jeg bruger det udtryk, der hedder ’at man får dødens spids sat ind imod sig’. Som ung tror man, at man er

Erik Lindsø kalder sig selv for højskolemand. Han er uddannet lærer og har desuden en uddannelse i religionsvidenskab.

Han har arbejdet som lærer og forstander i højskoleverdenen i mange år og er stadig tilknyttet Rødding Højskole, som han var med til at genrejse, da den var lukningstruet for 12 år siden. Han har desuden arbejdet som kulturjournalist for DR i mange år. For 10 år siden startede han sit eget enmandsfirma ’Folkeakademiet’, hvorfra han arbejder som forfatter og foredragsholder samt underviser i erindringsskrivning. Han er en af landets mest efterspurgte foredragsholdere.

udødelig. Når folk i 50-års alderen har forældre, der dør, eller der kommer sygdom ind i familien, så sker det for mange mennesker, at barndomsminder begynder at poppe op. Det understreger erindringsforskningen. Når folk melder sig til erindringskurser, så vil folk gerne have styr på deres egen historie. Der er også altid en håndfuld kursister, der er sendt afsted af deres børn. De har typisk fået et højskoleophold i julegave. Det er f.eks. den 40-årige søn, der har trang til at få hold på sin familiehistorie.

Livet rummer mere, end vi kan fortælle

Hvad skal man fortælle, når man fortæller sin livshistorie?

– Jeg hjælper mine kursister med at strukturere stoffet.

Livet rummer langt mere, end vi kan få beskrevet. Engang, jeg havde et kursus på Rønde Højskole, kom der en meget åndsfrisk kvinde på 92 år, som var i gang med

at skrive sine erindringer. Hun havde skrevet 300 sider, men hun var kun nået til det 27. år. Hun havde brug for lidt hjælp til at strukturere det.

Livet er også enormt kedsommeligt fra ende til anden, så vi skal udvælge det særlige. Ellers bliver livshistorien ligesom folk, der fotograferer deres ferie, fra de stiger op i flyvemaskinen, til de er hjemme igen. Det er til at gabe sine kæber af led over, hvis man skal se alle de billeder bagefter. Hvis du ser en film, så kan den springe fra en scene, hvor hovedpersonen er hjemme, og så kan den næste scene være i Afrika. Men det er rigtig godt, at man ikke ser flyveturen til Afrika. Sådan er det også med livet.

Der er scener, der egner sig bedst til at blive klippet ud.

Hvordan finder man så frem til de ting, man skal fortælle?

– Jeg siger, at folk skal vælge nogle punktnedslag. Vi Friskolebladet 10, 24. november 2016 27

vil altid gerne høre, hvordan vores forældre mødte hinanden, og vi vil altid gerne høre nogle skolehistorier. Jeg mener, at man skal helt ned i den lille episode, før det bliver interessant. Hvis folk vil fortælle om deres skoletid, så kan man f.eks. fortælle om den lærer, der har haft afgørende betydning.

Jeg havde en kursist, der mistede sin far i 4. klasse.

Hun havde et billede som barn af, at nogle gange var hun ked af det indeni, så kunne hun ikke lege, men hvis hun var ked af det udenpå, kunne hun godt lege. Det kunne hun huske som 60-årig. Så gik hendes fortælling på, at de første måneder efter farens død var der meget fokus på hende. Men så gik de andres liv videre, mens hun stadig havde sin sorg. Så fortalte hun, at hun en dag sad på en bænk i skolegården og var rigtig ked af det. En gårdvagt havde lagt mærke til hende, og en dag kom han hen og satte sig ved siden af hende, lagde armen omkring hende og sagde: ’Jeg ved godt, hvordan du har det.

Da jeg havde din alder, mistede jeg min mor. Så når du har det, som du har det i dag, så bare kom hen og snak med mig.’ Det kunne hun huske så mange år efter. Den lærer gjorde, at hun kunne begynde at lære igen. Hun fik ham til undervisning året efter, og hun var så glad, hver gang hun så ham. En skolehistorie kan godt fortælles med sådan et lille punktnedslag. Der kan vi lære af livshistorien. I skriveprocessen kommer man langsomt tilbage i erindringen. Der er også det gamle udtryk, der siger, at vi skal tilbage til åstedet. Kvinden, der skrev om sin oplevelse i 4. klasse, tog tilbage til skolegården og satte sig på den samme bænk, som hun havde siddet på for så mange år siden. Det kan have en ufattelig stor indvirkning på en.

At være på plads med sig selv

Erik Lindsø understreger, at livshistorier ikke er terapi.

Det er fortællinger. Man skal være på plads med sin historie for at kunne skrive den. På næsten alle Lindsøs kurser, er der nogen, som er kommet af terapeutiske årsager, fordi de tror, at de kan skrive sig ud af deres sorg.

Det er en dårlig forudsætning for at deltage i et erindringskursus. Nogle gange har man brug for professionel hjælp til at komme videre. Lindsø fremhæver en såkaldt 7-års regel. Når der er gået 7 år, så kan man fortælle om sit tab eller sin skilsmisse uden at være vred eller bitter.

Hvis man er vred, så er man i ubalance. Man kan have skjulte dagsordener, og så bliver det ikke en god fortælling.

Hvad kan man som ungt menneske lære om sig selv i forhold til sine forældres livshistorier?

28 Friskolebladet 10, 24. november 2016

– Det kommer an på, hvor tæt man kommer på kernen. Man skal ind under huden. Den danske filosof K.E. Løgstrup har et billede med en cirkel. Inde i midten af cirklen er der en urørlighedszone. Ude i periferien der snakker vi om almindeligheder med hinanden. Vi skal acceptere den helt inderste urørlighedszone. Kierkegaard kalder det sted for ’pælen i mit kød’. Det er et bibelsk udtryk. Når du fortæller om dit liv, skal du turde at komme tæt på dig selv og gøre det personligt uden at røre det urørlige. Unge mennesker i dag passer ikke godt nok på deres urørlighedszone. Til auditions til x-factor eller opdateringer på Facebook kan de på få sekunder fortælle noget meget personligt fra deres barndom, som det var bedre, at de holdt urørligt en tid endnu.

Der er rigtig mange livshistorier, der handler om at forstå vores forældre. Der er barske historier, hvor forældre har afleveret deres børn til andre. En af mine kursister havde arbejdet på et børnehjem. Han fortalte, at der, hvor de kunne hjælpe de her børn bedst, var, hvis de kunne finde et billede, hvor børnehjemsbørnene kunne se, at deres mor én gang havde holdt dem til brystet eller siddet med dem på skødet. Når børn kommer i puberteten, begynder de at spørge, hvorfor deres forældre ikke kunne passe dem og være der for dem. Hvis man kunne vise børnehjemsbørnene et billede, hvor deres mor dog havde holdt af dem, så var det nemmere at komme videre. Men hvis de ikke kunne finde sådan et billede, var det sværere. Der er også de børn, der selv bryder med deres hjem, f.eks. børn der er opvokset som Jehovas Vidner.

Hvor troværdig skal en livshistorie være?

– Vi må aldrig forpligte en livshistorie på sandheden.

Der er mange eksempler på diskussioner i medierne disse år i forhold til bøgers sandhedsværdi. Udover de etablerede forfatteres autofiktive livsfortællinger er der f.eks. den aktuelle sag med Karina Pedersens bog ’Helt ude i hampen – mails fra underklassen’, hvor hun fortæller om sin underklassebaggrund. Der er også den tidligere DR journalist Jeppe Nybroe, der fortæller om sin egen gidseltagning i bogen ’Kidnappet – fra det islamiske fangehul’. Mediestormen handler om, at folk opfatter bøgerne som værende 100% faktuelle. Det er helt galt, for vi husker ikke korrekt, og vi fortæller med en refleksion, der er lagt til.

Vi husker ikke sandheden. Vi husker historien, som vi gerne vil huske den. Navne skal være skrevet rigtigt, og de faktuelle ting skal være i orden. Men når vi taler om, hvordan vi forvaltede livet, så laver vi også en tolkning.

Hvordan, man tyder livet, er forskelligt. Det er forskelligt

i samme søskendeflok, hvilken barndom man har haft.

Den historie, vi hver især har, er sand for os. Der skal derfor mod til at ville fortælle sin historie. En livshistorie er en jeg-historie.

Skal man røbe ting i sin livshistorie?

– Alle folk bærer rundt på hemmeligheder. Det kan være, man skal fortælle nogle af dem. Min gamle onkel skrev sine erindringer som 85-årig. Hans barndomshjem i Sydjylland brændte, og de fandt aldrig brandårsagen.

Da min onkel skrev sine erindringer, hed kapitel 3: ’Sådan brændte gården’. Han var brandårsagen. Han havde holdt det hemmeligt hele livet. Når jeg spurgte, hvorfor han fortalte det nu, svarede han, at nu skete der ikke noget ved det.

Jeg siger til kursisterne: ’Fortæl det, som I havde tænkt jer at tage med i graven'.

Man kan desværre også nedarve sine traumer videre.

Det kaldes traumevandring. Det kan være en skam, familien bærer på i generationer. Jeg havde f.eks. en kursist, hvis farmor havde været forelsket i en tysk soldat under 2. verdenskrig, og som havde arvet skammen.

I de her år er det rigtig svært med skilsmissehistorierne. Børnene vil gerne vide, hvorfor deres forældre blev skilt. Alle børn er nysgerrige. Hvis der har været utroskab, er det en svær historie at fortælle videre.

Det værste og det bedste

Hvilke råd vil du give til folk, der gerne vil fortælle deres historier?

– De skal have mod til det. Omgivelsernes dom er aldrig så slem, som man tror. Så skal de tage udgangspunkt i de milepæle, der har været i livet, f.eks. 8 punktnedslag. Jeg bruger nogle gange titlen fra Søren Ulrik Thomsens digtsamling ’Det værste og det bedste’ – find det værste og bedste fra dit liv.

Da jeg lavede radiomontager, sagde min chef engang til mig, at når vi skulle ud med båndoptageren, ville vi møde mange forskellige mennesker – både sære, elskelige og afskyelige mennesker. Vi ville endda måske møde mennesker, vi ville blive forelskede i. ’I vil møde hele spektret’, sagde han, ’men hvis I vil lave radiomontage, så må I forstå, at I møder aldrig et menneske, der ikke har en historie i sig.’

Den colombianske forfatter Gabriel García Márquez har i forordet til sine erindringer skrevet ’Livet er ikke, som du har levet det, men som du erindrer det, men som du erindrer det for at fortælle det.’

Erindringen i sig selv er diffus, så han mener, at livet først bliver til i fortællingen. Der sker det, at fortællingen sætter rammerne. Det gør en film og en litterær fortælling jo også. Det, der kan være det saliggørende, er netop, at fortællingen kan sætte tingene på plads.

En livshistorie er en fiktionshistorie. Det er en reflekFriskolebladet 10, 24. november 2016 29

sion, en tydning og en tolkning. Det er ikke sandheden, som den var, men som den burde være.

Jeg giver mine kursister den øvelse, at de skal prøve at fortælle det billede, der ikke blev taget. Det er helt vildt, hvilke billeder folk bærer rundt på.

Er der noget, der ikke kan fortælles?

– En kursist, der havde holdt guldbryllup med sin mand, ville gerne fortælle om sin store kærlighed, efter

han var død. Det kunne hun ikke. Hun sagde: ’Han var jo mere for mig, end jeg kan skrive ned.’ Det dyrebare i livet kan vi ikke altid fortælle. Der er der forskel på en professionel forfatter og et almindeligt menneske, der skriver sin livshistorie, og som måske skriver noget for første gang i sit liv. Forfattere kan noget andet. De kan f.eks. skrive om den store kærlighed. Det er derfor, de er forfattere.

DATAMARKED.DK Datamarked ApS I T - R E S E R V E D E L E

&

T I L B E H Ø R

FÅ BUDGETTET TIL AT RÆKKE LÆNGERE! Køb billig genbrugt IT i høj kvalitet, med prisgaranti og hurtig reparations service til små penge.

Produktudvalg

Priser

Genbrugte iPhones & iPads Genbrugte iMacs & MacBooks Genbrugte Bærbare & PC’ere Samt alt i reservedele hertil.

Bærebare fra 695,- inkl. moms Computere fra 495,- inkl. moms iPhone & iPads fra 695,- inkl. moms

www.datamarked.dk / Tlf.:70400010 / salg@datamarked.dk

30 Friskolebladet 10, 24. november 2016

Ans Rejser BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annonce til tiljanuar-nr.: januar-nr.: grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter

Christen Kold FORTÆLLER

Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s. 12

s.s.12 12

fra kr. 790 pr. person

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

www.berlinspecialisten.dk

Udvalgt, bearbejdet og kommenteret af Lars Skriver Svendsen Illustreret af danske friskoleelever Friskolebladet/Dansk Friskoleforening

Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

1

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

BRANDT revision & rådgivning Brandt af frie skoler i hele Danmark statsautoriseret Revisionsselskab

Fredericia Advokaterne

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

Mette Hjorth

Revisor cand.merc.aud.

Tina Dalsgaard Revisor

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

Birger Hansen Registreret revisor

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler

Vi elsker frie skoler, og kærligheden må være gengældt, da vi reviderer og rådgiver mere end 60 skoler. Hos os får du: • • • •

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

Personlig kontakt Specialviden Engagement Mere end 50 års erfaring – og så løser vi opgaverne ude hos Jer!

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar 2010

januar januar2010 2010

Specialafd. | Limfjordsvej 42 | 7900 Nykøbing Mors | Tlf. 97 72 32 44

www.BrandtRevision.dk THISTED | HURUP THY | HANSTHOLM | NYKØBING MORS | FJERRITSLEV SKIVE | KOLDING | FREDERICIA | ESBJERG | AARHUS | KØBENHAVN

Friskolebladet 10, 24. november 2016 31

Længslen mod vores historiske rødder Af Maria Boesen cand. pæd. i dansk og tidligere friskolelærer

Du skal kende din fortid for at forstå din nutid og forme din fremtid. Det er en sætning, de fleste nok har hørt før. Men der er noget om snakken.

Vores historiske rødder vidner om vores kulturelle ophav, og der er mere end nogensinde interesse for det.

Historiske romaner og film vinder frem. Tag bare filmen ’En kongelig affære’ fra 2012, der fortæller om Oplysningstidens spæde begyndelse i Danmark med udgangspunkt i den skæbnesvangre affære mellem kong Christian den 7.’s livlæge, Johann Friedrich Struensee og dronning Caroline Mathilde. En anden stor satsning var DR’s omdiskuterede dramaserie ’1864’ fra 2014 med Ole Bornedal som instruktør og inspireret af Tom Buk-Swientys historiske bøger.

Vi har alle sammen muligheden for at ”komme tilbage til fortiden” i forhold til de mange levende historiske museer/oplevelsesparker, der er i Danmark. Det kan være på et besøg en enkelt dag, men det kan også være ved at prøve at bo som i gamle dage.

I de følgende to artikler vil jeg dykke tilbage til fortiden i to forskellige tidsperioder, nemlig Vikingetiden og 1850’erne.

Vikingetiden vil jeg belyse nærmere ved et skolebesøg til Vikingeborgen Trelleborg, Slagelse, og 1850'erne ved et familiebesøg i Sagnlandet Lejre, Roskilde.

Vikingeborgen Trelleborg Vikingetiden har altid fascineret os.

Mange, måske især små drenge, er stolte over at have stærke krigere som forfædre. Men vikingerne var også nogle barske mennesker, der plyndrede, voldtog og slog ihjel. Så det nuancerede billede er langt mere kompliceret end som så.

Serien Vikings fra 2013, som starter sin 5. sæson op på HBO Nordic i slutningen af november måned i år, er en stor anlagt tv-serie, som er skrevet og skabt af Michael Hirst for den canadiske tv-kanal History.

Her tages der udgangspunkt i den sagnomspundne, historiske viking Ragnar Lodbrog og hans bror Rollo.

Det er fiktion, som er inspireret af virkeligheden. Serien viser alligevel et meget realistisk billede af vikin32 Friskolebladet 10, 24. november 2016

gelivet på godt og ondt. Vi ser deres korsindtog i England og Frankrig, og vi får et virkeligt godt indblik i deres stærke asatro. Så vikinger hitter stadigvæk.

Vikingeborgen Trelleborg ved Slagelse er et kulturhistorisk museum. Den oprindelige borg dateres til år 980 og var oprindeligt en del af vikingetidens militære magtsystem. Ringborgen var, sammen med to andre ringborge ved henholdsvis Hobro og Odense, et forsøg fra Harald Blåtands side på at styrke kongemagten i Danmark.

På Trelleborg kan man se modeller, arkæologiske fund og rekonstruktioner, som vidner om vikingeborgens historie, beboerne og borgens

funktion.

Hver sommer er der en vikingefestival en uge i juli, hvor moderne vikinger fra hele Norden samles og bor som vikinger i en uge. Der er små købmands- og håndværksboder, som besøgende kan købe sværd, skjolde, smykker og vikingemad hos.

Derudover er der altid en mægtig vikingeslåskamp mellem Harald Blåtand og Svend Tveskæg. Det er et stort tilløbsstykke og meget underholdende.

Mange skoleklasser besøger Trelleborg – både grundskoler og ungdomsuddannelser. Man kan endda komme på skolelejrtur og sove der.

2.f. fra Slagelse Gymnasium var i september måned på besøg på Vikingeborgen Trelleborg med deres

historielærer Jan Hørdum Søderlund.

Jeg har snakket med to af pigerne fra klassen, Karoline Sloth Møller og Matilde Santi, for at høre nærmere om, hvad man kan lære om vikingetiden ved at være ude i felten, samt hvorfor historie er et vigtigt fag på gymnasiet.

Hvorfor skulle I besøge Trelleborg?

Matilde: ’Vi har arbejdet meget med Vikingeborgen Trelleborg i forbindelse med vores tema om vikingetiden.’

Karoline: ’Jan havde planlagt, at vi skulle ud og visualisere det lidt mere. Der er ikke så mange kilder og tekster om vikingetiden.’

Matilde: ’Vi arbejdede også med kildekritik.’

Karoline: ’Ja, vi kiggede på nogle af de forskellige rekonstruktioner af det, som der er blevet fundet.’

Hvad fik I ud af det?

Karoline: ’Man fik mulighed for at se tingene med sine egne øjne. Der er blevet fundet grave og skeletter. Vi kunne også se, hvordan mennesker egentlig så ud dengang.’

Matilde: ’I forhold til det med kildekritikken, så lærte vi om, hvorvidt tingene er kopier eller genopbygget rekonstruktion.’

Karoline: ’Ja, med en kopi, der finder man noget, som man laver en kopi af og med rekonstruktion handler det om, hvordan man tror, det så ud.’

Matilde: ’Det kunne man se med Langehuset. Det var kun 10 % af rekonstruktionen, man vidste noget præcist om.’

Hvad giver det at komme ud i felten?

Karoline: ’Når man kommer ud i felten og ser tingene, er det selvfølgelig anderledes end bare at læse om tingene i en bog.’

Matilde: ’Det visuelle er meget

vigtigt. Så kan man underbygge det, man har læst.’

Karoline: ’Guiderne på Trelleborg er jo arkæologer, der har studeret og specialiseret sig i netop disse ting. Så det giver også noget at høre professionelle folk snakke om det.’

Det var små mænd, der løb rundt og slog folk ihjel

Hvordan vil I beskrive jeres indblik i vikingetiden nu?

Karoline: ’Efter det her forløb har man et helt andet syn på vikingerne.

Før tænkte man, at vikingerne var de store stærke, nordiske mænd, der tog på togter og herskede over et stort område. I virkeligheden var de meget små mennesker. Vi kan dårligt nok holde om deres våben, fordi de er for små.’

Matilde: ’Man kan også se på stolene og indgangene i husene, at de var små.’

Karoline: ’De var virkelige primitive. De ofrede børn. Vi så nogle af disse skeletter. Man ser det fra en mere brutal side.’

Matilde: ’Noget, der har været interessant ved besøget, er, at man finder ud af, at det historiske materiale bliver brugt forskelligt i forhold til, hvem det er, der kigger på det.

Hvis man finder en del af noget, så

kan man gætte på, hvad det har været brugt det til. Det kommer an på, hvem der tolker på det.’

Karoline: ’Ja, 100 forskellige historikere kan jo have kigget på det.’

Er vikingerne helte?

Matilde: ’Nej, det handlede om at overleve. De var meget dyriske.’

Karoline: ’De holdt jo trælle.’

Bør vi være stolte af dem?

Karoline: ’I nationalromantikken tænker man jo stolt tilbage på fortiden, men egentlig var vikingerne jo ikke specielt gode. Vi erobrede selvfølgelig England og vandt en masse slag.’

Matilde: ’Det var i virkeligheden små mænd, der løb rundt og slog folk ihjel.’

Hvad er værdien ved at have historie som fag på gymnasiet?

Karoline: ’Det giver en bedre forestilling om, hvordan fortiden har været. På den måde lærer man også om nutiden, om hvordan vi er kommet hertil i forhold til de forskellige tidsperioder, vi har været igennem.’

Matilde: ’Det er et meget vigtigt fag. Når man har vores alder, så bliver det også mere relevant, end da man gik i folkeskolen. Vi kan koncentrere os om det, og vi har et større refleksionsniveau.’

Efterårsferie i Lejre som fast tradition Lige siden Line Eriksen Sørig var 5 år gammel, har hun ”rejst tilbage i tiden” til Sagnlandet Lejre ved Roskilde sammen med sin familie og sin mors venindes familie. Her har de to familier trukket i bondetøjet i efterårsferien for at leve en uge som i 1850’erne.

Line er i dag 25 år og bor til daglig i København. Hun har nu selv en datter, Naomi på 5 år. Naomi er så-

ledes vokset op med traditionen som 3. generation, der er med i Lejre.

Jeg har snakket med Line om hendes oplevelse af den tilbagevendende familietradition, som hun nu giver videre til sin egen datter.

Kan du huske noget fra, hvordan det var den allerførste gang, du var med i Lejre? ’Jeg kan huske, at jeg havde suFriskolebladet 10, 24. november 2016 33

per mange sommerfugle i maven.

Ugerne op til efterårsferien det år, vi skulle af sted første gang, var præget af stor spænding. Specielt tankerne om, hvor fin jeg skulle være i tøjet fra gamle dage, fyldte meget i min barneverden. Jeg kan også huske, at jeg tænkte på, at jeg skulle ind i en helt anden verden, hvor man kunne lege, at man hørte rigtigt til.

Jeg forestillede mig, at vi skulle rejse tilbage i tiden, og at de dage, vi skulle være derinde, faktisk var, som hvis tiden reelt blev skruet tilbage.

Det var fantastisk at få lov til at udleve sit legeunivers og sine behov for leg i en verden, hvor det rent faktisk var muligt at føle det virkeligt.

Jeg tænkte meget over alle familiemedlemmernes rolle, for i Lejre var det ikke kun mig, men også de voksne, der fik muligheden for at befinde sig i et legeunivers. Det var sådan en dejlig følelse, at børn og voksne pludselig kunne være i et fælles univers med roller, sjov og leg, som ikke var muligt i samme omfang udenfor i den virkelige verden. Det var fedt!

Jeg kan også huske, at mange omkring mig forud for det første ophold spurgte nysgerrigt til, at vi skulle være fortidsfamilie i Lejre. De fleste syntes, at det lød spændende og sejt, og jeg fik en følelse af at være heldig over at skulle derind.’

Hvordan vil du karakterisere stemningen i Sagnlandet? ’Stemningen i Lejre er helt unik.

Der er en ro, man ikke finder andre steder. Tiden bliver stillet på standby, og man forholder sig kun til den verden og den virkelighed, vi er midt i der, nemlig Lejre og tiden anno 1850. Vi har alle travlt ude i den virkelige verden, og så snart vi træder ind i Lejre med de roller og det samspil, vi har derinde, så bliver der ro. For mig betyder det en indre ro, hvor man virkelig kan føle, at roen 34 Friskolebladet 10, 24. november 2016

Tre generationer: Line, Lines mor, Lis Toelberg, og Naomi.

sænker sig over både børn og voksne. Det ikke at skulle være på mobilen og være tilgængelig for alt det, den virkelige verden til tider kræver, det er så afstressende. Jeg nyder det samvær, vi har, der bærer præg af virkelig at være til stede sammen uden en masse forstyrrende elementer. Vi glider hurtigt ind i vores roller og overskuelige arbejdsopgaver, der naturligvis også er en følge af, at vi har været en tilbagevendende del af bondetiden i så mange år.’

Hvor mange bor I sammen i en hytte? ’Igennem de første 7 år i Lejre sov min mor og vi børn og min mors veninde og hendes børn i de to gamle bondehuse, Tystruphuset og Hørhavehuset. Dengang vi ikke var så store, så sov min lillesøster og jeg sammen med min mor i alkoven.

Min storebror Kasper sov i ”bedstefars seng”, og min storebror Tobias sov i slagbænken. Men sommetider sov vi i alt 8 i vores Tystruphus, fordi vi også havde ”gæstebørn” med derinde. Så fik vi inden sovetid godnathistorie i stuen under det lave loft med bare et stearinlys tændt. Det var

så hyggeligt, og vi børn faldt i søvn under historien. Nu har vi også en træhytte at sove i, fordi vi i de senere år er omkring 14, der skal sove der.

Vi er to store familier, og familierne bliver stadig større, nu da vores børn også er med.’

Vi takker for, at vi har hinanden

Kan du fortælle lidt om nogle af de tilbagevendende traditioner eller gode oplevelser? ’Specielt aftnerne i bondehusene er meget afgørende. Vi samles om det lange plankebord og beder hver aften bordbøn, inden vi spiser. Bordbønnen lyder således: ”Vi takker for brødet og vandet i kanden, vi takker for, vi har hinanden”.

Jeg kan huske, hvordan der de første mange år, når vi bad bordbønnen, var en vis sarkasme og lidt useriøse smil på læberne. Det er helt væk nu. Vi siger nu bordbønnen med alvor og intensitet, da vi gennem de sidste mange år har fået ordene ind under huden. Vi mener de ord, vi siger, og vi takker af hjertet for at

Aftenbøn 2003. Line 12 år.

være så heldige og så privilegerede, at vi har hinanden. Det er en lille del af de mange traditioner, vi har i Lejre, men det er en lille del af stor betydning!’

Hvad synes du, at man lærer om livet tilbage i 1850'erne ved at prøve at bo i Lejre? ’Man opnår en faktuel, stor historisk viden om bondetiden, men vigtigst af alt, så får man en direkte indsigt i, hvordan det var at leve under datidens forhold. Man skal ikke, som så mange andre historiske forhold, kun forestille sig det. Nej, her prøves det, og hvis vi ikke havde viden om bondetiden og arbejdet i 1850´erne, så kunne vi heller ikke formidle det for publikum, og det er en stor del af opholdet i Sagnlandets åbningstid.’

Hvordan vil du karakterisere familielivet i 1850'erne i forhold til i dag? ’Jeg mener, at vi kan lære meget af vores forfædres måder at leve på.

Selvfølgelig var det på mange måder hårdere forhold, man dengang levede under, men omvendt havde man i datidens rammer muligheden for at være sammen på en helt anden måde. En tid, hvor iPads og fjernsyn ikke var en mulighed, betød, at man måtte samle sig og involvere sig i hinanden for at være sammen og kunne hygge sig sammen. Dengang havde man også behov for at blive

underholdt, men jeg vil mene, at man ikke havde det samme behov for konstant underholdning og væren i gang, som nutidens samfund på mange måder er defineret af.

Dengang var der meget hårdt fysisk arbejde, og der var mange arbejdsprocesser, der krævede hele familiens medvirken for at kunne klare arbejdet. Det gav en helt anden naturlig træthed og ro, og alene det, at arbejdet måtte klares i de lyse timer, inden mørket sænkede sig over alle de små hjem og deres familier, gav en naturlig rytme imellem arbejde og fyraften. Den rytme og den ro kunne vi lære af i dag i et hektisk og stresset liv. Når vi har mulighed for at arbejde sammen, så skal vi gøre det, så både børn og voksne også kan føle sig væsentlige i familiens liv anno 2016, og det er noget vi kan tage med fra Lejre til det virkelige liv.’

Et intenst og kærligt samvær

Hvorfor er det vigtigt at køre traditionen videre – nu til dit eget barn? ’Det er vigtigt for mig at give Naomi den gave, jeg selv har fået ved at komme i Sagnlandet Lejre. Det er væsentligt, at hun også får chancen for at ”pause tiden” for fuldt og helt at hellige sig den fantastiske legeverden, som Lejre også er. Det er også vigtigt, at hun oplever det sammenhold, Lejres rammer gør mulige. Det at kunne sætte sig omkring det store plankebord og spise sommetider 15 mennesker sammen og at kunne lægge sig ned og sove i samme rum som måske 8 andre mennesker – det skal Naomi opleve, det er helt specielt. Og i Lejre er hun del af et meget intenst og kærligt samvær med sin familie og dem, vi holder af, og det skal Naomi, ligesom jeg selv, også opleve. Der er så mange tilvalg, vi kan gøre for oplevelse og underhold-

ning i dag, men samværet i Lejre det kan alle ikke opleve!’

Hvis Naomi skulle nævne en af de bedste tilbagevendende begivenheder ved besøget i Sagnlandet, hvad er det så? ’Naomi vil helt sikkert ikke kunne nøjes med kun at sige enkelte, vigtige ting ved opholdet i Lejre, som jeg heller ikke selv kunne som barn, for når hun er i Lejre, er hun barn i den verden, som jeg husker, at jeg også var. Lejre er en stor enhed, der består af mange afgørende små elementer.

Men Naomi ville sikkert fremhæve vores hyggeaftner derinde, hvor vi ”gætter X”, og alle både børn og voksne er samlet om den samme leg.

Og så ville hun sige, at det er super hyggeligt at være så tæt sammen og så meget sammen med sin familie.

Hun blev spurgt af nogle, efter vi kom tilbage til vores liv i København efter efterårsferien i år, om hun dog ikke savnede iPad og fjernsyn i Lejre, hvortil hun prompte svarede: ”Nej, det har jeg da slet ikke tænkt på!”.’

Familiens arbejdsfællesskab 100 år senere

DR’s nylige dokumentarserie, ’Skru tiden tilbage – til 1950’erne’ tog i seks afsnit udgangspunkt i hver sin moderne familie anno 2016, der skulle ’rejse tilbage’ til 1950’erne – enten i Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk eller i en lille lejlighed i Nyboders Mindestuer i København.

Det var altså samme koncept, som det Line Eriksen Sørig gennem 20 år har gjort med sin familie i Lejre ved Roskilde. Forskellen er, at der i DR’s serie er tale om et engangstilfælde, og at det foregår 100 år senere i historien end i Lejre.

I DR’s serie skulle den moderne familie, præcis som i Lejre, også gemFriskolebladet 10, 24. november 2016 35

me deres dagligdagstøj og alle mobile enheder som iPhones og iPads væk. Hele familien skulle trække i datidens tøj og leve, som man gjorde i 1950’erne Alle familier fik en aha-oplevelse ved, at der var et større nærvær i familien i 1950’erne pga. fraværet af de mobile enheder.

Mødrene fandt ud af, at husmoderarbejdet var meget krævende.

Det var besværligt at lave al maden fra bunden, vaske op uden opvaskemaskine og vaske stofbleer og andet tøj uden vaskemaskine. Til gengæld var det hyggeligt, når datteren i huset hjalp moren med de fælles gøremål.

En ironisk konklusion, som dog ikke synes at gå op for alle medvirkende i programmerne, var, at det manglende nærvær i det moderne liv ikke altid skyldes manglende tid.

Selvom mødrene er kommet ud på arbejdsmarkedet i år 2016, så har vi jo alverdens maskiner og hjælpemidler til at få de huslige pligter til at glide nemmere. Men når mor kommer hjem fra arbejde og sidder med sin mobil eller computer, mens datteren sidder med iPaden, og maden klares på den mest hurtige, kedelige og ikke engagerede måde, så skabes der ikke det store nærvær.

De fleste familier i DR’s serie ville efter endt ophold i 1950’erne prøve at have fokus på mindre brug af mobile enheder tilbage i nutiden. Men i forhold til fællesskabsfølelsen ved at skabe noget sammen som f.eks. et måltid mad, var der tilsyneladende ikke de helt store refleksioner.

Som Line Eriksen Sørig understreger i forbindelse med livet i Lejre i 1850’erne, er der et mere naturligt og intenst familiefællesskab, dels pga. de mange fælles arbejdsopgaver og dels pga. den naturlige rytme mellem arbejdsliv og fyraften. Det er bemærkelsesværdigt, at dette stadig gør sig gældende 100 år længere 36 Friskolebladet 10, 24. november 2016

fremme i historien, men at det har aftaget enormt meget i forhold til den tid, vi lever i nu – 60 år senere end i 1950’erne.

Underholdning som samværsform i dag

Mange moderne familier i dag har simpelthen ikke længere et naturligt arbejdsfællesskab. Når indkøb ofte foretages over nettet, og rengøring og madlavning mere eller mindre udliciteres – hvad er der så tilbage?

Svaret er, som Line Eriksen Sørig også er inde på, konstant underholdning.

Moderne familier har typisk tid og nærvær sammen, når de bliver underholdt. Det kan f.eks. være ved at gå i biografen, rejse, tage i forlystelsesparker om sommeren og tage ud at spise. Der er i og for sig ikke noget i vejen med disse behagelige ting, så længe de ikke fylder det hele og står alene. Men i værste fald skaber man med denne samværsform nogle fantasiløse og passive børn, der ikke kender til det at skulle yde noget i forhold til fællesskabet. Enhver lærer i dag kender desværre til disse børnetyper i skolen. Man kan ikke alene give skylden til iPads og iPhones, som selvfølgelig også er en del af underholdningen i dag. Nej, det handler om at blive bevidst om muligheder for fællesskaber, der handler om at skabe noget sammen.

I vikingetiden handlede det meget om at overleve, i 1850’erne og 1950’erne var det en måde at leve på. Nu er vi måske nået til, hvor der skal mere fokus på indlevelse frem for oplevelse. I hvert fald er der god grund til at lære af vores fortid, så vi både i nutiden og fremtiden kan blive mere bevidste om, hvilken slags fællesskab vi ønsker at have i familien i dag. Måske skulle den moderne familie ind imellem erstatte sociale

Line og Naomi.

aftaler og oplevelser i weekenden med bare en enkelt dag til fælles oprydning, madlavning og aftenhygge i stearinlysets skær.

Line og Naomi ved ildstedet.

Nyt fra

Fællesskab som motivation Dansk Friskoleforening er medarrangør af en international konference, der sætter fokus på fællesskabets betydning for børns uddannelse og dannelse.

Af Peter Bendix Pedersen Formand for Dansk Friskoleforening.

Frie skoler er berømte i verden

I Friskolernes Hus modtager vi ofte henvendelser fra skolefolk rundt om i verden. De er nysgerrige efter at vide, hvordan skoler i Danmark får børn og unge til at score højt på ranglisterne over færdigheder og kundskaber, samtidig med at børn og unge har høj trivsel. De er også nysgerrige efter at forstå vores helt særlige skolesystem med frie skoler. Vi er forpligtede til at fortælle og dele viden om denne unikke danske tradition. Men vi skal derfor også gøre os tydelige om, hvad der så er det helt særlige ved den frie skoleform. Det drøfter vi med højskolerne og efterskolerne, fordi vi står på den samme tradition og deler syn på frihed til at uddanne og danne børn, unge og voksne.

Fællesskab som motivation

Det danske skolesystem bruges som model, og det skyldes vores evne til at bruge fællesskabet som en del af skolens arbejde med det faglige, den enkelte elevs personlige udvikling og evne til at skabe betydningsfulde sociale relationer og forståelser.

Sammen med Den frie Lærerskole og Efterskoleforeningen arrangerer Dansk Friskoleforening en international konference den 24. november 2016. Konferencen har overskriften ”Togetherness as motivation – a 21st century skill? og har til formål at sætte fokus på, hvordan fællesskab, som værdi betyder noget for børn og unges motivation.

Konferencen er fuldt optaget med 180 deltagere, hvoraf de 80 er deltagere fra Ghana, Kenya, Sydkorea, Japan, Bulgarien, Israel og en række andre lande. For friskoler, efterskoler og højskoler er fællesskabet en hjertesag, og vi kender betydningen af fællesskabet for en skoles hele virke. På konferencen får vi derfor rig mulighed for at drøfte med hinanden, hvordan vi kan forstå og bruge fællesskab som et stærkt omdrejningspunkt i en skolehverdag.

Insero Best Green

Friskolebladet 10, 24. november 2016 37

Historieundervisningen går til filmen

Under optagelserne på Antvorskov Ruin.

Historiske Dage er en kulturfestival i København, der startede op i april 2015. Målet med festivalen er at øge interessen for historien i den brede befolkning. Alle interesserede kulturforbrugere kan deltage i festivalen.

Der er debat, foredrag, filmfremvisninger og stande fra bl.a. museer, foreninger og forlag.

I april måned 2016 havde DR Historie fra DR Undervisning også en stand på festivalen, da de ønskede at formidle historien til unge på en digital og levende måde. I den forbindelse kunne elever fra både grundskolen og gymnasiet deltage i en konkurrence om at lave den bedste historiske kortfilm.

Nejra, Line og Signe fra 2.e. på Slagelse Gymnasium deltog i konkurrencen og vandt i kategorien ’Bedste film’ med deres historiske kortfilm om Grevens Fejde. Jeg har mødt Line og Signe til en snak om, hvordan det er, når historieundervisningen går til filmen.

Hvad var oplægget fra jeres lærer i forbindelse med, at I skulle producere en historisk film til festivalen Historiske Dage?

Signe: ’Vi går på en mediefagslinje, hvor vi har mediefag og samfundsfag på b-niveau og engelsk på a-niveau. Da vi skulle have vores andet tværfaglige projektforløb, AT2, var det med mediefag og historie.

Dansk var også inde over i forhold til at arbejde med formidling.

38 Friskolebladet 10, 24. november 2016

Line, Signe og Caroline fra dommerpanelet og Nejra.

Vores lærer (Mikkel Kjeldsen red.) havde set DR Histories konkurrence om at lave en historisk film. DR Historie havde udstukket rammerne i forhold til, at der var nogle forskellige emner, man kunne vælge, hvor der så var tilknyttet en problemformulering og nogle spørgsmål, der skulle besvares i filmen’.

Line: ’Vi producerede vores film i AT2-ugen og sendte den derefter ind til DR Historie, inden festivalen startede. Så skulle et dommerpanel bedømme filmen, og vi fik så at vide, at vi var nominerede til at skulle komme ind til festivalen og have chancen for at vinde’.

Signe: ’Der var tre kategorier. Vi var nomineret til ’Bedste film’. De andre kategorier var ’Bedste historiske fremstilling’ og ’Bedste nutidige kritik/ungevinkel'. Vi havde 5 videoer fra vores klasse, der var nomineret, så hele klassen fik fribilletter til festivalen’.

Hvilke historiske emner kunne man vælge at lave en film om?

Signe: ’Der var noget med, da kvinder fik stemmeret, Den Franske Revolution, Grundloven og så Grevens Fejde. En film måtte højest vare 2 minutter, og vi skulle svare på 3 spørgsmål: Hvordan var Grevens Fejde? Hvordan blev kirken en del af staten? – og hvilken betydning har religionsfriheden i dag?’

Var filmproduktionen et selvstudie?

Signe: ’På en måde– vi skulle selv

finde kilder og hjemmesider’.

Line: ’Vi brugte Antvorskov Ruin som lokation til vores film’.

Signe: ’Vi lærte vildt meget ved at arbejde så meget i dybden med et emne – også i forhold til, at vi skulle udvælge det vigtigste, som så skulle med i filmen’.

Hvordan vil I karakterisere historiefaget på gymnasiet generelt?

Signe: ’Det er et analyserende og højere niveau end i folkeskolen. Det handler meget om at tage stilling til tingene’.

Line: ’Det handler meget mere om kilder. I folkeskolen var det bare det, der stod i bogen. Der var kilderne valgt ud’.

Har I arbejdet med historiefaget på andre alternative måder?

Signe: ’Ja, vi har været på Summer School. Der var vi sammen med en anden klasse, hvor der var lejet en bus til os. Vi skulle se en masse forskellige ting i lokalområdet – mindesmærker fra 2. Verdenskrig, gravhøje og et slot. Det var fedt at se tingene med egne øjne. Når vi så efterfølgende skal arbejde med det i historieundervisningen, kan man bedre relatere til det, fordi man har set det i virkeligheden’.

Hvilke kompetencer får I med fra historieundervisningen?

Line: ’Meget det der med at kunne se og finde de rigtige kilder og hjemmesider i forhold til, hvad der er pålideligt’.

Af Maria Boesen Cand. pæd. i dansk og tidligere friskolelærer Signe: ’Man lærer også meget om, hvordan historien har påvirket det samfund, vi har i dag, så man kan relatere til andre ting’.

Line: ’Ja, i vores opgave om Grevens Fejde var det interessant at arbejde med det sidste spørgsmål om, hvilken betydning religionsfriheden har i dag. Så skal man jo sætte noget af historien sammen med i dag, og så får man et andet perspektiv på det, og man forstår tingene på en bedre måde’.

Hvad er det bedste ved historiefaget?

Signe: ’Det er vores lærer! Han er så sjov og frisk. Han siger, at historie kan være tørt, fordi vi jo skal læse meget i bøger. Men så gør han det til en positiv oplevelse’.

Line: ’Der er god stemning mellem ham og os, fordi han har humor’.

Signe: ’Det er fedt, når læreren gør noget ud af det, der interesserer os. Alle klasser på gymnasiet har jo historie, men når man så kan kombinere det med mediefag, fordi vi går på den linje, så gør det det meget mere spændende’.

Hvad synes I, der er alment dannen-

Aktiv Leg

de ved historiefaget?

Line: ’I folkeskolen er man mere fokuseret på Danmarkshistorie. Senere bliver det mere verdenshistorie.

Her får vi det brede overblik’.

Signe: ’Alle, der bor i Danmark, er jo heller ikke fra Danmark. Så det er godt at lære noget om deres baggrund og forstå deres kultur. Det lærer man også i historie’.

Ny legeplads på en weekend med monteringshjælp Stil med en gruppe frivillige i en weekend eller to og opnå store besparelser på montering.

Sammentapning for mindre revnedannelse

Kun én leverandør til projektet

Vi medbringer værktøj og maskiner.

Fleksibel produktion i høj kvalitet

Legeplads, multihus, borde, montering, afgravning, faldunderlag, ansøgning og legepladsinspektion.

Vi hjælper jer med det hele.

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10 Friskolebladet 10, 24. november 2016 39

Læringsskolens formål: En trosbekendelse med konkurrencestaten som Gud? Kan den historiske, kulturelle og religiøse arv bidrage til at bringe en ny 'trosbekendelse' ind i skolens formål, nemlig om et menneskesyn, som bygger på andet og mere end mennesket som et nyttedyr?

Af Lærke Grandjean Skribent og foredragsholder. P.D. i voksenundervisning.

Vi står i en historisk krise, hvor Danmarks og Europas sekulariserede kulturs iboende tavshed om det åndelige og religiøse har medført, at lovstof, skoletradition og pædagogik i dag er baseret på en OECDs præstations- og konkurrencementalitet, der ensidigt ser mennesker som nyttedyr.

Når en krise indtræder, må man stoppe op, reflektere, forsøge at finde sig selv og forstå sine rødder: Hvem er vi? Hvor kommer vi fra? Hvor skal vi hen? Og hvem vil vi gerne være? Med i rodnettet hører den religiøse arv, hvor etiske og åndelige spørgsmål kan finde et mere poetisk sprog. Men ordet 'kristendom' røg ud af Danmarks folkeskoleformål i 1975, og dermed åbnedes en ladeport for den nærmest afgudslignende dyrkelse af økonomisk vækst, som i dag reelt er blevet selve formålet for folkeskolen.

Fra Luthers ny-formulering af De ti Bud kan de følgende 4 bud måske umiddelbart ses som ubrugelige ord fra en historisk, fjern fortid. Men lytter man ekstra godt efter, gemmer der sig en visdom, som vanskeligt kan udtrykkes med nøgterne, nutidige ord. 'Du må ikke have andre guder end mig', 'Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn', 'Du må ikke vidne falsk mod din næste', 'Husk hviledagen, og hold den hellig'.

For har vi ikke netop indrettet vores liv efter konkurrencestats-guder som anseelse, penge og prestige?

Forguder vi ikke penge, idoler og mennesker med magt i stedet for at kritisere den præstationskultur, der er ved at tage livet ikke mindst af børn og unge? Ødelægges tilliden ikke, når afstanden mellem rige og fattige hastigt øges i vores nutidige verden, hvor det økonomiske system indebærer, at vi ikke kan være fælles om jordens ressourcer og rigdomme? Er pausen fra det almindelige 40 Friskolebladet 10, 24. november 2016

liv ikke livsvigtig – og indeholder buddet om at holde hviledagen hellig ikke en kritik af en kultur, hvor markedstænkningen breder sig på bekostning af tid til eftertanke, stilhed og handling mellem mennesker?

Det er sådanne kritiske spørgsmål, der kan stilles på baggrund af Bibelens 10 bud. Nærgående spørgsmål til de grundlæggende betingelser for vores nuværende (samfunds)liv og skole. Spørgsmål, som kan stille tidens instrumentelle nytte-menneskesyn til ansvar. Med de grundlæggende fænomener fra kultur, religion og historie (om tro, mening, løfte, håb, kærlighed, ansvar, sandhed) bag spørgsmålene kan man grave et spadestik dybere ned end til et sekulariseret skoleformål, hvor det (ellers velmente) skoleformål er blevet sat til dørs af økonomisk ´nødvendighed´. Reel forandring kræver et etisk og åndeligt sprog, som desværre i dansk – og europæisk – uddannelsespolitik og pædagogik tilsyneladende mere eller mindre er sat uden for døren. Hvorfor?

I Danmark røg ordet 'kristendom' som sagt ud af skolens formålsformulering i 1975, og dermed fik folkeskolen et sekulariseret formål, som tilsyneladende svarer bedre til det moderne samfund. Men det er på høje tide åbent at diskutere, om selve betingelsen for et godt folkeskoleformål – og for samfundet som sådan – er, at der faktisk findes evige etiske og åndfulde værdier, uanset om nogen forsøger at aflive dem. Mennesket er ”ingen Abekat […] men han er en mageløs, underfuld Skabning”, for nu at citere Grundtvig. Han sætter med disse ord lys på et anderledes historisk, værdimæssigt syn end konkurrencestatsskolens, hvor mennesker både i store og små kroppe lider under fraværet af etiske og åndelige ståsteder – pga. en moderne 'tavshedspagt'.

Problemet med en sådan tavshedspagt om menneskers historiske søgen efter etiske og åndfulde ståsteder er, at det ikke er tilstrækkeligt, at skole- og samfundsformålet er rettet mod 'demokrati, ligeværd og åndsfrihed' (skoleformålet). For der mangler selve betingelsen.

Betingelsen for at kunne opnå demokrati, ligeværd og åndsfrihed er en anerkendelse af og respekt for, at vi som menneske ikke ejer herredømmet over liv og død og derfor heller ikke over grundlæggende fænomener som tro og tillid. Tillid og tro er grundlæggende fænomener for, at en undervisning kan lykkes, for hvis eleven ikke har tillid til læreren og tror på, at vedkommende kan lave en god undervisning, ja, så afgår uddannelse ved døden.

Ansvarligheden (og med den andre essentielle livsværdier) i bred forstand er røget ud af dansk og europæisk pædagogik, fordi en manglende anerkendelse af og respekt for selve livsbetingelserne har åbnet mulighed for, at et nøgternt og beregnende folkeskole-og samfundsformål har taget magten, nemlig læringsskolens reelle formål: En trosbekendelse med konkurrencestaten som Gud. Skolens velmenende, men nu blot formelle formål om ligeværd, demokrati og åndsfrihed eksisterer således ikke mere i den konkrete, danske læringsskolevirkelighed.

Men – et nok så gennemgribende og lovindgribende forsøg på aflivning af et etisk, åndfuldt fundament viser sig dog heldigvis både historisk og nutidigt ikke at være muligt. I Danmark er der i dag protestbevægelser både blandt lærere, elever, forældre, forskere og visse politikere med en spirende åbenhed over for og filosofisk, historisk bevidsthed om, at et mere åndeligt og etisk sprog i dybden kan italesætte en dybdegående kritik af det herskende instrumentelle menneskesyn i uddannelsespolitik og pædagogik.

Kikker man ud til international pædagogisk forskning, kan man med den hollandske uddannelsesforsker Gert Biesta få øje på et nyt og anderledes uddannelsessprog.

Hans pædagogiske og uddannelsespolitiske sprog indikerer, at ansvarlighed er bundet til det personlige og til det, at vi i det menneskelige møde står ansigt-til-ansigt med hinanden, dvs. at udgangspunktet er et eksistentielt ligeværd mellem lærer og elev. Han mener, at man på en personlig, ansvarlig måde må forholde sig, tage stilling til og handle ud fra, at undervisningsansvaret dybest set hidrører fra selve betingelserne for tilværelsen. Derfor spørger han vedholdende i etisk-åndelige og historisk dybdegående termer: Hvad vil det sige at være et menneske? Hvad er formålet med vores fælles samfund?

Vores skole?

Gert Biesta påpeger, at man ikke kan adskille politik og pædagogik, men må tage personligt stilling; han kalder dette for 'responsibility'. 'Responsibility' står i modsætning til 'accountability', fordi accountability ikke inddrager det forpligtende og personlige – men udelukkende det 'fornuftsmæssige' og 'økonomiske'. Det er altså ikke tilstrækkeligt at tale om, at man skal tage et økonomi/fornuft-ansvar, for uddannelsesspørgsmålene skal stilles i en dybere forstand; nemlig i en grundlæggende forståelse af, at vi ikke ejer det væsentlige i livet.

En søgen efter historiske rødder, hvor mennesket kan ses som andet og mere end et nyttedyr og en abekat, indebærer, at man må forholde sig til essentielle livsfænomener som tro, mening, løfte, håb, kærlighed, ansvar og sandhed – hvis vi altså som samfund vil skabe en skole med et værdigt formål.

Friskolebladet 10, 24. november 2016 41

Kulturhistorien som ståsted Af Maria Boesen cand. pæd. i dansk og tidligere friskolelærer Professor i psykologi Svend Brinkmann har med sine to bøger ’Stå fast’ og ’Ståsteder’ slået sig fast som en af de personer, der tør markere sig med udgangspunkt i en menneskelig etik, der taler mod tidens udviklingstrang.

Ikke mindst skolepolitisk er Brinkmann yderst interessant, da han netop berører hele dannelsesaspektet i forhold til, at skoletiden bør have en værdi i sig selv – og ikke kun handle om at stræbe efter det endelige mål.

I ’Stå fast’ er opfordringen, at vi bør bevæge os væk fra den instrumentalisering, der præger hele tankegangen i den vestlige verden. Med begrebet instrumentalisering mener Brinkmann, at mere eller mindre alt blot er en vej eller et instrument for at nå det endelige mål. Hvis vi bliver bedre til at bevæge os væk fra denne instrumentalisering og stopper op og finder værdien i vejen derhen, f.eks. i skoletiden frem for kun at tænke på eksamenen, så bliver vi bedre til at stå fast og ikke kun tænke på udvikling og progression.

Brinkmanns nyeste bog ’Ståsteder’ giver så 10 bud på, hvor man kan stå fast. Ud fra 10 eksistentielle temaer, som f.eks. kærlighed, værdighed og ansvar, forholder Brinkmann sig filosofisk til, hvordan mennesket bør være sig et vist etisk ansvar bevidst i forhold til det meningsfulde liv. Hvis vi f.eks. er bevidst om vores ansvar, så kan denne bevidsthed fungere som et eksistentielt ståsted.

Et af de andre eksistentielle temaer, som Brinkmann fremhæver, er ’selvet’. I det følgende vil jeg, efter en kort introduktion til begrebet ’selvet’, argumentere for, at en øget bevidsthed om ’selvet’ i praksis kan betyde en bevidsthed om vores kulturelle historie. Ved at være vores kulturhistorie bevidst, mener jeg, at vi kan blive bedre til at stå fast. Hvis vi har en viden om vores kulturelle traditioner og historie i Danmark, kan vi have det som et holdepunkt, som vi kan vende tilbage til for bedre at kunne forstå os selv. Sådan et kulturhistorisk holdepunkt vil jeg, med reference til Brinkmanns terminologi, kalde for et kulturhistorisk ståsted.

Selvet som udgangspunktet

Når Brinkmann beskriver ’selvet’ som et eksistentielt ståsted, refererer han til Søren Kierkegaard. Hos Kierkegaard defineres selvet som et forhold, der forholder sig til sig selv. Men hvor Kierkegaard lægger vægt på åndens betydning i selvets forholden sig til sig selv, erstatter Brinkmann åndens betydning med kulturens betydning.

Hos Brinkmann bliver det primære altså, at selvet forhol42 Friskolebladet 10, 24. november 2016

der sig til, hvordan det står i forhold til verden.

Et udgangspunkt i det at forholde sig til ens rolle i forhold til verden mener jeg blandt andet må være at forholde sig til ens kulturelle historie. Dette taler lige ind i friskolernes værdigrundlag. Her er der stor tradition for fortælling og historie!

I et sekulariseret samfund med normbrud og opbrudte familiestrukturer bliver det vanskeligere at skabe og vedligeholde traditioner end tidligere. Men netop derfor er det også vigtigere end nogensinde, at selvet dannes med en bevidsthed om historiske, opbyggede traditioner. Det kan både være inden for skolelivet og familielivet – men i høj grad også samfundsmæssigt og kulturelt.

Kan Halloween og Café Latte danskificeres?

Selvom vi er internationale og globale som aldrig før, har vi stadig kulturelle og nationale måder at tænke og agere på, der er kendetegnende for det at vokse op i og bo i Danmark.

Man kan diskutere, om det er for meget, at vi f.eks. overtager en amerikansk tradition som Halloween og tilfører den vores kultur? Der vil helt klart være blandede meninger om dette. Men hvis vi ser bort fra den kommercielle del med supermarkeder fyldt med alverdens Halloweenslik og udklædningsudstyr, så kunne det være interessant at undersøge, om vi i virkeligheden agerer kulturelt anderledes end amerikanerne i vores fejring af Halloween. Ja, der bliver også holdt Halloweenfester i skolen i Danmark, og børn går rundt og ringer på dørene og siger ’slik eller ballade’ som oversættelse for det amerikanske udtryk ’trick or treat’. Men har vi samme konkurrencemæssige tilgang til det som amerikanerne?

Kæmper danske mødre f.eks. om at overgå hinanden med den bedst dekorerede Halloweenkage? Måske, men det kan også være, at det danske begreb om ’hygge’ er mere dominerende i vores måde at fejre Halloween på.

Det kan være, det i Danmark handler mere om samvær og fællesskab end konkurrence. Måske er det et ønskescenarie, men det kunne da være interessant at undersøge nærmere.

Et eksempel på en udefrakommende ændring på en eksisterende stolt, dansk tradition er vores tilgang til det at drikke kaffe. I en mindre dansk provinsby, hvor jeg bor, er der f.eks. ikke mindre end 4 kaffebarer i hovedgaden. Man ser ofte folk på gaderne med en såkaldt ’coffee

to go’, og kaffen er sjældent sort, og den har udenlandsk klingende navne, som f.eks. ’Café Latte’, der refererer til den italienske kultur.

Hvis man læser Hans Kirks ’Fiskerne’ fra 1928, hvor handlingen udspiller sig i et indremissionsk fiskermiljø i Vestjylland, så drikker de kaffe på hver anden side. Og det er ikke ’coffee to go’ men god, gammeldags sort kaffe på kande, der drikkes i selskab med andre mennesker! Ser man Lise Nørgaards Danmarkshistoriske serie ’Matador’, så bliver der også drukket en hel del sort kaffe. Her er der stor krise, når kaffen erstattes af rationeringsmærker fra Richs under 2. Verdenskrig, og hvem husker ikke scenen, hvor kokkepigen Laura igen tager sin første rigtige kaffetår?

En del af den oprindelige kaffekultur i Danmark handler nu engang om fællesskab. Det kan være at samles til det store, sønderjyske kaffebord eller til arbejdsrelaterede møder. Men det kan også, som oftest i ’Fiskerne’, blot være en sort kop kaffe at styrke sig på ved køkkenbordet, når både livet og døden udfordrer hverdagen.

Hvis vi skal løfte eksemplerne om Halloween og kaffe op på et mere eksistentielt niveau, vil jeg med begge eksempler illustrere, hvordan vi i Danmark har tradition for at skabe fællesskab og hygge. Traditioner som disse skal vi værne om, være stolte af, og der skal undervises i og om det i skolen.

Vores kultur har dannelsesfaktor

Det senmoderne menneske er kendetegnet ved at være refleksiv. Men i overdrevet grad kan denne refleksive kompetence udmønte sig til egocentrisme. Hvis man alene skal reflektere ud fra sig selv i forhold til, hvad

der er rigtigt og forkert, så bliver det i hvert et meget individualistisk projekt.

Hvis man derimod forholder sig til, hvordan man står i forhold til verden, herunder i forhold til ens medmennesker og i forhold til ens kultur, så bliver det et fælles projekt.

Eller i hvert fald et projekt, hvor man har nogle fælles referencerammer.

Dette er skolelivet et glimrende eksempel på. Her er det den fælles referenceramme, der er i fokus.

Hvis vi skal bevæge os væk fra nutidens selvrealiseringsbølge og have mere fokus på dannelsen af mennesket som et individ, der forholder sig til sig selv i verden, er viden og refleksioner over vores kulturhistorie et vigtigt sted at starte. Friskolerne har en opgave her, som de har haft tradition for at løfte, men som måske skal løftes endnu mere nu end tidligere.

Det eksistentielle ståsted, om selvets forholden sig til verden, forudsætter en viden om den verden og den kultur, som vi lever i. Det kan være i forhold til hverdagseksempler, men i høj grad også i forhold til det at leve i et demokratisk land. Det handler om at blive bevidst om de tankegange og de etiske og moralske værdisæt, der historisk har været gældende for vores kultur. Ved en bevidsthed om dette har vi mulighed for at bruge vores kulturhistorie som ståsted i den måde, vi forholder os til verden på i dag.

Friskolebladet 10, 24. november 2016 43

Lærer Urups lektie Af Johan Christian Nord Grundtvigsk valgmenighedspræst i Kjellerup og omegn I Jakob Knudsens roman ”Lærer Urup” møder læseren en skolelærer udover det sædvanlige. En mand, der sætter sit liv ind på at give skolebørnene smag for livets kraft og glæde.

Han har en levende sans for både frihedens og bundethedens nødvendighed i skolearbejdet – og vi, der i dag ønsker det bedste for dansk skoleliv, kan lære ikke så lidt af ham.

Lad os begynde midt i det hele – ved en lille tankerække, som rummer det væsentligste: Han stod lidt derude ved pumpen for at afsvale sine øjne. Han var heftig bevæget. Det var dog en underlig magt, som lå i disse gamle danske sagn.

Tænk, hvis han nu erobrede disse unges fantasi og fyldte dem med glæde, så vidste han det: så havde han deres vilje i sin hånd og kunne gøre dem til skønne mennesker! – Under spændingen steg der et voldsomt raseri op i ham mod disse skolemyndigheder, som ville ødelægge ham den samme magt over for børnene ved at tage livet bort og gøre hans fortælling til et tvungent skolefag.

Ordene er skrevet af den grundtvigske forfatter Jakob Knudsen. De stammer fra ’debat-romanen’ Lærer Urup fra 1909, og stemmen i tekststykket kommer fra romanens titelperson og forfatterens åbenlyse helt – skolelæreren Hans Urup. Her i den lille passage tager Urup sig et velfortjent hvil ovenpå at have fortalt sine elever sagnet om kongesønnen Uffe hin spage, der altid havde set temmelig tungnem ud, men som i yderste nød pludselig vågnede op, svang sin faders sværd og reddede folk og fædreland fra at blive slugt af den sydlige nabo. Urup har fortalt historien for et hold aftenskoleelever, og han har følt, at der blev lyttet – at der, som han selv udtrykker det, »var sejr i hans ord«. Nu overvejer han så sin sag og gør sig sine forhåbninger: Tænk, hvis hans fortælling kunne erobre de lyttendes fantasi; tænk, hvis han gennem historien om den vågnende søn kunne få deres vilje i sin hånd og få dem til at vågne; tænk, hvis han kunne gøre dem til skønne mennesker!

Det er store ord. Men Urup véd, at det kan virke, for han har set det før. Han har set børn med åbne øjne, lyttende ører og et bevægeligt indre. Børn, der i al frivillighed har lyttet til folkets fortællinger om godt og ondt, og som er blevet forvandlede af at lytte.

Men så melder en anden følelse sig: vreden. Vreden på de skolemyndigheder, der (også dengang) gjorde alt, hvad der stod i deres magt for at ødelægge børnenes glæde ved skolelivet ved at fornedre dét, som skulle være en sag for friheden og lysten til et dødt pligtstof.

44 Friskolebladet 10, 24. november 2016

Det er blandt andet dét, Jakob Knudsens roman handler om – om sammenstødet mellem et varmblodet grundtvigsk skolesyn og en statslig koldsindighed, der mener at kunne planlægge og gennemregulere børnenes liv, men derved ender med at gøre dem til dyr, som lærerhelten så bramfrit udtrykker det.

Som nævnt er bogen skrevet i 1909. Den stammer fra en anden tid end vores, men det gør dens grundspørgsmål på ingen måde. For bogen taler klokkeklart ind i vores tid og vores strid – og den er et digterisk udslag af lige præcis den sikre vilje til gennemtænkning af skolespørgsmålet, som tiden og striden kalder på.

For romanens handlingsgang fortæller historien om en lærer, der ikke passer ind i det omkringliggende samfunds menneskesyn og det herskende skolesystems maskineri – og som ikke er bange for at åbne munden og kæmpe kampen. Hans Urup har nemlig et ståsted, som det er ham magtpåliggende at være tro imod, også selvom det – mildt sagt – bringer ham i et fjendtligt forhold til hans foresatte.

Lærer Urup er, som vi har set, en mand, der har let til de stærke følelser. Han bliver bevæget, når han set lyset i de lyttendes øjne, og han bliver rasende, når han tænker på de mørkemagter, der vil fratage ham muligheden for lægge mund til den slags levende ord, som kommer fra hjertet og gør deres underlige gerning overalt, hvor de bliver hørt.

For sagen er den, at skolemyndighederne har hørt rygter om, at Lærer Urup gennemfører sin undervisning i fagene religion og fædrelandshistorie på en højst ureglementeret måde. I fag som regning og skrivning arbejdes der flittigt og pligtskyldigt med stoffet, og eleverne kan imødese den myndige lærers overvældende og – om nødvendigt – håndfaste vrede, hvis de dovner den eller ødelægger det for de andre børn. Men undervisningen i religion og fædrelandshistorie er anderledes. Her foregår alt i frihed. Kun de elever, der har lyst til det, deltager i undervisningen, og det eneste, der sker i løbet af timen, er, at læreren fortæller, børnene lytter og livet åbner sin inderside for alle de forsamlede. De afkræves ingen udenadslære, behøver ikke at sige noget, udprøves ikke i stoffet og får ikke ingen lektier for. De er frie til at lytte, hvis de har lyst, og han er fri til at fortælle biblens myter

og folkets fortællinger, som han har lyst til det.

Denne adskillelse af skolens arbejde, hvor pligtfagene fastholdes som en nødvendighedssag, hvor børnene er underlagt en myndig vilje og bundne til at indlære stoffet, men hvor fantasifagene i samme åndedrag udpeges som en ren frihedssag, hvor tvang kun kan gøre skade, er kernen i Lærer Urups skolesyn.

Næsten alle børnene i Urups lille skole deltager med udelt glæde i de frie timer, hvor fortællingerne forvandler skolestuen til et levende eventyrland. De lytter til gammeltestamentlige dramaer, hvor de lider med den gode Josef, der må gå så grueligt meget igennem, før det går, som det skal gå, og de jubler over Guds sejr, da hans udvalgte folk undslipper trældommen i Ægypten. De lever med i fortællingerne, og det fortalte åbner dem for glæden og ansvaret ved at leve et rankt menneskeliv.

Den slags kan skolemyndighederne – naturligvis – ikke se gennem fingre med. Der skal være orden i sagerne, og man vil under ingen omstændigheder godtage Urups egenartede måde at holde skole på. Myndighedernes indvending er dobbelt: Dels kan man i undervisningspligtens hellige navn ikke leve med muligheden af, at en elev skulle udeblive fra undervisningen i åndsfagene og således ikke få det nødvendige stof hakket af; dels stiller man sig skarpt afvisende over for den ligefremhed, som Urup møder eleverne med i disse fag, hvor han på ingen måde forholder sig (såkaldt) neutralt til stoffet. Han fortæller og forkynder – og siger dem glad og gerne sin hjertens mening om alt det, der er i Himlen og alt det, der er på jorden. De er frie til at blive væk, og han er fri til at sige lige netop, hvad han mener.

Men myndighederne ønsker den fuldstændige modsætning til det, Hans Urup står for. De ønsker en tvungen undervisning og en neutral – altså uengageret – fremstilling af stoffet, hvor læreren holder sig langt på afstand af alt det, der kunne minde om egne meninger. Heraf udspringer den enmandskrig mod systemet, der er ét af romanens hovedspor, og som når sit dramatiske højdepunkt til sidst i fortællingen, hvor Urups lærerkald står sin afgørende prøve.

I sit inderste handler historien om den anarkistiske pædagog Urup om et grundforhold, der er lige så afgørende i dag, som dengang Jakob Knudsen skrev romanen. For den handler om grunduoverensstemmelsen mellem på den ene side den lille lærer, der lever med sin gerning som et kald, han eller hun har hørt og føler

sig bundet af, og på den anden side det store system, der bilder sig ind, at man skulle kunne fabriksproducere livsduelige menneskebørn med koldsindig fornuftighed, men derved glemmer, at fornuftig og livsduelig er noget man kun bliver, når man har mødt det ansvar og den glæde, der viser sig i verden, når myndige mennesker med varmt blod i årerne åbner munden og giver lyd til hjertets ord om friheden og bundetheden som den dobbelthed, der gør menneskelivet menneskeligt.

Hvis det danske skoleliv skal blomstre, har vi brug for folk som Lærer Urup – grundtvigske lærere med vilje til at sætte livet ind på lærerkaldet og sans for at skelne skarpt mellem det, der er ydre pligtarbejde og derfor skal indlæres gennem hærdning af viljen, og det, der er åndens sag og derfor kun kan modtages i frihed og glæde.

Men naturligvis drejer det sig ikke kun om skolen. Det drejer sig om alle os, der både i offentligt virke og i familiens liv har en opgave – ja, måske endda et kald – som op-dragere. Alle os, der skal drage børn og barnlige sjæle (herunder os selv) opad mod det lys, der i mere end én henseende skinner over vores grønne jord, og gør den til vores hjem.

Betragt det læste som en opfordring, en anbefaling og frem for alt en indbydelse til at grave et spadehug dybere ned i folkets historie, end man har forsøgt at vænne os til at gøre. Grib ud efter guldet i mulden! For den grundtvigske åndshistorie vrimler med liv og vidner om mænd og kvinder, som har hørt kaldet og længtes mod lyset.

Deres vidnesbyrd kan væbne os til det, der kommer – både i skolen og i livet.

I sin skolesang Her rejses en skole har Jakob Knudsen givet et fortættet udtryk for dét, det hele handler om: Viljen til at binde liv og skole sammen – at holde skole i livets navn. Så her får han selv de sidste ord, nemlig de klang- og håbefulde ord, der danner afslutning på sangen – og er lige så sande, som da de først kom til ham: Så hæv dig skole, og frygt kun ej, forældet aldrig blev livets tale, før trættes hist ude af dans og leg på fjordens tilje de bølger svale.

Når hjertets ager livs-ord modtager, vi alt hernede det forår smager, som ældes ej, som ældes ej.

Friskolebladet 10, 24. november 2016 45

Nyt fra

Dannelse eller medborgerskab?

To vigtige og betydningsfulde ord, som vi gerne bruger i friskolen.

Det er derfor vigtigt, at vi ved, hvad de betyder.

Af Peter Bendix Pedersen Formand for Dansk Friskoleforening.

26 spørgsmål til lovændring, der skal »styrke kvaliteten på friskolerne«

Det fremsatte lovforslag L36 med kravet om at friskolerne skal styrke »demokratisk dannelse« blev førstebehandlet i Folketinget den 13. oktober 2016. Debatten viste, at partierne bag aftalen bakker op, mens især Enhedslisten og Alternativet er skeptiske. Enhedslistens Jakob Sølvhøj efterlyste argumenter for at ændre loven og udtalte en frygt for, at forældrene frarøves deres frihed til en skole, der flugter med familiens værdier. Carolina Magdalena Maier fra Alternativet spurgte nysgerrigt ind til forståelsen af demokratisk dannelse, ligesom hun efterlyste konkrete tilsynssager, der kunne danne baggrund for lovændringerne og konsekvenser for tilsynet.

Efterfølgende er der stillet 26 spørgsmål, som kan findes på www.ft.dk. Dansk Friskoleforening har bedt om foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget tirsdag den 15. november 2016, hvor vi endnu engang vil fremføre vores forbehold.

Demokratisk dannelse eller medborgerskab?

Vi bruger begrebet »demokratisk dannelse«, som om vi er enige om, hvad dette begreb indeholder, og hvordan

det skal forstås. Men i virkeligheden er »demokratisk dannelse« jo et meget luftigt begreb, som det kan være meget vanskeligt at føre tilsyn med.

Problemet med demokratisk dannelse, som det er tænkt ind i lovforslaget, er, at ”eleverne skal udvikle og styrke deres demokratiske dannelse”, og der skal føres tilsyn med det. Det vil betyde, at man er nødt til at interessere sig for børnenes inderste liv eller sjæl. Der vil være risiko for at gøre skade på børnenes sjæl gennem påvirkning. Det er ikke meningen med skolen – og er helt og aldeles forbeholdt forældrene.

Det er dét, der er vores anke.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at hensigten med lovændringen er at sikre »medborgerskab«. Derfor så vi gerne, at demokratisk dannelse erstattes med demokratisk medborgerskab. Medborgerskab handler om viden, værdier og færdigheder og kan bringe en dimension ind i skolen, der handler om en bæredygtig udvikling af mennesker og verden. Det er interessant i en kompleks globaliseret verden, der i højere grad har brug for at blive styret af værdier frem for mål- og resultatstyring.

Derfor er det vores forslag at ændre lovteksten, så skolen udvikler og styrker elevernes kendskab og respekt for demokratisk medborgerskab. Det vil give

Bågø Naturcenter

Assens Kommune

Naturlejrskolen midt i Lillebælt

Masser af naturoplevelser – se sæler, fiskehejre, rør høg, havørne, harer og råvildt

www.assens.dk/naturcenter

46 Friskolebladet 10, 24. november 2016

skolerne anledning til, at undervisningen indeholder viden og færdigheder om rettigheder og institutioner, der regulerer livet i samfundet. Så vil børn og unge gennem et helt skoleliv møde de mange forskellige dele af demokratiet og dermed understøtte deres almene dannelse.

Det kan synes som en bagatel, men sådan betragter vi det ikke. Det afgørende er, at vi ikke lader dannelse blive til noget forudbestemt, men netop lader det være en evig søgen mod det, vi ikke ved, vi ved. Samtidig fastholder det fokus på, at friskoler skal forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre.

Samtaler med børn uden voksne er en uskik

Af lovforslaget fremgår det, at en skole, der kommer under skærpet tilsyn kan afvikle samtaler med børn uden medvirken af leder eller lærere. Det er frivilligt og forældre skal give tilladelse. Det fremgår endvidere, at ”det vil indgå i et helhedsbillede af skolen, såfremt alle forældre og elever på en skole ikke ønsker at tale med tilsynsmedarbejderen”. Det betyder i realiteten, at selvbestemmelsesretten er indholdsløs.

I kommunalt regi har børn og unge ret til en bisidder i sager,der behandles efter forvaltningsloven og servi-

celoven. I andre juridiske forhold gives børn og unge mulighed for at vælge en bisidder. Spørgsmålet er derfor enkelt: hvorfor skal børn på friskoler ikke have samme retssikkerhed?

Processen frem mod endelig vedtagelse

Jeg er inviteret til møder i ministeriet, hvor embedsværket fremlægger de foreløbige overvejelser om, hvordan lovændringerne skal udmøntes i praksis. Det er nyttigt og godt at blive involveret i dette arbejde, fordi vi her får mulighed for at fremføre synspunkter, der tager udgangspunkt i den praktiske skolehverdag.

I lovforslaget fremgår det tydeligt, at den frie skoletradition er en central del af det danske skole- og uddannelsessystem. Det holder jeg fast i som en ledestjerne i arbejdet.

Loven andenbehandles den 29. november og tredjebehandles den 6. december, så den er klar til at træde i kraft januar 2017. Der er fart på processen, og det kan give anledning til bekymring, om alt nu også er fuldt og helt gennemtænkt og overvejet. Vi følger med i arbejdet, og når loven er færdigbehandlet, er Friskolernes Hus klar til at rådgive skolerne om ændringerne.

ERIKSMINDE EFTERSKOLE

www.eriksmindeefterskole.dk

VI

ER

IKSMINDE Kunst

Ligeværd

Menneskeliv

Bevægelse & kreativitet

EftErskolEn for musik og tEatEr www.vostrupefterskole.dk Tarmvej 73 | 6880 Tarm | Tlf. 97 37 41 88

Friskolebladet 10, 24. november 2016 47

Et bevægende Fællesmøde Af Claudi Clausen. Årets Fællesmøde havde temaet 'bevægelse', og det var som altid et bevægende, festligt og tankevækkende møde. Et kompakt program med fremragende foredrag, musik og ikke færre end to teaterforestillinger. Lidt afslapning og festivitas om aftenen blev det også til. De Frie Skolers Fællesmøde er et møde, hvor deltagerne bliver fyldt op af nye tanker og vinkler på tidens store spørgsmål grundlæggende med en kritisk vinkel.

Det er ikke et kursus, hvor man får noget konkret med hjem til undervisningen. Det handler mere om hvorfor end hvad.

Der var morgensang og sang ved hvert eneste foredrag.

Finn Slumstrup.

Finn Slumstrup fortalte, at de frie skoler skulle være en modkultur til de herskende udddannelsesstrømninger ved at insistere på, at deres opgave ikke er at give svar. Lærer og elever er lige og kan begge bidrage til "det fælles bedste", en bestræbelse, der er kernen i sand folkelighed.

Karen Lomholt fortalte, at kapitalismen indtil 80'erne havde skabt stigende velstand for alle, men det gjorde den ikke længere. Forskellen mellem rig og fattig er stigende, og civilsamfundet lider. Men der er et blødt og venligt oprør på vej. Fraflytningen fra landet er vendt, dele-

48 Friskolebladet 10, 24. november 2016

Karen Lumholt.

Jesper Grunwald.

økonomien vokser, og folk begynder at tage hånd om egne sager. Der mangler blot nogen til at formulere det politisk.

Jesper Grunwald "Taxamand" fortalte om vigtigheden af almindelige menneskers historier.

Kristian Bøcher Larsen fortalte, at folkekirken skulle bestræbe sig på at være et klart modbillede ved at fastholde, at alt ikke er op til os selv, men er os skænket.

Hein Heinesen fortalte med udgangspunkt i hans knækkede søjler bag højskolen, at vi skal fastholde de store linier i vores kultur.

Kristian Bøcher Larsen.

Lars Trap-Jensen forklarede sprogets udvikling – og måtte forsvare Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs deskriptive rolle.

Naser Khader henførte mange mellemøstlige problemer til, at det var England og Frankrig, der tegnede grænserne i Mellemøsten efter 1. Verdenskrig. Araberne er fastlåst i, at deres storhedstid ligger 1.000 bagud. Koranen trænger til sproglig opdatering og nyfortolkning.

Lea Korsgaard præsenterede Zetland som et digitalt nyhedsmedie, der skal relancere den seriøse journalistik.

Frie Skolers Fællesmøde på Gymnastikhøjskolen i Ollerup 10. - 12. november

Bolette Engstrøms fine enmandsforestilling Fugle Flyver i Flok om ensomhed.

Hein Heinesen.

82 deltog i årets Frie Skolers Fællesmøde, hvor flere skoler var massivt repræsenteret. Gudenådalens Friskole deltog i år ikke kun med en samlet lærergruppe, men også med børnehavens pædagoger og det øvrige personale, så de samlet set ikke var færre end 22.

Eriksminde Efterskole deltog med 16 og Efterskolen Ådalen med 7.

Der var deltagere fra 6 friskoler og 6 efterskoler, mens højskolerne kun var repræsenteret ved deltagere fra værtsskolen. Derudover var der deltagere fra foreninger og folk uden anført skoletilknytning.

Chicks in Space, en morsom og rablende forestilling om frihed, misundelse og dagligt fnidder. Fuldt forståeligt, skønt det hele foregik på hønsesprog.

Lars Trap-Jensen.

Naser Khader.

Lea Korsgaard.

Musikalsk foredrag ved bassisten Bo Stief om ordentlighed og civil courage.

Akkompagneret af Erik von Spreckelsen.

Friskolebladet 10, 24. november 2016 49

Christen Kold

GFE

Glamsbjerg Efterskole

Efterskole medlivs stil

OM BØRNESKOLEN Let forkortet og sprogligt bearbejdet af Lars Skriver Svendsen Illustrationer af Fritz Jürgensen (1818 - 1863) Friskolebladet/Dansk Friskoleforening

Oplevelser for livet Nord-­‐Samsø Efterskole 8. – 9. – 10. Klasse Billedkunst Medie Musik Performance Friluftsliv og sejlads

Teateruge, fællesskab, s proguge, natur, oplevelsestur, s trandlejr, udlandstur, linjefagsuge, s ol og vind.

Ring på tlf: 86596500 efter information eller klik ind på www.n-­‐s-­‐e.dk

50 Friskolebladet 10, 24. november 2016

www.gfeskole.dk

REPLIK

til tidens politik, kultur og samfund

Kolde vinde i november Af Jasmin Schou Lærer og administrativ medarbejder ved AHI Int. Skole Glimtvis spredt ud over menneskehedens historie ses de begivenheder, der markerer et vendepunkt i historiens gang eller spring i en allerede igangværende proces. Jo nærmere vi er vores egen tid, desto flere af disse begivenheder kan vi få øje på.

For et år siden blev Europa rystet af terrorangreb i Paris; næste februar bliver det to år siden, København oplevede noget tilsvarende, for blot at pege på et par eksempler. Læseren kan sikkert komme i tanker om adskillige og sikkert også huske sin egen umiddelbare reaktion; følelsen af, at nu er noget ændret for altid.

Nogle, heriblandt denne ydmyge skribent, havde en sådan oplevelse for otte år siden, da USA valgte en præsident, der om nogen stod for den moderne tid. NU var USA omsider trådt det sidste, endegyldige skridt ud af fortidens, slavetidens, racismens, segregationens uhyggelige skygge. NU var det slut med at opdele folk i kategorier, og NU kunne en ny tid, styret af fornuft og retfærdighed, tage sin begyndelse. Sådan så det ud.

Otte år senere var det slut.

Verdens førende nation havde ikke valgt sin første kvindelige præsident til at bære faklen videre, men derimod en brovtende, uforskammet forretningsmand, blottet for politisk erfaring, hvis fornemste kvalifikation er, at han har formået at rage en enorm formue til sig.

Der var sikkert andre arbejdspladser end min, der dén onsdag var præget af en trykket stemning.

De politiske kommentatorer fik travlt med at analysere og forklare, at valget af Trump skulle forstås som en protest imod den politiske elite og et system, mange mener, er kørt den gale vej.

Millioner af amerikanere er altså utilfredse med ”systemet”. Fair nok. Men hvorfor så Trump? Hvorfor ikke Bernie Sanders, som jo i amerikansk sammenhæng er nærmest revolutionær? Er det, fordi netop Trump med sine overfladiske holdninger har talt til vælgernes laveste instinkter? Hans grovhed, nedladenhed og totale mangel på almindelig respekt for medmennesker kan muligvis være underholdende nok en lørdag aften på den lokale bodega, men når den skamløst bringes ind i en politisk debat og tilmed vækker en sådan genklang, at der kvitteres med præsidentembedet, så er det skræmmende!

Forventningerne til en præsident for verdens mest magtfulde nation som en eftertænksom, ansvarlig leder ligger langt fra de skolegårdens-værste-bølle-manerer, Trump har vist. Bekymringen spænder vidt: Hvad vil dette valg betyde for NATO og dermed hele verdens magtbalance? Hvad vil det betyde for den fortvivlende situation i Mellemøsten? Hvad nu med miljøet?

Og ikke mindst: Hvad vil det betyde for os i Europa?

Præsidentkandidaten Trump har hæmningsløst udspyet hånlige, nedladende, vulgære kommentarer rettet imod indvandrere, flygtninge, muslimer, kvinder og politiske modstandere i en grad, der ikke er set før. Når han lige om lidt flytter ind i Det Hvide Hus i Washington, vil hans vælgere ikke have glemt hans vej dertil, og det menneskesyn, han har afsløret, vil nu ikke blot være stuerent, men comme il faut.

Det er dét, jeg frygter. Den vind i sejlene, som valget af Trump betyder for de højreradikale kræfter i Europa, og den fornyede styrke til at gøre sig gældende, der formentlig opleves i deres kredse. At hans åbenlyst fordomsfulde omtale af minoriteter vil blive gentaget, spredt og ophøjet til sandhed, der må og skal handles på. Det er det, jeg frygter. En gentagelse af en sort kapitel i Europas historie.

Det sidste, vi har brug for i dette land, er fordomme, splittelse og marginalisering af befolkningsgrupper.

Det, der er brug for, er samtale, medmenneskelighed, forståelse og tolerance.

Det er mit inderlige håb, at alle gode kræfter nu vil stå sammen og afvise de kolde vinde, der – måske – vil blæse over vores land.

Friskolebladet 10, 24. november 2016 51

Stafetten skal videre – vi skal have ny redaktør på vores blad Af Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk Friskoleforening og Vibeke Helms, formand for Kommunikationsudvalget Friskolebladets redaktør gennem 12 år, Claudi Clausen, har besluttet at gå på pension til september 2017. Derfor er det nu tid til at finde en værdig afløser for Claudi og få sagt stort og varmt tak.

Claudi har med sin redaktionelle linje, sin viden om både friskolebevægelsen og det grundtvigske bagland tegnet og præget friskolebladet igennem alle årene. Han har leveret en vigtig stemme ind i friskoleverdenen. Det er blevet til et hav af reportager fra mange af de afkroge, hvor friskolerne typisk holder til – fra Møn til Skagen – i den hvide Toyota Hiace, der har fungeret som rullende redaktion og camper. Redaktør og blad har været så tæt forbundne, som man kan tænke sig.

Claudi har givet os læsere indsigt i rigtig mange skolers hverdag og interessante skoleprojekter til stor inspiration for mange. Der er ikke noget som at få lov at kigge med ind ad vinduet på de andre friskoler og se, hvordan deres hverdag er. Disse fortællinger fra den konkrete skolehverdag er altid blevet prioriteret i bladet.

Bladet er også karakteriseret ved at være et frit og uafhængigt blad, og det har afspejlet sig i mange af de eksterne indlæg, som har fundet vej til spalterne med gode nuancer – også til de udfordringer, der ligger ud over friskoleverdenen. Og i Claudis leder har man oftest kunnet finde problematikkerne skåret til gode skarpe budskaber, hvor man mærker, at der er tale om en særdeles passioneret mand, for hvem formidlingen af friskole-ideen repræsenterer mere end et almindeligt job.

Det har været en spændende rejse at følge. Den rullende redaktion – Toyota Hiace – er for nyligt skrottet til fordel for en rap lille vogn, som nu gasser op til nye eventyr. Det er tid til at sige tak for de mange historier, nuancer, vinkler, perspektiveringer og horisonter. Og tak for den utrættelige formidling af friskolehistorien.

Med Claudis beslutning om at nyde sit otium til september følger dermed også behovet for at finde en ny redaktør, som vil være med til at bære det mere end 100 år gamle blad ind i den næste spændende periode.

Dansk Friskoleforenings styrelse og Friskolernes Hus har gennem de sidste måneder gennemført et stort analysearbejde, der vil danne grundlag for den nye redaktørs arbejde og retning. Styrelsen har besluttet, at Friskolebladet fra august skal være et medlemsblad, der har forældrene som primær målgruppe. Denne beslutning er taget på baggrund af dataindsamling i form af interviews, spørgeskemaundersøgelse, interessentanalyser og en vurdering af, hvordan vi sikrer, at Friskolebladet overlever i en tid, der er præget af nedgang i de trykte medier.

Derfor er vi allerede rigtigt godt forberedt på at skabe rammerne for det nye blad og den nye redaktør.

Den nye redaktør får fuld frihed over den redaktionelle linje, ligesom Claudi har haft det.

Form, indhold, layout og alle de andre dele, der skal finde en form, må vi vente med at se, til Friskolebladet udkommer til august 2017 med den nye redaktør i stolen.

Claudi har heldigvis givet os besked i rigtig god tid. Det har givet os chancen for at analysere, drøfte og tage beslutninger på et solidt grundlag. Nu skal vi have fundet den helt rigtige redaktør, og så går det konkrete arbejde i gang.

Claudi er heldigvis med og udgiver Friskolebladet helt indtil sommerferien.

52 Friskolebladet 10, 24. november 2016

Stillinger Redaktør til Friskolebladet Redaktøren for Friskolebladet går på pension, og derfor er det tid til at give stafetten videre til en ny redaktør, der vil være med til at bære det mere end 100 år gamle blad ind i den næste spændende livsfase.

Som optakt til stafetoverleveringen er der udarbejdet et grundigt analysemateriale, der giver afsæt til den nye redaktørs fokus, ligesom det er besluttet, at bladet med den nye redaktør bliver Dansk Friskoleforenings medlemsblad.

Du bliver en del af Friskolernes Hus Du bliver som redaktør af Friskolebladet koblet til Friskolernes Hus, hvor 13 engagerede medarbejdere hver dag servicerer friskolerne med rådgivning og vejledning, kurser og politisk interessevaretagelse. Vi er en arbejdsplads med højt til loftet, en uformel tone og god faglig sparring.

Hovedkontoret er placeret i Baaring på Fyn, mens to medarbejdere fast er tilknyttet kontoret på Vartov i København.

Dine arbejdsopgaver Opgaven er ambitiøs. Vi ønsker en revitalisering af Friskolebladet med skarpt fokus på forældrene som den vigtigste målgruppe. Drømmen er et blad, forældre vil elske at læse, og som derfor sætter aftryk blandt vores medlemmer og i den skolepolitiske diskussion.

Som redaktør får du et såkaldt »frihedsbrev«, der sikrer dig den redaktionelle frihed. Du skal være en dygtig håndværker, der er skarp på den redaktionelle linje, når du tilrettelægger bladets indhold og udtryk med eksterne freelancere og grafikere.

Du skal selv i marken og finde de gode friskolefortællinger, og du har altid både din pen og dit kamera med, så historierne kan få liv på flere kommunikationsplatforme.

Du skal være indstillet på, at 20 pct. af din arbejdstid skal dedikeres til kommunikationsopgaver i Friskolernes Hus, fordi vi ønsker, at der opstår frugtbare synergier mellem bladet og kommunikationsopgaverne i Friskolernes Hus.

Du skal have en relevant journalistisk uddannelse, der gør dig klædt på til at finde og prioritere de skarpe historier. Du har også sikker sans for

layout, grafik og brug af foto og illustrationer, som kan understøtte formidlingen, og du har selvfølgelig bomstærke kompetencer i dansk retskrivning og grammatik.

Du har dokumenteret erfaring med • Professionel magasinproduktion • Samarbejde med freelancejournalister og grafikere • Flermedialitet (video og foto) • SoMe kommunikation • Budgetstyring, herunder samarbejde med eksterne leverandører

Du brænder for • At fortælle historier om mennesker drevet af passion • At dykke helt ned i temaer og kritiske historier • At samle enderne fra flere bidragsydere til en lækker, læseværdig publikation til læserne • At sætte aftryk i en digital tid præget af meget støj • At bidrage til en god samarbejdskultur Som menneske er du • Engageret, lyttende, bidragende og nysgerrig • Struktureret og ansvarsbevidst • God til at analysere og prioritere • Tilpas med at tage ordet i større forsamlinger • Udstyret med iskolde nerver, når harddisken fejler lige op til deadline • Med på at »dø af grin« mindst én gang om dagen Hvis du også har erfaring med at navigere i en politisk organisation, bliver vi glade!

Arbejdssted: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, 5466 Asperup

Ansøgning: Ansøgningsfristen er den 12. december 2016. Ansøgning sendes til ssb@friskoler.dk Samtaler afholdes 13.12 og 19.12.

Kontakt: Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Søren Stein Brinck på ssb@friskoler.dk eller telefon 44 22 79 30.

Læs mere om Dansk Friskoleforening på www.friskoler.dk

Friskolebladet 10, 24. november 2016 53

Stillinger 2 EFTERSKOLELÆRERE SØGES TIL GØDVAD EFTERSKOLE, SILKEBORG - pr. 1. februar 2017 - 2 lærere søges til undervisning på linjerne ”Musik og teater” og ”Køkken og sundhed”

Gødvad Efterskole

Musik og teater linjen

Vi….

Vi søger en lærer, der sammen med linjens 3 andre lærere tegner skolens Musik - er en specialefterskole med unge med og teater linje. Det skal være en underviser, der er allround i et musiklokale, særlige behov og særlige læringsforudsætninger kan lede sammenspil og kender til ”de unges musik”. Vi søger en, der kan spille - er en praktisk-musisk-kreativ og prøvefri efterskole 2 EFTERSKOLELÆRERE SØGES TIL GØDVAD EFTERSKOLE, SILKEBORG til fællessang mv. og gerne har erfaringer med at arbejde med teater og drama.

- tager udgangspunkt i en narrativ samtalepraksis for at skabe de bedst - pr.

1. februar 2017.

Erfaring med indspilning, dans & bevægelse eller musik- og teateropsætninger mulige udviklings- og læringsrum for den enkelte elev vil være en fordel.

- kobler den boglige undervisning sammen med den praktiske - arbejder med begreber som selvforsyning, forpligtende fællesskab 2 lærere søges til undervisning på linjerne ”Musik og teater” og ”Køkken og sundhed”.

Køkken og sundheds linjen og praktisk undervisning.

Vi søger en lærer til skolens ”Køkken & Sundheds linje”. En underviser som Musik og teater linjen primært skal varetage undervisningen for linjens elever i madlavning, egenkonDu… søger lærer, med 3 andre lærere tegner skolens Musik og teater trol, rengøring, planlægning, indkøb mv. En som har lyst Vi til at indgåeni et teamder sammen - brænder for linjens at arbejde med unge mennesker og har lyst til efterskolelivet Det skal være en underviser, der eruddannelse allround i et musiklokale, kan lede sammenspil og sammen med de øvrige lærere på linjen og med køkkenetslinje. personale omkring - har pædagogisk eller relevant undervisningserfaring. kender til ”de unges søger en, derlyst kantilspille til fællessang og gerne har fremstilling af alle dagens måltider og køkkenets mange øvrige funktioner.

Vi musik”.

- harVi kendskab til og at arbejde med voresmv. særlige elevgruppe. erfaringer med at arbejde med teater drama. søger en, der er passioneret omkring madlavning og ernæring, og vil indgå i at - er en glad ogog levende underviser, der sætter pris på at være velforberedt.

Erfaring med indspilning,- har dans & til bevægelse eller musikteateropsætninger en vedligeholde og udvikle skolens kostpolitik. lyst at udfordre vores eleverog både fagligt, personligtvilogvære socialt.

- er fortrolig med at beskrive og evaluere elever mundtligt og skriftligt fordel.

Ud over undervisning på linjerne indeholder stillingen efterskolelærerens opgaver (aftenvagter, kontaktlærerfunktion, studieture, weekendvagter mm.) samt undervisVi håber, at have vakt din interesse. Skolens forstander Jacob Thorning kan ning på 1-2 valgfag. kontaktes for yderligere information på tlf. 86820811. Vi holder informationsKøkken og sundheds linjen Stillingen kan også omfatte undervisning i dansk el. matematik i udskolingen, brug møder onsdag &den 23. november samt mandag den 28.skal november Vi søger en lærer til skolens ”Køkken Sundheds linje”.kl.

En16.00 underviser som primært af IT i undervisningen mv. varetage undervisningenkl.for10.00. linjens elever i madlavning, egenkontrol, rengøring,eller 86 82 08 11.

Tilmelding til skolens sekretær på info@goed.dk planlægning, indkøb mv. En som har lyst til at indgå i et team sammen med de øvrige

lærereSamtaler på linjenfinder og med personale Ansøgningsfristen er tirsdag d. 5. december 2016 kl. 10.00. stedkøkkenets den 15. december fra omkring kl. 14.00.fremstilling af alle dagens måltider og køkkenets mange øvrige funktioner. Vi søger en, der er passioneret omkring madlavning og Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. ernæring, og vil indgå i at vedligeholde og udvikle skolens kostpolitik.

Gødvad Efterskole er Danmarks ældste og største specialefterskole, og henvender sig til unge med særlige behov og generelle indlæringsvanskeligheder. Vi har 98 elever og 30 ansatte. Kernen i skolens undervisningstilbud er undervisningen på vores 5 linjer: Landbrug & gartneri, Køkken & sundhed, Musik & teater, Idræt & friluftsliv samt Håndværk, kunst & design. Begreber som selvforsyning, udviklingsmuligheder og forpligtende fællesskab er nøgleord, der gennemsyrer hverdagen. Skolen arbejder med en Ud over undervisning linjen indeholder som stillingen efterskolelærerens opgaver praktisk undervisning som indgangsvinkel til den boglige undervisning.

En helt særlig på undervisningsmetode unge med særlige behov og indlæringsvanskeligheder kan (aftenvagter, kontaktlærerfunktion, studieture, weekendvagter mm.) samt undervisning på 1profitere af, og som giver mulighed for faglig, personlig og social udvikling. Derudover har vi en meget lang og omfattende liste af valgfag, som tilbydes året igennem.

2 valgfag.

Læs mere om Gødvad Efterskole på www.goed.dk Stillingen kan også omfatte undervisning i dansk el. matematik i udskolingen, brug af IT i undervisningen mv.

Forstander til Efterskolen Østergård Efterskolen Østergård

Vi….

- er en specialefterskole med unge med særlige behov og særlige læringsforudsætninger - er en praktisk-musisk-kreativ og prøvefri efterskole - tager udgangspunkt i en narrativ samtalepraksis for at skabe de bedst mulige udviklingsog læringsrum for den enkelte elev - kobler den boglige undervisning sammen med den praktiske - arbejder med begreber som selvforsyning, forpligtende fællesskab og praktisk undervisning.

isolation. Vi skaber et ligeværdigt og anerkendende Vi har en lang historie og et gedigent fundament og miljø og giver vores unge muligheder for at få venvi er i dag en stærk skole. Vores nye forstander skal Du… med og ungeopleve mennesker og har Vi lyster til efterskolelivet succes. hensynsfulde, men stiller kunne gribe os lige der, hvor vi står nu.- brænder for at arbejde ner - har pædagogisk uddannelse eller relevant undervisningserfaring. også krav til den unges egen indsats for at lære og - har kendskab til og lyst til at arbejde med vores særlige elevgruppe.

Det betyder at bidrage til Skolen er prøvefri.

- er en glad og levende underviser, derfællesskabet. sætter pris på at være velforberedt.

• gå i spidsen for skolens pædagogiske udvikling – Se mere om Efterskolen Østergård og stillingsfremtidens Efterskolen Østergård, men også opslaget på www.efterskolenoestergaard.dk • være i tæt kontakt med hverdagen, med elever og medarbejdere og deres udfordringer, samt Du er velkommen til at kontakte bestyrelsesformand • arbejde med skolens organisering og Per Nørgård, tlf. 4092 4062 eller kst. forstander ledelsesstruktur Käte Nielsen, telefon 5539 6130.

Vi forventer, at du er en dygtig pædagogisk leder og vi håber, at du har erfaringer fra efterskoleverdenen Send din ansøgning med CV og relevante bilag og gerne viden om specialpædagogik. senest mandag den 5. december 2016 kl. 12.00 Vi er til for unge med særlige behov. Mange af vores unge har haft en skolegang præget af nederlag og

54 Friskolebladet 10, 24. november 2016

til bestyrelsens næstformand Malene Hansen på mh@malenehansen.dk

Stillinger

Hørning Friskole

Skoleleder søges til Åskolen – den nye friskole i Hørning!

Vil du være med til at starte en helt ny friskole i kombination med eksisterende efterskole?

Tidsskrift for oplysning og fri meningsbrydning om skole, folkelige og kulturelle forhold. Redaktøren er ansvarlig for indholdet. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan henføres til foreningen. Udkommer en gang om måneden. 113. årgang.

Om os: Åskolen udspringer af ønsket om at skabe en skole med det bedste læringsmiljø for børn fra 0. til 9. klasse. Åskolens slogan: ”Læring med mening – mening med læring” illustrerer visionen om at skabe en skole, hvor børn oplever glæden ved at lære i fællesskaber, og derved rustes til at kunne træffe selvstændige valg i livet, med blik for både kulturelle, sociale og samfundsmæssige perspektiver.

Skolen vil høj grad arbejde projektorienteret, hvor der undervises med fagene, fremfor at der undervises i fagene.

Se stillingsopslaget på vores hjemmeside: www.åskolen.dk

Redaktør: Claudi Clausen.

Redaktionens adresse: Ærtebjergvej 18, Tjæreby, 4230 Skælskør.

Tlf: 58 14 10 55 (ma.-to. 9-16 og fre. 9-14).

Mobil: 51 35 77 57.

Fax: 58 14 10 10.

E-mail: cc@friskolebladet.dk Hjemmeside: www.friskoler.dk > Friskolebladet Abonnement og administration: FriskoleBladets ekspedition: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, 5466 Asperup.

Tlf.: 62 61 30 13. (ma.-to. kl. 9-12.30 & 13-15, fre. kl. 9-12).

Fax: 62 61 39 11. E-mail: fb@friskoler.dk.

Girokonto nr. 6 01 37 16.

Annoncer: AC-AMS Media Aps, Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager.

E-mail: ac@ac-annoncer.dk Hjemmeside: www.ac-annoncer.dk Tlf.: 21 72 59 39, 61 14 25 30

2017

Indlevering: 14 dage (eller 10 arbejdsdage) før udgivelsesdato: normalt fredag kl. 12.00.

2017 Udgivelse

27. januar 17. februar 17. marts 21. april 19. maj 16. juni

dnu.

Stillingsannoncer 1/1 side ½ side høj ½ side bred ¼ side

Højde/bredde

Pris (s/h)

227 x 172 mm 227 x 84 mm 110 x 172 mm 110 x 84 mm

9.400,4.700,4.700,2.350,-

Farvetillæg ved alle formater: +1.600,Stillingsannoncer på Dansk Friskoleforenings hjemmeside: gratis ved samtidig indrykning i Friskolebladet (trykt udgave) Separat indrykning kun på nettet: 3.500,-

Trio-annoncer

Priser for indrykning af samme jobannonce i Friskolebladet, Frie Skoler og Efterskolen med et samlet oplag over 20.000.

Højde/bredde

Pris (s/h)

9.600,4.800,4.700,2.400,+1.600,-

m året til lærere, orældre og andre er ca. 5.000.

1/1 side ½ side høj ½ side bred ¼ side

227 x 172 mm 227 x 84 mm 110 x 172 mm 110 x 84 mm

Pris (s/h/farve)

16.000,8.800,8.800,5.500,-

Kontrolleret oplag: 4.648 i perioden 1. juli 2015 - 30. juni 2016. ISSN: 0106-066X. ISSN:

0106-066X (trykt udgave) 2445-6780 (online)

Kommende numre: Nr. 11 torsdag d. 15. december Nr. 1 torsdag d. 26. januar 2017 Nr. 2 torsdag d. 16. februar 2017 Nr. 3 torsdag d. 16. marts 2017 Deadline for indleveret stof: 14 dage før udgivelsesdato.

Dansk Friskoleforening: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, Båring, 5466 Asperup.

Tlf.: 62 61 30 13. E-mail: df@friskoler.dk.

Hjemmeside: www.friskoler.dk Formand: Peter Bendix Pedersen.

Tlf.: 40 42 20 27. E-mail: peter@friskoler.dk

Farvetillæg ved alle formater: +1.500,Trio-jobannoncer lægges også på bladenes hjemmesider uden beregning (efter bladenes standarder).

Fast annoncering i 10 numre Højde/bredde

Pris (s/h/farve)

Standardstørrelse A (1/14) 53 x 54 mm 400,- (x 10) Standardstørrelse H (1/7) 110 x 54 mm 750,- (x 10)

Friskolebladet 10, 24. november 2016 55

AL HENVENDELSE TIL: FRISKOLERNES HUS, MIDDELFARTVEJ 77, 5466 ASPERUP.

56 Friskolebladet 10, 24. november 2016