Friskolebladet nr. 4 2017

Nr. 4, 21. april, 2017

Iscenesættelse af fællesskabet: Ronja Røverdatter 8 kandidater om 4 poster Lilleskoletræf 2017 Forår: horisont og brydningstid De frie grundskoler er ikke en samlet sektor

er et abonnementsblad for fri oplysning og meningsudveksling om skole, folkelige, samfundsmæssige og kulturelle forhold – særligt om friskoler. Skribenter i bladet er kun ansvarlige for egne synspunkter. Redaktøren har ansvaret for bladets indhold. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan tages til indtægt for foreningens holdninger. Men der er i bladet plads til alle synspunkter, hvis de er relevante og vil indgå i samtale. Hermed en invitation til dialog...

Robusthed Der er noget galt med børnene. Det er der udbredt enighed om. For tiden handler det om, at børnene ikke er robuste nok. De unge er egoistiske, mangler social empati, er ukoncentrerede – og larmer. De væltes omkuld, så snart de møder den mindste modstand og mister fodfæstet.

De har været vant til, at deres curlingforældre har fejet alle forhindringer af vejen. Det er synd for børnene, at de bliver kede af det – men hvad endnu værre er, er, at de ikke er til at holde ud for de voksne, som er tvunget til at være sammen med dem.

Temaet i debatten handler om robusthed, eller rettere om, hvordan vi kan få gjort børnene mere robuste, mere modstandsdygtige, så de selv kan rejse sig fra nederlag og komme på fode igen.

Artiklen om skolernes teateropførelser som iscenesættelse af fællesskabet og Ken Dolvas "Hvorfor skal det hele være så surt" handler bla. om det.

Per Schultz Jørgensen ("Robuste Børn") og Palle Juul ("Ulveleder") har skrevet om robusthed med gode råd.

Men det har Thomas Skovbo, som vil være læsere bekendt som replikskribent i bladet, også. Han har netop udgivet "Giv børnene noget, de kan vokse af", hvor han tager "uvidenskabeligt" udgangspunkt i egne erfaringer som lærer og som far til ikke mindre end fem sammenbragte af slagsen. Hans afsæt er en erkendelse af selv at være en del af problemet, en, der selv har gjort alt det forkerte – og vil lave om på det.

Skovbo har selv curlet sine unger, det indrømmer han, været til forældrearrangementer med speltboller, smalltalk og socialt samvær, hvor mødrene i den bedste mening satte dagsordenen, mens mændene var halehæng.

Det gør de imidlertid ikke. De fornægter i stedet sig selv og deres køn og bliver servicedyr. De mister dermed autensitet og bliver dårlige rollemodeller. I stedet skal mændene sørge for selv at få et liv, venner og egne gøremål, hvis børnene skal lære at respektere dem. " Alle forældre vil gøre alt for deres børn, men det skal de ikke," skriver Skovbo.

Tværtimod skal børnene have "passende modstand på daglig basis". Alt skal ikke være lystbaseret, og børn skal ikke have hjælp til det, de selv kan klare. De skal have den tid, de skal bruge til det, uden at forældrene af utålmodighed overtager. Pligter er også en god ting. Er børnene store nok til at kunne køre med aviser, skal de tjene deres egne penge og ikke have lommepenge. De skal slet ikke belønnes for at udføre daglige pligter i familien; det er en del af fællesskabet.

Skovbo anser ikke køn som en social konstruktion. Der er forskel på kønnene. Derfor er hans forslag til, hvordan vi kan gøre børnene mere robuste, forslag til, hvad mændene kan gøre, for sådan en er han selv. " "I naturen vil mødre altid forsvare deres afkom til døden, mens fædre i mange tilfælde ønsker at æde dem," lyder et af flere bombastiske postulat.

Bogen er i øvrigt ret let læst med mange morsomme eksempler og helt uden fagtermer.

Et af opdragelsens formål er, at børnene skal være til at holde ud for andre, og det er forældrenes ansvar.

Opdragelse skal være orienteret mod fællesskabet, et forpligtende fællesskab, "og det gør vi ikke, når vi forsøger at skubbe dem forrest i køen eller sørger for, at de let og ubesværet flyder gennem tilværelsen på en flod af mælk og honning." " Far skal være en (medspillende) modstander til alle de mange kvinder, som vores børn præges af i deres første mange leveår." Skovbo hævder helt utrendy, at kønnene har forskellige roller at spille i opdragelsen – og at de supplerer hinanden i et godt lederskab.

"Forældreskab er lederskab, og der findes ikke noget værre end en leder, som man skal lede efter."

Forældrene skal simpelthen være mere voksne, for at børnene kan få lov at være børn.

Thomas Skovbo: Giv børnene noget, de kan vokse af.

Gyldendal, 2017

Fotos: Claudi Clausen: s. 1/forsiden, 6 - 9, 14 - 16 og 18 - 21.

2

Friskolebladet 4, 21. april 2017

Claudi Clausen, redaktør

Iscenesættelse af fællesskabet: Ronja Røverdatter på Nr. Lyndelse Friskole........................................................................6 8 kandidater på valg - til 4 poster..................10 Lilleskoletræf 2017..................................14 De frie grundskoler er ikke en samlet sektor......................................18

16 10 14

Hvorfor skal det hele være så surt?.24 Forårets horisont...................................32 Forår og brydningstid......................................33

18 34 32 Friskolebladet 4, 21. april 2017

3

Rundt omkring Lilleskolernes Parlament 2017 for SF's folketingsgruppe. Sammen lavede de rollespil om afskaffelse af SU. Derefter mødtes de med tre ungdomspolitikere, hvor vigtigheden af at engagere sig blev drøftet.

Ålborg

Gudenåskolen

Samråd om afskaffelse af SU på Christiansborg – som rollespil.

33 elever fra 7. - 10. klasser fra ni af landets lilleskoler mødtes den 7. og 8. marts på Børne U.N.I. i København til Lilleskolernes Parlament, hvor der blev diskuteret demokrati – på skolerne og i samfundet.

I begyndelsen af 00'erne blev der to gange afholdt Lilleskolernes Parlament for elever på tværs af lilleskoler. Initiativet er nu genoptaget.

Bjarne Jørgensen, der er lærer ved Bagsværd Friskole, var med i planlægningsgruppen både tidligere og nu.

Han siger: "Demokratiet starter i det små, men det skal genopfindes hele tiden, hvis det skal leve. Det er ikke en selvfølge: Bare se på verden i dag, hvor populisme og smarte løsninger dominerer, ligesom læringsmålstyring selv i vores egen verden trænger sig på. Vi må sikre os en fast grund at stå fast på."

Eleverne havde hjemmefra forberedt indlæg om gode og dårlige erfaringer med skoledemokratiet.

Flere fremhævede i indlæggene på Børne U.N.I., at beslutningsprocesserne kunne være lange og besværlige fra elevråd til lærerråd til bestyrelse og tilbage igen. Nogle lilleskoler havde indført direkte kontakt til bestyrelsen, og andre foreslog, at elevrådet skulle have sit eget budget.

På Christiansborg mødtes de unge med Jakob Mark, der er formand 4

Friskolebladet 4, 21. april 2017

Efter morgensamlingen dagen efter, der meget apropos fandt sted på kvindernes internationale kampdag, blev der diskuteret 'undervisningsparathed' og 'undervisningspres' ud fra en case: En elev havde tidligere boet i Australien og gået i skole dér. Her oplevede han, at en forælder blev ringet op på sit arbejde af skolen, der fortalte, at han skulle komme og hente sit barn, fordi det ikke var "undervisningsparat"!

Eleverne syntes, det var en lidt bombastisk reaktion, selv om de var enige i, at forældrene havde ansvar for, at eleverne var udhvilede, havde fået morgenmad og var indstillede på at indgå i undervisningen, men skolen skulle også være tydelig til at forklare, hvad skolens forventninger til forældrene var, ligesom skolen havde et ansvar i forhold til trivsel og mobning. Skolen har mulighed for i dialog med forældrene at iværksætte forskellige initiativer, der kunne ændre på den manglende tvivsel, som måske var årsag til den manglende undervisningsparathed.

Lilleskolernes Parlament havde et tætpakket program. Det var intenst – men eleverne planlægger allerede nu en efterfølger til næste år.

Bjarne Jørgensen fortæller, at "det var utrolig fedt at være med som

Odense

Den Alternative d Rørvig vær Trekronerga Bags des Holbæk Østerbro .I. U.N e n r Bø Nr. Lyndelse Ollerup

lærer i dét døgn. Det var berigende.

Og jeg er meget tryg ved, at de unge skal finansiere min pension"...

CC

Grundloven studeres.

Skoler repræsenteret ved Lilleskolernes Parlament 2017 • • • • • • • • •

Ålborg Friskole Gudenåskolen Odense Lilleskole Holbæk Lilleskole Østerbro Lilleskole Den Alternative Skole Trekronergades Freinetskole Børne U.N.I. Bagsværd Friskole

Nordisk Kunstgræs ®

Med NKI i spidsen for jeres nye mul sportsbane-projekt sikres en op mal projektstyring fra A- l-Z. Vi kan stå for den fulde entreprise og har et bredt netværk af pålidelige samarbejdspartnere l både bundopbygning, drænløsning, bander, lys, mål/net mv. Vi har mere end 17 års erfaring med anlæg af kunstgræsbaner og et utal af mul sportsanlæg landet over .

Følgende skoler har vi bl.a. ha� fornøjelsen af at anlægge baner hos:

· · · · · ·

S ge Friskole Tornbjerg Gymnasium Spurvelundsskolen Kerteminde Byskole Nyborg Friskole Og mange andre

For NKI ophører et samarbejde ikke med at banen er anlagt.

Vi indgår gerne i en a�ale om e�erfølgende vedligehold, således at de spillemæssige egenskaber er op mal i hele anlæggets leve d.

Rig gt vedligehold forlænger din investerings leve d.

Vi indgår også gerne a�aler om vedligehold af baner der ikke er anlagt af os.

Vi vægter afpasningen af jeres behov, holdt op mod kvalitet, de miljømæssige aspekter og ikke mindst opfølgning, ekstremt højt, hvilket meget tydeligt fremgår af vores referencer. Besøg meget gerne vores hjemmeside www.kunstgræs.dk og læs udtalelser på referencesiden.

NY MULTIBANE FACILITETEN DER GØR EN FORSKEL Friskolebladet 4, 21. april 2017

5

Borka (t.v.) og Mattis (t.h.) i Forbrødringsssangen.

Henriette Top Bording og Bitten Lau.

Iscenesættelse af fællesskabet: Ronja Røverdatter på Nr. Lyndelse Friskole Friskolernes store teateropførelser er en genre på helt egne Tiden op mod påske er for mange friskoler tiden for opførelse af store teaterog musicalforestillinger, ofte med alle elever og lærere involveret. Indimellem bliver også forældrene inddraget i forbindelse med kostumer, lyssætning, lyd og rekvisitter. Når det hele kulminerer i den store opførelse, er publikum først og fremmest de optrædendes forældre, bedsteforældre og søskende og indimellem naboskolerne. Publikum og optrædende er på forhånd tættere forbundne end ved andre teateropførelser.

Successen er med andre ord sikret på forhånd.

6

Friskolebladet 4, 21. april 2017

En ældgammel teatergenre

Skolekomedier med optrædende børn er en gammel tradition, som blomstrede i 1500-tallet og har i forskellige former levet lige siden.

Der opføres skoleforestillinger i både folkeskoler og friskoler, men særligt friskolerne har taget genren til sig. De er ofte små skoler, hvor det er lettere at involvere alle, hvad man ikke kan i en folkeskole med 600 elever. Og så er der noget i friskolernes selvforståelse og værdigrundlag, der bare matcher perfekt med det at gå sammen på tværs af alderstrin om et stort, fælles projekt, som synliggør fællesskabet.

Skolernes teaterforestillinger skal ikke sammenlignes med andre teaterformer; det er en genre på helt egne præmisser.

Ekstraordinære resourcer

Nr. Lyndelse Friskole på Fyn opfører hvert tredje år en stor teaterforestilling, hvor alle er med. Det har skolen netop gjort for femte gang. De opførte Ronja Røverdatter med Sebastians kendte sange to gange om dagen den 5. og 6. april – for hen mod 1.000 mennesker i alt.

Men frem for at fortælle, hvordan de gjorde det – og det gjorde de jo godt – så kunne det være interessant at høre, hvorfor en friskole vælger at bruge så mange ressourcer på en kæmpeforestilling med alle involveret, og på hvad det er for et teaterfænomen, som i så udpræget grad er blevet et speciale for friskolerne.

Selve den konkrete forestilling om Ronja Røverdatter er blot et eksempel.

Det store opgør mellem de to røverklaner – anført af deres røverhøvdinger ved Helvedesgabet.

præmisser Af Claudi Clausen

Generalprøve

Friskolebladet var med hele dagen, da Nr. Lyndelse Friskole holdt generalprøve den 4. april, og alle tråde blev samlet efter to ugers intenst forarbejde. Der blev øvet sange til morgensamlingerne, de mindre klasser blev introduceret til Astrid Lindgrens univers, der var værksteder, hvor der blev snittet træfigurer a la Emil fra Lønneberg. Der blev afholdt auditions for de elever fra 6. til 9. klasse, der ønskede at optræde, de to musiklærere etablerede et stort teaterorkester, der blev dannet et kæmpekor af alle elever fra de små klasser, der blev lavet kostumer, scenografi, lyssætning, og der blev opbygget scene og hævede publikumspladser. Alle – elever, lærere, pedel – var i to uger beskæftiget med Astrid Lindgrens fortælling om Ronja Røverdatter, Birk, Mattis, Lovis, røvere, hekse og rumpenisser, om Mattisborgen og Helvedesgabet – i et forløb med en

stram deadline og et klimaks: teateropførelserne.

Centralt i processen stod forestillingens to instruktører, der skulle samle alle trådene og få det til at gå op i en højere enhed: lærerne Bitten Lau og Henriette Top Bording.

Dem talte jeg med efter generalprøven.

At vælge – og vrage

De to instruktører, Bitten og Henriette, og de to musiklærere, Marianne Duus og Carsten Rønnemoes, havde vigtige lederroller, hvor de skulle vælge til og fra. I sidste ende var det dem, der havde ansvaret for produktet, kvaliteten af forestillingen.

Men samtidig havde de også ansvaret for processen, for at alle havde noget at lave, som de følte sig godt tilpas med. Som udgangspunkt valgte eleverne fra 6. klasse og frem sig selv på de opgaver, de var interesseret i. Men der kan være forskel på

lyst og evne, og her har de voksne et ledelsesansvar.

Henriette: "Man vil jo gerne have, at det skal være en god oplevelse for alle, og man vil gerne have, at alle skal føle, at de er på. Men der er nogen, der synes, at hvis man ikke har hovedrollen, så er man ikke på.

Der var nogle, der følte sig forbigået, fordi de enormt gerne ville være på.

Nogle bliver vraget, hvis der er andre, der tydeligvis er bedre til det."

Bitten: "Der er også nogen, vi går ind og beskytter: "Måske var det bedre, du lavede noget andet, som du vil være rigtig god til." Vi skal undgå at udstille nogen, hvis de ikke kan løfte opgaven."

Proces frem for proces

Omvendt besatte Henriette og Bitten ingen roller, som eleverne ikke selv havde ønsket at optræde i. Det havde den overraskende konsekvens, at alle store roller blev besat med piger, Friskolebladet 4, 21. april 2017

7

Indledningen: Ronja Røverdatter-sangeren med dansere.

også Ronjas far Mattis, drengen Birk og hans far Borka. Venskabet mellem pige og dreng, Ronja og Birk, blev gestaltet af to piger! Det var lidt forvirrende.

Henriette fortalte, at ingen drenge havde ønsket at spille store roller. "Vi har opfordret til det. For øjeblikket er de store drenge på skolen mest optaget af sport og fodbold, og det betyder noget for, om man tør stille op til noget, som er så anderledes. Og det smitter af på de mindre."

Sidste gang for tre år siden var forskellen ikke så stor.

"For os er det vigtigt, at processen er god, og det er vigtigere, end at en dreng spiller dreng eventuelt mod sin vilje."

Kompromisernes kunst

Der skal tages hensyn til meget andet end forestillingens kvalitet, når man sætter en skolekomedie op. Der skal laves særlige forløb for de mindste klassetrin, alle skal lave noget, de har det godt med, de uundgåelige pauser og ventetider skal håndteres, og der opstår altid uforudsete ting, teknik, der ikke fungerer. Der skal koordineres, og der skal sendes "runnere" ud for at advisere spillere, der befinder sig et andet sted på skolen, når de skal på scenen.

8

Friskolebladet 4, 21. april 2017

Der er også elever, der på skift skal lave mad, der skal laves pr, og orientering om processens fremadskriden blev løbende rapporteret med tekst og billeder på Instagram, Facebook og på projektets blog.

Alle lærere var i gang hele tiden i kampen mod kaos. Det er et udviklingsforløb med et klart mål – og en afslutning. Et afgrænset forløb med en tidsmæssig realitetstvang, man selv har påtaget sig.

Teaterarbejdet er meget forskelligt fra den almindelige, klasseopdelte undervisning. Den er et afgrænset spændingsforløb med et klimaks i enden, som alle børn som voksne er sammen og fælles om. Målet er den ultimative "vi-oplevelse", som familierne også bliver en del af.

Henriette forklarer: "Det er en af de ting, som er tilfredsstillende ved at være friskolelærer, nemlig at man KAN gøre de her ting. Man kan tage 14 dage ud af kalenderen og gøre noget helt andet alle sammen for vores allesammens skyld.

Det kræver mange ressourcer, men vi får meget ud af det, og børnene er glade. Det er hyggeligt at være sammen på den her måde.

Man kan godt have emneuger og fællesting, men det her er noget helt særligt. Det foregår på en helt anden

Orkestret og en lille del af koret.

måde; man bruger sig selv.

Det gør også, at man ikke gror fast og bare gør, som man plejer."

Bitten tilføjer: "Man lærer så mange ting af det. Bare det at få det hele til at hænge sammen. Hvordan man kan gøre det, så også de små bliver en del af det hele og kan holde ud at være i det. Hvem er det lige, der har styr på dem? Samarbejdet – også når det brænder. Og at se, hvordan de store hjælper de små og tager ansvar."

Så mange roller som muligt

Uanset om man opfører en teaterforestilling efter manuskript, som Nr. Lyndelse gjorde i år, eller man selv laver den fra grunden, så er det vigtigt, at der er – eller kan laves – så mange roller som muligt. Det kan være en udfordring.

I Ronja Røverdatter er der heldigvis plads til en masse røvere, feer, dansere, nisser og soldater. For ikke at tale om koret, som sad eller stod bag orkestret hele forestillingen igennem. Og de holdt sig faktisk i ro i den to timer lange forestilling, kun afbrudt af en enkel, kort pause. Der var mindst 60!

Henriette fortalte, at hele 1. klasse havde været optaget af, at de skulle

Borka og Mattis med Skalde Per og de andre Mattisrøvere i Forbrødringssangen. Orkestret og en anden del af koret.

være kor og dermed med i forestillingen. Og som de eneste fik de set hele forestillingen, hvad de andre medvirkende ikke gjorde.

Da det efterhånden er en tradition at opføre en stor forestilling, hvor alle er med, hvert tredje år, så kan alle de store elever på scenen huske, da de selv var i koret. De små kan se, hvad der om et par år venter dem, og de oplever sig som en del af helheden og traditionen.

Et par mere fantasifulde roller var nogle levende rekvisitter: et par anemoner, to paddehatte og et par træer var også 'roller' med børn indeni. Det krævede stor koncentration uden replikker eller bevægelser at stå bomstille fremme på scenen, mens der skete en masse omkring dem, som de ikke kunne se. For de to fluesvampes vedkommende foregik det endda i mørke. Men de klarede det fint.

Bitten sagde, at både anemoner og paddehatte gik til den med krum hals og var meget optagede af, at de kom ind på de rigtige tidspunkter.

Ikke kun tal tæller

Bitten fremhævede, at teaterprojektet handlede om nogle værdier, som skolen lagde vægt på: "Vi synes, det er vigtigt at kunne indgå i et fælles-

Små roller kræver timing – og vedholdende koncentration, selv når man ikke kan se, hvad man som paddehat indgår i, fordi alt er sort .

skab, hvor det også er hyggeligt og rart. Det er ikke kun tal, der tæller."

Henriette: "Jeg er overbevist om, at forløbet giver børnene noget på den lange bane, selv om det ikke på kort sigt kan måles."

Begge fremhævede, at teateropførelserne er noget, eleverne husker som noget særligt mange år fremover. Der opstår venskaber, som ikke var der før.

Det er en god oplevelse at have med sig, at man klarede noget sammen, som man ikke havde kunnet

gøre hver for sig.

Henriette: "Det er en god måde at lege på, det er en god måde at lære på.

Vi har hver gang nogen, som intet kan, når vi starter. Og så overskrider de nogle grænser og flytter sig. Der sker en personlig udvikling."

Bitten: "Man lærer sig selv at kende på en ny måde."

Teaterprocessen sætter praksis på en lang række værdier, som friskolen anser for helt centrale for skolen – selv om de ikke tælles.

Friskolebladet 4, 21. april 2017

9

8 kandidater på valg – til 4 poster i Dansk Friskoleforenings styrelse Sidsel Bukh

Lærer ved Kolding Friskole.

I Dansk Friskoleforenings vedtægt §6 stk. 3 står der, at det skal tilstræbes, at styrelsen bliver repræsentativ for medlemskredsen.

Det, mener jeg, er en vigtig bestræbelse. Jeg stiller op som repræsentant for lærere og øvrige medarbejdere i organisationen og vil søge at varetage denne gruppes interesser i foreningen.

Jeg er interesseret i at indgå i arbejdet med at formulere og formidle politikker om pædagogik og friskole.

I en tid, hvor friheden indskrænkes, og demokratiet sættes på prøve, vil jeg opfordre friskolerne til at værne om deres frihed ved at turde bruge den. Det er de frie skolers ansvarsfulde og fornemme opgave at lave skole på den måde, den enkelte skole finder det bedst. Vi friskolefolk må leve op til denne opgave ved at tage stilling og stå ved den. Vi skal turde udmønte vores stillingtagen i skolens praksis. Vi må ikke forfalde til at drive en normativ ensrettet skole, fordi det synes at være det sikre. Vi må gå med hjertet, være modige og troværdige over for vores skoletanker, have en retning og et ståsted og ville noget.

Mette Berg Hansen

48 år, uddannet Den frie Lærerskole 1999, lærer Vester Skerninge Friskole.

Jeg er friskolelærer med hud og hår og elsker livet som lærer og hverdagen sammen med børn, forældre og kolleger.

På min friskole har bestyrelse og lærere de sidste par år blandt andet haft fokus på friskolens rolle i lokalområdet. Det er en rigtig spændende og også vigtig debat, mener jeg. Friskolerne har meget spændende at byde på i forhold til lokalområderne, og mon ikke vi også får 10 Friskolebladet 4, 21. april 2017

guld den anden vej!

Dansk Friskoleforening har de senere år været igennem en spændende udvikling både mht. udvikling af organisationen, men også på grund af politiske tiltag, hvor vi udfordres på vores holdninger og vores skoleform. Vi hviler ikke på laurbærrene, og det skal vi heller ikke.

Gennem fire år var jeg så heldig at være med til at sammensætte den sjette udgave af friskolernes sangbog.

Det var et fantastisk spændende stykke arbejde. Musikken fylder meget i mit lærerliv.

Jeg stiller op til styrelsesvalget, fordi jeg mener, det er et spændende og vigtigt arbejde i et fællesskab, jeg gerne vil bidrage i.

Matilde Lissau

- genopstiller Skoleleder ved Svaneke Friskole.

I 2014 blev jeg valgt ind i styrelsen og har nu siddet der i én periode. Fra foråret sidste år også som formand for Pædagogisk Forum. I de sidste par år har arbejdet i styrelsen taget en drejning.

Vi er blevet mere synlige for omverdenen, der er kommet mere retning i arbejdet, men jeg synes ikke, vi er helt i mål endnu. Derfor ønsker jeg selvfølgelig at fortsætte arbejdet både i styrelsen og i Pædagogisk Forum.

Jeg har mange års erfaring med foreningsarbejde i Dansk Ungdoms Fællesråd, spejderbevægelsen, partipolitisk arbejde, nationalt og lokalt, Dansk Amatørteater Samvirke og meget, meget mere. Mit møde med Dansk Friskoleforening har givet rigtig meget mening. Det har været fantastisk at give sig i kast med arbejdet i foreningen, og langsomt har jeg fornemmet, hvordan man bliver en del af en større landsdækkende bevægelse.

Personligt har jeg et stort ønske om at hjælpe medlemmerne til at udfordre og afprøve friheden, som ikke bare er et gode, men også er en pligt.

I Pædagogisk Forum har vi for det kommende foreningsår fokus på medborgerskab, på alternative prøveformer, etablering af egne læseplaner og selvfølgelig den

Kampvalg: Over 600 tilmeldte til landsmødet den 22. - 23. april i Aarhus, hvor der skal stemmes om, hvem der skal have de 4 pladser øgede mængde friskoler, der etablerer børnehaver og vuggestuer.

Jeg håber, at jeg kan være med til fortsætte arbejdet i styrelsen i endnu en periode.

Søren Erhard Hansen

Skoleleder ved Roskilde Lilleskole.

Jeg har været medlem af bestyrelsen i Lilleskolernes Sammenslutning (LS) i 15 år, heraf de sidste 8 år som formand, hvor jeg er stoppet i år.

Jeg har som formand i LS deltaget i et utal af møder, arbejdsgrupper og forhandlinger med de andre skoleforeninger, fagforeninger, ministerium og andre fora omkring friskoleverdenen.

Et stykke arbejde, jeg faktisk savner. Blandt andet har jeg været med i arbejdet bag den nuværende specialundervisningslov på vores område, og i det hele taget har jeg altid arbejdet for, at de specielle, sårbare og anderledes elever skal kunne være på vores skoler. Jeg mener at kunne bidrage til især det politiske arbejde i styrelsen, nemlig at kæmpe for undervisningsfriheden, og for at der fremover er nogle retfærdige økonomiske og strukturelle rammer, så både mindre og nye skoler reelt kan eksistere.

Hvis jeg bliver valgt, vil jeg også arbejde for, at Dansk Friskoleforening bliver endnu bedre til at hjælpe friskolernes bestyrelser med at drive skole. At jeg herudover vil fortsætte de sidste 3-4 års arbejde med, at lilleskolerne kan føle sig hjemme i Dansk Friskoleforening, opfatter jeg som selvfølgeligt.

Line Mansour

Forældre ved HAY-Skolen.

Efter mange års studier med hovedet solidt plantet i bøgerne skulle jeg op og trække vejret igen. Denne her flersprogede, flerkulturelle friskole havde gennem længere tid bedt mig komme og undervise i dansk og engelsk og nu, da jeg var færdiguddannet (som cand. ling. merc. i engelsk), tænkte jeg: ”Hvor svært kan det være? Jeg gør det her et ½ års tid, og så skal jeg ud og have mig et ’rigtigt’ arbejde”. Det endte med, at der gik 10 år! Jeg arbejdede 4 år som underviser og 6 år som leder på samme skole. I dag stiller jeg op som forælder på en (anden) flersproget, flerkulturel skole.

I løbet af de 10 år er det blevet mig klart, hvad mit hjerte banker for. Det banker for mangfoldighed, forskellighed, integration, medborgerskab, for retten til at være den, man er. Det være sig som enkeltperson, familie, forening el. lign. og ikke mindst SKOLE! Det er ikke altid nemt, men bestemt en kamp, der er værd at kæmpe. Og det er en kamp, jeg er god til at kæmpe!

De flersprogede og flerkulturelle danske friskoler er ofte ufrivilligt til debat i medierne, hvorfor jeg mener, at det er vigtig, at Dansk Friskoleforening også profilerer sig stærkt på dette område.

Jeg håber på at blive valgt til styrelsen, da jeg mener at kunne bidrage til foreningsarbejdet med min baggrund, kompetencer og erfaring med kulturel forståelse, flere sprog og brobygning samt bibringe praksiserfaringer fra arbejdet på en sådan skole. Jeg ved, hvad vil det sige at integrere fra morgen til aften og dermed hjælpe en særlig gruppe danskere på vej, mens emner som radikalisering, diskrimination, mediedebat, social kontrol og kriminalpræventivt arbejde er en del af hverdagen samtidig med, at man ’bare’ gerne vil drive skole.

Jeg kan ligeledes tilføre Dansk Friskoleforening et omfattende netværk inden for ovenstående emner.

Jeg er fortaler for forskellige skoleformer, for friskoletanken, for hele diversiteten i Dansk Friskoleforening, samtidig med at jeg sagtens kan se potentialer i sparring

Friskolebladet 4, 21. april 2017

11

mellem alle former for grundskoler på f.eks. integrationsområdet. Afstanden mellem folkeskole og friskole bør erstattes af samarbejde, videndeling og sparring.

Længe leve mangfoldigheden!

Helle Heesche

Skoleleder, Ringsted Ny Friskole.

Jeg har ikke tidligere deltaget i Dansk Friskoleforenings arbejde. Til gengæld kender jeg foreningen som bruger og har haft gavn af den vejledning og støtte, min skole og jeg har modtaget gennem mine otte år som leder.

For mig at se er den måske vigtigste opgave for Dansk Friskoleforening at blive ved med i offentligheden at italesætte berettigelsen af den fantastiske og forholdsvis unikke mulighed, forældre har i Danmark for at kunne vælge netop den skole, som passer til deres værdier og deres barns behov. Jeg oplever, at denne tradition er under pres, at et af argumenterne ofte er, at de frie grundskoler ikke behøver løfte inklusionsopgaven.

Det er derfor en særlig vigtig opgave for Dansk Friskoleforening at formidle det faktum, at det gør vi faktisk gerne, men også lægge op til en diskussion af rammerne og mulighederne for dette arbejde.

Svend Arup

- genopstiller Skolekredsmedlem ved Feldballe Friskole.

Jeg har siddet i styrelsen i små otte år, hvor jeg har været med til sammenlægningen af de tre afdelinger for henholdsvis Jylland, Fyn og Sjælland til den forening, vi i dag er del af, herunder også flytningen af sekretariatet i Faaborg til Friskolernes Hus i Asperup.

Jeg er i dag medlem af Pædagogisk Udvalg, Forligsnævnet og for nylig indtrådt i Fondsbestyrelsen. Jeg 12 Friskolebladet 4, 21. april 2017

har tidligere været foreningens kasserer og været med i forretningsudvalget.

Ud over mit arbejde i styrelsen har jeg været friskoleleder i 29 år. I dag er jeg tilsynsførende på fem meget forskellige friskoler rundt om i landet. Noget, som giver mig en indsigt i, hvilke problemstillinger og udfordringer, dagens friskoler står med.

Derudover har jeg været kasserer for de lokale søspejdere, siddet i menighedsråd som næstformand i to perioder og sidder i kommuneforeningen for et parti.

For to år siden meldte også lilleskolerne sig ind i Dansk Friskoleforening, og vi er i dag en stor og væsentlig medspiller i debatten om den danske grundskole.

Dette momentum skal vedligeholdes og dyrkes hver dag i en medieverden, som er mere og mere hektisk og sensationspræget. Det sker særligt ved en tydelig kommunikation – hvilket vi har – og gode vilkår for de frie skoler i Danmark. Det er noget, jeg gerne vil fortsætte med at arbejde for.

Randi Pisani

Forældre ved Rudolf Steinerskolen i Aarhus.

Jeg har de sidste 14 år været forældre på Rudolf Steinerskolen i Aarhus – og kommer til at være det nogle år endnu.

For mig er de frie skoler et supplement til folkeskolen. Det er derfor vigtigt, at skolerne bevarer den pædagogiske frihed og har økonomisk mulighed for at hjælpe børn med særlige behov. Alle forældre, uanset social økonomisk og etnisk baggrund, bør have mulighed for at vælge den skoleform, der passer bedst til netop deres barn og familie.

Jeg har det sidste år været suppleant i Dansk Friskoleforenings styrelse og deltaget i Kommunikationsforums møder. Jeg vil fortsat gerne bidrage med min viden indenfor blandt andet kommunikation, evalueringsmetoder, forældresamarbejde, betydningen af kreativ tænkning i undervisningen og internationalt samarbejde.

Udover at være mangeårig forældre på en friskole og tidligere lærer samme sted, er jeg tidsskriftsredaktør og presse- og kommunikationsansvarlig i Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark.

Trænger du til nyt udsyn?

Frie Skolers Lærerforening

Har du lyst til at blive klogere på dit fag?

Så er det nu, at du skal søge O. Siesbyes legat.

Som medlem af FSL og ansat ved en fri skole har du muligheden for at søge legatet, der tildeles som tilskud til kurser og rejser i uddannelsesøjemed.

Ansøgninger til fremmedsprogskurser har første prioritet, men alle kan komme i betragtning.

Puljen er større end normalt, så hold dig ikke tilbage med at søge til netop dit projekt. Eller jeres projekt, for gruppeansøgninger kan også støttes.

Søg senest den 15. maj 2017, og læs mere på hjemmesiden fsl.dk/legat

Friskolebladet 4, 21. april 2017

13

Lilleskoletræf 2017 Repræsentantskabsmøde, valg af bestyrelsesmedlemmer, foredrag, festligt samvær – og en hel masse snak på kryds og tværs

Af Claudi Clausen

Selv om alle lilleskolerne er medlemmer af Dansk Friskoleforening og varetager deres skolepolitiske interesse derigennem, så har de også deres eget forum for den pædagogiske og identitetsmæssige udvikling, Lilleskolernes Sammenslutning. Den holdt sit årlige repræsentantskabsmøde og lilleskoletræf den 10. og 11. marts på Rørvig Friskole og i Rørvigcentret. 70 bestyrelsesmedlemmer og skoleledere deltog.

Repræsentantskabsmødet

I modsætning til i Dansk Friskoleforening, hvor alle ansatte, forældre og skolekredsmedlemmer ved landsmødet har en stemme hver, så har hver lilleskole én repræsentant, der kan stemme ved valg til bestyrelsen.

I år var der ikke færre end fire af bestyrelsens syv medlemmer, der skulle udskiftes, enten fordi valgperioden var udløbet, eller fordi de ønskede at udtræde. Derudover skulle der vælges to nye suppleanter, for deres valgperiode er kun på et år.

Den store udskiftning skal ses i lyset af, at lilleskolerne nu har overstået sammenlægningen med friskoleforeningen på væsentlige områder, samtidig med at Lilleskolernes Sammenslutning ændrer karakter og nu skal koncentrere sig om skolernes identitetsafklaring, pædagogiske profilering og udbygge samarbejdet skolerne imellem.

Formanden, Søren Hansen, der har været meget aktiv i den foreningsmæssige omlægning, trak sig nu fra posten efter den veloverståede foreningsomlægning. Formandskabet vil fremover blive anderledes, fordi formanden ikke længere skal være skolepolitisk frontfigur. Mere arbejde 14 Friskolebladet 4, 21. april 2017

vil kunne fordeles mellem alle bestyrelsens medlemmer. Lilleskolernes Sammenslutning kan fremover koncentrere sig om samarbejdet skolerne imellem og deltage i den offentlige debat med et markant børnecentreret skolesyn.

Søren Hansen afgiver den mundtlige beretning.

Fællessang.

I sin (sidste) mundtlige beretning understregede Søren Hansen, at lilleskolerne havde en vigtig rolle i at tale Rom midt imod og være et alternativ til den dominerende mål- og økonomitænkning. Målet med skole er ikke at uddanne til et fremtidigt arbejdsmarked. "Hvad med i stedet at blive sig selv, blive menneske?"

Dannelsen er ved at forsvinde fra

grundskolen og læreruddannelsen.

Dannelse består ifølge Søren af viden, sanseoplevelse og skolekultur.

Data spiller en større og større rolle, og snart bliver kunstig intelligens en del af hverdagen. "Hvad betyder det for pædagogikken og vores måde at drive skole på?" Lilleskolerne har brug for hinanden for at kunne imødegå de nye udfordringer.

Den skriftlige beretning blev godkendt. Det gjorde regnskabet, der balancerede med et lille overskud, også.

Stor udskiftning

Efter valget til bestyelsen kom der fire nye ind: Jasmin Heide, skoleleder ved Østerbro Lilleskole, Malene Falck Bjerrum, skoleleder ved Gribskov Skole, Nicolai Lange, skoleleder ved Ålborg Friskole og Marie Ludvigsen, skoleleder ved Århus Friskole.

Tre fortsatte i deres indeværende valgperiode: Peter Leth Andresen, skoleleder ved Børnenes Friskole, Mia Hesselberg-Thomsen og Morten May, skoleleder ved Byens Skole.

Seks ud af syv bestyrelsesmedlemmer er skoleledere.

Derudover blev Anja NøragerNielsen, der er lærer ved Den Lille Skole, 1. suppleant, og Konrad Kriecher, der er skoleleder ved Ringsted Lilleskole, blev 2. suppleant.

Bestyrelsen er ikke konstitueret endnu, så det er ikke afgjort, hvem der bliver formand.

Jasmin Heide, skoleleder Marie Ludvigsen, skole- Nicolai Lange, skoleleder ved Østerbro Lilleskole. leder ved Århus Friskole. ved Aalborg Friskole.

Peter Leth Andresen, Mia Hesselberg-Thomsen. skoleleder Børnenes Friskole.

Malene Falck Bjerrum, skoleleder ved Gribskov Skole.

Anja Nørager-Nielsen, lærer ved Den Lille Skole.

Morten May, skoleleder Byens Skole.

Konrad Kriecher, skoleleder ved Ringsted Lilleskole.

Den nye bestyrelse i Lilleskolernes Sammenslutning og suppleanterne.

Hilsen fra vennerne

Formanden for Dansk Friskoleforening, Peter Bendix Pedersen, sagde fra talerstolen, at lilleskolernes indmeldelse var en fordel for foreningen. Flere elever gav foreningen større vægt, og foreningen repræsenterer nu en større mangfoldighed af skoler.

Der er ikke én bestemt måde at drive fri skole på.

Ole Pedersen, forstander på Den frie Lærerskole, hilste fra lærerskolen og gjorde opmærksom på, at lærerskolen var den eneste læreruddannelse, der uddanner målrettet til de frie skoler. Ole gjorde opmærksom på praktikordningen, som bl.a. kun-

Peter Bendix Pedersen.

ne bruges til at aflaste skolerne, når de sendte medarbejdere til det årlige Ollerupkursus.

Endvidere fortalte han, at lærerskolen havde opprioriteret fortælling og også afholdt kurser i det for lærere.

Ole Pedersen.

Mål og midler modarbejder hinanden

"Alle taler om, at vi skal leve af innovation og kreativitet fremover, men uddannelsessystemet bliver mere og mere test- og karakterorienteret.

Topstyring og kontrol erstatter tillid, Friskolebladet 4, 21. april 2017

15

så målet indsnævres til færdigheder og korrekthed", fortalte antropolog og professor Rane Willerslev i sit foredrag.

Rane Willerslev.

Rørvig Friskole.

Men intet kreativt opstår, uden at vejen har været belagt med fejl. Fejl er forudsætningen for kreativitet, mens det korrekte handler om at undgå fejl og vælge det forudsigelige. I dag er der flere administrativt ansatte ved universiteterne end forskere og undervisere.

Sammen

Fredag sluttede af med festmiddag, visesang og samvær.

Lørdag formiddag var der workshop i 13 grupper, der hver præsenterede deres bud på, "hvorfor vi laver lilleskole".

In- og ekskluderende kommunikation

Lilleskoletræffet blev sluttet af med sociolog Maria Ørskov Akselvolls oplæg om samspillet mellem skole og hjem og de mange tiltag for at inddrage forældrene Maria Ørskov f.eks. via ForældreinAkselvoll. tra. De mange tiltag og kommunikationsformer har en 16 Friskolebladet 4, 21. april 2017

Afskedssalut for formanden.

tendens til at favorisere en særlig gruppe ressourcestærke forældre, mens andre bliver koblet af. En problematik, som var meget relevant for de forsamlede lilleskolefolk, for netop mødet med og engagementet hos forældrene er et omdrejningspunkt for lilleskolerne.

-----oOo----Lilleskoletræffet gav informationer, ideer, inspiration og diskussioner, men lige så vigtigt var mødet på tværs af skoler, at udveksle tanker, netværke og bekræfte et fællesskab, som binder sammen på tværs af forskelle. Det er en kerneopgave for Lilleskolernes Sammenslutning.

Valg af bestyrelsesmedlemmer.

Nyt fra

Postkort fra Sydkorea Af Peter Bendix Pedersen Formand for Dansk Friskoleforening.

Dette postkort er skrevet på et hotelværelse i Seoul i Sydkorea, hvor jeg befinder mig i denne uge sammen med folk fra efterskolerne, højskolerne og Den frie Lærerskole.

Vi prøver at forstå den meget store interesse som sydkoreanske lærere, skoleledere, embedsfolk, politikere og meningsdannere har for det danske skolesystem. De taler meget om deres meget stringente skolesystem, hvor eksamener, test og målrettet uddannelsestænkning presser børn og unge til en stresset og presset hverdag fyldt med skolegang og lektier. Et skolesystem, som der også er lagt mærke til i Danmark, fordi Sydkorea scorer højere på PISA end Danmark.

Det første besøg var på Sanmaeul High School. Skolen er en godkendt kostskole, som dermed giver sine knap 100 elever mulighed for at afslutte med et bevis, der gør det muligt for dem at søge ind på videre uddannelse.

Sanmaeul High School er bygget op omkring bæredygtighed, fred og sameksistens og har derfor et velbeskrevet værdigrundlag, der på mange måder fuldt ud ligner det, vi kender fra højskoler i Danmark, og skolens hverdag er på samme måde bygget op om undervisning, samvær og fællesskab.

I Seoul ligger Sungmisan Freeschool. En skole midt i Seouls storby med omkring 120 elever. Den ligner i høj grad en dansk friskole, som vi kender det bedst. Eleverne bygger selv møbler, skabe og legepladsinventar (på 1. sal og i meget små rum), og de er involverede i undervisningen gennem projekter, kreative og praktiske processer.

Hongik Girl High School er en meget stor privatskole og en ren pigeskole. De starter i børnehave og kan slutte i gymnasiet. En stor og veldrevet skole fyldt med traditioner og høj faglighed, der på mange måder matcher det, der efterspørges: nemlig høj uddannelse til gavn for det sydkoreanske samfund.

I dag – fredag – venter besøg på den danske ambassade og møde med en folkeoplysningsorganisation. Inden turen igen går hjem. Senere deltager vi i en lille konferen-

Piger i traditionelle dragter fra Hongik Girl School i Seoul.

ce med sydkoreanske organisationer, lærerorganisationer og regionens undervisningsministerium, som har inviteret mere end 1.200 lærere, ledere, embedsfolk og politikere til en konference i morgen, hvor vi præsenterer friskolen, efterskolen, højskolen og Den frie Lærerskole efterfulgt af en paneldiskussion.

Sungmisan Freeschool midt i Seoul, der som Mariendal Friskole i København har en åben legeplads på 1 sal.

Vi håber, det kan give dem nyttige svar på deres forsatte udvikling af det sydkoreanske skolesystem, ligesom det forhåbentlig kan give dem indsigt i, hvad en fri skole kan tilføre et meget stramt skolesystem.

Det er vildt spændende at se, høre og opleve et meget anderledes skolesystem. Styrelsen i Dansk Friskoleforening har sat sig for at finde ud af, hvordan vi kan arbejde med det internationale perpsektivk, ligesom vi skal spørge os selv, hvad friskolen er forpligtet til at bidrage med i den store verden.

Friskolebladet 4, 21. april 2017

17

De frie grundskoler er ikke en samlet sektor mod folkeskolen CEPOS bruger offentliggørelsen af ranglisten over skolernes undervisningseffekt politisk til at sætte de frie grundskoler op mod folkeskolerne Af Claudi Clausen

Cepos har siden 2006 hvert år offentliggjort en rangliste over alle danske grundskoler, hvor man kan se, hvor de er placeret i forhold til, hvad man kan forvente ud fra elevernes baggrund. Det er den såkaldte undervisningseffekt, som skulle kompensere for elevernes forskellige familiemæssige, økonomiske og sociale baggrund.

Er undervisningseffekten 0, får eleverne ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse gennemsnitligt de karakterer, der kan forventes (d.v.s. justeret i forhold til de socioøkonomiske forhold). Er tallet over nul er karaktererne højere end forventeligt, og skolen har derfor gjort det godt, er den lavere, har skolen gjort det dårligere, end man kunne forvente.

Men ud over at gøre skolerne indbyrdes sammenlignelige, bruger CEPOS også listen i sin egen liberal-politiske agenda til at konfrontere den offentlige skolesektor med den private: Folkeskolerne mod de frie grundskoler.

CEPOS konkluderer nemlig:

"Vores analyse viser, at det fortsat er de frie grundskoler, der er bedst til at løfte eleverne fagligt i forhold til deres socioøkonomiske baggrund, herefter følger folkeskoler og så efterskoler, som er gennemgående svagest."

Ser man f.eks. på skolerne på listens top ti over de bedst placerede skoler (se t.h.), synes dén konklusion umiddelbart også rigtig. De "private" skoler er voldsomt overrepræsenterede: Af de 19 bedst placerede skoler er de 14 frie grundskoler. De udgør m.a.o. 73% af top 10-skolerne!

Af de 14 frie grundskoler er otte privatskoler ( ̴ medlemmer af privatskoleforeningen, og fem friskoler ( ̴ medlemmer af Dansk Friskoleforening). De fire af dem er tosprogede skoler oprettet af forældre af udenlandsk afstamning, den sidste, Atheneskolen, er en friskole for højtbegavede børn.

18 Friskolebladet 4, 21. april 2017

Derudover optræder Foreningen af Kristne Friskoler på en 10. plads med Videbæk Kristne Friskole. De kristne friskolers gennemsnitlige undervisningseffekt er 0,19 – lidt over det forventelige.

Der er kun 4 folkeskoler på top 10-listen, alle på en tiendeplads.

Men der er hellere ingen 'almindelige' friskoler i toppen af listen, heller ingen lilleskoler!

Privat vs. offentlig skolesektor

Når CEPOS skriver, at de frie grundskoler klarer sig bedst, er det fordi, CEPOS slår alle frie grundskoler sammen til en samlet "sektor," men den flotte placering skyldes alene privatskolerne, de tosprogede friskoler og i mindre grad de kristne friskoler. De klarer sig klart bedre end folkeskolerne gennemsnitligt – endda så godt, at de kan løfte alle de frie grundskoler op over niveauet for folkeskolen – på trods af, at friskolerne i Dansk Friskoleforening (som omfatter de fleste frie grundskoler) faktisk ikke scorer højere end folkeskolerne.

Ved at slå alle frie grundskoler sammen får vi en modsætning mellem en privat og en offentlige skolesektor – og det passer godt ind i CEPOS' liberaløkonomiske agenda.

Billige point til friskolerne

Der er 205 privatskoler i Danmark. Der er 35 kristne friskoler ( ̴ Foreningen af Kristne Friskoler). Dansk Friskoleforening har 340 medlemsskoler, hvoraf 20 er friskoler med muslimsk baggrund. Da det alene er privatskolerne, de kristne friskoler og de tosprogede friskoler, der løfter "sektoren", så betyder det, at 260 frie grundskoler løfter 320 frie grundskoler med op, så hele "sektoren" overhaler folkeskolen.

Hermed bidrager CEPOS aktivt til en polarisering mellem de frie grundskoler og folkeskolen.

Salix Skole, 2015.

Hundelev Friskole, 2016.

De frie grundskoler dominerer top 10-listen, men de forskellige frie skoleformer, er ikke ligeligt repræsenteret Skoleåret 2015 - 2016 1 2 3 4 5 5 5 5 5 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10

Skole Undervisningseffekt Helsinge Realskole 1,4 Brenderup og Omegns Realskole 1,3 Dyhrs Skole 1,2 DIA Privatskole 1,1 Ahi International School 1 Atheneskolen - skolen for børn med særlige forudsætninger 1 Iqra Privatskole 1 Skals Efterskole 1 Greve Privatskole 1 Frederiksberg Privatskole 0,9 Hillerød Privatskole 0,9 Krebs' Skole 0,9 Nord-Vest Privatskole 0,9 Virum Skole 0,9 Kirstine Seligmanns Skole 0,9 Højslev Skole 0,9 Møllevangskolen 0,9 Sunds-Ilskov Skole 0,9 Videbæk Kristne Friskole 0,9

Type Privatskole Privatskole Privatskole Friskole Friskole

Kommune Gribskov Middelfart Slagelse København København

Kommunens gennemsnitlig UE 0,9 1 0,75 1,25 1

Friskole Friskole Efterskole Privatskole Privatskole Privatskole Privatskole Friskole Folkesk.

Privatskole Folkesk.

Folkesk.

Folkesk.

Kristen friskole

Gladsaxe København Viborg Greve Rødovre Hillerød København København Lyngby-Taarbæk Vejle Skive Aarhus Herning Ringkøbing-Skjern

0,95 0,75 0,45 0,7 0,75 0,5 0,55 0,65 0,85 0,15 0,5

Privatskole: grundskole, der er medlem af Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier Friskole: skole tilknyttet Dansk Friskoleforening Kristen friskole: skole i Foreningen af Kristne Friskoler De frie grundskoler i de enkelte skoleforeninger er indbyrdes forskellige. Dansk Friskoleforening rummer således både grundtvig-koldske friskoler, Rudolf Steinerskoler, lilleskoler, tosprogede friskoler, balletskoler og mange andre. Betegnelserne privatskole, friskole og kristen friskole betegner her kun tilknytningen til skoleforeningerne, hvis andet ekke er nævnt.

Hele listen med samtlige grundskoler, der indgår i CEPOS' ranking: https://cepos.dk/publikationer-projekter/undervisningseffekten/undervisningseffekt-grundskoler/find-din-skoles

Friskolebladet 4, 21. april 2017

19

Klostermarkskolen, 2008.

Skolerne i Dansk Friskoleforening klarer sig hverken bedre eller dårligere end folkeskolerne (hvis vi ser bort fra de tosprogede skoler og Atheneskolen). De 'almindelige' friskoler, lilleskolerne og de andre medlemmer af Dansk Friskoleforening klarer sig stort set som folkeskolerne: på det jævne, d.v.s. som forventeligt. Det er indbygget i den statistiske model. Hvis hovedparten af alle skoler klarede sig bedre end forventeligt, ville niveauet for det forventelige jo bare stige til et nyt højere niveau for det forventelige (0).

Den første traditionelle friskole, Åbybro Friskole, finder vi på en 31. plads. Den klarer sig 0,7 point bedre end forventeligt. Dernæst følger Grejs Friskole og Forlev Friskole på en 56. plads med 0,6 point.

Første Lilleskole, vi støder på, er Ørestad Friskole på en 94. plads med 0,5 point, dernæst følger Brovandeskolen i Skagen og Kegnæs Friskole hver på en 158. plads med 0,4 point.

Hvis vi fratrækker de tosprogede friskoler, så fordeler friskolerne sig på en normalfordelingskurve, tyndt besat i top og bund, men med top omkring nulpunktet: Så det er en tilsnigelse at sige, at 'de frie grundskoler'/'de private skoler'/'friskolerne' klarer sig bedre end folkeskolerne.

Vel gør de ej!

Men nogle af dem gør – og endda markant.

Den private og offentlige skolesektor

De frie grundskoler er for CEPOS den privatiserede del af 20 Friskolebladet 4, 21. april 2017

Hareskovens Lilleskole, 2015.

grundskolen, en sektor, der samlet ser ud til at adskille sig positivt fra folkeskolen, selv om det altså kun er et mindretal af skolerne, der reelt afviger m.h.t. prøvekarakterer.

Det er ikke de frie grundskoler, der generelt løfter eleverne mest på karakterskalaen. Det er nogle, der gør det; skoler, som har særlig fokus på det boglige, og som er rigtig gode til det – og som opnår bemærkselsesværdige resultater. Det er imponerende og tankevækkende, så skrappe de tosprogede skoler er til at løfte elevernes faglige niveau og dermed bringe dem videre i uddannelsessystemet og ud i vigtige poster i samfundet.

Omvendt kan man ikke sige, at de skoler, hvis undervisningseffekt er jævn, er dårlige skoler, for folkeskolens afgangsprøver måler kun på færdigheder i den kunstige prøvesituation, som folkeskolens afgangsprøve jo er. Den måler ikke nødvendigvis på færdigheder, som svarer til skolens egne mål og forestillinger om, hvad formålet med skole overhovedet er, ligesom der er rejst tvivl om, hvorvidt prøverne overhovedet siger noget væsentligt om eleverne eller skolerne. Men det er en anden diskussion.

De frie grundskoler er alle holdningsskoler, men i sagens natur med forskellige prioriteringer; nogle deler de med Undervisningsministeriet, andre ikke, og meget bliver overhovedet ikke målt, men tæller i et helt andet regnskab uden tal. For mange er dét at måle slet ikke målet med at lave god, fri skole.

Steinerskolerne er f.eks. helt karakter- og eksamensfri og fører slet ikke eleverne op til folkeskolens afgangsprøve. De er derfor ikke med på listen (med en enkel undtagelse). Det er de andre eksamensfrie skoler heller

Andreasskolen, 2008.

Tårbæk Skole, 2007.

ikke – og små skoler, der har færre end fem elever til afgangsprøve, er det heller ikke.

Størst signifikans er der selvfølgelig i ranglistens top og bund. Der er næppe tvivl om, at topscorerne og bundskraberne påkræver sig opmærksomhed, men desto mere man nærmer sig middelniveauet 0, desto mindre siger forskellene, da vi er nede i decimaler, hvor den statistiske usikkerhed slår igennem og gør forskellene til tilfældigheder. Det gælder ikke mindst for de små skoler, hvor afgangsklasserne er så små, at den målte

ERIKSMINDE EFTERSKOLE

www.eriksmindeefterskole.dk

VI

ER

GFE

undervisningseffekt er direkte afhængig af enkelte elever på årgangen.

De frie grundskoler skal ikke en bloc tages til indtægt for en politisk agenda vendt mod folkeskolen og skal heller ikke bekræfte karaktersystemet som universel målestok.

De færreste forældre vælger fri skole for at få karakterer. De vælger skoler, der skaber mennesker med karaktér – med Per Schultz Jørgensens ord.

Glamsbjerg Efterskole

Efterskole medlivs stil EftErskolEn for musik og tEatEr

IKSMINDE Kunst

Ligeværd

Menneskeliv

Bevægelse & kreativitet

www.gfeskole.dk

www.vostrupefterskole.dk Tarmvej 73 | 6880 Tarm | Tlf. 97 37 41 88

Friskolebladet 4, 21. april 2017

21

Skolespor i landskabet Siden 1997 har Spor i Landskabet arbejdet for på frivillig basis at etablere vandrestier i landskabet, som ikke tidligere var tilgængelig for offentligheden. Siden er der etableret 500 nye vandrestier.

Et nyt tilbud går ud på at etablere "Skolespor", som er en trampesti, der udgår fra skolerne og fører ud i landskabet.

Den er typisk på to til fire kilometer.

Skolespor er et tilbud til udskolingsklasserne med fokus på udeundervisning, entreprenørskab og lokal værdiskabelse.

Et skolespor etableres i

samarbejde med lokale lodsejere, forældre og foreninger. Sporene kan siden hen bruges i undervisningen og af offentligheden.

Eleverne kan være med til at etablere sporene, de skal rundt i landskabet og beskrive naturen, dyrelivet og kulturhistorien.

Derefter skal de udarbejde foldere og opstille holdere – evt. med QR-koder til smartphones.

Etablering af et skolespor er udgiftneutralt for skolen, for alle materialer leveres af sekretariatet, og der ydes tilskud fra forskellige fonde. Sekretari-

atet for Spor i Landskabet rådgiver gerne gennem hele processen.

Spor i Landskabet er et samarbejde mellem Kommunernes landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk

Skovforening, Friluftsrådet, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd og Naturstyrelsen, og Nordea-fonden støtter projektet frem til 2019.

Se mere på: www.spor.dk/skolespor

Dansklærerforeningens ET HELT NYT DANSKSYSTEM Hus TIL INDSKOLINGEN

LÆSEFIDUSEN er bygget op omkring danskfagets kompetenceområder: læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation. Eleverne skal lytte, tale, læse, skrive, opbygge viden om og erfaringer med det danske sprog i både fiktions- og faktatekster.

Nyhed 17 maj 20

Hold dig orienteret og følg os på facebook.com/dansklf Instagram – Dansklaererforeningen

22 Friskolebladet 4, 21. april 2017

Bedst til dansk Læs mere på dansklf.dk/shop

VIACFU

KOM GRATIS IND Registrér dig på skolemessen.dk inden 4. april og deltag i konkurrencen om hotelophold.

Aktiv leg

7796 - jyst

Scandinavian Congress Center Aarhus 26. - 27. april 2017

Følg os Faceboopå og Twitt k er

Ny legeplads på en weekend med monteringshjælp Stil med en gruppe frivillige i en weekend eller to og opnå store besparelser på montering.

Sammentapning for mindre revnedannelse

Fleksibel produktion i høj kvalitet

Kun én leverandør til projektet Legeplads, multihus, borde, montering, afgravning, faldunderlag, ansøgning og legepladsinspektion.

Vi hjælper jer med det hele.

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10 Friskolebladet 4, 21. april 2017

23

Hvorfor skal det hele være så surt?

- er det vores opgave som lærere at danne eleverne til at blive kaospiloter i det senmoderne eller burde vi snarere pege på noget, der kan give fodfæste?

Lærer og cand.pæd. Ken Dolva stiller spørgsmål ved det senmoderne dannelsessyn, der gennemsyrer den nyere børne- og ungdomslitteratur.

Jeg underviser til dagligt på en friskole bl.a. i dansk i overbygningen og har ligesom så mange andre dansklærere i udskolingen og mellemtrin benyttet mig af den moderne komplekse ungdomslitteratur. I går var jeg på et meget inspirerende kursus på Campus Carlsberg om "Hovedværkslæsning i udskolingen". Her opstod der efter min mening en meget interessant diskussion omkring Janne Tellers roman Intet, som vel er en af de mest læste ungdomsromaner i skolen i dag. Kursusholderen var holdt op med at undervise i denne bog og gav udtryk for nogle af de samme overvejelser, som jeg selv går rundt og har: jeg har i øjeblikket 8. klasse og overvejer, om jeg igen skal læse denne roman i 9. klasse, men er faktisk nået frem til samme konklusion som kursusholderen: det vil jeg ikke!

Jeg husker, at jeg sidste gang, jeg havde fat i romanen i 9. klasse, havde lagt det hele stort an. Sideløbende med romanen i dansk kørte jeg et parallelt forløb med eksistentialistiske og nihilistiske filosoffer i kristendomstimerne, som kunne kaste lys ind over det, vi arbejdede med i dansk, bl.a. Friedrich Nietzsche, Jean Paul Sartre og Søren Kierkegaard. Alle tre filosoffer mener, at livet i bund og grund er meningsløst og absurd, men det er de valg, vi mennesker tager, der skaber en form for essens eller mening i tilværelsen. (Dog skiller Kierkegaard sig ud ved at pege på en eksplicit meningsgivende essens i det kristne budskab). Det er den samme holdning, hovedpersonen i Intet Pierre Anthon udtrykker. Han beslutter sig for at forlade sin klasse, kravler op i et træ og overdænger sine klassekammerater med nihilistiske budskaber på vej til og fra skole. Jeg vil mene, det er hård kost for en flok teenagere i 8. eller 9. klasse, som selv er i fuld gang med at identitetsdanne sig og skabe en form for mening og essens i mødet med den voksne virkelighed.

Her kommer et par af de statements, Pierre Anthon kommer med: "Der er intet, der betyder noget. Det har jeg vidst i lang tid. Så det er ikke værd at gøre noget."

“Alting er ligegyldigt, for alting begynder bare for at slutte. Det øjeblik, I blev født, begyndte I at dø. Og så24 Friskolebladet 4, 21. april 2017

dan er det med alt."

"Jorden er fire milliarder seks hundrede år gammel, men I bliver højest hundrede!".

"Det er overhovedet ikke umagen værd at være til.

Det hele er et stort skuespil, der bare går ud på at lade som om og på at være bedst til netop det."

Det er hård kost det her, og det er kun et lille udpluk af de mange citater i bogen! Og man begynder at forstå, hvorfor denne bog blev forbudt på Vestlandet i Norge.

Jeg kan huske, jeg tænkte: "De her udsagn kan ikke få lov til at stå alene!", så jeg bad klassen om at dele sig ind i grupper og forsøge at skrive nogle modsatrettede udsagn med et mere positivt og livsbekræftende indhold.

Det prøvede de så på, men der skete lige det modsatte af, hvad jeg havde forventet. Mine forventninger var, at der ville opstå en bølge af positiv stemning og velvilje på baggrund af en masse livsbekræftende udsagn. Det gjorde der bare ikke. Der opstod i stedet en meget underlig stemning, fordi eleverne simpelthen ikke kunne finde på noget, der kunne erstatte Pierre Anthons udsagn. Den fælles erkendelse, der bredte sig i klasserummet, var denne: Pierre Anthon har nok ret! En af de opvakte elever i klassen udbrød: "Det er gået op for mig, at hvis man skal skrive nogle modsatrettede budskaber i forhold til Pierre Anthon, så er man nødt til at ty til evangeliet og det kristne budskab," og der var han jo på en lige linje med Kierkegaard.

Noget af det, der kendetegner den moderne og komplekse ungdomslitteratur, er, at der ingen mening er, de voksne kan man ikke regne med, de opfører sig komplet idiotisk og irrationelt, børnene eller de unge er de eneste, der opfører sig og tænker rationelt, og det er deres opgave at lære at navigere i (det senmoderne) kaos. Der ligger jo et dannelsessyn bag en sådan litteratur, nemlig at man ligeså godt kan indse, at alt dybest set er kaos og uden en dybere mening og indhold, man kan hverken regne med eller stole på autoriteter, men den unge skal lære at navigere i det, leve med denne erkendelse og på egen

hånd forsøge at skabe mening og indhold i det tilsyneladende meningsløse. Men jeg vil stille spørgsmålstegn ved dette syn på dannelse, for jeg mener, at et grundlæggende menneskeligt behov også handler om behovet for mening, og samtidig er håbet en vigtig drivkraft i livet.

Hvorfor skal håb og meningsfuldhed tages fra de unge i et misforstået forsøg på at ruste dem til tilværelsen?

Jeg mener, vi er ved at være der, hvor der er brug for noget "håbs-litteratur" i modsætning til den håbløse ungdomslitteratur. Min datter går på en efterskole, hvor de er blevet pålagt at læse "Ståsteder" af Svend Brinkmann (det er ikke en ungdomsroman, men en mere filosofisk bog for voksne), som forsøger at pege på det meningsgivende i tilværelsen og forsøger at formulere nogle ståsteder midt i det tilsyneladende meningsløse. Jeg selv er ved at være en smule træt af den senmoderne ungdomslitteratur med dens nihilisme og barske form for eksistentialisme. Jeg er træt af at blive mindet om, at livet i bund og grund er absurd og meningsløst, som de eksistentialistiske filosoffer hævder. Jeg har derfor Løgstrup liggende på stuebordet derhjemme, som det næste der skal læses, fordi han peger på, at der er en på forhånd givet mening

og essens i tilværelsen. Skulle vi ikke prøve at få det tilbage i den litteratur, vi drager vores elever ind i? Lader vi dem ikke i stikken ved at lade være?

Da jeg læste til cand.pæd. i didaktik (dansk) var der to medstuderende, som skrev opgave om den moderne ungdomslitteratur. I den forbindelse sammenlignede de den amerikanske ungdomslitteratur med den danske.

Forskellen var, at mens der i den amerikanske ungdomslitteratur var en eller anden form for morale til stede med en forholdsvis happy ending, så var den danske (og europæiske?) ungdomslitteratur blottet for begge dele, og den unge er overladt til sig selv i et koldt og meningstomt univers. Jeg mener ikke, vi skal tilbage til den amerikanske happy-ending-filosofi, men jeg tænker som Brinkmann bl.a. gør, at vi skal prøve at nå frem til nogle eksistentielle ståsteder, som kan give unge et fast fodfæste midt i kaos og gerne lade dette afspejle sig i den ungdomslitteratur, vi som lærere serverer for dem.

Af Ken Dolva Lærer og cand. pæd. i didaktik (dansk), kursusholder og lærebogsforfatter.

Friskolebladet 4, 21. april 2017

25

318 højskoler gennem 172 år I dag er der ca. 70

s. 12

I løbet af 172 år har vi i Danmark haft 318 højskoler. Den ældste er Rødding fra 1844, men den, der har eksisteret længst på samme sted, er Uldum Højskole.

På Højskolehistorisk Forenings hjemmeside kan man nu se dem alle alfabetisk eller kronoAnnonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: logisk: www.højskolehistorie.dk Den 25. - 26. marts deltog højskolerne i "Historiske advokat Dage" i Øksnehallen de frie de frie skolers skolers advokat ® ® s.s.12 12 bl.a. med disse roll-ups med samtlige højskoler, her præsenteret af næst185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl formanden i fejl Højskolehistorisk Forening, Lars Thorkild Bjørn.

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Fredericia Tradition, indlevelse og nærvær Brandt Advokaterne statsautoriseret Tilfredse kunder Revisionsselskab de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Mere end 50 års erfaring med rådgivning og revision af frie skoler

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

Erfaringen viser, at vores kunder bliver hos os i lang tid, nogen har været med os helt fra starten. Det er vi stolte af – og vi har plads til flere.

Det er vigtigt for os, at vi er enige om arbejdsfordelingen mellem revisor og skole. Derfor besøger vi skolen og taler med skolens ledelse om forudsætningerne for samarbejdet, før vi afgiver en pris på opgaven.

Vores kunder er ikke i tvivl om hvad vi er værd, vi holder hvad vi lover, respekterer vores aftaler og udfører arbejdet ude hos Jer!

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

2010 LIMFJORDSVEJ 42 | 7900 NYKØBING MORS | TLF. 97 72januar32 44

www.Brandtrevision.dk THISTED | HURUP THY | HANSTHOLM | NYKØBING MORS | FJERRITSLEV SKIVE | KOLDING | FREDERICIA | ESBJERG | AARHUS | KØBENHAVN

26 Friskolebladet 4, 21. april 2017

januar januar2010 2010

Publikum Kommunikation

Nyt Byg en digital lågekalender med fakta og fotos

Guld, gribbe og gudemasker i Burkina Faso 1.-4. KLASSE - NATUR/TEKNOLOGI, DANSK OG TVÆRFAGLIGT: Kom tæt på et helt anderledes børneliv med skole, vild natur og ånder. Mød børnene i guldminen og lær om de smarte gribbe, de hellige krokodiller og hverdagen i storbyen, på landet og ved floden.

• Nyt i år: Byg Børnenes Egen U-landskalender – et engagerende forløb med et nemt og skræddersyet web-værktøj. Eleverne disponerer og formidler deres viden i en flot, digital lågekalender, som sendes til en målgruppe - f.eks. forældrene.

• Trykt elevbog: ”Guldets forbandelse” af Lise Bidstrup - også med fakta og lokale fabler.

• Spændende fortællinger, høj faglighed og masser af sjove opgaver: Eleverne researcher og formidler. De læser og reflekterer. De eksperimenterer og bevæger sig.

Bestil nu - lav pris inden 1. juli

Komplet klassesæt

249,-

4 skalérbare forløb, der er lige til at gå til.

Mange film, bl.a. med Sebastian Klein fra DR. Website og iPad-app med fakta + elevproduktion.

Lærer-web med alle materialer og opgaveark med målpar, læringsmål og tegn på læring.

• 50 foredrag med Oxfam Ibis - ved lodtrækning.

• • • •

Burkina Faso

LÆRERVEJLEDNING TIL “GULDETS FORBANDELSE”

LISE BIDSTRUP

GULDETS FORBANDELSE

30 elevbøger, 2 lærerbøger, omfattende web-materiale

u-landskalender.dk Lærerne sagde i 2016: ”Fremragende og vedkommende materiale” • ”Nemt at gå til” • ”Perfekt til et tema på tværs af årgange” • ” Superflot, indbydende og fængende” • ”Eleverne er helt optaget af både film, billeder og at lave fotohistorier” • ”Det er bare et SUPERB materiale, som jeg anbefaler til ALLE!”

Friskolebladet 4, 21. april 2017

27

Demokratifestival 2017 Danmarks største grundlovsfest 5. juni på Gymnastikhøjskolen i Ollerup For tredje år i træk inviteres børn, unge og voksne til Grundlovsdag den 5. juni kl. 11 til 17. Med 5.000 børn, unge og voksne er det landets største grundlovsfest med taler, musik og underholdning.

Programmet i år følger traditionen op: • Åbningstale v. borgmester Lars Erik Hornemann • Grundlovstale v. statsministerkandidat Mette Frederiksen (S) • Carsten Bang (stand up) • Grundlovstale ved undervisningsminister Merete Riisager (LA) • David Trads (journalist) • Sigurd Barrett og Bjørnen Bjørn • Musikalsk underholdning ved Ollerup Efterskole, Gymnastikhøjskolen Ollerup, Den frie Lærerskole og Ollerup Friskole Det koster ikke noget at deltage, og det kræver ikke tilmelding: Så duk bare op Grundlovsdag, gerne sammen med et par venner.

Bag festivalen står De fire frie skoler i Ollerup: Den Frie Lærerskole, Gymnastikhøjskolen i Ollerup, Ollerup Efterskole – Sang og Musik og Ollerup Friskole.

Mercurius Danmark

Demokratifestival 2016.

Grundlovsfesten den 5. juni er kulminationen på Demokratifestivalen, som også består af en Ungedag den 1. juni. Her mødes 700 unge på Gymnastikhøjskolen til samtale og workshops om emner som "Folkevandring", "Bæredygtighed og "Rig og fattig". Inviterede er alle 8. klasserne i Svendborg Kommune og egnens højskoler og efterskoler.

Se mere på demokratifestival.dk

Ans Rejser/ Berlineksperten BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person

Sansepleje med kvalitet Akvarelfarver fra Stockmar er fremstillet med udgangspunkt i den udvidede version af Goethes “Theory of Colors”. De er drøje i brug, har en naturlig transparenthed og er lysfaste. 25 forskellige farver fås i 25 ml, 50 ml og 250 ml.

www.mercurius.dk 28 Friskolebladet 4, 21. april 2017

www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

Læs årsberetningen fra Dansk Friskoleforening!

Dansk Friskoleforenings årsberetning er nu sendt ud til alle medlemsskolerne. Det er den formelle indkaldelse til generalforsamlingen den 22. april 2017, men årsberetningen er også meget andet.

Forsmag på landsmødeprogrammet

Foruden styrelsens skriftlige beretning om den politiske interessevaretagelse får du også en smagsprøve på landsmødeprogrammet. Du kan bl.a. læse om de seks saloner – fra fremtidsforsker Anne Skares salon om »10 egenskaber, fremtidens børn ikke kan undvære« til en såkaldt »frirumsdebat« om børns digitale dannelse.

Vincent Hendricks holder oplæg ved landsmødet i år, og i årsberetningen kan du læse et interview med ham, hvor han udfolder sine teser om den relationelle sandhed. »Hvis vi er i tvivl om, hvad vi skal mene og ikke har stærke meninger selv, så har vi en tendens til at se på nettet, hvad andre gør og kopierer den adfærd.

Dele de samme posts, upvote de samme holdninger, like de samme kommentarer. Fordi vi tror, at andre er bedre oplyste end os selv«, siger Vincent Hendricks.

Om prioriteringer og om ikke at vælte omkuld af nye trends

Du kan også læse et interview med undervisningsminister Merete Riisager, der opfordrer friskolerne til at stå fast – og »ikke lade jer blæse omkuld af smarte trends«. Du kan også møde familien Klit fra Klim, der trods et beskedent budget har prioriteret, at deres børn skal gå på den lokale friskole.

Flere og flere friskoler etablerer daginstitutioner, og du kan derfor også læse om Feldborg Friskoles børnehave. Årsberetningen indeholder også statistik om elevudvikling, skolepenge, specialundervisning, lønninger etc. Årsberetningen kan fås på skolen – eller ses på: issuu.com > årsberetning 2016 dansk friskoleforening

Filmkonkurrence for elever om Luther I 2017 er det 500 år siden, reformationen gjorde sit indtog i Europa med Martin Luther.

Luther vendte op og ned på mange ting – også i Danmark – og det hele begyndte på porten i Wittenberg i 1517 med hans 95 teser mod afladshandlen.

I den anledning vil Præsidiet for Reformationsjubilæet 2017 gerne se og høre børn og unges udlægning af nogle af de ting, der skete dengang, og hvad det betyder i dag. Skoler og konfirmandhold indbydes derfor til at deltage i en kon-

kurrence om den bedste film på max 3 minutter.

Der er deadline for aflevering af filmbesvarelserne den 25. september 2017.

Vinderklasserne afsløres ved et arrangement den 31.10. 2017.

Der er nedsat en jury til at vurdere de indsendte film bestående af pianist Sigurd Barrett, formand for Religionslærerforeningen John Rydahl, journalist og tv-vært Anders Lund Madsen og tidligere rektor for filmskolen Poul Nesgaard.

Indskolingen kan vinde en klassefest med pizza

og sodavand, hvor Sigurd Barrett og Snapper kommer og underholder med deres ”Vi lytter til Luther”-arrangement i uge 46.

Mellemtrinnet kan vinde et arrangement med aktiviteter med Kåre og Emil fra Store Nørd.

Udskolingen kan vinde en 2-dages tur til Wittenberg – i Martin Luthers fodspor. Uge 47.

Filmprodukterne skal uploades til Youtube, og link til filmene skal derefter sendes til mailadresse Lutherfilm@km.dk. På hjemmesiden for Præsi-

diet for Reformationsjubilæet kan eleverne følge med i hinandens arbejder: luther2017.dk

Friskolebladet 4, 21. april 2017

29

Anmeldelse af tre praktiske bøger til filosofi:

Så skal der tænkes For et års tid siden udgav Henrik Krog Nielsen, cand. mag. i filosofi og pædagogik, på sit eget forlag, Forlaget X, tre håndterlige og ret tilgængelige bøger om praktiske indgange til filosofien og til den filosofiske praksis med børn, i skolen og derhjemme. ”Filosofi i praksis” er grundbogen, ikke filosofihistorie eller filosoffers historie, men introduktioner til måder at filosofere på. Et væld af forslag til analyse og overvejelser, mange nærgående spørgsmål, som kan omsættes direkte i samtale – mellem lærer og elever, i gruppearbejde og i den fornuftige snak, man kan have med sig selv under en spadseretur. ”For og imod” består af 21 beskrivelser af dilemmaer, som alle mennesker kan blive stillet overfor, fra meget dagligdags overvejelser om retfærdiggørelse af den lille løgn og det ”uskyldige” tyveri til overordnede, abstrakte vurderinger af de tanker, der kom til at præge ens liv. Hvilken livsfilosofi kom til at styre tankesæt og gerninger, hvilke begivenheder var med til at gøre os til dem, vi er.?

Det sidste lille bind, “A og døden”, omhandler vigtige temaer om døden belyst med med konkrete billeder fra aktuelle etiske problemsæt: selvmord, abort, aktiv

dødshjælp, dødsstraf. I hvert afsnit er der mange uddybende spørgsmål og opgaver, mange kan bearbejdes individuelt, de fleste er velegnede til gruppearbejde og lærer-klasse diskussion.

Materialet åbner op til mange, mange samtaler i skoleregi og for studiekredse hvor som helst. Det egner sig vældig godt for grundskolens ældste klasser, for efterskolen, gymnasiet, HF, diverse grunduddannelser.

De mange konkrete billeder er lidt tamme rent sprogligt, men jeg kan sagtens se mulighed for et inspirerende samarbejde mellem filosofi-, dansk-, drama-og billedkunstlærere om de udfordrende tekster. Der kan skrives monologer, dialoger, små optrin, laves udstillinger, osv. – Elevernes fremførelse af dialoger eller monologer kunne være en smuk optakt til et møde med klassens forældre.

Der er meget at tage fat på!

Erik Lyng Henrik Krog Nielsen: Filosofi i praksis, For og imod og A og døden. Forlaget X. Hjemmeside: forlagetx.dk.

E-mail: kontakt@forlagetx.dk

Alfa Travel

BLIV KLOG PÅ

KRAKOW

Skolerejse til Krakow - fra kun 1.588,- /pers.

Inkl. busrejse t/r, indkvartering og morgenmad Kombiner skolerejsen med et spændende aktivprogram i Krakow og omegn. Fysiske aktiviteter styrker elevernes sammenhold og skaber fælles minder! Bliv inspireret herunder:

AKTIVPROGRAM I KRAKOW: • Reb-bane (Krakowski Park Line) • Rafting på Dunajec floden • Indendørs klatring • Udforsk Bielanska Grotten • Cykling eller klatring i Tatra National Park • Fjeldvandring uden for Krakow • ATV udflugt

Ring og hør mere på tlf. 8020 8870

AKTIV SKOLEREJSE FRA

1.588,- /PERS. TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

30 Friskolebladet 4, 21. april 2017

Anmeldelse:

Vikingesagn Da brødrene Grimm i begyndelsen af 1800-tallet samlede på eventyr i Tyskland, var det for at skabe et fælles tysk klenodie. Behovet for noget fælles tysk var udsprunget af en generel tysk magtesløshed fremprovokeret af Napoleons fremmarch i et splittet Europa.

Grimms Eventyr skulle være en del af den nationale litteratur og dermed bidrage til, at tyskerne genfandt individualitet, traditioner og ånd. Danskerne samler også på kulturarv, når de føler sig truede, som man kan læse i en artikel i Kristeligt Dagblad den 3. april 2017: I krisetider er der ekstra fokus på kulturarven.

Vikingesagn udkommer samtidigt med, at DR viser de første afsnit af Historien om Danmark.

Er vi i krise, eller skal vi bare læne os tilbage og nyde historierne om vores forfædre?

Bersærkere, helte, konger, drager og begavede kvinder flokkes i denne samling dramatiske og ret blodige sagn fra Danmarks barndom. Vikingesagn er inspireret af Axel Olriks Danske Heltesagn fra 1900, og Josefine Ottesen har desuden undersøgt kilderne fra Saxo og oldtidssagnene, genskrevet dem og andre fortællinger og digtet lidt videre på nogle af dem.

Blandt de mere velkendte helte er Kong Skjold, Beowulf, Stærkodder, Rolf Krake.

Kong Skjold kender vi fra Johannes V. Jensens smukke sang I gamle dage det var engang. Beowulf er egentligt englænder og kendt fra et 1.000 år gammelt angelsaksisk heltekvad, og Stærkodder var halvt jætte og blev dårligt behandlet af guderne; Odin gav ham tre velsignelser, Thor gav ham tre forbandelser. Odin gav ham muligheden for at leve tre gange så længe som almindelige mennesker, Thor sørgede for, at han i hvert af sine liv ville gøre noget æreløst og forfærdeligt. Odin gav ham skjaldegave, og Thor sørgede for, at ingen kunne huske hans sange. Odin gav ham rigdom, Thor forhindrede, at han kunne beholde sine rigdomme.

Stærkodder var en stolt mand. Han bekæmpede alle ni bersærkersønner på een gang, og da han lå dødeligt såret, afviste han hjælp fra en træl, en købmand og en gravid kvinde for til slut at acceptere hjælpen fra en bondemand – en fri mand, der ejer sin egen jord og arbejder for føden.

På sine gamle dage gik Stærkodder ud for at finde en, han kunne slås med, så han kunne dø i ærefuld kamp.

Han mødte en ung mand, hvis far han dræbte for mange år siden, ... så den gamle mente, at det ville være godt for både den unge og ham selv at få den sag ud af verden.

Også det tragiske sagn om de to unge elskende, Hagbard og Signe, er medtaget, og ligeså vores berøm-

te prins af Danmark, Hamlet.

Danmarks første historie handler meget om tragedier, listige mord og kampe. Det betyder ikke, at de alle ender ulykkeligt, hvad man kan se af sagnet om Uffe hin Spage – som mange måske, især dem der er født før 1960 – kan genkende fra Grundtvigs Kong Vermund den Gamle af alderdom blind, der blev sunget i skolen.

Den blinde kong Vermund er gammel og træt og klar til at overdrage sit kongedømme til sin søn og arving.

Desværre har han kun sønnen Uffe, der aldrig har foretaget sig noget fornuftigt. Han har ikke sagt et ord i hele sit liv, men da han udfordres af sakserkongen, tager han kampen op. Tvekampen skal afgøre, hvem der fremover skal regere Danmark, og duellen udspiller sig på en lille ø i Ejderen. Uffe udstyres med kong Vermunds sværd, Skræp. Kong Vermund sidder i sin stol tæt på vandkanten, og når han hører fjendens sværd suse gennem luften, flytter han sin stol tættere på vandet, og når han hører Skræp, rykker han væk fra vandet. Som bekendt druknede han ikke den dag.

Også Regnar Lodbrog og hans vidunderligt kloge Kraka er med i Vikingesagn. Regnar Lodbrog havde hørt om Krakas skønhed, men han var ikke ganske sikker på, at hun var begavet nok til at blive hans kone. Derfor befalede han hende, at hun skulle møde ham ikke nøgen og ikke påklædt, ikke fastende og ikke sulten, ikke alene og ikke i selskab med mennesker. Kraka var ret kvik og måske også interesseret i at blive gift med kongen, så hun kom iført et fiskenet i selskab med en hund, og hun havde taget en bid af et løg.

Vikingesagn er smukt illustreret dels med Lorenz Frølichs tegninger, fortrinsvis hentet fra Illustreret Danmarkshistorie fra 1853, og dels med Sune Elskærs nye, dystre, mystiske og med runer forsynede billeder. De to typer illustrationer er vidt forskellige, men begge formår at sætte stærke dramatiske billeder på sagnene.

Josefine Ottesen formidler i et nutidigt sprog, og Vikingesagn rummer også et rids over vikingernes verden, kort over lokaliteterne og et runealfabet, så man selv kan læse Elskærs små billedtekster.

Josefine Ottesen: Vikingesagn.

De 20 allerbedste fortællinger fra Danmarks oldtid Illustreret af Sune Elskær og Lorenz Frølich 172 sider, People's Press Birte Gam-Jensen bogvægten.dk Friskolebladet 4, 21. april 2017

31

FORÅR BRYDNINGSTID ORD

Forårets horisont

Af Michael Thagaard En af Faaborgegnens Efterskoles forstandere

Der er ord, som jeg aldrig glemmer, ligesom der er ord sat sammen i poesi, som jeg aldrig glemmer. De kan ramme en tone og en stemning, der sætter livet i relief, fordi netop poesi er mere end det, som ordene betyder – eller som digteren Pia Tafdrup skriver: “Jeg kan kun sige, at jeg trækker vejret anderledes, når jeg læser digte. At de griber ind et usynligt sted.”

Netop det kan poesien – trænge ind i os, så vi må give ordene opmærksomhed. Man kan ligge i sofaen og vugge til lyrisk musik og pludselig gå omkuld i helt almindelige ord.

Den unge modstandsmand Morten Nielsens digt Forårets horisont er netop et af disse digte med ord, som jeg aldrig glemmer: Verden er vaad og lys – Himlen er tung af væde ….

Hjertet er tungt af lykke, lykkeligt nær ved at græde.

Mest muligt sagt med færrest mulige ord på fire linier i en afsluttet ring, der viser, hvor kort afstanden er mellem sorg og glæde, ulykke og lykke. Et hjerte er så lille, at det kan være i en menneskekrop og samtidig så stort, at det kan rumme både himmel og helvede, kan Grundtvig citeres for at have sagt.

Derfor giver poesien mig også mulig for at genbesøge det faktum, at det, som vi glæder os over – alt det, der bringer os lykke – altid er det skabte. Den virkelige, ægte glæde findes længere oppe – over alle vores ting, relationer og oplevelser. I de sorgløse øjeblikke, hvor alt i verden synes at være på vores side, og alle bekymringer synes at være forsvundet.

Følelsen af, at det er svært at tilføje noget yderligere.

På en forårsdag er det godt at fortælle, at vi med magi, poesi og underværker i skolen kan fortælle eleverne om det store i livet. Vi kan fortælle dem om sorg og glæde – ulykke og lykke – himmel og helvede. Vi kan kalde livskræfterne frem, så de i deres eget liv og i samfundslivet kan se muligheden for i frihed og fællesskab at blive mennesker, der vil skabe. Det handler ikke om at levere overnaturlige tryllerier og deslige, men om at indføre eleverne i en ny verden af muligheder, som de aldrig ville have mødt, hvis det ikke var for skolen.

Det er bestemt ikke nye tanker, men det sy32 Friskolebladet 4, 21. april 2017

nes som om, at det bliver mere og mere nødvendigt at italesætte netop dette faktum. Derfor bliver vi også nødt til at kritisere den del af samfundets grundfortællinger, der igen og igen gentages for den opvoksende generation; at individet selv er både skaber og opretholder af himmel og helvede. Vi skal kritisere tanken i tale og skrift, og samtidig skal vi glædes over, at det at undervise i selve livet er et ganske umotiveret gode, der hver dag står på spring med nye forbløffende muligheder. Mennesker er pr. definition stærke, men vi har brug for hinanden til at være det. Dét er en stærk grundfortælling at give videre, og netop derfor er “mennesker trenger mennesker” én af de centrale sætninger i den populære norske TV serie Skam.

En gang om dagen er ensomheden så stor, at man ikke kan stille noget op med den.

Og én gang er lykken.

Indimellem må man så se at få ordnet sine ting.

Søren Ulrik Thomsens digt er poetisk og praktisk på én gang. Det er fortællingen om menneskelivet i spændingen mellem ro og refleksion og de praktiske daglige gøremål. Digtet føjer sig fint til fortællingen om, at poesien er gjort af de ord, vi i forvejen deler med hinanden, men omformet til et sprog, der er større end det, vi taler sammen – så stort, “at det kan fylde de afgrunde, der er imellem os”, som Inger Christensen formulerer det så smukt.

Lad da også Søren Ulrik Thomsen have det sidste ord: DET BEDSTE Det bedste er når det akkurat lykkes at udholde hjertets hamren i brystet og så med et ånde lettet op Det bedste er at jeg selv på de værste dage er nysgerrig efter i morgen Det er det bedste for mig.

Der er ord, som man aldrig glemmer; mennesker har behov for andre mennesker, og allesammen har vi brug for poesien, fordi vi netop her lærer de store ord, der skal til, for at formulere det største i livet.

Ord og sprog er ligesom tiden og vi selv i stadig bevægelse og forandring. Ord er væsentlige.

Isabel Allende skrev for år tilbage novellen “To ord” om Belinda Tusmørke, der drog rundt på markederne og solgte ord.

Til generalen solgte hun to ord, og det forandrede ham og den krig, der udkæmpedes.

Poesien og fortællingerne gør det som ordene ikke kan alene.

De peger på eksistentielle forhold eller fornemmelser, der ofte er af almen karakter.

Vi satte derfor hinanden stævne og lod ordene i poesi og fortællinger sætte rammen for to replikker om forår, brydningstid og ord, som vi aldrig glemmer.

REPLIK

til tidens politik, kultur og samfund

Forår og brydningstid

Af Helge Andersen Lund Den anden af Faaborgegnens Efterskoles forstandere

Vi har haft en mild vinter, i forhold til hvad man kunne forvente og nu er det forår. Det er ikke hvert år, vi er så heldige at få et langt forår, hvor vintergækker, erantis og krokus står længe, som man siger. Tit har det været med en brat overgang – streng vinter – et kort forår og sommertemperaturer allerede i april, og forårsblomsterne får en farvestrålende, men kort tid. Hvad blomsterne tænker om den sag, er jo hinsides vore erfaringer; de bærer en visdom, som vi ikke har adgang til. Vi må nøjes med at betragte, men det kan vi til gengæld også glæde os over.

På vore breddegrader er årstidernes skiften en væsentlig del af tilværelsen, hvilket man også fornemmer, når der ved morgensamlingerne tit bliver valgt sange, der har noget med årstiderne at gøre. Årstiderne er brydningstider, som også kan være allegorier over livet.

Forårstiden er en tvetydig ting. På den ene side kommer den med lysets tilbagevenden som en forløser, og på den anden side kan den anspore livets flygtighed og dermed den melankoli, der kan falde over en i forhold til alt det, som vi i sidste ende alle skal miste. Det eneste virkelige fælles. Jeg vil her nævne et par tekster, som kan være gode at holde sig til i denne brydningstid.

Den første tekst er Karen Blixens fortælling om Peter og Rosa - fra Vintereventyr. Her bliver Peter og Rosa drevet bort af de dybe længsler, der er på spil i overgangen fra barn til voksen; opbrud, væk fra hjemmets trygge beklumrethed, erfaringer med det andet køn, erobre verden.

De oplever et kort intenst forår de sidste dage i marts, hvor dagene veksler mellem frost og tø og hvor isen brydes, med den højeste følelse af frihed og lykke, men altså med fatale følger.

Karen Blixens sprog er formidabelt og hele indledningen til Peter og Rosa er en leg med sproget om netop forårets tvetydighed: Saa en Nat, efter en Uge med raa og klam Taage, begyndte det at regne. Den haarde ubønhørlige Himmel over det døde Landskab brast, opløstes i strømmende Liv, og blev eet med Jorden. Til alle Sider genlød den uophørlige Hvisken af faldende Vand, den voksede og blev til en Sang. Verden levede op under den, Ting drog Aande i mørket. Endnu en Gang blev det forkyndt for Højdedragene og Dalene, Skovene og de trælbundne Vandløb: “I skal ikke dø, men leve.”

Karen Blixen lader naturen modtage denne forkyndelse, som vi forstår – ikke bare om et spinkelt håb, men det allerstørste håb et menneske kan have, nemlig at leve fremfor at dø.

Den anden tekst er fra Martin A. Hansens roman Løgneren, hvor hovedpersonen Johannes Vig oplever en anden brydningstid, nemlig den midt i livet, hvor melankolien over den tid, der er spildt, bliver sat på spidsen

i et trekantsdrama på øen Sandø. Det er en af de store sorger i livet; alt det, som ikke blev forløst, alt det, som i stedet for – ikke engang bare et lille tilløb, kun blev til et lille spjæt, eller måske bare en tanke; som slet ikke blev tænkt!

Det er den 13. marts, det er fredag, det er tåget. Johannes Vig, som er lærer og degn på øen, rejser sig, efter nogle grublerier og optegnelser i et kollegiehæfte, fra skrivebordet og begiver sig ud med sin trofaste ven hunden Pigro: Der er sandelig Erantis i Haven. Under Pæretræet. De overfalder En, saa pludselig de står der. To-tre-fire! Breder det grønne Skørt ud og nejer. Velkommen, Erantis, vi hører tilsammen vi.

Den vej her, ned over marken Pigro.

De går over en pløjemark, og Pigro jager en lærke op: Hej, han jog noget op. En Lærke? Pokker tro det. Tys! Jo, den lod sig høre et Sted henne i Taagen. Ægte nok.

Ja, Lærkelil, kald på Søndenvinden.

Hvad saa Annemari?

Naaja, man skal ikke stole hverken på Lærke eller Erantis eller Fornemmelser. Vinteren er en gammel Kæmpe og kan komme igen. Det var maaske bedst. Ærlig talt. Foraar, det betyder Staahej i Sjælene. Foraar, saa skal maaske en af vore Gamle sige Farvel. Foraar, det er Urede og Ulejlighed.

Johannes Vig konstaterer, at selvom det ville være rart med søndenvinden, så fører foråret og deys brydningstid også noget uvejsomt og besværligt med sig. Og har man læst romanen, fremgår det jo tydeligt, at herom hersker der flere årsager.

Sammenfattende er der her uddrag af to tekster, hvor scenen er sat i forårets tegn. Hvor Blixen har fat i de dybe længsler i ungdommens brydningstid, og hvor isens smelten åbner for den dybe afgrund, tager Hansens tekst livtag med modenhedens brydningstid, og ikke mindst det moderne menneskes tilbøjelighed til at flygte fra sig selv.

Begge tekster har naturen – ikke kun som ramme – men som det sted, hvor der søges svar på livets fortrædeligheder og gåde. Blixen taler om naturens forkyndelse. Hansen om den Kierkegaardske appel til mennesket om at lære af blomsternes og fuglenes tavshed og lydighed. At bøje sig, lægge sig i græsset og betragte det fuldkomne under, som enhver lille levende blomst er.

Der er et folkeoplysende og alment dannende aspekt i denne tildragelse, som kan være et fælles holdepunkt i den største lærdom vi kan få fra vore forældre eller i skolen - nemlig at passe nænsomt på skaberværket.

Friskolebladet 4, 21. april 2017

33

Stillinger

Sdr. Nærå

2 LÆRERE SØGES TIL SDR. NÆRÅ FRISKOLE

Vi søger pr. 1. august 2017 2 dygtige friskolehjerner, der tilsammen kan undervise i tysk, engelsk, samfundsfag, historie, matematik og kreative temafag. Undervisningen er alt efter fag i udskoling eller på mellemtrin.

Begge lærere skal indgå i klasselæreropgaver og kan du spille til morgensang er det et ekstra plus.

Vi er en traditionsrig og tudsegammel Grundtvig-Koldsk skole med 180 friskoleelever (0.-9. klasse) og 90 efterskoleelever (9.-10. klasse). Vi kan tilbyde en lærerhverdag med stor frihed og mulighed for indflydelse. Dine ideer løber vi gerne efter, hvis du selv står først i køen til at give dem ben og struktur at gå på.

Du kan sikkert slet ikke lade være med at inddrage andre i det, du brænder for og du kan lide at gå foran i forandringsprocesser. Som kollega er du tillidsvækkende og formår at få andre med, og du kan bidrage til at ting bliver ført ud i livet og at der bliver fulgt op.

Du arbejder systematisk og struktureret med dine opgaver og dine kolleger oplever dig som en person med både overblik og overskud. Dit strukturelle gen forhindrer dig dog ikke i nyde spontanitet og overraskelser i hverdagen.

Du har erfaring med at tumle de større elever og i kølvandet på dette kan du lide at samarbejde med forældre - også når det er vanskeligt.

Flere oplysninger og aftale om besøg fås ved henvendelse til friskolens Pædagogiske Medleder: Erik Dahl Christensen på telefon 52389093.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, når du har besøgt skolen. Vi vil gerne vise dig rundt mandag d. 24. april eller tirsdag d. 2. maj mellem 14:00 og 16:00.

Ansøgningen sendes senest d. 8. maj kl. 12:00. Din ansøgning med bilag skal fremsendes som en samlet pdf-fil til ed@1858.dk. Skriv friskolehjerne og dit navn i emnefeltet.

Samtaler forventes gennemført onsdag d. 10. maj, og en evt. 2. runde torsdag d. 11. maj Start: 1. august 2017 Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

34 Friskolebladet 4, 21. april 2017

Friskolebladet 2, 17. februar 2017

Stillinger

Midtals Friskole Midtals Friskole søger en lærer på fuldtid pr. 1. august 2017 og en årsvikar på 70%.

Vi søger idérige og engagerede personer, der har lyst til at indgå i et tæt samarbejde mellem børn, kolleger og forældre.

Kan du byde ind på et eller flere af disse fag, så hold dig ikke tilbage!

Musik, fysik-kemi, orienteringsfag på alle årgange, samfundsfag, souscheffunktion, IT, håndarbejde, støttelærefunktion.

Skolen ligger naturskønt på Als ved Nørreskoven med 1 km til Lillebælt.

Vi er en veletableret friskole med 38 år på bagen - og stadig sprællevende.

Vi er en lille grundtvig – koldsk prøvefri skole med 95 herlige, interesserede unger (bh.kl. – 8 kl.) og 10 lærere. Ord der beskriver os er engagement, ansvarlighed, fællesskab, faglighed, traditioner, rummelighed.

Læs mere på www.midtalsfriskole.dk Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger kan fås hos skoleleder Peter Hecquet på skolen 74474747 eller privat 74404935 (efter kl. 16).

Øster Åby Friskole

Øster Åby Friskole søger en dansk- og engelsklærer til indskoling/mellemtrin fra 1. august 2017 Brænder du for arbejdet i indskolingen og på mellemtrinnet, så er jobbet måske noget for dig?

Vi søger en lærer, der kan undervise i dansk og engelsk.

Ligeledes vil det være ønskeligt, hvis du også kan varetage en del af vores specialundervisning eller undervise i musik og idræt.

Du må gerne byde ind med andre fag.

Vi lægger vægt på initiativ og ansvarlighed, og at du er tydelig over for elever og forældre. Du skal være med til at styrke vores dynamiske læringsmiljø på skolen.

Læs hele stillingsopslaget på skolens hjemmeside: voresfriskole.dk og facebookside: Øster Åby Friskole Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Er du interesseret, er du meget velkommen til at besøge os.

Ansøgningsfrist senest torsdag den 27. april 2017 kl. 12.00.

Ansøgningsfrist den 26. april 2017.

Ansøgningen sendes til peter@midtalsfriskole.dk eller: Midtals Friskole, Helved 7, 6440 Augustenborg

Vi afholder ansættelses­ samtaler i uge 20.

Øster Åby Friskole søger musiklærer pr. 1.8.2016.

Fysiklærer til ØU Æblegaard Østhimmerlands Friskole Ungdomsskole - Efterskolen for det kreative og kunstneriske

Da en af vores lærere har valgt at gå på efterløn, søger vi en fysiklærer med tiltrædelse den 1. august 2017.

Da en af voresEngageret musiklærere friskolelærer går på pension, søger en musiklærer.

Vi har et veludstyret søgesvi til udskolingen! musiklokale og har opbygget nogle stærke musiktraditioner på skolen.

Vi søger en lærer, der brænder for at i musik frapr.børnehaveklassen til 6. kl. Ud Æblegård Friskole søger nyundervise kollega til lærerteamet 1. August 2017. over den obligatoriske musikundervisning skal du akkompagnere Udskolingen består af 7.- 9. klassetrin, i altkunne 26 elever.

Vi underviser til morgensang, med to-lærer system, således at der er mulighed forskolens differentieret varetage dele af den frivillige musikundervisning og lede kor. undervisning tværsandre af grupperne Skemaet vil blive suppleretpåmed fag. eller aldersopdelt.

Dansk- og holdlærer for udskolingsgruppen: Læs hele stillingsopslaget på skolens hjemmeside: voresfriskole.dk.

Du får en central rolle med ansvar for danskundervisningen og eksamen i udskolingen.

Vi er en grundtvigsk efterskole beliggende i Østhimmerland, der satser på Undervisningen planlægges og udføresoverenskomst i tæt samarbejdemellem med den Finansministeriet anden primære kollega det kreative og kunstneriske med linjer i Musik, Teater, Kunst, Tekstil­ Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende og i udskolingen. I forbindelse med tværgående projekter ligeledes i tæt samarbejde med design, Film og Spiludvikling. Skolen har 110 elever og 20 medarbejdere.LC. kollegaer på skolen.

Nøgleordene for skolens liv og undervisning er frihed under ansvar, tillid, Ansøgningsfristøvrige senest mandag den 7. marts kl. 12.00. tolerance, udvikling, selvstændighed og åbenhed.

Vores kollegiale samvær og sammenhold er præget af humor, glæde, seriøsitet, kompetence og medbestemmelse. Vi er spændt på at byde en ny kollega velkommen. Du skal være indstillet på fuldt ud at indgå i alle efterskolelivets facetter.

Vi har først og fremmest brug for en fysiklærer til to 10. klasser og er i øvrigt åbne over for at supplere med andre boglige fag.

Derudover ønsker vi, at du kan bidrage med nogle valgfagstilbud, som tager udgangspunkt i dine interesser.

Vi har før haft valgfag i eksempelvis tegning, yoga, foto, lego mindstorm, animationsfilm og dans og er således åbne over for alt – også det, vi slet ikke har forestillet os.

Vi kan i øvrigt tilbyde en billig lærerbolig nær skolen.

Ansøgningen sendes digitalt til oeu@oeu.dk inden fredag d. 27. april kl. 12.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Berno på telefon nr. 9833 7075 eller 4037 7273.

Se også www.oeu.dk.

Ansættelsen sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og LC.

Østhimmerlands Ungdomsskole

Skolevej 10 · 9574 Bælum · www.oeu.dk

Dine primære arbejdsopgaver er: • Dansklærer i udskolingen • Holdlærer i udskolingen • Oplysningsfag- historie, religion, filosofi og samfundsfag

Dine øvrige kompetencer: • Musisk menneske (morgensamling, musik/teater) • Prioriterer elevinddragelse og medindflydelse • Undervisningserfaring med entreprenante og innovative projektforløb • Du er en god sparringspartner og kollega • Struktureret klasseleder • Lyttende og anerkendende kommunikator Æblegård kan tilbyde: • En skole i vækst • Inspirerende og hjælpsomme kollegaer • 90 nysgerrige og læringsparate elever • En skole med et implementeret og forankret værdisæt • En skole med høj faglighed • Plads til begejstring og kreativitet Læs mere på vores hjemmeside: www.æblegårdfriskole.dk Det praktiske: Stillingen er på fuld tid med start 1. august 2017.

Ansøgning sendes pr. mail til gh@aeblegaard.dk Ansøgningsfrist fredag den 21. april 2017 kl. 12.

Ansættelsessamtaler bliver afholdt i uge 17.

Ved spørgsmål kontakt Gitte Hansen telefon 92 44 16 70 el. 42 32 18 41.

Friskolebladet 4, 21. april 2017

35

Stillinger

Sankt Skole LÆRERE Pauls TIL SANKT PAULSTåstrup SKOLE I TAASTRUP st Vi søger hurtigst muligt et par uddannede sene lærere. Vi skal have dækket følgende fag ind den . dansk, matematik, religion, idræt, biologi, natur/teknik, håndværk/design/ 017 geografi, sløjd. Hvis et eller gerne flere af disse fag, 1.8.2

passer ind i din fagkombination, så er du måske den rette for os.

Sankt Pauls Skole er en katolsk privatskole med 240 elever fordelt på 0.-9. klasse, på ét spor.

VI SØGER EN LÆRER, DER • har et positivt og anerkendende livs- og menneskesyn • er engageret og føler medansvar • har faglige ambitioner og pædagogiske visioner • kan og vil stå inde for skolens katolsk, kristne grundholdning (læs om skolens menneskesyn og dannelsesideal neden for)

VI TILBYDER • en levende arbejdsplads med nærvær, traditioner, kompetente kollegaer • en velfungerende personalegruppe • en skole, hvor vi ser muligheder frem for begrænsninger • en skole, hvor anerkendelse og den respektfulde tankegang er i fokus • en velholdt, veldrevet og eftertragtet skole i sund udvikling

Det er vigtigt at pointere at skolen ansætter altid personale efter kvalifikationer og ikke efter deres private overbevisning/konfession.

Skolen ligger i dejlige grønne omgivelser, kun 5 minutters gang fra Høje Tåstrup Station.

Sankt Pauls Skole er en velholdt skole, der er etableret i 1976 og bygger på det katolske livs- og menneskesyn, som man kan læse om, længere nede i dette opslag.

• en skole med fokus på efteruddannelse og kursusvirksomhed • en skole hvor fagligheden går hånd i hånd med tryghed og trivsel • en skole med gode it-faciliteter, Smartboards i alle klasser og egen lærer-pc • hytteture og lejrskoler i ind- og udland • gensidig fleksibilitet • tilstedeværelse, når det giver mening – man har fri, når man går hjem

Information om Sankt Pauls Skole kan ses på skolens hjemmeside www.sanktpaulsskole. dk, og yderligere oplysninger om stillingerne kan fås hos skoleleder Tony Rossi Lundby på tlf. 43521959 eller 71703821.

Ansøgning med rele• lærere der fortrinsvis underviser i deres linjefag vante oplysninger, eksa-

menspapir og CV mailes til Tony Rossi Lundby, sps@sanktpaulsskole.

Stillingerne er fuldtids- dk eller kan evt. sendes med post til Sankt Pauls stillinger. Ansættelse Skole, Frøgård Allé 8, sker i henhold til 2630 Tåstrup. fællesoverenskomst mellem FinansminiAnsøgningsfrist d. 25. steriet og LC samt organisationsaftale for april 2017, kl. 12:00, og ansættelsessamtaler i ledere og lærere ved samme uge. frie grundskoler.

Bjerregrav Friskole Bjerregrav

Friskole & Børnehus søger dedikeret skoleder

Eventyret venter forude. Vi har rammer­ ne og karaktererne men mangler vores nye skoleleder.

Kan du være det samlende og empatiske midtpunkt for børn, elever, forældre og medarbejdere på Bjerregrav Friskole og Børnehus?

Er du en ildsjæl? Brænder du for ledelse og ønsker du at arbejde på en friskole?

Vil du indgå i skolens og Børnehusets liv og virke herunder ledelsen i orga­ nisationen og kontakten med lokal­ samfundet?

Så kunne du være et godt bud på vores nye skoleleder.

Vi har brug for en tydelig leder med en inspirerende personlighed, som formår at skabe tillid og gå i dialog på alle

36 Friskolebladet 4, 21. april 2017

niveauer. Du er handlekraftig, inddra­ gende og formår at skabe sammenhæng på tværs af personalegruppen. Du trives i en travl hverdag og har lysten til de administrative opgaver og til at agere på både de bonede gulve og i sandkassen, når det bliver nødvendigt.

Vores drømme er store, så vores ønske­ liste er lang. Hvis du deler vores drøm og tror på, at du har det, der skal til, så kan du læse det fulde stillingsopslag på www.bjerregravfriskole.dk Har vi fanget din interesse? Har du spørgsmål til stillingen, skolen generelt eller vil du have en rundvisning, kan du kontakte bestyrelsesformand Jens Chr. Jensen, tlf. 6074 0309, han viser med glæde vores fantastiske skole og Børnehus frem.

Ansøgningen stiles ligeledes til Jens Chr. Jensen og sendes elektronisk til: abildgaard9@gmail.com Stillingen ønskes besat: 1. august 2017.

Ansøgningsfrist: 16. maj 2017 kl. 12 Samtalerunde 1: Den 30. maj fra kl. 15.00 Samtalerunde 2: Den 2. juni.

Ansættelse sker iht. overenskomst mellem Finansministeriet og LC med aflønning i intervallet 415.746 ­ 498.491 kr./årligt.

Ansøgningen behandles med fuld diskeration. Konsulentvirksomhed www.achievers.dk tester kandidaterne før 2. samtalerunde.

Stillinger

Køng Idrætsfriskole

KØNG har fået vokseværk!

Pædagogisk leder af Idrætsfriskolen:

Vi er fusioneret så vi nu består af Idrætsfriskole, -vuggestue & børnehave. Derfor er vi i gang med at tilpasse vores organisation på ledelsesniveau og søger to pædagogiske ledere til vores ledelsesteam.

Køng Idrætsfriskole har aktuelt 107 elever på 0. – 9. klassetrin, og her er ansat 9 lærere. Fra indeværende skoleår har vi delt vores elever ind i tre grupper og bruger undervisningsdifferentiering som princip i dagligdagen, med 2-3 lærere tilknyttet hver gruppe.

Vores lærere arbejder i teams, der netop styrker vores faglige fællesskab. Vi vægter plads til fordybelse, idræt og friluftsliv samt dannelse i fællesskabet.

Vores værdier er: Troværdighed, fællesskab, indflydelse og tillid.

KØNG kendetegnes ved en stærk kultur, som bygger på Grundtvigs tanker om plads til forskellighed og respekt for mangfoldighed. Forældre, børn og ansatte udgør et solidt forpligtende fællesskab med plads til at udtrykke og udvikle sig. KØNG består af historiske bygninger og inspirerende udearealer, som er under udvikling til styrkelse af det fremtidige læringsrum.

Læs uddybende stillingsopslag på www.koeng.dk Besøg os: Aftal gerne en tid, i hverdagene eller lørdag den 29. april.

Henvendelser rettes til: Skoleleder Jens Lundgreen jens@koeng.dk eller 2225 9474

Vi søger en pædagogisk leder som: ● Har mod på pædagogisk ledelse i tæt samspil med skoleleder og i åben dialog med lærergruppen. ● Vil være med til at udvikle teamledelsen sammen med skoleleder og pædagogisk leder i vuggestue & børnehave. ● Er en energisk underviser.

Bestyrelsesformand Lene Lund Bovin lenebovin@gmail.com eller 4032 2262 Ansøgning med relevante bilag sendes i én PDF-fil på mail til job@koeng.dk senest den 9. maj 2017.

Alle ansøgninger og forespørgsler behandles fortroligt.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 20. Tiltrædelse 1. august med god mulighed for overlevering.

● Kan tænke kreativt samt facilitere pædagogiske og faglige udviklingsprocesser fra idé til handling. ● Er interesseret i samspillet mellem friluftsliv, idræt, leg og læring. ● Har gode evner inden for formidling og kommunikation. ● Vil være med til at videreudvikle den pædagogiske retning vi har påbegyndt.

Pædagogisk leder af Idrætsvuggestuen & børnehaven: Køng Idrætsvuggestue & børnehave har plads til 18 vuggestuebørn og 43 børnehavebørn, vi har pt 45 børn. Der er ansat 8 pædagogiske medarbejdere i huset. Vi har igennem det seneste år været igennem en spændende pædagogisk udviklingsproces, som vores nye pædagogiske leder skal finde ejerskab i og ønske at videreudvikle på.

Vi søger en pædagogisk leder som: ● Har mod på pædagogisk ledelse i tæt samspil med skoleleder og i åben dialog med personalet. ● Vil være med til at udvikle teamledelsen sammen med skoleleder og pædagogisk leder af skolen. ● Er synlig og tydelig i dagligdagen. ● Er idrætsmenneske, og som vil være med til at tydeliggøre visioner om leg, bevægelse, motorisk træning, idræt og udeliv. ● Kan tænke kreativt samt facilitere pædagogiske og faglige udviklingsprocesser fra idé til handling. ● Har gode evner inden for formidling og kommunikation. ● Ønsker en stilling på fuld tid- også indeholdende børnetimer.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Pædagogisk leder af Idrætsfriskole: Løn i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Løninterval 366.166 til 456.752. Pædagogisk leder af Idrætsvuggestue & børnehave: Ansættelse sker i henhold til vilkår mellem BUPL og Frie Grundskoler.

Ollerup Friskole Ollerup Friskole søger viceleder og SFO-leder Da vores viceleder går på efterløn og vores SFO skal styrkes med en SFO-leder søger Ollerup Friskole en viceleder og en SFO-leder pr. 1. august 2017.

Vi søger 2 personer, der: • vil indgå i et ligeværdigt ledelsesteam omkring udviklingen af friskolen • kender til det grundtvig-koldske værdigrundlag, og som evner at omsætte værdierne, så de passer til 2017 • er god til samarbejde, anerkendelse og relationer • er god til at lytte, motivere og sætte rammer • har et fagligt ’drive’ og lyst til at indgå i et forpligtende samarbejde med lærere og pædagoger • deler og vil være med til at udleve personalets værdier: ansvarlighed, anerkendelse, engagement, faglighed, kreativitet og mangfoldighed Vi søger en viceleder, der: • ønsker en stilling med ca. 50% undervisning og 50% ledelse og administrative opgaver som skemalægning, vikardækning mv • er struktureret og har gode IT-kompetencer • kan undervise ca. 14 lektioner pr. uge. Vi er indstillede på at imødekomme dine ønsker til fag og klasser, men det kunne være idræt i overbygningen, dansk, matematik eller engelsk • er i stand til at lave pædagogiske projekter og følge dem til dørs • et teatermenneske med lyst til opsætning af forestillinger med vores elever er et stort plus – men ikke noget krav • Løn i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC lønintervallet kr. 379.300 til kr. 451.247 Vi søger en SFO-leder, der: • er pædagogisk uddannet og brænder for det pædagogiske arbejde • vil gå forrest i udviklingen af vores SFO – Fantasien • vil være med til at skabe en rød tråd imellem indskoling og SFO

• er god til rammesætning, struktur og planlægning • vil undervise som 2. lærer i indskolingen ca. 8-10 lektioner om ugen • går forrest når det handler om aktiviteter på legepladsen, udeliv, bål og bevægelse.

• er god til samarbejde og konflikthåndtering Stillingen er som udgangspunkt fastsat til 30 timer pr. uge, men den kan eventuelt udvides med flere timer, hvis du ønsker det.

Ansættelse sker i henhold til vilkår aftalt mellem BUPL og Frie Grundskoler.

Ollerup Friskole er en Grundtvig koldsk friskole, der vægter: • faglighed og kreativitet • bevægelse, musik, fællesskab, mangfoldighed og fordybelse • motivation, nysgerrighed og lyst til at lære • én til én iPad – IT med fokus på pædagogik og læring Ollerup Friskole er en Grundtvig-koldsk friskole med plads til både traditioner og fornyelse. Vi har 188 elever fra 0.-9. klasse og en SFO med ca. 60 børn. Skolen ligger i et attraktivt skolemiljø med efterskole, højskole og Den frie Lærerskole.

Vi opfordrer ansøgere til at kontakte skoleleder Jakob Ringgaard på tlf. 20 57 57 81 eller på mail@ollerupfriskole.dk med henblik på en rundvisning og en uforpligtende snak.

Ansøgning med relevante bilag sendes samlet i én pdf-fil navngivet med ’ansøgers navn’ og med ansøgning på første side senest 8. maj kl. 12.00 til: viceleder2017@gmail.com – hvis du søger stillingen som viceleder sfoleder2017@gmail.com – hvis du søger stillingen som SFO-leder Der afholdes ansættelsessamtaler tirsdag d. 16. maj.

Se mere på: www.ollerupfriskole.dk og på www.facebook.com/ollerupfri

Friskolebladet 4, 21. april 2017

37

Stillinger

Rødding Friskole

Gødvad Efterskole

Efterskolelærer til linjen

Håndværk, kunst og design

Vil du være vores nye lærer?

på Gødvad Efterskole, Silkeborg (pr. 1. august 2017)

Vi søger en lærer, der kan tegne undervisningen på skolens linje ”Håndværk, Rødding pr. 14. august 2017 en lærer, erskolelærer tilFriskole linjensøger Håndværk, kunst og med design på Gødvad kunst og design”Efterskole, sammen med linjens 3 øvrige lærere. Det skal være en unlyst til friskole, fællesskab og faglighed. derviser, som på skolens værksteder kan undervise med det håndværksmæskeborg sige og samtidig har flair for både kunst og design. Du skal være stærkt fagligt funderet indenfor arbejde med træ og metal, samt have gode håndværksmæser en af Sønderjyllands ældste Grundtvig-Koldske 1. augustVi2017) sige færdigheder, der kan omsættes til undervisning for skolens elever.

friskoler med hang til både tradition og nyskabelse. Vi er 132 elever, og oplever stor interesse og søgning. Vi bor i hyggelige omgivelser i den 4-længede gård Klokkehøj lærer, der kan midt i Rødding by. tegne undervisningen på

Du skal kunne se muligheder i at koble den praktiske værkstedsundervisning sammen med undervisningen i de almene boglige fag (f.eks. dansk, matematik og engelsk).

Udover undervisning på linjefaget kunst ”Håndværk,og kunst og design” indeholder søger en skolens linje ”Håndværk, stillingen efterskolelærerens opgaver (aftenvagter, kontaktlærerfunktion, studieture, weekendvagter mm.), samt undervisning sign” sammen med linjens 3 øvrige lærere. Det skal være en underviser, som på på 1-2 valgfag (bl.a. idrætslige fag og værkstedsfag) Vores kerneværdier er, at fællesskab og faglighed skal olens værksteder kan såundervise det håndværksmæssige og samtidig har flair for trives sammen, der er plads tilmed forskellighed, men Erfaring med undervisning i dansk el. matematik i udskolingen samt brug af IT i medansvar for det store fællesskab.

Det er vigtigt, at man undervisningen er en fordel. de kunst og design. Du skal være stærkt fagligt funderet indenfor arbejde med træ og har lyst til at arbejde selvstændigt og målrettet i en lille tal, samt have færdigheder, derVi…. kan omsættes til enhed gode med storhåndværksmæssige indflydelse på det daglige arbejde.

Vi ser • er en specialefterskole med unge med særlige behov og særlige læringsforsom rollemodeller, dervisning de forvoksne skolens elever. og tillid mellem forældre, udsætninger • er en praktisk-musisk-kreativ og prøvefri efterskole ansatte og elever som bærende for vores daglige arbejde. skal kunne se muligheder i at koble den praktiske værkstedsundervisning sammen • tager udgangspunkt i en narrativ samtalepraksis for at skabe de bedst mulige udviklings- og læringsrum for den enkelte elev Lærerværelset er dynamisk kan lide at fag løfte (f.eks. i flok, så dansk, matematik • kobler den boglige sammen med den praktiske d undervisningen i de almeneogboglige ogundervisning engelsk).

• arbejder med begreber som selvforsyning, forpligtende fællesskab og alle har del i både succeser og udfordringer. Vi har ikke praktisk undervisning. fuldt tilstedevær, da vi tror på, at forberedelse og forover undervisning på linjefaget ”Håndværk, kunst og design” indeholder stillingen Du… dybelse bliver bedst, når man har tid og ro. Vi har lyst • brænder for at arbejde med unge mennesker og har lyst til efterskolelivet erskolelærerens opgaver (aftenvagter, kontaktlærerfunktion, studieture, weekendvagter til, at faglighed skal være skabende, så man får lov til at • har erfaring med eller lyst til at forene den praktiske undervisning med den boglige bruge andet end bog og IT. m.), samt undervisning på 1-2 valgfag (bl.a. idrætslige fag og værkstedsfag) • har pædagogisk uddannelse eller relevant undervisningserfaring.

• har kendskab til og lyst til at arbejde med vores særlige elevgruppe.

Vi søger en lærer, der kan lide at være blandt både små • er en glad og levende underviser, der sætter pris på at være velforberedt.

• har lyst til atbrug udfordre af voresIT elever aring med og undervisning i dansk el. matematik samt i både fagligt, personligt og socialt. store elever og har lyst til friskolens hverdag, medi udskolingen • er fortrolig med at beskrive og evaluere elever mundtligt og skriftligt emneuger, dervisningen er enmorgensang, fordel. lejrskoler og undervisning.

Vi håber, at have vakt din interesse. Skolens forstander Jacob Thorning kan Vi søger en lærer, der kan undervise i Tysk fra 5.-9. klasse, kontaktes for yderligere information på tlf. 86820811.Vi holder informatiherudover er vi spændte på hvilke fag du kan byde ind med.

onsmøder mandag den 24. april kl. 10.00 samt tirsdag den 25. april kl. 16.00. ….

Tilmelding til skolens sekretær på lc@goed.dk eller 86 82 08 11. en specialefterskole med unge med særlige behov og særlige læringsforudsætninger Ansøgninger sendes elektronisk med diverse bilag til lc@goed.dk senest mandag den 1. maj kl. 10.00. Samtaler finder sted mandag den 22. maj fra kl. en praktisk-musisk-kreativ og prøvefri efterskole Stillingen er en fuldtidsstilling 16.30. (ansøgere der bliver indkaldt til samtale får besked den 15.5).

Ansættelse efter mellem ger udgangspunkt i enoverenskomst narrativ samtalepraksis for at skabe de bedst mulige udviklingsAnsættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Finansministeriet og L.C. Centralorganisation. læringsrum for den enkelte elev Efterskole er Danmarks ældste og største specialefterskole, og henvender sig ANSØGNINGSFRIST obler den boglige undervisning sammen med den praktiskeGødvad til unge med særlige behov og generelle indlæringsvanskeligheder.Vi har 98 elever og SØNDAG DEN 7. MAJ. 2017 29 ansatte.

Kernen undervisningstilbud er undervisningen på vores 5 linjer: bejder med begreber som selvforsyning, forpligtende fællesskab ogi skolens praktisk Landbrug & gartneri, Køkken & sundhed, Musik & teater, Idræt & friluftsliv samt Håndværk, kunst & design. dervisning.Yderligere information:

www.roeddingfriskole.dk eller tlf. 74 84 15 42

Ansøgning med bilag sendes til

Begreber som selvforsyning, udviklingsmuligheder og forpligtende fællesskab er nøgleord, der gennemsyrer hverdagen. Skolen arbejder med en praktisk undervisning som indgangsvinkel til den boglige undervisning. En helt særlig undervisningsmetode som unge med særlige behov og indlæringsvanskeligheder kan profitere af, og som giver mulighed for faglig, personlig og social udvikling. Derudover har vi en meget lang og omfattende liste af valgfag, som tilbydes året igennem.

u… post@roeddingfriskole.dk ænder for at arbejde med unge mennesker og har lyst til efterskolelivet Læs mere om Gødvad Efterskole på www.goed.dk ar erfaring med eller lyst til at forene den praktiske undervisning med den boglige ar pædagogisk uddannelse eller relevant undervisningserfaring.

38 Friskolebladet 4, 21.

2017 ar kendskab til og lyst til april at arbejde med vores særlige elevgruppe.

Stillinger

Midtfyns Efterskole

Skoleleder/forstander til Ledelsesteam til Midtfyns Efterskole og Sdr. Nærå Friskole og Børnehus Vi er en traditionsrig og tudsegammel kombineret fri- og efterskole med en nystartet børnehave, og vi søger til vores ledelsesteam en skoleleder med en grundtvigkoldsk friskolehjerne og et varmt hjerte!

Skolerne er efter nogle omtumlede år inde i en stærk udvikling, både hvad angår ånd, pædagogik og økonomi.

Mange ting er sket på kort tid, og vi ser nu frem mod en tid hvor udviklingen skal fortsætte på et styrket fundament.

For os giver det mening at en kombineret skole har en kombineret ledelse. Så skolens ledelsesteam udgøres af to sidestillede skoleledere/forstandere, hvoraf du bliver den ene. Teamet udgøres herudover af 3 pædagogiske medledere der har et ben i hver delhed og et i ledelsen af helheden.

Vi søger en leder der hviler solidt i skolernes værdier. Vi søger ledelseserfaring, gerne fra grundskoleområdet, og kan du spille til en samling, kan du fortælle og fortrylle store og små, vil det bestemt være et plus, men vigtigst af alt er, at vi får det rigtige menneske ind i vores ledelsesteam.

Du kan se dig selv begejstres i en organisation, der gør sig umage for at undgå at putte ting og mennesker i kasser. Du kan lide at gå foran i forandringsprocesser og ikke mindst i forankringen af dem.

Du kan se og tror på værdien i et helhedssyn, og det at samarbejde på tværs på af alle niveauer i organisationen, både ledelsesmæssigt og pædagogisk, vil falde dig helt naturligt.

Du er og arbejder struktureret med dine opgaver, og mennesker omkring dig oplever dig som en person med både overblik og overskud. Du trives i en vekselvirkning mellem praktiske/pædagogiske- og administrative ledelsesopgaver.

Vi har ikke en fiks og færdig opgavepakke liggende klar til dig. Ledelsesteamet er ungt og den endelige opgavefordeling og de eksakte snitflader er i proces. Vores team skal først og fremmest styrkes gennem et fast værdimæssigt fundament, og gerne kombineret med erfaring fra grundskolen.

stillingen. Ring derfor til viceforstander, Martin Tørnqvist 40543305, for yderligere oplysninger og lav aftale om dit besøg.

Spørgsmål til skolens bestyrelse kan rettes til formand Kasper Aagaard på 24665201 Derefter glæder vi os til at modtage din ansøgning – send den sammen med relevante bilag og referencer, i én samlet pdf-fil til mt@1858.dk og skriv “Skoleleder til ledelsesteam” i emnefeltet.

Sidste frist for ansøgning er torsdag 11. maj 2017 Samtaler forventes afholdt i to runder. Første runde afvikles den 22. og 23. maj og anden runde 29. og evt.

30. maj – Forvent deltagelse i test i den mellemliggende periode.

Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2017.

Løn og ansættelse i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønnen forhandles indenfor intervallet kr. 475.470,05 – 551.025,49 (pr. 1.4.2017) Der kan tilbydes en attraktiv tjenestebolig i forbindelse med stillingen.

Det betyder meget for os, hvis vi kan få lov til at fortælle dig lidt mere og vise dig rundt på skolen inden du søger

Friskolebladet 4, 21. april 2017

39

Stillinger

Friskolen City til Odense Skoleleder søges Friskolen City Odense Friskolen City Odense er en lille skole i hjertet af Odense med 80 elever fordelt på ni klassetrin og SFO. Skolens idégrundlag er Grundtvig-Koldsk anno 2017 og drives ud fra principperne: Børn skal oplives, før de kan oplyses.

Vores motto ”Liv – Leg – Lær” bygger på den overbevisning, at børn, der trives, lærer bedst. Det har været en del af skolens hverdag og grundlag siden dannelsen i 2005, og vores kommende skoleleder skal selvfølgelig også brænde for og gå i front med denne overbevisning.

Vi fungerer som en stor familie i en gammel villa tæt på byens nye havnemiljø, som vi benytter os rigtig meget af i det daglige. Vi synes selv, at vi kan tilbyde den rette leder med hjertet på rette sted de bedste rammer for et godt job sammen med en engageret kreds af 15 medarbejdere og aktive forældre.

Først og fremmest søger vi en dygtig leder, men erfaring med friskolelivet er en stor fordel.

Vi forventer at du: -

Er empatisk, rummelig og handlekraftig

-

Er uddannet lærer og kan bruge pædagogiske principper i praksis

-

Har lederuddannelse og -erfaring

-

Kan føre en åben, ærlig og konstruktiv dialog med børn og voksne

-

Har arbejdet med elevmedbestemmelse

-

Er struktureret og har sans for organisering

-

Er motiverende, lyttende, nærværende og inspirerende over for elever, såvel som medarbejdere og forældre

-

Har erfaring med konfliktløsning og kan håndtere de svære samtaler på alle niveauer

-

Er tydelig og har en anerkendende ledelsesform, med overskud, overblik og gennemslagskraft

Derudover forventes det, at du; -

Kan håndtere skolens driftsmæssige opgaver

-

Har økonomisk overblik og erfaring med budgetter og økonomi

-

Underviser ca. 8. timer ugentligt

Læs mere om skolen og dens værdigrundlag på friskolencityodense.dk og få et indtryk af, hvem vi er på vores facebookside: FCO - Friskolen City Odense.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte den konstituerede leder Randi på mail: randi@friskolencityodense.dk eller telefon: 2869 3995 eller souschef Chris på mail: chris@friskolencityodense.dk eller telefon: 5192 7168.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning på job@friskolencityodense.dk senest d. 5. maj. 2017.

Ansættelsesdato: 1. august. 2017

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finans­ ministeriet og LC i intervallet 383.927 ­ 456.751 kr.

40 Friskolebladet 4, 21. april 2017

Stillinger

Simmersted Friskole Simmersted Friskole søger ny skoleleder Vi søger en ny skoleleder, da vores nuværende skoleleder, der har løbet friskolen i gang, ønsker at give lederopgaven videre og genoptage lærerarbejdet på friskolen.

Vi er en spændende og velfungerende institution, i god vækst, og lige nu er vi i fuld gang med at udvide vores fysiske rammer.

Vi har brug for en stærk og visionær skoleleder, som kan videreføre friskolens værdier, gode udvikling og fortsætte arbejdet med at styrke hele organisationens pædagogiske og faglige kendetegn.

Ansvarsområder: Som ny skoleder forventer vi, at du: § vil være en synlig leder, både for medarbejdere, forældre og børn

Kvalifikationer: Som ny skoleder forventer vi, at du: § har dokumenteret ledererfaring gerne fra friskoleverdenen

Vi kan tilbyde: § En velfungerende friskole med 115 elever, SFO med 45 elever og en fribørnehave med 35 børn

§ vil lede og udvikle vores friskole med fokus på skolens værdier og kendetegn

§ har initiativ, er struktureret og kan målrettet følge opgaverne til dørs

§ Et godt og tæt samarbejde med en aktiv bestyrelse

§ har dialog, tillid og en åben dør, som ledelsesidealer

§ 25 kompetente og motiverede medarbejdere, hvor det gode humør og fagligheden er i top

§ vil sikre den tætte relation mellem fribørnehave og friskole § vil holde kursen og sikre den overordnede udvikling af både friskole og fribørnehave i samarbejde med bestyrelsen § vil sikre og styre friskolens økonomi § vil varetage en mindre mængde undervisning

§ har modet til at udfordre med nye ting, med en respekt for det eksisterende og traditionerne § har pædagogisk indsigt og et godt overblik § har erfaring og lyst til at styre friskolens økonomiske udvikling § har lyst til at omsætte vores værdier i praksis

§ En forældredrevet friskole med god opbakning fra forældre, støtteforeningen og lokalsamfundet § Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og L.C. Løn aftales indenfor intervallet kr. 420.818-504.572 § Ansættelse pr. 1.august 2017

Yderligere oplysninger fås hos bestyrelsesformand Carsten Friis, tlf. 61541863 / 20258204 Ansøgning med relevante bilag sendes til bestyrelsen@simfri.dk senest 12. maj 2017 Simmersted Friskole, Simmersted Byvej 6, 6500 Vojens – www.simmerstedfriskole.dk

Friskolebladet 4, 21. april 2017

41

Stillinger

Jagten på den rigtige ansøger starter her!

Dansk Friskoleforening

TRIO-ANNONCER:

FRISKOLEBLADET, EFTERSKOLEN & FRIE SKOLER • • • • •

Kontakt til 25.000 potentielle ansøgere. Én annonce, én kontakt, visninger i tre stærke medier.

Ram din målgruppe helt præcist.

Kontaktpris fra 20 øre.

Inkl. annoncevisning på alle tre organisationers hjemmesider.

”

Med TRIO-annoncerne kommer jeg i kontakt med dygtige mennesker i de frie skoler, som ikke er jobsøgende.

Og det kan jo være lige den medarbejder, jeg gerne vil vække nysgerrigheden hos!

SKOLELEDER JAKOB RINGGAARD, OLLERUP FRISKOLE

Læs mere og bestil jeres stillingsannonce: www.friskoler.link/annoncer 2172 5939/ 6114 2530 ac@ac-amsmedia.dk 42 Friskolebladet 4, 21. april 2017

Nr. 3, 17. marts, 2017

Smid tøjet!

Det hellige rum Vejledning for dirigenter 3.1 Hvad kommer efter demokratiet?

Muslimske friskoler er mediernes quick-fix

Bestyrelser ved friskoler og kommuneskoler helt forskellige

Kalender »Landsmøde 2017« 22.-23. april 2017 Radisson Blu, Århus »Matematikvejleder modul 3« 26.-28. april 2017 Brogården, Middelfart »Læsevejlederkursus modul 2« 3.-5. maj 2017 Thaisen Hus, Ringe »Introduktionskursus for bestyrelser« 8. maj, 16. maj, 31. maj, 17. august og 30. august 2017 5 steder rundt i landet »Skolens administration 4« 31. maj 2017 Friskolernes Hus, Middelfart »Helt nye skoler« 28. juni 2017 Friskolernes Hus, Middelfart

Tidsskrift for oplysning og fri meningsbrydning om skole, folkelige og kulturelle forhold. Redaktøren er ansvarlig for indholdet. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan henføres til foreningen. Udkommer en gang om måneden. 113. årgang.

Redaktør: Claudi Clausen.

Redaktionens adresse: Ærtebjergvej 18, Tjæreby, 4230 Skælskør.

Tlf: 58 14 10 55 (ma.-to. 9-16 og fre. 9-14).

Mobil: 51 35 77 57.

Fax: 58 14 10 10.

E-mail: cc@friskolebladet.dk Hjemmeside: www.friskoler.dk > Friskolebladet Abonnement og administration: FriskoleBladets ekspedition: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, 5466 Asperup.

Tlf.: 62 61 30 13. (ma.-to. kl. 9-12.30 & 13-15, fre. kl. 9-12).

Fax: 62 61 39 11. E-mail: fb@friskoler.dk.

Girokonto nr. 6 01 37 16.

Annoncer: AC-AMS Media Aps, Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager.

E-mail: ac@ac-annoncer.dk Hjemmeside: www.ac-annoncer.dk Tlf.: 21 72 59 39, 61 14 25 30 Indlevering: 14 dage (eller 10 arbejdsdage) før udgivelsesdato: normalt fredag kl. 12.00.

Kontrolleret oplag: 4.648 i perioden 1. juli 2015 - 30. juni 2016. ISSN: 0106-066X. ISSN:

0106-066X (trykt udgave) 2445-6780 (online)

Kommende numre: Nr. 5 torsdag d. 18. maj Nr. 6 torsdag d. 15. juni Deadline for indleveret stof: 14 dage før udgivelsesdato.

Dansk Friskoleforening: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, Båring, 5466 Asperup.

Tlf.: 62 61 30 13. E-mail: df@friskoler.dk.

Hjemmeside: www.friskoler.dk Formand: Peter Bendix Pedersen.

Tlf.: 40 42 20 27. E-mail: peter@friskoler.dk

»Udeliv for de helt små« 21. august 2017 Trente Mølle, Broby

Friskolebladet 4, 21. april 2017

43

AL HENVENDELSE TIL: FRISKOLERNES HUS, MIDDELFARTVEJ 77, 5466 ASPERUP.

Årspraktikanter fra Den frie Lærerskole Midtvejs i uddannelsen – på tredje år af den femårige læreruddannelse – skal de studerende på Den frie Lærerskole i praktik et år på en fri skole.

De ansættes og aflønnes som lærere og indgår i skolens dagligdag med undervisning, forældrekontakt, morgensamlinger, lejrture, og hvad der ellers sker på skolen.

Efter praktikforløbet afslutter de studerende den eksamensfri uddanelse med yderligere to års studier.

Var det ikke noget at prøve for jer?

Ved at ansætte en årspraktikant bidrager skolen til de kommende læreres uddannelse og gør dem fortrolige med de frie skolers praksis og kultur.

Læs mere om ordningen på dfl-ollerup.dk om praktikordningen. Man kan endda se de 56 studerende (med fotos og fag), som byder sig til.

44 Friskolebladet 4, 21. april 2017