Friskolebladet nr. 3. 2015

Friskolebladet på Facebook Fremsynede frontløberskoler Ånden i pædagogikken Skolesammenlægninger giver ikke bedre eller billigere skoler 2015 s t ar

.m

, 19 3 . r N

Det er vigtigt, der huskes – så der kan fortælles og bygge bro over tider – med retning mod en ukendt fremtid

er et abonnementsblad for fri oplysning og meningsudveksling om skole, folkelige, samfundsmæssige og kulturelle forhold – særligt om friskoler. Skribenter i bladet er kun ansvarlige for egne synspunkter. Redaktøren har ansvaret for bladets indhold. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan tages til indtægt for foreningens holdninger. Men der er i bladet plads til alle synspunkter, hvis de er relevante og vil indgå i samtale. Hermed en invitation til dialog...

Husk at huske At fortælle er ikke en særlig disciplin reserveret for gamle grundtvig-koldske friskoler med tradition for fortælletimer eller indslag ved morgensamlingerne.

Fortællinger har vi alle, for de binder sammen og skaber kontinuitet gennem tid – og begrunder vores traditioner, vores årstidsrytmer, helligdage, ferier og faktisk mange daglige gøremål, som vi ikke tænker over.

Vi har også fortællinger, som er private eller bundet til de fællesskaber, vi indgår i.

Fortællinger handler ikke om at bevare fortiden mod tidernes omskiftelser. De bærer erfaringer videre fra generation til generation, fra år til år, fra uge til uge – under alle omstændigheder ind i en anden tid og til tilhørere, som altid er i en anden tid end den fortalte. Derfor skal de høre og viderefortælle fortællingerne fra deres perspektiv med retning mod det liv, de har indstillet antennerne på. Perspektivet i fortællinger er for mennesker altid fremtiden, selv om de altid henter deres stof fra fortiden.

For at kunne fortælle, holde traditioner i hævd og have perspektiv på fremtiden, skal vi først og fremmest huske – og derfor skal vi bevare de almengyldige erindringer og erfaringer. Da vores biologiske eksistens er forgængeligt, gælder det om at sikre fortællingerne ved enten at overlevere dem mundtligt, ved overlevering af traditioner eller ved at lagre dem skriftligt, digitalt eller på anden måde.

Men den levende overlevering fra generation til generation er den, der holder tingene i live. I arkiverne lever de et mere tilbagetrukket og tilbagelænet liv, men det er trods alt tilgængeligt og kan bringes til live igen, når nogen vil.

Så husk at huske, så du kan fortælle...

Claudi Clausen Redaktør Fotos: Colourbox: s. 1/forsiden. Claudi Clausen: s. 8 - 11. Friskolernes Hus: s. 18 og 19. Den Grønne Friskole: s. 27.

2

Friskolebladet 3, 19. marts 2015

8 14

Det er rigtig vigtigt, at der bliver husket, at skolerne bygger på noget

Nyt fra Dansk Friskoleforening:

Flersprogede danske friskoler i søgelyset

16

Friskolebladet på Facebook

18

Det sammenhængende børneliv

22

School for life

24

Maria Boesen

28

Jakob Jespersen:

32

Iben Benedikte Valentin Jensen:

35

CEPOS:

36

Erik Lindsø:

Kontorfællesskab i provinsbyen Sorø

Fremsynede frontløberskoler

Ånden i pædagogikken

Skolesammenlægninger har ikke givet billigere eller bedre skoler

Humorens hjertevarme mod satirens sarkasme

Friskolebladet 3, 19. marts 2015

3

Høve Friskole reddet på målstregen Fem års uopmærksomhed på økonomien havde ophobet et underskud på omkring halvanden million kroner, inden det for alvor gik op for bestyrelsen, så Høve Friskole var pludselig tæt på at gå konkurs.

Et stort redningsarbejde gik i gang. Bestyrelse, støttekreds og bylauget i Høve gik i fællesskab i gang med at skaffe penge, for med et blev sammenhængen mellem by, erhverv og skole tydelig. Man opdagede, at man var afhængig af hinanden.

Det lykkedes i 11. time at få tilsagn om en halv million fra forældrene til børn på skolen, og bylauget fik også samlet 500.000 sammen, bl.a. ved at gå fra dør til dør. Alle husstande blev opsøgt. Opbakningen var stor, nu det pludselig blev tydeligt for alle, hvad konsekvenserne for lokalsamfundet kunne blive.

Oven på den imponerende og hurtige indsamling, besluttede Sparekassen Sjælland at yde et lån på den sidste halve million. For sparekasssen har det været afgørende for beslutningen, at den lokale opbakning viste sig at være så massiv.

Sahl Friskole lukker nok til sommer Sahl Friskole er kommet ind i en ond spiral, hvor elevtallet falder, og den lokale opbakning svinder.

Skolen har for indeværende 45 elever, men da kun er udsigt til 21 eller lidt flere efter sommerferien, ser elevflugten faretruende ud. Mange forældre oplever skolestørrelsen som kritisk i forhold til børnenes relationer.

På et møde om skolens fremtid kunne der ikke træffes nogen afgørelse, da der var mødt for få op til, at der kunne træffes beslutning. Hvis der ikke møder 2/3 af de stemmeberettigede op til en ekstraordinær generalforsamling, kan en evt. lukning kun ske ved to på hinanden følgende generalforsamlinger, så intet er helt afgjort, selv om udsigterne mildest talt ser dystre ud.

Skolen er imidlertid solvent, så indtil der kan træffes en beslutning, koncentreres kræfterne på at køre indeværende skoleår til ende. Det er der økonomi til.

4

Friskolebladet 3, 19. marts 2015

Sødinge Friskole lukket

Sødinge Friskole, der er Danmarks tredjeældste friskole, og den ældste stråtækte skole i de oprindelige bygninger, er lukket.

Stedet har fået nye ejere og genopstår som socialpædagogisk døgninstitution for 11-18 årige (med mulighed for dispensation op til 23 år), hvis Faaborg-Midtfyn Kommune godkender det.

Langtved Friskole flytter

Op mod Langtved Friskoles start i 2011 havde friskolen store problemer med at finde et sted at være.

Friskolefolkene kunne ikke købe den nedlagte folkeskole af kommunen. På et tidspunkt troede de, de havde gjort det, men så gik bankgarantien i vasken.

Efter mange alternative forsøg på en placering, endte friskolen i nogle barakker ved Kertegaarden i Langtved. Men nu er Nyborg Kommune villig til at sælge. Og friskolen har fået penge. En anonym investor har lånt skolen en million, som skal betales tilbage over ti år, og fået lov at låne et tilsvarende beløb i banken.

Nu mangler skolekredsen blot at beslutte det.

Skoler og lokaliteter i dette nummer af bladet

Slagelse kommune har fået de frie grundskoler på sin hjemmeside

Nr. Kongerslev-Komdrup

Endelig er det lykkedes at få alle de frie grundskoler nævnt på Slagelse Kommunes hjemmeside som et alternativ til folkeskolerne – og endda med link til deres hjemmesider.

Hvordan er det lykkedes? – Ved vedholdende henvendelse til kommunalpolitikerne fra nogle bestyrelsesmedlemmer i Forlev Friskoles bestyrelse.

Sahl

Høve

Kommunen har otte frie grundskoler: Dyhrs Skole Forlev Friskole Helms Skole Landsgrav Friskole Lille Egede Friskole Slagelse Privatskole Trelleborg Friskole Vestermose Natur- og Idrætsfriskole

Den Grønne Langtved Livets Skole Sødinge Refsvindinge Friskolearkivet

Nu er det endda officielt.

minikursus 2

Frie Skolers Lærerforening timer der løfter dine kompetencer

Rødding A

Pædagogik og etik

mundtlig fortælling er en HvorDen fører folkeskolereformen os hen? urgammel underholdningsgenre.

kursus Tegn din undervisning

NY_Friskolebladet 84x110.indd 1

Et fortællekursus 5. - 11. juli 2015

kursus Hold bedre møder

kursus Bliv ven med skole-/hjemsamtalen!

fsl.dk/ minikursus

Fortæl på livet løs

Kurset henvender dem, 28. junisig - 4.til juli 2015 der har lyst til at tage livtag med fortællekunsten både begynHar vi en skole for folket efter– folkeskoleredereblev og dannelsen øvede. Vi af? kommer tæt formen? Hvor Hvor fører uddannelsestænkningen os hen?

Siden på den mundtlige fortællers 1990’ernesværktøjer: PISA-chokHistorien, har den danske folkestemmen, skole væretkroppen udsat forog et kontakten massivt politisk medpres for at udvikle sig til det, man i dag kalder for tilhørerne. en kompetenceog outputstyret skole.

Undervisere er bl.a.

LiseMød Marie og debatter med Kjeld Holm, Lars-Henrik Seidelin Nedergaard med mere Schmidt, Ove Asger BaunsbakendKorsgaard, 20 års professionel erfaring Jensen, Alexander von Oettingen og Nielsog og Katrine Faber, skuespiller Buur Hansen m.fl. fortæller.

Pris 4.300 kr.4.500 kr.

Pris www.rhskole.dk · info@rhskole.dk· Tlf.: 7484 2284

www.rhskole.dk · info@rhskole.dk· Tlf.: 7484 2284

02/03/15 12.30

Friskolebladet 3, 19. marts 2015

5

Tablets, iPads og mobiler giver muligheder – men også problemer, vi ikke har løst endnu Der satses i disse år massivt i digitale læremidler, hvor ikke mindst tablets – og helt dominerende Apples iPads – er omdrejningspunktet. De positive muligheder er indlysende: de er kreative, hurtige, og de åbner for helt nye, multimediale måder at arbejde på. Og så fylder de ikke ret meget, men rummer meget.

Theresa Schilhab (lektor) og Cathrine Hasse (professor) fra Aarhus Universitet refererer i Altinget (4. marts) til nyere forskningsresultater, der anerkender fordelene ved brugen af tablets. Fordelene ved undervisningsdifferentiering er store. Den generte tyskelev kan her finde et fredeligt rum at optage og øve sin udta-

le i. Men der er også vanskeligheder, som der skal arbejdes med strategier mod.

1. Man ved, at noter taget på tablet eller pc sker mere automatisk end i hånden. De bliver mere overfladiske. De kræver ikke den bearbejdning og strukturering, som håndskrevne noter kræver.

2. Tablets og mobiltelefoner ændrer frikvartererne, så der opstår et ude- og et indehold; det bliver sværere for nogle at komme ud i skolegården, hvis man har sin sociale opmærksomhed gennem digitale medier. Behovet for samvær med klassekammeraterne kan afløses af kontakt med venner på nettet.

En sparringspartner i øjenhøjde Det kan være svært at få overblik over en kompleks skoleøkonomi. Vi har lang erfaring med skoler og hjælper jer med at gøre det enkelt, så I kan træffe de beslutninger, der skaber tryghed og vækst i jeres skole.

Telefon 73 23 30 00 www.ey.com/dk © 2014 Ernst & Young P/S. All Rights Reserved. A14058

6

Friskolebladet 3, 19. marts 2015

Selv hvis man spiller digitalt sammen med andre, sker det i mindre grupper, og aktiviteterne mister det fysiske element som i fangelege og "jorden er giftig".

3. Elever, der ikke kan koncentrere sig afslører sig, ved ikke at lægge tabletten væk, når de andre i klassen gør det. Overspringshandlingerne er altid lige for hånden. Nogle elevers manglende selvkontrol forstyrrer de andre elever. Lærerne må ind imellem bruge bastante midler og tid på dén problematik. Opmærksomheden forskydes ind imellem fra det faglige til det digitale medie selv.

CC

skitur 2016

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk

i k s Unitas 6 1 0 2 r e l sko

ærlighed | tryghed troværdighed

GRATIS præsentationstur 14. - 18. april 2015

Sälen, Trysil og Hemsedal

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Få mere information tlf. 8723 1245

Niels, Vini, René og Klaus Skoleafdelingen

Stadig flere skoler får øje på hoppepudens evne til at gøre det sjovt at være aktiv.

Aktiv leg Og aldrig har der været mere fokus på bevægelse og alternativ læring.

Skal I være de næste til at hoppe med på ideen?

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10 Friskolebladet 3, 19. marts 2015

7

Det er rigtig vigtigt, at der bliver husket at skolerne bunder i noget

Af Claudi Clausen

Et jubilæum er en anledning til at genopfriske og genfortælle historien, den lokale og personlige, som vi selv må tage vare på at bevare og bringe videre. Det gjorde de også på Refsvindinge Friskole, som fejrede sin 150-års fødselsdag den 7. marts De otte historiske plancher er placeret på murene omkring flisegården.

Her ses tre af dem.

Refsvindinge Friskole har med 150 år på bagen haft en omskiftelig historie med både forskellige adresser og skiftende elevtal. Friskolen havde ved sin start i marts 1865 10 elever. Fra 1875 og ti år frem var der p.g.a. pengemangel slet ingen undervisning og ingen lærer, men skolekredsen bestod, og der var igen skolegang fra 1885. Og trods skiftende elevtal har den holdt ved siden. I år er der 175 elever på skolen.

Trods omskiftelserne udmærker skolen sig ved en usædvanlig stabilitet. Gennem 89 år var der således kun tre skoleledere: Johannes Garnæs Pedersen (1922-1957), Jytte og Ole Nikolajsen (1957-1990) og Arne Skovmand (1990-2011). Samme kontinuitet finder man i det grundtvig-koldske grundlag. I elevernes for8

Friskolebladet 3, 19. marts 2015

tællinger gennem tiderne fremhæver de trygheden og hjemligheden, at de værdsættes, som de er og ikke efter præstationer. Eleverne fremhæver de genkomne traditioner, juletræsfesten, morgensangen med Fadervor, udflugterne og forholdet til lærerne.

Et anderledes jubilæumsskrift

Lørdag den 7. marts holdt skolen sin 150 års fødselsdag med alt hvad der sig dertil hører – bortset fra det traditionelle jubilæumsskrift. I stedet opstillede friskolen otte vejrbestandige plancher udendørs rundt om skolegården.

Lise Fenger Petersen og Birte Fahnø Lund er begge tidligere lærere ved Refsvindinge Friskole, men er

stadig aktive friskolefolk med mange bolde i luften.

Skolen nedsatte op mod 150-års jubilæet, der skulle markeres lørdag den 7. marts, et jubilæumsudvalg, som skulle tage sig af planlægningen og alt det praktiske. Skolens personale havde nok at gøre, samtidig med at skolens dagligdag skulle fungere.

Derfor blev Lise og Birte inddraget.

De var ikke bundet af et fast skoleskema.

Lise og Birte påtog sig at samle skolens 150 års historie. Det er det, der ofte ender med et jubilæumsskrift. Men et sådant blev sidst skrevet for kun 20 år siden, da skolen fyldte 130 år. Da hovedparten af historien allerede var skrevet, var det meningsløst at gøre det en gang til.

Derfor opstod ideen til at gøre noget

Planchen med citater af Arne Skovmand, der var skoleleder 1990 til 2011.

helt andet.

Mange jubilæumsskrifter bliver kun læst af ganske få. Man skriver ligeså meget til eftertiden som til nutiden, til arkivalierne for at bevare historien, så den ikke går tabt.Derfor valgte skolen denne gang at prioritere formidlingen af historien højest, men stadig i en form, der senere kan hentes op af arkiverne.

Jubilæumsudvalget nåede frem til, at der skulle laves otte plancher i målene 160 x 90 cm med billeder og tekst om skolens historie. Plancherne blev inden jubilæet hængt op på ydervæggene omkring flisegården mellem skolens tre hovedfløje, hvor børnene opholder sig i pauserne, og hvor alle, der skal ind i skolen eller bruge legepladsen kommer forbi eller igennem.

På den måde vil historien blive tilgængelig i dagligdagen, eventuelt i småbidder.

Friskolearkivet

Jeg aftalte et møde med Birte i Friskolearkivet hos Den frie Lærerskole i Ollerup. Lise var forhindret i at deltage. Til gengæld var Lis Toelberg, leder af Friskolearkivet, med på sidelinien, for hun var på arbejde i

Mange var mødt op til jubilæet lørdag den 7. marts

forvejen.

Det skulle snart vise sig, at mødestedet var langt mere centralt for historien end forudset, for da Lise og Birte sammen med friskolens souschef Ketty Rode gik i gang med at afsøge stof til skolens historie, opdagede de, at der fandtes meget mere materiale, end de troede. Det fandtes ikke på skolen, men det var samlet og arkiveret – i Friskolearkivet i Ollerup. Arkivalierne skyldtes ikke sko-

lens indsats, men var for størstedelen indsamlet og indleveret personligt af Johannes Garnæs Pedersen, der var skoleleder på Refsvindinge Friskole fra 1922 til 1957.

Birte Fahnøe Lund fortalte: "Lise og jeg brugte tre dage på at samle alt det historiske materiale i Friskolearkivet sammen. Og herfra fik vi så lov at låne det med hjem, og på det grundlag udarbejdede vi indholdet til de otte plancher".

Friskolebladet 3, 19. marts 2015

9

Skolens bygninger Her lå skolen … fra 1865...

Friskole i Vindinge Den første friskole begyndte i hjemmet hos murer Frederik Ottesen og hans kone Karen. Huset lå i Vindinge over for kirken. Skolen startede med 10 børn, men børnetallet voksede hurtigt til 20 og stuen blev for lille. Det var nødvendigt at lave en tilbygning til huset, men penge var der ingen af. Heldigvis støttede skolemanden Christen Kold den lille fattige friskole med 100 Rdl. til den nye bygning. Skolen lukkede i 1879, men kredsen omkring friskolen holdt stadig sammen.

Huset og tilbygningen findes endnu.

Hjemskole på Rosilde Højgård fra 1908 til 1918

Refsvindinge Friskole får vokseværk

Lars Jørgensen, søn af Jens Jørgensen, oprettede i 1908 en lille hjemskole til sine børn på Rosilde Højgård. Efterhånden var der flere familier fra egnen, der sendte deres børn til den lille friskole. I 1910 var der 11 børn på skolen, og forældrene ansatte Margrethe Hauberg til at undervise børnene. Umiddelbart har friskolen på Rosilde Højgård intet som helst med Refsvindige Friskole at gøre. MEN da skolen i 1918 var lukningstruet, blev den reddet af friskolekredsen fra Rosilde Højgård, da forældrene valgte at sende deres børn i Refsvindinge Friskole. Der var opstået en voldsom krise på Refsvindinge Friskole, en krise der gjorde at halvdelen af børnene blev udmeldt.

Fra 1991 og til i dag er skolens elevtal vokset og vokset. Derfor er det til stadighed nødvendigt at udvide skolens fysiske rammer, så de både er tidssvarende og funktionelle.

1910 blev elever og lærerinder fotograferet i haven på Rosilde. Bagerste række fra venstre, mor, Laura Jørgensen, Johannes og Olav Nielsen fra Øster Skovgård, Jens og Poul Bæk. Mellemste række fra venstre Thyge, Otto og Lars Pedersen. Dorthea, Karoline og Signe Nielsen (kaldet Sisi). Forrest fra venstre: Herluf og Anker Nielsen, Øster Skovgård og lærerinde Margrethe Hauberg.

I 2005 blev den dejlige nye gymnastiksal bygget. Der blev også bygget natur- og tekniklokale samt 2 nye store klasseværelser.

Den første lille Friskole i Vindinge hos murer Frederik Ottesen

Friskole hos Jens Jørgensen i Rosilde I 1885 ”genopstår” friskolen hos Jens Jørgensen på Rosilde Højgård. Der var kommet en del unge mennesker til egnen, som ikke kunne forestille sig, at deres børn skulle gå i den offentlige skole, hvor jomfru Velling tvang børnene til at lære katekismus og salmevers udenad. I begyndelse er der undervisning i storstuen, men året efter bygges en skolestue og et kammer til læreren i forlængelse af stuehuset. Gården brændte i 1893, men heldigvis er Abelones tegning af tilbygningen bevaret.

Her ses skolestuen på Rosilde Højgård.

Inde bag vinduerne er skoletuen på Rosilde Højgård.

Refsvindinge Friskole I 1902 blev friskolen flyttet til Refsvindinge. Der blev bygget en ny bygning, der hvor skolen endnu ligger. Det er den bygning, der indtil december 2014 lå parallelt med Nyborgvej. Årsagen var, at der kom flere og flere børn fra Refsvindinge, og man vurderede at skolens chancer, for at overleve var bedre der. Den nye skolebygning med lærerbolig og en dejlig have kunne tages i brug af børn og lærer Ejnar Pedersen med familie i 1903.

I 1914 blev en ny fløj med skolestue, forhal og gymnastiksal bygget. Det er den bygning, der indtil 2014 indeholdt mødelokale, lærerværelse, forhal og scenestue. I 1950 blev der bygget en ny gymnastiksal og baderum i kælderen.

Det var efterhånden hårdt tiltrængt med tidssvarende lokaler til de kreative fag, og i 2010 kunne en ny bygning med musik-, sløjd-, billedkunst- og håndarbejdslokale tages i brug. I huset er der også klasselokaler og opholdslokale til de store klasser.

Skolefløjen i Jens Jørgensens gård i Rosilde, tegnet af en af skolens elever, Abelone Petersen.

Rosilde Friskole I løbet af kort tid fik friskolen stor tilgang af nye familier og dermed mange flere børn. Den meget afholdte lærer Ole Peter Jensen gik samtidig i giftetanker, og det var på tide, at en selvstændig skolebygning blev bygget. I 1891 lykkedes det skolekredsen og Ole Peter Jensen at skaffe penge til en ny friskole. Skolebygningen var der, hvor ØKF er nu.

Legende børn ved friskolens jubilæum i 1935

1997 blev den nye fløj parallelt med Nyborgvej indviet. Der er nu fritidsordning, 1.og 2. klasse og mødelokale.

Friskolen i Rosilde, 1891 til 1902

Refsvindinge Friskole som den fremstod i 1982. Akvarellen er lavet af Marie Bæk, der var elev hos Garnæs.

Refsvindinge Friskole 1974

En af plancherne viser friskolens mange forskellige skolebygninger gennem tiden.

Friskolen har også skiftet adresse flere gange.

Det har været vigtigt, at skolens historie blev fortalt på en overkommelig måde – bogstavelig talt i øjenhøjde.

Birte: "Der er ingen forældre, der i dag kender historien, og de ville ikke få læst et jubilæumsskrift. Men nu kommer historien op udendørs i atriumgården. Billederne er placeret nederst på plancherne og teksten ovenover i øjenhøjde. De er hængt op i kronologisk orden, bortset fra det med skolebygningerne. Den skal hænges op på den nye tilbygning, når den er færdig, for alle de gamle skolebygninger er i dag revet ned.

Vi håber at kunne skabe interesse for, hvad det er for en skole.

Vi lever i en meget omskiftelig verden, hvor vi hele tiden skal forholde os til nye pædagogikker, didaktikker og it-teknologier, og individualitet dominerer over fællesskab. Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at der bliver husket, at skolerne bunder i noget. At de bunder i et menneskesyn. Det kan man se og følge f.eks. i plancher10 Friskolebladet 3, 19. marts 2015

ne med elevfortællingerne. Der ser man en rød tråd fra 1884 til vores tid."

På spørgsmålet om, hvad historien betyder, svarede Birte: "For 150 år siden betød det at være grundtvig-koldsk friskole noget andet end i dag. Den første skoleleder Anders Klintby var med til at oprette skytteforeninger, forsamlingshuse, sangforeninger og meget mere, men var nødt til også at undervise på Nyborg Friskole for at overleve. I 1869 blev Knud Larsen på Kolds foranledning lærer på friskolen, men den overlevede kun, fordi Kold betalte Knud Larsens kost og logi af egen lomme. Da Knud Larsen sagde ”ja” til stillingen, gav Kold ham følgende ord med på vejen: ”Nu skal det vise sig, om du har Ord til din Raadighed, som kan gøre hjerter glade”.

Det er noget af det, lærerne på Refsvindinge Friskole har diskuteret, når de har gennemgået materialet: "Hold da op, sikke en måde at være lærer på! Vi skulle nødigt blive en

skole, hvor det kun handler om tidspunkter, overenskomster, som alle overholder, så forsvinder ejerskabsfølelsen".

Birte synes stadig, lærerne engagerer sig ud over, hvad man kan forvente, og det hænger nok sammen med historien.

Fra elev til elev

Friskolen havde emneuge op mod jubilæet, hvor skoleleder Kasper Max Karlsen om morgenen fortalte skolens kronologiske historie. Eleverne kunne melde sig til forskellige værksteder, der arbejdede med emner med relation til jubilæet.

Der blev lavet mosaik til den nye bygning, skrevet og indstuderet skolesang, lavet film, undersøgt historie, lavet sømbrætter og radiohørespil.

Og så blev der også tilbudt et valgfag i gækkebreve.

Op mod skolens 150 års jubilæum er der dukket mere end 250 smukke, unikke og personlige gækkebreve frem. De stammer fra Else

Eleverne på Refsvindinge Friskole er ikke fysisk begrænsede til Eleverne blev opslugte af at klippe og skrive gækkebreve. flisegården. De har store grønne udearealer at boltre sig på.

Rudbæk, der var elev på Refsvindinge Friskole fra 1937 til 1944. Hun har arvet gækkebrevene fra Asta, der var Johannes Garnæs Pedersens kone. Det var Garnæs Pedersen der mellem 1922 til 1957 indførte traditionen med gækkebreve, men efter hans tid døde traditionen ud. Men der er stadig mennesker omkring skolen, som selv har oplevet det som elev på skolen.

Derfor kunne den 87-årige Ruth Hansen den 2. marts være gæstelærer på friskolen, hvor hun viste børnene, hvordan man klipper et rigtigt gækkebrev. Hun var elev på skolen fra 1936 til 1943.

Således blev en gammel tradition genoplivet og videreført fra elev til elev på tværs af generationer og årtier. Nu fortsætter den måske fremover på friskolen, for er der noget, der karakteriserer friskoler, så er det veneration for traditioner – og de bygger altid på fortællinger, der bygger bro mellem generationerne.

De mere end 250 gamle og ori-

ginale gækkebreve bliver nu af Else Rudbæk skænket til Friskolearkivet i Ollerup – og dermed bevaret for eftertiden.

Det gør fortællingen på de otte plancher også, for selv om de er trykt på et vejrbestandigt materiale, holder de jo ikke evigt. De er også trykt på papir i forholdet 1:1. Et eksemplar går til Friskolearkivet, som også vil få en digital udgave, som snart vil kunne ses på arkivets hjemmeside: www.friskolearkivet.dk

Friskolernes hukommelse

Friskolearkivet er friskolernes landsarkiv, der modtager arkivalier fra alle friskoler, arkiverer og registrerer det, så det kan komme andre til gode, men også skolerne selv, hvis de – som Refsvindinge – får brug for det på et tidspunkt.

Man skal også, som Birte siger, huske på, at "der hvert år er skoler, der må lukke, og hvis de ikke har

Friskoleforeningens formand, Peter Bendix Pedersen, holdt tale for 150-års fødselaren. Talen kan ses og høres på Friskolebladets Facebook-side.

indleveret deres historier til arkivet, så dør deres historie for altid. Selv de lukkede friskoler er en del af friskolernes historie og skal bevares, så den kan fortælles.

Alle arkivalier fra Refsvindinge Friskole er nu samlet i Friskolearkivet, også det, der ikke var her for 20 år siden."

Friskolebladet 3, 19. marts 2015 11

Nyt fra

Flersprogede danske friskoler i søgelyset

Af Peter Bendix Pedersen Formand for Dansk Friskoleforening

I Dansk Friskoleforening er der i alt 24 flersprogede danske friskoler fordelt over hele landet – men oftest i de store byer. Der er ikke som sådan mange fællespræg blandt disse skoler. Det eneste fælles præg er, at de har mange elever med anden etnisk oprindelse, og at det er disse grupper, der har oprettet skolerne. I medierne benævnes skolerne ofte „indvandrerskoler” eller „muslimske friskoler”, men man kan spørge til, hvor længe, man er indvandrer, og det er desuden ikke alle skoler, der vil kunne kende sig selv som en muslimsk skole. Den korrekte betegnelse er derfor »flersprogede danske friskoler«. Sproget skaber som bekendt det, det nævner.

Tilsynet virker

Med de seneste ugers hændelser i København fornemmer vi, at mange politikere og medier retter en særlig opmærksomhed på de flersprogede danske friskoler.

På et lukket samrådsmøde i folketingets børne- og undervisningsudvalg den 17. februar gjorde undervisningsminister Christine Antorini rede for de gældende tilsynsbestemmelser. Der har gennem de senere år været flere tilsynsrunder, som specifikt har haft de flersprogede danske friskoler i søgelyset med skiftende fokusområder.

Tilsynsrunderne har medført både skærpede tilsyn samt enkelte skolelukninger. Tilsynet virker med andre ord.

Det gælder i øvrigt hele sektoren, idet der jo også føres særlige tilsyn på andre frie grundskoler af vekslende årsager. Det er dog meget sjældent, at frie grundskoler må lukke på baggrund af tilsynsrunder.

Værn mod radikalisering

I Dansk Friskoleforening har vi en tæt og god dialog med størsteparten af de flersprogede danske friskoler. Vi mødes, vi er i løbende kontakt, og vi italesætter de udfordringer, det giver at være en flersproget dansk friskole i lyset af den politiske debat i Danmark – og i Europa.

Fordomme og myter opstår oftest af dét, vi ikke har tilstrækkeligt kendskab til. En del ved derfor nok ikke, at rigtigt mange af de flersprogede danske friskoler arbejder målrettet med, at eleverne føler sig som en integreret del af det danske samfund og det medborgerskabssyn, som præger vores samfund. Skolerne er yderst bevidste om 12 Friskolebladet 3, 19. marts 2015

denne opgave og arbejder målrettet mod at skabe stærke læringsfællesskaber, der giver dem bevidsthed og lyst til at indgå i et samfund som det danske, hvor der er respekt for friheden og folkestyret – og hvor vi respekterer hinanden, som vi er.

De flersprogede danske friskoler har oftest en stærk relation til elevernes forældre – i lighed med de fleste andre friskoler.

Skolerne tilbyder et skolefællesskab med tydelige forventninger og krav til såvel børn og forældre, hvilket er afgørende for et barns trivsel og evne til at udvikle sig positivt.

Når radikaliserede grupper opsøger nye medlemmer, er det afgørende vigtigt, at der er nogle i de unge menneskers liv, der opfanger faresignalerne og tilbyder dem et andet og bedre fællesskab. I det lys spiller de flersprogede danske friskoler en afgørende rolle. De er tæt på familierne og på eleverne, og de er i øjenhøjde med de kulturelle og sproglige baggrunde, eleverne kan have. Derfor har disse skoler ofte gode muligheder for at værne børn og unge mod radikaliserede grupper. Skolerne har et tæt samarbejde med sociale myndigheder og politiet, ligesom skolerne inddrager politikere og andre i dialogen om, hvad de kan gøre.

Demokratiske grundprincipper

Traditionen for at forældre kan vælge en skole, de finder er i overensstemmelse med deres værdier og livssyn, er værd at holde fast i. Det skal selvfølgelig også gælde for de forældre, der vælger at sende deres barn på en flersproget dansk friskole. De flersprogede danske friskoler er en mindre gruppe af skoler, men ikke desto mindre er det en forpligtelse at holde fast i demokratiske grundprincipper om sindelagsfrihed og kulturel selvbestemmelse. Det sker kun, når vi kan balancere mellem hensyn og krav, rettighed og pligt, flertal og mindretal, forskelsbehandling og ligestilling. Det kræver en åben dialog og imødekommenhed samt et tæt og konstruktivt samarbejde mellem alle parter – det skal vi gøre internt i Dansk Friskoleforening, og det skal vi arbejde for også sker i samfundet. Kun på den måde skaber vi et reelt demokratisk grundlag for, at vi alle kan bidrage til det fælles bedste.

Skole-it

Vi tager os af IT

S책 kan I lave skole...

Tlf: 4358 4575

Friskolebladet 3, 19. marts 2015 13

Det sammenhængende børneliv Kursusforløb om den røde tråd i børnelivet fra vuggestue til overbygning

Af Mette Marie Møller Kursuskoordinator, Friskolernes Hus

3-2-1 Start!

Scenen var sat, deltagerne på plads, og kl. 10.00 blev der fløjtet til Kickoff på udviklingsforløbet ’Det sammenhængende børneliv – en rød tråd i børnelivet’. 31 skoleledere, lærere, pædagoger og bestyrelsesmedlemmer fra i alt 8 skoler var samlet i Torvehallerne i Vejle for at sætte fokus, ord og handling på skolernes egne versioner af ’en rød tråd i børnelivet’.

Underviser og facilitator med rødder i dagtilbudsverdenen

Forløbet, der strækker sig over 4 inspirationsdage i marts og maj er et tilbud til medlemsskolerne om inspiration, sparring og konkrete værktøjer til selv at arbejde videre med processen hjemme på skolerne. Selve forløbet er udviklet i samarbejde med lektor Inger Marie Larsen-Nielsen fra Via UC Århus. Inger, der til daglig underviser på diplomuddannelsen i ledelse, har med sin egen baggrund som både pædagog og senere leder i en daginstitution, en grundlæggende forståelse for det felt, de frie grundskoler arbejder med.

En tredjedel har børnehave

Af foreningens i alt 271 medlemsskoler har ca. 90 skoler allerede etableret sig med vuggestue eller børnehave eller begge dele. Konsulent Ole Carl Petersen fra Friskolernes Hus fortæller, at han ofte taler med friskoler, der ønsker enten at etablere eller inkludere eksisterende børnehave eller vuggestue i friskolen. Dermed vil antallet af pæda14 Friskolebladet 3, 19. marts 2015

goger tilknyttet de frie grundskoler naturligt også stige de kommende år. "Når friskoler får tilknyttet en børnehave og evt. vuggestue, er det vigtigt, at skolerne sikrer sig, at deres værdigrundlag dermed også skinner igennem i børnehavens hverdag.

Vuggestuen/børnehaven bliver jo fremover 'indgangsporten' til barnets og familiens hverdag i op til 15-16 år og endda ofte længere tid, alt afhængigt af antal børn i familien", siger Ole Carl Petersen.

Et samlet dagtilbud

Tilvæksten af vuggestuer og børnehaver er én af årsagerne til, at Dansk Friskoleforening nu sætter ekstra fokus på denne medlemsgruppe, fortæller formand for Dansk Friskoleforenings Pædagogisk Forum, Frank Sørensen. ”Forløbet er en satsning fra foreningens side, der er opstået, fordi vi oplever stigende efterspørgsel på dette område. Derfor er det naturligt, at kursustilbuddene også

målrettes pædagogisk personale i friskolen”, siger Frank Sørensen.

Fanebærer og støvletramp

Skoleleder Annette Jellesen fra Fussingø-Egnens Friskole var blandt de allerførste, der etablerede en børnehave og vuggestue, da hun selv stod og manglede pasning til sin yngste datter. Og det før det endnu var en reel mulighed for de frie skoler. Annette indleder dagen med at dele ud af sine erfaringer: ”Ting tager tid”, bereder hun deltagerne på. Når først medarbejdere, bestyrelse og forældre er taget i ed, handler det om at have tydelige fanebærere, der kan holde processen i gang.

Selv er Annette Jellesen den fanebærer, der hver morgen går en tur og hilser på hele skolen, børnehaven og vuggestuen, ligesom hun sidder med til stuemøder, lærermøder og forældremøder alle tre steder. ”Det er vigtigt, og det er vigtigt, fordi jeg ved,

hvad der foregår i alle krogene. Og det er jeg nødt til at vide, når jeg har kommende forældre til indskrivning hos mig”, siger Annette og understreger det med målrettede og højlydte støvletramp tværs over lokalet.

Hvorfor’er og hvordan’er

At have en rød tråd, som både forældre, ansatte og børnene får øje på og oplever, kræver, at alle ansatte på skolen, i børnehaven og i vuggestuen forstår og agerer som en del af et større fællesskab. Og at de kan skabe deres egen mening i det fælles. Annettes bud på, hvorfor det er lykkedes hos dem er: ”Hvis du kender dit ’hvorfor’”, siger hun, ”kan du leve med et næsten hvilket som helst ’hvordan”, og henviser til, at hvis alle er enige om et fælles mål, et fælles formål, så kan vi godt acceptere, at vejen dertil er forskellig.

Et naturligt næste skridt

En af de deltagende skoler er Kertemindeegnens Friskole på Fyn. Skolen har eksisteret i 151 år og har 30 ansatte og 282 elever. ”Vi deltager, fordi vi i skolens bestyrelse og ledelse er begyndt at tale om at etablere en børnehave”, siger skoleleder Berith Bonnesen. ”En børnehave vil være et naturligt skridt at tage, da skolen i forvejen arbejder bevidst med at være inkluderende og ser sig selv som en forlængelse af hjemmet; der er fokus på et trygt skoleliv for det hele menneske”.

Fra tidligere forandringsprocesser har Berith erfaringerne med i tankerne i et muligt nyt projekt: ”Vi erfare-

de gennem mange snakke og meget evaluering, hvor vigtigt det er med inddragelse og information”. Ved at være med i forløbet her, håber Berith Bonnesen, at ”der bliver sat gang i nogle tanker, der kan sprede sig hjemme på skolen”.

Vores røde tråd er vores pædagogik og vores børn

På Rudolf Steiner Skolen i Århus, der i år har 60 års jubilæum, ved de allerede, hvad deres røde tråd er, fortæller skoleleder Jørn Bendixen: ”Med vores skoleform, metoder og ikke mindst vores menneskesyn, kender vi allerede vores røde tråd”, siger Jørn Bendixen og henviser til steinerpædagogikken som det fælles udgangspunkt.

At skolen trods et velfunderet

Workshops, øvelser og reflektion Gennem workshops, øvelser og ikke mindst individuel refleksion får deltagerne lejlighed til at arbejde med deres egne mål, ønsker og forståelse for, hvad en ’rød tråd i børnelivet’ betyder for dem.

Forløbet har fokus på den enkelte medarbejders forståelse af og bidrag til konkrete organisatoriske forandringer i forhold til den samlede organisations udvikling og samarbejdsflader, der både omfatter det omgivende samfund, kolleger, bestyrelse, ledelse, forældre og i sidste ende børnene.

og gennemgående fælles ’hvorfor’ alligevel vælger at deltage i udviklingsforløbet ’Det sammenhængende børneliv’ skyldes, fortsætter Jørn Bendixen, at ”vi med erfaringerne fra andre projekter kender vigtigheden af, at hele organisationen involveres og bliver medskabende”.

Se mere om Dansk Friskoleforenings kursustilbud på www.friskoler.dk Online netværk og ’instant’ støtte og sparring Undervejs i forløbet har deltagerne – udover at få adgang til fælles dokumenter og litteratur også mulighed for at stille spørgsmål og sparre med hinanden og undervise gennem Via University’s onlineportal Studienet.

De deltagende skoler i det aktuelle forløb er: • Hellested Friskole og Børnehus • Kertemindeegnens Friskole • Lødderup Friskole • Lille Egede Friskole • Mammen Friskole • Rudolf Steiner Skolen i Århus • Simmersted Friskole • Vejrum-Viskum Friskole

Friskolebladet 3, 19. marts 2015 15

16 Friskolebladet 3, 19. marts 2015

RØNNE REVISION

Tlf: 0 3 1 9 5

Trysilfjellets billigste skiutleie

Trysil

Pris eks alpinpakker

1 dag

6–8 dgr

Barn 0–6 år Alpint og snowboard Ungdom 7–15 år Alle typer utstyr Voksen nybegynner alpint/snowbl.

Voksen middels Alle typer utstyr Avansert alpint

80 195 255 295 350

295 595 695 795 970

Avansert pluss alpint

435

1150

Langrenn Racing Langrenn standard Langrenn Ungdom 0–15 år

255 155 130

695 44 320

Rønne Spar 20–30% Lei skiene hos oss

Rønne Revision har specialiseret sig inden for rådgivning og revision af frie grundskoler.

Opptil 50 % for Efterskoler

Rønne Revision rådgiver og reviderer skoler i hele landet.

Vi kan transportere skiutstyret til din hytte.

SKILEIE • SPORTSBUTIKK • SKISERVICE

Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail iq@ronnerevision.dk

Du finner oss ved Shell 3 minutter fra Trysil Turistsenter og Trysil sentrum

www.ronnerevision.dk St. Torvegade 12 3700 Rønne

SKOLEMESSEN Bøgetorp Rødding B Tlf +47 03195 - info@skishop.no

Din fagmesse for læremidler

James Notting

ham

Jens Rasmusse n

Gratis kurser adgang

Sara Ejersbo

60 foredrag

mere end 150 udstillere

Daniel Zimakoff

Mette E. Bruun

Følg med på

Hella Joof

skolemessen.dk

Bestil online din gratis billet NU og deltag i konkurrencen om fine hotelophold

Scandinavian Congress Center · Aarhus · 22. og 23. april 2015 · Begge dage kl. 9 - 17 Gyldendal

·

Alinea

·

Landbrug & Fødevarer ·

Ordbogen.com

·

Solutors

·

FUI

·

Protac A/S

· Centre for Undervisningsmidler

Friskolebladet 3, 19. marts 2015

17

School for life - lærerudvekslingsprogram 2014 Sommerfuglene flyver rundt i maverne på os alle fire, da vi kører mod Silkeborg Højskole d. 14. september 2014. Foran os ligger 5 uger, hvor vi skal dele meget af vores liv med 4 ghanesere. Jeg kender jo godt Ghana Venskabsforeningens slogan ”Venskab der bygger på lighed og udvikling” – men hvordan det forløber i virkeligheden – det er jeg, ligesom de 3 andre danskere, meget spændt på.

Vi kommer ind på højskolen og i opholdsstuen sidder de 4 ghanesere, Raki, Mumin, Nasara og Muniru. Det første møde – håndtryk og navn, derefter knus og efter kort tid lyder kommentarer som ” This is my man, this is my sister” går rundt i lokalet sammen med et godt grin.

Isen er brudt, sommerfuglene er sluppet fri – det første indtryk er godt.

Vi bliver mødt af repræsentanter fra GV, og som det første bliver vi alle 8 ført til et klasselokale med et etnisk islæt.

Der hænger fodboldtrøjer, billeder fra Ghana, legetøj mm – alt dette gir en fornemmelse af, hvor vi er på vej hen. ”I er i samme båd, I har forskellige baggrund, men I er her af samme grund – det gælder for jer alle 8, at I er nysgerrige og gerne vil møde et skolemenneske fra et andet land. Fordi I ved, at I kommer så tæt på hinandens familie og levemåde, så er I alle spændte på, hvordan det skal gå” er det første input vi får – lige præcist sådan føles det, og selvfølgelig har vi det alle sådan. Det kan jo blive noget af en mundfuld at dele så meget liv og tid med et menneske, hvis ikke samværet fungerer.

Dagen fortsætter med aktiviteter som tillidsøvelser, samarbejdsøvelser, og stemningen mellem os udvikler sig – der bliver udvekslet flere og flere aspekter, der bliver joket og grinet, der bliver diskuteret, og der bliver lyttet.

Et af emnerne er kulturforskelle. Vi finder frem til, hvilke uskrevne normer der hører til privatlivet og arbejdslivet i hver vores kultur. Det er mange interessante aspekter, som viser sig at være meget brugbare for os alle 8 i det senere udvekslingsprogram. Vi drøfter f.eks. ghanatid kontra dansktid, behandling og respekt for ældre mennesker, spisetraditioner, trafiksystem og mange andre ting.

18 Friskolebladet 3, 19. marts 2015

Her er vi i gang med en ghanesisk sangleg.

Aftenen kommer, og vi 4 danskere og 4 ghanesere er på egen hånd på højskolen. Egentlig er vi også spændte på den situation. Vi går en lang tur og får snakket sammen på kryds og tværs. Da vi kommer tilbage til højskolen, spiller vi bordtennis, som vi danskere har mest kendskab til. Derefter går ghaneserne i gang – vi synger mange ghanesiske sanglege. Der forklares, der lyttes, der grines, og vi oplever alle, at her er grundlaget for gode venskaber lagt.

Det kulturelle, personlige og professionelle møde

Før sådan et udvekslingsprogram går overvejelserne på, hvilken læring er der mon i dette forløb? Det er her efterfølgende svært at indfange alle aspekterne, fordi netop dette program indfanger både et kulturelt, personligt og et professionelt møde. Målet med programmet er, at der sættes en udvikling i gang – og det gjorde det.

Vi 8 blev matchet rigtig godt – vi oplevede alle at have et interessefællesskab sammen. Jeg blev matchet med Muniru, som på det tidspunkt arbejdede på ”School For Life” kontoret. Jeg er ansat på Tandslet Friskole, og

GV’s lærerudveklingsprogram TEP

Det særlige ved netop dette program er, at mødet bliver det væsentligste – både det kulturelle, det personlige og professionelle møde. Det giver chance for at få indsigt i og forståelse af et fællesskab på forskellige planer. Et sådant møde der bygger på, at vi alle er i samme båd, med hver vores baggrund kan være med til at udvide ens horisont.

Antennerne er slået ud, indtrykkene er massive og fordomme og stereotyper be- og afkræftes, hvilket er helt naturligt, når man ikke helt ved, hvad man går ind til.

Ingen af os 8 kendte hinanden på forhånd – men vi gik ind i forløbet med en tro på, at dette møde ville ud Silkeborg Højskole 14. september 2014.

Bagerst Nasara, Mumin, Forrest: Muniru, Birgitte, Vivi, Raki, Dorte og Hanne vide horisonter. Forløbet begyndte med mailudveksling mellem os, derefter forløbet i Danmark, så forløbet i Ghana, og nu efterfølgenMuniru deltog i undervisningen i den ene uge. Eleverne de følger vi hinanden i vores facebookgruppe og andre var meget optaget af at snakke med ham og høre ham sociale medier. FB opdateringer afspejler, at vi har mødt fortælle om Ghana. Her efterfølgende er det tydeligt, at hinanden – både i det kulturelle, personlige og professihan har sat sine spor på skolen og i børnenes bevidstonelle felt, og at vi har sat spor i hinandens verden, som hed. Der er f.eks. indført et Muniruklap – som stammer ikke sådan lige viskes ud. fra SFL skolerne. Vi havde mange pædagogiske snakke om bl.a. relationen mellem lærer og elev, gruppearbejDorte Holm Hansen de, ansvar for egen læring, skoleudvikling, demokrati og specialundervisning. Disse drøftelser fortsatte i Ghana, både når Muniru viste mig rundt i det ghanesiske skoleGhana Venskabsgrupperne har siden 1979 arbejdet system, og når jeg mødte lærerne på skolerne. Selvom for lighed og udvikling i det fattige Nordghana. vores vilkår var så forskellige, var det en stor oplevelse at GV hjælper landbyerne, kvinderne og de unge opleve disse professionelle møder. med at organisere sig og kæmpe for deres demoI privatlivet kom vi også tæt på hinanden. Muniru boekratiske og sociale rettigheder. Der er særligt fokus de jo sammen med min familie og deltog i hverdagslivet, på udvikling af landbruget og retten til skolegang, og det samme gjorde jeg hos Muniru i Tamale. At bo fordi mad og uddannelse er fundamentet under al under samme tag, spise sammen og være et medlem af anden udvikling. familien for en tid var en oplevelse, som sidder i kroppen GVs arbejde er drevet af engagerede frivillige i et længe efter. tæt samarbejde med mangeårige ghanesiske partDet er jo svært at vide, hvad forløbet kommer til at nerorganisationer. skabe af konkret udvikling – men én ting er sikker – det Se mere på http://ghanavenskabsgrupperne.dk har udvidet horisonten hos os og mange af de mennesker omkring os.

Friskolebladet 3, 19. marts 2015

19

Friskolebladet på Facebook Fra og med dette nummer er Friskolebladet kommet på Facebook.

Siden er et forum for Friskolebladets læsere med løbende indslag fra bladets arbejde i friskolelandskabet, med mulighed for kommentarer, debat og forslag.

Man kan således høre og se Peter Bendix Pedersens, Dansk Friskoleforenings formand, tale ved Refsvindinge Friskoles 150-års jubilæum. Bladet har ganske vist en artikel i tilknytning til jubilæet, men den har en anden vinkel, og omtaler ikke festlighederne som sådan.

Administrationen af sitet varetages af Maria Boesen, som vil være bladets læsere bekendt. Hun præsenterer sig selv på sitet således:

Velkommen til Friskolebladets Facebookside!

Denne side fungerer som et supplement til Friskolebladet.

Der vil løbende være små appetitvækkere til det kommende nummer af Friskolebladet – både i form af tekst, billeder og små videoklip.

Vi håber, at du vil få glæde af siden. Du er naturligvis også velkommen til at kommentere de forskellige opslag, som på alle andre Facebooksider.

Hvis du har idéer, kommentarer eller spørgsmål, så skriv til mig under beskeder her på siden.

God fornøjelse og venlig hilsen Maria Boesen (freelance journalist og administrator af siden)

DIGITALE LÆREMIDLER FRA CFU • Lån e-bøger • Stream film og tv • Vurdér digitale læremidler

VIA

Å OS P MØD ARKS L M DAN FESTIVA GS IN R LÆ RTS

MA 3.-4.A CENTER B E LL

20 Friskolebladet 3, 19. marts 2015

CFU servicerer grundskoler og ungdomsuddannelser med læremidler, vejledning og kurser.

Find dit lokale CFU på cfu.dk

VÆRDIBASERET SKOLELEDERSKIFTE Et fortællekursus

Manuskriptskrivning Manuskriptskrivning Scener fra livet – livet på scenen Scener fra livet – livet på scenen

Hjælp til skolelederskifte!

Konsulenthuset Bøgetorp har specialiseret sig i skolelederskifte, som specielt er rettet mod de frie skoler.

Vi bygger på skoleledererfaring og professionalisme i opgaven.

Vi tilbyder et afklaringsforløb tilpasset den enkelte skoles ønske og behov.

Vi udarbejder oplæg på komplet og fleksibel rekrutteringsproces.

Det kunne f.eks. være: • Vi sørger for grundig profilbeskrivelse.

Søg nærmere oplysning hos konsulent Mogens Bregendahl, tlf. 24 87 19 05.

Mail mb@bogetorp.com eller læs mere om Bøgetorp på www.bogetorp.com

2015 5.5.- -11.11. julijuli 2015

Pædagogik og etik

VIA

• Vi laver oplæg på annonce og medieplan.

• Vi laver personanalyser og tager referencer.

• Vi tager os af alt det praktiske.

• Vi headhunter – efter aftale.

• Vi hjælper og støtter ved jobsamtalerne.

• Vi skaber tryghed og fælles opbakning for beslutninger.

Det er en særlig litterær genre at skrive Det er en særlig litterær genre manuskript til et teaterstykke. Man skriver attilskrive manuskript til et teaterstemmer scenen.

Om du er professionel stykke.

Man skriver stemmer til 28. juni 4. forfatter eller skribent, teaterlærerjuli eller2015 et scenen.

Om har du lyst er professionel menneske, som blot til at udtrykke Harsig vi kreativt en skole for folket er folkeskoleremed teatermanuskripter, er dette forfatter eller eft skribent, teaterlærer formen?

Hvor blev dannelsen Hvor fører kursus for dig. eller et menneske,af? som blot har uddannelsestænkningen os hen? og Siden Kurset består kreativitetsskrivelyst til atafudtrykke sig kreativt 1990’ernes PISA-chok har den danske folkeøvelser med med bl.a. manuskriptforfatter Peter teatermanuskripter, dette skole været udsat for et politisker pres Hugge samt foredragmassivt af dramatiker Line kursus for dig. for Knutzon at udviklem.fl sig. til det, man i dag kalder for Kursetog består af kreativitetsen kompetenceoutputstyret skole. Mød 4.500 kr. Kjeld Holm, og skriveøvelser med bl.a. ogPris debatter med Lars-Henrik Schmidt, Ove Korsgaard, AsgerPeter Baunsbakmanuskriptforfatter Hugge www.rhskole.dk · info@rhskole.dk· Tlf.: 7484 2284 Jensen, Alexander von Oettingen og NielsLine samt foredrag af dramatiker Buur Hansen m.fl. m.fl .

Knutzon

Hvor fører folkeskolereformen os hen?

Pris 4.300 kr.4.500 kr.

Pris Business Development · Bøgetorp ApS · Aastvej 10B · 7190 Billund

www.rhskole.dk · info@rhskole.dk· Tlf.: 7484 2284

www.rhskole.dk · info@rhskole.dk· Tlf.: 7484 2284

Alfa BERLIN

Berlin er et af vores allermest populære rejsemål, og det er der flere grunde til. Nogle af de vigtigste er at grupperne får lave priser, god kvalitet, spændende program, tryghed også når eleverne er på egen hånd - og så er det nogle gange billigere end at tage på skolerejse i Danmark!

INKL. PROGRAMPAKKE

BERLIN BILLIGST FRA KR. 698,Busrejse - 3 dage /2 nætter 698,Rutebus - 3 dage/ 2 nætter fra kr. 848,- (små grupper)

fra kr. 1.298,-

SPECIALTILBUD!

BERLIN INKL. PROGRAM FRA KR. 1.298,-

I får: busrejse Berlin t/r, 4 overnatninger på hostel, 3 timers guidet cykeltur, éntre ved Museum am Check Point Charlie og guidet besøg ved Stasifængslet i Hohenschönhausen.

Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforpligtende snak om jeres skolerejse. Vi laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag, som er tilpasset netop jeres gruppe.

Ring GRATIS 80 20 88 70.

Tommy Iversen

VARIERET PROGRAM FULD VALUTA FOR PENGENE VENLIG OG INDBYDENDE Friskolebladet_Berlin_febr15.indd 1

Heine Pedersen

Kirsten Kallesøe

info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870 2/26/2015 1:03:49 PM

Friskolebladet 3, 19. marts 2015 21

v o j s r o v h t Stede videnskab er en

heder g i l u m f a verden n e – e s r e e i Univ g a d e l o k S

Dan Hele klassen hele dagen

Klar til at lege hjernen større?

En skoledag i Universe indeholder engagerende undervisningsforløb og fri leg i parken. Uanset om I bygger robotter, udforsker vulkaner indefra eller blæser lunger op med et sugerør, garanterer vi lige dele grineflip og voksehjerne. Både hjernen og kroppen udfordres på helt nye måder, og eleverne lærer at omsætte teori til praksis inden for naturfag, innovation og meget mere.

Spændende forløb til alle klassetrin

2.800,Pris for skoleåret 2015 – 2016

Sådan kunne jeres dag se ud 10:00 Undervisningsforløb/ oplevelsesbånd

Tag din klasse med til en forunderlig verden, hvor børn er raketingeniører, og voksne er legebørn. Alle vores 14 forløb lever op til Fælles Mål og er integrerede i ét dagsprogram, som er tilpasset til indskoling, mellemtrin og udskoling.

12:00 Frokostpause

Læs mere om alle vores skoleforløb på universe.dk/skoler eller ring til os på 8881 9500

16:00 Tak for i dag

22 Friskolebladet 3, 19. marts 2015

12:30 Fri leg 14:00 Undervisningsforløb/ oplevelsesbånd

Hvad vil I blive klogere på?

Her er 4 af de 14 forløb, vi udbyder. Se mere på universe.dk/skoler

Fremtiden har brug for kloge og kreative naturvidenskabelige og teknologiske hoveder, der kan tænke opfindsomt og ud af boksen. Forløbene er designet til at udfordre elevernes evne til at tænke innovativt og problemløsende i en legende og inspirerende ramme.

nfoss Opfinderuniverset

Innovations specialisten

Mærk Matematikken

Organspecialisten

Eleverne bliver stillet over for en udfordring, der tager udgangspunkt i deres egen hverdag. De bliver tilbudt forskellige værktøjer og materialer, og resultatet er en konkret opfindelse, der til sidst skal præsenteres.

Hvem har den bedste idé, der kan løse problemet?

Gennem en narrativ ramme bliver eleverne ansat i en innovations-virksomhed, der har til hovedformål at opfinde nye geniale ideer.

Eleverne skal via WeDo og deres evne til at samarbejde konstruere deres eget produkt.

Forløbet er et stjerneløb, hvor eleverne er på en undersøgende og eksperimenterende opdagelse i parken. Vi skal bl.a. finde højden på Blå Kube, finde omkredsen på parkens store hamsterhjul, give ordrer ved gravemaskinerne og meget mere. Parkens unikke design gør det muligt at arbejde med anvendt matematik på en inspirerende og nærværende måde.

Alle organer er vigtige, men vi vil se lidt nærmere på f. eks hjerte, øje og lunger. Hvad er et organ og hvad kan det? Kan man finde pupillen? Og hvor lille er stigbøjlen egentlig?

Organerne undersøges i det nye naturfagslokale FUF ved hjælp af diverse redskaber som skalpel, sav og hvad der ellers er brug for.

RSE UNIVE LEJRSKOLE

Overnat i vores hyggelige lejrskole med fuld forplejning og gør jeres skoledag til en lærerig lejrtur.

universe.dk/lejrskole

Alt det praktiske • • • • •

Prisen for en hel dag inkl. 1 undervisningsforløb er 2.800 kr. inkl. moms.

Prisen er for skoleåret 2015-2016 med max 28 elever og 2 lærere.

Skoledage skal bookes min. 14 dage i forvejen.

På skoledage vil der være begrænset adgang til attraktionerne.

Skoledage ligger på udvalgte hverdage (man-fre) i følgende perioder: 7. april - 29. maj og 31. august - 9. oktober 2015.

• På parkdage kan undervisningsforløb bookes for 1.695 kr. (ekskl. entré).

Universe · Mads Patent Vej 1 · 6430 Nordborg · info@universe.dk · universe.dk

...hvor sjov er en videnskab

Friskolebladet 3, 19. marts 2015 23

Kontorfællesskab i provinsbyen Sorø I en baggård til hovedgaden i Sorø ligger der et gammelt pakhus. Huset fremstår top istandsat og indbydende. Grafikeren Tina Nisted Ekstrøm har lejet den ene halvdel af pakhuset. Første sal huser Tinas egen grafiske virksomhed Nisted Bruun med 3 ansatte. I stueetagen lejer hun kontorpladser ud til to selvstændige enkeltmandsvirksomheder – journalisten Mette Kaae og animationsgrafikeren Søren Jakobsen.

Anden sal består at et fælles mødelokale og et køkken med spiseplads. I min jagt på nye fællesskaber har jeg besøgt huset for at høre om, hvordan et kontorfællesskab fungerer, og om hvordan man kan samarbejde på tværs af sine fag.

Tina blev uddannet som grafiker for 18 år siden og har arbejdet som selvstændig i 12 år. Hun fandt hurtigt ud af, at hun var god til at skabe netværk og skaffe kunder.

Hun startede som enkeltmandsvirksomhed. Senere fik hun en elev og ansatte en grafiker. I nogle år arbejdede hun tæt sammen med en anden virksomhed, der stod for tekst og strategi, hvor hun stod for grafikken. Men da den anden virksomhed valgte at ansætte en grafiker, blev de til sidst mere konkurrenter end kollegaer. For at halvt år siden besluttede Tina derfor at finde et nyt hus at drive sin virksomhed fra – men gerne i samspil med andre. ”Jeg gik på jagt efter et hus, hvor jeg kunne være noget – både for min egen virksomhed, men også for iværksættere. Jeg brænder for at hjælpe iværksættere i gang med professionel markedsføring. Det betyder meget, at man agerer rigtigt og ser professionel ud. Det prædiker jeg for mange iværksættere. Jeg har nogle gode iværksætterpakker til nystartede virksomheder. Jeg ville derfor finde et hus, hvor man kunne samle nogle mennesker, der var selvstændige. Der sker nogle helt specielle ting, når man agerer i et fællesskab, hvor man ikke nødvendigvis er inden for samme fag – men hvor man deler hus og idéer. Alle har en holdning til alting.

Det er ret spændende.”

24 Friskolebladet 3, 19. marts 2015

Af Maria Boesen cand. pæd. i dansk tidligere friskolelærer tekstforfatter og journalist

Samarbejdet på tværs

Hvordan vil du beskrive fællesskabet her i huset? ”Et fællesskabsmiljø skal bero på tillid. Vi skal kunne stole 100 % på hinanden, det er vigtigt. Vi har samme nøgler til det hele. Det skal også være nogen, som man har det godt med og kan snakke sammen med. Vi spiser frokost sammen. Når Søren kommer op af trappen, så er vi godt klar over, at så er det ved at være frokosttid.”

Hvordan fungerer jeres faglige samarbejde? ”Mette er journalist, og vi har samarbejdet tidligere.

Da jeg fandt huset her, ringede jeg til hende og spurgte, om hun var med på at sidde her. Så kunne hun leje et skrivebord af mig. Det var spændende, syntes hun, og vi arbejder stadig sammen. Det er meget nemmere, når man er i hus sammen. Der sker nogle andre ting, når man sidder overfor hinanden, end når kommunikationen kun foregår over mail. Så en dag dukkede Søren lige pludselig op. Han kontaktede mig og spurgte, om der var plads. Han er 3D animator. Han er inden for min branche samtidig med, at 3D er en kompetence, som jeg ikke har været i nærheden af før. Jeg tænkte, at det var fedt og spændende. Vi har også allerede haft vores første opgave sammen, der handlede om design af legehuse. Tidligere løste jeg en lignende opgave ved at prøve at tegne lidt i programmet Illustrator. Men her så jeg en mulighed i, at man kunne tegne husene i 3D og sætte skygger og effekter på. Det gav så meget mere til den opgave”.

Pakhuset.

Mette,Søren og Tina.

Er det et kriterie, at man skal kunne indgå i et fagligt samarbejde for at sidde her i huset? ”Nej, det er det ikke. Men det er fedt, når man også kan bruge hinanden fagligt.”

Kan man kalde jer kollegaer? ”Man får i hvert fald et kollegialt forhold til hinanden.

Det betyder ikke så meget hvilken virksomhed, man er ansat i eller ejer. Vi er forskellige individer, men vi er ret ligeværdige. Vi har det super godt med hinanden. Når jeg ansætter folk i mit eget firma, så ansætter jeg dem både efter faglige og sociale kompetencer. Det er vigtigt, hvordan man er som menneske.”

Er det en fordel at have forskellig baggrund? ”Ja, jeg giver f.eks. Mette en masse opgaver, som hjælper hende i gang med hendes virksomhed. Det kunne også være fedt, hvis jeg kunne give Søren nogle flere opgaver. Det skaber en synergieffekt, når man hjælper hinanden. Mette og jeg fik Sorø Akademi sammen som kunde, selvom det var Mettes kontakt til at starte med.

Det er vores eget lille netværk det her. ”

Et bankende hjerte for iværksættere

Hænger din entusiasme for iværksættere sammen med, at du kan bruge din egen erfaring på det område? ”Ja, det er måske en del af det. Da jeg tog den grafiske designuddannelse, bestod den af to dele – en grafisk formgivende del og en pædagogisk del. Jeg kan godt lide at lære fra mig. Jeg er heller ikke bange for at give guldkornene fra mig. Det er vigtigt at kunne være noget for hinanden. Man får så meget igen, hvis man giver noget.

Derfor er det også inspirerende, når man sidder i et hus

med andre mennesker. Da jeg startede op som selvstændig, sad jeg ret alene ude i Energiens Hus her i Sorø. Der var en lang gang med en masse tomme lokaler. Der var en hel østeuropæisk børnehjemsstemning, hvor de små tomme lokaler virkede som celler. Der er dog kommet lidt mere gang i den derude nu end dengang.

Hvordan skaber man et netværk som nystartet selvstændig? ”Det er vigtigt at komme ud. Man skal tage til de receptioner, der er inden for erhvervslivet, og man skal selv henvende sig. Jeg skrev f.eks. til Nygaards Busser på Facebook, fordi jeg kunne se, at han havde købt et rejsebureau. Jeg spurgte ham, om vi ikke skulle mødes, så jeg kunne hjælpe ham med hans markedsføring. Man skal kunne se muligheder og være udadvendt. Så sker det også, at ens kunder anbefaler en videre. 90 % af mine kunder har jeg fået efter mund til mund metoden.”

Hvad er dit bedste råd til iværksættere? ”Vær opsøgende – også selvom man er til oldefars 80 års fødselsdag. Der er måske en onkel, der har et firma.

Så kan man godt sige til ham, hvad man kan lave, og at han kan kontakte en, hvis han har brug for det. Man skal hele tiden være sælger for sig selv.”

Er man så ikke altid på arbejde? ”Jo, det er man. Jeg har svært ved at slukke for knappen.

Går jeg ned ad en gade, ser jeg grafik, plakater og logoer.

Jeg elsker mit fag, så det generer mig ikke. Men selvfølgelig kan jeg også sidde på sofaen en søndag eftermiddag og se en tegnefilm sammen med min søn.”

Tina har pt. to ledige skrivebordspladser i huset. Hendes plan er, at hun på sigt vil leje den anden del af pakhuset, så der bliver 10 ekstra pladser. Jeg takker hende for snakken og går ned af trappen for at møde Mette og Søren.

Friskolebladet 3, 19. marts 2015

25

Det pæne hus midt i byen

Mette Kaae har enkeltmandsvirksomheden Kaae Kommunikation. Hun er journalist og arbejder bl.a. med pressearbejde, webtekster, hjemmesider og tekster til magasiner. Hun har flere års erfaring som selvstændig men har også været fastansat i perioder. Efter en 2-årig projektansættelse i Sorø Kommune valgte hun at gå selvstændig igen i august 2014. ”Jeg er generalist. Jeg ved ikke meget om lidt – men lidt om en hel masse. Jeg arbejder både hjemmefra og her på kontoret. Jeg synes, at det er rart her, at der er andre i huset. Det er både hyggeligt at snakke og ikke at snakke sammen. Og så er der enormt pænt.” ”Ja, det kan man næsten ikke overvurdere. Jeg kiggede også på kontorer ude i industrikvarteret, men der er stemningen en helt anden. Man bliver ikke inspireret på samme måde”, siger Søren Jakobsen.

Søren er animationsgrafiker og har enkeltmandsvirksomheden Animationskonsulenten.dk, som han startede op 1. januar 2015. Han har tidligere været animator på flere forskellige store danske tegnefilm. Derudover har han mange års erfaring som underviser i 3D animation.

Han var meget bevidst om, at han ville sidde et sted, hvor der var andre mennesker: ”Når man åbner døren, så går der en forbi og op af en trappe. Der er liv omkring en, selvom man sidder meget stille.”

Hvordan er det at sidde i et hus med flere virksomheder?

Søren: ”Det er fedt at sidde i et kreativt hus. Der er også en overlevelsesstrategi i det. Man kan være rigtig lille og holde udgifterne nede. Men når man får en kunde, skal man kunne skifte størrelse og blive stor. Hvis man kun er stor, så er det tungt udgiftsmæssigt. Her bliver man en lille fleksibel enhed, som kan smelte sammen med mange andre enheder og tilpasse sig hurtigt.”

Mette: ”Det betyder meget. Jeg synes, at det her hus skal være fyldt med selvstændige eller freelancere. Jeg holder heller ikke møder i køkkenet derhjemme mere.

Man kan lege stor, som Søren siger. Jeg tror, at det har noget at sige, at der er et eller andet miljø, når man kører på kontoret. Hvis jeg trænger til en pause, kan jeg finde på at gå ned i den antikvariske boghandler nedenunder.

Man kan fornemme byen lige udenfor døren.”

Søren: ”Jeg synes, at det kører meget på psykologi at være selvstændig. Der er meget motivation forbundet med det. Det handler meget om de mennesker, man sidder sammen med, og de lokaler man sidder i.”

26 Friskolebladet 3, 19. marts 2015

En pause i arbejdsdagen

At dele et bagerbrød

Det at være selvstændig er for Mette meget tæt forbundet med frihed. Hun vil gerne selv kunne bestemme over sin tid. Mettes hverdag er derfor meget fleksibel, og hun har dage, hvor hun foretrækker at arbejde derhjemme tæt ved brændeovnen. Søren er derimod fast på kontoret fra 9-16 hver dag. For ham betyder den daglige frokostordning rigtig meget: ”Det er rigtig godt. Vi kan spille sammen på mange måder, men vi kan også hygge med at dele et bagerbrød.

At spise frokost sammen er en pause, hvor vi snakker sammen på en meget uformel måde. Vi kan snakke privat, men der kommer også mange inputs ud af det. Vi kan sparre og snakke frem og tilbage om generelle, organisationsmæssige ting, som vi hver især skal forholde os til. Skal man f.eks. ansætte en elev, hvis man får en stor opgave? Eller vi kan tale om priser, deadlines, og hvornår man kan tillade sig at følge op på en aftale. Det er rigtigt spændende. Vi tvinger også hinanden til at holde en pause, som man let kan glemme, hvis man har travlt.”

I er alle sammen inden for en branche, der handler om at formidle. Kunne man forestille sig, at der sad nogen i huset, som havde en helt anden baggrund?

Søren: ”Hvis der kom en, der solgte biler eller lavede regnskaber, så ville det også være fint. Men vi ville ikke være lige så stærke til at støtte op om hinanden. Som det er nu, kan man mærke, at der foregår noget ping pong omkring kommunikation, former, farver og virkemidler.”

Mette: ”Ja, det er rigtigt. Vi ved, hvad hinanden taler om. Men hvis vi en dag sidder mange virksomheder her med forskellige profiler, vil vi alligevel have nogle ting til fælles. Når man er en enkeltmandsvirksomhed, kan man snakke med andre om, at man skal huske at betale moms i dag, eller spørge hvordan en har gjort det med visitkort eller hjemmesider.”

Grafik-, og kommunikationsbyen

Kunne man forestille sig, at der kom nogen ind i huset, der kunne blive jeres konkurrenter?

Søren: ”Det kunne man umiddelbart frygte. Men i virkeligheden støtter man op om hinanden, selvom man laver det samme. I København er der store tegnestuer, hvor alle sidder og tegner. Det kan sagtens fungere. Bilforhandlere og byggemarkeder ligger jo også lige op ad hinanden.”

Mette: ”Det hænger også sammen med, hvor konsolideret man er i sin egen virksomhed. Når man lige er startet op, så er man mere sårbar. Jo flere kunder man får,

3D legehus, et eksempel.

være, for vi gør noget for det. Det kunne være fedt, hvis vi kunne være en rugekasse, hvor folk vokser fra det der ’hjemme i stuen’ til mere.”

Et dyr der kan krølle sig sammen

Tryksager.

jo mere åben er man overfor konkurrence og overfor det faglige fællesskab.”

Søren: ”Der er flest styrker ved at sidde sammen. Hvis det her hus bliver kendt som Sorøs kreative hus, så vil det sprede sig og blive til en selvforstærkende effekt. Jeg kunne egentlig godt forestille mig, at Sorø på et tidspunkt får et renommé som byen på Vestsjælland, hvor man får lavet sine opgaver inden for grafik og kommunikation.”

Er det drømmen om det store mediehus?

Mette: ”Ja, eller et kreativt hus, hvor det også er sjovt at gå på arbejde. Vi går på arbejde hver dag med et rimelig godt humør. Når man kører hen på en lille arbejdsplads, som man selv er en vigtig del af, så har man lyst til at opføre sig ordentligt. Vi brokker os ikke. Man har mere ansvarsfølelse overfor stedet. Her er rart at

Hvorfor være selvstændig?

Søren: ”Jeg har undervist i mange år, og jeg synes, at det er enormt spændende at snakke om at skabe grafik.

Men jeg savnede til sidst selv at producere. Så kiggede jeg på jobs. Der blev jeg lidt kræsen. Jeg tænkte, at jeg måske var blevet lidt mere voksen på den måde, at jeg gerne selv ville bestemme. Jeg vil gerne skabe min egen profil.”

Mette: ”Jeg kan godt lide den direkte kontakt, man har med kunden. Jeg kan godt lide selve handlen og det at overdrage varen selv.”

Kunne I lave nogle opgaver sammen?

Mette. ”Ja.” Søren: ”Ja, Mette har lige spurgt, om jeg kan lave nogle illustrationer til kommunikationen omkring et kloakeringsprojekt.”

Mette: ”Ja, man bliver glad over, at man kan bruge hinanden. Når man bliver træt af at få idéer til sig selv, så er det dejligt at få nogle idéer til nogle andre.”

Søren: ”Når man skal leve af det her, så skal man være ret specialiseret inden for et område. Så kan man ikke rumme det hele. Så er det fedt, hvis nogen spørger: Kan du også skrive en fængende tekst? Så kan jeg svare: Ja, jeg sidder ved siden af en, der kan, så det kan vi godt finde ud af. Man skal være som et dyr, der efter behov kan krølle sig helt sammen eller folde sig helt ud og ændre form og farve.”

Friskolebladet 3, 19. marts 2015

27

FFF – fremsynede frontløberfriskoler Friskoler kan forstås som et sidestillet og samtidigt alternativ til de eksisterende folkeskoler, men de kan også forstås som nogle, der er længere fremme i skoene, som pionerer og frontløbere i en dynamisk verden.

Og frontløbere må være fremsynede og vidtskuende.

Den elev, der starter som 6-årig i første klasse i 2015, vil, om alt går vel, være 21 år i 2030, 41 år i 2050, 61 i 2070 og måske 81 i 2090 og 91 i år 2100. Det er virkeligheden fra f.eks. 2030 til 2070 og videre frem, at danske skoler skal forberede eleverne på. Ikke specifikt fagligt eller studieforberedende, men generelt menneskeligt. Som Ugo Bardi, professor ved universitetet i Firenze, har skrevet: “Det er så rigtigt blevet sagt, at det er svært at spå – især om fremtiden. Men selv om vi ikke kan forudsige fremtiden, så er den største fejltagelse, vi kan begå, at ignorere den. Fremtiden har den grimme vane at blive til nutid (…).”

Fremtider

Selv om det er ”svært at spå”, så er det alligevel nødvendigt, at skolefolk gør sig overvejelser dels om den fremtid, som eleverne skal kunne finde sig til rette i og leve gode liv i, dels om de positive samfundsmæssige forandringer, som eleverne skal kunne være med til at drive.

Det århundrede, vi er gået ind i, kan ikke undgå at blive krisefyldt pga. den nedslidning af naturgrundlaget og af den sociale kapital, som har fundet sted. Det kræver personlig og samfundsmæssig robusthed. Men dette århundrede rummer også muligheden for en radikal omstilling til bæredygtighed, livlighed og lighed. Det kræver indsigt, medfølelse og kreativitet.

Udfordringen er omfattende. Hør hvad tre kloge folk har at sige om den: Ban Ki-moon, FNs generalsekretær: ”Gennem det meste af det forrige århundrede blev økonomisk vækst drevet af, hvad der synes en evig sandhed: rigelighed af naturressourcer. Vi gravede os til vækst. Vi brændte os til rigdom. Vi troede på forbrug uden konsekvenser.

Den tid er forbi. I det 21. århundrede er ressourcerne

28 Friskolebladet 3, 19. marts 2015

ved at ebbe ud, og den globale termostat står højt. Klimaforandringerne viser os, at den gamle model er mere end udtjent. Den er farlig. Over tid er den opskriften på national katastrofe. Den er en global selvmordspagt.”

Gro Harlem Brundtland – tidligere norsk statsminister og tidligere leder af FN's Miljø- og Udviklingskommission: ”Stillet overfor en nødsituation, som er fuldstændig uden fortilfælde, har vores samfund intet andet valg end at gennemføre omfattende tiltag for at forhindre civilisationens sammenbrud. Enten ændrer vi vores måder at leve på og opbygger en helt ny type samfund, eller også bliver de ændret for os”.

James Hansen – tidligere mangeårig leder af NASA Goddard Institute for Space Studies og én af verdens bedste klimaforskere: ”Planeten Jorden, skaberværket, den verden i hvilken civilisationer udviklede sig, den verden, hvor klimamønstre og kystlinjer er dem, vi kender, er i umiddelbar fare. Vigtigheden af denne situation er kun blevet klar inden for de seneste få år. Vi har nu klare vidnesbyrd om krisen, som stammer fra detaljerede oplysninger om, hvorledes Jorden har reageret på forstyrrende kræfter historisk set (meget følsom, med nogen forsinkelse pga. oceanernes vandmasser) og fra observationer af forandringer, som er begyndt at vise sig rundt om på kloden som reaktion på klimaforandringer. Den overraskende konklusion er, at den fortsatte afbrænding af fossile brændstoffer ikke kun truer millioner af arter på planeten, men også selve menneskehedens overlevelse – og køreplanen er kortere end vi troede.” ”Hvis vi ikke ændrer kurs, vil vi overlade vore børn en verden, som er uden for deres kontrol.”

De tre ovennævnte personer er hverken miljøhippier eller medlemmer af dommedagssekter. Tværtimod er de intelligente mainstream-personer med adgang til et enormt datamateriale. Sandsynligheden for, at de har ret, er høj. Og dét må den forberedelse til livet, som foregår i de danske skoler, tage højde for.

En udfordring for skolerne

David Orr, som er professor ved Oberlin College, siger følgende om, hvorledes de store sociale og biofysiske udfordringer ser ud i et uddannelsesperspektiv: Vi skal ”udruste vore elever med de praktiske færdigheder, analytiske evner, og den filosofiske dybde og moral, hvormed de kan omskabe den menneskelige tilstedeværelse i verden. Kort sagt og historisk set skal de erstatte den ekstraktive økonomi (note: en ekstraktiv økonomi er baseret på minedrift og overudnyttelse af naturen) med én, som er baseret på samtidens sollys, udrydder begrebet spild, bruger materialer og energi med stor effektivitet og fordeler rigdom retfærdigt inden for og mellem generationerne.”

I forhold til en omstilling til bæredygtighed og robusthed er der megen viden og mange færdigheder, som skal læres, men der er også brug for et nyt underliggende dannelsesideal.

Et nyt dannelsesideal skal ikke primært rette sig mod det rationelle bevidste jeg, men mod det hele menneske og i erkendelse af, at vi i mangt og meget er styret af vores grundlæggende sindelag. Og det meste af vores sindelag er nødvendigvis ubevidst. Dannelsesidealet retter sig mere mod hvem og hvad, vi er i verden, end hvad vi véd og kan. Som sådan bryder det med oplysningstidens stærke vægtning af rationel tænkning. Men det bryder også på en anden måde. Nemlig ved at flytte vores referencepunkt udenfor mennesket – ud i den vidunderlige biofysiske verden, som vi er uløseligt forbundet med.

Det er nødvendigt, at vi får virkeligheden ind under huden, ind på rygraden. Det nytter ikke, at hensynet til naturgrundlaget og mennesker andre steder på jorden er noget, som kommer som en eftertanke, noget vi også skal huske, for så bliver det besværligt. Vi bliver nødt til i langt højere grad at identificere os med verden, for så falder de nødvendige tanker og handlinger langt lettere.

Vi har på mange måder viden nok om verden til at handle rigtigt, men alligevel gør vi det ikke. Dannelsen skal gribe fat i et dybere lag, som både vil gøre livet rigere og samtidig sikre, at vi ikke saver den gren over, vi sidder på.

Hvorledes dette skal gøres, er et åbent spørgsmål, som kalder på megen kreativitet, diskussion og eksperimenteren. Som et lille bidrag hertil, vil jeg nedenfor give et

bud på et nyt dannelsesideal. Det er i sagens natur kortfattet, men hvis det kan fungere som inspiration til debat, er det fint. Jeg deltager gerne.

Et bud på et fremtidsorienteret dannelsesideal

Min forslag til dannelsesidealet har 5 grundsten, som hver har 3 hovedpunkter: Til hver af de 5 grundsten hører dels en analyse af virkeligheden og mennesket, dels en udfoldning af indhold og tilhørende skolepraksis. Det går ud over, hvad jeg kan præsentere i en artikel, så jeg vil prøve i stedet at lade et nyt idealiseret dannet menneske præsentere sig under de 5 overskrifter:

A. Stedbunden identitet.

Lokal, national, global

Jeg har mange borgeridentiteter. Man kan også sige, at jeg føler samhørighed med mange mennesker og med steder. Disse identiteter er som løgringe, den ene indeni den anden.

Helt centralt er jeg lokalborger i mit lokalområde, nationalborger i Danmark og verdensborger i verden. Jeg forstår, fatter og føler, at jeg rent faktisk er en integreret del af disse sociale systemer. Jeg har lokal samhørighed, national samhørighed og global samhørighed. Jeg er bevidst om disse identiteter, de fællesskaber, som de matcher og min egen uløselige forbundethed med de Friskolebladet 3, 19. marts 2015

29

andre. Jeg kan nemt sige vi om alle mennesker, om danskere, europæere eller randrusianere. Og sige vores om de tilsvarende fysiske realiteter. Jeg er ikke altid bevidst i alle disse identiteter, men de er så rodfæstede, at de aldrig lades helt ude af betragtning. De banker altid på, fordi de også er mig. Det er mere et spørgsmål om, hvem der danner bagtæppe for bevidstheden, og hvem der er på scenen i en given situation. Fordi jeg har (eller rettere er) disse identiteter, ved jeg, at andre har det på samme måde blot med andre centre for deres løgringe, og jeg evner til en vis grad at sætte mig i deres sted. Jeg føler mig hjemme i verden. Det giver en vis tryghed og rigdom i oplevelse, men også en forståelse af de sociale og biologiske udfordringer f.eks. i form af verdens ulighed, fattigdom og ødelæggelse af naturen. Følelsen af samhørighed og forståelsen af de komplekse systemer, som verden består af, går hånd i hånd med min vilje til at ændre min, dvs. vores verden.

B. Kvalitativ identitet.

Sind, liv og stof

Jeg er et helt menneske, som du ser mig. Jeg er først og fremmest stof, dvs. organiske forbindelser og organer lavet af kulstof, ilt, brint, kvælstof, kalcium, fosfor, jern, kobolt etc. Jeg er stof, som er skabt for milliarder af år siden, og som vil bestå i milliarder af år. Og mit liv er drevet af energi, som kommer helt tilbage fra Big Bang.

Det er mine dybeste rødder. Det er min dybeste identitet, min identitet med alt. Det er, hvis jeg tør bruge ordet (og det gør jeg), næsten spirituelt. Men jeg er mere. Jeg er liv.

Jeg er et dyr og består af celler, som til forveksling ligner alle andre celler. Mere specifikt er jeg et sansende socialt dyr, med alt hvad det indebærer af handling, hygge og splid.

Jeg er stof og liv og socialt dyr, men jeg er mere end

det. Jeg er Homo sapiens. Jeg er indehaver af det (os bekendt) mest komplekse system i universet, den menneskelige hjerne. Den har sit eget liv med bevidst observation og analyse, selvrefleksion, fantasi, planlægningskapacitet, intuition, kreativitet og vekselvirkning med andre hjerner.

Jeg er energi, stof, liv, dyr og sapiens. Det giver mig rigere oplevelser af verden samt en lyst til at passe på Livet på jorden og tage vare på ressource- og energistrømme.

D. Helt, handlende Menneske.

Hjerte, hjerne, hånd

I mig samvirker det traditionelle trekløver: hjerte, hjerne og hånd. Dog er det for mig nærmere en seksbladet blomst: rationel fornuft, følelser, intuition, fantasi, spiritualitet og fysisk handlen. De samvirker og må hver især plejes af mig gennem tanke og bevidst adfærd. Det føles godt og stærkt, når de er i samklang og driver min handlen. Og energi og handling er der brug for, såvel i en bred omstilling til bæredygtighed som i en verden med kriser.

E. Tid. Historie, nuet, fremtiden

Jeg balancerer min opmærksomhed mellem fortid, nutid og fremtid. Jeg bruger fortiden som inspiration, fordi den er vores samlede erfaringsgrundlag og speciel vigtig i en brydningstid. Jeg har kapacitet til at tænke kvalificeret på fremtiden, den som jeg er med til at skabe nu, og i hvilken jeg skal leve mit liv.

Jeg kan tænke på fortid og fremtid, men jeg evner også at være helt til stede i det kraftfulde nu. Opslugt uden objekt og subjekt.

Friskolefrontløbernes netværk Hvis vi accepterer, at ovennævnte dannelsesideal (eller noget lignende) er nødvendigt for at styre os sikkert gennem dette stormfulde århundrede, så følger der en hel masse store og små implikationer for dagligdagen i skolen. Det strækker sig fra bevidsthedstræning, revision af fagenes indhold og vinkling over selve den læring, som skolens bygninger og inventar formidler, til nye fag såsom fremtidsorientering, techne, øko-økonomi og 30 Friskolebladet 3, 19. marts 2015

systemforståelse. Og det fordrer, at selve skolens lærere kan fungere som forbilleder for den nye dannelse. Gandhi sagde: ”Du må selv være den forandring, som vi ønsker at se i verden”. Skolen må være dét, den vil lære.

Der kan skrives meget mere om dette, men først og fremmest er der brug for diskussioner og pionerarbejde.

Folkeskolen er en mastodont, som nu er strammet ind af topstyring og prøver og er hæmmet af den dybe mistillid

Den Grønne Friskole på Amager.

mellem lærerne og de styrende.

Folkeskolen skal med, men friskolerne skal gå forrest.

Hvem ellers? De har entusiasmen, sindelaget og størrelsen til at kunne pionere denne efter min mening nødvendige reformation af dannelse og uddannelse.

To friskoler har på det seneste taget især bæredygtighedsudfordringen op. Den ene er Den Grønne Friskole på Amager, som er godt i gang, og den anden er Skolen For Livet på Møn, som er under etablering. Men der er brug for flere friskoler, som vil indgå sammen med disse i et pionerarbejde. Måske er der allerede flere, som er i gang eller på vej i Danmark eller ude i verden. Daniel Goleman, som udviklede ideen om følelsesmæssig intelligens, har bemærket: ”… et voksende antal lærere er begyndt at opleve en dybtfølt nødvendighed: At fremelske en læring, som på ægte vis forbereder unge mennesker til de økosystem-udfordringer, som er fuldstændig uden fortilfælde i menneskehedens historie.” Arbejdet

med at udvikle og afprøve ideer, metoder, forløb og ikke mindst materialer er stort og kan langt lettere løses gennem et netværk af lærere med f.eks. ekstern støtte fra diverse fonde og materialeudviklere. Og alt dette materiale og disse erfaringer kan stilles til rådighed for kollegaerne i folkeskolen. Friskolerne kan være banebrydende, men alene kan de ikke udbrede den dannelse, som er samfundsmæssig nødvendig for alle børn og deres fælles fremtid.

Jakob Jespersen langevraa@yahoo.com Den Grønne Friskole på Amager: http://dengroennefriskole.dk/ Skolen for Livet: www.skolenforlivet.nu ”Fremsynet Folkeskole – Et dannelsesideal for det 21. århundrede” af Jakob Jespersen, Fjordager, 2015.

Friskolebladet 3, 19. marts 2015

31

Ånden i pædagogikken!

Af Iben Benedikte Valentin Jensen Lektor og redaktør på forlaget Nyt Askov

Vi må i dag minde hinanden om, at der i Danmark er to kontinentale skoletraditioner, der tilsammen giver unikke bidrag til dannelses- og uddannelsesdiskussionen. Den ene er oplysningstidens tyske idealist Immanuel Kant (1724-1804), og den anden er livsoplysningens danske "naturalist" Nicolai F. S. Grundtvig (1783-1872). Ingen af disse tænkere har selvsagt patent på deres skoletraditioner, men begge har markant været inspirationskilder.

Immanuel Kant udmærker sig ved sit fokus på fornuften og bevidstheden: “(...) forstandsverdenen indeholder grunden til sanseverdenen, og følgelig også lovene for denne". Kort sagt er pligten, fornuften og bevidstheden kilden til menneskets praksis og handlekompetence.

Skoletraditionen har her fokus på elevens kritiske tænkning og evne til at sætte overleveret kultur ind i nye forestillinger om menneskelivet. Kant ville sætte fokus på menneskets mulighed for at forstå sig selv som selvstændigt, lærende og moralsk.

Heri var Grundtvig enig, men reagerede på bevidsthedsperspektivet. Han kritiserede i lidenskabelige vendinger Kants ensidige fokus på intellektet og mangel på nærværende sanselighed i 1839 således: "Denne højtydske Indbildning, at Livet kan og skal lade sig forklare, før det kan leves (...) den Indbildning har jeg aldeles forsaget, og paastaaer (..) at den for det Første ikke (må) giøre Oplysningen eller sig selv men Livets Tarv til sit Øiemed; og for det Andet tage Livet, som det virkelig er.....

Grundtvig ville pege på det irrationelle; det dunkle og uhåndgribelige; kærligheden og kampen. Det var vigtigt i oplysningstiden at pege på netop det dunkle, som en modreaktion til forsøget på at kunne forklare religiøse fænomener med videnskabelige begrundelser. Eller datidens forsøg på at gøre alt transparent og synlig, som nu er blevet hele formålet med folkeskolereformen. Grundtvig var dog – som Kant – en oplysningsmand og huskede os på, at skolefagets formål er at sætte lys på menneskelivet. (Da Kant respekterede fornuften som andet end intellektet, og Grundtvig selv var meget viljesorienteret, bliver Grundtvigs kritik af Kant ganske urimelig, men pointen bliver til trods ikke mindre relevant). Derfor opstår der med oplysningstiden et interessant skisma; med det rationelle opstår forestillingen om det irrationelle og omvendt.

I forsøget på at fokusere på en åndelig dimension i et

32 Friskolebladet 3, 19. marts 2015

sekulariseret og kritisk samfund kan man ikke undgå at bruge begreber, der kan virke uklare: Johannes Sløk havde en forklaring på denne uklarhed: "Det rationelle sprog er i sin struktur videnskabeligt og får derved sin maximale udformning i det specifikt videnskabelige sprog; når man i det sprog vil udtale sig om religiøse temaer, ender man derfor i selvmodsigelser, meningsløsheder eller absurditeter".

Det er et grundvilkår, at vores sprog bliver videnskabeligt/akademisk uklart, når vi taler om den åndelige dimension, men det betyder ikke, at ånden ikke er nærværende eksistentielt og fænomenologisk virkelig – sproget må bare benytte sig af eksempelvis litterære vendinger som billedsprog for at kunne udtrykke de konkrete indtryk. Psykologen Vejleskov skriver i et festskrift til K. E. Bugge i 1988 : "der skelnes i det følgende da heller ikke skarpt mellem på den ene siden religiøs og på den anden side almen menneskelig, moralsk og livsoplysende opdragelse". Sådan har det hidtil været i en dansk kontekst, og det giver mening, fordi vi i Danmark har referencer som Grundtvig og Løgstrup; og (trods forskelligheden til disse to herrer) – også Kierkegaard.

Professionshøjskolen har, trods seminariernes tradition for at inddrage teologi, været stadig mere og mere præget af en markant dominans af kritisk teori og videnskabstænkning. Derfor har vi de sidste 30 år haft svært ved at udvikle sproget for den åndelige dimension indenfor undervisning og opdragelse. Med afsæt i Sigmund Freud og Karl Marx har religionen sjældent været accepterede pædagogiske emner inden for kritisk tænkning. Den åndelige dimension i pædagogiske emner er psykologisk og sociologisk set et postulat, en absolutisme, der fremmedgør mennesket og undertrykker dets frihed.

Derfor fusionerer den kritiske tænkning i disse tider problemfrit med den angelsaksiske forkærlighed for positivismen, der mener sig værdifri. Eller den kritiske teori lader sig konfliktfrit overtage af en videnskabelig variant af instrumentalisme. ‘Fri os fra ånden’ synes både kritisk tænkning og en positivistisk metodefiksering indenfor pædagogikken at signalere i dag. Der behøvede dog ikke at have været en afgrund af forskel mellem kritisk tænkning og en åndelig dimension: Kierkegaard nævnte, at kristendommen gav mulighed for en åben konflikt og stillingtagen, også kaldet selvstændiggørelse og bevidstgørelse. Grundtvig mente det samme; den, der har et åndeligt ståsted, kan håndtere kaos, kritik og sætte

spørgsmålstegn.

Det moderne menneske, uanset hvor sekulariseret vi forstar os, lever ikke i et rum uden signifikans eller mening. Erich Fromm, der havde rødder i den kritiske tænkning ved Frankfurterskolen, vidste det. Han skriver, at: "der nødvendigvis må være en magt eller et væsen uden for mennesket, fordi vi kan konstatere, at mennesket rummer en uudryddelig længsel efter at have forbindelse med noget uden for sig selv (....) Det menneske, som fuldstændigt har mistet evnen til en sådan forbindelse, er sindssygt".

Fromm ved, at den åndelige dimension er en forudsætning for kritisk tænkning, ikke en modsætning hertil.

Det er en vigtig pointe i dag, at pædagogikkens obligatoriske fokus på et menneskesyn og et samfundssyn ikke er nok; et livs- eller gudssyn i bred forstand er et supplerende perspektiv, der er altafgørende for helheden.

(Desværre har folkeskolereformen reduceret alt til et læringssyn, ja, ikke engang til den.... til et spørgsmål om metodevalg.)

Indvender man, at det med et livssyn i undervisningen bliver umuligt at skelne mellem undervisning og forkyndelse, svarer eksempelvis tidehvervsmanden Olsen Larsen, at dette dilemma simpelthen er uundgåeligt, men at alle humanistiske fag indeholder overbevisninger og værdier, der giver svar på tro/værdiproblemer. 'Forkyndelsen' ligger i indholdet. Grundtvig mente ikke, at religionen var en skolesag, men han forudsatte, at eleven kom som et åndeligt væsen til skolen. Det gør ikke en kritisk tænkning umulig – tværtimod, en besindelse på egen 'religion' gør det derimod muligt at være kritisk, fordi man er bevidst om eget udgangspunkt og får et afsæt til yderligere perspektivering og dialog.

Religionspsykolog Lars Bo Bojesen behandler netop den åndelige dimension i et sekulariseret samfund. Han mener, at den moderne fascination af psykologien dybest set beror på, at man i den kan 'risikere' at opnå kontakt med den åndelige dimension, der ellers synes at have forladt kirkens og uddannelsessystemets område. Den praktisk-terapeutiske psykologi er nærmest blevet en fol-

kelig bevidsthedsform i dag i takt med, at (livs-)ånden er forsvundet ud af systemernes verden, og det systematisk planlæggende menneske står tilbage. Men: "Mennesket, der altid ved, hvad det vil, er det mest åndløse, der findes". Psykologien er blevet et substitut for det religiøse sprog, og jo mere menneskets tilværelse bliver planlægningsmuligt/-idealiseret via videnskaben og systemerne, jo mere forsøger mennesket at komme i kontakt med den åndelige dimension og hermed selvet.

Undervisning er altid (også) at beskæftige sig med begreberne samvittighed og ansvar. Det indebærer, at pædagogikken medtænker den fænomenologiske og eksistentialistiske virkelighed; at der er et kald uden for mennesket, og mennesket selv kan kun 'høre' dette.

Nok så mange evalueringer, videnskabelige analyser og statistikker gør ikke denne side af undervisningen mere kvalificeret; det er et personligt anliggende. Ikke et individuelt, men et personligt... dvs. fælles menneskeligt anliggende.

Det er derfor helt afgørende for et menneskeligt samfund, at de frie skoler tager hovedsigtet om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse alvorligt!

Iben Benedikte Valentin Jensen ivje@ucsyd.dk, foredragsholder Lektor, master, cand.pæd.pæd, redaktør på forlaget Nyt Askov, www.nytaskov.dk

Friskolebladet 3, 19. marts 2015

33

GFE

Glamsbjerg Efterskole

Efterskole medlivs stil

www.gfeskole.dk

EftErskolEn for musik og tEatEr www.vostrupefterskole.dk Tarmvej 73 | 6880 Tarm | Tlf. 97 37 41 88

34 Friskolebladet 3, 19. marts 2015

Analyse af Henrik Christoffersen, CEPOS:

Skolesammenlægninger har indtil nu ikke ført til billigere eller bedre skoler Siden den kommunale strukturreform i 2007 er skolestrukturen i landets kommuner blevet ændret således, at en række skoler enten er blevet nedlagt eller sammenlagt til større skoler. Det har været en vigtig begrundelse for strukturændringerne, at det dels ville resultere i økonomiske besparelser i form af stordriftsfordele og dels et kvalitetsmæssigt løft af fagligheden og undervisningen i skolerne. CEPOS har derfor som de første i en ny analyse set på de hidtidige resultater og erfaringer af ændringerne af skolestrukturen. ”Erfaringerne indtil nu viser først og fremmest, at de stordriftsfordele, man havde forventet at opnå med skolesammenlægningerne, ikke er opnået. Når man ser på udgifterne per elev i de kommuner, der har reduceret antallet af folkeskoler sammenlignet med udgiftsudviklingen i de øvrige kommuner, så viser det sig klart, at udgifterne per elev er vokset stærkere i de kommuner, der har sammenlagt skoler til større skoleenheder. Skolesammenlægningerne synes derfor indtil videre kun at have ført til dyrere og ikke billigere skoler.

Og kommunerne synes derfor endnu ikke at have haft succes med at høste stordriftsfordele og dermed få en økonomisk gevinst ved de store skoler”, siger forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS. ”Heller ikke når jeg ser på kvaliteten af undervisningen og dermed på, hvor gode skolerne har været til at løfte deres elever, er der indtil nu

tegn på, at skolesammenlægningerne har resulteret i bedre undervisning.

Tværtimod er der en tendens til, at skolernes evne til at løfte eleverne ud over, hvad man kunne forvente set i forhold til elevernes socio-økonomiske sammensætning, er blevet svagere i takt med, at kommunerne har reduceret antallet af folkeskoler”, siger forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS.

både billigere og bedre til at løfte eleverne fagligt end folkeskolerne.

Det tyder således på, at det ikke altid er størrelse, men derimod snarere en solid forældremæssig opbakning, dygtige lærere, en øget frihed til skolerne i planlægningen af undervisningen samt et økonomisk incitament, der har betydning for skolers præstationer”, siger forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS.

”Selvom det endnu er for tidligt at konkludere, at de kommunale skolesammenlægninger ikke på længere sigt kan højne kvaliteten i folkeskolerne eller resultere i driftsmæssige fordele, så må de Hvor fører folkeskolereformen os hen? nuværende resultater give anledning til bekymring.

2015 28. 28 junijuni - 4.- 4. julijuli2015 Særligt når vores undersøgelse Har ogsåvi en skole for folket efter folkeskolereHar vi en skole for folket efter viser, at andelen Hvor fører folkeskolereformen os hen? formen?

Hvor blev dannelsen af?

Hvor fører folkeskolereformen?

Hvor blev af skoleungdomuddannelsestænkningen os hen?

Siden dannelsen28. af? Hvor-fører uddanmen, som benytter 4. juli 2015 1990’ernesnelsestænkningen PISA-chok harjuni denos danske folkehen? privatskole, vokser skole udsat for et eft massivt politisk pres Siden PISA-chok Har viværet en skole for1990’ernes folket er folkeskolerevæsentligt stærkere for at udvikle til dannelsen det, manfolkeskole iaf? dag kalder for harsig den danske været formen?

Hvor blev Hvor fører i de kommuner, en kompetenceskole.pres Mød uddannelsestænkningen os hen?politisk Siden udsat og for outputstyret et massivt som reducerer og debatter med Kjeld Holm, Lars-Henrik 1990’ernes PISA-chok harsig dentildanske folkefor at udvikle det, man i antallet af folkeskole været udsat for etfor massivt politisk pres Schmidt, Ove Korsgaard, Asger Baunsbakdag kalder en kompetenceskoler. Der er altså for at udvikle til von det, Oettingen manskole. i dag kalder for og sig outputstyret Mød og Jensen, Alexander og Niels begrænset tillidentilkompetenceog outputstyret skole.

Mød debatter med Kjeld Holm, LarsBuur Hansen m.fl. strukturændringerog debatter medSchmidt, Kjeld Holm, Henrik OveLars-Henrik Korsgaard, ne i folkeskolen Schmidt, Ove Korsgaard, Asger BaunsbakPris 4.300 kr.

Asger Baunsbak-Jensen, Alexhos forældrene.Jensen, Alexander vonOettingen Oettingenog og Niels Niels ander von www.rhskole.dk · info@rhskole.dk· Tlf.: 7484 2284 Privatskolerne er Buur Hansen m.flHansen .

Buur m.fl. jo for de flestes Pris 4.300 kr.4.300 kr.

Pris vedkommende ret små, men de er www.rhskole.dk · info@rhskole.dk· Tlf.: 7484 2284 www.rhskole.dk · info@rhskole.dk· Tlf.: 7484 2284

Pædagogik og etik Pædagogik og etik

Hvor fører folkeskolereformen os hen?

Pædagogik og etik

Rødding C

Friskolebladet 3, 19. marts 2015 35

Humorens hjertevarme mod satirens sarkasme Af Erik Lindsø En overlæge fortalte, at de en sen nattetime fik en mand ind ilde tilredt efter et trafikuheld. Mens de kører ham på operationsgangen, forklarer de ham, at de skal skære ham op for at redde organerne. Lige før han får narkosen, kigger han op på operationsholdet og siger: ”Jeg har altid bedst kunnet lide folk, der skærer ind til benet.”

De opererede med et smil på læben og med en særlig empati, forklarede overlægen.

I humoren griner vi med hinanden, i satiren griner vi af hinanden. Det er en væsentlig forskel på humor og satire.

I Cirkusrevyen i 2012 giver Lisbeth Dahl den som Lars Løkke Rasmussen. Hun er sminket og klædt ud, så hun ligner ham og spiller ham fortrinligt. Sketchen smider en kile ind: Kan man både være statsministerkandidat og fadølsbamse? Da sketchen er overstået, kommer Lisbeth Dahl ind splitsekunder senere klædt som sig selv. Teltet måber, for hvordan kan man klæde om så hurtigt? Lisbeth Dahl slår ud med armen: ”Så hurtigt kan man slippe af med Lars Løkke.”

Jeg griner. Det gør jeg også, når de i satireprogrammet Selvsving på P1 gør grin med Lars Løkke. Men jeg griner med en skygge af skadefryd, fordi jeg er uenig med statsministerkandidaten i både politik og moralsk habitus. Jeg har mødt venstrefolk, som hidser sig op over Selvsving, og som mener, satiren er personforfølgelse fra DR’s røde lejesvende. Hvorfor? Fordi vi griner kun af satiren, når vi er enige med den.

Eksemplerne er gode til at illustrere, at humoren inkluderer og skaber tryghed, mens satiren ekskluderer og gør ondt og nemt skaber splid. I satiren er der spøg bag alvoren, i humoren er der alvor bag spøg. Humoren er resultat af en tanke med alvorlig baggrund, mens satiren er morsomheder blevet til i et øjeblik, skabt af en situation. Forskellen på humoristen og satirikeren er, at satirikeren gør andre latterlige i stedet for selv at være morsom. Søren Kierkegaard siger, at satiren er smertens legekammerat, mens humoren giver det smil, hvor man fornemmer salighedens førstegrøde.

36 Friskolebladet 3, 19. marts 2015 36

Dirch Passer lavede i ABC-revyen en parodi på den daværende socialdemokratiske handelsminister Lis Groes, hvor hun komisk blev udstillet og lagt platte vittigheder i munden. Det blev et af hans mest populære numre, men det plagede ham resten af karrieren, fordi han erfarede, at Lis Groes ikke blot var minister, men også mor til 11 børn, som det var gået ud over, og forkæmper for bedre vilkår for underklassens enlige mødre. Hun fortjente ikke den behandling, satiren havde givet hende, mente Dirch Passer. ”Jeg vil ikke mere lave ting, der gør ondt på nogen,” konkluderede han.

Det særlige ved Dirch Passers komik er, skrev anmelderen Jens Kistrup, at han kan være stille, hvor satirikeren råber op. Dirch Passer er eksemplet på, at humoren har det glimt i øjet og den selvironi, som satiren ofte mangler. Selv sagde han, at humoren skal mildne.

Det er netop i evnen til at mildne, at humoren adskiller sig fra satiren, siger filosoffen Harald Høffding: ”Intet i humoren er latterligt og komisk, som ikke har et element af værdighed eller kan vække til vemod.”

Satiren udstiller den drikfældige, mens humoren forstår ham – og vi griner med problemet, uden at det gør ondt.

Som i en Storm P.-flue, hvor der står to mænd og kigger på en tredje: ”Det er godt nok synd, som han er begyndt at drikke.” ”Det er for at glemme hende.” ”Nå – har han så glemt hende?” ”Ork nej – nu ser han hende dobbelt.”

Humoren vækker til eftertanke: Har vi problemer, kan vi ikke drikke os fra dem, for så bliver de dobbelt så store.

Og får vi ikke stoppet den drikfældige, ender det galt –som i en anden Storm P.-flue: Læreren underviser om kamelen og forklarer, at kamelen kan arbejde i 14 dage uden at drikke. En dreng svarer: ”Det kan min far også uden at arbejde.”

Satiren forklarer ofte, at den er sat i verden for at udstille og latterliggøre den selvhøjtidelige alvor, der har det med at klæbe til magten. Men det er unødvendigt, for-

til tidens politik, kultur og samfund

klarer filosoffen Villy Sørensen, for ”verden er så retfærdig indrettet, at jo mindre komisk sans folk har, jo mere komiske er de i sig selv.” Eller som Storm P. siger: ”Det kan være en alvorlig sag at være komiker – men også en komisk sag at være en alvorsmand.”

Satiren kan være meget forskellig fra kultur til kultur, og i nogle kulturer findes den stort set ikke. Humoren derimod findes i alle kulturer og forstås på tværs af kulturelle barrierer.

En russer fortalte mig, at Putin for at spare på energien nu havde slukket lyset for enden af tunnelen.

En pakistansk kvinde på Amager fortalte mig en historie, som cirkulerer i indvandrerkredse.

En indvandrerpige havde fået 12 i dansk stil, og læreren havde sagt, at nu var hun blevet rigtig dansk. Glædesstrålende kommer hun hjem og går ud til moren i køkkenet: ”Mor, mor, jeg har fået 12 i dansk stil, og læreren siger, at nu er jeg en rigtig dansker!” Moren går hen og giver hende en lussing.

Pigen går ud i forretningen til sin far med samme besked: ”Far, far, jeg har fået 12 i dansk stil, og læreren siger, at

nu er jeg blevet rigtig dansk!” Også faren svarer med et par på skrinet.

Pigen går ud og siger til sig selv: ”Ja, nu er jeg rigtig dansk – jeg har lige fået tæsk af to indvandrere.”

Historien får mig til at rykke tættere på indvandreren.

Humoren skaber nemlig det smil, der reducerer afstande.

Som Benny Andersen digter: Her står vi ved siden af hinanden med en afstand på 12 tusind mil uden mod til at skyde genvejen på sådan cirka et smil.

Samme Benny Andersen har gjort opmærksom på, at vi har to former for smil – som sjovt nok anvender de samme ansigtsmuskler. Det ene smil er det overbærende smil, det høflige smil, det venlige, men påtagede smil.

Det andet smil er det hjertevarme smil – jeg er glad for at se dig-smilet, du er min ven-smilet og jeg elsker dig-smilet.

Det overbærende smil er ubærligt. Det hjertevarme smil kan vi ikke leve uden.

Erik Lindsø er forfatter og foredragsholder.

Læs mere på www.folkeakademiet.dk Friskolebladet 3, 19. marts 2015

37 37

Efterskolen Solbakken søger ny lærer pr. 1. august 2015

Salling Efterskole søger ny viceforstander Da vores viceforstander gennem mange år går på pension, søger vi en ny, der i tæt samarbejde med skolens forstander skal varetage den daglige ledelse.Salling Efterskole er en solid grundtvigsk efterskole, der vægter såvel undervisningen som det sociale samvær højt. Vi er en velfungerende skole med god økonomi og nogle særdeles gode rammer. Vi har 158 dejlige elever i 9. og 10. klasse og 30 medarbejdere, der vægter et godt arbejdsmiljø og en uformel tone højt.

Vi søger en lærer som: • Har lyst til at arbejde med unge med læse- og stavevanskeligheder

Stillingen kan bl.a. indeholde elevadministration, kalenderadministration, lærernes vagt- og opgavefordeling samt problemløsning. Herudover vil stillingen også indeholde undervisning i boglige fag eller linjefag samt vagt og tilsyn i begrænset omfang.Hertil kommer en varieret dagligdag med en mangfoldighed af spændende opgaver og sjove oplevelser. Samt naturligvis ledelses- og udviklingsopgaver.

• Kan undervise i et eller flere af fagene dansk, engelsk og matematik, eventuelt på 10. klassetrin

Vi forventer af dig, at • du har lyst til efterskolelivet!

• du er engageret i de unges dagligdag • du har lyst til at tage del i de daglige ledelsesopgaver • du har lyst og ideer til, hvordan vi kan videreudvikle vores skole • du er ”ligefrem”, uhøjtidelig og har et godt humør!

• Brænder for at undervise i forskellige kreative valgfag • Kan lide at have stor indflydelse på sit eget arbejde

Hvis du ikke allerede har en lederuddannelse, forventer vi, at du gennemfører lederuddannelsen inden for de frie grund- og efterskoler, som VIA University College udbyder.

Er du den lærer vi søger?

Stillingen ønskes besat pr 1/8 2015, men der kan aftales delvis tiltrædelse før.Har du lyst til at vide mere, kan du kontakte skolens forstander, Leif Lundsgaard, på 9614 8215 / 4042 0233 eller skolens formand, Henrik Ladefoged, 2018 3655 ligesom du er meget velkommen til at aftale et besøg. Du kan læse meget mere om skolen og vores dagligdag på www.Salling-Efterskole.dk Vi kan evt. være behjælpelig med bolig.

Se stillingsopslaget på www.efterskolensolbakken.dk

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønnen placeres i intervallet 395.509 kr. – 457.814 kr.Ansøgning inden 13/4 til: Salling Efterskole, Nr. Alle 1, Jebjerg , 7870 Roslev, att. Leif Lundsgaard.

Skolen er beliggende i Jebjerg ved Skive og er en grundtvigsk efterskole med 158 elever på 9. og 10. klassetrin, 18 lærere og 11 TAP’ere. Eleverne har boglig undervisning, fællesgymnastik og fællestime.

Skolen udbyder 9 forskellige linjefag: Animation & Mediedesign, Musik, Design, Fitness & Adventure, Spring gymnastik, Rytmisk gymnastik, Fodbold, Håndbold (piger) & Billedkunst.

Bjerregrav Friskole og Børnehus søger ny skoleleder Har du lysten og evnerne til at stå i spidsen for en velfungerende friskole med et højt fagligt og kreativt niveau? Vil du være med til at sætte dannelsen af hele mennesker i centrum gennem faste traditioner som fx morgensamling, emneuger på tværs af institutionen, årlige arrangementer, lejrskoler og meget andet?

Så kan vi tilbyde en alsidig og udfordrende skolelederstilling på Bjerregrav Friskole.

Skolen har 177 elever fordelt fra 0. til 9. klassetrin, samt et Børnehus med 34 børnehavebørn og 67 SFO-børn. Ledelsesteamet består af skoleleder, viceskoleleder og afdelingsleder i børnehuset, med tilknyttet sekretær.

Vores forventninger til vores nye skoleleder er, at du • Er en humoristisk og tydelig leder, der har vilje og evne til at indgå i et samarbejdende ledelsesteam • Er en reflekterende og synlig leder på alle planer i hverdagen såvel i skolen som i børnehuset • Formår at møde mennesker der, hvor de er og samtidig bevare dit lederskab

• Har stærke kommunikative evner • Mestrer både personale og pædagogisk ledelse samtidig med, at du har en god økonomisk forståelse • Har pædagogisk drivkraft og kan holde fokus på alt det gode vi gør og have visionære tanker med pædagogisk indsigt, forankret i praksis såvel som i skolens værdigrundlag • Skal være bindeleddet mellem børnehuset og skole • Brænder for friskoletanken, og arbejder i en udviklingsorienteret ånd, hvor udmøntningen af ord som ligeværdighed, rummelighed, metodefrihed, fællesskabet og TRIVSEL er en naturlig del af dit virke • Har erfaring i at undervise, og har en lederuddannelse eller erfaring med ledelse • Har evnen og lysten til at være skolens ansigt udadtil

len er beliggende i Bjerregrav 15 km nord for Viborg i et naturskønt område. Vi er kendt for at være en skole med et udfordrende kreativt læringsmiljø med høj faglighed, der understøtter og udvikler børnenes sociale kompetencer, nysgerrighed, selvværd og selvtillid. Dette gør vi bl.a. ved konstant at have fokus på trivsel og vægter dette højt som en del af vores dagligdag. Vi har fokus på, at vi er en integreret institution og skal ses som en samlet enhed med mange forskellige kompetencer i organisationen, hvilket giver grundlag for vidensdeling og tværfaglighed i hele huset.

Vores motto er: ”Det er ikke ligegyldigt, hvor dit barn går i skole”

Vi har en stærk økonomi og gode velholdte faciliteter, en dygtig, engageret og loyal medarbejderstab, der udviser begejstring for skolen. Vi har et positivt image, en aktiv bestyrelse og forældrekreds, der bakker op om skolen og dens arrangementer. Vi har et godt samarbejde med det omkringliggende samfund samt institutioner, friskoler såvel som kommunale skoler.

Skolen er et af omdrejningspunkterne i et aktivt og velfungerende landsbysamfund med stort foreningsliv og engagement. Sko-

Vi søger nyt ledelsesteam, da vores nuværende har valgt at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet med udgangen af

RUM

38 Friskolebladet 3, 19. marts 2015

–

UDFORDRING

OG

FÆLLESSKAB

dette skoleår. Som ny skoleleder vil du være en vigtig brik i ansættelsen af ny viceskoleleder.

Supplerende oplysninger kan findes på www.bjerregravfriskole.dk og evt. aftale om rundvisning på skolen kan fås hos bestyrelsesformand Jens Chr. Jensen på telefon 60 74 03 09.

Din ansøgning skal sendes elektronisk til bestyrelsesformand Jens Chr. Jensen på e-mail: abildgaard9@gmail.com – senest den 26. marts 2015 kl. 12.00.

1. ansættelsesrunde er lørdag den 11. april 2015. – 2. ansættelsesrunde er tirsdag den 14. april 2015.

Løn i forhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Tiltrædelse pr. 1. juli 2015.

søger

Lærer til Ringsted Lilleskole

Vi starter ny friskole for Hundelev & omegn.

Ringsted Lilleskole søger

Friskolen for Hundelev & Omegn

Skoleleder Vi søger en leder, der kan inspirere til skabelse af et udviklende pædagogisk miljø for lærere og elever.

Er du ny leder, kan bestyrelsen støtte dig i den adm./økonom. ledelse.

Skolen er placeret i Hundelev, som ligger midt i mellem Hjørring og Løkken.

Se det fulde stillingsopslag på www.hundelevfriskole.dk Ansøgningen skal være bestyrelsen i hænde senest d. 30.3.

2 nye fuldtidslærere pr. 1.8. 2015 Ringsted Lilleskole er tilsluttet Lilleskolernes Sammenslutning og ligger naturskønt i udkanten af Ringsted. Vi er en skole i stærk vækst med en dynamisk og spændende udvikling. For øjeblikket har vi 150 glade elever (Bh.kl.-8.kl.) og 20 dygtige og aktive ansatte, et godt Fritidshjem og engagerede forældre.

Fordi vores børn er vigtige!

Er udgangspunktet for vores pædagogik, som sigter mod at give vore elever en stærk social, kreativ og faglig dannelse. Vi er en lille skole med et positivt miljø, der bygger på fællesskab og samarbejde, konstruktiv dialog og engagement.

Vi tilbyder: x x x x x

Salling Efterskole søger lærere pr. 1. august Elevtallet stiger og vi søger derfor 2-3 lærere til ansættelse på fuld tid.

Du skal undervise i et eller flere af fagene: pigegymnastik, dansk, matematik, tysk og fysik samt i et af vore linjefag, gerne Billedkunst. Herudover er der naturligvis tilsyn og weekendvagter.

Vi forventer, at du er faglig dygtig, ansvarsfuld og samarbejdsvillig.

klasselærerfunktion i 7. kl. (herunder dansk, historie og idræt) engelsk og matematik i skolens ældste klasser (8.-9.) dansk i 1. klasse, samt idræt og natur og teknik i indskolingen og på mellemtrinnet musik på forskellige klassetrin, samt sammenspil for de ældste (sammen med en anden lærer) hvis du også kan byde ind med begyndertysk samt et naturfag (geografi - biologi) kunne det være dejligt.

Vi forventer, at du: x har lyst og evner til at arbejde projektorienteret og tværfagligt x har en god faglig baggrund og erfaring med lilleskole/friskoleverden x har et godt IT-kendskab (vi anvender Ipads i vores undervisning) x vil være engageret i skolens udviklingsarbejde x kan indgå i et konstruktivt samarbejde med skolens interessenter x er et positivt og åbent menneske, der vægter relationer Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Vi du vide mere: Flere oplysninger om jobbet kan fås hos skoleleder Konrad Kriescher på telefon 27 84 05 72 eller 82 30 41 00.

Besøg også skolens hjemmeside www.ringsted-lilleskole.dk Ansøgning med relevante bilag sendes til lilleskoleringsted@gmail.com og skal være skolen i hænde senest torsdag d. 23. april 2015 kl. 12.00.

Ansættelsessamtale forventes afholdt i løbet af uge 18.

Vi tilbyder et spændende og afvekslende job i et godt og velfungerende lærerteam, hvor samarbejde og humor vægtes højt.

Ring og hør nærmere hos skolens forstander, Leif Lundsgaard, på tlf. 9757 4384 / 4042 0233 eller klik ind på vores hjemmeside www.Salling-Efterskole.dk Vi kan evt. være behjælpelig med bolig. Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgning inden 13/4 til: Salling Efterskole , Nr. Alle 1, Jebjerg, 7870 Roslev.

Skolen er beliggende i Jebjerg ved Skive og er en grundtvigsk efterskole med 158 elever på 9. og 10. klassetrin, 18 lærere og 11 TAP’ere. Eleverne har boglig undervisning, fællesgymnastik og fællestime.

Skolen udbyder 9 forskellige linjefag: Animation & Mediedesign, Musik, Design, Fitness & Adventure, Spring gymnastik, Rytmisk gymnastik, Fodbold, Håndbold (piger) & Billedkunst.

Ringsted Lilleskole Fordi vores børn er vigtige Friskolebladet 3, 19. marts 2015 39

To friskole­ lærere Vi søger to lærere med linjefag i dansk, matematik, natur­ fag og idræt, som brænder for at undervise i disse fag samt at være en del af en friskole med et stort engagement.

Du skal være en del af et lærerteam, der har fokus på faglig og pædagogisk udvikling. Vi giver alle elever et matematikløft ud fra Bjørn Adlers teorier omkring dyskal­ kuli. Matematik ser vi som et redskab til at bevare lysten til læring.

De kreative fag som musik, teater, billedkunst og værk­ steder ser vi som vigtige for, at alle børnenes kompetencer kommer til udtryk. Skolen har en udeskole placeret i en skov tæt ved skolen. Har du inter­ esser/uddannelse indenfor dis­ se områder, er du velkommen til at uddybe dem.

Rødding Friskole har stor elevtilgang i såvel skole som børnehave og forventer i de kommende år at vokse til ca.

150 elever. Er du interesseret i at være med til at præge udviklingen af Rødding Friskole i fremtiden, så send os en ansøgning.

Rødding Friskole er en Grundt­ vig­Koldsk friskole med 117 elever og 30 børn i vores børnehave.

Skolen er oprettet i 1946 og bor i hyggelige omgivelser i den 4­længede gård Klokkehøj midt i Rødding by.

Tiltrædelse 10. august. Stillingerne er fuldtidsstillinger.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem LC og Finansministeriet.

Check vores hjemmeside www.roeddingfriskole.dk for mere information.

Yderligere information fås hos skoleleder Jens Christiansen tlf. 74 84 15 42.

Ansøgningsfrist tirsdag 7. april.

Ansøgning med bilag sendes til post@roeddingfriskole.dk

2 lærere søges til Dybbøl Efterskole

Efterskolen for bogligt interesserede specialundervisningselever

Til en spændende og velfungerende skole med gode rammer, et godt arbejdsmiljø og fantastiske kolleger søges 2 nye lærere.

- Den ene lærer skal have erfaringer inden for jordbrug - havebrug - motor og metalfag til undervisning i vores linjefag.

- Herudover skal vi have dækket fagene dansk - matematik - engelsk - idræt.

- Andre fag efter aftale Så hvis du: • Har lyst til at være en del af efterskolelivet?

• Brænder for specialundervisning?

• Har en positiv indstilling og er dygtig og engageret?

Så søg job på Dybbøl Efterskole med tiltrædelse 1. august 2015.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem finansministeriet og LC. Ansøgning sendes pr. mail til dybboelefterskole@dybboelefterskole.dk.

Senest torsdag den 9. april kl. 12.00.

Kontakt skolens forstanderpar: Erik og Evelyn Bollerslev på tlf.: 74487080.

Dybbøl Efterskole er en specialundervisningsefterskole for 85 elever. Skolen har eksisteret i 23 år. Vi har gode undervisningsfaciliteter til både idrætslige, boglige og praktiske fag.

Ragebølskovvej 3 • 6400 Sønderborg • Tlf.: 74487080 dybboelefterskole@dybboelefterskole.dk www.dybboelefterskole.dk

40 Friskolebladet 3, 19. marts 2015

Blåkilde Efterskole Blåkilde Efterskole søger to lærere på fuld tid pr. 1. august 2015 Gymnastik- og springlærer

Tysklærer

På Blåkilde Efterskole ønsker vi at fremme elevernes sunde livsstil og tilbyde fysiske aktiviteter for alle. En af de aktiviteter som vi gerne vil tilbyde fremadrettet er spring og gymnastik, hvor fysisk/teknisk udvikling og kropserfaring går hånd i hånd med leg og kreativitet. Vi bygger derfor nye springfaciliteter som forventes færdige ultimo september.

Blåkilde Efterskole vægter god faglig undervisning. Læringsmiljø og læringssyn er nyrenoverede. Der udarbejdes fælles årsplan og fagteamet samarbejder om en årgang. Et positivt arbejdsmiljø med dygtige, hjælpsomme og engagerede kollegaer, hvor der er rige muligheder for udfordringer.

Vi søger en underviser, der • brænder for gymnastik og spring og som har fornødne kundskaber til at varetage springundervisningen forsvarligt • gerne vil være med til at udvikle gymnastikfagene • med humor kan indgå i et kreativt og dynamisk miljø • er selvstændig og kan tage ansvar • kan identificere sig med skolens kristne værdigrundlag Til jobbene hører også de opgaver, som naturligt hører til efterskolelivet – herunder aftenvagter, weekendtilsyn, udlandsrejser og andre fælles aktiviteter. Skriv også, hvilke andre fag du brænder for, - både boglige fag og valgfag.

Blåkilde Efterskole er en almendannende efterskole med et bredt valgfagsudbud. Ansøgeren kan forvente at være en del af en engageret og motiveret lærergruppe og at arbejde blandt unge med livsmod og forventninger.

Vi søger en underviser, der • behersker sproget og har forudsætninger for at give en gedigen og inspirerende undervisning • har et godt kendskab til tysk kultur og historie • kan føre eleverne op til afgangsprøverne på 9. og 10. klassetrin i samspil med erfaren kollega • er vild med at være sammen med unge • kan identificere sig med skolens kristne værdigrundlag Blåkilde Efterskole ligger 1 km. syd for Tarm og har 110 elever i 9. og 10. klasse. Læs mere på hjemmesiden www.blaakilde-efterskole.dk Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Yderligere oplysninger kan fås ved forstander Henning Kristensen, tlf. 97 37 11 63 / 22 83 11 63.

Send din ansøgning til: hk@blaakilde-efterskole.dk Ansøgningsfrist tirsdag den 31. marts 2015, kl. 12.00.

Samtaler afholdes tirsdag den 7. april sidst på eftermiddagen/aftenen.

Super engagerede sprog- og idrætslærere!

Er du frisk på at prøve kræfter med en efterskole, der arbejder målrettet med sprog og sport?

Vi mangler to kompetente lærere til at undervise i i tysk, engelsk og idræt i 10. klasse. Du skal kunne føre eleverne til FP10 i tysk/engelsk, og har du også erfaring med Goethe tysk og/eller Cambridge engelsk er dette en fordel. Desuden skal vi have dækket uddannelsesvejledning.

Stilling 1 (fast stilling): · Tysk · Valgidræt · Uddannelsesvejledning · Kontaktlærer

Stilling 2 (barselsvikariat 90%): · Tysk/Goethe tysk · Engelsk/Cambridge engelsk · Valgidræt · Kontaktlærer

Haarby Efterskole, sprog og sport, tiltrækker elever, der gerne vil udfordres i deres sidste skoleår inden ungdomsuddannelserne, og fra næste skoleår sætter vi ekstra fokus på at optimere elevernes læringsproces. Hos os møder du motiverede unge, og du får mulighed for at blive en del af en meget engageret personalegruppe.

Vores elever har idræt hver dag, og vores kommende kollegaer skal kunne tilbyde forskellige idrætsgrene hen over året. Kan du tilbyde idræt, der både taler til piger og drenge, boldspil, fysisk træning, fitness, yoga eller andre spændende idrætsgrene, vil vi gerne høre fra dig.

Du skal som kontaktlærer til ca. 10 elever kunne være den faste støtte til eleverne i starten af året, og i hele skoleåret

være sparringspartner til de unge. Vi søger lærere, der på en anerkendende måde, kan møde eleverne som de er, og også er rustet til at tage den svære snak, når det er nødvendigt.

Begge stillinger rummer, ud over de nævnte opgaver, aftenog weekendtilsyn, og så skal vores kommende kollega også indgå i de forskellige efterskoleopgaver, der finder sted i løbet af året. Er du interesseret i at blive en del af Haarby Efterskole, så mail din ansøgning til os senest d. 7/4-15.

Mail: ht@haarbyefterskole.dk. Mærk ”ansøgning lærer” Løn og ansættelse (pr. 1/8-2015) sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. For mere info kontakt: Viceforstander Henrik Thrane på tlf. 21 22 66 40 eller Forstander Kim Thynebjerg på tlf. 24 40 20 35.

ASSENSVEJ 8 · 5683 HAARBY · TELEFON +45 64 73 33 10 HE@HAARBYEFTERSKOLE.DK · WWW.HAARBYEFTERSKOLE.DK

Friskolebladet 3, 19. marts 2015

41

TRIO-annoncer Stillingsannoncer ved samtidig annoncering i Friskolebladet, Frie Skoler og Efterskolen: 1/1 side 1/2 side høj 1/2 side bred 1/4 side

sort/hvid sort/hvid sort/hvid sort/hvid

16.000 kr 8.800 kr.

8.000 kr.

5.500 kr.

Farvetillæg ved alle formater 1.500 kr.

Trio-jobannoncer lægges også på bladenes hjemmesider uden beregning.

Alle priser er eksklusive moms.

Annoncørerne skal kun henvende sig et sted ved bestilling af jobannoncer i alle tre fagblade for frie skoler: AC Annoncer ved Allan Christensen AC@ac-annoncer.dk www.ac-annoncer.dk Tlf.: 21 72 59 39 86 28 03 15

42 Friskolebladet 3, 19. marts 2015

Kurser

Flere informationer og tilmelding på www.friskoler.dk > Kurser.

Tidsskrift for oplysning og fri meningsbrydning om skole, folkelige og kulturelle forhold. Redaktøren er ansvarlig for indholdet. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan henføres til foreningen. Udkommer en gang om måneden. 112. årgang.

Redaktør: Claudi Clausen.

Redaktionens adresse: Ærtebjergvej 18, Tjæreby, 4230 Skælskør.

Tlf: 58 14 10 55 (ma.-to. 9-16 og fre. 9-14).

Mobil: 51 35 77 57.

Fax: 58 14 10 10.

E-mail: cc@friskolebladet.dk Hjemmeside: www.friskolebladet.dk Abonnement og administration: FriskoleBladets ekspedition: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, 5466 Asperup.

Tlf.: 62 61 30 13. (ma.-to. kl. 9-12.30 & 13-15, fre. kl. 9-12).

Fax: 62 61 39 11. E-mail: fb@friskoler.dk.

Girokonto nr. 6 01 37 16.

Annoncer: AC Annoncer, Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager.

E-mail: ac@ac-annoncer.dk Hjemmeside: www.ac-annoncer.dk Tlf.: 21725939, 86280315 Indlevering: 14 dage (eller 10 arbejdsdage) før udgivelsesdato: normalt fredag kl. 12.00.

Kontrolleret oplag: 6.064 i perioden 1. juli 2011 - 30. juni 2012. ISSN: 0106-066X. Kommende numre: Nr. 4: torsdag d. 23. april Nr. 5: torsdag d. 21. maj Nr. 6: torsdag d. 18. juni Deadline for indleveret stof: 14 dage før udgivelsesdato.

Bladkomité: Henriette Haar Mønsted, Kent Lykke, Bent Hansen, Anne Simonsen.

Dansk Friskoleforening: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, Båring, 5466 Asperup.

Tlf.: 62 61 30 13. E-mail: df@friskoler.dk.

Hjemmeside: www.friskoler.dk.

Formand: Peter Bendix Pedersen.

Tlf.: 40 42 20 27. E-mail: peter@friskoler.dk.

GraphicCo Friskolebladet 3, 19. marts 2015

AL HENVENDELSE TIL: FRISKOLERNES HUS, MIDDELFARTVEJ 77, 5466 ASPERUP.

Pædagogik og etik Søndag den 28. juni kl. 15 til lørdag den 4. juli kl. ca. 10

Siden 1990’ernes PISA-chok har den danske folkeskole været udsat for et massivt politisk pres for at udvikle sig til det, man i dag kalder for en kompetencegivende og resultatorienteret skole. Fokus er ikke længere skolens dannelsesmæssige indhold, men elevens læringsudbytte, som ofte ses i et meget snævert perspektiv.

Sidste år gennemførte man en ny folkeskolereform samtidig med, at Kommunernes Landsforening fik gennemtrumfet en historisk arbejdsaftale for folkeskolens lærere, som populært sagt søger at omdanne lærerens arbejde til et 8-16-job.

Pædagogik bliver i stigende grad til et spørgsmål om økonomi. I den proces bliver det stadig vanskeligere at få øje på dannelsesaspektet i folkeskolens undervisning.

På kurset i år vil vi beskæftige os med den klassiske diskussion af forholdet mellem pædagogik og etik, hvor vi især sætter fokus på den nye folkeskolereform: • Hvordan kan vi forstå folkeskolereformen etisk, når den ikke forholder sig til etik?

• Hvordan kan det være, at uddannelse fylder så meget i debatten, og vi samtidig udhuler pædagogikken i praksis?

• Hvorfor er et fokus på kompetenceudvikling og læring også et afkald på dannelse?

• Hvad betyder det for børnene, at de betragtes som fremtidens ressourcer, hvis ressourcer er til for at blive udnyttet?

Medvirkende •

•

• • • • •

Tilmelding:

Rødding Højskole.

Pris: 4.300 kr. (tillæg 700 kr. for enkeltværelse).

Tilmelding via Rødding Højskoles hjemmeside: www.rhskole.dk (under Korte kurser) eller ring til kontoret på tlf. 7484 2284.

•

Kursusværter

•

Alexander von Oettingen, dr.pæd., udviklingsdirektør ved University College Syddanmark.

Niels Buur Hansen, ph.d., videncenterchef ved University College Syddanmark.

44 Friskolebladet 3, 19. marts 2015

Kjeld Holm, mag.art. og cand. theol., biskop ved Aarhus Stift, tidl. formand for bestyrelsen for Danmarks Pædagogiske Universitet.

Ove Korsgaard, dr.pæd., professor emeritus ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.

Asger Baunsbak-Jensen, præst og forfatter, tidl. direktør i Undervisningsministeriet.

Thomas Aastrup Rømer, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.

Steen Nepper Larsen, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.

Lars-Henrik Schmidt, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.

Leo Komischke-Konnerup, ph.d-studerende, chefkonsulent ved University College Syddanmark, redaktør på Forlaget Nyt Askov.

Mads Rykind-Eriksen, højskoleforstander, cand.mag. i historie og filosofi.

Børge og Mette Solkær, folkemusikere, driver spillestedet Café Ellegaard i den gamle hærvejskro i Stursbøl.