Friskolebladet by Dansk Friskoleforening

Land & by Lilleskolerne Jelling Friskole Hareskovens Lilleskole Nr. 4, 23. april 2015

Det er vigtigt, der huskes 60 lilleskoler forbereder kollektiv – så der kan fortælles indmeldelse i Dansk Friskoleforening og bygge bro over tider – med retning mod en ukendt fremtid

er et abonnementsblad for fri oplysning og meningsudveksling om skole, folkelige, samfundsmæssige og kulturelle forhold – særligt om friskoler. Skribenter i bladet er kun ansvarlige for egne synspunkter. Redaktøren har ansvaret for bladets indhold. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan tages til indtægt for foreningens holdninger. Men der er i bladet plads til alle synspunkter, hvis de er relevante og vil indgå i samtale. Hermed en invitation til dialog...

Nyt blad – og 60 nye skoler Dette nummer af Friskolebladet har fået et nyt, moderniseret design. Det er tykkere end normalt (det tykkeste i bladets 112 år!) – og så har det et gennemgående tema: Lilleskolerne. Den tematiske orientering vil blive almindelig fremover. Bladet lanceres og uddeles denne gang i et ekstraoplag til alle deltagere på Dansk Friskoleforenings Landsmøde den 18. april, inden det i ugen efter ender i abonnenternes postkasser. Introduktionen af det "nye" blad er timet med, at friskolerne forventeligt på én gang får følgeskab af 60 lilleskoler inden sommerferien. Lilleskolernes foreningen foreslår dem indmeldt i Dansk Friskoleforening en block på to følgende generalforsamlinger inden udgangen af maj. Det kræver en vedtægtsændring hos Lilleskolerne. En evt. følgende optagelse i Dansk Friskoleforening kræver ingen vedtægtsændringer. For lilleskolerne vil forslaget indebære, at medlemskab af Lilleskolernes Sammenslutning (som foreningen fremover skal hedde) er betinget af medlemskab af Dansk Friskoleforening. Nye frie grundskoler kan ikke blive optaget i Lilleskolernes Sammenslutning uden samtidig at være medlemmer af Dansk Friskoleforening. Det omvendte er ikke tilfældet. Spiller Lilleskolerne hasard med skæbnen? For nye skoler vil det være billigere kun at være medlemmer af Dansk Friskoleforening – og droppe kontingentet til Lilleskolerne. Lilleskolerne tror, foreningen fortsat har en rolle at spille. Søren Hansen, formand for Lillesko-

lerne, siger til Friskolebladet: "Vi var oprindeligt en pædagogisk bevægelse – med en forening i toppen. Men efterhånden blev der brugt flere og flere kræfter på at professionalisere skolerne – og samtidig skulle vi repræsentere skolerne udadtil politisk. Det pædagogiske forsvandt mere og mere. Vi kunne som lille forening ikke spænde over det hele. Der er brug for flere kræfter på lilleskolernes egen identitet og pædagogik. Der kan nu ske to ting: At medlemmerne opdager, at foreningen [Lilleskolerne Sammenslutning] er fuldstændig ligegyldig – eller at den får en mere central rolle i forhold til pædagogikken. Hvis det ikke giver mening ude på den enkelte skole at forstå sig som lilleskole, så har det ingen mening". Samarbejdet mellem foreningerne har stået sin praktiske prøve i sekretariatssamarbejdet i Friskolernes Hus. Dansk Friskoleforening har med sin størrelse flere ressourcer og vil fremover varetage rådgivning af alle medlemsskolerne og varetage deres politiske interesser. Lilleskolernes forening er for lille til det alene. Til gengæld kan de koncentrere sig om at fremføre lilleskolernes holdninger til dannelse, børneliv og samfundstendenser i den offentlige debat. Der skal bruges flere kræfter på lilleskolernes værdier og pædagogiske praksis. Foreningen skal stadig sørge for interne nyhedsbreve, møder, træf og festivals og i det hele taget opruste på de indre fronter

og styrke sammenholdet mellem lilleskolerne. Men de er også indstillede på at møde friskolerne i det nye fællesskab. Der ligger også en opgave for friskolerne i at indstille sig på, at 23% af foreningens medlemsskoler – næsten en fjerdedel! – pludseligt er lilleskoler. Tænk, hvis de vil blande sig! Det er anledningen til, at Friskolebladet i dette nummer vil se på, hvad de er for nogen, de lilleskoler. Som måske snarlige medlemmer af Dansk Friskoleforening er de også mulige abonnenter af Friskolebladet, og bladet må følge dem nøjere og ind imellem bringe reportager om lilleskolerne. De får anledning til at blande sig. Og vi med dem.

Claudi Clausen. Redaktør.

Fotos: Jakob Carlsen: s. 1, 24, 41, 42, 45 og 68. Claudi Clausen: s. 4, 8, 35n, 37 og 49. Signe Kjær Høiberg: s. 4 (to øverste). Oskar fra Orange: s. 4n. Maria Boesen: s. 12 - 16, 26 - 31. Colourbox: s. 18. Lisbeth Hedeland: s. 40, 43 og 44. Arkiv, Thisted-bibliotek.dk: s. 47. Jesper Rasmussen; s. 50 og 51. 2

Friskolebladet 4, 23. april 2015

Maria Boesen Friskolen med den store kulturarv i baghaven .....................................

17 Land og by...............................................................18 Største tilgang af nye skoler nogensinde..20 Roskilde Lille Skole..................................24 60 lilleskoler på vej.................:..................................

12 24 Maria Boesen Lilleskolen i de smukke omgivelser.......

26 26 26

Cecil Christensen Et historisk rids af friskolebevægelsen og dens forening...................................................

Bent Laub Faaborg På sporet af lilleskolernes historie..........................

Erik Lyng Land og by – et skoleeksempel..................................................................

John Jensen Fremgang for friskoler trods nedgang i fødselstal..............................

40 Friskolebladet 4, 23. april 2015

Rundt omkring Thyholm Friskole lukker 11 år efter oprettelsen har bestyrelsen ved Thyholm Friskole besluttet at lukke. Der er for få elever. 22 elever har derfor sidste skoledag på friskolen den 26. juni, hvorefter de skal finde en ny skole i området. De fire lærere og skolelederen stopper også. Skolen mister sit statstilskud til driften, fordi kravet er, at der i gennemsnit over tre år skal være mindst 32 elever. Men helt stopper skolen ikke. Den går i "dvale", for bestyrelsen har ikke opgivet håbet om, at det en dag igen bliver muligt at få elever nok. Derfor har den besluttet at fortsætte driften af børnehaven Evigglad og måske endda oprette en vuggestue. På den måde vil bygningerne stadig blive anvendt – og er der den dag, friskolen igen kan tage imod elever.

Skoler og lokaliteter i dette nummer af bladet

Thorsted Øster Jølby Thyholm

Hare

Odder

skov ens e d l i k s

Jelling Trelleborg Forlev

Ro Vestermose Landsgrav

De frie grundskoler løfter eleverne bedst

Øster Jølby Friskole udvider Øster Jølby Friskole på Mors, der fusionerede med Karby Friskole i 2014, bygger ud for at få plads til 8. og 9. klasserne. Ændringer på dagpasnings- og skoleområdet i Morsø Kommune betyder b.la., at overbygningen på Øster Jølby Skole nedlægges. Samtidig opretter friskolen efter sommer en 8. og 9. klasse, og der er i forvejen trængsel om pladsen. Der er allerede tilmeldt 40 til den 4

Friskolebladet 4, 23. april 2015

nye 8. klasse og 14 til 9. I det kommende skoleår vil elevtallet stige fra 172 til 192. Men da børnetallet generelt er faldende investeres der forsigtigt. Den nye bygning skal have tre klasselokaler til de kommende 8. og 9. klasser, men prisen søges holdt nede på 1,5 millioner kroner ved selvbyg.

Selv når man tager højde for familiernes sociale, økonomiske og uddannelsesmæssige baggrund, løfter de frie grundskoler eleverne markant bedre end folkeskolerne. På mere end hver fjerde frie skole klarer eleverne sig signifikant bedre end gennemsnittet, hvad der kun gælder for 15% af folkeskolerne. Det viser en undersøgelse, som Jydske Vestkysten har lavet (6. april). Det kommenterer Kristian Weise, direktør for tænketanken Cevea, rutinemæssigt og forudsigeligt med beklagelse, fordi det øger opdelingen i samfundet. Ikke fordi de frie grundskoler generelt har en anden elevtype, men fordi de frie grundskoler åbenbart er bedre til at løse opgaven.

Idrætsfaget Helsides anno

Ny læringsportal fra Clio Online

Gør idræt interaktivt

Få inspiration til undervisningen, og bliv klar til afgangsprøven med Clio Onlines komplette undervisningsmateriale til idræt.

Prøv gratis på idrætsfaget.dk

At sparke foråret i gang med NYcirkus Af Signe Kjær Høiberg På Odder lille Friskole havde vi 2 uger, hvor alle klasser arbejdede under temaet teater. Klasserne var delt ud i 5 hold, hvor de store, 8.- 9. klasse (grøn og pink), lavede teaterkoncert, 6.- 7. kl. (hvid og gul) hørespil, 3., 4., 5. kl. (rosa/turkis og orange) gøgl og nycirkus, 2. kl. (rød) skuespil på engelsk og de små 0. og 1. klasse (blå og lilla) dukketeater. Gak og gøgl blev mere og mere hverdag i de to uger, hvor rosa, turkis og orange klasse på Odder lille Friskole i uge 12 og 13 op til påskeferien arbejdede med ny-cirkus. I et tætpakket program, hvor gæstelærere i akro-yoga satte udgangspunktet for ugen, blev eleverne derudover udfordret i discipliner som akrobatik, koreograferede sparketeknikker, stunt, dramaøvelser, slowmotion, et-hjulet cykel, springgymnastik, bygning af egne stylter, slack-line teknikker, sjipning, de 5 tibetanere, udklædning, klovnerier og sminkning. Eleverne tog imod undervisningen med forårskådhed og betragtede meget af undervisningen som leg. Langt de fleste af disciplinerne forplantede sig i pauserne ud på de andre klasser – som pludselig også ville sjippe, gå på stylter og line. Målet var i sig selv at se emnet teater med gøglerens og cirkusartistens øjne, få gang i bevægelse hver dag og sparke foråret i gang. Som produkt skulle eleverne optræde for forældrene på en forældreaften, optræde for lokalbefolkningen på Polititorvet i Odder by, samt planlægge og gennemføre et undervisningsforløb for blå, lilla og rød klasse. 2 ud af de 3 tilknyttede lærere er selv tidligere springgymnaster og havde på den måde disciplinen med sig i bagagen. Derudover er den ene, Troels Nyholt, en ferm tømrer og kunne derfor stå for værkstedet, hvor eleverne i hold af 2 hver byggede deres stylter. Signe Kjær Høiberg er uddannet dramalærer fra Den fri Lærerskole og 6

Friskolebladet 4, 23. april 2015

kunne stå for den del. Vi valgte fra starten at dele ungerne i to hold, A og B – Arena og Benneweis, som så havde 2 x 2 blokke værksted, inden de skiftede til 2 x 2 blokke. Det gav tid og ro til at komme i dybden med at være fysisk med akrobatikken og akro-yogaen og gav god tid til at få bygget stylterne. Det er samtidig vigtigt, at man som lærer er bevidst om, at en del af ungerne IKKE er vant til at bevæge sig hver dag og hurtigt kan blive ømme efter 3 dages fysisk træning. Det er tilfredsstillende at opleve ungerne komme tæt på hinanden ved fysisk berøring og ”leg” og lægge den digitaliserede skole lidt på hylden. Samt opleve ungernes spilafhængighed i pauserne ændre sig til, at de nu hellere ville øve sig. Det er fedt at se dem komme ned i kroppen og gøre badutspring, de ikke troede, de kunne lære, siger Signe Kjær Høiberg. At være 3 lærere med 35 elever i alt havde den fordel, at Julie Fleischmann kunne have oven-vande-rollen. Lærerne kunne trøste dem, som skulle trøstes, støtte og integrere de elever, som havde den ene eller anden udfordring, så de også kunne se sig selv i ugen. Det har været særlig interessant at opleve elevernes erfaringer med selv at skulle planlægge og gennemføre en workshop for elever, yngre end dem selv. Silje Laursen gentager igen og igen, at hun ALDRIG skal være lærer,

det kræver alt for meget planlægning. Valdemar siger at han bestemt ikke har tålmodighed til det job, og Carla, at det er mega svært at få eleverne til at forstå en simpel besked. Alle tre går i rosa/turkis og er alle svært tilfredse med deres undervisning, og at deres små elever viste glæde og villighed til at lære. Odder lille friskole har i den grad fået sparket foråret i gang, og resten af året vil man se elever fra alle klasser gå på line, sjippe, danse sparketeknikker, gå på stylter og køre på et-hjulet cykel i skolegården!

FORÅRSNYHEDER FRA DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG Helt nyt materiale til børnehaveklassen: STJERNESKUD 0 – SKRIV OG LÆS I 0. KLASSE Af Grete Wiemann Borregaard & Dorte Sofie Mørk Emus

Grete Wiemann Borregaard og Dorte Sofie Mørk Emus

LÆS LYDLET Grete Wiemann Borregaard og Dorte Sofie Mørk Emus

aver

små sæ

tning er san

STJERNESKUD

Et helt nyt materiale til arbejdet med børneskrivning, fonologisk læsning og oplæsning med fokus på lytteforståelse. Materialet lægger op til et samlet arbejde med de sproglige udfordringer, og består af elevens arbejdsbog, lærerens bog og den lydlettet læsebog – På Nyø. b og s t ver opga

Grete Wiemann Borregaard og Dorte Sofie Mørk Emus Illustreret af Gunhild Rød

STJERNESKUD

re Lære b og s t ver opga

og ns b og ke b agis Min m

aver

små sæ

tning er san

På Nyø

S kr iv og

l æs i

Stjerneskud 0 – Min magiske bog – 69 kr. ekskl. moms Stjerneskud 0 – Lærerens bog – 399 kr. ekskl. moms Læs lydlet 0 – På Nyø – 119 kr. ekskl. Skriv moms og stav i 1. klasse

0. klass e S kr iv og

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

l æs i

0. klass e

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Helsides anno

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Skriv og stav i 1. klasse

To helt nye spændingsbørger til dreng der ikke gider læse, men hellere vil spille computerspil

MAX MOFO Dark Zone og Dynastiet Af T.B. Rottbøll Max elsker at spille computer. Faktisk elsker han det så højt at han nogle gange synes det er sjovere at være i sit computerspil end i den virkelige verden. Men i virkelighedens verden er der også udfordringer med skolen, med skateboard og med piger … Til 5.- 8. klasse 129 kr. ekskl. moms

VIK

DET MOD

SPOR-serien får et nyt skud på stammen

MBRUD

O G

IDE

TISME

A R E F O R M AT

IK R

ROMANT

MEL

LY S N

INGST

UNGDO OP

KRISE

EFT

N FRA PU

En litteraturhistorie der særligt er målrettet udskolingen. Sproget og syntaksen er enkel, og billedmaterialet er fyldigt og fængende.

SÆT SPOR MED LITTERATURHISTORIEN Af Jimmi Michelsen

KØB BØGERNE VIA DANSKLF.DK

RSP

ACE

GLOBALIS ER

Til 7.-10. klasse 149 kr. ekskl. moms

Bogen indeholder en kort og kronologisk gennemgang af de litteraturhistoriske perioder fra vikingetiden til i dag.

JIMMI MICHELSEN

DIETID

Sæt spor med litteraturhistorien DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Dansklærerforeningens Forlag ejes af Dansklærerforeningen. Det tætte samarbejde mellem forening og forlag styrker den danskfaglige profil og sikrer høj kvalitet i alle udgivelser. Vi udgiver skønlitteratur og undervisningsmaterialer til dansk i hele uddannelsesforløbet. Læs mere om udgivelser, aktiviteter og medlemsmuligheder på dansklf.dk dansklf.dk –– dansklf@dansklf.dk –– 3379 0010

Friskolebladet 4, 23. april 2015

Nyt fra

Sammen kan vi mere

Af Peter Bendix Pedersen Formand for Dansk Friskoleforening

Et øget politisk samarbejde er både naturligt og båret af nødvendighed. Dansk Friskoleforening ser frem til den forestående sammenlægning med Lilleskolerne. Undervisningsfriheden er et helt afgørende element i en fri skole. En skoleforening må arbejde målrettet politisk på at sikre de bedste lovmæssige og økonomiske rammer for at kunne oprette og drive frie skoler. Skal det lykkes, må der skabes politisk legitimitet for at kunne fastholde disse rammer, hvorfor det er afgørende nødvendigt tydeligt og klart at kommunikere og fortælle om frie skolers værdi og bidrag til samfundet. Det er en fortløbende proces, der aldrig kommer til at hvile, og skal det lykkes på bedste vis, kræver det mange ressourcer og kompetencer. Lilleskolerne havde sidste sommer analyseret sig frem til, at det i fremtiden ville være svært for foreningen at løfte denne opgave alene og henvendte sig derfor til Dansk Friskoleforening om et øget samarbejde. I Dansk Friskoleforening modtog vi henvendelsen med begejstring, og med baggrund i et allerede velfungerende og frugtbart samarbejde omkring sekretariatsfunktionerne førte samtalen os hurtigt ind i en fælles retning, og ind til kernen af en forståelse af den politiske opgave. Det er tydeligt, at lilleskolerne og friskolerne har rigtig mange fælles interesser og synsvinkler på det at drive frie skoler. Det giver derfor god mening at finde ind i et tættere samarbejde, ligesom vi har en fælles tro på, at vi sammen kan mere end hver for sig.

En mere mangfoldig skoleforening

På Lilleskolernes repræsentantskabsmøde den 24. april behandles en række ændringer i deres vedtægter, så den politiske interessevaretagelse overgår til Dansk Friskoleforening, og Lilleskolernes Sammenslutning fortsætter som en selvstændig forening med eget kontingent, bestyrelse, repræsentantskab og et fokuseret arbejde på at understøtte og udvikle lilleskoleformens pædagogik, ledelse og skolestruktur. Så med stor sandsynlighed vil Lilleskolerne derfor med virkning fra 1. juni 2015 være omfattet af et dob8

Friskolebladet 4, 23. april 2015

At løfte i flok, når man er mange nok. Odense Friskole, 2013.

beltmedlemsskab i både Lilleskolernes Sammenslutning og Dansk Friskoleforening. En fælles styregruppe har arbejdet med detaljerne og vil fortsætte arbejdet efter en endelig afklaring. I det kommende år vil der blive taget vare på Lilleskolernes stemme via en repræsentation uden stemmeret i Dansk Friskoleforenings styrelse. Dansk Friskoleforening vil derfor i fremtiden bestå af ca. 330 medlemsskoler og ca. 45.000 elever. Foruden at være den største samlede enkeltoptagelse af et antal skoler i foreningens historie, så betyder det samtidig, at Dansk Friskoleforening bliver en endnu mere mangfoldig skoleforening, der tydeligt rummer en meget bred vifte af vidt forskellige skoler. Det ser vi som en stor styrke.

En fælles fremtid

I Dansk Friskoleforening glæder vi os overordentlig meget til et fremtidigt samarbejde. Lilleskolernes skolepraksis og visioner for de frie skoler vil være med til at styrke den politiske legitimitet, og vi får nu sammen muligheden for i endnu højere grad at arbejde for de politiske målsætninger, så vi kan give svar på fremtidens udfordringer for de frie skoler. Vi skal afvente de demokratiske processer og procedurer og kan derfor ikke formelt byde velkommen i Dansk Friskoleforening – men lad os håbe og tro på, at det vil lykkes.

Husk Åben Skole til november Ikke to skoler er ens. Heller ikke to elever, to forældre, lærere eller klasser er ens. Derfor er det af stor værdi at kende områdets skoler, hvis man gerne vil blive klogere på mangfoldigheden i den danske grundskole. Åben Skole er den dag på året, hvor landets grundskoler holder åbent hus for alle, der har lyst til at lære dem at kende. Det foregår — for 3. år i træk — den første torsdag i november, nemlig den 5. november 2015 kl. 15.00 – 19.00. Husk at få det med i skoleårets planlægning nu.

Der bliver igen i år lagt gratis kampagnemateriale frem via et link, alle tilmeldte skoler modtager. Tilmeld din skole på tilmelding@aabenskole.dk med oplysninger om skolens navn og adresse, så vi får din skole med på online-kortet. Følg også med på facebook.com/aabenskole

Åbne døre vil styrke skolen

Åben Skole-dagen skal være med til at klæde flere på til at vide mere om den danske grundskole. Åben Skole handler også om at sætte fokus på forældres skolevalg og kvalificere det. De 1.300 folkeskoler og 550 friskoler og private grundskoler i Danmark har brug for opmærksomhed og for at styrke familiernes bevidste skolevalg. Vi tror på, at det vil gavne den enkelte skole og grundskolen samlet set.

Åben Skole sker i samarbejde mellem frie grundskoleforeninger og Skole og Forældre.

Åben Skole planlægges lokalt

Det er helt og holdent op til den enkelte skole, hvad der skal foregå på Åben Skole-dagen. Nogle skoler forskyder undervisningen til om eftermiddagen, inviterer »gamle« elever til at fortælle, hvad de fik ud af at gå på skolen, får nuværende elever/lærere/forældre til at vise rundt på skolen, byder på forfriskninger, elevarbejder eller laver en fest for hele skolen. Se video fra Åben Skole 2014 på www.aabenskole.dk.

Friskolebladet 4, 23. april 2015

35.000 færre børn fra 2010 til 2025 UNI•C Statistik & Analyse har for Undervisningsministeriet fremskrevet børnetallet, der viser, at børnetallet vil falde med 35.000 fra 2010 til 25. Der vil m.a.o. blive færre elever fremover. På basis af fordelingen mellem folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler per 5. september 2011 forudsiger prognosen et fald i elevtallet for alle tre skoletyper. Elevtallet i folkeskolen vil fra i år falde fra 575.812 til 568.002 i 2015, i de frie grundskoler vil elevtallet falde fra 93.640 til 92.408, i efterskolerne fra 695.293 til 685.591. Analysen siger ikke noget om eventuelle regionale forskelle, men sammenholdt med den generelle befolkningsprognose (se side 19) må man formode, at virkningerne slår voldsomst igennem i regioner med negativ befolkningsvækst og mindre i regioner med vækst. CC

Se mere på Undervisningsministeriet: "Elevfremskrivning for grundskolen

Frie Skolers Lærerforening

minikursus 2

timer der løfter dine kompetencer kursus Bliv ven med skole-/hjemsamtalen!

fsl.dk/ minikursus

Rødding A

Fortæl på livet løs Et fortællekursus 5. - 11. juli 2015

kursus Hold bedre møder

Pædagogik og etik

mundtlig fortælling er en HvorDen fører folkeskolereformen os hen? urgammel underholdningsgenre.

Kurset henvender dem, 28. junisig - 4.til juli 2015 der har lyst til at tage livtag med fortællekunsten både begynHar vi en skole for folket efter– folkeskoleredere og øvede. Vi kommer tæt formen? Hvor blev dannelsen af? Hvor fører kursus uddannelsestænkningen os hen? Siden på den mundtlige fortællers Tegn din undervisning 1990’ernesværktøjer: PISA-chokHistorien, har den danske folkestemmen, skole væretkroppen udsat forog et kontakten massivt politisk medpres for at udvikle sig til det, man i dag kalder for tilhørerne. en kompetenceog outputstyret skole. Undervisere er bl.a. LiseMød Marie og debatter med Kjeld Holm, Lars-Henrik Seidelin Nedergaard med mere Schmidt, Ove Asger BaunsbakendKorsgaard, 20 års professionel erfaring Jensen, Alexander von Oettingen og Nielsog og Katrine Faber, skuespiller Buur Hansen m.fl. fortæller.

Pris 4.300 kr.4.500 kr. Pris www.rhskole.dk · info@rhskole.dk· Tlf.: 7484 2284

www.rhskole.dk · info@rhskole.dk· Tlf.: 7484 2284

10 Friskolebladet 4, 23. april 2015

NY_Friskolebladet 84x110.indd 1

02/03/15 12.30

Focus Moduler

MANGLER I UNDERVISNINGSLOKALER? FOCUS Moduler A/S tilbyder et stort udvalg af nye og brugte pavilloner, der overholder de nyeste krav....

FOCUS Moduler A/S tilbyder nyt modulbyggeri i flot design til salg eller leje. Til sommer hjemkommer 1000 m² pavillonløsning fra gymnasium – højisoleret og med ventilationsanlæg – udlejes gerne i mindre leverancer til priser fra

A/S

MODULER

pr. mdr. + moms og transport

Kontakt os for uforpligtende tilbud

Tlf. 87 10 90 99

A/S

FOCUS FOCUS MODULER

kr. 69,00 pr. m²

www.focusmoduler.dk

Aarhus Universitet

MASTERUDDANNELSEN I DAGINSTITUTIONS- OG INDSKOLINGSDIDAKTIK MØD VIRKELIGHEDEN MED VIDEN Som professionel inden for det småbørnspædagogiske område har du brug for at navigere mellem politiske beslutninger, samfundets forventninger om børns dannelse, trivsel og læring – og de udfordringer, som du møder i din hverdag. Masteruddannelsen i daginstitutions- og indskolingsdidaktik på DPU giver dig den nødvendige viden om og forståelse for børns udvikling, og du lærer at gennemføre og evaluere læreprocesser med barnet som aktiv deltager. DPU udbyder forskningsbaserede masteruddannelser inden for uddannelse, pædagogik og ledelse i Aarhus og København. Find din uddannelse på edu.au.dk/master

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)

Friskolebladet 4, 23. april 2015

Jellingestenene.

Friskolen med den store kulturarv i baghaven

Af Maria Boesen, tidligere friskolelærer, cand. pæd. i dansk og journalist

Når man står af på stationen i Jelling, skal man ikke gå mange skridt før, man kan se den store kulturarv, som byen er kendt for. De to gravhøje og de berømte Jellinge-runesten er monumenter, der sætter skel i Danmarkshistorien. For foden af gravhøjene går en sti mellem moderne anlagte hvide palisader, der giver indtryk af, at nutiden møder fortiden i denne by. Ikke langt fra gravhøjene ligger Jelling Friskole, der startede for 1 ½ år siden. Skolen har lejet sig ind i en del af CVU Jellings lokaler og ligger derfor dør om dør med lærerseminariet. Nogle af seminariets lærere var i initiativgruppe med de forældre, der startede skolen op. På Jelling Friskoles hjemmeside står der, at de vægter det nære, og at deres vision er at uddanne verdensborgere. Jeg har besøgt friskolen for at høre nærmere om, hvordan dette forenes i praksis. 12 Friskolebladet 4, 23. april 2015

Brian Salomonsen med Jellefris borgmesterkæde på.

Skoleleder Brian Salomonsen har en baggrund som både efterskole-, friskole-, og højskolelærer. Han blev ansat som skoleleder af initiativgruppen af forældre, der startede Jelling Friskole. Ønsket var at starte en mindre skole, hvor der ikke var langt fra tanke til handling. Det er blevet til en skole, hvor grundværdierne er glæde, kompetencer og fællesskab. Brian Salomonsen roser initiativgruppen som værende eksemplarisk i måden at kunne strikke konceptet for skolen sammen på. ”Gruppen kunne styre processen og invitere ind. Der var et godt pædagogisk setup. Men de blev også overraskede over skiftet fra at være interessegruppe til at være arbejdsgivere. Derfor var de lettede, da der kom nogen og tog over.” Jelling Friskole åbnede dørene i august 2013 for 50 børn. Den er allerede vokset til det dobbelte, og der er skrevet 30 børn op, der starter efter sommerferien. Skolen går fra 0.8. klasse og fortsætter med 9. klasse til næste skoleår. Der er rullende skolestart, og klasserne bliver blandet, så undervisningen kører i alders-

Skønhedssalonen.

integrerede parallelhold, der spænder over flere klassetrin. – Kan man udfordre alle børn på den måde? ”Der var 25 børn i den 7. klasse, jeg var klasselærer for, inden jeg kom her. Der var en, der ikke kunne læse, og en, der var klar til gymnasiet. Der er mekanismer, der gør, at børnene får rigtig meget ud af hinanden, når de ikke har samme alder. Man kan se op til nogen, der kan mere end en selv. Eller man kan kigge ned mod nogen, der har overhalet en eller kan noget andet. De mekanismer er rigtig stærke. Det vil vi gerne dyrke. Børnene er ikke låst på et hold. Hvis et barn har brug for læsetræning, kan det være, at vedkommende kommer på et andet hold.”

Eleverne skal helst på kontoret hver dag

– Kan du sige lidt om jeres tre grundværdier – glæde, kompetencer og fællesskab? ”Glæde handler om, at vi skal se glæde forbundet med at lære og ved at gå i skole. Det skal ikke være far-

Restaurantholdet.

ligt at komme på kontoret. Det skal man helst hver dag. Kompetencer handler om, at vi gerne vil have nogle rigtigt dygtige børn. Vi får god respons på, at vi sender nysgerrige børn hjem. Fællesskab handler om, at den ene ikke kan stå alene. Vi løser tingene sammen ud fra en fælles forståelse.” – Hvordan er en typisk hverdag hos jer? ”Vi har temaforløb hver uge. Tirsdag, onsdag og torsdag midt på dagen er sat af til temaet. Det kan være meget fagligt orienteret – men også meget andet. Fagene kan trækkes ind i temaet. Men man kan også trække temaerne ud i faget. Da vi havde om Japan, valgte jeg at snakke om højhastighedstog i matematik. På den måde arbejdede vi videnskabeligt med beregning.” – Er der blevet tænkt pædagogik og didaktik ind af de seminarielærere, der har været med i initiativgruppen? ”Jeg vil næsten sige modsat. De har lavet indspark i vores grundlag og tænkning omkring lærings-, og skoleforståelse. Så har lærerne og jeg foldet det ud i en praksis. Vi lavede

en masterrulle, hvor vi prøvede at omsætte initiativgruppens visioner. Så tog vi på en sejltur sammen på Lillebælt. Da vi lagde til kaj, rullede vi rullen ud og sagde: Må det her være vores praksis!” – Hvordan planlægger I de temaer, som I arbejder med? ”Temaerne er planlagt efter en vurdering af, hvordan vi kommer rundt om mange faglige mål. Eleverne har også kunnet smide forslag til kommende års temaer i en postkasse. Der havde været en del ønsker omkring sport. Så havde vi et tema om kroppen og et atletiktema. Der arbejdede vi med bevægelse, kunst og kulturforståelse og kropsidealer i et historisk perspektiv.”

Byen Jellefri

I denne uge arbejder skolen med et bytema. Skolen er omdannet til den fiktive by Jellefri, der består af alt fra en bank til en restaurant og en skønhedssalon. Formålet med dette tema har været at arbejde med de strukturer, som indgår i et byliv. Der har været en rollespilsdel, så eleverne

Friskolebladet 4, 23. april 2015

føler, at de gør det rigtigt. ”Der er blevet arbejdet med både faglige og uddannelsesmæssige mekanismer. Der er f.eks. forskel på at arbejde i et casino og i en skønhedssalon. Det er første gang, at vi har ryddet skemaet en hel uge. Eleverne finder ud af, hvad der skal til for at trykke en avis, eller at man kan blive stresset af at arbejde på en restaurant. De fandt f.eks. ud af, at det var en god idé at lukke køkkenet en halv time før lukketid, så de kunne nå at rydde op”, fortæller Brian Salomonsen. I forbindelse med det aktuelle bytema har Brian arrangeret et møde med journalistgruppen af elever, der har arbejdet på avisredaktionen. Jeg tager en lille snak med dem for at høre om, hvordan det er at arbejde temabaseret. – Hvad har I lært om at være journalist? Ditte Maria (10 år): ”I starten troede jeg, det var let at finde på spørgsmål, men det er faktisk ret svært.” Christiane (9 år): ”Når der skal udgives en ny avis hver dag om morgenen, kan det være svært at nå det til tiden.” Isabella (13 år): ”Vi har haft lidt travlt, når avisen skulle samles. Så har vi haft et rundt bord, hvor vi løb rundt om bordet og samlede avisen. Det var også sjovt.” – Hvilke opgaver har I haft på avisen? Christiane: ”Vi har interviewet en hel masse. Vi har også interviewet engelske turister. Det var lidt svært.” Isabella: ”Vi var rundt i nogle forskellige butikker og spørge, om vi kunne lægge vores avis i deres butik, så ville vi reklamere for dem. Vi har også taget billeder.” – Hvordan er det at arbejde med et tema? Andreas (8 år): ”Det er mega fedt. Den første dag kunne jeg ikke vente 14 Friskolebladet 4, 23. april 2015

med at komme i skole. Først tænkte jeg, at det ikke ville blive fedt. Jeg troede først, at det ikke skulle være en rigtig by. At det var legemad, der var i restauranten. Men så var det rigtigt.” Isabella: ”Det er virkelig fedt. Det er aldrig det samme. I denne uge har vi f.eks. haft Jollars som penge. Så arbejder man med matematik på en anden måde. Man bruger matematikken uden at tænke over det.”

At være verdensborger i Jelling

Der er ingen tvivl om, at der er glæde at spore hos børnene, når man går rundt og besøger de forskellige butikker i den fiktive by Jellefri. Men jeg kunne godt tænke mig at høre mere om, hvordan man bliver til en verdensborger i Jelling. ”Vi vil danne nogle stærke børn, der har godt styr på sig selv på alle mulige måder – også dannelsesmæssigt, historisk og kulturelt. Vores dåbsattest er de to Jellingesten i baghaven. Vi har aftrykket lige udenfor døren, når vi kan se solen gå ned over Jellingestenene. Vi vil gerne dyrke vores danske traditioner og kultur i en nutidig forståelse af, at man heller ikke kan være et moderne menneske uden at indgå i det store verdensbillede. Vi lader vores temaer flytte ud i verden. Vores samlinger kan handle om alt fra, at broen uden for Horsens er blevet gravet fri over Gudenåen til, hvad der sker i USA. Vi folder indad og udad i hele vores praksis”, fortæller Brian Salomonsen. Da skolen havde tema om flyvning, fortæller Brian, at de inviterede en forælder ind, der er pilot. Der blev der set på radarbilleder over USA og snakket om, at der er tusindevis af fly, der ikke falder ned som en modvægt til fortællingen om de flykatastrofer, der fylder i medierne.

Der er også blevet arbejdet med et fængselstema med besøg i et dansk statsfængsel til historien om Alcatraz som et ikonisk, amerikansk kulturbillede. To elever og en lærer fra skolen har desuden været på De Vestindiske Øer i forbindelse med et Unesco skolenetværk. – Hvad betyder det for Jelling, at der er kommet en friskole? ”Det er et aktiv for byen. Vi er her, og vi gør en masse godt. Vi har henvendelser fra folk, der er villige til at flytte til Jelling efter det rigtige skoletilbud. Jelling er en by, der er i fin vækst i forvejen. Der er den gamle Jelling Musikfestival, nye caféer, indsats på turistdelen og et aktivt foreningsliv. Vi bliver bare endnu en god brik i det. Vi er også et aktiv for oplandet. Vi har ikke kun børn fra Jelling. Der er et godt og solidt opland i forhold til skolen.”

Ordene har betydning

– Hvordan definerer I jer som friskole? ”Forældrene har ud fra de præmisser, der ligger i friskoleloven, startet en skole. Vi forsøger os med de frihedsgrader, der er i at lave en friskole, og vi når i mål med det. I meget af vores praksis er vi meget grundtvig-koldske. Vi er det i forhold til, at vi gerne vil oplive. Det er den helt oprindelige tanke med ’væk med kanonskolen’ og ’ind med børnelivet’. Vi vil rigtig gerne have nogle børn, der har lyst til at gå i skole. Det er vi kommet langt med. Lærergruppen formår at bringe det i spil. Fortælling fylder, og ordene har betydning. Men vi er også nogle andre ting. Vi er på mange hylder.” – Hvor meget har din egen baggrund i friskoleverdenen betydet for skolen? ”Jeg bragte nogle grundtvig-koldske tanker i spil, da vi sad med vores

Casinoet i Jellfri.

masterrulle. Jeg ville gerne have, at vi skal tænde og brænde. Men målet i sig selv er ikke grundtvig-koldsk. Målet er at se på, hvordan vi når i mål med alt det, vi gerne vil – både det moderne og det klassiske. Det har selvfølgelig haft betydning for skolen, at det er blevet en med min baggrund, der er skoleleder. Lærerne og forældrene har ikke friskoleerfaringer. Så mit aftryk har noget at sige, men det læner sig meget op af de tanker, der var gjort.”

At gøre en tom fløj til en skole

Jane Rømsholdt Madsen er en af de tre lærere, der har været med til at starte skolen op. Hun var lærer på en folkeskole året inden, hun kom til Jelling Friskole. Hun havde fulgt initiativgruppens projekt på sidelinjen og syntes, at det var et solidt forarbejde, der blev gjort. Desuden tiltalte pædagogikken og læringssynet Jane. – Hvordan er det at arbejde på Jelling Friskole? ”Jeg er meget glad for at være

her. Jeg ville gerne være lærer her, men jeg synes også, at det er utrolig spændende at være med til at udvikle projektet og få tankerne til at blive til virkelighed. I starten var vi tre lærere og Brian, der gik rundt i en tom fløj og snakkede om, hvor de forskellige ting skulle være. Vi snakkede om, hvordan børnene skulle have det her på skolen, og hvordan de bedst lærer tingene. Jeg har været med til at se det hele vokse. Den indstilling og den energi som børnene kommer med, bruger vi også i vores videre udvikling i det at lave skole. Vi prøver at skabe, udvikle og danne en kultur, som børnene sætter pris på.”

Jane Rømsholdt Madsen i restauranten.

Slikbutikken.

– Hvordan vil du karakterisere jeres fag-faglige mål i forhold til, at I arbejder meget i temaer? ”Det er usædvanligt, at vi rydder hele skemaet som i denne uge. Men fagligheden fylder meget i bevidstheden hos alle lærere. Så finder man hver især noget, man kan bidrage med fag-fagligt til temaerne. I forbindelse med temaet om byen Jellefri, der har eleverne f.eks. fået brugt deres sprog i forbindelse med, at der skulle aftales, organiseres og skrives kontrakter. Det næste tema, vi skal arbejde med, er landbrug. Der kommer historie og geografi til at fylde meget.” – Hvad synes du om det store forældreengagement? ”Det er et kæmpe plus på flere planer. Det er stadig forældrenes skole. Det må det gerne blive ved med at være. De arrangerer alverdens ting. De arrangerede en stor MGP fest, fordi en af eleverne var med i MGP. Lærerne er velkomne til arrangementerne, men det er ikke et krav. Der har også været krabbekalas ved stranden, hvor forældre og børn fangede krabber og kogte suppe. Det Friskolebladet 4, 23. april 2015

er et stærkt fællesskab, der smitter af på børnene.” – Hvor går grænsen mellem lærernes og forældrenes territorier? ”Der er en god balance. Dagligdagen overlader forældrene trygt til os, men de hjælper gerne til. I dag havde vi brug for hjælp til opvasken i restauranten. Så kommer der nogle forældre og giver en hånd med. En far, der er god til at tegne, har holdt tegnekursus i SFO- og klubtiden. Nogle forældre har været med i løbet af skoledagen for at se, hvordan det fungerer, og så har de hjulpet til i løbet af dagen, hvis der har været noget.”

En aktiv forælder

I restauranten i Jellefri kan jeg købe forårsruller med ris og muffin sushi for mine nyerhvervede Jollars. Her møder jeg Anne Bøcker, som er gift med Kristian Bøcker, der er præst i Jelling Kirke. De har tre børn på skolen. En pige i 4. klasse og tvillinger i 1. klasse. Derudover har de en dreng, der skal starte i 0. klasse efter sommerferien. De har ikke været en del af initiativgruppen, men de har været med som forældre på skolen fra starten af. – Hvorfor har I valgt Jelling Friskole?

Anne Bøcker og hendes søn Andreas på besøg i restauranten.

”Vi har valgt friskole meget bevidst. Vi flyttede til byen Jelling og ville gerne bakke op om det lokale initiativ. Fra vores familie ligger friskoletraditionen os meget på sinde”, 16 Friskolebladet 4, 23. april 2015

siger Anne Bøcker. – Hvordan har det været at være forældre på en nystartet skole? ”Det har været fantastisk. Der er ikke langt fra tanke til handling. Man bliver hørt, og der bliver set på det enkelte barn på hver sin måde. Vores ældste er meget kreativ. Hun får lov til at udvikle den kreative side. Det bliver imødekommet.” – Hvad gør I for skolen? ”Jeg læser til lærer, og så arbejder jeg her på skolen i vikartimer, hvis der er sygdom. Min mand har holdt morgensamlinger, fordi han er præst i byen. Han har f.eks. fortalt om påske. I forældregruppen har vi snakket om, hvordan vi bedst støtter op om skolen ved at bruge de kræfter, der er. Vi har talt om, at vi måske kunne lave et kartotek over forældrene, så man ved, hvilke ting folk kan byde ind med. Der er f.eks. en, der kan lave PR, fordi han i forvejen er reklamemand. Man skal kunne byde ind med sine spidskompetencer. Det får vi meget lov til her.” Anne meldte sig fra starten af ind i aktivitetsudvalget. Hun syntes, at det var vigtigt, at man som forældre kunne styrke og fritage lærerne fra nogle ting, så de kunne fokusere på opstarten med at få en skole til at køre. Forældrene har arrangeret skolefester, fællesspisning og Sankt Hans. ”Sankt Hans er den eneste tradition, der har været tilbagevendende indtil videre”, griner Anne. Hun fortæller, at en fra bestyrelsen har et stort område med jord, hvor eleverne selv kan dyrke grøntsager og høste dem. Det var der, at aktivitetsudvalget besluttede at arrangere den første Sankt Hans fest i juni måned 2013, hvor skolen startede op i august. På den måde kunne folk lære hinanden lidt at kende inden skolestart. Den årlige fælles lejr for hele skolen bliver også holdt det

Journalistredaktionen: Andreas (8), Ditte Maria (10), Christiane (9), Isabella (13).

Restauranten i Jellefri.

samme sted. ”Så var der nogen, som overnattede i haverne. De små sov i køjesenge indenfor, og de store i telte udenfor. Tre grupper af børn sov på hø i stalden”, fortæller Anne. For Anne er det vigtigt, at forældrene er med til at styrke friskoletraditionen, så folk kan blive rustet til at blive en friskole sammen. Det kan man gøre ved at møde op til fællesarrangementer som rengøringsdagen, hvor garderoben blev malet i flotte farver. ”Forældrene er gode til at byde ind. Der er blevet leveret en masse tøj til tøjbutikken her i byen Jellefri i denne uge. Hvis man vil se noget ske, skal man også selv byde ind”, siger Anne. Da jeg endnu engang går på stien mellem palisaderne og forbi gravhøjene ned mod stationen i Jelling, har jeg en klar fornemmelse af, at Jelling Friskole, som byen Jelling, formår at forene nutid og fortid. Jelling Friskole er en skole i udvikling og vækst med stærke initiativrige kræfter, der både tænder på og brænder for det at lave en skole, hvor børn bliver oplivet af at gå.

60 lilleskoler pĂĽ vej

Frikvarter pĂĽ Hareskovens Lille Skole.

Ă&#x2DC;vrige billeder fra Roskilde Lille Skole.

Friskolebladet 4, 4, 23. 23. april april 2015 2015 Friskolebladet

Land & by Demografi og tradition Af Claudi Clausen. Friskolerne er opstået på landet – for mere end halvandet hundrede år siden. Lilleskolerne er opstået i byerne – for lidt over et halvt århundrede siden. Historie, geografi og mange andre ting er forskellige. Skolerne er også forskellige inden for de to skoleforeninger, Lilleskolerne og Dansk Friskoleforening. Holder vi os til de store linier, d.v.s. flertallet af skolerne indenfor de to foreninger, så gælder modsætningen mellem land og by stadig. Friskolernes længere historie gør også, at de fleste friskoler er mere traditionsorienterede end lilleskolerne. Friskolerne, specielt de grundtvig-koldske, har deres historiske og ideologiske rod i midten af 1800-tallet, mens lilleskolerne har deres pædagogiske rod i midten af 1900-tallet. Friskoler synger morgensang og salmer i fællesskab, når dagen begynder, fordi det gør man, mens lilleskoler synger, hvis det bliver demokratisk indstillet på et fællesmøde og derefter besluttet efter demokratiske principper, hvor hver person har en stemme, børn som voksne. Det giver også en kulturel betinget forskel i voksenrollen. De voksne i friskolerne opfatter sig som myndige, der har pligt til at tage ansvar for at overdrage et kulturelt og traditionsrigt stof til næste generation, mens de voksne i lilleskolerne mere tager udgangspunkt i voksne og børns fælles og ligeværdige tilstedeværelse i tiden nu - med henblik på fremtiden, som vi ikke kender. Det ved friskolefolkene selvfølgelig også og arbejder lige så innovativt pædagogisk ud fra det præmis, men (ofte) med et større fokus på, at hvis vi skal frem, skal vi have bagagen med.

18 Friskolebladet 4, 23. april 2015

Halvrimmen, Nordjylland.

Friskoler og lilleskoler

Friskoler er en pragmatisk betegnelse for skolekredsene ved de fri grundskoler, der er medlemmer af Dansk Friskoleforening. Lilleskoler er frie grundskoler, der er medlemmer af foreningen Lilleskolerne. Ved lilleskolernes forventede kollektive indmeldelse i Dansk Friskoleforening i juni, ændrer foreningen navn til Lilleskolernes Sammenslutning. Lilleskolerne vil derefter være medlemmer af både Dansk Friskoleforening og Lilleskolernes Sammenslutning. Betegnelserne i sig selv bidrager ikke til klarhed. Paradoksalt nok er den gennemsnitlige lilleskole større (160 elever) end den gennemsnitlige friskole (125). Og lilleskolerne fokuserer mere på individets frihed end friskolerne, der vægter fællesskabet højt. Men ser man på skolernes og foreningernes formuleringer om dannelse, barndommens egenværdi og hjemmenes indflydelse, så er lighederne slående på tværs af foreningerne.

Friskolerne

Forskellene på skolerne indbyrdes

København.

i de to skoleforeninger er stor, men nok størst blandt friskolerne. De fleste friskoler vedkender sig et grundtvig-koldsk grundlag eller tilknytter sig til den grundtvig-koldske skoletradition. Det er dem, der som adelsmærke har fælles morgensang, nogle beder endda Fadervor, selv om det er de færreste. Mange er uden eksplicit kristen tilknytning, men fastholder traditionen. Alle Rudolf Steinerskoler er også med i Dansk Friskoleforening, men skolerne har også deres egen sammenslutning og samarbejder også med andre Rudolf Steinerskoler internationalt. Alle de tosprogede friskoler for familier af udenlandsk oprindelse er også med i Dansk Friskoleforening. Der er også frie grundskoler, der driver skole efter Ron Hubbards principper. Balletskolen i Holstebro er med, og enkelte skoler med en særlig tilknytning til kristne, kirkelige retninger. Og for at gøre forvirringen større, så er der også skoler, der ligner provatskoler eller lilleskoler til ukendelighed, ligesom lilleskolerne rummer skoler med betegnelsen "friskoler".

Det skal man holde sig for øje, når man sammenligner. Alle sammenligninger er generelle og grove, og der vil i alle tilfælde kunne findes skoler indenfor de to foreninger, som slet ikke passer ind i billedet.

Lilleskolerne

Alle lilleskolerne er grundlagt efter 1952. Ingen af dem har derfor som nogle friskoler haft 150 års jubilæum eller mere. De har også det til fælles, at de udspringer af reformpædagogikken og er som udgangspunkt antiautoritære. Der er derfor større overensstemmelse i det pædagogiske udgangspunkt blandt lilleskolerne end blandt friskolerne, som ikke har noget egentligt fælles pædagogisk udgangspunkt, men nok nogle fælles værdier, traditioner og pejlemærker, som den enkelte skole kan vægte forskelligt.

Land og by

På Geodatastyrelsens befolkningsfremskrivning (til højre) er landets kommuner opdelt efter, om de kan forvente et faldende eller stigende befolkningstal frem mod 2024. De grå kommuner vil opleve en afvandring og dermed faldende befolkningstal, mens de blå vil opleve en vækst i befolkningstallet. Der sker m.a.l. en afvandring fra de grå kommuner til de blå. Sammenholder man denne prognose med et kort over, hvor Dansk Friskoleforening og Lilleskolerne har deres skoler, er det slående, at friskolerne overvejende ligger i de grå områder og lilleskolerne i de blå. Der er selvfølgelig mange undtagelser, men alligevel er billedet ikke til at tage fejl af. Mange nye friskoler opstår i disse

år i de grå kommuner som konsekvens af, at de betrængte kommuner lukker små lokale folkeskoler. Der oprettes ganske vist også helt nye friskoler i byerne og i de blå "vækstområder", og enkelte lilleskoler er også oprettede i de grå kommuner, men i det store billede er forskellen ikke desto mindre klar. Ved lilleskolernes indmeldelse i Dansk Friskoleforening bliver medlemsskolerne derfor mere jævnt fordelt. På det praktiske plan betyder forskellene mellem friskolernes og lilleskolernes placering på danmarkskortet, at det i en vis udstrækning også er to kulturer, der skal finde sammen, en kultur med basis på landet og en med rod i byen.

Otte skoleforeninger

Ud over Dansk Friskoleforening og Lilleskolerne findes der seks andre skoleforeninger indenfor de frie grundskoler: Danmarks Privatskoleforening, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Efterskoleforeningen, Foreningen af Kristne Friskoler, Private Gymnasier og Studenterkurser. Foreningen af Katolske Skoler i Danmark er ikke en selvstændig skoleforening, men en sammenslutning tilknyttet privatskolerne ligesom Rudolf Steinerskolerne og det kommende Lilleskolernes Sammenslutning indenfor Dansk Friskoleforening.

Friskolebladet 4, 23. april 2015

Største tilgang af nye skoler til Dansk Friskoleforening nogensinde

Friskole

Lilleskole

Første skole

1852 Dalby Friskole (ved Kerteminde)

1949 Den Lille Skole (Lyngby)

Største skole

Odense Friskole (529)

Byens Skole (430)

Antal skoler

266

Antal elever

34.910

9.599

60 nye skoler vil sætte sit præg på friskoleforeningen

Resultater af pengeindsamling efter sælger

Kolonne, søjle- og lagkage diagrammer sammenligner værdier i en enkelt kategori, f.eks. antallet af produkter solgt pr. sælger. Lagkagediagrammer viser hver kategoris værdi som en procent af det hele.

DELTAGER

SOLGTE ENHEDER

Dansk Friskoleforening nu

270

Lilleskolerne

Hvis lilleskolerne beslutter kollektivt at melde sig ind i Dansk Friskoleforening, vil det være den største samlede tilgang nogensinde. Når der er repræsentantskabsmøde Til sammenligning er der 14 Steinerskoler, som også har deres egen i Lilleskolerne den 24. april – en sammenslutning ved siden af medlemskabet af Dansk Friskoleforening. uge efter Dansk Friskoleforenings landsmøde, foreslår bestyrelsen, at Dansk Friskoleforenings nuværende skoler lilleskolerne samlet melder sig ind Lilleskolerne Dansk Friskoleforening Lilleskolerne i Dansk Friskoleforening. Vedtages Lagkagediagram forslaget, skal det vedtages igen på Antal en ekstraordinær generalforsamling skoler 300 den 30. maj, da der er tale om en Resultater af pengeindsamling efter sælger 18 % Med forKolonnediagram 23 % Lilleskolervedtægtsændring. Vedtages Kolonne, søjle- og lagkage diagrammer DELTAGER SOLGTE ENHEDER 300det igen, venteligt 60 ne vil dersammenligner værdier i en enkelt kategori, f.eks. som det forventes, kan alle 60 lilDansk Friskoleforening nu 35.000 nye skoler 200 antallet af produkter 270 solgt pr. sælger. med udgøleskoler blive optaget i Dansk FriskoLilleskolerne 9.500 i Dansk Lagkagediagrammer viser hver kategoris værdi som en 225 re 23% af leforening i begyndelsen procent af juni.af det hele. Friskoleforforeningens Det vil være den største samlede 100 ening vil 77 % skoler. 150 82 % indmeldelse i foreningens historie. der være Det får konsekvenser for både lil326 skoler Lilleskolerne Dansk Friskoleforening leskolerne og friskolerne. 75 i alt. Lagkagediagram

Antal 0 elever Dansk Friskoleforening nu Lilleskolerne 40.000 Repræsentantskabet er lilleskolerElevtallet nes øverste myndighed, som vælved fri30.000 ger bestyrelsens syv medlemmer, skoleforgodkender regnskab, budget og Kolonnediagram eningens 20.000 kontingent og lægger den 40.000 polititilknyttede ske linje. skoler vil 35.000 10.000 Hver medlemsskole30.000 har en stige fra stemme på repræsentskabsmø34.910 til derne, men møderne er åbne for 44.509. 20.000 alle interesserede. Skolens bestyrelse udpeger skolens repræsentant. Formand er Søren10.000 Hansen. 9.500

20 Friskolebladet 4, 23. april 2015

Dansk Friskoleforening nu

Lilleskolerne

Ud af det samlede elevtal vil lilleskolernes elever udgøre 27%, fordi skolerne gennemsnitligt er større end friskolerne.

21 %

27 %

73 %

79 %

Dansk Lillesk

Data: Fordelingssekretariatet 10. april 2015

60.000 52.269

Antal elever i de frie grundskolers foreninger

50.000

45.177

40.000 34.910 30.000

Der går i alt 111.725 elever på de frie grundskoler. (Dertil kommer ca. 28.000 elever, som afvikler deres skolegang på efterskolerne. M.a.o. går ca. 140.000 grundskoleelever på en fri skole.)

20.000 9.599

10.000

7.185

5.779

1.211

ng ne ng ler ser ein fter eni koler oreni risko erkur ver g e ler. h n i f s F c t e en ren ko o ole istne pra Lill tsk tud efo lilles r risk dS l a S K F n v o i g r o l- u risk alle nsk sP er k F se af Da chu ark s asi S n n m r n Da eldel ym che Da eG m uts t e a v D ind Pri en r lefo

300

Antal skoler

250 200

Der er i alt 532 frie grundskoler i Danmark. (Dertil kommer omkring 260 efterskoler.)

150 100 50 266

138

326

in ng ng ne ler fter ser ere eni koler oreni risko erkur g e ler. v n h i f s F e ac ren ko ent ole istne o Lill Spr efo lilles tsk tud r l risk d a S K F o n v g Pri risk alle l- u nsk ro hu k F se af rks sie Da c s a a S n n r nm Da eldel ym che Da m eG uts t e a v ind D Pri en r lefo

I begge ovenstående "i alt"-sammentællinger er indregnet 8 skoler, som per 10. april ikke var registreret som tilmeldt en skoleforening).

Friskolebladet 4, 23. april 2015

Lilleskolerne

Hvis du vil lave en skole og have tilskud, så træder du ind i en ramme, som er friskoleloven. Der gælder nogle spilleregler, hvor det i den sammenhæng er ligegyldigt, hvad skolerne skriver i deres vedtægter. Sagens pragmatik For 50 år siden var der gør ideologiske overvejelser mere med arbejdsweekligegyldige på det politiend, hvor man skulle drikke ske plan. nogle øl. Det er vendt rundt. Friskolerne og lilleskolerne har måttet professionalisere sig – bl.a. af pres ovenfra. Og hvis de ikke havde gjort det, havde de ikke I friskolerne synger man overlevet. morgensang, fordi det gør man. I lilleskolerne synger man morgensang, hvis det foreslås, og man har diskuteret det og blevet Vi har i Lilleskolerenige om, at man skal synge ne ikke nogensommorgensang. helst kriterier for, hvem der kan sidde i foreningens bestyrelser. De behøver ikke være forældre, de behøver overhovedet ikke at have noget med skolen at gøre. Dem, der stilles op, kan vælges. Vi har tillid til, at Repræsentantskabet vælger Tilslutning til friskolefordem, der er bedst egeningen kan give energi til nede. både lilleskolerne og til friskoleforeningen. Der er skoler med rigtig meget energi og krudt – og de kan være brændstof til netværk mellem skoler, der er forskellige.

De frie grundskoler er med deres øgede antal fra 6% til nu 16% blevet mere mainstream. Jo større del af sendefladen vi fylder, jo mere bliver vi en del af skoletilbudet. Man er der som skole, fordi man passer ind i den socioøkonomiske niche.

22 Friskolebladet 4, 23. april 2015

Peter Højgaard Pedersen. Sekretariatsleder ved Lilleskolernes sekretariatet i København.

Lilleskolerne er i dag ikke noget ideologisk projekt. I stedet for at opleve at være enige handler det om at blive enige om at nå til enighed. For ellers må skolerne lukke.

Kommer man rundt på friskolerne, hænger der mange steder billeder af de store tænkere. Der hænger ingen på lilleskolerne. Der er ingen koryfæer.

Lilleskoleforeningen har hidtil påtaget sig for mange opgaver. Det kan nu gå to veje: At medlemmerne opdager, at Lilleskolernes Sammenslutning er ligegyldig – eller den får en central rolle i forhold til pædagogikken.

Lilleskolerne er svar på nogle overordnede moderniseringsbølger i samfundet. De udgør enten alternative miljøer, eller de er på forkant, eller de er udtryk for den kreative middelklasse. Hipstere i dag laver lilleskoler.

Lilleskolerne

Da Lilleskolerne blev en selvstændig forening i 70'erne, var det stadig en forening, der var del af en bevægelse. Sådan er det ikke i dag. Der er mange, der bare arbejder på en lilleskole.

Frie skoler, der ikke forholder sig til friheden, kommer i vanskeligheder. Der mangler retning, når der skal prioriteres. Det bliver tandløst. Jo færre ressourcer, desto større engagement kræves der.

Søren Hansen. Formand for Lilleskolerne.

Dansk Friskoleforening

Det var godt, vi startede foreningssamarbejdet på sekretariatsniveau. Skolerne har oplevet, at når de ringede til sekretariaterne, så fik de kontakt til konsulenter fra enten friskole- eller lilleskoleforeningen. Det praktiske niveau omkring sekretaFriskolerne har deres rod riatssamarbejdet har luget i landbrugssamfundet, hvor mange bekymringer og de traditionelt associeres med fordomme ud. efter- og højskoler. Der er tale om en historisk tradition. Lokalt er landområdernes nye friskoler udtryk for et demokratisk overskud, en Når vi som forening vokmodkultur mod den gældenser fra 270 til 330 skoler, de centraliseringstrend. så er vi ikke blevet 330 ens skoler. Hvis der kommer flere sammenslutninger under den foreningsmæssige paraply, så vil det tydeligegøre, at Dansk Friskoleforening er en bred vifte af skoler. Hvis der er nogen, der tænker, at Dansk Friskoleforening er en grundtvig-koldsk skoleforening, så gælder det ikke længere. Og det har foreningen vist aldrig været. Det er godt, at folkeskolen har fået sin folkeskolereform. Det kan være, folkeskolen var kørt træt. Den har brug for at forny sig. Det har vi også indimellem på friskolerne. De enkelte folkeskoler får lov til at profilere sig mere. Den mulighed skal friskolerne forholde sig til.

Kommunerne må ikke bruge friskoleloven til at lave kommunalpolitik ved at lade nyoprettede friskoler overtage kommunenens forpligtelser. Så lever kommunen efter min mening ikke op til sine forpligtelser. Men der oprettes stadig mange nye friskoler alene ud fra et alternativt ide- og holdningsgrundlag.

Peter Bendix Pedersen Formand for Dansk Friskoleforening.

Friskolebladet 4, 23. april 2015

På trods af forskellighederne, kan man – også på Roskilde Lille Skole - opleve de oprindelige lilleskoletanker: At børnelivet er et selvstændigt liv, der ikke kun skal være en forberedelse til voksenlivet. At skolens liv og arbejdet med børnene skal ses som en forlængelse af hjemmets liv. At det kreative og musiske i pædagogikken har en særlig betydning for børn. At børnene skal inddrages i skolens kultur og demokrati.

Roskilde Lille Skole så dagens lys i 1964. Til at begynde med blev der kun undervist elever til og med 7. klasse, men via en udbygning kom der i 1986 en overbygning til, og nu tilbydes skolens ca. 250 elever undervisning fra børnehaveklasse til 10. klasse.

Roskilde Lille Skole

Tekster fra Roskilde Lille Skoles hjemmeside: roskildelilleskole.dk Billederne er også alle fra Roskilde Lille Skole.

Roskilde Lille Skole er en skole, hvor den stærke faglighed understøttes af musiske fag, kreative arbejdsformer og en tryg skolekultur. Vi udvikler det enkelte barns talenter og anvender læringsformer, der træner evnen til nytænkning, kreativitet, omstillingsparathed og innovation. Vi lærer børnene at tænke og handle på nye måder, der skaber nye indsigter. For os er kreative processer dem, hvori børnene finder på nyt, der er nyttigt. 24 Friskolebladet 4, 23. april 2015

Lær for livet 1

STYRK DIN FAGLIGHED OG GØR EN FORSKEL! Kom med som underviser på Lær for Livets Learning Camp for anbragte børn i alderen 10 til 13 år i uge 27 og 28. Du får konkrete erfaringer med og viden om: - Nyeste viden om og metoder til undervisning af udsatte børn - Brug af leg, bevægelse og intensive læringsforløb i din undervisning - Afdækning af børns læringsstile og undervisning med afsæt i dem Campen giver dig også netværk, faglig sparring og erfaring med teamledelse. Læs mere på www.laerforlivet.dk/job

AFS

BLIV KLOGERE PÅ VERDEN Lær en anden kultur indgående at kende og få et ekstra familiemedlem. Du kan blive værtsfamilie i en kort eller længere periode men uanset hvad varer oplevelsen hele livet! Udvekslingsstudenterne er mellem 15-18 år og kommer til Danmark fra august 2015.

WWW.AFS.DK Friskolebladet 4, 23. april 2015

Lilleskolen i de smukke omgivelser Af Maria Boesen Tidligere friskolelærer, cand. pæd. i dansk og journalist

Hvad tænker du på, når du hører ordet lilleskole? Fordommene er måske noget med en venstreorienteret opdragelse af børn, der tager udgangspunkt i at synge og spille teater dagen lang. Dette billede er naturligvis meget unuanceret. I Friskolebladet ønsker vi at lære lilleskolerne bedre at kende. Vi går i fremtiden tættere på lilleskolerne og deres dagligdag som en naturlig del af lilleskolernes kollektive indmeldelse i Dansk Friskoleforening. Jeg har besøgt Hareskovens Lilleskole for at høre om, hvordan en typisk hverdag ser ud hos dem. Her har jeg bl.a. talt med Claus Engelund, der har været lærer på skolen i 36 år. Claus kan fortælle om udviklingen inden for lilleskoleverdenen og inden for Hareskovens Lilleskole. Dette er et godt udgangspunkt for at lære lilleskoleverdenen bedre at kende.

26 Friskolebladet 4, 23. april 2015

Afslapning i frikvarteret.

”Den første lilleskole i Danmark er Den lille Skole i Bagsværd. I 1965, efter 12 år med meget stor søgning, foreslog skolelederen derfra nogle forældre selv at lave en lilleskole, da de ikke kunne få optaget deres børn på skolen i Bagsværd. Dette blev til Hareskovens Lilleskole, som oprindeligt startede med at hedde Skovlunde Lilleskole, fordi den havde til huse i nogle selskabslokaler i Skovlunde. Jens Juul blev ansat som skoleleder og var den eneste lærer. Efter 1 år fik skolen flere lærere og elever samt sin nuværende adresse tæt ved Hareskoven. For 3 år siden lavede vi en overbygning”, fortæller Claus Engelund. – Var Hareskovens Lilleskole oprindelig politisk orienteret? ”Ja, det var kommunistiske og socialistiske forældre, der startede sko-

len. Alt blev besluttet i fællesskab, og alle skulle tage alle beslutninger. Jeg blev

Claus Engelund hjælper til med at smøre mad til frokost sammen med klassen.

ansat i slut-70’erne, og der var en meget flad struktur. Jens Juul fik dog efterhånden gjort op med det. Han sagde, at skolen ikke skulle bygge på socialistiske ismer og idéer. Skolen skulle handle om det rige børneliv og bygge på reformpædagogiske tanker. Det humanistiske menneskesyn

Fodbold i spisefrikvarteret.

skulle herske på skolen, og der skulle være plads til alle, lige meget hvor man kom fra politisk. Børn i sig selv er jo ikke politiske. Så skolens værdigrundlag er nu apolitisk og handler om at favne det hele menneske – både fagligt, socialt, musisk/kreativt og følelsesmæssigt”, siger Claus. Claus Engelund er primært lærer i indskolingen. Udover at være børnehaveklasselærer underviser han i musik og bevægelse fra 1. klasse og op til 7. klasse. På Hareskovens Lilleskole hedder det børnehaveklasse og ikke 0. klasse, for som eleverne siger, kan man ikke være et nul.

Fællesskab i børnehøjde – Kan du fortælle om jeres årlige fælleslejr for alle klasserne fra børnehaveklasse til 6. klasse?

Skolens hovedindgang.

”Vi er afsted 5 dage. De store på lejren, 5.-6. klasse, tager afsted et par dage før og bygger lejren op. De har mange pligter og funktioner. De skal tage sig af de små. Inden lejrskolen er de store i en slags praktik hos de små. På lejren bliver grupper af små elever på 5-6 stykker så ’passet’ af to store elever. Så sørger de for, at de små får børstet tænder og finder bamsen frem. De store har bedt os voksne, om vi ikke kan holde os væk. Selvfølgelig har vi nattevagterne, men de tager ansvaret på sig. En stor del af det at indgå i et fællesskab starter på den lejr”, fortæller Claus. – I arbejder i værksteder på lejren? ”Ja, børnene er med til at sætte de ydre rammer og skabe interessefelter. Vi tilbyder en masse værksteder f.eks. mad på bål, boldtræning,

avishold og rollespil. Børnene vælger et værksted hver morgen ved flagstangen. Som lærer skal man være omstillingsparat, hvis man har planlagt et værksted, der ikke bliver til noget. Værkstederne har indflydelse på, hvilke rum man kan skabe efterfølgende hjemme på skolen. Et år var rollespil et meget stort hit, så blev fortælling og fantasy noget, som vi arbejdede videre med.” – Hvordan forløber et typisk skoleår? ”I lilleafdelingen bliver året delt op på den måde, at der er en ligelig vægt af det faglige, det sociale og det musisk/kreative. De 2 første måneder går meget med det sociale – bl.a. med den store fælleslejr. Efterfølgende er der en opstartsperiode med det faglige i klasserne. Det er en amøbeperiode. Bagefter skal børnene anvende noget af det, de har lært og formidle det overfor hinanden f.eks. i en teaterforestilling. Så trækker vi os tilbage i klasserne igen med det fag-faglige. De små skal f.eks. lære det rytmiske alfabet. Så åbner vi igen op med arbejdende værksteder.”

Formidling og elevdemokrati

Claus fortæller engageret og rutineret om dagligdagen på skolen. Han fremhæver, at vekselvirkningen mellem undervisningen i klasserne, værkstederne og teaterforestillinger gør, at eleverne pludselig kan glæde sig til at skulle have matematik på skemaet. Omvendt kan de glæde sig over at skulle anvende det, de har lært. I forbindelse med skolens 50 års jubilæumsfest den 25. april arbejder hele skolen på at bygge en kæmpestor fest op med bl.a. arbejdende værksteder og karneval. Formidling er en væsentlig del af dagligdagen på Hareskovens Lilleskole. Dels som et redskab til at anvende det tillærte faglige stof Friskolebladet4,4,23. 23.april april2015 2015 27 Friskolebladet

– men også som en del af den oprindelige lilleskoletanke med, at eleverne skal inddrages aktivt i skolens kultur og demokrati. Dette sker bl.a. via Børnerådet på skolen, som fungerer som en slags udvidet elevråd. ”Børnerådet har midler i skolens budget og i skolens støtteforening. På den måde kan eleverne undersøge, hvad et fodboldmål koster, hvis de vil have det. De lærer den demokratiske proces i, at man skal tage nogle beslutninger på tværs”, siger Claus. På lilleskolernes hjemmeside karakteriseres lilleskolernes generelle profil ud fra de tre aspekter læring, skolekultur og dannelse. Under skolekultur vægtes det, at både elever, medarbejdere og forældre er aktive deltagere i skolens liv og udvikling. Et af de områder, hvor lilleskoler måske adskiller sig fra andre friskoler, er i forhold til den store vægtning af elevmedbestemmelse og - deltagelse. Jeg har snakket med skoleleder Frank Jensen på Hareskovens Lilleskole om, hvordan skolens vi-kultur gør sig gældende her, og hvorfor det er vigtigt.

forældre – det er kernen i det”, siger Frank Jensen. – I har en udpræget vi-kultur?

ning. Det giver engagement. Man kan glæde sig over, at det går godt for andre. Det giver overskud i hverdagen, og det er vi-kulturen med til at skabe”, siger Frank.

Det selvstændige børneliv

Frank Jensen.

”Ja, vi værner om den kultur og den gode stemning. Vi er sammen om at skabe skolen – både forældre, lærere og elever. Vi er et vi, og det understøttes via forskellige traditioner. Vores store fødselsdagsfest i forbindelse med vores 50 år jubilæum bliver f.eks. arrangeret af forældrene. Det er vigtigt, at der er en god stem-

Som en del af de oprindelige lilleskoletanker lægger Hareskovens Lilleskole også vægt på det selvstændige børneliv. Det praktiseres bl.a. via børnehusmøderne, hvor børnehaveklasse til 6. klasse og lærere samles hver fjortende dag. Overbygningen deltager også – men ikke fast. På møderne skiftes elever fra 5.-6. klasse til at være ordstyrere. De står for dagsordenen. Et møde kan handle om alt fra, om nogen har mistet noget til fejring af fødselsdage, og måske vil en klasse fortælle om noget nyt, de har lært. ”Børnehusmøderne har en todelt

At værne om vi-kulturen

Frank Jensen har været skoleleder på Hareskovens Lilleskole i 5 måneder. Han har en baggrund på 16 år i folkeskolen, hvor han kommer fra en lederstilling på en stor folkeskole med 700-800 elever. Med skiftet til lilleskoleverdenen fortæller Frank, at det er rart at være fri for politiske dagsordener, og at ledelsesrummet på den måde er blevet udvidet. Han trives med de værdier, der er forbundet med det at være lille, og at der ikke er langt fra idé til handling. ”Det handler om at skabe det gode børneliv, og så er en del af grundlaget, at man gerne vil være lille. Den familiære, hyggelige stemning, nærværet og den tætte kontakt med

28 Friskolebladet 4, 23. april 2015

Bordfodbold i overbygningen.

Åben børnegennemgang

Leg i frikvarteret.

Der hentes mad til smørselv-frokost i køkkenet.

funktion. Dels lærer børnene demokratiet at kende. Men de lærer også at turde at stille sig op og fremlægge og argumentere. Skolen har et motto, der hedder: ’Jeg kan, jeg vil, jeg tør i hvert fald prøve’. Det bliver sagt mange gange. Børnehusmøderne giver mulighed for at komme til orde. En dag havde en dreng fra en af de små klasser taget mod til sig bare for at sige ’god weekend’”, fortæller Frank. – Hvorfor er det vigtigt? ”Hvis du ser på verden med den forandring, der er hele tiden, så er det at kunne sige sin mening og hvile i sig selv magtpåliggende. Der er mange mennesker derude, der vil noget med en. Når vi sender eleven herfra, så skal han turde tro på sig selv og have mod til at være sig selv.” – Kan man ikke blive hørt for meget som barn? ”Jo, selvfølgelig kan man det. Det handler ikke om, hvad de selv vil, eller om de har lyst til at skrive eller

ikke. Det er en oplæring i, hvordan man kan blive hørt på en formel måde. Eleverne bliver opdraget til demokratiet med en imødekommenhed. Man kan ønske noget, men det er ikke sikkert, at det går i opfyldelse. I øjenhøjde bliver man respekteret for den, man er. Det er ikke rundkredspædagogik. Det handler om at lære demokratiets vilkår at kende. Men det er vigtigt, at børnelivet har en værdi i sig selv. Skoledebatter handler tit om, at elever skal lære noget, fordi vi har Kina i nakken. Det er også en del af det at drive skole. Men man skal også have øje for, at der ligger en værdi i det frie ved at give barnet plads til at udfolde sig selv. Vi vil gerne lære vores elever en form for frustrationsrobusthed. Det er vigtigt at kunne skabe sig et godt liv og at kunne orientere sig i sit liv. De skal tro på sig selv og udvikle en identitet, hvor det er i orden at være sig selv”, siger Frank.

Forældrene er en lige så stor del af vi-kulturen på skolen som eleverne og lærerne. Dette ses blandt andet ved den åbne børnegennemgang, der praktiseres fra børnehaveklasse til og med 4. klasse. I stedet for et klassisk forældremøde, så mødes en klasses forældre og lærere på et årligt møde. Her gennemgås hver enkelt elev for alle i en samlet flok. ”Der er en tro på, at alle forældre er i stand til at håndtere det, der bliver sagt. Man tager hensyn og hjælper hinanden. Den åbne børnegennemgang er medvirkende til at skabe et godt klassemiljø. Det gør, at forældrene engagerer sig i hele klassen og ikke kun i deres egne børn. Der bliver skabt en forståelse af, at man er en del af et fællesskab, der er vigtigt. Kendskabet til hinandens børn øger ansvarligheden hos forældrene”, fortæller Frank. Gennem hele skolegangen fra børnehaveklasse til 9. klasse arrangerer forældrene for de enkelte klasser også hytteture hvert år for elever og forældre sammen for at styrke trivslen i klassen. I dagligdagen bliver der hevet forældreressourcer ind, hvor der er brug for dem. ”Forældrene sætter pris på, at vi bruger dem, og at de er med til at sætte deres præg på skolen. Det er en væsentlig del af skolens selvforståelse og succes”, siger Frank. En af skolens traditioner er også, at 5. klasserne hvert år på egen hånd tager ud og besøger forskellige forældres arbejdspladser og interviewer dem om deres arbejde for herefter at formidle det hjemme på skolen.

Musik skal der til

– Musikken er også en væsentlig del af jeres profil? ”Ja, det er skolens stærkeste profil. Vi har et meget aktivt musikliv. Vi

Friskolebladet4,4,23. 23.april april2015 2015 29 Friskolebladet

har masser af sang, teater og seancer, hvor eleverne optræder for hinanden med øvede numre. Mange musikere vælger simpelthen, at deres børn skal gå her. Vi har dygtige musiklærere, og vi prioriterer musikken og bruger den i mange sammenhænge. Man kan vælge musik som linjefag i overbygningen, og det er en høj kvalitet. Det lyder professionelt”, siger Frank. I forbindelse med det aktive musikliv på skolen, har jeg talt med Mads Hedegaard, som er overbygningslærer på skolen. Udover en læreruddannelse har han en uddannelse fra Musikkonservatoriet. Som barn gik han selv på en lilleskole og var ikke i tvivl om, at det var sådan en skole, han ville arbejde på som lærer. – Hvad er det, der tiltaler dig ved lilleskolemiljøet? ”Det er det lille, nære miljø. De store har ansvar for de små. Alle kender hinanden. Det sociale spil i det at være en lille enhed er alfa og omega. Der er mere åbenhed og plads til at tænke ud af boksen i forhold til de ikke bogfaglige fag. Man kan have flere kreative fag og længere teaterforløb”, siger Mads Hedegaard.

være, at hvis vi ville have nogle store indendørsplanter i fællesrummet, så kunne vi lave reklamespots for en planteskole, som så gav os nogle planter. Vi vil gerne have, at eleverne er dygtige og klarer sig godt, men vi er også meget interesserede i det hele menneske. I overbygningen vælger de linjefag for et år, så de kan fordybe sig. De kan vælge KreArt, udeliv, musik eller teater/medie. Den musisk/ kreative del er godt repræsenteret. Men man kan også få kreativiteten ind i matematik. Man kan f.eks. evaluere et matematikemne med videodokumentation. Det er en anden måde at præsentere et arbejde, som man har siddet med i en bog.”

Fællesskab i overbygningen

– Hvordan vil du karakterisere fællesskabet i overbygningen?

”De store skal være rollemodeller for de små. Hvis man ser et teaterstykke, de små har lavet, så klapper man af hinanden. Vi er der for hinanden. Men der er også en skillelinje fra resten af skolen og op til overbygningen. Når 7. klasse kommer i overbygningen, træder de ind ad en ny dør. Der skal tages godt imod dem, og derfor tager hele overbygningen på introtur en uge. Det er både en faglig og social tur. I år var vi på en vandretur til Sverige, hvor det primære mål var at blive rystet sammen. Den faglige del var selve forberedelsen – at regne ud hvor meget mad man kan bære på, lave madgrupper og bage loganbrød. Et andet år var vi i Thy. Her skulle vi ud og opleve ting, og bagefter skulle eleverne lave et produkt om noget, som de blev præsenteret for på lejren – f.eks. vindenergi, Thy-lejren eller udkants-Danmark. Derudover

Mads Hedegaard hjælper elev.

– Hvordan fungerer overbygningen på en lilleskole? ”Vi gør noget ud at arbejde projektorienteret, og at det skal videre til nogen. Viden gives f.eks. videre nedad i klasserne. En tanke kunne også 30 Friskolebladet 4, 23. april 2015

Frokosthygge i overbygningen.

det hele. Så går vi i et kæmpe optog ned til Storkespringvandet. Det er en særlig uge op til, hvor alle spiller samba hver dag. De store, der kender til karnevalet gennem årene, er kun med nogle timer hver dag. De skal også koncentrere sig om deres. Men til selve karnevalet er alle klædt ud og med i optoget. Vi er altid klædt ud i grøn og pink”, siger Mads.

Lilleskolerne og Dansk Friskoleforening

Elever hjælper i køkkenet efter frokost.

var der en hel dag med teambuilding med 2 instruktører. Her skulle eleverne bygge en tømmerflåde, klatre og ud at sejle. Det er vigtigt at arbejde med ting, hvor man er afhængige af hinanden. Skoleåret slutter med Lilleskolernes musikfestival. Der spiller vi også nogle scener fra et stort musicalstykke, som vi har arbejdet med”, siger Mads. Ud over den fælles introtur i overbygningen, er der også udlandsrejser. 7. klasse tager hvert år til Wales på en teambuildingtur, og 8. klasse er i Berlin. Mads fortæller, at overbygningsteamet arbejder på, at der også skal være en tur i 9. klasse. Da en af lærerne har en kontakt i forbindelse med Tanzania, har de snakket om, at det kunne være spændende at tage dertil og måske være med til at bygge en brønd. Så det blev en anderledes tur med et humanitært fokus.

Frikvarter.

Det årlige karneval

I forhold til traditioner og særlige begivenheder samles hele skolen. ”De store er blevet spurgt ad, om de stadig vil være med til fastelavn. Det vil de rigtig gerne. Det ville være mere mærkeligt for dem at møde op og ikke være udklædt sådan en dag. Så sørger de også for diskotek, dansegulv og for at servere maden, som forældrene hjælper til med at lave. De store elever skal have en aktiv rolle til fælles arrangementer. De har også arrangeret motionsdagen for hele skolen med orienteringsløb og atletik”, fortæller Mads. En tilbagevendende og stolt tradition på Hareskovens Lilleskole er det årlige karneval. Skolen har tradition for et karnevalsoptog i København fredagen før det officielle pinsekarneval i Fælledparken starter. ”Vi starter med et lille teaterstykke på Rådhuspladsen med trommer og

De oprindelige lilleskoletanker om det selvstændige børneliv, den aktive elevmedbestemmelse og - deltagelse samt vægtningen af det musisk/kreative i pædagogikken lever i bedste velgående på Hareskovens Lilleskole. Det har været spændende at lære mere om lilleskoleverdenen, som vi fortsat glæder os over at kunne følge i Friskolebladet. Inden jeg forlader skolen, spørger jeg skoleleder Frank Jensen om, hvad han synes om lilleskolernes kollektive indmeldelse i Dansk Friskoleforening. ”Jeg synes, at det er en rigtig god idé, at lilleskoler og friskoler bliver lagt sammen. Som skoleleder oplever jeg generelt, at skoleledelse er noget, jeg har tilfælles med både private og kommunale. Man kan hente inspiration fra alle, så på den måde kan man sagtens være en stor forening. Det er dejligt at udvide kredsen. Man kan godt have et tættere netværk i lilleskole regi, men derudover er det godt at have et fælles udgangspunkt med andre”, siger Frank Jensen.

Friskolebladet 4, 4, 23. 23. april april 2015 2015 Friskolebladet

Teatret RiffRaff

Kong Skjolds bælte En sand vandrehistorie

Kong Skjold er Danmarks første konge ifølge et gammelt sagn. Der er blevet væk!

Rødding B

Et fortællekursus

Klassen får besøg af Wilda og hun kender den vaskeægte historie!

Fortællecoach Laura Kamis Wrang Instruktør/konsulent Niels í Dali Grønne Kostume Kirsten Victoria Lind Manuskript, skuespiller Nonny Sand

Fortælleforestilling om Kong Skjold for 3.- 4. klasse Varighed: 35 min. Pris: 5.480 kr. v/60 publikummer Forestillingen er refusionsgodkendt

Teatret RiffRaff Telefon 26 31 24 14 Email: riffraff@riffraff.dk www.riffraff.dk

32 Friskolebladet 4, 23. april 2015

Manuskriptskrivning Manuskriptskrivning Scener fra livet – livet på scenen

Scener fra livet – livet på scenen 2015 5.5.- -11.11. julijuli 2015

Pædagogik og etik

Det er en særlig litterær genre at skrive Det er en særlig litterær genre manuskript til et teaterstykke. Man skriver attilskrive manuskript til et teaterstemmer scenen. Om du er professionel Man til 28.skriver juni -stemmer 4. juli forfatterstykke. eller skribent, teaterlærer eller2015 et scenen. Om har du lyst er professionel menneske, som blot til at udtrykke Harsig vi kreativt en skole for folket er folkeskoleremed teatermanuskripter, er dette forfatter eller eft skribent, teaterlærer formen? blev dannelsen Hvor fører kursusHvor for dig. eller et menneske,af? som blot har uddannelsestænkningen os hen? og Siden Kurset består kreativitetsskrivelyst til atafudtrykke sig kreativt 1990’ernes PISA-chok har den danske folkeøvelser med med bl.a. manuskriptforfatter Peter teatermanuskripter, dette skole væretsamt udsat for et massivt politisker pres Hugge foredrag af dramatiker Line kursus for dig. for Knutzon at udvikle sig til det, man i dag kalder for m.fl. Kursetog består af kreativitetsen kompetenceoutputstyret skole. Mød 4.500 kr. Kjeld Holm, og skriveøvelser med bl.a. ogPris debatter med Lars-Henrik Schmidt, Ove Korsgaard, AsgerPeter Baunsbakmanuskriptforfatter Hugge www.rhskole.dk · info@rhskole.dk· Tlf.: 7484 2284 Jensen, Alexander von Oettingen og NielsLine samt foredrag af dramatiker Buur Hansen m.fl. m.fl . Knutzon

Hvor fører folkeskolereformen os hen?

Pris 4.300 kr.4.500 kr. Pris www.rhskole.dk · info@rhskole.dk· Tlf.: 7484 2284

www.rhskole.dk · info@rhskole.dk· Tlf.: 7484 2284

Aktiv Leg

Og aldrig har der været mere fokus på bevægelse og alternativ læring.

Stadig flere skoler får øje på hoppepudens evne til at gøre det sjovt at være aktiv.

Skal I være de næste til at hoppe med på ideen?

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10 Lær for livet 2 VIL DU OGSÅ VÆRE MENTOR FOR ET ANBRAGT BARN? Sanne er en aktiv kvinde, der ved siden af sit job som lektor på University College Syd både løber, dyrker yoga og hækler. Men hun er også mentor for en 12årig pige, der bor hos en plejefamilie. Sanne kommer en gang om ugen og hjælper med lektierne. ”Der er så mange gode ting ved at være mentor. Det bedste er at være med til at give mit mentorbarn bedre kort på hånden. Jeg håber, at hun får så meget ud af mentorordningen, at hun kan blive det, hun gerne vil. At hun kan opfylde sine mål”. Læs mere om, hvordan du kan blive mentor på www.laerforlivet.dk eller ring til Lær for Livet på 61 15 64 44. Der er brug for dig.

Friskolebladet 4, 23. april 2015

Et historisk rids af friskolebevægelsen og dens forening

Dansk Friskoleforening er ikke oprettet på et grundtvig-koldsk grundlag, som senere er blevet „udvandet”.

Dansk Friskoleforenings vedtægt indledes med en baggrundsparagraf, som kort skitserer årsagerne til oprettelsen og bl.a. præciserer, at foreningen fik til opgave at arbejde for en frisindet skolelovgivning med baggrund i de tanker, der var fremført af N. F. S. Grundtvig og Christen Kold. Paragraffen med baggrundsoplysninger er affødt af interne diskussioner i foreningen. I 1990’erne var der blandt friskolerne en livlig debat om foreningens grundtvig-koldske grundlag eller mangel derpå. Debatten havde mange over- og undertoner, som ofte bundede i en frygt for, at foreningen lod pragmatiske overvejelser vinde over det folkelige frihedssyn m.v. Påvirket af denne diskussion indsendte et medlem forslag til vedtægtsændring, hvorefter foreningen i dens formålsparagraf skulle defineres som grundtvig-koldsk. Hovedstyrelsen kunne ikke umiddelbart opnå enighed om dette forslag, og den daværende landsformand, Margaretha Balle-Petersen, satte mig derfor til at studere foreningens historie, da hun gerne ville have afklaret, om der i denne var begrundelser for at ændre foreningens formål. Jeg fandt intet belæg for den hyppige antagelse, at foreningen var oprettet på et grundtvig-koldsk grundlag for derefter i nyere tid at blive „udvandet” ved optagelse af andre skoleretninger. For at slå bro over modsætningerne blev der opnået enighed om at indarbejde en baggrundsparagraf, som kunne tages i anvendelse ved tolkning af foreningens formål. Ordlyden kan ikke siges at være ganske korrekt i historisk henseende, men udformningen tjente sit øjeblikkelige formål. En diskussion, der kunne have splittet foreningen, blev vendt til en sund drøftelse om identitet, der nok altid bør finde sted.

Friskoleforening uden ideologisk grundlag

Værn om hjemmenes ret til at oprette frie skoler. 34 Friskolebladet 4, 23. april 2015

Ideen til en friskoleforening blev fostret på et sydfynsk lærermøde den 2. januar 1886, hvor et mindre antal lærere fra sydfynske friskoler og højskoler samledes på den daværende Lunde Friskole. Forslagsstilleren var friskolelærer Laurs Rasmussen fra Ringe Friskole. De tilstedeværende lærere kom fra skoler, der i eftertiden må vurderes som grundtvig-koldske, men det begreb eksisterede endnu ikke, og det lå ikke i kortene, at foreningen skulle bygge på noget bestemt ideologisk grundlag. Baggrunden var regeringen Estrups provisorier, og til stede var Christen Bergs svigersøn, højskoleforstander Kristensen-Randers, Ollerup Folkehøjskole, som stærkt opfordrede til en foreningsdannelse. Laurs Rasmussen begrundede senere foreningsoprettelsen med friskolernes frygt for overgreb fra regeringen Estrup mod hjemmenes frihed til at oprette frie skoler. Den fynske friskoleforening blev stiftet den 11. september 1886, men fra andre landsdele kom samtidig et ønske om at danne en landsdækkende forening. Denne foreningsoprettelse fandt sted den 16. november 1886 på følgende grundlag: „Foreningens Formaal er at tjene som Middel til Forbin-

Kyringe.jp Kyringe Friskole omkr. 1900 med læreren Hans Stampe, der var med til stiftelsen af den første afdeling på Sjælland i oktober 1886.

delse, Sammenhold og Samvirke mellem Friskolevenner over hele Landet”. Opgaverne var særdeles pragmatiske: • holde fællesmøder • salg af godt og billigt skoleudstyr • samle statistiske oplysninger • understøtte friskolelærernes efterladte, samt svage og ældre friskolelærere og lærerinder • varetage friskolernes tarv i forhold til lovgivningsmagten.

Skolerne hed ikke friskoler fra begyndelsen

Selve begrebet friskole var forholdsvis nyt. Christen Kolds børneskole i Dalby hed ”privat skole”, og det var i forskellige sammenhænge det officielle navn i mange år. Det menes, at begrebet friskole først blev anvendt på Fyn omkring år 1860, og begrebet dækkede i første omgang over den brede kirkelige og folkelige retning, som lagde vægt på den enkeltes myndiggørelse og indstillingen til at kæmpe for frihed og lighed. Friskolebevægelsen drejede sig primært om forældrenes ret til selv at tage vare på børnenes opvækst og undervisning og kampen for at opnå og siden bevare denne frihed. Christen Kold havde udbredt tankerne om forældrenes ret og pligt til selv at varetage undervisningsopgaven og anvist muligheden for egne skoleoprettelser. Grundtvig havde udbredt frihedstankerne, men i sandhed også sat præg på folks religiøse opfattelse, tankerne om folkeoplysning, den historisk-poetiske livsopfattelse m.v. Men friskolefolket hentede inspiration fra flere sider, og

Søgård Friskole. Arkiv.

Friskolebladet 4, 23. april 2015

Ludvig Schrøder: ingen anden berettigelse end at hjælpe gamle og udslidte lærere til understøttelse.

der fandtes også dengang forskellige bevæggrunde til at oprette egne skoler. Det var måske årsagen til, at friskoleforeningen ved oprettelsen kun ses pragmatisk begrundet og beskrevet. Det blev også for meget for Askov Højskoles navnkundige forstander Ludvig Schrøder, der uden større held forsøgte at spænde ben for oprettelsen. Denne forening havde ingen anden berettigelse end at hjælpe gamle og udslidte lærere til en understøttelse, fandt han. I en diskussion mellem Laurs Rasmussen og Ludvig Schrøder skrev førstnævnte sin eneste samtidige (bevarede) begrundelse for oprettelsen af friskoleforeningen: „Friskolesagen er en sag, der bygger så nær Hjemmene som nogen Skolesag i Danmark. I Forstaaelse med Hjemmene kan der arbejdes og udrettes meget i Friskolen, men uden Forstaaelse svinder den ejendommelige Betydning, som Sagen har. – At Hjemmene staar med det fulde Ansvar for Børnenes Udvikling og med Frihed og Ret til at gribe ind, saa snart der i Skolen ikke virkes efter ønske, giver Friskolearbejdet en hjemlig Karakter, som er af megen Vigtighed. Og den inderlige Forstaaelse med Hjemmene om Arbejdet styrker Læreren til at være en tro Tjener i sin Gjerning.”

Friskolerne var fra starten forskellige

Elever øver sig i en ridderturnering under emneuge om middelalderen på Forlev Friskole.

hristen Kolds børneskole Dalby hed ”privat skole”, g det var det officielle avn forBegrebet friskoler 'grundtvig-koldsk' i de blev først almindelig efter ørste år. 2. Verdenskrig.

36 Friskolebladet 4, 23. april 2015

Udbredelsen af foreningen foregik ved oprettelse af afdelinger landet over, og intet tyder på, at det uden for Fyn var nogen ensartet gruppe af skoler, der stod bag oprettelsen. Fx var Hans Stampe, lærer på Kyringe Friskole, medstifter af og bestyrelsesmedlem i den første afdeling af Dansk Friskoleforening på Sjælland, hvor Kyringe-kredsen var medlem, så længe skolen eksisterede. Denne skole var præget af personer tilknyttet Indre Mission og en baptistisk menighed, så grundtvigianeren Hans Stampe måtte lære børnene salmevers udenad, selv om han forsøgte at holde skole efter „de frie tanker” med fortællingen og fællessangen i højsædet. Der var ganske mange egnsskoler i foreningen, men mest iøjnefaldende i protokoller m.v. er nok beklagelserne over, at mange ikke tegnede medlemskab. Der er dog ingen tvivl om, at de fleste, der blev valgt til bestyrelser i afdelinger og landsforening, havde hjemme på en skole, der vedkendte sig slægtskabet med Grundtvig og Kold eller begge, og ved stiftelsen af selskabet bag friskolebladet „Bavnen” i 1903 blev det endnu tydeligere. Her blev skabt et tidsskrift af grundtvigianere for grundtvigianere. En valgmenighedspræst og en højskoleforstander blev bladets første redaktører. Under sloganet „Fri Skole og Fri Kirke” blev tidsskriftet bannerfører for den frie grundtvigske menighed og dens friskole. Man benævnte endog friskolen som en „menighedsskole”. I en årrække blev den „grundtvigske friskole” en fællesbetegnelse for de skoler, der især kæmpede for frihedsidealerne og hjemmenes rettigheder, men det var primært i „Baunen” og i højskoleforstandernes mange foredrag. I foreningens interne skrivelser omtaltes skolerne nøgternt som friskoler. I begyndelsen af 1900-tallet steg behovet åbenbart for at skelne mellem de forskellige friskoler. Det blev hyppigere, at Kold eller Grundtvig indgik i omtalen, når der fx blev skrevet artikler ved skolejubilæer og dødsfald, men begrebet grundtvig-koldsk har jeg ikke observeret før midt i 1920’erne, hvor det et par gange blev anvendt af den daværende formand, Jørgen Jørgensen Borup. Vi skal dog frem til tiden efter 2. Verdenskrig, før anvendelsen blev almindelig.

Når man herefter anvender termen grundtvig-koldsk, kan det være berettiget, da foreningen i kampen for liberale tilsynsregler har arbejdet i forlængelse af dette skolesyn, ligesom det har præget de politiske argumenter, når staten har villet stramme indholdsbestemmelserne i friskolelovgivningen. I arbejdet for tilskudsregler var foreningens begrundelser i mange år knyttet til det sociale argument, at alle skulle have råd til at sætte børn i friskolen, men i praksis må man nok sige, at foreningen har ageret særdeles pragmatisk for at finde løsninger på skiftende tiders mest påtrængende opgaver.

Forening uden formuleret undervisnings- og skolesyn

Hvad angår undervisning og skolesyn har foreningen bevidst ikke formuleret en holdning, og helt op til nutiden har det været synspunktet, at det var foreningen aldeles uvedkommende. Foreningen kunne tilbyde møder og kurser med forskelligt pædagogisk indhold, men den skulle ikke fremme noget bestemt skolesyn eller holdningsbestemt indhold. Det kan derfor virke påfaldende, at netop foreningens møder og kurser ofte har været indrammet af de karakteristiske grundtvigianske former. Ved møder med overnatning begyndte næste dag med trosbekendelse og fadervor samt afsyngelse af morgensalmer, og diskussionsemnerne endte hyppigt i teologiske overvejelser. Jeg husker stadig min overraskelse, da jeg deltog i mit første landsmøde og mit første sommerkursus tilbage i 1970’erne. Det var altså en indgroet sædvane, da de første lilleskoler meldte sig ind i foreningen i 1960’erne, og det er nok forståeligt, at de reformpædagogiske skoler havde svært ved at finde sig til rette og oprettede egen forening. Tiden efter 2. Verdenskrig var en nedgangsperiode for friskolerne. Afvandringen fra landbrug til byerhverv og oprettelsen af centralskoler resulterede i lukning af mange traditionsrige friskoler på landet. Det skabte dog også den nye type skoler, der så smukt blev benævnt „protestskoler”, fordi de som regel blev oprettet af lokalsamfund, der ikke ønskede at opgive den lokale skole. De første Steiner-skoler indmeldte sig fra slutningen af 1950’erne, og et stort antal nye friskoler blev oprettet i 1980’erne og de efterfølgende årtier. Mange af disse friskoler er pædagogisk defineret, men på et grundlag der jævnligt er omtalt som grundtvig-koldsk eller inspireret heraf. Sammenlagt fik Dansk Friskoleforening hermed en saltvandsindsprøjtning, der som nævnt indledningsvis gav anledning til en række diskussioner og en fremadskridende ændret vægtning af kernebegreberne i den folkelige selvforståelse. Antagelig blev debatten også påvirket ved fremkomsten af den ny gruppe flerkulturelle medlemsskoler, der i det offentlige rum hyppigst omtales som muslimske. Med denne brede uensartede medlemsgruppe står Dansk Friskoleforening i en situation, hvor den til stadighed er nødt til at formulere en vision for dens fremtidige arbejde og afklare, om værdigrundlaget fortsat kan nydefineres inden for det grundtvig-koldske skoleog menneskesyn. Cecil Christensen Tidl. sekretariatsleder i Dansk Friskoleforening

Ahi International School. Arkiv.

Kan værdigrundlaget fortsat defineres inden for det grundtvig-koldske skoleog menneskesyn?

Friskolebladet 4, 23. april 2015

ieskolerlaw.dk lerlaw.dk eskolerlaw.dk

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

Fredericia Advokaterne www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

til il resten: resten:

Trysil Skihop Tlf: 0 3 1 9 5

Trysilfjellets billigste de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®skiutleie Pris eks alpinpakker

Barn 0–6 år Alpint og snowboard Ungdom 7–15 år Alle typer utstyr Voksen nybegynner alpint/snowbl. Voksen middels Alle typer utstyr Avansert alpint

1 dag

6–8 dgr

80 195 255 295 350

295 595 695 795 970

de riefrie skolers skolers advokat advokat ® når ® det gælder Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når det gælder

nnonce sten: nonce til tilresten: resten:

rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler Avansert pluss alpint

kolers rs advokat advokat ®advokat ®gælder Vi påtager os aldrig sager mod frie mod skoler Vi Vi påtager påtager os os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler nmarks førende Danmarks advokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det når når det det gælder gælder frie deDanmarks frie skolers skolers advokat ® ®sager Langrenn Racing Langrenn standard Langrenn Ungdom 0–15 år

rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler

435

1150

255 155 130

695 44 320

Spar 20–30% Lei skiene hos oss

Opptil 50 %

for Efterskoler aldrig sager moddet frie skoler Vi Vios påtager påtager os os aldrig aldrig sager sager mod frie frie skoler skoler Danmarks Danmarks førende Danmarks advokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når gælder når nårmod det det gælder gælder efirma epåtager advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler Vi kan transportere skiutstyret rie ning ningskoler af af frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk til din hytte.

Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler

ger modsager frie mod skoler aldrig ldrig sager mod frie frie skoler skoler

SKILEIE • SPORTSBUTIKK • SKISERVICE

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

ieskolerlaw.dk lerlaw.dk eskolerlaw.dk januar januar2010 2010 Rønne Revision

januar 2010

RØNNE REVISION

r2010 2010

Du finner oss ved Shell 3 minutter fra Trysil Turistsenter og Trysil sentrum

Tlf +47 03195 - info@skishop.no

Rødding C

Pædagogik og etik Pædagogik og etik Hvor fører folkeskolereformen os hen?

Hvor fører folkeskolereformen os hen? 2015 28. 28 junijuni - 4.- 4. julijuli2015

Pædagogik og etik

Har vi en skole for folket efter folkeskolereHar vi en skole for folket efter Hvor fører folkeskolereformen formen? Hvor blev dannelsen af? Hvor fører folkeskolereformen? Hvor blev uddannelsestænkningen os hen? Siden dannelsen28. af? Hvor-fører uddan4. juli 2015 1990’ernesnelsestænkningen PISA-chok harjuni denos danske hen? folkeskole udsat for et eft massivt politisk pres Siden PISA-chok Har viværet en skole for1990’ernes folket er folkeskolerefor at udvikle til dannelsen det, manfolkeskole iaf? dag kalder for harsig den danske været formen? Hvor blev fører Rønne Revision har specialiseret sig inden en kompetenceog outputstyretHvor skole.pres Mød uddannelsestænkningen os hen?politisk Siden udsat for et massivt for rådgivning og revision af frie grundskoler. og debatter med Kjeld Holm, Lars-Henrik 1990’ernes PISA-chok harsig dentildanske folkefor at udvikle det, man i skole været udsat for etfor massivt politisk pres Ove Korsgaard, Asger Baunsbakdag kalder en kompetenceRønne Revision rådgiver og reviderer skoler Schmidt, for at udvikle til von det, Oettingen manskole. i dag kalder for og sig outputstyret Mød og Jensen, Alexander og Niels i hele landet. en kompetenceskole. Mød debatter med Kjeld Holm, LarsBuur Hansen m.flog . outputstyret

os hen?

medSchmidt, Kjeld Holm, Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller og debatter Henrik OveLars-Henrik Korsgaard, Schmidt, Ove Korsgaard, Asger BaunsbakPris 4.300 kr. Asger Baunsbak-Jensen, Alexmail iq@ronnerevision.dk

www.ronnerevision.dk St. Torvegade 12 3700 Rønne 38 Friskolebladet 4, 23. april 2015

Jensen, Alexander vonOettingen Oettingenog og Niels Niels ander von www.rhskole.dk · info@rhskole.dk· Tlf.: 7484 2284 Buur Hansen m.flHansen . Buur m.fl.

Pris 4.300 kr.4.300 kr. Pris www.rhskole.dk · info@rhskole.dk· Tlf.: 7484 2284

www.rhskole.dk · info@rhskole.dk· Tlf.: 7484 2284

Unitas

storby

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed | ærlighed | tryghed

45 kr. 1.0

Berlin Prag

950 fra kr. 945 fra kr.

w fra Krako 1.355 fra kr. n o d Lon

e Firenz lona Barce

1.215 fra kr. 1.650 fra kr.

”

Turen til Berlin gik som smurt

Kære Vini. Jeg vil bare sige mange tak for godt samarbejde. Du har været rigtig meddelsom og hurtig til at svare på mine spørgsmål. Så mange tak for din indsats. Turen til Berlin gik som smurt, og vi havde glade elever med hjem! Anne Sofie L. Nielsen, lærer på Skanderup Efterskole

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Niels, Vini, René og Klaus Skoleafdelingen

Alfa Travel

INKL. LIFTKORT & SKILEJE

SKIREJSER fra kr. 1.998,-

FLEXPRIS - SPAR OP TIL KR. 500,Rejs når efterspørgslen er mindst og spar op til kr. 500,pr. person. Når I rejser på flex-pris er priserne pr. person ned til kr. 1.998,- pr. person, og det er inkl. liftkort og skileje. Prisen gælder og små grupper fra 15 personer.

DANMARKS BILLIGSTE

NEUKIRCHEN FRA KR. 1.998,Prisen inkluderer: -busrejse til Østrig t/r -3 overnatninger på gasthof, -halvpension under opholdet -4 dages liftkort og 4 dages skileje Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforpligtende snak om jeres skirejse til Østrig. Vi laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag, som er tilpasset netop jeres gruppe. Ring GRATIS 80 20 88 70.

SKILØB FOR ALLE FULD VALUTA FOR PENGENE VENLIG OG INDBYDENDE

Lise Sloth Pedersen

Christian Skadkjær

Allan Nielsen

OGSÅ FOR MINDRE GRUPPER

SE TILBUD

bud her

Friskolebladet_Berlin_febr15.indd 1

info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870 3/24/2015 12:45:45 PM

Friskolebladet 4, 23. april 2015

Rammefabrik på Den Lille Skole i København, ca. 1984.

På sporet af Lilleskolernes historie Af Bent Laub Faaborg, tidl. lærer og skoleleder.

Barndommen er ikke blot en forberedelse til at blive voksen, men en periode i ethvert menneskes liv, som det gælder om at få mest muligt ud af. Barndommen skal ikke bare overstås, så man hurtigst muligt kan få en uddannelse og komme i gang med ”det rigtige (voksen-)liv”, det skal leves og gribes hver dag.

En skole, der hviler på moderne pædagogiske tanker. 40 Friskolebladet 4, 23. april 2015

En forårsdag i 1949 samledes en flok forældre i Vartov – stedet var valgt i ærbødighed for den grundtvigske friskole – for formelt at stifte den første lilleskole i Danmark. Om målet står der i den første protokol: Vi ønsker at skabe en lille, hyggelig skole, hvor vi kan se den opdragelse, som vi har begyndt i hjemmet. Det skal på ingen måde være en forsøgsskole og heller ikke en pædagogiks systemskole. Vi vil begynde ganske beskedent og så se, hvorledes sagerne udvikler sig. På et møde senere blev det dog mere præciseret: Vi ønsker en skole, der i højere grad end sædvanligt hviler på moderne pædagogiske tanker. Skolen skal have et mindre børneantal og færre klasser end almindeligt på det tidspunkt, med mulighed for at hjælpe det enkelte

barn til personlig udfoldelse, selvstændighed og dygtighed - ikke blot i de almindelige skolefag, men også i de skabende fag, musik, modellering, tegning, sløjd o.s.v. De smås produktivitet - som de kender fra børnehaven - skal bevares op i skolealderen.

Kulturradikalisme og reformpædagogik

Hvad var baggrunden for den første lilleskoles oprettelse og den samtidige Bernadotteskole i Hellerup? Initiativtagerne var inspireret af kulturradikalismen – og af de reformpædagogiske tanker, som bl.a. filosoffen John Dewey havde udformet i begyndelsen af 1900-tallet: Ønsket om en mere barnecentreret og livsnær pædagogik. Undervisningens indhold skulle være underlagt barnets udvikling, der var både udgangspunkt, centrum og slutmål for personlighedsdannelsen. Viden måtte ikke udefra tvinges ind i barnet. Det at lære skulle være en aktiv proces med udgangspunkt i barnets egne erfaringer, interesser og initiativer, og undervisningen skulle være præget af demokratiske tanker om elevmedbestemmelse. Reformpædagogikkens kritik var i sit udgangspunkt både pædagogisk og politisk. Første verdenskrigs gru førte til, at kritikken af skole og opdragelse blev styrket – først og fremmest i de lande, der var ramt af krigen. Soldaternes lydighed og autoritetstro blev anset for at være en af krigens årsager. Den internationale organisation 'New Educational Fellowship' blev dannet, og her mødtes i mellemkrigstiden skolefolk fra det meste af verden for at drøfte udviklingen af fremtidens skole. I Danmark manifesterede reformpædagogikken sig som en inspiration til reformering af den daglige opdragelses- og undervisningshverdag i hjem og skole, som skoleforsøg og som en kraftig pædagogisk debat – tit under temaet: for eller imod fri opdragelse. En stor del af den første forældrekreds omkring Den Lille Skole, som kom til at ligge i Lyngby nord for København, havde mødt hinanden på Kursus for Småbørnspædagoger – der dengang hed Montessori-kurset og ønskede på mange måder at videreføre børnehavepædagogikken op i skolen. Det var bl.a. folk som Jens Sigsgaard (Palle alene i Verden), Sven Møller Kristensen og Bernhard Christensen. I 1952 oprettedes den næste lilleskole i Århus – Århus Friskole. I den ny friskole blev der fra starten lagt meget vægt på de musisk-kreative fag og elevindflydelse. Der skulle arbejdes på tværs af klasser og aldre, og basisgrupper skulle etableres med henblik på at tage emner af snart sagt enhver karakter op til behandling.

Undervisningen skal være underlagt barnets udvikling.

Roskilde Lille Skole.

Kadaverdisciplin og sort skole

Efter de to skolers etablering blev der ikke oprettet flere lilleskoler op gennem 50'erne. Tiden var måske gået lidt i stå i fattighalvtredserne. I den vestlige verden var man optaget af heksejagten på anderledes tænkende i USA, og i Europa var den økonomiske vækst endnu ikke kommet i gang efter Anden Verdenskrig. Det kunne mærkes på skolefronten. Det var stadig ”kadaverdiciplin” og ”sort skole”, som dominerede skolerne i de store byer. Den pædagogiske og undervisningsmæssige diskrepans mellem den etablerede folkeskole og de små eksperimenterende lilleskoler var enorm. Forfatteren Arne Herløv PeFriskolebladet 4, 23. april 2015

dersen gik på den første årgang 49 på Bernadotteskolen og fortæller om sin skolegang: Vi fik lov til at skrive vores små historier, hvilket måske lagde grunden til mit forfatterskab; vi tog på lejrskole ved Silkeborgsøerne, hvor vi lavede en republik, afholdt valg, hejste flag, lavede love, sejlede rundt i joller og tog vandprøver, og på den måde blev samfundsfag og biologi til en leg. På Bernadotteskolen fik man ingen karakterer, så Arne Herløv Pedersen måtte videre på Akademisk Studenterkursus for at få sin mellemskoleeksamen. Og for at vi ikke skulle få abstinenser, kom vi på Bernadotteskolen om lørdagen for at tegne og male og lave keramik og musik. Selv gik jeg fra 1957 på Emdrupborg Skole, Københavns forsøgsskole, som i sit pædagogiske virke mindede meget om Bernadotteskolen og Den Lille Skole. Her var vi dus med lærerne, sad i bordgrupper, tegnede og malede, mens snakken gik uden irettesættelser og formaninger. I 1959 kom jeg på Sangskolen – Sankt Annæ Gymnasium. Jeg var blevet udtaget til at synge i Københavns Drengekor. Stoltheden og glæden ved at få lov til at gå på sangskolen fik dog hurtig en ende, da det gik op for mig, at her gjaldt helt andre regler: Ingen snak og modsigelser, ingen inddragelse af nogen art, korporlig straf og et utal af svedesedler med dertil hørende konstant frygt for repressalier fra en lærer eller skolens rektor. Det var stort set som Scherfig beskriver den sorte skole i Det Forsømte Forår. Roskilde Lille Skole.

De fleste lilleskoler etableret samtidig med ungdomsoprøret.

Ungdomsoprøret

Fra begyndelsen af 60-erne steg nationalproduktet markant herhjemme. Aldrig havde vi været rigere, og med den øgede velstand kom der efterhånden også opbrud på den kulturelle front. Rockmusikken forstyrrede den etablerede orden, og det samme gjorde de første atommarcher – Nej til atomvåben. Dermed var kimen lagt til folkelige protester og det, der senere skulle blive kendt som ungdomsoprøret. Det er i denne periode, at langt de fleste lilleskoler bliver etableret. For mange lærere og forældre var inspirationskilden A.S. Neills Summerhillskole i Skotland. Allerede i 1921 oprettede Neill kostskolen Summerhill, og han blev blandt pædagoger anset for at være gal. Det er ikke for meget sagt, at han med sine originale meninger om børneopdragelse udfordrede den konventionelle pædagogik. Summerhillskolens pædagogik var (og er) baseret på elevernes vidtgående selvbestemmelse og lærernes tro på, at lysten driver værket, også når det gælder indlæring. Skolen har gennem alle årene lagt stor vægt på leg, frihed, selvstyre, humor, kreativitet, nysgerrighed og barnets følelsesmæssige udvikling. I 1963 udkom bogen om Summerhillskolen, hvori Neill levende og underholdende beskriver 40 års praktiske erfaringer fra skolen og de tanker, der ligger bag. Den første danske udgave af Summerhillskolen kom i 1972, hvor ideerne om antiautoritær opdragelse for alvor var ved at få vind i sejlene.

Fællesskabets og den flade strukturs skole

Blandt de mange nyetablerede skoler blev Københavns Lille Skole en realitet i 1968. Her havde skolens leder læst bogen om Sommerhillskolen grundigt igennem inden skolestart og bebudede derfor, at han ville sætte sig under det 42 Friskolebladet 4, 23. april 2015

Rammefabrik på Den Lille Skole i København, ca. 1984.

store æbletræ i haven og vente på, at nogen børn ville spørge, om han havde lyst til at læse med dem. Det ville et par søde piger – men mange af drengene syntes, at det var meget sjovere at spille fodbold og klatre i træer. De fik derfor ikke mange boglige oplevelser de første skoleår. Efterhånden fik man dog transformeret Neills tanker til danske forhold og med en antiautoritær undervisning med fokus på værkstedsundervisning og selvgjorte undervisningsmaterialer – bl.a. inspireret af den franske skolemand Freinet – bestod lilleskolebevægelsen midt i halvfjerdserne af cirka 35 medlemsskoler. Det var fællesskabets og den flade strukturs skole. Forældrene havde gennem generalforsamlingen stor indflydelse på skolens pædagogiske linje og praksis, og lærerne var alle lige og havde kollektiv ledelse. Det direkte demokrati betød bl.a., at alle interessenter – forældre, børn og lærere – havde og følte stort ejerskab til skolen. Det gav engagement og drivkraft hele vejen rundt, men det betød også, at visse lilleskoler ofte oplevede kriser, hvor forældrefraktioner stod stejlt overfor hinanden. Det kunne ende med, at skolen blev delt midt over, og den ene part derfor måtte forlade skolen og starte en ny skole et andet sted. De forældre og lærere, som fandt sammen om at oprette en lilleskole, var en broget flok, og derfor havde hver skole sit særpræg. Alligevel var det tydeligt at mærke de mange fællestræk, som kunne opleves, når man kom rundt og besøgte hinanden. Skolerne var små og overskuelige, og i undervisningen lagde man stor vægt på de musisk-kreative fag. Derudover var meget af undervisningen praktisk orienterede værkstedsfag. Endelig var det vigtigt, at skolen i hele sit virke var demokratisk. For børnene betød det, at der blev holdt morgenmøder i klasserne, og der en gang om ugen blev holdt fællesmøder for hele skolen, hvor skolens hverdag kunne debatteres.

En antiautoritær undervisning med fokus på værkstedsundervisning og selvgjorte undervisningsmaterialer.

Friskolebladet 4, 23. april 2015

Rammefabrik på Den Lille Skole i København, ca. 1984.

Venstrefløjen Mange lilleskoler blev med jævne mellemrum omdannet til fabrikker.

Et andet karakteristisk træk ved kredsen omkring lilleskolerne var, at man politisk tilhørte venstrefløjen. Sidst i 70'erne og op gennem 80'erne blev mange lilleskolelærere inspireret af den sovjetiske pædagog Anton Makarenko. For Makarenko var det vigtigt at have et mål med opdragelsen. Vide, hvad man ville opdrage børnene til. For ham var der ingen tvivl. Han ville omforme dem til gode borgere. Til ærlige, arbejdsomme mennesker, der følte det som et personligt ansvar at bidrage til landets opbygning. Undervisningen skulle nu være mere styret og opdragende, og mange lilleskoler blev med jævne mellemrum omdannet til fabrikker, hvor børnene skulle producere forskellige produkter lige som ude i det virkelige samfund. Nogle børn blev fabriksejere og skulle agere som kapitalister, andre fik det mere sure produktive arbejde eller blev kantinemedarbejdere. I kantinen var der højtbelagt til fabriksejerne og flade spegepølsemadder til arbejderne.

Musik og teater

Det er også i 80'erne, at de første musik- og teaterfestivaller ser dagens lys. Specielt den rytmiske musik har altid haft en stor plads på lilleskolerne. Festi44 Friskolebladet 4, 23. april 2015

valerne samler flere og flere børn og lærere. Her spilles musik fra tidlig morgen til langt ud på natten – og når børnene endelig sover i deres telte langt over midnat, tager lærerne fat med at jamme til den lyse morgen. Musik- og teaterfestivalerne er en af de traditioner, som stadig afholdes hvert år, og i 2014 samledes over 2000 deltagere.

Internationalisering

I slutningen af århundredet øgedes elevtallet på mange af lilleskolerne og etablering af en overbygning blev et ønske på flere og flere skoler. Traditionelt gik en lilleskole til 7. klasse, og derefter gik børnene videre på den nærmeste folkeskole. Ved at etablere en overbygning kunne skolen fortsætte de pædagogiske og undervisningsmæssige ideer, man havde arbejdet med i de første skoleår. Det stillede dog nye udfordringer til skolerne. Undervisningen i overbygningen stillede krav om eksamensrelateret undervisning, hvilket til en hvis grad påvirkede skolens undervisning og pædagogik. Skolerne voksede i elevantal og dermed var det sværere at bibeholde intimiteten og dermed nærheden på skolen. Endelig voksede kravet til administration og ledelse bl.a. fra Undervisningsministeriet, hvilket betød, at mange skoler i perioden fra slutfirserne valgte at forlade den kollektive ledelse til fordel for en fast skoleledelse. Med murens fald i 1989 og den nye teknologiske udvikling op gennem 90'erne åbnede Verden sig på en ny og spændende måde. At bryde skolestuens vægge ned og gøre hele Verden til skolestue blev et ideal for mange lilleskoler. Det handlede om betydningen af mellemfolkelig kontakt i en internationaliseret verden. I praksis betød det, at overbygningsbørnene kom på udvekslingsrejser og studieophold i udlandet. De fik gennem nye digitale medier mulighed for at kommunikere og forholde sig til børn i andre lande og dermed forholde sig til andre livsvilkår og samfundsforhold.

Roskilde Lille Skole.

At gøre hele verden til skolestue.

Ansvar for egen læring

Omkring årtusindskiftet bliver ”elevens ansvar for egen læring” et almindeligt anerkendt udtryk for, at barnet kun lærer, når han/hun går aktivt ind i sin læring. En tankegang, som er inspireret af Piagets kognitive læringsteori. På mange måder er denne tænkning en videreudvikling af de reformpædagogiske ideer, som lilleskolerne historisk bygger på – men i denne kontekst sætter det læreren i en ny og spændende rolle: hvordan kan jeg understøtte det enkelte barn, styrke fælleskabet og samtidig underbygge min nye rolle som en ikke autoritær autoritet?

Rollen som antiautoritær autoritet.

Og hermed nærmer vi os vores egen tid, og dermed bliver det sværere at beskrive strømninger og udvikling på lilleskolerne. Måske skyldes det også, at kompleksiteten i samfundsudvikling i det 21. århundrede smitter af på lilleskolerne. Men en af de store udfordringer bliver måske at redefinere og tilpasse de reformpædagogiske ideer til en global og konstant foranderlig verden. En version reformpædagogik 2.0.

Friskolebladet 4, 23. april 2015

Land og by

– et skoleeksempel Hvis man er fra Jylland, så er man fra landet; i hvert fald hvis en københavner skal give karakter, og måske også set med ens egne øjne. Det gik ret sent op for mig, at jeg faktisk var udpræget bybo, født og opvokset i Silkeborg, og derefter

Landbolivet

Erik Lyng.

En uregerlig og vildtvoksende energi sprang ud af kulturmødet, og både landbobørn og nomadebørn måtte leve med og lære lidt af hinanden.

46 Friskolebladet 4, 23. april 2015

indfiltret i 6-7 års københavnerliv, men så flyttede jeg da ud for at leve på landet? Vel gjorde jeg ej, jeg flyttede ud i landskabet eller ind i landskabet, ud til skovene, bakkerne, vidderne, havet, lyset, først på Samsø og siden i Thy.

I min barndom var jeg kun sjældent på landet, min tantes forældre havde en lille gård, og der havde jeg tilbragt et par la-a-a-ngstrakte sommersøndage med tilfældige gøremål. Derudover var landet det jeg oplevede på små køreture, (vi gik ikke tur, vi kørte tur), og sjovest på hike med FDF med overnatning på hølofter, lunken mælk på havregrynene og tykke madder med fedt og salt eller puddersukker. Ellers lod landet sig kun repræsentere af min mormors søskende der nogle gang om året kom til kaffe, store, runde koner med røde hænder og let til suk og magre, slidte mænd med forsigtig tale og missionske Pe Sme´-attituder: – hva nøtt er et te? Landbolivet, bondelivet, lærte jeg først ”rigtigt” at kende, da jeg i 1976 fik ansættelse som årsvikar på Thorsted Friskole i Thy. Det var på ingen måde meningen at jeg skulle være lærer, blot skaffe til føden mens min kone læste færdig, men årsvikariatet kom til at vare 23 år. I disse år skete der mange små revolutioner i det danske samfund, og på de grundtvig-koldske friskoler med rod i den gamle landbokultur måtte man mange steder tage imod alle disse mennesker, der flyttede ud fra byerne til kollektiver og bofællesskaber, til drømmen om et liv i pagt med naturen. Det gik ikke altid stille af, men det gør det aldrig når kulturer – eller civilisationer – støder sammen; til gengæld var det i bedste fald en tilsyneladende uregerlig og vildtvoksende energi der sprang ud af kulturmødet, og både landbobørn og nomadebørn måtte leve med og lære lidt af hinandens vaner og sprog, de voksne skulle lære at sige fra og sige til og sommetider holde klogeligt mund. Relikvierne fra 68: Mit lange hår, den røde halsklud, de slidte jeans og hvide tennissko, uniform fra gymnasiet og fremefter, ikke så befordrende for tilliden fra de thylandske bondekoner som jo altså var mødrene til de børn, der skulle udsættes for mig i dagligdagen. Det første møde med forældreflokken fandt sted et par dage før jeg faktisk mødte børnene i skolen, en udflugt for store og små til et smukt badested øst for Thisted. Det kunne være gået rigtig galt, jeg havde så svært ved den almindelige snak frem og tilbage, og her med folk jeg ikke kendte og hvis livsform var mig totalt fremmed: fællessange, small-talk og To mand frem for en Enke på græsplænen. Jeg blev reddet af min kønne kone hvis kanonhårde, men dog hjemmebagte boller blev genstand for stor forundring, men først og fremmest af vores seks mdr. gamle datter. Hendes mørke hår og hendes rævesmil skaffede mig tålt ophold i et års tid. Derefter var tilliden stort set etableret, men først for alvor den næste sommer, da de fandt ud af at jeg ikke bare forsvandt med vikariatet; jeg var

jo blevet optaget af mit nye liv sammen med børn og voksne fra gårdene og alle de besynderlige tilflyttere fra Thylejren, kollektiver og alternative akademikerhjem. Det var sjovt, det var lærerigt – og sommetider meget mærkeligt. Og mange af de meget skeptiske bønder blev i løbet af de næste 25 år til trofaste venner og totalt solidariske fæller omkring det fælles projekt: at holde god, solid, opliv-oplys-ende skole for både børn og voksne. Og voksne var i den grad involveret, ikke særlig meget i skolen, faktisk, det lod man stort set læreren om, men i at være en del af oplysning og oplivning til gavn for et lokalt og et nationalt folkestyre. Det virkede som om det hele stadig hang sammen, arbejde, skole, kirke, fritid, fester.

Kultursammenstødet

Thylejren.

For os tilflyttere derimod var adskillelsen mellem alle ting i fuld gang. Den kritiske fornuft var på færde hvor som helst i det akademiske miljø, ideologikritikken lå foran alle vurderinger, enhver var påvirket af falsk bevidsthed – måske lige med undtagelse af en selv – og den skulle afsløres, næsten for enhver pris. I det hele taget var det os meget om at gøre at afsløre, afdække, fortælle hvordan tingene i virkeligheden hang sammen. (Og det var ikke for sjov, når vi pakkede analyseapparatet ud). Mødekulturen var som den åbenbart altid havde været, og den skulle ikke ændres. Man mødtes – sent, omkring kl. 20, når der var muget og fodret i stalden, og man havde selv havde fået, mad og bad – og indledte med en sang, årstidsbestemt som regel, derefter et foredrag, ca. 50 minutter, måske lidt mere, og så var der tid til et kaffebord, ikke sønderjysk i vælde, men i orden, boller og kringle og evt. æblekage. Livlig, meget livlig snak i en halv times tid, så var det tid til opfølgning på foredraget, hvis foredragsholderen ikke havde lidt mere at tilføje, måske et forslag om en sang, så nogle få kommentarer fra de belæste i forsamlingen og så en slutsang: Fred hviler fred over land og by eller Tunge, mørke natteskyer. Og så mere snak – nu var man jo sammen, og måske gik der en hel uge igen. Vi kom udefra med stor skepsis til disse støvede sammenkomster; f. eks. var der oplæsning af de store klassikere, Tolstoj, Dostojevski, Pontoppidan, og jeg tænkte: kan disse mennesker da ikke læse? Og jo, de kunne læse, jeg har mødt Dostojevskikyndige blandt disse bønder. som jeg ikke har mødt i nogle akademiske kredse, det var ikke det, det handlede om, men man skulle være fælles om det. Og envejskommunikation var man vant til, fra skole

Thylejren eller "Frøstruplejren" startede i sommeren 1970, hvor der pludselig strømmede horder af mærkeligt udseende byboer til Hanherred omkring 68 kilometer fra Thyholm Friskole. Det blev et yndet turistmål i årene fremover for de lokale. Ungdomsoprøret var i gang. I weekenden 3.-4. januar 1970 havde eks-beatlen og fredsapostlen John Lennon og hans japansk fødte kone, avantgardekunstneren Yoko Ono, været i Danmark, nærmere bestemt i nærheden af Bulbjerg, hvor han talte om fredssagen ved Verdensuniversitetet i Skyum.

Friskolebladet 4, 23. april 2015

& Thorsted Friskole 1986.

og fra kirke, og det var nemmere at forholde sig til det alle havde hørt. Vi, der kom fra universitetet eller andre læreanstalter, havde nye udgaver af mødemoder med i posen. Det kunne ikke være rigtigt med en-mand-til-resten; gruppearbejde måtte være løsningen, det var det alle andre steder, så fordel jer i seks grupper, snak sammen en times tid og referer for os andre hvad I er nået frem til; det er demokrati, det er folkeligt. Muligvis, men som regel var det dødssygt. Og vi fik i hvert fald smadret en højskoleforening, der mødtes hver anden uge omkring spændende oplægsholdere. Der skulle grupper til. Anden gang mødte kun halvdelen af grupperne op, tredje gang var der ingen der havde forberedt sig, og så var den organisation nedkæmpet. En form kan være ødelæggende, dræbende; alle ved hvad der nu bliver sagt, sunget, og det er fuldstændig uudholdeligt, så længe man selv er på vej med ny energi, nye ideer. Lad os dog starte forfra, bruge de nye talenter vi besidder. Klassisk morgensang f.eks. – en salme, fadervor, en fædrelandssang, meddelelser, måske en lille kalenderhistorie, en børnesang. God morgen! – Det kan gøres så helt ufatteligt kedeligt, så nu skal det være anderledes: et lille hørespil, en cd med sange fra et jubilæum, billeder fra overhead eller projektor, sange af skolens musiklærer. Alt sammen godt nok, problemet opstår først den dag hvor energien synes at have forladt lærerkolle48 Friskolebladet 4, 23. april 2015

giet, den morgen hvor man har skændtes med konen, hvor noget skrækkeligt er sket, for et barn, en kollega, en forælder, og man ikke aner sine levende råd; nu havde man lige forberedt en fælles ballonstafet for alle skolens elever. Da savner vi en form, en rutine, en måde der kan bære igennem så alle kan rumme og rummes i begivenheden. Da er det en vigtig erfaring at have gjort sig, at man skal have rigtig godt fat i barnet, når man skifter badevand. Så må vi leve med at rutinen en gang imellem kan virke lidt sendrægtig.

At komme som ung lærer til en landsbyskole med knap 50 børn, det var som at træde ind gennem garderobeskabet til en anden verden.

Ukendt land

Personligt var jeg uden kendskab til friskoler, jeg gik i sin tid på en helt nybygget folkeskole i udkanten af Silkeborg, 1200 elever, 60 lærere, og det var ikke et miljø for tøsedrenge eller lidt naive og klodsede piger. Jeg var rimeligt dygtig, så de ni år til mellemskoleeksamen var bærlige, men for de børn der havde det lidt svært, fagligt og/eller socialt, var det en lang fangelejr, 6 timer om dagen, 6 dage om ugen + lektierne, en barsk tillægsstraf for dem der i forvejen ikke kunne følge med. Fire-fem år før vi kom til Thy, havde jeg haft et vikariat på Vajsenhusets grundskole i København, bare 16 timer om ugen, men tilstrækkeligt til at jeg kom meget tæt på et sammenbrud, forårsaget af ren afmagt over for en flok piger i 2. klasse. Vajsenhuset, oprettet sidst i 1600-tallet, har jo en meget speciel elevsammensætning; der indskrives kun forældreløse børn, børn af enlige forældre og børn fra plejefamilier, og det betød at en troskyldig jyde som undertegnede blev et meget let mobbeoffer for en flok piger, der ikke havde for halvtreds øre tillid til voksne, og især ikke til mænd. Mænd skulle kanøfles, og det blev jeg. Efter et par måneder kunne mit selvværd placeres fire gange i en tændstikæske. Heldigvis bed jeg hovedet af al skam og forlod stillingen i unåde og utide. Mest utroligt dog at jeg siden har været lærer i mere end 40 år, og en glad en af slagsen. At komme som ung lærer til en landsbyskole med knap 50 børn, det var som at træde ind gennem garderobeskabet til en anden verden. Her var lys og luft og for de fleste børn var skolen en oase, et fristed, for mange af dem var hjemmet – især i visse perioder – også forbundet med hårdt slid. Jeg tror aldrig jeg glemmer Klaus som gik i klasse med vores datter, hvis væsentligste indsats i hjemmet bestod i at tage ud af bordet efter aftensmaden; en kold vintermorgen kom Klaus som sædvanligt i sidste øjeblik, han satte sig sammen med alle de andre børn ind til morgensang, lokalet var lunt og hyggeligt, Klaus havde fået en god plads ved et bord, og mens historien blev fortalt gled hans hoved langsomt ned mod bordet, og han faldt inderligt i søvn. Da historien var fortalt til ende, vækkede min kollega Klaus. Hun hviskede: ”Klaus, du sover.” Drengen vågnede op, smilede fortumlet og forvirret, da han så de mange hoveder omkring sig. ”Det er bare…. det var bare de forbandede hortensiaer.” – Den 10-årige var blevet vækket kl. 4 om morgenen og sendt ud i gartneriets drivhuse; der stod mange tusinder planter der skulle dækkes til her og nu, hvis ikke de skulle gå til på grund af frost. De ”forbandede” hortensiaer blev reddet og mange tusinde kroner med dem; og jeg tror Klaus fik lov at slappe af hele skoledagen. Næste nat skulle han måske på den igen. Sådan var det. Den gensidige afhængighed var et grundvilkår. Der var meget jeg skulle lære. Det jeg blev mest ramt af og rørt over, var den fuldstændige tillid jeg som

Arkiv.

Friskolebladet 4, 23. april 2015

Når jeg her, 30-35 år efter, møder gamle elever, er det jo tankevækkende at det de husker fra deres tid på skolen er teaterforestillingerne, lejrskolerne og den daglige morgensang.

ny lærer blev mødt med fra børnenes side. Langt de fleste af landbobørnene så glade og forventningsfulde ud, når vi mødtes til morgensang. Hvad mon der skal ske i dag? Tidsmæssigt var friskolen krævende for lærerne og de engagerede forældre; i vinterhalvåret var der et arrangement hver torsdag aften, ikke med børn som i dag, nej, det var aftenhøjskole for de voksne, foredrag, fortælling, oplæsning, ofte med den legendariske Folke Trier, der var far til skolens leder, Sejr la Cour, og brugte sit otium i Thy som frimenighedspræst, foredragsholder og mytefortæller. Og han var ikke smålig, han fortalte for professorer på Odense Universitet, for amerikanske studerende på Verdensuniversitetet, for fliphovederne i Thylejren, og så for forældre og lærere hver torsdag. Folke døde et par år efter jeg var kommet til skolen, men jeg nåede at få en stærk fornemmelse af sammenhæng mellem skole og kirke (en sammenhæng som jeg aldrig selv blev del af, men styrken i relationen var ikke til at tage fejl af), mellem generationerne, mellem arbejde og liv blandt ligeværdige. Mange ting ændrede sig, både for børn og voksne. Den traditionelle forårsfest med spisning og dilettant blev mildest talt piftet op. Det var i de år hvor madkulturen for alvor fik et spark fra middelhavslandene, og de store ta´-selvborde bugnede af lækre retter. Alle medbragte deres yndlingsretter til fælles glæde, og man kunne kaste sig over udsøgte salater og provencalskinspireret kylling og marokkanskkrydret lam. Men igen viste det sig hvor vigtigt det er at holde standard, gøre sig umage, også den lørdag hvor man ikke rigtig gider. I et afrikansk eventyr fortælles om den store fest, hvor alle i landsbyen er inviteret af høvdingen, og alle skal medbringe deres gode vin, så de kan nyde vinen fra et fælles kar. Men alle ved jo hvor god vin høvdingen laver, så når det hele hældes sammen, er der nok ingen der lægger mærke til at man har bidraget med den tynde, sure vin. Og da rigtig mange af landsbyens mænd tænker på den måde, så bliver vinen – og festen – derefter.

30 gange torskesalat

Thorstedpige i skoven med orange klasse.

50 Friskolebladet 4, 23. april 2015

På skolen oplevede vi også en forårsfest hvor man skulle kigge langt efter mørbrad, kylling og lam; til gengæld var der 30 gange torskerognssalat. Der blev rettet op på det, de fleste ved godt at et stærkt fællesskab sagtens kan klare en eller to på frihjul; er der derimod for mange der bidrager med deres tynde vin eller slasket torskerogn, så bliver livet – dagligdagen og festen – derefter. Nu spillede folk også musik, nærmest som en selvfølge, og det var helt nyt. Folkedansen, langsommeligt ledsaget af violin og harmonika, blev pludselig sparket i gang af en elbas og en mand på trommer og måske blandede en behjertet sjæl lidt bluesfeeling ind i To(r)turen fra Vejle; det blev meget sjovere. Og det gjorde teaterstykkerne også. Dilettant er en ærværdig genre, og fred med den, men for alle parter bliver det mere udfordrende, når der vælges, skrives og instrueres med sans for det der rører – hjerte- og lattermuskler. Dette gjaldt i allerhøjeste grad også børnenes årlige teaterforestilling. – Teater, det plejer vi da at have. –Hvad man dog ikke har set af velmente, men hjælpeløse opførelser, hvor der blev båret kulisser frem og tilbage i en

uendelighed, hvor kostumerne lignede den absolut sidste sæk fra et dødsbo, uha. Hvilket spild – af børnenes og tilskuernes tid. Nu blev der ofret tid, penge, men først og fremmest omhu på at lave noget ordentligt, noget børnene kunne være stolte af at fremføre, og noget deres forældre kunne være stolte af at deres børn var med til. Når jeg her, 30-35 år efter, møder gamle elever, er det jo tankevækkende at det de husker fra deres tid på skolen er teaterforestillingerne, lejrskolerne og den daglige morgensang. Situationer hvor barn og voksen, elev og lærer har været helt fælles om stoffet, bidraget med hvad hver især magtede. Opdragelsesmodellerne måtte støde sammen. Det traditionelle, patriarkalske mønster overfor 60´er-generationens antiautoritære; dén kollision var uundgåelig, og den var sommetider larmende. Friskolerne var ofte et trygt, men meget kedeligt sted at gå i skole, en lærer, to hvis det gik vildt til, dansk, skrivning, regning, bibelhistorie, afsyngning af nationale og religiøse sange, det var ikke altid så sjovt for et barn, men de lærte da ”noget”, og det var nu sådan det var. Men traditionen fik de børn til at sende deres egne børn i friskole, og det var dem vi kom til at stå over for i en ny dagligdag. Og fra de fleste var der fuld tillid til lærerne, indtil de havde gjort sig fortjent til det modsatte. Lærerne skulle undervise og tage sig af børnene, opdragelsen – det var forældrenes sag. (Det har mildest talt ændret sig siden 70´erne, i dag er skolen både socialkontor, undervisningsfabrik, opdragelsesanstalt og klagecentral for stressede forældre). Jeg kan stadig huske et forældremøde tilbage omkring 1980, hvor vi havde drøftet nogle ret umulige unger og deres trælse adfærd over for kammerater og lærere. Vi havde hørt ”lille Hassan” indvendingerne, men efter mødet

Teater 2015 på Thorsted Friskole.

Det ligger implicit i det grundtvigske livssyn at myndighed, person og institution skal udfordres. Ungdomsoprørets antiautoritære livsholdning faldt fint i tråd med denne holdning.

Friskolebladet 4, 23. april 2015

kom en far hen til mig og sagde i al fortrolighed: ”Hvis der bliver noget med ”ham af min”, så sender du ham lige hjem et par dage, så lover jeg at det er ovre. ”Og måske var jeg lige et øjeblik nervøs, skulle han nu hjem til pisk og ophold i kartoffelkælderen? Nej, han skulle hjem og have at vide at det var et privilegium at gå i skole, og hvis han hellere ville noget andet, så var der nok at tage fat på derhjemme. Så han havde bare at opføre sig ordentligt – både over for kammerater og over for lærere. – Han var for øvrigt den rareste dreng, så der blev aldrig brug for den solide opbakning, der jo faktisk var gemt i bemærkningen. Der blev aldrig noget med ”ham af hans.”

Frugtbart møde mellem land og by

Når en fælles holdning blev tilvejebragt forholdsvis smertefrit, så skyldes det nok at der var en fælles forforståelse af at autoritet er forbundet med personen, ikke med rollen. Det ligger jo implicit i det grundtvigske livssyn at myndighed, person og institution, skal udfordres; hvad kan det egentlig holde til. Ungdomsoprørets antiautoritære livsholdning faldt fint i tråd med denne holdning. Man kunne ikke vinde autoritet ved at træde ind i rollen som lærer, men kun ved måden man udfyldte rollen som lærer på. Det er ikke det, du er, det er det, du gør. En af de mere interessante konflikter opstod omkring skolens formålsparagraf. Den lød meget kort og kontant: Formålet er at drive en grundtvig-koldsk friskole! Og det kunne jo ikke misforstås. Jo, det skal jeg da lige love for at det kunne. Det var blevet et tyndt mantra som mange ikke længere forbandt noget som helst med. Det var ved at blive indholdstomt. Løsningen var åbenbar, en årlig formålsdebat, en aften om året hvor vi skulle prøve at komme det lidt nærmere: hvad betyder det at drive grundtvig-koldsk skole? Det blev meget spændende, meget befordrende for en ung generations opfattelse af hvor grænserne skulle trækkes mellem skole og alle andre institutioner. (Jeg har set formålsparagraffer så lange som Afrikas floder, hvor man har forsøgt at forudse ethvert problem, enhver krise, og tage højde for det i en eller anden paragraf dit, stykke dat. Det er håbløst at leve op til). Den brede, almene definition åbner for kommende generationer: I skal udmønte det på ny og stå til ansvar, ikke over for dem, The Founding Fathers, der i sin tid skrev paragraffen, men dem der på den tid tegner skolen – forældre, støttekreds, lærere. Det blev faktisk et frugtbart møde mellem land og by der fandt sted kort tid efter skolens 100-års fødselsdag, og intensiteten er ikke gået tabt. Det kunne meget vel være sket – den form for inspiration er svær at holde i live; et uheldigt lederskift, en formand med manglende sans for røde tal, et reaktionært forældreflertal, en 8. kl. med grove mobnings-problemer, så lidt skal der til, hvis man er uheldig. I forrige uge var jeg på besøg på min gamle skole, der fyldte 140 for et par år siden, indbudt til at holde et foredrag for frimenigheden, og det var utroligt at være til stede blandt de forældre, der i sin tid var med til at ansætte mig, gamle kolleger, gamle elever, nu selv forældre, en af dem skoleleder, men også en lærerflok, meget unge og uerfarne. Det der grundtvig-koldske, hvad er det lige I mener med det? Præcist, som jeg spurgte i 1976. Og som jeg dengang, så de ud til at være vildt begejstrede ved tanken om selv at skulle finde og udmønte deres svar. Erik Lyng Fritgående friskolelærer 52 Friskolebladet 4, 23. april 2015

Friskolebladet er det eneste tidsskrift, der er specielt målrettet forældre, ansatte og skolekredsmedlemmer i friskolerne – og om kort tid måske også lilleskolerne.

Friskolebladet er et abonnementsblad, der leveres direkte i læserens postkasse en gang om måneden.

Vil du vide mere om, hvad der rører sig på andre frie skoler end din egen, er du interesseret i opdragelse, samfund, børn og nye tiltag indenfor undervisning, så er Friskolebladet stedet, det sker.

Det billigste abonnement fås, når hele skole- eller forældrekredsen holder det. Så koster det kun 248 kr. om året. Det er det halve af et enkeltabonnement (496 kr). Et abonnement for alle bestyrelses- og lærerhjem koster 372 kr.

Et overskueligt sted at holde sig orienteret om de store linier, om de små tings storhed og de forhold, vi selv kan og vil tage hånd om.

Nye skoler får bladet det første år til hele skolekredsen gratis. Skoler uden tidligere abonnement får bladet til skolekredsen det første år til en tredjedel af prisen, 165 kr.

Friskolebladet4,4,23. 23.april april2015 2015 53 Friskolebladet

Fremgang for friskoler trods nedgang i fødselstal Af John Jensen Freelance journalist

Der er fremgang, optimisme og en generel tiltro til fremtiden blandt de fire friskoler, som ligger i Slagelse by og i byens umiddelbare nærhed. Landsgrav ligger i selve byen, mens de andre tre er beliggende ved og i bysamfund i mere landlige omgivelser. Trelleborg ligger med 5 km til centrum tættest på byen, mens både Forlev og Vestermose holder til 10 km fra centrum. Alle ekspanderer på hver deres måde, og det kan egentligt virke underligt, når vi samtidig ved, at børnetallet på landsplan er faldet med ca. 10%, og Slagelse kommune er blandt de kommuner, som bidrager til det faldende fødselstal.

Friskolebladet har undersøgt sagen og har talt med skoleledere og bestyrelser på skolerne i et forsøg på at finde ud af, hvordan ovenstående kan hænge sammen.

Vestermose Naturog Idrætsfriskole er med

knap to år på bagen det absolut yngste medlem af flokken. ”Da Vestermose stadig var en kommunal folkeskole, var vores geografiske placering i det nordøstlige hjørne af Slagelse kommune rigtig dårlig”, siger Linda Thomsen formand for bestyrelsen, og en af de tidlige ildsjæle og initiativtagere til friskolen. Kommunegrænsen ligger nærmest i baghaven, og den nye Slagelse kommune, havde alt andet lige blikket mere rettet mod vest, og fokus på at få integrationen med de gamle Korsør og Skælskør kommuner til at fungere. Med dannelsen af friskolen blev der lavet fuldstændigt om på dette forhold. Nu er kommunegrænsen om ikke ligegyldig, så i hvert fald ubetydelig. Og skolens ledelse ser store fordele i geografien, da rigtig mange mindre bysamfund ligger i en afstand af 7-10 km. rundt om 54 Friskolebladet 4, 23. april 2015

skolen. ”Men det kræver initiativer, held, rettidig omhu, aktiv udnyttelse af netværk og ikke mindst masser af vedholdenhed, hvis man vil etablere en friskole i disse år”, siger skoleleder Jan Nielsen. Den kollektive trafik er ikke, hvad den har været. Så da vi startede skolen med 18 børn, etablerede vi af bitter nød vores egen kollektive skoletransport. Det er undervejs blevet udbygget, så skolen nu råder over to busser – med helholdvis 16 og 22 pladser – der hver dag henter og bringer 53 børn ud af skolens nuværende knap 120 børn. Og det der i starten var bitter nød, har nu udviklet sig til et af skolens trækplastre blandt landområdets børnefamilier. Nu er der lavet aftale om at købe bygningerne af kommunen, deadline er sat til den 1. november i år. Forhandlingsklimaet i forhold til kommunen ændrede sig, efter at kommunen fik borgerligt flertal ved det sidste kommunalvalg. Venstre i kommunen mener, at byrådet aktivt skal medvirke til at støtte op om også mindre skoler, da det påvirker bosætningen og udviklingen positivt. Derfor fik Vestermose en kommunal garanti svarende til 60% af købssummen (2.5 mio. kroner), da det er procentsatsen for eleverne fra

Slagelse kommune. Skolen forventer om to år, for første gang at have en 9. afgangsklasse, og børnehaven skal inden for en overskuelig årrække udvides fra de nuværende 18 til 40 børn. Om 10 år er skolen et velfungerende lokalt knudepunkt, og til den tid vil byrådsmedlemmerne sige: ”Hvor var det godt, at vi lukkede skolen dengang, så det lokale engagement kunne komme til udtryk”, forudser skoleleder Jan Nielsen. Det udvidede lokalsamfund er inviteret til borgermøde den 9. april, hvor visionerne skal diskuteres i selskab med den tidligere verdensmester Arne Nilsson. Så drømmene er store, og viljen er fast på Vestermose. Byrådets ændrede flertal har klart betydet en anden tilgang til de frie skoler i kommunen. Før var det sådan, at der rent administrativt blev givet afslag på eksempelvis ansøgninger om kommunegarantier. Nu kommer sådanne ansøgninger gennem de relevante udvalg og siden op på byrådets bord. Det er nye tider i Slagelse kommune.

Landsgrav

har igennem flere år arbejdet på et byggeprojekt med en helt ny indskoling og sfo. Ligesom Vestermose oplevede man

Hovedbygning og legeplads ved Vestermose Natur- og Idrætsfriskole.

Vestermose Natur- og Idrætsfriskole med skoleleder Jan Nielsen, formand Linda Juul Thomsen og næstformand Tine Wiegaard Hansen.

Boldbanen Forlev Friskole, hvor den nye bygning skal opføres.

dog også her – selvom Landsgravs økonomi er langt mere velfunderet – at bankerne ikke stod i kø for at få lov til at låne dem penge. Enden blev, at skolen i stedet for at bygge nyt, i stedet besluttede sig for at renovere de allerede eksisterende pavilloner samt tilbygge endnu en. Alt i alt en investering på ca. 2.5 mio. kroner. Her har man kunnet mærke det faldende børnetal, da man sidste år havde vanskeligheden med at få fyldt 0.klassen op. Men man tænker stadig nyt, og startede for nogle siden skoleforløbet op med en

Skitsebillede Forlev Friskole,"arkitekterne a/s".

forskole klasse – spireklassen – en ide der i 2014 bredte sig til Forlev Friskole.

Forlev Friskole

fejrede sidste år deres 150 års jubilæum, og den ligger ud til den gamle landevej mellem Korsør og Slagelse; tæt ved motorvejsafkørslen. Knap halvdelen af eleverne kommer fra Korsør-området, så Forlev Friskole er meget afhængig af den offentlige kollektive trafik på strækningen. Og man stod for nogle år siden side om side med den to-sporede lokale folkeskole i en succesfuld kamp mod en på-

tænkt halvering af strækningens to busruter. Friskolen har gennem nogle år været klar over, at den bygning, som børnehaven pt. lejer af skolen, ikke er tidssvarende. Man udarbejdede derfor et byggeprojekt, hvor man på en del af den nuværende boldbane vil bygge et nyt indskolings- og sfohus, samtidig med at den eksisterende sfo renoveres, og fribørnehaven derefter overtager denne bygning. Skolens ledelse har i flere år arbejdet intenst med at forbedre likviditeten og rationalisere den daglige drift, blandt andet ved at etablere Friskolebladet 4, 23. april 2015

et stort solcelleanlæg, som årligt sparer skolen for 90.000 kroner i el. Man ønskede over for långivere at demonstrere, at man havde en sund og veldrevet skole, der var klar til at honorere de udgifter, der ville komme ved et byggelån. Dialogen med realkreditinstitutioner og banker var i starten meget op ad bakke, indtil skolen fandt den rigtige bankforbindelse. Så i dette tilfælde har garantien fra kommunen været nødvendig for projektets realisering. Ansøgningen var på byrådets bord i slutningen af marts, og der var her flertal for at garantere de ansøgte 2.5 mio. kroner ud af et projekt på ca. 6 mio. kroner. ”Spireklassen har haft en fantastisk betydning for årets 0. klasse i forbindelse med klassens faktiske skolestart efter sommerferien. De har simpelthen været endnu mere klar til at gå i skole, og alle praktiske forhold var i månederne inden sommeren blevet afmystificeret. Det er for skolen og for børnene en ideel brobygning,” siger skoleleder Niels Christian Buch. ”Vi er egentligt godt tilfredse med vores størrelse. Men vi har da leget med tanken om et ekstra spor fra 7. klasse, men det var før finanskrisen. I dag har vi en sund skole, hvor vi ideelt ligger omkring 210 børn, og søgningen til os er stabil”, fortæller

56 Friskolebladet 4, 23. april 2015

skoleleder Niels Christian Buch. Forlev Friskole ser med andre fremtiden i møde med fortrøstning.

Trelleborg Friskole fejrede i sommeren 2013 sit 10 års jubilæum. Skolen har gennem de sidste fem år – ved et stigende antal ildsjæle blandt forældre og medarbejdere – gennemgået en forvandling og fremstår i dag som en stærk teenager med mod på fremtiden. Finanskrisen ramte skolen hårdt, og det var pludseligt svært at tiltrække elever til 0. klassen. Krisestemningen er i dag vendt til fremgang og sammenhold. Elevtallet var, da det så mest vanskeligt ud, nede på 120 elever, mens det nu ligger lige under de 170 elever. Søgningen til skolen er stor, og lokalerne er ved at være fyldt op. Der bliver derfor investeret i en ombygning, der skal skabe endnu et undervisningslokale på skolen med forventet ibrugtagning ved skolestarten august 2015. Ombygningen sker for egne opsparede midler, da heller ikke Trelleborg Friskole møder den store velvillighed fra långiveres side. Skolen tiltrækker en del elever fra landområderne vest for Slagelse

kommune, men har langt overvejende sine elever inde fra selve Slagelse by og er som sådan helt afhængig af den offentlige busrute, der betjener friskolen og den offentlige Stillinge Skole. Den blev forsøgt nedlagt for fem år siden, men efter voldsomme protester fra hele lokalområdet blev lukningen af ruten taget af bordet. En fremgangsrig friskole i et landområde kræver en stærk skolekultur der kan rekruttere fra et større opland, et stort antal aktive ildsjæle der dagligt støtter op om dette fundament, lokalpolitisk velvillighed, et meget aktivt sammenspil med skolens lokalområde og en eller anden form for kollektiv busforbindelse der trygt kan varetage transporten mellem hjem og skole.

Friskoler i og omkring Slagelse by Landsgrav Friskole ca. 215 elever. Forlev Friskole ca. 210 elever og 20 børn i tilknyttet børnehave. Trelleborg Friskole ca. 170 elever. Vestermose Natur- og Idrætsfriskole (pt. til 7.kl) ca. 120 elever og 20 børn i tilknyttet børnehave.

GFE

Glamsbjerg Efterskole

Efterskole medlivs stil

www.gfeskole.dk

En sparringspartner i øjenhøjde Det kan være svært at få overblik over en kompleks skoleøkonomi. Vi har lang erfaring med skoler og hjælper jer med at gøre det enkelt, så I kan træffe de beslutninger, der skaber tryghed og vækst i jeres skole. Telefon 73 23 30 00 www.ey.com/dk © 2014 Ernst & Young P/S. All Rights Reserved. A14058

Friskolebladet 4, 23. april 2015

Anmeldelse:

Udkanten slår igen Kaare Dybvad: Udkantsmyten. Steffen Gulmann: City Design Strategi. Finn Slumstrup og Viggo Mortensen: Oprør fra Udkanten. Mulighedernes land 2.0. Siden kommunalreformen, der centraliserede administrationer og uddannelser, har vi i udkanten måttet finde os i en del fra politisk side, fordi begrebet stordriftsfordele stadigt er et skæbnesvangert mantra på Borgen. Behandlingen i medierne er ikke bedre – hvad har man ikke udstillet af forsømte bygninger, skolelukninger og forblæste, tomme handelsgader. Bankerne har sagt fra, ingen lån til private institutioner i udkanten, og begrebet udkant har nået kulturen, så vi kan læse om stederne, hvor: …de ramponerede knallerter med mælkekasser på bagagebæreren og de menneskelige særheder er flest (‘Den endeløse sommer’ af Madame Nielsen, 2014). Det er klart, at vi i udkanten – provinsen, vandkanten – protesterer og reagerer. På Facebook markeret af eksempelvis Landsbyhøjskolen, der er et initiativ til støtte for landsbyer, som ønsker mere liv, flere involverede og netværk til andre ildsjæle. I det vilde vesten fokuserer Vestjyllands Højskole på Kulturen og kanten, og i samme ånd er partiet Fælleslisten opstået, og der har de en plan for, hvordan folkevandringen indenfor Danmarks grænser standses. Initiativerne er mange, og det er glædeligt at opleve stigende og konstruktiv kritik af den stedmoderlige behandling og ikke mindre vigtigt, at vi får flere redskaber til at genskabe balancen i det lille kongerige. I marts 2015 udkom tre bøger med værktøj til promovering og udvikling af herlighederne i udkanten: Udkantsmyten af Kaare Dybvad, City Design Strategi af Steffen Gulmann og senest Oprør fra Udkanten. Mulighedernes land 2.0 af Finn Slumstrup og Viggo Mortensen. Den sidstnævnte omfatter udover kritikken også et udkantsmanifest, www.oprørfraudkanten.dk, og er angiveligt optakt til en protestbevægelse, hvor de to andre bøger koncentrerer sig om henholdsvis statens og kommunen/borgernes muligheder for at rette op på balancen.

Udkantsmyten

med undertitlen Hvordan centraliseringen af Danmark ødelægger vores økonomi og sociale sammenhængskraft indeholder indlysende løsninger på udkantsproblematikken: udflytning af statslige arbejdspladser, forbedring af infrastrukturen, især den digitale, geografisk differentiering af skat, bedre industripolitik med styrkelse af erhvervsuddannelser. Et konkret forslag går på at oprette en afdeling af Syddansk Universitet i Esbjerg til udvikling af uddannelser i samarbejde med Semco og Maersk, der mangler arbejds58 Friskolebladet 4, 23. april 2015

kraft i området.

Oprør fra udkanten

Finn Slumstrup, der er den ene initiativtager til antologien Oprør fra udkanten og bosat på Ærø, oprørets vugge, har i sit indlæg skitseret, hvad Norge gør for sine udkantsdistrikter – distriktspolitik kalder de det, og her kan vi lære noget. Et middel til at trække virksomheder til provinsen er differentieret arbejdsgiverafgift – den er 14,3% i Oslo, men længere mod nord i de tyndt befolkede områder er den 0%. Her er topskatten også lavere, der er lavere skat på grundindtægten, og børnetilskuddet er større. En nyuddannet med studiegæld kan hvert år få eftergivet 10% af studiegælden ved at bosætte sig i de nordligste provinser.

City Design Strategi

Hvor Udkantsmyten og Oprør fra udkanten rummer en solid bredside mod den centralisering, der har fjernet administrationer, uddannelser og forvaltninger fra provinsen, så præsenterer Steffen Gulmann med City Design Strategi konkrete, anvendelige metoder som kommuner og borgere kan bruge til at afhjælpe de kedelige tendenser. Det er simpelthen en opskrift på, hvordan vi skaber lidt ’Horsens’ i bymidten. Det kræver i første omgang en kritisk masse – teknologi, talent og en heterogen borgersammensætning. Dernæst er der behov for nødvendig service, offentlig transport, bredbånd, sundhedspleje, og i bogen lægges der vægt på åbenhed fra kommunal side og mulighed for indflydelse. Smukke omgivelser, kultur og cafémiljø er selvsagt sælgende træk, og her kan ældre, der har forladt arbejdsmarkedet, vise sig som en væsentlig ressource i frivillige foreninger. Turisme er tilegnet et kapitel for sig, her bemærkes især, at det grønne aspekt er værd at tage med ved city branding: øko-turisme, små økologiske virksomheder og gode cykelstier. For friskolemennesker, der måske på egen krop har lært om betydningen af en engageret indsats, er der en del selvfølgeligheder i bogen, men den rummer også udmærkede forslag til strategi for, hvordan en kommune med medspil fra borgere og repræsentanter fra erhverv, kultur og uddannelse kan skabe en attraktiv by, der kan tiltrække nye borgere, ideer og virksomheder. Birte Gam-Jensen/Bogvægten.dk

REPLIK

Stemmen og stemthed

til tidens politik, kultur og samfund

Af Iben Benedikte Valentin Jensen Lektor, cand. pæd. og redaktør (www.nytaskov.dk) Der tales meget om Udkantsdanmark. Som om vi har to Danmark´er, bykulturen og landkulturen. Som om vi ikke hang sammen, som om vi ikke var et helt land med kontraster og komplementaritet. Man ser på den ene side for sig de progressive lilleskoler i byen fuld af Hunting-gummistøvle-slentrende akademiske forældre, der henter Katrine-Marie-Louise-Frederikke hjem til speltbollerne og den økologiske fairtrade kakao. Ser på den anden side for sig den lokale friskole i en mindre landsby, hvor gårdmand Jensen i en høj 4-hjulstrækker med gårdmudder under bugen henter junior Jensen hjem til trestjernet spegepølse og lektielæsning ved den rødternede voksdug. Kort sagt ”Politiken” mod ”Jydske Vestkysten”. Men forskelligheden her knækker ikke Danmark over i to, for formålet med at sætte begges børn i de frie skoler er stadig det samme. Ebbe Kløvedal Reich beskrev den i sin Frederik-bog således: ”Det er fællesskabets kamp mod præsteskabet, modermålets kamp mod magistersproget, troens kamp mod den selvopgivende videnskabelighed, kærlighedens kamp mod den enkeltes frygt, således som den føres for øjnene af os hver eneste dag”. Uanset hvilket motiv forældre har til at drive frie skoler, så bunder det altid i en meget vigtig oplevelse af, at videnskaben, det akademiske, det teknokratiske, det systemiske aldrig må være et mål, men altid alene er et middel til at udvikle fantasi, følelser og forstand. En af undervisningsmetoderne her er den personlige mundtlige fortælling og samtalen. Samtalen handler altid om noget, nemlig det, man er sammen om: Menneskelivet. Det giver i sig selv en form og et indhold, der giver mulighed for at opdage sig selv, de andre og livet. Livet må være noget, dvs. begrænset, for at man kan forholde sig frit til det. Tidligere forstander Hans Henningsens formulerer det i bogen ”Det abstrakte samfund” således: ”Formår man ikke at acceptere f.eks. den begrænsning, som det er at høre på, hvad den anden siger, så er samtale ikke mulig. Al samtale bygger på begrænsning. Grænseløsheden umuliggør samtale, og man får intet til gengæld”. At bruge stemmen er alles kunstværk og en del af pædagogikkens dramaturgi. Vi iscenesætter rummet. Undervisning består primært af nærvær, stemmens sanselighed og de mundtlige spilleregler. Retorik kan være farlig, jovist, men uden en forståelse for talens muligheder

bliver al møde uden form og derfor også uden indhold. Mundtligheden er mere end det talte ord; det er det sansede ord. Det er nærværet via stemmen. Derfor bliver kroppen inddraget på en helt anden måde, og vi er fri for at hakke al pædagogik ud i fx en metode, der hedder ”de mange intelligenser” og skematisk prøve at komme rundt om det sproglige, spatiale, intrapersonelle etc. Stemmen er multi-intelligens; den kræver, at alle sanserne er i brug i et split-komplekst-sekund i absolut nærvær. Prøv at tænde for radioen og lyt til P1, mens du står og vasker op. Mens du bevæger dig, hører du oplæserens forklaringer. Når man står der og er i gang, bevæger kroppen, koncentrerer man sig optimalt. Stemmen giver mere end ordene, den giver en stemthed, et helt univers. I kender det fra gåture med venner eller over malerbakken. Man taler så godt, mens man er i bevægelse, talen er også en del af sanserne. Den fornuft, som oplysningstiden fokuserede på, bliver i dag fejlagtigt alene opfattet som nærmest identisk med en skriftlig akademisk kompetence: Det vil sige, hvis man ikke har en uddannelse bag sig, kan man ikke udtale sig fagligt og fornuftigt om noget. Det kræver et officielt fagsprog – nedfældet i bøger. Derfor udtaler alene akademikere sig i TV-avisen. Ingen spørger den faglærte håndværker eller den professionelle pædagog. Det er kun de mennesker, der skriver akademisk, der er til i den offentlige politiske debat. ”Jeg skriver akademisk, derfor er jeg”. Mange videreuddannelser handler i dag alene om at aflevere opgaver, og mange elever udfylder non-stop test på computeren. Stemmen, talen, samtalen bliver i mange skoler og uddannelsessystemer i dag forstået som for langsom, for dyr, for personificeret, for tilfældig og umulig at bruge til dokumentation. Derfor har vi erstattet den med udfyldningsskemaer, manualer og skriftlige vejledninger. Så kan vi dokumentere, at informationerne er givet i den samme form til alle. Men stemmen er ladet med betydninger, med det personlige ansvar. Den er i sig selv et møde og en opfordring til fællesskab og medejerskab. Den personlige fortællende stemme er en af de mest effektive ”værktøjer” overhovedet i skolen. Uden stemmen og samtalen ender vi med at læse uden at forstå og skrive uden at tænke….

Friskolebladet4,4,23. 23.april april2015 2015 59 Friskolebladet

Stor demokratifestival i Ollerup for frie skoler, fynboer og andre rødder Danmarks største grundlovsfest bliver nu en demokratifestival, der kulminerer den 4. og 5. juni på Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Der vil være masser af aktiviteter, debatter og koncerter. Statsministeren holder sin eneste grundlovstale der. Særligt inviterede er efterskoler, højskoler, friskoler, politiske ungdomsorganisationer, folkeskoler og græsrødder. Der er gratis overnatning på de fire frie skoler i Ollerup.

Det er i år 100 år siden, grundloven blev ændret, så kvinder og tjenestefolk fik stemmeret. Det skal fejres! Samtale, debat, konkurrencer, workshops, fredsarbejde, musik, sport, stand-up, spoken words, street art, gymnastik, økologi, medier og politik indgår i programmet, der strækker sig fra torsdag formiddag den 4. juni til fredag aften den 5. Program torsdag: Indkvartering fra torsdag morgen. Festivalpladsen åbnes kl. 12:30. Om eftermiddagen stiller NGO'erne deres stande og boder op. Der er workshops og paneldebat med bl.a. chefredaktør Troels Mylenberg, den amerikanske ambassadør Rufus

60 Friskolebladet 4, 23. april 2015

Gifford og andre politikere og meningsdannere. Underholdning, prisuddeling, musik og underholdning om aftenen, hvor der også er natløb. Program fredag: Selve grundlovsdagen: om kultur i demokratiet, workshops. Grundlovsfest fra kl. 13:00 med taler af bl.a. statsminister Helle Thorning-Schmidt og indspark fra Annemarie Helger og Peter fra Store Nørd. Fra kl. 21 er der stor afslutningskoncert med rapperen UFO og andre kunstnere.

Endvidere er der en række konkurrencer, man kan tilmelde sig (senest den 15. maj!). Bag arrangementet står Den frie Lærerskole, Ollerup Friskole, Ollerup Efterskole og Ollerup Gymnastikhøjskole. Se mere om programmet og konkurrencerne på: www.demokratifestival.dk.

Stillinger Sdr. Bork Efterskole søger lærere Vi søger pr. 1. august 2 lærere til en anderledes og spændende specialskole, hvor vi har mange års erfaring i arbejdet med specialelever, gode undervisningsfaciliteter, engagerede ansatte og dygtige kollegaer med hjertet på rette sted. Info om os: Vi er en eksamensfri specialefterskole for elever med særlige behov. Vi driver skole ud fra et kristent livs –og menneskesyn. Dette kristne værdigrundlag leves ud, indgår og bruges i vores fællesskab. Skolen ligger tæt på naturskønne Ringkøbingfjord og Vesterhavet og har plads til 70 elever. Undervisningen foregår på niveaudelte små hold. Vi søger: Lærere der har interesse for, samt mod på tæt relations arbejde med denne målgruppe af elever, som trænger til at kende sig værdifuld, elsket og brugbar. Du har lyst til at sætte tydelige spor og gøre en forskel for de unge i vores elevgruppe. Du kan – eller har mod på – at undervise i nogle af følgende fag og indgå i lærerteams: Engelsk, dansk, matematik, kristendom, idræt, valgfag. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem finansministeriet og LC. Ansøgning sendes pr. mail til: info@sdrborkefterskole.dk – senest onsdag d. 13. maj kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt inden udgangen af maj måned. For mere info eller en evt. rundvisning på skolen, kan du kontakte forstander Brian Friis Jørgensen på tlf 7528 0016. Besøg skolens hjemmeside på http://sdrborkefterskole.dk

Målret skolens stillingsannoncer Land & by Lilleskolerne Jelling Friskole Hareskovens Lilleskole Nr. 4, 23. april 2015

EftErskolEn for musik og tEatEr www.vostrupefterskole.dk Tarmvej 73 | 6880 Tarm | Tlf. 97 37 41 88

Det er vigtigt, der huskes 60 lilleskoler forbereder kollektiv – så der kan fortælles indmeldelse i Dansk Friskoleforening og bygge bro over tider – med retning mod en ukendt fremtid

Trio-annoncer

Priser for indrykning af samme jobannonce i Friskolebladet, Frie Skoler og Efterskolen med et samlet oplag på over 20.000. Annoncestørelse Højde x bredde 1/1 side 227 x 172 mm 1/2 side 227 x 84 mm 1/2 side 110 x 172 mm 1/4 side 110 x 84 mm Farvetillæg ved alle formater: 1.500,-

Pris sort/hvid 16.000,8.800,8.800,5.500,-

Alle priser excl. moms.

Trio-annoncer lægges også på bladenes hjemmesider uden beregning (efter bladenes standarder). Du henvender dig blot til et af bladene.

Friskolebladet 4, 23. april 2015

Stillinger

Skoleleder

Dansk skole i Sydslesvig Rendsborg er en historisk by i hjertet af Slesvig-Holsten. Byen

Vi søger fra 1. august:

3 lærere

til hhv. indskoling, mellemtrin og overbygning

1 pædagog

til vores SFO – evt. i kombineret stilling Se meget mere om os og det fulde stillingsopslag på www.vskfri.dk

Rendsborg er en historisk by– idet hjertet af Slesvigligger ved Ejderen og Kielerkanalen tager under 45 minutter at køre til Danmark, Hamborg, ellerKielerkanalen Østersøen derfra. Holsten. Byen ligger vedVesterhavet Ejderen og er en af Skoleforeningens sydligste skoler, er –Ejderskolen, det tagersom under 45 minutter at køre til Danmark, byens danske grundskole samt fællesskole op til 8. klasse med Hamborg, Vesterhavet eller Østersøen specialskoleafdeling for Rendsborg og omegn. derfra. Skolen ønsker en skoleleder sommeren 2015. Ejderskolen, som er entilaftiltrædelse Skoleforeningens sydligste er danske grundskole samt Søg ogskoler, sekan mere ombyens denne interessante stilling på www.lohff.dk Ansøgning ske online direkte via linket ”opret ansøgning” på vores stillingsliste fællesskole op til 8. kan klasse med specialskoleafdeling ”Executive Jobbørs” via adressen www.lohff.dk eller manuelt på linket http://job.lohff. Uddybende oplysninger i fortrolighed indhentes hos partner dk for og2834 omegn. StigRendsborg Andersen på tlf. 6465 eller John Lohff på tlf. 2081 0130. Skolen ønsker en skoleleder til tiltrædelse sommeren 2015. København · Vejle · Sønderborg · Tlf. 7348 5161 · www.lohff.dk

Søg og se mere om denne interessante stilling på www.lohff.dk Uddybende oplysninger kan i fortrolighed indhentes hos partner Stig Andersen på tlf. 2834 6465 eller John Lohff på tlf. 2081 0130.

Ansøgningsfrist 10. maj Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge. Tlf.: 62241600.

København · Vejle · Sønderborg · Tlf. 7348 5161 · www.lohff.dk

Til vores Musikskabende linje søger vi en musiklærer til fast stilling på Østhimmerlands Ungdomsskole pr. 1. august 2015 Opgaven på såvel musiklinjen som i valgfaget band coaching er at udvikle elevernes musikskabende proces frem imod en række events afsluttende med den rytmiske musikfestival Aftryk. Østhimmerlands Ungdomsskole er en grundtvigsk efterskole for det kunstneriske og skabende med linjer i musik, teater, film, spiludvikling, kunst og tekstildesign. Skolen har 110 elever og 22 medarbejdere. Nøgleordene for skolens liv og undervisning er ansvar, tillid, tolerance, udvikling, selvstændighed og åbenhed. Vores kollegiale samvær og sammenhold er præget af humor, glæde, seriøsitet, kompetence og medbestemmelse. Vores ønske er således en musiklærer med fingeren på pulsen og sans for det musikskabende. Herudover skal du kunne undervise i et eller flere fag fra den almindelige fagrække. Vi er spændte på at byde en ny kollega velkommen, der er indstillet på at indgå i alle efterskolelivets facetter. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til forstander Berno Jacobsen enten på skolens tlf.nr. 9833 7075 eller privat tlf.nr. 9666 1273 eller mobil 4037 7273. Se også www.oeu.dk. Skolen råder p.t. over 1 ledig lejebolig. Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningsfrist: tirsdag, den 5. maj 2015. Ansøgning sendes digitalt til: oeu@oeu.dk

Østhimmerlands Ungdomsskole

Skolevej 10 · 9574 Bælum · www.oeu.dk

62 Friskolebladet 4, 23. april 2015

Lærer til vores linjefag foto Vi er en lille efterskole med stort hjerterum hvor vi har ca. 60 elever fordelt på 8-9 -10 klassetrin. Stillingsbeskrivelse Vi søger en topmotiveret fagligt dygtig lærer til august der kan varetage undervisningen primært i dansk, historie og samfundsfag. Kan du dække flere fagkombinationer vil det være et plus. Da foto er et af vores linjefag vil det være vigtigt at du kan undervise på et højt niveau. Vi forventer ansøgere der har motivation til aktivt at tage del i efterskolelivet. • Du vil blive en del af dygtige kollegaer som skaber rammerne om en god og tryg skole for eleverne. • Du vil få frie rammer til selv at sætte præg på undervisningen. • Du vil blive ansvarlig for din egen kontaktgruppe. • Du vil have et tæt samarbejde med forældre. • Du vil indgå i vagt turnus aften og weekend. Se i øvrigt www.pederstrup.dk for yderligere information. Stillingen er en fast stilling på fuld tid. Løn og ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningsfrist: 19/5-2014. Ansøgningen med relevante bilag kan enten sendes pr. mail som en samlet fil til: forstander@pederstrup.dk eller med post til: Pederstrup Efterskole, Pederstrupvej 120, 4943 Torrig. For yderligere information kan du kontakte forstander Dennis Hansen på tlf. 54935755

Stillinger

SØGER FRISKOLELÆRER Vi søger en friskolelærer som kan fortælle til morgensang og undervise i drengeidræt, fysik, naturfag, friluftsliv/udeskole – og som måske også har lidt forstand på IT. Det er vigtigt at du har lyst til at være en del af friskolens liv med et stort engagement, da det sammen med den levende fortælling er en af skolens grundpiller. På Haubro Landsbyskole – Himmerlands Friskole, som er en grundtvig-koldsk friskole, er fællesskabet et centralt omdrejningspunkt. Det er derfor af stor betydning at du har lyst til at være en del af det arbejde, som skaber fællesskab for såvel elever, forældre og ansatte på skolen. De fleste undervisningstimer vil være i 3.- 8. klasse. Der vil være mulighed for undervisning i andre fag end de ovenfor nævnte. De kreative fag som musik, musical, billedkunst og værksteder prioriterer vi højt som en del af børnenes dannelse. Skolen er ved at etablere en udeskoledag for bhkl. til 4. klasse, og har du interesser/uddannelse indenfor de nævnte områder, er du velkommen til at uddybe dem. Skolen har haft elevtilgang i såvel skole som børnehave/vuggestuen og forventer at vi er ca. 90 elever efter sommerferien. Er du interesseret i at være med til at præge udviklingen af friskolen i fremtiden, så send os en ansøgning. Haubro Landsbyskole – Himmerlands Friskole er en grundtvig-koldsk friskole med for tiden 80 elever og 22 børn i vores børnehave. Skolen er oprettet i 1898 og ligger i hyggelige og naturskønne omgivelser. Tiltrædelse 1. august. 2015 Stillingen er en fuldtidsstilling. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem LC og Finansministeriet. Se vores hjemmeside www.HaubroLandsbyskole.dk – Himmerlands Friskole for mere information. Yderligere information fås hos skoleleder Henriette Haar Mønsted, tlf. 98 66 40 91 eller privat mob. tlf. 25 75 96 56. Ansøgningsfrist onsdag den 6. maj 2015. Samtaler finder sted 11. og 12. maj. Ansøgning med bilag sendes til leder@haubrofriskole.dk eller med sneglepost til Vadgårdvej 4, Haubro, 9600 Aars, mærket ansøgning.

Bjergby Friskole søger en ny leder og en lærer Med ansættelse fra 1. august 2015. Vores nuværende lederpar har valgt at gå på efterløn. Derfor søger vi en visionær og handlekraftig leder, der ud fra skolens værdigrundlag kan stå i spidsen for den fortsatte faglige og pædagogiske udvikling. • Du skal være et tydeligt omdrejningspunkt mellem børn, forældre, lærere og bestyrelse. • Du skal have mod på, i samarbejde med skolens sekretær, at arbejde med skolens økonomi og øvrige administrative opgaver. • Du skal være en dygtig underviser. (Ca. 10 lektioner) • Du skal være demokratisk og lyttende og herudfra kunne tage beslutninger. • Du skal være en kreativ og nytænkende igangsætter. • Du skal brænde for den Grundtvig Koldske friskoletanke. Vi søger desuden en engageret og positiv lærer, der kan undervise i fysik og biologi i overbygningen. Det vil være godt, hvis du også kan undervise i musik og kor. Men ikke et must. Andre fag aftales. Bjergby Friskole ligger på Mors og er en af Danmarks ældste, grundlagt i 1869. Vores elevtal ligger omkring 100 fra 0. til 9. kl. Vi tilbyder folkeskolens afgangsprøver efter 9. kl. Skolen har en sund økonomi. Vi har en velfungerende sfo, og en privat børnehave lejer sig ind i skolens lokaler. Vi har stor opbakning i lokalområdet, og skolen er en vigtig del af omegnens liv. Ansøgning med relevante bilag sendes senest 30. april til skolens formand Ib Andersen Langkærvej 22, 7950 Erslev. Eller på mail: kluk22@it.dk Vi holder samtaler i uge 19. Yderligere oplysninger og evt. aftale om besøg på tlf. 4158 0651 Ib Andersen eller 2578 2004 Anne Ravn. Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. For lederen aftales lønnen i intervallet kr. 410.611 - 492.334.

As Friskole søger lærer pr. 1. august Vi udvider med 9. klasse og i den forbindelse søger vi en lærer, som brænder for “de store” elever og som har erfaring med eller lyst til udfordringen med afgangsprøver. Vi ønsker os en lærer, som genkender sig selv i vores værdigrundlag, som er indstillet på vores forpligtende fællesskab med elever, forældre og kolleger samt mestrer nogle af følgende fag: Matematik, naturfag: fysik/kemi, geografi, biologi, idræt, samfundsfag, musik, kreative fag. Læs mere om skolen og stillingen på asfriskole.dk Løn og ansættelsesforhold efter overenskomst mellem Finansministeriet of LC. Yderligere oplysninger fås ved skoleleder Søren Suurballe på tlf. 2371 2005 Ansøgningsfrist senest fredag den 8. maj Ansøgning sendes til job@asfriskole.dk eller As Friskole, Overbyvej 27, 7130 Juelsminde

Friskolebladet 4, 23. april 2015

Stillinger Sejergaardsskolen Sejergårdsvej 2 4340 Tølløse Tlf.: 59 18 51 24 www.sejergaardsskolen.dk

KONGEÅDALENS EFTERSKOLE SØGER TO UNDERVISERE

VI SØGER TRE DYGTIGE OG ENGAGEREDE LÆRERE Én lærer til afdelingen 0. – 4. klasse (primært dansk, idræt og historie). To lærere til afdelingen 5. – 9. klasse (én primært med matematik, biologi og geografi samt én primært med dansk, idræt, kristendom og historie). På Sejergaardsskolen er der fuld fart på udviklingen. Vi har de seneste to år fået bygget ny indskoling og renoveret alle klasselokaler i udskolingen. Vi lægger vægt på en IT-baseret undervisning og har interaktive tavler i alle undervisningslokaler. Vi ønsker, at eleverne arbejder med mange forskellige multimedier og bl.a. har en eksperimenterende tilgang til arbejdet og opgaveløsninger. Sejergaardsskolen er en kombineret privatskole, som består af en tosporet privat grundskole fra 0.-9. klasse opdelt i afdelingerne 0.-4. klasse og 5.-9. klasse, en SFO for elever på 0.-4. klassetrin, en musikskole, hvor halvdelen af vores grundskoleelever går samt en musikefterskole. I alt 540 elever og 80 ansatte. Vi lægger stor vægt på det musiske og har danmarks bedste musikfaciliteter, nyt stort biologi- og sciencelokale, en nyere sportshal og eget køkken, som leverer sund og alsidig mad til vores elever og lærere. Vi tilbyder med andre ord nogle spændende undervisningsrammer, men stiller også krav til dig om høj kvalitet og et stort engagement. Hvis du vil mere end de fleste og trives i et udviklende miljø, vil vi meget gerne modtage en ansøgning fra dig.

FAGENE: Udover fagene beskrevet øverst, vil vi se positivt på, hvis du kan undervise i musik og/eller tysk - men det er ikke et krav. På Sejergaardsskolen tilbyder vi ikke natur/ teknik, men har biologi og geografi som selvstændige fag fra 3. klasse. Alle tre ansættelser er på fuld tid og sker i henhold til den gældende overenskomst og organisationsaftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. ANSØGNINGSFRIST: Mandag den 11. maj 2015 kl. 12. Ansættelsessamtaler: Mandag den 18. maj 2015. Tiltrædelse: 1. august 2015 HENVENDELSE TIL: Skoleleder: Kasper Greve Sørensen, 3089 6273 eller kgs@sejergaardsskolen.dk eller afdelingsleder for indskolingen: Eva Hede, 3022 5993 eller eh@sejergaardsskolen.dk Din ansøgning sendes elektronisk til: ansoegning@sejergaardsskolen.dk Læs mere om Sejergaardsskolen på www.sejergaardsskolen.dk Sejergaardsskolen er beliggende centralt i Tølløse og meget tæt på togstationen.

Efterskolelærer til matematik og masser idræt Udover matematik i 10. klasse kan stikordene være løb, crossfit, fitness og personlige udfordringer.

Efterskolelærer til fransk

Timelærer eller evt. deltidslærer til vores kommende franskhold. Kan evt. kombineres med de andre stillinger.

Friskolelærer til fysik/kemi, geo og bio

Vi søger en dygtig og engageret lærer til fysik/kemi, biologi, geografi og evt. andre fag.

Læs mere om skolerne og stillingerne på www.efterskole.nu og www.vhfe.dk

KONGEÅDALENS EFTERSKOLE ER OPRETTET AF FDF OG ER PLACERET I NATURSKØNNE OMGIVELSER TÆT PÅ KONGEÅEN, MIDT MELLEM KOLDING OG ESBJERG

Vi søger to undervisere - der har lyst til at være en del af et udfordrende og aktivt efterskolemiljø. - der kan tage medansvar for skolens dagligdag og fortsatte udvikling. - der kan undervise i boglige fag, faglinjer og valgfag. Den ene af stillingerne skal besættes af en medielærer. - der er gode til relationsarbejdet og tror på fællesskabet. - der er indforstået med skolens værdigrundlag. Yderligere oplysninger og aftale om rundvisning kan fås ved henvendelse til forstander Tina Mätzke Knudsen,tmk@keskole.dk Ansøgningsfrist den 3. maj 2015. Ansøgningen sendes til job@keskole.dk Stillingerne er faste fuldtidsstillinger, med start den 1. august 2015 Løn- og arbejdsvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Kongeådalens Efterskole, Dovervej 19, Dover, 6660 Lintrup

7485 5333 - keskole.dk - info@keskole.dk

RINGE FRI- OG EFTERSKOLE Gymnastik Musik Idræt Ringe Friskole søger en lærer til pigegymnastik og almindelige skolefag Vi søger en dygtig og veluddannet lærer eller studerende, der har lyst til at undervise og lave skole sammen med os. Først og fremmest søger vi en person, der har gymnastik (og alm. idræt) som interesse og har erfaring som instruktør fra børne- og ungdomshold. En person, der sammen med skolens andre idrætslærere kan stå for den årlige gymnastikopvisning, hvor alle friskolens gymnastikhold laver en samlet gymnastikaften med serier, spring og dans.

Løn og ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Ringe Friskole har fine gymnastik- og idrætsfaciliteter, stor fin hal og nyt springcenter. Stillingen indeholder pigegymnastik, fra 2.-9. kl., spring, dans og idræt. Derudover gerne musik ellers almindelige skolefag. Ansættelsesgraden kan være fra 50-100%.

Yderligere oplysninger fås ved forstander Henrik Dahl, tlf. 58 85 91 00. Ansøgningsfrist d. 30. april på hd@vhfe.dk

Stillingen er med tiltrædelse pr. 1. august 2015. Ansøgningsfristen er fredag den 8. maj 2015 kl. 12, og samtalerne finder sted i ugen efter. Ansættelse sker efter overenskomst mellem finansministeriet og LC. Ansættelsen er for skoleåret 2015/2016, evt. kan ansættelsen forlænges. Yderligere oplysninger kan fås på skolens hjemmeside, samt ved henvendelse til skoleleder Elsebet Suurballe på tlf. 6262 3110.

Vinde Helsingevej 41 • 4281 Gørlev • Tlf.: 58 85 91 00 • kontor@vhfe.dk

64 Friskolebladet 4, 23. april 2015

Ansøgningen sendes til rfe@rfe.dk eller til Ringe Fri- og Efterskole, Rolighedsvej 25, 5750 Ringe, og bedes mærket “ansøgning Friskolen”.

Stillinger

Dybbøl Efterskole søger forstander og viceforstander Dybbøl Efterskole søger forstander og viceforstander Da vores forstanderpar, gennem 23 år, Vi søger en forstander, som har: går på pension, søger vi en ny ledelse til ansættelse den 1. januar 2015.

Vi er en efterskole målrettet bogligt interesserede specialundervisningselever. Vores værdigrundlag

bygger på et kristent livssyn som rammen for et trygt miljø, der har tillid, frihed og ansvar som nøgleord. Ophold på efterskolen er meget eftertragtet, så vi må hvert år oprette ventelister.

• • •

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst

Pædagogisk/psykologisk baggrund

mellem LC og Finansministeriet og ligger i

Indsigt og erfaring med økonomi og styring

Forstander: 463.937,76 - 537.660,64 kr.

Indsigt og forståelse for ledelsesarbejdet

Vi søger en viceforstander, som har:

• • •

En pædagogisk baggrund

Erfaring med specialundervisningspædagogik Kendskab til efterskoleverdenen

Se job- og

intervallet:

Viceforstander: 401.279,56 – 465.671,00 kr.

Ansøgningsfrist: Den 15. Maj 2015

på www.dybboelefterskole.dk

Ragebølskovvej 3 • 6400 Sønderborg • Tlf.: 74487080 • dybboelefterskole@dybboelefterskole.dk • www.dybboelefterskole.dk

SØGER KREATIV NATURFAGLIG EFTERSKOLELÆRER PR. 1. AUG 2015 Ansøgere med kompetencer i matematik, fysik, biologi, tysk samt et af skolens linjefag vil blive foretrukket. Yderligere oplysninger på www.oese.dk. Ansøgningsfrist torsdag den 7. maj (kl. 12). Løn i henhold til overenskomst mellem LC og finansministeriet.

ØSE EFTERSKOLE

ØSE EFTERSKOLE Sønderskovvej 130 Øse, 6800 - Varde Telefon: 75298505, Mail: kontoret@oese.dk

Friskolebladet 4, 23. april 2015

Stillinger FRISKOLELÆRER TIL MATEMATIK, NATURFAG OG SAMFUNDSFAG Vi søger en lærer, der kan påtage sig undervisning i nogle flg. fag: • Matematik i udskolingen • Biologi i tværfagligt naturfags samarbejde • Samfundsfag • Natur/teknik Stillingen er til besættelse pr. 1.8.2015. Skolen bygger på de GrundtvigKoldske skoletanker. Vi har 180 elever i friskolen og en efterskoleafdeling med 82 elever. Skolen er beliggende i en hyggelig landsby ca. 4 km. fra Kalundborg centrum. Vi forventer, at vores nye kollega er samarbejdsorienteret og fleksibel, fagligt og pædagogisk engageret,

humørfyldt og dynamisk. Vi tilbyder til gengæld et godt arbejdsmiljø med gode samarbejdsmuligheder, fleksible møde tider, nyindrettede lærerarbejdspladser, velfungerende elever og engagerede forældre. Vi lægger vægt på, • at vore elever i hele skoleforløbet får undervisning af høj faglig standard • at skolehjemsamarbejdet er åbent og tillidsfuldt • at give eleverne et aktivt socialt med ansvar • at skolen sigter på at bibringe elever ne en høj grad af livskvalitet • at fællesskabet også er en vigtig del af børnenes skolegang Ansættelse sker efter gældende overens komst mellem Finansministeriet og LC.

Yderligere oplysninger kan fås ved hen vendelse til forstander Jens Boldt, tlf. 5950 7299 / 4143 1304; forstander@tfe.dk. Du kan evt. besøge vores hjemmeside: www.tfe.dk. Ansøgning skal være skolen i hænde på forstander@tfe.dk eller pr. post senest onsdag den 13. maj 2015.

Tømmerup Fri og Efterskole Andaksvej 19 4400 Kalundborg

Vilsted Friskole søger ny skoleleder

Da vores skoleleder gennem 18 år har valgt at søge nye udfordringer, søger vi hans efterfølger pr. 1. august. Vi er en 52-årig Grundtvig-Koldsk friskole, godt plantet ved Vilsted Sø i Vesthimmerland. Vi har 90 elever fra 0. – 8. klasse, samt egen SFO og skolebus. Undervisningen er aldersintegreret i 3 grupper og der undervises efter CLprincipperne. Skolen har en aktiv, engageret lærerstab og forældrekreds, samt en velfungerende bestyrelse. Vi vægter faglighed, fællesskab og nærvær højt.

I praksis udmønter det sig ved en undervisning, hvor hver enkelt barn bliver mødt med faglig udfordring på det rigtige niveau. Hvor børnene lærer at udfolde sig sammen med andre og derved bliver i stand til at kende sig selv og agere i fællesskabet. At børnene er omgivet af ægte nærværende voksne, som er lydhøre og anerkender det enkelte barns evner og personlighed.

66 Friskolebladet 4, 23. april 2015

Vi ønsker os en skoleleder der

• • • • • •

Har en lærerfaglig baggrund og ledelseserfaring fra skoleverdenen. Er synlig, motiverende og visionær i sin ledelse. Kan kommunikere på alle niveauer – til barn og forældre, til personale og bestyrelse. Er tillidsskabende og har humor, men samtidig forstår at sætte rammer og grænser. Kan oplive og oplyse, og samtidig have styr på økonomi, friskolelov og skemalægning. Har lyst til at indgå i vores fællesskab omkring skolen i lokalsamfundet.

Yderligere oplysninger om skolen på www.vilstedfriskole.dk

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Intervalløn 368.295 - 438.154 kr. (31.03.12) Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til bestyrelsesformand Bente Kjærgaard på tlf. 22380190 eller souschef Susanne Greth på tlf. 20879880 Din ansøgning incl bilag sendes til Vilsted Friskole, Troldbjergvej 4, Vilsted, 9670 Løgstør att. Bente Kjærgaard eller på mail til mail@vilstedfriskole.dk, senest d. 4. maj. Samtaler forventes afholdt i uge 20. Tiltrædelse pr. 1. august eller efter aftale.

Kurser

Flere informationer og tilmelding på www.friskoler.dk > Kurser.

Tidsskrift for oplysning og fri meningsbrydning om skole, folkelige og kulturelle forhold. Redaktøren er ansvarlig for indholdet. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan henføres til foreningen. Udkommer en gang om måneden. 112. årgang. Redaktør: Claudi Clausen. Redaktionens adresse: Ærtebjergvej 18, Tjæreby, 4230 Skælskør. Tlf: 58 14 10 55 (ma.-to. 9-16 og fre. 9-14). Mobil: 51 35 77 57. Fax: 58 14 10 10. E-mail: cc@friskolebladet.dk Hjemmeside: www.friskolebladet.dk Abonnement og administration: FriskoleBladets ekspedition: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, 5466 Asperup. Tlf.: 62 61 30 13. (ma.-to. kl. 9-12.30 & 13-15, fre. kl. 9-12). Fax: 62 61 39 11. E-mail: fb@friskoler.dk. Girokonto nr. 6 01 37 16. Annoncer: AC Annoncer, Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager. E-mail: ac@ac-annoncer.dk Hjemmeside: www.ac-annoncer.dk Tlf.: 21725939, 86280315 Indlevering: 14 dage (eller 10 arbejdsdage) før udgivelsesdato: normalt fredag kl. 12.00.

Kontrolleret oplag: 6.064 i perioden 1. juli 2011 - 30. juni 2012. ISSN: 0106-066X. Kommende numre: Nr. 5: torsdag d. 21. maj Nr. 6: torsdag d. 18. juni Nr. 7: torsdag d. 27. august Deadline for indleveret stof: 14 dage før udgivelsesdato. Bladkomité: Henriette Haar Mønsted, Kent Lykke, Bent Hansen, Anne Simonsen. Dansk Friskoleforening: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, Båring, 5466 Asperup. Tlf.: 62 61 30 13. E-mail: df@friskoler.dk. Hjemmeside: www.friskoler.dk. Formand: Peter Bendix Pedersen. Tlf.: 40 42 20 27. E-mail: peter@friskoler.dk.

GraphicCo Friskolebladet4,4,23. 23.april april2015 2015 67 Friskolebladet

AL HENVENDELSE TIL: FRISKOLERNES HUS, MIDDELFARTVEJ 77, 5466 ASPERUP.

Roskilde Lille Skole.