Friskolebladet nr. 5

Naturvidenskabsfestival Kampen om skolen Fristaden i Odense Vester Skerninge 150 år Nr. 5, 21. maj, 2015

Landsmøde i Dansk Friskoleforening 2015 God-Nabo-Danmark – på Glænø Konkurrencestat og dannelse

er et abonnementsblad for fri oplysning og meningsudveksling om skole, folkelige, samfundsmæssige og kulturelle forhold – særligt om friskoler. Skribenter i bladet er kun ansvarlige for egne synspunkter. Redaktøren har ansvaret for bladets indhold. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan tages til indtægt for foreningens holdninger. Men der er i bladet plads til alle synspunkter, hvis de er relevante og vil indgå i samtale. Hermed en invitation til dialog...

Dannelse

– et sært gammeldags ord

Dannelse er blevet et underligt hjemløst ord, som kan betyde alt fra at spise pænt og ikke bøvse højlydt under konfirmationsmiddagen til noget "dybere", som de færreste kan forklare, hvad betyder. Det er derfor forsvundet som politisk gangbart begreb – og ikke kun som begreb; også som reelt pejlemærke i både skoledebatten og i vores diskussion om, hvordan vi skal leve med hinanden.

Men dannelse handler slet ikke om at opføre sig pænt. Det gjorde det ikke engang for Emma Gad, hvis "Takt og Tone" ikke var en anvisning på, hvordan man skulle opføre sig "dannet", men tværtimod var en progressiv anvisning på, hvordan man på hendes tid kunne undgå unødige misforståelser og konflikter, fordi vi ikke altid forstår hinandens sociale koder.

Dannelse i pædagogisk forstand handler derimod om, hvordan vi udvikler os fra spæde til voksne, så vi danner og skaber os selv i samklang med vores sociale omgivelser og vores kulturelle og historiske arv. Vi kan ikke nøjes med at kigge indad for at finde os selv, som Svend Brinkmann siger i "Stå Fast". Derinde er der ingenting – isoleret set. Vi bliver først til og danner vores selv i en ansvarlig omgang med hinanden i bevidsthed om, at vi er dele af en større sammenhæng – både tidsmæssigt, kulturelt, socialt og globalt – mere end vores egne leveår kan rumme.

Brian Degn Mårtensson hævder (se side 34) , at det i i sidste – og i virkeligheden første – instans handler om kærlighed, som er vores fundamentale tilgang til hinanden, hvis ikke den bliver afledt eller smadret undervejs.

Dannelsen af mennesker er derfor den vigtigste opgave af alle – ikke mindst for

skolen, for dannelse af mennesker i det perspektiv overhaler enhver anden dagsorden om f.eks. effektivitet, konkurrenceevne eller individuel lykke.

Jeg tror, mange frie grundskoler gør sig overvejelser i den retning, men måske har svært ved at få hold på det, fordi det er så anderledes end den fremherskende sprogbrug om skole. Jeg tror, at vejen frem er at slippe den pædagogiske tænkning et øjeblik for det mere almene eller filosofiske spørgsmål: Hvad vil vi med hinanden, vore fælles liv, som vi ved er en ressource med forudsigelig udløbsdato.

Kærligheden er det fælles, som forbinder på tværs af egne liv.

Det er måske det, dannelse handler om?

Og så pyt, om du ikke ved, hvilken side af tallerkenen kniven skal ligge ved.

Claudi Clausen. Redaktør.

Fotos: Claudi Clausen/Colourbox: s. 1, Claudi Clausen: s. 5, 8 - 9, 34 og 35. Charlotte Dahl: s. 11, 22 - 30. Maria Boesen: s. 14 - 19 og 48. Thelma Brink Lorenz: s. 32. Dansk Naturvidenskabsfestival/Ib Hansen: s 38 og 39.

Gødvad Efterskole: s. 41. Legeskibet: s. 44.

2

Friskolebladet 5, 21. maj 2015

150 års dannelsesrejse på Vester Skerninge Friskole...................

Byen Fristaden på Odense Friskolej.................:.......

5

8

10 God-nabo-Danmark.......................................14 Dansk Friskoleforenings landsmøde...22 Nyt fra Dansk Friskoleforening........................

5 8 Er det traditionelle klasselokale fallit..

34 26 32

Alternativet: Giv ansvaret tilbage til lærerne...................

33 Konkurrencestatens pædagogik.......................34 Kampen om skolen.......................................................36

14 34

38 Specialefterskoler giver elever lysten tilbage................................40 Festival driver engagement frem hos eleverne..............................

38 Friskolebladet 5, 21. maj 2015

3

Rundt omkring Skoler og lokaliteter i dette nummer af bladet

Sønderborg Friskole på vej Thorsted

Gødvad

Kvong Odense En entusiastisk initiativgruppe arbejder i Sønderborg på Brøns-Rejsby at åbne en ny moderne grundtvig-koldsk friskole – uden Vester Skerninge baggrund i en kommunal skolenedlæggelse. Den satser Sønderborg på mindst 100 elever det første år. Indtil videre er 80 sikrede. 100 elever er nødvendige for at betale for lejen af det gamle teknikum midt i byen, hvor skolen skal have til huse, så der gøres en ihærdig indsats for at skaffe de sidste elever.

Friskolen ønsker at være en aktiv medspiller i lokalmiljøet Derfor afholdt den allerede den 9. maj en musikfestival, Musik på Volden, med flere frivillige orkestre. Dermed håber friskolen at Kvong Friskole Brøns-Rejsby Friskole have grundlagt en tradition, som kan være med til at knytte by og Skolen, der startede i 1999, har Brøns-Rejsby Friskole lukkede alfriskole sammen fremover. været gennem flere lederskift, og lerede den 30. april – og sluttede Ambitionen er at skabe en mosammen med en svigtende lokal med en fest for trods alt at fejre derne og fleksibel udgave af en opbakning har bestyrelsen måttet 11 gode år med masser af frivillig grundtvig-koldsk by-friskole i et konstatere, at med 26 - 27 elever indsats på tværs af generationerne i lokalområde, der er præget af ini det kommende skoleår er det lokalområdet. novation, uddannelse og kultur. ikke muligt at opretholde statstilDer er i forvejen en privatskoskuddet. Derfor lukker friskolen til Trods den smertelige lukning af le i byen, Privatskolen Als, men sommer, og eleverne skal vælge ny skolen skal der arbejdes videre for næstformand Lone Hauch Jepsen skole. Det bliver enten folkeskolen lokalområdet, men nu i andre samsagde (til Jydske Vestkysten 31. jai Lunde eller friskolen i Lyne. menhænge. nuar), at hvor privatskolerne mere fokuserede på lektier og karakteDen tilknyttede børnehave fortsætrer, så vil de med friskolen skabe ter derimod. For tiden går der 26 en helt anden skolekultur. børn i børnehaven, og fra sommer udvider den med vuggestue.

CC

Det faldende befolkningtal på landet lukker friskoler

4

Friskolebladet 5, 21. maj 2015

150 års dannelsesrejse For at bevare traditionen må den hele tiden fornys og gentænkes.

Vester Skerninge Friskole 150 år.

Vester Skerninge Friskole fejrede fredag den 8. maj sin 150-års fødselsdag med optræden, taler, folkedans, festmiddag, underholdning og dans.

Og ikke mindre end to bogudgivelser blev ved samme lejlighed præsenteret og uddelt. Ikke traditionelle jubilæumsskrifter, men markeringer af den dobbelthed, som er karakteristisk for Vester Skerninge Friskole: Med rødderne solidt plantet i den grundtvig-koldske jordbund rækkes der ud mod fremtiden. Tradition giver kun mening, hvis den fornys og skaber visioner, der peger fremad.

skærpet og i klar opposition til de herskende uddannelsespolitiske strømninger. Skoleleder Jens Fabricius Hansen og bestyrelsesformand Kristian Mondrup skriver i kapitlet "Træd varsomt i skolen": "I dag er der igen tendenser i den skolepolitiske debat og rammesætning hen imod konform og rigid tænkning om skole og læring og om tilgangen til lærergerningen. En tænkning som på mange områder kolliderer kraftigt med vores tænkning, tilgang og kultur. Ikke mindst tendensen til at tillægge det, der kan måles og testes, stadig større betydning – ofte begrundet i, at vi i Danmark skal "konkurrere med resultater i Kina, Sydkorea m.fl.. Tre

Historie i børnehøjde

"Kan du stave til æg?" er en beskrivelse af skolens historie skrevet 'i børnehøjde' af Birte Fahnøe Lund på baggrund af historiske dokumenter og interviews. Det er elevernes fortællinger fra den første elev i 1865 til i dag, og bogen er et tilbageblik, der med børnenes formuleringer viser kontinuiteten.

Dannelsesperspektivet på skolen

Den anden udgivelse, "Tanker om skolen i tiden" retter derimod blikket fremad med dannelsesperspektivet

år i træk har vi haft besøg af sydkoreanske lærere på vores skole, der kommer for at studere, hvordan vi er i stand til at skabe enestående trivsel,

Indskolingen (0. - 4. klasse) havde i tre måneder øvet folkedanse og viste resultaterne ved jubilæet. En flok duer blev sluppet løs, skolelederen bød velkommen, og mens de voksne sang og hørte taler indendørs, legede børnene udenfor.

Friskolebladet 5, 21. maj 2015

5

selvværd, kreativitet og udvikling i vores elever i forhold til det, de oplever i deres egen skolekultur.

Alligevel forestiller man sig i Danmark i højere og højere grad, at kompleksiteten i børns udvikling og dannelse kan styres, tilrettelægges og måles i et regneark. Ikke at det målbare ikke har betydning i dannelsesprocessen, men der fjernes i samme takt opmærksomhed fra det, som er vanskeligt at måle og teste – og som alligevel er vigtige dannelsesområder."

Læring er ikke teknik

En indkredsning af dannelsesbegrebet er i det hele taget skriftets anliggende: "Dannelse anvendes for at vedkende os skolens historiske afsæt i et grundtvig-koldsk tankesæt, men ikke

mindst for at signalere, at vi opfatter det som helt centralt, at læring ikke bliver instrumentiel.

Skolen skal være optaget af at skabe et fundament, hvorpå og hvorfra den enkelte elev kan bygge videre i et livslangt læringsperspektiv."

Seks dannelsesområder

Skolens vision hviler på seks indsatseller dannelsesområder: Det sociale Det kreative Det samfundsmæssige Natur og krop Det personlige Det faglige

og visionær bog ud af, som ikke kun er relevant for Vester Skerninge Friskole, men som er et vægtigt bidrag til enhver fri skoles værdiafklaring og indkredsning af det ind imellem svært definerbare dannelsesbegreb.

Hvad dannelse er, hvad det betyder i dag, i dagligdag og for vores omgang med hinanden, kan man blive meget klogere på ved at læse bogen.

Begge bøger kan fås gratis fra Vester Skerninge Friskole, så længe lager haves (man er dog velkommen til at betænke Fonden Vester Skerninge Friskole på konto 2680 0745358438). Begge bøger kan også downloades frit fra http:// www.v-skerninge-friskole.dk

Friskolen har bedt seks skribenter om at bidrage til et af emnerne. Det er der kommet en god, fremadrettet

Claudi Clausen

Højskolernes det blå HussAnghæfte NYHED: Sange som supplerer Højskolesangbogen, bl.a.: Buster / Hallelujah /Fields of Gold / Kys det nu / Under stjernerne på himlen / Gi’ os lyset tilbage / Forårsdag m.fl.

Sanghæfte 25 kr.

Melodihæfte 50 kr.

Kan købes på webshop.hojskolerne.dk Kommer også snart som App.

6

Friskolebladet 5, 21. maj 2015

Vi tager os af IT sĂĽ kan I lave skole...

Helsides anno SkoleIT

Vi hj ĂŚlpe i sky r jer en!

Tlf: 4358 4575 Friskolebladet 5, 21. maj 2015

7

Byen Fristaden på Odense Friskole ”Hermed erklærer jeg byen for åben”, sagde borgmester Thomas Allesø mandag morgen i uge 15 i den store skolegård på Odense Friskole.

Derefter klippede han det røde bånd sammen med de to elevrådsformænd/byrødder Anna og Nynne. Herefter blev Fristadens sang afsunget. ”Buster” var blevet til ”Fristad”. En dejlig sang satte hjulene i gang.

Fristaden

Byen Fristaden havde været undervejs et halvt skoleår. I begge elevråd havde man debatteret, hvordan vi alle – små som store – skulle blive til indbyggere i en lille by. En by, hvor virksomheder opstår, arbejder og lukker igen efter en uge.

På rådsmøder havde vi ligeledes debatteret et ” hvordan”, og et udvalg blev nedsat.

Sammen med de to elevråd arbejdede vi nu med en navne- og byvåbenkonkurrence. Begge blev ved morgensang fremlagt for skolens elever, og alle kunne byde ind med forslag.

Over et par måneder kom mange flotte og meget kreative forslag i den store kuffert placeret på Torvets flygel. En bestemt dag samledes de to elevråd og gennemgik alle tegninger og forslag. Tre forslag til bynavn blev udtaget, og vi afholdt en afstemning.

Dernæst, efter at navnet Fristaden var valgt, blev der tegnet byvåben i den helt store og igen kreative stil.

Oplæg ved morgensang havde handlet om, hvad et byvåben er, og hvordan sådan et kan se ud.

Derefter kom konkurrencen om møntfod/udseende af pengesedlen.

Valgt blev et forslag, hvor alle sko8

Friskolebladet 5, 21. maj 2015

En velbesøgt restaurant.

Udendørs aktiviteter. Casino.

Banken veksler kroner til friskillinger.

lens tidligere og den nuværende skoleleder var afbilledet.

Navnet på møntfoden blev friskillinger.

Udvalget mødtes nu næsten hver uge de kommende måneder.

Der blev lavet oplæg til diverse virksomheder, tidsplan for tiden op til byens åbning , skrevet diverse forældrebreve og indsamlet alverdens ting og sager.

Skønhedssalon.

Valg blandt 20 virksomheder

Uge 8 oprandt, og elevernes valg af virksomheder/arbejdspladser skulle nu fordeles på de 20 virksomheder.

Udvalget havde alt fra byorkester, ”Restaurant Fri”, ”Cafe Sunshine”, genbrugsbutikker, smykkeværksted, casino, horn-og træværksted, Spejdernes røgeri, Mediehuset, gallerier, helsecenter til bolsjefabrik og bio-

Fristadens slagsang.

fællesskab opstår i løbet af første dag.

Tre travle dage med produktion, biografture, yogamoment i helsecenteret, anholdelse af borgmesteren (som vist nok havde fået et par kuglepenne og lidt mønt op under neglene…), diverse reklamer fra byens Mediehus, modeopvisning, demonstrationer med mere sender byens borgere i en snurrende maskine af små og store, som vil noget sammen.

Som lærere og pædagoger oplever vi mange fine stunder, der gemmes i hjertet.

Forældre til Åben By

Udendørstraktement.

Smykkebod.

Loppemarked.

Friskolebladets entusiastiske guides ved Åben By-arrangementet: Anna, 6. b, Anne Louise, 6. a, og Amanda, 6. b.

graf som valgmuligheder.

Fordelingen af 530 elever blandet fra 0. til 10. klasse, mikset mellem hinanden; hensyn til små elever blandt meget andet krævede et stort stuegulv, kaffe i store mængder og en pladefuld vældig lækker nybagt kringle.

Liv i byen

Uge 16 oprandt, og åbningen af byen var sket.

Byens borgere myldrede ud mellem hinanden, og virksomhedernes hjul begyndte at dreje.

Små elever blev hjulpet af en stor, løftet på ryggen eller fik snøret et snørebånd. Sådan en uge lægger grænser ned, der lægges låg på ”sådan ser jeg mig selv”, og et tydeligt

Det hele kulminerer i Åben By torsdag eftermiddag, hvor forældrene bydes ind. Der handles med værdiark, som kan købes i banken. Den bank, der har fået det hele til at køre ved hjælp af stor produktion af Friskillinger. Meget har skiftet hænder hen over ugen, den uge, hvor Fristaden kom til Odense Friskole.

Fredag, efter endt oprydning og byen igen blevet til skole, samledes alle vi borgere med byens borgmester i den store skolegård. Han takkede for en yderst vellykket uge, en uge, hvor store havde set og taget sig af de mindre, leget og hygget. Fristadens sang gjaldede igen i gårdrummet, solen skinnede, og vi gik hjem til en velfortjent weekend.

Kalder på gentagelse

Elevrådenes evaluering dags dato: Sådan en by/emneuge skal indføres hver 5. år – og det må vi så tale med borgmesteren om.

Lise Rostgaard Moestrup Lærer og medlem af byudvalget

Friskolebladet 5, 21. maj 2015

9

Nyt fra

Vi er klar til et foreningsår med tydelige dagsordener

Af Peter Bendix Pedersen Formand for Dansk Friskoleforening

I Dansk Friskoleforening har vi ambitioner om at påvirke de politiske dagsordener og være en stærk stemme i skoledebatten.

I styrelsen har vi en ambition om at skabe politik, så vi kan give svar på de dagsordener og udfordringer, der er: Reformeringen af folkeskolen har konsekvenser for friskolernes pædagogiske praksis og forståelsen af at ”stå mål med”, inklusion, specialundervisning, der skal grundfæstes i nye rammer, urbaniseringen og samfundsbevægelsen fra land til by påvirker vilkår og muligheder.

Desuden er der tidens frygt for terror, der har konsekvenser for den måde, vi tåler hinanden på, og dermed udfordres både frihed og folkestyre. Vi udfordres også på vores forståelse af solidaritet, fællesskab og sammenhængskraft. Det sociale ansvar er fortsat en vægtig dagsorden, som også vil komme til at fylde i den kommende tid.

Ved siden af dette pågår hele tiden arbejdet med at argumentere for bedre økonomi for friskolerne, samt sikre en grundlæggende forståelse blandt politikere for vores frihedsrettigheder.

Men vi har også en ambition om at sætte et stærkt fokus på den pædagogiske praksis af det at kunne oprette og drive friskole. Netop i år, hvor vi kan fejre 100-året for den passus i grundloven, der siger, at børns undervisning ikke nødvendigvis skal finde sted på en folkeskole, er det vigtigt, at vi bliver dygtige til at fortælle, hvordan vi gør brug af friheden til at lave skole. Det er derfor vigtigt, at vi kan skabe en stærk folkelig stemme om det at lave skole. Det er nødvendigt, at vi på alle friskoler arbejder visionært med fag og dannelse, læring og undervisning, frihed og folkestyre, relation og fællesskab. Friskolerne har en vigtig opgave i at modne børnene til robuste mennesker, der kan tage ansvar for eget og andres liv..

Landsmøde med stærk opbakning og god energi

Den 18. – 19. april samledes næsten 500 friskolefolk i Kolding til foreningens landsmøde. Tak for et rigtig godt 10 Friskolebladet 5, 21. maj 2015

landsmøde, præget af god energi, godt vejr og herligt samvær. Men selvfølgelig også af vægtige debatter, fortælling, fællessang og en stjernestund i selskab med Outlandish, der formåede at tryllebinde os alle. Tak også for debatindlæg og medleven ved generalforsamlingen.

Vi er i gang med at gennemlæse de mange evalueringer og så småt i gang med at forberede næste års landsmøde den 30. april og 1. maj 2016 på Comwell i Kolding. Sæt kryds i kalenderen allerede nu. Vi er i færd med at skabe en rigtig vigtig årlig tradition, som bliver endnu bedre jo flere medlemsskoler, der bakker op.

Styrelsen har konstitueret sig

På styrelsens konstituerende møde den 6. maj 2015 kunne vi byde velkommen til Ahmet Incikli som nyt styrelsesmedlem. De øvrige styrelsesmedlemmer har været med i kortere eller længere tid, hvilket danner udgangspunkt for fortsættelse af det arbejde, der allerede er godt i gang.

Undertegnede er konstitueret som formand, ligesom Henrik Christensen fortsat er næstformand og Henriette Haar Mønsted blev genvalgt som kasserer. Disse tre udgør forretningsudvalget sammen med sekretariatsleder Søren Stein Brinck.

Kommunikationsforum og Pædagogisk Forum

Dansk Friskoleforenings to faste udvalg, Kommunikationsforum og Pædagogisk Forum, har fundet deres nye platforme for arbejdet med henholdsvis foreningens politik og kommunikation samt pædagogik og kursusaktivitet. Begge fora har flere underudvalg og ad-hocgrupper tilknyttet, som alle kan ses på vores hjemmeside. Det er en klar ambition, at de to fora skal arbejde med forskellige dele af foreningens politikker og dermed være med til at sætte aktuelle og vedkommende emner i spil i foreningens arbejde. Derfor er alle styrelsens medlemmer

placeret i de to fora, så der bliver en tæt sammenhæng mellem det helt overordnede arbejde i styrelsen og arbejdet i de to fora. Det styrker debatten og sikrer en åben dialog på tværs af foreningen.

I Pædagogisk Forum sidder Annette Jellesen som formand og Matilde Lissau som næstformand samt Svend Arup, Henrik Christensen, Lis Eriksen Toelberg og undertegnede. Herudover deltager også Mette Marie Møller og Peter Mondrup fra Friskolernes Hus. I Kommunikationsforum sidder undertegnede som for-

mand, Vibeke Helms som næstformand samt Jane Pors, Lise Moestrup og Henriette Haar Mønsted. Her er også tilknyttet Claudi Clausen fra Friskolebladet, kommunikationsansvarlig Maren Skotte og sekretariatsleder Søren Stein Brinck.

Det betyder, at vi nu er klar til at tage fat på arbejdet i det kommende år. Rammerne er sat, vi pejler på dagsordener og fokusemner, og vi vil bestræbe os på at gøre Dansk Friskoleforening endnu stærkere.

Dansk Friskoleforenings styrelse 2015: Fra venstre: Henrik Christensen, Peter Bendix Pedersen, Henriette Haar Mønsted, Matilde Lissau, Annette Jellesen, Vibeke Helms, Lis Eriksen Toelberg, Lise Moestrup, Jane Pors, Ahmet Incikli og Svend Arup.

Netværk og dialog styrker foreningen Det er ikke ligegyldigt om styrelsen og foreningens medlemmer mødes eller ej. I styrelsen og i Friskolernes Hus er vi afhængige af skolernes og medlemmernes input og tilkendegivelser af, hvordan foreningen kan være talerør for forældres valg af undervisning og skole til deres børn, og vi har brug for at blive udfordret på de skolepolitiske dagsordener, der skal være med til at præge den samfundsmæssige dagsorden om skole, pædagogik, uddannelse, dannelse m.v. Det er i fællesskab, vi kan skabe engagement og liv og dermed være med til at styrke friskolerne.

Husk friskolerne har mulighed for at søge økonomisk støtte til netværksarrangementer, og husk at både undertegnede, styrelsen og medarbejderne i Friskolernes Hus også meget gerne vil inviteres ud på friskolerne for at deltage i forskellige sammenhænge.

Kontakt Friskolernes Hus: www.friskoler.dk, 62613013, df@friskoler.dk.

Kontakt Peter Bendix: peter@friskoler.dk, 40422027.

Friskolebladet 5, 21. maj 2015

11

Amnestyr International

Rønne Revision RØNNE REVISION

Mediekonkurrence for skoler 2016

Rønne Revision har specialiseret sig inden for rådgivning og revision af frie grundskoler.

Rønne Revision rådgiver og reviderer skoler i hele landet.

Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail iq@ronnerevision.dk

www.ronnerevision.dk St. Torvegade 12 3700 Rønne

Trysil Skihop

Tlf: 0 3 1 9 5

Trysilfjellets billigste skiutleie Pris eks alpinpakker

OM TEMAET

Foto: PhotoAlto/Polfoto

Hvem bestemmer over din krop, og om du vil have sex?

Vælger du selv din kæreste, og om du vil have børn?

Millioner af piger og drenge verden over træffer ikke disse valg selv. Deltag i Mediekonkurrencen 2016 og bliv klogere på dine rettigheder.

OM KONKURRENCEN Lav et nyhedssite eller en rigtig avis trykt i 1.000 eksemplarer. 6.-10. klasse kan deltage. Vælg mellem uge 9, 10 eller 11. Læs mere og tilmeld klassen på ekstrabladet.dk/skole eller politiken.dk/skole.

Støttet af Danidas Oplysningsbevilling.

1 dag

6–8 dgr

Barn 0–6 år Alpint og snowboard Ungdom 7–15 år Alle typer utstyr Voksen nybegynner alpint/snowbl.

Voksen middels Alle typer utstyr Avansert alpint

80 195 255 295 350

295 595 695 795 970

Avansert pluss alpint

435

1150

Langrenn Racing Langrenn standard Langrenn Ungdom 0–15 år

255 155 130

695 44 320

Spar 20–30% Lei skiene hos oss

Opptil 50 % for Efterskoler Vi kan transportere skiutstyret til din hytte.

SKILEIE • SPORTSBUTIKK • SKISERVICE Du finner oss ved Shell 3 minutter fra Trysil Turistsenter og Trysil sentrum

Tlf +47 03195 - info@skishop.no

12 Friskolebladet 5, 21. maj 2015

Helsides anno Videnscenter for sundhedsfremme

SKOLERNES SUNDHEDSUGER 21. SEPTEMBER TIL 9. OKTOBER 2015

Sidste år var der flere end 140.000 elever tilmeldt sundhedsugerne

Sjove konkurrencer og flotte præmier Det er gratis at deltage

45 min

Få inspiration til 45 minutters daglig bevægelse

Temaet KOM I selvSVING giver sjove, sunde og sjippende oplevelser Alle børn får et Sjippetov* Sjov, sang og dans med Sebastian Klein og Jacob Riising *Der er til de første 150.000 tilmeldte

EN LDING TILME EN NU PÅ ER ÅB UNDTI.DK R ing AKTIV tilmeld r frist fo 15 Sidste 1. sept. 20 1 er

Arrangør:

Projektet støttes af:

Friskolebladet 5, 21. maj 2015

13

Stranden.

Kaffebordet: Carl Quist Møller fortæller.

God-nabo-Danmark Af Maria Boesen, tidligere friskolelærer, cand. pæd. i dansk og journalist

For nylig faldt jeg over nogle opdateringer på Facebook, som Lis Toelberg havde postet. Lis er daglig leder af Friskolearkivet i Ollerup. Privat er hun bosat på den lille vestsjællandske ø, Glænø sammen med sin mand Bent, hvor de har boet siden 2003. Lis lancerede udtrykket God-nabo-Danmark i forbindelse med en anekdote om den helt uopfordrede hjælp og omsorg, der kan være i, når naboen hugger barkflis og deler ud af det. Lis påpegede, at nabofællesskab er et stort aktiv ved landbolivet, som let kan blive overset i debatten om landområderne.

I forhold til min tidligere artikelserie her i bladet om ’jagten på fællesskaber’, fandt jeg det interessant at undersøge nærmere, hvordan nabofællesskabet ser ud på den lille ø på Vestsjælland. I medierne hører vi ofte historierne om den store tilvækst til byerne og landsbyskoler, der må lukke. Netop derfor er det mere end nogensinde vigtigt at fortælle historierne fra landdistrikterne.

Søndag formiddag ankommer jeg til Knagemosehus på Glænø, hvor Lis og Bent Toelberg bor. Lis har arrangeret en sammenkomst med hjemmebagte boller og kaffe for otte forskellige naboer. Jeg bliver budt varmt velkommen og vist ind på slagbænken. Rundt om bordet sidder både tilflyttere, hjemstavnsfolk og en enkelt sommerhusejer. Efter en kort præsentationsrunde falder snakken hurtigt på de traditioner, der er på Glænø.

14 Friskolebladet 5, 21. maj 2015

Henrik Terkelsen, 68 år, fortæller om den årlige Festistald, der siden 1987 er blevet holdt hver sommer i laden på hans gård, Toftegård. Festistald er en musikalsk sommerfest for Glænøs beboere og deres gæster, hvor der både kommer lokale musikere og musikere fra København.

Der er helstegt gris, dans og sang.

Der har været op imod 200 gæster.

Festen starter dagen før, hvor øens beboere og børn, der er hjemme på sommerferie, hjælper til. Pigerne

og kvinderne snitter grøntsager, og mændene og drengene gør rent i Henriks stald.

Henrik er arkitekt og flyttede til øen i 1999: "Jeg havde et klart billede af, at jeg gerne ville have et lillebitte sted på landet. Jeg brugte et helt år på at køre Sjælland rundt på alle veje og hjulspor, der kørte ned til vandet helt oppe fra Hundested og hele vejen ned. Der skulle være vand, og det skulle ligge i rimelig kørselsafstand

Glænø

Glænø er en lille ø, der ligger på Vestsjælland 10 km sydøst for Skælskør. Øen er forbundet til fastlandet via en dæmning. Øen er på 5,6 km2 og har ca. 45 beboere.

Slagelse Korsør Skælskør Glænø >

Henrik Terkelsen og hans jerseykøer.

til København, da jeg arbejdede derinde. Så havnede jeg på et tidspunkt på Glænø. Jeg havde aldrig hørt om Glænø, men det så fuldstændig ud, som det skulle. Jeg lejede et lille hus til Toftegård, og så købte jeg efterfølgende også gården, hvor jeg forpagter jorden ud."

Henrik har også startet en nytårsfrokost op for alle fastboende herrer på øen. Det er altid den første lørdag i januar. Kvinderne på øen har en kvindesammenkomst i februar må-

ned. Derudover er der Sankt Hans fest og julehygge hvert år den 1. søndag i advent.

Traditioner er vigtige

Carl Quist Møller, 50 år, købte sommerhus på øen for 5 år siden.

Han har været vant til at komme på øen, siden han var barn, da hans far, Flemming Quist Møller og hans kæreste har haft sommerhus på øen i mange år. Både Carl og Flemming optræder til Festistald sammen med andre folkemusikere. Carl har sin datter Clea på 9 år med ved kaffe-

Ingrid Jørgensen, Jan Laursen og Lis Toelberg synger sammen til Festistald.

bordet. Til daglig bor familien på Østerbro, og Clea går på Bordings Friskole, som hun er meget glad for.

Når familien er i deres sommerhus, besøger Clea Lis hver dag. De spiller brætspil sammen, og Clea hjælper med at fodre gederne. Clea har desuden sin egen sommertradition med at lave en café i løbet af sommeren, hvor naboerne kommer og køber rigtig kaffe og kage. Carl reflekterer

over, hvorfor traditioner er vigtige: "Hvorfor har vi egentlig traditioner? Det er en anledning til, at man mødes, også selvom der måske ikke er det store behov. Ellers kan man fortabe sig i arbejde og dagligdags gøremål, og så mødes man kun, når man har problemer. Det skaber bare flere problemer. Det gælder også andelsboligforeningerne i København.

Vi bor i en andelsforening og mødes og vasker trapper. De, der ikke deltager i den fælles arbejdsdag, kan gå og kigge skævt til hinanden pga.

Clea og Lis fodrer Lis og Bents boergeder.

misforståelser. Mødes man til arbejdsdagen og snakker sammen, så finder man ud af, at der ikke er noget i det. Stemningen bliver bedre."

"Når man har startet en tradition, så bliver det nemmere at ses, fordi man holder hinanden fast på det", supplerer Henrik.

Fællesskabet har altid eksisteret på Glænø "For mig er det naturligt, at man

Friskolebladet 5, 21. maj 2015

15

mødes. Det er naturligt, at man taler med dem, der er omkring en", siger Lis Toelberg.

Hendes mand Bent supplerer med en historie om, at han tidligere boede i et parcelhuskvarter, hvor det ikke var naturligt at snakke med sine naboer. En dag, da han gik ind til naboen for at snakke om hækken, spurgte naboen ham om, hvem han var. Dette selvom de havde været naboer i 10 år.

Ingrid Jørgensen, 65 år, er født på Glænø, og faktisk i den stue, som vi sidder nu, da huset oprindeligt har tilhørt hendes forældre. Når Ingrid fortæller, kan man fornemme, at der er stor tradition for at mødes og værne om fællesskabet på øen. Da Ingrid var barn, kom alle på besøg hos hinanden på skift til både spisegilde og kaffegilde om vinteren. Konerne kom sammen til alle fødselsdage, og mændene havde et arbejdsfælleskab i forhold til det at drive landbrug.

Det var naturligt, at man hjalp hinanden. Der blev lånt redskaber ud, også selvom der var en af naboerne, hvor man vidste, at tingene altid blev leveret tilbage i dårligere stand.

Carl Quist Møller fortæller, at der er en enorm styrke i, at der er så mange fastboende på øen. For ham var det en stor forandring at blive husejer, da han købte sit sommerhus.

"Behovet for hjælp opstod simpelthen. Alle rundt om bordet her har hjulpet mig. Til andre københavnersnuder som mig, der køber sommerhus et sted, der ligger langt ude, er et godt råd, at man kun skal bruge lokale håndværkere. Alle mine reparationer har kun været fra folk, der bor her på øen", fortæller Carl.

Fordelen ved at inddrage de lokale, når man har brug for hjælp, er medvirkende til, at man lærer lokalbefolkningen bedre at kende. Per Holst, som sidder overfor Carl, hjalp til, da fyret gik i Carls sommerhus.

16 Friskolebladet 5, 21. maj 2015

På gårdspladsen.

Per taler om fordelen ved, at man også sparer en del penge på ikke at skulle have fat i en håndværker udefra, hvis det er weekend eller helligdag.

"Det primære er, at man har kendskab til hinanden og har det godt sammen. Så kan man bedre hjælpe hinanden", siger Henrik Terkelsen.

Tilvækst til landet?

Rundt om kaffebordet er der bred enighed om, at fællesskabet er et naturligt tilvalg på Glænø, og at det er sjovest, hvis man selv er en aktiv deltager.

I starten, da Lis og Bent flyttede til øen, blev Lis mødt af en af de nærmeste naboer med bemærkningen: "Du er vel også sådan en frelst økolog?". Til det svarede hun, at hun syntes, at man skulle være glade for dem, der gerne vil være på øen og drive landbrug. Et par dage efter kom naboen tilbage og sagde: "Du har ret, vi skal lege med dem, der er her". Så var der ikke mere at sige til den sag.

Carsten Søgaard, 47 år, er økologisk bondemand. Han dyrker den jord, som Henrik Terkelsen forpagter ud. Carsten flyttede fra København til Glænø i 1996. Han købte en trelænget gård som et familiekollektiv

sammen med sin søster, hendes mand og deres mor.

"Vi ville finde en gård tæt ved vand og skov. Vi havde slet ingen relationer hernede. Gården var sat til salg hos en ejendomsmægler i Nordsjælland. Han gad kun køre herned, hvis vi sværgede, at vi ville købe det.

Det var simpelthen så langt væk, syntes han."

Oprindeligt er Carsten vokset op på Samsø, hvor man ikke blev anset for at komme fra øen, hvis man ikke havde boet der i 3 generationer. Den stemning oplever Carsten ikke på Glænø. De første naboer, som Carsten snakkede med, var selv kommet til øen for 40 år siden. De syntes, at det var naturligt, at der kom nye mennesker til.

– Hvorfor er der ikke flere, der flytter på landet som jer? Man hører jo hele tiden om tilvæksten til byerne.

"Det er dem i byerne, der sidder på medierne. Det er dem, der har opfundet begreberne om udkants-Danmark. Historierne om fraflytningen fra land til by, at der er tomme huse eller ikke er ordentlig mobildækning, det har ikke noget at gøre med det sociale fællesskab. De ting er slet ikke afhængige af hinanden. Dem, der er herude, har masser

af sammenhold og naboskab med arrangementer og loppemarkeder", siger Henrik Terkelsen.

Carsten Søgaard siger, at det store problem er, at alle arbejdspladserne ligger i København.

"Som bondemand mødes jeg med Natur- og Erhvervsstyrelsen, Fødevareministeriet og forskellige kontrolinstanser. Det hele ligger i København. Motorvejen er fyldt med mennesker, der kører ind til byen hver dag, fordi arbejdspladserne er

tage for at skabe interesse og tilvækst til landdistrikterne. Den diskussion ligger Carsten Søgaard meget på sinde. Han taler om, at det ikke kun handler om at blive større og mere effektiv.

"Alle mulige former for støtte gives hele tiden til de store, der får mere.

Novo og Lego får en masse milliarder til at udvikle mere. Mon ikke de har råd til selv at udvikle inden for Novo? Det må da være ude i landdistrikterne, at det er relevant at

åbenbart heller ikke økonomisk. Nu viser det sig nemlig, at de store landbrug har lånt en masse milliarder, som vi nu alle sammen skal deles om at betale af på. Så var det måske bedre, at vi var en 3-4 mand herude, der havde et fuldtidslandbrug i stedet for, at vi har givet en masse penge til at bygge nogle meget store svinestalde, som vi snart skal bruge penge på at rive ned igen", siger Carsten.

Det er nogle interessante og relevante landbrugspolitiske spørgsmål, som Carsten sætter til debat. Generelt kan man sige, at de historier, der er at fortælle om God-nabo-Danmark i landdistrikterne, skal synliggøres. Både de historier, der handler om det gode sociale fællesskab og de historier, der handler om, hvad fællesskabet gør for at skabe liv og vækst i landdistrikterne.

Klokkefrøens karakteristiske flaskelyd

Til en af de første nytårsfrokoster, som Henrik Terkelsen holdt for 8-10 år siden, blev det besluttet at starte Glænørådet op. Rådet fungerer som Stranden mod øst.

der. Vi leverer økologiske grøntsager til Københavns Fødevareselskab. Der er stor begejstring for grøntsager dyrket på Sjælland. Stor begejstring for det med at bo på landet og have de muligheder, vi har. Men så har folk barrierer i forhold til job. Økologiske byhaver vokser i København. Der er interesse for, hvor tingene kommer fra. Så måske kan det vende om 15 år, hvis man kan flytte nogle arbejdspladser herned."

Erhvervspolitikken til debat

Erhvervspolitisk handler det om nogle valg og retninger, politikerne skal

Ved kaffebordet.

støtte. Folk, der har idéer til at sætte noget i gang her, kunne have brug for penge."

Carsten refererer til, at erhvervsog vækstminister Henrik Sass Larsen skal i gang med at sanere en masse milliarder, fordi landbruget kom til at låne for mange penge. Her fremhæver Carsten paradokset i, at der ikke bliver sat spørgsmålstegn ved, hvorfor tingene skal være større og mere effektive.

"Vi har lige hørt, at det var de store landbrug, der var effektive, og at vi ikke har så mange arbejdspladser, som vi har haft. Det er, fordi man har favoriseret at lave en landbrugsudvikling, der ikke er bæredygtig,

Carsten Søgaard foran sin gård.

Friskolebladet 5, 21. maj 2015

17

et talerør udadtil, hvor beboerne på Glænø samlet kan kontakte kommunale instanser vedrørende spørgsmål om skiltning, busdrift mm. I rådet bliver der også arbejdet med Glænøs historie bl.a. ved at lave kort over øen med gamle stednavne. Der er også blevet oprettet en hjemmeside med et internt intranet, så folk også ad den vej kan kommunikere med hinanden.

I forhold til naturen har Henrik været primus motor for et naturgenopretningsprojekt. Her er der blevet arbejdet med genopretningen af livsbetingelserne for den truede klokkefrø. Der er blevet gravet 16 nye vandhuller, og nu lyder klokkefrøens karakteristiske flaskelyd igen rundt omkring på Glænø. Rådet er medvirkende til at sikre udviklingen af et godt og tæt fællesskab øens beboere iblandt.

Mørket er mørkt

Alle er enige om, at kærligheden til naturen er central, når man vælger at bo et sted som Glænø. Hver eneste gård eller hus på Glænø har sin egen specielle udsigt – enten ud over vandet eller markerne. Lis fremhæver det drømmende, der kan være ved vand, og så det, at man kan bade mere eller mindre hele året, hvis man har lyst.

Ingrid, som altid har boet her, fortæller, at en københavner, som var turist, engang sagde til hendes bedstemor: "Ih, hvor er her kønt herude.

Men det ser I vel ikke – jer, der bor her?" Hvortil bedstemoren svarede: "Vi ser det hver eneste dag."

En ting er markerne og det blå glitrende vand, der omkranser øen. En anden ting er mørket.

"Da jeg flyttede herned, kørte jeg med et flyttefirma fra København", fortæller Henrik. "Jeg kørte foran for at vise vejen. Da vi var nået frem, og

18 Friskolebladet 5, 21. maj 2015

Henriks tilbyggede hus til gården og køer.

flyttemanden steg ned fra lastbilen, så udbrød han: "Hold kæft, hvor er her mørkt!". Jeg tror aldrig, at han havde oplevet at køre så længe uden vejbelysning. Det var i november måned."

Der bliver grinet rundt om bordet og nikket genkendende.

"Mørket er vigtigt", siger Bent.

"Det er mørkt, når det er mørkt. Det sætter vi utrolig meget pris på – og så stilheden. Så sent som i går stod Lis og jeg på trappetrinnet i haven og så fuldmånen. Det eneste, man kunne høre, var Henriks blishøns."

Der bliver grinet igen. Bent fortæller også en historie om, da mørket engang kom bag på ham. To af børnene skulle sove ude i den ene længe. Bent sagde godnat, slukkede lyset og gik ud på gårdspladsen – og lige ind i siden på bilen, så mørkt var det.

"Lys i vinduerne betyder også meget herude", fortæller Lis. Der bliver fortalt forskellige anekdoter rundt om bordet med, hvornår nogen er blevet rigtige glade for at se lys i vinduerne hos hinanden i løbet af vinteren.

Man fornemmer, at folk bekymrer sig om hinanden. Lena Jensen, som har en garagebutik med et lille udsalg,

Per, Bent og Lis.

fortæller om, hvor rørt hun blev engang til jul, da hun så, at der var lys i vinduerne på den lukkede skole.

Dæmningen til fastlandet

Clea på 9 år, som har sin hverdag på Østerbro, er helt overbevist om, at hun vil bo på landet, når hun bliver stor. Hun har allerede aftalt med 3 veninder, hvilke dyr de skal have på deres fælles gård. Når hendes far Carl spørger, hvad hun skal leve af, så er svaret, at man da kan slagte nogle af sine køer. Det nikker Henrik anerkendende og smilende til ovre på den anden side af bordet.

Livet på Glænø er et ø-liv, selvom øen er forbundet til fastlandet med en dæmning. Dæmningen er forbindelsesled mellem livet på fastlandet og det liv, der folder sig ud på den lille grønne ø. For pendlerne bliver arbejdsdagen lagt bag dem, når de kører over dæmningen. For andre smelter arbejdsliv og fritid sammen på øen. Lisa Petersen, som sidder overfor mig, siger, at skuldrene automatisk falder ned, når man kører over dæmningen. Lis siger, at det er som at tage en stor, varm frakke på, når man kommer over dæmningen og hjem til Glænø.

Inden jeg kører, får jeg lov til at

høre en sang, som Lis har skrevet, og som hun fremfører hvert år til Festistald. Passende er det, at jeg slutter mit besøg på Glænø af med de sidste strofer fra sangen, som hedder ’Glænø-digter på lur’: Jeg fyldes af stilhed i hele min krop, lyden af den lukker minderne op, gi´r mod til at sanse og leve og dø og mindes de gamle, der var på vor ø.

En rejse på Glænø er evighedsstor og evighedsnær – ja, et lydeligt kor af ansigter, stemmer og latter og gråd, ø-livets liv spinder levendes tråd…

Farvel, Glænø! – nu går turen tilbage ad dæmningen til Sjælland.

En sparringspartner i øjenhøjde Det kan være svært at få overblik over en kompleks skoleøkonomi. Vi har lang erfaring med skoler og hjælper jer med at gøre det enkelt, så I kan træffe de beslutninger, der skaber tryghed og vækst i jeres skole.

Telefon 73 23 30 00 www.ey.com/dk © 2014 Ernst & Young P/S. All Rights Reserved. A14058

Friskolebladet 5, 21. maj 2015

19

Unitas

action

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed | ærlighed | tryghed

Harzen erg Winterb

Action-rejser med kort rejsetid og helpension NYHED! Ønsker I, at skolerejsen ikke går ind over weekenden?

På en actiontur til Winterberg eller Harzen kan I få 3 - 4 dage med fuldt program pga. den korte rejsetid!

75 fra kr. 1.4 25 fra kr. 1.6

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Aktiv Leg

Og aldrig har der været mere fokus på bevægelse og alternativ læring.

ger, ernatnin ort, 3 ov sp n ra st sm n ad) r: Bu ke og afte kludere , madpak Prisen in ad m n e on (morg fonden helpensi egaranti g til Rejs ra id b t sam

Programforslag: Mountainbike, Rope Park, sommerbob, klatring, segway tur med guide, bueskydning, sky trampolin, vandring...

Læs mere på www.unitasrejser.dk.

Niels, Vini, René og Klaus Skoleafdelingen

Stadig flere skoler får øje på hoppepudens evne til at gøre det sjovt at være aktiv.

Skal I være de næste til at hoppe med på ideen?

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10 20 Friskolebladet 5, 21. maj 2015

Ny læringsportal til dansk indskoling

Danskfaget

1. - 3. klasse

anno GørHelsides den første læsning og skrivning til en leg Clio Online

Med Clio Onlines komplette digitale undervisningsmateriale til dansk i indskolingen finder du masser inspiration til undervisningen. Portalen er fyldt med masser af interaktivitet, bevægelse, rim, remser, sange og leg.

Prøv gratis i 30 dage på Danskfaget.dk

Friskolebladet 5, 21. maj 2015

21

Dansk Friskoleforenings landsmøde 2015

Fotos: Charlotte Dahl

den 18. - 19. april i Kolding

Af

ste

mn

ing

.

Pause i forårssolen.

22 Friskolebladet 5, 21. maj 2015

Skal der bo mennesker i hele landet?

Derefter var der "samtale" mellem journalist og forfatter Finn Slumstrup

lst Ho arl gC po tru ms Slu

Efter ankomst og en kop kaffe blev mødet sunget i gang under ledelse af dirigent og musiklærer Claus Lorentzen (Midtsjællands Efterskole) og pianist Per Krøis Kjærsgaard (skoleleder ved Viby Friskole).

.

Fælleskor og sang

Fin n

475 mennesker fra 95 friskoler deltog i Dansk Friskoleforenings landsmøde lørdag den 18. og søndag den 19. april på Comwell Kolding. Og traditionen tro var det en blandet bolchepose med masser af fællessang, samvær, generalforsamling, foredrag, fest og uformelt samvær på kryds og tværs.

Og som sædvanligt blev det hele afviklet punktligt og professionelt, så man som deltager knapt bemærkede, at der var et stramt greb om tøjlerne. Der var mere luft i programmet end tidligere, fordi generalforsamlingen mod sædvane var delt i to, så første del allerede blev afviklet inden frokosten lørdag, hvorfor anden del om eftermiddagen kunne slutte i god tid inden aftenens festprogram.

og regionsformand for Region Syddanmark Carl Holst under overskriften "Skal der bo mennesker i hele landet?". Det mente de begge to.

Slumstrup mente, at holdningen til "Udkanten" hos journalister og forfattere var, at det var noget, der skulle afvikles. Vi manglede i Danmark en sammenhængende distriktsspolitik som f.eks. i Norge, hvor moms og

skat var differentieret, så der var økonomisk fordel i at bosætte sig og drive erhverv i visse områder. Udkanten var mest noget, politikerne beskæftigede sig med i skåltaler, hvorfor det altid var oppositionen, der var mest positiv – indtil den ikke længere var i opposition.

Holst sagde, at økonomien var præget af søjletænkning. Man tog stilling fra sag til sag uden at inddrage konsekvenserne for sammenhængen. Lukning af skoler med indskoling kan ikke begrundes fagligt, men kun økonomisk, hvorimod nedlæggelse af overbygningen visse steder kan begrundes fagligt.

Begge var så enige, at Finn Slumstrup på et tidspunkt til tilhørerne måtte konstatere: "Vi kan ikke komme længere, for vi er enige!" Hvis forventningen hos arrangørerne havde været, at de to parter i samtalen skulle tørne sammen, så havde de taget fejl. Dynamikken udeblev, åbenbart til frustration hos de to "kombattanter".

Et par kommentarer til udkantsproblematikken kom der fra tilhørerne. En foreslog, at tilskuddet til friskoler på landet blev sat op til 90%. Annette Jellesen (skoleleder ved Fussingø-egnens Friskole) rejste spørgsmålet, om udkantens mulighed generelt lå i, at alt skulle privatiseres, hvis det skulle overleve.

Generalforsamlingen Formandens mundtlige beretning

Efter valg af ordstyrere og stemmetællere var det første punkt ifølge vedtægterne godkendelse af den skriftlige beretning, som med Årsberetning 2014 i forvejen var udsendt til alle skolerne. Formand Peter Bendix Pedersen afgav styrelsens mundtlige beretning som en opdatering af den skriftlige og en kommentar til den nyeste udvikling. Den mundtlige beretning indeholdt bl.a. følgende (forkortet):

Formand for Dansk Friskoleforening Peter Bendix Pedersen.

Fundamentet under Dansk Friskoleforening er medlemmerne – altså jer forældre, skolekredsmedlemmer og ansatte på friskolerne. Ovenpå står to søjler: Foreningens styrelse og foreningens sekretariat: Friskolernes Hus – altså den politiske interessevaretagelse og rådgivningen af medlemmerne.

For et år siden ændrede vi her på Landsmødet foreningens organisation uden at ændre på fundamentet, og da vi samtidig har gennemført et generationsskifte på

såvel sekretariatslederposten som formandsposten, så er alt ikke nødvendigvis, som det plejer at være – og det er godt, for organisation, struktur og synsvinkler på opgaver skal gentænkes og reformeres, når tiden er en anden.

Ting lever kun længe, hvis de ændres i tide!

Ideen med Friskolernes Hus i Baaring på Vestfyn er at skabe et samlende centralt mødested for hele foreningen. Det er lykkedes på allerbedste vis, og huset fyldes af liv og god energi, når det bruges til møder, kurser, pædagogiske dage og selvfølgelig som ramme om alle sekretariatsfunktionerne.

Jeg har min daglige gang i Friskolernes Hus og bemærker derfor også, at huset er båret af en både munter og seriøs stemning, som vores gæster er glade for. (…)

Foreningspolitiske udfordringer

(…)

Som det fremgår af den skriftlige beretning, arbejder styrelsen med en række strategiske indsatser. Reformeringen af folkeskolen har konsekvenser for friskolernes pædagogiske praksis og forståelsen af at ”stå mål med”.

Urbaniseringen og samfundsbevægelsen fra land til by påvirker vilkår og muligheder, tidens frygt for terror har konsekvenser for den måde, vi tåler hinanden på, og Friskolebladet 5, 21. maj 2015

23

dermed udfordres både frihed og folkestyre, men også synspunkterne på begreberne om solidaritet, fællesskab og sammenhængskraft. (…)

Der er heldigvis løbende medieopmærksomhed på vores område – og jeg bruger en del tid på at fortælle om de brændende platforme for friskolerne. Vores eget Friskolebladet – fra i dag i ny stil - bidrager også på rigtig fin vis med de positive fortællinger om friskolerne.

I sidste uge blev lovforslaget om inklusion og specialundervisning behandlet første gang i Folketinget. Samtlige partier bakker op om forslaget, og dermed er der tegn på, at det bliver gennemført. Vi er tilfredse med forslaget, fordi det sikrer en fleksibel struktur, men også gode muligheder for planlægning af specialundervisning. Men lovforslaget siger ikke noget om den økonomi, der er forbundet med at udføre specialundervisningen – vi skal nu i samarbejde med skoleforeningerne give en indstilling til, hvordan økonomien kan anvendes. (…)

Dialog og netværk

Dialog og netværk er rammen om udviklingen af foreningens politiske og kommunikative arbejde. Det lykkedes ikke i år at afvikle dialogmøder, da der var meget få tilmeldte til de 6 dialogmøder, vi inviterede til. Men vi inviterer igen – og skal arbejde på at finde en form for disse møder, som er interessant og vedkommende. (…)

Skoleforeningerne

Ofte spørger politikere og mediefolk, hvad forskellen egentlig er på de forskellige skoleforeninger.

Vi deler samme lov, og vi har fælles interesse i at sikre gode vilkår for at oprette og drive frie grundskoler, ligesom vi har en fælles interesse i at sikre de frie grundskoler politisk legitimitet. Vi mødes ofte – både formænd og sekretariatsledere – og der er et fint samarbejde mellem foreningerne, hvorfor vi også opbygger et tillidsforhold og et kendskab til hinanden, der er konstruktivt i lovarbejdet med ministeriet, kommunikationen med omverden, den politiske kontakt og i samarbejdet med andre organisationer.

Der er ligheder – men der er også forskelle! Vi ser ikke altid ens på social ansvarlighed; vi har ikke nødvendigvis den samme tilgang til, hvor meget økonomi der skal afsnøres til den fælles pulje til vikarudgifter, sygeundervisning, kursusdeltagelse m.v.; vi har ikke nødvendigvis den samme tilgang til små og mindre skoler; vi har ikke nødvendigvis samme udfordringer med skoler i udkants-Danmark, ligesom vi måske ikke ser ens på, hvor mange midler vi skal afsnøre til specialundervisning. (…)

24 Friskolebladet 5, 21. maj 2015

Særligt om Lilleskolerne

Som I nok er bekendt med, så har vi nu et tættere samarbejde med Lilleskolerne omkring sekretariatsfunktionerne. Det udvides med stor sandsynlighed i de kommende måneder, idet Lilleskolerne på repræsentantskabsmødet allerede i næste weekend skal tage stilling til en række ændringer i foreningens vedtægter, som betyder, at også den politiske interessevaretagelse overgår til Dansk Friskoleforening.

Lilleskolernes Sammenslutning vil i fremtiden fortsætte som en selvstændig forening med eget kontingent, bestyrelse og repræsentantskab, men det vil være en forening, der i højere grad har fokus på lilleskoleformen i bredeste forstand, samt understøtte og udvikle skolernes pædagogik, ledelse og skolestruktur. Den konstruktion kender vi i dag fra Sammenslutningen af frie Rudolf Steiner Skoler i Danmark, som jo også er medlemmer af Dansk Friskoleforening.

De 60 lilleskoler får således et dobbelt medlemskab i hhv. Lilleskolernes Sammenslutning og Dansk Friskoleforening. Under forudsætning af godkendelse på repræsentantskabsmøderne i Lilleskolerne så vil ordningen træde i kraft fra juni 2015, hvorfor Dansk Friskoleforening vil have ca. 330 medlemsskoler med ca. 45.000 elever. (…)

Lokal skole i det store samfund

Der kommer nye skoler hvert år. De opstår, fordi en folkeskole lukker, men der opstår også friskoler, som ene og alene drives af en klar pædagogisk og værdimæssig ide. Når en kreds af mennesker bruger rigtig mange ressourcer på at oprette og drive en friskole, er det for mig et klart tegn på demokratisk overskud, demokratisk ret og demokratisk inddragelse. Men også et udtryk for, at skolen har betydning som et omdrejningspunkt og mødested for uddannelse og kulturliv. (…)

Det landsdækkende initiativ Åben Skole 2015 bliver derfor vigtigere end nogensinde. Det er den dag på året, hvor vi slår dørene op på vid gab og inviterer alle interesserede indenfor. Det sker den første torsdag i november og i år for tredje gang. (…)

Det er iøjnefaldende, at både friskoler og efterskoler tager imod en stribe sydkoreanske besøg året igennem.

Sydkorea ligger i toppen af PISA-undersøgelserne, men samtidig i bunden hvad angår elevtrivsel. Det ønsker de at ændre på – og her finder de stor inspiration ved at skele til Danmark.

Vi samarbejder med efterskolerne om at profitere på denne opmærksomhed – og vi skal turde råbe højt om, at vi med de frie skoler i Danmark har en helt særlig tradition, som vi skal passe på og udvikle. (…)

I en tid, hvor det ofte påstås, at folkeskolen har stor værdi som kulturbærende institution og samtidig skal bære ansvaret for sammenhængskraften, må vi spørge, om det nu også er rimeligt, at folkeskolen alene skal bære denne opgave? – og er skolen til ære for børn og forældre? – eller er skolen til ære for konkurrencestaten?

Det betyder noget, at en skole hviler på et grundlag, der kan give svaret på, hvorfor og hvordan man laver skole. Når en friskole er tydelig omkring netop dette, så bliver det en attraktiv skole, som forældrene vælger aktivt til – fordi de bliver inddraget i skolens kultur og værdier og dermed inddrages og føler ejerskab, men også oplever et nærvær med skolens pædagogiske arbejde.

Er det derfor friskolerne og de private grundskoler oplever stor søgning? – og er det derfor , vi er lige ved at sejre os selv ihjel, fordi vi kan levere varen?

og specialundervisning. Aktuelt er der i 2015 afsat 245 mio kr. til inklusion og specialundervis-

Social ansvarlighed

Der tales rigtig meget om inklusion – måske så meget, at vi helt har mistet evnen til at udvise tolerance, forstået som evnen til at acceptere det, der afviger fra det normale, eller viljen til at acceptere andres meninger, væremåde, kultur, religion. (…)

Med inklusion følger også behovet for specialundervisning. I de frie grundskoler har vi godt 1.500 enkeltintegrerede elever, der modtager specialundervisning. I statistikkerne kan vi se, at folkeskolen har det samme antal enkeltintegrerede elever – men altså ud af en elevmasse, der er ca. 5 gange så stor.

Forventningerne fra politikere og medier er præcise og ofte udtalte: Også de frie skoler skal løfte denne sociale opgave! Desværre er der nu en udbredt forståelse af, at nogle skoler ikke løfter et socialt ansvar, og derfor ønsker politikere at koble vores statstilskud sammen med et socialt taxameter.

Men hvad er et socialt ansvar? – er det forskellen på rig og fattig – handler det om forældrenes indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelsesniveau? – handler det om særligt udsatte børn? – børn og unge med anden etnicitet?

Vi har brug for en fælles forståelse af, hvad det sociale ansvar er.

I de frie skoler bruger vi penge beregnet på den almindelige skoledrift til at løfte opgaven med inklusion

ning.

Det er en økonomisk udfordring for mange især mindre skoler selv at finansiere de øgede ressourcer, der skal til for at løse opgaven. Derfor må nogen skoler sige nej til at optage elever – og derfor kan der være forældre, der ikke har et frit skolevalg, fordi de har et barn, der kræver flere ressourcer/

Friskolebladet 5, 21. maj 2015

25

eth nn Ke Ni en els Ste ffe ko ris pF

ru de

n Tru

..

en ns

Peter Bliksted,

med særlige behov, andre slet ingen,og atter andre mange af den type elever. Men har det nogen betydning for sektoren, at vi gør det forskelligt? – er det ikke bare et udtryk for mangfoldighed? – og hvis vi nu i solidaritet løfter forskelligt på dette punkt, er det så ikke godt nok?

Kan politikerne og vi leve med, at der ikke er nok økonomi til at varetage et socialt ansvar? (…)

I Dansk Friskoleforening ønsker vi, at de skoler, der kan identificere et barn med behov for støtte eller særlig tilrettelagt undervisning, skal have de fornødne midler til det. Med udsigt til en ny lov om inklusion og specialundervisning har vi fået mulighederne – også til at skolerne kan etablere en særlig specialundervisningsprofil.

Nu mangler vi blot politisk vilje til også at bevilge mere økonomi til denne helt afgørende og vigtige opgave. Vil I arbejde for det? – og hvordan får vi det til at ske? (…)

Jeg har nu snart været formand for Dansk Friskoleforening i et år – et meget spændende år, fyldt med gode opgaver, der selvfølgelig kræver tid og fordybelse i helt nyt stof. Jeg glæder mig over at være tildelt denne tillidspost.

l e.

økonomi, end en skole kan løfte. Det holder ikke!

Sekretariatsleder Søren Stein Brinck Og de frie grundskoler løfog Peter Bendix Pedersen. ter denne opgave forskelligt – nogle skoler har få elever

Ingen debat, men et par kommentarer

Søren Hansen, formand for Lilleskolerne, fortalte om baggrunden for, at Lilleskolerne som forening ville opgive den politiske interessevaretagelse. Foreningen er med 60 skoler for lille til at kunne spænde over det hele. Bukserne er revnet. "Og", som Søren Hansen sagde, "der er aldrig nogen fra TV2, der ringer til mig".

Lilleskolerne har de samme interesser og perspektiver som Dansk Friskoleforening, samme holdning til forældreretten og samme interesse i, at skolerne bruger deres undervisningsfrihed.

Bjarne Højlund, skoleleder ved Busses Skole, syntes, det var fantastisk, at lilleskolerne slutter sig til friskolerne.

Det var der flere, der gav udtryk for. Ingen gav udtryk for andet end glæde.

Der blev til gengæld udtrykt bekymring over, at alle dialogmøderne var blevet aflyst p.g.a. manglende tilslutning. Peter Bendix Pedersen efterlyste gode idéer til, hvad man kunne mødes om fremover, for det var vigtigt at styrke forbindelsen mellem forening og medlemmer.

Kenneth Nielsen Steffensen, bestyrelsesmedlem ved Bjergby Friskole, sagde, at det ikke var alle i friskolerne, der var friskolefolk. Husker foreningen forældrene og folkene ude omkring i landet, og hvem står for at få ånden med?

Formand for Den fri Hestehaveskole, Lars Horsager, mente, at vi skulle fortælle historien om fællesskabet.

Det er det, vi kan byde på fremover, det, der kendetegner vores skoleform.

Den skriftlige beretning blev taget til efterretning.

26 Friskolebladet 5, 21. maj 2015

Den korteste regnskabsaflæggelse i mands minde Kasserer Henriette Haar Mønsted gennemgik regnskabet, ved at ridse hovedpointerne op. Det var den korteste, klareste og mest forståelige regnskabsaflæggelse, jeg nogensinde har hørt. Derfor kan den gengives ordret, som den blev fremlagt:

Under generalforsamlingen var forhenværende minister Annette Vilhelmsen (SF) og Anni Matthiessen (fri- og efterskoleordfører, V) inviteret til at give et par korte kommentarer inden frokosten. Under forløbet dukkede også Jeppe Mikkelsen (fri- og efterskoleordfører, RV) op med en slutkommentar.

Annette Vilhelmsen opfordrede bl.a. friskolerne til at kæmpe for friheden, for den er vigtigere end økonomien. SF ønskede mere samfund og mindre stat. På det område lignede SF mere Venstre end Socialdemokratiet.

I forhold til inklusion var det vigtigt at huske, at det ikke er den enkelte elev, der skal inkluderes, det er hele klassen og hele skolen.

Anni Matthiesen sagde, at det er vigtigt, at økonomien følger med, når vi taler om inklusion, hvis der skal være tale om et reelt frit skolevalg.

Det er vigtigt, at friskolerne gør noget for, at politikerne ved, hvad de frie skoler står for, for det er der mange, der ikke gør.

Jeppe Mikkelsen, der sluttede sig til fra salen, opfordrede friskolerne til at kontakte de lokale politikere og derigennem sikre, at der var ambassadører for de frie skoler i alle partier. Friskolefolkene skulle vide, at folketingsmedlemmerne har fri om mandagen, så det var bare om at invitere politikerne ud.

"Underskuddet er godt kr. 550.000,- mindre end budgetteret, og det skyldes primært følgende forhold: • Resultatet af Friskolebladet er væsentligt bedre end budgetteret; det skyldes en ekstraordinær stor stigning i salget af annoncer i bladet. Her hentes kr. 200.000,• I forlagsvirksomheden får vi et vederlag fra Copydan i forhold til, hvor mange gange Friskolesangbogen er blevet kopieret. I 2014 har vi fået godt kr. 500.000,- mod forventet kr. 200.000,-. Her hentes altså kr. 300.000,Ejendommen på Prices Havevej 11 er solgt i marts 2015. Styrelsen er meget glade for at have fået afhændet ejendommen til en fornuftig pris. Vi har nu fået frigjort den kapital, der var bundet i ejendommen, og vi kan nu fokusere helt på vores lejemål på Kalundgaard i Baaring.

Vi har i 2014 brugt ca. kr. 17.500,- på netværksmøder og regionsaktiviteter.

Vi har i 2015 afsat kr. 200.000,- til netværksmøder, så der er stor mulighed for at søge del i de midler. Hvis blot min. 3 skoler går sammen om et projekt, kan I søge midler til f.eks. efteruddannelse, sparring, foredrag mv. Der er helt klart plads til yderligere aktivitet på området.

Styrelsen for foreningen er meget tilfredse med årets resultat og udlægger hermed regnskabet for 2014 til generalforsamlingens godkendelse."

Regnskabet blev godkendt.

Friskolebladet 5, 21. maj 2015

27

Valg til styrelsen

Festaften

Tre var på valg til foreningens bestyrelse: Den nuværende formand og forælder ved Køng Idrætsfriskole, Peter Bendix Pedersen, Henrik Christensen, viceleder ved Bordings Friskole og Frank Sørensen, skoleleder ved Lødderup Friskole.

De to første genopstillede. Det gjorde Frank Sørensen ikke.

To nye kandidater stillede op, Det var Cömert Kücükakin, skoleleder ved Salix Skole, og Ahmet Incikli, skoleleder ved Vejle Privatskole. så der var kampvalg. Der skulle vælges tre af fire opstillede.

Valgt blev: Peter Bendix Pedersen, Henrik Christensen og Ahmet Incikli.

Cömert Kücükakin og Per Svaneborg, skoleleder ved Skørbæk-Ejdrup Friskole, blev valgt som suppleanter.

Der var faktisk to timers pause fra generalforsamlingen var afviklet til deltagerne igen skulle samles om festmiddagen. Derefter var der koncert med den dansk-multietniske hip-hop og rap-trio Outlandish. Den gik rent hjem.

Derefter var der dans ved orkesteret SoulBandet – og som der blev danset...

Hilsner fra vennerne Traditionen tro var der under "eventuelt" en række hilsner fra Dansk Friskoleforenings venner og samarbejdspartnere: Peter Bendix Pedersen på vegne af Friskolearkivet, Ole Pedersen fra Den frie Lærerskole, Thor West fra Folkehøjskolernes Forening, Troels Borring fra Efterskoleforeningen, Uffe Rostrup fra Frie Skolers Lærerforening, Laura Lundager Jensen fra Grundtvigsk Forum, Lasse og Pauline fra de studerende ved Den frie Lærerskole og John Hebo Nielsen fra Dagsinstitutionernes Landsorganisation.

28 Friskolebladet 5, 21. maj 2015

Ou

tla

Pu

bli

ku

m

til

Ou

tla

nd

nd

ish

.

ish

Ny Ah i be ve met styre d V In ejl cik lsen: e P li, riv sko ats lel ko ed le. er

.

Fortælling med det levende ords magi Søndag morgen fortalte Bent Hansen fra Fabulatoriet en historie om bjørnejagt fra Selma Lagerlöfs Gösta Berlings Saga. En historie, der skal opleves, live, og ikke genfortælles, men en oplevelse var det.

Stå fast!

- opgør med den accellererende udviklingstvang De syv råd

Svend Brinkmann.

Psykologiprofessor Svend Brinkmann kunne søndag formiddag meddele deltagerne det glædelige budskab, at vi fødes, vokser op, bliver gamle, syge og dør.

Indfrielsen af vore drømme ligger ikke ude i fremtiden som resultat af en udviklingsproces. Der tales om, at vi ikke længere har rødder, men fødder. Vi skal være omstillingsparate, fleksible og hele tiden på vej et andet sted hen og ikke gro fast.

Heroverfor siger Svend Brinkmann: "Stå fast", som er titlen på hans seneste bog, som – til hans overraskelse – har fået megen medieomtale. For, som han sagde, der står ikke andet i den, end hvad han altid har hævdet og sagt gennem de seneste 10 år.

Den store opmærksomhed skyldes nok også formen, for bogen er skrevet som en antiselvhjælps-selvhjælpsbog med syv bastante bud på, hvordan man modsætter sig den accellerende udviklingstvang og står fast.

1. Hold op med at mærke efter i dig selv.

Jo mere, du mærker efter, desto dårligere får du det. Ved at kigge indad, risikerer du at opdage, at der er tomt. Se udad.

2. Fokuser på det negative.

Livet er endeligt, hvilket giver det betydning.

3. Tag nej-hatten på.

Vigtigt at sige fra, når ens værdier trues.

4. Undertryk dine følelser.

Følelser er ustadige og ikke "autentiske". Modsætningen er værdighed.

5. Fyr din coach.

Find i stedet en ven.

6. Læs en roman, ikke en selvhjælpsbog eller biografi.

Litteraturen giver dig en mangefacetteret mening og tilværelseshorisont uden for dig selv 7. Dvæl ved fortiden.

Roden til identitet og moral ligger bag dig.

tikke Grækenland, og ikke hos "de aktuelle pop-filosoffer, der tilbyder livsvejledning, terapi, coaching, mindfulness, positiv psykologi og selvudvikling. Fælles for dem er nemlig, at vi skal se ind i os selv og finde potentialet til udvikling og forandring med blikket rettet mod fremtiden.

Konsekvensen er, at vi aldrig er gode nok, som vi er. Hvis tingene ikke går, som vi ønsker, så er det ret

Brinkmann formulerer sig skarpt, men med humor og på tværs af tidsånden.

Han tager afsæt i de gamle stoiske filosoffer fra Romerriget og det anFriskolebladet 5, 21. maj 2015

29

ubehageligt. Vi er forpligtede. Der er ting, vi skal gøre, fordi det er rigtigt.

Derfor afviser han også, at skyld og skam er negative følelser, som vi skal gøre os fri af i vores selvrealisering.

Skyld og skam er en måde at mærke på, at der er normer, vi har overtrådt og hensyn, vi ikke har taget.

I stedet for det individualistiske selv sætter Brinkmann pligten, etikken, forpligtetheden af hinanden i vores tidsbegrænsede tilværelse.

"Stå Fast. Et opgør med tidens udviklingstvang" var et medrivende og veloplagt foredrag, der satte spørgsmålstegn ved vækst, udvikling og konstant optimering. Vi er nødt til at sætte farten ned, hvis vi skal have tid til refleksion og hinanden.

beset vores egen skyld.

Selvets religion

Den accellererende udviklingstvang er en selvets religion. Ved at se, føle og mærke indad leder vi efter det "autentiske", der skal befries, foldes ud og udvikles – i princippet i en aldrig afsluttet proces. Det bygger ifølge Brinkmann på en illusion. Indeni er der ingenting, ingen autencitet, hvilket måske er den erkendelse, mange depressive gør sig.

Når Brinkmann – som stoikerne – insisterer på vores dødelighed, er det, fordi det er det perspektiv, der giver vores liv mening og kontinuitet. Det er vores vilkår, men vi er fælles om dem.

Vi er forpligtede på hinanden

I modsætning til kravet om "konstant aldrig afsluttet forbedring" og lysttilfredsstillelse sætter Brinkmann pligten, sindsro og vilje til at affinde sig

med sig selv.

En af Brinkmanns hovedpointer er, at der er ting, det er rigtigt at gøre, selv om det er ubekvemt eller

Brinkmann holdt samme foredrag en uge senere på Lilleskolernes Repræsentantskabsmøde i Skælskør. Dansk Friskoleforening og Lilleskolerne havde uafhængigt af hinanden valgt samme emne og foredragsholder.

Efter Brinkmann kunne deltagerne i ro og mag forsyne sig med sandwiches og vand, som kunne fortæres med det samme eller medbringes på rejsen hjem. Oplivede kunne deltagerne derefter begive sig ud i det ganske land.

475 deltagere fra 95 skoler. Sidste år var der 370 deltagere fra 76 skoler.

Claudi Clausen

Næste landsmøde: 30. april - 1. maj 2016 på Comwell Kolding.

Der var også god tid til uformelle samtaler mellem deltagerne på tværs.

30 Friskolebladet 5, 21. maj 2015

Sæt det i kalenderen nu!

Fejø Horslunde

27 småøer kan få satellitskole af en fri grundskole Lolland Kommune har besluttet at lukke den lille Fejø Skole med klassetrinnene 0. til 4. De 12 elever på øen i Smålandshavet er derefter henvist til de to skoler i Horslunde. Det betyder en tur med færge og derefter bus begge veje for skolebørnene, og det vil besværliggøre ølivet og bremse tilflytning til øen, der ligesom andre småøer er trængte. Mange af eleverne på Fejø har tidligere valgt at fortsætte i Horslunde Realskole.

Det gav øboerne og Sammenslutningen af Danske Småøer ideen til, at Horslunde Realskole kunne overtage den kommunale skoleopgave ved at oprette en satellitskole på Fejø, så børnene kunne fortsætte på øen.

Det er imidlertid ikke tilladt p.g.a. af den såkaldte Tvind-lov.

Men nu har Carsten Hansen, minister for by, bolig og landdistrikter, med regeringens vækstudspil for udkantsdanmark, foreslået en ændring af friskoleloven, så de 27 småøer får mulighed for, at en fri grundskole kan oprette en satellitskole på øerne – uden at være bundet af de elevtalskrav, som gælder for andre frie grundskoler. Til gengæld skal det så være kommunen, der betaler det tilskud, som staten ellers giver. (Det synes de selvfølgelig ikke om.)

Lovforslaget skal behandles i efteråret 2015, hvilket

Alfa Travel ÅBNINGSKAMPAGNE

BUDAPEST fra kr. 1.688,-

LOLLAND

betyder, at øen – hvis lovforslaget går igennem – vil få et år uden skole, for Horslunde Realskole kan ikke drive skolen uden drifttilskud.

Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening, mener ikke, at "øerne er vores ansvar" (Politiken 12. maj): "Det er ikke de frie skoler, som skal løse kommunernes problemer med at varetage skoletilbuddet på småøerne". Han advarer mod, at de frie skoler bliver brugt til at løse kommunernes problemer".

Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk Friskoleforening, er enig i, at friskoleloven ikke skal bruges som en sparemodel til at indfri kommunens forpligtelser, men mener, at der her er tale om en meget pragmatisk løsning. Hvis en undtagelseslov for de 27 småøer kan give beboerne et reelt valg og et bedre øliv, så ser han intet problem i forslaget. "Vi så gerne Tvindloven fjernet, så friskolerne som folkeskolerne kunne oprette afdelingsskoler, men det er der slet ikke på spil her. Her drejer det sig om at komme nogle nødstedte børn til undsætning.

Småøerne har helt specielle problemer, så en undtagelse vil ikke få nogen afsmittende effekt."

CC

ÅBNINGSKAMPAGNE FRA BILLUND Vi fejrer nu, at der er kommet endnu flere flymuligheder fra Billund til Budapest. Priserne på flyrejserne starter fra kun kr. 1.688,- pr. person.

Pladserne sælges efter “først til mølle”, og der tages forbehold for ledig kapacitet.

BUDAPEST MED FLY FRA KR. 1.688,Prisen inkluderer: -flyrejse Budapest t/r -4 overnatninger på hostel -morgenmad under opholdet Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforpligtende snak om jeres skolerejse til Budapest. Vi laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag, som er tilpasset netop jeres gruppe. Ring GRATIS 80 20 88 70.

SPÆNDENDE PROGRAM SMUK OG OVERSET PERLE BILLIGT OG GODT

SE TILBUD

Kirsten Kallesøe

Louise Fog

Lise Sloth Pedersen

info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870

Friskolebladet 5, 21. maj 2015

31

Er det traditionelle klasselokale en faliterklæring?

Er det traditionelle klasselokale en falliterklæring?

Det gamle klasseværelse lugter af leverpostej. Plakaterne nederst på opslagstavlen er revet i stykker. Lysstofrørene i loftet skærer i øjnene, og det grå linoleumsgulv tjener kun det formål, at det er nemt at gøre rent. Har det betydning for vores undervisning, hvordan vi indretter et læringsrum?

Arkitektur og pædagogik skal tænkes sammen Når udskolingseleverne på fri- og efterskoler skal undervises, ligner lokalerne ofte levn fra en svunden tid. Min påstand er, at hvis arkitektur, indretning og pædagogik tænkes sammen, ville det motivere og styrke læring for vores elever.

Når vi træder ind i et rum, går vores sanseapparat i gang. Vi ser, lugter, hører og føler. Vores stemninger påvirkes og derigennem bliver vi motiverede – eller det modsatte.

Lokalet påvirker indlæringen

Undersøgelser viser, at menneskers præstationer er afhængige af en række ydre fysiske forhold, som dagslysindfald og lydniveau.1 Arkitektur og indretning er de permanente rammer for vores skolehverdag, så hvorfor ikke udnytte dem til at styrke læring og motivation for et fag? Tænk, hvis vi via viden om

indretning af lokaler kunne hjælpe os selv som undervisere.

Inden vi flakser efter moderne indretningstendenser og maler med pangfarver, må vi som lærere finde ud af, hvad vi vil med rummet.

Hvem er målgruppen, hvad skal der undervises i, og hvad er behovet?

Vi må altså indrette med en hensigt og med et formål. Arkitekturen og indretningen kan lægge et spor – give et hint for handling og refleksion i rummet.

I mange kreative fag fx håndværk har faget sit eget lokale. Det er så stærkt klassificeret, at det slet ikke er til at tage fejl af, når du træder ind ad døren.

Kulturfagene må derimod oftest nøjes med delerum, hvor der undervises i både dansk, matematik, engelsk, samfundsfag m.m. Rummet skal altså bære/understøtte mange funktioner. Derfor emmer disse rum ikke af et fag, men af en blandet landhandel af et sted, hvor man sidder meget ned, skriver og lytter.

Kunne det ikke være en ide at skabe stærkt klassificerede faglokaler til fx dansk, så man fik et rum, der emmede af dansk og inspirerede til alle slags danskaktiviteter?

Lokalet skal emme af faglighed

Princippet om faglokaler medfører naturligvis, at eleverne skal flytte sig rent fysisk fra lokale til lokale. De ville ikke kunne sidde i det samme leverpostejslugtende klasseværelse

I faglokalerne fx. håndværk, er det tydeligt hvad der skal foregå og hvordan.

I dansk er det ofte utydeligt, hvad vi skal.

en hel dag. Den fysiske bevægelse kunne blive en del af skoledagen og en del af den mentale bevægelse mellem fagene. For at dette skal kunne lykkes, er en nytænkning af vore lokaler nødvendig og en viden om indretning ligeså. Lokalet skal i sig selv emme af stærk faglighed og give lyst til faget. Her kunne man også overveje, hvad det ville betyde for læreren. Om man kunne blive og være faget, som eleverne kommer til.

I stedet for, at man er på gæstevisit i elevernes lokale!

Vi kan via indretning skabe rum til selvstændigt arbejde, til fordybelse, til samtale og til debat og samlinger.

Der skal ofte ikke så meget til, før

Dirckinck-Holmfeld, Kim: 'Form og indtryk', in: Kural Rene m.fl. (red.): Apropos. Kunstakademiets arkitektskoles forlag, 2010, s. 10 - 20.

1

32 Friskolebladet 5, 21. maj 2015

indretningen, møblerne, fagrelaterede objekter, lyset og lydniveauet kan bidrage til at skabe en tydelig arbejdsstemning indenfor et fag.

Gennem en sådan helhedstænkning kan vi styrke motivation, handlemu-

ligheder og læring hos vore elever. Vi kan styrke deres selvstændighed, og vi kan styrke fællesskabet. Den fysiske ramme skal medvirke til at facilitere pædagogik og fagligt indhold.

Derved bliver rammerne også et billede af vort menneske- og skolesyn.

Det kræver opmærksom, kærlighed

Giv ansvaret tilbage til lærerne I begyndelsen af 1980'erne udtalte den daværende britiske undervisningsminister: Giv ansvaret tilbage til borgerne, og de bliver ansvarsfulde. Når ansvaret tages ud af hænderne på os, når vi oplever, at der ikke er tillid omkring det, vi laver, så er det, vi mister troen på os selv.

Med skolereformen er kontrollen kommet med ind på lærerværelset. Lærerne skal planlægge, opfylde og evaluere deres mål. De skal måle deres tid, deres stof, deres kompetence, deres værd. Det handler om tilstedevær – mens samvær og nærvær synes at smuldre bort i kontrolsystemet.

Samtalen med Joakims forældre over aftensmaden om hans trivsel, efter at han er brevet storebror, eller efter at farmor er blevet alvorligt syg, har ikke vægt i dette system.

Lærerens tilstedeværelse fra 8-16, og kontrollen over lærerens tid har spist fingerspidsfornemmelsen op.

Hvad er det for et system – og til glæde for hvem?

Alternativet ønsker at give ansvaret tilbage til de ansvarsfulde lærere. Vi har nemlig tillid til, at lærerstanden er et meget kompetent folkefærd, der magter den opgave, de er sat til at forvalte.

Lærerens situation er radikalt forskellig fra tidligere tiders. Læreren skal skabe legitimitet om sin egen rolle – den er ikke givet. Hun får ikke noget foræret. Hun skal selv skabe sin rolle. Eleverne synes ikke nødvendigvis, at lærere har noget vigtigt at byde på, men langt de fleste klasser vil faktisk gerne lære noget. Og vi tror på, at læreren ved noget om, hvad det vil sige at vide.

Vi har dygtige lærere, der kommer ind og er tilstede og ved, hvordan de får eleverne i gang med noget, som de er interesseret i. Netop danske grundskolelærere er umådelig gode til at undervise – de er netop gode til at skabe relationer og etablere forhold til eleverne. De forstår at

og vilje at tænke nye tanker om skolens læringsrum.

Vi er en specialegruppe på Den frie Lærerskole i Ollerup, der beskæftiger os med dette. Se mere på www. rumfang.wordpress.com Thelma Brink Lorenz

Sascha Qvortrup Ordfører i uddannelse og undervisning for Alternativet

skabe noget fælles om det stof, som de underviser i. De er nærværende, hvis rammerne er til det – og det ønsker Alternativet at skabe.

Vi har alle forskellige roller, som vi på kompetent vis forsøger at udfolde og spille efter bedste evne – eleven spiller sin, læreren sin, tømreren sin og journalisten sin.

Håndværkeren har sit håndelag i fingrene – det er den praktiske viden helt ud i fingerspidserne – han ved og fornemmer, når den er i vinkel. Læreren på sin side har også sin gerning i kroppen. Hun ved, hvornår der er flow, og når alle er samlet om det fælles projekt, når alt spiller, og klassen går i samme retning. Hun ved, hvilke eksempler der kan anvendes for at forklare brøker. Hvem, der skal have en hånd i ryggen, når det er vanskeligt, og hvem, der skal have en besked på en lidt anden måde for at forstå den næste opgave. Det er ikke noget, man kan skemalægge eller putte ind i et diagram, et læringsmål eller tjenestetidsskema – det er fornemmelse.

I Alternativet har vi tillid til, at vises personer ansvar, så løfter de dette ansvar – og bliver ansvarsfulde. At være lærer er ikke blot noget, man er mellem 8-16 – det er en livsstil. Det at hæve sig op over sig selv – at sætte sig selv i perspektiv, det er det, de gode lærere kan. De kan ikke gå ned ad Ribes toppede brostensbelagte stræder uden at tænke det som et dannelsesprojekt, de kan forundres med barnet, når båden får vind i sejlene og med skumsprøjt i fuld fart sejler op mod vinden, de er lærere hele tiden – og de skal sættes fri til at være det – fri i tillid.

I Alternativet har vi tillid til fagfolk. Vi har tillid til, at lærerne er de bedste til at skabe rammerne om fremtidens bæredygtige skole. Vi ønsker derfor en medform frem for en reform – hvor lærere udøver lærergerningen i et forpligtende fællesskab.

Friskolebladet 5, 21. maj 2015

33

Hvorfor

holder

Omtale:

vi overh

ovedet

fri skole

Konkurrencestatens pædagogik En kritik og et alternativ Brian Degn Mårtensson, der er cand. pæd. og lektor ved University College Sjælland, har skrevet en bog om "Konkurrencestatens Pædagogik", som uden den store modsigelse er blevet gennemført i løbet af de seneste 10 år. Trin på vejen har været læreruddannelsesreformen fra 2012, projektet Ny Nordisk Skole, lovindgrebet om lærernes arbejdstid i 2013 og folkeskolereformen i 2013. Tilsammen betyder tiltagene, at enhver filosofisk begrundelse for skolen er opgivet til fordel for en instrumentel tilgang til undervisningen. Velfærdsstatens opgave var at værne borgerne mod de værste følger af konkurrence; nu ser den først og fremmest sin opgave i at optimere den enkeltes mulighed for at klare sig i den globale konkurrence, som opfattes som et vilkår, en naturlov.

Lærerens rolle er blevet at implementere den statslige målsætning ved hjælp af evidensbaserede metoder.

Lærerens etiske overvejelser om mål og midler er overflødiggjort og erstattet af vidensbaserede værktøjer.

Formålet er konkurrencestaten selv, hvilket vil sige den højest mulige levestandard i barsk konkurrence med andre med samme målsætning.

Men, som Brian Degn Mårtensson skriver: "Hvis vækst er svaret, hvad er så spørgsmålet?"

Konkurrencestaten forholder sig ikke til det normative aspekt. Den ynder at fremstille sig selv som videnskab, som en teknisk disciplin, hvis

34 Friskolebladet 5, 21. maj 2015

resultater kan måles og vejes. Det bliver de så i konstant stigende grad.

Men pædagogik og skole kan ikke tænkes uden et filosofisk og etisk grundlag, et hvorfor? Pædagogik kan ikke funderes på objektive forhold uden at reducere sin genstand. Pædagogik er et menneskeligt grundvilkår, som i sidste ende hænger sammen med, at barnet har brug for omsorg for overhovedet at overleve.

De voksne er nødt til at tage vare på barnet, hvis ikke arten skal gå til grunde. De voksne skal i dag forberede barnet på en fremtid, som vi ikke kender, og udstyre dem med viden og færdigheder, som vi ikke har nogen anelse om. Vi kan m.a.o. ikke basere vores pædagogik på sikker grund. Vi ved ikke, hvad det er for noget, eleverne skal blive til, men vi kan sørge for, at de bliver til nogen, d.v.s. kan navigere i en verden, vi ikke kender. Pædagogikkens første-bevæger kan derfor ikke være objektive forhold. Den må være etisk funderet.

Den finder Mårtensson dels i pædagogikkens naturgrundlag i omsorgen og barnets afhængighed, hos Kierkegaard og Grundtvig. Pædagogikkens udgangspunkt og første-bevæger er kærlighed.

"Sat på spidsen må en sådan kærlighed til den anden være et postulat om dennes elskelighed, der aldrig kan efterprøves, idet kærligheden i sin essens må være definitiv. Kierkegaard betragter dette postulat som

hinsides valget, altså en ubetinget måde at se på den anden på" (s. 121).

Kærligheden, som ikke kan begrundes, er forudsætningen for "en kulturforankret, normativ verdensborgerlig pædagogik, der med kærligheden som absolut grundlag kan modstå den apati eller nihilisme, der ellers

?

Brian Degn Mårtensson: Konkurrencestatens Pædagogik, Aarhus Universitetsforlag, kr. 199,95 Pædagogikkens Evige Genkomst, Nyt Askov, kr. 199,-.

kunne fremkomme af skepticismens og relativismens nedbrydelse af store fortællinger om nation og menneskelighed".

"Betragtes pædagogikken som et eksakt middel til en forudbestemt tilværelse, hvor mennesket skal præstere noget allerede defineret, bliver

mennesket til en genstand – uanset om betragtninger om bestemte tiltags nødvendighed måtte basere sig på påstande om nok så evidente og faktuelle forhold."

Bogen er grundig i sin argumentation; det er ikke nogen læse-let-bog, men vil man vide, hvad dannelse og

alternativet til konkurrencestatens pædagogik er, kan den anbefales. Det er besværet værd.

Brian Degn Mårtensson har også i år udgivet en anden, lidt lettere læst bog, Pædagogikkens Evige Genkomst, som består af blog-indlæg fra Folkeskolen.dk.

Claudi Clausen Friskolebladet 5, 21. maj 2015

35

Hvorfor

Kampen om skolen Grundtvig ønskede en skole for livet – ikke for erhvervslivet

Året 2014 vil desværre blive husket for nogle triste ting.

Ikke siden Anden Verdenskrig har så mange mennesker være på flugt. Mange af verdens konflikter er kørt i hårdknude og minsandten om ikke det år, der ellers har budt på den højeste middeltemperatur målt nogen sinde, paradoksalt nok har vakt stærke minder om den kolde krig til live igen.

På den hjemlige front har det parlamentariske grundlag beskyldt regeringen for ikke at være rød nok, hvilket bestemt ikke har formildet den borgerlige oppositions kritik og efterladt den i et reformivrigt grumset rødt/ blåt-vakuum, der har bekendt sig fuldt ud til konkurrencestaten (Corydon).

Ingen kritik af skolereformens kerne

Et af de klareste steder, hvor denne tænkning er kommet til udtryk, er på skoleområdet. Glem polemikken om lærernes arbejdstidsreform og debatten om lektiecaféer – det er ikke det væsentlige i det samlede billede. Desværre har de fleste, inklusive Danmarks Lærerforening, udtalt, at det netop er lærernes manglende forberedelsestid og den større undervisningsmængde, der er problemet.

Kommer der en ordning på dette, man kan evt. klare det kommunalt som i Ballerup, ja, så er folkeskolereformen faktisk udmærket. Formanden for danske skoleelever er på linje – reformen er god, dog ønsker hun en opstramning af både det fysiske aspekt i reformen (en decideret implementering i undervisningen og ikke bare en formålsløs løbetur i skolegården fra tid til anden eller 10 englehop inden diktaten) og af lektiecafeen (et ønske om kvalificeret hjælp fra en faglærer). Inklusionsdebatten har også fået et tvist, da det er pædagogerne, der gerne vil inkluderes og ikke føler, at de kan finde deres rigtige plads i samarbejdet med lærerne. Igen begrundet med lærernes tidspres og dermed manglende overskud til at få aftalt det nødvendige, og højst sandsynligt også begrundet i et møde mellem to parter, hvor den ene ser sig som den overordnede og kun til nød vil lukke den anden indenfor i sit ressortområde.

Den sunde fornuft flytter fokus

Men alt i alt er der ingen kritik af selve reformen. Og regeringen, personificeret ved undervisningsminister Christine Antorini, og formanden for Kommunernes 36 Friskolebladet 5, 21. maj 2015

holder

vi overh

ovedet

fri skole

Af Paw Møller Pedersen Lærer ved Frederiksberg Friskole Landsforening, Michael Ziegler, noterer sig glædeligt dette og sætter samtidig trumf på ved at berette om de mange forældre, der ser reformen i et positivt skær. Når politikerne bruger den sunde fornuft og med udsagn som: ”Du må da give mig ret i at…” (indlysende sund fornuft), og ”Du kan da nok forstå…”, (belærende sund fornuft) forpestes den politiske samtale og demokratiet undergraves.

Læring er et ord uden indhold og retning

I denne sammenhæng, angående reformen, bruger man princippet til at dæmme op for kritikken ved at sige, at det er da klart, at en så stor reform vil tage tid at implementere og få til at køre optimalt. Det er jo sund fornuft – alle ved, at opstarten på noget nyt er vanskeligt og krævende, og ikke mindst kræver det en indsats for at lykkes. Her får man så lige skubbet til lærerne og implicit givet dem skylden. De skal omstille sig, stoppe deres klynk og komme i det nye arbejdstøj. Hermed har man fralagt sig ansvaret, meldt hus forbi, og brugt den sunde fornuft til at adressere problemerne til andre. Altså, reformen er ubetinget en succes, når der lige bliver styr på de indlysende opstartsknaster.

Men et andet aspekt, og et langt værre en af slagsen.

Antorini kalder det en lærings-reform. At bruge betegnelsen læring om reformen er igen et udtryk for brugen af den sunde fornuft, for børnene går da i skole for at lære noget, for hvad skulle de ellers komme der for?

Dr. pæd. Alexander Von Oettingen påpeger i Dansk Kirketidende august 2014, at netop sproget om skolen er blevet til et læringssprog, og det har betydelige konsekvenser. For når der ensidig skubbes på læring, skubbes noget andet ud. Det, der efter hans mening skubbes ud, er fornemmelsen for viden og holdninger. Samtidig argumenterer han for, at læring ikke skal ses som et pædagogisk begreb, men snarere ses som forudsætningen for skolen. Man kan have svært ved at lære, det kan gå hurtigt, eller det kan tage lang tid – men vi kan ikke ikke-lære. Læringen skal ses på linje med det at tænke, erfare, trække vejret, gå, stå og tale og kan derfor ikke ophøjes til det højeste formål med alt det, som skal ske i skolen. Så selvom børn også skal lære henne i skolen, skal man i stedet fokusere på den måde, læringen sættes

?

Skriv en præsentation af jeres skole til friskolehistorien! i spil på. For i skolen sker det først og fremmest gennem undervisning og gennem de fag og den faglighed, som repræsenterer det samfund og den tilværelse, vi deler med hinanden.

Han fremhæver endvidere, at vil man gøre noget for læringen, skal man ikke fokusere på læring, men på undervisning. Læring som fænomen kan ikke legitimere skolens vidensfærdigheds- og holdningsformidling, fordi læringen er neutral og ikke bestemmer eller udpeger noget.

Vi lærer, så længe vi lever, fordi vi ikke kan andet, men i skolen lærer vi noget. Det er dette ”noget”, der er skolens

kerne. Og sluttelig fremhæver han, at ved at reducere sproget om skolen til et læringssprog har man samtidig rettet al fokus på det enkelte individ og fjernet indholdet og dermed fornemmelsen for det, som forbinder individet med en fælles kulturel folkelighed. Med alt den fokus på læring, risikerer vi at tømme skolen for indhold.

Vi uddanner den dummeste generation nogensinde – med masser af 12-taller

Om 100 år er alting glemt:

Det kan blive konsekvensen, hvis vi ikke husker de frie skolers særlige historie og deres kamp for frihed i tanke og handling!

Friskolearkivet udgiver i samarbejde med Dansk Friskoleforening en ny friskolehistorie i 2 bind. Bind 1 fokuserer på de frie skolers tradition, demokrati- og menneskesyn i historisk, nutidigt og fremadrettet perspektiv. Artiklerne skrives af forfattere, der har indgående kendskab til de frie skoler.

Skriv en præsentation af jeres skole: I bind 2 har I mulighed for at præsentere jeres skole på 1 eller 2 sider. I får en vejledning med de punkter, der skal beskrives af hensyn til helhedsindtrykket i bogen.

Men hvorfor ikke tage en god og grundig debat i Grundtvigs fædreland om, hvad det er for en skole, vi ønsker her til lands? Den debat er udeblevet, og der er noget, der tyder på, at vi med formanden for dansklærerforeningen Jens Raahauges ord er ved at uddanne den dummeste generation nogen sinde, og dertil kan tilføjes som strutter af tolvtaller!

Christen Kold fortalte engang om hans oplevelser af, hvordan man bliver af at gå i skole: På mine vandringer omkring i Danmark har det slået mig, at den gamle i kakkelovnskrogen, som aldrig havde gået i skole, i reglen var mere livlig og frisk, hjertelig og troende, åndsberørt og poetisk anlagt, mere åbenhjertet og mindre mistænksom end den midaldrende, der havde gået i skole og var blevet slem tør, udmarvet og åndsforladt i denne kedelige trædemølle.

Pris:

Det er vigtigt at kæmpe for, at skolen netop ikke bliver den trædemølle, som Kold allerede fornemmede dengang. Det kæmpede han og Grundtvig for, og den kamp har vi i de frie skoler en forpligtende arv til at kæmpe videre for. Vi må håbe, at det ikke er for sent!

Udgivelsen:

Prisen for 1 side med 1 foto er 3.000 kr. plus moms.

Med 1 side får jeres skole 3 gratis bogsæt. Prisen for 2 sider med 2 fotos er 5.000 kr. plus moms. Og med 2 sider får jeres skole 5 gratis bogsæt.

Tilmelding og tidsfrist:

Tidsfristen for bekræftelse af, om jeres skole bestiller 1 eller 2 præsentationssider, er den 1. juli 2015. Bekræftelsen sendes til daglig leder af Friskolearkivet, Lis Toelberg på mail: lis.toelberg@gmail.com med oplysninger om skolens navn, antal præsentationssider, kontaktperson og mailadresse. Sidste frist for aflevering af præsentationen og illustrationer er den 1. november 2015.

Bogen forventes udgivet i 2. halvår af 2016. Dansk Friskoleforenings forlag vil stå for opkrævning af annonce¬afgift for skolepræsentationer og udsendelse af bogen.

Friskolebladet 5, 21. maj 2015

37

Festivalen driver nysgerrighed og engagement frem hos børnene Af journalist Camilla Lund Mikkelsen og friluftsvejleder og lærer Ib Hansen

Grib chancen for at sætte særligt fokus på naturfagsundervisningen i uge 39, når Dansk Naturvidenskabsfestival fejres over hele landet.

Få inspiration af Ib Hansen fra Gregers Krabbe Friskolen, der hvert år bruger festivalen til tværfaglig fordybelse i inspirerende naturfagsundervisning.

Naturvidenskab, teknik og sundhed bliver tildelt en særlig plads, når Dansk Naturvidenskabsfestival løber af stablen på danske skoler hvert år i september. Det landsdækkende tema for 2015 er Vidunderlige Vilde Verden, og det åbner op for en bred vifte af emner og spørgsmål. Få kendskab til de vildeste dybhavsfisk, udforsk spørgsmålet om livets forunderlige opståen og få eleverne til at spørge sig selv, hvordan det egentlig kan være, en humlebi kan flyve? På festivalens hjemmeside findes et hav af materiale, der kan pirre elevernes nysgerrighed og vække deres lyst til at udforske, forstå og forandre verden gennem science. ”Festivalen skal indeholde nogle showprægede og faglige elementer i en god kombination. På den måde bliver naturvidenskab spændende og sprudlende og skaber engagement hos eleverne,” siger friskolelærer og friluftsvejleder Ib Hansen fra Gregers Krabbe Friskolen. Han har de sidste 4 år været med til at arrangere festival på Gregers Krabbe Friskolen, hvor uge 39 hvert år byder på en tværfaglig festival i naturvidenskabens tegn for alle skolens klasser. ”Vores festivaluge er et større projekt med en masse logistik, der gerne skal gå op i en højere enhed – det kræver en masse planlægning, og der skal iværksættes en bred vifte af aktiviteter, der tilgodeser de forskel38 Friskolebladet 5, 21. maj 2015

lige fag, som indgår i det tværfaglige forløb,” fortæller han. Uanset om du ønsker at afholde festival i stor eller lille skala, er det oplagt at bruge uge 39 til at arbejde med årets tema på tværs af fagene. ”F.eks. er festivalsangen oplagt i musik, der dekoreres og udsmykkes i sløjd og billedkunst, der laves udstillinger, plancher og artikler om ugens begivenheder i dansk, der udregnes nørdede forsøg og laves målinger på modeller og diverse opstillinger i matematik, naturbørnehaven stiller gerne op som ”publikum” osv.”, fortæller Ib Hansen.

En festival for hverdagens science

På Gregers Krabbe Friskolen bruger de også ugen til at komme ud af klasseværelset og vise eleverne, hvordan naturvidenskab ikke bare findes i natur/tekniklokalet, men faktisk er en vigtig ingrediens i hele vores hverdag, og Ib Hansen har gode erfaringer med de eksterne samarbejdspartnere: ”Generelt er de meget positive over for besøg. Når de ser indholdet af alt det arbejde og de visioner, der er tilknyttet Dansk Naturvidenskabsfestival, er de meget samarbejdsvillige, så det kan stærkt

anbefales at finde nogle relevante emner her,” fortæller Ib Hansen. ”Vi har benyttet os af samarbejdspartnere, der er knyttet sammen med Dansk Naturvidenskabsfestival, som f.eks Aalborg Zoo og Universitariet, men har også lavet aktiviteter på lokale naturskoler og samarbejde med lokale virksomheder”. Han forklarer også, hvordan samarbejdet med de eksterne partnere er med til at tilføre naturfagsundervisningen noget, som er svært at opnå ude på skolen: ” Alle de forsøg og eksperimenter, som

Aalborg Zoo og Universitariet repræsenterer, kræver udstyr, som vi aldrig ville komme i nærheden af, og samtidig har stederne nogle fantastiske formidlere, som primært er skoleelever og universitetsstuderende”.

I forhold til at lave aktiviteter uden for skolen har friskolerne ofte en fordel i forhold til folkeskolerne, mener Ib Hansen: ”Friskoler har nogen gange lidt mere fleksibilitet i forhold til at planlægge ting med kort varsel.

Der er ofte også lidt mere rum omkring logistikken, fordi det tit er små skoler, der har deres egen bus. Det gør det nemmere for dem at bevæge sig rundt, hvor det for folkeskolerne

kan være både besværligt og dyrt med offentlig transport”.

Hør gratis foredrag og deltag i Masseeksperimentet

At deltage i festivalen kræver ikke nødvendigvis store udflugter og eksterne samarbejdspartnere. Der er nemlig også masser af aktiviteter, som kan laves hjemme i klasselokalet. Gå på opdagelse i festivalens linksamling, hvor du kan finde over 100 links med temarelateret undervisningsmateriale eller dyk ned i forsøgsbanken Testoteket, som indeholder enkle og billige forsøgsopstillinger, du kan benytte dig af året rundt. På festivalens hjemmeside kan du også downloade den håndtegnede mindmap, som rummer inspiration til at kickstarte din egen idégenerering i forhold til årets tema.

På Gregers Krabbe Friskole benytter de sig også hvert år af den gratis foredragsordning Videnskaben på Besøg, hvor en engageret fagmand eller –kvinde kommer ud på skolen og fortæller om sit fag: ”de eneste udgifter, vi skulle dække, var transport og fortæring, og så er det altså bare om at være klar ved tasterne, når der åbnes op for bestillingerne efter ”først til mølle” – det er næsten som at bestille en billet til koncert med Rolling Stones – der er rift om de gode foredrag!,” siger Ib Hansen.

Det er også muligt at være med til at skabe ny viden ved at deltage i årets Masseeksperiment. Eleverne indsamler data i klassen, som analyseres af forskere, der udarbejder en videnskabelig rapport, der kan bruge i den videre undervisning. Det giver eleverne et unikt indblik i, hvordan en forsker arbejder med at udforske, forstå og forandre verden gennem science. Det er gratis at deltage – du skal blot huske at indtaste dine resultater. På www.masseeksperiment. dk kan du tilmelde din klasse og

downloade resultatrapporterne fra de tidligere år.

Har du mod på at lave dit eget festivalarrangement, men mangler det sidste økonomiske rygstød for at føre din idé ud i livet, så er der hjælp at hente i form af Nordeafondens naturvidenskabelige festivalpulje, som Gregers Krabbe også har benyttet sig af," fortæller Ib Hansen. En af grundpillerne til, at det hele kan lade sig gøre, er blandt andet vores ansøgninger til Nordeafondens festivalpulje, som hvert år har bevilget op

til 15.000 kr. i støtte. Det har betydet rigtig meget, at der har været plads i budgettet til nogle ekstraordinære indkøb, som har skabt basis for nogle sjove og lærerige oplevelser”.

Pengene går til arrangører, der på en innovativ måde engagerer og involverer danske skoleelever i aktiviteter med fokus på naturvidenskab, teknik eller sundhed i forbindelse med Dansk Naturvidenskabsfestival.

Alle kan søge puljen, uanset om det er til et storstilet arrangement for hele skolen alle ugens syv dage, eller om det blot er en aktivitet, der foregår i en enkelt klasse i løbet af få lektioner.

Friskolebladet 5, 21. maj 2015

39

Planlægning er nøgleordet

På Gregers Krabbe Friskolen er de ambitiøse omkring deres festival, og det kræver planlægning, hvis det skal blive godt, siger Ib Hansen. ”Planlægning i god tid og med nogle deadlines undervejs er vigtigt – kan der afsættes timer til det i undervisningsplanerne, vil det være perfekt.

Lige pludselig nærmer ”Uge 39” sig, og så bliver der lige pludselig rigtig meget at se til.” Selvom det kan være krævende at starte naturvidenskabsfestival op eller udvide den til en tværfaglig uge, så er Ib Hansen ikke i tvivl om, at det er det værd: ”Det kan ikke være helt ved siden af, for vi oplever hvert år, at eleverne glæder sig til Uge 39. Festivalen driver nysgerrighed og engagement frem hos børnene – ikke hos alle, men rigtig mange synes, det er spændende.”

Klik dig ind på http://naturvidenskabsfestival.danishsciencefactory. dk/ for at downloade inspirationsmateriale og tilmelde dig de forskellige aktiviteter.

En super god inspirationskilde er også Big Bang konferencen – www. bigbangkonferencen.dk Det er Danmarks nationale konference for naturfag og naturvidenskab med 850 deltagere og mere end 100 oplæg og workshops, værksteder, messe og netværksmøder.

Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen udtrykte her, at der er al mulig grund til at omfavne den naturvidenskabelige viden og betone vigtigheden af naturvidenskab overfor børn og unge på samme måde som basale læse- og regnefærdigheder. Danmark er ikke kun litteratur, filosofi og kunst – det er også fysik, biologi og kemi … og vi har brug for at flere bliver bedre til at skaffe de grønne oste i Trivial Pursuit.

40 Friskolebladet 5, 21. maj 2015

Specialefterskoler kan give At alle børn og unge ikke lærer mest ved at sidde med næsen i tykke skolebøger er Emma og Malthe fra Randers gode eksempler på. Et år på specialefterskole i Silkeborg har givet dem nyt mod på skolearbejdet.

Af journalist Per Tornvig

Børn og unge lærer forskelligt. Det er efterhånden en gammel nyhed.

Alligevel er langt de fleste skoler boglige, og det er en udfordring for de børn og unge, som lærer på helt andre måder end ved at læse og forstå.

Det er Emma Glenting Linde og Malthe Vindbjerg Jensen fra Randers gode eksempler på. De er lige nu elever på Gødvad Efterskole i Silkeborg, som er en efterskole for unge med indlæringsvanskeligheder eller særlige behov, som gør det svært for dem at følge en almindelig undervisning. De fleste af skolens elever har fået støtte gennem skoletiden, og mange kommer fra egentlige specialklasser.

Undervisningen skal være konkret

Da Malthe gik i 4. klasse i folkeskolen, fik han diagnosen Aspergers syndrom og fik derefter plads på en specialskole i Langå, hvor han var elev, indtil han begyndte på Gødvad Efterskole i 9. klasse sidste sommer.

- Det kan være virkelig hårdt at være specialbarn i folkeskolen, fordi man hurtigt kommer bagefter, siger Malthe.

På specialskolen oplevede han at få den hjælp, som han havde brug for. Men også på specialskoler er undervisningen først og fremmest boglig. Og dét er ikke lige Malthes kop te.

- Jeg har brug for at være meget mere aktiv i timerne. Jeg har svært ved at koncentrere mig, så jeg

lærer ikke ret meget ved at læse i bøger. Jeg skal have tingene i hænderne i stedet, siger Malthe.

På efterskolen er der også boglig undervisning i for eksempel dansk og matematik, men undervisningen foregår langt fra altid bag et skolebord.

I matematik regner eleverne på landbrugslinjen for eksempel ud, hvor meget dyrene skal have at spise, og hvor meget køkkenet skal betale for gulerødderne fra skolens eget gartneri.

Undervisningen er bundet op på noget konkret, og det tiltaler de unge med særlige behov.

Netop en anden tilgang til læring end lige netop bøger var en af grundene til, at Malthe og hans forældre valgte, at han skulle på Gødvad Efterskole. Malthes helt store interesse er film, og på Gødvad har Malthe valgt Teater og Musik som linjefag suppleret med Idræt og Friluftsliv.

Mål for fremtiden

Emma, der kommer fra oplandet til Randers, valgte også efterskole efter den praktiske tilgang til læring.

Hun har valgt skolens landbrugslinje, hvor undervisningen i høj grad foregår blandt skolens egne køer, grise, heste og høns. Undervisningen her giver også mulighed for at tage traktorkørekort, hvilket Emma er i gang med.

- Jeg var lidt spændt på at skulle starte her, men det har været rigtig godt. Man får mange nye venner

eleverne lysten tilbage

For Malthe handler forandringen ikke blot om lysten til at lære. Han har også tabt sig 14 kilo siden skolestarten i august.

- Før sad jeg jo i sofaen og spillede Playstation efter skoletid. Det er der ikke tid til længere. Her på skolen løber man jo rundt hele tiden og har det sjovt med de andre.

Det gør noget ved en, siger han.

Gødvad Efterskole ligger naturskønt i udkanten af Silkeborg by og er en af de specialefterskoler i Danmark, som hvert år giver mulighed for at unge med særlige behov kan komme på efterskole – ligesom 28.000 andre danske unge.

Emma Glenting Linde og Malthe Vindbjerg Jensen er begge fra Randers, hvor de har fået specialundervisning gennem det meste af skoletiden. Nu er de elever på Gødvad Efterskole i Silkeborg, som er for unge med særlige behov.

og undervisningen er nem at forstå, siger Emma.

For Jacob Thorning, der er forstander på Gødvad Efterskole, er det vigtigt, at skolen giver de unge lysten til at lære tilbage.

- Alle unge kan lære noget, og alle har ret til at være med i et ligeværdigt fællesskab. Det er noget af det, vi indprenter vores elever og deres forældre, når de kommer på besøg hos os for at se, om Gødvad Efterskole er noget for dem, siger Jacob Thorning.

Han tilføjer, at afklaring i forhold til fremtiden også er et vigtigt mål for skolen.

- Når de unge forlader os efter et eller to år, så ved de, at der er noget, som de er gode til. Og de er afklaret med, hvilken uddannelse, der vil passe til dem bagefter, siger han.

Netop den afklaring, oplever han er vigtig for mange forældre til børn, som har særlige behov.

- Mange er jo bekymrede for deres børns fremtid, fordi de har oplevet en svær og udfordrende skolegang. Derfor kan det også være en glæde for forældrene at opleve den forandring, der sker med deres børn, mens de går på efterskolen, siger Jacob Thorning.

Fakta om specialefterskolerne i Danmark • •

• •

•

•

Der er 18 specialefterskoler med hver deres profil, undervisning mv.

Skolerne er tilbud til unge med særlige behov eller generelle indlæringsvanskeligheder.

Skolerne har en særlig viden og erfaring med at inkludere unge med særlige behov.

Skolerne tilbyder praktisk og boglig undervisning, der er tilpasset elevernes forudsætninger for at tilegne sig viden.

Skolerne vægter vejledningen højt, så eleverne bliver afklaret omkring fremtidig uddannelse og jobmuligheder.

Læs mere om nogle af skolerne på specialefterskolen.dk

Friskolebladet 5, 21. maj 2015

41

EftErskolEn for musik og tEatEr www.vostrupefterskole.dk Tarmvej 73 | 6880 Tarm | Tlf. 97 37 41 88

42 Friskolebladet 5, 21. maj 2015

REPLIK

For børnenes skyld

For nylig kunne to venligt udseende damer meddele københavnerne, at deres samvittighed var ren. De har nemlig besluttet sig for at boykotte varer fremstillet i israelske bosættelser, og denne oplysning delte de nu med alle og enhver på siden af hovedstadens store, gule busser. Prisværdigt, tænkte jeg, og glædeligt, at der stadig findes mennesker, der i hverdagens små valg agerer ud fra moralske motiver, mennesker, der overvejer konsekvenserne af deres handlinger, også når disse konsekvenser rammer langt fra dem selv.

Dog ikke i mange dage, for Israels ambassadør mente vist ikke, at det var så prisværdigt, og han var slet ikke glad. Angiveligt fandt han de to damers budskab så stødende, at han gerne så det fjernet. Vi taler ikke om censur, nej, nej, slet ikke, men man kan jo godt tage hensyn til venners følelser. Og det var han ikke alene om at mene. Næsten 100 (ja, hele hundrede) klager, strømmede ind til Movia, og sådan en massiv borgerprotest kunne Movias bestyrelse ikke sidde overhørig, og naturligvis tager man da hensyn til venners følelser, så efter 4 dage måtte de venligt udseende damer fortrække. Det har de sikkert forståelse for, de ønsker garanteret ikke at krænke nogen, og i virkeligheden var budskabet jo også betalt af Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening. Det er vel i grunden også betryggende, at de store gule, busser styres af mænd med sådanne noble principper, selv når det gælder betalte reklamepladser.

Så kunne man godt tro, at Movia ville følge op på den hensynsfulde linje og se på, om der var flere reklamer, der kunne virke stødende på andre af deres venner. Nogle kunne måske have forventet, at de mange protester over en helt bestemt annonce ville fremkalde en lignende venskabelig hensyntagen.

Men nej. Rundt omkring ved de københavnske busstoppesteder mødes man stadig af den konservative ”STOP-”kampagne, der på den ene af sine mandshøje, frisk-grønne plakater sidestiller islam med nazisme og budskabet er, at det skal stoppes! Nazi-islam-isme, kaldes det. Det er der mange, især muslimer, der er rigtig kede af. Måske opfatter Movias bestyrelse ikke muslimer som deres venner? Der er ellers mange muslimer, der kører med bus hver dag, og mange af dem

til tidens politik, kultur og samfund

er børn, der nu dagligt kan blive mindet om, at de opfattes som nazister i svøb, og dagligt, i lighed med deres voksne trosfæller, kan føle sig brændemærket med et usynligt hagekors. Ubehageligt nok for voksne, men for børn, der ikke kan gennemskue det kyniske, politiske spil, der ligger bag, er det ødelæggende. Måske har Movia ikke mere hensyn tilbage? Måske indser de bare ikke, at netop den annonce kan være med til at skubbe unge ud i lige præcis de miljøer, man må antage, at annoncen egentlig gælder, og som vi alle frygter. Hvordan forventer man, at børn skal komme til at føle sig som en del af samfundet, en del af fællesskabet, når de vokser op med den slags budskaber?

Er det ikke åbenbart, at de må føle sig uønskede, forhadte, skubbet ud af fællesskabet?

Nu vil den opmærksomme læser muligvis påpege, at det ikke er Movia, der sælger reklamepladsen på busstoppestederne. Sandt nok, og heller ikke reklamepladsen på busserne. Den ret har man overdraget et reklamebureau. Men når Movias bestyrelse, der alle er politikere, nu har åbnet døren for politisk sortering af reklamer i det offentlige rum, skal det så ikke gælde alle? Eller skal der først en ambassadør på banen?

Jeg kan med ret stor sikkerhed sige, at betydeligt flere end 100 muslimer og adskillige ambassadører gerne var fri for en ganske bestemt frisk-grøn annonce.

Jasmin Schou Lærer ved Ahi International School

Friskolebladet 5, 4, 21.

23. maj april2015 2015 Friskolebladet

43

Stillinger

Nu sejler Legeskibet Mere end 20 stop rundt i Danmark

RINGSTED NY FRISKOLE BRINGSTRUPVEJ 31 - 4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 – Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk

Ringsted Ny Friskole søger en lærer til fastansættelse pr. 1. august 2015 Vi har brug for endnu en engageret lærer til at • varetage klasselærerfunktion på mellemtrinnet • forestå undervisning primært i dansk, engelsk og musik • være en del af og indgå i en på alle måder engageret samarbejdsatmosfære med vores mellemtrinsteam i kommende skoleår.

• have mod på evt. at flytte til udskolingsteamet i år 2016/17 Hvis du ikke helt opfylder ovenstående kvalifikationer, er du stadig velkommen til at søge stillingen, idet vi kan tilpasse fagfordelingen til dig, hvis vi mener, du er den person, vi ønsker skal være en del af os.

På mellemtrinnet har vi 106 elever, som ofte arbejder sammen på tværs af alder og klassetrin. Teamet består af fem klasselærere samt faglærere.

I udskolingen har vi 66 elever, hvis skemaer er parallellagt. Dette giver mulighed for bl.a. holddannelse med niveaudeling og tæt samarbejde mellem de tre faglærere.

Børnene, fællesskabet og fagligheden er i centrum i en afvekslende, humør­ fyldt og farverig dagligdag.

Vi synes, det er forfriskende og inspirerende at arbejde på vores skole, fordi vi har mulighed for at opprioritere værdier, der gør arbejdet både indholdsrigt, tilfredsstillende og sjovt.

Danmark har fået et Legeskib, som er ladet med oplevelser og bevægelsesglæde, og det skal inspirere til en forandring af Danmarks blå byrum. Det er på én gang et kulturskib, et skib for fysisk aktivitet i bred forstand og et skib for leg, fællesskab og dannelse. Legeskibet har mere end 20 stop rundt i Danmark i perioden fra maj til oktober.

Mere end 4 millioner danskere bor i nærheden af en havn. Samtidig rummer de blå byrum et stærkt og i vid udstrækning uudnyttet potentiale, når det kommer til at danne rammen omkring leg, kulturelle oplevelser, dannelse og bevægelsesglæde.

Projektet er opstået i et samarbejde mellem Gerlev Legepark ved Gerlev Idrætshøjskole og Lauritzen Fonden. Der vil være tilbud til alle aldersgrupper skræddersyet hver enkelt by, som skibet besøger.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte os på skolens kontor tlf. 57 61 73 86 eller Skoleleder Helle Heesche tlf. 50 86 93 50 Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem finans­ ministeriet og lærernes centralorganisation.

Du skal fremsende din ansøgning på mail til heesche@ringstednyfriskole.dk senest lørdag d. 6. juni 2015.

Målret skolens stillingsannoncer Land & by Lilleskolerne Jelling Friskole Hareskovens Lilleskole Nr. 4, 23. april 2015

En bred vifte af aktiviteter

Konkret præsenterer Legeskibet en bred vifte af aktiviteter tilknyttet en større installation på kajen med to specielt indrettede 20-fods containere: Legeskibet vil desuden invitere den enkelte bys foreninger, virksomheder, institutioner, forvaltninger og borgere til at deltage i maritim play-building.

Legeskibet bygger på viden og erfaringer fra Gerlev Legepark ved Gerlev Idrætshøjskole, som i 2014 blev udnævnt til europæisk center for leg og legeudvikling af den globale idrætsorganisation TAFISA. Se mere bl.a. om sejlplanen på: www.legeskibet.dk 44 Friskolebladet 5, 21. maj 2015

Det er vigtigt, der huskes 60 lilleskoler forbereder kollektiv – så der kan fortælles indmeldelse i Dansk Friskoleforening og bygge bro over tider – med retning mod en ukendt fremtid

Trio-annoncer

Priser for indrykning af samme jobannonce i Friskolebladet, Frie Skoler og Efterskolen med et samlet oplag på over 20.000.

Annoncestørelse Højde x bredde 1/1 side 227 x 172 mm 1/2 side 227 x 84 mm 1/2 side 110 x 172 mm 1/4 side 110 x 84 mm Farvetillæg ved alle formater: 1.500,-

Pris sort/hvid 16.000,8.800,8.800,5.500,-

Alle priser excl. moms.

Trio-annoncer lægges også på bladenes hjemmesider uden beregning (efter bladenes standarder).

Du henvender dig blot til et af bladene.

Stillinger

Syddjurs Friskole – Så er der noget ved at gå i skole! www.syddjursfriskole.dk SYDDJURS FRISKOLE SØGER TO NYE LÆRERE PR 1. AUG. Stillingerne er fordelt på en fuldtidsstilling og en 50% stilling Vi skal dække flg. fag ind: Dansk, engelsk, idræt og historie på mellemtrinnet samt tysk – og evt. matematik i overbygningen.

Fuldtidsstillingen indeholder gruppelærerfunktion og et tæt teamsamarbejde med de øvrige lærere på mellemtrinnet.

Du brænder evt også for IT, og måske har du andre spændende kompetencer og fagkombinationer som vi gerne vil høre om.

SYDDJURS FRISKOLE er en velfungerende og traditionsrig friskole med 170 børn. Skolen er beliggende på kanten af Mols – lige udenfor Rønde.

Vi kan tilbyde et rigt skolemiljø med engagerede forældre og motiverede ansatte i en spændende og omskiftelig hverdag.

Vi vægter fællesskabet, nærværet og trivslen i hverdagen. Vi prioriterer det ugentlige fællesmøde for alle børn og voksne, den årlige lejrtur for hele skolen, kulturrejse for de største elever, og et stort antal temauger – med bl.a en stor årlig teateropsætning.

Vi sætter fagligheden højt - og har et tæt samarbejde med forældre og bestyrelse.

Du får mulighed for at udvikle dig og gøre erfaringer på en anderledes skole, hvor der blandt faglighed og gensidig respekt, er plads til gode ideer.

LØN i forhold til overenskomst mellem finansministeriet og LC. BESØGSDAGE tirsdag d 26. og onsdag d 27.maj kl 15 – 16.30.

Tilmelding på skolens mailadresse

ANSØGNING m/relevante bilag SENDES TIL kontoret@syddjursfriskole.dk senest 1.juni SAMTALER i uge 24 KONTAKTPERSONER: Skoleleder Else Marie Hansen 22871645 eller viceskoleleder Birgitte Lund 61667862

BILLESHAVE EFTERSKOLE SØGER VICEFORSTANDER På Billeshave Efterskole søger vi pr. 1. august 2015 en ny viceforstander, som med skaberlyst og engagement vil være med til at lede og udvikle vores efterskole.

Billeshave Efterskole er en udviklingsorienteret efterskole i Strib, som har i alt 105 elever og har fokus på synlig læring, den internationale dimension samt innovation i vores undervisning. Ud over dette tilbyder vi et bredt udsnit af linjefag: Adventure, ridning, kok, skateboard og art & design. Billeshave Efterskole er grundlagt af LO, Den Fynske Fagbevægelse og DUI-Leg og Virke.

Som viceforstander vil du indgå i et ledelsesteam med forstander, hvor dine endelige ansvarsområder aftales afhængigt af dit fokus og dine kompetencer.

Som udgangspunkt vil dine administrative opgaver dog bl.a. omfatte ansvar for tjenestetid og prøver. Herudover vil du få ansvar for at undervise i et fag der matcher din undervisningserfaring samt udviklingsarbejde i vores 9. klasse team.

Vi søger en viceforstander, som er læreruddannet og gerne også har en lederuddannelse.

Ud over dette vægtes det at du: • Har erfaring med efterskoleverdenen • Har gode IT-kompetencer • Har et systemisk og dialogisk ledelsessyn • Har et åbent, konstruktivt og dynamisk mindset

• Er initiativrig og drivkraftig • Er god til at kommunikere Vi tilbyder dig en arbejdsplads som bl.a.: • Er præget af en innovativ læringskultur • Giver dig højt til loftet i forhold til dine ambitioner og idéer • Giver dig gode muligheder for at udvikle dig inden for skoleledelse • Har en attraktiv tjenestebolig stående til din rådighed • Er præget af humor og gode relationer Løn og ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Stillingen aflønnes i intervallet kr.

403.087 - 467.769 (april 2015).

Yderlige oplysninger fås ved henvendelse til forstander Ulrik Hoffmann på tlf. 6440 6094, mail: uh@billeshave.dk eller via vores hjemmeside: www.billeshave.dk Ansøgninger bedes sendes på mail uh@billeshave.dk senest d. 29. maj 2015.

Ansættelsessamtaler vil finde sted d.

15. og 16. juni 2015.

DANS

J

KREATIV

ELLER – HVILKEN ILDSJÆL ER DU??

Vi søger ny lærerkollega, en ildsjæl der har lyst til at arbejde på Svenstrup Efterskole beliggende lige i udkanten af Næstved.

En der vil fortsætte og videreføre en af vores fantastiske linjer indenfor dans eller kreativ.

Du skal være fagligt velkvalificeret, have humoristisk sans, holde af unge mennesker, brænde for efterskoleformen og have lyst til at være med i et velfungerende medarbejder team.

Stillingen er et barselsvikariat i skoleåret 2015/2016 med gode muligheder for fastansættelse efterfølgende.

Vi kan tilbyde: • En boglig skole hvor faglighed vægtes højt • 135 dejlige søde elever fordelt på 6 klasser • 25 inspirerende, ansvarlige og humoristiske kollegaer • En velfungerende skole med god søgning og et godt elevgrundlag • En skole med gode faciliteter og sund økonomi • En skole for ikke rygere

Vi hører gerne fra dig hvis du kan undervise i DANS (gerne i Hiphop, Girly, House, Ballet m.m.) eller KREATIV – helt bredt, og derudover er yderst kompetent til danskundervisning i 10. kl. – gerne med erfaring i at føre til prøve.

For yderligere informationer, se www.svenstrup-efterskole.dk Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte enten forstander Gitte Edelgaard eller viceforstander Martin Nielsen på tlf.

5575 2050.

Der er mulighed for at besøge skolen mandag d. 18. maj eller torsdag d. 28. maj mellem kl. 14.00-16.00.

Ansøgningsfristen er senest torsdag d. 4. juni 2015 kl. 12.00. Samtalerne forventes afholdt uge 24/25. Ansøgningen sendes pr. post eller mail til: Svenstrup Efterskole Dybsøvej 64, 4700 Næstved gitte@svenstrup-efterskole.dk Ansættelse efter overenskomsten mellem Finansministeriet og lærernes Centralorganisation.

SVENSTRUP EFTERSKOLE Friskolebladet 5, 21. maj 2015

45

Stillinger

Næsgaard Efterskole søger lærere

Her får du en unik mulighed for at være med til at sætte dit præg på en efterskole i bevægelse. mulighederne er mange på vores skole, så uanset dine fagkombinationer bør du overveje at søge.

Vi vil gøre os umage med at lave et godt skema til dig. Vores to nye dygtige kollegaer skal tilsammen kunne dække nedenstående.

Vi søger dedikerede og fagligt dygtige lærere som…

Vi tilbyder…

• har en synlig lyst til at arbejde med unge mennesker • er linjefagsuddannet i et eller flere af følgende fag: engelsk, fysik og matematik • vil være en betydningsfuld person i elevernes frie rum • muligvis også kan undervise i andre fag som musik, basketball og girlpower

• engagerede og kompetente medarbejdere som løfter i flok • en efterskole i udvikling • ressourcestærke elever • mulighed for (videre)uddannelse • særdeles gode undervisningsfaciliteter

Næsgaard Efterskoles placering lige ned til Østersøen og nogle af Danmarks smukkeste skove gør den til en af landets absolut smukkeste arbejdspladser. Skolen er en 1-årig skole for elever på 9. og 10. årgang. Næsgaard Efterskole tilbyder et højt timetal på 4 linjer, og vægter boglige fag og linjefag lige.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem finansministeriet og LC. De to stillinger er begge fuldtids med tiltrædelse 1. august 2015. Ansøgninger sendes til: forstander@naesgaard.dk og skal være skolen i hænde senest mandag den 8. juni.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens forstander, Anders Bøje Jørgensen på 54 86 80 30 eller 61 70 50 20. Du kan finde skolens hjemmeside på www.næsgaard.dk

næsgaard efterskole | Bringserevej 2 | 4850 Stubbekøbing | Telefon: 54868030 | kontor@naesgaard.dk | www.næsgaard.dk

sportlinje Jobopslag-næsgaard.indd 1

nAturlinje

46 Friskolebladet 4, 23. april 2015

kunst/designlinje

musiklinje

Venner for liVet 07/05/15 10.24

Kurser

Flere informationer og tilmelding på www.friskoler.dk > Kurser.

Tidsskrift for oplysning og fri meningsbrydning om skole, folkelige og kulturelle forhold. Redaktøren er ansvarlig for indholdet. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan henføres til foreningen. Udkommer en gang om måneden. 112. årgang.

Redaktør: Claudi Clausen.

Redaktionens adresse: Ærtebjergvej 18, Tjæreby, 4230 Skælskør.

Tlf: 58 14 10 55 (ma.-to. 9-16 og fre. 9-14).

Mobil: 51 35 77 57.

Fax: 58 14 10 10.

E-mail: cc@friskolebladet.dk Hjemmeside: www.friskolebladet.dk Abonnement og administration: FriskoleBladets ekspedition: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, 5466 Asperup.

Tlf.: 62 61 30 13. (ma.-to. kl. 9-12.30 & 13-15, fre. kl. 9-12).

Fax: 62 61 39 11. E-mail: fb@friskoler.dk.

Girokonto nr. 6 01 37 16.

Annoncer: AC Annoncer, Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager.

E-mail: ac@ac-annoncer.dk Hjemmeside: www.ac-annoncer.dk Tlf.: 21725939, 86280315 Indlevering: 14 dage (eller 10 arbejdsdage) før udgivelsesdato: normalt fredag kl. 12.00.

Kontrolleret oplag: 6.064 i perioden 1. juli 2011 - 30. juni 2012. ISSN: 0106-066X. Kommende numre: Nr. 6: torsdag d. 18. juni Nr. 7: torsdag d. 27. august Nr. 8: torsdag d. 17. september Deadline for indleveret stof: 14 dage før udgivelsesdato.

Bladkomité: Henriette Haar Mønsted, Kent Lykke, Bent Hansen, Anne Simonsen.

Dansk Friskoleforening: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, Båring, 5466 Asperup.

Tlf.: 62 61 30 13. E-mail: df@friskoler.dk.

Hjemmeside: www.friskoler.dk.

Formand: Peter Bendix Pedersen.

Tlf.: 40 42 20 27. E-mail: peter@friskoler.dk.

GraphicCo Friskolebladet5,4,21.

23.maj april 2015 47 Friskolebladet 2015

AL HENVENDELSE TIL: FRISKOLERNES HUS, MIDDELFARTVEJ 77, 5466 ASPERUP.