Friskolebladet 3 2016

Nr. 3, 26. marts, 2016

Christen

Kold 200 ür – et temanummer

er et abonnementsblad for fri oplysning og meningsudveksling om skole, folkelige, samfundsmæssige og kulturelle forhold – særligt om friskoler. Skribenter i bladet er kun ansvarlige for egne synspunkter. Redaktøren har ansvaret for bladets indhold. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan tages til indtægt for foreningens holdninger. Men der er i bladet plads til alle synspunkter, hvis de er relevante og vil indgå i samtale. Hermed en invitation til dialog...

Tillykke til alle frie skoler!

Den 29. marts er det 200 år siden, Christen Kold blev født. Selv om han allerede døde 54 år efter, fik han udrettet mere end de fleste. Han var praktikeren, der inspireret af Grundtvigs mere flyvske tanker fik oprettet den første friskole og højskole og indirekte efterskolerne, så var han direkte og personligt involveret i hen mod hundrede frie skolers oprettelse.

At det skete i Danmark fra midten af 1800-tallet betyder, at vi i Danmark i dag har usædvanligt mange frie skoler. De har en langt bredere, social forankring end i andre lande – og det betyder, at vi – endnu – har bedre økonomiske og lovgivningsmæssige rammebetingelser end andre steder på kloden.

Det skyldes, at de frie skoler i Danmark fik så godt og bredt fat så tidligt, som de gjorde.

Hvis ideen om de frie skoler var opstået i vores tid, ville billedet have været et andet. Staten ville fra starten have defineret sit formål med dem for at få styr på, om man fik, hvad man betalte for. Sådan er det alle andre steder i verden.

Kold voksede op i enevælden med kongen som den personificerede stat. Vi havde statskirke. Men statsmagten var begyndt vaklee. Stavnsbåndet blev ophævet allerede i 1788, flere mennesker (skønt kun 3% af befolkningen) fik mulighed for at rådgive om lovgivning og give deres besyv med ved stænderforsamlingerne (fra 1834), og med grundloven af 1849 blev der åbnet for bredere indflydelse for borgerne (selv om vi først fik et egenligt demokrati, da kvinderne kom med i 1915).

Men hvad var det, der gjorde det muligt at komme igennem med de nye skoletanker og andre ændringer dengang? Andelsbevægelser, foreningsliv, partier og en masse selvorganiserede initiativer med ganske praktisk sigte fra vandværker til fællesskab om produktionsmidler?

En side af det er de såkaldte 'gudelige vækkelser' og bevægelser, som Kold selv var kraftigt inspireret af. De var et oprør mod statskirken og dermed mod staten. De forankrede deres tro i et personligt gudsforhold – uformidlet af kirkens monopol.

Den enkelte var direkte forpligtet direkte af Gud. Da Kold indså, at Gud elskede ham – og således også hans elever – så stillede det ham frit i forhold til øvrigheden – for han havde en højere autoritet over sig. Og han var med Kold!

De gudelige bevægelser (en rædsom betegnelse med nutidsører) stillede individet frit i forhold til øvrigheden.

Den havde ikke længere eneret til sandheden. Dermed var der skabt grundlag for en antiautoritær bevægelse.

Undersåtterne kunne blive folk og tage skeen i egen hånd.

Det er en særpræget historie. Men det betyder faktisk, at alle frie skoler i dag skylder en tak til disse mærkelige mennesker, som banede vejen for de muligheder, vi har i dag. Vi behøver ikke følge dem i alt, men "vækkelsen" kunne vi måske godt bruge, så vi ikke tilpasser os så meget, at vi drypvist sætter det hele over styr.

Som den verserende debat om private skoler, religiøse skoler og skoler med andre holdninger til livet end danskdeklareret frisind viser, så er der brug for at holde fast i et skolesyn, som er mere ambitiøst end at producere kompetencer til konkurrencestaten. Skole er med livet som indsats – men også som formål!

10

Mit yndlings-Kold citat er: "Jeg har altid været sikker i min sag – også når jeg tog fejl".

Tillykke!

Claudi Clausen, redaktør Fotos: Karlskov Friskole: s. 4. Claudi Clausen: s. 5, 7, 9. 13, 18 - 21, 31 og 51. Colourbox: s. 8 og 28.

Søren Jakobsen: s. 15, 16 og 42. Maria Boesen: s. 29. Lis Toelberg: s. 34 - 37 og 49. Ådalens Friskole: s. 40.

Lars Thorkild Bjørn: s. 50.

2

Friskolebladet 3, 26. marts 2016

Pioner for de frie skoler...........................................8 Christen Kold og lille Maren..........................15 Kold og lærernes engagement................16 Kold og de nye lærerstuderende.......18 Hvad lærte Kold i Tyrkiet?..............24

16 24 Kold og kvinderne....................................32

"Jeg var just ikke saa meget pietistisk, jeg havde ikke forstået Andet end at Gud elskede os"

32

Om fortælling.................................................34 Guds Kjærlighed og Danmarks Lykke..........38 Christen Kold som parforholdsterapeut........42

38 3446

På sporet af Christen Kold...............................................................

Hvad er oplivelse......................................................................................53

46 Friskolebladet 3, 26. marts 2016

3

Lilleskole på Lolland underviser flygtningebørn Lolland Kommune har sagt nej til at undervise børn af asylansøgere, der bor i kommunen. Henvendelsen kommer fra Langeland Kommune, som varetager undervisning af flygtningebørn også udenfor egen kommune. Derfor har den henvendt sig til de frie grundskoler på Lolland.

Reventlow Lille Skole har slået til – og er allerede i gang med. I tre modtageklasser undervises i alt 32 af tre nyansatte lærere. Undervisningen foregår på dansk – med hjælp fra tegninger og gestik. Skolen har valgt bare at kaste sig ud i det og løse opgaverne efterhånden som de kommer.

To af kommunens privatskoler, Stenoskolen i Nakskov og Horslunde Realskole er også i gang med at forberede modtageklasser for børn af asylansøgere. (Kilde: Lollands Posten, 1. marts)

Frederiksberg Sjællands Bordings

Karlskov

Dalby Kolding RSS Odense Ådalskolen Lille Egede Ryslinge

Reventlow

9 midt- og vestjyske friskoler til stormøde i Karlskov Karlskov Friskole var den 2. marts vært for et "Stormøde" for personale og bestyrelser ved ni midt- og vestjyske friskoler. Deltagerne kunne vælge blandt flere forskellige workshops og høre filosof Peter Kem fortælle om friskolernes rolle fremover.

Der deltog 120 mennesker.

Stormødet er en årligt tilbagevendende begivenhed. Det udspringer af et ledernetværk for Karlskov Friskole, Filskov Friskole, Hedegård Friskole, Skovlund Friskole, Blåbjerg Friskole, Mejl-Orten-Tinghøj Friskole, Sønder Vium Friskole, Hoven Friskole og Lyne Friskole. Første onsdag i marts afholdes et stormøde for alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer på friskolerne, så de får mulighed for at møde hinanden på tværs af skoler og få en oplevelse af at være del af noget større end bare egen skole.

4

Friskolebladet 3, 26. marts 2016

Workshoppene er tilrettelagt for alle personalegrupper. Der er noget om økonomi, et særligt tilbud til SFO-personale, for sekretærer, og en workshop om samarbejde med frivillige organisationer med appel til pedeller. Derudover kunne man blive klogere på læring gennem leg, it i undervisningen og prioritering af dannelse i forhold til målrettet uddannelse.

Ud over netværksdannelsen mellem deltagerne var det hensigten med mødet at øge bevidstheden om, at

friskolerne er forpligtede på at bruge den frihed, de har og dermed også forpligtede på at se de enkelte friskoler som del af en større bevægelse med et bredt og dannelsesmæssigt sigte som et korrelat til det offentlige skolevæsen.

CC

Rundt omkring

Bevægelse.

Peter Bendix Pedersen orienterer om de politiske brændpunkter.

Skoledrift.

Imovie.

Friskolenetværk Syd

100 friskolemennesker deltog den 10. marts i et netværksmøde på Kolding Friskole. Deltagerne kom fra Den nye Friskole, Vejen, Aabenraa, Branderup,Stepping, Tandslet, Midtals, Aller og Kolding Friskole. Deltagerne havde på forhånd tilmeldt sig et af fem workshops: Fortælling, Imovie (video), billedsprog, bevæFortælling. gelse eller skoledrift.

Efter spisningen orienterede Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk Friskoleforening, om foreningens politiske brændpunkter. Peter stillede spørgsmålet, om friskolerne i tilstrækkelig grad udnytter de frihedsrettigheder, de har. "Der er ingen grund til at lave det samme som folkeskolen, for så fjerner vi beBilledsprog. grundelsen for skoleformen", sagde han. Skolerne skal indrette sig, så de tilgodese deres særlige formål. Peter forudså, at der fremover vil komme øget politisk fokus på tilsynet med skolerne. Medierne har været meget optagede af en ansat ved en muslimsk friskole, som har rådgivet eleverne i moralske spørgsmål med henvisning til Koranen, en lærer som i egenskab af imam udenfor skoletid har været med i

et shariaråd. På det seneste er også de kristne friskoler kommet i søgelyset. "Mange kan ikke forstå, at vi får penge – og samtidig må gøre, som vi vil". Formanden slog fast, at friheden naturligvis skulle udfolde sig indenfor lovens rammer og i respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, demokratiet og kønnenes ligeberettigelse.

CC

Koncert med Methe Clemmensen og Jesper Colfach.

Friskolebladet 3, 26. marts 2016

5

Nyt fra .

Forældreengagement på friskoler er vigtigt

Af Peter Bendix Pedersen Formand for Dansk Friskoleforening.

Samarbejdet mellem forældre og skole er afgørende for børns læring og personlige udvikling i fællesskabet Forældrenes ansvar

Forældre er forpligtede på, at deres børn får undervisning, og hvis de vælger, at undervisningen skal ske på en friskole, så tager de dermed også ansvaret for, at undervisningen sker efter friskolelovens formål: at undervisningen ”står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen” –– og at skolerne efter deres ”formål og i hele deres virke forbereder eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.”

Med friheden følger såvel ansvar og forpligtelse. Det er udtrykt i friskoleloven ved, at det påhviler forældrene at ”føre tilsyn med skolens almindelige virksomhed”, ligesom forældrekredsen selv træffer beslutning om, på hvilken måde tilsynet skal udøves.

Det er unikt, at forældrene placeres så entydigt med ansvaret for børns undervisning. En rettighed, der på demokratisk vis er formuleret i tillid til, at forældrene kan varetage netop dette ansvar. Det er derfor, vi har friskoler.

Den juridiske ramme for en friskole

En friskole er en selvejende institution og dermed en selvstændig juridisk enhed, der "ejer sig selv", og som står til ansvar over for sig selv. Forældrene ejer altså ikke skolen. Bestyrelsen har ansvaret over for ministeren og loven, samt ansvaret for økonomien. Skolelederen har det pædagogiske ansvar og sikrer, at børnene får undervisning, mens lærerne står for undervisningen.

Forældrene melder deres børn ind på skolen, har det primære tilsyn, vælger en tilsynsførende person og vælger minimum to medlemmer til skolens bestyrelse. Dertil kommer, at de indgår aktivt i et skolefællesskab og bekræfter samtidig grundlaget for at drive friskolen.

6

Friskolebladet 3, 26. marts 2016

En kerneværdi at inddrage forældrene i skolelivet

Men forældrene er centrale aktører i friskolen, da de skaber sammenhæng mellem skolen og familien. Forældrene er eksperterne i hjemme-livet, mens de ansatte er eksperterne i skole-livet, og evnen til at forene disse to perspektiver i et tillidsfuldt samarbejde mellem forældre og skole underbygger både trivsel, udvikling og læring hos det enkelte barn, idet forældrene kan tage udgangspunkt i barnets følelsesmæssige og familiære forhold, og lærere og pædagoger kan tage udgangspunkt i det enkelte barn som en del af skolefællesskabet.

Det er en kerneværdi i enhver friskoles praksis at inddrage forældreperspektivet i en respektfuld, ærlig og ligeværdig dialog og relation om barnets skoleliv med undervisning, læring og dannelse. Det er samtidig et tydeligt sigte, at netop hjemme-livet også betyder noget i skolen – at det alment menneskelige perspektiv, det normative eller det dannelsesmæssige aspekt giver børnene mulighed for at skabe personlig identitet, selvstændighed og selvværd m.v. i samspil med opøvelsen af de faglige færdigheder.

Forældreengagement er mere end at deltage i en arbejdsdag

Enhver friskoles formulerede skolesyn rummer derfor såvel et blik på det specifikt faglige, på børns personlige udvikling og på evnen til at indgå i fællesskab. Det er i den enkelte skoles skolesyn, forældrene skal kunne genkende og se familiens værdier. Det er meningen med det hele.

At være engageret i sine børns skoleliv er altså mere end blot at deltage i den årlige arbejdsdag. Men det er samtidig en særlig dimension af friskolen, at forældrene praktisk og konkret inddrages i skolelivet. Det sker på mange forskellige måder rundt om på friskolerne: rengø-

Middelfart Friskole. Forældrebyg 2010.

ring på skolerne 3 gange årligt á 2 – 3 timer, medvirken i anderledes skoledage, praktik på forældres arbejdsplads, besøg på virksomheder, fremstilling og fremskaffelse af materialer og inventar, frivilligt arbejde i bestyrelse, støtteforening, forældreråd …. ingen indsats er for lille, og rigtig mange steder sker det på forskellig vis og ud fra forskellige forventninger.

Men den konkrete medvirken giver en vi-følelse, der giver ejerskab og dermed også fornemmelse for ”min skole”. En følelse vi alle kender og sætter pris på, fordi det netop er med til at gøre en forskel.

Det samme gør sig gældende i forhold til det faglige.

Der er ingen tvivl om, at forældrenes engagement har betydning for børns læring – også når børnene bliver ældre! Forældre kan støtte og hjælpe med opgaver og opfølgning på undervisningen, og ved at tænke forældrene ind i børnenes undervisning sikres samtidig, at forældrene lever op til deres opgave med at føre tilsyn med undervisningen.

Det kræver tydelige markeringer af, hvad forældre skal gøre, og hvad skolen skal gøre. Når forældre vil bestemme over undervisningen og lærerne bestemme over opdragelsen af børn, så træder begge parter over

grænsen for, hvad de er sat i verden for. Der er åbenlyse potentielle konflikter i denne hårfine balancegang. Derfor skal forventningerne mellem forældre og skole hele tiden afstemmes. Det er nyttigt og rigtigt. Når det lykkes, så gør det en forskel for børnenes børne- og skoleliv.

Det er vigtigt at gøre forældrene bevidste om deres ansvar

Det er vigtigt for Dansk Friskoleforening, at forældrene er bevidste om deres rolle på en friskole, fordi det er et stærkt udtryk for borgeres rettigheder i et demokratisk samfund. Der er altså noget, staten ikke skal blande sig i, men netop understøtte, så borgeren kan udfolde sin rettighed. Men selvfølgelig aldrig uden at tage ansvar overfor det fælles og selvfølgelig med pligt til at sikre, det sker efter lovens bogstav og ånd.

Det passer godt ind i et demokratisk samfund med frihed og folkestyre, og det skal også gerne være synligt i måden at drive friskole på. Friskolerne har derfor en vigtig opgave i at fortælle og synliggøre dette for forældrene, så de ser deres ansvar som betydningsfuld og væsentligt. Kun derfor kan de vælge en skole med et skolesyn, der passer til familiens værdier.

Friskolebladet 3, 26. marts 2016

7

Christen Kold pioner for de frie skoler Af Lars Thorkild Bjørn Næstformand i højskolehistorie.dk, foredragsholder og tidligere højskolelærer

Friskole.

Efterskole.

Højskole.

Grundtvig var ophavsmanden, men Christen Kold blev praktikeren. Ja, faktisk blev han den reelle grundlægger af ikke mindre end de tre frie skoleformer, vi kender i dag: Friskolen

var stedet, hvor Kold følte sig hjemme. Det begyndte, da han som 15 årig skulle undervise proprietær Lillelunds børn i folkestuen på gården Kovstrup. Her kunne han bedre drive en fri skole efter sit eget hoved end det halve år, han havde været lærer i Fårtoft.

Efter godt 10 års virke som lærer for børn i meget forskellige skolesammenhænge skrev han i 1850 sit eneste pædagogiske skrift: Om Børneskolen. Skriftet blev dog først trykt og kendt efter hans død.

I dag er der 337 friskoler og lilleskoler i Dansk Friskoleforening.

Højskolen

blev hans manddomsværk. For egen regning og risiko byggede han ikke mindre end tre fynske højskoler: Ryslinge, Dalby og Dalum. Han ønskede, at hans elever skulle vende tilbage til deres hjemstavn som foregangsmænd for fællesskabet. Hurtigt blev det dog også til en højskole for vordende friskolelærere og kommende højskolefolk.

8

Friskolebladet 3, 26. marts 2016

Kold var desuden den første, der åbnede højskole for unge kvinder.

I dag er der 64 folkehøjskoler.

Efterskolen

Det var ikke Kold selv, men derimod hans gode ven og medlærer gennem mange år Anders Poulsen Dal, der på Mors åbnede den første efterskole i 1879.

Men Kolds oprindelige tanke med den højere bondeskole i Ryslinge var en skole for nykonfirmerede drenge i alderen 14 - 16 år. Da Kold i 1850 opsøgte Grundtvig for at fortælle om sine skoleplaner, blev han imødegået af Grundtvig, der mente, at eleverne skulle være 18 år. Kold svarede hertil: "Pastor Grundtvig kan ikke vide, hvorledes bønderne er derhjemme.

Thi når de er 18 år, har de allerede begyndt at lege kærester, ryge tobak og gøre pibe- og urhandeler. Og så kan vi ikke få dem beåndede!"

Senere måtte Kold dog sande, at Grundtvig havde ret.

I dag er der 249 efterskoler.

Kolds friskole

Selv om Kold har været den praktiske foregangsmand for disse tre skoleformer, er det dermed ikke sagt, at der i dag drives skole efter Kolds principper i alle disse skoler.

For selv om lærerne og nok også mange skolebestyrelser næppe kender meget til Christen Kold og hans tanker, så vil man alligevel opdage, at mange skolefolk uden at være klar over det mere eller mindre bygger på hans skolesyn.

Lad mig derfor nævne nogle af Christen Kolds målsætninger, som til stadighed drøftes inden for de frie skoler:

er forklaringen til denne lidt triste udvikling, at unge lærere mangler træning i fortællekunsten.

Også det traditionelle foredrag er efterhånden gledet helt ud af højskolernes timeplan.

Vækkelsesskole

"Jeg opliver først, og så oplyser jeg bagefter, eller i alt fald opliver og oplyser jeg på én gang; og det, tror jeg er rigtigt, thi oplivelse er det, man trænger til. Dersom jeg havde truffet folk som studenterne i København, på folk, der kunne lade sig oplyse uden først at blive oplivede, så havde jeg måske givet mig til at oplyse uden at oplive, for det er på en måde det nemmeste. Men overfor folk, som jeg traf på, var jeg som sagt nødt til at bruge en anden fremgangsmåde," sagde Kold i sin tale på Grundtvigs vennemøde i 1866.

Det var Kolds mål at oplive børn og unge, så de aldrig gik i stå.

Hjemmelivet

Den levende fortælling

er synonym med friskolen og i nogen grad med efterskolen. Allerede som ung lærer på gården Kovstrup fortalte Kold Ludvig Holbergs ”Niels Klim” for gårdens tjenestefolk, og da han senere kom til Forballum, holdt han ”Danske Samfund” med foredrag og oplæsning af Ingemanns romaner for egnens folk.

Kolds adelsmærke var dog den mundtlige metode uden brug af bøger. At tale til hjertet – ikke til forstanden.

I højskolen har den udbredte akademisering medført, at fortællefaget efterhånden har mistet betydning. Måske

Den form, der var idealet for Kolds skoler, var den hjemlige skole præget af bondehusholdningens hverdagsliv.

I Kolds højskolemodel rykkede han eleverne ind i intimsfæren, hvor han sov og spiste sammen med dem.

Det viste sig at være en effektiv måde at nedbryde falske autoritetsskranker på – forstander eller lærer blev så at sige selv anbragt i en udsat situation og kunne ikke trække sig tilbage til privaten efter endt professionelt arbejde.

Eleverne fik den frihed og det medansvar, som fulgte af lærerens og forstanderens afhængighed af et vellykket uformelt samvær med dem. Grundtvig autoriserede den koldske model.

Ludvig Schrøder var meget optaget af dette tætte hjemmeliv. Men da Askov Højskole i hans forstandertid samlede så mange elever, at dette hjemlige forhold kunne gå tabt, blev de kvindelige elever indkvarteret hos lærerfamilierne, hvor de også spiste. Herved blev den koldske intimsfære uddelegeret til lærerfamilierne, hvis boliger udgjorde små internatenheder.

I dag er det personligt engagerende hjemlige præg nok under afvikling på mange efterskoler og højskoler. De fleste lærere bor med egne familier i egne boliger ofte langt fra selve skolerne, der kun er deres arbejdsplads.

Selv elevernes besøg hos lærerfamilierne på hjemmeaftener er stort set afskaffet.

Friskolebladet 3, 26. marts 2016

9

Praktisk arbejde

Kold var håndværkersøn og var selv uddannet bogbinder.

Han havde selv været med i byggeriet af sine tre skoler, så han kendte til det praktiske arbejdes betydning. Derfor var det naturligt, at hans elever skulle hjælpe med til at holde huset, kløve brænde og passe besætningen. Det er jo stadig en vigtig del på højskoler og efterskoler. Men det kendes jo også i friskolerne – ikke mindst, når forældrene mødes til arbejdsdage i friskolen.

Morgensang

var skoledagens begyndelse hos Kold. Helst sang han Udrundne er de gamle Dage, som Grundtvig havde skrevet til professor Carl Mariboes skole. Da Mariboe selv var jøde, ønskede han en sang, der ville passe på en religiøs, men ikke retningsbestemt skole.

I dag har morgensangen ændret karakter og kaldes ofte morgensamling. Den udformes ganske forskellig fra skole til skole. Nogle skoler begynder stadig med et Fader Vor. Andre lytter til nyhederne fra DR, eller det går på skift med lærer- eller elevindslag. Men de fleste steder er fællessangen bibeholdt som en vigtig del af morgensamlingen.

Fællesmåltid

mindelig dagligstue, idet han opfattede "Skolen som et hjem, og hjemmet som en skole."

Nøjsomhed

Kold havde fra barndommen lært at være sparsommelig – og det fulgte ham hele livet.

Som han sagde, da han kom hjem fra Tyrkiet: "Jeg lærte at nøjes med lidt."

Kold gik altid enkelt klædt. Når det skulle være rigtig pænt, kunne han tage sin bowlerhat på. Han var ofte kritisk overfor mænd, som var begejstrede for statussymboler. Da han som den første åbnede højskolen for unge kvinder, kunne det ske, at han hånede eleverne for deres pyntesyge.

På Rødding Højskole opstod en konflikt mellem højskolelærer Jens Lassen Knudsen og forstander Sofus Høgsbro om skolens linje. Knudsen var stærkt inspireret af Kolds virke på Fyn, som var præget af samtale, samliv og jævnhed. Uenigheden kom til udtryk i elevernes holdning til at bære hvide handsker eller ej til den årlige fastelavnsfest. "Kolds elever bruger ikke hvide handsker," sagde Knudsen. Nogle år senere blev Knudsen selv ansat som lærer hos Kold. Det var dog for spartansk for Knudsen, der efter kort tid fik et præsteembede i Jylland.

I Kolds første skole i Ryslinge spiste man af det fælles grødfad. Det gør man ikke mere, men på efterskoler og højskoler spiller det fælles måltid stadig en vigtig social rolle. Her mødes elever, lærere og praktisk personale ved hovedmåltidet midt på dagen. Samtidig gives der meddelelser, post uddeles, og der laves aftaler.

På flertallet af efterskolerne har bordfællesskabet en vigtig opdragende funktion. Her oplever fastfood-børn måske for første gang et bordfællesskab. Dette spisefællesskab er også bevaret ved de fleste højskoler, selv om der enkelte steder er indført cafeteriaordning. Desuden er der de seneste år friskoler, der har indført en madordning for at lære børnene, hvad måltidet og bordfælleskabet betyder for det sociale liv.

”Augustmøderne”

Skolebyggeri

var et kendemærke for Christen Kold – ellers havde han nok heller ikke kunnet drive det så vidt. Tydeligst kom det til udtryk, da Kold talte ved Vennemødet i København 11. sept. 1866, hvor både enkedronning Caroline Amalie og Grundtvig var til stede. Ved den lejlighed sagde Christen Kold bl. a.: "Jeg har altid været sikker i min sag, også når jeg tog fejl! Striden mellem Grundtvig og mig blev dog bilagt, men på den måde, at Grundtvig gav efter."

Kolds ideal for højskolebyggeri i Ryslinge går igen i Dalby, og idealet bliver skolen i Dalum. Grundplanen skulle være som Thors hammer Mjølner.

Kold ønskede desuden, at lærere og elever boede under samme tag. Dalum Højskole var bygget, så elever ikke behøvede at komme udenfor, når man skulle bevæge sig rundt på skolen.

Kold mente også, at børneskolen burde ligne en al-

10 Friskolebladet 3, 26. marts 2016

Det første netværksmøde for lærere ved de frie skoler blev indkaldt af teologerne Jens Lassen Knudsen (Rødding) og N. J. Jensen (Hindholm) med Christen Kold som vært på Dalby højskole i 1859. Hovedpunktet var en debat om myndighedernes tilsyn med de frie skoler.

Da Kold flyttede til Dalum, afholdt han hvert år ”augustmøde” for lærere fra højskoler og friskoler.

Gennem disse møder fik Kolds ideer stor indflydelse og hurtig udbredelse på skolernes daglige liv og pædagogik. Men også almueskolens lærere deltog under tiden i augustmøderne, og Kolds tanker bredte sig til helt nye kredse.

Stædighed

SkoleIT 5-7-9-11

Driftsansvar • Fri support • Fast pris

Vi tager os af IT Så kan I lave skole...

Tlf: 4358 4575 Friskolebladet 3, 26. marts 2016

11

Brian Westergard LEJRSKOLE PRØV DANHOSTELS ALL INCLUSIVE

På Danhostel får I høj faglighed, spændende udflugter, god mad hver dag og placeringer tæt på seværdigheder.

I får hjælp til at få undervisningen bygget ind i lejrskoleturen.

V

idste du, at 37 Danhostels er professionelle lejrskolesteder.

De er alle certificerede til, at yde den bedste service, til både lærere og elever.

Certificeringen er klassens garanti for, at en række parametre opfyldes under opholdet. ”Med mere end 143.000 lejrskoleelever om året, har Danhostel markeret sig som markedsledende inden for Lejrskoleophold” siger Danhostels marketingchef Anette Brylov og fortsætter ”Vores lejrskolecertificering sikrer bl.a. at der er mulighed for enkelt og dobbeltværelser til lærerne, tre gode fleksible måltider om dagen - herunder specialforplejning, gode fællesrum og grupperum til fagligt og socialt samvær og så skal der være

FÆLLES OPLEVELSER OG LÆRING FOR LIVET

personale tilstede, der kan hjælpe klassen tilrette” slutter Anette Brylov.

Danhostels værter arbejder sammen med de fagspecifikke læringsmiljøer, der ligger i områderne omkring de mange Danhostel-lejrskolers beliggenhed. På den måde kan vi, sammen med skolens lærere sikre, at børns faghistoriske viden og pædagogiske læringskrav bliver opfyldt.

Danhostel udvikler hele tiden kædens lejrskolekoncept. Lige nu er der fokus på udvikling af nye opskrifter på ny og lækker lejrskole mad, samt et forestående samarbejde med Skoletjenesten både regionalt og nationalt.

VIDSTE DU AT LEJRSKOLE ER ALL-INCLUSIVE

- De fleste Danhostel inkluderer tre gode hjemmelavede måltider om dagen

MADPAKKEN ER OGSÅ MED

- Madpakken på udflugten får I også med

VÆRTER MED LOKALKENDSKAB

- Alle Danhostels har egen vært, med stort lokalkendskab

DSB FRIREJSE

- Husk også - at bestille frirejse til DSB så snart I har bestilt jeres ophold.

Frirejse skal bestilles mindst 10 uger før afrejse hos DSB Skolerejser

Læs mere på danhostel.dk/lejrskole

12 Friskolebladet 3, 26. marts 2016 friskolebladet.indd 1

05-02-2016 13:58:45

”Gud nåde og bevare os for at få landet fyldt med koldske friskoler” Birte Fahnøe Lund Bestyrelsesformand for Friskolearkivet

Kolds mod til stå i spidsen for utallige opgør med myndighederne var så voldsom en provokation, at han blev frataget muligheden for at undervise i den danske almueskole. Det var selvfølgelig forfærdelig nedslående for Kold, men han valgte konsekvent at fastholde sine frihedsidealer på tros- og undervisningsområdet.

For mig er det mest provokerende, Kold har præsteret, hans skrift: Om børneskolen. Efter folkestyrets indførelse i 1849 var det for mange indlysende, at der skulle nytænkning til på undervisningsområdet, men hvad der skulle ske, var der ikke rigtig nogen bud på. I 1850 tog Fyens litterære Selskab initiativ til at udskrive en prisopgave: ”Hvilke Forandringer i Borger- og Almueskolevæsenet ere blevne nødvendige ved de forandrede Forhold i vort Fædreland, og på hvilken måde bør de iværksættes?”

Kold tog opfordringen op og indsendte sit bidrag i et lille hæfte med titlen 'Sandhed og Virkelighed', i dag kendt som 'Om Børneskolen' til udbyderne. I de enkelte kapitler forklarer Kold, hvilke forandringer der er nødvendige, hvis undervisningen skal oplive, danne og oplyse børnene. Han tager udgangspunkt i sin tro på, at Gud ubetinget elsker menneskene.

I første afsnit er overskriften: Undervisningen afpasset efter børnenes evner og trang. Sikke en provokation, når det fornemste formål er at give børnene færdigheder og kundskaber, så de kan blive nyttige borgere. Hvad ligner det at tage hensyn til børnenes trang? Kold indleder afsnittet med: ”Børneskolen har gjort sig skyldig i den fejl, at den næsten udelukkende har søgt at tale til forstanden og kun delvis til følelsen, mens fantasien, indbildingskraften, har været så godt som forbigået.”

Kolds skoletanker passer overhovedet ikke ind i det rationalistiske undervisningssyn, der bygger på fornuft og samfundets behov – og ikke, hvad der kan glæde og

oplive børnene til at blive myndige mennesker, der tager ansvar for eget liv.

Kold skriver videre om, at fortælling af bibelhistorie og fædrelandshistorie: ”og hvad der ellers skal drage menneskene op til levende mennesker af samfundet, såvel det himmelske som det borgerlige, kan efter min mening og erfaring sikrest og lettest bibringes ved fortælling.”

Provokationen fortsætter i hele skriftet. Kold viser i alle afsnittene, at han er yderst kritisk over for almueskolens pædagogiske metoder samt undervisningens formål og indhold. I afsnittet En sand og virkelig undervisning, skriver han bl.a.:”Undervisningens sande mål er at bringe klarhed over livsforholdene, og dygtighed og selvstændighed til at udføre de for livet gavnlige foranstaltninger står i nøje forbindelse hermed. Med dette for øje vil man let kunne indse, at omend meddelelsen fra lærerens side er nok så sand og virkelig, så mangler dog det halve, hvis det samme ikke er tilfældet med modtagelsen.”

'Fyens litterære Selskab' afviste Kolds skrift. De efterlyste jo forslag til reformer – ikke revolutionære ideer.

'Om Børneskolen' blev først offentliggjort i 1877, syv år efter Kolds død. Den fik en meget blandet modtagelse.

Der var stor ros fra Kolds disciple, men Carl Ploug, der udgav det nationale tidsskrift Fædrelandet, mente det ville være en katastrofe, hvis Kolds skoletanker blev til virkelighed. Han skrev: ”Gud nåde og bevare os for at få landet fyldt med Koldske friskoler”. Under en skolelovsforhanling i Landstinget fik Kolds livssyn heller ingen venlige ord med på vejen. Carl Ploug: ”Det er et aldeles blødagtigt forlangende, at der skal være et kærlighedsforhold mellem enhver lærer og børnene og mellem ham og børnenes forældre….Det, man skal have i skolerne, er ikke lys og liv, men det er kundskab, og det er ikke sandt, at der er udbredt død og mørke; det, der fattes, er, at der ikke er udbredt kundskaber nok”.

Friskolebladet 3, 26. marts 2016

13

Børnehjælpsdagen til venstre Børnehjælpsdagens Lillebror Lotteri 2016

- Det er sejt, når børn hjælper børn

Tjen penge til klassen!

Tilmeld din klasse allerede i dag - så er lejrskolen sikret Mangler du og dine klassekammerater et tilskud til lejrskolen? Eller måske har I lyst til at holde en stor fest?

Så har I nu muligheden for at tjene lette penge, ved at sælge Børnehjælpsdagens Lillebror Lotteri, hvor I samtidig støtter anbragte børn og unge i Danmark.

rts - 16. maj 2016 Salgsperiode: 17. ma

ekassen Tjen 8,50 kr. til klass r til en 20’er for hvert lod I sælge ERE! IKKE NEM M DET BLIVER

LDINGK TILME GRATISLINE PÅ WWW.BHD.D BESTIL ON

Hiv fat i din klasselærer og bestil lodderne online i dag: www.bhd.dk

VIA University College

7194 - jyst

Scandinavian Congress Center Aarhus 13. - 14. april 2016

Følg os på Facebook og Twitter

KOM GRATIS IND Registrér dig på skolemessen.dk inden 1. april og deltag i konkurrencen om hotelophold.

14 Friskolebladet 3, 26. marts 2016

Christen Kold og lille Maren – om en øjenåbner for fortællingens værdi

Det var lille Maren, der fik Kold til at opgive al udenadslære. Kold var i 1838 blevet huslærer hos Marens far, Knud Knudsen i Sønderjylland.

Børnene holdt meget af Kold, for hans undervisning var spændende, nærværende og levende.

Kold fortalte eventyr, bibelhistorie og Danmarkshistorie for børnene, så de blev løftet ud af hverdagens trivialiteter og fik lyst og mod på livet.

Og der var udeskole i skoven, ved havet og på markerne, når vejret og årstiderne var til det. Kun på et område holdt Kold fast i det traditionelle læringssyn, for børnene skulle stadig lære biskop Balles Lærebog udenad, den skulle de jo eksamineres i og kunne udenad fra første til sidste side for at blive konfirmeret.

For Maren var det helt umuligt at lære udenad. Kold fortæller i Vennemødetalen: ”Hun læste og græd, læste igen og græd, og således havde jeg også gjort, da jeg var hjemme hos min moder, men så sagde hun til mig: – Nu skal du ikke læse længere, for ellers tygger du det i dig igen”. Det samme sagde jeg til lille Maren. Men så tænkte jeg: – Mon det også skulle være Guds vilje, at børn skal pines med en sådan udenadslæsning? Jeg kan ikke forstå det, da han do elsker menneskene. Mon da dette at lære en bog udenad kan føre til at elske ham? Nej, hvad nytte er det da til? Det er for, at de skal blive konfirmerede...”

Efter mange overvejelser og søvnløse nætter finder

Af Birte Fahnøe Lund

Kold en løsning på Marens og mange andre børns problem med at lære udenad. En aften ”slår” det ham, hvad han skal gøre, nemlig det han allerede gør i de andre fag. Biskop Balles Lærebog skal selvfølgelig fortælles for børnene, så de husker med ”hjertet” og ikke med ”hovedet”. Han kan næsten ikke vente, til det bliver morgen med at tage fat på sit pædagogiske eksperiment.

Kold fortalte og fortalte, børnene lyttede og stillede spørgsmål, og de fik forklaret indhold og betydning.

For Kold var den vigtigste opdagelse, at selv tørt stof kan blive levende gennem fortællingen.

Efter et par uger overhørte Kold børnene for at finde ud af, om de kunne huske noget af det fortalte. Det kunne de, og der var liv og lys i børnenes øjne. Også i Marens.

Fra den tid nægtede Kold at lade børnene lære udenad. Det medførte konflikter med myndighederne, men Kold holdt fast i sin beslutning, selv om det betød, at han blev nægtet ansættelse i den danske almueskole. Kold overvejede at udvandre til Amerika, for hvorfor skulle han blive i Danmark, når han ikke kunne få arbejde? Heldigvis gik det ikke så galt, og efter 5 år i Tyrkiet og et par år som huslærer i Danmark får Kold en begyndende anerkendelse i sit hjemland.

Friskolebladet 3, 26. marts 2016

15

Kold og lærernes engagement i undervisningen Det var et kald at være lærer på en friskole, om det, var der ingen tvivl hos Kold.

Læreren skulle ”passe” til de forældre, der oprettede friskolerne, og de skulle være forældrenes nære samarbejdspartnere. Skolen skulle være hjemlig, så børnene kunne føle sig trygge og velkomne.

De forældre, der søgte hjælp hos Kold, når de ville oprette en friskole gik ikke galt i byen, for Kold hjalp alt det han magtede, og han sørgede ofte for, at den nye kreds fik en lærer fra hans højskole.

Der er mange eksempler på, at Kold nøje fulgte sine lærere, og gav dem gode råd eller støttede dem, der havde behov for det.

Da lærer Didrik Johansen følte at opgaven på Højby Friskole blev for tung, fordi de fleste af landsbyens beboere hånede både ham og friskolefolkene, tog Kold affære. Han sørgede for, at Højby Friskole fik Klaus Berntsen og at Didrik Johansen kom til Lille Egede, hvor Kold vurderede at skolekredsen ville værdsætte ham.

Kold havde en helt særlig evne til at fornemme, hvilke lærere, forældre og børn, der kunne få gensidig glæde af hinanden.

Til Klaus Berntsen skrev Kold i 1862. ”Kære Berntsen!

De bedes beskikke Deres hus for straks efter nytår at overtage ledelsen af friskolen i Højby, hvor ti vakre børn og en opvakt friskolekreds venter på Dem. Deres hengivne C. Kold”

16 Friskolebladet 3, 26. marts 2016

Klaus Berntsen var knap 18 år, da han blev ”beordret” til at blive lærer i et konfliktfyldt område.

Han tog udfordringen op og klarede det på bedste vis.

I skriften ”Om Børneskolen” skriver Kold om undervisningen som en hjertesag: ”En sand og virkelig undervisning, som den bør meddeles i en børneskole, er en sådan, der kan tales til den der undervises, fordi han føler noget tilsvarende i sit indre; en undervisning, som ikke fordrer regnskab for og bekendelse om andet end hvad vedkommende har tilegnet sig som forstandens og hjertets ejendom; en undervisning, som altså retter sig mod det indre og lader det ydre dannes deraf; en undervisning endelig, som det fra lærerens side er en hjertesag og hans livs opgave at meddele.”

Nærvær, engagement og kærlighed til børnene samt forståelse for deres forskellighed var for Kold grundlæggende læreregenskaber.

Birte Fahnøe Lund

Atea

TAG KREATIVITETEN TIL NYE HØJDER iPad inspirationsdage med fokus på kreativitet, faglighed, mobilitet og samarbejde.

Kom til iPad inspirationsdag med fokus på faglighed, kreativitet, læringsmål og samarbejde.

Mød en række dygtige praktikere og eksperter, der giver eksempler fra deres dagligdag på, hvordan arbejdet med iPad har åbnet for helt nye muligheder for at rammesætte og understøtte elevernes læringsprocesser. www.tilmeld.dk/edutour2016

Friskolebladet 3, 26. marts 2016

17

Kold og de nye lærerstuderende fra Ollerup Interview med fire førsteårsstuderende fra Den frie Lærerskole

Pernille Bilberg Nasser

– med udgangspunkt i udvalgte citater af Christen Kold.

De fire lærerstuderende er Karen Guldborg, Pernille Bilberg Nasser, Nicolai Stokkendal og Mathias Leolnar Kristiansen.

Nicolai Stokkendall Karen Guldborg Mathias Leolnar Kristiansen Flere af de udleverede Kold-citater er gengivet rundt omkring i dette temanummer.

Fire førsteårsstuderende på den femårige læreruddannelse ved Den frie Lærerskole i Ollerup fik en uge i forvejen udleveret en række citater af Christen Kold som udgangspunkt for et senere interview, der skulle indkredse skolesynet hos de kommende lærere ved de frie skoler. Er Kolds skoletanker stadig aktuelle, og hvad består skolens opgave i i dag?

Claudi: Hvorfor er I startet på Den frie Lærerskole og ikke på en professionshøjskole?

Maria: Og I må også gerne lige præsentere jer selv.

Karen Guldborg: Jeg er 22 år. Jeg er begyndt på Den frie Lærerskole, fordi den giver os stor indflydelse på vores egen uddannelse, og fordi jeg gerne vil arbejde på en af de frie skoler bagefter, gerne på en efterskole.

Pernille Bilberg Nasser: Det lød meget mere afslappet end seminariet.

Jeg har gået på Skærgårdens Højskole. Jeg er selv friskolebarn og har gået på efterskole og højskole. Det er friheden i de frie skoler, hvor man selv kan gøre en forskel.

18 Friskolebladet 3, 26. marts 2016

Nicolai Stokkendal: Jeg er 23. Jeg faldt over DfL, da jeg var i gang med en uddannelse som slagter, og så kom jeg til at se på en masse uddannelser, og så faldt jeg over DfL. Jeg er interesseret i teater og performance. Men for at komme ind, var det godt at have prøvet noget andet inden, så jeg valgte at tage på højskole, og derefter blev jeg fuldstændig sikker på det.

Den der friskole-/ højskole-fornemmelse, der er. De særlige bånd, der er mellem lærere og elever, men også historie og inspiration i det hele taget.

Man har lov til selv at tilrettelægge sin uddannelse. Man må godt tænke ud af boksen og prøve noget nyt.

Mathias Leolnar Kristiansen: Jeg er 21. Jeg har valgt DfL, fordi jeg vægter personlig udvikling højere end karakterer. Hvad kan jeg som menneske, hvad kan jeg sammen med andre. På de frie skoler kan man i større udstrækning selv præge tingene og tage de omveje, man har lyst til. Jeg er ikke som de andre opvokset på friskole, efterskole og højskole. Jeg kommer fra folkeskolen, har været på gymnasium og er uddannet soldat, så det med de frie tanker er

ikke noget, der ligger til mig – men tankegangen om menneske frem for system tiltaler mig, hvor det er det menneskelige, vi dømmer hinanden på frem for karaktergennemsnit.

Claudi: Er der et af citaterne fra Kold, som I har fået udleveret, som i særlig grad sagde jer noget?

Mathias: Især det med, at lektier og eksaminer "forhindrer den frie og glædelige udvikling, som ellers kunne finde sted".

Mathias: Man skal også have respekt for børnenes fritid. Vi skal ikke bestemme alt, de skal lave. Vi må ikke pakke børnene ind i lektier. De går i forvejen i skole fra 8 til 15.

Pernille: Jeg synes, det er tankevækkende, hvad Kold siger om den omvendte verden: "Det er i mange måder en omvendt verden, vi lever i. Der sidder skolelæreren mellem børnene og har så travlt med at høre og spørge; – og der sidder børnene og har så travlt med at fortælle og svare. Men børnene, som ved mindst, burde høre og spørge, – og skolelæreren, som ved mest, burde fortælle og svare."

Jeg har selv i min skoletid oplevet, at man får frataget ansvaret. Man får

Af Claudi Clausen, redaktør, og Maria Boesen, journalist.

Jeg har arbejdet i en folkeskole, hvor det betød meget, hvem der var bedst.

Alle billeder og interviewet er fra en videooptagelse af samtalen.

Den frie Lærerskole: "Den frie Lærerskoles baggrund er traditionen efter N.F.S. Grundtvig og Kr. Kold, og den arbejder på grundlag af det syn på skole, menneskeliv og folkeliv, som udspringer heraf."

Dannelsen er det, der gør de frie skoler til noget særligt.

Den frie Lærerskoles fundats § 2)

fortalt, hvordan man skal gøre tingene, men uden selv at få brugt sine kreative sider til selv at finde ud af det. Jeg har oplevet, at lærerne kommer ind og har en plan for, hvad man skal nå, og de sigter efter at få nogle bestemte svar. Det burde være eleverne, der spurgte ind og selv fandt deres måde at finde svarene på.

Maria: Kan du komme med et konkret eksempel?

Nicolai: Læreren skal først og fremmest vejlede børnene til selv at finde svarene. Det tror jeg, man lærer me-

re ved. Hvis man selv søger og finder, så lærer man hurtigere og bedre.

Mathias: Jeg har hæftet mig ved det citat, hvor Kold siger, at han hverken har nogen metode eller plan. Det er bedre at lade eleverne lægge den plan, du ikke har, frem mod målet.

Nicolai: det vigtigste er at inspirere til læring. Med karaktergivningen fokuserer man på det negative, men jeg tror, man skal bygge på det positive.

Mathias: Eleverne skal have lyst til at lære, og det er det, vi skal tage fat

i. Ikke bare i skolen, men gennem hele livet. Man kan ikke gå gennem livet uden at lære noget hele tiden.

Vi skal ikke bare give dem lyst til at være, men lyst til at lære at være.

Maria: Hvordan giver man dem lysten?

Nicolai: Man kan gribe det anderledes an som ved f.eks at kombinere bevægelse med matematik. At gøre det udendørs og kombinere med en aktivitet. At tænke ud af boksen igen.

At tage udgangspunkt i de positive ting. 2 + 2 = 5. I stedet for at sige, at Friskolebladet 3, 26. marts 2016

19

det er forkert, kan man måske sige: ”Du er tæt på”. Fokusér på det positive. Ligegyldigt hvor glad du er for fodbold, så mister du lysten, hvis du får at vide, at du er dårlig til det.

Mathias: Man lærer også noget af at gøre noget forkert. Man skal hjælpe børnene med at reflektere over de fejl, de laver, og som vi alle laver.

Hvad er det, der går galt, og hvor går det galt?

Nicolai: I engelsk i gymnasiet afleverede vi f.eks. et essay og fik det tilbage med en masse røde streger – og så sagde man ok – og lagde det væk – og næste gang lavede man de samme fejl igen.

Det er vigtigt, at man får at vide, hvorfor det er forkert. Det kunne også være fint, hvis læreren også satte plusser. Hvis du får syv, er det fint at vide, hvad der var forkert, men det ville også være fint at få at vide, at det og det var rigtig fedt.

Mathias: Man skal fremme den positive oplevelse. Man skal også altid sørge for, at en time slutter positivt.

Ellers er det hele lige meget. Slut af med en positiv kommentar; så tager man det med sig videre.

Nicolai: Jeg har været i observationspraktik på en friskole, hvor eleverne skulle stå uden for døren, og så åbnede læreren døren ved timens begyndelse – og gav hånd til alle eleverne og sagde hej til hver enkelt.

Det gjorde hun også i slutningen af timen. Selv om der havde været kontroverser, så blev timen altid afsluttet positivt. Det var en spændende tilgang til det. Alle blev set, og læreren havde set alle eleverne i øjnene.

Claudi: Hvilket Kold-citat har du bidt mærke i.

Karen citerer: "Nu finder man mer og mer, at det er for groft at banke lærdommen ind i børn, men så har man andre midler, der ser nok så uskyldige ud, men som i grunden ikke er et hår bedre. Man vækker 20 Friskolebladet 3, 26. marts 2016

... og så åbnede læreren døren og gav hånd til alle eleverne og sagde hej.

egenkærligheden hos dem ved at lade dem kappes. Mange tror, de gør vel med deres børn, når de således driver dem frem. Men det er at spænde helvedes heste for himmerigs vogn. Det er farligt, thi også helvedshesten går raskest og villigst, når det går hjemefter."

Jeg har arbejdet som lærervikar i en folkeskole, hvor det betød meget, hvem der var bedst, og nogle holdt sig derfor tilbage. Vi havde en snak med forældrene om det og gjorde opmærksom på, at hvis én måske ikke var så dygtig til en ting, så var der andre ting, vedkommende var god til – ikke nødvendigvis noget, der havde med skolen at gøre.

Mathias: Det er meget forældrene, der presser børnene.

Nicolai: Jeg synes, det er trist, at de kreative fag fylder så lidt. De kreative aktiviteter giver elever, der ikke er så dygtige til de boglige fag, en chance for at vise, hvad de kan. Kom ud af det kedelige klasselokale, lav udeskole, kor eller drama.

Maria læser op: "De tre færdigheder: læsning, regning og skrivning, som skulle udgøre den anden halvdel af børneskoleundervisningen, udgør for tiden næsten det hele. Disse færdigheder har egentlig kun liden værdi,

for de er kun midler for eller redskaber i åndens tjeneste."

Karen: Man skal have noget at relatere fagene til. Jeg kan huske, at det var tit, jeg ikke vidste, hvad jeg skulle bruge det til. Vi løse nogle opgaver på computer, og når vi så nåede frem til resultatet, så vidste jeg ikke, hvad jeg skulle med det.

Det var bedre, hvis læreren f.eks. sagde, at nu skal vi lave et budget.

Den her del går til skat, og man kan så snakke om, hvad skat er. Jeg har tænkt at henvende mig til Skat og Danske Bank og spørge, om de ikke kunne lave en dummy-side, hvor man satte sin årsløn ind, gæld, feriepenge og alt muligt ind.

Nicolai: Hvad betaler man egentligt i husleje, til mad, og hvad med forsikringer? Der er mange, der ikke aner det mindste om fx skat.

Maria: Hvilke fag har I på første årgang?

Mathias: Tanken, Sproget, Fællesskabet og Balancen – det er grundstenene for enhver lærer fra Den frie Lærerskole.

Karen: Det er fag, vi bliver undervist i, men ikke fag, vi selv skal undervise i. Det er det, der definerer os som lærere i de frie skoler.

Claudi: Det er m.a.o. jeres egen dan-

Pernille: Ja! Mathias: Efter regeringens mening skal vi alle være akademikere.

Pernille: Jeg synes, det er irriterende, at man skal sætte en stopper for drømme, fordi de ikke er realistiske: ”Det kan du ikke leve af!"

Nicolai: Man er aldrig uddannet. Du kan blive dannet indenfor mange forskellige ting. Og hele tiden – og ikke kun i skolen.

Pernille: Eleverne skal mærke efter, hvad de vil, og hvem de er.

JA!

Er det i orden at de kommer ud og bare kan hækle?

nelse?

Nicolai: Ja. Filosofi, religion, krop og sind, hvem er vi? Grundtvigs tanker.

Mathias: Fællesskabet er samfundet, politik, demokrati, folkestyrets historie, hvordan styrer man en debat.

Nicolai: Sproget er danskfagligt, noget litteratur, vi skulle læse, noget om kommaer, hvordan holder man en god tale. Vi kommer ud i samtaler om døden, og hvad der sker bagefter, ikke noget, vi ved noget om, men helt ud i det filosofiske. Vi kommer som lærere ud i situationer, hvor børn mister en forældre, og vi bliver spurgt om, hvor vi skal hen, når vi dør. Døden er noget, vi helst ikke snakker om i vores kultur.

Maria: Hvad siger Grundtvig jer?

Pernille: At mennesket ikke er en abekat. Det er fantastisk! Det betyder, at man er sig selv, man efterligner ikke hinanden, man er unik. De filosofiske fag er med til at danne os og finde vores egen mening.

Claudi: I har alle lagt vægt på dannelsen, men der er jo også en faglig dimension?

Mathias: Man skal kunne se, hvorfor man skal sætte sig ind i det og det og f.eks. regne. Dannelsen er måske det, som gør friskolen til noget andet end folkeskolen. Det er det, der gør

de frie skoler til noget særligt – og samtidig forskellige fra skole til skole og klasse til klasse. Som lærer skal man gennem sin undervisning både danne den enkelte og samtidig dygtiggøre eleverne fagligt.

Pernille: Men de skal også lære at acceptere, at der er ting, de ikke er gode til. De skal lære at danne sig til at acceptere det.

Maria: Er det i orden, at de kommer ud og bare kan hækle?

De fire studerende fremhæver alle dannelsen som skolens hovedopgave, de er kritiske overfor eksaminer og karakterer, lægger stor vægt på det kreative, og på at undervisningen skal være virkelighedsnær. De har tilsyneladende som udgangspunkt valgt Den frie Lærerskole, fordi uddannelsen lægger vægt på de værdier, som genfindes hos Kold – uden på forhånd at kende noget til ham, men fordi de personligt har været i samklang med dem.

Den frie Lærerskole i Ollerup.

Praktikanter søger skole 55 tredjeårspraktikanter skal starte i årspraktik til august.

Interesserede skoler kan se dem alle på Den frie Lærerskoles hjemmeside og finde et match der.

Friskolebladet 3, 26. marts 2016

21

Balle Balle

kursus & læring

BALLE Kursus & Læring tilbyder fagkurser og pædagogiske kurser på tværs af fag. På kurserne får du den seneste viden inden for dit område på et højt fagligt niveau.

Kurserne gennemføres af undervisere, der alle er nøglepersoner inden for deres fag eller pædagogiske område, og som har flere års erfaring med faglig og pædagogisk formidling.

De fleste kurser er åbne kurser for lærere og undervisere på efterskoler, friskoler, privatskoler, realskoler, 10. klassecenter og folkeskoler.

Fagkurser i 2. HalVÅr 2016

Dansk – Kreativt arbejde med skriftlighed og prøver 2017 8. - 9. nov. / Therkildsen & Finn Bangsgaard

naTurFag 1 – Samarbejde og årsplaner 16. - 17. aug. / Jens Hviid

HisTOrie/saMFunDsFag – Inspiration til de nye prøveformer 16. - 17. nov. / Anders Simonsen

geOgeBra 3 – For GeoGebra eksperter 24. – 25. aug. / Troels Gannerup Christensen

TYsk - Tyske vitaminer version 2.0 / 28. nov. / Mette Stange

engelsk - First Class English / 31. aug. / Frank Lacey Dansk D-e-F – 3 inspirerende fordybelsesområder 1. – 2. sept. / Marie Neergaard TYsk - 3 FEDE forløb til din tyskundervisning 5. – 6. sept. / Mette Stange Dansk a-B-C – 3 spændende fordybelsesområder 7. – 8. sept. / Marie Neergaard engelsk - Give your students the freedom to learn 13. - 14. sept. / Frank Lacey naTurFag 2 - Vand og Landbrug 20. - 21. sept. / Jens Hviid MaTeMaTik - Digitale prøveoplæg i 2017 27. - 28. sept. / Mikael Skånstrøm

naTurFag 4 - Teknologi og stråling / 6. - 7. dec. / Jens Hviid

PæDagOgiske kurser MÅlsTYreT unDerVisning Og klasseleDelse 29. - 30. aug. / Instruktør Mette Stange sTYrkeBasereT PæDagOgik Og POsiTiV PsYkOlOgi 7. - 8. sept. / Gry Bastiansen eksPlOsiVe unge - Handlemuligheder og værktøjer 22. sept. / Gry Bastiansen aDHD – Få redskaber til at forstå børn og unge med ADHD 3. - 4. nov. + 5. dec. / ADHD foreningen MOTiVaTiOn FOr læring – Styrk elevernes læringsadfærd 14. – 15. nov. / Marie Neergaard

engelsk - First Class English / 28. sept. / Frank Lacey

kOMMunikaTiOn Og kOnFlikTlØsning 22. - 23. nov. / Grethe Sørensen & M. Skånstrøm

Dansk – BOOST din danskundervisning 5. - 6. okt. / Birgitte Therkildsen & Finn Bangsgaard

TeMa kurser.

FreMMeDsPrOg Og MÅlsTYreT unDerVisning 10. - 11. okt. / Mette Stange

Design TeenageTØJ – design og syning 14. – 16. Sept. / Signe Eriksen, skaberlyst.dk

MaTeMaTik - Kombinatorik, sandsynlig og det med spil.

12. - 13. okt. / John Schou & Per Barrett

3D PrinT i unDerVisningen – design og rummelighed 10. nov. og 15. dec. / Bjarke Annesen

geOgeBra 2 – GeoGebra for øvede 26. - 27. okt. / Troels Gannerup Christensen

FliPPeD ClassrOOM - Vend din undervisning på hovedet 13. – 14 dec. / Anders Schunk

naTurFag 3 - Energi, affald og miljø / 1. - 2. nov. / Jens Hviid

Yderligere oplysninger samt online tilmelding www.balle-kursus.dk Yderligere information, kontakt Afdelingsleder Lars Thomsen, mail: kursus@balle-mail.dk 22 Friskolebladet 3, 26. marts 2016

Kursus & Læring Ballevej 57, 7182 Bredsten / Tel. 7588 1205 www.balle-efterskole.dk

Øverst: Anskuelighedstavle fra samlingen på Emdrupborg.

Til højre: foto, Stenders Forlag.

Nederst til højre: Kunstmaler Peter Marius Sand Holm i posthumt maleri 1927.

Herunder: Originalt fotografi af fotograf Carl Bech, Odense, ca. 1866.

Friskolebladet 3, 26. marts 2016

23

Hvad lærte Kold i Tyrkiet?

Kold, Türkiye'de ne öğrendi?

Af Lars Thorkild Bjørn I sommeren 1841 besluttede sognepræsten Daniel Hass i Mjoden i Sønderjylland at drage ud som missionær til Lilleasien. På dette tidspunkt var Kold huslærer hos den rige studebonde Knud Lassen Knudsen i nabobyen Forballum. Kold tænkte, at han også kunne gøre nytte på en missionsrejse, så han besluttede sammen med familien Hass at rejse til Tyrkiet.

Efter et forberedelsesår i København, hvor Hass gik til manuduktion på Frederiks Hospital, og Kold stod i bogbinderlære, forlod de Danmark 1. oktober 1842.

Næsten 5 hele år befandt Kold sig i udlandet – heraf 4 ½ år i byen Smyrna – det græske navn for Izmir på den tyrkiske vestkyst. Her skulle Daniel Hass missionere blandt derværende jøder.

Foruden at være lærer for præstens børn var Kold ansat som tjener. Familien Hass lod ham på mange måder føle den underordnede stilling, han havde som tyende.

Det havde Kold næppe ventet og uoverensstemmelser med Daniel Hass medførte, at Kold brød med familien og slog sig ned i Smyrna som bogbinder.

Smyrna var den gang den største handelsby på vestkysten og var ikke mindst kendt som udskibningshavn for ægte tæpper (Smyrnatæpper). Her var fri religionsudøvelse, og byen var befolket med mange forskellige folkeslag.

Kold fortæller selv: "Folkene, som bebor dette dejlige land, er en sand babelsk forvirring. Tyrkerne er det folk, der egentlig ejer landet. Armenier, arabere, grækere og jøder er tyrkiske undersåtter, dernæst ægyptere og andre afrikanske stammer foruden europæere: italienere, franskmænd, spanioler, tyskere, russere, engelskmænd, hollændere og 6 danskere, hvoraf den ene er hattemager fra København.

Enhver mand, som vil drive nogen slags næringsvej her, må kunne i det mindste tre sprog nemlig tyrkisk, græsk og italiensk."

Kold skriver videre: "For så vidt jeg kan skønne, synes det mig, at tyrkerne er det respektableste folk, godmodige og tro, samt meget gæstfrie.

Grækerne derimod er grundet det tyrkiske herredømme underfundige og bedrageriske, stolte af deres kristendom, som ikke har meget at betyde, da den består i rene ceremonier, uden at have nogen kraft til deres helliggørelse i ånd og sandhed. Kun bogstavtrældommen er tilbage.

Jøderne er her som alle steder guldkalvens dyrkere.

24 Friskolebladet 3, 26. marts 2016

De afrikanske folk kommer slet ikke i betragtning, og europæerne fører herredømmet gennem deres rigdom og politiske magt over tyrkerne.

Mit sprog er en blanding af tysk, engelsk og græsk, hvormed jeg hjælper mig, så godt jeg kan. Af det tyske sprog har jeg lært så meget, at jeg godt kan gøre mig forståelig," skriver Kold allerede ved juletid i 1842.

Da Kold opgav at være tjener for pastor Hass, stod han pludselig som arbejdsløs og skulle klare sig selv. Han flyttede fra bydelen Budscha (Buca) ned til havnebyen for at etablere sig som selvstændig. Gennem den engelske præst Theodor Wolthers fik Kold fremskaffet bogbinderværktøj fra den britiske kronkoloni Malta.

Det var ikke let at begynde helt forfra i et fremmed land. I dagbogen skriver han: "Jeg opsøgte forskellige og tilbød mig som bogbinder, men forgæves. Jeg var så forhutlet og forkommen ved i tre måneder at leve af dårlig frugt og slige ting, så jeg nær havde bukket under.

Men så kom et vendepunkt i mit liv. Som den fattigste stodder begyndte jeg nu at tjene penge. Jeg fik svend og dreng, og så gik det strålende."

En dansk skibskaptajn var i efteråret 1846 i Smyrna og besøgte Kold. Han fortæller, at Kold boede i et lille hus for sig selv. Vinduer var der ikke, men derimod var der en stor port, som stod åben hele dagen. Her stod det store bogbinderbord, som om natten fungerede som Kolds seng.

Fru Lüth, en dansk kvinde, der var gift med hofpræsten hos den græske kong Otto, mødte Kold i forbindelse med kongens sommertogt til Smyrna. Hun fortæller om Kold: "Han var bogbinder og havde, efter orientalske forhold, en meget god forretning, der indbragte ham ikke så lidt. Han var dygtig i sit fag og havde flere unge arbejdere. Det lod til, at han agtede at blive i Smyrna nogen tid, inden han ville rejse hjem til Danmark. Han var en særling, tør, morsom, langsom i sin tale og indskrænkede sine fornødenheder til det mindst mulige, så han blev kaldt 'den danske Diogenes'.

Efter at have været optaget af de gudelige vækkelser og Grundtvigs tanker hjemme i Danmark, gjorde mødet med andre religioner indtryk på Kold.

Allerede på rejsen ned gennem Tyskland kom han

Celsus Bibliotek, Efesos.

gennem Wittenberg, hvor han mindedes Luther som ”munken så stærk, der sprængte jætternes værk”.

I Stephansdomen i Wien overværede han den storslåede katolske søndagsmesse. Den vakte forunderlige følelser, skrev han i sin dagbog.

Islam gjorde ligeledes indtryk på Kold. Om koranskolerne skrev han: "Skolemesteren fremsiger to sætninger af en bøn, og dem skulle alle børnene gentage i munden på hverandre. Så for mig, der ikke forstod tyrkisk, var det akkurat den samme brummen, som i en landsbyskole hjemme i Danmark."

I april 1847 havde Kold opsparet en formue, som han syede ind i foret på sit tøj, inden han begyndte sin hjemrejse. Fra Smyrna sejlede han til Triest. Her købte han en trækvogn og begyndte vandringen mod Thisted. Undervejs besøgte han Adelsberggrotterne (Postojna), inden turen gik over de tre store bjergpas: Würzen, Katschberg og Radstädter-Tauern til Salzburg på nordsiden af Alperne. Med en daglig vandring på 3 – 4 mil nåede han hjem til forældrene i Thisted midt i september måned 1847.

Bemærkelsesværdigt er det også at se nærmere på Kolds personlige udvikling i det fremmede. I Smyrna foretog han springet fra at være tjener hos pastor Hass til at være selvstændig erhvervsdrivende. Den erfaring tog han med sig hjem, og bare fire år efter hjemkomsten til Danmark investerer og bygger Kold sin første private frie skole i Ryslinge.

Når man siden spurgte Christen Kold, hvad han havde lært i Tyrkiet, sagde han:

Niels Andersens gård i Forballum, hvor Kold holdt aftenskole i lighed med den, Grundtvig havde begyndt i København.

Bogbinder i dagens Smyrna, der stadig arbejder efter samme metoder som Kold.

Fra Kolds dagbog: Tegningen af Hagia Sofia i Konstantinopel, bygget i 537 som hovedkirken i det byzantinske rige.

Ryslingeskolen i Nørremarksgyden, Ryslinge

Jeg lærte at nøjes med lidt, Jeg lærte at tie stille.

Og så lærte jeg at se på hele menneskeslægten som én stor søskendeflok med samme guddommelige bestemmelse.

Azla yetinmeyi öğrendim, Susmayı öğrendim.

Ben tüm insanları bir kardeş grubu olarak görmeyi öğrendim, ve aynı ilahi gücün onlara hükmettiğini kavradım.

Friskolebladet 3, 26. marts 2016

25

Aktiv Leg til venstre

Stadig flere skoler får øje på hoppepudens evne til at gøre det sjovt at være aktiv.

Og aldrig der har været mere fokus på bevægelse og alternativ læring.

Skal I være de næste til at hoppe med på ideen?

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10

Syddansk Universitet til venstre E F T E RU D DA N N E L S E

MASTER i

Fra forskning til klasse

Masteruddannelsen bygger videre på den viden og erfaring, du har som lærer. Uddannelsen giver dig kompetencer til at perspektivere og udvikle din undervisningspraksis. Blandt andet: ❚ Indblik i aktuel naturvidenskabelig forskning ❚ Træning i at reflektere, så du kan udvikle din undervisning ❚ Kompetence til at igangsætte udviklingsprojekter i din kommune F O R S K N I N G S B A S E R E T

26 Friskolebladet 3, 26. marts 2016

naturfagsundervisning

❚ Uddannelsen starter i september. ❚ Ansøgningsfristen er 30. juni. ❚ Ring på tlf. 65 50 10 54 eller på e-mail: efteruddannelse@sdu.dk Læs mere på ➜ sdu.dk/naturfagsundervisning

E F T E RU D DA N N E L S E

For fris kolefo

Efter

årsfe

rien

lk!

Det græske teater i Efesos.

En højskoleuge i Tyrkiet med besøg i Smyrna og Efesos.

Afrejse 15. okt. kl. 18 med direkte fly fra Kastrup til Izmir og med hjemkomst den 22. kl. 18.

Stranden.

"Rejsen til Smyrna"

- i Christen Kolds fodspor 15.- 22. oktober 2016

Vi bor på hotel Karafil i en lille provinsby lige ved den fredede halvø, der strækker sig ud i Ægæerhavet mod den græske ø Samos. Hotellet er ejet af Ahmet, der har boet i Danmark i 30 år og taler flydende dansk. Hotellet er kendt for sit overdådige tyrkiske køkken, der tilbereder egnens bedste råvarer. Egnen er meget frugtbar, og i nabobyen findes varme kilder og hamambad. Opholdet arrangeres som en højskoleuge med foredrag, udflugter og besøg i lokale museer, institutioner, bl. a. børneskole og moske.

Der arrangeres en heldagstur til storbyen Izmir – det tidligere græske Smyrna, hvor vi skal se de steder, Christen Kold og missionær Daniel Hass holdt til. Men vi får også et indtryk af storbyen Izmir med 4 mill. indbyggere.

En anden dag går turen til det nærliggende Efesos – Tyrkiets bedst bevarede antikke by med Artemistemplet og sporene fra de første Kirken, som Kold besøgte. kristne menigheder grundlagt af apostlene Johannes og Paulus.

Disse to ture er inkl. i rejsens pris.

Er der tilslutning nok, bliver der arrangeret en sejltur til den græske ø Samos: pris ca. 350 kr.

Rejselederne er tidl. højskolelærer Lars Thorkild Bjørn, der siden Det romerske 1961 har ledet ture til Tyrkiet, og Hüseyin Duygu, der har arbejCelsus-bibliotek. det en årrække som skoleleder i Danmark. I 2000 udgav han en selvbiografi på Lindhardt & Ringhof: ”Der findes ingen undskyldning for tortur”.

Hotellet Karafil

Pris: 6.500,- kr. dækker flytransport, transfer, indkvartering i dobbeltværelser m. bad, halvpension og to heldagsture. Da pladserne er begrænsede, er der tilmelding efter først til mølle-princippet. Rekvirer uddybende program ved Lars Thorkild Bjørn på larsthbjorn@stofanet.dk. Tilmelding til samme adresse senest 29. april. Beløbet indbetales i to rater: 3.500 kr inden 1. maj og resten inden 15. sept. Deltagerne sørger selv for rejseforsikring.

Landsbyen.

Lars Thorkild Bjørn.

Friskolebladet 3, 26. marts 2016

27

Kold og kristendomsundervisning i dag Hvad forpligter man sig på, hvis man er en grundtvig-koldsk friskole? Skal man undervise i bibelhistorie, som Christen Kold mente, at vi skulle? Eller er det en forældet tankegang? Jeg har snakket med Asger Baunsbak-Jensen om dette. Men først vil jeg lige kort introducere, hvordan Christen Kold forholdt sig til emnet.

Af Maria Boesen cand. pæd. i dansk og journalist,

Christen Kold blev kristent vakt, da han hørte en prædiken af lægprædikant Peder Larsen Skræppenborg. Indtil da havde Kold nået at gå på seminariet i to måneder, hvor han gik rundt og følte sig forknyt. Da Skræppenborg fortæller, at Vorherre elsker menneskene, vækkes livslysten, kraften og driften hos Kold. Han takker Gud for den indflydelse, ordet får hos ham.

Kold lægger i sit skrift ’Om børneskolen’ stor vægt på, at børn udover det folkelige skal undervises i bibelhistorie. Endvidere skal der bl.a. undervises i mytologi, sagn, salmer, rim og fædrelandshistorie.

Jeg er spændt på at høre, hvad Asger Baunsbak mener om den grundvig-koldske friskoles rolle i forhold til kristendomsundervisning i dag. Baunsbak har tidligere både været undervisningsdirektør, forstander på en fri- og efterskole samt præst, så jeg tænker, at han er den helt rette mand at snakke med.

Hvad kræves af en grundtvig-koldsk friskole? ’En skole, der kalder sig grundtvig-koldsk, henter sit livssyn og pædagogik fra Kold og Grundtvig.’

Hvad finder du særlig interessant ved Christen Kolds livssyn? ’Han var et åndsmenneske, som lagde hovedvægten på ordet, på fortællingen, og hans fundament var troen på Gud. Han var i ordets egentlige forstand det levende ords mand.’

Hvordan vil du karakterisere fortælling i en grundtvig-koldsk skole? ’Fortællingen skal være skabt af billeder, så den sidder fast i barnet. Den skal være båret af lærerens indsigt og personlighed, og fortælling er aldrig oplæsning.’

Hvad mener du om Kolds vægtning af, at børn skal lære om Gud og kristendom? ’Børn i dag præges ligesom deres forældre ensidigt af det rationelle, det vidensmæssige, og de skal derfor lære om

28 Friskolebladet 3, 26. marts 2016

det irrationelle, som er forbundet med Guds forbindelse med mennesker i Jesus Kristus.’

Det hedder mange steder ikke længere bibelhistorie eller kristendom, men religion. Hvad mener du om dette? ’Når folk vælger en grundtvig-koldsk skole til deres børns opdragelse, vælger de en skole, der hviler på kristendom og et kristent menneskesyn, og der skal eleverne have fortalt bibelhistorie, så de får en grundlæggende viden om kristendom, og de skal synge salmer og have fortalt om salmedigtere.’

Hvordan tilgodeser læreren forskellige kulturer og religioner i klasseværelset? ’Historieundervisningen skal have flere timer i friskolen, fordi vi lever i en globaliseret tid, hvor vi møder fremmede kulturer og religioner.

Eleverne skal kende Europa med den katolske, den evangelisk-lutherske, den reformerte og den ortodokse kirke. De skal kende dette til bunds, ellers er de rodløse, når de også skal lære om islam. De skal lære historie om Irak – Mesopotamien – om Syrien for at forstå de krige, som sender mennesker på flugt.

Religion er en integreret del af kultur, og det er i dag vigtigere end nogen sinde at indføre børn i disse emner.’

Hvordan bør man forholde sig til de børn, der ikke er troende?

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: ’Man skal aldrig rubricere børn som troende eller ikke troende. De skal have viden om tingene og få fortalt de bibelske historier.’

Hvad med morgensang? de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® s. 12 s.s.12 12 ’En grundtvig-koldsk skole adskiller sig fra andre private skoler ved at være forpligtet på hver dag at have morgenAsger Baunsbak-Jensen har været forstander for sang med Fadervor. For Kold var det kristne hovedsagen, Glamsbjerg FriEfterskole, 185 frie 185 skoler 185 frie frie ogog skoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan undervisningsdirektør tage kan fejl kan tage tage fejl fejl og i verset gav Kold selv sine følelser luft.’ i Undervisningsministeriet for folkeskole, seminarier, friskoler, efterskoler og højskoler gennem 13 år og Er der andre ting, der er typisk grundtvig-koldske? sognepræst i Farum fra 1981 til 1989. www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk ’Den grundtvig-koldske friskole adskiller sig fra andre private børneskoler ved, at pædagogikken og fagenes indhold, herunder kristendom og historie, spiller en meget fremtrædende rolle, som også omfatter fortælleundervisning i dansk litteratur.

Friskolen skal markere sig, for mange politikere udresten: Annoncetil tilresten: resten: taler sig i dag om privatskole uden viden om, hvadAnnonce den tilAnnonce grundtvig-koldske skole står for.’

Fredericia Advokaterne

Efter min samtale med Asger Baunsbak står det klart for mig, at den grundtvig-koldske friskole har en arv, den de fortsat skal tage seriøst. En arv som på ingen måde er forældet. At lære om og forstå kristendommen handler simpelthen om at være vores kulturelle baggrund bevidst, så vi med den i ryggen kan møde andre religioner og kulturer.

I forhold til arv er det desuden sjovt, at Asger Baunsbak har et originalt billede hængende på sit kontor af selvsamme Peder Larsen Skræppenborg, som i sin tid vakte Christen Kold kristent med sin prædiken. Billedet har Asger fået af Frederik Schrøder, der i sin tid konfirmerede ham. Frederik Schrøder (1888 - 1973) havde bl.a. været højskolelærer ved Frederiksborg Højskole og Askov Højskole, præst og forfatter til en Haandbog i N.F.S. Grundtvigs Skrifter, ligesom han var en flittig skribent i Højskolebladet. januar 2010

frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar januar2010 2010

Friskolebladet 3, 26. marts 2016

29

AFS til venstre Bliv værtsfamilie

– og lær en ny kultur at kende i dit eget hjem!

Vi modtager 150 unge fra hele verden i august - og her har I muligheden for at få udvidet familien med en udvekslingsstudent på 15-18 år.

AFS Interkultur er en frivilligdrevet organisation, der arbejder for at skabe større forståelse mellem kulturer gennem udveksling.

Vi har programmer for: 15-18 årige skoleelever, dig der vil arbejde frivilligt og værtsfamilier.

Bliv klogere på www.afs.dk AFS er Danmarks største og ældste non-profit udvekslingsorganisation.

Alfa Travel

BLIV KLOG PÅ

BETAGENDE BERLIN

KONTAKT OS IDAG PÅ 8020 8870 Vi er specialister i skolerejser for friskoler og folkeskoler. Vi tilbyder rejser til alle de klassiske rejsemål, men også dem, som er lidt anderledes.

Berlin er vores mest populære rejsemål, og det er ikke uden grund. Billige priser, fantastisk program, kort rejsetid og trygge rammer er blot nogle af årsagerne.

VEDKOMMENDE PROGRAM -STASI fængslet Hohenschönhausen -Guidet gåtur med dansk journalist -KZ-lejren Sachsenhausen -Laboratoriebesøg i Gläsernes Labor -Cykeltur langs Berlin Muren med guide -Check Point Charlie

HUSK, vores erfarne medarbejdere er din genvej til at realisere rejsedrømmene.

Ring idag eller skriv til os og få et tilbud.

BILLIGST FRA KUN 848, TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

Friskolebladet_Berlin_marts.indd 1

30 Friskolebladet 3, 26. marts 2016

3/10/2016 2:22:34 PM

Undervisningens sande mål og hensigt er: At det danske folk må erhverve sig klarhed til at indse, liv, lyst og kærlighed til at ville, dygtighed og selvstændighed til at udføre - enhver efter bedste evne - hvad der kan gavne og glæde dem både i himlen og på jorden.

Friskolebladet 3, 26. marts 2016

31

Kold og kvinderne Af Birte Fahnøe Lund

Kold var meget betaget af kvinder, men kun de eftertænksomme, livlige, åndrige og modige. Pyntesyge og overfladiske kvinder havde Kold absolut ingen respekt for, dem hånede han nærmest.

Christens mor, Kjesten Marie, myndig og handlekraftig

Den første betydningsfulde kvinde i Kolds liv var hans mor, Kjesten Marie. Kold siger om hende, at hun var en sær en, der holdt sig meget for sig selv, men hun var altid parat til at hjælpe Christen Kold fotograferet ved højskolen i Dalum sammen med 90 kvinder. Lige under naboer og bekendte, når de hav- Kold sidder Jens Lassen Knudsen, der var lærer fra 1862 til 64. Anledningen til billedet de behov for det. Hun sagde sin er ukendt. Det er ikke et af Kolds første pigehold, der kun omfattede 12 - 18 elever. mening, og hun handlede, når Lærer Knudsens søn Jakob Knudsen skrev som voksen i 1910 romanen ”To slægter” hun fandt det nødvendigt. Det med klar hentydning til højskolelivet hos Kold. fik stor betydning for Christen Kold gennem hele hans opvækst. Kold fortæller om sin fortalt den, så kom der liv og munterhed igen, så kunne mor: vi igen begynde den opbyggende virksomhed med at ”Mor var den første, der begyndte at kalde en folkelig lave sandoste og glemme den nedrivende”. oplysning frem hos mig, og det gjorde hun, uden at hun For Kold blev det begyndelsen til at forstå, hvor vigtig vidste det. Hun var nemlig ikke nær så klog som mig, og fortællingen er, når den fortælles, så den ”taler til hjertet jeg er ikke nær klog nok! Min mor var overordentlig dyg- og gør menneskene skikkelige, glade frie og lykkelige, vi tig til åndelig og legemlig gerning. Hun havde ustandseskulle ikke have lyst til at rive ned og gøre fortræd, men lig travlt med at arbejde, og hun var nødt til det – mine lyst og kærlighed til at bygge op.” forældre var fra begyndelsen af fattige folk og arbejdede Da Kold som 11-årig skulle i lære som skomager, viste sig først efterhånden op til at blive, hvad man kalder veldet sig, at Kold havde ti tommelfingre og ingen anlæg for havende. den profession. Kolds far blev irriteret og vred på ham, Når vi børn skulle lege, og vi ikke havde noget at lege og han forstod ikke, at knægten kunne være så uduelig med, så lånte mor os sit fingerbøl, og så lavede vi oste af og sjusket, han hånede Christen og sagde til ham: ”Da sand, og det blev vi ved med, indtil det ikke længere var jeg var 11 år, kunne jeg sy tobaksdåser og tegnebøger morsomt. Så var der en eller anden, der var så skarnslige så smukt som nu!”. Efter halvanden dag i skomageragtig at ville more sig med at slå de andres oste om, og lære tog Kjesten Marie affære. Hun gik resolut og uden det var ofte mig. Så skete det ofte, at min mor gav mig en at diskutere med sin mand ind på værkstedet, tog Chriørefigen og sagde: ”Du er en grim dreng!” Men det var sten ved hånden og sagde: ”Kom min dreng, du skal ikke også mange gange tilfældet – og det var det, som hjalp være skomager!” Hun havde bestemt sig for at Christen til at kalde min udvikling frem – at hun sagde: ”Kom skulle være skolelærer. Hun var som sagt både handlebørn, lad mig fortælle jer en historie!”. Når hun havde kraftig og modig.

32 Friskolebladet 3, 26. marts 2016

Ane Jensen – igangsætter og inspirator

Kold var en stor beundrer af Ane Jensen fra Trunderup og omvendt. Ane og hendes mand, Jens, der var rigsdagsmand, havde absolut ikke lyst til at sende deres børn i den lokale almueskole i Kværndrup, hvor læreren var mest kendt for at tæve børnene med et reb med knuder – og at være en stor kortspiller.

Ane og Jens besluttede at hjemmeundervise deres børn. Det var primært Ane, der stod for undervisningen. Det er forståeligt, at hun af og til følte sig usikker på, om hun gjorde det rigtige, derfor tog hun kontakt til Christen Kold og bad ham om råd og vejledning. Kold støttede forældrenes valg, men ikke nok med det, han og hans medlærer på den højere bondeskole i Ryslinge, Poulsen-Dal, skiftedes til at gå til Trunderup en gang om ugen, hvor de hjalp Ane med undervisningen. Kold var en stor beundrer af Ane Jensen, og når nogen kom til Kold for at få råd om deres børns undervisning, henviste han ofte til Ane i Trunderup, for hun vidste, hvordan undervisningen kunne tilrettelægges og gennemføres. En af Anes døtre, Sara Højvang, skriver i sine erindringer: ”En dag spurgte Kold mor, hvordan det gik med at fortælle bibelhistorie. ”Det går ikke godt”, svarede hun. ”Jeg er nu nået til lidelseshistorien. Når jeg fortæller den, kan jeg ikke lade være med at græde, og så græder børnene med.” ”Det er godt”, sagde Kold, ”således skal det fortælles, at hjerterne kan gribes. Kan De få børnene til at le og græde hjertelig, så er det tegn på, at de følger godt med. Bliv bare ved, det skal nok gå”.

Da Anes ældste datter, Kirstine, havde alderen til at komme på højskole, spurgte hun Kold, om han ikke kunne tænke sig at oprette en højskole til unge piger, så de kunne blive ligeværdige i forhold til mændene, for hvordan skulle de kunne forstå hinanden, hvis det kun var mændene, der blev oplivet, dannet og uddannet. Kold forstod ikke Anes bekymring, men det gjorde Grundtvig.

Med Grundtvigs støtte som ”våben” henvendte hun sig til Schjørring, lærer på Sødinge Friskole. Han forstod Ane, og allerede i 1861 blev verdens første højskole for kvinder oprettet i Sødinge. Den første elev, der blev indskrevet, var Anes datter, Kirstine. Kold oprettede sin pigehøjskole i 1863.

Anne Fromm – om tomme”tøser” og pyntesyge

Anne Fromm var elev på Kolds Højskole i Dalum i sommeren 1867. I en fritime skriver hun et brev hjem til sine forældre og søskende i Kirkeby. Langt det meste af brevet handler om, hvor lykkelig hun er for opholdet hos Kold, og hvad det betyder for hendes livssyn. Men Kolds aversion mod pyntesyge piger har stor indflydelse på elevernes indstilling til ”det ydre”. Anne Fromm skriver: ”..vi har fået en ny frøken, der siger, at de 8 dage, hun har været her er som en hel evighed, og hun var tilfreds, hvis hun kunne sove fra nu af og til første august, og hun er så dum og så døsig, og hun forstår sig på ingenting, skælder os ud, når vi siger du til hende. Her er ingen, der kan lide hende; hun siger du til os og kalder os bondetøse.

Her er en modehandlerinde ud af samme stykke tøj, hun går med klare lyse kjoler og siger: ”I må dog tilstå, at jeg er uden for bondestanden”. Nu vil hun ud på Assistenthuset i Odense og få et par af dem (kjolerne) byttet.

Jeg ved ikke, hvordan det er, at lysten til at pynte sig falder helt bort, vi er altid bange for, at vi skal blive for fine, thi Kold siger, at det er de mest tomme og dem, der endnu ikke er opvakte, der pynter sig så meget.”

Anne har en lyseblå søndagskjole, som hun ikke tør tage på; hun skriver: ”Jeg mangler mig en søndagskjole, jeg har ingen uden den lysblå, den skinner dem (medeleverne) for meget i øjnene, det kan de ikke tåle; jeg har næsten ikke været klædt om nogen søndag, uden når jeg spadserer ud i skoven eller til Odense, men jeg er sjældent med, for tiden er jo kostbar. Jeg var tilfreds, hvis jeg havde en bomuldskjole, det har de fleste. Hvis Nikolaj kommer herhen, lad ham så få min sorte kjole med.”

Der har ikke været plads til forskellighed, hvad angår udseende, men nærmere en ”uniformering” i gråt, brunt, sort og vadmel. Kold var af den opfattelse, at mennesker, der gik op i deres ydre, ikke kunne være dannede, åndrige eller forstandige. Spørgsmålet er, om den skarpe holdning ikke skabte basis for mobning og drillerier blandt eleverne, Anne Fromms brev kunne tyde på det.

De tre fortællinger om Kold og kvinderne er bestemt ikke fyldestgørende, men giver et billede af Kolds respekt og betagelse af ”kloge” kvinder, men også hans lidt sære og næsten absolutte dom over kvinder, der efter hans mening bare var pyntesyge og derfor ”dumme”.

Friskolebladet 3, 26. marts 2016

33

Om Fortælling – man skal ikke tale, uden det brænder

Af Lis Toelberg og Birte Fahnøe Lund

At gribe og begribe: Om fortælling på Rudolf Steiner-Skolen i Odense ved lærer Saskia Haas ”Kolds slogan var ”først oplive og så oplyse”, hvilket er en tydelig parallel til steinerpædagogikkens overordnede formål med at fortælle, nemlig først gribe og dernæst begribe. Vi forholder os til barnets udviklingsperioder, når vi vælger fortællinger. Fra 1. til 8. klasse er det følelserne og det fysiske, der er det centrale i barnets udvikling”, fortæller Saskia.

I første klasse lærer børnene at skrive, før de lærer at læse, fordi læringen på det udviklingsstadie først skal gribes med det kropslige, før det vågner i ”hovedet” og kan begribes.

Der er knyttet et fortælletema til hvert enkelt klassetrin. I første klasse er det folkeeventyr, fordi børnene kan spejle sig sjælemæssigt i folkeeventyrenes budskab, hvor kampen mellem det onde og det gode er centralt. Læreren vælger selv, hvilke folkeeventyr der fortælles. ”Når børnene lærer et bogstav, fortæller vi et folkeeventyr, der omhandler bogstavet. Når de skal lære K, fortæller vi om en kongesøn, og først når de har tegnet kongesønnnen med sværdet løftet og det ene ben strakt fremad og dramatiseret eller genfortalt eventyret, bliver K introduceret som et bogstav. Vi vægter højt, at også børnene inddrages i bearbejdelsen af fortællingerne ved hjælp af dramatisering, mundtlig genfortælling eller andre kreative udtryksformer. Når bogstavet er lært, skriver de små historier, hvor de med egne ord genfortæller eventyret om kongesønnen, eller skriver en fælles tekst af fra tavlen, som alle har været med til at lave, og skaber dermed deres egne ”lærebøger”, fortsætter Saskia.

I anden klasse er temaet dyrefabler, hvor der ikke bare skelnes mellem det gode og det onde, men hvor nuancerne i det menneskelige følelses- og sjæleliv kommer frem. I religion fortælles der helgenberetninger om f.eks.

Frans af Assisi, der vokser op i en rig købmandsfamilie, men vælger at ændre livsstil for at hjælpe mennesker til et åndeligt rigere liv.

Al undervisning i alle fag på en Steinerskole er baseret på fortælling, der forholder sig til barnets åndelige-, følelsesmæssige-, kropslige-, kreative- og intellektuelle udviklingsstadier, og hvad, der skal fortælles for at nære barnets udvikling, er beskrevet i Steiners læreplaner. Efter 7. klasse starter fortælletemaerne forfra, men nu med fokus på forstandsmæssig og intellektuel bearbejdelse. ”Når vi fortæller, må der aldrig være en bog mellem 34 Friskolebladet 3, 26. marts 2016

Lærer Saskia Haas.

børnene og os, det virker forstyrrende, og vi lærere mister det nærvær, hvor vi kan ”aflæse i børnenes øjne”, om vi nærer dem. Det er rigtig vigtigt, at vi vælger fortællinger, der appellerer til de fire temperamenter: ”Melankolikeren, flegmatikeren, kolerikeren og sangvinikeren. Hvis vi i en periode vælger at fortælle mange blodige og krigeriske fortællinger, svigter vi melankolikeren, der følelsesmæssigt ikke næres med den type fortællinger, og omvendt har kolerikeren behov for blodige og krigeriske fortællinger. Jeg vil gerne understrege, at ingen børn kan inddeles i ét temperament, men det er vores erfaring, at hvert enkelt barn udviser en følelsesmæssig adfærd, der overvejende passer til et af temperamenterne. Vi arbejder bevidst med, at en døgncyklus med dag og nat, giver børnene mulighed for at ”fordøje” fortællingerne, og hver morgen indledes med genfortælling af den fortælling, der fortaltes dagen før, og genfortællingen er en dialog mellem lærer og elever”, fortæller Saskia.

Det er de traditionelle kulturhistoriske fortællinger, der er væsentlige i Steiners læreplan, og de fraviges ikke, hvis man vil opfylde den didaktik og pædagogik, der bygger på Steiners filosofi. Når andre fortællinger og litteratur inddrages, er det som supplement til de grundlæggende fortællinger.

Klassisk fortælling, fantasihistorier og dialogisk fortælling på Bordings Friskole ved skoleleder Mogens Krabek ”Fortælling fylder meget på Bordings Friskole, en arv fra Frede Bording, som vi helt bevidst fører videre, så længe vi synes, det giver mening, og hvis vi ikke havde den mundtlige fortælling, ville skolens værdigrundlag ikke give mening. Vi har 2 til 4 ugentlige fortælletimer fra 0. til 6. klasse, hvor der står fortælling på skemaet. Fortællingernes indhold er baseret på en fortællekanon”, siger Mogens.

Fra 1. til 4. klasse fortælles eventyr, myter, bibel-, verdens- og nordens historie, der defineres som vores kulturs grundfortællinger; det er Det Gamle og Nye Testamente, nordisk mytologi samt græsk og romersk mytologi. Det ligger ret fast, hvad der skal fortælles, men der er plads til, at læreren kan supplere med selvvalgte fortællinger inden for hvert område.

Nordens historie fortælles kronologisk fra stenalder til vikingetiden med fokus på periodernes særlige kendetegn og udfordringer. Fra 5. til 8. klasse fortsættes den kronologiske fortælling i historiefaget. ”Når vi er meget klare i vores udmelding omkring den fortællende metode, så er det, fordi vi mener, den er værdifuld for børnenes historie- og kulturforståelse. Fortællingen skaber en fortrolighed til grundfortællingerne, og de har allerede et kendskab til f.eks. Odysseen, når de på gymnasiet eller i andre sammenhænge støder på den fortælling igen. Vi har ofte diskuteret, om vi skal ændre læseplanen, men indtil videre har vi ikke fundet en bedre måde, hvis vi vil leve op til den grundtvig-koldske fortælletradition, og det vil vi, for jeg er overbevist om, at fortællingen vækker den åndelige og følelsesmæssige del af barnets sind. Fortællingen har mange fordele, en af dem er, at alle børn er med på hver deres måde. I fortællingens univers er der plads til anderledeshed, og differentieringen er helt tydelig, hvis vi lader børnene genfortælle det, de har hørt. Det kommer der mange forskellige fortællinger ud af,” understreger Mogens.

Fortællingen med dens mange elementer; handling, struktur, kronologi, højdepunkter, spændinger og ikke mindst en forløsning er en væsentlig faktor til dannelse og giver børnene erkendelse og forståelse for den verden, de er en del af. Inspirationen kommer helt klart fra Grundtvigs mundtlighed og Kolds vækkelsestanke. ”Fortællingen er blevet hypermoderne, men det er vigtigt at skelne mellem den underholdende fortælling og den dannende fortælling. En standupkomiker fortæller eller underholder publikum med sex, gør grin med sig selv og andre, en fortællegenre, der er uendelig langt fra Kolds forestilling om fortællingens værdier”, mener Mogens.

Bordings Friskole ligger ved søerne i København.

For Kold var de klassiske fortællinger tilstrækkelige til vækkelse, erkendelse og dannelse, men verden har som bekendt forandret sig voldsomt siden dengang, og for Mogens indebærer det, at der også skal være fokus på, at børnene kan fortælle. De skal kunne fortælle ”sig selv”, give udtryk for deres personlige identitet, hvad de står for, hvad de mener, og hvad de tror på; derfor skal der være rum og plads til børnenes egne fortællinger. Vi har arbejdet med, at drama skulle have indgået som fortællefag, men det er desværre ikke lykkedes endnu.

På Bordings Friskole er der kulturtime for indskolingen hver fredag. Her lægges de klassiske fortællinger langt væk. Det kan være Mogens, der på stående fod improviserer en fantasihistorie, eller det er en dialogisk fortælling, hvor to lærere fortæller. Udgangspunktet er, at de to lærere f.eks. siger ”Pimpegryden” til hinanden om torsdagen, de aftaler ikke, hvem der begynder, eller hvornår den anden tager over, så fredag morgen improviseres på livet løs. Det er altid spændende, hvordan fortællingen udvikler sig, men for Mogens er det vigtigt, at børnene oplever og indlever sig i andre fortællinger end de klassiske, og at de oplever forskellige ”fortælleskaber”. På Bordings Friskole prikker man også forældre og bedsteforældre på skulderen, så de kan fortælle for eleverne.

Friskolebladet 3, 26. marts 2016

35

Fortællinger kan skabe grobund for forståelse blandt mennesker med forskellige religioner og kulturer – om fortælling på Sjællands Privatskole, ved lærer Serife Demir ”På vores skole er fortællingen helt central. Fortælling er indskrevet i værdigrundlaget med særlig fokus på fagene religion og tyrkisk. Vores fælles grundlag er det muslimske livssyn og den tyrkiske kultur helt generelt, det betyder dog ikke, at fortælling er udelukket fra andre fag.

Fortælling er i vores forståelse identitetsskabende, at kende og få indsigt i sin egen religion og kultur er medvirkende til, at børnene får forståelse for, at andre religioner og kulturer har lige så stor værdi for de mennesker, som vores har for os, frihed til at tilhøre forskellige religioner og kulturer går begge veje,” understreger Serife.

På Sjællands Privatskole bygger undervisningen i religion og tyrkisk på fortælling i langt de fleste undervisningstimer. I religion er profeten Muhammeds livshistorier centrale både som tilgang til religiøs forståelse, og som moralske og etiske pejlepunkter i forhold til identitetsdannelse. ”Det er sjældent, en fortælling ”står alene”, for det er vanskeligt umiddelbart at forstå hensigten med fortællingen; derfor samtaler vi med børnene eller dramatiserer handlingen, i det hele taget bruger vi mange kreative udtryksformer, når en fortælling tolkes ind i en nutidig sammenhæng. Vi stiller altid spørgsmål til børnene; hvorfor mon den fortælling står i Koranen, og hvordan tror I, den kan forstås i 2016, og hvad kan den betyde i jeres liv? Når vi f.eks. fortæller om den søjle, der handler om pilgrimsrejsen, så får den først betydning, når den giver mening, og det gør den først, når vi har bearbejdet den ved samtale og handling,” fortæller Serife.

De børn, der går på skolen, er alle født i Danmark, men har en religiøs og kulturel baggrund fra Tyrkiet. Derfor har undervisningen i religion og modersmål en meget central betydning, for kun ved at forstå og definere sig i sin egen kultur er man i stand til at respektere andres levevis. Serife fortæller, at det ikke bare er islamisk tro, der formidles til børnene. I forbindelse med helligdage får børnene selvfølgelig fortalt om de muslimske – men også om de kristne helligdage, og hvad de betyder for kristne mennesker. ”Det er vigtigt, at vi kender hinandens kultur og religiøse fortællinger, for at vi kan forstå og respektere hinanden,” understreger Serife.

Hvert år mødes en gruppe modersmållærere for at planlægge, hvilke forfattere og andre begivenheder, der skal sættes særlig fokus på i det kommende skoleår. Den 36 Friskolebladet 3, 26. marts 2016

tyrkiske forfatter Nasreddin Hoca, der levede i 1300tallet er altid en del af fortællekanonen, han er lige så kendt i Tyrkiet som H.C. Andersen er i Danmark. Serife fortæller, at de fortællinger, der indgår i tyrkiskundervisningen ofte bringes med i danskundervisningen, hvor børnene drager paralleller til den danske litteratur og dermed får en forståelse for ligheder og forskelle i de to kulturer.

Der fortælles i alle timer i tyrkiskundervisningen. Udover det årlige tema fortælles der generelt om tyrkisk kultur; digte, litteratur, drama, historiske begiLærer Serife Demir venheder, arkitektur og Birte Fahnøe Lund. og meget mere. ”Når vi vælger fortællinger, er det vigtigt, at de har et budskab, vi kan tale med børnene om. Det kan f.eks. være temaer om næstekærlighed, om at hjælpe hinanden, om jalousi, om ærlighed og respekt. For at uddybe temaerne spiller børnene ofte rollespil, hvor de får mulighed for at vise, hvordan de forstår og tolker de enkelte

temaer. Vi lægger også rigtig meget vægt på at fortælle om både tyrkiske og danske mærkedage og væsentlige begivenheder til morgensamling, hvor alle elever er til

stede, for uden kendskab til begge kulturer er det umuligt at opbygge respekt for forskellighed, ” siger Serife.

Fortælling er herredømmefrit område og ligeværdigheden i fortællingen styrker fællesskabet – ved Paw Møller, lærer på Frederiksberg Friskole Man skal holde af og brænde for det, man fortæller, være tro mod sig selv og lade være med at vælge de eventyr, sagn og myter, der kan virke lidt frastødende på fortælleren. En fortælling føles kun autentisk på børnene, hvis de mærker lærerens engagement”, siger Paw. På Frederiksberg Friskole er der udarbejdet en decideret fortællekanon, hvor formål og indhold er nøje beskrevet.

Paw fortæller, at det er overvejende positivt, men kan komme til at virke lidt bremsende for spontanitet og nytænkning; derfor sætter han stor pris på, at indholdet tages op til diskussion med jævne mellemrum. ”Jeg fortæller mest i de små klasser. Jeg har 4 ugentlige fortælletimer i børnehaveklassen, og de er vidunderlige at fortælle for. De får fortalt folkeeventyr, men der er også plads til at fortælle om årstiderne og mærkedage som f.eks., hvorfor vi fejrer fastelavn, påske og pinse. I børnehaveklassen har de emne om Grønland, og det er helt naturligt, at jeg fortæller grønlandske myter og sagn for børnene i emneforløbet,” fortæller Paw. På friskolen fortælles der i fagene historie og religion på alle klassetrin (børnehaveklasse til 7. klasse). Historien fortælles kronologisk og begynder med stenalderen i børnehaveklassen og slutter med verdenskrigene i 7. klasse.

Selv om det er fortællingen, der er i centrum, er religionsog historieundervisningen dialogbaseret. Når der fortælles eventyr, myter og sagn er det lærerens fortælling, der står alene. ”Når fortælling har fået så central en plads på Frederiksberg Friskole, så er det, fordi vi er en grundtvig-koldsk friskole, og vi er overbeviste om, at fortællingerne medvirker til at ”kaste lys” over menneskelivet; alle kan genkende noget af sig selv i fortællingerne, og de medvirker til identitetsdannelse og forståelse af vores og andre kulturer.

Fortællingerne fæstner sig i barnets sind, og jeg har flere gange oplevet, at børnene er kommet til at tænke på en særlig fortælling, de kunne spejle sig i eller identificere sig med i forbindelse med en bestemt begivenhed i deres liv”, fortsætter Paw. For Paw er det vigtigt, at fortælleren erkender, hvor kraftfuld fortællingen kan indvirke på et barns følelser og fantasi, derfor skal formidlingen være troværdig og velovervejet, det giver ingen mening at gøre børnene angste og utrygge. Begreberne etos, patos og logos er gode

pejlemærker, når der fortælles. Etos står for fortællerens troværdighed og respekt i forhold til tilhørerne, patos appellerer til stemningen hos tilhørerne, fortælleren skal være engageret og meget gerne få tilhørerne til at føle, at de kan spejle sig i fortællingen, og logos appellerer til fornuften og forstanden. ”Fortællingen er et herredømmefrit område, der er ingen krav om at måle eller veje, hvad det enkelte barn har fået ud af det fortalte. Børnene er ligeværdige og skal ikke konkurrere eller præstere noget. Fortællingerne skal nære børnenes fantasi og følelser, og med tiden bliver forståelsen tydeligere for barnet,” siger Paw. På Frederiksberg Friskole er der som nævnt tradition for, at fortællingen ”står alene”, den bearbejdes ikke med dramatiseringer, rollespil eller andre kreative aktiviteter, men virker i barnets sind. Det betyder selvfølgelig ikke, at børnene ikke må stille forståelses- eller opklarende spørgsmål til læreren. ”Det, der også gør fortællingen værdifuld, er, at her er vi sammen om noget væsentligt, der er ingen forstyrrende elementer, der er stilhed, opmærksomhed og selvfølgelig en forventning til fortælleren om at ”levere” en god fortælling, men lige så vigtigt er det, at børnene kommer til at føle et medansvar for, at fortælletimen forløber godt, at de udviser respekt for hinanden og for fortælleren, det er vigtige værdier at have med sig fremover”, mener Paw. Friskolebladet 3, 26. marts 2016

37

Guds Kjærlighed og Danmarks Lykke I den Tid var det, at det gik op for mig, hvorledes man skulde holde Skole for Børn, for at naae det Maal, at faa dem saaledes oplivede og give dem en saadan Lyst, Drift og Kraft, at man kunde faa dem til at troe paa Guds Kjærlighed og Danmarks Lykke, og at arbeide derfor saa godt, som man efter fattig Lejlighed Af Carsten Oxenvad. kunde.

Seminarielektor University College Lillebælt

Der var Vennemøde i København. I 1866 var det tredje gang dette møde blev afholdt i forbindelse med Grundtvigs fødselsdag og på mødets andendag, den 11. september, havde Grundtvig … bedet Kold, den menneskelige og folkelige Oplysnings Hovedmand i Fyen, være så god at fortælle …, hvorledes han kom ind paa sin saa frugtbare Løbebane …

Når vi i dag læser tekster fra dengang, så er det svært ikke at snuble over sproget. Retstavningen er anderledes, sætningsopbygningen ligeså, men det vi snubler over er nok først og fremmest den overskridelse af vores privatsfære, som det 150 år gamle sprog udsætter os læsere for i dag. Mente han virkelig, at skolen skulle bygge på Guds Kærlighed og Danmarks Lykke? I dag vil der afgjort lyde protester imod en sådan skole, men det var ikke desto mindre Kolds – og Grundtvigs – faste overbevisning, at netop dette var det eneste rette og solide fundament at bygge skole på.

I sit oplæg til Kolds tale siger Grundtvig: Hvad jeg idag ønskede, at talen i Venne-Kredsen især maatte komme til frit at dreie sig om, er den menneskelige og folkelige Skolesag, som også i christelig Henseende er højst vigtig for hele vort Liv i denne Verden, … Begreberne sidestilles – det menneskelige og det folkelige, det kristelige og vort liv i denne verden. Skolesagen har brug for begge synsvinkler for at give et komplet billede af det menneskelige – det, som skolen skal kaste lys over.

Hvorfor er det så svært overhovedet at tale om religiøse emner i dag? Der er flere årsager, men en af dem er, at de monoteistiske religioner har det problem, at deres grundlag er absurd i den moderne verden. Når der kun er én Gud, kan der også kun være én sandhed, men denne ser åbenbart forskellig ud fra hver af de tre monoteistiske religioners synsvinkel. Hvad der måske kan forbavse i dag er, at Gud var lige så besværlig at få styr på for 150 år siden. Grundtvigs liv er langt hen ad vejen en kamp for at få styr på netop dette – forholdet mellem det kristelige og det almenmenneskelige. Omkring 1825 lykkedes det for ham at få styr på, hvad kristendommens grundlag er, en afklarethed der blandt andet viser sig i hans enorme produktion af salmer. Det er imidlertid en anden erkendelse, den der udspringer af spørgsmålet 38 Friskolebladet 3, 26. marts 2016

Dalby Friskole, valgmenighed og forsamlingshus.

om, hvorvidt der findes sandhed udenfor kristendommen, der gør Grundtvig til den kæmpe i dansk ånds- og kulturliv, han i dag er anerkendt som. Sandheden er først og fremmest i verden, og det er muligt for os alle at lede efter den – hvis man da ikke først har fået lukket sine øjne og stækket sin nysgerrighed gennem udefrakommende docerede sandheder. Det drejer sig om at være menneske og som menneske at søge efter den sandhed, der er i verden. Hvis sandheden så er i kristendommen, hvilket den er for Grundtvig, så vil vi, fordi vi søger efter sandheden, finde den og erkende den der. Denne erkendelse er imidlertid helt umulig, hvis præmissen for vores søgning er, at kristendommen er sandheden. Den præmis kan derfor ikke være skolens grund – den frie ubundne tanke, længslen efter sandheden, må være erkendelsens grundlag.

Men det var lige præcis det, den ikke var, da den unge seminarist Christen Mikkelsen Kold blev sat til at undervise efter Balles Lærebog. I lærebogen er kristendommen den første sandhed, derefter kommer alle de andre og mindre sandheder – som der står i en anmærkning til begrebet Verden i lærebogen: Foruden Solen og Maanen,

see vi paa Himlen en stor mængde Stierner. Iblandt disse ere nogle, som kaldes Planeter, hvilke er ligesaadanne runde Kloder, som vor Jord, og rimeligen bebos af mange slags Skabninger. … [Illustration: Balle side 4] En didaktisk tænkning, der først docerer de teologiske sandheder og derefter udleder de naturvidenskabelige heraf! Det går ikke og Kolds svar bliver en anderledes didaktik byggende på fortællingen. Fortællingen er anderledes, fordi den sætter tilhøreren fri til at lytte, til at skabe billeder og sammenhænge. Også for Kold er den frie ubundne tanke den første, men hans vej til denne erkendelse er helt anderledes end Grundtvigs.

I talen ved Vennemødet beretter Kold om sit møde med den omvandrende prædikant Peter Larsen Skræppenborg og dermed med den kærlige Gud … Men en dag gjorde Peter Larsen Skræppenborg mig opmærksom paa at Vor Herre elsker Menneskene, og det var forskrækkeligt, at jeg ikke havde faaet det at vide alt den Tid jeg havde været til. … Tidligere troede jeg, at Gud var en Politimester, en streng Skolemester, som passede paa naar vi gjorde Ondt, for at han kunde give os et godt Ørenfigen, men nu gik det op for mig, at Gud elskede Menneskene og mig, og saa fornam jeg, at jeg ogsaa elskede Menneskene, det var vel i ringere Grad, men jeg elskede dog mig selv, og glædede mig ved, at Gud elskede mig [mine fremhævelser].

Kold fortsætter sin beretning med at beskrive, hvilken forandringens kraft han nu gik ud i livet med. Politimesteren havde opgivet sin overvågning af ham – han var fri!

Denne personlige guds- og kærlighedserkendelse har også en politisk dimension, der måske virker særlig stærkt i kredse, der er præget af det grundtvigske kristendomssyn, hvor det centrale ikke er kirken som institution, men menigheden som bekendende forsamling – fællesskabet – der er grundpillen. Disse kredse ventede ikke på handling fra lokale eller statslige myndigheder. De byggede selv deres børneskoler, højskoler og andelsmejerier og tog på den måde ansvar for eget og fælles liv. Nogle steder byggede de også deres egen kirke og ansatte selv en præst. Disse mennesker havde, med baggrund i Guds kærlighed til dem, fået modet til at være frie mennesker. De havde taget ansvar for deres eget liv, for deres fælles liv og taget ansvar for deres forhold til Gud. Hvem skulle da kunne bringe dem i tvivl – i hvert fald ikke staten.

Det er derfor ikke underligt, at Kold driver skole på Guds Kærlighed, for det er netop den frihed, der, som Grundtvig senere udtrykker det, giver lyst og lykke til, at gøre gavn, som Gud det vil, på allerbedste måde.

Guds Kærlighed er altså baggrunden for den frihed, der er nødvendig både for at erkende- og for at handle i verden. Men Danmarks Lykke? Det virker som et nationalromantisk levn, der ikke er gangbart i en globaliseret verden. Spørgsmålet er, hvad begrebet betød, da Kold bruger det i Venne-Kredsen? Kold var som ung blevet folkelig vakt, og han peger selv på Ingemanns historiske romaner som den kilde, hvoraf vækkelsen udsprang. Men folkelig vækkelse er ikke nødvendigvis ensbetydende med national selvtilstrækkelighed.

Også her er Grundtvig den, der har arbejdet med begreberne og fået skilt dem ud fra hinanden.

I Grundtvigs univers er der en sammenhæng og en udvikling imellem person-lighed, folke-lighed og menneske-lighed Vi må starte i det nære, med at udvikle os selv, vores identitet, som en senere tid kalder det. Først når du har set dig selv, kan du se dig i forhold til de fællesskaber, som du indgår i. Fællesskaber som din familie, skole, by, land og det folk, du er en del af. Hvad binder et folkelige fællesskab sammen? Det gør historien, traditionerne, religionen – men først og fremmest sproget!

Det er sproget, der gør det muligt at tale om fortiden og, endnu mere fantastisk, gør det muligt at drømme om fremtiden. Denne forståelse af sammenhængen mellem folk og sprog er central for Grundtvig, og han indsnævrer ikke det folkelige til kun at omfatte det danske. Under den værste folkelig krise, borgerkrigen i 1848-50, gør han i sit blad Danskeren, opmærksom på, at i Tydskland er Tydsk det Folkelige og at tysk folkelighed dermed er lige så naturlig og lige så vigtig som dansk. Det enkelte folk er nemlig slet ikke det centrale. Folket, eller folkeånden, er bare en lokal manifestering, en lokal sproglig iklædning af det vigtigste, det fællesmenneskelige. Over folkeligheden står menneskeligheden – Guds … experiment, der viser hvorledes Aaand og Støv kan giennemtrænge hinanden.

Kold var en provokation i sin samtid. Hans skole, der beskæftigede sig med Sandhed og Virkelighed og det gennem en Undervisningen afpasset efter børnenes Evner og Trang, var helt anderledes end den herskende skoletradition, og den er stadig værd at lade sig inspirere af. At den byggede på Guds Kærlighed og Danmarks Lykke, lød nok ikke så provokerende dengang, som det lyder i dag.

Skulle jeg starte en skole i dag, ville jeg da også vælge et andet grundlag, nemlig friheden til at træffe fremtidsansvarlige valg. Udtrykt i Kolds sprog burde grundlaget for en sådan skole i en global verden måske være: Guds Kjærlighed og Verdens Lykke.

Friskolebladet 3, 26. marts 2016

39

En undervisning, der skal opnå den hensigt at danne og beånde, må ikke melde sig med en forud lagt plan, en afstukket og afpælet vej, som børnene må følge til målet. Den må meget mere tage hensyn til børnene og navnlig til, hvad der rigtig fornøjer dem, glæder og opløfter dem, og hvad der finder indgang hos dem.

Kold, kvinder og nye friskoler Christen Kold har tilsyneladende også spillet en vigtig og ganske upåagtet rolle for kvindesagen i Danmark. Når han var ude og talte ved møder om børneskolen, var han ikke glad, når der bare sad ”kloge og kolde mænd og lyttede”. Når der skulle startes nye friskoler, ville han kun komme og tale, hvis også kvinderne var til stede. ”En sådan sag kræver daglige ofre, og deri er mænd ikke de stærkeste”, sagde Kold.

Frittershow

På Ådalskolen opfører børnene i SFO’en hvert år et ”frittershow” for et velvilligt publikum bestående hovedsageligt af forældre og søskende. I år optrådte figurer som Th. Blachman, Chili-Claus, Smadremanden og mange andre.

Her har Mathilde fået lagt makeup og venter på at få kostumet på, inden hun gi’r den gas på scenen sammen med ca. 100 andre børn fra friskolens SFO.

40 Friskolebladet 3, 26. marts 2016

– til morgensang i børnehøjde, til forældremøder eller pædagogiske møder om Christen Kolds fascinerende liv og virke i 200 året for hans fødsel.

Christen Kolds mål med skolen var bl.a. at at gøre børnene glade for livet, så de fik lyst til at lære, mod til at udleve drømme og selvstændighed til at være aktive medborgere.

Hvis I er interesseret, kan I henvende jer til: Birte Fahnøe Lund e-mail: bifalu@post6.tele.dk

skitur 2017

Unitas

Sverige Norge Tjekkiet ** Østrig Tyskland *, ** Italien Lichtenstein

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed | ærlighed | tryghed

fra kr. 1.155 fra kr. 1.455 fra kr. 1.720 fra kr. 2.145 fra kr. 2.275 fra kr. 2.375 fra kr. 2.995

Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.unitasrejser.dk Få tilsendt udvalgte nyheder som den første

* inkl. skileje og liftkort ** inkl. forplejning

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Niels, Vini, Anders og Klaus Skoleafdelingen

Friskolebladet 3, 26. marts 2016

41

Christen Kold som parforholdsterapeut En personlig refleksion Af Maria Boesen Cand. pæd. og journalist

De færreste ved måske, at Christen Kold, udover at være pædagogisk tænker og praktiker, også fungerede som parforholdsterapeut. Det gjorde han heller ikke direkte, men i sine skrifter har han flere bud på forældrenes rolle – både i forhold til børneopdragelse – men også i forhold til hinanden.

Jeg vil i det følgende betone vigtigheden af, at forældrenes indbyrdes forhold fungerer. For at være noget for sine børn mener jeg nemlig først og fremmest, det er vigtigt, at forældre er noget for hinanden. Lad mig inddrage et længere citat af Kold – dels for at underbygge min påstand og dels for at illustrere, at Kolds tanker også i forhold til parforhold stadig er aktuelle. ’En ung stor gårdmandssøn ægtede en pige fra et lille hus. I førstningen tænkte hun på at gøre ham lykkelig, som han også tænkte det samme for hende. Deres hus var da et lille himmerig ved den medfødte kærlighed, de havde til hinanden. Men siden slap kærligheden op for dem, hver af dem fandt sig selv, og da gjorde egenkærligheden deres hus til et lille helvede.

Hvor bliver 'poesien' af? spørger man. Hvad bliver det til med hjertets drømme? Hvorfor bliver ægte-

42 Friskolebladet 3, 26. marts 2016

skabet mon så fattigt efter en dejlig kærestetid? Ja, hvorfor? Fordi ægtefolkene selv bærer 'poesien' ud.

Hvem der har råd til det, holder ammer og barnepiger til deres børn, og siden holder de lærere til dem, eller lader skolen om, hvordan børnene åndeligt og hjerteligt skal opfostres. Så lever ægtefolkene for sig selv i stedet for at leve for deres børn, lever for selskabelighed eller for at skrabe sammen, bygge hus, pynte sig selv – og det er der ikke meget ynde i, lige så lidt som i at sidde og læse kærestebøger. Det er et dumt og usundt liv.

Den ene slægt lever her i verden for at skulle fostre den anden, og det er der ’poesi’ (sandhed, godhed og skønhed) ved; det er skønt, når virkelig den ene slægt således lever for den anden.

Det er mageligere, når forældrene kan lade ammer om at våge over det syge barn og tage sig af det. Det er mageligere at lade lærerne om børnenes åndelige og hjertelige udvikling. Men man kan ikke både pleje sin magelighed, og hvad det ellers kan være, man vil pleje, og så tillige have livsfriskhedens ynde i huset.

Det er dumt blot at ville give ti kroner for, hvad der ikke kan fås for ringere end tyve.’

En sand og virkelig undervisning, som den bør meddeles i en børneskole, er en sådan, der kan tale til den, der undervises, fordi han føler noget tilsvarende i sit indre; en undervisning, som ikke fordrer regnskab for og bekendelse om andet, end hvad vedkommende har tilegnet sig som forstandens og hjertets ejendom.

Poesien – det sande, det gode og det skønne opnås, når den ene slægts primære opgave består i at fostre den næste slægt, siger Kold. Det kan godt være, at de færreste holder ammer i dag. Men barnepiger, au-pairs og rengøringshjælp er der mange, der har. Mange er også begyndt at købe deres dagligvarer på nettet. Dette skulle så alt sammen være et godt tegn. Argumentet er nemlig, at hvis man betaler sig fra disse ting, får man mere tid til sine børn. Men er det sandheden? Er det ikke bare et stort selvbedrag, der handler om at undskylde overfor sig selv, at både mor og far hver især har så travlt med karrieren, så deres børn i virkeligheden kommer i anden række? Det er jo ikke dig, der henter dine børn fra skole, hvis du får au-pairen til det. Og hvad med parforholdet – hvornår er der egentlig tid til det? Mellem kl. 21-22, hvor madpakkerne skal smørres, og trætheden overmander en, så man ikke har energi til at høre om sin partners dag?

Som det er nu, ender 46% af alle ægteskaber i skilsmisse. Hvorfor mon? Kunne det have noget med manglende tid til hinanden at gøre? Har vi for travlt med at leve for selskabelighed, skrabe sammen, bygge hus og pynte os selv? Selv om det kræver en del selverkendelse, er svaret oftest ja! Dertil er det altopslugende arbejdsliv for både mænd og kvinder siden Kolds tid kommet ind i familien.

Den danske filosof Ole Fogh Kirkeby taler om en stigende erotisering af arbejdslivet. Vi forelsker os i vores arbejde. Det kan være en besættelse af selve arbejdsopgaven, af sin egen performance eller i det at kunne koordinere, organisere og udvikle andre folks kompetencer.

Når en stor del af ens tid går med arbejdet, ofte også både om aftenen og i weekenden, mindskes tiden til parforholdet og til samværet i familien. Poesien bliver båret ud.

Ligeledes er der en stigende tendens til at leve for selskabelighed. Vi skal være selskabelige på vores arbejde.

Vi skal løbe DHL-stafet og på overnatningsseminarer med vores kollegaer. Når vi så skal lave noget sammen med forældregruppen i vores børns klasser, så er det ikke længere nok at lave arrangementer, der handler om at samles om og med vores børn. Nej, der skal være forældrefester – helst uden børn.

Hvis forældre hele tiden skal pleje deres magelighed,

og hvad det ellers kan være, de vil pleje, så kan de ikke have livsfriskhedens ynde i huset. Det kan nemlig ikke lade sig gøre, samtidig med at man lige skal løbe en halvmarathon eller til endnu et festligt arrangement – uden børn.

Man kunne også fristes til at spørge, hvorfor vi har så travlt inden for så mange områder samtidig? Den polske sociolog Zygmunt Bauman karakteriserer det senmoderne samfund som ’den flydende modernitet’. Det er et samfund, hvor intet længere bibeholder den samme form ret længe ad gangen. Bauman taler derfor også om ’den flydende kærlighed’. Han erklærer den romantiske forestilling til døden os skiller, for forældet. I det moderne forbrugssamfund forbruges kærligheden som så meget andet.

Hvis den ene slægt skal leve for at fostre den anden, kræver det masser af tid. Det kræver tid til at lære hinanden at kende og til at anerkende hinanden. Børn har brug for at få fortalt historier og få svar på alle de mange store og små spørgsmål, de har til livet. Præcis som forældre har brug for at snakke sammen og kende til hinandens hverdag og hinandens tanker, har barnet brug for at kendes som det individ, det er, af forældrene.

Lige for tiden er der modtendenser til det pulserende (arbejds)liv. Et af tiltagende er gruppen ’Familiepolitisk netværk’ på Facebook, der har eksisteret i 1½ år og pt. har 3.317 medlemmer. Medlemmerne i gruppen er repræsentanter fra både organisationer, partier og faggrupper – men der er også en masse forældre.

Gruppen ønsker at debattere familiepolitik og sætte det på den politiske dagorden for at få en bedre balance mellem familie og arbejde. Nogle af temaerne, som debatteres, er forældres stressniveau, bedre mulighed for at arbejde på deltid, når børnene er små, deling af et fuldtidsarbejde og halvdagspasning i dagsinstitutionerne.

Hvis noget af det, som denne gruppe arbejder for, bliver realiseret, kan det være, at der er større chance for, at poesien ikke bliver båret ud.

Hvis der skal være plads til poesien og hjertets drømme, så må det holdes i live og plejes af ægtefolkene selv. Om det ligefrem skal på en politisk dagsorden, ved jeg ikke.

Men Christen Kolds ord kunne godt være sagt af en parforholdsterapeut den dag i dag.

Friskolebladet 3, 26. marts 2016

43

Dampvognen Kold som poet og Erik Grip

Følg med på facebook 4 vigtige sider 1. Dansk Friskoleforening 2. De frie Grundskoler 3. Kurser 4. Åben Skole

EftErskolEn for musik og tEatEr

IKSMINDE Ligeværd

Lars Thorkild Bjørn

Tarmvej 73 | 6880 Tarm | Tlf. 97 37 41 88

ERIKSMINDE EFTERSKOLE

Oplevelser for livet

www.eriksmindeefterskole.dk

Nord-­‐Samsø Efterskole 8. – 9. – 10. Klasse Billedkunst Medie Musik Performance Friluftsliv og sejlads

Teateruge, fællesskab, s proguge, natur, oplevelsestur, s trandlejr, udlandstur, linjefagsuge, s ol og vind.

Ring på tlf: 86596500 efter information eller klik ind på www.n-­‐s-­‐e.dk

44 Friskolebladet 3, 26. marts 2016

VI

Erik Grip har skrevet sig ind blandt en af landets fineste fortolkere af dansk lyrik først og fremmest gennem indspilningerne af Frank Jægers digte. Det, der virkelig gjorde Grip kendt i de frie skoler, var, da han i 1983 udgav melodier til Grundtvigs tekster. Samme dag som pladesalget begyndte, optrådte Erik Grip på Grundtvigs Højskole i Hillerød, og siden har han sunget Velkommen i den grønne lund overalt i Danmark.

Da jeg i sin tid lavede min billedfortælling om Christen Kold, spurgte jeg Erik Grip, om han havde lyst til at lave melodier til nogle af Kolds digte.

Gennem 25 år har jeg haft mulighed for at præsentere Grips sange for publikum i min multimedie-fortælling om Kolds liv.

Friskolebladet har i anledning af Kolds fødselsdag fået tilladelse af Erik Grip til at offentliggøre noderne til digtet om hans togrejse fra Berlin.

Sangen vil i øvrigt komme i den jubilæums-CD, som Grip er i færd med at forberede. Læs mere om Erik Grips produktioner på: grip.dk

www.vostrupefterskole.dk

For 100 år siden offentliggjorde min oldefar friskolelærer Knud Rasmussen, Sødinge, nogle af Christen Kolds digte i Højskolebladet. Andre digte blev kendt ved Gyldendals udgivelse af Kolds dagbog Rejsen til Smyrna.

Kold var ikke nogen stor poet, men digtene vidner om hans gode iagttagelsesevne og længsel efter Danmark.

ER

Kunst

Menneskeliv

Bevægelse & kreativitet

mellem Berlin og Kötche som komponist og sanger.

Kold gik meget, han besøgte Grundtvig i København og gik til fods fra Fyn. Tidligere var han gået fra Italien til Thisted efter at have forladt Tyrkiet.

Men han nåede også at køre i tog:

Dampvognen mellem Berlin og Kötche

Erik Grip

"Tirsdag morgen 18. okt. ankom vi tidlig nok til enden af Berlin, hvor jernbanen begynder, som går til Leipzig.

Vognen var som en god omnibus. Følgende rim som jeg gjorde på vognen vil tjene til beretning for i dag": Tys, nu brøler den kulsorte dværg.

Nu er vi jo vistnok ved Wittenberg.

Mon det er ånden af munken så stærk, Der endnu som før standser jætternes værk?

– huh – huh – vi farer videre fort!

Luther du hviler, din ånd ser kun ned På vor store forfængelighed.

Ej teser på Wittenberg kirkedør Kan bringes i ånde som før.

– huh – huh – vi farer videre fort!

Hvor vi dog farer afsted som en pil!

Se, har vi dog ikke kørt en mil ?

Se ikkun der ! - nej, nu er det forbi!

Det var nok et hus med en skildvagt i.

– huh – huh – vi farer videre fort!

Så, der kommer et lokomotiv!

Ret som et lyn der suser forbi.

Bare det ikke får fat i os, Så vil det give et ordentlig ross.

– huh – huh – vi farer videre fort!

Herre ! Hvor er din godhed stor Selv mod denne din faldne jord!

Tvende maskiner er nu spændt for, Hurtigt nu går det – surr – surr, – huh – huh – vi farer videre fort!

Christen Kold, 1842

Friskolebladet 3, 26. marts 2016

45

På sporet af Christen Kold på Lille Egede Friskole - et spørgsmål, der forfølger mig…

Da jeg var helt ny i tillidshvervet som formand for Lille Egede Friskole i foråret 1993, blev jeg efter nogle få formandsdage ringet op af daværende redaktør for Friskolebladet, Lars Skriver Svendsen, der stillede mig spørgsmålet: ”Hvorfor er Lille Egede Friskole 'grundtvigsk præget' og ikke 'grundtvig-koldsk'? Jeg følte mig som ”Bambi på glatis” stillet overfor det vanskelige spørgsmål. Jeg blev i Friskolebladet den gang blandt andet citeret med: ”På Lille Egede Friskole forkyndes der ikke kristendom, men der fortælles bibelhistorie”.

Et par år efter sagde lærer og friskoleforsker Dorte Thirslund til mig over køledisken i Brugsen, at hun og jeg havde en væsentlig opgave foran os – nemlig at beskrive Christen Kolds betydning for Lille Egede Friskole. Dorte var også forælder på Lille Egede Friskole den gang.

18 år senere i foråret 2011 kontaktede Gertrud Friedrichsen Friskolearkivet for at rådføre sig om, hvordan hun kunne få en kopi af ”Kold-billedet” til foræring til Lille Egede Friskole, så det kunne hænges op ved siden af Grundtvig som afrunding på sin sidste fællesfortælling som lærer på skolen.

Nu i ”Kold-året” blev det oplagt at tage spørgsmålet op igen og forsøge at besvare det? Og en lille Odyssé udi 'grundtvigsk præget' på Lille Egede Friskole har affødt spændende research med møder, samtaler med implicerede parter og med grundige studier i skolens jubilæumsskrifter.

Min åbning til spørgsmålet blev en samtale med Gertrud Friedrichsen, der var lærer på Lille Egede Friskole fra 1977 frem til 2011. Som ansat var Gertrud oftest den, der fortalte om ”årets traditioner og højtider”, og Gertrud fortæller stadig både i børnehaven og i friskolen. Gertrud og jeg blev enige om, at en artikel om ”Kold på Lille Egede” må fortælle om skolens første år og om sporene af Kold op igennem tiden.

Der skal ikke herske tvivl om, at Christen Kolds betydning for Lille Egede Friskoles oprettelse som for oprettelsen af mange andre friskoler landet over både var direkte og stor.

På Vestsjælland blev Lille Egede Friskole en af de første friskoler, og blandt initiativtagerne var gårdejer Christian Rasmussen, der igennem sin opvækst på Langeland havde oplevet de gudelige vækkelser, der kom til Langeland fra Fyn. Husmand Niels Kristensen, hvis børn døjede med udenadslæren på skolen i Gryderup, blev ham, der sammen med Christian Rasmussen fik kontakt med

46 Friskolebladet 3, 26. marts 2016

Af Lis Toelberg

Souschef Ursula Fiedler og Skoleleder Anny Bakmand hænger Kold op. Billedet er en gave fra Gertrud Friedrichsen ved hendes fratrædelse.

gdr. Christian Hansen, der havde begyndt en friskole i Vejstrup på Fyn. Chr. Rasmussen fortalte dem om sine erfaringer med friskolen, og de to mænd fra Lille Egede besluttede, at de måtte tage til Dalby og tale med Christen Kold. Besøget hos Kold betød, at de fik de gode råd, der blev grundlaget for, at Lille Egede Friskole begyndte den 3. maj 1859.

Den første lærer, Hans Hansen, havde været elev på Kolds højskole i Dalby, han blev af Kold sendt til Lille Egede, hvor han var lærer i 2 år. Hans efterfølger blev seminarist Dalsgård Pedersen, der kun var lærer ved friskolen et år.

Igen fik Christen Kold en henvendelse fra kredsen omkring Lille Egede Friskole, der bad ham om at finde en ny lærer til dem. Denne henvendelse skete netop, da den 21-årige Diderik Johansen havde en alvorlig krise i sin lærergerning i Højby. Kold havde fulgt sagen i Højby og mente nu, at det var bedst både for skolen i Højby og for Diderik Johansen, at han blev forflyttet. Diderik Johansen fra Nr. Lyndelse havde været elev hos Christen Kold i Dalby i vinteren 1858-59 og Kolds hjælper i børneskolen i Dalby sommeren over i 1859. Kold sagde til sin tidligere elev:

"Ja, Diderik, De er nu engang skabt til at være friskolelærer. Nu skal de til Vestsjælland, til Lille Egede ved Korsør”. ”Nej, Kold”, sagde Diderik Johansen, ”det er en død egn, folk sover der som sten”. ”Ja, jeg ved det. Men netop derfor skal De til Lille Egede”.

På Lille Egede Friskole findes endnu det sidste brev i sagen fra Kold til Diderik Johansen.

”Begrebet grundtvig-koldsk har ikke gammel rod i friskoleverdenen, og hvis vi iværksatte et undersøgelsesarbejde, skulle det ikke undre mig, hvis det først blev almindelig anvendt helt op i 1960'erne. Hvis man læser i Bavnen, Friskolens Tidende og Friskolebladet ses det ikke hyppigt anvendt før i efterkrigstiden. At Lille Egede Friskole blev en ”grundtvigsk præget friskole” skyldes måske, at det var en anerkendt form på Sjælland, jf. Sjællandske Afdelings vedtægt fra 1910.

Diderik Johansen spurgte nogle år efter Kold, hvorfor han egentlig skulle til Lille Egede, og Kold svarede: ”Jo, det skal jeg sige Dem. Jeg kendte Dem og vidste, De havde så megen fantasi, at De kunne glæde Dem over den slægt, der skulle komme om 20 år, og at De ville formå at skabe Dem venner mellem fremmede. Derfor kunne netop De gøre arbejdet der”.

Johansen var med i krigen i ”1864”, men det er anden historie, der kan læses om i bogen: ”Fra Krigen 1864”.

Diderik Johansen var friskolelærer på Lille Egede Friskole i 36 år, og portrætterne af Sofie og Diderik Johansen blev i 2008 hængt op i gangen foran skolens samlingssal ”Valhalla”, så alle kan se deres portrætter og spørge til deres betydning for skolen.

Dette spor førte mig videre til at kontakte et af de bestyrelsesmedlemmer, der var i skolens bestyrelse i 1970´erne. Personligt har jeg altid forestillet mig, at spørgsmålet affødte en engageret værdigrundlagsdebat på skolen. Kirsten Egede erindrer: Jeg husker, at daværende bestyrelsesmedlem og forstander på Skælskør Folkehøjskole, Ebbe Lundgaard, talte i bestyrelsen om det grundtvigske og det koldske, og jeg husker også, at bestyrelsesformand, Jens Nyvang Andersen, var enig med Ebbe Lundgaard i synspunkterne. Men det affødte ingen speciel debat i bestyrelsen, og resultatet blev, at friskolen blev beskrevet i vedtægten som ”grundtvigsk præget.

Gertrud Friedrichsen tilføjer i forlængelse at Kirsten Egedes omtale af bestyrelsens beslutning, at det ikke var et spørgsmål, der nåede meget længere ud end til bestyrelsen; det var ikke noget, der fyldte i den daglige samtale hverken blandt lærerne eller forældrene. I forældreflokken kunne der måske have været en vis berøringsangst overfor spørgsmålet om ”forkyndelse”, også på Lille Egede kunne tidens venstreorienterede strømninger spores. Men værdigrundlaget kom aldrig til diskussion i skolekredsen.

Så tilbage til spørgsmålet: Hvorfor er Lille Egede Friskole ”grundtvigsk præget” og ikke ”grundtvig-koldsk”? Og nu gør vi et spring på omkring 100 år fra Diderik Johansens tid helt frem til 1970´erne, hvor ordene ”grundtvigsk præget friskole” blev indskrevet i skolens vedtægter. Til at komme nærmere på svaret har jeg søgt ”øjenvidneskildringer” fra friskolemennesker, der enten var tilknyttet Lille Egede Friskole, eller som var en del af 1970´ernes og 1980´ernes friskolelandskab.

Cecil Christensen, der var friskolelærer, skoleleder og med i hovedstyrelsen for Dansk Friskoleforening i 70´erne og 80´erne, beskriver tiden således: Der opstod et indre behov i friskolerne for at synliggøre deres rødder og få afklaret, hvad der kunne bære i samtiden. Modstanden mod forkyndelse var udpræget, og her blev det næsten over en kam besluttet at lægge vægt på Grundtvigs opfattelse af skolens opgave som en Johannes Døber-gerning. Der skulle ikke forkyndes i skolen. Denne side af Kold så vi væk fra, og om hans store betydning for hjemligheden i skolen og det afgørende samarbejde med forældrene blev betonet eller ej afhang meget af friskolens tilknytning til højskolen, der netop i disse år lagde Kold på hylden som utidssvarende”.

Og Cecil fortsætter omkring det grundtvig-koldske som begreb i friskolerne:

Marianne Lawaetz blev ansat som skoleleder på Lille Egede Friskole i 1982, og Marianne husker fra sin ansættelsessamtale: Der blev lagt meget vægt på spørgsmålet om det grundtvigsk prægede frem for det grundtvig-koldske, man havde i bestyrelsen et behov for at markere, at friskolen ikke var forkyndende, men at den afspejlede den grundtvigske glade kristendom. Det blev samtidig også pointeret, at der hver dag til morgensang skulle synges både salmer og sange og bedes Fadervor!

Marianne Lawaetz fortæller om sin tid som skoleleder på Lille Egede: Jeg ser, at den linje vi havde på skolen med morgensang, en salme, en sang og Fadervor, egentlig var en fortsættelse helt fra skolens første dage med Diderik Johansen. Og så var fortælling en selvfølgelig del af undervisningen. Fortælling var central i kristendom, vi fortalte bibelhistorie og om den nordiske mytologi m.m., og i faget historie var de gamle gudesagn den første hiFriskolebladet 3, 26. marts 2016

47

storiefortælling, og vi brugte alle de klassiske historiefortællinger som kronologisk historiefortælling. Men fortælling indgik i undervisningen i næsten alle fag.

Morten Tram Møller, der var skoleleder i årene 19932000 erindrer: Da jeg blev ansat i 1993 havde den nye bestyrelse udarbejdet et ”hvidt hæfte”, som blev det manifest, vi genopbyggede Lille Egede Friskole på. På døren til lærerværelset hang skolens første formålsparagraf, hvoraf det blandt andet fremgik: ”…det enkelte barn skal omgås efter sin Ejendommelighed… således at opdragelsen i hjemmet og i skolen så vidt muligt kan gå hånd i hånd”.

Skoledagen blev tilrettelagt således, at hver klasse havde en lærer, der underviste i fagene dansk – matematik – historie – kristendom – og folkeskolens timeløse fag som sex, cykling mv. Hele formiddagen havde klassen samme lærer, og undervisningen var tilrettelagt ud fra ønsket ”at skabe helhed”. Fantasi var et nøgleord i vores skole – uden fantasi er det indlærte blot en gentagelse af noget allerede sket. Tid til leg udvikler fantasien, og klasserne op til og med 3. klasse havde 90 minutters middagspause inden dagens sidste lektioner.

Fortællingen var en undervisningsmetode, som den enkelte lærer benyttede som en naturlig sag. Børnene skulle ikke blot lære om store opdagelser, men også om personerne, der opdagede noget. Undervisningen var båret af lærerens lyst til at formidle netop den fortælling, læreren havde valgt til dagen. Lærerens engagement smittede af på valget af emner. Vi kendte hinandens styrker og interesseområder og kunne efter behov skifte klasse for at formidle en hjertesag for en ny flok.

Vi påbegyndte et nyt Historisk Værksted for at lade eleverne føle sig ind i historien, lære ved at føle, se og lytte.

I den årlige teaterforestilling var det eleverne, der fortalte – forældrene var publikum.

Men – det var også i den tid, hvor Danmark første gang fik ringe score i internationale læsetest. Presset på målbar faglighed steg – fra forældre og PPR og i tidens skoledebat.

Lille Egede voksede i elevtal, og vi gjorde forsøg med en overbygningsgruppe. Dermed øgedes behovet for at ansætte lærere med særlige kompetencer inden for folkeskolens fagrække. Vi ansatte dygtige lærere, men også lærere uden erfaring med at bruge fortællingen som bærende undervisningsform. Der opstod i et vist omfang to pædagogiske retninger rundt om lærerværelsets bord.

Fantasien stod overfor behovet for det målbare.

Faget fortælling kom på skemaet i slutningen af 90'er48 Friskolebladet 3, 26. marts 2016

ne som en udvidelse af morgensangen en dag om ugen.

Ved at indføre fortælling som en fælles oplevelse ville vi udbygge og styrke fællesskabsfølelsen for hele skolen. En fælles oplevelse som den enkelte elev eller klasse kunne bearbejde på sit niveau. Men der lå også et ønske om at give lærerne en ugentlig oplevelse gennem fortællingen.

En oplevelse, der forhåbentlig gav mod til at benytte denne metode til formidling i de enkelte fag.

Denne linje blev videreført i Anny Bakmands skoleledertid både med fællesfortælling, med fortælling i undervisningen fra 0. til 6. klasse, og som ”Tudefag” for 7. til 9. klasse, hvor der tages ”filosofiske” spørgsmål op, der optager eleverne meget i den alder. Og et kig på det aktuelle skema på friskolen viser, at denne linje videreføres med Thomas Wimmer som skoleleder.

En Odyssé, der udviklede sig til en spændende sporjagt af Christen Kold på Lille Egede nærmer sig sin afslutning, og også besvarelsen af spørgsmålet om det ”grundtvigsk prægede” og ikke det grundtvig-koldske? Kom jeg svaret nærmere? Jeg kan konkludere, at formuleringen om det ”grundtvigsk prægede” ikke blev formuleret på baggrund af en ophedet debat hverken i bestyrelsen eller i skolekredsen. Snarere blev det sådan på grund af tidsånden, hvor det var af betydning, at Ebbe Lundgaard, forstander på Skælskør Folkehøjskole, var i friskolens bestyrelse i 1970'erne. I højskolekredse blev Christen Kold i de år

anset som værende en totalt forhistorisk personlighed, som stillede sig i vejen for en tidssvarende opfattelse af friskolen. Grundtvig derimod, han havde i de år i højskolen nærmest maoistisk ikon-status!

Alligevel er der ingen tvivl om, at Christen Kold altid har været på Lille Egede Friskole og er der endnu.

Vi finder svaret allerede inden den første friskolelærer kom til Lille Egede, nemlig i forældrenes ønske om en anderledes skole for deres børn, denne ”anderledeshed”, og det, de søgte, fandt de hos Christen Kold og i hans skolevirke, og dermed blev morgensang, Fadervor og fortælling grundstenene i skolevirket på Lille Egede Friskole.

Igennem min læsning af alle Lille Egede Friskoles jubilæumsskrifter er der to ord, der nævnes af mange forældre og af utallige tidligere elever på skolen, og det er: ”Morgensang og fortælling”. Morgensangen som den samlende, trygge begyndelse på skoledagen, og fortællingen, som det, der oplivede og oplyste, gav næring til fantasien, mod på at lære, satte kolorit på undervisningen og gav viden for livet!

Grundstenene og fundamentet var for 157 år siden morgensang og fortælling. Tidernes skiftende strømninger – de være sig politiske, undervisnings- eller værdimæssige – de stiller skiftende krav til stærkt kit til at holde fundamentet i orden.

Og kittet er skiftende tiders forældre og elever, bestyrelser, skoleledere, lærere og øvrige ansatte – det er dem, der vælger og forstærker kittet, der holder fundamentet for skolen sammen…

Christen Kold i Friskolearkivet!

Af Lis Toelberg Når de studerende fra Den frie Lærerskole er på besøg i arkivet, så er arkivalierne fra Christen Kolds første friskole i Dalby Friskole og arkivalier fra de gamle grundtvig-koldske friskoler altid en del af præsentationen. Og hver gang afføder de ældste protokoller både interesse, respekt – ja, næsten ydmyghed hos de studerende, da det umiddelbart virker meget overvældende at sidde med så gamle dokumenter foran sig og forestille sig det liv, der var på en egn for godt 150 år siden. Notaterne i protokollerne fortæller megen historie - hele slægter, der har været tilknyttet en friskole kan følges igennem mange år, og at følge sporene i slægts- og egnshistorie giver tydelige beviser på, at de brune arkivæsker rummer en verden af historie, der både er oplysende og engagerende. Og når vi taler om de gamle skoler, og på hvilket grundlag de blev oprettet, så ser de studerende altid den historiske sammenhæng fra datidens - til nutidens friskoler.

Et kig på hylderne i arkivets håndbogssamling afspejler den folkelige bevægelses historie, og bøgerne rummer dokumentation for Christen Kolds og N.F.S. Grundtvigs liv og virke. Her strækker hyldemeterne med skrevne ord af - og om Grundtvig sig væsentligt længere end de skrevne ord af - og om Christen Kold. Men håndbogssamlingen rummer stor inspiration i både udgivelser om Kold og Grundtvig, og da bøgerne i arkivet er til udlån, så er Friskolearkivet en god kilde for mennesker, der søger viden om begge de to herrer, der var så afgørende for friskolernes oprettelse.

Både arkivalierne og bøgerne i håndbogssamlingen er indsamlet

Dagbog fra Danmarks første friskole. Det var før friskolebetegnelsen slog igennem.

Arkivalier i Friskolearkivet, som holder til i kælderen på Den frie Lærerskole i Ollerup.

igennem mange år, og da Friskolearkivet blev oprettet i 1939 af bestyrelsen for Dansk Friskoleforening, var det med ønsket om, at friskolerne ikke skulle glemme deres rødder, men stadigt kunne søge inspiration i arkivet. Og den inspiration har mange søgt i arkivet lige siden. Og aktuelt i disse år anvendes arkivet af friskoler, der søger inspiration til jubilæumsskrifter og - udstillinger, ligesom studerende, forfattere og slægtsforskere søger viden om friskolehistorie og personalhistorie. Også her i 200 året for Christen Kolds fødsel bliver Kold-arkivalierne og bøgerne om Christen Kold grundigt brugt, og udover forsvarlig opbevaring er synliggørelse og anvendelse af arkivalier og bøger også et af de formålene med Friskolearkivets virksomhed, der vægtes højt i det daglige arbejde.

Friskolebladet 3, 26. marts 2016

49

En undervisning, der skal opnå den hensigt at danne og beånde, må ikke melde sig med en forud lagt plan, en afstukket og afpælet vej, som børnene må følge til målet. Den må meget mere tage hensyn til børnene og navnlig til, hvad der rigtig fornøjer dem, glæder og opløfter dem, og hvad der finder indgang hos dem.

Den 58 cm. høje Kold-skulptur fra Ryslinge Højskole, som Lars Thorkild Bjørn for mange år siden fotograferede i rugmarken ved Sødinge Friskole. Til dagligt står den ved indgangen til foredragssalen på Ryslinge Højskole.

I 1982 årbogen fra Ryslinge Højsko- cement. Som det fremgår af billedet, le skriver Torben Rostbøll om statu- står Christen Kold og fortæller, mens han læner sig op ad talerstolen med etten af Kold: en bog som baggrund for sin frie "Skolen har modtaget et udkast til en fortælling. engang planlagt større statue af Chri- Statuetten er udført af billedhuggeren sten Kold. Det har ikke været muligt Hans Larsen ved Statens Museum for at finde ud af, hvem der engang har Kunst. Statuetten har været med på 5 – 6 udstillinger helt tilbage til 1937 bestilt arbejdet, eller hvor mindesog har i de sidste mange år stået på mærket skulle have været opstillet. godsejer C.C Scavenius' kontor på Forarbejdet er en meget smuk minKlintholm på Møn. dre statue – 58 cm høj – udført i 50 Friskolebladet 3, 26. marts 2016

I september modtog vi en forespørgsel, om vi var interesserede i at modtage statuetten som en gave til skolen, og nogle uger efter kom C.C. Scavenius og forærede sin statuette til os. Vi vil gerne her sige Scavenius tak for gaven. Vi synes den ”hører til” her i Ryslinge, hvor Christen Kold i 1851 begyndte sin højskolevirksomhed. Vi har endnu ikke fundet ud af, hvor den skal stå, men I skal nok få den at se til elevmødet!"

Søgård Friskole 2008.

Brandt BRANDT revision & rådgivning

Ans Rejser

af frie skoler i hele Danmark

Mette Hjorth Revisor cand.merc.aud.

Tina Dalsgaard Revisor

Birger Hansen Registreret revisor

Vi elsker frie skoler, og kærligheden må være gengældt, da vi reviderer og rådgiver mere end 60 skoler. Hos os får du: • • • •

Personlig kontakt Specialviden Engagement Mere end 50 års erfaring – og så løser vi opgaverne ude hos Jer!

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person Specialafd. | Limfjordsvej 42 | 7900 Nykøbing Mors | Tlf. 97 72 32 44

www.BrandtRevision.dk

www.berlinspecialisten.dk

THISTED | HURUP THY | HANSTHOLM | NYKØBING MORS | FJERRITSLEV SKIVE | KOLDING | FREDERICIA | ESBJERG | AARHUS | KØBENHAVN

Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

Friskolebladet 3, 26. marts 2016

51

Anmeldelse:

Frie lærere tænker selv

- en kritisk anmeldelse af to bøger om didaktik Alexander von Oettingen: Almen didaktik – mellem normativitet og evidens. Hans Reitzels Forlag, 2016.

Per Fibæk Laursen: Didaktiske ambitioner alle elever med. Hans Reitzels Forlag, 2016. ”Elever går i skole for at lære noget […]” (Oettingen s.

91). ”Skolens formål er, at eleverne skal lære noget […]”

(Fibæk s. 118). Det nye modeord læring er ved at udradere folkeskolens overordnede formål om dannelse beskrevet som åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Spørgsmålet er, hvorfor både Alexander von Oettingen og Per Fibæk Laursen 'glemmer' de fine ord som 'erkendelse', 'fantasi', 'tillid til egne muligheder' og 'oplevelse, fordybelse og virkelyst' – fra skolens formål til fordel for det ene ord læring? Svaret er, at begge forfatterne surfer med på den John Hattie-bølge om synlig Læring, der med tsunami-styrke er ved at skylle dannelse ud af skolen.

Alexander von Oettingens og Per Fibæk Laursens didaktik er i høj grad præget af uddannelsesforskeren John Hatties evidens-, empiri- og evalueringsteori, som dog må siges at have en usikker gang på jord, fordi sans for pædagogik og didaktik ikke kan indfanges ved en masse data. At være en god lærer har – helt modsat en tro på data – at gøre med et helhedsorienteret syn på undervisning. Nemlig, at man skal være autoriteten i klassen (uden at være autoritær), at éns engagement, menneskelige intuition, ja, hele habitus er afgørende vigtig for, at man kan give den enkelte opmærksomhed og faglig udfordring og sparring; samtidig med, at man er lærer for alle børn og unge i sine klasser, dvs. arbejder med intention, kontakt, ansvarlighed og fantasi, udover selvfølgelig at være en værdig rollemodel. Jo tak, lærerne ved det godt!

Frie lærere ved også godt, at det er vigtigt med eftertænksomhed og – sammen med resten af samfundet – at forholde sig til, hvad vi dybest set vil med at holde skole.

Er folkeskolens formål at danne eller uddanne? Skal børn og unge primært ses som arbejdskraft i et uddannelseslys? Eller først og fremmest som mennesker, der skal udvikle personlighed? Skåret helt ind til benet er det sådan, man må spørge, hvis man altså ikke vil underkaste sig John Hattie-bølgen – men tænke selv.

Direkte adspurgt svarer Per Fibæk Laursen: ”Jeg har ikke noget særlig afklaret eller markant menneskesyn. […] personlig bryder jeg mig bestemt ikke om ordet 'dannelse'” (Folkeskolen.dk-debat).

Per Fibæk Laursens råd til lærerne er i Didaktiske ambitioner – alle elever med at skrue ned for interessen for, hvad politikere og forvaltere skaber af rammer for undervisningen (s. 152). I stedet skal der skrues op for,

52 Friskolebladet 3, 26. marts 2016

at lærerne bliver eksperter ud fra devisen at skabe lærerdidaktiske ambitioner på baggrund af (Hatties) empirisk(e) evidens- og empiriforskning (s. 68-71 og s.

160). Hovedbudskabet i bogen er, at skolen skal udvikles af lærerne med henblik på at få de svageste elever med i uddannelseskapløbet, og det kan ske ved at gøre op med reformpædagogikken og fokusere på en instrumentelt anlagt, empirisk dokumenteret undervisning med disciplin.

Alexander von Oettingens didaktik læner sig som Per Fibæks op ad John Hattie med fokus på evidens og empiri. ”Den empiriske uddannelsesforskning har leveret nye og vigtige erkendelser, hvad angår undervisningskvaliteten”, siges det på side 62 i Alexander von Oettingens bog, og udover Kant, Herbart og Luhmann er Hattie da også én af de mest citerede i bogen fremgår det af bogens register, s. 168-171.

Intentionen med Almen didaktik mellem normativitet og evidens er at formidle en didaktisk evidens og empiri-viden, så ”lærerne [bliver] bevidst om, at der er noget, der virker bedre end andet” (Oettingen s. 62). Det gennemtrængende budskab i hans bog udtrykkes på s.

64: ”Ser man på rækken af standarder og kriterier [for undervisning], er det helt tydeligt, at den empiriske uddannelsesforskning er væsentlig for at få evidensbaseret viden om god og effektiv undervisning. En sådan viden er genereret på baggrund af hypoteser, renset for tilfældigheder og sikret gennem systematiserede og kontrollerede observationer.”

Som en reaktion på de to John Hattie-inspirerede didaktikbøger fristes man til at pege på 'anti-evidens-bølge-bøgerne': Brian Degn Mårtenssons Konkurrencestatens pædagogik. En kritik og et alternativ, Peter Kemps Løgnen om dannelse, Rasmus K. Rahbeks og Jonas Møllers Højskolepædagogik, Steen N. Larsens Dannelse - en samtidskritisk og idéhistorisk revitalisering og Thomas Aa. Rømers Pædagogikkens to verdener. Disse lægger alle op til kritisk tænkning om den evidens-og empiribølge, der er ved at lægge skolens dannelsesformål øde.

Lærke Grandjean P.D. i Voksen- og Ordblindeundervisning, underviser og skribent.

REPLIK

til tidens politik, kultur og samfund

Hvad er oplivelse?

I disse år bliver vi konstant konfronteret med krav og forventninger fra alle sider. Vi skal det ene og det andet, og alskens eksperter står på spring for at fortælle os, hvordan vi skal gøre. Vi kan få medicin, hvis vi er ulykkelige, vi skal dyrke motion, hvis vi ikke har den rigtige krop, vi kan få terapi eller coaching, hvis vi bliver i tvivl om retningen i tilværelsen. Vi skal præstere og performe hele tiden – på arbejdspladsen og i hjemmet. Det er næsten som om livet er blevet en opgave, der skal overkommes, noget, der skal løses korrekt og evidensbaseret. Er vi virkelig bare et stykke levende mekanik? Hvad vil det sige at vække livet – at oplive? Det vil jeg forsøge at se på i det følgende.

Første følge •

•

•

•

•

•

Hvis du tror, at du er lykkelig, så tro om igen.

Det, du oplever som lykke, er blot kemi og elektriske impulser i din hjerne. Du er ikke lykkelig, du er heller ikke trist, du er blot en organisme med en mental funktionalitet.

Hvis du tror, at du er elsket, så tro om igen. Det, du oplever som kærlighed fra andre, er blot en simpel overlevelsesmekanisme, der får dine nærmeste til at alliere sig med dig i kampen om knappe resurser og videreførelse af gener. Du er ikke elsket, du er blot en del af et system.

Hvis du tror, at du er behøvet, så tro om igen.

Det, du oplever som anerkendelse i sociale sammenhænge, er blot en meningsskabelse i dit psykiske system. Vi behøver dig ikke, og var du aldrig født, ville det reelt have været det samme.

Hvis du tror, at noget er smukt, så tro om igen.

Hvis du tror, at noget er godt, så tro om igen. Hvis du tror, at noget er sandt, så tro om igen. Der er kun materie, løsrevne protoner, elektroner, neutroner og energier, der ingen mening indeholder.

Din meningsløse organisme er i forfald. Du er døende og har været det, siden du blev født. Ethvert håb, dit psykiske system konstruerer, er et meningsløst håb. Uanset hvad du opnår, så skal du dø. Uanset hvor hårdt du kæmper for noget, så skal du dø. Uanset hvor mange børn du får, så skal også de dø. Uanset hvad du opbygger, så vil det forgå.

Sådan er det. Beklager. Du er blot en del af et system, der reproducerer sig selv igen og igen. Når jorden, som den uundgåeligt vil, går under, så vil der intet genkendeligt spor være tilbage af noget som helst. Selv systemet vil forgå. Se det i øjnene.

Andet følge •

•

•

•

•

•

Hvis du nu ved, at du ikke kan være lykkelig, så tro om igen. Det, du oplever som viden, er blot kemi og elektriske impulser i din hjerne. Du er ikke vidende, du er heller ikke uvidende, du er en vilje med en krop.

Hvis du ikke tror, at du kan være elsket, så tro om igen. Det, du oplever som en simpel overlevelsesmekanisme, der får dine nærmeste til at alliere sig med dig i kampen om knappe resurser og videreførelse af gener, er en ubetinget kærlighed uden nogen som helst rationel kerne. Du er elsket hinsides enhver fornuft! Du er ikke en del af et system, du er elsket som et uerstatteligt og unikt menneske.

Hvis du tror, at du er overflødig, så tro om igen.

Det, du oplever som socialt påvirket meningsskabelse i dit psykiske system, dækker over, at verden aldrig ville kunne blive den samme uden dig.

Hvis du ikke tror, at noget er smukt, så tro om igen. Hvis du ikke tror, at noget er godt, så tro om igen. Hvis du ikke tror, at noget er sandt, så tro om igen. Livet er sammenvævet materie, forbundne protoner, elektroner, neutroner og energier, der af viljen og ånden gives en uendelig kraft.

Din krop bevidner livets kraft. Du er oplivet, og har været det siden du blev født. Med håbet og viljen genskaber du oplivelsen på ny. Uanset hvad du udretter i livet, vil du have forandret verden.

Sådan er det – om du vil det eller ej. Du er en del af en kæde af vilje og håb, der genskaber oplivelsen igen og igen. Denne vilje og dette håb trodser enhver naturvidenskab og logik. Selv timeligheder og evigheder krydses så let som ingenting i mindet og i drømmen. Se det i øjnene.

Valget Intet er nødvendigt. Der er intet, du skal. Der findes ingen ”nødvendighedens politik”, ingen uundgåelig fremtid. Der er materie, vilje og håb. Du kan ikke gemme dig bag talværdier og prognoser. Ingen kan give dig svar eller vise dig vejen, du skal gå.

Du må vælge livet og tro på noget.

Det er oplivelse!

Brian Degn Mårtensson Lektor og cand. pæd i pædagogisk filosofi.

Friskolebladet 1, 2016 3, 28.

26. januar marts 2016

53

Christen Mikkelsen Kolds levnedsløb 1816 29. marts 1830 april 1831 maj 1831 nov.

1834 august 1835 1836 1. okt 1836 nov.

1837 31. jan.

1837 1. nov.

1838 sidst i jan.

1838 1. maj 1839 vinter 1840 vinter 1841 efterår 1842 1. okt.

1842 1. okt.

1842 1. dec.

1844 marts 1847 maj 1847 juni 1847 sept.

1847 1. nov.

1848 1. april 1848 sommer 1848 1. nov.

1849 efterår 1850 sommer 1850 nov.

1851 jan.-april 1851 nov.

1852 1. maj 1853 sommer 1858 26. marts 1860 1862 nov.

1863 maj 1866 8. aug.

1866 11. sept.

1867 27. april 1869 20. febr.

1869-70 1870 6. april 1870 nov.

Født i Thisted, søn af skomager Mikkel Christensen Kold Konfirmeret – som årets dygtigste konfirmandelev Omgangslærer i Fårtoft ved Thisted Huslærer hos proprietær Lillelund på Kovstrup ved Sønderhå Optaget på Snedsted Seminarium Møder lægprædikant Peter Larsen Skræppenborg i Håsum Afslutter læreruddannelsen i Snedsted Huslærer hos provst J. Chr. Sørensen, Solbjerg, Mors Vækkelsesmøde i Solbjerg præstegård Vikar i Øster Jølby skole på Mors Afsættes som lærer i Øster Jølby Huslærer hos Knud Lausten Knudsen, Forballum Besøger ofte præsten Daniel Hass i Mjolden præstegård Holder ”Danske Samfund” højskoleaftener i Forballum I lære hos bogbinder Falck, Købmagergade, København Kold får svendebrev som bogbinder Påbegynder rejsen til Tyrkiet med missionær Daniel Hass Ankommer til Smyrna – bor i forstaden Bucha (Buca) Nedsætter sig som bogbinder i Smyrna Forlader Tyrkiet og sejler fra Smyrna til Triest Ankommer til Triest, køber en trækvogn og begynder hjemrejsen Ankommer til Thisted. Har planer om at emigrere til Amerika.

Huslærer hos pastor C. F. Hassenfeldt i Gl. Sogn, Holmsland Soldat i Vejle frivillig Jægerkorps. Militær træning på Fyn Forsvar af Kolding. Bor i Dons nær P. Larsen Skræppenborg Kold hjemsendes og bliver huslærer i Sdr. Felding Huslærer hos Birkedal i Ryslinge. Arrangerer højskoleaftener Påbegynder byggeriet af første højskole i Nørremarksgyden Skriver ”Om Børneskolen”. Skriftet bliver først kendt efter 1870 Kold bor på Bjerregård, Uldum, og underviser Jens Jørgensens børn Kolds første højskole i Ryslinge åbner med 15 elever Friskolen åbner i lejede lokaler i Dalby på Hindsholm Kold bygger sin anden højskole og flytter fra Ryslinge til Dalby Myndighederne besøger skolen i Dalby (”skoleslaget”) Kold begynder sit tredje højskolebyggeri i Dalum ved Odense Højskolen i Dalum åbnes med 58 elever Første højskolehold for kvinder med 18 elever Gift i Fangel kirke med 22 årige Ane Kirstine Jakobsen (død 1902) Kold taler for 1000 tilhørere ved vennemødet i København Datteren Marie fødes. 1891 gift med gårdejer Peder Pedersen (død 1925) Datteren Kristine fødes. Ugift (død 1930) Kolds sidste elevhold på godt 100 karle Kold dør og begraves på kirkegården i Dalum Kolds søster Marie og hendes mand J. P. Lebæk viderefører skolen Lars Thorkild Bjørn

54 Friskolebladet 3, 26. marts 2016

Stillinger Tandslet Friskole søger lærer Tandslet til indskolingen Friskole

Vi søger en dansklærer til indskolingen. Andre fag kunne f.eks. være musik, idræt, men der er også mulighed for, at du kan byde ind med de fag, du ellers brænder for.

Stillingen er en fast stilling på fuld tid med start fra 1. august.

Læs mere om os på www.tandsletfriskole.dk. Vi vil meget gerne have besøg af dig, hvis din interesse er vakt.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens leder, Rasmus Ladefoged på skolen tlf: 74 40 55 77 eller mobil tlf: 23 20 91 11 Samtaler gennemføres i uge 15.

Ansøgning fremsendes pr. mail til friskolen@tandslet.dk eller til: Tandslet Friskole Ertebjergvej 2 6470 Sydals senest fredag d. 8. april.

GFE

Glamsbjerg Efterskole

Efterskole medlivs stil

www.gfeskole.dk Friskolebladet 3, 26. marts 2016

55

Stillinger

Vidar Skolen

Klasselærer til 1. klasse 1. august 2016 Rudolf Steiner skolen i Gentofte søger en klasselærer til 1. klasse pr. 1. august 2016.

Optagelsen af eleverne til den kommende 1. klasse er på plads, men vi mangler et engageret menneske med lyst til at gå ind i arbejdet som klasselærer.

Vi forventer, at vores kommende kollega har en uddannelse indenfor antroposofisk pædagogik eller er indstillet på at gennemføre den 3-årige uddannelse på Sophia Seminariet.

Vidar Skolen er Danmarks ældste Rudolf Steiner skole. Vores største aktiv er dejlige elever og vores fælles pædagogiske mål, der sigter på uddannelsen af hele mennesket. Skolen har en herlig beliggenhed, tæt ved sø og mose og i gåafstand til S-tog og busser.

Skolen består af et kollegium af engagerede lærere, der dækker en meget bred vifte af faglig ekspertise.

Yderligere oplysninger om skolen finder du på vores hjemmeside, www.vidarskolen.dk eller ved telefonisk henvendelse på tlf.

3965 7118.

Løn gives iht. overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningsfrist: Tirsdag d. 29. marts 2016 kl. 12:00.

Skriftlig ansøgning sendes til skolen enten med post eller mail kontor@vidarskolen.dk mærket ”Ansøgning”.

Vidar Skolen Brogårdsvej 61 2820 Gentofte Att. Ansættelsesudvalget

Ringsted Lilleskole

Ringsted Lilleskole søger fuldtidslærer pr. 1. august 2016

Ringsted Lilleskole er tilsluttet Lilleskolernes Sammenslutning og ligger naturskønt i udkanten af Ringsted. Vi er en skole i stærk vækst med en dynamisk og spændende udvikling. For øjeblikket har vi 176 elever (Bh.kl.- 8. kl.) og 22 dygtige og aktive ansatte, et godt fritidshjem og engagerede forældre. Med begyndelsen af skoleåret 2016-17 vil vi føre vores første elever op Fordi vores børn er vigtige til 9. kl. afgangsprøver.

Ringsted Lilleskole

Ringsted Lilleskole Fordi vores børn er vigtige! søgermod at give eleverne en stærk social, Er udgangspunktet for vores pædagogik, som sigter Fuldtidslærer august 2016 kreativ og faglig dannelse. Vi er en lille skole medpr. et 1. skolemiljø der bygger på fællesskab og samarbejde, konstruktiv dialog og engagement.

Ringsted Lilleskole er tilsluttet Lilleskolernes Sammenslutning og ligger naturskønt i udkanten af Ringsted. Vi er

skole i stærk vækst med en dynamisk og spændende udvikling. For øjeblikket har vi 176 elever (Bh.kl.-8.kl.) og Vi en tilbyder: 22 dygtige og aktive ansatte, et godt fritidshjem og engagerede forældre. Med begyndelsen af skoleåret 2016-17 Dansk ogførste klasselærerfunktion i 4. kl. vil•vi føre vores elever op til 9. kl. afgangsprøver.

• Matematik i 1. kl.

Fordi vores børn er vigtige!

• Natur og teknik i indskolingen og på mellemtrinnet (1. - 5. kl.)

Er udgangspunktet for vores pædagogik, som sigter mod at give eleverne en stærk social, kreativ og faglig • Du kan med undervisning i praktisk/musiske fagog.samarbejde, konstruktiv dialog og dannelse.

Vi erbyde en lilleind skole med et skolemiljø der bygger på fællesskab

Vi engagement. forventer, at du: har lyst og evner til at arbejde projektorienteret og tværfagligt Vi•tilbyder: og klasselærerfunktion 4. kl.

• xharDansk en god faglig baggrund iog/eller erfaring med lilleskole-/friskoleverden x Matematik i 1. kl.

• xharNatur et godt kendskab og undervisningserfaring med IT (vi anvender Ipads i vores og teknik i indskolingen og på mellemtrinnet (1. – 5.kl.) xundervisning) Du kan byde ind med undervisning i praktisk/musiske fag .

• vil være engageret i skolens udviklingsarbejde Vi forventer, at du: • kan indgå i et konstruktivt samarbejde med skolens interessenter x har lyst og evner til at arbejde projektorienteret og tværfagligt • xer har godentilgod at faglig skabebaggrund relationer mederfaring børn og forældre og/eller med lilleskole-/friskoleverden et godt kendskab undervisningserfaring med IT(vi anvender Ipads i vores undervisning) • xer har et positivt og åbentogmenneske x

vil være engageret i skolens udviklingsarbejde

Ansættelsen overenskomst mellem og LC. x kan sker indgå efter i et konstruktivt samarbejde medFinansministeriet skolens interessenter er god til at skabe relationer med børn og forældre dux vide mere: x er et positivt og åbent menneske

Vi Flere oplysninger om jobbet kan fås hos skoleleder Konrad Kriescher på telefon 27 84 05 72 overenskomst mellem Finansministeriet og LC. ellerAnsættelsen 82 30 41sker 00.efter Besøg også skolens hjemmeside www.ringsted-lilleskole.dk Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem LC og Finansministeriet. Ansøgning med Vi du vide mere: Flere oplysninger om jobbet kan fås hos skoleleder Konrad Kriescher på telefon 27 84 05 72 eller 82 30 relevante bilag sendes til lilleskoleringsted@gmail.com og skal være skolen i hænde Besøg også hjemmeside 41 00.torsdag senest d. skolens 14. april 2016 kl. www.ringsted-lilleskole.dk 12.00.

Ansættelsessamtale forventes afholdt i løbet af uge Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem LC16. og Finansministeriet. Ansøgning med relevante bilag sendes til lilleskoleringsted@gmail.com og skal være skolen i hænde senest torsdag d. 14. april 2016 kl. 12.00.

Ansættelsessamtale forventes afholdt i løbet af uge 16.

56 Friskolebladet 3, 26. marts 2016

Nordskovens Friskole

søger ny skoleleder

Nordskovens Friskole ★ Vi er en Grundtvig Koldsk friskole, meget smukt beliggende midt i den fynske natur. ★ Vi er en lille skole med særlig undervisningsprofil. ★ Vi har plads til børn med specielle behov. ★ Vi er ca. 40 elever, samt en kompetent, stabil og erfaren personalegruppe. ★ Vi er på vej til at blive certificeret som profilskole.

Vores kommende leder ★ Er du en tydelig og nærværende leder med hjertet på rette sted? ★ Banker dit hjerte for relationsarbejde? ★ Kan du lide at arbejde velstruktureret, og er du god til det? ★ Kan du lide at påtage dig et ansvar – også for det fælles? ★ Sætter du pris på ordentlig opførsel og en høflig omgangstone? ★ Kan du være medskaber på et meget forudsigeligt friskolemiljø? ★ Er du rummelig? ★ Kan du hjælpe børnene på vej både socialt, følelsesmæssigt og fagligt? ★ Kan du være rolig og tålmodig? ★ Har du overblik? ★ Er du klar til udvikling? ★ Er du god til at udvise rettidig omhu? ★ Er du robust, glad og fuld af gåpåmod? ★ Er du god til at samarbejde? ★ Kan du holde orden omkring dig? ★ Har du kendskab til administration og økonomi? ★ Kan du tage ansvar? ★ Er du tydeligt kommunikerende?

Kan du svare JA til ALLE disse spørgsmål, så send en ansøgning med eksamenspapirer og relevant dokumentation for tidligere ansættelser til: Lisbet Brunn, Møllegårdsvænget 2, 5672 Broby lisbetbrunn@gmail.com · Mærket: Jobansøgning.

Om stillingen: Vi søger en kollega, der fra den 1. august 2016 kan overtage ledelsen af vores skole. Alle elever på skolen modtager inkluderende eller særligt tilrettelagt specialundervisning. Elevgruppen rummer elever med bl.a. autisme, ADHD, retardering og tilknytningsforstyrrelser. Vi lægger vægt på, at ansøgere til stillingen er bredt funderede, gerne med erfaring/kendskab til friskoleverdenen.

1. april 2016 kl. 12:00. Kun ansøgninger, der er fremsendt rettidigt med vedhæftet dokumentation for uddannelse og tidligere ansættelser samt tydeligt angivet mobilnummer og emailadresse vil komme i betragtning.

Samtalerunde 1: 7. april 2016 fra kl. 15:00 Samtalerunde 2: 12. april 2016 fra kl. 15:00 Ansættelsessamtale: 19. april 2016 kl. 16:00.

Den formelle ansættelse finder sted.

Ansøgningsfrist:

Inden du skriver din ansøgning, bedes du orientere dig grundigt på skolens hjemmeside for yderligere information på www.nordskovensfriskole.dk Har du spørgsmål til stillingsopslaget, kan du kontakte skolens leder Karin Lykkegaard på adm@nordskovensfriskole.dk Ansættelse sker iht. overenskomst mellem Finansministeriet og LC med aflønning i intervallet 376.304 - 447.682 kr./årligt.

Stillinger

Viby Efterskole Viby Efterskole søger ny forstander Kender du til efterskolelivet, brænder du for det, og har du lyst til at stå i spidsen for Viby Efterskole, den fynske efterskole for musik, dans og teater?

Hvad vi kan tilbyde dig: • Vi har 112 elever, der opfordres til at udfordre livet af en dygtig og loyal medarbejderstab med et højt fagligt niveau og et stærkt kollegialt sammenhold.

• Vi har en trofast og engageret bestyrelse, der sætter de økonomiske rammer og agerer sparringspartner for ledelsen.

• Vi vægter vores værdier højt og efterlever det i vores måde at drive efterskole på.

• Vi er en sund og stabil skole i gennemrenoverede rammer og med gode faciliteter.

• Du skal være rummelig, have indsigt og udsyn både i forhold til dig selv og dine omgivelser og må gerne være i besiddelse af en god portion humor.

• Til skolen er der tilknyttet en forstanderbolig, som det vil være naturligt, at forstanderen bor i. Der vil ligeledes være nattevagtordninger på hverdage.

Hvad vi forventer af dig: • Du skal kunne tage lederskab, tegne og profilere skolen og være vores ansigt udadtil.

• Du skal evne og ønske at kommunikere klart og tydeligt med alle faggrupper, elever og forældre.

• Du skal have lyst til at drive en efterskole med alt, hvad det indebærer af forståelse for organisering, struktur, økonomi, lovgivning mv.

• Du skal kunne tænke nyt og fremtidssikrende med respekt for den allestedsnærværende Viby-ånd.

Send din ansøgning med relevante bilag senest 8. april 2016 kl. 12.00 til forstander@viby-efterskole.dk

Læs mere om skolen på: www.viby-efterskole.dk. Du er velkommen til at kontakte viceforstander Kari Holm på tlf. 6442 1241 eller skolens formand, Henning Mejer Mortensen på tlf. 6017 4967 for nærmere oplysninger.

1. samtalerunde vil blive afholdt 18.-19. april.

2. samtalerunde vil blive afholdt 26.-27. april.

Stillingen ønskes besat 1. juni 2016. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning er i intervallet 456.110 - 528.589 kr. (1/4 2012).

Viby Efterskole · Vibyvej 26a · 5580 Nørre Aaby · www.viby-efterskole.dk

Ågård Efterskole ÅGÅRD EFTERSKOLE SØGER PR. 1. AUGUST 2016 DYGTIG BOLDSPILSLÆRER – PRIMÆRT MED HENBLIK PÅ HÅNDBOLD

Til gengæld kan vi bl.a. tilbyde dig: • En attraktiv efterskole hvor gymnastik, boglige fag og valgfag indeholdende boldspil, musik og kreative fag er i centrum • 136 dejlige unge mennesker i et hjemligt miljø med nærvær og dannelse i hovedsædet, og hvor ingen ”bliver væk i mængden” • Gode moderne faciliteter, herunder to haller og nyanlagt kunstgræsbane • En skole som er tydelig både i sit værdigrundlag, rammerne, undervisningen og samværet • Bærbar PC og Smartboards til den boglige undervisning, som har lærerproducerede hjemmesider som platform • Et værdisæt forankret i den grundtvigske skoletradition, hvor det at give de unge mod på tilværelsen og styrke deres selvværd er grundstenen i vores efterskolearbejde Ansættelse efter overenskomst mellem: Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

SK R IV

i ansøgninge n hvilke andr e fa du også mes g trer – herunder boglige fag

Yderligere oplysninger om skolen: Kontakt forstander Ole Sørensen på telefon 75 55 31 33.

Du er også meget velkommen til at aftale et besøg!

Ansøgningsfrist: 30. marts 2016.

Du opfordres til at sende ansøgningen i god tid.

Ansøgningen sendes til: Ågård Efterskole, Kirkebakken 13, Ågård, 6040 Egtved eller mail: post@aagaardefterskole.dk

Læs mere om arbejdslivet på skolen på WWW.AAGAARDEFTERSKOLE.DK. Her kan du også komme videre til vores Facebook-side.

Friskolebladet 3, 26. marts 2016

57

Stillinger

Kongensgaard Efterskole Kongensgaard Efterskole søger en ny forstander pr. 1. august 2016 Vores nuværende forstanderpar har efter 12 år valgt at stoppe. Derfor har vi brug for en ny ledelse, som kan videreføre og videreudvikle Kongensgaard Efterskole og har lyst til bruge sin menneskelige, pædagogiske og faglige baggrund til gavn for vores elever.

Eleverne ønsker en forstander, som ser dem alle som dejlige unge med behov for at blive taget alvorligt, lære mere, få hjælp til en ny livsstil og øget selvværd, få nye venner og en oplevelse for livet.

Medarbejderne ønsker en forstander, som med empati og humor går foran, inddrager alle, laver struktur på hverdagen, er fleksibel og giver ansvar.

Bestyrelsen ønsker en forstander med visioner og stort engagement. En leder, som kan se muligheder i den enkelte elev, som har fokus på udviklingen af skolens særlige pædagogik og har blik for den mangfoldighed, som kendetegner Kongensgaard Efterskole.

Kongensgaard Efterskole er beliggende i et naturskønt område med strand og skov og mange udfoldelsesmuligheder. Skolen er en vigtig part i skolebyen Nr. Nissum med læreruddannelse, seniorhøjskole og to andre efterskoler.

Aflønning sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning sker i intervallet 420.722-493.201 kr. (01.04.2012). Der er mulighed for tjenestebolig ved skolen.

Ansøgningsfrist mandag den 11. april kl.12.00. Ansøgning med relevante bilag sendes til bestyrelsesformand Arne Bjerrum via mail arne.bjerrum@ gmail.com. Der er ansættelsessamtale søndag den 17. april.

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte skolens nuværende forstander, Carsten Jensen tlf. 9789 1544 eller bestyrelsesformand Arne Bjerrum på tlf. 6047 5516. Se mere på skolens hjemmeside www.kge.dk.

Kongensgaard Efterskole er en almen efterskole, som tager et særligt socialt ansvar. Vi ønsker at give eleverne ’styrmandseksamen til eget liv’. Vi har fokus på sund kost, motion og vægttab. Undervisningen tilrettelægges i forhold til den enkelte elevs forudsætninger. Skolens værdigrundlag er det kristne livsog menneskesyn.

Vi har plads til 90 elever i 8., 9. og 10. klasse.

– gør livet lidt lettere

Kongensgaard Efterskole · Ringvej 80 · Nr. Nissum · 7620 Lemvig · Tlf. 9789 1544

Ølstrup Friskole Ølstrup Friskole søger empatisk, synlig og visionær leder Da vores nuværende leder har fået andet arbejde, søger vi hendes afløser.

Du er:

Vi tilbyder:

•

• •

• • • •

I stand til at kommunikere og derved begejstre både børn og voksne Engageret og kan inspirere og motivere både elever og lærere Positiv og åben og har en veludviklet humoristisk sans Læreruddannet og har undervisningserfaring og gerne også ledelseserfaring Ansvarlig og har både fagligt og økonomisk overblik

• • •

Et engageret og erfarent medarbejderkorps En aktiv forældrekreds og bestyrelse og tæt samarbejde med lokalsamfundet Gode fysiske rammer og sund økonomi En lille og overskuelig skole med kort fra tanke til handling Et aktivt landsbysamfund og mulighed for at præge udviklingen

Ølstrup Friskole er hjertet i en mindre by i Vestjylland. Skolen har eksisteret i 20 år som friskole. Her er ca. 55 elever og 8 lærere. I det daglige lægger vi vægt på rummelighed og plads til det enkelte barn. Her er gode muligheder for selvbestemmelse og medbestemmelse og plads til nye initiativer, som kan blive ved med at udvikle skolen. Vi har en meget aktiv forældrekreds, som følger engageret med i skolens hverdag. Hos os er døren altid åben.

hvor løn og iansættelsesforhold fastsættes efter aftalei ihenhold henholdtiltiloverenskomst overenskomstmellem mellem Stillingen er en fuldtidsstilling, fuldtidsstilling og aflønnes intervallet kr. 379.299 – 451.246 (pr.nærmere 1. april 2016) Finansministeriet og LC. Læs mere om skolen på www.olstrupfriskole.dk, eller kontakt bestyrelsesformand Mette Fjordside på tlf. nr. 22 13 62 13. Ansøgningen sendes senest d. 10. april til mette.fjordside@mail.dk. Konsulent medvirker til ansættelsesforløbet.

58 Friskolebladet 3, 26. marts 2016

Kurser

Flere informationer og tilmelding på www.friskoler.dk > Kurser

»Konference: Fælles Mål« 31. marts og 8. april 2016 Århus og Odense »Friskolernes Udeskolekursus« 1.-2. april + 5. september Odsherred, Sjælland

Tidsskrift for oplysning og fri meningsbrydning om skole, folkelige og kulturelle forhold. Redaktøren er ansvarlig for indholdet. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan henføres til foreningen. Udkommer en gang om måneden. 113. årgang.

Redaktør: Claudi Clausen.

Redaktionens adresse: Ærtebjergvej 18, Tjæreby, 4230 Skælskør.

Tlf: 58 14 10 55 (ma.-to. 9-16 og fre. 9-14).

Mobil: 51 35 77 57.

Fax: 58 14 10 10.

E-mail: cc@friskolebladet.dk Hjemmeside: www.friskoler.dk > Friskolebladet

»Skoleårets planlægning« 6.-8. april 2016 Park Hotel, Middelfart

Abonnement og administration: FriskoleBladets ekspedition: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, 5466 Asperup.

Tlf.: 62 61 30 13. (ma.-to. kl. 9-12.30 & 13-15, fre. kl. 9-12).

Fax: 62 61 39 11. E-mail: fb@friskoler.dk.

Girokonto nr. 6 01 37 16.

»Den skilte familie« 20. april 2016 Friskolernes Hus

Annoncer: AC-AMS Media Aps, Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager.

E-mail: ac@ac-annoncer.dk Hjemmeside: www.ac-annoncer.dk Tlf.: 21 72 59 39, 61 14 25 30

»Matematikvejleder I« 25.-27. april 2016 Brogården, Strib »Landsmøde« 30. april - 1. maj 2016 Comwell Kolding »Læsevejleder II« 2.-4. maj 2016 Thaisen Hus, Ringe »Helt nye skoler« 6. juli 2016 Friskolernes Hus

Indlevering: 14 dage (eller 10 arbejdsdage) før udgivelsesdato: normalt fredag kl. 12.00.

Kontrolleret oplag: 6.064 i perioden 1. juli 2011 - 30. juni 2012. ISSN: 0106-066X. ISSN:

0106-066X (trykt udgave) 2445-6780 (online)

Kommende numre: Nr. 4 torsdag d. 21. april Nr. 5 torsdag d. 19. maj Nr. 6 torsdag d. 23. juni Nr. 7 torsdag d. 25. august Deadline for indleveret stof: 14 dage før udgivelsesdato.

Bladkomité: Henriette Haar Mønsted, Kent Lykke, Bent Hansen, Anne Simonsen.

Dansk Friskoleforening: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, Båring, 5466 Asperup.

Tlf.: 62 61 30 13. E-mail: df@friskoler.dk.

Hjemmeside: www.friskoler.dk Formand: Peter Bendix Pedersen.

Tlf.: 40 42 20 27. E-mail: peter@friskoler.dk

GraphicCo Friskolebladet 3, 26. marts 2016

59

AL HENVENDELSE TIL: FRISKOLERNES HUS, MIDDELFARTVEJ 77, 5466 ASPERUP.

Christen Kold

Christen Kold FORTÆLLER Udvalgt, bearbejdet og kommenteret af Lars Skriver Svendsen Illustreret af danske friskoleelever Friskolebladet/Dansk Friskoleforening

OM BØRNESKOLEN 1

Let forkortet og sprogligt bearbejdet af Lars Skriver Svendsen Illustrationer af Fritz Jürgensen (1818 - 1863) Friskolebladet/Dansk Friskoleforening

To uomgængelige værker af Christen Kold kan nu fås i Friskolernes Hus Køb dem på "Shoppen" på www.friskoler.dk (selvbetjening) Skriv efter dem til Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, Båring, 5466 Asperup Ring efter dem på 62 61 30 13 Bestil dem på mail df@friskoler.dk Christen Kold FORTÆLLER handler om Kolds livslange kamp mod autoriteter, en kamp for en skole med levende og personlig undervisning båret af ånd. Hovedindholdet er Kolds mundtlige beretning om sit begivenhedsrige liv.

OM BØRNESKOLEN er Kolds bud på en skole, der "er afpasset efter børnenes evner og trang". Den var et radikalt opgør med samtidens terpeskole, men er ikke blevet mindre aktuel i dag efter konkurrencepædagogikkens indtog.

Værkerne er bearbejdede og sprogligt moderniserede af Lars Skriver Svendsen.

Christen Kold FORTÆLLER er på 48 sider, OM BØRNESKOLEN på 32.

De er begge hæftede.

De koster hver 35 kr. (forsendelse gratis) Ved 10-29 stk. koster de 30 kr.

Ved 30 stk. og derover koster de 25 kr.

60 Friskolebladet 3, 26. marts 2016