Friskolebladet 4 2016

Nr. 4, 21. april, 2016

Lilleskoletræf Tilsynet med undervisningen Friskolebørn i frihedens land - del 2 Fællesspisning på skolen hver torsdag

er et abonnementsblad for fri oplysning og meningsudveksling om skole, folkelige, samfundsmæssige og kulturelle forhold – særligt om friskoler. Skribenter i bladet er kun ansvarlige for egne synspunkter. Redaktøren har ansvaret for bladets indhold. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan tages til indtægt for foreningens holdninger. Men der er i bladet plads til alle synspunkter, hvis de er relevante og vil indgå i samtale. Hermed en invitation til dialog...

Når dannelse bliver til kompetencer Uddannelserne hænger sammen fra børnehave til universitet. Når der sker ændringer i de gymnasiale uddannelser, vil det smitte af på grundskolen. Mange friskoleforældre vil være optagede af, om børnene får mulighed for at komme ind på det uddannelsesspor, de ønsker efter 9. klasse.

Som alle for længst har opdaget, har Venstre spillet ud med et forslag til en ny gymnasiereform. Forhandlingerne er i skrivende stund brudt sammen, fordi partierne ikke kan blive enige om, hvilken karakter eleverne skal have i dansk og matematik for at få lov at komme ind.

Venstre og Konservative vil have 4, Socialdemokraterne, Radikale og SF 2. Enhedslisten og Alternativet ingenting.

Liberal Alliance vil have 7 i gennemsnit for de faglige fag, og Dansk Folkeparti 6 i gennemsnit af folkeskolens afgangsprøver.

Der er tradition for brede forlig om skolen og de gymnasiale uddannelser, men på dét her område ser det nærmest umuligt ud. Det kan ende med, at man vedtager Venstres gymnasieudspil, men piller karakterkravet ud.

Så bliver det op til en kommende regering at få flertal for det ene eller andet tal.

Tal-krigen har imidlertid fuldstændig overskygget, hvad reformforslaget ellers betyder. HF's skæbne foreslås gjort til en andenrangsuddannelse, som kun giver adgang til de mellemlange uddannelser, selv om karakterkravene bliver det samme som til gymnasiet. Antallet af studieretninger skæres kraftigt ned. Det sidste er nok et af de forslag, som lettest får tilslutning.

Men reformforslaget, som hedder "Fra Elev til Studerende", handler også om noget andet, som der ikke har været fokus på, og som partierne ikke har forholdt sig til – måske fordi der er bred enighed om, at "sådan er udviklingen bare." Og det er det farligste!

Det handler om det svære begreb "dannelse", som har en særlig betydning i dansk skoletradition. Det handler om rodfæstelse, grund under fødderne og forbindelse til tradition, folk, historie og kultur, altsammen noget, som

vender bagud, men danner fundament for det fremadrettede f.eks. det innovative, det kreative og global.

I Venstres forslag undergår begrebet dannelse imidlertid en mærkværdig metamorfose. Der står i forslaget, at "Regeringen ønsker at modernisere gymnasiets tilgang til almendannelse og studieforberedelse, så den er i takt med udviklingen" (s. 23) Det er almendannelsen åbenbart ikke i forvejen. Men hvad er så den moderne almendannelse?

Det er: 1. Innovative kompetencer.

2. Digitale kompetencer.

3. Globale kompetencer.

4. Karrierekompetencer.

Dannelse bliver til kompetencer. Der er godt at arbejde og tænke innovativt, digitalty og globalt, ligesom det er fint at forholde sig til, hvad man vil arbejdsmæssigt.

Men almendannelse er det altså ikke!

Samtidig foreslår regeringen, at fagene historie, oldtidskundskab og religion slås sammen i en fælles rodebunke. Så har man ligesom placeret den "gammeldags" dannelse i et reservat for sig – udenfor kompetencemålene. Den moderne dannelse handler om at optimere sin markedsværdi. Hvorved alle begreber om dannelse og kompetence bryder sammen og ender i ren New Speech.

Al orientering sker for tiden mod en fremtid, vi ikke kender, men som vi frygter. Vi skipper fortiden, den er der ikke tid til. Litteraturanalyse og -læsning skal nedprioriteres i sprogundervisningen til fordel for det brugbare, kommunikation. Det er fremad! Nutiden har vi knapt nok tid til at være i.

Dannelsen har altid været et adelsmærke for de frie skoler. Det må vi forudse kommer alvorligt under pres, hvis det mister betydning i de gymnasiale uddannelser.

Her må de frie skoler stå fast – sammen med lærere i folkeskolen og ved de gymnasiale uddannelser.

Claudi Clausen, redaktør

Fotos: Helsingør Lilleskole: Forsiden/s. 1, 21 - 23. Claudi Clausen: s. 4, 6 - 9, 13, 14 og 15. Colourbox: s. 11 og 25.

Franziska Runge Hansen: s. 16. Sydslesvigske Børns Ferierejser: s. 19. Maria Boesen: s. 20.

Jens Horstmann: s. 26 - 30. Anders Schildt: s. 32.

2

Friskolebladet 4, 21. april 2016

Fællesspisning på skolen hver torsdag................6 Nyt fra Dansk Friskoleforening.....................10 Lilleskoletræf 2016.....................................14 Sociale medier på skoleskemaet........17 Fra Helsingør til Gambia.................20

6 14

20

Friskolebørn i frihedens land - del 2..26 Strøtanker efter en rund fødselsdag.....32 Hold hovedet koldt og hjertet varmt..........33

26 34 33 Friskolebladet 4, 21. april 2016

3

Rundt omkring Høve Friskole lukker og slukker efter 142 år

Børnenes Helsingør Høve Børneuniversitetet

Ryslinge

Kobæk

Forlev

Høve Friskole var måske den friskole i Danmark med den mest storslåede udsigt: Sejerøbugten og længst ude Sjællands Odde.

Torsdag den 31. marts erklærede bestyrelsen Høve Friskole konkurs og undervisningen indstillet.

Realiteterne med de sidste måneders sygefravær hos lederen, generelt faldende elevtal og ringe udsigter for den kommende børnehaveklasse var ikke til at komme udenom. Økonomien havde længe voldt problemer. For et år siden var det tæt på,

men indsamling af en million kroner på bare 14 dage reddede friskolen i sidste øjeblik. Men elevtallet faldt stadig. Sidste år var der 57 elever. Efter sommerferien var der 42, men da den lukkede, var der kun 34 tilbage.

Fredag morgen mødtes børn, forældre og lærere til morgensang og Fadervor for sidste gang – og for dybt berørte at sige farvel til den 142

årige skole med den smukke udsigt fra toppen af Høve Stræde.

Børnene skal nu hurtigst muligt finde andre skoler at gå på, mange vil sikkert vælge en af de tre andre friskoler i Odsherred. For de fire elever i 9. klasse er skiftet ekstra dramatisk, da de skal til afgangsprøver om kort tid.

CC

Forlev Friskole bliver tosporet – på en enkelt årgang Forlev Friskole har 214 elever fra børnehaveklasse til 9. Det er en etsporsskole, men fra næste skoleår får den to børnehaveklasser. Det skyldes, at der er så mange søskende til elever i skolen og børn i fribørnehaven, som skal begynde i børnehaveklassen på samme tid. Dem er friskolen forpligtet på at optage, og derfor bliver skolen for en enkelt årgang tosporet. Skolen har ingen planer om, at det fremover skal gælde andre klassetrin.

4

Friskolebladet 4, 21. april 2016

Modeltegning af den kommende bygning på 630 m2, som skal huse indskolingen, 0. til 3. klasse og SFO.

Meget passende, så regner skolen med at kunne tage nybyggeriet i brug til oktober omkring efterårsferien.

Det er et byggeri til 7 millioner, som har været under forberedelse i mange år, men som der nu er taget det første spadestik til. Her skal indskolingen holde til fra efterårsferien.

Grundarealet er på 400 m2, men har halvandet plan at gøre godt med.

CC

Nordisk Kunstgræs

Med NKI i spidsen for jeres nye mul sportsbane-projekt sikres en op mal projektstyring fra A- l-Z. Vi kan stå for den fulde entreprise og har et bredt netværk af pålidelige samarbejdspartnere l både bundopbygning, drænløsning, bander, lys, mål/net mv. Vi har mere end 16 års erfaring med anlæg af kunstgræsbaner og et utal af mul sportsanlæg landet over .

F�lgende skoler har vi bl.a. ha� fornøjelsen af at anlægge baner hos:

· S ge Friskole · Højby Friskole · Spurvelundsskolen

For NKI ophører et samarbejde ikke med at banen er anlagt.

Vi indgår gerne i en a�ale om e�erf�lgende vedlige� hold, således at I har en bane der er op mal i hele anlæggets leve d.

· Kerteminde Byskole

Rig gt vedligehold forlænger din investerings leve d.

· Nyborg Friskole

Vi indgår også gerne a�aler om vedligehold af baner der ikke er anlagt af os.

· Og mange andre

Vi vægter afpasningen af jeres behov, holdt op mod kvalitet, de miljømæssige aspekter og ikke mindst opfølgning, ekstremt højt, hvilket meget tydeligt fremgår af vores referencer. Besøg meget gerne vores hjemmeside www.kunstgræs.dk og læs udtalelser på referencesiden.

NY MULTIBANE FACILITETEN DER GØR EN FORSKEL Friskolebladet 4, 21. april 2016

5

198 enkeltbilleder fra eleverne på Børnenes Friskole danner tilsammen deres udgave af Pablo Picassos Guernica.

Fællesspisning hver torsdag Børnenes Friskole i Skejby er trods navnet en vaskeægte lilleskole.

Den lægger vægt på kreativitet, demokrati – og fællesskab. Hver torsdag er der "AftenBØF", hvor alle skolens familier for 20 kroner kan få et varmt måltid. Derudover kan der være arrangementer af mange forskellig slags: der har været vist lysbilleder fra en rejse til Borneo, der har været karate, bordtennisturnering, dans og trommer.

Den 17. marts, hvor Friskolebladet besøgte skolen, var der fernisering på en udstilling af elevernes værker, som var blevet til i den forløbne kunstuge.

Eleverne havde lavet parafraser, d.v.s. frie bearbejdninger af forskellige kunstneres værker.

Efter fællesmåltidet var der foredrag af en af skolens forældre. Jeppe Trautner, der arbejder ved Forsvarsakademiet, fortalte om de store linier i tidens konflikter og flygtningestrøm6

Friskolebladet 4, 21. april 2016

Birthe Hansen ved madforsyningen.

me med særligt fokus på de militære trusler. Foredraget blev overværet af 22 deltager, hvoraf de syv var elever.

Til måltidet var der anslået omkring 35, og mange flere havde været igennem udstillingen om eftermiddagen.

AftenBØF hver torsdag Mette Hemmingsen er mor til to børn på skolen. Hun har tidligere været bestyrelsesmedlem og er nu med i udvalget for AftenBØF. Hun fortæller, at fællesarrangementet er

Picassos tyr fra billedet har fået selvstændigt liv, endda på hjul. Picassos billede er en protest mod tyskernes bombardement af den baskiske by Guernica under den spanske borgerkrig (1937).

for familierne ved Børnenes Friskole

Fællesspisning ved AftenBØF (BØF ~ BØrnenes Friskole.

en konkret udmøntning af et stort arbejde med skolens værdigrundlag, som blev sat i gang efter et skolelederskifte for et par år siden. En af de værdier, som bestyrelsen og de ansatte ønskede større vægt på, var

fællesskabet. Det afstedkom bl.a. det "bofællesskabs-aftentilbud", som nu kaldes AftenBØF. Det finder sted hver torsdag med mellem 30 og 70 deltagere. Mette fortæller, at "det er nu, det kører, men der har været en

Mette Hemmingsen ved Kvium-parafraserne.

periode, hvor Børnenes Friskole var blevet en fravalgsskole. Efter mange og langvarige værdidiskussioner kom vi ind i en proces, hvor vi blev skarpere på vores lilleskoleværdier.

Men vejen har været lang, ind Friskolebladet 4, 21. april 2016

7

imellem frustrerende, og meget har måttet laves om, inden skolen nåede til, hvor den er nu. I begyndelsen var ambitionen, at alle elever, forældrer og ansatte helst skulle deltage i det ugentlige aftenarrangement, men det har vi firet på."

Skoleleder Peter Leth Andresen.

Det tager tid at opbygge en kultur

Madlavningen går på skift mellem klasserne, hvor klassernes forældreråd stiller med tre voksne, der fra om eftermiddagen begynder at tilberede aftenmåltidet. Ofte er det tre familier, der stiller op, for AftenBØF er et familiearrangement. Men ifølge skoleleder Peter Leth Andresen viste det sig svært at få det til at fungere med de store klasser. Det kneb med at få engageret eleverne, og mange af de store havde andre fritidsaktiviteter. De voksne oplevede det som en sur pligt at skulle i køkkenet, når deres egne børn ikke deltog i arrangementet. Derfor har man nu fritaget de ældste elever og deres familier for køkkentjansen. Den varetages nu på skift af 0. til 6. klasse.

Mette forklarer, at man har valgt ikke at bruge energi på det, for der er tale om en proces: "Ting tager tid.

Det er en kultur, der skal opbygges, og de klasser, der er små nu, får det ind fra starten, og de er glade for det. Det er ikke en statisk løsning, at der er klasser, der ikke er med. Jeg er stadig fortaler for at leve vores værdier ud, så efterhånden som alle nye 8

Friskolebladet 4, 21. april 2016

Sprællemænd med dele fra kendte kunstværker.

Jeppe Trautner fortæller om verdens skæve gang.

familier bliver fortrolige med dem og med fællesskabet, så ændrer det sig.

Vi oplever allerede nu, at det har givet en helt anden stemning på skolen. Det giver en følelse af, at det er min skole; børn og voksne tager ansvar, og skolen er blevet et sted for hele familien. Lærerne har ind imellem sene mødedage om torsdagen, hvor forældre, der er i gang med at lave mad, møder lærerne ved kaffeautomaten. De nye familier får et helt anderledes ejerskab til skolen,

end vi har været vant til tidligere".

Alle bidrager

Et fast og gennemgående medlem af madholdet er Birthe Hansen, som er forælder. Hun står for indkøb af råvarerne og planlægger menuen – og møder op hver eneste gang.

De, der har lavet mad, skal ikke også vaske op og rydde op. Det gør frivillige blandt de fremmødte. "Det er den ansvars- og fællesskabskultur,

Børnenes Friskole.

vi ønsker at forme", siger Mette.

Forældrene skal tage ansvaret

De meget forskellige arrangementer, foredrag og kulturelle aktiviteter planlægges og koordineres af pædagog og AKT-vejleder Helen Bräuner.

Tidligere blev der sat mange ressourcer ind på at få torsdagene til at fungere. "I begyndelsen var der lønnede pædagoger og en lærer tilknyttet opgaven. Også skoleleder Peter Leth Andresen har postet mange ressourcer i det.

Men ambitionen er, at det skal være forældrebåret. Når lærerne deltager nu, er det derfor som frivillige.

Jeg tror en af grundene til, at det er lykkedes, er, at vi har været fleksib

le med formen. Det er længe siden, vi er mødtes i udvalget, for nu kører det. I starten mødtes og evaluerede vi tit. Der var forskellige holdninger.

På et tidspunkt var jeg rimeligt frustreret.

Nu er det meget børnebåret. Det er tit børnene, der siger: Vi vil til AftenBØF! De synes, det er så hyggeligt og fedt. Børnene vil bare vildt gerne være her," fortæller Mette og fortsætter: "Det kreative er meget i spil med vores indslag. Det bliver mere og mere et sted, hvor man kan danse afrikansk dans eller lave billeder, men det drives af visionen om, at vi skal være en skole, hvor vi kommer hinanden ved, og hvor man har en følelse af, at skolen er min skole."

Dagen efter ferniseringen på skolen lavede Børnenes Friskole "Den Levende Kunstmur" og fremviste den mobile "Guernicanske Tyr" på Store Torv i Aarhus for at sætte fokus på etik og menneskerettigheder.

Samtidig samlede de penge ind til Børnecancerfonden.

Børnenes Friskole

har 207 elever fra 0. til 9. klasse.

Alle klasser har 3 til 5 timers projektundervisning om ugen.

Skolen vægter de kreative fag højt både som selvstændige fag og som tilgang i de øvrige.

Skolen blev oprettet i 1983.

Af Claudi Clausen

ERIKSMINDE EFTERSKOLE

Oplevelser for livet

www.eriksmindeefterskole.dk

Nord-­‐Samsø Efterskole 8. – 9. – 10. Klasse Billedkunst Medie Musik Performance Friluftsliv og sejlads

Teateruge, fællesskab, s proguge, natur, oplevelsestur, s trandlejr, udlandstur, linjefagsuge, s ol og vind.

Ring på tlf: 86596500 efter information eller klik ind på www.n-­‐s-­‐e.dk

VI

ER

IKSMINDE Kunst

Ligeværd

Menneskeliv

Bevægelse & kreativitet

EftErskolEn for musik og tEatEr www.vostrupefterskole.dk Tarmvej 73 | 6880 Tarm | Tlf. 97 37 41 88

Friskolebladet 4, 21. april 2016

9

Nyt fra

Pas på forældrenes frihed til at tage ansvar for undervisningen De politiske partier har travlt med at foreslå stramninger på friskolernes tilsyn. Samtidigt konkluderer evalueringer af tilsynet, at det fungerer efter hensigten. Hvad er det for et misbrug af loven, man vil stoppe med de nye regler, som ikke allerede kan stoppes med gældende lovgivning?

Eller er der tale om signalpolitik? .

Af Peter Bendix Pedersen Formand for Dansk Friskoleforening.

I grundloven er det stadfæstet, at vi har undervisningspligt og ikke skolepligt i Danmark. Forældrene har friheden til at vælge, hvilken undervisning deres barn skal have. Hermed har forældrene også fået friheden til at formulere et skolesyn og derpå praktisere undervisning og dannelse, som flugter med familiens værdier. Det er her ud af mangfoldigheden i den danske grundskolemodel springer. Der er i internationale sammenhænge tale om en helt unik tradition.

Tilsynet er forældrenes ansvar

Forældrene har det primære ansvar for at føre tilsyn med undervisningen på en friskole. Det sker ved, at forældrene følger med i børnenes undervisning og livet på skolen i et tæt dagligt samarbejde mellem forældre, lærere, børn og ledelser. Det giver forældrene indsigt og fornemmelse for, om deres børn trives, lærer noget, er nysgerrige og indgår i en undervisning, der foldes ud og »står mål med undervisningen i folkeskolen«.

Forældrene skal også sørge for at vælge eksterne tilsynsførende, som er certificerede af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Hensigten med denne ordning er, at forældrene således er sikret ret til at vælge tilsynsførende, der flugter med det skolesyn, skolen står for. Og et sådant tilsyn kan netop være kritisk, fordi der er tale om et indgående kendskab til skolesynet.

Staten fører også tilsyn med friskoler og private

10 Friskolebladet 4, 21. april 2016

Grundlovens §76

§ 76. Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.

grundskoler via: tematisk tilsyn, risikobaseret tilsyn, og desuden kan staten til enhver tid føre enkeltsagstilsyn på baggrund af henvendelser fra forældre, lærere m.v.

Hvis ministeriet finder grund til det, kan der iværksættes et skærpet tilsyn, som i sidste ende kan resultere i, at en skole fratages retten til at være en fri skole og retten til at modtage statstilskud.

Åbenhed og gennemsigtighed er i alles interesse

Vi er alle interesserede i, at der sker tilsyn med friskolerne. Vi er lige for loven, og vi skal alle overholde loven.

Derfor er der også en lang række af krav til friskolerne om åbenhed og gennemsigtighed, ligesom der er bekendtgørelser, der foreskriver, hvordan drift og pædagogik skal bedrives på skolerne.

Ved et nyligt møde i ministeriet blev tilsynet med skoler og uddannelsesinstitutioner for 2015 gennemgået,

og det viser sig, at der generelt set er rigtig positive tilbagemeldinger på, hvordan tilsynet foregår, og hvordan skolerne efterlever de forskellige krav og forventninger.

Det flugter med tilbagemeldingerne fra den evalueringsrapport, som Rambøll lavede for ministeriet for et år siden. Heri blev det også konkluderet, at tilsynet generelt set fungerer efter hensigten.

Tilsynet skal have respekt for skolens oprettelsesgrundlag, livs- og skolesyn

Hvorfor så al den snak om at stramme tilsynet med friskoler? Hvad er mandatet til at stramme tilsynet, som flere partier tilsyneladende er enige om?

Socialdemokraterne foreslår endda, at forældrenes ansvar kan sættes ud af kraft, og tilsynet udlægges til en kommunal opgave. I så fald er den historiske respekt for skolesynet væk. Bestræbelsen er øjensynligt at gøre tilsynet så neutralt som muligt. Men det er naivt at tro, et tilsyn kan – eller skal - være neutralt.

Før 1933 gav det friskolerne store problemer, at det kommunale tilsyn vurderede undervisningen ud fra præmisser, der ikke var den frie skoles. Friskolerne måtte argumentere, protestere, forhandle og lave politisk påvirkning gennem 80 år, før man endelig gav forældrene mulighed for at vælge tilsynsførende efter livs- og skolesyn. Det var statens fremstrakte hånd til de frie skoler, og det er i dag et væsentligt grundlag for selve undervisningsfriheden, at tilsynet med fagligheden bliver ført på skolens eget oprettelsesgrundlag.

Dette her piller ved friskolernes nerve, og derfor kæmper jeg kampen for at bevare det grundlæggende demokratiske princip i, at forældre kan tage ansvaret for tilsynet på sig.

Vi dømmes på handlinger – ikke holdninger

En del politiske ordførere antyder kraftigt, at »på nogle muslimske friskoler er tingene ikke, som de skal være«.

Det bruges som begrundelse for at stramme tilsynsreglerne og tilføje, at friskolerne skal »udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse«. Det er selvsagt en god bestræbelse, men kan man føre tilsyn med »demokratisk dannelse«? Og hvad betyder begrebet mon?

Måske er det mere præcist at tale om medborgerskab, hvilket lande som Spanien og England allerede har på skemaet.

Det kan undre, at ministeriet ikke bare skynder sig på tilsynsbesøg, hvis de er vidende om, at »nogle skoler« ikke lever op til loven. Værktøjerne er jo allerede til stede i lovgivningen i dag. Er det fordi, det kræver flere ressourcer i ministeriet, end der er til rådighed? Eller er der tale om vigtige politiske signaler i kampen om vælgerne?

Den politiske antydning af, at ”nogle” friskoler ikke lever op til loven, er flertallets uskønne behandling af mindretallet, hvilket jeg mener er demokratisk uværdigt.

Og derfor taler jeg det midt imod, hvor og når det er muligt. Vi må holde fast i, at i Danmark dømmes vi på handlinger – ikke holdninger. Ønsket om stramningerne af friskolernes tilsyn er koblet til andre politiske dagsordener: terror, flygtningekrise, krig og andre ulykker, der politisk italesættes med angst og utryghed, radikalisering og samfundsundergravende virksomhed.

Vi skal alle give svar og bidrage til løsninger. Men jeg ønsker, det sker på et demokratisk grundlag, hvor vi ikke begrænser friheden med kontrol af holdninger og skolesyn, men netop fægter med åben pande i kampen for at bevare friheden og ansvaret.

Friskolebladet 4, 21. april 2016

11

Clio Online

8:35 PM

Clio Online PRØV GRATIS

WEBINAR

KURSER

LOG IND

Komplette digitale læringsportaler til dine fag Med årsplaner opbygget efter forenklede Fælles Mål Klik på din favoritportal §

... eller prøv den gratis i 30 dage på clioonline.dk

12 Friskolebladet 4, 21. april 2016

Det folkelige har fået det sværere på Folkemødet på Bornholm

Folkemødet på Bornhold afholdes i og væk fra de centrale år for sjette gang den 16. til 19. juni områder. i Allinge. Deltagerantallet har været I år er Dansk Friskostøt stigende fra år til år. Sidste år leforening gået sammen nåede det daglige besøgstal på Folmed en flere andre små foreninger om at dele kemødet op på 25.000. telt og har på den måde De frie grundskoler, efterskolerne ce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: fået en rimelig placering og højskolerne har været faste delved Cirkuspladsen. tagere på møderne, men folkemødet Teltet deles med er efterhånden blevet en så voldsom Grundtvigsk Forum, økonomisk maskine, at de små, folog foreninger Efterskoleforeningen, de kelige frie deorganisationer frie skolers skolers advokat advokat ® ® 12 12 har svært ved at være med. Det er Sydslesvigsk Forening, således svært for dem at få en teltGrænseforeningen, Sydplads med en ordentlig placering, slesvigudvalget, to konsulentfirmaer, frie 185 skoler 185stiger, frie frie ogskoler skoler børnehaver og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl Dagblad og Bibelselskabet.

Kristeligt for185priserne og deog mange Dansk Friskoleforening disponerer velhavende sponsorer og organisaover teltet på to tidspunkter til egne tioner presser de små ud i periferien

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Fredericia Advokaterne

arrangementer, men vil ellers som sidste år blande sig som publikummer ved de andre arrangementer og stille spørgsmål.

CC

Ans Rejser

ce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar januar2010 2010

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

Friskolebladet 4, 21. april 2016

13

Lilleskoletræf og repræsentantskabsmøde i Lilleskolernes Sammenslutning

Tak til Jeanette Veggerby, hvis ansættelse i Lilleskolernes sekretariat ophørte i marts, men hun fortsætter i Dansk Friskoleforening.

Lilleskolerne har holdt deres første repræsentantskabsmøde, efter at skoleforeningen Lilleskolerne har overdraget den politiske interessevaretagelse til Dansk Friskoleforening. Alle lilleskolerne blev samtidig medlemmer af friskoleforeningen. Men de fortsatte også sammen – i Lilleskolernes Sammenslutning. Og det var den, der havde repræsentantskabsmøde – og Lilleskoletræf, som det kaldes, når man tager festlighederne og foredragene med. Det foregik på Kobæk Strand den 1. og 2. april. 27 ud af 60 skoler var repræsenteret.

Repræsentantskabsmødet Peter Højgaard Pedersen (t.h.) skifter fra sekretariatsleder i Lilleskolerne til konsulent i friskoleforeningen.

Gitte Baaring Hansen udtrådte af bestyrelsen – for at stille op til bestyrelsesvalget i Dansk Friskoleforening.

Søren Hansen, der er formand, sagde i sin beretning, at lilleskolerne skulle arbejde for at påvirke den pædagogiske dagsorden. Fremtiden så dyster ud. Der ville komme flere tests, og brugen af big data vil slå igennem.

Det vil med tiden præge forældre og lærere. Derfor skal lilleskolerne ind i den skolepolitiske kamp og være med til at samle de kritiske stemmer.

Sammenslutningen skal være med til at opkvalificere bestyrelserne og gøre mere for, at lærerne mødes. Sammenslutningen skal også bruge tid på at finde og udvikle sin nye rolle. "Vi skal ville noget med hinanden".

Formanden sluttede med at opfordre lilleskolerne til at sende mange folk til Dansk Friskoleforenings årsmøde den 30. april til 1. maj i Kolding, så lilleskolerne kan få valgt kandidater ind i foreningens styrelse.

Debat Derefter var der 10 minutters summepause i grupper om beretningen, og kommentarer og spørgsmål var der mange af.

14 Friskolebladet 4, 21. april 2016

Jonas Vad fra Østerbro Lilleskole efterlyste, at lilleskolerne var mere synlige enten i skrift eller på anden måde, mens andre var skeptiske over for at missionere.

Søren Hansen svarede, at der var meget lidt skriftlighed omkring lilleskolerne; de har en levende tradition, som overvejende er funderet på praksis. "Vi må ikke lukke os om os selv". Men hvordan aktiverer vi forældrene?

John Eriksen fra Gudenåskolen sagde, at "vi taler kun drift ude på skolerne, men vi er ikke alene i verden, vi er en del af en større sammenhæng." Han foreslog, at alle lærere mindst en dag om året blev sendt ud i verden.

Der blev generelt udtrykt ønske om, at få lærerne og forældrene mere på banen.

Regnskab Inger Kvist fremlagde regnskabet, som viste en mindre økonomi end tidligere, fordi der overføres 1,2 million til friskoleforeningen i kontingent. Det blev taget til efterretning.

Indkomne forslag Forslaget om at tilslutte sig Det Internationale Råd, som lilleskolerne tidligere havde været med i, blev vedtaget. DIR er en international sammenslutning af frie skoleforeninger.

Valg Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter foregår på en anden måde hos lilleskolerne end hos friskolerne, hvor hvert medlem stemmer personligt. Hos lilleskolerne stiller hver skole (d.v.s. bestyrelse) med én stemmeberettiget repræsentant.

Der skulle besættes to bestyrelsesposter og vælges to suppleanter.

De blev valgt i et hug ved, at de 22

Af Claudi Clausen

stemmeberettigede hver skulle fordele fire krydser blandt de seks kandidater. De to, der fik flest kom i bestyrelsen i en treårig periode, de næste to i en toårig periode, mens de to, der fik mindst, blev suppleanter.

Til bestyrelsen blev valgt: Peter Leth Andresen (ny), Mia Hesselberg-Thomsen, Mette Lisbjerg og Morten May (ny). Suppleanter blev Ronni Nielsen og Jonas Vad. Hele bestyrelsen for Lilleskolernes sammenslutning ses til højre.

Lilleskoletræf

Efter repræsentantskabsmødet holdt Ida Wentzel Winter, lektor på DPU, Århus Universitet, foredrag om Skole, Skoleliv og Familieliv fra et Børneperspektiv. Det handlede ikke om skolen som sådan, ej heller om folkeskolereformen, men om "mellemrummene mellem de institutionaliserede institutioner, de små umiddelbart oversete pauser."

Fredag aften var der fest og samvær.

Lørdag efter morgenmad deltog deltagerne i et af tre inspirationsseminarer om 1) bestyrelsens engagement i det pædagogiske arbejde, 2) forholdet mellem engagerede forældre og de professionelle og 3) pædagogiske særpræg.

Lilleskoletræffet sluttede af med et veloplagt foredrag af Brian Degn Mårtensson, lektor ved UCS, om Konkurrencestatens Pædagogik. Han sagde bl.a.: "Lille, fri- og efterskolerne har en særlig forpligtelse i forhold til at beskytte barnets frie udvikling. Skoleformerne er organisatorisk adskilte fra staten/ kommunen, hvilket er grundlaget for deres institutionelle form. Det bør man huske. I disse år er hele samfundet afhængigt af de frie skoler".

Søren Hansen, Skoleleder ved Roskilde Lilleskole. Formand.

Inger Kvist, Skoleleder ved Lilleskolen Odense.

Næstformsand.

Henning Pedersen Bestyrelsesmedlem Ballerup Ny Skole.

Peter Leth Andresen, Mia Hesselberg-Thomsen, skoleleder Børnenes bestyrelsesmedlem LS. Friskole.

Morten May, skoleleder Byens Skole.

Mette Lisbjerg, skoleleder Ryparken Lille Skole.

Ole Pedersen.

Ronni Mark Nielsen, Jonas Vad, viceskoleleder 1. suppleant. Østerbro Lilleskole, 2. suppleant.

Brian Degn Mårtensson.

Ida Wentzel Winter.

Ole Pedersen, forstander på Den frie Lærerskole, orienterer om lærerskolen og den særlige praktikordning.

Friskolebladet 4, 21. april 2016

15

Stillinger

Bøgevangskolen Dygtig forstander til Bøgevangskolen, Vejle

Til Bøgevangskolen i Vejle søges en dygtig forstander. Du får det fulde ansvar for skolens drift og store muligheder for at påvirke din egen hverdag i et miljø, hvor empati, respekt, tillid og engagement er fremherskende faktorer. Du tilbydes en udfordrende stilling for en meget veldrevet skole, hvor hovedopgaven bliver at fastholde skolens position som selvstændig Fri Fagskole samt udvikle skolen til fremtidens udfordringer. Skolen har ca. 60 årselever.

Stillingen kræver bred indsigt i de forskellige discipliner inden for skoledrift, hvor personaleledelse, indtjeningsoptimering, økonomi, salg- og markedsføring (Elevtilgang), kontakt til offentlige myndigheder/ministerier samt kontakt til forældre er vigtige faktorer.

Kendskab til og erfaring inden for specialpædagogik og de mange digitale hjælpemuligheder, der er inden for dette område, vil være en fordel.

Du får ansvaret for at implementere skolens målsætninger og strategier. Udarbejdelse af budgetter i samarbejde med den øvrige organisation er en naturlig del af arbejdet. Du er naturlig backup 24/7.

• Som forstander er du købmand, er velbevandret inden for regnskab, økonomistyring og budgettering samt kender værdien af hurtigt at kunne tilpasse skolen i et til tider hastigt foranderligt samfund. Du har politisk tæft og kender til, eller er i stand til hurtigt at sætte dig ind i, de lovmæssige krav - og agere efter dem.

• Du har en kommunikativ stil såvel internt som eksternt.

• Bestyrelsen forventer, at du kender til almindelige ledelses- og styringsværktøjer og er velbevandret indenfor IT.

Stillingen kræver overblik, handlekraft og fleksibilitet.

• Du bor i eller er villig til at flytte til Vejleområdet.

Kandidaten: Som den rigtige kandidat er du i dag skoleleder for en lille eller mellemstor skole enten inden for et specialeområde, efterskole, husholdningsskole eller lignende.

• Du har en pædagogisk uddannelse og har endvidere videreuddannet dig inden for ledelse. Du har en pædagogisk tilgang til arbejdet og du er gerne et musisk menneske. Du har gennem din karriere bevist evnen til at drive, udvikle og lede en skole.

• Du er nede på jorden og har veludviklede lederevner og stor erfaring og succes med ledelse. Du er en hands-on, synlig leder med en menneskelig tilgang, og går foran med en kommunikativ, begejstrende, uddelegerende og motiverende lederstil, hvor respekt for værdier, elever og medarbejdere er i højsædet.

Du er vant til konflikthåndtering og møder eleverne med tillid og respekt.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation, hvor lønammen er fra kr. 433.294,01 til kr. 507.938,83 (1. april 2016).

Bøgevangsskolen ønsker ansættelsen afsluttet således, at den kommende forstander kan starte ved det nye skoleårs (2016/17) begyndelse.

En start 1. august 2016 vil derfor være passende.

Ansøgningsfristen er således den 15. maj 2016 ved midnat. Udvælgelse til og samtaler begynder kort derefter.

Ring til bestyrelsesformand Søren Bøge Sørensen på mobil +45 2027 4666 for yderligere oplysninger og/eller mail sbs@esbeesheadhunting.com, hvortil motiveret ansøgning og CV tillige skal sendes.

Bøgevangskolen er en del af de frie fagskoler og tilbyder en samlet pakke, til unge som har særlige behov. Vores fokus ligger på at klargøre eleverne til et selvstændigt voksenliv. Hovedparten af skolens elever er tilmeldt den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. Bøgevangskolen er beliggende på toppen af Vejle bakke, men i gåafstand til Vejle by. Det ses som et vigtigt element i skolens tilbud, da det er vigtigt, at eleverne lærer at begå sig byen. Bøgevangskolen tilbyder eleverne et forløb i trygge rammer, hvor de kan udvikle deres færdigheder. Bøgevangskolen er en tidligere husholdningsskole, og derfor ligger undervisningens fokus også på husholdning og madlavning. Vi tilbyder dog også en række andre fag, som eleverne kan vælge. Se i øvrigt på www.bvsk.dk

16 Friskolebladet 4, 21. april 2016

Lilleskole på Vesterbro skriver sociale medier på skoleskemaet Flere børn oplever at blive mobbet på de sociale medier. Børneuniversitetet på Vesterbro sætter fokus på elevernes adfærd bag de digitale skærme Af Anna Franziska journaliststuderende fra Roskilde Universitet.

Børneuniversitetet på Vesterbro prioriterer at undervise eleverne i, hvordan de begår sig på de sociale medier – en prioritering, der ifølge Jon K. Lange, seniorrådgiver for børns digitale trivsel fra Red Barnet, er vigtig for børns velfærd. Tal fra det europæiske forskningsprojekt Net Children Go Mobile viser nemlig, at 21 pct. af de danske børn mellem 9 og 16 år havde været udsat for digital mobning i 2014 sammenlignet med kun 12 pct. tilbage i år 2010.

Arian Shokraneh er lærer på Børneuniversitetet på Vesterbro og underviser blandt andet i sociale medier. ”Jeg tror og håber på, at undervisning i netadfærd er et af de værktøjer, der skal til for at forebygge mobning på de sociale medier,” siger Arian Shokraneh.

Dialog og refleksion skal forebygge mobning

Når børnene på Børneuniversitetet på Vesterbro undervises i sociale medier, er det med afsæt i deres egne oplevelser. ”I min undervisning tager jeg udgangspunkt i, hvad børnene har at sige, så den begrebsliggøres, der skal forme undervisningen, bliver på deres præmisser,” fortæller Arian Shokraneh.

I Arian Shokranehs timer bliver der lagt vægt på, at eleverne selv skal reflektere over deres adfærd bag de digitale skærme. ”Elevernes refleksioner danner platform for en dialog lærer og elever imellem, der skal være med til at forhindre mobning på nettet blandt børn,” siger Arian Shokraneh.

For 4. år i træk har Børneuniversitetet på Vesterbro haft temauge om Sex og Samfund i uge seks, hvor ét af hovedtemaerne var opførsel på de sociale medier. Derudover integrerer Arian Shokraneh i løbet af skoleåret de sociale medier i sin undervisning, så der hele året bliver lagt et fokus på elevernes digitale adfærd.

”Det er alfa og omega, at undervisningen kommer regelmæssigt”

Seniorrådgiver for børns digitale trivsel fra Red Barnet, Jon K. Lange, er glad for, at Børneuniversitetet på Vesterbro vælger at prioritere undervisning i sociale medier.

Han påpeger ligeledes vigtigheden af, at undervisning i digital adfærd ikke blot udgør en temauge om året, men ligesom på Børneuniversitetet på Vesterbro er en integreret del af hele årets undervisning. ”Det er alfa og omega, at undervisningen kommer regelmæssigt. Klassen bør tage en hel dag eller nogle timer ud af den oprindelige undervisning og sætte fokus på netadfærd,” siger Jon K. Lange og understreger, at børn har brug for retningslinjer og vejledning i, hvordan man opfører sig på medier som Facebook og Instagram.

Forældre bør inddrages i dialog om netadfærd

Det er vigtigt, at der bliver skabt en dialog om brug af sociale medier i klassen, men Jon K. Lange understreger, at forældrene ligeledes bør inddrages. ”Som klasselærer kan man give sine elever den lektie at fortælle mor og far om, hvilke online medier eleven bruger, og hvorfor netop de medier er fede. Det kan være startskuddet til en dialog om adfærd på de sociale medier elever og forældre imellem,” siger Jon K. Lange.

Jon K. Lange håber, at endnu flere skoler vil gøre som Børneuniversitetet på Vesterbro og skrive sociale medier på skoleskemaet.

Friskolebladet 4, 21. april 2016

17

Alfa Travel SKOLEREJSE TIL (til venstre) BUDAPEST BETAGENDE

KONTAKT OS I DAG PÅ 8020 8870 Vi er specialister i skolerejser for friskoler og folkeskoler. Vi tilbyder rejser til hele Europa, og Budapest er et af vores mest populære rejsemål.

Byens billige priser, et spændende fagprogram, kort rejsetid samt trygge rammer gør den populær. Overvej derfor Budapest som destination for jeres næste skolerejse. Afrejse fra både Jylland og Sjælland.

PROGRAMFORSLAG TIL SKOLEREJSEN -Besøg Budapests underjordiske grotter -Atomkraftværket Paks -Nokia, Audi og Grundfos -House of Terrors og Holocaust museum -Ungarns parlament med guide -Afslapning i Budapests berømte termalbade HUSK! At vores erfarne medarbejdere er din genvej til at realisere rejsedrømmene.

Ring eller skriv til os og få et gratis tilbud.

BILLIGST FRA KUN 1.498, TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

studietur

Unitas (til venstre)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.unitasrejser.dk Få tilsendt udvalgte nyheder som den første

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

18 Friskolebladet 4, 21. april 2016

studieturen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed | ærlighed | tryghed

Berlin/Dresden/Prag Barcelona Bruxelles/Amsterdam Lombardiet Paris/Normandiet

fra kr. 1.355 fra kr. 1.650 fra kr. 1.655 fra kr. 1.695 fra kr. 1.945

Se flere rejseforslag og priseksempler på www.unitasrejser.dk/skolerejser

Niels, Vini, Anders og Klaus Skoleafdelingen

Værtsfamilier efterlyses til sydslesvigske børn Sommerferien nærmer sig, og igen i år vil omkring 100 Charlotte, 10 år, fra sydslesvigske børn i alderen 7 til 13 år gerne pakke kufSydslesvig, var sidste år på sommerferie hos ferten og besøge en værtsfamilie et sted i Danmark. Men en dansk værtsfamilie. der mangler værtsfamilier, og derfor efterlyses danske Hun håber, at hun også forældre eller bedsteforældre, der vil berige deres eget i år kan komme til Danog deres børns eller børnebørns liv med et besøg af et mark, gerne sammen sydslesvigsk barn i sommerferien. med sin lillesøster, Fordelene ved at få et sydslesvigsk barn på besøg er Alice på syv. mange, siger Knud-Erik Therkelsen, der er generalsekretær i Grænseforeningen, som står bag ordningen i samarbejde med Dansk Skoleforening for Sydslesvig og Sydslesvigske Børns Ferierejser. ”Børn og voksne i den danske familie får en ven for livet, og det sydslesvigske barn får kontakt til dansk 9. juli: Første udrejse. sprog og kultur. Det er en enestående mulighed for et 23. juli: Ud og kulturmøde i børnehøjde”, siger Knud-Erik Therkelsen, hjemrejse der understreger, at feriebørnene, der tilhører det danske 30. juli: Hjemrejse. mindretal i Sydslesvig, taler både dansk og tysk.

Ordningen med at sende sydslesvigske børn på ferieophold hos danske familier har eksisteret siden 1919. De sydslesvig- Man kan indtil 15. maj 2016 ansøge om at blive ferievært ske børn kommer på besøg i en, to eller tre uger i juli måned. på feriebarn.dk eller ved at ringe til Grænseforeningen.

BRANDT revision & rådgivning Brandt af frie skoler i hele Danmark Mette Hjorth Revisor cand.merc.aud.

Tina Dalsgaard Revisor

Birger Hansen Registreret revisor

Vi elsker frie skoler, og kærligheden må være gengældt, da vi reviderer og rådgiver mere end 60 skoler. Hos os får du: • • • •

Personlig kontakt Specialviden Engagement Mere end 50 års erfaring – og så løser vi opgaverne ude hos Jer!

Specialafd. | Limfjordsvej 42 | 7900 Nykøbing Mors | Tlf. 97 72 32 44

www.BrandtRevision.dk THISTED | HURUP THY | HANSTHOLM | NYKØBING MORS | FJERRITSLEV SKIVE | KOLDING | FREDERICIA | ESBJERG | AARHUS | KØBENHAVN

Friskolebladet 4, 21. april 2016

19

Øverst fra venstre: Kasper Kesje og Oscar Haapendal.

Nederst Jens Høeg og Søs Rasmussen.

Fra Helsingør til Gambia Helsingør Lilleskole

Af Maria Boesen, cand. pæd. og journalist

Hvordan forbereder I jer til jeres tur?

Kasper: ’Vi har en tøjindsamling. 10. klasses elever skriver ud til alle elever på skolen, og så samler folk tøj sammen, der passer til klimaet dernede. Vi sorterer det og deler det ud dernede til stor glæde for de lokale.’

Oscar: ’Vi har også en støttekoncert, som vi selv arrangerer. Den foregår nede på El-værket. Det kalder vi for Gambia-aftenen. Nogle fra klassen skal lave en plakat, nogle finder ud af, hvad man kan få at spise, og nogle skal finde bands. Vi får nogle bands til at spille gratis til arrangementet. De kan så få gratis mad og drikke. Alle de penge, vi får for entré, garderobe, mad og drikke, de går til financieringen af forskellige ting til Gambia. Der bliver f.eks. altid købt noget skolegrej. Det kan også være til renovering af skolebygninger i landsbyen.’

Jens: ’Vi har også 15 sponsorelever, som vi betaler skoleuniformer, tasker og sko til.’

Søs: ’En anden vigtig forberedelse til rejserne i overbygningen er det årlige loppemarked. Alle fra overbygningen samler ting ind fra hele kommunen og sælger det. Dette 20 Friskolebladet 4, 21. april 2016

På Helsingør Lilleskole har man siden 80'erne rejst ud i verden med klasserne i overbygningen. Gennem de sidste 6 år har det været Gambia, der har været rejsemålet for 10. klasse.

Søs Rasmussen, som har været lærer på skolen i 18 år, har været med på alle turene til Gambia sammen med Jens Høeg, som har været lærer på skolen i 12 år. Jeg har mødt de to lærere, samt to drenge fra 10. klasse, Kasper Kesje og Oscar Haapendal, til en snak om deres tur til Gambia dette skoleår.

er med til at finansiere vores rejse. Derudover er der selvfølgelig lidt egenbetaling. ’ Hvorfor Gambia?

Jens: ’Det var et tilfælde. Skolen har altid rejst. Det startede gennem nogle kontakter fra den internationale højskole, hvor forstanderen kendte en gambianer, Momodou, der bor i Danmark.’

Søs: ’De var nede til et af vores loppemarkeder, og det var den måde, kontakten blev etableret på. Så når vi er i Gambia, bor vi privat hos Momodous lillebror, der bor dernede. Deres hjemlige forhold er blevet udbygget i takt med vores samarbejde.’

Fortæl om jeres tur.

Kasper: ’Lige uden for hovedstaden Banjul ligger der en by, der hedder Serekunda. Der bor vi i 6 dage i en compound ude ved kysten. Derefter bor vi i en landsby i 10 dage og så tilbage til den første compound igen.’

Oscar: ’Det var mørkt, da vi ankom om aftenen. Men den første morgen, vi skulle ud at køre, gik det op for en, at der faktisk bor folk langs vejen.’

kysten kan det være for at undgå, at bander hopper over.’

Kasper: ’Men børnene render ud og ind hos hinanden.

De kan sagtens besøge hinanden i de forskellige compounds.’

Fortæl om, hvad I oplevede dernede?

Kasper: ’Vores dag var bygget op, så der var morgenmad, aktivitet, frokost og så aktivitet igen. Vi besøgte musiske skoler og vildtreservater. Om aftenen inde ved kysten tog vi til stranden. Det at være på stranden var en oplevelse for sig selv.’

Oscar: ’Hvis man var på stranden, kom der hurtigt fire mænd hen og ville have en til at købe alle mulige ting.’

Den første dans med vennerne på skolen.

Kasper: ’Forestil dig en masse carporte langs vejen, som er indrettet som butikker. Der bliver solgt tøj, bildæk og mad.’

Oscar: ’Det er folks private butikker langs vejen. Folk maler selv deres skilte og vægge. Det er meget unikt.

Når man går ud om aftenen, så er der helt mørkt. Den eneste lyskilde er stearinlys, med mindre man er i compounden.’

Kasper: ’Folk kører også i gamle biler uden partikelfilter, og der er folk på æselkærrer.’

Det medbragte tøj deles op i 93 bunker.

Landsbylivet

En skoledag i nye omgivelser.

Hvad er en compound?

Oscar: ’Det er en grund, der er indhegnet af strå, pigtråd eller af en mur. Det er en lille familie af huse – enten bor der en stor familie eller to mindre familier.’

Søs: ’For det meste er det en stor familieenhed med onkler og tanter. Det kan være for at holde dyr ude, at man indhegner, og for at skabe en social sikkerhed. Ude ved

Søs: ’Efter de første 6 dage tog vi ud i landsbyen. Det er turens egentlige hovedformål. Her besøgte vi musikskolen, hvor de danske elever fik trommeundervisning. Vi lærte en sang. Så besøgte vi en pigeskole, hvor vi lavede mad og lærte at lave batik.’

Oscar: ’Ja, batik det er det her farvede stof med hvide ringe. Du tager et stykke stof, binder snore meget stramt omkring det, farver det og hænger det til tørre. Så kunne vi få syet en trøje af det.’

Jens: ’I forhold til musikskolen, så er det et sted, hvor de prøver at holde liv i musiktraditionerne og storytelling-traditionerne. Skolelederen tager folk ind fra gaden og inviterer åbent ind. På pigeskolen forsøger man at fange piger ind, som ikke har uddannelse. Så kan de lære husholdning og batik. Vi donerer penge til de to skoler, og så laver de et program for os.’

Søs: ’Der er to dele i turen. Ude ved kysten er vi turister i et u-land og oplever, hvordan det er. Det kan være i forhold til at opleve dyrelivet, men eleverne bliver også Friskolebladet 4, 21. april 2016

21

sendt ud på egen hånd i nærområdet sammen med en guide. Det kan være en af sønnerne i familien, der er guide. Så er der f.eks. nogle elever, der skal undersøge noget på et lokalt marked. Når vi efter de første seks dage så kommer ud i landsbyen, så er vi ikke længere turister. Her møder de danske elever deres gambianske venner, og vi besøger skolerne.’

Kasper: ’Essensen af turen er, at man får mulighed for at opleve noget, som man ikke vil kunne opleve som almindelig turist. På grund af skolens kontakter interagerer man med de lokale på en speciel måde.’

Hvad lavede I sammen med jeres gambianske venner?

Oscar: ’Vi spillede kort og gik i skole sammen med dem.

De havde også et stort udtagelsesatletikstævne for skolens elever. Her går de dygtigste elever så videre til et atletikstævne for hele Gambia, som de holder en gang om året.’

Kasper: ’Vi fik også mulighed for at deltage i konkurrencen. Det var ret skægt. Vi fik en indsigt i vores jævnaldrendes hverdag.’

Søs: ’Kan I ikke fortælle lidt om forholdene dernede?’

Kasper: ’Der er ikke elektricitet.’

Oscar: ’Nej, ens survival-instinkt bliver sat på prøve.

Man finder ud af, hvor primitivt og billigt man kan leve.’

Kasper: ’De har ikke rindende vand. Jeg havde også en sjov oplevelse i forhold til, at jeg har tandbøjle. Min gambianske ven havde aldrig set en bøjle før. Vi så en del med overbid, eller hvor det så ud, som om tænderne var smidt ind i hovedet på dem. Da min ven så min bøjle, undrede han sig meget. Det vidner om deres sundhedssystem. Der er ingen dernede, der får rettet tænder.’

De hårde skolebænke

Fortæl om forskellene mellem skolen i Gambia og jeres egen?

Oscar: ’I Danmark er vi gode til at finde ud af, hvordan børn lærer bedst også i forhold til rammerne. Vi har f.eks. nogle rigtig gode stole i overbygningen. Dernede er der et stort rum. Hvis der er larm, er der rigtig meget larm. Så sidder man på nogle bænke, som alle sammen er gået i stykker. Dem skal man sidde på i utrolig lang tid, og efter 5 minutter har man ikke lyst til at sidde der mere. Det hjælper ens koncentration bedre, at man sidder godt.

Det var også et klassisk afrikansk skolemiljø, hvor læreren siger noget, og så skal eleverne gentage det.’

Kasper: ’Ja, det mest skræmmende er, at der ikke er noget aktiv deltagelse af eleverne.’

Jens: ’Jeg overværede en dobbeltlektion i sløjd. Det handlede om, at læreren fortalte, hvordan man tørrer træ. Noget af undervisningen går også ud på, at man læ22 Friskolebladet 4, 21. april 2016

Helsingør Lilleskole deltog i flere discipliner.

rer navne på forskellige slags værktøj, som man ser billeder af i en bog. Værktøj, som de slet ikke har.’

Oscar: ’Kvaliteten af undervisningen er bare meget anderledes. En dag havde vi to timers fransk og engelsk, som skolen havde planlagt, fordi de vidste, vi kom. En anden dag kom vi mere spontant på besøg i en klasse.

Her havde vi sløjd. Det var den kedeligste time, jeg nogen sinde har haft.’

Søs: ’Vores venskabsskole dernede er en ren overbygningsskole, så på den måde er det alderssvarende.’

Oscar: ’Men aldersforskellen i klassen var ret sjov. Kaspers ven var 19 år. Min ven var 17. Der var også en, der var 14 år i klassen. Han var en af de bedste i klassen.

Det er forskelligt, hvornår familien har råd til at sende deres børn i skole. De skal også være kvalificerede til at gå videre i næste klasse, ellers bliver de i den samme klasse et år til.’

Var der mere disciplin?

Kasper: ’De afbrød ikke læreren, men nogle af eleverne lå nærmest over bordene og sov. Men derhjemme bliver de opdraget på en anden måde end i Danmark.’

Oscar: ’Børn kan godt blive slået af deres forældre.’

Kasper: ’Vi oplevede ude i compounden, at en mor slog sit barn.’

Rundkreds-dans eller flugt

Søs: ’Kan I ikke fortælle om det her med at danse i rundkreds?’

Oscar: ’Det er noget, man næsten skal, hvis man kom-

mer derned. De står og spiller og danser på gaden, i skolen eller i compounden, og så hiver de folk ind i rundkredsen.’

Kasper: ’Det er en måde at anerkende hinandens selskab, at man inviterer ind i rundkredsen.’

Oscar: ’Vi var nede ved Albert marked, som er et stort marked både for turister og lokale. Så var der pludselig en dame, der hoppede ind foran os. Så blev vi omringet, og så skulle vi danse.’

Hvad siger de unge i Gambia selv om deres liv?

Oscar: ’Jeg snakkede med min ven om, hvor fascinerende det var at komme til Afrika. Det første, min ven sagde, var, at han hadede Afrika og gerne ville væk. De fleste unge fra Gambia vil gerne væk. Mange flygter.’

Kasper: ’Der er en præsident i landet, som nærmest fungerer som en diktator. Men de unge er heller ikke informeret. De ved ikke, hvad der er oppe nordpå. Størstedelen har aldrig set fjernsyn.’

hjem?

Oscar: ’Det var et langt hus. I den ene ende boede min ven og hans storebror i et firkantet rum med bare betonvægge. Så havde de en seng og et skrivebord. Der var ikke døre inde i huset. Der var bare et stykke lagen.

Der er ikke noget personlighed i huset. De har bare, hvad de havde brug for.’

Kasper: ’Det var skægt at give dem gaver. Jeg havde taget et spil Mikado med. Den begejstring, som både min ven og hans lillesøster viste, var overvældende. Vi spillede det en time og under hele spillet, grinede min vens lillesøster. Jeg havde også en solcelle med. Vi gav alle sammen vores ven en mobil. Så synes jeg, det var godt, at de også fik en solcelle. Vi gav dem alle skoleting, penalhuse og blyanter.’

Jens: ’I landsbyen er det meget svært for dem at købe noget. Ellers skal man ned til Banjul.’

Oscar: ’De rismarker de har lige ved siden af, er ris, som de skal sælge. De må ikke engang selv spise deres egne ris.’

En rejse med nærvær

Hjemme i compounden bliver der ristet nødder.

Jens: ’Men alle har hørt en eller anden historie om en, der er flygtet, hvor det er gået rigtig godt, og hvor der er blevet sendt penge hjem.’

Søs: ’Og så taler de ikke om de historier, de også har hørt, om folk, der ikke kommer tilbage, fordi de er druknede.’

Kasper: ’Jeg snakkede med min ven, som gerne ville herop på besøg. Risikoen ved, at de kommer til Danmark, er jo, at de stikker af den første dag, fordi de ikke vil hjem igen.’

Oscar: ’Til gengæld har de jo noget andet, som vi ikke har. Det er den der connection med familien, som vi ikke har herhjemme på samme måde, både med fætre og kusiner.’

Hvordan var det at besøge jeres venner i deres private

Hvad har rykket jer mest?

Kasper: ’Jeg synes, at det var dejligt at se Afrika. At se deres levevilkår og snakke med unge på ens egen alder og høre, hvilke tanker de har. Man kan hele tiden blive overrasket over denne verden. Vi oplevede forskellige miljøer – både slum og miljøet i landsbyen.’

Jens: ’Vi har en regel om, at eleverne ikke må have mobiltelefoner med på rejsen. Så spørger vi lærere bagefter, om det var svært at undvære.’

Oscar: ’Til at starte med tænkte mange nok, at det måske ville være lidt svært at undvære musik og kamera.

Men så fandt vi andre løsninger på det.’

Kasper: ’Da vi kom hjem igen, opdagede man, hvor stor en forskel der er på det nærvær, man havde sammen dernede. Herhjemme står man og snakker med en, der begynder at tjekke sin mobil imens.’

Oscar: ’Ja, det venskab, man oplever sammen med sin klasse, det er helt vildt. Jeg kan ikke sætte ord på, hvor meget man har lært.’

Jens: ’Når man rejser, oplever man også, hvor lidt man egentlig kan klare sig med. Det er et møde med en anden religion, og eleverne lærer om det at gøre en forskel i den tredje verden.’

Friskolebladet 4, 21. april 2016

23

Stadig flere skoler får øje på hoppepudens evne til at gøre det sjovt at være aktiv.

Aktiv Leg til venstre

Og aldrig der har været mere fokus på bevægelse og alternativ læring.

Skal I være de næste til at hoppe med på ideen?

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10

Mercurius Danmark (til venstre)

Mercurius har i mere end 25 år leveret sanseplejende kvalitetsprodukter til skoler og børnehaver over hele verden, som prioriterer miljø og social ansvarlighed.

!

Vi tilbyder modellerbivoks, voksfarver, farveblyanter samt akvarelmaling fra det tyske firma Stockmar samt produkter til håndarbejde, musik, male- og tegnepapir, traditionel skoleforsyning, legetøj og skolemøbler.

!

Fælles for vores produkter er, at de alle er af høj kvalitet og at de er fremstillet med stort fokus på vores sociale og miljømæssige ansvar.

Rekvirer gratis katalog eller se mere på:

www.mercurius.dk Mercurius Danmark ApS • Elbosvinget 10 • 7000 Fredericia Telefon 60 14 83 31 • Mail: mercurius@mercurius.dk

24 Friskolebladet 4, 21. april 2016

Fokus på ergonomi for skoleelever Når skoleelever i dag bruger tablets i undervisningen i stedet for blyant og papir, udfordrer de deres krop, der ikke har godt af det stillesiddende arbejde.

Ifølge et studie på Forskningscenteret på Københavns Universitet, OPUS, lever to ud af tre børn mellem fem og sytten ikke op til anbefalingen om at bevæge sig 60 minutter om dagen.

Tabletten og mobilen er blevet en del af vores påklædning. Det giver daglige udfordringer for vores kroppe. Vi får ondt i nakken, i ryggen, i armen, i en finger. Vi bliver trætte i benene ved at være stillesiddende – og det er ikke godt for kroppen.

Skoleelever på landets skoler er nogle af dem, der virkelig udfordrer deres kroppe. De bruger i dag tablets i undervisningen i stedet for blyant og papir. Anbefalingerne til den arbejdende del af befolkningen er, at hvis der arbejdes i alt mere end to timer dagligt ved en tablet, skal der anvendes et tastatur og en holder til tabletten for at mindske risikoer for smerter i nakke og arm. Hvor mange af vores børn og deres undervisere har dette?

Vi kommer ikke uden om, at teknologien er kommet for at blive, men så må vi huske at udfordre vores kroppe på andre måder, samt gøre hvad vi kan for at forebygge skader på sigt.

Ifølge undersøgelser er der fra 2009 til 2015 sket en stigning på 20% af børn og unge, der går til kiropraktor, og 54% flere børn og unge, der går til fysioterapi.

Ifølge en international rapport fra Health Behaviour in School-aged Children Study for de 11-, 13- og 15-årige børn fra 42 lande i Europa, som udkom i marts 2016, har Danmark en trist rekord. Vores børn bruger ifølge denne rapport mest tid foran en skærm eksempelvis TV, computer og tablets sammenlignet med de øvrige lande. Dette hænger jo meget godt sammen med OPUS’ undersøgelse om, at børn bevæger sig for lidt. Desuden har denne aldersgruppe ifølge studiet mindre social kontakt til deres jævnaldrende kammerater i forhold til de øvrige lande. ”Kun syv procent af de 15-årige danske piger og 13 procent af de 15-årige drenge tilbringer hyppigt fysisk tid sammen med vennerne efter skoletid”.

Fokus på forebyggelse

Hvad kan og skal man gøre, for at forebygge at børn får smerter og/eller har behov for behandling?

Der er behov for almindelig fysisk aktivitet i hverdagen både på skolen og i fritiden. Det er vigtigt med relevante instruktioner i udspændinger, som alle, der bruger tablets, kan bruge dagligt. Dette er noget, som fysioterapeuter og ergoterapeuter kan være behjælpelig med at instruere i. Der forefindes en gratis app med øvelser, som kan anvendes i dagligdagen.

Derudover er hjælpemidler, noget man skal have fokus på. En holder til tabletten, tastatur og mus vil kunne aflaste både nakke og finger.

Helle Røge Fysioterapeut

Friskolebladet 4, 21. april 2016

25

Det er ikke kun skole og pligter at være med mor og far på orlov. Én af betingelserne for at ville med et år til USA var en tur i Disneyworld. At der er ret langt fra Macomb, Illinois til Orlando, Florida var ikke et argument, for møde Klokkeblomst skulle man altså.

Friskolebørn i frihedens land - del 2 Af Jens Horstmann Højskolelærer, Rødding Højskole

Sidste efterår skrev jeg et indlæg i bladet om vores ophold i USA; her kommer opfølgningen på den første beretning. Før starten af skoleåret rejste vores lille familie – Kamille og Selma på hhv. 7 og 5 år, samt mor Signe og far Jens – til den lille by Macomb i Illinois, USA. Her midt blandt majsmarker og store trucks tilbringer vi et års orlov fra vores arbejde derhjemme, og børnene går i skole herovre. Hjemme i Danmark bor vi i Rødding (Sønderjylland), hvor børnene går på Rødding Friskole. Jeg er normalt højskolelærer på Rødding Højskole, hvor jeg underviser i samfundsfag og jura og har en efteruddannelse i (højskole)pædagogik, mens Signe er advokat og partner i Advodan, hvor hun primært arbejder med familieret.

Jeg blogger om livet her på: midtvestenshelte.wordpress.com

26 Friskolebladet 4, 21. april 2016

DET ER BLEVET hverdag i Macomb for både voksne og børn. Da vi kastede børnene hovedkulds ud i den store udfordring sidste år i august, var det med skælvende hjerter og tilbageholdt åndedræt, men alting bliver normalt på et tidspunkt. Det var ellers ikke småting, vi udsatte dem for – uden at kunne mere end fem ord på engelsk gik den ældste ind til første dag i første klasse på Lincoln Elementary og kom ikke ud før 7 timer senere.

Uden mor og far, men bevæbnet med en seddel med de allermest nødvendige gloser. Som om det ikke var nok med et andet sprog, var det også nye venner, nye lærere, nyt alting – og dette for barnet, som har gået i den samme lille friskole og børnehave hjemme i Rødding så lang tid, hun kan huske. Den yngste ventede et par dage, men blev også kastet ind i kampen i sin preschool – godt nok kun nogle timer om dagen, men når man er 4 år gammel, er det også op ad bakke, skal jeg hilse at sige.

Siden da har der bare ikke været tvivl om, hvem de bredeste skuldre i familien tilhører. Utvivlsomt børnene.

Selvfølgelig har vi haft dårlig samvittighed, selvfølgelig har vi spurgt os selv, om vi kunne være det bekendt at smide dem ud på noget nær det dybeste vand – og selvom der har været bump på vejen, er det stadig så vildt sejt gået af børnene.

Det er som sagt blevet hverdag, men når jeg gennemgår scenariet igen, virker det svært at fatte, at det kun er lidt over et halvt år siden. For nu sender vi to børn af sted, som traver lige ind i legen med deres amerikanske venner, som klarer sig fuldkommen på lige fod med de andre børn i timerne – og som begge flydende taler to sprog. Jeg skriver det (næsten) ikke for at prale, men af ren og skær benovelse over den evne, som børn har til at tilpasse sig. Naturligvis var sproget én af hovedårsagerne til at tage af sted, men det er alligevel skørt at lytte til sin datter tale med gennemført amerikansk twang med sine venner.

Nu skal vi hjem om knapt to måneder. Det glæder børnene sig til, men det er svært at vide, om de glæder sig sådan af oprigtig hjemve, eller om de bare har vænnet sig til, at det der hjem er noget, man glæder sig til.

Da alting var blevet hverdag tilbage i efteråret og sproget stadig ikke var på plads, da det ikke var nyt og spændende mere, og da vejret i øvrigt blev koldt og vådt – da glædede de sig til at komme hjem. De savnede deres venner, de savnede maden, de savnede alting. Nu er verden på mange fronter meget lysere, og de taler også om, at de kommer til at savne deres amerikanske venner. Mor og far glæder sig efterhånden til at komme hjem til familie, venner, vores eget hus og have, til lyse sommernætter og til kolleger og "rigtigt" arbejde, men for ungerne har

opholdet her jo sådan i forhold til levet liv varet meget længere end for os.

HVILKE INDTRYK rejser vi så hjem med – set fra et skoleperspektiv? Tjo, det er klart, at det er et spørgsmål med ret mange nuancer; der er gode og dårlige ting ved systemet her, og i et så stort land er det svært at påstå, at skolerne er retvisende repræsentanter for alle amerikanske skoler. Men forskelle er der, og hvis man spørger både Kamille og Selma, vil de sige, at den største overraskelse handlede om maden. I skolen, forstås – Kamille kom undrende hjem efter første dag og fortalte, hvordan de andre havde chips og småkager med i madpakken, og hvordan den varme frokost, altså den børnene kan købe på skolen, var frikadeller, ostesovs og pizza. De nævner det stadig selv efter så mange måneder, for det bliver ved med at være så fremmed for dem, at kiks, kakaomælk og kage er en ok madpakke for et amerikansk barn. Naturligvis har Kamille engang imellem efterspurgt – og fået lov til – at købe dagens frokost i skolens kantine, fordi hendes bedste veninde gør det (og man behøver ikke gøre sit barn mere sært og fremmed, end det i forvejen er), men hun ønsker det faktisk ikke ret tit; det smager simpelthen af pap.

Det kan let lyde som et anfald af speltbetinget forargelse på børnenes vegne, men det er egentligt et symptom på noget større: Hvis man spørger en dansk skole – eller danske forældre – hvorfor børnene skal spise ordentligt, vil de fleste svare noget i retning af bedre læring; at børnene da ikke kan koncentrere sig, hvis de spiser sukker og hvidt brød til frokost. Det er blevet almen viden derhjemme, det ved enhver (og specielt skolerne), men der er – i hvert fald i en lille by som Macomb – ikke samme opmærksomhed på, at der faktisk findes en masse viden på læringsområdet; man gør det mere sådan efter mavefornemmelse.

Det samme gælder det belønningssystem, de kører i timerne (hvor man kan optjene præmier, hvis man opfører sig godt), at børnene kun kommer udenfor i frikvarterene, hvis vejret er godt, eller at børnene skal følge nogle meget bestemte procedurer stort set hele tiden.

Alle ting, noget som det meste forskning vil pege på som mærkeligt eller decideret skadeligt for læringen – og man må konkludere, at vores lille land på trods af debat om skolereform etc. er meget langt fremme i arbejdet på at implementere evidensbaseret viden om læring i skolerne. Jeg har haft flere snakke med lærere (og forældre), som da også synes, det er for galt med alt det papmad i skolen (hvorfor ændrer I det så ikke, fristes man til at spørge), men at der skulle være en forbindelse mellem Friskolebladet 4, 21. april 2016

27

maden og børnenes læring, er ikke en tanke, de er vant til at tænke.

VORES YNGSTE DATTER, Selma på 5 år, startede som sagt i en preschool. Én af de første overraskelser for os voksne var, at denne preschool kun var åben et par timer hver formiddag, og at man derefter forventedes at hente sit barn. "Ok", spurgte vi, "hvad gør man så resten af tiden?". Vi stillede det spørgsmål nogle gange den første uges tid, men vi talte forbi hinanden, amerikanerne og os – fordi det da sådan set ikke var systemets ansvar, hvad vi så skulle stille op med Selma? Omkring en tredjedel af alle "arbejdsdygtige" kvinder i staten Illinois er hjemmegående, hvilket reelt betyder, at over halvdelen af mødre med børn under skolealderen går hjemme. Og derfor er Det er alligevel ret hyggeligt at have tid nok mellem to børnehaver til at spise på der i en lille by som Macomb en manrestaurant med mor. Særligt hvis det er nachos. gel på ordentlige, fuldtidsinstitutioner til Selmas slags – og hvis der er, koster kan man få det til at virke, men det er en skam, at skolen de en mindre formue. Det har som tidligere nævnt givet ikke opfordrer til, at klassens forældre lærer hinanden at anledning til mange rigtigt gode overvejelser om vores kende bare en lille smule – når vi nu ved (se, dér var den egne prioriteringer hjemme i Danmark med to jobs og igen), at forældrenes engagement i barnets skolegang børn ret mange timer i institution – fordi det herovre ses betyder en masse for læringen. som noget ganske prisværdigt at gå hjemme med sine Når det er sagt, er alt ikke det rene skidt; skolerne er børn – men Selma har også kedet sig som en gal i nogle f.eks. gode til at spørge forældrene om hjælp og deltaperioder. Efter nogle måneder skaffede vi hende heldiggelse i timerne. Når klassen skal på udflugt, spørges der vis en eftermiddagsplads tre dage om ugen hos en lille efter forældrehjælpere, vi opfordres til at byde ind med privat preschool – samt endelig et hav af legeaftaler. kompetencer i skolen (Signe og jeg har holdt børneforeLegeaftaler var – og er til dels – et stort savn, samt en drag om Danmark og skal lave "dansk dag" for klassen stor forskel til den lille friskole i Rødding. Altså, ikke at med mad og den slags), børnene vælger hver uge bøger børn ikke har legeaftaler i USA, det har de naturligvis, fra skolens bibliotek, som de kan læse med forældrene men de første mange måneder stod vi med det ret åbenhjemme, ligesom der en hel uge var fokus på børnenes lyse spørgsmål: Hvordan laver man dem? læsevaner, hvor forældrene kom ind i klassen og læste Det har nemlig været meget slående, at vores børns højt af det pågældende barns yndlingsbog. Her snød vi skoler herovre slet ikke vægter forældresamarbejdet – en smule og oversatte sangen om Ramund fra højskoleeller i øvrigt forældrenes rolle i barnets sociale liv i klassangbogen, men Kamille og jeg var enige om, at det nok sen. Det besværliggør f.eks. det med legeaftaler ret mevar ok, når nu de andre ikke forstår dansk. At jeg sluttede get, at vi ikke har fået en liste over klassekammeraternes med at synge første vers af sangen på dansk skriver sig adresse eller telefonnumre med hjem. Jojo, amerikanere ind helt oppe i toppen af listen over pinlige øjeblikke i er noget mere dataforskrækkede end os (og vi burde må- den unge dames liv, så jeg er spændt på, om jeg overhoske være mere forsigtige, men det er anden snak), men vedet får lov at komme tilbage til den danske dag. hvordan hulen skal man aftale noget med sin 7-årige datters klassekammerat, hvis man hverken har efternavn, DEN MANGLENDE ADRESSELISTE er et symptom på adresse, telefonnummer eller noget som helst andet ud noget andet, viser det sig. Det er én af den slags ting, over, "hun hedder Vivian og er 7 år gammel"? Naturligvis som man først opdager undervejs, fordi kulturforskellen 28 Friskolebladet 4, 21. april 2016

er både subtil og fuldkommen fundamental – nemlig amerikanernes udprægede individualisme. Jeg skrev sidst om forskellen på amerikanerne og europæere og om, at vi i Europa lægger meget mere vægt på menneskets omgivelser, familie, baggrund etc. – i det hele taget det strukturelle i modsætning til amerikanernes forkærlighed for det enkelte menneske som aktør. Og det fokus på individet – altså den amerikanske individualisme – giver sig udslag i skolens pædagogik. Barnet bliver i meget høj grad anskuet ud fra sine egne evner – det vil sige, at der er stort fokus på barnets personlige akademiske resultater og fremskridt, men ikke f.eks. på barnets evne til at bygge og bruge relationer. Mine eksempler er naturligvis malet med en grov pensel for at tegne et overordnet billede, men alligevel: Der er det med forældreadresserne; hvis barnets læring alene afhænger af barnet selv, hvorfor skulle forældrene så egentligt have brug for at komme i kontakt med hinanden?

Så er der dagene med "family fun". Det er al ære og respekt værd at ville arrangere dage, hvor forældre og

Eller da vi skulle til forældresamtale med børnene: Skema og papirer om fremskridt i fagene, kompetencer med bogstaver og tal, og lever hun op til de faglige krav til skolestart og så videre - men ikke et ord om venskab og leg. Hvordan indgår min datter i et fællesskab? Skaber hun samvær eller splittelse i klassen? Dominerer hun vennegrupper, eller er hun ekskluderende? Alt sammen fuldkommen almindelige spørgsmål i en dansk skolesammenhæng, men fuldkommen underordnede her. Ikke at amerikanerne ikke vægter glæde og leg – vi er jo på mange måder opdraget i samme grundlæggende tanke om pædagogik – men det er da sådan set ikke skolens problem? Der er med andre ord fokus på det enkelte barn i forhold til sig selv, men ikke i forhold til andre.

DET KAN VÆRE VORES lille forkælede friskoleverden, der taler, men hvis der er én ting ved den amerikanske skole vi savner – og som vi sætter (endnu) mere pris på derhjemme – er det et blik for, at et barns læring afhænger af alle mulige ting; faglige kompetencer og talent, jovist, men også venskaber, forældreengagement og evnen til at se sig selv i et fællesskab. Derhjemme siger vi, at "trygge børn lærer bedst", hvilket desværre i en amerikansk kontekst mest bliver til, at skolerne skal indhegnes, og alle voksne skal visiteres gennem en sluse ved kontoret først. Det bygger ikke ligefrem tillid og nærvær, vel?

Det kan lyde, som om vi slet ikke sætter pris på skolen og tiden herovre; det ville være meget forkert. Som sagt har jeg nævnt nogle af de mest markante forskelle, som vi rynker på næsen af, men med til billedet hører jo også en skole med stor etnisk, religiøs og etnisk diversitet blandt eleverne, som håndteres helt uden komplikationer, en skole med flere gange musik, kunst og idræt om ugen og en skole med varme og empatiske lærere og Vi bruger sand i sandkassen derhjemme; personale. Hvor mange skoler derher i Midtvesten er det naturligvis majs. hjemme har f.eks. en Steve, som hver evigt eneste morgen i alt slags vejr står foran hovedindgangen og giver high børn på hele skolen kan komme til et fællesarrangement, fives og råber hey og godmorgen til alle 650 børn, som men der gøres ikke meget for at lade hinanden mødes på han kender ved navn hver og én? tværs. Det blev i ramme alvor foreslået til et møde, at en Ikke mindst sætter vi enorm pris på et samfund så sådan dag kunne være en tur i biografen – hvor man jo i åbent og imødekommende, at både børn og voksne er hvert fald ikke får snakket med andre. helt overvældet af den velkomst, vi har fået og til stadigFriskolebladet 4, 21. april 2016

29

hed får. Mange har rejst i USA og er kommet hjem med et indtryk af amerikanerne som gæstfrie og venlige – og det billede er ikke bare overflade, skal vi hilse og sige.

Der er en hjælpsomhed og generøsitet mellem mennesker og overfor lokalsamfundet, som vi kan lære meget af. De, der gerne fremhæver det danske foreningsliv som særligt og vigtigt for civilsamfundet (undertegnede er én af dem) skulle prøve at opleve amerikanernes engagement i deres omgivelser; de er måske nok skeptiske over for centralmagten, men de er ildsjæle, når de kommer til private initiativer.

I DET HELE TAGET skal der lyde en enorm opfordring til at udnytte de muligheder, der byder sig i form af orlov, rejser, arbejde i udlandet etc. Det er og har været en kæmpe oplevelse at bo, arbejde og leve i et andet land, og det har lært både børn og voksne kolossalt meget.

Vi vidste jo ikke, hvordan vores børn egentligt ville tage den kolossale udfordring, vi bød dem, selvom vi nok havde en idé om, at de ville trives – men vi har fået større og modigere børn ud af det. Særligt den ældste fører sig frem med mærkbart mere selvtillid, gør flere ting ude i verden uden mor og far i hånden og har helt grundlæggende fået en tro på, at hun kan klare de genvordigheder, som livet måtte kaste hende i skødet. Ungerne er med andre ord blevet sejere.

Det er selvfølgelig en række tilfældigheder og appelsiner i turbanen, der har kastet os til Macomb, Illinois – men den største forhindring for et længere afbræk fra virkeligheden bliver let tanken om, hvad der mon skal ske derhjemme med arbejde, skole, økonomi og alt det andet, mens man er væk. Vi er sikkert gået glip af ting derhjemme – og helt sikkert glip af en del måneders løn

GFE

Glamsbjerg Efterskole

Efterskole medlivs stil

www.gfeskole.dk 30 Friskolebladet 4, 21. april 2016

– men alting har en pris. I dette tilfælde er belønningen hele prisen værd.

Der bruges græskar i massevis til halloween – og heldigvis er Illinois leveringsdygtig i nogle gevaldige pluk-selv-marker.

Folkekirkens Nødhjælp (til kant)

FOLD TEMAET ‘BØRN PÅ FLUGT’ UD I UNDERVISNINGEN Materialer til både madkundskab, engelsk, dansk, historie, natur/teknik, matematik og idræt.

Foto: Carl Gustav Klemmed Lorentzen

Ikke siden Anden Verdenskrig har så mange været på flugt.

Mange af dem børn. Sæt fokus på dette aktuelle tema i undervisningen, og hjælp eleverne med at støtte Folkekirkens Nødhjælps arbejde ved at bage, sælge og donere.

Læs mere på www.bagsådetbatter.dk

Nyt undervisn ingsmateriale om Syrien og Sydsudan

Friskolebladet 4, 21. april 2016

31

Strøtanker efter en rund fødselsdag Af Gertrud Friedrichsen, friskolelærer.

Hele familien var blevet inviteret, unge og gamle generationer skulle nu samles for at fejre den tip, tip, tip... oldefar, som vi alle var rundet af. 200 år er lang tid at huske tilbage på, så forventningerrne var store, da jeg kørte til Ryslinge d. 29 marts for at mødes med de øvrige familiemedlemmer, som man ikke havde set i lang tid.Men netop runde fødselsdagsfester giver anledning til at mødes, se de nye, der er kommet til siden sidst, og høre, hvad der er sket.

En fest huskes på mange ting, maden, talerne, sangene, de sjove indslag, de rørende øjeblikke, gaverne og de fysiske rammer. Ryslinge Høj- og Efterskole lagde hus til på fineste vis, og det skal de have tak for. Vi mødtes i et mørklagt teaterrum med projektører og scene, musikere og skuespiller, der tog os med på en rejse gennem fødselaren Christen Kolds liv. Der blev læst op, afbrudt af de kendte sange fra højskolesangbogen, vel at mærke kendte for den ældre generation. De unge efterskoleelever fra Ryslinge var tydeligt lettere "forvirrede" over de fleste sangtekster.

Desværre levede forestillingen for mig personligt ikke helt op til forventningerne, for hvor var FORTÆLLINGEN blevet af?

Mødet omkring spisebordet gav anledning til at se, hvem de andre gæster var, og derved opdagede man så, at flertallet af dem, der var mødt op, havde et umiskendeligt "grå/hvidt" skær over sig. Hvor var de yngre årgange? De var ikke kommet, og det var synd for dem – og os gamle.

Samtale over et godt måltid (og det var det, et tagselv-bord, velsmagende, varieret og farverigt) er altid befordrende for den gode stemning, og således oplivede vendte vi tilbage til anden del af festen, hvor fremtiden for familien de frie skoler var på programmet.

Journalist Niels Krause-Kjær var en eminent dygtig tovholder, der forstod på fornemste vis at balancere mellem provokation og opmærksomhed over for de enkelte debattører fra de tre grene af de frie skoler.

Troels Mylenberg fra Fyns Amts Avis og Leo Komische-Konnerup, Chefkonsulent ved Udvikling og Forskning, UC Syd, indledte med korte oplæg, og følgende emner indgik bl.a. i debatten: • De frie skoler i konkurrencestaten.

• De frie skolers berettigelse.

• Er der for meget forretning og for lidt holdning?

• Skal de frie skoler bestå for enhver pris, når de blot "efterligner" den offentlige skole?

• En fri skole skal kunne lukkes lige så nemt, som den åbnes.

32 Friskolebladet 4, 21. april 2016

Niels Krause-Kjær, Per Slyngborg (skoleleder på Frederiksberg Friskole), Mikael Wortmann (skoleleder på Ryslinge Friskole) og Leo Komische-Konnerup.

• • •

•

Lukker man sig om sig selv og glemmer samfundet?

Inddrager man alle, også dem, der er anderledes end os?

Hvor er indlæg i aviser og tidsskrifter fra de frie skoler om skolereformen? Vi har friheden til at tage ansvar for, at skoledebatten bliver sporet ind på andet end mål, test, karakterer, nemlig dannelse.

De frie skoler er rundet af folkelighed, men gælder det stadig?

Alt i alt en livlig og oplysende debat med en afsluttende (op)fordring om at tage hjem og "gøre en indsats".

Det var underholdningen og "talerne" og maden ved festen. Men hvad med gaven til fødselaren?

Den kom som en overraskelse, da friskolelærer Anne Marie Hybschmann fra Ryslinge kom Anne Marie Hybschmann. på scenen og tog os alle med ind i fortællingens univers. En togtur i Indien med rygsæk og iklædt sari blev til et vidunderligt eventyr om prinsen, der søgte den helt rigtige pige at gifte sig med.

Tak for en værdig gave til den mand, der opdagede, at fortælling er et grundelement i al undervisning.

Men hvad husker man så efter en sådan fest? For mig personligt var den gode fortælling højdepunktet.

REPLIK

til tidens politik, kultur og samfund

Hold hovedet koldt og hjertet varmt I løbet af det sidste års tid har et chokeret Europa oplevet flere afskyelige, umotiverede, helt ubegribelige angreb på tilfældige civile i Paris, København, Bruxelles. Samtidigt er EU-landene blevet overrumplet af det store antal flygtninge, krigen i Syrien har sendt nordpå til EU – til fred og sikkerhed. Debatten om radikalisering og integration er følgeligt blusset op, og stejle fronter tegner sig.

Det handler om muslimer.

Der er dem, der mener, at integration af muslimer i et vestligt demokrati overhovedet ikke lader sig praktisere, og at der derfor slet ikke skal være muslimer i Danmark, idet enhver muslim er potentielt farlig. Deres antagelse bygger de på egne bogstavtro fortolkninger af gamle, oversatte skrifter underbygget af en pæn portion fordomme. På den anden side står, håber jeg, en større del af befolkningen, hvoraf mange har gjort den erfaring, at muslimer er lige så forskellige og ens som alle andre, og for hvem integration er et spørgsmål om, at den enkelte tilpasser sig samfundets krav og forventninger til en fuldgyldig borger. Hvis vi kigger godt efter, kan vi nok alle sammen få øje på de velintegrerede muslimer, unge som ældre med gode uddannelser og jobs, som stifter familie og stræber efter det gode liv præcis ligesom deres jævnaldrende. Er det ikke det samfundet ønsker?

Er det integration, man ønsker, så er vejen frem ikke at pege fingre og tillægge andre slette hensigter.

TV2 har begået en række programmer, hvori de hævder at afsløre både det ene og det andet. For at opnå målet har man måttet helt til udlandet for at finde en agent, der var tilstrækkeligt fjendtligt indstillet. Denne agent har så ved hjælp af ledende spørgsmål fået nogle imamer til at udtale sig mildt sagt uheldigt, og alt, hvad der kan forklare, hvordan det er gået til, er siden blev klippet bort.

Tilbage står billedet af nogle ufatteligt tåbelige personer, der formentligt dårlig kan kende sig selv.

Hvad var formålet med det?

En kommunalt støttet fritidsklub med adresse ved et islamisk center blev også mistænkeliggjort, ja, faktisk eksisterede den ifølge TV2 slet ikke.

Det gør den dog, og Københavns Kommune satte straks en undersøgelse i gang og har efterfølgende konkluderet, at klubben lever op til betingelserne.

Så fandt man en Ahmet Akkari frem, selvsamme Akkari, der for 10 år siden rejste rundt i Mellemøsten med dundrende opfordringer til at boykotte danske varer. Akkari mener nu at vide, at de friskoler, der betegnes som muslimske, de snyder, har skjulte dagsordener og indoktrinerer eleverne.

Forelagt alle disse alvorlige oplysninger følte Folketingets politikere sig kaldet til handling.

Straks. Ingen nærmere undersøgelser. Ingen faktatjek. Handling. Og så gik møllen i gang uden at undersøge, om disse påstande overhovedet har hold i virkeligheden. Friskolerne, som ellers er gennemregulerede, blev de første til at mærke konsekvensen i form af skærpede tilsynsbestemmelser. Det må friskolerne så leve med, og det går nok.

Men stopper det her? Ytringsfriheden, som er urørlig, ja, næsten hellig i de fleste situationer, kan måske alligevel godt gradbøjes. Partierne drøfter, hvordan det kan praktiseres. De såkaldte hadprædikanter skal begrænses i deres udfoldelser, og man kan åbenbart ikke finde et bedre håndtag at dreje på. Hvordan i alverden man skal administrere sådan et forbud, er svært at få øje på. Hvornår er man ”had-prædikant”? Hvornår er man prædikant? Er det kun prædikanter, der skal have mundkurv på, eller gælder det alle? Hvad med de hadefulde kommentarer om særligt muslimer, man kan se på statsministerens egen facebook-side? Skal de også være ulovlige, og skal statsministeren stå til ansvar for kommentarer på hans sociale medier?

Inden man går i selvsving over fremsatte påstande, skal vi så ikke trække vejret et par gange og spørge os selv, hvor meget sandhed de rummer? Kan vi bruge et øjeblik på at overveje konsekvenserne for os alle sammen, hvis denne polarisering fortsætter, for risikerer vi ikke netop, at denne mistro fører til den fjendtlighed, der vil medføre præcist dén radikalisering, vi frygter?

Jasmin Schou, Mor til 2, papmor til 3, gift for 2. gang, lærer, muslim, Og meget mere…

Friskolebladet 1, 2016 4, 28.

21. januar april 2016

33

Anmeldelse:

Efter Georg

Virkningshistoriske livtag med brandesianismen Redigeret af Kristoffer Garne og Johan Christian Nord Munch @ Lorenzen, 2015 275 kr.

Efter Georg kan få os til at forstå, hvem vi er som skole, og hvorfor skolereformen blev, som den blev. Den behandler ikke den pædagogiske profession – det står for min regning her –, men bogens tema giver en præcis beskrivelse af den kulturkamp, alle skoler i øjeblikket står midt i: Vi mangler en vekselvirkning mellem den videnskabelige og den folkelige praksis. Ude på skolerne har vi ikke behov for at have akademisk afstand til hinanden, og vi lever hver dag med modsætninger, paradokser og dilemmaer, som videnskabelige metoder ikke kan håndtere. Fordi skolen er for livet, ikke for videnskaben.

Efter Georg er noget så usædvanligt som livsoplysende.

Modsat i dag, hvor akademiske tekster ofte bliver brugt til at kvæle passionerede lærere og pædagoger. Derfor fortjener bogen at blive fremhævet.

Antologiens 12 bidragsydere behandler virkningerne af Georg Brandes (1842-1927) forestilling om, at naturvidenskaben kan afløse religionen. Bogens titel er på fornavn med Brandes, for han behandles – ulig de fleste opslagsværker – ikke som et ophøjet sandhedsvidne, men som et menneske, der kan tage fejl og skal ses i en historisk sammenhæng.

Denne øvelse er vigtig for skolefolk i dag, fordi der går en lige linje mellem den moderne videnskabsforståelse og de sidste års skolereformer. Bogens fælles stemme kritiserer, at Brandes-tilhængere skabte en unødig og uforsonlig dualisme mellem ”progressivt og reaktionært, fremskridtet og det bagstræberiske, friheden og modstanden mod frihed, det sekulære og det religiøse” og herefter ”rubriceres de sidstnævnte kræfter som umoderne” (jf. Anders Thyrring Andersens bidrag om den dualistiske skabelon i brandesiansk litteraturhistorieskrivning). Det skel har resulteret i, at en intellektuel magtelite i øjeblikket omskriver virkeligheden i uddannelsesreformer og konstruerer abstrakte skoler, som ikke er folkelige.

Forsøger man ansvarsfuldt at kritisere de videnskabelige bidrag til reformerne ud fra ens praktiske erfaringer, udskældes man som ”umoderne” og bagstræberisk.

Men fri- og folkeskolerne er og skal være umoderne – set i sådan et videnskabeligt lys – fordi de har afsæt i erfaringen, forpligtende fællesskaber, traditioner, praksis, den åndelige dimension (troen) og den lokale geografiske identitet. De fri skolers rødder ligger i højskolekulturens insisteren på at dyrke vekselvirkningen, uenighederne, modsætninger, og at være personlig nærværende og mundtligt samtalende tilstede i helt konkrete fysiske

34 Friskolebladet 4, 21. april 2016

Af Iben Benedikte Valentin Jensen Cand.pæd.

fællesskaber. Derfor findes vi kun i forvanskede udgaver i computerens dokumentationsprogrammer. At sætte et uforsonligt skel mellem videnskaben og folkets tro – som i det politiske og pædagogiske landskab i dag – er nedbrydende for landets kulturelle fællesskaber, heriblandt skolen. Ethvert skoletilsyn må forholde sig til friskolernes tradition, såvel som tidens videnskabelige ”innovation”. Modsætninger er frugtbare.

Efter Georg kan give os en historisk bevidsthed tilbage.

Specielt friskolelærere har i denne tid brug for at holde fast i rødderne i en tid, hvor alle løber efter halve videnskabs-vinde. Efterskoleforeningen har de sidste år helt formået at glemme livsoplysningsperspektivet og alene fremtrådt som videnskabs- og konkurrencebegejstrede reklamer i håb om matche tidens trends.

Praksis er ofte med rette ukritisk fællesskabsbevarende og baseret på mavefornemmelser. Fordi traditioner og idealer er vigtige i skolens praksis. Det er simpelthen en forudsætning for en skole, at den drives organisk: At vi hører sammen og tror på det, vi gør. I et naturvidenskabeligt perspektiv vil man udskifte traditionen med metoder-der-virker, lovmæssigheder, noget uafhængigt af menneskets tro og fællesskab. Når naturvidenskabens metoder ovenikøbet med folkeskolereformen overføres direkte på den pædagogiske praksis, ophører læreren med at være fri og skolen med at være folkelig.

Man kan kun håbe, at friskoler holder fat i friheden til at fortolke kravet om ”at stå mål med” folkeskolen.

Vanghardts bidrag citerer Jens Kruse ”Mennesket kan ikke være Natur alene, det kan ikke være Fornuft alene, det kan ikke være Aand alene” Det har vi vidst i et par hundrede år, hvorfor så regrediere til dogmatiske styreformer, hvor vi enten er natur, fornuft eller ånd?

Menneskelivet handler ikke om det ene eller det andet.

Om videnskaben eller folkeligheden. Det handler om at få mange tilgange til at forstå livets modsætninger og paradokser, den menneskelige praksis. Mennesket er et guddommeligt eksperiment, og skolen er for livet. Efter Georg er her eksemplarisk, fordi den oplyser uden at lamme, den opliver og vækker med sin varme. Sådan bør alt undervisning have mulighed for at være både på University Colleges og på fri- og folkeskoler.

Stillinger

MUSIKLÆRER Vesterdal Efterskole PÅ VESTERDAL EFTERSKOLE

Vi søger fra 1. august 2016 en lærer, der brænder for musik. Du skal være en dygtig underviser i rytmisk sammenspil. Er du interesseret i studieteknik, elektronisk musik, korledelse, folkemusik eller andet, som du kan berige skolens musikliv med, er vi interesserede i at høre om det.

Mest af alt skal du have lyst til at indgå i et tæt kollegialt samarbejde med efterskolens anden musiklærer om at inspirere og udvikle musiklivet på efterskolen. Det er en fordel, hvis du kan undervise i et andet fag end musik – gerne matematik eller drama.

Vi forventer, at du har lyst til at engagere dig i efterskolelivet og blive en del af et humørfyldt og intenst fællesskab blandt søde elever og dynamiske kolleger. Vi lægger vægt på udviklingen af det musisk-kreative menneske. Derfor er hverdagen præget af musik, kunst & design, drama, idræt og film & medie.

Lad os høre, hvad du kan tilføre Vesterdal.

Du kan få yderligere oplysninger og evt. aftale et besøg på skolen ved at kontakte os på tlf. 6442 1112.

Ansættelse sker jf. overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Din ansøgning skal være hos os senest den 2. maj 2016 kl. 12.00 via mail på... pia@vesterdal.dk.

VESTERDAL efterskole WWW.VESTERDAL.DK // GL.ASSENSVEJ 12, 5580 NR. ÅBY

musik

drama

kunst design

filmedie idræt

MUSIKTEATER (ALLE)//SVERIGE (ALLE)//RØDE RUTH (BUS)//KAGE (ONSDAG)//TURNÉ (MUSIK)//

FRIHED UNDER ANSVAR (FUNDAMENTET) // MUSIKFESTIVAL (1-DAGS) // OMSORG (FOR ALLE) //

MUSIK // SKUESPIL & DRAMA // FILM & FOTO // KUNST & DESIGN // IDRÆT

FORSKELLIGHED (EN STYRKE) // FILMFESTIVAL // OG MEGET MERE...

Vejle IdrætsVEJLE efterskole

IDRÆTSEFTERSKOLE søger ny lærer i dansk og engelsk til fastansættelse på fuld tid pr. 1. august 2016

SE MERE PÅ WWW.VIES.DK/JOB

Studie- Fællesskab forløb

Eliteidræt

Friskolebladet 4, 21. april 2016

35

Stillinger

Høng Efterskole Høng Efterskole matematik-/fysiklærer

Vi søger en fagligt kompetent efterskolelærer pr. 1. august 2016.

Vil du være med til at præge en fyldt skole i rivende udvikling og med ny profil? Så send os din ansøgning og CV. Vi søger en lærer som…

• kan undervise i matematik, fysik og gerne geografi, biologi, engelsk.

Herudover ser vi gerne, at du kan byde ind med valgfag.

• har et godt humør samt et positivt livssyn.

• har lyst til at arbejde med unge mennesker og må gerne have efterskoleerfaring.

• kan indgå i alle de for efterskolelivet forbundne opgaver, blandt andet aften- og weekendvagter.

Vi tilbyder…

• en fast fuldtidsstilling i et godt arbejdsmiljø.

• fast arbejdsplads, bærbar PC og iPad. • mulighed for personlig udvikling og efteruddannelse.

• engagerede og dygtige kollegaer.

• stor indflydelse og fleksibilitet i hverdagen.

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Ansøgning sendes til forstander Thorkild Specht på ts@hoengefterskole.dk senest 4. maj 2016.

Der vil blive afholdt samtaler den 12. maj.

Yderligere oplysninger samt aftale om rundvisning kan ske ved henvendelse til forstander Thorkild Specht på 42500518.

Høng Efterskole • Tranevej 15 • 4270 Høng www.hoengefterskole.dk

Haubro Landsbyskole

Haubro Landsbyskole Himmerlands Friskole Søger 2 læreruddannede kolleger pr. 1/8-2016 med linjeuddannelse i nedennævnte fag:

– fysik, matematik, tysk, biologi, geografi, idræt (drenge) samt udeskole (n/t, historie, kristendomskundskab og billedkunst/ håndværk i de mindste klasser).

Den ene stilling er et barselsvikariat indtil 30/6-2017. Den anden stilling er fast.

Vi har p.t. ca. 110 elever fordelt på 0. til 9. årg., hvor der er samlæsning i nogle årgange.

Vi forventer, at du: * kan indgå i et konstruktivt samarbejde, hvor dialogen fremmer forståelsen * er et positivt og åbent menneske * sætter elevernes læring i centrum ud fra en anerkendende tilgang til den enkelte elev * ser forældrene som vigtige samarbejdspartnere * kan følge fælles retning/ beslutninger og medvirke til at udmønte disse Værdigrundlag: Friskolen er en grundtvig-koldsk friskole, der er præget af mange traditioner, hvor vi samarbejder med byens foreninger og lokalområdet.

Ud over fagligheden vægter vi at opbygge et læringsmiljø, hvor fordybelse, fantasi, fysiske udfoldelser er nøglebegreber for elevernes trivsel og læring.

Glade børn er mest undervisningsparate, hvorfor vort motto er: ”Gå glad i skole og lige så glad hjem efter en god skoledag”, hvorfor vi ønsker at fortælle den gode historie fra hverdagen.

Ansøgningen sendes til: Haubro Landsbyskole Himmerlands Friskole, Vadgårdvej 4, 9600 Aars eller info@haubrofriskole.dk, så den er os i hænde senest den 9. maj 2016.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger på friskolens hjemmeside: www.haubrofriskole.dk eller hos: konstitueret skoleleder Preben Krøldrup tlf. 40531977 / viceleder Kristina Engemand tlf. 22733397

36 Friskolebladet 4, 21. april 2016

Nordskovens Friskole søger ny leder Midt på Fyn, i rolige omgivelser og omkranset af smuk natur, ligger Nordskovens Friskole – en af landets ældste friskoler.

Vores undervisningsprofil ligger i krydsfeltet mellem den GrundtvigKoldske almendannende skoletradition og tilbuddet om undervisning til børn med særlige behov.

Med beslutningen om at blive specialpædagogisk profilskole, er vi godt i gang med at lægge fundamentet for skolens virke de næste mange år. Vores lille velfungerende skole imødekommer hver dag ca. 40 børns behov.

Da vores dygtige leder gennem mange år nu går på pension, søger vi en ny skoleleder pr. 1. august 2016, eller snarest derefter, som vil være med til at løfte opgaven og dele skolehverdagen med os.

Her er ro til at gro.

Som kommende leder på Nordskovens Friskole kan du navigere konstruktivt i følgende spændingsfelter ★ Er du nærværende med hjertet på rette sted – og med flair for økonomi og administration? ★ Kan du være medskaber på et forudsigeligt skolemiljø – og navigere fleksibelt fra situation til situation? ★ Har du respekt for en skole med dybe rødder – og kan skabe udvikling i en foranderlig tid? ★ Har du fokus på elevernes sociale og følelsesmæssige udvikling – samtidig med at du har øje for skolefaglig læring? ★ Kan du tage ansvar og skære igennem – samtidig med at du lytter og skaber samarbejde? ★ Vægter du, at eleverne skal lære at være i fællesskaber – og har samtidig øje for at styrke og nære elevernes livskraft? ★ Har du specialpædagogisk viden og erfaring – samtidig med at du har et centralt blik for det almendannende skoleliv? ★ Brænder du for mulighederne i den frie skole – samtidig med at du kan samarbejde med de etablerede systemer? ★ Forstår du at en friskole er forældrenes skole – og ved du samtidig, at du nogen gange er personalets fyrtårn og redningskrans?

Har vi fanget din interesse?

Ansøgning med eksamenspapirer og relevant dokumentation for tidligere ansættelser sendes til: Lisbet Brunn · lisbetbrunn@gmail.com Mærket: Jobansøgning Ansøgningsfrist:

Den 6. maj 2016. kl. 12:00 Kun ansøgninger, der er fremsendt rettidigt med vedhæftet dokumentation for uddannelse og tidligere ansættelser samt tydeligt angivet mobilnummer og e-mailadresse vil komme i betragtning.

Samtalerunde 1:

Den 24. maj 2016 fra kl. 15:00

Samtalerunde 2:

Den 31. maj 2016 fra kl. 15:00

Inden du skriver din ansøgning bedes du orientere dig grundigt på skolens hjemmeside www.nordskovensfriskole.dk for yderligere information.

Har du spørgsmål til stillingsopslaget, kan du kontakte skolens leder Karin Lykkegaard på adm@nordskovensfriskole.dk Ansættelse sker iht. overenskomst mellem Finansministeriet og LC med aflønning i intervallet 376.304 - 447.682 kr./årligt.

Stillinger

Kertemindeegnens Friskole

En af Danmarks ældste Grundtvig-Koldske friskoler søger SKOLELEDER Vi søger en leder der med et imødekommende væsen kan samle og rumme livet i og omkring Kertemindeegnens Friskole. En leder som vil være medskabende i en kultur, hvor fællesskab, kommunikation og samarbejdsevne får elever og medarbejdere til at blomstre.

Vi ønsker, at du kan arbejde med en videreførelse af skolens helt særlige ånd, og at du kan se dig selv i skolens værdigrundlag.

Vi ønsker, at du er pædagogisk velfunderet og at du er god til at uddelegere opgaver og ansvar samtidig med at du bevarer overblikket. Du skal kunne gå forrest med stort engagement og være den synlige kulturbærer og lederskikkelse, derigennem skabe energi i organisationen.

Vi kan tilbyde en spændende hverdag, hvor vores skønne elever og dygtige medarbejdere udlever skolens værdier med initiativ, medansvarlighed og engagement. I vores meget velfungerende SFO er leg og kreativitet i fokus, både inde og ude på vores naturskønne område.

I fremtiden vil skolen også få tilknyttet egen børnehave og vuggestue.

Har du passion for skolelivet og en drøm om at være med til at videreudvikle en fantastisk skole med eleverne i centrum, så kan du være den rette person til stillingen. Ledelseserfaring samt indsigt i økonomi vil være en fordel.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kertemindeegnens Friskole er en stor skole, hvor elever, forældre og medarbejdere er sammen om at skabe en hverdag, hvor vi med leg, musik, fortælling og livsglæde skaber et trygt og nærværende læringsmiljø.

Vi vægter udvikling af elevernes sociale og relationelle evner helt tidligt for derved at give dem et grundlag for fremtidig livsduelighed.

Dette har en positiv effekt på fagligheden gennem hele skoletiden og er i tråd med det Grundtvig-Koldske skolesyn.

• 152 år gammel • 263 elever fra et stort opland.

• 0.-10. Klasse, to spor fra 7.-9. klasse.

• 32 ansatte • Placering i naturskønt område med gode faciliteter inde og ude.

• Ipad i indskoling og mellemtrin.

• Egen computer eller Ipad i overbygning.

Skolens hjemmeside www.kertfri.dk for nærmere information. Yderligere spørgsmål eller aftale om besøg på skolen kontakt bestyrelsesmedlem og tovholder for ansættelsesprocessen Pelle Clemmensen på 2992 9066.

Ansøgningen sendes elektronisk til skoleleder@kertfri.dk, mærket ‘skoleleder’ senest 9. maj 2016 kl. 12.00.

Stillingen ønskes besat 1. august 2016.

Ansættelsen sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet 415.746-498.491 (april 2016).

Ansøgningen behandles med fuld diskretion.

Konsulent medvirker til ansættelsesforløbet og kandidaterne testes før anden samtalerunde.

OLLERUP FRISKOLE Ollerup SØGER 2 LÆRERE Friskole

Ollerup Friskole vokser. Vi udvider derfor med en ekstra lærer/ pædagog i indskolingen. Derudover har vi en stilling ledig i vores overbygning.

Vi søger 2 personer, der vil indgå i et fagligt og kreativt skolefællesskab.

VI VÆGTER: • Faglighed og kreativitet • Bevægelse, musik, fællesskab, mangfoldighed og fordybelse • Motivation, nysgerrighed og lyst til at lære • Én til en iPad – IT med fokus på pædagogik og læring VI FORVENTER, AT DU: • er engageret, ansvarlig og har lyst til at sætte dit positive præg på friskolen • har et fagligt ’drive’ og lyst til at indgå i et forpligtende samarbejde med lærere og pædagoger • er god til samarbejde, anerkendelse og relationer VI SØGER: 1. En fastansat lærer med fokus på naturfag på fuldtid til overbygningen 2. En lærer/pædagog med ca. 85% beskæftigelse til indskolingen Læs mere om ollerupfriskole på: www.ollerupfriskole.dk Mere om de enkelte stillinger på: www.ollerupfriskole.dk/stillinger Henvendelse til skoleleder Jakob Ringgaard på 20575781 eller mail@ollerupfriskole.dk

Kertemindeegnens Friskole:

llerupFriskole Faglig &

Vester Skerninge Friskole Børnehaveklasseleder søges pr 1. august 2016 Vi søger en sprudlende og hjertevarm børnehaveklasseleder i fast stilling på vores friskole.

Herudover søger vi…

Overbygningslærer i barselsvikariat fra 12. september 2016 og skoleåret ud - til undervisning i dansk 8. kl. og tysk i 7., 8. og 9. klasse (prøveforb.) samt valgfag.

Se de fulde stillingsopslag og meget mere om os på . www.vskfri.dk eller her på Ansøgning med CV og relevante bilag mailes i én pdf-fil til skoleleder@vskfri.dk senest onsdag den 4. maj kl. 12.00 mærket ”ny bh.kl.leder” eller ”barselsvikar i OB”.

Samtaler torsdag den 12. maj. Yderligere oplysninger hos skoleleder Jens Fabricius, tlf. 4046 0040 eller afdelingsleder Thomas Visby, tlf. 3112 5136.

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge. Tlf. 6224 1600. www.vskfri.dk

Friskolebladet 4, 21. april 2016

37

Stillinger

Friskolelærere søges til Vesthimmerlands Naturfriskole Vesthimmerlands Naturfriskole Fra 1. august 2016 tilbyder Vesthimmerlands Naturfriskole 4-5 attraktive lærerstillinger på fuld tid, til vores kommende Naturfriskole, beliggende i Strandby, Vesthimmerland.

Vi søger friskolelærere med pionerånd, som har lyst, mod og energi til at lave naturfriskole og som vil arbejde ud fra skolens værdigrundlag. Sammen med naturfriskolen starter vi også en naturbørnehave og SFO. Vi lægger vægt på at udvikle børn til hele mennesker gennem brug af naturen i undervisningen. Derudover vægter vi bevægelse, kreativitet, musik og læsning som vigtige indsatsområder. Trivsel og gode relationer mellem børn, forældre og medarbejdere er i vores øjne nøglen til såvel den gode friskole som børnehave og SFO.

VI SØGER DIG SOM LÆRER, HVIS:

VI TILBYDER:

• En unik mulighed for indflydelse og udvikling af den nye naturfriskole • Et godt kollegialt fællesskab • En engageret og aktiv forældrekreds • En skole placeret tæt ved skov, marker, strand og Limfjorden Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Du er velkommen til at kontakte friskolens formands Lina Hartmann tlf. 5150 4111, inden du sender din ansøgning. Flere oplysninger om skolen kan du finde på hjemmesiden www.vhnf.dk Ansøgningsfristen er søndag d.1. maj. Vi påregner samtaler i uge 19. Send din ansøgning, om muligt i 1. dokument, med relevante bilag til job@vhnf.dk

• • • •

Du er et positivt og humørfyldt menneske, der er glad for børn Du er empatisk og har gennemslagskraft Du har øje for at udvikle den enkeltes elevs potentialer Du er en god kollega, der gerne tager initiativ og bidrager til samarbejdet • Du har et solidt fagligt fundament, med kompetencer inden for vores indsats områder • Du har erfaring eller lyst til undervisning også uden for skolens mure, og har måske en baggrund fra frivilligt ungdomsarbejde

True North Efterskole Snaptun 吀爀甀攀 一漀爀琀栀 䔀昀琀攀爀猀欀漀氀攀 猀最攀爀 氀爀攀爀攀 琀椀氀 甀渀搀攀爀瘀椀猀渀椀渀最 椀 琀礀猀欀Ⰰ 昀礀猀椀欀 攀氀氀攀爀 瘀愀氀最昀愀最攀琀 ᰠ瀀攀爀昀漀爀洀愀渀挀攀ᴠ ⠀搀愀渀猀 漀最 琀攀愀琀攀爀⤀⸀ 嘀椀 栀愀爀 戀爀甀最 昀漀爀 搀椀最 瀀 攀琀 猀琀爀欀琀 栀漀氀搀 瀀 吀爀甀攀 一漀爀琀栀 䔀昀琀攀爀猀欀漀氀攀⸀ 䐀甀 欀愀渀 瘀爀攀 氀爀攀爀ⴀ 攀氀氀攀爀 甀渀椀瘀攀爀猀椀琀攀琀猀甀搀搀愀渀渀攀琀⸀ 䐀攀琀 瘀椀最琀椀最猀琀攀 攀爀Ⰰ 愀琀 搀椀渀 昀愀最氀椀最攀 攀欀猀瀀攀爀ⴀ 琀椀猀攀 攀爀 栀樀Ⰰ 漀最 愀琀 搀椀渀 瀀攀爀猀漀渀氀椀最攀 最攀渀渀攀洀猀氀愀最猀欀爀愀昀琀 攀爀 漀瘀攀爀 搀攀琀 猀搀瘀愀渀氀椀最攀⸀ 唀渀搀攀爀瘀椀猀渀椀渀最攀渀 瀀 吀爀甀攀 一漀爀琀栀 䔀昀琀攀爀猀欀漀氀攀 攀爀 渀樀攀 漀瘀攀爀瘀攀樀攀琀 漀最 戀愀猀攀爀攀琀 瀀 渀礀攀爀攀 攀洀瀀椀爀椀猀欀 昀漀爀猀欀渀椀渀最Ⰰ 戀氀⸀愀⸀ 猀礀渀氀椀最 氀爀椀渀最⸀ 䐀攀爀甀搀漀瘀攀爀 攀爀 瘀椀 最爀甀渀搀氀最ⴀ 最攀渀搀攀 漀瀀琀愀最攀搀攀 愀昀 昀漀爀猀欀渀椀渀最猀爀攀猀甀氀琀愀琀攀爀 昀爀愀 瀀漀猀椀琀椀瘀 瀀猀礀欀漀氀漀最椀 漀最 猀琀礀爀欀攀戀愀猀攀爀攀琀 氀爀椀渀最⸀ 匀欀漀氀攀渀 攀爀 瀀爀椀瘀椀氀攀最攀爀攀琀 洀攀搀 攀渀 戀攀猀琀礀爀攀氀猀攀Ⰰ 搀攀爀 爀甀洀洀攀爀 攀爀攀 搀愀渀猀欀攀 昀漀爀猀欀攀爀攀Ⰰ 搀礀最琀椀最攀 猀欀漀氀攀昀漀氀欀 漀最 欀漀渀猀甀氀攀渀琀攀爀⸀ 䐀攀 攀爀 愀氀氀攀 攀欀猀瀀攀爀琀攀爀 椀 甀搀搀愀渀渀攀氀猀攀⸀ 䐀攀琀 最椀瘀攀爀 攀渀 猀椀欀欀攀爀 欀甀爀猀 昀漀爀 瘀漀爀攀猀 猀欀漀氀攀⸀ 吀爀甀攀 一漀爀琀栀 䔀昀琀攀爀猀欀漀氀攀 攀爀 漀瀀琀愀最攀琀 愀昀 搀攀琀Ⰰ 搀攀爀 爀攀渀琀 昀愀欀琀椀猀欀 瘀椀爀欀攀爀 䘀愀最氀椀最栀攀搀Ⰰ 瀀攀爀猀漀渀氀椀最琀 氀攀搀攀爀猀欀愀戀 漀最 猀漀挀椀愀氀攀 欀漀洀瀀攀琀攀渀挀攀爀 攀爀 搀攀琀Ⰰ 搀攀爀 昀漀爀 漀猀 搀攀攀渀攀爀攀爀 攀琀 洀攀渀渀攀猀欀攀 椀 戀愀氀愀渀挀攀⸀ 䐀攀琀 攀爀 搀攀琀Ⰰ 搀攀爀 攀爀 洀氀攀琀 洀攀搀 攀昀琀攀爀猀欀漀氀攀ⴀ 爀攀琀 瀀 吀爀甀攀 一漀爀琀栀 䔀昀琀攀爀猀欀漀氀攀⸀ 䤀 昀愀最攀琀 唀渀氀漀挀欀椀渀最 倀漀琀攀渀琀椀愀氀 ⠀唀倀⤀ 愀爀戀攀樀搀攀爀 瘀椀 洀攀搀 琀攀洀愀攀爀 猀漀洀 昀⸀攀欀猀⸀ 洀椀渀搀猀攀琀 漀最 瀀攀爀猀漀渀氀椀最琀 氀攀搀攀爀猀欀愀戀⸀ 嘀椀 琀爀欀欀攀爀 攀氀攀瘀攀爀ⴀ 渀攀猀 攀爀昀愀爀椀渀最攀爀 漀最 昀爀攀洀猀欀爀椀搀琀 栀攀爀昀爀愀 洀攀搀 椀渀搀 椀 搀攀渀 瀀爀瘀攀漀爀椀攀渀琀攀爀攀搀攀 甀渀搀攀爀瘀椀猀渀椀渀最 漀最 猀欀漀氀攀渀猀 瘀愀氀最昀愀最Ⰰ 猀漀洀 瘀椀 攀爀 洀攀最攀琀 猀攀爀椀猀攀 漀洀欀爀椀渀最⸀ 吀爀甀攀 一漀爀琀栀 䔀昀琀攀爀猀欀漀氀攀 攀爀 攀渀 洀氀爀攀琀琀攀琀 愀爀戀攀樀搀猀瀀氀愀搀猀⸀ 䐀攀爀昀漀爀 攀爀 搀攀琀 瘀椀最琀椀最琀 昀漀爀 漀猀 愀琀 戀氀椀瘀攀 搀礀最琀椀最攀爀攀 漀最 搀礀最琀椀最攀爀攀⸀ 嘀椀 栀愀爀 氀戀攀渀搀攀 氀爀攀爀琀爀渀椀渀最 ጠ 漀最 瘀椀 猀礀渀攀猀 猀攀氀瘀Ⰰ 瘀漀爀攀猀 昀愀最氀椀最攀 猀瀀愀爀爀椀渀最 攀爀 甀搀 漀瘀攀爀 搀攀琀 猀搀瘀愀渀氀椀最攀⸀ 匀漀洀 渀礀 氀爀攀爀 瘀椀氀 搀甀 洀漀搀琀愀最攀 琀爀渀椀渀最 椀 吀爀甀攀 一漀爀琀栀ⴀ瀀搀愀最漀最椀欀 戀搀攀 琀攀漀爀攀琀椀猀欀 漀最 瀀爀愀欀ⴀ 琀椀猀欀⸀ 倀 搀攀渀 洀搀攀 氀攀瘀攀爀 漀最 甀搀瘀椀欀氀攀爀 瘀椀 瘀漀爀攀猀 瀀搀愀最漀最椀欀 漀最 椀搀攀爀 栀瘀攀爀 搀愀最⸀ 䐀攀琀 最椀瘀攀爀 搀礀渀愀洀椀欀 椀 攀琀 猀漀氀椀搀琀Ⰰ 猀愀洀愀爀戀攀樀搀攀渀搀攀 昀氀氀攀猀猀欀愀戀⸀ 嘀椀 琀爀漀爀 瀀Ⰰ 愀琀 爀愀洀洀攀爀 攀爀 洀攀搀 琀椀氀 愀琀 猀欀愀戀攀 最漀搀攀 爀攀猀甀氀琀愀琀攀爀⸀ 嘀椀 栀愀爀 攀渀 昀愀渀琀愀猀琀椀猀欀 戀攀氀椀最最攀渀栀攀搀 瘀攀搀 栀愀瘀 漀最 猀欀漀瘀⸀ 匀愀洀洀攀渀 洀攀搀 攀琀 欀欀欀攀渀 椀 琀漀瀀欀氀愀猀猀攀 最椀瘀攀爀 搀攀琀 漀猀 搀攀 戀攀搀猀琀攀 洀甀氀椀最栀攀搀攀爀⸀ 刀愀洀洀攀爀渀攀 椀渀搀攀戀爀攀爀 漀最猀 琀礀搀攀氀椀最 爀攀琀渀椀渀最 漀最 猀琀爀甀欀琀甀爀⸀ 䰀攀搀攀氀猀攀渀 甀搀搀攀氀攀最攀爀攀爀 最攀爀渀攀 愀渀猀瘀愀爀 ጠ 漀最 栀愀爀 漀洀瘀攀渀搀琀 甀搀琀愀氀琀攀 昀漀爀瘀攀渀琀渀椀渀最攀爀 漀洀Ⰰ 愀琀 琀椀渀最攀ⴀ 渀攀 渀爀 椀 洀氀⸀ 䐀攀爀昀漀爀 攀爀 搀攀爀 漀最猀 攀渀 猀琀漀爀 最爀愀搀 愀昀 昀爀椀栀攀搀 漀最 猀攀氀瘀猀琀礀爀椀渀最 椀 攀琀 氀爀攀爀樀漀戀 瀀 吀爀甀攀 一漀爀琀栀 䔀昀琀攀爀猀欀漀氀攀⸀ 䈀氀⸀愀⸀ 昀爀 搀甀 攀欀猀椀戀攀氀 愀爀戀攀樀搀猀琀椀搀Ⰰ 爀攀琀琀攀爀攀ⴀ 搀甀欀琀椀漀渀 漀最 洀甀氀椀最栀攀搀 昀漀爀 欀瘀愀氀椀椀欀愀琀椀漀渀猀氀渀⸀ 嘀椀 攀爀 攀渀 猀欀漀氀攀 瀀 瘀攀樀⸀ 嘀椀 猀琀椀氀氀攀爀 栀樀攀 欀爀愀瘀 琀椀氀 栀椀渀愀渀搀攀渀⸀ 嘀椀 昀漀爀瘀攀渀琀攀爀Ⰰ 愀琀 搀甀 最爀甀渀搀氀最最攀渀搀攀 攀爀 戀搀攀 洀攀渀琀愀氀琀 攀欀猀椀戀攀氀 漀最 爀漀戀甀猀琀⸀ 䐀甀 猀欀愀氀 欀甀渀渀攀 昀愀瘀渀攀 攀氀攀瘀攀爀渀攀 漀最 猀欀愀戀攀 搀攀 戀攀搀猀琀攀 洀甀氀椀最栀攀搀攀爀 昀漀爀 昀愀最氀椀最 昀漀爀搀礀戀攀氀猀攀Ⰰ 氀爀椀渀最 漀最 琀爀椀瘀猀攀氀⸀ 䴀氀攀琀 攀爀Ⰰ 愀琀 搀攀渀 攀渀欀攀氀琀攀 攀氀攀瘀 漀瀀渀爀 搀攀 戀攀搀猀琀 琀渀欀攀氀椀最攀 欀漀洀瀀攀ⴀ 琀攀渀挀攀爀 漀最 搀攀爀瘀攀搀 戀椀搀爀愀最攀爀 琀椀氀 攀琀 猀琀爀欀琀 昀氀氀攀猀猀欀愀戀⸀ 䄀渀猀琀琀攀氀猀攀渀 猀欀攀爀 攀昀琀攀爀 漀瘀攀爀攀渀猀欀漀洀猀琀 洀攀氀氀攀洀 䘀椀渀愀渀猀洀椀渀椀猀琀攀爀椀攀琀 漀最 䰀爀攀爀渀攀猀 䌀攀渀琀爀愀氀漀爀最愀渀椀猀愀琀椀ⴀ 漀渀⸀ 䄀渀猀最渀椀渀最 猀攀渀搀攀猀 栀甀爀琀椀最猀琀 洀甀氀椀最琀 琀椀氀 昀漀爀猀琀愀渀搀攀爀 䬀愀爀攀渀 䴀愀爀椀攀 䴀愀搀猀攀渀 瀀 欀洀䀀琀爀甀攀渀漀爀琀栀攀昀琀攀爀猀欀漀氀攀⸀搀欀

38 Friskolebladet 4, 21. april 2016

Kurser

Flere informationer og tilmelding på www.friskoler.dk > Kurser

»Den skilte familie« 20. april Friskolernes Hus

Tidsskrift for oplysning og fri meningsbrydning om skole, folkelige og kulturelle forhold. Redaktøren er ansvarlig for indholdet. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan henføres til foreningen. Udkommer en gang om måneden. 113. årgang.

»Matematikvejleder I« 25. - 27. april Brogården, Strib

Redaktør: Claudi Clausen.

Redaktionens adresse: Ærtebjergvej 18, Tjæreby, 4230 Skælskør.

Tlf: 58 14 10 55 (ma.-to. 9-16 og fre. 9-14).

Mobil: 51 35 77 57.

Fax: 58 14 10 10.

E-mail: cc@friskolebladet.dk Hjemmeside: www.friskoler.dk > Friskolebladet

»Landsmøde« 30. april - 1. maj Comwell Kolding

Abonnement og administration: FriskoleBladets ekspedition: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, 5466 Asperup.

Tlf.: 62 61 30 13. (ma.-to. kl. 9-12.30 & 13-15, fre. kl. 9-12).

Fax: 62 61 39 11. E-mail: fb@friskoler.dk.

Girokonto nr. 6 01 37 16.

»Læsevejleder II« 2.- 4. maj Thaisen Hus, Ringe

Annoncer: AC-AMS Media Aps, Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager.

E-mail: ac@ac-annoncer.dk Hjemmeside: www.ac-annoncer.dk Tlf.: 21 72 59 39, 61 14 25 30

»Helt nye skoler« 29. juni Friskolernes Hus »Intro til bestyrelse« 26. og 30. maj + 6. juni + 18. og 26. august Friskolernes Hus »Skolens administration modul 1 +2« 24. - 25. august Brogården, Middelfart »Friskolernes sekretærkursus« 12. - 13. september Park Hotel, Middelfart

Indlevering: 14 dage (eller 10 arbejdsdage) før udgivelsesdato: normalt fredag kl. 12.00.

Kontrolleret oplag: 6.064 i perioden 1. juli 2011 - 30. juni 2012. ISSN: 0106-066X. ISSN:

0106-066X (trykt udgave) 2445-6780 (online)

Kommende numre: Nr. 5 torsdag d. 19. maj Nr. 6 torsdag d. 23. juni Nr. 7 torsdag d. 25. august Nr. 8 torsdag d. 22. september Deadline for indleveret stof: 14 dage før udgivelsesdato.

Bladkomité: Henriette Haar Mønsted, Kent Lykke, Bent Hansen, Anne Simonsen.

Dansk Friskoleforening: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, Båring, 5466 Asperup.

Tlf.: 62 61 30 13. E-mail: df@friskoler.dk.

Hjemmeside: www.friskoler.dk Formand: Peter Bendix Pedersen.

Tlf.: 40 42 20 27. E-mail: peter@friskoler.dk

FriskolebladetGraphicCo 4, 21. april 2016

39

AL HENVENDELSE TIL: FRISKOLERNES HUS, MIDDELFARTVEJ 77, 5466 ASPERUP.

FsLLÆRER K UR S U S Klasseledelse i praKsis

flipped learning FRIE SKOLERS LÆRERFORENING FSL@FSL.DK • +45 87469110 Kurset styrker dine evner til klasseledelse gennem en eksemplarisk, involverende og praksisnær undervisning.

Du får en række teoretiske inputs, som øger din viden om, hvad klasseledelse er, og hvordan det bedst praktiseres, og gennem diskussioner, refleksionsøvelser og praktiske opgaver bliver du bevidst om og udvikler din egen praksis.

Undervisere: Søs Rask Andresen – proceskonsulent, lærer & coach. Nanna Paarup - udviklingskonsulent, cand. merc. & coach dato: 12. og 13. september 2016

Cooperative learning 1

Kurset henvender sig til alle, der med cooperative learning vil opnå mere motivation og fokus i undervisningen, mere aktive elever og et højere læringsudbytte for alle elever, uanset deres niveau og eventuelle særlige behov.

Undervisere: Cooperative Learning DK leverer underviserne dato: 3. og 4. oktober 2016

lærerens arbejdsrelationer

Som lærer på en fri skole skal du kunne samarbejde med mange forskellige mennesker – forældre, kolleger, elever og ledelse – og relationerne mellem jer er afgørende for et godt og konstruktivt samarbejde. På kurset får du hjælp til at komme godt fra start med de afgørende relationer, og du får inputs til helt nye måder at gribe samarbejdet an på.

Arbejdsformen er en god blanding af oplæg, diskussioner, refleksionsøvelser og praktiske opgaver.

Underviser: Lisa Ott har holdt flere godt besøgte og flot evaluerede kurser for Frie Skolers Lærerforening dato: 5. og 6. december 2016

Læs mere 40 Friskolebladet 4, 21.om april FsL 2016

Kurset introducerer dig til flipped learnings særlige læringssyn og giver et bud på, hvordan undervisning med digitale medier understøtter og fremmer den enkeltes læringsproces bedst muligt – blandt andet ved at flytte ejerskabet for undervisningen væk fra læreren og hen imod elevens aktive deltagelse i læringsprocessen. Flipped learning handler om at tænke pædagogik og didaktik mere end at tænke digitale materialer.

Undervisere: Roald Hachmann og Peter Holmboe er fra UC SYD og forfattere til flere bøger om flipped learning dato: 17. og 18. januar 2017

Cooperative learning 2 Dette kursus er til dig, der allerede har en del erfaring med cooperative learning og kender den grundlæggende teori.

Kurset varer to dage, og sammen med del 1 danner det et sammenhængende kursusforløb på fire dage.

Undervisere: Cooperative Learning DK leverer underviserne dato: 6. og 7. februar 2017

MotivationspædagogiK

Kurset formidler inspiration fra nogle af tidens mest omtalte læringsprojekter og sætter fokus på, hvordan du arbejder pædagogisk med motivation i en moderne kontekst. Du får inspiration til at organisere din undervisning, så alle lærer mest muligt, du får viden om positiv psykologi og de fem trivselskategorier, og du opnår kendskab til flowteorien og får konkrete ideer til at arbejde med flow i din undervisning.

Underviser: Svend Erik Schmidt fra TV 2-serierne ”Plan B” og ”Skolen – Verdensklasse på 100 dage” dato: 18. og 19. april 2017

Lærerkursus på FsL.dk/kurser