Friskolebladet 6 2016 by Dansk Friskoleforening

Nr. 6, 23. juni, 2016

Skolen for Livet 'Vi vil noget med de unge, der ikke er til diskussion'

Kreativitet & dannelse Zhenyuanlong, dronter og de frie skoler Børns fortællinger i æstetiske læreprocesser

er et abonnementsblad for fri oplysning og meningsudveksling om skole, folkelige, samfundsmæssige og kulturelle forhold – særligt om friskoler. Skribenter i bladet er kun ansvarlige for egne synspunkter. Redaktøren har ansvaret for bladets indhold. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan tages til indtægt for foreningens holdninger. Men der er i bladet plads til alle synspunkter, hvis de er relevante og vil indgå i samtale. Hermed en invitation til dialog...

Gymnasiereformen sætter friskolerne under pres, hvis de ikke står fast på fundamentet Afgangsprøverne i 9. og 10. klasse bliver med den nye gymnasiereform til egentlige eksaminer. Allerede inden gymnasiereformen blev der stillet krav om, at man mindst skal have 02 i dansk og matematik ved afgangsprøverne i 9. og 10. klasse for at komme ind på en erhvervsuddannelse. Karakterkravene har været livligt debatterede. Forskellene har været store, og partierne har tillagt tallene ideologisk betydning. Kun Enhedslisten og Alternativet ønskede slet ingen karakterkrav for optagelse på de gymnasiale uddannelser – hvorfor de også ret hurtigt forsvandt fra forhandlingerne. De partier, der nu indgår i forligskredsen omkring den nye gymnasiereform, havde som udgangspunkt meget forskellige krav. Venstreregeringen ønskede et karakterkrav på 4 ligesom De Konservative, men Dansk Folkeparti og Liberal Alliance var strammere og ønskede henholdsvis 6 og 7 som adgangskrav. Modsat ønskede Socialdemokraterne, De Radikale og SF ikke grænsen højere end 02. Nu er forliget indgået. Det er blevet et kludetæppe, hvor alle parter påberåber sig sejre, for næsten alle tallene er i spil bortset fra de højeste. Overordnet gælder, at man skal have mindst 5 i gennemsnit i 8. og 9. klasse – og "bekræfte" det ved afgangsprøverne ved at få mindst det samme. Men så er der forskellige undtagelser som gør, at man alligevel kan klare sig med 02 i de bundne prøver, hvis man samtidig lader sig vejlede, men har man stået det igennem uden at være talt fra det, så kan man alligevel komme i gymnasiet. Vil man på HF, kan man komme ind med 4 – og smutte under overlæggeren med 02, hvis man går i 10. Reglerne er m.a.o. ret indviklede (se dem side 17), og skolerne får en opgave i at vejlede eleverne og forklare forældrene, hvad det hele rent faktisk betyder. En ting er sikkert: karaktererne i grundskolen vil få en større betydning, end vi er vant til. Uanset uklarhederne i loven og dens udmøntning, så markerer forliget, at folkeskolens afgangseksamen nu vil blive en stopklods for

mange. Der vil være flere, som ikke kan påbegynde den uddannelse, de ønskede – og endnu alvorligere: der vil blive endnu flere, som slet ikke får nogen anden uddannelse end grundskolen. Allerede nu er der 13.000 unge om året, som aldrig får anden uddannelse end grundskolen. Hver sjette elev, der forlader grundskolen, har i 25 årsalderen ingen ungdomsuddannelse. Det tal har ikke flyttet sig de seneste år, tværtimod. Der er allerede folkeskoler og privatskoler, som har indført mundtlige prøveeksaminer i 7. klasse for at forberede eleverne på dem, inden det gælder. Presset forplanter sig nedefter i skolen og ændrer fokus fra at skulle modne eleverne til myndige, kreative, dannede og selvstændige medborgere til at se sit formål i at træne dem til at kunne klare eksamensituationen så godt som muligt. Og uanset hvad, så ved vi, at en prøvesituation er en kunstig scene at skulle vise sin viden, kunnen og evner på, ligesom en hvilken som helst prøve og eksamen kun kan måle det, den er gearet til, og det kan den kun, fordi der er områder, den er blind overfor. Friskolerne vil også møde et øget krav fra forældre om at træne børnene mere målrettet til eksamen. De godt 20 prøvefri friskoler vil få det endnu sværere – på trods af, at deres elever klarer sig lige så godt som andre i de videre uddannelser. Friskolerne skal holde fast i, hvad der er deres berettigelse, og sikre i deres overbevisning om og erfaring i, at der ikke er nogen lige og ensporet motorvej til faglig dygtighed og gode karakterer. Der er mange, forskellige og ind imellem kringlede veje mod målet, som ikke alene er karakterer og færdigheder i at navigere i en eksamensituation. Og de veje kan endda også føre til ret gode karakterer – men uden at være mål for hverken skolen eller Claudi Clausen, redaktør en selv.

Fotos: Nr. Asmindrup Friskole: s. 4. Ørding Friskole: s. 6 og 7. Charlotte Dahl Ladegaard: s. 9. Søren S. Jakobsen: s. 18 - 22. Tina Houmand Mortensen: s. 23 - 25. Bente Klerke: s. 26 - 30. Colourbox: s. 31 og 37. Claudi Clausen: s. 32 - 36. 2

Friskolebladet 6, 23. juni 2016

Nyt fra Dansk Friskoleforening.............................8 Zhenyuanlong, dronter og de frie skoler.....12 Skolen for Livet...........................................18 Børns fortællinger i æstetiske læreprocesser....................................23

12 18

Kreativitet i forhold til 'dannelse'.......26 Til lykken...........................................................31 Vi vil noget med de unge, som ikke er til diskussion.....................................32 Friskolerne og lilleskolerne eneste håb

26 34

for at redde en folkelig kultur..........................................................................................43

32 Friskolebladet 6, 23. juni 2016

Rundt omkring Hvor der er vilje, er der vej – i Odsherred i hvert fald Ørding

Gudenåskolen Uhre

Nr. Asmindrup Kristofferskolen

Samtlige 1200 deltagere og de mange tilskuere er midt på dagen samlet til den store Showdance-konkurrence.

Torsdag d. 21. april var friskolerne i Odsherred inviteret til deres første SFO-OL i Odsherred, et fantastisk børnekulturarrangement for mere end 1200 indskolingselever i Odsherred! Temaet var ”SFO-OL – det er bare noget, vi leger”, en skøn ramme for både elever og voksne at samarbejde omkring. Tidligere har SFO-OL været et arrangement forbeholdt de kommunale skoler, men som skoleleder på en friskole i Odsherred oplever jeg, at der i Odsherred Kommune nu er kommet væsentligt større fokus på de mange positive aspekter og på det store udviklingspotentiale, som opstår, når kommunale og frie skoler arbejder sammen på tværs. SFO-OL 2016 blev en fantastisk oplevelse. Det var skønt at opleve den flotte velkomst og imødekommenhed fra de kommunale skoler. Flere elever fik et glædeligt gensyn med tidligere klassekammerater, og samtlige elever fik en fantastisk dag med fokus på bevægelse, leg, fairplay, fællesskab og kammeratskab – i skønt forårsvejr. Efterfølgende er der kommet yderligt fokus på det tværfaglige 4

Friskolebladet 6, 23. juni 2016

samarbejde. De frie skolers 4.-6. klasses elever er i skrivende stund inviteret til den årlige juniorklubfest i Odsherred, og de lokale løbeklubber, Odsherred Kommune og de frie skoler samarbejder om et større skoleløb til august måned for samtlige skoler i Odsherred. Som fri skole oplever jeg et fantastisk samarbejde med Odsherred Kommunes Kulturforvaltning, med Ung I Odsherred, naturskole m.m. Et samarbejde, som er et vigtigt redskab, når vi som skole ønsker at skabe indsigt og forståelse for lokalområdets mange muligheder hos de yngste borgere. Via det udvidede samarbejde mellem folkeskoler, friskoler og efterskoler fremstår Odsherred ligeledes som foregangskommune på skoleområdet – man ønsker udvikling og gerne i samarbejde med de frie skoler i kommunen! Det er med til at brande Odsherred som et attraktivt sted at bosætte sig for børnefamilier – og det er alle kommunens borgere godt tjent med.

Skolen for Livet

Forhindringsløb var en af OL-disciplinerne.

I juni er Odsherred Kommune og Nr. Asmindrup Friskole blevet enige om, at friskolen køber den tidligere folkeskole, som i mellemtiden har været brugt til specialskole. Friskolen har siden 2010 holdt til i midlertidige pavilloner. CC

Bågø Naturcenter

Assens Kommune

Naturlejrskolen midt i Lillebælt

Masser af naturoplevelser

Med venlig hilsen Morten Juul Pedersen, skoleleder ved Nr. Asmindrup Friskole

– se sæler, fiskehejre, rør høg, havørne, harer og råvildt

www.assens.dk/naturcenter

Clio Online

8:35 PM

Komplette digitale læringsportaler til 15 fag Danskfaget Danskfaget Danskfaget Danskfaget Danskfaget Engelskfaget Engelskfaget Engelskfaget Engelskfaget Engelskfaget Tyskfaget Tyskfaget Tyskfaget Tyskfaget Tyskfaget

Historiefaget Historiefaget Historiefaget Historiefaget Historiefaget Samfundsfaget Samfundsfaget Samfundsfaget Samfundsfaget Samfundsfaget Religionsfaget Religionsfaget Religionsfaget Religionsfaget Religionsfaget

Bliv klar til skoleåret 2016/2017 med Danskfaget Danskfaget Danskfaget Danskfaget efter Fælles Mål årsplaner opbygget Engelskfaget Danskfaget Engelskfaget Engelskfaget Engelskfaget Tyskfaget Engelskfaget Tyskfaget Tyskfaget Tyskfaget

Tyskfaget Historiefaget Historiefaget Historiefaget Historiefaget Samfundsfaget Historiefaget Samfundsfaget Samfundsfaget Samfundsfaget

Klik på din favoritportal Danskfaget Religionsfaget Samfundsfaget Religionsfaget Danskfaget Danskfaget Danskfaget Engelskfaget Engelskfaget Engelskfaget Engelskfaget Tyskfaget Tyskfaget

Tyskfaget Tyskfaget Historiefaget Historiefaget Historiefaget Historiefaget Samfundsfaget Samfundsfaget Samfundsfaget Samfundsfaget Religionsfaget Religionsfaget

Religionsfaget Religionsfaget Religionsfaget FysikKemifaget FysikKemifaget FysikKemifaget FysikKemifaget NaturTeknologifaget FysikKemifaget NaturTeknologifaget NaturTeknologifaget NaturTeknologifaget Biologifaget NaturTeknologifaget Biologifaget Biologifaget Biologifaget

Geografifaget Biologifaget Geografifaget Geografifaget Geografifaget Geografifaget Idrætsfaget Idrætsfaget Idrætsfaget Religionsfaget Idrætsfaget Religionsfaget Musikfaget FysikKemifaget Idrætsfaget Musikfaget FysikKemifaget Musikfaget Musikfaget FysikKemifaget FysikKemifaget NaturTeknologifaget Billedkunstfaget Musikfaget NaturTeknologifaget Billedkunstfaget Billedkunstfaget Billedkunstfaget NaturTeknologifaget NaturTeknologifaget Madkundskabsfaget Biologifaget Billedkunstfaget Madkundskabsfaget Biologifaget Madkundskabsfaget ... ellerBiologifaget prøv den gratisMadkundskabsfaget i 30 dage Biologifaget HåndværkDesignfaget Geografifaget Madkundskabsfaget HåndværkDesignfaget Geografifaget HåndværkDesignfaget HåndværkDesignfaget på clioonline.dk Geografifaget Geografifaget HåndværkDesignfaget Idrætsfaget Idrætsfaget

FysikKemifaget FysikKemifaget FysikKemifaget FysikKemifaget FysikKemifaget NaturTeknologifaget NaturTeknologifaget NaturTeknologifaget NaturTeknologifaget NaturTeknologifaget Biologifaget Biologifaget Biologifaget Biologifaget Biologifaget Geografifaget Geografifaget Geografifaget Geografifaget Geografifaget Idrætsfaget Idrætsfaget Idrætsfaget Idrætsfaget Idrætsfaget Musikfaget Musikfaget Musikfaget Musikfaget Musikfaget Billedkunstfaget Billedkunstfaget Billedkunstfaget Billedkunstfaget Billedkunstfaget Madkundskabsfaget Madkundskabsfaget Madkundskabsfaget Madkundskabsfaget Madkundskabsfaget HåndværkDesignfaget HåndværkDesignfaget HåndværkDesignfaget HåndværkDesignfaget HåndværkDesignfaget

Idrætsfaget Idrætsfaget Musikfaget Musikfaget Musikfaget Musikfaget Billedkunstfaget Billedkunstfaget Billedkunstfaget Billedkunstfaget Madkundskabsfaget Madkundskabsfaget Madkundskabsfaget HåndværkDesignfaget Madkundskabsfaget HåndværkDesignfaget

Friskolebladet 6, 23. juni 2016

l se

vitet ti

& d an

v ati it

Pas på dannelsen

krea

kre

& et d

nel

Ørding Friskole

Som lille skole i Udkantsdanmark kan man kun være stolt af, at personale og bestyrelse prioriterer endnu en dannelsestur. Denne gang en tur til Moesgaard og Aros. Dannelsesaspektet, som netop i disse dage bliver debatteret bl.a. i forbindelse med gymnasiereformen, hvor det har været på tale, at dannelsesfagene historie, religion og oldtidskundskab skulle samles i et fag, at det tværfaglige skal nedprioriteres, kaldet AT (samarbejde og kreativ tænkning med fokus på brug af metoder/processen og vejen). Fra Undervisningsministeriets side er der præcise læringsmål for folkeskolerne. Læringsmål, der kan gøre indholdet af elevernes undervisning mere snævert – i hvert fald et punkt, hvor man skal være opmærksom, og hvor vi som undervisere skal huske metodefriheden. Jeg er dog af den overbevisning, at det hele menneske og dannelsesaspektet betyder mere, end der lige kan måles.

Skoleglæde

Skoleglæde og en tur i kalenderen. Fællesskab og kommunikation er jo en STOR del af dannelsen kombineret med træroden, med viden om vor fælles fortid, der kan inspirere til kreativitet og tanker om, hvordan og hvorfor verden ser ud, som den gør nu. Vi skal som skoler kunne prioritere de grundlæggende tanker om livets 'hvorfor' og 'hvordan'. Vi skal skubbe til og udfordre skoleglæden i og via fællesskabet. Vi voksne skal inspirere til aktive medmennesker. Disse elementer er netop med i vore børns kommende kompetencer på en fremtidig, global arbejdsplads. Det er med udviklet empati, at vi kan begå os, og vi kan skabe de 6

Friskolebladet 6, 23. juni 2016

fremtidige arbejdspladser og muligheder – med bæredygtige materialer og med humor og nysgerrighed. At der i vore skoler i Danmark har været tid og mulighed for fordybelsen i tanker omkring den almene dannelse og udførelsen af denne, har stor betydning for, hvor vi som land er i dag.

Afsted!

Tidlig en onsdag morgen på Ørding Friskole mødte vi alle som sædvanligt ind til morgensang 7.30. Denne gang dog kun en kort en af slagsen uden de traditionelle 3-4 sange fra den danske sangskat. Alle navne blev råbt op og så kort tid i klasserne for at tjekke turtasker med lækker proviant og så den essentielle: Husk at tisse…..inden den to timers lange køretur til Aarhus. Fra Mors til Aarhus. Hjem til Aarhus.

Hjem til Aarhus

I ugerne op til havde vi selvfølgelig med eleverne kigget og studeret de to museer, der var blevet udvalgt for de 83 elever og de 11 voksne. Det føltes helt bestemt som ”hjem til Aarhus” og var på alles læber. De små, nye detektiver – også kaldet ”minisfo’er” og kun med 2,5 uger på skolematriklen – talte ligefrem ned fra dag til dag. Lidt ligesom at se frem til jul. Komme hjem til jul. Så jo, vi var blevet til aarhusianere – vi havde prioriteret et udsyn og et nyt syn på vores alles kultur og historie. Store og små sammen. Fælleskabet skal vi også have med i vores skole!

Garvesyre

På Ørding Friskole har vi en garvet historie- og naturlærer. Jens Jørgen havde været rundt i alle klasser for

Ørdingeleverne på Strøget i Aarhus.

at formidle og fortælle om Grauballemanden. Det er da fascinerende med et mosefund – et moselig, der med naturlig syre og ekstra garvesyre er til offentlig skue og kan minde os alle om vor fælles fortid. En fortid, hvor krig også var en mulighed. Men hvor man også kunne finde på at ofre til guderne i det høje i taknemmelighed over det daglige brød. Vi beundrede i hvert fald med både forsigtighed og betagelse det sorte fund med ituslåede knæskaller (så man ikke kunne flygte, og en hals nærmest i to. Heldigvis i halvmørke og med en guide, der var fuldstændig fantastisk til at advare om de lidt uhyggelige facts……Udover at Grauballemanden var alle mønterne værd, kan man dog her ikke undgå at nævne hele Moesgaard Museums beliggenhed, arkitektur og mest af alt et totalt moderniseret museum for og med alle sanser for den enkelte beskuer. Vi var blevet opfordret til at tage stilling til vor fortid, nutid og fremtid. Jo, vi skal da tilbage for at

er alment, kunst er opsigtsvækkende og provokerende. Kunst er profit og penge. Kunst er stimulerende. Vi var mætte, da vi tog derfra – men på den fede måde! Vi var blevet opfordret til at tage stilling til vor fortid, nutid og fremtid.

Byvandring i solskin, Dokk1 og muffins

Regnbuegangen på Aros.

kigge mere på vor fælles historie og måden at leve på i liv og død. Måske taknemmelighed skulle opprioriteres hos os mennesker….To be or not to be og Shakespeare er en helt anden side af sagen. Stedet Moesgaard kan kun anbefales!

Vi var bestemt heldige. Det føltes som en forårsdag med solskin, og flere fregner tittede frem og blandede sig med smilene i løbet af dagen. Alle spadserede vi i klasser ned af Strøget i Aarhus – fra Aros til Dokk1, hvor vore to busser holdt parate til hjemturen. Der var dog tid til at holde pause ved torvet mellem teatret og domkirkens majestætiske bygning. Vi var de små, og vi var på udebane. Men alligevel med en fornemmelse af at være blevet klogere og beriget. Vi havde fået en hel proces gennemført med elementer for både hoved, hænder og hjerte for

alle. Og slutteligt var der også lækre hjemmebagte muffins som altid kreeret af det, vi har allermest brug for i dagligdagen: interesserede og omsorgsfulde forældre. Hjemkomst Ørding City 18.00. Hilsen fra en skøn, lille friskole på Mors Hanne Have Ward Skoleleder Ørding Friskole PS. Jo, vi havde da en enkelt, der brækkede sig og blev køresyg. En dreng tabte en halv flaske vand, og vi måtte på jagt i den medbragte skiftetøjskasse. Et par gange måtte vi stoppe for at tisse, og der var megen trafik, da vi skulle ud af Aarhus. For slet ikke at snakke om dagen-efter-dagen – en torsdag med vældigt mange trætte børn – og især voksne. Jeg er ikke sikker på, det hører med her, men så alligevel. Det virkelige liv og vores ageren sammen er jo netop også dannelse.

Regnbuegangen

Herefter gik turen videre til Aros i midtbyen. De 10 etager med kunst blev i små udpluk vurderet og iagttaget. Igen havde vi fænomenale guider, der kunne formidle til de enkelte klassetrin. Der var tid til med en times rundvisning at fordybe sig i fire værker –kun med en enkelt afstikker til Guldalderen, etage 8, hvor en tipoldefar til to elever havde malet et af de udstillede værker. Sejt! Temaet var for alle: Hvad er kunst? Både kælderen med australske ”Boy” og toppen af regnbuegangen var med. Vi fik stimuleret alle sanser og måske der også i fremtiden bliver flere kunstelskere på skolen? Kunst er smukt, kunst er dygtighed, kunst

På Moesgård.

Friskolebladet 6, 23. juni 2016

Nyt fra

Vil kommunerne samarbejde med . friskolerne om flygtningebørn? Af Peter Bendix Pedersen Formand for Dansk Friskoleforening. Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) har spurgt landets fri- og privatskoler, om de vil medvirke til at undervise de mange tusinde flygtningebørn, der ankommer til kommunerne i øjeblikket. Ellen Trane Nørby pointerer, at »de frie skoler er en del af et samfund, der står med en ekstraordinær opgave. Skolerne må spørge sig selv, om de ser sig selv som små isolerede enklaver – eller om de ser sig som en engageret og aktiv del af vores brede grundskolesystem. Jeg håber, at den enkelte bestyrelse på de frie skoler vil påtage sig opgaven«. Ja. Sådan ser vi også på friskolerne: som en del af det danske samfund, der har rettigheder og pligter som alle andre. Og rigtigt mange friskoler er klar til at gå ind i opgaven med undervisning af flygtningebørn. Det har vi fra starten meldt helt klart og tydeligt ud – på vegne af vores 337 medlemsskoler. Også selvom hver friskole er en selvejende institution, der har sin frihed og suverænitet til at forvalte egne beslutninger. Men vil kommunerne samarbejde med friskolerne om flygtningebørn? Opgaven med flygtningeundervisning er jo lagt i kommunernes hænder, og staten bidrager økonomisk til, at de kan løfte denne opgave. I sidste instans er kommunerne herre over, om fri- og privatskolerne får

mulighed for at hjælpe med at løse opgaven. Vi har desværre allerede set de første eksempler på kommuner, der klart og tydeligt melder ud, at fri- og privatskolerne ikke medtænkes i at løse undervisningsopgaven med flygtningebørn. Hvis denne indstilling bliver udbredt, vil man senere kunne beskylde fri- og privatskolerne for, at de ikke tog del i denne sociale opgave. En retorik, vi i forvejen kender alt for godt på trods af, at den oftest savner belæg. Min opfordring til kommunerne er: Inviter folkeskoler, friskoler og privatskoler til et samarbejde, hvor de forskellige parter sætter sig om bordet og fordeler opgaverne: Hvor mange flygtningebørn skal have undervisning? Hvordan løser vi opgaven bedst? Hvad er best-practiseerfaringer? Hvilke skoler gør hvad? Hvordan kan vi dele viden om det på tværs af skoletyper? Med hvilken økonomi kan opgaven løses? Det er lige netop rundt om dét bord, at parterne kan finde de bedste løsninger. Så får friskolerne reel mulighed for at bidrage med det samfundsengagement og gåpå-mod, som traditionelt set kendetegner skoleformen.

Demokratisk samtale og netværk på Folkemødet Dansk Friskoleforening deltager i Folkemødet på Bornholm for fjerde år i træk Folkemødet er noget særligt! Det kan samle personer, politikere, foreninger, interesseorganisationer, mediefolk i en ganske uformel ramme, hvor alle kan komme til orde. Og ordet er frit, meninger og synspunkter bryder på tværs af politiske ideer og holdninger, og ud af det kommer samtaler, debatter og møder om det, vi alle er optaget af: demokratiet og folkestyret. Dansk Friskoleforening er med for fjerde år, og det giver god mening. I år er vi medarrangører af tre debatter: ”Flygtningebørn er også skolebørn”, hvor vi sætter fokus på, hvordan friskolerne kan deltage i undervisning af flygtningebørn. 8

Friskolebladet 6, 23. juni 2016

”Dialog om forældrenes rolle i skolen” med fokus på, hvordan vi skaber de bedste forudsætninger for et forpligtende samarbejde mellem skole og forældre. ”Skolepolitisk topmøde. Hvad skal vi med skolen?” der handler om, hvad demokratisk dannelse er, og hvad der sker, når det skal være en del af skolens virke.

Dansk Friskoleforening deltager i debatterne

Der er rigtig mange interessante arrangementer på Folkemødet – og mange handler om skole, uddannelse,

dannelse, undervisning og pædagogik. Derfor har vi forberedt os på at deltage i så mange arrangementer som muligt og her tale friskolernes sag: Skoler for alle – om social ansvarlighed, specialundervisning og hvad det betyder for danske børn, at vi har en mangfoldighed af grundskoler. At skolen først og fremmest er for børn – og ikke for konkurrencestaten, skolen handler om balancen mellem uddannelse og dannelse, undervisning og læring, individ og fællesskab. Er friskolerne de nye folkets

skoler? Det er det spørgsmål, vi stiller, når vi ser, hvordan civilsamfundet tager over, når en folkeskole lukker, og lokalområdet i stedet etablerer en friskole, fordi det giver mening. Folkemødet er den demokratiske samtale, men det er også et stort netværksmøde, hvor vi møder de mange forskellige parter, interessenter og mennesker, som vi allerede kender – og dem, vi endnu ikke kender.

Styrelsen er i arbejdstøjet Styrelsen har konstitueret sig efter landsmødet og er allerede godt i gang med arbejdet Ved det konstituerende styrelsesmøde den 18. maj 2016 var der genvalg på posterne som formand, næstformand og kasserer. Det betyder, at Henrik Christensen fortsat er næstformand, og Henriette Haar Mønsted er kasserer og undertegnede formand. Styrelsen konstituerede Vibeke Helms som formand for Kommunikationsforum og Matilde Lissau som formand for Pædagogisk Forum. Styrelsen har et stærkt ønske om at være dygtig til at varetage den politiske opgave. Derfor er de to fora – Kommunikationsforum og Pædagogisk Forum – i langt højere grad tænkt ind i styrelsens samlede arbejde,

sådan at der vil ske en grundig debat om de forskellige dagsordner i de to fora, som styrelsen kan bruge som grundlag for beslutninger og strategiske overvejelser om, hvordan vi når det, vi gerne vil. Vi har derfor besluttet at bruge lidt flere økonomiske ressourcer på frikøb af næstformand og formændene for de to fora. Det sker for at understøtte arbejdet i styrelsen og de to fora, men også for at fordele opgaver og viden på flere styrelsesmedlemmer. Styrelsen har store forventninger til, at det vil gavne arbejdet. Styrelsen (fra venstre): Henriette Haar Mønsted, - kasserer Torsten Bo Kristensen Gitte Baaring Hansen Peter Bendix Pedersen, - formand Matilde Lissau, - formand for Pædagogisk Forum Henrik Christensen, - næstformand Sven Christian Wortmann Per Svaneborg Vibeke Helms, - formand for Kommunikationsforum Svend Arup Cömert Kücukakin

Friskolebladet 6, 23. juni 2016

Alfa Travel BLIV KLOG PÅ (til venstre)

LONDON

KONTAKT OS I DAG PÅ 8020 8870 Vi er specialister i skolerejser for friskoler og folkeskoler. Vi tilpasser et rejsetilbud unikt til netop jeres gruppe - jeres fantasi sætter grænsen! LONDON er et sikkert og populært valg til en skolerejse. Grav et spadestik dybere og tag de NATURVIDENSKABELIGE briller på på jeres næste skolerejse:

LONDON MED NATURVIDENSKABELIGE BRILLER: -Science Museum -Natural History Museum -Royal Observatory -London Museum of Water and Steam -Thames Barriers “Learning Centre”

Ring GRATIS på telefon 80208870 og få gode råd og et uforpligtende tilbud!

BILLIGST FRA KUN

1.998,TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

Ferieklar?

Unitas (til venstre)

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

10 Friskolebladet 6, 23. juni 2016

God sommerferie... Vi sidder klar til at hjælpe med din skolerejse, når du er tilbage igen

Invitation til Danmarks største vejfest I anledning af åbningen af den sidste etape af Silkeborgmotorvejen inviterer vi lærere og forstandere til et festligt arrangement i vores hjemby, Silkeborg. Tag din kollega med... og løb, hyg og få en snak med lærere fra andre skoler og medarbejdere fra Unitas Rejser, mens du nyder en kold fadøl og får noget lækkert til ganen. Se www.unitasrejser.dk/skolerejser/ eller ring 8723 1245 for mere information og tilmelding - senest 1. juli 2016.

Niels, Vini, Anders og Klaus Skoleafdelingen

Plant skolens egen skov – eller hjælp skovene med flere træer

Husk at planlægge med Åben Skole den 3. november

Siden 2009 har Genplant Planeten givet skolerne gratis, danske træer, som de kan plante på egen grund – eller eleverne kan få lov at plante træer i de mange skove, som har tilmeldt sig initiativet. Skoler, som selv har mulighed for at plante træer, kan ved henvendelse til Genplant Planeten inden 1. september få 50 træer (fordelt på fire hjemhørende arter) per klasse. De deles ud efter først-til-mølle princippet. Danske Planteskoler står for pakning og transport til skolen. Har skolen ikke selv mulighed for at plante skov, kan den inden 1. september tilmelde sig en af de mange skove, som stiller træer og jord til rådighed for klasser, der vil ud og plante træer første uge af november. Undervisningsmateriale, tilmeldingsformular og konkurrencer kan ses på skoven-i-skolen.dk eller genplantplaneten.dk.

Husk ÅBEN SKOLE i skolens planlægning af næste skoleår. Altid første torsdag i november, d.v.s. næste gang er den 3. november 2016. Igen i år er der landsdækkende åbent-hus-dag for alle skoler i Danmark – friskoler som folkeskoler. Tidsrummet planlægges lokalt, men mange skoler holder åbent fra 15.00 – 18.00, fordi det giver gæsterne gode chancer for at kigge forbi. Formålet er fortsat at åbne dørene til landets skoler, så alle kan få et indtryk af mangfoldigheden i den danske grundskole. Ikke to skoler er ens. Det vil vi gerne understrege med ÅBEN SKOLE. Dansk Friskoleforening lægger op til, at indholdet for dagen, PR og medieomtale primært foregår lokalt. Foreningen sørger for, at der vil være opdaterede kampagnematerialer til rådighed via http:// aabenskole.dk/kampagnemateriale/ - ligesom der vil blive arbejdet for national mediedækning, så der er mange skoler landet over, der lukker dørene op.

FlexModulmusikbygning • • • •

176 m² med 2 musiklokaler og 1 lydstudie lyse lokaler med store vinduer til gulv opfylder nyeste bygningsreglement ledig til leje eller køb pr. 1. september 2016

Kontakt os på salg@flexmodul.dk eller 9744 2333 for konkret købs- eller lejetilbud

www.flexmodul.dk SE VORES LØSNINGER I MODULBYGGERI

Friskolebladet 6, 23. juni 2016

En kunstners gengivelse af Zhenyuanlong suni. Billede: Chuang Zhao. Wikipedia.

l se

& d an

& et d

vitet ti

krea

kre

v ati it

Zhenyuanlong, dronter og de frie skoler

nel

Af Michael Thagaard Forstander for Faaborgegnens Efterskole Det forlyder, at kreativitet kan beskrives med følgende formel for kreativitet – Eureka-momentet E = IQ2 Eureka-løsninger(E) får vi, når vi indsamler fakta(I), der fører til relevante spørgsmål(Q), som ophøjes til underbevidstheden(2).

Pludselig opdagelse

Eureka er, som det sikkert er bekendt, et græsk udtryk, der betyder: "Jeg har fundet". Det bruges som udråbsord for at fejre en opdagelse. Det siges, at Arkimedes udbrød Eureka, da han trådte ned i badekaret, samtidig med at han bemærkede, at vandstanden steg svarende til volumen af hans fod. Herved opdagede han princippet om opdrift. Det siges også, at matematikeren Carl Friedrich Gauss brugte udtrykket i sin dagbog, da han opdagede, at ethvert heltal kan skrives som summen af tre triangulære tal. Fakta, relevante spørgsmål og ophøjelse til underbevidstheden. 12 Friskolebladet 6, 23. juni 2016

Dinosaurus med fjer

Men denne artikels beskedne bidrag til diskussionen om dannelse, kreativitet, det perfekte, sprækker i virkeligheden og ikke mindst frihed skal starte et helt andet sted langt mod sydøst: Takket være et stort vulkanudbrud i det nordøstlige Kina blev der fundet en to meter høj dinosaur i perfekt tilstand indkapslet i kalksten, og fundet afslørede, at den havde både vinger og fjer. Zhenyuanlong er 125 millioner år gammel, og den er en forfader til den noget mindre Velociraptor, som er kendt fra Jurassic Park-filmene – hvor de dog har gjort dinosauren meget større og fjernet fjerene. Men hverken

Vuffer- og vovselæring

The holotype of Zhenyuanlong suni indkapslet i kalksten. Foto: Junchang Lü/Stephen L. Brusatte. Wikipedia.

Zhenyuanlong eller Velociraptor kunne flyve til trods for deres vingelignende arme og fjer. Fund viser altså, at store dinoer mistede evnen til at flyve, og gennem evolutionen har vi set eksempler på mange fugle, der har mistet evnen til netop dette. Herunder pingviner, strudse, samt den uddøde dronte. Hvad skal en dinosaur med vinger og fjer, hvis den ikke kan flyve? Hvad skal vi i de frie skoler med friheden, hvis vi ikke bruger den?

Nytteværdi frem for indsigt

Ifølge lektor i pædagogisk filosofi Thomas Aastrup Rømer bevæger vi os i stadig højere grad mod et kompetencesamfund. I dag er det vigtigste tilsyneladende, at vi er kompetente. Det er ikke længere et spørgsmål om at kunne tale med om Shakespeare, men hvad vi kan bruge Shakespeare til. Det er der i og for sig ikke noget galt i. Problemet opstår, når vi ikke længere kan Shakespeare. Når vi ved, hvad vi kan bruge det til, men ikke ved, hvad det er. Vi bliver derved mindre faglige og faktisk mindre kompetente, fordi handlesiden er blevet til kopiering og systemtilpasning og ikke konstruktion eller bedre “skabelse” i mulighedernes rum. Frirummet er blevet besat og lukket af en på forhånd vedtaget viden og legalisering af tilpassede handlinger uden eksperimentet og den frie skabelse som basis.

Aastrup Rømer fortæller endvidere om den type læring, som lettere omskrevet kunne kaldes for "2 x V" eller "De to V'er": 1. Vufferlæring – det er skolereformens ”duracell-kaniner”, også kaldet for ”ja-hatten”. 2. Vovselæring – det er læring i magtens ”tegn”. Kommer der et nyt magtfuldt tegn, ”løber” man dérhen. Derfor nedtones indhold, og man skal i stedet have ”løbe”-kompetencer. Og han fortsætter: Hvad er “konkurrencestatens pædagogik”? Det er let at svare på: Det er betegnelsen for en ombytning af mål og formål. Dvs., at formålet bliver en teknik til at indfri et mål med helt andre formål. Et eksempel på ombytningen? Jo, at kundskaber reduceres til listescorer i tekniske færdigheder, så man kan score på en rangliste og tiltrække arbejdspladser. Så er “kundskaber” ikke mere et formål, men blot et middel til et mål med helt andre formål.

Uddannelse bliver tilpasning

Filosoffen Peter Kemp kritiserer med rette reformerne af læreruddannelsen og folkeskolen. De er ifølge ham et udtryk for halvdannelse; en dannelse med et ensidigt fokus på den enkeltes kompetencer uden blik for at engagere eleverne til social ansvarlighed. Ifølge Peter Kemp er dannelsesbegrebet – som oprindeligt også rummede et humanitært aspekt – i dag reduceret til kompetencer, det vil sige det, at den enkelte kan læse, skrive og regne. Den oprindelige forståelse af dannelse, som udgjordes af, at eleverne skulle dannes til borgere, og som havde et socialt og etisk formål, er i disse år ved at forsvinde. Der findes i dette lys ikke noget fælles, ingen egentlig samtale, ingen fag, ingen kultur, intet fællesskab, ingen fornuft, ingen historie, ingen kærlighed, ingen frihed, ingen skønhed, ingen skabelse. Ingenting. Kun systemer og metoder. Fra pædagogik til didaktik, evidens og metode. Fra fællesskab til funktion. Fra pædagogik til metode uden tænkning og etik. Skole og uddannelse sigter derfor ikke længere mod at bidrage til den menneskelige person, der lever og lider, tvivler og tror, kæmper og fester, fødes og dør i det liv, der ikke leves af sig selv – menneskelivet – men i stadig højere grad sigter skole og uddannelse mod tilpasningsdygtige individer. Friskolebladet 6, 23. juni 2016

At lære er at turde fejle

Den 10. maj 2016 kunne man i Information læse en kronik med overskriften “Eleverne er så bange for at fejle, at de ikke lærer noget”. Konklusionen i kronikken er, at børnene er overbeviste om, at det er bedre at tie stille end at lave en fejl. Det er problematisk. Vi taler om børn og unge, som skal lære for livet. Hvordan skal de kunne udvikle sig og udnytte deres potentialer, hvis de er bange for at træde ved siden af? Jagten på det perfekte koster på vores mentale fleksibilitet, og måske er det i virkeligheden det værste tab. Evnen til at spænde over flertydighed, turde se ind i sprækkerne, vove at træde ved siden af og at tage fejl. Den evne kan ikke rummes i det perfekte. Her findes kun den slagne vej, her findes kun det, der med sikkerhed leder til succes, her findes kun livrem og seler. Væk er opdagelsen, eventyret og det frie fald.

Kulturel intelligens

I erhvervslivet er det rationelle ofte helten. Det faktuelle, det lineære, det målbare – det kontrollerbare. “There is a crack in everything, that is how the light gets in” sang Leonard Cohen for år tilbage i sangen Anthem. På tilsvarende vis udtalte direktøren i Google, Shuvo Saha, sig for nylig om et paradigmeskifte/“a crack” i selve opfattelsen af intelligens fra IQ til CQ; “kulturel intelligens”, der karakteriserer evnen til at lære af forskellige kulturer, bygge bro mellem den digitale og sociale virkelighed, samt drive samarbejde mellem virksomheder, vidensmiljøer og borgere. En anden del af CQ handler om selvbevidsthed og kritisk sans, som er nødvendige for at omfavne og trives i usikre miljøer. Derfor bør vi minde hinanden om, at en skole skal udfordre, berige, frustrere, rumme, stå ved sig selv og være nysgerrig på sine omgivelser. Hvad kan vi opnå, hvis fx kreativiteten også får en helterolle? Hvis vi går åbne, nysgerrige og begejstrede til værks? Hvis vi tillader os selv at følge de idéer, der opstår – ligegyldigt hvor tåbelige de virker? Hvis vi tænker udogmatisk? Hvis vi arbejder målbevidst frem for målrettet? Hvis vi følger energien i det, vi arbejder med – og har mod til at følge efter og se, hvor det kan føre os hen? At hylde det uperfekte og kreativiteten ekskluderer ikke fagligheden og den fokus på boglighed, som der med rette skal være på en skole. Livet handler jo netop 14 Friskolebladet 6, 23. juni 2016

ikke kun om at finde det perfekte svar, den hurtige eller rette løsning på alt, men også at lade det ukendte og det uperfekte få plads. Blomstens duft bliver i sandhed ikke mindre af, at vi ikke bemærker den; men vores virkelighed bliver først magisk for os, når vi vælger at indsnuse duftene omkring os.

Når det umulige bliver muligt

Tænk sig, hvis vi skulle udarbejde en elevplan i skolen for Buster Oregon Mortensen (Busters Verden). Dette fantastiske og skæve barn, så åbenlyst fuld af kvaliteter og gåpåmod, så åbenlyst håbløs i skolesammenhæng. Eller en elevplan for Emil fra Lønneberg, der kysser lærerinden og finder sin egen vej gennem livet. For slet ikke at nævne Pippi og alle de andre skønne børn, som børnelitteraturen vrimler med. Vi smiler ad dem, føler med dem og griner af de autoriteter, der forsøger at normalisere dem. Samtidig med at vi krydser fingre for, at det ikke lykkes! Tænk sig, hvis det var en vigtig del af den (skole)verden, som vi gerne vil give videre til vores elever. There is a crack in everything. That’s how the light gets in. At indgyde elever livsmod og opfindsomhed bør være lige så vigtigt, som at lære dem om tyske gloser og fibonaccitallene. Igen og igen bør vi gøre opmærksom på, at når man tror, at alt er muligt, så sker det somme tider, at det umulige faktisk bliver muligt. Man erfarer, at det umulige kan være muligt for den, der stædigt vil.

Et humant demokrati forudsætter dannelse

Derfor kan jeg med Leo Komischke-Konnerups ord spørge: Vil vi i de frie skoler i fremtiden offentligt og fælles vedkende os vores samfundsmæssige opgave og ansvar eller vil vi stiltiende overlade det til staten og samfundet at fortsætte en kurs, hvor intet peger på, at målet er et stadig mere humant og demokratisk samfund? Stillet over for konkurrencestatens forestilling om økonomisk sammenhængskraft som det eneste, "der virkelig virker", må vi som frie skoler vende vores frihed på hovedet – for at vende rigtigt: I de frie skoler må vi offensivt og offentligt insistere på, at staten – uden de frie skolers almene dannelses- og formidlingskraft – ikke længere kan være en human og demokratisk stat. Det er derfor, vi skal blande os i den

offentlige debat; vi skal være med til at definere læring, der virker, og samtidig diskutere undervisning, pædagogik og ikke mindst dannelse. Eureka!

Kreativitet og dannelse

Det Kreative Skolenetværk afholder derfor konference på Vartov i København under overskriften “Kreativitet og dannelse”. Vi indbyder til en dag, hvor vi italesætter forskellene mellem konkurrencepædagogik og dannel-

sespædagogik ved at lade oplægsholdere og skolefolk udforske og diskutere bl.a. kreativitet og dannelse. Tilmeldingen foregår på friskoler.dk, og der er ingen tid at spilde. I skolereformens skygge og i den flydende modernitet med 12-talspiger og -drenge og dermed en generation af unge, der oplever et øget kravskompleks – lige der skal vi forsøge at skabe det fælles – sammen – skabe samtaler, fag, kultur, fællesskab, fornuft, historie, kærlighed, frihed, skønhed, skabelse. Alting. Og pædagogik, masser af pædagogik, fyldt med tænkning og etik.

Grafisk gengivelse af kæmpedyret Dreadnoughtus fra Carnegie Museum of Natural History.

Kæmpen, der forsvandt

For øvrigt fandt man i 2014 skelettet af en kæmpedinosaur i Argentina: 40 meter lang og 20 meter høj, svarende til en seks etager høj bygning. Med en vægt på lige omkring 77 ton har den vejet lige så meget som 14 afrikanske elefanter. En kæmpe blandt kæmper, og dog eksisterer den ikke længere. De frie skoler er samlet set mange i antal og dermed en kæmpe blandt skoleformer, og vi skal – alle forskelligheder til trods – lade os blive set og hørt; vi skal gøre en forskel i lokalsamfundet, på landsplan, i Industriens Hus og på gangene på Christiansborg. Lad os bruge vores historiske frihed; for de frie skolers frihed må altid primært være en frihed til noget. Vi er dannelsesinstitutioner og skal ikke blot bidrage til den

enkeltes individuelle dannelsesprojekt, men samtidig bidrage til en samfundsmæssig dannelse. Som grundtvigsk skole vil jeg gerne slutte med et grundtvigcitat: ”Vi er alle ’Mennesker’, og ikke Dyr, Folk og ikke Fæ, saa at selv da vi laae og pattede og kunde ingen Ting sige, var vi dog ikke Patte-Dyr, men Patte-Børn, ’menneskelige’ Patte-Børn. Saa når de Sprænglærde vil bilde os ind, at vi ikke er bedre end Hunde-Hvalpe og Katte-Killinger fordi vi patter som de, da kunde de ligesaa godt sige, vi var ikke bedre end Kyllinger og Gjæslinger, fordi vi gaaer på to Ben ligesom de”. Hvor er det godt at have Grundtvigs ord i de indre organer: I de frie skoler laver vi mennesker ud af mennesker. Friskolebladet 6, 23. juni 2016

11. og 12. klasse på Steinerskolerne får SU og ungdomskort

Steiner-skolerne slutter med 12. klasse med et skriftligt vidnesbyrd. Den formelle anerkendelse af, at 12. klasse er på niveau med en studentereksamen har Steiner-skolerne kæmpet for i årevis uden held, selv om deres elever klarer sig godt i det videre uddannelsesforløb. Men med den nye gymnasiereform bliver 11. og 12. klasse SU-berettiget, og eleverne kan få DSBs ungdomskort til transport. Skolerne skal på en række områder tilpasse sig regelsættet nonce tilAnnonce januar-nr.: Annonce til tiljanuar-nr.: januar-nr.: for HF, hvilket Sammenslutningen af Rudolf Steiner Skoler i Danmark ikke ser som noget problem, da det faglige niveau er højere, men det kan tidligst være på plads fra sommeren 2017 eller 2018. de frie de frie skolers skolers advokat ® ® s.s.12 12 Eleverne skal stadig søge ind påadvokat de videregående uddannelser via kvote 2, men med et godt vidnesbyrd kommer mange allerede i dag direkte ind på det studie, de ønsker. Steinerskolerne vil fortsat være 185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl karakter- og eksamensfri.

Friskolerne, efterskolerne og højskolerne er gået sammen om projektet Frirummet, der skal fremme en mere nuanceret debatkultur, hvor det ikke kun handler om for og imod, men som er orienteret mod 'det fælles bedste'. Initiativet vil bringe mennesker sammen i positive fællesskaber med fri debat, hvor man trygt kan være uenig, men er fælles om at ville mødes og finde vej sammen. Det er TrygFonden, der har dononeret 3,9 mio. til projektet. Frirumsdebatterne vil tage udgangspunkt lokalt og ruste børn og unge til at deltage aktivt i fremtidens debatkultur. Skolerne skal være ramme om nye lokale fællesskaber. Frirumsdebatter skal medvirke til, at mennesker – også i det landsdækkende mediebillede – kan komme til orde i medierne med ukontroversielle synspunkter og nuancerede budskaber.

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Fredericia Advokaterne

nonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

010

De frie skoler får 3,9 mio. kr. til bedre debatkultur

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

Mercurius Danmark (til venstre)

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Sansepleje med kvalitet januar januar2010 2010

Akvarelfarver fra Stockmar er fremstillet med   udgangspunkt i den udvidede version af Goethes “Theory of Colors”. De er drøje i brug, har en naturlig transparenthed og er lysfaste. 25 forskellige farver fås i 25 ml, 50 ml og 250 ml.

www.mercurius.dk 16 Friskolebladet 6, 23. juni 2016

'Styrket' tilsyn med det demokratiske sindelag på friskolerne

Folkeskolens afgangsprøve bliver nu en egentlig eksamen

I kølvandet på TV2's dokumentarserie, "Moskeerne bag Sløret", er der rejst politisk krav om øget kontrol med – særligt – friskoler med muslimsk baggrund. Hidtil har de skullet "forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene." I lovforslaget indskærpes det, at det ikke er nok, at eleverne har kendskab til det danske demokrati, men de skal også aktivt "tage det frie demokratiske samfunds værdier til sig". Hvordan den sindelagskontrol skal foregå, er uvist, ligesom ingen præcist ved, hvordan man kontrollerer, om eleverne har taget værdierne til sig. Det er endvidere et krav, som sprænger rammerne for "at stå mål med" folkeskolen, for den er ikke underlagt samme krav. Lovforslaget kommer i høring 1. juli med svarfrist 19. august. Det fremsættes i tinget til oktober.

Folkeskolens afgangsprøve bliver med den nye gymnasiereform en egentlig eksamen med betydning for, hvilken ungdomsuddannelse eleverne kan komme ind på. I forvejen skal eleverne have mindst 02 i dansk og matematik for at blive optaget på en erhvervsuddannelse. For at komme ind på stx, hhx og htx skal eleverne have 5 i deres uddannelsesparathedsvurdering (standpunktskarakterer + faglige, sociale og personlige forudsætninger i 8. og 9. klasse). Til HF kræves 4. Begge grupper skal derefter opnå mindst de samme karakterer til afgangsprøven for uden videre at komme på gymnasium eller HF. (Får eleverne 6 i snit ved de bundne prøvefag, bliver de optaget uanset karakteren i uddannelsesparathedsvurderingen.) Får eleverne ikke 5 ved afgangsprøven, kan de alligevel komme i gymnasiet med 02 i snit i de bundne prøvefag, men skal til en vejledningssamtale. I 10. klasse kan de komme på HF med kun 02 i dansk og matematik til afgangsprøven, men skal også "vejledes".

Ans Rejser

DATAMARKED Datamarkede ApS FÅ BUDGETTET TIL AT RÆKKE LÆNGERE! IT-RESERVEDELE & TILBEHØR

Brugt Bærbar Brugt iMac Brugt iPad Brugt iPhone Reservedele

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person

Billig og hurtig reparations service Bedste kvalitet og service, altid med prisgaranti

Stationær fra 199,-

iMac fra 4995,-

Lenovo thinkpad fra 795-

Macbook air fra 3995,-

iPad fra 858,-

iPhone fra 695,-

www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

www.datamarked.dk / Tlf.:70400010 / salg@datamarked.dk

Friskolebladet 6, 23. juni 2016

Skolen for Livet set fra havesiden.

l se

& et d

vitet ti

krea

kre

v ati it

En grøn omstillingsskole på Møn

nel

Skolen for Livet

& d an

Der plukkes mælkebøtter til blomsterkrans.

Af cand. pæd. i dansk og journalist Maria Boesen

Når du kører fra Kalvehave på Sydsjælland over Dronning Alexandrines Bro til Møn, så kører du ind i en verden, der emmer af smuk natur og kreativitet. Møn er kendt for Møns Klint med de mange hvide skrænter, der vidner om voldsomme geologiske begivenheder. Derudover er Møn gennem de sidste årtier også blevet et sted, hvor flere kreative ildsjæle slår sig ned med deres forskellige kompetencer inden for kunst og kultur. Skolen for Livet er en alternativ friskole på Møn, der startede i august 2015 og dermed er ved at afrunde sit første skoleår. Det er en skole, hvor omdrejningspunktet er princippet 18 Friskolebladet 6, 23. juni 2016

om bæredygtighed og det at leve efter den grønne omstilling. Skolens fysiske rammer er en gård med store marker omkring. Skolen er ikke delt op i klassetrin og har pt. 17 elever, men til næste skoleår bliver elevantallet fordoblet.

En skole, der ikke ligner en skole

Da jeg kører ind ad indkørslen til skolen, bliver jeg mødt af en pige, der går og plukker mælkebøtter og er ved at flette en krans af dem. Solen skinner, der går tre unge kvinder og arbejder ude i en mark, som er en kæmpe urtehave. Jeg kunne godt blive lidt i tvivl om, det virkelig er en

skole, jeg er ankommet til. Jeg hilser på kvinderne i marken, som viser sig at være WWOOF'ere fra henholdsvis Argentina, Spanien og USA. WWOOF er en global organisation, som økologiske gårde kan tilmelde sig. Omdrejningspunktet er, at frivillige fra alle steder i verden kan besøge de økologiske gårde og tilbyde deres arbejdskraft. Som betaling for den frivillige arbejdskraft tilbyder gårdene mad, indkvartering og en indvielse i økologisk landbrug. Jeg går indenfor i stuehuset og møder Tina, der sidder ved et bord i spisestuen med tre elever, der arbejder med skriftligt dansk. Inde i en anden

Fortælling med Tina Corneliussen.

stue er Kaspar ved at undersøge nogle lodder fra et stort lotteri, skolen har haft, sammen med en anden lille gruppe elever. Tina Corneliussen og Kaspar Jørgensen danner par privat og er initiativtagerne til Skolen for Livet, hvor de arbejder som lærer- og lederpar. De er begge uddannede som friskolelærere fra Seminariet for Kunst og Håndværk i Kerteminde, som nu er nedlagt. Tina har desuden en almindelig folkeskolelæreuddannelse. Hun er historiefortæller og rituel danser og har tidligere arbejdet på Steinerskole og som historisk formidler i Skoletjenesten på et museum. Kaspar er permakulturentusiast og har tidligere været konsulent i kommunen for udsatte børn og været snedker i et fængsel. Jeg bliver inviteret med til en fantastisk fortælletime med Tina, hvor hun fortæller om granatæblets magiske egenskaber i et eventyr, der både er fyldt med kærlighed og en god morale. Bagefter er der frokost,

Charlie på guitar.

hvor vi får risengrød med rosiner, æbler og kanel, hjemmebagt brød og humus. Så er det blevet tid til en snak over en kop kaffe i de grønne omgivelser, imens børnene har spisefrikvarter.

En skole, der passer til vores tid

Hvordan startede det hele? Tina: ”Vi ledte efter et sted på Møn. En restaurant i København, der hedder Botaniq, ejer det her sted, hvorfra de bruger grøntsagerne og har engageret WWOOF'ere. Så mødtes vi ud fra samme grønne omstillingstanke. Vi ville gerne give håndkræfter til arbejdet på markerne og samtidig bruge bygningerne som skole. Så på den måde har vi lavet en ideologisk samarbejdsaftale med Botaniq.” På jeres hjemmeside står der, at jeres drøm var at skabe en skole, der passer til vores tid. Kan I sige lidt om det?

Kaspar Jørgensen i haven foran huset.

Kaspar: ”Det skolesystem, vi har, er skabt i en anden tid. Mens verden forandrer sig, er skolesystemet ofte låst fast i en ramme. Vi tænkte, at der ville være brug for nytænkning. At Friskolebladet 6, 23. juni 2016

Frikvarteret slut. Løb over skolens mark.

fange børnene på en anden måde. Vi vil gerne give dem de kundskaber, de skal have for at navigere i verden fremadrettet. På en skole i en ny tid der er bæredygtighedsprincippet centralt. Vi ønsker at danne nogle børn, der kan være med til at skubbe til en anden udvikling og få en bevidsthed om, hvad denne verden har brug for.”

Verden har brug for mere ydmyghed

Hvad har denne verden brug for? Tina: ”Løsningsorienterede personer, der tager ansvar for sig selv og sin næste, og som er handlende mennesker. Nogen, der kan tage vare på historien og naturen. Det er vigtigt, at vi tænker over vores handlinger og ikke laver nogle kæmpe fodaftryk. Vi har brug for lidt mere ydmyghed. Som mennesker har vi f.eks. brug for, at der stadig er honningbier. Bierne bliver fuldstændige desorienterede, når de flyver ud over de monokulturelle marker med sprøjtegift. De bliver også udstødt fra deres stader, når de vender hjem med dunsten af sprøjtegift. Samfundet kører så stærkt, og kravene er så høje, så det ofte kun handler om profit, udvinding og avl uden tanke for naturens kredsløb. 20 Friskolebladet 6, 23. juni 2016

Frikvarter.

digitalt. Men det er Det er, hvad vi vil enormt vigtigt sideløgive børnene indblik Det er et grundvili. Man kan ikke passe bende at arbejde med kår, at vi skal give på jorden, hvis man alle sanserne, så vi ikke kender jorden, kan gå i dialog med noget af os selv for har prøvet at plante verden ved at røre at få prinsessen løg og har et forhold ved den og se, hvortil naturen. Så kan dan vi kan forandre man kun udvinde ting den og handle henfra naturen og bruge den. Vi er forsigtsmæssigt i og for den.” bundne som mennesker. Det er et Kan I sige lidt om, hvordan I både grundvilkår, at vi skal give noget af vægter det lokale og det globale? os selv for at få prinsessen. På den Kaspar: ”Vi bor på en ø, hvor måde kan vi også hele tiden drage analoger af de fortællinger, vi fortæl- der er utrolig mange spændende mennesker, der kan alt muligt. Den ler i undervisningen.” viden skal børnene også have glæde af. Så kan man inddrage den lokale Bruger I digitale midler i undervisviden. Der er f.eks. mange over 60 ningen? år, der gerne vil dele deres viden og Tina: ”Ja, vi bruger dem som erfaringer. Så vi vil gerne skabe en redskaber. Vi har smartboard, chroforbindelse, så skolen hele tiden er i mebooks og anvender IT i undervisningen. Der er også meget læring på samspil med lokalsamfundet. Der er behov for at bryde nogle vaner. Det nettet.” er lige så meget en skole for voksne Kaspar: ”Det passer meget godt i som børn. Vi mærker, at der er en forhold til, at eleverne arbejder på længsel efter værdibaserede fællesderes eget niveau. Vi har udvisket de skaber, hvor man kan skabe noget gængse klasseskel og arbejder aldersvirkelighedsnærhed. Det, børnene integreret. Vi har fået en elev, der kom fra 5. klasse. Nu har han fået gør, har en funktion i samfundet. Børnene skal også være formidlere bøger, der passer til hans niveau, og af deres viden. Til folketræffet, som derfor skal han ikke føle sig forkert længere. Meget arbejde på compute- er en begivenhed for foreninger, der re er fleksibelt, hvor elevernes læring arbejder med bæredygtighed og økologi, fortalte tre af vores elever en er selvregulerende og selvevaluetime om Natural Beekeeping. Vi vil rende. De laver også fremlæggelser

Musik.

Elever tegner til den fortælling, de lige har hørt.

Kaspar: ”Der kommer mange gerne have, at børnene er en del af samfundet, så vi også lytter til deres mennesker, der bidrager med ting til stemmer.” skolen.” Tina: ”Ja, sammenhængskraften er vigtig. I forhold til den store verden Rengøring er så handler det om, at børnene lærer, en del af livet at vi er fælles om vores jord. Vi er Hvordan forstår I begrebet bæredygogså fælles om vores følelser. Vi har tighed? rigtig mange grundting til fælles, Tina: ”Man skal kunne bære sig uanset hvor i verden vi bor. Hvis du selv. Hvis du ikke kan bære dig selv, skal undersøge, hvordan et folk er, så kan du ikke tænke kreative løsskal du undersøge folkets kunst og ninger eller være et handlende og kultur, og hvordan de handler. skabende menneske. Derfor arbejder Vi er en grøn omstillingsskole, så vi også med livsberigende kommunivi tiltrækker unge, der kation og konfliktløsvil den grønne omstilning, så vi lærer vores ling. Vi tiltrækker folk, følelser og behov at Vi er en grøn omder vil det modsatte kende. Det næste stillingsskole, så af mainstream og fart. handler om at se på, Det er en global disvi tiltrækker unge, hvem jeg er, og hvem kussion, hvor forældet der vil den grønne du er? Vi bruger bæreog vestliggjort vores omstilling. Vi tildygtigheden i forhold nuværende uddanneltrækker folk, der til sociale relationer. sessystem er.” Vi lærer os selv at vil det modsatte kende og herefter I har også en ambitiaf mainstream og relationerne på en on om, at skolen skal fart systemisk måde. Igen fungere som medborer det kredsløbsgerhus? tanken. Så kan man Tina: ”Ja, vi har haft arbejde videre med, hvad byen er, nogle enkelte foredrag på skolen. hvad samfundet er, og hvad verden Men vi skal udvikle det meget mere. er. Vi har også astronomi for at kigge Vi er stadig en ny skole i udvikling. ud i verdensrummet. Vi har værksteder, og der er allerede Børnene er med til at gøre rent om lokale, der ved noget om permakulfredagen, fordi det er en del af livet. tur, som hjælper til med haven.”

Der er børn, der ikke kan støve af. Det er vigtigt at kunne hjælpe med sådan nogle ting i familien og fællesskabet. At lære børn at gøre rent er et værn mod ligegyldighed. Hvis man ikke ved noget om rengøring og fælles ansvar, så kan det være, man bliver ligeglad med, om man går ind med store mudderstøvler.” Der står på jeres hjemmeside, at de lokale undervisere er ildsjæle? Kaspar: ”Ja, det er folk, der brænder for det, de laver. Tina og jeg kan ikke undervise i det hele. Vi havde et teaterforløb, hvor vi samarbejdede med det lokale egnsteater. Vi vil gerne arbejde med professionelle mennesker. Vi havde en forestilling, der var helt magisk, hvor der også kom folk udefra og så det.” Tina: ”De opførte det portugisiske eventyr 'Prinsen med æselører' på et rigtigt teater.” Kaspar: ”Vi har haft en professionel ind over alle de temaer, vi har arbejdet med.” I har både yoga, pileflet og storytelling på skemaet. Kan I fortælle lidt om det? Tina: ”Hver onsdag starter vi med yoga. Det er en del af vores gymnastik. Jeg er storyteller, så det kører vi hele tiden. Pileflet var et projekt, vi havde. Vi kører i projektperioder, Friskolebladet 6, 23. juni 2016

Tina og Kaspar interviewes.

hvor vi laver sneglehusundervisning. Først bliver børnene præsenteret for noget, så de får noget viden. Derefter får de selv lov til at forske på forskellige måder. Til sidst præsenterer de det, de har lavet, og vi evaluerer det. Det kan være et projekt, der varer en dag, og det kan være et projekt, der varer i 5-6 uger. Vores dag starter fagfagligt med hoved-træning. Her har vi altid dansk og matematik. Derefter har vi undersøgende auditorie/laboratorieundervisning, og så afslutter vi med håndværksfag.”

Lad os lege i livstræets krone

I hedder Skolen for Livet, som var det, Grundtvig kaldte sine højskoler. Hvor grundtvig-koldske er I? Tina: ”Vi er meget grundtvig-koldske. Grundtvig og Kold diskuterede, om børn rent faktisk skulle være 16 år, før man putter kundskaber på dem. Hvis man læser Grundtvig og Kold, så er det fortællingen og det levende ord, livstræet, livsglæden, motivationen, lysten og handlekraften, der er i fokus. Det at være børn og være nysgerrige. Den nye reform er meget kundskabens træ. Vi arbejder med lige dele faglighed, lige dele motivation og kreativitet. Mange 22 Friskolebladet 6, 23. juni 2016

børn befinder sig på øer af spildtid i en skole, hvor de intet lærer, fordi de mister motivation og mening. Børn lærer det samme på kort tid, når stoffet er vedkommende, giver mening og er tilpasset deres niveau. Vi har også meget demokratisk dannelse. Børnene har en stemme, og vi lytter til dem. De er medskabende i deres eget liv. Vi skal selvfølgelig leve op til Fælles Mål, men vi skal også være bevægelige.” Kaspar: ”Vi kigger også rigtig meget på ny forskning. Meget af den nye forskning lægger sig faktisk op af grundtvig-koldske tanker.” Tina: ”Vi er kun i skole fra 9-14, og vi har rigtig lange frikvarterer. Man får ikke en større hjerne af at blive ved med at træne. Så har vi naturen som udgangspunkt som en slags SFO resten af dagen.” Hvordan motiverer I børn til at være nysgerrige? Tina: ”Børn er nysgerrige af natur. Børn er klar over, hvis du vil dem noget. Vi skal lade være med at slukke børns nysgerrighed. Jeg kan mærke, hvis jeg slukker den. Det sker heldigvis ikke så tit. Vi smitter hinanden med nysgerrighed. Hvis man laver dialogiske samtaler, sokratiske

samtaler med børnene, så vækker du dem til live. Det handler om at tilpasse kravene, så børnene oplever et flow. Vi har også meget fokus på, at lege ikke skal være intentionelle. Leg er livets største læring, og derfor har vi lange frikvarterer. I legen stikker det af for os. Legen er brutal, den er opbyggende og nedbrydende på samme tid. Vi bygger sandslotte, og vi sparker dem ned igen.” Et barn kommer løbende og spørger, om de ikke snart skal i gang med at gøre rent, og det bliver startskuddet til fredagsrengøringen. Jeg takker for besøget og for indvielsen i den grønne omstillingstanke. Der er stof til eftertanke ved besøget på Skolen for Livet. I en verden med fart og præstationskrav er det spændende at møde folk, der, som Tina og Kaspar, udlever deres ideologiske drømme og tilsyneladende har succes med det. Det er spændende, når friskoler tør at skille sig ud med en tydelig, værdibaseret tilgang til både skolen og livet som menneske. Det har netop friskolerne mulighed for. Det er det, der gør, at forældre kan vælge den skole, der passer bedst til deres livssyn og til deres børns temperament.

l se

& et d

v ati it

I min undervisning er jeg blevet optaget af at bruge fortællingen som håndværk, hvor børnene agerer fortællere gennem æstetiske læreprocesser. Når jeg bruger fortællingen som redskab i børnenes skabende arbejde, rummer det masser af muligheder for, at børnene får forståelse for og kan bearbejde et fagligt stof i en meningsfuld sammenhæng. De bliver i stand til at koble konkrete billeder på abstrakte begreber og får forståelse for sammenhænge. Fortællingen kan både bruges til at genfortælle og dermed fastholde og huske eksempelvis en rækkefølge i en skønlitterær tekst, film eller en faglig tekst, eller den kan bruges som redskab til at skabe forståelse, analysere og fortolke dele af en helhed. I naturfagene kan eksempelvis fysiske eller biologiske fænomener og kredsløb bearbejdes ved at skabe sjove mundtlige fortællinger om celler, atomer eller elektroner, der får menneskelige egenskaber og agerer på en særlig måde, eller gennem forståelsen af eksempelvis vandets kredsløb, der kan blive til fortællingen om en vanddrå-

& d an

Fortællingen som redskab i æstetiske læreprocesser

vitet ti

På mange friskoler har fortællingen – med rod i den grundtvig-koldske skoletradition – en helt central plads som en vigtig del af den grundlæggende pædagogik. Ofte indtager læreren rollen som fortæller, og børnene agerer publikum til morgensang og fortælletimer. De fleste har oplevet, hvordan den mundtlige fortælling kan skabe nærvær og samhørighed, og det er umiddelbart indlysende, at det giver mening at fortælle historier, der handler om de store spørgsmål i livet, og som giver børnene mulighed for at skabe indre billeder. Gennem fortællingen konfronteres man med sanse- og følelsesoplevelser, som er svære at beskrive gennem et hverdagssprog. Der er for mig at se ingen tvivl om, at voksnes overleveringer af de mundtlige fortællinger er vigtige. Fortællingerne kan være med til at understøtte børnenes dannelsesmæssige udvikling og præsentere børnene for kulturens fortællinger og dermed åbne øjnene for barnets egen væren i verden. Men jeg mener, at det har lige så stor værdi at lade børnene kaste sig i ud fortællingerne. Børn har en iboende naturlig fortællelyst, og børnenes fortællinger rummer masser af muligheder for gennem æstetiske læreprocesser at bane vejen for kvalificeret læring i alle fag.

krea

kre

Børns fortællinger i æstetiske læreprocesser

nel

bes dramatiske rejse gennem kredsløbet, hvor den på skyen fortættes til en regndråbe, falder som regn i søen, møder sære bakterier i kloaken, suges op i blomstens stilk og ender sin rejse som vanddamp oppe i skyen. Det begrebsmæssigt abstrakte konkretiseres og sanseliggøres gennem fortællingens sprog, og rækkefølgen i fortællingen om vandets kredsløb fastholdes gennem den narrative struktur. På den måde har børnenes fortællinger nogle åbenlyse kvaliteter, og dermed også en naturlig plads i min danskundervisning, hvor jeg ofte bruger den som en måde at åbne eller bearbejde en litterær tekst.

Klassen analyserer Henrik Pontoppidans "Nådsensbrød", og Frederik fortæller Stines indre monolog, da hun hentes af øvrigheden.

Fortællingen kan skabe liv i ældre litteratur

Frederik fra 9. klasse fortæller indlevende i en dansktime om enken Stine Bødkers fortælling om hendes oplevelser og tanker, da hun bliver hentet af øvrigheden, der vil tvinge hende på fattiggården. Klassen er helt stille, da Frederik gennem sin improviserede jeg-fortælling åbner Henrik Pontoppidans novelle “Nådsensbrød”. Han smager på ordene og gør en dyd ud af at udtrykke sig i Pontoppidans sprogtone, og vi forstår pludseligt, hvorfor Stine råber og skaber sig så voldsomt i novellen, hvilket klassen undrede sig over, inden vi gik i dybden med novellen. Ved at skifte perspektiv fra tredjepersonsfortæller til Stines synsvinkel opdager eleverne nye lag i teksten og får større forståelse for personernes handlinger. I Mortens fortælling lukker han publikum indenfor Friskolebladet 6, 23. juni 2016

fattiggårdens mure, og han fortæller beskrivende og sanseligt om, hvad han som fortæller ser og oplever. Morten øver sig på at fortælle uden tillægsord og på den måde kunne beskrive detaljerne sanseligt og levende, nemlig "show it" frem for "tell it", og hans beskrivelse af fattiglemmerne, lugtene, lydene, stemningen og fornemmelsen af inspektøren blik, der våger over de arbejdende mænd og kvinder, der sidder på måtter langs væggene, får tilhørerne til at gyse.

med tekstens sprog og kunnet udtrykke alt det usigelige; nemlig følelserne, fornemmelserne og alt det, som vi kan læse mellem Pontoppidans linjer. Med stor motivation og fortællelyst gik klassen ombord i fortællingerne, som de øvede sig på at fortælle for hinanden, og jeg tvivler på, at Frederik og Morten ville have fået det samme ud af opgaven, hvis de skulle løse den gennem den klassiske svar-på-spørgsmål-til-teksten-metode, som ofte er dansklærerens bedste ven i de ældste klasser. Da vi nogle måneder efter repeterede teksterne fra det moderne gennembrud, var det desuden tydeligt, at de bedre huskede de tekster, som var bearbejdet gennem de unges egne fortællinger. Og for mig at se, så må det være dansklærerens fineste opgave, at eleverne får en forståelse og fornemmelse for både tekstens sammenhæng mellem sprog, indhold og form – og samtidig oplever det som en leg i en meningsfuld sammenhæng.

Udvikling af kompetencer gennem fortælling Morten beskriver fattiggården i novellen "Nådsensbrød".

Det faglige mål med tekstarbejdet er bl.a., at eleverne skal kunne karakterisere de tidstypiske forhold i det moderne gennembrud og kunne perspektivere temaerne fra teksten til egen tid og omverdensforståelse. For at åbne teksten valgte jeg at inddrage fortællingen som udtryksform i en æstetisk læreproces. I fortælleøvelsen skulle eleverne gendigte dele af teksten ved at indleve sig i personerne og beskrive deres tanker og følelser i jeg- form, samt beskrive fattiggården ved brug af sanserne. Man skulle kunne fornemme rummets stemninger gennem sanselige beskrivelser, så man følte, at man selv var til stede som i en film. Gennem små fortælleøvelser i makkerpar inddelte de fortællingerne i små dele med hver sin overskrift, så de kunne fastholde rækkefølgen, og de blev guidet til at huske at have øjenkontakt med tilhørerne. Næsten uden at lægge mærke til det kom eleverne gennem fortælleøvelserne til at arbejde med danskfaglige begreber som personkarakteristik, miljøskildring, sproglige virkemidler og fortolkning. Med fortællingen som redskab har de leget 24 Friskolebladet 6, 23. juni 2016

Når børn fortæller, styrkes en række forskellige narrative kompetencer, som ud over det rent fortællefaglige også rummer kvaliteter, der handler om udviklingen af den personlige og sociale dannelse. At kunne udtrykke sig gennem fortællinger styrker barnets sproglige kompetence, altså evnen til at kunne forstå og beherske sprogets form, betydning og funktion. Fiktionskompetencen styrkes gennem legen med forestillingsevnen, der gør barnet i stand til at kunne opleve og agere i fiktive universer sammen med andre. Samtidig udvikles den narrative kompetence, der handler om at styrke hukommelsen, når der sættes ord på tanker og fantasier, og man får øvet sig i at se sammenhænge, at ordne og organisere gennem fortællingens struktur og plot. I moderne litteratur kan det imidlertid være svært at finde en fortælling, der følger et plot eller er tydelig i sin narrative opbygning. Disse teksttyper kan være en udfordring at læse for børn og unge, da der skal tolkes meget mellem linjerne for at forstå tekstens hensigt og mening. Line Knutzons ungdomsmanuskript “Det andet hold” er et eksempel på en sådan tekst, hvor jeg har brugt livsfortællingen som redskab i mit arbejde som instruktør. Alle skuespillerne byggede hver sin karakter op gennem diverse fiktive fortællinger, som gav dem dybde til at kunne indleve sig mere levende og troværdigt i rollen.

Eksempelvis improviserede en af skuespillerne fortællingen om figuren Anjas historie om, hvilken traumatisk hændelse i barndommen, der har udløst hendes talefejl, hvilken hele figuren er bygget op omkring. Og gennem legen med fortællingen fremstod figuren Anja pludselig langt klarere, sjovere og mere grotesk, og vi fik foræret en fælles referenceramme at vende tilbage til igennem prøveforløbet, da Figuren "Anja" fortæller en alle nu kendte til figurernes improviseret barndomserininderste hemmeligheder. dring i arbejdet med manuGennem de improvisere- skriptet "Det andet hold" af de fortællinger gav det temLine Knutzon. meligt absurde manuskript mening for skuespillerne, der ved at skifte perspektiv både opnåede en større indsigt i sin egen væren i verden, men også en forståelse for andres bevidsthed og tanker.

Fortællelyst og håndværk

Gennem min undervisning i bl.a. dansk og drama har jeg erfaret, at børn elsker at fortælle historier uanset alder. For de små er den legende tilgang en naturlig vej til læring, men jeg oplever også, at de store elever stadig har brug for at få afløb for leg og fantasi, som fint kan gå hånd i hånd med den analytiske tilgang til læring, som primært dyrkes i udskolingen. Den tragiske fortælling om Og netop den legende Bjørns far, der forsvandt, tilgang er det bærende da han var lille, bruges som element, når man arbejder afsæt til opbygning af kai æstetiske læreprocesser. rakteren i forbindelse med Med fortællingen betraget teaterforestillingen"Det andet hold". som et håndværk sættes den

i spil med fantasi, følelser og sansninger. Alle kan lære at blive gode fortællere, og uden at vi tænker over det, så fortæller vi små og store historier for hinanden hver eneste dag. Men når vi bevidst bruger fortællingen som redskab i undervisningen, så skærpes fornemmelsen for, hvordan en fortælling er skruet godt sammen, og hvordan vi kan trylle med sproget, så vi bliver følelsesmæssigt berørt. Hvis vi tør betragte fortællingen som et vigtigt håndværk, som skal læres på lige fod med andre færdigheder i skolen, får vi foræret en masse “guld,” som eksempelvis kan smitte positivt af på børns skriftlige arbejde. Eksempelvis kan noveller, artikler og essays få sproglig ilt og klarere narrative strukturer, når indholdet bearbejdes gennem de mundtlige fortællinger. Allerede fra de yngste klassetrin kan man træne fortællingen som håndværk ved at give gode råd og respons til børnene, når de fortæller. Det kan eksempelvis være: • • • • • • • • • •

at lave en god indledning at have øjenkontakt at være opmærksom på mimik at have fokus på, hvordan man kan bruge stemmen at indlægge pauser at have fokus på krop og hænder at bruge sin fantasi og give stærke billeder at variere tempo at lave en god og klar slutning at være sig selv og tro mod sin egen historie

Der findes masser af teknikker, som man kan bruge til at kunne huske og fastholde en fortælling, som kan øve gennem lege og fortælleøvelser. Altsammen kan bruges til at styrke den håndværksmæssige side af fortællingen. Der er altså mange gode grunde til at kaste sig ud i fortællingens univers, og det gode ved fortællingen som medie er jo, at den ikke kræver særligt udstyr. Man skal blot stå til rådighed som menneske og turde at lade børnene lege og eksperimentere med sproget. Turde tro på, at fortællingen ud over at styrke leg og fantasi, også kan kvalificere læringsprocesser i alle fag. Tina Houmand Mortensen Underviser i dansk og drama Lilleskolen Gudenåskolen, Ry Stud. PD i drama

Friskolebladet 6, 23. juni 2016

l se

& et d

& d an

v ati it

Af Bente Klerke, underviser i havebrug og musik på Kristofferskolen i Roskilde

Vi lever i en ombrydningstid, hvor angst og egennyttighed er ved at splitte kloden ad, samtidig med at der spirer nye livsbekræftende fællesskaber frem som aldrig før. Fællesskaber der trods stor forskellighed er affødt af det samme spørgsmål: ’Hvordan skaber vi sammen en bedre verden?’ Som landets vigtigste dannelsesinstitution må skolen stille det samme spørgsmål. Uanset hvor meget vi presses af tests, evalueringskrav, meningsmålinger og økonomitænkning, må vi holde os dette spørgsmål for øje. Skolens opgave skal ikke defineres af, hvad arbejdsmarkedet har brug for. Spørgsmålet er, hvad menneskene og jorden har brug for. Skolen skal være spirested for nytænkende, nyskabende, generøse mennesker. Vi skal uddanne vores børn og unge til at tænke frit. Vi skal give dem kundskaber og erfaringer, hjerterum og ståsted til at turde folde sig ud og gribe skabende ind i verden – til bedste for helheden. Det er denne artikels bud på begrebet ’dannelse’. At være ’kreativ’ skal forstås som at bruge sine egne skabende evner. Jeg skal i det følgende forsøge at give et indblik i, hvordan kreativitet og dannelse spiller sammen i Steinerpædagogikken.

26 Friskolebladet 6, 23. juni 2016

vitet ti

krea

kre

Kreativitet i forhold til ’dannelse’

Pileflet er en del af pensum i 9. klasse på Kristofferskolen inRoskilde. nel

Skoledagen på en Rudolf Steiner-skole

Af hensyn til en fælles referenceramme må jeg først kort skitsere skoledagens struktur og fagfordeling, som naturligvis kan variere fra skole til skole: Først er der fælles morgensang. Dagen i klassen begynder hver dag med hovedfag, som varer to timer. Man beskæftiger sig med det samme emne to til tre uger i træk. Emnerne følger den læreplan, som hører til alderstrinnet, og kan være fx dansk, matematik, historie, geografi, teater, astronomi, økologi, kemi osv. Efter hovedfag er der fagtimer – det er fremmedsprog, bevægelsesfag, musik og håndværk. De er på 45 min. og kan lægges sammen til dobbelttimer.

Tilegnelse af lærestoffet gennem skabende aktivitet En af ledetrådene i Steinerpædagogikken er, at eleverne i al læring skal involveres både tankemæssigt, følelsesmæssigt og gennem handling. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at eleverne fremstiller deres egne lærebøger. I alle hovedfagsperioder fører de dagbog over perioden. Dette er en kreativ proces, hvor det æstetiske vægtes højt, og hvor der er tid til at gøre sig umage. Der tages afsæt i lærerens fortælling, og det han/hun har skrevet og tegnet på tavlen. De yngste elever skriver teksten af, de ældre formulerer selv deres tekst. Mens der arbejdes med periodehæftet, hersker der almindeligvis en intens og engageret fordybelse i klasserummet. For gennem den skabende proces forbinder eleverne sig følelsesmæssigt med lærestoffet og gør det derved til deres eget. Det ses både i hæftets personlige udtryk, og i den måde de genfortæller stoffet på i klassen. En anden ledetråd i pædagogikken er, at eleverne først skal gribe stoffet for derigennem at begribe det. Især i grund- og mellemskolen er skabende virksomhed en indgang til lærestoffet: Inden eleverne lærer danmarkskortet at kende i geografi, tegner de deres egen skolevej set fra fugleperspektiv. Inden de lærer om gram og kilo, bygger de deres egen vægt og mærker helt ind i motorikken, hvad det er at veje. Inden de lærer metersystemet at kende, måler de alt muligt op med deres egen krop, dvs. i tommer, fod, alen og favn. Når de erfarer, at deres opmålinger ikke giver

I 3. klasse lærer eleverne gamle håndværk at kende, bl.a. husbyggeri med syldsten, bindingsværk, mursten og kalk. Her har de anledning til at anvende metersystemet, som de netop har hørt om.

det samme resultat, fordi de selv har forskellig størrelse, og når de har knoklet med at udregne gennemsnitslængden af klassens fødder uden at have en fast måleenhed at regne med, er jorden gødet for meteren... Der lægges altid stor vægt på det æstetiske udtryk i de skabende processer. Omhyggelighed og vedholdenhed hjælper både den elev, der sprudler af idérigdom, og den der mangler ideer, til at komme ind i fordybelsen og glæden ved at skabe. En tredje ledetråd i pædagogikken er, at lærestoffet formidles gennem levende fortælling. Fortælling er altid et menneskemøde. Gennem lærerens fortælling kan stoffet blive levende og nærværende for eleverne, og der kan strømme opmærksomhed og interesse begge veje. Fortællingen er en fælles skabelsesproces mellem fortællerens ord og tilhørernes indre billeder. Evnen til at skabe indre billeder har rod i fantasien og er en forudsætning for at kunne forestille sig noget som helst. Uden indre billeddannelse ingen ideer, ingen visioner eller nytænkning. Overfloden af visuelle medier og den talende GPS har trængt forestillingsevnen op i en krog. Fortællestunden er en ø, hvor alle ydre skærme er sat på pause, og den indre skærm er tændt. En fjerde ledetråd i pædagogikken er, at alt lærestof tager udgang i helheden Alle emner betragtes som en del af en helhed og sættes ind i en sammenhæng, som eleverne kender – fra andre Friskolebladet 6, 23. juni 2016

fag, deres hverdag, og hvad de ved om verden. Det har stor indflydelse på, hvordan de udvikler deres tænkning.

Skabende tænkning

Den glæde, som eleverne i grundskolen har ved at handle og bevæge sig, forsvinder brat efter 5. klasse, når puberteten indtræder. Til gengæld får tankevirksomheden vokseværk. Diskussion bliver en yndlingsbeskæftigelse, og enhver mellemskolelærer ved, at man skal stå tidligt op for at overgå en 7. klasse i argumentation. Kunsten bliver da at udfordre de unge mennesker intellektuelt uden at udtørre dem; altså styrke deres skarphed og samtidig anspore dem til at tænke bevægeligt og selvstændigt. Derfor gribes undervisningen også i de ældre klasser fænomenologisk an. En kemitime kan eksempelvis begynde med, at man vil undersøge et stofs egenskaber og bestanddele, fx sukker. Læreren opstiller et forsøg, hvor sukkeret udsættes for forskellige påvirkninger. Elevernes opgave er at iagttage forsøget og beskrive, hvad de ser. På den baggrund skal de drage en konklusion til næste dag. De bringes derved i forskerens situation og er nødt til at tænke selvstændigt. Når konklusionerne efterfølgende sammenholdes med, hvad klassen i forvejen ved om sukker, skal der ny hjernevridning til. Måske lykkes det ved fælles hjælp at finde frem til en kemisk formel… På alle klassetrin tilstræber læreren at formidle lærestoffet på en måde, som ansporer til bevægelig tænkning. I 1. klasse kommer det fx til udtryk i måden at regne på. I stedet for at lære børnene at 5 + 7 = 12 spørger læreren: ’Hvad kan 12 være?’ Hvert barn har fået tolv kastanjer og giver sig nu til at fordele dem i mange eller få bunker. Når de opdager, at der er mange måder at fordele kastanjerne på, bliver tanken som en kinesisk æske – hver gang man har fordelt sine kastanjer, åbner der sig en ny mulighed. Og den ene måde er ikke mere rigtig end den anden, alle måder er tolv. Hverken i undervisningen eller i livet gælder det om at finde det rigtige svar; det gælder om at stille det rigtige spørgsmål. Hvis vi kan stille det rigtige spørgsmål, har vi en vej at gå. Svaret åbenbarer sig, mens vi går.

Håndværksfagene

Eleverne får kendskab til mange forskellige håndværksfag i løbet af deres skoletid på en Steinerskole: Håndarbejde, som senere udvikler sig til tekstil og design. Sløjd, som udvikles til billedskæring og snedkerarbejde. Maleri og tegning. Modellering i bivoks og senere 28 Friskolebladet 6, 23. juni 2016

i ler. Havebrug. Fra 8. klasse og frem til 12. klasse arbejdes endvidere med læder, pileflet, kobbersmedning, jernsmedning, sølv- og bronzestøbning, plakattegning, kalligrafi, monotypi og andet tryk, bogbinding m.m. Overordnet sker der en bevægelse fra håndværk til kunsthåndværk i takt med, at eleverne bliver dygtigere og kan arbejde mere og mere forfinet med materialet. Under alle omstændigheder er der tale om skabende processer, hvor opgaven er at gå i dialog med materialet. At forme og formes I mødet med materialet møder man sig selv, for materialet spejler alt, hvad udøveren gør. Når man fx skal forme en skål ud af en kobberplade ved at banke pladen tynd, kan man komme til at slå så hårdt, at pladen brister. Man kan også slå så let, at der ingenting sker. Hvis man finder balancen mellem for meget og for lidt, afspejles det straks i skålens form. Set i et dannelsesperspektiv er det dog ikke skålen, der er målet, men den indre balancering, som materialet tvinger udøveren ind i. Den voldsomme elev er nødt til at få styr på sine kræfter, og den forsigtige er nødt til at give noget mere af sig selv. I alt håndværksarbejde finder en sådan indre korrigering sted – strikketøjet kan blive for stramt og for løst, træets årer bestemmer, hvilken vej der skal skæres osv. Man må udvikle indføling for materialet, man må lade sig forme af det for at kunne forme det. Det kan føles voldsomt provokerende at blive korrigeret af en træklods, og nogle gange må læreren hjælpe med forsoning. Eleverne har dog en grundlæggende glæde ved at forme materialet til et personligt udtryk, hvilket gør, at de i reglen overvinder sig selv og kommer videre. Sårbarheden ved at skabe I alle skabelsesprocesser har eleverne sig selv på spil. Enhver elevs ærlige bestræbelse på at udtrykke sig skal derfor, uanset hvordan resultatet tager sig ud, anerkendes i klassen. Hvis ikke læreren kan garantere den sikkerhed, kan eleverne ikke udtrykke sig i frihed, og så bliver glæden ved at skabe forbeholdt de dygtigste elever. Hvis eleverne derimod vokser op med, at der findes skønhed i enhver ærlig bestræbelse, så kan de udvikle evnen til at se det bedste i det andet menneske. Innovation Den håndværksmæssige kunnen, som eleverne har med sig efter endt skolegang, er med til at give dem et indre ståsted og en handlefrihed i livet. De kan helt bogstave-

Arbejdet med jord og planter kan skabe sammenhæng på alle klassetrin – i 8. klasse bl.a. med fagene økologi og ernæring.

ligt tage hånd om deres egen eksistens. De ville, hvis det var nødvendigt, kunne karte, spinde, væve og sy sig til en jakke, dyrke deres egne grøntsager og med lidt hjælp bygge deres eget hus. Og skulle der opstå vanskeligheder undervejs, ville de også kunne løse dem. For de har lært at reflektere over det, de ser, tænke nye tanker og føre dem ud i livet. Det er faktisk sådan, man er innovativ. Innovation kræver netop, at man kan tænke kreativt, har proceserfaring og praktiske kompetencer, og at man kan få disse størrelser til at spille sammen.

De musiske fag

Musik, teater og bevægelsesfaget eurytmi udmærker sig ved, at de er ensemblefag og særdeles udviklende for elevernes sociale kompetencer. De er ligeså gennemgående som håndværksfagene og lige så indvævet i lærestoffet. Her vil vi kun se på musikken af den simple grund, at der ikke er mere plads. Musik, musik, musik Livet på en Steinerskole er gennemstrømmet af musik: fælles morgensang i salen, daglig sang og fløjtespil i klassen de første syv år. Violinspil i 3. og 4. klasse, klas-

seorkester fra 5. klasse, hvor der vælges et symfoniorkesterinstrument, overskoleorkester fra 9. klasse. Kor og musikteori fra mellemskoletrinnet. Det lyder som en forberedelse til musikkonservatoriet, men sagen er, at der ligger en pædagogisk begrundelse bag alle aktiviteterne. Musikken er som alt lærestoffet spejl og næring for elevernes alment menneskelige udvikling. Friskolebladet 6, 23. juni 2016

Et eksempel Når børnene i to år har spillet på pentatone fløjter, der kun kan spille svævende melodier uden en grundtone, får de i 3. klasse en sopranblokfløjte med c-durskala, grundtone og det hele. Det har de længtes efter et pænt stykke tid, for de er nu vokset ud af den lillebarn-tilstand, hvor ’vi’ og ’jeg’ flyder sammen. 9-åringerne mærker sig selv som ’jeg’ uanset, hvad omgivelserne gør, og må på en ny måde finde deres eget sted blandt de andre. Dette skift er ofte kriseramt og gør for en tid børnene usikre og sårbare. Så er det godt at få en grundtone at støtte sig til og at spille melodier, som har en begyndelse og en slutning. Den nye fløjte bliver med sin c-durskala en hjælper og vejviser.

Samspil er en social øvelse. Her orkestertime i 5. klasse.

Det gør violinen også. Selvom violinspil anses for at være svært, så er det for de 9-årige ren terapi at lede efter og finde præcist det sted på strengen, hvor fingeren skal sættes, så tonen klinger rent. Det giver grundtonefornemmelse og rygsøjle, en indre samling – en følelse af sted og af ’her’. Musikken er så virkningsfuld, fordi den påvirker alle planer i os. Der er meget mere at sige om musikken i 3. klasse: flerstemmighed, dur og mol – det bliver en lang historie. Så lad og i stedet vende tilbage til fugleperspektivet og se på musikkens indvirkning på elevernes sociale dannelse. Musikudøvelse og fællesskab Sammenspil kræver, at man sætter sine egne interesser til side, og stiller sig til rådighed for dét, musikken vil. Det er en fælles skabelsesproces, hvor man tydeligt mærke, at det, vi skaber sammen, er større end det vi hver især kan skabe. 30 Friskolebladet 6, 23. juni 2016

Sammenspil er en social øvelse på højt niveau, hvor alle skal lytte, følge hinanden og vove sig selv. Det kræver totalt kollektivt nærvær – endda i længere tid. En ellers meget svær opgave for nutidens børn og unge. Sammenspil kræver også, at man øver sig på sit instrument, og det er måske det allersværeste. Øvningen er stenen i skoen, smerten der skal overvindes, og der er ingen genveje. Men det giver viljekraft at gøre noget, der skal gøres, selvom man ikke har lyst; og det er nu om stunder ikke enhver forundt at komme i den situation. Øvning er ikke kun en nødvendighed i det musikalske fællesskab. Øvning hjælper os også med at flytte grænserne for vores egen formåen, så vi får nye handlemuligheder. Og jo mere vi øver os på noget og forædler vores kunnen, jo mere forædles vi selv. Musiksammenspil er til trods for sine mange pædagogiske fortræffeligheder først og sidst en kilde til glæde. Musikken bevæger os på alle planer. Den får alt i os til at klinge, og den får os til at klinge sammen. Det er livgivende, opløftende og bevidsthedsudvidende at spille musik sammen med andre. Og det er helt almindeligt, at eleverne efter en orkestertime har varme kinder og lys i øjnene.

l se

& d an

& et d

vitet ti

krea

kre

v ati it

Den græske filosof Aristoteles skrev engang, at etikkens egentlige formål må være det lykkelige liv. Men hvad er lykke egentlig for noget? Det havde han også et bud på, nemlig at lykke er fravær af stræben. Den lykkelige er til stede i nuet, ønsker ikke mere, har ingen yderligere mål at opnå. Om Aristoteles har ret hinsides enhver tvivl, skal her være usagt, men hans grundtanke er interessant at følge, og det er nok ikke uden grund, at hans ideer stadig er flittigt refererede. I denne sammenhæng er det tilstrækkeligt at fastslå, at det er meget svært at afvise, at en del af definitionen på lykke må være et oplevet fravær af stræben. Ligeledes ville det være problematisk at påstå, at etiske overvejelser ikke bør pege på muligheden for et godt og lykkeligt liv. I dag kunne vi måske som kultur med fordel overveje Aristoteles tanke om forholdet mellem lykke og stræben. Det er hævet over enhver tvivl, at vi i stort set alle livssammenhænge er optaget af vækst og konkurrence: Vi skal performe, præstere og vinde hele tiden. Når vi endelig holder fri i familiens skød, ser vi præstations-tv, hvor amatørsangere eller antik-forhandlere konkurrerer om at være bedst til deres respektive gerninger. Uanset om det er i skolen, på arbejdet, i parforholdet eller i fritidslivet, så skal det moderne menneske præstere og konkurrere. Kan man så sige, at vi er blevet lykkelige af al den stræben? Nej, på ingen måde. Vi er stressede, utrygge og rodløse som aldrig før. Aristoteles har en god forklaring herpå: Først når vi ikke stræber, kan vi være lykkelige. Det indviklede er, at konkurrence faktisk kan være både godt, sjovt og sundt. Det afhænger bare af, hvad man konkurrerer om, hvordan og hvorfor man gør det. Aristoteles ville også sige, at et menneskeliv ikke kan være lykkeligt hele tiden, og at virke for noget vigtigt bestemt kan være en dyd i sig selv. Det afgørende er, hvad man stræber efter. Stræber vi for noget vigtigt uden for os selv? Eller stræber vi blot i mangel på andre formål end præstationen i sig selv? Når stressede folk arbejder sig selv ihjel, skyldes det så, at virkets udkomme er til gavn for nogen, eller er det et

nel

Til lykken

meningsløst selvmord? Når folk i deres stræben fornægter deres egen menneskelighed såvel som det sociale fællesskab, hvem eller hvad er så formålet? Vi må som kultur tænke os om. Det er nødvendigt at arbejde, fx for at sikre sig føden og den basale overlevelse. Af og til er arbejde en sur pligt, og det må man se i øjnene og se at få overstået så hurtigt som muligt. Det kan også være ganske meningsfuldt at knokle særdeles hårdt i sit daglige virke, og, ja, det kan faktisk være yderst rosværdigt at arbejde dag og nat, såfremt formålet med ens virke er af stor betydning. Det handler om at tænke sig om. Det er dumt at arbejde dag og nat, hvis arbejdet blot er en sur pligt, der for længst er opfyldt, eller hvis arbejdet blot tjener som en flugt fra livet eller navlepillende selvbekræftelse. Knokler man på denne måde, har man gjort sig selv til en slave eller en fange – afhængigt af det præcise formål. I sådanne tilfælde stræber man for sig selv, men fjerner sig fra lykken. Det kan være klogt og nobelt at arbejde dag og nat, hvis formålet med ens virke berettiger til denne selvopofrelse. Fx er det forståeligt og rosværdigt, at en læge, der har sit virke i et katastroferamt område, yder sit maksimale for at redde så mange som muligt, ligesom det er naturligt, at mange politisk engagerede folk sætter egne behov til side i forsøget på at skabe et bedre samfund for deres medmennesker. I sådanne tilfælde stræber man efter bedste evne for andres menneskes mulige lykke, og det er i sig selv et smukt formål. Det kan der næppe sås tvivl om, selvom man altid kan diskutere metoderne og midlerne. I denne tid, hvor uhæmmet vækst, øget beskæftigelse og et toptunet arbejdsmarked synes at være vigtigere end alt andet, er det måske på tide at spørge os selv, hvad formålet med denne optagethed egentlig er? Vil vi virke for noget, vi anser for vigtigt, eller flygter vi blot fra livet i sig selv? Brian Degn Mårtensson Lektor, cand. pæd i pædagogisk filosofi, UCSJ

Friskolebladet 6, 23. juni 2016

'Vi vil noget med de unge, som ikke er til diskussion' Årvågenhedsprojektet på Uhre Friskole fra brobygning til dannelse Af Claudi Clausen

Uhre Friskoles store multibane bruges til fodbold, håndbold, volleyball, basket, tennis og badminton.

Uhre Friskole har 195 elever fra børnehaveklasse til 9. Skolen har eksisteret som friskole siden 2005, men har en forhistorie som velfungerende lokal folkeskole. Da skolen efter lang tids tilløb blev nedlagt i 2005, var lokale kræfter allerede klar til at åbne Uhre Friskole – i de samme bygninger og med samme skoleleder, som i den nedlagte folkeskole. Friskolen videreførte mange af de gode traditioner fra kommuneskolen, men både skoleleder Kent Lykke og det øvrige personale har i de forløbne år som friskole oplevet, hvor meget lettere det er at sætte nye initiativer og ideer i gang. Afstanden mellem ide og handling er kort og beslutningsprocesserne hurtige. Uhre Friskole har udbygget sin lokale forankring med samarbejde med lokale virksomheder og foreninger, satset på entreprenørskab, it, innovation og fået status som LEGO Education Center. Jeg er kommet på skolen flere gange gennem de sidste 32 Friskolebladet 6, 23. juni 2016

10 år og har altid mødt en holdning af, at "hvis vi vil det, så kan vi det". En udtalt glæde over, at de frie rammer, som en friskole har, giver en masse muligheder, men også en forpligtelse til at udnytte dem.

Lærerteams

Men er skolens gennemgående fokus på innovation, entreprenørskab, på fremtiden og det nye sket på bekostning af friskolernes sædvanlige vægtning af tradition og dannelse? Vi vil se nærmere på et af de nyeste tiltag på skolen: Årvågenhedsprojektet. Undervisningen er overvejende klassedelt, men sådan at der er tre faste teams af lærere og pædagoger, der samarbejder om henholdsvis indskolingen (0. - 3. klasse), mellemtrinnet (4. - 6. klasse) og overbygningen (7. - 9. klasse). Teamets lærere underviser (fortrinsvist) på

l se

vitet ti

krea

kre

& d an

& et d

nel

v ati it

Gitte Frahm Aaskov.

Interviewet fandt sted, mens 9. klasse arbejdede på deres synopser til afgangsprøven i mundtlig dansk (prøveform B).

teamets klassetrin. Der er klasselærere på alle klassetrinnene i indskolingen og mellemtrinnet, men ikke i overbygningen. Der er der i stedet en mentorordning, således at de fem lærere – Gitte Frahm Aaskov, Line Lybker Jeppesen, Dorthe Zacho, Birgitte Damgaard og Michael Petersen – har fordelt eleverne i overbygningen mellem sig på tværs af klassetrin. Mentorerne følger eleverne tæt og har mellem fire og otte samtaler med dem i årets løb om deres faglige udvikling, hvad de drømmer om, deres sociale trivsel og planer for videreuddannelse.

Årvågenhedsprojektet

Overbygningen er ved at være gennem første år af et projekt, som har en horisont på tre til fem år. Projektet går under navnet årvågenhedsprojektet og var tænkt som en gennemgående dimension i alle fag på alle klassetrin i overbygningen Det skulle forberede eleverne til deres kommende ungdomsuddannelser. Det var oprindeligt tænkt som et brobygningsprojekt og tog afsæt i de kompetencer, som det var vigtigt for eleverne at have med i deres videre uddannelsesforløb. Et foredrag på skolen af Michael Nørager, lektor i Innovation og Forandringsledelse ved Århus Universitet, inspirerede til projekt Årvågen, og Michael Nørager mødes stadig ind imellem med overbygningslærerne, hvor han følger og faciliterer processen. Gitte Frahm Aaskov er dansklærer i 7. og 9. klasse (og fra næste år også i 8.), og hun fortæller om årvågenhedsprojektet: – Vores årvågenhedsprojekt går ud på at skærpe op-

Interviewet foregik et roligt sted på skolen, mens 9. klasse selv arbejdede med opgaverne. Først til sidst opsøgte Gitte klassen og diskuterede med de elever, der havde spørgsmål.

Friskolebladet 6, 23. juni 2016

mærksomheden for eleverne i overbygningen. Gav vi dem de rigtige kompetencer med? I en periode kiggede vi særligt på kompetencer, indtil vi fandt frem til kernen. Men en forudsætning for at lære er, at eleverne er psykisk nærværende, at de er parate. Det oplevede både overbygningslærerne og Michael Nørager problemer med. Selv på universitetet oplever man unge mennesker, der under forelæsningerne lægger kabale på deres computer og andre, der er i gang med andre helt private ting. Det er ikke en selvfølge, at elever og studerende er klar Uhre Friskole forfra. til undervisningen, når den går igang. Gitte: – Så i forhold til årvågenhed er der brobygning til erhvervslivet, men lige så meget handler det om at øge Vaner opmærksomheden, og at eleverne er klar til undervisEt vigtigt element i årvågenhedsprojektet er at omlægge ning, når de er der. Man stiger på, når toget kører – og gamle vaner og skabe nye. Og det er svært og tager lang er ikke lige i gang med et spil på computeren eller i gang tid og kræver konstant opmærksomhed. med at læse en sms fra bedstemor. I forbindelse med timeskift kunne de første 10 minut– Vores filosofi går ud på, at det skal være en 'vane' at ter somme tider gå med, at eleverne skulle finde de ting være årvågen. Det skal være en vane "at stemple ind", og bøger frem, de skulle bruge. Nu fortæller læreren når der undervises, og ikke at man læner sig tilbage og ved slutningen af en time, hvad de skal have i den næste tror, at tingene kommer til en. Man skal være aktiv. time. Eleverne kan så i pausen finde de bøger frem, de Det er en kamp både med teknologien, skal bruge, og undervisningen kan begynde med det samme. og så er det en lidt gammeldags holdning Der skal være klare kriterier for, hvortil, hvordan vi gerne vil have, tingene foreDer skal være når der er undervisning, og hvornår der er går. Vi vil gerne tilbage til rødderne. klare kriterier for, pause. Vi er også oppe mod en ungdomskultur, hvornår der er unhvor man bare lader stå til. Det vil vi ikke dervisning og hvorvære en del af. Nu er vi på vej, og det her Model vs. lærerfaglighed når, der er pause vil vi! Og vi vil noget med de her unge Gitte viste en stor planche fra begyndelmennesker. Og de vil noget med deres liv. sen af årvågenhedsprojektet for at anskueDe må gerne se Paradise Hotel, men de liggøre, hvad det går ud på. skal ikke gøre det, når de er her. Som det fremgår af planchen (til højre) sættes der en Gitte mener ikke, at det at lade stå til er et nyt ungrække mål som trappetrin, der skal tilbagelægges mod domsfænomen. Det var også almindeligt i 70'erne, men det endelige mål – at være årvågen – med mulighed for en "belønning" hver gang et delmål er nået. Det har der forskellen er, at man i dag meget hurtigere bliver hægtet været diskussion af i overbygningsteamet, fordi det viraf, fordi alt går så hurtigt, og det er endnu vigtigere i dag kede akavet i praksis. Belønningen ligger så at sige i proat være kritisk overfor det mediebombardement, vi udcessen selv, fordi eleverne oplever, at de sættes for, hvis vi ikke skal miste vort eget får mere og bedre undervisning ud af det. fundament. Vi er på vej hen, Det samme gælder for modellens mål: – Vi er på vej hen, hvor vi ikke kan bunhvor vi ikke kan – Vi har haft svært ved at se, hvornår vi de. Vi må på et tidspunkt have en kulturbunde. Vi må på et kom i mål med tingene, og det har vi haft ændring. Jeg håber, vi kommer lidt tilbage tidspunkt Michael med på vejen til. Hvornår kan til noget, der var, og at vi husker fællesskahave en kulturænde det her? Og vi ved faktisk godt, når bet og nogle helt basale værdier. de kan det. Når vi kan mærke, at timerne dring Vi vil noget med de unge, som ikke er til flyder, når der er et flow, så er der noget, diskussion. 34 Friskolebladet 6, 23. juni 2016

de kan. Og somme tider opdager man slet handlede om brobygning, men det er lige ikke, når man er i mål med tingene. så meget et dannelsesprojekt! Vi bliver sovset ind med det med, at noVi startede med, at get skal være målbart, for at det kan være det handlede om Fra kompetence brugbart. Og det er ikke rigtigt! brobygning, men til dannelse Modellen opererer tilsyneladende med Årvågenhedsprojektet har på mindre end det er lige så meen række begreber, som er for firkantede et år udviklet sig fra et kompetenceorienget et dannelsestil at beskrive, hvad der faktisk sker i proteret brobygningsprojekt til et meget mere projekt cessen, og hvad målet er. Men Gitte kan ambitiøst dannelsesprojekt, hvis værdi er sagtens forklare det med ord. Den praktisvært at måle, men Gitte fortæller, at det ske lærerfaglighed og -erfaring er i stand til må være nok, at folk fra ungdomsuddanat rumme en kompleksitet, som modellen nelserne siger, at de kan mærke, at eleverne fra Uhre ikke får fat i. Friskole har noget særligt med: Derfor er det sigende, at der i modellens højre hjørne er – De er ikke nødvendigvis bedre til at stave, men de tilføjet en række begreber, som sprænger modellens logik kan noget andet. De er parate. De ved, hvad det handler med mål, belønning, succes, evaluering og kompetencer. om. Det er begreberne: Visdom, bevidsthed om egen udvikling og kritisk stillingstagen. Størrelser, som næppe Fundamentet skal være i orden kan betegnes som kompetencer. Uhre Friskole er innovativ, fremadrettet og åben over for Uhre Friskoles årvågenhedsprojekt har m.a.o. et større nyt, men holder samtidig med Gittes ord fast i det basaprojekt for end blot at oparbejde kompetencer i forhold le, fundamentet. til nogle veldefinerede krav fra arbejdsmarkedet. Skoleleder Kent Lykke viste mig inden samtalen med Lærerfagligheden trumfer de snævre begreber. Gitte rundt på skolen og viste mig afdelingen for design, Gitte siger det selv til sidst: som bl.a. rummede to 3D-printere. Men ved siden af var – Det var jo det, vi løb ind i. Vi startede med, at det Friskolebladet 6, 23. juni 2016

Uhre Friskole bagfra ved den veludstyrede legeplads. Skolen har eget udendørs svømmebasin, store, grønne udearealer og adgang til idrætsforeningens boldbaner, der grænser op til skolen.

der et helt traditionelt lokale til træsløjd med redskaber og høvlebænke, som jeg husker dem fra min egen skoletid. Skolen har fælles morgensang for alle fra 0. til 9. klasse hver dag med sang og fortælling. Gitte har således fortalt om Karen Blixen og Nine Eleven og vil snart fortælle om Jelling. Der bliver fortalt om steder i Danmark, historiske personer og kunstnere. Bitten Damgaard på næsten 90 har fortalt om besættelsestiden og gjort historien konkret for store og små. Skolen har helt traditionel historie- og kristendomsundervisning. I overbygningen læser hver årgang 10 romaner om året for at give de unge gode læsevaner. Uhre Friskole rubricerer ikke sig selv som en bestemt slags friskole. Den er bare sin egen, men den har et klart værdigrundlag og et fundament i dannelsestænkningen, som den står på, når den rækker ud mod fremtiden. Det fremgår bl.a. af udviklingen af årvågenhedsprojektet fra brobygning til dannelse. Uhre Friskole vil noget med de unge, som ikke er til diskussion.

36 Friskolebladet 6, 23. juni 2016

3D-printer med to eksempler på, hvad man kan lave: en minidrone og en kreativ figur. Printeren bruges i faget design, som handler om formgivning af i princippet et hvilket som helst materiale og ved anvendelse af både gamle håndværk og moderne teknologi.

Årvågenhed: egentlig 'tidligt vågen', dannet af forældet adjektiv år 'tidlig' og vågen, jævnfør årle. Betydning: som iagttager omgivelserne opmærksomt og reagerer hurtigt. Den Danske Ordbog

Kunsten at omgås andre – også vores børn Det var efter en af de jævnlige lange snakke med min søster, snak om ingenting – social small talk – at jeg pludselige kunne se det hele klart. I hele vores liv har hun faktisk ikke kendt sin lillesøster – mig. Og det er hovedsageligt, fordi min søster aldrig har spurgt ind til mit liv, aldrig har vist den ringeste interesse for mit liv. Jeg har altid troet, at hun ikke spurgte ind til det, fordi hun betragtede sin lillesøster som lidt pinlig. Pinlig, fordi hun ikke er som de andre og altid har gået sine egne veje for at finde ud af livets mysterier. Men her ser det ud til, at jeg helt tog fejl. For det var netop, hvad jeg erkendte efter samtalen forleden: Hun kender heller ikke sine egne børn. For her forleden spurgte jeg om, hvad grunden var til, at den ene datter nu er blevet skilt. Det havde min søster ingen anelse om. Det samme med, hvorfor hendes to døtre aldrig har fået børn (altså min søster har ikke den glæde at være mormor, og nu er det for sent). Heller ikke her ved hun, hvorfor de ikke har fået børn. Ved ikke, om de har valgt det fra, eller har haft biologiske problemer. For hun har aldrig spurgt dem.

Hvor går grænsen mellem at blande sig og at være interesseret i en andens liv ?

Min søster og jeg er vokset op med en mor, der blandede sig i ALT. Hun var værst ved min søster, nok fordi jeg altid var meget mere selvstændig og kunne sige fra. F. eks. blandede vores mor sig i, hvem min søster var eller ikke var kæreste med. Kunne hun da ikke have giftet sig med en af de seminarister, hun havde kærestereret med? Skulle det absolut være en ussel mekaniker (en i øvrigt talentfuld ung mand, som senere blev lærer og afdelingsleder på en teknisk skole). Han var ikke velkommen, og det blev der ikke lagt skjul på. Men er vi blevet så bange for at blande os, at vi blot kører en tyk social facade, hvor vi kun er i meget overfladisk kommunikation med hinanden? Så tyk, at man faktisk kan have kendt hinanden i en hel menneskealder og så alligevel ikke kender hinanden? Jeg kan huske mine svigerforældre fra mit første ægteskab. De gjorde faktisk en dyd ud af ikke at blande sig. Aldrig spurgte de ind til noget, ej heller hvorfor jeg havde besluttet at gå fra deres søn. Der burde da ellers være et relevant spørgsmål.

Men jeg tror mange føler sig på meget, meget usikker grund, når det kommer til snak, der stikker dybere end det sociale. Man vil ikke blande sig! Måske bliver den anden sur. Måske kommer man til at sige noget forkert. Og der er også noget, der hedder privatlivets fred osv., osv. Men det er en stor misforståelse. Vi skal interessere os for hinanden. Vi er alle del af et større fællesskab, for livet kan ikke leves alene. Vi kommer alle hinanden ved. Og ofte, når man beretter om noget dybere til en anden, ser man selv pludselig løsningen på et problem. Men vi skal blande os på den rigtige måde. Og her går grænsen mellem at blande sig og være interesseret i vores børn og medmennesker.

Hvordan griber man så denne kunst an ?

Ja, det er faktisk en kunst. En kunst, hvor man ind imellem må lægge bånd på sig selv. Måske tør man ikke spørge, for man har tidligere erfaringer, hvor det endte helt galt, som det gør i mange familier, så galt, at det er en prøvelse at være sammen f.eks. i julen. Men man undgår helt, at den anden føler, at man blander sig, ved at stille interesserede spørgsmål, spørgsmål, der viser, at den andens liv, ve og vel betyder noget for en. Og så LYTTER man. Uden at evaluere! LYTTER uden at kritisere. Og løbende tilkendegiver, at han/hun er blevet hørt. Friskolebladet 6, 23. juni 2016

Hvis der er noget, man måske ikke er enig i, så i stedet for at tromle den anden ned med, hvor forkert det er, så spørg ind til det. Få mere at vide om det. Tell me about it, som er en amerikansk venindes omkvæd, når eleverne har gjort et eller andet, der måske ikke er så godt, eller har problemer. Eller interesserer sig for noget, som vi ældre synes er helt i skoven. Tell me about it, sagde hun til en elev, der syntes heavy metal music bare var toppen. Og hun fik en indsigt som aldrig før og faktisk en efterfølgende interesse. Og naturligvis et venskab uden lige. Og du vil blive forbløffet over, hvor positivt din interesse for den anden vil blive modtaget. Folk er så uvant med, at der er nogen, der interesserer sig lige netop for dem, stiller spørgsmål og lytter. Og efter sådan en samtale, hvor kommunikationen faktisk næsten kun er gået i den ene retning, og man selv blot lyttede, så vil den anden sidde tilbage med følelsen af, at man er vel nok en flink fyr, et behageligt menneske at være sammen med. Og det gælder naturligvis også vores elever/børn. Lad være med at bebrejde, gøre dem forkert på den, tromle dem ned. Spørg dem snarere om, hvad de selv synes om det der, de har gjort. Ville de selv gerne behandles sådan? Hvad kan han gøre, for at gøre det godt igen? Tell me about it. Det skaber tryghed, og det er der, vi skal hen. I bogen Dianetik 55, skriver L. Ron Hubbard følgende: ”I temmelig mange år stillede jeg spørgsmålet: At kommunikere eller ikke kommunikere?” Om man – hvis man har bragt sig selv i vanskeligheder ved at kommunikere med nogen – skal trække sig tilbage og kommunikere mindre/holde helt op med at kommunikere, eller er svaret, at man tværtimod skal kommunikere mere? Det er den gåde, der er løst. Svaret er, at man altid skal kommunikere mere. Hanne Hemmingsholt Pædagogisk konsulent Applied Scholastics DK/EU

BRANDT revision & rådgivning Brandt af frie skoler i hele Danmark Mette Hjorth Revisor cand.merc.aud.

Tina Dalsgaard Revisor

Birger Hansen Registreret revisor

Vi elsker frie skoler, og kærligheden må være gengældt, da vi reviderer og rådgiver mere end 60 skoler. Hos os får du: • • • •

Personlig kontakt Specialviden Engagement Mere end 50 års erfaring – og så løser vi opgaverne ude hos Jer!

Specialafd. | Limfjordsvej 42 | 7900 Nykøbing Mors | Tlf. 97 72 32 44

38 Friskolebladet 6, 23. juni 2016

Når mission impossible bliver possible Af Magnus Hartkær, Simone Stenderup, Bellis Ancker, Niels Bundgaard, Dorthe Dyhre og Sisse Lavsen "Et udadrettet produkt" fra specialegruppe på Den frie Lærerskole Bellis: “Der er alt for mange mennesker, som går rundt og siger til sig selv, at de ikke kan. Ved at udfordre sig selv, finder man ud af, at man ofte kan meget mere, end man troede, at man kunne.”

Udfordring, vejledning og motivation

Der er gået 14 uger, siden vi første gang satte os ved det samme bord. Siden nytår har vi, seks studerende fra Den frie Lærerskole, arbejdet sammen som specialegruppe under navnet “Mission Impossible”. Nu er det blevet tid til at gøre status over tiden, der gik. Denne dag i midten af april har vi skiftet lokalet og bordet, som vi plejer at sidde ved, ud med en rundkreds på en græsplæne til en snak om, hvad vi har fået ud af vores arbejde. Det er ikke uvant for os at bytte lokalet ud med naturen og bruge den som arbejdsrum. Hver torsdag skiftes vi til at udfordre hinanden, og de fælles udfordringsture foregår ofte ude. Vi har erfaret, at der er gode muligheder for at blive udfordret inden for fagene friluftsliv og idræt. Derfor er netop disse fag blevet omdrejningspunktet for vores speciale. Udfordring, vejledning og motivation er nøgleordene, som vi arbejder ud fra.

Små og store dyr

Evalueringen i det fri vender vi tilbage til. I stedet starter vi nogle uger tidligere, nemlig torsdag d. 31. marts 2016 i et villakvarter i Svendborg. Det er kun Bellis, der ved, hvad vi skal, da hun har planlagt udfordringen. Vi er lettere forvirrede, da vi stopper ved et almindeligt, rødmalet hus. Hvad skal vi dog her? En venlig ung mand med stretches i ørerne og dreadlocks sat op i en hestehale

Specialegruppen (fra venstre): Magnus Hartkær, Simone Stenderup, Dorthe Dyrhe, Sisse Lavsen, Bellis Ancker og Niels Bundgaard.

tager imod os og byder os indenfor. Vi bliver stille, og en blanding af usikkerhed og angst toner tydeligt frem i vores øjne, da manden ved navn Thomas præsenterer sig som dyrepasser, og går i gang med at finde forskellige krybdyr frem, som vi skal prøve at holde. Det viser sig hurtigt, at Thomas ved præcis, hvad han skal sige og gøre for at få skabt et trygt rum. Med en selvsikker ro fortæller han om de forskellige dyr, og han formår at tale vores frygt ned. Før vi ved af det, har vi alle sammen haft en vandrende pind, en hvæsende kakerlak og en slange i hånden. Thomas har også en fugleedderkop, som vi med skepsis har kigget på, men da den udsender faresignaler, beslutter Thomas, at den bliver i sit

bur. En times tid efter at vi ankom, bevæger vi os tilbage mod Lærerskolen. På vejen hjem fortæller Magnus om sine hænder, der ikke ville, som han gerne ville, da han skulle tage kakerlakken. “Det var vildt mærkeligt,” konstaterer han. En uge senere, torsdag d. 7. april 2016, er vi igen på tur. Denne gang er det Dorthe og Magnus, som har arrangeret, at vi skal på bondegårdstur, da de begge er utrygge ved store dyr. Efter at vi har hilst på værtinden Rikke, tager hun os med over i stalden. Hun finder en grime frem, udpeger en ko, som vi skal fange, og siger: “I skal lige huske at holde øje med tyren”. Køerne, der starter med at ligge ned, rejser sig pludseligt, da Bellis går ind til dem. Maren MalkeFriskolebladet 6, 23. juni 2016

ko er på ingen måde interesseret i at blive fanget, så det er ikke så ligetil, men efter noget tid lykkes det ved fælles hjælp at få hende med ud af stalden. Koen er stærk, og det er en udfordring at gå med hende. Vi er usikre på, hvad vi skal med hende, og hvornår opgaven er klaret. Simone kan næsten ikke bære Marens klagende brøl, så efter en kort runde rundt på gården, tager vi hende tilbage til de andre køer. “Hvad vil I så nu?” spørger Rikke venligt og foreslår, at vi går om til hendes heste. Den er vi med på, men igen er vi usikre på, hvad vi skal med hestene, og Rikke giver os ikke rigtig noget svar. Hun bliver i stedet høfligt ved med at spørge, hvad vi gerne vil, hvilket vi ikke ved. Det ender med, at vi først går en tur rundt med hestene, og derefter hver især får en kort ridetur. Herefter tager vi afsked med Rikke og kører hjem.

Status i det fri

Tilbage på græsplænen har de fleste i gruppen nu fundet sig en plads i solen. Idet Magnus sætter sig ned, ømmer han sig og fortæller, at han er træt i kroppen, efter at han trænede i går. Udover de ugentlige fælles udfordringer, har vi også hver især et mere langsigtet, individuelt mål, som vi arbejder hen imod. Magnus’ individuelle mål er, at han skal deltage i et xterraløb. Efter nogle anerkendende og opbakkende bemærkninger til Magnus fra resten af gruppen, ebber smalltalken ud. Vi går i gang med at snakke om de to udfordringsture med dyr, som vi har været på. Det har været to forskellige oplevelser, og de er gode at sammenligne. Det er i sammenligningen, det bliver tydeligt for os, hvad det er, der er 40 Friskolebladet 6, 23. juni 2016

vigtigt, når man skal føre andre godt igennem en udfordring. Vi konkluderer, at det er vigtigt, at der bliver skabt et trygt rum, at der er en god progression i udfordringen, og at der er en vished om, hvad der kommer til at ske, og hvornår udfordringen er slut. Den store forskel på mødet med Thomas og Rikke er, at Thomas, som er dyrepasser, tydeligt er vant til at undervise, hvilket Rikke ikke viste tegn på at være. “Man er tryg i, at der er et mål, og at man ved, hvad der kommer til at ske” siger Simone og fortsætter: “Altså at man ved, at lige nu holder personen ved siden af mig en slange, og når personen er færdig med at holde slangen, så går den videre. Ude på gården var der også tryghed, men man bliver utryg, når man ikke ved, hvor lang tid skal jeg stå og kæmpe med den her hest.” Resten af gruppen nikker, der er stor enighed om, at afgrænsede, klare mål er en vigtig faktor for, hvordan det opleves at gennemføre en udfordring. “Når du ved, hvornår en opgave er færdig, så ved du også, hvornår det er en succes, og du kan sige, jeg klarede den,” tilføjer Dorthe. Samtalen udvikler sig til at handle om vores udfordringer generelt. Hurtigt kommer motivationsforsker Dorte Ågård, som vi har brugt i flere sammenhænge, ind i billedet. Igennem en af Dorte Ågårds bøger er vi blevet introduceret til begrebet “mestringsforventninger”, som er de forventninger, man har til sig selv, om man kan klare en opgave eller ej. “Når jeg tænker på, hvor vi startede, og hvor vi er nu, så er det helt tydeligt, at vores mestringsforventninger hele tiden er steget. Vi bliver mere og mere modige, og kaster os ud i nye udfordringer.” siger Sisse.

Bellis fortsætter: “Ja, og på grund af mit personlige mål er jeg kommet ind i en positiv rytme, hvor jeg synes, at det er fedt at udfordre mig selv.” Bellis’ individuelle mål går ud på at træne sig selv i at kunne nyde sit eget selskab, derfor tager hun jævnligt på egenfærdsture i naturen. I pinsen skal hun på en egenfærdstur med tre overnatninger. Bellis’ kommentar udløser, at vi får bragt idrætsforsker Reinhard Stelter på banen. Han mener, at de succesoplevelser, der følger med at gennemføre en udfordring, vil føre til, at man begynder at udfordre sig selv mere og mere, således at man kommer til at opleve følelsen af succes igen. Det har vi alle sammen oplevet, er sket for os, efter at vi er begyndt at arbejde med udfordringer i forbindelse med specialet. Der er i rundkredsen enighed om, at det har været fedt at opleve, og at det er en god erfaring at få med sig. Som vi sidder og snakker, flyver tiden afsted, og hurtigt er der gået en time. Men inden vi er færdige med vores samtale, skal vi også lige have rundet emnet vejledning. I forbindelse med at nå vores individuelle mål, har vi hver især fået tildelt en af de andre i gruppen som vejleder. Blandt andet har vi været meget optaget af coaching. “Man kommer meget let til at fortælle den, man vejleder, hvad vedkommende skal gøre,” siger Niels, og fortsætter: “Det har været spændende at arbejde med at skulle stille åbne spørgsmål, som gør, at vedkommende selv reflekterer sig frem til en løsning.” Magnus tilføjer: “Det kan være godt at huske på 80/20reglen.” 80/20-reglen går ud på, at den, der vejleder eller coacher, kun må

snakke 20% af tiden og ved hjælp af spørgsmål skal få den, der bliver vejledt, til at snakke i 80% af tiden. Den ugentlige vejledning har betydet meget for os, dels i forhold til at nå vores individuelle mål, men også på den måde at vi tydeligt kan mærke, at vi har udviklet os som vejledere. Når vi ser tilbage, kan vi se de fodfejl, som vi lavede i starten. For eksempel skete det, at vi ikke

lyttede ordentligt efter, hvad den, der blev vejledt, gerne ville, eller vi fik sat delmålene for højt. Vi bliver enige om at slutte samtalen her og går tilbage mod vores lokale. Der er fortsat en rapport, som vi skal skrive og en udfordringstur med to overnatninger i dagene op til Kristi Himmelfartsferien, som vi skal forberede. Simone laver en aftale med Dorthe om at hente hende i hallen

om 15-20 minutter; hun vil øve sig i at cykle på en ethjulet cykel, hvilket er hendes individuelle mål. Imens vi slentrer afsted, griner vi lidt af, at vi kalder os selv for “Mission impossible”, selvom der ikke er nogen af os, som har set filmene. Vi er dog enige om, at navnet passer godt til vores gruppe, da hele essensen med vores arbejde, handler om at gøre det, der virker umuligt.

Seks gode grunde til at udfordre sig selv

Simone: “Jo, mere man udfordrer sig selv, jo mere modig bliver man, og man får nemmere ved at blive udfordret.” Sisse: “Det er en fantastisk følelse at have gennemført en udfordring, og man kan blive helt afhængig af at få de succesoplevelser, som følger med at udfordre sig selv.” Niels: “Når man udfordrer sig selv, lærer man sig selv bedre at kende. Man bliver bevidst om sine egne potentialer og begrænsninger.” Bellis: “Der er alt for mange mennesker, som går rundt og siger til sig selv, at de ikke kan. Ved at udfordre sig selv, finder man ud af, at man ofte kan meget mere, end man troede, at man kunne.” Magnus: “Det er vores erfaring, at det påvirker relationerne positivt, hvis man udfordrer sig selv sammen med andre, fordi man får en større forståelse for hvem de andre gruppemedlemmer er, når man ser dem reagere i forskellige pressede situationer.” Dorthe: “Vi har alle sammen oplevet, at vores forventninger til os selv og hvad vi kan er steget markant ved at arbejde med udfordringer.”

Seks gode råd til at udfordre sig selv

Simone: “Det er vigtigt at lave klare mål, så man ved, hvornår målet er nået, og hvornår det er en succes.” Sisse: “Det er en god ide at inddrage andre i sine mål. De behøver ikke nødvendigvis at være en del af udfordringerne, men hvis man fortæller andre om sine mål, er der meget større sandsynlighed for, at man kommer til at nå dem, og endnu mere hvis også man skriver målene ned. Jeg tror ikke, at jeg kunne nå mit individuelle mål, som er at lære at spille og få gode oplevelser med det at spille fodbold, hvis ikke jeg havde fået opbakning fra folk omkring mig.” Niels: “Det er ingen skam at justere på det mål, som man har sat sig selv, hvis man kan se, at målet er sat for højt. I starten af specialet satte jeg mig det mål, at jeg ville videoblogge hver dag, men det blev hurtigt klart for mig, at det var urealistisk i min travle hverdag, derfor valgte jeg at skrue ned for ambitionerne for at sikre, at det blev en succes.” Bellis: “Det er vigtigt, at målene giver mening for en selv. Gør det ikke det, er det svært at finde motivationen til at nå målet.” Magnus: “Målet skal sættes så lavt, at man er sikker på, at det bliver en succes. Jeg har været vejleder for Dorthe, som er ved at træne op til en halvmaraton. Det første delmål, som vi satte for Dorthe, var at hun skulle tage løbeskoene på og gå en tur, og så har det stille og roligt udviklet sig til, at hun nu kan løbe 10 km.” Dorthe: “Når man har sat sig et mål, er det en god ide at gøre sig klart, hvad det er, man gerne vil have ud af det. Hvorfor vil man gerne nå målet? Hvad er motivationen? Det kan hjælpe en til at finde tilbage på sporet, hvis viljestyrken undervejs svigter.”

Friskolebladet 6, 23. juni 2016

Fakta • • • • •

Den frie Lærerskole er en 5årig læreruddannelse rettet mod de frie skoler. Fra januar til juni laver 5. årgang speciale. Specialet laves i grupper. Skriftligt er der et krav om at skrive en rapport om specialet, samt at lave et udadrettet produkt. Det udadrettede produkt har til formål, at den viden, som grupperne igennem specialet erhverver sig, bliver udbredt til andre. Derudover slutter specialet af med, at hver specialegruppe udbyder en uges kursus, som studerende fra 1., 2. og 4. årgang kan melde sig på.

Vi anbefaler følgende litteratur

Ågård, Dorte: Motivation. 1. udg. Frydenlund, 2015. Her kan man læse om: • At motivation er dynamisk og derfor kan påvirkes • Mestringsforventninger • Betydningen af relationer i forhold til motivation Stelter, Reinhard: Psykologiske refleksioner om friluftsliv. I: Focus idræt: tværfagligt tidsskrift nr. 3, 2001, s. 120-122. “Hvis situationen ikke opleves som udfordrende og dermed succesrig som følge af, at man har overskredet en grænse i forhold til sin egne handlingsforventninger, vil man søge nye udfordringer og dermed fx en klatretur med en større sværhedsgrad. På denne måde kan man komme i en handlings- og oplevelsescirkel, hvor man udfordrer sig selv mere og mere for at opleve en succes, der kan være med til at give en form for selvtillid.” Citat af Reinhard Stelter. Manning, Sofia: Coaching, Aschehoug 2006 Her kan man læse om: • At sætte sig selv mål. • Åbne og lukkede spørgsmål. • 80/20-reglen.

ERIKSMINDE EFTERSKOLE

Oplevelser for livet

www.eriksmindeefterskole.dk

Nord-‐Samsø Efterskole 8. – 9. – 10. Klasse Billedkunst Medie Musik Performance Friluftsliv og sejlads

Teateruge, fællesskab, s proguge, natur, oplevelsestur, s trandlejr, udlandstur, linjefagsuge, s ol og vind.

Ring på tlf: 86596500 efter information eller klik ind på www.n-‐s-‐e.dk

42 Friskolebladet 6, 23. juni 2016

IKSMINDE Kunst

Ligeværd

Menneskeliv

Bevægelse & kreativitet

EftErskolEn for musik og tEatEr www.vostrupefterskole.dk Tarmvej 73 | 6880 Tarm | Tlf. 97 37 41 88

REPLIK

til tidens politik, kultur og samfund

Friskolerne og lilleskolerne eneste håb for at redde en folkelig kultur Min grandfætter er flyttet til Singapore. Fordi han synes, Danmark er en mark. Dan-mark, som man siger, med tryk på mark. Han arbejder for en multinational koncern og immigrerer med sine skolesøgende børn, fordi folkeskolen ikke ”maximerer de knappe resurser”. Da jeg til en konfirmation for 10 år siden igen ødelagde den gode stemning, var det efter hans bemærkning: ”Hvad der ikke er registreret online, findes ikke”. Jeg blev simpelthen ordløs der. Vidste, at han fremsagde skolens fremtid. At kun det, der kan dokumenteres data-skriftligt, vil eksistere fremover. At praksis, der altid defineres af personer, af tiden, af stedet, af prosa…nu blev et biprodukt, et affaldsprodukt. Jeg maximerede virkelig mine knappe resurser resten af festen og spurgte ind til de andres fodvorter, haveprojekt og bilønsker. Har ligget i træning siden. Ser på bolig-, have- og madprogrammer, hører på sladder-radio, læser om downindex og sidder på spinningcykler. Man skulle nødig få en politisk tanke. For politisk betyder venstreorienteret, samfundsnasser og offentligt ansatte. Så meget har jeg da forstået af fremdriftsreformerne. Interessen for samfundet drejer sig om vækst-stimulering, ikke om solidaritet og kultur. Folkeskolen skal være rammen om individuelle målbare præstationer i et udskillende konkurrencesystem og efterskolen reservater for den i-forvejen-lykkelige middelklasse. Mine hidtidige forsøg på at forklare forskellen mellem en skole og Novo Nordisk har været en ørkenvandring. ”Nu må du holde op med ham der Grundtvig, kom dog videre,” hvæsede min grandfætter under julefrokosten i år. Så mit nytårsforsæt blev at lade ham være de næste 50 år. Så er det, at jeg tænker, så lad mig blive skriftlig. Lad mig dokumentere. Lad mig eksistere som mulig computerbite. I den her klumme. Så kan vi lege, at I er min grandfætter. Sådan gestaltterapeutisk. Som et rollespil fra 70'erne. Så rejser jeg mig op og holder tale. Lad os sige, at det er til en påskefrokost: ”Kære grandfætter!” Nej vent, jeg tror lige, jeg tager hele bundet, nu de sidder og guffer rundt om bordet alligevel. Og så tager vi tonen; salvelsesfuld-som-en-præst.

”Kære familie. Skolen er det modsatte af en virksomhed. Det er en forberedelse til myndighed, ikke et plagiat af omverdenen. Ved I, hvilken disciplin det kræver at modtage elever i en rolig, nærværende, tryg og åben stemning dag ud og dag ind, når resten af samfundet stresser online rundt på gader og stræder? Ja, skolen kan ligne et hjem, og det er hverken tilfældigt eller et udslag af magelighed. Tværtimod. Det kræver en helt enorm skarp nuanceret viden og kunnen at lade eleven være i centrum og ikke alene ens læringsmål, planlægning og stress. Det kræver et enormt mod at ville gøre eleven selvstændig i en fremtid, ingen kan kende. I skolen springer vi ikke over, speeder op og overtager læringsprocesserne. Nej. For virkeligheden gør modstand herude. I skolen kan vi alene med uendelig tålmodighed, tro, mod, kreativitet og tilstedeværelse kaste os ud i det helt paradoksale: at tvinge til frihed!. For vi har tvang og disciplin. Men en pædagogisk en af slagsen! Vi ligner ikke en karrieremand med cv og synlighed. For tvangen skal være så etisk, politisk og pædagogisk funderet, at den skaber frihed for andre. Men tvinges skal der, for skolen kan ikke efterlade nogen u-frie, og friheden kræver mod af eleverne…. Det kan godt være, at vi er en mark her i Dannevang, men sæt næsen ned i mulden, venner. Her nede i det jordiske er et liv, en kompleksitet, en sanselighed og et potentiale, der er mirakuløst. Livet er ikke en skrivebordskonstruktion, men en uendelig konkret kamp – og kærlighed!” Måske bliver den her påskefrokost en ”opstandelse”. Hvor jeg må køre hjem og føle mig som en anakronistisk friskolehippie. Men så sandt som det nu er sat på skrift, så er det nu friskolerne og lilleskolerne, der er det eneste håb for at redde en folkelig kultur. Den folkelighed, som ikke gav os sladder og overtro, men forpligtende fællesskaber og praktisk fornuft. Kort sagt en national fremtid. Jeg bliver her i Dan-mark, i de frie skolers land. Uanset hvor meget fremdriftsreformsludder jeg må æde til familiefrokosterne.

Af Iben Benedikte Valentin Jensen cand. pæd. pæd, master i professionsvejledning og sokratisk facilitator

Friskolebladet 6, 23. juni 2016

Anmeldelse:

Er pædagogik et rationelt redskab? Videnskab og pædagogik. En grundbog i pædagogisk videnskabsteori Brian Degn Mårtensson & Leif Puggaard Akademisk Forlag 2016, 300 sider. 270 kr. På opfordring fra Akademisk Forlag har Brian Degn Mårtensson og Leif Puggaard skrevet en bog om videnskab og pædagogik. Det er blevet til en dybdegående og vellykket grundbog om pædagogisk videnskabsteori henvendt til undervisere og pædagogikstuderende på såvel pædagog-, lærer- som universitetsuddannelser. Også andre med interesse for at dykke ned i teorierne om pædagogik kan roligt læse med. Bogens struktur er overskuelig, og det sproglige udtryk er levende. Man læser løs og forundres over, hvor særligt sammensat og på samme tid helhedspræget pædagogikken er i etisk, politisk og æstetisk forstand. Dette står i diametral modsætning til den moderne konkurrencestats-baserede påstand om, at pædagogik kan reduceres til et rationelt redskab for alle, til mobilisering af alle – for at arbejde. Pædagogikkens inderste drivkraft kommer i akut livsfare ved således et blive indskrænket til en enkel videnskabelig position, nemlig en rationel redskabsposition. Hvis ikke pædagogikken skal være til fals for overfladisk og populistisk magtmisbrug, skal man gå frontalt ind i kampen for at redde den ustyrlige, unikke og uundværlige pædagogik hjem til videnskaben med dens mange positioner. Det gør Brian Degn Mårtensson og Leif Puggaard, og som læser føler man sig taget ved hånden og ført igennem pædagogikkens historie og dens teorier ved forfatternes ildhu og omsorg. Det betyder, at man ikke opgiver undervejs i den ellers til tider lange udforskning. Små ord og vendinger som fx ´man kan sagtens sige´ og ´man kan næppe overvurdere betydningen af….´ kan ind imellem give mindelser om et nærmest personligt talesprog, og også dette er med til at fastholde læserens opmærksomhed; her tales ikke maskinelt – men menneskeligt til mig som læser. Efter endt læsning af Videnskab og pædagogik. En grundbog i pædagogisk videnskabsteori står det én klart: Pædagogikken kan og skal tilbageerobres af skolen og dens undervisere. Den kan ikke atomiseres – bruges til hvad som helst – og dermed blive til fals for uvidenskabelig og overfladisk flagren rundt som alting og ingenting. Pædagogikken har faste grundspørgsmål: Hvem er jeg? Hvem er vi? Hvad er frihed? De kan umuligt besvares ved at blive reduceret til et rationelt redskab med henblik på at se mennesket som et ´arbejdsdyr´, sådan

44 Friskolebladet 6, 23. juni 2016

som det ellers forsøges at mobilisere til i tiden. Tværtimod skal man til stadighed fastholde og kæmpe for pædagogiks og videnskabs inderste væsen. Det er netop forfatternes ærinde: At søge efter væsentlige og dybdegående pædagogiske og videnskabelige spørgsmål og svar i spændingsfeltet mellem: 1) historie, forstået som en perlerække (altså ikke som udfoldningen af et program), 2) de evige og store fortællinger om tilværelsen og pædagogikken og 3) nutidens debat om og kamp for at finde pædagogiske øer i videnskabens hav. Strukturmæssigt ser bogen således ud. Del 1: Et videnskabshistorisk overblik frem til oplysningstiden, s.11-45. Del 2: Et videnskabshistorisk overblik efter oplysningstiden, s. 47-77. Del 3: Positivisme og rationalisme, s. 79-94. Del 4: Konstruktivisme og socialkonstruktivisme, s. 95-117. Del 5: Kritisk teori, 119-151. Del 6: Strukturalisme, poststrukturalisme og diskursteori, s. 153-178. Del 7: Eksistensfilosofi, fænomenologi og hermeneutik, s. 179224. Del 8: Nyere videnskab og pædagogik, s. 225-285. Det er angivet, hvem af de to forfattere, der er ansvarlig for hvilke kapitler. Bogen indeholder tillige litteraturhenvisninger, forfatterbeskrivelser samt et navne- og stikordsregister. Det indledende forord sammen med det særdeles fine lay-out – de ´pædagogiske fyrtårne´ er fx beskrevet i særlige grålige kasser inde i kapitlerne – giver samlet set bogen topkarakter, hvis vi nu skal tale i eksamenssproget. Brian Degn Mårtenssons og Leif Puggaards bog Videnskab og pædagogik. En grundbog i pædagogisk videnskabsteori kan ses som et vægtigt indlæg imod, at pædagogik på en overfladisk, populistisk og magtmisbrugende måde reduceres til et rationelt redskab med det formål at mobilisere til konkurrencestatens grundsyn: Mennesker er først og fremmest arbejdskraft. Bogen kan også ses som en gave til alle med interesse for pædagogikkens fortsatte liv sammen med videnskaben. For som Brian Degn Mårtensson skriver: ”Finder man én gang for alle ud af, hvilken position der kan repræsentere det endegyldige svar på alle pædagogiske spørgsmål, har man netop forladt videnskabens sfære en gang for alle.” Lærke Grandjean Skribent og foredragsholder. P.D. i voksenundervisning.

Stillinger

Han Herred Vi søger viceforstander

– bliv en del af et helt nyt lederteam fra 1. august 2016

Vi søger pr. 1. august 2016 en viceforstander til at indgå i et tæt ledelsesmæssigt samarbejde med skolens nyansatte forstander. Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor der ikke mindst lægges vægt på stærke kompetencer inden for web og markedsføring. Vi forventer, at vores nye viceforstander har kendskab til efterskolens klassiske værdier og har erfaring med inklusion. Desuden lægger vi vægt på en person med et skematisk overblik, evne til at koordinere og en struktureret tilgang til opgaverne. Der er lagt op til en ligelig fordeling mellem administrative og undervisningsmæssige opgaver, herunder deltagelse i vagtordning.

Læs om Han Herred Efterskole og se hele stillingsopslaget på www.hhe.dk Du er velkommen til at kontakte forstander Svend Åge Nielsen på telefon 22 88 17 34 eller bestyrelsesformand Jørgen Gabel på telefon 24 66 42 08 for nærmere oplysninger og aftale om et besøg. Send din ansøgning med CV og relevante bilag senest mandag 25. juli 2016 kl. 12.00 til bestyrelsesformand Jørgen Gabel på gabel.nielsen@mail.dk Aggersundvej 237 • 9690 Fjerritslev • Tlf. 98 21 17 75

IDENTITETSDANNELSE • FÆLLESSKAB • FAGLIGT ENGAGEMENT • BEVÆGELSE • AUTENTISKE VOKSNE

GFE

Glamsbjerg Efterskole

Efterskole medlivs stil

www.gfeskole.dk

Friskolebladet 6, 23. juni 2016

Stillinger

Viby Friskole Vibygårdsvej 50 - 4130 Viby Sjælland - 46 19 32 44

Engageret skoleleder til Viby Friskole Vores dygtige skoleleder gennem 8 år har desværre valgt at søge nye udfordringer i Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling. Vi søger derfor en ny skoleleder til Viby Friskole. Viby Friskole er en velfungerende grundtvig-koldsk friskole grundlagt i 1953. Vi har vægt på høj faglighed og en stærk musisk/kreativ profil. Vi har en engageret og medlevende medarbejder- og forældregruppe. Skolen har til huse i rummelige og flotte lokaler og har dejlige udenomsarealer samt en ambition om at opføre en multihal. Derudover er vi udvalgt til projekt `Udvikling af Udeskole’. Vi værner om samvær og det forpligtende fællesskab, og søger en ny skoleleder til at skabe de rammer der gør, at skolen fortsat udvikler sig. Vi ønsker at opretholde fokus på det værdisæt, skolen er bygget op omkring - med tydelige rammer og retning i en dagligdag præget af frihed og ansvar. Læringsmæssigt udmøntes vores værdier gennem tværfaglighed, morgensang, lejrskoler, kreativitet, anerkendelse, pædagogisk udvikling, relationskompetencer og en spændende dagligdag. Vi lægger vægt på det fællesskabsdannende gennem værdier som ligeværd, demokrati, omsorg, tryghed og gensidig respekt. Værdierne skal afspejles i undervisning og fritid såvel hos børn som voksne. Fællesskabet indeholder en stærk tro på, at dannelse af hele mennesker også sker ved at opleve andre kulturer, hvorfor den internationale dimension er et vigtigt element i skolens profil. Det ses både i den daglige undervisning og i skolens lejrskoleaktiviteter, der starter i 3. klasse og omfatter udlandsrejser og udvekslingsophold fra 6. klasse. Viby Friskole er et-sporet og har ca. 200 elever fra 0. til 9. klasse samt SFO og klub. Vi oplever stor søgning til skolen og har allerede nu venteliste til 0. klasse i 2017. Er du den som kan samle alle disse områder i en åben og værdibaseret lederstil? Hvis du kan se dig selv i denne rolle og i dette fællesskab, så læs jobannoncen i sin helhed på vores hjemmeside, www.vibyfriskole.dk.

46 Friskolebladet 6, 23. juni 2016

Kurser

Flere informationer og tilmelding på www.friskoler.dk > Kurser

»Helt nye skoler« 29. juni 2016 Friskolernes Hus »Intro til bestyrelse« 18., 24. og 31. august 2016 Ringsted Lilleskole/Nørrebro Lilleskole og Hundelev Friskole

CE FERBEERN2016 KON SEPTEM

Redaktør: Claudi Clausen. Redaktionens adresse: Ærtebjergvej 18, Tjæreby, 4230 Skælskør. Tlf: 58 14 10 55 (ma.-to. 9-16 og fre. 9-14). Mobil: 51 35 77 57. Fax: 58 14 10 10. E-mail: cc@friskolebladet.dk Hjemmeside: www.friskoler.dk > Friskolebladet Abonnement og administration: FriskoleBladets ekspedition: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, 5466 Asperup. Tlf.: 62 61 30 13. (ma.-to. kl. 9-12.30 & 13-15, fre. kl. 9-12). Fax: 62 61 39 11. E-mail: fb@friskoler.dk. Girokonto nr. 6 01 37 16.

»Fortælledag 2016« 8. september 2016 Nyborg Slot

Annoncer: AC-AMS Media Aps, Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager. E-mail: ac@ac-annoncer.dk Hjemmeside: www.ac-annoncer.dk Tlf.: 21 72 59 39, 61 14 25 30

»Inspirationskursus for idrætslærere« 14.-16. september 2016 Gymnastik- og Idrætshøjskolen, Viborg

ESTET MANIF ET FOR D E V KREATI ETVÆRK N LE O SK

mer en gang om måneden. 113. årgang.

»Skolens administration modul 1 +2« 24.- 25. august 2016 Brogården, Middelfart

»Friskolernes sekretærkursus« 12.- 13. september 2016 Park Hotel, Middelfart

VIDEN IER VÆRD OD VOVEM

Tidsskrift for oplysning og fri meningsbrydning om skole, folkelige og kulturelle forhold. Redaktøren er ansvarlig for indholdet. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan henføres til foreningen. Udkom-

»Den skilte familie« 19. september 2016 Scandic Roskilde

D. 29.

»Kreativitet og dannelse« 29. september 2016 Vartov, København

Indlevering: 14 dage (eller 10 arbejdsdage) før udgivelsesdato: normalt fredag kl. 12.00.

Kontrolleret oplag: 6.064 i perioden 1. juli 2011 - 30. juni 2012. ISSN: 0106-066X. ISSN:

0106-066X (trykt udgave) 2445-6780 (online)

Kommende numre: Nr. 7 torsdag d. 25. august Nr. 8 torsdag d. 22. september Nr. 9 torsdag d. 20. oktober Nr. 10 torsdag d. 24. november Deadline for indleveret stof: 14 dage før udgivelsesdato. Bladkomité: Henriette Haar Mønsted, Kent Lykke, Bent Hansen, Anne Simonsen. Dansk Friskoleforening: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, Båring, 5466 Asperup. Tlf.: 62 61 30 13. E-mail: df@friskoler.dk. Hjemmeside: www.friskoler.dk Formand: Peter Bendix Pedersen. Tlf.: 40 42 20 27. E-mail: peter@friskoler.dk

FriskolebladetGraphicCo 6, 23. juni 2016

AL HENVENDELSE TIL: FRISKOLERNES HUS, MIDDELFARTVEJ 77, 5466 ASPERUP.

Inspirationskursus for idrætslærere 14. - 16. september, Viborg

Du får en masse gode ideer lige til at bruge i undervisningen! Kurset, der har eksisteret i mere end 30 år, er sammensat ud fra kursisternes egne idéer med fokus på, hvad der ellers rører sig i skoleidrætsverdenen. Du vælger i alt tre forskellige moduler af ca. 4 timers varighed. Det folkelige islæt er også med, så derfor er der både morgensang, et aktuelt foredrag og sangtime. Torsdag aften hygger vi os med en fest! Kurset arrangeres af et udvalg af frivillige lærere fra frie skoler i samarbejde med Dansk Friskoleforening. Pris: fra 1.750 kr. Sted: Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg Se programmet og tilmeld dig på www.friskoler.dk

Kreativitet og dannelse: Viden, værdier og vovemod 29. september 2016, Vartov Femte konference fra Det Kreative Skolenetværk – med Troels Mylenberg som ordstyrer: Dagen sætter fokus på kreativitet som dannelsesproces i uddannelsessystement og nye pædagogiske dimensioner. Oplægsholdere er danske Lars Geer Hammershøj, ph.d. og lektor ved Institut for pædagogik ved DPU og israelske Yaacov Hecht, skaber af Democratic Schools og Education Cities i Vartov Konferencecenter Israel. Farvergade 27 Program og tilmelding på 1463 København K http://friskoler.dk/da/kurser/ Pris: 600,-

48 Friskolebladet 6, 23. juni 2016