Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013 by Dansk Friskoleforening

Dansk Friskoleforenings

årsberetning 2013

Landsmøde 2014 Friskolernes Hus Friskolernes dannelse i en ny tid

Det svære sofavalg 4 skarpe til politikerne Jeg tror på alliancen Hvor kommer pengene fra? Interview: Signe Lindkvist

Skriftlig beretning

Årsberetning 2013 — 127. år Marts 2014 ISSN 0903-3181

Dansk Friskoleforening Friskolernes Hus Middelfartvej 77, Båring 5466 Asperup Tlf. 6261 3013 www.friskoler.dk df@friskoler.dk

Udgivet af Dansk Friskoleforenings hovedstyrelse Redaktion og tilrettelæggelse Friskolernes Hus Kommunikationsudvalget Layout og grafisk design Nina Lee Storm Tryk MV-Tryk a/s

Foto Charlotte Dahl Billeder fra Middelfart Friskole Oplag 13.300

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013

Indhold

Årsberetning 2013 — 127. år

Politiske statements

Sune Bang

Signe Lindkvist

Her er vi!

Velkommen - til en bid af din forening

Indkaldelse og landsmødeprogram Generalforsamling 2014

Man får øje på, at man er del af noget større Om at tage del i landsmødet

Forslag til vedtægtsændringer

Foreningens skriftlige beretning

Friskolen giver et stort frirum Interview med Signe Lindkvist

Friskolernes vilkår og rammer Tal og fakta

Hvor kommer pengene fra? Om tilskuddet til de frie grundskoler

4 skarpe til politikerne 5 ordførere duellerer

Det svære sofavalg Interview med kommunikationssnedkeren Sune Bang

Eleverne følger ikke bare lærebøgerne Da Japan mødte den frie grundskole

Friskolernes dannelse i en ny tid Kommentar af Asger Baunsbak-Jensen

Jeg tror på alliancen Om at give stafetten videre som formand

Fra Folkemøde til Christiansborg – i nyt styrket samarbejde Nyt fra foreningens udvalg

Årsregnskaber 2013

Her er vi! Præsentation af udvalg, hovedstyrelse og personalet i Friskolernes Hus Friskolernes Danmarkskort

Kazuo Teranishi

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013

At starte en skole! »Hvis man som forældre på vores friskole har lyst og tid til at gøre noget kreativt eller tilbyde sin tid, er det utroligt, hvor meget man kan få lov til at være med. Ture, klassefester, kostumer, indretning af klasser, halloweenfest, julehygge i juniorklubben, byggeri af legeplads osv. – kun fantasien sætter grænser! Det giver et godt forældresammenhold, når man ”er med i tingene” på skolen, og man kender hinandens børn. Det giver tryghed. Det er VORES friskole, og der er altid nogen, der tilbyder at træde til, så næsten alt kan lade sig gøre. Skolen blev til med forældrekraft og ud fra en glæde over at se et fantastisk tilbud til skolens børn vokse frem, og det er den ånd, skolen vokser videre på. Denne skole drives af forældre og lærere, der gerne vil det her, og selvom vi har et stykke vej endnu, er det en spændende og inspirerende vej, så vi klør gerne på!« Naomi og Maja, forældre på Nr. Asmindrup Friskole

»Gå til de enkelte lærere og se, hvordan de omgår reglerne – for at lave den bedst mulige undervisning for deres elever. Der er mange mennesker og lærere, der i den daglige praksis er langt forud for den officielle kurs« Steen Hildebrandt, professor Friskolebladet nr. 5

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013

Velkommen - til en bid af din forening Friskolerne er en verden af forskellighed. Og deri ligger en kæmpe styrke. Det er så at sige kronjuvelen i Dansk Friskoleforening. Den årsberetning, du sidder med i hånden, er et forsøg på at give dig en bid af friskoleverdenen – og omverdenens blik på friskolerne. Vi vil også gerne give dig et indtryk af, hvad det er for en forening, du er medlem af. Måske endda medlem - helt uden at vide det!

Dansk Friskoleforening har 274 medlemsskoler - ud af 540 frie grundskoler på landsplan. Og i Dansk Friskoleforening er alle forældre, ansatte og skolekredsmedlemmer automatisk medlemmer via deres skole. Tilsammen udgør vi et stort netværk med et stort potentiale. For mangfoldighed. For indflydelse. For nuancering. Derfor rummer årsberetningen på side 16 et afsnit med relevant statistik og økonomisk overblik. Det er nemlig vigtigt, at friskolerne har mange ambassadører, der er klædt på med fakta – og ikke myter. På side 5 bliver du præsenteret for, hvad der er på programmet ved landsmødet 2014 og du kan på side 6-7 lade dig overbevise om, hvorfor det er en god idé at deltage. Forhåbentligt giver årsberetningen dig et indtryk af, hvad der rør sig i Dansk Friskoleforening, når du læser hovedstyrelsens skriftlige beretning på side 10. Og måske bliver du også klogere på, hvad der er »depechen«, når den afgående formand efter 14 år giver stafetten videre til en ny formand. Læs dobbeltinterviewet på side 28.

Første torsdag i november er der hvert år Åben Skole – for hele grundskolen – folkeskoler som frie grundskoler. Dansk Friskoleforening har taget initiativ til denne åbenthus-dag sammen med andre frie grundskoleforeninger. Vi tror på, at åbenhed og tydelighed om grundskolens mangfoldighed er vejen frem. Fordi vi er et fællesskab, og fordi der er for mange forfejlede historier om, hvad en folkeskole, en friskole, en privatskole, en lilleskole osv. egentlig er. Glæd dig til at læse interviewet på side 24 med kommunikationshåndværkeren Sune Bang, som har været skrædder til projektet om Åben Skole.

På side 14 kan du læse om de overvejelser skuespiller og tv-vært Signe Lindkvist gjorde sig, inden hun besluttede, hvilken skoleform datteren skulle formes af.

På side 22 kan du få smagsprøver på, hvordan de folkevalgte på Christiansborg ser på de frie grundskoler, om de har konkrete ambitioner om at reparere på det forslåede

statstilskud. Det giver en ekstra dimension til vores forståelse af værdien af et mangfoldigt skoletilbud at læse Asger BaunsbakJensens inspirerende kommentar på side 27. Lige så tankevækkende er det at læse artiklen på side 26 om de indtryk, den japanske journalist Kazuo Teranishi fra verdens 2. største avis tog med sig tilbage til Japan efter et besøg på flere danske frie grundskoler. Og der er meget mere. Så, rigtig god læselyst. Kommunikationsudvalget Dansk Friskoleforening

Dansk Friskoleforenings 책rsberetning 2013

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013

Indkaldelse og landsmødeprogram

Dansk Friskoleforenings generalforsamling 2014

Dagsorden 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7.

Valg af dirigent, stemmetællere og protokolfører. Landsformanden forelægger foreningens skriftlige beretning til godkendelse. Foreningens regnskab forelægges til godkendelse. Behandling af indkomne forslag. Forslag om at ændre foreningens vedtægter, se side 9 Valg af styrelsesmedlemmer. På dette års generalforsamling skal der ske valg af 4 medlemmer for en 3-årig periode. Hovedstyrelsen består af i alt 11 medlemmer. Ifølge vedtægten skal kandidater anmelde deres kandidatur til Friskolernes Hus på en nærmere angivet dato. I år er den fastlagt til den 4. april 2014. Fra april måned vil der på foreningens hjemmeside www.friskoler.dk være en samlet præsentation af alle kandidater. Valg af mindst 2 suppleanter. Suppleanter opstilles direkte på generalforsamlingen. Eventuelt.

Stemmeberettigede på generalforsamlingen er ethvert medlem af de skolekredse, der er optaget i foreningen, samt foreningens enkeltmedlemmer. På given foranledning har hovedstyrelsen afgjort, at enhver ansat på medlemsskolerne i denne sammenhæng anses som tilhørende skolekredsen, hvorfor samtlige ansatte, forældre og andre skolekredsmedlemmer har stemmeret. Retten til at afgive stemme afgøres i tvivlstilfælde ved kontakt til den pågældende skole. Hovedstyrelsen bemyndiger et udvalg til at træffe afgørelser i de tilfælde, hvor fornøden dokumentation ikke kan fremskaffes. Hvis deltagere i generalforsamlingen ikke er tilmeldt gennem en friskole, anbefales medlemsdokumentation medbragt.

Program for landsmøde 2014 Lørdag den 3. maj 9.30 10.00 10.15 11.00 12.00 13.30 19.00 21.00 22.30

Ankomst og kaffe Fællessang og velkomst ved landsformand Ebbe Lilliendal Koret fra Mellerup Efterskole synger lands- mødet igang Foredrag ved Martin Herbst Frokost Generalforsamling Middag Koncert med Indra Dansemusik ved »Live DeLuxe«

Søndag den 4. maj

7.00 8.00

9.00 9.45 11.00

Morgenbuffet Mulighed for at deltage i naturvandring til Vingsted Jernalderlandsby Morgensang ved Jakob og Katrine Bonderup Foredrag ved Clement Kjersgaard Tak for i år! Sandwich og afrejse

Tilmelding www.friskoler.dk

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013

Man får øje på, at man er del af noget større Hvorfor skal man hive en weekend ud af den i forvejen tætpakkede kalender og drage til Dansk Friskoleforenings landsmøde? Hvad får man med sig hjem? En lærer, to forældre og en skoleleder forklarer, hvorfor de er bidt af landsmødet.

»Landsmødet er et godt sted at mødes med andre friskolefolk fra hele landet, og et godt sted at dyrke det fællesskab, vi er en del af. Det er altid dejligt at synge, høre et godt foredrag, få en god friskolesnak på tværs af landsdelene og høre, hvad der rører sig i foreningen og det politiske. Ikke mindst er der et godt socialt samvær under hele mødet, og især var det fedt at give den gas den halve nat. Det var en god weekend«.

Søren Lynggaard

Forældre ved Den fri Hestehaveskole

»Det er rigtig hyggeligt at tage en masse mennesker afsted sammen fra skolen. Pludselig har man alverden af tid. Tid til at snakke skole, men også tid til at være mere privat. Jeg vil sige, at det først var på landsmødet, det rigtig gik op for mig, hvor mange vi egentlig er. Der følte jeg virkelig, at vi var en flok af helt særlig karakter, som ville noget specielt med skole, med vores børn. Jeg oplevede den der fællesskabsfølelse, som kan være svær at få øje på, når vi er hjemme på hver vores skole. Det var en god fornemmelse at føle, vi løftede i flok, vi brændte for det samme emne – på trods af, at vi jo selvfølgelig også er meget forskellige. Vi ses til landsmøde 2014!«.

Maria Madum

Forældre ved Vallekilde-Hørve Friskole

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013

»Jeg deltager gerne hvert år, fordi det er vidunderligt og inspirerende at se, hvor mangfoldig vores bevægelse er, hvor stærk den er, og hvor prissat den er. Det kan man høre fra de mange gæster, der kommer med hilsner! Sidste år, da mange lærere havde oplevelsen af konflikt og følte sig udmattede, var det faktisk forfriskende, at årsmødet ikke handlede så meget om lærerkonflikten og mere om “hvad vil vi med vores børn og vores skoler”. Til gengæld, synes jeg, at vi kan være mere solidariske over for folkeskolen og ved landsmødet anerkende, hvor flot en indsats vores kollegaer/ de øvrige forældre i vores lokale samfund, yder under pres«.

Clark Pratt

Lærer og forældre ved Vallekilde-Hørve Friskole

»Med hjem fra landsmøde tager man: Inspiration og nye tanker, at man får øje på, at man er en del af noget større, at man er blevet løftet og løftet ud af sin egen ‘lille’ sammenhæng, oplevelser af vidensdeling og erfaringsudveksling, at man får øje for det politiske liv i friskolen, muligheden for at være sammen om en god oplevelse med kolleger og forældre. Vi anbefaler det til alle og på Løgumkloster Friskole har vi vedtaget, at skolen betaler deltagelsen, så det i hvert fald ikke er økonomien, der sætter begrænsning for deltagelse«.

Birthe Lyngsø Bundgaard

Skoleleder på Løgumkloster Friskole

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013

»Jeg er så glad for, at sådan noget [cirkus] stadig kan lade sig gøre. Det kan det, fordi det er en helt fantastisk klasse med gode forældre, som bakker op om projektet og som sagde: “Det gør vi!”« »Det, vi har lært i en verden, hvor alting forandrer sig lynhurtigt og konstant, er, at lige så snart det bliver for let, og tingene kører på cruise control, skal vi være klar til at kigge fremad og gøre noget nyt«

Kirsten Heby, lærer på Forlev Friskole, Friskolebladet nr. 8

Karsten Robby Olsen, forældre og bestyrelsesmedlem ved Studsgård Friskole, Friskolebladet nr. 16

»Det kan godt være, at jeg skal giftes med en franskmand, men når vi får børn, så flytter vi til Danmark, så de kan gå på en dansk friskole« Maria Hvejsel, tidligere elev på Sydthy Friskole, Friskolebladet nr. 10

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013

Forslag til vedtægtsændringer Dansk Friskoleforenings hovedstyrelse ønsker at stille forslag om vedtægtsændringer ved den kommende generalforsamling den 3. maj 2014 kl. 13.30 på Vingsted hotel & konferencecenter. Ændringerne vedrører foreningens struktur, som hovedstyrelsen har analyseret og drøftet gennem længere tid. Desuden er der forslag om at ændre vedtægterne, så det fremadrettet er lettere at sikre en smidig overgang i forbindelse med formandsskifte, samt forslag der vedrører Bladudvalget.

Dansk Friskoleforenings vedtægter samt hovedstyrelsens vedtægtsforslag kan læses på www.friskoler.dk Eller scan:

Ændring i Dansk Friskoleforenings vedtægter

2. 3. 4.

Alle steder, hvor der før stod »hovedstyrelse« erstattes af »styrelse«. Alle steder, hvor der før stod »kontorleder« erstattes af »sekretariatsleder« Alle steder, hvor der før stod »Friskolernes Kontor« erstattes af »Friskolernes Hus«. § 17 og § 18 angående regioner udgår. Der lægges op til netværksdannelse i stedet. »Bladudvalg« er i den foreslåede struktur en del af det nye »Kommunikationsforum«, og derfor udgår § 12. Friskolebladets forretningsorden fastlægges fremover af forretningsudvalget. For at kunne smidiggøre fremtidige formandsskift er der indsat en ny § 9 stk. 5 med teksten: Stk. 5. I de år, hvor formanden ikke ønsker genvalg som formand eller ønsker at udtræde af styrelsen før valgperiodens ophør, søger styrelsen at sikre kontinuiteten på foreningens formandspost ved senest fire måneder før formandens afgang at pege på hans afløser. Den nye formand indtræder formelt i funktionen på det konstituerende styrelsesmøde. § 19 udgår og inspirationsmøder afløses af § 16, der beskriver dialogmøder.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013

Foreningens skriftlige beretning Af Ebbe Lilliendal Landsformand

Dansk Friskoleforening har i fællesskab med de øvrige frie grundskoler en fælles ambition, der også inkluderer folkeskolen. Vi vil åbne alle grundskoler for forældre og øvrige interesserede. Ambitionen er, at det generelle kendskab til de enkelte skoler, uanset om det er friskoler, lilleskoler, privatskoler eller folkeskoler, bliver mere nuanceret. Det vil styrke forældrenes valg af skole, og det vil styrke den brede offentligheds viden om grundskolens mangfoldighed. Hvis vi når i mål med vores ambition, tror vi, at Danmark bliver et endnu bedre land at være borger i, for det er uomtvisteligt, at har man selv foretaget et valg, kæmper man for det, man har valgt, og føler et større ejerskab. Hvis dét er grundlaget for forældrenes valg af skole til deres barn, er vi samtidigt tættere på vores fælles ambition: at alle børn skal blive så dygtige, som deres evner rækker – både i boglig som praktisk/musisk henseende. Det handler om at se på børnene som hele mennesker, hvor vi taler til alle sider af børnene. Hvis vi ensidigt fokuserer på børns hoveder, ender vi med at se på kroppen, som et hjælpemiddel til at transportere hjernen rundt med. Dansk Friskoleforening tog, sammen med de øvrige frie grundskoler, initiativ til »Åben Skole«, som første gang blev afholdt den 7. november 2013. 217 skoler åbnede denne dag dørene ud mod lokalsamfundet. Det var en flot start, men der er plads til, at mange flere skoler deltager første torsdag i november i 2014. Ikke to skoler er ens, så der er en skole for alle børn og deres familier. Det vil vi gerne vise, og her har vi brug for, at også kommunerne spiller med og åbner folkeskolerne. Den dagsorden arbejder vi på

og har derfor taget kontakt til Kommunernes Landsforening. Hvis KL bliver en medspiller, er vi sikre på, at der vil være flere folkeskoler med i Åben Skole i 2014. Det er vigtigt for hele projektet.

Friskolerne, folkeskolereformen og kreativiteten

Hvis alle insekter forsvandt fra jorden, ville alt uddø i løbet af få år. Hvis mennesket forsvandt fra jorden, ville et mangfoldigt liv blomstre op. Tankevækkende. Med det i baghovedet skal vi udleve vores kreativitet med omtanke og i en bæredygtig balance med vores omgivelser. Friskolerne skal vedholdende arbejde for, at (ud)danne børnene til bevidste og aktive samfundsborgere, der er parate til at tage medansvar for udviklingen. Vi er meget bevidste om, at friskolerne ikke er bundet op på de enkelte indholdselementer i folkeskolereformen, men at vi fortsat samlet set »skal stå mål med« den offentlige skole. Børn, der starter i skolen i 2014, går ud af grundskolen i 2024, herefter tager de formentlig en ungdomsuddannelse og senere en videregående uddannelse. Engang mellem år 2033 og 2036 er de parate til arbejdsmarkedet. Hvem ved hvordan verden ser ud til den tid? Hvad er det, børn skal lære for at kunne begå sig i 2036? Kan vi ved test sikre os en succes? Det er udfordringen, når den enkelte friskole skal forholde sig til det, som i de kommende år kommer til at ske i folkeskolen. Er successen en længere skoledag? Er det engelsk fra 1. klasse? Er det lektiehjælp? Hvad er det, den enkelte friskole skal vælge at satse på? Vi har spurgt friskolerne, hvilke aktuelle overvejelser, der er i forhold til at implementere de nye elementer i folkeskolen. Mange friskoler ser ud til at ville Hvilke nye tiltag tager friskolerne i forb. m. folkeskolereformen 120 100 80 60 40 20 0 en

Øg

tim

a et

Øg

tg lle

ere

ag il f

ord gf

t et

ll ta me

els

im rt

t lle

a et

els

b til

æg ev

kti

le er

d by Til

m Ko

jæ

ikl

c en

t pe

lp a i ng er

jd rbe

d me

al lok

ore ef

nin

st ør af

las

els

g En

Nej

Ved ikke

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013

* Endelig viser analysen, at kommunerne i vidt omfang konterer udgifter til specialundervisning under det kommunale takstbeløb udenfor regnskabsfunktion 3.01. Folkeskolen. Der er således ikke fuld overensstemmelse med de forudsætninger, Undervisningsministeriet gjorde i forbindelse med lovændringen om tilskud og bidrag til undervisning af svært handicappede i 2001 og den kommunale konteringspraksis. Der er enighed i arbejdsgruppen om, at det vil være naturligt i forbindelse med den forestående revision af friskolelovens bestemmelser om tilskud og bidrag til undervisning af svært handicappede elever at undersøge, hvilke konsekvenser den kommunale konteringspraksis vedr. undervisning af børn med vidtgående handicap vil få for friskolelovens fremtidige regler på dette område. (Kilde: Enighedspapir, 2004)

tage nye initiativer, og en del er afventende. Det er en del af friskolernes dna, at børnenes nysgerrighed skal bevares og styrkes, samtidig med deres lyst til at tilegne sig viden. Fastholder vi det i hele skolens virke, ruster vi vores børn på den bedste måde til at tage over og videreudvikle samfundet. Til et samfund vi end ikke kan forestille os i dag.

Friskolerne er udfordret på flere baner Statstilskuddet

Friskolerne og de øvrige frie grundskoler er blevet pålagt en meget stor økonomisk udfordring. Den tidligere V/K regering indledte en økonomisk hestekur overfor de frie grundskoler via »Genopretningspakken – økonomisk genopretning af dansk økonomi« Det spor er desværre til fulde fortsat under den nuværende S/R regering. Den såkaldte koblingsprocent, som er balanceprocenten mellem udgiften pr. elev i folkeskolen og beregningen af statstilskuddet til de frie grundskoler, er gået fra 75 procent i 2010 til 71 procent i 2014. Hvert procentpoint »koster« de frie grundskoler 60 mio. kr. Det svarer til en kvart milliard kroner mindre at drive skole for. Hertil kommer de almindelige udsving i folkeskoleudgiften, som det er helt fair, de frie grundskoler følger. Konsekvensen af det udsving er yderligere godt 200 mio. kr. mindre i statstilskud. I 2014 står den enkelte skole derfor med gennemsnitlig 5.000 kr. mindre i indtægt pr. elev. Det er umuligt at rationalisere sig til den besparelse, og vi ser, at flere og flere af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler hæver forældrebetalingen. Af statistikafsnittet i denne årsberetning side 16 fremgår det, at skolerne har måtte skrue på alle knapper for at få økonomien til at hænge sammen. 44 procent af friskolerne har måtte hæve forældrebetalingen, 20 procent af skolerne har kompenseret med øgede forældreopgaver og 38 procent af skolerne har udskudt renoveringsopgaver. De tal er skræmmende læsning. Friskolerne er havnet i en ond økonomisk spiral, som vi fra foreningens side gør opmærksom på ved enhver given lejlighed. Vi ønsker ikke at blive en skoleform for de økonomisk stærke. Vi vil være et tilbud til alle familier, som ønsker at gøre brug af et alternativ til folkeskolen. Man kan ikke styrke folkeskolen, ved at udsulte den frie skole. Der skal politisk handling til nu. Tiden er inde til regulering af grundtilskuddet

I oktober 2004 indgik ministeriet og alle de frie grundskolers foreninger en aftale, som er beskrevet i »Enighedspapir

– forenkling af tilskudsmodellen på de frie grundskolers område«. Statstilskuddet består herefter af: -et grundtilskud – et fællesudgiftstaxameter pr. elev og et undervisningstaxameter pr. elev. Grundtilskuddet er en ikke-aktivitetsstyret bevilling, der dækker de basale aktivitetsuafhængige driftsomkostninger. Det gælder eksempelvis udgifter til skoleledelse og etablering og vedligeholdelse af basale administrative funktioner. Tilbage i 2004 blev det aftalt, at der ikke ville blive foretaget en automatisk pris- og lønregulering af grundtilskuddet. Samtidig var der mellem ministeriet og alle de frie grundskoleforeninger enighed om løbende at vurdere løn- og prisudviklingen, som baggrund for en regulering af grundtilskuddet. Der har ikke været afholdt møde om dette i de mellemliggende år. Derfor er tiden inde til at analysere grundtilskuddet, som kan ende i en regulering, uden at alle andre parametre i tilskudsmodellen skal til forhandling. Det er det, der ligger i aftalen. Social ansvarlighed

Modellen for ekstra tilskud til specialundervisning er brudt sammen på vores område. Der har været arbejdet med udvikling af en mere målrettet og gennemskuelig model i mere end 10 år. I »Enighedspapiret«* fra 2004 står et afsnit om specialundervisningen. Med omlægningen af definitionen for, hvornår en elev er en specialundervisningselev, er der kommet yderligere pres på vores ordning. I 2014 er der afsat 276 mio. kr. af det samlede statstilskud til at løse inklusionen (elever med et behov under 12 lektioner pr. uge) samt den egentlige specialundervisning (elever med et behov over 12 lektioner pr. uge). Af de 276 mio. kr. går de 147 mio. kr. til den egentlige specialundervisning. Det er penge, som fragår tilskuddet til den almindelige undervisning på skolerne. Og vi ved, at der ud over det direkte statstilskud også bliver suppleret med betydelige midler af skolens egne midler for at løse opgaven, se side 18. Der skal findes en ny model - eventuelt med alternativ finansiering! Som det fremgår af »Enighedspapiret«, går der midler til specialundervisningen i folkeskolen udenom de fri grundskolers beregningsgrundlag for statstilskuddet. Ifølge lovgivningen må vi kun have enkeltintegrerede elever i friskolerne. Perspektivet er, at den tilsvarende gruppe af elever i folkeskolen bliver mindre og mindre, og egentlig

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013

specialundervisningselever i folkeskoleregi overføres til specialklasser eller specialskoler. Muligheder, friskolerne, som konsekvens af lovgivningen, ikke har. Det betyder, at vi i stigende grad finansierer en specialundervisningsopgave med midler, der slet ikke er tænkt til den opgave, nemlig ved, at vi afsnører midler af den almindelige undervisning. Det forholder sig faktisk sådan, at det samlede beløb på 276 mio. kr. i 2014 svarer til lidt over fire koblingsprocentpoint. Det skal der findes en løsning på nu! I Dansk Friskoleforening ser vi det som en væsentlig opgave at være med til at løfte den samlede specialundervisningsopgave i grundskolen. Det er ét af elementerne i at påtage sig et socialt ansvar. Vi afviser heller ikke at se på et socialt taxameter, hvor specialundervisningen kunne være ét element blandt flere. Det afgørende er, at vi finder den rigtige løsning.

Dansk Friskoleforening i forandring

Det er vigtigt, at en forening ikke sander til i det, vi plejer at gøre. Samtidig skal man ikke blot forandre for forandringens skyld. Forandringer skal foretages på et gennemanalyseret grundlag, og forandringer skal føre til bedre og smartere måder at løse opgaverne på. Første afgørende skridt i den retning tog vi for år tilbage ved at samle medlemsskolerne i én landsdækkende forening. I hovedstyrelsen har vi evalueret strukturen gennem de sidste par år, og det har ført til både justeringer og større forandringer. Friskolernes Hus – et nyt samlingspunkt

Den mest synlige forandring er flytningen af vores base fra Friskolernes Kontor i Fåborg til de nye omgivelser i Friskolernes Hus i Båring lige udenfor Middelfart. I mere end fem år har der været tanker om at flytte sekretariatet, men det var vigtigt at finde den rette placering. Langt hovedparten af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler er placeret vest for Storebælt, så opgaven gik på at finde en placering centralt på Fyn, nær motorvejen. Med placeringen på Kalundgaard i Båring gik vores ønsker op i en højere enhed. Huset ligger få minutter fra motorvejen, og op mod halvdelen af vores medlemsskoler kan komme til sekretariatet på under fem kvarter og vores konsulenter det samme den modsatte vej. Samtidig kan vi samle mange af foreningens aktiviteter i Friskolernes Hus. Det handler om stort set alle interne møder samt en stor del af éndagskurserne. Huset er også åbent for netværksmøder og lignende, hvor man som medlem kan benytte mødefaciliteterne og samtidig være tæt på konsulenterne, hvis der er brug for et lille oplæg eller anden sparring. Udskiftning i en trofast medarbejderstab

Dansk Friskoleforenings personale er en trofast medarbejdergruppe. Det har blandt andet den konsekvens, at et

generationsskifte sker indenfor ganske få år. Siden årsmødet i 2013 er vores nye sekretariatsleder Søren Stein Brinck tiltrådt. På konsulentsiden har vi desværre måtte sige farvel til Morten Møller, der ønskede at komme tilbage til efterskoleverdenen, og sagt velkommen til Ole Carl Petersen, som tiltrådte i september efter at have fungeret som skoleleder ved Vejle Friskole i 19 år. Næsten siden Friskolernes Kontor blev etableret, har Ole Mikkelsen været konsulent. Det er han stadig, men er nu på en seniorordning. Til at kompensere for det, har vi ansat Tove Dohn Jensen som konsulent. Tove har været, og er fortsat, tilknyttet en række friskoler som sekretær. Rita Christoffersen har styret foreningens bogholderi med meget stor sikkerhed og ekspertise i alle årene. Rita går på pension i foråret 2014. Anne Simonsen har været med på holdet i mange år og rykker ind i mange af Rita´s funktioner. Til at varetage Annes arbejdsopgaver, er Birgitte Bahlke Gram ansat. Birte Gam-Jensen er afløst af Mette Marie Møller som ny kursuskoordinator. Så skal vi ikke glemme, at Maren Skotte og Troels Midtgaard fortsat er med på holdet - begge som konsulenter. Tilsammen udgør medarbejderstaben et meget stærkt team, som supplerer hinanden med en bred vifte af kompetencer. Vi er meget fortrøstningsfulde i relation til fortsat at have et personale, som sikrer en høj standard i rådgivningen og sparringen med vores medlemsskoler. Nyt samarbejdet med Lilleskolerne

Indenfor det sidste år har Dansk Friskoleforening fået en henvendelse om øget samarbejde fra en af de øvrige frie grundskolers foreninger – Lilleskolerne. Lilleskolerne har 60 medlemsskoler og ca. 9.000 elever. I Lilleskolerne ser man en større og større udfordring i at arbejde politisk og have muskler nok sekretariatsmæssigt til at spænde over den brede vifte af arbejdsopgaver, tiden i dag kræver af en forening. Det er baggrunden for henvendelsen til Dansk Friskoleforening. Der er afholdt en række møder, dels mellem sekretariaternes medarbejdere, dels mellem foreningsledelserne og et fællesmøde mellem de to foreningers styrelser. Vi ser god mening i et nærmere samarbejde, og at vi tilsammen kan stå endnu stærkere i grundskolebilledet. Som først skridt i samarbejdet har vores to sekretariater påbegyndt et tæt dagligt samarbejde, hvor vi kan trække på hinandens kompetencer og viden. Der har også vist sig økonomisk grundlag for at udvide ekspertisen med en ny konsulent, som skal have fokus på organisationsudvikling på skolerne samt skolerådgivning generelt. Hvor samarbejdet mellem de to foreninger bevæger sig hen, er det alt for tidligt at spå om. Samarbejdsaftalen er bygget sådan op, at vi kan gå flere veje. Enten øge samarbejdet, fortsætte på det niveau, vi kender i dag, eller vi kan gå tilbage til at være to helt selvstændige foreninger.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013

Formandsskiftet og overleveringen

Endnu en forandring i Dansk Friskoleforening er nært forestående. Landsformanden gennem de sidste 14 år, Ebbe Lilliendal, har besluttet ikke at genopstille til hovedstyrelsen. Det tog hovedstyrelsen hånd om i det sene efterår 2013, og har på flere hovedstyrelsesmøder drøftet, hvordan man bedst sikrer kontinuiteten på formandsposten, og dermed sikrer de bedste muligheder for, at Dansk Friskoleforening kan være en vægtig spiller på det frie grundskoleområde. Det er første gang, foreningen skal skifte en fuldtidsformand. Efter en række drøftelser i hovedstyrelsen besluttede man at afsøge potentielle efterfølgere blandt de nuværende medlemmer af styrelsen. Hovedstyrelsen samlede sig hurtigt og ét hundrede procent bag Peter Bendix Pedersen, der har været skoleleder på Køng Idrætsfriskole igennem 9 år. Samtidig er hovedstyrelsen meget bevidst om, at det er den nyvalgte hovedstyrelse efter landsmødet, der konstituerer sig. Det er en usikkerhed Peter Bendix Pedersen har valgt at tage med, og samtidig har hovedstyrelsen udarbejdet et forslag til vedtægtsændringer, så der fremadrettet tages hånd om planlagte formandsskift, se side 9.

Nye muligheder

for vuggestuer, behov for afdelingsopdelte friskoler samt heltidsfritidsordninger

På lovgivningsfronten er det mest markant, at regeringen har fremsat forslag om oprettelse af vuggestuer på friskoler. En mulighed, vi hilser meget velkommen, da det kan betyde yderligere fokus på et sammenhængende børneliv, og kan være med til at sikre så gode overgange som muligt fra et afsnit af et barns liv til det næste. Interessen for vuggestuemuligheden er stor blandt vores medlemsskoler.

Antal skoler, der overvejer vuggestuer

22 %

63 %

Nej

15 %

Ved ikke

Oppositionen har desuden fremsat et beslutningsforslag, der blandt andet tager debatten op om, hvorvidt friskolerne

burde have samme muligheder for afdelingsopbygning som folkeskolen. Det er et forslag, vi ser et positivt perspektiv i. Dansk Friskoleforening har været i foretræde i Børne- og Undervisningsudvalget for at formidle foreningens syn på dette emne og samtidig pege på løsningsmodeller, der imødegår alle de betænkeligheder, regeringspartierne tilkendegav under 1. behandlingen af forslaget i folketinget. Vi mener, det er tid til politisk samling om denne sag, så den ikke ender i snæver partipolitik. Et andet forhold, vi fra Dansk Friskoleforenings side har fremført gang på gang, er, at der bør ses på tilskuddet til heltidsfritidsordningerne. Det bør være sådan, at pengene følger barnet i perioden op til skolestart. Mange kommuner overflytter børnehavebørn til heltidsfritidsordninger på folkeskolerne i perioden fra januar til august forud for barnets skolestart. På friskolerne kan vi også oprette disse pasningsordninger, men der følger ikke automatisk kommunale midler med. Ordningerne skal hvile i sig selv via forældrebetaling. Det er en skævvridning af forældrenes frie valg, og vi opfordrer politikerne til at se på problemet.

Nye og lukkede friskoler

Siden landsmødet i 2013 er No Friskole, Ulfborg Friskole, Stokkemarke Friskole, Hjørring Friskole og Rostrup Privatskole lukkede. Den væsentligste årsag har været økonomien, som ikke længere kunne hænge sammen. Samtidig har aktive forældre i det forløbne år etableret Kværs Idrætsfriskole, Skelbæk Friskole, Hellested Friskole, Jelling Friskole, Vejle Privatskole, Den nye Friskole, Svendborg Friskole og Friskolen Vellev.

Lad os skabe fremtiden sammen

Den amerikanske præsident Abraham Lincoln sagde engang: »Den bedste måde at forudsige fremtiden på er ved at skabe den selv«. Dansk Friskoleforening vil insistere på, at friskolerne er et godt alternativ til den fælles folkeskole. Vi vil leve sammen med folkeskolen og ikke i et dem/os-forhold. Den samlede grundskole skal, i langt højere grad end tilfældet er i dag, tænke i samarbejde og i at supplere hinanden. Det er helt i orden, at forældre flere steder i landet danner »Brug Folkeskolen«-initiativer. Vi lever i et konkurrenceforhold, det er der ingen tvivl om. Men lad det blive med den fælles ambition om at skabe de bedste undervisnings- og dannelsestilbud til alle børn. I det arbejde er alle parter - forældre, lærere, ledelser, bestyrelser og skolekredsmedlemmer vigtige i alle dele af grundskolen. Det er forudsætningen for liv og bevægelse i grundskolen og ikke mindst for, at der kan skabes et ejerskab til den skole, man som forældre har valgt til sit barn. »Ejerskab« bør være overskriften for den samlede grundskole til gavn for et bedre Danmark og en endnu bedre grundskole til alle vores børn.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013

Tv-vært Signe Lindkvist: “Friskolen giver et stort frirum”

For Signe Lindkvist er små klasser, fleksibel undervisning og engagerede forældre nøglen til en god skolegang. De kvaliteter har hun fundet på sin datters friskole. Af Ulla Hinge Thomsen

Da Signe Lindkvist for tre år siden skulle vælge skole til sin datter, Karla My, stod det hurtigt klart, at det ikke ville blive den lokale folkeskole. – Vi boede dengang på Vesterbro og hørte til en skole med en stor andel af børn, der ikke havde dansk som førstesprog. Jeg er ikke bange for det fremmede, men jeg vidste fra andre, at det har en stor betydning for, hvem der må gå i bad, hvem der må komme med til børnefødselsdag og så videre, siger Signe Lindkvist. Desuden var skolen alt for stor. – Vi har et følsomt barn, der selvfølgelig også kan råbe højt og drille som alle andre, men som vi var bange for at sende på den voldsomt store folkeskole, vi hørte til, siger Signe Lindkvist, der i stedet valgte Bordings Friskole på Østerbro i København. En lille skole med to spor og kun 20 elever i hver klasse, som hun kendte fra sit arbejde. – Da jeg lavede børneradio, kom der vidunderligt gode børn derfra. Børn, som både kunne snakke og være begejstrede og samtidig kunne holde en aftale. De havde et stort selvværd og en fed frihed til at sige ‘her er jeg’. Det var vigtigt for mig, at min datter kom et sted hen, hvor hun kunne være den, hun er. Lyst frem for faglighed

Selvværd og personligt drive er i det hele taget det vigtigste, skolen kan give Signe Lindkvists datter. Også vigtigere end faglighed. – Faglighed kan alle få. Den kan du læse dig til. I mit univers er lysten og motivationen vigtigere. Jeg er ikke den, der læser Hemingways samlede værker bare for at kunne sige, at så kan jeg også det. Men hvis jeg skal lave et børnetv-program om vandforsyning, sidder jeg på biblioteket og læser al faglitteraturen igennem – dét motiverer mig. Da Signe Lindkvist selv var barn, gik hun først på en lilleskole, så i en almindelig folkeskole og til sidst i en lilleskole igen. Og hun er ikke i tvivl om, hvad der gav hende det bedste rygstød. – Lilleskolen lærte mig det, jeg lever af i dag. Den gav mig troen på, at det, jeg er god til – min kreativitet og mine sociale kompetencer – er der brug for i verden. I folkesko-

len fik jeg dårlige karakterer, var ikke skoleglad og faldt bagud. Lærerne var dygtige, men der var mange børn og snævre rammer. På lilleskolen var der overskud til at sige ‘så læs noget andet end Hemingway, noget, der interesserer dig’. Resultatet var, at jeg blomstrede og fik vildt gode karakterer. Der var ikke en fast skabelon, men et mere fleksibelt arbejdsrum. Noget af den samme fleksibilitet finder hun i sin datters skole i dag. – Vores skole har flere muligheder og et større frirum. I første klasse sagde lærerne for eksempel ‘vi er bagud med det faglige, for lige nu prioriterer vi at gøre klassen til en homogen gruppe’. Det synes jeg, var både befriende og enormt klogt. Og det kunne de jo kun gøre, fordi de er ikke er bundet af at nå bestemte ting på bestemte tidspunkter. Fulde med forældrene

Ud over små klasser og fleksibel undervisning har Signe Lindkvist i friskolen også fundet en gruppe forældre, der er lige så engagerede som hun selv. – Vi har et forældresammenhold, der i mine øjne er en Michelin-stjerne værdig. Hvis en forælder siger ‘mit barn er ked af, at det ikke har en bedsteven’, siger alle straks ‘det skal vi snakke om’. Vi holder også fantastiske forældrefester, hvor vi laver mad, drikker os fulde og går hjem klokken fire om morgenen. De relationer tror jeg, bliver guld værd, når vi kommer ind i teenageårene, som kan være så hårde. Som teenager blev Signe Lindkvist selv voldsomt mobbet i skolen, fordi hun som datter af en halvfattig, enlig kunstnermor ikke passede ind på den nordsjællandske folkeskole, hvor hun gik. Hun er derfor ekstra opmærksom på sammenholdet. – Vi skal ikke afværge børnenes konflikter, for de skal lære at håndtere dem. Men mobning skal vi til enhver tid forsøge at undgå. Jeg er selv blevet stærk af at blive mobbet, men jeg kunne lige så godt være knækket.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013

Værnet mod mobning går blandt andet via forældresamarbejdet, som er et diplomati. – Det er ikke ens eget barn og ens egne værdinormer, der afgør, om en skole fungerer. Det er, at man er enige. Jeg synes for eksempel, at vi skal holde chokolademadder fra døren. Men hvis flertallet af forældrene mente noget andet, ville jeg indordne mig. Så ville det være bedre for min datter at få den chokolademad og være med i fællesskabet. En klasse er ikke 20 små individualister, men en gruppe, som skal fungere. Og det er der en stor vilje til at få den til, synes jeg. Viljen strækker sig også til lige at male et gammelt klasseværelse og sætte nogle gamle møbler ind, så det bliver hyggeligt. – Og det må vi jo gerne på vores skole, dét er forskellen, siger hun. Privilegeret

At have sit barn på en friskole kan godt føles som lidt af et privilegium, når man er et menneske, der egentlig gerne ville smide sine ressourcer ind i folkeskolen. – Jeg møder tit folk, der siger ‘ej, går hun på den skole – hvor er I heldige!’. Det føler jeg mig da privilegeret over. Men samtidig synes jeg også, det er lidt ubehageligt, for jeg ville jo helst have, at alle kunne gå, hvor de helst vil, siger Signe Lindkvist. – Det bedste ville faktisk være at kunne sige, at My gik på en rigtig god folkeskole. – Jeg er ikke flov over, at min datter går på privatskole, men jeg synes, det er sejere, når vi tager et fælles ansvar. På den anden side må jeg så også bare sige, at det er ærgerligt, at folkeskolen ikke er federe, end den er lige nu.

Signe Schollert Lindkvist

F. 1974, gik ud af skolen efter 10. klasse for at arbejde fuld tid i DR’s B&U afdeling og har arbejdet med tv og radio siden. Hun har blandt andet lavet kendte programmer som Skrål, Fandango og Far, Mor & Bjørn og er ophavskvinde til DR’s børnekanal Ramasjang og til Cirkus Summarum. I dag er hun tv-vært og -redaktør. Mor til Karla My på otte år, der går i 2. klasse på Bordings Friskole i København.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013

Friskolernes vilkår og rammer Tal og fakta

Friskolernes økonomiske vilkår er gradvist blevet forringet siden 2010. Skolerne har i dag knap en kvart milliard kroner mindre at drive skole for. Dertil kommer de besparelser, som automatisk følger af besparelserne på folkeskoleområdet de senere år. Konsekvensen er, at den enkelte skole gennemsnitligt har 5.000 kr. mindre i indtægt pr. elev. I dette afsnit ser vi nærmere på indtægter og udgifter, hvilke knapper friskolerne har måttet dreje på for at kompensere for besparelserne, om friskolerne lægger sig i slipstrømmen af folkeskolereformen m.v.

Friskolerne bidrager til et liv på landet

På landsplan er der cirka 540 frie grundskoler. 274 af disse er medlemmer af Dansk Friskoleforening med et gennemsnitligt elevtal på 127. Størsteparten af foreningens medlemsskoler er placeret udenfor bykommunerne, hvorfor hele 67% af de ansatte ved friskolerne er beskæftiget i de såkaldte mellem-, yder-, og landkommuner.

Faldende statstilskud presser forældrebetalingen op

Der indgår i det følgende data fra den seneste regnskabsanalyse (2012) samt fra »årets statistik«, hvor 226 (ud af 274) medlemsskoler har bidraget med oplysninger. En sammenligning med nettoprisindekset viser, at statstilskuddet ikke følger pris- og lønudviklingen. Nedsættelsen af koblingsprocenten medfører, at skolerne selv kommer til at dække det meste af løn- og prisudviklingen. Som det fremgår af grafen herunder er skolepengene (inklusive sfo-betaling) steget markant. Fra 2008 – 2012 er skolepengene steget med knap 20% og statstilskuddet med ca. 4%, mens de samlede udgifter er steget med 6%. Stigningen i skolepengene er sket parallelt med, at statstilskuddet er faldet med ét procentpoint årligt siden 2010.

“Skolepenge” er inkl. forældrebetaling til sfo mv.

Bykommuner Mellemkommuner Yderkommuner Landkommuner

Antal skoler

72 (26%) 40 (15%) 55 (20%) 108 (39%)

Antal ansatte

1.733 756 1.993 783

(33%) (14%) (38%) (15%)

125

120

115

110

105

100

2008 Skolepenge Samlet statstilskud Nettoprisindeks

2009

2010

2011

2012

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013

Indtægter og udgifter på friskolerne Friskolernes indtægtfordeling i 2012 (renset for børnehavetal) 63,9 %

Drifttilskud

1.173.442.311

15,8 %

Skolepenge

282.853.499

12,9 %

Øvrige statstilskud

233.460.493

4,6 %

Forældrebetaling, sfo

83.562.619

2,7 %

Andre indtægter

53.696.942

0,1 %

Renter

2.913.918

Friskolernes udgiftfordeling i 2012 (renset for børnehavetal) 76,0 %

Undervisning

1.360.194.804

13,6 %

Ejendomsudgifter

2 45.1 1 3.0 1 1

7,8 %

Administration

141 .472.401

2,6 %

Renter

49.385.025

»Øvrige statstilskud« udgør 12,9% af de samlede indtægter på Dansk Friskoleforenings medlemsskoler. Dette tilskud indeholder bl.a. tilskud til specialundervisning. En nærmere analyse viser, at de mindste skoler modtager knap 3.000 kr. mere pr. årselev, hvilket betyder, at de mindste skoler inkluderer flere børn med særlige behov end landets store skoler. »Andre indtægter«, der kommer fra frivillige gaver, arrangementer m.v. har størst betydning på de mindste skoler, hvor de udgør 5,4% af de samlede indtægter mod kun 2% for skoler på over 150 elever. Lærerlønnen udgør 61,2% af de samlede udgifter. Ser man på lønnen fordelt på skolestørrelser, er det tydeligt, at jo større skolerne er, des flere elever underviser den enkelte lærer, hvilket naturligvis reducerer udgiften til lærerlønninger forholdsmæssigt. Lønudviklingen sammenholdt med det stigende antal elever vidner om, at lærerne generelt underviser flere elever. Varierende driftsomkostninger pr. elev

Driftsomkostningen til en elev i de frie grundskoler er gennemsnitligt 63.081 kr. Udgiften inkluderer udgifter til skolefritidsordning, afskrivninger og specialundervisning (herunder handicapundervisning), hvorfor udgiften af samme grund ikke kan bruges til sammenligning med de sædvanlige opgørelser pr. elev i folkeskolen. 4% af skolerne modtager også et kommunalt tilskud til specialundervisning og skolefritidsordninger (2012). Udgifterne pr. elev kan af ovenstående grunde variere fra ca. 46.000 kr. til ca. 93.000 kr.

Flere familier har brug for fripladser

Forældre har mulighed for at søge om fripladstilskud til nedjustering af skolepengene. Der er afsat en fælles, central pulje for de frie grundskoler, som man kan ansøge. I 2013 var der afsat 28,4 mio. kr. til fripladser i de frie grundskoler. Behovet for at søge fripladser er steget markant siden 1996, og fripladsbevillingerne udgjorde i 2013 kun 29% af det ansøgte behov. I 1996 kunne forældre forvente at få dækket 46% af det ansøgte behov. Den samme udvikling gør sig i øvrigt gældende for fripladsstøtte til børn i skolefritidsordninger.

Af årets statistik fremgår det, at hele 59% af friskolerne yder ekstraordinære tilskud af skolens midler til fripladser (ud over søskenderabat) for at støtte de familier, der har dette behov. Det fremgår af figuren på næste side, at størsteparten af skolerne yder årlige fripladsbidrag i størrelsesordenen 1.000 kr. til 40.000 kr.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013

på

sk ol

se el

dﬂ

sg gt æ

av er ng ra

se as kl Fl

De t

dt in er e

Med al ønskelig tydelighed viser ovenstående tabel, at det reducerede statstilskud har haft meget konkrete konsekvenser for friskolerne. Alle lavthængende frugter er høstet, hvorfor skolerne har været nødsaget til – i prioriteret rækkefølge - at lade forældrebetalingen stige, udskyde renoveringer, reducere antallet af ansatte samt øge klassekvotienten.

sa an re Fl

Højere forældrebetaling, færre ansatte og udskydning af renoveringer

g in rr e Fæ je

re n

ov er

Hø

fo r

yd sk

Hø

ve r

ld re b

10 0

et a

lin

kr .0

-1 00

00 .0

-8 80

00 0.

.0 60

40 .

000 20 .

kr 40 .

kr 0

20 .

-1 0. 00

00 10 .

Udviklingen afslører, at der er et stigende behov blandt forældre for at søge støtte til at kunne betale skolepenge på de frie grundskoler. Denne tendens begrunder det faktum, at skolepengene er steget markant som direkte konsekvens af regeringens beslutning om fire år i træk at skære 60 mio. kr. årligt af de frie grundskolers statstilskud. Desuden skildrer udviklingen, at friskolerne frekventeres af mangfoldige familier – også dem, der ikke hører under den gængse definition af »særligt ressourcestærke«. De supplerende bidrag, som friskolerne af egne lommer yder, medvirker til, at disse familier fortsat har råd til at betale skolepenge.

0 nt

ld re o

iv en

kk e

fo r

kv ot ie

er e

Antal skoler

Hvordan har skolerne tacklet det reducerede statstilskud?

Friskolernes egenﬁnanserede fripladstilskud

1.0

Fælles Mål, evaluering og elevplaner

Friskolerne skal overordnet set »stå mål med folkeskolen«, men progressionen mod målet kan være forskellig fra folkeskolen. Tabellen på næste side viser dog, at store dele af friskolerne enten følger Fælles Mål fuldstændigt eller med enkelte ændringer. 13% af skolerne laver egne læseplaner i alle faggrupper. Der er ingen tvivl om, at dét at formulere egne læseplaner i alle fagområder indebærer et meget stort arbejde for den enkelte skole, hvorfor det i dette lys ikke er så underligt, at hovedparten af friskolerne lægger sig op ad Fælles Mål. 89% af friskolerne har i øvrigt valgt at lade skolens samlede undervisning evaluere af eksterne, certificerede tilsynsførende. Kun 11% af skolerne har valgt såkaldt »selvevaluering«. I folkeskoleregi er der krav om individuelle elevplaner på alle klassetrin. 34% af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler anvender individuelle elevpaner som del af den lovpligtige løbende evaluering af elevens samlede udbytte af undervisningen. Resten af skolerne tager vare på den løbende evaluering på mangfoldig vis: Faglige test (individuelle samt holdtest), handleplaner, skriftlig og mundtlig

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013

Følger skolen “fælles mål”? Antal skoler 100

Ja Ja, med enkelte ændringer

Nej, kun på få punkter Nej, vi har egne læseplaner

0 Naturvidenskabelige fag

Humanistiske fag

evaluering af konkrete projekter, skole-hjemsamtaler, løbende tæt forældresamarbejde, elevsamtaler, karakterer, »periodehæfter«, trivselstimer, portefølje m.v. Hvis du vil vide mere om friskolernes økonomi - gå ind på www.friskoler.dk eller scan her:

Praktisk/musiske fag

Børnehaver, vuggestuer og førskoleordninger • • •

88 friskoler har egen børnehave. 22 % af friskolerne overvejer at etablere en vuggestue. 37% af friskolerne har en »førskoleord- ning«. På 79 % af disse skoler har mere end halvdelen af børnehaveklasseeleverne gået i skolens førskoleordning. Kun godt en tredjedel af førskoleord- ningerne modtager kommunale tilskud. Disse kommunale tilskud udgør 868 kr. pr. barn pr. måned i gennemsnit.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013

»Mit projekt er at vise børnene, at godt ikke er godt nok. Vi skal længere. Det kan godt være, at noget er godt på scenen, men hvad nu, hvis vi går et skridt videre? At forlange mere end normalt, synes jeg, er vigtigt«

»Arbejdet med bæredygtighed handler om, at den klassiske dør mellem skole og samfund er under nedbrydning. Der er andre mennesker udenfor skolen, som vi er forbundne med. Og heri ligger der en opdragelsesmæssig dimension, som vi må tage på os. Hvis ikke skolen skulle, hvem skulle så?«

Klaus Søndergaard, skuespiller og instruktør, Friskolebladet nr. 6

Thomas Visby, viceleder ved Vester Skerninge Friskole, Friskolebladet nr. 13

»Det er ligesom, når man tager på lejrskole med 9. klasse og står og vasker op sammen, så lærer man hinanden at kende på en anden måde. Og det har man med sig hjem i dagligdagen«

»Den ideelle skole for dit barn er en udvidelse af jeres familietryghed, hvor I hver især løftes i de frihedsrammer, som fællesskabet gi’r jer«

Finn Skovmand, lærer på Odense Friskole,

Thor Anthony, lærer ved Hanstholm Friskole,

Friskolebladet nr. 6

Friskolebladet nr. 18

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013

Princip

Hvor kommer pengene fra? Tilskuddet til de frie grundskoler

Det overordnede princip er, at friskolerne modtager et gennemsnit af udgiften til folkeskolen*1 De senere år har tilskuddet været: • 2014 - 71% af udgiften til folkeskolen, svarende til 41.700 kr. • 2013 - 72% • 2012 - 73% • 2011 - 74% • 2010 - 75%

STATENS UDGIFT

PULJER

Staten finansierer tilskuddet til de frie grundskoler dels ved at reducere kommunernes bloktilskud, dels ved en statslig pulje.

Puljer, der fratrækkes før tilskud til skolerne Specialundervisning 147,2 mio. kr. Inklusion 129,0 mio. kr. Kompensation til tyske mindretalsskoler 2,8 mio. kr. Kursus, vikar, efter- og videreuddannelse 65,6 mio. kr. Certificeringsordning for tilsynsførende 0,5 mio. kr.

Kommunerne skal af bloktilskuddet betale 90% af det samlede statstilskud til friskolerne*2. I 2014 svarer dette til 33.484 kr. til undervisning pr. elev og 11.022 kr. til sfo pr. barn hjemmehørende i kommunen.

FRISKOLENS TILSKUD Alle skoler modtager et grundtilskud og byningstilskud pr. elev.

Ekstrapuljer på finansloven BEFORDRING Transport mellem skole og hjem *3 Sygetransport FRIPLADS Til nedbringelse af skolepenge Sfobetaling

12,0 mio. kr. 1,1 mio. kr. 28,6 mio. kr. 5,8 mio. kr.

Herudover modtager alle skoler et tilskud efter størrelse, geografi og elevernes aldersfordeling. Det gennemsnitlige tilskud fratrukket diverse puljer er 38.525 kr. pr. elev. Pga. den interne omfordeling varierer tilskudsniveauet fra skole til skole.

Særlige tilskud

Sfo-tilskud pr. elev Tilskud til kostelever Bygningstilskud pr. elev

10.967 kr. 47.140 kr. 1.986 kr.

*1 De frie grundskolers statstilskud udregnes på baggrund af de gennemsnitlige udgifter til folkeskolerne tre år forud. Tilskuddet i 2014 er således beregnet på baggrund af folkeskoleudgiften i 2011.

Kommunerne modtager et bloktilskud af staten pr. skolesøgende barn. Når et barn går på en fri grundskole, og kommunen derved ikke har udgiften til barnets undervisning, skal kommunen tilbagebetale 90% af bloktilskuddet til staten. De resterende 10% af bloktilskuddet dækker udgifter til elevens tandpleje, PPR, sundhedspleje m.v.

*3 Af de 12 mio. kr. til befordring er 2,6 mio. kr. øremærket de tyske mindretalsskoler.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013

4 skarpe til politikerne Hvad er friskolernes styrker og svagheder, og hvem vil arbejde for en forbedring af tilskuddet til friskolerne? Vi spurgte fire ordførere og én minister, og svarene divergerer ikke overraskende efter partifarve. Jeppe Mikkelsen (RV), ordfører for højskoler, efterskoler og friskoler Hvad er styrkerne og svaghederne ved friskolerne?

”Friskolernes største styrke er, at de er med til at berige det danske uddannelsesmiljø ved at være et udviklingseksperimentarium. Svagheden er, at friskolerne står alt for defensivt i den offentlige debat. De kunne stå langt stærkere, hvis de seks friskoleforeninger stod mere samlet. Jeg mener, at de der synes godt om friskolerne, også fra politisk hold, må blande sig mere i debatten. Herunder tage tyren ved hornene og én gang for alle mane misforståelsen om, at friskoler ikke tager socialt ansvar, i jorden.” Vil du arbejde for, at de frie grundskolers tilskud forbedres og i så fald hvordan?

”Det har jeg arbejdet for, og det er en ren tilståelsessag fra min side, at det ikke lykkedes at forhindre sænkningen af tilskuddet. Skolerne er presset økonomisk, det er der ingen tvivl om, og resultatet af det reducerede tilskud er, at skolerne sætter skolepengene op. Og så vil du få de rigmandsskoler, man netop ville undgå ved at sænke tilskuddet. Derfor vil jeg forsat påvirke regeringen til at forbedre de frie grundskolers tilskud.” Skal friskolerne have mulighed for at have specialklasser?

”Det går jeg gerne i dialog om. Det er klart, at vi kan ikke forvente det samme af friskolerne, hvis ikke vi giver dem de muligheder, som folkeskolerne har.” Hvis du kunne sende ét vigtigt budskab til forældrene i de frie grundskoler, hvad ville det så være?

”Hvis de føler, de har en rigtig god skole, så spred budskabet om, hvor vigtigt det er, at vi har et frit skolealternativ. De mange forældre og lærere må fortælle den gode historie. Alle stemmer gælder, når en offentlige stemning skal vendes. Der rækker formandens ikke alene.”

Jeg vil gerne forpligte skolerne på i højere grad at løfte et socialt ansvar.”

Vil du arbejde for, at de frie grundskolers tilskud forbedres og i så fald hvordan?

”I Enhedslisten mener vi ikke, at der er behov for at øge den økonomiske støtte til private skoler. Men vi arbejder uden tvivl for at fjerne de besparelser, som Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti indførte med Genopretningspakken i 2010. Det lykkedes desværre ikke for os på finansloven 2013, og i 2014 var vi jo ikke med.” Skal friskolerne have mulighed for at have specialklasser?

”Vi går ikke ind for en yderligere privatisering af skoleeller daginstitutionsområdet, og vi vil være betænkelige ved at åbne op for, at friskolerne skal kunne oprette specialklasser. Vi ønsker de frie skoler som et værdimæssigt alternativ til folkeskolen, og vi håber at styrke folkeskolen, så forældres valg af frie skoler bliver et tilvalg og ikke et fravalg af folkeskolen.” Hvis du kunne sende ét vigtigt budskab til forældrene i de frie grundskoler, hvad ville det så være?

”Jeg håber, at alle forældre bakker op om deres børns skolegang og tager ansvar for skolens udvikling ved at bidrage gennem sociale arrangementer, bestyrelsesarbejde og generel udvikling af skolen. Kun gennem fællesskabet kan vi bevare stærke skoler.”

Anni Matthiesen (V), delordfører for efterskolerne og de frie skoler

Hvad er styrkerne og svaghederne ved de frie grundskoler?  ”Styrkerne er, at friskolerne er mere uafhængige af det

Hvad er styrkerne og svaghederne ved de frie grundskoler?

offentlige og har mulighed for at have mere engagerede forældre, der aktivt har valgt skolen til. Svagheden er, at hvis forældre-engagementet falder, kan det være, skolen må lukke. Det samme i de tilfælde, hvor der – berettiget eller ej - bliver modstand mod skoleledelsen.”

”Styrken ved friskolerne er den forankring som elever, lærere og forældre har i skolen. Samtidig er det en stor styrke, at der i de frie skoler er plads til, at skolerne frit kan vælge pædagogisk og didaktisk tænkning. De frie skoler er meget forskellige, og der findes frie skoler, der ikke løfter et socialt ansvar, og det er for mig at se en svaghed.

”Jeg vil forsøge at få bekræftet eller afkræftet, at de frie skoler har lige så gode økonomiske vilkår som vore folkeskoler, og så frem det kan dokumenteres, at de frie skoler er dårligere stillet, vil jeg presse på politisk for at ændre dette.”

Rosa Lund (EL), uddannelsesordfører

Vil du arbejde for, at de frie grundskolers tilskud forbedres og i så fald hvordan?

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013

Jeppe Mikkelsen

Rosa Lund

Skal friskolerne have mulighed for at have specialklasser?

”Jeg mener faktisk, at de frie skoler bør have muligheden for specialklasser lige som folkeskolerne. Naturligvis med inklusion i almindelige klasser som det vigtigste.” Hvis du kunne sende ét vigtigt budskab til forældrene i de frie grundskoler, hvad ville det så være?

”Fortsæt kampen med at skabe og udvikle de frie skoler. De har helt klart deres berettigelse.”

Christine Antorini (S), undervisningsminister

Hvad er styrkerne og svaghederne ved de frie grundskoler?

”De frie grundskolers styrke er kendetegnet ved det særlige på indholdet, og derfor skal de frie grundskoler også fortsat have mulighed for at planlægge og gennemføre undervisningen på andre måder end folkeskolen. Svagheden er, hvis friheden til et særligt livs- og værdisyn ender med at ekskludere elever, alene fordi de har brug for ekstra støtte eller har en socialt udfordret baggrund. Også disse elever bør der være plads til i de frie grundskoler. Uanset skoleform bør alle skoler være optaget af socialt samfundsansvar, et inkluderende læringsmiljø og god vejledning og brobygning til alle ungdomsuddannelser - også erhvervsuddannelserne.” Vil du arbejde for, at de frie grundskolers tilskud forbedres og i så fald hvordan?

”Det er min vurdering, at de frie grundskoler har en fornuftig økonomi. Der er et stigende overskud i sektoren som helhed. Men der er selvfølgelig forskelle fra skole til skole. De økonomiske rammer fastlægger vi i vores finanslov og forslaget til næste års finanslov vil blive offentliggjort i august måned.” Skal friskolerne have mulighed for at have specialklasser?

”Sammen med de frie grundskolers skoleforeninger er vi i øjeblikket i gang med at drøfte en ny tilskudsordning for specialundervisning på frie grundskoler. Her drøfter vi også muligheden for specialklasser.”

Hvis du kunne sende ét vigtigt budskab til forældrene i de frie grundskoler, hvad ville det så være?

“Husk at være åbne for, at jeres grundskole skal være et mangfoldigt børnemiljø, hvor børn med mange forskellige baggrunde og forudsætninger er en del af skolens særlige profil. Del jeres erfaringer om gode undervisningsforløb,

Anni Matthiesen

Christine Antorini Annette Wilhelmsen

og lad jer også gerne inspirere af de nye tiltag i Folkeskolereformen, herunder samarbejde med ungdomsuddannelser, som Ny Nordisk Skole giver mulighed for. Folkeskoler og frie grundskoler har kun godt af at dele viden på tværs.”

Annette Wilhelmsen (SF), undervisningsordfører Hvad er styrkerne og svaghederne ved de frie grundskoler?

”Styrken er, at vi i grundloven har skabt mulighed for at have frie skoler. At vi selv må vælge både trosforhold og skoleforhold er en stor styrke og giver mulighed for værdibaseret skolegang. Svaghederne kan være, at man kommer til at lukke sig om sig selv.” Vil du arbejde for, at de frie grundskolers tilskud forbedres og i så fald hvordan?

”Vi ønsker at få rullet de besparelser, der blev indført med genopretningspakken tilbage, og jeg vil fortsat lægge pres på for, at det sker. Kun på den måde sikrer vi, at vi reelt har et frit skolevalg og bevarer friskolerne som vigtig institution.” Skal friskolerne have mulighed for at have specialklasser?

”Ja, det mener jeg. Vores mål og ambition er, at alle børn skal inkluderes i undervisningen, uanset hvilken skole man går på. Så selvfølgelig skal børnene på friskoler også have den mulighed, hvilket samtidig vil kunne rette på noget af den kritik, der har været mod de frie grundskoler omkring rummelighed.”

Hvis du kunne sende ét vigtigt budskab til forældrene i de frie grundskoler, hvad ville det så være?

”De skal gøre brug af deres bestyrelsesansvar. Vi skal sikre, at skolerne også i de tyndt befolkede områder står som et pædagogisk og folkeligt kraftcenter. De frie grundskoler skal være levende skoler med levende fællesskaber, og det er forældrene, der skaber det, og det ansvar skal de tage på sig. Der findes forældre, der tror, at det at vælge skole er lige som at vælge, om du vil handle i Netto, Spar eller Irma. Det er det ikke. Skolerne er et forpligtende fællesskab.”

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013

Det svære sofavalg Af Jannie Kold

Folk bruger mere tid på at vælge sofa end på at vælge skole. Det var en af de indsigter, kommunikationsbureauet København fandt i arbejdet med Åben Skolekampagnen. ”Grotesk at mange opfatter friskolerne som en eliteklub, når faktum er, at der er mere forskel på friskoler, end der er på folkeskoler,” siger direktør i København Sune Bang, der selv fik rykket ved nogle fordomme i mødet med friskolefolket. Vi bevæger os forbi Brd. Prices restaurant i stueplan i København og tager trappen. En etage længere oppe kravler de tykt udskårne paneler højt op ad væggene, og på en lille afsats ligger blandede bøger til kreativ inspiration: Fra Karl Marx til Wulff Morgenthaler. Vi er i kommunikationsbureauet København, og kunderne der får tilrettet deres image her tæller både højskoler, efterskoler, politiklagemyndigheden og Copenhagen Fur. Sidstnævnte inspirerede til arbejdet med friskolerne, fortæller Sune Bang, der tager imod i ulasteligt, gråt jakkesæt. ”Både Copenhagen Fur og friskolerne er udsat for så massiv en negativ omtale, at selv de mest positive historier får svært ved at trænge igennem filteret. Så hvordan kan vi give folk en mere nuanceret opfattelse af henholdsvis minkavlere og friskoler? Ved at lave åbent hus, så man kan se for sig selv, inden man dømmer.” Som sagt så gjort. I november 2013 holdt landets grundskoler åbnet hus, og selvom initiativet var taget af De Frie Grundskoler, var og er Åben Skole for folkeskoler såvel som frie grundskoler. ”Det er netop pointen,” siger Sune Bang, der med kampagnen ville angribe forforståelsen af, at friskolerne står uden for fællesskabet. Det, som bureauet fandt ind til og den første indsigt, som skulle danne baggrund for den Åben Skole-kampagne, der med ”Københavns” hjælp blev sat i søen, er følgende: ”Udfordringen ligger i, at de frie grundskoler på en eller anden måde står uden for det normale, hvilket er grotesk, når de er en del af grundloven.” Ikke kun det lille fællesskab

Opgaven i forhold til de frie grundskoler handler om fortælling. Og om at omformulere den, der fylder mest i medierne blandt andet. ”Friskolerne skal lave en anden fortælling end den konstant negative diskurs, der er omkring dem og privatskolerne,” forklarer Sune Bang og byder på te og kaffe i et stort mødelokale med glasvæg. ”Den herskende holdning om friskolerne er, at det er en lukket klub kun for de dygtige og de velbjærgede,” siger Sune Bang. En fordom han også selv havde, inden han gennem workshops rundt om i landet mødte friskolefolket.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013

Sune Bangs tre børn har alle gået i en kommunal skole i Virum, hvor den yngste stadig går. ”Det er en utrolig god skole, og derfor er jeg aldrig rigtig blevet konfronteret med valget, kan du sige, men jeg havde en holdning om, at mine børn ikke kun skulle gå i skole med homogene elitebørn,” siger Sune Bang. Alligevel rammer den anden indsigt, som arbejdsgruppen og styregruppen fik undervejs med arbejdet med friskolernes kommunikation, også ham selv: ”Folk bruger mere tid på at vælge sofa end på at vælge skole. Man er måske ude at kigge på otte forskellige sofaer, måler op, tager stofprøver med hjem og så videre. Hvorimod når det kommer til ens børns skolegang, så tager man en automat-beslutning og siger: ”vi tager den, der ligger tættest på.””

Opgaven for de danske friskoler adskiller sig fra andre lignende opgaver, forklarer Sune Bang. ”Normalt går man ind og finder ud af, hvor man er stærk henne, og så kommunikerer man det. Her var det nærmest omvendt. Friskolerne bliver i forvejen opfattet som for stærke. Det drejede sig snarere om at vise, at man var omfavnende, rummelige, sympatiske. At man ikke kun er det lille fællesskab.” Undervejs lavede København nogle workshops med friskolefolket rundt om i landet. Kerneværdierne kom på bordet, og de diskussioner der opstod, da de 100 kerneværdiord skulle barberes ned til fem, var for Sune Bang lige så interessante som resultatlisten. ”Det var super energifyldt, og jeg kan godt forstå, at ”engagement” er på listen over kerneværdier,” ler Sune Bang. Forskellighedernes fællesskab

Derfor er det også så bagvendt, at mange opfatter friskolerne som en eliteklub, når faktum er, at der er mere forskel på friskoler end der er på folkeskoler, mener Sune Bang, der sammen med styregruppen kom frem til en ny position for friskolerne at kommunikere ud fra. Nemlig »forskellighedernes fællesskab.« ”Og den bedste måde at kommunikere det på var at åbne dørene,” smiler Sune Bang hen over kaffekoppen. Ambitionen med Åben Skole-kampagnen var at give foræl-

drene bedre mulighed for at vælge den bedste skole til netop deres barn. Ikke at lave en salgskampagne, understreger Sune Bang. ”Udfordringen er, at initiativet kan ses som et hverveinitiativ, men Åben Skole er et af de mere interessante, demokratiske tiltag indenfor undervisningssektoren,” mener Sune Bang og håber konceptet vil brede sig til endnu flere - både friskoler og folkeskoler. ”Det er det lange lys, vi har på. Du kan ikke ændre et image med en kampagne, men det sjove er også det svære i den her branche,” siger Sune Bang. For ham er håbet, at Åben Skole vil blive en lige så fast årlig, national begivenhed som Danmarks Indsamlingen er blevet det, som han var med til at opfinde for år tilbage. ”I sidste ende tror jeg, Åben Skole vil være samfundsgavnligt. Tænk, hvis alle forældre tog sig lige så meget tid til at vælge skole som til at vælge sofa – hvem siger, verden ikke ville blive et bedre sted?”

Åben Skole Åben Skole løb af stablen den 7. november 2013. I alt 217 grundskoler åbnede dørene. Åben Skole handler om at styrke bevidstheden om den danske grundskoles mangfoldighed. Næste gange, der igen er Åben Skole, er den 6. november 2014.

Læs mere på www. Aabenskole.dk.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013

Eleverne følger ikke bare lærebøgerne Kazuo Teranishi er journalist på verdens 2. største avis The Asahi Shimbun med et dagligt oplagstal på 8 mio. eksemplarer. I december 2013 rejste han til Danmark for at blive klogere på det danske uddannelsessystem og forældres muligheder for at vælge alternative skoleformer. Kazuo besøgte både friskoler og lilleskoler og mødte elever, forældre og ansatte. Hans indtryk blev bragt i The Asahi Shimbun i januar 2014 som del af en artikel-serie om alternative skoleformer verden over. Heriblandt amerikanske Charter Schools, som også er en alternativ skoleform beroende på princippet om non-profit og understøttet af offentlige midler. Kazuo Teranishi har oversat følgende uddrag af en af de artikler, der kom ud af hans besøg.

»If you go to Germany to buy Coca Cola (cheaper than in Denmark), how much must you buy to “offset your expenses“ by calculating the price, VAT rate in both countries, transportation costs etc.?«- Those questions were asked by Anne Hansen (41) Oerestad Friskole in Copenhagen – to her 14 students. They will spend some weeks in groups with 2-3 classmates to find out themselves. They discuss, they make research, for finally to come up with an answer. They do not just follow a textbook. The school was opened by a group of parents, who wanted an alternative way of learning. The classes are divided not by age, but by skills and understanding levels. Another school, Alindelille Friskole, is situated 1-hour drive from Copenhagen City, and was opened 1 ½ years ago by parents whose philosophy is to improve children’s creativity. The students start each day by playing outside in the fresh air in a field nearby, or they play football. The headmaster Joachim Gruppe (39) says: »The children can better concentrate on learning and studying, if they do physical activity«.

In Denmark you can go to a local government school, or parents can open a Free School, if they can gather a group with a sufficient number of children. Free Schools (Friskoler) are required to teach students at the same level in order to reach the same academic skills as students in government schools, but they are free to choose the methods to reach the required level. The Danish government provides grants amounted to 71 % of the expenses. Both kinds of schools provide additional services, such as afterschool lessons and activities. 15 % of the all Danish students go to Friskoler. In USA the numbers of »Charter Schools« are increasing. The municipality provides grants to schools, but there are no regulations to what the content of the teaching is. They focus on their own programme.

What did you learn from your visit in Denmark regarding school systems?

»One of my findings about the Danish educational system is, that your basic philosophy is always child-centered. I understand, that it is because teachers are allowed freedom and diversity of opinions. Teachers understand and respect very clearly that all children are different. I think that schools and teachers in Japan should be allowed to have more freedom to educate like in Denmark«.

What are the biggest differences between the Danish and the Japanese school systems?

»The biggest difference is the government control on curriculum of the schools. In Japan schools must teach children in accordance to curriculum guidelines by the Ministry of Education. In Denmark your government gives you freedom how to teach and what to teach, and also provide public grants enough to secure opportunities for children to learn«.

In Chicago, Masu (13) the eldest son of David Smith (52) moved to a Charter School, which was established by an education and game-researcher, who himself had problems by concentrating at school. At that school they focus on teaching methods inspired by games. David says: » I´m satisfied with this kind of school, where my son is given a lot of confidence«. In Japan it is very exceptional that students go to schools like the ones mentioned. The government puts strict regulations on all kind of schools and teaching standards. Mr. Nagata, professor of Seishin Jyoshi University and specialized in alternative education, points out: »It is important to have alternatives, different from main stream education, as we thereby can create a society where people are allow to foster various senses of values«.

The Asahi Shimbun, januar 2014

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013

Friskolernes dannelse i en ny tid kommentar af Asger Baunsbæk-Jensen

Friskolen står med den mest spændende udfordring i mange år. Nu ser vi ind i en fremtid, som vil være under de hurtigste forandringer, verden har kendt. Børn formes af de sociale medier, og vi ved ikke, hvor de befinder sig. Vi lever i et opbrudssamfund, og skolen underlægges finansministeriel tænkning, hvor alt skal økonomistyres. Pisaundersøgelser viser kun en meget begrænset del af det, elever møder i skolen. Det er vidensmåling.

Friskolen skal ikke affotografere folkeskolen. Den skal være pionérskole ind i den spændende fremtid. Den skal være i førerfeltet, når det gælder dannelse og opdragelse. Friskolens undervisning skal stå mål med folkeskolens; men friskolen har en frihed, som forpligter den til at vise nye veje.

Det vigtigste i livet lader sig ikke måle

Skæbne, livsmod, ansvar, fornuft, skyld, selvbeherskelse. Det er det, pisamåling aldrig omfatter, men sammen med viden bliver det til dannelse. Friskolen skal give større plads til historie, kristendom, dansk, sang og musik. En tid forstås ikke overfladisk men i samspil med historisk indsigt. Århundreder skal tegnes i flader, hvor alt det, der griber ind i hinanden, giver lande og kulturer deres præg. De unge kommer med ny teknologi i forbindelse med hele kloden, og det flyder over med informationer på nettet. Lige her skal friskolen gå ind og skabe sammenhængsfornemmelse. De unge vil rejse, uddanne sig og arbejde i fremmede lande med andre kulturer. Hvilken udfordring til friskolen.

Hvad er det menneskesyn, der ligger til grund for friskolens arbejde?

Forældre og lærere skal arbejde ud fra en livsanskuelse. Friskolen skal opdrage en generation, der sætter fællesskab i centrum. Børnene skal udvikle deres indlevelsesevne, også i den, der er svag. Her skal individualisering og selvpromoveren møde modspil. Eleverne skal modnes og udvikles med åbenhed over for nye erfaringer og dermed få indsigt, både personligt og som samfundsborgere. Kloden ødelægges, hvis ikke idealet for menneskets udfoldelse ændres totalt. Dannelse er fundament under al opdragelse.

Asger Baunsbak-Jensen er præst, forfatter og samfundsdebattør. Tidligere undervisningsdirektør i Undervisningsministeriet samt tidligere folketingsmedlem. Asger Baunsbak-Jensen udgiver til sommer en bog til friskolens forældre og lærere, hvor hans synspunkter bliver uddybet.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013

Jeg tror på alliancen Af Jannie Kold

Sådan siger den 50 - årige skoleleder Peter Bendix Pedersen, der håber at blive valgt som ny landsformand efter Ebbe Lilliendal efter landsmødet i maj måned. Men hvad er det for en stafet, der skal gives videre, og hvor ligger udfordringerne? Vi satte de to herrer stævne i Friskolernes Hus. På den lange lige Middelfartvej, bare to kilometer fra motorvejen og ti minutter fra Lillebæltsbroen, ligger en firlænget gård. Gruset knaser ved indkørslen, og genboerne er forskellige private virksomheder, men i en af længerne er Friskolernes Hus rykket ind. I lyse og luftige omgivelser, med vægge så hvide som den firlængede gård og med fritsvævende træbjælker under loftet. En noget anderledes scene at træde ind på som formand for Dansk Friskoleforening, end da den afgående formand Ebbe Lilliendal trådte til i år 2000, er de to mænd enige om, da vi finder ro i et mødelokale dækket op med kaffe, vand og småkager. ”Jeg skulle arbejde hjemmefra, og frygtede, at det blev et skrivebordsarbejde. At jeg ville blive meget alene. Sådan blev det så ikke helt,” siger Ebbe Lilliendal med et tørt grin. Netop det kollegiale miljø og samlingen af folk her i Asperup nær Middelfart er den store forskel på dengang og nu, mener Peter Bendix. Han er udpeget af den nuværende hovedstyrelse til at overtage roret efter den snart 65årige Ebbe Lilliendal, men vælges formelt af den nyvalgte hovedstyrelse efter landsmødet i maj. ”Jeg ved, at jeg fungerer bedst, når der er mennesker omkring mig, så jeg tror selv, at jeg bliver en bedre formand af at sidde her i det nye Friskolernes Hus omgivet af dygtige kollegaer, fremfor hvis jeg skulle sidde derhjemme mutters alene ved mit skrivebord,” siger Peter Bendix. Et kollegialt fællesskab og en måde at tænke på, der også peger ud til andre samarbejdspartnere. ”Jeg tror på alliancen. Vi skal samarbejde med andre, som vi for eksempel gør det med Lilleskolerne nu på sekretariatsniveau. Så længe, der er respekt for forskellighederne, så går jeg ind for præcis det, friskolerne står for: Et forpligtende fællesskab.”

Et godt afsæt i trampolinen

For Peter Bendix at se er der gennem de seneste år taget tilløb til et ”godt afsæt i trampolinen”, som han siger. ”Det er jo sådan, at når man sætter af i et spring, så gælder det om at have et godt afsæt, og det, at vi har fået skabt en ramme om foreningen med det her hus, har fået sat en organisatorisk struktur og sat et hold med stærke kompetencer her i huset, gør, at vi har alle muligheder for at sætte af og tage springet ind i fremtiden.” Spørgsmål er, hvad det er for en stafet, Ebbe Lilliendal

giver videre? ”Det, jeg giver videre, er en forening, hvor medlemmerne også mødes på tværs af landet, og hvor vi har skabt nogle mødefora, som samler og inspirerer, og det kan vi mærke på vores medlemmer, at det betyder noget. Vi har desuden fået sat et fantastisk team sammen her i Friskolernes Hus og også fået nogle nye og attraktive rammer med flytningen fra Fåborg til Middelfart, som vi kan bruge til meget mere,” siger Ebbe Lilliendal. ”Det næste er, at nu skal den nye generation også til på det politiske område, og det er så her, du kommer ind i billedet,” siger han og skæver mod Peter Bendix. Netop fordi behovet for at være på banen, når der sker noget lovmæssigt, har været støt voksende, blev Ebbe Lilliendal den første frikøbte formand i foreningens historie. ”Jeg startede med at have hvervet i kombination med et skolelederjob i de første fire år. Så besluttede vi i 2005, dels at landsformandens job skulle være 100 procent frikøbt, dels at der skulle ansættes en konsulent mere med sigte på det mediemæssige – og det politiske arbejde, og snart fulgte Efterskoleforeningen og Privatskoleforeningen efter,” husker Ebbe Lilliendal. Hvad fremtiden bringer, ved ingen, og for Ebbe Lilliendal er det en pointe i sig selv og noget, man skal være ydmyg over for. ”De børn, der starter i børnehaveklasse i dag kommer ud af uddannelsessystemet i år 2030- 2036 alt efter hvilken uddannelse, de vælger. Hvordan kan vi vide, hvad det er, vi skal putte ind i hovederne på dem? Så hvad er det egentligt, vi skal kæmpe for?” spørger den afgående formand og svarer selv: ”Men det er, at de skal have lyst og mod til at møde nye udfordringer. For hvis de sander til og siger, vi løser bare morgendagens problemer med gårsdagens løsninger, så kommer vi ingen vegne, og vi får ikke en friskole, der er med til at præge samfundet.” Peter Bendix skyder ind, at det handler om nysgerrighed, og at friskolerne har et godt kort på

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013

hånden, netop fordi de er holdningsbaserede skoler, der tænker i det hele menneske. En nysgerrighed, der også gælder for foreningen som sådan. ”Hvis foreningen først sander til og siger, at det vi lavede i går, det gør vi også bare i dag, så har du et problem,” siger Ebbe Lilliendal med et kig ud på gruset i gårdspladsen: ”Fordi den verden, der er lige udenfor, den bevæger sig altså meget stærkt.”

Friskolelivets fordele

At friskolerne kom til at fylde så meget i Ebbe Lilliendals liv var lidt af en tilfældighed. ”Jeg havnede på en skole i 1977, som tilfældigvis var en friskole, og der fandt jeg et fællesskab, der gjorde, at jeg aldrig har haft lyst til at komme andre steder hen. Jeg kom fra en folkeskole, hvor der var længere fra idé til handling til et miljø, hvor du kunne få en idé til morgensamling og gennemføre den til frokost,” siger han. Netop morgensamling er noget af det, Peter Bendix kommer til at savne. Han var højskoleforstander i Køng og startede samtidig friskolen i den kombinerede skole. I dag holder idrætsfriskolen til i de gamle højskolebygninger. ”Det har været et familieprojekt, og det har været

fedt at følges ad i skole og hjem igen. Men nu, hvor jeg skal væk fra skolen, som vores yngste stadig går på, sagde de to store piger: ”Nå, Karla, nu skal du rigtig nyde det. Nu får du far med til samtaler og fester, uden at han også skal være skoleleder.”

Peter Bendix ler. Det er tydeligt, at friskolelivet har sat sig i systemet, og som han siger, skal han sådan set ”lave friskoler for alle og ikke kun for Køng”, hvis formandsposten bliver hans. For Ebbe Lilliendal venter et anderledes frit liv, men slippe taget i uddannelsespolitikken gør han ikke helt. ”Jeg beholder nogle bestyrelsesposter, blandt andet på ungdomsuddannelsesområdet, for det er til dem, vi afleverer børnene, så jeg slipper det ikke helt,” siger han. Det er kun fjorten dage siden, han og hustruen afleverede nøglerne til huset i Åbenrå. ”Vi har boet i Sønderjylland i 23 år, så det er lidt underligt, men vi vil gerne have mere frirum til at tage ud at rejse for eksempel, så vi er flyttet ind i vores sommerhus syd for Nyborg.” Her bliver der forhåbentligt tid til at gå ture i den natur, Ebbe Lilliendal som tidligere biolog, altid har interesseret sig for. ”Jeg vil gerne genoptage en gammel hobby som

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013

fotograf, skrive noget mere, og så skal vi have fundet os en autocamper,” siger han om det liv, der venter ham lige om hjørnet. Men inden det frie liv for alvor begynder, er der en overdragelsesproces at tage sig af.

Kunsten at overdrage et netværk

For at sikre en glidende overgang har Ebbe Lilliendal haft Peter Bendix med i bilen til København. Det politiske lobby-arbejde er vigtigt og tager mere og mere af formandens tid. ”Tidligere handlede det mest om at være med i embedsmændenes lovforberedende arbejde,” siger Ebbe Lilliendal. Et arbejde, som stadig er der, men som svinder ind i forhold til behovet for at have kontakter til politikerne på Christiansborg. ”Mit arbejde med lobbyisme er blevet intensiveret med årene, og jeg har derfor prioriteret at være i København, når muligheden for at få foretræde hos politikerne var til stede.” ”Fordi relationerne ofte er det, der gør, at man får en bedre dialog,” siger Ebbe Lilliendal. Også embedsværket har skiftet karakter, fortæller han. ”Da jeg begyndte som formand, var otte eller ni ud af ti embedsmænd fra skoleverdenen, i dag er der måske én ud af ti, der kommer med den baggrund”. En ”djøfisering” der blandt andet betyder, at Dansk Friskoleforening skal være endnu mere tilstede på den politiske bane, som Ebbe Lilliendal udtrykker det. Men hvordan overdrager man politiske kontakter? ”Det kan man heller ikke, og derfor er det vigtigt, at vi forsøger at lave en glidende overgang og tager Peter med på mange af de ture, jeg tager til København. Det vil selvklart være en styrke, at de ved, hvem Peter er, og han ved, hvem de er.” Peter Bendix nikker og siger, han er fuldt ud klar over, at han kommer til at skabe sit eget netværk,

men at det er vigtigt at bygge videre på det store arbejde, Ebbe Lilliendal har gjort. Især i den situation, friskolerne står i nu. ”Det politiske arbejde i forhold til Christianborgpolitikerne er et arbejde, der altid vil være der, men lige nu, fordi vores medlemsskoler står i en økonomisk knibe, er det en kæmpe udfordring, der ligger og venter på Peter,” siger Ebbe Lilliendal og Peter Bendix føjer til: ”Det bliver en meget stor og spændende opgave at få politikerne tilbage på sporet.”

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013

Ebbe Lilliendal

Peter Bendix Pedersen

Alder: Fylder 65 år til august

Alder: 50 år

Bosat: Syd for Nyborg, helt ude ved vandet.

Bosat: I Glamsbjerg på Vestfyn

Familie: Birte Würtz på 59 år, to døtre på 38, en på 36 og en søn på 26. Dertil kommer fire børnebørn plus to bonus-børnebørn.

Familie: Gift med Kristine Rolskov, 47 år, der er lærer på Køng Idrætsfriskole. Sammen har de tre piger på 19, 16 og 14 år. Den ældste går på HF, den mellemste på efterskole, og den yngste går på Køng Idrætsfriskole.

Hobby: Fotograferer og har en drøm om at skrive en bog. Det bedste ved friskolerne: Det forpligtende fællesskab Det vidste du ikke om Ebbe: Han er tidligere fynsk mester i bordtennis (1967)

Stilling: Skoleleder på Køng Idrætsfriskole. Hobby: Spiller volley, cykler på racercyklen når det bliver forår og løber nogle ture. Organisations- og foreningsaktiv i den lokale borgerforening, boldklubben, støtteforeningen for Køng Idrætsvuggestue & Idrætsbørnehave og Den frie Lærerskole. Det bedste ved friskolerne: At vi formår at skabe et legende læringsrum for rigtig mange børn. Det vidste du ikke om Peter: Det var i hans og familiens tjenestebolig på højskolen, at Køng Idrætsfriskole blev etableret.

Dansk Friskoleforenings 책rsberetning 2013

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013

Fra Folkemøde til Christiansborg – i nyt styrket samarbejde

Om aktiviteterne i Dansk Friskoleforenings udvalg

Kommunikationsudvalget

Pædagogisk Forum

Vibeke Helms »I kommunikationsudvalget arbejder vi med alt det, der er mellem foreningen og vores omverden. Vi drages ind i sparring med sekretariatet og er med til at tegne linjerne omkring den vekselvirkning, der hele tiden skal være. Vi arbejder med landsmøde, Folkemøde, Åben Skole, det nye spændende samarbejde med Lilleskolerne og forsøger at få øje på nye muligheder, når der skal skabes åbenhed og viden om vores skoleform og de særkender, vi har. Vi er kontorets nærmeste kommunikationsbagland – og vil gerne have mere fra vores bagland. Så, velkommen til at kommunikere med kommunikationsudvalget!«

Henrik Christensen og Frank Sørensen » Kursusudvalget og Pædagogisk Udvalg « har samarbejdet tæt gennem foreningsåret under navnet Pædagogisk Forum. Formålet har været at undersøge, om de to udvalg kunne tilføre Dansk Friskoleforenings arbejde yderligere kvalitet. Konklusionen er, at vi gennem samarbejdet har kunnet løfte flere opgaver end tidligere. Vi har i det forløbne år afviklet en konference på Christiansborg, etableret ledertræf og knyttet nye samarbejdspartnere – eksempelvis fra undervisningsministeriet - til det løbende arbejde i udvalget. Vi har fået etableret matematikvejlederuddannelsen, og vi forventer at kunne udbyde en lederuddannelse for ledere i friskoler, sfo´er og børnehaver efter skolernes sommerferie. Sideløbende samarbejder vi med journalist Troels Mylenberg, Fyns Amts Avis, om etablering af en netavis for elever i grundskolen. Vi arbejder også på pædagogiske inspirationsdage i løbet af foråret 2014 med skolereformen som tematik: Hvordan kan friskolerne stå mål med folkeskole?«

Bladudvalget Lis Toelberg »Friskolebladet udkommer nu med 11 numre i stedet for 18 numre årligt men med samme sidetal. Denne manøvre har medvirket til stabilisering af bladets økonomi, bedre mulighed for temanumre samt en mere hensigtsmæssig udgivelsesfrekvens. Kommunikationsudvalget og Bladudvalget har lavet et fælles kommissorium med det formål at styrke samarbejdet imellem Friskolebladet og Dansk Friskoleforenings kommunikationsplatforme. Kig ind på Friskolebladets revitaliserede hjemmeside www.friskolebladet.dk«

Gå ind på www.friskoler.dk eller scan koden. Her finder du en video, der fortæller mere om arbejdet i udvalgene.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013

Dansk Friskoleforenings årsrapport 2013

Sammendrag

Indtægter

Regnskab 2012

Budget

Regnskab

2013

Budget

2014

Kontingent skoler Kontingent børnehaver Kontingent enkeltmedl./serviceabn. Renteindtægter mv. Tilskud fra Understøttelsesfonden Diverse indtægter Resultat Forlagsvirksomheden Resultat Friskolebladet Resultat DF’s kursusvirksomhed Indtægter i alt

6.474.322 48.630 31.300 151.916 120.066 26.968 267.407 -66.661 2.612 7.056.560

6.874.800 53.200 36.200 118.900 260.000 0 212.400 -145.800 0 7.409.700

6.894.996 54.540 41.110 133.303 164.000 24.382 241.790 36.462 0 7.590.583

7.038.000 57.000 36.300 108.000 260.000 50.000 212.700 -14.800 0 7.747.200

163.235 7.282 18.963 85.952 20.053 9.014 9.187 11.636 21.617 4.537 263.557 266.986 147.989 9.984 60.000 120.066 808.692 11.745 864 4.695.880 6.737.239 319.321 0 319.321

213.100 15.300 22.100 103.200 27.400 40.800 21.000 25.000 24.500 20.400 226.200 308.000 171.400 10.700 60.000 260.000 867.100 32.200 0 4.937.500 7.385.900 23.800 0 23.800

160.405 23.665 5.458 96.298 1.421 724 10.859 770 6.731 13.465 176.584 244.839 148.025 12.607 60.000 164.000 837.212 12.908 -870 5.466.588 7.441.689 148.894 0 148.894

177.100 15.300 7.100 73.700 26.700 39.400 23.200 25.500 24.900 20.300 226.200 228.000 160.700 11.400 60.000 260.000 1.080.500 13.500 0 6.179.600 8.653.100 -905.900 0 -905.900

Udgifter

Hovedstyrelsen Forretningsudvalget Internationalt udvalg Øvrige udvalg under hovedstyrelsen Region Nordjylland Region Midtjylland Region Sydjylland Region Fyn Region Sjælland Region Hovedstaden Landsmøde Diverse møder Årsberetning Medlemskab af DLO Tilskud til fonde mv. Tilskud til kurser Vikar og frikøb Gaver Udbytteskat Friskolernes Kontor Udgifter i alt Resultat før skat Årets skat Årets resultat

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013

Balance pr. 31. december

Formueforklaring pr. 31. december

AKTIVER

Opsamlet overskud mv.: Saldo f.f. år Årets resultat Kursregulering værdipapirer Dispositionsfonden: Saldo f.f. år Annoncekampagne Frie Grundskoler Årets henlæggelse Henlæggelse til kursusvirksomhed: Saldo f.f. år Årets henlæggelse Egenkapital pr. 31. dec. 2013

Omsætningsaktiver Kassebeholdning Girobeholdning Giro Foreningen 93.451 Giro Sangbogen 41.763 Giro Friskolebladet 23.199 Giro Gavefonden 69.545 Danske Bank, beholdning Forudbetalt løn Debitorer Indskud EDB-Brugsen Mellemregninger Periodeafgrænsninger Beholdning sangbøger Omsætningsaktiver i alt

2.873

227.958 2.385.701 159.528 334.329 5.000 236.313 45.532 29.854 3.427.088

Anlægsaktiver Ejendommen 1.013.019 Depositum Kalundgaard 124.920 Udlån Friskolefonden 500.000 Beholdning obligationer/aktier 2.404.098 Kontormaskiner og inventar 163.751 Hjemmeside og logo 40.187 Anlægsaktiver i alt 4.245.975 Aktiver i alt PASSIVER

Egenkapital

7.673.063

5.352.337

Gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser Mellemregning SKAT 80.765 Mellemregning FerieKonto 18.566 Feriepengeforpligtelse 581.631 Kreditorer 1.391.553 Hensat til Gavefonden 0 Hensat til Vikarportionsmidler 98.181 Kortfristede gældsforpl. i alt 2.170.696 Langfristede gældsforpligtelser Nykredit 423.000

Gældsforpligtelser i alt Passiver i alt

150.030

2.320.726 7.673.063

5.051.379 148.894 -72.225 5.128.048 431.050 -407.510 0 23.540

200.749 0 200.749 5.352.337

Ebbe Lilliendal, landsformand Henriette Haar Mønsted, kasserer Søren Brinck, sekretariatsleder Rita Christoffersen, bogholder

Revisionspåtegning Vi har revideret årsregnskabet for Dansk Friskoleforening for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2013. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med god regnskabsskik. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder og dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Dansk Friskoleforenings akt iver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2013 samt af resultatet af foreningens akt iv iteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2013. Faaborg, den 17. marts 2014 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab John Nielsen statsaut. revisor

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013

Friskolefonden under Dansk Friskoleforening Sammendrag af årsregnskab 2013

PASSIVER

Indtægter Renter af bank, giro mv. 6.778 Renter og udbytte af værdipapirer 70.259 Renter af pantebreve 160.866 Renter af udlån 8.825 246.728 Udgifter Revision 34.750 Styrelse og administration 90.357 125.107 Resultat før ekstraordinære poster 121.621 Tilskud fra medlemsskoler 29.640 Tab No Friskole -225.000 Tab Stokkemarke Friskole -260.000 Generel hensættelse til tab -218.379 Resultat før skat -552.118 Fondsskat 0 Årets resultat -552.118

Egenkapital

Overskudsfordeling Tilskud til skoler 54.300 Gaver overført til bunden kapital 29.640 Konsolidering af bunden kapital 30.218 Konstateret og hensat tab -702.629 Overført til disponibel kapital 36.353 Overskudsfordeling i alt -552.118 Balance pr. 31. december AKTIVER

Kapitalaktiver Depotkapitalkonto 1.366.022 Andel af uddelingsaktiver 61.337 Beholdning af værdipapirer 1.419.098 Beholdning af pantebreve 2.176.292 Generel hensættelse tab pantebreve -217.629 Debitorer 222.500 Kapitalaktiver i alt 5.027.620 Uddelingsaktiver Danske Bank 138.687 Depotrentekonto 754.254 Heraf vedr. kapitalaktiver -61.337 Girokonto 11.394 Debitorer vedr. uddelingsaktiver 101.301 Udlån til skoler 128.000 Uddelingsaktiver i alt 1.072.299 AKTIVER I ALT 6.099.919

Kortfristede gældsforpligtelser Kreditorer Mellemregning Friskoleforeningen Hensat til tilskud til skoler Kortfristede gældsforpl. i alt Langfristede gældsforpligtelser Lån i Dansk Friskoleforening Langfristede gældsforpl. i alt PASSIVER I ALT Formueforklaring pr. 31. december Bunden kapital Saldo f.f. år Tilskud fra skoler Årets konsolidering overført fra overskudsfordeling Kursregulering værdipapirer Konstateret og hensat tab på udlån af bunden kapital Bunden kapital i alt Disponibel kapital Saldo f.f. år Overført fra overskudsfordeling Disponibel kapital i alt Egenkapital Kapitalaktiver Uddelingsaktiver Egenkapital pr. 31. dec. 2013 Revisionspåtegning: Se næste side.

5.495.722 34.750 15.147 54.300 104.197 500.000 500.000 6.099.919 5.734.608 29.640 30.218 -64.217

-702.629 5.027.620

431.749 36.353 468.102 5.027.620 468.102 5.495.722

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013

Dansk Friskoleforenings Understøttelsesfond Sammendrag af årsregnskab 2013

Formueforklaring pr. 31. december

Indtægter Rente depot 2.640 Rente mv. værdipapirer 355.477 Udgifter Revision 18.625 Styrelse og administration 43.769 Resultat før skat Skat Årets resultat

Saldo f.f. år Årets konsolidering Kursregulering værdipapirer Disponibel kapital Egenkapital i alt pr. 31. dec. 13

358.117 -62.394 295.723 -1.162 294.561

Overskudsfordeling Konsolidering af bunden kapital 73.930 Årets uddelinger 221.793 Overført til disponibel kapital -1.162 294.561

9.275.136 73.930 -127.528 128.955 9.350.493

Søren Brinck, forretningsfører I bestyrelsen: Ernst Kr. Larsen, formand Arne Skovmand Christensen, næstformand Jens Chr. Møller

Balance pr. 31. december

AKTIVER Indestående i Danske Forvaltning Kapitalaktiver Kapital 164 Bundne midler (andel) 73.454 73.618 Værdipapirbeholdning 9.147.920 Kapitalaktiver i alt 9.221.538 Uddelingsaktiver Frie midler (andel) 611.428 Tilgodehavende skat 6.465 Uddelingsaktiver i alt 617.893 AKTIVER I ALT 9.839.431 PASSIVER: Egenkapital 9.350.493 Kortfristede gældsforpligtelser Kreditorer 46.890 Mellemregning DF 221.166 Hensat t/DF’s fremtidige kursusv. 220.882 Kortfristede gældsforpligtelser ialt 488.938 PASSIVER I ALT 9.839.431

REVISIONSPÅTEGNING Vi har revideret årsregnskabet for Friskolefonden under Dansk Friskoleforening og Dansk Friskoleforenings Understøttelsesfond for regnskabså ret 1. januar - 31. december 2013.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for at udarbejdelsen af årsregnskabet, der giver et retvisende billede. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder og dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af fondenes akt iver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2013 samt af resultatet af fondenes akt iv iteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2013. Faaborg, den 17. marts 2014

KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab John Nielsen statsaut. revisor

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013

Dansk Friskoleforenings

hovedstyrelse 2013-2014

Landsformand – Ebbe Lilliendal

Henrik Christensen

Agertoften 46, Tårup Strand 5871 Frørup 21 72 33 80 ebbe@friskoler.dk Skolekredsmedlem ved Åbenrå Friskole

Oscar Pettifords Vej 11 4.th, 2450 København SV 41 27 42 27 hc4300@gmail.com Viceskoleleder ved Bordings Friskole

Næstformand - Peter Bendix Pedersen

Frank Sørensen

Fåborgvej 36 5620 Glamsbjerg 40 42 20 27 peter@koeng.dk Skoleleder ved Køng Idrætsfriskole

Sensommervej 18, 7960 Karby, 97 76 10 11 frank.soerensen@ny-post.dk Skoleleder ved Lødderup Friskole

Kasserer – Henriette Haar Mønsted

Peter Mondrup

Sejersgade 11, Vium, 8620 Kjellerup 35 10 96 56 smvium@anarki.dk Skoleleder ved Haubro Landsbyskole

Herringevej 4 B, Herringe 5750 Ringe 48 24 07 19 pm@odense-friskole.dk Skoleleder ved Odense Friskole

Svend Arup

Vibeke Helms

Langholmvej 5 Gjerrild, 8500 Grenå 21 45 57 38 svend@arup.dk Enkeltmedlem

Solbakken 56 8450 Hammel 87 52 21 20 vibeke@hestehaveskolen.dk Skoleleder ved Den fri Hestehaveskole

Annette Jellesen

Lise Rostgaard Moestrup

Bækgårdsvej 3, Sønderbæk 8920 Randers NV 23 46 86 45 aj@fusfri.dk Skoleleder ved Fussingøegnens Friskole

Alexandragade 4, 3. Sal tv. 5000 Odense C 29 41 82 03 lisemoestrup@gmail.com Lærer ved Odense Friskole

Lis Eriksen Toelberg

Glænøvej 359, Glænø 4230 Skælskør 58 19 56 95 toelberg@forum.dk Skolekredsmedlem ved Lille Egede Friskole

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013

Dansk Friskoleforenings udvalg 2013-2014 og personalet i

Friskolernes Hus Dansk Friskoleforenings udvalg

Friskolernes Hus

Forretningsudvalg

Ebbe Lilliendal, fmd. Peter Bendix Pedersen Henriette Haar Mønsted Søren Stein Brinck, sekr. Bladudvalget

Lis Eriksen Toelberg, fmd. Henriette Haar Mønsted Lasse Brink Lorenz Stephen Mønsted, sekr.

Søren Stein Brinck

Ole Mikkelsen

Birgitte Bahlke Gram

Sekretariatsleder

Konsulent

Sekretær

Troels Midtgaard

Anne Simonsen

Tove Dohn

Konsulent

Overassistent

Konsulent

Ole Carl Petersen

Mette Marie Møller

Rita Christoffersen

Konsulent

Kursuskoordinator

Bogholder

Kursusudvalget

Frank Sørensen, fmd. Lise Fenger Petersen Serife Demir Birte Fahnøe Lund Kaare Jepsen Mette Marie Møller, sekr. Fondsbestyrelsen

Ernst Kristian Larsen, fmd. Jens Chr. Møller Arne Skovmand Christensen Søren Stein Brinck, forretningsfører Forligsnævnet

Peter Bendix Pedersen Henriette Haar Mønsted Svend Arup Troels Midtgaard, sekr. Pædagogisk udvalg

Henrik Christensen, fmd. Niels Jørgen Hansen Lise Rostgaard Moestrup Annette Jellesen Troels Midtgaard, sekr. Kommunikationsudvalget

Vibeke Helms, fmd. Peter Mondrup Ebbe Lilliendal Claudi Clausen Henriette Haar Mønsted Maren Skotte, sekr.

Maren Skotte

Kommunikationsansvarlig

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013

Det bedste ved min skole »Det allerbedste ved friskolen, det er nok lejrskolen. Fordi så er det noget andet, man skal, end man plejer. Vi er sammen i flere dage! og vi leger med de store. Det er rigtig dejligt, at de gider lege med os og giver os opmærksomhed. Da jeg gik i 0. klasse havde jeg aldrig prøvet at være på lejrskole, men jeg syntes bare: WOW det er sjovt, det her. Der var en dreng fra 9. klasse, der hjalp mig, fordi jeg glemte min rygsæk, da vi var på stjerneløb. Så sagde han, at jeg skulle huske den. Jeg savnede ham i år, for så var han jo ikke på skolen mere. Det er meget sjovt, når vi skal sove, for så står vi alle sammen på én gang og børster tænder, og alle fniser, og det er svært at sove, fordi jeg er spændt på, hvad vi skal den næste dag. Og så er det også rigtig hyggeligt, når vi skal afsted på lejrskole. For så er vi alle sammen samlet, og alle forældrene vinker, og alle har vildt meget bagage med. Der er mange bamser!« Alma, 1. klasse, Nr. Asmindrup Friskole

Du kan finde oplysninger på alle medlemsskoler samt en skoleliste lige til at printe. Se www.friskoler.dk eller scan:

Friskolernes Danmarkskort

marts 2014

Vendsyssel Skallerup

Hjørring Ny Steiner

Hjørring Frederikshavn Lørslev

Ingstrup

Bornholm

Jerslev-Østervrå Sæby Pr

Region Nordjylland Aabybro Vedsted

Hanstholm Klim Klitmøller

Ålborg

Vejlernes

Thisted

Hundborg

Bjergby Skalllerup

Boddum-Ydby

Egense

Haubro Landsbyskole Gregers Krabbe

Sønderup

Lødderup

København og Frederiksberg

Nr. Kongerslev-Komdrup

Hellum

Øster Jølby

Sydvestmors

Vaarst

Guldbæk

Skørbæk-Ejdrup

Sundby

Sydbornholms Pr.

Østskolen RSS

Lyngbjergård-skole

Vilsted

Sønderhå Sydthy

Mentiqa

Vokslev

Thorsted

Astrup

Ørding Thise Fjelsø

Rødding

Thyholm

Vindblæs

Hvilsom Hobro

Bjerregrav Bonnet

Udefriskolen Fjaltring

Skive

Ejsing

Resen

Langsø

Hjelm Hede

Vejrum-Viskum

Struer

Viborg

Margretehe Reedtz

Bøvling

Holstebro

Gudenådalens Vellev

Region MidtjyllandSahl

Herning

Sdr. Nissum

Lemming

Parkskolen

Silkeborg

Herning Hammerum

Grønbjerg Hover-Torsted

Studsgård

Regnbue-sk.

Gludsted

Hoven

Blåbjerg

Nilen Pr.

Feldballe

A^kZih H`daZ AVcYhWnh`daZc

Den Moderne kulturelle Sk. Selam Lykke-sk RSS Århus

Region Hovedstaden

Vestbirk

Odder Lille Margrethelyst

Randlev

KonTiki

Grejs Vejle F

Kalundborg

Bramming

Fænøsund Middelfart

Kolding Rødding Stepping Fole

Simmersted

Brøns-Rejsby

Michael RSS

Region Fyn Roser Skolen

Ubby

Vestermose

RingstedNy

Stige Trelleborg Forlev Helms Lille Egede

Kværkeby Ringsted Pr

Landsgrav

Herfølge Pr. Druestrup

Slagelse

Løgumkloster Bedsted

Jejsing

Åbenrå

Sønderborg

Søgård

Kværs

Grænseegnens

Sværdborg Øster Egesborg RSS Vordingborg Møn Skovby

Kassebølle Ærø

Region Sjælland Magleby

Stevns

Friskolen af 2008

Tandslet Gråsten

Skelbæk Hellested

Spjellerup

Næstved

Region Sydjylland Branderup

Roskilde

Roskilde Pr. Viby Køge Sydkystens Pr.

Ringsted

Vinde Helsinge

Kertemindeegnens Al Salahiyah Sk. Kgl.Teat.Ballet-sk. Odense City Mentiqa Odense Aller Al-Salam RSS Odense Langtved Ådal-sk. Højby Frøbjerg-Orte Ferritslev Odense Nørre Lyndelse Sdr. Nærå Refsvindinge Glamsbjerg Nordskovens Den Nye Ringe Køng Broby Hjemly Ryslinge Svindinge Jordløse Rudme Gislev Haastrup Krarup Svendborg Oure Enghave-sk. Østerlund Egebjerg Øster Åby Oksbøl Svendborg Vester Skerninge Svenstrup Ollerup Eckersberg Midtals

Kristoffer Sk.

ROS Freds Sk. Holbæk Osted Den Demokratiske Freja Skolen Allindelille

Sæby-Hallenslev

Fredericia

Vejen

Vidar RSS Athene

Tømmerup

Vejle P

Kolding

Busses

Vallekilde-Hørve

Starreklinte

Fredericia Gjendrup

Nærum Pr.

Høve Faarevejle

Mejls-Orten-Tinghøj

Esbjerg

Al Irchad Sk.

København

Slotsparkens

RSS i Vejle

Helsingør Pr. Kvistgård RSS

Samsø

Nr. Asmindrup

Vejle

Balle

Skovlund

£gZhjcYh >ciZgcVi# H`

Helsingør

Bakkelandet Tønning-Træden

Karlskov Jelling

Filskov

KVca³hZ Eg#

7dgY^c\h ;g^h`daZ

?^ccV] >ci H#

Hedegård

Lyne Kvong

HkVcZkZ_ Eg#

7_³gch >ci# H`daZ

@^aYZh`daZc

RSS Skanderborg

Klovborg

Uhre

Sønder Vium

H_²aaVcYh Eg#

6bV\Zgh >ci# H`#

>fgV Eg

Herborg Thorlund

HVa^m

6a FjYh H`daZ

>fWVa >ci H@

Århus

Fri Hestehave-sk.

HiZ^cZgh`daZc @W]#

6a =jYV H`daZc

=6N"H`daZc

Voldumegnens Hinnerup

RSS Silkeborg

Børneskolen (Skærgården)

Ølstrup Velling

Frijsendal

CdgY"KZhi Eg^kVih`#

6a"=^aVa H`daZc

;gZYZg^`hWZg\

Midtdjurs

Romalt

Mammen

BVg^ZcYVa

6a =^`bV H`daZ

9>6 Eg^kVih`daZ Gjerrild-Bønnerup

Randers

Hald Ege

Holstebro

Ballet-sk.

Mellerup

Fussingø-egnens

6]^ >ci# HX]dda

Friskolernes Hus Middelfartvej 77, B책ring 5466 Asperup df@friskoler.dk www.friskoler.dk 62 61 30 13

Layout og grafisk design: Nina Lee Storm