Friskolebladet nr. 11, 2014

Et økologisk fællesskab Prøvefri skoler

School for Life - en afrikansk friskole

Nr.

ece

1. d 1 , 1 1

014

r2 mbe

Den Den professioprofessionelle nelle lærer lærer og og skoleleder skoleleder En En udramatisk udramatisk historie historie Sophia Sophia samler samler den den uddanuddannelmæssige nelmæssige opposition opposition Sin Sin Gud Gud og og sig sig selv selv at at kende kende

er et abonnementsblad for fri oplysning og meningsudveksling om skole, folkelige, samfundsmæssige og kulturelle forhold – særligt om friskoler. Skribenter i bladet er kun ansvarlige for egne synspunkter. Redaktøren har ansvaret for bladets indhold. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan tages til indtægt for foreningens holdninger. Men der er i bladet plads til alle synspunkter, hvis de er relevante og vil indgå i samtale. Hermed en invitation til dialog...

God jul og godt nytår!

Claudi Clausen Redaktør

Fotos: Christian Eriksen: s. 1/forsiden. Colourbox: 7 venstre, 23 og 30. Middelfart Friskole: s. 7 midt, 7 højre og 7 nederst. Claudi Clausen: s. 9, 10 og 29. Maria Boesen: s. 12 - 15. Dorte Holm Hansen: s. 18 - 21. Nørreådal Friskoles pr-gruppe: s. 26.

2

Friskolebladet 11, 11. december 2014

6

Nyt fra Dansk Friskoleforening: Med eller uden prøve?

8

Elever på prøvefri skoler klarer sig lige så godt som elever fra skoler med prøver, men vælger uddannelser til lavere løn - efter andre værdier

12

Et økologisk fællesskab

18

School for Life - en afrikansk friskole

22

Den professionelle lærer og skoleleder skal skelne mellem at være og gøre

24

En udramatisk historie - Nørreådal Friskole på vej

27

Sigurd fortæller om de græske guder

24

Flere børn og unge har det psykisk dårligt

29

Sophia samler den uddannelsesmæssige opposition

30

Sin Gud og sig selv at kende - det er, hvad dannelse handler om

Friskolebladet 11, 11. december 2014

3

Sophia samler den uddannelsesmæssige opposition Den uafhængige demokratisk-humanistiske tænketank Sophia hold tirsdag den 25. november sin anden konference om folkeskolen. Det foregik i Vartov, som ejes af Grundtvigsk Forum, og hvor Grundtvig selv var præst i 33 år.

Fælles for konferencerne og for Sophia er en dyb bekymring over folkeskolereformen, men ikke kun den, for tendensen til målstyring og managementtænkning er langt mere omfattende end bare det. Som Thomas Aastrup Rømer, lektor ved DPU, skrev bagefter, i sin blog på folkeskolen.dk, så var de fremmødte fælles om den bekymring, men også fælles om det ikke at tilhøre "det pædagogiske oligarki" (DPO), d.v.s. dem, der bestemmer, dem, der har adgang til medierne. Der var ingen fra KL, fra professionshøjskolerne, ingen politikere udover Marianne Jelved, som var inviteret til at indlede mødet.

"Men hvem var der så? Jo, der var gode og fremtrædende Sophia-folk som Peter Kemp og Dorte Jørgensen.

Der var kritiske, bekymrede og engagerede skolefolk fra hele landet, og der var folk fra den nye forældreorganisation imod folkeskolereformen.

Der var kort sagt rigtig mange − af folk med stort set samme holdninger" (Folkeskolen.dk, 25. nov.). Det var m.a.o. den samlede opposition mod de herskende uddannelsespolitiske vinde.

Marianne Jelved, kultur- og kirkeminister, indledte konferencen med at prøve at tage luften ud af den forventede kritik af folkeskolereformen ved at sige, at ganske vist var loven præget af målstyring, men det var nu det, de uvidende politikere kunne finde ud af. "Følg loven, men 4

ikke overdrevet", sagde hun. Jelved har et behageligt og tillidsvækkende væsen og høstede megen bifald, for hun sagde alle de rigtige ord og henviste flittigt til Grundtvig, men var det ikke et røgslør, når hun samtidig var repræsentant for den regering, som havde trumfet loven igennem?

Ganske vist sluttede hun af med en bredside mod Michael Ziegler, KL's chefforhandler, som hun anklagede for ikke at ville samarbejde med lærerforeningen, hvilket som bekendt resultarede i lærerlockouten i 2013 og det efterfølgende lovindgreb, som var med til at bane vejen for folkeskolereformen.

Konferencen var i øvrigt tæt pakket med vægtige indlæg.

Steen Nebber Larsen, lektor ved DPU, sagde, at den førte uddannelsespolitik var direkte samfundsskadelig. Den underminerede sproget, vi bliver strategiske subjekter, der skal profilere os overfor et marked.

Horisonten snævres ind. "Vi lever i sproget, kroppen, historien, men ingenting af det har vi skabt selv.

Dannelsen er forsvundet fra skolen. Kreativiteten er bundet op på markedsgørelsen ved at skulle være innovativ, så den kan blive til et produkt, der kan sælges på markedet.

Cand.scient.pol. Liv la Cour fortalte, at mens naturvidenskaberne er enige om, at vi står overfor en klima- og råstofkrise, så magter vi ikke at tage de samfundsmæssige konsekvenser.

Derfor er der brug for et helhedsorienteret dannelsesbegreb, som kan takle kompleksiteten, og det skal allerede ske i skolen.

Jens Raahauge, formand for Dansklærerforeningen harcelerede mod Friskolebladet 11, 11. december 2014

det omsiggribende teknokratsprog.

Ledelse er en kerneopgave i skolen, men det er ved at miste sit sprog og bliver erstattet af styring.

Biskop Peter Skov-Jakobsen mindede om, at uddannelse og dannelse først og fremmest handler om at få mod til at leve.

Professor Dorthe Jørgensen mente, vi delte alting op i enten det rationelle eller det emotionelle, men i stedet skulle vi opøve en udvidet tænkemåde, en "fornuft", som en æstetisk evne til at fortolke og forbinde, så vi kan overskride de givne forudsætninger.

Jens Skou Olsen, der er musiker og som docent ved Rytmisk Musikkonservatorium, demonstrerede med sang, kontrabas og tale, hvad dét handlede om.

Cecilia Fava og Charlotte Birk Brun fra den nye forening fFolkeskoleforældre så folkeskolereformen som et overgreb, som alene var skabt af frygt for den globale konkurrence og helt manglede visioner.

Ph.d.og lektor Ib Ravn fortalte, hvordan bankerne skaber pengene gennem udlån, de udlåner ikke noget, de har, men noget de i en alkymistisk proces skaber uden at have det.

Det var en overraskende vinkel.

Der vil senere blive lavet et udførligt referat fra konferencen, som vil kunne downloades fra Sophias hjemmeside: http://www.sophia-tt.org.

Referatet fra den første konference kan hentes nu.

Claudi Clausen

Idrætsfaget Ny læringsportal fra Clio Online

Gør idræt interaktivt

Få inspiration til undervisningen, og bliv klar til afgangsprøven med Clio Onlines komplette undervisningsmateriale til idræt.

Prøv gratis på idrætsfaget.dk

Friskolebladet 11, 11. december 2014

5

Nyt fra

Med eller uden prøve?

På den prøvefrie skole handler det om at være dygtig til at dokumentere effekten af undervisning og læring Jeg fik lov at være med i debatten og samtalen på det årlige fælles forældremøde på Middelfart Friskole i midten af november. I en tid, hvor alle er optaget af skolen og især, hvad skolen skal præstere i forhold til at gøre børn og unge parate til fremtidens globale konkurrencesamfund, er der et stærkt fokus på, hvad og hvordan børn lærer i skolen. Det har skabt en næsten hysterisk opmærksomhed på karakterer, test, prøver og ranglistning af skoler og elever.

Der er lige nu 31 frie prøvefrie grundskoler. 13 af disse er Rudolf Steiner skoler.

Lærer børnene det, de skal?

Friskolens frihed til at stå mål med, hvad der kræves i folkeskolen betyder, at vi har mulighed for at tilrettelægge og afvikle undervisningen ud fra et værdigrundlag og en pædagogisk praksis. Den prøvefrie skole vælger samtidig at være fri og uafhængig af karakterer og prøver, og dermed fravælges både det faste pensum og materialerne til den direkte evaluering af pensum.

Den frihed forpligter skoleledelse, lærere og forældre til at være skarpe i deres krav til beskrivelser af fag, faglighed, evaluering og feedback, så friskoleeleverne opnår de kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at stå mål med. Uden karakterer og prøver må der stilles krav til lærere om alternative prøver eller former for evaluering, der indgår som et pædagogisk værktøj i undervisningen. Både lærere og forældre er interesserede i at sikre vished for, om børnene nu også lærer det, de skal.

Det giver den nødvendige ro og tryghed til det daglige skolearbejde.

Men gør vi børnene en bjørnetjeneste ved ikke at tilbyde dem karakterer, test og afgangsprøver? Verden omkring os er fyldt med disse test af forskellig art, og børn vil uvægerligt støde ind i dem på et tidspunkt i det videre uddannelsesforløb. Det er også et synspunkt, at test, prøver og eksamen håndteres bedst, hvis man er øvet i dem og dermed forsøger at styre graden af tilfældighed og øge graden af held; det kræver øvelse og mestring.

6

Friskolebladet 11, 11. december 2014

Det er også nødvendigt at forholde sig til, at nogle børn finder motivation i at få karakterer og gå til prøve, fordi momentet af konkurrence pirrer og øger præstationen. Modsat oplever andre børn karakterer og prøver som direkte demotiverende og med udsigt til en dårlig oplevelse og efterfølgende følelse af mindreværd og svækket selvtillid.

Fokus på læring – ikke på tal

På Middelfart Friskole arbejdes med projekter, hvor eleverne afprøves fagligt i processen og styrkes i evnen til at formidle produktet. De arbejder med et bredt fagligt perspektiv, men også med et bredt kompetencebegreb, der anerkender eksempelvis de akademiske, boglige, praktiske, musiske, kropslige og kommunikative kompetencer.

Dertil kommer en kreativ og innovativ vinkel, som styrker fordybelsen i det faglige arbejde. Den arbejdsform giver god mulighed for, at de forskellige elevtyper bliver synlige og dermed også kan tænkes ind i afviklingen af arbejdet og fællesskabet.

Men er det ikke svært for forældrene at vide, hvor deres børn er fagligt, når de ikke får karakterer og dermed kan sammenligne med andre børn, der får karakterer?

Nej – ikke hvis forældre og skole formår at etablere et fælles sprog og en samtale om, hvad det faglige er og betyder. Det er ord før tal, fordi ordene skaber, hvad de nævner, hvorimod tal forblænder til et enten eller. Børns

Peter Bendix Pedersen Formand for Dansk Friskoleforening

faglighed er mere nuanceret og har fortjent en samlet helhedsvurdering.

Det kræver mod at være prøvefri

Det kræver selvfølgelig mod at være anderledes, og den prøvefri skole er anderledes. Et tydeligt og klart modsvar til tidens optagethed af test, prøver og karakterer som eneste gyldige måling af børns læring. Derfor udtrykkes der også skepsis over for prøvefrie skoler, fordi det er svært at sammenligne med skoler, der har prøver. Det sætter både forældre og børn under pres, og derfor må de stå fast på, at også den prøvefrie skole magter undervisning, læring, kundskaber og dannelse af høj kvalitet.

Så det var en befrielse at få lov at indgå i en samtale om den prøvefrie skole, fordi omdrejningspunktet bliver undervisningen, det faglige, dannelsen og det fælles sprog om, hvad børnene har lært, skal lære og gerne vil lære. Altså en prioritering af fag uanset, om det er praktiske, musiske eller akademiske, et fokus på ordene om læring, om børns motivation for læring og glæde ved læring, om de faglige mål og det identitetsskabende arbejde og skolefællesskabet, om evaluering, feedback og alternativer til prøver, opstilling af mål og retning for elever, og hvordan forældrene forpligtes til at vurdere og tage ansvar for deres børns samlede skoleliv.

Middelfart Friskole, en prøvefri friskole.

Friskolebladet 11, 11. december 2014

7

Elever fra prøvefri skoler klarer sig lige så godt som elever fra skoler med prøver, men vælger uddannelser til lavere løn - efter andre værdisæt Af Claudi Clausen

Christopher Jamil de Montgomery har skrevet speciale om "Skoler uden Karakterer" ved Sociologisk Institut ved Københavns Universitet og er dermed cand.scient.soc. Undersøgelsen bygger på data om alle, som fra 1980 til 2011 har taget en uddannelse. Undersøgelsen er "et studie af effekter på livschancer af at gå på en prøvefri grundskole, m.a.o. en undersøgelse af, om elever fra de prøvefri skoler klarer sig bedre eller dårligere end elever generelt fra skoler med prøver m.h.t. uddannelsesniveau, evne til at bestå eksaminer sidenhen, arbejde og livsindkomst.

Nogle af skolerne har været prøvefri i 10 år, andre i 20 og nogle i mere end 30 år. 14 af de 30 prøvefri skoler er Rudolf Steinerskoler, men der er ingen sammenligninger mellem de forskellige typer af prøvefri friskoler. De sammenlignes en blok med alle grundskoler, og altså ikke specifikt med friskoler, der afholder prøver.

Prøver er ikke forudsætning for indlæring De prøvefri friskoler udgør et alternativ til den øgede politiske prioritering af tests, prøver og karakterer, men et alternativ, der er under pres 8

fra det omgivende samfund. Tidligere var det skolerne, der vurderede elevernes egnethed til gymnasiet, nu er det et krav, at de har aflagt folkeskolens afgangsprøve. Har de ikke det som på de prøvefri skoler, skal de til optagelsesprøve for at komme i gymnasiet. Politisk er det et ønske, at "afgangsprøverne får øget betydning, herunder en vurdering af, om det kan ske ved indførelse af karakterniveau, optagelsessamtaler el.lign" (Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Hvad, hvorfor og hvordan?").

Karakterer har altid været et disciplineringsmiddel og er ofte blevet opfattet som den nødvendige pisk, der skulle få eleverne til at yde mere, end de havde lyst til. "Hvorfor gøre en indsats, når den ikke bliver belønnet eller straffet med en karakter?" (Christopher Jamil de Montgomery: s. 61). Modstanderne af prøver opfatter derimod prøverne som ødelæggende for indlæringen ved bl.a. at give et helt forkert fokus på, hvad det er, børnene skal lære og dannes i.

Undersøgelsens helt overordnede konklusion er, at der ikke er belæg for, at prøver er en forudsætning for at lære noget og klare sig godt i livet efter skolen. De prøvefri friskoleele-

Friskolebladet 11, 11. december 2014

ver klarer sig lige så godt som dem, der har fået karakterer og som har taget prøver. De klarer sig også lige så godt til prøverne i ungdomsuddannelserne og de videre uddannelsesforløb, selv om de ikke er blevet trænede i det i grundskolen.

Men det betyder ikke, at der ikke er forskel på de to grupper, for det er der faktisk.

Prøvefri elever vælger samfundsvidenskab fra

Der er færre elever fra de prøvefri skoler, der ender med en erhvervsfaglig uddannelse som det højeste.

I forhold til de korte, mellemlange og videregående uddannelser er der derimod ingen forskel på, om eleverne kommer fra prøvefri skoler eller ej. Uddannelsesniveauet er ens. Men det er ikke de samme uddannelser, de tager. Der er en klar tendens til, at de prøvefri friskoleelever fravælger de samfundsvidenskabelige uddannelser og i større udstrækning vælger de humanistiske uddannelser end andre elever. I forhold til tekniske og naturvidenskabelige uddannelser er der ingen forskel.

Rudolf Steinerskolen i Odense, hvor det musiske ikke er tilvalg eller pause, men et grundelement i hele skoleprojektet.

Lavere løn

Eleverne fra de prøvefri skoler får generelt lavere løn end elever fra andre skoler, og de kommer oftere ud for arbejdsløshed. Det skyldes imidlertid ikke deres kvalifikationer eller uddannelsesniveauet. Det er derimod en konsekvens af det forskellige uddannelsesvalg og afspejler et generelt lavere lønniveau for humanistiske uddannelser i forhold til de samfundsfaglige. Det samme gælder arbejdsløshed, som oftere rammer humanister.

De prøvefri skoler er et valg af værdier

Christopher Jamil de Montgomery ser ikke forskellene mellem eleverne fra de prøvefri og de prøveforberedende skoler som udtryk for en

forskel i skolernes og indlæringens kvalitet, men som udtryk for, at vælger man en prøvefri skole, har man bevidst valgt en skole med andre værdier, som det er skolens opgave at socialisere eleverne til: "Effekten af at gå på en prøvefri skole handler mindre om, hvilket uddannelsesniveau de opnår, og mere om socialiseringen til bestemte værdier, der informerer valg af uddannelse og senere prioriteringer.

Forældre bruger aktivt de prøvefri skoler til overleveringen af disse værdier, og de prøvefri skoler understøtter denne socialisering. Undersøgelsen understreger derved, at kulturel kapital ikke blot er en ressource som mennesker trækker på for at opnå et bestemt uddannelsesniveau, men at socialisering i hjemmet og i skolen også former interesser og

præferencer, der påvirker typen af uddannelse, som personen senere vil vælge. Mens der i skoleudviklingen er et stigende pres til kvalitetssikring gennem standardisering, fremhæver undersøgelsen således, at uddannelse også er et spørgsmål om kulturel orientering, om dyrkelsen af forskellige ideer om, hvad der udgør et godt liv. Disse ideer risikerer at blive tavst tilsidesat i en dagsorden, der ensidigt har fokus på kvalitetssikring" (Christopher Jamil de Montgomery, s. 65).

Undersøgelsens grænser

Undersøgelsen bygger på data fra 1985 til 2009 fra 31 skoler, hvoraf enkelte er lukkede, og nogle er holdt op med at være prøvefri. Blandt de Friskolebladet 11, 11. december 2014

9

31 skoler er de 14 Rudolf Steinerskoler, altså næsten halvdelen, tre er lilleskoler, en privatskole og 13 friskoler af den grundtvig-koldske slags. Rudolf Steiner skolerne er alle og principielt eksamensfrie.

Undersøgelsen sammenligner alle prøvefri, frie grundskoler med alle skoler med prøver, hvilket vil sige samtlige folkeskoler med 9. klasse, alle andre frie grundskoler med prøver, og hvad der ellers er. Den prøvefri gruppe består af kun 31 skoler, mens den anden består af over 2.000 skoler.

For at vurdere, hvad en undersøgelse siger, er det vigtigt at sætte det i forhold til det, den ikke siger noget om. Den siger således ikke noget om forskellene indenfor gruppen af prøvefri skoler, for deres begrundelse og ikke mindst håndteringen af prøvefriheden kan være meget forskellig. Rudolf Steiner skolerne er prøvefrie principielt som konsekvens af deres antroposofiske grundlag. Lilleskolerne har deres begrundelse, og de grundtvig-koldske har deres egen tradition tilbage fra Christen Kold.

Det prøvefrie er m.a.o. kun et enkelt fællestræk blandt skolerne, men begrundelse og håndtering kan være meget forskellige. At være prøve- eller karakterfri betyder f.eks. ikke, at der ikke evalueres, at der ikke laves opgaver til bedømmelse og at elevernes præstationer ikke vurderes og bedømmes. Det sker bare på andre måder og ud fra andre kriterier end den statsanerkendte. Undersøgelsens resultater tyder jo heller ikke på, at de prøvefri skoler ikke arbejder lige så målrettet efter kvalitetskriterier som alle andre skoler. De gør det bare på den måde, som svarer bedst til deres værdigrundlag og menne10

skesyn.

Når Rudolf Steinerne skolerne fylder så meget i statistikken, betyder det, at de som samlet gruppe vil præge hele gruppen af prøvefrie skoler voldsomt. Det forhold indgår ikke i undersøgelsen. Rudolf Steiner skolerne er principielt 12-årige og omfatter en eksamensfri overbygning, der svarer til gymnasiet de steder, hvor elevgrundlaget tillader det.

Og de er meget musisk orienterede, hvorfor de naturligt tiltrækker familier, der har den tilgang til tilværelsen.

Derfor er de givetvis storleverandører til de uddannelser, som undersøgelsen kalder "humanistiske", men selv den betegnelse rummer mange forskellige ting. Jeg ved – uden at have statistisk grundlag for det – at der er mange tidligere Steiner-elever, der er gået den kunstneriske vej, og mange af dem, jeg kender, må som kunstnere både kæmpe med periodisk arbejdsløshed og ustabil indtægt, fordi de har helt andre succes- og værdikriterier end det er normen på det almindelige arbejdsmarked.

Det, tror jeg, indvirker på signifikansen af det samlede resultat. De overordnede tendenser i Christopher Jamil de Montgomerys sociologiske undersøgelse er stadig interessant og klar: De prøvefri gør det lige så godt som dem med prøver. På det formelle plan, det med karriere og bidrag til arbejdsmarkedet og den globale konkurrence og alt det der.

Men hvad en sådan sociologisk undersøgelse indenfor de afstukne rammer ikke kan sige noget om, er, hvad de gør ud over dét i forhold til et bredere og ikke kun økonomisk begreb om værdiskabelse. Måske er der en værditilvækst, som vi ikke fik tag om.

Friskolebladet 11, 11. december 2014

Det kunne være en anden undersøgelse værd.

"Skoler uden karakterer" har i hvert fald åbnet feltet...

Forfatteren til "Skoler uden karakterer":

Cand. scient. soc.

Christopher Jamil de Montgomery

Tlf.: 50 74 74 33 cjdemontgomery@gmail.com

Friskolebladet har specialet, som kan rekvireres elektronisk, hvis der er interesse for det. Send en mail.

Enghaveskolen, også en prøvefri skole.

Friskolebladet 11, 11. december 2014

11

Badesø, fælleshus og det hvide saunahus.

Et økologisk fællesskab Skrevet af Maria Boesen, cand. pæd. i dansk, tidligere friskolelærer, tekstforfatter og journalist

Når jeg som reporter fra Friskolebladet besøger forskellige friskoler, bærer de præg af, at de hviler på et fælles værdigrundlag. Et grundlag, hvor der er frihed, nærhed og plads til både den enkelte og fællesskabet. Det nære fællesskab kan man ikke tage for givet i det senmoderne samfund. Et samfund, hvor landsbyerne langsomt uddør pga. den store tilflytning til byerne.

Et samfund, hvor digitale fællesskaber fylder mere og mere. Dette har fået mig til at tænke over, hvor det nære fællesskab, som man møder på de frie skoler, ellers findes? Fællesskaber, hvor værdigrundlaget er det bærende.

Derfor har jeg besøgt økolandsbyen Hallingelille, som blev anlagt i 2005.

Den ligger midt på Sjælland, 10 kilometer udenfor Ringsted. Her vil jeg finde ud af, hvordan børnefamilier lever i et økologisk fælleskab.

12

Friskolebladet 11, 11. december 2014

Jeg bliver budt velkommen af Katrine, som sætter udskåret melon og te på bordet i det hyggelige køkken/ alrum. Hun har boet i landsbyen i fem år sammen med sin mand John og deres to drenge, Birk på otte år og Robin på to år. De har selv fået bygget deres hampehus med hjælp fra en arkitekt. Gennem køkkenvinduet kan man kigge direkte hen på hestefolden, hvor Katrine har sin egen hest.

Det banker på døren, og Lotta

kommer ind. Hun bor tre huse væk fra Katrine og flyttede til landsbyen for halvandet år siden sammen med sin mand Esben i et brunt træhus, der var bygget, men som de med det samme blev forelskede i, da de så det. De har også to drenge, Silas på otte år og Ask på et år, som Lotta netop har fået til at sove i barnevognen udenfor.

Hvad fik jer til at flytte til Hallingelille?

Katrine: ”Efter ni år på Nørrebro ville vi gerne ud og have noget mere natur, luft og plads. Det var noget, som vi gerne ville kunne give til vores børn. Samtidig ville vi ikke bo i et bondehus langt ude på landet uden naboer. Det ville være for ensomt. Det er min mor, der har været med til at starte landsbyen op, så hun bor inde i huset ved siden af.”

Lotta: ”Jeg er selv vokset op i en skov i Finland, hvor vi også havde et sommerhus langt ude i skærgården. Så efter at have boet 17 år i København ville jeg gerne tilbage til naturen igen. Det er også vigtigt for mig med et stærkt fællesskab i hverdagen, da hele min familie bor i Finland. Desuden er det vigtigt, at man tænker over, hvad man bruger af ressourcer. Her lever vi bæredygtigt og passer på den natur, der er vigtig for os.” Økolandsbyen består af tre bogrupper, hvor folk bor i deres egne huse. I midten af landsbyen ligger fælleshuset lige ud til en lille badesø, hvor der er en badebro med et lille hus med sauna til. Til landsbyen hører også to kollektiver og et bofællesskab for lidt ældre mennesker.

Der bor omkring 45-50 voksne og 25-30 børn i landsbyen.

Legeplads og græsslåning

Når man bor i landsbyen, er der bå-

Katrine og Lotta med Ask på skødet.

de nogle fællesskaber, som alle skal være en del af, og nogle frivillige.

Der er fem obligatoriske arbejdssøndage i løbet af et år. Lotta fortæller, at det er nogle rigtige hyggelige dage, hvor der, udover det arbejde, der skal laves, er fælles morgenmad, frokost og afslutning med kage.

Alle har forskellige arbejdsområder, som de varetager i løbet af året.

Dette år har Katrine legeplads og græsslåning som ansvarsområde: ”Det fungerer rigtig godt. Så kan man melde sig ind på noget, som man har lyst til. Der er mange forskellige opgaver. Nogle melder sig f.eks. til at være mødeledere på fælles møder. Der er også en, som er ansvarlig for pilerensningsanlægget i landsbyen.”

Fællesmøderne er det frivilligt at deltage i. Men man har ikke indflydelse på beslutninger, der bliver taget, hvis man ikke kommer. Derudover er der masser af tilbud som yoga, sang og fællesspisning. Til fællesspisningen kan man vælge at være med på enten deltid eller fuldtid.

Det er hver søndag og mandag.

Børnene deltager også med de

praktiske ting i landsbyens fællesskab. Det at dyrke grøntsager er et af de tvungne fællesskaber. Der er nogen, der har det overordnede ansvar for dyrkningen af grøntsagerne, men de kan så kalde folk ind, når bedene f.eks. skal luges, eller løgene skal høstes. Så er børnene med på lige fod med de voksne. De synes, det er sjovt, og samtidig lærer de om økologi og bæredygtighed.

Arbejdslivet

Når man ikke deltager i arbejdsfællesskabet i økosamfundet, hvad arbejder folk så med til daglig? Faktisk så viser det sig, at mange af hallingerne, som de kalder sig selv, er selvstændige og arbejder hjemmefra.

Der er f.eks. flere terapeuter og massører og en, der har en netbutik. Det er nemlig også en del af det at være bæredygtig, at man ikke skal starte bilen hver dag.

Lotta er en af dem, der så vidt mulig foretrækker at have en hverdag tæt forbundet med økosamfundet.

Hun er stadig halvt på barsel med Ask. Han er nemlig kun i vuggestue Friskolebladet 11, 11. december 2014

13

tre dage om ugen. To af ugens dage arbejder Lotta så med projektet 'Nye rødder'. ”Det er et haveprojekt i landsbyen for asylansøgere. Her kommer de på besøg og lærer at dyrke jorden og lærer om økologi.”

Lottas mand Esben er konsulent, og rådgiver bl.a. andre om brugen af pilerensningsanlæg. Han er sent hjemme hver dag. Derfor har de, så længe det kan lade sig gøre, prioriteret, at Lotta er mere til stede derhjemme med børnene.

Katrine og John er nogle af dem, der ikke arbejder i landsbyen. John arbejder som pædagog på en skole for handicappede i Roskilde. Katrine er handicaphjælper og har døgnvagter. Det gør så, at hun også har en del frie dage. Dem bruger hun bl.a. på at undervise i ridning og holde foredrag om heste. Her kan hun selv planlægge tiden og flekse alt efter familielivets behov.

Lærerigt for børn

Børnene i Hallingelille bliver en naturlig del af et stort værdifællesskab, når de vokser op i et økosamfund.

Men er der andre ting, som er vigtige at lære i forhold til at bo så tæt med mange mennesker? Jeg vil prøve at spørge Katrine og Lotta lidt ind til dette.

Hvilke værdier vil I give videre til jeres børn?

Lotta: ”Det er vigtigt, at man lærer sine børn, at de kan være med til at bidrage. Silas går meget op i at lave mad til fællesspisning og spørger ind til, hvornår det er vores tur til at lave mad. Han synes også, det er sjovt at være med til affaldssortering.

Så er han med til at sortere pap og plastic. På den måde lærer børn om genbrug.”

Katrine: ”Ja, det er vigtigt både at kunne give og at kunne modtage. Børnene finder ud af, at der er nogen, som vil gøre noget for dem, 14

selvom de ikke er familie. Der er nogle andre voksne, som vil lave mad til dem. Jeg synes også, at det er vigtigt, at børn lærer mange forskellige slags mennesker at kende. Her i økosamfundet har vi mange fælles interesser, men vi er også meget forskellige. Det er sundt at lære, at folk tænker og gør ting på en anderledes måde, og at nogle børn må nogle andre ting end mig.”

Lotta: ”Der er også ved at starte et projekt med børnegrupper op. Det er en voksen, der som ambassadør styrer projektet. Børn over 7 år kan her være med til at tage beslutninger og planlægge ting, de gerne vil lave. De får et lille budget, de skal administrere. De lærer, hvordan man arbejder sammen, og hvordan man tager beslutninger sammen.”

Traditionerne

Lotta fortæller videre om den årlige ridelejr for børnene om sommeren, som en voksen fra kollektivet arrangerer. Udover at lære at ride og lave en lille opvisning til sidst, så hygger børnene i fælleshuset og laver mad og ser film sammen.

Både børn og voksne glæder sig til de forskellige årlige traditioner, der er startet op i landsbyen. Markedsdagen er, ifølge Katrines søn Birk, den vigtigste dag på året. Her sælger folk loppeting, der er rideture på hestene, og man kan købe kage. Dagen bliver annonceret i lokalområdet og avisen.

På den måde fungerer dagen samtidig som en slags ’åbent hus’, hvor interesserede kan se, hvordan livet i økosamfundet er.

Hallingerne holder også sommerfest, høstfest, Sankt Hans og julefrokost sammen. Spontane nytårsfester kan også opstå i fælleshuset for dem, som ikke lige har nået at lave nogle planer.

Friskolebladet 11, 11. december 2014

Andre folks børn

Silas og Birk går ikke på den samme skole. Birk går på Allindelille Friskole, og Silas går på den kommunale Søholmskolen. Begge skoler vægter fællesskab og kreativitet, og Katrine og Lotta er enige om, at skolerne egentlig minder ret meget om hinanden. Der er f.eks. morgensang både på friskolen – og måske lidt mere atypisk − også på den kommunale skole.

Hvor meget hjælper I hinanden i forhold til pasning af børn?

Lotta: ”Hvis man kører op til skolen og henter i bil, så kan man lige så godt tage nogle flere børn med hjem, der går på den samme skole, så alle ikke skal starte deres bil.”

Katrine: ”Birk tager tit bussen hjem og går hen til Lotta og Esben, hvis jeg f.eks. har døgnvagt, og John først er hjemme 17.30.”

Lotta: ”Da Ask skulle fødes, var Silas hjemme, da han var syg. Så kunne Katrine lige passe ham.”

Katrine: ”Vi passer faktisk ret meget hinandens børn på kryds og tværs. Selvfølgelig er der nogen, der har mere med hinanden at gøre end andre, men børnene leger sammen på tværs af alle aldre. Vi er også gode til lige at tage fat i et andet barn, hvis der er en, der gør noget, som gør en anden ked af det. Det kan vi gøre, fordi vi kender hinanden så godt. Vi kender også hinandens grænser.”

Alle vi børn i Hallingelille

Hvorfor skulle en børnefamilie bo her fremfor i et parcelhuskvarter?

Katrine: ”Der er alt, hvad man kan drømme om som barn. Der er plads, dyr, skov og en sø, man kan bade i.

Der er fodboldbane, legeplads og plads til at flyve med drage. Jeg er også i gang med et projekt om at få bygget en svævebane.”

Lotta og Ask foran deres hus.

Lotta: ”Der er venner. Der er altid nogle at lege med.”

Går man på kompromis med fællesskaber uden for Hallingelille? Har I nok her?

Katrine: ”Børnene går stadig til alt muligt. Vi deltager jo også i skolearrangementer.”

Lotta: ”Jeg meldte mig netop ind i forældrerådet for klassen, da vi ikke kendte nogen, da vi flyttede herned.

Men de fleste venner bor stadig i København. Dem får vi ikke set særlig tit. Jeg har ikke været i København særlig mange gange, siden vi flyttede herud.”

Kan verden lukke sig rundt om en?

Katrine: ”Ja, lidt. Man skal gøre noget aktivt for at huske at være sammen med vennerne fra Køben-

havn.” gende i forskellige perioder. Der er Lotta: ”Ja, i weekender er der også også plads til, at man bare koncennogle gange arbejdsdage eller fælles- trerer sig om sin egen familie i periomøder. Men det er en positiv boble der, hvor der er brug for det.” at være i. Det har været fantastisk at Katrine: ”Når man bor sådan et være på barsel her. Der er altid nosted her, så lærer man at passe på gen hjemme. Det er en stor tryghed hinanden og hjælpe hinanden. Man for børn at bo sådan et sted. De kan giver plads til hinanden. Verden færdes frit. De lærer selvstændighed hænger bedre sammen, hvis vi tænog frihed sammen med trygheden. ker os i en helhed som mennesker Der er mere snor. Da vi boede i og i en helhed med naturen.”

Hvidovre med en lille bitte have, Til sidst går vi en tur sammen kunne Silas ikke gå ud på vejen. Her igennem landsbyen. Vi går forbi heer der et stort område, de kan bevæstefolden, fårene og badesøen. Da ge sig på. De kender de andre børn jeg sætter mig ind i min bil, ånder og forældre rigtig godt. Alle voksne jeg lettet op. Lettet fordi jeg har funhar vel en eller anden form for opsyn det ud af, at selvom nogle landsbyer med hinandens børn på den gode uddør, er der nye, der opstår. måde. I forhold til fællesskabet kan man være mere eller mindre opsøFriskolebladet 11, 11. december 2014 15

16

Danske elever blandt de bedste til it

Danskerne verdens bedste til engelsk

Færre elever i folkeskolen

Danske børn ligger i toppen i en ny international undersøgelse, der sammenligner skoleelevers computer- og informationskompetencer i mere end 20 lande. Men myten om børn som fødte superbrugere holder ikke. De danske elever er skrappe til det basale, men ikke alle børn har styr på computere eller har brugt dem, siden de var små.

Den største gruppe danske elever er i stand til at anvende computeren til basale informationsopgaver og til at producere produkter med simpel formatering. Mere udfoldede informationssøgningsaktiviteter og begyndende kritisk opmærksomhed finder vi hos en tredjedel. Blot 2 % af de danske elever kan kontrollere og evaluere kilder på internettet og gennemskue de kommercielle interesser, som informationer ofte er forbundet med.

Af de nationer, der ikke har engelsk som modersmål, er danskerne verdens bedste − skarpt forfulgt af Holland og Sverige. Det viser resultaterne af den årlige EF English Proficiency Index (EF EPI)-undersøgelse, der er den globale toneangivende kortlægning af i alt 63 landes fremmedsprogkundskaber baseret på flere end 750.000 individuelle tests.

Globalt set forbedrer lande med i forvejen stærke engelskkundskaber sig, mens lande med dårlige engelskkundskaber enten står stille eller udvikler sig negativt − nordafrikanske og mellemøstlige lande skraber bunden af skalaen.

74 ud af landets 98 kommuner har fået færre elever fra 2008 til 2012 ifølge den liberale tænketank Cepos. Og nogle kommuner er hårdere ramt end andre. I hver femte kommune er faldet i antallet af elever på mellem 10 og 25%. Faldet rammer i særlig grad områder som Tønder, Aabenraa, Odsherred og Lemvig, der i forvejen er tyndt befolket. Årsagen er generelt faldende børnetal og tilflytningen til de større byer, som trækker børnefamilierne og unge til sig. Nedlæggelse af de små kommuneskoler får også flere familier til at vælge den lokale friskole frem for den folkeskole, som ligger længere væk med de transportproblemer, det giver.

Friskolebladet 11, 11. december 2014

Innovationsdag den 27. marts

Landsmøde 2015 d. 18. - 19. april

Den 27. marts 2015 lægger Experimentarium igen op til en innovativ dag på landets skoler. Skolernes Innovationsdag skal være for hjernen, hvad skolernes motionsdag er for kroppen. Dagen ligger fast fredag før påske, og det er anden gang, at arrangementet løber af stablen.

Her har alle landets skoleklasser fra 1.-10. klasse mulighed for et spændende workshopforløb med lege og træning i at tænke nyt. Formålet med dagen er at stimulere og udvikle elevernes innovative kompetencer, som kan bruges handlingsrettet.

Experimentarium har som noget nyt også etableret Lærernes Innovationsdag, som er en inspirationsdag kun for lærere d. 28. januar 2015 på Experimentarium City på Papirøen. Her inviteres du til at anvende konkrete værktøjer til at fremme et innovativt mindset og dermed forstå grundessensen i innovation – nemlig menneskets evne til at tænke nyt.

Tilmeldingen til begge dage sker på www.skolernesinnovationsdag.dk og www.lærernesinnovationsdag.dk.

Husk at sætte kryds i kalenderen den 18. - 19. april 2015, hvor Dansk Friskoleforening holder landsmøde med generalforsamling. Det foregår på Comwell Kolding.

Programmet sendes ud til alle skoler medio januar.

Du kan forvente dig et par indholdsrige dage med input til hjerne og hjerte.

Landsmødet er det årlige fællesmøde for alle vores medlemmer: forældre, ansatte, bestyrelsesmedlemmer samt skolekredsmedlemmer. Glæd dig!

Skolernes Innovationsdag og Lærernes Innovationsdag er skabt i samarbejde med Industriens Fond og Undervisningsministeriets udlodningsmidler.

Pulje til friluftsliv får nyt navn Friluftsrådet uddeler hvert år godt 60 millioner kroner til små og store projekter, der gavner friluftslivet i Danmark. Tidligere hed puljen Tips- og Lottomidler til Friluftslivet eller i daglig tale blot ”tipsmidler”. Puljen skifter nu navn til Udlodningsmidler til Friluftsliv.

Ellers er alt som det plejer. Puljen støtter projekter, der involverer frivillige og som er til gavn for mange.

Læs mere om, hvad der støttes, hvordan man søger og se eksempler på støttede projekter på www.friluftsraadet.dk/tilskud.

2015

Tilmeld se din klas i dag

Pengeuge 2015 – 9. til 13. marts Det er både sjovt og spændende at beskæftige sig med penge og privatøkonomi. Under Pengeuge 2015 kan dine elever lære de grundlæggende færdigheder og værktøjer, de har brug for til at styre deres egen økonomi.

Indholdet i Pengeuge følger de nye krav til undervisning i privatøkonomi.

Pengeuge er arrangeret af Finansrådet i samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening. Vi tilbyder: • Nyt undervisningsmateriale målrettet folkeskolens ældste klasser.

• Digitalt læringsscenarie, der skaber mulighed for differentiering og fordybelse.

• Landsdækkende konkurrence for 7. og 8. klasser.

Besøg www.pengeuge.dk og tilmeld din klasse. Du kan også ønske gæsteundervisning og finde gratis undervisningsmaterialer.

Pengeuge • Finanssektorens Hus • Amaliegade 7 • 1256 København K • Tlf.: 3370 1000 • mail@pengeuge.dk

Friskolebladet 11, 11. december 2014 17

Elever på en folkeskole skriver breve til elever på Tandslet Friskole (folkeskolen hedder Kapohin Anglican Primary school).

School for life

Den afrikanske friskole "School for life" "Pahimi Suglo, sabimi kashelle yini" − lyder lærerens opfordring til de 24 elever, der sidder ved gavlenden af huset. De sidder tæt sammen på bænke, og foran dem har de en plastikmappe, en blyant og et kladdehæfte. Der er lige mange drenge og piger, de yngste er 5 og de ældste er 16 år. Alle eleverne er i gang med at lære at skrive tallene 0, 1, 2, 3 og 4. Fælles for dem er også, at denne torsdag er deres 4. skoledag. Lærerens opfordring resulterer i mange ivrige hænder i luften. Læreren peger på en lille dreng, og han går til tavlen og skriver et flot 1-tal på tavlen. Læreren giver et tegn til de øvrige elever, der klapper ad drengen. Elevernes klap er et School for Life-klap, 6 rytmiske klap efterfulgt 18

af en pegen mod drengen, der anerkendes for sit fine 1-tal. Drengen klapper også, men hans hænder ender på hans eget bryst. En ny elev kommer op til tavlen og skriver også et 1-tal, og sådan fortsætter det et stykke tid. Eleverne bliver ikke som jeg forstyrret af gederne, der løber rundt, hønsene, der hakker i jorden, små børn, der leger med en gammel, flad bold, og kvinderne, der laver mad og tørrer rødder i baggrunden.

Eleverne er fokuserede, for de er jo endelig begyndt i skole. Deres skoleforløb varer 9 måneder, hvor de 3 timer i 5 dage om ugen har chancen for at ændre deres muligheder. Hvis de får lært at skrive, læse og regne, hvad langt de fleste gør, så kan de fortsætte i det kommunale skolesy-

Friskolebladet 11, 11. december 2014

Af Dorte Holm Hansen Tandslet Friskole stem og få chancen for at afslutte skolegangen. School for Life-starten er deres mulighed for at begynde et skoleforløb og måske ende med at få en uddannelse.

Undervisningen foregår på deres eget sprog, og indholdet relaterer sig til deres hverdag. Underviseren er ambitiøs og ser det som en vigtig opgave at lære eleverne så meget som muligt. Han kommer fra lokalområdet og har som uddannelse et 2-ugers kursus. Hans løn består i naturalier fra forældrene og en halv cykel pr. år.

Lærerudvekslingsprogram

Jeg var en af fire heldige deltagere i

dette års lærerudveklingsprogram arrangeret af School for Life, som er en underafdeling af Ghana Venskabsgrupperne. Jeg er blevet matchet med en skolemand fra det nordlige Ghana, Muniru Naros Rahaman.

Han arbejder på School for Life kontoret, hvor han underviser og vejleder School for Life undervisere. Muniru kom til Danmark sammen med 3 andre ghanesere midt i september.

Ghaneserne begyndte deres ophold på Silkeborg Højskole, hvor vi diskuterede kulturforskelle, uddannelse, skikke og vaner og fik lært hinanden at kende. Herefter boede Muniru hos mig med min familie i 12 dage og engagerede sig i skolelivet. Jeg arbejder på Tandslet Friskole, hvor vi netop skulle have en historisk emneuge om trekantshandlen mellem Danmark, Guldkysten (Ghana) og Dansk Vestinden. Muniru blev en aktiv del af emneugen, hvor han bidrog med sange og ghanesiske lege.

Der blev også tid til at opleve andre skoleformer: folkeskoler, efterskoler, UC Syd og SDU. Det var intense dage med mange drøftelser om læring, didaktik og skolesystem i Danmark og Ghana. Efter opholdet i Danmark tog vi fire danskere med ghaneserne til Tamale i Nordghana.

Her var Muniru værten, og jeg fik mulighed for at opleve skoleliv og ghanesisk kultur og levevis.

ser sig og siger i kor "Hallo mrs. Teacher", når vi kommer ind. De sætter sig igen og har kladdehæftet klar til noter. Også i disse klasser er det tydeligt, at alderspredningen er stor.

Eleverne testes hver 4. måned, og efter skoleåret evalueres de. Klarer de sig godt, rykker de op i næste klasse, hvis ikke, bliver de i samme klasse.

Undervisningen foregår ved, at eleverne i kor gentager, hvad læreren siger. Der er overhøring og ikke meget dialog. Kun i de små klasser er der sang og bevægelse. I pauserne sad jeg sammen med lærerne på deres "lærerværelse", som var udenfor, og bestod af et par bænke og et bord.

Her midt i varmen sad vi og drøftede læring og didaktiske metoder, undervisningsvilkår og materialer. Lærerne ville gerne, at eleverne var mere

aktive i undervisningen. Vi snakkede om værdien af gruppearbejde − hvilket endnu er en ukendt metode i folkeskolerne.

Fra elev til elev

En del af min udveksling bestod i, at danske elever fra Tandslet samlede brugte fodboldstøvler og fodbolde ind til eleverne i Tamale. På den folkeskole, jeg besøgte, gav jeg dem alle til den idrætsansvarlige. De ville bruge dem til træning til deres skoleturneringer. De danske elever havde også skrevet breve, hvor de fortalte om deres liv og hverdag. Brevene blev læst op i de afrikanske klasseværelser, og efterfølgende skrev de ghanesiske elever om deres liv til eleverne på Tandslet Friskole.

Skoler i Ghana

Jeg besøgte en folkeskole og blev overrasket over, hvor stor forskel der var på disse skoler og School for Life klasserne. Undervisningen foregår på engelsk, og alle børnene begynder som 2-årige i kindergarden i deres små skoleuniformer. Engelsk er hovedsproget i Ghana, som jo har været en engelsk koloni, men i hjemmene tales et lokalt sprog, som der findes 46 forskellige af. Eleverne sidder tætpakkede på bænke, de rejFriskolebladet 11, 11. december 2014

19

Den ene af de 4 ghanesere, der deltog i programmet, var netop en School for Life-elev. Han er i dag lærer.

School for life-programmet startede med midler fra ulandskalenderen i 1994. Ideen er udviklet af Lis og Gunnar Brandt, Glamsbjerg, sammen med lokale skolefolk. Det store udviklingsarbejde er resulteret i, at School for Life-programmet nu er blevet en del af skolepolitikken i Ghana − støttet af Ghana Venskabsgrupperne, som igen får midler fra Danida.

Fjerde skoledag for de tre piger i en "School for life" klasse.

Dreng øver sig på trommedans i Tamale, Ghana.

Skolelederkursus

De sidste to dage af lærerudvekslingsprogrammet afholdt vi 4 danske lærere et kursus for 20 afrikanske skoleledere. Det var en fantastisk mulighed for at samle trådene fra alle samtalerne, skolebesøgene, indtrykkene m.m. og give noget tilbage, som vi troede kunne være med til at udvikle skolerne i Ghana.

Første dag var vi klar − vi ventede lidt på at komme i gang, da danske tider er mere præcise end ghanatider. Men da skolelederne kom, havde de god energi og var med på vore ideer. De sad i grupper og løste opgaver, de var udenfor og løb ivrigt med ord i en stavestafet, de slog med terninger og spillede 20

matematikspil, de lagde genbrugslåg med tallene 1-100 op i systemer, de fandt ord med alfabetets bogstaver osv. Vi holdt snor i aktiviteterne, samlede op på opgaverne og satte dem i et didaktisk, pædagogisk og praktisk perspektiv. Det blev to gode dage med høj aktivitetsniveau, ivrig diskussion og megen latter. Det var tydeligt, at skolelederne oplevede det som noget helt nyt at flytte undervisning udenfor, at arbejde med problemløsende opgaver i grupper, og at læring kan foregå, mens elever arbejder sammen. Det blev to meget lærerige dage for alle parter. De fik nye metoder, og vi fik interessante tilbagemeldinger.

Friskolebladet 11, 11. december 2014

Dorte Holm Hansen og Muniru Rahaman.

Den afrikanske friskole

School for life − bliver virkelig ”skolen for livet” for de elever, der sidder der i skyggen under træet. Det er deres chance for at starte et skoleforløb, som kan resultere i, at de en dag får en uddannelse og bryder kæden af analfabetisme. De har en underviser, der vil lære dem basale kundskaber og skabe grundlaget for videre skolegang. Eleverne vil også lære, de er fokuserede, de bliver set og klappet ad. At stå der under træet og opleve eleverne og underviserens engagement gav en forståelse af hele grundidéen med ”skolen for livet”.

FMJ AV-INDRETNING & TEKNIK a/s

GRATIS lokale-check RING, og få et GRATIS lokale-check af en AV-ingeniør, i op til 2 timer, hos Jer R e e l

A V

r å d g i v n i n g

• Smart Board • Projektorer • Lydanlæg • Tavler

Telefon: 75 85 91 00 E-mail: fmj@fmj.dk

www.fmj.dk s i d e n

1 9 6 9

Friskolebladet 11, 11. december 2014

21

Den professionelle lærer og skoleleder skal skelne mellem at være og gøre Skole handler om at bede børn og unge om at gøre ting, som de ikke har lyst til

Af Thomas Skovbo Viceskoleleder ved Den fri Hestehaveskole

I min tid på seminariet og i mine 14 år som lærer og viceskoleleder er jeg ofte stødt ind i den samme problematik. En problemstilling, der for mange ofte står i vejen for at være en god lærer og en god skoleleder, og alligevel er det sjældent noget, der tales om på en konstruktiv måde. Det er både en velkendt problemstilling, og samtidig er det en sandhed, som vi ynder at sige højt og bekræfte hinanden i. Af og til kan det lyde som en positiv værdi, når vi siger det til hinanden, noget, vi er stolte af, og som kan retfærdiggøre, at arbejdet som lærer er krævende; ”Som lærer giver man rigtig meget af sig selv. Både i relationerne til børnene, i samarbejdet med forældrene og i samarbejdet med kolleger”. Det, mener jeg, er et problem, og vi skal holde op med at ”give meget af os selv”. Hvis lærerens personlighed, følelser, selvopfattelse og selvværd er på spil hele tiden, så bliver hensynet til læreren alt for stort. Det bliver for sårbart og et helt forkert fokus.

Skole i dag handler om at bede børn og unge om at gøre ting, som de ikke har lyst til, og som deres forældre aldrig ville byde dem. 6-7 timer om dagen fra mandag til fredag. At undervise er et håndværk, der kræver skills, didaktik, pædagogik og mod og mandshjerte i rå mængder. Det er ikke et job for hvem som helst. Popularitetskonkurrencen hos eleverne og hos forældrene er tabt på forhånd, det er klart, og den sandhed skal vi kunne tåle at tackle professionelt. Vi er upopulære, sådan er det.

Vi skal opstille rammer for børn og unge, som de kan lære i, som kan udvikle dem som mennesker, gøre dem robuste og klar til fremtidens samfund, og vi skal hjælpe forældrene med at være gode forældre. Det er en stor og svær opgave, der fordrer, at lærerne udelukkende fokuserer på opgaven. Modstand, kritik og skældud er en del af pakken, det skal vi kunne tåle og arbejde konstruktivt med. Det er ikke et krav, at børn og forældre skal kunne lide os, men det er et krav, at vi opstiller rammer og muligheder for at lære. Dét er opgaven.

Lærere er ledere. Når døren til klasselokalet lukkes, så er det læreren, der leder slagets gang. Vi bestemmer, styrer, kontrollerer og adfærdsregulerer i et væk, og hvis det skal fungere, skal børnene ikke være i tvivl om, hvem der bestemmer i 3B eller i 7. klasse. Forhandlerbørn anno 2014 og deres krævende forældre skal i skolesam22

Friskolebladet 11, 11. december 2014

menhænge gøre, hvad vi siger, når vi siger det, så fungerer det klart bedst. Dét er en krævende og vanskelig opgave. Jægersoldater ville på papiret egne sig godt til opgaven, men desværre er de færreste lærere af den skole. Vi er uddannet i bløde værdier og opflasket med stor medmenneskelig forståelse, empati og i (måske lidt for god) kontakt til vores følelser.

Det giver i mine øjne nogle professionelle fordele og ulemper. Mange af os valgte uddannelsen og vejen, fordi vi er glade for børn og unge, begejstrede for at formidle, og fordi vi gerne vil have et vigtigt og givende arbejde med mennesker. Vi elsker at gøre en forskel – og det gør vi! Vi kan alle sammen lære det i et vist omfang, men på mange gør det ofte alt for ondt undervejs. Det bliver personligt. Modstanden, som vi møder hver eneste dag, skal tackles professionelt, ikke emotionelt. Det er ikke modstand mod lærerens person, det er modstand mod det, som læreren beder elever og forældre om at gøre.

Punktum. Når lærerne roder deres forsmåede følelser og personlige problemer ind i undervisningskabalen, så går den ikke op, og fokus bliver det forkerte. Hvis vi kunne holde godt fast i, at lærergerningen handler om at gøre, så bliver det meget nemmere at udvikle vores undervisning, fordi det altid er muligt at gøre noget andet!

Hvis det kommer til at handle om at være en anden, så kræver det lige rigeligt i forhold til lønnen. Det bliver for hårdt, og undervisningen bliver simpelthen for dårlig.

Hvis vi møder modstand med; jeg bliver ked af det, eller jeg er en dårlig lærer, så er det op ad bakke. Hvis man derimod kan møde modstanden med; det, jeg gjorde i dag, virkede ikke, så giver det os en del handlemuligheder for i morgen. Sproget skaber jf. Wittgenstein virkeligheden, og det mener jeg, at vi skal blive mere bevidste om og langt bedre til både kollegialt, men særligt også i forhold til skoleledelse. Det er ledelsen, der skal gå forrest i bestræbelserne på altid at gå efter bolden og ikke manden. Som leder af organisationer bestående af bløddyr (sagt med smil på læben, glimt i øjet og ment både kærligt og med faglig stolthed), så skal man være meget opmærksom på, hvad man vil lægge ører til, og hvilket fokus samtaler på kontoret skal have. Det handler om, hvad lærerne gør som lærer og ikke om, hvem de er. Det handler ikke om deres personlige og private ud-

fordringer eller forslåede egoer, når undervisningen ikke lykkes. Når dét flyder sammen, når kontoret lægger øre til hele pakken, så smuldrer muligheden for reel ledelse, fordi de fleste skoleledere også selv er bløddyr. Mange skoleledere, inkl. mig selv, er autodidakte, ”hjemmestrikkede” ledere og ikke hårdkogte organisationsudviklere, og det er et problem i mine øjne. Det er ikke synd for lærerne, at opgaverne er krævende og svære og ikke altid lykkes. I det øjeblik at noget er synd for nogen, så er de med ét blevet en lille smule umyndiggjort og offer for deres eget arbejdsliv. Den opbakning bliver man ikke B.S, Christiansen af. Det handler om at lave god og effektiv undervisning, og lærernes sårede egoer må vige pladsen til fordel for det fokus. Det er ledelsens ansvar at skabe en robust kultur og robuste lærere, der kan tåle at matche opgaverne i dagens skole uden at gå personligt i stykker, og det skal vi først og fremmest gøre med sproget og den dagsorden, vi sætter for de daglige samtaler med hinanden. Det handler om god undervisning. Hvis det ikke virkede i dag, så må du prøve at få det til at virke i morgen. Det handler ikke om dig, men om det, du gør. Kan du gøre det anderledes?

Vi forventer, at børn og unge møder i skolen undervisningsparate, motiverede og forberedte. Hvis det var virkeligheden, ville vi udelukkende kunne fokusere på at undervise. Men sådan er virkeligheden bare ikke ret mange steder. Derfor skal vi kunne skabe rammer, der både opdrager og underviser eleverne på en og samme tid. Det er en kæmpe udfordring for de fleste, og når det ikke lykkes, er det opslidende og hårdt, men det er altså ikke synd for os! Netop derfor er det utrolig vigtigt, at lærernes personlighed, deres følelser og selvværd ikke står i vejen for at kunne gribe udfordringerne professionelt an. Vi skal kunne tåle ikke at lykkedes, fordi opgaven på papiret aldrig vil kunne lykkes. Vi skal være indstillet på hele tiden at ændre og forbedre praksis. Vi skal åbne vores undervisning og tage imod al den sparring, vi kan komme i nærheden af. Vi skal invitere vores kolleger ind, bruge hinanden professionelt og holde vore følelser for

os selv. Det handler om det, vi gør, ikke om, hvem vi er.

Vi er nødt til kollektivt at dæmpe vores følelser og skrue op for vores professionalisme og ved hjælp af sproget holde fast. Vi får ikke løn for at ”give en masse af os selv”, derfor skal vi holde op med både at sige og gøre det. Mest fordi det ikke virker.

Jeg hørte engang om en skole, hvor lærerne mødte ind og iklædte sig en lærerpersonlighed i form af en skjorte netop for hele tiden at holde fast i, at lærergerningen ikke bør udspringe fra lærernes hjerter, men derimod fra deres hjerner. At være lærer er et håndværk, et værk, vi gør med vores hænder og hoveder. De lærere, der er lærere med hjertet, risikerer aldrig at holde fri, og i disse reformtider er det vel nærmest ulovligt. Netop i denne tid, hvor lærernes og ledernes arbejdsforhold er under forandring, skal vi være meget bevidste om at være professionelle og ikke personlige, ellers kan vi ikke holde til det. Tænk over det, men lad være med at blive ked af det.

Friskolebladet 11, 11. december 2014 23

En udramatisk historie Faldende børnetal og stram økonomi får Brønderslev Kommune til at nedlægge landsbyskolerne i Serritslev og Agersted til sommer. Det er efterhånden en velkendt historie. Siden 2007 er mere end hver sjette folkeskole nedlagt eller lagt sammen med en anden. Anmeldelsen af nye friskoler med start fra 2015 er derfor usædvanlig stort i år. 52 nye frie grundskoler har anmeldt deres start fra 2015, men erfaringsmæssigt bliver de langfra alle til noget.

I Brønderslev Kommune har to friskoleinitiativer anmeldt nye friskoler og indbetalt de første 20.000 af i alt 30.000 kr. som konsekvens af den varslede lukning af Serritslev og Agersted Skole. I Serritslev går der 61 elever fra 0. til 4. klasse og 30 i børnehaven, i Agersted 80 fra 0. til 6. og 24 i børnehaven. De er begge afdelingsskoler. Serritslev Skole hører under Skolegades Skole i Brønderslev, Agersted under Asaa Skole i Asaa.

Hvor vi ofte har læst om kommunal modvilje og dårligt samarbejdsklima mellem lokalbefolkningen omkring de lukningstruede kommuneskoler og politikerne, så ser skolelukningerne i Brønderslev Kommune ud til at forløbe uden de store gnidninger og i genstridig respekt. Det er det sensationelle i denne lille historie om det første halve år på vej mod Nørreådal Friskole.

Modsatrettede interesser håndteret i gensidig respekt

Første varsel om, at de to skoler skulle lukkes, kom omkring Kristi Himmelfartsdag, men først den 5. juni meddelte Børne- og Skoleudvalget officielt, at det anbefalede kommunalbestyrelsen at nedlægge de to skoler som led i en samlet besparelse på 22 millioner.

I begge landsbyer opstod der en initiativgruppe for at fastholde en skole i byen. I Agersted satsede de først og fremmest på at bevare kommuneskolen og først derefter på en plan B med oprettelse af en friskole.

I Serritslev satsede initiativgruppen derimod hurtigt på kun én løsning: At oprette en friskole og overtage de eksisterende skolebygninger.

Den 16. juni indkaldte initiativgruppen i Serritslev og Borgerforeningen forældre til nuværende og kommende børn på skolen, i børnehaven og i dagplejen til et møde i Vendelbohallen. Ca. 70 mennesker deltog. Der var opbakning også fra mennesker, som ikke selv havde skolesøgede børn. Forældre til mere end 50 børn tilkendegav, at de var indstillede på at melde deres børn ind i en ny friskole.

Initiativgruppen i Serritslev foreslog, at man samtidigt oprettede en børnehave som erstatning for den kommunale, som forventeligt ville forsvinde sammen med kommuneskolen. Afstanden fra Serritslev til den noget større Brønderslev er kun 5 kilometer, så hvis børnene først begyndte i børnehave i Brønderslev, var man bange for, 24

Friskolebladet 11, 11. december 2014

at de ikke ville vende tilbage til Serritslev, når de skulle begynde i skolen.

I begyndelsen af juli havde initiativgruppen for projekt ”Ny Skole i Serritslev” et møde med borgmester Mikael Klitgaard (V), og den 25. juli sendte gruppen brev til Børne- og Skoleudvalget og Økonomiudvalget, hvor de redegjorde for deres tanker. De mødtes derefter med Børne- og Skoleudvalget.

Formanden for Børne- og Skoleudvalget Lone Lex (V) udtalte (den 3. august til nordjyske.dk): ”Vi har det ok med, at de laver friskole. Grunden til, at vi ville melde noget ud før sommerferien, var netop, at de skulle kunne nå at søge om friskole. Vi vil ikke kvæle det private initiativ. Vi må bare sige, at vi har ikke mulighed for at drive skole derude”. Også borgmester Mikael Klitgaard udtrykte sig positivt (til Nordjyske.dk): ”Hvis vi ikke skal bruge dem [skolebygningerne], så er det min personlige indstilling, at jeg ikke anser det som et problem at sælge dem til en friskole.”

Lokalt sammenhold

Den 14. august holdt borgerforeningen og initiativgruppen ”Ny Skole i Serritslev” et borgermøde, hvor der blev redegjort for status, økonomi og organisation. Der blev fremlagt en udførlig projektplan frem mod åbningen af den nye friskole i august 2015.

På mødet deltog Hans Peter Wolsing, der er formand for Friskolen Skallerup, og som også var med til at starte

Nørreådal Friskolen helt nye hjemmeside: nr-aadal.dk.

friskolen i 2011. Han fortalte, at det var hårdt arbejde at starte en ny friskole, men nu var han glad for, at kommuneskolen blev lukket i 2011, men det kan det være svært at se det, mens man står midt i det.

På mødet meldte 42 frivillige sig til en række arbejdsgrupper og yderligere 30 til forskellige ad hoc-opgaver.

Støtteforeningen for Idrætsarbejdet i Serritslev (SIS) meddelte ved samme lejlighed, at man ville ændre foreningens vedtægter, så det blev muligt at støtte friskolen med op til en tredjedel af foreningens overskud. Bevidstheden om, at alting hænger sammen i et fungerende landsbysamfund var markant.

En streg i sandet

Den 15. august indbetalte friskolegruppen de krævede 20.000 kr. sammen med ansøgningen om at åbne en ny friskole til august 2015.

Den 20. august besluttede byrådet at følge Børne- og Skoleudvalgets anbefaling om at lukke de to skoler, og forslaget blev sendt til høring.

Også initiativgruppen i Agersted havde indbetalt 20.000 kr. ved ansøgningfristens udløb og arbejdede nu frem mod samme mål som i Serritslev.

Skridt på vejen

En ny styregruppe og nye arbejdsgrupper i Serritslev begyndte på arbejdet. Der blev holdt møde med Børne- og Skoleudvalget, og styregruppen arbejdede målrettet frem

efter projektplanen.

Da kommunens plan om lukning kom til førstebehandling den 4. september, var mange fra Agersted mødt frem med plakater og indvendinger mod lukningsplanerne. Lukningen blev vedtaget med 25 stemmer mod 27.

Friskolefolkene fra Serritslev mødte ikke op til høringen. De havde på dette tidspunkt ingen indsigelser, men arbejdede målrettet frem mod en ny friskole. De havde kun én plan: ”Ny (fri-)Skole i Serritslev”.

Den 19. oktober afholdt Serritslevfolkene staude- og plantemarked med sponsorerede planter, marmelader, frugt, saft og andre lækkerier fra haven.

Den 15. november afholdt støtteforeningen for Serritslev Friskole julefrokost for borgere, virksomheder og foreninger, hvor overskuddet gik ubeskåret til friskolen.

Tag over hovedet

Målet er ikke nået endnu. Først den 17. december beslutter byrådet endeligt at lukke skolerne. Først derefter kan en forhandling om overdragelse af skolebygningerne begynde. Sidst en friskole blev oprettet i kommunen var i 1988, hvor Tolstrup-Stenum Friskole overtog kommuneskolens bygninger for én krone.

Efter det seneste møde med Børne- og Skoleudvalget kunne Knud Rasmussen fra styregruppen berette om en ”særdeles positiv og konstruktiv dialog med Lone Lex og Peter H.S. Christensen [S]”.

Friskolebladet 11, 11. december 2014 25

Organisation og bredt, lokalt engagement Interview med Jesper Støwe Kristiansen Jesper Støwe Kristiansen, der er talsmand for friskolefolkene i Serritslev, har en datter, der går i 3. klasse i Serritslev Skole, og en søn, der skal begynde i børnehaveklasse efter sommerferien. Han beskriver, hvordan skolen indgår som en vigtig brik i landsbyens centrale aktivitetsområde: Jesper Støwe − Tæt på skolen ligger der en helt ny Kristiansen aktivitetsplads, som frivillige i byen har brugt hen mod 1000 timers arbejde og lidt over en million kroner på at indrette. Pengene fik vi fra EU's landdistriktprogram, de såkaldte LAG-midler.

100 meter fra skolen ligger Vendelbohallen, som blev bygget for 25 år siden og betalt af lokalbefolkningen, og mellem hallen og skolen ligger idrætsforeningens klubhus, som også blev opført med lokale kræfter for lidt over 10 år siden. Beboerne i Serritslev er vant til at tage sagerne i egen hånd og yder gerne en indsats for at skabe liv i nærområdet".

Hvordan har I skaffet de 20.000 kroner, som skal indbetales til ministeriet i forbindelse med anmeldelsen af friskolen i august? − Vi har fået et lån fra de lokale foreninger på 50.000 kr., staude- og plantemarkedet i oktober indbragte os 25.000 kr. Den 15. november holdt Støtteforeningen for Idrætsarbejdet i Serritslev (SIS) julefrokost for 270 deltagere, og pengene, som ikke er talt op endnu, går til oprettelse af friskolen, selv om foreningen ikke er tilknyttet friskolen, men den støtter foreningslivet og de initiativer, som er med til at styrke lokalsamfundet. På nuværende tidspunkt er det ikke pengene, der er problemet.

Hvad skal den nye friskole hedde? − Den skal hedde Nørreådal Friskole, ikke Serritslev Friskole, som man måske skulle tro. For selv om friskolen vil være lokalt forankret, så vil vi gerne markere os bredere. Med tiden vil vi gerne tiltrække familier, som vælger os for det, vi er: En lille skole med sammenhæng gennem hele børnelivet i trygge og overskuelige rammer.

Har du nogle råd til andre, der overvejer at oprette en ny friskole? − Jeg vil først og fremmest anbefale alle, der vil oprette en ny friskole, hurtigt at kontakte Dansk Friskoleforening, som er en kompetent vejleder i forhold til de komplicerede juridiske og økonomiske forhold, som man skal have styr på. Derudover havde vi meget glæde af at kontakte andre friskoler − både nye og gamle og høre om deres erfaringer.

En anden ting, som jeg synes er meget vigtigt, det er at sørge for at få opbygget en stærk organisation. Fem26

Friskolebladet 11, 11. december 2014

Friskolebladet følger historien op, når de nye friskoler forventeligt får tag over hovedet.

De endnu ikke indfriede drømme realiseret i PhotoShop på Nørreådal Friskoles hjemmeside.

seks ildsjæle er ikke tilstrækkeligt til at bære processen igennem. Vi er syv i det, vi kunne kalde styregruppen, men derudover har vi fem arbejdsgrupper og derudover en hel del andre, som er villige til at springe til, når der er brug for det. Så undgår man at slide de samme op på opgaverne. Staudemarkedet var der et hold, der tog sig af, det samme gjaldt julefrokosten, andre tager sig af pr og sponsorater. Der er brug for mange forskellige kompetencer, når man skal gennem den langstrakte proces at etablere en ny skole. Der skal være folk, der kan organisere, der skal være indsigt i økonomi, kontakt til medier, der skal skaffes sponsorater og indtægter, der skal laves hjemmeside, der skal evt. laves mad, skaffes lokaler til arrangementer og mange andre praktiske ting. Det er vigtigt, det ikke er de samme, der hænger på det hele, for så bliver de slidt op. Der skal også være plads til, at den enkelte i perioder kan trække sig lidt i baggrunden, for alle har jo også andre familiære og arbejdsmæssige forpligtelser, som der også skal være plads til.

Claudi Clausen

Anmeldelse:

Sigurd fortæller om de græske guder Vreden, Gudinde! besyng, som greb Peleiden Achilleus Sådan begynder Homers Iliaden i Christian Wilsters danske oversættelse fra 1836. Sigurd Barrett har omarbejdet teksten, så den bliver tilgængelig for en yngre målgruppe, og i Barrets version er den nu uden Homers poetiske og pompøse vendinger, men med indiskutabel tilgængelighed og humor bliver grækernes kulturarv til fortællinger, der kan inddrage de yngste helt ned til tre – fire år.

Der følger en DVD med bogen, hvor Sigurd Barrett fortæller om skabelsen, guderne og menneskene − Jason, Midas, Theseus – og synger sange, der passer til teksten.

Barrett har skrevet sangene, og de formidles i nutidens jargon: Hurra for den unge Perseus, verdens største superhelt…

redde Jason og siden myrder sine egne børn for at straffe samme Jason.

Det samme gælder Agamemnon, der jo måtte ofre sin datter til guderne for at få god vind til sine skibe.

Udover tilpasning til barnets ører, forholder Barrett sig også aktivt til tidens sprog:

En ganske stor del af underholdningen på DVD’en ligger i Barretts brug af dialekter, især er der en tendens til, at de mere skumle typer taler sjællandsk.

Troldkvinden Kirke, der jo ellers var smuk og forførte Odysseus, synger lidt overraskende som en gammel heks i bedste Heksemutter-lod-en-tudse-stil, og teksten er også noget magisk: Hexi mexi bulgidum, uhygum tex…

Det tog lang tid for Zeus at finde sin mor, for dengang kunne man jo ikke bare gå ind og søge på nettet.

Layoutet er indbydende, illustrationerne er hyppige, farverige og tegneserieagtige. Akilleus er ikke helt så smuk som Brad Pitts udgave i filmen ’Troja’ men dog kønnere end Odysseus, der har fået et let tumpet udtryk til trods for, at han er en af de få i mytologien, der tænker begavet og kreativt – blandt andet var det ham, der fandt på Den Trojanske Hest, og han har flere genistreger på samvittigheden, da han rejser hjem fra Troja.

Men ellers er alle myterne, guderne og heltene med i bogen: Zeus og familien, Herakles og hans tolv prøver, Ekko og Narcissus’ tragiske kærlighedshistorie, Midas og hans noget kortsigtede ønske om, at alt, hvad han rørte, blev til guld, Ikaros og Daidalos og deres ulyksalige flyvetur, Ødipus og hans her ikke helt så tragiske skæbne og selvfølgelig alle heltene fra Iliaden og monstrene fra Odysseen. Sproget er tilpasset barneører, men også selve fortællingerne har fået frataget de blodigste begivenheder, så der ikke er risiko for mareridt. I forbindelse med Jason og Det gyldne Skind er Medeas tilstedeværelse nedtonet, så hun optræder som Jasons kæreste og støtte, ikke som den, der skærer sin lillebror i småstykker for at

Athenes fødsel – hun springer ud af Zeus’ kranie – betegnes som megaunderlig, og Stridens æble er blevet til Skænderiernes æble, men derfor kan det stadigt bruges til at starte en krig, og det gælder generelt, at formidlingen har mistet sin særegenhed, men det er lykkedes Sigurd Barrett at trække masser af gode historier frem til ungerne og til de voksne oplæsere.

Sigurd fortæller om de græske guder er sidste del af Sigurds gudetrilogi, der desuden omfatter Sigurd fortæller om de nordiske guder fra 2013 og Sigurd fortæller bibelhistorier fra 2010.

Eller: Velkommen om bord. Jeg håber, De får en behagelig overfart, sagde Hermes, den vingede gud.

Birte Gam-Jensen/Bogvægten.dk

Sigurd Barrett Sigurd fortæller om de græske guder Illustreret af Jeanette Brandt 256 sider Politikens Forlag Udgivet: 27.10.2014 Friskolebladet 11, 11. december 2014 27

Flere børn og unge har det psykisk dårligt Fra Vidensråd for Forebyggelse

Udviklingen i børn og unges mentale helbred går i negativ retning. Den største kortlægning nogensinde om udviklingen i danske børn og unges psykiske symptomer og lidelser viser, at det går den forkerte vej. En ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse konkluderer, at i forbindelse med de fleste typer mentale helbredsproblemer, er andelen af børn og unge, der har dem, øget i de seneste 20 år.

Der er børn og unge, som føler sig ensomme, har søvnproblemer, angst eller symptomer på stress. Nogle skærer i sig selv, og andre har diagnoser som ADHD, skizofreni eller autisme. Det er mange former for psykiske symptomer og lidelser, som Vidensråd for Forebyggelse har samlet viden om fra en lang række undersøgelser. ”Det er bekymrende, at mange børn og unge har et dårligt mentalt helbred. At have psykiske symptomer eller sygdomme tidligt i livet kan få store konsekvenser både for den enkelte, de nærmeste omgivelser og samfundet,” siger Pernille Due, professor, dr. med. og formand for arbejdsgruppen bag rapporten.

Rapporten omhandler 10-24-årige, og blandt dem er psykiske symptomer udbredte, hvilket kan være udtryk for psykisk mistrivsel. Symptomerne er f.eks. at være ked af det, ensomhed, hovedpine, mavepine eller selvskade. Personer, der har et psykisk symptom, har ofte også andre psykiske symptomer. Når det gælder de psykiske symptomer, går det f.eks. for alvor den forkerte vej med hensyn til medicinforbrug, stress og søvnproblemer. I løbet af knap tyve år er andelen af 11-15-årige, som tager medicin mod hovedpine, fordoblet, og der er undersøgelser, der viser, at mange børn og unge tager smertestillende medicin mod generelt ubehag, tidspres, stress og mobning. Næsten hver femte 10-24-årige føler sig ofte stresset. På knap tyve år er andelen af 16-24-årige, der har søvnbesvær og -problemer indenfor to uger, steget fra 4% til 16%.

Angående psykiske diagnoser, så er det et fåtal, der har dem, men antallet er steget markant med hensyn til ADHD, autisme, skizofreni og andre psykoser. Stigningen i diagnoserne kan til dels skyldes øget opmærksomhed og behandlingskapacitet. Der er behov for en mere systematisk monitorering på området. Når det gælder 28

Friskolebladet 11, 11. december 2014

de såkaldte emotionelle lidelser, som for eksempel angst og depression, ser det ud til, at der også her er sket en stigning.

Antallet af selvmordsforsøg blandt 10-24-årige er steget, og blandt piger er det tredoblet. Antallet af selvmord har været det samme i flere år med omkring 30 selvmord årligt, hvilket dog er markant færre end for tyve år siden.

Behov for effektiv forebyggelse

Overordnet kræver et godt mentalt helbred en god balance mellem individets ressourcer og belastninger. Balancen påvirkes bl.a. af familie-, institutions- og skoleforhold, ligesom genetisk disposition har betydning. Børn og unge fra lave socioøkonomiske grupper har en højere risiko for at få en række psykiske symptomer og lidelser end jævnaldrende i højere socioøkonomiske grupper.

Desuden er børn og unge i større risiko, hvis der f.eks. er psykiske lidelser blandt forældre, misbrug, omsorgssvigt eller overgreb i familien. ”Der er behov for, at alle der beskæftiger med børns trivsel, sammen forsøger at vende udviklingen i positiv retning. Der findes eksempler på erfaringer med effektfulde indsatser både på individ, gruppe og samfundsniveau, men der er brug for meget mere viden om, hvordan vi kan sætte ind med forebyggende tiltag,” siger Pernille Due. Der findes forskellige former for forebyggelse. En lang række brede forebyggelsesindsatser i skoler eller lokalsamfund har vist små til moderate effekter, og fordi de når så stor en gruppe af børn og unge, må de betragtes som både relevante og omkostningseffektive. Der er også dokumentation for, at mere målrettede indsatser til udsatte børn, unge og deres forældre, f.eks. tidlige hjemmebesøg og forældrestøtte, har svag til moderat effekt på adfærdsforstyrrelser.

Endvidere viser undersøgelser, at jo tidligere i livet man støtter med en indsats, jo større effekt har det samfundsøkonomisk.

Hele rapporten kan ses på www.vidensraad.dk Vidensråd for Forebyggelse er et uafhængigt råd etableret af Lægeforeningen og TrygFonden. Rådet består af 15 eksperter, der samler og formidler den nyeste forskningsviden om forebyggelse af sygdom og fremme af befolkningens sundhed.

Vinteren er mørkets - og lysets tid

Friskolebladet 11, 11. december 2014

29

Sin Gud og sig selv at kende - det er, hvad dannelse handler om

Langt mere værd end det røde guld det er sin Gud og sig selv at kende

Af Erik Lindsø

Grundtvig i sangen ”Hvad solskin er for det sorte muld” ”Vi lever i en ’nutidskultur’. Nutidskulturen er en kultur, der er kendetegnet ved et stadigt mere løst forhold til fortiden, men som heller ikke har drømme og visioner for fremtiden. Et samfund med en sådan kultur trues af historieløshed.”

Sådan skriver Michael Böss i bogen Det demente samfund. ”Et samfund uden tro, håb og eventyr har kun pengene tilbage,” lyder et forstandigt statement fra Ebbe Kløvedal Reich. Det er sådan et samfund, som Böss kalder et dement samfund. Dement er kommet af de, væk fra, og ment, sind – væk fra sindet – væk fra eller afskåret fra det, som ligger en på sinde – det, som man har på hjerte.

Et andet udsagn fra Ebbe Kløvedal Reich lyder: ”Når arbejdet bliver Gud, står kirkerne tomme.”

Böss forholder sig ikke til Gud og de tomme kirker, men han kritiserer et samfund, hvor arbejdet er livets mening – og hvor vi mener, at livets mening øges, jo mere vi arbejder - og et samfund, hvor økonomi er blevet værdimåleren. I sådant et samfund markedsgør vi det eksistentielle, og uden sans for det eksistentielle mister vi forståelsen for det, der er og skal være til fælles bedste.

Vi har glemt historie og dannelse, siger Böss, og vi har i stedet udviklet et teknokratisk land, der har mistet sin sjæl, fordi alting gøres 30

op i tal, effektivitet, benchmarking, konkurrencedygtighed, styring og kontrol – med det hele bundet op på at sikre en fortsat vækst ud fra en grundbetragtning om, at uden vækst går det ned af bakke.

PISA-undersøgelser, OECD-rapporter og allehånde sammenligninger med andre lande, hvor vi altid har det med at være den slemme dreng i klassen, er blevet styringsredskaber. En usynlig hærskare af djøf’ere udstyret med værktøjskasser med navne som New Public Management og Lean, hvis indhold er beregnet til at optimere og kontrollere, så vi får mest muligt for færrest mulige midler, er ansat til at bestyre et Danmark, som ses mere som en forretning end som et fædreland.

Denne markedsgørelse af vigtige samfundsanliggender har f.eks. ramt Folkeskolen. Det politikere kalder ”Verdens bedste Folkeskole” er en en benchmarkingskole – hverken mere eller mindre, forklarer dr. pæd. Alexander von Oettingen i en kronik i Kristeligt Dagblad den 22. november: ”Drømmen er, at man i fremtiden kan måle, hvor det enkelte barn, den enkelte klasse, den enkelte skole, den enkelte kommune ligger i forhold til internationale standarder.”

En gang hed det “kontrol er godt, men tillid er bedre”. I den forrige regering praktiserede man “tillid er godt, men kontrol er bedre”. I

Friskolebladet 11, 11. december 2014

den nuværende regering hedder det ganske enkelt “kontrol er bedst”.

En siden 1800-tallet oparbejdet decentralt funderet tillidskultur som en grundpille i vores danske samfund er på to årtier erstattet af en topstyret kontrolkultur. Det er en udvikling, som fortsat forløber, og som sker i takt med, at vi lader konkurrencestaten erstatte velfærdsstaten.

Men det har en omkostning, som vi først nu er ved at fatte konsekvensen af: Begrebet dannelse går tabt som et fundament i skabelsen af borgere og samfund. Hermed taber vi en forståelse for det, der er til fælles bedste.

Det er påfaldende og en eftertanke værd, at de radikale politikere, Morten Østergaard og Sofie Carsten Nielsen, begge ved deres tiltrædelse som ministre i Forsknings- og Uddannelsesministeriet (hhv. oktober 2011 og februar 2014) udtalte, at de ikke mener, vi længere skal skelne så nøje mellem dannelse og uddannelse. Jeg nægter at tro, at de mener det, men de er som ministre underlagt en konkurrencestatstænkning, som kommer tromlende, og hvis regelsæt udstedes i Finansministeriet.

Det er ikke, fordi politikere ikke vil dannelsen, men den bliver i konkurrencestaten et udskud, fordi den

Replik

til til tidens tidens politik, k, politi kultur kultur ogog samfund samfund

ikke kan måles, styres og kontrolleres. Man kan ikke gå til eksamen i den, for den handler om livsduelighed, tilværelsestolkning og meningen med livet.

Wilhelm von Humboldt kalder dannelse for “den højeste og mest afbalancerede udvikling af mennesket.” Det er med dannelse, vi lærer at holde balance mellem det tænkende og det handlende, det sproglige og det sansede, det boglige og det færdigshedsmæssige, det fælles og det personlige – mellem aktivitet og perspektiv, tradition og fornyelse, drøm og virkelighed.

I en grundtvig-koldsk sammenhæng handler dannelse endvidere om, hvad det er, der gør mig til menneske. Dannelse er det aspekt, der giver mig indsigt til at svare på spørgsmålet om, hvem jeg er, og hvad meningen er med det liv, jeg lever. Dannelse er i grundtvigsk forstand det, der opliver mennesket, så det bliver i stand til at modtage oplysning og uddannelse og kritisk

forstå hvorfor.

Hvis vi ikke vil ende som borgere i et dement samfund, må vi kæmpe dannelsen tilbage som fundamentet i en samfundsudvikling, vi kan forstå, og som vi er udrustede til som borgere at tage del i og ansvar for.

Demokrati og dannelse går hånd i hånd. Afvikles dannelsen, indføres enevælden, hvor fyrsterne hersker, og hvor folket lever i smålighed med hinanden efter laveste fællesnævner og derfor tager til takke med brød og skuespil – madprogrammer og danseprogrammer – og vedvarende rygter om, at den store gevinst går til den flittigste og til den heldige blandt de jævne.

Men – altså: langt mere værd end det røde guld det er sin Gud og sig selv at kende; trods mørkets harme i strålearme af lys og varme vor skole stå.

Hvis vi mener noget alvorligt med at holde friskole, efterskole og højskole, så må vi tage folkeoplysningen og traditionen, vi varetager, i hånden og sammen tage opgaven på os og gøre vores skoler til oaser for dannelse – til steder, der ikke er sammenlignelige med noget, der kan stå i en OECD-rapport, fordi her fortælles eventyr om tro, håb og kærlighed og meningen med livet. Gør vi det ikke, men indordner vi os i stedet konkurrencestaten, ender vi som noget, der kan måles og kontrolleres – og derfor passende afvikles, når måltallene ikke holder. Hvad de forhåbentlig aldrig gør, for så er vi nok en skole, men ikke fri.

Erik Lindsø er forfatter og foredragsholder.

Læs mere på www.folkeakademiet.dk

Friskolebladet 11, 11. december 2014

31

Der er rabat på stillingsannoncer i Friskolebladet, Efterskolen og Frie Skoler.

Tilsammen dækker de tre fagblade alle frie grundskoler og efterskoler med et samlet oplag på over 23.000.

Du henvender dig kun ét sted og modtager én faktura.

Prisen er 35 til 45% lavere end ved tre enkeltindrykninger.

Ved samtidig indrykning i alle tre blade er priserne: 1/4 side: 5.500 kr. excl. moms (normalpris: 7.735 kr.)

1/2 side: 8.800 kr. excl. moms (normalpris: 14.605 kr.)

1/1 side: 16.000 kr. excl. moms (normalpris: 28.260 kr.)

32

Friskolebladet 11, 11. december 2014

Sproglærer Vi søger en fultidsansat lærer som…

• kan undervise i engelsk, tysk, fransk og evt matematik/støttematematik • evt. kan undervise i valgfagsmusik • kan byde ind på Global-linjen og med spændende valgfag • har erfaring med efterskoleverdenen og har lyst til at arbejde med unge mennesker • kan indgå i alle de for efterskolelivet forbundne opgaver blandt andet aften- og weekendvagter Vi tilbyder…

• engagerede og dygtige kollegaer • stor indflydelse på egen hverdag Ansøgere, der kan bebo nyere tjenestebolig tæt på skolen, foretrækkes. Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Ansøgning sendes til: forstander Thorkild Specht på ts@hoengefterskole.dk og skal være skolen i hænde senest tirsdag den 13.1.

2015 kl. 12. Samtaler forventes afholdt den fredag den 16.1. 2015.

Yderligere oplysninger samt aftale om rundvisning kan fås ved henvendelse til forstander Thorkild Specht på 5885 2005 eller 4250 0518.

HØNG EF T ER SKOL E · T R A N EV E J 15 · 4270 HØNG W W W.HOENGEF T ER SKOL E .DK

Skoleleder til Gregers Krabbe

Ingen kan alt - Alle kan noget - Sammen kan vi det hele.

Vi er en Grundtvig/Koldsk friskole, naturbørnehave og -vuggestue, der lige er blevet lagt sammen til en fælles institution med bestyrelse. Nu har du mulighed for, at blive en del af det stærke ledelsesteam i den fælles institution med stort udviklingspotentiale.

Vores kommende skoleleder skal: * Være visionær og handlekraftig * Være en dygtig underviser, formidler og kommunikator * Være teamleder og optaget at pædagogik og læring

Se det fulde stillingsopslag og selve beskrivelsen af stillingen på www.gregerskrabbefriskolen.dk Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen forhandles i intervallet 374.616- 445.674 kr. (april 2014)

Friskolebladet 11, 11. december 2014 33

Nord-Samsø Efterskole søger ny forstander Nord-Samsø Efterskole er en lille skole med ca. 60 elever, beliggende i hjertet af Samsøs smukke natur.

Vi er en skole for alle, og vi åbner også dørene for et antal elever med særlige behov. Vi bestræber os på at møde eleverne med en anerkendende pædagogik og med den ligeværdige samtale som det vigtigste redskab. Skolens målsætning er at uddanne unge mennesker til demokrati, selvstændighed og fordomsfrihed.

Vores skole er en blanding af undervisning, hjemlig hygge og trygge rammer, hvor klare værdier og aftaler udleves. Vi har tradition for en flad ledelsesstruktur, hvor åbenhed og fællesskab omkring beslutninger har været et stærkt fundament.

Du kommer til at samarbejde med dedikerede medarbejdere med holdånd og stor ansvarsfølelse - medarbejdere som i mødet med eleverne lægger vægt på de unges personlige, sociale og faglige udvikling.

Efterskolernes overlevelse er betinget af, at både leder, medarbejdere og bestyrelse kan se fremad. Derfor glæder vi os til at høre, hvilke ideer du har til fortsat at tiltrække elever og udvikle skolens tilbud til de unge.

Ansættelse sker i henhold til aftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Aflønning finder sted i intervallet kr. 420.722 - 493.201.

Stillingsopslaget kan i sin helhed læses på www.n-s-e.dk.

For yderligere oplysninger kan henvendelse ske til skolen eller bestyrelsen ved formand Peter Lund på tlf. 5126 1668.

Ansøgningsfristen er den 20. februar 2015 med ansættelse fra den 1. august 2015. Samtaler vil finde sted fredag den 6. marts 2015.

NORD-SAMSØ EFTERSKOLE Sdr. Møllevej 5 · 8305 Samsø · Tlf. 8659 6500 · www.n-s-e.dk · kontor@n-s-e.dk

Vil du være den der tager førertrøjen når vores børn skal gøres til den bedste udgave af sig selv Kan du lede den process som skal gøre dem selvstændige, give dem selvdiciplin og selvtillid til at turde sigte efter stjernerne Vi er ikke bange for at udfordre den traditionelle opfattelse af hvordan og med hvilke metoder skolen danner og uddanner, men vi går ikke på kompromis med målet. Din evne til at tænke kreativt er derfor lige så vigtig som dine pædagogiske kompetencer.

Vi er ambitiøse på vores børns vegne og vi søger en skoleleder der kan og vil skabe rammer for en hverdag, hvor vores og ikke mindst børnenes egne ambitioner kan trives og udfordres.

På Ærø Friskole bliver du del af et fællesskab hvor både børn, forældre og ansatte engagerer sig. Et fællesskab hvor alle bliver set og har betydning. Her er lysten til at lære og være til stede meget høj - vores børn glæder sig hver dag til at komme i skole.

Er du vores fremtidige leder, og har du stor lyst til at udvikle Syddanmarks absolut bedste friskole på en af Danmarks ubetinget skønneste øer, så ser vi med spænding frem til at modtage dit oplæg!

Ærø Friskole

Læs mere på www.aeroefriskole.dk 34

Friskolebladet 11, 11. december 2014

Kurser

Flere informationer og tilmelding på www.friskoler.dk > Kurser.

Tidsskrift for oplysning og fri meningsbrydning om skole, folkelige og kulturelle forhold. Redaktøren er ansvarlig for indholdet. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan henføres til foreningen. Udkommer en gang om måneden. 111. årgang.

Redaktør: Claudi Clausen.

Redaktionens adresse: Ærtebjergvej 18, Tjæreby, 4230 Skælskør.

Tlf: 58 14 10 55 (ma.-to. 9-16 og fre. 9-14).

Mobil: 51 35 77 57.

Fax: 58 14 10 10.

E-mail: cc@friskolebladet.dk Hjemmeside: www.friskolebladet.dk Abonnement og administration: FriskoleBladets ekspedition: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, 5466 Asperup.

Tlf.: 62 61 30 13. (ma.-to. kl. 9-12.30 & 13-15, fre. kl. 9-12).

Fax: 62 61 39 11. E-mail: fb@friskoler.dk.

Girokonto nr. 6 01 37 16.

Annoncer: AC Annoncer, Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager.

E-mail: ac@ac-annoncer.dk Hjemmeside: www.ac-annoncer.dk Tlf.: 21725939, 86280315 Indlevering: 14 dage (eller 10 arbejdsdage) før udgivelsesdato: normalt fredag kl. 12.00.

Kontrolleret oplag: 6.064 i perioden 1. juli 2011 - 30. juni 2012. ISSN: 0106-066X. Kommende numre: Nr. 11: torsdag d. 11. december Nr. 1: torsdag d. 29. januar Nr. 2: torsdag d. 26. februar Deadline for indleveret stof: 14 dage før udgivelsesdato.

Bladkomité: Henriette Haar Mønsted, Kent Lykke, Bent Hansen, Anne Simonsen.

Dansk Friskoleforening: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, Båring, 5466 Asperup.

Tlf.: 62 61 30 13. E-mail: df@friskoler.dk.

Hjemmeside: www.friskoler.dk.

Formand: Peter Bendix Pedersen.

Tlf.: 40 42 20 27. E-mail: peter@friskoler.dk.

GraphicCo Friskolebladet 11, 11. december 2014

35

AL HENVENDELSE TIL: FRISKOLERNES HUS, MIDDELFARTVEJ 77, 5466 ASPERUP.

36

Friskolebladet 11, 11. december 2014