Dansk Friskoleforenings årsberetning 2014 by Dansk Friskoleforening

Dansk Friskoleforenings

årsberetning 2014 Landsmøde 2015

Beretning

Interview: Anders Morgenthaler

»Nogle dage ved jeg…«

Friskoler på kanten

»Det er en helt overvældende verden…«

»Der er flere spørgsmål…«

Interview: Nørderne

»Begejstring og begreber…«

Sydkorea er inspireret…

Årsberetning 2014 – 128. år Marts 2015 ISSN: 0903-3181

Dansk Friskoleforening Friskolernes Hus Middelfartvej 77, Båring 5466 Asperup Tlf. 6261 3013 www.friskoler.dk df@friskoler.dk

Udgivet af Dansk Friskoleforenings styrelse Redaktion og tilrettelæggelse Friskolernes Hus Kommunikationsforum Layout Lee Storm design Tryk MV-Tryk a/s

Foto Charlotte Dahl Billeder fra Kolding Friskole Oplag 12.800 stk.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2014

Indhold

Skriftlig beretning

Anders Morgenthaler

Nørderne

Politikerne

Friskole i Nuuk

Sydkorea inspireret af Danmark

Årsberetning 2014 – 128. år 3

Velkommen til en broget verden

Indkaldelse til landsmøde 2015

Foreningens skriftlige beretning

»Nogle dage ved jeg, at hvis jeg nogensinde har gjort noget, jeg er stolt af, så er det dette her« Interview med Anders Morgenthaler

»Begejstring og begreber er lige vigtige« Interview med Storenørderne fra DR, Kåre og Emil Nielsen

Friskolernes vilkår og rammer Tal og fakta

Nytårsønsker fra Christiansborg Fem uddannelsesordførere toner rent flag

»Det her er en helt ny og overvældende verden at komme ind i« Interview med Helle Stenbakken, skoleleder på Nuuk Internationale Friskole

Hvor kommer pengene fra? Om tilskuddet til de frie grundskoler

Friskoler på kanten Kommentar af Finn Slumstrup

Sydkorea er inspireret af det danske skolesystem

»Der er flere spørgsmål, end der er svar. Derfor er det sjovt« Kommentarer fra Kommunikationsforum og Pædagogisk Forum

Åben skole

Årsregnskaber 2014

Præsentation af styrelse, udvalg og Friskolernes Hus

Friskolernes Danmarkskort

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2014

Vi ønsker at være en skole for alle dem, der har lyst til at vælge et alternativt skoletilbud. Også for familier med en beskeden indkomst. Knud Nørregaard, skoleleder ved Kolding Friskole, Friskolebladet nr. 3, 2014.

Al Salahiyah har en vigtig rolle i at udbrede den moderate islam og modvirke enhver form for ekstremisme. Vi skal have børnene til at være en del af det danske samfund. Vi vil holde børnene væk fra kriminalitet og væk fra grupper med ekstreme holdninger, som vi ved udgør en fare. Ayoub Chahine, skoleleder ved Al Salahiyah Skolen, Friskolebladet nr. 3, 2014.

I bund og grund er jeg faktisk imod friskoler på den måde, at jeg mener, at folkeskolen bør kunne rumme det hele. Men jeg oplever, at der var alt for lang vej til tingene i folkeskolen. Hvis man fik en idé, så var ideen død, inden man fik at vide, at det var der ikke råd til, eller det dør i regler og planer, der skal skrives på bestemte tidspunkter. Lone Kjærullf Andersen, lærer på Hellested Friskole, Friskolebladet nr. 9, 2014

Skolen er ikke til for skolen, men for livet. Grundtvig var jo også læringsteoretiker på sin egen måde. Det poetisk-skabende, man skal skabe noget, man skal kunne noget. Der har mest været fokus på, at man skulle vide noget, men det er bare ikke nok, hvis man ikke kan bruge det til noget. Jacob Noer, lærer ved Gudenådalens Friskole. Friskolebladet nr. 1, 2014.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2014

Velkommen til en broget verden Den danske grundskole er en broget verden bestående af godt 1.300 folkeskoler og 550 friskoler og private grundskoler. Mangfoldigheden er iøjnefaldende og skyldes ikke mindst den grundlovssikrede undervisningspligt – ikke skolepligt.

I denne årsberetning kan du få et indtryk af nuancerne i friskoleverdenen og de mange historier, der er at fortælle. Den Grønne Friskole tør gå andre veje, end de kendte, og på side 10 kan du læse om, hvorfor Anders Morgenthaler og hans kone Phie Ambo var medinitiativtagere til netop den skole. På side 24 kan du også få et indtryk af, hvordan det er at være ansat på en friskole i Grønland. Her fortæller skoleleder Helle Stenbakken om livet på den ene af Grønlands kun to friskoler. Mangfoldigheden og fællesskabet er også udtalt, når vi holder landsmøde i april. Se programmet og den officielle indkaldelse til mødet på side 5. Her mødes vi til årets største friskoletræf til diskussion, foredrag, musik og inspiration. Du kan få et indtryk af, hvad der er sket på friskoleområdet i det forløbne år, når du læser styrelsens beretning på side 6 om de opgaver, initiativer og udfordringer, foreningen har været optaget af. På side 30 kan du desuden læse om, hvad der optager arbejdet i de to store udvalg i foreningen: Kommunikationsforum og Pædagogisk Forum.

De fleste mener noget om grundskolen. Ikke mindst efter folkeskolereformen, som er kommet på manges læber. Det smitter også af på friskolerne. Politikere, medier og debattører er interesserede i, om reformen medfører en flugt fra folkeskolerne til friskolerne, hvorvidt friskolerne har taget reformens elementer til sig osv. På side 14 kan du få svaret, og du kan også blive klogere på, hvordan friskolerne har indrettet sig med de nye arbejdstidsregler, hvordan økonomien har det og meget andet. Hvis du trænger til at få et overblik over de store linjer i friskolernes økonomi – fra statskassen til den enkelte friskole – kan du slå op på side 26 og nærstudere modellen. På side 22 får du fem uddannelsespolitikeres bud på, hvor skoen trykker for den frie skoleverden, og du kan også læse om deres nytårsønsker for sektoren. Flere peger på, at vi skal turde råbe højere sammen. Derfor er det vigtigt, at du også får læst opslaget på side 33 om Åben Skole, der netop handler om at synliggøre den danske grundskole.

Det frihedssyn, vi har dyrket gennem mere end 150 års tradition for frie skoler, forekommer næsten eksotisk i en international kontekst. Og vores måde at drive skole på kan forekomme vildfremmed – i hvert fald når man ser gennem sydkoreanske briller. Læs artiklen på side 28 og

få et indblik i det markante fokus, sydkoreanske skolefolk aktuelt har på de danske friskoler. De er især optagede af vores måde at sikre motiverede elever og engagerede forældre. Motivation, engagement og begejstring var også drivkraften, da brødrene Kåre og Emil Nielsen – kendt som »Storenørderne« på DR – gik på Udby Friskole. Dét, de lærte på friskolen, er også råstoffet i den formidling, de bruger, når der på tv skal laves vilde naturvidenskabelige forsøg for børn. Læs om smittende begejstring på side 12. På side 27 kan du læse en kommentar af Finn Slumstrup, som har været med til at tage initiativ til »Oprør fra udkanten«. Et usentimentalt indspark til debatten om Udkantsdanmark. Han peger på friskolernes rolle som arbejdspladser, mødesteder og kulturcentre. Ved landsmødet i april kan du i øvrigt opleve Finn Slumstrup og regionsrådsformand Carl Holst diskutere, om der overhovedet skal bo mennesker i hele landet. Med mere end halvdelen af foreningens medlemsskoler placeret udenfor byerne, er det et emne, der naturligt optager Dansk Friskoleforening. Vi håber, du finder årsberetningen læseværdig, og at vi ses til landsmøde den 18.-19. april. God læselyst

Kommunikationsforum

Dansk Friskoleforenings 책rsberetning 2014

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2014

Indkaldelse til landsmøde Dansk Friskoleforenings generalforsamling 2015 Dagsorden 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7.

Valg af dirigent, stemmetællere og protokolfører. Formanden forelægger foreningens skriftlige beretning til godkendelse. Foreningens regnskab forelægges til godkendelse. Behandling af indkomne forslag. Valg af styrelsesmedlemmer. På dette års generalforsamling skal der ske valg af 3 medlemmer for en 3-årig periode. Styrelsen består af i alt 11 medlemmer. Ifølge vedtægten skal kandidater anmelde deres kandidatur til Friskolenes Hus på en nærmere angivet dato. I år er den fastlagt til den 10. marts 2015. I marts måned vil der på foreningens hjemmeside www.friskoler.dk være en samlet præsentation af alle kandidater. Valg af mindst 2 suppleanter. Suppleanter opstilles direkte på generalforsamlingen. Eventuelt.

Program for landsmøde 2015 Lørdag den 18. april 9.30 10.00 10.15 10.45 12.00 13.00 14.30 19.00 21.00 22.30

Ankomst og kaffe Velkomst ved Peter Bendix Pedersen »Sing off« ved Per Krøis Kjærsgaard og Claus Lorentzen Samtale mellem Finn Slumstrup og Carl Holst »Skal der bo mennesker i hele landet?« 1. del af generalforsamlingen Frokost 2. del af generalforsamlingen Festmiddag Koncert med Outlandish Dans ved Soulbandet

Søndag den 19. april 7.00 9.00 9.30 10.30

Morgenbuffet Fortælling ved Bent Hansen Foredrag med Svend Brinkmann »Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstvang« Sandwich og afrejse

Stemmeberettigede på generalforsamlingen er ethvert medlem af de skolekredse, der er optaget i foreningen, samt foreningens enkeltmedlemmer. På given foranledning har styrelsen afgjort, at enhver ansat på medlemsskolerne i denne sammenhæng anses som tilhørende skolekredsen, hvorfor samtlige ansatte, forældre og andre skolekredsmedlemmer har stemmeret.

Skriftlig beretning 2015 Af Dansk Friskoleforenings styrelse

Foreningens skelet er rammen for demokrati og inddragelse, og foreningens sjæl sidder i fællesskabet. Foreningsdemokratiet er ikke en selvfølge, men noget vi skal holde i form, ligesom vi skal trimme fællesskabet. Demokratiet er den styreform, vi har. Det udmønter sig i struktur og organisation, valghandling og repræsentation, samtale og samarbejde, generøsitet og vilje. Vi har brug for alle dele, for selv den bedste struktur virker ikke, hvis der ikke er en samtale på tværs af foreningen. Vi må ikke blive magelige i Dansk Friskoleforening – det kræver hårdt arbejde at få ting til at lykkes. Foreningen lever kun længe, hvis den ændres og udvikles i tide.

Foreningens nye organisering

Ambitionen er at være forudseende og proaktiv, så foreningen til alle tider kan tale med klar stemme i såvel det politisk-kommunikative felt som det pædagogisk-dannelsesmæssige felt. Begge områder kræver vores aktive stillingtagen, og begge områder kan vi med fordel sætte aftryk på. Det er af stor betydning for friskolernes politiske begrundelse, at friskolerne kan give svar på, hvorfor vi laver skole, og hvordan vi laver skole. Det er derfor vigtigt, at vi formår at skabe dialog på tværs af foreningen, så de politiske udmeldinger og tiltag har baggrund i den praktiske skolehverdag på friskolerne. Foreningens styrelse og Friskolernes Hus er de to centrale institutioner i Dansk Friskoleforening. Styrelsen er foreningens politiske ledelse, mens Friskolernes Hus både varetager foreningens rådgivningsmæssige funktioner, men også mange andre driftsmæssige opgaver for foreningen. Det tætte samspil mellem foreningens politiske led og sekretariatet er væsentligt og betydningsfuldt for foreningens virke. Vi deler faglighed og viden, som styrker foreningens kapacitet, ressourcer og indsigter i de mange forskellige områder af såvel rådgivningsmæssig og politisk karakter, som vi arbejder med. Vi er samtidigt meget bevidste om at bevare balancen mellem, hvad der angår det politiske niveau, og hvad der angår opgaverne i sekretariatet.

Med etableringen af Pædagogisk Forum og Kommunikationsforum har vi lavet en solid ramme for foreningens arbejde med kommunikation samt pædagogisk- og politisk udvikling. I årets løb har vi arbejdet med at fundere arbejdet, beskrive indholdet, sammensætte udvalg, definere nye mål og sætte retning for nye aktiviteter. I styrelsen har vi valgt en pragmatisk tilgang til dette arbejde, fordi vi forudså, at det ikke var muligt i allerførste forsøg at gennemskue alle dele af en sådan omlægning. Det har været en proces, der har givet anledning til både frustrationer og usikkerhed, men også ny energi og kraft, og som nu falder på plads og finder sin form. Netværk og dialog er indgangen til foreningen

Dansk Friskoleforening er ikke stærkere end det svageste led, og de skrøbelige dele i en organisation er ofte dialogen mellem den øverste ledelse og medlemmerne. Det er vigtigt, at foreningen både kan hånd-

Formand Peter Bendix Pedersen

tere det tiltagende krav om professionalisering, men samtidigt opleves som en åben forening, hvor det er gennemskueligt, hvordan man kan deltage og bidrage til opgaverne.

Vi har indbudt til dialogmøder i løbet af vinteren, som desværre måtte aflyses – måske fordi indholdet ikke var aktuelt og attraktivt? – måske fordi det faktisk går godt, og vi ikke har behov for at mødes? Derfor glæder det os, at både ansatte og styrelsesmedlemmer bliver inviteret ud til forskellige møder, netværk, kurser m.v. for at komme med oplæg eller indgå i samtalen om det, der nu er på programmet. Her møder vi hinanden i foreningen, og her får vi betydningsfulde gensidige input til arbejdet i foreningen og på skolerne. Grundtanken er at skabe et helt enkelt og ligefremt rum for alle, der ønsker at skabe dialog. Der er afsat midler til arrangementer og aktiviteter i netværkene, og i 2014 blev der afviklet en del arrangementer, ligesom der allerede i 2015 er flere arrangementer på vej.

Både styrelsen og Friskolernes Hus vil derfor fortsat optimere arbejdet med at etablere netværk og skabe dialog på tværs af foreningen. Det vil ske med indbydelser, på hjemmesiden og i andre fora. Vi er ikke i mål med opgaven, men hvis vi sammen hjælper hinanden, vil det lykkes at skabe en demokratisk kraft i foreningens dialog. De strategiske indsatser

I styrelsen har vi opstillet en række strategier, der fokuserer helt skarpt på håndteringen af foreningens udfordringer. Det er blandt andet foreningens positionering i skoledebatten, hvor vi ønsker aktivt at bidrage til den løbende debat, deltagelse i Folkemødet, sætte fokus gennem temaer i Friskolebladet og få udarbejdet relevante analyser og statistikker, der viser friskolernes rolle i og bidrag til samfundet. Derfor arbejder vi også på at opbygge relevante partnerskaber med andre skoleforeninger, tænketanke, medier, organisationer m.v., så vi sammen med disse kan påvirke og dermed sikre vores position i den offentlige debat. Vi må se i øjnene, at der ikke i den brede offentlighed skelnes mellem friskoler, privatskoler, lilleskoler osv. Derfor har vi en fælles opgave i at vise, at ikke to skoler er ens og dyrke mangfoldigheden. Det er vigtigt, at vi selv er åbne om forskellene og er gode til at fortælle de historier,

der skal tegne billedet af den frie skoleform. Det seneste år har vi atter set mange mediehistorier, som retter et skarpt kritisk fokus på en meget lille gruppe privatskoler i storbyerne. Det er afgørende, at disse historier ikke farver hele billedet. Vi har i de kommende år et særligt fokus på den lokale skole og skolens sociale ansvar.

Ikke to skoler er ens, hvilket kommer til udtryk ved Åben Skole, hvor friskolerne massivt deltager, fordi vi gerne vil være med til i fællesskab at fortælle, hvor betydningsfuldt det er, at alle kender til, hvad der sker inde på skolen – uanset om det er en folkeskole, friskole, privatskole, lilleskole eller en anden type af skole. I 2014 deltog 228 skoler i Åben Skole, heraf 138 af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler. Traditionen fortsætter, og vi arbejder på, at endnu flere folkeskoler og frie skoler også ser ideen i at holde Åben Skole. Med den markante udvikling af skolen i Danmark, der pågår for tiden, er det nødvendigt, at friskolerne også arbejder med at udvikle skoleformen og sætter nye spor for undervisning, pædagogik, frihed og folkestyre. Både i styrelsen, fora og Friskolernes Hus har vi fokus på, hvordan vi kan være med til at styrke skoleudviklingen. Det sker gennem udvikling af værktøjer til ledelse og administration, pædagogisk og faglig udvikling, ledelseskompetencer, kommunikation og markedsføring. Medlemsskolerne vil derfor møde en række genkendelige aktiviteter og tilbud, men også nye kurser, møder og aktiviteter, der har til formål at styrke skoleudviklingen. Sammen kan vi mere

I det sidste års tid har vi haft et fremragende samarbejde med Lilleskolerne omkring Friskolernes Hus og rådgivningsopgaverne. Vi hører fra begge foreningernes baglande, at det fungerer rigtig fint. Lilleskolernes bestyrelse henvendte sig i sensommeren til styrelsen, med en invitation til at indlede en samtale om et endnu tættere samarbejde omkring det politiske element af foreningsarbejdet. Vi har derfor hen over efteråret drøftet et udvidet partnerskab med et samarbejde, der også inkluderer det politiske niveau. Intentionen om et tættere samarbejde næres af såvel rationelle overvejelser, men også af rigtig mange fælles interesser for at drive frie grundskoler, ligesom

der er en tro på, at vi sammen kan mere, end vi kan hver for sig. Det skulle gerne betyde, at vi i endnu højere grad kan varetage skolernes politiske interesser og dermed styrke vores samlede indflydelse og politiske legitimitet. Det er en spændende og vedkommende samtale, som vi glæder os til at udfolde yderligere ved landsmødet. En ny verden med skoledebat

Med en politisk ambitiøs folkeskolereform har vi fået en vigtig diskussion om såvel indhold og struktur i folkeskolen. Desværre ikke kun på et fagligt og sagligt niveau, men i høj grad også på et følelsesmæssigt niveau, som ikke mindst skyldes, at der samtidig med implementeringen af reformen også er implementeret nye rammer for læreres arbejdstid. Dansk Friskoleforening hilser folkeskolereformen velkommen. Mange friskoler havde allerede indarbejdet flere af reformens elementer i sin praksis, og andre har med tydelig inspiration fra reformen taget nogle af elementerne til sig: tidlig sprogstart, bevægelse og idræt, understøttende undervisning, længere skoledage, it i undervisningen m.v. Se side 17. Reformen giver også næring til friskolernes arbejde med fag og faglighed, kvalitet og udvikling samt struktur for børns daglige skoleliv.

Vi skal fortsat »stå mål med undervisningen i folkeskolen«, men er dog underlagt de samme arbejdstidsregler. Det er bemærkelsesværdigt, at 44 procent af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler har oplevet øget interesse fra familier, der orienterer sig om de forskellige skoletilbud og næsten en tredjedel af skolerne har også oplevet øget søgning fra lærere, pædagoger m.v., som ønsker job på en friskole (se side 16). Den virkelighed er medierne meget optaget af. Måske er friskolerne godt gearet til at håndtere nye arbejdstidsregler og forandringer i det hele taget. Og måske er mediernes håndtering af folkeskolereformen en del af selve forklaringen på den ængstelse og frustration, der viser sig at præge nogle folkeskoler.

Folkeskolereformen rører ikke ved friskolernes afgørende frihed til at lave den skole, enhver skole finder bedst. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at friskolerne har et dobbelt sigte, hvor uddannelse og dannelse, oplysning og livsoplysning, identitet og demokrati er omdrejningspunkterne for det, vi skal med vore elever. Mens folkeskolens formål ”forbereder til videre uddannelse”, ”giver lyst til at lære mere”, ”giver oplevelser til virkelyst og forbereder til deltagelse og medansvar”. Der er altså forskel på formålet. Hvilket blot understreger det faktum, at vi i Danmark har en unik tradition for flere forskellige typer af skoler. Det er samtidig begrundelsen for, at vi bør tale om en fælles dansk grundskole, der, uanset om det er en folkeskole eller en friskole, tilhører os alle, og bliver et omdrejningspunkt for børn og unge, forældre og andre voksne i lokalområdet. Er vi mere truet, end vi tror?

Debatten om skolen sætter friskolerne og de private grundskoler under pres. Er vi mere truet, end vi tror? Er forældrenes grundlovs-

sikrede frie ret til at vælge et undervisningstilbud til deres børn under pres?

Genopretningspakken kostede friskolerne og de private grundskoler fire procent af statstilskuddet, idet den såkaldte »koblingsprocent« nu er landet på 71 procent af udgifterne i folkeskolen mod 75 procent i 2010. Eftervirkningerne er der stadigt, og rigtig mange friskoler har større eller mindre udfordringer på den baggrund. For nogle skoler er det lykkedes at optage flere elever, mens de fleste har måtte skrue op for forældrebetalingen for at kompensere for de manglende indtægter. Nogle skoler har endda måttet opgive at drive skole og er derfor lukkede. Genopretningspakkens konsekvenser svarer til godt 2.000 kr. pr. elev. Oven i dette kommer, at friskolerne i samme periode er ramt af de samme nedskæringer, som folkeskolerne har oplevet. Det er rigtigt mange penge i en lille økonomi, der i forvejen ikke nyder anseelse i banker og kreditinstitutioner. Det er samtidigt nødvendigt, at en skoles drift kan generere et overskud, så der kan investeres i pædagogisk udvikling, vedligeholdelse af faciliteter og medarbejderes arbejdsforhold. Regnskabstallene viser, at det er en meget vanskelig udfordring for mange skoler.

I forbindelse med folkeskolereformen blev der i 2014 tilført ekstra 23 mio. kr. i det samlede tilskud til friskoler og private grundskoler. I fremskrivningerne for 2015 og 2016 tildeles ekstra 46 mio. kr. Disse midler fremgår ikke af tilskudsbrevene, og der er ikke opstillet særlige krav til pengene. Ministerens begrundelse var, at folkeskolereformen forventes at øge det faglige niveau, hvorfor kravet om ”at stå mål med” øges tilsvarende. De ekstra midler forstås altså som et bidrag til, at friskoler og private grundskoler kan modstå virkningerne af folkeskolereformen, og efter 2016 vil implementeringen af folkeskolereformen vise sig i udgiften pr. elev, og dermed blive synlig i tilskudsberegningen. Inklusion, specialundervisning og socialt ansvar

Begrebet om inklusion blev fastlagt med en ændring af loven i 2012. Det gav samtidig en tydelig definition på forskellen mellem specialundervisning (mere end 9 timer om ugen) og inklusion (mindre end 9 timer om ugen). Sammen med de øvrige skoleforeninger har vi i det forløbne år

arbejdet på et nyt lovforslag, der fremlægges til behandling i Folketinget medio mart 2015. Hvis denne lov gennemføres, åbner det for nye muligheder for en langsigtet indsats på specialundervisningsområdet, ligesom det bliver muligt at oprette en særlig specialundervisningsprofil, som en del af skolens samlede undervisningsvirksomhed.

Dansk Friskoleforening bifalder forslaget, som det ligger til behandling, men forslaget giver ikke svar på den allerstørste udfordring: hvordan skal arbejdet med specialundervisning finansieres? Dette afgøres i arbejdet med indstillingen til finanslovsforhandlingerne. Indtil nu har vi finansieret specialundervisningen ved at afsnøre midler fra den almindelige undervisning, men det er nødvendigt at finde nye løsninger, hvis friskolerne og de private grundskoler skal kunne løfte opgaven med specialundervisning. Friskolerne vil gerne og kan løfte opgaven, men må i dag indimellem sige »nej tak« af økonomiske grunde. Det samme gør sig gældende omkring inklusionsopgaven, hvor det kan give store udfordringer på skolerne at få ressourcerne til at slå til. I samarbejde med skoleforeningerne påbegyndes arbejdet med indstilling til finansloven for 2016 i det tidlige forår. Målet er at identificere de økonomiske udfordringer og finde frem til argumenter, der understøtter disse. Skoleforeningerne er enige om at sigte efter en fælles indstilling, men vi kan også forvente, at det i lighed med sidste år, kan gå sådan, at foreningerne indsender flere indstillinger, som derefter overlades til ministeriets videre arbejde. Når en friskole – af økonomiske årsager – ikke er i stand til at optage en elev med særlige behov, så lyder kritikken straks, at vi ikke løfter et tilstrækkeligt socialt ansvar. Og forældre kan endog med rette anfægte, at de ikke har et reelt frit skolevalg. Begge problemstillinger er alvorlige. Der er ingen tvivl om, at opgaverne er meget forskelligt fordelt på friskolerne og de private grundskoler. Det kan delvist begrundes i en by-land problematik, idet vi ved, at rigtig mange friskoler er beliggende i områder, hvor de børn, der er i den skolepligtige alder, går på friskolen – uanset ressourcer, vanskeligheder og udfordringer. Større friskoler og private grundskoler i byerne vægter opgaven med at løfte det sociale ansvar anderledes. Men det frigør os ikke for forpligtelsen til at løfte opgaven. Vi er nødt til at finde en økonomisk løsning, der kan kanalisere økonomiske ressourcer ud til de skoler, der kan identificere børns vanskeligheder, og som kan opstille en dokumenteret og valid handlingsplan for, hvordan disse børn kan styrkes i deres undervisning, læring og personlige udvikling. I Dansk Friskoleforening er vi i princippet ikke optaget af, om pengene skal komme fra kommunerne eller staten – begge modeller har nemlig politisk interesse blandt partierne. Vi er interesserede i, at vi finder en fair og holdbar løsning til gavn for eleverne. Kvalitet i og tilsyn med undervisningen

Folkeskolereformen har samtidig medført nye forenklede mål for læring og undervisning, som skal sikre kvalitet og udvikling af børns læring. Der er god grund til at sikre dette, uanset om det er i folkeskolen eller i friskolen. For friskolerne betyder det, at friheden til at

tage ansvar for undervisningen og selv definere undervisningsmålene bliver udfordret, idet ledelser og lærere på friskolerne skal være helt tydelige og klare på, hvordan disse mål både beskrives og udfoldes i den daglige undervisning. Vi har friheden til at vælge retningen, og den forpligter os til at give fyldestgørende svar på, hvordan vores praksis er. Derfor er det også et godt tegn, at der stadigt er friskoler, der vælger en anden evalueringspraksis end den gængse. De karakter- og prøvefri skoler er et sundt tegn på den frihed, vi nyder i sektoren. Og det er godt, at vi får mangfoldige bud på, hvordan man kan tilrettelægge og evaluere undervisningen.

Siden august 2012 har friskolerne enten kunnet vælge certificerede tilsynsførende eller en selvevalueringsmodel. Med dette eksterne (eller interne) tilsyn har vi placeret en væsentlig aktie af vores frihed, og som værner os mod en statslige central styring af undervisningens indhold og form på friskoler og private grundskoler. Undervisningsministeriet har i februar 2015 taget initiativ til at evaluere denne model, og vi afventer evalueringens konklusioner. Vi ønsker at fastholde princippet om, at det er forældrene, der vælger tilsynsførende på deres friskole. Derved påtager de sig ansvaret for deres pligt til at sikre, at deres børn får undervisning. Det er i lige forlængelse af det frie skolevalg, og traditionen for, at staten tør overlade ansvar og økonomi til forældrene. Det er en stærkt engagerende tradition, vi gerne vil bevare. Nye og lukkede skoler

I 2014 blev 13 nye friskoler eller private grundskoler etableret. Fem af disse er optaget i Dansk Friskoleforening. Velkommen til Præstø Privatskole, Fur Friskole, Stadil-Vedersø Friskole, Park Allé Privatskole og Den Grønne Friskole. Ved anmeldelsesfristen i august 2014 var der 46 nye skoleinitiativer, der arbejder på at etablere skoler til august 2015. Der kan være vidt forskellige bevæggrunde til at løbe en friskole i gang: en særlig ide, et ønske om at skabe en skole med en særlig profil eller et fagligt omdrejningspunkt. Eller bare helt simpelt en protest mod lukning af en lokal folkeskole eller protest mod en reform, der ikke implementeres helt som lovet. Alle bevæggrunde er legitime og understreger blot, at en kreds af mennesker tager ansvaret på sig og skaber netop den skole, der lever op til deres drømme for undervisning

og dannelse. Med et utal af lukkede folkeskoler gennem de senere år, har vi set, at lokalområder selv tager vare på at sikre deres lokalmiljø ved at oprette friskoler, børnehaver, holde liv i forsamlingshuse, bevare små butikker, sikre adgang til velfærdsydelser som læge og hospital, holde kirken åben og deltage i nærdemokratiet. Det sker især i landdistrikter, og det sker i storbyerne – det sker, fordi vi kan, og fordi vi har tradition for at tage det ansvar på os.

Friheden til at oprette en friskole indebærer også risikoen for at skulle lukke. En virkelighed som folkeskolen ikke befinder sig i – og ikke skal være i, fordi staten og det danske velfærdssamfund tilbyder grundydelser til alle dets borgere: skole og uddannelse, sundhedsvæsen, justitsvæsen, økonomisk understøttelse, folkeoplysning m.v. En basal forudsætning for et samfund, der med sine alternativer og supplementer bliver til det samfund, der løfter i flok. I Dansk Friskoleforening er der også medlemsskoler, som i det forløbne år er lukkede. Det gælder således for Egebjerg Friskole, Vaarst Friskole, Svendborg Friskole, Sønder Nissum Friskole, Sønderup Friskole og Nr. Kongerslev-Komdrup Friskole. Årsagerne er forskellige, men der er blevet kæmpet en brav kamp for at få ting til at lykkes. I landdistrikterne kan vi forudse fortsatte udfordringer, fordi bevægelsen går mod de større byer, ligesom de økonomiske betingelser og muligheder ofte ikke er de samme som i de større byer. I styrelsen har vi fokus på disse udfordringer, og sætter temaet på dagsordenen ved Folkemødet på Bornholm. Vi får brug for at indlede en samtale med hinanden om, hvordan vi kan imødegå disse udfordringer – blandt andet ved at drøfte muligheder for samarbejde, sammenlægning og partnerskaber. Skallerup Friskole og Øster Jølby Friskole fusionerede i august 2014 og blev således til én friskole, og har dermed vist en af vejene til, at små skoler kan modstå presset. De frie skoler skal være med til at sætte kursen

Verden er kompleks, og når uddannelsesdebatten reduceres til en snak om skolen som marionet for konkurrencestaten, er der ingen tvivl om, at vi provokeres.

Dansk Friskoleforening skal – som aktør i civilsamfundet – give bud på, hvordan forholdet mellem den enkelte, samfundet og staten kan være. Ligesom vi skal give bud på og diskutere, hvordan samfundet skal organiseres, hvordan vi håndterer udfordringerne, hvordan vi indretter os med hinanden – eller mere visionært: hvilke drømme vi har for vores samfund? Styrelsen og Friskolernes Hus drøfter disse forhold i tæt samarbejde med blandt andre Efterskolerne og Højskolerne, men vi skal også finde svarene i den daglige praksis på friskolerne. Vi insisterer på, at skolen skal andet og mere end forberede til erhvervslivet og den nationale konkurrenceevne, og de frie skoler bør være en aktiv stemme i den offentlige debat om kursen for vores samfund. Det er der brug for, og det er vi forpligtet til i vores fælles bestræbelse på at bygge videre på et værdibaseret, demokratisk samfund.

“ Nogle dage ved jeg, at hvis jeg nogensinde har gjort noget, jeg er stolt af, så er det dette her”

Sådan siger tegner og filminstruktør Anders Morgenthaler om Den Grønne Friskole på Amager, som han og hans kone Phie Ambo har stiftet sammen med parret Karen MacLean og Peter Nyegaard. Her fortæller han og skoleleder Nadia Raphael Rathje, hvad det kræver at lave skole på en helt ny måde. Af Ulla Hinge Thomsen

Det er onsdag morgen, og 45 børn er i gang med morgensamling. Der tales, synges og danses i rundkreds, før gruppen opløses og myldrer videre til dagens næste aktivitet. Temperaturen udenfor står på hundekoldt, så de børn, der skal i udeskole, tager godt med varmt tøj på. Andre skal arbejde indenfor i grupper med emnet ”Vand og frø, der spirer”. Det er nemlig temaet i tre uger. Børnene er mellem seks og 12 år og elever i Den Grønne Friskole på Amager, som har været i gang med undervisning siden august 2014, men undervejs meget længere. – Det startede med, at min kone Phie og Karen MacLean sad i bestyrelse sammen på en anden friskole og var frustrerede over, hvordan man tilgik undervisningen. De var optaget af bæredygtighed og andre læringsformer end de boglige. Sammen fandt de ud af, at det ville blive meget sporadisk at foretage de ændringer, de gerne ville, i den eksisterende skole. De måtte lave en ny, fortæller Anders Morgenthaler, der i første omgang sagde blankt nej til sin hustrus ide. – Jeg var lige blevet smidt ud af et firma og var økonomisk nede, så jeg kunne ikke overskue tanken. Men de gik i gang, og ret hurtigt koblede jeg mig alligevel på for meget af det, de lavede, var noget, jeg interesserer mig for, nemlig læring gennem leg, handling og projekter. Anders Morgenthaler har selv både gået i folkeskole og friskole som dreng, men han fandt aldrig den læring, som passede ham. – Det var godt for et legebarn som mig at gå i friskole, men jeg kunne hverken læse, regne eller stave, og da jeg kom i folkeskolen i femte klasse, var jeg specialbarn, problembarn og så videre – alle de der attributter, som kan give et barn fornemmelsen af at være en fejl. Det er det, jeg gerne vil give børnene her: følelsen af, at ingen er en fejl, man har bare forskellige kompetencer.

På jagt efter lokaler

Phie Ambo og Karen MacLean startede med at stifte en forening til støtte af opstarten. Økonomien blev koblet på i form af Karens mand, Peter, som er tidligere bankdirektør, og en revisor med erfaring fra friskoler, mens Mogens Krabek fra den veletablerede Bordings Friskole bidrog med ledelsesråd. Fra den stiftende fase med det, Anders Morgenthaler kalder ‘højpandet snak’, til den praktiske fase, var der kort. Til gengæld blev denne lang og krævende. – At finde lokaler var den største udfordring; totalt kaos. Jeg brugte et år på blot at gennemskue udlejningsstrukturen i København og lære samtlige byggematadorer at kende. Vi nåede også at have en bygning i et halvt år, for så at miste den igen, siger Anders Morgenthaler. Da det lykkedes at finde nye lokaler, som skulle renoveres, stod bæredygtighedstanken sin prøve. – Vi kunne godt have smækket nogle gipsvægge op, smidt rockwool ind og sat et stort ventilationsanlæg op for at komme i gang. Men det er jo ikke Den Grønne Friskole. Det er tværtimod at skabe nogle læringsrum, som andre kan se på og sige ”der er rart at være”. Så vi sagde: Der skal ikke være maling og gips, der kan dunste, så lærerne får ondt i hovedet og børnene bliver forkrampede. Vi vil renovere bæredygtigt. At holde fast i det, selv om det forsinkede os, var virkelig en hård proces, siger Anders Morgenthaler. Smag på saltvandet

For leder Nadia Raphael Rathje har processen også både været hård og lærerig. Efter otte år som lektor på Zahles Seminarium blev hun ”headhuntet” af Karen MacLean gennem en

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2014

fælles veninde til en skolevirkelighed, der er langt mere praktisk, end hun har været vant til. Det er hun glad for. – Jeg har undervist kommende folkeskolelærere og lavet supervision i ti år, og jeg har ofte tænkt ”vi snakker og snakker, men hvad gør vi ved det?”. Så jeg kommer med en stor lyst til at omsætte teori til praksis, siger Nadia Raphael Rathje. Sammen med teamet på tre lærere og en pædagog underviser hun de 45 børn efter en mere eller mindre fast skabelon, hvor der først skal sanses og erfares, dernæst kobles fagligt input på, og til sidst skal børnene selv producere og evaluere. – Meget firkantet sagt, så slår vi ikke op på bogen på side 8 for at lære om saltvand. Vi starter med at gå ned på stranden og smage på vandet, siger Nadia Raphael Rathje. Benhårdt – og det hele værd

Det ville nu slet ikke være muligt at slå op i ”bogen”, for Den Grønne Friskole kører med et minimum af færdigproducerede materialer. Børnene laver for eksempel selv deres egne bøger, efter at en grafiker havde lært dem hvordan. Uden beregning. I det hele taget har skolen fået hjælp af mange: fra en ekspert i ikke-voldelig kommunikation, der kom og underviste lærerne, til de danske spejdere, der har lånt udstyr ud. Også Dansk Friskoleforening har været en ressource. – Det har været rigtig godt at kunne ringe ind og spørge om reglerne, understreger Nadja Rathje. – Alle vil gerne hjælpe, hvis man forstår at dosere sit brug af netværk. Det er en illusion, at man behøver at købe alt, siger Anders Morgenthaler. Han og de tre andre stiftere har dog lagt en god bid af deres privatøkonomi ind i skolen, der forventes at give underskud de første tre år. – At starte en skole koster både tid og penge. Der er ingen grund til at sige andet, end at det er benhårdt. Men der er også dage, hvor jeg ved, at hvis jeg er stolt af noget, jeg har gjort, så er det dette her, siger Anders Morgenthaler.

Den Grønne Friskole • Stiftet i 2013 af Phie Ambo, Anders Morgenthaler, Karen MacLean og Peter Nyegaard med bæredygtighed, nysgerrighed og fællesskab som de bærende værdier. Startede undervisning i august 2014 på Amager i København. • Har i dag elever fra det, der svarer til 0.-5. klasse, og skal vokse med en børnehaveklasse om året op til og med 9. klasse. Der er dog ingen klasseinddeling på skolen, eleverne arbejder sammen i forskellige grupper, både aldersopdelt og –integreret. Skolen har tanker om at skille udskolingen ud og lave separat værkstedsundervisning for dem, når de ældste elever når dertil. • Har pt. 42 elever og 600 børn på venteliste (du læste rigtigt!). Optager børn efter en optagelsessamtale, som regel året før skolestart.

Se mere på:

www.dengrønnefriskole.dk

DR’s storenørder:

“ Begejstring og begreber er lige vigtige”

Og dog: Måske er begejstringen lidt vigtigere, når børn skal lære. I hvert fald er det især den, Kåre og Emil Nielsen formidler i deres Nørdprogrammer. Vejen til at blive tv-nørder gik gennem Ubby Fri- og efterskole, hvor der var plads til begge dele. Og hvor de havde deres egen far til fysik! Af Ulla Hinge Thomsen

– – –

Mor, vidste du, at væsker udvider sig, når de bliver varme? Nej – har du lært det i skolen? Ej, i Store Nørd!

Sådan udspiller mange samtaler sig hjemme hos os. Min søn på syv år ser DR’s Store Nørd fra morgen til aften med et voldsomt engagement for alle de nye begreber: trykluft, varmepåvirkning, CO2 …For værterne Kåre og Emil Nielsen er det også begejstringen, der driver formidlingen af naturvidenskab gennem vilde forsøg som hjemmebyggede vandrutsjebaner, vulkaner og kraner. – Vi lærer ikke børnene naturvidenskab eller teknik, vi prøver at give dem den fascination, vi selv har. Har de først den, bliver det meget federe for dem i klasselokalet bagefter, siger Kåre. Begejstringen er dog ikke nok.

– Vi har to overordnede kriterier: Hvis ikke vi kan få fysikken til at lykkes uden at snyde, og hvis vi ikke kan gøre det underholdende, laver vi det ikke. Det er ikke godt nok, hvis det kun underholder. Sådan er det jo, man har brug for begreberne, ikke kun begejstringen, siger Emil. – Ja, hvis man kun tosser rundt, mister eksperimenterne deres mening, tilføjer Kåre.

Praktisk og kreativt

De to brødres far og mor er lærere og har en naturvidenskabelig og praktisk tilgang til livet. – Det har altid været en del af livet og er senere blevet fremelsket i fysik- og sløjdtimerne i skolen. Jeg har altid bedst kunnet lide de fag, hvor man selv kunne fremstille noget, siger Kåre. Den mulighed fik brødrene på Ubby fri- og efterskole, hvor de begge gik. En Grundtvig-Koldsk friskole i Jerslev på Sjæland, der levede op til forældrenes værdier. – Det handlede ikke så meget om det kristne, men mere om den fortællende tradition og det hele menneske, fortæller Emil. Hvert år havde skolen for eksempel en musical, hvor alle elever fra 0. klasse og op var på scenen lavede rekvisitter, lys eller lignende. – Der var et stort sammenhold, også på tværs af årgangene, fordi vi var så få – i min klasse var vi kun 17, og der var kun et spor. Det gav en stor nærhed, siger Kåre. Kreativitet og sammenhold gjorde det dog ikke alene. Den boglige faglighed var også med.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2014

– Man forventede, at alle deltog i undervisningen og lavede deres lektier. Umiddelbart virkede det også, som om der var et større engagement end på den kommuneskole, der lå ved siden af, måske fordi det var et aktivt tilvalg fra forældrenes side, siger Emil. En god lærer er guld værd

Nørderne er enige om, at engagerede og underholdende lærere er afgørende for børns læring. – Jeg havde et halvt år, hvor jeg kedede mig bravt i fysiktimerne, fordi vi snakkede om magnetisme hver gang. Den lærer var desværre lige ved at slukke min interesse, fortæller Emil. – Jeg havde vores far til fysik, og det var godt – ha ha! Men jeg havde også en historielærer, som formåede at gøre det spændende for mig, selv om det ikke interesserede mig mest, siger Kåre. På samme måde forsøger brødrene i dag at formidle det, de selv brænder for, til deres små ‘elever’ på den anden side af skærmen – Hvis jeg skal lære, skal jeg kunne relatere det til min hverdag. Det er bare sjovere at sætte sig ind i, hvordan en gearkasse fungerer, hvis det er for at geare noget til at køre hurtigt, siger Emil. Først nørder, så tv-nørder

Det lå langtfra i kortene, at Nielsen-brødrene skulle lave tv. Faktisk blev der grinet lidt, da Emil i 2008 kom hjem og fortalte, at han havde fået et job som tv-vært. –Det var en overraskelse for alle, ikke mindst mig selv! griner Emil. Året efter ville Emils medvært læse videre, og der skulle bruges en ny. Lillebror Kåre var netop blevet færdig med gymnasiet, han blev inviteret til lukket casting og fik jobbet. – Det gør meget for programmet, at vi kender hinanden så godt. Den gode stemning er vigtig, og det er nemt med en, man kender godt. Vi skal ikke opfinde et venskab, siger Emil. – Ja, vi er jo kommet ind som specialister, der har lært at agere foran et kamera, ikke som værter, der har lært lidt naturvidenskab. Derfor tænker vi ikke, at vi skal lave tv for evigt, supplerer Kåre. Mens Emil drømmer om at formidle for eksempel historie, overvejer Kåre at blive lærer. Blandt andet på grund af den gamle skole. – Hvis jeg havde hadet det, ville jeg nok ikke have haft den lyst, siger han.

Blå bog: Storenørderne Emil Nielsen, 30 år Gik på Ubby fri- og efterskole i 0.-8. klasse, i 9. klasse på Hårsløv efterskole og 10. klasse på Brejning efterskole. Tog HTX på Selandia i Slagelse og BA i kemi fra Syddansk Universitet. Har været vært på DR’s Nørd siden 2008.

Nørd-forsøg i skolen

Da jeg kommer hjem efter interviewet med storenørderne og viser min søn billeder fra Nørd-togvognen, der fungerer som både tv-studie og værksted, er det tydeligt, at jeg har været inde i det allerhelligste, en lille nørd kan tænke sig (“Jamen, sagde du til dem, at jeg er deres allerstørste fan?”). Heldigvis har jeg en autograf i hans eksemplar af bogen Store Nørd – Eksperimenter og tricks, du selv kan lave, som Kåre og Emil har skrevet, og bogen ryger straks i skoletasken til fremvisning til kammeraterne og natur- og tekniklærer Tanya næste dag.

Kåre Nielsen, 25 år Gik på Ubby fri- og efterskole i 0.-9. klasse, på Brejning efterskole i 10. klasse og HTX på Selandia i Slagelse. Vært på DR’s Nørd siden 2009.

Jeg smiler. Ringen er sluttet. Begejstringen er intakt.

www.dr.dk/ultra/noerd

– Mor, mor, ved du hvad Tanya gjorde i dag? – Nej, hvad? – Hun kopierede et af forsøgene fra Nørd-bogen, vi skal lave det i næste uge i klassen!

Store Nørd startede i 2005 og har haft skiftende værter. Foruden de almindelige sæsoner har der været kørt en række »specials« under Nørdbrandet, for eksempel Nørd på eventyr om andre lande. Kåre og Emil Nielsen har også været værter på Ultranas om kroppen. Se mere på:

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2014

Friskolernes vilkår og rammer Tal og fakta I den praktiske skolehverdag spiller økonomi, arbejdstidsregler, folkeskolereform, pædagogik, undervisning, morgensamling og mange andre helt konkrete forhold en stor rolle for den enkelte friskole. I det følgende stiller 1 vi skarpt på nogle af friskolernes udfordringer og prioriteringer. Det er blevet dyrere at benytte det frie skolevalg

Statstilskuddet til de frie grundskoler faldt med fire procentpoint fra 2010 til 2014 grundet den såkaldte »genopretningspakke«, som Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti vedtog, og som Radikale, SF og Socialdemokratiet senere førte ud i livet i forbindelse med regeringsskiftet i 2011. Denne nedskæringsøvelse har ramt friskolerne hårdt og er blevet forstærket af, at friskolernes statstilskud i samme periode var påvirket af de nedskæringer, som skete i folkeskolen i perioden 2009-2011. Friskolernes statstilskud beregnes nemlig på baggrund af udgiften i folkeskolen tre år tidligere. Det vil sige, at statstilskuddet i 2014 er koblet op på folkeskoleudgiften i 2011. Det fremgår med al tydelighed af nedenstående figur 1, at finanslovstaksten og nettoprisindexet ikke følger den samme kurve. Nettoprisindexet er steget med 7,1% i perioden 2010-2014, mens finanslovstaksten er faldet med 3,9% i samme periode.

Finanslovstakst

Finanslovstakster og nettoprisindeks i 2010-priser

figur 1

Nettoprisindeks

108 106 104 102 100 98 96 94 92 90

100,0 100,0

2010

99,7

102,4

2011

100,2

104,8

2012

98,5

106,1

2013

96,1

107,1

2014

Mere end halvdelen af friskolerne har derfor måtte øge indtægterne ved at skrue på forældrebetalingen og øge klassekvotienterne og desuden foretage besparelser, som eksempelvis nedskæring i antallet af ansatte og udskydelse af renoveringsopgaver.

I perioden 2010-2013 er skolepengene på Dansk Friskoleforenings medlemsskoler 2 steget markant med 23 procent. Kun et mindretal – 9% – af skolerne modtager kommunale bidrag til reducering af enkelte elevers skolepengebetaling. Næsten samtlige skoler, nemlig 97%, yder på forskellig vis søskendemoderation.

220 medlemsskoler (ud af 271)

Data for »skolepenge« for 2014

har deltaget i dette års statistik.

er endnu ikke tilgængelige. Se i øvrigt figur 3.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2014

13,2% af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler svarer, at de ikke har skullet iværksætte særlige indsatser for at imødegå det reducerede statstilskud. Dette dækker også over skoler, som har brugt af opsparede midler samt skoler, der i samme periode har oplevet øget elevtilgang. Næsten halvdelen af skolerne – 46% – budgetterer med et elevtal svarende til skoleåret 2014/15, og 38% af skolerne budgetterer med elevtilgang. figur 2

Hvordan har skolen imødegået det reducerede statstilskud de senere år? 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

53,9%

42,5%

40,2%

37,9%

22,4%

10,5%

13,2%

f e e ft re et te n d er e aer Fler er ha n at øje er Ø g ng s e s l e v e H nt t e i g an li av ikk skol sg men yd erin g ie ta t r re k t p r e g s o e ha å æ eo eb Fæ Ud enov kv dt rang Det se p ldr ldr n se r i s æ r æ el a re for kla for yd ﬂ Fle i nd Som det fremgår af ovenstående figur 2 har næsten en fjerdedel af friskolerne iværksat flere forældreopgaver på skolen. Derfor er det ikke overraskende, at hele 76% af skolerne har obligatoriske forældrearbejdsdage, og derudover har en del skoler også forældrearbejdsdage, der ikke er obligatoriske. Denne tradition er gammelkendt på friskolerne og har naturligvis et dobbelt sigte. Dels er det med til at reducere skolens vedligeholdelsesudgifter, dels skaber forældrearbejdsdagene et stærkt sammenhold om skolen og en følelse af, at skolen er et fælles anliggende. I disse år er der nok ingen tvivl om, at forældrearbejdsdage på mange skoler er en vigtig håndsrækning til at holde udgifterne nede. På 10,5% af skolerne er der desuden iværksat flere, nye indtægtsgivende arrangementer for at få økonomien til at hænge sammen. Mange friskoler har i forvejen årlige events i form af cykelsponsorløb, loppemarkeder m.v., der bidrager til skolens økonomi. På næste side – i figur 3 – ses tendenserne i de vigtigste nøgletal målt pr. elev i både absolutte og relative tal. Indextallene tager udgangspunkt i 2009, der er sat lig med 100, og fortæller dermed den relative udvikling frem mod 2013, som er de seneste regnskabstal. Indextallene indikerer, hvor der har været særlige udsving. Især »øvrige indtægter« har en markant stigning, hvilket bl.a. skyldes kommunale tilskud til skoler med børnehaver. Der er nemlig redigeret i regnskabsoptillingen fra 2013, idet det ikke længere har været muligt at udskille børnehavetallene. Antallet af skoler med børnehaver har været støt stigende siden 2004 (se figur 9). Det fremgår også, at skolepengene er steget markant i løbet af de seneste fem år. Dette hænger givetvis, som nævnt, sammen med, at statstilskuddet fra 2010 -2014 er reduceret. Dog skal man være opmærksom på, at skolepengene også indeholder sfo- samt børnehavebetaling.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2014

figur 3

5-års økonomioversigt for skoler under Dansk Friskoleforening – Kr. pr. elev – Indextal Kontobetegnelse: Finanslovstakst

Samlet statstilskud

...heraf driftstilskud Skolepenge

Øvrige indtægter

Samlede indtægter

Undervisningsudgifter …heraf lærerløn

Bygningsudgifter

Administrationsudgifter

2009

Index

2010

Index

2011

Index

2012

Index

2013

43.260

100

43.384

100

43.238

100

43.483

101

42.722

12.229

105

13.002

111

50.242

100

49.826

1.590

100

1.930

41.809 11.675

63.507

48.323

38.332 9.747

5.377

Udgifter i alt

63.447

Antal årselever

27.524

Skolens likvidtietetsgrad Antal skoler

Elever pr. skole

m2 pr. elev

nettoprisindeks

0,68

222

124,0 14,5

122,2

100 100

100

41.896

63.985

48.976

38.849 9.922

5.396

100

64.294

100

27.949

100

122,3

100

0,58

226

123,7 14,6

49.924

121

2.009

100

41.640

50.256

100

49.679

126

2.037

128

5.655

100

41.813 13.384

101

64.936

102

65.677

102

10.142

104

10.083

0,62

0,65

101

100

101

102

48.479 38.432 5.329

63.950 222

102

28.181

100

125,2

100

101

126,9 15,0

100

49.273

100

38.585

101

102 101

103

233

105

15,3

29.492

102

128,2

126,6

104

103

100

102

115

5.397

64.753

100

41.146 15.087

70.421

52.162 37.377 8.260

5.167

102

65.589

107

31.101

105

129,7

102

106

0,68

Index 99

129 356

111

108 98

103

100

248

112

15,0

106

125,4

inkl. BH fra 2013 inkl. BH fra 2013

inkl. renter inkl.sfo

inkl. prioritetsrenter

adm+rente

113

101

103

Kilde: Dansk Friskoleforenings regnskabsanalyse

Oversigten medtager ikke kombinerede skoler,

tal er endnu ikke tilgængelige).

tigede skoler.

2009-2012 samt Regnskabsportalen 2013 (2014-

Reformen har medført øget interesse for friskolerne

Næsten halvdelen af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler har ventelister. Dette dækker også over skoler, der kun har ventelister på enkelte klassetrin, mens der måske mangler elever på andre klassetrin.

Ikke mindst medierne er meget optagede af, hvorvidt folkeskolereformen har medført en trafik fra folkeskolen mod de frie grundskoler. Det viser sig, at 30% af friskolerne har oplevet ekstra stor søgning af lærere, pædagoger m.v. efter, folkeskolereformen er trådt i kraft. Og endnu flere – nemlig 44% af friskolerne – har oplevet øget søgning fra familier/elever, efter reformen er trådt i kraft. Dette billede bør dog betragtes nuanceret, idet der må forventes at være store forskelle på by og land. Udenfor de større byer kan der helt konkret være langt imellem grundskolerne – uanset skoleform – og derfor er skolevalg typisk et tema, som fylder mest i byerne. Som det fremgår af figur 4, er der ikke tale om en dramatisk trafik, men en støt stigning gennem årene. Reformen smitter af på friskolerne

Friskolerne skal ikke følge folkeskolereformen, men skal som bekendt »stå mål med« undervisningen i folkeskolen. Derfor er det også ganske naturligt, at der sker en løbende »afsmitning« af de tiltag, som sker i begge sektorer.

skoler med kostafdeling samt ikke-tilskudsberet-

figur 4

Antal skoler og antal elever i Dansk Friskoleforening 2010-2014 Årstal

2010

Elever

31.438

Skoler

254

2011

2012

2013

2014

32.489 33.898 34.674 35.026 261

273

275

270

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2014

Hvilken indvirkning har skolereformen haft på skolens undervisning?

figur 5

70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

65,3%

31,7%

61,3%

40,7%

35,2%

13,6%

9,0%

l l d g til re et l ti l ti me g ge e ye fa rykk ng er af ta lse ta lse c r n r e e o g i e N e e m n Læ eda im im jd gs- d ou ng r Fre ervis et t væg et t rdyb ress vikli oge rbeenin rtilbu ol a e k g g g o s b Ø ig f Ø nd de ud da am or tu gu gl ge ence , pæ ye s ale f kul o a r Ø f N lok sp et ere mp , led de o k re e r læ

Som det fremgår af figur 5 herover, har 65,3% af friskolerne taget de længere skoledage til sig, 61,3% har fremrykket sprogundervisningen, og mange skoler har også øget timetallet til bevægelse samt faglig fordybelse. En tredjedel af skolerne har desuden indført helt nye fag. Nye arbejdstidsregler håndteres på mangfoldig vis

På 66% af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler læser underviserne flere lektioner i skoleåret 2014/15, end de gjorde i skoleåret 2013/14.

Årets statistik viser, at skolerne har indrettet sig på mangfoldig vis, når det gælder aftaler om lærernes arbejdstid. På figur 6 herunder ses det, at næsten halvdelen af skolerne har fulgt Dansk Friskoleforenings anbefaling om at definere lærernes arbejdstid med start- og sluttid. De fleste skoler dog med den aftale, at lærerne kan gå hjem efter endt undervisning. figur 6

Har skolen fulgt Dansk Friskoleforenings anbefaling om, at lærernes arbejdstid er deﬁneret med start- og sluttid i skoleåret 2014/15 35,9% Ja, men lærerne kan gå hjem efter endt undervisning 29,6% Der er indgået lokalaftale omkring arbejdstiden for lærerne 22,3% Nej 8,7% Ja, lærerne har fuld tilstedeværelse 3,4% Ved ikke

På 29,6% af skolerne er der indgået lokalaftaler omkring arbejdstiden for lærerne. Forberedelsestid, lejrskoler og skole/hjem-samarbejde er nogle af de områder, hvor flest skoler har indgået lokalaftaler. Se figur 7.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2014

På hvilke områder er der indgået lokalaftale?

figur 7

30% 25% 20% 15% 10% 5% 0%

27,3% 22,0% 24,7% 20,7% 21,3% 18,0% 26,0% 11,3%

r g d ter lse jde ole i ng ge sti lin ne be lin ejrsk ikvar isn sam r lse n v m a e r a a L m Fr en de dd red ed s -sa Un org eru rbe m t m f M o e j F yn r/e /h Tils rse ole u k S K

Puljer til »ny løn«

65% af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler har en pulje til ny løn. På næsten halvdelen af disse skoler udgør ny-løn-puljen mellem 2,1-4% af lønsummen. Og på cirka en tredjedel af skolerne udgør ny-løn-pulje 4,1-6% af lønsummen. figur 8

Hvor stor en procentandel af lønsummen udgør Ny Løn-puljen? 0 - 2%

14,7 % af skolerne

2,1 - 4%

42,0 % af skolerne

4,1 - 6%

28,7 % af skolerne

6,1 - 8%

12,6 % af skolerne

over 8%

2,1 % af skolerne

Morgensamling er populært på friskolerne

Morgensamling er en fasttømret tradition på rigtigt mange friskoler. Hele 83% af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler holder morgensamling hver dag. Derudover holder nogle skoler morgensamling på visse ugedage. Kun 5% af skolerne holder slet ikke morgensamling. På omtrent en tredjedel af skolerne beder man desuden fadervor – oftest i forbindelse med morgensamlingen. Friskolerne er optaget af at skabe en rød tråd i børnelivet

En tredjedel af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler har i dag en børnehave i tilknytning til friskolen. Dette antal har været støt stigende siden 2004, hvor lovgivningen igen gjorde det muligt for friskoler at drive børnehaver. Traditionen for at lade børnehave og skole samarbejde har dog endnu længere rødder, fordi det giver god mening at sikre denne røde tråd i børnelivet.

Angivet i procent af de 150 skoler,

som har taget stilling til spørgsmålet.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2014

figur 9

Antal børnehaver

Antal »før-sfo«

2010

2013

Årstal

2011 2012 2014

60 67 86

Antal vuggestuer

(lovhjemmel fra august 2014)

88 74 80

Friskolerne har desuden siden august 2014 haft lovhjemmel til at oprette og drive vuggestuer. Derfor er der nu 15 vuggestuer i tilknytning til friskolerne, og flere synes at være på vej.

Knapt en tredjedel af friskolerne har desuden etableret en såkaldt »før-sfo« – altså en pasningsordning for børn i foråret inden egentlig skolestart. Det er valgfrit for kommunerne, hvorvidt disse ordninger modtager kommunale tilskud eller ej. Mere end halvdelen af skolerne modtager ikke kommunale tilskud – se figur 10. Dette er et problem, Dansk Friskoleforening vedvarende arbejder på at opnå politisk interesse for. Skoler, der ikke modtager kommunale tilskud, skal have før-sfo´en til at løbe rundt alene på forældrebetalingen. Det siger sig selv, at dette er ganske vanskeligt. Dette forklarer sandsynligvis også det svingende antal før-sfo´er gennem årene.

figur 10

Modtager skolen et kommunalt tilskud til før-sfo’en? 2,6% Ja, mellem 200 og 500 kr. pr. elev om måneden 3,9% Ja, mellem 501 og 1.000 kr. pr. elev om måneden 10,4% Ja, mellem 1.001 og 1.500 kr. pr. elev om måneden 7,8% Ja, mellem 1.501 og 2.000 kr. pr. elev om måneden 10,4% Mere end 2.000 kr. pr. elev om måneden 58,4% Nej, vi modtager ikke kommunalt tilskud til ordningen 6,5% Ved ikke

Skoleledere på skolebænken

Skoleledelse – samt kvaliteten og kompetencerne – er kommet på tapetet med folkeskolereformen. Skolelederens rolle er blevet understreget, og skolelederen skal gå forrest i den forandringsproces, grundskolen – med reformen – står midt i. Det smitter også af på friskolerne. Her viser det sig, at godt halvdelen af skolelederne på Dansk Friskoleforenings medlemsskoler har taget efterog videreuddannelse indenfor de seneste ti år. Af disse har 82% af skolelederne taget en diplomuddannelse, mens 18% har taget en masteruddannelse. En del skoleledere henviser også til efteruddannelsesforløb i regi af Dansk Friskoleforening og andre efteruddannelsesudbydere.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2014

Netværk i stor stil

Dansk Friskoleforening har fokus på netværksdannelse, fordi det er en god måde at få relevant sparring på og åbne sig om egen praksis, erfaringer og udfordringer. Netværk er drevet af motivation og kan gå på tværs af interessefelter og geografi. Derfor er der afsat midler i foreningen, som kan understøtte aktiviteter i netværkene (temadage, foredrag m.v.). Se mere på www.friskoler.dk Årets friskolestatistik viser, at rigtigt mange skoleledere – hele 91% – deltager i netværksmøder med andre skoleledere. Der findes også netværksgrupper mellem lærere, pædagoger, pedeller m.v., som foreningen ligeledes ønsker at støtte og bakke op om. Flest friskoler udenfor bykommunerne

Det fremgår med tydelighed af nedenstående figur 11, at friskolerne bidrager til livet på landet. 66% af alle ansatte på Dansk Friskoleforenings medlemsskoler er ansat på skoler udenfor bykommunerne – i alt 3.420 ud af 5.132 ansatte. Dette faktum er et politisk signal om, at friskolerne er stærkt medvirkende til, at der er liv på landet og i de mindre byer. figur 11

Skoler

Elever

Lærere

13.027

1.175

537

4.063

376

330

Bykommuner

Mellemkommuner

Landkommuner

105

Yderkommuner

Indtægter for friskoler i 2013

58%

Statstilskud

22%

Skolepenge

12%

Øvrige statstilskud

Andre indtægter

5.454

12.482

Øvrige

490

266

1.185

773

Kilde: Medlemsskolernes indberetninger pr. 5. september 2014.

Udgifter for friskoler i 2013

76%

Undervisning

14%

Ejendomsudgifter

Administration

Renter

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2014

Hjemmebesøgene øger samarbejdet, tilliden og forståelsen for, hvor barnet kommer fra. Man ved, hvad barnet snakker om, når det siger, at deres hamster lige er død. Den hamster har man faktisk set. Heino Salling, lærer på Kertemindeegnens Friskole, Friskolebladet nr. 8, 2014.

Der er en enorm positiv energi, hjælp og opmærksomhed fra lokalsamfundet. I forhold til vedligeholdelse af bygningerne er det både forældre, bedsteforældre og folk fra lokalsamfundet, der ikke har børn på skolen, der hjælper til. Keld Andreasen, skoleleder ved Hellested Friskole, Friskolebladet nr. 9, 2014.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2014

Nytårsønsker fra Christiansborg

Alex Ahrendtsen (DF)

Annette Vilhelmsen (SF)

Alex Ahrendtsen (DF), Annette Vilhelmsen (SF), Anni Matthiesen (V), Annette Lind (S) og Lotte Rod (R) – giver deres bud på, hvor skoen trykker for den frie grundskoleverden, hvad der kan gøres, og hvad de ønsker sig for hele sektoren.

1. Vil du arbejde på, at de frie grundskolers tilskud forbedres?

Alex Ahrendtsen: Friskolernes tilskud, den såkaldte koblingsprocent, er på grund af finanskrisen og den efterfølgende genopretningspakke faldet, så den i dag er på 71 %. Den skal ikke længere ned, men den skal heller ikke sættes op.

Annette Vilhelmsen: Der vil ikke være flertalt for at tilbagerulle de frie grundskolers tilskud, derfor vil jeg arbejde for at udligne de værste uligheder. For eksempel med hensyn til specialundervisning, fripladstilskud mm.

Anni Matthiesen: Ja, det vil jeg gerne. Jeg har udarbejdet et beslutningsforslag, som jeg har fået opbakning til blandt de øvrige blå partier – hvor der sættes fokus på, hvordan man kan sikre, at det ikke er det frie skolevalg, der sættes over styr for elever med særlige behov, fordi der ikke følger penge nok med til, at alle frie skoler har råd til at optage disse elever.

Annette Lind: Vi har i den seneste tid brugt rigtig meget tid på at diskutere samfundets fælles skole – hvordan vi får en endnu stærkere folkeskole. Fordi målet må være, at der alle steder skal være en god lokal folkeskole, som kan være førstevalg for forældrene. Men for os socialdemokrater er de frie grundskoler et alternativ til folkeskolen for de forældre, der af pædagogiske, idépolitiske eller religiøse årsager ønsker en særlig skolegang for deres

Anni Matthiesen (V)

børn. Og de giver på den måde en større mangfoldighed på skoleområdet. Det er rigtigt, at den generelle tilskudsprocent er faldet, hvilket blev gennemført under den tidligere VK-regering sammen med DF. Men i forbindelse med de nye rammer for folkeskolen har vi tilført midler til de frie grundskoler – 23 millioner kroner sidste år og 46 millioner kroner fra i år, så man på de frie grundskoler får samme muligheder for at udvikle det faglige indhold som i folkeskolen. Samtidig hører det med, at de frie grundskoler samlet set har en fornuftig økonomi og et pænt og stigende overskud. Lotte Rod: Ja, det vil vi radikale fortsætte med at arbejde for.

2. Hvad er – efter din mening – de frie grundskolers største udfordring?

Alex Ahrendtsen: Det er helt klart, at venstreorienterede meningsmagere og politikere fælder domme over friskolerne, hvori de fejlagtigt anklager dem for at være for de rige og for ikke at løfte socialt, når det modsatte ofte gør sig gældende. På trods af friskole- og privatskoleforeningernes forsøg på at udrydde misforståelserne, så bliver de gentaget igen og igen, hvilket nok skyldes de særlige problemer, der gør sig gældende i København, men som ikke kan overføres på hele landet.

Annette Vilhemsen: Det er de frie skolers succes. Det er vigtigt, at der fortsat er en sund balance mellem folkeskolen og fri- og privatskolerne. Den frihed, de frie skoler har, må ikke sættes over styr ved at flere og flere søger denne skoleform, og forældre over tid, vil efterspørge mere af det, der findes i folkeskolen. For eksempel læringsmål, karakterer mm. For mig er den frie grundskole ikke en liberal skole, men en skoleform der baserer sig på et fælles værdisæt for den enkelte skolekreds.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2014

Annette Lind (S)

Lotte Rod (R)

Anni Matthiesen: At folkeskolens udfordringer smitter negativt af på de frie skoler – samt hvis der indføres for megen kontrol og begrænsninger, som vil ødelægge friheden for de frie skoler.

Annette Lind: Der er meget stor forskel på de frie grundskoler, og mange gør det godt, men jeg synes, det er helt afgørende, at de frie grundskoler som alternativ til folkeskolen også tager et socialt ansvar i deres elevoptag. Jeg er selv tidligere lærer og leder i folkeskolen, og vi skal passe på med at få et A og et B-hold i vores uddannelsessystem. Her kan flere af de frie grundskoler godt spille mere aktivt med.

Lotte Rod: Den største udfordring er, at der er store fordomme om, at skolerne ikke tager et socialt ansvar. Nogle privatskoler har skabt dét image for alle frie skoler – og derfor skal skolerne blive bedre til at vise, hvordan de løfter deres del af udfordringen. De har brede skuldre!

3. Er det fair, at frie grundskoler ofte tillægges et asocialt image af mange medier og politikere?

Annette Vilhelmsen: Nej, det bunder i fordomme og myter. Men er der bare én privat- eller friskole, der afviser en elev alene på grund af for eksempel faglige eller sociale udfordringer hos en elev, så rammer det hele skoleformen.

Anni Matthiesen: Nej, det mener jeg ikke. Men der er et fast job i at fortælle de gode historier – både over for befolkningen – men især over for politikere, både på lokalog landsplan.

Annette Lind: Når man ser på tallene, så er der flere børn med meget ressourcestærke forældre, som går i de frie grundskoler. Derfor synes jeg også, det er en god og relevant debat, at vi diskuterer, om de frie grundskoler også

i tilstrækkelig grad løfter deres sociale ansvar. For mig handler det om, at vi samlet set sikrer, at alle børn bliver både glade og dygtige af at gå i skole. Ligesom skolen spiller en vigtig rolle for sammenhængskraften i vores samfund.

4. Har du et nytårsønske for de frie grundskoler?

Alex Ahrendtsen: At vi får løst udfordringerne med finansieringen af specialundervisningen. Annette Vilhelmsen: At friskolerne ikke kvæles i egen succes, og at de fortsat vil være tro mod at være et værdiorienteret fællesskab i en sund balance til folkeskolen. Anni Matthiesen: At der lovgivningsmæssigt åbnes mere op og gives øget frihed – blandt andet omkring muligheden for at kunne etablere sattelitskoler uden for egen matrikel.

Annette Lind: Som politiker, så sætter jeg meget pris på, at vi kan have en god dialog om, hvordan vi sikrer den bedste skolegang for børn i Danmark. Det er derfor mit nytårsønske til alle jer, der læser med her, at vi kan forsætte med netop det. Og I er selvfølgelig altid velkomne til at tage fat i mig direkte. Lotte Rod: Jeg ønsker, at den enkelte skole tænker på, hvordan man kan hive fat i lokale folketingsmedlemmer og vise den fantastiske skoleform frem. Hvis skolerne vil ændre tilskuddet og det samlede image, må man tage sagen i egen hånd!

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2014

“ Det her er en helt ny og overvældende verden at komme ind i” For Helle Stenbakken er friskoleverdenen en helt ny verden fyldt med muligheder – blandt andet for at danne netværk. Og det er godt, når man i det daglige er leder af den ene af kun to friskoler på Grønland og derfor er langt væk fra sparringspartnere i friskoleregi.

Af Maren Skotte Helle Stenbakken har revet en uge ud af kalenderen og er rejst til Danmark for at komme på kursus, og for at få tid til at besøge nogle friskoler. Det er tid til at suge inspiration til sig og til at blive klogere på den friskoleverden, som hun er blevet en del af. Godt nok 3.500 kilometer mod nordvest – i Nuuk på Grønland. Helle Stenbakken har været lærer i den grønlandske folkeskole i 16 år og har også arbejdet med turisme og haft egen butik. Men da hendes mand i 2010 blev ansat som direktør i Visit Greenland, flyttede familien til Nuuk. – Vi skrev vores datter op til Nuuk Internationale Friskole, og jeg blev ret hurtigt knyttet til skolen som supervisor, fordi jeg foruden min danske læreruddannelse har erfaring fra en coachinguddannelse i rygsækken. De første år var turbulente – med mange lederskift og til sidst en leder, der aldrig dukkede op på trods af underskrevet kontrakt, fortæller Helle Stenbakken, som på det tidspunkt var blevet konstitueret skoleleder. – Da jeg så blev spurgt, om jeg ville være skolens faste leder, var det lidt en lettelse, at vi ikke skulle starte forfra med en helt ny leder ved roret. Og overgangen til skolelederjobbet blev egentlig ret let, blandt andet fordi jeg havde en god opbakning fra de ansatte på skolen.

dansk, grønlandsk og engelsk fra 1. klasse. – Vi har ingen elever, der kun taler grønlandsk. Vores familier er oftest en blanding af dansk og grønlandsk etnicitet, og alle vores lærere er minimum tosprogede. Undervisningssproget er dog dansk, men jeg ville rigtig gerne have, at vores skole var mere præget af det grønlandske sprog og kultur, siger Helle Stenbakken, som selv er pæredansk og oprindeligt uddannet i Ålborg.

Ikke en skole for alle Nu er der faldet ro over skolen, og den er i god gænge med en meget lang venteliste. I dag er det primært lokale børn, der bruger skolen, men med en brugerbetaling på 3.100 kr. om måneden, er det ikke en skole for alle. – Vi har lokale børn, men det er børn af veluddannede og forholdsvist højtlønnede forældre. Selvfølgelig har vi også enlige mødre med en lav indkomst, eller elever som har en problematisk fortid i folkeskolen, men de præger ikke billedet. Vi vil meget gerne styrke vores sociale profil, og det har også givet anledning til kritik, at vi ikke er så bredt favnende, som vi gerne vil være. Derfor arbejder vi – sammen med erhvervslivet i Nuuk – lige nu på at skaffe nogle fripladser.

Grobund for flere friskoler Skolen modtager tilskud fra selvstyret og fra kommunen, og Helle stenbakken fortæller, at der er grobund for flere friskoler på Grønland. Siden 2012 har der været elever på alle klassetrin fra børnehaveklasse til 10. klasse. De 200 elever fordeler sig på ét spor og der er en politik om maksimalt 20 elever pr. klasse. Efter endt skolegang tager de fleste af eleverne på efterskole eller på gymnasiet i Danmark eller Nuuk. Kun få elever vælger at gå mod erhvervslivet lige efter endt skolegang.

Nuuk Internationale Friskole har eksisteret siden 2006 og blev oprettet for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Sådan er det ikke længere. Den internationale og globale dimension er i dag nedtonet, og de fleste familier er skandinaviske. Skolens 33 medarbejdere repræsenterer forskellige kulturer og sprog, og der bliver undervist i

– Vi har en rigtigt velfungerende skole i dag. Med tydelige værdier og høj faglighed, der går hånd i hånd med en vægtning af det kreative område. Og så har jeg stort fokus på respekt og menneskelig udvikling af såvel ansatte som elever. Vores skole skal være udviklende for alle, der tager del i den, og vi er beriget af, at forældrene – og de ansatte er meget engagerede i skolen.

– Nuuk Internationale Friskole er et stort fællesskab, der lever og lærer af familiernes og de ansattes forskellige kulturer og sprog. Vi vil gerne opdrage de unge mennesker til at være selvstændige, og vi har kolossalt fokus på trivsel. Derfor

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2014

Nuuk Internationale Friskole • Stiftet i 2006 i Nuuk. Startede med fire klassetrin fra 1. til 4. klasse. • Har siden 2012 kunnet tilbyde undervisning fra 1. til 10. klassetrin med et maksimalt elevtal på 20 pr. klasse. • Skolen bygger på elevernes, forældre nes og personalets engagement i skolens drift og udvikling. Høj faglighed og fokus på kreativitet vægtes ligeligt. • Har 200 elever og en lang venteliste samt 33 ansatte. Se mere på www.nif.gl

har vi også formaliserede trivselspolitikker, så forventningerne til alle er tydelige. Vi har somme tider nogle forældre, der siger til os, at vi minder om en sekt, griner Helle Stenbakken. – Men det er jo bare fordi, vi har en stærk skolekultur og nogle stærke traditioner. Og det er i og for sig også det, jeg oplever på mit besøg på de danske friskoler og her på friskoleforeningens kursus. Jeg føler, at jeg er kommet ind i en helt ny verden, og det er meget givende for mig at være en del af. Og så oplever jeg en stor nysgerrighed for, hvad det er for en skole, jeg repræsenterer. Det er dejligt. Jeg tror, vi har noget at bidrage med, og det vil jeg rigtigt gerne, siger Helle Stenbakken og iler videre til undervisningen på Brandbjerg Højskole, hvor hun drøfter ledelsesudvikling sammen med en masse andre friskoleledere.

Jeg skælder aldrig ud. Det gør jeg faktisk ikke. Jeg tror på den positive dialog. Så man kan ikke kalde mig op i klassen til en skideballe. Men jeg kommer gerne til en snak. Helle Stenbakken Skoleleder ved Nuuk Internationale Friskole, Friskolebladet nr. 4, 2014.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2014

Hvor kommer pengene fra?

2015

Det overordnede princip: Frie grundskoler modtager et gennemsnit af udgiften til folkeskolerne – kaldet »koblingsprocenten«. I 2015 er koblingsprocenten på 71.

Kommune Kommunerne modtager et bloktilskud pr. skolesøgende barn af staten. Når barnet går på en fri grundskole, skal kommunen tilbagebetale et beløb til statskassen. I 2015 udgør dette 91% af bloktilskuddet pr. skolesøgende barn.

Stat Kommune 34.017 kr. pr. elev årligt (+11.132 kr. pr. barn i SFO)

Stat

8.540 kr. pr. elev årligt

I 2015 er koblingen på 71% af gennemsnitsudgiften i folkeskolen i 2012 (p/l-reguleret).

Kommunen skal fortsat dække udgifter til elevers tandpleje, PPR, sundhedspleje, vejledning mv.

Tilskud til undervisning 42.557 kr. pr. elev årligt

Særtilskud, der afsnøres før tilskud til skolerne (mio. kr.) • • • • •

Ekstra puljer (mio. kr.) Befordring • Befordring 12,1* • Sygetransport 1,1 • Befordring i forbindelse med brobygning 0,5

Specialundervisning 138,4 Inklusion 107,0 Kursus, vikar, efterog videreuddannelse 62,5 Certificeringsuddannelse 0,5 Tyske mindretalsskoler 2,8

Friskole Driftstilskud

1 Skolepenge 15.087 kr.* pr. år i gennemsnit *Tal fra 2013.

Kun gældende for Dansk

Friskoleforenings medlemmer.

Via den årlige finanslov betaler staten en »koblingsprocent« til de frie grundskoler. Svarende til tilbagebetalt kommunalt bloktilskud + statsligt bidrag.

Grundtilskud (max) 400.000 kr

Bygningstilskud: 2.046 kr. pr. elev

Variabelt tilskud pr. elev 39.775 kr. i gennemsnit

(Afhænger af skolens størrelse, geografi, elevens alder).

Friplads • Friplads - skole • Friplads- SFO

28,9 5,9

*Af de 12,1 mio. kr. er 2,7 mio. kr. øremærket det tyske mindretal.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2014

Friskoler på kanten Af Finn Slumstrup, forfatter og foredragsholder

Når jeg går op ad Vestergade i Ærøskøbing, hvor jeg bor, kommer jeg forbi en klassisk skolegård. Bagerst i gården rejser sig en statelig rød bygning, og man kan læse på muren, at det er Ærøskøbing Borger- og Realskole.

Men det er en falsk varebetegnelse. Den offentlige skole lukkede kommunalbestyrelsen nemlig for nogle år siden. Men der er alligevel et herligt liv i gården og i den gamle røde bygning. Nu rummer den nemlig Ærø Friskole, som åbnede den 14. august 2007 med 45 elever. I dag er elevtallet tæt ved at være dobbelt så stort.

Ærø Friskole er med andre ord et af de mange eksempler rundt i Danmark på, at forældrene tager sagen i egen hånd, når politikerne lukker den lokale skole. Man skal nemlig ikke søge ret længe, før det står klart, at Udkantsdanmark og friskoler har meget med hinanden at gøre. 58 procent af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler ligger i udkanten, altså enten i såkaldte yderkommuner eller landkommuner. På disse skoler arbejder mere end halvdelen af friskolernes ansatte. Eller med rene tal 2.664 ud af 5.132 medarbejdere.

Det er derfor ikke bare et problem for friskolerne, at det bliver stadig vanskeligere at få økonomien til at hænge sammen og at det bliver stadig mere krævende at oprette en skole. Det er også et stort problem for Udkantsdanmark. De strammere tilskudsforhold har bevirket, at friskolerne først og fremmest har øget forældrebetalingen, udskudt nødvendige renoveringsopgaver og skåret ned på antallet af medarbejdere. Desuden har skolerne i vid udstrækning måtte gribe til at øge deres egenfinansierede fripladstilskud, for at forældrene kan få de økonomiske ender til at mødes. Hvilket også er et faresignal, al den stund der bor mange familier med relativt lave indkomster i yderområderne. På de få år Ærø Friskole har eksisteret, er skolepengene på landets friskoler steget med gennemsnitligt 20%, mens statstilskuddet kun er steget med 4%. Ja, siden 2010 falder dette tilskud med ét procentpoint årligt. De triste tendenser fører frem til den klare konklusion, at kampen for friskolerne er en integreret del af kampen for at sikre anstændige vilkår i yderområderne.

Traditionelt set er en friskole ikke blot en skole. Den er også et mødested, et kulturcenter, hvor der med udgangspunkt i en kreds af aktive forældre også er liv uden for skoletiden. Dertil kommer, at der, hvor der i dag ligger en friskole, er det i mange tilfælde sådan, at den kommunale folkeskole allerede er nedlagt. Det vil sige, at hvis ikke friskolen var der, så var lokalområdet for alvor på vej ind i dødsspiralen. Derfor er friskolens liv også i mange tilfælde en afgørende del af spørgsmålet om landsbyens eller lokalområdets liv.

Finn Slumstrup er medinitiativtager til »Oprør fra udkanten«. Et initiativ, der beskriver Udkantsdanmark som mulighedernes land. Oplev Finn Slumstrup i samtale med regionsrådformand Carl Holst ved Dansk Friskoleforenings landsmøde den 18.–19. april. Se mere på side 5

Sydkorea er inspireret af det danske skolesystem Af Maren Skotte, kommunikationsansvarlig, og Vibeke Helms, skoleleder ved Den fri Hestehaveskole samt styrelsesmedlem i Dansk Friskoleforening.

Sydkoreanske skoleelever går i skole 12 timer om dagen og ligger i toppen af PISA´s liste over bedst præsterende lande. Til gengæld har landet bundrekord i elevtrivsel, og selvmord er den mest almindelige dødsårsag blandt teenagere. Nu vender Sydkorea blikket mod Danmark for at få inspiration til en forbedring af skolesystemet.

I efteråret 2014 tog det sydkoreanske undervisningsministerium initiativ til konferencen »International Forum for Alternative Education«. Konferencen var et vigtigt signal for nytænkning af skolesystemet i et land, hvor frie, alternative skoler blot har 20 år på bagen og ikke anerkendes på linje med statslige skoler. Vi var inviteret til at give oplæg om den danske frie skoletradition, og desuden var der inviteret oplægsholdere fra USA, Australien, Scotland, England og Tyskland. En gryende protestbevægelse i Sydkorea

Det sydkoreanske skolesystem har et stift fokus på kundskaber, hvor test er en fast del af hverdagen. Skolen anses primært for at være forberedelsen til universitetet, og det efterlader Sydkorea med et stigende problem. Skolesystemet er tilrettelagt for en elite, mens flertallet er i fare for at miste motivationen, og et stigende antal unge dropper derfor ud af skolesystemet. Derfor er sydkoreanske skolefolk interesseret i at vide mere om, hvordan vi strikker uddannelsessystemet sammen i Danmark. Her kan vi nemlig noget, som koreanerne efterlyser. Vi er gode til at motivere eleverne, og derfor kan danske elever – generelt set – rent

faktisk lide at gå i skole. Og staten tillader, at der kan være flere veje mod målet. Vores mere end 150 år gamle tradition for en fri – statslig støttet – skole, parallelt med den statslige skole, gør Danmark til et næsten eksotisk land set med koreanske briller. Emnet er hot i Sydkorea, og konferencen i Seoul trak mere end 400 lærere og skoleledere til. De sydkoreanske frie skoler modtager ingen statslig støtte, afgangseksamen anerkendes ikke, og eleverne skal til ekstraordinært mange test for at komme videre i uddannelsessystemet. Foruden de frie skoler og de statslige skoler, findes også anerkendte frie (statslige) skoler i Sydkorea. Men disse skoler skal leve op til meget restriktive statslige regler og et stramt curriculum, hvilket gør friheden forholdsvis moderat i en dansk kontekst. Jeres elever virker så glade!

For at forstå det danske skolesystem, må man møde lærerne, eleverne og forældrene. Derfor tog vi i januar imod en sydkoreansk delegation på 20 lærere, skoleledere og repræsentanter fra det sydkoreanske undervisningsministerium. Delegationen besøgte

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2014

en friskole, en folkeskole, en ungdomsskole og en efterskole, og mødtes desuden med embedsmænd fra det danske Undervisningsministerium for at høre nærmere om, hvordan vi udøver tilsyn på de frie grundskolers område. På Den fri Hestehaveskole var det 9. klasse, der havde fået til opgave at stå for værtsskabet. De præsenterede deres skole på engelsk, viste rundt, fremviste en film om skolen og besvarede spørgsmål. For både eleverne og delegationen var der noget at lære. Flere fra delegationen lagde mærke til elevernes engagement og selvstændighed. »Eleverne virker utroligt glade!« udbrød en skoleleder fra delegationen. Dansk Friskoleforening og de øvrige frie skoleforeninger tager i øjeblikket imod 5-10 årlige sydkoreanske delegationer, hvilket taler sit eget tydelige sprog. Pas på arvesølvet

Indtrykkene fra Sydkorea efterlader os med et vigtigt budskab: Vi skal værne om den enestående danske frie skoletradition, der går hånd i hånd med den statslige skole. Intet sted står den demokratiske tankegang mejslet klarere end i vor skolelovgivning. Det er arvesølvet. Det danske frisind er beskrevet ved retten til at have skoler med vidt forskellige livssyn og kulturer – endda markant finansieret af staten. Lad os tage imod roserne fra udlandet og lad os være varsomme med at reducere skoledebatten til et spørgsmål om PISA-placeringer. I Danmark kan vi noget, som de stærke økonomier efterlyser. Vi er dygtige til at skabe stærke relationer mellem skole og hjem og mellem lærere og elever. Vi har elever, som er fagligt aktive, selvstændige og fungerer godt socialt. Vi har elever, der trives. Måske fordi vi i Danmark tør en mangfoldig grundskole, og fordi vi anerkender, at der kan være flere veje mod målet.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2014

”Der er flere spørgsmål, end der er svar. Derfor er det sjovt” Om arbejdet i Kommunikationsforum og Pædagogisk Forum.

Vibeke Helms

Medlem af Kommunikationsforum 1. Hvad har optaget arbejdet i Kommunikationsforum i det forgangne år?

I kommunikationsforum har vi været optaget af to spor: Det ene er simpelthen at få den nye struktur på skinner, at blive arbejdsdygtige. Samtidig har vi været optaget af mange spændende og meget konkrete opgaver. Vi har arbejdet med foreningens kommunikationsstrategi, der i hverdagen skal konkretiseres af formand og medarbejdere. Desuden har vi arbejdet med at få planlagt helt håndgribelige opgaver som Folkemøde på Bornholm, Åben Skole, foreningens årsberetning, landsmøde, dialogmøder (som desværre ikke fik vind i sejlene), og så har vi naturligvis lagt os i selen for at skue ind i fremtiden, for at være på forkant med udfordringerne. 2. Hvad er Kommunikationsforum optaget af lige nu?

Også her er der to spor: Vi er optagede af at kommunikere indad i foreningen – at kommunikere så direkte som muligt til foreningens medlemmer. Og vi er optagede af at etablere fora, der giver mening for medlemmerne, hvor man oplever behov for at deltage. Det andet spor er foreningens kommunikation ud i verden – ud i uddannelseslandskabet og i den folkelige debat. Der er mere end nogensinde brug for, at vi spiller en rolle, og at denne rolle er anerkendt af vores omverden. Udvalget har også brug for at sikre, at vores formand er godt klædt på, når han skal stå på mål for vores skoleform. Der er bl.a. løbende brug for strategiske analyser, der kan underbygge og nuancere skoledebatten. 3. Hvordan får medlemmerne gavn af det arbejde, der foregår i Kommunikationsforum?

Snart sagt alle mener noget om vores skoleform, og rammerne omkring det at drive fri skole. I Kommunikationsforum skal vi være med til at præge denne dagsorden, og fortælle hvad det er vi kan, vil, og hvad vi gør på de frie skoler. Alle friskoler har brug for en forening, der samler, og som taler med en klar stemme i den offentlige debat og på Christiansborgs gange. På trods af vores mangfoldighed har vi brug for en samlende stemme i debatten i det store fællesskab, som de frie skoler er. 4. Hvorfor har du valgt at engagere dig i dette forum?

Jeg oplever, at arbejdet i kommunikationsforum er både vigtigt og inspirerende at være en del af. Der er flere spørgsmål, end der er svar, og det kan jeg rigtigt gode lide!

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2014

Frank Sørensen Formand for Pædagogisk Forum

1. Hvad har optaget arbejdet i Pædagogisk Forum i det forgangne år?

De strukturelle forandringer i foreningen har præget arbejdet i Pædagogisk Forum i foreningsåret. Arbejdet med at få organiseret opgaver og fora har således optaget en stor del af indsatsen. Vi fik i år etableret en lederuddannelse i foreningen. Den er blevet taget godt imod, og udfordringen er nu at udbrede den til alle ledelsesgrupper i friskolerne. Ledertræffet var et nyt tiltag sidste år. Formålet er stadigt, at skolerne knyttes tættere til foreningens virke. Derfor er det dejligt at se, at træffet ser ud til at ”bide sig fast”. Vi har også forsøgt at adressere dét ”at stå mål med” folkeskolen i lyset af folkeskolereformen. Det vil være et område, der fortsat vil være fokus på. 2. Hvad er Pædagogisk Forum optaget af lige nu?

Pædagogisk Forum har to ben. Det ene ben skal understøtte faglig udvikling og tilrettelægge kurser og andre aktiviteter, der understøtter kompetencerne - bredt set. Det andet ben skal understøtte foreningens ønske om at være med til at præge den pædagogiske debat. Det kræver en anderledes struktureret tilgang, hvis vi skal kunne løfte dette på kvalificeret vis. Aflysningen af konferencen på Christiansborg i februar understreger behovet for en mere målrettet inddragelse af skolerne i foreningens virke. Jeg synes, at vi nu har organiseret arbejdet i Pædagogisk Forum, så opgaverne kan løses, både indad- og udadtil. 3. Hvordan får medlemmerne gavn af det arbejde, der foregår i Pædagogisk Forum?

I regi af Pædagogisk Forum arbejder en række ad-hoc-udvalg med at løse de mangeartede opgaver. Der er mere end 40 aktive deltagere i udvalgene. Det er en enestående styrke, at så mange yder en aktiv indsats, og det skal vi være taknemmelige for som forening. Vi vil have endnu mere fokus på samarbejdsmuligheder med andre foreninger/partnere, som kan være med til at skabe de bedst mulige betingelser for at drive friskole. Det er således et skærpet Pædagogisk Forum vi står med, som kan forene og koordinere alle kræfterne bedst muligt - til fælles gavn og glæde for foreningens medlemmer. 4. Hvorfor har du valgt at engagere dig i dette forum?

Jeg »arvede« i første omgang pladsen i det tidligere »kursusudvalg«, da jeg som suppleant kom i styrelsen, fordi en anden trådte ud. Jeg blev dog hurtigt optaget af det arbejde, der varetages i netop dette forum, fordi det er spændende at være med til at identificere de behov for efteruddannelse, medlemsskolerne har og dermed være med til at give praktiske værktøjer til skolehverdagen. Jeg har haft glæden af at være formand for Pædagogisk Forum i de syv år, jeg har været medlem af styrelsen, og min valgperiode udløber i år. Da jeg ikke genopstiller, vil jeg derfor gerne takke alle for samarbejdet og indsatsen.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2014

Når man fortæller, sætter man ting sammen, der er gået i stykker. Karen Blixen citeret efter Erik Lindsø, forfatter og foredragsholder, Friskolebladet nr. 3, 2014.

Der opstår let mistillid, når man ikke forstår hinanden. Forældrene vil det bedste for deres børn; det vil børnehaver og skoler også. Det handler om at respektere og forstå de bekymringer, som forældrene gør sig og få skabt en åben dialog om det. Ayoub Chahine, skoleleder ved Al Salahiyah Skolen, Friskolebladet nr. 3, 2014.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2014

Åben Skole 2015 Hele grundskolens årlige åbent-hus-dag. Ikke to skoler er ens. Heller ikke to elever, to forældre, lærere eller klasser er ens. Derfor er det af stor værdi at kende områdets skoler, hvis man gerne vil blive klogere på mangfoldigheden i den danske grundskole. Åben Skole er den dag på året, hvor landets grundskoler – folkeskoler, friskoler, lilleskoler, privatskoler osv. - holder åbent hus for alle, der har lyst til at lære dem at kende. Det foregår – for 3. år i træk – den første torsdag i november, nemlig den 5. november 2015.

Åbne døre vil styrke skolen

Åben Skole-dagen skal være med til at klæde flere på til at vide mere om den danske grundskole. Åben Skole handler også om at sætte fokus på forældres skolevalg og kvalificere det. De 1.300 folkeskoler og 550 friskoler og private grundskoler i Danmark har brug for opmærksomhed og for at styrke familiernes bevidste skolevalg. Vi tror på, at det vil gavne den enkelte skole og grundskolen samlet set.

Åben Skole planlægges lokalt

Det er helt og holdent op til den enkelte skole, hvad der skal foregå på Åben Skole-dagen. Nogle skoler forskyder undervisningen til eftermiddagen, inviterer »gamle« elever til at fortælle, hvad de fik ud af at gå på skolen, får nuværende elever/lærere/forældre til at vise rundt på skolen, byder på forfriskninger, elevarbejder eller laver en fest for hele skolen. Se video fra Åben Skole 2014 på www.aabenskole.dk. Dansk Friskoleforening sørger for, at skolerne i god tid får kampagnemateriale til fri afbenyttelse. Husk at få Åben Skole med i skolens planlægning NU og tilmeld din skole på tilmelding@aabenskole.dk med oplysninger om skolens navn og adresse, så vi får din skole med på online-kortet. Følg også med på facebook.com/aabenskole

Da skolen jo også ofte spiller en lokalkulturel rolle, henvender Åben Skole sig ikke blot til familier med skolesøgende børn. Alle omkring skolen: naboer, lokalbefolkning, bedsteforældre, tidligere elever og almindeligt nysgerrige bør bydes indenfor på skolen, så også de får et tydeligere billede af, hvad skolen står for.

I hvilket omfang inviterer skolen indefor til arrangementer? 60% 50% 40% 30% 20% 10%

56,8% 0% Vi inviterede til Åben Skole 2014

51,8%

58,8%

Vi inviterer til skolens årlige musical

48,2%

Vi inviterer løbende til foredragsaftener m.v.

Vi har åbent husarrangement (på andre tidspunkter end Åben Skole)

Stærk tradition for åbenhed på friskolerne Det er – for de fleste friskoler – en naturlig del af friskolelivet, at dørene åbnes på vid gab, når der er højtidsarrangementer, cirkusforestillinger, skolekomedie, loppemarkeder, musical, foredragsaftener osv. For mange friskoler hænger det bl.a. sammen med friskolernes rolle som byens forsamlingshus. I 2014 blev der holdt Åben Skole for anden gang, og her deltog mere end halvdelen af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler. Traditionen er således godt på vej og har god opbakning på friskolerne.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2014

Dansk Friskoleforenings årsrapport 2014

Sammendrag

Indtægter

Regnskab 2013

Budget

Regnskab

2014

Budget

2015

Kontingent skoler Kontingent børnehaver Kontingent enkeltmedl./serviceabn. Renteindtægter mv. Tilskud fra Understøttelsesfonden Diverse indtægter Resultat Forlagsvirksomheden Resultat Friskolebladet Resultat DF’s kursusvirksomhed Indtægter i alt

6.894.996 54.540 41.110 134.173 164.000 24.382 241.790 36.462 0 7.591.453

7.038.000 57.000 36.300 108.000 260.000 50.000 212.700 -14.800 0 7.747.200

7.064.895 61.890 29.130 86.656 109.463 49.156 536.397 225.962 0 8.163.549

7.546.000 63.000 36.600 72.100 260.000 40.000 304.850 99.000 0 8.421.550

160.405 23.665 5.458 96.298 0 1.421 724 10.859 770 6.731 13.465 176.584 244.839 148.025 12.607 60.000 164.000 837.212 12.908 5.466.588 7.442.559 148.894 0 148.894

177.100 15.300 7.100 73.700 0 26.700 39.400 23.200 25.500 24.900 20.300 226.200 228.000 160.700 11.400 60.000 260.000 1.080.500 13.500 6.179.600 8.653.100 -905.900 0 -905.900

136.456 11.035 4.183 7.792 6.950 0 0 10.324 0 224 0 234.758 245.942 133.060 14.490 75.000 109.463 1.023.498 22.453 6.495.806 8.531.434 -367.885 0 -367.885

165.700 15.300 5.000 88.500 200.000 0 0 0 0 0 0 228.500 228.000 140.500 12.600 75.000 260.000 908.980 14.000 6.043.000 8.385.080 36.470 0 36.470

Udgifter

Styrelsen Forretningsudvalget Internationalt udvalg Øvrige udvalg under hovedstyrelsen Netværkspuljen Region Nordjylland Region Midtjylland Region Sydjylland Region Fyn Region Sjælland Region Hovedstaden Landsmøde Diverse møder Årsberetning Medlemskab af DLO Tilskud til fonde mv. Tilskud til kurser Vikar og frikøb Gaver Friskolernes Hus Udgifter i alt Resultat før skat Årets skat Årets resultat

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2014

Balance pr. 31. december

Formueforklaring pr. 31. december

AKTIVER

Opsamlet overskud mv.: Saldo f.f. år Overført fra henlæggelse Årets resultat Kursregulering værdipapirer Dispositionsfonden: Saldo f.f. år Annoncekampagne Frie Grundskoler Årets tilskud fra skoler

Omsætningsaktiver Kassebeholdning 1.706 Girobeholdning Giro Foreningen 310.730 Giro Sangbogen 21.033 Giro Friskolebladet 21.707 Giro Gavefonden 9.021 362.491 Bankbeholdning Danske Bank 376.674 Netopsparing 1.011.297 1.387.971 Forudbetalt løn 179.977 Debitor 424.146 Indskudt EDB-Brugsen 5.000 Mellemregninger 194.805 Beholdning sangbøger 487.380 Omsætningsaktiver i alt 3.043.476 Anlægsaktiver Ejendommen 800.000 Depositum Kalundgaard 124.920 Udlån Friskolefonden 500.000 Beholdning obligationer/aktier 2.110.741 Kontormaskiner og inventar 254.267 Camp medlemssystem 83.984 Anlægsaktiver i alt 3.873.912 Aktiver i alt PASSIVER Egenkapital

6.917.388

5.221.251

Gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser Skyldig A-skat mv. 180.538 Mellemregning FerieKonto 6.092 Feriepengeforpligtelse 641.486 Kreditorer 497.959 Skyldig lønsumsafgift 112.152 Hensat til Gavefonden 36.272 Hensat til Vikarportionsmidler 98.181 Kortfristede gældsforpl. i alt 1.572.680 Langfristede gældsforpligtelser Nykredit 423.000

Gældsforpligtelser i alt Passiver i alt

123.457

1.696.137 6.917.388

Egenkapital pr. 31. dec. 2014

5.128.048 200.749 -367.885 36.444 4.997.356 23.540 -142.857 343.210 223.893

5.221.251

Peter Bendix Pedersen, Formand Henriette Haar Mønsted, kasserer Søren Brinck, sekretariatsleder Anne Simonsen, bogholder

Revisionspåtegning Vi har revideret årsregnskabet for Dansk Friskoleforening for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2014. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med god regnskabsskik. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder og dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Dansk Friskoleforenings akt iver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2014 samt af resultatet af foreningens akt iv iteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2014. Asperup, den 26. februar 2015 ERNST & YOUNG Godkendt Revisionspartnerselskab John Nielsen statsaut. revisor

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2014

Friskolefonden under Dansk Friskoleforening Sammendrag af årsregnskab 2014 Indtægter Renter af bank, giro mv. Renter og udbytte af værdipapirer Renter af pantebreve Renter af udlån Udgifter Revision Styrelse og administration Resultat før ekstraordinære poster Tilskud fra medlemsskoler Konst. tab Vaarst skole Generel hensættelse til tab Resultat før skat Årets resultat

PASSIVER 4.033 47.050 121.532 3.050 175.665

34.750 111.771 146.521 29.144 7.850 -128.792 -2.371 -94.169 -94.169

Overskudsfordeling Tilskud til skoler 60.000 Gaver overført til bunden kapital 7.850 Konstateret og hensat tab -131.163 Overført til disponibel kapital -30.856 Overskudsfordeling i alt -94.169 Balance pr. 31. december AKTIVER

Kapitalaktiver Depotkapitalkonto 258.657 Andel af uddelingsaktiver 29.330 Beholdning af værdipapirer 3.014.516 Beholdning af pantebreve 1.710.000 Generel hensættelse tab pantebreve -220.000 Debitorer 140.000 Kapitalaktiver i alt 4.932.503 Uddelingsaktiver BG Bank 18.393 Depotrentekonto 672.080 Heraf vedr. kapitalaktiver -29.330 Girokonto 174.554 Debitorer vedr. uddelingsaktiver 45.650 Udlån til skoler 150.000 Uddelingsaktiver i alt 1.031.347 AKTIVER I ALT 5.963.850

Egenkapital Kortfristede gældsforpligtelser Kreditorer Mellemregning Friskoleforeningen Hensat til tilskud til skoler Skyldig skat Kortfristede gældsforpl. i alt Langfristede gældsforpligtelser Lån i Dansk Friskoleforening Langfristede gældsforpl. i alt PASSIVER I ALT Formueforklaring pr. 31. december Bunden kapital Saldo f.f. år Tilskud fra skoler Kursregulering værdipapirer Konstateret og hensat tab på udlån af bunden kapital Bunden kapital i alt Disponibel kapital Saldo f.f. år Overført fra overskudsfordeling Disponibel kapital i alt Egenkapital Kapitalaktiver Uddelingsaktiver Egenkapital pr. 31. dec. 2014 Revisionspåtegning: Se næste side.

5.369.751

34.750 12.981 40.000 6.368 94.099

500.000 500.000 5.963.850 5.027.621 7.850 28.195

-131.163 4.932.503

468.104 -30.856 437.248 4.932.503 437.248 5.369.751

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2014

Dansk Friskoleforenings Understøttelsesfond Sammendrag af årsregnskab 2014 Indtægter Rente depot 1.770 Rente mv. værdipapirer 273.103 274.873 Udgifter Revision 14.900 Styrelse og administration 42.374 57.274 Resultat før skat 217.599 Skat 0 Årets resultat 217.599 Overskudsfordeling Konsolidering af bunden kapital 46.267 Årets uddelinger 80.300 Bevilget til fremtidig efteruddannelse 104.769 Overført til disponibel kapital -13.737 217.599

Formueforklaring pr. 31. december Saldo f.f. år Årets konsolidering Kursregulering værdipapirer Disponibel kapital Egenkapital i alt pr. 31. dec. 14

9.221.538 46.267 155.495 115.218 9.538.518

Søren Brinck, forretningsfører I bestyrelsen: Ernst Kr. Larsen, formand Jens Chr. Møller, næstformand Arne Skovmand Christensen

Balance pr. 31. december

AKTIVER Indestående i Danske Forvaltning Kapitalaktiver Kapital 546.541 Bundne midler (andel) 45.450 Værdipapirbeholdning 8.831.309 Kapitalaktiver i alt 9.423.300 Uddelingsaktiver Frie midler (andel) 462.263 Tilgodehavende skat 4.877 Uddelingsaktiver i alt 467.140 AKTIVER I ALT 9.890.440 PASSIVER: Egenkapital 9.538.518 Kortfristede gældsforpligtelser Kreditorer 22.900 Mellemregning DF 112.834 Hensat t/DF’s fremtidige kursusv. 216.188 Kortfristede gældsforpligtelser ialt 351.922 PASSIVER I ALT 9.890.440

REVISIONSPÅTEGNING Vi har revideret årsregnskabet for Friskolefonden under Dansk Friskoleforening og Dansk Friskoleforenings Understøttelsesfond for regnskabså ret 1. januar - 31. december 2014.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for at udarbejdelsen af årsregnskabet, der giver et retvisende billede.

Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder og dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af fondenes akt iver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2014 samt af resultatet af fondenes akt iv iteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2014. Asperup, den 27. februar 2015

ERNST & YOUNG Godkendt Revisionspartnerselskab John Nielsen statsaut. revisor

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2014

Friskolernes Hus Dansk Friskoleforenings udvalg 2014-2015

Forretningsudvalg Peter Bendix Pedersen, formand Henrik Christensen, næstformand Henriette Haar Mønsted, kasserer Søren Stein Brinck, Friskolernes Hus

Pædagogisk Forum Frank Sørensen, formand Matilde Lissau Annette Jellesen Henrik Christensen Svend Arup Peter Bendix Pedersen Mette Marie Møller, Friskolernes Hus Peter Mondrup, Friskolerne Hus

Søren Stein Brinck

Ole Mikkelsen Konsulent

Sekretariatsleder

Ole Carl Petersen Konsulent

Fondsbestyrelsen Ernst Kristian Larsen, formand Jens Chr. Møller Arne Skovmand Christensen Søren Stein Brinck, forretningsfører

Maren Skotte

Forligsnævnet Vibeke Helms Henriette Haar Mønsted Svend Arup

Kommunikationsansvarlig

Troels Midtgaard

Tove Dohn Jensen

Konsulent

Kommunikationsforum Peter Bendix Pedersen, formand Vibeke Helms Henriette Haar Mønsted Lise Moestrup Jane Pors Claudi Clausen, Friskolebladet Maren Skotte, Friskolernes Hus Søren Stein Brinck, Friskolernes Hus

Peter Mondrup Konsulent

Anne Simonsen Mette Marie Møller Bogholder Kursuskoordinator

Birgitte Bahlke Gram Sekretær

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2014

Dansk Friskoleforenings styrelse 2014-2015 Formand

Næstformand

Peter Bendix Pedersen

Henrik Christensen

Fåborgvej 36 5620 Glamsbjerg 40422027, peter@friskoler.dk Forældre ved Køng Idrætsfriskole Medlem af forretningsudvalget Medlem af Pædagogisk Forum Medlem af Kommunikationsforum

Oscar Pettifords Vej 11 4.th 2450 København SV 41274227, hc4300@gmail.com Viceskoleleder ved Bordings Friskole Medlem af Pædagogisk Forum Medlem af forretningsudvalget

Vibeke Helms Jane Pors Østre Skolevej 2A 8464 Galten 86 94 50 75 janepors@hotmail.com Forældre ved Den fri Hestehaveskole Medlem af Kommunikationsforum

Solbakken 56 8450 Hammel 87 52 21 20 vibeke@hestehaveskolen.dk Skoleleder ved Den fri Hestehaveskole Medlem af Kommunikationsforum Medlem af Forligsnævnet

Matilde Lissau

Lise Rostgaard Moestrup

Skanørvej 1 3700 Rønne 56 97 27 09, ml@sydbornholms.dk Skoleleder ved Sydbornholms Privatskole Medlem af Pædagogisk Forum

Alexandragade 4, 3. Sal tv. 5000 Odense C. 29 41 82 03, lisemoestrup@gmail.com Lærer ved Odense Friskole Medlem af Kommunikationsforum

Annette Jellesen

Sensommervej 18 7960 Karby, 97 76 10 11 frank.soerensen@ny-post.dk Skoleleder ved Lødderup Friskole Medlem af Pædagogisk Forum

Bækgårdsvej 3, 8920 Randers NV 25646641, aj@fusfriskole.dk Skoleleder ved Fussingøegnens Friskole Medlem af Pædagogisk Forum

Lis Eriksen Toelberg Glænøvej 359, Glænø 4230 Skælskør 58 19 56 95 toelberg@forum.dk Skolekredsmedlem ved Lille Egede Friskole

Kasserer

Henriette Haar Mønsted Sejersgade 11, Vium 8620 Kjellerup 35 10 96 56, smvium@anarki.dk Skoleleder ved Haubro Landsbyskole Medlem af Kommunikationsforum Medlem af forretningsudvalget Medlem af Forligsnævnet

Frank Sørensen

Svend Arup Hestehavevej 1, 8500 Grenå 21 45 57 38, svend@arup.dk Enkeltmedlem Medlem af Pædagogisk Forum Medlem af Forligsnævnet

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2014

Jeg oplever en stor næstekærlighed og menneskekærlighed — også selv om man er en professionel lærer. Berith Bonnesen, skoleleder ved Kertemindeegnens Friskole, Friskolebladet nr. 8, 2014.

Jeg har helt klart fået bevægelsen mere ind i undervisningen – både som brain brakes i form af små øvelser – men også i forhold til at give mere slip f.eks. i engelskundervisningen. Heino Salling, lærer på Kertemindeegnens Friskole, Friskolebladet nr. 8, 2014.

I den traditionelle undervisning skriver eleverne måske et digt. Det bliver derefter bedømt, og det er så det. Når de så året efter skal lave det samme igen, er de ligevidt. I den produktorienterede undervisning er feedback nøgleordet. Jacob Noer, lærer ved Gudenådalens Friskole. Friskolebladet nr. 1, 2014.

Friskolernes Danmarkskort

Du kan finde oplysninger på alle medlemsskoler samt en skoleliste lige til at printe. Se www.friskoler.dk eller scan:

Marts 2015

Vendsyssel Astrup-Sønderskov Friskole Hjørring Ny Steiner

Skallerup

Hjørring Frederikshavn

Lørslev

Ingstrup

Bornholm

Jerslev-Østervrå Sæby Pr

Aabybro Vedsted

Hanstholm Klim Klitmøller

Ålborg

Vejlernes

Thisted

Hundborg Sønderhå

Bjergby

Østskolen RSS

Guldbæk

Skørbæk-Ejdrup

Sundby

Egense

Haubro Landsbyskole

Skalllerup

København og Frederiksberg

Hellum

Fur Friskole

Øster Jølby

Gregers Krabbe

Lødderup

Astrup

Ørding

Boddum-Ydby

Sydbornholms Pr.

Lyngbjergårdskolen

Vilsted

Sydthy

Mentiqa

Vokslev

Thorsted

Thise Fjelsø

Rødding

Thyholm

Vindblæs

Hvilsom Hobro

Bjerregrav Bonnet

Udefriskolen Fjaltring

Skive

Ejsing

Resen

Langsø

Hjelm Hede

Randers Viborg

Vejrum-Viskum

Struer Margretehe Reedtz

Bøvling

Holstebro

Ballet-sk.

Stadil Vedersø Grønbjerg Hover-Torsted

Hald Ege

Sahl Lemming

Parkskolen

Herning Hammerum

Studsgård

Gudenådalens Vellev

Silkeborg

Regnbue-sk.

HiZ^cZgh`daZc @W]#

6a FjYh H`daZ

HVa^m

6bV\Zgh >ci# H`#

H_²aaVcYh Eg#

7_³gch >ci# H`daZ

HkVcZkZ_ Eg#

7dgY^c\h ;g^h`daZ

KVca³hZ Eg#

9Zc \g³ccZ [g^h`daZ

£gZhjcYh >ciZgcVi# H`

>fgV Eg ?^ccV] >ci H# @^aYZh`daZc Feldballe

AVcYhWnh`daZc

Århus Nilen Pr.

Fri Hestehave-sk. Gludsted

CdgY"KZhi Eg^kVih`#

6a =jYV H`daZc

=6N"H`daZc

Voldumegnens Hinnerup

RSS Silkeborg

Børneskolen (Skærgården)

Ølstrup Velling

Frijsendal

BVg^ZcYVa

6a"=^aVa H`daZc

;gZYZg^`hWZg\

Midtdjurs

Romalt

A^kZih H`daZ

6a =^`bV H`daZ

9>6 Eg^kVih`daZ

Gjerrild-Bønnerup

Mammen

Feldborg Frie Børneunivers

Herning

Mellerup

Fussingø-egnens

6]^ >ci# HX]dda

RSS Skanderborg

Den Moderne kulturelle Sk. Selam Lykke-sk RSS Århus Helsingør Pr.

Herborg

Hoven

Odder Lille Margrethelyst

Randlev

KonTiki Nr. Asmindrup

Blåbjerg

Balle

Skovlund

Grejs

Vejle

Kolding

Vejen

Rødding Stepping Fole

Simmersted

Brøns-Rejsby

Branderup Løgumkloster Bedsted

Jejsing

Åbenrå

Søgård

Middelfart

Odense

Svendborg

Kværs

Grænseegnens

RingstedNy

Tandslet Gråsten

Kassebølle Ærø

Magleby

Viby

Køge

Sydkystens Pr.

Kværkeby Ringsted Pr

Stige Trelleborg Forlev Helms

Roskilde Roskilde Pr.

Ringsted

Vestermose Roser Skolen

Kristoffer Sk.

ROS Freds Sk. Osted Roskilde Sudbury Skole Freja Skolen Allindelille

Holbæk

Sæby-Hallenslev

Kertemindeegnens Al Salahiyah Sk. Kgl.Teat.Ballet-sk. Odense City Mentiqa Odense Aller Al-Salam RSS Odense Langtved Ådal-sk. Højby Frøbjerg-Orte Ferritslev Nørre Lyndelse Sdr. Nærå Refsvindinge Glamsbjerg Nordskovens Den Nye Ringe Køng Broby Hjemly Ryslinge Svindinge Jordløse Rudme Gislev Haastrup Krarup Trunderup Friskole Oure Enghave-sk. Østerlund Øster Åby Oksbøl Vester Skerninge Svenstrup Ollerup Eckersberg Midtals

Sønderborg

Ubby

Vinde Helsinge

Fænøsund

Kolding

Park Alle

Kalundborg

Fredericia

Vidar RSS Athene

Michael RSS

Tømmerup

Vejle P

Fredericia Esbjerg

Busses

Vallekilde-Hørve

Starreklinte

Vejle F

RSS i Vejle

Nærum Pr.

Høve Faarevejle

Mejls-Orten-Tinghøj

Gjendrup

København

Slotsparkens

Karlskov Jelling

Filskov

Al Irchad Sk.

Kvistgård RSS

Samsø

Hedegård

Lyne Kvong

Vestbirk

Klovborg

Uhre

Sønder Vium

Helsingør

Bakkelandet Tønning-Træden

Thorlund

Landsgrav

Herfølge Pr.

Slagelse Lille Egede Næstved

Druestrup

Skelbæk Hellested

Spjellerup

Stevns

Friskolen af 2008 Præstø Privatskole Sværdborg Øster Egesborg RSS Vordingborg Møn Skovby

Dansk Friskoleforening Middelfartvej 77, B책ring 5466 Asperup

df@friskoler.dk www.friskoler.dk

62 61 30 13

Grafisk design: Lee Storm design