Friskolebladet 1 - 2016

Nr. 1, 28. januar, 2016

Helt ny skolekultur Mediernes dagsorden Sydkoreansk besøg pü Sydfyn

er et abonnementsblad for fri oplysning og meningsudveksling om skole, folkelige, samfundsmæssige og kulturelle forhold – særligt om friskoler. Skribenter i bladet er kun ansvarlige for egne synspunkter. Redaktøren har ansvaret for bladets indhold. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan tages til indtægt for foreningens holdninger. Men der er i bladet plads til alle synspunkter, hvis de er relevante og vil indgå i samtale. Hermed en invitation til dialog...

Træd varsomt i skolen, for dér bliver mennesker til Jeg er for tiden i gang med at lave en genopsætning af Lars Skriver Svendsens udgave af "Christen Kold Fortæller" for at få den genoptrykt inden Kolds 200 års fødselsdag den 29. marts. Lars Skriver Svendsen, som har udvalgt og bearbejdet teksterne og sørget for illustrationer til den nuværende udgave, er Friskolebladets tidligere mangeårige redaktør.

Jeg satser også på at få lavet den som e-bog. Jeg synes, friskolerne er forpligtede på, at bogen altid skal være tilgængelige. Det ville de næppe være på det kommercielle marked, for så stort er salget ikke – på trods af, at mange friskoler skriver, de er grundtvig-koldske. Jeg har en fornemmelse af, at det kan man sagtens være uden at vide det mindste om hverken Grundtvig og Kold og uden at have læst noget som helst af dem.

Men muligheden skal i det mindste være der.

Kold-citatet blev jeg mindet om på et besøg på Vester Skerninge Friskole, hvor skolen fik besøg af Sydkoreanske lærere (skildret i dette nummer). Skoleleder Jens Fabricius Hansen brugte Kold-citatet – og friskolen havde det endda støbt ind i en stor trædesten på deres centrale gangareal.

I min rutinemæssige research faldt jeg over en et år gammel artikel fra Kristeligt Dagblad: "Folkeskolen har formet os gennem 200 år". Den var fra den 31. januar sidste år. Artiklen havde jeg ikke læst før, men den var meget interessant og vidnede om stor indsigt hos de to forfattere Morten Mikkelsen og Lars Henriksen. Jeg fandt artiklen ved at google på "Træd varsomt i skolen, for der bliver mennesker til".

Et citat, som maner til ydmyghed, og som jeg som friskolemenneske synes giver en smuk indgang til lærergerningen – og som politikerne skulle have haft i ørerne, inden de tromlede en lavine af ændringer ind over folkeskolen med både nye undervisningsformer, længere skoledage, dårligere arbejdsforhold og flere test til eleverne med medfølgende ringe fokus på, hvad skole handler om: at lade mennesker blive til!

De to forfattere skriver: "Det særligt danske er, at

formålsbestemmelsen lige fra 1814 {der indførte undervisningsretten for alle børn; red.} lægger mest vægt på menneskeskolen. Det vil sige, at skolens højeste formål er at sikre en værdifuld menneskelig udvikling for den enkelte. At lære konkrete kundskaber er et væsentligt middel hertil, men ikke mere (...)".

Siden er der sket et paradigmeskift: "Det har vi i de seneste år foretaget et kraftigt ryk væk fra. I dag har vi fået et mere instrumentelt forhold til skolegang. Fokus er på målbare effekter, og vi er gået væk fra at tænke på, hvad der opleves som berigende for den enkelte. Ikke fordi vi misbilliger dannelse, men vi er begyndt at se det som en luksus, vi ikke mere har råd til". Ændringen slog igennem, da undervisningsminister Bertel Haarder (V) bakket op af bl.a. Socialdemokraterne ændrede folkeskolens formålsparagraf i 2006, så kundskaber og færdigheder, der skal forberede børnene til videre uddannelse, blev nævnt først – og forståelse for historie, kultur – og den enkeltes udvikling kom til sidst.

Realismen i det er, at der ikke ser ud til at være mange andre muligheder efter grundskolen end at fortsætte i uddannelsesystemet, hvis man skal have et arbejde.

Det menneskelige og dannelsesmæssige aspekt har altid vejet tungt i den danske grundskole - med den variation, at friskolerne lagde hovedvægten på det dannelsesmæssige, mens de private realskoler lagde mest vægt på det kundskabsmæssige, og folkeskolen placerede sig et eller andet sted imellem.

Nu er skolens dannelses- og udviklingsmæssige opgave blevet kraftigt nedprioriteret med centralt diktat.

Derfor har de frie skoler en opgave i at vise, at de som kvalificeret alternativ kan indfri de faglige mål – ved netop at lade mennesker blive til – som Claudi Clausen, redaktør sig selv.

Fotos: Claudi Clausen: side 1/forsiden, s. 8, 9, 14-20, 26, 27. Klovborg Friskole: s. 4.

2

Friskolebladet 1, 28. januar 2016

SP

RENST REGS 8.b Lille

rød Skole

2

- på sp

oret af

8 skoleledere i Hjørring danner forening............4

Mød de n unge ku rdiske Ab mo, der flygtede dul Rafra Syrie redde sit n for at liv.

3

SI DE

PÅ FLU GT

- Uge 45

aktuali

2015 - År gang 1 nr .1

tet

HJEM LØSHED

Af Alexan dra Rasmus Nicolai Andreasen sen &

SI DE

Friskolerne har taget Nyhedsugen til sig.......”

5Jeg skal være ru mlandm Flere lærere søger væk...................................7 and” Sydkoreansk besøg i Vester Skerninge.8 Tonny lev er på ga den, og han glad det er for. For ham er heden sel hjemløsvvalgt.

astronaut,

der har VIDENS været i er enig KAB. rummet. med Christia dorff Kn Han An n Ohlen noget meget Christian i, at ud dreas rumfart unikt. "Ru mulighed sen er Danmark er projek Mogensen er bek mfa s næste noget meget fun for at få ymret for met, når damentalt rt taler til ane tet løber tør for en Hvem er rkender i vores nat penge, me , om Mars On mand i rumvi? Hvor dog, klar til ur. en, n han kommer er vores e projek affyring. så vil det at hvis de får tek vi pla tet fra? ds i univer er simple Hvad me nologimand i Danmark set? Såd nneskehed blive et kæmp spørgsmå rummet, s første an e spor og nog l, ens som vi ger le sen, tro svar på" Andreas , fortæller r ikke ne vil hav skabe en koloni første forsøg Mogenpå at på pro An sen e kritiserer et andet dreas Mo . Andre Jorden. jektet. as Mogen sted end genMars On Han en risikofyl sen på e af kritike for at væ er dt. re for Mars rne af On

Det er m ed som inds livet ats.

Christian Oh

at de ikk e er personlige interesserede i at sætte spor, me egne vores sam n gerne vil hjælpe fund me tættere på d at tag e fremtide n. "Mit må et skridt e projek en del af Christian tet. "Det l er rumfartspr elektronik Ohlendor me ogramme at være d til at ff Knuds og mekan rup kigger positive t og væ skubbe der fik mig en fra He ik, og det re nog ud i uni det et, frem lle- ved flytte vor de sidste ver var det, One", for til at deltage i pro es samfun ad, udrette 100 menne set. Han er en den. Jeg tæller Ch jektet Ma d mod frem af kapløbet vil gerne ristian. om at kom sker, som er me tivære me søgte fak Christian rs nogle nye di d til at jektet Ma me med tisk før mu an- vor på rs es samfun ligheder for jord skabe for tilmeld st en uge før fris på projek One. "Jeg er me rumproing d", ten en tet, men get spæ udløb. Ha fortæller og han slutter ndt at det var hvi kes at få n tænkte Andreas : "Jeg håb , vælge projektet s det ikke kan lyk et og er, at fler de naturv et proble finansiere måske ogs ambitiøst, men e unge vil ide m", siger t, så har ske udd å teknis vi annelser, nskabelige og tek har fler k urealistisk pro e udford Christian. Projek for det vi skal byg jekt. "Je er det om niringer, tet plads, bl.a g er i ge vores sig ikke som råde, . om fremtidi færdig me for på. Vi har De profess kring landingen skal på ge samfun brug for d at fler undersø på Mars. ionelle d ge. Jeg flere for e ingeni sig i to lejr astronaute ører". følger skere og med i de r har del e. udmeldinske omkrin En del af dem t er entusi ger, der g projek astien kritisk tet, løbende kommer. indgangsv mens andre har "De mener Jeg kan inkel til , at det er altid me projektet. siger, at lde mig for ambiti det øst, og de fra", sig vi skal hol ikke kan lade sig er Chride op me gøre, og stian.  Målet at d at spilde med tid på det en koloni missionen er , at Rumlandm  Planen af mennesker på bygge Mars O anMars. er, den ne har ik ner op på at der sendes 24 Mars. persoke Ch noget m ristian er  Mars One er sikål om at ker på, en env betyder, at projek udvikle at de ikk ejstur, hvilket Mars tet kom igen. e komme teknolog mer til r hjem at  sætte spo i- One en selv.

I 2026 r på Jor vil de projektet den og før blive sen på Mars, Andreas dt til Ma ste mennesker og  han har Mogensen er, at det rs. selv en Hele ture , Astron har plan om at sæt n aut skabt hvilket kan 8 måned fra start til slut så meget te et per ligt spo tager 6er afhæn opmærk Christian virke lidt parado r. "Vi har sonprobleme gigt af som ksalt", sig lidt sjov undrende r, der kan mulige lavet debat, me hed og me  er man tag og opstå. d, Ma at vi vil fortsætter rs One er n grunde et dansk er ud i rum tage : "Når jeg ikk n til, at en nonpro flag me som ind met, er det tion.

Mars, og fitorganis d op til sats med live projek e selv er inte når vi er a Yderli personlige . Man gør det resseret t vi ringe tet, er at der opp ger vel i til årsager.

Mars e e, vil også af mål om TDC og forsyning at vores De tet findes information om sige, at at udvikle One ikke har nog spl indgangsv t kan godt væ på: igt" pro de jekhar , teknologi griner. Me et siger Ch re, er ikke et tek www.m risiko, me inkel har en selv. ristian ningen ars-one.co nisk pro n en større der Det Interesse og er, at de der sendes jekt, de m er de sam jeg synes, at mo er andre n for menneske håber på, til Mars tivationern nol me", sig firmaer, r, af menne at Som system teknikken skal dan er han. som udv ogien for e ne en kol ske ingeniør ikler tek haf dem. De oni være selv r, og de skal herre ove har Christ t en inte Kritik af derfor ogs r deres ege rmed er de ikk forsynend res ian altid Mars On "Jeg for ikke kom å e. Christ e også rumfart se for teknik og n situatio Andreas e bereder ian slutter me n. Hvis . "Når ma dermed mig til at Mogensen projektet der at rumlandm teknologi r et andet firma : n bliver blive er Danm en for og udvikle hvo have denne inte and. Vi ved med arks før resse vores ege r skal nem en slags r langt ma ste aldrig blive til dem, så vil pro n mad". lig dyrke n kan kom og prikke til, noget", jektet nik, så me med udtaler Der man medfører elektroAndreas. hvo det en "Je r langt gler un g vil udr interesse ette nog ge som for, Da KIRKE Mars må mennesket kan et" Scan QR nmark er trækkes være det & UD vil gå i sto op. og ypperligst vælger præ DANNELSE Guds fo vil måske lt af Andreas Mo Skype-i -koden og se e inden . Flere og for Kn gen nte blive det hele dspor danske er bekym steuddannelsen fle udsen i af Christ sen marks før rviewet med fremtide og derme re unge teolog kirke. Nå rende", ian O. Da n. Fælles istuderend r tiden siger Ca d også at der skal Andrea ste mand i rumm nfor dem kommer, rsten Mu nye præ e fragå i guds er, s Mogense hvor tige ster til, et, lnæs, sog ringede fodspor. vil de væ r mig me n. elle nepræst get med i Lillerød "Det nok", for r bare ikke god re for- histori sprog, filo e", siger klarer e Kirke. Ben Af Laura sof Ben i og ma Carsten. edicte.

Melesch edicte Glæ nge af de ko, Juli Josefine sel på e Eriksen Weitemeye år, som 22 det på sam teologistuderend uddanner & r Dårligt e, der har me måde. sig til teolog, uddann De seneste at antalle ede præ for Carsten t af opt Statistikken vis ster uddanner tæller: "Jeg studerend år er antallet af Mulnæs er, agne stu pastora mig ikk præstee er bekym for de præ derende præst, e til meget bek faldet markant. ret siden lseminarierne er på ster, som fordi det "Jeg er næsten ym 2012. den ska halveret tiltaler mig ikk så mange ret over, at der l prædik i fremtiikke er . Jeg ved e , e kirken. ikke hel præst læn som uddanner dog "Kirkerne og styre Statistikk t, hvad sig til gere", sig luk vil jeg ke, en ald end vil være rig næs, præ er fra Køben me nu". Hv Aarhus st i Lillerø Carsten Mulis man blive dår n præsterne havns og Unive kan ma kan bliv vil ligere n uddann læser teologi, let af ung rsitet viser, at e et stort d Kirke. "Dette udtaler uddannede ant e sig til Carsten e, valgte at problem ", Hultberg Mulnæs. præsteudda som gerne vil alpræst. "Je for den læs på 32 år, Marcus tage meget spæ e teologi, for g sig på nnelsen som ogs læst teolog di efter at teologistu ndende å uddann studie, og det er et beh have i, er fald diet, sig er ov for at er: "Jeg et marka jeg beskæ har ikke nt. følge i f- vil hel Guds fod Kilde: Fol lere gå spo mine egn r, jeg kek ir ken e veje". ses- og vid s udd ann Der er elenscenter. lendorff Knudsen, deltager i Mars On e

FAKTA MARS ONE

5

8

10

Når medierne sætter dagsordenen....10 Helt ny skolekultur på et halvt år............14 Skolens fylde.......................................................22 Glem PISA! Danske skoleelever er i eliten.............

25

34 14

Lad dit barn gå glip af noget mere..........................................................

26

26 Friskolebladet 1, 28. januar 2016

3

Klovborg Friskole udvider med 9. klasse

Hjørring RSS Skallerup Vendsyssel Astrup Hundelev Sindal Poulstrup Lørslev

Klovborg Al-Hilal

Linjefag, medborgerskab, valgfag, udlandstur, ugentlige projektdage, kontaktgrupper og individuel vejledningstid. Dette bliver nogle af grundstenene i den nytænkte udskoling på Klovborg Friskole. Her vil man fra næste skoleår gerne give eleverne et strejf af efterskole.

Skoleleder Ulla Kronborg uddyber: ”Vi vil gerne give et efterskolelignende tilbud til vores udskolingselever i 7., 8. og 9. klasse. Et tilbud, der måske er særligt attraktivt for de børn, der endnu ikke er klar til at

flytte hjemmefra i 9. klasse, men som stadig gerne vil opleve den skoleform, som man kan finde på en efterskole – f.eks. med mulighed for at fordybe sig i sine interesser. Derfor opretter vi blandt andet linjefagene performance og outdoor, som vil give mulighed for, at både de kreative og de praktisk orienterede kan udfolde sig.

Vi har som mål for vores elever at danne dem til at blive aktive, ansvarlige og livsduelige mennesker.

Derfor har vi i indeværende skoleår

Vester Skerninge

oprettet faget medborgerskab, og det vil også være et fag, der fortsætter i den nye udskoling. De nye 9. klasses elever vil også få ugentlig individuel vejledningstid, her kan de både få faglig sparring og én-til-én snak med fokus på deres personlige udvikling og den fremtid, der venter dem efter endt skolegang.”

8 skoleledere i Hjørring Kommune danner forening Skolelederne ved otte frie grundskoler i Hjørring Kommune har dannet et netværk med formel foreningsstruktur med valgt formand og næstformand. Netværket skal dels være forum for erfaringsudveksling og drøftelse af fælles vilkår og dels være med til at synliggøre skoleformen overfor forældre med skolesøgende børn. Men skoleledernetværket har også en politisk dimension. Etablering af nye frie grundskoler i kølvandet på kommunens nedlæggelse af 4

Friskolebladet 1, 28. januar 2016

små lokalskoler har som så mange andre steder udløst irritation hos politikere, hvis centraliseringsbestræbelser bliver vanskeliggjort af de folkelige initiativer for at bevare livet i landsbyerne.

Men som den nyvalgte formand, Poul-Martin Michno fra Friskolen Skallerup sagde (til Nordjyske Stifttidende 11. november, 2015): "I mange af vores bysamfund er de frie skoler samlingssted for en masse andre aktiviteter som idræt og boldspil,

mødested for dagplejere, kulturelle arrangementer og samlingspunkt for en række foreninger". Skolelederne mener generelt, at de frie skoler er til gavn for kommunen, da de er med til at skabe attraktive landsbymiljøer.

De øvrige syv friskoleledere er fra Friskolen for Hundelev og Omegn, Astrup-Sønderskov Friskole, Lørslev Friskole, Vendsyssel Friskole, Hjørring Ny Steiner, Poulstrup Friskole og Sindal Friskole.

Rundt omkring Friskolerne har taget Nyhedsugen til sig Hvert år i en af ugerne 43 til 46 konkurrerer skolerne om at lave den bedste avis/webavis. Det sker i den konkurrence, som dagbladene afholder under overskriften Nyhedsugen. I år var temaet "spor".

Vester Skerninge Friskole 9. Klasse

BLOG (/) LEDER (/LEDER.HTML) KOLOFON (/KOLOFON.HTML)

(/dyrequiz.html) (/syltede-mutanter-i-koslashbenhavn.html)

Syltede mutanter i København (/syltede-mutanter-ikoslashbenhavn.html)

(/taeligt-paring-naturen---vi-besoslashgerskovflaringten.html)

Dyrequiz (/dyrequiz.html) Denne interaktive quiz udfordrer dine evner til at genkende dyrelyde og dyrespor.

Læs mere(/dyrequiz.html)

Udstillingen på Medicinsk Museion var en stor oplevelse. Se billedreportagen og anmeldelsen

Tæt på naturen - vi besøger skovflåten. (/taeligt-paringnaturen---vi-besoslashgerskovflaringten.html) Et ekslusivt interview med bagmanden bag

her (http://hvorvigaar.weebly.com/syltede-

sygdommen Borrelia.

mutanter-i-koslashbenhavn.html).

Læs mere

Læs mere (/syltede-mutanter-ikoslashbenhavn.html)

(/taeligt-paringnaturen---vibesoslashger-

skovflaringten.html)

(/frank-saeligtter-spor-i-folk.html)

(/ord-saeligtter-spor.html)

Ord sætter spor (/ordsaeligtter-spor.html) Hvornår har du sidst haft sex? Hvornår har du sidst stjålet noget? Det er nogle at de spørgsmål, vi har stillet komplet fremmede!

Læs mere

Frank sætter spor i folk (/frank-saeligtter-spor-ifolk.html) Venterummet er lille, en mand står klar til at blive interviewet. Navnet er Frank Rosenkilde og han har sin egen tattoo shop.

Læs mere (/frank-saeligtter-spori-folk.html)

(/ekspert-i-psykiske-lidelser.html)

Ekspert i indre lidelser (/ekspert-i-psykiskelidelser.html) "Vi bliver født som en helt ny computer uden

(/ord-saeligtter-

virus, hvor alle programmerne bare virker,

spor.html)

men i løbet af computerens levetid kommer der virus, som gør man ikke kan få programmerne til at fungere ordenligt. Det er præcis sådan stress fungerer."

(/friskole-vs-folkeskole-hvem-ergladest.html)

Læs mere (/ekspert-i-psykiskelidelser.html)

Webavisen fra 9. klasse på Vester Skerninge Friskole: Hvor Vi Går.

1.200 klasser deltog fra 6. til 10. klasse. Friskolerne og de andre frie grundskoler har i særlig grad taget udfordringen op, og mange har gjort det til en fast indslag i undervisningen. De frie skolers klasser deltager mere talrigt, end deres antal tilsiger i forhold til folkeskolernes.

Konkurrencen er udskrevet af Avisen i Undervisningen i samarbejde med Danske Medier og Dansklærerforeningen, og der konkurreres i to kategorier: 6. - 7. klasse og 8. - 10.

Der deltager 26 dagblade, og klasserne tilmelder sig ét dagblad, der kårer en eller flere vindere (afhængigt af bladets størrelse). Disse "lokale vindere" er dem, dagbladene sender videre til landskonkurrencen, hvor der kåres en vinder i hver af kategorierne.

Der er i alt kåret 55 lokale vindere. hvoraf de 11 er fra de frie grundskoler. De udgør 20% af alle lokalvinderne hos dagbladene.

I kategorien 6.-7. klasse vandt Øster Åby Friskole (Fyns Amts Avis) og Friskolen i Hinnerup (Århus Stiftstidende).

I kategorien 8.-10. klasse vandt Bornholms Efterskole (Bornholms Tidende), Videbæk Kristne Friskole (Dagbladet Ringkøbing-Skjern), Brændstrup Kristne Friskole (JyskeVestkysten), Hjørring Private Realskole (Nordjyske Stiftstidende), Rudolf Steiner Skolen i Gentofte (Politiken), Den fri Hestehaveskole (Århus Stiftstidende), Al-Hilal Skolen (Jyllands-Posten) og Vester Skerninge Friskole med både 8. klasse (Fyns Amts Avis) og 9. klasse (Fyns Stiftstidende).

Sidste år vandt Vester Skerninge Friskole lokalkonkurrencen i begge kategorier, denne gang endda to

Vinderavisen fra Al-Hilal Skolens 9. klasse. gange i samme kategori (men hos forskellige aviser).

Al-Hilal Skolen vandt førstepræmien i lokalkonkurrencen for andet år i træk.

Al-Hilal Skolen: Diplomer to år i træk.

Trods friskolernes ihærdighed og fine resultater blev landskonkurrencen dog vundet af to folkeskoler: I kategorien 6.-7. klasse vandt Vestermarkskolen i Vester Skerninge med 7.b's Vestermarken, og 8.b fra Lillerød Skole i Allerød fik førstepræmien i kategorien 8. - 10. klasse med Sporenstrengs.

Friskolebladet 1, 28. januar 2016

5

Finansrådet Pengeuge (Venstre) 14.-18. marts Råd #1 Prioritér dine penge.

Du har ikke altid råd til alting, så find ud af, hvad du helst vil have.

Skal din klasse være Danmarks bedste til privatøkonomi?

598 7.-9. klasser deltog i Pengeuge 2015, nu er det jeres tur. Tilmeld jer på www.pengeuge.dk, hvor I også kan ønske gæsteundervisning fra banken og bestille gratis undervisningsmaterialer. Finansrådet og Danmarks Matematiklærerforening arrangerer Pengeuge.

Pengeuge.dk

Martin Fritzen (venstre)

Foredrag om stoFmisbrug og aFhængighed Jeg hedder Martin og jeg var narkoman og stofmisbruger i mere end 13 år.

I 2010 blev jeg stoffri og idag holder jeg foredrag på skoler i hele Danmark, hvor jeg fortæller om min destruktive fortid.

“Hej Martin! Tak for et godt foredrag.

Du fortalte din historie med stor indlevelse og eleverne var med fra start til slut.

Mange elever var rørte efter dit foredrag og det var tydeligt, at din livserfaring gav dybde og troværdighed, vi sjældent når i den almindelige undervisning.”

Peter D. Larsen Assens10

www.martinfritzen.com/skole skole@martinfritzen.com 5258 1107 efterskole_ann_181x119.indd 1

6

Friskolebladet 1, 28. januar 2016

20/12/15 22.03

Flere lærere søger til andre kommuner – eller forlader folkeskolen helt Pressen har de seneste måneder bragt mange historier om lærerflugt fra folkeskolen og "jobshopping", hvor lærere søger ansættelse i de kommuner, der kan tilbyde de bedste arbejdsvilkår.

"Op til 25% af lærerstaben har skiftet job efter folkeskolereformen (Lokalavisen Frederiksberg, 29.12 15). "På et år har 19 procent af lærerne i Sorø Kommune fundet sig et job i en anden kommune eller forladt folkeskolen" (Sorø Avis, 5.01 16). "De seneste halvandet år har mere end hver sjette folkeskolelærer på Stevns forladt sin stilling" (Dagbladet, 16.01 16).

Andre steder har der været problemer med at få besat ledige stillinger.

I fagbladet Folkeskolen kunne

man (14.01 16) læse: "Flere lærere afleverer en opsigelse til deres skoleleder. I 2012, før lockouten, arbejdstidslov og skolereform havde gjort deres indtog, var der på et år under 900 lærere, der meldte sig ud af Danmarks Lærerforening, fordi de havde fundet et job uden for folkeskolen. Men allerede 1. november 2015 var tallet over 1.600 – en stigning på 87 procent".

Størst er stigningen hos de 20 til 29-årige.

Lærerforeningens opgørelse bygger på antallet af lærere, der har meldt sig ud af fagforeningen. Om der evt. er sket en vandring fra folkeskole til fri grundskole, siger tallene derfor intet om. Hvis en lærer bliver ansat ved en fri grundskole, udmeldes de

af Danmarks Lærerforening, inden de evt. søger optagelse i Frie Skolers Lærerforening. De er mao. registreret som udmeldte hos DLF på samme måde, som hvis de havde skiftet til en anden branche.

Dansk Friskoleforening foretog sidste år en undersøgelse, der viste, at 30% af friskolerne oplevede, at de fik flere ansøgninger fra lærere og pædagoger end tidligere.

Formand for Dansk Friskoleforening, Peter Bendix Pedersen, siger, at friskolerne ikke oplever at have rekrutteringsvanskeligheder.

Det bekræftes også af Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers lærerforening. Han hører på de frie grundskoler, at de oplever et stigende antal kvalificerede ansøgere.

CC

Brandt BRANDT revision & rådgivning af frie skoler i hele Danmark

Mette Hjorth Revisor cand.merc.aud.

Tina Dalsgaard Revisor

Birger Hansen Registreret revisor

Vi elsker frie skoler, og kærligheden må være gengældt, da vi reviderer og rådgiver mere end 60 skoler. Hos os får du: • • • •

Personlig kontakt Specialviden Engagement Mere end 50 års erfaring – og så løser vi opgaverne ude hos Jer!

Specialafd. | Limfjordsvej 42 | 7900 Nykøbing Mors | Tlf. 97 72 32 44

www.BrandtRevision.dk THISTED | HURUP THY | HANSTHOLM | NYKØBING MORS | FJERRITSLEV SKIVE | KOLDING | FREDERICIA | ESBJERG | AARHUS | KØBENHAVN

Friskolebladet 1, 28. januar 2016

7

Sydkoreansk besøg på Vester Skerninge Friskole For fjerde år i træk havde Vester Skerninge Friskole den 13. januar besøg af et hold sydkoreanske lærere. De var på et tredages besøg i Danmark, hvor de skulle besøge 10 skoler. Forinden havde de været i Finland, og efter Danmark skulle de videre til Berlin.

Under besøget boede de på Den frie Lærerskole i Ollerup, som stod for programmet og værtsskabet. Lærerskolen har kontinuerligt haft kontakt med folk fra det sydkoreanske uddannelsessystem.

Eksamensskole

Grunden til, at Sydkorea gennem de seneste år har været interesseret i Skandinavien og herunder Danmark, er, at skønt Korea ligger helt i top i PISA-målingerne – i modsætning til Danmark – så er der en stigende forståelse for, at landet må ændre sit uddannelsessystem. De sociale og psykiske omkostninger er for store, ligesom systemet ikke i tilstrækkelig grad fremmer kreativitet.

I Korea er hele systemet – og forældrene med – helt fokuserede på, at der skal kæmpes benhårdt, hvis børnene og de unge skal klare sig.

Det gælder om fra starten at komme i de bedste børnehaver for at kunne komme i de bedste skoler – for at komme i de bedste gymnasier – for at komme på de bedste universiteter – så man kan få de bedste jobs og en ægtefælle, der passer dertil.

Derfor er det helt almindeligt, at børnene efter skoletid går i private terpeskoler for at lære tricks og færdigheder for at klare sig bedst muligt i det eksamensræs, som hele uddannelsessystemet er bygget op om.

Der er indført en lov om, at børn ikke må tage ekstraundervisning efter 8

Friskolebladet 1, 28. januar 2016

De koreanske gæster ønskede begivenheden foreviget med denne opstilling. Hvad der står, aner jeg ikke, og jeg ved kun, at fjerde person fra venstre er Britt Stochholm, og at nummer tre fra højre er Jens Fabricius Hansen.

kl. 22 om aftenen – for at beskytte børnene!

Verdensrekord i selvmord

Sydkorea har ved siden af sin topplacering i PISA også en anden verdensrekord: verdensrekorden i selvmord blandt børn og unge. På trods af deres flotte præstationer er de nemlig ikke glade for at gå i skole. Og en foruroligende stor del af dem klarer ikke presset og bliver "drop-outs", som fører en trist tilværelse på bunden af samfundet med misbrug og kriminalitet.

Mens Danmark ikke er verdensmester i PISA, så er vores børn verdensmestre i at være glade for at gå i skole. Det er noget, vi er gode til.

Og det har koreanerne opdaget – og derfor besøger den ene delegation efter den anden landet og har gjort det i en årrække.

De 14 lærere, der bl.a. besøgte

Vester Skerninge Friskole, var derfor meget åbne og nysgerrige efter at høre, hvordan man drev friskole her i Danmark (forinden havde de også besøgt Ollerup Friskole).

Venner med lærerne

De koreanske elever blev efter velkomsten om eftermiddagen – desværre efter undervisningens ophør – vist rundt på skolen af Anne Mette, Ea og Carl fra 8. klasse og Mads fra 9. Det var en udfordrende opgave pludselig at skulle sætte (engelske) ord på alt det, som til daglig var en selvfølgelighed: at man skulle tage skoene af, når man gik ind i overbygningen, hvor det var eleverne, der skulle holde gulvet rent, morgensang, skoleskema, og hvordan dagen forløb – og ikke mindst forholdet mellem elever og lærere, som da Anne Mette (fra 8. klasse) sagde: "Lærerne er vores venner". En anden ting, der undrede gæsterne var, at

Rundt omkring

Skemaet forklares.

Undervisningsmaterialerne vises frem.

Rundvisning i sfo'en Farveladen.

Hele forløbet blev grundigt videodokumenteret.

Jens Fabricius Hansen forklarer den lige vægtning af det personlige, det sociale og det faglige.

eleverne frit kunne komme og gå på lærerværelset.

Eleverne var afslappede og gode til at fortælle.

Hvor mennesker bliver til

Efter rundvisningen fortalte skoleleder Jens Fabricius Hansen og lærer Britt Stochholm om skolen, om friskoletraditionen, Grundtvig og Kold og holdningen til elever og skolens formål, som rakte langt ud over at træne dem til eksamen.

Jens Fabricius trak måske mest præcist forskellene mellem friskolerne og Korea op ved at citere Christen Kold for: "Træd varsomt i skolen, for

der bliver mennesker til". Citatet står støbt i beton i gangarealet mellem skolens hovedbygning og hallen.

Jens Fabricius afsluttede mødet med at sige, at ligesom koreanerne måske kunne lære noget af os, så kunne vi også lære noget af dem – om flid, målrettethed og koncentration, men det skulle ikke være på bekostning af glæden.

Friskolen blev derefter inviteret til et genvisit i Sydkorea. Herefter skulle koreanerne videre. De havde et tætpakket program, så vi hørte ikke mere om det sydkoreanske uddannelsessystem, end vi vidste i forvejen, men det var jo heller ikke formålet med besøget.

CC Friskolebladet 1, 28. januar 2016

9

Nyt fra

Når medierne sætter dagsordenen Det er ikke altid nemt at forklare, hvordan den såkaldte virkelighed er. Derfor er det vigtigt, at vi mødes i samtalen om, hvad friskolerne kan og vil.

Overskrifterne om friskolerne er mange. Rigtig mange er positive og gode fortællinger i de lokale medier. De er ofte fortalt med hjerte og øje for børns daglige skoleliv.

Og så er der overskrifter i landsdækkende medier og på sociale medier, der er langt mere negative og ofte endda direkte misvisende. For eksempel overskrifterne ”7 ud af 10 frie grundskoler afviser inklusionsbørn” (Politiken den 9. december 2015), ”Friskoler fører tilsyn med friskoler” (Jyllands-Posten 28. november 2015), ”Støtte til muslimske friskoler udfordrer blå partier” (Berlingske 22. november 2015) eller ”Afskaf nu det frie skolevalg” (Politiken 7. januar 2016).

Disse fire overskrifter udfordrer friskolernes berettigelse, ligesom de fodrer de politiske dagsordener med forsimplede og fordomsprægede synspunkter. Det er ærgerlige historier, som ofte er nødvendige at svare på for at berigtige, hvordan det egentlig hænger sammen. Der bliver som regel plads til en kommentar, men som vi alle ved, er det lettere at ødelægge et godt image end at opbygge det.

»7 ud af 10 frie grundskoler afviser inklusionsbørn«

Sådan stod der i Politiken den 9. december. Den påstand trænger til nuancer. Undervisningsministeriet har i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejdet en rapport, der kortlægger, hvordan friskoler og private grundskoler har oplevet ændringerne af tilskudssystemet og betydningen af dette i forhold til skolernes arbejde med inklusion (støttebehov under 12 ugentlige lektioner). Den nuværende ordning er en overgangsordning, og undersøgelsen fra EVA skal bl.a. bruges til at vurdere, hvordan en fremtidig permanent ordning skal se ud fra 2017. Derfor er rapporten vigtig for os, og den konkluderer fint, hvordan det rent faktisk foregår på skolerne.

Fakta er, at næsten to tredjedele af alle friskoler og pri10 Friskolebladet 1, 28. januar 2016

.

Af Peter Bendix Pedersen Formand for Dansk Friskoleforening.

vate grundskoler har en elevandel på mellem 5 og 15 pct. med inklusionsbehov, mens en sjettedel af skolerne har 15 pct. eller mere. Det er korrekt, at det også har været nødvendigt at afvise elever med støttekrævende behov, men det er ikke det samme, som at skolerne ikke ønsker at løfte opgaven med inklusion. Der er flere grunde til at afvise elever: barnets tarv, manglende kompetence eller utilstrækkelig økonomisk tilskud. Det er især de mindre skoler, som i højere grad har måtte afvise at optage flere inklusionselever efter det omlagte tilskud.

Det er samtidig de skoler, der i forvejen løfter flest af disse opgaver.

Den underfinansierede inklusionsopgave i folkeskolerne har skabt øget pres på friskolerne, og alene denne virkelighed vil skabe en højere afvisningsprocent. Friskolerne kan ikke optage alle disse elever.

Men dette fremgår ikke af artiklen i Politiken. Den undlader at fortælle disse fakta, og dermed mister det mening, og friskolerne fremstilles i stedet som skoler, der ikke løfter det sociale ansvar og bidrager til at løfte de opgaver, en skole skal.

»Friskoler fører tilsyn med friskoler«

Jyllands-Posten bragte denne overskrift den 28. november 2015. I en evaluering af tilsynet på friskoler og private grundskoler fremgår det, at der bør ses på, om armslængdeprincippet eller uvildigheden i valg af tilsynsførende nu også overholdes. Det er en fair konklusion, fordi det giver mulighed for kritisk at forholde sig til, om tilsynsordningen er god og kvalitativ. Jyllands-Posten stillede skarpt på den problemstilling og spørger retorisk, hvor meget frihed friskolerne skal have og stiller dermed et kritisk og velment spørgsmål. Politikerne gør sig straks til talsmænd for øget kontrol med, hvad statens penge bliver brugt til, og om undervisningen nu er god nok.

Dermed udfordrer de hele grundlaget for de frie skoler:

nemlig at forældrene tager ansvaret for deres børns undervisning. Et ansvar, de har fået givet og tilmed har valgt en skole med et skolesyn og et værdigrundlag, som de netop forbinder sig med. Det rykker afgørende ved tilliden til, at forældre kan varetage tilsynet med skolen.

skolevalg, men konsekvensen er altså et opgør med dels et retsgrundlag, der har rod i grundloven, og dels en tradition for at sikre et mangfoldigt og rigt skoletilbud til alle danske børn og forældre.

»Støtte til muslimske friskoler udfordrer blå partier«

Der er god grund til, at Dansk Friskoleforening altid svarer på relevante indlæg. Fordi mediernes magt er stor, og fordi vi oplever, at ganske mange politikere og meningsdannere lader sig tone af disse debatter. Vi ved også, at rigtig mange forældre, lærere, ledere og bestyrelsesmedlemmer rundt om på friskolerne deltager i debatten. Men vi har brug for endnu flere bidrag. Både lokalt og i den landsdækkende presse. Der er masser af gode historier at fortælle, og vi har en fælles interesse i at nuancere den ofte meget forenklede debat.

Den 22. november 2015 skrev Berlingske sådan – kun få dage efter finansloven for 2016 var på plads. Det kom åbenbart som en overraskelse for et par partier i Folketinget, at den øgede koblingsprocent ville blive fordelt til alle friskoler og private grundskoler. Herunder også det som i medierne omtales som »muslimske friskoler« – de skoler, som vi i Dansk Friskoleforening omtaler som »flersprogede danske friskoler«. Ja, selvfølgelig er det enkle svar, for vi er alle lige for loven.

Friskoler er en lille skoleform i Danmark. Der er kommet flere til i de sidste mange år – især hvor mindre folkeskoler er lukket ned og aktive borgere selv har taget ansvar for at drive en friskole. Men også der, hvor en god ide og et ønske om et lave skole på en særlig måde har båret initiativet til at etablere en friskole. På den måde er friskoler at betragte som en minoritet i Danmark, og det fantastiske er traditionen for også at respektere mindretallet på en sådan måde, at der er givet plads og rammevilkår til at kunne udfolde sin skolepraksis – altid med selvfølgelig og skyldig ansvarlig pligt til at overholde love og regler.

Politiken bragte et debatindlæg den 7. januar med titlen: ”Afskaf nu det frie skolevalg”. Her er pointen, den velkendte, at de frie skoler er ghettoer for de rigeste og fratager folkeskolen en reel mulighed for at være attraktiv.

Debattøren, Aksel Færk, kender øjensynligt ikke til de forskelle, der er tale om på de frie grundskolers område – eller de forskelle, der er mellem land og by. Igen og igen kan man i Politiken læse skarpe indlæg mod det frie skolevalg, som altid kun er set med et by-perspektiv.

Det er nemt at skrive et indlæg om at afskaffe det frie

Råb op! Fortæl de gode historier

Lad os mødes!

Når friskolerne i medierne omtales, som det fremgår af ovenstående, er det vigtigt, at vi mødes og italesætter de brændende emner og dagsordener, som er vigtige at få opmærksomhed på.

Derfor inviterer vi i begyndelsen af februar til 3 dialogmøder, hvor styrelsen har sat en overskrift. ”Hvad betyder det, at vi er er her?”

Det sker den 2. februar på Frederiksberg Friskole med Bjørn Bredahl som foredragsholder, den 4. februar på Odense Friskole med Troels Mylenberg og den 9. februar på Lyngbjerggårdsskolen, hvor Kjeld Holm indleder mødet.

Der er dagsordener nok, der påvirker friskolernes hverdag og praksis. Når vi mødes med hinanden, bliver vi i stand til at kvalificere og berige vores argumenter for at lave friskole. Det er vigtigt.

Derfor glæder vi os til at se så mange til dialogmøder som muligt, men også til Landsmødet den 30. april og 1. maj.

Vi ses!

Friskolebladet 1, 28. januar 2016

11

Lombardiet

Unitas (Venstre)

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed | ærlighed | tryghed

NYHED: Skolerejse til Norditaliens skatte Få et indholdsrigt program med fokus på fx historie, kultur, design, science, gastronomi, musik, teater eller action...

• • • •

Kokkekursus eller pizzabagning i stenovn Besøg Lamborghini fabrikken og Monza formel 1 banen Teaterkursus af lokal teatertrup og besøg La Scala Eksklusiv koncert på Stradivari-violinmuseet på original Stardivarius og workshop hos violinbygger • Rundvisning på gen-forskningsinstitut med væddeløbs heste • Besøg på 1700-tals gård med div. oprindelige dyreracer • Action aktiviteter, fx canyoing, klatring/rappeling og mtb Se www.unitasrejser.dk/skolerejser eller ring 8723 1245.

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Niels, Vini, Anders og Klaus Skoleafdelingen

Alfa Travel

BLIV KLOG PÅ

MULIGHEDERNE

KONTAKT OS I DAG PÅ 80 20 88 70 Vi er specialister i grupperejser for skoler, og vi tilbyder de mest efterspurgte rejsetyper - de klassiske og de anderledes. Vi ved, hvilke udfordringer der er forbundet med at arrangere skolerejser, og vi overtager gerne administrationen og hjælper med at realisere jeres rejseplaner.

Aktiv- og træningsrejser Italien, Spanien, Tjekkiet, Østrig & Norge Skirejser Østrig, Norge & Sverige Storbyrejser Europa, USA & Kina Få et gratis rejseforslag på www.alfatravel.dk/tilbud

AKTIVREJSER fRA KUN KR.

1.498,-

TLF. 8020 8870 - www.ALFATrAVEL.dK - INFo@ALFATrAVEL.dK

12 Friskolebladet 1, 28. januar 2016

Forlaget Andrico K S L E G EN asse (venstre) i 7.-10. kl Step by Step

- En engelsk basisgrammatik med øvelser af Hanne Wacher og Kim Kjærgaard

En grundlæggende engelsk grammatik med øvelser. Grammatik på venstre-siderne og øvelser på højre-siderne, så eleven straks kan afprøve sin forståelse uden at skulle bladre rundt i bogen.

Kapitlerne indledes med en “Basics-boks”, som giver en kort indledning til et grammatisk emne.

• Step by Step - En engelsk basisgrammatik med øvelser, papirudgave, 80 sider, A4-format, 99 kr.

• Step by Step som interaktiv e-bog, PDF-udgave til Mac og PC. Se licenspriser på www.andrico.dk.

Eleverne kan skrive og gemme besvarelserne og egne noter direkte i e-bogen.

• Facithæfte, papirudgave, 44 sider, 48 kr.

Priser ekskl. moms.

FA

Forlaget Andrico Mossøbrå 5 • 8660 Skanderborg • Tlf 86 57 92 19 • forlaget@andrico.dk • www.andrico.dk

Ans Rejser/ Berlinspecialisten BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter

Målret skolens stillingsannoncer Trio-annoncer

Priser for indrykning af samme jobannonce i Friskolebladet, Frie Skoler og Efterskolen med et samlet oplag på over 20.000.

1/1 side 1/2 side 1/2 side 1/4 side

Højde x bredde 227 x 172 mm 227 x 84 mm 110 x 172 mm 110 x 84 mm

Pris (s/h) 16.000,8.800,8.800,5.500,-

Farvetillæg ved alle formater: 1.500,Alle priser excl. moms.

Trio-annoncer lægges også på bladenes hjemmesider uden beregning.

Du henvender dig blot til et af bladene.

Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

Friskolebladet 1, 28. januar 2016

13

Helt ny skolekultur –på kun et halvt år Friskolen for Hundelev & Omegn

Af Claudi Clausen

Hjørring Kommune

Med henvisning til det faldende børnetal nedlagde Hjørring Kommune i 2015 seks små afdelingsskoler, sammenlagde fire andre skoler til to og lavede fælles ledelse for andre. Det resulterede i, at lokale kræfter syv steder satte sig for at oprette frie grundskoler.

Da skoleåret begyndte efter sommerferien i 2015, var det lykkedes for tre friskoler at nå i mål: Astrup-Sønderskov Friskole, Poulstrup Friskole og Børnehus – og Friskolen for Hundelev & Omegn.

Astrid og Tilde skriver logbog.

En friskole, der tager over efter en nedlagt kommuneskole er en helt ny skole – og ikke en fortsættelse

Hundelev har et vidtforgrenet idrætsog foreningsliv og mange frivillige borgerinitiativer, som alt sammen samles i Udviklingsgruppen for Hundelev & Omegn. Meldingen om nedlæggelsen af den lokale skole, som også er rammen om de mange foreninger, var derfor et slag i ansigtet på landsbyen.

Kunne man ikke bevare skolen, så måtte man selv gøre noget ved det.

Samtidig havde to lærere ved Hjørring Private Realskole og en tidligere ansat et år været i gang med at op14 Friskolebladet 1, 28. januar 2016

rette en friskole i Hjørring, Friskolen Vendia, som skulle være et pædagogisk alternativ med tydelighed, ordentlighed og social ansvarlighed som omdrejningspunkt. Gruppen omkring Vendia bestod først og fremmest af lærere med visioner om en anderledes tilgang til læring og børn.

Af forskellige årsager blev friskolen i Hjørring alligevel ikke til noget, men forberedelsen havde afstedkommet et langt og kontinuerligt arbejde med møder en til to gange om ugen om værdigrundlag, menneskesyn

Kultur- og Fritidscentret for Hundelev og omegn

Hundelev Skole blev oprettet i 1905. I 2011 ophørte den som selvstændig kommuneskole og blev afdelingsskole/undervisningssted under Vrå Skole.

Da Hundelev Skole blev nedlagt i 2015, blev bygninger, udefaciliteter og inventar købt af Kulturog Fritidscentret for Hundelev og Omegn for 250.000 kr. Foreningen lejer ejendommen ud til Friskolen for Hundelev & Omegn og en række lokale foreninger.

Kultur- og Fritidscentret har foreløbigt indsamlet omkring 600.000 kr. fra lokale virksomheder, enkeltpersoner og foreninger.

Hundelev har ca. 220 indbyggere og ligger 10 km. fra Hjørring.

Skoleleder Anne Wraae guider forsamlingen gennem morgensangen.

En ny skolekultur ? og ? skriver logbog.

Birgit Mortensen.

Bestyrelsesformand Susan Ohrt ved morgensamlingen.

Lotte Horne Terkelsen.

og undervisning. Deltagerne var gennem processen nået til en fælles afklaring af, hvad de ville.

Tre af deltagerne stillede derfor hver for sig op til ansættelsessamtalerne, da initiativgruppen bag Friskolen Hundelev skulle ansætte – først skoleleder og dernæst lærere.

Annette Caspersen.

Som skoleleder blev ansat Anne Wraae og Annette Caspersen og Birgit Mortensen som lærere. Der blev ansat yderligere et par lærere – og en pædagog, Lotte Horne, der skulle tage sig af børnehaveklassen. Lotte bor i Hundelev i modsætning til de tre førstnævnte, som kommer ”udefra” – fra Hjørring.

Hvor intentionen måske i begyndelsen var at bevare den lokale skole, så resulterede mødet mellem de lokale initiativtagere fra Hundelev og de udefrakommende lærere hurtigt en fælles forståelse af, at det, man ville, var at skabe en helt ny skole – i de gamle rammer ganske vist – men med et helt andet indhold og en helt anden skolekultur.

Hundelev Skole havde i flere omgange været lukningstruet, hvilket havde drænet energien. Den var, som Anne Wraae siger: ”Kørt træt”.

En uforholdsmæssig stor del af børnene var indstillede til PPR, så den nye friskole stod over for både store sociale og faglige opgaver.

Skoleleder Anne Wraae forklarer: ”Vi har dén diversitet, der er et sted som her. Eleverne havde i starten ikke det engagement og den udholdenhed, vi ønskede os. En del havde ikke fået fat i det basale, som f.eks. det at skrive af fra tavlen. Hvis læreren skrev en linje på tavlen i 4.

- 6. klasse, så var mange elever ikke i stand til at skrive det ned i deres hæfter. Der var mange byggesten, der manglede.

Vi var alle sammen lidt frustrerede i begyndelsen, og det har været et hårdt arbejde.

Vi var vant til, at det at lære var noget, man godt kunne lide, og lærerne var nogle, man spillede sammen med, men det var tydeligt, at det var de ikke vant til her.

Men nu har vi det, som vi gerne Friskolebladet 1, 28. januar 2016

15

vil have det!

Vi har ikke engang været i gang 100 dage. Og det er en helt anden skolekultur nu. Bestyrelsen har også sagt, at dét skulle vi have gjort for tre år siden! Eleverne siger, at lærerne nu er meget strengere, lærerne er meget sødere, og lærerne er meget dygtigere.”

Kun en enkelt medarbejder fra den tidligere kommuneskole er ansat ved friskolen. Det er Britta S. Larsen-Ledet, som står for rengøringen. Hun fortæller, at det er blevet meget sjovere at gå på arbejde, for stemningen er på en helt anden måde præget af ro, omsorg og sammenhold end tidligere. Det kan hun også mærke på sin søn, der er blevet meget gladere for at gå i skole.

Mange familier har også givet udtryk for, at elevernes trivsel har haft positiv afsmitning på familielivet.

Vi skal vise dem!

Skolen har i dag 48 elever fra børnehaveklasse til 6. På kommuneskolen var der til sidst omkring 100, så godt halvdelen har valgt ikke at fortsætte på friskolen.

Birgit Mortensen, der er lærer i matematik, naturfag og billedkunst, fortæller, at der før sommer var meget usikkerhed hos nogle forældre om, de skulle vælge folkeskolen i Vrå eller blive en del af den nye friskole i Hundelev. De var bekymrede for, om deres børn ville lære noget på en friskole. Hos nogle forældre klinger friskolenavnet nemlig af noget, hvor der ikke er læring. Men som hun siger: ”Vi skal vise dem, at det ikke passer!”

Byskole vs. landsbyskole De nye lærere har skullet omstille sig. En lokal skole spiller en helt anderledes central rolle i en landsby end en privatskole gør i en provinsby med flere andre både private og 16 Friskolebladet 1, 28. januar 2016

offentlige skoler. Friskolen er stedets skole og helt afhængig af en tillidsfuld vekselvirkning med lokalbefolkningen.

De 48 elever bliver undervist i to aldersintegrerede hold, et for 1. til 3. klassetrin og et fra 4. til 6. Stiger elevtallet tilstrækkeligt fremover, vil der blive oprettet overbygning.

Lokale ildsjæle

Anne Wraae fortæller, at i løbet af ugen op til første skoledag blev hele skolen shinet op, malet, rengjort og istandsat af en masse frivillige. ”Hold da op! – kan det virkeligt forekomme?”, sagde Anne Wraae.

Det kunne det! – og det er fortsat lige siden. Forældre, bedsteforældre og folk helt udenfor skolen har taget hånd om den nye skole. Lokalområdets frivillige indsats ses hver eneste dag, og den er en konstant opmuntring for både elever og ansatte.

Frivillige sørger for alt fra pedelarbejde til det ugentlige fællesmåltid, udsmykning med blomster, pasning af akvariefisk, syning af forklæder og alt det, som får dagligdagen til at skinne. Og eleverne får en kontant påmindelse om, at skolen er værdsat og vigtig også for andre end dem selv .

Logbøger

Eleverne har alle en logbog, som de fører i hver time – i hvert fald, når de har dobbelttimer, hvad de ofte har.

Eleverne skriver og tegner i logbøgerne både i engelsk, dansk, matematik og i natur og teknik.

Logbogen er et vigtigt bindeled mellem skolen og hjemmene, for forældrene har fået at vide, at de skal gøre sig til vane dagligt at tale med børnene om, hvad der står eller

Der føres regnskab.

kan ses i bogen. ”Derfor”, fortæller Birgit Mortensen, ”får børnene ikke så mange opgaver for, for det er en del af lektien, at de skal gå hjem og vise logbogen til forældrene. Det har vi gjort meget ud af at fortælle til forældremøderne”.

I logbogen skal eleverne skrive, hvad det er, de arbejder med. ”Hvis

Vareudbuddet studeres.

får den med tilbage?”

Matematik-faglokale

Aktivitet ved banken.

de f.eks. har om multiplikation, så skal de sprogligt beskrive, hvad det betyder. Det er ikke nok, at de har lært teknikken per automatik. Det lægger mange matematikbøger op til, når man skal løse endeløse rækker af ens opgaver. Så hellere løse færre – men på forskellige måder.

Det vigtigste er, at de forstår, hvad det er, de gør”.

Logbogen er meget personlig, og der gøres meget ud af at skrive pænt og lave dekorative tegninger. Nogle elever klistrer også biografbilletter, billeder og skemaer ind i bogen.

Den æstetiske dimension er ikke uvæsentlig, for skolen lægger meget vægt på, at alle gør sig umage og gør

det så godt, som de kan. Det har noget med holdningen til læring og til skolearbejdet at gøre.

Eleverne er stolte af deres logbøger og viste dem gerne frem, da jeg besøgte skolen, og de fortalte engageret om, hvad siderne handlede om. De kunne sagtens huske, hvad de havde arbejdet med, dengang siderne blev lavet.

Sprogliggørelsen er en vigtig dimension af logbøgerne. Det får eleverne til at stige op på et højere abstraktionsniveau, hvor de forholder sig til deres egen læring.

Da Birgit Mortensen engang ville låne et par logbøger for at kunne vise dem ved et foredrag, udtrykte en elev sit forhold til bogen ved at spørge: ”Er du nu helt sikker på, du

Det største undervisningslokale på Hundelev Friskole er matematikfaglokalet. Det var faktisk oplysningen om matematikfaglokalet, der fik mig til at besøge Hundelev Friskole, så derfor var det det fag, jeg fulgte hele dagen.

Birgit Mortensen, der står for al matematikundervisning på skolen,

Birgit Mortensen og elever omkring spil med terninger.

Friskolebladet 1, 28. januar 2016

17

siger, at man er vant til, at der er faglokaler til biologi og fysik, for så ved man altid, hvor de ting, man skal bruge, er. Men sådan er det også med matematik. ”Det er nu et krav, at eleverne i matematik skal undersøge, og de skal finde flere forskellige måder at løse de samme problemer på. Så er det jo en fordel at have et lokale, hvor det er muligt,” fortæller Birgit. ”Herinde er der kun matematik.”

På hele endevæggen står der en masse gennemsigtige plastikbøtter.

Indholdet er forskelligt fra bøtte til bøtte, men ens i den enkelte be-

holder.

Der er samlinger af vinpropper, sten, terninger, Kinderæg-beholdere, glaskugler, knapper, sten, muslingeskaller – og meget mere. Fysiske objekter, som giver de abstrakte tal krop, farve, lugt, vægt og form. Andre steder i lokalet er der vægte, tredimensionelle geometriske former, kuglerammer og flere forskellige spil.

Her foregår en stor del af matematikundervisningen på skolen.

Matematik handler om sprog og korrekt læsning

Matematik har – specielt tidligere – mest handlet om at lære de forskellige regningsarter og løse en masse opgaver af stigende sværhedsgrad.

Man skulle løse opgaverne i bogen og se at komme videre. Det gjaldt også for dem, som ikke kunne løse dem, fordi de ikke havde forstået det basale. I mange tilfælde sad de fortabt tilbage år efter år og 18 Friskolebladet 1, 28. januar 2016

Matematikfaglokalet.

fra klasse til klasse, indtil de endelig kunne slippe ud af skolen – og forhåbentlig kunne komme i gang med noget ”i virkeligheden”, som de forstod og magtede.

Det er en katastrofal indgang til læring – fastslår Birgit Mortensen, der er forfatter til to undervisningsbøger i matematik, et par spil og foredragsholder i Matematiklærerforeningen. ”Hvis ikke det helt basale sidder fast, så er alt det efterfølgende ligegyldigt”, siger hun. ”Hvis vi skal huske noget, så er vi nødt til at kunne hægte det op på noget, vi ved i forvejen. Men vi lærere ved ikke altid, hvad det er, børnene kan, og

hvordan de tænker. Børn tænker anderledes end voksne.”

Som eksempel nævner hun, at hvis hun spørger et barn, hvad der kommer efter 7, så svarer de somme tider 6! Tankegangen er, at dem, der løber efter mig, de er ikke lige så langt, så derfor må 6 komme bagefter 7!

Sådan er der en masse ord og begreber, som betyder noget andet i det matematiske sprog end i det sprog, vi til dagligt bruger indbyrdes. ”Matematik svarer begrebsmæssigt til at lære tysk, så mange begreber er der faktisk.”

Som eksempel nævner hun, at grader er noget andet i matematik end i en bageovn, at ”at bestemme” ikke betyder at finde på noget efter forgodtbefindende, men derimod at regne noget ud – helt præcist.

Derfor handler det om at få fagbegreberne på plads, men måske endnu mere at finde ud af, hvordan eleverne tænker og forstår tingene, og så tage afsæt i det. Det er ikke metoderne, der er det vigtigste, men derimod at de kan tænke sig frem til en løsning.

Hvis forståelsen er til stede, kan vejene til målet være forskellige.

Birgit vil derfor hellere have et barn til at regne 4 + 5 ud på mange forskellige måder frem for at give

mange ensartede opgaver. Da jeg var der, viste 1. – 3. klasse deres linealer, som de selv havde lavet af udskårne trælister, og som de havde slebet og afrundet kanter på og derefter tegnet streger og angivet talrækken med en centimeters mellemrum. Det gav anledning til en snak om, hvorfor nøjagtighed var vigtigt. Men linealen kan også bruges til at tælle fem streger frem fra fire og se, hvilket tal man så ender ved.

Arbejdet med at tænke sig til forskellige måder at nå resultatet på er med til at sikre, at eleverne har forstået opgaven.

Når eleverne har gennemført lektionen, skal de fortælle, hvad de har gjort i logbogen og f.eks. skrive, hvad division vil sige. De mindste får lidt hjælp til det.

Birgit lægger vægt på, at der er matematik alle vegne, og opfordrer forældrene til at finde den i hverdagen: hastigheden i bilen på vej hjem, hvor langt er der, vægten af en fyldt mælkekarton, hvor lang tid der er til påske, hvor mange uger osv.

Friskolebladet 1, 28. januar 2016

19

Matematik er ikke, hvad det har været – heldigvis!

I 4. – 6. klasse blev dobbelttimen dén dag brugt til ”købmand”, som var noget børnene var helt fortrolige med og gik i gang med uden megen introduktion. Der blev oprettet boder med ting, man kunne købe: madvarer, dukker, grøntsager, kager, alt sammen som billeder. Der var en bank, som forsynede kunderne med et startbeløb på 300 kr., og der var en bod, hvor man kun kunne købe, hvis man talte engelsk. Kunderne skulle altid købe mere end en af tingene, for købet skulle skrives op som et gangestykke, den samlede pris regnes ud og indføres i det regnskab, som hver enkelt kunde løbende skulle føre på et udleveret regnskabsark.

For Birgit er matematik et fag i konstant udvikling. At Hundelev Friskole er en lille friskole betyder ikke, at der behøver mangle faglig sparring eller udvikling. Hun indgår selv i en arbejdsgruppe omkring matematik sammen med Ditte Bendsen og Annette Lilholt, der mødes hver tredje uge og laver undervisningsplaner sammen. Ditte Bendsen er med i redaktionen af tidsskriftet Matematik, og Annette Lilholt sidder i opgavekommissionen for matematik. Faglige netværk kan sagtens overskride grænserne for den enkelte institution og skole.

Skolen er mere end elever og personale

Pensionister fra Hundelev, forældre og bedsteforældre færdes hjemmevant på skolen, mens børnene bliver undervist.

Efter morgensamlingen indfinder de frivillige sig, der giver enkeltundervisning til børn, som har brug for det i Læsebåndet, hvor børnene hver dag læser i 20 minutter i bøger, de selv har valgt.

En anden frivillig sørger hver dag for, at der bliver la-

20 Friskolebladet 1, 28. januar 2016

vet kaffe til lærerne, hun tømmer opvaskemaskinen og vasker frugten, når dén kommer, så børnene frit kan tage deraf i dagens løb. Frugten bliver leveret, uden at det koster skolen eller eleverne noget. Den er sponsoreret.

Introduktion af hjælpelæserne sørger Mette Sørensen for, og hun sørger også for koordinering af opgaven. ”Alle 1. klasseeleverne kan nu læse lydrette bøger.

Det er aldrig sket før”, fortæller Anne Caspersen, der er dansklærer.

Fra kl. 9 til 13 om onsdagen møder Jette op og begynder at tilberede den varme mad, som børn og voksne senere spiser sammen i festsalen. Der er tilknyttet flere hjælpere til borddækning og opvask, men det hele bliver styret uden indblanding fra skolens personale.

Om onsdagen tropper 7-8 mand op og deltager i morgensamlingen, inden de går i gang med de mange praktiske opgaver, som personalet i ugens løb har skrevet op på en seddel. Samme dag har en blomsterpige sørget for, at der er friske blomster i festsalen, når der er fællesspisning En anden dag smutter Lisbet Fiskepasser forbi og ser til, at akvariefiskene har det godt, og at alt omkring dem er rent og pænt.

Lærerne lægger ikke skjul på, at de er beærede og smigrede over, at de sådan blive vartede op.

Bestyrelse, støtteforening og de mange andre frivillige tager et stort ansvar på sig, og mange af holdene er helt selvkørende. Anne Wraae fortalte, at nogle madvarer til bespisningen vist havde været Kort Dato-varer fra Dagli Brugsen. De var vist fordelt rundt omkring i forskellige frostbokse, men hun vidste faktisk ikke, hvor de var, for det havde hun intet at gøre med.

Hun pointerer også, at det er bestyrelsen, der har en vigtig rolle ved at forankre skolen lokalt. ”Vi (lærerne) kommer jo udefra. Bestyrelsesformand Susan Ohrt er skrap til at oversætte kulturen, for hun kan sætte vores intentioner i forhold til områdets sædvaner. Hun kender vores måde at tænke på, og hun kender lokalområdets normer.

De mange lokale, frivillige er med til at holde hånden under skolen. Det giver faktisk lidt status at ”arbejde” frivilligt på friskolen”, fortæller skolelederen.

Hundelev Friskole er ikke nogen videreførelse af den nedlagte kommunale Hundelev Skole. Friskolen er en helt ny og fri skole – med sin helt egen skolekultur. En skolekultur, som i løbet af et halvt år er udviklet og realiseret med friske vinde udefra – og en solid forankring i lokalområdets muld.

Udviklingen er ikke slut. Den har nu blot så fast grund under fødderne, at der kan sættes af mod nye mål.

FSLLÆRER K UR S U S

Frie Skolers Lærerforening

Klasseledelse i praKsis

flipped learning FRIE SKOLERS LÆRERFORENING FSL@FSL.DK • +45 87469110 Kurset styrker dine evner til klasseledelse gennem en eksemplarisk, involverende og praksisnær undervisning.

Du får en række teoretiske inputs, som øger din viden om, hvad klasseledelse er, og hvordan det bedst praktiseres, og gennem diskussioner, refleksionsøvelser og praktiske opgaver bliver du bevidst om og udvikler din egen praksis.

Undervisere: Søs Rask Andresen – proceskonsulent, lærer & coach. Nanna Paarup - udviklingskonsulent, cand. merc. & coach dato: 12. og 13. september 2016

Cooperative learning 1

Kurset henvender sig til alle, der med cooperative learning vil opnå mere motivation og fokus i undervisningen, mere aktive elever og et højere læringsudbytte for alle elever, uanset deres niveau og eventuelle særlige behov.

Undervisere: Cooperative Learning DK leverer underviserne dato: 3. og 4. oktober 2016

lærerens arbejdsrelationer

Som lærer på en fri skole skal du kunne samarbejde med mange forskellige mennesker – forældre, kolleger, elever og ledelse – og relationerne mellem jer er afgørende for et godt og konstruktivt samarbejde. På kurset får du hjælp til at komme godt fra start med de afgørende relationer, og du får inputs til helt nye måder at gribe samarbejdet an på.

Arbejdsformen er en god blanding af oplæg, diskussioner, refleksionsøvelser og praktiske opgaver.

Underviser: Lisa Ott har holdt flere godt besøgte og flot evaluerede kurser for Frie Skolers Lærerforening dato: 5. og 6. december 2016

Kurset introducerer dig til flipped learnings særlige læringssyn og giver et bud på, hvordan undervisning med digitale medier understøtter og fremmer den enkeltes læringsproces bedst muligt – blandt andet ved at flytte ejerskabet for undervisningen væk fra læreren og hen imod elevens aktive deltagelse i læringsprocessen. Flipped learning handler om at tænke pædagogik og didaktik mere end at tænke digitale materialer.

Undervisere: Roald Hachmann og Peter Holmboe er fra UC SYD og forfattere til flere bøger om flipped learning dato: 17. og 18. januar 2017

Cooperative learning 2 Dette kursus er til dig, der allerede har en del erfaring med cooperative learning og kender den grundlæggende teori.

Kurset varer to dage, og sammen med del 1 danner det et sammenhængende kursusforløb på fire dage.

Undervisere: Cooperative Learning DK leverer underviserne dato: 6. og 7. februar 2017

MotivationspædagogiK

Kurset formidler inspiration fra nogle af tidens mest omtalte læringsprojekter og sætter fokus på, hvordan du arbejder pædagogisk med motivation i en moderne kontekst. Du får inspiration til at organisere din undervisning, så alle lærer mest muligt, du får viden om positiv psykologi og de fem trivselskategorier, og du opnår kendskab til flowteorien og får konkrete ideer til at arbejde med flow i din undervisning.

Underviser: Svend Erik Schmidt fra TV 2-serierne ”Plan B” og ”Skolen – Verdensklasse på 100 dage” dato: 18. og 19. april 2017

Læs mere om FsL Lærerkursus på FsL.dk/kurser

Friskolebladet 1, 28. januar 2016

21

Skolens fylde Af Paw Møller Pedersen Lærer på Frederiksberg Friskole

Spørgsmålet om skolens grundlæggende virke stiller jeg mig selv adskillige gange i løbet af et skoleår. Stærkest toner det frem ved skolestarten i august og i mødet med den nye børnehaveklasse.

Jeg har i en årrække haft det privilegie at skulle tage imod 22 forventningsfulde børn fyldt af nysgerrighed, gåpåmod, fantasifuldhed – og med maven fyldt til bristepunktet af baskende sommerfugle. Jeg er overbevist om, at dette ikke må sættes over styr. Al denne livskraft skulle gerne forblive intakt gennem årene, og samtidig skal der finde en livs- og tilværelsesoplysning sted – for hvad skal det ellers nytte?

Opgør med skrive- og læsefærdighederne og vidensarrogancen

Hvorfor går man egentlig i skole? Hvad er samfundets overordnede formål med at investere så massivt i den danske grundskole og i uddannelsessektoren i almindelighed? Svaret er det samme fra skiftende regeringer: At danske børn skal blive så dygtige som muligt. Men mit problem med skiftende regeringer og diverse aftaleparter inden for skole- og uddannelsesområdet er, at det er i noget helt konkret og bestemt – og i særlige udvalgte fag (dansk, matematik og engelsk), at man skal blive så dygtig som muligt.

Der er en større og større diskrepans mellem, hvad der fra politisk hold lægges vægt på, og hvad der er brug for.

Selv om det med Storm P’s ord er svært at spå – især om fremtiden, har organisationen Future Navigator alligevel vovet pelsen og lavet en liste med de 10 vigtigste ting at kunne i fremtiden. På en tiende plads og dermed sidst er det kompetencerne at kunne læse, skrive og tale fremmedsprog. Det kan ifølge fremtidsforsker Mette Sillesen være givtigt nok at mestre disse, men med alle de digitale hjælpemidler, vi har nu til dags, er det ikke her skolens fokus skal være. Hvis vi tager disse fremtidscenarier for pålydende, ja, så er det problematisk med den ensidige fokus på disse områder i skolen. Og det problematiske eskaleres yderligere, når det er på bekostning af andre vigtige områder, som dermed negligeres. Deres rolle bliver alene at understøtte læringen i de andre fag.

Skolen skal ikke instrumentaliseres til et forstudie til 22 Friskolebladet 1, 28. januar 2016

arbejdsmarkedet, for så tabes sammenhængskraften og overskuddet til at tage vare på og indgå i vedligeholdelsen, samtalen og den videre opbygning af samfundet.

Det er heller ikke til megen gavn for ens erhvervsmuligheder at haste igennem uddannelsessystemet med skyklapper på.

I Politiken den 26. november er administrerende direktør i Innovationlab, Mads Thimmer, og professor ved Aarhus Universitet, Rane Willerslev, fortalere for et andet syn på uddannelse. De henviser til en udtalelse som Laszlo Bock, personalechef for Google, kom med tilbage i 2013 i et interview med The Times. Han var klar i spyttet, da han udtalte sig om, hvilken type af uddannelse og baggrund man foretrækker hos ansøgerne. For ifølge hans erfaring er karaktergennemsnittet og eksamensresultater et værdiløst kriterium for at ansætte medarbejdere. Google har opdaget, at de ikke forudsiger noget som helst, udtaler han og føjer til, at universitetsuddannede med høje karakterer ofte er ”vidensarrogante” og tror, at når noget lykkes, skyldes det udelukkende deres egen genialitet, mens det altid er andres skyld, når noget går galt. I stedet søger de den type medarbejdere, som ikke har en universitetsuddannelse, men som er langt mere pragmatiske og åbne over for nye idéer og ikke mindst langt bedre til at indgå i teamwork og få kollektivet til at præstere. Derfor går de efter dem, der er blevet klogere på virkeligheden og er mere nysgerrige på omgivelserne end på dem selv.

Det kulturelle forfald

Vi er ved at miste vores kulturelle identitet. Et sigende eksempel var mindehøjtidelighederne for ofrene for terroren i København i februar.

Man var her blevet så fremmed over for den danske sangskat, som i generationer har været klangbund og soundtrack til betydningsfulde begivenheder i danskernes liv, at man ikke kunne vælge en dansk sang til at sætte ord på følelserne. Men der blev truffet et valg. Man valgte at lade en professionel sangerinde fremføre John Lennons Imagine. Som passioneret Beatles-fan har jeg ikke personligt noget imod den pågældende sang, men jeg har noget imod sangvalget netop i denne sammenhæng.

Og budskabet i sangen er også fint og universelt.

Men det er en fattig kultur, der ikke tør tage fat i egne nationale rødder, når der virkeligt er brug for det. Vi har efter min opfattelse en alt for ukritisk åbenhed over for især amerikansk kultur, som vi uden blusel inkorporerer i

den danske kultur. Det, jeg her harcelerer imod, er i særdeleshed den materialistiske og kapitalistiske kultur, som breder sig med lynets hast. Det er ikke grundfortællinger fra den angelsaksiske kultur, som vi kan have glæde af at dele med vores oversøiske venner. Men alarmklokkerne burde ringe, når prioriteringen af væsentligheden for samfundsudviklingen af henholdsvis påsken og Black Friday ændrer sig. Den første betragtes som både bagudskuende, overnaturlig og decideret skadelig med alle dens helligdage og dermed ikke produktive arbejdsdage for samfundsøkonomien, mens den anden ses i et positivt skær, fordi den sætter gang i væksten. Det ville måske også være nemmere og måske væsentlig mere acceptabelt også at trække Jesus ud af julen end at mane til mådehold og ligefrem foreslå en asketisk tilgang til højtiden med en neddrosling af julegavebudgettet. Ebbe Kløvedal Reich rammer udviklingen præcist, når han siger: ”Når arbejdet bliver Gud, står kirkerne tomme”.

Fornuften er desværre både her til lands og hos adskillige andre nationer sat ud af kraft, når det gælder styrkelsen af den kulturelle identitet. Derfor er det glædeligt, når Italiens premierminister Matteo Renzi vil bekæmpe Islamisk Stat både på det militære område ved at tilføre militæret et øget økonomisk bidrag og ved at bruge den samme mænge penge på styrkelse af Italiens kulturelle værdier.

Behovet for kulturbærende fortællinger

I den danske kulturarv gemmer der sig en righoldig skat af fortællinger, såkaldte kulturbærende fortællinger, som bare venter på at blive støvet af. I bogen Tid til fortælling, definerer Karin Flensborg og Kirsten Thonsgaard kulturbærende fortællinger som det fælles gods af historier, der forbinder os med hinanden og gør os til de mennesker, vi er. De udmærker sig ved at forme og definere vores kulturelle identitet.

Disse fortællinger kan opdeles i tre grupper: Dem, som vi deler med folkeslag over hele verden, dem, vi deler med vores nærmeste naboer, og så dem, der er af dansk oprindelse – så vidt vi da ved. Noget af det særlige ved fortællingerne er, at de ikke tager højde for landegrænser og vandrer frem og tilbage, og derfor er det svært at lokalisere, hvor en givet fortælling er opstået.

Det, der er væsentligt, er, om den er blevet integreret i kulturarven og har været hos os gennem generationer, så man ubesværet kan referere til den og blive forstået.

Konkrete bud på kulturbærende fortællinger

Karin Flensborg og Kirsten Thonsgaard giver efterfølgende deres bud på, hvilke fortællinger der er særlig vigtige, og som vi har behov for at blive mindet om. De opfordrer til at kigge i kalenderen og finde helligdage, som markerer, at vi lever i en kristen kultur og har en luthersk-evangelisk folkekirke. Til hver helligdag er knyttet en historie fra Det Nye Testamente. Andre nedslag i kalenderen fortæller os om andre nationale begivenheder i danmarkshistorien.

Grundlovsdag den 5. juni med demokratiets indførelse.

Som anført tidligere er der en tendens til, at fordums tids store begivenheder enten tages for givet eller negligeres til fordel for kommercielle interesser. Fortællingen om besættelsesmagtens overgivelse den 5. maj 1945 og 4. maj med lysene i vinduerne er sammen med den 18. april og stormen på Dybbøl beretninger fra danmarkshistorien, som har betydning for nutidens ungdom.

Identitet og mening

At fortælle disse kulturbærende fortællinger og belyse og diskutere dem ud fra en nutidig diskurs som afsæt for at udforske og afsøge mulighederne for at agere og handle både på det personlige plan og på samfundsniveau, er vigtigt.

I artiklen Fortælling som brobygning fremhæver Dorte Futtrup, at mennesker til alle tider og i alle kulturer har fortalt historier for at skabe mening, sammenhæng og fællesskab. Hun fremhæver, at ved at fortælle skaber vi os selv, hinanden, de andre – og giver tilværelsen retning. At arbejde med fortælling og narrativitet giver således mulighed for at arbejde med identitet og meningsdannelse på et personligt, pædagogisk og socialt plan hos både børn og voksne, i en organisation og i samfundet. Hun citerer fra bogen Uddannelseskulturen (1998), skrevet af psykologen Jerome Bruner: ”Fortællingens betydning for sammenhængen i en kultur er sandsynligvis lige så stor som dens betydning for strukturen i det enkelte menneskes liv.” Det er nemlig kun med fortællingens metode, man kan konstruere en identitet og finde sin plads i sin kultur.

Ifølge Bruner er det bevist, at det, som ikke bliver struktureret narrativt, lider tab i erindringen. Vi husker først noget, når vi har fortalt det eller har deltaget i en fortælling om det, fremhæver Futtrup. Endvidere fremhæver hun, at mundtlig fortælling både har noget kulturbærende og noget kulturskabende i sig. I Grundtvigs terminologi hedder det historisk/poetisk, for når vi mødes i fortællingen, løftes vi ud af vores egen verden og ind i Friskolebladet 1, 28. januar 2016

23

det fælles. Og den gode historie giver etisk retning, og vi genkender os selv. Vi kan spejle os og finde nyt håb ved at få nogle bud på, hvordan andre har løst vanskelige problemstillinger i tilværelsen.

Kresten Lundsgaard-Leth betoner og udbygger den historiske dimensions betydning i Information den 28. november 2015 under overskriften Til kamp for håbet.

Han er af den opfattelse, at vi ikke blot behøver at forholde os resignerende til historien. Historien er meget mere end det, for den er også et gigantisk reservoir af kampe og idéer om endnu ikke virkeliggjorte muligheder og idealer, som vi kan lade os inspirere af med henblik på nutidig handlen.

Han fremhæver, at virkeligheden ofte kan se ud til at bevæge sig i en anden retning, men historien lærer os, at tingene ikke behøver bevæge sig i den mest sandsynlige retning. Andre veje kan åbne sig igen og igen, når mennesker går sammen om at turde tænke og handle for ”umulige” idealer. Håbs-erfaringer retter sig snarere mod det mulige, om det så er for- eller fremtid, er hans postulat. Han modsiger den tillid, man i oplysningstiden havde til, og for så vidt stadig har, at den menneskelige fornuft er så suveræn, at den både kan regne ud, hvilke moralske endemål vi som fornuftsmennesker bør sigte efter, og at fornuften vil garantere et historisk fremskridt henimod disse mål. Hvis håb blot består i at håbe på virkeliggørelsen af bestemte nødvendige sandheder, som vel at mærke fornuften allerede har udtænkt, hvad bliver der så egentlig af muligheden for at tænke noget radikalt nyt? Det kunne fx være en samfundsmodel, som ingen endnu har forestillet sig, og det er noget af det essentielle ved håbet.

Selvom vi lever i tiden efter ”de store fortællingers død”, lever det moderne samfund faktisk stadig med nogle store fortællinger, der har fået lov til at leve videre, fastslår Lundsgaard-Leth.

Det drejer sig bl.a. om det demokratiske statsideal som uløseligt forbundet med kapitalismens økonomi- og vækstforståelse. Ifølge Lundsgaard-Leth opstår problemet, når det bliver en selvfølgelighed. Det gør os blinde for mulige løsninger og forhåbninger, der kunne pege i alternative retninger. Hvilke muligheder man er i stand til at få øje på, har nemlig alt at gøre med, hvilke grundfortællinger man tolker verden igennem.

At huske er at forstå

Oplysningstidens tro på menneskets suveræne og rationelle tilgang til udviklingen ud fra en lineær tænkning og kausalitet er dominerende. Hvorimod den cirkulære tænkning – at gå tilbage og tage historien med og se de muligheder, der endnu ikke er realiserede – ikke er i 24 Friskolebladet 1, 28. januar 2016

fokus. Problemet er, at denne rationalistiske tænkemåde er så fremherskende, at al anden tilgang betragtes som tilbageskuende og irrationel. Som landets statsminister Lars Løkke Rasmussen er citeret for at sige: ”Historie har aldrig været mit stærkeste fag, da jeg gik på gymnasiet.

Det, der interesserer mig, er det fremadrettede.”

Men vi taber alle ved denne tænkemåde. Vi taber os selv, og vi taber vores nation, og dermed taber vi muligheden for at handle med etisk visionære, mulige løsninger på fremtidens udfordringer. Historiker, forfatter og samfundsforsker Michael Böss siger i bogen Det Demente Samfund: ”Historiebevidsthed gør en forskel for os i vort liv som menneske og samfundsborger. Den, der kan huske, har mulighed for at forstå sig selv, sin kultur og sit samfund. Den, der kender sin historie, kan gøre sig til en del af den og bliver ikke så let offer for en illusion om, at alting på forhånd er bestemt, eller for påstande om, at vejen fremad er belagt med nødvendigheder. Historien kan være den kilde til indsigt, som kan gøre os frie og give os fremtidsmodet tilbage, både som individ og samfund.”

Dette ønsker jeg at give mine skolebørn med på vejen.

Future Navigator Future Navigator blev grundlagt af Liselotte Lyngsø og Anne Skare Nielsen i 2003. Der arbejdes med fremtidsforskning for at skabe overblik og vise nye sammenhænge, der peger fremad. De beskriver selv deres hovedopgave som at se det, der endnu ikke findes og at kunne forestille sig radikalt anderledes udviklinger, der bryder med vaner og plejermentalitet – uden at miste forbindelsen til virkeligheden.

De 10 egenskaber, som fremtidens børn ikke kan undvære: 1.

Dygtighed, 2.

Dedikerede fællesskaber 3.

Lære, aflære, genlære 4.

Syntese 5.

At have en eksperimentel tilgang til verden 6.

Proaktiv projekttankegang 7.

Dyb social intelligens 8.

MBS: balance mellem mind, body & soul 9.

Tænke stort 10. Læse, skrive, regne og tale fremmedsprog Se futurenavigator.dk > ”10 egenskaber fremtidens børn ikke kan undvære”

Glem PISA! Danske skoleelever er i eliten på dannelse, naturfag og fremtidskrav Artikel af Rasmus Schiellerup & Casper Rongsted, redaktører af Skoleavisen og ledere af projektet Verdens Bedste Danske Skole.

Let forkortet af redaktionen.

Offentliggjort den 21. oktober i DetOffentlige.dk Danske skoler topper mange valide, internationale forskningsundersøgelser. Skolernes fremgang i både læsekompetence, matematik og natur/teknologi er imponerende.

Det er faktisk ren verdensklasse, kunne forskere fortælle på DPU's konference "Folkeskolens Formål til Eftersyn".

De fleste kender PISA-undersøgelserne. De tegner et relativt middelmådigt billede af vores skolers evne til at få eleverne til at læse og regne.

Men der er godt nyt. For PISA-undersøgelserne udgør ikke hele billedet af skolevæsenet. Faktisk har Danmark de seneste 20 år løftet det faglige niveau betragteligt i både læsekompetence, matematik og natur/ teknologi. Det er ganske imponerende. Der er blot så få, der ved det.

Danske elever er i den naturfaglige elite

”Det er gået støt fremad med matematik og natur/teknologi i 4. klasse siden 1995.” sagde professor Peter Allerup, DPU. Han har i mere end 20 år været dansk forskningsmedarbejder i forskersammenslutningen

IEA. De gennemfører blandt andet nogle af de mest anerkendte internationale, komparative undersøgelser af skoleelevers færdigheder i matematik og natur/teknologi. Undersøgelserne hedder TIMSS. ”Ja, ikke kun er det gået støt fremad, danske elever er helt i top”, fortalte professoren. "Vi har fået udviklet eleverne i 4. klasse, så de er blandt de bedste i verden i matematik og natur/teknologi. De er i den naturfaglige elite”, fastslog Peter Allerup.

Danske elever er superlæsere

"Fra 1991 til 2006 har de danske elever i 4. klasse flyttet sig fra bund til top i læsning. De var grimme ællinger, nu er de i det pæne selskab.", sagde Jan Mejding, associeret professor på Århus Universitet.

Han har beskæftiget sig med området i mere end 25 år. Blandt andet som medarbejder på undersøgelsen PIRLS. "Det går faktisk meget bedre, end rygtet siger. Nu er Danmark i top 5 med seks andre lande. Vi har faktisk opnået, hvad Lars Løkke

sagde: At Danmark skal ligge blandt de fem bedste i verden. Det gør vi nu med en delt femteplads, og eleverne er stadig glade for at læse", tilføjede Jan Mejding.

Danske elever er klar til fremtiden

Danske skoleelever i 8. klasse blev nummer ét i den internationale test af politisk dannelse, International Civic and Citizenship Education Study. 4.500 danske elever fra 193 skoler deltog i testen. Lektor Jens Bruun, Århus Universitet, er den danske medarbejder i ICCS. Han fortalte på konferencen: "Danmark kom ud som nummer ét af de 38 lande, herunder de europæiske, der deltog i testen. Det er første gang, vi er på niveau med Finland, der delte førstepladsen med Danmark". Han fortsatte: "Det er et enestående resultat.

Det opnår man ikke uden, at eleverne er på et højt niveau. Måske går det bedre i folkeskolen, end mange har talt om i mange år".

Det går altså støt fremad for de danske grundskoler. Børnene kan både læse, regne – og stave til meget mere end PISA. Se mere på: www.verdensbedstedanskeskole.dk

Flere vil bo på landet og på øerne I 2015 voksede boligmarkedet med 19%, og væksten har bredt sig ud i landet. Specielt gik handelen frem i Region Syddanmark og Sjælland.

Selv kommuner som Tønder og Sønderborg har haft en fremgang på 10 og 18%.

Også på øerne er udviklingen

flere steder vendt. På 9 ud af 27 øer er der kommet flere bebere til sidste år. Øer med faste færgetider og børnepasning er særligt attraktive for børnefamilier. Der er en stigende interesse for at flytte på landet og til småøerne.

Også Læsø Kommune oplever

fremgang. Der er kommet 156 nye beboere til øen, og borgmester Tobias Birch Johansen oplever, at flere end tidligere er parate til at gå på kompromis med deres karriere for at komme til at bo på landet.

Kilde: DetOffentlige.dk

Friskolebladet 1, 28. januar 2016

25

Lad dit barn gå glip af noget mere Af cand. pæd. i dansk, Maria Boesen Et nyt års begyndelse kan give anledning til at stoppe op og overveje, hvilket fokus man ønsker at lægge for sig selv det næste år. Et nytårsforsæt handler om, som det ligger i ordet, at sætte sig noget for. Typiske nytårsforsætter kunne handle om, at man skal yde noget mere på sit arbejde, være mere social, spise sundere eller træne mere. Alle disse eksempler har det til fælles, at der ligger aktiv handling bag det at sætte sig noget for. Men spørgsmålet er, om det i 2016 ikke kunne være et forsæt at skulle handle noget mindre?

Professor i psykologi, Svend Brinkmann, skrev i Politiken den 1. januar et debatindlæg/nytårsforsæt, der handlede om, at vi skulle lade os selv gå glip af noget mere i 2016. Brinkmann fremhæver, at vi i mange år har levet efter begrebet FOMO (Fear of Missing Out) – angsten for at gå glip af noget. Han mener, at det er på tide at hylde filosofien om ’Less is more’.

Jeg vil gerne holde fast i tanken om, at vi skal gå glip af noget mere i 2016. Men jeg vil her udelukkende tale om det i forhold til vores børn.

Mange skolebørn er i dag trætte, når de kommer hjem fra skole. De har typisk været i gang 8-9 timer sammen med andre mennesker både fagligt og socialt. Dette hindrer imidlertid ikke velvillige forældre i at arrangere yderligere aktiviteter for deres børn resten af dagen, resten af ugen eller i weekenden.

Det prioriteres, at børn har sunde fritidsinteresser og legeaftaler.

Jeg har selv børn, der har et aktivt fritidsliv, så jeg skal ikke gøre mig bedre end andre. Men jeg synes, at det ind imellem er ved at gå for vidt, når man kigger i sin kalender halvanden måned frem og så kan se, at alle weekender mere eller mindre er bookede med spejderlejre, legeaftaler og børnefødselsdage i klassen. Hvis man dertil ønsker at se bedsteforældre eller venner uden for børnenes skoleregi, så er der ikke meget tid tilovers til at kunne vælge at gå glip af noget. Tiden er brugt op.

Det undrer mig, at de forældre, jeg møder, tilsyneladende konstant arrangerer ting for deres børn.

Når jeg ikke er nået længere end til morgenkaffen på en efterhånden sjælden, stille lørdag eller søndag formiddag, så går der ikke lang tid, inden sms’erne tikker ind, eller mine børns venner ringer på Facetime 26 Friskolebladet 1, 28. januar 2016

og spørger, om de kan lege. Flere forældre siger, at deres børn keder sig og plager om legeaftaler. Men tingene hænger jo sammen. Hvis børn vænner sig til, at der konstant skal ske noget, så lærer de ikke, at der kan ligge en værdi i at gå glip af noget.

Adjunkt i pædagogisk antropologi, Dil Bach har i sin ph.d.-afhandling gennem tre år beskæftiget sig med, hvordan samværet med børn prioriteres i 15 forskellige overskudsfamilier i det velhavende Nordsjælland.

Her et det et statussymbol, når veluddannede mødre går ned i tid eller helt vælger arbejdet fra i nogle år for at hellige sig samværet med deres børn. En af grunde-

REPLIK

til tidens politik, kultur og samfund

ne til, at de kan gøre dette, er naturligvis, at den ekstra økonomiske indtægt ikke er strengt nødvendig for familiens økonomi. Flere har endda en au pair-pige samtidig med, at de går hjemme.

Det, jeg imidlertid finder tankevækkede ved afhandlingen, er, at forældrene også her over-arrangerer ting for deres børn. De er konstant på vej til arrangementer i børnehaven eller skolen, eller også skal de have madgrupper eller legeaftaler på besøg.

Når deres børn trækker sig socialt og selv giver udtryk for, at de har lyst til at være lidt alene, så laver mødrene blot endnu flere legeaftaler. Det vil nemlig være et katastrofe for disse mødre, hvis deres børn ikke har

et stort socialt netværk. Dette fordi mødrenes egne sociale netværk ofte består af de andre børns mødre.

Så når en mor skal være sammen med sin veninde, så er børnene også nødt til at være sammen.

Det er ironisk, at selv i velhavende familier, hvor mødre sætter tid af til samvær med deres børn, der florerer begrebet Fear of Missing Out meget tydeligt.

En angst for, at børnene ikke socialiserer eller aktiveres nok.

Ifølge Dil Bach vidner ph.d.-afhandlingen om en generel opdragelsestendens i dagens Danmark, der ikke kun vedrører de velhavende familier. En tendens, hvor det nye statussymbol er mere samvær med sine børn. I den forbindelse mener jeg, at det er nødvendigt at diskutere, hvordan dette samvær skal være.

Måske handler det om ikke at vide, hvad der skal ske hele tiden. Det kunne være, at der opstod nogle smukke, nærværende ting i en sådan uforudsigelig tidslomme. Man kunne måske finde på at gå en tur sammen, spille kort eller bare tulre rundt i sit eget hjem.

Det handler nok også om at lære sine børn, at der er en værdi ved deres egen-tid. En tid, hvor man som forælder ikke straks skal have tre løsninger og en skærm klar, hvis barnet siger, at han eller hun keder sig.

Svend Brinkmann refererer til den britiske psykolog Adam Philips. Han taler om, at det ikke-levede liv er meget vigtigt. Det liv, der ikke blev til noget, fordi vi valgte nogle ting til og forpligtede os på dem. Hermed valgte vi også nogle andre ting fra. Ifølge Philips er det vores valg, men også vores fra-valg og det ikke-gjorte, der skaber vores identitet.

Lad 2016 blive det år, hvor vi tør lade vores børn gå glip af noget mere. Lade vores børn finde ud af, at de har en egen-tid, der kan værdisættes som en tid, hvor man bare er til stede i nuet – enten alene eller sammen med sin nærmeste familie. Det er en udfordring.

Vi bliver dagligt bombarderet fra alle sider med tilbud.

Men måske skal vi som forældre tage udfordringen på os og fungere som det gode eksempel.

Jeg er så småt begyndt. Og når jeg næste gang siger nej til legeaftaler til mine børn en lørdag eller søndag, hvor vi ikke har nogen planer, så gør jeg det, fordi jeg forpligter både mine børn, min familie og mig selv på at vælge nærværet og det ikke-gjorte til.

Friskolebladet 1, 28. januar 2016

27

ERIKSMINDE EFTERSKOLE

www.eriksmindeefterskole.dk

VI

ER

IKSMINDE Kunst

Ligeværd

Menneskeliv

Bevægelse & kreativitet

Oplevelser for livet Nord-­‐Samsø Efterskole 8. – 9. – 10. Klasse Billedkunst Medie Musik Performance Friluftsliv og sejlads

Teateruge, fællesskab, s proguge, natur, oplevelsestur, s trandlejr, udlandstur, linjefagsuge, s ol og vind.

Ring på tlf: 86596500 efter information eller klik ind på www.n-­‐s-­‐e.dk

GFE

Glamsbjerg Efterskole

Efterskole medlivs stil EftErskolEn for musik og tEatEr

www.gfeskole.dk 28 Friskolebladet 1, 28. januar 2016

www.vostrupefterskole.dk Tarmvej 73 | 6880 Tarm | Tlf. 97 37 41 88

Stillinger

Lyne Friskole LYNE FRISKOLE I DET VILDE WESTJYLLAND – SĂ˜GER NY SHERIF Vores skoleleder har trukket pensionskortet, og derfor søger vi fra 1.8. 2016 en ny leder, der kan fĂĽ os videre ud over stepperne.

Hvis du er den vi efterlyser, skal din ansøgning vÌre skudt afsted senest 1. marts 2016 inden solnedgang!

Vi er en velfunderet friskole med knap 80 smü cowboys- og girls, og p.t. 16 sjÌle pü lønningslisten.

Dusør udbetales i h.t. overenskomst mellem Finansministeriet og LC med aflønning i intervallet 376.304 - 447.682 kr.

Vübentilladelse og jagttegn er ikke et krav – derimod vil det vÌre en fordel, om du lÌser og forholder dig til det fulde stillingsopslag pü vores hjemmeside www.lynefriskole.dk

- sammen i leg og lĂŚring

Nysted Forstander Efterskole til efterskole med kreativt fokus

Er du den der fĂĽr det bedste ud af dine medarbejdere, skaber gode relationer med eksterne samarbejdspartnere og udvikler unge Forstander til efterskole med kreativt fokus mennesker, sĂĽ er du sikkert voresEr nye med sans og historisk interesse. du denforstander der fĂĽr det bedste ud af kreativ dine medarbejdere, skaber gode relationer med eksterne

samarbejdspartnere og udvikler unge mennesker, sĂĽ er du sikkert vores nye forstander med kreativ sans og

historisk interesse.

Frøslevlejrens Efterskole fokuserer pü kreativitet fortÌller nye elever og forÌldre om vores skole og de muligheder, den Frøslevlejrens Efterskole (FLE) er for elever pü 8., 9., og 10. ürgang, giver eleverne.

Frøslevlejrens Efterskole fokuserer pü kreativitet som har interesse i et af vores linjefag: teater,Frøslevlejrens dans, musik,Efterskole film, lyd/(FLE) er for elever pü 8., 9., og 10. ürgang, som har interesse i et af vores linjefag: I det daglige er du synlig for büde elever og personale, som du stoler lys og eSport. Vores teatersal, moderne dansefaciliteter, 3 musiklokaler teater, dans, musik, film, lyd/lys og pü, eSport.

Vores teatersal, moderne dansefaciliteter, 3 musiklokaler for du ved, det er den bedste müde at klÌde elevernemed pü til deres og lÌkkert teknisk grej gør, at vores elever kan fordybe sig i netop deres interesse. Samtidig für de med lydstudie og lÌkkert teknisk grej gør, at lydstudie vores elever kan fordybe nÌste skridt i livet. undervisning pü sig i netop deres interesse. Samtidig für de undervisning püsolidt solidtbogligt niveau og vores 15 medarbejdere sørger for, at dagligdagen kører optimalt. • Du har erfaring i arbejdet med unge mennesker og med bogligt niveau og vores 15 medarbejdere sørger for, at dagligdagen Udvikl skolen med fokus pü samarbejde, uddelegering og tiltrÌkning af nye elever personaleledelse kører optimalt.

Som ny forstander leder du vores efterskole og gür forrest for at udvikle den. I tÌt samarbejde med skolens • Du en godvision forhandler, somelever kan argumentere godt sin sag bestyrelse og personale arbejder du hen imoderskolens om, at vores bliver motiveret til atfor tage Udvikl skolen med fokus pü samarbejde, uddelegering • Du kan Samtidig skabe rammer fordupÌdagogisk udvikling i en ansvar for og fordybe sig i egen og fÌlles lÌring. tiltrÌkker nye elever, fordi du formür at fri skole og tiltrÌkning af nye elever fortÌlle historien om FLE og de gode oplevelser, unge mennesker für hos os.

Som ny forstander leder du vores efterskole og gür forrest for at udvikle Spørgsmül til stillingen? den. I tÌt samarbejde med skolens bestyrelse og personale arbejder �Vi har knÌkket koden til, hvordan de unge bliver bedst rustet til ungdomsuddannelserne efter 10.

FLE samarbejder med Konsulenthuset Bøgetorp om denne rekrutklasse.

Samspillet du hen imod skolens vision om, at vores elever bliver motiveret til mellem det boglige og kreative giver vores elever en fordel, nür de skal tering. Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra videreuddanne sig.� at tage ansvar for og fordybe sig i egen og fÌlles lÌring.

Samtidig Konsulenthuset Bøgetorp pü 24 87 19 05 eller skolens formand, tiltrÌkker du nye elever, fordi du formür at fortÌlle historien om FLE og Relationsbygger med ledelseserfaring Erik Schrøder pü 40 59 90 99. de gode oplevelser, unge mennesker für hos Du os.skaber relationer med dit gode humør, dine gode samarbejdsevner samt din übne kommunikation om TiltrÌdelse efterogaftale. og vÌrdier for til FLE. Du fortÌller nye elever forÌldre om vores skole og de muligheder, den giver �Vi har knÌkket koden til, hvordan de ungevisioner bliver bedst rustet eleverne.

AnsÌttelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet ungdomsuddannelserne efter 10. klasse. Samspillet mellem det og LC. intervallet kr.pü, 420.722 - 493.201 (marts 2012). boglige og kreative giver vores elever en fordel, nür deerskal I det daglige du synlig for büde elever ogAflønning personale,i som du stoler for du ved, det er den bedste müde videreuddanne sig.� at klÌde eleverne pü til deres nÌste skridt i livet.

Søg stillingen Send dinmennesker ansøgning, relevante bilag til MB@bogetorp.com Relationsbygger med ledelseserfaring Du har erfaring i arbejdet med unge og CV medog personaleledelse senest d. 21. februar 2016.

Du skaber relationer med dit gode humør, dine gode samarbejdsevner Du er en god forhandler, som kan argumentere godt for sinDer sagafholdes samtaler d. 29. februar og 7.

Dufor kanFLE. skabe rammer for pÌdagogisk udvikling i en fri skole marts. samt din übne kommunikation om visioner og vÌrdier Du Spørgsmül til stillingen?

! pü www.bogetorp.com #"" ( # $ " " " " Besøg skolen pü www.fle-skole.dk og lÌs mere

om stillingen

! !# " #! " " 24 87 19 05 ! ! ' 40 59 90 99(

Friskolebladet 1, 28. januar ! "" ! ! " $ ! !" ! !" " ( " $ " 420(722 * 493(201 + "! 2012,(

2016

29

Stillinger

Øse Efterskole FORSTANDER SØGES TIL MUSISK KREATIV EFTERSKOLE VED VARDE

SE POTENTIALET OG UDNYT DET

Skaber du fællesskabsfølelser og motivation gennem anerkendelse og har du visioner om at skabe den bedste skole, så er du måske vores nye forstander. Du viser den gode vej og får både elever og personale til at udnytte deres potentiale.

Du ved, der er stor motivation i anerkendelse – at det fx er med til, at dit personale føler ejerskab for skolen og derfor arbejder mod at skabe verdens bedste skole.

Dit overblik gør, at du ser udviklingspotentialet hos både personale, elever og for skolen som helhed. På den måde skaber vi nye interessante måder at formidle viden, dannelse og læring til vores elever.

• • •

Du har erfaring med at arbejde med unge mennesker og personaleledelse Du er vant til at bruge pædagogiske teorier i dit arbejde Du er god til at formidle og kommunikere både i skrift og tale

ØSE EFTERSKOLE

Skolen er for elever på 9. og 10. årgang, der interesserer sig for kunst, musik, teater og film, animation og IT, som er vores linjefag. Vi lægger vægt på skolens traditioner og værdier og på vores 3 M’er: Medleven + Medansvar = Medbestemmelse. Vi lærer vores elever at tro på, at de med deres gode idéer og deltagelse kan få medbestemmelse i livet.

SPØRGSMÅL TIL STILLINGEN?

Øse Efterskole samarbejder med konsulenthuset Bøgetorp om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte konsulent Mogens Bregendahl på 24 87 19 05 eller bestyrelsens formand Erling S. Pedersen på 20 51 99 23.

TILTRÆDELSE DEN 1. AUGUST ELLER EFTER AFTALE.

UDVIKLING GENNEM ENGAGEMENT OG INDDRAGELSE

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet 420.722 – 493.201 (marts 2012).

Send din ansøgning, CV og relevante bilag til MB@bogetorp.com senest d. 3. april 2016.

Der afholdes samtaler d.19. og 25. april.

Besøg skolen på www.oese.dk og læs mere om stillingen på www.bogetorp.com.

Som forstander leder du vores efterskole baseret på dialog med både bestyrelsen, lærere og elever. Du er en tydelig leder, der inddrager og lytter, før du træffer beslutninger. Der arbejdes hele tiden med udvikling, så vi forbliver en attraktiv skole, som elever og deres forældre søger mod, ligesom det udvikler og motiverer både personale og elever til at yde den ekstra indsats, der gør både dem selv og os bedre.

Frøslevlejren Nysted Efterskole søger viceforstander Løn og ansættelsesvilkår Ansættelser sker i henhold til gældende overenskomst og organisationsaftale mellem Finansministeriet og LC indenfor lønintervallet: 403.088 – 467.769

Stillingen er en fuldtidsstilling med ledelse, undervisning, tilsyn og andre pædagogiske opgaver.

Vi søger viceforstander som kan se sig selv som: • Leder, der gennem sparring med forstander, ansatte og bestyrelse, kan løfte Nysted Efterskole videre ind i fremtiden.

• Engageret pædagogisk leder med afsæt i Nysted Efterskoles anvendelse af ressourceorienteret relationspædagogik.

• Sparringspartner til lærerne i deres pædagogiske og faglige arbejde.

• Ansvarlig for en række administrative opgaver vedr. planlægning og koordinering.

Tiltrædelse 1. april eller efter aftale. Ansøgning med bilag sendes til: info@nysted-efterskole.dk i én samlet pdf-fil, mærket ”viceforstander” og skal være skolen i hænde senest mandag d. 29. februar kl. 09.00.

Ansættelsessamtaler gennemføres uge 10-11.

Vi forventer endvidere at du kan, eller vil lære at anvende: • EDBbrugsen • Skoleintra SKOLEPLAN

Nysted Efterskole er en praktisk og teoretisk efterskole, der hovedsagligt henvender sig til elever, der har brug for et anerkendende og inkluderende tilbud. Skolen er for elever på 8.-9.-10. og 11. årgang. Nysted Efterskole tilbyder en ligelig prioritering af såvel boglige- som praktiske værkstedsfag.

Vi tilbyder…

• engagerede og kompetente medarbejdere • en efterskole i udvikling og omstrukturering • udviklingsorienteret ledelsesteam

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens forstander, Per Just på 25187914 og bestyrelsesformand Henrik Nyberg på tlf. 21 26 22 48. Læs mere om skolen på www.nysted-efterskole.dk

Ved ansættelse som leder ved Nysted Efterskole, er det obligatorisk, at du har gennemført eller gennemfører en diplomuddannelse i ledelse, eller lign. uddannelse. Uddannelsen skal påbegyndes indenfor 2 år efter din ansættelse.

S k a n s e ve j 2 2

·

4880 Nysted

30 Friskolebladet 1, 28. januar 2016

·

T l f. 5 4 8 7 1 1 7 8

·

i n f o @ ny s t e d - e f t e r s ko l e . d k

·

w w w. ny s t e d - e f t e r s ko l e . d k

Nysted Efterskole søger viceforstander.

Stillingen er en fuldtidsstilling med ledelse, undervisning, tilsyn og andre pædagogiske opgaver.

Vi søger viceforstander som kan se sig selv som:

Kurser

Flere informationer og tilmelding på www.friskoler.dk > Kurser

Stadig ledige pladser!!! »Matematikvejleder III« 27.-29. januar Brogården, Middelfart

»Dialogmøder« Frisind, frihed og forpligtende fællesskaber 2.2.: Frederiksberg Friskole, København 4.2.: Odense Friskole, Odense 9.2.: Lyngbjerggårdsskolen, Himmerland »Skolens administration Dag I+II« 29.2+7.3: Friskolernes Hus, Middelfart 24.2.+16.3.: Scandic Roskilde Fuldt booket!!! »Powerkursus: Klasseledelse« 1. marts Friskolernes Hus, Middelfart »Ledertræf 2016« 3.-4. marts Sørup Herregård »Pedelseminar« 7.-8. marts Scandic Odense Få ledige pladser!!! »IT-strategi på en fri grundskole« 9. marts Friskolernes Hus, Middelfart »Målstyret undervisning« 14.-15. marts + 25. april Brogården/Friskolernes Hus

Tidsskrift for oplysning og fri meningsbrydning om skole, folkelige og kulturelle forhold. Redaktøren er ansvarlig for indholdet. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan henføres til foreningen. Udkommer en gang om måneden. 112. årgang.

Redaktør: Claudi Clausen.

Redaktionens adresse: Ærtebjergvej 18, Tjæreby, 4230 Skælskør.

Tlf: 58 14 10 55 (ma.-to. 9-16 og fre. 9-14).

Mobil: 51 35 77 57.

Fax: 58 14 10 10.

E-mail: cc@friskolebladet.dk Hjemmeside: www.friskoler.dk > Friskolebladet Abonnement og administration: FriskoleBladets ekspedition: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, 5466 Asperup.

Tlf.: 62 61 30 13. (ma.-to. kl. 9-12.30 & 13-15, fre. kl. 9-12).

Fax: 62 61 39 11. E-mail: fb@friskoler.dk.

Girokonto nr. 6 01 37 16.

Annoncer: AC Annoncer, Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager.

E-mail: ac@ac-annoncer.dk Hjemmeside: www.ac-annoncer.dk Tlf.: 21 72 59 39, 86 28 03 15 Indlevering: 14 dage (eller 10 arbejdsdage) før udgivelsesdato: normalt fredag kl. 12.00.

Kontrolleret oplag: 6.064 i perioden 1. juli 2011 - 30. juni 2012. ISSN: 0106-066X. ISSN:

0106-066X (trykt udgave) 2445-6780 (online)

Kommende numre: Nr. 2 torsdag d. 25. februar Nr. 3 lørdag d. 26. marts Nr. 4 torsdag d. 21. april Nr. 5 torsdag d. 19. maj Deadline for indleveret stof: 14 dage før udgivelsesdato.

Bladkomité: Henriette Haar Mønsted, Kent Lykke, Bent Hansen, Anne Simonsen.

Dansk Friskoleforening: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, Båring, 5466 Asperup.

Tlf.: 62 61 30 13. E-mail: df@friskoler.dk.

Hjemmeside: www.friskoler.dk Formand: Peter Bendix Pedersen.

Tlf.: 40 42 20 27. E-mail: peter@friskoler.dk

GraphicCo Friskolebladet 1, 28. januar 2016

31

AL HENVENDELSE TIL: FRISKOLERNES HUS, MIDDELFARTVEJ 77, 5466 ASPERUP.

Hvad betyder det, at vi er her? om frisind, frihed og forpligtende fællesskaber Dansk Friskoleforening inviterer forældre, lærere, ledere og bestyrelsesmedlemmer til dialogmøder om friskolernes rolle i samfundet anno 2016

Program: Kl. 17.00 Ankomst Kl 17.15 Foredrag Kl. 18.30 Sandwich Kl. 18.45 Nyt fra Dansk Friskoleforening.

Kl. 19.30 Snak og netværk.

Kl. 20.00 Slut

Gratis, men tilmelding senest 22. januar på tilmelding@friskolerneshus.dk 2. februar kl. 17-20 Frederiksberg Friskole København

4. februar kl. 17-20 Odense Friskole Odense

9. februar kl. 17-20 Lyngbjerggårdsskolen Himmerland

Oplæg ved Bjørn Bredahl: 'Frisind mellem konsensuskultur og konfliktkultur'.

Oplæg: Troels Mylenberg: 'Frisind og forpligtende fællesskab'.

Oplæg: Kjeld Holm: 'Hvad driver menneskers ansvarlighed og engagement?'.

32 Friskolebladet 1, 28. januar 2016