Friskolebladet 10 2015

Nr. 10, 19. november, 2015

Åben Skole Talblindhed Får Fejø og Fur egen skolelov?

er et abonnementsblad for fri oplysning og meningsudveksling om skole, folkelige, samfundsmæssige og kulturelle forhold – særligt om friskoler. Skribenter i bladet er kun ansvarlige for egne synspunkter. Redaktøren har ansvaret for bladets indhold. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan tages til indtægt for foreningens holdninger. Men der er i bladet plads til alle synspunkter, hvis de er relevante og vil indgå i samtale. Hermed en invitation til dialog...

Pragmatik De frie grundskoler er ligesom folkeskolen sluppet for de grønthøsterbesparelser på 2% per år, som indgår i regeringens finanslovsforslag – og som ellers skal gælde for mange af statens driftsområder med 2% besparelser for de næste fire år.

Det er efterskolerne, højskolerne, gymnasierne, erhvervsuddannelserne, universiteterne ikke. Og heller ikke kulturlivet. Og mange andre offentlige områder.

De enkelte sektorer må selv foretage prioriteringerne indenfor murene – foretage dem så at sige i eget hus. Der prioriteres ikke fra regeringens side. Detaljerne må de berørte selv finde ud af.

Uden at slække på kvaliteten af ydelserne i øvrigt.

Der skal generelt spares, og mange bekostelige statsfinansierede investeringer i fremtidsprojekter annuleres – og overlades til markedskræfterne og det private initiativ.

Det betyder, at hvis en enkelt sektor mener, det vil få særlige og ugennemtænkte konsekvenser, så bliver argumentationen vanskelig, for den bliver så nødt til indirekte at argumentere for, at andre så sparer endnu mere, for målet for trimning af den offentlige økonomi er indiskutabelt (og accepteret af de parlamentarisk afgørende partier).

Hver sektor kommer derfor til at kæmpe for sig selv – og dermed i sidste ende mod hinanden.

"Jeg skal argumentere for, hvorfor jeg – og det, jeg beskæftiger mig med, er vigtigere end min nabo og det, han eller hun arbejder for og med."

Friskolerne er ligesom folkeskolerne friholdt for de generelle grønthøsterbesparelser. Men friskolerne bliver ramt på en anden måde. De kommer til at bøde for, at folkeskolerne i 2013 sparede en masse penge, fordi lærerne i en måned var lockoutede og derfor ikke fik udbetalt løn.

Friskolernes tilskud beregnes som 71% af udgiften til folkeskolerne tre år tilbage – d.v.s. for det kommende år i 2013. Men mange friskoler var ikke omfattede af lockouten. Organisationsgraden er ikke så høj som i folkeskolen. Og efter Undervisningsministeriets pålæg skulle friskolerne selv indhente de manglende timer ved at afholde dem efterfølgende. Det gjorde friskoler faktisk.

Konsekvensen blev bare, at de i 2016 efter det nuværende finanslovsforslag vil få reduceret deres tilskud - uden at have haft den samme reduktion i udgifterne som folkeskolen. Friskolerne har efter "Genopretningspakken" allerede været gennem fire års ekstraordinær nedskæring i tilskuddet fra 75% til de nuværende 71% (af udgifterne for en gennemsnitlig folkeskoleelev tre år baglæns).

Friskolernes protester mod beskæringen i 2016 er derfor anderledes begrundet end de andre uddannelsesområders. Problemet skyldes en uheldig konsekvens af sammenkoblingen mellem folkeskolens udgifter og friskolernes tilskud. Normalt fungerer det fint, men i en situation, hvor "normalt" bliver ekstraordinært, så bryder koblingslogikken sammen.

Men som den lille historie om Fejø og Fur (s. 6) viser, så er det ind imellem muligt at få pragmatiske løsninger igennem tinget, simpelthen fordi politikere kan lytte og forholde sig konkret til dagligdagens problemer, når der skaffes rum – eller undtagelser – for det.

Claudi Clausen Redaktør

Fotos: Christian Eriksen: s. 1/forsiden. Glamsbjerg Friskole: s. 4. Øster-Jølby Friskole: s. 5.

Uhre Friskole: s. 8 - 10. Colourbox: s. 13, 34 og 35.

Claudi Clausen: s. 16 - 19 og 22 - 23. Maria Boesen: s. 24 - 27. Lis Eriksen Toelberg: s. 31.

2

Friskolebladet 10, 19. november 2015

Fusioneret friskole vokser.....................................5 Fejø og Fur får måske egen skolelov..............6 At bygge bro med Lego.................................8 Nødvendigt med kompensation..........12

5 6

8

Rødding Friskole pioner i talblindhed.16 Åben Skole......................................................22 Friskolernes eget arkiv...................................30

16 34 30 Friskolebladet 10, 19. november 2015

3

Rundt omkring Jerslev-Østervrå Friskole konkurs Jerslev-Østervrå Friskole har indgivet konkursbegæring, og skolen er lukket kort før den kunne have fejret 125-års jubilæum.

Elevtallet har været faldende gennem et par år og var endt med ni elever. De er nu alle begyndt på to andre friskoler eller folkeskoler i nærheden.

Skolen var arbejdsplads for to

lærere, skolelederen og ikke Jerslev-Østervrå færre end syv flexjobbere.

Skolens egen daginstitution røg med i konkursen, Øster-Jølby Fur men startede op dagen efter igen som selvstændig institution.

Skolen var tilknyttet syvendedagsadventisterne.

Uhre

Gråsten Friskole

hedder nu Æblegaard Friskole.

Buerup Ringsted

Rødding Glamsbjerg

Skoler samler ind til anbragte børn og udsatte unge

4

Ollerup Gråsten

Fejø

Forstander Ejvind Rosenvang, Glamsbjerg Fri- og Efterskole, køber en mulepose for en 50'er, som ubeskåret går til Børnehjælpsdagen.

Sponsorgaverne, som blev udloddet ved dagens tombola.

Glamsbjerg Friskole.

Kagecaféen lørdag den 7. november.

Glamsbjerg Friskole.

19 skoler med i alt 28 7.-10. klasser har fra den 7. september til 6. november samlet penge ind til anbragte børn i Danmark. Blandt skolerne er bl.a. Glamsbjerg Friskole, Klim Friskole og Roskilde Lilleskole.

Indsamlingen indgår i Børnehjælpsdagens kampagne Ungdomsværn. Børnehjælpsdagen støtter anbragte og udsatte børn og unge.

De deltagende skoler har ud over det sociale engagement også skullet håndtere økonomien i forbindelse med indsamlingen. De har solgt mu-

leposer, som de har kunnet købe hos Børnehjælpsdagen, og de har afholdt mange andre aktiviteter, som kunne generere indtægter til plejefamilier og på børnehjem.

Forud for selve indsamlingen har Børnehjælpsdagen sammen med Fremtidsfabrik og Danske Bank holdt workshops på de tilmeldte skoler om økonomistyring, kampagnetilrettelæggelse og informeret om de anbragte børns vilkår. Et gennemgående træk ved de anbragte børn er, at de har været ude for omsorgssvigt.

En stor del af dem (66%) får ikke mere uddannelse end folkeskolens afgangsprøve, og kun 7% kommer i gymnasiet. Børnehjælpsdagens formål er at forbedre deres ressourcer.

Glamsbjerg Friskole afholdt et caféarrangement med salg af kaffe, kager og donerede effekter, ligesom det var muligt at købe ydelser som børnepasning og rengøring. Der var musik og dans, og en elev fortalte for første gang sin private historie som barn i en plejefamilie.

CC

Friskolebladet 10, 19. november 2015

Fusioneret friskole vokser trods faldende børnetal i området

Borgmester Hans Ejner Bertelsen under indvielsestalen.

Børnetallet falder på Mors ligesom mange andre steder i landet. Gennemsnitligt falder det med 14% om året på limfjordsøen. Ikke desto mindre har Øster Jølby Friskole bygget ud med 323m2, der med tiden skal rumme hele overbygningen. Foreløbigt er 7. og 8. klasse flyttet ind, og til næste år kommer 6. klasse til.

Bygningen rummer også et fællesrum. Øster Jølby Friskole er vokset.

Det er der to grunde til. Sidste år fusionerede Øster Jølby Friskole og Skallerup Friskole, hvilket med et slag øgede elevtallet. Endvidere har den lokale folkeskole mistet sin overbygning, hvilket yderligere har været med til at øge elevtallet. På et år er elevtallet steget fra 161 til de nuværende 189.

I sin velkomst ved indvielsen af den nye skolebygning sagde skoleleder Marianne Svenningsen: " Ingen kunne for 2-3 år siden have forud-

sagt, at Øster Jølby Friskole ville være nødt til at bygge til for at få plads til de mange kommende elever. Det var nærmest en absurd tanke i en tid, hvor børnetallet på øen falder markant. Men takket være fremsynethed og mod lykkedes det for Øster Jølby Friskole at knække kurven og vende en langvarig elevnedgang til fremgang. Det sammenlagte elevtal fra de to tidligere friskoler er faktisk steget med knap 28% fra januar 14 til i dag. Ved at fusionere de to friskoler sidste år fik vi bevist, at 1 + 1 ikke nødvendigvis behøver give 2. Ved at turde kaste os ud på dybt vand, stille spørgsmålstegn ved den måde, vi plejede at drive skole på og se på mulighederne i samarbejde frem for altid at fokusere på begrænsningerne, så fik vi bevist, at man kan bibeholde og skabe ny vækst i landområderne."

Borgmester Hans Ejner Bertelsen (V) fra Morsø Kommune klippede

den røde snor over og holdt indvielsestalen. Han sagde bl.a.: "Når man som jeg sidder på den anden side af bordet og arbejder med tilpasninger og strukturer, ville det være lettere at stille regneark op uden friskoler.

Men alt skal ikke stilles op i regneark. I er også en virksomhed, der giver omsætning og arbejdspladser, og det er jo lige det, vi efterspørger. Og hvor var Mors uden den frihedstrang og virkelyst, som friskolerne også repræsenterer?"

Afstanden mellem den tidligere Skallerup Friskole og Øster Jølby Friskole er fire kilometer. Øster Jølby Friskole er Jyllands ældste friskole. Den er fra 1861, men heller ikke Skallerup var nogen årsunge. Den blev oprettet i 1868. Øster Jølby Friskole er den første fusionerede friskole i nyere tid.

Måske kan idéen bruges andre steder?

CC

Friskolebladet 10, 19. november 2015

5

Fejø og Fur får måske helt egen skolelov Fejø har med sine 426 beboere sin egen folkeskole, men så besluttede Lollands Kommune at nedlægge den. Den kunne ikke svare sig. Og fejbattingerne (det hedder de sørme) troede, de kunne få dispensation fra friskolelovens krav om mindste elevtal.

Det er første år på 14 elever, andet år på 24 og fra tredje år på 32 elever (og så skal de være fordelt på en særlig måde). Men Fejø Skole har kun 12! På det grundlag kunne Fejø ikke oprette en friskole med statsstøtte.

Men Fejøbeboerne henvendte sig til politikerne (den tidligere regering) og mødte forståelse fra undervisningsminister Christine Antorini (S) og by-, bolig- og landdistriktsminister Carsten Hansen (S) for øens helt særlige situation. Børnene ville være henvist til at tage færgen og bus frem og tilbage for at komme i skole på Lolland.

Den såkaldte Tvind-lov forhindrer, at der kan oprettes filialer af frie grundskoler, så den mulighed var blokeret, og den blokering ville politikerne ikke fjerne. Men viljen var god, og der blev strikket en helt ny lov sammen, eller rettere sagt "en lov om ændring af lov" om friskoler og private grundskoler.

Der blev fremsat forslag om, at man på 27 konkrete og navngivne småøer kunne oprette en filial af en fri grundskole i samme kommune, som øen var del af. Det ville løse problemet for Fejø – for lovændringen ville sandsynligvis ikke komme til at omfatte andre end de 12 børn på Fejø. Horslunde Realskole på Lolland ville gerne drive skolen på Fejø som filial. Udgifterne skulle kommunen betale, så kommunerne ikke kunne begynde at spekulere i at "privatisere" skoledriften.

Eneste problem var tiden, indtil filialskolen kunne lovliggøres og dermed blive financieret. Indtil da drives Fejø Skole som en fri grundskole uden offentligt tilskud.

Beboerne har samlet de 400.000 kr. sammen, som skulle kunne holde skolen oven vande, indtil loven forventeligt bliver vedtaget i begyndelsen af 2016.

Forslaget har været til førstebehandling og har været sendt til høring.

Men da man havde studeret det på Fur, som har en lille friskole, fik friskolefolkene noget at tænke over. Elevtallet på den lille friskole ser ud til at blive på 32 til næste år, men kommer der til at mangle bare én, ryger statstilskuddet, for 32 er mindstekravet året efter. Og på Fur er der ingen oplagte friskoler på Salling at blive en afdeling af. Det er heller ikke sikkert, at mulige partnere vil være interesserede. Fejø-ordningen var på trods af de bedste hensigter strikket så specifikt sammen til de 12 børn på Fejø, at beboerne på Fur ikke kunne få glæde af den.

Bestyrelsen med bestyrelsesformand Knud Peder Jensen 6

Friskolebladet 10, 19. november 2015

i spidsen kontaktede lokale politikere, henvendte sig til ministeren, som i mellemtiden var blevet til Ellen Trane Nørby (V), og mødtes endda med seks politikere på Christiansborg, hvor øboerne kunne forelægge deres sag.

Minister for Børn, Undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby, var positiv.

Inden andenbehandlingen af forslaget i november skrev hun til alle partiernes undervisningsordførere, at hun ville justere lovforslaget: "så der indføres en permanent ordning, hvor eksisterende frie skoler på de 27 småøer fremover vil kunne fortsætte med ned til 24 elever mod lovens højere krav i dag". ("Undervisningsordførere for samtlige partier i FT, 30. oktober, 2015) Det interessante er begrebet "eksisterende frie skoler på de 27 småøer".

De 27 småøer er: Aarø, Agersø, Anholt, Askø inkl. Lilleø, Avernakø, Baagø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø og Venø.

Den eneste småø overhovedet, der har en "eksisterende fri grundskole er Fur! Ingen af de andre øer har friskoler.

Kun otte har overhovedet en folkeskole, så det er en tilføjelse til lovforslaget, som kun gælder Fur Friskole.

Hvis loven bliver vedtaget, hvad der er gode chancer for, så får Fur og Fejø dermed deres helt egen lov, som sandsynligvis aldrig kommer til at gælde for andre.

Fejø-modellen med en afdelingsskole under en anden fri grundskole i samme kommune kan teoretisk tænkes at opstå et andet sted, selv om det ikke er sandsynligt, mens Fur-forslaget aldrig vil kunne tænkes at danne præcedens for noget som helst.

Der foregår andet lovgivningsarbejde end det omkring finansloven, selv om man ikke skulle tro det. Fejø-Furloven adskiller sig ved tilsyneladende at kunne glide igennem uden den store ballade. Den er blevet til i kraft af konkrete, lokale mennesker med et problem, som de har henvendt sig til politikerne med. Og som der åbenbart er vilje til at løse selv henover et regeringsskifte.

Jeg synes, det er en dejlig, opløftende historie om folkestyre, når det er bedst...

Claudi Clausen

Clio 8:35 PM

Clio Online PRØV GRATIS

WEBINAR

KURSER

LOG IND

Komplette digitale læringsportaler til dine fag Med årsplaner opbygget efter forenklede Fælles Mål Klik på din favoritportal §

... eller prøv den gratis i 30 dage på clioonline.dk

Friskolebladet 10, 19. november 2015

7

At bygge bro med Lego Uhre Friskole i samarbejde med indiske skoler

af Stine Brørup Kristensen Lærer ved Uhre Friskole

Ankomst til Indien

Torsdag d. 8. oktober stod Kent Lykke, Jannie Jakobsen, Line Lybke Jeppesen og jeg, Stine Brørup Kristensen, op midt om natten for at begive os på den lange rejse til Indien.

En rejse, som varede næsten et døgn, inden vi ved midnatstid lokal tid landede i Chennai Airport. Her blev vi modtaget – først af varmen – siden af en delegation fra ALC School Project, som heldigvis var sendt for at hente os. I Indien gør de meget ud af at give deres gæster en ordentlig velkomst, så vi blev udstyret med flotte blomsterkranse af hyacinter.

Som de høflige gæster vi var, beholdt vi de lettere ildelugtende kranse om halsen på hele den fire timer lange køretur fra Chennai til Siloam, hvor vi skulle indkvarteres. Det var først senere, vi erfarede, at hvis man ikke tager kransen af med det samme, er det, fordi man synes, man er fin på den…

Trafikken i Indien er et kapitel for sig. Hvor vi i Danmark har valgt at organisere det hele lidt ved bl.a. kun at køre i den ene vejbane, med mindre der er frit udsyn til overhaling uden modkørende, kan man i Indien løse alting ved at dytte. Derfor var der ikke nogen af os, som fik sovet på den lange køretur til Siloam – vi turde simpelt hen ikke!

Har du en knallert – ja, så har du også en varebil.

Elefanten velsignede os, da den fin 10 rupees i snablen.

Om ALC School Project

ALC School Project er kort fortalt et projekt, som oprindelig blev søsat af danske missionærer. Det er stadig den lutheranske kirke, som er i centrum for projektet, om end langt de fleste børn i skolerne naturligvis er hinduer. Projektet driver ca. 100 8

Friskolebladet 10, 19. november 2015

Vi modtages traditionen tro med blomsterkranse, da vi ankommer til Siloam.

Førskolebørn på Siloam arbejder med LEGO.

skoler med i alt ca. 20.000 elever, herunder en del kostskoler, som er nødvendige, da mange indere må migrere til storbyerne for at få arbejde. Derudover er der forskellige andre projekter, som kvindegrupper, børneparlamenter, broskoler for børn, som har arbejdet i stedet for at gå i skole, børnehaver mm. Alt sammen for at forbedre levestandarden i det store fattige område af Indien, som projektet opererer i.

Projektet er støttet af bl.a. Danmission, og i 2010 gik Legofonden ind i projektet. Det betyder, at der bliver arbejdet med Lego på alle skoler. Fire steder er desuden udvalgt som resursecentre. På centrene er der computere og dermed mulighed for at arbejde med robotter og programmering. Desuden kommer

elever og lærere fra andre skoler og bliver undervist. Centrene har tilknyttet specielt uddannede lærere, som er blevet undervist af konsulenter fra Lego.

Vores skolebesøg

Vi besøgte i løbet af vores ophold alle fire resursecentre samt en lille landsbyskole. Alle steder arbejdede eleverne ivrigt med Lego. I begyndelsen havde vi svært ved at vurdere, om undervisningen var meget lærerstyret, eller om børnene faktisk fik mulighed for at prøve sig frem, eksperimentere og være kreative.

Heldigvis viste det sig, at når børn får et redskab som Lego mellem hænderne, så er fantasien umulig at stoppe. Lærerne ville så gerne vise os, hvad deres elever kunne, så i

På et af ressourcecentrene arbejdes der med NXT-robotter.

begyndelsen så vi mange færdige produkter. Vi var mere interesserede i at se, hvordan børnene kom frem til resultatet, og så tog Line over og underviste en flok indiske børn. Ja, og så var det jo, at de fik Lego-lyset i øjnene…

Alle steder blev vi mødt af glade elever og engagerede lærere, og det var en fornøjelse at se, hvordan børnene nød at gå i skole. Mange kom fra meget fattige kår, mange havde forældre, som var analfabeter og levede af meget simpelt landbrug.

Med børnenes mulighed for at få en god uddannelse er der håb om, at skellet mellem rig og fattig i Indien måske kan udligne sig lidt – i hvert fald for disse børn. Selv om undervisningen i Indien er meget styret af et fastsat curriculum, så var underFriskolebladet 10, 19. november 2015

9

En gruppe piger fra 5. klasse arbejder med at forstå noget om Paris. Som det ses også Pariserhjulet.

visningsmetoderne meget lig vores med gruppearbejde, værkstedsundervisning og frie opgaver. Den største forskel var i virkeligheden nok, at de mange steder sad på gulvet og var 50-60 elever i klasserne!

Andre besøg

Med fuldt program fra tidlig morgen til sen aften nåede vi på vores korte tur at opleve mange af ALCs projekter. En stor oplevelse var et besøg i en lille landsby, hvor kvindegruppen og børneparlamentet var samlet.

Her undervises der bl.a. i kvinders og børns rettigheder. Kvindegruppen havde udviklet en sæbe, som de solgte, og børnene havde bl.a. skaffet penge til renoveringen af landsbyens offentlige toilet. Vi fik det indtryk, at grupperne virkelig blev taget alvorligt, og børneparlamentet kommunikerede direkte med de lokale politikere. En af dem havde endda den målsætning at blive landets præsident, når hun blev voksen.

Kort fortalt var vi også inviteret på middag, hvor værten ikke selv sad med til bords, vi var på fornemt besøg hos biskoppen, vi var på det lokale (og ret kaotiske) marked, vi besøgte pigekostskolen, hvor vi boede – et sted med 749 piger fra 5-18 år. De sov i øvrigt på gulvet, 100 i hver sovesal, og deres personlige ejendele kunne rummes i et skab på 50 x 50 cm.

Vi tog den lange køretur til Trankebar, hvor vi blev godt klædt på til den kommende historieundervisning. Vi så store templer i byerne og masser af indisk landbrugsland i løbet af de mange, mange timer vi tilbragte med kørsel. Til sidst var 10 Friskolebladet 10, 19. november 2015

Undervisningen foregår både inde og ude. Temperaturen er ens.

Kun de ældste elever sidder ved borde og stole.

vi slet ikke paniske længere, når vi overhalede rundt i sving eller de mange scootere måtte ud i rabatten for at vige for større køretøjer.

Samarbejde

Vel hjemme igen er vi klar til at påbegynde samarbejdet med skolerne i Indien. Vi har udvalgt nogle stykker, som kunne være interessante at arbejde med. Her har besøget været grundlaget. Der er ingen tvivl om, at lysten til at samarbejde er der alle steder, men rent praktisk kan det jo kun lade sig gøre, hvis skolen har computere og internetforbindelse, så det er bl.a. det, som ligger til grund for vores valg. Vi har også lært nogle lærere at kende, som vi fik et begyndende venskab med. Måske kan de engang besøge os i Danmark?

Vi påtænker selvfølgelig et Lego-samarbejde. Her kan elever og lærere udveksle opgaver og komme med gensidig inspiration. På mellemtrinnet og i indskolingen vil vi gerne have kulturel udveksling i gang. Sproget kan være en barriere for de små, men meget kan kom-

munikeres gennem billeder. I første omgang skal vi have et overblik over vores 300 billeder, så vi kan fortælle om turen til morgensang.

Det er svært at samle en uges oplevelser i en enkelt artikel. Indien var så markant anderledes end alt, vi ellers er vant til. Det var kontrasternes land. Foran alle døre var der pænt fejet og tegnet flotte symboler, men mellem alle huse flød det med affald. Det var meget varmt og med en luftfugtighed så høj, at sveden drev af os, men på alle offentlige besøg var airconditionen skruet ned på iskold. Vi hørte om børns rettigheder, mens et lille barn blev slået af sin far i huset bagved. Det er et land med smukke, farvestrålende kvinder, små glade skolebørn med lange fletninger, hele familier på en scooter og køer, geder, hunde og aber vandrende på gaderne mellem folk og trafik.

Nå ja – og så er det et land med temmelig stærk mad.

Vi nåede alle at få Indien under huden, og vi glæder os til at formidle denne kultur videre til børnene, som måske får sig en indisk ven for livet.

r

EFTERÅRSNYHEDER FRA DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Dansklærerforeningen

KØBES I SHOPPEN PÅ DANSKLF.DK

MAX MOFO Af T.B. Rottbøll Erobringen 4. bind i serien om Max MoFo. Expedition Whiteout 3. bind i serien om Max MoFo. Til 5.-8. klasse LÆS LYDLET 0 Af Dorte Sofie Mørk Emus Fru Spå kan spå, Jons blå tå, Alis is.

Ny serie af små læsebøger til den allerførste læsning.

OTTO OG LEA PÅ HYTTETUR Af Charlotte Karrebæk Otto og Lea på hyttetur er fjerde bog om Otto og Lea. Lydlette læsebøger. Kan anvendes som fælles læsebog eller som selvstændig læsetræning.

Til 0.-1. klasse

FAGTEKSTER FANGER Læs og skriv fagtekster i 5.-6. klasse Af Joy Lieberkind Fagtekster fanger er et fokuseret materiale der støtter eleverne både i at forstå fagtekster, og i at opbygge og formulere egne fagtekster.

Til 5.-6. klasse

Til 1.-2. klasse

SJÆLEFRED af Mette Klint Ditte har en særlig evne. Hun kan se ting flytte rundt, høre fodtrin og en pigestemme synge fraet aflåst værelse.

SÆT SPOR VILD MED REALITY Af Stine Kuntz & Jeppe Zabel Sæt spor. Vild med reality er et lettilgængeligt materiale til 7.- 9. klasse om genren reality-tv.

Til 7.-9. klasse

Til 6.-10. klasse UNDERVÆRK af Malene Bendix Ida og Martha er på en usædvanlig sommerferie på Livø.

Underværk er den femte bog i EKKO-serien, der kobler fiktion og fakta. Med serien kan litteraturarbejdet gå nye veje

FIRE NYE BØGER MED LÆSEFIDUSEN Da læsefidusen var lille Her bor Læsefidusen Læsefidusen har fødselsdag Læsefidusen hjælper til Til hver læsebog hører en lille skrivebog.

Til 6.-10. klasse

Til Børnehave, 0. klasse

Dansklærerforeningens Forlag ejes af Dansklærerforeningen.

Vi udgiver skønlitteratur og undervisningsmaterialer til dansk i hele uddannelsesforløbet. forlag@dansklf.dk – 33 79 00 10

Friskolebladet 10, 19. november 2015 11

Nyt fra

Nødvendigt med kompensation Finanslovsforhandlingerne er i gang, og . både foreningen og lokale initiativer har arbejdet målrettet efter at sikre en kompensation til friskolerne.

Lockouten rammer friskolerne i 2016

Friskolernes statstilskud beregnes på udgifterne i de offentlige skoler tre år tidligere. Derfor er vi i 2016 udfordret af konsekvenserne af den lærerlockout, som folkeskolerne var omfattet af i 2013. Lockouten sparede folkeskolerne for en måneds lærerlønninger, hvilket resulterer i ca.

1.250 kr. pr. elev i friskolerne i 2016 - eller samlet 135 mio. kr. for alle friskoler og private grundskoler.

Allerede meget tidligt i 2015 har vi gjort politikere, tidligere undervisningsminister Christine Antorni, embedsmænd og andre relevante opmærksomme på denne problemstilling, og alligevel står vi nu i en situation, hvor der blot henvises til, at friskolerne og de private grundskoler har et stort samlet overskud, hvorfor vi allerede har pengene og derfor ikke bør have kompensation.

Det sker blandt andet med henvisning til, at skolerne fik lov at beholde statstilskuddet for alle måneder i 2013 med den besked, at friskolerne til gengæld var forpligtede til at indhente den aflyste undervisning og sikre, at undervisningen »står mål med folkeskolen«. En intern analyse i Dansk Friskoleforening viser, at størsteparten af friskolerne efterfølgende har efterlevet dette krav. I øvrigt var ca. 10% af friskolerne slet ikke omfattet af lockouten, fordi deres lærere ikke er organiserede.

Sektoroverskuddet i 2014 sender dog et alarmerende signal, idet 176 friskoler havde underskud. Sektoren som helhed havde i 2014 en overskudsgrad på 0,9%, hvilket i sammenligning med andre sektorer er meget lavt. Faktisk bør man pejle efter en overskudsgrad på 2%.

Kompensation er nødvendig - og rimelig

Sker der ikke en kompensation af lockoutens uheldige – og urimelige - konsekvenser, er det åbenlyst, at en del friskoler må gå 2016 i møde med udsigt til svære økonomiske betingelser. Det er ikke et nyt perspektiv, da friskolerne de sidste år er blevet udfordret på deres evne til at effektivisere, rationalisere og spare på omkostningerne.

Det sker med klar bevidsthed om, at det ikke må gå ud 12 Friskolebladet 10, 19. november 2015

Af Peter Bendix Pedersen Formand for Dansk Friskoleforening.

over den pædagogiske kvalitet – også selvom det kan være vanskeligt at opnå den balance, uden at det bliver et for stort kompromis.

For friskoler i landdistrikterne er der endvidere ikke nødvendigvis grundlag for et øget elevoptag, der kan gøre en økonomisk forskel. Elevgrundlaget er ganske enkelt ikke større. Dertil kommer kendte vanskeligheder med at opnå tilpas kreditværdighed i banker og kreditforeninger.

I den finansielle verden er pejlemærket som regel ikke blot 2% i overskudsgrad – men mindst det dobbelte – eller mere.

Friskoler ikke omfattet af omprioriteringsbidraget

Heldigvis er friskolerne fritaget for den generelle besparelse – det såkaldte omprioriteringsbidrag, der iværksættes med 2% besparelse hvert år fra 2016 til 2019.

Det finder vi helt rigtigt og selvfølgeligt, da friskolernes økonomi i de sidste 5 år har været udsat for nedskæringer. Med vedtagelsen af genopretningspakken i 2010 er tilskuddet nedsat fra 75% til nu 71% af udgifterne i folkeskolen. Når folkeskolen i samme periode har foretaget besparelser, så bliver også disse mærkbare i tilskuddet til friskolerne.

Det er også kun rimeligt, at friskolerne friholdes, da kommunerne er pålagt et omprioriteringsbidrag på 1% de kommende år. Det må derfor forventes, at dette bidrag også vil omfatte udgifterne til folkeskolen, og derfor bliver friskolernes statstilskud også berørt af disse potentielle besparelser.

Friskolerne yder deres bidrag til den fælles samfundsøkonomi, og det er rigtigt, at friskolernes tilskud baseres på udgifterne i folkeskolen.

Larmen høres på Christiansborg

Politikere og embedsmænd er klædt på med diverse fakta og informationer om friskolernes aktuelle situation.

Der lyttes også til argumenterne, ligesom alle kan se konsekvenserne. Liberal Alliance har som det eneste parti i deres forslag til finansloven fremsat et klart og tydeligt

ønske om at tildele yderligere midler til friskolerne – og ved denne finanslov tage et skridt i den rigtige retning, for derefter i de følgende år at opnå yderligere økonomisk støtte til friskolerne.

I Dansk Friskoleforening er vi meget tilfredse med denne holdning, da vi finder det absolut nødvendigt at den såkaldte koblingsprocent (det procentvise forhold af de samlede udgifter i folkeskolen) bør hæves igen, så det bliver muligt for friskolerne at sikre investering i pædagogiske læremidler, læringsmaterialer, kompetenceopbygning, renovering og vedligeholdelse, løn- og arbejdsforhold og ikke mindst en nedsættelse af skolepengebetalingen, så

det er muligt for alle uanset økonomisk formåen at vælge frit mellem de forskellige skoletyper.

Flere andre partier har tilkendegivet en positiv holdning til vores argumenter, hvorfor vi kan have en forventning om, at forslaget vil blive behandlet som en væsentlig del af de igangværende forhandlinger. Rigtig mange forældre, bestyrelser, skoleledere, lokalpolitikere og andre med hjerte for friskolerne har gennem medier, møder og anden kommunikation nuanceret forholdene gennem deres daglige praksis på skolerne.

Der er lavet larm, og det bør politikerne lytte til og reagere på.

Hvad er sagen?

Dansk Friskoleforening har igangsat en visionsproces, der skal være med til at styrke foreningens position og prioriteringer.

Verden forandrer sig – og det gør Dansk Friskoleforening også

I de senere år er der sket mange forandringer i Dansk Friskoleforening: generationsskifte, opbygning af Friskolernes Hus, flytning af sekretariatet, ny organisering af foreningens virke, udvidelse af medarbejderstaben, fusion med Lilleskolerne osv. Samtidigt forandrer verden sig omkring os i lynende fart, og skoleområdet har fået stor opmærksomhed ikke mindst qua folkeskolereformen.

Det kræver blot endnu mere tydelighed omkring Dansk Friskoleforenings formål og virke, så vi kan sikre friskolerne i fremtiden gennem en vital formålsbeskrivelse, målrettet rådgivning, strategisk-politisk virksomhed og forpligtelse på at tage del i folkeoplysningen.

Styrelsen har derfor iværksat en proces med det formål at tydeliggøre foreningens formål, vision og mission.

En sådan proces styrker samtalen mellem de politisk valgte, medarbejderne i Friskolernes Hus og foreningens

medlemmer. Processen kan også skabe øget bevidsthed om de ressourcer, der er til rådighed i alle dele af Dansk Friskoleforening.

Fremlæggelse på landsmødet

Styrelsen arbejder med visionsprocessen i løbet af efteråret, og vi har en ambition om at præsentere foreningens vision, mission, mål og strategi ved Landsmødet den 30. april og 1. maj 2016.

Første præsentation af arbejdet bliver dog præsenteret ved dialogmøderne i februar 2016. Det vil give alle en mulighed for at indgå i en samtale om styrelsens formuleringer, så disse kan kvalificeres yderligere inden landsmødet.

Det er vores håb, at formuleringerne af foreningens vision, mission, mål og strategi kan forpligte os på fælles aftaler og retninger, så Dansk Friskoleforening kan gå styrket ind i fremtiden.

Friskolebladet 10, 19. november 2015 13

Fald i tilskud i 2016 udløser protest fra udkanten Mange friskoler har engageret sig politisk mod, at finansloven for 2016 kommer til at koste dem dyrt p.g.a. af lockouten i 2013. Der er afholdt møder, kontaktet lokalpolitikere, men også sendt breve til ministre. Aktiviteten har været størst i Jylland, mest mod vest og nordpå. Lokalpressen har fulgt op, for friskoler handler også om lokalpolitik.

Den 16. november er der debatmøde på Vedsted Friskole (9440 Aabybro) fra kl. 18.30 - 20.00 om, hvad forslaget betyder for skole- og landdistriktpolitikken i Danmark.

Presseklip

"Næste år får alle friskoler mindre i statstilskud, fordi Kommunernes Landsforening i 2013 ikke kunne blive enig med Danmarks Lærerforening om den nye folkeskolereform.

Lærerne blev lockoutet, hvorefter kommunerne sparede penge til deres løn. Men da statstilskuddet beregnes ud fra, hvad kommunerne har brugt på folkeskolen tre år forinden, får friskolerne nu regning for en konflikt, de slet ikke var del af. Nogle friskolelærere var også medlem af Danmarks Lærerforening og omfattet af lockouten.

Alligevel gennemførte friskolerne i stor udstrækning undervisningen."

Søren Hansen Bestyrelsesformand ved Eckersberg Børneunivers

(Jydske Vestkysten, 5. nov. 2015)

forstå, at man "Jeg har svært ved at fra en så ekstrakan beregne noget ud som en lockout. ordinær begivenhed jo det, at skolerne Desuden skete der dt om at skrue op efterfølgende blev be er for at forhindre for antallet af fagtim gav jo øgede udet efterslæb, og det 2014. gifter i både 2013 og g." mi r fo rt Det er noget so Jakob Schmidt r lille Friskole ), Skoleleder ved Odde (Aarhus Stiftstidende (Stiften.dk

Frands Bruun Skoleleder ved Blåb jerg Friskole (Jydske Vestkysten,

18. okt., 2015)

19. okt. 2015)

om der er tænker jeg, e g an g le g o "N koler, og af med os fris l vi er d , en g no spørge, hvad ogle, der vil n k o n er er d Men vi er friskolerne. man skal med , og vi mener, at der lbud forskellige ti ellem. Jo et at vælge m g o n bør være gheder vi af skolemuli større udbud det at trække folk e er har, jo letter . l" vesen herti Thomas Gra rmand for Bestyrelsesfo ole Resen Frisk

ber ern, 16. okto 2015

ngkøbing-Skj

(Dagbladet Ri

"Jeg tror, der bredte sig en forventning om, at når vi nu lavede et regnestykke, der do kumenterede, at børnene fik den un dervisning, de skulle have, så var tin gene i orden, og så forventede vi ikk e, at der skete mere."

" Det manglende tilskud kommer til at gøre ekstra ondt på os, da vi indhentede de manglende undervisningstimer i det efterfølgende skoleår. Men efter folkeskolereformen underviser vi endnu flere timer end tidligere.

Jeg tror, der er nogle friskoler, der kan komme i problemer og muligvis også må lukke på grund af nedgangen i tilskuddene."

Kristian Lund Konstitueret skoleleder ved Lemvig Kristne Friskole (Folkebladetlemvig.dk (Abonnementsområde), 15. oktober 2015 )

14 Friskolebladet 10, 19. november 2015

Åbent brev til undervisningsminister Ellen Trane Nørby

Minister sender ingen penge til Skovlund Friskole

Kære Ellen Trane Nørby Jeg skriver, fordi vi er meget bekymrede for vores fremtid i Skovlund.

Klassisk historie: Lille landsby med 500 indbyggere.

Friskole i gang på 4. år. Friskole med 69 elever fra 0. 9. kl. Gensidigt afhængighedsforhold mellem landsby og friskole. Friskole med få og lave lønninger. Friskole med meget frivilligt arbejde. Vi har kæmpet os i gang – stort engagement, men det gav underskud de første 3 år. I år havde vi budgetteret med et mindre overskud – det er nu ædt op af dispositionsbegrænsningen, der kom midt i regnskabsåret!

Koblingsprocenten er nede på 71% og nu kommer så næste økonomiske udfordring – endnu en finanslov med store besparelser til de frie skoler. Med samme elevtal som i år, vil vi modtage 92.526 kr. mindre – svarende til 1.340 kr. mindre pr. elev.

I et svar på Skovlund Friskoles åbne brev til undervisningsminister Ellen Trane Nørby lufter ministeren de gode hensigter, men åbner ikke for ekstra tilskud.

Der er intet konkret tilsagn om en form for økonomisk kompensation – altså ekstra penge – på vej fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling til Skovlund Friskole. Friskolen må nøjes med et løfte om, at undervisningsminister Ellen Trane Nørby vil være opmærksom på, hvordan friskolernes økonomi udvikler sig. Hun undlader heller ikke at gøre opmærksom på, at landets friskoler netop på grund af lockouten i 2013 fik et ekstraordinært stort overskud.

Hvor skal vi hente pengene?

Skal det koste 1.340 kr. mere pr. elev/år? Skal vi slukke for strømmen? Skal vi lukke friskolen?

Besparelsen er urimelig – set med jyske øjne! Vi sparede ingen penge i lockouten, så hvorfor skal vi betale prisen nu?

De frie skoler løfter et stort socialt og kulturelt ansvar. Vi er med til at gøre en forskel. Vi brænder for det, vi laver. Vi tror på friskolens værdier og dens begrundelse. Vi er fagligt dygtige. Vi kan inkludere rigtig mange elever. Men vi møder stor modvind! Det er meget op ad bakke for os. Alle partier har siden 1999 været enige om, at de frie skoler skal spare. Det har vist været på finansloven hvert eneste år, siden jeg startede i 1999. Det er rystende!

Jeg er bekymret for det frie valg i Danmark. Jeg er oprigtigt bekymret, fordi der måske er en skjult politisk dagsorden – er der mon for mange børn og forældre, der vælger de frie skoler?

Eller tager jeg fejl – er der politisk vilje og en bevidsthed om, at de frie skoler faktisk løfter, bidrager og tager ansvar?

Ingen partier har endnu haft modet og viljen til at stoppe denne negative udvikling. Men det er mit håb, at denne udvikling en dag vil vende, fordi nogle politikere får øjnene op for de frie skolers værdi.

Hvem bliver de første?

Venlig hilsen Jette Bech Mathiesen Skoleleder på Skovlund Friskole

Det fremgår af et brev, som Ellen Trane Nørby har sendt til friskolen. Brevet er et svar på et åbent brev, som skoleleder Jette Bech Mathiesen i oktober sendte til ministeren.

"Reduktionen i 2016 skal ses i lyset af, at de frie grundskoler i 2013 – ligesom kommunerne – generelt havde en besparelse på lønudgiften til de lockoutede lærere på deres egne skoler. De frie grundskoler har ikke skullet tilbagebetale tilskud som følge af denne besparelse. I 2013 havde de frie grundskoler således et ekstraordinært stort overskud på 240 mio. kroner.

Overskuddet var 50 procent højere end i 2012 svarende til 80 mio. kroner," skriver Ellen Trane Nørby i sit brev til Skovlund Friskole. Hun giver dermed et vink med en vognstang om, at friskolerne kunne have hensat af overskuddet, så der var penge til at dække det forventeligt lavere tilskud tre år senere – i 2016.

Men det giver ikke mening for Skovlund Friskole. Friskolen i Skovlund blev netop etableret året før, i 2012, og Skovlund Friskole havde ikke noget overskud i dens første hele driftsår, fortæller friskolens leder, Jette Bech Mathiesen: – Det var ikke muligt. Og jeg ved ikke, hvilke skoler der har givet overskud. I hvert fald ikke hos os. Vi havde ikke overskud på grund af lockouten, vi skulle derimod dokumentere, at de timer, som blev aflyst, skulle indhentes senere. På Skovlund Friskole var det under halvdelen af lærerne, der var lockoutet, så vi havde udgifter og havde ikke mulighed for at lægge noget til side, siger Jette Bech Mathisen.

(Ugeavisen.dk. Martin Wilde 09. november 2015 kl.

12:42. Ugeavisen.dk er et samarbejde mellem 18 ugeaviser i Syd- og Sønderjylland)

Friskolebladet 10, 19. november 2015 15

Rødding Friskole pioner indenfor talblindhed

19

½

Matematik for Livet Af Claudi Clausen Rødding Friskole ligger i front indenfor arbejdet med talblindhed (dyskalkuli). Talblindhed er en lidt overset funktionsnedsættelse i modsætning til ordblindhed. Den anses af mange forskere for overvejende medfødt, men friskolen har gode resultater med at forbedre de talblindes færdigheder under skolens fokus på Matematik for Livet.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling er ved at færdiggøre en test for talblindhed, der forventes at være klar i foråret 2016.

Ministeriets projektgruppe for testen besøgte inden sommerferien Rødding Friskole, som er den grundskole i Danmark,. som har mest erfaring med en målrettet indsats mod talblindhed.

Et pionerarbejde

Efter besøget skrev Bent Lindhardt, der er formand for Foreningen Dansk Special Pædagogik, og medlem af projektgruppen: "Det var os en stor fornøjelse at opleve to dedikerede lærere, som forsøgte at finde en undervisningspraksis og et udviklingsprogram, som kunne hjælpe elever med vanskeligheder i matematik – herunder mulig talblindhed. Jeg mener ikke, det er for langt at gå at tale om pionerarbejde i feltet – og både undertegnede og Pernille [Pind] havde en interessant samtale med lærere, som var inde i sagerne, så vi kunne drøfte på et didaktisk kvalitativt højt niveau, 16 Friskolebladet 10, 19. november 2015

samt fik muligheden for at interviewe et par elever – som vi også fandt interessante."

Talblindhed er mange ting

De to dedikerede lærere, som Lindhardt omtaler, er Mette Elam og Helle Ørts Johnsen. De er hovedkræfterne bag arbejdet med talblindhed på Rødding Friskole. Alle børnene bliver testet en gang om året i matematiske færdigheder for at kunne igangsætte en tidlig indsats. Der oprettes fokushold, hvor de talsvage i små hold i omkring 10 uger får 20 minutters individuel undervisning om ugen i netop de færdigheder, de mangler.

For talblindhed er ikke bare talblindhed. Det er helt specifikke færdigheder, der volder problemer. De kan så blokere for andre områder, som eleverne ellers ikke har vanskeligheder med. En elev kan således have store problemer med de grundlæggende regnearter, men ikke med f.eks. trigonometri, men problemerne med de første kommer let til at blokere for det andet. Mange talblinde klarer sig fint i de øvrige fag.

Matematik er grundlæggende et perceptionsfag. Man skal forstå, hvad man laver. Man arbejder med ting, man ikke kan se, men kun har i hovedet.

Det vigtigste er arbejdshukommelsen. Skal man lægge fire tal sammen, skal man kunne huske delcifrene, når man tager det næste tal og lægger oveni. Har man en god intelligens, men en dårlig arbejds-

Skoleleder Jens Harald Christiansen og lærerne Helle Ørts Johnsen og Mette Elam.

hukommelse, er der mange simple opgaver, man ikke kan løse.

Overlevelsesstrategier

I modsætning til traditionel matematikundervisning, hvor eleverne ofte sættes til at terper det, de ikke er gode til, så drejer det sig for Mette og Helle om at finde ud af, hvad det er, eleverne er gode til, og hvor det er, vanskelighederne er. Helle fortæller, at det først og fremmest drejer sig om at sige til dem: "Du er ikke dum.

Du kan bare ikke finde ud af matematik. Og ikke engang al matematik, for det er noget helt specifikt, du har svært ved".

De talblinde skal vedkende sig deres vanskeligheder og fx have lov til at bruge regnemaskine – også

8 23742 7 5

6 , 7 5 41

træ Foku ne sh r d old er e og ved t spi arb bå ller ejd de p Sw i sh uk erce sh og om pti me on ls

%

Mia fra 1. klasse arbejder med strategier til at kunne gennemskue, hvilken figur der er præcist magen til.

i andre fag end matematik, for tal støder man på alle steder. De skal lære at bede om hjælp og lade være med at skjule, når der er tal, de ikke forstår. Og så skal de først og fremmest aflægge sig de mange forsvarsmekanismer, som de som oftest har opbygget for at dække over deres vanskeligheder.

Helle: " Vi har jo alle sammen det med "flygt, kæmp eller frys".

Hvis du er en kæmper, så et det tit dig, der sidder og diskuterer med læreren: "Hvorfor er det, vi skal det her?" Bliver sur og river papirerne i stykker. Hvis du er en frys-person, så sidder du og prøver at gemme

Malena fra 1. klasse øver sig i at danne bestemte mønstre og arbejder dermed med sin fornemmelse for det rumlige

dig. Hvis du er en flygt, så går du ud og tisser. Eller folk sidder og spidser blyanter eller ordner hår. Sådan nogle strategier har de. Og dem, der kæmper, kommer let op at slås med deres kammerater. Og prøver man at hjælpe dem, så får man den der med

at være den mest elendige lærer."

Mette: "Vi italesætter det overfor dem, så begynder de at slappe af – og så begynder det at gå fremad.

En del af arbejdet handler om stresshåndtering".

Friskolebladet 10, 19. november 2015 17

20 minutter om ugen

Alle elever på Rødding Friskole bliver testet en gang om året i matematik. Testene tager mellem 1½ og 7 minutter.

Mette fortæller, at hun i førskolen har givet børnene nogle tegneopgaver, som kan give et praj om, hvem der skal følges med opmærksomhed.

Det kan være noget med højre-venstre, og måske er der problemer med at sidde stille. I førskolealderen kan man ikke afgøre, om der er tale om talblindhed, eller om vanskelighederne skyldes generelle indlæringsvanskeligheder, men i 1. - 2. klasse skal tallene begynde at sætte sig.

Mette: "Vi holder øje med deres tællestrategier. Er der en i 2. klasse, der stadig tæller på fingrene og stadig tæller forfra hver gang, så må vi gå ind 20 minutter om ugen og prøve at hjælpe dem videre. Så kan det være, de ikke har brug for mere hjælp, før de skal i gang med næste strategi. Så kan de godt klare sig i klassen et stykke tid.

Senere trækker Mette eller jeg dem ud igen i 20 minutter om ugen, og så hjælper vi dem videre, så de hele tiden er med – og parate, når de kommer til 4. klasse og skal åbne op for det abstrakte."

Helle: "I gamle dage blev de skilt ud, men det er vigtigt, de fortsat er en del af klassen og får alle informationerne i matematiktimen. Hos os får de 20 minutter om ugen, og ikke engang i hele skoleforløbet. Der kan være perioder, hvor de ikke har brug for det.

Men det er vigtigt hele tiden at huske, at hvis en elev ikke fungerer i timerne, så er det opgaverne, der er noget i vejen med, ikke eleven."

Mette: "Lige nu har vi fokushold 18 Friskolebladet 10, 19. november 2015

% 19 ½ 2374 5 0,

fra 3. klasse til og med 7. Dem tager jeg mig af, og de får individuelt planlagt undervisning hver gang. Og de bliver testet.

Vi ved , hvad de skal arbejde med. De sidder hver især og arbejder med et eller andet.

Eleverne bliver Der arbejdes med genkendelse af mønstre. nok skiftet ud efter 10 uger.

Lige nu har jeg Mette: "Der er mange hjælpemidsyv – og det er for mange. Endvidere ler, hvis du er ordblind. Du kan tage er jeg med i 2. - 3. klasse, hvor vi en telefon, du kan bruge en scanner, er to lærere på, og der tager jeg de der kan læse op for dig, men hvis elever, som vi har lagt mærke til og du står med en togbillet og skal har testet os frem til – dem tager jeg finde plads 24 i toget, og du får det ud i 20 minutter to en halv gange vendt til 42, så er der ingen hjælp at om ugen. De får mere eller mindre hente, og du kan ikke få læst det op. individuel træning."

At være talblind er faktisk et større

Talblindhed, et ovrerset problem

Efter Mettes og Helles opfattelse er det omkring 5% af befolkningen, der er talblinde. Det betyder, at der gennemsnitligt er en talblind i hver klasse. På Rødding Friskole er der ifølge skoleleder Jens Christiansen tre-fire gange så mange, for skolen modtager flere nye elever fra 6. klasse og opefter. Det er tit i 6. klasse, det vælter i folkeskolen. Mange talblinde ser faktisk almindelige ud indtil 4. klasse.

At friskolen har gjort matematikken til et særligt indsatsområde skyldes, at vanskelighederne med tal rækker langt ud over bare faget matematik.

handicap end at være ordblind. Der er ikke udviklet nær så mange hjælpemidler."

Helle: "Det er vigtigere at være god til matematik end at være dygtig til dansk. I dag kan du klare dig uden at være dygtig til dansk, men du kan ikke klare dig uden at kunne matematik, for der er tal overalt. Du skal orientere dig efter klokkeslæt, du skal have tidsfornemmelse, og du skal kunne styre din økonomi. Der er mange talblinde, der ender i økonomisk ruin. Der er også børn, der ender med at komme i pleje, fordi deres forældre ikke kan finde ud af at give dem tøj i den rigtige størrelse, de har ikke styr på økonomien, kan ikke få børnene i børnehave til tiden.

Alting falder fra hinanden. Det kan

8 42 7 ,367

6 , 7 5 41

Karoline arbejder med mønstergenkendelse.

I mange situationer kan løsningen være at blive god til at bede om hjælp".

Men det nytter noget at sætte ind tidligt med en målrettet indsats.

Mette: "Jeg har en elev lige nu, som virkelig rykker sig, og forældrene siger, de kan mærke det derhjemme."

Helle: "En mor kom og gav high-five, fordi hendes søn havde bestået matematik på universitetsniveau. Da han begyndte i skolen, syntes hun, det var i orden, at han ikke behøvede at gå op i matematik, for i deres familie var de sproglige, men fordi han blev taklet på den her måde, så endte det med, at det var matematik og fysik, han brændte for.

Og han valgte at gå på universitetet i naturfag, selv om han ikke var blevet stimuleret til det. Da han begyndte her på skolen, gad han ikke være her. Han gad ikke gå i skole, han var skoletræt, men efter en målrettet indsats blev han en helt anden dreng."

Talblindhed skal indtænkes i alle fag

Thomas arbejder med programmet Braintrainer.

ødelægge et menneskeliv fuldstændigt.

Mette: "Der bliver også flere og flere ting, man skal kunne klare selv.

Sådan noget, som at du skal tjekke ind, når du skal på chartertur, hvilken gate er det lige, er det 12 eller 21? E-boks, skat, togplaner.

Helle: "Historielæreren skal fx ikke slynge om sig med årstal, og lærerne skal måske ikke sende eleverne ud med en opgave og sige, hvornår de skal være tilbage. De skal måske sige, hvordan viserne skal stå, når de skal være tilbage. Sådan nogle helt praktiske ting er vigtige. Det skal alle tage hensyn til, hvis de talblinde skal kunne udvikle sig. Når der er ca. en talblind i alle klasser, skal alle lærere lære at tage hensyn til det."

Mette: "I samfundsfag er der megamange tabeller. Og dem forstår de ikke. Lærerne skal forklare skemaerne. Men selve talforståelsen er det os, der tager sig af."

Helle: "Hvis vi ikke tager vare på de 5% talblinde, når vi aldrig op på 95%, der skal have en ungdomsuddannelse. For de 5% ligger her!

Det er interessant, at vores elever alle får over karakteren 02 og dermed kan komme ind på en ungdomsuddannelse. Det er der ikke ret mange steder, de kan sige. Bare at løfte nogle af disse elever til 2 er en præstation.

Gør man ikke noget, kan de fortsætte hele skolegangen igennem uden at forstå det mest grundlæggende – og uden på noget tidspunkt at flytte sig.

Man skal tage fat tidligt – og holde ved."

Rødding Friskole

er fra 1946 og har 116 elever fra børnehaveklasse til 9. Det er en grundtvig-koldsk friskole. To årgange samlæses. Der er 10 til 16 elever per årgang.

Mette Elam

har sit kursusbevis som Dyskalkulietrainer" efter et kursus hos EÖDL, Erster Österreichischer Dachverband Legasthenie (Østrisk Organisation for Tal- og Ordblinde).

Litteratur

Både Mette og Helle har læst en masse om talblindhed. De fremhæver særligt englænderen Brian Butterworth, der er professor i kognitiv neuropsykologi (The Mathematical Brain (1999)) og den svenske psykolog Björn Adler (Dyskalkuli og Matematik, dansk udgave 2008). Mange af de tests og opgaver, Mette og Helle bruger, stammer fra Adlers bog.

Friskolebladet 10, 19. november 2015 19

Unitas skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed | ærlighed | tryghed (Venstre) Vi har fundet perlen i Italien til jer!

Kigger I efter et nyt skiområde til jeres skitur i 2016 eller 2017?

Så kast blikket mod Monte Maniva • Varieret skiløb med brede pister, off-piste og snowpark.

Ligger i 1.750 meters højde med stor snesikkerhed • Ski in/out af hotellet (indkvartering i lejligheder) • Få halv- eller helpension. Eller lav selv frokost/aftensmad i lejlighederne eller i storkøkken (morgenmad er inkl.)

Fra kr. 2.775 pr. person (v. 50 personer) Pakkepris inkl. transport i langtursbus Danmark - Maniva t/r, 3 overnatninger i flersengsværelser, 4 x morgenmad, 4 dage alpin skileje, 4 dage liftkort, sengelinnned, håndklæder og slutrengøring samt bidrag til rejsegarantifonden

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Alfa Travel (Venstre)

Niels, Vini, Anders og Klaus Skoleafdelingen

Prag er historisk og charmerende. Vore egne rutebusser kører i udvalgte perioder, og det betyder, at både små og store grupper kan tage til Prag til absolut overkommelige priser!

AKTIV & STORBY I KOMBINATION Turen til Prag kan også kombineres med en spændende dag i naturen med fx rafting, fjeldklatring eller rapelling.

PRAG - 6 dAGe/3 nætteR Med bus Egen bus ved min. 46 personer fra kr. 1.398,AlfA-ekspressen ved min. 15 personer fra kr. 1.568,-

PRAG stORbY OG AKtIVReJse I Èn

6 dAGe FRA kr. 1.398,-

Kombiner aktivrejser og storbyoplevelser Charmerende og historisk Busrejser for både små og store grupper

20 Friskolebladet 10, 19. november 2015

Prisen inkluderer: -busrejse Prag t/r -3 overnatninger på centralt hostel inkl. morgenmad BEMÆRK! AlfA-ekspressen er inkl. besøg i Theresienstadt samt byvandring i Prag med dansktalende guide.

Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforpligtende snak om jeres skolerejse til PRAG. Vi laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag, som er tilpasset netop jeres gruppe. Ring GRATIS 80 20 88 70.

Christian Skadkjær

Tommy Iversen

info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870

Åbent brev til ...

bestyrelsesmedlemmer og forældre med børn på de frie skoler Frie Skolers Lærerforening (venstreside) Hvis du er sikker på, at lærerne får en fair løn på den frie skole, som dit barn går på, eller som du sidder i bestyrelsen for, så behøver du ikke at læse videre.

Men hvis du er den mindste smule usikker, vil vi opfordre dig til snarest at spørge skolens ledelse, hvordan I lønner jeres lærere. For det kan ikke passe, at de frie skoler skal kendes som dem, der ligger i bunden af lønstatistikken.

Men sådan er det desværre, og det er ikke i orden. På de frie grundskoler tjener lærerne i gennemsnit 1000 kr. mindre om måneden end folkeskolelærerne, mens efterskolelærernes månedsløn ligger 1500 kr. under folke-

skolelærernes niveau. Og hvad værre er: Hvis ikke snart de frie skoler begynder at udbetale den decentrale løn, som er indeholdt i skolernes statstilskud, så vil det månedlige løngab være vokset med over 800 kr. den 1. april 2018, hvor overenskomsten udløber.

Sådan må det ikke gå. De frie skoler skal være et værdimæssigt alternativ til folkeskolen – ikke et lavtlønsområde for lærerne.

De frie skoler er forældrenes og bestyrelsernes skoler. Derfor er det også jeres ansvar, at skolerne aflønner lærerne ordentligt. Lærere, som er der 100 procent for jeres børn hver eneste

Aktiv Leg (Venstreside)

Og aldrig har der været mere fokus på bevægelse og alternativ læring.

dag. Lærere, som er med til at gøre skoleformen til en succesfuld elevmagnet. Lærere, som hver dag arbejder loyalt for at realisere bestyrelsens pædagogiske og skolepolitiske vision. Kompetente, engagerede, professionelle og fleksible lærere. Vis dem, at I værdsætter deres indsats. Giv dem fair lærerløn - nu.

Venlig hilsen Frie Skolers Lærerforening

Vedtaget på foreningens repræsentantskabsmøde den 6. november 2015.

Stadig flere skoler får øje på hoppepudens evne til at gøre det sjovt at være aktiv.

Skal I være de næste til at hoppe med på ideen?

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10 Friskolebladet 10, 19. november 2015 21

Åben Skole på en lille folkeskole Buerup Skole Buerup Skole er en lille folkeskole med 89 elever fra børnehaveklasse til 6. Den ligger i en landsby, Buerup, i Kalundborg Kommune. Skolen inviterede i år for andet år i træk til Åben Skole fra klokken 15, hvor de fremmødte blev budt velkommen først af de ældste elever, som åbnede dørene for de fremmødte og ledte dem ind i aulaen, hvor skoleleder Mette Thomsen, personalet og skolebestyrelsens formand, Susanne Boesen tog imod.

Rundvisning

Efter velkomsten førte tre 6. klassedrenge gæsterne rundt og fremviste skolen. Mange steder var der arbejdende værksteder, demonstration af elektriske apparater, it – og i gymnastiksalen kunne børnene springe buk med trampolin hjulpet af et par frivillige fra Brif (Buerup Idrætsforening), for det var ikke kun skolen, der blev fremvist, også lokalområdets foreninger deltog. Bag skolen kunne man bage snobrød med spejderne.

På mange måder lignede skolen mange friskoler på landet størrelsesmæssigt, men også ved at skoledagen hver morgen indledtes med fælles morgensang, årgangene blev ofte samlæst i forskellige kombinationer, og den daglige time med bevægelse og leg var for alle og foregik udenfor, når vejret tillod det.

22 Friskolebladet 10, 19. november 2015

Mest skolesøgende familier

Der var omkring 10 voksne fremmødte og samme antal børn. Det var overvejende familier med børn, som stod for at skulle vælge skole. Mette Thomsen fortalte om skolen og dens værdier. Hun fremhævede trygheden i et overskueligt skolemiljø, hvor alle blev set og alle kendte alle. Der blev ofte arbejdet på tværs af aldersgrupperne. I en trivselsundersøgelse, der var blevet foretaget på skolen, scorede skolen meget højt. Fagligheden var høj og matchede uden problemer langt større skoler.

Mette fremhævede, at "Det er børn, der er gode til at være børn; de er rigtig gode til at lege".

En fast base

I børnehaveklassens eget lokale fortalte Tine Hilstrøm om 0. klasse, som for flere af gæsterne kunne blive det første møde med skolen. Tine fortalte om dagens opbygning, som vekslede mellem aktiviteter og stunder med ro. Flere gange om ugen lavede børnehaveklassen aktiviteter sammen med eleverne i 0. til 3. klasse.

Natur/teknik.

En god lejlighed til at vise, hvad vi kan

Mange af de mindre børn var i gang i sfo'en, mens der var Åbent Hus. Eleverne fra 4. til 6. klasse var i gang med natur/teknik, med it på skolebiblioteket eller i gang med forskellige kreative værkstedsaktiviteter – eller i gymnastiksalen sammen med idrætsforeningen.

Bestyrelsesformand Susanne Boesen fortalte, at forældreengagementet var godt på skolen. Til jul lavede børnene Lucia-optog i kirken, hvorefter familierne spiste sammen i forsamlingshuset, som ligger lige overfor skole. Det er en skole, der ønsker at være en aktiv del af lokalsamfundet, selv om kun de færreste børn bor i selve Buerup. Skolen Sfo.

. ing ren sfo Idr æt rup Bu e

Skoleleder Mette Thomsen.

Thomsen sikker på, at Buerup Skole er med igen til næste år: "Vi er en rigtig hyggelig og god skole her. Det håber jeg også, man får øje på – og så vælger os!"

Claudi Clausen

dækker et stort geografisk område.

Der er kun få skoler i Kalundborg skole, der deltager i Åben Skole, kommunen gør det som sådan ikke, der er ikke andre folkeskoler, der gør, og kun en enkel eller to friskoler er med.

Ikke desto mindre er Mette

Snobrød hos spejderne.

Tine Hilstrøm.

Friskolebladet 10, 19. november 2015 23

Refleksioner over Åben Skole Af Maria Boesen Tidligere friskolelærer, cand. pæd. i dansk og journalist

Udover at være journalist her på Friskolebladet har jeg haft æren af at være projektkoordinator for Åben Skole indeværende skoleår. I den forbindelse har jeg samarbejdet med Dansk Friskoleforening om at brede budskabet ud om Åben Skole.

Initiativet til den årlige Åben Skole-dag, den første torsdag i november, blev taget for tre år siden af formanden for Dansk Friskoleforening, Peter Bendix Pedersen, i samarbejde med bl.a. foreningen Skole og Forældre.

Idéen er, at alle grundskoler – både folkeskoler og frieog private skoler – denne dag har mulighed for at åbne dørene op og vise, hvem de er. Dette er ikke kun en hvervekampagne for at få nye elever – men lige så meget en mulighed for at åbne dørene op for lokalbefolkningen og invitere dem indenfor på skolen. Den sidstnævnte idé handler om at se skolen som lokalkulturel aktør i nærmiljøet. Men lige netop i spændingsfeltet med at hverve elever og være lokalkulturel kan skolerne have en vis usikkerhed i, hvad det er, de skal bruge dagen til.

De 220 skoler, der har deltaget i Åben Skole i år, har alle haft forskellige programmer for dagen. Initiativet bag Åben Skole lægger op til, at arrangementet ligger i tidsrummet fra 15 - 19, men det er naturligvis op til den enkelte skole at afgøre, hvilket tidsrum der passer bedst det enkelte sted.

Mange vælger at udskyde undervisningen, så der er et levende miljø på skolen om eftermiddagen med børn i arbejdende værksteder. Dette kan karambolere med de folkeskoler, der ud fra reformen kan have udfordringer i forhold til deres arbejdstidsaftale med at blive på skolen længere end til kl. 16. Alligevel var der dobbelt så mange folkeskoler, der deltog i år i forhold til sidste år.

Ringsted som pilotkommune

I forhold til at udbrede initiativet om Åben Skole er det godt at have nogle pilotkommuner, der viser vejen. At være pilotkommune indebærer, at alle skoler i kommunen deltager i Åben Skole. Dette kræver et samarbejde mellem borgmesteren, kommunale skolefolk og skoleledere. De første to år var Assens den eneste pilotkommune. I år kom to nye pilotkommuner til – nemlig Middelfart Kommune og Ringsted Kommune. Mine generelle refleksioner over Åben Skole dette skoleår vil derfor her blive eksemplificeret ved inddragelse af to skoler i Ringsted – henholdsvis en folkeskole og en friskole.

24 Friskolebladet 10, 19. november 2015

Akrobatik på Kildeskolen.

Et program der rækker hånden ud

En af de folkeskoler, der deltog fra Ringsted i år, var Kildeskolen. Her valgte skolelederen Vibeke Havre at lave et program, der lå i skoletiden fra kl. 9-14. Skolen var delt op i de tre trin, og hvert trin inviterede specifikke målgrupper på besøg. I indskolingen blev der om formiddagen inviteret to børnehaver, der i et par timer lavede ting sammen med indskolingsbørnene og på den måde oplevede, hvordan det er at gå i skole.

Mellemtrinnet havde inviteret Avnstrup Asylcenter i fire timer til fælles leg og interaktion. Det betød, at de børn, der endnu ikke har lært nok dansk til at starte i skole, kunne se, hvor deres øvrige venner fra Asylcenteret går i skole. Pga. sprogbarrieren var der arrangeret mange fysiske aktiviteter som tagfat og boldspil. Derudover optrådte børnene for hinanden. En pige fra asylcentret viste noget akrobatik, som hun var meget dygtig til, og der blev sunget en russisk sang.

Udskolingen havde inviteret tirsdagsklubben, som er en klub for pensionister. De blev inviteret på suppe.

Eleverne sang nogle gamle, danske sange for dem som f.eks. ’Nu falmer skoven trindt om land’ og Kim Larsens ’Papirsklip’. Derudover læste eleverne digte højt for dem.

Asylcentret på besøg på Kildeskolen.

Vibeke Havre fortæller med begejstring, hvordan alle tre møder med lokalsamfundet var berigende på hver deres måde. Hun fremhæver, at det var en fantastisk oplevelse at se, hvordan asylbørnene og de danske børn legede og grinede sammen, efter at de lige havde set hinanden an til at starte med.

Udskolingens møde med de ældre var et generationsmøde, hvor eleverne fik prøvet at være værter. Derudover fik de gode oplevelser af de ældres fortællinger. Der var f.eks. en mand, der tidligere havde været lærer på skolen i 38 år. Dengang han var lærer, boede han i tjenestebolig på skolen. Han fortalte bl.a., hvordan han havde båret konen op ad alle trapperne, da de blev gift.

Hvem er målgruppen?

Det var første gang, at Kildeskolen deltog i Åben Skole.

Deres program var et af de mere utraditionelle, men samtidig lidt af et kongeeksempel på, hvordan en skole kan åbne op for lokalsamfundet. Ulempen var selvfølgelig, at skolen ikke var åben for alle, men for en udvalgt målgruppe. Dette kan dog sagtens forsvares, hvis man et andet år inviterer en anden målgruppe. Ved at holde det inden for skolens åbningstider sker der imidlertid også

Tirsdagsklubben hos Udskolingen på Kildeskolen.

det, at forældre ikke er den oplagte målgruppe. Her vil jeg vende tilbage til den problematik, der kan ligge i, at flere skoler kan være usikre på, hvad de skal lave på en Åben Skole-dag.

Det frie skolevalg

Når man kigger på mange af skolernes programmer, så er der helt tydeligt nogle programmer, der primært henvender sig til de forældre, der har børn på skolen. Denne dag har de så mulighed for at opleve specifikke ting ved deres børns hverdag som f.eks. at se et skuespil, som nogle af eleverne opfører. Derudover er der flere skoler, der som en del af dagens program har en invitation til kommende forældre. Her kan man få informationer om, hvordan en hverdag typisk ser ud i indskolingen.

Et program, der udelukkende tager udgangspunkt i de to nævnte ting her, er ikke et program, der umiddelbart inviterer lokalsamfundet ind. Men det er et program, der vil vise voksne og børn, der er skolesøgende eller interesseret i et skoleskift, hvad der er særligt ved netop den pågældende skole.

Friskolebladet 10, 19. november 2015 25

En værdibaseret skole

En anden skole i Ringsted, der deltog i Åben Skole, var Ringsted Ny Friskole. De har deltaget i Åben Skole alle årene om eftermiddagen – men havde som noget nyt i år valgt at skyde undervisningen til om eftermiddagen, så alle elever kunne være med til arrangementet.

I år lå Åben Skole-dagen i en uge, hvor skolen havde temauge. De arbejdede med ’redesign’ som en del af årstemaet miljø. Her havde de fokus på ressourcer og genbrug. Åben Skole-dagen bar præg af arbejdende værksteder med elever, der bl.a. producerede lampeskærme af plastickrus. Udskolingseleverne øvede på en musical med en agent B for bæredygtighed, der kæmper for miljøet. Hele ugen sluttede af med en skolelørdag, hvor elevprodukterne blev solgt, og pengene går til organisationen ’Stop madspild’.

Skoleleder Helle Heesche fortæller, at det er vigtigt for skolen at vise, hvilke værdier der er gældende hos dem.

Man skal ikke bare vælge en friskole, fordi man vælger folkeskolen fra. Det er vigtigt at være bevidst om, hvilket værdisæt den pågældende skole har. Hun understreger, at det unikke ved Danmark er, at vi har valgmuligheden for selv at vælge den skole, vi synes, der passer til netop vores barn.

Når jeg spørger Helle Heesche om, hvordan hun forholder sig til, at folkeskolerne også er med denne dag, svarer hun, at Åben Skole først giver rigtig god mening, når folkeskolerne også er med. De er, som alle frie- og private skoler med til at understrege vigtigheden i det frie skolevalg.

I forhold til den lokalkulturelle rolle har det tilsyneladende ikke fyldt så meget på Ringsted Ny Friskole i forbindelse med Åben Skole-dagen. Men når jeg spørger lidt ind til, om det lokalkulturelle spiller en rolle generelt, fortæller Helle, at de i forrige uge havde et Halloween-arrangement på skolen. Her optrådte børn fra skolen med et kor, en rollespilsforening lavede noget ude i skoven, menighedsrådet havde lavet et lille skuespil i kirken, og forsamlingshuset havde bagt vafler.

Så det lokalkulturelle fylder også her, men spørgsmålet er, om det kunne fylde mere på programmet til Åben Skole næste år?

Åben Skole i fremtiden

Mine erfaringer med Åben Skole for i år har vist, at skolerne deler sig i to spor. De, der primært henvender sig 26 Friskolebladet 10, 19. november 2015

Kreativt værksted på Ringsted ny Friskole.

til forældre på skolen og eventuelt kommende forældre.

Og de skoler der mere aktivt inviterer lokalsamfundet indenfor.

På Kildeskolen afslutter skoleleder Vibeke Havre vores samtale med at sige, at de erfaringer, som skolen har gjort sig med Åben Skole-dagen, sagtens kunne tænkes videre ind i det daglige. Hun kommer med det eksempel, at de ind imellem har skovture ud i det fri med skolen. Her kunne man også sagtens invitere de ældre pensionister med. Hun understreger, at de ældre har nogle kompetencer, de kan bidrage med.

Stærke ressourcer i lokalsamfundet Hvis man bruger de ressourcer, der er lige rundt om hjørnet og inddrager det i skolen, kan man skabe samarbejde på tværs. Dette kan både være i forhold til generationsmøder, kulturmøder og i forhold til forskellige erhvervs inddragelse i undervisningen. Dette hænger meget sammen med ’den åbne skole’, som er en del af folkeskolereformen.

Når jeg som projektkoordinator for Åben Skole har henvendt mig til borgmestre og kommunale skolefolk, har nogle i første omgang fejlagtigt forvekslet initiativet

Musicalband på Ringsted ny Friskole.

om Åben Skole med reformens ’åbne skole’, selvom det var initiativet fra Dansk Friskoleforening med formand Peter Bendix Pedersen ved roret, der kom først med navnet.

Men spørgsmålet er, om det betyder noget? Det var netop ordet ’åben’, der fik skoleleder Vibeke Havre til at tænke, hvordan åbner vi op? Så hvis Åben Skole fortsat skal være mere end en hvervekampagne og øge samarbejdet mellem folkeskoler og frie- og private skoler, så skal vi blive bedre til at ændre den diskurs, der hedder ’os’ og ’dem’. Så skal vi tale om en fælles grundskole. Selvom skoler kan have forskellige værdisæt og gøre tingene på forskellige måder, har de nemlig alle det samme fokus – at skabe god skole for vores børn.

At invitere de ressourcer, der er lige udenfor døren, indenfor

Redesignlampeskærm af engangsplastikkrus.

i form af kompetencer, der både menneskeligt og fagligt spænder bredt, er en del af det at åbne op. Derudover er det at stå fast, som den populære filosof Svend Brinkmann ville sige det, vigtigt i et samfund anno 2015. I et samfund, hvor selvudvikling og omstillingsparathed har været ’in’ de senere år, er det mere centralt end nogen sinde, at hver enkelt skole definerer sig og står fast på, hvad det er, den kan tilbyde det enkelte barn og den enkelte familie.

Jeg tror på Åben Skole – også til næste år.

Friskolebladet 10, 19. november 2015 27

Brandt Rønne Revision BRANDT revision & rådgivning RØNNE REVISION

af frie skoler i hele Danmark

Mette Hjorth Revisor cand.merc.aud.

Tina Dalsgaard Revisor

Birger Hansen Registreret revisor

Vi elsker frie skoler, og kærligheden må være gengældt, da vi reviderer og rådgiver mere end 60 skoler. Hos os får du: • • • •

Personlig kontakt Specialviden Engagement Mere end 50 års erfaring – og så løser vi opgaverne ude hos Jer!

Rønne Revision har specialiseret sig inden for rådgivning og revision af frie grundskoler.

Rønne Revision rådgiver og reviderer skoler i hele landet.

Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail iq@ronnerevision.dk

Specialafd. | Limfjordsvej 42 | 7900 Nykøbing Mors | Tlf. 97 72 32 44

www.BrandtRevision.dk THISTED | HURUP THY | HANSTHOLM | NYKØBING MORS | FJERRITSLEV SKIVE | KOLDING | FREDERICIA | ESBJERG | AARHUS | KØBENHAVN

Lønkursus - 2 dage

(23.+30.11 OG 25.11+2.12)

2-dages kursus for skolens lønansvarlige om beregning af løn og relevante tillæg, pensionsgivende løn, kontrakter, løn under ferie mm.

På kursets første dag gås der i dybden med løn til skolens ledere, lærere samt pædagoger, mens dag 2 er en workshop-dag, hvor der arbejdes udfra friskoleforeningens lønberegningsark for ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt for øvrigt personale.

Pris: 1.100 kr. Kursets 2 dage kan tages enkeltvis eller sammen. Tilmelding på www.friskoler.dk - bemærk: Kort tilmeldingsfrist!

28 Friskolebladet 10, 19. november 2015

www.ronnerevision.dk St. Torvegade 12 3700 Rønne

Budget IT Aps

Friskolebladet er det eneste tidsskrift, der er specielt målrettet forældre, ansatte og skolekredsmedlemmer i friskolerne.

Friskolebladet er et abonnementsblad, der leveres direkte til læserens postkasse en gang om måneden.

?

Vil du vide mere om, hvad der rører sig på andre frie skoler end din egen, er du interesseret i opdragelse, samfund, børn og nye tiltag indenfor undervisning, så er Friskolebladet stedet, det sker.

Det billigste abonnement fås, når hele skole- eller forælEt overskueligt sted at drekredsen holder det. holde sig orienteret om de Så koster det kun 248 kr. store linier, om de små tings om året. Det er det halve af et storhed og de forhold, vi selv enkeltabonnement (496 kr). kan og vil tage hånd om.

Et abonnement for alle Nye skoler får bladet bestyrelses- og lærerdet første år til hele skohjem koster 372 kr. lekredsen gratis.

Skoler uden tidligere abonnement får bladet til skolekredsen det første år til en tredjedel af prisen, 165 kr.

Friskolebladet 10, 19. november 2015 29

Friskolernes eget arkiv Danske friskoler er medejere af et helt særligt arkiv, hvor de kan bevare deres arkivalier og søge oplysninger om friskoler gennem de seneste ca. 160 år. Friskolearkivet er et privatarkiv, der af praktiske årsager er organiseret som et lokalarkiv, selv om det er landsdækkende.

Egentlige privatarkiver er af økonomiske grunde normalt forbeholdt de største virksomheder og organisationer.

Det er ganske vist ikke ualmindeligt med depotrum, hvor arkivalier i mindre virksomheder opbevares sammenstuvet i mere eller mindre uordnet tilstand, men arkiver med sorteret, systematisk opbevaret og registreret materiale findes stort set kun i Statens Arkiver og lokalarkiver.

De arkivalier, som Friskolearkivet modtager, er sædvanligvis ikke sorteret og har ofte været henvist til lofter og kældre i en lang årrække. Bevaringstilstanden kan derfor være stærkt varierende, men aflevering er dog langt at foretrække frem for makulering eller aflevering til forbrænding m.v.

Arkiveringsforpligtelse

Friskoler og private grundskoler skal i et noget uklart omfang arkivere materiale efter de regler, der gælder for offentlige myndigheder. Aflevering til Statens Arkiver kræver en særlig aftale, der præciserer skolernes forarbejde, så det statslige arkiv modtager materialet i ønsket omfang og form. En aflevering er ikke gratis, men det er nok ”det afleveringsforberedende arbejde”, som afskrækker skolerne. Lokalarkiverne indsamler materiale i et givet geografisk område fra fx foreninger, lokale forretninger, menigheder og privatpersoner, og de fleste lokalarkiver er tilknyttet ”Sammenslutningen af lokalarkiver” (SLA), der mod betaling stiller et elektronisk arkiveringssystem til medlemmernes rådighed. Friskolearkivet er derfor tilsluttet SLA. Som noget nyt kan den elektroniske arkivering frit opsøges på nettet via arkiv.dk, men i øvrigt arbejder lokalarkiverne under meget forskellige vilkår. Enkelte må nærmest kaldes kommunale, mens andre mere eller mindre er baseret på frivillig arbejdskraft og kontingent fra en medlemskreds. En del friskoler er usikre på, om deres arkivalier skal sendes til lokalarkivet eller Friskolearkivet, men forskellen er jo, at vi i Friskolearkivet har specialiseret os i friskolevirksomhed og ligger inde med arkivalier fra et par hundrede friskoler – både skoler i drift og nedlagte skoler samt personarkiver fra nulevende og afdøde friskolefolk. Hertil kommer, at friskolearkivet registrerer 30 Friskolebladet 10, 19. november 2015

arkivalier fra Den frie Lærerskole, Dansk Friskoleforening og de nu nedlagte pensionskasser for friskolelærere. Friskolearkivet er det oplagte sted, når skolehistorikere vil studere friskolevirkelighed i alle dens aspekter. Fortrolige oplysninger er dog klausuleret båndlagte i en længere årrække efter arkivlovgivningens bestemmelser.

Arkivets historie

Friskolearkivet er ikke en døgnflue. Arkivet har 76 år på bagen, idet det blev oprettet af Dansk Friskoleforenings bestyrelse i 1939, hvor det dengang nyvalgte bestyrelsesmedlem, skoleleder Johannes Jensen fra Sødinge Friskole, fik tilslutning til oprettelsen. Målet var, at friskolerne ikke skulle glemme deres rødder, men søge inspiration i bevarede skrifter og bøger. Der var ikke tale om nogen succes fra begyndelsen, men efter nogle år fik arkivet en større aflevering fra dødsboet efter den tidligere leder af Nr. Lyndelse Friskole, Jørgen Nielsen. Det stillede krav til reoler med plads til systematisk opbevaring, og landsformanden Valdemar Hansen bekostede personligt denne anskaffelse. Da Valdemar Hansen og Johannes Jensen blev centrale initiativtagere til oprettelsen af Den frie Lærerskole i 1949, kom arkivet i anden række, og eftersom Johs. Jensen i 1952 blev konstitueret forstander og senere lærer ved skolen, måtte arkivet flyttes fra Sødinge til Ollerup. Her forblev det i flyttekasser, indtil Eilif Franck og Carlo Larsen fik det inddraget i ”Biblioteket for det Folkelige Arbejde”, da dette blev oprettet i 1984. Her blev det udvidet med de mange arkivalier, som Eilif Franck havde indsamlet som led i et studieprojekt omkring 1970.

Biblioteket for det Folkelige Arbejde havde, som navnet antyder, til opgave at indsamle skrifter om ethvert folkeligt initiativ siden midten af 1800-tallet, men det havde også en sideopgave med at indsamle såkaldt gråt materiale fra frie skoler. Det var dog en opgave, som ikke blev prioriteret særlig højt af de ansatte bibliotekarer, men da ”Biblioteket” mistede sit statstilskud og blev splittet, gik Dansk Friskoleforening og Den frie Lærerskole sammen om at bevare den resterende institution i Ollerup. Efter nogle år med skiftende navne og opgavebeskrivelser blev arkivopgaven den centrale i 2010, hvor det meste af bogbestanden blev overdraget til biblioteket på Syddansk Universitet, hvorfra bøgerne fortsat udlånes. Et større håndbogsbibliotek supplerer dog fortsat arkivalierne i Ollerup.

Aktuelle opgaver

Det siger sig selv, at arkivalier, der tilgik arkivet for mange år siden, ikke er elektronisk registreret, så de kan indgå i arkiv.dk. Umiddelbart kunne man forestille sig, at det måtte være en enkel opgave at få løst, men da det moderne arkivsystem forudsætter en helt bestemt sortering af materialerne, skal mange af disse materialer altså gennemgås og nysorteres, før de kan registreres elektronisk. Det betyder, at arkivet ligger inde med mange materialer, som endnu ikke kan ses på nettet. Det er også vort store håb, at der bliver mulighed for at gøre arkivets store billedsamling tilgængelig på nettet.

I alt lægger 15 – 20 personer på forskellig vis frivilligt arbejde i arkivet, og Lis Toelberg er ansat som leder i en deltidsstilling. Der indkommer til stadighed nye afleveringer til arkivet, så ind imellem har vi følt, at det nye 2-binds værk om friskoler er en næsten uoverkommelig opgave oven i selve arkivfunktionen. Men en tidssvarende bog om friskoler er efterspurgt, hvorfor arkivets bestyrelse har besluttet at tage initiativ til at få opgaven løst.

Bogværket ser nu ud til at blive en realitet med Dansk Friskoleforening som forlag, og det vil bl.a. signalere, hvad man kan finde af brugbare oplysninger i det righoldige arkiv på Den frie Lærerskole.

Friskolearkivet modtager fra Den frie Lærerskole og Dansk Friskoleforening grundbevillinger, der netop gør det muligt at holde arkivet i gang. Arkivets udbygning og betjening af skolefolk, forskere, studerende og alment interesserede finansieres af medlemstilskud fra institutioner og enkeltpersoner. Mange skoler betaler et årligt støttebidrag, men vi ser gerne, at også virksomheder og andre institutioner tegner medlemskab. Se venligst faktaboksen. Alle, der tegner et medlemskab af arkivets støtteforening, får mulighed for direkte indflydelse på arkivets udvikling og fremtid. Støtteforeningen udpeger en tredjedel af de stemmeberettigede på arkivets årsmøde.

Vort fælles arkiv er noget helt specielt, og ved fælles hjælp kan vi gøre det til en enestående vidensbank.

Cecil Christensen, Formand for Friskolearkivets Støtteforening

Friskolearkivet • • • • • • • • • • •

Oprettet af Dansk Friskoleforening i 1939 Er i nutiden organiseret som en selvejende institution Arkivet har til huse på Den frie Lærerskole i Ollerup Understøttes med grundbevilling af Dansk Friskoleforening og Den frie Lærerskole Arkivet har en støtteforening, der bidrager med tilskud og frivilligt arbejde Baggrundsforeningerne vælger bestyrelsen på årsmødet i maj Støtteforeningen tegner dels skolemedlemskab, institutionsmedlemskab og personligt medlemskab Støtteskoler støtter årligt med 3 kr. pr. elev og kan gratis aflevere usorterede arkivalier Personligt medlemskab koster 100 kr. årligt Andre institutioner og virksomheder kan tegne medlemskab for 500 kr. årligt Følg friskolearkivet på www.friskolearkivet.dk og på Facebook

Medlemskontingent indbetales på Reg: 7910 og Konto: 0163439 Husk af oplyse navn, adresse og e-mail, da Arkivet kontakter medlemmer elektronisk, bl.a. ved udsendelse af nyhedsbreve.

Friskolebladet 10, 19. november 2015 31

Den frie Lærerskole DEN FRIE LÆRERSKOLE Borgen

2016 Efter- ogOLLERUPKURSUS videreuddannelse til de frie skoler

”Borgen” Den frie Lærerskoles kursuscenter

”BORGEN”- Efter- og videreuddannelse til de frie skoler Til Til Lærere, Lærere, ledere, pædagoger og andre interesserede med tilknytning til friskolertilog alle øvrige pædagoger, ledere og andre interesserede med tilknytning friskoler og private grundskoler, efterskoler, højskoler, Frie Fagskoler, landbrugsskoler, produktionsskoler, danske alle øvrige private grundskoler, efterskoler, Frie Fagskoler, højskoler, skoler i Sydslesvig, folkeskolen samt ansattefolkeskolen, med tilknytning til de frie skoler i de nordiske lande: produktionsskoler, landbrugsskoler, danske skoler i Sydslesvig samt andre interesserede.

Ollerupkursus 2016 fra mandag den 14. - fredag den 18. marts Hermed fremsendes kursusfoldere oplysninger om, hvilke faglige kurser der udbydes, praktiske Den frie Lærerskole i Ollerup vilmed gerne henlede opmærksomheden på den Pædagogiske oplysninger og kursustilmelding.

Diplomuddannelse der i særlig grad beskæftiger sig med de frie skoler. Denne PDPåuddannelse hjemmesiden; www.dfl-ollerup.dk kanudbud du læse uddybende kursusbeskrivelser og i er en del af det samlede af mere alle Pædagogiske Diplomuddannelser oplysninger.

Vi anbefaler, læser beskrivelserne på hjemmesiden, da de Danmark og udbydes i at et man samarbejde med University College Lillebælt påogså Fyn.indeholder praktiske oplysninger fra underviserne. Fra hjemmesiden kan der nemt laves en elektronisk PD-modul i fortælling: tilmelding.

Den Pædagogiske Diplomuddannelse i ”De frie skolers tradition og pædagogik” indeholder bl.a., 10 ECTS moduler”Fortællekultur, fortælling ogfor det narrative”, Som det fremgår af et kursusoversigten der forskellige valgmuligheder deltagerne på som udbydes på to internater i efteråret 2015. Vi har fremstillet en plakat samt en folder der Ollerupkursus 2016: fortæller om modulets indhold og hvem der er undervisere.

1) PD-moduler Der vælges eti formiddagsog et eftermiddagsfag på hver 16 lektioner.

Andre nærmeste fremtid: Efteråret 2015 2) Vejledning Et heldagskursus i friluftsliv med 32 lektioner.

1) PD: i Efterskolen - kostskolepædagogikkens muligheder (10 ECTS) 2) PD: Undersøgelse af Pædagogisk Praksis (5 ECTS) (Obligatorisk) 3) PD: i Efterskolen 3) Inklusion Skoleudvikling: Skoler(10 kanECTS) søge om at lave egen skoleudvikling i enten formiddagseller eftermiddagsmodulet. Her skal så kun vælges ét fag.

Foråret 2016 1) PD: Pædagogisk viden og forskning (10 ECTS) (Obligatorisk) 4) Pædagogisk diplomuddannelse: I Ollerupkursusugen er der mulighed for at tage 2) PD: Ledelse og samarbejde i de frie skoler (10 ECTS)

det obligatoriske PD- modul ”Pædagogisk viden og forskning”. (10.ECTS) Der skal downloades et særligt ansøgningsskema fra hjemmesiden: www.dfl-ollerup.dk Efteråret 2016 1) PD: Barnets møde med skolen (10 ECTS)

Vi håber at kursusfolderen og den elektroniske udgave kan besvare alle relevante spørgsmål. Hvis Yderligere oplysninger om PD-moduler og kurser kan findes på administration Lærerskolens og kursusledelse ikke, er man meget velkommen til at kontakte Den frie Lærerskoles Her kan der også downloades et ansøgningsskema. påhjemmeside: tlf.: 62 24 10www.dfl-ollerup.dk 66.

Velkommen til efter- og videreuddannelse i ”Borgen” Den frie Lærerskoles Vel mødt på Ollerupkursus 2016 kursuscenter.

Den frie Lærerskole i Ollerup Svendborgvej 15 - Ollerup - 62 Vester Skerninge - 62 24 10 66 - www.dfl-ollerup.dk www.dfl-ollerup.dk e-mail: dfl@dfl-ollerup.dk 32 Friskolebladet 10, 19. november 2015

Svendborgvej 15 - Ollerup - 62 Vester Skerninge - 62 24 10 66 - www.dfl-ollerup.dk

HVEM HENVENDER OLLERUPKURSET SIG TIL? Ollerupkurset henvender sig til: Lærere, ledere, pædagoger og andre interesserede med tilknytning til friskoler og alle øvrige private grundskoler, efterskoler, højskoler, frie fagskoler, landbrugsskoler, produktionsskoler, danske skoler i Sydslesvig, folkeskolen samt ansatte med tilknytning til de frie skoler i de nordiske lande.

aktiviteter i kursusugen.

Pædagogisk diplomuddannelse 4) I Ollerupkursusugen er der mulighed for at tage PD modulet ”Pædagogisk viden og forskning” (10 ECTS) Download særligt ansøgningsskema fra hjemmesiden.

Mulighed for at deltage i alle øvrige aktiviteter i kursusugen.

KURSUSOVERSIGT FORMIDDAG EFTERMIDDAG 1 Undersøgende arbejde i matematik- både inde og ude 1 Fysik/kemiundervisning med købmandsvarer Mikael Skånstrøm Martin Søgaard 2 Hvad hedder jeg på fremmedsprog? – Motivation i 2 Fra konsument til producent – IT og Læring fremmedsprogsundervisning - John Frederick Mason Jacob Stensig og undervisere fra KOMPAS 3 The Storytelling Animal – et kursus i fortællekunst 3 Tag legen alvorligt – det er jo ikke for sjov vi leger!

Katrine Faber og Lise Marie Seidelin Thor Mårtonsson 4 Autofiktivt skrivekursus – hvordan bruger vi erindring i 4 Er du nysgerrig efter at vide mere om ”Skolehaver”? litteraturundervisningen og (fiktions) skrivning?

Helle Margrethe Boesen Lone Kramer 5 Maleri – Re-cycling 5 Grafik – Collografi, koldnål og fotooverførsler Dorthe Berg Ann Kerstina Nielsen 6 Homo conexus, multimodalitet og mashup 6 Godt lederskab - et kursus om ledelse til dig som Verner Johnsen overvejer at tage lederskabet på dig - Ole Pedersen 7 Glødende træ og nyslået jern - Jonas Birgler 7 Rap – Boot – Camp - Kristian “UFO” Humaidan 8 Projektarbejde – når det virker 8 MeWe space – et fysisk og digitalt rum, hvor alle Marlene Schmidt-Larsen og Birgitte Rasmussen vægge taler! Erling Hjernø og Jesper Vognsgaard Friluftsliv (Heldagskursus, 32 lektioner) Praktisk anlagt friluftslivsundervisning med masser af ideer lige til at bruge i undervisningen. - Bent Hansen Skoleudvikling på egen skole kombineret med at deltage i et fag.

Et tilbud til skoler, der ønsker at kombinere skoleudvikling på egen skole med at deltage i Ollerupkurset.

Pædagogisk Diplomuddannelser. Den frie Lærerskole udbyder i samarbejde med Univercity College Lillebælt Pædagogiske Diplomuddannelse i 1) De frie skolers tradition og pædagogik og 2) Drama. (læs alle modulbeskrivelserne på www.dfl-ollerup.dk under videreuddannelse. I Ollerupkursusugen udbydes det obligatoriske modul: ”Pædagogisk viden og forskning”. (10 ECTS.)

Praktiske oplysninger Ollerupkursus 2016 Praktikantordning: Fra mandag den 29. februar til

Priser: Kursusprisen for undervisning (i alt 40 lektioner,

Indkvartering: Kursusdeltagerne indkvarteres så vidt

Tilmeldingsfrist: Onsdag den 13. januar 2016.

fredag den 18. marts kan der søges en praktikant fra Den frie Lærerskole. Læs mere og udfyld ansøgningsskema, som findes på www.dfl-ollerup.dk VIGTIGT: Tilmelding til Ollerupkurset udløser ikke automatisk en praktikant.

muligt på Den frie Lærerskole. Skolen råder over forskellige indkvarteringsmuligheder som: • enkeltværelser og dobbeltværelser i skolens kursusafdeling • elevværelser, der typisk er praktikanter som udlejer deres værelser • samt billig indkvartering på sovesal, hvor der overnattes på madrasser i et klasseværelse med adgang til bad og toilet.

Det er muligt at fravælge logi på kurset, hvis man selv har overnatningsmuligheder.

incl. morgensamlinger, aftenarrangementer og fredag formiddag den 18. marts) samt kost og logi er kr. 7.575.

Rabatordninger, hvis skolen har en årspraktikant ansat fra Den frie Lærerskole, eller hvis der er flere deltagere fra samme skole. Rabatten modregnes i kursusprisen.

Framelding og afbestilling af værelse: Ved framelding senere end d. 23. februar 2016 hæfter deltagerne for hele kursusprisen. Samme regel er gældende for afbestilling af værelse.

Kursustilmelding: Udfyld og indsend tilmeldingen eller endnu lettere elektronisk via www.dfl-ollerup.dk.

For yderligere praktiske oplysninger om nedenstående henvises til Den frie Lærerskoles hjemmeside: www.dfl-ollerup.dk Friskolebladet 10, 19. november 2015 33

Forældre foretrækker små klasser For forældrene er den optimale klassestørrelse på 17 - 20 børn. Klassestørrelsen har en betydning for, om forældrene oplever, at skolen har kvalitet.

Det har KORA-forskere netop dokumentereret i en ny videnskabelig artikel.

Klassestørrelsen er et af de parametre, som forældre kigger efter, og som betyder noget, når forældre vurderer skolens kvalitet. Forældrene synes, at 17 - 20 elever er et passende niveau. Det viser en undersøgelse, som KORA-forskere netop har fået publiceret i det videnskabelige tidsskrift Applied Economics Letters.

- Vi har tidligere dokumenteret, at klassestørrelsen har en betydning for kvaliteten af undervisningen og for elevernes afgangskarakterer. Det ved forældrene godt, og derfor er klassestørrelsen også vigtig, når forældrene skal vurdere, om skolen er god, siger Karl Fritjof Krassel, der er en af forskerne bag den videnskabelige artikel.

Forældre er villige til at betale lidt mere

Forskerne har undersøgt, hvilken betydning klassestørrelse har for forældre, når de skal vurdere kvaliteten af deres børns skole. I praksis undersøges dette ved, at man spørger forældrene, om de – i teorien – ville være villige til at betale ekstra for mindre klasser i deres børns skole.

Derved får man et mål for, hvor højt de prioriterer klassestørrelse.

34 Friskolebladet 10, 19. november 2015

Og her viser undersøgelsen så, at forældrene er villige til at betale mere for deres børns skole, hvis klasserne bliver mindre. Deres betalingsvillighed er større, jo større klasserne er. Forskerne har dog ikke undersøgt, om forældrene i praksis ville være villige til at betale hele regningen for de væsentligt mindre klasser.

Klasserne kan blive for små

Hvor forældrene på den ene side finder, at de nuværende klasser på op til 28 elever er lidt rigeligt store, kan klasserne på den anden side også blive for små. Hvis klassestørrelsen ryger under 17 børn, vurderer forældrene, at det er dårligere kvalitet.

- Det skyldes formodentlig, at forældrene synes, klassen fungerer bedre socialt, hvis den har en vis størrelse, siger Karl Fritjof Krassel.

Om undersøgelsen

Forskerne har spurgt 1.436 forældre, og forældrenes valg er nogenlunde enslydende. Det har ikke nogen særlig betydning, om forældrenes børn går i offentlig eller privat skole, hvilket klassetrin barnet går på, hvor mange børn forældrene har, eller hvilket uddannelsesniveau forældrene har.

KORA Oktober 2015

REPLIK

til tidens politik, kultur og samfund

Pause Af Thomas Skovbo, far, bonusfar, viceskoleleder og foredragsholder

Vi minder lidt om høns. Løber lettere forvirrede rundt og følger dem, der råber højest. Altid på farten, aldrig i ro, flakkende blikke, fortravlede, stækkede vinger og aldeles uden overblik. Jeg taler om voksne mennesker i al almindelighed. Vi minder om høns. Det er, som om vores vigtigste mission i livet er at nå at blive færdige med alting, og derfor er vi hele tiden på vej mod det næste, vi skal nå. Vi bliver aldrig færdige. Vi må ikke stå stille. Hvis vi står stille, er vi ude. Det skal af en eller anden grund gå hurtigt, og jo mere vi skal nå, des mere vigtige er vi i flokken. Stress er blevet en dobbeltsidet størrelse, der både er et sygdomstegn og noget, der giver status. Paradoksalt. Vi er næsten nødt til at være lidt stressede.

Når vi bliver spurgt, hvordan det går, siger vi aldrig: ”Det går fint, jeg laver ikke for meget og ser en masse fjerner”.

Derimod svarer vi ofte: ”Det går fint, jeg er super stresset på arbejde”! Vi italesætter helt naturligt os selv som stressede, og når vi gør det, skaber vi sammen en virkelighed, hvor stress og travlhed er helt normalt og næsten nødvendigt for at opnå social accept og anerkendelse. Sprog skaber virkelighed… I den tilstand er der aldrig tid nok, og derfor har vi ofte ikke tid til alt det, vi drømmer om at have tid til. Det virker jo helt gak – for nu at blive i hønsemetaforen. Tid er blevet den eneste mangelvare i vores bugnende velfærdssamfund.

Hvis vi kigger på et helt menneskeliv sådan lidt oppefra, så virker det paradoksalt, at vi klumper de store begivenheder sammen og forsøger at nå alting på samme tid. Jeg tænker især på tiden, hvor vi er færdige med vores uddannelse og påbegynder vores gloværdige karriere, stifter kernefamilie, bygger rede, optager 30 årige lån uden afdrag og jagter den næste forfremmelse. I perioden med små børn og alt, hvad det indebærer af lyksaligheder, og hvor de i sig selv kræver vores fulde opmærksomhed – og masser af tid, vælger vi at have vores fokus alle mulige andre steder samtidig, og set udefra ser det ofte ud til, at alt det andet vi SKAL nå, overhaler børnene indenom på vores prioriteringslister. Vi gør

det ikke, fordi vi er onde. Vi gør det, fordi de andre gør det, og fordi vi sammen italesætter det og værdisætter det som en samfundsnorm – og fordi vi minder om høns.

Vi ved godt, hvad der er det rigtige at gøre, men det har vi desværre ikke tid til! (Jeg er ikke sikker på, at høns ved, hvad der er det rigtige at gøre, det er der, vi er lidt forskellige). Det er, som om at ideerne om slow living ikke slår rigtigt igennem. Det er dog min pointe, at hvis vi tillader os at hæve os op over vores egen tilværelse bare et kort, klarsynet øjeblik, så vil vi kunne se, at vi med fordel kan udjævne arbejdsbyrden bedre over tid. Vi skal formodentligt arbejde, til vi er over 70 år, og det vil sikkert være muligt til den tid at fortsætte vores virke på nedsat tid lidt endnu. Pension bliver der ikke meget af for vores generation, den nappede vores forældre, det grå guld, der lige nu går og klør sig i røv… på Costa del Sol eller ude på golfbanen. Kan det overhovedet betale sig at lave en pensionsopsparing fremfor at bruge pengene nu? Altså ikke bruge pengene på materielle goder og nye telefoner, men derimod på at skabe mere tid i hverdagen?

Vores forældre stoppede, da de blev 60 år, og kunne se frem til 30 gode år som efterlønnere. Det skal vi nok ikke sætte næsen op efter, og mon ikke det er helt fint, hvis vi tænker lidt over det. Hvis vi på et tidspunkt fanger dem i Danmark eller over SKYPE, kan vi spørge dem, hvilken tid i deres liv, der var den bedste. Bortset fra tiden som efterlønner vil de alle uden undtagelse sige, at tiden med små børn var den bedste og mest værdifulde tid. Den tid skal vi nyde og tage os tid til, så må alt det andet vente. Og jeg tror, at de har ret! Men det kræver, at vi tør gå imod strømmen og skille os ud i hønsegården med overhængende risiko for at blive hakket på og udstødt fra flokken. Det kræver, at vi tør lade ting vente, at vi tør komme tilstede her og nu og nyde det små i det store, at vi bliver nærværende, får øjenkontakt, og at vi kan finde ro i bare at være sammen uden at være på vej. Jeg fik et timeglas af min søde kæreste den anden dag, hvor der stod: ”Tid til en pause”, et vink med en vognstang, og jeg prøver hver eneste dag.

PAUSE…

Friskolebladet 10, 19. november 2015 35

Målret skolens stillingsannoncer Trio-annoncer

Priser for indrykning af samme jobannonce i Friskolebladet, Frie Skoler og Efterskolen med et samlet oplag på over 20.000.

Højde x bredde 1/1 side 227 x 172 mm 1/2 side 227 x 84 mm 1/2 side 110 x 172 mm 1/4 side 110 x 84 mm

Pris (s/h) 16.000,8.800,8.800,5.500,-

Farvetillæg ved alle formater: 1.500,Alle priser excl. moms.

Trio-annoncer lægges også på bladenes hjemmesider uden beregning (efter bladenes standarder).

Du henvender dig blot til et af bladene.

EftErskolEn for musik og tEatEr www.vostrupefterskole.dk Tarmvej 73 | 6880 Tarm | Tlf. 97 37 41 88

36 Friskolebladet 10, 19. november 2015

Stillinger

En friskoleleder og en efterskolelærer søges til Farsø Efterskole Vesthimmerlands Naturfriskole og Farsø Efterskole Friskoleleder, der vil lave en naturfriskole søges pr. 1/8 2016

Efterskolelærer med lyst til innovation og engineering

Er du en ildsjæl, som brænder for at lave friskole, hvor omdrejningspunktet er natur, bevægelse, kreativitet og musik er dette stillingen for dig. Værdigrundlaget udspringer af det Grundtvig-Koldske skolesyn. Vi ønsker, at skolen udvikler vores elever til hele mennesker med et sundt selvværd.

Vi søger fra 1. februar alternativt fra 1. august 2016 en efterskolelærer, der er ”vild” med værkstedsfag (træ, metal, el, motorlære mv.), og som har lyst til at bidrage til udvikling af vores praktisk/innovative linje. Hvis også du er en dygtig fodboldtræner, og/eller kan undervise i et eller flere af fagene matematik, engelsk eller tysk er det en ekstra bonus.

Vi vil gerne udover ovenstående profilere os på at være en friskole, der favner både den stærke læser og barnet som er i læse- og skrive vanskeligheder. It bliver et vigtigt redskab i elevernes faglige udvikling. Du må gerne være igangsætter, da vores naturfriskole er under etablering med skolestart august 2016. Vi tilbyder unikke muligheder for i tæt samarbejde med mange interessenter, at skabe den skole du og vi drømmer om.

Vores 94 elever på Farsø Efterskole er i læse- og skrivevanskeligheder så brug af it-teknologi og ikke mindst troen på den enkelte elevs muligheder er udgangspunktet for den læring, der finder sted. Værdigrundlaget på Farsø Efterskole tager sit udgangspunkt i et kristent livssyn. Vi vægter samværet med eleverne, høj faglighed, spændende linjer/valgfag og rejser - kort sagt hele efterskolelivet!

Elevgrundlaget er tilstede, vi regner med 60 til 80 elever i opstartsåret 16-17. Det bliver vildt spændende A. Vi er 40 engagerede mennesker i arbejdsgrupperne og allerede godt i gang støttet af et stærkt og aktivt lokalsamfund.

Såvel læreruddannede som personer med en anden uddannelsesmæssig baggrund er velkommen til at søge. Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Til stillingen hører tjenestebolig med bopælspligt.

Skolen og boligen ligger naturskønt ved Limfjorden.

Ansættelsen sker efter aftale mellem finansministeriet og LC. Aflønning inden for intervallet 376.304 kr. - 447.682 kr. (april 2015) + eventuelle tillæg.

Yderligere oplysninger på vores hjemmeside www.f-e.dk og hos forstanderpar Lone Primdahl og Søren Dolmer tlf. 98 63 62 22. Du er meget velkommen til at komme og se skolen, huset og få en snak med os, inden du evt. søger.

Ansøgningsfrist: 5/12-2015. Ansøgning sendes til an@f-e.dk.

Ansættelsessamtaler i uge 50/51.

Ring og høre mere om stillingen hos formand Lina Hartmann 51 50 41 11.

Ansøgningsfristen er 5/12-2015, samtaler gennemføres den 12/12-2015.

Ansøgning med bilag sendes til vhnaturfriskole@gmail.com.

VESTHIMMERLANDS NATURFRISKOLE

bliver lagt på Dansk Friskoleforenings hjemmeside som "bladre-pdf", hvor man kan læse ældre numre af bladet.

Gå ind på Friskoler.dk > Friskolebladet > Online version

Classbuilding & Teambuilding – 1 dag

(18. januar 2016)

Skab trivsel med Classbuilding & Teambuilding Forebyg mobning og grimt sprog, og opbyg et positivt læringsmiljø med indbyrdes tolerance, samarbejdsvilje og energi.

Dette 1-dags-kursus giver dig redskaber til at arbejde lavpraktisk med inklusion og trivsel.

Du får bl.a. indblik i nogle af de grundlæggende mekanismer, der er med til at skabe eksklusion og i, hvordan man med enkle aktiviteter kan igangsætte helt nye mekanismer, der fremmer inklusion.

Pris: 550 kr.

Kurset afholdes i Friskolernes Hus i Båring ved Middelfart.

Læs mere og tilmeld dig på www.friskoler.dk Friskolebladet 10, 19. november 2015 37

Stillinger

Vidar Skolen RUDOLF STEINER SKOLEN SØGER SKOLELEDER Vidar Skolen i Gentofte søger skoleleder til en nyoprettet stilling.

Vidar Skolen er Danmarks ældste Rudolf Steiner skole og har fra sin begyndelse i 1950 haft kollegial ledelse. I 2015 valgte lærerkollegiet sammen med bestyrelsen at udforme en ny ledelsesstruktur, således at det fremover bliver en skoleleder, refererende til bestyrelsen, som har ansvar for den daglige ledelse af skolen.

Vi søger en person, der som daglig leder vil være med til at videre­ udvikle vores fantastiske skole ved at indgå i et tæt og innovativt samarbejde med skolens lærere og øvrige personale, og som med indsigt og overblik kan skære igennem, når de overordnede mål og hverdagens udfordringer kræver det.

Vi forventer, at du har interesse for antroposofi og kendskab til skole­ drift i et omfang, der kan kvalitetssikre skolens pædagogiske niveau, at du har erfaring med administration og regnskab, at du er lydhør og god til at kommunikere, og måske allervigtigst, at du er løsningsorien­ teret i omgang med alle typer af mennesker.

Der venter et spændende arbejde på en velfungerende skole med stor elevsøgning. I mødet med elever og forældre, lærere og administrativt personale findes et levende spændingsfelt, hvor du som leder forventes at være med til at skabe et respektfuldt og levende lærings­ og arbejds­ miljø til glæde for alle, der har sin daglige gang på skolen.

Dine arbejdsopgaver: – Synliggøre og belive skolens fælles værdigrundlag.

– Understøtte og bistå til udviklingen af det pædagogiske arbejde.

– Ansvarlig for den daglige drift af skolen: • Tovholder ved diverse udvalgs­ og samarbejdsmøder • Undervisningsplaner • Administration • Økonomi • Jura • Intern­ og ekstern kommunikation – Personaleledelse Dine kompetencer: – Personaleledelse af selvstændigt, humanistisk orienterede mennesker – Skoledrift – undervisningsplaner, uddannelse, sikring af det pædagogiske niveau – Relation – 1:1 med lærere, administrativt personale og forældre – Kommunikation – tilrettelægge, understøtte og udøve konstruktiv intern og ekstern kommunikation – Konfliktløsning – facilitere løsning af konflikter mellem skolens interessentgrupper – Administrations­ og regnskabsforståelse i samarbejde med kontor­ personale – Antroposofisk indsigt Kan du se dig selv som en del af Vidar Skolen, hører vi rigtig gerne fra dig snarest. Ansøgninger vil løbende blive behandlet af ansættelses­ udvalget. Skriftlig ansøgning med dokumentation fremsendes pr. email til kontor@vidarskolen.dk Der sigtes imod at stillingen som skoleleder er besat primo 2016.

Løn efter kvalifikationer og almindeligt gældende løn­ og ansættelses­ vilkår. Løninterval 412.461 – 494.552 kr.

Du kan orientere dig nærmere om skolen på www.vidarskolen.dk eller ringe til formand for bestyrelsen Frank Jensen på tlf. 33 32 38 42.

38 Friskolebladet 10, 19. november 2015

Brejninggaard Efterskole SØGES

TILTRÆDELSE

1. JANUAR 2016 – ELLER SNAREST MUL

IGT!

MUSIKLÆRER

...

– DER KAN REGNE DEN UD

Efterskole handler om at lære eleverne om det bedste i deres liv. Om at få dem til at skabe en forståelse for, at de er drivkraften i deres eget liv.

Og give dem troen på, at denne kraft vil føre dem stærkere ud i livet.

Det handler om at stimulere nysgerrigheden for morgendagen og gøre hver enkelt elev klar til fremtiden. Eleverne skal finde deres potentialer og vide, at de kan gøre en positiv forskel i en omskiftelig verden, hvis de investerer sig selv i det, de gør.

Med andre ord - vi lærer eleverne at: DET ER UMAGEN VÆRD AT GØRE SIG UMAGE MED SIT LIV. Vi ønsker os en ny kollega, der kan sige ja til følgende: • Brænder igennem for musikken og har lyst til at skabe en stærk bandkultur • Vil videreudvikle musikken og de musiske faciliteter på Brejninggaard Efterskole • Har overblik og kan planlægge • Har ambitioner på elevernes vegne og har øje for den enkelte elevs nærmeste udviklingszone • Gerne har erfaringer med at undervise i matematik På Brejninggaard Efterskole arbejder vi i selvstyrende teams med høj fokus på kerneopgaven. Vi er en veludbygget grundtvigsk efterskole, som har til huse i en gammel herregård beliggende i naturskønne omgivelser i Vestjylland. Vi har 146 elever på 9. og 10. klassetrin.

Vi forventer, at du positivt og aktivt vil være med til at berige en hverdag, hvor der er fuld fart over feltet. Vi kan tilbyde en mindre tjenestelejlighed.

Vi hjælper gerne med anden type bolig, hvis dette ønskes. Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger – og gerne aftale om besøg på skolen – kan fås ved henvendelse til skolens forstander, Alan Larsen, på tlf. 9738 1644.

Besøg også vores hjemmeside: www.brejninggaard.dk Ansøgningen skal være os i hænde senest mandag den 23. november og sendes til: Brejninggaard Efterskole, Brejninggårdsvej 12, 6971 Spjald, att.: Forstander Alan Larsen Vi vil se positivt på, at ansøgere vil besøge os til en rundvisning.

Kurser

Flere informationer og tilmelding på www.friskoler.dk > Kurser

»Lønkursus - 2 dage« 23.+30. november/25.11.+2. December Skive/Haslev »Powerkursus: Klasseledelse« 2. December Friskolernes Hus, Middelfart OBS: Kurset er fuldt booket.

Tilmeld dig evt. på venteliste »Re-certificering« 3. december DGI-byen, København »Friskolernes Læsevejlederkursus modul I« 11.-13. januar Thaisen Hus, Ringe »Class- & Teambuilding« 18. januar Friskolernes Hus, Middelfart »Ledelse af fri skole« 20.-22. januar Nørgaards Højskole, Bjerringbro »Ledertræf 2016« 3.-4. marts Sørup Herregård »Målstyret undervisning« 14.-15. marts + 25. april Friskolernes Hus

Tidsskrift for oplysning og fri meningsbrydning om skole, folkelige og kulturelle forhold. Redaktøren er ansvarlig for indholdet. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan henføres til foreningen. Udkommer en gang om måneden. 112. årgang.

Redaktør: Claudi Clausen.

Redaktionens adresse: Ærtebjergvej 18, Tjæreby, 4230 Skælskør.

Tlf: 58 14 10 55 (ma.-to. 9-16 og fre. 9-14).

Mobil: 51 35 77 57.

Fax: 58 14 10 10.

E-mail: cc@friskolebladet.dk Hjemmeside: www.friskoler.dk > Friskolebladet Abonnement og administration: FriskoleBladets ekspedition: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, 5466 Asperup.

Tlf.: 62 61 30 13. (ma.-to. kl. 9-12.30 & 13-15, fre. kl. 9-12).

Fax: 62 61 39 11. E-mail: fb@friskoler.dk.

Girokonto nr. 6 01 37 16.

Annoncer: AC Annoncer, Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager.

E-mail: ac@ac-annoncer.dk Hjemmeside: www.ac-annoncer.dk Tlf.: 21 72 59 39, 86 28 03 15 Indlevering: 14 dage (eller 10 arbejdsdage) før udgivelsesdato: normalt fredag kl. 12.00.

Kontrolleret oplag: 6.064 i perioden 1. juli 2011 - 30. juni 2012. ISSN: 0106-066X. ISSN:

0106-066X (trykt udgave) 2445-6780 (online)

Kommende numre: Nr. 11 torsdag d. 19. november Nr. 1 torsdag d. 28. januar 2016 Nr. 2 torsdag d. 25. februar 2016 Nr. 3 lørdag d. 26. marts 2016 Deadline for indleveret stof: 14 dage før udgivelsesdato.

Bladkomité: Henriette Haar Mønsted, Kent Lykke, Bent Hansen, Anne Simonsen.

Dansk Friskoleforening: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, Båring, 5466 Asperup.

Tlf.: 62 61 30 13. E-mail: df@friskoler.dk.

Hjemmeside: www.friskoler.dk Formand: Peter Bendix Pedersen.

Tlf.: 40 42 20 27. E-mail: peter@friskoler.dk

GraphicCo Friskolebladet 10, 19. november 2015 39

AL HENVENDELSE TIL: FRISKOLERNES HUS, MIDDELFARTVEJ 77, 5466 ASPERUP.

Nattehimmel. Christian Eriksen.

40 Friskolebladet 10, 19. november 2015