Friskolebladet 2 - 2016

Nr. 2, 25. februar, 2016

Landsmøde 2016 Mål er ikke formål Skoledagen er for lang Det vigtigste kan ikke måles

er et abonnementsblad for fri oplysning og meningsudveksling om skole, folkelige, samfundsmæssige og kulturelle forhold – særligt om friskoler. Skribenter i bladet er kun ansvarlige for egne synspunkter. Redaktøren har ansvaret for bladets indhold. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan tages til indtægt for foreningens holdninger. Men der er i bladet plads til alle synspunkter, hvis de er relevante og vil indgå i samtale. Hermed en invitation til dialog...

Mål er ikke det samme som formål Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet, skrev i december 2015 på DenOffentlige.dk en artikel om, hvordan effekten af den vidtudstrækte brug af New Public Management i det offentlige faktisk har virket.

Tankegangen bag NPM er blevet implementeret overalt i det offentlige siden 80'erne – og gennemsyrer hele administrationen og den politiske tænkning den dag i dag.

Kort fortalt handler det om effektiv målstyring, om konkurrence om hurtigst at opfylde målene på markedsmæssige vilkår. Hensigten var at afskaffe unødig bureaukrati og dovenskab for i stedet at få fremdrift, som skulle ende med, at vi alle ville få meget mere for færre penge ud af det offentlige system. – En rigtig fin vision.

To engelske forskere, Christopher Hood og Ruth Dixon, som har fulgt udviklingen fra NPM-s start i 80'erne, har udgivet bogen "A Government that Worked Better and Cost Less? - Evaluating Three Decades of Reform and Change in UK Central Government". Heri har de analyseret resultaterne i England, hvor New Public Management blev indført meget konsekvent fra Thatcher over Major til Blair som en tiltrængt modernisering.

Det samme er sket i Danmark – ikke altid under samme betegnelse, men tankegangen er helt den samme: effektivisering, målstyring med tilhørende evalueringer, centralt fastsatte mål og øget konkurrence mellem medarbejdere og institutioner om ovenfra definerede mål.

Det kender vi med fremdriftsreformer, målinger, evalueringer, øgede adgangskrav, og alle offentlige sektorer kender det fra flere dokumentationskrav, centrale mål – som gør, at målet overhaler formålet, som når politiet skal opfylde målet om et bestemt antal udskrevne fartbøder på bekostning af de politifaglige prioriteringer af vigtighed, og sygeplejersker og læger skal nå så og så mange "udskrivninger" uden hensyntagen til deres sundhedsfaglige viden om, hvad der tjener patienten bedst, og hvad der langsigtet er mest fornuftigt. Faglighed tilsidesættes.

Resultatet af undersøgelsen af New Public Managements indførelse i England er: Brugernes tilfreds er faldet – og udgifterne i det offentlige er samtidig steget med op mod 40% i løbet af tre årtier.

NPM har vist sig som en eklatant fiasko!

Tankegangen var simpelthen forkert.

Hvordan kan det ske? Den bagvedliggende styrelsestænkning har været markedsført som videnskabelig, evidensbaseret – og det offentlige har brugt milliarder på konsulenter og kurser for at få den gennemført.

Tankegangen ligger også bag folkeskolereformen, den ligger bag det seneste forslag om, at også vuggestuer og børnehaver skal have planer og mål for, hvad de små skal lære, så de ikke spilder tiden med bare at være børn. Det hele handler om mål for, hvor vi skal hen; altid et andet sted; vi er aldrig, hvor vi skal være, men skal et nyt sted hen – i konkurrence med alle andre, der vil det samme.

Det, der mangler, er formålet.

Der er ved at opstå betænkeligheder ved den målstyrede ledelsestænkning også indenfor det offentlige (se s. 20), men politisk er tankegangen så solidt funderet i beton, at problemerne benægtes, som når Kommunernes Landsforening fastholder, at man bare skal gøre mere af det samme, som ikke virker, og lukke øjnene og håbe, man en dag driver ind på en solbeskinnet kyst.

Jacob Torfing foreslår, at "det er en helt anden styringstænkning, vi skal have fat i. En styringstænkning, der sætter fokus på offentlig innovation og mobilisering af medarbejdernes og borgernes ressourcer.

Lad os få gang i debatten.

Regeringen må på banen med en vision for den offentlige sektor".

Det, synes jeg, lyder som en Claudi Clausen, redaktør ret god idé. Det handler om et andet formål end konkurencestatens mål.

Fotos: Claudi Clausen: side 1/forsiden, s. 9, 12, 13, 16, 17, 20, og 25. Kasper Nybo: s. 30. Bent Erik Krøyer: s. 31.

2

Friskolebladet 2, 25. februar 2016

At tale eller tælle skole...........................................6 Friskoler springer ud af civilsamfundet........8 Eleverne synes, skoledagen er for lang.10 Hvad betyder det, at vi er her.............12

6 Christen Kold 18

21

Uddanner vi vores børn til papegøje..18 Landsmøde 2016.........................................21 2016 er Christen Kold-år...............................25 Det vigtigste i livet kan ikke kontrolleres......28

34 25

Vejledning for dirigenter, version 3.................................................32

OM BØRNESKOLEN Let forkortet og sprogligt bearbejdet af Lars Skriver Svendsen Illustrationer af Fritz Jürgensen (1818 - 1863) Friskolebladet/Dansk Friskoleforening

32

Friskolebladet 2, 25. februar 2016

3

Det Grønne Flag vajer over Amager's International School

Hundelev

Amager's Stige Odense Ryslinge

Det Grønne Flag er en miljøanerkendelse uddelt af Friluftsrådet, som blev hejst af Københavns ungdomsborgmester Pia Allerslev sammen med elever og lærere ved en event i december 2015.

Hejsningen af flaget var kulminationen af en masse hårdt arbejde ledet af lærerne Serap Seydi og Robert Reinholdt. Amager's International School har arbejdet i næsten 4 år på det Grønne Flags projekter, og dette er skolens 4. Grønne Flag.

Det Grønne Flag er et symbol på vores medlemskab, ikke bare som en grøn skole, men også som en del af den verdensomspændende organisering af ECO-skoler.

Miljøprojektet er en integreret del af det akademiske program på alle klassetrin. Eleverne har studeret om miljøet, og om hvordan man kan gøre en forskel. Områderne, der bliver gennemgået, inkluderer bevarelse af drikkevandet, bæredygtighed, affaldshåndtering og meget mere. Denne mangfoldighed af aktiviteter demonstrerer AIS´s 4

Friskolebladet 2, 25. februar 2016

Hjælp til overvægtige børn

miljøbevidsthed. Præsentationen og hejsningen af det Grønne Flag af

Pia Allerslev var højdepunktet af dette engagement og det miljøbevidste arbejde, der vil blive fortsat.

I hendes tale sagde Pia, at AIS var en værdig modtager af det Grønne Flag og understregede, at skolens involvering er yderst værdsat og meget vigtig. Hun nævnte også, hvor veluddannede vores elever var, og at hun havde bemærket, hvor gode de er til at optræde på en scene.

Elevrådet ved Amager's International School

Hen mod hvert femte barn i Danmark er overvægtig, og det har både helbredsmæssige og psykiske konsekvenser. Derfor har Friskolen for Hundelev og Omegn i samarbejde med Hjørring Kommune introduceret en behandlingsmodel, som bl.a. åbner mulighed for individuelle konsultationer for børn og voksne.

Skolen har også afholdt et møde om kost og motion for familierne.

"Det er vigtigt at få fat i de her børn, inden de når puberteten.

Hvis de skal tabe sig, så kræver det, at hele familien involveres, og det er nemmere, så længe børnene er mest knyttet til familien", siger skoleleder Anne Wraae (til Nordjyske Stiftstidende 24. januar).

Friskolen igangsætter et ekstra motionstilbud for skolens ældste elever.

Rundt omkring Kun fantasien sætter grænse for, hvad man kan bruge en friskole til "Trænger du til at fyre den af i øvelokalet igen og få støvet instrumentet af og smurt stemmen?

Så mød op i friskolens musiklokale onsdag d. 4. november kl.

19.00!"

Sådan lød opfordringen til forældrene på Stige Friskole i efteråret 2015.

Initiativtagerne var forældrene Henrik og Birgitte, og de var spændte på, om der mon dukkede nogen op. Det gjorde der! 9 forældre mødte op med guitaren, saxofonen, mikrofonen, trommerne mm. under armen, og så var det bare om at gå i gang. Tonerne af "Abracadabra", "Smukke Charlie" og "Hot stuff" strømmede igennem lokalet, og over de næste 3 måneder blev der flittigt øvet 1 gang hver 14. dag og en enkelt lørdag – målet var klart: bandet skulle spille til forældrefesten lørdag d. 30. januar.

Forældrebandet stillede med 5 numre og sikke en fest! Dansegulvet var proppet med danseglade forældre, nerverne blev forvandlet til en skøn eufori af glæde, vilje, koncentration og fuld power, og forældrebandet fyrede den af til alles store begejstring. Målet var nået, og noget nyt var opstået på Stige Friskole.

Der er ingen tvivl om, at vi i forældrebandet har fået skabt nye venskaber, personlige udfordringer er blevet trumfet af vilje, gåpåmod og glæde omkring fællesskabet og musikken.

Forældrebandet er jo som sådan ikke en del af skolens årsværk, men et selvstændigt initiativ, som kan noget isoleret set for sig selv. Når man så bevæger sig igennem skolen, der rummer forældre, personale, bestyrelse, ledelse mm., så har der ingen tvivl været om, at vi har gjort en for-

skel. Positive historier, fællesskabet, glæden, festen, troen på, at vi kan meget mere, end vi aner, hvis vi gør det sammen; den står klarere i dag.

Med dette lille skriv er ønsket om at videregive en positiv historie fra det virkelige liv forløst, og vi kan kun varmt anbefale at gøre noget lignende på jeres skole. Kreativt værksted, forældrevolley, madaftner. Jo, det er vist kun fantasien, der kan sætte en stopper for, hvad man kan bruge sin friskole til.

Birgitte Momme

Fejø og Fur har nu deres egen friskolelov Den 21. januar blev der vedtaget en helt usædvanlig ændring af friskoleloven. På en meget snørklet og juridisk omstændig måde blev der vedtaget en undtagelse fra kravet om, at en fri skole skal have mindst 24 elever første år og senere 32, og at eleverne skal være fordelt på en sær-

lig måde på klassetrinnene.

Undtagelsen er begrænset til 27 navngivne småøer – og heraf i realiteten til to: Fejø og Fur. Fejø skole får lov til at blive en afdeling af Horslunde Realskole på Lolland, og Fur Friskole kan nøjes med 24 elever uanset fordeling på klasse-

trinnene.

Lovforslaget blev først fremført af den tidligere regering, tillempet Furs forhold af den nuværende – og vedtaget i al fordragelighed uden megen opmærksomhed udenfor Fur og Fejø.

Men der er de til gengæld glade.

CC Friskolebladet 2, 25. februar 2016

5

At tale eller tælle skole "Åbenhedsinitiativet" sætter tal på skolen med nyt digitalt værktøj

I begyndelsen af februar introducerede minister for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby (V), "Åbenhedsinitiativet", som skulle være "et nyt digitalt værktøj, der på en let og brugervenlig måde giver adgang til en række informationer om landets grundskoler" (9. februar).

Alle tallene har længe været offentligt tilgængelige, men har været svære at få fat i. Det er det, "værktøjet" skal bruges til: "Med det her værktøj sikrer vi, at både forældre, elever, skolebestyrelser, lærere og pædagoger får et konkret indblik i, hvor godt en skole klarer sig".

Man kan søge og sammenligne skoler og kommuner på karakterer, tvivsel, lærernes fravær, overgang til videre uddannelse, socioøkonomisk reference og andelen af elever af "udenlandsk herkomst". Tankegangen er, at desto flere ting, der bliver lagt frem, desto klarere billede får man af den enkelte skole.

Måske kommuner og skoleledelser kan bruge tallene til noget, men som almindelig forælder drukner man let i informationer, hvis indbyrdes forhold er svære at gennemskue. Er det vigtigste i sidste ende karaktererne, eller er det trivslen? Og hvad betyder andelen af elever med "udenlandsk herkomst".

Hvad er relevant?

Det sidste er der mange, som har opfattet som diskriminerende. Hverken skoleledernes formand Claus Hjortdal eller formanden for Skole og Forældre Mette With Hagensen synes, det er en god ide at oplyse andelen af børn med udenlandsk herkomst.

Er andelen af elever af udenlandsk herkomst omkring 30%, begynder de danske børn at forsvinde, og 6

Friskolebladet 2, 25. februar 2016

skoler med en udenlandsk andel på omkring 40% klarer sig generelt dårligere end andre skoler. Det gælder for folkeskolerne, men paradoksalt nok ikke for friskoler, hvor mange af de tosprogede skoler faktisk klarer sig bemærkelsesværdigt bedre, end man kunne forvente. Det er et hævdvundet dogme, som der sjældent stilles spørgsmålstegn ved, at børn lærer bedst, hvis de er socialt og etnisk blandede. Men passer det?

På trods af de mange informationer, er der mange ting, som der ikke tages højde for. Det gælder således skolekultur, skolernes værdigrundlag, ledelse og forældreengagement.

Hvad er en dansker?

Man er "dansker", når man har mindst en forælder, der er født i Danmark, og som har fået dansk statsborgerskab. Man bliver mao. tidligst dansker i anden generation, og kun hvis en af bedsteforældrene er indvandret og har giftet sig med en person med dansk statsborgerskab – eller først i tredje generation, når begge bedsteforældrene er indvandrede, og mindst en af ens forældre har fået dansk statsborgerskab.

På skolerne er der efterhånden mange elever med udenlandske aner, som har både tre og sågar fire generationer bag sig her i landet. De regnes statistisk for børn af dansk herkomst.

Så let er det nu ikke

Desto mere man graver sig ned i tallene og deres forudsætninger, desto mere uklart bliver billedet.

Selv om Ellen Trane Nørby skriver, at Skoletal er et let og brugervenligt værktøj, så kræver det en hel del forudsætninger for overhovedet at kunne manøvrere i uvm.dk/skoletal.

Det vil kun være et lille og ikke repræsentivt udsnit af forældre, der vil kunne bruge det.

Frit-valg uden ansvar

Den alvorligste bekymring er imidlertid, at Skoletal skaber et billede af grundskolen som et varehus med konkurrerende produkter på hylderne, der kan sammenlignes med hensyn til pris og kvalitet. Sammenlign indholdsdeklarationerne – og vælg det bedste tilbud.

Pris og kvalitet vil kunne skifte fra år til år; nogle af de statistiske forskelle vil ligge indenfor den statistiske usikkerhed og dermed være uden betydning. Og selv om der er kommet mange forskellige informationer frem, så vil de aldrig kunne udfylde virkeligheden. Fuldstændig gennemsigtighed er en illusion.

Skoletal.dk dækker folkeskolerne bedre end de frie grundskoler. Der er mange oplysninger, der mangler ved de frie skoler. Ved nogle friskoler mangler prøvekaraktererne, enten fordi de er prøvefrie, eller fordi der er færre end fem elever til prøve.

Hverken elevfravær, trivsel eller lærernes uddannelsesbaggrund er friskolerne forpligtede til at indberette.

Skolerne må ifølge loven heller ikke have specialklasser. Feltet for sammenligning snævrer sig ind til overvejende at være en sammenligning af karakterer og andelen af elever med udenlandsk herkomst, når man sammenligner folkeskoler med frie grundskoler.

Man vil i virkeligheden nok få et mere dækkende indtryk ved simpelthen at besøge skolerne og se, høre og mærke, hvad der foregår.

CC

Brian Westergard LEJRSKOLE PRØV DANHOSTELS ALL INCLUSIVE

På Danhostel får I høj faglighed, spændende udflugter, god mad hver dag og placeringer tæt på seværdigheder.

I får hjælp til at få undervisningen bygget ind i lejrskoleturen.

V

idste du, at 37 Danhostels er professionelle lejrskolesteder.

De er alle certificerede til, at yde den bedste service, til både lærere og elever.

Certificeringen er klassens garanti for, at en række parametre opfyldes under opholdet. ”Med mere end 143.000 lejrskoleelever om året, har Danhostel markeret sig som markedsledende inden for Lejrskoleophold” siger Danhostels marketingchef Anette Brylov og fortsætter ”Vores lejrskolecertificering sikrer bl.a. at der er mulighed for enkelt og dobbeltværelser til lærerne, tre gode fleksible måltider om dagen - herunder specialforplejning, gode fællesrum og grupperum til fagligt og socialt samvær og så skal der være

friskolebladet.indd 1

FÆLLES OPLEVELSER OG LÆRING FOR LIVET

personale tilstede, der kan hjælpe klassen tilrette” slutter Anette Brylov.

Danhostels værter arbejder sammen med de fagspecifikke læringsmiljøer, der ligger i områderne omkring de mange Danhostel-lejrskolers beliggenhed. På den måde kan vi, sammen med skolens lærere sikre, at børns faghistoriske viden og pædagogiske læringskrav bliver opfyldt.

Danhostel udvikler hele tiden kædens lejrskolekoncept. Lige nu er der fokus på udvikling af nye opskrifter på ny og lækker lejrskole mad, samt et forestående samarbejde med Skoletjenesten både regionalt og nationalt.

VIDSTE DU AT LEJRSKOLE ER ALL-INCLUSIVE

- De fleste Danhostel inkluderer tre gode hjemmelavede måltider om dagen

MADPAKKEN ER OGSÅ MED

- Madpakken på udflugten får I også med

VÆRTER MED LOKALKENDSKAB

- Alle Danhostels har egen vært, med stort lokalkendskab

DSB FRIREJSE

- Husk også - at bestille frirejse til DSB så snart I har bestilt jeres ophold.

Frirejse skal bestilles mindst 10 uger før afrejse hos DSB Skolerejser

Læs mere på danhostel.dk/lejrskole

05-02-2016 13:58:45 Friskolebladet 2, 25. februar 2016

7

Nyt fra

Friskoler springer . ud af civilsamfundet

Af Peter Bendix Pedersen Formand for Dansk Friskoleforening.

Friskolerne er en folkelig stemme, der skal være med til at udvikle det demokratiske samfund.

En friskole opstår, når en gruppe af mennesker tager initiativ til det, og der er således etableret friskoler gennem mere end 160 år som et stærkt udtryk for, hvad mennesker kan, når de løfter i flok. Det sker frivilligt, og fordi de mennesker kan se nødvendigheden i at gøre et arbejde for at skabe det, man i fælleskab ønsker sig. Der er en mening med det, og det sker af lyst. Dette engagement er drivkraften i civilsamfundet.

Frihedsbrev fra politikere

Det er staten, der stiller rammevilkårene for friskolernes muligheder for at lave skole. Den juridiske ramme er den selvejende institution, og det politiske frihedsbrev sikrer friskoler (og frie skoler i det hele taget) nødvendig offentligt tilskud med et minimum af statslig styring.

Eller sagt på anden måde: det kan lade sig gøre, fordi politikerne har tillid til skolernes ansvarlige personer: skolekreds, forældrekreds, bestyrelse og ledelse. Og det kan lade sig gøre, fordi der heri ligger et politisk begrundet ønske om, at frisind og værdien af mangfoldighed tillader, at forskellige ideer, holdninger og værdier også kan udtrykkes i en skole.

Friskolen fungerer på markedsvilkår

En friskole skal selv begrunde sin praksis, og den skal dokumentere sin egen nødvendighed i det marked, som er en naurlig del af friskolens virkelighed. Det er et grundvilkår for skolen, ledelsen og den enkelte lærer.

Friheden giver ret til at oprette en friskole, uden at staten skal vurdere, om der er behov for en friskole, og friheden fordrer, at en friskole udtrykker sit idemæssige formål og værdigrundlag – sit skolesyn.

På det grundlag skal hver enkelt friskole tilrettelægge fag og undervisning og dermed aktivt tage stilling til, hvordan man vil efterleve kravet om ”at stå mål med undervisningen i folkeskolen”, og hvordan man forbereder børnene til et liv med frihed og folkestyre. Det begrunder samtidig friheden til at ansætte lærere, der kan netop kan 8

Friskolebladet 2, 25. februar 2016

forene skolesynet og skolens undervisning.

Det er vigtigt, og det skal vi holde fast i ved hele tiden at bruge friheden til at lave netop den skole, vi ønsker.

Fællesskabet er drevet af, at det skal give mening

Mens det tidligere i høj grad var kendetegnet, at et fælleskab havde tilknytning til ideer om et fælles nationalt sæt af værdier, og dermed også tanken om at myndiggøre mennesket til at blive en del af et folk, så begrundes værdierne i en moderne kontekst mere i det individuelle end i det fælles. Hvis man ikke finder sig til rette, er det nemmere at vælge fra end at tage kampen op og kæmpe for det fælles. Det er frivilligt at vælge en skole og frivilligt at fravælge den igen, fordi den ikke lever op til forventningerne. Men midt imellem de to handlinger ligger en vigtig demokratisk proces båret på medindflydelse og ansvar. Demokratiet leves gennem dialog og er et fælles anliggende, og det er i den forståelse, at der skabes sammenhæng mellem ord og handling.

Forældre og skolekredsmedlemmer inddrages i et skolefælleskab, når friskolen vælges til som skole for børns undervisning. Det er opgaven at drive skole, der binder det hele sammen – det, der får børns skoleliv til at bestå af faglighed, personlig udvikling og deltagelse i fællesskab; og det, der giver både børn, lærere, ansatte, forældre og ledelse praktiske erfaringer med demokrati.

Et sådant fællesskab bygger i højere grad på den konkre-

te opgave frem for meninger og anskuelser på, hvordan samfundet skal være.

Det er udfordret i en tid med skråsikre og klare politiske udmeldinger, der synliggøres under stor bevågenhed, men ofte også lanceres forsimplet og uden nuancer. Netop derfor er det vigtigt, at den enkelte friskole er tydelig omkring sit tilhørsforhold til og udgangspunkt i civilsamfundet: at friskolen er tæt på familiens liv og indbyder til fælleskab om det at lave skole – men også med et blik for forpligtelsen til at være en del af et demokratisk samfund.

Det siger jeg højt, som formand for Dansk Friskoleforening, og det skal den enkelte friskole vise i det daglige arbejde.

Skolen skal åbne sig mod samfundet

Den udtalte forventning til forældrenes medvirken i skolefællesskabet har en positiv indflydelse på børns oplevelse af skolen. Det betyder noget, når forældre hjælper med kørsel til lejrturen, medbringer en middagsret til fællesspisning, deltager ved arbejdsdage, laver indsamlingsarrangementer, medvirker ved fastelavn eller andre arrangementer, påtager sig bestyrelsesansvaret o.s.v. Det har betydning, at forældre og børn taler om det, der finder sted i skolen. Det motiverer børn til læring, og det sætter det nære liv i familien i fokus, fordi det bliver en fælles reference.

Der er også stærke traditioner i friskolerne for at invitere lokale kunstnere, erhvervsliv, foreninger, politikere m.v. ind på skolen. Lige så almindeligt er det, at friskole-

eleverne drager ud i det omgivende samfund og besøger kulturinstitutioner, virksomheder m.v. Det er naturligt at se skolen som en brik i det samfund, skolen er en del af.

En stærk lokal forankring til byen eller bydelen er en oplagt måde for friskolen at være en aktiv medspiller.

Der er friskoler, der arbejder målrettet med integration, entreprenørskab, internationale perspektiver, bæredygtig udvikling, sundhed – og netop nu er det oplagt, at friskoler interesserer sig for, hvordan flygtningebørn kan tilbydes undervisning, så også de kan få muligheden for at blive klædt godt på til at møde fremtiden. Arbejdet med specialundervisning og inklusion er naturlige dele af en skolehverdag, der bør være præget af venlighed, opmærksomhed og hjælpsomhed – tre begreber, som udspringer af civilsamfundet, og som understreger et generøst udgangspunkt for menneskelige grundvilkår.

Jeg mener, friskolerne spiller en central rolle som den folkelige stemme, der manifesterer civilsamfundet. Det kræver et tydeligt og vedholdende arbejde at fastholde dette perspektiv, og det er derfor nødvendigt, at Dansk Friskoleforening og de mange friskoler er sig bevidste om at tage udgangspunkt i civilsamfundet, arbejde demokratisk og inddragende med alle i skolefællesskabet, overveje ikke bare undervisning og pædagogik, men også politik og kultur og dermed bidrage til udvikling og sammenhængskraft. Det er i min forståelse forudsætning for demokrati, og det understøtter den fortsatte udvikling af et demokratisk samfund.

Friskolebladet 2, 25. februar 2016

9

76% af eleverne synes, skoledagene er for lange Tre ud af fire skoleelever synes, skoledagene er for lange efter skolereformen fra 2014.

Det fremgår af et notat fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).

Alt for kort

Særligt drenge og elever af udenlandsk herkomst er utilfredse med skoledagens længde, hvilket skal ses i lyset af, at skolereformen bl.a. skulle tilgodese dem, der ikke trivedes godt i skolen.

I 2015 blev det påvist, at forældrene i stigende grad var bekymret for længden af skoledagen.

For kort

Hverken eller

skitur 2017

Tag med på præsentationstur

42 %

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed | ærlighed | tryghed

OBS!!! Deadline for tilmelding 26. feb.!!!

Har du læst den nye skibrochure 2017?

Læs brochuren online på www.unitasrejser.dk - eller ring 8723 1245 og få den tilsendt

10 Friskolebladet 2, 25. februar 2016

22 %

34 %

31. marts - 3. april 2016 Østrig eller Italien

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Alt for lang

1 % 1 %

Det røde og det orange lagkageudsnit viser dem, der synes skoledagen er "for lang" og "alt for lang". Det gule stykke er dem, der synes at den til tilpas.

De få, der synes skoledagen er "alt for kort" udgør 1,05%, mens dem, der synes den er "alt for kort", udgør 0,80%. Tilsammen udgør de sidste to kun 11‰.

Unitas

Lidt for lang

Niels, Vini, Anders og Klaus Skoleafdelingen

SkoleIT 5-7-9-11

Driftsansvar • Fri support • Fast pris

Vi tager os af IT Så kan I lave skole...

Tlf: 4358 4575 Friskolebladet 2, 25. februar 2016

11

Hvad betyder det, at vi er her?

Dansk Friskoleforening i dialog med medlemmerne om aktuelle udfordringer.

I år deltog lidt over 200 mennesker i Dansk Friskoleforenings tre dialogmøder på henholdsvis Frederiksberg Friskole, Odense Friskole og Lyngbjerggårdsskolen i februar. Sidste år blev de aflyst p.g.a. af svigtende tilmelding. Konceptet i år var åbenbart bedre. Alle tre møder blev indledt med et foredrag over temaet "Frisind, Frihed og Forpligtende Fællesskaber".

Det var der tre forskellige foredragsholdere, der gav deres bud hvert sit sted. Det var Bjørn Bredahl, forstander på Borups Højskole og freelance skribent for Politiken, Troels Mylenberg, der er chefredaktør ved Fynske Medier og Kjeld Holm, der er biskop emeritus.

Politiske brændpunkter

Troels Mylenberg i Odense om de ændrede vilkår for den offentlige samtale.

Efter en sandwich orienterede friskoleforeningens formand, Peter Bendix Pedersen, om foreningens aktuelle politiske brændpunkter: Inklusion drejer sig om elever med et støttebehov på højst 12 lektioner. I indeværende skoleår er der tale om en overgangsordning, hvorfor interessen samler sig om, hvordan rammebetingelserne bliver fra 2017.

I pressen har der været sat spørgsmålstegn ved uvildigheden i forbindelse med skolernes eksterne tilsyn. Der har været nævnt eksempler på, at skoler med et bestemt værdigrundlag har valgt tilsynsførende fra skoler med det samme udgangspunkt. Peter Bendix understregede, at alle tilsynsførende nu er certificerede og dermed følger de samme regler. Derfor burde det ikke være et problem. Et kendskab til skolens særlige værdigrundlag kunne tværtimod gøre det lettere for den tilsynsførende at vurdere, om skolen på sin facon indfriede de mål, den skal.

Reglerne kunne dog med fordel forenkles.

I forbindelse med debatten i pressen om integration har der (igen) været kritik af de 25 friskoler for tosprogede børn, som ikke mindst Dansk Folkeparti har opfattet som en trussel mod integrationen.

12 Friskolebladet 2, 25. februar 2016

Skolerne klarer sig imidlertid gennemsnitligt bedre end forventeligt både i forhold til karakterer og i evnen til at sende eleverne videre i uddannelsessystemet. Integrationsbegrebet er ikke så enkelt, som det ind imellem fremstilles i pressen.

Den voldsomme flygtningestrøm har skabt et akut problem med undervisning af de mange nye flygtningebørn. På et møde med undervisningsminister Ellen Trane Nørby i december har Dansk Friskoleforening ligesom Privatskolerne i Danmark klart udtrykt vilje til at være med til at løse opgaven. Foreningerne har appelleret til en pragmatisk og hurtig løsning; de frie grundskoler vil gerne bidrage.

Der arbejdes med muligheden af, at interesserede friskoler kan blive profilskoler. Det betyder, at hele skolen eller en afdeling af den kan påtage sig at undervise børn, som kræver særlige forudsætninger og evt. indretning.

Det kan være børn med forskellige handicaps. For at blive godkendt som profilskole, skal skolen opfylde nogle krav. Den skal udarbejde undervisningsplaner, have en procedure for evaluering, og skolen eller en del af den skal indrettes, så den er fysisk egnet til opgaven f.eks. i forhold til tilgængelighed, og endelig skal personalets

Der blev rejst spørgsmålstegn ved formuleringen: "Familier skal have frihed til at vælge den type undervisning, der passer til deres værdier og livssyn". Det blev diskuteret, om "undervisning" ikke skulle erstattes af "skole", som omfatter mere end bare "undervisning" Dansk Friskoleforenings mission blev formuleret således:

Formand Peter Bendix Pedersen orienterer

kompetencer godkendes i forhold til opgaven.

Formanden understregede, at det var vigtigt, at profilskolerne ikke fik et negativt ry, men tværtimod bliver fremstillet som skoler med særlige kvaliteter og evner.

Det er en forudsætning for, at ordningen bliver en succes.

Der kan ske nogle ændringer af Åben Skole, som hidtil har været placeret på den føste torsdag i november, men da folkeskolen har planer om et landsdækkende arrangement under samme navn i september, så er der nogle koordineringsproblemer, som ikke er faldet på plads endnu.

Vision og mission

Peter Bendix sluttede af med at fortælle om foreningens arbejde med at indkredse foreningen vision og mission, et arbejde, der ikke er afsluttet endnu, men det foreløbige resultat fik sin første "trykprøve" ved at blive præsenteret ved de tre dialogmøder.

Visionen er "Skoler for Alle", uddybet ved nedenstående punkter:

Visionen og missionen blev positivt modtaget. Foreningen vil arbejde videre med dem, indtil de finder deres endelige formulering.

CC Friskolebladet 2, 25. februar 2016

13

Børn og unge vil Svend Arup INVENTAR gerne mere ud i naturen, SØGES men...!

CC

Ny undersøgelse fra SDU viser, at især elektronik og lektier er i vejen for de unges friluftsliv. Og at når de færdes udendørs,foretrækker de sports- og idrætsanlæg fremfor skov og strand.

De første resultater fra en stor spørgeskemaundersøgelse om børn og unges friluftsvaner og relation til naturen er nu offentliggjort i en rapport.

Undersøgelsen peger på nye væsentlige sammenhænge og mønstre i børn og unges hverdagsfriluftsliv, samt knytter an til tidligere forskning på området.

Her et kort uddrag af resultaterne: •

•

•

• •

•

Når børn er aktive udenfor, er det ikke primært i naturlige omgivelser – men derimod i sportsog idrætsanlæg og i haver.

Når børn i alderen 10-15 år keder sig, er det naturlige valg ikke at gå ud og finde på noget at lave – men derimod snarere at fordrive tiden med elektroniske medier eller kontakte vennerne via tlf. og sociale medier.

Manglende tid pga. lektier, elektroniske medier og andre fritidsinteresser er det, der afholder børnene fra at komme mere ud.

Børnene har lyst til at komme mere ud i naturen (særligt pigerne).

Når børn er i naturen, er det primært på stranden, i parken, i skoven. At gå en tur er den aktivitet, som er mest udbredt blandt børnene.

Det sociale – at være sammen med vennerne – er den vigtigste motivation for at komme i natu-

14 Friskolebladet 2, 25. februar 2016

•

• • •

ren blandt børn og unge.

Mange børn bruger naturen – særligt skoven – som et rekreativt rum, hvor de kan være alene og opleve fred og ro.

Der er forskelle på aktivitetsmønstrene og motiverne for friluftsliv ift. køn og alder.

Børnene har ønsker og ideer til, hvad der kan få dem til at være mere aktive udenfor.

Flere ideer til aktiviteter og bedre faciliteter er en oplagt mulighed, som børnene selv peger på.

Videre perspektiver

Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen vil blive yderligere kvalificeret med kvalitative studier. I anden del af projektet vil resultaterne blive anvendt som baggrund for at udvikle og implementere en række visionsprojekter, som skal skabe optimale og videnskabeligt begrundede rammer for børn og unges hverdagsfriluftsliv. Målet er, at naturen og uderummet – igen – bliver en vigtig social mødeplads og et centralt aktivitetssted for børn og unge i fritiden.

På sigt vil dette have væsentlig betydning for børn og unges sundhed, motorik, sociale kompetencer og udvikling af identitet.

Baggrunden for projektet er bl.a. en række studier, som dokumenterer værdien af friluftsliv og naturoplevelser i forhold til sundhed, samt i forhold til udvikling af motorik, sociale kompetencer og identitet for gruppen af børn og unge.

Meget tyder endvidere på, at naturen og uderummet har mistet betydning som social mødeplads og aktivitetssted for børn og unge i fritiden.

Vi starter Frederikshavn Friskole til august og vi mangler inventar, bøger, køkkenredskaber, diverse hjælpemidler, tegne­ redskaber og indretning.

ALT har interesse. Så har I noget, som I kan undvære, da kontakt Maria Vadsager på tlf. 29 85 04 10 og lav en aftale om afhentning.

Med venlig hilsen Bestyrelsen, Frederikshavn Friskole

EftErskolEn for musik og tEatEr www.vostrupefterskole.dk Tarmvej 73 | 6880 Tarm | Tlf. 97 37 41 88

Nordisk Kunstgræs

Med NKI i spidsen for jeres nye mul sportsbane-projekt sikres en op mal projektstyring fra A- l-Z. Vi kan stå for den fulde entreprise og har et bredt netværk af pålidelige samarbejdspartnere l både bundopbygning, drænløsning, bander, lys, mål/net mv. Vi har mere end 16 års erfaring med anlæg af kunstgræsbaner og et utal af mul sportsanlæg landet over .

F�lgende skoler har vi bl.a. ha� fornøjelsen af at anlægge baner hos:

· S ge Friskole · Højby Friskole · Spurvelundsskolen

For NKI ophører et samarbejde ikke med at banen er anlagt.

Vi indgår gerne i en a�ale om e�erf�lgende vedlige� hold, således at I har en bane der er op mal i hele anlæggets leve d.

· Kerteminde Byskole

Rig gt vedligehold forlænger din investerings leve d.

· Nyborg Friskole

Vi indgår også gerne a�aler om vedligehold af baner der ikke er anlagt af os.

· Og mange andre

Vi vægter afpasningen af jeres behov, holdt op mod kvalitet, de miljømæssige aspekter og ikke mindst opfølgning, ekstremt højt, hvilket meget tydeligt fremgår af vores referencer. Besøg meget gerne vores hjemmeside www.kunstgræs.dk og læs udtalelser på referencesiden.

NY MULTIBANE FACILITETEN DER GØR EN FORSKEL Friskolebladet 2, 25. februar 2016

15

Eleverne trives bedst på små folkeskoler Eleverne på folkeskoler med under 200 elever trives bedst. Der er mere ro på de små skoler, eleverne lærer det, de vil, og læreren har meget lettere ved at genoprette roen, hvis den svigter. Det fremgår af en trivselsundersøgelse af alle landets folkeskoler, som Ugebrevet A4 har fået aktindsigt i hos Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, mener derfor, at de små skoler har deres berettigelse og advarer kommunerne mod for hurtigt at gribe til skolenedlæggelser og centralisering.

De små skoler repræsenterer nogle værdier, som ikke uden videre lader sig erstatte.

Damsgaard ser en af årsagerne til den gode trivsel i, at de små skoler ofte er landsbyskoler, hvor forældrene og beboerne er engagerede i den lokale skole, som er vigtig for alle og ikke kun for børnene. Skolerne er ofte centrum for foreningslivet, og bevidstheden om skolens betydning er stor hos alle.

I de store byer er man mere brugere af skolen og har ofte flere skoler at vælge imellem inden for et overskueligt område.

CC

Buerup Skole i Kalundborg Kommune.

Alfa Travel

BLIV KLOG PÅ

INSPIRERENDE ISLAND

KONTAKT OS IDAG PÅ 8020 8870 Vi er specialister i grupperejser for undervisningssektoren. Vi tilbyder rejser til alle de klassiske rejsemål, men også dem, som er lidt anderledes.

Lige nu tilbyder vi, i samarbejde med Icelandair, helt specielle og lave kampagnepriser på vores skolerejser til Island.

Er I fleksible med rejseperioden, så koster en rejse på 5 dage helt ned til kr. 2.598,- pr. person.

KAMPAGNEPRISER MED ICELANDAIR 5 DAGE BILLIGST FRA KR. 2.598,Prisen inkluderer: Flyrejse Reykjavik t/r 4 overnatninger på hostel

HUSK, vores erfarne medarbejdere er din genvej til at realisere rejsedrømmene.

Ring idag eller skriv til os og få et tilbud.

BILLIGST FRA KUN 2.598, TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

Friskolebladet_Island_feb.indd 1

16 Friskolebladet 2, 25. februar 2016

2/4/2016 2:07:41 PM

11 friskoler med i Skolernes Skakdag Skolernes Skakdag, der fandt sted fredag den 12. februar (uge 6), er hjernegymnastikkens svar på Skolernes Motionsdag, når elever på landets skoler øver sig i at holde fokus, koncentration og tænke fremad under mottoet: ”Det skal være sjovt at blive klogere!”. Med 32.228 elever fra 252 skoler sætter Skolernes Skakdag ny deltagerrekord.

Skolernes Skakdag foregår på de lokale skoler og organiseres af skolens lærere, pædagoger og ældste elever.

Siden Skolernes Skakdag i 2014 blev landsdækkende, er deltagerantallet steget støt, og 2016 er endnu et

rekordår med flere skoler og elever end nogensinde før. Det glæder generalsekretær i Dansk Skoleskak, Mads Jacobsen: – På få år er skoleskak blevet et læringstilbud på 20% af landets skoler, hvoraf mange også deltager i Skolernes Skakdag. Udover at eleverne træner sig i at holde fokus og koncentration og tænke, vil dagen sikkert være en øjenåbner for mange, for skak i skolen giver virkelig ro på stolen.

11 friskoler deltog: Feldballe Friskole, Margrethe Reedtz Skolen, Resen Friskole, Fussingø-Egnens Friskole, Friskolen Østerlars, Rudolf Steiner-

skolen i Odense, Krarup Friskole, Møn Friskole, Aabenraa Friskole, Vindblæs Friskole og Friskolen Skallerup.

Skolernes Skakdag er trods navnet ikke kun én enkelt dag, men et årshjul af læringsaktiviteter med kurser, stævner og frikvarter-skak samt årets Landsfinale i Skolernes Skakdag fredag den 18. marts i Lalandia i Billund.

CC

Professionshøjskolen UCC Nem adgang til læremidler – ta’ på messe og bliv skarp på mitCFU

mitc

fu.dk

Besøg CFU-standen på forårets store fagmesser, og hør, hvordan du: • booker bøger, e-bøger og konkrete læremider • gemmer og deler søgninger • streamer film og tv • giver eleverne adgang til tv-udsendelser – i skolen eller hjemme • laver kapitelinddelinger i film og tv Danmarks Læringsfestival, Bella Center, 15.-16. marts 2016 Skolemessen, SCC Aarhus, 13.-14. april 2016

Friskolebladet 2, 25. februar 2016

17

Uddanner vi vores elever til papegøjer?

Vi ska’ ha’ det grundlæggende på plads. Det er vi alle enige om.

Medmindre man kan indkredse disse grundlæggende ting – og sikre, at de er på plads – efterlader man naturligvis sin bygning med et ufuldendt fundament. Et fundament, som risikerer at vakle og vælte.

Igennem årtier har denne levemåde sneget sig ind på vores skoler og undervisningsinstitutioner: Hvis man kan lire ordene af, så tror læreren (og censor), at eleven ved, hvad det handler om. Han er vel nok dygtig!

L. Ron Hubbard – der dybdegående har forsket i studieproblemer og deres løsninger – fortæller, om dengang han gik i 8. klasse. Ingen kunne få ug undtagen to kinesere, som var på skolen. De havde lært, hvordan man laver lektier, men hvis man kaldte det at lave lektier, så havde papegøjer også lært at lave lektier. Kineserne kunne rejse sig op og lire sidetal og afsnit af. Men hvis man ændrede så meget som et komma, eller havde bedt dem om en mening om teksten, så ville de komme svært ud at svømme.

Med andre ord, her var den mest fantastiske duplikering uden den mindste smule fornuft og kunnen forbundet med det.

For det gavner ikke eleven at kende nogle data – at lire dem af – som intet betyder for eleven. Ord, som kun betyder noget for ham i forbindelse med at score en høj karakter. I livet lykkes man kun, hvis man kan bruge data. Men for at bruge fakta og data er det bydende nødvendigt, at han forstår teksten. Ellers falder han på halen.

Men først skal nogle døre åbnes.

Den første dør, der skal åbnes

Den første dør, vi som undervisere skal åbne hos vores elever, er villighed til at vide, villighed til at lære. Det er den første lille port, der skal åbnes for at undgå at komme ind i udenadslære.

Hvis denne port forbliver lukket, er eleven tilbøjelig til at komme ind i sådanne ting som et system med total ordret udenadslære.

Den næste dør, der skal åbnes

Men for at få fat i den villighed at få eleven til at se det, der måske kunne være interessant for ham i det pågældende fag, er man nødt til at få eleverne til at se formålet med faget.

Formål er benzinen; det er drivkraften, der driver mo18 Friskolebladet 2, 25. februar 2016

toren frem. Og det er ikke lærerens formål, det er ikke regeringens formål eller forældrenes formål – nej, det er elevens eget formål.

Hvorfor er der mon nogen, der har bestemt, at du skal lære dette? Hvad mener du selv, du kan bruge det til? Hvordan kan det gavne dig personligt? Osv. Ja, selv elever, der ikke kan se, at han har brug for at lære at læse, da han kun er interesseret i at spille fodbold, jamen, han kan spørges om, hvad nu, hvis han ikke kan læse den kontrakt, han kan blive bedt om at skrive under på? Tror han mon, han kan blive taget ved næsen?

Der er uendelige variationer af dette. Men lad eleven/ eleverne selv komme med svarene. Det er meget vigtigt.

Belæring får de tidligt rigeligt af. Og det er kun irriterende.

For når han først kan se formålet, så er det som en gulerod foran næsen, der driver ham frem.

Hele området ’formål’ er generelt et område, vi gør alt, alt for lidt ud af.

Frafald af elever

Mon ikke de fleste af os er sprunget fra et eller flere kurser eller sågar uddannelse uden i virkeligheden helt klart at vide hvorfor. Åh jo, vi har alle forklaringer parate til omverdenen for at bortforklare lige præcis, hvorfor vi holdt. ”Det var ikke lige mig det der kursus/fag”, ”Der var alt for meget pres på for at nå pensummet”, ”Underviseren hjalp os/mig ikke” osv., osv. Man har en nydelig forklaring på det.

Og så var der selvfølgelig de skolefag, som man dagligt var tvunget til at deltage i, selv om det meste måske gik hen over hovedet på en. Vi var nødt til at udstå pinen – og forsøgte måske at lære udenad.

Jeg husker en folkeskolelærer, som jeg var med til at uddanne i Hubbards Studiemetode.

På grund af de data, han her fik, gik det pludselig op for ham, hvorfor han var holdt på universitetet. Hvad den virkelige grund var. Hvorfor han var kørt sur i emnet,

et emne, som ellers havde været hans drøm. For grunden var ikke hans nydelige forklaring.

Hvorfor lærer vi ikke eleverne det grundlæggende?

Vi tvinger vores elever til at lære, uden at vi lærer dem noget om, hvad det præcist er, der afgør, om de kan lære eller ikke kan lære. Og hvorfor gør vi det? Fordi de fleste af os ikke kender bedre, idet vi aldrig selv har lært noget om, hvad der lige præcis gør, at en elev er kvik og hurtigt

opfatter, hvad det handler om, og en anden simpelthen ikke kan forstå det. Har det noget med intelligens at gøre?

Nej, det har det ikke. Det har alt at gøre med, at vi aldrig selv har lært – sådan helt nede under gulvbrædderne – hvad der er altafgørende for, at læring kan finde sted.

Med kærlig hilsen Hanne Hemmingsholt Pædagogisk konsulent Applied Scholastics DK/EU

Kom frit frem i VIA University College

7194 - jyst

Scandinavian Congress Center Aarhus 13. - 14. april 2016

Følg os på Facebook og Twitter

KOM GRATIS IND Registrér dig på skolemessen.dk inden 1. april og deltag i konkurrencen om hotelophold.

Friskolebladet 2, 25. februar 2016

19

Det virker - men ikke altid efter hensigten Resultatbaseret styring har effekt på, hvordan man arbejder og prioriterer i den offentlige sektor. Men mange gange er de utilsigtede effekter større end de ønskede effekter. Og de socialt svage borgere risikerer at blive taberne. Det konkluderer en ny undersøgelse, som giver overblik over viden om resultatbaseret styring på tre områder: folkeskole, beskæftigelse og socialområdet.

Elevplaner, resultater, målkort og tjekskemaer

Den offentlige sektor har i de senere år indført resultatbaseret styring på en lang række områder – inspireret af styringsmodeller fra det private erhvervsliv. Målet har været at sikre kvalitet og effektivitet: Vi skal have den bedst mulige offentlige service for skattekronerne og ikke bruge tid og kræfter på ting, som ligger langt fra de offentlige kerneopgaver.

Men erfaringerne med resultatbaseret styring er indtil videre meget blandede, både herhjemme og i udlandet.

– Der er langt fra de gode intentioner til, at man i praksis har fundet nøglen til, hvordan man får bedre information at styre efter, end man havde før. Ofte står målene og målingerne i vejen for selve formålet, siger seniorforsker Marie Østergaard Møller fra KORA. Hun står i spidsen for et stort projekt, som gennemgår dansk og international forskning om effekten af resultatbaseret styring på tre centrale velfærdsområder.

ERIKSMINDE EFTERSKOLE

www.eriksmindeefterskole.dk

Målet er nået – men hvad var formålet?

Forskningen på skoleområdet viser i udgangspunktet, at skoler med mål klarer sig bedre end skoler, der ikke har mål. Og det ser ud til, at især skoler med dårlige resultater har gavn af at fastsætte nogle klare mål, de kan styre efter. Men de positive resultater har en række negative følgesvende. En af de centrale udfordringer er det, forskerne kalder målfiksering: Skolerne fokuserer for meget på at opfylde målene og nedprioriterer andre vigtige opgaver.

Det typiske eksempel er, at læreren underviser i lige præcis det, som eleverne bliver testet i – og som der også bliver målt på – og ikke i andre aspekter af faget. Dermed får man et meget snævert fokus. Det kan også være en skoleleder, der er så optaget af at undgå negative nøgletal, at han glemmer at prioritere og fordele undervisningsressourcer til fordel for alle elever – også de fagligt svageste, forklarer Marie Østergaard Møller.

Uddrag fra KORAs nyhedsbrev fra 6. november 2015.

Hele artiklen kan ses på: kora.dk

Oplevelser for livet Nord-­‐Samsø Efterskole

VI

ER

IKSMINDE Kunst

Ligeværd

Menneskeliv

Bevægelse & kreativitet 20 Friskolebladet 2, 25. februar 2016

8. – 9. – 10. Klasse Billedkunst Medie Musik Performance Friluftsliv og sejlads

Teateruge, fællesskab, s proguge, natur, oplevelsestur, s trandlejr, udlandstur, linjefagsuge, s ol og vind.

Ring på tlf: 86596500 efter information eller klik ind på www.n-­‐s-­‐e.dk

Bågø Naturcenter Assens Kommune Naturlejrskolen midt i Lillebælt

Masser af naturoplevelser – se sæler, fiskehejre, rørhøge, havørne, harer og råvildt

www.assens.dk/naturcenter

Landsmøde 2016 30. april - 1. maj på Comwell Kolding Tilmelding senest 18. marts Årets største begivenhed for alle friskolefolk med fænomenale foredrag, fest, samvær, generalforsamling, netværksdannelse og et massivt opbud af friskolefolk fra hele landet. Snyd ikke jer selv for det!

Fra programmet: Lørdag den 30. april 9.00-9.45 Ankomst og kaffe.

9.45-10.15 Velkomst ved formand Peter Bendix Pedersen.

Fællessang ved studerende fra Den frie Lærerskole.

10.15-11.30 Generalforsamling.

Tale ved Ellen Trane Nørby, minister for børn, undervisning og ligestilling.

11.30-13.00 Skoler for alle.

Oplæg og debat i 5 saloner.

Husk at vælge salon ved tilmeldingen!

De fem saloner bestyres af henholdsvis professor Rane Willerslev, psykolog Jens Andersen, ph.d. og lektor Michael Nørager, direktør Søren Hermansen, Energiakademiet, Nina Möger Bengtsson, United World College og Thomas Visby, Vester Skerninge Friskole.

13.00-14.30 Frokostbuffet.

14.30-16.30 Generalforsamling – fortsat.

18.30 Festmiddag i salen.

20.30-21.00 Koncert med Pernille Rosendahl.

22.00-24.00 Dans ved orkesteret FreezeCool.

Søndag den 1. maj 7.00-9.00 Morgenbuffet 9.00-9.45 Fortælleren Kasper Sørensen akkompagneret af Per Worms udødelige guitar.

10.00-11.00 Foredrag ved Hans Henrik Knoop Flow, l æring og kreativitet i den pædagogiske verden 11.00 Tak for i år

Tilmelding

Tilmelding via Dansk Friskoleforenings hjemmeside: www.friskoler.dk Tilmeldingsfrist: den 18. marts.

Priser

Deltagelse: Deltagelse i generalforsamlingen alene er gratis.

Deltagelse lørdag og søndag 1.090 kr.

Deltagelse lørdag 830 kr.

Overnatning: Enkeltværelse 760 kr.

Dobbeltværelse 560 kr. per person 3-sengsværelse 410 kr. per person Vin/øl/vand er ikke inkluderet ved middagen lørdag.

Landsmødet afholdes på Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding.

Se hele programmet med udførlige beskrivelser af salonerne, foredragene og de andre indslag og tilmeldingen på www.friskoler.dk Friskolebladet 2, 25. februar 2016

21

MEC Danmark A/S

v o j s r o v h t Stede videnskab er en

igheder l u m f a n n verde e – e s r e v e i Uni Skoledag

Hele klassen hele dagen

2.800,Klar til at lege hjernen større?

En skoledag i Universe indeholder engagerende undervisningsforløb og fri leg i parken. Uanset om I bygger robotter, udforsker vulkaner indefra eller opfinder attraktioner til parken, garanterer vi lige dele grineflip og voksehjerne. Både hjernen og kroppen udfordres på helt nye måder, og eleverne lærer at omsætte teori til praksis inden for naturfag, innovation og meget mere.

Spændende forløb til alle klassetrin Tag din klasse med til en forunderlig verden, hvor børn er raket-ingeniører, og voksne er legebørn. Alle vores 14 forløb lever op til Fælles Mål og er integrerede i ét dagsprogram, som er tilpasset til indskoling, mellemtrin og udskoling.

Læs mere om alle vores skoleforløb på universe.dk/skoler eller ring til os på 8881 9500

22 Friskolebladet 2, 25. februar 2016

Pris for skoleåret 2016 – 2017

Sådan kunne jeres dag se ud 10:00 Undervisningsforløb/ oplevelsesbånd

12:00 Frokostpause med fri leg og scienceshow

14:00 Undervisningsforløb/ oplevelsesbånd

16:00 Tak for i dag

Hvad vil I blive klogere på?

Her er 4 af de 14 forløb, vi udbyder. Se mere på universe.dk/skoler Fremtiden har brug for kloge og kreative naturvidenskabelige og teknologiske hoveder, der kan tænke opfindsomt og ud af boksen. Forløbene er designet til at udfordre elevernes evne til at tænke innovativt og problemløsende i en legende og inspirerende ramme.

Opfinderuniverset

Innovations specialisten

Mærk Matematikken

Mindstorm

Eleverne bliver stillet over for en udfordring, der tager udgangspunkt i deres egen hverdag.

De bliver tilbudt forskellige værktøjer og materialer, og resultatet er en konkret opfindelse, der til sidst skal præsenteres. Hvem har den bedste idé, der kan løse problemet?

Gennem en narrativ ramme bliver eleverne ansat i en innovationsvirksomhed, der har til hovedformål at opfinde nye geniale ideer. Eleverne skal via WeDo og deres evne til at samarbejde og konstruere deres eget produkt.

Forløbet er et stjerneløb, hvor eleverne er på en undersøgende og eksperimenterende opdagelse i parken. Vi skal bl.a. finde højden på Blå Kube, finde omkredsen på parkens store hamsterhjul, give ordrer ved gravemaskinerne og meget mere.

Parkens unikke design gør det muligt at arbejde med anvendt matematik på en inspirerende og nærværende måde.

Rammerne er sat; en computer, en robot og 3 elevhoveder samlet om et bord med mærkelige streger og farver. Først kommer eleverne igennem et forløb, hvor de lærer robotten at kende.

Programmørerne er klar til ukendte udfordringer.

RSE UNIVE LEJRSKOLE

Overnat i vores hyggelige lejrskole med fuld forplejning og gør jeres skoledag til en lærerig lejrtur.

universe.dk/lejrskole

Alt det praktiske • • • •

Prisen for en hel dag inkl. 1 undervisningsforløb er 2.800 kr. inkl. moms.

Prisen er for skoleåret 2016-2017 med max 28 elever og 2 lærere.

Skoledage skal bookes min. 14 dage i forvejen.

Skoledage ligger på udvalgte hverdage (man-fre) i følgende perioder: 29. marts - 27. maj og 5. september - 14. oktober 2015.

• På parkdage kan undervisningsforløb bookes for 1.695 kr. og samtidig udløse en billigere entré.

Universe · Mads Patent Vej 1 · 6430 Nordborg · info@universe.dk · universe.dk

...hvor sjov er en videnskab

Friskolebladet 2, 25. februar 2016

23

2 0 d 0å l o r K �1

8 16-20 1 6

i s r t h en C

Christen Kold 200 år

Jubilæumsfest

på Ryslinge Høj- og Efterskole 29. marts 2016 kl. 17.00 - 21.30 17.00 Kold i sang, musik, billeder og tale v/ violinist Harald Haugaard, pianist Janne Wind og skuespiller Anders Momme

18.30 Buffet 19.30 Er de frie skoler frie eller er de bare fede?

Debatmøde med journalist Niels Krause Kjær

Pris: 150 kr. inkl. buffet

Tilmelding senest 16. mart s på mai l@ryslinge-hoj

skole.dk eller 62671020

Arrangeret af:

Ryslinge

Høj- og Efterskole

24 Friskolebladet 2, 25. februar 2016

2016 er Christen Kold-år 29. marts er det 200 år siden, Christen Kold blev født i Thisted, og 11. september er det 150 år siden, han talte ved "vennemødet" i København.

Næste nummer af friskolebladet vil handle om fødselaren og hans betydning for de frie skoler. Det bliver et temanmmer.

Der vil blive afholdt flere arrangementer rundt omkring i landet.

På nuværende tidspunkt er følgende under planlægning (men flere kan komme til): (– Indsamlet af Lars Thorkild Bjørn.)

9. marts aften

Hørby Efterskole, Sæby Premiere på årets musical, der tager afsæt i Kolds tale til vennemødet.

20. marts kl. 14

Thisted Museum "Christen Kold 200 år" Museets mindestue for Kold vises frem, og museumspædagog og Svend Sørensen fortæller om Christen Kold.

20. marts - 1. maj

Thisted Museum Museets udstilling "Nyt om gammelt", hvor emnet er Christen Kold.

29. marts kl. 17 - 21.30 Ryslinge Højskole og Efterskole - i samarbejde med Den frie Lærerskole, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Efterskoleforeningen og Dansk Friskoleforening.

Christen Kold i tale, sang, billeder og musik ved pianist Janne Wind, violinist Harald Haugaard og skuespiller Anders Momme. Derefter fødselsdagsbuffet.

Kl. 19.30: Temadebat: "Er de frie skoler frie – eller er de bare fede?"

Dirigent Niels Krause Kjær. Se mere til venstre.

Kolds mindestue på Thisted Museum.

7. april kl. 8.30 - 15.30 Læreruddannelsen UCN, Skolevangen 45, Hjørring - i samarbejde med Efterskoleforeningen og provstierne i Frederikshavn og Hjørring samt Lærer uddannelsen UCN (tidl. Hjørring Seminarium).

"Kold på Toppen".

Morgensamling v. Marianne Jelved. Oplæg v. Ove Korsgaard. Indlæg v. nogle efterskoler, samt afsluttende med Lars Thorkild Bjørns Kold-fremvisning.

8. september

Dansk Friskoleforening Heldags "vennemøde" med fortællingen som emne.

Heldagsmødet tænkes afholdt centralt i landet.

Programmet er under udarbejdelse. Flere informationer følger.

Tegning af Kolds barndomhjem i Thisted. Huset findes ikke mere.

Friskolebladet 2, 25. februar 2016

25

Cepos:

Slip jerngrebet om folkeskolen Kommunernes Landsforenings top er (...) stolt af, hvad kommunerne præsterer på skoleområdet: "Vi er nået langt. Allerede nu, hvor vi er halvt inde i reformens andet år, kan vi se, at der er sket en tydelig udvikling i arbejdet med at realisere den i kommunerne".

Når nu kommunerne sådan leverer varen, så kunne man jo fristes til at stille det simple spørgsmål, om der så kommer en bedre skole ud af det? Her er den magtfulde KL-ledelses klare svar, at d'et drejer sagen sig ikke om: "Vi må under ingen omstændigheder give op eller slå i bakgear nu. I stedet skal vi huske

hinanden på, at forandringer tager tid og for det meste er svære". (...)

Folketingets politikere har ladet, som om de ved, hvordan en skole i detaljen skal drives med timeplaner, linjefag og det hele, men de har henvist til en viden, som er en illusion, eller ladet en overfladisk common sense råde frem for at benytte sig af den tilgængelige viden.

Havde de i stedet støttet sig til evidente forskningsresultater, ville de vide, at flere ressourcer ikke er garanti for en bedre skole, at linjefagskompetencer ikke i sig selv ser ud til at gøre en forskel, at efteruddannelse nok ikke er vejen, og inklusion meget

Brandt BRANDT revision & rådgivning af frie skoler i hele Danmark

Mette Hjorth Revisor cand.merc.aud.

Tina Dalsgaard Revisor

Birger Hansen Registreret revisor

Vi elsker frie skoler, og kærligheden må være gengældt, da vi reviderer og rådgiver mere end 60 skoler. Hos os får du: • • • •

Personlig kontakt Specialviden Engagement Mere end 50 års erfaring – og så løser vi opgaverne ude hos Jer!

Specialafd. | Limfjordsvej 42 | 7900 Nykøbing Mors | Tlf. 97 72 32 44

www.BrandtRevision.dk THISTED | HURUP THY | HANSTHOLM | NYKØBING MORS | FJERRITSLEV SKIVE | KOLDING | FREDERICIA | ESBJERG | AARHUS | KØBENHAVN

26 Friskolebladet 2, 25. februar 2016

vel kan føre til, at svage elever bliver svigtet og trukket yderligere ned. Ej heller er det en indlysende vinderstrategi at tvære de samme ressourcer ud over flere undervisningstimer. Men kommunernes topledelse forlanger blot fortsat arbejdsro.

De frie grundskoler gør det både bedre og billigere end folkeskolerne. Så slip dog folkeskolerne fri fra interesseorganisationernes og lovgivernes detaljerede jerngreb, og stil dem til gengæld til ansvar for deres præstationer.

Forskningschef Henrik Christoffersen Cepos 11. feb., 2016 (uddrag)

Alfons Åberg for uhyggelig til svenske børn Forældre har indberettet børnehaven Sadelmakarebyns Förskola i Malmø til den statslige myndighed Skoleinspektionen. Det skriver Lotte Thorsen i Politiken.dk den 15. februar. Årsagen er, at børnehaven har vist filmen Alfons Åberg og Uhyret for børnene, og det har givet en dreng mareridt og søvnproblemer. Forældrene finder filmen "direkte upassende". Den handler om Alfons, der kommer til at slå en anden dreng.

Det får han så dårlig samvittighed over, at han forestiller sig, at der ligger et uhyre under sengen, og det går først over, da han får sagt undskyld til drengen, han har slået.

Foreløbigt har børnehaven indstil-

let al filmfremvisning, mens kommunen undersøger sagen. Børnehavelederen mener dog, institutionen igen vil begynde at vise film, når man har udarbejdet retningslinierne og kan stå inde for det pædagogiske sigte.

Filmen har været vist i biograferne i 25 år og set af millioner – uden tidligere at have voldt problemer.

I Sverige sker det oftere og oftere, at film og bøgers udbredelse indskrænkes efter pres nedefra, d.v.s. fra enkeltpersoner eller grupper, der føler sig krænkede.

Tidligere har Svensk tv redigeret ordet "negerkonge" ud af en Pippi Langstrømpefilm.

Gunilla Bergström, der har skre-

Ans Rejser/ Berlinspecialisten BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter

vet bøgerne om Alfons Åberg, har ikke ønsket at kommentere sagen.

Den første Alfons Åberg-bog udkom i 1972. Forfatteren har modtaget en række priser for sit forfatterskab, bl.a.

Astrid Lindgren-prisen.

CC

Målret skolens stillingsannoncer Trio-annoncer

Priser for indrykning af samme jobannonce i Friskolebladet, Frie Skoler og Efterskolen med et samlet oplag på over 20.000.

1/1 side 1/2 side 1/2 side 1/4 side

Højde x bredde 227 x 172 mm 227 x 84 mm 110 x 172 mm 110 x 84 mm

Pris (s/h) 16.000,8.800,8.800,5.500,-

Farvetillæg ved alle formater: 1.500,Alle priser excl. moms.

Trio-annoncer lægges også på bladenes hjemmesider uden beregning.

Du henvender dig blot til et af bladene.

Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

Friskolebladet 2, 25. februar 2016

27

Det vigtigste i livet kan ikke kontrolleres I trosspørgsmålet såvel som i det pædaogiske må man være villig til at se det risikable i øjnene.

Verden ser målløs til, mens Danmark sælger ud af værdierne tillid og tro i undervisning og uddannelse. "I danskere har Grundtvig, Kierkegaard og Løgstrup. I er verdensberømte for at skabe lykkelige, skabende og demokratiske borgere. Hvorfor peger I ikke på en anden vej end OECDs og PISAs ødelæggende konkurrencevej, som er ved at nedbryde mennesker og maskingøre uddannelse?", lyder det fra international pædagogisk forskning.

Valget står mellem tillidens vej – eller målingsvejen.

Ad den ene kan man aldrig garantere, at uddannelse lykkes. Man kan håbe og tro på det. Man kan vise tillid til de lærere og den skole, der skal varetage det daglige undervisningsarbejde. Ad den anden vej kræves garantier, og uddannelsesresultaterne kontrolleres derfor hyppigt med maskinelle læringsmålingstests.

Flertallet af danske politikere har vedtaget at gå ad sidstnævnte vej, og den nye læringsfolkeskole følger blindt OECDs og PISAs håbløse politik i troen på, at kundskaber og viden er noget, man kan proppe ind i mennesker. Man mener, man kan teste og måle sig frem til, hvor meget eleverne indoptager. Skolen er blevet som en svineproduktion. Får vi gode samfundsborgere ud af det?

Det spurgte jeg i februar den hollandske uddannelsesforsker Gert Biesta om. Mellem to forelæsninger, og i de timer bilturen mellem København og Aarhus varede, gjorde han det klart, at den nye danske læringsskole er en fatal fejltagelse.

Den danske regering har sammen med kommunerne tildelt milliarder af kroner til at øge maskinernes indtog i skolen. Pengene er til it-udstyr og til forskningsprojekter, som bl.a. handler om, hvordan læreren løbende – med computerprogrammer – skal tjekke elevens læring via en række spørgsmål til den enkelte elev. Lærerens opgave er så ud fra spørgsmål og elevsvar på computeren at teste elevens tegn på læring, at evaluere elevens læring og vurdere, om eleven har nået de nationale læringsmål.

"Det lyder for mig som den samme måde, hvorpå man opdrætter svin. Jeg vil sige, at det nærmest er en latterlig opfattelse af, hvad uddannelse indebærer", siger Gert Biesta.

Læringsplatforme, digitalisering af elevernes læring og input-output-tankegangen vil udradere det menneskelige 28 Friskolebladet 2, 25. februar 2016

Af Lærke Grandjean Skribent og foredragsholder

dannelsesaspekt. Men så ødelægges uddannelse ifølge Gert Biesta. I stedet skal man stille spørgsmålene: Hvad er god uddannelse? Hvad er formålet? Hvis formålet bl.a. er at danne mennesker til et levende demokrati, et bæredygtigt miljø og en voksende omsorg for hinanden, så er Gert Biestas råd til danske politikere og lærere kort og godt: Vær ikke en logrende hale til den læringsvanvittige OECD- og PISA-hund.

I skolen skal man, diametralt modsat OECDs og PISAs anbefalinger, først og fremmest vægte undervisning – ikke læring (som kan foregå alle andre steder, uden for skolen).

Gert Biesta begrunder: "Jeg skelner mellem to måder [undervisning og læring], hvorpå man kan beskrive forholdet mellem en studerende og en lærer. Oplevelsen af at blive undervist er en oplevelse, hvor noget kommer til dig. Noget, som du ikke har med at gøre, som er ude af din kontrol og ude af dine hænder. Den infantile reaktion på at blive undervist er at sige:"Åh, jeg kan ikke lide det, jeg vil have kontrol", så jeg skubber det tilbage. Men oplevelsen af at blive undervist er meget vigtig, hvis man altså ønsker at fremme ansvarlighed og selvstændighed."

Gert Biesta sammenligner Danmarks nye læringsskole med den ene af de to skabelsesberetninger i Bibelen.

Gud, Jahve, producerer noget, og så ønsker han at være sikker på, at det, han producerer, nemlig mennesker, opfører sig, som han vil have det. Denne skabelsesberetning kan ses i et produktionsagtigt lys, hvor vores forhold til verden tænkes som produktion. Hvis man smider det risikable ud, så bliver det produktionstanken, der vinder.

Men en sådan produktionstanke på uddannelse skaber ikke ansvarlige og selvstændige mennesker.

I den anden skabelsesberetning fra Bibelen ønsker Gud, Elohim, derimod, at mennesket skal være voksent, være et subjekt i sig selv, altså frit og uafhængigt af skaberen. Kampen mellem på den ene side at være dén, der skaber og på den anden side at være bevidst om at det, man skaber, dybest set er hinsides éns kontrol, er en enorm risiko, som må tages.

I uddannelse, hvor menneskelige handlinger skabes, må man vælge, om man vil skabe selvstændighed og ansvarlighed eller ej, også selvom det er langt mere risi-

kabelt og lidelsesfuldt. Hvis vi forsøger, som Jahve gør i Bibelens ene skabelsesberetning, at smide det risikable ud, så viser man ikke interesse for, om mennesker bliver subjekter, men tænker dem blot ind i en produktion. Det er ikke en uddannelsesmæssig gestus.

Gert Biesta inddrager det religiøse sprog samt forestillingerne fra Bibelen som en underløbende strøm i hele sin pædagogiske forskning. Dermed står han ved, at pædagogik er et "svagt projekt", hvor det, ligesom i trosspørgsmål, er umuligt at give garantier for, hvordan det virker. Det kræver mod af en pædagogisk forsker således at sprænge de ellers faste forestillinger om, at pædagogik og tro skal holdes adskilt.

Måske skal vi i Danmark tilsvarende finde modet til at bringe folkeskole og folkekirke, altså viden og tro, sammen og sige, at lærerne og skolen har en art forkyndende opgave, forstået som aktuel tiltale om det at tro, som et kald til afgørelse. Er det på tide at sprænge rammerne og indse, at uden at inddrage kaldet til tro, håb og kærlighed, altså at tiltale et religiøst indhold ind i det pædagogiske, bliver pædagogik og uddannelse taget på sengen i spørgsmålene om, hvad et menneske er, og hvad skolens formål er. Så står vi uforstående tilbage og spørger: Hvorfor er det gået så skævt?

Den (manglende) religiøse debat er som gløder, der upåagtet enten kan flamme med faretruende fanatisk fromhed - eller slukkes og føre til gold og iskold åndløshed. Men samme gløder kan med den rette omhu blusse med en ild, der kan live op midt i den maskinelle aktivitets- og kompetencekulde.

Vor hjemlige Grundtvig, Kierkegaard og Løgstrup kan i høj grad bidrage til en sådan oplivende religiøs debat.

I trosspørgsmålet såvel som i det pædagogiske må man være villig til at se det risikable i øjnene, for det vigtigste i livet kan ikke kontrolleres. Man kan ikke kontrollere, hvad tro eller viden gør ved det enkelte menneske, heller ikke om det gør nytte for samfundet. Man kan håbe på det, men ikke vide det med sikkerhed. Det er det grundlæggende udgangspunkt, hvis man i folkeskolen vil skabe ansvarlige og selvstændige samfundsborgere, der samtidig både er oplyste og har øjne og ører åbne for troens muligheder.

Skolen og dens lærere hverken kan eller skal altså garantere, at børn og unge går ud af skoleporten parate til et levende demokrati, et bæredygtigt miljø eller omsorg

for hinanden. Samfundet og dets politikere kan skabe rammer og håbe på, at det sker – men man kan aldrig vide det med sikkerhed.

I stedet for at tænke uddannelse ud fra en produktionstankegang, sådan som det sker i den nye læringsfolkeskole, skal politikerne og samfundet vise tillid til og tro på, at lærerne og skolen gør alt, hvad der står i deres magt for at skabe god undervisning.

Hvis man altså stadig ønsker, at skolens formål skal være at danne mennesker til åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Indlægget er bragt i internet-tidsskriftet Nyt Babel fra 8. januar 2016:

Nyt Babel

Et tidsskrift for teologi og kirke.

Redaktion: Merete Bøye, Nana Hauge, Stine Munch.

Bladet skriver selv om sin mission: "Babel er blevet til, fordi der er nok at bekymre sig om og nok at sige nej til. Og fordi alting faktisk var bedre i gamle dage. Tidsskriftet hedder Babel for at minde os om, at vi alligevel aldrig får bygget det tårn op til himlen. Men hvad gør det? Som Grundtvig skriver: Himlenes Gud vist ej bebor, huse, som hænder mon bygge. Til gengæld kan vi samles med Ham i selv den laveste hytte og tænke, at HER ER GODT!" Tidsskriftet kan ses på : http://nytbabel.dk

Friskolebladet 2, 25. februar 2016

29

Katastrofer i børnehøjde

Af Louise Kent Kommunikationspraktikant ved Røde Kors

Røde Kors’ nye undervisningsmateriale act KATASTROFE udkommer 1. marts og handler om store og små katastrofer ude i verden og hjemme i Danmark. ”Jeg blev reddet ud af mit oversvømmede hus”, fortæller 10-årige Regitze, som oplevede familiens hus blive oversvømmet, da åen i Frederikssund gik over sine bredder i december 2013 efter stormen Bodils hærgen. Regitze er et af de tre børn, der fortæller sin historie i Røde Kors’ nye undervisningsmateriale act KATASTROFE. Derudover møder vi 12-årige Surab, hvis familie fik ødelagt deres hus ved jordskælvet i Nepal. Og så reddede 11-årige Oliver fra Hammerum sin søsters liv, da hun gik igennem isen.

Opmærksomhed på omgivelserne

Heldigvis blev lillesøster Lea reddet af Oliver, fordi han handlede med det samme, og fordi han var opmærksom på sine omgivelser. Det er lige præcis denne opmærksomhed på vores omgivelser, klassekammerater og medmennesker, Røde Kors gerne vil fremme med det nye undervisningsmateriale. Samtidig er målet med act KATASTROFE at give eleverne en masse viden om vores vilde natur, fx at naturkatastrofer rammer verdens fattige hårdt, og at naturkatastrofer også rammer i Danmark. Derudover er målet at give eleverne både mod og viden til at handle i en katastrofe – store som små – gennem fx førstehjælp eller ved at være en god ven, som hjælper andre.

“To af mine klassekammerater var i en slåskamp omkring nogle penge.

Jeg skilte dem ad og delte pengene mellem dem. Bagefter følte jeg mig ret modig.” Kule Bolten, 11 år, Uganda.

Tankevækkende fortællinger

Som titlen på undervisningsma30 Friskolebladet 2, 25. februar 2016

terialet understreger, handler act KATASTROFE både om de store, altødelæggende katastrofer som fx jordskælv, men også de helt nære katastrofer, som danske børn kan komme ud for.

Materialet indeholder flere spændende og tankevækkende fortællinger med børn, der selv har oplevet katastrofer helt tæt på. Fortællingerne danner ramme om opgaver, der både i fag som fx dansk og kristendomskundskab lægger op til refleksion hos den enkelte elev, gruppearbejde og diskussioner i plenum.

Gennem interviews, dilemma-spil og faktuel viden bliver børnene klogere på fremtidens katastrofer, og hvordan Røde Kors arbejder med katastrofeforebyggelse. Materialet er fyldt med en masse sjove, praktiske og fysiske opgaver, der i naturfagene kan løses i fællesskab, og som giver viden om natur- og vejrfænomener og de katastrofer, de kan medføre.

Hverdagens helte

Et af temaerne for act KATASTROFE er helte. I elevbladet er der interviews med superheltene fra filmen Antboy 3, og flere opgaver går ud på at definere og forstå begrebet en helt.

Eleverne får også konkrete redskaber til, hvordan man kan hjælpe en ven, der har oplevet noget voldsomt.

Et afsnit i undervisningsmaterialet introducerer eleverne til livreddende førstehjælp og færdselslære, hvor det at handle, når man ser en ulykke, er helt centralt. Og det var jo lige det Oliver så heltemodigt gjorde. Alt i alt danner act KATASTROFE ramme om undervisning, der både styrker elevernes faglighed, fællesskab og medmenneskelighed.

act KATASTROFE matcher Forenklede Fælles Mål inden for en række fag: bl.a. dansk og natur/teknologi. Undervisningsmaterialet er målrettet mellemtrinnet, men ældre klassetrin kan også sagtens anvende det. Materialet er gratis, da det er finansieret af Undervisningsministeriets Udlodningsmidler.

Undervisningsmaterialet består af:

Et elevmagasin med spændende historier fra børn både i Danmark og ude i verden, interviews med skuespillerne fra Antboy 3-filmen og en masse fakta om katastrofer.

• En udførlig lærervejledning med masser af opgaver og forslag til emneuge.

• Et temasite på rødekors.dk med katastrofequiz, film, rollespil og mere viden.

• En tilrettelagt emneuge med ugeplan og forslag til aktiviteter i Røde Kors emneugen i uge 38.

Materialet kan fra 1. marts bestilles på: rødekors.dk/skole/katastrofe

Tilskud til friluftsliv og naturoplevelser Det er nu frivillige foreninger, institutioner og andre kan få del i de 60 millioner, som Friluftsrådet hvert år uddeler til projekter, der forbedrer folks mulighed for et aktivt friluftsliv og gode naturoplevelser. Næste ansøgningsfrist er 1. marts.

Hvert år uddeler Friluftsrådet omkring 60 millioner kr. fra udlodningsmidler til friluftsliv til friluftsprojekter over hele landet. De mange tilskud gør muligt for lokale ildsjæle og initiativrige foreninger at pleje naturområder, bygge saunaer til vinterbadning, sheltere eller fugletårne, indhegne hundeskove, afmærke stier eller formidle naturen for børn og unge.

De støttede projekter spænder vidt – lige fra kommunen, der sammen med foreninger skaber nye friluftsmuligheder som led i klimatil-

AFS

pasning, til mountainbikeklubbens frivillige, der anlægger nye MTB-stier. Eller skolen, der går sammen med borgerforeningen om at etablere bålhytte og vildmarksbad og lokale ildsjæle, der indretter et samlingssted for friluftsliv i landsbyens nedlagte skole.

På Friluftsrådets hjemmeside kan man se eksempler på, hvad andre har fået tilskud til og finde idéer til dit eget projekt.

Puljen støtter både små og store projekter, som fremmer friluftsliv og naturforståelse. Der lægges vægt på, at aktiviteterne kommer mange mennesker til gavn. Initiativer, der involverer frivillige og aktivt inddrager lokalsamfundet, har størst prioritet.

Ansøgningsskemaet findes på Fri-

Shelterbyggeri ved Kleven Havn.

luftsrådets hjemmeside: www.friluftsraadet.dk/tilskud.

Næste ansøgningsfrist er 1. marts 2016. Hvis der er spørgsmål til puljen eller ønskes vejledning, kan man kontakte Friluftsrådet på telefon 33 79 00 79 (tryk 2) eller tips@friluftsraadet.dk.

Bliv værtsfamilie

– og lær en ny kultur at kende i dit eget hjem!

Vi modtager 150 unge fra hele verden i august - og her har I muligheden for at få udvidet familien med en udvekslingsstudent på 15-18 år.

AFS Interkultur er en frivilligdrevet organisation, der arbejder for at skabe større forståelse mellem kulturer gennem udveksling.

Vi har programmer for: 15-18 årige skoleelever, dig der vil arbejde frivilligt og værtsfamilier.

Bliv klogere på www.afs.dk AFS er Danmarks største og ældste non-profit udvekslingsorganisation.

Friskolebladet 2, 25. februar 2016

31

Vejledning for dirigenter

ved friskolernes generalforsamlinger version 3

Alle landets friskoler skal mellem den 1. marts og 30. april holde generalforsamling. Nogle har gjort det mange gange, andre skal til det for første gang. Afgørende er, at mødet bliver styret effektivt, så de beslutninger og valg, der træffes, ikke bagefter kan drages i tvivl. Derfor disse råd til dirigenterne, som har ansvaret for den praktiske gennemførelse.

Opgaven er nemlig ikke nem.

Forberedelsen inden generalforsamlingen

Dirigenten ved en generalforsamling på en friskole skal først og fremmest sikre lovligheden af mødets beslutninger og valg, så der ikke efterfølgende kan rejses tvivl om dem. Samtidig skal dirigenten afvikle mødet, styre dagsordenen, talerrækken og sørge for, at alle kommer til orde, og beslutninger og valg træffes korrekt.

Dirigenten skal kunne træffe afgørelser m.h.t. valgafvikling og indlæg.

Dirigentens afgørelser kan ikke appelleres, mens forløbet står på.

Han har samme rolle som en fodbolddommer, mens kampen spilles.

Dirigenten kan dog opsiges, hvis der bliver flertal for et mistillidsvotum − en ny skal så vælges – men det sker dog yderst sjældent.

Valget af dirigent er altid det første punkt på generalforsamlingens dagsorden. Derfor er det første, han eller hun skal gøre som nyvalgt at konstatere, om generalforsamlingen ”er lovligt indkaldt”. Det er en forudsætning for, at generalforsamlingen kan gennemføres og er beslutningsdygtig.

De nærmere regler for, om mødet er lovligt indkaldt, er beskrevet i skolens vedtægter, som dirigenten derfor

32 Friskolebladet 2, 25. februar 2016

skal have sat sig ind i før generalforsamlingen. Dirigenten skal også være i besiddelse af vedtægterne under mødet, hvis der skulle opstå tvivl.

Særlige regler for friskoler

Normalt ved dirigenten i forvejen, at han/hun bliver foreslået af bestyrelsen, så valget er i de fleste tilfælde en formalitet. Men det er ikke nok, at dirigenten overfører sine eventuelle erfaringer fra foreningslivet i al almindelighed, for friskolerne er underlagt en særlig lovgivning, og desuden rummer skolens vedtægter egne bestemmelser og regler, som ikke engang er ens fra friskole til friskole!

Derfor kan det være en god idé, at dirigenten inden generalforsamlingen mødes med en eller flere fra bestyrelsen for at diskutere slagets gang, og for at dirigenten ved, hvad der er ”præcedens” for, d.v.s. hvad man plejer at gøre. Selv om det sidste selvfølgelig ikke nødvendigvis er ”rigtigt”, så har den tidligere praksis i det mindste vundet en vis grad af ”hævd”.

Har dirigenten prøvet det før, kan

det være nok at mødes en time før generalforsamlingen.

Dagsorden

Generalforsamlingen ledes af bestyrelsesformanden – indtil første punkt er overstået, nemlig valget af dirigenten.

En dagsorden indeholder ofte følgende punkter (de obligatoriske punkter står i vedtægterne):

1. Valg af dirigent.

2. Bestyrelsen aflægger beretning.

3. Bestyrelsen fremlægger det reviderede regnskab.

4. Indkomne forslag.

5. Valg af bestyrelsesmedlemmer. a. Forældrekredsens valg af bestyrelsesmedlemmer. b. Skolekredsens valg af bestyrelsesmedlemmer (hvis der er en skolekreds).

6. Valg af suppleanter. a. Forældrekredsens valg af suppleanter. b. Skolekredsens valg af suppleanter (hvis der er en skolekreds).

7. Eventuelt.

§

§

§

§

§

§

§

§

§ "Takt og tone" og en respektfuld omgangsform er også dirigentens ansvar.

Dirigentens "drejebog" i hovedtræk 1. Dirigenten takker for valget − og konstaterer, om mødet er lovligt indkaldt.

2. I. Debat, uddybning og kommentarer til beretningen.

II. Beretningen "tages til efterretning" (ikke "godkendes").

3. Som ovenfor: I. og II. 4. Er der indkomne forslag, debatteres og besluttes/forkastes de.

5. * I. Hvem er i forældrekredsen på valg til bestyrelsen, og hvem stiller op? -> Valg. ** II. Hvem er på valg i skolekredsen (hvis der er en), og hvem stiller op? -> Valg.

6. * I. Valg af forældrekredsens suppleant: som ovenfor. ]** II. Valg af skolekredsens suppleant: som ovenfor.

7. Er der indlæg under "Eventuelt"?

Inden mødet for alvor går i gang…

Det første, den nyvalgte dirigent skal sikre, er, at generalforsamlingen er indkaldt i overensstemmelse med skolens vedtægter, og at mødet derfor er ”lovligt indkaldt”.

For det første skal en almindelig generalforsamling afholdes inden for et bestemt tidsrum, som vedtægterne angiver. Det kan f.eks. være i tidsrummet fra 1. marts til 30. april.

En lovlig indkaldelse kan også indebære, at skolen senest 14 dage før generalforsamlingen skal have udsendt et brev med posten eller som e-mail, der indbyder til mødet, fastslår tid og sted og indeholder en dagsorden efter de retningslinier, som vedtægterne fastsætter. Dirigenten skal kunne se eller bevidne, at indkaldelsen faktisk er udsendt.

Supplerende kan indkaldelsen være bragt i skolens eget interne blad,

* Generalforsamlingen ophæves formelt, og der foretages valg i forældrekredsen. ** Mødet i forældrekredsen hæves, og generalforsamlingen genoptages.

men de fleste vedtægter tillader ikke, at en sådan indkaldelse står alene.

Er der f.eks. ”indkomne forslag”, skal de være afleveret til bestyrelsen inden den frist, som vedtægterne angiver − ellers kan de ikke behandles, og der kan ikke træffes beslutning om dem.

Dirigenten skal i øvrigt bemærke, at generalforsamlingen kun kan træffe de beslutninger, som direkte har hjemmel i vedtægterne, er indstillet af bestyrelsen eller fremgår af dagsordenen.

Generalforsamlingen kan ikke indskrænke bestyrelsens overordnede ansvar. Afstemninger om andet, end der fremgår af dagsordenen eller andre tilkendegivelser er kun vejledende og kan ikke besluttes på generalforsamlingen.

Endvidere skal dirigenten, inden der for alvor bliver taget hul på dagsordenen, sikre, at der både bliver Friskolebladet 2, 25. februar 2016

33

valgt en protokolfører (”referent”) og valgt de fornødne stemmetællere − og at der er stemmesedler og skriveredskaber til valg og evt. afstemninger og en tavle/flipover til at skrive kandidaternes navne op på.

Dirigentens rolle er i det hele taget at sørge for, at alt det "kedelige" er i orden.

Bestyrelsens beretning

Dirigenten skal sørge for, at bestyrelsens beretning, som det normalt er formanden, der aflægger, bliver diskuteret og uddybet ikke mindst m.h.p. fremtiden. Beretningen skal ikke godkendes, men ”tages til efterretning”. Beretningen er nemlig bestyrelsens selvdefinerede opgave, men de fleste vedtægter udtrykker, at bl.a. beretningen skal drøftes på demokratisk vis.

Mistillidsvotum kan i dag kun stilles, hvis der er hjemmel til det i vedtægten, og kun hvis en tillidsafstemning fremgår af dagsordenen og altså er rettidigt indleveret inden generalforsamlingen. Er det tilfældet, skal nyvalg til bestyrelsen også fremgå af dagsordenen.

Spontan mistillid vil altså aldrig kunne få betydning, medmindre der efterfølgende indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling med tillidsafstemning på dagsordenen.

Regnskab

Det revisorreviderede regnskab fremlægges normalt af kassereren, hvorefter der skal være plads til spørgsmål og uddybning. Regnskabet og det tilhørende budget for det kommende år skal heller ikke godkendes, da regnskabsansvaret entydigt påhviler bestyrelsen.

34 Friskolebladet 2, 25. februar 2016

Forældrekreds

Antallet af bestyrelsesmedlemmer fremgår af vedtægterne. Minimum er 5, men der kan sagtens være flere.

Der kan være bestemmelser om, at nogle af dem udpeges eller vælges af andre organisationer eller foreninger.

Det mest almindelige er imidlertid, at bestyrelsesmedlemmerne vælges af forældrekreds og skolekreds.

Har skolen en skolekreds, skal valget af bestyrelsesmedlemmer og af suppleanter foregå i to omgange.

Det gør det hele lidt besværligt.

Nogle steder har man måske ikke engang taget sig af det tidligere, men her er det faktisk dirigentens ansvar at sørge for, at det foregår juridisk korrekt, så grundlaget for skolens og bestyrelsens virke ikke kan anklages for fodfejl, som kan få alvorlige konsekvenser i en krise.

Alle friskoler har en forældrekreds.

Det siger loven. Forældrekredsen består kun af forældre med forældremyndighed til børn i skolen (eller dem, der har offentligt anerkendt myndighed over dem, f.eks. plejeforældre). Forældrekredsen skal vælge (mindst) 2 bestyrelsesmedlemmer, og valgbare er kun forældre med forældremyndighed. (Forældre, der samtidig er ansat på skolen, har stemmeret i forældrekredsen, men er ikke valgbare).

Mindst 1 suppleant skal også vælges af og blandt forældrekredsen.

Valg i forældrekredsen er bestemt af reglerne for valg af tilsynsførende (”Bekendtgørelse om valg af tilsynsførende ved friskoler og private grundskoler m.v.”) og er altså ikke noget, skolen selv bestemmer over.

Derfor kan der i forældrekredsen stemmes ved skriftlig fuldmagt fra den, som den fremmødte deler

forældremyndighed med. D.v.s. at stemmeberettigede i forældrekredsen også er fraflyttede ægtefæller og tidligere samlevere, og de kan enten stemme ved personligt fremmøde eller ved skriftlig fuldmagt.

Det gælder uanset, hvor i landet de bor, og det er ikke regler, skolerne kan lave om på.

1 suppleant og mindst 2 bestyrelsesmedlemmer skal altid være valgt af og i forældrekredsen, som i princippet skal indkaldes separat, men valghandlingen kan dog foregå under generalforsamlingen, når dette fremgår af skolens vedtægt, eller dirigenten udtrykkeligt gør opmærksom på, at generalforsamlingen kortvarigt suspenderes til fordel for valghandlingen i forældrekredsen.

Til dette valg må skolekredsmedlemmer uden børn på skolen ikke deltage, men de må gerne være til stede, hvis det accepteres af forældrekredsen.

Skolekreds

Mange friskoler har også en skolekreds, men den kan være defineret meget forskelligt. En skolekreds kan bestå af mennesker, som er optaget personligt, uden at de har børn på skolen, eller af mennesker, som skolen særligt har udvalgt til dette medlemskab – eller af alle forældre, ansatte og skolens venner.

Skolekredsens indflydelse på skolen kan være defineret forskelligt.

Det må dirigenten have sat sig ind i på forhånd.

På de friskoler, som har en skolekreds, der har valgret og er valgbare, er det vigtigt, at valgene til bestyrelsen foregår i de to kredse adskilt – med klar skelnen mellem, hvem der har stemmeret hvor, og hvem der

kan vælges.

I skolekredsen kan der ikke afgives stemme per fuldmagt. Til gengæld kan alle, der i øvrigt opfylder den enkelte skoles kriterier for at være med i skolekredsen, stemme og vælges – hvis de optræder på en godkendt medlemsliste. En sådan skal altså kunne fremvises. Det kan f.eks. være nye samlevere eller nye ægtefæller, også selv om de ikke har forældremyndighed til børnene.

Hvem skolekredsen består af, bestemmer skolen nemlig selv (via sine vedtægter) – i modsætning til forældrekredsen.

Forældrekredsen er en del af skolekredsen.

Der gælder m.a.o. helt forskellige regler for forældrekreds og skolekreds. Det skal dirigenten gøre opmærksom på og gennemføre mødet i overensstemmelse med.

Forældrekreds versus skolekreds

Det er vigtigt at overholde de forskellige regler for forældre– og skolekreds – også selv om det er indviklet – fordi skolen skal kunne dokumentere, hvor mange og hvem der er valgt af og blandt den ene og den anden kreds. Det skal nemlig fremgå af referatet.

For skolens ansatte gælder, at de er med i forældrekredsen, hvis de har børn, der går på skolen. De kan stemme i forældrekredsen, men de kan ikke vælges. De kan også være medlemmer af skolekredsen, uanset om de har børn eller ej, hvis vedtægterne tillader det, men her har de ikke stemmeret til bestyrelsesvalg og kan heller ikke stille op.

Mindst (men ikke højst) 2 bestyrelsesmedlemmer skal være valgt af og

Dirigentens rolle er at sikre, at regler, procedurer og øvrige formalia er i orden.

blandt forældrekredsen, og mindst 1 suppleant skal være valgt af og blandt forældrekredsen. Og det skal fremgå klart af referatet hvem, så man også véd det på de kommende generalforsamlinger, for det afgør, hvilke bestyrelsesmedlemmer og suppleanter der skal vælges af henholdsvis forældre– og skolekreds.

Ved udtræden kan et forældrekredsvalgt bestyrelsesmedlem ikke erstattes af en skolekredsvalgt suppleant – heller ikke, hvis der alligevel vil være mindst 2 forældrekredsvalgte. En forældrekredsvalgt kan ikke erstatte et skolekredsvalgt medlem. Men det omvendte kan man godt. En forældrekredsvalgt suppleant kan godt erstatte et skolekredsvalgt bestyrelsesmedlem.

Resten af bestyrelsen (3 – 5 medlemmer) kan vælges af skolekredsen, ligesom en suppleant kan det, bare der også er en suppleant, der er valgt af forældrekreden.

Er der to suppleanter, er det me-

ningsløst at bruge betegnelserne første og andensuppleant, da den skolekredsvalgte ikke kan erstatte et forældrekredsvalgt medlem.

Lettest ville det selvfølgelig være blot at lade forældrekredsen vælge det hele, men det vil være et brud på mange skolers skolekultur og en knægtelse af skolekredsmedlemmernes demokratiske rettigheder – også selv om det måske ikke i praksis vil gøre nogen forskel på resultatet.

Forældrekredsens valg kan i øvrigt i nogle tilfælde faktisk være ganske misvisende, fordi personer med forældremyndighed ved fuldmagt kan afgive stemme uden nogensinde at have været på skolen.

En er nok til at kræve skriftlig afstemning

Trods besværlighederne er det nødvendigt at sikre de engagerede og aktive mennesker i skolekredsen deres valgret og valgbarhed (hvis de Friskolebladet 2, 25. februar 2016

35

har den ifølge vedtægterne). Derfor er man nødt til minutiøst at gennemføre to klart adskilte valgrunder for valg af bestyrelsesmedlemmer og af suppleanter. Andet ville også være ulovligt.

Dirigenten skal huske, at enhver afstemning skal foregå skriftligt, hvis blot én deltager ønsker det. Det kan være en god ide, at dirigenten fortæller dette.

punkt.

Selv om tilsynserklæringen er en del af det sidste punkt "Eventuelt", kan de tilsynsførendes fremlæggelse godt placeres på et andet tidspunkt, f.eks. under stemmeoptællingen. Dirigenten skal blot gøre opmærksom på, at forsamlingen flytter et punkt under eventuelt ind i pausen, og at man bagefter genoptager punkterne under dagsordenen.

Medarbejdere i bestyrelsen?

Til allersidst…

Kun hvis det udtrykkeligt fremgår af skolens vedtægter, kan medarbejdere vælges til bestyrelsen. Har bestyrelsen fem medlemmer, kan der stå, at medarbejderne vælger ét bestyrelsesmedlem, er bestyrelsen på syv, kan der stå, at der vælges en eller to. Der er også skoler, der har medarbejderrepræsentation ved bestyrelsesmøderne uden stemmeret, men også det skal fremgå af vedtægterne.

(Valg af evt. medarbejderne til bestyrelsen kan ikke ske på generalforsamlingen, da der ingen regler er for det. Det må medarbejderne derfor selv finde ud af; det kommer mao. ikke dirigenten ved.)

Rapport fra de forældrevalgte tilsynsførende

På mange skoler er det almindeligt, at den eller de forældrevalgte tilsynsførende fremlægger deres tilsynserklæring mundtligt på generalforsamlingen. Den skal ikke "godkendes" af forsamlingen, men kan selvfølgelig drøftes og kommenteres.

Fremlæggelsen kan f.eks. ske under ”eventuelt”, hvis det ikke er sat på dagsordenen som selvstændigt 36 Friskolebladet 2, 25. februar 2016

Når hele generalforsamlingen er gennemført, konstaterer dirigenten, at generalforsamlingen er hævet – og bestyrelsesformanden overtager igen mødeledelsen – for at slutte af.

Efter generalforsamlingens afvikling skal bestyrelsen sørge for, at ”protokollen” (referatet) underskrives og dermed godkendes af dirigenten.

Det skal ske, mens dirigent og bestyrelse stadig kan huske, hvad der foregik.

Claudi Clausen

Skole-demokratiet Generalforsamlingen er skolens øverste myndighed. Ejerforholdene og det økonomiske ansvar er helt forskelligt fra folkeskolen. I folkeskolen er ejeren og bestyrelsen kommunalbestyrelsen, mens det i friskolerne er forældrene/skolekredsen.

Derfor skal de demokratiske spilleregler tages alvorligt. De er med til at sikre den danske skolefrihed.

Hvordan bliver man en bedre dirigent?

Ovenstående gennemgang af dirigentens opgaver ved generalforsamlingen på en friskole koncentrerer sig om de ting, som er anderledes end i andre foreninger. Men de overordnede, demokratiske spilleregler er trods forskellighederne ens.

Vil man have en god, kortfattet og samtidig grundig introduktion til de generelle retningslinier for, hvordan dirigenten (og bestyrelsen for den sags skyld) leder en generalforsamling, så kan den kun 62 siders lille bog – ”Foreningsledelse. Før – under og efter generalforsamling” – anbefales; den koster kun 89 kroner.

Eggersens Forlag. Kan bestilles på www.eggersen.dk

Har skolen ingen skolekreds, men kun en forældrekreds, skal valget dér stadig formelt ske "udenfor" generalforsamlingen (ved at ophæve den og indlede mødet i forældrekredsen, og derefter genoptage generalforsamlingen).

Friskoleloven

kan ses på Dansk Friskoleforenings hjemmeside: www.friskoler.dk > Skoleadministration > Love og regler.

Hvis disse råd og henvisninger ikke er tilstrækkelige, så er der hjælp at hente i Friskolernes Hus: tlf.: 62 61 30 13.

Gratis fagportal med nordiske fagbøger for de mindste Atlantbib.org er en gratis fagportal med nordiske fagbøger til de yngste klasser i grundskolen Bøgerne er skrevet af elever og lærere fra flere nordiske lande, oversat og indtalt af elever.

Atlantbib er et fællesnordisk bogprojekt, som i første omgang kører til sommeren 2017.

Det betyder, at der løbende kommer nye bøger, nye oversættelser og nye indtalinger på siden. Siden skal altså ikke ses som et færdigt produkt. Derfor kan man opleve, at der mangler en oversættelse eller lydfil den ene dag, men er der den næste. Projektet er støttet af Nord Plus Sprog – under Nordisk Ministerråd.

Siden skal styrke den fællesnordiske nabosprogsundervisning og faglig læsning, samt præsentere nationale forhold – historie, geografi og kultur på en let og tilgængelig måde.

Bøger om Danmark er skrevet af danske elever og lærere, bøger om Sverige er skrevet af svenske osv.

Siden er GRATIS og kræver ikke login eller anden registrering. Man vælger bog og vælger det sprog, man vil sammenligne med i tekst og lyd.

Følg også Atlantbib på Facebook.

Evt. henvendelser kan ske til info@atlantbib.org Danmark

...OG HJÆLP VERDENS FATTIGSTE I KAMPEN MOD SULT

Bagedyst-vinder Annemette Voss har udviklet en helt særlig påskekage til Bag Så Det Batter.

Bag kagen, sælg den og doner overskuddet til Folkekirkens Nødhjælp. Det batter!

Hvis I donerer inden 25. juni 2016 er i automatisk med i lodtrækningen om en spændende præmie til klassen.

Tilmeld jer, find opskrift og lærervejledning på www.bagsådetbatter.dk

Friskolebladet 2, 25. februar 2016

37

Gamerlivet Af Christine Kofoed Sørensen Mor, lærer ved Hillerød Lilleskole og AKT-vejleder.

Som mor til mit nu tredje teenagebarn er jeg stadig udfordret på opdragelse. Jeg opfatter ellers mig selv som en erfaren og rimelig succesfuld opdrager. Alligevel havner jeg ofte i suppedasen med min yngste, der synes, jeg ingen forståelse har for hans liv, når det kommer til spil.

Og han har delvis ret!

Han er dybt optaget af at spille Counter-strike og andre computerspil. Han forsvinder op på værelset umiddelbart efter, at han har smidt tasken i gangen og bliver dér. Ikke noget med ”hej mor, har du haft en god dag?” og selvom jeg lokker med te og hygge, svarer han med ”ikke lige nu”. De to andre teenagere har siddet mange eftermiddage i køkkenet, drukket te og snakket. Men okay, tiderne ændrer sig konstant, så det er bare med at hænge på.

Døren bliver knaldet i, og jeg ser ham ikke mere den dag – han har ikke tid til at spise, spillet er i gang, og han bliver bandet, hvis han går. Det betyder en spilstraf, som kan vare op til flere dage. Jeg har mere end en gang rystet på hovedet og kommenteret, at det var det mærkeligste, jeg endnu havde hørt – kan man ikke sætte det på pause, spise, deltage i familiens fællesskab og så vende tilbage?

Aftensmaden bliver slugt, og opvasken bliver klaret på rekordtid – væk er de hyggelige samtaler rundt om middagsbordet.

Fredag er der LAN. Vennerne samles hos hinanden med computere, colaer, chips og slik. De spiller hele natten. Resultatet er, at drengen er totalt udmattet mandag morgen, og indtil han får vendt døgnet igen.

Er det virkelig sundt med al det computerspil?

Bliver de ikke totalt blæst af at sidde foran skærmen i timevis uden at bevæge sig? Jeg forhørte mig rundt omkring i vennekredsen. Alle med drenge imellem 10 og 16 år kunne genkende mine fortællinger og følte ofte samme afmagt. Nogen havde givet op, men var dybt bekymrede for deres drenge, der synes, at være forsvundet ud af det virkelige liv og ind i den virtuelle verden iført høretelefoner.

Drengens far og jeg blev hurtigt enige om, at vi måtte sætte nogen rammer for spillet. Drengen blev sat ved bordet, og vi fremlagde vores sag. Det blev 38 Friskolebladet 1, 2, 28.

25. januar februar2016 2016

hurtigt klart for os, at vi havde overset en masse, og det krævede vist en mere nysgerrig tilgang til spilverdenen, end vi havde haft.

Anne Mette Thorhauge, forsker og formand for medierådet, mener, at computerspil som Counter-strike styrker de unges sociale adfærd. Spillet træner deres reaktionsevne, strategiske overblik, samt evnen til at lære.

Alt sammen uhyre vigtige kompetencer. Når jeg sætter mig ind og lytter, kan jeg høre samtaler, der bekræfter Anne Mette Thorhauges forskningsresultater. De har det rigtig sjovt, lægger strategier, støtter og hjælper hinanden – unægtelig sunde og gode værdier.

Det har i generationer været sådan, at teenagere har bevæget sig i en verden, som deres forældre ikke forstår – det er vel en uundgåelig del af forældreskabet. Men vi vil så gerne forstå, være anerkendende, rummelige og interesseret i vores børns liv.

De skal lære at begå sig i mange fælleskaber med forskellige normer for samvær. Skolen, hjemmet, venner, sportsklubben, familien og for nogens vedkommende mors og fars ”nye” familier. Vennernes fælleskab er i teenageårene der, hvor man spejler sig i hinanden, udfordre rammerne og har det sjovt.

Så hvad er der så at være bekymret for, kunne man tænke? Jeg er ikke bekymret mere, men at finde balancen for hele familiens ve og vel, når spillet styrer, og det er svært at komme til spisetider eller andre fælles aktiviteter, er svært. Der er få ledige stunder – og hvad skete der med den gode dyd at kede sig?

Vi er alle i nærheden af underholdning konstant på vores telefon, tablet eller computer.

At få tid til at sidde og glo ud af vinduet, slappe af og være i nuet er ikke en oplagt beskæftigelse. Når jeg lufter ideen til mine unger om at kede sig, ser de med vantro på mig og tænker sikkert, jeg må være blevet vanvittig. Hvis vi ikke skal noget en weekend, jubler drengen over al den spiltid, han har til rådighed, og jeg bliver en anelse bekymret for, at hans hjerne aldrig har pause.

Andre forskere som Jens Christian Holm, overlæge på Holbæk Sygehus, ser flere overvægtige børn,

REPLIK

til tidens politik, kultur og samfund

fordi computerspil gør dem fysisk inaktive. Da min søn var yngre, kunne han efter et par timers spil ikke holde sig i ro og gik altid ud og spillede fodbold med vennerne. Men som teenager spiller dovenskaben en større rolle, og de kommer sjældent ud. Og er det normalt og helt efter bogen?… mens krop og hjerne er under total forandring fra barn til ung… Eller er de bare dovne og spiller passive af at spille...

Som forældre er det vores ansvar at sætte rammerne for vores børns gøren og laden. At vise dem, hvordan man balancerer mellem alle tilbuddene. At skabe mulighed for fordybelse i andre ting som lektier, fritidsinteresser og andet. Styrke dem i at klare udfordringer, der ikke kan quick fixes eller spilles væk.

Alle undersøgelser viser, at voksne har meget svært ved at sætte grænser og passe på sig selv. Vi skal leve op til forventninger og krav fra os selv, samfundet, skolen og hinanden. Ikke mærkeligt, at vores børn

indimellem oplever, at det er svært at sige stop og begrænse sig.

Forskerne peger også på, at for meget medieforbrug inden sengetid påvirker søvnen i en negativ retning. Tv og spil kan få stresshormonerne til at stige og søvnen blive dårlig. Vi har svært ved at slukke – og sover for lidt og dermed påvirkes koncentrationen, humøret og indlæringen næste dag. Der er så mange aspekter, at det er umuligt at råbe: ”så sluk for det lort!!”, selv om det så absolut er det, jeg nogen gange har mest lyst til.

Hvordan ser drømmescenariet ud? – hvilke rammer skaber ro i familien, og samtidig giver drengen vor tids mulighed for både at deltage i familielivet, fælleskabet med vennerne og spillet? Min konklusion er, at jeg vil være mere nysgerrig – og sammen med ham finde en vej... og slippe min bekymring.

Friskolebladet 1, 2, 28.

25. januar februar2016 2016

39

Han Herred Efterskole Forstander søges til Han Herred Efterskole »Efterskole Classic« med idræt, natur og sprog

Spændende udfordringer i den skønneste natur kun 10 minutter fra Vesterhavet og Limfjorden!

Vi søger pr. 1. august 2016 en visionær og initiativrig forstander, der har lyst til at stå i spidsen for at videreudvikle og styrke skolens profil med vægt på efterskoletankens klassiske værdier.

Han Herred Efterskole har stærke rødder i lokalsamfundet omkring centerbyen Fjerritslev og er samtidig inde i en yderst positiv udvikling som en aktiv del af det lokale kulturog idrætsliv.

Læs om efterskolen og se hele stillingsopslaget på www.hhe.dk Du er velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Jørgen Gabel på telefon 24 66 42 08 for nærmere oplysninger.

Send din ansøgning med relevante bilag senest tirsdag 29. marts 2016 kl. 12.00 til bestyrelsesformand Jørgen Gabel på gabel.nielsen@mail.dk

Aggersundvej 237 • 9690 Fjerritslev Telefon 98 21 17 75 • www.hhe.dk

IDENTITETSDANNELSE • FÆLLESSKAB • FAGLIGT ENGAGEMENT • BEVÆGELSE • AUTENTISKE VOKSNE

GFE

Glamsbjerg Efterskole

Efterskole medlivs stil

e vores Skal du ledEfterskole Sorø pædagogiske og faglige udvikling?

Vi søger

PÆDAGOG ISK LEDER

Du har undervisningserfaring og en pædagogisk lederuddannelse, en naturlig empati, gåpåmod og brænder for at udvikle Sorø Gymnastikefterskole.

www.gfeskole.dk

• Ansvarlig for styring af lærerresurser.

• Styrke og udvikle lærernes kompetencer.

• Styrke og udvikle skolens teams.

• Øge læringsudbyttet for eleverne.

• Give sparring og modspil til lærerne i deres pædagogiske og faglige arbejde.

• Styrke fagligheden i de boglige fag.

• Ansvarlig for udvikling og afholdelse af prøver.

• Styre den pædagogiske udvikling.

• Søge en fælles pædagogisk forståelse i undervisningen og efterskoletiden.

• Deltage i undervisning og tilsynsopgaver på lige fod med øvrige ledere.

soroefterskole.dk/jobannonce Løn og ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger hos forstander Karsten Haim tlf. 57 83 00 34.

Ansøgningsfristen er fredag den 1. april 2016 kl. 10.00 og ansøgningen mailes til fkh@sge.nu, emne ”Pædagogisk leder”.

De første samtaler vil foregå 4-5. april og anden runde den 11-12. april.

40 Friskolebladet 2, 25. februar 2016

Stillinger

Borremose Efterskole SØGER NY FORSTANDER Idet vores nuværende forstander, af helbredsmæssige årsager, har valgt at stoppe, søger vi en ny forstander med tiltrædelse 1. maj eller snarest muligt, som er parat til at påtage sig det overordnede pædagogiske, økonomiske, administrative og ledelsesmæssige ansvar.

Vores skole er en efterskole med elever i 8. 9. og 10. klasse – med et særligt fokus på at forberede eleverne til deres fremtidige erhvervsvalg. Vi har et særligt samarbejde med lokale virksomheder – hvor elever med relevante profilfag kan forberede sig på de krav og vilkår, der stilles på en fremtidig arbejdsplads.

På Borremose Erhvervsefterskole indgår eleverne og skolens medarbejdere i et forpligtende fællesskab, hvor åbenhed, hjælpsomhed, imødekommenhed og gensidig respekt er centrale begreber. Skolens bagland er KFUM og KFUK, Indre Mission, FDF og Y’s mens - og bygger på de kristne grundværdier, holder morgensamling og deltager i gudstjenester i sognet.

Vi har brug for en forstander: • der er synlig i dagligdagen med en naturlig autoritet i forhold til personale, elever og forældre • er initiativrig, engageret, inspirerende og anerkendende i sin ledelsesstil

Øster Åby Friskole søgergårmusiklærer 1.8.2016 en af vores musiklærere på pension, søger vi en pr. musiklærer.

Vi har et veludstyret

er Åby Friskole søger musiklærer pr. 1.8.2016.

siklokale og har opbygget nogle stærke musiktraditioner på skolen. øger en lærer, der brænder for at undervise i musik fra børnehaveklassen til 6. kl. Ud Da en af vores musiklærere går på pension, søger vi en r den obligatoriske musikundervisning skal du kunne akkompagnere til morgensang, etage dele afmusiklærer. den frivillige musikundervisning og lede skolens kor.og har opbygget Vi har et veludstyret musiklokale emaet vil blive suppleret med andre fag.

nogle stærke musiktraditioner på skolen.

s hele stillingsopslaget pålærer, skolens voresfriskole.dk.

Vi søger en derhjemmeside: brænder for at undervise i musik fra børne­

haveklassen 6.gældende kl. Ud over den obligatoriske musikundervis­og n og ansættelsesvilkår sker til efter overenskomst mellem Finansministeriet ning skal du kunne akkompagnere til morgensang, varetage dele af den frivillige musikundervisning og lede skolens kor.

Skemaet vil blive suppleret med andre fag.

søgningsfrist senest mandag den 7. marts kl. 12.00.

Læs hele stillingsopslaget på skolens hjemmeside: voresfriskole.dk.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningsfrist senest mandag den 7. marts kl. 12.00.

Vi kan tilbyde • en dygtig og engageret personalegruppe • en skole med højt aktivitetsniveau, med fokus på elevernes trivsel og udvikling • en arbejdsplads med højt til loftet og hvor godt humør og seriøsitet er nøgleord • forstanderbolig Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Aflønning sker i intervallet 420.722 – 493.201 (1/4-2012).

Ansøgningsfrist er 11. marts kl. 12.00, og sendes med relevante bilag til bestyrelsesformand Ulrik Simoni via mail: krogstrupvej10@gmail.com. Ansættelsessamtaler 15. og 16. marts.

Spørgsmål kan rettes til konstitueret forstander Karl Halskov på tlf. 2263 5107, eller skolens sekretær Marianne Jensen på tlf. 9865 6044. Se og læs mere om skolen på: www.borremose.dk

Øster Åby Friskole

• kan uddelegere opgaver så øvrige medarbejdere inddrages • der er åben og troværdig, som både lytter og støtter

Jeanet Frederiksen

Ådalens Friskole, Blære søger leder….

Vi er en friskole beliggende i Blære, Vesthimmerland, som søger DIG til at lede vores kommende friskole gennem nutiden og fremtiden.

Skolen • Er en nystartet skole med børn og unge – fra vuggestue til 9. klasse • Ligger i en mindre landsby med kæmpe kampgejst og gåpåmod samt et stort opland • Er placeret på en godt 4 ha stor grund med skov og mange muligheder • Forventer, at der i det første år dagligt møder fra 70-100 glade børn ind hver morgen • Har en bestyrelse på 7 personer, som du refererer til Stillingen • Er en lederstilling med daglig ledelse og undervisning • Giver DIG indflydelse og medbestemmelse – både i opstarten og i dagligdagen • Giver DIG mulighed for at udvikle og dygtiggøre dig løbende • Indebærer at DU er med til at ansætte dine kommende medarbejdere og kollegaer • Er DIN mulighed for at blive en del af den bedste skole, vi kan forestille os Du er/har • Et brændende ønske om at blive en del af et hold • Ledelseserfaring i et eller andet omfang • Møder alle mennesker i rette øjenhøjde • Ved hvordan vi for mest mulig ud af rammerne • ……. Ja, hvem ved.

Hvad er det så, vi vil? Vi vil skabe ”det hele menneske”. Det vil vi gøre med fokus på selvværd, respekt og konsekvens - gennem læring, leg og fællesskab med omverden.

Kort sagt fra ”Fra bog til virkelighed”.

Skolen starter officielt den 1. august 2016.

Interesseret? Så kig forbi vores hjemmeside www.aadalensfriskole.dk Eller kontakt vores formand eller næstformand: Per Sørensen tlf: 2021 9076 eller på mail: ps@kaergaarden.eu Maja Krebs tlf: 2870 1550 eller på mail: majakrebs@hotmail.com Jobstart snakker vi om, men ansøgningsfristen er senest d. 10. marts 2016.

Ansættelse sker iht. overenskomst mellem Finansministeriet og LC med aflønning i intervallet 376.304-447.682 kr./årligt.

Friskolebladet 2, 25. februar 2016

41

Stillinger

Overlade Friskole Engageret skoleleder-/par søges til nystartet friskole

Til august 2016 åbner vi dørene for Overlade Friskole med tilhørende vuggestue, børnehave og SFO. Vi søger derfor en inspirerende og engageret skoleleder til, sammen med en aktiv bestyrelse, at tegne friskolen. Måske er I et par, der kunne tænke jer at kaste jeres kræfter og engagement i arbejdet med henholdsvis ledelse og undervisning?

Vi tilstræber at drive en skole, hvor faglighed, tryghed og kreativitet er i centrum. Det kræver en målrettet og synlig leder, som kan involvere, motivere og inspirere et nystartet team af fagpersonale, men som også har sans for økonomi og evne til at udvikle skolens økonomi.

Centralt i vores værdier og målsætninger står blandt andet, at det enkelte barn mødes med tolerance, omsorg, ærlighed og hensynsfuldhed.

Vi søger en leder, som: ✓ Er indstillet på, at lederstillingen også indebærer undervisning i et vist omfang. ✓ Er visionær og gerne har erfaring med strategiudvikling og –implementering, herunder at være med til at skabe rammerne for friskolens dagligdag.

✓ Kan arbejde tæt sammen med skolens bestyrelse, medarbejdere, forældre og det omgivende samfund og ikke mindst er i øjenhøjde med alle – voksne som børn. ✓ Har en lærer- eller anden relevant uddannelse. ✓ Kan se sang, musik, optræden, fortælling og sansemotorisk rytmik som en naturlig del af skolens hverdag.

Vi tilbyder: ✓ En skole i udvikling, hvor den kommende skoleleder får rig mulighed for at præge skolens vision, strategi og pædagogik samt fremtidige medarbejderteam. ✓ En motiveret bestyrelse og forældre- samt skolekreds.

Det praktiske: ✓ Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Løninterval: 376.304 kr. - 447.682 kr. (april 2015) + eventuelle tillæg. ✓ For yderligere oplysninger kontakt bestyrelsesformand Mia Mikkelsen på tlf. 21 48 07 73 eller overladefriskole@gmail.com ✓ Dine personlige og faglige kvalifikationer bedes fremgå af din ansøgning, der sendes til overladefriskole@gmail.com ✓ Ansøgningen skal være skolen i hænde senest 11. marts 2016 kl. 12.00. ✓ Samtaler forventes afholdt i uge 11.

Albertlund Lilleskole søgerLilleskole overbygningslærere Vi er en veldrevet 1-spors lilleskole med holdning, forpligtende fællesskab, pædagogisk udvikling – og dertil smukt beliggende i Vestskoven.

Lilleskole søger overbygningslærere

Vi søger to læreruddannede kolleger til overbygOm du er erfaren eller lige udklækket Vi erbare en veldrevet lilleskole med holdning, forpligtende ningen, der tilsammen kan bidrage medfællesskab, følgende: fra seminariet er ikke vigtigt, du har 1-spors pædagogisk udvikling – og dertil smukt beliggende i Vestskoven. den rette ånd: • Dansk på linjefagsniveau med kendskab til Da det er afgørende for os at genrepædagogik samt matematik på ok-niveau - Du arbejder efter devisen: ”Ingen kan alt, få den denrette helt ånd: rigtige kollega og Omkan du vi er det erfaren udklækket seminariet er med ikke interesse vigtigt, bare Matematik påfra linjefagsniveau i du har alle kan noget – tilsammen hele”eller•lige medarbejder, forventer vi, at praktisk matematik samt dansk på ok-niveau - Du kan godt lide udfordringer og elsker du har sathele” dig grundigt ind i, -­‐ Du arbejder efter devisen: ”Ingen kan alt, alle kan noget – tilsammen kan vi det • Fysik på linjefagsniveau at diskutere pædagogik og omsætte den hvilken vi er, før du søger.

-­‐ Du kan godt lide udfordringer og elsker at diskutere pædagogik og omsætte denskole i praksis • Biologi og geografi på linjefagsniveau i praksis Så ring for besøg og/eller -­‐ Du ser i dagligt at arbejde tværs afpåklasser og fag om elevgruppen • Gerne idræt og/ellerpåengelsk linjefagsniveau - Du ser fordelene i dagligt at arbejde på fordelene samtale med skolens leder på -­‐ Du sætter elevernes læring i centrumIT, ogfilm har og/eller et bredt læringssyn • Glad for friluftsliv, teater tværs af klasser og fag om elevgruppen 43 45 12 30 og læs om os på Du kan med mange undervisningsformer lidebilledat undervise www.albertslundlilleskole.dk. projektorienteret fagligheder fx og sløjd, - Du sætter elevernes læring i -­‐centrum ogjonglere har • Kreative/manuelle kunst, hjemkundskab et bredt læringssyn -­‐ Du ser forældrene som vigtige samarbejdspartnere om skolelivet Ansøgning med referencer, - Du kan jonglere med mange -­‐undervisningsDu er dygtig, stabil, robust, professionel, humoristisk, samarbejds- og eksamenspapirer udviklingsorienteret og cv pr. mail Vi tilbyder: former og lide at undervise projektorienteret -­‐ Du kan følge fælles retning og bidrage selvstændigt og konstruktivt senest torsdag d. 3. marts.

- Du ser forældrene som vigtige samarbejdsSamtaler afholdes torsdag d. 10.

• Fastansættelse senest 1. august men med mulig partnere om skolelivet Vi søger to læreruddannede kolleger til overbygningen, der tilsammen kan bidrage martsmed efterfølgende: kl. 16 og evt. tiltrædelse fra 1. april • Dansk på linjefagsniveau med kendskab til genrepædagogik samt matematik på ok-niveau - Du er dygtig, stabil, robust, professionel, 2. samtale tirsdag d. 15. marts.

• Ansættelse i hht.

OK mellem FSL (Frie Skolers Matematik på linjefagsniveau med interesse i praktisk matematik samt dansk på ok-niveau humoristisk, samarbejds- og •udviklingsLærerforening) og Finansministeriet.

• Fysik på linjefagsniveau Albertslund Lille Skole orienteret • Dialogorienteret arbejdsplads, nærværende • Biologi og geografi på linjefagsniveau Herstedøster Skolevej 28 - Du kan følge fælles retning og bidrage selvledelse og ikke mindst gode kolleger, der lever • Gerne idræt og/eller engelsk på linjefagsniveau 2620 Albertslund stændigt og konstruktivt op til Att. Skoleleder, Trine Nielsen • Glad for friluftsliv, IT,ovennævnte. film og/eller teater •

Kreative/manuelle fagligheder fx sløjd, billedkunst, hjemkundskab

Vi tilbyder:

42 Friskolebladet 2, 25. februar • 2016 Fastansættelse senest 1. august men med mulig tiltrædelse fra 1. april •

Ansættelse i hht. OK mellem FSL (Frie Skolers Lærerforening) og Finansministeriet.

Kurser

Flere informationer og tilmelding på www.friskoler.dk > Kurser Skolens administration dag I + II 29.2 + 7.3: Friskolernes Hus, Middelfart 24.2 + 16.3: Scandic Roskilde

Tidsskrift for oplysning og fri meningsbrydning om skole, folkelige og kulturelle forhold. Redaktøren er ansvarlig for indholdet. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan henføres til foreningen. Udkommer en gang om måneden. 113. årgang.

Ledertræf 2016 3. - 4. marts Sørup Herregård

Pedelseminar 7. - 8. marts Scandic Odense

Få ledige pladser!!!

IT-strategi på en fri grundskole 9. marts Friskolernes Hus, Middelfart

Målstyret undervisning 14. - 15. marts + 25. april Brogården/Friskolernes Hus

Friskolenetværk Syd 23016 "Årsmøde" 10. marts kl. 15.00 - 20.00 på Kolding Friskole

Landsmøde 2016 30. april - 1. maj Comwell Kolding

Redaktør: Claudi Clausen.

Redaktionens adresse: Ærtebjergvej 18, Tjæreby, 4230 Skælskør.

Tlf: 58 14 10 55 (ma.-to. 9-16 og fre. 9-14).

Mobil: 51 35 77 57.

Fax: 58 14 10 10.

E-mail: cc@friskolebladet.dk Hjemmeside: www.friskoler.dk > Friskolebladet Abonnement og administration: FriskoleBladets ekspedition: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, 5466 Asperup.

Tlf.: 62 61 30 13. (ma.-to. kl. 9-12.30 & 13-15, fre. kl. 9-12).

Fax: 62 61 39 11. E-mail: fb@friskoler.dk.

Girokonto nr. 6 01 37 16.

Annoncer: AC-AMS Media Aps, Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager.

E-mail: ac@ac-annoncer.dk Hjemmeside: www.ac-annoncer.dk Tlf.: 21 72 59 39, 61 14 25 30 Indlevering: 14 dage (eller 10 arbejdsdage) før udgivelsesdato: normalt fredag kl. 12.00.

Kontrolleret oplag: 6.064 i perioden 1. juli 2011 - 30. juni 2012. ISSN: 0106-066X. ISSN:

0106-066X (trykt udgave) 2445-6780 (online)

Kommende numre: Nr. 3 lørdag d. 26. marts Nr. 4 torsdag d. 21. april Nr. 5 torsdag d. 19. maj Nr. 6 torsdag d. 23. juni Deadline for indleveret stof: 14 dage før udgivelsesdato.

Bladkomité: Henriette Haar Mønsted, Kent Lykke, Bent Hansen, Anne Simonsen.

Dansk Friskoleforening: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, Båring, 5466 Asperup.

Tlf.: 62 61 30 13. E-mail: df@friskoler.dk.

Hjemmeside: www.friskoler.dk Formand: Peter Bendix Pedersen.

Tlf.: 40 42 20 27. E-mail: peter@friskoler.dk

GraphicCo Friskolebladet 2, 25. februar 2016

43

AL HENVENDELSE TIL: FRISKOLERNES HUS, MIDDELFARTVEJ 77, 5466 ASPERUP.

Bliv udvekslingslærer i Ghana med ”School for Life” i 2016 Er du​ u​ddannet lærer og drømmer du om: At bo i det nordlige Ghana og komme tæt på befolkningen?

At se nærmere på skole- og undervisning i Ghana?

At køre ud over savannen bag på en motorcykel?

Kan du:

​Være vært for en ghaneser i 2 uger?

Give en ghanesisk lærer indsigt i ”den danske skole”?

Navigere i uforudsigelige situationer?

Betale rejsen og personlige udgifter selv?

Ja, ​så er du måske én af 4 udvekslingslærere. Ansøgningsfrist den 15.april - 2016

Fire ghanesiske lærere med tilknytning til SfL eller ansatte i organisationen ankommer til Danmark den 15. september 2016.

De første dage tilbringer de på Silkeborg Højskole og bliver introduceret til Danmark.

Fire danske lærere åbner deres hjem og skole for dem i to uger.

Derefter følges alle otte til ​Nordghana,​ hvor rollerne nu byttes om, og danskerne bor en uge hos den ghanesiske lærer. Den anden uge bruges dels til, at de danske lærere får indblik i Ghana Venskabsgruppernes arbejde i Nordghana samt deltager som facilitatorer i et pædagogisk seminar.

Programmet slutter den 19. oktober 2015. Men det er normalt, at danskerne benytter lejligheden til en privat rundtur i det smukke og interessante Ghana, før turen går hjem til Danmark igen.

School for Life er en del af Ghana Venskabsgrupperne i Danmark, du finder flere oplysninger om organisationen samt ansøgningsskema på: www.ghanavenskabsgrupperne.dk/program/uddannelse/laererudveksling/ Vivi Madsen, 40500369, ​vivimadsen.vma@gmail.com Dorte Holm Hansen, 60245064, ​dorteholmh@yahoo.dk

44 Friskolebladet 2, 25. februar 2016