Friskolebladet nr.6 2015

Team Rynkeby Skoleløbet Århus Friskole Salix Skole Ringsted Lilleskole Rudolf Steiner Skolen i Odense Næstved Fri Skole Nr. 6, 18. juni,

2015

Valget, partierne og friskolerne

Tema: Elevdemokrati og -indflydelse

er et abonnementsblad for fri oplysning og meningsudveksling om skole, folkelige, samfundsmæssige og kulturelle forhold – særligt om friskoler. Skribenter i bladet er kun ansvarlige for egne synspunkter. Redaktøren har ansvaret for bladets indhold. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan tages til indtægt for foreningens holdninger. Men der er i bladet plads til alle synspunkter, hvis de er relevante og vil indgå i samtale. Hermed en invitation til dialog...

Vi har mere til fælles, end vi måske tror Dejligt med 60 nye lilleskoler i Dansk Friskoleforening! Og hos Friskolebladet, som alle lilleskoler nu med dette nummer får otte eksemplarer af om måneden.

Det koster bladet en masse penge, men I, lilleskoler, får det gratis i et år. Derefter er I fritstillede, men kan som alle andre friskoler selv vælge, hvordan I vil bruge og abonnere på bladet.

I får det, fordi vi gerne vil have jer med i fællesskabet.

Bladet er ikke et foreningsblad, men sit eget og skal helst løbe rundt økonomisk via abonnements- og reklameindtægter.

Men Friskolebladet er en del af friskolebevægelsen i Danmark (og har været det i 111 år) og er rummeligt i sit skolesyn, men har nogle holdninger: • At barndommen har en værdi i sig selv – og er en tid i sig selv og ikke bare er affyringsrampe til voksenog arbejdslivet.

• At skolens opgave ikke kun er arbejdskraftkvalifikationer men også dannelse (af mennesker – i historie, kultur og fællesskab) • At de personlige relationer betyder mere end alle smarte systemer og pædagogiske ideer.

• At 'det er ikke alt, der tælles, der tæller, og det er ikke alt, der tæller, der tælles' (Einstein).

Topscorerne i Pisatestene er og har længe været Kina, Hong Kong, Singapore, Sydkorea, Japan og Taiwan. De er topscorere i at løse de opgaver, de internationale tests stiller. Landenes uddannelser går simpelthen ud på at klare tests. De bygger på udenadslære og disciplin.

Berlingske kunne den 6. juni fortælle, at forventningerne om de mange topscoren-

de kinesiske studerende, som søgte ind på amerikanske universiteter var tårnhøje. Men de blev skuffede. Sidste år blev 8.000 kinesiske studerende smidt ud fra de amerikanske universiteter – enten fordi de snød, eller fordi deres karakterer var katastrofalt lave (00 eller -3 efter dansk skala).

"Tidligere blev kinesiske studerende betragtet som toppen af toppen, men det har ændret sig over de seneste fem år. Nu bliver de betragtet som rige børn, som snyder", siger Chen Hang til Wall Street Journal.

Måske lærer vores børn mere og noget andet end i de lande, som de internationale tests giver førertrøjen til? Hvis vi som frie skoler skal holde fast i vores overbevisning om, at vi faktisk har fat i noget, må vi holde fast i det, der virkeligt tæller, selv om det ikke altid tæller dér, hvor tal tæller mere end liv.

Claudi Clausen. Redaktør.

Fotos: Claudi Clausen: s. 1, 23, 24, 28 - 31 og 39. Hanne Have Ward: s. 10. Hans Martin Kieldsen: s. 14 tv og 16 ø.

Vibeke Hytte: s. 14/15 midt. Maria Boesen: s. 18 - 20, 32 - 37. Colourbox: s. 22 og 47.

2

Friskolebladet 6, 18. juni 2015

Valg: Partierne og friskolerne..................................................................

Vi gør en forskel i vores forskellighed.............:.......

4

8

10 Velkommen til de mange nye skoler.........12 At møde mennesker med musik..........14 En sjælden tur til Fur.........................................

14 18

32 26

Tema: Elevdemokrati og indflydelse Demokratisk dannelse på Ringsted Lilleskole ..........................................................................

18 Elevdemokrati er mange forskellige ting...22 Praktisk øvelse i demokrati på Salix Skole......28 Lilleskolens demokratiske kapital............................32

28 34

40 Om at oplive..............................................................................................49 "Det udadrettede skriftlige produkt"................................................

40 Friskolebladet 6, 18. juni 2015

3

P F /Valg A R R I H T S I &K E O R L N E E R N E 18. juni 2015

Samtlige 10 opstillingsberettigede partier har fået samme 3 spørgsmål om deres holdning til centrale, aktuelle forhold, som er vigtige for friskoler og friskolefolk.

er har du svarene, som du kan lade indgå i dit valg, som kan have andre dagsordner end dem, partierne ønsker at føre sig frem på.

Friskolebladet har ingen anden anbefaling end den: At du skal stemme – efter bedste overbevisning om, hvad der tjener vort fælles bedste bedst.

SPØRGSMÅLENE TIL PARTIERNE VAR:

1. [~Specialundervisning] Familier med børn, der har brug for specialundervisning, har ikke samme frie skolevalg som andre, fordi friskolerne kun får dækket 40% af udgifterne til specialundervisning og derfor ikke altid kan påtage sig opgaven. Skal der laves om på det (og i så fald hvordan)?

2. [~Koblingsprocenten] Friskolernes tilskud er fra 2010 til 2014 nedsat fra 75% til 71%. Skal “koblingsprocenten" fastholdes på dette niveau, eller skal den ændres (i så fald til hvad)?

3. [~Forældrebetalingen] Forældrebetalingen til friskolerne har været stigende p.g.a. besparelserne. Skal udviklingen mod, at de frie grundskoler med tiden kun bliver for de velstillede, modvirkes, eller skal vi affinde os med, at sådan er det bare?

4

Friskolebladet 6, 18. juni 2015

A Socialdemokratiet Børne- og undervisningsordfører, Annette Lind 1. [~Specialundervisning] Vi har netop indført en ny ordning til fordeling af tilskud til specialundervisning i friskolerne. Ordningen tager udgangspunkt i elevernes behov og er enklere at administrere for både skolerne og ministeriet.

Den nye tilskudsordning skaber større økonomisk sikkerhed for skolerne, da der tages udgangspunkt i historisk kendte elevtal frem for enkeltansøgninger. Dermed får skolerne et sikrere økonomisk grundlag for planlægning af skolens specialundervisningsaktiviteter. Vi forventer derfor, at modellen fører til bedre tilbud til elever med særlige behov. (...)

Når der tidligere har været et fald i tilskudspuljen til specialundervisningen, skyldes det blandt andet, at antallet af ansøgninger er faldet.

2. [~Koblingsprocenten] Folkeskoleudgifterne er faldet i 2013 som følge af konflikten. Det vil derfor også påvirke økonomien på de frie grundskoler i 2016. Vi anerkender problemstillingen og vil undersøge det nærmere frem mod udarbejdelsen af finanslovforslaget for 2016. (...)

3. [~Forældrebetalingen] For os socialdemokrater er de frie grundskoler et alternativ til folkeskolen for de forældre, der af pædagogiske, idépolitiske eller religiøse årsager ønsker en særlig skolegang for deres børn. De frie grundskoler giver på den måde en større mangfoldighed på skoleområdet.

Som nævnt har vi netop indført en ny tilskudsordning, der skaber større økonomisk sikkerhed for skolerne.

Vi forventer derfor, at modellen fører til bedre tilbud til elever med særlige behov.

B Det Radikale Venstre Uddannelses- og børneordfører Lotte Rod

1. [~Specialundervisning] En fri grundskole kan i mange tilfælde være en god løsning for et barn med særlige behov. Derfor vil vi i Radikale Venstre også gerne forbedre mulighederne for, at elever med specialundervisningsbehov kan vælge en fri grundskole. Vores forslag vil være at gøre det ved at tilføre flere midler til skolerne og lade disse midler være bundet til specialundervisning. (...)

Vi gør os ikke til talsmænd for en model, hvor kommunernes specialundervisningstilskud automatisk skal følge barnet. For den model kan ikke gennemføres uden, at kommunerne skal have stor kompensation. Og de penge vil vi altså hellere give direkte til de frie skoler frem for via kommunerne.

2. [~Koblingsprocenten] (...) Radikale Venstre var imod nedsættelsen af koblingsprocenten, og vi vil meget gerne øge den igen. Det kan blive en svær, politisk kamp, men vi er klar og håber, at andre vil være med. Hvis vi får lejlighed til at tilbageføre midler ved at hæve koblingsprocenten, er vi åbne for at se på, om det kan sikres, at de tilbageførte midler især kommer de skoler til gode, som tager et socialt ansvar. (...)

3. [~Forældrebetalingen] Det er vigtigt, at de frie grundskoler ikke kun bliver et tilbud til de velstilledes børn. Derfor vil vi heller ikke være med til, at de økonomiske grundvilkår for de frie skoler forværres. Tværtimod vil vi gerne forbedre dem. (...). Det er også derfor, at vi gerne vil modvirke tendensen ved at forbedre de økonomiske rammevilkår for skolerne.

C Det Konservative Folkeparti

F Socialistisk Folkeparti

1. [~Specialundervisning] Vi ser gerne på at forbedre friskolernes forhold, og vi vil ikke udelukke, at udgifterne til specialundervisning kan være et område, man kan forbedre. Vi indrømmer dog, at vi ikke har nogle konkrete planer om det, men vi modtager gerne input på området.

1. [~Specialundervisning] Der er en klar ulighed her. Godt ministeriet og skoleforeningerne har taget fat på drøftelserne med henblik på en mere optimal løsning. SF’s udgangspunkt er, at der også ift. børn med behov for specialundervisning skal være ligestilling – og det vil sige, det må ikke være økonomien, der afgør, om et barn kan begynde eller fortsætte sin skolegang på en fri grundskole. Kommunerne bærer også her et stort ansvar.

2. [~Koblingsprocenten] Vi har for nuværende ingen planer om at ændre på området, men modtager gerne input til, hvordan vi kan forbedre friskolernes forhold.

3. [~Forældrebetalingen] Vi ønsker ikke en udvikling mod, at friskolerne kun er for de allermest velstillede. Vi har heller ingen planer om at spare på området, og vi modtager gerne input i forhold til, hvordan vi kan forbedre friskolernes forhold. Vi har derfor selvfølgelig også noteret os de forslag, der ligger i jeres spørgsmål.

Børne- og undervisningsordfører Annette Vilhelmsen

2. [~Koblingsprocenten] Vi ser gerne koblingsprocenten skruet tilbage – det er der bare ikke politisk opbakning til. De frie grundskoler vil mange steder få et lidt højere tilskud i kraft af, at folkeskolerne fremover får flere midler, men vi ser gerne i relation til drøftelserne af tilskud til specialundervisning mm., at der bliver set på skolernes samlede økonomi.

3. [~Forældrebetalingen] I SF er vi lodret imod, at de frie grundskoler kun er for velhavende forældre. SF er historisk rundet af mange bevægelser, herunder de frie skoler, efterskolerne og højskolerne. Det er fristende at lytte til LA, som ønsker fuld liberalisering på skoleområdet, men det ser jeg ikke som en styrkelse af hverken fri- eller folkeskolen. Vi skal i fællesskab – politisk og skoleforeningerne – finde en mere lige fordeling af pengene til skolerne.

Friskolebladet 6, 18. juni 2015

5

I Liberal Alliance Børne- og undervisningsordfører Merete Riisager 1. [~Specialundervisning] Forældre til børn med specielle behov skal have et frit skolevalg nøjagtigt som alle andre forældre. Derfor skal de ressourcer, der er blevet afsat til barnet, kunne følge barnet til en fri- eller privatskole.

2. [~Koblingsprocenten] For at forbedre forældrenes frie skolevalg og skabe en mere rimelig balance mellem folkeskole og fri- og privatskoler ønsker Liberal Alliance at sætte koblingsprocenten op til 80%. Vi har afsat ressourcer til dette i vores 2025-plan.

3. [~Forældrebetalingen] Alle børn går i grundskolen, og alle typer af familier skal have mulighed for at vælge en fri grundskole til.

Derfor skal koblingsprocenten sættes op til 80, og fri- og privatskolerne skal kunne nyde godt af initiativer på folkeskoleområdet som eksempelvis strategi for digital læring og pædagogik i folkeskolen.

K Kristendemokraterne Folketingskandidater Kristian Andersen og René Kjær 1. [~Specialundervisning] Kristendemokraterne mener, at det enkelte barn skal have sit behov vurderet af kommunen. Derefter skal der bevilges et beløb, som forældrene selv må vælge, om en privatskole eller folkeskole skal løse. (...) Det kan ikke passe, at kommunerne skal bruge privatskolernes specialundervisning til at spare penge på så vigtigt et område.

2 [~Koblingsprocenten] Kristendemokraterne har i lang tid ment, at det, en folkeskole får pr. elev, også er det beløb, en friskole skal have pr. elev. Det ville betyde, at folkeskoler og friskoler kan konkurrere på lige vilkår. (...)Men vi kan også godt se, at det mål ikke lige ligger rundt om hjørnet. Ikke desto mindre vil vi arbejde kraftigt på at få tilskudene op på mindst 75% igen. (...) Forældre bør have lov til selv at vælge, om de vil have deres børn i en heldagsskole eller en med en normal skoledag med plads til fritidsaktiviteter ved siden af. 30 % af danskerne er imod heldagsskolen og de skal have et fornuftigt alternativ til deres børn. (...)

3. [~Forældrebetalingen] Kristendemokraterne mener, at friskolerne er med til at bibringe værdi for vores land. (...)Af uforståelige årsager tror de fleste andre partier, at folkeskolen er det eneste saliggørende. Det gælder også de store partier på den borgerlige fløj. Vi mener i stedet, at fri konkurrence og gode rammer for både folke- og friskoler vil være til gavn for begge skoletyper. (...)

6

Friskolebladet 6, 18. juni 2015

O Dansk Folkeparti Børne- og undervisningsordfører Alex Ahrendtsen 1. [~Specialundervisning] Ja, DF har fremsat beslutningsforslag om det sammen med V, K og LA. Vi ser gerne, at friskolerne bliver kompenseret for deres indsats på specialundervisningsområdet.

2. [~Koblingsprocenten] Koblingsprocenten skal fastholdes på nuværende niveau.

3. [~Forældrebetalingen] Forældrebetalingen er stadig på et niveau, hvor de fleste kan være med.

DF ser ingen grund til at ændre på dette.

V Venstre Friskole og efterskoleordfører Anni Matthiesen 1. [~Specialundervisning] Jeg og dermed Venstre har stået i front for at få lavet et fælles blåt beslutningsforslag for at sikre, at elever med behov for specialundervisning også kan få frit skolevalg.

Beslutningsforslaget, som er blevet behandlet i folketingssalen, vil dermed sættes i gang, hvis der sker et regeringsskifte.

Elever med særlige behov risikerer i dag at blive afvist af de frie grundskoler, da omkostningerne ved at have børn med særlige behov overstiger det tilskud, de frie skoler modtager. Venstre foreslår, at alle børn og unge skal have de samme muligheder for at benytte det frie skolevalg.

Derfor bør det fulde tilskud til børn med særlige behov følge barnet, hvis et barn med særlige behov vælger en af de frie skoler. Derfor vil der efter et regeringsskifte hurtigt blive taget fat på at finde en model til at opnå denne målsætning.

2. [~Koblingsprocenten] Vi vil gerne være med til, at der laves en undersøgelse, der kan belyse, hvordan den økonomiske tildeling spiller ind på elevgrundlaget på de frie skoler – hvilket vi også mener er vigtigt for at få overblikket over den nuværende situation.

3. [~Forældrebetalingen] Her mener vi, at svaret i spørgsmål 2 også kunne omhandle en undersøgelse af påstanden i dette spørgsmål.

Venstre mener helt klart, at det er vigtigt, at alle forældre og dermed deres børn har mulighed for frit at kunne vælge den skoleform, de ønsker, og dermed ikke, at frie grundskoler udelukkende skal være for de velstillede.

Ø Enhedslisten Børne- og undervisningsordfører Rosa Lund 1. [~Specialundervisning] Vi ønsker at styrke inklusionen i grundskolen. Men når der skal sættes penge af til inklusion, vil vi først og fremmest prioritere, at der kommer ressourcer til inklusionen i folkeskolen. Vi ønsker på nuværende tidspunkt ikke at ændre på, hvordan friskolerne får dækket udgifterne 2. [~Koblingsprocenten] I Enhedslisten ønsker vi at rulle besparelserne på koblingsprocenten som VKO gennemførte i 2010, tilbage.

3. [~Forældrebetalingen] Denne udvikling skal vi gå imod, og derfor ønsker vi i Enhedslisten at de besparelser, der har været på friskolerne, rulles tilbage

Å Alternativet Ordfører for folke-, friog efterskoler Sascha Qvortrup 1. [Specialundervisning] Ja, det skal der. Der skal gives de samme tilskud til specialundervisningen i friskoler som i folkeskolen.

Der er netop mange friskoler, der tager sig af børn, som ikke "passer" ind i folkeskolen. Derfor er det ydermere paradoksalt, at friskolen ikke får de samme økonomiske muligheder for at løfte en samfundsmæssig opgave.

2. [Koblingsprocenten] Det er ikke rimeligt, at der er sket denne regulering. Dette år er endog endnu strammere, idet lockouten slår igennem på friskolerne, idet reguleringer tager udgangspunkt i budgettet to år tilbage, og det betyder, at grundet lockouten får de frie skoler mindre i år. Dertil kommer, at der er tilføjet en yderligere stramning på 1%. De frie skoler løfter en kolossal opgave, og de skal have sammenlignelige kår for vedblivende at kunne gøre dette.

3. [Forældrebetalingen] De frie skoler skal leve op til deres navn, nemlig at være frie skoler. Det skal derfor være muligt, at de, der ønsker at have deres børn på de frie skoler, skal have mulighed for det.

Det er derfor vigtigt, at skolerne får en reel mulighed for at drive skole på vilkår, der er sammenlignelige med folkeskolen.

Friskolebladet 6, 18. juni 2015

7

Trelleborg Friskole.

Vi gør en forskel i vores forskellighed Team Rynkeby Skoleløbet Af John Jensen Freelancejournalist

Team Rynkeby startede som et cykelløb i 2002 med kun 11 ryttere. I 2014 var cykelløbet vokset til mere end 1.000 cykelryttere fra hele seks nationer.

Team Rynkeby Skoleløbet

En af disse mange mennesker hedder Annette Jellesen; hun er til dagligt skoleleder ved Fussingø-Egnens Friskole, og hun fostrede ideen til Team Rynkeby Skoleløbet, og tog det nødvendige initiativ ved at etablere 8

Friskolebladet 6, 18. juni 2015

kontakten til Team Rynkeby. Skoleløbet blev afholdt første gang i 2014, og det første år deltog der bare 11 skoler. Blandt disse samlede Åbybro Friskole flest penge ind til Børnecancerfonden pr. deltagende elev.

Det tog nogle år, før cykelløbet voksede til den nuværende størrelse; det samme kan man ikke sige var tilfældet for skoleløbet. På bare et år steg antallet af deltagende skoler eksplosivt og voksede til 114 skoler i 2015. Initiativtager Annette Jellesen håber og tror, at stigningen fortsætter til næste år, hvor forhåbningerne går på i hvert fald 150 skoler og gerne op omkring 200. Mere end 34.000 skoleelever løb i år rigtigt mange kilometer, og det store antal børn

samlede mere end 5 mio. kroner ind, penge som ubeskåret går til Børnecancerfondens arbejde. Dermed er skoleløbet på bare to år blevet Danmarks største velgørenhedsløb.

To friskoler i top

For andet år i træk var det – ikke en – men derimod to friskoler der toppede indsamlingslisten: Bøgballe Friskole og Trelleborg Friskole.

Bøgballe Friskole har et helt særlig bagtæppe for deres indsamling, da den kun 12-årige elev Amalie Seerup Nielsen døde af kræft den 14. december 2014. Som skoleleder Bent Vestergaard udtrykker det: ”Vi var ikke med sidste år, men det var oplagt, at vi støttede op om sagen.

Der er to timers idræt og to timers gymnastik på skemaet hver eneste uge, og man har en get-moving emneuge op til skolernes motionsdag, hvor man blandt andet efter morgensang starter dagen med et markvejsløb.

Kortere fra tanke til handling

Annette Jellesen (t.v.), skoleleder ved Fussingø-Egnens Friskole, fostrede ideen og tog initiativet til Team Rynkeby Skoleløbet.

Det var en opmuntrende dag efter en svær og tragisk begivenhed. Løbet var en stærk oplevelse for både børn og voksne. Amalies mor skød løbet i gang, og mange af vores børn løb lige en ekstra omgang for Amalie. Det var meningsfyldt og meget stærkt.

Det er noget helt særligt, når børn aktivt kan hjælpe andre børn.”

Trelleborg Friskole deltog også for første gang i år. Hvis man skal lede efter en årsag til, at skolen klarede sig godt på indsamlingsbarometeret, så skyldes det sandsynligvis, at skolen har meget stærke traditioner inden for gymnastik, idræt og udeliv.

Friskolebladet spurgte Annette Jellesen, om det var en tilfældighed, at friskoler nu to år i træk har samlet flest penge ind? ”Jeg tror, at det skyldes, at man på friskolerne har været hurtigere til at købe ideen. Der er kortere fra tanke til handling sammenlignet med folkeskolen. Men det er ikke et friskoleløb, folkeskolerne er også godt med, og det spreder sig som ringe i vandet.” ”Det er fantastisk at se, så hurtigt det er vokset. Jeg håber, at det bliver lige så naturligt at deltage i for skolerne, som det er at deltage i skolernes motionsdag. Børn vil så gerne hjælpe andre børn, og når de kan gøre det, så bliver de så glade. Jeg er overbevist om, at det gør en stor forskel for børn, når de gør noget aktivt i stedet for bare at sende penge til et tv-indsamlingsshow med mobiltelefonen”, ræsonnerede Annette Jellesen i telefonen. ”Der er tale om medborgerskab, hvor børn lærer, at man godt kan blive rigere af at give noget væk. Det handler om at give det, som man nu kan, og ikke om, hvor meget den enkelte giver. Vi skal ikke skjule, at vi mennesker er forskellige, nogle kan samle mere ind end andre, men det vigtige er, at vi er fælles, og at vi gør det her sammen. Vi gør en forskel i vores forskellighed”, slog Annette Jellesen fast med henvisning til Grundtvigs tanker om frihed til forskellighed.

At gøre en forskel

Skoleleder på Trelleborg Friskole, Ghita Pelle, har samme udgangspunkt, idet hun siger: ”Vi har deltaget i løbet, fordi vi som skole mener, at det er vigtig, at børn lærer, at der er andre børn, som ikke har det lige så nemt i hverdagen, som de selv har. Og at de kan være med til at gøre en forskel for de børn ved at gøre en indsats her i form af, at de selv finder sponsorer og løber penge ind til fordel for forskningen i børnecancer.”

Begge skoler kan nu se frem til fornøjelsen af en eksklusiv koncert for skolernes elever med Basim.

Løbet afholdes for tredje gang den 18. marts 2016, og interesserede skoler kan gratis tilmelde sig på www.team-rynkeby.dk/tilmeldskole

Trelleborg Friskole.

Friskolebladet 6, 18. juni 2015

9

En sjælden tur til Fur forventningens glæde at mærke og informerede vore elever til morgensang om teatertur, fælles udflugt til Fur, molér og alger, og hvad vi ellers kunne ryste ud af ærmet!!! Den nu efterhånden verdensberømte forstening af havskildpadden Luffe kom på alle Ørding Friskoles elevers læber igen.

Gammel naturhistorie bliver ny

For nogle uger siden dumpede en indbydelse til at komme og se skoleteater på Fur Friskole ind ad døren på Ørding. Tidligere lærer på Ørding og nu skoleleder på Fur, Bente Kæseler, var afsenderen. Så allerede der, var der en følelsesmæssig forbindelse.

Forventningens glæde

Det blev kun til et lille kig på budgettet, før en glad sms blev sendt tilbage, at 72 elever og voksne fra Ørding Friskole GERNE ville møde op!!!! Det er altid underholdende med skoleteater, og denne gang var det et velskrevet stykke om lokallivet på øen Fur – krydret med fornemt besøg af fx dronningen, det kunne vi da snildt relatere til. Det er jo da ikke længe siden, Mors havde besøg af dronningen, og i den forbindelse blev hele øens skolebørn inviteret til at være med. Men selve invitationen betød faktisk noget. Vi fik straks 10 Friskolebladet 6, 18. juni 2015

Jo, en tur til Fur har noget at byde på. Efter teaterbesøg skulle vi selvfølgelig en tur på Fur Museum. Alle blev informeret og up-to-date med Furs og ja, Mors', vores helt egen unikke naturs betydning for verden.

For 55 millioner år siden blev vores helt specielle ”jordlag”, moléret dannet. Med det kunne dyreriget- og naturrigets guld gemmes til glæde for vores børn, Ørding Friskoles børn.

Fossiljagt er virkelig en aktivitet, der kan anbefales. Hvem ville ikke gerne være den heldige finder af en ny Luffe? Gammel naturhistorie bliver ny historie. Det er jo en helt fantastisk skat, vi er omgivet af. Vi skal bruge naturen, passe på den og ja, prale af den!!!

Virksomhedsbesøg og stillingtagen

For skolens ældste elever blev det til et virksomhedsbesøg på Damolin.

En indsigt i en virkelig stor, international og travl virksomhed. 20 store lastbiler kører fra Fur hver dag!!!!

En flink mand viste os helhjertet og stolt rundt, dog med formaninger om sikkerhed pga. de mange, store aktive maskiner, hvilket i sig selv gav anledning til store øjne. Et virksomhedsbesøg, der viste, at man kan omdanne naturens resurser til noget attraktivt og ganske brugbart for mennesket. Så gælder det jo ”kun” om at finde balancen mellem natur

og behov. En diskussion, der er værd at tage, og som ikke er hel uaktuel i disse dage. Denne diskussion blev vendt med Ørding Friskoles elever.

Begejstring og motivation, sammenhæng imellem teori og praksis

I hvert fald er det den moderne skoles opgave at begejstre og motivere vore elever for og til livet, at danne og uddanne vore elever og at give gode fællesoplevelser – også udenfor klasseværelset. Det er netop dannelsen og koblingen af teori og praksis, der bevæger os og får sat bevægelse i os, så vi kan og tør bevæge os videre med alle sanser åbne. Mange døjer med ensomhed og manglende tilhørsforhold til den verden, vi har lige omkring os. En tur til Fur kan berige alle og har i særdeleshed sat tanker i gang i klasserne på Ørding Friskole. Hvor bliver man glad som voksen, når store som små kan følges ad og passe på hinanden, samt snuse til verden SAMMEN!!! Fællesskab og dannelse er stadig friskolens varemærke i mine øjne.

Hanne Have Ward Skoleleder, Ørding Friskole på Limfjordsøen Mors www.ørdingfriskole.dk

Ny læringsportal til engelsk indskoling

Engelskfaget

1. - 3. klasse

Helsides anno af Spring ud i en verden engelsk sprog, leg og læring Clio

Med Clio Onlines komplette digitale undervisningsmateriale til engelsk i indskolingen finder du masser inspiration til undervisningen. Portalen er fyldt med masser af interaktivitet, bevægelse, rim, remser, sange og leg.

Prøv gratis i 30 dage på Engelskfaget.dk Friskolebladet 6, 18. juni 2015

11

Nyt fra

Velkommen til de mange nye skoler i foreningen og velkommen til et nyt skoleår – med nye udfordringer og glæder Velkommen til lilleskolerne

På det ekstraordinære repræsentantskabsmøde i Lilleskolerne lørdag den 30. maj 2015 blev det enstemmigt vedtaget, at lilleskolerne nu har et dobbeltmedlemsskab i både Lilleskolernes Sammenslutning og Dansk Friskoleforening.

Med beslutningen skrev vi den 1. juni 2015 samtidig et nyt kapitel til den lange historie om Dansk Friskoleforening. Dels bliver Dansk Friskoleforening klart den største skoleforening målt på antallet af skoler. Nu er der samlet ca. 330 medlemsskoler med godt 45.000 elever.

Dansk Friskoleforening styrker sin position som politisk interesseorganisation, når så mange forskellige skoletyper er samlet.

Det er en stor styrke, at vi sammen kan kæmpe for den fælles sag. Det giver os legitimitet og understreger mangfoldigheden.

Det politiske landskab

Med valgets udskrivelse er alting jo gået i stå – bortset fra valgkampen! Jeg har udsendt et (skole)valgkort til alle medlemsskoler, hvor jeg opfordrer til, at I arrangerer debatmøder, men også giver konkret bud på spørgsmål, der kan stilles til politikere. Spørgsmålene er inden for tre centrale og aktuelle emner: udkanten, social ansvarlighed og økonomi. Se mere på www.friskoler.dk.

Dispositionsbegrænsning rammer hårdt

I finansloven for 2015 blev det skønnet, at løn- og prisstigninger ville blive på ca. 1,5%. Nu er dette skøn ændret. Forårets overenskomstforhandlinger gav kun en stigning på ca. 0,5%. Derfor har Finansministeriet dikteret en dispositionsbegrænsning på statens budgetter for 2015. Det udløser en nedskæring af tilskuddene til frie grundskoler på ca. 1% af tilskuddet i 2015. Vi kender i skrivende stund ikke planen for, hvordan tilbagebetalingen skal ske, men det vil blive udmeldt af Undervisningsministeriet.

Det er vanskeligt at håndtere en så pludselig udmelding midt i et finansår og giver selvfølgelig anledning til bøvl og besvær på friskolerne i forhold til budgetter og planlægning, men også i forhold til lokalt aftalte lønpuljer, som ligger i aftalen om ny løn på skolerne. Dertil 12 Friskolebladet 6, 18. juni 2015

Af Peter Bendix Pedersen Formand for Dansk Friskoleforening

kommer udfordringer i forhold til finansiering med bank og kreditforeninger.

Friskolerne skal ikke have tilskud til en udgift, vi ikke har – men tilliden til tilskudssystemet bliver udfordret og kan selvfølgelig få skolerne til at være tilbageholdende i forhold til budgetarbejdet for 2016. Det skaber ikke bedre forhold for det pædagogiske arbejde på skolerne.

Endelig må vi spørge, hvordan det ville være gået, hvis skønnet var blevet ændret i opadgående retning. Ville vi så have fået et tilsvarende forøget tilskud midt i budgetåret?

Ny lov om specialundervisning vedtaget

Lige før valget blev udskrevet, nåede Folketinget at vedtage den fremlagte lov om ”tilskud til inklusion, specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på frie skoler”. Alle partier stemte for, og loven træder i kraft fra august 2016.

Tilbage står arbejdet med at fastlægge taxametertilskuddets størrelse, som afhænger af, hvor mange midler der afsættes på finansloven for 2016. I Dansk Friskoleforening arbejder vi for en høj dækning, så der bliver bedre muligheder for at løse opgaven med specialundervisning.

Fælles mål fra det nye skoleår

På ministeriets læringsportal www.emu.dk kan man nu finde de nye forenklede, fælles mål, der træder i kraft fra skoleåret 2015-2016. På friskolerne skal vi ”stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen,” og er således ikke forpligtet til at indføre læringsmålstyret undervisning. Friskolerne skal følge beskrivelsen af kompetencemål samt færdigheds- og vidensmål, medmindre skolen selv fastsætter og formulerer egne slutmål og delmål.

Det er vigtigt for friskolerne at kende fælles mål, da der givetvis kan hentes inspiration til arbejdet med tilrettelæggelse, afvikling og evaluering af undervisningen. Vi skal være kritiske over for tidens stærke fokus på et mere snævert undervisningsbegreb, hvor målet ikke er det oplyste menneske, men et stærkere fokus på en bestemt læring og viden. Skolen skal ikke være en læringsanstalt udelukkende med fokus på den læring, der kan bruges i statens og markedets tjeneste, men skal insistere på, at skolen får de bedste betingelser for arbejdet med fag og dannelse i et skolefællesskab. Det er noget af det, der er

på spil i en tid med folkeskolereform og stærk fokus på børn og unges uddannelse.

På friskolerne skal vi derfor med baggrund i værdigrundlaget give klare svar på, hvorfor og hvordan vi laver skole. I sensommeren vil der blive inviteret til informationsmøder omkring de nye forenklede fælles mål, hvor også Undervisningsministeriet vil medvirke.

MODNINGENS MAGISKE Neufeldkurser i DK MIRAKEL

2 SEMINARER

REG

Nye friskoler står klar

På grundlovsdag fejrede vi 100-året for grundloven af 1915. Kvinders og tyendes stemmeret skal fremhæves, men det var også ved den grundlovsændring, at forældrenes ret til frit selv at vælge, hvordan og hvor deres barn skal undervises, blev endelig stadfæstet. Det er ret unikt, og ikke mange lande – hvis overhovedet nogen – har indskrevet undervisningspligten og retten til frit skolevalg i sin grundlov. Oven i købet med statslig økonomisk bistand.

Der er skoler, der med sommerferien må vinke farvel til eleverne for sidste gang, men der er også mange nye friskoler, der efter ferien kan tage imod sine første elever. Når forældre bruger rigtig meget energi og mange ressourcer på at løbe en friskole i gang, så er det et klart tegn på demokratisk overskud og et enormt menneskeligt potentiale.

Friskoler bliver derfor også centrale omdrejningspunkter i familiernes liv, fordi et friskolefællesskab er inddragende og netop hviler på et livsoplysende grundlag, der får børn og forældre til at være fælles om skole og undervisning. Når vi indlejres i et sådant fællesskab, så kan vi formulere os om friheden til at lave skole. Frihed her skal forstås som gensidigheden mellem den enkelte og fællesskabet, forpligtelsen og ansvaret – det, der forløser og realiserer den enkeltes potentiale i mødet med friheden og det, der skaber sammenhæng i og rodfæster den enkeltes liv.

På samme måde indgår mange friskoler også som en betydningsfuld medspiller i lokalområdet og bliver et mødested for forenings- og kulturliv. Visse steder overtager friskolen opgaven med at være ”folkets skole”.

Friskoler er derfor en del af civilsamfundet og indgår i et levende, aktivt og værdifuldt fællesskab, der er i stand til at give den enkelte borger betydning i kraft af sin placering i fællesskabet. Den position forpligter til medansvar for at løse opgaven med at være en del af en dansk grundskole for alle børn.

Det er præcis det, grundloven handler om: frihed og demokrati, hvor folket er i stand til at lede sig selv efter egne love.

God sommer!

FO

K

ELS

NG

for forældre og professionelle

med en af verdens førende udviklingspsykologer

E PÅ ÅR

Dr GORDON NEUFELD, PhD lørdag 3. oktober 2015

søndag 4. oktober 2015

RELATIONERNES BET YDNING

HVIL-LEG-VOKS

om det lille barns udvikling

•

Hvad er leg – og hvorfor er den vigtig?

•

Legens betydning for sund udvikling

•

når børn og unge skal lære

• •

Hvilke betingelser må være opfyldt, for at børn er i stand til ægte leg?

•

• •

Legens rolle når det menneskelige potentiale skal udfoldes

•

Hvordan bringes et rastløst barn til ro?

•

Hvilen som naturens pubbe for menneskelige forvandlinger

Relationernes dannelse og betydning for læringskapaciteten Voksentilknytningen som et følelsesmæssigt skjold Vilje og modvilje, natur og formål Hvordan befordres og beskyttes - nysgerrighed og forskertrang?

- evnen til at lære af fejl - evnen til at håndtere og få gavn af modstand og modsætningsforhold

LØRDAG/SØNDAG D 3./4. OKTOBER 2015, KL 10-16 Skt Johannes Gården, Blegdamsvej 1b, 2200 Kbh N Tilmelding til Grete Lyngdorf Mail: gl@neufeldkurser.dk Mobil: 6059 0111 Yderligere info på neufeldkurser.dk og neufeldinstitute.com

Trysil Skihop

Tlf: 0 3 1 9 5

Trysilfjellets billigste skiutleie Pris eks alpinpakker

1 dag

6–8 dgr

Barn 0–6 år Alpint og snowboard Ungdom 7–15 år Alle typer utstyr Voksen nybegynner alpint/snowbl.

Voksen middels Alle typer utstyr Avansert alpint

80 195 255 295 350

295 595 695 795 970

Avansert pluss alpint

435

1150

Langrenn Racing Langrenn standard Langrenn Ungdom 0–15 år

255 155 130

695 44 320

Spar 20–30% Lei skiene hos oss

Opptil 50 % for Efterskoler Vi kan transportere skiutstyret til din hytte.

SKILEIE • SPORTSBUTIKK • SKISERVICE Du finner oss ved Shell 3 minutter fra Trysil Turistsenter og Trysil sentrum

Tlf +47 03195 - info@skishop.no

Friskolebladet 6, 18. juni 2015

13

At møde mennesker med musik

Kjeld og Karen

7. klasse fra Århus Friskole laver hvert år karnevalsoptog med voksne med nedsat funktionsevne.

Af Marie Ludvigsen Skoleleder på Århus Friskole Århus Friskoles røde bus drejer om hjørnet på Dalgårdsvej i Ålestrup og parkerer udenfor Byens BV (beskyttede værksted), som er et dagtilbud for 50

Lise og Louise fra Byens BV som hyrdinden og snedronningen.

med mennesker med bornedsat funktigere onsevne. Tove med Pia fra Byens BV nedsat fortæller, at i de fysisk og første år var de sampsykisk men hele ugen. Alle funktionsevne.

Selma fra friskolen Inde i bussen og Nana fra Byens BV. sov samme sted og sad og syede sidder 7. klasse fra Århus Friskole og kigger spændt ud på borgerne, dragter til langt ud på natten. Det som strømmer forventningsfyldte var vildt hyggeligt. Siden er det bleud fra Byens BV med trommer og vet skåret ned, så elever og borgere guitarer om halsen. Borgerne kan leger fælleslege og øver sammen i næsten slet ikke vente. DE ER KLAR dagtimerne i tre dage og går karne– til kærlige krammere og dette års valsoptog sammen den sidste dag. karnevalsoptog.

Optoget har udviklet sig til en fast del af den årlige byfest i Ålestrup – Knaberfesten. Optoget er arrangeret Kom til karneval i et samarbejde mellem Byens beSiden 1987 er Århus Friskole taget til Ålestrup for at lave optog sammen skyttede Værksted og Byen i Byen, 14 Friskolebladet 6, 18. juni 2015

som er et pædagogisk botilbud for udviklingshæmmede.

Musiklærer Johan Lyhne fra Århus Friskole synes, at det er et mega fedt samspil, der foregår mellem de to parter: ”Her er nogle mennesker.

Vi skal lave noget sammen. Lad os komme i gang”. Få minutter efter at elever fra Århus Friskole er kommet ud af den røde bus, runger Ålestrup af trommer og fællessang: ”Kom kom kom kom til karneval For her i Ålestrup er der gode sange Kom og syng dem med os mange gange Fyld først dine lunger Syng så så det runger”

At lære af at undervise For eleverne på Århus Friskole er

fra Byens BV og Liva fra friskolen.

Optur over optog

dagene i Ålestrup et job, hvor de underviser borgerne i at danse og spille samba til et fælles optog. Johan fortæller, at tidligere lærer på friskolen Ivalo Falk altid sagde:” Man har ikke lært noget, førend man har lært det videre til andre”. Johan konstaterer, at eleverne fra 7. klasse bliver meget mere udadvendte overfor fremmede og meget bedre til at danse og spille musik i løbet af dagene i Ålestrup.

I pauserne mellem musikken spiser elever og borgere sammen.

Allerede til den første spisning slår den lidt forsigtige bruger, Kjeld, på glasset og rejser sig op og holder en tale, hvor han byder eleverne velkommen. Få sekunder senere rejser den næste borger sig og holder tale, og sådan forsætter det. Der går ikke mange pauser, førend friskoleeleverne også slår på glassene og rejser sig op og holder taler til borgerne.

Elever og borgere bliver venner og hurtigt derefter facebookvenner. ”Det er vildt fedt at komme til Ålestrup og mærke, at man gør en forskel i deres liv”, siger Johan. Det gør et stort indtryk på eleverne, da en af brugerne fortæller, at han glæder sig mere til, at friskolen kommer, end han glæder sig til juleaften.

”Friskoleeleverne er rigtig søde og gode til at være sammen med borgerne. Det er dejligt at se friskolens elever og borgerne gå rundt og holde hinanden om skuldrene,” siger Heidi Skaarup, som arbejder på Byens BV. Borgerne oplever at være med i et ungdomsfællesskab. De får en følelse af at være som andre unge mennesker.

Det er et godt afbræk fra hverdagen på værkstedet. Borgerne danser, synger og optræder. De bliver holdt i gang og holdt vågne, og de glemmer for en stund, at de har ondt. Der er rigtig megen livsglæde og livskvalitet i de dage. Optoget har været med til at integrere borgerne med nedsat funktionsevne i Ålestrup. De bliver accepteret i byen. Alle i Ålestrup ved nu, hvem vi er, og hvad vi står for.

De vinker til os, hilser på os i Brugsen og kontakter os, hvis de møder en borger i byen, som er ked af det.

Vi har fået et lokalt netværk, fortæl-

Århus Friskole er en af de første lilleskoler i Danmark. Den blev startet i 1952 bl.a. af Kamma Klitgaard Povlsen. Kamma var aktiv i den danske modstandsbevægelse under 2. Verdenskrig. Hun blev taget af tyskerne i 1944 og kom i KZ-lejren Ravensbrück. Efter krigen fortsatte hun modstandskampen, nu mod den autoritære pædagogik i folkeskolen. Et folk skulle ikke være så autoritetstro, at de ikke gjorde modstand. Hun ville lave en antiautoritær friskole, hvor ingen skal gå i takt. En skole, hvor eleverne ikke er bange for autoriteter. I dag er det stadigvæk en del af Århus Friskoles værdigrundlag, at eleverne skal blive kritiske medspillere i samfundet.

Tema til dette års optog i Ålestrup var Grimms eventyr.

Friskoleelever først i optoget er klædt ud som elver og dværge.

Friskolebladet 6, 18. juni 2015

15

ler Heidi Skaarup og Sanny Tøttrup fra Byens BV.

Demokrati og medindflydelse

For 7. klasse er jobbet i Ålestrup en lejrskole. Lærer på Århus Friskole, Hans Martin Kieldsen, siger om Ålestrup-lejren: ”Det er altid fedt at have en klasselejr og samtidig have en opgave. Eleverne er på arbejde, og de holder til at give den ekstra gas. Det er et pædagogisk projekt, hvor eleverne vokser af at få lederansvar.”

Pengene, som eleverne tjener, er til en stor lejrtur i 8. klasse. Eleverne bestemmer selv, hvor de vil rejse hen som en del af en længere demokratisk proces. Først foreslår eleverne en masse lande, som de undersøger, og i løbet af nogle måneder stemmer de sig frem til et rejsemål. Et af kriterierne for rejsemålet er, at der er mulighed for at udveksle musik. I år rejste 8. klasse en måned til Tanzania, hvor de udvekslede kultur og lærte at danse, synge og spille afrikansk musik.

Johan Lyhne oplever, at det giver eleverne ejerskab for 8. klasses-turen, at de selv tjener pengene. Så kan de sidde i Afrika og tænke på, at lige netop det her måltid mad, det har vi tjent penge til, da vi var i Ålestrup.

En tidligere elev, som var med Århus Friskole i Ålestrup for 10 år siden, fortæller, at det var godt at erfare, at man ikke nødvendigvis behøver en pædagoguddannelse for at kunne kommunikere med nogen, der er helt anderledes end en selv – men at man bare kan gå ind på et beskyttet værksted eller bosted med sin guitar og sige: Hej, skal vi synge sammen?

16 Friskolebladet 6, 18. juni 2015

Bro, bro brille.

Fælles foto af alle os efter optoget i Ålestrup. Tema: Grimms eventyr.

Kærlige knus og krammere Klasselærer for 7. klasse, Jeppe Pape, beskriver det, som at eleverne ikke kan stå for alle de smil, krammere og al den ros, de får af brugerne. De overgiver sig og bliver helt afvæbnet.

Hans Martin Kieldsen synes, at det er et enestående match med teenageelever og mennesker med nedsat funktionsevne. De er alle autentiske, og de synes, at de samme ting er sjove og griner sammen. Teenageeleverne føler sig mødt, elsket og accepteret, som dem de er, og der er ikke noget, de skal leve op til. De behøver ikke et forsvarsværk. Det er godt at kunne møde mennesker, som dem de er. Det er en god multikulturel læring inden en stor 8. klassestur til et helt andet kontinent.

Eleverne fra Århus Friskole fortæller, at det var en rigtig god oplevelse at være i Ålestrup. Borgerne er så glade, åbne og ærlige hele tiden.

Asger Grønning fra 7. klasse siger på vej hjem: ”De er jo tre gange så søde som andre mennesker.” Eleverne fortæller, at de før var lidt utrygge og bange, når de mødte mennesker med nedsat funktionsevne, men det er de ikke mere. Matilde Hansen fra

7.klasse siger: ”Jeg har lært meget af at være i Ålestrup. Der er en rødhåret fyr med downs syndrom, som kører med min bus hver dag. Før havde jeg ikke lyst til at snakke med ham, men det vil jeg gerne nu.”

Odin Teatret inviterede i 1978 Århus Friskole til at lave optog sammen på Strøget i forbindelse med Århus festuge. Århus Friskole har forsat med at lave festlige optog lige siden bl.a. på Strøget, i Gellerup Parken, Botanisk Have og i Den gamle By bl.a. sammen med mennesker med nedsat funktionsevne.

Århus Friskole er særlig kendt for sin banebrydende rytmik og rytmiske musikpædagogik, som har præget Lilleskoleverdenen siden 60'erne, hvor Ivalo og Leif Falk blev ansat på Århus Friskole.

Ivalo var bl.a. elev af Astrid Gøssel og Leif var elev af Bernhard Christensen.

En sparringspartner i øjenhøjde Det kan være svært at få overblik over en kompleks skoleøkonomi. Vi har lang erfaring med skoler og hjælper jer med at gøre det enkelt, så I kan træffe de beslutninger, der skaber tryghed og vækst i jeres skole.

Telefon 73 23 30 00 www.ey.com/dk © 2014 Ernst & Young P/S. All Rights Reserved. A14058

Friskolebladet 6, 18. juni 2015

17

Demokratisk dannelse på Ringsted Lilleskole

Af Maria Boesen Cand. pæd. i dansk, tidligere friskolelærer, tekstforfatter og journalist

I dette temanummer af Friskolebladet har vi fokus på demokratisk dannelse og rammer og grænser for elevdemokrati og medindflydelse. Lilleskoler har gennem historien haft tradition for, at elevmedbestemmelse er en meget vigtig del af skolens hverdag. Men lige som friskoler er forskellige, er lilleskoler også forskellige. Jeg har besøgt Ringsted Lilleskole for at høre skoleleder Konrad Kriescher om, hvordan de arbejder med elevdemokrati og demokratisk dannelse i hverdagen.

Ringsted Lilleskole startede i august 2012. Konrad Kriescher har været leder på skolen siden august 2013.

Inden Ringsted arbejdede Konrad på Norddjurs Lilleskole på Djursland i 13 år. Her var han både lærer, viceskoleleder og til sidst skoleleder.

Konrad har derfor været i lilleskoleverdenen gennem mange år. Han fortæller, at Ringsted Lilleskole stadigvæk er ved at udvikle sin egen skolekultur. Ifølge Konrad kan en skole for alvor definere sig efter 5 års levetid. Det vil sige, at Ringsted Lilleskole i 2017 kan sige, at nu er skolen, som den er. En ting er at udvikle en skolekultur, en anden er den skoleånd, der præger dagligdagen.

Den ånd bliver hurtigere opbygget, og den er eleverne allerede godt opdraget i.

18 Friskolebladet 6, 18. juni 2015

"Alle børn og voksne her oplever, at vi bygger meget på relationer. Vi har en gensidig respekt for hinanden. Børnene her har et klart billede af de voksnes rolle. Når der er en udfordring, så snakker læreren, barnet og jeg sammen. Det skaber ikke utryghed, for vi snakker om tingene.

Måske er forældrene med tredje gang, hvis det er nødvendigt. Men ellers finder vi ud af tingene. Dialog er medvirkende til, at vi finder en fornuftig løsning og har en gensidig respekt", fortæller Konrad Kriescher.

Elevrådets rolle

Hvordan vil du karakterisere elevrådet her på skolen?

"Elevrådet er et organ på skolen, der har indflydelse på elevernes hverdag. Det bygger på en gensidig interaktion mellem elever og lærere.

Vi tager højde for elevernes forslag,

men lærerne stiller også krav og har forventninger til elevrådet. Eleverne oplever, at deres forespørgsler bliver hørt, og at de som regel får opfyldt det, de ønsker. De ved, at de er nødt til at argumentere for deres sag, og det skal være realistisk og rimeligt", fortæller Konrad Kriescher.

Elevrådets arbejde kan handle om helt konkrete forslag til dagligdagen. De foreslog f.eks., at de voksne skulle bære refleksveste, når de var gårdvagter, så de blev mere synlige.

Det blev hurtigt indført, da lærerne syntes, at det var et ganske fornuftigt forslag.

Et andet eksempel, hvor lærerkollegiet opfordrede eleverne til handling, var i forhold til den daglige kommunikation eleverne imellem.

"Vi arbejdede med, hvordan vi ønsker, at man taler til hinanden på skolen. Her ville vi gerne have, at

Konrad Kriescher i skolegården.

elevrådet havde en aktiv rolle. Vi kørte en kampagne i klasserne, hvor elevrådets repræsentanter deltog. De ældre elever kom rundt i klasserne og talte med de små i stedet for, at det var de voksne, der gjorde det.

Børnene er meget lydhøre overfor deres store venner", fortæller Konrad.

De ældre elever fungerer således også som positive rollemodeller overfor de yngre elever. Derfor håber Konrad også, at flere af de samme elevrepræsentanter vil stille op igen til næste skoleår. På den måde kan de yngre elever gå i en slags mesterlære hos de ældre.

Taxakørsel i mooncars

Hvordan opnår elevrådet medindflydelse?

"Elevrådet kommer med konstruktive forslag, og de har taleret til vores bestyrelsesmøder. Her fremlægger

år, så skal det være et sted, hvor de lever. De skal lære noget om livet, og de skal opleve, at det kan bruges.

De skal lære at tage ejerskab. Det første, jeg bemærkede, da jeg kom i 2013, var de mange røde mursten.

Der arbejder vi nu med de æstetiske processer. Vi laver udsmykning til mursten – bl.a. mosaikker i ler. På min gamle skole oplevede jeg, at der kom elever på besøg, der havde forladt skolen for 10 år siden. De kom tilbage med deres kæreste eller deres barn og viste dem noget af det, som de havde lavet i form af udsmykning til skolen. Det har de aldrig glemt.

De er stolte af det, og det er en del af deres liv", fortæller Konrad.

Udover det at skabe noget værdifuldt fremhæver Konrad, at de tillidsfulde relationer til troværdige voksne også er medvirkende til at gøre eleverne i stand til at dømme. En anden ting, der ligger Konrad på sinde, er det med at komme ud i verden og opleve, at ting fungerer anderledes andre steder.

de deres aktuelle sager. De tager det meget seriøst, og de bliver taget seriøst", siger Konrad Kriescher.

Elevrådet bliver også inddraget ved fælles beslutninger, der vedrører hele skolen. I forbindelse med at skolen havde et mini-by-projekt for 1.-5. klasse, blev der afslutningsvis holdt en åbent-hus-dag, hvor forældre og andre interesserede kunne komme. Her blev der solgt forskellige ting og tilbudt taxakørsel i mooncars til 5. kr. per tur. Dagen resulterede i et overskud på 5000 kr. Hvad pengene skal bruges til, er endnu ikke afgjort. Men elevrådet er med i beslutningsprocessen.

Mange røde mursten

Hvordan opdrager man elever til dømme- og handlekraft?

8. klasse i Berlin.

"Når børnene skal være her i 10 Friskolebladet 6, 18. juni 2015

19

"Når en klasse rejser, så lærer man de kompetencer, man skal bruge senere i livet. Man har antennerne ude i stedet for at have paraderne oppe.

Man sanser sine omgivelser og sine kammerater. Man lærer at hjælpe til og at sige fra", siger Konrad.

Den globale dannelse

En ting er at tage ud og se verden, men verden kan også komme ind på skolen. Konrad fortæller om en temauge, hvor skolen arbejdede med Sierra Leone både fagligt, historisk, geografisk og æstetisk.

Skolen havde besøg af Abdul, som kommer fra Sierra Leone. Han har boet 20 år i Danmark og arbejder til daglig som buschauffør i København. Abdul tog ferie i den uge, hvor Ringsted Lilleskole arbejdede med Sierra Leone. En af dagene havde han sin familie med på skolen, så de kunne hjælpe ham med at lære elever og lærere at danse, som man gør det i Sierra Leone.

Mange af eleverne på skolen kommer fra lokalområdet og vokser derfor op på landet. Derfor mener Konrad, at det er vigtigt at komme på ture til København og at komme ud i verden. 8. klasse har i dette skoleår været i Berlin, og 7. klasse skal til Island næste skoleår.

De sidste to år har skolen fået sponsoreret to busser til en kulturtur til København af en gammel elev fra den tidligere skole, der lå på Ringsted Lilleskoles matrikel. Turene til København har budt på besøg på Christiania, Rosenborg Slot og Assistents Kirkegård for at læse digte op ved Dan Turèlls grav.

Livsduelighed

I løbet af min samtale med Konrad er jeg nået frem til, at demokratisk dannelse på Ringsted Lilleskole bygger på fællesskab, medindflydelse og et 20 Friskolebladet 6, 18. juni 2015

globalt islæt. Der er ingen tvivl om, at alle disse aspekter er medvirkende til at gøre børnene livsduelige.

Livsduelighed er netop et af skolens nøgleord. Konrad fremhæver, at hvis man kan fungere i et fællesskab, så kan man fungere i livet.

"Nogle gange kan forældregruppen være meget fokuseret på fagligheden. Men definitionen af faglighed kan være forskellig. Min opfattelse er, at lektier i sig selv ikke nødvendigvis er et parameter for faglighed.

Viden handler om at kunne anvende det, man lærer i praksis. I forhold til det boglige arbejde er en vigtig del også det at lære at arbejde i hold.

Det er en vigtig erhvervskompetence at kunne samarbejde", siger Konrad.

Netværket med andre skoleledere

Positiv og anerkendende dialog er vigtig, og dialogen fylder på Ringsted Lilleskole – både blandt elever og lærere og blandt forældre og lærere.

For en skoleleder kan det desuden være gavnligt at snakke sammen og sparre med andre skoleledere.

Konrad var en del af et aktivt ledernetværk, da han arbejdede på Djursland. Da han kom til Ringsted, var han derfor ikke i tvivl om, at han gerne ville starte et nyt ledernetværk på Sjælland. En af de første dage kom skolelederen fra en af naboskolerne på besøg med en flaske vin for at byde Konrad velkommen. Kimen blev her lagt til det netværk, der i dag består af fri- og lilleskoler fra både Ringsted, Næstved og Roskilde.

Noget af det, der kendetegner ledernetværket, er, at der er en del nyansatte ledere med forskellige ledelsesbaggrunde. Derudover er flere af skolerne i netværket forholdsvis nye.

Konrad fortæller, at netværket er et forum, hvor man kan lægge nogle

kort på bordet og høre om, hvad andre gør i lignende situationer. Det kan både handle om pædagogiske udfordringer eller praktiske ting.

Der er f.eks. blevet snakket om forskellige modeller til at afholde en MUS-samtale.

Dette skoleår besluttede ledernetværket at invitere alt personale på de forskellige skoler til en fælles pædagogisk weekend. Det var en succesrig oplevelse, hvor de forskellige faglærere fra skolerne bl.a. kunne udveksle idéer. Ønsket er, at man fremover kan holde sådan en weekend 2 gange årligt.

Lige nu arbejder netværket med en kortlægning af den sociale kapital i forbindelse med personalegruppen.

Der bliver undersøgt og snakket om, hvordan forholdene er på den enkelte skole i forhold til trivsel, arbejdsmiljø og sygdomsstatistik.

Undersøgelsen ender med at blive et supplement til udarbejdelsen af en arbejdspladsvurdering (APV).

Hvor vidt man i et ledernetværk også ville kunne sparre om, hvordan den enkelte skole opfatter begrebet demokratisk dannelse, vil jeg lade stå som et åbent spørgsmål. Om ikke andet kan man i hvert fald blive klogere på begrebet i dette nummer af Friskolebladet.

Unitas

flyrejser

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed | ærlighed | tryghed

Har I bestilt flyrejsen til foråret 2016?

Det er nu, I skal bestille skolerejsen, så I har mulighed for at få de bedste flypriser!

Så snart I er klar over rejseperioden, så tag kontakt til os. Antallet kan vi justere, når vi kommer tættere på afrejsedatoen, og deltagernavnene behøver vi ikke at få oplyst endnu.

Få inspiration til skolerejsen >>> www.unitasrejser.dk

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Niels, Vini, René og Klaus Skoleafdelingen

Alfa Travel

SPECIALKAMPAGNE - AER LINGUS

SPECIALTILBUD

DUBLIN 1.998,6 DAGE FRA kr.

I samarbejde med Aer Lingus har vi sammensat et helt unikt tilbud på skolerejser til Dublin. Specialprisen gælder for grupper, der rejser i november/december samt januar/ februar. Pladserne sælges efter “først til mølle”, og der tages forbehold for ledig kapacitet.

Vi har selvfølgelig også super-tilbud i andre perioder.

DUBLIN - 6 DAGE MED FLY FRA KUN KR. 1.998,Prisen inkluderer: -flyrejse København - Dublin t/r -5 overnatninger på centralt hostel -morgenmad under opholdet -skatter og afgifter Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforpligtende snak om jeres studierejse til Dublin. Vi laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag, som er tilpasset netop jeres gruppe. Ring GRATIS 80 20 88 70.

Christian Skadkjær

SE TILBUD Friskolebladet_Dublin_junij.indd 1

SPÆNDENDE PROGRAM SMUK OG OVERSET PERLE BILLIGT OG GODT

Heine Pedersen

Juliane Vad

info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870 5/29/2015 2:52:15 PM

Friskolebladet 6, 18. juni 2015

21

Elevdemokrati er mange forskellige ting I år er det hundredåret for grundlovsændringen af 1915, som for alvor udvidede demokratiet ved også at give kvinder og tjenestefolk valgret. Indtil da var det reelt kun 18% af mændene, der bestemte det hele.

Samtidig blev det for første gang indskrevet i grundloven, at vi har undervisningspligt, men ikke skolepligt.

I §76 står der: "Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen".

Det havde de ganske vist heller ikke været tidligere, men nu blev det for første gang skrevet ind i grundloven. §76 giver m.a.o. forældre en grund22 Friskolebladet 6, 18. juni 2015

lovssikret ret til bl.a. at oprette friskoler og alle andre former for frie grundskoler og for hjemmeundervisning.

Skolen skal opdrage til demokrati

Siden 1915 har det været en særlig opgave for skolen at opdrage til demokrati, men først i midten af 70'erne kom de første bestemmelser om elevernes rettigheder. De fik da ret til elevråd i folkeskolen, ikke et krav, men en kraftig opfordring til at oprette et råd af repræsentanter for eleverne, som efter bedste foreningsdemokratiske principper skulle varetage elevernes interesser inden for det (begrænsede) felt, de havde indflydelse på.

Indenfor folkeskolen blev der anbefalet en repræsentativ organisationsform, som vi kender det fra

foreningslivet. Som oftest valgte klasserne en eller to repræsentanter til elevrådet, somme tider kun klasserne fra 5. klassetrin og opefter.

På de frie grundskolers område var der ingen regler, selv om det faktisk var nogle af dem, der først indførte elevråd. De forskellige frie skoleformer havde vidt forskellige traditioner, nogle formaliserede, andre ikke.

Det skabte bekymring hos politikere for, om de frie grundskoler nu også bar sig tilstrækkeligt demokratisk ad – ikke mindst i lyset af fremkomsten af de nye tosprogede friskoler, der blev etableret af forældre med udenlandsk og muslimsk baggrund.

Derfor blev der i 2005 indført en ny bestemmelse i friskolelovens §1: "Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene".

Den bestemmelse har alle frie grundskoler siden måttet skrive ind i deres vedtægter for at være tilskudsberettigede.

Ministeren ville gerne have elevråd på friskolerne

Da regeringen bestående af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti trådte til i 2011, ønskede børne- og uddannelsesminister Christine Antorini, at de samme regler skulle gælde for friskolerne som i folkeskolen. Det var de frie grundskolers foreninger imod.

Ikke fordi, de var imod elevindflydelse, for det havde de frie grundskoler mange års erfaringer med. De er jo alle på forskellig vis udsprunget af

folkelige bevægelser og initiativer.

De var modstandere af at få trukket en bestemt repræsentativ form for elevdemokrati ned over hovedet.

I et høringssvar fra Dansk Friskoleforening fra den 11. november 2013 står der: "Alene at indskrive en ret til eleverne til at danne et elevråd med begrundelsen, at det gør sig gældende for folkeskoler med elever over 5. klassetrin, ville være at indskrænke de frie grundskolers frihed til at være et alternativ til folkeskolen".

Elevråd i folkeskolerne

I "Bekendtgørelse om elevråd i folkeskolen" (2014) forpligtes skolelederen til at anbefale eleverne at oprette et elevråd, hvis de ikke selv tager initiativ til det. Alle elever har valgret og er valgbare. Derudover vælges der to elevrepræsentanter til skolens bestyrelse. Modellen er det organiserede, repræsentative demokrati, som

vi kender det fra foreninger og folketing.

Friere

rammer for frie grundskoler

Forhandlingerne mellem de frie skolers foreninger og Børne- og Undervisningsministeriet endte med følgende tilføjelse til friskolelovens §1, gældende fra august 2014: "Skolens elever har ret til efter egen bestemmelse at danne elevråd eller på anden demokratisk måde varetage deres fælles interesser vedrørende skolen, og skolens leder er forpligtet til at opfordre dem hertil, hvis de ikke benytter denne ret. Skolens leder kan opfordre eleverne til at vælge en bestemt demokratisk måde, som stemmer overens med skolens overbevisning, men skal med passende mellemrum tage op med eleverne, hvilken demokratisk måde de ønsker" (mine kursiveringer).

Friskolebladet 6, 18. juni 2015

23

"Pligt til med passende mellemrum at opfordre"

Et godt eksempel på det samvirkende folkestyre! Begge parter gav noget og fik noget, og så kom der et kompromis ud af det, der var til at leve med.

Skolelederne på de frie grundskoler har altså i næsten et år haft pligt til med passende mellemrum at opfordre eleverne til at danne elevråd eller finde en anden måde at varetage deres demokratiske rettigheder på.

Ministeren pressede med lovændringen på med elevråd, men holdt samtidig døren åben for alternativer, så det repræsentative demokrati ikke er den eneste model, sådan som det er i folkeskolen.

Der er heller ingen forpligtelse til, at eleverne skal have repræsentanter i skolens bestyrelse.

Kravet om, at eleverne skal inddrages demokratisk kan der derimod ikke rokkes ved.

Friskolerne gør det forskelligt

Dansk Friskoleforening lavede i 2013 en undersøgelse af elevdemokratiet på foreningens daværende medlemsskoler (2012). Den viste først og fremmest, at det blev grebet meget forskelligt an. Nogle havde elevråd, men ikke mange. Det var mest de store skoler. Hovedparten af skolerne inddrog eleverne i "visse" overordnede beslutninger og prioriteringer, mens 16% svarede, at de ikke lavede "særlige" foranstaltninger for elevinddragelse. Det sidste dækker over, at mange fælles anliggender blev behandlet løbende på morgensamlinger og i klassens time.

På mange små skoler er kommunikationen mellem voksne og børn uformel og direkte, ligesom der ikke er langt fra forslag til beslutning på skoler, hvor alle kender og omgås hinanden i det daglige. På mange 24 Friskolebladet 6, 18. juni 2015

skoler ville et formaliseret, repræsentativt råd opleves som tungt, langsommeligt og unødvendigt, når dagligdagens demokrati fungerer ubesværet.

På kun 11% af skolerne deltog eleverne i enkelte eller alle bestyrelsesmøder. Forslag fra eleverne blev derimod ofte viderebragt af lærerrepræsentanten ved bestyrelsesmøderne.

Fra stormøder til samtale

Medlemsskolerne i Dansk Friskoleforening udnytter i dag hele paletten af muligheder i friskolelovens rummelige bestemmelser om elevdemokrati – fra formaliserede, repræsentative elevråd til stormøder, hvor alle har personlig stemmeret, til ad hoc-udvalg omkring konkrete initiativer til det mere uformelle demokrati i dagligdagen.

På de følgende sider (26 til 37) bringes eksempler på, hvordan forskellige frie skoler løser den demokratiske opgave. Alle måderne giver eleverne demokratisk indflydelse, men gør det tilpasset konkrete forhold som skolestørrelse, værdigrundlag, demokratisyn og tradition.

Elevinddragelse og demokrati er ikke en bestemt form, sådan som der lægges op til i folkeskolen med anbefalingen af formaliserede repræsentative elevråd. Elevinddragelse er indhold, der kan tage sig forskelligt ud.

Der findes ikke én model for elevdemokrati. Derfor kan der være inspiration i at se, hvordan andre griber det an. Det er ikke sikkert, at ens egen måde er den eneste rigtige eller mulige.

Claudi Clausen

Alle Børn Cykler – til skole og ud i det blå Det gælder stadigvæk om at cykle så mange dage som muligt i to uger – men som noget helt nyt handler Alle Børn Cykler også om alle de oplevelser, man kan få med sin cykel efter skoletid. I år har Alle Børn Cykler indledt et samarbejde med Naturens Dag, som finder sted i hele landet d. 13. september – den sidste søndag i Alle Børn Cykler-kampagnen.

Tilmeldingen er åben på abc-abc.dk. Cyklistforbundet og TrygFonden står bag kampagnen, der har kørt siden 2001. Alle Børn Cykler kører 31. august – 11. september på skoler i hele landet.

I år er Naturens Dag søndag d. 13. september og årets tema er Naturen, hvor du bor.

Læs mere på www.naturensdag.dk

Gratis børnebøger i sommerferien Børn vil gerne læse. De vil endda læse meget, hvis de bare får de rigtige bøger, og hvis bøgerne er tilgængelige, når der er brug for dem.

I skolernes sommerferie åbner vi derfor igen for læsekampagnen Gratis Børnebøger. Det er meget enkelt: fra den 1. juni og hele ferien stiller vi 20 børnebøger gratis til rådighed. Ingen login, ingen registrering, ingen betaling.

Læs - eller lyt til bogen med det samme, direkte på din skærm. Spænding, humor, alvor, højtlæsning, letlæsning, selvlæsning. Bag læsekampagnen Gratis Børnebøger står 7 af landets mest produktive børnebogsforfattere og mikroforlæggere, der tilsammen har skrevet godt 300 titler www.gratisbørnebøger.dk

EftErskolEn for musik og tEatEr www.vostrupefterskole.dk Tarmvej 73 | 6880 Tarm | Tlf. 97 37 41 88

Friskolebladet 6, 18. juni 2015

25

"Eller på anden demokratisk måde" Rudolf Steiner Skolen i Odense Rudolf Steiner Skolen i Odense er som fem andre Steinerskoler i landet 12-årig, hvor 9. - 12. klassetrin udgør overbygningen, som er en ungdomsuddannelse på gymnasialt niveau. Skolerne har et elevråd med to repræsentanter fra klasserne i overbygningen, som med jævne mellemrum mødes med to lærere. Der er ikke noget elevråd for de yngre elever, men med passende mellemrum tages spørgsmålet op på skolelederens foranledning, som friskoleloven tilsiger.

For nylig blev spørgsmålet taget op i 8. klasse i forbindelse med emnet demokrati, men som så ofte før var holdningen, at et formaliseret råd ikke ville give nogen mening. Mange ting behandles og besluttes løbende i klasserne; der laves regler og aftaler; der er klassens time, hvor alt kan tages op, og i 7. - 8. klasse føres der bog over aftaler, planer og beslutninger. Men der er ikke noget fast, formaliseret, repræsentativt råd af elever på tværs af klassetrinnene. Til gengæld sker opdragelsen til demokrati i skiftende sammenhænge, for eleverne er vant til at organisere sig og planlægge, de deltager i skiftende ad hoc-udvalg og -råd og er ifølge Dansk Friskoleleder Grethe Black vant til at tage ansvar. Selv om skolen med 283 elever skoleforenings hører til blandt de større friskoler, så er den alligevel ikke større, end at der er medlemsskoler (for direkte kontakt mellem lærere og elever og mellem eleverne indbyrdes på nemheds skyld alle tværs af årgangene. Der sker i det daglige hele tiden en opdragelse til benævnt "friskoler) demokrati. Spørgsmålet om de bedste rammer for det rejses, men har forskellige måder at indtil videre har det ikke ført til noget ønske om et fast repræsikre, at eleverne bliver sentativt råd for eleverne under 9. klasse. hørt og kan få indflydelse på mange ting. Hvordan de gør det, er meget forskelligt. Det går fra det meget organiserede med valg af repræsentanter, formaliserede møder og procedurer til det mere uformelle, hvor demokratiet er en bestanddel af samværet og skolekulturen.

Eksemplerne på denne side repræsenterer alle mindre formaliserede former for elevindFor Bonnet Friskole i Vestjylland med 29 elever er flydelse, som ikke baserer sig på det svært at se fornuften i et elevråd. Lovens anbefaling repræsentativt demokrati, men virker ude af trit med den lille skoles virkelighed, hvor døpå et mere direkte og personligt rene til lærerværelset og skolelederens kontor altid er åbne, forhold, der tager udgangspunkt og hvor eleverne i det daglige strømmer ud og ind, når i skolernes størrelse, værdigrundder er noget, der skal drøftes, eller nogen, der skal lag, tradition, dagligdag og omhave hjælp. Skoleleder Inge Høgsberg Nadhazi gangsformer. er sikker på, at børnene bliver hørt, det er Det er m.a.o. eksempler på simpelthen sikret ved den daglige og skoler, der alle har valgt "eller på tætte omgangsform. anden demokratisk måde."

Bonnet Friskole

26 Friskolebladet 6, 18. juni 2015

KonTiki På KonTiki begynder dagen med morgensamling for alle 200 elever. Der bliver sunget, bragt aktuelle indslag, indlæg og forslag fra elever og personale.

Når eleverne mødes i klasserne, anbringer de sig på fire bænke i en firkant, så alle kan se hinanden. Der er 20 elever i hver klasse, fem til hver bænk. Rollen som ordstyrer og protokolstyrer går på skift mellem eleverne, som efter en fast, selvvalgt dagorden meddeler, fortæller og diskuterer, hvad de vil. "I indskolingen kan det f.eks.være godt lige at vende, hvad man har lavet i weekenden og få at vide, hvorfor Karin ikke er i skole. En dag om ugen kan temaet være trivsel, eller klassen kan have sat tid af til en "vise-runde", hvor de kan vise ting frem, som de har med hjemmefra, eller hvad klasserne nu har fundet på," fortæller souschef Caspar Bartholin.

KonTiki har også et elevråd for 5. til 9. klasse, som mødes en gang om måneden.

Det tager sig af de mere overordnede ting, ligesom der løbende kan afleveres idéer til rådets postkasse.

Elevrådet kan ligesom klasserne bringe forslag og idéer op ved morgensamlingen, men det er ikke altid, elevrådet har så meget at lave, fordi meget bliver ordnet på klassemøderne og til morgensamlingen.

I indskolingen sluttes skoledagen af, ved at eleverne mødes på bænkene igen for at lave legeaftaler, synge, diskutere dukseordningen, eller hvad der nu er nødvendigt for at slutte skoledagen ordentligt af.

Skovlund Friskole Skovlund Friskole har 72 elever fra 0. til 9. klassetrin. Undervisningen foregår i tre teams.

Skolen har et elevråd på seks repræsentanter, og der er valg hvert år, bortset fra indeværende år, hvor repræsentanterne fra året før bare fortsatte. Men efter sommerferien skal der afholdes valg. Det skal foregå som et "rigtigt" valg, hvor alle elever får mulighed for at stemme skriftligt på en af de opstillede kandidater (fra 3. til 9. klasse). De skal sætte kryds på en kandidatliste, som afleveres i en stemmeboks.

Til elevrådet er knyttet en lærerrepræsentant, der skal hjælpe eleverne med at formulere deres ønsker og få dem bragt videre til skolelederen eller til lærerrådet.

Men ved siden af dette repræsentative demokrati, som ifølge skoleleder Jette Bech Mathiesen bl.a. tjener det formål at gøre eleverne fortrolige med de repræsentative demokratiske spilleregler, findes det daglige, uformelle demokrati: de daglige samtaler i klassen mellem voksne og børn og de løbende morgensamlinger, hvor alt kan tages op udenom alle procedurer.

I sfo'en afholdes der en gang om måneden et børneråd, hvor børnene kan skrive forslag og spørgsmål ned, som derefter tages op på et fælles møde mellem alle børn og voksne.

Der er m.a.o. tre forskellige, parallelle måder at forvalte elevernes indflydelse på. Jette Bech Mathiesen anser ubetinget den uformelle, daglige hensynstagende omgangsform for den vigtigste, dér, hvor man lytter og nærer omsorg for hinanden. Den giver eleverne en høj grad af indflydelse, men beror mere på kultur end på formelle procedurer.

Claudi Clausen

Friskolebladet 6, 18. juni 2015

27

Den lille skolegård udnyttes til sidste kvadratcentimeter.

Praktisk øvelse i demokrati på Salix Skole Af Claudi Clausen.

Salix Skole har haft elevråd i flere år. Den nuværende formand, Berna Deveci, der nu går i 9. klasse, har siddet i elevrådet siden 4. klasse.

Hun fortæller: "Vi holdt møde en gang hver tredje måned, men der blev ikke gjort meget ud af det. Det var først sidste år, vi tog det seriøst og prioriterede det op."

"Nu mødes vi hver anden eller tredje uge", supplerer Arif Emre Teker, der er næstformand og også elev i 9. klasse.

Elevrådets kontaktlærer, Ümran 28 Friskolebladet 6, 18. juni 2015

Akcin, der også er souschef, fortæller, at skolen sidste år afsatte timer til hende som kontaktlærer for elevrådet. "Jeg meldte mig til et kursus over internettet. Det var et kontaktlærerkursus, som blev udbudt af Danske Skoleelever. De andre deltagere var overraskede over, at jeg var med som friskolelærer".

Foreningsdemokrati med udførlige vedtægter Der er næppe tvivl om, at Ümran Akcins personlige engagement har

Salix Skole er en friskole i Valby med 200 elever fra 0. til 9. klasse. Den blev oprettet i 2006 af forældre med tyrkisk baggrund.

Arif Emre Teker, Ümran Akcin og Berna Deveci.

haft stor betydning for den høje prioritering, elevrådsarbejdet har fået på Salix Skole.

På skolens hjemmeside kan man se de udførlige vedtægter for elevrådet med formål, struktur, valg, arbejdsopgaver og forretningsorden.

Det fremgår heraf, at hver klasse senest 14 dage efter sommerferien ved skriftlig afstemning vælger to repræsentanter til elevrådet. Derefter skal elevrådet på sit første møde – også ved en skriftlig afstemning – vælge to repræsentanter til skolens bestyrelse.

Klar rollefordeling

Opgavefordelingen er klart defineret med formand, næstformand, sekretær, kasserer og ansvarshavende til andre beskrevne opgaver. Sekretærens opgave er som eksempel beskrevet således:

1. Skriver referat fra møderne. Ny dagsorden med ny mødedato sættes på referatet.

2. Skal notere, hvem der deltager i møderne.

3. Sørge for at referatet udleveres inden for en uge efter elevrådsmødet.

4. Hænge referatet på elevrådets opslagstavle og aflevere/sende det til repræsentanterne samt kontaktlæreren, der sørger for offentliggørelse.

Oplæring i demokrati

Ud over at skabe en organisation til varetagelse af elevernes interesser er der tydeligvis også en pædagogisk hensigt med den foreningsdemokratiske struktur: At gøre eleverne fortrolige med de demokratiske procedurer og spilleregler, som gælder i politik og foreningsliv udenfor skolens mure.

Og opprioriteringen af elevrådsar-

Frikvarter.

bejdet har tilsyneladende skabt bredt engagement blandt eleverne.

Berna fortæller: "Jeg synes, det er sjovt at se, at der er så mange børn, der brænder for det og hele tiden kommer og spørger til, hvornår der er elevrådsmøde næste gang".

Arif: "Der kommer også børn til mig og spørger, om vi nu har gjort det, som de gennem deres repræsentant havde sat på dagsordenen. Der kommer rigtig mange spørgsmål i dagligdagen, og det gør os glade."

Berna fortæller, at repræsentanterne for de små klasser siger rigtig meget, men at de skal lære at vurdere, om forslagene er realistiske. "De ville f.eks. gerne have en pool, men det er ikke realistisk. Det blev også foreslået, at der blev opsat gynger i skolegården, som er lille og i forvejen fyldt godt op, men vi taler så efter mødet med skolelederen, Cömert

Friskolebladet 6, 18. juni 2015

29

Skoledagen er ved at være forbi.

Kücükakin, og det bliver derefter undersøgt, om der faktisk er plads til gynger, og om der er penge til det.

Et aktivt elevråd

Elevrådet har også selv stået for en række aktiviteter efter aftale med kontaktlæreren og skolelederen. Der er blevet lavet skoletrøjer med skolens logo, indhentet tilbud, modtaget bestillinger i de rigtige størrelser.

"Det var os, der havde ansvaret for alle pengene, og det var meget irriterende, hvis der lige manglede 50 kr. Det tog lang tid, inden alt var på plads", fortæller Arif.

Arif er blevet opfordret til at arrangere en fodboldturnering med andre skoler, men det er endnu ikke lykkedes. Elevrådet har lavet en frugtordning, der fungerer.

Elevrådet har også prøvet at afholde et større møde om radikalisering, hvor de satsede på at få forældrene til at møde op. Det lykkedes ikke – denne gang, men rådet vil prøve igen ved en anden lejlighed. Bortset 30 Friskolebladet 6, 18. juni 2015

fra det havde eleverne glæde af arrangementet.

Forskudt frikvarter

Elevrådet lavede sidste år et projekt med Legepatruljen, der handlede om, at eleverne fra 9. klasse skulle igangsætte og organisere lege for 0. til 3. klasse, så de efterhånden kunne overtage dem selv, men det har af praktiske årsager måttet sættes i bero. Ümran Akcin forklarer: "Vi har så lidt plads i skolegården, at børnene let kommer til at sparke til hinanden, og derfor kom ideen til at arrangere nogle lege på elevmødet. Vi kørte det i flere måneder. Det kørte til sommerferien, men siden har vi måttet lave forskudt frikvarter for overhovedet at kunne være her, og så har de små og de store ikke frikvarter på samme tid".

Det forskudte frikvarter består i, at 7., 8. og 9. klasse har "udeordning, hvilket betyder, at de skal holde frikvarter udenfor skolen og ikke må være i skolegården. Når 4. til 6. klas-

se har frikvarter, og der ringes ind for dem, ringer det samtidigt ud for 0. til 3. klasse. Det er vilkårene for en storbyfriskole, der er lukket inde mellem anden bebyggelse.

En ulempe ved "udeordningen" er, at det er svært at få de ældre elever til at tage sunde madpakker med hjemmefra, når skolen er omgivet pizzariaer. Det har elevrådet prøvet at gøre noget ved i samarbejde med sundhedsplejersken.

Berna: "Lige nu er vi ved at lave en powerpoint-demonstration og plakater om, hvordan vi kan højne hygiejnen på toiletterne. Som de store må vi være forbilleder og fortælle de små, hvordan man gebærder sig".

Arif: "Jeg er lige blevet spurgt af de små, om jeg ikke ville spille fodbold med dem. Det gør mig altid glad". Ümran: "Formanden og næstformanden får i kraft af elevrådet en slags voksenrolle. Man siger ikke kun fornavnet, men også det tyrkiske ord for "søster" og "bror". Der er mange, der føler, skolen er en stor

To busser kører nogle af børnene ad to forskellige ruter til og fra skole.

familie."

Berna og Arif fortsætter efter sommerferien i gymnasiet. Det gør 19 af de 20 elever i klassen. Mellem 70 og 100% af eleverne på Salix Skole fortsætter i en gymnasial uddannelse efter 9. klasse.

Valgdag til elevrådet

Salix Skole har planer om yderligere at styrke den demokratiske dannelse med afsæt i elevrådet. Ümran Akcin har fået skolens tilslutning til at reservere fredag den 4. september til valgdag.

14 dage efter sommerferien har klasserne valgt deres to elevrådsrepræsentanter.

Fredag den 4. september på valgdagen bliver de første timer i alle klasser brugt til samfundsfag med temaet demokrati.

Samtidig tilrettelægger kandidaterne til formands- og næstformandsposten – der plejer altid at være et par stykker til begge poster – deres valgkampagne med korte film, plakater og besøg i klasserne. Valgdagen afsluttes med, at elevrådsrepræsentanterne mødes og træffer det endelige valg af formand og næstformand.

Friskolebladet 6, 18. juni 2015

31

rg Mo en

Lilleskolens demokratiske kapital

d mø ar t eH ov e. T eliu sn ed ers

v.

t t.

Skolemøde en gang om ugen på Næstved Fri Skole Af Maria Boesen Cand. pæd. i dansk, tidligere friskolelærer, tekstforfatter og journalist

Næstved Fri Skole er en lilleskole i Rislev nordvest for Næstved, der blev startet op af Tove Hartelius for 17 år siden. Tove Hartelius fungerede som leder for skolen indtil marts måned i år, hvor Jeannie Mathiesen overtog rollen som skoleleder. Tove, som oprindelig er læreruddannet, ønskede nemlig at hellige sig undervisningen igen. Hun underviser nu i engelsk, fransk og matematik i overbygningen på skolen.

Som tidligere lærer i folkeskolen oplevede Tove, at der var nogle ting omkring strukturen i folkeskolen, som hun ikke syntes gavnede børnene. Det var den primære grund til, at hun i sin tid ønskede at starte en lilleskole op. En af Toves venner havde besøgt Sudbury Valley College lidt udenfor Boston i USA. Dette blev inspirationskilden til en stor del af tanke- og værdigrundlaget bag Næstved Fri Skole. Vennen blev senere bestyrelsesformand på skolen.

Tidligere var det valgfrit, om eleverne ville gå til afgangsprøve. Skolen støttede de elever, der ønskede at tage afgangsprøve.

Nu er det obligatorisk.

Tove Hartelius har morgentime med Boblerne, som

32 Friskolebladet 6, 18. juni 2015

er et overbygningshold. Det er en blandet elevgruppe med elever fra 6. - 8. klasse. Eleverne på skolen er delt ind i fire overordnede grupper. Urskoven, Goblerne og Boblerne består alle af flere forskellige aldersgrupper, som man dog overordnet kan kalde for henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling.

Derudover er der et hold, der hedder Balloner. Dette er direkte fagligt målrettet mod afgangsprøven og har derfor kun 9. klasses elever. Som elev kan man dog godt følge undervisningen på to hold. Hvis man som elev på mellemtrinnet (Goblerne) f.eks. har stor interesse for fysik, så kan man følge dette fag sammen med Boblerne.

For at komme på Boblerholdet skal eleverne vælge, at de vil arbejde med stor vægt på det faglige. I den første morgentime har Boblerne ’diverse’, som er en ugentlig morgentime om onsdagen, hvor de arbejder med selvvalgt fag og materiale. Tove siger godmorgen, krammer et par elever og sætter dem i gang med deres arbejde.

Den individuelle tilgang

Hvad var det, der inspirerede jer fra skolen i Boston?

"Den individuelle tilgang til eleverne, og at man ikke nødvendigvis skal følges med den samme klasse. Der var mange børn, der brugte tid på at have det skidt med sig selv i klassesammenhænge fra min tid i folkeskolen.

For børnene her på skolen er det ikke det faglige, der er det vigtigste. De får en anden følelse af ligeværd, når det sociale er i fokus. Det virker, at vi gør det på den

Ole Linder underviser i 'sagn og myter'.

her måde. Vi er meget fleksible. Ser vi noget som en mulighed, så kan vi ændre det. Der er ikke langt fra idé til implementering", siger Tove Hartelius.

Hvordan vil du beskrive den

Diverse-time hos Boblerne.

demokratiske dannelse her på skolen?

"Det er et demokratisk samfund, børnene skal ud i, når de går ud af skolen. Derfor er det relevant med demokrati i deres hverdag som børn. Men det er naturligvis et mere ’hands on’-demokrati her. Vi holder skolemøder en gang om ugen med dagsorden, og mødelederne er altid nogle af eleverne.

Stort set alt kan tages op, og der bliver holdt afstemninger", fortæller Tove.

Hvordan navigerer børnene i det?

"Børn er gode til at gennemskue systemer. De har ikke svært ved at navigere i det. På nettet handler det jo meget om at navigere rundt i ting. Ikke alle her på skolen bruger demokratiet synligt, men alle ved, at hvis de vil lave om på noget, så kan de. Det er en tryghed, at det

er der. Men det er forskelligt, hvor meget tid de bruger. Skolemøderne er frivillige.

Nogle punkter er formelle ting", siger Tove.

Hun fortæller videre, at alle elever fra en tidlig alder dog bliver nødt til at bruge skolemøderne, hvis de vil have lov til at gå alene fra skolens hovedbygning henover p-pladsen til salen.

Det søger man om. Så skal man godkendes, og til sidst skal forældrene sige god for det.

På den måde finder eleverne hurtigt ud af, at skolemødet kan bruges til helt konkrete ting i dagligdagen.

Er der elever, der fungerer som rollemodeller for de yngre?

Lysthus og drivhus.

"Alle de ældste elever fungerer som rollemodeller. De får et overskud og en forståelse for det at være i et fællesskab. Vi er kendt for, at man kan mærke, hvilke børn der kommer herfra. Ligeværdigheden er meget tydelig. Man lærer kun noget i forhold til, hvor meget man selv byder ind. Det handler ikke kun om ens egen rolle – men også om at udvikle empati. Kulturen her er meget rummelig og empatisk.

Friskolebladet 6, 18. juni 2015

33

Hovedindgangen til Næstved Fri Skole.

Man skal kunne lytte til hinanden, og det kan man, hvis der bliver lyttet til en selv", siger Tove.

Et stærkt fællesskab

Efter min samtale går jeg hen for at snakke med nogle elever fra Boblerne for at høre, hvordan de oplever deres hverdag på skolen.

Hvordan oplever I jeres medindflydelse?

"Medindflydelsen er rigtig stor. Hvis jeg synes, at der er noget, der er unfair, så kan jeg tage det op på et skolemøde. Hvis der f.eks. er en regel om computerspil, så kan man tage det op og stemme for eller imod", siger Augusta på 14 år.

"Vi er også med til at beslutte, hvad pengene skal bruges til. Lærerne er glade for, at vi kommer med vores mening", siger Liv på 14 år.

Hvad har I været med til at bestemme?

"Vi har fået rykket fysiktimen, fordi det passede bedre for os. Vi bad også om den her ’diverse’-time, fordi vi havde den, da der var nogle, der gik til præst. Da de så stoppede til præst, ville vi gerne fortsætte med timen", fortæller Liv. "8. klasse har lige været sammen med 9. klasse på lejrtur i Jylland. Det blev besluttet på et skolemøde, hvor vi også lavede regler for turen. Det skal være i orden, det man laver, ellers kommer det ikke igennem", siger Augusta.

Hvad er det bedste ved at gå på Næstved Fri Skole?

"Alle er sammen på tværs af alder. Alle respekterer hinanden. Stemningen her er sådan, at man får lov til at være, som man er. Hvis man kommer senere ind på skolen, skal man måske lige lære, hvordan her er. Men vi 34 Friskolebladet 6, 18. juni 2015

har plads til, at alle lærer. Alle er i en proces om at lære og om at skabe et godt fællesskab", siger Liv. "Her er det fedt at skille sig ud. Man kan være lige den, man er. Det kæmpe fællesskab, der er her på skolen, er meget vigtigt. Hvis der kommer gamle elever, så har vi stadig et rigtig godt forhold til dem. Det er en fest at være her. Jeg elsker at gå i skole", siger Augusta.

Hvad kan I lære af de yngre elever?

"Vi lærer om omsorg og håndtering af konflikter", siger Liv. "Vi bliver heller ikke for hurtigt store", supplerer Augusta.

Josefine (15 år) fortæller om, at hun et par gange har været nede hos mellemgruppen, Goblerne, og hjælpe med engelsk. Hun fungerede som en slags hjælpelærer.

Hun siger, at det var en sjov oplevelse at se, hvor hun selv havde været fagligt. De yngre elever kunne til gengæld se, at hvis de øver sig, så kan de blive lige så gode til engelsk som de store.

Konflikter løses på retsmøder

Sanne Strandbygaard har været ansat på Næstved Fri Skole siden 2001. Hun har ansvar for trivslen og konfliktløsningssystemet på Næstved Fri Skole. Når der opstår en konflikt blandt eleverne, kan de skrive en klage om hinanden og putte den i en postkasse. Denne bliver så taget op på et retsmøde. Det er Sanne og Tove, der hver især, på to forskellige ugedage, varetager retsmøderne.

Jeg mødes i det lille køkken med Sanne og to elever, Isabella (14 år) og Frida (12 år). De tre udgør et af de faste teams til retsmøderne.

Hvordan fungerer et retsmøde?

"Til retsmødet er der en, der sidder i midten. Det er som regel en voksen. Hvis det er en elev, der sidder i midten, er det en person, der er blevet lært grundigt op i retsmødesystemet gennem flere år. Så sidder der en elev på hver side af personen i midten", fortæller Sanne.

Hun fortæller videre, at de tre personer, der udgør teamet til retsmødet, ikke må danne sig en mening om de implicerede parter i konflikten på forhånd. Mødet opstår på baggrund af en stillet klage. Det kan være en, der har kaldt en anden for et øgenavn, eller en, der har ødelagt nogle ting. De to, der bliver indkaldt til mødet, sidder overfor teamet og må ikke tale sammen.

"Det gør, at der ikke er nogen ’du’-konfrontation. De indkaldte parter er meget lyttende. De går hurtigere over i det empatiske, fordi der ikke bliver plantet skyld. De

taget op på retsmøder. Nogle ting bliver løst af sig selv.

De elever, der er med i et retsmødeteam, er elever, der selv har vist interesse for konfliktløsning og henvendt sig. Sanne fortæller, at det at løse konflikter kan blive til en passion og et fag for nogle elever.

"Man kan blive vældig dygtig til det – også rent formuleringsmæssigt. Det er en enorm vigtig ting, for det gør jo, at de voksne ikke skal skælde ud", siger Sanne.

Isabella og Frida, der sidder på hver sin side af Sanne, er enige om, at det er spændende at arbejde med konflikthåndtering.

"Man får et indblik i forskellige konflikter og bliver bedre og bedre til at løse dem. Man får også nemmere ved at sætte sig ned og snakke med andre, hvis der opstår en konflikt, som man selv er med i", siger Isabella.

Retsmødesystemet er med til at gøre eleverne ansvarlige for deres egne handlinger. De erfarer, at der kan være konsekvenser ved deres handlinger. De kan f.eks. miste deres udgangstilladelse til at gå over til salen, hvis der er skrevet klage over dem. Derudover bliver de gode til at lære både deres egne grænser og andre folks grænser at kende. Sanne fortæller, at nogle af de ’gamle’ elever på skolen har sagt, at de i sociale sammenhænge er hurtige til at se tingene ovenfra. Som de har lært fra deres skoletid, går de hurtigt ’op i helikopter’ ved konflikter.

Den daglige trivsel

Piger på den nybyggede pallegynge.

skal ikke forsvare sig. Hvis der er tale om større konflikter, kan man kalde vidner ind. Det er meget normalt. Så kan man spørge en, der har overværet konflikten, om han eller hun vil være vidne", fortæller Sanne.

De fleste klager ender med, at der bliver lavet en afsluttende aftale de implicerede parter imellem. Retsmødet er en naturlig del af hverdagen på Næstved Fri Skole.

En elev kan skrive en klage og så løbe ud og lege igen bagefter, fordi han eller hun ved, at den vil blive taget op. Sanne understreger, at det ikke er alle ting, der bliver

Ud over retsmødesystemet har Sanne Strandbygaard ansvar for trivslen på Næstved Fri Skole.

"Jeg går med hele vejen, hvis der er problemer. Jeg stiller ikke diagnoser, men jeg har et tæt samarbejde med PPR. Der bliver aldrig sendt nogle papirer ud herfra, uden jeg har læst dem igennem. Jeg arbejder med familierne og tager snakken med forældrene om, hvad man kan gøre i hjemmet eller på skolen, hvis der er problemer", fortæller Sanne.

Den individuelle grundtanke med at følge det enkelte barn og den enkelte familie er væsentlig i Sannes trivselsarbejde. Hvis eleverne har konflikter, henvender de sig ofte selv til Sanne og spørger, om hun vil tage en mægling med dem.

"Alle har hver deres drøm og vil fortælle deres historie. Jeg har holdt mange børn i hånden. En af de store elever, der har angst, skulle til eksamen i dag. Da var det enormt vigtigt for mig at være der. Det blev så også til et 12-tal", smiler Sanne.

Alle nye elever på skolen skal gennem Sanne, inden de starter. Der er 100-200 henvendelser hvert år, og skolen har kun 10-15 pladser. Så interesserede kommende elever og forældre kan skrive en ansøgning, og er der mulighed for en plads, bliver man tilbudt en rundvisning.

Kan man som elev ikke blive for hørt eller for set?

Friskolebladet 6, 18. juni 2015

35

"Ikke når det er en bidragende del. Hvis det var en opvartende del – så jo. Men her bidrager alle. De hilser pænt på hinanden, og de krammer hinanden. Der er en stemning af, at man giver og bidrager. Det er ikke små prinser og prinsesser. Vi har også fælles rengøring. Det er en vigtig del at få med i livet, at man kan gøre rent. Det er meget smukt at se, hvordan alle hjælper til. Lige nu har jeg f.eks. et morgenopvasketømningshold, der består af tre store drenge. Det kører fantastisk", siger Sanne.

Skolelederens ultimative blækspruttefunktion

Jeannie Mathiesen har været skoleleder på Næstved Fri Skole siden marts måned. Hun startede på skolen for 6 år siden som deltidssekretær, og hun blev administrativ leder på fuld tid, da den tidligere souschef gik på pension. Da Tove Hartelius sidste sommer meldte ud, at hun gerne ville fratræde sin rolle som skoleleder for at være lærer på fuld tid, gik bestyrelsen i gang med arbejdet med at finde en ny leder. Jeannie fortæller, at det var en rigtig god proces, hvor hun i starten var meget lyttende. Det var vigtigt for hende at høre, hvad kollegaerne syntes, inden hun bød ind på jobbet. Blandt personalet var der stor enighed om, at det var en fordel, at den nye leder var en person, der kendte skolen indefra.

Jeannie har oprindelig en baggrund i erhvervslivet.

Hun er uddannet cand. negot med speciale i strategi, marketing og kommunikation.

Kan du bruge din baggrund i erhvervslivet i dette job?

"Ja, jeg har arbejdet med salg, projektledelse, kommunikation og strategi. Der er faktisk mange af de ting i skoleverdenen. Som en fra bestyrelsen sagde, så er det lidt den ultimative blækspruttefunktion at være skoleleder. Der er overenskomster, specialundervisningsmidler, inklusionsmidler og ændring af SFO tilskud, jeg skal tage stilling til. Så der er faktisk rigtig meget forretning i det.

Her bliver kreativiteten en del af det strategiske i forhold til at finde løsninger. Den personalemæssige del er også meget spændende. En leder her er ikke en autoritet. Det er et samarbejde, hvor man sagtens kan bruge den inspirerende projektledende tilgang fra erhvervslivet", siger Jeannie.

Kan du fortælle lidt om fagene her på skolen?

"Grundfagene som dansk, matematik og engelsk er der hele tiden. Så har vi fag, der bliver udbudt på ad hoc basis. Børnene i indskolingen (Urskoven) og på mellemtrinnet (Goblerne) er med til at vælge deres eget skema ud fra et udbud af fag. Grundfagene ligger typisk før frokost.

Efter frokost er det mere projektfag. Her har de f.eks. haft et mediefag, hvor de udgav et blad. Det var en kombination af dansk og it. Nogle gange kombinerer projektfagene flere fag. Charlotte, som er lærer på mellemtrinnet, har haft nogle fag hjemme hos sig selv, fordi hun bor på 36 Friskolebladet 6, 18. juni 2015

landet. Så har hun haft nogle fredage, hvor eleverne har lært om f.eks. bistader og trækfugle. Her har det været en blanding af fagene biologi, dansk og hjemkundskab.

De har også kigget på roekuler i forhold til, hvordan man kan opbevare mad. Så har de lavet frokost ud fra det og efterfølgende skrevet opskrifter og beretninger fra dagen.

Så bliver det til dansk på en anden måde", fortæller Jeannie.

Hvor tit bliver et skema lavet om?

"Ca. hver 10. uge laves skemaet om. Det kan også være tilpasninger til skemaet. I udskolingen er det mere fast. I indskolingen er undervisningen også sæsonopdelt.

Fra påske til efterår har de en ugentlig dag, der hedder ’ud i det blå’. Om efteråret og vinteren arbejder de bl.a. i kreative værksteder", siger Jeannie.

Dispensation til at lave te

I forhold til den demokratiske dannelse, taler Jeannie og jeg om skolemødet, som jeg også har været med til denne dag. Jeg oplevede, at elever blev lukket ind og ud af mødesalen (Kolossalen) alt afhængig af, hvilket punkt på dagsordenen, det handlede om. Det er valgfrit, om man vil deltage i skolemødet, så derfor er det også elevens eget ansvar at holde sig til, hvis det er et emne, man har lyst til at deltage i. Man deltager altså typisk kun i de dele af mødet, man har interesse for. Derfor bliver dagsordenen til skolemødet også sagt til morgenmødet, så man på forhånd ved, hvilke punkter der er aktuelle for en selv.

Der er morgenmøde for hele skolen hver dag. Her kan man træffe små beslutninger og orientere om, hvis der foregår noget specielt i løbet af dagen. Det ugentlige skolemøde er der, hvor de lidt større beslutninger tages.

Jeannie fortæller, at når man er ny elev, er man på prøve en måned, hvorefter det på skolemødet skal afgøres, om den pågældende elev kan starte på skolen. Ved ansættelse af nye lærere bliver der dog ikke holdt afstemninger på skolemødet. Her er der et ansættelsesudvalg med deltagelse af bestyrelse, skoleleder og involvering af de lærere, der efterfølgende vil skulle arbejde tæt sammen med den nye lærer.

Skolemødet er også der, hvor man kan søge om dispensation. Jeannie fortæller, at eleverne f.eks. skal søge om dispensation for at kunne få lov til at koge vand til te, da det ellers er forbudt, fordi man kan brænde sig.

Det er typisk de store elever, der søger om denne dispensation.

Jeannie selv har også prøvet at søge om dispensation.

Om vinteren er der den regel, at man ikke må gå med udesko indenfor, da gulvene kan blive meget smattede.

Da Jeannie primært sidder ved sit skrivebord, søgte hun derfor om dispensation og fik ved afstemning lov til at beholde sine udesko på indenfor.

Jeannie fortæller, at der også er ting, der bliver afgjort

Hængekøjer i forhaven

udenfor skolemøAugusta, Josefine og Liv fra Boblerne. det. Der er personalemøde en gang om ugen, hvor der er mange ting, der bliver hørt. Et pædagogisk udvalg på skolen refererer f.eks. ind med forskellige ting på personalemødet. Derudover er der et forretningsudvalg, som typisk vurderer, hvor forskellige emner og spørgsmål skal behandles. Udvalget beslutter ofte driftstekniske ting, som f.eks. pedelarbejde og rengøring.

Den fleksible lærerrolle

Demokratiet på Næstved Fri Skole fungerer tilsyneladende i bedste velgående. I forhold til det at være lærer på en skole, hvor eleverne fra 0. - 9. klasse overordnet er inddelt i fire grupper, tænker jeg, at det kræver en del fleksibilitet hos læreren. Jeg følger en ’sagn og myter’ time med Ole Linder, som er lærer hos Goblerne (mellemtrinnet). Han har været ansat på skolen siden 2008. ’Sagn og myter’ er et af de fag, der er blevet udbudt på ad hoc basis. Efter timen tager jeg en snak med Ole om den fleksible lærerrolle.

Hvordan differentierer man undervisningen?

"Når man skal undervise 3. - 6. - 7. klasse i samme rum, er der selvfølgelig nogle udfordringer. Man planlægger undervisningen ud fra behovene. Vi kan f.eks. bruge forskellige bøger eller samle nogle af eleverne på små hold, hvor de får ekstra træning på de områder, hvor de er udfordret. Differentieringen er en individuel baseret undervisning. Vi har løbende samtaler med eleverne om, hvor de ligger fagligt. Vi evaluerer dem også aldersmæssigt", siger Ole. Da jeg følger timen ’sagn og myter’ hos Ole, oplever

jeg, at der er en elev, der bliver hentet ned til retsmøde, fordi der er blevet indgivet en klage mod ham. To elever vælger at gå ud og øve et skuespil fra sidste undervisningsgang i stedet for at være med til at gennemgå dagens nye sagn om Amled.

Hvordan har du det med afbrydelser i undervisningen?

"De fagfaglige fag har vi om morgenen. Om eftermiddagen er det de selvvalgte fag. Der er de elever, der er på det givende tidspunkt. Af samme grund ligger retsmøderne også altid senere på dagen. Det er ikke anderledes end i folkeskolen. Der er jo altid nogle, der er syge eller kommer senere til på skolen. Så fisker du den basis frem hos eleverne, der er brug for. Hvis eleverne selv søger det, kan de få det, de misser. På den måde er der ikke nogen, der bliver snydt", siger Ole. I forbindelse med faget ’sagn og myter’ fortæller Ole, at eleverne arbejdede med nogle improvisatoriske skuespil, som de selv erkendte, var noget værre juks. Han støttede dem i deres forløb, hvor de så nåede frem til, at hvis de skulle levere et ordentligt produkt, så skulle der skrives en drejebog.

Af andre fag, der er blevet udbudt på ad hoc-basis, har Ole undervist i ’verdensfag’. Her blev biologi, geografi og historie inddraget i forhold til aktuelle emner.

Derudover har Ole arbejdet med udeskole, hvor rammen har været at starte med et bål. Derudfra er der så blevet arbejdet med blandt andet matematik og eventyroplæsning.

Inden jeg kører hjem, går jeg en runde i den rummelige have, der både indeholder ribs-, og hindbærbuske, lysthus og et nybygget gynge lavet af paller. Haven er omkranset af henholdsvis en stor fodboldbane og en lille skov, hvor der er blevet anlagt en sti til at køre ræs med cykler og diverse andre køretøjer. Måske er udendørsarealerne et meget godt billede på den diversitet og rummelighed, der ligeledes gør sig gældende mellem både børn og voksne indenfor på skolen.

Friskolebladet 6, 18. juni 2015

37

Hylke Skole bliver grøn med ny energivenlig varmeløsning I slutningen af april holdt Hylke Skole i Skanderborg Kommune rejsegilde på deres nye multihus. Flere end 100 børn og voksne var mødt frem for at kigge på de nye faciliteter og for at høre mere om skolens nye energivenlige varmeløsning.

Den nye varmeløsning hedder nærvarme og består i, at Horsens-selskabet Best Green køber og ejer den varmepumpe, der installeres på skolen og derefter er ansvarlige for vedligehold og drift af den. ”Hylke Skole kan se frem til at slippe for alt bøvl og vedligehold med pumpen, og betaler i stedet en fast lav pris for grøn varme. Det betyder, at de kommer til at spare penge på varmeregningen fra dag et, ” forklarer direktør i Best Green, Simon Bak Kristensen.

Energivenlig skole

Varmepumpen på Hylke Skole vil reducere CO2-udledningen med 70 pct. i forhold til skolen nuværende varmeløsning, og derudover skal den også gerne varme på skolens økonomi allerede fra det første år. ”Hylke Skole fyrer med olie i dag. Ved at skifte deres varmeløsning kommer de til at spare 16,7 pct. på varmeregningen. Det svarer i runde tal til omkring 40.000 kr. om året, ” siger Simon Bak

38 Friskolebladet 6, 18. juni 2015

Kristensen.

Administrativt hører Hylke Skole under Virring Skole, men har sine egne lærere og pædagoger for 0.-2. klasse. Skolen opføres som del af en samlet indsats for at sikre, at Hylke bliver ved med at være et attraktivt landsbysamfund.

Opbakning fra Skanderborg Kommune

Skanderborg Kommune ser et stort perspektiv i skolens nye varmeløsning, da flere af kommunens bygninger ikke har adgang til fjernvarme og derfor har behov for alternative løsninger. ”I kommunen vil vi gerne arbejde for, at vores lokale bysamfund bliver ved med at være attraktive, men det kræver, at vi nytænker og effektivi-

serer vores løsninger. Med den nye nærvarme-løsning sikrer vi en billigere og nemmere drift, samtidig med at vi reducerer CO2-udledningen markant, ” siger borgmester Jørgen Gaarde.

Varmepumpeanlægget skal stå klar på Hylke Skole, når den slår dørene op til det nye skoleår.

Martin Bak Kommunikationskonsulent Insero

Rønne Revision RØNNE REVISION

Rønne Revision har specialiseret sig inden for rådgivning og revision af frie grundskoler.

Rønne Revision rådgiver og reviderer skoler i hele landet.

Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail iq@ronnerevision.dk

www.ronnerevision.dk St. Torvegade 12 3700 Rønne

Friskoleformand Peter Bendix Pedersen i UCL-debat om trivsel ODENSE: University College Lillebælt holdt vidensbrunch for Skoledanmark med afsæt i national trivselsundersøgelse. Friskoleformand Peter Bendix slår et slag for forældreinddragelse og tydelige lærere.

Mere end 100 lærere, skoleledere og pædagogisk personale var for nylig samlet til såkaldt vidensbrunch på University College Lillebælt i Odense. Dagens tema: trivsel.

Afsættet for dagen er den nationale trivselsundersøgelse med svar fra 470.000 folkeskoleelever. Undersøgelsen viser, at omkring 20 procent af de danske folkeskolebørn i dag ikke trives i skolen.

– Der er brug for at dele viden om trivsel mellem privat-, fri- og folkeskoler. Vi kan lære af hinanden og forbedre forholdene i de danske skoler, siger Peter Bendix, formand for Dansk Friskoleforening.

Bjørn Holstein, Peter Bendix Pedersen. professor ved Statens Institut for Folkesundhed og formand for den ekspertgruppe, der står bag trivselsundersøgelsen, førte an og fremlagde undersøgelsens resultater. I den efterfølgende paneldebat var Peter Bendix inviteret med som repræsentant for friskoleverdenen.

– En vidensbrunch som denne er vigtig for alle slags skoler, og alle stemmer fra både skoleorganisationer, elever, skoleledere, lærere og forældre kom i spil, fremhæver Peter Bendix.

I panelet sad også Pernille Wessel, skoleleder på Risingskolen, Mads Pedersen og Mia Lund, Danske Skoleelever, Synnøve Funder Kierstein, pædagog på Abildgaardskolen samt en repræsentant fra landsforeningen Skole og Forældre.

Af Thorsten Asbjørn Lauritsen Journalist

Forældre på banen

Peter Bendix lagde på dagen vægt på tydelige lærere som et væsentligt element i at skabe bedre trivsel.

– Trivsel i skolen kræver god klasseledelse med tydelige lærere, der sætter rammer for børnene, pointerer Peter Bendix.

Undersøgelsen viser blandt andet, at 19 procent af børnene ikke mener, at lærerne er gode til at få ro i klassen.

Den nationale trivselsundersøgelse tager samtidig udelukkende afsæt i elevernes oplevelse af trivsel, påpeger Peter Bendix. Han finder det helt afgørende, at forældre inddrages i langt højere grad, end de gør i dag for at sikre en god trivsel for deres børn.

– Forældre er en ressource, som man har en stærk tradition for at inddrage i friskoleverdenen. Her tænker jeg, at friskoleverdenen har nogle erfaringer, der kan inspirere folkeskolen. Samtidig er der mange forhold, hvor vi hele tiden inspireres af folkeskolen, fx i udviklingen af nye læringsstile og læringsrum

Børn trives godt, hvis de inddrages

Professor Bjørn Holsteins hovedbudskab er, at det er muligt for skolerne at gøre noget ved problemet med trivsel.

– Der var mange spændende perspektiver på, hvad man kan gøre bedre. Udover bedre klasseledelse blev det også fremhævet at inddrage eleverne mere i skolerne. Trivsel er nemlig mere end velvære. Eleverne peger selv på, at høj faglighed har sammenhæng med trivslen, siger Peter Bendix.

Trivselsundersøgelsen har undersøgt elever på 5. til 9. klassetrins trivsel. Sidst man lavede en skolebørnsundersøgelse var i 2010. Ekspertgruppen, der har udformet spørgsmålene i spørgeskemaet, anbefaler en årlig trivselsmåling for alle elever fra 0.-9. klassetrin.

Friskolebladet 6, 18. juni 2015

39

"Det udadrettede skriftlige produkt" ved specialet på Den frie Lærerskole Specialet på DfL

Det udadrettede skriftlige produkt

Den femårige læreruddannelse ved Den frie Lærerskole i Ollerup afsluttes med et specialearbejde, der strækker sig over det sidste semester. Specialearbejdet foregår i grupper på 3 til 7 studerende.

Formen for det udadrettede skriftlige produkt beskrives således:

Specialegrupperne fører løbende arbejdsjournal.

I arbejdet indgår der praktisk ekstern undervisning, og de skal tilrettelægge og gennemføre et kursus med udgangspunkt i det valgte emne.

"Det udadrettede skriftlige produkt kan udgives i trykt form som artikel, kronik eller undervisningsmateriale.

Hovedvægten skal ligge på den skriftlige formulering. der kan suppleres med en form for digital præsentation, musiske elementer – fotos, billed- og/eller lydfiler samt tabeller."

Derudover skal grupperne skrive en specialerapport.

Og så skal de lave et udadrettet skriftligt produkt.

Nedenfor ses tre eksempler på det udadrettede skriftlige produkt fra tre specialegrupper.

Har dit barn dårlig arbejdshukommelse?

Kan du nikke genkendende til, at dit barn er ukoncentreret, dagdrømmende eller opgivende? Eller har du hørt dit barn sige: ”Jeg kan ikke huske, hvad jeg skal nu”, ”Jeg kan ikke finde ud af det”, ”Jeg kan ikke huske, hvor vi er kommet til” eller ”Hvad var det nu, jeg skulle skrive ned?” Så kan det være tegn på, at dit barn har en dårligt fungerende arbejdshukommelse – og så er der rigtig god grund til at læse videre!

Der er blevet fundet frem til, at der er en klar sammenhæng mellem arbejdshukommelsens funktionalitet og barnets standpunkt i skolen. I denne artikel får du fem kendetegn på en dårligt fungerende arbejdshukommelse, samt seks ting der fordrer en bedre arbejdshukommelse – og dermed et mere succesrigt skoleliv (Tracy Alloway m.fl., 2014).

Lige meget om du er forælder eller lærer, så skal du være opmærksom på følgende fem punkter fra bogen “Børn, læring og arbejdshukommelse”, der er kendetegn for børn med dårligt fungerende arbejdshukommelse:

•

• •

• •

Barnet har almindelige sociale relationer til jævnaldrende, men i større forsamlinger vil barnet trække sig eller lade sig distrahere af andet.

40 Friskolebladet 6, 18. juni 2015

Barnets faglige fremskridt er langsommere end dets jævnaldrende, hvilket giver mange nederlag.

Dette påvirker motivationen for at lære i en negativ retning.

Barnet laver ”sjuskefejl”, glemmer dele af en opgave/vigtig information, har svært ved at organisere sit arbejde og laver overspringshandlinger.

Barnet mangler evnen til at følge instruktioner, hvilket kan vise sig som glemsel af selve rækkefølgen af instruktioner, indholdet eller vigtige detaljer.

Barnet mangler overblikket over, hvor han/hun er kommet til, eller har svært ved at vende tilbage til en aktivitet, som han/hun før har været i gang med.

Speci Dog skal man være opmærksom på, at det kan være svært at skelne mellem dårligt fungerende arbejdshukommelse og opmærksomhedsproblemer, da mange af de tegn, der kan være på, at barnet har en dårligt fungerende arbejdshukommelse, også gør sig gældende, hvis barnet har opmærksomhedsproblemer.

Hvis du har et barn, der viser tegn på at have en dårligt fungerende arbejdshukommelse, kan man heldigvis – og forholdsvis let – gøre noget ved dette. Forskning har vist, at arbejdshukommelsen kan trænes og dermed styrkes (Kjeld Fredens, 2011). Nedenfor gives et par gode råd til, hvordan du som forælder derhjemme kan være med til at styrke dit barns arbejdshukommelse (Tracy Alloway, 2014).

•

•

•

•

•

Søvn: Søvn er vigtig for, at arbejdshukommelsen virker optimalt, da forskning viser, at arbejdshukommelsen genoplades under søvnen. Børn mellem 5 og 12 år har behov for 10-11 timers søvn, hvor teenagere har brug for 8,5-9,25 timers søvn hver nat.

Bevægelse: Motion genoplader og booster arbejdshukommelsen. I særdeleshed løb er gavnende for vores arbejdshukommelse. Da forskning har vist, at naturen har en stimulerende effekt på arbejdshukommelsen, kan motionen passende foregå her.

Kost: Det er ikke lige meget, hvad vi kommer i munden, hvis vi vil styrke vores arbejdshukommelse. Fødevarer, der i særdeleshed styrker og giver brændstof til arbejdshukommelsen er: Mælkeprodukter, rødt kød, plantebaserede fødevarer som frugt og grøntsager og omega-3-fedtsyrer, der bl.a. findes i fisk og rapsolie.

Sluk for fjernsynet: Forskning viser, at jo længere tid børn i 1-3 års alderen dagligt ser fjernsyn, jo større er risikoen for, at de som 7-årige får koncentrationsproblemer – hvilket har indvirkning på barnets arbejdshukommelse.

Læs højt for dine børn eller lad dem læse højt for dig: Arbejdshukommelsen skal bruges for at forstå en historie. Stil spørgsmål til historien, så barnet får meningen ud af det læste. Giv ikke efter for barnets spørgen om at læse den samme historie igen og igen. Hvis en historie er læst mange gange, bruger børnene deres langtidshukommelse og ikke arbejdshukommelsen. Udfordr dem derfor ved at læse nye bøger. Du kan finde yderligere inspiration til højtlæsning med dit barn på vores hjemmeside, der er nævnt nedenfor.

•

ale

Lav mad efter enkle opskrifter: Giv barnet en opskrift med få ingredienser (evt. boller eller frugtsalat). Stil alle ingredienser og redskaber klar. Læs først hele opskriften op for barnet, så barnet får mulighed for at danne sig et overordnet overblik over hele processen. Læs herefter 1-2 trin fra opskriften højt ad gangen, som barnet skal udføre ved hjælp af sin arbejdshukommelse. Alt efter kompleksiteten af trinene, skal disse måske gentages.

Når du laver aktiviteter, der styrker dit barns arbejdshukommelse, er det vigtigt, at det er sjovt og tilpas udfordrende for barnet. Dette vil øge barnets motivation for flere aktiviteter, der kan styrke arbejdshukommelsen.

Både som forælder og lærer kan man træne og styrke barnets arbejdshukommelse gennem forskellige øvelser, strukturer og strategier. På hjemmesiden www.arbejdshukommelsen.dk kan der findes inspiration til træning af arbejdshukommelsen. Her findes også en oversigt over forskellige spil, der vil være fordrende for dit barns arbejdshukommelse. God fornøjelse!

Af specialegruppen: Louise Skov, Sandie Hansen, Sarah Lindenberg, Eva Nyhuus, Tine Woldby og Rebekka Kølbæk, “Hukommelsestræning i undervisningen”, Den frie Lærerskole 2015.

Sarah Lindenberg, Rebekka Kølbæk, Eva Nyhuus, Tine Woldby, Louise Skov og Sandie Hansen.

Kilder: Tracy Alloway & Ross Alloway “Arbejdshukommelse”, 2014.

Susan E. Gathercole og Tracy Alloway, “Børn, læring og arbejdshukommelse”, 2014.

Kjeld Fredens, “Lærere kan lære af ny hjerneforskning”, Folkeskolen, 13. dec. 2011.

Friskolebladet 6, 18. juni 2015

41

Lad eleverne fortælle Fortælling er en del af vores historie. Historien er i fortællingerne.

Mange fortællinger er blevet en del af vores kultur og har været med til at skabe den kultur, vi har i dag. Disse er kaldet de kulturbærende fortællinger. For os danskere er det f. eks. nordisk mytologi og H. C. Andersens eventyr. Rundt omkring i skolerne bliver disse fortællinger genfortalt af lærerne eller forstanderne. Vi er en specialegruppe fra Den frie Lærerskole, som har sat fokus på, at det nu er eleverne, som skal lære at give disse fortællinger videre.

Vores motivation

Vi er seks studerende på 5. årgang fra Den frie Lærerskole, som er ved at lave vores afsluttende speciale. Specialet er ment som anledning til at fordybe sig i et emne, et fag og en problematik. For vores vedkommende har fokus været fortælling, som er et obligatorisk fag på vores uddannelse. Fortælling i skolen er båret af en tradition, hvor det er de voksne, der fortæller, altså forstanderen eller læreren, og i ”fortælling” på Den frie Lærerskole er det netop denne tradition, vi øver os i at varetage og viderebringe. Vi mener dog, at det er elevernes tur til at komme på talerstolen og vise deres fortællerevner. Det kræver meget at fortælle en god historie. Ikke kun skal man kunne fortællingen, man skal også kunne medrive sit publikum og tryllebinde dem i fortællingens univers.

Det, vi kalder fortællefærdigheder, dækker over de forskellige elementer, fortælleren skal bruge, når vedkommende fortæller en historie. Det kan beskrives således: Det er de egenskaber og udtryk, man lægger i fortællingen, når man opbygger fortællingens univers. Det er ikke kun de skrevne ord, der gør en historie god. Fortællingen skal fortælles med kroppen og med stemmen, og fortælleren skal tage et bevidst valg om, hvordan gestik og toneleje skal være for at underbygge historien bedst. Disse evner mener vi, at eleverne kan tage med videre. Ikke kun i forbindelse med andre fag eller mundtlige fremstillinger, men de evner og fortællefærdigheder, der ligger i at fortælle en god historie, kan de bruge ved fremtidige taler, jobsamtaler m.m.

Vi har lagt vægt på, at eleverne skal fortælle de kulturbærende fortællinger, fordi de er et bevis på, at der har været mange generationer før os. Der er noget magisk over at kunne fortælle om Thors fiskefærd og vide, at lige netop denne historie er blevet fortalt i hundreder af år.

Når vi bruger sætninger som “klip en hæl og hak en tå”, eller “jeg følte mig som den grimme ælling... “, så ved de fleste, at dette er henvisninger til historier, og ved at 42 Friskolebladet 6, 18. juni 2015

bruge sætningen bliver man gjort opmærksom på fortællingens morale. På denne måde er nogle fortællinger blevet en del af vores ordforråd og en del af den sprogkultur, vi har.

Kulturbærende fortællinger former og definerer vores kulturelle identitet og forbinder os med hinanden. Det er dansk at vide, hvad Klods Hans råber på vejen, ligesom det er ærkedansk at vide, hvorfor bedstemor har så store øjne, og dét selvom Den lille Rødhætte startede med at være fransk. Vi kender fortællingerne, og fortællingerne er blevet en del af os gennem vores kultur, ligesom kulturen er blevet båret videre af os. Derudover rummer kulturbærende fortællinger mange opdragende og dannende elementer, som er nødvendige for at kunne indgå i et fællesskab. Vi synes derfor, at der er god grund til at have fokus på netop disse fortællinger.

Teorien bag

Vi har gennem vores speciale beskæftiget os med en del teori. Det har bl.a. været Jerome Bruner (amerikansk professor i psykologi m.m.), Paul Ricoeur (fransk filosof) og N. F. S. Grundtvig. Vi har også set på fortælling som en æstetisk læringsmåde og på børns narrative udvikling gennem narrativ psykologi. Gennem vores teori har vi fået klargjort, hvilke tanker og konklusioner de forskellige kloge hoveder har gjort sig gennem tiden. Grundtvig mener, at der er en højere livskraft indeni os alle, som trykker for vores bryst, hvis ikke vi giver den frit løb. Jerome Bruner mener, at vi mennesker er meningssøgende og meningsskabende væsener, som gennem fortælling får skabt en mening i vores tanker, følelser og fantasi. Det er igennem den forståelsesmåde, han kalder narrative modus, at vi mennesker opfatter og behandler verden og os selv. Paul Ricoeur har interesseret sig for, hvad fortælling har af betydning for vores tidsopfattelse og hvad der sker med vores tidserfaring, når den bliver udtrykt gennem fortælling.

Speci

ale

Den æstetiske læringsmåde er karakteriseret ved, at den enkelte elev omsætter indtryk af verden til et æstetisk udtryk, som i vores tilfælde er fortælling. I den narrative psykologi handler det om at fortælle for at gøre verden mere begribelig både om det, der sker i os og omkring os. Al vores udarbejdede materiale har rod i den teori, vi har beskæftiget os med.

Derfor skal eleverne fortælle

For os har det givet god mening at bruge fortælling som et redskab i undervisningen, da vi mener, at fortællerfærdighederne kan bære elevernes personlige dannelse videre til et nyt niveau. Samtidig tror vi det vil højne deres selvtillid, når de står foran en forsamling.

Der er sikkert mange, der kan genkende genertheden og knuden i halsen, når de står foran en forsamling og skal holde en tale eller lave en mundtlig fremlæggelse.

Mange forbinder det endda med ubehag og følelsen af, at der er et spotlys, der står lige på én og viser alle éns svage sider frem. Dette ubehag og generthed tror vi, at fortælling kan fjerne. Det er en kunst at kunne stå foran en forsamling og fange sit publikum. Vi har udarbejdet et undervisningsmateriale, som hedder “Fortællekufferten”, hvor hensigten er at få eleven til at fortælle. I “Fortællekufferten” har vi flere øvelser, der har til hensigt at løse op for elevernes hæmninger og få dem mere på banen som fortællere, underholdere og medrivende mennesker – ikke at sammenligne med komikere eller skuespillere. En god fortælling kan fortælles på mange måder og stadig svøbe publikum ind i handlingens univers. For at kunne fortælle en god historie er det vigtigt, at man har sin stemme og krop med. Det er disse elementer, der skal medrive publikum, og det er disse færdigheder, der vil gøre eleverne iøjnefaldende og fængende. Det være

sig, når de går op foran klassen, familien eller fremmede, hvis de opøver det gennem fortælling.

Fortællingen tilbyder også et frirum til bearbejdelse af personlige oplevelser og de følelser, der knytter sig dertil.

De kriser, fortællingens hovedperson gennemgår, kan være kriser, som lytteren eller fortælleren også har oplevet. Sorg, kærlighed, håb og frustration. I en fortælling får fortælleren lov til at beskrive følelsen dybere og kan derved få mulighed for at få bearbejdet denne følelse.

Det samme gælder for lytteren, der hører historien.

“Fortællekufferten”

Vi har udarbejdet en ”Fortællekuffert”, der indeholder en lærervejledning og øvelser, som vi mener kan fremme elevernes fortælleevner. Kufferten består af 29 øvelser, der både er opvarmningsøvelser og øvelser.

Det er noget af en opgave at sætte sig seks mennesker og lave lige dét materiale, som vi alle sammen synes, er det bedste af det bedste. Vi angreb opgaven med hjælp fra KIE-modellen – et redskab til kreativ, innovativ og entreprenant ideudvikling. Det gav os 535 gule sedler med ideer til opgaver og øvelser. Herfra gik vi i gang med at udvikle på alle ideerne, og ud fra dette arbejde valgte vi 29 øvelser, som vi alle synes er gode og inspirerende. Øvelserne kan opdeles i to grupper. Den første gruppe er de øvelser, hvor eleven skal sige det første, der falder dem ind, og den anden gruppe er de øvelser, hvor eleverne skal forberede en fortælling. I første gruppe er det meningen, at eleverne skal opøve evnen til at bryde ud i ord. Det kan være rigtig svært at fortælle, når vi først begynder at overveje vores ord. Derfor mener vi, at eleverne skal øve sig i at være spontane og lade improvisationen og impulsen overtage. I gruppe to, hvor eleverne skal forberede en historie, handler det om de kulturbæFriskolebladet 6, 18. juni 2015

43

rende fortællinger. Det er i disse øvelser, at eleverne skal udvide deres kendskab til kulturbærende fortællinger, og samtidig øge deres bevidsthed om deres fortælling og kommunikation. Vi håber på, at vores øvelser også giver anledning til en masse fælles grin, og at vi kan udfordre eleverne på flere niveauer. I en af vores øvelser, “Snehvide i Mexico”, skal eleverne tage en kendt historie og sætte den ind i nye omgivelser. Denne øvelse kræver ikke mindst, at eleverne kan historien, men også at de kan fantasere historien ind i et andet land og med andre virkemidler. I en anden øvelse, “dialekt”, skal eleverne finde en kendt historie og fortælle et brudstykke af den i en bestemt dialekt. Dette har skabt anledning til en del morskab i vores gruppe, og vi tror på, at når man kan grine sammen, kan man lære sammen. Som tidligere nævnt kan det være en stor udfordring for nogen at stå foran en forsamling eller sin klasse og tale ubesværet. Det har været et gennemgående element i vores uddannelse, at hvis man har et trygt klasserum, hvor det er tilladt at fejle, så styrker det lysten til at udforske sine grænser. Dermed kræver vores “Fortællekuffert” som så mange andre aspekter i dannelsesprocessen, at der er en tryg atmosfære, som kan danne grobund for denne udvikling.

Vi fik tilsagn fra fem skoler, at de gerne ville prøve vores materiale af, og vi i gruppen fik klippet, klistret og lamineret 335 kort og udarbejdet en lærervejledning.

Skolerne fik to uger til at afprøve vores "Fortællekuffert" og skulle derefter sende evalueringer fra lærere og elever tilbage. Kravet fra vores side var, at de skulle afprøve materialet mindst to undervisningsgange. Evalueringerne fra vores materiale har været overvejende positive. Alle lærerne i undersøgelsen mente, at eleverne enten havde udviklet deres fortælleevner eller var blevet mere tændte på at fortælle. Materialet blev beskrevet som værdifuldt, sjovt og nemt at gå til, og de kunne godt finde på at benytte det igen.

Vi skal selv undervise med "Fortællekufferten" i forbindelse med et elevkursus på Den frie Lærerskole, og vi ser frem til at afprøve det på vores medstuderende.

Afslutningsvis

Vi har været igennem et intenst specialeforløb, hvor vi i gruppen er blevet ved med at vende tilbage til, hvorfor det er, at vi vil have eleverne til at fortælle. Vi er kommet frem til følgende: Vi mener, det er elevernes tur til at få del i den tradition, der ligger i de frie skoler. Nemlig at fortælle. De evner, der bliver udviklet ved at være en god fortæller, er de samme, der skal bruges for at være en god kommunikator, og det har eleverne brug for at få med. Som tid44 Friskolebladet 6, 18. juni 2015

ligere nævnt i artiklen kan fortællefærdighederne bruges til at blive mere levende i en faglig, mundtlig fremstilling og i andre sammenhænge. Vi mener, at den bevidsthed eleverne får om sig selv og deres kommunikationsevner, kan være med til at danne dem som hele mennesker og som del af et fællesskab. Dannelse er vigtig. Uddannelse er vigtig. Vi mener, at uddannelse i fortælling vil hjælpe eleverne med dannelsen.

Specialegruppen “Du fortæller!”

Den frie Lærerskole, 2015 Amelie Dunham Andreas Tvedebrink Jens Stage Knudsen Louise Klemme Mette Se Hee Olesen Sarah Vognsen

S p eci Naturlige kompetencer

ale

Specialegruppen Naturlige kompetencer fra Den Frie lærerskole.

– Tanker og ideer til et produkt til skolerne.

Helt tilbage i menneskenes ældste tider har vi brugt naturen og samfundet omkring os, når vi skulle lære noget nyt. Det at have undervisning i naturen og arbejde med hænderne i vores omgivelser er langt fra nyt. Men i vores moderne samfund kan man ikke nødvendigvis forvente, at det er en del af børnelivet at komme ud og at tillære sig ting i naturen eller have praktiske færdigheder for at overleve. Så behovet for at børn kommer ud i naturen og tillærer sig praktiske færdigheder er i forbindelse med skolen blevet større. Dette giver skolerne nye udfordringer, som vi som specialegruppe har taget fat i. Vi har som et led i vores specialearbejde udarbejdet et produkt, som er tiltænkt skoler, der har et ønske om, at udeliv og praktisk arbejde i højere grad bliver en integreret del af skoletiden. Vi har lavet et dynamisk undervisningsprodukt med aktiviteter og undervisningsforløb, der får praktisk arbejde, udeliv og videnskab til at gå hånd i hånd og dermed kan give eleverne muligheden for af udvikle egne (naturlige) kompetencer. Vores fokusfag er i denne sammenhæng en tværfaglig kombination af fagene Naturfag, Friluftsliv og Håndværk, som vi har søgt at få til at smelte sammen til én enhed.

I en tid, hvor mange nye ting skal implementeres i skoledagen, har vi villet lave et bidrag, der kan spare læreren for forberedelsestid og imødekomme ønsker og krav om mere udeskole, bevægelse og differentiering i undervisningen. Dette vil også være anvendeligt på skoler eller for lærere, der ikke nødvendigvis har de store forkundskaber inden for området.

Vi har derfor udarbejdet nogle aktivitetskasser, der kan imødekomme disse spændende nye tiltag og udfordringer.

Formålet med materialet i aktivitetskasserne er at udvide elevernes kompetencer inden for udeliv, håndværk og naturvidenskab; i tilgift kan kasserne give eleverne mulighed for at arbejde tværfagligt, derigennem give forståelse for, at forskellige færdigheder i samspil styrker deres kompetencer, samt at give eleverne en helhedsforståelse inden for udvalgte områder. Kasserne kan tages med ud i felten – en af grundidéerne til produktet er netop at læring skal foregå der, hvor den findes og skal bruges.

En kasse kan danne grundlag for mange timers undervisning, hvor alt forarbejdet allerede er lavet, således at enhver skole eller lærer vil kunne give sig i kast med at undervise i udeskole og praktisk arbejde ud fra aktivi-

tetskassen. Kasserne kan bruges som supplement til daglig undervisning eller som selvstændige forløb. Kassen indeholder de fysiske materialer til aktiviteterne og et skriftligt undervisningsmateriale til hver aktivitet, samt links og QR-koder til instruktionsvideoer til de enkelte dele i forløbene. Der er til hver aktivitet et videnskabeligt afsnit og en række forslag til, hvilke andre aktiviteter og emner kassens område og tilhørende aktiviteter kan udfolde sig til at inkludere. Aktiviteterne er udarbejdet med henblik på at give eleverne mulighed for egne erfaringer, praktisk udførsel og derigennem viden.

Yderligere er der vejledning til underviserne om regler, lovgivning, sikkerhedsforanstaltninger og gode råd til kassen.

Som demokasser har vi udarbejdet en Bål -og Ildkasse, en Birkesaft-kasse og en Feltmikroskop-kasse.

Smagsprøve: Brug Qr-koden til at komme til instruktionskanalen Naturlige Kompetencer:

Specialegruppen Naturlige kompetencer: Anders Jogir Nielsen, Jens Moesgaard Gade, Philip Bo Stobbe og Mia Lill Lyndgaard.

Friskolebladet 6, 18. juni 2015

45

Et friskt pust af livgivende ilt Måske sidder du og læser dette på dit yndlingsferiested i færd med at lægge endnu et års lærergerning bag dig.

Jeg har prøvet det sådan ca. 20 gange, dette vidunderlige og velfortjente slip fra en aldrig kedelig hverdag. Så skøn og livsbekræftende lærergerningen kan være, lige så benhård og altopslugende kan det også være, det kan de fleste nok skrive under på.

Jeg vil fortælle dig om en højst uventet oplevelse, jeg havde, da jeg med min familie tog et par sabbatår fra lærerjobbet.

Min mand og jeg havde fået arbejde som frivillige i et ungt Camphill Community på Vancouver Island i det vestlige Canada. Camphills ide er at skabe levefællesskaber omkring mennesker med særlige behov, hvor mange dagligdags gøremål bliver udnyttet til workshops såsom madlavning, bagning, brænde, vævning, lysedypning – og ikke mindst arbejde i gartneri og landbrug. Min mand Hans skulle overtage ledelsen af det biodynamiske gartneri på stedet, jeg selv arbejdede mest i stedets væveri, og så kørte jeg medarbejdernes børn til og fra den lokale Waldorf skole. En utrolig hyggelig tjans. Der blev fortalt og grinet og sunget meget i den lille bus, ind i mellem var vi endda heldige at se bjørne, særligt om efteråret var der et godt sted ved en høstet majsmark, hvor man kunne se bjørne forsyne sig med rester fra høsten, og en uforglemmelig forsommerdag var vi så heldige at møde en lille bjørneunge, der luntede langs vejen, indtil den susede ind i buskadset. Folk var lidt misundelige på vores familie, for vi var meget heldige og fik lov at opleve mange møder med disse skønne dyr.

En dag så jeg et opslag på skolens opslagstavle. Der stod – ”POWER TO PARENT” – som overskrift, et kursus udviklet af canadiske dr. Gordon Neufeld, PhD. Det var et kursus for forældre om PARENTING – opdragelse eller forældreopgaven. Jeg kan huske, at min umiddelbare reaktion var lidt bøvet – indrømmer jeg lidt flovt nu – men noget med: ”nå, skulle det nu også være nødvendigt.”

Men så lagde jeg mærke til, at der blandt de andre forældre blev talt meget positivt om kurserne, som blev givet af en forhenværende forælder på skolen. Min mand og jeg havde ikke selv de store udfordringer med vores opdragelse, så det var ikke lige noget, der trak i mig.

Så forløb nogle måneder af vores spændende nye tilværelse, vi faldt utroligt godt til på stedet, og vores børn oplevede det som et spændende eventyr hver dag, dog også med udfordringer i forhold til at skulle modtage undervisning på engelsk, men jeg havde masser af tid og overskud til at hjælpe dem med lektier og være der for dem i det hele taget, så alt var godt.

46 Friskolebladet 6, 18. juni 2015

En dag ringede en nær ven til mig fra Danmark. Hun havde større og større problemer med sin søn, som på dette tidspunkt var 15 år. Jeg havde fulgt ham hele hans liv, den skønneste dreng man kan tænke sig. Vi talte tingene igennem og prøvede sammen at forstå, hvad der mon gik for sig, der kunne forklare hans opførsel og reaktioner. Jeg kan huske, hvordan vi begge bare var som store spørgsmålstegn, og da problemerne eskalerede, og min ven var klar til at kaste håndklædet i ringen, kan jeg huske min reaktion: ”Ved du hvad, der er en, der kører nogle kurser for forældre i moderne udviklingspsykologi herovre, jeg tror der begynder et på torsdag, det hopper jeg på og ser, om jeg kan lære noget, der kan hjælpe os!” Med os mente jeg jo det, der er, når en af vore kære har det svært, kæmper og helt tydeligt lider. Så er vi jo på en måde ofte med i den kamp, fordi vi har svært ved at se vore kære lide. Og der må jo være noget, vi kan gøre, tænker vi.

Kurset, jeg hoppede på, var det første af 3 kurser med den samlede titel ”POWER TO PARENT”. Dette kursus hed ”The Vital Connection” og strakte sig over 8 torsdagsaftener. Det var et såkaldt DVD-kursus, så Diane Dous, der kørte det, fungerede som ”facilitator”. Hun introducerede aftenes tema, inden vi så den første halve time afbrudt af kaffepause og samtale. Derefter så vi den sidste del med efterfølgende samtale. Jeg fulgtes med en kollega til disse aftener, og jeg kan huske, hvor paf vi begge var over dette materiale. Vi var begge ganske veluddannede indenfor det pædagogiske felt, og begge havde vi allerede mange års erfaring med arbejdet med mennesker bag os. Men her var der ET FRISK PUST AF LIVGIVENDE ILT. Gordon Neufeld formåede – selv gennem en tv-skærm – at tale direkte til hver enkelt af os. Emnet var naturligvis højaktuelt for os alle, for ”den vitale forbindelse” – altså forbindelsen fra menneske til menneske – er jo nok det, der når alt kommer til alt, er vores eksistentielle kærne-livs-spørgsmål.

Jeg kan huske, hvordan jeg næsten ikke kunne vente, til det blev torsdag igen. Trin for trin fik jeg en indsigt i – og en forståelse af – SÅ MANGE SPØRGSMÅL, jeg havde levet med i mit pædagogiske virke. Jeg så også klart, hvorfra min vens udfordringer med sin søn kom.

Jeg tror, jeg i de år, der fulgte, hjalp hende til FOR ALT I VERDEN IKKE AT KAPPE FORBINDELSEN TIL SIN SØN. Hun holdt fast i kærligheden gennem de voldsommeste uvejrsstorme, man kan tænke sig, og det hjalp drengen igennem og ud på den anden side.

At fortælle kort om Gordon Neufelds bidrag til forståelsen af barnets og det unge menneskes udviklingsfaser er

men i alle de relationer, jeg står i.” For min del har jeg oplevet det som et sandt privilegium at have alle disse møder med forældre i dagens Danmark. Vi står i helt særlige udfordringer i vores tid, og disse udfordringer har vi tilfælles. For forældre at opdage, at de ikke er alene med udfordringerne, kan være stort i sig selv. Men at de så oven i købet kan få hjælp til at forstå og understøtte deres barns VIRKELIGE BEHOV og derved blive bedre til at udfolde den rolle, de har som forældre, er meget stort.

Jeg vil slutte af med nogle få af Gordons mange mantraer for forældre: svært. Da han i sin tid underviste i områder som personlighedsdannelse, udviklingspsykologi og forældre-barn relationer på UBC (University of British Columbia, Vancouver, Canada), var det for fulde huse.

Han har udviklet en sammenhængende teori om, hvordan børn bliver i stand til at udvikle deres rent menneskelige potentiale, og hvilken rolle de voksne i barnets liv har at spille i denne proces. Teorien bygger på forståelsen af tilknytningens 6 faser og udviklingsvidenskab og formår at forklare problemer og fænomener, som ikke ellers kan forklares tilfredsstillende, så som aggression, generthed, mobning og modvilje. Dette livsværk bliver af andre beskrevet som ”Neufeld’s attachment-based developmental approach.”

Da Gordon Neufeld kom til øen, hvor vi boede, for at holde pædagogiske dage inviteret af ”The Cowichan Tribes”, de lokale First Nation Tribes, fik jeg mulighed for at deltage. Titlen var ”Relationship Matters” med samme dobbelttydighed, der også er i ”Power to Parent”. Gordon har siden fortalt, hvordan han aldrig har kunnet sige nej, når han er blevet inviteret af ”First Nation People”.

Han har – ved at være canadier – en, som han beskriver det, medfødt dårlig samvittighed over, hvordan disse folk er blevet behandlet igennem tiderne. Det blev et brag af en konference, og jeg vidste med mig selv, at her havde jeg fat i noget, der kunne have den allerstørste betydning for rigtig mange mennesker.

Inden vores hjemrejse til Danmark fik jeg mulighed for at tage et intensiv ugekursus på campus i Vancouver med titlen ”Making Sense og Kids”. Med mig hjem i bagagen havde jeg desuden DVD-kurset ”The Vital Connection”. Jeg begyndte at invitere forældre til kurset på den skole, hvor jeg arbejdede. Siden den gang har jeg holdt et utal af disse kurser, og altid har det haft samme effekt.

Folk har været begejstrede og siger næsten altid det samme til mig: ”Ved du hvad, Grete, jeg bruger det, jeg har lært hver eneste dag og ikke kun i forhold til mine børn,

”We need to work at the attachment and let the attachment work for us” ”Read the need and take the lead” ”We need to make it easy for our children to become deeply attached to us” ”We need to hold on to our parenthood for as long as we need to parent” ”To raise children successfully, we need to cultivate Right Relationships & Soft Hearts” ”Counterwill is not so much a challenge to our authority as it is a threat to the relationship and a test of our maturity.” ”Hold on to your kids untill they can let go” Gordon Neufeld har lavet mange forskellige DVD-kurser, hvoraf et af de nyeste, ”The Teachability Factor”, henvender sig specielt til lærere. Når han til efteråret gæster København for anden gang, holder han 2 dagsseminarer, der begge henvender sig både til forældre og professionelle. Lørdag den 3. oktober med titlen: ”Hvil – leg – voks” , særligt om det lille barns udvikling, og søndag den 4. oktober med titlen: ”Relationernes Betydning – når børn og unge skal lære”, hvor han også kommer ind på begrebet ”The Teachability Factor” – hvad er det barnet skal komme med i sin rygsæk hjemmefra, for at det kan få gavn af sin skolegang. Og hvis der ikke er så meget i rygsækken, hvad gør man så?

I oktober 2014 besøgte Gordon Neufeld for første gang Danmark ved et seminar i København. Titlen var ”Heart Matters – the science of emotion” – han talte for fulde huse og blev sendt afsted med stående applaus. Jeg håber, at Gordon igen i år kommer til at tale for fulde huse.

Grete Lyngdorf Neufeld Kurser i Danmark

Friskolebladet 6, 18. juni 2015

47

Hjemvendt – og gerne genkendt! ”Fynske piger vender altid hjem”.

Det siger man. Og det passer mestendels, i hvert fald på mig selv.

Da studierne i Århus var til ende, og vore to drenge nåede en alder, hvor det var bøvlet at skulle op og ned fra 3. sal, rykkede min mand og jeg til Fyn. Vi drømte om en lejlighed i Odense. Én med mange rum. Vi skulle begge færdiggøre vore specialer og havde derfor brug for hver sit kontor.

En lejlighed med så mange rum var ikke let at finde. Vi endte i et rækkehus tæt på mit barndomshjem.

Det blev tid til at søge præsteembede. Tilfældigvis var der opslået en stilling med bolig i Allerup præstegård, som var den præstegård ”min egen præst” boede i, da hun konfirmerede mig. Et lille sogn, hvor vi var sikre på at blive genkendt.

Helt tilfældigt lå Allerup tæt på min hjemegn. Da vore dengang to drenge skulle i skole, faldt valget på ”min egen friskole”. På Ferritslev Friskole havde både min bror og jeg, min mor og min mormor gået.

Det føltes hjemligt, og vi ønskede for vore drenge, at de skulle møde det nære fællesskab og vokse op med morgensang. Siden kom to drenge mere til verden. Også de blev kørt til Ferritslev.

Her gik det godt. Vi nød genkendeligheden. Både i sognet, hvor vi boede og i skolen, hvor vore drenge gik.

Det føltes som et tilfælde, da stillingen blev slået op som præst ved Ryslinge Valgmenighed. En grundtvigsk valgmenighed båret af de tanker, som ligger tættest på mit hjerte. Én kirke, én menighed og ét fællesskab, hvor præsten kender menigheden, og menigheden kender præsten. Hjemvendt i anden grad.

Det hele var nok ikke så tilfældigt, når alt kom til alt!

48 Friskolebladet 6, 18. juni 2015

Hvorfor vende hjem? Hvorfor blive så tæt på sit ophav? Jeg er jo langt fra den eneste, der vender hjem.

Vi lever i en verden, hvor alt kan skiftes ud – og desværre også bliver det. Vi skifter lejlighed og hus. Vi skifter møbler. Vi skifter tøj. Vi skifter arbejde. Vi kan skifte vennerne ud med nogle sjovere. Vi kan skifte ægtefællen ud med en yngre model.

Som da min søn kom hjem og fortalte, at de havde haft om De ti bud i Bibelhistorie: ”De ti bud er regler, som gælder for alle” sagde han og fortsatte ”Men det er ikke dem alle, som gælder længere. Man må for eksempel godt skifte mand og kone”!

Jeg tøvede og trak på det. Prøvede at sige noget med, at selvom man måtte, så var det bedste at lade være, men for en dreng på syv år var det meget enkelt. Når der ikke var noget forbud længere, så måtte man det, basta bum.

Midt i dette virvar af muligheder, midt i denne tilsyneladende ubegrænsede frihed, forsøger vi mennesker at finde mening. ”Stå fast” lyder rådet fra Svend Brinkmann, Aalborg Universitet, der i sit opgør med tidens udviklingstvang fremhæver, at det er vores opgave at finde et fast ståsted og pligtskyldigt holde fast ved det.

Og derfor vælger jeg og mange andre at søge tilbage til de forpligtende fællesskaber, som vi i forvejen kender.

Fordi vi ønsker et fast ståsted. Fordi vi ønsker at være en del af noget større. Fordi vi ønsker genkendelighed – og fordi vi ønsker at blive genkendt af nogen.

Familien er et forpligtende fællesskab. Staten, samfundet og lokalsamfundet er et forpligtende fællesskab.

Skolen er det, og kirken er det.

Men i lang tid er alting blevet stør-

Af Malene Rask Aastrup Valgmenighedspræst i Ryslinge re: Større kommuner, større skoler, større klasser, større institutioner og større sogne. Vi skal passe på, at vi ikke økonomiserer så meget, at vi glemmer mennesket midt i det hele!

Vi mennersker har brug for at føle os hjemme. Vi har brug for at genkende og blive genkendt af nogen, som ser os og vil os det godt.

Vi danskere har det med at gå på gaden, som om vi er alene i hele verden. Vi passer vores eget og ser den anden vej, som om de andre ikke er der. Jeg hører det samme fra sygehuse og skoler. At travlhed og stress kan få selv personalet til at gå og se ind i væggen for at undgå at skulle tage stilling til et andet menneske.

Sådan kan ingen af os leve! Vi har brug for hinanden. Vi har brug for at blive hilst på og få et smil – også fra en fremmed. Vi har brug for, at nogen ser os ind i vore øjne og kalder os ved navn.

Det er derfor, vi holder fast i vore friskoler og valgmenigheder.

Vi ønsker ikke, at alting skal blive større og vokse til det ukendelige. Vi ønsker at høre til, blive set og være en del af et synligt og genkendeligt fællesskab.

Det er derfor, jeg har valgt at skifte fra sognepræst til valgmenighedspræst i Ryslinge. Jeg forlader ikke nogen, men giver alle mulighed for at komme og høre til.

Hjemvendt med mulighed for at blive genkendt!

Malene Rask Aastrup født 4-8-73 i Svendborg, skolegang på Ferritslev og Odense friskole, elev på Askov Højskole, teolog fra Århus Universitet 2002, sognepræst ved Fraugde-Allerup-Davinde og Højby kirke fra 2003-2015.

REPLIK

til tidens politik, kultur og samfund

Om at oplive I disse år bliver vi konstant konfronteret med krav og forventninger fra alle sider. Vi skal det ene og det andet, og alskens eksperter står på spring for at fortælle os, hvordan vi skal gøre. Vi kan få medicin, hvis vi er ulykkelige, vi skal dyrke motion, hvis vi ikke har den rigtige krop, vi kan få terapi eller coaching, hvis vi bliver i tvivl om retningen i tilværelsen. Vi skal præstere og performe hele tiden – på arbejdspladsen og i hjemmet. Det er næsten som om livet er blevet en opgave, der skal overkommes, noget, der skal løses korrekt og evidensbaseret. Er vi virkelig bare et stykke levende mekanik? Hvad vil det sige at vække livet – at oplive? Det vil jeg forsøge at se på i det følgende.

Første følge

Hvis du tror, at du er lykkelig, så tro om igen. Det, du oplever som lykke, er blot kemi og elektriske impulser i din hjerne. Du er ikke lykkelig, du er heller ikke trist, du er blot en organisme med en mental funktionalitet.

Hvis du tror, at du er elsket, så tro om igen. Det, du oplever som kærlighed fra andre, er blot en simpel overlevelsesmekanisme, der får dine nærmeste til at alliere sig med dig i kampen om knappe resurser og videreførelse af gener. Du er ikke elsket, du er blot en del af et system.

Hvis du tror, at du er behøvet, så tro om igen. Det, du oplever som anerkendelse i sociale sammenhænge, er blot en meningsskabelse i dit psykiske system.

Vi behøver dig ikke, og var du aldrig født, ville det reelt have været det samme.

Hvis du tror, at noget er smukt, så tro om igen. Hvis du tror, at noget er godt, så tro om igen. Hvis du tror, at noget er sandt, så tro om igen. Der er kun materie, løsrevne protoner, elektroner, neutroner og energier, der ingen mening indeholder.

Din meningsløse organisme er i forfald. Du er døende og har været det siden du blev født. Ethvert håb, dit psykiske system konstruerer, er et meningsløst håb.

Uanset, hvad du opnår, så skal du dø. Uanset hvor hårdt du kæmper for noget, så skal du dø. Uanset, hvor mange børn du får, så skal også de dø. Uanset hvad, du opbygger, så vil det forgå.

Sådan er det. Beklager. Du er blot en del af et system, der reproducerer sig selv igen og igen. Når jorden, som den uundgåeligt vil, går under, så vil der intet genkendeligt spor være tilbage af noget som helst.

Selv systemet vil forgå. Se det i øjnene.

Andet følge

Hvis du nu ved, at du ikke kan være lykkelig, så tro om igen. Det, du oplever som viden, er blot kemi og elektriske impulser i din hjerne. Du er ikke vidende, du er heller ikke uvidende, du er en vilje med en

krop.

Hvis du ikke tror, at du kan være elsket, så tro om igen. Det, du oplever som en simpel overlevelsesmekanisme, der får dine nærmeste til at alliere sig med dig i kampen om knappe resurser og videreførelse af gener, er en ubetinget kærlighed uden nogen som helst rationel kerne. Du er elsket hinsides enhver fornuft! Du er ikke en del af et system, du er elsket som et uerstatteligt og unikt menneske.

Hvis du tror, at du er overflødig, så tro om igen.

Det, du oplever som socialt påvirket meningsskabelse i dit psykiske system, dækker over, at verden aldrig ville kunne blive den samme uden dig.

Hvis du ikke tror, at noget er smukt, så tro om igen.

Hvis du ikke tror, at noget er godt, så tro om igen.

Hvis du ikke tror, at noget er sandt, så tro om igen.

Livet er sammenvævet materie, forbundne protoner, elektroner, neutroner og energier, der af viljen og ånden gives en uendelig kraft.

Din krop bevidner livets kraft. Du er oplivet og har været det, siden du blev født. Med håbet og viljen genskaber du oplivelsen på ny. Uanset, hvad du udretter i livet, vil du have forandret verden.

Sådan er det – om du vil det eller ej. Du er en del af en kæde af vilje og håb, der genskaber oplivelsen igen og igen. Denne vilje og dette håb trodser enhver naturvidenskab og logik. Selv timeligheder og evigheder krydses så let som ingenting i mindet og i drømmen. Se det i øjnene.

Valget

Intet er nødvendigt. Der er intet, du skal. Der findes ingen ”nødvendighedens politik”, ingen uundgåelig fremtid. Der er materie, vilje og håb. Du kan ikke gemme dig bag talværdier og prognoser. Ingen kan give dig svar eller vise dig vejen, du skal gå. Du må vælge livet og tro på noget. Det er oplivelse!

Brian Degn Mårtensson Lektor og cand. pæd i pædagogisk filosofi

Friskolebladet 6, 18. juni 2015

49

Stillinger

Høng Efterskole Efterskole Høng Vil du være med til at præge en fyldt skole i rivende udvikling og med en ny profil? Så kig videre og find ud af, om vi er det rette match.

Pr. 1. august 2015 søger vi en lærer, der er bredt fagligt funderet inden for billedkunst og materiel design til Art&Designlinjen. Alternativt skal du kunne undervise på Psykologi&Livsstilslinjen.

Vi søger en lærer som… · • kan undervise i dansk og engelsk og evt. biologi • kan byde ind på Art&Design eller Psykologi&Livsstil og med spændende valgfag • har erfaring med efterskoleverdenen og har lyst til at arbejde med unge mennesker • kan indgå i alle de for efterskolelivet forbundne opgaver, blandt andet aften- og weekendvagter Vi tilbyder…

• en fast fuldtidsstilling • engagerede og dygtige kollegaer • stor indflydelse på egen hverdag Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Ansøgning sendes til: forstander Thorkild Specht på ts@hoengefterskole.dk og skal være skolen i hænde senest mandag den 22.6.

2015 kl. 12. Samtaler afholdes i uge 26.

Yderligere oplysninger samt aftale om rundvisning kan fås ved henvendelse til forstander Thorkild Specht på 5885 2005 eller 4250 0518.

Høng Efterskole • Tranevej 15 • 4270 Høng www.hoengefterskole.dk

50 Friskolebladet 6, 18. juni 2015

Tidsskrift for oplysning og fri meningsbrydning om skole, folkelige og kulturelle forhold. Redaktøren er ansvarlig for indholdet. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan henføres til foreningen. Udkommer en gang om måneden. 112. årgang.

Redaktør: Claudi Clausen.

Redaktionens adresse: Ærtebjergvej 18, Tjæreby, 4230 Skælskør.

Tlf: 58 14 10 55 (ma.-to. 9-16 og fre. 9-14).

Mobil: 51 35 77 57.

Fax: 58 14 10 10.

E-mail: cc@friskolebladet.dk Hjemmeside: www.friskoler.dk > Friskolebladet Abonnement og administration: FriskoleBladets ekspedition: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, 5466 Asperup.

Tlf.: 62 61 30 13. (ma.-to. kl. 9-12.30 & 13-15, fre. kl. 9-12).

Fax: 62 61 39 11. E-mail: fb@friskoler.dk.

Girokonto nr. 6 01 37 16.

Annoncer: AC Annoncer, Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager.

E-mail: ac@ac-annoncer.dk Hjemmeside: www.ac-annoncer.dk Tlf.: 21725939, 86280315 Indlevering: 14 dage (eller 10 arbejdsdage) før udgivelsesdato: normalt fredag kl. 12.00.

Kontrolleret oplag: 6.064 i perioden 1. juli 2011 - 30. juni 2012. ISSN: 0106-066X. Kommende numre: Nr. 7: torsdag d. 27. august Nr. 8: torsdag d. 17. september Nr. 9: torsdag d. 15. oktober Deadline for indleveret stof: 14 dage før udgivelsesdato.

Bladkomité: Henriette Haar Mønsted, Kent Lykke, Bent Hansen, Anne Simonsen.

Kurser

Flere informationer og tilmelding på www.friskoler.dk > Kurser.

Dansk Friskoleforening: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, Båring, 5466 Asperup.

Tlf.: 62 61 30 13. E-mail: df@friskoler.dk.

Hjemmeside: www.friskoler.dk.

Formand: Peter Bendix Pedersen.

Tlf.: 40 42 20 27. E-mail: peter@friskoler.dk.

GraphicCo Friskolebladet 6, 18. juni 2015

51

AL HENVENDELSE TIL: FRISKOLERNES HUS, MIDDELFARTVEJ 77, 5466 ASPERUP.

Friskolebladet er det eneste tidsskrift, der er specielt målrettet forældre, ansatte og skolekredsmedlemmer i friskolerne.

Friskolebladet er et abonnementsblad, der leveres direkte i læserens postkasse en gang om måneden.

Vil du vide mere om, hvad der rører sig på andre frie skoler end din egen, er du interesseret i opdragelse, samfund, børn, så er Friskolebladet stedet, det sker.

Et kollektivt abonnement koster 248 kr. om året. Det er det halve af et enkeltabonnement (496 kr). Et abonnement for alle bestyrelsesog lærerhjem koster 372 kr.

Et overskueligt sted at holde sig orienteret om de store linier, om de små tings storhed og de forhold, vi selv kan og vil tage hånd om.

En mulighed for at blande sig.