Friskolebladet 8 2015

Nr. 8, 17. september, 2015

To pÌdagogiske fronter i dansk skoletÌnkning Friskolebørn i frihedens land

er et abonnementsblad for fri oplysning og meningsudveksling om skole, folkelige, samfundsmæssige og kulturelle forhold – særligt om friskoler. Skribenter i bladet er kun ansvarlige for egne synspunkter. Redaktøren har ansvaret for bladets indhold. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan tages til indtægt for foreningens holdninger. Men der er i bladet plads til alle synspunkter, hvis de er relevante og vil indgå i samtale. Hermed en invitation til dialog...

Bland jer, jer fra de frie skoler Friskolerne, privatskolerne og alle frie grundskoler er forskellige, men de er ens i forhold til at være underlagt den samme lovgivning om "Friskoler og private grundskoler m.v." Den fælles lov angiver rettighederne – i behørig respekt for Grundloven.

Friskolerne hviler på en historisk funderet frihedstradition. Den slog igennem med loven om friskoler fra 1855.

Derfor har Danmark gennem mere end halvandet hundrede år fået mange friskoler og andre frie skoler som efterskoler og højskoler.

Friskoleloven af 1855 byggede på tre grundpiller, som det stadig er værd at huske: forældreretten, mindretalsretten og skolefriheden.

Forældreretten består i, at forældrene selv kan bestemme, hvordan deres børn skal opdrages og undervises.

Mindretalsretten betyder, at selv om flertallet bestemmer, så skal der tages hensyn til mindretallene og deres mulighed for at leve med deres livssyn og samfundsopfattelse.

Skolefriheden betyder, at vi har undervisningspligt i Danmark og ikke skolepligt, fordi forældrene selv bestemmer, hvordan det skal foregå.

Det sidste er ret specielt – ikke mindst i global sammenhæng.

Alle friskolers grundlag er de fem frihedsprincipper: • • • •

•

Idémæssig frihed: at kunne vælge en bestemt religiøs, filosofisk, politisk, pædagogisk eller anden idé som grundlag for skolen.

Pædagogisk frihed: at kunne vælge undervisningens indhold og metode uafhængigt af folkeskolens formål og indhold, men ikke i forhold til dens mål. Økonomisk frihed: at kunne afgøre, hvordan skolens midler, herunder de offentlige tilskud, skal anvendes i skolen.

Ansættelsesfrihed: at kunne ansætte lærere uden hensyn til deres formelle uddannelse og med respekt for deres overensstemmelse med skolens værdigrundlag.

Elevfrihed: frit at kunne bestemme, hvem friskolerne vil have som elever.

Dagligdagen og de både pædagogiske, tidsmæssige og økonomiske besværligheder tager let alle kræfterne.

Vi må bare aldrig nøjes med at slå os til tåls med at varetage børnenes og egne tarv bedst muligt. Det er ikke nok. Det er ikke fri skole.

Vi er involveret i og del af "skolen i Danmark" og skal bidrage med et offensivt bud på, hvordan vi sammen får gjort grundskolen og hele uddannelsessystemet bedre.

Ikke kun i egen skole og heller ikke kun i friskolerne og de frie grundskoler.

Vi skal give alternative og visionære bud, som alle i grundskolen kan få gavn af.

Den nuværende folkeskolereform er næppe skolehistoriens ultimative afslutning eller endemål.

Den skal nok reformeres, vil jeg tro, i flere omgange.

Friskolerne og alle frie skoler skal ikke lægge sig "i flyverskjul" under den ophedede skoledebat – af skræk for, at det på en eller anden måde kan komme til at koste penge.

De skal bidrage positivt med gode erfaringer og visioner om, hvordan vi får væsentligt højere til loftet – måske endda til himmelrummet – i et større projekt med langt flere dimensioner end der kan rummes i et regneark med sammenlignelige og endimensionelle talværdier.

Claudi Clausen. Redaktør.

Fotos: Maria Boesen: s. 1/forsiden, 23 - 25. Sigrid Nygaard/Information: s. 3.Colourbox: s. 4ø og 26.

NTS Centret: s. 4n. Jens Horstmann: s 10 - 13. Claudi Clausen: s. 16v.

2

Friskolebladet 8, 17. september 2015

To pædagogiske fronter i dansk skoletænkning......

6

10 Årstid for dørstemning på Christiansborg..16 Hele personalet afsted til Fællesmødet..19 Friskolebørn i frihedens land...............................

10 19

22

Undervisningsmateriale skabes

22 Intended hospitality.............................................26 Hold tungen lige i munden......................................32 på en klippeø i Grønland................................

26 34 32 Friskolebladet 8, 17. september 2015

3

Bryd tavsheden. Ta' fat i hinanden

Rundt omkring

Landskampagnen EN AF OS sætter psykisk sygdom på skolernes dagsorden Med et helt nyt undervisningsmateriale sætter Landskampagnen EN AF OS nu fokus på psykisk sygdom på landets grundskoler, ungdomsskoler, erhvervsskoler, gymnasier og øvrige skoletilbud til unge. Med materialet ”Bryd tavsheden – Ta’ fat i hinanden” ønsker kampagnen at skabe dialog blandt elever og undervisere for derigennem at bidrage til afstigmatisering af psykisk sygdom.

At der er behov for dialog om psykisk sygdom, bekræfter en omfattende undersøgelse blandt målgruppen, som tidligere er gennemført i forbindelse med EN AF OS-kampagnen. Undersøgelsen blev gennemført blandt knapt 1000 unge og omhandlede de unges oplevelse af det at tackle skole og kammeratskab, når man

har en psykisk lidelse. Undersøgelsen spurgte også ind til læreres og uddannelsesinstitutioners evne til at tage hånd om elever med en psykisk lidelse. På spørgsmålet om, hvorvidt skolen eller uddannelsesinstitutionen gjorde noget særligt for at skabe åbenhed om psykisk sygdom, Mellerup svarede næsten 60 procent nej.

Til Vemb gengæld svarede næsten halvdelen (46 procent), at de ville ønske, at en studievejleder eller lærer blev opmærksom på den adspurgtes problemer – og tog initiativ til at tale med vedkommende. Blot 15 procent Kolding Fænøsund svarede nej på spørgsmålet.

Udover de fem interaktive film indeOllerup holder undervisningsmaterialet aktiviSønderborg tetsforslag til blandt andet filmanalyse, film- og medieproduktion og Link til undervisningsmaterialet: debatoplæg. en-af-os.dk/brydtavsheden

Spot på udeskole, kompetencer og fælles mål i natur og teknologi Den 29.9. 2015 afholder NTS-centeret i samarbejde med Naturskolerne i Aabenraa Kommune en gratis temaeftermiddag på Kelstrup Naturskole for undervisere i natur og teknologi Med de nye Fælles Mål for Natur og Teknologi er der kommet et øget fokus på, at eleverne skal udvikle kompetencer, så de kan designe og gennemføre små undersøgelser og anvende og udvikle modeller. Samtidig lægges der i endnu højere grad op til, at man i undervisningen inddrager naturen, skolens nærmiljø og uformelle læringsmiljøer.

Der veksles mellem oplæg og praktiske øvelser udendørs.

4

Friskolebladet 8, 17. september 2015

Haslev

Instruktør Mik Haar, naturskoleleder Kelstrup naturskole og Maiken R. Thyssen, NTS Syddanmark Målgruppe: Lærere og skolepædagoger, 1.-6. kl.

Tid: 29.09.15. kl. 12.30 - 16.00.

Sted.Kelstrup Naturskole, Stokkebrovej 1B, 6340 Kruså Pris: gratis Tilmelding på nts-centeret.dk Tilmeldingsfrist 21.09.15.

Kun hver fjerde tror på folkeskolereformen Altinget har fået Norstat til at undersøge tilfredsheden med skolereformen her ved begyndelsen af reformens andet år. Den viser, at tiltroen er faldet. Kun 24% tror, at reformen vil give dygtigere elever. Dobbelt så mange – 48% –tror det ikke.

Til gengæld har et flertal tillid til, at folkeskolelærerne er dygtige nok til at lære børnene det, de skal.

INKLUSION SANSE PROTAC produkter n Styrker n Virker n Øger

kropsfornemmelsen

beroligende

Mød os på

trygheden

n Giver

Skoleledernes Årsmøde

ro og koncentration

n Støtter

i Musikhuset Aarhus

indlæring

22-23 oktober Protac Kuglepuden™

Protac tilbyder n Gratis

stand 27

workshop om sanse-

integration med fokus på børn med særlige behov n Book

ergoterapeut på

8619 4103 n Prøv

Protacs produkter i

praksis n Tilbud

Protac GroundMe®

Protac SenSit®

Foto: Sølystskolen Silkeborg

på klassesæt

Protacs produkter er CE-mærkede.

Protac MyBaSe®

20 års erfaring med sanseintegration

Tilmeld nyhedsbrev på www.protac.dk eller scan QR-koden

Friskolebladet 8, 17. september 2015 Frie Skoler.26.08.15.indd 1

5

26/08/15 15.24

To pædagogiske fronter i dansk skoletænkning Der aftegner sig i disse år to hovedstrømninger i dansk skoletænkning. Den ene har i mere end 10 år været næsten totalt dominerende og har afstedkommet PISA-fokuseringen, erstattet undervisning med læring og lærer med metode, indført skærpede adgangskrav, offentliggørelse af karaktergennemsnit og jagt på topkarakterer. Dens kulmination var folkeskolereformen, som har efterladt folkeskolen og mange forældre og lærere i krise. Den anbefalede løsning er: Tag ja-hatten på, se positivt på det hele og negliger erfaringerne og se fremad i stedet.

Implementeringen af de store ændringer, der ad flere omgange er overgået folkeskolen, er sket i et tæt parløb med Finansministeriet. Det overordnede mål har været økonomisk vækst og opkvalificering af arbejdskraften, så vi kan stå stærkeree i den globale konkurrence. Og den er påført ovenfra og ned.

Det er den, Brian Degn Mårtensson kalder for ‘konkurrencestatspædagogikken’.

Den anden strømning, som vi kunne kalde 'dannelsespædagogikken', har rod i en gammel dansk tradition tilbage fra Grundtvig, folkeoplysning, reformpædagogik, humanistisk filosofi og en folke-skole i samklang med civilsamfundet. Den ser skolens formål i at udvikle livsduelige borgere, der kan indgå i både civilsamfundet og arbejdslivet, men dens formål er mere omfattende og ambitiøst end det. Det er også at kunne håndtere det ukendte, det uforudsigelige, ikke-viden, for den bygger på en ydmyghed overfor tilværelsen, som man anerkender rummer meget mere end den enkelte, læreren og selv ministeren kan forstå. Livet er ikke bare et projekt, en opgave, der skal løses, men et under og en gave.

"Det uddannelsesmæssige oligarki"

De to pædagogiske fronter går på tværs af skoleformer og spænder fra vuggestue til universitet, og der er repræsentanter for begge strømninger i alle dele af uddannelsessystemet, skønt den konkurrencepædagogiske har været dominerende og solidt statsunderstøttet.

Repræsentanter for dannelsespædagogikken har ifølge Thomas Aastrup Rømer haft svært ved at slå igennem både karrieremæssigt og i medierne. Dagsordenen har været sat af “det uddannelsesmæssige oligarki”, som effektivt har sat sig på alle indflydelsesrige fora: PISA, kommissioner, folkeskolereformen, ekspertudvalg, KL, tv, aviser osv. Det har i stor udstrækning været de samme personer, der går igen alle vegne i de betydende sam6

Friskolebladet 8, 17. september 2015

menhænge indenfor uddannelse og grundskole, siden Anders Fogh Rasmussen gjorde op med “rundkredspædagogikken”: Jens Rasmussen, Niels Egelund og alle de mange, der tilslutter sig samme agenda.

Oppositionen

På det seneste er der imidlertid ved at aftegne sig konturerne af en opposition, og den kommer fra mange forskellige sider. I flæng kan nævnes navne som Thomas Aastrup Rømer (DPU) Brian Degn Mårtensson (CFV, UCSJ) Alexander von Oettingen (UCSyd) Svend Brinkmann (AAU) Steen Nepper Larsen (DPU) Kjeld Holm (tidl. biskop) Lene Tanggaard (AAU) Leo Komischke-Konnerup (UCSyd, Forlaget Nyt Askov) Iben Benedikte Valentin Jensen (UCSyd, Forlaget Nyt Askov) Erik Sigsgaard (børneforsker) Per Schultz Jørgensen (børneforsker) Steen Hildebrandt (professor emeritus) Rane Willerslev (AAU) Tænketanken Sophia Det kreative skolenetværk og mange, mange flere (undskyld til alle de mange, jeg ikke har fået med!)

De ovennævnte forskere og debattører beskæftiger sig først og fremmest med folkeskolen. Men mange af dem er klar over, at de synspunkter, de kæmper for, for tiden har bedre vilkår i de frie skoler, og at de spiller en helt afgørende rolle dér.

Dannelsespædagogik vs. konkurrencepædagogik

Forskerne og debattørerne har forskelligt fokus og forskellig baggrund. Nogle lægger vægt på kreativitet, andre på dannelse, ånd eller fællesskab, men der aftegner sig alligevel en tydelig modsætning mellem 'dannelsespædagogikken' og 'konkurrencepædagogikken', som forenklet kan opstilles sådan:

Konkurrencepædagogik

Barndommen har sin egen værdi Poesi, kreativitet, kaos Forpligtende fællesskab Den enkelte har apriori værdi i sig selv Værdier og menneskesyn (filosofisk funderet) Ansvar hos læreren som fagperson Nedefra Dannelse (“noget med i bagagen”) Udvikling At blive nogen Plads til fejl (for vi kender ikke mål og fremtid)

Barndommen er affyringsrampe til voksen- og arbejdsliv Kompetencer, der kan anvendes; "faktura" Konkurrence, individualisme Markedsbaseret værdi Absolut ingenting (politisk funderet) Ansvar for evidens, system, mål og målinger Oppefra Omstillingsparathed (marked) Vækst At blive noget Fejl skal elimineres; vi/staten har defineret mål og fremtid

-

Dannelsespædagogik

Det er vigtigt at understrege, at der er tale om balancer, ikke om enten-eller. Der er heller ikke tale om en modsætning mellem trivsel & spontan kreativitet overfor nøgtern faglighed. Repræsentanter for begge pædagogiske retninger vil kunne tilslutte sig ordlyden i det nationale mål om, at skolen "skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan."

Til gengæld er der tale om en grundlæggende modsætning mellem de veje, som de anser for bedst til at føre frem mod det ønskede mål. Og en endnu større forskel er der i opfattelse af, hvad det er, de skal blive dygtige til. Her skilles vandene for alvor.

Friskolepædagogik

Højskolerne er på det seneste begyndt at formulere sig offensivt om ‘højskolepædagogikken’ som en særlig pædagogisk praksis, der kan inspirere debatten om skole og uddannelse. Højskolerne er blevet mere selvbevidste, de har noget at byde på, synes de, noget, som kan bruges udenfor egen osteklokke, og som kan give inspiration til hele uddannelsessystemet.

Men det har friskolerne også!

Dansk Friskoleforenings medlemsskoler er ikke en ensartet forsamling. Der er grundtvig-koldske friskoler, Rudolf Steinerskoler, skoler med kulturel eller religiøs forankring, lilleskoler og meget, meget andet – men på tværs af forskellene vil en stor del kunne tilslutte sig

alle, flere eller nogle af punkterne, der er anført under ‘dannelsespædagogik" ovenfor.

De fleste af friskolerne har nogle grundlæggende pædagogiske og filosofiske værdier til fælles på tværs af forskellighederne, hvad man måske somme tider overser.

Alle (fri-)skoler er ikke forskellige. Alt er heller ikke lige godt. Der er fælles værdier, som der faktisk er mangeårig og solid praksis bag – og jordnær erfaring for.

Måske skulle friskolerne mere frimodigt og højrøstet bringe dem på banen? Ikke for at score flere elever, men kun for at kvalificere og deltage i den fælles debat om, hvordan vi laver den bedste skole og det bedste uddannelsessystem for alle vores børn og unge. Det endelige bud på dette er næppe folkeskolereformen. Den skal vel også reformeres.

Friskolerne har noget at byde på, som de kan være bekendt at bidrage med.

Claudi Clausen Redaktør

Folkeskoleforligskredsen

består af Socialdemokraterne, Radikale Venstre, SF, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

Friskolebladet 8, 17. september 2015

7

Skolerejser

Unitas

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed | ærlighed | tryghed

Ny håndbog til skolen Få hjælp, inspiration og masser af råd i den helt nye #Håndbogen for skolerejser Få tilsendt et GRATIS eksemplar med posten eller læs håndbogen online på www.unitasrejser.dk

#Håndbogen for skolerejser

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Niels, Vini, Anders og Klaus Skoleafdelingen

Alfa Travel INKL. LIFTKORT & SKILEJE

SKIREJSER fra kr. 1.998,-

FLEXPRIS - SPAR OP TIL KR. 500,Rejs når efterspørgslen er mindst og spar op til kr. 500,pr. person. Når I rejser på flex-pris er priserne pr. person ned til kr. 1.998,- pr. person, og det er inkl. liftkort og skileje. Prisen gælder og små grupper fra 15 personer.

DANMARKS BILLIGSTE

NEUKIRCHEN FRA KR. 1.998,Prisen inkluderer: -busrejse til Østrig t/r -3 overnatninger på gasthof, -halvpension under opholdet -4 dages liftkort og 4 dages skileje Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforpligtende snak om jeres skirejse til Østrig. Vi laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag, som er tilpasset netop jeres gruppe. Ring GRATIS 80 20 88 70.

SKILØB FOR ALLE FULD VALUTA FOR PENGENE VENLIG OG INDBYDENDE

Lise Sloth Pedersen

Christian Skadkjær

Allan Nielsen

OGSÅ FOR MINDRE GRUPPER

SE TILBUD

bud her

Friskolebladet_Berlin_febr15.indd 1

8

Friskolebladet 8, 17. september 2015

info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870 3/24/2015 12:45:45 PM

Balle kursus & læring

BALLE Kursus & Læring tilbyder fagkurser og pædagogiske kurser på tværs af fag. På kurserne får du den seneste viden inden for dit område på et højt fagligt niveau.

Balle Friskole

Kursernes varighed er halvandet døgn med en overnatning. Kurserne gennemføres af undervisere, der alle er nøglepersoner inden for deres fag eller pædagogiske område, og som har flere års erfaring med faglig og pædagogisk formidling.

De fleste kurser er åbne kurser for lærere og undervisere på efterskoler, friskoler, privatskoler, realskoler, 10. klassecenter og folkeskoler.

i efteråret 2015 gennemfører vi kurser i følgende fag/områder: FAGKURSER

PÆDAGOGISKE KURSER

engelsk i overBygningen - Inkluderende undervisning med plads til engagement og fordybelse.

Dato: 1. - 2. sept. Instruktør: Frank Lacey

Cooperative learning - Relevant for alle undervisere i både indskolingen, på mellemtrinnet og i overbygningen Dato: 21. - 22. sept. Instruktør: Mette Stange

tysk i overBygningen - Giv din tyskundervisning et skud vitaminer. Dato 1: 9. - 10. sept. / Dato 2: 16. - 17. nov.

Instruktør: Mette Stange

klasseledelse - Tag lederkasketten på og vis eleverne vejen – klasseledelse i praksis. Relevant for alle undervisere i både indskolingen, på mellemtrinnet og i overbygningen Dato: 21. - 22. okt. Instruktør: Mette Stange

matematikkursus 2 - Digitale undervisningsforløb i 8.-10. Kl. Hvordan gør man? Hvordan laver jeg det gode mundtlige prøveoplæg? Dato: 22. - 23. sept. Instruktører: Henrik Dagsberg matematikkursus 1 - Undersøgende matematikundervisning.

4U. Umådelig, Udfordrende, Undersøgende-Undervisning Dato: 5. - 6. okt. Instruktører: John Schou og Per Barrett danskkursus 1 - Ind i litteraturen og ud på nettet for 7. - 10. kl.

Dato: 24. - 25. sept.

Instruktører: Finn Bangsgaard og Birgitte Therkildsen danskkursus - 5 fede forløb til dig og din årsplan i dansk.

Dato 1: 27. - 28. okt. Kursusdato 2: 8. - 9. dec.

Instruktører: Finn Bangsgaard og Birgitte Therkildsen idrætskursus - få styr på idrætsfaget i 9. kl. Version 2.0 Dato 1: 24. - 25. nov. / Dato 2: 30. nov. - 1. dec.

Instruktør: Lene Terp

undervisningsdifferentiering og målstyret undervisning – vejen til højere læring og bedre trivsel. Dato 1: 4. - 5. nov. / Dato 2: 26. - 27. nov. Instruktør: Mette Stange flipped Classroom - flipped classroom et differentieringsredskab og en metode, der fremmer muligheden for, at eleverne arbejder selvstændigt. Dato: 11. - 12. nov. Instruktør: Anders Schunk kommunikation og konfliktløsning kurset indeholder en lange række oplæg, øvelser og perspektiveringer i forhold til relationsarbejdet mellem elev og lærer. Dato: 18. - 19. nov.

Instruktør: Michael Skånstrøm & Grethe Lindbjerg Sørensen

yoga i skolen - Brug yoga som input til bevægelse, koncentration og læring. Dato 29. - 30. oktober Instruktør: Helle Agerskov Yde

du kan læse en udførlig kursusbeskrivelse på www.balle-efterskole.dk/kurser-og-booking/kurser tilmelding online på www.balle-efterskole.dk/kurser-og-booking/kurser/tilmelding/

Kursus & Læring

ønskes yderligere information så kontakt Afdelingsleder Lars Thomsen på mail kursus@balle-mail.dk

Ballevej 57, 7182 Bredsten / Tel. 7588 1205 www.balle-efterskole.dk

Friskolebladet 8, 17. september 2015

9

Friskolebørn i frihedens land Af Jens Horstmann Højskolelærer på Rødding Højskole

Hver morgen afvikles et sandt logistisk mesterstykke, når op mod 20 skolebusser på klokkeslag med få sekunders mellemrum kører op foran døren og lukker børnene ud.

Vi – Signe, Jens og vores to børn Kamille og Selma (alle Horstmann til efternavn) – er rejst til Macomb, Illinois, USA fra august i år til sommeren 2016. Her forsker og underviser jeg på Western Illinois University, mens Signe arbejder lidt hjemmefra og ellers går hjemme. Kamille går i første klasse og Selma i preschool – hun starter i børnehaveklasse næste sommer.

Hjemme i Danmark bor vi i Rødding (Sønderjylland), hvor børnene går på Rødding Friskole. Jeg er normalt højskolelærer på Rødding Højskole, hvor jeg underviser i samfundsfag og jura og har en efteruddannelse i (højskole)pædagogik, mens Signe er advokat og partner i Advodan, hvor hun primært arbejder med familieret.

Jeg blogger om livet her på: midtvestenshelte.wordpress.com 10 Friskolebladet 8, 17. september 2015

”Far, hver morgen beder vi til flaget”.

Det er endnu én af Kamilles mange forundrede øjeblikke fra livet som elev i 1. klasse på Lincoln Elementary School.

Så må vi jo forklare, at, ja, alle amerikanske skolebørn rejser sig op og siger noget til flaget hver morgen, og at det egentligt ikke er en bøn sådan ligesom til Gud, men at det mere handler om at sige, at man elsker USA: ”The pledge of allegiance”. ”Hm. Jeg beder altså Fadervor imens”.

Godt, mit lille friskolebarn. Sådan løser man den på børnemanér. Ja, det er jo faktisk imponerende, hvis hun overhovedet kan NÅ at bede fadervor imens, men hende om det.

Det der med at sige noget sammen om morgenen er hun jo fuldkommen vant til, fordi hun går på friskolen hjemme i Rødding, så hun kan sit fadervor, og hun kan synge en morgensang.

I skole på landet i USA

Der er tider, hvor man som far både føler sit hjerte briste og svulme på samme dag. Og i disse uger er der mulighed for at opnå de følelser i hobetal, fordi vi for et par uger siden sendte vores to børn i hhv. skole og preschool i Macomb, Illinois – en lille by ude på landet i USAs Midtvesten, omgivet af majsmarker og et par timer væk fra den nærmeste større by. Her har vi slået os ned det næste år, fordi jeg – far Jens – fik mulighed for at arbejde på det lokale universitet, og fordi begge voksne kunne få orlov fra arbejdet hjemme i Danmark.

en disse måske i overkanten, lod hun forstå, men hun havde faktisk oplevet og haft det godt – og var fuld af gå-på-mod.

Dagens største oplevelse – og også de efterfølgende ugers store fokus – var madpakkerne, de andre børn havde med. ”Mor, min sidemand havde småkager, chips og en appelsin med”, fortalte hun med store, vantro øjne.

På den ene side mærkeligt, på den anden side det mest fantastiske en 7-årig kan forestille sig. Lad os ydmygt konkludere, at de amerikanske kostvaner ikke helt flugter med de danske ditto.

Alle forstod dansk!

Til dyrskue (State Fair) i Springfield, Illinois – og biler med plads til et par halmballer eller fem.

Første skoledag i det fremmede

En onsdag sidst i august var det Kamille, den ældste, der åbnede ballet.

Knap 7 år gammel, kjolen nøje udvalgt, skoletasken på ryggen – og af sted til ny skole, nye klassekammerater, nyt sprog og nyt land. Hjemme på Rødding Friskole kender hun alle; der gik hun i børnehaven, før hun startede i børnehaveklasse, og det har været noget så trygt, som tænkes kan. Så det var med bævende hjerter (og underlæber), vi sendte første-arvingen ind ad døren til Lincoln Elementarys 600 skolebørn.

Min sidemand havde småkager og chips med Nogle gange er børn bare helt vildt seje. Mor fik lov at komme

med ind i klassen og få datteren på plads, men derefter var det kl. 8-15 på egen hånd. Det kræver noget mandsmod – i dette tilfælde nok snarere pigehjerte – at rette ryggen og tage det, som det kommer. Og måske tænker man som voksen, at det der med sprog kan løses med tegnsprog og den slags, men børn har jo ikke samme referenceramme; vi har lært Kamille helt basale ting på engelsk, som nok er meget godt at kunne (f.eks. at vide hvad “what’s your name?” betyder), men hvornår har du sidst været på så bar bund, at du fik en seddel med på det lokale sprog, hvor der står, at du skal tisse – bare sådan, at man kan fortælle sin lærer, hvis man bliver nødt til at gå lidt?

Heldigvis havde hun en fantastisk dag. Nok var 7 timer uden at forstå

Selma, den yngste på 4 – snart 5 år – startede i Preschool dagen efter.

Det er ikke det nemmeste at være 4 år, være bedste venner med alle i friskolens børnehave derhjemme og så skulle kastes ud i alt det fremmede. Det var små tårefyldte øjne, der tog afsked med mig, mens hun holdt et fast greb i Mrs. Cases hånd – og naturligvis var hun helt vildt glad for det hele, da hun blev hentet et par timer senere.

Det viser sig nemlig, at de alle sammen forstår dansk!

Enten et skønt sammentræf – eller nok mere sandsynligt resultatet af børns forbløffende evne til at lege sammen.

Kort tid i institution

Vi blev selv noget forbløffede, da vi opdagede – på trods af ret intens research hjemmefra – at Selmas institution kun har åbent 2,5 time om formiddagen, hvorefter hun skal hentes.

Systemet er ikke som derhjemme, hvor langt de fleste børn kommer i Friskolebladet 8, 17. september 2015 11

institution som små – her er skolen for mange det første møde med en heldagsinstitution. Mange mødre går hjemme, mens børnene er små, og Selma var heldig med at få én af de (få) gratis pladser på MacArthur Preschool, fordi hun har et ”særligt sprogligt behov”. Det må man sige; hun taler ikke et ord engelsk.

Ellers koster daycare og preschool mange penge – omkring 600$ om måneden; dvs. i amerikansk købekraft omkring 6000 kr. om måneden.

Er danske børn for mange timer i børnehaven?

Så snart børn starter i det amerikanske skolesystem, dvs. starter på de 12 obligatoriske års skolegang fra børnehaveklasse til det sidste år på high school, er alting gratis. Det er – mod de fleste danskeres fordomme – langt de færreste børn, der går i privatskole, nemlig kun knap 10%, og det tal er faldende iflg. the U.S. Department of Education. I Danmark er tallet iflg. Undervisningsministeriet omkring 16%. Skoledagen varer frem til ca. 14.30; altså meget som hjemme i Danmark.

Men der er altså ikke noget offentligt system for mindre børn – som sådan. Hvis et barn har særlige behov (som Selma, f.eks.), kan man få stillet en gratis plads til rådighed, men ellers er man overladt til private institutioner og – ikke mindst – kirkernes tilbud om daycare. Det er endnu en ting, man skal vænne sig til – at kirken i høj grad er centrum for the community, og at det er helt almindeligt og ikke et tegn på voldsom religiøsitet at lade ens barn gå nogle timer i daycare hos kirken.

Mange af de mennesker, vi har mødt, var dog en smule undrende over, hvorfor vi dog overhovedet ville have Selma i institution så længe – eller overhovedet? Signe går jo

12 Friskolebladet 8, 17. september 2015

hjemme (hun arbejder via computer om formiddagen), og vi kunne godt mærke, at den automatik, hvormed vi sender børn i institution, ikke vakte genklang her.

Det har været rigtigt sundt at blive udfordret på den idé og overveje, hvorfor de der børn egentligt skal være så mange timer i børnehaven derhjemme? Nok er samfundet anderledes her, og det kan i langt videre omfang lade sig gøre at klare sig godt for én lønning, men hvis vi skruede lidt ned for de materielle behov, kunne det sikkert også lade sig gøre derhjemme.

Amerikanere er ikke så forskellige fra os

Amerikanerne deler helt grundlæggende vores måde at tænke opdragelse, pædagogik og didaktik på. Hvis man tager de globale, pædagogiske briller på, er der en tydelig sammenhæng mellem den (vest-)europæiske og amerikanske tankegang. Det er ikke mærkeligt, naturligvis, eftersom den er født af samme oplysningstanke om individet og alt det der hejs. Kineserne tænker ikke sådan, skal jeg hilse og sige. Uden at skulle kaste mig ud i lange definitioner vil jeg tillade mig at konstatere, at vi – amerikanerne og europæerne – helt, helt grundlæggende mener, at børn er individer med egen værdi, og at opdragelsens rolle er at fremme og støtte børnenes selvstændighed i at finde den bedste version af sig selv. Vi tror på, at vi skal støtte børnenes valg og hjælpe dem til at opfylde deres drømme.

Det er – i princippet – upædagogisk at tvinge børn til noget, de ikke selv har lyst til (uagtet at det naturligvis er nødvendigt af praktiske grunde engang imellem). More or less.

Det gav en enorm pædagogisk debat (blandt andet!) i USA, da Amy

Chua, en amerikansk født kvinde med kinesiske forældre, på baggrund af sin bog om samme emne skrev artiklen ”Why Chinese Mothers Are Superior” i the Washington Post. Her gør hun sig til kritiker af den vestlige pædagogiske tradition og fortaler for, at forældrene ved bedst, at børn skal gøre, som de voksne siger og forventer af dem, og at de ikke skal støttes i deres egne valg, fordi børn ikke ved en disse om livet, men skal lytte til de ældre. Den vakte ballade i USA – så jo, amerikanere og danskere ser ret ens på opdragelse.

Regler for alt

Men hvor ens vi måtte være, er der nogle ting ved amerikansk pædagogik, der skurer i ørerne på folke- og friskoledanskere.

Kamille er startet i en helt almindelig amerikansk skole i en helt almindelig by med helt almindelige mennesker. Der er ikke store problemer med fattigdom, race eller andre graverende problemer. Og alligevel kunne Kamille fortælle, at de brugte hele den første dag på at gennemgå regler. Hun syntes for resten, at det var sygt kedeligt, fordi hun ikke forstod en bønne af det, men hun forstod dog, at det åbenbart var vigtigt.

USA er stolte af prædikatet ”Frihedens land”, men på trods af det er der regler og vejledning for alt både i samfundet og i skolen: Inden børnenes ankomst skulle vi udfylde adskillige papirer, der fritog skolen ansvar for det ene og andet, ungerne skulle have en udfyldt lægeerklæring – men aldeles kun på den rigtige formular – om vacciner og helbred generelt; vi har udfyldt erklæringer fra tandlæger, fra øjenlæger og har skrevet under på det ene og andet.

Skolen har et omfattende system for aflevering og afhentning af børn.

Ingen voksne må gå ind på skolen uden at registrere sig på kontoret,

Friture til alle! Ude i Midtvesten kan alt dyppes i olie – hvad med f.eks. en friturestegt Oreo-kiks i baconsvøb?

alle børn skal gå med hænderne på ryggen og i en lang linje, når de bevæger sig rundt indenfor på skolen… og meget mere! Det er kort fortalt ikke et system, der bruger tillid som basis, men i høj grad kontrol og regulering!

Bumber Bucks for god opførsel

På Kamilles skole bruger de et system, de er meget stolte af, nemlig PBIS, “a program designed to focus on students’ positive behaviors”.

Kort fortalt et konstant system, der belønner god opførsel med “Bomber Bucks”, altså en slags valuta, som børnene kan bruge til at købe forskellige ting på skolen f.eks. klistermærker, viskelæder eller andre småting (”bombers” er navnet på skolens fodboldhold).

Det lyder alt andet lige ligetil og forståeligt: Hvis barnet gør noget

godt som f.eks. at sætte bøgerne tilbage på den rigtige plads, kan man få en Bomber Buck. Hvis barnet har haft problemer med uro, får barnet f.eks. bucks for at gå pænt for en gangs skyld. Der er altså forskel på, hvad der skal til for udløse en Bomber Buck ud fra barnets hidtidige opførsel. Sounds good. Og i hver klasse er der en lille opslagstavle med børnenes navne, og hvert barn har en lille indikator, der viser, hvor godt man opfører sig.

Det er en forståelig tankegang.

Den virker umiddelbart logisk, ikke?

Man belønner god opførsel, fordi så får man mere af den – og de dårligere elever kan jo se, hvad der skal til for at opnå belønning. Logik. Og – som der står nederst på siden – så er PBIS et program baseret på erfaringer fra store virksomheders succes.

Fremragende.

Men nej. Og undskyld min ophidselse, men nej. Eller jo, men det

kommer helt an på, hvad man gerne vil. Hvis man gerne vil have de svagere elever med adfærdsvanskelig adfærd til at opføre sig bedre, så nej.

Hvis man gerne vil have de dygtige elever, der forstår spillets regler til at have det godt, så ja.

Med andre ord: Kamille synes, at det er fedt. Selvfølgelig gør hun det.

Hun kommer til at se sit navn øverst på tavlen, hun kommer til at få masser af Bomber Bucks og sikke dejligt.

Fordi min datter er ret ok til det med skolen og kommer fra et hjem, der synes, at skole er alle tiders, får hun en større succesoplevelse. Hey, vi vil alle gerne belønnes.

Mens den dårligere stillede dreng går hjem uden Bomber Bucks, hans navn er nederst på opslagstavlen og han kommer til at afsky skolen endnu mere.

“Men han lærer jo af det, ikke?

Prøliåhørher, din uduelige højskolefreak med Kold og Grundtvig og 70’er-pædagogik og uuuuuh-se-migjeg-kan-li’-de-fattige-negerbørn, han har brug for disciplin og forbilleder.

Iggå’?”. Well spoken, indre kritiker.

Men du får intet ud af det.

Mere straf virker ikke

Når jeg underviser i strafferet og forklarer mine elever, at mere straf ikke fører til mindre kriminalitet, bruger jeg som regel skoleeksemplet: Tænk på din egen folkeskoleklasse. Tænk på de to (der er som regel to) drenge, der altid fik skæld ud. Fik de skæld ud igen dagen efter? Og dagen efter igen? Mm-mm? Godt, så skæld-ud virkede ikke på dem, den var møntet på. Den virkede på dig, jovist, du var skidebange for din skrappe lærer og opførte dig ordentligt, men du var heller ikke problemet in the first place, vel Sandy-fra-Grease-før-hunblev-vild-til-sidst-i-filmen?

Friskolebladet 8, 17. september 2015 13

Forskellige måder at tænke på

Men amerikanerne er i langt højere grad end os præget af en tankegang, der er aktør-præget; altså, at hvert individ har valgt sine egne handlinger og derfor skal belønnes eller straffes derefter. Vi europæere – og skandinaver i særdeleshed – er præget af en strukturel tankegang; altså, at et individs handlinger skal ses i lyset af individets omgivelser, og at det ikke giver mening at belønne eller straffe individet. Med jævne ord: Vi mener, at LaTeesha opfører sig, som hun gør pga. LaTeeshas mors problemer i alle afskygninger, mens Kamille opfører sig som en lille engel, fordi hendes forældre er bedre stillet.

Der er en masse fordele og ulemper forbundet med hver opfattelse.

Den europæiske opfattelse åbner op for mere avancerede løsninger på sociale problemer, men har også en tendens til at fastholde mennesker som ofre for deres baggrund.

At amerikanerne og europæerne således tænker forskelligt er – i mine øjne – den væsentligste forklaring på de misforståelser, der fyger over Atlanten. Det giver sig f.eks. udslag i Kamilles skole. Og på et forældremøde herovre at begynde med at tale om det i mine øjne ubrugelige og i værste fald skadelige i et belønningssystem vil være som til et forældremøde på friskolen derhjemme at tale om at indføre en belønningsvaluta; det er som at slå i en dyne.

En skole med ressourcer

Det er sundt at blive udfordret på sin pædagogik. Og ungerne er glade for skolerne, for lærerne og for de andre børn, så indtil videre fungerer 14 Friskolebladet 8, 17. september 2015

det. Det hører med til fortællingen, at der også er rigtigt mange positive – eller i hvert fald grundigt overvejede – ting ved det amerikanske skolesystem; på Kamilles skole har de f.eks. mere idræt end derhjemme, de er gode til at indarbejde pauser i dagligdagen, og der er ikke noget skoleskema, som vi kender det – det foregår mere på klasselærerens præmisser. Hun har frihed til at indrette dagen efter klassens behov, og der er ressourcer til at hjælpe børn, der har brug for det – f.eks. ekstra sprogøvelser med Kamille.

fremmed land skal gerne give perspektiv på tilværelsen og frisk input til fremtiden, og tja, indtil videre er livet i Midtvesten ret fantastisk – også for friskolebørn.

Gennemtænkt system med skolebusser

Transportsystemet er noget helt for sig selv; man kan grine af de gule skolebusser og det omfattende system med aflevering og afhentning, men de har tænkt over det: Alle kan melde sig til skolebusordningen, som er gratis og reserveret til skolebørn.

Busserne tilrettelægger ruterne efter, hvor børnene bor, og da der er mange, mange busser, skal ingen børn køre ret meget længere tid med bus, end det ville tage at blive afleveret i bil. Der står en lærer og får børnene af bussen om morgenen, og der står en lærer og får de rigtige børn på de rigtige busser om eftermiddagen.

Desuden er der en omfattende, løbende information til forældrene både på mail og sms; man risikerer ikke at glippe et øjeblik i barnets udvikling.

Anderledes men fantastisk

Så det er anderledes at komme i skole på landet i USA, men det er også sjovt og inspirerende. Et ophold i et

En sparringspartner i øjenhøjde Det kan være svært at få overblik over en kompleks skoleøkonomi. Vi har lang erfaring med skoler og hjælper jer med at gøre det enkelt, så I kan træffe de beslutninger, der skaber tryghed og vækst i jeres skole.

Telefon 73 23 30 00 www.ey.com/dk © 2014 Ernst & Young P/S. All Rights Reserved. A14058

Folkekirkens Nødhjælp bliver lagt på Dansk Friskoleforenings hjemmeside som "bladre-pdf", hvor man kan læse ældre numre af bladet.

Gå ind på Friskoler.dk > Friskolebladet > Online version

Kreativitet og dannelse: Det skal være som en leg

...Og hjælp verdens fattigste i kampen mod sult

(24. september 2015) Velmødt til konference nr. 4 i rækken 'Kreativitet og dannelse' fra Det Kreative Skolenetværk.

Hvordan bevarer og styrker vi kreativiteten i skoler og undervisning?

Kom og tag del i den uddannelsespolitiske debat og stil spørgsmål til bl.a. Thomas Aastrup Rømer, når han, Alexander von Oettingen og Stefan Hermann m.fl. sætter hinanden stævne til Det Kreative Skolenetværks konference den 24. september 2015 på Rødding Højskole.

Læs programmet og tilmeld dig senest 1. september 2015 på www.friskoler.dk/kurser

Bag, sælg og doner pengene til Folkekirkens Nødhjælp inden den 4. januar 2016 og vind en spændende præmie til din skole.

Find lærervejledning og lækre opskrifter udviklet specielt til ”Bag Så Det Batter” af Annemette Voss på www.bagsådetbatter.dk

Friskolebladet 8, 17. september 2015 15

Nyt fra

Årstid for dørstemning på Christiansborg Forude venter det nye folketingsår, men vi er allerede i gang med at fortælle politikerne om vores aktuelle dagsordener. Det gælder ikke mindst friskolernes økonomi, der konstant er under pres.

Af Peter Bendix Pedersen Formand for Dansk Friskoleforening.

Minister med et godt øje til friskolerne

Lige siden sin tiltrædelse som Minister for Børn, Undervisning og Ligestilling har Ellen Trane Nørby (V) udtalt sig positivt om friskolerne. Hun henviser ofte til, at folkeskolen kan lære noget af friskolerne, ligesom hun også frit taler både om frihedens betydning for udvikling af grundskolen og dannelsens betydning for undervisning og læring.

Det glæder mig naturligvis, og det stiller krav til friskolerne om at være dygtige til at ”levere varen” – at vi kan bidrage til, at alle danske børn bliver løftet mest muligt, og at vi formår at bruge vores frihed til at lave en vedkommende skole med høj kvalitet.

Vi er klar til at spille med på de dagsordner og glæder og til den dialog, der selvfølgelig venter.

Friskolerne fritaget for omprioriteringsbidraget

Med regeringsgrundlaget blev der lanceret et nyt ord: omprioriteringsbidrag. Fra 2016 omfattes alle større statslige driftsområder af et effektiviseringskrav på to pct. årligt fra 2016. Derefter yderligere to pct. hver år, så det i 2019 er knap 8 pct. Dette krav vil også gælde for ungdoms- og voksenuddannelsesområdet, men friskoler og private grundskoler samt erhvervsgrunduddannelsesområdet friholdes.

Kommunerne pålægges også et omprioriteringsbidrag, og det vil med stor sandsynlighed betyde besparelser i folkeskolen, hvilket friskolerne derfor også vil mærke qua koblingen til udgifterne i folkeskolen.

Det kan ikke siges tydeligt nok, at fritagelsen for omprioriteringsbidraget er en kæmpe lettelse for friskolerne. De besparelser, der har ramt friskolerne siden 2010 indebærer selvsagt, at mange af vores medlemsskoler er presset på økonomien.

16 Friskolebladet 8, 17. september 2015

Slagelse 16. marts, 2013.

Konsekvenserne af lockouten i 2013

Friskolernes økonomi baseres på udgifterne i folkeskolen – altid med tre års forsinkelse. Det betyder, at det er udgifterne i folkeskolen i 2013, der danner grundlag for udregningen af tilskuddet til friskolerne i 2016. Helt konkret betyder det, at de mindre lønudgifter til lærere i forbindelse med lockouten i 2013 får indvirkning på tilskuddet i 2016. Det er cirka 1/12 mindre lønudgifter, hvilket svarer til ca. 1.250 kr. pr. elev. Det er bestemt alvorligt, hvis der ikke sker en kompensation.

Den tidligere undervisningsminister Christine Antorini anerkendte denne problemstilling, hvilket også Ellen Trane Nørby gør.

Friskolerne fik dog det fulde tilskud i 2013, og derfor er et af argumenterne, at vi allerede har pengene på skolerne. Vi har derfor gennemført en hurtig spørgeskemaundersøgelse blandt medlemsskolerne, som viser, at

næsten alle skoler har været helt eller delvist berørt at lockouten, at ¾ af skolerne efterfølgende helt eller delvist har indhentet den aflyste undervisning, og at halvdelen af skolerne ikke har oplevet en besparelse i forbindelse med lockouten. Det synes vi taler for, at friskolerne skal kompenseres i finanslov 2016.

Sektoroverskuddet har mange nuancer

Sektoren har samlet set et pænt overskud. Sådan lyder argumentet ofte fra politikere, når der peges på det økonomiske pres, friskolerne er udsat for. Det er korrekt, at der i 2013 var et ekstraordinært stort overskud på 230 mio. kr., mens det i årene forud var på omkring 150 mio. kr. Til gengæld var sektoroverskuddet i 2014 på knap 110 mio. kr.

Sektoroverskuddet og det mindre tilskud som konsekvens af lockouten svarer stort set til hinanden, og det viser altså, at hvis der ikke tilføres yderligere økonomiske midler som kompensation for lockouten, så kan vi slet ikke tale om et sektoroverskud i 2016. Det vil altså kunne få alvorlige konsekvenser for friskolerne, og det kræver en politisk håndsrækning.

Sektoroverskuddet er uhyre forskelligt fordelt på de 550 friskoler og private grundskoler. 15 skoler tegner sig for næsten halvdelen af overskuddet, og en tredjedel af skolerne kører med underskud. Det er et meget broget billede, der går på tværs af skolestørrelser og geografi, men tendensen er, at især skoler under 100 elever har underskud.

Sektoroverskuddet og de tendenser, vi ser

Her og nu må vi argumentere for en kompensation for lockoutens konsekvenser, og på den lange bane må vi arbejde for at få en politisk drøftelse af rammevilkårene for at kunne drive en friskole. I såvel Grundloven som friskoleloven er det udtalt, at forældre og skolekredse skal gives mulighed for at oprette og drive en friskole, som et alternativ til folkeskolen. Faktum er blot, at udviklingen går i retning af, at det er blevet vanskeligere at

drive små og mindre skoler.

Det sker på trods af, at der allerede sker en omfordeling mellem store og små skoler. Men det kan være nødvendigt, at vi igen ser på, om balancepunktet i den økonomiske omfordeling har den rette balance anno 2015.

Vi må også spørge politikerne, om de vil sikre friheden til, at der ikke kun er friskoler med mere end 200 elever? Der er et folkeligt ønske om også at have mindre skoler, hvilket vi ser tydeligt ved skolestarten, hvor helt nye skoler åbner. Det bør politikerne lytte til!

Specialundervisningen afventer nye takster

I foråret vedtog Folketinget et lovforlag om inklusion og specialundervisning. Det er sagt før, men det er en fin lov, som helt lever op til de forventninger og ønsker, vi har på det område. Men tilbage er stadigt at få fastlagt størrelsen på taksterne til specialundervisning. Det er afgørende nødvendigt, at der afsættes flere midler til den opgave, da det ikke i det nuværende niveau er muligt for alle skoler at løfte opgaven på forsvarlig vis.

Derfor foreslår vi politikerne, at der prioriteres yderligere midler til denne opgave.

Statistikkerne viser tydeligt, at rigtigt mange af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler er optagede af socialt ansvar. Vores skoler løfter i forvejen mange sociale opgaver. Men faktum er, at det i dag i gennemsnit koster en friskole 130.000 kr. af normalundervisningen, når skolen optager et specialundervisningskrævende barn. Heldigvis er der politisk opmærksomhed på dette område, men vi mangler endnu at få sikkerhed for, at de gode politiske intentioner om at styrke friskolernes muligheder for at tage vare på sociale opgaver følges af konkret økonomi.

Det er blandt andet disse opgaver, vi er optagede af at fortælle politikerne på Christiansborg om. Netop nu, hvor finansloven for 2016 er i fuld gang med at blive til.

Friskolebladet 8, 17. september 2015 17

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

ljanuar-nr.: januar-nr.:

Red Barnet

er til j d l e M de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

børnerettighedsdag 2015 eiefrie skolers skolers advokat advokat ® ® s.s.12 12

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

Foto: Louise Dyring Mbae/Red Barnet

olers s advokat advokat ® ®

uar-nr.: once oncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Fejr dagen sammen med Red Barnet den 20. november og aver og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl Lav en involverende og sjov dag, der kan samle eleverne på tværs af klassetrin.

I får balloner, plakater og et idékatalog med masser af aktiviteter, så det er nemt at arrangere dagen.

ww.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk frie de www.frieskolerlaw.dk frie skolers skolers advokat advokat ® ®

lerlaw.dk eskolerlaw.dk eskolerlaw.dk

TILMELD SKOLEN, ET GRUNDTRIN ELLER KLASSEN HER:

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

redbarnet.dk/megafonen/lærere

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

resten: resten:

BRANDT revision & rådgivning af frie skoler i hele Danmark

Fredericia Brandt de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Advokaterne

eiefrie skolers skolers advokat advokat ® når ® det gælder Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når det gælder

once en: oncetil tilresten: resten:

Mette Hjorth Revisor cand.merc.aud.

Tina Dalsgaard Revisor

Birger Hansen

rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler

Registreret revisor

olers sarks advokat advokat ®advokat ®gælder Vi påtager Vi Vi os påtager påtager aldrig os os sager aldrig aldrig mod sager frie mod skoler mod frie frie skoler skoler førende Danmarks advokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det når når det det gælder gælder frie deDanmarks frie skolers skolers advokat ® ®sager rådgivning rådgivning rådgivning af frie skoler af af frie frie skoler skoler

påtager aldrig sager moddet frie skoler Vi Vios påtager påtager os os aldrig aldrig sager sager mod frie frie skoler skoler Danmarks Danmarks førende Danmarks advokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når gælder når nårmod det det gælder gælder rma advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning rådgivning af frie skoler af af frie frie skoler skoler ie ing ingskoler af af frie frie skoler skoler

Vi elsker frie skoler, og kærligheden må være gengældt, da vi reviderer og rådgiver mere end 60 skoler. Hos os får du:

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

• • • •

Personlig kontakt Specialviden Engagement Mere end 50 års erfaring – og så løser vi opgaverne ude hos Jer!

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

er modsager frie mod skoler ldrig drig sager mod frie frie skoler skoler

ww.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

lerlaw.dk eskolerlaw.dk eskolerlaw.dk januar 2010

januar januar2010 2010

18 Friskolebladet 8, 17. september 2015

Specialafd. | Limfjordsvej 42 | 7900 Nykøbing Mors | Tlf. 97 72 32 44

www.BrandtRevision.dk THISTED | HURUP THY | HANSTHOLM | NYKØBING MORS | FJERRITSLEV SKIVE | KOLDING | FREDERICIA | ESBJERG | AARHUS | KØBENHAVN

TJEN PENGE

til jeres klassekasse

Diabetesforeningen

Mangler I penge til en klassefest eller noget andet?

I har nu mulighed for at tjene penge ved at sælge Diabetesforeningens skrabelodder.

For hvert lod I sælger, tjener I 9 kr.

Lodderne sælger I for 25 kr. Salgsperioden er fra den 1. september til den 18. december.

Tilmelding er gratis, og I kan altid returnere usolgte lodder.

Overskuddet fra lotteriet går til børn med den kroniske sygdom type 1-diabetes, forskning, rådgivning og oplysning.

Læs mere om skrabelotteriet eller bestil lodder på diabetes.dk/lotteri eller på tlf. 63 12 90 17.

Sælg 500 stk. skrabelodder Tjen 4.500 kr. til klassen

Friskolebladet 8, 17. september 2015 19

Undervisningsmateriale skabes på en klippeø i Grønland

Et kold efterårsdag i Danmark ringede cand. scient. og e-learning- specialist Jeanette Emme til undertegnede og spurgte, om det ikke var noget for min søn og mig at komme til Grønland. Hun kunne godt tænke sig at lave et undervisningsmateriale om et kulturmøde mellem en grønlandsk dreng og en dansk dreng begge på 10 år. Gennem Sorø Privatskole, hvor min søn Asger Boesen går, skrev vi en ansøgning til Undervisningsministeriet via de årlige udlodningsmidler, der hvert år er tilgængelige. Vi fik penge til projektet, som pt. er under udvikling. Undervisningsmaterialet er målrettet natur/teknik undervisningen i 4.-5. klasse og består bl.a. af en film, hvor den grønlandske dreng og den danske dreng besøger hinanden sammen med deres lærer og på den måde bliver klogere på hinandens hverdag og kultur.

Dette er historien om vores besøg i Grønland, hvor første del af filmen skulle optages.

20 Friskolebladet 8, 17. september 2015

Af Maria Boesen Tidligere friskolelærer, cand. pæd. i dansk og journalist

Upernavik – højt mod nord

Upernavik er en by, der ligger i det nordligste Grønland på en stor klippeø med samme navn. Rundt om Upernavik ligger der 9 små bygder.

Der er 4 måneders mørke dag og nat om vinteren og midnatssol om sommeren.

Den grønlandske dreng, Lars Kristian bor sammen med sin storesøster og sin mor og far i Upernavik.

Hans far lever af fiskeri, som de fleste mænd i Upernavik. Moren arbejder på plejehjemmet i byen. Familien taler ikke dansk, så vi har brug for en tolk, når vi skal mødes med familien og snakke med dem. Vores tolk er grønlandske Juaanna Platou.

Hun er samtidig en vigtig person i filmen, hvor hun optræder som Lars Kristians lærer.

Naturen som omdrejningspunkt

Vi ankommer til Upernavik klokken ni om aftenen en fredag i starten af august. Efter at have indlogeret os i vores guesthouse og spist opvarmede købepizzaer, som udlejer har købt til os, går vi en aftentur i Upernaviks gader. Når man går rundt på øen og kigger ud over havet, kan man se små isbjerge, der ligger roligt på det blå vand. Det er sommer, 10 grader, og der er stadig sol på himlen.

Dagen efter vi er ankommet, skal

filmoptagelserne i gang. Vi har aftalt at mødes med Lars Kristian og Juaanna kl. 10. Da vi møder Juaanna, er hun alene. Hun har netop snakket med Lars Kristians mor i telefonen.

Familien havde pga. de lyse nætter aftenen før taget en sen tur ud i deres båd på havet, hvor de havde fisket og lavet mad på båden. Lars Kristian var først kommet i seng klokken tre om natten og sov derfor stadig.

Naturen og den impulsivitet, vejret kan medføre, har tydeligvis stor indflydelse på hverdagens gang – både i forhold til arbejde og fritid. Dette har dermed også sin indvirkning på grønlændernes forhold til tidspunkter og aftaler. De tager tingene i et mere roligt tempo, og jeg tror slet ikke, at de kender til begrebet stress.

Vores lille filmhold bliver derfor enige om, at vi også hellere må tage tingene ad hoc på denne tur.

Til kaffemik hos præsten

Efter nogle dage, hvor vi både har fået filmet Lars Kristian danse folkedans, besøgt ham derhjemme og besøgt hans farmor, inviterer Juaanna os på ægte grønlandsk kaffemik.

Her får vi bl.a. klejner, småkager og grønlandsk kage, som er en slags sødt franskbrød med rosiner.

Juaanna adskiller sig markant fra mange af de øvrige indbyggere i Upernavik, da hun har hele to ud-

Isbjerg set fra bådtur.

Havnen i Upernavik.

Asger og Lars Kristian.

dannelser. Hun uddannede sig først som lærer i 1986. Efter at have arbejdet mange år som både førskolelærer og skoleleder, uddannede hun sig som præst i 1999.

Hendes præstevirke i Upernavik indebærer, at hun 2 gange om året tager på tjenesterejse ud til bygderne og bl.a. holder konfirmationer i bygdernes små kirker.

Jeg spørger Juaanna ind til, om en lærers og præsts rolle og funktion ikke kan minde om hinanden i et mindre øsamfund.

Hun fortæller, at det i gamle dage var en kateket (kordegn), der både varetog rollen som lærer og kateket. En kateket skulle give børn viden, men med stor fokus på det åndelige. Nu fokuserer man mere på undervisning i forskellige fag, når man er lærer. Den åndelige dimension er blevet til faget religion i stedet for. Juaannas far var kateket, så han har tydeligvis været en inspirationskilde for hende.

Myterne lever stadig

Juaanna har tidligere boet i Grøn-

lands nordligste by, Siorapaluk.

Herfra kan hun fortælle nogle meget spændende historier. Hendes mand er fanger, og hun fortæller om den første gang, hvor hun var med på fangst i Siorapaluk. Her så hun en kæmpe isbjørn lige i øjnene. Hun var så forbløffet over mødet med isbjørnen, at hun glemte at hoppe af hundeslæden, som hendes mand havde sagt, at hun skulle, når den nærmede sig det store dyr. Hun nåede det dog i sidste øjeblik.

Når Juaanna fortæller, er det, som om, man glemmer tid og sted. Hun er meget levende i sine fortællinger, som hun har en del af i ærmet. Hun fortæller os både historier fra sit eget liv og en enkelt spøgelseshistorie, der giver os alle sammen, og ikke mindst Asger, gåsehud.

Selvom grønlænderne har været kristne i flere hundrede år, så var Juaannas svigerfar en kendt åndemaner, shaman, i det område, han Friskolebladet 8, 17. september 2015 21

Filmholdet: fotograf Anne Sophie Emme, Asger og Maria Boesen og instruktørprojektleder Jeanette Emme.

Juaanna Platou, Maria Boesen og Asger. boede i. Folk rådførte sig med ham i forbindelse med fangst. Han kunne forudse ting og havde altid et bud på, hvordan fangstmulighederne var den pågældende dag. En dag sagde han, inden han tog på fangst, at han ville komme hjem med en isbjørn, hvilket rigtignok skete.

At fiske skaber sammenhold

Fiskeri er hovederhvervet i Upernavik, hvor hellefisken er det, som området især er kendt for. En dag hvor vi skal filme Asger og Lars Kristian på en sejltur gennem isbjerge 22 Friskolebladet 8, 17. september 2015

ud til den lille bygd Aappilattoq, køber vi en kæmpe hellefisk af en lokal fisker. Selvom de tydeligvis er fattige i bygden, vil fiskeren gerne forære fisken til os som gave. Vi insisterer dog på at betale lidt penge for den.

Vores besøg ligger i de grønlandske børns sommerferie. Flere af de lokale børn mødes på den udendørs fodboldbane ved sportshallen. Men hvis man ikke er en fodbolddreng, som Lars Kristian, kan man altid tage ned på havnen og fiske.

Som en del af filmen får vi arrangeret et møde mellem Asger og Lars Kristian, hvor de skal fiske sammen.

Det foregår ved, at man sætter en

lille krog på en lang snor, stiller sig på en bådebro, kaster snoren i vandet og venter på fangst.

Der er hurtigt et tilløbsstykke af interesserede børn, der alle fisker.

Man kan fornemme, at det at fiske er noget af det mest naturlige og velkendte for dem. En dreng fanger en stor fisk, tager den op, slår den ihjel ved at træde på den og sprætter maven op med de bare fingre. Så tager han blæren ud af den og giver den til Lars Kristian, som vil prøve at bruge den som madding på sin krog.

Derefter bliver fisken smidt ud i vandet igen. Børnene leger med fiskene, som danske børn leger med Lego.

EftErskolEn for musik og tEatEr Kirkegården.

Lars Kristian får lært Asger noget om børn og fiskeri på Grønland. Senere samme dag lærer Asger ironisk nok Lars Kristian kortspillet ’fisk’, da Lars Kristian kommer på besøg i vores guesthouse.

Lufthavnen på klippefjeldet

Naturen i Upernavik er præget af klippevægge og fjelde. Det gør, at man ikke kan grave noget ned i jorden. Derfor ligger gravene på kirkegården ovenpå jorden. Der er heller ikke noget kloaksystem på øen, så når man går på toilettet, foregår det i en toiletspand med en pose i.

Lufthavnen i Upernavik er bygget ovenpå et meget stort fjeld, hvor man måtte skære toppene af fjeldet for at kunne lave en landingsbane.

For at komme til Upernavik skal man

www.vostrupefterskole.dk Tarmvej 73 | 6880 Tarm | Tlf. 97 37 41 88

have to forskellige indenrigsfly fra den store lufthavn Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord). En tur til Upernavik kan klart anbefales, hvis man vil opleve et autentisk grønlandsk liv, der ikke er præget af turisme.

Lars Kristian har aldrig været uden for Upernavik. Når anden del af filmen skal optages i Danmark, skal han bl.a. stifte bekendtskab med den danske natur – herunder se et træ og en ko for første gang i sit liv.

Undervisningsmaterialet med filmen, der kommer ud af denne rejse, færdigudvikles inden for det næste halve år. Det kommer til at ligge offentligt tilgængeligt for alle skoler på Materialeplatformen.

Vi tager indtil videre gode optagelser, oplevelser og indsigt i grønlandsk kultur med os hjem i kufferten.

Friskolebladet 8, 17. september 2015 23

Intended hospitality I slutningen af 60'erne, begyndelsen af 70'erne, rejste jeg (senere vi) i diverse europæiske lande, boede så billigt som muligt, spiste endnu billigere og mødte alle disse unge, der var begyndt at røre på sig. En gang, i nærheden af Zürich, blev jeg samlet op af en ung tysker fra München. Han kørte, hurtigt, i fars bil, lukkede også en ældre amerikaner, Bill, ind i den store Mercedes. Vi overnattede på gulvet i kælderen i forældrenes store hus i udkanten af München, Toni kom ned med godt brød, pølse og øl, og vi snakkede lidt, før han sagde godnat. Der var toilet og bad i kælderen, så vi kunne klare os selv.

Jeg sov som en sten, vågnede kun halvt da Bill sagde ”good morning and good bye” og forlod kælderen. Først et par timer efter fandt jeg ud af at han også havde taget alle mine cigaretter. Toni kom ned med morgenmad, og vi faldt i snak om et nyt Europa der forhåbentlig var undervejs. Året efter var jeg i Spanien sammen med min kæreste, vi rejste rundt i et vinterkoldt Andalusien, mens Franco stadig sad solidt på magtens trone i Madrid. I Cordoba strøg et privatfly ind over byen; Spaniens totalt dominerende tyrefægter, El Cordobes, en trofast Francomand, lod tusindvis af OPRÅB dale ned over torvet i den smukke by. ”Møde på torvet kl. 14, til støtte for Caudilloen”, osv.

På vej tilbage til vores billige hotel, blev vi passet op af to unge piger. Havde vi ikke lyst til at snakke lidt, måske fortælle om Danmark, måske høre lidt. Det ville vi gerne. Vi gik med op i en lejlighed i et grimt nybyggeri.

Det virkede råt og ufærdigt, lejligheden var beton og tristhed, umøbleret, der stod et par kasser man kunne sidde på. Pigerne, der var på vores alder, ville gerne høre hvordan det var i Danmark, men specielt gerne fortælle hvordan det var at være ung i Spanien under diktaturet, de sindssyge forordninger de måtte finde sig i. Det blev en sørg-munter samtale, vi mødtes aldrig siden, men jeg er sikker på at de i dag er fuld-gyldige medlemmer af PODEMOS.

24 Friskolebladet 8, 17. september 2015

Et par år efter, i 1973, sad jeg ved en klippekyst på østkysten af Peloponnes og plejede en fod med alt for mange indstik fra smågiftige søpindsvin. Jeg blev langsomt befriet for piggene ved hjælp af en pincet, men lagde godt mærke til – med slet skjult antimasochisme – hvordan de græske knægte brændte piggene ud med en glødende cigaret. Tiden gik fint med en snak med en ung, ungarsk lærer; han var dybt misundelig, når jeg fortalte om et dansk skolesystem hvor lærerne havde metodefrihed, hvor man tog emner op når de passede ind i en sammenhæng. I den ungarske skole vidste alle præcist hvad de skulle sige og gøre i en hvilken som helst time, i en hvilken som helst skole, hvor som helst i landet. Vi snakkede videre på vandrehjemmet om aftenen, og jeg inviterede ham til at komme og besøge mig, når/hvis han kom til Danmark. (Et års tid senere fik jeg et kort fra ham: Thank you for your intended hospitality to a stranger. I would like to learn more about danish schools. I'm so sorry that I'm not able to come. Hope to see you somewhere in our Europe).

Jeg kunne godt finde flere eksempler, men det helt afgørende i denne forbindelse er, at jeg/vi naturligvis altid drøftede med de andre unge, hvad vi vidste om hinanden; hvem er I – I tyskere, I franskmænd, I ungarere, I danskere? Frankrig kunne jeg godt fortælle lidt om, Ca-

mus var en af min ungdoms helte, Spanien var også med i horisonten, Hemingway, Gustaf Munch-Petersen, men Ungarn, jo, jo, der var indgangen til min politiske forståelse af verden: opstanden i 56, de russiske tanks, en lidt for tyk major, Ferenc Puskas, med de mest forbløffende driblinger/pasninger som fodboldens verden endnu havde set.

Hvad vidste de andre om Danmark? Ikke meget, H.C. Andersen, Den Lille Havfrue, øh ….. Nå jo, de vidste alle sammen, fra deres pensum i børneskolen, at danskerne havde hjulpet jøderne til Sverige under 2. verdenskrig, og de roste det alle som noget meget beundringsværdigt. Og jeg kan huske at jeg blev glad på mine forældres vegne, på vegne af den generation der var helt unge under besættelsen og havde ydet den indsats de nu var i stand til. ”My intended hospitality to a stranger” var mit beskedne forsøg på at fortsætte den indsats, måske også i et forhåndshåb om at mine børn, hvis jeg skulle få sådanne, ville blive mødt på den måde, når de vendte sig mod verden – og i den henseende er jeg ikke blevet skuffet.

Nu begynder jeg at tvivle på fremtiden for mine børnebørn. Vil de også møde den slags gæstfrihed, når de kaster sig ud i verden, eller vil de høre unge europæere sige: "– hvad skete der med danskerne i 2015? Troede I virkelig at I kunne hygge jer i smug bag bomme, mens verden brændte lige syd for grænsen. Er I i knibe nu? Så er det lejr nr. 17, afd. 201, rum 19A, kvinderne i de lige numre, børnene i afretningscentrene."

Tilbage til nuværende virkelighed: Hvis nu ledelsen for Roskildefestivalen, Beredskabsstyrelsen, Dansk Flygtningehjælp, Hjemmeværnet, Det Danske Spejderkorps, FDF og veteraner fra de sidste danske krige gik sammen, lagde hoveder og ideer ned i et fælles bryggekar og lod ideerne strømme: Er det en umulig tanke at man i løbet af 3-4 måneder kunne bygge en pavillonby til 40-50.000 mennesker, f. eks på Roskildefestivalens terræn – eller på Kløvermarken eller Amager Fælled – indrette kontorer til behandling af asyl- og andre ansøgninger, lave skolestuer, aktivitetsrum, skaffe frivillige lærere, sygeplejersker, advokater, idrætstrænere, musikere, fortælle de europæiske lande at nu sker det, vi går i gang, vi går forrest, vi venter ikke på de fodslæbende. Det her det handler om vores børnebørns fremtid i verden. Det skal være effek-

tivt, hurtigt, venligt – og når vi har behandlet sagerne for de første 25.000, og de er på vej hjem eller ud i det danske samfund, så tager vi 25.000 mere ind, til det forbandede problem er løst. Pres bare de andre lande, alle de venstrefolk i Europa der siger, at vi har gjort vores. Pres dem og sig: Der kan gøres meget mere. Meget, meget mere. Og pres alle de venstrefolk, der har givet udtryk for at de ikke har noget at skamme sig over, helt ud i krogen – helt ud i skammekrogen.

Tænk hvis mit yngste barnebarn om 20 år kan rejse til Grækenland, Italien og Spanien og høre fra de lokale unge: "Hvor var det fedt det I gjorde i Danmark i 2015."

Budget og personalejura (21.-23. Oktober)

Tre dage med fokus på budget, økonomi og jura for ledere og medarbejdere i administrationen på de frie grundskoler.

Tre intensive dage med Excel-ark, paragraffer, formler og beregninger. Undervisningen veksler mellem oplæg og praktiske øvelser.

Der er fokus på, at alle deltager aktivt i undervisningen med egne medbragte eksempler. Friskolernes Hus opfordrer til, at både skoleleder og den nærmeste administrative medarbejder tager med på kurset.

Tilmeld dig på http://www.friskoler.dk/da/kurser/ budget-og-personalejura/

Friskolebladet 8, 17. september 2015 25

En folkebevægelse for pædagogikkens og dannelsens tilbagevenden til skolerne:

Giv os i dag vores daglige bøvl – og støt os i modet til det!

Folke-skole mellem dannelse og uddannelse Kom og diskuter pædagogik med fagfæller og andre interesserede på Askov Højskole den 10.-11. oktober 2015

Teknokratiet tager over, og elever er ikke længere et mål i sig selv, men midler for konkurrencesamfundet. Barndommen bliver en affyringsrampe til arbejdslivet, og fokus flyttes fra læreren som fagperson og relationsekspert til evidensbaserede metoder og centrale læringsmål.

Det fagligt fællesskab og den faglig frihed i folkeskolerne indsnævres. I stedet får vi individualisme og teknokrati, fordi nogle politikere mener, at det er uundgåeligt.

Men skoler og uddannelsessteder er pædagogiske institutioner, der etablerer forpligtende fællesskaber, som skal føre til myndige og ansvarlige samfundsborgere.

Idealet om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse må aldrig opgives. Er vi betænkelig tæt på teknokratiet ? Og hvad betyder det for folkeskolen og de frie skoler?

Nu skal lærere fra friskoler og folkeskoler, pædagoger, lektorer og andre interesserede fra alle skolesystemer finde samme. Kom og diskuter spørgsmålene her med folk, der også er interesserede i at bevare den pædagogiske praksis, respekten for læreren som fagperson og et humant samfund.

Tidligere biskop Kjeld Holm har i mange år blandet sig i skoledebatten, og Leo Komischke-Konnerup er en af de få skoleforskere, der har et almenpædagogisk afsæt. Begge vil inspirere deltagerne denne weekend, og sammen vil vi gå i dialoggrupper og tale om det, der er vigtigt for os: forholdet mellem etik, pædagogik og politik.

Kjeld Holm.

Leo Komischke-Konnerup.

Til sidst samler vi vores tanker og diskussioner i tekstform, så vi i offentligheden kan starte en ny folkelig bevægelse, der virkelig er fri, folkelig og fælles!!!!

26 Friskolebladet 8, 17. september 2015

PROGRAM Lørdag den 10.10.2015 Askov Højskole.

11.00 - 12.00 Indkvartering 12.00 - 13.00 Frokost i spisesalen 13.00 - 13.30 Velkomst ved Iben Benedikte Valentin Jensen (Nyt Askov, uafhængigt forlag) og højskoleforstander Jørgen Kløve (Askov Højskole) 13.30 - 15.00 Kjeld Holm (tidl. biskop og markant uafhængig debattør i den skolepolitiske debat) 15.00 - 16.00 Kaffe/gåtur 16.00 - 17.30 Leo Komischke-Konnerup (Nyt Askov, uafhængigt forlag) 17.30 - 18.00 Lille aperitif 18.00 - 19.00 Middag 19.00 - 20.30 Dialoggrupper: Hvad tænker vi, hvad kan vi gøre, og hvad er næste skridt herfra?

20.30 - 21.30 Fællessang-musik etc.

21.30 - ? ”Fri leg”, egen ro, dans?

Søndag den 11.10.2015 08.00 - 09.00 Morgenmad 09.00 – 9.30 Morgensang 09.30 - 11.00 Nye dialoggrupper under samme overskrift 11.00 - 12.00 Fælles opsamling og afslutning 12.00 - 13.00 Frokost Pris: Kr. 750,- pr. person/375,- for studerende (inc. overnatning m. toilet/bad på gangen) Tilmeldinger sker direkte på info@askov-hojskole.dk under emnet "Pædagogisk konference”.

Det er nu venner, det er nu, vi finder samme på tværs af uddannelsesinstitutioner og finder retningen igen!

Iben B.V. Jensen (Nyt Askov) og Jørgen Kløve (Askov Højskole).

.

Hele personalet afsted til De frie Skolers Fællesmøde En investering i personalet – og fremtiden, siger de på Gudenådalens Friskole Gudenådalens Friskole ved Bjerringbro har mindst 20 års tradition for, at hele personalet tager afsted til De frie Skolers Fællesmøde.

Sidste år var en undtagelse, fordi mødet uheldigvis var placeret samtidigt med Åben Skole. Det er i år lavet om, så fællesmødet om ungdomskultur, Hvor Skal Vi Hen?, er flyttet til en uge efter Åben Skole. Nu er det igen blevet muligt for friskolerne at sende de fleste eller alle i personalet afsted – og give lærere, pædagoger og andre ansatte en fælles oplevelse.

Samtidig er fællesmødet blevet billigere. Sidste år kostede det 2.300 kr. per deltager. I år er prisen sat ned til 1.850 for at tilgodese små og nye friskoler.

Steen Hildebrandt. SART Danseteater.

Ida Auken.

Sofie Rye.

Jan Tønnesvang.

Mette Pless.

Michael Böss.

Martin Schack.

Imens klarer forældrene undervisningen Skoleleder ved Gudenådalens Friskole, Sven Wortmann, siger til Friskolebladet: “Der manglede noget sidste år, hvor vi ikke var med til De frie Skolers Fællesmøde, fordi det faldt sammen med Åben Skole. Men i år er vi med igen - med 14 lærere og pædagoger. Det kan lade sig gøre, fordi forældrene tager sig af undervisningen derhjemme. De overtager ikke skemaet, men laver forløb ud fra de ressourcer, de har, og dem er der mange af blandt forældrene.

Det gode ved at være afsted sammen til fællesmødet er, at vi får nogle rigtig gode oplevelser sammen - og at vi bagefter, i dagligdagen, har de samme referencer og den samme inspiration at trække på.

På fællesmødet bliver vi udfordret på andre ting end regning og dansk.

Vi bliver samlet klædt på til at reflektere over verden omkring os, på vores værdier, og hvad vi vil med det hele. Det giver mange gode diskussioner bagefter herhjemme.

Vi mener, at det er ekstra vigtigt i disse år, at nogle tager vare på almendannelsen, får løftet skolen og hverdagen ud af de snævre ”læringsmål”, som på sigt ikke nødven-

digvis gavner formålet! For at vi kan gøre det, er vi nødt til at holde os ajour, være i dialog og få inspiration fra andre steder end skolen.

Sven Wortmann Her kommer De frie Skolers Fællesmøde som oplagt mulighed for at spejle sig i holdninger, værdier og debatter af samfundsmæssig karakter. Derfor er det vigtigt, at vi deltager og gerne deltager med mange, så vi kan fortsætte drøftelserne, når vi kommer hjem og med det afsæt udvikle og drive vores egen lille fri skole ud fra et grundvig-koldsk skole- og verdenssyn.

Vi har ofte trukket på tråde fra fællesmødet lang tid efter, vi har været afsted.

Lærer Tove Nydam Hansen supplerer: "Jeg har oplevet, at vi ved at deltage får en fælles referanceramme, når vi snakker om værdier. Vi er også flere gange kommet hjem med inspiration til drøftelser på forældremøder, både de fælles og gruppemøderne.

CC

"Hvor skal vi hen?"

De Frie Skolers Fællesmøde Torsdag den 12. november kl. 15 til lørdag den 14. kl. 13.

Hvad vil egentlig den ældre generation med den yngre? Hvad vil den yngre generation selv – er der nogen, der skal vise dem vejen, eller skal de finde den selv?

Se hele det detaljerede program på www.friskoler.dk under ‘kurser’.

Tilmelding: Hurtigst muligt og senest den 1. oktober 2015.

Friskolebladet 8, 17. september 2015 27

Anmeldelse:

Fartens forbandelse Af Maria Boesen Tidligere friskolelærer, cand. pæd. i dansk og journalist

Asger Baunsbak-Jensens erindringsessay, ’Fartens forbandelse’, er netop udkommet. Her fortæller han om sin egen rejse fra for over 25 år siden, hvor han blev nødt til at tage en pause fra det travle liv. Han boede alene i et lille hus ved Ringkøbing Fjord i 2 måneder, efter han havde fået et sammenbrud. Et sammenbrud der skyldtes, at han havde haft så meget fart på, at han ikke magtede tilværelsen med alle de krav, den stillede. På det tidspunkt var Asger Baunsbak præst, havde flere tillidshverv og 40 foredrag årligt. Han bad menighedsrådet om 2 måneders orlov, hvilket skulle vise sig at blive nogle af de vigtigste måneder i hans liv. ’Fartens forbandelse’ er mere end et erindringsessay.

Det er et opråb til den tid, vi lever i, der er præget af stress og jag. Asger Baunsbak forholder sig til samtiden og reflekterer over den i forhold til sin egen oplevelse, da han boede ved Ringkøbing Fjord.

Han kritiserer det senmoderne samfund ved det høje tempo og præstationsræset. Overfladiskheden sejrer, og der er ikke tid til stilhed og refleksion.

I starten af essayset takker Baunsbak de forfattere, der har inspireret ham ved deres beskrivelser af det travle samfund, som vi lever i nu. En af de forfattere, jeg vil nævne her, er Svend Brinkmann med sin bog ’Stå fast’. Man kan bl.a. se Baunsbaks inspiration, idet han, som Brinkmann, sætter spørgsmålstegn ved begrebet coaching. Det moderne menneske tror, at det helt og holdent kan udvikle sig selv, men dette kan netop være stressfremkaldende.

"Selvudvikling bliver til selvindvikling, hvor der ingen hjælp er, du skal arbejde med dig selv, du skal være din egen garant for succes…", siger Asger Baunsbak.

"Den, der multitakser, lytter ikke", siger Baunsbak.

Han pointerer, at hvis en person sætter sig overfor ham med mobilen åben, så kan den person ikke vinde hans venskab. Nærvær og koncentration er vigtigt i et venskab.

I forhold til nærværet rammer Baunsbak virkelig en central problemstilling. Ikke mindst i familielivet og parfoldet er dette mere vigtigt end nogen sinde.

"Farten knuser familiens fællesskab, hvis der ikke indbygges perioder til stilhed. Man overfører hurtigheden fra jobbet til også at være en livsstil derhjemme", siger Asger Baunsbak.

Her kommer jeg til at tænke på den debat, der var i medierne i sommers i forhold, hvor meget forældre sendte deres børn i institution, selvom de selv havde ferie. Hjemmet bør være et sted, hvor alle, både børn og voksne, kan slappe af og have tid til fordybelse. Men problemet er, at mange voksne ikke evner stilhedens væsen. De kan derfor ikke give det videre til deres børn.

Netop derfor mener jeg, at det er vigtigt at debattere ’fartens forbandelse’ i samfundet.

"Når løberen træner med musik i ørerne, mister han evnen til at lytte til skovens stemme", siger Baunsbak.

Han pointerer, at lige som kroppen har behov for motion, så har sindet behov for stilhed.

Stilheden fandt Asger Baunsbak selv, når han gik sine daglige ture ved Ringkøbing Fjord. Han blev ét med stien, han gik på, hvor der både var stubmark, brombærranker og måske synet af en hare. Her kunne han blive tømt for tanker og finde ro til eftertanke. Her fik Baunsbak muligheden for at skrive sig ud af den angst, der var opstået i forbindelse med hans sammenbrud.

I sit ophold ved Ringkøbing Fjord fandt Asger Baunsbak trøst i Gud og i den erkendelse, at mennesket er en del af evigheden. Han følte sig berørt af en altomfattende uendelighed, hvor Gud blev konkret for ham, fordi Gud for Baunsbak netop er en del af det hele. Baunsbak understreger dog, at selvom læseren ikke nødvendigvis vil finde sit svar hos Gud, kan essayet alligevel lære alle noget om stilhedens væsen.

Tidens fart i forhold til teknologien forandres hurtigere end menneskets sind. Derfor er historiebevidsthed og det at dvæle ved fortiden vigtigt, ellers bliver mennesket rodløst. En anden vigtig ting er det at kunne fordybe sig i en bestemt ting.

Folk skal turde stilheden, siger Asger Baunsbak: "Den indeholder en uudsigelighed, som giver den kvaliteten over alt andet".

Mennesket bliver orienteringsløst, hvis det konstant er på farten. Det har brug for at gå ud af takt.

Baunsbak kommer også ind på, at skolens vigtigste opgave netop nu må være at lære børn stilhed. Han mener, at der skal trænes i at tænke. Dette kan ifølge Baunsbak bl.a. gøres ved aktivt at lukke ned for alle medier f.eks. i de første par minutter af en time.

Ind imellem er Asger Baunsbaks essay næsten poetisk, når han beskriver oplevelserne i naturen ved Ringkøbing Fjord. Det er tydeligt, at troen for Baunsbak er vigtig i det

28 Friskolebladet 8, 17. september 2015

Evaluering §1b

(17.-18. november)

at finde ind til stilheden. Essayet kan dog læses af alle og enhver, der har lyst til eller brug for at stoppe op midt i ræset og forsøge sig med at gå ud af takt. Jeg synes, at det er øvelsen værd at prøve.

Asger Baunsbak-Jensen, 83 år.

Aktiv forfatter og foredragsholder.

Tidligere lærer, efterskoleforstander, undervisningsdirektør i Undervisningsministeriet og præst.

Fartens Forbandelse. Erindringsessay: Jensen & Dalgaard, 2015, ca. 229 kr.

Dansk Friskoleforening udbyder et kursus om evaluering og friskolelovens krav herom.

Indhold på kurset: • Hvad står der i loven?

• Hvorfor vælge selvevaluering?

• Hvad er god evalueringskultur?

• Ledelsens rolle • Det praktiske arbejde med evaluering • Strategisk brug af evaluering og markedsføring • Dansk Friskoleforenings selvevalueringsmodel Læs mere og tilmeld dig på http://www.friskoler.dk/da/kurser/evaluering/

Friskolebladet 8, 17. september 2015 29

Anmeldelse:

Ånden i klasseværelset Lars Bo Bojesen: Tilblivelsen af myndighed – 5 essays om etik og pædagogik Af Johan Christian Nord Ph.d.-studerende, cand. mag.

I en tørkeramt tid skal man glæde sig over de kildevæld, der faktisk flyder. Sådan et kildevæld er det lille forlag Nyt Askov, som siden 2013 har gjort sit for at hælde ånd på en efterhånden temmelig tarvelig dannelsestænkning i vores lille land. Og det er allerede blevet til en del: 10 numre af det gratis online-magasin Nyt Dansk Udsyn og hele ni bøger. Nogle af dem er allerede blevet anmeldt her i bladet, og endnu flere fortjener at blive det. For der er god gammel Askov-ånd i foretagendet: en klar hævdelse af et grundtvigsk skole- og menneskesyn, hvor livsoplysningen tages dybt alvorligt som skolens sag, og der fægtes med åben pande imod åndløsheden i tidens herskende pædagogiske tænkning.

Her skal det dreje sig om en enkelt af de nyudgivne bøger, nemlig om den – røber jeg allerede her – stærkt læseværdige lille samling Tilblivelsen af myndighed – 5 essays om etik og pædagogik fra 2014. Bogen er et udvalg af den åndrige altmuligmand Lars Bo Bojesens essays fra forskellige sammenhænge, som den ene af Nyt Askovs redaktører Iben Benedikte Valentin Jensen har fundet frem og forsynet med et – i allerbedste forstand – særdeles personligt og insisterende forord, som i sig selv er et ildrigt vidnesbyrd om en livsnær dannelses- og skoletænkning.

Alle de fem essays angår på forskellige måder forholdet mellem myndighed og ånd og er kendetegnede af den samme nerve: en enkel og letfattelig tilnærmelse til selve det usigelige – til menneskets forhold til ånd som en levende virkelighed, der både kan være genstand for undervisningen og gøre sig gældende i den. Ja, for nu at sige det ligeud: for Bojesen er talen om ånd ikke en metaforisk snak, men et forsøg på at antyde og nærme sig en faktisk, højere virkelighed, som vågne mennesker kan gøre sig erfaringer med. Alle de fem essays kredser om dette spørgsmål og er forsøg på at overveje og formidle, hvordan undervisningen kan føre både eleven og læreren frem til det sted, hvor sagen selv kan sætte sig igennem.

Lad os tage et eksempel. Et sted i en af teksterne beskriver Bojesen den lidenskab, der kan vise sig i skolen, som en »selvforglemmende optagethed af en sag, som står over én selv, som man rækker op efter, men som man til syvende og sidst ikke kan nå; og som man derfor

30 Friskolebladet 8, 17. september 2015

nødtvungent lærer beskedenhed, ja ydmyghed af«, og her hedder det så – i en både vild og myndigt afdæmpet udpegning af tilværelsens inderste: Ægte lidenskab vil altid rumme den bevidsthed, at der findes ’en sag’ uden for os, forud for os og på afstand af os; en sag, som lever sit eget autonome og suveræne liv uafhængigt af os, og som – når det passer dén – gør noget ved os, ændrer os, påfører os en oplevelse af eller en anelse om en mening. Mening hedder på dansk også ånd, eller gejst. Analysen af lidenskaben munder derfor ud i, at der findes en åndelig verden uafhængigt af os, og at det er forbundet med lidelse, at begejstres af denne verden.

Så enkelt kan det siges. Eller: så enkelt kan han sige det.

For der er, som redaktør Jensen bemærker et sted i forordet jo »ikke så mange, der kan skrive om ånd«, og måske er der heller ikke så mange, der tør gøre det i en så forstandsdyrkende tid som vores, hvor det almindeligvis ikke er karrierefremmende at tro på noget så ’gammeldags’ som en åndsvirkelighed. Men for Bojesen er det dét, det hele drejer sig om: »At være lærer er altså – hvis man vil følge med helt herud – at være underordnet under denne orden eller anfægtende magt; og at undervise er egentlig ”kun” at stille sig til rådighed for den«.

Det tror jeg, vi er mange, der kunne have vældig godt af at overveje og mærke – uanset hvor vi har vores lærergerning.

Et sted i indledningen skriver Iben Jensen, at hun »bliver menneske igen og mærker, at min fortrængte åndelige side får en plads i livet«, når hun genlæser Bojesens artikler. Jeg havde det på samme måde og vil derfor udtrykkeligt anbefale den lille samling til alle lærere og lærende sjæle derude. Ånd forpligter – Læs den, hvis du tør.

Lars Bo Bojesen (red. Iben Benedikte Valentin Jensen): Tilblivelsen af myndighed – 5 essays om etik og pædagogik, Nyt Askov 2014, 149 kr.

Bøgetorp VÆRDIBASERET

SKOLELEDERSKIFTE

Rønne Revision

RØNNE REVISION

Hjælp til skolelederskifte!

Konsulenthuset Bøgetorp har specialiseret sig i skolelederskifte, som specielt er rettet mod de frie skoler.

Vi bygger på skoleledererfaring og professionalisme i opgaven.

Vi tilbyder et afklaringsforløb tilpasset den enkelte skoles ønske og behov.

Vi udarbejder oplæg på komplet og fleksibel rekrutteringsproces.

Det kunne f.eks. være: • Vi sørger for grundig profilbeskrivelse.

• Vi laver oplæg på annonce og medieplan.

• Vi laver personanalyser og tager referencer.

• Vi tager os af alt det praktiske.

• Vi headhunter – efter aftale.

• Vi hjælper og støtter ved jobsamtalerne.

• Vi skaber tryghed og fælles opbakning for beslutninger.

Søg nærmere oplysning hos konsulent Mogens Bregendahl, tlf. 24 87 19 05.

Mail mb@bogetorp.com eller læs mere om Bøgetorp på www.bogetorp.com

Rønne Revision har specialiseret sig inden for rådgivning og revision af frie grundskoler.

Rønne Revision rådgiver og reviderer skoler i hele landet.

Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail iq@ronnerevision.dk

www.ronnerevision.dk Business Development · Bøgetorp ApS · Aastvej 10B · 7190 Billund

Aktiv Leg

Og aldrig har der været mere fokus på bevægelse og alternativ læring.

St. Torvegade 12 3700 Rønne Stadig flere skoler får øje på hoppepudens evne til at gøre det sjovt at være aktiv.

Skal I være de næste til at hoppe med på ideen?

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10 Friskolebladet 8, 17. september 2015 31

REPLIK

til tidens politik, kultur og samfund

Hold tungen lige i vejret, for verden er af lava Vi taler om ordsprog og talemåder.

Talemåder er faste sproglige vendinger med små leveregler, hurtige anvisninger med simple moraler.

"Du skal holde tungen lige i munden." Nogle gange er talemåderne sjove, eller vi gør dem sjove, som når Dirch Passer til talemåden "et æble om dagen holder lægen fra døren," tilføjer: "hvis man rammer."

Ordsprog er gamle og rummer både en morale og nogle værdier, vi bærer med os om, hvordan vi skal leve og gøre, for at livet bliver godt. Ordsprog er derfor ofte formuleret i bydeform: "Man ved, hvad man har, men ikke hvad man får."

"Lige børn leger bedst."

"Tyv tror, hver mand stjæler."

"Uden mad og drikke, dur helten ikke."

"Tab og vind med samme sind."

I øvrigt er det forunderligt, at mange ordsprog, som vi tror er ærkedanske, også findes i varieret og tankevækkende udgaver i andre sprog.

"Man skal ikke græde over spildt mælk," hedder i Kina "spildt mælk kan tørres op."

"Hvo intet vover, intet vinder," hedder i Rusland "den, som intet vover, drikker aldrig champagne."

Ligesom den russiske version af "en fugl på taget, er bedre end ti i hånden" hedder "en spurv i hånden er bedre end ti traner på himlen."

I Danmark er gamle talemåder og ordsprog under forandring som aldrig før. Man leger med dem og sætter dem sammen på nye måder. Nu kan man høre folk sige: "Vi må holde tungen lige i vejret."

"Det er Alfa og Romeo."

"Det er prikken over værket."

Eller: "Det er kronen over i'et."

"Den, som griner til slut, ler bedst."

Selvom vi har nogle såkaldte 'faste vendinger' i sproget, så blander vi dem sammen eller ændrer et ord hist og pist. Amalie Szigethy fra Paradise Hotel er blevet kendt på det. F.eks. med vendinger som "jeg er helt hæklet af", og "vi har slået vores bjælker sammen." Eller "jeg er en pige med begge ben i næsen."

Men journalister og toppolitikere gør det også. Ju32 Friskolebladet 8, 17. september 2015

Af Erik Lindsø Foredragsholder og forfatter

stitsminister Brian Mikkelsen siger om de autonome, at "de er vinde og skæve." Og integrationsminister Inger Støjberg siger om indvandringen, at "den kan vi ikke se gennem øjnene med." Pia Kjærsgaard mener, at "verden er af lava." En journalist på DR sagde: "Det er der, humlen ligger begravet," og blander her talemåderne "det er der, hunden ligger begravet" med "det er humlen ved sagen."

"Det er kun godt at sproget er under forandring og tilpasses den tid, vi lever i," siger Michael Kjær Ejstrup og Anders Elsig fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i bogen "Hvad tiden er fuld af, flyder munden over med". Faste vendinger i forandring. De mener, at vi på trods internationalisering og angelsaksisk påvirkning i det danske sprog har et stærkt og modstandsdygtigt fælleseje, og netop styrken i sproget er årsagen til, at vi kan lege med det og forandre det. "Dansk har, så langt vi kan skue tilbage, taget imod nyt udefra, uden at sproget har taget skade eller lidt overlast; dansk er forblevet et ganske funktionsdueligt sprog. Vi opfatter det derfor som en naturlig udvikling, at talemåder, ordsprog og sproget generelt tilpasser sig en ny tids omgivelser og værdier," skriver de i bogen.

Børn har altid haft det med at tilpasse vendinger til det, de selv kan forstå. En børnehave sang Kim Larsens sang "godt at vi blev født, før aborten den blev fri" som "godt at vi blev født før, at Morten han fik fri."

En pige troede, det hed "alle mand og mor" og ikke "alle mand ombord." Ligesom drengen, der mente, at præsten ved en vielse havde sagt, at de skulle elske hinanden, til den ene af dem døde af det.

Men de senere år er det blevet almindeligt, at ikke blot børn, men også unge og voksne ændrer på gammelkendte talemåder. Hør en gang: "Man skal ikke skure hunden på hårene."

"Det går jo godt, sagde katten - den sad på flæsket."

"Han er født med en guldske i røven."

"Det går op i hat og patter."

"Nu skal vi jo ikke male hinanden på væggen."

"Hun løber fra Herodes til pilates."

"Han er pint under tonsvis af Piratos."

"Han fik mod på tanden."

"Mine tænder løber mig koldt ned af ryggen."

"Han fik det glatte lagen."

I et realityprogram skulle Amaliegenerationen forklare gamle ordsprog og talemåder. Ved nogle af dem kom de til kort. "Tomme tønder buldrer mest", forstod de ikke, og de decifrerede ordsproget til at skulle understrege vigtigheden af at have gennemslagskraft og få sin mening hørt.

Eller det gamle ordsprog om, at "tale er sølv, tavshed er guld", er i en tid, hvor man som ung skal synliggøre sig selv og være godt skåret for mundbåndet for at komme frem, ganske enkelt er blevet omdøbt til "tale er guld". I en tid, hvor skilsmisse er blevet normalen, bliver den smukke gamle talemåde om, at "gammel kærlighed ruster ikke" ganske nøgternt ændret til at konstatere, at "gammel kærlighed ruster."

Forfatterne til bogen mener, at vi også moralsk tilpasser gamle vendinger til nutiden. Når vendingen "at have skudt papegøjen" af unge ændres til "at have scoret papegøjen", er det fordi, papegøjer er truede dyr, man ikke længere kan gå rundt og plaffe ned.

Når vendingen "man skal ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt" ændres til, at "man skal ikke skyde bjørnen før skindet er solgt", er det fordi den moralsk passer til, at man ikke skal drive unødvendig rovdrift på vores dyr.

Når "man skal ikke slå større brød op, end man kan bage" ændres til, at "man skal ikke slå større brød op, end man kan spise" - ja, så passer ændringen til en økologisk tid, hvor vi skal stoppe madspild.

Når man kan høre unge sige, "vi er som kop og kande" og ikke "som pot og pande", er det fordi ordet "pot" har ændret betydning og i ungdomssproget er synonym med hash.

Når "at gå for lud og koldt vand" i et ungdomsprogram høres ændret til "at gå for ludder og koldt vand", er det både fordi, at kun få i dag ved, hvad lud er, og fordi at seksuelle referencer er mere almindelige, og ordet ludder er vokset frem i sproget.

Når vendingen "kommer tid, kommer råd" af en studerende ændres til "kommer tid, kommer penge" ja, så er det måske fordi, han ikke længere orker gode

råd i en forbrugstid, hvor det er penge, han mangler.

Og hvem ved – når det nu kan siges, at "grænsen er slået" og ikke "grænsen er nået," så er det måske fordi, at når grænser rives ned, så kan man ikke længere nå en, og så må man i stedet slå en.

I øvrigt: "Man skal ikke gå ned i det sorte kul." Det er bedre, "man skyder sig selv i vejret", for ellers er man "dum som en papdør."

Michael Kjær Ejstrup og Anders Elsig: "Hvad tiden er fuld af, flyder munden over med. Faste vendinger i forandring". Hans Reitzels Forlag. 127 sider. 198 kr.

Friskolebladet 8, 17. september 2015 33

Stillinger

Ubberup Bogholder til Ubberup Højskole Højskole Har du flair for både tal og mennesker?

Vi søger en bogholder der har styr på tal og økonomi, men som også er god til kontakt med mange forskellige mennesker. Dine opgaver vil f.eks. være: • Skolens daglige regnskab og økonomistyring • Løn, ferie, - og sygdomregistrering • Kontakt med elever

• Varetage kursusadministration

• Daglig kontakt pr. mail, telefon og post

Læs mere om stillingen på: www.ubberup.dk/job

Tommerup STILLINGSOPSLAG Efterskole FORSTANDER SØGES

Tommerup Efterskoles forstander gennem 10 år har søgt nye udfordringer fra årsskiftet. Vi søger en afløser, der med “lyst til livet og mod til mening” har evne og vilje til at lede skolen og videreudvikle et godt ungdomsmiljø – i samarbejde med en særdeles velfungerende og engageret medarbejderstab.

VI SØGER EN FORSTANDER, DER HAR FLAIR FOR OG LYST TIL AT ARBEJDE MED: - Unge menneskers faglige og personlige udvikling - Drømmen om at lave fantastisk efterskole, hvor fællesskab, almendannelse og den frie skoletradition går hånd i hånd - Personaleledelse, økonomi og administration - At være kulturbærer og skolens ansigt udadtil

VI HAR FØLGENDE FORVENTNINGER TIL DIG: - Du er et rummeligt menneske med sans for såvel tradition som fornyelse - Du har gode lederegenskaber - Du har fokus på trivsel, god kommunikation og samarbejde - Du har et godt overblik og er robust - Du er medlem af folkekirken og kan identificere dig med skolens tilknytning til KFUM og KFUK i Danmark og Indre Mission.

- Erfaring fra efterskoleverdenen vil være en fordel Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønningen er indenfor intervallet 429.870 - 503.925 kr. For oplysning om stillingen kontaktes formand Flemming Vium på tlf. 61 22 67 82, bedst mellem 17.00 og 20.00. For besøg på skolen kontaktes souschef Mia Zabriskie på tlf: 23 29 21 21.

Ansøgningen sendes til formanden på fl.vium@get2net.dk senest den 28. september 2015.

Første samtalerunde afholdes i uge 41. Tiltrædelse den 1. januar 2016 eller snarest derefter.

Læs meget mere om efterskolen og stillingsbeskrivelse på www.tommerup-efterskole.dk

34 Friskolebladet 8, 17. september 2015

Kurser

Flere informationer og tilmelding på www.friskoler.dk > Kurser

»Fyraftensmøde for nye ledere« 28/29.10.9.+9/10.12 Vartov, København/Friskolernes Hus, Middelfart »Skolens digitale univers« 30.9.-29.10 Friskolernes Hus

»Kreativitet og dannelse« 24. september Rødding Højskole »Frie skolers fællesmøde« 12.-14. november Gymnastikhøjskolen, Ollerup »Budget og personalejura« 21.-23. oktober Park Hotel, Middelfart »Certificeringsuddannelse« 6.-8. november Middelfart »Powerkursus: Klasseledelse« 2. december Friskolernes Hus, Middelfart

Tidsskrift for oplysning og fri meningsbrydning om skole, folkelige og kulturelle forhold. Redaktøren er ansvarlig for indholdet. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan henføres til foreningen. Udkommer en gang om måneden. 112. årgang.

Redaktør: Claudi Clausen.

Redaktionens adresse: Ærtebjergvej 18, Tjæreby, 4230 Skælskør.

Tlf: 58 14 10 55 (ma.-to. 9-16 og fre. 9-14).

Mobil: 51 35 77 57.

Fax: 58 14 10 10.

E-mail: cc@friskolebladet.dk Hjemmeside: www.friskoler.dk > Friskolebladet Abonnement og administration: FriskoleBladets ekspedition: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, 5466 Asperup.

Tlf.: 62 61 30 13. (ma.-to. kl. 9-12.30 & 13-15, fre. kl. 9-12).

Fax: 62 61 39 11. E-mail: fb@friskoler.dk.

Girokonto nr. 6 01 37 16.

Annoncer: AC Annoncer, Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager.

E-mail: ac@ac-annoncer.dk Hjemmeside: www.ac-annoncer.dk Tlf.: 21 72 59 39, 86 28 03 15 Indlevering: 14 dage (eller 10 arbejdsdage) før udgivelsesdato: normalt fredag kl. 12.00.

Kontrolleret oplag: 6.064 i perioden 1. juli 2011 - 30. juni 2012. ISSN: 0106-066X. Kommende numre: Nr. 9: torsdag d. 15. oktober Nr.10: torsdag d. 19. november Nr. 11: torsdag d. 17. december Deadline for indleveret stof: 14 dage før udgivelsesdato.

Bladkomité: Henriette Haar Mønsted, Kent Lykke, Bent Hansen, Anne Simonsen.

Dansk Friskoleforening: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, Båring, 5466 Asperup.

Tlf.: 62 61 30 13. E-mail: df@friskoler.dk.

Hjemmeside: www.friskoler.dk.

Formand: Peter Bendix Pedersen.

Tlf.: 40 42 20 27. E-mail: peter@friskoler.dk.

GraphicCo Friskolebladet 8, 17. september 2015 35

AL HENVENDELSE TIL: FRISKOLERNES HUS, MIDDELFARTVEJ 77, 5466 ASPERUP.

er Vi hold

Den 5. november holder grundskolerne – folkeskoler, friskoler, lilleskoler osv – Åben Skole for lokalbefolkningen , nysgerrige og kommende elever.

-19 1 kl. 15 ole.dk 1 / 5 . d g ensk på aab Torsda Se mere

•

Inddrag eleverne

•

Hold skolen åben fra kl. 15

Åben Skole handlerRikke om at hverve eleER ENS

•

Arbejdende værksteder med elever

ver, men om at vise mangfoldigheden i de

•

Info om indskoling og indskrivning af nye børn

danske grundskoler. Da skolen ofte spiller

•

Fællessang

en lokalkulturel rolle, henvender Åben Sko-

•

Café med kaffe og kage

le sig til naboer, bedsteforældre, tidligere

•

Rundvisning på skolen

elever og almindeligt nysgerrige.

•

Inviter gamle elever og politikere

•

Fortæl om lejrskole

•

Musikværksted

Se: www.aabenskole.dk og på

•

Malerværksted

facebook.com/aabenskole

•

og meget, meget mere

vn Skolena nr., by , post Vejnavn xx xx xx xx Tlf:

Hvad kan man lave til Åben Skole:

vn Skolena nr., by , post Vejnavn xx xx xx Tlf: xx

– IKKE

T O SKO

vn Skolena nr., by , post Vejnavn xx xx xx Tlf: xx

LE

Det er helt op til den enkelte skole, hvad der skal foregå.

36 Friskolebladet 8, 17. september 2015