Friskolebladet nr. 8 2016

Nr. 8, 22. september, 2016

Fortælledag på Nyborg Slot

Gøremålspædagogik på Friskolen Glasværket Tyrkisk konflikt rammer danske børn

er et abonnementsblad for fri oplysning og meningsudveksling om skole, folkelige, samfundsmæssige og kulturelle forhold – særligt om friskoler. Skribenter i bladet er kun ansvarlige for egne synspunkter. Redaktøren har ansvaret for bladets indhold. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan tages til indtægt for foreningens holdninger. Men der er i bladet plads til alle synspunkter, hvis de er relevante og vil indgå i samtale. Hermed en invitation til dialog...

Skolen tager tid – fra børn Skole er ikke nogen naturlov; den er ikke en selvfølge, selv om vi synes, den altid har været der.

Skole er grundlæggende en tvangsforanstaltning, som tidsmæssigt og socialt frarøver børns frihed til selv at bestemme, hvad og hvem de vil bruge deres tid og evner på.

Modparterne er paradoksalt nok på den ene side forældrene, som har pasningsmæssige behov i forhold til egne gøremål og behov for, at børnene får lært det, de ikke selv kan klare.

Og på den anden side samfundet, som stiller krav om, at børnene bliver oplært tid de erhvervskompetencer, som samfundsmaskineriet skal bruge for at være bemandet i fremtiden.

Mange børn trives ikke i skolen. Mange børn keder sig. Mange børn lærer ikke at indordne sig.

Mange børn lærer ingenting ud over at udholde ingenting; hvis de ikke ligefrem laver ballade.

Men i stedet for hele tiden at lede efter fejlene hos børnene (diagnoser) - eller deres forældre (den sociale arv), er vi nødt til hele tiden at stille spørgsmålet: Om vi (som voksne/samfund) kan tillade os at holde skole, hvis det ikke giver mening for det enkelte barn?

Dét må være den ultimative fordring til enhver fri skole. Svært at opfylde hele tiden. Men ikke desto mindre afgørende, hvis man skal kunne legitimere den tvangsmæssige indskrænkning af børnenes frihed.

Det er en dimension i skoleog uddannelsesdebatten, som er helt fraværende.

Istedet sætter man mål, som altid er et andet sted end der, hvor børnene er.

Claudi Clausen, redaktør

Fotos/grafik: Claudi Clausen: s. 1, 8 - 11, 18 - 20. Al-Hilal Skolen: s. 5. Colourbox: s. 22 og 31.

2

Friskolebladet 8, 22. september 2016

Otte nye skoler har rundet det skarpe hjørne.... 6 Gøremålspædagogik på Friskolen Glasværket..8 Tyrkisk konflikt rammer danske børn.....14 Fortælledag på Nyborg Slot..................18

6 8 Stramning af tilsynet – med få skoler.22 Mindeord for Torben Berg...........................27 Lad børnene få et lærerigt kulturmøde........28 "Wembley"..................................................................30

18 34 30 Friskolebladet 8, 22. september 2016

3

Rundt omkring Plejehjem adopterer 2. klasse fra Filskov Friskole Ifølge folkeskolereformen skal folkeskolerne samarbejde med lokale foreninger og virksomheder. Den ide har Filskov Friskole taget til sig.

Skolens 2. klasse er "adopteret" af Filskov Friplejehjem, som børnene skal besøge mindst to gange om året – i resten af deres skoletid.

Skolen skal hvert år indgå et nyt partnerskab med en lokal virksomhed, så alle skolens klasser efterhånden bliver tilknyttet en virksomhed.

På plejehjemmet skal børnene stifte bekendtskab med de mange forskellige jobfunk-

tioner: pleje, madlavning, rengøring, men de skal også få forståelse for arbejdsmarkedet og det at drive en virksomhed, som et plejehjem jo også er.

Partnerskabet er formidlet af RelationsNetværket, som er et uafhængigt netværk af private og offentlige virksomheder, der bl.a. arbejder med "Virksomheder adopterer skoleklasser". Det går ud på, at virksomheder adopterer skoleklasser og indleder et samarbejde allerede, mens eleverne går i 1. klasse.

Partnerskabet forsætter i hele skoleforløbet.

Frederikshavn Thy

Filskov

Blære Overlade Vesthimmerlands

Hedegård

Glasværket Ryslinge

Allerød Al-Hilal

Karrebæksminde

Ollerup

CC

Nye shelters og bålplads i Ryslinge Børn og voksne kunne fredag den 26. august indvie nye udefaciliteter og markere afslutningen på renoveringen af flere klasselokaler.

En bevilling på knap 200.000 kr. fra en række fonde og et samarbejde mellem skole og forældre har resulteret i renovering af klasselokalerne og etablering af tre shelters, en bålplads med alt nødvendigt udstyr og en udvidelse af legepladsens tarzanbane.

Bestyrelsen var vært for indviel-

sen, der ud over snoreklip og taler også kunne byde på pandekager og saftevand til børnene og senere fællesspisning og grill.

Perspektivet i de nye udearealer fremgår af fondsansøgningen: "Projektet handler i høj grad om at danne rammer for et inspirerende udeareal, der skal fremme børn og voksnes glæde ved at opholde sig i naturen, samtidig med at det danner ramme for læring og bidrager positivt til elevernes sundhed og trivsel".

De nye shelters kan lånes til overnatning ved henvendelse til friskolen.

CC

Hedegård Friskole er blevet mobilfri – på prøve Lærerne på Hedegård Friskole har i begyndelsen af det nye skoleår gjort skolen mobil- og tablet-fri – bortset fra de faglige sammenhænge, hvor de indgår i undervisningen. Hver morgen indsamles mobiler og tablets 4

Friskolebladet 8, 22. september 2016

i klassens kuffert.

Skolen prioriterer de sociale kompetencer, fordybelse og koncentration, og de mål er blevet sat under pres af den øgede brug af mobiler, som børnene efterhånden har fra

børnehaveklassen.

Skolen vil gøre op med online-afhængigheden.

Forsøget kører i 10 uger. Derefter skal der findes en permanent ordning.

CC

Åbent hus på Al-Hilal Skolen

Rundt omkring

Al-Hilal Skolen på Nørrebro holdt Åbent hus i forbindelse med Eid Al-adha, som er en af de største helligdage i islam. Her slog skolen dørene op for alle interesserede, og da september viste sig fra sin smukkeste side, blev skolegården brugt til oplæg om baggrunden for helligdagen, cirkusopvisning, arabisk kædedans, smagning af marokkansk te og arabiske småkager samt pyntning af eid-kort.

Flere fagfolk, skoleklasser, skolens egne elever, forældre, naboer og andre nysgerrige, kunne gå rundt i friskolen og stifte bekendskab med den, hvilket gjorde eftermiddagen festlig og indholdsrig.

Sonay Danismaz

ERIKSMINDE EFTERSKOLE

www.eriksmindeefterskole.dk

VI

ER

IKSMINDE Kunst

Ligeværd

Menneskeliv

Bevægelse & kreativitet

EftErskolEn for musik og tEatEr www.vostrupefterskole.dk Tarmvej 73 | 6880 Tarm | Tlf. 97 37 41 88

Friskolebladet 8, 22. september 2016

5

Otte nye skoler har rundet det skarpe hjørne hvor efterspørgslen efter en plads på de frie grundskoler ofte er større end udbuddet.

De etablerede skoler har ofte lange ventelister, så her er der et stort elevgrundlag at tage af.

Overlade Friskole Fra 15 til 5. september er en skæringsdato for 211 elever friskolerne. Antallet af elever den For de otte frie grundskoler var elevdag afgør skolernes statstilskud det tallet den 5. september: kommende skoleår. Og måske nok så vigtigt: Skolerne skal det første • Friskolen Glasværket: år mindst have 14 elever den 5.

15 elever fra 0. til 3. klasse. september for overhovedet at være • Frederikshavn Friskole: Karrebæksminde Privatskole. tilskudsberettiget.

31 elever fra 0. til 4. klasse.

Det havde Glasværket ikke ved Glasværket ligger i Odense, Vest• Vesthimmerlands Naturfriskole: skolestart i august, men nåede op på himmerlands Naturfriskole i Farsø i 42 elever fra 0. til 6. klasse.

15 elever den 5. september og havde Vesthimmerland og Thy Privatskole • Overlade Friskole: dermed en elev over minimumsi Hillerslev nord for Thisted. I resten 43 elever fra 0. til 6. klasse. grænsen – og havde derved sikret indgår byen i skolens navn.

• Karrebæksminde Privatskole: det første skoleår.

60 elever fra 0. til 7. klasse.

Andet år skal en friskole have Friskolebladet har besøgt den mind• Blære Friskole: mindst 24 elever og fra tredje år og ste af de nye skoler, Friskolen Glas63 elever fra 0. til 8. klasse. fremefter mindst 32. værket.

• Thy Privatskole: Glasværket har fra næste år 32 CC 68 elever fra 0. til 6. klasse. elever skrevet op til 0. klasse, så det • Allerød Privatser ikke ud til, at elevtalskravet vil skole: blive et problem. Skolen kan tvært211 elever fra imod komme i den situation, at den 0. til 8. klasse. slet ikke kan optage det antal elever, der ønsker at begynde i skolen.

Allerød Privatskole har allerede nu to Skoler med forskelligt spor på tredje årgang og er den eneudgangspunkt ste af de nye skoler, Skolernes mulighed for at rekruttere som stiler efter at elever er meget forskellig. Mange blive tosporet på friskoler bliver oprettet på landet, hvor den kommunale skole er blevet alle klassetrin.

Skolernes geonedlagt p.g.a. faldende børnetal, og det gør selvfølgelig opgaven svær for grafiske placering Allerød Privatskoles indvielse 8. august 2016 kan ses på kortet den nye friskole. Anderledes er det med fællessang i Atrium. side 4.

Friskolen i og omkring de store byområder,

6

Friskolebladet 8, 22. september 2016

Balle kursus Balle Friskole, & læring Balle Musik- og Idrætsefterskole BALLE Kursus & Læring tilbyder fagkurser og pædagogiske kurser på tværs af fag. På kurserne får du den seneste viden inden for dit område på et højt fagligt niveau.

Kurserne gennemføres af undervisere, der alle er nøglepersoner inden for deres fag eller pædagogiske område, og som har flere års erfaring med faglig og pædagogisk formidling.

De fleste kurser er åbne kurser for lærere og undervisere på efterskoler, friskoler, privatskoler, realskoler, 10. klassecenter og folkeskoler.

Fagkurser i 2. HalVÅr 2016 TYsk – 3 fede forløb til din tyskundervisning 5. – 6. sept. / Instruktør: Mette Stange engelsk – Give your students the freedom to learn 13. - 14. sept. / Instruktør Frank Lacey naTurFagene 2 – Vand og Landbrug 20. - 21. sept. / Instruktør Jens Hviid Dansk – Brug af internettet ved prøverne i 2017 26. sept., 25. okt. og 12. dec. / Instruktør Birgitte Therkildsen MaTeMaTik – Digitale prøveoplæg i 2017 27. - 28. sept. / Instruktør Mikael Skånstrøm

HisTOrie-saMFunDsFag - Inspiration til de nye prøveformer 2017 16.-17. nov. / Instruktør Anders Simonsen naTurFag 3B – Energi, affald og miljø 21. - 22. nov. / Instruktør: Beth W. Andersen TYsk – Tyske vitaminer version 2.0 28. nov. / Instruktør: Mette Stange naTurFag 4 – Teknologi og stråling 6. - 7. dec. / Instruktør: Jens Hviid

PæDagOgiske kurser aDHD – Få redskaber til at forstå børn og unge med ADHD 3. - 4. nov. + 5. dec. / Instruktør ADHD foreningen

naTurFagene 2B – Vand og landbrug 3. – 4. okt. / Instruktør Beth W. Andersen

MOTiVaTiOn FOr læring – Styrk elevernes læringsadfærd 14. – 15. nov. / Instruktør Marie Neergaard

Dansk – BOOST din danskundervisning 5. - 6. okt. / Instruktør Birgitte Therkildsen & Finn Bangsgaard

kOMMunikaTiOn Og kOnFlikTlØsning 22.-23. nov. / Instruktør Grethe Sørensen & M. Skånstrøm

FreMMeDsPrOg Og MÅlsTYreT unDerVisning 10. - 11. okt. / Instruktør Mette Stange

COOPeraTiVe learning 2.0 29. – 30. nov. / Instruktør Mette Stange

MaTeMaTik – Kombinatorik, sandsynlig og det med spil.

12. - 13. okt. / Instruktør John Schou & Per Barrett

TeMa kurser

geOgeBra 2 – GeoGebra for øvede 26. -27. okt. Instruktør Bo Kristensen

elekTrOnisk Musik 1.0 – Komposition og udtryk 1. – 2. dec. / Instruktør Anders Ruby

naTurFag 3 – Energi, affald og miljø 1. - 2. nov. / Instruktør Jens Hviid

3D PrinT i unDerVisningen – design og rummelighed 10. nov. og 15. dec. / Instruktør Bjarke Annesen

krisTenDOMskunDskaB – Nye prøver – nye mål 7. nov. / Instruktør Astrid Danielsen

legO MinDsTOrM – matematik og naturfagene 8. - 9. dec. / Instruktør Lisa Kristensen & Kirsten Bjerrum

Dansk – Kreativt arbejde med skriftlighed og prøverne 2017 8. - 9. nov. / Instruktør Birgitte Therkildsen & Finn Bangsgaard

FliPPeD ClassrOOM – Vend din undervisning på hovedet 13. – 14 dec. / Instruktør Anders Schunk

Yderligere oplysninger samt online tilmelding www.balle-kursus.dk Ballevej 57, 7182 Bredsten / Tel. 7588 1205 www.balle-efterskole.dk

information kontakt Afdelingsleder Lars Thomsen, mail: kursus@balle-mail.dk Friskolebladet 8, 22. september 2016 7

Gøremålspædagogik på Friskolen Glasværket Af Claudi Clausen

Glasværket set bagfra med de offentlige grønne arealer.

Friskolen Glasværket nåede lige netop over minimumskravet med 15 elever den 5. september. Minimum er 14 elever det første år.

Friskolen Glasværket er et eksperiment, der vil overføre gøremålspædagogikken – at lære ved at gøre – til børn i grundskolen.

Der undervises i to hold: 0. til 1. klassetrin og 2. til 3. klassetrin.

Men til næste skoleår er der tilmeldt over 30 elever, så allerede der kan der forventes venteliste til børnehaveklassen. Hvert år tilføjes der et 8

Friskolebladet 8, 22. september 2016

klassetrin opefter, efterhånden som børnene bliver ældre.

Fri fag- og friskole

Friskolen Glasværket er den første kombinerede friskole af sin art. Vi kender kombinationen af efterskoler og friskoler, men Glasværket i Odense er den første kombinerede fri fagskole & friskole.

Fra beklædningsfagskole til fri fagskole

De frie fagskoler bygger historisk på

fundamentet af de tidligere håndarbejds- og husholdningsskoler, men har ændret sig fra at være overvejende skoler for kvinder til at være for begge køn. Fagene er i dag bredtfavnende, men stadig med stor vægt på det håndværksmæssige og praktiske – kombineret med boglige fag. En tredjedel af undervisningen på en fri fagskole skal være praktisk.

Man kan tage 10. klasse og HF på skolen og gennemføre forløb, som kan bruges i et fremtidigt uddannelses- og erhvervsvalg.

I Odense arbejdes der bl.a. med animation, beklædning, forfatter, industrielt design og kunst.

Odense Fagskole er Danmarks ældste håndarbejdsskole. Den blev oprettet i 1915, men blev som de andre håndarbejds- og husholdningsskoler til "frie fagskoler" i 2015.

Pragmatisk og pædagogisk baggrund Der er to grunde til, at bestyrelsen ved fagskolen Glasværket tog

Der sættes krop og grimasser på de sproglige begreber.

Fagskolerne er en gren på samme stamme som efterskolerne og højskolerne, men er mere knyttet til erhvervslivet og stiler i større udstrækning mod erhvervsuddannelserne. Det giver sig kontant udslag i, at skolerne får en bonus på 10.000 kr., hver gang de flytter en elev over i en erhvervsskole. Det gør de ikke, hvis eleven vælger at fortsætte i gymnasiet.

Fagskolerne er også kostskoler som efterskolerne, men ikke i samme udstrækning, da de også underviser dagelever, der bor udenfor skolerne, og de er ikke 24-timers-skoler. Det sociale liv udenfor skoletiden er ikke en del af skolens virkefelt.

Fælles morgensang omkring flyglet. De voksne fra venstre: Troels Midtgaard, Fleur Sellerup og Sonja Kjøller.

initiativ til at oprette en friskole.

Fagskolen har i forvejen en børneskole, som tilbyder børn kreative og håndværksmæssige aktiviteter om eftermiddagen og i en uge af sommerferien.

Her har fagskolen allerede erfaringer med at overføre fagskolens særli-

ge pædagogik til børn. I værdigrundlaget beskrives den således: At kende, forstå og udvikle livet gennem håndgribelige og livsnære gøremål.

Pædagogikken kaldes gøremålspædagogik, og den så fagskolen et potentiale i at overføre til grundskoleområdet. Det er den pædagogiske begrundelse for friskolen.

En mere pragmatisk grund er, at fagskolen er blevet økonomisk presset, da fagskolerne med et slag mi-

stede 25% af deres tilskud – i øvrigt samtidig med, at friskolerne fik øget deres tilskud ved hævelsen af koblingsprocenten til 73%. Det fortæller Troels Midtgaard, som er den nye leder af både fagskolen og friskolen.

Han har tidligere været friskoleleder og konsulent i Dansk Friskoleforening, så han ved noget om sagen.

Gøremålspædagogik

Troels Midtgaard fortæller om baggrunden for at lave en friskole, der bygger på fagskolernes gøremålspædagogik:

Fleur Sellerup hjælper eleverne ved den obligatoriske spisningsordning.

"Vi tror på, at gøremålspædagogikken også kan noget med elever fra børnehaveklassen og opefter. Vi tror på, at vi kan forhindre skoletræthed i 5., 6. og 7. klasse, ved at Friskolebladet 8, 22. september 2016

9

eleverne også har nogle praktiske projekter i løbet af skoleåret.

Personligt har jeg en drøm om, at når man går ud af 9. klasse, så har man bygget noget, som er spændende. Det mest nærliggende er sin egen stol eller sit bord, men det er for snævert at sige, at det skal være det. Du kan også lave plastforme.

Det unikke ved fagskolen er, at man bruger sine hænder rigtig meget, og det tror vi kan bruges i friskolen. Det kreative og innovative er kommet til ved siden af det håndværksmæssige."

Troels fortæller, at gøremålspædagogikken kan være med til at skabe robuste mennesker.

"Samfundet er på mange måder et sort/hvidt-samfund. Enten har du sindssygt travlt, eller også har du intet at lave. Og begge dele er stressende.

Det er vigtigt at skabe robuste mennesker, der kan modstå pres."

Flytbar læsehytte af genbrugsmaterialer.

Recycling

Friskolen holder til i stueetagen på fagskolen, og lokalerne er indrettet med genbrugte materialer, som er renoveret kreativt og smukt. Arkitektlamperne har fået hæklede kanter, blyantsholderne er runde træstykker med borede huller; det er et inspirerende miljø med mange sjove detaljer, så lokalerne er selv udtryk for et dannelsesmæssigt sigte med skolen: at opbygge evnen til at kunne klare sig efter de forhåndenværende søms princip.

Genbrug/recycling handler om at gøre en dyd af nødvendigheden. En bevægelse væk fra de færdigkøbte og færdigdesignede løsninger og frem til løsninger under omstændigheder, der ikke nødvendigvis er ideelle, men som kan give uventede og 10 Friskolebladet 8, 22. september 2016

Sonja Kjøller (t.h) i samtale med elev.

Fleur Sellerup hjælper to elever fra det mindste hold.

unikke løsninger gennem en kreativ indsats.

Det er færdigheder, som Troels tror, der vil blive god brug for i fremtiden: "Måske bliver vi ramt af en endnu større finanskrise i fremtiden – eller af andre uforudsigelige katastrofer.

Der kan også opstå knaphed på ressourcer, så vi må genbruge i større udstrækning, og så kan det være godt at kunne håndtere en sav uden at skære fingrene af".

At lære ved at gøre er gøremålspædagogikkens kerne. Den har også et dannelsesmæssigt sigte: at gøre eleverne duelige, så de selv kan finde løsninger på opgaver, som ikke er kendte på forhånd. I sidste ende handler det om at kunne håndtere tilværelsen under skiftende omstændigheder.

Troels' vision med skolen er, at "eleverne en dag kan forlade skolen med mod på livet, og at de har gang i ting, de gerne vil – uanset om de går i gymnasiet, teknisk skole eller allerede er startet som selvstændige som 17-årige."

Erfaringerne med de nye, små grundskoleelever er lige nu kun få uger gamle, så friskolen er stadig et eksperiment, der først bliver fuldt udfoldet efterhånden som skolen i løbet af de kommende fire til seks år bliver fuldt udbygget med 9. klasse.

Men målet er ifølge Troels klart: "Alle har talenter, både de skæve og de lige, men det handler om at finde dem og give børnene og de unge lyst til at følge dem. Det er grundlæggende uprøvet endnu, så vi tramper nye stier".

På skolens hjemmeside står der, at det skal være fagskolens lærere, der

Maleri ved hovedindgangen.

Trafikundervisning på vejen foran fagskolen Glasværket og Friskolen.

Det handler om bilers blinde vinkler.

underviser i friskolen, men sådan blev det ikke. Skolen har ansat to lærere: Sonja Kjøller, som for to år siden blev uddannet fra Den frie Lærerskole, og Fleur Sellerup, som tidligere har undervist på Fagskolen Glasværket og er inspireret af Montessori-pædagogikken.

0. - 1. blev undervist af Sonja, 2. 3. af Fleur, mens jeg var der.

Fleur fortalte, at der i tiden op mod 5. september hele tiden kom nye elever, så lige nu er der brug for at få etableret en rolig dagligdag, som måske ikke så tydeligt gav indtryk af gøremålspædagogikken. Ind imellem sidder eleverne med hver sin bog, fordi de er på forskellige niveauer, men de arbejder også i de mange håndværksmæssige og kreative værksteder, som fagskolen råder over.

"Men der er mange ting, jeg gerne

vil, men lige her og nu i opstarten med de små handler det om at opbygge nogle rutiner og få en dagligdag til at fungere. Mange opdragelsesmæssige ting som koncentration og opmærksomhed adskiller sig lige nu ikke så meget fra, hvad der foregår i andre skoler, men vi har ønsker om at lave rigtig mange andre ting, men først skal vi lige have tumlet os på plads efter en lidt for spændende start, hvor det til det sidste var usikkert, om vi fik elever nok."

Læsebånd.

Troels Midtgaard viser skolens mange udsmykninger.

Friskolebladet 8, 22. september 2016 11

Efterskolerne skal spare 100 millioner

Åben Skole den 3. november 2016

Friskolerne går stort set ram forbi

Ifølge finanslovsforslaget skal efterskolerne spare 100 millioner om året, og det vil efter Efterskoleforeningens beregning betyde nedlæggelse af 600 arbejdspladser. Det skyldes, at der kun vil være tilskud til 41 uger om året, hvor 90% af efterskolerne i dag underviser i flere uger. Det betyder, at den gennemsnitlige efterskole skal fyre 2,5 lærer.

Oven i disse foreslåede besparelser kommer det såkaldte omprioriteringsbidrag på to procent årligt, hvilket svarer til 38 - 40 millioner.

Det vil ramme udkantsområderne, hvor mange efterskoler ligger.

Ikke to skoler er ens. Derfor er det godt at kende områdets skoler, når man skal vælge skole til sit barn – eller hvis man bare gerne vil opleve mangfoldigheden i grundskolen. Åben Skole tilrettelægges i et samarbejde mellem Skole & Forældre, enkelte kommuner samt Dansk Friskoleforening. Åben Skole er den dag, hvor grundskolerne holder åbent hus.

Følg med på facebook.com/ aabenskole.

Tilmeld din skole med navn, adresse, e-mail samt tidspunktet for, hvornår I holder åbent torsdag den 3. november på tilmelding@aabenskole.dk

Finanslovstaksten stiger fra 42.320 kr. i 2016 til 45.214 kr. pr. elev i forslaget til finanslov for 2017. Inklusionstilskuddet på 300 kr. pr. elev falder væk.

Pengene er dog ikke forsvundet, idet de 300 kr. pr. elev er en del af forklaringen på stigningen i undervisningstaksterne.

SFO-tilskuddet falder med 1.765 kr. pr. barn.

Baggrunden for reduktionen i SFO-tilskuddet er den længere skoledag i folkeskolen, som ministeriet regner med også sætter sig igennem med en længere skoledag og kortere SFO-åbningstid på friskolerne.

Red MELD Barnet JER TIL

BØRNERETTIGHEDSDAGEN

Sæt børns rettigheder på skemaet fredag d. 18. november.

Lav en involverende og sjov dag, der kan samle eleverne på tværs af klassetrin.

I får idékatalog med masser af aktiviteter, balloner og meget mere, så det er nemt at arrangere dagen. Det hele er gratis.

Tilmeld skolen, et grundtrin eller klassen nu: redbarnet.dk/børnerettighedsdag Årets te

Stop vold ma: mod bør n

Tilmeldingsfrist 14. oktober

Foto: Louise Dyring Mbae

12 Friskolebladet 8, 22. september 2016

Nordisk Kunstgræs

Med NKI i spidsen for jeres nye mul sportsbane-projekt sikres en op mal projektstyring fra A- l-Z. Vi kan stå for den fulde entreprise og har et bredt netværk af pålidelige samarbejdspartnere l både bundopbygning, drænløsning, bander, lys, mål/net mv. Vi har mere end 16 års erfaring med anlæg af kunstgræsbaner og et utal af mul sportsanlæg landet over .

F�lgende skoler har vi bl.a. ha� fornøjelsen af at anlægge baner hos:

· S ge Friskole · Højby Friskole · Spurvelundsskolen

For NKI ophører et samarbejde ikke med at banen er anlagt.

Vi indgår gerne i en a�ale om e�erf�lgende vedlige� hold, således at I har en bane der er op mal i hele anlæggets leve d.

· Kerteminde Byskole

Rig gt vedligehold forlænger din investerings leve d.

· Nyborg Friskole

Vi indgår også gerne a�aler om vedligehold af baner der ikke er anlagt af os.

· Og mange andre

Vi vægter afpasningen af jeres behov, holdt op mod kvalitet, de miljømæssige aspekter og ikke mindst opfølgning, ekstremt højt, hvilket meget tydeligt fremgår af vores referencer. Besøg meget gerne vores hjemmeside www.kunstgræs.dk og læs udtalelser på referencesiden.

NY MULTIBANE FACILITETEN DER GØR EN FORSKEL Friskolebladet 8, 22. september 2016 13

Nyt fra

Tyrkisk konflikt rammer danske børn Midt i juli blev Tyrkiet ramt af et kupforsøg. Det er et alvorligt anslag for ethvert demokrati, og Tyrkiet er selvfølgelig udfordret i sin sammenhængskraft og selvforståelse. Efterdønningerne har desværre også forplantet sig ind i nogle friskoler med dansk-tyrkiske børn.

Få dage efter kupforsøget cirkulerede en liste med 14 friskoler, privatskoler, efterskoler og private gymnasier på de sociale medier. En liste, der udråbte skolerne til at være terrorskoler og støttet af Fethullah Gülen, der påstås at være en af bagmændene bag kupforsøget. Forældre, der har børn og unge på disse skoler, er blevet kontaktet og har oplevet at være truet til at melde deres børn ud af disse skoler. Truslerne går på, at det ikke vil være muligt for dem at besøge Tyrkiet, at deres familier og slægtninge i Tyrkiet kan blive udsat for overgreb eller besiddelser kan blive beslaglagt.

Siden sommerferien er der sket massive udmeldelser af børn. Det drejer sig nok om mere end 500 børn, der er udmeldt og har skiftet skole. Det er ikke godt for børn brat at blive revet ud af deres vante skolegang og tvunget ud i et skoleskifte mod deres vilje. De er midt i vigtige lærings- og dannelsesprocesser i livet, hvor de både arbejder med det faglige, den personlige udvikling og fællesskabet på skolen. Tre vigtige faktorer i børns skoleliv, som gør dem i stand til at erhverve de livsfærdigheder, som er så afgørende for dem resten af livet.

Forældrene har ansvaret for børns undervisning

Ingen forældre ønsker at blive truet til noget, der handler om vores børn, og vi kan alle sætte os ind i, hvordan vi 14 Friskolebladet 8, 22. september 2016

Af Peter Bendix Pedersen Formand for Dansk Friskoleforening.

selv ville reagere, hvis vi kom i en lignende situation.

Dertil kommer, at det aldrig er en let beslutning at melde sit barn ud af den vante skolegang – og især ikke, når man er glad for skolen. Forældrene og børnene er nemlig ikke utilfredse med skolen, undervisningen, lærerne og ledelsen.

Derfor er det vigtigt at stå fast på, at i Danmark har børn undervisningspligt, og det er forældrene, der har ansvaret for, at børn får undervisning. Det er samtidig en frihed for forældre i Danmark, at de kan vælge at lade deres barn undervise i folkeskolen, ved hjemmeundervisning eller i en friskole eller privat grundskole. Det gælder for alle danske borgere – også dansk-tyrkere.

Det er derfor ikke rimeligt, at forældre trues på en sådan måde, at denne ret bliver tilsidesat. Ligesom det ikke bør være muligt, at en konflikt i Tyrkiet får så katastrofale følger for børns skolegang i Danmark.

”Det fælles bedste for alle”

I en demokratisk retsstat kan forskellige kulturer, religioner, sprog m.v. udfolde sig i frihed. Det er vores fælles identitet som borger, der er afgørende for, at vi er forpligtede og ansvarlige på ”det fælles bedste” for alle. Det handler altså ikke om at have en bestemt politisk forståelse eller sympati. Det handler om at magte fællesskabet: at vi har en grundlæggende respekt for andre mennesker uanset hudfarve, køn, alder, intelligens, religion, politisk observans …. I det øjeblik vi mister den respekt, så mister vi fodfæste, og bliver selv en væsentlig del af problemet.

Demokrati er en stædig og vedholdende samtale med hinanden, hvor vi med hjertet prøver at forstå hinanden og finde en fælles forståelse, som alle kan leve med.

Det er svært og kan ikke altid lade sig gøre, og derfor må flertallet til tider træffe beslutninger – men altid med størst muligt hensyn til mindretallet!

Jeg har derfor ingen problemer med forskellige religioner, kulturer, traditioner, ritualer … så længe det er den enkeltes valg. Den frihed er central og gælder for alle – uanset enighed eller uenighed.

Det er derfor beskæmmende, når nogen påkræver særlige normer, krav, forventninger eller truer til bestemte handlinger over for andre. Vi skal bekæmpe social kontrol, så den enkelte kan leve det liv, man gerne vil med behørig respekt for andres ret til det samme.

Vi lever i et åbent samfund med plads til forskellighed. Et samfund båret på tillid og dialog, som gør, at vi vil bære på det, vi har fælles. Derfor har vi formået gennem rigtig mange år og med fornuftige love (formuleret og vedtaget af folket) at indrette os med hinanden i fred og fordragelighed.

Friskoler er kendetegnet ved frisind

De skoler, der har oplevet elevudmeldelser, er i gang med at omstrukturere dagligdagen og den pædagogiske hverdag, ligesom de også må igennem besparelser af såvel økonomisk som personalemæssig karakter. Enkelte skoler kan være så udfordret, at det kan blive vanskeligt at drive skole i fremtiden.

i retsstatens princip om, at der er lighed for loven, og at lovene overholdes.

Dansk Friskoleforenings vision er, at der skal være skoler til alle. Fordi ikke to børn er ens. Og derfor skal to skoler heller ikke være ens.

Det helt særlige omdrejningspunkt på en friskole er undervisningen: mødet mellem elev og lærer i et fag, hvor eleven tilegner sig viden, kunnen, indsigt og forståelse.

Friskoler er samtidig kendetegnet ved frisind – altså evnen til, at vi alle fordomsfrit og med en tolerant indstilling giver hinanden frihed til at tænke og danne egne holdninger og meninger.

Det gælder også i vores foreningsfællesskab. Vi skal værne om forskelligheden og dermed også tale hinandens og vores fælles sag. Jeg vil gerne opfordre til, at I drager omsorg for de skoler, der er ramt af den konkrete konflikt. De har hårde tider, og derfor kan det være godt at mærke, man er en del af et større fællesskab. Måske sidder du i netværk med nogle skoleledere eller lærere – eller måske er du nabo til en af disse skoler: besøg dem, send en hilsen, spørg ind til den aktuelle situation.

Andre skoler oplever af andre årsager elevudmeldelser, fordi der er forskellige sympatier og holdninger til det at drive skole. Det viser historien. Det er barskt – men et vilkår for friheden til at drive skole: at en friskole også kan lukke!

Dansk Friskoleforening taler alle medlemsskolers sag.

Uanset en friskoles værdigrundlag og særlige pædagogiske, politiske, religiøse eller kulturelle farver. Det fælles udgangspunkt er forældrenes frihed til at vælge undervisning til deres børn, og at en kreds af mennesker kan oprette og drive en friskole, at vi alle tager udgangspunkt

Friskolebladet 8, 22. september 2016 15

Red BarnetSÆT MOBNING PÅ

SKOLESKEMAET

Nyt, gratis materiale til mellemtrinnet Fagbogen Mobningens ABC har noveller af Renée Toft Simononsen og sammen med filmen Udfordringen, er der lagt op til spændende undervisning.

NOVELLER & FILM

Se mere på redbarnet.dk/SKOLE Modelfoto: Mikal Schlosser og illustrator Nadia Schlosser

Aktiv leg

Og aldrig der har været mere fokus på bevægelse og alternativ læring.

Stadig flere skoler får øje på hoppepudens evne til at gøre det sjovt at være aktiv.

Skal I være de næste til at hoppe med på ideen?

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10 16 Friskolebladet 8, 22. september 2016

Danfoss Universe

e l o k s r j e L Universe - verdens mest underholdende klasseværelse

Vidste du?

Lejrskole i Universe

Tag på lejrskole i et inspirerende læringsmiljø der kombinerer overnatning og adgang til Universe oplevelsespark. Bo i et skønt hus med masser af hygge og atmosfære, som skaber de bedste rammer for sjov og anderledes læring.

Æbler flyder i vand, men pærer synker. få flere sjove facts på vores Instagram side Instagram.com/universedk

Klar til at lege hjernen større?

En skoledag i Universe indeholder både engagerende undervisningsforløb og fri leg i parken. Vi har spændende tilbud til alle klassetrin.

Læs mere og book jeres ophold på

universe.dk/friskolebladet Friskolebladet 8, 22. september 2016 17

Fortælledag på Nyborg Slot 200-året for Kolds fødsel – fejret på Grundtvigs fødselsdag 8. september Af Claudi Clausen

I pauserne blev der pustet ud i de historiske omgivelser ved Nyborg Slot, som i sig selv er en fortælling. Her lå rigets første hovedstad, og her blev den første danske grundlov underskrevet.

Friskolekonsulenter skal også lige passe telefonen mellem fortællingerne.

150 mennesker var mødt op på Nyborg Slot den 8. september i det flotteste solskin for at fejre fortællingen i alle dens former. Endnu flere havde ønsket at deltage, men der var ikke flere pladser.

Der var friskolefolk, der fortalte om, hvordan de på deres skoler brugte fortællingen. Det gjorde de på hver sin måde, men er der noget, mange frie skoler har til fælles, så er det den mundtlige fortælling.

Den lever tilsyneladende i bedste velgående.

Derudover var det et tætpakket program med en kavalkade af professionelle fortællere med hver sit meget personlige præg.

Dansk Friskoleforening var arrangør. Og efter tilmeldingen og deltagernes tilkendegivelse, så var det et arrangement, som kan gentages.

Erik Lindsø sagde, at i fortællingen træder vi i karakter og deler skæbne med hinanden. I fortællingen sætter vi noget sammen, som er gået i stykker. Derfor skal vi ikke forpligte en fortæller på sandheden. Det er ikke den, der har betydning, det er fortællingen, og den udelader noget og fremhæver andet og skaber derved struktur og tolkning.

Lindsø tog afstand fra kritikken af Karina Pedersen, der med "Helt ude i Hampen" har lavet en personlig fortælling, ikke en dokumentar.

Lærer Lale Ateseven fortalte om, hvordan fortællingen blev brugt på Ros Friskole i Roskilde. Eleverne er fra familier med tyrkiske rødder. Skolen har en fast fortælledag, som afholdes i biblioteket, som har en anatolsk og en dansk afdeling.

Fortællinger er kulturbestemte, og eleverne er del af to kulturer. Derfor inviteres bedsteforældre på skolen, hvor de fortæller børnene om den anatolske kultur, viser rekvisitter som fx kaffestel og beklædningsgenstande frem, og børnene kan spørge.

18 Friskolebladet 8, 22. september 2016

Tidligere skoleleder Ingegerd Auken fortalte Carl Nielsens "Min fynske Barndom" i jeg-form. Om opvæksten i landarbejderhjemmet på Fyn med arbejde fra en tidlig alder som gåsedreng, senere trommeslager med landsbyens spillemænd for til sidst at forlade øen for at blive regimentsmusiker. Herefter var vejen banet for det dedikerede barn for et liv i og for musikken.

En mønsterbryder: hvis man ved og vil noget tilstrækkeligt, så kan det lykkes.

Friskolemennesket Birte Fahnøe fortalte om Christen Kold til harmonikaakompagnement af den professionelle musiker Christian Søgaard. Et meget timet mix, som viste, hvad det sagde: At fortællingen går til hjertet, før det går til hovedet, som da Kolds mor fortalte for børnene i skomagerhjemmet i Thisted.

Oplivelse kommer før oplysning, men baner vejen for den, fordi den åbner sindet og giver plads for fantasien.

Fortæller og lærerskolelærer Bent Hansen fortalte i forlængelse af Birtes og Christians fortælling Kolds historie om "Lillemis".

Lærer Saskia Haas fra Rudolf Steinerskolen i Odense fortalte, at fortællekredsene i Steinerskolerne ligger fast og er tilpasset børnenes udviklingstrin. I 1. klasse er det folkeeventyr, fordi børnenes verden er sort-hvid. I 2. klasse kommer der flere nuancer til, og en spilopmager som Mikkel Ræv er god. I 6. klasse fortælles der om Romerriget, i 7. om de opdagelsesrejsende. Steinerskolerne bruger ikke lærerbøger, så lærerne fortæller ofte og frit om emnerne.

Museumsdirektør Erland Porsmose fortalte om Nyborg Slot, hvor Danehoffet, som var et slags parlament, mødtes i middelalderen. Derfor kalder museet Nyborg Slot sig også for "Middelalderens Parlament".

Porsmode fortalte, at kulturarven i dag er hård valuta og gavner både turisme og erhvervsliv ud over i sig selv at skabe omsætning. Men kulturarven skal gøres levende, for "kulturarven eksisterer kun, hvis den bliver fortalt.

Bent Hansen afholdt en fortælleworkshop med en række indledende øvelser som optakt til, at deltagerne selv skulle begynde at fortælle.

Udgangspunktet er at eliminere ethvert præstationskrav og få åbnet op, så kan man senere begynde mere målrettet at arbejde med strukturen.

Den professionelle fortæller Dorte Futtrup fortalte om ægteparret bag erhvervssucceen OMA-margerine: Otto og Anne Sophie Mønsted. Noget så usædvanligt som en erhvervshistorie, men Futtrup fik overbevisende demonstreret, at en fortælling er mere end bare, "hvad der skete", den er noget i sig selv, og den kan gøre næsten alt interessant, fordi fortællingen skaber noget, som ikke var der før: en levende historie med mening, følelser og lidenskab.

Friskolebladet 8, 22. september 2016 19

Tegneren og filmmanden Anders Morgenthaler fortalte med udgangspunkt i sit eget liv om, hvordan han har overlevet sin skolegang ved at hægte sig fast i det, han kunne: tegne. Han blev ellers hurtigt diagnosticeret som 'infantil autist', hvorefter hans "belastede ressourcestærke forældre" flyttede ham til en lilleskole, hvor de havde fri leg og bl.a. legede besættere og politi. Det var meget sjovere, men han lærte hverken at læse, skrive eller regne. Efter 5. klasse kom han tilbage til folkeskolen, hvor han fik tiden i specialklassen til at gå med at

tegne israelske våbensystemer. Trods alle odds (og al rimelighed) kom han i gymnasiet og på designskole og filmskole og havde samtidig selv mange ansatte. I september 2006 var han medstifter af mediehuset Copen-

hagen/Bomba.

Folkeskolen passer ikke til 50% af børnene. Da Morgenthalers egne børn skulle i skolen, var han derfor med til at oprette Den Grønne Friskole på Amager.

Mercurius Danmark Mercurius har i mere end 25 år leveret sanseplejende kvalitetsprodukter til skoler og børnehaver over hele verden, som prioriterer miljø og social ansvarlighed.

!

Vi tilbyder modellerbivoks, voksfarver, farveblyanter samt akvarelmaling fra det tyske firma Stockmar samt produkter til håndarbejde, musik, male- og tegnepapir, traditionel skoleforsyning, legetøj og skolemøbler.

!

Fælles for vores produkter er, at de alle er af høj kvalitet og at de er fremstillet med stort fokus på vores sociale og miljømæssige ansvar.

Rekvirer gratis katalog eller se mere på:

www.mercurius.dk Mercurius Danmark ApS • Elbosvinget 10 • 7000 Fredericia Telefon 60 14 83 31 • Mail: mercurius@mercurius.dk

20 Friskolebladet 8, 22. september 2016

Alfa Travel

BLIV KLOG PÅ

AMSTERDAM

KONTAKT OS I DAG PÅ 8020 8870 Skolerejse til Amsterdam 4 dage, fra kun kr. 1.098,-/person.: Prisen inkluderer: -Busrejse t/r* -3 overnatninger -Morgenmad -Mulighed for tilkøb af program

*Vi tilbyder også flyrejser og rutebus

PROGRAMMULIGHEDER I AMSTERDAM: • Amsterdam Arena - hvor Ajax holder til • Besøg Rembrandt eller Van Gogh museet • Kanalrundfart - sightseeing fra vandet • Madame Tussauds • og meget mere...

Ring på 8020 8870 og få et gratis tilbud på jeres skolerejse!

FRA KUN

1.098,-

TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

_

Unitas VI BRINGER JER TÆTTERE PÅ VERDEN OG HINANDEN SKOLEREJSER

Med vores erfaring og indsigt i jeres behov, har I udsigt til store fælles oplevelser i hele verden. Vi har styr på detaljerne, så I har tid til at give eleverne mest muligt med hjem i rygsækken. Lige meget om I skal til Berlin eller Beijing.

Må vi være med til at skabe de bedste rammer for jeres næste skolerejse? RING TIL OS PÅ 8723 1240

Berlin

Krakow

Paris

Firenze

Washington

Beijing/ Shanghai

fra kr. 950

fra kr. 1.045

fra kr. 1.145

fra kr. 1.215

fra kr. 4.195

fra kr. 6.295

_

Niels Peter Nielsen Skoleafdelingen

UNITASREJSER.DK facebook.com/unitasrejser instagram.com/unitasrejser linkedIn.com/unitasrejser

_

UNITAS REJSER Glarmestervej 20 A DK 8600 Silkeborg +45 8723 1240 rejser@unitas.dk

Friskolebladet 8, 22. september 2016 21

Stramning af tilsynet på vej – målrettet et lille antal friskoler Nødvendighed, populisme, mistillid eller på kant med grundloven?

To delaftaler

I kølvandet på TV 2's udsendelser om, at nogle muslimske foreninger og trossamfund modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, blev der 10. maj indgået to delaftaler mellem seks partier (Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialdemokraterne).

Den ene delaftale skulle ramme udemokratiske foreninger og trossamfund, som ikke længere skulle kunne få tilskud eller kunne benytte offentlige lokaler til møder.

Den anden delaftale handlede om, at friskoleloven skulle strammes. Det var ikke længere nok at undervise i "frihed og folkestyre", frihed og folkestyre skulle også afspejle sig i skolens "virke".

Endvidere skulle der skabes mulighed for uanmeldte besøg af statslige observatører, så tilsynet kan gribe ind, "hvis skolen ikke overholder reglerne om fx undervisning 22 Friskolebladet 8, 22. september 2016

Af Claudi Clausen i ligestilling mellem kønnene" (børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby, 10. maj, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling).

Der blev samtidig fremlagt et "Forståelsespapir" om delaftalen om frie skoler.

Stramning af friskoleloven

Allerede i juni var forståelsespapiret udmøntet i et forslag til ændring af friskoleloven: "Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler" – med undertitlen: "Styrkelse af kvaliteten på de frie grundskoler m.v." Siden er loven omtalt ved det eufemistiske navn.

Den vigtigste ændring er ændringen af formålsparagraffen.

Formuleringen i §1, stk. 2, 2. pkt. ændres fra den nuværende:

"Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene."

danne deres elever til engagerede borgere med lyst og evne til aktivt demokratisk medborgerskab i et retssamfund som det danske (...)" (mine kursiveringer).

Demokrati er ikke en styreform blandt andre mulige, det er en grundlæggende tænkemåde, som skal implementeres mellem ørerne på den enkelte elev, og skolerne gøres ansvarlig for, at det finder sted – og at det endda sker med lyst.

"Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende frihedsog menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene."

Statsligt tilsyn

til

§ 76 Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.

Demokratisk dannelse

Tilføjelsen demokratisk dannelse kan synes en småting, men er det ikke. Det fremgår af bemærkningerne til forslaget.

Det er faktisk denne lillebitte tilføjelse i formålsparagraffen, der afstedkommer de mange, mange andre mere tekniske ændringer i loven, som konkretiserer, hvad det er, loven skal sættes ind overfor, og hvad og hvem det er, partierne anser for problemet.

Der står i bemærkningerne, at skolerne er forpligtet til at undervise i de grundlæggende principper for religionsfrihed og dansk folkestyre. Ændringen skal "understrege skolernes opgave om i al undervisning og i hele deres virke i øvrigt at sigte efter at

For at sikre, at den noget komplekse opgave bliver løst, foreslås der i lovforslaget en række håndfaste tiltag, som viser, hvad lovgiverne mistænker nogle (x-generations indvandrer-)skoler for at kunne finde på.

Donationer over 20.000 skal offentliggøres og registreres af den forældrevalgte tilsynsførende.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), som er en styrelse under Undervisningsministeriet, skal have tilført flere medarbejdere og skal på eget initiativ iværksætte tilsyn på udvalgte friskoler. Er en skole først under skærpet tilsyn i forhold til frihed og folkestyre, er den lokale tilsynsførendes rolle sat ud af kraft. Derudover skal ministeriet fast deltage ved skolens bestyrelsesmøder, evt. generalforsamlinger og forældremøder med en observatør. Der vil som led i tilsynet "kunne indgå samtaler med eleverne, herunder også uden tilstedeværelse af skoleleder eller lærere".

Er skolen under skærpet tilsyn skal skolen fortælle det til forældre og elever. Det nævnes, at eleverne er "velkomne" til at kontakte den tilsynsførende, hvis de har noget at fortælle, men det understreges, at det er frivilligt for eleverne, om de vil tale med de tilsynsførende.

Det vil blive accepteret, hvis forældrene skulle modsætte sig, at deres børn taler med de tilsynsførende, men skulle det vise sig, at alle forældre modsatte sig det, så "vil det kunne indgå i helhedsbilledet af skolen".

Så det vil nok være en rigtig dårlig ide.

At skyde over mål

Lovforslaget er under behandling. Planen er, at den skal træde i kraft fra januar 2017. Og der kan naturligvis ske ændringer, men de bliver næppe grundlæggende.

Dansk Friskoleforening har arrangeret en høring om Grundlovens § 76 den 5. oktober på Christiansborg. Det er paragraffen om forældrenes ret til selv at varetage børnenes undervisning.

Friskolebladet 8, 22. september 2016 23

De foreslåede stramninger af friskoleloven handler imidlertid slet ikke om undervisning, men om holdninger, om hvad der sker i hovederne på elever og lærere, og hvordan de omgås hinanden.

I §76 står der, at forældre eller værger skal sørge for, "at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen". I folkeskoleloven kræves der ikke demokratisk dannelse af eleverne, så kravet til friskolerne er et yderligere mål – der ikke står-mål-med folkeskolen.

Er lovforslaget udtryk for en politisk stemning?

Dansk Friskoleforening sendte sit høringssvar til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling den 19. august.

Efter de indledende artigheder formulerer foreningen sin grundlæggende holdning til lovforslaget: " Det er ikke hensigtsmæssigt, at en lov tager sigte på få udfordrede skoler, og vi frygter, at lovforslaget er udfærdiget på baggrund af en national og international politisk kontekst, der er præget af mistænkeliggørelse af en særlig gruppe borgere.

Vi er af den grundlæggende opfattelse, at den eksisterende friskolelov til fulde formulerer og rammesætter friskolernes grundlag for drift og virke."

Konklusionen er: " Vi stiller os med andre ord uforstående over for nødvendigheden af en strammere lovgivning."

Hovedindvendingen drejer sig om forståelsen af Grundlovens §76, som friskolerne opfatter som deres lovgivningsmæssige fundament: "Det er vores opfattelse, at det kolliderer med forståelsen af formuleringen i Grundlovens §76, hvoraf det fremgår, at ”forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskole ...”. Her nævnes kun undervisningen, og da demokratisk dannelse er koblet til friskolelovens formål om at ”forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre”, bliver det et anliggende, der ligger uden for undervisningen.

Samtidig finder vi ikke »demokratisk dannelse« som et formuleret begreb i folkeskoleloven, hvorfor det må forstås sådan, at friskolerne nu skal mere, end hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det 24 Friskolebladet 8, 22. september 2016

mener vi er forkert og ude af trit med intentionerne i Grundloven og traditionen for frie skoler."

Friskoleforeningen fastholder, at lovændringen overhovedet ikke er nødvendig: " Vi mener, det allerede gældende krav om, at friskoler og private grundskoler skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre, er tilstrækkeligt. Vi opfordrer derfor til, at man genovervejer nødvendigheden af at indskrive begrebet »demokratisk dannelse« i loven."

Derudover er foreningen meget betænkelig ved muligheden for samtaler med eleverne: "I Dansk Friskoleforening tager vi afstand fra, at børn skal vidne, hvad voksne har ansvar for, ligesom vi finder det forkert at sætte børn i en ”forhørslignende” situation, hvor deres udsagn kan være afgørende for en helhedsopfattelse af skolen. Vi mener, der kan opstå en loyalitetskonflikt, som børn ikke bør kunne sættes i.

Det er vores klare opfattelse, at en samtale af en sådan art kun kan finde sted efter tilladelse fra forældre, ligesom det vil være rimeligt, at ethvert barn kan beskikkes en bisidder ved en sådan samtale."

Underskrevet på vegne af Dansk Friskoleforening af Peter Bendix Pedersen (formand) og Søren Stein Brinck (sekretariatsleder).

(Se hele høringssvaret på www.friskoler.dk > Menu > Presse og politik > Høringer > Høring om styrkelse af kvaliteten på frie grundskoler.)

Husk mindretallene og religionsfriheden!

Grundtvigsk Forum, som slet ikke er blevet bedt om at afgive et høringssvar, har alligevel lavet et. Og de har et par supplerende vinkler på lovforslaget med udgangspunkt i mindretalsbeskyttelse og religionsfrihed.

Foreningen er skeptisk overfor at gøre styreformen demokrati til noget, man også skal tro på: "Ingen skal tvinges til at mene, at det danske demokrati er sandheden for alle. Der skal være frihed til at mene, at demokrati ikke er den rigtige styreform i et samfund og frihed til med baggrund i §76 i Grundloven at oprette skoler på det grundlag. Naturligvis under den forudsætning, at dette sker inden for rammerne af andet vedtaget og gældende lovgivning."

Grundtvigsk Forum ser også tydelige tendenser til sinde-

Ans Rejser lagskontrol i forslaget: "I det nye forslag trækkes yderligere nogle fag frem – nemlig dansk som andetsprog, historie og samfundsfag samt 3 obligatoriske: sundheds- og seksualoplysning og familiekundskab. Da disse yderligere fag nævnes særligt i sammenhæng med 'friheds- og folkestyre'-kravet, er det altså ikke længere et hensyn Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: til elevernes faglighed, der er på spil, men hensynet til deres sindelag."

Berlin 4 dage/3 nætter Underskriverne ser forslaget som udtryk for en mistilInkl. morgenmad, ophold i lidstankegang og slutter med at konkludere: flersengsværelser på valgt "Vi kan ikke støtte, at skoler, der bygger på religiøse de frie de frie skolers advokat ® s. 12 s.s.12 12 indkvartering samtskolers bus t/r advokat værdier, på forhånd anses som et særligt udfordrende område." pr. person Underskrevet af Kirsten M. Andersen (formand) og Laura 185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl Lundager Jensen ( formand for skolepolitisk udvalg) på www.berlinspecialisten.dk vegne af Grundtvigsk Forum.

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin

®

fra kr. 790

Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

BRANDT revision & rådgivning Brandt af frie skoler i hele Danmark statsautoriseret Revisionsselskab

Fredericia Advokaterne

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

Mette Hjorth

Revisor cand.merc.aud.

Tina Dalsgaard Revisor

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

Birger Hansen Registreret revisor

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler

Vi elsker frie skoler, og kærligheden må være gengældt, da vi reviderer og rådgiver mere end 60 skoler. Hos os får du: • • • •

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

Personlig kontakt Specialviden Engagement Mere end 50 års erfaring – og så løser vi opgaverne ude hos Jer!

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar 2010

januar januar2010 2010

Specialafd. | Limfjordsvej 42 | 7900 Nykøbing Mors | Tlf. 97 72 32 44

www.BrandtRevision.dk THISTED | HURUP THY | HANSTHOLM | NYKØBING MORS | FJERRITSLEV SKIVE | KOLDING | FREDERICIA | ESBJERG | AARHUS | KØBENHAVN

Friskolebladet 8, 22. september 2016 25

Børnehuset Bus til salg Harridslev Volvo bus årg. 1997 med plads til 26 personer sælges.

Bussen er indrettet med sæder/borde/skabe/toilet – er i fin stand – løbende vedligeholdt

Særdeles velegnet til friskole/ udebørnehave eller lign.

Pris: 70.000,Henvendelse Jane Andersen, Dagtilbudsleder Randers Kommune Dagtilbud Nordøst

Oplevelser for livet Nord-­‐Samsø Efterskole 8. – 9. – 10. Klasse Billedkunst Medie Musik Performance Friluftsliv og sejlads

Teateruge, fællesskab, s proguge, natur, oplevelsestur, s trandlejr, udlandstur, linjefagsuge, s ol og vind.

Ring på tlf: 86596500 efter information eller klik ind på www.n-­‐s-­‐e.dk

GFE

Glamsbjerg Efterskole

Efterskole medlivs stil

www.gfeskole.dk Bågø Naturcenter

Assens Kommune

Naturlejrskolen midt i Lillebælt

Masser af naturoplevelser – se sæler, fiskehejre, rør høg, havørne, harer og råvildt

www.assens.dk/naturcenter

26 Friskolebladet 8, 22. september 2016

Mindeord for Torben Berg Det er mærkeligt og bevægende for os lilleskolefolk, at Torben ikke mere er et sted i baggrunden og hvisker kloge ord til os. Mærkeligt, fordi Torben om nogen inkarnerede lilleskoleformen, bevægelsen og ikke mindst Lilleskolernes Sammenslutning, hvor han var en både højt respekteret og afholdt formand i godt 20 år frem til 2010.

Som formand stod Torben Berg i spidsen for Lilleskolernes Sammenslutning i en periode, hvor den måtte forandres – Torben kaldte det gerne ”oversættes”, fordi kommunikation og sprog var hans nøgleord for al udvikling.

I oversættelsen fra græsrodsforetagende til en professionel interessevaretagende og rådgivende forening blev det Torbens opgave at stå i spidsen for den konkrete implementering bl.a. i opbygningen af et professionelt sekretariat i København, der dels skulle betjene og rådgive skolerne og dels drive en række møder, events og fora, hvor lilleskolefolk kunne mødes.

Det bemærkelsesværdige var ikke, at det lykkedes, men at Torben hele vejen igennem processen med at professionalisere både skoler og forening i kraft af sin person konstant fastholdt de menneskelige og pædagogiske aspekter ved at drive lilleskole.

Han blev aldrig systemets mand, pamper eller teknokrat – han var bare Torben.

En pragmatisk skolepolitiker, der utrætteligt og dedikeret altid arbejdede for, at tingene kan løses i dialog, at løsningen skal findes hos folk selv, at der altid er håb om endnu en samtale, endnu en mulighed, endnu en god ide, både på forenings- og på skoleniveau.

Han var på børnenes, lærernes og forældrenes side – ”Skolen er for dem, der går der”, sagde han – og satte gerne sin egen person og tid i spil for at få det til at lykkes. Han sad selvfølgelig med i utallige møder og forhandlinger i foreningen, men ikke mindst ude på lilleskolerne var han efterspurgt som foredragsholder, inspirator, konfliktløser og meget mere. Torben havde altid tid og kunne her trække på det meget grundlæggende humanistiske skole- og menneskesyn, han havde udviklet som skoleleder på Roskilde Lille Skole, hvor han var højt

elsket skoleleder i 40 år. For Torben var det naturligt at være både foreningsmenneske og skoleleder samtidig – det var det samme, det handlede om.

Hans engagement gjorde ham også til en kendt og respekteret skikkelse ud over lilleskoleverdenen. I de frie skolers verden, men også i ministeriet, hos politikere og meningsdannere stod der respekt om ham. I alle fora præsenterede han sig med en selvfølgelige blanding af nonchalance og beskedenhed: ”Jeg er Torben.” Der var aldrig nogen, der spurgte ”Torben hvem?”

Torben skaffede sig med sin integritet og sin veludviklede næse for, hvad der ville røre sig i samfundet og skoleverdenen i den nærmeste fremtid, mange kontakter og venner inden for kunst, kultur, medier og politik. En kontaktflade og et netværk, der i høj grad skabte nysgerrighed og synlighed omkring lilleskolerne rundt omkring.

En synlighed Torben ofte koketterede med: ”Den, der lever skjult, lever godt”, men Torben gemte sig aldrig.

Torbens største gave var, at han kunne samle dedikerede og dygtige mennesker omkring sig, og Torben var selv den første blandt ligemænd i en generation af lilleskolefolk, der i mange år sad på vigtige poster i den fri skoleverden. En position, der på mange måder gav Lilleskolernes Sammenslutning en større indflydelse, end foreningen størrelsesmæssigt var berettiget til Torben rørte ved mange af os, og vi har alle oplevet en særlig opmærksomhed og nærvær i vores samtaler med ham. Han var inspirator, mentor og forbillede for flere generationer af lilleskolefolk, og nogle af os vil stadig kunne høre ham hviske et sted i baggrunden: ”Pas nu godt på forskelligheden – og friheden skal jo bruges!”

Det vil vi gøre. Æret være hans minde Søren Erhard Hansen Formand for Lilleskolernes Sammenslutning Torben Berg blev 74 år (15. maj 1942 – 19. august 2016).

Friskolebladet 8, 22. september 2016 27

Lad børnene få et lærerigt kulturmøde Danske forældre og en række folke- og friskoler tager imod tilbud om at få børn fra Sydslesvig, Tyskland, på besøg og sende egne børn på elevudveksling i Sydslesvig en uge i november Hvis man som forældre gerne vil give sit barn en enestående mulighed for at møde et barn fra en hjemlig og samtidig fremmed kultur i sit eget hjem, så er muligheden til stede: Børn fra Sydslesvig, Tyskland, og danske børn kan komme på sommerferie hos hinanden, og i november måned kan børnene komme på elevudveksling og følges med hinanden i skole.

Kulturmøde i børnehøjde: Familien Liokouras fra Svendborg har i denne sommer haft besøg af Noel (nr. 2 fra venstre) fra Sydslesvig, Tyskland.

Foto: Grænseforeningen.

Louise Kingo Liokouras og Peter Liokouras, der er selvstændigt erhvervsdrivende, hører til blandt de danske forældre, der i denne sommer har inviteret et barn fra det danske mindretal i Sydslesvig til at komme på besøg en uge i deres hjem i Svendborg. Her bor de med deres tre børn: Karl Oskar på otte, Anna ni og Lulle fire, samt hundehvalpen Lilli.

Louise Kingo Liokouras fortæller, at hun og hendes familie har været begejstret for at have besøg af et sydslesvigsk barn i sommerferien. ”Vi har haft besøg af Noel, der var jævnaldrende med vores søn Karl Oskar. Det har været en berigelse for de to drenge og for hele familien. Noel faldt virkelig hurtigt til og taler meget godt dansk, hvilket også er en fordel, samtidig med at han kommer fra en dansk-tysk kultur”, siger Louise Kingo, der har en anbefaling til andre forældre: Kast jer ud i det. ”Vi havde absolut ikke forberedt en hel masse. Noel indgik bare så fint i vores hverdag. Han talte dansk med tysk accent, og det har efterfølgende givet anledning til, at vi har talt med vores børn om, at man ikke skal fokusere på at gøre alting perfekt i mødet med andre. Kulturudveksling handler meget mere om at kunne rumme hinanden, som vi er”, siger hun.

28 Friskolebladet 8, 22. september 2016

På besøg i 2. klasse

Allerede den første dag i Svendborg fulgtes Noel med Karl Oskar i skole. Karl Oskar går på Ollerup Friskole og er lige begyndt i 2. klasse. ”Det var rigtig sjovt at være med Karl Oskar i skole.

Jeg legede med de andre børn i frikvartererne. De behandlede mig rigtig godt, fordi jeg er gæst”, siger Noel, der dog undrede sig over, at lærerne var så søde og slet ikke så skrappe som i Tyskland.

Noels besøg hos familien Kingo Liokouras i Svendborg var gjort muligt gennem ordningen ”Sydslesvigske Børns Ferierejser”, der siden 1919 har stået for at matche danske og sydslesvigske børn efter alder, køn og interesser, så sydslesvigske børn kan komme på ferie hos danske familier i sommerferien.

Et andet tilbud er, at danske og sydslesvigske børn kan komme på elevudveksling, hvilket sker i dette efterår i november måned. De danske og sydslesvigske børn, der skal gå i 4.-9. klasse, kommer på besøg i hinandens hjem en uge hvert sted og følges med hinanden i skole.

Elevudvekslingen finder sted efter aftale med den enkelte skole.

Der er endnu mulighed for at melde sig til at komme på elevudveksling i Sydslesvig og få knyttet personlig

Danalund Drageriet Lær med kontakt hen over grænsen. Tilmelding skal ske inden 1. oktober og ansøgningsformular, der skal underskrives af både hjem og skole, kan findes på www.feriebarn.dk.

En række friskoler, herunder Glamsbjerg Fri- og Efterskole, Vallekilde-Hørve Friskole, Den Fri Hestehaveskole i Galten og Videbæk Kristne Friskole har allerede sagt ja til at sende elever på elevudveksling i Sydslesvig i en uge i november og få besøg af en sydslesvigsk elev i ugen før eller efter. Sally Flindt-Hansen, der er kontorleder i Sydslesvigske Børns Ferierejser, oplyser, at det både er elever, forældre og skolelærere, der tager initiativ til at sende børnene på elevudveksling.

Anna-Lise Bjerager Kommunikationschef, redaktør Grænseforeningen Sydslesvigske Børns Ferierejser er et samarbejde mellem Grænseforeningen og Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Administrationen foregår via Feriekontoret i Flensborg, se www.feriebarn.dk, og der tilbydes to slags kulturmøder i børnehøjde:

Sommerferiebesøg

Hvis I er forældre til et barn mellem 7 og 15 år, har I mulighed for at få besøg af et sydslesvigsk feriebarn i en, to eller tre uger i sommerferien til næste år.

Børnene bliver matchet efter alder, køn og interesser.

I alt 130 sydslesvigske børn har været på besøg hos en dansk familie i sommerferien 2016. Kontakt: Projektleder Jonas Callesen, Grænseforeningen. Mobil: 30 24 42 48.

Elevudveksling

Hvis I er forældre til et barn, der går i 4.-9. klasse, kan I hjælpe jeres barn med at komme på elevudveksling i Sydslesvig, Tyskland, i en uge i november 2016. Samtidig får I som familie mulighed for at få besøg af det sydslesvigske barn ugen før eller efter.

Børnene bliver matchet efter alder, køn og interesser. Børnene følges med hinanden i skole, og den enkelte folke- eller friskole skal give sit tilsagn til, at jeres barn er fraværende i den ene uge og har et sydslesvigsk barn med i skole i den anden uge. Kontakt: Projektleder Jonas Callesen, Grænseforeningen.

Mobil: 30 24 42 48.

Drager

i matematik, natur-teknik, håndværk og design samt flere andre fag og aktiviteter i skolen Stort udvalg i alle materialer til dragebygning Lejrskolepakke, indskolingspakke samt pakker med én dragetype til 12 og 25 elever, hvor det hele er med Hent inspiration i “Drager i vinden” Køber du for mere end kr. 1000,-, får du bogen med for kr. 50,-

Besøg hjemmesiden og se udvalget

www.drageriet.dk Drageriet

Tlf.: 86 21 00 91(tlf.svarer)

DATAMARKED.DK Datamarkedet I T - R E S E R V E D E L E

&

T I L B E H Ø R

FÅ BUDGETTET TIL AT RÆKKE LÆNGERE! Køb billig genbrugt IT i høj kvalitet, med prisgaranti og hurtig reparations service til små penge.

Produktudvalg

Priser

Genbrugte iPhones & iPads Genbrugte iMacs & MacBooks Genbrugte Bærbare & PC’ere Samt alt i reservedele hertil.

Bærebare fra 695,- inkl. moms Computere fra 495,- inkl. moms iPhone & iPads fra 695,- inkl. moms

www.datamarked.dk / Tlf.:70400010 / salg@datamarked.dk

Friskolebladet 8, 22. september 2016 29

"WEMBLEY" Af Thomas Skovby Viceskoleleder Den fri Hestehaveskole

Jeg har ofte holdt morgensamling om dengang, jeg var dreng. Jeg elsker at fortælle historier fra min barndom, og børnene på min skole gør store øjne og kan næsten ikke tro deres egne ører. Jeg er 43 år, født i forrige årtusinde og selvfølgelig en dinosaur i deres øjne.

Men min barndom kontra deres barndom er god underholdning. Om dengang var bedre end i dag, skal jeg lade være usagt, men der kan ikke være tvivl om, at det var anderledes at være barn dengang… Derfor bringer jeg denne opfordring til at fortælle om dengang, du var barn.

Da jeg var dreng, spillede jeg fodbold – hele tiden fodbold. Mine første fodboldstøvler, som jeg i øvrigt stadigvæk har, havde jeg på hele tiden, også i de korte perioder i løbet af en dag, hvor jeg ikke spillede fodbold. Min bedste ven og jeg spillede altid sammen.

Vi legede ikke, sådan som andre børn gør, vi spillede.

Spillet var legen. Vi spillede i frikvartererne, i fritimerne, i idrætstimerne, i andre timer og i alle hr. Jensens timer, fordi han aldrig talte efter, om alle elever var der, om eftermiddagen, inden vi skulle til træning, til træning og om aftenen efter træning. Om natten drømte vi om fodbold. Der var ikke nogen af os, der var i tvivl – vores liv var og skulle blive ved med at være fodbold.

Denne historie starter den dag i 3. klasse, hvor vi fik efterårsferie. Vi havde vores ferieplan klar. Endnu engang skulle vi spille en ”VM-turnering”. Vi forestillede os, at vi var med til Verdensmesterskaberne i fodbold, hvor vi spillede samtlige kampe. Turneringen strakte sig over en hel uge med gruppekampe, slutspil og til sidst finalen. Vi kunne navnene på alle spillerne, og vi bestemte, hvilke hold der havde kvalificeret sig til turneringen. På det danske landshold var der dog altid to ukendte meget unge og super talentfulde spillere med, der ofte afgjorde kampene. Vi skiftedes altid til at stå på mål, mens den anden driblede rundt foran målet og speakede imens: ”Elkjær får bolden på midten, spiller frem til Laudrup, der snyder tre engelske forsvarsspillere, inden han spiller tilbage til Lerby, der SKYDER, men desværre klarer Shilton i det engelske mål”. Vi havde aldrig aftalt, hvilket hold der skulle vinde, men så vidt jeg husker forblev Danmark ubesejret i alle de år, hvor vi spillede slutrunder… Vores ferie-program var lagt i faste rammer. Lodtrækningen havde fundet sted, støvlerne var pudsede, og boldene pumpede. Vi cyklede af sted hen til skolen, hvor slagene som altid skulle stå på idrætsforeningens grønne baner – vores hjemmebane. Vores hjem.

Ude midt på boldbanerne holdte en ladvogn. Oppe på ladet stod alle fodboldmålene.

30 Friskolebladet 8, 22. september 2016

”Hvorfor fjerner du vores mål?”, spurgte vi manden, der viste sig at være kommunal gartner. ”Fordi I ikke må spille på banerne, før til foråret igen”, svarede han. ”Banerne er alt for bløde om efteråret, og hvis man spiller på dem, ødelægger man græsset!”

Vi var mildest talt chokerede. Ingen af os var i stand til at fremstamme ord, der gav mening. Forude ventede en hel uge uden fodbold, uden VM, uden endnu en dansk triumf – det var ikke til at holde ud at tænke på.

Den dag spillede vi ikke fodbold. Vi cyklede hjem igen. Satte os på kantstenen og ventede. Ingen af os sagde noget. Vi sad bare der på kantstenen med bøjede hoveder og sure miner – og ventede. Jeg ved ikke, hvad vi ventede på, måske sad vi bare og tænkte, hvad i alverden vores alt for lange efterårsferie skulle gå med.

Vi havde ingen anelse. ”Kan vi spille på vejen”. Det var ikke det samme, slet ikke! Hvad med de glidende tacklinger, eller de flotte langskudsmål, der susede op i hjørnet? Nej, det var slet ikke det samme. Stilhed. Efter et par timer på kantstenen, var det som om at én tanke slog ned i to hoveder på samme tid. På den anden side af vejen lå et sommerhus. Dem, der ejede huset, var ved at pakke sammen, og de vinkede venligt, da de kørte forbi os. Vi vinkede mindst lige så venligt tilbage, kiggede på hinanden og nikkede, ord var ikke nødvendige, vi vidste præcist, hvad den anden tænkte – sommerhuset.

Hele vejen rundt om huset var der et to meter højt sortmalet stakit, hvilket gjorde, at man ikke kunne se ind i haven ude fra vejen. Inde i haven var der verdens bedste blommetræ. Knytnævestore blommer i tusindvis hang hver sommer og lokkede inde bag det høje stakit.

Derfor vidste vi godt, hvordan der så ud inde i haven, da vi flere gange havde været inde i haven og ”hjælpe” ejerne af med nogle af deres fantastiske blommer. Dem, der havde sommerhuset, var der næsten aldrig. Det var kun sjældent, at vi havde set nogen derinde, og nu var de kørt for denne gang. Inde bag stakittet lå et lille,

REPLIK

til tidens politik, kultur og samfund

hyggeligt stråtækt hus og vigtigst af alt, en grøn, velplejet græsplæne på størrelse med en halv håndboldbane. Det var indre billeder af dette fantastiske græstæppe, der pludselig dukkede frem i vores fortvivlede hoveder. Dér kunne vi spille vores VM. Egentlig kunne vi slet ikke se, hvad der skulle være i vejen med den ide, men jeg tror dog alligevel, at vi havde en fornemmelse af, at det ikke var helt i orden – sådan en ”børnefornemmelse”.

Vi kravlede over stakittet efter at have mærket, at lågen ind til haven var låst. Banen var perfekt, og vi var hurtigt i gang med de indledende puljekampe. To træstubbe udgjorde målene, hvilket ikke var optimale forhold og slet ikke efter FIFA's reglement og forskrifter, men i mangel på bedre var det ok. Det gode ved banen var græsset og stakittet. Stakittet gjorde, at bolden aldrig blev sparket særlig langt væk, og samtidig kunne vi bruge det sorte træværk som bander. Det høje stakit gjorde ligeledes, at ingen kunne se os; vi havde fundet vores helt eget skjulte paradis!

Hjemme hos mig havde min far bygget et mål. Tre pæle udgjorde stolper og overlægger, mens et gammelt fiskegarn, som vi havde fået af min onkel, var nettet.

På det mål var der gennem tiderne scoret flere mål end noget andet sted i verden. Det stod ved siden af carporten, hvilket ikke var det mest heldige sted. Slet ikke efter min far havde købt ny bil! Efter at min våde, mudrede læderbold havde klasket ind i bilen en eller to gange for meget, blev mit fodboldmål fjernet, og nu lå det omme bag carporten og ventede på at blive sat op igen et nyt og bedre sted.

Uden nogen så det, slæbte vi af sted med målet den efterfølgende morgen. Det var meget svært at slæbe af sted med tre tunge stolper, et alt for stort fiskegarn, en skovl, en hammer og nogle meget lange søm, to læderbolde og nypudsede fodboldstøvler samt vores tasker

med madpakker og saftevand, uden at vække alt for megen opsigt. Derfor lånte vi min fars trillebør. Det var jeg sikker på, at han ikke havde noget imod, men igen var den der ”børnefornemmelse” der, og det var nok den, der gjorde, at vi ikke spurgte om lov først. Op i trillebøren, hen ad vejen og over stakittet med hele molevitten. I løbet af ganske kort tid havde vi gravet to dybe huller i den ene ende af græsplænen, hvor vi satte stolperne i, hamrede en overlægger på og hængte nettet op. Vi var klar til at spille de afgørende puljekampe.

I løbet af dagen rendte vi gentagne gange ind i problemer med, hvornår et frispark blev begået inde eller uden for feltet. Vi havde markeret straffe- og målfelt med nogle træstubbe, men det viste sig at give store problemer i kampene. Dommerne have i løbet af dagen haft store problemer med spillernes voldsomme temperament. I vores frokostpause, efter at Danmark havde spillet uafgjort 3-3 med Frankrig, men alligevel gik videre som toer i puljen, fik vi en rigtig god ide. Vi vidste, hvor skolens pedel boede. Samtidig var han den, der kridtede idrætsforeningens fodboldbaner op…

Kridtmaskinen var desværre for tung til,at vi kunne løfte den over stakittet, men i den ene ende af haven var stakittet råddent, og derfor mente vi, at det ikke gjorde så meget, om vi lavede et hul, der passede til kridtmaskinen. ”Børnefornemmelsen” må bestemt have været der, men ideen var jo fantastisk, og stakittet var altså råddent i den ende af haven…Vi blandede selv kridtet, hvilket absolut ikke var spor nemt, og vi kom da også til at lave alt for meget. Da vi var færdige med at kridte banen op, var der stadigvæk en halv spand med flydende kridt, og vi kunne jo ikke stille den tilbage, da der ikke havde været noget i spanden i forvejen. Derfor lavede vi stregerne dobbelt så tykke som normalt, hvilket bestemt også så flottere ud! Den sidste slat skulle også bruges… Hvis ide det var at male tilskuere hele vejen rundt på det mørke stakit, kan jeg ikke huske, men ideen var genial. Det meste af eftermiddagen gik med at male tilskueransigter i flere rækker på det høje, sortmalede stakit. Det blev til flere hundrede glade tilskuere, og det skabte en helt fantastisk stemning på banen. Nu var det virkelig som at spille VM, og vi døbte vores bane WEMBLEY efter det engelske nationalstadion. Det blev ikke til mange kampe den dag, men forventningerne til den efterfølgende dags kampe – på et udsolgt stadion – var meget store.

Friskolebladet 8, 22. september 2016 31

Kampene de efterfølgende dage var min fodboldkarrieres højdepunkt. Det var fantastisk at spille for så mange tilskuere. Dommeren var et stativ til en skraldespand. På låget var der malet ansigt med næse og mund. Ofte var dommeren udsat for mange frækheder, og i enkelte tilfælde blev han også udsat for spillernes vrede og frustrationer over urimelige kendelser. Dette i form af knaldhårde bolde, der præcist blev sparket direkte på kroppen eller i ansigtet af dommeren, så denne væltede og lå hjælpeløs på græsset, indtil nogle fair spillere fik ham på højkant igen.

Det var heller ikke ualmindeligt, at modstanderne kom op at slås på banen og efterfølgende blev udvist og fik karantæne. Kampene blev mere og mere spændende og hektiske, som vi nærmede os finalen. Ofte blev de afgjort på straffespark efter lange og opslidende minutter, hvor kampene bølgede frem og tilbage.

Peter og jeg var i paradis. Vi glemte alt om tid og sted og bare spillede og spillede. Sidst på ugen begyndte min mor at spørge ind til, hvad vi egentlig lavede, og hvor vi var henne, for ”nu havde hun stort set ikke set os hele ugen”. Der var ingen grund til at fortælle hende hele sandheden om sommerhuset, WEMBLEY og vores VM-turnering, og der var da slet ingen grund til at invitere hende med til at overvære finalen, selvom det sikkert ville have været en stor oplevelse… Derfor fik hun en lille, uskyldig, hvid løgn om noget med en hemmelig hule nede i skoven. Den hoppede hun som sædvanligt på.

Lørdag var den store finaledag. Danmark havde efter en lang og opslidende turnering kvalificeret sig til finalen, hvor vi skulle møde de frygtindgydende brasilianere, der i bedste samba-stil havde fejet al modstand af banen i løbet af ugen. Den danske nationalmelodi blev meget højtideligt sunget midt på banen, men vi blev (i fantasien) selvfølgelig totalt overdøvet af de hundredvis af danske roligans, der holdte til under det store danske flag, som min nabo meget venligt havde udlånt. De to hold blev fotograferet og hilste på hinanden og på dommeren, inden de to anførere udvekslede vimpler og trak lod om, hvem der skulle starte med bolden. Kampen var i gang. Det blev et brag af en finale. Kampen bølgede frem og tilbage. Geniale frispilninger, drønende langskud og målmandsspil i verdensklasse, frispark med indøvede kombinationer, advarsler, udskiftninger og heftige diskussioner med dommeren – denne kamp

32 Friskolebladet 8, 22. september 2016

havde alt det, en VM-finale skal have. Ved halvleg førte brasilianerne 2 – 1, og Danmark havde fået vist Søren Lerby ud. Det så ikke godt ud…

Det blev en fantastisk anden halvleg. Danskerne pressede og pressede, og Preben Elkjær havde op til flere kæmpestore målchancer. To minutter inde i dommerens overtid får det nye stortalent på den danske midtbane, nemlig mig, bolden lige udenfor det brasilianske straffesparksfelt. Iskoldt og helt genialt afdribler den unge dansker fire forsvarsspillere, og helt alene med den legendariske målmand triller jeg bolden mellem benene på ham og ind i det tomme mål. Midt i sejrsrusen, og helt og aldeles overdøvet af euforisk glæde og vilde jubelbrøl over udligningen blandt de danske tilskuere, hørte vi ikke en bil komme.

Det, der efterfølgende skete, virkede mildest talt som lidt af en nedtur. Efter en hel uge med hårdt arbejde, store udfordringer og opslidende VM-kampe blev finalen afbrudt ved stillingen 2 –2 i dommerens overtid, da ejerne af sommerhuset pludselig stod ved siden af dommeren. Vi havde netop taget bluserne af og smidt dem ud til de ellevilde tilskuere, da vi på samme tid fik øje på dem. Der stod vi med bare maver og hænderne højt over hovedet midt i en hjemmelavet jubeldans, som var blevet danskernes varemærke under hele turneringen.

Vi var som forstenede, og det var ejerne vist også…

De så i hvert fald rimeligt overraskede ud. De kiggede på os, på græsplænen, på målet, på de hundredvis af tilskuere, der med ét også var helt stille med overraskelsen malet i ansigterne, på dommeren, der stod midt mellem dem og så rimeligt fjoget ud – og på hinanden.

Det nyttede ikke noget. Kampen var tabt.

Det blev en meget lang eftermiddag, hvor vores fædre blev hentet og mildest talt var overraskede. Aftalen blev, at vi i løbet af de efterfølgende uger skulle slå græs, indtil kridtstregerne var væk, fjerne målet og lappe hullerne i såvel græsplæne som i stakittet. Sidst, men ikke mindst, skulle vi male hele stakittet sort igen.

Alt skulle afleveres i samme stand, som da vi kom. Det var vel egentlig en meget rimelig aftale. Selvfølgelig fik vi også skældud, men det var, som om især vores fædre havde en eller anden forståelse for det, vi havde gjort.

Dermed ikke sagt, at det var ok, slet ikke…

Vi skulle begynde vores arbejde næste morgen, og det gjorde vi også – men inden da blev Danmark verdensmestre igen… 3-2.

Stillinger

Kertemindeegnens Friskole

En af Danmarks ældste Grundtvig-Koldske friskoler søger

Viceskoleleder

Da vores nuværende viceskoleleder har søgt nye, spændende udfordringer, søger vi pr. 1. december 2016 en ny.

Kertemindeegnens Friskole er en af Danmarks ældste Grundtvig-Koldske friskoler. Det er en skole, hvor elever, forældre og medarbejdere er sammen om at skabe en hverdag, hvor vi lægger stor vægt på at udvikle elevernes sociale, faglige og kreative kompetencer, for at give dem bedst mulige forudsætninger for fremtidig livsduelighed.

Vi tilbyder en skole med skønne elever, deltagende forældre og engagerede og dygtige medarbejdere, der udlever skolens værdier med initiativ og ansvarlighed.

Vi søger en viceskoleleder, der sammen med skolens øvrige ledelse og medarbejdere med respekt for traditionerne, vil videreudvikle det at lave en moderne friskole.

Du skal have en passion for friskolelivet, flair for administration og være pædagogisk velfunderet.

Til stillingen som viceskoleleder knytter der sig ca. 12 timers undervisning pr. uge.

Ansøgningen sendes senest den 14. oktober kl. 12 til tb@kertfri.dk

Kontakt skoleleder Torsten Bo Kristensen for yderligere oplysninger på telefon 6532 1262 og se mere på kertfri.dk.

Kertemindeegnens Friskole: - 153 år gammel - 238 elever fra et stort opland.

- 0.-10. Klasse, to spor fra 7.-9. klasse.

- 32 ansatte - Placering i naturskønt område med gode faciliteter inde og ude.

- Ipad i indskoling og mellemtrin.

- Egen computer eller Ipad i overbygning.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Samtalerne forventes afholdt i uge 43.

True North True North Eftersko Efterskoleskole søger økonomiansva søger

ØKONOMIANSVARLIG

Vi har brug for dig på et stærkt hold på True North Efterskole. Du kan være revisor eller have tilsvarende erfaring og kompetence. Det er vigtigt, at din faglige ekspertise er høj, dit personlige lederskab og relationskompetence er over det sædvanlige.

True North Efterskole er optaget af det, der rent faktisk virker Faglighed, personligt lederskab og sociale kompetencer er det, der for os definerer et menneske i balance. Det er det, der er målet med efterskoleåret på ViTrue har brug for dig på et stærkt hold på True North Efterskole. D North Efterskole.

True North Efterskole er en og heltkompetence. særlig arbejdsplads.

Derfor det vigtigtat fordin faglig tilsvarende erfaring Det er ervigtigt, os, at du bådelederskab trives med det økonomiske ansvar og ikke mindst eleverne.

Funkpersonlige og relationskompetence er over det sædvan tionen som økonomiansvarlig er klart defineret – og vi håber i særdeleshed på, at du også har en personlighed og værdier, der naturligt gør, at du deltager aktivt True North Efterskole er optaget af det, der rent f i efterskolelivet.

Faglighed, personligt lederskab og sociale kompetencer Dit arbejdsområde er: Vi tror på, at rammer er med til menneske der er målet med efterskoleår • Bogføring i balance. Det er det, at skabe gode resultater. Vi har en • Fakturering

fantastisk beliggenhed ved hav og

• Debitoropfølgning True North Efterskole er enskov. helt særlig D Sammen med etarbejdsplads. køkken i • Løn topklasse giver det os deog bedste både trives med det økonomiske ansvar ikke minds • Økonomistyrring muligheder. –Rammer økonomiansvarlig er klart defineret og viindebærer håber i særdel • Pivotabeller også tydelig retning og struktur. personlighed og værdier, gør, at du aktiv • Rapportering til ledelse og bestyrelseder naturligt Ledelsen uddelegerer gerne deltager anVi er en skole på vej. Vi stiller høje krav

svar – og har omvendt

Dit arbejdsområde er:grund- udtalte forventninger om, at til hinanden.

Vi forventer, at du tingene når i mål. Derfor er der læggende er både mentalt fleksibel og • Bogføring også en stor grad af frihed og robust. Du skal kunne favne vores fantaselvstyring i et job på True North • eleverne, Fakturering stiske forældresamarbejde og Efterskole. en helt flok enestående kollegaer.

• Debitoropfølgning •Ansøgning Løn sendes hurtigst muligt til forstander Karen Marie Madsen på km@truenorthefterskole.dk - og du er også velkommen til at ringe på 41734127 • Økonomistyrring • Pivotabeller Friskolebladet 8, 22. september 2016 33 • Rapportering til ledelse og bestyrelse

Stillinger GlÌde – fÌllesskab – viden & fÌrdigheder - udsyn

Ă…rhus Friskole

Lilleskole med stÌrk kultur søger inklusionskoordinator + lÌrer hurtigst muligt 1-2 stillinger hvoraf Ên er fast

Århus Friskole er en velfungerende lilleskole Århus Friskole søger en ny dygtig inklusions­ med et stÌrkt skolefÌllesskab betegnet koordinator, da vores inklusionskoordinator

ved demokrati, nÌrvÌr og frihed. Børnenes gennem mange ür gür pü pension til jul. trivsel er vores mül, og deres initiativ er vores Inklusionskoordinatoren pü skolen har

pejlemÌrke. Musik og kreativitet er kultur­ ansvar for skolens interne og eksterne inklu­ bÌrende og fÌllesskab er et omdrejnings­ sionsarbejde. Der er tale om fast stilling, der hele skoleforløbet. Hos os er der kan kombineres med f.eks.: # ) ) % &$ $ # % #- ' # $ &$ punkt $ for # % # # plads til udvikling og kort vej til afprøvning - Dansk- og klasselÌrer i Ên klasse i en & / &$ $ # % # " $ # $' # # $ $ % # $% # af nyt. rotation fra 5. til 9. klasse / # # % - $% $% - # # $ / $/.

Alle klasser er pü lejr hvert ür. Vi spiser sam­ LÌselÌrer/vejleder men i grupper. De store er legesøskende for - Interesse for ledelse og flair for $$ # # $$ # % % # :/ % >/ $$ de smü. Vi har teater, musik, film, julevÌrk­ administration #0' # - Matematik steder, helskoledøgn, festugeoptog og meget mere. Hvert ür afholder 8. klasse to store - HündvÌrk og design # $ # # $%# %

fester: Høstival og Fastelavn for at samle Pü Århus Friskole er det rigtig godt, hvis % penge ind til deres store udlandsrejse. man ogsü kan noget helt andet, som # $ f.eks. musik, bevÌgelse, kreativitet og/ # $ # % # % %- ' $ $ % % %- $ / $/ &$ - LÌs mere pü vores hjemmeside eller et hündvÌrk. www.aarhusfriskole.dk $ - # % ' % % 0 # % ' # / Løn i henhold til overenskomst.

Besøgsdage: Fredag i uge 38 og 39 kl. 14.

Her kan du fü en rundvisning og høre mere om skolen.

Tilmeld dig senest onsdag inden besøgs­ dagen pü kontor@aarhusfriskole.dk Send din ansøgning senest d. 7. oktober kl. 12:00 til skoleleder@aarhusfriskole.dk AnsÌttelsessamtaler afholdes d. 24. og 25. oktober + evt. 2. samtaler fredag d. 28/10.

Århus Friskole Søholmvej 13, 8260 Viby J. tlf. 8628 3354

' # $ $%/

' & # $ % $% # % $ $$ % % ' # % - / !# $ %# '$ # ' # $ - # $ % % ' # ' # $ " # / &$ # % ' % % $$ # % # $"& % # $ # ! %/ $ $ # # " $ % ' % "#!' )%/ og mening i en nÌrvÌrende og Odense Friskole er en grundt # ' #% #/ $" $ # $ #&"" #/ $% # $ / # synlig ledelsesstil, hvor du er tÌt vig-koldsk friskole, hvor elever # # $!$ og - & ' # $% #- $ ! - $%& "% for % # / ' #% # pü børn, forÌldre og # =/ $$ medarbejmedarbejdere har muligheder dere. Du har udsyn og indsigt, # $ og at udfolde sig büde menneskeligt !$% ' $% ' # % $ " % # $ $% # & $# $ / $ # " ' evner du at fange en forsamling og fagligt.

I fĂŚllesskab søger vi (/ # &$ # $ / med dine ord, er det et plus. hele tiden balancen mellem tradition og fornyelse. GlĂŚde, mening, & 8= 8> / 69/ # & #& ' $ !# # $ / Du skal have en stĂŚrk og tydelig nysgerrighed og lyst til at lĂŚre er $! $ " % #2 # &$ # $ / personlighed med et personligt vigtige grundsten i vores møde kendskab hinanden â&#x20AC;&#x201C; fĂŚllesskabet er $ $% / </ med % # / 67.55 % $ #2 # &$ # $ / til de frie skoler og med erfaringer i ledelse og/eller tillidsdet bĂŚrende element. # $ / 79/ 7:/ % # ? '%/ 7/ $ % # # / 7=065/ erhverv, hvor du har vĂŚret med til at udforme og implementere Vi ønsker en viceskoleleder ! ' 68- =7;5 ) / % / =;7=88:9 beslutninger. Du er beredt pĂĽ en der har lyst til at indgĂĽ i et tĂŚt travl hverdag, hvor du ikke altid samarbejde med skoleleder og kender dagens program eller ved, administration. Vi tilstrĂŚber en hvornĂĽr arbejdsdagen slutter. flad ledelsesstruktur, og du skal have mod pĂĽ alle omrĂĽder af Vi er 530 børn, 60 medarbejdeledelsesarbejdet pĂĽ en stor skole re og en stor sfo med godt 175 som vores. Du skal finde energi

Odense Friskole søger viceskoleleder

Odense Friskole

34 Friskolebladet 8, 22. september 2016

børn. LÌs mere om vores skole pü www.odense-friskole.dk Vi forventer, at du som ansøger gerne vil besøge skolen og høre nÌrmere om os og om stillingen. Kontakt skoleleder Thomas Allesø pü telefon 66121571.

AnsĂŚttelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LĂŚrernes Centralorganisation.

Ansøgningsfristen er den 13. oktober kl. 10.00. Ansøgning, cv og øvrige bilag skal sendes som pdf til of@odense-friskole.dk

Høring, Christiansborg den 5. oktober, 2016 Landstingssalen

I Danmark har vi undervisningspligt – ikke skolepligt. Hvad betyder det?

Grundlovens §76 slår fast: »Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen«.

Men hvad betyder det konkret, og hvordan skal dette krav forstås i et forfatningsjuridisk, praktisk og historisk samt samfundsmæssigt perspektiv? Tre professorer giver hver deres input til forståelsen af grundlovens §76, der er helt central for den danske grundskolestruktur og i international sammenligning udtryk for en enestående bestemmelse.

Høringen finder sted dagen efter folketingets åbning og dagen før fremsættelsen af et lovforslag, der har til hensigt at 'styrke kvaliteten på friskoler og private grundskoler'. Med lovforslaget foreslås det, at friskoler og private grundskolers opgave med at forberede elever til at leve i et samfund som det danske, udvides med et udtrykkeligt krav om, at skolerne skal udvikle og styrke elevernes »demokratiske dannelse«. Denne ændring rykker måske ved traditionen for, hvad der skal føres tilsyn med på friskoler og private grundskoler, ligesom begrebet ikke kan genfindes direkte i kravet til landets folkeskoler.

Høringen tager sigte på at sætte undervisningsfriheden ind i en større sammenhæng på baggrund af et juridisk responsum med fokus på fortolkningen af Grundlovens §76.

Der vil være mulighed for at debattere oplæggene efter hvert programpunkt.

Program: 15.00: Velkomst og præsentation 15.10: Undervisningsfrihedens frihed – en juridisk kulegravning af Grundlovens § 76 v. professor i forfatningsret, Københavns Universitet, Jens Elo Rytter På baggrund af et juridisk responsum vil det blive besvaret, hvilket forfatningsretligt grundlag de frie grundskoler står på i dag, og hvilket fortolkningsrum, grundlovens §76 efterlader. Hvordan er både tilsyn og statstilskud til friskoler og private grundskoler knyttet til §76, og hvad indebærer det, at friskoler og private grundskoler skal »stå mål med folkeskolen«?

15.40: Fra loven til skolen – et forvaltningsretligt blik på friskolelovens tekst og praksis v. professor (mso) i ret, religion og samfund, Roskilde Universitet, Lisbet Christoffersen Ved at se på de aktuelle brud og den historiske kontekst og udvikling vil Lisbet Christoffersen kaste et blik på, hvordan bestemmelserne omkring ”at stå mål med” og ”demokratisk dannelse” i forhold til konkret lovgivning administreres – og er blevet administreret på friskoleområdet. Hvilke bevægelser på friskolernes lovgivningsområde har der historisk set været? Hvad er de retlige kategorier, hvor klare er de, og hvordan kan de anvendes i praksis?

16.10: Pause 16.20: Fra frihed og folkestyre til demokratisk dannelse – et skole- og samfundsperspektiv v. professor i pædagogik, Ove Korsgaard I dagens skolepolitiske dagsordener spiller frihed og demokrati en central rolle som forsvar for vores samfunds kerneværdier og dannelse af fremtidige borgere. Senest med et begreb om demokratisk dannelse. Men hvad består demokratisk dannelse i og af? Er det en holdning, man skal undervises i, eller er det (også) en holdning, man skal have? Og hvordan kan staten føre tilsyn med dette krav inden for retsstatens rammer?

16.50: Opsamling med mulighed for debat med oplægsholderne 17.15: Tak for i dag

Tidsskrift for oplysning og fri meningsbrydning om skole, folkelige og kulturelle forhold. Redaktøren er ansvarlig for indholdet. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan henføres til foreningen. Udkommer en gang om måneden. 113. årgang.

Redaktør: Claudi Clausen.

Redaktionens adresse: Ærtebjergvej 18, Tjæreby, 4230 Skælskør.

Tlf: 58 14 10 55 (ma.-to. 9-16 og fre. 9-14).

Mobil: 51 35 77 57.

Fax: 58 14 10 10.

E-mail: cc@friskolebladet.dk Hjemmeside: www.friskoler.dk > Friskolebladet Abonnement og administration: FriskoleBladets ekspedition: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, 5466 Asperup.

Tlf.: 62 61 30 13. (ma.-to. kl. 9-12.30 & 13-15, fre. kl. 9-12).

Fax: 62 61 39 11. E-mail: fb@friskoler.dk.

Girokonto nr. 6 01 37 16.

Annoncer: AC-AMS Media Aps, Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager.

E-mail: ac@ac-annoncer.dk Hjemmeside: www.ac-annoncer.dk Tlf.: 21 72 59 39, 61 14 25 30 Indlevering: 14 dage (eller 10 arbejdsdage) før udgivelsesdato: normalt fredag kl. 12.00.

Kontrolleret oplag: 6.064 i perioden 1. juli 2011 - 30. juni 2012. ISSN: 0106-066X. ISSN:

0106-066X (trykt udgave) 2445-6780 (online)

Kommende numre: Nr. 9 torsdag d. 20. oktober Nr. 10 torsdag d. 24. november Nr. 11 torsdag d. 15. december Deadline for indleveret stof: 14 dage før udgivelsesdato.

Bladkomité: Henriette Haar Mønsted, Kent Lykke, Bent Hansen, Anne Simonsen.

Dansk Friskoleforening: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, Båring, 5466 Asperup.

Tlf.: 62 61 30 13. E-mail: df@friskoler.dk.

Hjemmeside: www.friskoler.dk Formand: Peter Bendix Pedersen.

Tlf.: 40 42 20 27. E-mail: peter@friskoler.dk

FriskolebladetGraphicCo 8, 22. september 2016 35

AL HENVENDELSE TIL: FRISKOLERNES HUS, MIDDELFARTVEJ 77, 5466 ASPERUP.

FRIE SKOLERS FÆLLESMØDE Torsdag d. 10. november til lørdag d. 12. november Gymnastikhøjskolen i Ollerup Tilmelding senest 1. oktober (www.friskoler.dk) Vi lever i bevægelsens tid, hvor flere mennesker end nogensinde tidligere bevæger sig væk fra noget og hen til noget andet. Hvor det at være i bevægelse eller at bevæge sig er noget, man sigter efter og karakteriseres som en dyd, mens det i andre sammenhænge er ilde set. Og samtidigt har vi måske mere end nogensinde brug for nye bevægelser, det være sig folkelige, bæredygtige, demokratiske eller noget helt fjerde.

På dette års fællesmøde tager vi livtag med ordet og begrebet og angriber det fra alle tænkelige vinkler. For at blive klogere på os selv, hinanden og de ting, der foregår omkring os. Vi håber, at I vil være med. Vel mødt!

Torsdag den 10. november PROGRAM 15.00 - 16.00 Ankomst og indkvartering “Folkekirken i bevægelse”.

14.45 - 16.30 Bevægelser i kunsten 16.00 - 16.05 Velkomst 16.30 - 18.00 Lars Trap-Jensen: “Hvor 16.05 -17.15 Finn Slumstrup: De frie bevæger sproget sig hen?” skoler midt i tidens strøm 18.30 - 20.30 Middag 17.15 - 17.30 “Din bevægelse” 20.30 - 21.30 Teater: Chicks in Space 18.00 20.00 Middag af Ida Kenskov og Camilla M. Juul.

20.00 - 20.45 Teater: Fugle Flyver i 21.30 - ?

Hygge, samvær og natFlok, Teaterhuset Filuren mad 21.00 - ?

Hygge, samvær og nat Lørdag den 12. november mad 8.30 - 8.45 Morgensang: ved Søren Fredag den 11. november Kristensen, Eriksminde Efterskole, og 8.30 - 9.00 Morgensamling: Paw Møller Pedersen, Frederiksberg Friskole Christian Dyrst, Den frie Lærerskole.

8.45 - 10.00 Naser Khader: Fra Syri9.00 - 10.30 Karen Lumholt: “Andre en til det danske samfund. på min alder bygger udestuer, jeg vil 10.15 - 11.30 Lea Korsgaard: “Bevæbygge bevægelser”; om tænketanken gelse i medierne - medierne i bevægelse” Cura.

11.30 - 13.00 Bo Stief: “Musikalsk 10.30 - 12.00 Jesper Grunwald: Den foredrag; om at bevæge sig musikalsk omvendte dannelsesrejse - fra topchef i og om musikkens evne til at bevæge DR til taxamand. os”.

12.00 - 13.30 Frokost 13.00 - 13.30 Frokost og afrejse 13.30 - 14.30 Kristian Bøcher Larsen: 1.900 kr. incl. overnatning på dobbeltværelse; deltagelse uden overnatning 1.400 kr.; enkeltværelse +350 kr. Studerende uden overnatning: 950 kr.

Se mere på www.friskoler.dk > Spændende udvalg af møder, kurser og konferencer.

36 Friskolebladet 8, 22. september 2016