Friskolebladet 9 2015

Nr. 9, 15. oktober, 2015

Børneuniversitetet pü Vesterbro "Den bedste og den vÌrste skole"

er et abonnementsblad for fri oplysning og meningsudveksling om skole, folkelige, samfundsmæssige og kulturelle forhold – særligt om friskoler. Skribenter i bladet er kun ansvarlige for egne synspunkter. Redaktøren har ansvaret for bladets indhold. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan tages til indtægt for foreningens holdninger. Men der er i bladet plads til alle synspunkter, hvis de er relevante og vil indgå i samtale. Hermed en invitation til dialog...

Myndighed Iben Benedikte Valentin Jensen er lektor ved UC Syd og ihærdig fortaler for skolernes – alle skolers – pligt til at myndiggøre den opvoksende generation, så den uden forudkendt facitliste kan mestre dens og vores fælles fremtid bedst muligt.

Iben Jensen var initiativtager til en demonstration foran Christiansborg den 11. september under parolen "Stå sammen om folkets skole". Der dukkede 40 mennesker op. I blæsevejret på slotspladsen kunne deltagerne bl.a. høre hende sige: "Jeg har en drøm om, at læreres/pædagogers og elevers myndighed er formålet i skolen og ikke midler til noget andet: Pisa, konkurrencestaten..."

40.000 demonstrerede dagen efter for at byde de mange flygtninge velkommen.

Men som Iben skriver på Facebook om det beskedne folkemøde, så er der perspektiver, som ligger udenfor de umiddelbare succeskriterier: "Mon nogen kunne se, at de 40 kæmpede for, at vi husker på og forstår, at fred, demokrati og velfærd starter i grundskolen? At når vi ikke anser lærere og pædagoger som frie myndige kritiske handlekraftige fagpersonligheder, så bliver eleverne det heller ikke – og det kan ende i et teknokrati, der ender med flygtningestrømme!

KIG PÅ DE LANDE, DER FLYGTES FRA! Det sværeste for en nation er at etablere gode skoler, som sikrer et humant og demokratisk samfund: Det, som Grundtvig kaldte folkelig oplysning og livsoplysning. Folkelig oplysning betyder pædagogisk-didaktisk kvalificeret undervisning for alle og er forudsætningen for, at vores utallige nationale statsinstitutioner (fra skoler over politiet til borgerservice) har personale, der behandler borgere som myndige.

MYNDIGHED - OG HERMED GODE GRUNDSKOLER - FINDES IKKE I DE LANDE, DER FLYGTES FRA. Vi bruger altid enorme kræfter på at indføre skole i lande, der skal opbygges efter krig. Det første et spirende teknokrati ødelægger er grundskolernes muligheder for frihed, faglighed og myndighed. Det første et demokrati skal opbygge, er grundskoler med faglig frihed og myndighed. DET VED VI I DANMARK: vi har en lang stolt grundtvigsk tradition for højskoler og friskoler. Vi ved faglig frihed er forudsætningen for et humanistisk og demokratisk samfund. Derfor udviklede vi folke-skolen og

Iben Valentin Jensen foran Christiansborg. skabte friskoler sideløbende.

ER DER INGEN, DER KAN SE SAMMENHÆNGEN MELLEM DE 40.000 FORAN CHRISTIANSBORG, DER BAKKEDE FLYGTNINGENS RETTIGHEDER OP OG DE 40, DER STOD OG BAKKEDE LÆRERE OG PÆDAGOGERS RETTIGHEDER OP?" Sygeplejerskerne og SOSU'erne mødtes også ved Christiansborg for nylig. Det handlede om det samme: De ville have lov og tid til at udøve deres faglighed, det, de faktisk er uddannede til.

Vi har i stigende grad fået et samfund, som bliver mere og mere styret oppefra af teknokrater og "eksperter", som vil dirigere dem på gulvet, som med faglig og relationel kompetence har fingrene begravet i virkeligheden.

Der er brug for et opgør, også selv om modstanden kan forekomme massiv og give masser af frustrationer undervejs.

Fag og person vejer tungere end system og teori. Ikke nogen modsætning – men hvis professionalismen i den daglige håndtering skal tilbage, skal det ske med større respekt for håndværket og dets udøvere.

Claudi Clausen Redaktør

Fotos: Kajsa Gullberg: s. 1/forsiden og s. 21n. Lene Esthave: s. 4 og 5. Claudi Clausen: s. 8 og 9.

Ole Mortensen: s. 10 - 12. Colourbox: 14, 15 og 19. Maria Boesen: 20, 21v, 21n, 23 og 25.

Sanne Chessni: s. 21ø, 22 og 24. Mette Marie Møller: s. 26 - 28.

2

Friskolebladet 9, 15. oktober 2015

Det repræsentative demokrati på Salix Skole...........

6

10 "Den bedste og den værste skole".................14 Finanslovforslag 2016................................18 Friskoleelever på vej til månen.............................

6 10 Børneuniversitetet på Vesterbro............

20 20

De frie skoler skal insistere på kreativitet og dannelse...........................................................

26 Livsangsten.................................................................33

26 34 33 Friskolebladet 9, 15. oktober 2015

3

Da krigen i Syrien rykkede Rundt omkring ind på Søgaard Friskole Elever på sønderjysk friskole forvandlede hovedpuder til eksplosioner, fredssoldater og krigsspøgelser, da to syriske kunstnere satte krigen i Syrien på skemaet for en dag.

Af Kathrine Storgaard Carlsen Center for Kultur og Udvikling (CKU)

Mellerup Vemb

Lyden af bombefly overdøves af en motorbåd med syriske flygtninge, der bevæger sig over Middelhavet fra Tyrkiet mod Grækenland. Og i næste sekund af bekymrede forældre, der råber efter deres grædende børn. På gulvet i et klasseværelse på Søgaard Friskole syd for Aabenraa ligger elever fra 6. – 9. årgang med lukkede øjne på hver deres hovedpude. I fem minutter lytter de til et soundtrack, der indeholder lyde fra en virkelighed meget fjernt fra hverdagen på den lille sønderjyske skole. En virkelighed domineret af krig, flugt og frygt, og som eleverne indtil i dag kun har kendt fra medierne og fra de dage, hvor en stor gruppe syriske flygtninge for nyligt kom vandrende op ad den sønderjyske motorvej, som ligger tæt på skolen.

Lyde af krig og flugt

Bag soundtracket står to syriske kunstnere, Sulafa Hijazi og Fadi al-Hamwi, som er inviteret til Danmark af Images Ung under CKU for at skabe globalt udsyn på danske skoler, og som er rykket ind på friskolen for at sætte Syrien på skoleskemaet for en dag. ’Syrian Art in Exile’ er navnet på den kunstfaglige workshop, de afholder sammen med de danske designere Fanni Baudo og Signe Lupnov på den sønderjyske friskole og andre danske uddannelsesinstitutioner.

Før de to kunstnere beder eleverne lægge sig på hovedpuderne og lade deres tanker og associationer om krig, flugt og frygt vandre, holder de et oplæg om krigen i Syrien. Om årsagerne til, at mere end 250.000 syrere siden 2011 har mistet livet, og mere end halvdelen af befolkningen, inklusive størstedelen af landets uafhængige kunstnere, er flygtet til Syriens nabolande og Europa.

Og om hvilken rolle de syriske kunstnere og kunsten spiller under borgerkrigen og revolutionen, der startede som et fredeligt oprør mod Assad-regimet. ”Når jeg lukkede øjnene, så jeg forældre med deres børn på vej ud over Middelhavet i små dårlige både.

Og jeg forestillede mig, de ankom til Grækenland, og at nogle ville hjælpe dem,” fortæller elev Oliver Risager.

4

Friskolebladet 9, 15. oktober 2015

Kunstner Fadi al-Hamwi ser på Frida Julia Loges kunstværk, som forestiller en eksplosion. Foto: Lene Esthave.

Hovedpude bliver til fredssoldat

Da eleverne er færdige med at lytte til soundtracket, og kunstnerne har fortalt om, hvordan de sætter fokus på krigens konsekvenser gennem installationer, illustrationer og malerier, får de til opgave at forvandle hovedpuderne til kunstværker, der reflekterer krigen i Syrien.

Oliver Risager beklæder puden med en militærvest, maler et sort peacetegn på vestens ene brystlomme og sætter en klase rønnebær i den anden. ”Fredssoldat”, kalder han sit værk. ”Der er brug for folk, der kæmper for fred. Rønnebærerne symboliserer liv, og peacetegnet symboliserer fred,” forklarer han.

En anden elev, Frida Julia Loges, forvandler sin pude til en eksplosion. ”Den symboliserer krig og følelsen af selv at være sprunget i luften. Kunstnerne har fortalt om, hvor mange folk der dør, og om alle de kaotiske følelser, krigen har skabt hos det syriske folk. Det gjorde stort indtryk på mig,” siger hun.

Forstår hvorfor syrerne flygter

Eleverne er enige om, at mødet og samarbejdet med

kunstnerne har givet dem helt nye perspektiver på konsekvenserne af den flere år lange krig. ”Det er kommet bag på mig, at det er så voldsomt dernede. Jeg kan meget bedre forstå, hvorfor folk flygter efter, at jeg har mødt de syriske kunstnere,” siger en tredje af eleverne, Signe Bøje Hansen.

Og hun synes, det er nemmere at forstå krigen, når hun får til opgave at lave et kunstværk, der forholder sig til den.

dierne. ”Unge skal lære at forholde sig kritisk til, hvad medierne fortæller. Der er stor forskel på, hvordan kunstnere og medier udlægger situationen,” siger den syriske kunstner og tilføjer: ”Og så er det vigtigt for mig, at eleverne får at vide, at det er muligt at finde en løsning på krigen, og at alle os, der er flygtet, ønsker at vende hjem en dag. Syrien er jo vores hjemland.”

Kunstner Sulafa Hijazi inspirerer friskoleeleverne til at lave kunstværker om krigen i Syrien. Foto: Lene Esthave.

Eleverne lytter til soundtrack med lyde fra krig og flugtsituationer på hovedpuder, de senere forvandler til kunstværker.

Foto: Lene Esthave.

”Jeg synes, det er spændende at udtrykke mig gennem kunst. Samtidig med at jeg omdanner puden til et kunstværk, tænker jeg over alt det, som kunstnerne har fortalt om sig selv og krigen,” siger hun.

En fjerde elev, Luca Grau, er overrasket over, at de syrere, der er kritiske over for Assad-regimet, ikke må udtrykke, hvad de mener. ”Man hører meget om Syrien i TV-avisen, men der er så mange detaljer, man ikke hører om. For eksempel, at folk kommer i fængsel, hvis de udtrykker deres holdninger,” siger Luca Grau.

Thyra Junker Andersen, som er lærer på skolen, sætter stor pris på kunstnernes besøg. Hun forestiller sig, at eleverne efter workshoppen har dannet sig deres egne holdninger om krigens konsekvenser. ”Holdninger, som ikke kun er formet af medierne og af deres forældres meninger. Det gør en stor forskel, at de har fået mulighed for at tale med de syriske kunstnere,” siger hun.

Kunst udfordrer mediefortællinger

Sulafa Hijazi mener, det er vigtigt, at de danske unge ikke kun hører om krigen og flygtningestrømmene i me-

Før kunstnernes besøg arbejdede eleverne med de undervisningsmaterialer om syriske kunstnere, som findes på CKU’s undervisningsportal.

De læste bl.a. kritiske rap-tekster skrevet af Refugees of Rap fra Syrien, som også er inviteret til Danmark af Images Ung. ”Efter at have arbejdet med materialerne og mødt kunstnerne er de blevet inspireret til at skrive rap, lave kunstværker og udtrykke deres holdninger. Og så har de fået mange alternative indblik i krigen i Syrien,” siger Thyra Junker Andersen.

Hvem er Images Ung?

Det er sjette år i træk, at Images Ung under CKU i samarbejde med danske kommuner, kultur- og uddannelsesinstitutioner inviterer kunstnere fra Afrika, Mellemøsten og Asien til Danmark for at skabe globalt udsyn i undervisningen. Mere end 10.000 elever på 90 danske skoler, ungdoms- og kulturinstitutioner har deltaget i workshops siden 2010.

Læs mere her: http://www.cku.dk/workshops/ Find gratis undervisningsmaterialer her: http://www.cku.dk/undervisning2015/ Friskolebladet 9, 15. oktober 2015

5

8:35 PM

Clio Online PRØV GRATIS

WEBINAR

KURSER

LOG IND

Komplette Clio Online digitale læringsportaler til dine fag Med årsplaner opbygget efter forenklede Fælles Mål Klik på din favoritportal §

... eller prøv den gratis i 30 dage på clioonline.dk

6

Friskolebladet 9, 15. oktober 2015

Frie Skolers Lærerforening

Hvvvvaaaddd?

Er min lærer mindre værd end andre lærere?

Ja, det skulle man tro. For lærerne på de frie skoler tjener i gennemsnit 1000 kr. mindre om måneden end lærerne i folkeskolen.

Dermed betaler lærerne lige så meget i skolepenge som eleverne.

De frie skoler får et tilskud fra staten, så de kan stå mål med folkeskolen, men de bruger tilskuddet på andet end lærernes løn. Det er ikke i orden. De frie skoler skal ikke være et lavtlønsområde for lærere. Fair lærerløn nu.

Friskolebladet 9, 15. oktober 2015

7

Salix Skole i Valby gør mere ud af valg til elevrådet end de fleste. Det bliver brugt til en grundig indføring i det repræsentative demokrati.

Hver klasse valgte efter sommerferien ved skriftlig afstemning to repræsentanter til elevrådet. Derefter valgte elevrådet to repræsentanter til skolens bestyrelse. 1. september var der valg af formand og næstformand for elevrådet.

De fire kandidater, der kæmpede om posterne, turnerede rundt mellem klasserne og argumenterede for, hvorfor eleverne skulle stemme på dem.

Valgdagen afsluttedes med, at alle elevrepræsentanterne mødtes – og valgte rådets formand og næstformand.

Formand Nevra Teker.

8

Det repræsentative demokrati på Salix Skole

"1. september var valgdag på Salix Skole. Forinden havde alle klasser valgt deres elevrådsrepræsentanter.

Valget drejede sig om formandsskabet. Formandskandidaterne havde lavet valgplakater og video og gik rundt i klasserne og holdt tale. Derefter valgte repræsentanterne Nevra fra 8. klasse til formand og Yusuf fra 9. klasse til næstformand udfra, hvad der var blevet talt om i klasserne.

De første 2 lektioner i alle klasser blev brugt på demokratiundervisning med oplysning og diskussioner. Der var engagement, og en af klasserne demonstrerede for deres meninger. Alt i alt en god start på dagen og et fint eksempel på alt det, man diskuterer Næstformand Yusuf Sari.

Friskolebladet 9, 15. oktober 2015

og skal tænke på i forbindelse med demokratisk medvirken."

- Sophie Elmer, klasselærer til 9. a

"Det var en dejlig oplevelse for børnene, idet de blev forberedt til et minivalg. De fik i klassen en oplevelse af, hvem de havde valgt som repræsentanter og deres opgave som vigtige led til det større valg, som de repræsenterede."

- Meltem Kutlu, klasselærer til 6. a "Jeg synes, at alle eleverne skal have stemmeret, eller måske bare de ældre klasser. Jeg synes, at det har været en oplevelse at se kandidaterne stille op og fortælle, hvilken en forskel de ville gøre, når de bliver valgt som formand og næstformand.

Det har været godt, og det var trods alt Salix skolens første valgdag."

- Melisa, elev i 8. klasse Jeg synes valget gik virkelig godt, uden problemer. Elevrådsrepræsentanterne kom ind i hver klasse og gav en lille tale om, hvad de ville ændre ved skolen eller i hvert fald forsøge, men nu må vi bare se, om det er noget, der kommer til at ske, eller om det er tomme løfter. Vi fik lov at stemme på en elev. Så det var en rimelig afgørelse. Afgørelsen fik mig til at føle, at det ikke kun er lærerne, men også eleverne, der kan gøre en forskel på skolen.

- Abokar, elev i 8. klasse "Alt i alt var det noget af en oplevelse fra at gå fra bare at vælge en tilfældig én til at lave et helt seriøst valg.

Det var ret spændende at kunne være med til at vælge, hvem der skulle blive formand. Det kunne vi lide…"

- Jasmin og Sila, elever i 6.klasse "Jeg synes, at det har været positivt, da man har haft en god stemning op til dagen… Man har kunnet se og føle det… Dejligt med repræsen-

tanterne, som har været på besøg, hvor eleverne fik mulighed for at stille spørgsmål. En ting er at fortælle børn om valg og demokrati, en anden ting er at opleve det… Alt i alt har det været positivt, da man godt har kunnet mærke, at der har været planlægning og forberedelse bag arbejdet. Derudover var mine elever meget begejstret over, at formanden og næstformanden kom forbi og sagde tak til hver enkelt klasse."

- Beyza Dagli, klasselærer til 1.a

Umran Akcin Souschef ved Salix Skole

Se mere om Salix Skole og elevrådsvalget i Friskolebladet nr. 6, 2015.

Friskolebladet 9, 15. oktober 2015

9

Friskoleelever på vej til månen Opera-metodik brugt til at skabe scene til stor international forestilling Af Mads Würtz Gammelmark Projektkoordinator, Operaen i Midten

Eleverne.

”Lifes evolution on Earth” er titlen på den scene som 4. til 6. klasse på Resen Friskole ved Struer har skabt til forestillingen ”Skylight – a global Science Opera”.

Scenen er en af mange i en musikdramatisk fortælling om drengen Joao, der flytter fra en landsby i Portugal til store New York. Her opdager han, at lys og forurening gør det svært for ham at se den stjernehimmel, han holder så meget af.

Samtidigt handler forestillingen om skabelsen af galaksen, planeterne, jorden og livet på jorden og rummer i sidste ende et budskab om, at vi skal 10 Friskolebladet 9, 15. oktober 2015

passe på jorden. ”Vi er meget glade for at være med i projektet, og det er virkelig spændende, at det er et samarbejde mellem så mange lande,” siger Jeppe Spangsege, klassens naturfagslærer.

Han har undervist de 13 elever i evolutionslære, så de havde naturvidenskaben på plads, før de blev kastet ud i at skabe et scenisk og musikdramatisk udtryk. ”Jeg er slet ikke i tvivl om, at det ekstra arbejde får eleverne til at huske evolutionen meget bedre bagefter,” siger Jeppe Spangsege.

Naturvidenskab som opera

Resen Friskole blev før sommerferien kontaktet af Operaen i Midten, der er egnsteater i blandt andet Struer Kommune. Teatret ønskede at være en del af projektet ”Skylight – a global science opera”, hvor børn fra 35 lande skulle deltage og selv være med til at skabe forestillingen. ”Forestillingen er skabt med udgangspunkt i metodikken Write A Science Opera (forkortet WASO, red.) hvor eleverne lærer om musikdramatiske virkemidler. Sammen med professionelle folk fra teater-

Naturfagslærer Jeppe Spangsege.

fra Resen. Hun har forud været på kursus i Norge, hvor metodikken er udviklet.

Selv om det var det internationale samarbejde, der i første omgang vakte Jeppe Spangseges interesse, er han også blevet begejstret for de metoder, der bliver brugt. ”Det her med, at eleverne i små hold har rykket rundt og bidraget med deres egne ord til de enkelte figurer og scener. Det, synes jeg, er en god idé, som jeg bestemt kan finde på at bruge igen. Jeg er heller ikke i tvivl om, at hvis Operaen i Midten vender tilbage på et tidspunkt og vil arbejde sammen med os igen, så er jeg helt med. Også selv om det måske ikke er i et internationalt samarbejde,” siger han.

Danse sig fra amøbe til opretstående menneske

Kristian Holm.

branchen, altså instruktør, koreograf og komponist for eksempel, bliver de guidet til at finde ud af, hvordan man på scenen kan udtrykke det, der skal fortælles. Det er en meget

spændende proces, der er skabt, så alle medvirkende er med til at tage beslutningerne og får ejerskab på det endelige resultat,” siger Pernille Elimar, der er instruktør på scenen

Sammen med teatrets kostumeansvarlige har Pernille Elimar to gange besøgt klassen i Resen for at arbejde grundlæggende med drama, scenografi og udtryk. Herefter fik klassen i en hel uge besøg af instruktøren sammen med koreograf Pernille Garde og komponist/musiker Lars Fjeldmose. Ugen blev brugt på at finde ud af, hvordan man danser sig fra amøbe til opretstående menneske, og hvordan musikken til scenen skulle lyde.

10-årige Sebastian Olesen har været i musikergruppen, og han er glad for, at eleverne selv har været med hele vejen. ”Det er spændende, at vi selv er med til at lave musikken, men også lidt svært. Vi skal jo også have det til at passe til det, de andre laver på scenen,” siger han.

Friskolebladet 9, 15. oktober 2015

11

Resen Friskole går world wide

Scenen, som eleverne i Resen opførte live lørdag den 3. oktober, starter med en kort dialog. Her taler den gennemgående figur Joao med sin ven, en ildflue. De to drenge, der har meldt sig til at spille rollerne og sige replikker på engelsk, er blevet instrueret specifikt af Pernille Elimar, så de får deres fortælling ud over scenekanten. ”Jeg meldte mig med det samme, da jeg kunne få muligheden for at spille rollen som Joao. Det er jo nok denne eneste gang i mit Operaen liv, jeg spiller noget, der kan i Midten ses over hele jorden,” siger Operaen i Midten er egnsteaKristian Holm.

Pernille Elimar. ter i Struer, Holstebro, Herning og Det lyder måske overIkast-Brande kommuner.

Teatret produdrevet, men er ikke cerer to professionelle musikdramatiske desto mindre sandt. forestillinger om året, der opføres i hjemkomNår hele forestillinmunerne og ind imellem også på turné i resten af gen opføres, vil den WASO landet.

Forestillingerne er fortrinsvis på dansk. blive streamet live til Write A Science Opera er Operaen i Midten har mottoet Opera for alle deltagende lande, en internationalt anerkendt Alle og skaber forestillinger for både og alle interesserede metodik, der forener undervisbabyer, børn, unge, voksne og ælkan følge med på interning i naturvidenskabelige fag med dre. Se meget mere på nettet. Publikum i Struer musikdramatik.

I forløb på en eller flere www.operamidt.com ser scenerne fra for eksempel uger fordyber en klasse sig i et naturvidenAustralien, Kina, Portugal, Chiskabeligt emne, og gennem metodikker og le og England på storskærm og redskaber arbejder de sig frem til et scenevil så se det danske bidrag opført vil en moderne tidskapkunstnerisk udtryk. På denne måde får live på scenen. Samtidigt sørger et sel blive lagt ned i et af de udvidet læring både i naturvidenvideokamera for, at resten af verden de huller, der bliver boret skab og i kreative udtryksformer, kan følge med. i månen. I tidskapslen vil så der beriger dem som menneligge en kopi af videoudgaven sker og giver dem tryghed af Skylight-forestillingen.

Resen Friskole og præsentationserfaring.

til månen

Hele forestillingen bliver gemt som videofilm, og det er her, månen kommer ind. Ledelsen bag hele Skylight-projektet har nemlig købt plads på Lunar Mission One. Det betyder at når en rumsonde om nogle år sendes afsted for at udforske månens sydpol, 12 Friskolebladet 9, 15. oktober 2015

Fra naturvidenskab til musikdramatik

Operaen i Midten vil fortsætte med at bruge metodikken WASO, og i november måned er det to 8. klasser i Ulfborg, der står for tur. Her har eleverne selv valgt de naturviden-

skabelige emner, de vil arbejde med, og så får de igen professionel hjælp til at skabe en mere kreativ præsentation af samme emne, hvor de gør brug af musikdramatikkens udtryk og værktøjer.

Malta

Unitas

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed | ærlighed | tryghed

Få præsenteret Malta som rejsemål på din skole Michael Nielsen, vores samarbejdspartner på solskinsøen Malta, og en rejsekonsulent fra Unitas Rejser, holder oplæg om Malta > kultur, adventure, virksomhedsbesøg m.m.

Få besøg på din skole > Sjælland den 10. november > Jylland/Fyn den 11. eller 12. november Bestil dit besøg på: skole@unitas.dk eller på 8723 1245... Først til mølle!

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Niels, Vini, Anders og Klaus Skoleafdelingen

Alfa Travel

SIDSTE UDKALD! DANMARKS BILLIGSTE SKIREJSER

SPECIALTILBUD

Hos AlfA Travel har vi Danmarks bedste og billigste skirejser for skolegrupper. Alle priser er inkl. busrejse, overnatning, halvpension, liftkort og skileje!

ØSTRIG

RESTPLADSER NEUKIRCHEN GASTHOF VENEDIGERHOF FRA KR. 2.398,uge 2 - d. 08.01. - 13.01. 2016 kr. 2.398,uge 2 - d. 11.01. - 17.01. 2016 kr. 2.798,- inkl. 5 skidage! uge 5 - d. 02.02. - 07.02. 2016 kr. 2.598,uge 7 - d. 16.02. - 21.02. 2016 kr. 2.998,Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforpligtende snak om jeres skirejse til Østrig eller Norge. Vi laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag, som er tilpasset netop jeres gruppe. Ring GRATIS 80 20 88 70.

SE TILBUD

Christian Skadkjær

Lise S. Pedersen

Allan Nielsen

info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870

Friskolebladet 9, 15. oktober 2015

13

"Den bedste og den værste skole" Ranglistning af skolerne Af Claudi Clausen Redaktør Målinger af elevernes præstationer og rangordningen af skolerne har været en kampplads med mange aktører gennem årene. Den borgerlige tænketank Cepos åbnede ballet ved på eget initiativ at rangordne alle landets grundskoler i 2006. I 2011 fulgte VK-regeringen trop og offentliggjorde skolernes præstationer på en rangliste ud fra devisen om gennemsigtighed og frit-valg. I 2011 blev den under S-R-SF-regeringen en overgang fjernet, men så genopstod den i en ny form, der skulle forhindre en direkte sammenligning mellem skoler og kommuner, fordi den efter regeringens mening mest skulle bruges til skolernes interne evaluering og ikke som en hitliste.

Det var Cepos imod og lavede deres egen rangordning af grundskolerne, som bygger på tallene fra Ministeriet fra Børn, Undervisning og Ligestilling.

Den nyeste blev offentliggjort her sidst i august. Tallene er for skoleåret 2013/2014. Og de blev begejstret modtaget af dele af pressen, som kastede alle forbehold overbord. Også forbehold, som Cepos selv gjorde opmærksom på.

Den allerværste skole

Søndagsavisen kunne f.eks. udbasunere det glade budskab: "Se hele listen: Her er den bedste og værste skole i din kommune". Underforstået, at så var det bare med at finde den skole i kommunen, som havde den højeste score, så man kunne melde sine børn ind og dermed være sikker på at få den absolut bedste undervisning og dermed den bedste fremtid for sine børn. Og hvilke forældre vil ikke gerne det?

"Den bedste og værste" skole i kommunen? Det skulle vel være et let valg – men også skræmmende. Tænk, hvis man bare havde valgt skole efter lyst eller tradition uden at skele til karaktererne, så kunne man jo uforvarende have valgt den allerværste, og hvad kunne der så ikke være sket af uoprettelige ulykker? Et rent skrækscenarie!

En almindelig kommune i provinsen

Hvis vi tager et konkret eksempel, Svendborg Kommune f.eks. Den har 13 grundskoler (udover to efterskoler, men lad os holde dem udenfor, da de primært får deres elever uden for kommunen). De 13 skoler er på Søndagsavisens liste (der er en gengivelse af Cepos') opstillet således: 14 Friskolebladet 9, 15. oktober 2015

1. Oure Friskole 2. Ida Holst Skole 3. Ollerup Friskole 4. Skårup Skole 5. Vestermarkskolen 6. Nymarkskolen 7. Issø-skolen 8. Stokkebækskolen 9. Rantzausminde Skole 10. Haarhs Skole 11. Tåsingeskolen 12. Øster Åby Friskole 13. Vester Skerninge Friskole

0,3 0,2 0,2 0,1 0,0 0,0 -0,1 -0,2 -0,2 -0,2 -0,3 -0,4 -0,5

privat privat privat folkeskole folkeskole folkeskole folkeskole folkeskole folkeskole privat folkeskole privat privat

Tallene 0,3 til -0,5 er udtryk for undervisningseffekten.

Undervisningseffekten er den aktuelle prøvekarakter minus den socioøkonomiske referencekarakter, som er den forventede karakter udregnet ud fra socioøkonomiske nøgletal.

0,0 vil sige, at eleverne lærer præcist det, der kunne forventes ud fra deres socioøkonomiske baggrund, men heller ikke mere. Er tallet positivt, lærte de mere, end man kunne forvente, er tallet negativt, lærte de mindre.

Tallene udtrykker afvigelsen fra den forventede gennemsnitskarakter for eleverne i 2014.

Den statistiske usikkerhed

Deraf kunne man udlede, at man så har et tal for entydig og objektiv forskel i kvalitet af skolerne.

Hvis det ikke lige var, fordi den statistiske usikkerhed er på +/-0,6, d.v.s. usikkerheden spænder over 1,2 karakterer, hvilket er et større spænd end forskellen på skolen med den højeste score (Oure Friskole) og skolen med den laveste (Vester Skerninge Friskole). Matematisk set betyder det, at hver af de 13 skoler i princippet kunne være havnet på en hvilken som helst plads i ranglisten.

Det gør den ret beset meningsløs.

Alle skolerne kunne være blevet både den bedste og den værste skole i Svendborg Kommune.

Gennemsnittet for de 13 skoler er -0,07, hvilket med

den statistiske usikkerhed er ingenting. Skolerne i Svendborg Kommune klarer sig m.a.o. alle som forventeligt, og forskellene mellem dem indbyrdes er ikke signifikante – i forhold til det, de bliver målt på. For de bliver ikke målt på alt muligt, der har med skole at gøre. De bliver ikke målt på innovation, kulturelle eller sociale færdigheder. I ministeriets pointgivning indgår kun afgangsklassernes karakterer ved de bundne prøver ved folkeskolens afgangsprøver: Matematik, dansk, engelsk og fysik/kemi. Det er elevernes færdigheder i at klare disse prøver, der tæller.

Den rene læring er en abstraktion

Bag den årlige opgørelse af prøveresultaterne tages der højde for en masse socioøkonomiske forhold som forældrenes uddannelsesmæssige baggrund, etnicitet og talrige andre ting. Bag ligger en bestræbelse på at skrælle alt det udenfor skolen fra, det, som giver eleverne forskellige forudsætninger. Gennemsnittet for elever med samme forudsætninger i 2014 giver udgangspunktet, som næste års afgangselever skal sammenlignes med. Går det bedre, får de plus, går det dårligere, får de minus. Man måler m.a.o. i forhold til forventningerne.

Hele registreringen hviler på en forestilling – illusion?

– om at kunne trænge ind til og måle den rene, abstrakte læring. Og uanset, hvor dygtigt det er lavet, og hvor

mange detaljer, der tages med, så vil det altid være en konstruktion – med mangler. Det kan give betænkeligheder – selv hos vores nye minister for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby (V), der siger: "Jeg har ikke noget ønske om at gå og gemme på tal, men jeg mener, det er vigtigt, at man ser uddannelse i et bredere perspektiv og ikke kun fokuserer på det faglige.

Det er ikke kun ét tal, der afgør, om en skole er god eller dårlig" (Berlingske, 23. august). Hun foreslår, at tallene suppleres med trivsel og evt. etnisk sammensætning.

Men uanset hvor mange forhold, man inddrager, så vil man aldrig kunne indfange virkeligheden i en numerisk værdi. Ministeriet opererer selv med, at kun 6,2% af skolerne klarer sig signifikant dårligere end forventeligt, og 7% bedre. 86,8% ligger i det område, hvor den statistiske usikkerhed gør billedet uklart – ligesom i hele Svendborg Kommune.

I ranglistens top og bund er resultaterne derimod mere troværdige (i måling af prøvefærdigheder), og her kan man f.eks. glæde sig over, at der optræder ikke færre end fem frie grundskoler på de ti bedste pladser, tre friskoler og to privatskoler. Hay Skolen ligger på førstepladsen (med 1,5), men også Ahi International School (1,0) og DIA Privatskole (1,0) er med øverst i top 10, alle friskoler med indvandrerbaggrund.

Ranglister er, hvad man gør dem til

Cepos har tænkt sig at fortsætte med at rangliste skolerne, uanset om ministeriet er med på den eller ej. For så vidt er det også ret uskadeligt – hvis man tager resultaterne med de nødvendige forbehold i forhold til den statistiske usikkerhed, det indsnævrede fokus på prøvefærdigheder i få, udvalgte boglige fag og den grad af usikkerhed, der følger af, at det er helt nye elever, der året efter skal sammenlignes med dem, der forlod skolen året før. Man fjerner ikke forskelle mellem mennesker og elevhold bare, fordi man har en model til at eliminere de socioøkonomiske faktorer, og man når aldrig ind til den rene læring uafhængig af levende mennesker af kød og blod med sorger, talenter, skiftende relationer og drømme.

Faren er, at ikke mindst pressens begejstring for de slagkraftige og nemme overskrifter får flyttet fokus fra, hvad god skole handler om over til et konkurrenceræs uden pædagogisk eller menneskelig dybde.

Det må være et fælles anliggende for både skoleledere, politikere, lærere og forældre med Albert Einstein at huske, at "Ikke alt, der kan tælles, tæller, og ikke alt, der tæller, kan tælles," for "fantasi er vigtigere end viden" – selv om den ikke tæller med i Cepos' ranking.

Friskolebladet 9, 15. oktober 2015

15

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

:til il januar-nr.: januar-nr.:

deskal frie de frie skolers skolers advokat advokat ® Det være lettere at åbne friskoler s.s.12 12

®

de riefrie skolers skolers advokat advokat ® ® Landdistrikternes Fællesråd fremlægger nu en samlet plan for vækst og udvikling i hele landet. Planen som indeholder fem overordnede punkter og 32 konkrete po-

litiske anbefalinger.

Et af dem er, at der skal være friere rammer for at oprette friskoler.

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

kolers rs advokat advokat ® ®

Meld jer til børnerettighedsdag 2015

nuar-nr.: nonce til tiljanuar-nr.: januar-nr.: 5nnonce frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Lav en festlig og lærerig dag sammen med eleverne den 20. november. Masser af friskoler var med til at fejre FN’s børnerettighedsdag sammen med Red Barnet sidste haver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl år. Når børn og unge kender deres rettigheder, bliver de nemlig bedre til at passe på sig selv og hinanden. Tilmeld hele skolen eller klassen på Red Barnets skolewebsite MEGAFONEN og få tilsendt balloner, plakater og et idékatalog med masser af aktiviteter, så det er nemt at arrangere dagen.

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl Tilmelding her: www.redbarnet.dk/MEGAFONEN/børnerettighedsdag/lærere Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk frie de www.frieskolerlaw.dk frie skolers skolers advokat advokat ® ®

ieskolerlaw.dk lerlaw.dk eskolerlaw.dk

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

til il resten: resten:

BRANDT revision & rådgivning af frie skoler i hele Danmark

Fredericia Brandt de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Advokaterne

de riefrie skolers skolers advokat advokat ® når ® det gælder Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når det gælder

sten: nonce noncetil tilresten: resten:

Mette Hjorth Revisor cand.merc.aud.

rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler

aldrig sager moddet frie skoler Vi Vios påtager påtager os os aldrig aldrig sager sager mod frie frie skoler skoler Danmarks Danmarks førende Danmarks advokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når gælder når nårmod det det gælder gælder efirma epåtager advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler ning rie ningskoler af af frie frie skoler skoler

Vi elsker frie skoler, og kærligheden må være gengældt, da vi reviderer og rådgiver mere end 60 skoler. Hos os får du:

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Vi påtager Vi Vios påtager påtager aldrigos os sager aldrig aldrig modsager sager frie mod skoler mod frie frie skoler skoler

Revisor

Birger Hansen Registreret revisor

kolers rs advokat advokat ®advokat ®gælder Vi Vi påtager påtager os os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager os aldrig sager mod frie mod skoler nmarks førende Danmarks advokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det når når det det gælder gælder frie deDanmarks frie skolers skolers advokat ® ®sager rådgivning rådgivning rådgivning af frie skoler af af frie frie skoler skoler

Tina Dalsgaard

• • • •

Personlig kontakt Specialviden Engagement Mere end 50 års erfaring – og så løser vi opgaverne ude hos Jer!

ger modsager frie mod skoler aldrig ldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

ieskolerlaw.dk lerlaw.dk eskolerlaw.dk januar 2010

januar januar2010 2010

16 Friskolebladet 9, 15. oktober 2015

Specialafd. | Limfjordsvej 42 | 7900 Nykøbing Mors | Tlf. 97 72 32 44

www.BrandtRevision.dk THISTED | HURUP THY | HANSTHOLM | NYKØBING MORS | FJERRITSLEV SKIVE | KOLDING | FREDERICIA | ESBJERG | AARHUS | KØBENHAVN

VIA Center (højreside)

de STORE læser

Konference om litteratur og læsning på de ældste trin i grundskolen 28. - 29. januar 2016 · Golf Hotel Viborg Hør bl.a. om

læse-, fortolknings-, fremstillings- og kommunikationskompetencer og it-fagdidaktik i dansk, litteraturhistorie og læringsmål i dansk Mød bl.a. Dorthe Nors, Thomas Illum Hansen,

Katrine Marie Guldager, Steffen Larsen, Trine May, Pernille Tjellesen, Søren Pjengaard, Nina Berg Gøttsche og Helle Bundgaard Svendsen VIA Center for Undervisningsmidler

viacfu.dk/destorelaeser

r læser læ e s æ l r e s s æ e l r e l æ s r æ r s l l e æ r e r s e e s s l æ æ æ l l s Aktiv Leg er r e s læ Stadig flere skoler får øje på hoppepudens evne til at gøre det sjovt at være aktiv.

Og aldrig har der været mere fokus på bevægelse og alternativ læring.

Skal I være de næste til at hoppe med på ideen?

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10 Friskolebladet 9, 15. oktober 2015

17

Nyt fra

Finanslovsforslag 2016 med plusser og minusser .

Af Peter Bendix Pedersen Formand for Dansk Friskoleforening.

Der er både godt og skidt i den fremlagte finanslov for 2016.

Finansloven varsler en styrket indsats for specialundervisningsområdet for friskoler og private grundskoler.

Men midlerne tages fra normalundervisningen, og da statstilskuddet for 2016 falder på grund af lockoutens konsekvenser, går det hårdt ud over det almindelige driftstilskud.

Bedre dækning til skoler med specialundervisningselever I Dansk Friskoleforening er vi meget tilfredse med, at ministeren med den fremlagte finanslov anerkender, at der skal være en bedre dækningsgrad for specialundervisningen på friskoler og private grundskoler.

Det flugter godt med intentionerne bag den nye specialundervisningslov, som netop har haft til hensigt at styrke dette område. Loven, som blev vedtaget i foråret 2015, forlader den cpr-baserede tankegang og erstatter den med en tilskudstænkning, der lægger op til en samlet indsats på skolen.

Fremover vil specialundervisningstilskud udløses med tre forskellige takster for specialundervisningselev 1, 2 og 3 (og herover ). Desuden får friskoler og private grundskoler nu lovhjemmel til at lave »profilskoler«, som udløser et ekstratilskud pr. elev og samtidigt indebærer et særligt tilsyn m.v. De nye regler er først gældende fra august 2016.

I Dansk Friskoleforening har vi arbejdet målrettet på en forbedret dækningsgrad for specialundervisningselever.

Fordi vi synes, det kun er rimeligt, at de skoler, der løfter opgaverne, også skal sikres et fornuftigt tilskud. I mange år har specialundervisningsområdet ganske enkelt været underfinansieret, så skolerne har måtte løfte udgiftstunge

18 Friskolebladet 9, 15. oktober 2015

specialundervisningsopgaver med en dækningsgrad på 25-40%. Vi synes ikke, denne situation er holdbar for skolernes muligheder for at løfte vigtige sociale opgaver.

Og vi mener heller ikke, det er rimeligt, at familier med specialundervisningskrævende børn reelt er indskrænket i deres ret til at vælge skole, idet en del skoler har måtte takke nej til elever med specialundervisningsbehov, så længe tilskudsdækningen har været utilstrækkelig.

Den fremlagte finanslov for 2016 viser, at ministeriet har givet Dansk Friskoleforening ret i, at der er behov for at styrke specialundervisningsområdet på friskoler og private grundskoler. Det er vi naturligvis tilfredse med, men samtidigt er virkeligheden jo også, at specialundervisningspuljen afsnøres af det samlede statstilskud, hvorfor der hele tiden må være en balance i forhold til, hvor mange midler der fratrækkes normalundervisningsområdet.

På den lange bane vil vi arbejde for større gennemsigtighed i forhold til, hvordan specialundervisningselever konteres i kommunalt regi, så vi sikrer os, at der er en reel kobling mellem udgifterne i kommunalt regi og i friskoleregi.

Lockouten i 2013 rammer friskolerne økonomisk hårdt i 2016 Friskoler og private grundskolers statstilskud beregnes på baggrund af udgifterne i folkeskolen 3 år tidligere.

Derfor bliver friskoler og private grundskoler i 2016 ramt af de besparelser, som lockouten medførte i 2013 i folkeskoleregi svarende til 1/12 af de samlede udgifter (en måneds sparede lønninger).

BDO anslår, at lockouten sparede friskolerne og de private grundskoler for 80 mio. kr. i 2013. Til gengæld viser Dansk Friskoleforenings interne undersøgelse, at 80% af friskolerne gennemførte erstatningsundervisning i 2013/14, hvilket har medført en merudgift i 2013 og 2014.

Det samlede sektorregnskab viste i 2014, at 1/3 af skolerne gav underskud. Faktisk er der kun en meget

beskeden overskudsgrad i sektoren på 0,9%, hvor ministeriet anbefaler en overskudsgrad på 2%. Det siger derfor sig selv, at en så kraftig nedjustering af statstilskuddet, som finanslov 2016 lægger op til, vil omdanne sektorens beskedne overskud til et reelt underskud. Det ser vi på med stor alvor.

Vi kan se, at det især er skoler under 200 elever, der har underskud eller forholdsvist små overskud. Denne udvikling er faretruende og kalder på politisk opmærksomhed. I Dansk Friskoleforening arbejder vi derfor hårdt på at få politisk bevågenhed og anerkendelse af problemet, og vi mener, løsningen er at opjustere den såkaldte »koblingsprocent«, som tidligere lå på 75%, og i dag er på 71%.

§ 76

r spligtige alder ha ng ni is rv de un n de ældre Alle børn i i folkeskolen. For ng ni is rv de un i en fr ret til r, at børnene får fo er rg sø lv se r de der aleller værger, å mål med, hvad st n ka r de , ng ni undervis ke pligtige i folkeskolen, er ik s ve æ kr is gv li de min len. dervise i folkesko at lade børnene un

Der er brug for politisk vilje til at håndhæve intentionerne bag grundlovens §76 Friskolerne har skullet spare mere end folkeskolerne i perioden 2010 – 2014 (grundet genopretningspakken), hvilket i sig selv er problematisk og vanskeligt at se rimeligheden i. Samtidigt har der været en mangeårig underfinansiering af specialundervisningseleverne i friskole- og privatskoleregi. Desuden ramte »dispositionsbegrænsningen« skolerne i foråret 2015.

Alt dette tilsammen bevirker, at vi er nået til et punkt, hvor bukserne nemt kan revne. Der er brug for, at vi sammen laver larm og sikrer os, at så mange politikere

– på lokal- og landsplan – som muligt kender til sagens kerne. Der skal politisk vilje til at ændre forholdene, så den aktuelle situation ikke resulterer i skolelukninger.

Der er både behov for en løsning her og nu, men der er også behov for en langsigtet løsning som en konkret hjælp til de mange skoler, der kører på pumperne. Vi har brug for politiske signaler, der anerkender problemerne, og som signalerer, at der fortsat er opbakning til, at vi i Danmark sætter pris på retten til at vælge alternativt.

Friskolebladet 9, 15. oktober 2015

19

Børneuniversitetet på Vesterbro Lilleskole i samarbejde med virksomheder og nærmiljø

Skrevet af Maria Boesen Tidligere friskolelærer, cand. pæd. i dansk og journalist

Midt imellem Vesterbrogade og Istedgade i København ligger den frie grundskole "Børneuniversitetet på Vesterbro". Her har skolen haft til huse siden 1996.

Friskolebladet har besøgt skolen til en snak om dannelsessyn og om, hvordan man som byskole agerer med sit nærmiljø.

Mens kaffen bliver lavet, kommer en politimand ind ad døren på kontoret. Han vil høre, om skolen har nogle overvågningskameraer, der peger hen på moskeen på den anden side af gaden. En påsat brand har nemlig været forsøgt om natten.

Det har ikke været muligt at finde kameraer, der bevidner hændelsen.

Stemningen er rolig og afslappet. Vi er på Vesterbro, og nabolaget opfattes tilsyneladende lige så trygt, som hvis det var en lilleskole på landet, jeg var kommet for at besøge. Kaffen er klar, og jeg sætter mig til rette i mødelokalet sammen med skoleleder Gitte Svenning og viceskoleleder Sanne Chessni.

Evnen til at udvikle handlekompetence

Gitte Svenning har været skoleleder fra skolens begyndelse. Hun er oprindelig uddannet kaospilot. Jeg spørger ind til, hvordan hun har kunnet bruge den uddannelse i jobbet som skoleleder.

"Det beror på nogle af de samme værdier og kompetencer, som bliver fremmet hos børnene her. Det handler om handlekompetence, om at lære evnen til at føre sine idéer og visioner ud i livet. Ud over at vi er en fri grundskole, hvor det også 20 Friskolebladet 9, 15. oktober 2015

Skolegården.

rigtig meget handler om at udvikle færdigheder, så er det med at være projektmager i en social kontekst noget af det samme som hos kaospiloterne", fortæller Gitte.

Hun fremhæver, at projektarbejdet har taget en mere målrettet form, efter viceskoleleder Sanne Chessni blev ansat på skolen i 2012. Jeg spørger Sanne, hvilken baggrund hun har.

"Jeg er fra Aalborg Universitet, hvor jeg i sin tid læste humanistisk informatik. Det er også et sted, hvor man tager udgangspunkt i virkeligheden. På det tidspunkt var der en vidensbank, hvor virksomheder kunne lægge deres problematikker ind, som universitetsstuderende så tog ud og løste. Dette skete samtidig

med, at kaospilotuddannelsen startede. Jeg stødte på Børneuniversitetet første gang på universitetet, hvor jeg lavede et projekt, der handlede om værdigrundlaget for pædagogisk formidling. Senere tog jeg en læreruddannelse, hvor jeg også lavede en opgave om Børneuniversitetet. På den vej, hvor jeg boede, boede der nogle af de forældre, der var med til at grundlægge skolen. Så skolen har hele tiden været i min bevidsthed."

Gitte: "Vores baggrund er meget fælles i den måde, værdier anskues på. Det, at vi arbejder med virkelige projekter."

Sanne: "Tingene skal have værdi i undervisningen. Elever skal ikke terpe noget, fordi læreren eller forældrene siger det. Vi tager fagene og

Ele r ve fr e g æg ml er de r es ide er d ve En gh p ave ark en .

Gitte Svenning og Sanne Chessni.

bringer dem ud i et projekt. Det giver en bedre motivation, at man kan se meningen med galskaben."

Gitte: "Der er også perioder, hvor det er mere kursusbaseret undervisning. Der skal være fredede perioder."

Sanne: "Når eleverne så sidder til den mere normale undervisning, kan de bedre se, hvorfor de skal bruge det. Så har de prøvet at være igennem et projekt, hvor de skulle bruge noget af det tillærte konkret."

Fra kuffert til entreprenørskab

Det at arbejde projektorienteret er noget, eleverne på Børneuniversitet lærer, fra de er helt små. Der er for-

skellige trin i denne proces.

I indskolingen starter det med, at alle børn har en kuffert 1-2 gange årligt med et selvvalgt emne.

"Ambitionen har hele tiden været, at vi er en skole, der arbejder projektorienteret. Vi har defineret på hvert trin, hvad vi kan præsentere eleverne for i forhold til at arbejde projektorienteret. Kufferten handler om, at det enkelte barn vælger et emne, som han eller hun er interesseret i. Dette emne videreformidler eleven så til andre. Her er handlekompetencen ikke i spil endnu. Det er lidt mere en akademisk tankegang

– at du har et emne, du præsenterer.

Her handler det om at kommunikere og videreformidle ud i verden og præsentere det på en spændende måde. Vores ambition er senere hen at implementere noget af det, der bliver arbejdet med i overbygningen, ned i indskolingen", fortæller Gitte Svenning.

Overbygningen er der, hvor handlekompetencen og entreprenørskabet for alvor tager fart. Sanne Chessni har været med til at ændre proFriskolebladet 9, 15. oktober 2015

21

jektformen, da hun kom til skolen.

Hun er stærkt inspireret af Ebbe Kromann-Andersen, som er lektor på Institut for Skole og Læring. Han er idémanden bag den pædagogiske KIE-model, der er et didaktisk redskab til innovativ læring. Det er tankerne bag denne model, som skolen på sin egen måde omsætter i praksis.

Jeg spørger Sanne, om hun vil forklare, hvad KIE-modellen står for.

"K'et er den kreative proces. Her handler det om at komme med de 100 bedste idéer – eller 100 værste idéer. Herefter vælges idéerne ud.

De bliver sat ind i værdikompasset.

Her handler det om at finde ud af, hvor vidt idéerne er lette eller svære at gennemføre, og om de har stor eller lille værdi for andre. Herefter bliver idéerne introduceret på plancher, som eleverne kan vælge sig på efter emne. I'et er den innovative fase. Her udvikles idéen. Her bliver eleverne innovative og tænker bl.a. over, hvor de skal få midler fra, og hvordan idéen kan forbedres. E'et er entreprenørfasen, der handler om, hvordan idéen kan føres ud i livet", forklarer Sanne.

Projektet med Enghaveparken

Et eksempel på hvordan skolens entreprenørskab spiller sammen med nærmiljøet, er det nyligt afsluttede projekt, som skolen har haft med Enghaveparken på Vesterbro. Johan Tieldow, som er overbygningslærer på skolen, så i nyhederne, at Enghaveparken på Vesterbro skulle nytænkes og renoveres. Det blev til et samarbejdsprojekt mellem skolens overbygning og arkitektfirmaet Platant og ingeniørfirmaet Cowi, der havde vundet opgaven.

Skolens elever udviklede nogle modeller, som de efterfølgende præsenterede i en brugerinddragelses22 Friskolebladet 9, 15. oktober 2015

Fremlæggelse ved Enghaveparken.

workshop, som blev afholdt i parken og arrangeret af arkitektfirmaet og ingeniørfirmaet. Der blev lyttet med begejstring til de mange seriøse input fra eleverne. Både borgere og forældre deltog. Der blev givet feedback til eleverne fra de to firmaer, og nogle af modellerne blev udvalgt til at gå videre til en udførelsesfase. De modeller er elever nu i gang med at lave prototyper af på Fablab, som er et produktionsværksted, der er åbent for alle borgere i Københavns Kommune. Her kan man arbejde med mange forskellige materialer som f.eks. træ, svejsning og 3D. Gitte Svenning fortæller, at ambitionen er, at skolen får sit eget Fablab på et tidspunkt. Men det er et større arbejde rent økonomisk.

Hvordan kommer man praktisk i gang med et projekt som det med Enghaveparken?

"Vi startede med at have en masse workshops med færdigheder. Her skulle eleverne løse opgaver og få nogle basale redskaber. Der blev

arbejdet med målestoksforhold i matematik, og i samfundsfag blev der arbejdet med Minerva-modellen i forhold til segmenter og livsformstyper. I historie blev der arbejdet med, hvilken betydning byplanlægning har haft historisk set, og i geografi blev der arbejdet med, hvordan bæredygtighed kunne tænkes ind i projektet. Her handlede de forskellige workshops om global opvarmning, vandets kredsløb og vejrforhold med henblik på opsamling for skybrudsvand", forklarer Sanne Chessni.

Eleverne arbejdede i disse workshops som en begyndende fase, inden punkterne i KIE-modellen blev sat i gang.

Ud med industriel tænkning

Projektet med Enghaveparken er et godt eksempel på, hvordan et større skoleprojekt kan interagere med nærmiljøet og virkelige virksomheder. Den traditionelle projektopgave

Børneuniversitetet på Vesterbro.

i overbygningen synes ikke særlig innovativ i sammenligning. Sanne Læreren Chessni har netop ønsket at gøre op som med projektopgaven, da hun kritiseprojektrer den for ikke at være nyskabende. leder "Det bliver hurtigt til en reproduGitte Svenning undercering af viden, når elever gang på streger, at det kræver gang skriver en opgave om anoreksi Johan Tieldow og Mads Brammer. noget helt særligt af læreeller unge og misbrug. Det er den ren og hele skolen som organisation akademiske verdens indgangsvinkel at arbejde på denne projektorientetil, hvordan man bedriver videnop med, hvordan vi kan lave en strukrede måde. Der kan ikke tænkes i skab. Det kan være meget svært at ugenormer. Johan Tieldow er den læ- tur, der gør det bæredygtigt for os at få lov til at komme frem med noget være på arbejde og sætte innovative rer, der har været primus på kontaknyskabende – selv på universitetet. processer i gang hos børn. Lærerne ten til arkitektfirmaet Plantant i forEn ældre professor kan blive trådt sætter rammen omkring projekterne. bindelse med projektet over tæerne, hvis hans Men det er i virkeligheden børnenes om Enghaveparken. Han teori bliver afvist. De De mennevildskab og innovative tænkning, som kommer netop ind ad mennesker, der har skabt vi skal hjælpe med at kvalificere, så døren, idet Gitte siger, fantastisk og gennembry- sker, der omverdenen forhåbentlig kan bruge har skabt at lærere på skift kan dende viden, er mennedet til noget", forklarer Johan. have mere eller mindre sker, der har turdet træde fantastisk og Johan fremhæver KIE-konceptet intense arbejdsperioder. nogen over tæerne og gennembrysom værende et fantastisk mentalt Er det et kald at være tænke ud ad helt andre strukturredskab til, hvilke processer dende viden, lærer på en skole, der baner. Vi har brug for at man skal igennem. Den enkelte skole træde ud af den industri- er mennesker, arbejder så projektorienmå ud fra det arbejde med en strukelle tænkning af, hvorder har turdet teret som Børneuniver- tur, hvor tingene kan lade sig gøre. sitetet? dan det er, mennesker træde nogen Sanne kommer ind på, at man, "Jeg vil gerne udfordre skal fungere", forklarer som i andre virksomheder, kunne over tæerne det der med, at det beSanne. ansatte projektledere på skolen for og tænke ud høver at være et kald for Tidsfaktoren i kun at at pålægge lærerne for meget køre et projekt en uge ad helt andre at tænke innovativt eller ikke arbejde. kan også være probleud af boksen. Når vi baner. matisk. bliver uddannet i innovaSkoleverdenen "Det er ikke nok, hvis tive og entreprenørmæsman skal nå ud i verden og kontakte sige metoder, så er det i virkeligheden og virkeligheden Johan fortæller, at mange firmaer folk. Vores projekter kører over 3-4 nogle meget lavpraktiske redskaber, ikke har forståelse for, hvordan skouger. Der er moduler og hele dage der gør op med det her romantiske leverdenen fungerer. Derfor er det til projektet blandet med almindelig med, at jeg er et geni eller en ildsjæl, interessant, hvis et arkitektfirma som undervisning. Det bliver lagt ind, så der kan noget ganske særligt. Nogle det passer med de projekter, der køgange er vores planlægning nødt til at Platant via Enghaveprojektet også rer", fortæller Sanne. være mere dynamisk. Vi arbejder net- har lært noget om, hvordan man kan Friskolebladet 9, 15. oktober 2015

23

Empati som kernekompetence

På Børneuniversitetets hjemmeside, står der under deres menneskesyn, at de arbejder på at træne og forfine barnets empati. Det, synes jeg, er meget centralt i en dannelsesmæssig sammenhæng set ud fra den individualiserede tidsalder, vi lever i.

Kan man lære empati?

Fremlæggelse ved Enghaveparken.

Gitte: "Nogle børn har selvfølgelig flere udfordringer end andre. Men jeg tror på, at samarbejde med skoler fremover. du kan videreudvikle din empati, jo "Hvis de kan se værdien i, at en mere du indgår i sociale sammenskole kan generere 200 mennesker hænge, hvor du skal sætte dig ind i til brugerindflydelse, så har man deandres sted, eller hvor dit produkt er mokrati. Efter dette projekt kan man afhængigt af, at du skal tale sammen tale med firmaet om, hvordan deres med andre. Vores børn skal forholde pakke skal se ud fremover. Hvilken sig til og udfordre hinanden både type møder, de skal indkalde til osv. mentalt og følelsesmæssigt."

På den måde kan det spredes ud til Sanne: "Sociale spilleregler er jo alle skoler her i området", siger Johan. en del af det at gå i skole. Det er Arbejder I alternativt i forhold til vigtigt at honorere de handlinger, der reformen i folkeskolen? er med til at gøre det godt for fælles"Nej. Mange ting er allerede skabet." indarbejdet i vores idégrundlag og Johan: "Jeg holder meget af begrepraksis. Der står, at man skal arbejde bet praksisfællesskaber. Vi inviterer med lokalområdet, og man skal have børnene ind i en aktivitet, der appelpartnerskaber ude i verden. Der skal lerer til at samarbejde. Fælles oplevære samarbejde mellem lærere og velser knytter børn sammen." pædagoger og studiecafé. Meget af I forhold til at skabe relationer på det gør vi langt hen ad vejen. Men tværs af alle årgange, arbejdes der vi ønsker også stadig, at børn skal 10 dage om året med selvvalgte emhave et tidsrum, de selv definerer. Vi ner i såkaldte stamgrupper. Her har har kigget på skolereformen i forhold de små og store elever gode opleveltil, hvad vi kan blive inspirerede ser sammen, og de lærer at udtrykke af, hvad vi gør i forvejen, og hvad deres følelser overfor hinanden. Som vi ikke ønsker at gøre", siger Gitte bonus kan dette skabe venskaber Svenning. på tværs. Sanne fortæller en historie Gitte fremhæver også, at man som om, at hun fysisk måtte hive en lille lille organisation kan have nemmere dreng ud af eksamenslokalet sidste ved at omstille sig til nye projekter. år, da han ville ind til eksamen med Hun siger, at reformen også har prøsin gode, store ven. vet at gøre op med den industrielle Mens vi sidder og snakker om tænkning, men at man måske ikke er empati, er Mads Brammer kommet nået så langt endnu. ind ad døren. Han har været lærer 24 Friskolebladet 9, 15. oktober 2015

på skolen siden år 2000 og er nu primært i overbygningen.

"Der har været en udvikling i, at fællesskaber på tværs bliver italesat i elevhøjde. Det er så tydeligt nu i de stores bevidsthed. De tager det alvorligt, at de skal være "de gode store", og de får kredit for det – både af os og af de små, som elsker dem", siger Mads.

Mads fremhæver, at elever, der har vanskeligt ved det boglige, kan vise ekstremt gode pædagogiske kompetencer. Mads siger, at det kunne være interessant også at kunne give karakterer i sådan noget.

Nærmiljø i en storby

Er nærmiljøet anderledes i en storby end på landet?

Johan: "Vesterbro er en lille by.

Mange forældre har også en lang historik med skolen. Vi har overvægt af det kreative klassesegment af forældre – forfattere, kunstnere, skuespillere og selvstændige. Det sætter sit præg på, hvordan børn agerer med hinanden, og hvad de er nysgerrige på."

Gitte: "Da skolen startede, var der flere arbejderbørn. Indtægtsniveauet er steget på Vesterbro. Det er en meget mere solid forældregruppe nu."

Mads: "Efter at projektarbejdet er begyndt at fylde mere og udvide sig, har jeg været mere ude og været en aktiv del af lokalområdet. Vi har haft et generationsmøde med Ældresagen i et klubhus, der ligger næsten ved siden af skolen. Vi er også aktive ude på metromurene, hvor vi har deltaget i noget arbejde.

Gitte: "Der er kommet mere interaktion med nærmiljøet nu, fordi vores egen identitet er blevet så stabil, at vi kan bære det. Det har hele tiden været visionen med skolen."

Sanne: "Ja, og det vælter ind med projekter."

Mads: "Der er fordele og ulemper

ved alting. Vores børn har adgang til Hvad siger det bedste af alting inden for en radius eleverne selv? af nogle få kilometer. Men vi har ikke Inden jeg forlader Børneuniversitetet, en kæmpe skov og fodboldbane lige møder jeg Ruben og Laia, der begge ved siden af. Fordi vi går i 8. klasse. er fleksible, så får vores Hvor lang tid har I "Unge går ud elever mange kulturelle gået her på skolen? og ind af fællesinput. Min 8. klasse har Ruben: "Jeg har lige været i biffen, og i skaber. Det gør gået her et halvt år morgen skal vi i teatret i nu. Tidligere gik jeg vores unge nok DR-byen. Om 14 dage på to forskellige folendnu mere. De tager vi til Berlin. Eleverkeskoler. I den ene er hurtige på ne er ikke engang specielt skole var der dårlig imponerede." beatet. De søger læring, og på den Gitte: "Tingene går anden passede jeg derhen, hvor der sikkert stærkere her end ikke ind." sker noget. Så f.eks. i Lemvig."

Laia: "Jeg har gået skifter de, hvis Sanne: "Så kan du her siden midten af der sker noget selvfølgelig diskutere, 2. klasse." om vi når nok i dybden."

Hvad er godt her? et andet sted.

Gitte: "Unge går ud Laia: "Man kender Det er en ny og ind af fællesskaber. alle." samværsform, Det gør vores unge nok Ruben nikker som vi skal naendnu mere. De er huranerkendende. Han tige på beatet. De søger vigere i – også fortæller om skolens derhen, hvor der sker ordning med, at 8. som skole." noget. Så skifter de, hvis klasses elever skal der sker noget et andet sted. Det er ned i SFO'en og hjælpe til 30 timer en ny samværsform, som vi skal nainden deres udlandstur til Berlin. vigere i – også som skole."

Her lærer de ansvar og at tage sig af Johan: "Vores børn møder folk, de små. der er på samme hastighed som dem Hvad lærer I af at gå her? selv. Det kunne være interessant at Ruben: "Man bliver uddannet mese, hvad der ville ske i mødet med get socialt. Når vi skal til Berlin, skal andre kulturer, hvis vi lavede mere vi meget af tiden gå rundt selv. Man med skoler, der er rundt omkring os lærer at finde sin plads her i verden, på Vesterbro." opføre sig ordentligt og få en dømMads: "Noget, der er gået igenmekraft selv." nem hele Børneuniversitetets histoJeg spørger ind til, hvordan de rie, er dog, at vi kan rumme børn, oplever det faglige niveau i kombider er lidt skæve. Nogle der kan nation med projekter og i forhold til have svært ved at passe ind andre almene færdigheder. steder. Nogle der er nørder på den Laia fortæller om, hvordan de lige ene eller anden måde." nu arbejder niveaudelt med Graphic Gitte: "Ja, skolepsykologer har Novels i dansk. I forbindelse med også sagt til mig, at vi skal passe på projektet om Enghaveparken, forikke at optage for mange elever med tæller Laia, at de skulle aflevere en særlige behov. Barnet skal jo kunne vision. Til det formål var det vigtigt, navigere i, at skemaet og livet her er at de kunne skrive en velformuleret tekst. meget fleksibelt og dynamisk."

Laia og Ruben.

Kan I nævne et emne, I har valgt i forbindelse med arbejdet i stamgrupperne?

Ruben: "Jeg har været på "Byens hegn", som handlede om, at vi skulle ud og se på kunst i København.

Kunst interesserer mig, og jeg kunne godt lide at gå rundt stille og roligt og kigge på forskellige ting."

Laia: "Jeg er altid på musik. Det er virkelig hyggeligt. Nu kan jeg også hjælpe dem, der er mindre end mig selv."

Hvad kunne I tænke jer at arbejde med senere hen?

Ruben: "Jeg vil gerne læse jura på universitetet."

Laia: "Jeg vil gerne til England og gå på Saint Martins Designskole."

Da jeg kommer ud på gaden i solskinnet efter mit besøg på Børneuniversitetet, går jeg en tur ned af Istedgade. Her ligger smarte og dyre caféer og tøjbutikker side om side med etniske grønthandlere og genbrugsbutikker. Gadebilledet illustrerer egentlig meget godt den diversitet af muligheder, som nutidens unge skal forholde sig til. Jeg tror, at børnene fra Børneuniversitetet, med deres innovative tilgang til tingene, bliver meget godt rustede til det.

Friskolebladet 9, 15. oktober 2015

25

De frie skoler skal insistere på kreativitet og dannelse Af Mette Marie Møller Friskolernes Hus

Med konferencen “Kreativitet og dannelse: Det skal være som en leg” satte Det Kreative Skolenetværk for fjerde gang kreativitet og dannelse på dagsordenen. Og budskabet til dagens 90 deltagere fra friskoler, efterskoler, fagskoler og andre uddannelsesinstitutioner var entydigt: De frie skoler skal bruge friheden og insistere på at give dannelse og kreativitet plads i skolen.

Konferencen fandt sted på Rødding Højskole.

Tre gange opsang

Det kreative Skolenetværk er etableret som et modsvar til konkurrencestatens tendens til at betragte skolen som et middel til at indfri markedets behov. Det årlige møde byder derfor på oplægsholdere, der udfordrer den herskende retorik.

Hvordan bliver vi kreative?

Tre peptalks kickstartede dette års møde. Anders Rasmussen fra Fonden for Entrepreneurskab pegede på, at dannelse handler om at overskride sig selv og om at opdage nye måder at forholde sig til verden på. En definition, han har lånt af Lars Geer Hammershøj (Kreativitet – et spørgsmål om dannelse, 2012).

Anders Rasmussen pegede på, at dannelsesbegrebet i sig selv rummer nogle problemer, fordi de fleste af os har så vanskeligt ved at forklare det. Begrebet er desuden omgærdet af noget snobberi, som skygger for budskabet.

Han mener, de frie skoler er nødt til at levere en bedre formulering af selve dannelsesbegrebet, så det ikke i praksis reduceres til ‘kompetencer", og en omformulering er tvingende nødvendig.

Er det skolens opgave at lære os noder?

Med henvisning til congas og rasleæg tegnede Inger Berthelsen, underviser på Syddansk Musikkonservatorium og medstifter af Nodebook, på underholdende vis et tydeligt – om end karikeret billede af, hvordan de musisk-kreative fag de seneste år er blevet degraderet til netop ”congas og rasleæg i tofjerdedelstakt”. Hvis denne udvikling skal bremses, hvis dannelse også handler om 26 Friskolebladet 9, 15. oktober 2015

at opnå en basisviden indenfor det musisk-kreative, så skal uddannelsesinstitutionerne fremover prioritere at udruste lærerne med de nødvendige kompetencer. Hun mener, det er vigtigt, at børn går ud af skolen og eksempelvis kan læse noder.

Drivkraften er stolthed og de ideer, du ikke kan slippe

Budskabet fra dagens tredje og sidste peptalker, Svend Brodersen, indehaver af Gram Slot, lå i tydelig forlængelse af de første: Skolen kan være med til at vise børnene, hvem de er, og lære dem at være stolte af det, de gør.

Stolthed smitter og er en stærk energi, der kan medvirke til, at ting sker.

Svend Brodersen har siden 2007 udviklet slottet til et succesfuldt økologisk landbrug, en hotel- og oplevelsesvirksomhed, og hans pointe er, at en iværksætters vigtigste forudsætning er at kende sig selv. Dét, og så at vide, hvor energien og drivkraften til at føre de mange ideer ud i livet, kommer fra. Selv arbejder Svend Brodersen systematisk med sine mange ideer, og kun de mest vedholdende – dem, han ikke kan slippe – arbejder han videre med. Og så stjæler han. Stjæl! – opfordrede han, stjæl alle de ideer, du kan: Du får alligevel aldrig en så god idé, at ingen andre før har fået den!

Pædagogik til fremtidens skole

En af landets markante meningsdannere og debattører på området, Alexander von Oettingen, dr. pæd. og direktør ved Professionshøjskolen UC Syddanmark, præsenterede tre megatrends for (folke-)skolen anno 2015, samt hans tolkning af forholdet mellem dannelse og skole.

90 s for ke l l i ge Leg

Ale

xan

de

rv on

Oe

ttin

ge

n.

er. nd oæ

Svend Brodersen.

Megatrend nr. 1: Effektiviseringen af den offentlige sektor – og af børns læringsprocesser: En effektivisering ikke blot på arbejdsmarkedet, men også i form af en intensivering af børns læring. Brugen af IT i undervisningen og begrebet "klasserumsledelse" viser et stærk fokus på at skaffe mere tid til læreren.

Megatrend nr. 2: Sammenligningen af uddannelsessystemer: En stigende grad af benchmarking, også af skoler, udgør megatrend nr. 2. En udvikling, der snart stopper, hævder von Oettingen, ”fordi det dybest set er dumt og latterligt.

Men inden det sker, sker der mange katastrofer".

Megatrend nr. 3: Dynamisering af viden: Vores tid, og ikke mindst hastigheden, hvormed vi lever, oplever og lærer, betyder, at vores erfaringer forældes, inden vi når at bruge dem. At tiden således ‘skrumper" kalder den tyske filosof Hermann Lübbe for ‘Gegenwartsschrumpfung": Tidligere tiders udstrakthed formindskes.

Megatrend nr. 4: Fra input styring til output styring: Tidligere, i eksempelvis 1970'erne var læreplaner og indholdet af disse vejen til en effektivisering på indholdssiden. I dag måler vi i stedet, hvad du kan, når du kommer ud: Med målstyret undervisning udpeges målet, og vi “bilder os selv ind, at skolen og viden kan afkobles", indskærper Alexander von Oettingen”.

Skolens paradoks

Skolens – også de frie skolers – paradoks er, at den måde, vi lærer på i skolen, kun virker i skolen. I skolen undervises der i noget, der ikke kan læres andre steder.

Læring er ifølge von Oettingen den nødvendige unFriskolebladet 9, 15. oktober 2015

27

dervisning, der kun kan ske ved, at nogen viser os det, vi ikke selv kan se. Skolen er den institution, der kan vise børnene det, give dem den viden, for “du lærer ikke at læse, selvom du vokser op i et bibliotek”, fastslår von Oettingen.

Men i virkeligheden har skolen kun indflydelse på en meget lille del af børns dannelse.

Dannelse er det, der sker efter skolen, udenfor skolen og i det levede liv, og det er dér, undervisningen i skolen skal stå sin prøve.

90 ænder er ikke for sjov: Leg er noget, vi skal tage alvorligt

Kreativitetskonferencen bød også på oplæg fra Camilla Uhre Fog, der havde taget en lille øvelse med til deltagerne. Byg en and af syv Legoklodser på 45 sekunder.

Resultatet talte sit eget tydelige sprog: Når kreativiteten slippes løs, findes der ikke ét facit. Deltagerne kunne fremvise 90 helt unikke legoænder!

Camilla Uhre Fog er skoleleder på den nu to år gamle International School of Billund. Hun mener, at 98% af os er kreative genier som 3- årige. Når vi fylder 25 år, er der kun 2% tilbage. Blandt andet derfor er der særlig grund til at tage legen alvorligt, understreger Camilla Uhre Fog. Med LEGO-fonden i ryggen og engelsk som undervisningssprog leger mere end 40 nationaliteter sig dagligt til viden og resultater på InCamilla Uhre Fog. ternational School of Billund.

Og legen bliver taget så alvorligt, fortalte Camilla Uhre Fog, at skolen er ved at indgå i et forskningssamarbejde med Harvard University om at måle på effekten af legen i undervisningen. De håber, at dette forskningprojekt kan være med til at udbrede alvoren af, at børn får mulighed for at lege og være kreative – også i skolen.

at det politiske landskab har budt på en markant forskydning fra politiske visioner om frihed og almen dannelse til visioner hvilende på en markedsøkonomisk vurdering: ”Kan det betale sig? Hvad får vi ud af det?". Thomas Aastrup Rømer adresserede denne tænkning og synet på børn og unges uddannelse som bidrag til samfundets vækst.

Men, understregede ThoThomas Aastrup Rømer. mas Aastrup Rømer, hvis ikke de frie skoler bruger deres frihed, dyrker grænserne, dyrker det kreative og alt det umålelige, så kan "at stå mål med" komme til at betyde, at de frie skoler skal underlægge sig folkeskolen. Så fremfor alt skal de frie skoler fortsætte og udbrede debatten. Også ud over deres egen sluttede kreds, sluttede Thomas Aastrup Rømer. Friskolerne har en rolle i forhold til at undervise samfundet. De skal holde fast i den danske dannelsestradition.

Om netværket bag konferencen:

Det Kreative Skolenetværk

Det Kreative Skolenetværk blev dannet i 2011 og er et åbent netværk af friskoler, efterskoler, højskoler og frie fagskoler og personer med interesse i at samle og formidle viden, inspiration og erfaringer, der kan understøtte kreative processer i (ud-) dannelsessystemet.

Næste års konference afholdes i København.

Afbud blev til "påbud"

Dagens ellers spændt ventede paneldebat mellem Thomas Aastrup Rømer og Stefan Herman blev, da sidstnævnte meldte afbud, til et debatoplæg af Thomas Aastrup Rømer.

Oplægget adresserede hurtigt årsagen til de seneste 15 års skoleudvikling. Thomas Aastrup Rømer pegede på,

28 Friskolebladet 9, 15. oktober 2015

Michael Thagaard, Faaborgegnens Efterskole og Det Kreative Skolenetværk.

Jens Fabricius, Vester Skerninge Friskole og Det kreative Skolenetværk.

Mange poetiske navne blandt de kommende frie grundskoler 45 initiativgrupper har anmeldt til Ministeriet for Børn, Undervisning og Liestilling, at de ønsker at starte en ny fri grundskole efter sommerferien. De har alle indbetalt 20.000 kr. i dispositum den 15 august (eller året før). 1. februar 2016 skal de indbetale anden rate på 10.000 kr.

Det er ikke alle anmeldte skoler, der bliver til noget.

Sidste år var der anmeldt 52 frie grundskoler, men kun 21 blev til noget. Året før – i 2013 – blev der anmeldt 29 skoler, hvoraf 13 kom i gang (2014).

I 2010 blev der anmeldt 66 nye skoler, hvoraf kun 22 kom fra start (2011).

Mange af de nye skoler har, som der er tradition for, navne efter de byer eller egne, de er opstået i, f.eks.

Tåsinge Friskole eller Fløng Privatskole, men der er i år usædvanlig mange skoler med poetiske navne, som angiver et særligt livssyn, en særlig pædagogisk tilgangsvinkel eller tilknytning til en historisk person.

Blandt de 45 nye skoler kan der fra denne kategori nævnes Børnenes Projekt-skole, Den Globale Skole,

Ny Nordisk Skole udfases Initiativet Ny Nordisk Skole udfases. Materialer og artikler er dog fortsat tilgængelige.

Minister for Børn, Undervisning og Ligestilling Ellen Trane Nørby har besluttet at udfase Ny Nordisk Skole som statsligt initiativ. Ny Nordisk Skole-samarbejdet har siden sin begyndelse i foråret 2012 etableret forskellige samarbejder på tværs af 0-18-års-området, hvor der er delt erfaringer med udvikling af den pædagogiske praksis og forandringsarbejde på tværs af 0-18-års-området. Udfas-

ningen af Ny Nordisk Skole indebærer, at bestyrelsen og akademirådet for Ny Nordisk Skole nedlægges.

I slutningen af september 2015 flyttes Ny Nordisk Skole-hjemmesiden til emu. dk, hvor materialer og artikler vedrørende Ny Nordisk Skole fortsat vil kunne findes og bruges. Ny Nordisk Skole vil fremover ikke længere blive understøttet af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling med kompetenceudviklingsinitiativer og Ny Nordisk Skole-akademidagen.

UVM

Den Holistiske Skole Zofia, Friskolen for Børn, Friskolen Glasværket, Friskolen Kloge Hænder, Friskolen Mangefold, Heleneskolen, Honningbien Privatskole, Intelligente Skole, Knud Holmboe Skole. Kosmopolitan, Lotus Privatskole, Nebulaskolen, Sophie Hedevig Skolen, Vejen til Fremtiden og Verdensskolen.

Diversiteten er tilsyneladende stor i de nye skoler.

CC

Inklusions vejleder – skolens ressourceteam (21.-23. oktober)

Et 5 dages kursus, der ruster medarbejdere til at være ressourcepersoner/ inklusionsvejledere ift. inklusion, AKT mv.

Du kan deltage som enkelt person, eller skolen kan sende flere medarbejdere, så der kan oprettes et egentligt ressourceteam.

Kurset er et ‘skolens eget kursus', der arrangeres af Osted Fri- og Efterskole og Viby Friskole.

For mere information om kurset, kontakt da Per Krøis Kjærsgaard: pk@viby-friskole.dk.

Tilmelding via www.friskoler.dk under kurser.

Friskolebladet 9, 15. oktober 2015

29

Musikfestival for privat- og friskolerne

Giv din musikundervisning et boost, og motiver dine elever inden for musikudøvelse!!

For 3. år i træk afholder vi musikfestival for privat- og friskolerne. I år er Viby Friskole værter for festivalen som afholdes d. 16 juni kl. 10-15. Festivalen bliver udendørs, hvor vi lejer scene, lydmand og lydudstyr. Samtidig vil vi skabe en fed stemning på festivalpladsen med boder og aktiviteter, som eleverne kan gå rundt og prøve. Festivalens målgruppe er mellemtrin og overbygning.

Praktiske oplysninger:

Festivalens målgruppe er mellemtrin og overbygning. Der vil være 2 scener på festivalen, hvor man kan optræde med bands, musikhold, kor, solister, stomp, teater og improvisation – kun fantasien sætter grænser!!! For at skabe den bedste stemning både på scenen og på festivalpladsen, så skal hver deltagende klasse stå for en eller to boder. Boderne kan f.eks. være salg af mad eller snacks, hårfletning, leg, konkurrencer, tovtrækning, dåsekast osv..

Tilmelding og økonomi:

Omkostningerne i forbindelse med festivalen, som f.eks. leje af scene og lydmand, dækkes af en mindre betaling pr. elev. Beløbet afhænger af det samlede deltagertal, men plejer ikke at være en stor udgift. De sidste par år har udgiften været 30–40 kr. pr. elev. Vi har brug for jeres tilbagemelding, om I har lyst til at være med. I første omgang vil vi gerne vide, hvor mange elever I ca. regner med at komme.

Tilbagemeldingen skal sendes på denne mail: guldberg79@gmail.com senest d. 1 september. I februar sendes en bindende tilmelding ud, hvor der betales et depositum, og hvor der informeres nærmere omkring boder.

På vegne af Viby Friskole Michael Guldberg

30 Friskolebladet 9, 15. oktober 2015

Danalund

Rønne Revision

RØNNE REVISION

Lær med

Drager

i matematik, natur-teknik, håndværk og design samt flere andre fag og aktiviteter i skolen Stort udvalg i alle materialer til dragebygning Lejrskolepakke, indskolingspakke samt pakker med én dragetype til 12 og 25 elever, hvor det hele er med Hent inspiration i “Drager i vinden” Køber du for mere end kr. 1000,-, får du bogen med for kr. 50,-

Besøg hjemmesiden og se udvalget

www.drageriet.dk Drageriet

Tlf.: 86 21 00 91(tlf.svarer)

Rønne Revision har specialiseret sig inden for rådgivning og revision af frie grundskoler.

Rønne Revision rådgiver og reviderer skoler i hele landet.

Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail iq@ronnerevision.dk

www.ronnerevision.dk St. Torvegade 12 3700 Rønne

En sparringspartner i øjenhøjde Det kan være svært at få overblik over en kompleks skoleøkonomi. Vi har lang erfaring med skoler og hjælper jer med at gøre det enkelt, så I kan træffe de beslutninger, der skaber tryghed og vækst i jeres skole.

Telefon 73 23 30 00 www.ey.com/dk © 2014 Ernst & Young P/S. All Rights Reserved. A14058

Friskolebladet 9, 15. oktober 2015

31

Anmeldelse:

Vores skole – en anderledes skole for faglighed og fremtid Hvad stiller man egentlig op med en ny skole, hvis man vil 'noget andet' end det, der præger mainstreamskoletænkning – uanset baggrund for oprettelse? Hvad kan man gribe til, hvis man gerne vil den 'autentiske friskoletanke', men ikke selv har erfaring med den i praksis? Og hvordan kan man i praksis gå lidt imod tidens konkurrencepædagogiske front, der præger hele vores statslige tilgang til skoletænkning, og i stedet blive mere globale i vores tilgang?

Det må være det, der er Birthe Krabeks ærinde i sin bog ”Vores skole – en anderledes skole for faglighed og fremtid”: Fra mikro til makroplan. På sin egen stille facon at fortælle og give erfarede eksempler på, hvordan det kan gøres og ikke, hvordan det skal gøres. Og at det endda kan gøres med gode resultater til konkurrencestatens maskineri og ikke mindst til gavn for global tænkning – konkretiseret gennem UNESCOs fire søjler – learning to know, to do, to live together and to be.

Hvis vi i friskoleregi skal holde fast i at være det alternative skoletilbud, som vi har tradition for at være, så er Birthe Krabeks lille bog en meget fin kommentar til dén debat. Desværre ser vi lidt for ofte skoler, der ikke tør stå helt fast på det værdiggrundlag 'at være et reelt alternativ', men som vakler i kampen mellem at få kunder i butikken og at "stå mål med". Derved glemmes det væsentlige: For hvem og hvorfor vi laver skole – også i global sammenhæng.

Specielt, når man som jeg ikke selv har rødder i friskolen andet end 12 års virke (dog i en traditionsrig friskole), så er bogen også en lille perle af bekræftelse i, hvordan årets traditioner er rammesætningen, der går på langs i friskolerne, og hvordan de er med til at give kontinuitet i en omskiftelig verden, hvor alt ind imellem kan synes i opbrud. Gennem traditionerne kan indholdet sagtens variere, uden at stilladset vælter. Så på trods af en indforstået genkendelighed i sin fortælling forstår Birthe Krabek at dele det væsentlige med os lidt mere udenforstående, som gerne vil være med, og som ikke er født ind i friskoleverdenen; og det er vi efterhånden mange, der ikke er.

Så tak for bloddonationen, Birthe Krabek. Det har været en meget anderledes fornøjelse at læse din fortælling om "vores skole". Jeg håber specielt de nye skoler og de personer i friskoleverdenen, der som jeg ikke har fået det ind med modermælken, vil læse din bog til inspiration for, hvordan friskoleverdenen igen kan blive et reelt al-

32 Friskolebladet 9, 15. oktober 2015

ternativ til mainstreamudbuddet af danske skoletilbud med fredelig global sameksistens som overliggeren på målet.

Annette Sommer Lærer på Løgumkloster Friskole

Birthe Krabek med Vores Skole.

Birthe Krabek: "Vores Skole – en anderledes skole for faglighed og fremtid", Forlaget Smamo, 2015.

Bogen kan købes på kuppi.dk.

Pris 194 incl. levering.

BAZARdag: Workshops, inspiration og videndeling

(25. november kl. 13 - 16 på Jelling Friskole) Der er særlig god grund til at tage en kollega med, da dagen byder på i alt syv forskellige workshops specielt målrettet lærere, pædagoger og ledere på vore medlemsskoler: • • • • • • •

iPad i undervisningen I gang med Udeskole Børn i krise: Skilsmissebørn Interkulturelle dimensioner i undervisningen Talblindhed Tidlig sprogstart: Engelsk Den nye ordblindetest

Pris: 250 kr.

Tilmeld dig på www.friskoler.dk under kurser

REPLIK

til tidens politik, kultur og samfund

LivsA ngsten

Af Brian Degn Mårtensson Lektor, University College Sjælland (Redaktionelt sikkerhedsopdateret)

For noget tid siden skrev en (vist nok) ung kvinde et læserbrev i Politiken. Hun ville gerne tvinges til at køre med cykelhjelm: ”Hvis det blev gjort lovpligtigt, ville jeg jo starte.

Jeg er helt overbevist om, at et lille formynderisk skub ville gøre det for mig. Staten ville gøre mig en tjeneste ved at agere formanende forældre lige på dette område. Og jeg ved, at jeg på sigt ville blive glad for at træde ind i et hjelmfællesskab med alle mine medcyklister.”

Kvinden efterspørger en statslig regulering, således at hun ikke selv skal tage ansvar. Hun vil styres i sine valg og i sin færden: ”Halvdelen af de 3.000 cyklister, som i 2010 endte på skadestuen med hovedskader, kunne have undgået skaden med cykelhjelm. Jeg synes, det er på høje tid, at I hjælper os med at putte hjelmen på hovedet, når det redder liv i trafikken.”

Kvinden siger noget meget væsentligt om en mere og mere udbredt tankegang i vor tid. Vi er blevet bange for livets genvordigheder, og vi forventer at nogen skal fjerne enhver risiko og fare. Faktisk er det nu kommet så vidt, at vi ikke engang selv vil forholde os til livets uvisheder. Vi vil ganske enkelt ikke konfronteres med den slags!

Hvis du er single, har du brug for en coach eller en selvhjælpsbog. Hvis du er trist, må du i terapi.

Hvis du ikke kan passe på dig selv i trafikken, har du brug for en stat, der regulerer din adfærd. Sådan er det.

Jeg er ligesom kvinden i læserbrevet bange. Ikke for trafikken, kærestesorger eller tristhed, men for kvinden og hendes ligesindede. Jeg er bange for deres livsangst.

Hvordan skal vi bevare et demokrati og en livsdygtig kultur, hvis mange helt åbenlyst ikke tør være til?

Livet er noget rod. Det er farligt.

Og man dør altid til sidst. Man bliver forelsket, man svigtes, man bliver såret, og man kan lide forfærdelige nederlag, hvis man vover noget. Det er faktisk slet ikke en risiko – det er regulære nødvendigheder, hvis man vælger at leve.

Vi er som mennesker skabt til potentiel dumhed.

Heldigvis! Da brødrene Wright i 1903 som de første begav sig op i en flyvemaskine, vovede de væsentlig mere end kvinden gør, når hun undlader at tage cykelhjelm på. Det var ekstremt risikofyldt, ja måske direkte dumt, men det gik. De første, der besteg Mount Everest var tåbelige vovehalse. Christoffer Columbus var et uansvarligt fjols, de første polarforskere var dumdristige osv. Skulle staten eller andre autoriteter have ”hjulpet” dem til en mere sikker og forudsigelig tilværelse? Hvor ville vi da være?

Vi har brug for mennesker, der tør noget! Vi har brug for usikkerhed og risiko. Mest af alt har vi brug for mennesker, der er til. Mennesker, der har noget på spil, mennesker, der vil noget! Kvinden i læserbrevet har brug for hjælp, helt bestemt. Ikke fra staten, men fra alle os andre. Vi må solidarisk og kærligt beskytte hende fra ”hjælpende” hænder og statslige regulativer. Vi må skærme hende fra ethvert påbud, således at hun til sidst tvinges ud på de 70.000 favne. Her må hun vælge: Cykelhjelm eller ej? Valget skal være hendes helt alene, ikke andres. Herefter kan hun langsomt begynde sin tilblivelse som nogen. Ikke som et offer, ikke som noget, men som nogen! Hun vil således komme til syne for alle os andre som et menneske, der vælger og handler. Et menneske, der vælger sig selv og vælger livet. Det ville være smukt!

Det er det, nutidens politiske spørgsmål handler om.

Skal vi blot være passive regel-, arbejds- og vare-forbrugere, der lydigt lader os diktere, hvad det rette liv er? Eller vil vi vitterlig være nogen, altså mennesker og hele samfund, der vælger sig selv? Det er det spørgsmål, kvinden med cykelhjelmsproblemet så smukt sætter på spidsen.

Spørgsmålet er eksistentielt, det er pædagogisk, og det er politisk. Det handler om at blive og være til: Skal vi være menneskelige, altså menneske lige?

Friskolebladet 9, 15. oktober 2015

33

Penge til undervisningsprojekter HistorieLab udbyder støtte til projekter, der udvikler eller videreudvikler undervisningstiltag og samarbejder. Der er hovedsagelig fokus på historieundervisningen, men afhængig af pulje kan det også være mere tværgående undervisningstiltag, samarbejder, udvikling af metoder eller inddragelse af forvaltning eller lokal kulturinstitution. Der er to puljer, som kan søges af enkeltskoler på grundskoleniveau, flere skoler i samarbejde eller af skoleforvaltninger. Læs om alle puljerne på historielab.dk.

Vær opmærksom på ansøgningsfristen: 20. november 2015

EftErskolEn for musik og tEatEr www.vostrupefterskole.dk Tarmvej 73 | 6880 Tarm | Tlf. 97 37 41 88

34 Friskolebladet 9, 15. oktober 2015

Stillinger

Dybbøl To afdelingsledere søges til Dybbøl Efterskole Efterskole Dybbøl Efterskole søger fra årsskiftet to afdelings-ledere. Vi ønsker to forskellige profiler, der sammen med skolens nye forstander kan udgøre et stærkt og velfungerende ledelsesteam.

Stillingerne indeholder 50% læreropgaver og 50% ledelse. Dybbøl Efterskole er en særdeles velfungerende og fyldt skole, målrettet bogligt interesserede unge mellem 14 og 18 år, der er berettigede til at modtage specialundervisning.

Ophold på efterskolen er meget eftertragtet, så vi må hvert år oprette ventelister.

Vi søger en PÆDAGOGISK afdelingsleder, der har flair for og lyst til...:

● proaktivt at bruge sin store specialpædagogiske indsigt på ledelsesplan ● at løfte ansvaret for den daglige pædagogiske ledelse ● at arbejde med pædagogisk udvikling ● at være stedfortræder for forstanderen (souschef)

Vi søger en ADMINISTRATIV afdelingsleder, der har flair for og lyst til…:

● proaktivt at organisere og tilrettelægge lærernes arbejdstid og elevernes dagligdag ● at arbejde med skemaer, oversigter, planer og skabe gode, smidige løsninger såvel til dagligdagen som til anderledes perioder i skolens liv Fælles for forventningen til de to afdelingsledere er, at de har et ønske om at arbejde målrettet for de unge menneskers faglige og personlige udvikling. Vi leder efter rummelige mennesker, der kan identificere sig med skolens værdigrundlag og som har hjerne og hjerte for netop vores elevgruppe. Ikke nødvendigvis med ledelseserfaring, men med gode samarbejdsevner og vilje til at tage ansvar og lære af både fejl og succes.

Til souschefopgaven medfølger et årligt tillæg på 19.917,68 kr. (pr. 1.4.2015).

Ansøgere kan fremsende ansøgningen elektronisk til formand Erik Breum på breum.broager@gmail.com, mærket: “Pædagogisk Afdelingsleder” eller “Administrativ Afdelingsleder”, senest 19. oktober kl. 12.00. Samtaler finder sted den 27. oktober.

For yderligere oplysning kontakt skolens kommende forstander Jakob Carl Christensen på tlf. 42 50 02 48.

Læs meget mere om efterskolen og stillingsbeskrivelse på www.dybboelefterskole.dk

Ansættelsen sker i henhold til aftale mellem Finansministeriet og LC. Aflønningen er inden for et interval, der ligger mellem 358.895,08 - 447.681,66 kr. (pr. 1.4.2015).

Ragebølskovvej 3 • 6400 Sønderborg • Tlf.: 74487080 • dybboelefterskole@dybboelefterskole.dk • www.dybboelefterskole.dk

bliver lagt på Dansk Friskoleforenings hjemmeside som "bladre-pdf", hvor man kan læse ældre numre af bladet.

Gå ind på Friskoler.dk > Friskolebladet > Online version

Køng Køng Idrætsfriskole vil Idrætsfriskole have et fyrtårn af en skoleleder Vi er rigtig godt i gang med at udvikle Køng Idrætsfriskole – og vi skal videre!

Men vi mangler en pædagogisk stærk drivkraft, der vil gå foran og gøre Idrætsfriskolen klar til fremtiden! Vi søger et menneske, der har visioner, stærke værdier, økonomisk-administrative evner, humor og hjertevarme.

Vi søger en leder, der: • kan se sig selv som en samlende figur i midten af skolefælleskabet • tør stå ved roret med en tydelig ledelsesstil • kan tænke kreativt, facilitere udviklingsprocesser og gå fra idé til handling • kan samarbejde med mange aktører i en travl hverdag • har lyst til, mod på og gerne erfaring med ledelse • har gode evner for formidling og kommunikation • besidder et godt økonomisk overblik Yderligere oplysninger om stillingen på www.koeng.dk Kom og besøg os, så du kan se, hvorfor og hvordan vi laver friskole.

Kontakt konstitueret skoleleder Elise Stenman Hansen på elise@koeng.dk eller 28572996 eller bestyrelsesformand Gry Tybjerg Holm på grymarietybjerg@hotmail.com eller 21858982 og aftal nærmere.

Ansøgning med relevante bilag sendes til: ansoegning@koeng.dk senest 15. november 2015. Ansættelse efter aftale. Løn og ansættelse i overensstemmelse med gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Køng Idrætsfriskole Fåborgvej 15 · 5620 Glamsbjerg tlf. 6472 1412 · friskole@koeng.dk www.koeng.dk Friskolebladet 9, 15. oktober 2015

35

Stillinger

Odense Friskole

Hobro Friskole

ODENSE FRISKOLE SØGER LÆRER TIL EN FAST STILLING PR. 1. JANUAR 2016 En af skolens lærere skal på efterløn, og vi søger derfor en engageret lærer til en Grundtvig-koldsk Friskole i midten af Odense.

Vi søger en lærer, der i samarbejde med skolens øvrige lærere og ledelse vil medvirke aktivt til, at skolens værdigrundlag og dannelsessyn udfordres, understøttes og videreudvikles.

Leder

Stillingen rummer undervisning i dansk, matematik og natur/ teknik i indskolingen. Det vil desuden være en fordel, hvis du kan undervise i musik, idræt, sløjd eller tysk.

Odense Friskole er en skole med ca. 530 elever, der vægter fællesskab og dannelse højt.

Læs mere om os på vores hjemmeside: www.odense-friskole.dk Ansøgningsfrist er mandag den 16. november kl. 12 og der holdes samtaler i uge 48. Vi forventer at have ansat vores nye lærer inden udgangen af november.

Ansøgningen sendes til: of@odense-friskole.dk Du er velkommen til at kontakte skolens ledelse, hvis du har spørgsmål.

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Fredericia Pædagogisk afdelingsleder Realskole

• I ord og handling kan stå fast på vigtigheden af almen dannelse. Også når denne udfordres af hverdagen og samfundet.

Fredericia Realskole søger per 1. januar 2016 en pædagogisk afdelingsleder, som er:

• Forstår vigtigheden af tilstedeværelse og deltagelse i alle facetter af skolelivet.

• Eventuelt har erfaring fra det frie skoleområde som enten lærer eller leder.

• Kan profilere vores skole i lokalsamfundet og udvide og sikre elevrekrutteringen.

Er det en beskrivelse af dig eller én du kender?

Læs mere om os og den ledige stilling på www.fredericia-realskole.dk

36 Friskolebladet 9, 15. oktober 2015

Hobro Friskole er en grundtvig koldsk friskole startet i 1988.

Vi har ca. 95 elever i 0. – 9. kl. og er centralt placeret midt i Hobro by. Vi søger en leder, der kan værne om skolen og føre den sikkert videre i en god balance mellem skolens historie og kvalitetsbevidst fornyelse.

På skolen arbejdes der ud fra et stærkt værdigrundlag, der bygger på den nordiske skoletradition, der hylder åndsfrihed, almen oplysning og fælleskab. Hos os er sang, fortælling og filosofi centrale og vigtige fag, der sidestillet med undervisning i boglige og kreative/musiske fag danner rammen om skolens hverdag.

Der eksisterer en god samhørighed mellem forældre/bestyrelse og skolens daglige leder og ansatte. Det betyder, at vores nye leder kan regne med både solid opbakning og kvalificeret sparring i sit nye job.

I skolens medarbejderstab findes der på en gang både stor rutine, viljen til at værne om skolens idegrundlag, men også lysten til med oprigtig pionerånd at prøve nye og spændende projekter.

Skolen har i dagligdagen en flad ledelsesprofil, hvor større beslutninger træffes i fællesskab og bakkes op i fællesskab.

Vi søger en person der: • Har lyst til at være en synlig, ivrig og varmhjertet leder for både elever, ansatte og forældre.

Nyoprettet stilling med fokus på skolens 0.- 5. klasser

• Læreruddannet og har lederpotentiale • Erfaren underviser • Engageret, ambitiøs og motiverende • Aktiv, opsøgende og initiativrig • God til at ”gribe bolde” og få dem i mål

til Hobro Friskole søges pr. 1/1 2016

• Har administrativ indsigt eller lyst og evner til at erhverve sig viden om dette.

Vi regner med at du har lyst til at besøge skolen, inden du søger jobbet. Kontakt formand Natalia Andresen eller Lars Mortensen på tlf. 20167533/25202269 og lav aftale. Ansøgningsfristen er d. 6 november 2015. Samtaler forventes afholdt i uge 46.

Ansættelsen sker efter aftale mellem finansministeriet og LC. Aflønning inden for intervallet 376.304 kr. – 447.682 kr. (april 2015) + evt. tillæg.

Ansøgning med bilag og referencer sendes til hobro-friskole@mail.dk www.hobrofriskole.dk

Stillinger

True North True North Efterskole søger lærere til undervisning i tysk, engelsk, fysik og valgfaget “waterlife” (dykning, windsurfing med mere).

Vi har brug for dig på et stærkt hold på True North Efterskole. Du kan være lærer- eller universitetsuddannet. Det vigtigste er, at din faglige ekspertise er høj, og at din personlige gennemslagskraft er over det sædvanlige.

Undervisningen på True North Efterskole er nøje overvejet og baseret på nyere empirisk forskning, bl.a. synlig læring. Derudover er vi grundlæggende optagede af forskningsresultater fra positiv psykologi og styrkebaseret læring. Skolen er privilegeret med en bestyrelse, der rummer flere danske forskere, dygtige skolefolk og konsulenter. De er alle eksperter i uddannelse. Det giver en sikker kurs for vores skole.

True North Efterskole er optaget af det, der rent faktisk virker Faglighed, personligt lederskab og sociale kompetencer er det, der for os definerer et menneske i balance.

Det er det, der er målet med efterskoleåret på True North Efterskole. I faget Unlocking Potential (UP) arbejder vi med temaer som f.eks. mindset og personligt lederskab. Vi trækker elevernes erfaringer og fremskridt herfra med ind i den prøveorienterede undervisning og skolens valgfag, som vi er meget seriøse omkring.

True North Efterskole er en målrettet arbejdsplads. Derfor er det vigtigt for os at blive dygtigere og dygtigere. Vi har løbende lærertræning – og vi synes selv, vores faglige sparring er ud over det sædvanlige.

Som ny lærer vil du modtage træning i True North-pædagogik både teoretisk og praktisk. På den måde lever og udvikler vi vores pædagogik og idéer hver dag. Det giver dynamik i et solidt, samarbejdende fællesskab.

Vi tror på, at rammer er med til at skabe gode resultater. Vi har en fantastisk beliggenhed ved hav og skov. Sammen med et køkken i topklasse giver det os de bedste muligheder.

Rammer indebærer også tydelig retning og struktur. Ledelsen uddelegerer gerne ansvar – og har omvendt udtalte forventninger om, at tingene når i mål. Derfor er der også en stor grad af frihed og selvstyring i et lærerjob på True North Efterskole. Bl.a. får du fleksibel arbejdstid, rettereduktion og mulighed for kvalifikationsløn.

Vi er en skole på vej. Vi stiller høje krav til hinanden. Vi forventer, at du grundlæggende er både mentalt fleksibel og robust. Du skal kunne favne eleverne og skabe de bedste muligheder for faglig fordybelse, læring og trivsel.

Målet er, at den enkelte elev opnår de bedst tænkelige kompetencer og derved bidrager til et stærkt fællesskab.

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Ansøgning sendes hurtigst muligt til forstander Karen Marie Madsen på km@truenorthefterskole.dk - og du er også velkommen til at ringe på 41734127.

Friskolebladet 9, 15. oktober 2015

37

Ferritslev Friskole Skoleleder Er du en ildsjæl?

Brænder du for ledelse, og drømmer du om at gøre en forskel?

Så venter der dig et spændende job på Ferritslev Friskole.

Nærhed, traditioner og fornyelse Ferritslev Friskole er en Grundtvig Koldsk Friskole med dybe rødder i lokalsamfundet, og vi kan i år fejre skolens 157 års fødselsdag. Engagementet i nærmiljøet er essentielt for vores identitet og vores værdigrundlag, hvilket afspejler sig i det faktum, at vi i mange klasser har elever, hvis forældre og bedsteforældre også engang var elever på Ferritslev Friskole. Vi er en skole, som godt tør holde fast i traditionerne, samtidig med at vi glædes og er åbne over for fornyelse og visioner.

Den gode stemning Vi har grønne planter og kunst på væggene, og det er vigtigt for os alle, at skolen føles som vores andet hjem. Vi har en familiær tone, og vi passer godt på hinanden, således at den gode og glade stemning er bærende for vores kultur. De enkelte individers trivsel – elever og personale samt dem imellem – er kontinuerligt i fokus på alle niveauer, lige som det forpligtende fællesskab er skolens omdrejningspunkt.

Engagement, tilvalg og forventninger På skolen er vi stolte af det engagement, som både medarbejdere og forældre udviser.

Begge parter har taget et aktivt tilvalg, og man mærker tydeligt involvering, stolthed og glæden ved at ”brænde” for skolens virke, og på Ferritslev Friskole tør vi godt have forventninger til hinanden på både det faglige og sociale plan!

Faglig stolthed Vi vægter et høj fagligt niveau både på det boglige, det idrætslige og det kreative/musiske plan, som tilbydes igennem alle 10 skoleår. Vi ved, at vores unge mennesker efter et afsluttet skoleforløb på Ferritslev Friskole er godt rustet til at møde livets videre udfordringer både fagligt og socialt.

Om dig Vi forestiller os, at du har ledelseserfaring eller et udpræget talent for ledelse, som tydeligt kommer til udtryk, når de daglige ud-

Ferritslev Friskole

fordringer skal løses. Kort sagt: Du trives i rollen som leder og er bevidst om din position.

Du har lysten og evnen til at være vores fyrtårn og ledestjerne!

Vi forventer, at du er i besiddelse af stærke kommunikative evner og menneskelige egenskaber, som gør, at du kan skabe den gode dialog med elever, forældre samt personale.

Du ønsker at udvikle den enkelte medarbejder og skolen som helhed i en ambitiøs og visionær retning. Du brænder for at være med til at udvikle Ferritslev Friskole i en respektfuld sondring mellem fastholdelse af traditioner og fornyelse! ”Den gode arbejdsplads” På Ferritslev Friskole får du mulighed for at udfolde dine ledelsesmæssige kompetencer i samarbejde med et engageret og kompetent ledelsesteam bestående af viceleder og afdelingsleder for Spiren og Legeskolen samt bestyrelsen. Du vil ligeledes møde ansvarsbevidste og stolte medarbejdere på en skole, som er økonomisk velfunderet. Vil du være en del af Ferritslev Friskoles fortsatte succes, så grib chancen nu.

Ansøg Hvis du kan se dig selv i ovenstående stilling, ser vi frem til at modtage din ansøgning på birthe.koldby.veje@gmail.com – senest den 28. oktober 2015.

Ansættelsessamtaler finder sted henholdsvis den 9. og 12. november 2015 efter kl. 17.00.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Såfremt du har spørgsmål til jobbet eller ønsker en rundvisning på skolen, er du velkommen til at henvende dig til bestyrelsen.

Se kontaktoplysninger på vores hjemmeside ferfri.dk.

Scan koden og se mere om Ferritslev Friskole i denne video.

Ferritslev Friskole består af 4 enheder: Skolen med 194 elever fra bh.kl. til 9. klasse, tilhørende SFO (Spiren), en musikskole med ca. 50 elever samt en børnehave med 24 børn (Legeskolen). I dagligdagen er der stor fokus på, at disse 4 enheder føler sig som én samlet helhed med fælles aktiviteter trods deres forskellige udgangspunkter. Ferritslev Friskole beskæftiger 30 medarbejdere.

38 Friskolebladet 9, 15. oktober 2015

Kurser

Flere informationer og tilmelding på www.friskoler.dk > Kurser

»Skolens digitale univers« 20. + 29. oktober Friskolernes Hus

Tidsskrift for oplysning og fri meningsbrydning om skole, folkelige og kulturelle forhold. Redaktøren er ansvarlig for indholdet. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan henføres til foreningen. Udkom-

»Budget og personalejura« 21.-23. oktober Park Hotel, Middelfart

Redaktør: Claudi Clausen.

Redaktionens adresse: Ærtebjergvej 18, Tjæreby, 4230 Skælskør.

Tlf: 58 14 10 55 (ma.-to. 9-16 og fre. 9-14).

Mobil: 51 35 77 57.

Fax: 58 14 10 10.

E-mail: cc@friskolebladet.dk Hjemmeside: www.friskoler.dk > Friskolebladet

»Certificeringsuddannelse« 6.-8. november Middelfart »Inklusionsvejleder« 9. november-marts 2016 Viby Friskole, Viby Sj. »Frie skolers fællesmøde« 12.-14. november Gymnastikhøjskolen, Ollerup »Evaluering §1b« 17.-18. november Severin, Middelfart »BAZARdag« 25. november Jelling Friskole »Powerkursus: Klasseledelse« 2. december Friskolernes Hus, Middelfart

mer en gang om måneden. 112. årgang.

Abonnement og administration: FriskoleBladets ekspedition: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, 5466 Asperup.

Tlf.: 62 61 30 13. (ma.-to. kl. 9-12.30 & 13-15, fre. kl. 9-12).

Fax: 62 61 39 11. E-mail: fb@friskoler.dk.

Girokonto nr. 6 01 37 16.

Annoncer: AC Annoncer, Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager.

E-mail: ac@ac-annoncer.dk Hjemmeside: www.ac-annoncer.dk Tlf.: 21 72 59 39, 86 28 03 15 Indlevering: 14 dage (eller 10 arbejdsdage) før udgivelsesdato: normalt fredag kl. 12.00.

Kontrolleret oplag: 6.064 i perioden 1. juli 2011 - 30. juni 2012. ISSN: 0106-066X. ISSN:

0106-066X (trykt udgave) 2445-6780 (online)

Kommende numre: Nr.10: torsdag d. 19. november Nr. 11: torsdag d. 17. december Deadline for indleveret stof: 14 dage før udgivelsesdato.

Bladkomité: Henriette Haar Mønsted, Kent Lykke, Bent Hansen, Anne Simonsen.

Dansk Friskoleforening: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, Båring, 5466 Asperup.

Tlf.: 62 61 30 13. E-mail: df@friskoler.dk.

Hjemmeside: www.friskoler.dk.

Formand: Peter Bendix Pedersen.

Tlf.: 40 42 20 27. E-mail: peter@friskoler.dk.

GraphicCo Friskolebladet 9, 15. oktober 2015

39

AL HENVENDELSE TIL: FRISKOLERNES HUS, MIDDELFARTVEJ 77, 5466 ASPERUP.

(Er

r I kla

p

re e j å

s

le! o k s

er Vi hold

)

Den 5. november holder grundskolerne – folkeskoler, friskoler, lilleskoler osv – Åben Skole for lokalbefolkningen , nysgerrige og kommende elever.

-19 1 kl. 15 ole.dk 1 / 5 . d g ensk på aab Torsda Se mere

•

Inddrag eleverne

•

Hold skolen åben fra kl. 15

Åben Skole handlerRikke om at hverve eleER ENS

•

Arbejdende værksteder med elever

ver, men om at vise mangfoldigheden i de

•

Info om indskoling og indskrivning af nye børn

danske grundskoler. Da skolen ofte spiller

•

Fællessang

en lokalkulturel rolle, henvender Åben Sko-

•

Café med kaffe og kage

le sig til naboer, bedsteforældre, tidligere

•

Rundvisning på skolen

elever og almindeligt nysgerrige.

•

Inviter gamle elever og politikere

•

Fortæl om lejrskole

•

Musikværksted

Se: www.aabenskole.dk og på

•

Malerværksted

facebook.com/aabenskole

•

og meget, meget mere

vn Skolena nr., by , post Vejnavn xx xx xx xx Tlf:

Hvad kan man lave til Åben Skole:

vn Skolena nr., by , post Vejnavn xx xx xx Tlf: xx

– IKKE

T O SKO

vn Skolena nr., by , post Vejnavn xx xx xx Tlf: xx

LE

Det er helt op til den enkelte skole, hvad der skal foregå.

40 Friskolebladet 9, 15. oktober 2015