Friskolebladet 9 2016

Nr. 9, 20. oktober, 2016

Samfundsleg på Odder Lille Skole Kostskoler: Skolen på Slotsvænget Undervisningspligt – ikke skolepligt Demokratiet har ingen trosbekendelse Københavnske lilleskoler sammen om tidens udfordringer

er et abonnementsblad for fri oplysning og meningsudveksling om skole, folkelige, samfundsmæssige og kulturelle forhold – særligt om friskoler. Skribenter i bladet er kun ansvarlige for egne synspunkter. Redaktøren har ansvaret for bladets indhold. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan tages til indtægt for foreningens holdninger. Men der er i bladet plads til alle synspunkter, hvis de er relevante og vil indgå i samtale. Hermed en invitation til dialog...

Danmarks Riges Grundlov § 76. Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.

§ 76. Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.

Claudi Clausen, redaktør

Fotos: Christian Eriksen: s. 1/forsiden. Claudi Clausen: s. 4, 9, 16 - 22, 25 - 30, 32 og 36.

Colourbox: s. 5, 34 og 35. Friskolen i Thorlund: s. 6. Lis Toelberg: s. 12 - 14.

2

Friskolebladet 9, 20. oktober 2016

Dannelsesrejse år 2016...........................................6 Demokratiet har ingen trosbekendelse................8 Undervisningspligt vs. skolepligt...............12 Københavnske lilleskoler mødes............16 Samfundsleg på Odder Lille Skole..18

6 16

18

Kostskoler under friskoleloven............25 Skolen på Slotsvænget................................26 Togetherness as motivation...........................32 Præstationssamfund skaber opportunister.34

26 34

Tilbage til den sorte skole?.......................................................................................37

37 Friskolebladet 9, 20. oktober 2016

3

Rundt omkring Færre skoleelever på Bornholm – undtagen i Svaneke

Ingstrup Vedsted

Aabybro

Svaneke

Odder

Børnetallet på Bornholm er faldet med 2,54% siden sidste år. Det har haft som konsekvens, at elevtallet er faldet på alle øens skoler både folkeskoler og friskoler – med én undtagelse: Svaneke Friskole har fået 30 elever flere end sidste år og er nu

oppe på 175 elever.

Samlet set har de frie grundskoler fået syv elever mere end sidste år, men det skyldes alene tilvæksten i Svaneke.

CC

Østjyllands

Skolen på Slotsvænget Børneuniversitetet

Tre nordjyske friskoler udvider samarbejdet De tre nordjyske friskoler Aabybro Friskole, Vedsted Friskole og Ingstrup Trivselsskole har gennem de seneste fire år arbejdet sammen på nogle årgange. I år har det være mellemtrinnene, som har haft fagdage sammen og besøgt hinandens skoler på skift.

Senest har klasserne været på Fosdalens Naturcenter, hvor de har tilbragt et døgn sammen med deres lærere og centrets naturvejleder, som fortalte om dyre- og plantelivet, og eleverne arbejdede i forskellige na-

turværksteder.

Senere på året er der planlagt en fælles idrætsdag.

Samarbejdet er ikke kun mellem eleverne.

Også lærerne har gavn af at møde fagkolleger fra de andre friskoler, og personalet fra de tre skoler har også holdt fælles pædagogiske kurser sammen.

CC

Fosdalens Naturcenter

Elevflugt lukker fri grundskole med tyrkisk baggrund Østjyllands Privatskole lukkede sidst i september og erklærede sig konkurs, fordi elevtallet blev halveret på få måneder, og det kunne skolen ikke få økonomien til at hænge sammen med.

4

Friskolebladet 9, 20. oktober 2016

Skolen var inspireret af Fethullah Gülens tanker om uddannelse, men er ellers en almindelig dansk grundskole, men som flere andre frie skoler blev også Østjyllands Privatskole taget som gidsel for politiske konflik-

ter i Tyrkiet, som betød, at forældre til børn på flere fri- og efterskoler med tyrkisk baggrund er blevet udsat for massivt pres fra kredse med tilknytning til Tyrkiets regeringsleder R. T. Erdogan.

CC

l a n g

I en endnu ikke offentliggjort rapport fra SFI (Det nationale Forskningscenter for Velfærd) synes 82% af eleverne i folkeskolen, at skoledagen er blevet for lang efter folkeskolereformen. Det skriver Politiken (7. okt.). Det er næsten dobbelt så mange som for to år siden. Den længere skoledag har ikke i tilstrækkelig grad ført til en mere afvekslende skoledag.

Jens Vase, der er formand for Danske Skoleelever, siger: "Den spændende og varierede skoledag er ikke landet endnu, så vi er i en situation, hvor vi i stedet for at have en kort, kedelig skoledag har fået en lang, kedelig skoledag".

94% af eleverne synes heller ikke, de lovede eksterne aktiviteter med Åben Skole er blevet til så meget. Udeundervisning, samarbejde med foreningslivet og virksomheder og besøg udefra er ikke alle steder blevet fuldt implementeret.

Alligevel mener Mette With Hagensen, formand for Skole og Forældre, ikke, at man skal afkorte skoledagen.

Den skal fastholdes, men gøres mere spændende. Også

VIA Center (højre, fremme) Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler

Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen, afviser elevernes negative reaktioner med, at sådan vil børn altid svare.

Heller ikke undervisningsminister Ellen Trane Nørby ser anden løsning end at gøre mere af det samme bare bedre og med lidt flere penge.

Ingen bekymrer sig tilsyneladende om at spilde børnenes tid. Den tilhører åbenbart ikke børnene, men er en ubegrænset ressource, man kan disponere over, som man vil.

CC

DE STORE LÆSER 26.-27. januar 2017 - Golf Hotel Viborg Konference om litteratur og læsning på de ældste trin i grundskolen Hør bl.a. om læse-, fortolknings-, fremstillingsog kommunikationskompetencer samt om it-fagdidaktik, læringsmål og prøverne i dansk.

Mød Johannes Fibiger, Elisabeth Arnbak, Jimmi Michelsen og Pernille Tjellesen m.fl. viacfu.dk/destorelaeser

7508 -CRJ -08 16

Skoledagen e r

Friskolebladet 9, 20. oktober 2016

5

Dannelsesrejse år 2016 – en inspirationstur i Grundtvig og Kolds fodspor for bestyrelse og personale ved Friskolen i Thorlund Af Henrik Heltboe Souschef på Friskolen i Thorlund

Hvordan forbereder man sig til at arbejde med sin skoles værdigrundlag? Siden vi sidst gav værdigrundlaget et serviceeftersyn, er der kommet både en del nye bestyrelsesmedlemmer såvel som nye ansatte til, så for at skabe et fælles grundlag, vi alle kunne stå på, har vi været på ’dannelsesrejse’ i weekenden d.1.-2. oktober.

Det var en fantastisk oplevelse, meget inspirerende, og det kan varmt anbefales andre skoler at gøre noget lignende.

Turen forløb således: Lørdag morgen kl. 7.30 kørte vi (17 personaler og bestyrelsesmedlemmer) i 3 biler fra Friskolen i Thorlund mod Den Frie Lærerskole i Ollerup. Her blev vi modtaget af Peter Mondrup (Friskolernes hus) og Ole Pedersen (forstander på lærerskolen), som holdt et oplæg om de vigtigste pædagogiske ideer i en friskole.

De diskede op med et overdådigt morgenbord i festsalen, og efter vi havde forsynet os, lænede vi os tilbage og tog imod Peter og Oles fælles oplæg. De er et par kompetente, vidende og hyggelige herrer, der tydeligt kunne lide at arbejde sammen. Selve oplægget foregik som en blanding af anekdoter, fakta, fællessange og refleksioner, og det var særdeles relevant og oplysende, hvad de formidlede. De havde mange centrale pointer, bl.a: • • •

At holde skolen levende, diskutere, hvad der er det vigtige for os.

At holde fokus på det, der er ’imellem os’ i stedet for at sætte den enkelte elev i fokus.

At være bevidst om og forpligtet på sit værdigrundlag.

Herefter satte vi os i bilerne og kørte til Vartov i København. Her tog Thorstein Balle imod os og holdt 3 oplæg.

Thorstein er tidligere forstander på Den Frie Lærerskole og pt. lektor og Grundtvig-forsker. Første oplæg foregik i gården ved den store statue af Grundtvig, hvor vi fik Vartovs historie. Derefter foregik andet oplæg i kirken, hvor vi hørte om Grundtvigs historie og liv, og til slut fik vi det tredje oplæg i Grundtvigstuen, mens vi fik kaffe. Dette sidste oplæg handlede om det at drive friskole i moderne tid, og Thorstein havde nærlæst vores hjemmeside og kunne trække konkrete eksempler frem, der bandt hans pointer sammen med vores skoles værdigrundlag. Det forekom utrolig relevant, forståeligt, tydeligt og lige til at køre hjem og arbejde videre med. Thorsteins centrale pointer drejede sig bl.a. om: • • • 6

Friskolernes idehistoriske udgangspunkt: Åndsfrihed og mindretalsdemokrati.

Hvad legitimerer en friskole i dag?

Tilsynets beskaffenhed og forandring over tid.

Friskolebladet 9, 20. oktober 2016

Nu var dagens faglige input ovre, og den mere afslappede del kunne begynde. Vi kørte til Valby og blev indlogeret på hotel Fy og Bi, fik en forfriskning på værelserne, gjorde os klar og kørte så til Copenhagen Street Food på Papirøen. Her havde vi en fornøjelig aften, hvor vi fik en ordentlig en på opleveren. Stedet er noget af det mest hippe og populære i København lige for tiden. Det var en lun aften, så der var rigtig mange mennesker både inde og ude, og stemningen var god. Når man – som vi – kommer fra Nr Snede-kanten, så følte vi os ret meget på udebane, men det bidrog bare til at gøre oplevelsen større, at det var så anderledes et sted, end det vi ellers er vant til.

Ved midnatstid slentrede vi over den nye bro over havnen, op gennem Nyhavn, Strøget og til Hovedbanegården, hvor vi tog nogle taxaer tilbage til hotellet. Efter en lang, intens og god dag valgte nogle at gå i seng, mens andre ikke var helt færdige med at tale om friskoler, værdier og pædagogik, så snakken gik videre over en øl.

Søndag morgen var alle flade, men glade. Efter morgenmaden satte vi os i bilerne og kørte hjem. En mulighed havde jo været at køre omkring Grundtvigskirken, som er opført til ære for Grundtvig, eller Helligåndskirken, hvor Grundtvig havde været præst, eller Køge Ås, hvor han ligger begravet ved siden af sin Marie, men vi trængte bare til at køre hjem, så det gjorde vi.

Rent praktisk var det et lille udvalg, der havde planlagt og truffet aftaler med oplægsholderne, og skolens støtteforening havde doneret 16.000 kr., som gjorde turen mulig.

Udbyttet af turen har været uvurderligt. Dels har vi fået fagligt input, et fælles fundament og et fælles sprog for mange af de ting, vi nu skal tale om, dels har vi haft det hyggeligt sammen, er blevet mere dus med hinanden, end vi var i forvejen, og alt i alt er det jo ikke så ringe endda, set i lyset af den opgave, der nu venter, nemlig at få revurderet vores værdigrundlag.

Insero

Friskolebladet 9, 20. oktober 2016

7

Nyt fra

Demokratiet har ingen trosbekendelse Kronik bragt i Politiken onsdag den 5. oktober 2016

Vi taler og skriver meget om demokrati, ytringsfrihed og danskhed for tiden. Begreberne bruges og misbruges i flæng, og der kæmpes hårdt om definitionsmagten.

Hvem er det ’vi’, der kan betvivle, betinge og fradømme medborgerskabet for et mere eller mindre veldefineret ’dem’?

Men er politikerne bevidste om det skred, vi er vidner til? Sproget og tonen er ændret. Langsomt og næsten umærkeligt er vi ved at acceptere en komplet omkalfatring af vores forståelse af begrebet »frihed« og »demokrati« – for slet ikke at tale om »danskhed«.

Friskolerne er som så mange andre ramt af de meget virkelige, konkrete, politiske konsekvenser og beslutninger, som debatten fører med sig. En ny lovpakke - »radikaliseringspakken« - fremsættes i denne uge med det formål at dæmme op for religiøse ekstremister. Lovpakken er en udløber af den aftale, som Venstre, Liberal Alliance, SF, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Konservative indgik i juni efter TV2-programserien »moskeerne bag sløret« samt Radio 24/7, der først gik på jagt efter brodne kar på friskoler med muslimske værdier og senere kristne friskoler.

Et af de sværeste aspekter at forstå ved demokratiet er den næsten uindskrænkede frihed, som borgerne nyder i en demokratisk retsstat som Danmark. Det er helt åbenlyst også svært at holde fast i for de 179 medborgere, vi har valgt til Folketinget. Vi har en stærk dansk tradition for at fortolke demokrati som muligheden for at kunne tænke og tale frit. Og vi har skabt et samfund med tradition for, at argumenter og holdninger brydes på tolerancens vilkår, som grundlag for oplysning, dannelse og demokratisk medborgerskab. Frihed for Loke såvel som for Thor, skrev N. F. S Grundtvig i 1832. Det synspunkt har haft stor indflydelse på vores opfattelse af det danske folkestyres evne til at skabe talerum for alle synsvinkler. »Samfundet skal ikke være til grin for vores egne penge«, sagde kirke- og kulturminister Bertel Haarder i foråret, da partierne var blevet enige om at stramme lovgivningen for at dæmme op for radikalisering og anti-demokratiske kræfter i Danmark. Men det er lige nøjagtigt, 8

Friskolebladet 9, 20. oktober 2016

Af Peter Bendix Pedersen Formand for Dansk Friskoleforening.

hvad man risikerer i et demokrati: at blive til grin for sine egne penge!

De grundlæggende frihedsrettigheder er på en og samme tid demokratiets styrke og dets akilleshæl. Friheden gælder nemlig også de borgere i et demokratisk samfund, som mener – og offentligt ytrer – at demokratiet bør afskaffes. På den måde indeholder demokratiet kimen til sin egen undergang. Og derfor er demokratiet blevet kaldt ’den mindst ringe løsning’. Det kan godt være ret stærk kost for unge mennesker at finde ud af, hvor åbent og tilsyneladende sårbart vores verden er konstrueret.

Men det er en del af den dannelsesopgave, vi i grundskolen har påtaget os: At forklare hvorfor netop den svaghed er indbygget i vores demokrati, og hvordan den kan vendes til en styrke.

Derfor bekymrer det os i Dansk Friskoleforening, når man nu skriver ind i lovgivningen, at skolerne skal sikre demokratisk dannelse, og at dette skal forstås på en helt særlig måde. Skolen skal nu indpode en særlig kærlighed til demokratiet. Det er selvmodsigende.

Vi mener, det er et bærende princip ved demokratiet, at man aldrig ved lov er tvunget til at mene eller føle noget som helst. Heller ikke en særlig veneration for demokratiet. Selv om frihedsparadokset i det moderne demokrati er en kilde til megen diskussion i klasseværelserne, er det faktisk endnu sværere at forklare unge mennesker, at kernen i demokratiets frihedsbegreb skulle være en form for tvang.

Danske skolebørn gennemskuer nemlig forbavsende hurtigt, at den form for sindelagskontrol – altså tvungen kærlighed til demokratiet – overhovedet ikke adskiller sig fra al mulig anden sindelagskontrol ovre i den antidemokratiske lejr. Det kan godt undre os voksne i skoleverdenen, at det ikke er lige så let gennemskueligt for vores politikere.

Især kan det undre os, at mange – men dog ikke alle – erklærede liberale kræfter er med på den vogn, der vil installere tvang inde i kernen af friheden. Har man mon glemt sin politiske barnelærdom? Har man glemt, at demokratiske principper skal stå deres prøve, netop når de

er under pres? Eller har man afsvoret alle principper og styrer efter, hvad man tror sikrer et genvalg?

Der er naturligvis en særlig dannelsesopgave for grundskolen gennem undervisning og i hele skolens virksomhed at »forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene«. Det er allerede i dag skrevet ind i friskoleloven.

Den opgave er vi glade for og går op i med liv og sjæl.

Faktisk er det hjerteblod for os. Vi gør nye generationer i stand til at deltage på en kvalificeret, oplyst måde i det danske folkestyre med alle de rettigheder og forpligtelser, det indebærer. Vi uddanner nye danske medborgere, og det er vi stolte af. Vi lærer de unge mennesker om staten og dens funktioner og om magtens tredeling. Vi lærer dem om parlamentarisme og om at møde argument med argument. Vi lærer dem, at det er langt at foretrække, at selv eventuelle modstandere af demokratiet får lov at ytre sig med deres antidemokratiske holdninger, fordi man så kan kende dem og imødegå deres argumenter.

Det er nemlig demokratiets styrke, at alle holdninger kan komme op til overfladen og blive diskuteret i stedet for at blive holdt i det skjulte af frygt for repressalier.

Kontrol af sindet hører ganske andre tider og regimer til. At skulle elske og indoptage demokratiet på en særlig måde begrænser åndsfriheden, der tilsammen med mindretalsbeskyttelse er centrale begreber i den danske skolelovgivning siden 1855. Det er blandt andet derfor, vi har en skoletradition med frie skoler for børn, unge og voksne, som er enestående i verden, og som afspejler en dansk måde at fortolke demokratiet på.

Målet kan ikke være at ensrette det danske skolesystem, og derfor må vi turde en skolelov, der sikrer mangfoldighed og frihed til at lave værdibårne skoler.

Professor Vincent F. Hendricks taler om pluralistisk ignorance. Det sker, når vi kollektivt tillægger et emne eller en historie større værdi, end den reelt kan holde til.

Vi liker, kommenterer og deler på de sociale medier, og pludselig har vi accepteret en norm, fordi det virker, som om alle andre er enige.

Vincent F. Hendricks peger på, at vi lever i »det post-

faktuelle demokrati«, hvor breaking news står i høj kurs, og hvor vejen fra en medieskabt historie til konkret lovgivning ikke synes at være lang. Derfor har vi også været vidner til, at flere politikere herunder både venstre-politikere og socialdemokratiske politikere gentagne gange refererer til eksempelvis programserien »Moskeerne bag sløret« eller Ahmet Akkaris bog »Min afsked med islamismen« som fuldgyldige sandhedskilder, der kan bruges som argument for at stramme lovgivningen. Men hvis vi tillader et lemfældigt forhold til sandhed, er der vel risiko for, at vi også får et alt for lemfældigt forhold til demokrati?

Det er ødelæggende for vores demokratiforståelse, når de, der skal lede os, i stedet lader sig lede af folkestemninger. Vi er lige nu ved kollektivt at acceptere, at religiøse miljøer, herunder især muslimske miljøer, per definition er et særligt farligt område. Lad os lige minde hinanden om, at vi i Danmark har religionsfrihed.

Hvis vi udrangerer religion som et særligt farligt felt, er vi i gang med at underminere en af de »særligt danske værdier«, der i øjeblikket tales så indædt og indforstået om på trods af, at selv Dansk Folkeparti har vanskeligt ved at sætte det på formel.

“You can have it in any color – as long as it’s black!”, svarede Henry Ford ved præsentationen af den første masseproducerede Ford T, adspurgt af en nysgerrig kommende bilejer. Vores politikere siger lige nu til eleverne i friskoler og private grundskoler, at de Friskolebladet 9, 20. oktober 2016

9

er frie til at elske, lige hvad de vil, så længe det er demokratiet, de elsker. Det er der måske en dybere sandhed i, men det er i så fald en sandhed, der ikke skal manifesteres i en lovparagraf.

Den dybere sandhed skulle gerne gå op for de kommende generationer ved, at vi og vores politikere holder fast i de grundlæggende frihedsprincipper i demokratiet, samtidigt med at vi lærer børn og unge at begå sig og engagere sig i folkestyret, i det frie foreningsliv, kultur- og åndslivet og civilsamfundet. Kærlighed til noget eller nogen kan man ikke tvinge frem. Den skal opstå af sig selv.

Det kan sikkert være angstprovokerende for en kontrolfikseret politisk klasse at være så tillidsfuld. Men der er ingen vej uden om. Vi kan vende Lenins gamle bon mot på hovedet og sige, at (et minimum af) kontrol er godt, men tillid er (meget) bedre. I hvert fald for et demokrati.

Vi skal lære vores børn om frihed, om folkestyre og om pligter og rettigheder i et demokratisk samfund. Vi skal også lære dem ikke at tage de demokratiske rettigheder for givet. Det gør vi blandt andet gennem historieundervisningen. Og i dansk. Og senere i samfundsfag.

Vi gør det også i den måde, vi lader dem komme til orde over for hinanden i diskussioner i klasseværelset og i elevpolitiske organer. I det hele taget er det oplysning, diskussion og deltagelse, der er vejen frem.

Demokratisk dannelse er i lovgivningssammenhæng desuden et alt for upræcist begreb. Hvordan fører man tilsyn med demokratisk dannelse? Og hvornår bliver man erklæret udemokratisk? Det væsentligste sigte med al undervisning må være, at eleverne myndiggøres og dannes, så de er i stand til at indgå i et samfund bygget på frihed og folkestyre. Demokrati kan ikke være målet i sig selv.

Så hvad er det for et monster, vi ser for os, som giver politikerne carte blanche til at forrykke vores demokratiforståelse? Det forekommer at være aldeles overdrevet at ville stramme friskolelovgivningen (igen) på trods af fuldkommen mangel på konkrete fortilfælde, der skulle begrunde dette.

Når man gransker de konkrete faktuelle tilsynssager gennem de seneste 15 år, findes der ikke belæg for, at skoler med for eksempel muslimske værdier skulle udgøre et særligt trusselsbillede. Snarere tværtimod. Disse skoler er måske det allerbedste værn mod antidemokratiske kræfter, fordi skolerne lykkes med at skabe møn10 Friskolebladet 9, 20. oktober 2016

sterbrydere og sikrer eleverne videreuddannelse og dermed en plads i samfundet.

Den foreliggende lovpakke er udtryk for en mistillidstankegang møntet på en meget lille gruppe friskoler med muslimske værdier, der mistænkeliggøres i en grad, der er helt urimelig i forhold til virkeligheden.

Resultatet er, at en hel skoleform skal bøde for en (unødvendig) symbolpolitik.

Vi skal passe på med retorikken. Den kan slå hårdt, og når vi gennem sproget marginaliserer og dømmer en gruppe medborgere alene på grund af deres eventuelle religiøse ståsted eller etnicitet, så piller vi ved den traditionelle danske forståelse af demokrati som en samværsform, der respekterer og anerkender forskelligheder.

Vi skal holde fast i, at når vi i Danmark har frie skoler, så er det ikke på grund af en bestemt skolepolitisk opfattelse, men på grund af en særlig dansk demokratiopfattelse med plads til mangfoldighed. Og vi skal holde fast i den værdighed, der ligger i, at vi diskuterer og ytrer os på baggrund af viden – og ikke blot hurtige informationer, der let kan føre til en form for kollektiv bevidsthed uden nævneværdig saglighed. Demokrati handler ikke blot om at have en stemme, men om at have en oplyst stemme og dernæst bruge denne med omhu. Det er dét, vi lærer eleverne i skolen, og politikerne skal holde tungen lige i munden som de demokratiske forbilleder, de skal være.

For hvad nytter panser og plade, når døden kommer indefra? Der er helt sikkert antidemokratiske kræfter, der truer det danske demokrati. Vi skal selvfølgelig tage alle de forholdsregler, vi kan, mod disse kræfter. Men vi skal frem for alt undgå at tage skridt til at afmontere demokratiet indefra, mens vi har blikket stift rettet ud i mørket mod mere eller mindre veldefinerede fjender og – i mange tilfælde – medieskabte myter. Man kan ikke beskytte de demokratiske frihedsrettigheder ved at nedlægge dem eller installere tvang som kernen i vores frihed.

Demokratiet har ingen trosbekendelse. Det har en forfatning og hviler på et fundament af principielle rettigheder og pligter. Det skulle det gerne blive ved med at gøre, også her i Danmark.

Med Clio Onlines Clioforløbsbygger Online falder brikkerne på plads Prøv gratis i Mit Clio

Skræddersy forløb efter dine ønsker og din klasses behov Med Clio Onlines nye forløbsbygger kan du slippe kreativiteten løs og bygge dine egne forløb fra bunden eller redigere og tilpasse de mange eksisterende forløb. Med forløbsbyggeren kan du nemt finde og tilgå alle dine forløb direkte fra LMS-systemerne.

Læs mere på clioonline.dk

Friskolebladet 9, 20. oktober 2016

11

Høring på Christiansborg arrangeret af Dansk Friskoleforening onsdag den 5. oktober 2016:

”I Danmark har vi undervisningspligt – ikke skolepligt.

Hvad betyder det?”

Af Birte Fahnøe Lund og Lis Toelberg, Friskolearkivet

Omkring 140 mennesker var samlet i Landstingssalen for at dykke ned i Grundlovens § 76. De fleste af deltagerne var skolefolk, og derudover var der politikere og pressefolk blandt deltagerne.

Baggrunden for indkaldelsen til høringen er de lovstramninger, der sætter ”åndsfriheden” i den grundlovssikrede skolefrihed under et meget alvorligt pres, hvis lovforslaget gennemføres.

For at optimere viden og kvalificere debatten og yderligere tiltag om emnet havde Dansk Friskoleforening inviteret tre professorer til at give deres perspektiver på fortolkningen af Grundlovens § 76, den paragraf, der altid har optaget Dansk Friskoleforening, og som har været brugt i mange argumentationer. Hvordan skal bestemmelserne i Grundlovens § 76 forstås og administreres, og hvad vil det sige, at undervisningen skal ”stå mål med”, hvad der almindeligvis er gældende i folkeskolen?

Og hvilke konsekvenser vil de foreslåede ændringer få?

Uafklarede spørgsmål, der afføder mange flere spørgsmål: ”Er undervisningen i grundskolerne forældrenes eller statens ansvar?”, ”bliver friskolelovgivningen mindre fri end folkeskolelovgivningen?”, ”hvilke konsekvenser vil en vedtagelse få på det frihedssyn, der hidtil har været en væsentlig del af friskolernes selvforståelse, hvis der i formålet står: at skolen skal udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt 12 Friskolebladet 9, 20. oktober 2016

for menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene"… "Hvordan føre tilsyn med demokratisk dannelse? Hvordan definere demokratisk dannelse?" Spørgsmål på spørgsmål…

I sin velkomst til høringen understregede Dansk Friskoleforenings formand, Peter Bendix Petersen, at det er nødvendigt at sætte fokus på konsekvenserne af lovforslagets indhold og derfor lige så nødvendigt at invitere både politikere og friskolefolk til møder, hvor samtale og debat kan medvirke til at afklare og forklare de mange spørgsmål og forskellige synspunkter.

Grænsen er ikke overskredet

Jens Elo Rytter, professor i forfatningsret ved Københavns Universitet, holdt oplæg under overskriften: ”Undervisningsfrihedens frihed – en juridisk kulegravning af

Grundlovens § 76 og en vurdering af, hvilken ramme Grundlovens § 76, 2. pkt. om undervisningsfrihed sætter for friskolernes virke og navnlig for lovgivningsmagtens adgang til at regulere friskolernes undervisning og øvrige virksomhed.

Jens Elo Rytter er ”ny” i forhold til skolelovgivning, og det er imponerende, at han i sit kulegravningsarbejde omkring § 76 havde været helt tilbage til skolelovgivningen fra 1855 (med læsning af 400 siders gotisk skrift!) frem til det seneste lovforslag. Med juridiske briller har J. E. Rytter undersøgt, hvordan kravene udhuler skolefriheden, og overordnet spørger han: ”Hvem ejer børnene, er det staten eller forældrene?” Det var det, da friskolebevægelsen begyndte, og det er det nu, hvor der er risiko for, at den tilkæmpede frihed overhales indenom af en lovgivning, der stiller krav om at styrke elevernes demokratiske dannelse. I den gældende lovgivning står, at skolen skal forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre.

statstilskud siden 1899.

Jens Elo Rytter konkluderede afslutningsvis, at vi har en grundlovssikret undervisningsfrihed, men ikke en grundlovssikret ret til statstilskud. Og da lovgivningsmagten kan afskaffe statstilskuddet, da kommer ”noget for noget princippet” i spil, når de politiske vinde ændrer sig! Selv om der må være usynlige grænser for, hvad staten kan opstille af krav for at yde statstilskud, fandt J. E. Rytter ikke, at denne grænse var overskredet hverken i hidtidig eller foreslået lovgivning.

J. E. Rytter fastslog, at § 76, 2. pkt. giver forældrene ret til at oprette frie skoler med baggrund i religiøse, kulturelle eller politiske holdninger, dog betinget af, at skolerne giver en undervisning, der står mål med folkeskolens; derfor er det ikke et statisk mål, da folkeskolens undervisningsmål ændrer sig i takt med samfundets udvikling.

J. E. Rytter gjorde det klart, at der med begrebet ”at stå mål med” ikke kan kræves bestemte metoder eller fagligt indhold, vejen til at leve op til kravet om at stå mål med er friskolernes suveræne valg, de har den pædagogiske og idemæssige frihed til at leve op til kravet om ”at stå mål med”. Helt principielt er det afgørende, at forældrene har ret til indflydelse på børnenes undervisning.

Rytter understregede, at det ikke er grundlovssikret, at der gives statstilskud til de private- og frie grundskoler, selv om der er en lang præcedens, da skolerne har fået

i lovens ånd er et råderum for forældrene, hvor det må erkendes og respekteres, at der er forskellige holdninger, og at disse holdninger kan udfoldes i de frie skolers værdigrundlag.

I Friskoleloven fra 2005 er det et krav, at skolerne efter deres formål og hele deres virke skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

Lisbeth Christoffersen påpegede, at der i lovforslaget er en markant stramning af kravene til friskolerne, idet de fremover skal styrke og udvikle elevernes demokratiske dannelse. Her er begrebet ”kendskab til” udeladt, hvilket indebærer, at der stilles krav om en form for sindelagsundervisning, hvilket er en stramning og undertrykkelse af

Krav om sindelagsundervisning

Lisbeth Christoffersen, professor i ret, religion og samfund, Roskilde Universitet, talte under overskriften: ”Fra loven til skolen – et forvaltningsretligt blik på friskolelovens tekst og praksis."

Lisbeth Christoffersen understregede, at der implicit

Friskolebladet 9, 20. oktober 2016

13

skolernes frihedsret.

Lisbeth Christoffersen problematiserede, hvordan der kan føres tilsyn under en sådan lovramme? Hvem kan bestemme, hvad det indebærer at styrke og udvikle elevernes demokratiske dannelse? Det kan tolkes på lige så mange måder, som der er tilsynsførende, og det vil medføre et grundlæggende retssikkerhedsproblem, medmindre loven tilføjes klare beskrivelser i lovbemærkningerne.

Lisbeth Christoffersen fandt ikke, at der i friskolelovgivningen kan stilles videregående værdimæssige dannelseskrav end i folkeskoleloven.

Demokratisk dannelse uden sikker definition

Ove Korsgaard, professor emeritus i pædagogik, talte under overskriften: ”Fra frihed og folkestyre til demokratisk dannelse – et skole- og samfundsperspektiv."

Ove Korsgaard understregede, at der ikke findes en almengyldig definition af demokratisk dannelse. Det vil altid være en subjektiv vurdering, hvem der ”dømmes ude eller Inde”.

I følge Ove Korsgaard er det problematisk, at spændingen mellem personlig myndighed og demokratiske fællesskaber ikke indgår i lovforslaget. Begrebet medborgerskab kunne med god mening erstatte demokratisk dannelse. Medborgerskab omhandler respekt for hinandens politiske, religiøse og kulturelle holdninger med fokus på ligeværdighed i vores måde at leve sammen på.

Ove Korsgaard erklærede sig enig med Lisbeth Christoffersen i, at lovforslagets krav om at udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse er mere vidtgående end forudsat i begrebet ”at stå mål med”.

Paneldebatten affødte både spørgsmål, kommentarer og holdninger til temaerne. Og der rettedes spørgsmål til alle tre professorer i panelet, og de svarede med udgangspunkt i deres vinkler til spørgsmålene om § 76.

Peter Bendix Petersen afrundede dagen blandt andet med at understrege, at vi meget snart har brug for at tale med hinanden igen, og det kunne blive til en udvidet debat om begrebet ”dannelse og demokrati”!

Tilsyn med demokratisk dannelse på friskoler på vej gennem den politiske beslutningsproces Lovforslagene, der berører friskolerne, er en del af den såkaldte radikaliseringspakke, som består af en lang række initiativer mod radikalisering. Forslaget har allerede været til førstebehandling torsdag den 13. oktober, når dette nummer af Friskolebladet er hos trykkeriet.

Forslagene til ændring af friskoleloven kan ses på: http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20161/lovforslag/L36/20161_L36_som_fremsat.pdf Oversigt over loven, ministerens tale ved fremsættelsen og bilag kan ses på: http://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/l36/bilag/1/index.htm#nav Loven forventes besluttet, så den kan træde i kraft fra januar 2017.

Formand og konsulenter fra Dansk Friskoleforening har derfor travlt med at gøre deres indflydelse gældende i forhold til den endelige udformning af lovforslaget og ikke mindst med at få begrebet 'demokratisk dannelse' defineret og gjort operationelt, så det ikke kan udlægges vilkårligt. Dansk Friskoleforening har i sit høringssvar skrevet, at foreningen ikke ser noget som helst behov for en stramning af tilsynet, som faktisk fungerer, som det er, at der ikke findes nogen didaktik for demokratisk dannelse, og at det er uklart, hvordan der skal føres tilsyn med, i hvilken udstrækning den finder sted.

CC 14 Friskolebladet 9, 20. oktober 2016

BØRNEHJÆLPSDAGENS JULELOTTERI 2016

Børnehjælpsdagen

- Det er sejt, når børn hjælper børn

Tjen penge til holdet!

TJEN PENGE TIL KLASSEN! Tilmeld dit hold allerede i dag - så er træningslejren sikret

TILMELD DIN KLASSE ALLEREDE I DAG - SÅ ER LEJRSKOLEN SIKRET

Står I og mangler nyt tøj og udstyr? Måske drømmer I om at komme på træningslejr eller turnering i Danmark eller udlandet?

Mangler du og dine klassekammerater et tilskud til lejrskolen?

Så har I nu muligheden penge, at sælge Eller måske har I lystfor til at at tjene holde lette en stor fest? ved Så har I nu Børnehjælpsdagens Lillebror Lotteri, hvor I samtidig støtter muligheden for at tjene lette penge, ved at sælge Børnehjælpsanbragte børn og ungehvor i Danmark. dagens Julelotteri, I samtidig giver en stor støtte til anbragte børn og udsatte unge i Danmark.

6 6. maj 201 . marts - 1 7 1 : e d o ri Salgspe ER 2016 : 31. OKTOBER -

24. DECEMB

skassen r. til fælleEKASSeEnN20’er k 0 ,5 8 n SSer til Tje LAlg R. dTILI sKæ ’ER EN 8,50 Klo TJ for hveErRtT LOD I SÆLGER TIL EN 20 V FOR H SALGSPERIODE

ER

USOLGTE LODD

ES! KAN RETURNER

ING GRATIS TILMELD

Det er gratis tilmelde sig sig -- og alle usolgte Det er gratis at at tilmelde ogI Ikan kanreturnere returnere lodder! Hiv fat i din lærer eller forældre og bestil lodderne online alle usolgte lodder!

Hiv fat i din træner og bestil allerede i dag på: WWW.BHD.DK lodderne online allerede i dag på: www.bhd.dk

Aktiv leg

Og aldrig der har været mere fokus på bevægelse og alternativ læring.

Stadig flere skoler får øje på hoppepudens evne til at gøre det sjovt at være aktiv.

Skal I være de næste til at hoppe med på ideen?

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10 Friskolebladet 9, 20. oktober 2016

15

Københavnske lilleskoler sammen om tidens udfordringer Af Claudi Clausen Otte københavnske lilleskoler mødtes fredag den 7. oktober på Børneuniversitetet på Vesterbro til inspirations- og netværksdag – for at afklare, hvordan lilleskolerne kan profilere sig skarpere og klarere i den aktuelle skole- og uddannelsesdebat i dag.

160 lærere, bestyrelsesmedlemmer, skoleledere og øvrigt personale deltog.

De otte skoler var Amager Lilleskole, Byens Skole, Den Lille Skole i København, Freinetskolen Trekronergade, Freinetskolen Valby Langgade, Ryparken Lille Skole, Østerbro Lilleskole og Børneneuniversitet på Vesterbro.

Sekretariatsleder i Lilleskolernes Sammenslutning, Sune Jon Hansen bød velkommen og fortalte om sammenslutningen og dens opgaver, efter at lilleskolerne var blevet medlemmer af Dansk Friskoleforening, hvorigennem lilleskolernes politiske interesser nu bliver varetaget.

Men lilleskolerne har stadig brug for at udvikle deres egen pædagogiske profil og gøre den synlig, ligesom netværkssamarbejdet mellem skolerne er vigtig. Her vil sammenslutningen spille en central rolle.

Som inspiration til efterfølgende gruppesamtaler mellem lilleskolefolkene var Keld Grinder-Hansen og Jens Erik Kristensen indbudt til at sætte lilleskolerne i historisk og idehistorisk perspektiv.

Fra reformpædagogik til socialisme – til?

Keld Grinder-Hansen, historiker, museumsmand, forfatter m.v., , fortalte, at vejen for lilleskolerne blev banet af friskolerne for over halvandet hundred år siden, hvor de lovgivningsmæssige rammer blev sat. De gælder også for lilleskolerne, men ellers har lilleskolerne ikke megen historie til fælles med de grundtvig-koldske friskoler.

I 1920'erne skete der derimod forsøgsvise opbrud i folkeskolen inspireret af den europæiske reformpædagogik. Den almindelige klasseundervisning blev brudt op med gruppearbejde, og læreren blev konsulent. Med Bernadotteskolen fra 1949 fik det kreative en afgørende rolle, og i 1950 fik Danmark sin første lilleskole med Den Lille Skole, og flere kom til i de næste årtier. Fælles 16 Friskolebladet 9, 20. oktober 2016

Inspirationsmødet synges i gang.

for dem var, at de i 50'erne og 60'erne hvilede på et reformpædsgogisk grundlag uden samfundsforandrende ambitioner. Til gengæld kom de til at påvirke folkeskolen, da mange af lilleskolernes pædagogiske idéer slog igennem i folkeskolen gennem 60'erne.

I 70'erne blev mange lilleskoler socialistiske og fik en politisk dagsorden, hvilket Jens Erik Kristensen så som et paradoks, for hvordan på den ene side fastholde udgangspunktet i børnenes selvstændighed og frie kreativitet, og på

Keld Grinder-Hansen.

Forsøgsundervisning med grupper og ny lærerrolle.

den anden side arbejde på at stoppe socialismen ned i halsen på dem.

Grinder-Hansen sluttede med at spørge, hvor lilleskolerne er i dag, hvad skete der efter socialismen, og på hvilke områder kan lilleskolerne i dag ses som first movers? Eller er det tankegodset fra 50'erne, der er lilleskolernes berettigelse også i dag?

mange reformpædagogiske ideer. I 70'erne blev de fleste af de fælles værdier, folkeskolen hidtil havde bygget på, opgivet. I 90'erne blev der sat fokus på den globale uddannelseskonkurrence, og skolepolitik blev til uddannelsespolitik og transnationale sammenligninger. Reformpædagogikken kom under pres under betegnelsen "rundkredspædagogik" med Anders Fogh Rasmussen.

PISA, tests, evalueringer og evidensbasering har præget de seneste års skoledebat. Der skal oprustes fagligt, og disciplin er igen kommet på banen under betegnelsen 'klasseledelse'.

Alt fra vuggestue til universitet handler i dag om uddannelse', men ifølge Jens Erik Kristensen er uddannelse noget, man tager efter skolen. I dag er de vigtigste mål for skolen og samfundet i almindelighed blevet 'arbejdsduelighed' og 'selvforsørgelse'.

Uddannelse til arbejdsduelighed og selvforsørgelse

Jens Erik Kristensen, lektor på DPU, Aarhus Universitet fortalte, at det afgørende afsæt for lilleskolerne i 1949 var den reformpædagogiske småbørnspædagogik fra mellemkrigstiden bl.a. inspireret af Maria Montessori, men i en særlig dansk udgave. Udgangspunktet var småbørnspædagogikken, som stadig den dag i dag kan mærkes i nærhedsprincippet, det hjemlige, og opgøret med klasseundervisningen. Der er en generel afstandtagen til konkurrenceprincipper og en forkærlighed for små klasser på tværs af klassetrin. Der er en forestilling om, at barnet har en iboende skabertrang, som imødekommes med aktivitets- og kreativitetspædagogik.

Den oprindelige naturalistiske reformpædagogik byggede på forestillingen om barnets natur som grundlæggende god og udviklingsorienteret. Til gengæld havde den ikke nogen forestilling om socialisation bortset fra i den negative forstand, at omgivelserne kunne forhindre eller skævvride barnets naturlige udvikling.

Den naturalistiske reformpædagogik blev omkring 1940'erne i Danmark kombineret med den demokratiske progressivisme (bl.a. John Dewey), som gav reformpædagogikken en tiltrængt social dimension.

Med Den Blå Betænkning fra 1960 optog folkeskolen

Jens Erik Kristensen.

Også Kristensen afsluttede sit foredrag med en række spørgsmål. På hvilke måder kan lilleskolerne være et korrektiv til folkeskolen i dag? Hvordan forholder skolerne sig til faglig oprustning, værdipolitik, socialisering og dannelse?

Diskussionen uden ende

Herefter blev deltagerne fordelt i grupper på tværs af skoler og roller for at diskutere de mange spørgsmål om lilleskolernes identitet, udfordringer og opgaver. Der var ingen opsamling på diskussionerne, som heller ikke skulle resultere i nogen konklusion. Det var diskussionen mellem lilleskolefolkene, der var målet, og den fortsætter – også efter inspirations- og netværksdagen.

Dagen sluttede derimod – med fællesspisning og efterfølgende musik og fest.

Friskolebladet 9, 20. oktober 2016

17

Samfundsleg på Odder Lille Friskole Af Claudi Clasusen En gang om året laver Odder Lille Friskole samfundsleg, hvor alle elever og lærere indgår i et minisamfund med en fiktiv ramme. Tidligere har der været butiksspil, men efterhånden som skolen har fået flere og flere erfaringer i afvikling af 'legene', som de kaldes på skolen, er de blevet mere og mere komplekse.

I uge 38 var Odder Lille Friskole omdannet til New Yolf, en model af storbyen New York inddelt i fem distrikter: Little Italy, Harlem, Wall Street, China Town og et til lejligheden opfundet distrikt Sydstaterne.

Byens institutioner var samlet i Det Offentlige, som bl.a. rummede byrådet, politiet og pressen.

Distrikterne havde hver deres afgrænsede område i hovedbygningens tre etager eller i de to bygninger bagved.

Den fine restaurant i Wall Street.

New Yolf

Økonomisk var distrikterne forskelligt stillede, ligesom kulturen og omgangsformerne var det. Distrikterne havde butikker, restauranter, biograf, teater, bank, diskotek, aktivitetscenter, casino og produktionsvirksomheder.

Der var også et jobcenter, der kunne formidle nye jobs, hvis deltagerne ønskede at skifte arbejdsplads.

Dette skulle dog foregå efter aftale med den nuværende arbejdsgiver, for ingen måtte ende i arbejdsløshed og falde ud af spillet.

Man kunne spise kinesisk i China Town, italiensk i Little Italy og spise fint i Wall Street, hvor priserne til gengæld også var højere, men så fik man også maden serveret af stilfulde tjenere.

Der var en købmandsbutik i minisamfundet, der stod for indkøb af 18 Friskolebladet 9, 20. oktober 2016

Værkstedsaktiviteter til guitarakkompagnement.

varer udefra.

Bydelene og arbejdspladserne kunne, hvis de fik lyst, udfordre andre i sportskonkurrencer.

Der var en del interaktion mellem distrikterne, men også flere spæn-

dinger, som byrådet og politiet måtte forholde sig til løbende.

Byrådet bestod af borgmestrene for distrikterne og af politiet.

Politiet overvågede det hele og sørgede for, at reglerne blev over-

Odder Lille Friskole er en eksamensfri skole med 164 elever fra 0. til 9. klasse. Skolen har været eksamensfri siden starten i 1985.

Der arbejdes ofte projektorienteret, tit på tværs af klassetrin. Klasserne, som er på 16 til 18 elever, indgår i storgrupper, der består af to klasser. 0. er i storgruppe med 1. klasse, 2. med 3. osv.

Derudover indgår eleverne i familiegrupper, som består af elever fra alle klassetrin fra 0. til 9., som en gang om måneden tilbringer en dag sammen med sociale aktiviteter som udflugter, sport, fastelavn eller lignende.

Banken.

kunne udbetale løn til de ansatte.

De forskellige jobs blev aflønnet forskelligt. Muligheden for at købe aktier øgede yderligere de økonomiske forskelle.

Friskolebladet var flue på væggen tredjedagen, hvor alt kørte med stort engagement og meget lidt lærerstyring. New Yols fungerede næsten af sig selv. Dynamikken og styringen af minisamfundet skyldtes først og fremmest et grundigt forarbejde.

Forarbejdet betyder alt

Praktiske medhjælpere.

holdt og dirigerede trafikken mellem bydelene ved hjælp af en "lysregulering" ved distriktsgrænserne, der skiftede mellem rødt og grønt med et minuts intervaller. Havde man bil, kom man hurtigere igennem og kun-

ne tage passagerer med.

Hele samfundsmodellen fungerede i kraft af sit eget pengesystem, hvis møntenhed var olf. Banken var en central institution, der forsynede virksomhederne med kapital, så de

To uger inden samfundslegen løb af stablen, havde Kometerne (8. og 9. klasse) forberedt spillereglerne i samfundslegen. De havde haft forskellige ideer til minisamfund, og frem for at vælge det ene frem for det andet fandt de på at kombinere ideerne.

Deraf udsprang ideen til en storby med forskellige distrikter.

Der blev arbejdet med regneark for at få opbygget en økonomi, som Friskolebladet 9, 20. oktober 2016

19

kunne styres gennem forløbet. Der kom ideer til virksomheder og aktiviteter, for det var en bunden opgave, at modellen skulle kunne rumme alle elever og lærere i løbet af de fire dage fra mandag til torsdag, forløbet skulle vare.

for stort, så de ikke selv oplevede sig som en del af legen".

Her samles alle dokumenter, regler og aftaler.

Mange års lærererfaring

Skolen har mange års erfaring med at arbejde med minisamfund, så lærerne har efterhånden udviklet en drejebog, hvoraf det præcist fremgår, hvad der skal ske hvornår i løbet af de to forberedelsesuger.

Marianne Sønderstrup-Jensen, der sammen med Kristian Niemann-Nielsen er tovholdere på projektet, siger: "Under forberedelserne sætter vi hurtigt grupper i gang med at arbejde med økonomien og historien. Når vi har besluttet, hvilke butikker der skal være, så kommer eleverne fra 8. og 9. klasse til jobsamtale hos os, og når de er ansat, skal de lave virksomhedsplaner og arbejdsbeskrivelser.

Dernæst holder vi jobmesse for alle de andre elever, hvor to klasser ad gangen bliver præsenteret for virksomhederne, og de søger så jobbene med første, anden og tredjeprioritet."

Kristian tilføjer: "Men det er jo en undervisningsleg, så det er stadig os som lærere, der er garanter for, at det hele fungerer, og at det bliver en god oplevelse for alle.

Det gør vi ved, at de centrale poster bliver besat med elever fra 8. og 9. klasse – suppleret af headhuntede fra 7. klasse – og vi er der hele tiden til at give support.

Det er jo et stort ansvar, de store elever får, men det skal også stadig være sjovt for dem. Tidligere har vi oplevet, at der var nogle af de store, der sagde, at det ikke var sjovt at blive stor. Ansvaret var åbenbart blevet 20 Friskolebladet 9, 20. oktober 2016

Marianne Sønderstrup-Jensen.

Kristian Niemann-Nielsen.

Gademusikanter.

Det er ikke kun de ældste elever, der havde forberedt samfundslegen.

Alle andre klasser arbejdede i ugen forinden med samfundsfaglige emner. Nogle har været på besøg på rådhuset, de mindste har beskæftiget sig med handel i små butikker.

Magnus Kaster.

Magnus Kaster fra 8. klasse, som var den, der inviterede Friskolebladet på besøg, fortalte, at når han nu var med til at planlægge og gennemføre legen, så havde han jo allerede oplevet minisamfundslegen syv gange som 'lille'. På den måde bliver alle elever på Odder Lille Friskole forberedt på opgaven. De er alle fortrolige med projektarbejde, som fylder meget på skolen.

Et af styringsredskaberne er Google Classroom, hvor der er oprettet et classroom, der hedder Samfundsleg 2016. Det administreres af lærerne.

Udbyttet afhænger af alder

Skolens tilsynsførende, Kjeld Læssøe, tidligere skoleinspektør og nu psykoterapeut, var også til stede under samfundslegen. Han havde indtrykket af, at eleverne fik meget ud af forløbet, men det var forskelligt, hvad de fik ud af det bl.a. afhængigt af alderen. Potentialet for de store er åbenlyst stort. For de små afhænger det meget af, hvor meget styring der er i de virksomheder, de indgår i. Deres opgaver er mere konkrete, de laver mad, vasker op, ekspederer eller laver smykker eller papirlamper. De har

Afslutning på dagen.

et arbejde at passe. Men for alle handler det meget om samarbejde.

Dagene starter og slutter i fællesskab

Dagene begyndte og sluttede i fællesskab. Om morgenen mødtes alle for at få nye input i legen. Det kunne være invitation til en basketkonkurrence eller orientering om nye begivenheder eller resumé af dagen før.

Pressen spillede en vigtig rolle ved dagligt at producere en papiravis og en tv-avis. Den sidste blev vist kl.

12.45, hvor alle igen samledes i salen i Wall Street. Her blev der orienteret om, hvad der var sket i løbet af dagen, politiet fortalte om arbejdet med at afsløre mafiaens aktiviteter.

Der havde været debat om, hvorvidt

Kineseroptog.

Friskolebladet 9, 20. oktober 2016

21

en beboer i Wall Street måtte være kæreste med en beboer fra Harlem.

Det var forbudt, men ved en afstemning blev forbuddet ophævet. Endvidere blev der uddelt præmier til de heldige, der i dagens løb havde købt lodsedler.

Herefter havde eleverne fri. Bortset fra de store, som sammen med Marianne og Kristian derefter brugte en times tid på at evaluere og planlægge, hvad der skulle ske dagen efter, så historien blev ført videre.

"Det er proces, vi arbejder med hele tiden. Vi voksnes rolle er at bygge stillads omkring de ældste elever", fortalte Marianne.

Torsdag fra kl. 16.30 til 17 var foræl-

drene inviteret indenfor i New Yolf, hvor de for 'rigtige' penge kunne benytte sig af byens mange tilbud.

Tidligere år har minisamfundene indbragt 4.

- 5.000 kr., som elevrådet eller miljørådet har kunnet disponere over.

Fredag var rydde-opdag – inden weekenden og en lidt mere almindelig skoleuge.

Smykkefremstilling.

_

Unitas VI BRINGER JER TÆTTERE PÅ VERDEN OG HINANDEN SKOLEREJSER

Med vores erfaring og indsigt i jeres behov, har I udsigt til store fælles oplevelser i hele verden. Vi har styr på detaljerne, så I har tid til at give eleverne mest muligt med hjem i rygsækken. Lige meget om I skal til Berlin eller Beijing.

Må vi være med til at skabe de bedste rammer for jeres næste skolerejse? RING TIL OS PÅ 8723 1240

Berlin

Krakow

Paris

Firenze

Washington

Beijing/ Shanghai

fra kr. 950

fra kr. 1.045

fra kr. 1.145

fra kr. 1.215

fra kr. 4.195

fra kr. 6.295

_

Niels Peter Nielsen Skoleafdelingen

22 Friskolebladet 9, 20. oktober 2016

UNITASREJSER.DK facebook.com/unitasrejser instagram.com/unitasrejser linkedIn.com/unitasrejser

_

UNITAS REJSER Glarmestervej 20 A DK 8600 Silkeborg +45 8723 1240 rejser@unitas.dk

Heftig debat efter 3F's forslag om at fjerne al støtte til frie grundskoler Lørdag den 10. september satte Per Christensen et voldsomt angreb ind mod de frie grundskoler, da han om lørdagen på 3F's kongres i Aalborg foreslog, at man fundstændigt fjernede statstilskuddet på 73% til alle de frie grundskoler.

Til TV2 udtalte han (10 sept.): "Jeg mener, at man skal lukke støtten ned og så sørge for, at de ressourcer, der bliver brugt på privatskoler i dag, bliver ført over i folkeskolen for at sikre størst mulig kvalitet der og for at give børn lige muligheder i opvæksten".

BT fulgte hurtigt op med "Fem Skarpe" til 3F-formanden (10. sept), hvor han bl.a. sagde: "Det vil være en kæmpe fordel for det danske samfund, hvis folkeskolen bliver en smeltedigel, hvor alle børn fra både ressourcestærke og knap så ressourcestærke hjem mødes. – Og så er der en tendens til, at nogle af privatskolerne bliver meget ideologiske eller meget religiøse. Og det kan jeg simpelthen ikke lide".

På spørgsmålet om fratagelsen af statstilskuddet også skal gælde de friskoler i tyndt befolkede områder, som forældre har oprettet, er Per Christensens svar: "Ja, det er det sådan set".

Formand Peter Bendix Pedersen fra Dansk Friskoleforening blev allerede samme dag, som Per Christensen var kommet med sin udmelding, interviewet om hans holdning (10. sept., pov.): "Ja, man skulle tro, at den [3F] var blevet et politisk parti. Den glemmer da i hvert fald, at de sikkert har medlemmer, der bor steder, hvor

den eneste skole i nærheden er en friskole."

På spørgsmålet om ikke de frie grundskoler tiltrækker de ressourcestærke familier, svarede formanden: "Kigger vi isoleret på de store byer, er der måske noget om snakken.

Det er her, akademikerne bor og derfor der, at man har skoler, hvor forældregruppen næsten udelukkende består af veluddannede og velhavere. På landet ser det anderledes ud.

Her er der måske to akademikere i hele forældregruppen – og de er gift med hinanden."

Allerede dagen efter var også formanden for Danmarks Privatskoleforening, Karsten Suhr, i pressen (11. sept., Ritzau) med et økonomisk modargument: "Det vil koste samfundet én milliard kroner, hvis man flytter de 117.000 børn, der i øjeblikket går i den frie grundskole til de offentlige skoler."

Anni Matthiesen (V) tog også skarpt afstand til fagforeningsformandens udmeldinger (10. sept., Jyllands-Posten): "Vi skal ikke gå i retning af tilstanden i Nordkorea, hvor man kun har statsskoler."

"Hver gang et barn starter i privatskole, så sparer staten faktisk penge.

Forældrene har pungen oppe to gange. De betaler skat, så der kan være gode folkeskoler, men samtidig betaler de også en del af deres børns skolegang."

Og: "Hvis man fjerner tilskuddet, vil

der samtidig være mange børn her i min landsdel i det syd- og sønderjyske, der vil få langt til skole. Her er friskolen mange steder den eneste skole i byen."

Chefredaktør Troels Mylenberg var også hurtigt ude med en leder (i bl.a.

Randers Amtsavis, 13. sept.): "Argumentationen går ofte på, at især i de større byer vælger forældre bevidst folkeskolen fra til fordel for de skærmede og skærmende privatskoler, hvor man ikke i samme grad som i folkeskolen tager ansvar for udsatte elever (...)".

"Sagen er dog den, at der intet som helst faktuelt er at bygge den kritik af frie skolers manglende samfundsansvar på".

Mylenberg synes, at "det mest forstemmende i hans budskab er den underliggende dagsorden om, at hvis ikke alle har mulighed for eksempelvis at gå i en særlig privatskole, så er det bedst, at ingen får den mulighed."

På det seneste har undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) taget kraftigt afstand til forslaget: "Det er en vigtig grundpille i vores samfund, at forældre frit kan vælge, om deres barn skal gå i folkeskole, friskole eller privatskole.

Derfor er jeg uenig med 3F, når de foreslår, at man skal droppe tilskud til de frie grundskoler. Med reglerne for tilskud sikrer vi netop, at det frie skolevalg ikke kun er et privilegium for de få" (13. sept., Altinget).

CC

Friskolebladet 9, 20. oktober 2016

23

DATAMARKED Datamarkedet IT-RESERVEDELE & TILBEHØR

Brugt Bærbar Brugt iMac Brugt iPad Brugt iPhone Reservedele

FÅ BUDGETTET TIL AT RÆKKE LÆNGERE! Billig og hurtig reparations service Bedste kvalitet og service, altid med prisgaranti

Stationær fra 199,-

iMac fra 4995,-

Lenovo thinkpad fra 795-

Macbook air fra 3995,-

iPad fra 858,-

iPhone fra 695,-

www.datamarked.dk / Tlf.:70400010 / salg@datamarked.dk

Alfa Travel

BLIV KLOG PÅ

BRUXELLES

Lad dine elever blive klogere på EU fra første parket - besøg Europas politiske hovedstad, Bruxelles, på jeres næste skolerejse!

FAGLIGT EU-PROGRAM - FORSLAG: • Besøg danske lobbyister i Bruxelles • Informationsbesøg i EU-kommissionen • Besøg de danske regionskontorer • Besøg og rundvisning i EU-Parlamentet • Rollespil i Parlamentarium (EU besøgscenter)

Skolerejse til Bruxelles 5 dage, fra kun kr. 1.498,-/person*

Prisen inkluderer: -Flyrejse t/r -4 overnatninger på centralt hostel -Morgenmad -Mulighed for tilkøb af program som ovenfor

*Bemærk! Prisen gælder i udvalgte perioder, og pladserne sælges efter først til mølle

Ring på tlf. 8020 8870 og få et gratis tilbud på jeres skolerejse!

KAMPAGNEPRIS: FRA KUN

24 Friskolebladet 9, 20. oktober 2016

1.498,-

TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

Kostskoler under friskoleloven Netværket Kostskoler.dk Af Claudi Clausen Der er syv friskoler i Danmark, som er kostskoler.

Det er ikke kostskoler som Sorø Akademi og Herlufsholm, der er gymnasiekostskoler. Skolerne i Kostskoler.dk er grundHavregården Kostskole skoler under friskoleloEsrum Kost- & Friskole ven, som fører eleverne Skolen på Slotsvænget frem til folkeskolens afgangsprøver.

Stenhus Kostskole Eleverne er af kommunerne visiterede i henhold til Servicelovens Ringe Kost- og Realskole § 52, som handler om Kostskolen i Sønderjylland foranstaltninger for børn, Bogø Kostskole der har brug for særlig støtte. En af de muligheder, som loven tilbyder, er at anbringe barnet på kostskole, for at de i trygge rammer med mange ressourcer kan gennemføre de sidste år af grundskolen Skolerne er målrettet elever, der af familiemæssige, sociale, kognitive eller psykiske grunde har haft dårlige udviklingsbetingelser. Det skal kostskolerne råde bod på i de sidste år af grundskoleforløbet – inden det er for sent.

Personalenormeringen er højere end nogen folkeskole eller friskole kan matche.

Alternativet til kostskolerne er ofte familieanbringelse eller opholdssteder, løsninger, der er væsentligt dyrere end kostskolerne.

En anbringelse på kostskole sker i samarbejde med kommunens børne- og familieafdeling, PPR og familien. Dette for at sikre at barnet får den rette støtte. Derfor er det ikke muligt for familien alene at ”anbringe” barnet på en kostskole.

Kostskolerne har deres egen forening, Kostskoler.dk. Samtidig er Skolen på Slotsvænget, Havregården og Esrum Kost- og Realskole medlemmer af Dansk Friskoleforening. Bogø Kostskole, Ringe Kost- og Realskole og Stenhus Kostskole er medlemmer af Dansk Privatskoleforening. Kostskolen i Sønderjylland er medlem af Private Gymnasier og Studenterkurser.

Friskolebladet har besøgt den mindste af dem, Skolen på Slotsvænget i Fredensborg.

Friskolebladet 9, 20. oktober 2016

25

Skolen på Slotsvænget Kostfriskole: En ekstra chance – efter mange svigt Skolen på Slotsvænget ligger nær ved Fredensborg Slot i naturskønne omgivelser med træer og åbne arealer.

Skolen er en af de syv kostskoler, der holder skole under friskoleloven.

Lille skole for elever, som har brug for en særlig indsats

Der er 32 elever på Skolen på Slotsvænget. De 20 bor på skolen, mens de 12 er dagelever.

"Skolen modtager typisk eleverne, når de har to år tilbage af grundskolen. Ind imellem kan vi konstatere, at eleverne efter otte års skolegang ikke har fået et optimalt udbytte", fortæller forstander Kasper Pavar.

Kasper: ”Fælles for dem er, at de er faldet fra i det system, de kommer fra. De har faglige, sociale og måske familiemæssige problemer bag sig.

De er blevet udstødt af flere fællesskaber." ”Mange af børnene fortæller om lærere, der vidste, hvad der foregik, men ikke magtede at gøre noget ved det. Det blev af børnene opfattet som lærermobning”. De børn, som indskrives, har været udsat for en form for svigt, som ofte kan tilskrives manglende ressourcer.

Bettina Elsborg.

Kasper Pavar.

Elevernes udfordringer kan have afsæt i fx kognitivt svage forudsætninger, diagnoser som ADHD, OCD m.fl. Børnene kan være introverte, mobbeofre eller måske selv have været mobbere. Under alle omstændigheder er børnene svigtede og har dårlige erfaringer med skolen. Kostskolen har to til tre år til at råde bod på dette – og skal samtidig reparere på de forskellige følgevirkninger.

26 Friskolebladet 9, 20. oktober 2016

Lærer Bettina Elsborg supplerer: ”Mange af børnene er understimulerede, og flere har aldrig haft et tillidsfuldt forhold til en voksen”.

Det er børn, som det ikke har været muligt at inkludere i det system, de kommer fra, og ofte har de en følelse af at være marginaliseret i forhold til fællesskabet.”

Kasper understreger, at kostskolen ikke er et behandlingstilbud eller en specialskole, men en almindelig skole, der skal leve op til de samme krav som folkeskolen, og eleverne bliver bedømt fagligt på samme måde.

Skolen på Slotsvænget har fokus på skolen, og da flere af eleverne har

Af Claudi Clausen været droppet ud af skolen i årevis, bliver de allerede ved indskrivningen gjort opmærksomme på, at vi forventer, at de er indstillet på at de vil gøre en ihærdig indsats. ”Barnets udfordringer har til tider været kendt allerede fra børnehaveklassen, og så kan skolen være et svært miljø at være en del af”, fortæller Bettina.

I en almindelig skoleklasse slår forskellene i familiernes livsvilkår og -stil ubønhørligt igennem, og sammenligningsgrundlaget kan være uretfærdigt. I folkeskolen er der uden tvivl familier og børn, der lider af det konstante sammenligningspres, som vores tid ligger under for. I dag skal forældrene ind over det hele og klappe af deres børn, og præstationspresset kan være stort. Allerede i forlængelse af sommerferien kan det være svært at skulle deltage i den almindelige sommerferiesnak, hvor flere har været på lange rejser i udlandet, men selv har man måske opholdt sig i en lummer lejlighed med voksne, der har siddet og spillet PlayStation hele dagen.

Eksempelvis kan det kan være til et forældremøde, hvor barnets forældre måske ikke lige kender de almindelige sociale koder og i barnets øjne er pinlige, hvor det er tydeligt, hvordan det krymper sig i barnet. Forældrene kan fremstå ressourcesvage og er måske tilmed ramt af psykisk sygdom. På kostskolen er alle i samme båd, og børnene kan slappe af og lade deres forældre være, som de er, hvilket der er fuld accept af. Kostskolens holdning er, at uanset forældreressourcer, så er de børnenes forældre, som de ser, når de tager hjem hver anden weekend og i ferierne. Relationen til foræl-

drene skal fastholdes og gerne styrkes.

Skolen på Slotsvængets tilgang er præget anerkendende og relations orienteret tænkning, og da mange børn ikke har oplevet at have en stabil og tæt relation til et andet menneske, er relationen derfor det første, der skal opbygges. ”Når barnet forlader skolen, er det vigtigt – ud over det faglige udbytte – at der er kommet positive erfaringer med relationer til andre mennesker.

Faktisk går det ganske hurtigt”, siger Bettina Elsborg.

Udgangspunkt i, hvor eleverne er

Rengøringsdag.

Umiddelbart efter skolestart testes eleven i dansk og matematik for at bestemme det faglige niveau/ svaghed og styrker. Skolen anvender diagnostiske tests, som tages individuelt, og samtidig undersøges, hvordan den enkelte griber opgaverne an. Testene afdækker, hvilket klasseniveau de befinder sig på, hvor deres styrker og svagheder er – og hvordan de griber opgaverne an. Testene er overvejende individuelle.

Skolen benytter sig ikke af de nationale tests, da de sammenligner med

Pædagog Pernille Gøttler.

et irrelevant landsgennemsnit, som blot vil udstille, hvad eleverne ikke kan, og det vil få udsigterne til at se håbløse ud for at bestå folkeskolens afgangsprøver.

Individuelle tests

Malene Hegnelt og Bettina Elsborg er speciallærere i henholdsvis matematik og dansk. De betjener sig af et omfattende testbatteri.

Kort tid efter barnet er startet, bliver det testet, og det bliver kortlagt, hvilket klasseniveau barnet befinder sig på, og hvilken indsats der skal til for at komme på niveau.

Malene forklarer, at “vi skal servere tingene på en anden måde, end de er vant til, for det har de jo dårlige erfaringer med”.

Hovedparten af testene er individuelle for at få så præcise resultater Friskolebladet 9, 20. oktober 2016

27

som muligt. Og det er ikke kun besvarelserne, der vurderes. Hastigheden spiller ingen rolle, men det noteres, hvor megen hjælp de søger undervejs, hvor meget de er afhængige af, at der sidder en voksen hos dem, og der stilles også spørgsmål til motivation og deres forhold til skole.

Jævnligt holdes der teammøder om det enkelte barn, og målet er klart: at få dem flyttet hurtigere end andre, så de på få år kan afslutte grundskolen med resultater, de kan bruge fremover. Og det lykkes som nævnt for langt de fleste.

Vi følger op på alt

Mange af børnene har ikke oplevet velfungerende fællesskaber før. Derfor er der struktur på dagligdagen.

Alle spiser morgenmad sammen fra klokken 8.15, og derefter er der morgensamling med orientering og morgensang. Eleverne hjælper også til ved madlavning og rengøring.

Om eftermiddagen mødes eleverne med en lærer og pædagogerne, som tager over, når lærerne tager hjem. Lærerne og pædagogerne taler hver dag sammen ved “vagtskiftet”, så tingene kommer til at hænge sammen. Der er pædagoger på stedet fra om eftermiddagen til morgenen dagen efter.

Det øvrige personale fra pedeller til rengørings- og køkkenpersonale er også en del af børnenes hverdag, så deres kontakt med børnene følger de samme principper om ordentlighed.

Kasper fremhæver, at det er en af fordelene ved kostskoleformen, at skole- og fritid hænger sammen.

Folkeskolen har med sine nationale tests fokus på det faglige, men ekskluderer samtidig børnenes liv derhjemme. På Skolen på Slotsvænget følges der op på alt, og der skabes sammenhæng mellem skole, fritid og hjemmeliv.

“I folkeskolen taler man om inklu28 Friskolebladet 9, 20. oktober 2016

Malene Hegnelt (i baggrunden) og elever holder pause.

sion, men den praktiseres ikke altid.

Vi praktiserer fællesskabet,” siger Kasper.

Skolen hjælper også børnene i gang med fritidsaktiviteter som f.eks. kanosejlads, musik, udflugter, biografbesøg med stor lydhørhed og fleksibilitet overfor børnenes egne ønsker.

Bettina fortæller, at det allervigtigste er, at børnene “aldrig må opleve, at der ikke bliver gjort noget. Det er det, de har oplevet tidligere. Vi følger op på alt – døgnet rundt”.

Skolen tillader f.eks. ikke en tone eller et sprogbrug, som ikke er gangbar ude i samfundet.

I samarbejde med kommunerne

Gertie Fruergaard er socialrådgiver på kostskolen og har en nøglerolle i kontakten til kommunerne og i forbindelse med optagelse af elever.

Hun bistår socialrådgiverne med oplysninger om skolens tilbud og muligheder – og fortæller også, hvilke opgaver skolen ikke kan påtage sig.

Skolen kan f.eks. ikke rumme

Gertie Fruergaard.

stærkt udadreagerende børn, børn med misbrug eller kriminalitet, for skolens børn er sarte og introverte og har svært ved at omgås mange mennesker på en gang. Skolen på Slotsvænget er en lille skole – også i sammenligning med de andre kostskoler.

Når et barn visiteres til Slotsvænget, holdes der forud for skolestarten to møder. Først et visitationsmøde med kommunen (sagsbehandler og ppr psykolog) og familien, hvor forventninger i forhold til kommunens

Eftermiddagsmøde med pædagog.

Skolen med elevværelserne set fra haven.

handleplan afstemmes. Dernæst holdes et indskrivningsmøde med barnet og forældrene, evt. en støtte-kontaktperson eller lærer, hvor man går tættere på barnets særlige behov og hensyn for at sikre den bedst mulige indkøringsperiode på skolen. På skolen gør man meget ud af at høre barnet og dets nærmeste relationer om, hvad man håber, der kommer ud at kostskoleopholdet.

nativerne, men det er kommunerne, der er flaskehalsen i systemet, da de er de bevilgende myndigheder.

Bl.a. derfor etablerede kostskolerne for år tilbage et netværkssamarbejde gennem foreningen Kostskoler.dk.

Udover at være talerør for skolerne afholder foreningen to møder om året på ledelsesniveau, der er generalforsamling, og der afholdes andre arrangementer. En gang om året er der et kostskolestævne, OL for Kostskoler, hvor børn og lærere også er med.

Mellem servicelov og friskolelov

Undervisningen på kostskolen er underlagt samme regler, som alle andre friskoler er underlagt, men derudover er rammebetingelserne helt anderledes.

De er bestemt af Servicelovens § 52. Det betyder, at samarbejde og kontakt til kommunerne er helt centralt. Det er ikke forældrene, der træffer valget – og de kan heller ikke i praksis, da skolepengene per måned for en kostelev ligge på omkring 15.000 kr. – og hertil kommer ca.

25.000 kr. for en døgnanbringelse.

Beløbet er meget lavere end alter-

Lærer Claus Ambjørnsen.

Kasper fortæller, at kostskolerne tidligere var nævnt i Servicelovens § 52 som en mulighed. Nu er de ikke længere nævnt, selv om de stadig er en mulighed, men det er det ikke alle, der ved.

Det har gjort det sværere for kostskoler. Der er mange socialrådgivere, der ikke kender kostskolerne.

Eleverne

Marie og Daniel går i 9. klasse og skal til juni til afgangsprøve – og forlader derefter kostskolen.

Daniel vil gerne i 10. klasse på en efterskole, Marie vil også fortsætte i 10., men ved endnu ikke hvor. Daniel fortæller selv, at han har forandret Friskolebladet 9, 20. oktober 2016

29

sig fra at være sky og tilbageholdende til en udadvendt dreng, der ved, han kan noget.

Marie oplever det som en gave at være kommet hjemmefra og have fået muligheder, hun ikke havde tidligere.

De er begge tydeligvis glade for skolen. Ikke mindst lyset i deres øjne fortæller, at de ved, hvor store og gode forandringer opholdet på Skolen på Slotsvænget har gjort for dem. De oplever at være

et helt andet sted i deres liv end for blot få år siden.

Jeg var med på skolen fra morgen til aften og glædede mig over en

venlig og behagelig omgangsform mellem børn og voksne, pedeller, der talte om gode oplevelser ved at samarbejde med elever, pædagoger med stor forståelse for den enkelte elev og dedikerede lærere og øvrige ansatte. De Daniel og Marie. mange ressourcer, der sættes ind, skaber resultater– selv om det er i elvte time for mange af eleverne.

Oplevelser for livet Nord-­‐Samsø Efterskole 8. – 9. – 10. Klasse Billedkunst Medie Musik Performance Friluftsliv og sejlads

Teateruge, fællesskab, s proguge, natur, oplevelsestur, s trandlejr, udlandstur, linjefagsuge, s ol og vind.

Ring på tlf: 86596500 efter information eller klik ind på www.n-­‐s-­‐e.dk

ERIKSMINDE EFTERSKOLE

www.eriksmindeefterskole.dk

VI

ER

IKSMINDE Kunst

Ligeværd

Menneskeliv

Bevægelse & kreativitet 30 Friskolebladet 9, 20. oktober 2016

EftErskolEn for musik og tEatEr www.vostrupefterskole.dk Tarmvej 73 | 6880 Tarm | Tlf. 97 37 41 88

Ans Rejser BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annonce til tiljanuar-nr.: januar-nr.: grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter

Christen Kold FORTÆLLER

Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s. 12

s.s.12 12

fra kr. 790 pr. person

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

www.berlinspecialisten.dk

Udvalgt, bearbejdet og kommenteret af Lars Skriver Svendsen Illustreret af danske friskoleelever Friskolebladet/Dansk Friskoleforening

Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

1

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

BRANDT revision & rådgivning Brandt af frie skoler i hele Danmark statsautoriseret Revisionsselskab

Fredericia Advokaterne

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

Mette Hjorth

Revisor cand.merc.aud.

Tina Dalsgaard Revisor

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

Birger Hansen Registreret revisor

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler

Vi elsker frie skoler, og kærligheden må være gengældt, da vi reviderer og rådgiver mere end 60 skoler. Hos os får du: • • • •

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

Personlig kontakt Specialviden Engagement Mere end 50 års erfaring – og så løser vi opgaverne ude hos Jer!

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar 2010

Specialafd. | Limfjordsvej 42 | 7900 Nykøbing Mors | Tlf. 97 72 32 44

januar januar2010 2010

www.BrandtRevision.dk THISTED | HURUP THY | HANSTHOLM | NYKØBING MORS | FJERRITSLEV SKIVE | KOLDING | FREDERICIA | ESBJERG | AARHUS | KØBENHAVN

Friskolebladet 9, 20. oktober 2016

31

Togetherness as motivation – a 21st century skill?

International konference om fællesskab som motivation Der er i Danmark en fortælling, en fællesforståelse af det, man kalder ’fællesskab’. I den historie, jeg som englænder fortæller mig selv, kommer Danmark i starten af 1800-tallet ud af en formørket tid med enevælde og stormagtsstatus og skrumper ind til det lille land, som næsten ikke længere kan ses på verdenskortet. Magten overdrages frivilligt fra kongens højborg og videregives til pøblen omdøbt til folket. I denne overgang træder landets egentlige storhed endeligt frem. Takket være bl.a.

Grundtvig bliver demokratisk dannelse og livsoplysning tilsammen kernen i den efterfølgende grundlov. Skolen fik afgørende betydning – og gennem ca. 150 år har det danske skolesystem med dets underlige sammensætning af folkeskoler og frie skoler i fællesskab dyrket denne fællesforståelse af, hvad det betyder at leve side om side i et samfund. I Danmark forstår man fællesskab som noget, der omfavner det hele. Alle medlemmer af samfundet har deres berettigelse, deres ansvar og deres frihed.

Alle er i den forstand ligeværdige. Det er en særlig fortælling – og man kunne sige, at den selv var et udtryk for fællesskab. Janteloven kan af og til synes at få folk til at gå i små sko, men den er bagsiden af denne fortælling.

Denne tolkning af ’fællesskab’ har fra starten været indlejret i det danske land og det danske sprog. Træder man over landegrænsen, så får ’Gemeinschaft’ en lidt anden drejning, da begrebet sidestilles med ’Gesellschaft’ (se fx Ferdinand Tönnies). Rejser man til England, kan begrebet ’fællesskab’ ikke oversættes – og heller ikke forstås. Google translate tilbyder ’community’, min lille ordbog tilføjer ’fellowship’, og den store prøver sig frem med ’(a sense of) community’ eller ’(the spirit of) fellowship’. England er som bekendt et land, som dyrker klasseforskellene, og som (at dømme efter Brexit afstemningen) ikke begriber, at et fællesskab kan strække sig ud over en klub, en klike, en bande eller en etnisk ’community’.

I Frankrig kunne man håbe, at de havde forstået, hvad ’liberté, egalité, fraternité’ er for nogle størrelser, men det fællesskab, som skulle realiseres i drømmen af 1789, er stadig svært at få øje på.

Ingen fælles forståelse af fællesskab

Også i Danmark kan man mærke, at fællesskabsbegrebet er udfordret. Da Højskoleforeningen afholdt deres store konference om ’Fællesskab og dannelse’ sidste år, stillede Ove Korsgaard af flere omgange spørgsmålet, om det ikke var på tide at revidere rækkevidden af begrebet, 32 Friskolebladet 9, 20. oktober 2016

om fællesskab stadig skulle begrænses til Danmarks landegrænser og sprog, eller om det skulle omdefineres i en global sammenhæng. Der var tilsyneladende ingen, der hørte på ham, og ingen som kunne svare. Samtidig kan man tydeligt mærke, at der er ’lommer’ i det danske fællesskab, nogle områder, hvor begrebet ikke fører til praksis og andre, hvor det lever i bedste velgående, og naboer tager sig af hinanden og lokalsamfundet trives.

Og her kan man ikke undgå at bemærke, at der ofte er en fri- eller efterskole i nærheden.

Mens begrebet fællesskab kan tolkes og defineres på flere forskellige måder, er der enighed om, at der i fællesskabet ligger én af de mest betydelige drivkræfter – især for unge mennesker. Hvor man her i Danmark anser den motivation, som udspringer fra fællesskab udelukkende som positiv, er det langt fra tilfældet i andre lande. En skole i England fx er rigtignok drevet af motivation, som bunder i fællesskaber – men de er i flertallet.

At bruge fællesskab som et overordnet, samlende og ikke-tælleligt begreb kan ikke lade sig gøre. En klasse er delt i dem, der engagerer sig, og dem, der ikke gør. I disse to ’fællesskaber’ kan man finde andre – dem, som mobber, dem, som gemmer sig, dem, som pjækker, dem, som terper osv. Den slags findes selvfølgelig også af og til i Danmark. Men hvis elevernes handlinger går ud over fællesskabet, så ligger der en fællesforståelse af konsekvenserne. Den grænse eksisterer ikke i andre lande.

På samme måde står skolerne også i stærk konkurrence med hinanden. Det er ikke kun i England, at konkurrence hersker, eleverne presses til at opnå resultater, som kan hæve skolen i ranglisten, og forældrene kæmper for at få deres børn ind på den ’bedste’ skole. Det er dog i England, effekten er mest tydelig. Huspriser stiger voldsomt i oplandet til de ’gode’ skoler. Selve skolevæsenet opdeles i konkurrerende undergrupperinger – og nu i sidste uge hører vi, at den engelske premierministeren vil genindføre ’Grammar schools’ og en eksamen for 11-åri-

ge, som vil bestemme, om de vil kunne få adgang til en akademisk eller en ikke-akademisk skole. Det er bølgen, som driver ind over Atlanterhavet, og som får så mange elever til at miste al motivation og til at føle, at de drukner eller får dem til at vende ryggen til et samfund, som ikke magter at se dem, som det de er.

Hele denne tendens til komparativ statistik, måling og tests drives stærkt af måleapparater som PISA-undersøgelserne. Selv om det er klart, at hensigten med den slags undersøgelse ikke er at forværre elevernes udvikling eller skabe splid i samfundet, kan denne form for sammenligning af lande alt for nemt udnyttes politisk.

Undervisningsministre føler sig presset til at tvinge endnu flere børn endnu hårdere gennem en sorteringsmølle, som intet har at gøre med deres individuelle evner og behov og alt at gøre med ukritisk forudindtagne kriterier for kvalitet. Det er en form for kvalitetssikring, som har sine rødder i et industrisamfund, som i alle andre henseende ligner en dinosaur i den senmoderne tidsalder.

Konferencen

Formålet med konferencen ’Togetherness as motivation – a 21st century skill?’ er at tage disse emner op, at undersøge, hvordan fællesskab tænkes og håndteres i andre lande, og hvilke forbindelser der kan trækkes mellem fællesskab og motivation. I en verden som i stigende grad mister troen på demokratiske processer i takt med, at demokrati bliver kapret af medier og andre informationskilder, som prioriterer sensationer fremfor sandheder, kan vi på konferencen tage et skridt for at styrke demokratisk dannelse gennem nytænkning omkring fællesskab. På skoler – og jeg tænker ikke primært på danske skoler – hvor elever vælger at holde sig udenfor det fællesskab, som skolen er, fordi den repræsenterer en konkurrencestat, hvor de hverken har lyst eller mulighed for at være med, kan en anderledes tilgang til undervisning, hvor fællesskab opprioriteres, ændre på elevernes motivation. Al erfaring tyder på det. Og forskning viser tydeligt, at ’imagined communities of self’ og elevernes selvbestemmelse er af afgørende betydning for motivation. Og hvis det er sådan, at ’togetherness’ kan spille så stor en rolle, så har vi pligt til at invitere til debat og oplysning om de erfaringer, vi har.

Konferencen foregår torsdag d. 24 november. Allerede nu kan vi se fra deltagerlisten, at emnet ’Togetherness as motivation’ vækker stor interesse. Af de ca. 150 deltage-

re er 30% fra udlandet. De udenlandske deltagere, for hvem selve konferencen er gratis, ankommer onsdag og får en introduktion til Den frie Lærerskole og underholdning om aften. Vi bestræber os på at give deltagerne en oplevelse af fællesskab. Torsdag formiddag er søgelyset på OECD, repræsenteret af Yuri Belfali, deres afdelingschef for uddannelse og kompetence, og på Thomas Ziehe, som vil præsentere sine tanker om det senmoderne barn og komme med nogle forslag til, hvordan læreren samler elevernes egenverden i et læringsfællesskab. Der vil være mulighed for at debattere både med Yuri Belfali og efter frokost med et panel bestående af Thomas Ziehe, Carolyn Jackson og Naomi Katznelson.

Eftermiddagen byder på fem workshops med oplæg fra førende eksperter på området efterfulgt af diskussioner, som sigter på at finde frem til praktiske løsningsforslag.

Workhops har overskriften ’Hvordan kan fællesskab fungere som motivation i skolen?’ og tager følgende emner som deres udgangspunkt: a) det danske todelte skolesystem (prof. Ove Korsgaard), b) motivation og elev/ lærerrelationer (prof. Carolyn Jackson), c) at forhindre drop-out (assoc. prof. Naomi Katznelson), d) demokrati i og igennem skolen (lektor Jonas Lieberkind), e) at skabe togetherness gennem interaktion (prof. Lene Tanggaard).

Konferencen slutter officielt med opsamling og udpegning af fremtidige udfordringer, men om fredagen vil deltagerne have mulighed for at besøge en fri- eller efterskole i området.

Konferencen sigter på at give andre lande adgang til den danske fortælling om fællesskab og mulighed for at skrive sig ind i denne fortælling – i dette fællesskab. Det er en fortælling, som kræver at blive hørt i den vide verden og overstige landets og sprogets grænser. Ligeledes, mens danskere skal værne om deres fællesskabsbegreb, skal de også have mulighed for at åbne op for andres fortællinger og leve sig ind i de fællesskaber, som hersker derude. Håbet og hensigten er, at vi sammen kan flytte den skolepolitiske debat og skolens praksis hen imod et mere nuanceret syn på skolen og samfundets forventninger til eleverne – og på elevernes syn på egen formåen.

Tilmelding, program og flere informationer: www.togetherness.dk John Mason Lærer i engelsk på Den frie Lærerskole

Friskolebladet 9, 20. oktober 2016

33

Præstationssamfund skaber opportunister

Af Roberta Montanari Journalist

Tidligere uddannede skolen børn til at blive demokratiske og engagerede borgere. I dag er præstation i sin egen ret et vigtigere succeskriterium, mener sociologen Anders Petersen. I en ny bog gør han op med tidens præstationstvang. Den gør mennesker syge og skaber opportunistiske individer drevet af selvinteresse, siger han. ”Der er i vores samfund kommet en form for tvang til at gribe sine muligheder, hvor man hele tiden skal optimere sin tid og sit potentiale for at blive den bedste udgave af sig selv,” siger Anders Petersen, lektor i sociologi på Aalborg Universitet, der i august udkom med bogen ”Præstationssamfundet.”

Her gør han rede for, at flere og flere bukker under for pres og krav om konstant udvikling og præstation fra samfundets side. Depression, angst og spiseforstyrrelser er ”seismograf for en tendens i tiden, hvor det afgørende er at gøre sig gældende og præstere på jobbet og i privatlivet,” siger han.

Om præstationen består i kagebagning eller atomfysik er ifølge ham underordnet, det er optimeringen, det handler om. Velfærdsstaten, der skulle uddanne unge til at blive demokratiske og engagerede mennesker, er ifølge forskeren ikke mere. Han beskriver en ny type menneske, som vores aktuelle samfund fremelsker. Nemlig ”opportunisten, der skal mobiliseres til økonomisk krigsførelse ved at maksimere sin nytte i selvinteressens navn.”

Dette sker, mener han, først og fremmest i statens uddannelsesinstitutioner, folkeskolen, gymnasier og universiteter. Vores samfund fremmer med andre ord splittelsen mellem vinder og taber. På den ene side selvinteresse og egoisme, hvis man lever op til dets hårde normer. På den anden side sammenbrud og psykiske sygdomme, hvis man bukker under for kravene, mener Anders Petersen.

Allermest frygter han for den unge generation, som er født ind i denne tidsalder og ikke kender til andet. Via sin undersøgelse af depressionsramte ser han en ungdom, som er presset fra alle kanter om at lykkes og vælge rigtigt, gøre det godt og gøre det hurtigt – ikke mindst af deres egne forventninger.

34 Friskolebladet 9, 20. oktober 2016

”Vores muligheder er blevet et imperativ – du skal! Og derfor er vores frihed til at vælge paradoksalt nok blevet en usynlig lænke,” siger han. ”Udbytteren og den udbyttende er én og den samme, fordi vi har internaliseret kravet om hele tiden at skulle blive en bedre og mere effektiv version af os selv,” forklarer han. ”For at holde sig attraktiv på jobmarkedet og alle de andre markeder, som samfundslivet efterhånden består af, har man som individ et personligt ansvar for at holde sig kompetent, rask og rørig. Og de, som ikke formår det, er tabere og skammes ud,” siger han.

Problemet er, at uanset hvordan man vender og drejer det, så peger pilen tilbage på en selv, forklarer han. Tankegodset kommer fra ideen om samfundet som en konkurrencestat, hvor både stater og mennesker er i konstant økonomisk konkurrence med hinanden. Forestillingen bunder i neoliberale tanker om ”mental management.”

Man er sin egen lykkes smed og skal ikke ligge samfundet eller andre til last, men klare sig selv. Frihed og ansvar går hånd i hånd.

Hvor velfærdssamfundet havde et fintmasket sikkerhedsnet til dem, som ikke var i stand til at klare sig, er dagens konkurrencesamfund indrettet, så man selv må stå til ansvar for sine potentielle nederlag. Konsekvensen er ifølge sociologen Rasmus Willig et ”afpolitiseret individ, der kun kan underkaste sig aktuelle og fremtidige magtforhold.”

Det er et paradoks, at der netop i vores frisatte, individualiserede samfund er ”benhårde krav til mennesker,”

27 nye friskoler på vej i 2017 som mange slet ikke er i stand til at leve op til, pointerer Anders Petersen. Hver dag indløser 440.000 danskere recept til såkaldte lykkepiller, og det anslås i bogen, at 15-20 procent af Danmarks befolkning enten har haft eller vil få en depression i deres levetid.

Angst og spiseforstyrrelser udgør ligeledes en voksende andel af de lidelser, som danskerne rammes af.

Det er langtfra tilfældigt, mener Anders Petersen, der ser eskaleringen af lidelserne som en seismograf, der præcist fortæller om de psykiske rystelser i nutidens undergrund.

Konsekvensen er ifølge ham en permanent følelse af psykisk utilstrækkelighed, der indlejres i os, ofte uden at vi er opmærksomme på det.

Sociologen lægger sig op ad psykologiprofessor Svend Brinkmanns kulturkritiske røst, som også gør op med tidens udviklingstvang, og er forfatter til den meget omtalte bog, ”Stå fast – et opgør med tidens udviklingstvang.” ”Man skal hele tiden optimere sider af sig selv for at være god nok og kunne præstere endnu mere. At være stillestående er det værste, man kan være, for så følger man ikke med. Problemet er, at det aldrig bliver godt nok, og kravene skifter hele tiden. Det er psykologisk giftigt, fordi man kommer til at bebrejde sig selv, at man ikke kan leve op til kravene, der hele tiden forandrer sig.

Vores samfund er ikke længere psykologisk bæredygtigt,” siger Svend Brinkmann.

Han mener, det overdrevne fokus på selvudvikling og effektivisering gør os ulykkelige, flakkende og rodløse.

Også Brinkmann peger på, at konsekvenserne er øget sygefravær, mere depression og angst. I stedet har vi brug for at stå fast og få fokus væk fra os selv og hen på andre.

Han peger på de gamle stoiske filosoffer, der minder os om, at vi lever under menneskelige vilkår med begrænsninger: Vi er dødelige og er forpligtet på andre – ikke kun på os selv.

Antallet er det laveste siden 2010 Af Maren Skotte, Friskolernes Hus

Hvert år er der en meget vigtig deadline for de forældregrupper, der ønsker at etablere helt nye friskoler: 15. august. Denne dag er nemlig skæringsdagen for at anmelde et skoleinitiativ til Undervisningsministeriet og samtidigt indbetale første rate af depositum på 20.000 kr. I år har 27 skoleinitiativer overholdt denne deadline og er dermed sikret muligheden for at gå i gang med deres skoleprojekt efter sommerferien 2017. Erfaringen viser dog, at en del skoleinitiativer enten ikke får brug for deres anmeldelse alligevel - eller udskyder skolestart til senere.

Antallet af anmeldte skoler i perioden fra 2010-2016 har været svingende fra år til år. Tallet toppede i 2010 med 65 anmeldte skoler. I 2011 faldt tallet til 39 anmeldte skoler, mens det i 2014 var steget til 52 skoler. Sidste år var antallet faldet til 45 skoler, mens det i år er faldet yderligere til 27.

Anders Petersen ser trods de dystre konsekvenser af individualiseringen også tegn i tiden, som peger i retning af mere fællesskab. Han nævner økolandsbyer, deleøkonomi og frivillige initiativer som for eksempel venligboerne, der viser alternativer til den herskende samfundsorden.

Han minder om, at samfund er skabt af mennesker i en given tid og kultur, ikke af naturlove, og de kan sagtens ændres. ”Vi skal være her bedst muligt med hinanden, og ikke på trods af hinanden,” siger Anders Petersen.

Friskolebladet 9, 20. oktober 2016

35

GFE

Glamsbjerg Efterskole

Efterskole medlivs stil

www.gfeskole.dk Bågø Naturcenter

Assens Kommune

Naturlejrskolen midt i Lillebælt

Masser af naturoplevelser – se sæler, fiskehejre, rør høg, havørne, harer og råvildt

www.assens.dk/naturcenter

36 Friskolebladet 9, 20. oktober 2016

REPLIK

til tidens politik, kultur og samfund

Tilbage til den sorte skole?

Af Ute Eigenmann Skoleleder ved Jejsing Friskole Jeg er blevet udfordret på min pædagogiske tænkning og min lærergerning.

At inddrage børnene i deres læring, i undervisningen og hverdagen på skolen, at pirre deres fantasi, at give dem plads til selv at være kreativ og ad denne vej give dem plads til at lære, både at danne og uddanne sig, har været fundamentet for min måde at være lærer på.

Jeg synes, jeg igennem årene har kunnet bygge en god undervisning oven på dette fundament. Jeg synes, jeg har nået noget sammen med børnene, har vist dem det spændende ved at lære, synes at have rustet dem til livet efter friskolen.

Børnene er anderledes i dag end for 20 år siden, selvfølgelig. Og så skal jeg som lærer også agere anderledes – selvfølgelig. Men jeg er stødt ind i et dilemma.

Jeg møder en børnegeneration, som er vant til, at alt kører (helst af sig selv). At der kan diskuteres om stort set alt. At forældrene står 110% på børnenes side. At junk-kommunikation via Facebook & co. fylder meget.

At forældrene kun sjældent tager sig tid og giver sig ro til at snakke med deres børn.

Jeg møder en børnegeneration, som ikke er vant til, at der stilles krav, at der skal ydes for at opnå. At man kan være nødt til at være grundig, fordybe sig. At man skal overholde regler (både i fx matematik og i en gruppe), at man skal indordne sig. At man skal tage ansvar.

Alt skal helst være sjovt og nemt – og også gerne hurtigt overstået.

Vi lægger på vores skole vægt på, at børnene tager ansvar for deres egen læring. Dertil hører viljen til at lære, en forståelse af, hvad der skal læres, bevidsthed om egne forudsætninger og egen kunnen og formåen samt gåpåmod til at gå i gang, blive ved og ikke lade sig slå ud af evt. fejl/mislykkede forsøg.

Og så er det, jeg bliver udfordret. For børnenes vilje til at lære er ikke altid stor nok til at kunne leve op til skolens krav. Bevidstheden for egne forudsætninger og egen kunnen kan virke forvrænget. Og gåpåmodet smutter, når tingene ikke bare kører.

I mit søgen efter tilgange og metoder til at lære børnene at tage ansvar for deres egen læring har jeg fundet ud af, at det, der virker bedst, hører til den type undervisning, jeg mere ville knytte til den sorte skole end til en friskole. Kan jeg være det bekendt?

Men børnene virker glade og endda lettede – de ser ud til at nyde at få en fast struktur, at få præsenteret tydelige og meget afgrænsede opgaver, at have tæt voksenkontakt og prompte opfølgning på det, de laver og arbejder med.

Jeg har taget fundamentet for min undervisning op til revision. Er det outdatet? Er jeg blevet for gammeldags?

Jeg er endt ved et nej.

Virksomhederne efterspørger kreative medarbejdere, der tager ansvar for deres opgaver og for virksomheden, og som arbejder selvstændigt. Krav, som jeg mener, jeg kan ruste mine elever til ved hjælp af de elementer, mit fundament består af.

Men jeg har besluttet at løfte mit fundament, så det bliver til stueetagen – og dermed til mål for undervisningen. Inden jeg kan bruge mit forhenværende fundament, må jeg give børnene redskaber, så de kan bruge elementerne på en hensigtsmæssig og meningsfyldt måde. Redskaber, som børnene før har haft med hjemmefra.

Huset, som skal bygges i løbet af børnenes skolegang, er blevet en etage højere – men byggetiden er ikke blevet forlænget. En i forvejen pakket skoletid, fordi de formelle krav i løbet af årene har udvidet huset i både bredde og længde, er efter min mening blevet presset.

Men børnene er ikke rustet til pres – og en del forældre ønsker ikke, at deres børn bliver presset.

Jeg anser opsætningen af det, der er blevet mit nye fundament, ikke som en opgave, skolen behøver at stå for. Det kunne sagtens (igen) være forberedelsen af byggegrunden, som foregår derhjemme. Det ville være til stor gavn for børnene.

Jeg sætter en ære i, at jeg i min lærergerning tager udgangspunkt i børnene for at kunne nå de mål, jeg anser som vigtige for børnene at nå. Og dér er den store forskel til den sorte skole.

Friskolebladet 9, 20. oktober 2016

37

Stillinger Unik barselsvikar søges

Øster Åby Friskole

Øster Åby Friskole søger lærer til børnehaveklassen/indskoling fra 1.1.2017 Da en af vores musiklærere går på pension, søger vi en musiklærer. Vi har et veludstyret Øster Åby Friskole søger musiklærer pr. 1.8.2016.

musiklokale og har opbygget nogle stærke musiktraditioner på skolen.

Vi søger en lærer, brænder for at undervise i går musik børnehaveklassen til 6. kl.

Dader vores børnehaveklasselærer påfra efterløn, søger vi en lærer tilUd over den obligatoriske musikundervisning skal du kunne akkompagnere til morgensang, børnehaveklassen/indskolingen. varetage dele af den frivillige musikundervisning og lede skolens kor.

Skemaet vil bliveSamarbejde suppleret med andre ifag. på tværs indskolingen og med vores børnehave vægtes

højt.

Læs hele stillingsopslaget på skolens hjemmeside: voresfriskole.dk.

Brænder du for arbejdet med børnehaveklassen og i indskolingen, og

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og arbejder du målrettet og struktureret, og kan skabe et trygt miljø for LC. Ansøgningsfrist børnene, senest mandag denmåske 7. marts kl. 12.00. så er det noget for dig?

Udover arbejdet med børnehaveklassen ønsker vi også, at du bl.a. kan undervise i idræt på flere klassetrin, samt billedkunst til og med mellemtrinnet.

Læs hele stillingsopslaget på skolens hjemmeside: voresfriskole.dk.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansøgningsfrist senest mandag den 31. oktober 2016 kl. 12.00.

Der afholdes samtaler i uge 45.

Er du vild med at være lærer – og vil du være en del af vores hold? – Så er vi stedet for dig!

Albertslund Lille Skole

Er du en dygtig indskolingslærer, er du kapabel i tyskundervisning for 6. og 7. klasse og kan du måske endda stå for morgensang og musik i indskolingen, så er du lige den, vi søger til et barselsvikariat.

Er du klar til at afprøve dig selv i en unik skoleform med særlige undervisningsformer, hvor vi arbejder aldersintegreret på trin i dansk, matematik, ”projekt” og kreative fag, så kan vi tilbyde: • Et helt kalenderårs vikariat fra januar 2017 til december 2017 på fuld tid.

• Ansættelse i hht. OK mellem FSL og Finansministeriet.

• Dialogorienteret arbejdsplads, nærværende ledelse og tæt samarbejde med dygtige kolleger.

• Engagerede forældre og søde børn.

• En lille skole beliggende i naturskønne omgivelser.

Vi forventer, du er læreruddannet og vi ser gerne, at du har besøgt os, før du søger. Ansøgning med referencer, eksamenspapirer og cv senest pr. mail søndag d. 23. oktober 2016.

Samtaler afholdes tirsdag d. 25. oktober 2016 fra kl. 17.00.

Du kan læse om os på www.albertslundlilleskole.dk og kontakte os for besøg nedenfor: Albertslund Lille Skole Herstedøster Skolevej 28 2620 Albertslund Tlf. 43 45 12 30 info@albertslundlilleskole.dk · att. skoleleder Trine Nielsen

Er duChristen voresKold viceforstander?

Han Herred Efterskole

– bliv en del af et helt nyt lederteam • Har du pædagogisk uddannelse og erfaring fra efterskoleverdenen?

• Har du flair for IT og lyst til at arbejde med hjemmesider og sociale medier?

• Kan du arbejde struktureret – og er du god til at koordinere?

Så er du måske vores nye viceforstander på Han Herred Efterskole pr. 1. januar 2017.

Som viceforstander indgår du i et tæt ledelsesmæssigt samarbejde med skolens nyansatte forstander.

OM BØRNESKOLEN

Dit job bliver ligeligt fordelt mellem administrative og undervisningsmæssige opgaver samt tilsyn.

Let forkortet og sprogligt bearbejdet af Lars Skriver Svendsen

Læs om Han Herred Efterskole og se hele stillingsopslaget på www.hhe.dk Du er velkommen til at kontakte forstander Svend Åge Nielsen på telefon 22 88 17 34 eller bestyrelsesformand Jørgen Gabel på telefon 24 66 42 08 for nærmere oplysninger og aftale om et besøg.

Send din ansøgning med CV og relevante bilag senest mandag 31. oktober 2016 kl. 12.00 til bestyrelsesformand Jørgen Gabel på gabel.nielsen@mail.dk

Aggersundvej 237 • 9690 Fjerritslev • Tlf. 98 21 17 75

Illustrationer af Fritz Jürgensen (1818 - 1863) IDENTITETSDANNELSE • FÆLLESSKAB • FAGLIGT ENGAGEMENT • BEVÆGELSE • AUTENTISKE VOKSNE Friskolebladet/Dansk Friskoleforening

38 Friskolebladet 9, 20. oktober 2016

Fem dialogmøder i november – for forældre, skolekredsmedlemmer, lærere, pædagoger, ansatte, ledere og bestyrelsesmedlemmer Tema:

Demokratisk Dannelse

Dialog og debat Omdrejningspunktet på dialogmøderne er foredrag, dialog og debat og temaet centralt og aktuelt i samfundsdebatten.

Fra foreningen Der bliver også tid til kort nyt om aktuelle emner i foreningen.

Vi håber meget på, at så mange som muligt vil deltage og bidrage til debatten.

De fem dialogmøder: Tirsdag 15. november på Roskilde Lilleskole Foredrag ved historiker, ph.d, professor Jes Fabricius Møller Torsdag 17. november på Parkskolen, Herning Foredrag med viceforstander på Testrup Højskole Simon Axø

Tidsskrift for oplysning og fri meningsbrydning om skole, folkelige og kulturelle forhold. Redaktøren er ansvarlig for indholdet. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan henføres til foreningen. Udkommer en gang om måneden. 113. årgang.

Redaktør: Claudi Clausen.

Redaktionens adresse: Ærtebjergvej 18, Tjæreby, 4230 Skælskør.

Tlf: 58 14 10 55 (ma.-to. 9-16 og fre. 9-14).

Mobil: 51 35 77 57.

Fax: 58 14 10 10.

E-mail: cc@friskolebladet.dk Hjemmeside: www.friskoler.dk > Friskolebladet Abonnement og administration: FriskoleBladets ekspedition: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, 5466 Asperup.

Tlf.: 62 61 30 13. (ma.-to. kl. 9-12.30 & 13-15, fre. kl. 9-12).

Fax: 62 61 39 11. E-mail: fb@friskoler.dk.

Girokonto nr. 6 01 37 16.

Annoncer: AC-AMS Media Aps, Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager.

E-mail: ac@ac-annoncer.dk Hjemmeside: www.ac-annoncer.dk Tlf.: 21 72 59 39, 61 14 25 30 Indlevering: 14 dage (eller 10 arbejdsdage) før udgivelsesdato: normalt fredag kl. 12.00.

Tirsdag 23. november på Middelfart Friskole Foredrag med prorektor, dr. pæd. Alexander von Oettingen

Kontrolleret oplag: 4.648 i perioden 1. juli 2015 - 30. juni 2016. ISSN: 0106-066X.

Tirsdag 29. november på Stepping Friskole Foredrag med cand. theol, lektor ph.d. og formand for Grundtvigsk Forum Kirsten M. Andersen

ISSN:

Torsdag 1. december på Klim Friskole Foredrag med lektor ved AAU, forfatter Johannes Andersen

0106-066X (trykt udgave) 2445-6780 (online)

Kommende numre: Nr. 10 torsdag d. 24. november Nr. 11 torsdag d. 15. december

Programmet:

Deadline for indleveret stof: 14 dage før udgivelsesdato.

Kl. 17.00 – kaffe, velkomst, sang Kl. 17.15 – oplæg/ foredrag: demokratisk dannelse Kl. 18.30 – sandwich Kl. 18.45 – aktuelt fra Dansk Friskoleforening Kl. 20.00 – tak for i dag og på gensyn

Dansk Friskoleforening: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, Båring, 5466 Asperup.

Tlf.: 62 61 30 13. E-mail: df@friskoler.dk.

Hjemmeside: www.friskoler.dk Formand: Peter Bendix Pedersen.

Tlf.: 40 42 20 27. E-mail: peter@friskoler.dk

Det er gratis at deltage Tilmelding: tilmelding@friskolerneshus.dk Skriv i mailen, hvor mange I kommer fra jeres skole.

Friskolebladet 9, 20. oktober 2016

39

AL HENVENDELSE TIL: FRISKOLERNES HUS, MIDDELFARTVEJ 77, 5466 ASPERUP.

FRIE SKOLERS FÆLLESMØDE

Torsdag d. 10. november til lørdag d. 12. november Gymnastikhøjskolen i Ollerup Tilmelding og program: www.friskoler.dk

Der er nu over 70 tilmeldte til årets overdådige fællesmøde!

Enkelte pladser kan stadig fås for de hurtige Vi lever i bevægelsens tid, hvor flere mennesker end nogensinde tidligere bevæger sig væk fra noget og hen til noget andet. Hvor det at være i bevægelse eller at bevæge sig er noget, man sigter efter og karakteriseres som en dyd, mens det i andre sammenhænge er ilde set. Og samtidigt har vi måske mere end nogensinde brug for nye bevægelser, det være sig folkelige, bæredygtige, demokratiske eller noget helt fjerde.

Fra programmet: Finn Slumstrup: De frie skoler midt i tidens strøm Teaterhuset Filuren: Fugle Flyver i Flok Karen Lumholt: “Andre på min alder bygger udestuer, jeg vil bygge bevægelser”; om tænketanken Cura.

Jesper Grunwald: Den omvendte dannelsesrejse - fra topchef i DR til taxamand.

Kristian Bøcher Larsen: “Folkekirken i Lars Trap-Jensen: “Hvor bevæger sproget sig hen?”

Ida Kenskov og Camilla M. Juul (teater): Chicks in Space Søren Kristensen og Christian Dyrst: morgensangDen frie Lærerskole.

Naser Khader: Fra Syrien til det danske samfund.

Lea Korsgaard: “Bevægelse i medierne - medierne i bevægelse” Bo Stief: “Musikalsk foredrag; om at bevæge sig musikalsk og om musikkens evne til at bevæge os”.

1.900 kr. incl. overnatning på dobbeltværelse; deltagelse uden overnatning 1.400 kr.; enkeltværelse +350 kr. Studerende uden overnatning: 950 kr.

Se mere på www.friskoler.dk > Spændende udvalg af møder, kurser og konferencer.

40 Friskolebladet 9, 20. oktober 2016