Friskolebladet nr 7 2015

Nr. 7, 27. august, 2015

Færre "nye" nyheder med flere kanaler og informationer i døgndrift

Første skoledag på Sønderborg Friskole Lilleskolefestival: "Kom, lad os danse" Frie grundskoler til folkemøde på Bornholm Trådløs forbindelse truer os og børnene Den dannede lærer

er et abonnementsblad for fri oplysning og meningsudveksling om skole, folkelige, samfundsmæssige og kulturelle forhold – særligt om friskoler. Skribenter i bladet er kun ansvarlige for egne synspunkter. Redaktøren har ansvaret for bladets indhold. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan tages til indtægt for foreningens holdninger. Men der er i bladet plads til alle synspunkter, hvis de er relevante og vil indgå i samtale. Hermed en invitation til dialog...

Slap af, lærere!

Koncentrer jer om håndværket I en nyligt udkommet bog, "Drop ambitionerne – og lav bedre undervisning" anbefaler Per Fibæk Laursen, at lærerne dropper den dårlige samvittighed, som ikke mindst politikere, ledere fra erhvervslivet, forskere og embedsmænd pådutter dem. Der er kun forskningsmæssig – og erfaringsmæssig – belæg for, at det der for alvor flytter eleverne fagligt, er det solide og simple lærerhåndværk. It, nye undervisningsmetoder, nye strukturer – altsammen kan være fint, men der er intet, der i effektivitet overgår udførelsen af den omhyggelige, håndværksmæssige lærergerning.

Hverken "læringsmål" eller krav til global konkurrenceevne virker motiverende i klasselokalet.

Det eneste, der for alvor dur, er lærerens personlige og håndværksmæssige engagement i eleverne i bestræbelsen på at skabe deres interesse for stoffet, og den sker kun gennem personlig interaktion. Så slap af, lærere, siger Per Fibæk Laursen.

Koncentrer jer om håndværket – og slap af overfor de mange påbud. De skader mere, end de gavner.

Læg det døve øre til - og undervis!

Friskolerne skal "stå mål" med folkeskolen, men heldigvis kun på dens resultater. Derfor gør de fleste det også anderledes. Det klarer de også ret fint.

Ifølge den seneste Cepos-undersøgelse løfter frie grundskoler generelt eleverne bedre end folkeskolerne i forhold til elevernes sociale udgangspunkt.

HAY Skolen, som er en skole for familier af udenlandsk afstamning, klarer sig endda ekstremt godt – på trods af et langt ringere offentligt tilskud end folkeskoler med tilsvarende social profil.

Hvis vi i fællesskab skal tage vare om de problemer, der er i grundskolen, skal vi starte med at ændre de ukonstruktive modsætninger, som offentligheden, politikerne og medierne ynder at forenkle tingene til. Der er tale om to skolesystemer lovgivningsmæssigt, men de skal nå de samme læringsmæssige mål. Men de er underlagt forskellige vilkår. Der er ikke tale om en modsætning mellem

fællesskab og eksklusivitet, mellem det folkelige og det elitære, som det ofte fremstilles.

Det er først og fremmest forskellen mellem en central politikerstyret skole overfor en forældrestyret skole.

Folkeskolereformen er aldrig groet frem nedenfra. Den var hverken forældrenes, elevernes eller lærernes ide, hvad folkeskolen umiskendeligt lider under i disse år med lærer-, elev- og lederflugt. Det øger mærkværdigvis forbitrelsen mod de frie skoler, som ikke har den mindste andel i reformen.

Folkeskolereformen er centralt tænkt af andre end dem, den angår – ud fra international konkurrenceøkonomi og sammenligninger med internationale målbare resultater - men er hverken udsprunget af forældrekrav eller lærerønsker.

Folkeskolen er ikke mere folkelig end friskolerne, som kun eksisterer, fordi der var forældre, der ville dem og var villige til at yde hårdt, ulønnet arbejde. Med udgangspunkt i immaterielle ting som omsorg, kærlighed, den nære relation – som endda er et godt udgangspunkt for det faglige.

Det faglige er bare ikke et mål i sig selv. Det er kun et redskab for dannelsen af det selv og os, som hvert barn brænder for at træde ud i verden med.

Kampberedt med en faglig og dannelsesmæssig baggrund for empati med de andre.

Claudi Clausen. Redaktør.

Fotos: Claudi Clausen: Forsiden/s. 1, 8 - 12, 14, 16 - 19, 22 - 25. Kolding Friskole: s. 4. Public FunK: s. 28 og 29.

Colourbox: 30, 31, 36, 37, 39 og 41. Vestjyske Fortællespor: s. 34 og 35. Christian Eriksen: s. 44.

2

Friskolebladet 7, 27. august 2015

Første skoledag for alle på Sønderborg Friskole..................................................................

8

14 "Kom lad os danse"................................................16 Folkemødet på Bornholm 2015....................22 Når skolens værdier bliver udfordret.....28 Velkommen til et nyt skoleår............:..............:.......

8 16 30 Alle Tiders Fortællinger..................................34 Børn er anderledes...............................................36 Dygtig klasseledelse er vigtig for matematik.......39

22 26

Den dannede lærer...............................................

30 34 41

Nyheder i døgndrift giver ikke flere nyheder................................................

36 Friskolebladet 7, 27. august 2015 3

Rundt omkring

Mellerup Vemb

Musik i Skoven spillede for 25. gang i Bramdrup Skov ved Kolding Den store midsommerfestival, Skovens Børn, gav inden sommerferien smagsprøver på, hvad lærere og elever med tilknytning til Kolding Friskole har arbejdet med i årets løb.

Musik i Skoven er arrangeret i et samarbejde mellem undervisningsaktører på og omkring Kolding Friskole: Elever og lærere fra foreningen Skovens Børn, Kolding Musikskole og Kolding Friskole, som sammen med enkelte gæsteoptrædende kunne byde på masser af indslag fra årgangene.

Musik i Skoven er en årligt

tilbagevendende begivenhed, som har sin oprindelse helt tilbage i juni 1990. Mange af Kolding Friskoles mere erfarne medarbejdere har

4

Friskolebladet 7, 27. august 2015

Kolding

Fænøsund

Haslev

Ollerup Sønderborg

således været initiativtagere og aktive siden opstartsfasen. Overskuddet fra koncerten går til fremme af musikken på Kolding Friskole og i foreningen Skovens Børn.

Musik i Skoven finder hvert år sted den andensidste fredag i juni måned – en uge før sommerferien.

Skovens Børn er en

kommunalt godkendt forening, som tilbyder børn og voksne fritidsundervisning i primært musik, dans og billedkunst i Kolding Friskoles lokaler uden for undervisningstiden.

Kolding Friskole starte-

de i 1982 som en skole, der ønskede at lægge megen vægt på de musisk-kreative fag.

Lige fra 0. til 9. klasse har eleverne således fx to ugentlige musiklektioner, ligesom teaterforestillinger og musicals er en del af undervisningen.Det har derfor i nu 25 år

været en naturlig opfølgning på undervisningsåret, at der afholdes en fælles koncert for forældre og andre interesserede, hvor børn og undervisere optræder med årets musikalske arbejde.

Eksamensfri juridisk rådgivning MEET H E

per hansen special (kold)

* * OR * * AT HO ME * * OR AT VAR ** TOV

RE

Fredericia Advokaterne FRISKE unge ADVOKATER

Efterskoler VAND AD LIBITUM Byggesager FSL-link REN BESKED GRUNDSKOLER www.frieskolerlaw.dk

RÅMARINERET

a ntor in i

fredericia banegård køb dit GYMNASIUM

Højskoler RETSSAGER hele menneske

Frie Børnehaver VEDTÆGTER

HJEMMEBAG ANSÆTTESELSRET

klimavenlig

følsom inkasso ÆGTE KAFFE ØKOLOGISKE SALÆRER Jelved Phu Quoc FAST EJENDOM GRATIS PARKERING

Friskolebladet 7, 27. august 2015 5

Student & Business Tours

SPECIALIST I STUDIEREJSER

EDINBURGH er fuld af oplevelser

destination t g la p o n e r Edinburgh e sserne la bor skuelig, der for 8-9-10. k rimelig over ge

og at lade de un ig hyggelig her er trygt Byen er rigt og re ge yg n indb kun ½ millio hånd. på en eg på r i regnskoven es færd ælv eller en tu sk og rd nd jo ru et , rg ud de udbr ens un Oplev et vulkan g med ”Mar y” gennem by eller ld or W a Se Ta h.

Deep Dynamic Eart Se på hajer i must er i 1600-tallet. nd. Et absolut ou M e th se Edinburgh on m 1982, eu il us dt M in e e ste ny stor kulmin en r besøg det sid va m so Colliery, er at besøge.

Lady Victorias rghs mest spændende sted tortur inbu nem rædsler, i dag et af Ed an sejler igen m små or ge hv an , m on r ge ha Eller oplev Dun burghs fortid. Edinburgh gt en udflu ud i Edin kan også tage og heksejagt I . ng ga ad tur. gratis museer med s fantastiske na leve Skotland op og en ad by af genm tter med mor Pris inkl. fly t/

95 fr a kr. 20

r og 4 næ

Spørg på vores andre velegnede destinationer for 8-9-10. klasserne, fx London, Berlin, Krakow, Amsterdam, Paris og Rom. Ring og hør nærmere

Amsterdam.. fra kr. 1750 Budapest..... fra kr. 1795 Krakow........ fra kr. 1895

London..... fra kr. 1895 Dublin...... fra kr. 2295 Reykjavik.. fra kr. 2895

Pris inkl. fly t/r og 4 nætter med morgenmad

TLF. 7020 9160 | INFO@SBTOURS.DK WWW.SBTOURS.DK 6

Friskolebladet 7, 27. august 2015

My Body My Rights At bestemme over sin egen krop er en menneskeret. Men over hele verden får millioner af piger og drenge ikke selv lov til at bestemme, hvem de vil være kæreste med, og hvornår de vil have sex. De lever i frygt for seksuelle overgreb og voldtægt. ’My Body My Rights’ er overskriften på Mediekonkurrencen for grundskolernes 6.-10. klasser 2016, som Politiken og Ekstra Bladet afholder i samarbejde med Amnesty International.

Hvem bestemmer over din krop, og om du vil have sex? Hvem vælger din kæreste, og hvem bestemmer, om du skal have børn?

Retten til at bestemme over sin egen krop er temaet, når Amnesty International, Politiken og Ekstra Bladets ’Mediekonkurrence for skoler’ løber af stablen i uge 9, 10 og 11 i foråret 2016.

Med Mediekonkurrencen kan elever fra grundskolernes 6.-10. klasser dykke ned i de journalistiske genrer, lege nyhedsredaktion og samarbejde om at formidle de historier, de har fundet frem til. Elever og lærere vil blive hjulpet på vej med blandt andet elevsite, hotline og undervisningsmateriale, og som lærer vælger man selv, om projektet skal ligge i uge 9, 10 eller 11. Mediekonkurrencen kan bruges i dansk, engelsk, samfundsfag, historie, geografi, kristendom, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab og ligger i tråd med mange af disse fags og emners kompetence og færdigheds - og vidensmål.

Den trykte avis er stadig et kerneprodukt og er en oplagt mulighed for eleverne til at sætte deres aftryk og skabe debat i lokalsamfundet, når avisen trykkes i 1.000 eksemplarer på rigtigt avispapir.

Vinderne kåres og præmieres i forskellige kategorier og aldersgrupper.

Det er gratis at deltage Lærere kan tilmelde deres klasse på politiken.dk/skole eller ekstrabladet.dk/skole Kontaktperson på Politiken og Ekstra Bladet: Louise Abildgaard Grøn, projektchef Ekstra Bladet Skole og Politiken Skole.

Tlf. 33 47 21 47. E-mail: skole@eb.dk Kontaktperson hos Amnesty International: Pressemedarbejder Nora Kanafani.

Tlf. 25 14 64 12. E-mail: nk@amnesty.dk

Tellerup a/s

Ref.: FR

Bestil et gratis prøveabonnement på 30 dage.

Klik ind på bib.tellerup.dk bib@tellerup.dk 50 59 63 40

ISKOLEB

L A DE T

Friskolebladet 7, 27. august 2015 7

Flaghejsning fra morgenstunden ved første skoledag på Sønderborg Friskole.

Første skoledag for alle på Sønderborg Friskole Af Claudi Clausen.

8

21 nye frie grundskoler er kommet til her i august, og alle – lærere, forældre og elever – har haft første skoledag på én gang. Halvdelen af skolerne er blevet til efter en kommunal skolenedlæggelse, mens den anden halvdel er oprettet af forældre, der ønskede en alternativ skole, der bygger på andre værdier og pædagogiske principper end folkeskolen – nok også hjulpet på vej af usikkerhed omkring skolereformen, de lange skoledage og de større og større folkeskoler med mindre lokal forankring.

Friskolebladet var med til første skoledag på Sønderborg Friskole mandag den 10. august.

Friskolen har til huse i lejede lokaler i den nyeste del af det tidligere Teknikum, som ligger midt i byen tæt på Alssund.

Friskolebladet 7, 27. august 2015

Det var første skoledag for alle – skoleleder, bestyrelse, elever, forældre, lærere, pædagoger og øvrigt personale. De 54 elever med forældre blev, efterhånden som de ankom ad den røde løber, budt velkommen på trappen af skoleleder Thomas Segato og personalet.

Derefter samledes alle udenfor til flaghejsning, hvor skolens sang blev sunget – bl.a. til ære for TV2, som var til stede.

Indenfor i aulaen blev de nye friskolefamilier præsenteret for personalet og derefter fordelt i de nærgrupper, som skal være elevernes basisgrupper: blå, grøn og gul nærgruppe, hvor blå er indskolingen (0. til 2. klassetrin), grøn mellemtrinnet (3. til 5.) og gul udskolingen (6. til 8.). Første år er det øverste klassetrin 8. Fra næste år tilføjes et 9. klassetrin med afgangsprøve.

Startede med en idé

Ud over præsentationen af personalet var der også en præsentation af initiativgruppen bag Sønderborg Friskole.

Skolen begyndelse kan føres tilbage til april 2014, hvor interesserede, der ville være med til at oprette en ny friskole i Sønderborg, blev inviteret til møde på biblioteket. Byen har ikke i forvejen nogen friskole, men tre privatskoler og tre folkeskoler.

På mødet viste der sig hurtigt enighed om et værdigrundlag, som der kunne laves skole på.

Det skulle være en moderne grundt-

vig-koldsk friskole med et barFørste møde i blå nærgruppe. nesyn, som bl.a. inspireret af Erik Sigsgaard vil "værne om børnenes ret til at være Skoleleder børn. Barndommen har selvstændig Thomas Segato, værdi som livsfase, og vi skal ikke lærer Brian Jengøre børnene til små voksne". Sådan sen, bestyrelsesformand Irene Reinkvist står der om pædagogikken på skolens hjemmeside. Der står også, at og pædagog Lone "på Sønderborg Friskole vil vi tage Hauch Jepsen tager imod de nye elever. udgangspunkt i fællesskabet som det

centrale i barnets dannelse".

Om værdigrundlaget står der: "Skolens formål er at drive en moderne udgave af en grundtvig-koldsk friskole fra 0. - 9. klasse", og "strukturen baseres på projektorienteret gruppedeling såvel som individuelt arbejde, der understøttes af læringsaftaler med det enkelte barn".

Værdigrundlaget, skole- og barnesynet var det første, der faldt på plads. Først derefter kunne initiativgrupppen gå i gang med at finde ud af, hvordan det kunne realiseres: økonomi, lovgivning – og så lige at finde en bygning at have skolen i.

Det blev, som andre skoleinitiativer kender det, voldsomt tidskrævende – og ind imellem besværligt, nedslående, men overbevisningen om at have en fælles og stærk idé brød mure ned – og nu – et år og fire måneder senere kunne Irene Reinkvist, der har været med fra det første møde på biblioteket, på gruppens vegne konstatere, at nu var de kommet i mål – med velholdte lokaler og med et spritnyt og begejstret Friskolebladet 7, 27. august 2015 9

personale, som er ansat til at realisere initiativgruppens visioner (som er grundigt beskrevet på hjemmesiden).

Tre nærgrupper

I de tre nærgrupper blev børn og forældre præsenteret for gruppernes lærere, for dagligdagen på den nye friskole og for strukturen.

I blå nærgruppe fortalte pædagog Lone Hauch Jepsen og lærer Jesper Desler forsamlingen, at "lærergruppen, det er os". Og så blev de ellers præsenteret for en lang række nye begreber om den kommende skolevirkelighed, som ville blive anderledes.

Børnene kan møde efter "flextid", hvilket betyder, at de kan ankomme mellem klokken 8 og 8.30. Kommer de før 8.30, er tiden, indtil de mødes i nærgrupperne, "forberedelsestid". I forberedelsestiden arbejder eleverne med deres individuelle "læringsplaner", der hænger sammen med "projekterne", som der arbejdes med i "projekttiden", hvor de overordnede emner skifter hvert kvartal. Projekttiden ligger ofte fra middag og frem og skifter mellem tre værksteder: et kunstnerisk, et humanistisk og et naturvidenskabeligt værksted. Projektgrupperne sammensættes på tværs af nærgrupperne.

Tiden i nærgrupperne kaldes "grundtid", hvor børnene har fag som dansk, matematik og sprog og "kursusfag" som billedkunst, fysik, historie, biologi osv. Nærgrupperne vil i undervisningen blive inddelt i mindre grupper, så eleverne bliver undervist efter deres niveau, ikke efter alder. Indholdet skal relateres til det kvartalsvise projektemne.

Projektorienteret undervisning

Fra 11.15 til 11.55 er der en lang pause, hvor der er tid til både mad-

10 Friskolebladet 7, 27. august 2015

En tak til initiativgruppen bag den nye friskole: Malene Nielsen, Malin Borchgrevink Stahl, Irene Reinkvist, Lone Hauch Jepsen og Ingeborg Johannsen.

pakker og leg.

I de tre værksteder arbejdes der i projektgrupper, der sammensættes på tværs af nærgrupperne. Projektforløbene har gennemgående som mål at nå frem til en præsentation af resultatet. Der vil altid indgå et formidlingsaspekt i projektforløbene.

Skoledagen slutter for alle mellem 13.30 og 14 – afhængigt af, hvornår de ankommer i flekstiden. Ankommer man kl. 8, har man "fri" kl.

13.30. Ankommer man 8.30, har man fri 14.00.

Det var mange nye informationer!

Hverdagen havde ikke indfundet sig endnu.

Mange havde nok lidt svært ved at danne sig et billede af, hvordan den faktisk vil komme til at tage sig ud. Virkeligheden, der er altings prøve, var ikke rigtigt begyndt endnu på første skoledag.

Tid til strandtur og adspredelse

Efter introduktionen i nærgrupperne var der fællestur til stranden ved Alssund, som ligger mindre end 10 minutters gang fra skolen. Alle, børn

som voksne, drog afsted med legeredskaber i en trækvogn til en aktiv pause eller afslappende stund i det flotte solskinsvejr ved stranden.

Hjemme på skolen igen var det tid til madpakker, til snak – og dagen sluttede af med gruppebilleder af både elever og af alle fremmødte forældre.

klokken 8, og hvor dagen sluttes af med et fælles måltid, hvor borddækning og tilberedning varetages af elever.

"Fritiden"

Forældrearbejde

På Sønderborg Friskole hedder sfo'en ikke sfo, men "Fritiden". Morgentiden er fra kl. 6.30 til 8.00. Om eftermiddagen er Fritiden åben fra kl. 13 til 17 (fredag til kl. 16.30).

Navnet er ifølge Lone valgt for at indikere, at aktiviteterne ikke skal være voksenstyrede. Børnene kan lave, hvad de vil – også fortsætte med aktiviteter, de har væ-

ret i gang med tidligere på dagen, men det må de selv om, for det er lysten, der skal drive værket. Lone henviser til, at Sigsgaard siger, at der foregår vigtig læring, når man har fri – også fra voksne.

Fed Fredag

Hveranden fredag i lige uger er der Fed Fredag, hvor alle skal møde

Brian Jensen med trækvogn på vej til stranden.

Friskolen forventer, at alle forældre arbejder omkring 40 timer om året for skolen.

Børn og voksne i aktivitet ved Alssund.

Ellen Mortensen, årspraktikant fra Den frie Lærerskole, undersøger

Alle forældre var fra første dag fordelt på rengøringshold over skoleårets weekender. Det er op til den enkelte at få byttet sig

børnenes maritime fund i strandkanten.

Friskolebladet 7, 27. august 2015 11

frem, hvis datoerne ikke passer.

Det blev understreget, at skolen er forældrenes. Skolen skabes ikke kun af de ansatte og bestyrelsen, men er afhængig af, at alle bidrager med både engagement og arbejdskraft.

Virkelighedens prøve

Lone Hauch Jepsen og Irene Reinkvist har været med helt fra begyndelsen. Lone er nu ansat som pædagog og derfor udtrådt af bestyrelsen.

Irene er formand for bestyrelsen. De er begge opmærksomme på, at det er nu, visionerne skal til virkelighedens prøve. Holder visionerne til dagligdagens pres, kan forældrene uden erfaring med en så anderledes skole fastholde troen på projektet, og kan lærerne fastholde udsynet, når hverdagen og rutinen indfinder sig, og den kommende nye bestyrelse trækker sig ud af skolehverdagen?

Relevante spørgsmål.

Friskolebladet vil vende tilbage til Sønderborg Friskole om et par år for at se, om visionerne holdt.

Elever og ansatte.

Troen på det fejlede i hvert fald ikke noget – første skoledag på Sønderborg Friskole.

Sønderborg.

12 Friskolebladet 7, 27. august 2015

Forældrene.

EN Forlaget Andrico STIFINDER elsk ystem til eng - et komplet

NYHED! Øvebogen som interaktiv e-bog

s

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard: • En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr.

• Øvebog, 92 sider, 69 kr.

• Facithæfte, 44 sider, 48 kr.

• Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr.

• Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis!

• En differentieret engelsk grammatik (e-bog), enkeltlicens: 89 kr, klasselicens: 595 kr for 6 måneder, 895 kr for 1 år, 1.895 kr for 3 år.

Grammatikbogen som en læsebar PDF, hvor man med et enkelt klik skifter hurtigt til værktøjskassen.

• Øvebog (interaktiv e-bog), enkeltlicens: 79 kr, klasselicens: 495 kr for 6 måneder, 795 kr for 1 år, 1.695 kr for 3 år.

I 2015-udgaven kan eleverne skrive besvarelserne og egne noter direkte i e-bogen. Kan gemmes og evt. sendes til (se mere på www.andrico.dk) læreren.

Priser ekskl. moms

Forlaget Andrico

FA

Mossøbrå 5

•

8660 Skanderborg

•

Tlf 86 57 92 19

2,5 TIME der løfter dine kompetencer

Skolers FFrie S L MINI KURSUS

•

forlaget@andrico.dk

Brandt

Mette Hjorth Revisor cand.merc.aud.

Den visuelle lærer Stille elever

skolebladet 1/4.indd 1

www.andrico.dk

BRANDT revision & rådgivning af frie skoler i hele Danmark

Lærerforening klar til forandring

•

Tina Dalsgaard Revisor

Visualisering af undervisning og samarbejde

Birger Hansen Registreret revisor

Vi elsker frie skoler, og kærligheden må være gengældt, da vi reviderer og rådgiver mere end 60 skoler. Hos os får du:

Lektier og læreprocesser Giv lektier, som giver læring

www.fsl.dk / minikursus

• • • •

Personlig kontakt Specialviden Engagement Mere end 50 års erfaring – og så løser vi opgaverne ude hos Jer!

Specialafd. | Limfjordsvej 42 | 7900 Nykøbing Mors | Tlf. 97 72 32 44

www.BrandtRevision.dk THISTED | HURUP THY | HANSTHOLM | NYKØBING MORS | FJERRITSLEV SKIVE | KOLDING | FREDERICIA | ESBJERG | AARHUS | KØBENHAVN

14/08/15 10.34

Friskolebladet 7, 27. august 2015 13

Nyt fra

Velkommen til et nyt skoleår og velkommen til din forening Af Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk Friskoleforening, og Maren Skotte, kommunikationsansvarlig

Sommerferien er gået, og et nyt skoleår er i gang. For 21 nye frie grundskoler er det skolens allerførste år. Halvdelen af de nye skoler har baggrund i lukkede folkeskoler, og resten har alle mulige andre udspring. Fælles for alle er, at de har knoklet for at komme på plads og være klar til at tage imod familierne her i august. Vi ønsker alle skoler – nye som kendinge – velkommen til et nyt skoleår og håber, I er kommet godt fra start.

Hurra for mangfoldigheden!

Dansk Friskoleforening er en interesseorganisation med i alt 330 medlemsskoler fordelt over hele landet. Skolerne dækker en bred vifte af pædagogiske, ideologiske, værdimæssige, religiøse og holdningsbetonede livsanskuelser. Skolerne er spredt over hele landet og kalder sig både friskoler, lilleskoler, privatskoler, Rudolf Steiner Skoler osv.

I Dansk Friskoleforening har vi et helt særligt medlemsbegreb, fordi alle ansatte og forældre automatisk er medlemmer via medlemsskolen. Det giver os et stort bagland – og tilsammen har vi muligheden for at være en stærk stemme i (ud)dannelsesdebatten.

Foreningens skolepolitiske sekretariat – Friskolernes Hus – er beliggende i Baaring på Fyn. Der er i alt ansat 11 medarbejdere og en freelancekonsulent. Sekretariatet servicerer hele medlemsgruppen: forældre, lærere, pædagoger, øvrige ansatte og skolekredsmedlemmer. I Friskolernes Hus er der hjælp at hente i forhold til skolens administration, lovgivning, kurser, skolens kommunikation, samarbejde, organisering m.v.

Se mere på www.friskoler.dk

14 Friskolebladet 7, 27. august 2015

Dit engagement er vigtigt

Dansk Friskoleforening ledes af en styrelse på 11 personer med formand Peter Bendix Pedersen i spidsen. Styrelsen koncentrerer sig om foreningens politiske arbejde.

Der er nedsat to faste arbejdsudvalg: Pædagogisk Forum og Kommunikationsforum, som har fokus på foreningens overordnede kommunikationsstrategi, den politiske kommunikation, kampagner, netværk, kurser, efteruddannelse, konferencer m.v. En del frivillige – udover styrelsen - engagerer sig i diverse underudvalg.

Kontakt Friskolernes Hus, hvis du er interesseret i at vide mere om muligheden for at være en del af dette arbejde: 62613013 eller df@friskoler.dk.

Landsmøde, Åben Skole, dialogmøder og løbende nyheder

Styrelsesmedlemmerne vælges ved den årlige generalforsamling, som næste gang foregår lørdag den 30. april til søndag den 1. maj 2016. Her holder vi foreningens årlige landsmøde, som i 2016 foregår på Comwell Kolding.

Vi har fået en god tradition for at samle 400-500 engagerede skolefolk. Landsmødet er en vigtig markør for for-

Amnesty International

Mediekonkurrence for skoler 2016

OM TEMAET Hvem bestemmer over din krop, og om du vil have sex?

Vælger du selv din kæreste, og om du vil have børn?

Millioner af piger og drenge verden over træffer ikke disse valg selv. Deltag i Mediekonkurrencen 2016 og bliv klogere på dine rettigheder.

Foto: PhotoAlto/Polfoto

eningen, hvor der er mulighed for at mødes på kryds og tværs, få inspiration fra foredrag og debatter, lytte til god musik og dyrke det store fællesskab.

Den første torsdag i november – den 5. november 2015 – opfordrer vi alle grundskoler – friskoler, lilleskoler, privatskoler, folkeskoler osv. – til at gå med i initiativet ÅBEN SKOLE. Ved at gå sammen om en fælles åbenthus-dag får vi mulighed for at rette fokus på den samlede danske grundskole, ligesom der er en række fordele i forhold til fælles annoncering m.v. Flere bør vide mere om mangfoldigheden i den danske grundskole. Lav en festdag for skolens nuværende familier og inviter naboer og lokalbefolkning til at kigge indenfor på jeres skole. Se en kort animationsfilm om hvordan og hvorfor på www. aabenskole.dk. Tilmelding sker løbende – skriv til tilmelding@aabenskole.dk.

I løbet af året vil styrelsen også invitere til dialogmøder, hvor vi kommer rundt i landet og drøfter de aktuelle dagsordener for friskolerne. Hvis du abonnerer på nyhedsbrevene, vil du automatisk blive orienteret.

Vi udgiver tre faste nyhedsbreve: SkoleNyt (skolens administration), BestyrelsesNyt (Bestyrelsen) og Den frie Skole (forældre og ansatte). Tilmeld dig nyhederne via hjemmesiden www.friskoler.dk.

Vi er også aktive på facebook og twitter, så bland dig i debatterne. Det er vigtigt. Desuden samarbejder vi tæt med Friskolebladet, som sikrer, at der bliver fortalt en masse gode historier fra friskolelandskabet.

Dansk Friskoleforening er en forening med noget på hjerte. Derfor deltager vi året rundt aktivt i debatten om samfundets udvikling og morgendagens skole. Vi skriver debatindlæg, deltager i interviews, møder og konferencer, der kan hjælpe med at kaste lys over vigtige dagsordener.

Skriv til os, hvis du har en vigtig historie, der kunne trænge til at blive omtalt. Vi har brug for dine input. Og vi har brug for at være i en tæt kontakt til vores medlemmer.

OM KONKURRENCEN Lav et nyhedssite eller en rigtig avis trykt i 1.000 eksemplarer. 6.-10. klasse kan deltage. Vælg mellem uge 9, 10 eller 11. Læs mere og tilmeld klassen på ekstrabladet.dk/skole eller politiken.dk/skole.

Støttet af Danidas Oplysningsbevilling.

På gensyn i løbet af skoleåret 2015/16. Vi glæder os til at mødes og til at få dine input.

Friskolebladet 7, 27. august 2015 15

"Kom, lad os danse" Lilleskolefestival 2015 på Haslev Privatskole Af Claudi Clausen.

1.600 overbygningselever fra 32 lilleskoler sluttede skoleåret af med den årlige Lilleskolefestival på Haslev Privatskole et par dage før, de gik på sommerferie – eller ud af skolen.

Et lille udsnit af teltlejrene.

Jens Jakob Wiwe Nissen og Matilde Askholm.

Lilleskolefestivalen blev afholdt fra mandag den 22. til onsdag den 24. juni. Tidligere hed den "Musik- og Teaterfestival", men flere andre udtryksformer er kommet til med tiden, så derfor hedder den nu "Lilleskolefestival". Det samlende er performance, optræden, men mest dominerende er musikken. Den afvikles på de skiftende to scener i det store cirkustelt, hvor lydniveauet sætter præg på det meste af pladsen.

Alle de 1.600 elever sover i telte, og præget af festival er umiskendeligt. Lilleskolens store, åbne arealer er tæt belagt med telte i alverdens farver og udfordringer.

16 Friskolebladet 7, 27. august 2015

Roskilde Lille Skole.

Festival er dannelse "Formanden" for arrangørgruppen ved Haslev Privatskole, Matilde Kirstine Askholm, der er lærer og forælder, fortæller, at det er lil-

leskolernes 7., 8. og 9. klasser, der deltager, så det er også en festival for ungdomskultur og en introduktion til festivalkulturen: "At tage til festival handler om en slags frihedsfølelse. Man er som i en boble, når man er på festival. Vi forsøger at danne vores elever gennem et skoleforløb.

Rigtig mange friskole-, efterskole- og lil-

leskolebørn bliver draget af en festival.

Mange af dem vil komme til andre festivaler. Her bliver de trænede i det på en tryg facon. Her er der selvfølgelig nogle restriktioner, som ikke er der, når de bliver myndige og selv tager til festival. Lilleskolefestivalen er en god træning i at opføre sig ordentligt, at tage hensyn og tømme affaldet i skraldespanden og sådan nogle helt lavpraktiske ting".

I hæftet Lilleskolefestivalen 2008 (Lilleskolen 2008, nr. 1) indleder den tidligere formand for Lilleskolerne, Torben Berg, og sekretariatsleder Pe-

ter Højgaard Pedersen skriftet med at fastslå dannelsesdimensionen i festivalen: "Lilleskolefestivalen er alle pengene værd – mange gange endda. Det er en investering med højt afkast i forhold til at lære eleverne at kunne begå sig, være selvbero-

ende og selvstændige, at kunne præsentere sig, at turde vise, hvad de kan, og stå ved det, at kunne tage stilling og skille skidt fra kanel, at være en god kammerat og kunne omgås andre respektfuldt og behandle hinanden og omgivelserne ordentligt. Der er med andre ord et betydningsfuldt dannelsesmæssigt aspekt i festivalen."

Musik er lilleskolernes varemærke

Matilde Askholm, der selv ikke tidligere har deltaget i lilleskolefestivalerne, fortæller, at "musik altid har været et varemærke for lilleskolerne. Der er også skoler, der

Friskolebladet 7, 27. august 2015 17

har dramalinier og filmlinier. Derfor er der hvert år to timer med workshops om tirsdagen. Det er værtsskolen, der står for dem. I år har vi 29, og de spænder vidt". Der er rap, samba-reggae-trommer, yoga, amerikansk fodbold, stop-motion-filmcirkusartist og samarbejdsøvelser om at bygge en bro med rafter og høstbindegarn. Nogle af instruktørerne er tidligere elever som Frederik Bauner Nielsen, der flere gange har repræsenteret Danmark i verdensmesterskaberne i hip-hop og electric boogie, og som blev verdensmester i electric boogie i 2012. Han havde en workshop i hip-hop.

Jens Jakob Wiwe Nissen, der er musiker og musiklærer, fortæller om musikkens betydning: "Det er musikken, der skaber en fest. Festivalen giver os i hverdagen et mål at gå efter, når vi hele året øver musik. Musik er et sprog, vi alle forstår. Musik handler for os om at udtrykke sig. Så gør det ikke så meget, om der kommer en skæv tone.

Musikken prioriteres meget højt på Haslev Privatskole. Det er festivalen med til, for folk vil gerne have et godt resultat at vise frem. Der er derfor ingen, der rører timerne til musik".

Erfaringerne gives videre

Det er værtsskolen, der står for festivalen, hvorfor de er forskellige fra år til år. Alligevel er der efterhånden opstået en tradition med en vis kontinuitet, fordi erfaringerne overdrages fra værtsskole til værtsskole.

Matilde Askholm siger: "Man bliver værtsskole ved at byde ind og forhøre sig hos lilleskoleforeningen om, hvornår der er et ledigt tidspunkt i årene fremover. Årets værtsskole mødes en gang om året med det foregående års og

18 Friskolebladet 6, 7, 18.

27. juni august 2015 2015

næste års værter.

Vi mødtes i efteråret med Randers Lilleskole, der var vært i 2014, og med Gudenåskolen, der skal holde det i 2016. På den måde sikrer vi en overlevering af erfaringer".

Ud af osteklokken

Danseworkshop.

På spørgsmålet om, hvad det giver eleverne at møde jævnaldrende fra andre lilleskoler, svarer Matilde Askholm: "Det er tydeligt at se, at de blander sig med hinanden. Jeg kan se mange af mine elever gå sammen med elever, som jeg ikke kender.

Musikken og teatret bringer dem sammen. De får en fælles platform.

Bespisningslogistik.

Det handler ikke om dansk og matematik og andre boglige fag. Det handler om, at vi skal feste, vi skal spille noget musik, danse, lave teater og være sammen på en anden måde. Som lærer er det en glæde at se, at også de elever, der ikke har så let ved det faglige, blomstrer med det kreative. Man ser en helt anden gnist i deres øjne. Det Samarbejdsøvelser med rafter og høstbindegarn. er dejligt at opleve sammenholdet,

Ud over de 1.600 elever var der engageret omkring 100 frivillige forældre og tidligere elever til at afvikle festivalen.

Kulmination på skoleforløbet

"Festivalen er en slags kulmination på hele skoleforløbet fra 0. til 9. klasse.

Festivalen er en frihed, der bliver givet til de store elever. Hverdagen er meget mere struktureret", siger Jens Jakob Nissen.

Matilde Askholm tilføjer, at "for 9. klasserne er festivalen det sidste og allerstørste, inden de siger farvel.

Festivalen er ligesom 9. klassernes afsked med de andre elever.

Allerede dagen efter festivalen er Køge Lilleskole.

også med forældrene og tidligere elever, og i samarbejdet med de andre skolers lærere.

I det daglige lever vi på skolerne i en osteklokke, fordi der er rigeligt at tage sig til, men i denne sammenhæng mødes vi med skoler med samme grundlag som vores egen og kan udveksle erfaringer og oplevelser".

Åben Skole For tredje år i træk afholdes Åben Skole den første torsdag i november – i år den 5. november. Fra september kan man hente opdateret kampagnemateriale via www.aabenskole.dk En animationsfilm på 1,5 minutter fortæller nu kort og klart, hvad Åben Skole er, hvem der kan deltage, hvordan man deltager, og hvorfor det er en god idé.

Del gerne filmen på skolens hjemmeside eller i andre relevante sammenhænge.

det deres sidste skoledag, dimissionen, hvor de får udleveret deres eksamensbevis, og dagen efter igen bliver der sunget for dem, og så er de færdige med grundskolen".

Lilleskolefestival

Med Lilleskolefestivalen i år var det tredje gang, Haslev Privatskole var vært for festivalen siden 2005.

Der var deltagere fra 32 ud af i alt 60 lilleskoler.

Lilleskolefestivalen har været holdt hvert år (med enkelte undtagelser) gennem 35 år siden 1980.

Haslev Privatskole

Haslev Privatskole er en stor tospors lilleskole med 440 elever.

Den startede i 1973 som Bråby Lilleskole, men overtog i 2000 det tidligere teknikum i Haslev – og flyttede dermed fra land til by og fik dermed et væsentligt større elevgrundlag.

Udskiftning i foreningens styrelse

Jane Pors, forælder ved Den fri Hestehaveskole, og Lise Moestrup, der er lærer ved Odense Friskole, har trukke sig fra Dansk Friskoleforenings styrelse. De erstattes af suppleanterne Cömert Kücükakin, skoleleder ved Salix Skole, og Per Svaneborg, som er skoleleder ved Skørbæk-Ejdrup Friskole. En forælder og en lærer erstattes af to skoleledere. Det er vanskeligt for forældrer og lærere at finde tid til styrelsesarbejdet, som ofte foregår i arbejdstiden.

Tilmeld skolen nu til arrangementet og vær sikker på, at skolen kommer med på Danmarkskortet: tilmelding@aabenskole.dk Kontakt Maria Boesen: maria@friskoler.dk Friskolebladet 7, 27. august 2015 19

Fussingø-Egnens Friskole, Børnehave og Vuggestue søger leder

Fussingø-egnens Friskole

Vores leder gennem 11 år har søgt nye udfordringer. Derfor søger vi pr. 01.11. 2015 en ny leder til at sikre og udvikle det sammenhængende børneliv på vores sted.

Vi er en velfungerende og veldrevet grundtvig-koldsk friskole med ca. 120 elever i 0.-8. klasse samt en vuggestue/børnehave med ca. 60 børn. Fællesskab, fantasi, faglighed og fordybelse er vores vigtigste værdier. Vi vægter at være små enheder med plads til den enkelte, hvor alle kender alle. Dette giver nemlig tryghed, som er en forudsætning for al læring og sikrer de bedste overgange for børnene. På dette fundament vil vi udvikle og udfordre det enkelte barn. I dette samspil – mellem fællesskab og den enkelte – lærer vi vores børn at finde deres ståsted og at sætte spor.

Det er vigtigt for os, at vi kan se disse værdier spejlet i de daglige handlinger, såsom den daglige morgensamling i både skolen, børnehaven og vuggestuen, samlæste klasser, fælles lejrskole, motion i hverdagen og generelt udfordringer, der fordrer det hele menneske.

Vi ønsker en leder, som kan kende sig selv i vores fundament og brænder for friskoletanken og det sammenhængende børneliv i og mellem vuggestue, børnehave og skole. Du skal kunne holde værdierne levende og derudfra udstikke en retning og vise vejen. Du vægter synlighed, nærvær og anerkendelse i dagligdagen overfor såvel børn, personale som forældre. Du har økonomisk overblik.

Du kan læse mere om skolen, børnehaven og vuggestuen på www.fusfriskolen.dk Du er velkommen til at kontakte skoleleder Annette Jellesen, 2346 8645, og bestyrelsesformand Anette Straadt, 6138 8582, for yderligere information.

Ansøgningsfristen er d. 7. sept. 2015 kl. 12.00. Ansøgningen sendes til info@fusfriskole.dk Der er samtaler d. 19. september i dagtimerne.

Anden runde samtaler er d. 24. sept. fra kl. 16.00.

Løn og ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Stillingen aflønnes i intervallet kr. 403.683 - 484.027 (april 2015).

Kreativitet og dannelse: Det skal være som en leg (24. september 2015) Velmødt til konference nr. 4 i rækken 'Kreativitet og dannelse' fra Det Kreative Skolenetværk.

Hvordan bevarer og styrker vi kreativiteten i skoler og undervisning?

Kom og tag del i den uddannelsespolitiske debat og stil spørgsmål til bl.a. Thomas Aastrup Rømer, når han, Alexander von Oettingen og Stefan Hermann m.fl. sætter hinanden stævne til Det Kreative Skolenetværks konference den 24. september 2015 på Rødding Højskole.

Læs programmet og tilmeld dig senest 1. september 2015 på www.friskoler.dk/kurser

20 Friskolebladet 7, 27. august 2015

SKOLEBYEN NØRRE NISSUM VIA PRÆSENTERER: University

College

UDDANNELSESDEBATTEN 2015 Et folkemøde om uddannelse 11. og 12. september

Tema Sammenhænge i uddannelsessystemet Ordstyrere Clement Kjersgaard og Niels Krause Kjær

Debat med Annette Lind (A), Esben Lunde Larsen (V), Søren Pape Poulsen (C), Alex Ahrendtsen (DF), Jacob Fuglsang (Politiken), Hans Henrik Knoop (DPU), Charlotte Ringmose (DPU), Andy Robert Højholdt (UC Metropol).

Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, BUPL, Efterskole-

Fredag d. 11/9 kl. 09.30 -16.00

Danske ungdomsuddannelser i fremtiden, Lærer- og pædagoguddannelsen i fremtiden Standup: Anders Lund Madsen

foreningen, Friskoleforeningen, Højskoleforeningen, Foreningen Skole og Forældre, FOLA, Foreningen Ligeværd, VIA DSR, Danske Skoleelever, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Lærerstuderendes landskreds, Frie Skolers Lærerforening og mange flere ...

Lørdag d. 12/9 kl. 09.30 -18.00

Børns trivsel, læring og dannelse, Daginstitutioner: Normering og tidlig læring, Skolereformen 1 år efter, Debatter arrangeret af interesseorganisationer Underholdning: Sebastian Klein og Store Nørd

GRATIS DELTAGELSE TIL OPLÆG, DEBAT OG UNDERHOLDNING

Find program på: www.uddannelsesdebatten.dk VIA University College Læreruddannelsen & hf i Nørre Nissum, Svinget 5, 7620 Lemvig

Find vejen frem VIA University College

Lemvig Kommune

skitur 2016

Unitas

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed | ærlighed | tryghed

Sverige Norge Tjekkiet ** Tyskland *,** Østrig **

fra kr. 1.155 fra kr. 1.455 fra kr. 1.720 fra kr. 2.275 fra kr. 2.295

* inkl. skileje og liftkort ** inkl. forplejning

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Alfa Travel

MED ET ”TWIST”

LONDON 2.098,5 DAGE FRA kr.

Niels, Vini, Anders og Klaus Skoleafdelingen

London er én af de absolutte klassikere på skolerejsen, og det er ikke uden grund! London har nemlig lidt af det hele! Vi tilbyder naturligvis byens “must-sees” i form af fx musicals, Madame Tussauds og London Eye men.... ...Giv også turen et anderledes twist - London byder nemlig også på spændende alternativer; leg OL-atlet for en dag i det olympiske område, tag på kayaktur på Themsen eller på Wimbledon Lawn Tennis Museum.

LONDON - 5 DAGE MED FLY FRA KUN KR. 2.098,Prisen inkluderer: -flyrejse London t/r -4 overnatninger på centralt hostel inkl. morgenmad -skatter og afgifter Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforpligtende snak om jeres studierejse til London. Vi laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag, som er tilpasset netop jeres gruppe. Ring GRATIS 80 20 88 70.

Christian Skadkjær

Heine Pedersen

Juliane Vad

KLASSIKEREN OVER KLASSIKERE ALTID LEVENDE OG FREMSYNET GODE FLYFORBINDELSER FRA HELE LANDET

info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870 Friskolebladet_London_august15.indd 1

8/5/2015 10:57:15 AM

Friskolebladet 7, 27. august 2015 21

Folkemødet på Bornholm 2015 Af Claudi Clausen.

For fjerde år i træk deltog Dansk Friskoleforening i årets folkemøde på Bornholm d. 10. til 15. juni. Dansk Friskoleforening deltog sammen med de andre frie skoleforeninger under fællesbetegnelsen De Frie grundskoler, som udover friskoleforeningen består af Lilleskolerne (det var inden de blev en del af friskoleforeningen), Danmarks Privatskoleforening, Foreningen af Kristne Friskoler og Private Gymnasier og Studenterkurser.

Også Efterskoleforeningen deltog i folkemødet Folkemødet adskilte sig i år fra de tidligere ved, at folketingsvalget var udskrevet den 27. maj til afholdelse den 18. juni – og at Trykkefrihedsselskabet havde inviteret den hollandske politiker Geert Wilders og forfatter og journalist Flemming Rose til et arrangement om ytringsfrihed. Det betød, at mange politikere var fraværende eller kun deltog kortvarigt for i stedet at pleje deres hjemlige valgkredse, og at sikkerhedsopbuddet var voldsomt opskruet. Trods det forløb folkemødet fredeligt og i den sædvanlige uformelle, demokratiske ånd, hvor samtalen kunne foregå i øjenhøjde uden mediernes opskruede konfrontationspres. Besøgstallet slog alle rekorder med over 100.00 besøgende.

De Frie Grundskoler var medarrangør ved to arrangementer, men deltog både formelt og uformelt ved flere andre.

Luk Udkantsdanmark

Om torsdagen var temaet "Luk Udkantsdanmark – vi gider jo ikke at bo der".

Troels Borring, formand for Efterskolerne, indledte med at sige, at "med Danmarks størrelse er det grotesk at tale om, at noget er udkant. De over 250 22 Friskolebladet 7, 27. august 2015

Hovedscenen på Cirkuspladsen.

efterskoler ligger overvejende udenfor de store byer. Skolerne trækker eleverne fra byerne ud i de grønne områder og skaber forbindelse og kontakt til lokalområdet. Vi bygger bro til virksomhederne, for vi arbejder på at bane vej til ungdomsuddannelserne".

Troels Borring (Efterskoleforeningen), Jytte Tandrup (De Samvirkende Købmænd), Søren Steen Andersen (borgmester (V), Assens), Peter Bendix Pedersen (Dansk Friskoleforening) og Camilla Wang (rektor, UC Sjælland).

Formand for friskolerne, Peter Bendix Pedersen, tilsluttede sig Borrings understregning af de frie skolers betydning for landområderne. "66% af Dansk Friskoleforenings lærere er ansat

i Udkantsdanmark. Friskolerne er lokale virksomheder med betydning for nær- og lokalområdet. Det handler ikke om folkeskole vs. Rudolf Steinerskole, privatskole, lilleskole eller friskole, men om velfungerende lokale skoler. Vi skal undgå at lukke velfungerende lokale skoler. Hvis man vil nedlægge en lokal folkeskole, skal man derfor gøre det så nemt som muligt at oprette en lokal friskole – i stedet for at modarbejde det" Søren Steen Andersen, der er borgmester i Assens Kommune, pointerede, at Cepos var vist, at centraliseringen hverken gavner fagligheden eller økonomien, men alligevel gør man det.

Centraliseringen er et lemmingeræs, der gælder både det offentlige og det private, så selv den tredjestørste by, Odense, er ved at få problemer med fraflytning af mennesker og virksomheder.

Jytte Tandrup, der er underdirektør i De Samvirkende Købmænd, fremhævede en anden side af centraliseringen: "Der er lukket flere købmænd i landdistrikterne, end der er flyttet folk fra. Fra 2004 til 2014 er antallet af købmænd faldet med 35%, og så meget er befolkningstallet ikke faldet. Vi ved fra

Ikke alle i Allinge var trygge ved Trykkefrihedsselskabets arrangement.

Strandvejen i Allinge.

ejendomsmæglerne, at huspriserne falder med op til 10%, når den sidste butik lukker. Heldigvis ser vi mange steder, hvor der ikke længere kan drives butik på markedsvilkår, at der opstår borgerdrevne initiativer, andelsselskaber, borgerforeninger, en bevægelse tilbage til det, der startede det hele, brugsforeningsbevægelsen".

En deltager fremhævede, at udviklingen ikke kunne vendes, med mindre "vi gør det selv".

Det tilsluttede Peter Bendix Pedersen sig: " Vi skal gøre det selv. Der er ikke nogen, der gør det for os. Vi er nødt til at lave nogle partnerskaber på tværs, der gør, at børn og unge gider være her".

Dét fremstod som mødets konklusion.

Troels Borring sluttede med at understrege de muligheder, vi faktisk har: " Vores grundlov giver os ret til at danne vores egne foreninger. Vi kan starte vores egen skole om 10 minutter. Vi kan faktisk bare gå i gang. Den allerstørste udfordring er vores egen dovenskab".

Et forsoningsforsøg Mia Hesselberg-Thomsen (Lilleskolerne) reklamerer for Åben Skole.

Bjarne Lundager Jensen (ordstyrer, direktør i Efterskoleforeningen), Jakob Bondesen (Brug Folkeskolen), Jens Jonatan Steen (Pio), og Uffe Rostrup (Frie Skolers Lærerforening).

Hovedscenen med Dario Campeotto.

FSL (Frie Skolers Lærerforening) stod bag "Folkeskolen og De Frie Skoler – et forsoningsforsøg". Kombattanterne var stillet op med Jens Jonatan Steen (tidligere analysechef for Cevea og nu chefredaktør på netavisen Pio) og Jacob Bondesen fra Brug Folkeskolen på den ene side. På den anden side: Uffe Rostrup (formand for FSL) med Peter Bendix Pedersen (Dansk Friskoleforening) og Kurt Ernst (Danmarks Privatskoleforening) som bisiddere.

Vibeke Helms.

Friskolebladet 7, 27. august 2015 23

Foran højskolernes telt, som var et populært spisested.

Jens Jonatan Steens udgangspunkt var, at "når de private skoler er offentligt finansierede i den grad, som de er, bør de påtage sig et større socialt ansvar. Hvis privatskolerne ikke selv kan finde ud af at løfte et større ansvar, så opfordrer jeg politikerne til at hjælpe dem". Jens Jonatan Steen henviste bl.a. til den sociale omfordeling, som kommunen havde gennemført for de københavnske folkeskoler.

Peter Bendix Pedersen gav udtryk for, at friskolerne gerne ville tage et større socialt ansvar – "Et socialt taksameter kan være en af løsningerne – hvis økonomien følger med."

Vibeke Helms, der er skoleleder ved Den fri Hestehaveskole, sagde: "Jeg vil gerne inkludere flere elever med særlige behov, men folkeskolen har mulighed for at lave specialklasser og har flere muskler i forhold til AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) og efteruddannelse.

Det vil jeg gerne lære af ".

Kurt Ernst var mere afvisende: "Folkeskolerne har nogenlunde de samme friheder som de frie grundskoler.

Derfor er der 98 forskellige folkeskoler.

Derfor er det ikke en statslig model for omfordeling, der skal til. Laver du flere puljer, mere taksameter, så tager du nogle frihedsrettigheder fra kommuneskolere, som de har. Men man kan mødes der, hvor der er nogle betimelige krav for alle parter til gode skoler, som tager et socialt hensyn. Hvis vi laver flere puljer, mere taksameter, så bliver det styret præcist som folkeskolen er træt af at blive styret af staten. Det er ikke 24 Friskolebladet 7, 27. august 2015

Friskolefolk i en pause fra et arrangement til et andet..

de frie grundskolers skyld, at der er folkeskoler, der har svært ved at leve op til deres forpligtelser.

Det er simpelthen politikernes skyld".

Uffe Rostrup kunne "kun bakke op om, at vi skal arbejde mere sammen. Det har fungeret fint i mange hundrede år, at de frie skoler har været et alternativ til folkeskolen.

Vi skal og har stadig meget at lære af hinanden."

Jonatan Steen ville slutteligt have Uffe Rostrup til at give hånd på at arbejde på et socialt taksameter – men fik kun et par fingre og ikke hele hånden, for "hvordan" stod stadig hen i det uvisse.

Og forskellene i holdninger blandt de frie skolers aktører var tydelig.

Kontakter udenfor rampelyset

Jacob Bondesen fortalte, at han "er formand for Brug Folkeskolen, som holder til på Nørrebro og i Sydhavnen. I vores område er det under 50%, der vælger den lokale folkeskole. Det går meget ud over sammenhængskraften i bydelen. Vi bliver fremmede for hinanden. Vi vil gerne inkludere privatskolerne mere, invitere dem indenfor i folkeskolerne. Vi vil gerne lære af jer. Har I

gode ideer, så kom med dem!"

Det kom der faktisk noget ud af! – efter mødet, hvor friskolefolkene og repræsentanterne fra Brug Folkeskolen faldt i snak og aftalte at holde kontakt bl.a. med henblik på Åben Skole den 5. november, som Brug Folkeskolen var positivt indstillet på at engagere sig i.

Et eksempel på værdien af de uformelle, personlige kontakter, som folkemødet giver rig lejlighed til.

Må vi være fri?

De Frie Grundskoler og Efterskoleforeningen var arrangør af et debatmøde om frihed i skolen. Udover Jens Jonatan Steen, Peter Bendix Pedersen og Troels Borring deltog også tidligere undervisningsminister Bertel Haarder og Crilles Bacher fra de Private Gymnasier og Studenterkurser.

Jonatan Steen ønskede mere frihed til skolerne generelt. "Folkeskolerne skal have mere af den frihed, friskolerne har. At gøre skolerne selvejende er den rigtige vej at gå." Men

Folkene fra de frie grundskoler på hjemmebasen i Sandvig..

Talrigt publikum i gården til Gæstgiveren under debatten om skolefrihed.

vi skal have et socialt taksameter, der kan omfordele tilskuddet, så de skoler, der løfter de største opgaver socialt, får mere på bekostning af dem, der ikke gør. Steen henviste til "den store forbrødring" i debatten refereret ovenfor. En udlægning af mødet, som publikum dog protesterede imod.

Bertel Haarders synspunkt var, at man skulle lade pengene følge børnene, ligesom pengene skal følge patienterne.

Den model tilsluttede Jonatan Steen sig ikke, men foreslog i stedet: "Vi skal have den samlede skole til at løfte den sociale udfordring bedre, end vi gør i dag. Det kan vi gøre ved at få de frie skoler til at spille en større rolle.

Peter Bendix Pedersen så et gryende nybrud i diskussionen, der pegede i retning af, at vi sammen skal lave en fælles grundskole for alle danske børn. "Det handler om, at vi holder op med at snakke om dem og os, men at vi snakker om vores loka-

le skole.

Om det så er en friskole, steinerskole eller folkeskole, det er ikke afgørende. Der er ingen grund til at rejse til Korea; vi har det altsammen lige udenfor

Der foregår for tiden et arbejde med ministeriet om at belyse, hvad det er for nogle udfordringer, vi har, og hvis vi kan finde nogle løsninger i det, så er vi i hvert fald klar til at gøre det".

Jonatan Steen sagde som sin konklusion på debatten, at han havde "lært, at der er vilje til samarbejde, så lad os bruge det samarbejde til at sikre alle skoler uanset om de er frie eller folkeskoler større frihed".

døren."

Peter Bendix Pedersen på podiet.

På et spørgsmål fra publikum om, hvor mange skoler der er, som ikke tager et tilstrækkeligt socialt ansvar, svarede Jonatan Steen: "Måske omkring fem skoler. Men hvis vi ser på, hvem der kunne tage et større ansvar, så er det vel på den anden side af 50".

Peter Bendix Pedersen afsluttede debatten med at sige, at "vi fra friskolerne er villige til at prioritere de økonomiske ressourcer anderledes for at kunne løse de sociale opgaver.

Politiopbud ved debatten med Geert Wilders og Flemming Rose.

Lille protestoptog mod racisme.

Friskolebladet 7, 27. august 2015 25

i jeres skole.

Telefon 73 23 30 00 www.ey.com/dk © 2014 Ernst & Young P/S. All Rights Reserved. A14058

Greenland & Iceland Travel Service

En sparringspartner i øjenhøjde Det kan være svært at få overblik over en kompleks skoleøkonomi. Vi har lang erfaring med skoler og hjælper jer med at gøre det enkelt, så I kan træffe de beslutninger, der skaber tryghed og vækst EftErskolEn ifor jeres skole. musik og tEatEr Telefon 73 23 30 00 www.ey.com/dk

www.vostrupefterskole.dk |

|

Tarmvej 73 P/S. 6880 Tarm Reserved.

Tlf. 97 37 41 88 © 2014 Ernst & Young All Rights A14058

En sparringspartner i øjenhøjde

26 Friskolebladet 7, 27. august 2015

SKOLE- OG GRUPPE REJSER MED FAGLIGT INDHOLD Det kan være svært at få overblik over en kompleks skoleøkonomi. Vi har lang erfaring med skoler og hjælper med at gøre det enkelt, 3185 jer inkl. fly så I kan træffe de beslutninger, der skaber tryghed og vækst i jeres skole.

ISLAND FÆRØERNE GRØNLAND fra kr.

Nordatlant Rejser

www.nordatlantrejser.dk

Telefon 30 00 tlf.73462398 90 www.ey.com/dk

94

© 2014 Ernst & Young P/S. All Rights Reserved. A14058

EftErskolEn for musik og tEatEr www.vostrupefterskole.dk Tarmvej 73 | 6880 Tarm | Tlf. 97 37 41 88

26 Friskolebladet 7, 27. august 2015

med samme baggrund.

Den skole, der løfter eleverne mest, er en friskole med tosprogede børn, Hay skolen i København, mens Ruds Vedby Skole i Sorø kommune og Selsmose SkoAnalyse af Henrik Christoffersen. len i Høje Tåstrup har det svageCEPOS-analyse af undervisningsste resultat blandt folkeskolerne. effekten i alle landets grundskoler – Analysen viser, at der er tydelige forskelle mellem den bedste og dårligste grundskole, siger forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS. En del skoler løfter sig fra et år til et andet, bl.a. fordi der er forskellige lærere, der fører eleverne op til eksamen. Men omvendt findes der et ikke uvæsentligt antal skoler, som lå under landsgennemsnittet Analysen bygger på tal fra Underi 2010 og som stadig befinder visningsministeriet, som via en sig der i 2014. Daværende undervis”socio-økonomisk reference” taningsminister Christinesociale Antorini ger højde for elevernes og forsøgte i 2012 at gøre Dermed noget ved økonomiske baggrund. problemet med de svage skoler,af, er det muligt at tegne et billede men opgav efter pres fra skolerne om den enkelte skoles elever har og kommunerne. klaret afgangsprøverne bedre eller Analysen ogsåpådenne kondårligere endhar elever landsplan klusion: Der er ingen statistisk med samme baggrund. sammenhæng mellem Den skole, der løfterkommueleverne nerneserudgift pr. elev og tosproelevens mest, en friskole med resultat-løft. gede børn, Hay skolen i København, mens Ruds Vedby Skole i Sorø kommune og Selsmose Skolen i Høje Tåstrup har det svageste resultat blandt folkeskolerne.

– Analysen viser, at der er tydelige forskelle mellem den bedste og dårligste grundskole, siger forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS. En del skoler løfter sig fra et år til et andet, bl.a. fordi der er forskellige lærere, der fører eleverne op til eksamen. Men omvendt findes der et ikke uvæsentligt antal skoler, som lå under landsgennemsnittet i 2010 og som stadig befinder sig der i 2014. Daværende undervisningsminister Christine Antorini forsøgte i 2012 at gøre noget ved problemet med de svage skoler, men opgav efter pres fra skolerne og kommunerne.

Analysen har også denne konklusion: Der er ingen statistisk sammenhæng mellem kommunernes udgift pr. elev og elevens resultat-løft.

De frie grundskoler skaber bedre resultater for eleverne end folkeskolerne

Greenland & Iceland Travel Service

A C e

D s b f f

A v ” g ø e o k d m

m g h S l s

t b s s l b r s e s i d

MV Nordic

Aktiv Leg

Og aldrig har der været mere fokus på bevægelse og alternativ læring.

Stadig flere skoler får øje på hoppepudens evne til at gøre det sjovt at være aktiv.

Skal I være de næste til at hoppe med på ideen?

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10 Friskolebladet 7, 27. august 2015 27

Når skolens værdier bliver udfordret Fremmødet til aftenens forældremøde på Mellerup Friskole er talstærkt. Fokus er skolens værdier.

De er skrevet ned, men gør det, at de virker i hverdagen?

Af: Mette Bernt Projektleder og tekstforfatter, Public Funk.

Traditioner hører til i værdigrundlaget på Mellerup Friskole. En af dem er et årligt fælles forældremøde, hvor alle skolens forældre er inviteret til at lytte til en foredragsholder. I det forgangne skoleår har man valgt at bytte om på rollerne og lade forældrene tale. Proceskonsulent Lillan Sindahl Glümer fra Public Funk har derfor faciliteret samtaler, hvor forældre, bestyrelse, leder og medarbejdere snakkede med hinanden om værdier i grupper på tværs af klasserne. Deltagerne fortæller her om deres oplevelser.

betyder også mere personale og hele tiden nye forældre.

Formodentlig noget, mange friskoler kan nikke genkendende til.

– Skolen forandrer sig i takt med tiden og i takt med, at der kommer nye elever, forældre og lærere. Værdierne i fællesskabet bliver først til værdier, når de bliver kommunikeret, modtaget og kan omsættes og leves i det liv, som er i og omkring skolen. Aktørerne i dette er lærere, ledere, forældre, elever og andre med relationer til skolens fællesskab, siger Lillan Sindahl Glümer fra Public Funk og fortsætter: – For at værdierne bliver andet end ord, kan fællesskabets dialoger og samskabelse være en del af det, der er bærer af skolens værdier, og som kan omsættes i hverdagen på skolen.

Fællesskab er, når jeg bliver os

Fremmødet til aftenens forældremøde er talstærkt og lydniveauet afslører, at det er vigtigt at tale om spørgsmål som: Hvad er det særlige ved Mellerup Friskole, hvad er vigtige værdier og traditioner, og hvilke aktiviteter og arrangementer underbygger vores værdier?

– Jeg håber på, at vi alle går herfra med en større forståelse for, hvorfor vi gør, som vi gør, og måske tænker: Aha, det er derfor, vi har de aktiviteter, siger lærer Ellen Margrethe Jensen, der har været med fra skolens start.

Ellen kommer med sin udtalelse ved mødets start, hvor Lillan Sindahl Glümer indleder med at interviewe

Sådan lyder det i sangen ‘Giv os lyset tilbage’ skrevet af Per Krøis Kjærsgaard og med musik af Rasmus Skov Borring. Netop fællesskabet er i fokus på Mellerup Friskole, og det er det også denne aften, hvor man traditionen tro starter forældremødet med en sang - "Giv os lyset tilbage". Værdier og fællesskab hænger nøje sammen, samtidig forandrer fællesskabet sig konstant. Det gør det også på Mellerup Friskole, fordi antallet af elever er steget gevaldigt, siden skolen startede for mere end 30 år siden.

Sidste år kom en førskole til og i år en børnehave. Det 28 Friskolebladet 7, 27. august 2015

Det viser sig, at værdier er vigtige

repræsentanter fra ledelse, lærergruppe og bestyrelse foran forsamlingen. Flere gode vinkler på fællesskabet kommer frem. Fra skoleleder Bjarke Houmann lyder det: – I og med, at der kommer nye forældre, er det vigtigt, at vi mødes på kryds og tværs. Hvis vi ikke snakker om, hvad der er vigtigt, ved vi jo ganske enkelt ikke, hvad vi hver især tænker, siger han.

Gang i processen

Næste skridt er, at Lillan Sindahl Glümer sætter grupperne i gang – alle er blandet af forældre på tværs af klasserne. Først taler man ud fra udvalgte spørgsmål i gruppen. Så sender man to stafetter ud i andre grupper.

De stiller spørgsmål om, hvad der er vigtigt her, vender tilbage til gruppen og forholder den nye viden til det, gruppen selv havde talt om. Flere øvelser kommer på banen og forældre blander sig og snakker – og snakker.

Lytter man til grupperne, bliver det tydeligt, at noget af det, der er vigtigt, er, at eleverne kender hinanden på tværs af klasserne. En værdi, der starter som en vigtig tradition allerede første skoledag: – Det at få en "tante" og "onkel" giver tryghed for de små. Samtidig lærer de store om ansvarlighed, siger Søren Langberg, som er far til 3 børn på Mellerup Friskole.

I det hele taget er der i grupperne stor enighed om vigtigheden af, at børnene oplever helhed, en høren-til og fællesskab. Derfor bliver også både emneuger, fælles skuespil, hytteture og i det hele taget tilbagevendende

begivenheder fremhævet som værdifulde – og som et led i at lære, at vi har forskellige kompetencer og i det hele taget er forskellige som mennesker.

– Aftenen bar præg af en masse energi og stort engagement blandt de fremmødte. Der var livlig debat og alle udnyttede muligheden for at tale sammen, lære hinanden bedre at kende, tilkendegive deres mening om skolens værdier, samt lytte til andre, der er en del af fællesskabet på Mellerup Friskole, siger Lillan Sindahl Glümer.

Og forældrene var begejstret for processen.

Søren Langberg siger: – Det bliver bare meget mere levende, når man er en del af processen frem for det traditionelle forældremøde, hvor man bare sidder og lytter. Så er man med til at forme, og det bliver ikke bare en informationsaften. Hvis vi ikke alle sammen bidrager, visner værdigrundlaget. Med sådan en aften som i aften bliver jeg mindet om, at jeg har lyst til at have et ansvar, og det kan jeg godt lide.

I en afsluttende interviewrunde med panelet, som også udtalte sig i starten af aftenen, siger Knud Pedersen, der gennem flere år har været formand for Mellerup Friog efterskole: – Jeg synes, aftenen viser, at der er stor enighed om vores værdier, og at de egentlig først bliver til værdier, når vi udfordrer dem.

Mellerup Friskole

Mellerup Friskole er en grundtvig/koldsk friskole som genstartede i 1984 men har rødder tilbage til 1872.

Skolen har i dag 116 elever, en førskole med 21 elever og en netop åbnet børnehave. Skolen hører organisatorisk sammen med Mellerup Efterskole, og de to skoler har en fælles bestyrelse og deler idræts-, fysik, musik og køkkenfaciliteter på efterskolen, der har 100 elever.

Funktionelle fællesskaber

Public Funk arbejder med udgangspunkt i fællesskabets relationer, organisering, levede fortællinger og evne til samskabelse. Ønsket er at gøre fællesskaber funktionelle ud fra vinklen om, at fællesskaber altid består af kommunikation, der tjener et formål. Public Funk har til huse i København og Randers. Herfra servicerer man med fokus på formidling, dialoger og læring kommuner, regioner, ministerier, styrelser, virksomheder og foreninger.

Friskolebladet 7, 27. august 2015 29

Den dannede lærer Af Jakob Andersen Rudolf Steiner Højskolen for Opdragelseskunst

Læring sættes ofte over dannelse, men dannelse som pædagogisk mål har som bekendt læringen som middel.

Dannelse underkendes ofte på grund af sin manglende rationalitet – den er pokkers svær at måle og veje. For det andet indsnævres dannelse let til høflighed eller endda snerpet moral, gængse sociale adfærdsregler og lignende. Men vi må genindsætte dannelsens betydning på sin retmæssige plads i opdragelse og undervisning.

Når jeg tænker dannelse, så vækker det i mig en følelse, en fornemmelse af noget mere fuldkomment eller helt, noget efterstræbelsesværdigt. Dannede mennesker udviser storslået overskud og overblik og er samtidig nærværende og overbærende og i hvert fald engagerede i den måde, de forholder sig til såvel samfunds- og kulturlivet som til det menneske, det står overfor. Man er ikke i tvivl, når der over for én står et menneske, der i sig har udviklet det fineste og fornemmeste, ligefrem noget, der er værd at efterstræbe.

Dannelse i naturen, en stræben mod fuldkommenhed

En æblekerne har i sig en slags mål eller mønster for sine udfoldelser. Lægges den i jorden, kan den spire, sætte blade, danne stamme og grene, og hvis alt dette lykkes, så kan den blomstre og bære frugt. Det ligger i æblekernen, at den rækker mod at blive æbletræ, der bærer æbler; ikke pærer for eksempel, eller jordbær eller for den sags skyld hundehvalpe. Latent ligger det i kernen, at det i kernen iboende kun potentielle bestemmer træets muligheder.

Alligevel når æblet ikke af sig selv fuldkommenhed, for der er altid en mangel eller skævhed, for lidt vand eller for meget, for lidt varme eller for meget osv. Når gartneren plejer æbletræet i dets vækst, behandler jorden, beskærer, sørger for tilstrækkeligt med vand, lys og varme, så bereder han vejen for æbleplantens iboende muligheder for udfoldelse; han bearbejder omstændighederne for, at træet kan udleve sit potentiale, kan opfylde sin bestemmelse, tør man næsten sige.

På tysk hedder dannelse Bildung, men Bildung betyder samtidig også skikkelse; ein Bildner er en skabende, en kunstner, én der giver skikkelse. For så vidt som gartneren skaber forhold, der lader æbletræet udfolde sig så fuldkomment og harmonisk som muligt, kunne man betegne ham som æblekunstner; han giver æblet mulighed for at få en mere fuldkommen skikkelse, end naturen selv ville give det, mulighed for at udfolde sit iboende 30 Friskolebladet 7, 27. august 2015

væsen. Som udgangspunkt for dette æbledannelsesarbejde må gartneren lære sig de lovmæssigheder, æblet udvikler sig efter.

Værd at bemærke er i øvrigt også, at man kan dyrke æbler af flere grunde. Den almindeligste er at dyrke æbler til salg. Udbyttet skal være stort, og æblerne skal være pæne, regelmæssige og holdbare, og orm og utøj må bekæmpes, men for æbletræets egen udfoldelse er det ikke nødvendigvis det fuldkomne. Æbledyrkere ved, at man må sætter æbleplanterne overfor en vis grad af ensidighed og pres for at få det største udbytte.

På den anden side findes der æbleavlere, der går efter at udvikle mest mulig smag, og som for eksempel ikke vil anvende sprøjtegift i produktionen.

Sådanne avlere ved, at der skal frisk luft til og hverken for meget eller for lidt varme for den perfekte modning, men selv dette dyrkningsudgangspunkt eller denne hensigt er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med æblets egen optimale udvikling, for hvad er egentlig det? Nærmest på æblets egen naturlige udvikling kommer sandsynligvis dem, der bevarer æbler, Pometet er et eksempel herpå, men selv dér kan man tale om et formål, der ligger udenfor sagen selv. Formålet har betydning for arbejdet, og et formål, der ligger uden for sagen selv, er fremmedgørende.

Menneskelig dannelse, en stræben mod frihed

Hvert menneske rummer sit helt eget udviklingspotentiale. Det er en stor sandhed, men snævert set kan denne sandhed måske være vanskelig at få øje på, for børn udvikler sig også i overensstemmelse med overordnede

udviklingslovmæssigheder. Men på den anden side er det jo åbenlyst: Børn, der vokser op under de samme omstændigheder, udvikler sig helt forskelligt, hvilket ofte er tydeligst ved søskende.

Et menneskebillede kan også skygge for at indse denne sandhed. Tænker man for eksempel om børn, at de er små voksne, som blot er som tomme kar, der bare skal fyldes op med lærdom, så er det ikke underligt, at man ikke får øje på det helt individuelle hos det enkelte barn. Ligesom æblekerner heller ikke bare er tomme kar, der blot skal fyldes op med viden om at være æbletræ, men rummer muligheden i sig selv, så er mennesker det heller ikke.

Hvert barn rummer sine helt egne muligheder, og det kunne vel siges, at hvert menneske endda udgør sin helt egen art, at vi mennesker er så forskellige som myg og elefanter.

Vil læreren være kunstner på sit felt, hvilket i den her sammenhæng vil sige at hjælpe barnet til at udvikle sig i overensstemmelse med og ud fra sit egnet iboende potentiale, må han skabe rum og mulighed for det enkelte barns egne udviklingsmuligheder.

Det er klart, at læreren for sit arbejde behøver en viden om menneskets udvikling i almindelighed, men han véd, at den almene viden modificeres og specialiseres i hvert enkelt barn, for læreren kan ikke på forhånd vide, hvilket potentiale barnet gemmer i sig. Han må til stadighed have øje for dets evner og udviklingsretning og understøtte det. ’Og dermed er lærerens opgave alt andet end den passive tilskuers. Uden lærebøger og andre ydre hjælpemidler skal han hver dag fylde undervisningen med liv og stof’ (Karl Brodersen et al). Med Grundtvigs ord skal han først oplive, så oplyse. Uden karakterjag og trusler skal han få børnene til at yde deres bedste, få dem i ordnet og frugtbar aktivitet, holde kurs og styring mod

et fjernt mål: Det frie og ansvarsbevidste menneske. Frit, fordi det kan handle i overensstemmelse med og ud fra sit eget væsen, ansvarsbevidst, fordi det oplever sig som hørende til verden og det menneskelige samfund.

Almen menneskekundskab som grundlag for pædagogik

Læreren må have en viden om menneskets væsen, en ’Almen menneskekundskab som grundlag for sin pædagogik’ (Rudolf Steiner), men langt mere må læreren vågent og kærligt iagttage børnene og skabe grundlag for, at det enkelte barn og unge menneske ud fra sit eget iboende potentiale kan danne og opbygge sig selv.

Hvis vi til stadighed efterspørger pærer af æbletræet, og på en vis måde gør det sig gældende, når børn skal testes og eksamineres med love og forordninger på skoleområdet i ryggen, så opnår vi ikke det fulde potentiale af det opvoksende menneske. De menneskelige konsekvenser af det er vel tydelige: Menneskelig utilstrækkelighedsfølelse, sjælelige sygdom og elendighed må være følgen, hvis ikke mennesket redder sig selv i et oprør og et opgør med den uretfærdighed, at æbletræer afkræves pærer, for det kan æbletræer som bekendt ikke honorere.

Skolens dannelsesopgave går dels på at sørge for, at børnene udvikler, altså danner sunde organer, så de har mulighed for at udfolde sig selv. Sunde organer i videste forstand vil sige: Kræfter til at gøre dét, det vil, et rigt og empatisk og samtidigt afbalancerede følelsesliv og evnen til at erkende det, der er sandt, godt og smukt. Her får pædagogik sit formål fra sagen selv, i barnet og det unge menneske, og ikke for eksempel fra erhvervslivet eller andre samfundsinteresser. Og mon ikke det tjener erhvervslivet og samfundet bedst at have hele mennesker?

Den dannede lærer

Vil læreren virke dannende på og kalde det bedste frem i børnene, så må lærerne selv være et dannet menneske eller rettere: Læreren må være i færd med at danne sig selv. Og med dannet kunne man her sige et menneske, der hele tiden stræber efter at virkeliggøre sine egne bedste potentialer, et menneske, der er tro mod sig selv og samtidigt helt og holdent er hengivet til den verden, han står i, hvilket også vil sige hengivet til de børns udviklingsmulighed, han har taget ansvar for.

Rudolf Steiner: Almenmenneskekundskab som grundlag for pædagogik, Kbh. 2006 Karl Brodersen et al: Oppdragelse til frihet, Oslo 1966.

Friskolebladet 7, 27. august 2015 31

De Frie Skolers Fællesmøde 12 - 14. november 2015

“Hvad vil egentlig den ældre generation med den yngre?” Ordene er filosoffen Friedrich Schleiermachers, og man kan passende spørge sig selv om den pædagogiske grundsætning fra 1826 stadig har sin relevans.

Hvad vil den yngre generation selv – er der nogen, der skal vise dem vejen, eller skal de finde den selv?

Har vi i en verden af i dag, hvor alt synes at skulle være funktionelt, hurtigt og rentabelt og med evig jagt på det nyeste, en bevidsthed om, hvad vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen?

Er vi autonome eller har vi brug for autoriteter at pejle efter?

Har vi brug for en gps i et til tider retningsløst samfund?

Og hvad med ungdomskulturens rolle?

Spørgsmålene er mange, og det er dem vi skal undersøge sammen fra forskellige perspektiver på dette års fællesmøde.

Torsdag den 12. november: 15.00 – 16.00 Ankomst, indkvartering og kaffe 16.00 – 17.30 Velkomst og foredrag ved Steen Hildebrandt 18.00 – 20.00 Middag 20.00 – 21.00 SART Danseteater 21.00 – Hygge og samvær i De gamle stuer Fredag den 13. november: 7.00 – 8.00 Morgensvømning 8.30 – 9.30 Morgensamling v. Hanne Kirk & Bent Hansen 9.30 – 10.50 Oplæg ved Ida Auken 11.00 – 12.00 Oplæg ved Sofie Rye 12.00 – 13.00 Frokost 13.00 – 14.00 Pause 14.00- 16.00 Foredrag ved Jan Tønnesvang 16.00 – 16.20 Pause 16.20 – 17.50 Foredrag ved Mette Pless 18.00 – 20.00 Den forstærkede middag 20.00 – 21.00 Diagnose utilpas 21.00 – Hygge og samvær i De gamle stuer Lørdag den 14. november: 7.00 – 8.00 Morgensvømning 8.30 – 9.00 Morgensamling v. Christian Dyrst & Søren Kristensen 9.00 – 10.30 Foredrag ved Michael Böss 10.30 – 10.50 Pause og aflevering af nøgler 10.50 – 12.00 Koncert ved Martin Schack 12.00 – 13.00 Frokost og afrejse 32 Friskolebladet 6, 2015 7, 18.

27. juni august 2015

Et højtprofileret højskoleophold, som giver intellektuel og emotionel oplevelse af, hvad fri skole kan – og er

Fællesmødet er et traditionsrigt og luksuriøst møde, hvor personalet på flere skoler tager afsted i samlet flok. 2013.

Arrangør: Efterskoler, Højskoler, Den frie Lærerskole og Dansk Friskoleforening Arrangementet starter torsdag den 12. november kl.

15.00. Sluttidspunkt kl. 13.00 Lørdag den 14. november Pris: 1.850 kr. inkl. overnatning på dobbeltværelse Deltagelse uden overnatning: 1.350 kr.

Overnatning på enkeltværelse: + 350 kr.

For studerende uden overnatning: 950 kr.

Kursussted: Gymnastikhøjskolen i Ollerup Svendborgvej 3, 5762 Vester Skerninge Indkvartering: På dobbeltværelse Deltagerantal: Max. 100 kursister Planlægning og kursusledelse: Paw Møller Pedersen, Hanne Kirk, Uffe Strandby, Søren Kristensen Tilmelding: Hurtigst muligt og senest den 1. oktober 2015 på www.friskoler.dk under ‘kurser’

Idræt: Inspiration, faglighed og netværk

Rønne Revision RØNNE REVISION

(16.-18. september 2015)

Den 16.-18. september slår Gymnastikog Idrætshøjskolen endnu en gang dørene op for årets idrætskursus.

Kurset har i år særligt fokus på idræt som prøvefag, og valgholdene dækker blandt meget andet områderne redskabsaktiviteter, boldbasis og boldspil, dans og udtryk, kropsbasis, løb, spring og kast samt natur- og udeliv.

Tilmeldingsfristen er overskredet, men kontakt Dansk Friskoleforening på kurser@friskoler.dk eller 62613013.

Rønne Revision har specialiseret sig inden for rådgivning og revision af frie grundskoler.

Rønne Revision rådgiver og reviderer skoler i hele landet.

Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail iq@ronnerevision.dk

www.ronnerevision.dk St. Torvegade 12 3700 Rønne

NTS Center Midtjylland

KLIMATOPMØDE N E H Ø JD E I B ØR

Mandag den 26. oktober 2015, kl. 9.00-15.30, Campus UCL, Odense C Tirsdag den 27. oktober 2015, kl. 9.00-15.30, Stakladen, Aarhus Onsdag den 28. oktober 2015, kl. 9.00-15.30, Campus Roskilde • Bliv klimaambassadør og boost din klimaundervisning • Bliv klog på klima- og u-landsproblematikker • Faglige oplæg og masser af workshopper til din undervisning • Stor læremiddelmesse - forlag, NGO´er, internationale vejledere, DR-skole m.fl.

for encer r e f n IS ko GRAT nologi g natur/tek o k s n a d i lærere 4.-7. klasse

Læs mere og tilmeld på klimatopmøde.dk senest den 5. oktober Klimatopmøde i Børnehøjde afholdes med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling

Friskolebladet 7, 27. august 2015 33

Alle Tiders Fortællinger Fortællefestival Vestjylland den 12. - 13. september 2015 på Nørre Vosborg

Temaet for jubilæumsfestivalen i 2015 er: "Alle Tiders Fortællinger".

For 10. gang arrangeres der fortællefestival i Vestjylland. En kulturbegivenhed, som giver genklang landet over. Professionelle og amatører fra hele landet mødes på Nørre Vosborg, hvor fortællingerne lever mellem fortællere og publikum i stedets eventyrlige rammer.

Fortællefestival Vestjylland

Fortællefestival Vestjylland på Nørre Vosborg er Danmarks ældste Fortællefestival.

Siden 2006 har frivillige kræfter i foreningen Vestjyske Fortællespor i samarbejde med Nørre Vosborg skabt et fyrtårn af en festival, som er kendt over hele landet.

Festivalen har i Vestjylland skabt et unikt miljø for kunstformen fortælling.

Over årene har mere end 300 fortællere fra nær og fjern fortalt på festivalen. Der har været 30 - 40 fortællere (professionelle og amatører), der hvert år har delt deres fortællinger med publikum. Der har typisk været 300 - 500 besøgende på en weekend.

Formålet med festivalen: •

At udvikle og styrke fortællemiljøet og mulighederne for fortællere.

• At skabe en særlig scene, hvor publikum kan møde fortællere og fortælling.

Nørre Vosborg er rammen om festivalen, som profilerer hele Vestjylland med dets mangfoldighed af fortællinger og fortællere.

34 Friskolebladet 7, 27. august 2015

Den mundtlige fortælling

Den mundtlige fortælling er den allerældste kunstform og en særlig kunstart.

I alle tider og i alle kulturer er der blevet fortalt. I nutiden står fortællingen stærkt. Det fortællende element lever og er i udvikling kulturelt. Nu inddrages også story-telling i virksomhedernes personale- og produktudvikling.

Friskoler og fortælling

I friskolerne har fortællekulturen traditionelt stået stærkt.

Mange skoler holder fast i kulturen, men det er vigtigt, at man også i friskoleverdenen holder fokus på at bevare og udvikle fortællekulturen.

I dag kan man arbejde sig til en diplomuddannelse i fortælling på Den Frie Lærerskole. Det er godt, men for de friskolefolk, der ikke har den mulighed, ligger der en kæmpe mulighed for at hente inspiration, viden og færdighed på fortællefestivalen og i den fortællekultur , der udvikles og blomstrer i fortællekredse ud over landet.

Fortælling i nutid og fremtid

I år har vi to markante højskolefolk på programmet: Else Mathiassen fra Vestjyllands Højskole og Erik Lindsø.

Else M. har været en del af festivalen i mange år, og igennem sit arbejde på højskolen har hun været og er dybt involveret i arbejdet med at fastholde og udvikle fortælling i nutiden.

Erik Lindsø fortæller på festivalen for første gang. Det er vigtigt, at han er med i år, for om nogen er Erik Lindsø en fornem udøver af fortælling. Både som mundtlig fortæller og i sit forfatterskab er Erik Lindsø med til at understrege vigtigheden af at bære fortællingerne med ind i fremtiden.

Else M. og Erik Lindsø har holdninger og kendskab til fortællingens rolle og muligheder i nutid og fremtid.

Projektledelsen er Vestjyske Fortællespors bestyrelse i nært samarbejde med Nørre Vosborg.

Program

Festivalen åbner lørdag den 12. september kl. 13:30 og slutter søndag den 13. kl. 15.

Hele det udførlige program kan ses på: www.vestjyske-fortaellespor.dk > Festivalen.

Billetter

Billetter købes ved indgangen.

Entré: En dag: 175 kr, (voksen) 75 kr. (barn) Lørdag inkl. festmenu: 495 kr. (voksen) Festmenu: 445 kr. (voksen) To dage: 275 kr. (voksen) 125 kr. (barn) To dage inkl. festmenu: 650 kr. (voksen) Rabat 10% på billetter købt inden 1. august på www.nrvosborg.dk.

Adresse

Nørre Vosborg Vembvej 35 7570 Vemb

Vemb

Fortællefestivalen er tilrettelagt af Foreningen Vestjyske Fortællespor. Klik ind på foreningens hjemmside: www.vestjyske-fortaellespor.dk, og støt foreningen gennem et medlemsskab.

Friskolebladet 7, 27. august 2015 35

Børn er anderledes Børns hjerner er smidige, og de er bedre til at mestre en ny udfordring Af Tanja Maj Rent fysisk er børns hoveder anderledes. Kraniet er tyndere og ikke så tørt, nervesystemet er ikke færdigt og myelinskederne – den beskyttende isolering om vores nerver, dannes barndommen igennem. Børn er mere sensitive overfor forskellige påvirkninger. Det er praktisk, det er sådan, man tilpasser sig sit miljø.

Lyde, billeder og stemninger bliver taget ind og sat i orden, så nye spor dannes, og de kan opnå en dybere forståelse af deres omverden.

Lyd, lys og sindstilstande kan måles i frekvens. Dyb søvn, koncentration og kreativitet har hver deres frekvens og bølgelængde. Svingningerne angiver man i Hertz (Hz).

Er det som jordens frekvens på 8 Hz, er der altså 8 svingninger på et sekund og kilometerstore bølger. Jordens elektromagnetiske felter er, hvad mange dyr, trækfugle og bier bruger til at orientere sig efter, og det er den rytme, livet igennem millioner af år har tilpasset sig, det er den dynamik, der styrer atomer og molekyler i vores celler og sørger for udveksling af info, næring og affald.

Om der er liv i os afgøres af, om der kan aflæses frekvens.

Trådløs teknologi

dem, og normalt optræder de kun i en billiontedel af det niveau, vi har i omgivelserne i dag som meget svag baggrundsstøj fra solen.

På mange af verdens store universiteter har uafhængige forskere – (ikke finansieret af el- og teleindustri) undersøgt, hvordan mikrobølger påvirker levende celler og forskellige dyrearter.

Undersøgelser får et meget forskelligt udfald alt efter, om de er sponsoreret af industri eller mere uvildig forskningsstøtte. Den forskning, der ikke har nogen bestemt interesse i udfaldet af et videnskabeligt studie, kommer stort set frem til, at mikrobølger udgør et rigtig alvorligt problem både for mennesker og for mange andre arters sundhed.

For bier kan man se, at de får svært ved at orientere sig og finde hjem til stadet, når de har været på tur efter pollen og nektar. Trækfugle er også meget påvirkelige for forstyrrelser i de naturlige elektromagnetiske felter, som de bruger til at navigere efter. Selv myrer vil ikke være, hvor der er for meget elektrisk smog. I Spanien har man observeret, at storke ikke kan fungere og få levedygtige unger, når der bliver opsat mobilmaster tæt på deres rede. De voksne sidder apatiske i reden, og der kommer ingen familieforøgelse ud af anstrengelserne.

I stikkontakten har vi 50 Hz med en solid strømstyrke på omkring 230 volt. Strømmen er isoleret i kabler og ledninger, så vi ikke kommer til skade. Har man en gang fået stød, så ved man, at et menneskes krop er elektrisk ledende. Man kalder det en halvleder, fordi der i modsætning til fx kobbertråd er noget modstand.

Trådløs teknologi fungerer stort set som et almindeligt elektrisk kredsløb, her sender man strøm igennem luften i stedet for via kabel, men med en højere frekvens og lavere strømstyrke.

De høje frekvenser, der ligger imellem 300 MHz og 3 GHz, svarer til en bølgelængde fra 1 meter ned til 10 cm. Telefoner og andet trådløst kommunikationsudstyr ligger som regel i det område og kaldes mikrobølger.

For at skabe en bedre gennemtrængning af mure og anden modstand, pulserer man bølgerne.

Natur

Når vi sender strøm eller radiofrekvente elektromagnetiske felter ud i luften, så har det en indvirkning på vores miljø. Mikrobølger ligger i et frekvensområde, vi ikke kan se eller høre, vi har ingen sanser, der kan opfange 36 Friskolebladet 7, 27. august 2015

Børn

Vi absorberer en god del af den strøm, der er i omgivelserne, meget bliver i huden, andet går dybere og påvirker vores nervesystem med følgevirkninger i vores hormon og immunsystemer.

Ansvar

Børn absorberer mere end voksne, dels i knoglemarven, men også i hjernen kan man se, at forandringerne der opstår, når vi er tæt på trådløst udstyr, går langt dybere ind.

Fra EU har man opfordret til at følge et princip, de kalder ALARA – As Low As Reasonable Achieveable, altså så begrænset omgang med trådløs teknologi som muligt.

Man har i blandt andet Frankrig og Belgien indført skærpede regler for børns omgang med trådløst udstyr og har indført forbud i institutioner og skoler mod brug af den type udstyr, forbudt reklamer rettet mod børn og opfordret til, at børn kun bør benytte mobiltelefoner til nødopkald. Det har man ikke gjort for at fratage dem legetøj, men for at passe på dem.

Man kan i studier se, at det gør en stor forskel på risikoen for at udvikle skader, om man er startet tidligt med at bruge telefon, og hvor meget den bliver brugt. Børn og unge er mere fysisk sårbare, og hvor meget trådløs påvirkning, de er udsat for, gør en forskel for, om de har gode muligheder for at udvikle sig til sunde og stærke voksne.

For omkring ti år siden blev der sat advarsler på tobak, og rygning blev forbudt i offentlige bygninger. Vi er holdt op med at fylde tænderne med kviksølv, og en del andet er med tiden blevet forbudt eller reguleret.

Man skulle tro, at mobiltelefoner og trådløs teknologi i et eller andet rimeligt omfang var blevet testet og godkendt og fundet kompatibelt med livet her på planeten.

Det er desværre ikke tilfældet, teleindustrien overbeviste myndighederne om, at det var helt unødvendigt. Når strømstyrken var lav, ville der ikke som i en mikrobølgeovn ske nogen videre opvarmning.

For at få godkendt en mobiltelefon eller andet udstyr, monterer man den ved siden af et plastikhoved med vand i. Hovedet er lavet som en model af en gennemsnitlig soldat på 100 kg, og man kigger så på termometeret, der er placeret midt i hovedet efter nogle minutter og sikrer, at det ikke har rykket sig over 1 grad celsius. Man medtager dog ikke mast, router eller andet udstyr.

Videnskabeligt er det plat. Det siger kun noget om, hvordan og hvor hurtigt vand opvarmes.

Et plastikhoved har hverken helbred, hjerte eller hjerne og skal ikke kunne sove om natten eller koncentrere sig og have energi om dagen.

I praksis opstår der elektromagnetisk induktion, og vi absorberer højfrekvent elektricitet. Det vil sige, at de svingninger, der udsendes fra trådløst udstyr, forplanter sig til atomer og molekyler i os. Når et molekyle, der er udviklet til at svinge 8 gange i sekundet, i stedet påvirkes til at forsøge at tage fx 2 milliarder svingninger i sekundet, så opstår der stress og skader på celleniveau og er da også i overensstemmelse med de resultater, videnskabelig forskning leverer. Trådløs teknologi skader vores helbred, ødelægger dna-molekyler og forringer chancerne for at kunne føre slægten videre.

Og..?

Vi har nu fået udbredt en teknologi, der siden 2011 af WHO er kategoriseret som potentielt kræftfremkaldende.

Mange uvildige forskere har påpeget, at der ikke længere er skyggen af tvivl, og først i maj sendte over 200 forskere en appel til WHO, FN og FN's medlemsstater med en bøn om, at de ville stramme op og gøre en indsats for at beskytte mennesker og miljø.

Børn er ekstra udsatte, dels fordi deres kranier er tyndere, de har et ufærdigt nerve-, hormon- og immunsystem, og de absorberer forholdsmæssigt mere stråling end voksne på grund af et højere væskeniveau i kroppen.

Vores natur er påvirket og man ved intet om langFriskolebladet 7, 27. august 2015 37

tidseffekterne. Man kan i undersøgelser se, at bier og trækfugle har store problemer med at fungere, når der er forstyrrelser i de naturlige elektromagnetiske felter fra trådløs teknologi. Man kan se, at mus og rotter får adfærdsforstyrrelser, problemer med hukommelsen og efter få generationer ikke længere kan reproducere sig.

Vi absorberer alle stråling fra trådløs teknologi. Ganske som i en mikrobølgeovn, sætter mikrobølgerne fra trådløst udstyr molekyler i bevægelse i et forvildet tempo, der ikke bare resulterer i opvarmning, men også i cellestress og fysiske skader.

Myndighederne har indvilliet i at følge teleindustriens egne retningslinjer og accepteret påstanden om, at der ikke er nogen biologiske virkninger, men udelukkende en svag opvarmning, som er helt uproblematisk.

Fakta

2009: Europaparlamentets resolution med opfordring til bedre oplysning om sundhedsrisici ved stråling, bl.a. ved ikke at placere mobilmaster nær skoler.

Nye grænseværdier bør revurderes.

2011: IARC opgraderer RF-EMF som muligt kræftfremkaldende (niveau 2B) på linje med pesticider og asbest.

2011: Europarådets Resolution omkring radiofrekvent stråling fra trådløs kommunikationsteknologi.

Alle 47 medlemslande opfordres til at reducere den stråling, befolkningen udsættes for – især gældende for børn og unge.

2015: 200 internationalt anerkendte forskere fremsender en appel til WHO, FN og FN's medlemslande med en bøn om, at mennesker og miljø beskyttes, set i lyset af den mængde forskning, der viser ,at trådløs teknologi udgør en risiko.

Forslag til at begrænse eksponering: Thermografi, der viser opvarmningen af væv efter samtale i mobiltelefon. Foto: Curtis Bennett fra artikel af Dave Ashton.

Trådløs teknologi er historiens største biologiske eksperiment, men teleindustrien har med myndighederne i den ene hånd og medierne i den anden sået tvivl om den uafhængige forskning med deres egne undersøgelser og gjort spørgsmålet kontroversielt.

Mange har en naiv tiltro til myndighederne, der set i et historisk perspektiv er helt malplaceret og ude af trit med virkeligheden. Undersøg, om det virker forsvarligt for dig, dine børn og omgivelser at simre i luftbårne mikrobølger. Det er hverken godt for mad, mennesker eller miljø.

Links:

Trådløs fastnettelefon (dect) og trådløs router udsender konstant stråling, også når de ikke er i brug, svarende til at opholde sig tæt på en sendemast. Brug en kablet forbindelse, og sluk det trådløse signal på routeren.

Sluk mobilen, når du sover og under transport.

Sluk, når der er børn i nærheden; er den nødvendig, så hold god afstand.

Børn og unge bør kun bruge en mobil i tilfælde af nødopkald.

Overvej om og hvornår, der er behov for en tændt mobil.

Sæt et kabel til evt Ipad, og sluk de trådløse funktioner.

http://www.bioinitiative.org/ www.emfscientist.org http://ehsf.dk/dokumenter/5540-Europaraadet-advarer-resulotion-27052011.pdf http://media.withtank.com/b4ee8cb8a2/balmori2009.pdf http://www.ipublishing.co.in/jesvol1no12010/EIJES2044.pdf http://ing.dk/artikel/slar-mobiltelefoner-bierne-ihjel-75873 http://edition.cnn.com/2010/WORLD/europe/06/30/bee.decline.mobile.phones/ 38 Friskolebladet 7, 27. august 2015

Dygtig klasseledelse afgørende for børns læring i matematik Børns oplevelse af at være inkluderet og deres evne til at lære matematik hænger meget tæt sammen, viser en ny ph.d. På baggrund af studier, der viser, hvordan det faglige og det sociale i klasseværelset ikke kan skilles ad, har ph.d.’ens forfatter opfundet begrebet sociofaglig inklusion.

Af Anne Trap-Lind Videnskabsjournalist Professionshøjskolen Metropol Hvis en matematiklærer tror, at det er nemt at spotte de børn i en klasse, der har svært ved at lære matematik, så kan de godt tro om igen. For selvom små elever ikke kan følge med i tallene på tavlen, så kan de godt være mestre i at se sådan ud. Derfor bør matematiklærere ifølge resultaterne fra en ny ph.d. være dygtige til at være opmærksomme på meget mere end det faglige niveau og den umiddelbare adfærd og trivsel i klassen.

Ph.d.’en Inklusionsbestræbelser i matematikundervisningen sammenkobler både i undertitlen og i forskningsspørgsmålet matematiklærernes klasseledelse og elevernes deltagelsesstrategier i folkeskolen – hvad betyder matematiklæreres forskellige klasseledelsesstrategier for lavt præsterende elevers mulighed for at deltage i begynderundervisningen i matematik i den danske folkeskole?

Summa summarum viser den empiriske undersøgelse, at inkluderende matematikundervisning er en yderst kompleks øvelse, som kræver et skarpt øje for både elevens faglige ståsted og elevens sociale status i klassen: ”Mine studier af hvordan små elever samarbejder i matematiktimerne viser, at deres faglige deltagelse kontinuerligt bliver vævet ind i deres sociale deltagelse. Om de støtter hinanden fagligt handler om anerkendelse af deres sociale kapital – i den proces kan det faglige og det sociale ikke skilles ad, siger ph.d. og underviser på Institut for Skole og Læring på Metropol Maria Christina Secher Schmidt.

Syltetøjsglasset

I en tid hvor der er krav om inkluderende matematikundervisning sætter afhandlingen fokus på relationen mellem (fag)didaktik og (special)pædagogik. Resultaterne understreger, at der er en tæt sammenhæng mellem

accept, deltagelse og præstation hos eleverne. Det er baggrunden for, at Maria Christina Secher Schmidt har udviklet et nyt inklusionsbegreb, der indfanger både den

faglige og den sociale dimension: sociofaglig inklusion.

Det er denne sociofaglige inklusion, som det er matematiklærernes opgave at sørge for finder sted gennem en klasseledelse, der både tager hensyn til didaktiske og sociale forhold. At det er en udfordring at få ellers kreative didaktiske tiltag til også at virke ind på det sociale fællesskab og ansvar i en klasse, fortæller en af de oplevelser, som Maria Christina Secher Schmidt fik, da hun overværede begyndermatematik i en 1. klasse.

En matematiklærer ville gerne lære børnene at tælle ved at gøre det til en aktiv leg med de andre børn. Hun siger, at børnene skal tage et syltetøjsglas med hjemmefra med ting i, og så skal de cirkulere rundt i klassen med hver deres glas og tælle hinandens ting. På dagen har et par af børnene ikke noget glas med. Læreren giver sit

Friskolebladet 7, 27. august 2015 39

ekstra glas til den dreng, hun forventede ville glemme, mens pigen Lilly må dele med en anden. Da ph.d.-forskeren bagefter interviewer Lilly om hendes oplevelse, svarer hun, at ”det var ret kedeligt, fordi jeg havde glemt mit glas … jeg gik bare rundt og rundt.” ”Lillys ord fortalte mig, at der var noget mere på spil, end jeg lige umiddelbart havde fået øje på i selve undervisningssituationen. Det gjorde mig nysgerrig med hensyn til, hvordan deltagelse, klasseledelse, matematikvanskeligheder, inklusion og ikke mindst lærer- og elevperspektiver kan begribes, siger Maria Christina Secher Schmidt.

Det sociofaglige læreransvar

Lærerne har fokus på, at elever skal være aktive - men ifølge Maria Christina Secher Schmidt ville lærerne også være de rette til at tilrettelægge samarbejdet mellem eleverne, så det ikke så meget er eleverne selv, der skal opsøge støtte fra kammeraterne. Ph.d.’en opfordrer til, at lærerne fokuserer på sociofaglig inklusion for at skabe flere muligheder for, hvordan også elever i matema-

Møderække: Den internationale dimension i undervisningen

tikvanskeligheder kan deltage i undervisningen. Gruppestruktur og decideret undervisning i, hvordan man samarbejder med sine klassekammerater er nøgleord i den proces.

Om metode og empirisk grundlag

Afhandlingens empiri kommer fra tre delstudier: 1. Et systematisk review sammenfatter internationale forskningsresultater om, hvordan matematiklærere praktiserer klasseledelse i den almene matematikundervisning, og hvad de forskellige praksisformer betyder for elever i matematikvanskeligheder.

2. Et etnografisk inspireret casestudie med lærerinterviews, elevsamtaler, elevessays og klasserumsobservationer fra matematikundervisning i fire indskolingsklasser.

3. Et litteraturstudie synliggør forskellige faglige forståelser af elever, der præsterer lavt i matematik. Forståelser som registreres i nordiske matematikdidaktiske tidsskrifter og fagblade for matematiklærere i perioden 19952014.

Fri skole anno 2015 (1.-2. oktober 2015)

(september/oktober)

Sammen med Efterskoleforeningen inviterer Dansk Friskoleforening til international eftermiddag: Kom og få indblik i, hvordan du som underviser kan inddrage den internationale dimension i undervisningen.

Du introduceres til arbejdet med udenlandske skoleklasser gennem internationalt samarbejde og online-projekter.

For undervisere på alle klassetrin.

Program og tilmelding på www.friskoler.dk/kurser

40 Friskolebladet 7, 27. august 2015

Hvordan ser den frie skoleverden ud anno 2015? Hvad fortæller diversiteten blandt friskolerne os om de værdier og den forståelse, der ligger til grund for frie skoler i dag?

Hænger praksis og værdigrundlag sammen på skolerne?

Med sang, dialog og foredrag sættes den frie skoletradition under lup og åbner op for en debat om friskolernes rolle i samfundet anno 2015.

Kom til dage med tid til at tale, tid til at synge og tid til at lytte. Læs det fulde program og tilmeld dig på www.friskoler.dk/kurser.

REPLIK

til tidens politik, kultur og samfund

Nyheder i døgndrift giver ikke flere nyheder Kan De huske de gode gamle dage?

Dengang DR viste nyheder tre gange om dagen, og børnene godt måtte dæmpe sig lidt, så de voksne kunne lade sig oplyse om alt det alvorlige, der var sket i verden siden dagen før. Vigtige begivenheder, der havde betydning for mange mennesker, måske også én selv. Nyhedsoplæseren kunne finde på at afslutte udsendelsen med at sige, at ”det var, hvad vi valgte at bringe i dag”, og så forstod man, at der egentlig var mange flere nyheder, men der var ikke plads til at formidle dem alle.

I dag kan mit tv vise nyheder i døgndrift endda på flere kanaler, og så kunne man godt tro, at der var plads til, at enhver hændelse af betydning vil blive belyst. Det er ikke tilfældet. Skuffelsen var stor, da det gik op mig, at nyheder i døgndrift ikke medfører flere nyheder fra steder og stofområder, der ikke har været belyst tidligere – blot gentagelser af de samme trefire-fem ”historier” igen og igen. Sært nok er det ofte samme historier, der finder vej til forskellige kanaler.

Hvorfor det? Når der er et hav af hændelser at plukke af, hvordan går det så til, at alle plukker de samme? Er journalister dovne? Eller er de bange for at bringe et indslag, som andre ikke tager op og måske anser for uvæsentlig? Det må undre, at samtlige kanaler vælger at tærske langhalm på de samme nyheder og åbenbart prioritere ens, hvad der er væsentligt at informere om.

Forårets og sommerens store sag var Grækenlands økonomiske situation. Og det er da ikke fordi, jeg mener, at Grækenlands krise er uvæsentlig eller uinteressant, men der er jo også andre lande, individer og befolkningsgrupper, der kæmper med svære problemer, og som vi stort set aldrig hører om.

Men det var Grækenland, der var verden omdrejningspunkt denne forsommer. Nogle af landets dygtigste journalister var sat på sagen og rapporterede uafladeligt, også selvom der stort set ikke var nogen udvikling i sagen. Så måtte man udfylde tiden med at spørge folk på gaden, hente folk ind i tv-studier – folk med indsigt og folk uden indsigt om deres vurdering af situationen. Dækningen var helt ude af proportioner; der gik ikke en dag uden omtale af den græske krise; der blev sågar opfundet et nyt ord til lejligheden: ”Grexit”. Uden tvivl vil situationen og hvordan, den håndteres, få konsekvenser for mange menneskers liv, men mon ikke det mest er grækere, der kommer til at mærke dem? End ikke den krise, der ramte hele den vestlige verden i 2008-09 og, som virkelig fik betydning for vores liv efterfølgende, fik så massiv dækning. Skal Grækenland ud af euro-zonen eller ikke, skal Grækenland ud af EU eller ikke?

Trods oceaner af timers tv-dækning ved vi det stadig ikke, og så er det bare, jeg i al stilfærdighed spørger, om man måske kunne vente med at bringe nyheden, indtil den er der.

I min irritation over al tomgangs-snakken blev jeg hjemsøgt af en lille drilsk tanke: Gad vide, hvad de tænker om alt dette i Tyrkiet. Tænker de mon på deres ansøgning om at blive en del af EU? På de mange krav og betingelser, der gennem tiden har udskudt landets optagelse og ladet Tyrkiet stå ude i kulden, imens andre lande, herunder Grækenland, blev lukket ind i det forjættede EU. Tænker de mon på, at Tyrkiet trods dette har en økonomi, der er sund og stærk og i stabil vækst til forskel for Grækenlands? Tænker de mon: Godt det ikke er os..?

Jasmin Schou Lærer ved HAY Skolen

Friskolebladet 7, 27. august 2015 41

DEDIKERET INDSKOLINGSLÆRER

Den frie Lærerskole

Stillinger

Vi er en lilleskole, der bl.a. arbejder med aldersintegreret undervisning i matematik-, dansk- og projektbånd samt teater og musik. Vi arbejder tæt sammen om undervisningen og eleverne og mangler lige dig til at fuldende det perfekte team i indskolingen (0.-2.).

Kan du byde ind med Klasselærerkompetencer Matematik-linjefag (didaktisk tovholder) Dansk Natur & teknik Historie & religion Idræt (ikke kun indskolingen) Tysk i overbygningen (linjefag eller tilsvarende)

• • • • • • •

Albertslund Lille Skole

Er du dertil læreruddannet samt en engageret, stabil og samarbejdsorienteret holdspiller, der vil udvikle skolen sammen med os, så er vi stedet for dig!

Erfaring er ingen hindring, blot du er frisk på lidt af hvert. Da vi tilstræber en ligelig kønsfordeling foretrækker vi mandlige ansøgere.

Det er afgørende for os at få den helt rigtige kollega og medarbejder, så du kommer kun i betragtning, hvis du har besøgt os og undersøgt hvilken skole vi er - for ”Ikke to skoler er ens”.

• • •

Fuld tid fra 1. november 2015 Ansættelse i hht. OK mellem FSL og Finansministeriet.

Dialogorienteret arbejdsplads. Tilstedeværelse i forhold til det fælles.

Mulighed for flex-/hjemmearbejde og arbejdsplads på skolen.

Ansøgning med referencer, eksamenspapirer og cv pr. mail senest onsdag d. 16. september.

Første samtale afholdes mandag d. 21. september ml. kl. 16.15 og 19.15 og evt. anden samtale onsdag d. 23. september ml. kl. 16 og 18.

Du kan læse om os på www.albertslundlilleskole.dk og kontakte os for besøg nedenfor.

Albertslund Lille Skole Herstedøster Skolevej 28 2620 Albertslund Tlf. 43 45 12 30 info@albertslundlilleskole.dk att. Skoleleder, Trine Nielsen

42 Friskolebladet 6, 18. juni 2015

ALBERTSLUND

LILLE SKOLE

Kurser

Flere informationer og tilmelding på www.friskoler.dk > Kurser

»Fyraftensmøde for nye ledere« 2.9.-10.12 Vartov, København/Friskolernes Hus, Middelfart »Skolens digitale univers« 2.9.-29.10 Friskolernes Hus »Inspirationskursus for idrætslærere« 16.-18. september Gymnastik- og Idrætshøjskolen, Viborg »Kreativitet og dannelse« 24. september Rødding Højskole »Læsevejleder modul II« 23.-25. september Thaisen Hus, Ringe, Fyn »Fri skole anno 2015« 1.-2. oktober Den frie Lærerskole, Ollerup »Frie skolers fællesmøde« 12.-14. november Gymnastikhøjskolen, Ollerup »Powerkursus: Klasseledelse« 2. december Friskolernes Hus, Middelfart

Tidsskrift for oplysning og fri meningsbrydning om skole, folkelige og kulturelle forhold. Redaktøren er ansvarlig for indholdet. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan henføres til foreningen. Udkommer en gang om måneden. 112. årgang.

Redaktør: Claudi Clausen.

Redaktionens adresse: Ærtebjergvej 18, Tjæreby, 4230 Skælskør.

Tlf: 58 14 10 55 (ma.-to. 9-16 og fre. 9-14).

Mobil: 51 35 77 57.

Fax: 58 14 10 10.

E-mail: cc@friskolebladet.dk Hjemmeside: www.friskoler.dk > Friskolebladet Abonnement og administration: FriskoleBladets ekspedition: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, 5466 Asperup.

Tlf.: 62 61 30 13. (ma.-to. kl. 9-12.30 & 13-15, fre. kl. 9-12).

Fax: 62 61 39 11. E-mail: fb@friskoler.dk.

Girokonto nr. 6 01 37 16.

Annoncer: AC Annoncer, Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager.

E-mail: ac@ac-annoncer.dk Hjemmeside: www.ac-annoncer.dk Tlf.: 21 72 59 39, 86 28 03 15 Indlevering: 14 dage (eller 10 arbejdsdage) før udgivelsesdato: normalt fredag kl. 12.00.

Kontrolleret oplag: 6.064 i perioden 1. juli 2011 - 30. juni 2012. ISSN: 0106-066X. Kommende numre: Nr. 8: torsdag d. 17. september Nr. 9: torsdag d. 15. oktober Nr. 10: torsdag d. 19. november Deadline for indleveret stof: 14 dage før udgivelsesdato.

Bladkomité: Henriette Haar Mønsted, Kent Lykke, Bent Hansen, Anne Simonsen.

Dansk Friskoleforening: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, Båring, 5466 Asperup.

Tlf.: 62 61 30 13. E-mail: df@friskoler.dk.

Hjemmeside: www.friskoler.dk.

Formand: Peter Bendix Pedersen.

Tlf.: 40 42 20 27. E-mail: peter@friskoler.dk.

GraphicCo Friskolebladet 6, 18. juni 2015 43 Friskolebladet 7, 27. august

AL HENVENDELSE TIL: FRISKOLERNES HUS, MIDDELFARTVEJ 77, 5466 ASPERUP.

Få en Orkesterbedre skolen skole – Opret et skoleorkester – det skaber musik- og kulturliv på hele skolen!

På to måneder er 30 børn i gang, også dem man ikke troede. Vi kommer gerne og fortæller, hvordan det lader sig gøre.

Instrumenter, finansiering, økonomi og gunstig drift.

Herluf Eriksen, skoleleder gennem 25 år.

Tlf. 20 76 01 46 herluf.eriksen@gmail.com

Ulf Nordlund, lærer og musiker, oprettet 8 skoleorkestre Tlf. 20 31 96 84 Ulfnordl@Yahoo.dk

Første skoledag på Fænøsund Friskole.

Nattehimmel. Nu vender mørket og det stille lys langsomt tilbage.

44 Friskolebladet 7, 27. august 2015