Den undervurderede ålekvabbe

Ålekvabben er ikke den mest almindelige spisefisk, men det er en skam, for den smager godt, og mange steder er den endda temmelig udbredt.

Af Rikke Bolander og Flemming Kjærulf

Det er måske ikke verdens smukkeste fisk, men ålekvabben er faktisk en særdeles lækker spisefisk, og i nogle farvande faktisk er den endda forholdsvis almindelig.

Ålekvabben har tidligere haft mange navne: Ålekvabbe, ålekone, ålemoder, ålekuse, åltøjte, åleknude osv. Alle navnene henviser til, at man engang troede, at ålekvabben ikke var sin egen art, men en hun-ål. Det hang sammen med, at man endnu ikke havde fundet svaret på, hvordan ålen forplantede sig, står der i Statens Naturhistoriske Museums Saltvandsatlas.

Selvom de to fisk altså ikke tilhører samme art, er der dog en vis fysisk lighed. Ålekvabben har dog en lidt tykkere forkrop, og halen er mere sammenpresset. Den er altså ikke helt så lang og slank som ålen. Lad dig ikke snyde af det lidt mærkværdige udseende. Ålekvabben er en dejlig spisefisk. Foto: Julian Fahrbach, WikiCommons.

Miljøindikator

Ålekvabben lever på bunden, kystnært i saltvand og også gerne brakvand. Den gemmer sig i ålegræs eller anden bundvegetation, og den er en udpræget standfisk, der opholder sig på det lave vand gennem hele året, skriver fiskepleje.dk. Nogle gange er den ifølge Saltvandsatlasset blevet observeret i så lavt vand som tidevandspytter.

Siden 2004 er ålekvabben blevet anvendt i miljøovervågningen som indikator for, om eventuelle miljøfarlige stoffer påvirker kystnære fisk. Den bundlevende fisk er nemlig meget følsom for forurening og iltsvind. Den lever desuden det samme sted hele livet, så derfor kan en evt. påvirkningen af fisk sammenkobles med det sted, de er blevet fundet. Over de seneste årtier er ålekvabben overordnet set gået tilbage, men lokalt kan

Bare bedre bådforsikring

Tegn forsikring på www.dfff.dk - eller kontakt os på tlf. 96 31 85 85

DANSK FARTØJSFORSIKRING A/S

Havnegade 15 · 9400 Nørresundby Tlf. 96 31 85 85 . www.dfff.dk

fiskere dog berette om fremgang i bestande inden for de seneste år, skriver fiskepleje.dk.

Den store tilbagegang af ålekvabben skyldes desuden fremgangen af både sæler og skarv. Større rovfisk tager sig også gerne for af ålekvabberne.

Levende unger

Ålekvabben kan blive op til en halv meter lang, men bliver dog sjældent mere end 30 centimeter. Den er kønsmoden efter et par år, når den er 16-18 cm lang. Hunnen bliver befrugtet i august og føder til januar. For ja, som noget ekstremt sjældent i fiskeverdenen føder ålekvabben levende unger. Mens hunnen er drægtig, forvandler de små larver i æggene sig til mini-udgaver af den voksne ålekvabbe. Længe vidste man ikke, hvordan ungerne fik næring, mens de lever i morens bug, men i 2007 fandt en forsker fra DTU Aqua ud af, at ålekvabberne har nogle indre udposninger, en form for dievorter, som ungerne dier på. Ud over at give ungerne mad, fungerer dievorterne også som en lunge, der overfører ilt fra moderen til ungerne.

Som voksen lever ålekvabben af tanglopper, tanglus, muslinger, snegle og små krebsdyr. Ifølge Saltvandsatlasset kan de da også finde på at spise fiskeæg og -yngel.

Fedtholdig og fast i kødet

Der er intet erhvervsfiskeri efter ålekvabbe, men en del fritidsfiskere er glade for den velsmagende fisk, der er fedtholdig og fast i kødet. Ålekvabber fanges på de samme steder som ål, og de fanges næsten udelukkende som bifangst ved fiskeri efter ål med ruser eller krogliner. De kan også fanges fra havnemoler og kysten med stang og på et bundtackle agnet med sandorm, børsteorm eller muslingekød.

Der er ikke noget mindstemål på ålekvabber. I Flensborg Fjord er de dog fredet fra. 1/1 til 31/1.