TEMA: Om rejer

Fokus på rejer

Mange fritidsfiskere har rejer som en fast del af fangsten i det tidlige forår. I denne artikel kan du blive lidt klogere på det velsmagende lille skaldyr.

Af Rikke Bolander

Der findes i verden over 2000 forskellige arter af rejer, som er en fællesbetegnelse for to grupper af 10-benede krebsdyr. Ud over de 10 lange, tynde gangben udmærker rejen sig ved en tyndhudet, sammentrykt krop, og ofte har de en savtakket pandetorn og lange følehorn. Bagkroppen er krum og de bagerste ben er kraftigere. Med haleviften laver den sit karakteristiske baglæns rejehop.

I de danske farvande kan man støde på 26 forskellige arter. Mest typiske er dog tre: Hesterejen, fjordrejen og tangrejen. Hesterejen bliver også kaldt sandreje, for med sin gullige, plettede krop, går den helt i ét med bunden. Foto: Daderot, WikiCommons

Fjordrejen er på størrelse med hesterejen, men er mere gråbrun og har en pandetorn. Foto: Micha Baum, WikiCommons Tangrejen bliver også kaldt tigerreje pga. de smukke striber. Foto: Lars Behnke

Hesterejen

(Crangon crangon)

Hesterejen, der også bliver kaldt sandreje eller rømøreje kan blive op til otte centimeter, men er typisk fem-syv centimeter. Som du også kan læse i blad nr. 4 2021 s. 28, er der uklarhed om, hvor navnet stammer fra. Nogle mener, at det henviser til, at den lille reje, der lever på meget lavt vand, traditionelt blev fanget fra hesteryg, mens andre mener, at det ligesom hestekastanje eller hestemakrel er en lidt mindre “fin” variant. Uanset navnets oprindelse, så er det et faktum, at rejen smager forrygende, selvom den, når den er kogt, er mere grå i farven end andre typer af rejer. Hesterejen lever som nævnt på lavt vand og forekommer derfor i stort antal i vadehavet.

Fjordrejen (Palaemon adspersus)

Fjordrejen, der også er kendt som roskilderejen, er gråbrun med pandetorn og bliver mellem fire og otte centimeter lang. Den lever helst i ålegræs, og hvis ålegræsset forsvinder, tager tangrejen fjordrejens plads. Fjordrejen er ikke specielt udbredt i resten af Nordeuropa, men den er forholdsvis hyppig i de danske stræder. Den overvintrer på dybt vand, og kommer ind til kysterne, når der bliver varmere i vejret. Det er den mest typiske reje i dansk fiskeri, måske fordi den i modsætning til sin fætter hesterejen får en meget smuk lyserød farve, når den bliver kogt. Den er især meget populær som friskpillet.

Tangrejen (Palaemon elegans)

Tangrejen bliver også kaldt strandreje eller tigerreje. Sidstnævnte navn henviser til rejens tydelige striber. Tangrejen har ligesom de andre rejer fem par ben, de forreste med slanke kløer. Det meste af kroppen er gennemsigtig med orange eller gule pletter og nærmest neonblå kløer. Den kan blive op til seks centimeter, når den er fuldt udvokset. Den bliver nogle steder betragtet som en invasiv art, for den kan klare et ekstremt stort udsving i saltholdighed og temperaturer helt fra 1-30 grader. Den lever mest tæt på moler, kyster og i tidevandsbassiner.

Kilder: Den Store Danske, Salem Coast Watch og Richard Stephen Kent Barnes (1994). ”Palaemonidae”.

Guide: Sådan koger du dine fjordrejer

Tekst: Flemming Kjærulf

500 g fjordrejer 1 l vand 1 spsk. salt 1 tsk. sukker

Bring vand, salt og sukker i kog. Med kogepladen på fuldt blus kommer du rejerne i det spilkogende vand og koger dem i 60 sekunder. Alle rejerne er nu blevet røde og flyder mod toppen. Hæld rejerne op i et dørslag og overbrus dem straks med koldt vand, til de er helt afkølede. Rejerne er nu lette at pille, hvad enten man piller dem straks eller stiller dem i køleskabet til at pille senere. Vent dog ikke mere end 12 timer.

Det er vigtigt, at mængden af vand passer med mængden af rejer. Hvis du bruger for lidt vand, har rejerne ikke tid til at blive kogt, og så bliver de sværere at pille.

Mange bruger at komme dild i kogevandet. Personligt synes jeg, at det er synd for den fine, specielle smag af fjordrejer.

Man kan variere mængden af sukker alt efter smag. Nogen vælger helt at undlade sukker.

Rejerne koges

Fjordreje Kogt reje

Hvor kan man fange rejer?

De tre nævnte rejearter findes overalt i landet. For at få en rimelig fangst, skal man finde et sted, hvor rejerne vandrer, eller hvor de opholder sig om vinteren. I sommerhalvåret opholder rejerne sig i lavvandede områder med tang eller ålegræs. Her kan man fange dem med en rejehov eller med kasteruse. For at få lidt mere end til en enkelt rejemad skal man dog finde steder, hvor de vandrer. Det er typisk på skrænter langs kysten ved udmundinger af fjorde og vige. Hvis ikke man ved fra erfarne rejefiskere i området, hvor der er godt at fiske, må man forsøge sig frem ved at flytte rundt med kasteruser, til man finder de gode pladser.

Fra gammel tid er nogle steder i landet regnet bedre end andre. I 1890 udarbejdede Indenrigsministeriets konsulent i fiskerisager, CF Drechel, i ”Oversigt over vore Saltvandsfiskerier” et kort over fangstpladserne opgjort på basis af leverancer til København. Disse pladser kan være et godt udgangspunkt, men der er helt sikkert også andre gode pladser.

Kilde: C.F.Drechel, Oversigt over vore Saltvandsfiskerier 1890. Genoptrykt af Dansk Fiskerimuseum 1988

Rejefiskeri i mange varianter

Der er mange måder at fange rejer på, og her gennemgår vi nogle af de mest almindelige samt et par mere kuriøse metoder.

Af Flemming Kjærulf

I de danske farvande forekommer tre arter af rejer, som har interesse for fritidsfiskeren: Roskildereje - også kendt som almindelig reje eller fjordreje. Tangreje - også kaldet strandreje eller tigerreje. Og hestereje - blandt nogen kaldet rømøreje, sandreje eller sandhest (læs mere på s. 16).

Rejerne overvintrer skjult i tang på det dybere vand (3-10 meter). Når vandtemperaturen stiger, vandrer rejerne ind på lavere vand, hvor de parrer sig og sætter rogn. I højsommeren trækker rejerne ud på dybere vand for at klække og kaste rognen. Herefter trækker de ind igen og bliver på det lave vand, indtil vandet bliver koldt.

Rejer kan fanges i rejeruser eller med en rejehov. For fritidsfiskeren er rejerusen nok det mest almindelige. Det kan være en pæleruse eller kasteruse. Kasterusen må desværre p.t. ikke anvendes i lukkeperioden for ål.

Rejesæson med lokale udsving

Rejesæsonen strækker sig normalt fra 1. april til 30. september, men med meget store lokale udsving. Flere forsøg har vist, at rejer også kan fanges på andre tider af året ved at anvende andre redskaber. Tidligere har rejerne også været fisket i vinterhalvåret, hvor man fangede rejer med håndvod eller slæbevod i ålegræsset. Fjordrejer kan også fiskes langs havnemoler og lignende, hvor rejerne gerne opholder sig, når vandtemperaturen er lav. Det vender vi tilbage til.

Rejepælerusen er udviklet specielt til fritidsfiskeriet og er beskrevet meget præcist i lovgivningen. På illustrationen fra Fiskeristyrelsen ses de krav, der er til rusen.

Spærregarnet er lovpligtigt i pælerusen, men det er også en god idé i kasterusen for at Sådan kan en rejepæleruse se ud. Foto: Ib Ivar Dahl.

holde krabber og rovfisk ude. Er der først krabber i ruserne, holder rejerne sig væk, og blot en håndfuld småtorsk kan nemt snuppe nattens fangst af rejer.

Rejefiskeri i Kerteminde

Danske Fritidsfiskere har talt med Peter Lindholm Knudsen og Per Kastrupsen fra Nord- og Østfyns Amatørfiskerforening om fiskeriet i Kertinge Nor ved Kerteminde.

Rejefiskeriet starter i midten af marts, eller når isen er væk, med at pæleruserne sættes. Derudover fiskes også med kasteruser, som kan flyttes rundt for at finde rejerne. Det er ikke nødvendigvis de samme pladser, der giver gevinst fra år til år. Frem til 10. maj, når der lukkes for rusefiskeriet, bruger Per ofte en kasteruse uden arme sat ved pæle for at få en længere rad end de 14 meter, som er længste rad på fritidsfiskerpælerusen. Det passer ofte bedre til Pers fiskepladser.

Forskellige redskaber over sommeren

Det er særligt godt fiskeri, når rejerne trækker ud af fjorden for at kaste rognen på dybere vand.

Fig 1 Gennemsnitlig indhandling på fisketorvet i København for rejer fanget i Isefjorden fordelt på måned i alle årene 19782003. (Datakilde: Fiskeridirektoratets landingsog fangststatistik)i .

Fig 1: Gennemsnitlig indhandling på fisketorvet i København for rejer Rejepælerusen er udviklet specielt til fritidsfiskeriet og er beskrevet meget præcist i lovgivningen. På fanget i Isefjorden fordelt på måned i alle årene 1978-2003. illustrationen fra Fiskeristyrelsen ses de krav, der er til rusen. (Datakilde: Fiskeridirektoratets landings- og fangststatistik)i.

Det er allerbedst, når der er faldende vand om natten således, at strømmen går den samme vej, som rejerne trækker. Der forekommer oftest to gode træk i løbet af sommeren. Der synes ikke at være nogen sammenhæng til månens faser, som der er for ål.

Pæleruserne sættes om aftenen og røgtes næste morgen så tidligt som muligt. Om dagen hænges rusen til tørre på pælene. Hvis rusen står med rejer i om dagen, sidder krabberne uden på rusen og bider både rejer og garn i stykker.

Hvor der er smalle udløb i forbindelse med rejernes sommerkvarter, er det også muligt at fange rejer med en kejs i udløbet. Det foregår for eksempel ved Langebro i Kerteminde, når rejerne trækker ud midt på sommeren.

Fra 1. august bruger Peter kasteruserne igen, hvorimod Per kaster sig over ålefiskeriet. Når tigerrejerne kommer, er det tegn på at rejesæsonen er ved at være slut, fortæller Peter og Per.

Bestanden i Kertinge Nor overlever skalsyge

I 2003 blev der konstateret ”bakteriel skalsyge” (også kaldet rejepest) på rejerne ved Sydlolland. Sygdommen er forårsaget af bakterier, som angriber rejernes skal og opløser den. Ifølge DTU Aqua/Dansk Skaldyrscenter bliver rejernes skaller dækket af brune pletter og huller. I Kertinge Nor ser man skalsygen, som har ramt fiskeriet ved Sydfyn og i Smålandsfarvandet hårdt, men det har tilsyneladende ikke udviklet sig til at svække bestanden af fjordrejer i Kertinge Nor væsentligt.

Fiskeri med lyngris og sæk

Som nævnt søger rejer skjul i vintermånederne. Tidligere har dette været brugt til at fange rejerne såkaldte lyngsække. En lyngsæk består af en lærredssæk med en ring monteret til at holde sækken åben. I bunden af sækken anbringes en sten, og dernæst fyldes sækken med lyngris. Lyngsækken anbringes hvor rejerne findes.

I løbet af nogle døgn begynder rejerne at søge skjul mellem lyngrisene. Rejerne kan så fanges ved at tage lyngsækken op af vandet og ryste rejerne ud af lyngrisene, som man kan læse i Dansk Skaldyrscenters “Fjordrejer som fiskeriressource i Limfjorden”.

Egen opfindelse fanger rejer om vinteren

Tidligere formand I Nibe Bådelaug, Ove Gade, har genfundet metoden. Han opdagede, at når han havde lagt sine ruser til affedtning under båden i havnen, faldt der ofte en del rejer af, når han trak ruserne op igen. Efter nogle forskellige forsøg fandt Ove frem til en god metode: en 50 liters plasttønde uden låg med ikke for store huller, så vandet kan løbe af, når man løfter den op, belastes med et par lodder, så den ligger vandret på bunden af havnen. Tønden fisker bedst, når åbningen vender ind mod bolværket. Efter nogle dage tages tønden op og ofte er der en god portion rejer i. Det er nu let at sortere de store fra, så mange som man vil have, og lukke resten ud igen, viser erfaringen. DAFF har forespurgt Fiskeristyrelsen, som bekræfter at metoden er lovlig, idet tønden regnes som en tejne. Redskabet skal naturligvis være afmærket med en vager eller kugle på sædvanlig vis.

Til ære for Danske Fritidsfiskere røgtede Ove sin tønde igen den 25. januar. selvom den lige var tømt et par dage før. Det gav ca. en liter rejer igen.

Flere varianter af lyngsækken

Princippet har også været benyttet af andre, som har anvendt en bylt af kasserede garn, hvorunder der er udspændt et fintmasket net. Når bylten af garn tages op for at ryste rejerne ud, fanges de rejer, som forsøger at flygte, i det fintmaskede

Per og Peter fortæller om rejefiskeriet i Peters hyggelige fiskerhytte. Foto: Flemming Kjærulf. net. Denne metode er ikke nødvendigvis lovlig. I Irland fiskes rejer med fintmaskede tejner, der er agnet med hvidfisk som f.eks. hvilling. Dette fiskeri, kan man også læse i “Fjordrejer som fiskeriressource i Limfjorden”, foregår Tegning og tekst: Fiskeristyrelsen på dybere vand i vinterhalvåret. Der har der ikke været tradition for rejefiskeri med agnede tejner i Danmark, men Peter og Per fra Kerteminde fortæller, at Spærregarnet er lovpligtigt i pælerusen, men det er også en god idé i kasterusen for at holde krabber og hvis man kaster en knust musling eller krabbe i hyttefadet til rovfisk ude. Er der først krabber i ruserne, holder rejerne sig væk og blot en håndfuld småtorsk kan nemt snuppe nattens fangst af rejer. rejerne, kaster dig sig straks over den. Så måske er der et uprøvet Rejefiskeri i Kerteminde fiskeri her. Danske Fritidsfiskere har blandt andre talt med Peter Lindholm Knudsen og Per Kastrupsen fra Nord- og Østfyns Amatørfiskerforening om fiskeriet i Kertinge Nor ved Kerteminde. Ove røgter tønden. Foto: Frederik Svendsen