DANSK
A
TØ
NI
AM
NG
DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2022 RF
IS K E R F O
RE
Fokus på rejer Mange fritidsfiskere har rejer som en fast del af fangsten i det tidlige forår. I denne artikel kan du blive lidt klogere på det velsmagende lille skaldyr. Af Rikke Bolander Der findes i verden over 2000 forskellige arter af rejer, som er en fællesbetegnelse for to grupper af 10-benede krebsdyr. Ud over de 10 lange, tynde gangben udmærker rejen sig ved en tyndhudet, sammentrykt krop, og ofte har de en savtakket pandetorn og lange følehorn. Bagkroppen er krum og de bagerste ben er kraftigere. Med haleviften laver den sit karakteristiske baglæns rejehop. I de danske farvande kan man støde på 26 forskellige arter. Mest typiske er dog tre: Hesterejen, fjordrejen og tangrejen.
Hesterejen
(Crangon crangon)
Hesterejen, der også bliver kaldt sandreje eller rømøreje kan blive op til otte centimeter, men er typisk fem-syv centimeter. Som du også kan læse i blad nr. 4 2021 s. 28, er der uklarhed om, hvor navnet stammer fra. Nogle mener, at det henviser til, at den lille reje, der lever på meget lavt vand, traditionelt blev fanget fra hesteryg, mens andre mener, at det ligesom hestekastanje eller hestemakrel er en lidt mindre “fin” variant. Uanset navnets oprindelse, så er det et faktum, at rejen smager forrygende, selvom den,
Hesterejen bliver også kaldt sandreje, for med sin gullige, plettede krop, går den helt i ét med bunden. Foto: Daderot, WikiCommons når den er kogt, er mere grå i farven end andre typer af rejer. Hesterejen lever som nævnt på lavt vand og forekommer derfor i stort antal i vadehavet.
Fjordrejen
(Palaemon adspersus)
Fjordrejen, der også er kendt som roskilderejen, er gråbrun med pandetorn og bliver mellem fire og otte centimeter lang. Den lever helst i ålegræs, og hvis ålegræsset forsvinder, tager tangrejen fjordrejens plads. Fjordrejen er ikke specielt udbredt i resten af Nordeuropa, men den er forholdsvis hyppig i de danske stræder. Den over-
Fjordrejen er på størrelse med hesterejen, men er mere gråbrun og har en pandetorn. Foto: Micha Baum, WikiCommons
16
vintrer på dybt vand, og kommer ind til kysterne, når der bliver varmere i vejret. Det er den mest typiske reje i dansk fiskeri, måske fordi den i modsætning til sin fætter hesterejen får en meget smuk lyserød farve, når den bliver kogt. Den er især meget populær som friskpillet.
Tangrejen
(Palaemon elegans)
Tangrejen bliver også kaldt strandreje eller tigerreje. Sidstnævnte navn henviser til rejens tydelige striber. Tangrejen har ligesom de andre rejer fem par ben, de forreste med slanke kløer. Det meste af kroppen er gen-
nemsigtig med orange eller gule pletter og nærmest neonblå kløer. Den kan blive op til seks centimeter, når den er fuldt udvokset. Den bliver nogle steder betragtet som en invasiv art, for den kan klare et ekstremt stort udsving i saltholdighed og temperaturer helt fra 1-30 grader. Den lever mest tæt på moler, kyster og i tidevandsbassiner. Kilder: Den Store Danske, Salem Coast Watch og Richard Stephen Kent Barnes (1994). ”Palaemonidae”.
Tangrejen bliver også kaldt tigerreje pga. de smukke striber. Foto: Lars Behnke
