2 minute read

Formanden skriver

Next Article
Det Sker

Det Sker

Her i denne corona-tid får man jo tid til at tænke tanker, og det er også kommet over mig.

Det er jo umuligt ikke at tænke på, hvad der kan ske med vores hobby, når der tales om nye begrænsninger i forhold til EU’s biodiversitetsstrategi og oprettelse af naturnationalparker.

Advertisement

Jeg er sikker på, det er nødvendigt, at vi gør mere opmærksom på, at vi findes, og at vi fortæller, hvad vi hjælper til med samfundsmæssigt. Det kan fx være undervisning, at vi hjælper med at undersøge havmiljøet og udsætter fisk både lokalt og på landsplan.

Det er vigtigt, at vi fortæller, at vi fisker bæredygtigt og kun til eget forbrug, altså at vi høster i egen ”køkkenhave”. Samtidig skaber vi liv i alle havne, som både gør noget godt lokalt og skaber turisme.

Vi skal gøre opmærksom på rekreativt fiskeri og forskellen på fritidsfiskere og sportsfiskere. Mange tror, vi alle er nogen med fiskestang, og der kan vi jo risikere, at der kommer flere begrænsninger.

Når det er sagt, er det vigtigt for mig, at vi er positive og ikke farer frem med bål og brand. Det giver kun bagslag.

I det hele taget er det vigtigt, at alle deltager på deres måde overfor lokalsamfundet og blandt politikerne lokalt, i Folketinget og i EU, da det i sidste ende er dem, der kommer til at bestemme

Jeg har fra både miljøordførere og fra vores miljøminister fået bekræftet, at det er Danmark, der bestemmer, hvor og hvordan der skal laves restriktioner. Alligevel er det vigtigt, vi lægger pres på i EU. Der er ingen tvivl om, at vi i Forretningsudvalget nok skal kæmpe alt det, vi kan, men vi har brug for, at også menige medlemmer er med.

Bedste hilsner fra Jesper

INDHOLD

Formanden skriver ................................................... 2 Det Sker.................................................................... 3 Ny hjemmeside - Fishing in Denmark...................... 4 10 erhvervsfiskere tilmeldt NaturSkånsom .............. 4 Ny forening kæmper for rent havmiljø .................... 5 Bred aftale skal støtte bæredygtig fiskeri................. 5 TEMA: Om ålen................................................... 6-12 Kreds-og foreningsadresser................................13-15 Nyt fra lokalforeninger og kredse ......................16-18 Dæk kan være forklaring på fiskedød .....................19 Renseteknologi kan reducere fosforudledning........19 Marine nationalparker kan true fritidsfiskeri ......... 20 Fotografen der gik i fisk..................................... 22-24 Kritik af Miljøstyrelsen i sager om klapning........... 25 Fælles front mod spøgelsesnet ............................... 25 Miljøminister beroliger jægere og fiskere .............. 26 Opfølgning på EU’s biodiversitetsstrategi ...............27 Giftudslip i Storebælt ..............................................27 Fritidsfiskeriet er levende kulturarv .................. 28-29 DTU Aqua efterlyser info om gydemodne sild....... 30 Ny hjemmeside - Fiskeristyrelsen............................31 Tæt-på-hændelser skal forebygge ulykker...............31

Forsidebilledet

Forsidebilledet af en smuk blankål er taget af Sune Riis Sørensen fra Billund Aquaculture og DTU Aqua, som du kan møde længere inde i bladet.

Billedet er taget i et hjemmebygget akvarium hos hos DTU Aqua i Hirtshals med planter og rødder fra klitmøller Å. Installationen har han lavet for netop at få gode billeder af ålene som er svære at fotografere og især filme i naturen.

Noget, der virkelig stikker i øjnene på billedet, er ålens enorme næsebor. Forskere ved ikke, hvordan ålene finder hinanden i det enorme Sargasso-hav, men da de kan registrere duftmolekyler fortyndet 1:2.857x1018 gange, er et godt gæt at netop lugtesansen spiller en rolle. RB

This article is from: