DTU Aqua efterlyser info om gydemodne sild

DTU Aqua efterlyser informationer om gydemodne sild

Nyt projekt skal øge viden om de enkelte del-bestande af sild i den vestlige Østersø, så bestandene forhåbentlig kan få det bedre i fremtiden.

Af DTU Aqua

Lige siden middelalderen har silden været vigtig for dansk fiskeri. I de senere år har sildestammerne i den vestlige Østersø dog været under pres med faldende bestandsstørrelser og lavere kvoter.

I et nyt projekt – GenBygSild – finansieret af EU’s Hav og Fiskerifond skal DTU Aqua forsøge at forbedre viden om sildene i den vestlige Østersø, og hvordan man kan genoprette bestandene. Projektet skal både styrke de analysemetoder, man anvender til at vurdere bestandene, og videreudvikle regnemodeller for, hvordan bestandene kan genoprettes. Men en sild er ikke bare en sild, og derfor skal projektet også skaffe ny genetisk viden om sildene i den vestlige Østersø, hvis gydeområder strækker sig helt fra de norske og svenske Skagerrakkyster ind i Kattegat og videre ind i de indre danske farvande og fjorde samt langs den tyske Østersøkyst helt til den polske grænse.

Projektet er ledet af seniorforsker Dorte Bekkevold fra DTU Aqua i Silkeborg og involverer samarbejde med svenske og tyske silde-forskere samt med Danmarks Fiskeriforening PO og Danmarks Pelagiske Producentorganisation.

Forskere efterlyser gydemodne sild

Man har længe vidst, at der findes lokale stammer med deres egne vandrings- og gydemønstre. Mest tydeligt ser man forskellene på vårsild og høstsild, der går ind på lavt vand og gyder henholdsvis om foråret og efteråret.

Projektet GenBygSild skal forbedre forskernes viden om, hvad der begrænser de lokale gydebestande, herunder, hvordan specifikke, lokale ilt- og temperaturforhold påvirker overlevelsen af æg, og om der er forskelle mellem lokale bestande med forskellige DNA-profiler. Projektet vil i den forbindelse indsamle prøver fra gydemodne sild til genetisk bestemmelse af lokale stammer. DTU Aqua er derfor interesseret i at få kontakt med medlemmer, der støder på gydemodne sild, dvs. sild med løbende æg/mælk.

Den lokale viden vil være vigtig til at kortlægge vores lokale sildebestande: hvornår, og hvor, observerer man typisk gydemodne sild? Er det kun om foråret, eller også om efteråret?

Hvis man har informationer om gydende sild i lokalområdet, er man velkommen til at skrive en e-mail til Dorte Bekkevold på db@aqua.dtu.dk.

Nye tekniske muligheder

DNA-analyser, som DTU Aqua har udført i samarbejde med norske og svenske forskergrupper, har vist, at gydetidspunktet for en række af de lokale danske sildestammer er genetisk styret, mens det hos andre stammer kan være mere varierende.

Yderligere har analyserne identificeret de “genetiske fingeraftryk” for en række del-bestande, således at vi nu har præcise teknologiske redskaber til at beskrive, hvordan de lokale bestande er fordelt og vandrer. En del af sildebestandene fra den vestlige Østersø vandrer således ud i Skagerrak og helt ud i Nordsøen og op i Norskehavet, hvor de indgår i en række fiskerier undervejs. Andre del-bestande er tilsyneladende mere lokale i deres vandringer.

Det har dog indtil nu ikke været teknisk muligt at spore de enkelte bestande, og forskerne har stadig ikke detaljeret viden om, hvilke gydebestande der er hvor og hvornår. Med nye DNA-metoder har man nu fået en forbedret mulighed for at bestemme, hvad der påvirker både de lokale delbestande og den samlede bestand af sild i den vestlige Østersø.