Nyt fra lokalforeninger og kredse

KREDS 5 Åbent brev til de sønderjyske borgmestre

Dansk Amatørfiskerforening Sønderjylland

D. 06-10-2020

Kære Borgmestre Dansk Amatørfiskerforening har fulgt med i den seneste debat vedr. muslingeskrab i Lillebælt. Borgmester Thomas Andresen, som er imod, at der bliver skrabet muslinger, blev interviewet i Radio Syd. Den professor fra DTU Aqua var nok ikke den rigtige, har DR Syd erkendt. Den rapport han selv har skrevet i år, modsiger han selv i radioen ved at sige, at biodiversiteten ikke ændres, når der skrabes på havbunden. Men den ændres meget, og der er nedgang i arter, og der kan komme andre arter til, som i nogle tilfælde påvirker i negativ retning. Vi har bedt journalisten læse rapporten med den erkendelse, at han nok ikke var den rigtige at spørge, da han står for muslingeprojektet i Limfjorden, der støttes af muslingefabrikkerne.

Vi støtter op om, at der bliver stoppet med trawling efter muslinger - ja endda totalt stop for trawlfiskeri i Lillebælt i en årrække - for at hjælpe Bæltet på vej i den rigtige retning igen.

Vi har også en god dialog med en erhvervsfisker i Flensborg Fjord. Han har levet af sine bundgarn i 4 årtier, men han kan mærke stor nedgang i fangsten, hver gang de har slæbt i Flensborg Fjord. Så der må være lidt om snakken med, at det skader fiskeriet. Det næste er fisketurismen, som man prøver at få gang i. Det er også svært at holde på kunderne, hvis man ikke fanger noget, siger de enstemmigt.

Det skal også lige siges, at en musling filtrerer omkring 100 liter vand i timen.

Det sidste, vi er trætte af at høre, er det mudderkastning mellem landbrug og kommunerne/staten om, hvem der udleder mest kvælstof og fosfor. Vores spørgsmål er, hvem der tør at lægge udledningstallene på bordet og gøre dem offentlig tilgængelige først. Jeg sidder med i vandrådet for Lillebælt, det foregår i Vejle. Det ene møde, vi var til, var der repræsentanter fra Sønderborg-Aabenraa i syd til Hedensted i nord. Hvis vi spørger ind til, hvad der bliver udledt, kryber alle rundt om skålen med den varme grød, og ingen kommer med noget.

MVH. Formand for Dansk Amatørfiskerforening Sydjylland Kurt Asmussen

Dette er sendt til

Sønderborg kommune, Erik Lauersen Aabenraa kommune, Thomas Andresen Haderslev kommmune, Hans P. Geil

KREDS 9 Åbent brev til miljøminister Lea Wermelin

Vejle, den 21. februar 2021

Vi håber du kan være med til at ændre den lukkethed, der er i Miljøstyrelsen omkring klapning.

Vi appellerer til, at miljøstyrelsens behandling af klaptilladelser bliver mere åben, og der inddrages faglig og uvildige i processen for, at natur- og miljøpåvirkninger bliver så få som mulige.

Vi har som forening haft kontakt til Miljøstyrelsen, som oplyser, at foreninger og andre interessenter ikke kan blive optaget som høringsberettigede, inden der træffes afgørelse, og dermed gives en klaptilladelse. Når afgørelsen er truffet, er der dog mulighed for at klage over denne, men sagen er jo efter vor opfattelse reelt afgjort.

Vejle Amatørfiskerforeningen, som er en afdeling af Dansk

Hvalpsund Net er en af Danmarks største producenter og forhandler af fiskeriudstyr. Vi har siden 1934 leveret dét dygtige fiskere kræver og forventer: godt udstyr. Se mere på: www.fiskerudstyr.dk/hvalpsund-net-kvalitet-siden-1934

Hvalpsund Net A/S · Havnepladsen 16 · Hvalpsund · 9640 Farsø Tlf.: +45 98 63 81 88 · sales@hvalpsund-net.dk Amatørfisker-forening, har arbejdet hårdt for at få igangsat projekter til genopretning af Vejle Fjord, der ligesom Lillebælt er I en utrolig dårlig miljømæssig tilstand. Vi er derfor noget forundrede over, at Miljøstyrelsen, set fra vores synsvinkel, ukritisk giver tilladelse til klapning af ufattelige mængder af slam fra sejlrender, havne og et stort projekt som Baltic Pipe.

I øjeblikket har Kolding Kommune en ansøgning om tilladelse til at dumpe IKKE mindre end 360.000 kubikmeter havneslam i Lillebælt nærmere bestemt på klapplads K_164__01 til behandling hos Miljøstyrelsen. (Mængde ca. 20.000 lastbiler).

Når både Lillebælt og fjordene ved bæltet er i en ufattelig dårlig stand, giver det ikke mening, at ministeriet gang på gang giver tilladelse til klapninger, der påfører både fisk og planter yderligere stress og som direkte kan give negative effekter af de store projekter, som er igangsat i området omkring Lillebælt og i Vejle Fjord.

Til projektet ”Sund Vejle Fjord” er der afsat godt 20 millioner til opretning af fjorden, et projekt, der både indeholder genskabelse af muslingebanker, udplantning af ålegræs og etablering af stenrev.

Vi vil gerne appellere til, at hele området omkring klapning bliver revurderet, så der bliver større åbenhed omkring behandlingen af ansøgninger, skærpede krav til alternativ behandling af slammet, det være nyttiggørelse, deponering på land eller i indspulingsanlæg.

Klapning må ikke være et billigt alternativ til en forsvarlig deponering eller nyttiggørelse. Hvalpsund Net A/S Havnepladsen 16 Hvalpsund DK-9640 Farsø Denmark

Hvalpsund Net A/S Havnepladsen 16 Hvalpsund DK-9640 Farsø Denmark Tel.: +45 98 63 81 88 Fax: +45 98 63 82 03 sales@hvalpsund-net.dk www.hvalpsund.com

Tel.: +45 98 63 81 88 Fax: +45 98 63 82 03 sales@hvalpsund-net.dk www.hvalpsund.com

Med venlig hilsen Bestyrelsen for Vejle Amatørfiskerforening

KREDS 10 Masterplan om Limfjorden i balance

Af Frederik Svendsen

Med temaet ”Limfjorden i balance” afholdt Limfjordsrådet i januar et webinar, hvor de præsenterede en masterplan for forbedring af fjordens miljøtilstand. Såvel erhvervs- som rekreative interessenter og brugere af Limfjorden var inviteret til at deltage.

Masterplanen vil jeg betegne som en hensigtserklæring, idet den indeholder meget om målsætning, men ikke noget om konkrete tiltag om, hvordan man vil nå målene. Det fremgik dog tydelig, at de ønskede brugere og interessenternes bidrag til udarbejdelse af detaljerne for at nå målene. Der blev også lagt vægt på, at ændringer og tiltag skal ske ad frivillighedens vej og med hjælp fra interesseorganisationerne, der bruger området og fjorden. Sportsfiskerne og Dansk Naturfredningsforening gav tilsagn om hjælp, hvor det vil være relevant, og jeg bød også ind her på vegne af fritidsfiskerne med forslag til, hvor vi eventuel kan give et nap med til forbedring af fjorden.

Der kom flere forslag som stenrev, plantning af ålegræs og lignende. Jeg er af den mening, at vi først og fremmest skal have styr på udledning af ”skadelige stoffer” i fjorden. Ellers vil det være spild af gode kræfter og midler at begynde med de førnævnte tiltag.

Limfjordsrådet er en sammenslutning af 18 kommuner. der har opland til eller vandløb, der løber ud i Limfjorden. Limfjordsrådet har senere vedtaget ”Masterplan for Limfjorden”, der kan ses på limfjordsraadet. dk.

Foto: Jens Cederskjold, WikiCommons.

Redskabsforsøg skal styrke Limfjordens hummere

Af Frederik Svendsen

Jeg har deltaget i et webinar, som DTU arrangerede i forbindelse med redskabsforsøg efter hummere i Limfjorden. Alle fiskeriorganisationer med interesse for området var inviteret. Lederen af mødet var biolog Jordan P. Feekings fra DTU Aqua, og han var flankeret af sine to kollegaer Rikke Petri Frandsen og Pedro Seabra Freitas.

Derudover deltog Troels Land og Adam Billing fra Miljø og Fødevareministeriet, biolog Henrik Lund fra Danmarks fiskeriforening, Hanne Lyng Winther fra Skånsomt Fiskeri og undertegnede.

Mødet var en opfølger på mødet d. 24. januar 2020, hvor det blev besluttet at undersøge de forskellige fangstredskaber, som anvendes ved hummerfiskeri. Det fremgik på dette møde fra nogle deltagere, at garnfiskeri efter hummer beskadigede mange undermålere i garnhaler, og at det derfor var nødvendigt at undersøge alternative redskabers fangstevne, og hvor skånsomme de er - også i forhold til bifangst.

For at gennemføre forsøget er det nødvendigt at have nogle områder, hvor der er lukket for andet fiskeri. De udpegede fire områder er udpeget af DTU Aqua i samarbejde med Danmarks Fiskeriforening og to erhvervsfiskere, som skal udføre fiskeriet. Forsøget vil vare 3 til 6 uger inden for en 3 måneders periode. Det er ikke muligt at fastlægge en fast dato, idet vandtemperaturen er afgørende for starttidspunktet. Øvelsen på webinaeret var at få accept fra organisationerne inden ansøgning til myndighederne for at undgå konflikter med fiskeriet. Der var accept fra Danmarks Fiskeriforening, og jeg gav udtryk for, at på grund af forsøgets vigtighed og den korte periode, kan det ikke være et problem for det rekreative fiskeri (fritidsfiskeri).

DFF deltog ikke. En enkelt erhvervsfisker, repræsenteret ved Skånsomt Fiskeri, protesterede med påstand om, at det er netop i de udvalgte områder, han laver sin årsomsætning. Det vil DTU se nærmere på.

Aalborg & Nørresundby Fritidsfiskerforening

Kreds 10

Grundet Covid-19, er det med stor beklagelse, at resten af sæsonen er lukket for vores klubaftener og andre arrangementer.

Generalforsamlingen blev aflyst, så bestyrelsen samt alle andre valgte fortsætter til næste generalforsamling.

Vi håber på en god sæson i 2021-2022 med forhåbentlig mange gode klubaftener og arrangementer.

En ny aktivitetskalender er under udarbejdelse for den nye sæson. Denne kan inden længe ses på vores hjemmeside.

Hvis alt går efter planen, kan vi allerede nu fortælle, at den første klubaften bliver onsdag den 06.10 2021. Der mødes vi traditionen tro til røde pølser med tilbehør samt kammeratligt samvær.

I ønskes alle en god fiskesæson med forhåbentlig mange dejlige fisk til bordet.

Hilsen bestyrelsen

KREDS 10 Lang vej til oprydning ved Høfde 42

Denne beretning er skrevet af Jens Østergaard, medlem af Nibe og Omegns Amatørfiskerforening

Som en af forfatterne til bogen ”Fisk kan ikke tal – En fiskers kamp mod Cheminovas forurening” blev jeg rigtig glad for, at der nu er afsat penge til oprydning af noget af giften på Harboøre Tange. For Aage Hansen og sønnen, Bjarne Hansen, og deres hjælpere har det været en lang og tornet vej til denne glædelig nyhed om, at giften ved Høfde 42 nu skal fjernes.

12. juli 2012 besøgte jeg Bjarne Hansen i Ravmuseet, Vesterhavsgade 5, Thyborøn.

Her bad Bjarne mig om at skrive en mindebog om hans fars (Aage Hansen / Rav-Aage) kamp mod Cheminovas forurening. I første omgang veg jeg tilbage for denne kæmpe opgave; men jeg kom til det resultat, at det var vigtigt at få historien ud om en ildsjæls kamp og en kemifabriks ufattelige miljøsvineri på Harboøre Tange, Limfjorden og Vesterhavet.

Heldigvis fik jeg stifteren af Cheminova-gruppen, Flemming H. Madsen, Sabro, med som forfatter.

Efter 5 års intensivt arbejde udkom bogen 28. april 2017 ved en reception på Kystcenteret i Thyborøn.

I min stue i Valsted har jeg et ikonisk billede, hvor Aage Hansen er ved at kravle over et hegn, som Cheminova fik opsat rundt om Fabrikkens grund for at holde Rav-Aage fra at komme ind på området for at snuse i giftefterladenskaberne. Billedet kan også tjene som symbolet på hvilke forhindringer, ildsjæle må over for at afsløre uretfærdigheder.

Aage Hansens søn, Bjarne Hansen, har taget stafetten op efter sin far og har på ligeså ihærdig måde kæmpet for at få giften fjernet blandt andet fra Høfde 42. Hans forhåbninger går på, at de bevilgede penge må gå til kerneydelsen – nemlig af få giften fjernet / uskadeliggjort – og ikke til diverse bureaukratiske omveje.

For mig blev arbejdet med bogen en stærk følelsesmæssig rejse ind i denne miljøskandale. Undervejs i skriveprocessen gjorde jeg mig nogle notater om, hvilke tanker og indtryk, jeg fik af almindelige mennesker, folk fra embedsværket, politikere, enkeltpersoner og grupper i løbet af arbejdet:

Jeg mødte og blev vidne til: - Akademisk ufejlbarlighed og selvovervurdering - Personer inficeret med politisk

ANTI-SANDHEDSSERUM - Penge er stærkt adfærdsregulerende - Overflade-demokrati, hvor man påduttes at følge ædle demokratiske spilleregler om åbenhed, retfærdighed, sandhed og ytringsfrihed, men i virkeligheden under overfladen manipulerer sig til at opfylde skjulte dagsordner, hvor falske, forkerte tal og udsagn fremstår som den saglige og skinbarlige sandhed. - Hvordan magt og penge kan sætte den nødvendige omsorg for naturen og miljøet ud af kraft – på en så elegant måde – så folk får den opfattelse: Nå, ja, det er jo nødvendigt for udviklingen. Og dermed udviskes bekymringerne for de skader, som forureningen påfører vores natur. - Bundhæderlige og engagerede mennesker, som ville have den usminkede sandhed frem om biologien, kemien og forureningen – uanset personlige omkostninger. - Et universitet med moralsk underskud.

Høfde-42, Cheminovahullet, Rønland 1982. Foto fra omtalte bog.

Held og lykke med oprydningen på Harboøre Tange. Jens Østergaard Valsted

Deponeringen af affald fra Cheminovas produktion af pesticider foregik fra 1957 til 1962. Foto fra omtalte bog.