Fotografen der gik i fisk

”Hundestejlen er ren pride parade med finner” fortæller Søren Skarby. Fiskens overflade består af glimmer og pailletter. Foto Søren Skarby

Kan fotografering af en fisk være kunst?

Tekst: Flemming Kjærulf. Foto: Søren Skarby

For fotojournalist Søren Skarby er fotograferingen gået fra håndværk til kunst. ”Jeg tager ikke billeder. Jeg fanger historier,” siger han, og det er jo netop det, der skiller kunsten fra håndværket: At billedet fortæller noget andet og mere end det, man rent faktisk ser på billedet.

Om så Søren Skarbys fiskebilleder er kunst eller kunsthåndværk, vil jeg lade være op til læseren. Det er i hvert fald utroligt flotte billeder, som viser fiskene, som ingen anden tidligere har kunnet gøre det.

Det er altid farligt at sammenligne kunstnere, uden at risikere at fornærme dem begge, men for mig melder tanken sig, at Søren Skarby er fotografiets Thomas Kluge. Ekstremt fokus på selve motivet og en helt særlig dedikation til detaljen, er det der går igen, understreget af den markante sorte baggrund uden nogen forstyrrende elementer.

Mere end et tryk på en knap

Det er så heller ikke bare at lægge fisken på disken og trykke på knappen.

Baggrunden for det hele er, at Søren Skarby er en dedikeret lystfisker. Han blev inspireret af den engelske fotograf Levon Biss’ knivskarpe billeder af insekter, som er optaget med en særlig teknik, hvor det færdige billede kombineres af mange hundrede enkeltbilleder. Derved kan man opnå en dybdeskarphed som rent fysisk ikke er mulig selv med den bedste optik og belysning.

Pressefotografens entré til fiskefotograferingen skete i samarbejde med zoologisk konservator Morten Boesen, som har en fortid som erhvervsfisker, og er ud af den kendte fiskerfamilie Boesen i Kerteminde.

Babyolie holder på farverne

Det specielle ved at fotografere fisk er, at motivet kun består i kort tid. Som enhver fritidsfisker ved, så forsvinder de flotte farver, som fisken har, lige når vi tager den ud af vandet, lynhurtigt, når slimlaget og skindet udsættes for luft.

For at kunne arbejde med fisken i atelieret bedøves eller aflives den med en overdosis benzokain, som er det samme stof, man anvender til at berolige de opsamlede fisk med ved elektrofiskeri. ”Den værste er torsken. Det drejer sig om få minutter før den bliver mørk i skindet,” fortæller Søren Skarby.

Også fiskens finner mister hurtigt den gennemsigtighed, som får lyset til at gnistre når fisken er i vandet.

For at give lidt længere tid til arbejdet, har fotografen og konservatoren udviklet en særlig teknik med at smøre fisken ind

i babyolie. For de fleste fisk holder det på farverne længe nok til at posere fisken korrekt og tage de hundredvis af billeder, som er nødvendige for at skabe det perfekte resultat.

Dyrt og specielt udstyr

For at kunne posere fisken rigtigt for kameraet og få den rette belysning. Har Søren Skarby sammen med en kammerat, der er ingeniør, udviklet et helt specielt fotobord.

”Det ser skørt og mærkeligt ud, fordi det er det! Og det har kostet spidsen af en jetjager. Men det virker.”

Det er ikke bare et spørgsmål om belysning fra flere vinkler. Der anvendes også polariseret lys og specielle filtre for at få de helt rigtige detaljer og farver frem.

For at kunne fremstille det skarpest mulige billede, bliver hver fisk fotograferet mellem 120-440 gange for til sidst at sammensætte dem til et ultra skarpt billede og komme helt tæt på fiskens udseende i vandet, uden at forsøge at foregive, at den er fotograferet i naturen. Det er vel her, kunsten skiller sig fra reportagen.

Verdens bedste fotoprogram ikke godt nok

Når de mange billeder er i kassen, starter arbejdet ved computeren. Programmet Photo- Shop, som af mange betragtes som verdens bedste af sin slags, har en funktion, der kan lægge mange billeder sammen og skabe et enkelt billede med stor dybdeskarphed. Men for Søren Skarby var det ikke helt nok, så han har brugt mange timer på at aflure funktionen og gøre den endnu bedre.

Desuden ligger der et stort arbejde med at fjerne de hjælpemidler, der har været nødvendige ved fotograferingen. ”Ofte er det nødvendigt at lægge

Vidste du at en rødspætte har blå øjne? Foto Søren Skarby

Yacht Builders since 1960

Havnepladsen 20 · DK 5900 Rudkøbing · Tlf: +45 40 16 44 09 · mail@biancayacht.dk

Støbeforme til Rudkøbing jollerne BF 28 - BF 38 - BF 42 - BF 48 og BF 52 sælges

FAKTA:

Midlerne til opgaven er kommet til veje via et projekt som er tilrettelagt af Søren og bearbejdet og ansøgt af Naturama. Projektet er støttet med 1,4 millioner kroner fra Veluxfonden og Aage V. Jensens Fonde. Der er fotograferet 25 forskellige danske fiskearter i så høj opløsning, at billederne kan forstørres til 2 x 3 meter høje print, der har været udstillet på Fjord & Bælt i Kerteminde og Naturama i Svendborg i 2020. Desuden har nogle af billederne været med på Dansk Journalistforbunds konference ”Tal til øjet - 2020”.

glasplader under finnerne for at spile dem ud, som på den svømmende fisk, eller at trække dem ud med tynde tråde,” fortæller Søren Skarby.

Der går altså mange timer med hver fisk ved computeren. Hornfisken var den værste. Den tog over 80 timer og der skulle næsten 440 billeder til.

Et godt forhold til fiskene

Formålet med Søren Skarbys arbejde er, at få folk til at forstå, at livet under overfladen er lige så vigtigt som livet på land, og at få folk til at passe bedre på det. At se at fisken er andet og mere end det der ligger i køledisken i supermarkedet. Dette er jo præcis sammenfaldene med Dansk Amatørfiskerforenings mission og samtidig er det også et vigtigt element i FNs verdensmål nr. 14.

Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Naturfredningsforening sammen om fredning af havområder

EU’s biodiversitetsstrategi fastsætter, at 10 % af EU’s søterritorium skal udlægges som uberørt hav. Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening er gået sammen om et fælles forslag til områder for at opfylde dette. De udpegede områder dækker mange forskellige dybder fra det helt kystnære og lavvandede ud fra Vadehavet, som i dag har status som UNESCO verdensarv, og helt ned til 505 meters dybde i toppen af Skagerrak. Udspillet omfatter ikke de indre danske farvande. Aftalens områder er udpeget, så både lavvandsområder og dybere områder med forskellige havnatur-typer er dækket. En del af områderne er allerede udpeget som Natura 2000-havområde pga. marsvin og en række sandbanker og rev.

FK