4 minute read

Det Sker

DET SKER Af Flemming Kjærulf, landssekretær

Laksekvoter

Advertisement

Fiskeriministeriet har udmeldt kvoter for laksefiskeri i åerne. Kvoterne er udarbejdet efter indstilling fra DTU Aqua.

Samråd i folketinget om fiskeri og jagt i nationalparker

10. marts 2021 Samrådet var indkaldt af Thomas Danielsen (V) for at drøfte sidestillingen af jagt og fiskeri med minedrift i vejledningen til EU’s biodiversitets-strategi og friholdelse for jagt og fiskeri i de ny naturnationalparker. Miljøminister Lea Wermelin er enig i, at jagt under de rette omstændigheder kan gå hånd i hånd med naturbeskyttelse og fremhævede både jægere og fiskeres indsats for naturpleje og bekæmpelse af invasive arter. Regeringen ønsker at fastholde den lange tradition for jagt og fritidsfiskeri i Danmark. Ministeren kan godt forstå bekymringen og synes, at det er skævt, når jagt og fiskeri sidestilles med minedrift. Danmark har sammen med andre lande på NADEG-mødet den 18. februar efterlyst en større fleksibilitet i vejledningen om beskyttede områder.

BSAC møde med EFCA og ICES

6. maj 2021 Flemming Kjærulf deltog. Angående ål har EFCA (EUFiskerikontrol-agenturet) haft ål som fokus siden 2019. Hovedbekymringerne er fejlrapportering og ulovligt grej (manglende mærkning og identifikation). Det rekreative fiskeri er nyt område for EFCA. Man har primært koncentreret sig om “bag limit” på torsk. Danmark og Tyskland har bidraget med oplysninger om kontrol og resultater. Laks vil for det rekreative fiskeri også være et indsatsområde. ICES gav generelt gode forklaringer på, hvordan man arbejder. Der var en lang række konkrete spørgsmål til torsk, sild og brisling i Østersøen. Vedr. ål spurgte Flemming Kjærulf, hvorfor man ikke havde mere fokus på de øvrige årsager til ålens dårlige tilstand, når man nu ved, at fiskeriet kun udgør 2 % af dødeligheden. ICES var enige i dette og henviste til, at man på en workshop her i foråret netop havde besluttet at ændre rådgivningen om ål til mere fokus på dette i overensstemmelse med EU kommissionens evaluering af ålehandlingsplanen. Generalforsamling i BSAC (Det Internationale Havundersøgelsesråd) er udskudt til efteråret. De nødvendige godkendelser af årsrapport og regnskab blev godkendt ved skriftlig procedure.

”Danmarks ynglebestand af skarver i 2020”

Aarhus Universitet har udgivet en rapport, hvori der står, at den danske ynglebestand af skarv i 2020 blev opgjort til 31.964 par. Dette svarer til en fremgang på 4,8 % i forhold til året før. Siden 2014 har den danske bestand været stabil på mellem ca. 30.500 og 33.200 par og med årlige udsving på under 5 %. Størrelsen af skarvbestanden har i denne periode svaret til ca. 80 % af det antal, der ynglede i landet, da bestanden kulminerede i årene omkring 2000. Den eneste region med en markant ændring i antallet af ynglende skarver fra 2019 til 2020 var det sydvestlige Kattegat, hvor der var en fremgang på godt 1.000 reder svarende til 20 %. I alle øvrige regioner var ændringerne på højst nogle få hundrede reder. Efter at antallet af skarvkolonier er faldet de seneste tre år, blev der i 2020 fundet så mange nye kolonier, at antallet nåede op på sit hidtil højeste. I alt var der kendskab til 90 skarvkolonier i Danmark i 2020. Heraf var der 18 nye ynglelokaliteter i forhold til 2019, mens tre kolonier fra 2019 blev forladt i 2020.

Frederik Svendsen i Vejret

DR Vores vejr bragte 15. april kl 18.55 et indslag om forårets komme, hvor man tog med Frederik Svendsen fra Nibe og Omegns Fritidsfiskerforening på sildefiskeri på Limfjorden. Heldigvis var der god fangst med ca. 200 sild, så det blev et fint indslag.

Møde i overvågningsudvalg

4. maj 2021 Kritik fra erhvervet af den politiske aftale, som omtales på side 6 i dette blad. Støtten går til skriveborde i byerne fremfor til vandkantsdanmark, lyder kritikken.

Møde om spøgelsesnet

28. april 2021 Lasse Alkærsig og Ib Ivar Dahl deltog. Mødet havde 32 deltagere fra fiskeriets organisationer, grønne organisationer, myndigheder m.m. Der var tilslutning til en model, hvor fritidsfiskerne – og evt. sportsdykkere – kan hjælpe med at lokalisere nettene. DTU Aqua vil arrangere et møde med de interessenter, som ønsker at bidrage i indsatsen. De konkrete initiativer vil først blive sat i gang, når DTU Aqua har leveret deres rapport i august 2021. Der vil blive indkaldt til et nyt møde i denne kreds i september 2021. Bjærgning af redskaber skal i alle tilfælde ske efter aftale med fiskerikontrollen, så der ikke opstår unødige konflikter om redskaber.

Møde med miljøministeren

DAFF’s længe aftalte møde med miljøminister Lea Wermelin er på grund af corona-restriktioner udskudt endnu en gang. Denne gang til 25. juni, hvor vi håber at kunne mødes fysisk.

Høringssvar

DAFF har afgivet høringssvar til ændring af Sjællandsbekendtgørelsen, Ændring af bekendtgørelse om fredninger ved Lolland Falster og Ny bekendtgørelse om Nissum Fjord. Høringssvarene kan ses på hjemmesiden.

DANSKE FRITIDSFISKERE

Nr. 3 - juni 2021 Afleveret til distribution 27. maj 2021 Bladet udkommer i alle lige måneder. 2.200 eksmp. www.danskefritidsfiskere.dk

Udgives af

Dansk Amatørfiskerforening

Landsformand

Jesper Simonsen Drosselvænget 11 4060 Kirke Såby Tlf. 53674141 jespersimonsendk@gmail.com

Medlemskontor/administrator

Frederik Svendsen Fjordgade 8, 9240 Nibe Tlf.: 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Redaktion

Rikke Bolander Ansvarshavende redaktør Strandfogedvej 8, Klitmøller 7700 Thisted Mobil: 3112 1343 rikke@bolander.dk

Annoncer

Rabøl Grafisk Produktion Pia Lund Hasselgren Tlf.: 98 63 10 61 e-mail: dff@rabol.dk

Produktion

Rabøl Grafisk Produktion Søndergården 8, 9640 Farsø Tlf. 98 63 10 61 dff@rabol.dk

Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt. Redaktionen påtager sig intet ansvar for artikler og illustrationer, der er indsendt uopfordret. Indlæg modtages pr. mail eller som hånd-/maskinskrevet brev.

NÆSTE BLAD

Næste udgave af DANSKE FRITIDSFISKERE udkommer i august 2021. Stof til optagelse i dette blad skal være redaktionen i hænde senest

10. juli 2021

pr. brev eller e-mail til

rikke@bolander.dk

På denne adresse kan du sende såvel foreningsmeddelelser, tips om emner, debatindlæg, foto m.v.

This article is from: